Indholdsfortegnelse

Analytisk plangeometri
Afstand mellem punkt og linje Side (PDF): 4 I bogen: 185-188 (rd bog) Afstandsformlen Side (PDF): 6 I bogen: 168-171 & 258-259 (rd bog) Cirklens ligning Side (PDF): 8 I bogen: 188-192 (rd bog) Linjers vinkel med vandret Side (PDF): 9 I bogen: 173.... Ortogonale linjer Side (PDF): 10 I bogen: 179-183 (rd bog) Stigningstal for linje Side (PDF): 12 I bogen: 173-176 (rd bog)

Differentialregning
Find differentialkvotienten for f x = a$x2 Side (PDF): 13 I bogen: (kig evt 183 om differentialkvotient) (gul bog) Find differentialkvotienten for f x = a x

Side (PDF): 14 I bogen: (kig evt 183 om differentialkvotient) (gul bog) Find differentialkvotienten for f x = a$x C b Side (PDF): 15 I bogen: (kig evt 183 om differentialkvotient) (gul bog) Find differentialkvotienten for f x = 1 C tan x
2

1 cos x

Side (PDF): 16 I bogen: (kig evt 183 om differentialkvotient) (gul bog) Regneregel for differentialkvotienten for differens Side (PDF): 17 I bogen: 188 (gul bog) Regneregel for differentialkvotienten for produkt Side (PDF): 18 I bogen: 188 (gul bog) Regneregel for differentialkvotienten for sum Side (PDF): 19 I bogen: 188 (gul bog) Tangentens ligning (i maple) Side (PDF): 20 I bogen: 196-198 (gul bog) Toppunkt i 2. gradsfunktion Side (PDF): 22 I bogen: -Tretrinsreglen Side (PDF): 25 I bogen: 184-186 (gul bog)

Funktioner
a i en potensfunktion vha. to punkter Side (PDF): 26 I bogen: se side 45-54 (gul bog) a i eksponential udvikling vha. to punkter Side (PDF): 27 I bogen: 63-66 (gul bog) bevis toppunkt Side (PDF): 29 I bogen: -Graf for en potensfunktion f x = b$xa er en ret linje i et dobbeltlogaritmisk koordinatsystem Side (PDF): 31 I bogen: 45-54 (gul bog) Fordoblingskonstant Side (PDF): 31 I bogen: 79-80 (gul bog)

Halveringskonstant Side (PDF): 34 I bogen: 81-83 (gul bog) Logaritmeregler Side (PDF): 36 I bogen: 68 (gul bog) Toppunkt i 2. gradsfunktion Side (PDF): 37 I bogen: --

Geometri og trigonometri
Appelsinformel (arealet af en vilkrlig trekant) Side (PDF): 40 I bogen: 127-132 (rd bog) Cirklens ligning Side (PDF): 42 I bogen: 188-192 (rd bog) Cosinusrelationen Side (PDF): 43 I bogen: 124-127 (rd bog) Sinusrelationen Side (PDF): 45 I bogen: 118-123 (rd bog) Trigonometri i en retvinklet trekant Side (PDF): 48 (49) I bogen: 90-93 (rd bog)

Ligninger og uligheder
2. gradsligninger Side (PDF): 50 (51) I bogen: 59-65 (rd bog)

Vektorer
Projektion - lngde og koordinater Side (PDF): 52 (53) I bogen: 240-243 (rd bog) Skalarprodukt

Side (PDF): 55 I bogen: 232-238 (rd bog) Vektor mellem to punkter Side (PDF): 57 I bogen: se Vektorer i bog start side 214... (rd bog)

Samlet beviser
Analytisk plangeometri
Afstand mellem punkt og linje

y = ax C b

dist P x1 ; y1

dist =

ax1 Cb Ky1 a2 C1

Bevis

y = ax C b

a2 C 1 a 1 ax1 C b

dist

ax1 C b K y

y1

P x1 ; y1 x1 C x2; y1

Vi har en linje og et punkt. Vi vil gerne finde den korteste afstand mellem dem, som er en ret linje vinkel ret p linjen. Vi ved hvor x1 og y1 er p akserne. Vi vil gerne finde y-vrdien, nr x = x1. Det gr vi ved at indstte x1 i linjens ligning. S kommer punktet p aksen til at hedde y = ax1 Cb S vil vi gerne finde afstanden fra punktet P x1 ; y1 til punktet x1 ; ax1 Cb (Se den lodrette streg med klamme). Det gr vi ved at trkke y1 fra ax1 Cb og samtidig stte numerisktegn om (s det ogs passer hvis punktet er over linjen). Som man kan se har vi nu en retvinklet trekant. (Den er farvet rd) Vi laver nu endnu en trekant p linjen. (Den er farvet bl) Den vandrette side er 1 lang, og vi ved at nr man gr 1 frem i et koordinatsystem, gr man a op. Vi vil nu finde lngden af den sidste side ved at bruge Pytagoras stning. Vi kan nu se at de to trekanter er ensvinklede, fordi: to af vinklerne er rette to af vinklerne har lodret som den ene side og linjen y = ax Cb som den anden side

Hvis to af vinklerne i en trekant er ensvinket med en anden trekant, m den sidste ogs vre det, eftersom der (selvflgelig) er tre vinkler i en trekant, to af vinklerne er kendte og vinkelsummen i en trekant altid skal vre 180 Nr to trekanter er ensvinklede kan man udregne formindskelsesfaktoren. De to trekanter er ensvinklet i Vi udregner formindskelsesfaktor ax1 Cb Ky dist = 1 a2 C1 i Vi forkorter ax1 Cb Ky dist = 2 a C1

Afstandsformlen

y2

B x2 ; y2

y1 x1

A x1 ; y1 x2

AB =

x2K 1 x

C y2K 1 y

Bevis Nr vi skal bestemme lngden af linjestykke |AB|, danner vi frst en retvinklet trekant ved at lave et punkt, kaldet C med koordinaterne x2; y1 .

