KBENHAVNS UNIVERSITET

KONOMISK INSTITUT

Bachelorprojekt
Yakup Kili

Tyrkiets forsg p en tilpasning af

demografien

Vejleder: Christian Groth

Dato for aflevering: 2. maj 2014

Abstract
The demographic phenomenon that occurs due to rising life expectancy and/or
falling fertility rate which is mostly seen in developed economies - also known as
population ageing has struck Turkey, too. Turkey, which has shown great economic development these past years, has an increasing old population while the
fertility rate has fallen to 1.99 in 2013. Population ageing will lead to several
consequences including rises in the old age dependency ratio this is particularly
important in Turkeys pension system which is a PAYG (pay-as-you-go). Therefore,
this upcoming problem has gotten the attraction of the Turkish government. The
Prime Minister Recep Tayyip Erdogan has countless times declared that at least
three children are necessary for demographic advantages. Furthermore, it has been
stated that they are planning on readying incentives to increase the fertility rate.
This will most likely happen by offering child benefit. This economic intervention
is, among other things, supposed to ease the old age dependency ratio, too.
The aim of this paper is to analyse the effects of a child benefit on the households
behaviour. Hereby, the increase in fertility and the decrease in savings are pointed.
The results show that Erdogans attempt to maintaining the desired fertility rate and
adjusting the demography will show satisfying results. According to our theoretic
approach, which is a Diamond OLG model, the households will, however, be worse
off in terms of income and wealth. This makes me reach the conclusion that this
attempt might only help adjusting the demography and therefore leads to suspicious
thoughts of whether it actually is a good idea.

Indholdsfortegnelse
1 Indledning
1.1 Problemformulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.2 Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1
1
1

2 Modellen
2.1 Husholdningen . . . .
2.2 Virksomheden . . . . .
2.3 Markedsligevgt . . .
2.4 Dynamik i konomien .

.
.
.
.

3
3
5
6
7

.
.
.
.

10
10
12
15
16

.
.
.
.

18
18
18
19
19

3 Analyse
3.1 Det offentlige budget
3.2 Fertiliteten . . . . . .
3.3 Formuen . . . . . . .
3.4 ldrebyrden . . . . .

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

4 Diskussion
4.1 Arbejdslshed . . . . . . . . . . .
4.2 Brneopdragelsesomkostningen og
4.3 Faldet i opsparingen . . . . . . .
4.4 Andre mulige analyser . . . . . .

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

. . . . . . . . .
human kapital
. . . . . . . . .
. . . . . . . . .

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

.
.
.
.

5 Konklusion

20

6 Litteratur

21

A Appendiks
A.1 Fertilitetsraten, 1924-2008 . . . . . . . . . . . . . .
A.2 Udledning af husholdningens maksimeringsproblem
A.3 Udledning af virksomhedens maksimeringsproblem .
A.4 Udviklingen af arbejdskraft . . . . . . . . . . . . .
A.5 Udledning af nyttemaksimeringsproblemet . . . . .
A.6 Lsningen for nt og st . . . . . . . . . . . . . . . .
A.7 Fertiliteten for b = 0 . . . . . . . . . . . . . . . . .
A.8 Arbejdslshedsraten og deltagelsen i arbejdsstyrken

23
23
23
23
23
24
24
24
25

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

.
.
.
.
.
.
.
.

Indledning

1.1

Problemformulering

Den tyrkiske regering har planer om at give kvinder tilskyndelse til at ge fertiliteten ved
at yde brnetilskud. Formlet med dette er at srge for konomisk fremskridt, hvormed
bl.a. ldrebyrden lempes. I dette projekt findes svar p flgende problemstilling:
Hvorledes pvirker indfrslen af brnetilskud husholdningers adfrd?
Brnetilskuddets effekt p fertiliteten samt opsparingen undersges. Yderligere bliver det
klargjort, hvorledes ldrebyrden i Tyrkiets PAYG-pensionssystem pvirkes af regeringens
konomisk-politiske indgreb. Dernst vil andre mulige ndringer blive diskuteret.

1.2

Introduktion

De sidste rtier har mange vestlige lande samt Japan vret ramt af aldringsproblemet,
hvor antallet af ldre er blevet relativt strre i forhold til den unge population. Fnomenet
er kendt for at opst som flge af den progressive forlngelse i forventet levealder og
fertilitetens fald under dets kritiske grnseniveau, som er ndvendiggjort for generationsfornyelse. For at et land kan fornye generationen, krver det en fertilitetsrate1 p
minimum 2,1. get ldrebyrde vil have tilbjelighed til at snke deltagelsen i arbejdsstyrken og opsparingsraten. Den kan alts overordnet set resultere i seris forringelse
i individernes velfrd, isr hvis sundheds- og uddannelsessystemet samt den sociale understttelse ikke er klar til denne byrde. Desuden ger den bona fide bekymringer om en
fremtidig opbremsning af konomisk vkst.2 Dette problem er ogs begyndt at vkke
opmrksomhed i Tyrkiet. Fertilitetsraten har de sidste mange rtier vret faldende. I
1930erne og 1940erne var niveauet helt oppe omkring 7 brn pr. fertil kvinde, jf. Appendiks A.1. I flge mlingerne fra Tyrkiets Statistiske Institut (TIK) rg fertilitetsraten
historisk p sit laveste niveau i 2013. Der er tale om en fertilitetsrate p 1,99. Dette tal
indikerer en fare for generationsfornyelsen i Tyrkiet. Dog er det ikke s overraskende, at
fertilitetsraten har vret faldende siden 1950erne, idet Tyrkiets befolkningspolitik gik fra
at vre pro-natalist til anti-natalist i 1960erne, hvilket bl.a. ogs var perioden, hvor en
stor del af arbejdskraften vandrede til Europa.
Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdogan har de sidste par r lavet retoriske
gentagelser om, at hver kvinde br fde mindst 3 brn for at opretholde vkst i konomien.
Erdogan mener nemlig, at udenlandske firmaer ser potentiale i Tyrkiet pga. sit unge
befolkning, netop fordi strre arbejdskraft betyder samtidig strre produktion og forbrug.
Erdogans ml er en nation p 82 millioner indbygger, som er i blandt top 10 konomier
i verden m.m., inden r 2023. I det rti Erdogan har siddet p magten, er indkomst per
1
2

Defineret som antal brn pr. fertil kvinde. Kvinder siges at vre fertil i aldersintervallet 15-49.
Weil (1997) giver en dybbere forklaring p konomien ved en aldrende befolkning.

