Kronik: Studiegld er evigt arbejde

15. oktober 2016, Politiken, Sektion 2 (Debat), Side 5 (Debat), MIKKEL THORUP MIKKEL , 1800 ord, Id: e5ed908d

Regeringens forslag om at omlgge dele af SU'en til

studieln handler ogs om at oplre konkurrencestatens
arbejdsomme individ. Det handler om opdragelse til et nyt
selvrisikosamfund.

2 sider

Mikkel Thorup er professor MSO p Aarhus Universitet og

aktuel med bogen ' Du skylder! Om moralsk & konomisk
gld' GLD ER BLEVET en stadig vigtigere del af vores liv. Vi
gldstter os for stadig flere ting, landmnd kmper med
enorm gldstning, flere europiske stater segner under
gldsbyrden, boligejere gldstter sig med l et om boligen som en idiotsikker
investering. Og nu kommer regeringens forslag om at omlgge dele af SU'en til
studieln. Argumentet herfor er balance p statsbudgettet og nsket om at bruge
pengene p andre ting. Men der er ogs andre ting p spil i denne forholdsvis lille
omlgning.
Ting, der sammen med andre lignende omlgninger peger frem imod et andet samfund
end det, vi kender nu. Et samfund, hvor folk i stigende grad finansierer egen velfrd,
pension, arbejdslshedsunderstttelse, sygdom og uddannelse.
Ting, der tidligere blev finansieret kollektivt, bliver nu privatiseret. Risici, der tidligere blev
afbdet, afvrget og hndteret af fllesskabet, bliver nu i stigende grad plagt individet
selv i det, vi kunne kalde for selvrisikosamfundet.
GLD KILER sig ind imellem folks og politikeres forventninger til vkst og velstand og de
aktuelle realiteter. Som den engelske samfundsforsker Colin Crouch skriver i sin bog ' The
Strange Non-Death of Neoliberalism', var en af de kr er, der reddede neoliberalismen
fra manglende positive resultater og mrkbare negative e ekter vksten i
kreditmarkeder for fattige og folk med middelindkomst. Det hjalp med til at skabe det,
han kalder ' privatiseret keynesianisme', og som den britiske tnketank Demos kalder et '
privatiseret plastiksikkerhedsnet' (e er kreditkortet som plastik), dvs. at privatindivider
ptager sig eller plgges at skabe den e ersprgsel, som staten ellers i en keynesiansk
velfrdsmodel skulle ptage sig: I stedet for at regeringer ptager sig gld, skriver
Crouch, for at stimulere konomien, gjorde individer og familier det, inklusive nogle
meget fattige. Det, der begyndte ved et tilflde, siger han, blev senere til o iciel politik
med stimulering af lnemuligheder og boligmarked koblet med indskrnkning af
velfrdsydelser. Og nste skridt herhjemme er SU'ens omlgning til studieln.

I frste omgang kun en lille del men det er forventeligt, at denne frste del netop kun er
frste del i en tiltagende gldsprivatisering af studiefinansieringen.
GLD er srlig vigtig i overgangen til et andet samfund end det kollektiv forsikrede
velfrdssamfund, for gld er en meget privat ting. Det er mig, der gldstter mig. Og
min gld er ikke din eller vores gld, men netop kun min. Gld er alts i sig selv
privatiserende. S ikke nok med at gld nu i stigende grad bruges til at privatisere det,
der plejede at vres flles forpligtelser; den medflgende gldstning bevirker ogs en
privatisering af individet selv.
Betragt et paradoks: Hvor kredit besynges, udskldes gld. Gld er en skam, en risiko.
Gld er altid bde en moralsk og en konomisk skyldighed. Kredit og gld er hinandens
forudstninger, det er de samme penge set fra to forskellige synsvinkler og tidspunkter,
men den moralske di erens fortller os noget vsentligt om gldsmoralitetens
mulighed, idet vi o e finder kreditsprogets investerings-og fremskridtsl e brugt til at
gldstte folk, mens gldssprogets budget-og begrnsningskrav bruges til at afkrve
og stra e.
Kredit er muligheder, l er, fremtiden, forhbninger, mens gld er begrnsninger,
forpligtelser, fortidens tyngende kra p nutid og fremtid. I rhundreder, for ikke at sige
rtusinder, har man talt om kredit som frihed og ikke mindst gld som slaveri. I
modstning alts til kredit, der lover en masse muligheder - i dette tilflde en
uddannelse og s et job.
O e bliver gld associeret med lystfuldt, overdrevet forbrug, som man ser det i TV3' s '
Luksusflden' og i mange forklaringer p finanskrisen. Men faktisk knytter gld ikke frst
og fremmest an til forbrug, men til arbejde.
Gld har historisk og aktuelt ikke frst og fremmest vret et middel til forbrugeristisk
hedonisme og jeblikkelig tilfredsstillelse, men har tvrtom vret et magtfuldt middel,
qua tilbagebetalingsforpligtelsen, til arbejde, arbejde, arbejde.
ET EKSTREMT eksempel finder vi hos den danske kunstner Goodiepal, der i 2010 lnte
penge til at lgge 500 kr. ind i plader med sin musik, som man kunne kbe (for langt
under 500 kr.), og som i 2012 lnte yderligere penge til at give vk.
Begge gange beskrev han konsekvensen af gldstningen som en intensivering af
arbejdsforpligtelsen.
I 2010 sagde han: Og s er det ogs en mde at holde mig selv i gang p. Nu har jeg lnt
pengene, og s bliver jeg ndt til at f en masse fra hnden i det nste stykke tid for at
kunne betale lnet tilbage.
Det var nsten blevet for mageligt med alle de fine skoler og universiteter.

