Et dielektrikum i en opladet kapacitor har en polarisation P proportional med E-feltet.

Dipolmomentet opstr dels ved at atomkernen og elektronskyen i neutrale atomer eller positive og negative ioner i gitre forskydes i hver sin retning af E-feltet, og desuden ved at allerede eksisterende dipoler, i form af enten polre molekyler eller asymmetriske atomkonfigurationer orienteres i samme retning. Et glas med en krystalstruktur bestende af ikke centersymmetriske enheder kan betragtes som indeholdende en masse mikroskopiske dipoler. Disse ensrettes, bortset fra termiske forstyrrelser, i en opladet kapacitor (se figur 1). Skiller man kapacitoren ad og jorder alle komponenterne lber den frie ladning ud af lederene, men dielektrikummet kan forsat have en resterende polarisation Prest (se figur 2). Hvis de permanente dipoler i dielektrikummet nemlig ikke er bundet elastisk til en ligevgtsposition, men anbringer sig i et af flere lokale potentialminima pga. dielektrikummets gitterstruktur, kan det forekomme, at nogle af dipolerne, nr det ydre E-felt fjernes, ikke har tilstrkkelig termisk energi til at overkomme potentialbarrieren, der skal passeres for at bevge sig over til en ny position i krystalgitteret (dette indtrffer naturligvis ikke, hvis temperaturen er tilstrkkelig hj). Desuden kan der indtrffe et kooperativt fnomen, hvor en dipol fastholdes i sin orientering af omkringliggende, ensrettede dipoler. Vi har alts en hysteresis-effekt: I takt med at E-feltet forges under opladningen af kapacitoren, dannes der et dipolmoment, som ikke forsvinder fuldstndig, nr det ydre E-felt fjernes (se figur 3). P grund af Prest vil der p hver side af dielektrikummet vre en bunden overfladeladning qbunden givet ved Prest , hvor er normalvektoren pegende vk fra dielektrikummet. Nr kapacitoren samles igen, vil de to ledere befinde sig ved to forskellige potentialer pga. overfladeladningerne. Der vil derfor lbe en strm og kunne opst en gnist, hvis lederne forbindes. Den nye ligevgtstilstand indtrffer, nr hver overfladeladning har frembragt den tilsvarende spejlladning p sin respektive leder. (se figur 4)