Figure 1: Fremskrivning af fertilitetsraten

capita tredoblet, hvilket fortsat nskes at stige.3 For at n disse ml mener Erdogan, at
en strre fertilitetsrate vil vre til stor gavn. Af figur 1 forventes en fertilitetsrate p 1,85
i 2023, og for at undg dette har der siden 2013 vret planer om at tilskynde kvinder til
at fde flere brn gennem brnetilskud. Skattelettelse og pension fr tid for kvinder er
ogs en del af overvejelserne - dog vil der ikke tages hensyn til disse i denne opgave.
Dette konomisk-politiske indgreb psts blandt andet at vre et bidrag til lsning af
problemet med ldrebyrden. Undersgelser viser, at de ldres afhngighedsratio4 har en
tendens til at stige over tid. I 2013 l den p 11,3 % , og den forventes at vre 14,9 % i
2023.
Figure 2: De ldres afhngighedsratio, (%)

3
4

Turkey readies incentives to halt falling birth rate (Artikel)

Elderly dependancy ratio

Modellen

For at undersge hvorledes den konomisk-politiske forsg p at tilpasse demografien

pvirker den tyrkiske konomi, betragter vi en udvidet OLG-Diamond (1965) model med
endogen fertilitet, hvor der antages, at forbrugerne lever i et bestemt antal perioder, og
derefter dr. Denne model tager blandt andet hjde for aldersvariationen af individerne,
hvilket er srdeles nyttigt, nr vi kigger p Tyrkiets pensionssystem, som er en PAYG
(pay-as-you-go), hvor nuvrende bidrag til sociale ydelser bliver brugt til at betale de nuvrende pensionisters understttelse. Forbrugerne i konomien antages at agere identisk
og rationelt og har strengt konkave nyttefunktioner. Desuden er der perf ectf oresight,
dvs. ingen usikkerhed. Individer lever i to perioder, som barn og som voksen, hvor
brn ikke tager konomiske beslutninger, hvormed de forbruger en bestemt andel af deres
forldres indkomst. De voksnes livsfase er opdelt i henholdsvis ung og gammel. I frste
periode, hvor agenterne er unge, udbyder de n enhed arbejdskraft inelastisk, da de i
vores model ikke fr nytte af fritid. Deres prferencer beskrives af en adskillelig nyttefunktion defineret i forbrug som ung, forbrug som gammel og antal brn som ung,
hvilket er beskrevet af Galor (2011), som antages at vre et normalt gode. Virksomhederne i konomien er identiske og har konstant skalaafkast (CRS). Der er fuldkommen
konkurrence i alle markeder alts i faktormarkedet og i produktionsmarkedet. Desuden
betragter vi den tyrkiske konomi som vrende ben og lille, dvs. der er perfekt mobilitet
i kapitalmarkedet, hvor indenlandsk og udenlandsk investering er perfekte substitutter,
da Tyrkiet kalibrerede ben kapitalmobilitet i 1990erne. Dog er der ingen mobilitet i
arbejdsmarkedet.

2.1

Husholdningen

Vi betragter flgende nyttefunktion for den reprsentative forbruger til tidspunktet t,

hvis adfrd er at maksimere sin livstidsnytte ved at forbrugsudglatte forbrug i dag og i
morgen og vlge det bedste antal brn, der skal fdes:
Ut = u(c1,t ) + v(nt ) + u(c2,t+1 )

0 , 0 1

(1)

Af ovenstende livstidsnyttefunktion ses det, at man fr nytte af at f brn som ung, da

der antages, at der ikke bliver fdt nogen brn som gammel. Parameteren for prference
for nytte af brn er givet ved , mens er diskonteringsfaktoren af forbrug i morgen. For
forbrugerne tilhrer der flgende to bibetingelser:
c1,t + st = (1 nt )(1 )wt + bwt nt

(2)

c2,t+1 = (1 + r)st + pwt+1

(3)

Til forskel fra en standard OLG Diamond indgr antallet af brn nu ogs i den unge
forbrugers budgetbetingelse. Den unge forbruger str nu til tiden t overfor at skulle vlge
i mellem forbrug samt brn i dag og forbrug til tiden t + 1, som sker gennem opsparing
og pension. Nr man som ung vlger at opfostre brn, nt , medfrer dette en tidsomkostning p wt pr. barn, hvor er den tid man bruger p at passe brn. Sledes udebliver
man fra arbejdsmarkedet og forringer sin indkomst med nt wt , da flere brn betyder
mindre arbejdsudbud. Herefter betales der lnskat med skattesatsen, 0 < < 1, som
skal g til brnetilskuddet og de ldres pension, hvilket er en indikation for et PAYGpensionssystem. Der arbejdes kun med n skattesats, da det ingen signifikant betydning
vil have at arbejde med to separate satser for hhv. brnetilskud og pensionsbidrag. rsagen til dette er, at staten arbejder kun med et offentligt budget, hvilket vil sige, at
skatterne vil g til den samme statslige kasse, og hermed vil de vre perfekte substitutter
for hinanden. Brnetilskuddet er proportionalt med reallnnen sledes
bnt wt = bt nt ,
hvor b er en brnetilskudssats, som betales gennem regeringens budget. Af (2) er det
eksplicit givet, at man ikke betaler skat af brnetilskuddet.
I periode t + 1, hvor forbrugeren har trukket sig fra arbejdsmarkedet og get p pension, har man sin forrentede opsparing fra forrige periode og sine pensionsindbetalinger,
pwt+1 , finansieret af de unge i den pgldende periode, som indtgt. p er satsen p
pensionen, hvilket ses som en andel af de unge i periode t + 1s ln, idet det er gennem
dem pensionen finansieres. Det er nemlig af hensigtmssige grunde, at pensionsindbetalingerne til perioden t + 1 lades afhnge proportionalt med reallnnen i den pgldende
periode:5
pt+1 = pwt+1
Der antages, at de gamle ikke kan fde brn bl.a. af biologiske rsager. Derfor har man
som gammel kun udgifter i form af forbrug, c2,t+1 .
Ved at maksimere den samlede nyttefunktion med hensyn til bibetingelserne vil den
individuelle optimum af opsparing og fertilitet opns. Opsparingen kommer til at afhnge
af forbrugerens realln og antallet af brn. Forbrugernes valg af antal brn de vil opfostre
afhnger af reallnnen samt opsparingen.6
5
6

Der vil blive vist, at lnnen i vores model kommer til at have en eksogen vkst over tid.
Se i Appendiks A.2

2.2

Virksomheden

Der er mange identiske virksomheder i konomien, hvor de under fuldkommen konkurrence

producerer outputtet Yt . Den reprsentative virksomhed investerer i kapital, Kt , og
hyrer arbejdskraft, Lt , for at producere det nskede output og har konstant skalaafkast.
Vi inkluderer en strengt positiv arbejdsproduktivitetsfaktor, At , i produktionen. Denne
teknologiske vkst antages, at vre eksogen og konstant voksende over tid med vkstraten
g 0, s
At+1 = (1 + g)At = A0 (1 + g)t+1

, givetA0

(4)

Alts er produktionsfunktionen givet ved

Yt = F (Kt , At Lt ) = At Lt F (kt , 1) = At Lt f (kt )

(5)

Output per effektiv arbejder, Yt /(At Lt ), er sledes givet ved yt = f (kt ), hvor kt er kapital
per effektiv arbejdskraft. For produktionsfunktionen antages Inada betingelsen at vre
opfyldt, for at udelukke divergerende konomiske baner.7
Virksomheder lner fra husholdningerne til en eksogen rente givet fra verdensmarkedet
for finansiel kapital, da konomien ikke kan pvirke den internationale rente, og derfor
m renten tages som givet. Da kapitalapparatet nedslider med raten [0; 1], m den
reale forrentning vre lnerenten fratrukket nedslidning. Forestiller vi os et lnemarked
sledes, at forbrugerne kan vlge enten at investere i fysisk eller finansiel kapital, m
der i ligevgt glde, at R = r , hvor rt = r er den tidsuafhngige realrente. Dette
er ogs kendt som ingen-arbitrage betingelsen. Hvis dette ikke var gldende, ville man
kunne lne i et land med lavere rente og investerer i et andet land med hjere hjere rente.
Ignoreres omkostninger ssom installation af kapital bliver den reprsentative virksomheds
profit: = F (Kt , At Lt ) rKt wt Lt Virksomheder profitmaksimerer under fuldkommen
konkurrence. Maksimeringproblemet medfrer til, at virksomheder vil bruge kapital input
indtil marginalproduktet af kapital er lig den givne forrentning. Ligeledes vil der ansttes
arbejdskraft indtil den marginale produktivitet af arbejdskraft er lig reallnnen:8
r = f 0 (kt )
h

wt = At f (kt ) kt f 0 (kt )