y2

B x2 ; y2 y2K 1 y x2K 1 x C x2; y1 x2

y1

A x1 ; y1 x1

Som vi kan se er A = x1; y1 B = x2; y2 AC = x2 Kx1 BC = y2 Ky1 S bruger vi Pythagoras stning til at finde hypotenusen ( AB ) c2 = a2 Cb2 Z AB 2 = x2 Kx1 2 C y2 Ky1 2 i Vi laver || om til (), fordi det er ligemeget om det str || eller (), nr det str i anden. AB 2 = x2 Kx1 2 C y2 Ky1 2 i S mangler vi bare at isolere |AB| AB = x2 Kx1
2

C y2 Ky1

A
Andet: Midtpunkt x1 Cx2 y1 Cy2 M= ; 2 2

Cirklens ligning

P x;y r C a;b

r2 = x Ka

C y Kb

r er radius a og b er centrum for cirklen (a ; b) x og y er et punkt p cirklen (x ; y) Bevis P 2 cirkel i (2 betyder tilhrer) Dvs. at punktet ligger p cirklens ligning, og derfor passer ind i formlen. CP = r i Brug Pytagoras stning r= x Ka 2 C y Kb 2 i r2 = x Ka 2 C y Kb 2

Linjers vinkel med vandret

y = ax C b

v 1

tan v = a i arctan a = v Bevis tan v = Z tan v = a 1 i tan v = a mod hyp

A
Andet: Godt at vide Hvis man vil finde vinklen til lodret, s skal man bare minuse med 90 For at finde v2 (den anden vandrette vinkel (den udenfor hjlpestregen)) skal man bare minuse med 180. Man opgiver altid den spidse vinkel

Ortogonale linjer (vinkelrette linjer)

L1 : y = ax C b

L2 : y = cx C d
L1 t L2 5 ac =K 1 Bevis Vi har et koordinatsystem med to ortogonale (vinkelrette) linjer i.

L1 : y = ax C b Q

a R 1

K c

P L2 : y = cx C d
I L1 ved vi at nr man gr 1 frem, m man g a op I L2 ved vi at nr man gr 1 frem, m man g c ned. Vi ved c er negativ (fordi linjen er nedadgende), men vi vil gerne have afstanden med et positivt fortegn.Derfor m -c vre positivit. Som man kan se har vi nu en stor trekant. Hjrnerne giver vi et bogstav. L1 t L2 i 6Q R P er en retvinklet trekant stning i QR 2 C RP 2 = PQ 2 i 12 Ca2 C 12 C K 2 = a C K c c er to Pytagoras stning, men til sidst ligger vi bare de to sidelngder sammen. i 1 Ca2 C1 Cc2 = a2 Cc2 K2 ac de nemme beregninger ud osv. i 2 =K ac 2 i Vi ophver parenteser, regner

Derfor m vi bruge Pytagoras

Vi m gre det p denne mde fordi der ogs deltrekanter i den store trekant. Vi bruger igen

K = ac 1 Nu har vi egentlig kun bevist det den ene vej, men man kan argumentere for hele vejen tillbage, s vi har bevist det for begge veje.

A
Stigningstal for linje

y = a$x C b

B x2 ; y2

A x1 ; y1

a=

y2 Ky1 x2 Kx1 Bevis Da A ligger p linjen, m y1 = a$x1 Cb Da B ligger p linjen, m y2 = a$x2 Cb Som man kan se har vi nu to ligninger med to ubekendte Frst trkker vi ligning 1 fra ligning 2 y2 Ky1 = a$x2 Cb K a$x1 Cb i y2 Ky1 = a$x2 Cb Ka$x1K b i y2 Ky1 = a$x2 Ka$x1 i y2 Ky1 = a$ x2 Kx1

i a= y2 Ky1 x2K 1 x

Normalt m man ikke trkke den ene ligning fra den anden, men en af reglerne for ligningslsning siger, at man m trkke det samme fra p begge sider af lighedstegnet. Det er jo egentlig det vi gr, fordi vi ved, at y2 er prcis det samme som ax2 Cb

A
Andet: Find b Eftersom vi kender to punkter p linje, samt a, har vi nu en ligning med en ubekendt. Vi isolerer b i linjes ligning y = a$x Cb 5 b = y Ka$x For at finde b skal man blot indstte koordinaterne til et af punkterne, linjen gr igennem, samt a

Differentialregning
Find differentialkvotienten for
f x = a$x2 Z f' x = 2$a$x Bevis Vi bruger tretrinsreglen Trin 1 y = f x0 Cx Kf x0 i Vi omregner 2 y = a$ x0 Cx Ka$x2 0 i Vi bruger 1. kvadratstning y = a$ x2 Cx2 C2$x0$x Ka$x2 0 0 i Vi ganger ind i parentesen 2 y = a$x2 Ca$x C2$a$x0$x Ka$x2 0 0 i a$x2 gr ud med hinanden 0 y = a$x C2$a$x0$x i Vi faktoriserer, pga. trin 3 y = a$x$ x C2$x0 Trin 2
2

f x = a$x

a$x$ x C2$x0 y = x x i y = a$x C2$a$x0 x Trin 3 lim a$x C2$a$x0 = 2$a$x0

x / 0

Som man kan se, gr x mod 0, dette udgr derfor. Dvs. at det bare giver 2$a$x0

Find differentialkvotienten for

f x = Z a f' x =K 2 x Bevis Vi bruger tretrinsreglen a x

f x =a x

Trin 1 y = f x0 Cx Kf x0 Z Vi omregner a a y = K x0 x0 Cx i Vi ganger med den omvendte nvner a$x0 a$ x0 Cx y = K x0$ x0 Cx x0$ x0 Cx i Vi ganger parentesen ud a$x0 a$x0 Ca$x y = K x0$ x0 Cx x0$ x0 Cx i Vi stter p flles brkstreg a$x0 K a$x0 Ca$x y = x0$ x0 Cx i Vi udregner parentesen

