Professional Documents
Culture Documents
livskvalitet i naturen
- et idekatalog
Indhold
Forfatter:
Eva Skytte, Dansk Skovforening
Sundhedsnetvrket og forfatteren
1.udgave, 1. oplag
Oplag: 2000
Svan
em
XXXX
Forskning viser, at ophold og aktivitet i naturen styrker menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet. en undersgelse viser, at borgere der bor under en kilometer
fra grnne omrder kommer oftere ud i naturen og har bedre sundhed, trivsel og
livskvalitet end borgere, der bor lngere fra grnne omrder (stigsdotter, 2011).
i hftet finder du viden om og ideer til, hvordan natur og grnne omrder
kan bruges til at fremme borgernes sundhed, trivsel og livskvalitet bde i
forbindelse med forebyggelse, helbredelse og rehabilitering.
Hftet er opdelt i to dele. i frste del prsenteres teori p omrdet, mens
anden del er en rkke eksempler p, hvordan man forskellige steder i landet
og for forskellige borgergrupper har grebet sundhedsarbejde i naturen an.
Hftet henvender sig til alle landets kommuner p tvrs af forvaltninger, til
ledere, politikere, planlggere og medarbejdere, som arbejder med sundhed
og trivsel for borgerne - og til mulige samarbejdspartnere, fx patientorganisationer, idrtsklubber m.fl.
mlet er at inspirere til, at mange flere mennesker i fremtiden kan bruge
naturen og de grnne omrder i dagligdagen, bde p egen hnd og i forskellige kommunale, private og frivillige tilbud.
Det kommer ikke af sig selv, hvis mlet skal ns. Der er brug for udveksling
af ideer og erfaringer, udvikling af aktiviteter og tiltag, koordinering og
planlgning, dokumentation og forskning og ikke mindst samarbejde p
tvrs af kommunale forvaltninger og mellem forskellige interessenter.
Hensigten er ikke at sige, at naturen er det eneste der virker, og at det virker
for alle. Det er derimod at stte fokus p det store potentiale, der ligger i
at bruge naturen til sundhedsfremme og forebyggelse bde for den enkelte
og gennem en mere mlrettet indsat p politisk og kommunalt niveau.
Hftet er udgivet af sundhedsnetvrket under Naturvejlederordningen, som
stiller sig til rdighed for yderligere viden. Formlet med hftet er at pege p
at ophold i natur og grnne omrder har en positiv sundhedsmssig betydning for det enkelte menneske og dermed ogs effekt for udgifterne p
sundhedsomrdet.
Fr vi bevger os ind i naturen med sundhedsbriller p, skal vi lige have
begrebet sundhed p plads. i dette hfte arbejder vi ud fra det brede sundhedsbegreb, som blev defineret af WHo i 1948, hvor sundhed, trivsel og
livskvalitet hrer tt sammen: sundhed er en tilstand af fuldstndig fysisk,
mental og socialt velbefindende, og ikke kun fravr af sygdom og svkkelse.
som supplement anbefales hfterne Friluftslivets Samfundsvrdi udgivet af
Miljministeriet og Frisk i naturen udgivet af det nordiske samarbejdsprojekt
af samme navn. Her finder du yderligere argumentation og dokumentation.
Begge publikationer findes som pdf-filer p internettet.
Hvorfor natur
og sundhed?
FaKta
Forskning viser, at patienter fler mindre smerte,
kommer sig hurtigere og bruge mindre medicin,
hvis de har udsigt til natur (Jensen, 2012).
Det FYsisKe
Naturen pvirker vores krop p mindst to mder:
Naturen lgger op til at vi bde bevger os mere og
ogs mere varieret. Fysisk aktivitet er det enkelttiltag
som har strst effekt p vores sundhed, ikke kun nr
vi snakker om f.eks. overvgt og fedme men ogs
nr det glder psykiske lidelser. Studier viser bl.a. at
fysisk aktivitet kan hjlpe mennesker ud af angst og
depression (Miljverndepartementet, 2009).