(6)
i

(7)

limk0 f 0 (k) = , limk f 00 (k) = 0, hvor f (0) = 0, f 0 (k) > 0 og f 00 (k) < 0. Betingelsen angiver,
at marginalproduktet af kapital er meget stor, nr antallet af kapital er tilstrkkelig lille og vice versa.
8
Se i Appendiks A.3
7

2.3

Markedsligevgt

Clearing af faktormarkederne under en konomi med perfekt konkurrence sker nr virksomhederne eftersprger indtil de marginale indtgter er lig marginalomkostningerne.
Ved en clearet faktormarked i en given periode forsts der, at eftersprgslen efter henholdsvis kapital og arbejdskraft er lig udbuddet. I s fald fortolker vi, jvnfr sektionen
om virksomheder, realrenten og reallnnen som ligevgtspriserne for inputsfaktorerne.9
Antallet af unge i konomien i en given periode afhnger af forbrugernes valg af antal
brn, de vil opfostre - alts afhnger den af den endogene variabel nt :
Nt+1 = nt Nt

(8)

Heraf m ovenstende udtryk ikke forsts som arbejdskraft, men den unge population,
da mngden af den udbudte arbejdskraft, Lt , afhnger af den tid man m stte af
til sine brn, idet flere brn medfrer, at man har mindre arbejdstid til rdighed for
arbejdsmarkedet. Alts er antallet af unge og arbejdskraften til tiden t kun lig hinanden
betinget p, at der ikke bliver fdt nogen brn. Dog er der en sammenhng mellem
antallet af unge og strrelsen p arbejdskraften. Hermed er udviklingen af arbejdskraft
udtrykt som:
Lt+1 = (1 nt+1 )Nt+1 = (1 nt+1 )N0

t
Y

ni 10

(9)

i=0

Ved at lade Ktd og Ldt betegne henholdsvis aggregeret eftersprgsel af kapital og arbejdskraft, kan faktormarkedet opstilles:
Ktd = Kt
Ldt = Lt = (1 nt )N0

(10)
t1
Y

(11)

ni

i=0

Alts vil det sige, at man i ligevgt har, at Kt og Lt opfattes som et ml for bde den
efterspurgte mngde af kapital og arbejdskraft og den udbudte mngde.
Ligeledes opns ligevgt p varemarkedet til enhver tid ved, at eftersprgslen efter output
svarer til den udbudte mngde. Dog skal der gres opmrksom p, at i en ben konomi
er den natioanle formue forskellig fra kapitalbeholdningen, idet den aggregerede opsparing
gr til bde indenlandsk investering af kapital og udenlandske aktiver. Sammenhngen
mellem disse to begreber er Vt Kt + Ft , hvor Vt er national formue til periode t og
Ft er nettoaktiver - dvs. formue investeret i udlandet af indenlandske forbrugerer minus
9
10

Groth, Christian; Lecture Notes in Advanced Macroeconomics, kapitel 3

Se i Appendiks A.4

indenlandsk kapital eget af udlandet, da den indenlandske opsparing ikke ndvendigvis

kun gr til indenlandsk investering.

2.4

Dynamik i konomien

Hidtil er modellen opstillet gennem generelle udtryk, men for at kunne kigge p effekten
af de politiske planer, som skal give tilskyndelse til at ge fertiliteten, m dynamikken i
den udvidede OLG Diamond model findes. Dette krver, at visse udtryk bliver fremvist
mere specifikt.
For nemheds skyld antages det, at forbrugeren har logaritmiske prferencer, hvilket
vil sige, at nytten af forbrug og brn er en logaritmisk funktion. Denne type nyttefunktion er et specialtilflde af CRRA nyttefunktion - ogs kendt som en Cobb-Douglas
nyttefunktion.11 Alts opereres der herfra med flgende jeblikkelige nyttefunktioner:
u(ct ) = ln ct

(12)

v(nt ) = ln nt

(13)

og

Hermed kan den reprsentative husholdnings maksimeringsproblem opstilles og lses ved

at finde den indre lsning:
max
Ut = ln c1,t + ln nt + ln c2,t+1
s ,n
t

ubb. c1,t + st = (1 nt )(1 )wt + bwt nt

(14)

c2,t+1 = (1 + r)st + pwt+1

Ved at substituere bibetingelserne ind i nyttefunktionen maksimeres udtrykket for henholdsvis opsparing og fertilitet:12
st =


pwt+1

(1 nt )(1 )wt + bwt nt
1+
(1 + )(1 + r)

(15)

nt =

(1 )wt st
1 + (1 )wt bwt

(16)

Det ses af (15) og (16), hvorledes opsparingen og fertiliteten afhnger negativt af hinanden, idet hjere opsparing betyder mindre budget til forsrgelsen af brn, og det samme
er gldende for opsparingen ved opfostring af flere brn, idet der antages, at den ln man
gr glip af at fde brn, (1 )wt , kompenseres ikke fuldt ud af brneskuddet, bwt .
11

CRRA nyttefunktion: u(c) =

12
Se i Appendiks A.5

c1
1

for > 0, 6= 1. For = 1 fs u(c) = ln c.

Ud fra ovenstende ligninger kan man tyde, at bde opsparingen og fertiliteten afhnger
positivt af lnnen, hvilket intuitivt ogs stemmer overens.
For virksomhederne udtrykkes produktionen ved en Cobb-Douglas produktionsfunktion.
CRS og Inada betingelsen skal stadig vre opfyldt. Desuden vil der ogs kigges p nationalformuen, da det vkker mere interesse frem for kapitalbeholdningen i en ben konomi.
Alts antages flgende udtryk herefter:
Yt = F (Kt , At Lt ) = Kt (At Lt )1 yt = f (kt ) = kt

(17)

r = f 0 (kt ) = kt1

(18)

wt = At f (kt ) kt f 0 (kt ) = (1 )At kt

(19)

Som nvnt er realrenten givet af verdensmarkedet for finansiel kapital og Tyrkiets

konomi er ikke stor nok til at kunne pvirke den, hvilket jvnfr (18) betyder, at
marginalproduktet af per effektiv arbejder er konstant. Dette medfrer ogs, at kapital per effektiv arbejder er konstant, da den nr sit steady state niveau inden nste
Ved at isolere (18) for kapital per effektiv arbejder fs steady state
periode, dvs. kt = k.
vrdien:
1
k = (/r) 1

(20)

Idet kapitalapparatet tilpasser sig med det samme til sit steady state, kommer det samme
til at glde for den indenlandske produktion:

y = (/r) 1

(21)

Den jeblikkelige tilpasning sker gennem import og eksport af kapital, som srger for
at den indenlandske nr den internationale rentes niveau inden den pgldende periode
udlber. Tilsvarende er reallnnen, udtrykt ved marginalproduktet af arbejdskraften, altid i steady state og eksogent voksende med den teknologiske vkstrate g:.
wt = wt = (1 )At (k ) = w0 (1 + g)t

(22)

Den eksogent konstant voksende realln er forrsaget antagelsen om Harrod-neutral teknisk

fremskridt.
I (23) og (24) specificeres udviklingen af arbejdskraft, da arbejdskraft afhnger af antallet
af brn og strrelsen p den unge population i den pgldende periode. Udtrykket for
udviklingen i den unge population, hvor den er lagget n periode, indsttes i (9) efter

ligevgtsudtrykket for fertiliteten nt er fundet:13



Lt+1 = 1 nt+1 Nt

(1 )(1 + r) + (1 g)p
1 + + ((1 ) b)(1 + r)

