ISC BULLETIN NO.7 JAN. 80 ERFARINGER MED DANSKE STALKONSTRUKTIONER | UDLANDET INTERNATIONAL STEEL CONSULTING A/S 3, NORRE FARIMAGSGADE - DK 1364 COPENHAGEN K - DENMARKERFARINGER NED DANSKE _STALKONSTRUK- TIONER I_UDLANDET nF Kjeld Thomsen, Dir. Civilingenigr. International Steel Consulting A/S Kbenhavn PRASENTERET VED: NORDISKE FORSKNINGSDAGE FOR STALBYGNING 1979. (c) Copyright Isc n/sRESUME. Danske st&lkonstruktioner der opfgres 1 udlandet, iser overs¢- iske mindre industrialiserede lande, er enten baseret pa bygge~ set fremstillet pi dansk eller curopmisk verksted eller baseret pa lokal fremstilling og levering af projekt, st&lmateriale og teknisk bistand ved fabrikation og opférelse. Den sidstnevnte fremgangsm&de vil frenover oftest blive krevet af modtagerlan- det af gkonomiske og beskeftigelsesmassige drsager. I s& til- fxlde vil der nornalt samtidig blive tale om oplaring af lokal ufaglert arbejdskraft. En rationel gennemfgrelse af disse for mer for eksport a! danske stdlkonstruktioner stiller forskelli- ge, men vidtgSende krav til projektudfornning, planlegning og Styring med hensyntagen til transportmuligheder, montageudstyr, kontroiniveau og ‘remstillingsfaciliteter. En rekke af disse problemer belyses i relation til aktuelle staélbyggerier leveret fra Danmark eller opfgrt pA basis af danske projekter. SUMMARY. Danish steel structures delivered and built in foreign countries with low scale industrialisation may either be turn-key assem- bly sets fabricated in Europe or local fabrication based on de~ livery of design drawings, steel material and technical know how assistance during fabrication and mounting. Unemployment and economic problems may often dictate the latter solution and whence the delivery may involve education of local unskilled la~ bourers. A rational oxecution of such deliveries of steel struc~ tures ending up with a turn-key solution calls for a careful planning and design taking all aspects concerning transport, shop facilities, mounting equipment and inspection procedures into consideration. Some basic problems and recommendations are summarized in view of recent major steel structures rised in foreign countries delivered from Denmark and based on Danish projects. ZUSANMENFASSUNG. Danische Stahlkonstruktionen die im Ausland, besonders in Ent wicklungslindern, aufgefiihrt werden, sind entweder auf ein in Danemark oder in Europa hergestelltes Bausatz basiert, oder auf értliche Herstellung und mit Lieferung von Projekt, Stahlmate— rial und technischem Beistand bei der Fabrikation und der Mon~ tage basiert. Das letztgenannte Verfahren wird in der Zukunft oftmalig eine Forderung des Empfingerlandes sein auf Beriicksich- tigung der Wirtschaft und der Beschiftigung. Ausbildung der drt- lichen, ungelernten Arbeiter ist oft ein Teil der Lieferung. Eine zweckmissige Durchflihrung dieser Art von Danishen Stahl- kKonstruktionen stellt verschiedene aber weitgehende Forderungen zu dem Projekt, der Plannung und Durchfiihrung aus Riicksicht auf ie Transport- und Werkstattmdglichkeiten, die Montagegerate und das Kontrollverfanren. Eine Reihe von diesen Problemen wer- den beleuchtet in Verhdltnis zu aktuellen Stahlbauwerke, aus D&nemark celiefert, oder die auf Danische Projekte basiert sind.1.__INDLEDNING. Hensigten med dette indleg er, pA basis af erfaringer fra opférelse af en rakke danske stalkonstruktioner i udlandet, at sammenfatte de serlige krav der mi stilles til planlzgning, projektering og tilsyn for at sikre en rationel fremstilling, transport og montage. En rekke problemer der opstir i udfgrel- sesfasen kan normalt fgres tilbage til manglende forudseenhed ved projektering og planlegning. For udenlandske stAlbyggerier hvor fremstilling, transport og montage oftest udfgres af samme entreprengr vil konsekvensen af fejl og uhensigtsmassig projekt~ vdformning vere begrensede og den nere kommunikation mellem varksted og byggeplads muliggar en hurtig sanering af opstdede problemer. For stalbyggerier i udlandet opfprt efter danske projekter eller leveret som byggeset fra Danmark for overtag- else af fremmed montageentreprenér, kan selv mindre forglem- melser, fej1 eller manglende hensyntagen til de lokale forhold i opfgrelseslandet imidlertid £4 vidtrekkende ¢konomiske og tidsmassige konsekvenser. 