Naturen rammer os fysisk, nr vi mrker vinden i
hret, kulde om nse eller solens varme strler p
ryggen. Udover sansepvirkningerne giver det en
rkke biologiske reaktioner i kroppen. F.eks. har lyset
positiv indvirkning p depression, svnproblemer,
dgnrytme og aggressivitet. Selv korte ophold udendrs giver nedsat puls og muskelspndinger, stabilt
blodtryk og get optag af D-vitamin (Ivarsson, 2011
og Adhemar, 2008).
Forskning viser desuden at motion i grnne omgivelser
har strre effekt end motion i bylandskaber p blodtryk,
puls, selvvrd og positive sindstilstande (Adhemar, 2008).
Professor Egil Martinsen opsummerer de generelle psykologiske virkninger af fysisk aktivitet som livsudfoldelse,
leg og glde, get velvre efter aktivitet, overskud og
energi, bedre svn, reduceret forbrug af beroligende
medicin, kreativ tnkning, bedre selvflelse, bedre forhold til egen krop og oplevelse af mestring (Miljverndepartementet, 2009).
Det psYKisKe
I naturen er der mulighed for at vre nrvrende og
sanseligt tilstede. Det er svrt ikke at vre det, nr vi
f.eks. lader os beruse af en duft eller en fantastisk udsigt,
forundres over et blad eller en bille, mrker vindens blide
berring p kinden eller stenens varme p en solskinsdag
og forundres over hvor lnge den har ligget eller hvor
langt den mon har rejst, eller nr vi fler en form for
genkendelighed med tret der str fast forankret i jorden
og breder sig med sin krone, men alligevel er viklet sammen med de omkringstende trer.
det soCiaLe
Iflge landskabsarkitekt Carina Tenngart Ivarsson pvirkes
vores adfrd udendrs mere af gruppens sammenstning
end af det fysiske milj. Men vi bruger en kombination af
egne erfaringer, det fysiske milj og andre mennesker til
at skabe den sociale stimulans og kontekst vi vil have
(Ivarsson, 2011).
at vre sammen med andre i naturen
giver bl.a. mulighed for:
At blive inspireret af andre og selv prve af
At vre flles om noget og at kunne trkke sig
Ndvendigt samarbejde f.eks. om at tnde et bl
Uformelle samtaler
At se nye sider og kvaliteter hos andre mennesker
som ikke ellers var synlige
At vre sammen
Det sociale kan vre det element som gr at borgerne
fortstter med aktiviteter de har startet. Bl.a. har naturvejleder Karin Krogstrup p Ls og sundhedscentret i
Odsherred gode erfaringer med, at grupper af borgere selv
fortstter forlb efter introduktioner af 12 ugers varighed.
BioLoGisk-Genetiske teorier
En biologisk forklaring tager udgangspunkt i, at mennesket
er fysiologisk udviklet til en helt anden tilvrelse, end
den vi lever i i dag. Takket vre den fantastiske
evne til at tilpasse sig og lre, har vi p f
hundrede r gennemget en samfundsmssig, teknologisk og kulturel revolution.
Men genetisk set har vi ikke udviklet
os meget i mange, mange tusinde r,
s vi er biologisk stort set
identiske med de mennesker, der levede i
stenalderen.
PsYkoLoGisk
- reLationsmssiGe teorier
Naturens bne tiltale kalder dr. Scient. Bjrn Tordsson, det
srlige ved naturen. Iflge Tordsson, har naturen ikke nogen
intention med os eller nogen iboende mening. Alligevel
er den fuld af udtryk. Det betyder bl.a. at vi i naturen kan
vre som vi nu engang er. Det er et rum vi kan tolke os
ind i, og vi kan hver isr vlge vores projekt i naturen.