(23)

Givet de unges maksimeringsproblem vil man som ung til enhver tid vlge en konstant
antal brn14 , da alle dens forklarende variabler er faste, jvnfr Appendiks A.6. Dette
indikerer en positiv konstant stigning i arbejdskraften over tid, da der givet antagelserne
for parametrene glder, at nt > 0, hvilket passer med intuitionen om, at et negativt antal
brn er fysisk umuligt og for nt = 0 ville modellen falde sammen. Idet nt+1 er lig nt , kan
(23) omskrives til
Lt+1 = nt Lt =

(1 )(1 + r) + (1 + g)p

Lt
1 + + ((1 ) b)(1 + r)

(24)

Tidligere blev det nvnt, at det er af strre interesse at se p akkumulationen af nationalformuen frem for kapitalbeholdningen i en lille ben konomi. konomiens intertemporale
budgetbetingelse er givet ved st Nt = Kt+1 Kt + Ft+1 Ft , dvs. den aggregerede opsparing til perioden t svarer til summen af ndringen i investering af indenlandsk kapital
fra periode t til t + 1 og tilsvarende ndringen af udenlandske aktiver der ses bort fra
nedslidningen, da den ikke kommer til at spille nogen vigtig rolle i analysen. Af definitionen af nationalformuen kan den nationale formueakkumulation opstilles ud fra den
intertemporale budgetbetingelse
Vt+1 = st Nt

(25)

som angiver, at formuen i starten af periode t + 1 svarer til den samlede opsparing fra
sidste periode. Nationalformuen svarer kun til sidste periodes unges opsparing, da formuen Vt , som blev brugt inden starten af periode t + 1, tilhrte de gamle fra periode
t. Udtrykket for arbejdskraften kan herefter bruges til at finde et udtryk for national
formueakkumulation per effektiv capita:
st Nt
Vt+1
=

At+1 Nt+1
(1 + g)At Nt nt
st
=
(1 + g)At nt

vt+1 =
vt+1

(26)

Ved at indstte ligevgtsudtrykket for henholdsvis opsparing og fertilitet fra Appendiks

A.6 og evt. (19) i (26) vil formuen per effektiv capita yderligere specificeres. Man vil netop
13
14

Se i Appendiks A.6
Dette vises under Analyse-sektionen.

ende med at have en konstant formue per capita, da bde opsparingen og produktiviteten
er eksponentielt voksende med raten g og fertiliteten er konstant p lngere sigt.

Analyse

Der er nu blevet redegjort for en reprsentativ konomisk model af Tyrkiet. Med dette
er det muligt at g i dybden, s der kan opns en fyldiggrende forklaring p, hvordan
Tyrkiets forsg p en tilpasning af demografien gennem brnetilskud vil pvirke husholdningernes adfrd, og om det vil lempe den stadigt stigende ldrebyrde. For at kunne
analysere effekterne af dette konomisk-politiske indgreb, er det vigtigt at se p konomien
fr indgrebet finder sted og efter implementeringen af brnetilskuddet alts vil to tilflde af konomien sammenlignes. Hermed er det ogs vigtigt at inddrage det offentlige
budget i analysen, hvilket er blevet ignoreret hidtil.

3.1

Det offentlige budget

Det offentlige budget vil spille en vsentlig rolle i den kommende makroanalyse. Ligesom
husholdningerne, har staten ogs indtgter og udgifter i form af skatteindbetalinger,
pension og brnetilskud. Da staten holder sine forpligtelser og ingen usikkerheder finder
sted, bliver det muligt for den reprsentative husholdning at tage hjde for dette, nr der
skal trffes beslutninger om, hvor mange brn det bedst kan betale sig at opfostre og hvor
meget der skal spares op. Gennem forbrugernes skattebetalinger, pensionsindbetalinger
og brnetilskud er det muligt at opstille det offentlige budget. For den tyrkiske regering
antages balanceret offentlig budget, hvormed det ikke er muligt hverken at tage eller
give ln p international plan, for nemmere at kunne se p effekterne af indfrslen af
brnetilskud. Flgende aggregeret statsbudget til perioden t opstilles:
wt (1 nt )Nt = bwt nt Nt + pwt Nt1 ,

(27)

hvor indtgterne er p venstre side. Staten krver skat af det, man tjener af at arbejde,
dvs. den tid man er p arbejde. Selvom de unge udbyder arbejde inelastisk, er det alligevel
ikke n enhed den unge befolkning Nt udbydder, idet nt Nt udebliver fra arbejdsmarkedet
pga. tidsomkostningen af at opfostre brn alts bliver (9) anvendt i ovenstende. P
hjre side ses statens udbetalinger til de unge og gamle forbrugere. Den unge befolkning
fr ydet brnetilskud fra staten for hvert barn de vlger at fde. Samtidig er de ogs
forpligtiget til at srge for pensionen. Der udbetales pension til satsen p til den gamle
befolkning i nuvrende periode, hvilket svarer til den unge befolkning i forrige periode,
Nt1 . Pensionssystemet i Tyrkiet medfrer, at pensionen bliver finansieret gennem de
unges indkomst i den pgldende periode. Og da lnnen er konstant stigende med 1+g i en
lille ben konomi med Harrod-neutral teknisk fremskridt, bliver afkastet ved pension 1 +
10

g, da lnnen, sammenlignet med sidste periode, er steget. Det er alts muligt at omskrive
den enkelte pensionists pensionsindbetaling sledes pwt = p(1 + g)wt1 . Ved at dividere
begge sider af lighedstegnet med Nt og anvende (8), fs det balancerede statsbudget for
per husholdning:
wt (1 nt ) = bwt nt +

pwt
,
nt1

(28)

som skal indregnes i forbrugerens beslutning om opsparing og antallet af brn. Staten kan
ikke finansiere brnetilskuddet gennem ln, og derfor skal det ske gennem forbrugerens
indkomst, sledes der enten krves hjere skat eller lavere pensionssats. Idet der ogs vil
kigges p ldrebyrden, er det mest naturligt at holde pensionssatsen p konstant og lade
skattesatsen afhnge af brnetilskudssatsen og pensionssatsen, s flgende udtryk opns:
= (b, p, nt , nt1 ) =

bnt +

p
nt1

(29)

1 nt

Noget, som man ligger srligt mrke til i ovenstende udtryk, er, hvordan antallet af
brn fdt i periode t 1 pvirker skattesatsen. Der er nemlig negativ sammenhng i
mellem dem, hvilket siger en del om ldrebyrden. For hver periode fertiliteten falder i
Tyrkiet, vil dette ramme nste periodes unge hrdere. Men stiger fertiliteten i en given
periode, vil dette alt andet lige f skattesatsen til at falde i nste periode, da der vil vre
flere om at bre ldrebyrden. Ligeledes ses det, at der er positiv sammenhng mellem
skattesatsen og brnetilskudssatsen samt pensionssatsen. Sammenhngen mellem disse
er forklaret som en fraktion af den tid, man er p arbejdsmarkedet, 1 nt , fordi den
reprsentative unge forbruger kun betaler skat for den tid, der blev brugt p at arbejde.
Dette indikerer, at brn betyder lavere indtgt for bde forbrugeren og staten, samtidig
med at statens udbetalinger stiger med brnetilskuddet.
Ved at tage et ekstra blik p den opstillede model, er det muligt, at have et fast udtryk
for fertiliteten, sledes den ikke kommer til at afhnge af den voksende ln - hvilket vil
medfre konstant fertilitet over tid. Af Appendiks A.6 og (22) opns flgende fertilitet:
n=

(1 + r)(1 ) + (1 + g)p

1 + + (1 + r)((1 ) b)

(30)

Fertiliteten til enhver tid afhnger kun af parametrene, hvilket vil sige, at den reprsentative forbruger, givet parameterstrrelserne, altid vil tage den samme beslutning om
antallet af brn. Det ses dog af (29), at staten faststter skattesatsen endogent afhngig
af antal brn i den pgldende og sidste periode. Staten ved, at husholdningerne altid vil
fde n brn, og af dette faststter de en skattesats. Et udtryk for en konstant skattesats

11

 opns ved at substituere (30) ind for fertiliteten i begge perioder i (29).
(1+r)(1 )+(1+g)p

b 1++
+
(1+r)((1 )b)

p
(1+r)(1 )+(1+g)p

1++ (1+r)((1 )b)

(1+r)(1 )+(1+g)p

1 1++
(1+r)((1 )b)

Af dette fremkommer en tredjegradsligning, hvis lsning gr det svrt at udarbejde

matematiske analyser.

