DEL 1 Af 2 - Svar På Anmodning Om Aktindsigt I Rejsekortet Til Magnus Bredsdorff

AKT258485BILAG1[SvaraktindsigttilMagnusBredsdorffefterudtalelsefraFolketingetsOmbudsmand]
Udkast
DEPARTEMENTET
Magnus Bredsdorff
Dato 9. juni 2011 J. nr. Sagsbeh. DOC
Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 Kbenhavn K Telefon 33 92 33 55 www.trm.dk Bank Danske Bank, reg. 0216 kt. 4069 0658 80 EAN 5798000893429 CVR 43265717
Du har d. 13/5-2011 anmodet om aktindsigt i notater udarbejdet af Transportministeriet og rapporter udarbejdet af konsulenter om rejsekortet. Efter at du modtog en liste over notater og rapporter, har du per mail d. 1/6-2011 specificeret din anmodning om aktindsigt til at glde nedenstende konsulentrapporter og notater. Efter besvarelsen af din anmodning har du klaget til Folketingets Ombudsmand, som har sendt sin udtalelse til Transportministeriet d. 7/7-2012. P baggrund af denne har Transportministeriet genoptaget behandlingen af din anmodning. For hver af rapporterne og notaterne er der med udgangspunkt i udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand p ny foretaget en vurdering om anmodningen om aktindsigt kan imdekommes. For de anmodninger, som kan imdekommes, er dokumenterne vedhftet svaret. For de anmodninger, der ikke kan imdekommes, er der henvist til bestemmelserne i lov om offentlighed i forvaltning, der ligger til grund for afvisningen. Anmodninger der tidligere er imdekommet er ikke behandlet igen. Svar p anmodningerne flger herunder, hvor hver enkelt rapport eller notat er markeret med fed.
Boston Consulting Group - Fremtidige takst- og billetsystemer (maj 2010) Anmodning om aktindsigt er tidligere imdekommet.
Gartner: Review af Rejsekortprojektet (juni 2010)
./.
Transportministeriet har behandlet anmodningen p baggrund af udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand. Anmodningen om aktindsigt imdekommes som udgangspunkt. En rkke oplysninger i rapporten er imidlertid undtaget i henhold til offentlighedslovens 12 stk., 1 nr. 2 og 13 stk. 1, nr. 5. Der er er tale om oplysninger, som hvis de blev offentliggjort, ville kunne medfre vsentlige konomiske skadevirkninger for henholdsvis Rejsekort A/S (samt selskabets aktionrer), og East/West, da de vedrrer rejsekortsystemets sikkerhed samt parternes, fortrolige forretningsforhold og parternes konomi forhold samt forhandlingspositioner.
./.
Gartner: Leverancemssigt review af tillgsaftale V (december 2010)
Side 2/5
./.
Gartner: Review af rejsekortprojektets back-office system (november 2010)
./.
Notat vedr. fordyrelser m.v. af rejsekortet til trafikordfrerne 126205
P trods af titlen forblev notatet et internt arbejdsnotat. P baggrund af udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand udleveres dokumentet i sin helhed, sledes at anmodning om aktindsigt imdekommes.
Orientering om rejsekortet til forligskredsmdet 133333
Anmodning er tidligere imdekommet.

Aktstykke og U sag om kapitaltilfrsel til Rejsekort A/S 120030
./.
P baggrund af udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand imdekommes anmodningen om aktindsigt.

Orientering vedr. U sag og aktstykke om kapitaltilfrsel til Rejsekort A/S 120105
./.
./.
konomiudvalgssag og aktstykke om tilfrsel af likviditet til Rejsekort A/S - til U og FIU 120961
Side 3/5

Revideret version af U materiale vedr tilfrsel af likviditet til Rejsekort A/S 123148
Afslaget p aktindsigt fastholdes, men begrundelsen ndres. Aktindsigt afvises under henvisning til offentlighedslovens 7, stk. 1., idet der er tale om et internt arbejdsdokument i form af en forelggelse for transportministeren. Dokumentet er ikke sendt ud af huset. Dokumentet indeholder ikke oplysninger, som skal udleveres efter bestemmelse i offentlighedslovens 11.
Haster - revideret version af U materiale og aktstykke vedr tilfrsel af likviditet til Rejsekort A/S 123620
Afslaget p aktindsigt fastholdes, men begrundelsen ndres. Aktindsigt afvises under henvisning til offentlighedslovens 7, stk. 1., idet der er tale om et internt arbejdsdokument i form af en forelggelse for transportministeren. Dokumentet er ikke sendt ud af huset. Dokumentet indeholder ikke oplysninger, som skal udleveres efter bestemmelse i offentlighedslovens 11.
./.
Haster - U materiale vedr tilfrsel af likviditet til Rejsekort A/S 125022
./.
Plan B ved ophvelse af kontrakten med East-West 92048

Vurdering af udkast til Tillgsaftale V 93690
Afslaget p aktindsigt fastholdes fsva hovednotatet fortsat med begrundelsen, at der er tale om et internt arbejdsdokument, jf. offentlighedslovens 7. Men fsva bilagene med en ndret begrundelse, idet der ikke er tale om internt materiale. Aktindsigt i bilagene afvises da der er tale om fortroligt bestyrelsesmateriale omfattet af selskabslovens 132, subsidirt offentlighedslovens 13, stk. 1, nr. 6. Det srlige hensyn til Rejsekorts, og srligt bestyrelsens handlefrihed, m fritage for aktindsigt i bestyrelsens arbejdsdokumenter. Hertil kommer, at notaterne gengiver indholdet af fortrolige forlig og aftaleforhold.
Derudover er der tale om dokumenter til brug for vurderingen af, om der skal indledes en retssag mod East-West (underforstet som alternativ til det forlig, tillgsaftale V var udtryk for). Det fremgr direkte af notatet fra Kromann Reumert, at det er fortrolig juridisk rdgivning. Herudover br begge notater i deres helhed undtages fra aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens 12, stk. 1, nr. 2 og 13, stk. 1, nr. 5, da udlevering vil medfre nrliggende risiko for skadevirkning for Rejsekort A/S svel som Rejsekort A/S aktionrer. Dette begrundes med, at notaterne indeholder overvejelser, konklusioner og anbefalinger, som East-West ikke kender til, og som East-West vil kunne bruge i fremtidige forhandlinger og konflikter med Rejsekort A/S.
Side 4/5
./.
Videre proces for rejsekort 90004

Sammenfatning af plan B for rejsekortet samt videre skridt 89510
./.
./.
Driftskonomi i rejsekortet 73322 P baggrund af udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand imdekommes anmodningen om aktindsigt.
Status p rejsekort til Finansministeriet 73350
Anmodning er tidligere imdekommet.
./.
Drftelse af hndtering af Rejsekort A/S' likviditetssituation med Finansministeriet 22579 Afslaget p aktindsigt fastholdes som udgangspunkt med henvisning til offentlighedslovens 7, dog er der givet aktindsigt i faktuelle visse oplysninger i henhold til offentlighedslovens 11.
./.
Modeller til hndtering af Rejsekort A/S' likviditetsbehov de kommende r 667 Afslaget p aktindsigt fastholdes fsva Transportministeriets notater fortsat med begrundelsen, at der er tale om et internt arbejdsdokument, jf. offentlighedslovens 7. Bilag 4 vedlgges imidlertid, da der ikke er tale om internt materiale, men et brev fra Metroselskabet.
Side 5/5
Med venlig hilsen
Lasse Winterberg Kontorchef
AKT258485BILAG2[EkstraheretTransportministeriet_Review_af_rejsekort_back_office_Nov_2010_v1....]
En rapport for
Transportministeriet
Review af rejsekortprojektets back-office system