2. __PROJEKTERING. Den projekterende har en dominerende indflydelse pa den ferdige konstruktions pris pr. kg. Dette qwlder i serlig grad for kon- struktioner der fremstilles for eksport og opfrelse med lokal eller udsendt arbejdskraft. For at opnd hensigtsmassig trans- port og en rationel montage fir valg af dekomponering, sam- lingsmetode, samlingsmidler og profiltyper serlig stor vegt og pavirker i en vis udstrakning valg af konstruktionssystem. I tilfelde hvor stAlbygverker opféres med lokal medproduktion br der ved konstruktionsudformningen og fastsettelse af sikker- hedsniveau tages hensyn til de ofte beskedne fremstillingsfa- ciliteter og begransede muligheder for at sikre det kontrolni-~ veau der er sadvane i de industrialiserede Lande. 2.1 Konstruktionssystem og dekomponering Konstruktionssystener bgr uéformes s& de muliggér en dekom- ponering i let handterbare elementer. Af hensyn til transport og emballering bér stdd placeres sdledes at systemer opdeles i lige stangelementer. Dette indeberer at stéd i ranmesystemer ber placeres 1 hjgrner, d.v.s. 4 de snit der normalt er mest anstrengt, i modsatning til konventionel placering i snit hvor momentpavirkningen er mindst. Gitterdrageres héjde bér begran- ses i hgjde til jernbaneprofilet og der bgr foretrakkes anord- ning af Stive stenger i gitterudfyldning og flanger for at xeducere transportskader, f.eks. rér og H-profiler. Specielt hensyn til transport motiverer i mange tilfelde at rammekon- struktioner foretrakkes fremfor en kombination af gittersper og indspandte sjler, selvom dette indebarer ct merforbrug af stal, Store st&lskeletkonstruktioner opdeles i lige stangele- menter ved placering af stgd i knudepunkterne. I séjler place: res stéd svarende til maximal transportlangde. Stgrre overdak- kede transportbroer kan underopdeles i en selvberende overbyg- Ring understgttet pa massive dragere, som alternativ til syste- mer, hvor overbygningen indg&r i en berende gitterkonstruktionFigur 1. Diesel-elkraftvark. Saudi Arabien, Stilkon~ struktion under montage med alene boltede samlinger. Figur 2. Diesel-elkraftverk. Saudi Arabien. Dekompone— xing af de berende hovedplaner i lige stangelementer.Figur 3. Tinsmelteri i Bolivia, St&lskeletkonstruktion monteret udelukkende med boltede samlinger. Figur 4, Tinsmelteri i Bolivia. Dekomponering af de berende ho~ vedplaner i transportsektioner.Figur 5. 20 t magnetportalkran med 50 m spendvidde til National Steel Shipyard San Diego. Californien. Dekomponering i trans~ portsektioner. Figur 6. 20 t magnetportalkran. Hoveddragersektion under indbygning ved montagen. Konstruktionen samles med pro- visoriske boltede st#d og permanente svejste stéd.Figur 7. 20 t magnetportalkran ferdigmonteret. Figur 8. Overdekket transportbro under montage. Sy~ stem opbygget af fA typer transportable standardele- menter med henblik p& enkel successiv montage.med kasseformet tversnit, et princip der oftest anvendes i den- ne type konstruktioner. Generelt bgr det ved detailudformning og stédplacering tilstrebes at enkeltelementerne renses for ud- stSonde stangender eller knudeplader der let udszttes for stod under transport og omladning og er til hindring for en kompakt emballering. 