3.2

Fertiliteten

I opstillingen af den tyrkisk konomiske model blev der antaget perf ectf oresight, hvilket
er en antydning til at regeringen holder sine forpligtelser - der er ingen usikkerheder. Dette
gr det muligt for den reprsentative forbruger, at inddrage det balancerede offentlige
budget i sine beslutninger, som skal srge for s hj livsnytte som muligt. Forbrugerens
optimale n findes ved at lse de ovenstende to ligninger, (29) og (30), med to ubekendte
for fertiliteten. Dette vil ligeledes ogs resultere i en tredjegradsligning. Af denne rsag
vil der udfres en numerisk analyse.
Der skal nu konstrueres et diagram, hvor fertiliteten befinder sig i den vandrette akse
og 1 ud af den lodrette akse. For at plotte de relevante ligninger ind skal der
laves nogle omskrivninger. (29) omskrives sledes
b + np
bn + np
=1
=
1 n
1 n

(31)

og (30) skal ogs udtrykkes ved :

(1 + + )bn + (1+g)p

(1 + r) + (1 + g)p
1+r
n=
=
1 + + (1 + r)( b)
(1 + + )n

(32)

Nr (31) plottes med de realistiske parametervrdier, som nogenlunde passer p Tyrkiet,

vil man kunne se en negativ parabel i den positive kvadrant. (32) er illustreret som to
hyperbler; n i den positive og n i den negative kvadrant. Dog er det undvendigt at
kigge p alt andet end den positive kvadrant, da det er irrelevant og meningslst, idet
man hverken er interesseret i et negativt antal brn eller en skattesats over 1. Det implementerede brnetilskudssats skal vre meget lille, fordi desto strre b er, jo mere falder
parablen og desto mindre krummer hyperblen, hvilket vil medfre, at graferne ikke skrer
hinanden. Desuden m brnetilskudssatsen ikke vre strre end omkostningssatsen for
opfostring af brn. Brnetilskudssatsen sttes hermed til at vre approksimativt hjst
3, 40% for de valgte parametervrdier. Pensionssatsen sttes til at vre lig 8% og satsen
p omkostningen af brn er 10%. Af nedenstende illustration af den tyrkiske rente siden

12

Figure 3: Renten i Tyrkiet

juli 2012 vlges et renteniveau p 5%.15

For den konstant voksende teknologi/produktivitet sttes vkstraten g til at vre lig 4%.
Der antages desuden, at de unge forldre vgter antal brn halvt s meget som forbrug
i den pgldende periode i form af at de nyttemssigt prfererer x antal forbrug frem
for x antal brn, dvs. = 0, 5. Forbrugerne diskonterer forbrug i nste periode med 5
procent, hvilket vil sige at = 0.95. Med disse vrdier konstrueres flgende diagram:
Figure 4: Fertiliteten for b = 3, 40%

Det ses af Figur 4, at den reprsentative husholdning vil vlge at opfostre approksimativt
4,7 brn, hvor regeringen krver en skattesats p 33, 50%, da = 1 .
Der bliver for tiden ikke ydet noget brnetilskud i Tyrkiet, og det er derfor af interesse
at se p, hvordan husholdningens valg af antal brn er, nr Erdogans konomisk-politiske
15

http://www.tradingeconomics.com/turkey/interest-rate

13

forslag trder i kraft. For at gre det, skal der kigges p forbrugerens optimale valg af
antal brn for en tyrkisk regering uden ydelse af brnetilskud. Med de givne parametervrdier og for b = 0 er der to lsninger for en optimal fertilitet16 . Den ene lsning
er en fertilitet p 9, 9 brn per husholdning, hvilket samtidig vil medfre et ekstremt hj
skattesats p 97, 90%. Dette skyldes, at de unge vlger at udeblive fra arbejdsmarkedet i
relativt lang tid ved at fde 9, 9 brn. Som konsekvens af en meget lav indkomst som ung,
bliver staten ndt til at krve en trnhj skattesats for at holde styr p det balancerede
statsbudget, dvs. udbetalingen af pensionen. Dette tilflde er dog ret usandsynlig i bde
Tyrkiet og i andre lande. Derfor tages der udgangspunkt i den anden lsning, som giver en
fertilitet p 2, 2 og skattesats p 4, 50%. Sammenlignes Figur 4 og Figur 5 ses der en klar
Figure 5: Fertiliteten for b = 0%

stigning i fertiliteten ved indfrslen af en lille brnetilskudssats, hvilket skyldes en positiv indkomsteffekt, bwt nt , selvom stigningen i fertiliteten medfrer alt andet lige strre
skattesats, dvs. negativ indkomsteffekt. Staten ved at brnetilskuddet vil give husholdningen incitament til at fde flere brn, idet man har rd til at opfostre flere. Dette er
en form for indkomsteffekt sledes, man vlger at arbejde mindre, fordi den reelle pris
for at have brn, (1 ) b, bliver alt andet lige mindre. Brnetilskuddet bliver dog
finansieret gennem selve forbrugeren ved at ge skattesatsen. Dette betyder mindre indkomst for den unge forbruger, hvorfor det alts ikke er sikkert, hvorvidt forbrugerens
beslutning om flere brn er forrsaget en direkte eller indirekte effekt fra brnetilskuddet.
Dette analyseres ved at se p den unge forbrugers indtgter fr og efter brnetilskuddet,
(1 n)(1 ) + bn:
F r :
Ef ter :
16

(1 0, 1 2, 2)(1 0, 045) = 0, 75
(1 0, 1 4, 7)(1 0, 335) + 0, 034 4, 7 = 0, 51

Se i Appendiks A.7

14

Af ovenstende udregninger ses det, at brnetilskuddet medfrer en indkomsttab p

0, 75w 0, 51w = 0, 24w

(33)

Forklaringen p den gede fertilitet m alts vre, at forbrugeren bliver ndt til at
mindske effekten af skattestigningen, for hvis de for eksempel vlger kun at fde 3 brn,
ville tabet i indkomsten vre strre. Derfor er det kun optimalt for forbrugeren at fde
4,7 brn ved en brntilskudssats p 3, 40%.
Antages der, at Tyrkiet frst yder brnetilskud i periode t med en sats p 3%, opns
flgende vrdier i flgende tre perioder. I periode t 1: Fertiliteten er p 2, 2, mens
skattesatsen ligger p 4, 50%. Periode t: Husholdningen fr nu ydet brnetilskud med en
sats p 3%. Skattesatsen kommer nu til at afhnge af fertiliteten i periode t 1 ogs, jf.
(29). Fertiliteten bliver nu 3, 7 og skattesatsen 23, 50%. I Periode t + 1 falder fertiliteten
til 3, 5 og skattesatsen stiger til 20, 20%. Sledes vil fertiliteten og skattesatsen variere p
kort sigt indtil de nr deres langsigtsniveau, n = 3, 6 og = 20, 30%. Denne varierende
konvergens skyldes ldrebyrde. Til tiden t stiger skattesatsen over sit nye steady state
vrdi, fordi der stadig kun er 2, 2Nt1 til at finansiere pensionsudbetalingerne, og det
modsatte er tilfldet i periode t + 1.