y =

a$x0 Ka$x0 Ka$x

x0$ x0 Cx i a$x0 gr ud med hinanden K a$x x0$ x0 Cx

y =

Trin 2 K a$x x0$ x0 Cx y = x x i y a =K x x0$ x0 Cx Trin 3

x / 0

a lim K x0$ x0 Cx

a =K 2 x0

a Som man kan se, gr x mod 0, dette udgr derfor. Dvs. at det bare giver K 2 x0

Find differentialkvotienten for

f x = a$x Cb Z f' x = a Bevis Vi bruger tretrinsreglen

f x = a$x C b

Trin 1 y = f x0 Cx Kf x0 i Vi omregner y = a$ x0 Cx Cb K a$x0 Cb i Vi fjerner parenteserne y = a$x0 Ca$x Cb Ka$x0 Kb i a$x0 og b gr ud med hinanden y = a$x Trin 2

x x i y =a x Trin 3 lim a = a

a$x

x / 0

Dvs. at det bare giver a, hvilket ogs giver mening, da det er en ret linje.

Find differentialkvotienten for

f x = 1 C tan x
f x = tan x Z f' x = 1 Ctan x
2

1 cos x
2

1 cos x
2

Bevis h x = tan x = for sig) f x = sin x 0 f' x = cos x g x = cos x 0 g' x =K x sin Z Vi bruge regnereglerne for differentialkvotienter cos x $cos x K K x $sin x sin cos x 2 Csin x h' x = = cos x 2 cos x 2 Dette kan forkortes p to mder: 1) sin x 2 h' x = 1 C = 1 Ctan x 2 2 cos x 2) h' x = 1 cos x 2 Dette kan vi sige iflge idiotformlen sin x cos x Mellemregninger (Vi laver funktionerne om til differentialkvotienter hver

Regneregel for differentialkvotienten for differens

h x = f x Kg x Z h' x = f' x Kg' x Dette bevis glder dog kun, hvis f x og g x er differentialbel (tangenten kan indtegnes i ethvert punkt). Dette medfrer at h x er differential Bevis Vi vil bevise at h x = f x Kg x 0 h' x = f' x Kg' x . I dette tilflde skriver vi dog h x0 = f x0 Kg x0 0 h' x0 = f' x0 Kg' x0 , men der er ikke nogen reel forskel. Vi bruger tretrinsreglen til at bevise det. Trin 1 (funktionstilvksten) + 2 (sekanthldningen) Vi kan tage trin 1 og 2 p samme tid, fordi vi i trin 2 kun dividerer med x. Dette kan vi ogs bare vlge at gre med det samme Frst indstter vi h x . h x0 Cx Kh x0 y = x x i Vi ved at h x = f x Kg x . Derfor skriver vi dette i stedet for h x f x0 Cx Kg x0 Cx K f x0 Kg x0 y = x x i Vi oplser parentesen og stter "f'erne" sammen og "g'erne" sammen f x0 Cx Kf x0 Kg x0 Cx Cg x0 y = x x i Jeg deler brken i to, s "f'erne" sammen og "g'erne" str hver for sig. Eftersom at jeg skriver minus foran brk nummer to, er jeg ndt til at ndre fortegnene inde i den, fordi minuset dkker hele brken f x0 Cx Kf x0 g x0 Cx Kg x0 y = K x x x Her kan man frst se sekanthldningen for f x og derefter sekanthldningen for g x . Det viser alts det, som jeg ved i forvejen, nemlig at h x = f x Kg x Trin 3 (tangenthldning) f x0 Cx Kf x0 y lim = lim x / 0 x x / 0 x i Jeg bruger den 1. grnseregel f x0 Cx Kf x0 y lim = lim x / 0 x x / 0 x

g x0 Cx Kg x0 x

K lim

g x0 Cx Kg x0 x

x / 0

i Som man nu kan se, er dette de to differentialkvotienter til f x og g x . Dvs. at jeg kan sige y lim = f' x0 Kg' x0 x / 0 x y Jge ved desuden at lim = h' x . Derfor er det nu bevist at x / 0 x h x = f x Kg x 0 h' x = f' x Kg' x

A
Andet: Andre mder at skrive det p h x = f x Kg x 0 h' x = f' x Kg' x kan ogs skrives p disse mder f Kg '= f'K g' d d d f Kg = f K g dx dx dx

Regneregel for differentialkvotienten for produkt

h x = k$f x Z h' x = k$f' x Dette bevis glder dog kun, hvis f x er differentialbel (tangenten kan indtegnes i ethvert punkt). Dette medfrer at h x er differential Bevis Vi ved at h x = k$f x 0 h' x = k$f' x . I dette tilflde skriver vi dog h x0 = k$f x0 0 h' x0 = k$f' x0 , men der er ikke nogen reel forskel. Vi bruger tretrinsreglen til at bevise det. Trin 1 (funktionstilvksten) + 2 (sekanthldningen) Vi kan tage trin 1 og 2 p samme tid, fordi vi i trin 2 kun dividerer med x. Dette kan vi ogs bare vlge at gre med det samme Frst indstter vi h x . h x0 Cx Kh x0 y = x x i Vi ved at h x = k$f x . Derfor skriver vi dette i stedet for h x k$f x0 Cx Kk$f x0 y = x x i Jeg stter k uden for parentes k$ f x0 Cx Kf x0 y = x x Man kan nu se at k er ganget p funktionens sekanthldning. Det viser alts det som jeg

ved i forvejen, nemlig at h x = k$f x Trin 3 (tangenthldning) k$ f x0 Cx Kf x0 y lim = lim x / 0 x x / 0 x i Jeg bruger grnsereglerne f x0 Cx Kf x0 y lim = k$ lim x / 0 x x / 0 x i Som man nu kan se, er dette differentialkvotienten til f x hvor der er ganget en konstant p. Dvs. at jeg kan sige y lim = k$f' x0 x / 0 x y Jeg ved desuden at lim = h' x . Derfor er det nu bevist at x / 0 x h x = k$f x 0 h' x = k$f' x

