MODERNE TIDER

CENTER FOR VILD ANALYSE

Var der liv p Mars?

Mars ligner ikke en planet, hvor mennesker kan leve. Men n, hvor de har levet

Tegning: Nilas Rpke Driessen

Kapitalocn
Det srlige ved den beskrevne melankoli i
denne sensommer er naturligvis, at vejret og politikken ikke engang kan ses som adskilte fnomener lngere. Det er ved at vre en accepteret
videnskabelig sandhed, at jorden er get ind i en
ny geologisk ra, antropocn, som vil sige, at
mennesket i dag er blevet til den mest dominerende faktor i vor klodes geologiske udvikling.
At det lige er antropocn, der er blevet navnet p den nye geologiske ra, kunne man dog
hvde er udtryk for politisk forsigtighed. For sagen er den, at det netop ikke er mennesket som
sdan, der har taget frertrjen p med hensyn
til de radikale forandringer p vores klode. Det
er hverken nutidige inuitter, middelalderlige
japanere eller antikke grkere, som har udviklet

sig til den naturkraft, der hurtigt og eektivt

ndrer p klodens geologi.
Det er derimod i kraft af en bestemt teknologisk, konomisk og politisk formation, vi kender
som kapitalisme, at mennesket ser ud til at vre
i stand til at f klodens gennemsnitlige temperatur til at stige voldsomt i lbet af f hundrede r
4 grader inden r 2100 iflge prognoserne (ca.
det samme, som den er steget siden sidste istid
for 20.000 r siden). Det ville vre mere rligt
at kalde antropocn for kapitalocn.
Det skyldes ikke blot, at det netop er i kapitalismens tidsalder, at menneskeheden er blevet
i stand til at ndre radikalt p klodens geologi.
Det skyldes i srdeleshed ogs, at det mere end
noget andet er kapitalismen selv, som gr os
ude af stand til at gennemfre politiske tiltag,
der ville kunne vende udviklingen. Hverken
Trump- eller Hillary-jen i den globale politiske orden synes at vre villige til at ndre
noget vsentligt i kapitalismen, om s det
bogstaveligt talt gjaldt livet p jorden.

Denne flelse af ubetydelighed er imidlertid

det stik modsatte af, hvad vi m fle, nr vi fr
fornemmelsen af, at vi rent faktisk er i stand
til at delgge vores egen planet. Hvis man
skal lede efter et billede, der illustrerer flelsen
heraf, s er det givetvis det panoramabillede fra
Mars, som NASA oentliggjorde for et par r
siden. Billedet viser et de landskab, der ser ud
til at best af klipper og rdligt sand. Det mest
slende ved billedet er nu ikke, at man fra sin
lnestol kan kigge p et lille udsnit af Mars,
men derimod, at dette landskab ser s genkendeligt ud. Billedet ligner noget, som ndes mange steder p planeten Jorden. Flelsen er med
andre den, der siger var det bare det? Som alle
ved, er Mars temmelig uvejsomt terrn, men i
stedet for at forestille sig, at den menneskelige
civilisation inden for f rtier vil sprede liv og
glde p den golde planet, kunne man ogs
nemt forestille sig det modsatte. Man skal bare
indstte et gammelt skilt i det rde sand: Mennesket var her!

Melankoli

modernetider@information.dk

Jeps. Der gives en srlig form for melankoli,

som hrer til disse sensommersndage. Men der
er ogs noget underligt bevgende ved at reektere over den magt, der ligger i, at noget s smt
og ligegyldigt som politisk konomi kan have
s omfattende konsekvenser, at en hel planet
mske bliver ubeboelig for den livsform, der har
udviklet selvsamme politiske konomi.
Kant beskriver i Kritik af dmmekraften
det sublime som det, der er s stort, eller s
voldsomt, at det helt overgr vores fatteevne. De
sm lm, der huserer omkring p nettet, hvor
man stt og roligt zoomer ud fra mnen til Jorden til solen til stadigt strre stjerner, der fr de
foregende til at fremst som bittesm prikker,
giver netop en ide om det sublime: Man fr en
voldsom fornemmelse af storhed, og samtidig
en oplevelse af at vre meget lille.

13

Center for Vild

Analyse
CVA har eksisteret som
sted for tnkning siden
august 2006.
CVA analyserer kulturelle
og politiske fnomener
under parolen hvis du vil
vide det modsatte, ofte
med inspiration fra psykoanalysen

24. SEPTEMBER 2016

er hrer en bestemt form for

melankoli til sensommersndage. Vejret viser langsomt,
men sikkert, at det nu for alvor
har tnkt sig at blive koldere
og mrkere, samtidig med at et
prsidentvalg mellem en Trump og en Clinton
nrmer sig i horisonten.
P en sr mde synes disse ellers helt forskelligartede fnomener, politik og vejrlig, at
skride fremad med samme jernhrde ndvendighed mod deres endeml. I den politiske
verden synes vi, uanset hvor vi kigger hen, at st
over for samme valg mellem en neoliberalisme,
der blot vil fortstte og intensivere en konomisk politik, som i grunden ikke vil s meget
andet end at ofre s meget som muligt (natur,
kultur, menneskeliv) p kapitalismens alter, og
en nationalkonservatisme, som ikke har tnkt
sig at gre den mindste forskel i forhold til neoliberalismens delggelser, men som tilfjer et
ekstra st af delggelser, der mest af alt handler om at tilfredsstille et racistisk had. Og vejret
ser som nvnt heller ikke ud til at blive bedre.