29. November 2010
This Report, including any supporting materials, is owned by Gartner, Inc. and/or its affiliates and is for the sole use of the intended Gartner audience or other authorized recipients. This Report may contain information that is confidential, proprietary or otherwise legally protected, and it may not be further copied, distributed or publicly displayed without the express written permission of Gartner, Inc. or its affiliates. 2010 Gartner, Inc. and/or its affiliates. All rights reserved.
Gartner ref.: 224124710 Version 1.0 Review af rejsekortprojektets back-office system
19. November 2010 Side i
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning ......................................................................................................... 2 1.1 Baggrund .......................................................................................................... 3 1.2 Ledelsesresume ............................................................................................... 4
1.2.1 1.2.2 1.2.3 1.2.4 1.2.5 Centralisering af kundeforhold og indtgtsdeling i Rejsekort A/S ........................................................................................................ 5 vrige tiltag til at sikre et velfungerende rejsekort i 2012 ....................... 6 Trafikvirksomhedernes driftsomkostninger ............................................ 7 Revisionsmssig pvirkning ................................................................. 7 Gartners anbefalinger............................................................................ 8
2.0 Nuvrende lsning .......................................................................................... 9 3.0 Centralisering hos Rejsekort A/S ................................................................. 12 3.1 Centralisering af kundeforhold ..................................................................... 12 3.2 Centralisering af indtgtsdeling .................................................................. 15 4.0 Trafikvirksomhedernes driftsomkostninger ................................................ 17 5.0 Revisionsmssige krav hos trafikvirksomhederne .................................... 19 6.0 Tidsmssige vurderinger ............................................................................. 21 Appendiks ............................................................................................................... 22
Appendiks 1. Appendiks 2. Appendiks 3. Back-office version 4.1.3 og version 5 .......................... 23 Implikationer for rejsekort anskaffelse og optankning ....................... 24 Ny konomi-komponent ............................................... 27
2010 Gartner, Inc. and/or its affiliates. All rights reserved. Gartner is a trademark of Gartner, Inc. or its affiliates. Fortrolig
1.0 Indledning
Gartner har af Transportministeriet fet i opdrag at vurdere, om det vil simplificere backoffice arkitekturen at placere kundeforhold og indtgtsdeling centralt i Rejsekort A/S, og om en eventuelt anden placering/lsning af kundeforhold og indtgtsdeling kan ge sandsynligheden for, at East/West (EW) kan levere et velfungerende, landsdkkende, elektronisk rejsekort inden udgangen af 2012. Der pgr p.t. en rkke overvejelser/forhandlinger om, hvordan den konkrete afslutning p etablering af et landsdkkende elektronisk rejsekort skal forlbe; tidsmssigt, konomisk og funktionalitetsmssigt. Det har vist sig, at srligt det skaldte back-office system (som hndterer de rejsemssige og konomiske transaktioner, herunder bogfring, afstemning, rapportering mm.) er forbundet med en rkke tekniske og anvendelsesmssige udfordringer. Disse udfordringer kan dels henfres til en uhensigtsmssig opbygning af selve back-office systemet, men ogs de mange snitflader til trafikvirksomhederne. For at kunne foretage denne vurdering af, om det vil simplificere back-office arkitekturen at placere kundeforhold og indtgtsdeling i Rejsekort A/S, eller om en anden placering af kundeforholdet kan bane vejen for en ndring af arkitekturen, er der blevet taget udgangspunkt i, hvordan centraliseringen vil pvirke back-office systemet i dets nuvrende form, samt om eventuelle andre ndringer p kort sigt vil ge sandsynligheden for, at EW kan levere et velfungerende rejsekort. P grundlag af interviews, gennemgang af relevant dokumentation samt de reviews af rejsekortet, som Gartner har vret involveret i de sidste to r, har Gartner baseret vurderingen p flgende sprgsml: Vil det simplificere back-office arkitekturen at placere kundeforhold og konomi i Rejsekort A/S? ger en sdan konstruktion sandsynligheden for, at EW kan levere et velfungerende rejsekortsystem? Hvordan vil konstruktionen pvirke trafikvirksomhedernes og Rejsekort A/S driftsomkostninger? Er konstruktionen revisionsmssigt acceptabel for trafikvirksomhederne? Denne rapport indeholder resultatet af Gartners vurdering af mulighederne for at placere kundeforhold og indtgtsdeling i Rejsekort A/S, eller om en eventuelt anden placering/lsning af kundeforhold og indtgtsdeling kan ge sandsynligheden for, at EW kan levere et velfungerende, landsdkkende, elektronisk rejsekort inden udgangen af 2012.
1.1
Baggrund
Rejsekortet skal efter planen udrulles i 2012. Der har tidligere vret en rkke forsinkelser, men vurderingen er, at det er muligt at udrulle et velfungerende rejsekort i 2012. Den lsning, der p.t. etableres af EW, er i vid udstrkning en brugerdefineret lsning, hvor front enden, det vil sige den kundevendte infrastruktur (validatorer p stationer og i busser), ser ud til at fungere tilfredsstillende, mens back-office-delen, det vil sige den del af systemet, der understtter kunde- og konomitransaktioner, bogfring, afstemning, rapportering mv., ikke fungerer hensigtsmssigt. Da front enden ser ud til at fungere efter hensigten, er der derfor ingen grund til at afsge forbedringsmuligheder her. Der er primrt behov for at forbedre back-office delen af systemet i den udstrkning, det er muligt indenfor rammerne af kontrakten med EW, samt hensynet til, hvor hurtigt version 5 kan rulles ud efterflgende. Der pgr p.t. centrale forhandlinger mellem Rejsekortet og EW om hvilken systemstrategi, der skal flges. En del af denne diskussion handler om, hvordan det bedst muligt sikres, at EW kan levere en lsning, der er tilfredsstillende i 2012, herunder hvad man fra Rejsekortets side kan gre for at sikre projektets succes. Et element i diskussionen er, hvorledes backoffice delen kan forenkles. De omrder, som volder EW store problemer i back-office systemet, er i srdeleshed kundedatabase, konomi og revision. Dette er helt centrale elementer bde i forhold til trafikvirksomhederne og for passagerernes samlede oplevelse af den kollektive trafik. Fremtidige rejsekortkunder bliver i den planlagte lsning ikke kun kunde hos Rejsekort A/S, men ogs hos de enkelte trafikvirksomheder, der skal administrere tank-op aftaler og salg af rejsehjemler fra betjente salgssteder. Det giver sig udslag i, at man ved bestilling af et personligt rejsekort skal angive hvilken trafikvirksomhed, der skal administrere aftalen og dermed ogs hndtere kundeforholdet samt betalingsaftale, sfremt kunden nsker en tankop aftale. Alle trafikvirksomheder skal derfor principielt kunne flge alle kunders rejser i virksomhedernes egne systemer via integration med rejsekortets back-office. Sledes etableres grnseflader mellem trafikvirksomhederne og Rejsekortet A/S, hvor der overfres forskellige transaktioner og rapporter mellem rejsekortets back-office og virksomhedernes systemer. Visionen for rejsekortsystemet i Danmark har hidtil vret (i lighed med strategien i andre lande) at basere lsningen p eksisterende, fungerende infrastruktur. Sledes indebrer den nuvrende model, at indtgtsstrmme gr via trafikvirksomhederne, men kunne principielt ogs blive hndteret af Rejsekort A/S. Dette er helt i overensstemmelse med de nuvrende billetsystemer, hvor trafikvirksomhederne fr indtgter fra eget salg af rejsehjemler og frst herefter afregner med vrige trafikvirksomheder i Bus & Tog regi og via indtgtsdelingen. Back-office systemet skal videreudvikles af EW efter en landsdkkende udrulning af version 4.1.3. Det har tidligere vret ppeget, at p grund af manglende funktionalitet i version 4.1.3, vil en flgevirkning vre gede driftsomkostninger for trafikvirksomhederne pga. en rkke manuelle procedurer af administrativ art. Trafikvirksomhederne har derfor en klar interesse i, at udrulningen af version 5 sker hurtigst muligt. Her vil det vre relevant at se p nogle af de strre knaster i systemet, nemlig placering af kundeforhold og indtgtsdeling.
1.2
Ledelsesresume
Gartner har af Transportministeriet fet i opdrag at vurdere, om det vil simplificere backoffice arkitekturen at placere kundeforhold og indtgtsdeling centralt i Rejsekort A/S, eller om en eventuelt anden placering/lsning af kundeforhold og indtgtsdeling kan ge sandsynligheden for, at EW kan levere et velfungerende, landsdkkende, elektronisk rejsekort inden udgangen af 2012. For at kunne foretage denne vurdering, er der blevet taget udgangspunkt i den tekniske arkitektur bag rejsekortsystemet, samt hvordan EW konkret har implementeret funktionaliteten vedrrende kundeforhold og indtgtsdeling. Reviewet er gennemfrt p grundlag af interviews, gennemgang af relevant dokumentation samt viden fra de tidligere reviews af rejsekortet, som Gartner har vret involveret i. Overordnet set konkluderer Gartner flgende: Dele af kundeforholdet (tank-op aftaler) og indtgtsdeling kan centraliseres p kort sigt frem mod 2012. Den resterende del af kundeforholdet (kontantsalg) kan ikke umiddelbart centraliseres. o Tank-op aftaler kan forholdsvis enkelt centraliseres hos Rejsekort A/S, og der vil vre en gevinst for trafikvirksomhederne i form af mindre debitorhndtering. Centralisering af tank-op aftaler er teknisk mulig ogs p kort sigt. En placering af betalingsaftaler hos Rejsekort A/S vil dog i mindre omfang forenkle den samlede lsning p tvrs af Rejsekort A/S og trafikvirksomhederne. Kontantsalg af rejsekort er ikke velegnet til at blive centraliseret hos Rejsekort A/S. Trafikvirksomhederne har allerede eksisterende, velfungerende systemer og procedurer til at hndtere denne type salg i dag. Holland har valgt samme lsning ved at lade de lokale trafikvirksomheder slge rejsehjemmel i deres egne systemer. Det er ikke umiddelbart teknisk muligt at hndtere dette i back-office systemet. Den ndvendige funktionalitet kan udvikles, men vil ge kompleksiteten i systemet betragteligt, da blandt andet en kassefunktion skal tilfjes. Herudover skal Rejsekort A/S opbygge relationer til salgssteder, ndvendig organisation og processer til hndtering af salgsteder. Indtgtsdeling kan placeres i Rejsekort A/S. Men da indtgtsdeling fungerer tilfredsstillende i dag i Bus & Tog regi, er der ingen umiddelbare gevinster ved at centralisere selve indtgtsdelingen i Rejsekort A/S. Den systemmssige understttelse er i dag tilstrkkelig hos Bus & Tog, mens back-office systemet ikke indeholder det fulde grundlag for at understtte indtgtsdeling. Arkitekturmssigt er det ikke fornuftigt at placere indtgtsdelingen som en del af back-office systemet. Det br vre et separat system, som det gr sig gldende i dag. Sledes ville en placering af indtgtsdeling hos Rejsekort A/S alene skulle betragtes som en organisatorisk placering.
Centralisering af kundeforhold og indtgtsdeling er revisionsmssig acceptabel for trafikvirksomhederne, men udfordringen med revisionen er snarere revision af det samlede systemkompleks ikke om data lagres centralt hos Rejsekort A/S eller lokalt i trafikvirksomhederne. Da indtgtsdeling i dag er centraliseret i Bus & Tog regi, vil centralisering af indtgtsdeling i Rejsekort A/S ikke pvirke trafikvirksomhedernes driftsomkostninger. Centralisering af tank-op aftaler hos Rejsekort A/S vil i mindre omfang reducere trafikvirksomhedernes samlede omkostninger, da debitorfunktionerne vil blive
1.2.5
Gartners anbefalinger
Gartner anbefaler flgende i forhold til centralisering hos Rejsekort A/S og med henblik p at ge sandsynligheden for at EW kan levere et velfungerende rejsekort i 2012: Indtgtsdeling kan centraliseres i Rejsekort A/S, men det er vanskeligt at se gevinsterne ved denne centralisering det fungerer i dag i Bus & Tog regi, og den systemmssige understttelse er/bliver tilstrkkelig. Hvis indtgtsdeling flyttes til Rejsekort A/S, br det tilhrende system fastholdes som et separat system i forhold til back-office. Tank-op aftaler kan centraliseres forholdsvis enkelt hos Rejsekort A/S, og der vil vre en mindre gevinst for trafikvirksomhederne i form af mindre debitorhndtering. Det er teknisk muligt p kort sigt. Beslutningen om centralisering af tank-op aftaler br trffes hurtigt, sfremt dette nskes, af hensyn til kommunikationen til passagererne og EWs muligheder for at tilrette back-office. Iflge projektplanen for frdiggrelsen af rejsekortprojektet br denne beslutning trffes inden for ganske f mneder. Alt salg af rejsehjemmel fra betjente salgssteder og automater br ikke centraliseres hos Rejsekort A/S fr tidligst efter lancering af version 5, alts efter 2014. Der vil ikke vre nogen betydende rationalisering i de totale driftsomkostninger. Et nyt konomimodul skal implementeres for at ge sandsynligheden for et velfungerende rejsekort i 2012. Modulet er revisionsmssigt acceptabelt for alle parter. Trafikvirksomhedernes omkostninger ved manuelle workarounds i version 4.1.3 kan minimeres med det nye konomimodul p grund af stordriftsfordele, bedre rapportering og afstemningsmuligheder Af hensyn til EWs muligheder for at levere et velfungerende rejsekort i 2012 indfres s f tilfjelser i selve back-office som muligt. ndringer br kun ske med henblik p at aflaste EW.
2.0 Nuvrende lsning

Set fra brugeren af den kollektive transport kan man argumentere for, at det er irrelevant, hvilken operatr man er kunde hos. Sledes kunne en centralisering af kundeforholdet hos Rejsekort A/S vre interessant, hvis nuvrende, decentraliserede og spredte kundeforhold giver brugeren udfordringer, eller hvis der optrder forskelligheder afhngigt af valgt kundeforhold, det vil sige valgt trafikvirksomhed herunder Rejsekort A/S i den nuvrende lsning. Et kundeforhold kan i den nuvrende lsning anskues i to sammenhnge: Ved anskaffelse af et rejsekort og ved betalinger. Ved anskaffelser er det Rejsekort A/S, som forestr relationen. Det er uklart, om man i anskaffelsen vil betragte forholdet mellem den, som anskaffer kortet, og Rejsekort A/S som et egentligt kundeforhold. Men under alle omstndigheder er det Rejsekort A/S, som har relationen. Ved betalinger er der et mere opfattet kundeforhold, og her er relationer mere blandet. For betalinger af optankning via rejsekortets hjemmeside er det Rejsekort A/S, som har lsningen og dermed kundeforholdet. I praksis er det dog trafikvirksomhederne, som hndterer dette p vegne af Rejsekort A/S For betalingsaftaler ved automatisk optankning og medflgende debitor-funktion er det trafikvirksomhederne, som har lsningen og dermed kundeforholdet For betaling via andre forskellige salgssteder (automater, betjente salgssteder ssom DSB kiosker, samt betjening i busser) er det trafikvirksomhederne, som forestr lsninger, og som har kundeforholdet I diskussionen af placering af kundeforholdet er hndteringen af betalinger sledes et meget vigtigt aspekt. For indtgtsdeling er situationen mere simpel, da det nuvrende setup er baseret p en centralisering af funktionen i Bus & Tog. Den nuvrende lsning (version 4.1.3) til hndtering af rejsekortet bestr af en lang rkke systemer. I belysningen af muligheden for optimering ved centralisering af kundeforhold og placering indtgtsdeling hos Rejsekort A/S er der i al vsentlighed tre systemer, som er relevante: Back-office lsningen som leveres af EW til Rejsekort A/S Bus & Togs data warehouse (indtgtsdeling) Trafikvirksomhedernes konomi- og kundesystemer I denne samlede lsning er kundeforholdet delt imellem Rejsekort A/S og trafikvirksomhederne, da alle parter forestr betalinger. Sledes er informationer om kunder indeholdt i back-office systemer hos Rejsekort AS og/eller hos en eller flere trafikvirksomheder. Som udgangspunkt var Rejsekort A/S ikke tiltnkt at have kundeforhold. Men kunde er opstet i Rejsekort A/S regi med nsket om at tilbyde selvbetjeningslsninger p internettet (optankning via egen rejsekort internetside), da kundeinformationer er ndvendige i rejsekortrelaterede betalingssammenhnge. Set fra kundens synsvinkel kommer det spredte kundeforhold til udtryk ved oprettelse af betalingsaftaler til automatisk optankning. Her skal tages stilling til, hvilken trafikvirksomhed
Figur 1.
Nuvrende lsning
Salg Betaling Rapporter
Rejsekort
Kunde Betaling konomi
Opgrelse Rapporter
Trafikvirksomhed
Kunde
Betaling konomi
Rejse data
Andre rejser data
Bus & Tog

Indtgtsdeling
Der er en lang rkke udfordringer med at f etableret lsningen frem mod 2012. Det er vigtigt at bemrke, at back-office systemet understtter den nuvrende placering af kundeforhold og indtgtsdeling, og at rsagerne til de resterende udfordringer med etablering af lsningen skal findes uden for disse to omrder. Kritisk er det imidlertid, at lsningen ikke er revisionsmssig p plads endnu, samt at trafikvirksomhederne fr behov for at etablere en rkke manuelle procedurer med den fulde version 5 af lsningen. Set ud fra en revisionsbetragtning er det den ndvendige dokumentation af mulighederne for at opfylde revsionsbehovet, som er udestende. Det handler basalt set om sikring af revisionsspor, alts at sammenstillinger og rapporter kan ledes tilbage til de transaktionsdata, som danner grundlaget afstemning internt i Rejsekort A/S afstemningsgrundlag for trafikvirksomhederne og dermed deres revision. Hvordan disse udfordringer hndteres behandles senere i rapporten vedrrende centralisering af kundeforhold.
3.0 Centralisering hos Rejsekort A/S

Centraliseringen af kundeforhold og placering af indtgtsdeling hos Rejsekort A/S behandles i det efterflgende hver for sig efterfulgt af overvejelser om trafikvirksomhedernes driftsomkostninger og revisionsforhold set i lyset af eventuel centralisering.
3.1
Centralisering af kundeforhold
Som nvnt i afsnit 2.0 er det basalt set betalingsforholdet, som bestemmer kundeforholdet ved rejser med den kollektive trafik i Danmark, nr man ser bort fra det benlyse kundeforhold, som gives ved, at man modtager transportydelse fra en eller flere trafikvirksomheder p en rejse. Appendiks 2 angiver de ndvendige justeringer i processer, som er knyttet til rejsekortanskaffelse og betalinger for optankning, ved en centralisering af kundeforholdet hos Rejsekort A/S. Som det fremgr af tabellerne i Appendiks 2, er der flgende primre ndvendige ndringer ved centralisering af kundeforholdet: Rejsekort A/S skal overtage hndteringen af betalingsaftaler og tilhrende debitorfunktion samt have systemmssig understttelse herfor Rejsekort A/S skal overtage hndtering af papirformularbestillinger af rejsekort Rejsekort A/S skal hndtere betaling via rejsekortsautomater og salgssteder/agenter (evt. egne salgssteder) med tilhrende processer og systemunderstttelse for hndtering af rejsekort anskaffelse og optankning ved automater samt betjente salgssteder (og agenter). Gartner vurderer de to frste af ovenstende ndringer som vrende mindre, hvor det i hj grad er organisering og processer, som skal p plads. I mindre grad er der behov for systemmssig understttelse. Betalingsaftaler til optankning af rejsekort og tilhrende debitorhndtering ligger i dag hos trafikvirksomhederne. Ved flytning af kundeforholdet til Rejsekort A/S skal en system- og procesmssig understttelse etableres i Rejsekort A/S. Sledes skal der organiseres en mindre administrativ funktion, som administrerer aftalerne, yder support og hndterer debitorer. Derudover skal der laves delsystemer til administration af betalingsaftaler og til debitorhndtering. Disse funktioner er i dag etableret og krende hos trafikvirksomhederne. Bestillinger af rejsekort via papirformularer vil primrt krve, at Rejsekort A/S opbygger organisation og processer. Rejsekortautomaterne vil krve organisering af en mindre administrativ funktion, som forestr administrationen af automaterne, samt en systemmssig integration af automaterne i Rejsekort A/S vrige processer. Gartner vurderer derimod overtagelse af salgssteder (herunder agenter) som vrende en meget omfattende organisatorisk opgave med etablering af mange processer. Derudover er det en systemmssig strre opgave, da der skal etableres ny funktionalitet og etableres integrationer med diverse salgssystemer. Visionen for rejsekortsystemet i Danmark har hidtil vret (i lighed med strategien i andre lande) at basere lsningen p eksisterende, fungerende infrastruktur. Ved en omlgning af salgssteders hndtering til Rejsekort A/S, vil der blive afveget vsentligt fra dette
6.0 Tidsmssige vurderinger