2.2 Samlingsmetode Underopdelinaen af konstruktioner i enkeltelementer br ske med boltede samlinger, selvom dette stiller st#rre krav til projek- tering og indeberer mere varkstedsarbejde end forberedelse for udfgreise med svejste std. Specielt i skeletkonstruktioner op~ nas med den boltede udf#relse, at montagetiden bliver kort samt at montagen kan udfgres i omrAder med beskedne hjzlpemidler og ufaglert arbejdskraft. Endelig er den nédvendige kontrolindsats pi byggepladsen beskeden ved en. boltet udfgrelse i forhold til en svejst udfgrelse, hvilket alt andet lige dger troverdigheden for at sikkerhedsniveauet for den ferdige konstruktion svarer til det tilstrabte. En undtagelse udggr dog beholdere og siloer i stl dex ngdvendigvis mi montagesvejses. Slipboltesamlinger med hgjkvalitetsbolte br foretrakkes, dersom en begrenset clid- ning i samlinger kan accepteres eventuelt med anvendelse af del- vis forspanding. Egentlige friktionssamlinger bér kun foreskri- ves nar der er tale om udmattelsespavirkning eller i tilfrlde hvor den statiske virkemAde ggr stive samlinger pékrevet. Dette boror pi, at friktionssamlinger kraver omfattende kontrol og beskyttelse af anlegsfladerne i en ofte lang transport- og op- lagringsperiode. Det kan her vere en fordel, at korrosionsbe~ skytte friktionsfladerne med en primer af en type, med hvilke der kan opnas ligesd god friktion som i flammerensede eller sandbleste overflader f. eks, silikat zinkstgvmaling. Der ber til samme konstruxtion sA vidt muligt kun anvendes en kvalitet bolte for at undgi forveksling. For at sikre korrekt langde af gevind bgr boltelengde og dimension anfgres pé alle samlinger pA montagetegningerne. Det er en gangs fejl at bolte der speci- ficeres efter DIN 7990, eller DIN 6914 fejlagtigt indkgbes efter DIN 931, der, for bolte med samme skaftlengde, har st¢rre gevind- lmngde og for de korte bolte gevind pA hele lengden. Dette kan medigre gevind i snit pévirket til overklipning og reduceret bereevne ved tryk pA hulrand. En anden fejlmulighed best&r i, at underlagsskiver der er foreskrevet anvendt under mgtrik ude- lades ved montagen. I de tilfwlde, hvor gevindet er paregnet at slutte i skiven, kan bolten ikke spendes til, hvilket f¢rer til at andre bolte i leverancen med for store gevindlencde an~ vendes, med pifglgende totalforvirring i boltelageret. En sik- ker styring af bolteforbrug og isetning er ngdvendig hvilket forst&s nar der til en stAlskeletkonstruktion som den pa figur 49 viste medg&r ca. 12.000 - 15,000 bolte. 2.3 Elemente: antallet af forskellige profilstgrrelser der foreskrives inden- for hver profiltype skal begrenses af hensyn til lagerstyring og indksb, Specielt bér det undgés, at rér og vinkelprofiler optrader i en rekke godstykkelser med samme ydre dimension hvor— ved risiko for forveksling reduceres, Det er ogs vigtigt, atFigur 9. Overdekket transportbro. Helrammer p& bro hver opbygget af tre sektioner med boltede stpa. Figur 10. 18 etagers h#jhus i Cairo opbyaget af lige stangelementer med boltede montagestgd.Figur 11. st&skeletkonstruktion til et rAm@lleri i Iraq opbygget med boltede samlinger. Figur 12. StAlskeletkonstruktion til et rdmélleri i Iraq. Montage af staldragere.Figur 14, st&lskeletkon- struktion til industribyg- geri i Polen. Typisk bol- tet knudepunkt 1 stAlske- le 10 Figur 13. St&lskeletkon- struktion til industribyg- geri i Polen. Systemet er opbygget af lige stangele- menter med boltede st¢d.1 4 > Figur 15. Fodpunkt af gittersgjle Forankring af flanger med forind- stgbte bolte og overstgrrelse af huller i fodplader. Figur 16. Fodpunkt for s#jle i hgjnus. Fodplade nonteret p& forindst#bte ankerbolte. Befestelse af s¢jle udféres efter s¢jlemontage og opret- ning.12 Figur 17. Ankerboltesystem til motorfundament hvor njagtighed styres fra verksted. Boltene er indbyo- get i et stift lukket kasseprofil i gitterudfdrelse. Figur 18. Langderigler i tagkonstruktion i hal. Justering i tverpladestga med pAforinger.ttl is Figur 19, Transportbro til ramate- rialer opfgrt i Indonesien. Broen er bygget med 15,0 m spendvidde. Hoveddragerne er udformet som ka- stellerede cragere. Figur 20, Transportbro til rématerialer opfyrt 4 Indonesien. Detail af gitterknudepunkt.14 klarleage efter hvilken valsenorm der normalt lagerfgres stal i et modtagerland. Leveringssituationen kan ofte motivere et lokalt fremstillingsfirma i modtagerlandet til at stille for- slag om skift til anden valsenorm end den foreskrevne kort for igangsetning af produktion. Er et projekt férst detailleret med profiler efter £. eks. euronorm krever det en stor arbejdsind- sats at andre det med profiler efter amerikansk valsenorm. I Japan valses efter begge normer og i Afrika og Sydamerika veks- ler lagerfpringen i visse lande mellem profiler efter de to normset. Endeligt kan projektet vere bundet til anvendelse af et begranset udvalg af profiler der valses lokalt som nédven- diggér utraditionel opbygning af sammensatte elementer baseret pa dette udvalg. Der bér udvises tilbageholdenhed med at blan- de for mange styrke- og kvalitetsklasser sammen i et enkelt byo~ verk specielt indenfor samme profilgruppe, da identifikationen let kan svigte. 