A
Andet: Andre mder at skrive det p h x = k$f x 0 h' x = k$f' x kan ogs skrives p denne mde k$f '= k$f'

Regneregel for differentialkvotienten for sum

h x = f x Cg x Z h' x = f' x Cg' x Dette bevis glder dog kun, hvis f x og g x er differentialbel (tangenten kan indtegnes i ethvert punkt). Dette medfrer at h x er differential Bevis Vi vil bevise at h x = f x Cg x 0 h' x = f' x Cg' x . I dette tilflde skriver vi dog h x0 = f x0 Cg x0 0 h' x0 = f' x0 Cg' x0 , men der er ikke nogen reel forskel. Vi bruger tretrinsreglen til at bevise det. Trin 1 (funktionstilvksten) og 2 (sekanthldningen) Vi kan tage trin 1 og 2 p samme tid, fordi vi i trin 2 kun dividerer med x. Dette kan vi ogs bare vlge at gre med det samme Frst indstter vi h x . h x0 Cx Kh x0 y = x x i Vi ved at h x = f x Cg x . Derfor skriver vi dette i stedet for h x

f x0 Cx Cg x0 Cx K f x0 Cg x0 y = x x i Vi oplser parentesen og stter "f'erne" sammen og "g'erne" sammen f x0 Cx Kf x0 Cg x0 Cx Kg x0 y = x x i Jeg deler brken i to, s "f'erne" sammen og "g'erne" str hver for sig f x0 Cx Kf x0 g x0 Cx Kg x0 y = C x x x Her kan man frst se sekanthldningen for f x og derefter sekanthldningen for g x . Det viser alts det, som jeg ved i forvejen, nemlig at h x = f x Cg x Trin 3 (tangenthldning) f x0 Cx Kf x0 g x0 Cx Kg x0 y lim = lim C x / 0 x x / 0 x x i Jeg bruger grnsereglerne f x0 Cx Kf x0 g x0 Cx Kg x0 y lim = lim C lim x / 0 x x / 0 x / 0 x x i Som man nu kan se, er dette de to differentialkvotienter til f x og g x . Dvs. at jeg kan sige y lim = f' x0 Cg' x0 x / 0 x y Jeg ved desuden at lim = h' x . Derfor er det nu bevist at x / 0 x h x = f x Cg x 0 h' x = f' x Cg' x

A
Andet: Andre mder at skrive det p h x = f x Cg x 0 h' x = f' x Cg' x kan ogs skrives p disse mder f Cg '= f'Cg' d d d f Cg = f C g dx dx dx

Tangentens ligning (i maple)

Tangentens ligning (i maple) Generelt y = f' x0 $ x Kx0 Cf x0 Eksempel En funktion er givet ved f x d x3 Kx C1 : Vi skal finde tangentens ligning i x0 d 1 :

Her er den y = f' x0 $ x Kx0 Cf x0 Graf 10 10 plot f x , x =K ..10, y =K ..10

10

K 10

K 5

5 x

10

K 5

K 10
Mellemregninger f' x = 3 x2 K1 f' 1 = 2 f 1 =1 = y = 2 x K1

Bevis Generelt ved vi at a er stigningstal y Ky0 = a$ a Kx0 x Kx0 er et punkt p linien

vi ved at a = f' x0 x0; y0 = x0; f x0 Indst y Kf x0 = f' x $ x Kx0 i y = f' x $ x Kx0 Cf x0 A

Toppunkt i 2. gradsfunktion

Symmetriakse

f x = a$x2 C b$x C c, a s 0 Parabel

Nulpunkt

Nulpunkt Toppunkt

T=

K b K d ; 2$a 4$a

Bevis Kun x (besvrlig metode) Vi ved hvordan man udregner nulpunkter (2. gradsligninger). Hvis man lgger nulpunkterne sammen og dividerer med 2, m man finde x-koordinaten til toppunktet, fordi den ligger prcis midt imellem de to nulpunkter, og toppunktet ligger prcis p symmertriaksen Problemet med dette er blot, at det ikke er alle parabler, der har nulpunkter. Til gengld har alle parabler et eller to punkter ud for c (skringspunkt med y-aksen). Eftersom disse to punkter ligger p den samme y-koordinat, m toppunktet ligge prcis imellem de to punkter.

xT
Jeg finder x-koordinaten svarende til y = c. Men f x = y derfor er f x = c. Vi ved ogs at f x = a$x2 Cb$x Cc
2 c = a$x Cb$x Cc i 2 0 = a$x Cb$x i 0 = x$ a$x Cb i Vi bruger 0-reglen x = 0 eller a$x Cb = 0 i a$x =K b i K b x= a Nu lgger vi s de to vrdier sammen og dividere med 2 Z K b 0C a K b xT = = 2 2$a

A
Kun x (vha. differentialregning) Jeg ved at den generelle ligning for en andengradsfunktion hedder 2 f x = a$x Cb$x Cc Z Jeg finder differentialkvotienten f' x = 2$a$x Cb Z Jeg ved, at hldningen i et toppunkt er 0. Derfor indstter jeg 0 p f' x 's plads, da f' x er lig hldningen i den oprindelige funktion. 0 = 2$a$x Cb i Jeg isolerer x b x =K 2$a Vha. denne formel kan jeg finde x-koordinatet til toppunktet. Det glder ogs for den generelle ligning og ikke kun differentialkvotienten, fordi det er de samme tal jeg bruger.