Den svenske hortonom og forsker Johan Ottosson har
beskftiget sig med mennesker i krise, og han har et andet
udgangspunkt i teorien om relationstrappen. Mennesker
i krise har svrt ved at klare komplicerede relationer.
De har brug for mere grundlggende og enkle relationer
som er tilpasset deres flelsesmssige tilstand for at
komme gennem krisen.
Ls mere
ottosson, J., Lundqvist, s. og Johnson, L. (2011).
Grn Entreprenr, naturupplevelse och hlse - forskningen visar vgen.
sveriges lantbruksuniversitet.
Wilson, e. e. (1984). Biophilia:The human bond with other species.
Harvard University press.
kaplan, r. og s. (1989). The experience of nature: A psychological perspective.
Cambridge University Press
tordsson, B. (2003). svare p naturens pne tiltale. En underskelse
af meningsdemensjoner i norsk friluftsliv p 1900-tallet og en drftelse
af friluftsliv som sociokulturelt fenomen. Dr, scient avhandling
Ulrich, r. (1983). Aesthetic and affective responses to natural environments.
in altman & ohlwill (eds.) Human Behavior and environment, vol 6.
plenum press, New York
10
11
Hvordan kan naturen bruges i arbejdet for at fremme
sundhed og trivsel?
Samarbejde p tvrs af kommunale forvaltninger og
med ikke-kommunale aktrer, institutioner, foreninger
og frivillige er en velafprvet mulighed. Du finder forskellige eksempler p de nste sider.
Hvis man vil skabe de bedste rammer for sundhedsfremme og forebyggelse i naturen, br sundhed ligge som en
rd trd gennem alle kommunens forvaltninger. Centrale
aktrer er svel de forvaltninger der tager sig af borgerne
(ldre, sundhed, brn, social, unge og kulturforvaltningen)
som miljforvaltningen og teknisk forvaltning, der str for
den overordnede planlgning af naturomrderne samt er
vigtige aktrer. Derudover er der en rkke andre oplagte
samarbejdspartnere:
Kom godt
i gang...
KURSER
Der er flere eksempler p at kommuner, forvaltninger, institutioner, foreninger og frivillige har fet hjlp til at starte
eller udvikle egen praksis med et kursusforlb tilpasset
deltagerne. Sundhedsnetvrket (www.natur-sundhed.dk)
eller den lokale naturvejleder (www.natur-vejleder.dk)
kan evt. hjlpe med kontakt til relevante kursusholdere.
NETVRK
Der findes flere regionale og lokale netvrk som beskftiger sig med natur og sundhed. Sundhedsnetvrket
(www.natur-sundhed.dk) er et af dem. Netvrket er landsdkkende og bent for alle interesserede. P netvrkets
sider kan du bl.a. finde henvisninger til andre netvrk.
Ls mere
Hansen, K.H.J (2012).
Inspiration til friluftsplanlgning
- 46 ideer fra Danmarks
Friluftskommune.
Friluftsrdet
Kramer, U. (2012).
Udearealer for alle - sdan planlgges et tilgngeligt udemilj.
DS-hndbog 105:2012.
Forlaget Dansk Standard.
Lindemann, C. (2011).
Stier - inspiration til planlgning
og forvaltning. Friluftsrdet
(findes ogs som pdf)
12
13
Eksempler
At bruge naturen pdagogisk stiller krav til den som skal
gre det, og der findes ingen opskrift. Hensigten kan vre
meget forskellig f.eks. afslapning og rekreation, trning
og genoptrning, lring og formel uddannelse eller terapi.
Samtidig er det komplekst at udnytte de muligheder som
ligger i naturen, fordi mange faktorer spiller ind og bliver
afgrende for kvaliteten af oplevelsen.
Der er mange eksempler p forlb og tilbud i naturen
rettet mod forskellige borgergrupper. Vi har her forsgt
at give et bredt billede af mulighederne med 12 eksempler,
som mske kan inspirere til aktiviteter i din kommune.