Nu er jeg tilbage p gaden!. Og i 2012 ld det: Men i og med at jeg opbygger en

kmpegld, bliver det spndende. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal betale pengene
tilbage endnu, men p en mde er jeg ogs med til at holde mig selv i gang. S bliver jeg
ndt til at finde p et eller andet, som kan give mig en indtgt. Denne forbindelse
mellem gld og arbejde blev ogs bemrket af en anden kunstner, Benjamin Haydon,
der livet igennem balancerede p kanten af konomisk ruin, og som i 1842 bemrkede:
Med en regning, der skal betales, og ingen penge maler jeg i udsgt og intens
elendighed.
MODSAT DE moralistiske dommedagsprofetier om glds forbindelse til nydelse er den
tunge forbindelse snarere til fortsat ydelse. Snarere end at slkke det disciplinre pres
p folk intensiveres det. Arbejdsforpligtelsen stiger, ikke kun rent nominelt, hvor unge
mennesker skal tidligere i arbejde, og ldre skal arbejde lngere, og alle derimellem skal
arbejde mere. Ogs rent subjektivt stiger arbejdsforpligtelsen. Afbetaling gennem arbejde
er ikke kun det faktuelle krav, men ogs den opdragelse til ' gldsmenneske', der sker
som resultat af alle disse omlgninger.
Man arbejder for at afbetale sin gld, mens man derved ogs bearbejder sit selv, sit
gldsselv. Gld fr sin strke subjektiveringskra , fordi dens mobiliserende kra ikke
kun eller frst og fremmest er den konomiske glds fakta, men tvrtom dens moralske
fordringer.
Gldskonomiens vigtigste krav, siger italienske Maurizio Lazzarato, er egentlig ikke at
betale tilbage i pengetermer, men i opfrsel, holdninger, adfrdsformer, planer,
subjektive forpligtelser, tiden dedikeret til at finde et job, tiden brugt til at tilpasse sig
kriterierne dikteret af markedet og erhvervslivet etc. Gld direkte indebrer livsdisciplin
og en livsform, der krver ' arbejde p selvet'.
LAD OS PRVE at se lidt p, hvad et mere gldsbaseret system vil gre ved de
studerende, hvad de opdrages til gennem gld, idet vi ser det som t led i en strre
gldsttelse. Gld er nemlig ikke bare en mde at finansiere ting p. Det er ogs en
mde at opdrage folk p, her studerende.
Gld er ikke bare et konomisk forhold, men ogs en disciplinerings-og
subjektiveringsform. Inspireret af en artikel om amerikansk studiegld i det amerikanske
tidsskri Dissent kan vi udlgge gldens pdagogik sdan her: Gld lrer dig
karrierevalg. Nr du har gldsat dig for at f en uddannelse eller et hus, forretning etc.,
har du ogs plagt dig selv alt det arbejde, al den slags (lnnet) arbejde, der skal til for at
betale tilbage.
Studieln lrer dig, at din uddannelse er s meget vrd, som andre gider at betale for dit
senere arbejde. Det lrer dig, at din opgave er at forene dit livs interesser med markedets
flygtige behov, og at markedet altid har ret, srligt nr det siger, at din uddannelse ikke
er noget vrd.