A
Kun y Nu ved vi, hvordan vi finder x-koordinaten. Hvis man nsker at finde y-koordinaten, kan vi bare stte tallet (x-koordinaten) ind p x's plads i 2. gradsligningen. Nu har vi bare ikke noget tal, til gengld kan vi stte hele udtrykket ind p x's plads. yT = f i yT = a$ i b b K Cc 2 2$a 4$a i a gr ud foroven og forneden i frste led. Samme fllesnvner p alle 2 2 b 2$ b 4$a$ c yT = K C 4$a 4$a 4$a i Vi stter alle tallene p samme brkstreg og forkorter ud K 2 C4$a$c b yT = 4$a i Vi ved at d = b2 K4$a 5K =K 2 C4$a d b K d yT = 4$a yT = a$
2 2

K b 2$a K b 2$a
2

Cb$

K b 2$a

Cc

Tretrinsreglen
Tretrinsreglen er en metode til at beregne f' x

Tangent Sekant f x0 C x f x0 P f x Q

x0 x0 C x x
Sdan finder man tretrinsreglen Som man kan se, sker der dette: Nr x / 0 s vil Q/P s vil sekant / tangent s vil asekant / atangent (hldning) ( betyder gr mod) De tre trin 1. Beregn funktionstilvkst y = f x0 Cx Kf x0

2. Beregn differenskvotient (sekanthldning) f x0 Cx Kf x0 y = x x 3. Lad x / 0 og beregn differentialkvotient (tangenthldning) f x0 Cx Kf x0 f# x0 = lim x / 0 x

Funktioner
a i en potensfunktion vha. to punkter
a= log y2 Klog y1 log x2 Klog x1 hvor P1 = x1; y1 og P2 = x2; y2 Bevis P2 0 y2 = b$xa 2 P1 0 y1 = b$xa 1 Vi dividerer de to ligninger med hinanden. Dette m jeg godt, fordi jeg godt m dividere med det samme p begge side af lighedstegnet i en ligning b$xa y2 2 = y1 b$xa 1 i b forkorter ud y2 xa 2 = a y1 x1 i Vi ved at y2 x2 73 7$7$7 = = 3 2$2$2 2
a

7 2

. Dette kan vi udnytte ved at stte a udenfor parentes

= y1 x1 i Vi bruger log p begge sider af lighedstegnet a y2 x2 log = log y1 x1 i Vi bruger 3. logaritmeregel y2 x2 log = a$log y1 x1 i Vi isolerer a

log a= log

y2 y1 x2

x1 i Vi bruger 2. logaritmeregel log y2 Klog y1 a= log x2 Klog x1

A
Andet: Find b Nr man skal finde b, skal man blot tage den generelle ligning og isolere b, fordi man nu har en ligning med en ubekendt. Man kan derfor indstte alle de andre tal (p x's og y's plads indstter man blot koordinaterne fra et af punkterne). y y = b$xa 5 b = a x

a i eksponential udvikling vha. to punkter

f x = b$ax

B x2; y2

A x1; y1

a=

x Kx 2 1

y2 y1

Bevis

f x = b$ax y2

B x2; y2

y1 A x1; y1 x1 x2

Vi kan finde punkterne ude p akserne vha. A og B. Vi kan derefter indstte de to punkter i ligningen B 0 y2 = b$a
x 2 x 1

A 0 y1 = b$a Vi har nu to ligninger med 2 ubekendte. Vi vil gerne dividere ligning 2 med ligning 1 ligning 2 . ligning 1 y2 y1 = b$a 2
x 1 x

b$a i Dette mtte vi godt, fordi vi godt vi godt m dividere med det samme p begge sider af lighedstegnet. Ovenover har vi lige skrevet at de to dele af ligningen er lig hinanden, derfor m vi godt. Vi kan nu dividere med b p begge sider af lighedstegnet y2 y1 = a2 a
x 1 x

i Vi ved at y2 y1 =a 2
x Kx 1

10m = 10m K n n 10

i Vi ved at x2 = y 5 x =

y . Vi ved ogs at xa = y 5 x =

a=

x Kx 2 1

y2 y1

A
Andet: Find b Vi har nu en ligning med kun en ubekendt. I x og y kan vi bare indstte koordinaterne fra et af punkterne y x y = b$a 5 b = x a

bevis toppunkt

Toppunktsformel
T= K K b d ; 2a 4a , hvor d = b2 K4 ac

Bevis
Hvad glder der i toppunktet?? Toppunktet ligger midt i mellem nulpunkterne. Hvad nu vis der ikke er nogen nulpunkter? Det m s ligge midt imellem to ens y-vrdier. Kender vi en y-vrdi som grafen gr igennem? Ja - grafen skrer y-aksen i c.

Finder x-koordinat
Det vil sige toppunktet ligger midt imellem de to x-vrdier som har funktionsvrdi . Vi skal alts lsef x = c , finde de to x-vrdier og deres midtpunkt. ax Cbx Cc = c 5 ax2 Cbx = 0 5 x ax Cb = 0 5 x = 0 nax Cb = 0 5 K b x=0 n x= a Frstekoordinat til Q er x = K b a K b 2a
2

Toppunktet ligger midt imellem og er xT =

Finder y-koordinat
y-koordinaten findes ved at indstte x-koordinaten. yT = f yT = f K b 2a K b 2a K b 2a K b 2a =a K b 2a
2

Cb

K b 2a

Cc

ab2 b2 K Cc 2a 4 a2 b2 2 b2 4 ac K C 4a 4a 4a K 2 C4 ac b 4a

yT = f yT = f

yT = f

K b 2a

K b K4 ac 4a

K d 4a

Toppunktet
Det vil sige T = xT; yT = K K b d ; 2a 4a , hvor d = b K4 ac
2

Graf for en potensfunktion dobbeltlogaritmisk koordinatsystem

f x = b$x

a
er en ret linje i et

f x = b$xa i En ret linje et dobbeltlogaritmisk koordinatsystem Bevis Vi har den generelle ligning f x = b$xa i Vi indstter log p begge sider log f x = log b$xa i Vi bruger 1. og 3. logaritmeregel log f x = log b Ca$log x i Vi ved nu at log f x = log y . Desuden ved vi at log b og a bare er nogle tal. For at vise at formlen ligner en liner ligning, erstatter vi a med og log b med q log y = $log x Cq i Som man kan se, ligner dette meget en liner ligning y = a$x Cb. Der er to tal og to koordinater stillet op p samme mde som i den linere ligning. Punkterne log x ; log y (y og x dkker over alle tal) vil nu ligge en ret linje i et almindeligt koordinatsystem, fordi log y er det samme som y i den generelle ligning og log x er det samme som x i den generelle ligning i Det betyder at: Omvendt m man s kunne sige at x; y ligger p en ret linje i et dobbellogaritmisk koordinatsystem.

