Weekendavisen

# 05 1. februar 2013

Kultur
Udstilling. Skovgaard-familiens glemte sster genopdages i Viborg. Side 9 Dominatrix. Essay om det kvindelse Klvedal. Side 6 Abraham Lincoln. Bo Green Jensen anmelder Steven Spielbergs lm. Side 5 Fransk. Koryfer og opkomlinge i den parisiske modeuge. Side 3

Kareem Adel og Hesham Abed alias rapperne Rush og Sphinx fra duoen Arabian Knightz forleden p Tahrir-pladsen p torsdagen for det egyptiske oprr. Sphinx er skeptisk: Nu er pladsen forvandlet til en festival. FOTO: JANNE ANDERSEN

Rap. Hiphop har spillet en vigtig rolle i den egyptiske revolution. Men scenen er delt mellem idealister og kynikere. Weekendavisen var med p Tahrir-pladsen p torsdagen for opstanden.

Helte eller caffe latte-revolutionre

Af JANNE ANDERSEN

K
LAYOUT: LENA THURMANN

AIRO - P trods af de mange tusinde demonstranter p Tahrir-pladsen er de lette at spotte, rapperne Rush og Sphinx fra Arabian Knightz. Sphinx, hvis rigtige navn er Hesham Abed, er ikldt en flaskegrn T-shirt i strrelse XXXL, og hans skaldede hoved stikker op et stykke over Rushs, eller Kareem Adel, som er ikldt en rdternet skovmandsskjorte og en enorm udstrling. Det vigtigste ml ved at vre her er ikke at fjerne Mursi. Men enten fjerner han de mennesker, som delgger det her land, eller ogs m han g, erklrer Sphinx p solidt amerikansk. Han er opvokset i Los Angeles, men bosatte sig i Kairo i 2005, hvor han mdte Rush, og sammen de dannede Arabian Knightz. Hvis han ikke gr, s skal han ordne landet, srge for at konomien bliver bedre, og at vi fr de ting, vi bad om for to r siden i stedet for at give os det samme lort, vi fik fr den frste revolution, tordner Sphinx med sin dybe bas. Vi har brug for en prsident, som tager sig af folket. Folk er mere sultne, mere arbejdslse, vores land er ved at blive solgt til Qatar, og vi ved ikke, hvor vores penge gr hen, stemmer Rush i. De to r efter Hosni Mubaraks fald har vret

en flelsesmssig rutsjebanetur for de to rappere. At de str p Tahrir-pladsen p torsdagen for revolutionen og gentager de samme paroler men denne gang mod prsident Mursi fra Det Muslimske Broderskab, er de ikke stolte af. Det var vores fejl. Vi forenede os ikke. Vi forlod Tahrir. Men vi forlader ikke Tahrir igen, frend alt, hvad vi nsker, sker, erklrer Rush bestemt. Vi ved, at det vil vare endnu nogle dage, to r, eller mske endda et rti, men vi vil fortstte arbejdet, forsge at uddanne folk gennem kunsten, gennem interview, tale p tv til folk om forandring. Og der er millioner flere ligesom os, om de s er kunstnere, politikere, journalister folk, der har en platform, hvor de kan n ud til masserne, siger Rush og begynder at diskutere med ivrige folk, som i al nysgerrighed har forskanset sig om rapperen og journalisten med lydoptageren. Af de mange utilfredse kunstnere, som Rush nvner, har flere valgt ikke at deltage i protesterne p torsdagen. En af dem er 31-rige Ibrahim Farouq fra hiphop-gruppen Asfalt. De har lige spillet koncert for en gruppe glade, frdiguddannede medicinstuderende p Kairo Universitet, og vi krer i hans bil til Bursa i downtown Kairo for at ryge vandpibe. Med os er den dansk-egyptiske rapper og tekstforfatter Zaki Youssef, som besger familie i byen. Ibrahim deltager ikke nste dag i demonstra-