2.4 Tolerancer. Ved detailudformningen skal der indbygges fleksibilitet, s&le- des at der kan kompenseres for mindre ungjagtigheder f. eks. ved hjelp af pAforinger eller eventuel rokering i ankerboltebe- festelsen. Specielt i bygverker med stor lengde kan fejlophob- ning elimineres med et planlagt slip pé 5-10 mm, De aktuelle slip udlignes ved p&foringer i de krevede tykkelser ved monta- gen. Tilsvarende princip kan anvendes for bjelkeelementer i eta~ geadskillelser 1 st&lskeletkonstruktioner. For bygvarker med begranset planudstrekning kan ankerbolte med fordel indstgbes samtidig med stybning af fundament forudsat at der anordnes en rimelig overstérrelse af hullerne i sdjlefod- punkterne p& 5-15 mm. Den indbyrdes afstand mellem bolte i en gruppe bér sikres fra verksted ved en robust sammenbygning. For bygverker af stor lzngde eller pladsudstrekning er det sikrere at planlagge med udsparinger i fundamenter og levering af anker- bolte sammen med de elementer der skal forankres. Elementer der kraves monteret indenfor snevre tolerancer skal udformes med enkel mulighed for justering i samlinger. For kran~ baner kan dette ske ved anordning af péforinger under lejer, af- lange huller i lejebefestelsen samt aflange huller eller pAfo- ringer i sidestyr. Derigennen bliver det muligt at eliminere mindre fej1 i spjleplacering og milfej1 ved sfjlefremstilling. INDKOB. Ved ordring af st&l er det ngdvendigt, at indkgberen foruden kendskab til stélbestillingslisten har et vist kendskab til den projekterendes intentioner. Erfaringen viser at indkgbere af st&l har tilbpjelighed til at sége den billigste lgsning for indkgbet selvom dette ofte indeberer at materialet leveres p& en made, der kan fordyre fremstillingen og dermed den ferdige konstruktion betydeligt. Nogle eksempler skal nevnes. Flanger til opsvejste pladedragere foreskrives af den projekte- rende i bestillingslisten som kantvalsede plader i lgbende stan-15 Figur 21. Prévesamling af gitterplan til 85 m hoj stilskeletkonstruktion. Figur 22. Boltet knudepunkt ved mellemsgjle under prévesamling.16 Figur 23. Boltet knudepunkt ved hjdrnesdjle under prdvesamling. Figur 24, Boltet knudepunkt ved séjlefod under pro- vesamling.WwW Figur 25. Mishandling af boltet bjelkesamling med skerebrender under montage. Figur 26. Ukeldig anvendelse af skezrebrender i spj- le ved boltet bjzlkebefastelse.18 Figur 27, Tyndpladeprofiler leveret bundtet uden fenderverk. Deformerede stangender. Figur 28. Séjler med udragende beskadigede plader. knude-19 dardlangder. De kantvalsede plader konverteres og indkgbes som rektangulere og kvadratiske plader i varierende st@rrelse. Sker levering til et omrdde med ringe skere- og svejseudstyr m4 pla~ derne opskzres med manuelt skerebrandeudstyr oq gennemsvejste stéd kan da optrade pr. 2,0 - 3,0 m istedet for pr. 6,0 ~ 8,0 n. Kastellerede dragere bér i bestillingslisten foreskrives svaren~ de til de stgrrelser der er standardleverance fra valseverker~ ne. Indkgbes og leveres istedet de tilsvarende valsede IPE- grundprofiler, der naturligvis er billigere, bliver konsekven- sen at byggepladsen er henvist til at etablere en manuel opska~ ring og sanmensvejsning, ofte med beskedne hjzlpemidler. Dette kan medfgre en hetydeliq forsinkelse af montagen. De engelske og anerikanske valseserier af H- og I-profiler rum- mer for samme nominelle profilstgrrelse en rekke numre med vok~ sende kropplade og flangetykkelse. Det er vigtigt at udfgre af- tagekontrol af disse profiler med check af fligtykkelser