3.3

Formuen

Der blev i forrige sektion kigget p, hvilke effekter brnetilskuddet har p husholdningens
valg af antal brn. Det er nu ogs af interesse at se p, hvordan formuen i konomien
pvirkes af denne statslige ydelse. For at kunne analysere den nationale formue, skal der
frst laves nogle analyser for opsparingen. Denne tilgang er noget enklere, da opsparingen,
jvnfr Appendiks A.6, kun afhnger af skattesatsen, mens skattesatsen ikke afhnger
af opsparingen:
st =


1+g 
1
(1 ) (1 + )
p (1 + g)t w0
1++
1+r

(34)

Opsparingen til periode t afhnger positivt af nettolnnen, da forbrugeren nsker at

forbrugsudglatte, mens den afhnger negativt af den relative afkast af pensionen, 1+g
, da
1+r
en stigning i pensionsafkastet, 1 + g, som faktisk er teknologitilvksten, gr det relativt
dyrere at spare op.
Brnetilskudssatsens pvirkning p opsparingen ses ved at indstte (31) i (34) og
differentiere mht. b:
dst

nw0 (1 + g)t
=

<0
db
1++
1 n

(35)

15

Af (35) ses det, at der er en endtydigt negativ sammenhng mellem opsparingen og brnetilskuddet, dvs. at en meget lille brnetilskudssats vil rykke grafen for den eksponentielt
voksende opsparing over tid nedad. Opsparingen vil for en skattesats, som gr fra at vre
lig 4,50% til 20,30%, g fra 0,32 til 0,26, hvis samme parametervrdier og en numerair
realln antages. Dette skyldes faldet i lnnen efter skat forrsaget af den kraftige stigning
i skattesatsen. rsagen til, at opsparingen falder mens fertiliteten stiger, er brnetilskuddet, som stiger proportionalt med antallet af opfostrede brn.
Effekten af implementeringen af brnetilskuddet p opsparingen er nu kort formidlet.
Der skal nu ses p, hvordan brnetilskuddet pvirker nationalformuen per effektiv capita,
som blev udledt i ligning (26). (26) kan omskrives sledes ved at indstte (34):

vt+1 =

1
1++

p (1 + g)t w0
(1 ) (1 + ) 1+g
1+r
(1 + g)t A0 n

1
1++

p w0
(1 ) (1 + ) 1+g
1+r
A0 n
(36)

Det ses nu tydeligt, at formue per effektiv capita kun er udtrykt ved konstante vrdier
og uafhngig af tid. Brnetilskuddet, som fr opsparingen til at falde og fertiliteten til
at stige, medfrer et klart fald i formue per effektiv capita gennem disse to komponenter.
I nedenstende figur er dette illustreret. Faldet i opsparingen vil blandt andet medfre
Figure 6: Formue per effektiv capita

en forringet indenlandsk eftersprgsel efter kapital, hvilket ger den indenlandske rente.
Renten vil dog jeblikkeligt tilpasse verdensrenten, da den udenlandske investorer vil
investere i de indenlandske kapitalapparater, da de giver hjere afkast.

3.4

ldrebyrden

Et af formlene med den konomisk-politiske plan er, at tilskyndelsen til at ge fertiliteten skal lempe ldrebyrden, dvs. de skal vre relativt flere om at "forsrge" den ldre
16

generation. ldrebyrden defineres som forholdet mellem strrelsen p den ldre pop. I Tyrkiet var dette forhold p 11,3 % i
ulation og strrelsen p arbejdskraften, NLt1
t
2013 og gennem fremskrivningen af den tyrkiske demografi forventes den at stige til 14,9
% i 2023, hvilket kunne tnkes at vre en udlsende faktor til fremtidige konomiske
problemer/forhindringer.
Der ses p et lidt forgrovet eksempel for Tyrkiet, hvor der arbejdes med de tal for
fertiliteten, som blev beregnet for b = 3%, og en ldre population til tiden t 1 p
Nt2 = 10mio. Der antages, at Tyrkiets fertilitet var i steady state med fertiliteten 2, 2
indtil periode t. Hermed udregnes et eksempel med ldrebyrden i periode t 1 ved brug
af ligning (8) og (9):
t1:

10
Nt2
=
= 0, 5828
(1 nt1 )Nt2 nt2
(1 0, 1 2, 2)10 2, 2

Da der ikke gr srlig lang tid fr fertiliteten tilnrmelsesvis har net sit nye steady
state - med de antagede parametervrdier - antages fertiliteten at have konvergeret til
steady state i periode t + 2. Sledes kan flgende diagram for ldrebyrden konstrueres:
ldrebyrden kommer til at have en negativ sammenhng med fertiliteten i sidste periode
Figure 7: Analyse af ldrebyrden

og positiv med fertiliteten i den pgldende periode. Intuitionen bag dette er, at flere brn
i sidste periode betyder strre ung population i dag - hermed ogs arbejdskraft. Alts vil
der vre flere om byrden. En marginal stigning i fertiliteten i gr vil pvirke ldrebyrden
kraftigere end en marginal stigning i fertiliteten i dag, fordi antallet af brn, der bliver
fdt i dag, har kun en delvis effekt p arbejdskraft. Dette er forrsaget antagelsen om s,
som har en strk betydning for, hvor hrdt antallet af brn i dag rammer ldrebyrden.
Af figur 7 ses det, at brnetilskuddet vil medfre en snket ldrebyrde, hvilket stemmer overens med ovenstende forklaring. Ydermere vil en permanent ndring i brnetilskudssatsen medfre, at ldrebyrden er n periode lngere om at n sit langsigtniveau i
forhold til fertiliten, hvilket udelukkende skyldes, at ldrebyrden afhnger af fertiliteten
i forrige periode.
17

Diskussion

Problemstillingen blev bearbejdet med en simpel udvidelse af Diamonds OLG model.

Selv om der var tale om relativt svre matematiske lsninger, som gjorde det ndvendigt
at kigge p effekterne ved at indstte realistiske parametervrdier, er den opstillede
model alligevel ret afgrnset, idet der kan vre tale om mange andre betydningsfulde
konomiske instrumenter, som ville hjlpe os frem til mere omfattende resultater.