P baggrund af ovenstende analyse er der en rkke bindinger for en eventuel centralisering af kundeforhold og placering af indtgtsdeling hos Rejsekort A/S, som har indflydelse p, hvornr implementering kan foretages. Der er efter Gartners vurdering tre tiltag, som kunne sttes i vrk Centralisering af tank-op aftaler hos Rejsekort A/S Centralisering af det fulde kundeforhold hos Rejsekort A/S Placering af indtgtsdeling hos Rejsekort A/S Nedenstende Figur 4 illustrerer tidsintervaller for eventuel implementering af tiltag for centralisering af kundeforhold og placering af indtgtsdeling hos Rejsekort A/S.
Figur 4. Tidsintervaller for eventuel implementering af tiltag
2012 2013 v4.1.3 go-live Tank-op hos Rejsekort A/S Indtgtsdeling hos Rejsekort A/S Centraliseret kundeforhold hos Rejsekort A/S 2014 2015 v5 go-live
2011
Tank-op aftaler: Hvis det besluttes at overfre hndtering af tank-op aftaler fra trafikvirksomhederne til Rejsekort A/S, br det foretages inden idriftsttelsen af version 4.1.3 af hensyn til kommunikationen med passagererne i den kollektive trafik. Sledes skal en beslutning trffes snart, da der forestr en implementeringsopgave systemmssigt, organisatorisk og procesmssigt hos Rejsekort A/S. Hvis ndringen ikke foretages frem mod version 4.1.3, br den tidligst foretages efter udrulningen af version 5. Men i givet fald vil der forest en strre kommunikationsopgave i at forklare skiftet i kundeforholdet. Fuldt centraliseret kundeforhold: Fuld centralisering af kundeforholdet krver store ndringer i systemer, organisering og processer. Alene systemmssigt vil ndringerne have en sdan karakter, at det ikke er realistisk for EW at ivrkstte ndringerne fr efter, at version 5 er idriftsat. Indtgtsdeling: Indtgtsdeling er i dag centraliseret i Bus & Tog regi. En placering af indtgtsdeling hos Rejsekort A/S er alene at betragte som en organisatorisk omplacering. En sdan omplacering kan i princippet foretages nr og hvis det findes hensigtsmssigt.
Appendiks
Appendiks 1.
Back-office version 4.1.3 og version 5
Tabel 1. Hvad fr man ud fra et back-office synspunkt med hhv. version 4.1.3 og version 5.
Funktioner Overvgning af svindel
V4.1.3 Overvgning af svindel sker ikke automatisk i systemet, men sker udenfor systemet Alt bliver "logget", men der er ikke god mulighed for at opbygge systematiske rapporter Register over drlige betalere styres primrt manuelt mhp. overholdelse af regelst p omrdet Vil skulle ske manuelt Informationsbehandling ved betaling vil vre styret af manuel hndtering Annullering af salg (f.eks. ved forkert indbetalt belb eller kunden har ombestemt sig) kan kun ske lige efter salget er afsluttet Problemer opstr, nr kundens betalingskort udlber, mistes eller der skiftes bank. Det er ikke muligt at annullere et allerede sendt rykkergebyr, andet end manuelt. Det er ikke muligt at producere en kopi, hvis kunden mister kortet. Hvis PTO nsker at kompensere for evt. mistet rabat, skal dette hndteres manuelt
V5 ift. V4.1.3 Svindelovervgning er en integreret del af systemet Det er muligt at systematisere informationen, og det bliver langt lettere at registere og styre data Sker automatisk
Information af logget data
Drlige betalere
Overvgning og sprring af kort Information ved betaling
Forenkles Informationen vil blive hndteret automatisk og krve minimalt manuelt arbejde Muligt at trkke et salg tilbage
Fejl ved kundesalg
Automatisk optankning
Behandlingen af disse transaktioner vil blive forenklet Det er muligt at trkke fejlsendte rykkergebyr tilbage automatisk. Hvis kortet mistes er det muligt at klone kortet og tilbagehente data; genfinde indsatte penge, fortstte med optjente rabatpoint osv.
Rykkergebyr
Udlbet eller forvundet rejsekort
Appendiks 2. optankning
Implikationer for rejsekort anskaffelse og
Nedenstende tabeller, Tabel 2 og Tabel 3, angiver ndvendige justeringer i processer, som er knyttet til rejsekort anskaffelse og betalinger for optankning, ved en centralisering af kundeforholdet hos Rejsekort A/S.
Tabel 2. Justeringer i anskaffelse af rejsekort
Handling Selvbetjening p internettet (www.rejsekort.dk): En person kan oprette sig som kunde via internettet og bestille et rejsekort flex eller rejsekort personligt ved at inddatere navn, adresse og CPR-nummer, samt evt. tilfje foto. Kortet koster 50 kr., og der skal enten indsttes 100 kr. p rejsekort, eller der skal indgs en tank-op-aftale, s optankning sker automatisk ved frste brug af rejsekortet. Rejsekortet tilsendes per post efter 3-5 arbejdsdage og kan umiddelbart anvendes. Bestilling ved indsendelse af papirformular: Kunden udfylder et ansgningsskema med navn, adresse, CPR-nummer og evt. foto samt oplysninger om dankort eller bankkonto. Skemaet indsendes sammen med kopi af pas eller krekort. Kortet koster 50 kr., og der skal enten indsttes 100 kr. p rejsekort, eller der skal indgs en tank-op-aftale, s optankning sker automatisk ved frste brug af rejsekortet. Rejsekortet tilsendes per post efter 3-5 arbejdsdage og kan umiddelbart anvendes. Bestilling af rejsekort personligt i betjent salgssted: Kunden udfylder et ansgningsskema med navn, adresse, CPR-nummer og evt. foto samt oplysninger om dankort eller bankkonto. Skemaet afleveres og legitimation vises. Kortet koster 50 kr., og der skal enten indsttes 100 kr. p rejsekort, eller der skal indgs en tank-op-aftale, s
Konsekvens ved centralisering Foregr i dag i lsningen hos Rejsekort A/S. Dog vil en anskaffelse med tilhrende betalingsaftale blive administreret af en selv-valgt trafikvirksomhed. Lsningen fungerer i dag. Ved centralisering af kundeforhold skal administrationen af betalingsaftalen overg til Rejsekort A/S, som ogs skal have systemmssig understttelse opbygget. Gartner vurderer dette som vrende en relativ mindre opgave.
Dette hndteres i dag af trafikvirksomhederne. Ved centralisering af kundeforholdet skal Rejsekort A/S overtage opgaven. Den primre yderligere ndring vil vre, at der skal vre en del-organisation til at hndtere opgaven. Gartner vurderer dette som vrende en relativ mindre opgave.
Dette hndteres i dag af trafikvirksomhederne og diverse butikker, som de har aftaler med. Ved centralisering af kundeforholdet skal Rejsekort A/S opbygge relationer til salgssteder (evt. egne), processer og systemunderstttelse svarende til det, som eksisterer og fungerer i regi af trafikvirksomhederne i dag. Gartner vurderer dette som vrende en
Handling optankning sker automatisk ved frste brug af rejsekortet. Rejsekortet tilsendes per post efter 3-5 arbejdsdage og kan umiddelbart anvendes. P enkelte store salgssteder vil rejsekort personligt kunne produceres p stedet og udleveres til kunden. Kb af rejsekort flex i betjent salgssted: Kunden udfylder et ansgningsskema med navn, adresse og CPR-nummer samt oplysninger om dankort eller bankkonto, hvis der nskes tank-opaftale. Skemaet afleveres og legitimation vises. Kortet koster 50 kr., og der skal enten indsttes 200 kr. p rejsekort, som enten betales p stedet eller ved frste brug af rejsekortet, nr der indgs tankop-aftale. Rejsekortet aktiveres p stedet og udleveres. Kb af rejsekort anonymt i betjent salgssted: Kortet koster 80 kr., og der skal indsttes 100 kr. p rejsekort, som betales p stedet. Rejsekortet aktiveres p stedet og udleveres. Kb af rejsekort anonymt i rejsekortautomat: Kortet koster 80 kr., og der skal indsttes 100 kr. p rejsekort, som betales p stedet med Dankort. Rejsekortet aktiveres og udstedes automatisk. Kb af rejsekort anonymt hos agenter: Kortet koster 80 kr., og det er optanket forud med 170 kr., s kunden betaler 250 kr. p stedet. Kortet er aktiveret og klar til brug. Supplerende rejsekort flex til fx familiemedlemmer og cykel kan bestilles/kbes gennem de samme kanaler som ved nyoprettelse. Rejsekort anonymt kan slges i busser. Det er fravalgt p Sjlland, men overvejes i Jylland, bl.a. af hensyn til chauffrernes beholdning af kontanter og tidsforbrug til ekspedition.
Konsekvens ved centralisering meget omfattende opgave.
Som ovenfor
Som ovenfor
I dag hndteres disse af trafikvirksomhederne (primrt DSB). Ved centralisering af kundeforholdet skal Rejsekort A/S overtage hndtering af rejsekortautomaterne. Gartner vurderer dette som vrende en relativ mindre opgave. Dette hndteres i dag af trafikvirksomhederne med deres agenter. Ved centralisering af kundeforholdet skal Rejsekort A/S opbygge relationer til agenter, processer og systemunderstttelse svarende til det, som eksisterer og fungerer i regi af trafikvirksomhederne i dag. Gartner vurderer dette som vrende en relativ mindre opgave, hvis det hndteres samtidig med hndteringen af betjente salgssteder.
Tabel 3. Justeringer i optankning af rejsekort
Handling Aftale om automatisk tank-op: Systemet fylder selv et aftalt belb (f.eks. 400 kr.) p rejsekort, nr det nr under 100 kr. Belbet hves p Dankort (kreditkort) hhv. bankkonto efterflgende. Ved fornyelse eller skift af Dankort/kredikort skal kunden selv huske at forny sin tank-op-aftale. Automatisk tank-op tilbydes ejere af rejsekort flex og rejsekort personligt. Selvbetjening p internettet: Ejere af rejsekort flex og rejsekort personligt tilbydes egen internetside, hvor der kan bestilles optankninger. Belbet overfres til rejsekortet ved normalt Check Ind eller Check Ud samme eller flgende dag for hhv. tog og bus, og derefter hves pengene p kundens betalingskort. Selvbetjening p rejsekortautomat: Alle typer rejsekort kan tankes op p rejsekortautomater, som findes p DSB stationer og enkelte andre steder. Der kan betales med Dankort.
Konsekvens ved centralisering I dag hndteres dette af trakfikvirksomhederne. Ved centralisering af kundeforholdet skal Rejsekort A/S etablere systemmssig understttelse af betalingsaftaler og en mindre support organisation. Gartner vurderer dette som vrende en relativ mindre opgave.
Hndteres i dag af Rejsekort A/S, s der skal ikke ndres noget ved en centralisering af kundeforholdet.
I dag hndteres disse af trafikvirksomhederne (primrt DSB). Ved centralisering af kundeforholdet skal Rejsekort A/S overtage betalinger via rejsekortautomaterne. Gartner vurderer dette som vrende en relativ mindre opgave. Dette hndteres i dag af trafikvirksomhederne (via ROSA, RITA og ROSALINA). Ved centralisering af kundeforholdet skal Rejsekort A/S opbygge relationer til salgssteder (evt. egne), processer og systemunderstttelse svarende til det, som eksisterer og fungerer i regi af trafikvirksomhederne i dag. Gartner vurderer dette som vrende en meget omfattende opgave. Hndteringen er uafklaret i dag. Ved centralisering af kundeforholdet vil det formodentlig blive endnu svrere at f etableret betaling for optankning i busser.
Betjent salg: Alle typer rejsekort kan tankes op i betjent salg og i kiosker, som isr findes p DSB-stationer og andre steder, hvor man i dag kan kbe og forny periodekort. Der kan betales med kontanter og de betalingskort, salgsstedet modtager.
Betjening i bus: Alle typer rejsekort kan tankes op i en bus, men det er ikke besluttet af trafikvirksomhederne, i hvilket omfang dette vil ske, bl.a. af hensyn til chauffrernes beholdning af kontanter og tidsforbrug til ekspedition.
AKT258485BILAG3[EkstraheretRapportomRejsekortet_Gartner_11okober2010_V1]
Review af Rejsekortprojektet
Version 1.0 11. oktober 2010
Review af rejsekortet for Transportministeriet Fortrolig 1
Indledning ................................................................................................................................................. 3 1.1 Baggrund .................................................................................................................................... 3 1.2 Ledelsesmssigt resume ........................................................................................................... 4 1.2.1 Generelle udfordringer ....................................................................................................... 5 1.2.2 To scenarier for udrulning................................................................................................... 6 1.2.3 Gartners anbefalinger ......................................................................................................... 6 1.2.4 Hvad fr man med version 4.1.3 i forhold til version 5 ...................................................... 7 2 Udfordringer ved rejsekortet ............................................................................................................ 8 2.1 Tekniske udfordringer ................................................................................................................ 8 2.2 konomiske udfordringer ........................................................................................................ 12 2.3 Kontraktuelle udfordringer ...................................................................................................... 14 2.4 Organisatoriske udfordringer ................................................................................................... 16 2.5 Styringsmssige udfordringer ................................................................................................. 21 2.5.1 Overordnet styring ............................................................................................................ 21 2.5.2 Rejsekortets styring af EW ................................................................................................ 22 2.6 Leverandrmssige udfordringer ............................................................................................ 23 3 Udrulning af Rejsekortet ................................................................................................................. 24 3.1 To scenarier for udrulning ........................................................................................................ 24 3.1.1 Hvad fr man med version 4.1.3? ..................................................................................... 27 3.2 Betingelser for landsdkkende udrulning af version 4.1.3 ..................................................... 30 3.2.1 Tekniske betingelser ......................................................................................................... 30 3.2.2 Styringsmssige betingelser ............................................................................................ 30 3.2.3 Organisatoriske og kompetencemssige betingelser ...................................................... 31 4 Appendix ......................................................................................................................................... 33
Indledning
Gartner har af Transportministeriet fet i opdrag at vurdere, hvorvidt det er sandsynligt at rejsekortprojektet kan levere et velfungerende, landsdkkende, elektronisk rejsekort inden udgangen af 2012. For at kunne fortage denne vurdering er der blevet taget udgangspunkt i en rkke tekniske, konomiske, kontraktuelle, organisatoriske og styringsmssige udfordringer. Disse udfordringer ser ud til at spille en rolle for en rkke af de problemer, som rejsekortprojektet har vret udsat for. P grundlag af interviews, gennemgang af relevant dokumentation samt de reviews af rejsekortet, som Gartner har vret involveret i de sidste to r, har Gartner baseret vurderingen p flgende sprgsml: Hvilke af de identificerede problemomrder er de mest alvorlige ud fra en sandsynlighed for svigt og dette svigts negative indflydelse p projektets gennemfrelse indenfor den nskede konomiske ramme og tidsramme? Hvile srlige risici knytter der sig til back office delen, herunder blandt andet integrationen til trafikvirksomhedernes konomisystemer? Hvilke scenarier er der for udrulning i 2012? Hvad er synet p version VS 4.1.3 i forhold til V5 og hvilke forbehold br der tages ved en udrulning af VS 4.1.3? Hvordan kan de identificerede risici bedst imdekommes? Denne rapport indeholder resultatet af Gartners vurderinger af mulighederne for at udrulle et velfungerende landsdkkende rejsekort i 2012.
1.1 Baggrund
Rejsekort A/S (Rejsekortet) blev dannet i 2003 af Movia, DSB, Metroselskabet, Sydtrafik, Midttrafik og Nordjyllands Trafikselskab med det forml at udbyde og indg kontrakt om en landsdkkende ebilletlsning til offentlig transport. Udbuddet blev indledt i 2003. I 2005 underskrev Rejsekort A/S og EW konsortiet (Thales + Accenture) en kontrakt for udvikling, levering og drift af en elektronisk billetlsning, som kan vre flles for langt strstedelen af den offentlige transport i Danmark. Iflge kontrakten skulle rejsekortsystemet vre fuldt udrullet i hele landet i 2009. EW har ikke kunnet overholde tidsfristen i kontrakten for leverancen af en frdigtestet lsning. Som konsekvens heraf har Rejsekort A/S og East-West i perioden 2006-2008 indget 4 tillgsaftaler, som alle har givet East-West tidsfristforlngelser. Den seneste heraf er Tillgsaftale IV fra juli 2008, hvorved EW betalte forsinkelsesbod og frafaldt enhver tidligere fremsat indsigelse om, at de hidtidige forsinkelser skyldtes Rejsekorts forhold. EW har skriftligt varslet yderligere forsinkelser (endelig levering af den fulde version 5 vil efter EW's breve finde sted 1. oktober 2013). EW har generelt anfrt, at Rejsekort brer det primre ansvar for
de yderligere forsinkelser. EW har ikke konkretiseret indsigelserne, hvorfor de ikke har kunnet efterprves. Indsigelserne er endvidere irrelevante for de opgaver under projektet, der efter kontrakten ligger alene hos leverandren (f.eks. udvikling af back office delen). Den lsning, der p.t. etableres af EW, er i vid udstrkning en brugerdefineret lsning, hvor front enden, det vil sige den kundevendte infrastruktur (validatorer p stationer og i busser), ser ud til at fungere tilfredsstillende, mens back office-delen, det vil sige den del af systemet, der understtter kunde- og konomitransaktioner, ikke fungerer hensigtsmssigt. Der afvikles i dag rejser med elektronisk rejsekort for et meget begrnset antal kunder med henblik p test og lring. Rejsekortet fungerer i og for sig. Blot er den nuvrende lsning ikke skalrbar nok i forhold til antallet af kunder, ligesom der udestr opfyldelsen af en lang rkke funktionelle krav. Der arbejdes p.t. p frdiggrelsen af en version 4.1.3 af systemet, som kan skaleres op til en 500.000 kunder, og som samtidig indeholder flere af de funktionelle elementer, der oprindeligt blev aftalt med konsortiet EW. Samtidig arbejdes der p den endelige lsning versionerne 5.1 og 5.2, som principielt vil indeholde den funktionalitet og den driftsmssige stabilitet mm., som blev aftalt leveret i 2005. Grundet problemer med back office-delen af systemet har EW arbejdet med forskellige planer for at udbedre skaderne. En af planerne var meget vidtgende og inkluderede, at hele systemet fik en ny arkitektur1. At en sdan plan var p tegnebrttet, men dog ikke fulgt, vidner om ganske alvorlige stabilitetsproblemer med lsningen. EW har dog stadig planer om at ndre en rkke grundlggende elementer i systemet fra version 4.1.3 til version 5. Disse ndringer drejer sig primrt om at optimere hndteringen af kunde- og konomitransaktioner i systemets back office-del. EW har overfor Gartner oplyst, at det samlede projekt kan resultere i et samlet tab for konsortiet p et trecifret millionbelb (EUR), hvilket understreger konsekvenserne af forsinkelserne og behovet for at omskrive dele af systemet. Der pgr p.t. centrale forhandlinger mellem Rejsekortet og EW om hvilken systemstrategi, der skal flges. P den ene side er der hensynet til at skabe resultater p kundesiden, hvilket taler for hurtig udrulning af version 4.1.3. P den anden side taler hensynet til, at den oprindeligt visionerede lsning leveres, og at den fungerer optimalt. Forhandlingerne om vejen frem for projektet er blandt andet kompliceret pga. EW nsket af EWs kontraktmssige position i forhold til den oprindelige aftale alt efter udfaldet af forhandlingerne.
1.2 Ledelsesmssigt resume

