10 # 07 13.

februar 2015 Ideer Weekendavisen

ORDET Agave Kommentarer og sprgsml til denne rubrik bedes sendt til: olebalslev1@gmail.com

Af OLE BALSLEV Bde sproghistorisk og mytologisk Grkenland. Agave blev grebet af er beskrevet. Kvinderne kaldes
er planten interessant. Frst det ety- den orgiastiske Dionysoskult, der bakkantinder, og de er inspireret til
VED ordet agave kommer man til mologiske: Navnet agaue er grsk udvede deres srlige kvindecere- deres vildskab af vinguden Bacchus.
at tnke p de meget hje planter, og hunkn af tillgsordet agauos, monier, som blandt andet bestod i Undertiden omtales kvinderne ogs
som man ser mange steder i sub- der betyder del, strlende, brillant. vilde kulthandlinger, hvor kvinderne som mnader. Dette ord er ogs
tropiske planteblter. I det sydlige Ordet er sammensat af forleddet styrtede rundt i bjergene bevbnede grsk og betyder de rasende.
USA og i Mexico er dyrkningen a-, som i denne sammenhng med lange stave med pinjekogler i Den grske mytologi giver ikke
af planten udbredt, og den er isr betyder sammen-, og en afledning enden, de skaldte thyrsosstave. Islamisk Stat noget efter i grusom-
kendt, fordi man laver den alkoho- af udsagnsordet gaiein (glde Mnd havde ikke adgang til hed.
liske drik tequila af den. Ogs en sig). Det er nrt beslgtet med det denne kult, og det blev Pentheus Det engelske ord joystick er en
velsmagende honning kan fremstil- latinske gaudre, som ogs betyder ulykke. Da han ville belure sin direkte afledning af det grske
les af agaven. glde sig. mor og de andre kvinder, blev han gaiein. Joy betyder glde. Det
Et andet karakteristisk trk Vender vi os til den grske my- opdaget og fanget og flet i stumper anses for at vre sjovt at styre en
ved den er, at den kun blomstrer tologi, finder vi her kongedatteren og stykker. Der findes en grsk tra- flyvemaskine med et joystick. Eller
n gang efter mange rs forlb. Agave. Agaves sn var Pentheus, gedie fra 5. rhundrede fr Kristus, er det det seksuelle symbol thyrsos-
Derefter dr den. der senere blev konge i Theben i hvor Pentheus grumme skbne staven, der her dukker op igen?

Klumme. Jeg tror ikke p, vi fr en prcis gentagelse af mellemkrigstiden. Men mske br vi alligevel lre af historien og give Sydeuropa
bedre muligheder for igen at blive en del af Europa.

