....

B R N

Lrdag 12. november 2005. 6. sektion

Verden set gennem Soes briller

Nr man opfatter livet meget konkret, har man brug for hjlp til at beg sig i de mere diffuse
afdelinger. Her uddrag af 12-rige Sofie Koborg Brsens bog.
pigerne fra klassen, er jeg
rigtig glad (...)

Stabilitet
Af Annemette Grundtvig

Flsom overflade

eg har et handikap.
Det hedder autisme
eller Aspergers syndrom.
Man kan ikke se det. Det er
noget jeg er fdt med, som
jeg ikke kan gre for. Det betyder, at jeg har svrt ved at
forst andre, fordi andre
tnker anderledes, end jeg
gr. Jeg vil gerne hjlpe andre. Jeg har nogle gange
brug for hjlp selv. Jeg vil
gerne have, at andre forstr
mit liv, s de kan forst mig.
Jeg kan bedst, lide hvis
tingene er ens hver dag.
Hver morgen flger jeg en
huskeseddel, som hnger p
kleskabet. S ved jeg, hvad
jeg skal. Jeg bliver nemt forvirret, hvis jeg ikke ved,
hvad jeg skal. Eller hvis jeg
skal nye ting, som jeg ikke
har prvet fr. Jeg har brug
for at f forklaret tingene i
forvejen (...)

Jeg har en meget tung dyne, som er fuld af kugler, der

er ligesom sm bolde. Det er,
fordi min hud fler anderledes end andres hud. Kuglerne hjlper min hud til at fle
mere rigtigt.
Fr jeg fik min kugledyne,
kunne jeg ikke holde ud, hvis
andre sad for tt p mig. Eller hvis nogen rrte mig,
uden at jeg var parat. Jeg
kom nogle gange til at sl andre, hvis de rrte mig, fordi
det fltes vmmeligt.
Jeg kan bedst lide bldt
tj, som man ikke kan mrke, at man har p. Der er
meget tj, der er irriterende
mod huden. Jeg kan ogs blive frygteligt irriteret over
strkt lys og lugte. Der er
nogle lyde og nogle lugte,
som gr ondt p mig. S prver jeg at komme vk. S jeg
kan koncentrere mig igen
(...)

Svrt at finde ord

Jeg kan ikke altid finde de
rigtige ord frem, nr jeg skal,
og det gr mig tit rigtigt irriteret og ked af det. Jeg har
tit svrt ved at huske navnene p mennesker og ting.
Det er ogs svrt at finde de
ord, der handler om, hvordan noget er. Jeg synes, at
det er svrt at forklare,
hvordan jeg har det. Jeg kan
bedst lide korte samtaler.
Jeg kan ikke huske alle
navnene p brnene i min
klasse. Der er ogs nogle af
mine lrere, som jeg ikke
kan navnene p. Jeg kan alle
navnene p nsten alle tegneseriefigurer, fordi det er
nemmere for mig (...)

En ting ad gangen
Jeg bliver forvirret, hvis
man beder mig om mange
ting p n gang. Jeg kan
bedst lide at f en ting at vide ad gangen. Hvis lrerne
siger mange ting p en gang,
s sidder jeg og tegner, indtil
de kommer ned og fortller
mig, hvad det var, vi skulle.
Nr der sker for mange ting
p en gang bliver jeg stresset. Nr der er for meget
larm, gr jeg ud af klassen.
Jeg synes, at det er svrt
at se, hvad vej man skal g
uden om andre mennesker,
nr de kommer gende imod
mig. Jeg forventer, at de bliver ved med at g lige ud,
men det gr de ikke altid.
Mor siger, at det er, fordi andre kan blive forvirrede eller
irriterede, fordi jeg ikke bruger kropssprog. Jeg har
svrt ved at se kropssprog
(...)

Vr prcis
Mor siger, at andre heller ikke kan se p mig, hvad det
er, jeg gerne vil, fordi jeg ikke bruger s mange ansigtsudtryk. Andre kan tro, at jeg
er sur eller ked af det, nr
jeg bare er helt almindelig.
Jeg kan ikke se p folk,
hvis de fortller noget for

Glder og hb

Guide til gode klassekammerater

rlig snak:
- sig tingene lige ud
- tal venligt uden at vrisse
- fortl med ord, hvad du fler
- fortl hvis du laver sjov og forklar vittigheder
- brug ikke ironi og sarkasme
- brug korte stninger
- sig stninger frdige
Kilde: Kan I forst mig (lrervejledningen)

sjov, eller hvis de lyver. Jeg

tror, at alt, hvad alle andre
siger, er sandt. Jeg synes ogs, at det er svrt at forst
vittigheder. Det er en god
hjlp for mig, hvis man siger
tingene helt rigtigt til mig.
Man skal ikke bruge en masse forvirrende ord og stninger. Man skal bruge ord, som
betyder prcis det, man mener (...)

Svrt fllesskab
Jeg har svrt ved at flge
med i, hvad de andre brn
gr i skolen. Jeg kan ikke altid finde ud af reglerne i
lege. Jeg tror tit, at de alle
sammen er ligeglade med
mig. S bliver jeg ked af det

og ligeglad med dem. Nogle

af de andre i klassen finder
sammen i grupper, og s finder de nogen at drille. For
det meste er det mig, der bliver drillet. S fler jeg, at jeg
skal kaste op.
Jeg synes, at det er svrt
at forst de andre brn, fordi
de virker unaturlige. P skolen er det mest de sm, der
vil vre sammen med mig.
Nogle gange lser jeg for
dem. Jeg vil gerne lege med
dem fra klassen. Jeg ville nske, at de nogle gange spurgte mig. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sprge dem, s
de siger ja. Jeg holder mig
mest for mig selv. De gange
hvor jeg leger med nogle af

Det bedste ved min kat,

Bamse, er, at han altid er s
stille og rolig. Bamse er min
nstbedste ven. Jeg synes,
at katte er meget nemmere
at forst end mennesker. Jeg
vil gerne have en kattepension, nr jeg bliver stor. Men
det kan man nok ikke leve
af.
Jeg glder mig til at blive
gammel og pensioneret. S
vil jeg bo i et lille, hvidt hus
p landet og have mange
katte. S vil jeg blive hjemme hver dag og nusse om mine katte.
Nogle gange ville jeg nske, at jeg ikke havde autisme. Men jeg kan alligevel
godt lide mig selv, som jeg er.
Jeg ville nske, at de andre
ogs kunne lide mig, som jeg
er. Jeg ville gerne have, at de
andre i klassen kunne lre
mig at forst dem.
Sofie Koborg Brsen: Kan I
forst mig? 55 sider,
illustreret af Sofies far, Peter
Brsen, Videnscenter for
autisme, 75 kr.

Bliv en god og krlig forlder

Essential Child Studiet - Nyt koncept i Danmark
F sttte til at blive en god og krlig forlder
F indsigt i Barnets flelses- og forstelsesmssige verden
Efterrets kurser 2005:
At stille krav og stte grnser, som forldre
19. nov. kl. 10-18
Nyt koncept 2006 - Essential Child Studiet
Intro. aften 15. nov. kl. 19.00
ST GODE GRNSER FORST DIT BARN STT DIT BARNS SELVVRD

The Essential Child Institute

Frederiksberg - Tlf: 20778612 - www.essential-child.dk

15