Fordoblingskonstant

f x = b$ax

2$f x f x

x T2

x C T2

Fordoblingskonstanten er den konstant, der viser hvor lang tid, der skal g p x-aksen, fr yvrdien bliver fordoblet. log 2 T2 = log a Ved fordolingskonstanten er a O 1 Bevis

f x = b$ax

f x C T2 = 2$f x f x

x T2

x C T2

Vi kan fje til tegningen at 2$f x = f x CT . Vi finder den frdige formel ved at tage denne ligning og lse den f x CT2 = 2$f x i Vi ved at f x = b$ax. I den frste del indstter vi bare x CT2 p x's plads. I den anden del tager vi bare den generelle formel og ganger med 2
2 x b$a = 2$b$a i Vi forkorter b ud xCT

a = 2$ax i Vi ved at 10m C n = 10m$10n. Dette vil vi udnytte. a $a = 2$ax i Vi forkorter ax ud a 2=2 i Vi indstter log p begge sider log a = log 2 i Vi bruger 3. logaritmeregel T2$log a = log 2 i Vi isolerer T2 log 2 T2 = log a
T 2 T x T 2

xCT

Halveringskonstant

Halveringskonstant

f x 1 $f x 2 xCT 1
2

T1
2

Halveringskonstanten er den konstant, der viser hvor lang tid, der skal g p x-aksen, fr yvrdien bliver halveret. 1 log 2 T1 = log a
2

Ved halveringskonstanten er 0 ! a ! 1 Bevis

f x f xCT 1
2

1 $f x 2 xCT 1
2

f x = b$ax

T1
2

Vi kan fje til tegningen at

1 $f x = f x CT 1 . 2
2

Vi finder den frdige formel ved at tage denne ligning og lse den 1 f x CT 1 = $f x 2
2

i Vi ved at f x = b$ax. I den frste del indstter vi bare x CT 1 p x's plads. I den anden
2

1 del tager vi bare den generelle formel og ganger med 2

xCT

b$a

1 $b$ax 2 i Vi forkorter b ud =
xCT

1 2

1 x $a 2 i Vi ved at 10m C n = 10m$10n. Dette vil vi udnytte. =

T

1 2

a $a
T

1 x $a 2 i Vi forkorter ax ud
x

1 2

1 2 i Vi indstter log p begge sider =

1 2

1 2 i Vi bruger 3. logaritmeregel 1 T 1 $log a = log 2 log a = log

2

1 2

i Vi isolerer T 1
2

T1
2

1 log 2 = log a

Logaritmeregler
1. logaritmeregel log a$b = log a Clog b 2. logaritmeregel a = log a Klog b log b 3. logaritmeregel log an = n$log a Bevis 1. logaritmeregel Jeg starter med at oplfte det inde i parentesernet til 10 og stte log i, fordi 10log ophver hinanden, s der str det samme som fr log a$b = log 10log a $10log b i Jeg ved at 102$107 = 102 C 7. Dette kan jeg udnytte. Jeg stter dem sammen til en log a$b = log 10log a C log b i Jeg kan nu se at log og 10 ophver hinanden log a$b = log a Clog b 2. logaritmeregel Jeg starter med at oplfte det inde i parentesernet til 10 og stte log i, fordi 10log ophver hinanden, s der str det samme som fr a 10log a log = log b 10log b

i Jeg ved at log

107 10
2

= 10

7 K2

. Dette kan jeg udnytte. Jeg stter dem sammen til en

a log a K log b = log 10 b i Jeg kan nu se at log og 10 ophver hinanden a log = log a Klog b b 3. logaritmeregel Jeg beviser den bagfra. Jeg tager det hele og tilfjer et log og 10. De ophver hinanden, s der str stadig det samme som fr. n$log a n$log a = log 10 i Jeg ved at 10
2 3

= 10

2$3 n

. Dette kan vi udnytte baglns

n$log a = log 10 i Jeg kan nu fjerne 10 og log inde i parentesen, fordi de gr ud med hinanden. n n$log a = log a

log a

Toppunkt i 2. gradsfunktion

Symmetriakse

f x = a$x2 C b$x C c, a s 0 Parabel

Nulpunkt

Nulpunkt Toppunkt

T=

K b K d ; 2$a 4$a

Bevis Kun x (besvrlig metode) Vi ved hvordan man udregner nulpunkter (2. gradsligninger). Hvis man lgger nulpunkterne sammen og dividerer med 2, m man finde x-koordinaten til toppunktet, fordi den ligger prcis midt imellem de to nulpunkter, og toppunktet ligger prcis p symmertriaksen Problemet med dette er blot, at det ikke er alle parabler, der har nulpunkter. Til gengld har alle parabler et eller to punkter ud for c (skringspunkt med y-aksen). Eftersom disse to punkter ligger p den samme y-koordinat, m toppunktet ligge prcis imellem de to punkter.

xT
Jeg finder x-koordinaten svarende til y = c. Men f x = y derfor er f x = c. Vi ved ogs at f x = a$x2 Cb$x Cc c = a$x2 Cb$x Cc i 0 = a$x2 Cb$x i 0 = x$ a$x Cb i Vi bruger 0-reglen x = 0 eller a$x Cb = 0 i a$x =K b i K b x= a Nu lgger vi s de to vrdier sammen og dividere med 2 Z

0C xT = 2

K b a

K b 2$a

A
Kun x (vha. differentialregning) Jeg ved at den generelle ligning for en andengradsfunktion hedder f x = a$x2 Cb$x Cc Z Jeg finder differentialkvotienten f' x = 2$a$x Cb Z Jeg ved, at hldningen i et toppunkt er 0. Derfor indstter jeg 0 p f' x 's plads, da f' x er lig hldningen i den oprindelige funktion. 0 = 2$a$x Cb i Jeg isolerer x b x =K 2$a Vha. denne formel kan jeg finde x-koordinatet til toppunktet. Det glder ogs for den generelle ligning og ikke kun differentialkvotienten, fordi det er de samme tal jeg bruger.