14
Ls om...
Stress af i naturen........................................................................... 14
Skovhjlpere..................................................................................... 15
16
20
21
Demente............................................................................................. 16
Rygestop i naturen......................................................................... 17
Udeskole og naturklasser........................................................... 18
Dagpengemodtagere.................................................................... 19
Brnehaven i naturen................................................................... 20
23
17
Trivsel i Krehave........................................................................... 21
Krftramte.......................................................................................... 22
Friluftsliv for mennesker med funktionshmning......... 23
Genoptrning i naturen............................................................. 24
P tvrs af etnicitet....................................................................... 25
15
18
19
22
24
25
14
Skovhjlpere
Arbejdsopgaver i naturen rummer ofte mange andre
muligheder og udfordringer end dem, udviklingshmmede
normalt stilles overfor. Skovhjlperne fr get selvtillid og
selvvrd, de fr rrt sig mere, de fungerer bedre socialt, og
de fr bnet deres jne for, at der ogs er brug for dem.
Desuden bidrager de udviklingshmmede med gte interesse
og godt humr som smitter af p skovens andre brugere.
Skovhjlperne startede i 2004 p Naturcenter Herstedhje som et samarbejde mellem naturvejleder Stephan
Springborg fra Naturstyrelsen og Christian Schwartzbach
fra Skov, Natur og Friluftsvrkstedet. Ideen har nu bredt
sig til mange andre steder i landet.
Skovhjlpere er psykisk udviklingshmmede, som arbejder med praktiske opgaver i skoven. De er kontraktansat
Stress af
i naturen
Der er forskellige eksempler p projekter for stressramte i
naturen. Et af dem krer p Mariendals Haver under rhus
Kommune, Arbejdsmarkedscenter Syd. Her kommer ca. 75 %
af de langvarigt stress-sygemeldte videre med arbejde eller
omskoling.Tallet er hjt sammenlignet med tilsvarende tilbud.
De frste resultater af evalueringen viser, at borgerne fr
det bedre og mestrer langt mere end ved start, ligesom deres
egen vurdering af arbejdsmarkedsparathed er signifikant stigende viser undersgelser fra Arbejdsmedicinsk Klinik, rhus.
Mere info
www.amcsyd.dk (sg p Mariendal)
15
normalt 28 timer om ugen til at udfre forskellige arbejdsopgaver, som sttter andre borgeres brug af naturen.
Det kan f.eks. vre at srge for brnde og lave bl, lettere
skovarbejde, oprydning og rengring, gre grej klar, reparationer, udfre og understtte formidlingsopgaver og hjlp
til aktiviteter og arrangementer.
Arbejdsopgaverne er med til at kompetenceudvikle den
enkelte, og fokus er bde p skovhjlperens personlige
udvikling og p gruppens udvikling. Nr kompetencerne
udvikles, vokser selvvret, og selvtilliden fr et lft, men
ogs skovhjlpernes sundhed forbedres ved det fysiske
arbejde og den friske luft. Desuden fr de et netvrk p
arbejdspladsen igennem de mange forskelligartede opgaver,
og ikke mindst udfordres deres psykiske aktivitet i et
hurtigt arbejdende samfund.
Mere info
www.nst.dk (sg p Skovhjlper)
16
Demente
Samvr og aktiviteter i Skovdagcentret Eghjorten under
Hillerd Kommune bidrager til at styrke og vedligeholde
dementes mentale, sociale og fysiske ressourcer. Spadsereture
i naturen giver motion og trner balanceevnen og sttter
samtidig op om udvikling af nre, sociale relationer.Tilbuddet
giver desuden aflastning til de nrmeste familiemedlemmer,
mere ligevrdige samtaler i familien, og personalet oplever
get velbefindende efter en dag p Skovcenteret.
Samvrsgruppen er et tilbud til hjemmeboende demente,
hvor der er et milj som bde fysisk, psykisk og socialt er
skabt til den dementes behov og nsker.