tionerne p Tahrir. Han har mistet tiltroen til bevgelsen. Han var med for to r siden, omend han frst kom p pladsen fra den 27. januar, da regeringen afbrd telefon- og internettet. Jamen frem til dette punkt, flte du da ikke, der var noget galt i Egypten? sprger Zaki med forundring i stemmen. Dude, har du ikke hrt mine sange? Det har Zaki ikke, s Ibrahim uddyber. Jeg havde ikke tillid til bevgelsen, fordi jeg ikke vidste, hvem disse mennesker var, og hvad de ville mske de bare var anarkister. Men den 27. januar inds jeg, at regeringen mske forsgte at skjule noget, og jeg tog derind den nste dag. DET var dagen, som blev kendt som Vredens Dag, hvor seks demonstranter blev drbt, hundredvis srede og over 800 arresteret, og Ibrahim blev vidne til den politibrutalitet, han kun havde hrt om. Men nu er pladsen forvandlet til en festival. Folk udnytter det til at slge deres produkter, andre kommer for at rbe, og s gr de hjem igen, siger han. Zaki er overrasket over Ibrahims kynisme. Jeg er kommet i Egypten, siden jeg var barn, og at se den vanvittige forskel p rig og fattig, og vokse op i et land som Danmark med s stor social lighed, det har altid fet mig til at tnke p, hvordan folk kan acceptere disse levevilkr, hvor 50 procent af befolkningen lever under

fattigdomsgrnsen, lyder det fra Zaki p passagersdet. S da revolutionen begyndte, gjorde det mig virkelig glad. Jeg flte, at niveauet af apati mske havde ndret sig. Det er jeg ikke imod, siger Ibrahim. Det eneste, jeg er imod, er, at alle nsker at ndre landet, men ingen prver at ndre sig selv. Folk krver bare, siger Ibrahim. Han efterlyser initiativer som ikke at smide skrald p gaden og dobbeltparkere. Intet af dette er sket. En masse mennesker har malet fortovet, men hvad s bagefter? Jeg ydede mit bidrag til lokalsamfundet, s nu kan jeg sove? Ibrahim hver jenbrynet og tager et sug fra vandpiben. Du har lavet musik i 13 r, hvad er der sket p musikscenen siden revolutionen? En masse rappere vil fortlle dig, at vi bidrog til revolutionen jeg mener, det er total bullshit. Ingen havde hrt om os fr revolutionen, siger Ibrahim. Han fortller, at hvor de fr optrdte maksimum syv gange om ret, har de siden revolutionen spillet 24 koncerter og nu med klkkelige honorarer. Fr revolutionen fik videoen til sangen Asfalt Remix 50.000 hits over fem r. Efter revolutionen har Asfalts nye videoer som Ana Satreen allerede net mere end 300.000 hits. Fra Ibrahims Facebook-statistik kan han se, at hovedparten af lytterne kommer fra Egypten og derefter

Saudi-Arabien, Dubai, USA, Canada, Libyen og Palstina. S jeg vil snarere sige, at revolutionen pvirkede hip hop. Nu er folk mere bne for nye typer af genrer og ikke bare hip hop, der er masser af undergrundsbands, som ikke havde nogen fanbase fr. Ibrahim glder sig over, at der er skabt konkurrence til habibi-musikken. Men der er en masse rappere, der fr revolutionen ikke havde noget budskab, og med t blev revolutionre. De bidrog intet til samfundet fr. Det fortller dig, hvor falske de er. Det er mennesker, der bare rider p blgen, siger han og nvner en sang med omkvdet: Den 25. januar dde martyrer for revolutionen. Hvilket fucking bidrag. Hvad er det, vi ikke allerede ved? Vi har forsgt at g vk fra den blge, det er ikke vores job. Det er der journalister til. Hvad er dit job? At diskutere og udtrykke, hvad vi oplever og fler. Vores nye sang, du hrte i bilen, handler ikke om revolutionen, men kritiserer, hvad der foregr nu, siger han og reciterer: Jeg er folket, der beskytter sig selv, men uden (parlamentarisk) immunitet. En hnd uden fingre, ingen enhed. Vandt vi revolutionen ved at tabe?
FORTSTTES SIDE 2
KORREKTUR: FLEMMING GERTZ