A
Kun y Nu ved vi, hvordan vi finder x-koordinaten. Hvis man nsker at finde y-koordinaten, kan vi bare stte tallet (x-koordinaten) ind p x's plads i 2. gradsligningen. Nu har vi bare ikke noget tal, til gengld kan vi stte hele udtrykket ind p x's plads. yT = f i yT = a$ i b b yT = a$ K Cc 2 2$a 4$a i a gr ud foroven og forneden i frste led. Samme fllesnvner p alle b2 2$ b2 4$a$ c yT = K C 4$a 4$a 4$a i Vi stter alle tallene p samme brkstreg og forkorter ud K 2 C4$a$c b yT = 4$a i Vi ved at d = b2 K4$a 5K =K 2 C4$a d b K d yT = 4$a
2 2

K b 2$a K b 2$a
2

Cb$

K b 2$a

Cc

A
Geometri og trigonometri

Appelsinformel (arealet af en vilkrlig trekant)

Areal =

1 $a$b$sin C 2

Bevis Frst deler vi trekanten i to, kaldet 1 og 2

c 1

a h 2

A
Beregn h i 62 Vi ved at modstende side sin C = hypotenusen Z h sin C = a i Isoler h

h = sin C $a Dette stter vi ind i den gamle formel i stedet for h. Vi ved desuden at G = b 1 Areal = $a$b$sin C 2

A
Andet: Andre udgangspunkter og navn 1 Areal = $a$b$sin C 2 1 Areal = $b$c$sin A 2 1 Areal = $a$c$sin B 2 Denne fomel kaldes for appelsinformlen, fordi det lyder lidt som en halv appelsin, nr man udtaler det. 1 Areal = $a$b$sin C 2 en halv ap pel sin Andet: Gammel formel til at finde arealet af en vilkrlig trekant

Areal =

1 $h$G 2

Cirklens ligning

P x;y r C a;b

r2 = x Ka

C y Kb

r er radius a og b er centrum for cirklen a ; b x og y er et punkt p cirklen x ; y Bevis P 2 cirkel i (2 betyder tilhrer) Dvs. at punktet ligger p cirklens ligning, og derfor passer ind i formlen. CP = r i Brug Pytagoras stning r= x Ka 2 C y Kb 2 i r2 = x Ka 2 C y Kb 2

Cosinusrelationen
a = b Cc K2$b$c$cos A Cosinusrelationen bruges i trekanttilflde 1 og 2 Bevis Vilkrlig trekant med hjden indenfor. Indtegn hjden og del derefter trekanten i to trekanter med hjden som den sidste side. Siden b kalder vi for s og t.
2 2 2

c a h

s b B B

c a h 1 2 h

61 0

sin A =

h c

Vi bruger formlen Vi isolerer h

sin V =

mod fra trignometri i hyp

en retvinklet trekant i h = c$sin A 62 0

t2 Ch2 = a2 Vi bruger Pytagoras stning i Vi skriver sidelngderne p en anden mde, den frste bare ved at trkke det fra, den anden ved hjlp af det vi fandt ud af ovenfor. 2 2 2 b Ks C c$sin A =a i Vi laver s om, vha. formlen hos cos V = 5 hos = cos V $hyp fra trigonometri i en retvinklet trekant hyp 2 2 2 b Kc$cos A C c$sin A =a i Vi fjerner parenteserne, den frste vha. kvadratstningerne, den anden bare ved at stte det hele i parentesen i anden b2 C c$cos A 2 K2$b$c$cos A Cc2$sin2 A = a2 i Vi fjerner de sidste parenteser ved at stte det hele i parentesen i anden b2 Cc2$cos2 A K2$b$c$cos A Cc2$sin2 A = a2 i Vi omrokerer lidt, s man nemmere kan se det nste skridt 2 2 2 2 2 2 b Cc $cos A Cc $sin A K2$b$c$cos A = a i Vi stter c2 udenfor parentes 2 2 2 2 2 b Cc $ cos A Csin A K2$b$c$cos A = a i Iflge idiotformlen ved vi at cos2 A Csin2 A = 1 a2 = b2 Cc2 K2$b$c$cos A Man kan ogs gre det, hvis h er udenfor trekanten. Der har man ogs to retvinklede trekanter. Beregningerne er de samme.

c a h

s b

c h 1

a h 2

C C

Sinusrelationen
a sin A eller sin A a b sin B sin B b c sin C sin C c

Sinusrelationen bruges i trekanttilflde 3, 4 og 5 Bevis Vilkrlig trekant med hjden indenfor.