samt. markning og styring af profiler fra lager og til verksted. Til et aktuelt hjhusbyggeri slap et stgrre parti bjelkeprofiler til hoveddragere i et dek ubemerket igennem, da de blev leveret i samme serie, men p& den sikre side med en storre vagt pr. n., d.v.s. tykkere flanger og kropplade end foreskrevet. Konsckven- sen blev her at en stgrre mengde allerede fremstillede sekun- dare bjelker mitte andres hvad angar langde og hulplacering i enderne, som félge af stgrre kropplade- og flangetykkelse i ho- veddragerne end forudset pa arbejéstegningerne. Bolte der er foreskrevet varntgalvaniseret vil ofte pA grund af tidspres blive leveret kadmierede, elektrogalvaniserede eller sherardiserede. Dette nédvendiggér i en udendsrs konstruktion, at en supplerende overfladebehandling mA gennenfgres i samtlige boltede samlinger. Da 8.8 bolte som nevnt ikke lagerfgres med gcometrisk udfgrel- se efter DIN 7990, der er hensigtsmessig til slipbolteforbin- delser hvad angar forhold mellem skaft og gevindlengde, indkd- bes fejlagtigt ofte bolte efter DIN 931, der ikke kan anvendes forskriftsmassigt 1 de tilsvarende huller. Istedet bgx indkg- bes 10.9 bolte, der lagerf#res med udfgrelse efter DIN 6914. Nar grundlaget for bestillingen er en detailleret materialelis— te specificeret pA de lenader der skal indgd i konstruktionen, bgr de svere profiler indkgbes pi m&l, for at undgi et urime- ligt ekstra skerearbejde og en ggning af antallet af svejste std i elementerne. For de lettere profiler betyder dette mind- re og disse bar bestilles som standardlangder med tillzg af et vist klippespild. En koordinering mellem projekterende og indkgber pA et tidligt stadium i projektfasen kan hindre udviklingen af grove fej1 som de her navnte, der far negativ indflydelse pa @konomi og far- diggérelse. Konsekvenserne af forkert leveret materiale er al- tid alvorligere hvor der er tale om en fjernstyret byggeplads med darlige muligheder for at fremskaffe erstatningsmateriale rettidigt.20 Figur 29. Stanger 1 rgrpro- fil med utilstrekkelig em- ballering. Figur 30. Gittersdjle med stedbeskadigede diagona- ler.Figur 31. Gittersper med 30 m spendvidde. Figur 32. Gittersper med 30 m spendvidde, Nedstyrt~ ning af sper forarsaget af forkert handtering af provisorisk afstivning med barduner.22 =f Figur 33. Gitterbro med 39.0 m spendvidde. Brosek- tioner transporteret over rismarker p& traruller. Figur 34, Citterbro med 39.0 m spendvidde monteret med utradi- tionelt stillads og hejsegre}.23 FABRIKATION. Fabrikation i leverandgrlandet af st&lkonstruktioner for eks- port giver mulighed for en rationel styring af ngjactigheden af de fremstillede stalelementer. Det er en afasrende forudsat- ning, at denne mlighed udnyttes hvis ogsi selve montagen p& en fjerntliggende byggeplads skal forlpbe effektivt og problemfrit. En stikprdvemalkontrol er her ikke tilstrekkelig. Gitterplaner og stgrre elementer bér prévesamles ligesom st#rre laskeplade- stgd og tvarpladestgd br sambores og pladernes planhed checkes efter svejsning. Ofte kan prgvesamlingen vere et led i selve fremstillingen, hvilket £. eks. er tilfeldet for den pA figur 21 viste gitterplan til et cyklontirn, der skal opfpres 1 mellen- gsten. Omkostningerne ved udfgrelse af prévesamling er beskedne i forhold til de merudgifter og gener der vil vere en félce af fejl der fgrst konstateres under montagen. Endelig er prdvesam- lingen effektiv til at afslgre fejl der ofte opstir, nar visse dele af en konstruktion skal udfgres bide retvendt og spejl- yendt. I stAlskeletkonstruktioner opbygget af svere valsede pro- filer er det nddvendigt, at tage hdjde for de mulige valseto- lerancer ved et konsekvent valg af referenceniveau eller refe- rencelinier. Markning af elementer skal udfsres ved istempling af savel kol- linummer som elenentnummer, der refererer til arbejdstegning og nmontagetecning, siledes at identifikation er entydig og elemen- tet let kan opsdges p& lagerplads. Pamalet merkning er derimod risikabel idet uforudset lang oplagring i det fri fyr montage kan