Nedenfor gennemgs kort Gartners vurderinger og anbefalinger vedrrende udrulning af et velfungerende landsdkkende rejsekort i 2012:
I byplanmssig terminologi ville man tale om at ndre huset fra at vre et hjhus til et rkkehus.
1.2.1 Generelle udfordringer

Teknik Der knytter sig en rkke tekniske udfordringer til primrt back office-delen af systemet, det vil sige den centrale del af systemet, der hndterer kunde- og konomitransaktioner. Kvaliteten af lsningen, herunder dens tekniske design, er ikke optimal i lyset af de mange transaktioner, der skal hndteres. Herudover er der en rkke omstndelige procedurer for matchning af rejser, betalinger o.lign. Front enden af systemet, det vil sige den infrastruktur der betjener kunderne og samler rejsedata op, ser ud til at fungere efter hensigten. Der er primrt behov for at optimere back office-delen af systemet, fr det er robust nok til anvendelse p landsplan. konomi Forsinkelsen af rejsekortet betyder, at Rejsekortet er kommet i en likviditetsmssig klemme grundet udeblivelsen af indtgter pga. den forsinkede udrulning af systemet. Der tnkes primrt her p finansiering af en fortsttelse af projektet, men i et bredere perspektiv kan der ogs peges p udeblivelsen af yderligere indtgter til trafikselskaberne givet strre kundetilgang pga. kundens oplevelse af en bedre og lettere betjening i forhold til de rejsehjemmeltyper, der eksisterer i dag. Kontrakten Det samlede oprindelige aftalekompleks er relativt omfattende. Antallet af funktionelle krav i kontrakten er ca 2200 K krav, som efterflgende er nedbrudt i op til ca. 17.000 tekniske krav fra EWs side (som RK ikke har indsigt i) gr at vi her har med et komplekst systemudviklingsprojekt at gre. En umiddelbar fare er, at det er vanskeligt at styre projektet i ml pga. ndringer i krav og behov. Givet grundlaget mellem Rejsekortet og EW, samt EWs erkendelse af manglende leverance i lyset af den oprindelige aftale, m det konkluderes, at Rejsekortet har et solidt aftalegrundlag at sttte sig til. Hvorvidt dette leder til en ny aftale afhnger dog i hj grad af EWs appetit p fortsat at anvende det oprindelige aftalegrundlag. For Rejsekortet er det mest hensigtsmssigt, at der holdes fast i det oprindelige aftalegrundlag, men at der gives kb p en rkke funktionelle krav med henblik p at lette EWs arbejde med at komme i ml med lsningen. Styring og organisering De samlede rammebetingelser for styringen af rejsekortprojektet er komplicerede. Kden af en rkke ejere, som etablerer et selskab, som entrerer med et konsortium, der bestr af en rkke selskaber (med en skjult overenskomst) gr det vanskeligt at foretage en entydig styring af det samlede program. Hertil kommer at Rejsekortets oprindelige opgave i hjere grad var at hndtere selve kontrakten mere end direkte at styre projektet. Fokus har siden ndret sig, men fremadrettet er der behov for at Rejsekortet trder endnu mere i karakter styringsmssigt overfor EW og selve projektet
Leverandrerne Konsortiedeltagerne i EW udgr sammen en slagkraftig enhed i forhold til tilvejebringelsen af et landsdkkende elektronisk rejsekortsystem; Thales er en af verdens frende udbydere terminaler, validatorer mm., Accenture er strke p systemintegration og drift og IBM er meget erfarne p hele hardware-siden fsva. servere mm. Det er dog Gartners vurdering, at rollefordelingen ikke har vret optimal. Samlet kan man sige, at EW konsortiet bestod af globale leverandrer med de rette spidskompetencer til at tilvejebringe den nskede lsning, men at den reelle arbejdsdeling i konsortiet ikke snvert har hngt sammen med de reelle kompetencer. Thales har haft betydelige udfordringer med at etablere et back office system a la det er der kravspecificeret i rejsekortlsningen. Det br dog her nvnes, at den danske lsning givet den centraliserede databehandling i et back office milj - teknisk set er anderledes end tilsvarende installationer i andre lande
1.2.2 To scenarier for udrulning

Der eksisterer principielt to hovedscenarier for udrulning af et landsdkkende rejsekort: 1. En rejsekortlsning baseret p den version 4.1.3, der p.t. arbejdes p (og som senere vil forudsttes migreret til version 5). Denne lsning kan vre udrullet til landsdkkende brug i 2012; dog med enkelte funktionelle svagheder srligt hvad angr back office-funktionalitet. 2. En rejsekortlsning baseret p version 5 og dermed visionerne og lsningsdesignet for det endelige rejsekort. Denne lsning kan dog ikke frdiggres til fuld udrulning i 2012, men vil skulle vente et eller to r mere. Rejsekortet str principielt for valget mellem det systematiske scenarium (version 5), hvor den rigtige lsning frdiggres under iagttagelse af de fulde funktionelle krav og med anvendelse af de rigtige udviklingsmetoder, planer, ressourcer mm., og det formlstjenlige scenarium (version 4.1.3), hvor det endnu ikke perfekte system frdiggres til udrulning med henblik p senere migrering til den systematiske lsning.
1.2.3 Gartners anbefalinger

Gartner anbefaler, at der fokuseres p at skabe en masterplan, der omfatter: o At Rejsekortet A/S indtager en mere fremtrdende rolle for sammen med EW at styre det samlede program, herunder foretager relevante prioriteringer og beslutninger o At Rejsekortet A/S organisation professionaliseres yderligere med tilfrsel af de ressourcer og kompetencer, der er ndvendige for aktivt at medvirke til styringen af programmet
kort skal dette i version 4.1.3 ske manuelt, medens det i version 5 er planlagt til at kunne ske automatisk ved en kloning af kortet.
2 Udfordringer ved rejsekortet

Nedenfor gennemgs de nuvrende kendte udfordringer ved det samlede rejsekortprojekt.
2.1 Tekniske udfordringer

De tekniske elementer og udfordringer beskrevet nedenfor knytter sig primrt til version 4.1.3, som det er prsenteret for Gartner og diskuteret med nglepersoner i EW og Rejsekortet. EW arbejder p en rkke forbedringer i lyset af de tekniske udfordringer til version 5, men da versionen ikke er i test eller ben for inspektion, er fokus rettet mod version 4.1.3. Arkitekturen for rejsekortet er typisk for rejsekortlsninger; med decentralisering som et generelt princip sledes at relevante data for rejsetransaktioner flger kortet. Det betyder at den primre del af systemets mde at fungere p (forretningslogikken) er distribueret til validatorer (det udstyr, der str p stationer og busser). Validatorerne anvendes til at tjekke ind, tjekke ud, beregne billetpriser ved afslutning af en rejse, og genopfyldning af abonnementsbaserede kort via en flles forretningslogik.
Figur 2.1a: Rejsekortets overordnede arkitektur

