Holdundervisning:

Politisk medialisering (12. maj 20

fredag den 29. januar 2016

16.38

Schudson: Nyhedsmedier som politiske institutioner

Tre tilgange til studiet af nyhedsskabelse og dermed medierne som aktrer i det politiske l
The Political Economy of News
The Social Organization of Networks
Cultural Approaches

"Each approach to studying news organizations seeks to understand and explain media cont
assumption is that media content matters and is to some degree an independent influence o
either through affecting public opinion (this is the most common assumption) or through pla
internal rough and tumble of political insiders" (Schudson 2002: 251).

"Today, the media in some nations are state-controlled or state-directed, self-conscious orga
but in Europe, the United States, Japan, and elsewhere, media organizations are formally (an
actually) independent of the state. What kind of organizations are they, and how do they w
institution?" (Schudson 2002: 250).

The Political Economy of News Ejerskab og politisk konomi

Undersger sammenhngen mellem ejerskab og nyhedsdkningens karakter.
Statsejerskab og -regulering har stor betydning.
Nyheder p kommercielle vilkr har betydning for nyhedsindhold, men langt mindre e
Betyder kdeejerskab versus uafhngigt ejerskab noget for den redaktionelle linje? Marked og isr staten kan begrnse ytringsfrihed.
Selv i liberale lande er den politiske regulering af medierne meget forskellig: aktindsigt
pressenvn, momsfritagelse osv.

The Social Organization of Networks Interaktion og organisering

Nyhedsmediernes eksterne interaktion med staten
Bureaukratisk organiseret
Journalister har godt forhold til embedsvrket
Officielle kilder er gode (og lette) kilder
Garanterer ikke ndvendigvis pro-regerings nyheder
Kritik: mikrofonholdere men er det journalisternes opgave at evaluere politik?
Nyhedsmediernes interne organisering (Epstein)
Selvcensur. Hvad betyder udgiverollen?
Hvad kan trykkes i Berlingeren, i Informeren, hos de Kristelige, i den Korte
Hvilken betydning har journalisternes personlige vrdier for mden nyheden fo
Subjektiv vs. faktabaseret journalistik
Sker der en social konstruktion af virkeligheden?

016)

landskab:

tent. The
on the world,
aying a role in the

ans of propaganda,
nd in most respects
work as a political

end statsejerskab.
Nej.

t, mediesttte,

e Avis etc.
ormes?

 Nyhedsmediernes interne organisering (Epstein)

Selvcensur. Hvad betyder udgiverollen?
Hvad kan trykkes i Berlingeren, i Informeren, hos de Kristelige, i den Korte
Hvilken betydning har journalisternes personlige vrdier for mden nyheden fo
Subjektiv vs. faktabaseret journalistik
Sker der en social konstruktion af virkeligheden?
Pluralisme/elitisme, Warren (undertrykke politik), magt (Lukes)?
Lagdeling blandt journalister og medier?

Cultural Approaches Kultur

Afhngigheden behver bestemt ikke vre formaliseret (som f.eks. i Japan), og dette
sprgsmlet om kultur
Fokus p hvilke normer, der dikterer hvad, der bliver "nyheder"
Normerne kan bde have betydning for mediering (hvad - indhold) og medialisering (h
Ofte en mere strukturel og langsigtet tilgang
Hvilke tekster og tilgange i pensum minder det jer om?
Sammenligneligt med ideologi?