medfgre, at merkningen er afskallet eller utydelig far mon- tagen pibegyndes. Ved et aktuelt byggeri der omfattede ca. 4,000 t svare st&lskeletkonstruktioner, der utilsigtet henla 6 - 7 méneder pA en byggeplads, bevirkede en beayndende afskal~ ning af nummereringen sAledes ot tidsrdvende og bekosteligt op- segningsarbejde. Ved ickal medfremstilling af stalkonstruktioner til ikke indu~ strialiserede lande bér detailudformningen tilpasses det szd- vanligvis beskedne fremstillingsudstyr, lftegrej og transport- udstyr, der er til radighed, I mange tilfelde er der ikke save- anleg til rddighed, siledes at profiler mi overskeres o¢ pla- der tildannes med manuelt betjent skerebrandendstyr, med hvil- ke der ikke kan opnés de normalt krevede tolerancer i stang- snit og pladekanter. Kvalitetsniveauet af svejsninger bliver da forringet og de grundlacgende tolerancekrav for tryk og baj- ningspavirkede tverpladesamlinger kan ikke tilfredsstilles. I tilfelde hvor kun simpelt boreudstyr er til raédighed viser er- faringen, at der kraves en handfast styring for at undg’ uhan~ met anvendelse af skerebrender til udfrelse af boltehuller. Dette skyldes at boltehuller med skerebrender kan udféres man- ge gange hurtigere end ved boring. En samling med huller udfgrt p& denne m&de vil som regel kun have anleg mod hulrand for et fatal ud af gruppens bolte. Overklipning kan da indtrede for brugslast inden de dvrige bolte aktiveres. Der bsr sikres en néje_styring af materialelageret sfledes, at materialer af for- skellig styrke- eller kvalitetsklasse ikke ombyttes. Det bor tilstrebes kun at anvende en materialekvalitet subsidiart en kvalitetsklasse indenfor hver af styrkeklasserne, Pasbolte bér24 Figur 35. 1.500 m lang transportbro med vendbare 4g monteret "tilfa@ldigt". Figur 36. 1.500 lang transportbro med vendbare ég. Teleskopvue.25 Figur 37. Tvarpladestgd i ho~ veddrager i bro. Bolte 4 un~ derkant udeladt og bpjnings~ styrken derved halveret. Figur 38. Knudepunkt i st&l- skeletkonstruktion. Boltean- tal i den ene rekke er hal- veret.26 Figur 39. Forankring for flange i gittersgjle. For~ ankring "modificeret" ved montage. Ankerbolte brendt af og svejst til underside af fodplade. Trakstyrken reduceret med mere end 66%. Figur 40, Korrekt udfgrelse af forankring for til~ svarende profil,27 ikke foreskrives ved en primitiv fremstilling, men erstattes af slipbolte- eller friktionsboltesamlinger. Kontrolmulichederne kan vere begransede béde med hensyn til rgntgenkontrol og ul- tralydkontrol. udnyttelse af materialet til trek vinkelret p& valseretningen bér derfor cenerelt undgis i primere hardtpavir- kede samlinger. De her navnte problemer i relation til lokal medfremstilling vil alt andet lige forlange byggeperioden. De bedste erfarin- ger tidsmzssigt og kvalitetsmessigt er da ogsé opndet med ud- sendelse af ferdige byggesat med kun lokal bistand til monta~ gen. 5. _EMBALLERING 0G TRANSPORT. Element eller kollistgrrelse samt maksimal vegt skal afstemmes med transportvej og det 1dftegrej der er til rAdighed pA omlad- ningspositioner og pa byggeplads. Elenenter der er sf store, at de i sic selv udgdr et kolli bér forsynes med 1pftebeslag og lokal emballering pi udsatte ste- der. Grupper af Hl-, I- eller rgrprofiler der udgér ct kolli skal sammenspandes med bojningsstive stélprofiler der danner en rum- lig robust kasse. Der bér anordnes fenderverk af tommer pa ud- satte kanter. Emballeringen ska) dels holde sammen p& de enkelte kolli sé i- dentifikationen er let dels medvirke til at begrense transport- skader. Erfaringen viser at en simpel emballering med vanger af témmor sammenspandt med rundjernsstenger normalt ikke kan modst& den ofte harde medfart kolli udsettes for under losning. Den bedste emballering opn&s imidlertid i tilfelde hvor element~ lengden kan tilpasses containertransport. Alle sekundare elementer s&som tyndpladeprofiler, rgr- og vin- kelprofiler af begrenset stérrelse, ankerbolte og konstruktions- bolte bgr forsendes i container. I modsat fald mi der forventes transportskader, der kan