# 05 1. februar 2013
Ved Joakim Jakobsen

Kultur ATLAS
Digitalt. Den franske stat er p vej i skattekrig med en rkke amerikanske internet- og computergiganter.

Weekendavisen

BAZAR

Det nye fossile brndstof

Af ASKE MUNCK

Boulez kunne jeblikkeligt hre, hvis en tone eller en musikers timing ramte ved siden af, og han havde ingen betnkeligheder ved at udpege fejlens ophavsmand. Hvis repetitionerne frte til en stribe fejlagtige gengivelser af nodearket, kunne han vredt erklre, at hele cellogruppen skulle sendes tilbage p conservatoire for at f genopbygget deres elendige tlleegenskaber. Enhver dirigent, der i dag fandt p at tiltale sit orkester p denne mde, ville miste sit job inden nste vetime. Den amerikanske komponist David Schiff mindes seancerne i 1971, da franske Pierre Boulez (88, foto) kom til Cleveland for at dirigere. Senere fik Boulez ved New York Philharmonic tilnavnet the French Correction. Essay i The Nation. Dette er formentlig de lngste 90 minutter, du nogensinde vil tilbringe i en biografsal. Du er hermed advaret. Den amerikanske filmkritiker Peter Travers er ikke glad for den norske Hollywood-instruktr Tommy Wirkolas 3D-udgave af Brdrene Grimm Hansel and Gretel Witch Hunt. Travers kalder filmen hjernedd og impotent. Anmeldelse i Rolling Stone. Det nye er heller ikke, hvad det har vret. Det forflygtiger sig, det vil ikke vre nyt lngere, det har udnyet sig. Man fr lyst til at sige: Tillykke med det. Hanno Rauterberg (45), tysk kunstkritiker, funderer over kunstnerisk originalitet i digitale tider. Han forudser nye roller for gallerier og museer: Hvad skal der blive af dem i hyperkreativitetens tidsalder, hvor alle faste vrkbegreber oplses, eftersom kunstneren bliver dilettant, og dilettanten bliver kunstner? De m ndtvungent se sig om efter nye opgaver. Essay i Die Zeit.

Jeg ville ogs have skret i kagen. At hun s begyndte at made mig, var hendes eget initiativ. Og af alle de mennesker, der masede sig ind, var hun den eneste, som fik mig til at holde op med at hyle. Det var i sig selv en bedrift. Den svenske kunstner Makode Linde (31) vakte sidste r furore ved at gemme sig i en kage, forestillende en afrikansk kvinde, som kulturminister Lena Adelsohn Liljeroth skar i. I Dagens Nyheter. Jeg holder alt for meget af at lave film og respekterer det for meget til at gre det med en flelse af at lbe p stedet. Det er ikke en god fornemmelse. Og hvis det viser sig, at jeg slet ikke kommer til at lave en eneste film mere, s er jeg virkelig glad for denne sidste klynge film. Jeg vil ikke vre en af dem, om hvem folk siger: Wow, han faldt af p den til sidst. Det ville vre deprimerende. Amerikanske Steven Soderbergh (50) har lavet otte film p tre r for at ruske op i sig selv. Han ville vk fra fortllingens tyranni og hengive sig til en ny grammatik. Interview i New York Magazine.