Strmbck: Medialiseringens fire faser

Mediering
"In other words, the concept of mediated politics is basically a descriptive and rather s
refers to whether or not the media constitute the most important channels for Inform
and communication between the people and political actors" (Strmbck 2008: 231)
"In any case, to assess whether politics in a particular society is mediated or not, it rea
whether the media landscape is dominated by radio, newspapers, television, or the In
matter whether the media are independent from or controlled by government or polit
political parties, or what professional norms and values guide journalists in their work"
231)
Med andre ord er det kendetegnende for det medierede, at medierne er:
Vigtigste kilde til information og omdrejningspunktet for (politisk) kommunikatio
der styrer og de, der styres. Mellem politiske institutioner og befolkning.
Medialisering
Medialisering bestr af fire dimensioner:
Mediering
Er medierne uafhngige af politiske institutioner (styringsmssigt)
Er medieindholdet styret af medielogik- eller politisk logik
Medielogik = bret af nyhedskriterier og srlige fortlleformer
Politisk logik = orienteret mod politisk substans
Er politiske aktrer styret af medielogik eller politisk logik
Medielogik
De nyhedskriterier medierne gr brug af for at fange opmrksomheden
De fortlleteknikker, der drejer sig om:
polarisering, intensivering

e Avis etc.
ormes?

e frer til

hvordan - form)

static concept that

mation exchanges

ally does not matter

nternet. Nor does it
tical actors, such as
" (Strmbck 2008:

ionen mellem de,

 Er politiske aktrer styret af medielogik eller politisk logik

Medielogik
De nyhedskriterier medierne gr brug af for at fange opmrksomheden
De fortlleteknikker, der drejer sig om:
polarisering, intensivering
personalisering, visualisering
stereotypisering, politik som et strategisk spil

Politisk logik
En policy dimension:
Hvordan findes der lsninger p problemer, der defineres som politiske
Hvordan implementeres de
En politics dimension:
Bestrbelserne for at skabe legitimitet omkring de institutioner, som udformer

Medialisering fase 1+2

Medialiseringen pbegyndes bemrk, at der derfor logisk m have eksisteret en situ
medialisering - nr massemedierne fr rollen som den vigtigste informationskilde (fase
Mod mediernes uafhngighed af regering og andre politiske organer.
Ingen statscensur (men partipresse)
Dermed opstr medielogikken som selvstndig logik, der langsomt bliver styrende

Medialisering fase 3
Medielogikken bliver endnu mere uafhngig. Dermed bliver den dominerende og ers
den politiske logik hos medierne
Politiske aktrer kan derfor ikke lngere selv stte dagsordenen
I stedet tilpasser de politiske aktrer sig medielogikken
Forsat en form for modstand. Eksternalisering fremfor internalisering
Konflikt mellem de to logikker

Medialisering fase 4
De politiske aktrer indoptager medielogikken
Medielogikken har koloniseret politikken med permanent valgkamp og konstant me
get kommercialisering af medierne p bekostning af traditionelle journalistiske norm
Medielogikken slr ogs delvis igennem i forhold til aktrer, som hidtil har vret besk
embedsmnd, politi og domstole.

Ny medialiseringsfase?
Strmbcks fire faser er i hj grad knyttet til de traditionelle massemedier
Men politisk kommunikation i dag er i hj grad prget af nichemedier og generationse
Karlsen

vrige pointer
Sociale forandringer og medieudvikling:
Markedsliggrelse: presse, journalistik, uddannelse osv. underkastes i hjere gra
performance-kriterier.

 policies

uation fr
e 1)

statter endegyldigt

ediehndtering
mer og vrdier
yttede - fx

effekter tnk p

ad konomiske

Karlsen

vrige pointer
Sociale forandringer og medieudvikling:
Markedsliggrelse: presse, journalistik, uddannelse osv. underkastes i hjere gra
performance-kriterier.
stetisering: Mere vgt p image, stil, prstation, smag osv. bringer politikken
populrkulturen
Rationalisering: Rationalisering af overtalelsesinstrumenter som reklame, marke
De politiske og demokratiske konsekvenser af udviklingen
Radikal segmentering af mediernes publikum
Flere adgangsmuligheder og mere benhed fx internettet
Tabloidisering, laveste fllesnvner MEN ogs empowerment, modstand mulig

ad konomiske

nrmere

eting og PR

gt