vare tidskrevende at udbedre. Specielt de koldtvalsede tyndpladeprofiler kan let blive trykket som vist p&é figur 27. Meromkostningen til en robust emballering vil rigeligt kompenseres af at elementerne nar ubeskadigede frem til byggepladsen. Ved en hensigtsmessig dekomponering kan selv stgrre konstruk— tioner tilpasses containertransport. Til eksempel kan nevnes, at hele byggesystemet incl. bekledning og skillevagge til det pa figur 4} viste kraftverk til Saudi Arabien med et etageareal pa 1.500 m> og kranbestykning med 15 t kran er transporteret i 5 stk. &bne 40 ft containere.28 Figur 41, Diesel-elverk i Khamis Mushayt. Saudi Arabien, Hele bygningen transporteret som bygge- sat i 5 stk. 40 fods containere. Figur 42. Diesel-elverk i Khamis Mushayt. Indven~ digt vue i ferdiomonteret hal.29 Figur 43. 18 etagers stAlbygning til kontorhus i Cairo opbygget af lige stangelementer med boltede stéd. Stalelementer er leveret fra dansk varksted. 5 f pee recs Figur 44, 18 etagers st&lbygning til kontorhus i Cairo. Detail af K-gittersamling.30 Generelt synes det som om sotransport krever en mere robust em~ ballering end jernbanctransport. Til eksempel kan navnes, at de pA figur 46 viste haller til tinsmelteri i Bolivia p& trods af en rimelig god emballering, fik ret betydelige skader ved lad~ ning til og losning fra skib. Det er normalt den sidste del af transportvejen over land der giver de mest restriktive krav med hensyn til kolli-stgrrelse og elementlengde. Medens jernbanetransport og biltransport i Europa kan gennemfdres med 24 - 30 m lange elementer matte ele- mentlangden til det navnte tinsmelteri siledes begrenses til 13 m for transport med jernbane og bil gennem Andesbjergene fra stillehavshavn i Chile. MONTAGE. En rationel gennemfgrelse af montage af byggeset i mindre ud- viklede omrader eller afsides beliggende byggepladser forudsat- ter, at der foreligger en montagevejledning samt overskuelige montagetegninger med identifikation af alle elementer svarende til deres kolli og elementnumre. Montagevejlecningen skal in- deholde beskrivelse af det anvendte identifikationssystem, for- slag til hensigtsmessige montagerekkefflger og en redeq¢relse for eventuelle provisoriske afstivningssystemer der er ngdven- dige for sikring af den rumlige stabilitet i alle faser under opbygningen. Endelig bgr kontrolomfang specificeres med hensyn til geometri og samlinger da bycgepladsen sjzldent far kendskab til de krav der er specificeret i tilknytning til konstruktions- og arbejdstegninger, nx produktionen foreg&r i andet land. Mon- tagevejledningen mi vare rummelig og give plads for utraditio- nelle metoder baseret pA hjalpeudstyr af lokalt tilsnit. En binding til moderne materiel fra de industrialiscrede lande og disses sikkerheds~ og beskyttelseskrav vil i de fleste tilfel~ de vare uanvendelig. De fleste nedstyrtningsuheld under montagen kan tilskrives mang- lende vejledning eller forkert valgt provisorisk afstivning. Afstivning med valsede elementer bér foretrekkes fremfor af- stivning med stAlwirer, der krever en foropspending og derved fremkalder ukontrollabelt stéd i konstruktionen ved demontering. Et typisk uheld af denne art er vist pA figur 13, hvor to sper- fag var styret 4 toppunkterne med skrd barduner til Jord. For at justere lodstilling blev den ene wire slekket pludseligt og stgdet bevirkede nedstyrtning af begge spar selvom samtlige Ase var monteret. Ngavendigheden af en styring af elementernes montering i til- felde hvor de konstruktivt kan vendes modsat ses af figur 14. Agunderstétninger der var planlagt med ens placeret V-gitter for en 2,0 km lang transportbro er vendt tilfaldigt ud af bro- linien. Styring af boltekvaliteter og boltelengder til de respektive samlinger volder erfaringsmessigt vanskeligheder. Konsekvensen af manglende inspektion og styring vil normalt vere indsetning31 Figur 45. st&lkonstruktion til tinsmelteri Bolivia. Samling af s#jlesektioner p& byggeplads fr monta- ge. ae Figur 46. St&lkonstruktion til tin- smelteri Bolivia. Hovedkonstruktion monteret.32 