4.1

Arbejdslshed

Analyserne viste, at det vil vre muligt for Tyrkiet at opn en strre fertilitetsrate p
lngere sigt, hvilket skal lempe ldrebyrden, men samtidig ogs forringe den enkelte individs formue. Det er af interesse at nvne nogle vigtige omrder, som man skal vre srlig
opmrksom p i den tyrkiske konomi. Et af disse er den hje arbejdslshedsrate. Professor Aysit Tansel fra the Economics Department of Middle Eastern Technical University
og forsker Cem Balevent fra the Economic Department of Istanbul Bilgi University har
lavet udtalelser om, at det godt kan vre, at Tyrkiet vil st overfor aldringsproblemet de
nste 30 r, men at give tilskyndelse til at fde flere brn udelukkende pga. dette, vil
kun fre til strre pres p konomien. Arbejdslsheden er, p trods af det gunstige vkst
i konomien de sidste 6 r, stadig for hj, mens deltagelsen i arbejdsstyrken er for lav.17
Der er derfor blevet foreslet, at man kommer med andre lsninger ssom at skabe flere
arbejdspladser.18 En analyse af arbejdslsheden vil vre muligt ved at indfre den i OLG
modellen ogs, hvilket blandt andet er demonstreret af Fanti og Gori.19

4.2

Brneopdragelsesomkostningen og human kapital

En konstant omkostning ved at opfostre brn blev antaget i modellen. Denne antagelse
kan dog strkt modargumenteres. Flere brn snker forldrenes mulighed for at byde
dem samme uddannelse og pleje. Ligeledes falder den tid forldrene bruger p deres brn
ogs, jo flere brn de fr. Forldrene str alts overfor at skulle trffe en beslutning
mellem kvalitet og kvantitet; det ses, at man i Tyrkiet vlger at fde frre men bedre
uddannede og sundere brn. Dette er isr gldende for den store pulje af ufaglrte
i Tyrkiet. Alts er der tale om en omkostningsrate, der er marginalt aftagende for en
stigende fertilitet, = (n). Uddannelse frer os til den konomiske komponent human
kapital. Human kapitalet spiller en vigtig rolle inden for kapitalmarkedet og hos husholdningen, fordi det er de arbejdsdygtige forldre, som skal, udover investering i fysisk
17

Se Appendiks A.8
Songn, Sevin; 3 kids per family wont save aging Turkey (Artikel)
19
Fanti, Luciano & Luca Gori; A Note on Child Policy and fertility in an Overlapping Generations
Small Open Economy
18

18

kapital, investere i deres brns human kapital. Gary Becker forklarer forldrenes investering i human kapital ved en altruistisk nyttefunktion - bde for et perfekt og imperfekt
kapitamarked.20 Han kommer ind p, hvordan brnenes indkomst kommer til at afhnge
af det human kapital deres forldre har investeret. Modellen tager dog udgangspunkt i
en OLG model med eksogen fertilitet.

4.3

Faldet i opsparingen

Analysen af opsparingen viste, at brnetilskuddet ville f husholdningen til at substituere

opsparingen ud med brn. Det kan dog p makrokonomisk plan diskuteres, hvorvidt
dette er til gavn for den tyrkiske konomi. Ercan Kumcu forklarede i 2013, at opsparingsraten for den private sektor de sidste per r endte p et niveau under forventningen.
Der blev forventet en stigning i opsparingsraten fra 13,7 % til 15,1 % for 2013, men senere
indikerede forudberegningerne en forventet rate p 11,5 %.21 For at ge opsparingen m
der snkes for forbruget (eller antallet af brn). Den private sektor har dog valgt at forbruge mere og opspare mindre. Dette burde medfre stigning i bruttonationalproduktet,
men alligevel var vksten ikke lige s kraftig, som man forventede. Hvorfor? Svaret p
dette ligger i nettoeksporten; vksten i import var kraftigere end forventet, mens den var
svagere for eksport. Jvnfr udregningerne vil brnetilskuddet bestemt ikke lse dette
problem heller.

4.4

Andre mulige analyser

Erdogan havde i 22. maj 2012 udtalt sig om, at han betragter at drbe et foster som
mord, og at de derfor vil tilrettelgge en lov angende dette. Der er dog stadig ikke
blevet vedtaget nogen lov endnu. Alligevel ser det ud til, at flere sygehuse har afskaffet
eller besvrliggjort abort efter disse udtalelser. Dette har medfrt uroligheder i blandt
flere organisationer indenfor abortion og kvinderettigheder, selv om der i realiteten ikke
er sket nogen signifikant ndring i antallet af abortioner.22 Der kunne forestilles, at forbuddet mod abortion vil betyde strre fertilitet, men dette er ndvendigvis ikke tilfldet.
Dette kan ogs medfre, at man blot bliver mor i en tidligere alder og stadig fder lige
s mange, som man havde planlagt - med mindre man slet ikke havde tnkt sig at fde.
Eventuelt kan der vre tale om par, som er blevet mere risiko-averse, hvad angr samleje.
Blandt andet af disse grunde blev der ikke lavet en analyse af dette.
Inspireret af M. Aykut Attar, kan der ogs vre tale om en ndring i husholdningens
prference, . I tilflde af Erdogans retorik om mindst tre brn har haft en positiv
20

Becker, Gary; Lectures on Human Capital, Lecture 7

Kumcu, Ercan; Artrmak istedike tasarruflar azalyor (Artikel)
22
Sonar Haber; Trkiyede krtaj fiilen yasakland (Artikel)
Hurriyet Daily News; Abortion banned in Turkish state hospitals, health group claims (Artikel)
21

19

effekt p befolkningens valg af antal brn, vil der i modellen vre tale om en stigning i ,
idet de unge prfererer brn hjere end forbrugsgoder. I s fald vil den bl graf i figur 5
rykke mod hjre. Hvis eksempelvis steg fra 0,5 til 1,2, ville den nye optimale fertilitet
vre 4,1 brn, mens skattesatsen faldt fra 4,50 % til 3.30 %. Dette ville alt andet lige
ogs f opsparingen til at stige, fordi nettoindkomsten (1 )wt er steget.

Konklusion

Dette projekt har introduceret hypotesen om, at indfrslen af brnetilskud vil give husholdningerne tilskyndelse til at fde flere brn, i Diamonds overlapping generations model
udvidet med endogen fertilitet. Ideen om endogen fertilitet er blevet analyseret i mange
journaler. Iblandt disse er "An Economic Analysis of Fertility" af Gary S. Becker og
"Unified Growth Theory" af Oded Galor. En endogen fertilitet gr det muligt at analysere demografiske ndringer i en reprsentativ tyrkisk konomi, idet fertilitetsraten er
faldende, mens populationen bliver ldre.
Ved at inkorporere et PAYG pensionssystem og brnetilskuddet i en OLG-Diamond
model med engoden fertilitet blev den reprsentative husholdnings adfrd analyseret ved
indfrslen af en meget lille brnetilskudssats. Resultaterne frte os frem til at den unge
agent ville vlge at opfostre flere brn for en meget lille stigning i brnetilskudssatsen
forrsaget en positiv indkomsteffekt, som samtidig overgr den negative indkomsteffekt
gennem get skattesats. Alts er det, fordi det bliver billigere at opfostre brn. Under
en anti-natalistisk politik vlger man at fde 2,2 brn - ingen vil afvige fra dette, da det
vil forringe ens nytte. Nr regeringen vlger at yde brnetilskud, kan det bedre betale
sig at fde flere brn, hvis den rationelle agent gerne vil nyttemaksimere. Dette forklares
bde gennem faldet i den reelle pris pr. barn og forbrugerens forsg p at minimere tabet
i indkomsten forrsaget af statens regulering af skattesatsen.
Det vil alts gennem vores undersgelse lykkes at tilpasse demografien i Tyrkiet.
Regeringens forsg p en tilpasning af demografien vil, som nsket, give kvinder tilskyndelse til at fde flere brn, da de som rationelle agenter nsker at udnytte den sociale
ydelse samt undg store indkomsttab. Nr fertiliteten p lngere sigt opnr et strre
steady state niveau, vil dette ligeledes ogs lse aldringsproblemet og lempe ldrebyrden.
Flere brn kommer til at have en negativ effekt p agenternes formue gennem indkomsten, idet flere brn medfrer lavere nettoindkomst og hermed alt andet lige mindre
opsparing. Selv om Erdogans og regeringens id om brnetilskud vil hjlpe p en demografisk tilpasning, m man ogs se den anden side af sagen. Formue per effektiv capita
vil blive mindre, og desuden kan der ogs opst konsekvenser ssom hjere arbejdslshed
samt flere ufaglrte forrsaget ringere uddannelsesforholde.