ARIS Twitter, Facebook, YouTube, Google, Amazon, eBay og Apple. Navne, der p f r har ndret vores kultur dramatisk. Og som har gjort det muligt svel at genoptage kontakten med gamle venner og finde glemte tv-klip som at udstille de mest intime detaljer om vort privatliv samt at kbe alt p nettet. Men det globale digitale fllesskab har ikke fet sin dominerende kulturelle status uden problemer. For hvad stiller man for eksempel op, nr franske brugere af Twitter lgger racistiske og antisemitiske tweets ud med hashtags som #simafilleramneunnoir (hvis min datter kom hjem med en sort) eller #unbonjuif (en god jde)? Tweets med alskens udsagn, som ikke blot er stdende, men ogs i klar strid med den franske straffelov, og som kan medfre flere rs fngsel og op til 45.000 euro i bde? Flere organisationer har krvet, at Twitter udleverer de franske brugeres oplysninger, men firmaet har indtil videre blankt afvist kravet med henvisning til, at det er registreret i Californien og derfor hrer under californisk og amerikansk lov. Men det er de franske domstole ikke enige i. De gav sledes i den forgangne uge sagsgere medhold i, at Twitter ikke blot er forpligtet til at udlevere oplysningerne, da lovovertrdelsen er sket p fransk grund, men domstolen krvede ogs, at firmaet fremover skal gre det lettere for brugerne at signalere tweets, der krnker Frankrigs stramme racismeparagraffer. At de amerikanske firmaer bliver tvunget til at respektere den franske straffelov er imidlertid ikke nyt. Bde Yahoo og eBay har sledes fr fet pbud om at blokere for salg af naziparafernalia i Frankrig og Tyskland. Men at den franske domstol nu kerer sig om, hvor en person befinder sig, nr han gr sig skyldig i et lovbrud, er tilsyneladende nyt. Og netop de fysiske rammer kan komme til at spille en helt afgrende rolle i det opgr, som den franske stat er ved at forberede mod nogle af klodens strste amerikanske internetgiganter som Google, Amazon, Facebook og Apple (iTunes). OPGRET har indtil videre tre fronter. Den frste er allerede i fuld gang og vedrrer hovedsageligt Google. Det franske kulturministerium anklager nemlig sgemaskinen for at nasse p de nyheder, som den franske dagspresse bruger millioner af euro p at producere. Og det br de betale for, mener franskmndene: Det er journalister og udgivere, der skaber den mervrdi, som Google og andre sgemaskiner udnytter til konstant at forny deres sider, og det br ophavsrethaverne kompenseres for, sagde landets kulturminister, Aurlie Filippetti, sledes til nyhedskanalen BFM-TV. Kulturministeren har givet Google en frist til i gr, 31. januar, til at komme med et kompromisforslag, og hvis ikke det er tilfredsstillende, agter hun at lovgive p omrdet, har hun ladet forst. Google har omvendt truet med ikke at tage de franske medier med i deres nyhedsoversigter, hvis selskabet bliver tvunget til at betale for det. Den frste front er sledes forelbig krt fast i en skyttegravsduel. Den nste front handler om bndbredde, og

Fleur Pellerin, Frankrigs viceindustriminister: De personlige oplysninger er den immaterielle konomis nye fossile brndstof. Forleden havde Pellerin lejlighed til at drfte problemet p det verdenskonomiske topmde i Davos. FOTO: SCANPIX

den sigter primrt mod Facebook og YouTube (der dog ejes af Google). Google mtte sledes for nylig lide den tort at se bannerreklamerne fjernet fra sin service i Frankrig af den franske internetudbyder Free. Free forsgte p denne mde at tvinge Google til at give et bidrag for adgangen til deres bredbnd, idet Free anfrte, at bndbredden i vid udstrkning blev opslugt af de tjenester, Google tilbd. Viceindustriminister Fleur Pellerin tvang hurtigt Free til at genbne for reklamerne, men sagde dog samtidig til radiostationen FranceInfo, at hun s en vis rimelighed i Frees krav.

Vi

kan ikke lade os udplyndre p denne mde i tid og evighed.