P ovenstende figur 2.1a ses rejsekortets overordnede arkitektur med fokus p hvordan data kommunikeres rundt i det samlede systemkompleks. Nederst i diagrammet er selve rejsekortet, som kan anvendes validatorerne i tog, metro og busser. Den elektroniske kommunikation mellem validatorerne og back-office systemet er forskellig alt afhngig af det valgte transportmiddel. Stationer med tog og metro er koblet direkte p back-office systemet og sender data til backoffice systemet ofte, mens validatorerne i busser frst synkroniserer data, nr de er forbundet med en kommunikationsterminal, som typisk er placeret i bussernes garage eller endestation. Enhederne til kontrol af gyldig rejsehjemmel er koblet op p samme mde, som det kendes fra busserne og som fx DSBs salgssystem (Rosa), der er koblet op via DSBs egen servere. Selve back-office systemet er et centralt system, som indeholder alle centrale funktioner, herunder rapportering til de enkelte trafikselskaber samt internet-lsningen, hvor et rejsekort kan genopfyldes. Ovenp selve back-office systemet fremgr hvilke kommunikationsmuligheder back-office systemet har i forhold til vrige systemer. Disse systemer kan fx vre mobile enheder, hvor kunderne kan se hvad de har tilbage p deres rejsekort, eller kundernes egne computere, hvorfra rejsekortet genopfyldes via internettet. Den decentraliserede arkitektur er forbundet med en hj grad af driftsmssig sikkerhed. Fx kan validatorerne fungere uden at vre forbundet til et back office-system og en validator, der er ude af drift, vil ikke pvirke andre validatorer. Den decentrale struktur betyder, at nr validatorerne er testet tilfredsstillende i det nuvrende setup, vil de kunne operere i fuld skala. Ulempen ved den distribuerede arkitektur er kompleksiteten for overfrsel af data og opdateringer af forretningslogik 3. De centrale dele af arkitekturen anvendes til en rkke opgaver med fokus p systemadministration (dvs. overvgning, formidling af software), fakturering, konomi og indsamling af data til dataanalyse og rapportering. Disse opgaver er typisk ikke tidskritiske. I rejsekortlsningen er alle salgsmetoder (dvs. automater, salgsmedarbejder og webben) en del af back office. Dette medfrer betydelig kompleksitet i forhold til hvordan de mange forskellige salgsmetoder samordnes. Der er nogle f undtagelser i forhold til decentraliseringsprincippet i billetlsningens operationelle arkitektur. Princippet er at data flger kortet (fx checke ind og checke ud og beregne billetpriser). Undtagelserne er nr kortet er blokeret, samt nr brugere genopfylder deres kort, nr kortet ikke er til stede (dvs. over internettet). Disse to processer krver, at data bliver leveret fra det centrale system til alle 1.400 validatorer i fuld skala. Dette udgr et svagt led i arkitekturen, idet det er tidskritisk at distribuere data til validatorerne. Arkitekturen tillader ikke en meget hurtig distribution af data til og fra validatorerne da der er tale om en batch krsel, det vil side at data overfres i
Hvis systemet blev designet i dag, ville det hjst sandsynligt blive med on-line adgang til validatorerne fra et centralt system inklusiv off line-funktionalitet for de perioder, hvor der ikke mtte vre on-line adgang til en validator. Review af rejsekortet for Transportministeriet Fortrolig 9
Back office-systemet er i vid udstrkning specialbygget for Rejsekortet, og systemet adskiller sig derfor vsentligt fra andre rejsekortlsninger. EWs egen analyse af back office-modulerne, herunder salgssystem ROSA for DSB, viser at 28 ud af 38 moduler er blevet udviklet specifikt til Rejsekortet, og at 10 af disse moduler ikke har vret baseret p eksisterende moduler fra EW. Forskellen mellem den danske lsning og andre lsninger kan illustreres ved at sammenligne den hollandske lsning med den danske.
Figur 2.1.c: Oversigt over henholdsvis den hollandske og danske lsning Arkitekturmssigt er der afgrende forskelle p den mde back office-delen er tilrettelagt p. Alle back office-funktioner i den danske lsning er placeret i et centralt back office-system, som leverer grunddata til operatrerne, mens de hollandske operatrer har separate systemer til styring af salg, betalinger, etc., som modtager r data. I den hollandske lsning udgres back officesystemet af et eksisterende modul, som fx benyttes i Hong Kong. Den hollandske lsning har en back office-funktionalitet, som er meget begrnset og primrt samler transaktionsdata, der efterflgende distribueres til operatrerne. Med den danske lsning, der indbefatter en vsentlig mere avanceret back office-funktion, har EW bevget sig vk fra velafprvede lsninger. De seneste resultater af testen for version 4.1.3 viser iflge EW, at platformen ikke har problemer med at hndtere antallet af kortholdere, transaktioner og back office-brugere5. Baseret p beskrivelser af arkitekturen, EWs tolkning af de gennemfrte systemtest og interviews med Rejsekortet gennemfrt i forret 2010, konkluderer Gartner flgende om den nuvrende arkitektur: Arkitekturen og gennemfrelsen af valideringer og logikken for de grundlggende transaktioner ssom tjekke ind, tjekke ud, beregning af prisen, automatisk genopfyldning af kort-og kontroludstyr, synes egnet til opgaven og har vist, at de virker ved relevante tests.
5
Interview med EW program manager, April 2010.
Gartner forventer ikke strre problemer med den distribuerede del af arkitekturen (som er validatorerne p stationer og i busser og den tilknyttede infrastruktur), nr den rulles ud i fuld skala. Det br dog bemrkes, at der kan opst udfordringer med genopladning af kort via internettet, idet der er en vis tidsforskydelse mellem betalingen og at kortet kan benyttes til en rejse, jf. at der ikke er on-line forbindelse med validatorerne og det system, der registrerer at betalingen er sket. Det er endnu ikke i praksis godtgjort at back office-arkitekturen kan virke hverken i den nuvrende skala med f brugere eller i fuld skala. Der er performanceproblemer for det salgspersonale, der arbejder direkte mod back office og med at generere rapporter for forvaltningen. Den seneste test udfrt af EW tyder dog p at disse problemer med ydeevnen kan lses, men krver dog formentlig strre ndringer i den overordnede arkitektur. Der er ikke skabt dokumentation for back office-delen. EW har genbrugt elementer fra den hollandske lsning og lignende lsninger. Her er det en udfordring, at den danske lsning indeholder vsentlig mere funktionalitet til fx at kunne fortage detaljerede analyser og rapportering. Det er Gartners vurdering, at der er skabt et rimeligt grundlag for udrulning af et landsdkkende rejsekort, men at en rkke elementer i systemets administrative moduler skal optimeres og ndres, fr lsningen kan skaleres og driftes tilfredsstillende.
2.2 konomiske udfordringer

Forsinkelsen af en landsdkkende udrulning af rejsekortet betyder at Rejsekortet kommer i en likviditetsmssig klemme, idet de budgetterede indtgter ikke tilflyder selskabet som ventet. Rejsekortet har analyseret de likviditetsmssige udfordringer og vurderer, at der er behov for flgende finansiering til og med 2013:
Kapitalbehov i Rejsekort A/S -mio. DKK 200 180 160 140
181,4
185
mio. DKK
120 100 80 60 40 20 0
118 100,9
2010
2011 r
2012
2013
Figur 2.2: Kapitalbehov grundet likviditetsmssig udfordring ved forsinket ibrugtagning af rejsekortet. Belbet vedrrende 2010 inkluderer de allerede tilfrte midler i 2010. Gartner har af Rejsekortet fet oplyst at belbene er konservativt sat, og at de forudstningsmssigt blandt andet bygger p udrulningen af version 5.1. i 2013, og dermed at der ikke opns indtgter p grundlag af udrulningen af version 4.1.3 i lbet af 2011. Det er Gartners vurdering, at belbene ved sen udrulning af version 5.1 stemmer overens med det ressourcetrk, EW har oplyst at ville benytte til frdiggrelse af henholdsvis versionerne 4.1.3. og 5.1 (samt 5.2). Sprgsmlet om den driftskonomiske belastning, der betinges af ekstra manuelle procedurer ved udrulning af version 4.1.3 afhnger i hj grad af, hvilket serviceniveau der stilles i udsigt for kunderne samt effektiviteten i de ekstraprocedurer, der etableres. Hvis fx trafikselskaberne vlger at overfre optjent rabat manuelt fra et bortkommet kort til et nyt kort, s krver denne overfrsel en omstndelig manuel procedure med version 4.1.3. Dette kan dog imdekommes ved ikke at tilbyde denne service. Med hensyn til effektiviteten af de manuelle procedurer der etableres vil det ofte blive etableret mindre stttesystemer.
relativ kort tid. Blandt rsagerne kan der peges p den oprindelige konstruktion, hvor Rejsekortet primrt har vret tiltnkt rollen som kontraktholder og -controller mere end aktivt styrende i projektet. Nedenfor fremgr Rejsekortets opfattelse af mlopfyldelsen for kravene ved version 4.1.3 og version 5.
Figur 2.3: Funktionel opfyldelsesgrad. Figuren illustrerer hvor mange af kontraktkravene, der er blevet udfrt i forhold til den oprindelige kontrakt. Venstre sjle er sledes et billede af, hvad der er opnet p nuvrende tidspunkt alts levering af 1.410 krav der er gennemtjekket for fejl og mangler. Herefter er der en gisning om 449 krav, som enten ikke er tjekket, eller hvor der er fundet fejl og mangler. Dermed er der en antagelse om, at 2/3 af disse ukendte er opnet, og 1/3 ikke er opnet, hvilket kan overfres til hjre sjle, der giver et billede af, hvad der er opnet og dermed kan leveres med version 4.1.3, hvor ca. 1.710 ud af ca. 2.500 krav er opfyldt. Gartner anbefaler, at der holdes fast i det oprindelige aftalegrundlag, men at eventuelle funktionelle krav, som ikke er bydende ndvendige for et velfungerende rejsekort, fjernes (sdan som det er sket i lbet af sommeren 2010) og at styringsformen ndres. Det vil sige, at Rejsekortet fremover spiller en mere aktiv rolle i de beslutninger, der trffes i projektet, for blandt andet at imdekomme den forvirring og uenighed, der lbende er omkring hvordan eksakte funktionelle krav skal forsts og udmntes.
2.4 Organisatoriske udfordringer

Nedenfor en oversigt over Rejsekortets organisering. En rkke trafikselskaber har etableret et selskab - Rejsekortet A/S - som via en udviklings- og driftsaftale med selskabet EW skal levere elektroniske rejsekortydelser til ejerkredsen samt vrige trafikselskaber, som mtte blive tilknyttet servicepakken.
Aktionrer
DSB Rejsekort A/S Sydtrafik NT Midttrafik
Kundevendt organisation
EW
Brugere
Midttrafik
Figur 2.4a: Rejsekortinteressenterne Det samlede kompleks af interessenter bestr af en kombination af forskellige sourcingmssige arketyper. Nedenfor ses et bud p en rkke organisationsmodeller i lyset af 1) hvorvidt der er tale om en konkurrencesituation og 2) hvorvidt virksomheden kber en given ydelse i byen eller producerer den selv8.
Modellerne og begreberne i dette afsnit bygger p Gartners sourcing- og IT-organisationsmodeller.
Organisatoriske rammer Sourcing modeller

C
P
P1
Pr C
P2 P3
Internal Delivery
Prime Contractor
Multiple players/ open market
Demand Management and Sourcing Governance
Selective Outsourcing
Prime Contractor
JV M
Shared Service, Captive Center
Mix Joint Venture

P2
Competition Level
Brand Service Company Joint Venture Insourcing or Shared Services
Best-of-Breed Consortium
JV
P1 P3
Client Organization Consortium

P1
JV C P OS Joint Venture
Internal Delivery
Single player/ captive market
Full Outsourcing
P2 P3
Selective Sourcing
In-house
Build vs. Buy
Outsourcing
C
P1
BS Co
P2 P3
P Full Outsourcing
Brand Service Company
Figur 2.4b: Organisations- og sourcing modeller. Spndet gr fra at virksomheden selv producerer IT-ydelser, over etableringen af joint ventures, til en model hvor en given virksomhed anvender en ekstern leverandr, der orkestrerer en rkke andre leverandrers services. Herimellem findes en rkke andre organisationsformer; for eksempel fuld outsourcing til n leverandr eller outsourcing til en rkke leverandrer, som virksomheden selv koordinerer og styrer. Nedenfor ses en beskrivelse af de enkelte arketyper med angivelse af det organisatoriske setup. De med en ring markerede arketyper er efter Gartners vurdering i spil indenfor rejsekortkomplekset.
Figur 2.4c: Organisationsmodeller og deres karakteristika. De organisationsmodeller som karakteriserer rejsekortkomplekset, er: 1. Client Organisation Consortium, som dkker over ejerkredsen bag Rejsekort A/S. 2. En kombination af Brand Service Company og Prime Contractor, som tilsammen illustrerer, at Rejsekort A/S er et Brand (som skal leverer elektroniske rejsekortservices til kunderne), der anvender en Prime Contractor (EW) til at f produceret og leveret de underliggende services. 3. Best-of-breed, som er de leverandrer, der hver for sig bedst lser den samlede opgave under EWs vinger. Nedenfor er det samlede rejsekortkompleks illustreret i lyset af ovenstende modeller:
Rejsekortet og arketyperne
P1
P2
JV
Pr C
P2 P3
P1 P3
Client Organization Consortium
Prime Contractor
C
Brugergruppen
C C C
Rejsekort A/S
East-West
Accenture
IBM
Thales
TDC
Figur 2.4d: Rejsekortet i lyset af arketyperne. Det er Gartners opfattelse, at den samlede organisationsmodel er yderst kompleks. Indskydelsen af to organisatoriske lag mellem modtageren af en kompleks IT-lsning og producenterne af ydelsen vil typisk medfre alvorlige vanskeligheder med at f koordineret og styret leverancen af IT-ydelserne. Denne udfordring aktualiseres yderligere af, at modtageren af ydelserne her bestr af flere organisatoriske (og konkurrerende) enheder.
Figur 2.4 e: Risikoprofil
De enkelte modeller er underlagt bestemte risikoprofiler. Af figuren ses profilerne i forhold til perspektiverne risiko versus leverandrafhngighed. En fuldt outsourcet model er typisk forbundet med stor leverandrafhngighed og dermed hj risiko for at blive lst fast i relationen, og hermed de lsninger og kompetencer leverandren har at tilbyde. Af samme grund er modellen ogs forbundet med betydelig risiko, for at kunden ikke ndvendigvis fr de rette services til en fair pris (derfor en placering i verste hjre hjrne i modellen). Til gengld er kundens egen indsats relativt begrnset (her karakteriseret ved et to-tal). Anvendes Prime Contractor-modellen, er der stadig tale om ganske stor leverandrafhngighed, men da det her er indbygget i modellen, at en leverandr netop skal orkestrere nogle andre leverandrer med henblik p at levere de rigtige services til kunden, er modellen typisk forbundet med mindre risici sammenlignet med fuld outsourcing til n leverandr. Konsortietankegangen er typisk forbundet med stor risiko p grund af udfordringer med at opn enighed mellem konsortiemedlemmerne. Derfor ses denne model ogs typisk anvendt, hvor fx staten eller regulative omstndigheder har lagt pres p konsortiemedlemmernes deltagelse. PBS, som infrastrukturmssigt understtter dankortsystemet, er et eksempel herp, hvilket da ogs gav anledning til startvanskeligheder samt en lbende diskussion om typen og omfanget af PBS forretning. Dansk Retursystem (DRS) er et andet eksempel p at en rkke konkurrenter p tvrs af lskedrikprocenter og detailkder, som tilsammen har etableret et selskab - her til indsamling af flasker og afregning af pant. Selve konstruktionen hviler p en bekendtgrelse fra myndighederne. For PBS og DRS vedkommende er konsortiemodellen kombineret med branded service companymodellen, dvs. at PBS og Retursystem gr til deres ejere og markedet, som et selvstndigt selskab. S langt ligner modellerne rejsekortmodellen. Den afgrende forskel er, at Rejsekortet ikke har direkte 1:1-styring af sine leverandrer; Rejsekortet skal igennem et konsortium af leverandrer (EW), hvor nogle Prime Contractors (Accenture og Thales) anvender underleverandrer (IBM og tidligere TDC). Dermed er der samlet set tale om en kombination af sourcingmodeller, der vil gre det vanskeligt at f etableret en stringent styringsstruktur. Gartner har da ogs svrt ved at identificere sourcingmodeller med samme kompleksitet i andre brancher. Da der er tale om en organisatorisk rammebetingelse for rejsekortets etablering og drift, vil det vre vanskeligt at ndre rammerne. Til gengld kan rammerne for interessenternes deltagelse ndres. Alts at der gives plads, til at Rejsekortet i hjere grad kan fungere som Branded Service Company, der styrer EW mere aktivt med henblik p tilvejebringelsen af de ydelser, som ejerkredsen allerede har defineret. At forholdene ikke hidtil har vret sledes er i overensstemmelse med den indgede kontrakt, som fastlgger et totalansvar hos EW og en "smal" Rejsekort-organisation med f ressourcer. EW har ikke formet at realisere projektet efter kontraktens model, hvorfor der allerede er sket en vis styrkelse af Rejsekorts organisation. en sdan mere aktiv rolle krver, at Rejsekortet tilfres ressourcer og kompetencer i overensstemmelse med styringsopgavens- og projektets omfang. Dette br ske nu p alle Rejsekortets organisatoriske niveauer.
2.5 Styringsmssige udfordringer