20

Litteratur

Attar, M. Aykut; "Growth and Demography in Turkey: Economic History vs. Pro-Natalist
Rhetoric", 2013:
http://www.tepav.org.tr/merihcelasun/doc/mcakazananeser2012.pdf
Becker, Gary; Lectures on Human Capital, Lecture 7:
http://www.youtube.com/watch?v=vKq6ZEWRbp8
Birch Srensen, Peter & Hans Jrgen Whitta-Jacobsen; "Introducing Advanced Macroeconomics: Growth and Business Cycles": McGraw-Hill Education, 2. udgave, 2009, kapitel
4-5
Blanchard, O. Jean & Stanley Fischer; "Lectures on Macroeconomics": The MIT Press,
6. udgave, 1993, kapitel 3
Burch, Jonathan;"Turkey readies incentives to halt falling birth rate", Reuters, 2013:
http://www.reuters.com/article/2013/01/31/us-turkey-population-idUSBRE90U14I20130131
Fanti, Luciano & Luca Gori; "A Note on Child Policy and fertility in an Overlapping
Generations Small Open Economy: When the Labour Market Institutions Matter" fra
International Journal of Population Research: Hindawi Publication Corporation, 2012,
Article ID 875310
Galor, Odet; "Unified Growth Theory": Princeton University Press, 2011
Groth, Christian; "Lecture Notes in Advanced Macroeconomics", version 2013, kapitel
3&5
Hurriyet Daily News; Abortion banned in Turkish state hospitals, health group claims,
2014:
http://www.hurriyetdailynews.com/abortion-banned-in-turkish-state-hospitals-health-groupclaims-.aspx?PageID=238&NID=63512&NewsCatID=341 Kumcu, Ercan; "Artrmak istedike tasarruflar azalyor" (Savings decrease though it is wanted to increase), Bloomberg
HT, 2013:
http://www.bloomberght.com/ht-yazarlar/ercan-kumcu/1454726-artirmak-istedikce-tasarruflarazaliyor
Oyvat, Cem; "(En az) ocuk ve Trkiyenin Emek Arzlar" (At Least Three Chil-

21

dren and Labor Supplies of Turkey), ktisat ve Toplum, 18, 2012

Romer, David; "Advanced Macroeconomics": McGraw-Hill, 4. udgave, 2012, kapitel 2
Sonar Haber; Trkiyede krtaj fiilen yasakland (Abortion is in fact prohibited in Turkey),
2014:
http://www.sonarhaber.com/gundem/turkiyede-kurtaj-fiilen-yasaklandi-h14936.html
Songn, Sevin; "3 kids per family wont save aging Turkey", Hurriyet Daily News, (Dato
ikke angivet):
http://www.hurriyet.com.tr/english/domestic/10363018.asp?scr=1
Turkeys Strategic Vision 2023; "Babakan Erdoandan 2023 Hedefleri"(Goals for 2023
from Prime Minister Erdogan):
http://www.tsv2023.org/en/haberler/134-babakan-erdoandan-2023-hedefler.html
Weil, David N.; "The Economics of Population Aging" fra Handbook of Population and
Family Economics: Elsevier, 1997, side 967-1014

22

A
A.1

Appendiks
Fertilitetsraten, 1924-2008
Figure 8: Fertilitetsraten i Tyrkiet

A.2

Udledning af husholdningens maksimeringsproblem

maxst ,nt Ut = u((1 nt )(1 )wt + bwt nt st ) + v(nt ) + u((1 + r)st + pwt+1 )
Ut
= u0 ((1 nt )(1 )wt + bwt nt st ) + (1 + r) u0 ((1 + r)st + pwt+1 ) = 0
st
st = s(wt , wt+1 , nt , d, b, r, , )
Ut
= (bwt (1 )wt ) u0 ((1 nt )(1 )wt st ) + v 0 (nt ) = 0
nt
nt = n(wt , st , b, )

A.3

Udledning af virksomhedens maksimeringsproblem

max = F (Kt , At Lt ) RKt + wt Lt

 
t )
t )
f (k
f (k
t

k
0
=
A
L

R
=
0

A
L

=
R

f
kt = R, R = r +
t
t
t
t

Kt
Kt
Kt
kt
 



t )
f
k
f (k
t
( t)

k
= A f kt + At Lt Lt wt = 0 At f kt + At Lt kt L
= wt wt =
Lt h  t 
t
 i
At f kt kt f 0 kt

A.4

Udviklingen af arbejdskraft

Udtrykket omskrives ved at benytte Nt+1 = nt Nt :

Lt = (1 nt )Nt1 nt1 = (1 nt )Nt2 nt1 nt2 = (1 nt )N0 nt1 nt2 . . . n0
Lt = (1 nt )N0

t1
Q

ni ,

N0 > 0

i=0

23

A.5

Udledning af nyttemaksimeringsproblemet

Ut = ln ((1 nt )(1 )wt + bwt nt st ) + ln nt + ln ((1 + r)st + pwt+1 )

max
s ,n
t

Frsteordensbetingelserne:
(1+r)
Ut
1
= (1nt )(1 )w
+ (1+r)s
=0
st
t +bwt nt st
t +pwt+1
(1+r)st +pwt+1
(1 nt )(1 )wt + bwt nt st =

(1+r)
pwt+1
1+
(1 nt )(1 )wt + bwt nt (1+r) = st

1+

st =
Ut
nt

(1 nt )(1 )wt + bwt nt

(1 )wt +bwt
= (1nt (pb))(1
+
)wt st

nt

pwt+1
(1+r)

=0

((1 )wt bwt )nt = (1 )(1 )wt + bwt nt st

(1 + )((1 )wt bwt )nt = (wt (1 ) st )
(1 )wt st

nt = 1+
(1 )wt bwt

A.6

Lsningen for nt og st

Fertilitet: (15) indsttes i (16)

1+

nt =

1
(1 )b

1+

pw

t+1
(1 )wt (wt (1 )bwt )nt (1+r)

((1 )b)wt

pwt+1

1
1
1
+ 1+
nt + 1+
1+ 1+ (1 )b
(1+r)((1
)b)wt

pwt+1

1++
1
n =
+ (1+r)((1 )b)wt
(1+)(1+) t (1+)(1+) (1 )b

pwt+1

nt = 1++ (1 )b + (1+r)((1 )b)wt

nt =

!

Opsparing: (16) indsttes i (15)



(1 )wt st

st = 1+
(1 )wt (wt (1 ) bwt ) 1+

wt (1 )bwt


pwt+1

st = 1+
(1 )wt 1+
((1 )wt st ) (1+)(1+r)
pwt+1
1++

s =
(1 )wt (1+)(1+r)

(1+)(1+) t (1+)(1+)

1+
1
st = 1++
(1 )wt 1+r pwt+1

A.7
n=

n=

Fertiliteten for b = 0

8 133059679 cos

133059679
cos1 19940439451147
283278050809328656
3


+62782

15435

8 133059679 cos

133059679
cos1 19940439451147
283278050809328656
3

9, 9


+240 +62782

15435

24

2, 2

pwt+1
(1+)(1+r)

A.8

Arbejdslshedsraten og deltagelsen i arbejdsstyrken

Figure 9: Arbejdslshedraten

Figure 10: Deltagelsen i arbejdsstyrken

25