Viceindustriminister Fleur Pellerin

DE belb, der er p spil i opgrets to frste fronter, er dog for ingenting at regne i forhold til den strste holmgang, der lurer i horisonten. For den omhandler den samlede omstning, som de strste amerikanske firmaer har i Frankrig. Iflge det nyoprettede franske digitale rd Conseil National du Numrique (med det let misvisende akronym CNN) var de samlede indtgter for Google, Amazon, Facebook og Apple (iTunes) sledes nsten tre milliarder euro i 2012. Selskaberne betaler dog kun fire-fem millioner euro i virksomhedsskat hver isr, fordi de udnyt-

ter de nuvrende europiske regler og srger for at vre registreret i de EU-lande, der har den laveste selskabsskat. I Googles tilflde Irland. Hvis virksomhedernes franske omstning blev beskattet i Frankrig, ville skatteregningen lyde p helt op mod 600 millioner euro. Googles bestyrelsesformand, Eric Schmidt, forsvarede for nylig sit firmas skattestrategi p flgende mde: Vi har sat vores struktur op, ud fra hvad regeringerne tilbyder os. Det kaldes kapitalisme, og vi er stolte kapitalister, sagde han uden blusel til det britiske dagblad The Independent. Og den virkelighed er svr at sluge for den franske regering, der gang p gang har mttet bede sine skatteydere om at lave nye huller i livremmen, og som frer en intens kamp mod rigmnd med formuer i skattely. Derfor har regeringen bedt to konomiske eksperter om at komme med en vurdering af, hvordan man kunne ndre konomien i den nye digitale kultur. Og den kom forleden under den knastrre titel La fiscalit de lconomie numrique (den digitale konomis skatteforhold). I rapporten konstaterer konomerne kort og godt, at internetfirmaerne i dag primrt tjener penge p at videreslge oplysninger om brugerne. Det er alt lige fra oplysninger, som brugerne selv taster ind under registreringen og statusopdateringer p Facebook til sgninger p Google eller oplysninger om vores frden og kb p nettet, som indsamles via cookies. Selv om disse tjenester i dag udgr en kolossal del af vores kulturelle og tidsmssige forbrug, undslipper videreformidlingen af brugernes oplysninger de nuvrende skatteregler i den vestlige verden. For skattereglerne bruger stadig termer som fysiske produktionssteder og den kom-

plette kommercielle cyklus, der i vores digitaliserede og immaterielle tidsalder synes mildt sagt antikverede. Forfatterne foreslr derfor, at man ndrer definitionerne og i stedet gr det muligt at beskatte enhver vrdiskabende interaktion og i stedet for en fysisk virksomhed indfrer begrebet en virtuel virksomhed. Sledes at man i bund og grund definerer folks frden p nettet som en slags registreret gratisarbejde, der skal beskattes som vrdiskabende aktivitet for den virksomhed, som tjener p oplysningerne, hedder det i rapporten. Den franske regering har endnu ikke offentliggjort sin egen holdning til rapportens indhold, men viceindustriminister Fleur Pellerin havde dog flgende militante kommentar: De personlige oplysninger er den immaterielle konomis nye fossile brndstof. Oplysninger om franske og europiske borgere udnyttes uden deres viden p den anden side af Atlanten og sikrer internetgiganterne hundreder af millioner dollar. Vi kan ikke lade os udplyndre p denne mde i tid og evighed, sagde Pellerin til aftenavisen Le Monde. Der er sledes nppe tvivl om, at franskmndene vil srge for, at emnet kommer p dagsordenen i fora som EU, G20 og den konomiske samhandelsorganisation OECD. Det store sprgsml er imidlertid, hvad en sdan ndring kommer til at betyde for internetkulturen. Nogle vil givetvis hvde, at det strider mod internettets gratist-etos at kommercialisere forholdet mellem brugere og udbydere. Andre vil blot se det som en naturlig udvikling. For er det, der adskiller os fra aberne, som bekendt ikke evnen til moralske overvejelser, kritisk refleksion og indkomstskat?