Nedenfor gennemgs de styringsmssige udfordringer for tilvejebringelsen af et velfungerende landsdkkende rejsekort.
2.5.1 Overordnet styring

IT-styring omfatter groft sagt to dimensioner; 1) dem der trffer beslutningerne og 2) det der besluttes om. Hvis man anskuer rejsekortkomplekset gennem denne optik, ser billedet sledes ud:
Figur 2.5.1: Nuvrende styringssituation. I venstre kolonne ses en rkke af kompleksets interessenter, i toprkken ses det, der skal trffes beslutninger om. Cirklerne reprsenterer opfattelsen af, hvem der kan trffe hvilke beslutninger, som det er gengivet i forbindelse med Gartners dialog med en rkke af interessenterne i forbindelse med diverse reviews de sidste to r. Der er ikke et entydigt billede af, hvem der trffer hvilke beslutninger om hvad. Opfattelsen er derfor, at de fleste interessenter har mulighed for at beslutte p tvrs af IT-domnerne. Dette er mske ikke formelt rigtigt, men det spiller en mindre rolle, nr den kontraktuelle beslutningsstruktur er udvidet med andre strukturer, der betyder at interessenterne omkring Rejsekortet og EW de facto er med til at trffe beslutningerne. De skitserede udfordringer er ikke enestende for rejsekortkomplekset. Udfordringerne opstr i de relativt mange situationer, hvor der ikke er truffet entydige beslutninger om, hvem der har beslutningsrettigheder, og hvem der har inputrettigheder,
3 Udrulning af Rejsekortet
Der pgr p.t. en rkke diskussioner om hvorvidt der indenfor en rimelig tidshorisont kan tilvejebringes og udrulles et landsdkkende rejsekort. Sprgsmlet afhnger blandt andet af hvor megen funktionalitet, der er ndvendig for at rejsekortet er velfungerende, set fra et kunde- og et operatrsynspunkt, eller hvorvidt der skal satses p at f leveret den samlede pakke, som lsningen blev visioneret i forbindelse med det oprindelige udbud (med senere ndringer).
3.1 To scenarier for udrulning

Der pgr p.t. en rkke diskussioner om hvorvidt der indenfor en rimelig tidshorisont kan tilvejebringes og udrulles et landsdkkende rejsekort. Sprgsmlet afhnger blandt andet af, hvor megen funktionalitet der er ndvendig for at rejsekortet er velfungerende set fra et kunde- og et operatrsynspunkt eller hvorvidt der skal satses p at f leveret den samlede pakke, som lsningen blev visioneret i forbindelse med det oprindelige udbud (med senere ndringer) Der eksisteres principielt to hovedscenarier for udrulning af et landsdkkende rejsekort: 1. En rejsekortlsning baseret p den version 4.1.3 der p.t. arbejdes p (og som senere vil forudsttes migreret til version 5). Denne lsning kan vre udrullet til landsdkkende brug i 2012; dog med enkelte funktionelle svagheder srligt hvad angr back office funktionalitet 2. En rejsekortlsning baseret p version 5 og dermed visionerne og lsningsdesignet for det endelige rejsekort. Denne lsning kan dog ikke frdiggres til fuld udrulning i 2012, men vil skulle vente et eller to r mere. Rejsekortet str principielt for valget mellem det systematiske scenarium (version 5), hvor den rigtige lsning frdiggres under iagttagelse af de fulde funktionelle krav og med anvendelse af de rigtige udviklingsmetoder, planer, ressourcer mm., og det formlstjenlige scenarium (version 4.1.3), hvor det endnu ikke perfekte system frdiggres til udrulning med henblik p senere migrering til den systematiske lsning.
Figur 3.1: Konceptet for systematisk versus formlstjenlig systemudvikling overfrt til rejsekortet. Illustrationen ovenfor viser den konceptuelle forskel mellem det systematiske projekt og det mere formlstjenlige projekt, eller i denne sammenhng landsdkkende udrulning af hhv. version 5 og version 4.1.3. Det vil tage lngere tid at rulle version 5 ud. Til gengld vil versionen ligge tttere op af idealet for rejsekortet, det vil sige indbefatter alle forretningskravene til systemet og dermed den mest optimale betjening af kunderne. Forudsat at EW's leveranceorganisation forbedres, vil version 4.1.3 kunne rulles ud tidligere og vre i fuld drift i 2012, men vil til gengld vre behftet med uhensigtsmssigheder srligt for s vidt angr back office funktionerne, dvs. primrt det kunderne ikke ser. Dette er et klassisk beslutningsproblem i forhold til mange strre IT-projekter. Der kan etableres en rimelig lsning med en rkke svagheder p kortere tid end den forkromede model. Men det er ikke blot tids- og kvalitetsperspektivet, der br inddrages. Fx er den formlstjenlige lsning ofte hensigtsmssig, hvis der ikke er helt klarhed over hvordan den forkromede systematisk udviklede model skal se ud. Udviklingen af de fleste bankers internetlsninger for snart 10 r siden var ekstremt formlstjenlige, idet bankerne ikke kunne gennemskue hvor vidt bank over internettet ville vinde indpas. Det gjorde det og systematiske lsninger blev rullet ud og udgr i dag grundstammen i de fleste banktransaktioner over internettet. Mht. fordele og ulemper ved hhv. version 4.1.3 og version 5 skal flgende fremhves:
Version 5 Fordele Oprindeligt visioneret lsning Bedre integration til 3.-partssystemer Strre sikkerhed for fuld testet lsning Mulighed for at anvende bedre udviklingsmetoder mm. og dermed tilvejebringe et mere robust system Back office-delen fungerer mere optimalt efter omskrivning af modulet Ulemper Ulemper Version kan ikke udrulles fuldt i 2012 Strre likviditetsbehov til Rejsekortet og senere potentiel tilgang af kunder pga. smidigere hndtering af rejsehjemmel EW har ikke tidligere vist evne til at levere systematiske lsninger efter lang udviklingstid Nogle krav vil flytte sig over tid Udstyr p stationer og i busser eroderer inden det tages i brug Fordele
Version 4.1.3
Implementering og udrulning i 2010 Udviklingscyklus, der ikke overstiger 18 mneder Hurtigere opsamling af erfaringer til brug for frdiggrelse af version 5 Den positive effekt af lettere rejseadministration for kunderne kan betyde strre kundetilgang p et tidligere tidspunkt
Udvikling af to lsninger sidelbende Uhensigtsmssig hndtering af kunde- og konomidata Omfattende migreringsarbejde fra version 4.1.3 til version 5
Samlet set er fordelene ved version 5, at der kan leveres et mere robust system, som ligger tttere op af de oprindelige visioner for lsningen. Blandt ulemperne er det konomiske tab, som en udskydelse medfrer, herunder senere potentiel kundetilgang til den offentlige trafik. Hertil kommer, at EW ikke har haft rammerne til, eller selvstndigt evnen til, at gennemfre et projekt med lang tidshorisont. Gartners research viser klart, at projektcykler, der overstiger 18 mneder, ofte giver sig udslag i leveranceproblemer. Blandt rsagerne kan nvnes, at der tabes momentum, at de oprindelige krav skifter karakter, at nglepersoner skiftes ud med nye personer mm. Den strste fordel ved udrulning af version 4.1.3 til fuld drift i 2012 er, at projektet endeligt bliver gennemfrt og testet i fuld skala. Der vil hjst sandsynlig vre startvanskeligheder, blandt andet p grund af ovennvnte integrationsproblemer, men ogs fordi der samles praktiske erfaringer, der ikke
oprindeligt var taget hjde for. En rkke af disse udfordringer vil i vrigt ikke kunne imdekommes forlods i version 5, men krver netop praktisk anvendelse af den samlede lsning i strre skala. I praksis vil der ogs vre startvanskeligheder med version 5. Det er Gartners samlede vurdering, at Rejsekortet br sigte p at starte udrulningen af version 4.1.3 i 2011 med henblik p fuld drift i 2012, sfremt der er mulighed for tilfredsstillende revision af de konomiske transaktioner11 og at EW ikke pure afviser dette scenarium med henvisning til tekniske, ressource-, eller kompetencemssige problemer. Revisionssporet og de tilknyttede revisionsmuligheder skal selvsagt vre til stede fr end der kan foretages en udrulning udover testniveauet. Sprgsmlet om EWs holdning til scenariet er essentielt, idet konsortiet selv skal kunne se vejen frem mod en succesfuld implementering af version 4.1.3. Hvis EW, af fx tekniske grunde afviser, at version 4.1.3 kan rulles ud til fuld anvendelse i 2012, er det Gartners vurdering, at fundamentet for hele lsningen er s ndlidende, at der reelt heller ikke kan udrulles en tilfredsstillende lsning baseret p version 5 indenfor en overskuelig rrkke.
3.1.1 Hvad fr man med version 4.1.3?

Som sagt vil en udrulning i 2012 tage udgangspunkt i version 4.1.3 da V5 ikke er fuldt udviklet p dette tidspunkt. Med 4.1.3 kan der som udgangspunkt leveres et rejsekort som fungerer. For kunderne vil der vre tale om et rejsekort der dkker de fundamentale behov; det kan udstedes, der kan tjekkes ind og ud, ske betaling, kortet kan sprres og der kan optjenes point mm. Det er dog vigtigt at bemrke, at der vil vre visse mangler i forhold til version 5; Se bilag for en beskrivelse af hvad man fr med version 4.1.3 og hvad der frst bliver adgang til ved version 5. Understttelse af mere end 100.000 kunder krver rettelser i EW systemet, samt investeringer hos Rejsekort og trafikselskaber til stttesystemer i backoffice samt driftsomkostninger til workarounds. (Den konomiske del indgr i Rejsekort A/S krav til EW om kompensation.) Nedenstende tabel opsummerer forskellene p version 4.1.3 og version 5 ud fra et kundesynspunkt12.
Funktioner
Selvbetjening p internettet
V4.1.3
En person kan oprette sig som kunde via Internettet og bestille et rejsekort flex eller rejsekort personligt ved at inddatere navn, adresse og CPRnummer, samt evt. tilfje foto. En person kan betale for medrejsende passagerer (inkl. cykel) med sit rejsekort. Dette kan gres p rejsekortautomater og betjent salg, der begge primrt findes p DSB stationer.
V5 ift. V4.1.3
Ogs NemID kan bruges som legitimation
Grupperejse
Gruppe Check Ind standere til alle stationer
11 12
Undersges p.t. af revisionsfirmaet KPMG hvorfra der ventes endelig konklusion p revisionssprgsmlet. En mere fyldestgrende oversigt fremgr af appendikset.
Det kan ogs gres af chauffren i busser, hvor trafikselskaberne finder det hensigtsmssigt a.h.t tidsforbrug. Integrering af periodekort De nuvrende mnedskort fortstter parallelt med rejsekortet Frst efter 2012kan periodekort lgges p rejsekortet. Sammen med 3. partsubsidierede periodekort , fx SU kort, Uddannelseskort, Erhvervskort Kunderne tilbydes mere varieret prisstning for kb af rejsekort (incitamentspakker) Ved fornyelse eller skift af Dankort/kreditkort skal kunden selv huske at forny sin tank-op aftale Der kan betales med Dankort Logge p med selvvalgt brugernavn og password Rejsekort flex og rejsekort personligt kan sprres (=lukkes) og det resterende belb overfres til kundens Nem konto: Kunden skal s anskaffe et nyt rejsekort Gennem rejsekortsystemet overvges forsg p svindel f.eks. ved kopiering (kloning) af rejsekort eller manipulation af data p et rejsekort Systemet giver besked til kunden om at forny aftalen og kunden kan vlge mnedlig forbrugsbegrnsning p automatisk optankning Der kan betales med alle betalingskort Det er muligt at logge p med NemID Systemet kan udstede et erstatningskort, som nsten er en kopi af det sprrede kort hvorved den optjente mngderabat sikres De tekniske hindringer styrkes for manipulation med data p rejsekortet
Pris for rejsekort
Aftale om automatisk optankning
Selvbetjening p rejsekortautomat Selvbetjening p internettet Sprring af kort ved bortkomst
Sikkerhed
Tabel 3.1.1a: Hvad fr man ud fra et kundesynspunkt med hhv. version 4.1.3 og version 5. De vigtigste elementer af hvad der ikke bliver leveret i 4.1.3 er fra kundernes synsvinkel manglende anvendelse af et elektronisk periodekort13. Hertil kommer manglende muligheder for anvendelse af flere betalingskort udover dankortet og brugen af NemID. Det er vigtigt her at tage hjde for, at dette kun er set fra kundernes synspunkt og at disse elementer for mangler i 4.1.3 ikke er ndvendige for at rejsekortet kan fungere tilfredsstillende, men kun fravret af mere avancerede services. I back office har 4.1.3 en rkke mangler, som ikke vil have nogen indflydelse p kundens brug af rejsekortet. Disse udfordringer, der primrt vedrrer hndtering af kunde- og konomiske data, vil i perioden frem til migrering til version 5 medfre en rkke ekstra manuelle procedurer for Rejsekortet og operatrerne I appendikset findes den seneste skematiske gennemgang af rejsekortets hovedfunktionalitet udarbejdet af Rejsekortet, sommeren 2010.
13
Hvilket praktisk kan lses ved at benytte ikke elektroniske periodekort frem til version 5.
Nedenfor redegres der forskellene mellem version 4.1.3 og version 5 ud fra et back office synspunkt, alts det kunderne ikke ndvendigvis vil opleve, men som giver anledning til manuelle procedurer for Rejsekortet og trafikselskaberne.
Funktioner Overvgning af svindel 4.1.3 Overvgning af svindel sker ikke automatisk i systemet, men sker udenfor systemet Alt bliver "logget", men der er ikke god mulighed for at opbygge systematiske rapporter Register over drlige betalere styres primrt manuelt mhp. overholdelse af regelst p omrdet Vil skulle ske manuelt Informationsbehandling ved betaling vil vre styret af manuel hndtering Annullering af salg (f.eks. ved forkert indbetalt belb eller kunden har ombestemt sig) kan kun ske lige efter salget er afsluttet Problemer opstr nr kundens betalingskort udlber, mistes eller der skiftes bank. Det er ikke muligt at annullere et allerede sendt rykkergebyr, andet end manuelt. Det er ikke muligt at producere en kopi, hvis kunden mister kortet. Hvis PTO nsker at kompensere for evt. mistet rabat skal dette hndteres manuelt V5 ift. V. 4.1.3 Svindelovervgning er en integreret del af systemet Det er muligt at systematisere informationen og det bliver langt lettere at registeret og styre data Sker automatisk
Information af logget data
Drlige betalere
Overvgning og sprring af kort Information ved betaling
Forenkles Informationen vil blive hndteret automatisk og krve minimalt manuelt arbejde Muligt at trkke et salg tilbage
Fejl ved kundesalg
Automatisk optankning
Behandlingen af disse transaktioner vil blive forenklet Det er muligt at trkke fejlsendte rykkergebyr tilbage automatisk. Hvis kortet mistes er det muligt at klone kortet og tilbagehente data; genfinde indsatte penge, fortstte med optjente rabatpoint osv.
Rykkergebyr
Udlbet eller forvundet rejsekort
Tabel 3.1.1b: Hvad fr man ud fra et back office synspunkt med hhv. version 4.1.3 og version 5. En rkke procedurer i version 4.1.3 vil vre manuelle ift. den oprindelige kravspecifikation og version 5. Fx vil logningen af data i version 4.1.3 ikke vre ledsaget af effektive sge- og rapporteringsvrktjer, hvilket indebrer at kontrol med snyd vil skulle ske p ad hoc basis. Vigtigst er det dog, at den ubrydelige logning af data allerede er p plads med version 4.1.3. P samme mde skal registreringen - og den administrative hndtering - af drlige betalere ske med involvering af en rkke manuelle procedurer i version 4.1.3 men ikke version 5. Hvis et trafikselskab vlger at en kunde kan
Rejsekortet fra et kundeperspektiv 1. Rejsehjemmel