Figur 47. Rématorialelager opfgrt i Indonesion af trecharniersrammer i gitterudfgrelse. Tigur 48. Rématerialelager monteret og indkladt med transportbro ophangt 1 rammetop.33 med forkerte gevindlengder, mangel p& anvendelige bolte til den sidste del af montagen og forringet sikkerhed. Selvom det kan synes trivielt bar det navnes, at en tilbageven- Gende mangel ved st#rre stélkonstruktioner med boltede stgd er, at der ved afleveringen mangler bolte i samlinger. Under monta- gen placeres ofte kun en del af boltene i samlingerne for at fiksere elementerne og en korrekt udfrelse af alle samlinger kraver en systematisk gennemgang med indsetning og tilspending. Dette arbejde vanskeligg#res af, at en del samlinger er svart tilgangelige nar konstruktionen er ferdicmonteret. Det er normalt ot problem at undgi misbrug af svejsning og ske- xebranding ved boltede byggesystemer, selvom dette principielt er unddvendigt. Manglende disciplin og styring medfprer erfa~ ringsmassigt, at huller brandes op nar det kniber med pasningen ien samling, fordi det er hurtigere end boring. Dareevnen kan da reduceres til en brgkdel af den forudsatte og der kan optre- de glidning af ukontrollabel stgrrelse. Fn analog unode er, at foretage tilfeldig svejsning i samlinger p& grund af problemer med isetning af samtlige bolte. Specielt i slipboltesamlinger kan dette £4 afggrende indflydelse p& sikkerheden. Det synes at vere en fristende lgsning nar ankerbolte er ind- stght ungjagtigt at brande dem af og svejse dem til undersiden af fodplader. Det er imidlertid den dirligst tenkelige lsning fordi ankertrakket skal overfgres gennem en tvivlsom svejsesgm og trek vinkelret pA pladens valseretning, hvor styrken er min- dre end i valseretningen. Lagdeling eller mikrolamellering kan yderligere bevirke en radikal nedsattelse af trekstyrken. Et eksempel pA denne nemme udvej er vist pA figur 39. PA figur 40 er vist hvorledes den korrekte forankring i princippet skulle se ud. De bedste erfaringer haves med byggesystemer med boltede sam- linger hvor en rimelig grad af prévemontage og geometrisk kon~ trol er sket pa varksted inden forsendelse. Som eksempler kan omtales det pA Figur 46 viste stAlbyggesystem til et tinsmelte- xi i Bolivia, der er monteret indenfor meget snevre tolerancer pa 34 mined med en dansk supervisor og lokal arbejdskraft. Byg- geriet omfatter ca. 7.000 m* haller med kranbaner og en samlet stalvegt p& 740 t. Tilsvarende kan navnes det pa figur,42 viste bygggsystem til et kraftverk i Saudi Arabien med 900 m? hal og 300 m? sidebygning i to etager, der blev monteret p& mindre end en mined. Fra héjhusomradet kan navnes problemfri montage af ca. 4.000 t stAl til de pa figur 50 viste svare stAlskeletkonstruktioner til en fabrik i Polen. Konstruktionen er opbygget af lige stang- elementer med boltede montagestgd. Endelig er p& figur 43 vist konstruktionssystem til et hojhus i Cairo pa 18 etager, der nu er under ferdigggrelse. En omhygge~ lig aftagekontrol fra verksted af stdlelementer med en samlet vagt pi ca. 1.800 t har muliggjort en rationel montage med bol- tede friktionssamlinger kombineret med kraftoverfgrende kontakt- sted 1 alle sjler.34 Figur 49, Cyklontrn opfgrt i Tyr- kiet med ca 60 m héjde. Tarnet er opbygget af lige stangelementer med boltede montagestgd. Figur 50. Tvillingcyklontaérne med 60 m hdjde op~ fgrt i Polen. St&lkonstruktion fremstillet som byggesat 1 Danmark med boltede std.35 REFERANCER. qa) (2) @) 4) (5) Kjeld Thomsen: Forenkling af st&lkonstruktioner. Indleg ved nordiske st&lforskningsdage. Kgbenhavn 1979. (ISC Bulletin nr. 5) Kjeld Thomsen og Per Méller: Dansk Turnkey leverance af el-kraftvark til Saudi Arabien. Byggeindustrien nr. 9. 1978. Kjeld Thomsen: In Stahl ausgefthrte zyklonvorwirner- tlirme flix Zementfabriken. Der Stahlbau Nr. 7, 1977. Kjeld Thomsen og H. Jung Larse! Gantry Crane. Acier No. 4, 1977. New type of Magnet Kjeld Thomsen og P. Vang Jensen: Limestone Storage in modern steel design for cement plant in Indonesia. ISC Bulletin nr. 4, 1979. PRIS D.kr. 20,-