Gld lrer dig et verdenssyn, du er din egen lykkes smed. Forudstningen for succes er
rationel markedsadfrd centreret omkring gld/vkst-dialektikken. Du skal vkste i dit
eget liv, ellers kan du ikke betale din gld tilbage. Tnk p dig selv som en investering og
p alle andre som dine konkurrenter. Husk, at alle andre allerede er foran dig. Som der
stod p plakater overalt, da de studerende p Aarhus Universitet mdte ind e er
sommerferien sidste r, og en helt ny rgang havde de frste dage p stedet: Kickstart
din karriere, fr den begynder. Udlandserfaring giver dig et forspring p jobmarkedet!.
GLD LRER dig om samfundet. Det lrer dig, at du kan forlade dig p dig selv i det nye
selvrisikosamfund, og at statens rolle er at fremme markedet, forbruget og din adgang til
kredit. Staten er ikke lngere fllesskabet i institutionel form, men et serviceorgan for
optimering af dine individuelle muligheder.
Gldens privatisering lrer dig, at du er alene om det her.
Gld lrer dig, at hjere uddannelse er en forbrugsservice.
Man skal have noget for pengene, hrer vi, s du skal tnke som en forbruger p et
(uddannelses-) marked.
Studieln er et led i at lre dig at tnke p dig selv som forbruger fr borger, om det s er
i supermarkedet, p universitetet, i politikken eller et andet sted.
Forbrug, gerne p kredit. Det er din ret og din pligt.
Gld lrer dig et menneskes vrd.
Rapport e er rapport opgr uddannelsers vrdi i den ln, som man fr. Det er dit
konomiske potentiale, f. eks. som anslede livsindkomster ved bestemte uddannelser,
der bestemmer menneskelig vrdi. Gld er del af posterne p dit livsvrds balance,
ligesom kreditvrdighed bliver mlestokken for, hvad samfundet mener, du er vrd.
Gld lrer dig en srlig flsomhed.
Det er frygten for at fejle, forstrket af den uendelighed af mnedlige afdrag, som glden
indsti er. Risikoen ved den studerendes valg bliver privatiseret. ' Det er dit ansvar at
vlge den rigtige uddannelse'.
Samfundet trkker sin hjlp og beskyttelse tilbage, mens den intensiverer den moralske
og stttemssige afstra else af dem, der fejler. S studiegld lrer, at fejlen kun er din,
hvis du ikke lykkes, hvis du vlger den forkerte uddannelse, hvis du bliver ramt af
ledighed, hvis du ikke kan betale tilbage.

GLD LRER dig klokken. Det er ikke din tid p universitetet, der er vigtig. Du skal agere
nu, som om du lever i fremtiden, som om du kender fremtiden. Studieln - og andre
aktuelle tiltag p universitetet - lrer de studerende, at studietiden skal gres kort og
instrumentel. Det handler kun om tiden e er, ikke om lring, dannelse og fordybelse.
Den studerende lrer, at arbejdsmarkedet starter, lige s snart der vlges universitetsfag.
Der er ingen studietid, kun arbejdstid, og gld intensiverer det, da glden skal betales
tilbage med godt betalte jobs s snart som muligt.
Dette forholdsvis beskedne forslag fra regeringen er del af en strre opdragelse af os alle
sammen, at vi skal arbejde mere selv og forvente mindre af fllesskabet.
Det vigtigste ved regeringens forslag om at omlgge dele af SU'en til studieln er, at det
tidligt lrer folk at vre skyldnere.
Det er med til at normalisere det, der i stigende grad er den nye virkelighed: at privat gld
er forudstningen for at lykkes.

Gld er altid bde en moralsk og en konomisk skyldighed Samfundet trkker sin hjlp
og beskyttelse tilbage, mens den intensiverer den moralske og stttemssige afstra else
af dem, der fejler Afbetaling gennem arbejde er ikke kun det faktuelle krav, men ogs den
opdragelse til ' gldsmenneske'.
GLDSMENNESKER. Tusinder af unge demonstrerede torsdag mod den planlagte
omlgning af SU'en, som iflge kronikren, skal opdrage dem til en fremtid p
konkurrencestatens betingelser. Foto: Jens Dresling
ARBEJD, ARBEJD! Kunstneren Goodiepal gldsatte sig i forbindelse med udgivelsen
af en plade tilbage i 2010. Iflge ham selv var den overlagte gldstning en mde at
holde sig selv i gang p. Foto: Astrid Dalum