FORTSAT FRA FORSIDEN

Helte eller caffe latte-revolutionre

Gr folket blindt og omgiv parlamentet med store sten, medierne m have en kikkert. Jeg anmoder de mennesker, som delgger prsidentskabet, om, at de erstatter billederne i deres ID med billedet af Pinocchio. Massiv hvidvaskning af penge, min broder bliver mishandlet p gaden. Hvorfor er forfatningen ikke ordentligt lavet? Hvorfor bliver folkets frihed stjlet? Alle foregiver, at det gode liv kommer efter valget Vi lytter til lfter, men det er alt. Lad os rydde op i det her land. Men i morgen vil du alts ikke deltage i nogendemonstrationer? Det tror jeg ikke. Jeg er imod regeringen, men jeg er ogs imod folket. Mange er ikke fuldt ud modne til at forst og absorbere ytringsfrihed og demokrati. Man diskuterer med udgangspunktet, at enten bliver vi enige om, hvad jeg er enig i, eller ogs er du min fjende. DA den 25-rige Farah Beatbox demonstrerede p Tahrir-pladsen i dagene inden Mubaraks fald, gav sammenholdet p pladsen og fravret af chikane den eneste kvindelige muslimske beatboxer i Egypten en nrmest magisk flelse af krlighed. Hun kunne endda st og ryge med sit lange, blgende lysebrune hr uden at f kommentarer. Og da Mubarak endelig meddelte sin fratrden, var det med trer i jnene og en klump i halsen for Farah, der har tilbragt det meste af sin ungdom i Montreal, Canada, i en patriotisk og politisk engageret ambassadrfamilie.
LAYOUT: LENA THURMANN

Pludselig kendte alle til politik. Vi er virkelig eksperter nu og kan artikel to i forfatningen udenad. Hun griner. Men Farah trak sig helt ud, da der i december 2012, i tiden op til forfatningsafstemningen, udbrd voldsomme kampe bde p Tahrir-pladsen og andre steder i landet. Tahrir-pladsen mistede sin renhed. Det var andre mennesker, der gik til Tahrir i lbet af Mubaraks styre. I dag er det en samling af hjemlse og gadebrn, som samles der uden politiske ideer, siger Farah, siddende med en cappuccino i Star City, et kmpe indkbscenter tt p hendes forldres hus. Hun fortller, at volden i december og usikkerheden p pladsen skyldtes, at nogle folk blev betalt for at mde op og skabe ravage. Jeg troede, det var rygter, men en dag oplevede vi, at vores bawaab (drmand) pakkede sine tasker for at tage til Tahrir. Han sagde, at folk fra Det Muslimske Broderskab opsgte ham og gav ham penge og hjernevaskede ham om, at han kom i himlen, hvis han tog ind p pladsen, siger Farah. Egypten har ndret sig. De hader. Vi er ikke enige, ligesom vi var fr. Du kan endda mrke det i trafikken. Det er en del af regimet. For hvis de nskede at lave ordentlige veje, er det ikke svrt. De nsker bare at udmatte folk og f dem til at hade hinanden, s de kan g hjem og bare sove og ikke tnke over landet. Farah hbede, at Mohamed El Baradei ville vinde prsidentvalget. Men hans pludselige tilbagetrkning plantede en skepsis i hende. Selvom jeg er virkelig stolt af revolutionen, har jeg tnkt, at noget er galt. Hvorfor skulle El