Samvrsgruppen mdes 2 gange 3 timer ugentlig p
skovdagcentret Eghjorten. Der er plads til 8 borgere i
gruppen og 2 personaler fra Kirsebrbakkens plejedagcenter deltager hver gang. Deltagerne hentes og bringes
med dagcenterets bus. Aktiviteter er primrt gture i
naturen, sang, musik og bevgelse og forskellige spil.
Formlet med tilbuddet er at styrke fysiske, psykiske og
sociale frdigheder, evner og ressourcer, stimulere livsglde og tryghed, hindre ensomhed og isolation og aflaste
prrende.
Et forskningsprojekt viser at dagene i Skovdagcentret giver
deltagerne oplevelser af srlig positiv kvalitet, og at skoven
og naturen skaber et vld af sansemssige impulser. Det
fysiske nrvr stimulerer til samtaler p kryds og tvrs.
Isr kvinderne frer mange dybe samtaler med hinanden
og med personalet p spadsereturene i skoven og rundt
p legepladsen (Swane 2004).
Mere info
Rygestop
i naturen
58 % af deltagerne er stadig rgfrie 6 mneder efter de
har deltaget p rygestopkurset Rygestop - 100% frisk luft
i Vordingborg Kommune. Det er nsten tre gange s mange
som landsgennemsnittet ved traditionelle rygestopforlb.
Kursister oplever, at deres abstinenser er mildere og anderledes end ved tidligere traditionelle rygestop.
Naturvejleder Susanne Rosenild og rygestopkonsulent
Karen Hemmingsen har udviklet rygestopkonceptet,
der foregr forskellige steder i kommunens natur.
Kurset lber over 6 mdegange 2 time fordelt p
8 uger. Efterflgende er der netvrksmder i naturen
for alle tidligere deltagere samt opflgende samtaler
efter 3 og 6 mneder.
Kurset bygger p walk-and-talk konceptet, hvor deltagerne gr og fr pulsen op samtidig med, at de snakker.
Derudover bruges bl.a. mountainbikes til adrenalinboost
og motivation af fysikken, og der er bl og stillestunder
til sociale grupperum og stressaflastning.
Dagens program er bygget op omkring:
en deltagerrunde, hvor alle kan bidrage med deres
erfaringer, bekymringer og positive oplevelser i for bindelse med rygestoppet
information om emner som hvordan bryder vi vaner,
fristelsesjeblikke, brug af nikotinprodukter, sund kost,
mellemmltider som et redskab til varigt rygestop,
hvordan man fastholder nye vaner
Dagens rute og smags- og duftoplevelser samt hvor dan naturen kan bruges som motivation p vejen til
rygestop.
Erfaringerne viser at Rygestop 100% frisk luft bl.a. giver
forbedret smags- og lugtesans, sanseoplevelse der hjlper
med til at fastholde motivationen for rygestoppet, mildning af abstinenser, humr, energi, overskud og bedre svn.
Mere info
www.vordingborg.dk (sg p Rygestop i naturen)
17
18
Udeskole
og naturklasser
Udeskole er en pdagogisk arbejdsform, hvor undervisningen
regelmssigt foregr udenfor skolens mure ofte i naturen
og grnne omrder. Forskning viser at udover at eleverne arbejder med fagene og lrer, s har udeskole betydning bde
fysisk, psykisk og socialt. F.eks. har eleverne p en udeskoledag
mindre stresshormon i kroppen, de bevger sig lige s meget
som p en skoledag med dobbeltlektion i idrt, de har flere
relationer bde mellem og p tvrs af kn, de bruger sproget
mere varieret, har mere taletid omkring faget end i inderummet og s har bde elever og lrere mere overskud og er
gladere efter en udeskoledag (Mygin,2005, Herholt, 2003
og Szczepanski, 2006).
En udeskoledag er faglig undervisning i skolens fag i uderummet. Her supplerer ude- og indeundervisning hinanden.