Indtegn hjden og del derefter trekanten i to trekanter med hjden som den sidste side

c a h

c a h 1 2 A h

61 0 sin A =

h c

i h = c$sin A 62 0 sin C = i h = a$sin C h a

Eftersom h = h, s er c$sin A = a$sin C i a$sin C c= sin A i c a = sin C sin A Man kan ogs bevise at a b c = = ved at tegne hjden ved A eller C sin A sin B sin C Hvis man under udregningerne isolere sin C i stedet for C, kan man ogs vise den sin B sin c sin A modsatte stning ( = = ) a b c

Man kan ogs gre det, hvis h er udenfor trekanten

c a h

c h 1 2 a h

61 = Det samme som fr h 62 = sin 180 KC = a Eftersom sin C = sin 180 KC m beregningerne herefter vre de samme som fr

Trigonometri i en retvinklet trekant

(Tre beviser)

A C
hos hyp mod 2: sin V = hyp mod 3: tan V = hos 1: cos V = Bevis Frst laver vi en trekant

B Enhedscirklen

c a

1 sin A A cos A

Der er to ensvinklede trekanter

C B

c a

1 sin A A A b

cos A

Eftersom de to trekanter er ensvinklede, kan man finde formidskelsesfaktoren. Som sagt er der tre beviser her, s de kommer i samme nummerorden som ovenover. cos A 1 b hos 1: = 5 cos A = dvs. cos V = b c c hyp sin A 1 a mod 2: = 5 sin A = dvs. sin V = a c c hyp mod sin A hyp mod mod 3: tan A = = = dvs. tan V = cos A hos hyp hos hyp sin A tan A = er noget vi ved i forvejen cos A

Ligninger og uligheder
2. gradsligninger

Regel
Om 2. gradsligningen a$x Cb$x Cx = 0, a 0 2 med diskriminant d = b K4 ac, glder C K K d b 2a
2

a)

Hvis

d O 0, har ligningen to lsninger: x = d = 0, har ligningen n lsning: x =

b) c)

Hvis Hvis

K b 2a

d ! 0, har ligningen ingen lsninger.

Bevis
a$x Cb$x Cc = 0 i sider] 4 a x C4 a$b$x C4 a$c = 0 i 4 a2x2 C2$2 ax$b =K ac 4 i 4 a2x2 C2$2 ax$b Cb2 = b2 K4 ac i kvadratet p en toleddet strrelse] 2 ax Cb i 2 ax Cb
2 2 2 2 2

[Fif: Gang med 4a p begge

[Trk 4ac fra p begge sider]

[lg

b2 til p begge sider]

[Omskriv venstresiden til

= b2 K4 ac [Kald hjresiden for d] =d (*)

Der opdeles i tre tilflde

d O0 Der fortsttes fra (*) 2 ax Cb C = K d i 2 ax Kb C = K d i x =1

d =0 Nr d = 0, s fs x =1 x= K b 2a 2K ab

d !0 (*) har ingen lsning nr d er negativ

2K a

Dvs. to lsninger

Dvs. n lsning

Dvs. ingen lsning

Vektorer
Projektion - lngde og koordinater

ba a

Lngden a ,b ba = a Koordinaterne a ,b ba = $a 2 a Bevis Der er to delbeviser (lngde og koordinater). Begge glder kun hvis vinklen er under 90 Lngde v ! 90

b v ba a

Som man kan se er der en retvinklet trekant. Derfor kan vi sige at: hos cos v = hyp ZVi bruger cosinus og ikke sinus eller hypotenusen, fordi vi er interesseret i den hosliggende side cos v = ba b i Isoler ba ba = cos v $ b i Gang a p og divider den ud igen. Den vil automatisk g ud med sig selv p begge sider, men vi beholder den lidt p den hjre side cos v $ b $ a a i Som man kan se str der definitionen for prikproduktet verst i brken. a ,b ba = a ba =

A
Koordinater v ! 90

b v ea ba a

a s fr man a enhedsvektoren til a. Enhedsvektoren har den samme retning som den oprindelige vektor. Derfor kan vi sige at hvis man ganger lngden af ba med enhedsvektoren, s vil det blive projektionen. ba = ea$ ba Vi tegner ogs en enhedsvektor p. Vi ved at hvis man tager i Vi har lige fundet beviset for ba , s det stter jeg bare ind. Desuden ved jeg hvordan jeg finder enhedsvektoren, s det stter jeg ogs bare ind. a a ,b ba = $ a a i a ,b ba = $a 2 a

Skalarprodukt
a , b = a1$b1 Ca2$b2 Bevis Vi bruger frst cosinusrelationen, der siger c2 = a2 Cb2 K2$a$b$cos C

B a c

Men man kan ogs bruge cosinusrelationen i en vektorsubstration, fordi dette ogs danner en trekant.

a v b

aKb

Nr man skal trkke to vektorer fra hinanden grafisk, kan man gre det p flere forskellige mder. En mde at gre det p er at parallelforskyde de to vektorer, s de har samme begyndelsespunkt. Hvis vi skal finde aK har den nye vektor begyndelsespunkt i samme b punkt som b og pilespids i samme punkt som a.
2 2 2 c = a Cb K2$a$b$cos C Z Indst tallene

a K b 2 = a C b K2$ a $ b $cos v i Vi ved at a , b = a $ b $cos v a Kb 2= a C b K ,b 2$a i Vi ved at a = a2 Ca2 5 a = a2 Ca2 1 2 1 2

2 2 2

a1 Kb1 2 C a2 Kb2 2 = a2 Ca2 Cb2 Cb2 K2$a , b 1 2 1 2 i Hv parenteserne vha. kvadratstningerne a2 Cb2 K2$a1$b1 Ca2 Cb2 K2$a2$b2 = a2 Ca2 Cb2 Cb2 K2$a , b 1 1 2 2 1 2 1 2 i De forskellige ting gr ud med hinanden K 1$b1 K2$a2$b2 =K , b 2$a 2$a i Dividerer med -2 a , b = a1$b1 Ca2$b2

Vektor mellem to punkter

AB A

AB =

x2 Kx1 y2 Ky1

Bevis

B x2 ; y2

AB A x1 ; y1 OB OA

Vi tegner frst to stedsvektorer. S bruger vi indskudsreglen. Iflge indskudsreglen m vi sige flgende: OACAB = OB i Vi isolere AB AB = OBKOA i Vi skriver OB og OA med koordinater x2 x1 AB = K y2 y1 i x2 Kx1 AB = y2 Ky1