Kunden kan vlge mellem rejsekort personligt, rejsekort flex og rejsekort anonymt. Rejsekortet kan udstedes til og anvendes af passagertyperne: voksen, pensionist, ung, barn, cykel og hund, samt andre (eks. blinde) efter behov. Ved rejsens start foretages Check Ind, ved skift undervejs skal foretages Check Ind og ved rejsens destination foretages Check Ud, hvor betalingen for rejsen trkkes p rejsekortet. Ved rejsens start skal der vre mindst 50 kr. p rejsekort flex og rejsekort personligt og hhv. 75 kr./600 kr. p rejsekort anonymt for regionale/landsdkkende rejser. Der kan hjst vre 2200 kr. p et rejsekort. Rejsens pris bestemmes af Rejsens lngde mlt i antal zoner (fugleflugt) Passagertype (voksen, barn, ---) Optjent rabat baseret p rejseaktivitet per mned (antal og lngde) Evt. vrige forhold: Standard/1.klasse, nattakst, billigdage etc. Med rejsekortet kan der rejses fra et vilkrligt sted til ethvert andet sted i Danmark med en vilkrlig kombination af bus, tog, metro, lokalbane og S-tog. En person kan betale for medrejsende passagerer (inkl. cykel) med sit rejsekort. Dette kan gres p rejsekortautomater og betjent salg, der begge primrt findes p DSB-stationer. Det kan ogs gres af chauffren i busser, hvor trafikselskaberne finder det hensigtsmssigt a.h.t tidsforbrug. I busser kan der kbes kontantbillet, som i dag. Ringzone: X zoner fra kbsstedet (f.eks. de 4 nrmeste zoner). Punkt-punkt: Fra kbsstedet til en vilkrlig anden zone i Danmark. De nuvrende mnedskort kan fortstte parallelt med rejsekortet indtil der kan lgges periodekort p rejsekortet, hvilket p.t. har en tidshorisont udover 2012.
2. Anskaffelse af kortet
- Selvbetjening p internettet (www.rejsekort.dk): En person kan oprette sig som kunde via internettet og bestille et rejsekort flex eller rejsekort personligt ved at inddatere navn, adresse og CPR-nummer, samt evt. tilfje foto. Kortet koster 50 kr., og der skal enten indsttes 100 kr. p rejsekort, eller der skal indgs en tank-op-aftale, s optankning sker automatisk ved frste brug af rejsekortet. Rejsekortet tilsendes per post efter 3-5 arbejdsdage og kan umiddelbart anvendes. - Bestilling ved indsendelse af papirformular: Kunden udfylder et ansgningsskema med navn, adresse, CPR-nummer og evt. foto samt oplysninger om dankort eller bankkonto. Skemaet indsendes sammen med kopi af pas eller krekort. Kortet koster 50 kr., og der skal enten indsttes 100 kr. p rejsekort, eller der skal indgs en tank-op-aftale, s optankning sker automatisk ved frste brug af rejsekortet. Rejsekortet tilsendes per post efter 3-5 arbejdsdage og kan umiddelbart anvendes. - Bestilling af rejsekort personligt i betjent salgssted: Kunden udfylder et ansgningsskema med navn, adresse, CPR-nummer og evt. foto samt oplysninger om dankort eller bankkonto. Skemaet afleveres og legitimation vises. Kortet koster 50 kr., og der skal enten indsttes 100 kr. p rejsekort, eller der skal indgs en tank-op-aftale, s optankning sker automatisk ved frste brug af rejsekortet. Rejsekortet tilsendes per post efter 3-5 arbejdsdage og kan umiddelbart anvendes. P enkelte store salgssteder, vil rejsekort personligt kunne produceres p stedet og udleveres til kunden. - Kb af rejsekort flex i betjent salgssted: Kunden udfylder et ansgningsskema med navn, adresse og CPR-nummer samt oplysninger om dankort eller bankkonto, hvis der nskes tank-op-aftale. Skemaet afleveres og legitimation vises. Kortet koster 50 kr., og der skal enten indsttes 200 kr. p rejsekort, som enten betales p stedet eller ved frste brug af rejsekortet, nr der indgs tank-op-aftale. Rejsekortet aktiveres p stedet og udleveres. - Kb af rejsekort anonymt i betjent salgssted: Kortet koster 80 kr., og der skal indsttes 100 kr. p rejsekort, som betales p stedet. Rejsekortet aktiveres p stedet og udleveres. - Kb af rejsekort anonymt i rejsekortautomat: Kortet koster 80 kr., og der skal indsttes 100 kr. p rejsekort, som betales p stedet med Dankort. Rejsekortet aktiveres og udstedes automatisk. - Kb af rejsekort anonymt hos agenter: Kortet koster 80 kr., og det er optanket forud med 170 kr., s kunden betaler 250 kr. p stedet. Kortet er aktiveret og klar til brug. Supplerende rejsekort flex til fx familiemedlemmer og cykel kan bestilles/kbes gennem de samme kanaler som ved nyoprettelse. Rejsekort anonymt kan slges i busser. Det er fravalgt p Sjlland, men overvejes i Jylland, bl.a. af hensyn til chauffrernes beholdning af kontanter og tidsforbrug til ekspedition.
3. Optankning af rejsekortet
- Aftale om automatisk tank-op: Systemet fylder selv et aftalt belb (f.eks. 400 kr.) p rejsekort, nr det nr under 100 kr. Belbet hves p Dankort (kreditkort) hhv. bankkonto efterflgende. Ved fornyelse eller skift af Dankort/kredikort skal kunden selv huske at forny sin tank-op-aftale. Automatisk tank-op tilbydes ejere af rejsekort flex og rejsekort personligt. - Selvbetjening p internettet: Ejere af rejsekort flex og rejsekort personligt tilbydes egen internetside, hvor der kan bestilles optankninger. Belbet overfres til rejsekortet ved normalt Check Ind eller Check Ud samme eller flgende dag for hhv. tog og bus, og derefter hves pengene p kundens betalingskort. - Selvbetjening p rejsekortautomat: Alle typer rejsekort kan tankes op p rejsekortautomater, som findes p DSB stationer og enkelte andre steder. Der kan betales med Dankort. - Betjent salg: Alle typer rejsekort kan tankes op i betjent salg og i kiosker, som isr findes p DSB-stationer og andre steder, hvor man i dag kan kbe og forny periodekort. Der kan betales med kontanter, og de betalingskort salgsstedet modtager. - Betjening i bus: Alle typer rejsekort kan tankes op i en bus, men det er ikke besluttet af trafikselskaberne, i hvilket omfang dette vil ske, bl.a. af hensyn til chauffrernes beholdning af kontanter og tidsforbrug til ekspedition.
4. Information og administration
- Selvbetjening p internettet: Ejere af rejsekort flex og rejsekort personligt tilbydes egen internetside, hvor hun kan: Logge p med selvvalgt brugernavn og password se saldo p sit/sine rejsekort bestille optankninger se sine rejser og sine optankninger se egne kundedata og indstillingerne p sit/sine rejsekort oprette og lukke tank-op-aftaler og indstille belbsgrnser bestille rejsekort flex og rejsekort personligt sprre sit rejsekort - Oplysninger om data p selve rejsekortet: Kunden kan p en rejsekortautomat se saldo og indstillinger p rejsekortet, samt de sidste 5 rejser med kortet. I betjent salg, i en bus og ved kontrol kan personalet oplyse kunden om saldo og indstillinger p rejsekortet, samt de sidste 5 rejser med kortet. - Rejsekort kundecenter (70113333) og betjent salg: Medarbejderen kan: oplyse om saldo p rejsekort oplyse om rejser og optankninger oplyse om kundedata og indstillingerne p rejsekort oprette og lukke tank-op-aftaler og indstille belbsgrnser genbestille rejsekort flex og personligt sprre rejsekort - Sprring af kort ved bortkomst: Rejsekort flex og rejsekort personligt kan sprres (=lukkes), og det resterende belb overfres til kundens NemKonto. Kunden skal s anskaffe et nyt rejsekort. - Refusion af saldo p rejsekort: Saldo p rejsekort udbetales kun ved lukning af kort, belbet udbetales kun via kundens NemKonto efter ca. 2 uger. Ihndehavere af rejsekort anonym skal derfor legitimere sig for at belbet kan udbetales til deres NemKonto. Udlndinge kan i udvalgte salgssteder f saldoen udbetalt kontant ved lukning af et rejsekort mod gebyr og behrig legitimation. - Kontrol under rejsen: Ved Check Ind (og Check Ud) udsendes karakteristiske lyde for hhv. Check Ind ok eller Check Ind ngtet. I busser skal der altid foretages Check Ind. Togpersonale og kontrolpersonale i busser har en hndbren kortlser, s de kan se indstillinger p kortet, herunder at der er korrekt Check Ind og korrekt indstilling for regional hhv. landsrejse p rejsekort anonymt. Det er en forretningsmssig beslutning, om kontrollen skal have samme omfang som nu.
5. Kontrol og misbrug
- Kontrol under rejsen: Ved Check Ind (og Check Ud) udsendes karakteristiske lyde for hhv. Check Ind ok eller Check Ind ngtet. I busser skal der altid foretages Check Ind. Togpersonale og kontrolpersonale i busser har en hndbren kortlser, s de kan se indstillinger p kortet, herunder at der er korrekt Check Ind og korrekt indstilling for regional hhv. landsrejse p rejsekort anonymt. Det er en forretningsmssig beslutning, om kontrollen skal have samme omfang som nu. - Kontrol efter rejsen: Hvis kunde glemmer at lave Check Ud efter rejsen, kan det ses i rejsekortsystemet. Ved busrejser beholdes forudbetalingen p 50 hhv. 75 kr. per rejse. Ved 2x manglende Check Ud per r kan et rejsekort anonymt blive sprret. Ved 3x manglende Check Ud per r kan et rejsekort flex og et rejsekort personligt blive sprret efter behrig varsling af kunden. I konsekvens af en sdan sprring kan kunden sttes p en advarselsliste og ngtes kb af rejsekort flex og rejsekort personligt i et r derefter. - Drlige betalere: Automatiske optankninger og optankninger p internettet, der ikke betales, medfrer en rykkerprocedure, der kan ende med at rejsekortet sprres, og kunden sttes p en advarselsliste og ngtes kb af rejsekort flex og rejsekort personligt i en periode derefter. - Svindel og hackning: Gennem rejsekortsystemet overvges forsg p svindel fx ved kopiering (kloning) af rejsekort eller manipulation af data p et rejsekort. Ved detektering af svindel sprres rejsekortet, og sagen overgives til politiet.
AKT258485BILAG4[EkstraheretLeverancemssigtreviewafTillgsaftaleV_Gartner_V1.0]
Leverancemssigt review af Tillgsaftale 5