19
Eleverne afprver den teoretiske viden og de frdigheder,
de fr indendrs, ved at arbejde konkret med dem i uderummet. P den mde sttter og styrker undervisningen
ude den almindelige undervisning i klassen.
En undersgelse viser at 300 skoler i Danmark arbejder
med udeskole p et eller flere klassetrin. (Bentsen, 2010).
Mere info
www.udeskole.dk
Bendix, M. og Barfod, K. (2012)
Udeskole viden i virkeligheden.
En kort vejledning om udeskolens praksis og didaktik
udgivet af Skoven i Skolen og VIA University College
(findes ogs som pdf)
Bendix, M. og Gretoft, H. (2003)
Slip dem ud en vejledning om udeskole og naturklasser
udgivet af Skoven i Skolen og Kbenhavns Kommune
(findes ogs som pdf)
Dagpengemodtagere
Mere info
www.sundhed.vordingborg.dk
20
Brnehaven
i naturen
Trivsel i
Krehave
Krehaveprojektet ved Ringsted er et eksempel p et samarbejde mellem en privat lodsejer og en kommune om at skabe
bedre trivsel for borgerne ved brug af natur. De forelbige
erfaringer viser, at besgstallet i skoven er steget voldsomt,
at besgene ligger jvnt fordelt over ugens dage og mange
forskellige borgergrupper benytter sig af de nye faciliteter og
tilbud. Projektet startede i 2012 som demonstrationsprojekt
og gennemfres i samarbejde mellem Ringsted Kommune,
Dansk Skovforening og skovejer Sren Paludan med involvering af lokale organisationer, foreninger og frivillige.
En vigtig del af projektet er rskurser i skoven for pdagoger, lrere, pleje- og sundhedspersonale, andre hjlpere
ansat i kommunen og frivillige. Her lrer deltagerne at bruge
skoven til ekstra lring, motion, socialt samvr og opladning
af batterierne for vidt forskellige grupper af borgere.
Milliarder
at spare
En svensk undersgelse viser
at 6 mia. sek. kan spares hvert
r p livsstils- og aldersrelaterede sygdomme, hvis den svenske
befolkning var mere fysisk aktive (Svenskt friluftsliv, 2007)
Mere info
Mere info
Grundahl, T.H. og Larsen, J.P. (2010).
Helt ude i skoven. ViaSystime
21
22
23
Krftramte
Center for krft og sundhed Kbenhavn har siden 2009 haft
et fast tilbud om naturaktiviteter og forlb for krftramte.
Erfaringen er at fysisk aktivitet og trning forlnger den
sygdomsfri overlevelse for patienter med visse krftformer,
at trning i naturen tilfjer en ekstra dimension af frihed og
livsglde som ellers kan vre svr at finde i hverdagen og at
brug af naturen som trningsrum inspirerer til at fastholde
de gode vaner, deltagerne forsger at tillgge sig under
krftrehabilitering.
Fysioterapeut Jeanette Sander og Ditte Marie Olsen har i
samarbejde med naturvejleder Jes Aagaard, Naturstyrelsen,
Kajakhotellet og Moutain bike tours udviklet tilbuddene.
Der er to typer tilbud:
1-2 naturaktiviteter med forskellige temaer hver mned
lngere forlb over 1-3 mneder med kajak eller
mountainbike
Kombinationen mellem aktiviteter og forlb giver mulighed
for at deltage p det niveau man formr uanset arbejdstid,
alder eller begrnsningen i forbindelse med behandlingsforlb. Naturaktiviteterne byder primrt p nye oplevelser
fra by- og naturomrder og man melder sig fra gang til
gang. Forlbene giver derimod mulighed for fordybelse,
mestring og et fast holdepunkt som bevirker, at flere efterflgende fortstter med aktiviteten.