Baradei trkke sig? Det er en sammensvrgelse med USA og Qatar, der yder masser af sttte. Det hele kontrolleres af en ydre magt strre end os, det er ogs derfor, jeg holdt op med at vre aktiv. Iflge Farah er mange rappere stadig involverede. Men jeg fler ikke den samme vrede, der motiverer mig til at deltage. Farah siger, at egypterne i dag lytter meget mere til hip hop og den alternative musikscene, men ligesom Ibrahim Farouq, er ogs hun kritisk over for de revolutionsromantiske musikere, som pludselig dukkede frem. Arabian Knightz, jeg er sikker p, at de er reelle. Isr Rush. Andre kunstnere kunne jeg mistnke for bare at ride p blgen.
Farah Beatbox

YO, you coffee shop revolutionaries! Ordene er New York-rapperen Immortal Techniques, men det er Zaki, der ytrer dem p Coffee Bean Cafe i Kairos trendy Zamalek-kvarter. Hey man, vi kommer lige fra Tahrir! protesterer Rush. Men er det ikke lidt selvmodsigende at troppe op p Tahrir-pladsen og tale om revolution, og hvad der skal gres, og s smutte hen og forstte diskussionen over en caffe latte? Jeg kan ikke vre supermand 24 timer i dgnet, indvender Sphinx, og folk griner. Mit indtryk er, at vi undertiden som kunstnere taler om revolution og forandring, og s tager vi til Tahrir eller til protest i Danmark. Men hvor stor en del af jeres daglige liv optager det? For eksempel: Hvis du er imod korruption, hvad gr du s for ikke at vre en del af den? sprger Zaki.

Jeg tror, uddannelse af de unge er det vigtigste, siger Rush. De her unge opdrager vi vi musikere og filmskabere. De hverken lser eller lytter til politikerne. Derfor fler jeg, at jeg er ndt til at udtrykke min mening om alt, hvad der foregr. Det bruger han i hj grad de sociale medier til. Men er vi s ikke bare Slacktivists, der passive sidder og liker og skrive et par linjer p Twitter? indvender Zaki. Er social forandring ikke meget mere kompleks var det ikke det, vi s, efter at Mubarak blev vltet? Det er derfor, det vigtigste sprgsml ikke er, om Mursi trder tilbage, svarer Sphinx. Jeg taler om civilsamfundets rolle, siger Zaki. Fagforeningerne, kvinde- og arbejderbevgelserne har historisk vret en

virkelig stor del af at ndre systemet, og ikke s meget demonstrationerne. Ja, svarer Sphinx. Men i begyndelsen demonstrerede de, de var ndt til at f deres synspunkter igennem og aflevere deres budskab. En stor del af den egyptiske befolkning kan hverken lse eller skrive. S snart brnene kan arbejde, stter deres forldre dem til at arbejde. Det er det, vi forsger at ndre. Fagforeningerne br tage ud i ghettoerne og arbejde med folk dr og ikke forvente, at de kommer til Tahrir. Det er de mennesker, som Broderskabet kbte ved valget. De har ikke rd til at bo 10 dage p Tahrir, siger Rush. Han fortller, at under revolutionen tog oplysningskampagnen Kazeboon (lgnere) ud til de fattige boligomrder med storskrme og viste videoer af militret, der tvede folk, for at vise, at statsmedierne lj. Tror I, at vi sommetider som politiske kunstnere taler til de allerede konverterede? sprger Zaki. Rush nikker. Det er derfor, vi lavede sange som Al Doniya Mooled (The Birth of the World), hvor vi rent faktisk integrerer shaaby-musik med hip hop. Shaaby er en folkelig musikform, som er kolossalt populr i den brede befolkning. Hvad vil I sige til de musikere, som ikke har valgt at vre med i dag? Kunstnere er flelsesmssige mennesker, siger Sphinx. De er formentlig deprimerede, men vil sandsynligvis komme tilbage. Jeg har selv get gennem uger, hvor jeg sprger, hvorfor jeg gider. Men s vgner jeg igen med fornyede krfter. Vi vil ikke give op.
KORREKTUR: FLEMMING GERTZ, LISBETH RINDHOLT