Version 1.0 17. december 2010
Leverancemssigt review af Tillgsaftale V
Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 Introduktion ...................................................................................................................................... 3 Hovedleverancerne ift. 4.1.3 ............................................................................................................ 4 Ndvendige elementer ift. at opn hovedleverancerne .................................................................. 5 Kan leverancerne leveres? .............................................................................................................. 6 Tillgsaftales Vs konomiske konsekvenser ................................................................................... 7
1 Introduktion
Gartner har af Transportministeriet fet i opdrag at vurdere, hvorvidt det er sandsynligt at rejsekortprojektet kan levere et velfungerende rejsekort i overensstemmelse med scenarie t, som beskrevet i ledelsesresume: Review af rejsekortprojektet, Transportministeriet, af 11. oktober 2010. Konkret peger scenarie t p en udrulning af den skaldte version 4.1.3. i lbet af 2011 og 2012 med skift til version 5.1 og 5.2 frem mod 2013. Gartner vurderer, at der kan tilvejebringes et landsdkkende rejsekort p grundlag af den Tillgsaftale V, der medio december er ved at blive frdiggjort. Fra der udrulles i strre skala p version 4.1.3 frem mod 2012, og til den endelige version udrulles i 2013, vil der vre en rkke work arounds for trafikselskaberne. Men passagererne vil blive betjent med et reelt elektronisk rejsekortsystem. Der er en rkke forudstninger for at tidsplanen kan overholdes, herunder at de definerede krav ikke udsttes for omfortolkninger, at programorganisationen professionaliseres yderligere, at grundlaget for systemtests og deres gennemfrelse, samt rettelse af fejl, sker systematisk og transparent. Endvidere forudsttes det, at de involverede parter fortsat tilvejebringer de ndvendige ressourcer til programmets viderefrelse og afslutning. Der har siden primo november pget intensiverede forhandlinger mellem Rejsekortet A/S (RK) og EastWest (EW) om indgelse af en Tillgsaftale V med henblik p fortsttelse og afslutning af tilvejebringelsen af et velfungerende elektronisk rejsekort. RK og EW blev den 14. december enige om hovedindholdet af en Tillgsaftale V. Hovedelementet i aftalen er, at EW kan og vil levere et rejsekortsystem i Danmark, herunder at dette vil ske via en trinvis udrulning, s hele Danmark vil vre dkket i 2012 p grundlag af version 4.1.3. Frem mod den 17. december vil detaljerne i aftalen, herunder bilagene, blive frdiggjort, hvorefter aftalen endeligt kan godkendes p generalforsamling i Rejsekort A/S og internt i EW. Gartners vurdering tager udgangspunkt i omtalte scenarie t ovenfor holdt op i mod hovedelementerne i den tillgsaftale V med tilknyttede bilag som den ser ud inden de sidste detaljer er p plads vedrrende teknisk funktionalitet, work arounds og detaljerede udrulningsplaner. Der udestr dog ikke her detaljer, som vil have negativ konsekvens for mlopfyldelsen for udrulningen af et landsdkkende rejsekort frem mod 2012. Opsummering Nedenfor en summering af Gartners observationer, analyser og konklusioner. Der er opnet enighed mellem RK og EW om hovedindholdet af en Tillgsaftale V Det er Gartners opfattelse, at RKs ledelse i hele forhandlingsforlbet har holdt fast i de oprindelige visioner for rejsekortet, herunder de detaljerede funktionelle krav og krav til national udrulning
Det er ogs Gartners opfattelse at EW serist har bidraget med forslag og ideer til at skabe et bedre grundlag for en succesfuld ibrugtagning af et landsdkkende rejsekort Det betyder blandt andet at udrulningen af et landsdkkende rejsekort p grundlag af version 4.1.3 kan gennemfres Der er skabt vsentlig klarhed over hvilken funktionalitet og services, der knytter sig til version 4.1.3 og senere versioner samt hvordan eventuelle systemfejl hndteres og rettes Et skaldt Dispute Resolution Board vil blive anvendt til hurtigt at aftale lsninger p udfordringer og dermed reducere omfanget af uproduktivt spildtid Bde EW og RK styrker deres respektive organisationer med henblik p at tilfje de ndvendige kompetencer og ressourcer til denne kritiske periode i programmet RK overtager programledelsesrollen for den del af programmet, der knytter sig til roll out, det vil sige at EW er klar med system-, installations- og andre tekniske forudstninger for udrulningen af lsningen, sdan at trafikselskaberne kan rulle ud til deres kunder Der skabes konomiske incitamenter for EW til at levere, som aftalt, bde teknisk set men ogs i forhold til objektive mlinger af kundetilfredsheden over den samlede aftales periode Trafikselskabernes kunder vil kunne anvende et elektronisk rejsekort, som oprindeligt visioneret, om end en rkke kundevendte samt back office funktioner ikke vil vre tilgngelige fr udrulning af den sidste version i 2013 (se blandt andet ledelsesresum: Review af rejsekortprojektet, Transportministeriet, af 11. oktober 2010)
For at kunne honorere Tillgsaftale V p lngere sigt er det bydende ndvendigt, at parterne holder sig stringent til aftalerne om, hvilken funktionalitet der er indeholdt i de enkelte versioner af systemet, udrulningsplaner mv., idet uklarheder og diskussioner herom tidligere har medfrt forsinkelser og motivationsproblemer det sidste srligt for leverandren. Tillgsaftale V er ndvendig for projektets viderefrelse og den forbedrer governance for projektet, og giver parterne bedre sanktioner og incitamenter til, at rejsekortprojektet kan frdiggres p grundlag af aftalen.
2 Hovedleverancerne ift. 4.1.3

Med version 4.1.3 kan der som udgangspunkt leveres et rejsekort som fungerer. For kunderne vil der vre tale om et rejsekort, der dkker de fundamentale behov; det kan udstedes, der kan tjekkes ind og ud, ske betaling, kortet kan sprres, og der kan optjenes rabat mm. For at version 4.1.3 kan fungere tilfredsstillende, er der en rkke leverancer, der som minimum skal vre p plads, jf. ovennvnte ledelsesresume: Review af rejsekortprojektet .: Udrulningsplanen er godkendt af alle parter, som konsistent med EWs leveringsplan Installation af udstyr p stationer, i tog og busser mv. Lsningen er acceptabel for revision Kundevendte services fungerer p Internettet og p betjente salgssteder o Kunder kan oprette sig via Internettet og bestille et rejsekort, herunder logges p lsningen med eget bruger ID o Kunder kan betale for medrejsende
o Fornyelse af tank-op aftale o Indestende p personlige rejsekort kan sprres og det resterende belb kan overfres til Nem konto o Nuvrende periodekort fortstter i parallel til rejsekortet frem mod endelig version, hvor periodekort kan overfres til rejsekortet o Der kan betales med Dankort Back office services fungerer tilfredsstillende i selve rejsekort systemet o Overvgning af svindel o Der kan etableres register over drlige betalere o Kort kan sprres manuelt ved uregelmssig brug o Der er adgang til relevante konomidata ved betaling o Annullering af salg kan gennemfres i direkte forlngelse af kbet
En forudstning for en national udrulning er, at udrulningsplanen er realistisk og godkendt af bde RK og EW. Udrulningsplanen skal dkke alle de trafikselskaber, der er tilmeldt rejsekortet. Udrulningen skal alts vre landsdkkende og inkluderer de kunder, som nsker at tilmelde sig til rejsekortet. Installation af udstyr p stationer, i busser og tog mv. skal vre p plads fr rejsekortet kan tages i brug. Installationen af det fysiske udstyr startede allerede tidligt i projektet og har i vid udstrkning vret p plads hos de trafikselskaber der har vret tilmeldt rejsekortet. Lsningen skal vre revisionsmssig acceptabel for alle de involverede parter, primrt RK og trafikselskaberne. Dette sikres af EW. Rejsekortsystemet skal tilvejebringe tilstrkkelige data, sledes at revisionens krav kan opfyldes. Sfremt revisionens krav ikke opfyldes, pvirker det antallet af kunder der kan tilsluttes rejsekortet. De kundevendte services og services i back office kan opfyldes i lyset af hovedindholdet af den aftale der p.t. sges indget. I afsnit fire nedenfor redegres mere detaljeret for risikoelementerne.
3 Ndvendige elementer ift. at opn hovedleverancerne

P lngere sigt er flgende elementer absolut ndvendige i forhold til at der kan tilvejebringes et tilfredsstillende landsdkkende rejsekort i 2012: De udestende krav er klart definerede og udsttes ikke for omfortolkninger i lyset af skift i forretningsmssige nsker De ndvendige kompetencer og ressourcer tilvejebringes bde af EW og RK til at kunne lede, koordinere og gennemfre opgaverne i overensstemmelse med ansvarsfordelingen For bde RK og EW br der etableres en mere professionel programstyringsmssig tilgang; det vil sige at programansvarets tilknyttede roller er klart defineret og forstet samt at der benyttes flles transparente programstyringsvrktjer RK lykkes med at opruste de praktiske programstyringsmssige ressourcer og kompetencer for s vidt angr roll out af systemet, idet EW naturligvis er ansvarlig for selve leverancen og trafikselskaberne for udrulning til deres kunder
Der etableres et flles roll out Program Managament Office (PMO) med deltagelse af alle berrte parter; RK, EW og berrte trafikselskaber Test af systemleverancer sker p grundlag af en veldefineret test-bog, hvor RK meget prcist redegr for, hvad der er centralt i systemet, herunder at RK hurtigt prioriterer potentielle fejl med henblik p udbedring af EW En tilsvarende fejlretningsprocedure er fastlagt for prioriterede fejl opstet i driften At de konomiske udfordringer EW er underlagt, givet forsinkelser og medfinansiering af trafikselskabernes work arounds samt yderligere bod til Compensation Pool1, ikke finansieres ved at skre i EWs projektressourcer, det vil sige projektledere, arkitekter programmrer mm.
4 Kan leverancerne leveres?

Det vil samlet set vre muligt at levere hovedleverancerne i version 4.1.3 i lyset af Tillgsaftale V. Nedenfor er Gartners vurdering for hver hovedleverance:
Hovedleverance Udrulningsplan
Installation
Kundevendte services
Gartners vurdering Ved udgangen af 2012 vil alle de trafikselskaber, der er tilsluttet rettidigt (senest 1/6 2011), vre omfattet af udrulningsplanen og dermed kunne anvende rejsekortet. I forhold til de trafikselskaber som ventes at tilslutte sig, vil Rejsekortet dermed vre landsdkkende frem mod 2012. Det vurderes, at antallet af tilsluttede kunder frem mod 2012 vil vre op i mod 500.000. Antallet af potentielle kunder er vsentligt hjere, men da fastpris produkter (periodekort) ikke er omfattet af version 4.1.3, vil det kun vre kunder, som ikke anvender periodekort (pendlere) der kan anvende systemet. Systemmssig understttelse af pendlere leveres i 2013. Back office systemet vil efter 2013 kunne hndtere et vsentligt strre antal kunder, og det vurderes ikke, at 500.000 kunder vil skabe tekniske problemer for back office systemet i 4.1.3-versionen. Gartner vurderer, at installationen af de fysiske terminaler mv. ikke vil skabe udfordringer. Busserne vil udgre det strste problem, da bussen skal tages ud af drift mens installationen pgr, men da langt strsteparten af alt det fysiske udstyr allerede er opstillet, vurderes dette ikke som en reel udfordring. Installation af resten af udstyret er omfattet af installationsplanen som er godkendt af begge parter. De tidligere angive funktioner vil vre tilgngelig i version 4.1.3 i overensstemmelse med Ledelsesresume: Review af
Compensation pool refererer til den pulje af midler, som opbygges trinvist (ifm. centrale mileple) sfremt EW ikke leverer, som aftalt, og som (udelukkende) kan anvendes til ekstra funktionelle systemelementer i overensstemmelse med RKs behov herfor.. Leverancemssigt review af Tillgsaftale V

DEL 1 Af 2 - Svar På Anmodning Om Aktindsigt I Rejsekortet Til Magnus Bredsdorff

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

DEL 1 Af 2 - Svar På Anmodning Om Aktindsigt I Rejsekortet Til Magnus Bredsdorff

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

AKT258485BILAG1[SvaraktindsigttilMagnusBredsdorffefterudtalelsefraFolketingetsOmbudsmand]

Dato 9. juni 2011 J. nr. Sagsbeh. DOC

Gartner: Leverancemssigt review af tillgsaftale V (december 2010)

Gartner: Review af rejsekortprojektets back-office system (november 2010)

Notat vedr. fordyrelser m.v. af rejsekortet til trafikordfrerne 126205

Orientering om rejsekortet til forligskredsmdet 133333

Anmodning er tidligere imdekommet.

P baggrund af udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand imdekommes anmodningen om aktindsigt.

P baggrund af udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand imdekommes anmodningen om aktindsigt.

P baggrund af udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand imdekommes anmodningen om aktindsigt.

Haster - U materiale vedr tilfrsel af likviditet til Rejsekort A/S 125022

P baggrund af udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand imdekommes anmodningen om aktindsigt.

Plan B ved ophvelse af kontrakten med East-West 92048

P baggrund af udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand imdekommes anmodningen om aktindsigt.

Videre proces for rejsekort 90004

P baggrund af udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand imdekommes anmodningen om aktindsigt.

P baggrund af udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand imdekommes anmodningen om aktindsigt.

Status p rejsekort til Finansministeriet 73350

Anmodning er tidligere imdekommet.

Med venlig hilsen

Lasse Winterberg Kontorchef

Review af rejsekortprojektets back-office system

Gartner ref.: 224124710 Version 1.0 Review af rejsekortprojektets back-office system

19. November 2010 Side i

2.0 Nuvrende lsning

Andre rejser data

Bus & Tog

3.0 Centralisering hos Rejsekort A/S

6.0 Tidsmssige vurderinger

Back-office version 4.1.3 og version 5

Funktioner Overvgning af svindel

Information af logget data

Overvgning og sprring af kort Information ved betaling

Fejl ved kundesalg

Udlbet eller forvundet rejsekort

Implikationer for rejsekort anskaffelse og

Konsekvens ved centralisering meget omfattende opgave.

Tabel 3. Justeringer i optankning af rejsekort

Version 1.0 11. oktober 2010

Review af rejsekortet for Transportministeriet Fortrolig 1

Review af rejsekortet for Transportministeriet Fortrolig 2

1.2 Ledelsesmssigt resume

Review af rejsekortet for Transportministeriet Fortrolig 4

1.2.1 Generelle udfordringer

Review af rejsekortet for Transportministeriet Fortrolig 5

1.2.2 To scenarier for udrulning

1.2.3 Gartners anbefalinger

Review af rejsekortet for Transportministeriet Fortrolig 6

2 Udfordringer ved rejsekortet

2.1 Tekniske udfordringer

Figur 2.1a: Rejsekortets overordnede arkitektur

Interview med EW program manager, April 2010.

Review af rejsekortet for Transportministeriet Fortrolig 11

2.2 konomiske udfordringer

Review af rejsekortet for Transportministeriet Fortrolig 12

Kapitalbehov i Rejsekort A/S -mio. DKK 200 180 160 140

Review af rejsekortet for Transportministeriet Fortrolig 13

Review af rejsekortet for Transportministeriet Fortrolig 15

2.4 Organisatoriske udfordringer

Modellerne og begreberne i dette afsnit bygger p Gartners sourcing- og IT-organisationsmodeller.

Review af rejsekortet for Transportministeriet Fortrolig 16

Organisatoriske rammer Sourcing modeller

Multiple players/ open market