At vre sammen med andre krftramte, skaber forforstelse og giver en oplevelse af at kunne vre sig selv og
deltagerne fler sig trygge, fordi der altid er sundhedsfagligt
personale med, som har kendskab til deres sygdomsforlb.
Turene planlgges, s deltagerne bliver udfordret fysisk f.eks.
ved at komme p ture i kuperet terrn p mountainbike,
prve at klatre i trer eller forsge sig i en havkajak. Naturaktiviteterne har haft stor tilslutning, og har for mange deltagere flyttet grnser for deres tro p egen fysiske formen.
Deltagerne reetablere modet og tilliden til egen bevgelse og
fr nye indsigter og dermed en ny mde at forst sig selv p.
Mere info
www.kraeftcenter-kbh.dk
(under Aktiviteter/Fysisk aktivitet)
Mere info
TV indslaget Udeskole er en succs fra TV2 Fyn,
28. december 2011 (ligger p nettet).
Soulie, T og Therkildsen, B. (2011).
En antologi om rehabilitering, habilitering,
specialpdagogik, socialpdagogik og fritid
udgivet af Handicapidrttens Videnscenter.
24
Genoptrning
i naturen
P tvrs
af etnicitet
mere info
Udviklingsprojekt Natur og Sundhed i Odsherred.
Rapport og bilag udgivet af Odsherred Kommunes
Sundhedscenter p www.sundhedscenterodsherred.dk
(under Projekter)
mere info
http://www.kbs.dk (sg p Nyttehaver)
25
26
27
Mere Info
P www.natur-sundhed.dk finder du bl.a.:
flere eksempler p aktiviteter og projekter
for forskellige borgergrupper
henvisning til anden relevant litteratur
link til hvor du kan finde flere ideer og inspiration
kontakt til Sundhedsnetvrket
Fakta og forskning
om sundhed og natur
Friluftslivets samfundsvrdi. Oplevelser og aktiviteter
i naturen er vigtige goder af Jensen, F. S. m.fl.
Udgivet af Miljministeriet (2012).
Frisk i naturen. Et nordisk projekt.
Udgivet af det nordiske projekt Frisk i naturen
og deres samarbejdspartnere (2012).
Referencer
Adhemar, A. (2008).
Nature as clinical psychological intervention:
evidence, applications and implications.
Kandidat afhandling, Psykologisk Institut,
rhus Universitet.
Bentsen, P. (2010).
Udeskole: outdoor teaching and use of green
space in Danish schools. Ph.d.-afhandling.
Kbenhavns Universitet, Denmark.
Miljverndepartementet (2009).
Naturoplevelse, friluftsliv og vr psykiske helse.
Rapport fra det nordiske miljprosjektet
Friluftsliv og psykisk helse.
Miljvern-departementet i samarbejde
med Nordisk Ministerrd.
Grahn,P. (2000).
Brns Udeleg - Betingelser og betydning.
Brn og Unge.
Grahn, P. (2010).
Drfr mr vi bra I natur och trdgrd.
I: Grahn, P m.fl. Alnarpsmetoden. Trdgrdsterapi. Att ta hjlp av naturen vid stress och
utmattning. Bokfrlaget Bonnier Existens.
Herholdt, L. (2003).
Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
- en undersgelse af det danskfaglige
potentiale i udeundervisningen i naturklassen
p Rdkilde Skole. Danmarks Pdagogiske
Universitets Forlag.
Mitchell, R. (2013)
Is physical activity in natural environments better
for mental health than physical activity in other
environments? Social Science and Medicine.
ISSN 0277-9536 (doi:10.1016/j.socscimed.
2012.04.012) (In Press)
Mygin, E. (2005).
Udeskoleundervisning i folkeskolen.
Et casestudie om en naturklasse p Rdkilde
Skole og virkningerne af en ugentlig obligatorisk naturdag p yngste klassetrin i perioden
2000-2003. Museum Tusculanums forlag og
Institut for Idrt, Kbenhavns Universitet.