Gld og gentagelser
Af PER H. HANSEN
Professor
Center for
Virksomhedshistorie
Institut for Ledelse,
Politik og Filosofi
Copenhagen Business School
ET af de helt dominerende konomiske pro-
blemer efter Frste Verdenskrig var den mas-
sive gld, der var ophobet i en rkke lande.
Ved udmntningen af Versailles-traktaten
fra 1919 blev Tyskland plagt at betale en
krigsskadeserstatning til de allierede p ikke
mindre end 33 milliarder dollars, eller cirka
tre gange s meget som landets nationalind-
komst i 1921. Storbritannien og Frankrig p
den anden side skyldte enorme belb til USA,
der havde lnt dem en del af midlerne til at
fre krig.
Mellemkrigstiden var dermed bygget p et
bjerg af gld. Og p en rkke ubalancer, som
hverken det internationale monetre system
eller det internationale politiske system var
indrettet p at lse p en fredsommelig mde.
Den senere s kendte britiske konom
John Maynard Keynes deltog i Versailles-
forhandlingerne, og sidst i 1919 udgav han
bogen Freden og dens konomiske flger (dansk
udgave 1920). Ud over at rumme strkt kriti-
ske portrtter af en rkke statsledere foruds
Keynes, at den enorme krigsskadeserstatning
ville ende med at skabe massive problemer
ikke bare for tyskerne, men for hele den
internationale konomi. Det fik han desvrre
mere ret i, end godt var.
I dag er der enighed blandt langt de fleste
konomiske historikere om, at den massive
gldsbyrde kombineret med et ufleksibelt
fastkurs-valutasystem og et betndt inter-
nationalt politisk klima fik skbnesvangre
konsekvenser. Det tvang underskudslande til
en dramatisk nedskringspolitik og vanske-
liggjorde internationalt samarbejde.
konomisk var resultatet den store depres-
sion med protektionisme, valutaproblemer og
delggende hje arbejdslshedstal. P det
politiske omrde skete der en voldsom politisk
radikalisering i en rkke lande. Bde fascisme
og kommunisme vandt frem, og med natio-
nalsocialismen i Tyskland var kursen sat mod
endnu en delggende verdenskrig inden for
en periode af kun godt 20 r.
Keynes havde som nvnt allerede forudset
LAYOUT: ANETTE RIEMANN
disse problemer i 1919, men
der kom ingen lsning. I
stedet lb alle lande som
lemminger mod deres eget
konomiske Waterloo. USA,
der som overskudsland
kunne have gjort noget,
gik i isolationistisk retning.
Ethvert forslag om gldssa-
nering blev afvist, og i stedet
fik deflationspolitikken lov
at gre sin delggende
virkning.
Lnte de mske ikke
pengene? citeres den ame-
rikanske prsident fra 1923
til 1929, Calvin Coolidge,
ofte for at have sagt, nr
talen faldt p reduktion af
Frankrigs og Storbritanniens
krigsgld. Meget tyder gan-
ske vist p, at Coolidge slet
ikke sagde det, han er citeret
for, men fru Coolidge skulle
til gengld have forsikret,
at det ld som noget, han
sagtens kunne have sagt. Og
under alle omstndighe-
der beskriver citatet eller
anekdoten, om man vil
meget fint holdningen i den
amerikanske befolkning.
Hvis man har lnt penge,
skal man ogs betale dem
tilbage.
DET lyder lige lovlig be-
kendt. En nylig rapport fra
konsulenthuset McKinsey
viser, at gldsniveauet i ver-
den fortsat er foruroligende Postkort som led i propaganda for Marshall-hjlpens indsats mod
hjt og i en rkke lande kommunisme i efterkrigstiden. FOTO: MARY EVANS PICTURE LIBRARY/SCANPIX
endda stigende relativt til
BNP, ganske som i Grkenland.
Sydeuropa og isr Grkenland har i de
seneste r vret tvunget ud i en delggende
sparepolitik, som har snket BNP med cirka
20 procent siden 2009. Arbejdslsheden i
Grkenland er p godt 25 procent, og om-
kring det dobbelte hvad unge angr. Politisk
er Grkenland get bde mod venstre og
hjre med en koalitionsregering bestende
af Syriza og hjrepartiet De uafhngige
grkere. I tilgift er Grkenland medlem
af MUen, der i endnu hjere grad end
guldstandarden i 1930rne gr det umuligt
at devaluere valutaen.
I Spanien, der ogs har vret igennem en
hestekur af de alvorlige, og hvor arbejdslshe- efter Anden Verdenskrig. Belrt af de bitre
den ligger p samme niveau, flger det nydan- erfaringer fra Versailles-traktaten og fl-
nede spanske venstrefljsparti og regeringen
med spnding udviklingen i Grkenland. Og Marshallhjlp, s Tyskland og Europa kunne
Europa, hvor holdningen til grkernes insi-
steren p en gldsreform indtil videre synes at brug for Marshallhjlp, men de har brug for
vre: lnte de mske ikke pengene, holder
vejret, mens Tyskland insisterer p, at der ikke landet kan komme p fode igen og f sat gang
bliver nogen reform af den grske aftale.
Historiens ironi ligger
naturligvis i, at det i 1930rne
var Tyskland, der skyldte penge
vk, mens landet i dag har
indtaget USAs rolle som en af
verdens kreditornationer. Mens
de moraliserende krav om fuld
tilbagebetaling og fortsat spare-
politik fortstter sin skve og
forudsigelige gang, er verden p
vej til at gentage nogle af de fejl,
man begik i 1930rne.
JEG tror ikke p, at historien
gentager sig, og nr man bruger
historien, som jeg gr her, er
det altid en god ide at vre
kritisk over for brugen. Verden
er forhbentlig ikke p vej til
en prcis gentagelse af mel-
lemkrigstiden, men mske kan
vi alligevel lre af den. Hvem
tror p, at et samfund som
det grske kan hnge sam-
men, nr op imod halvdelen
af landets unge er arbejdslse?
Og nr det eneste, de deler med
den middelklasse, som ethvert
samfunds stabilitet afhnger af,
er, at fremtidsudsigterne ikke er
vrd at tale om?
Moral kan vre meget godt,
men indimellem kan det ogs
fre i den forkerte retning.
Hvem tr udelukke, at det er
det, der er ved at ske i jeblik-
ket, hvor nationalisme og
ekstremisme breder sig? Mske
er det i alles interesse at give
Sydeuropa bedre mulighe-
der for igen at blive en del af
Europa, frem for den dem-og-
os-retorik, der breder sig i disse
r, og hvor grkerne konsekvent marginalise-
res som de andre?
Det var det, amerikanerne havde forstet
gerne i 1930rne gik USA foran med at yde
komme p fode igen. Grkerne har nok ikke
en lempelse af den konomiske politik, s
i de ndvendige strukturreformer.
KORREKTUR: LOUISE LUNDBERG CLAESEN