Lalcel.

OLDNORDISK ORDBOG

VED

DET KONGBLmE

NORDISKE OLDSKRIFT- SELSKAB

AF

ERIK JONSSON.

KJBENHAVN.

TRYKT HOS J. D. QVIST ET COMP.

1863.
 FORTALE.
OiDEN man forst begyndte at fatte Vigtigheden af den
gamle nordiske Literatur, det vil egentlig sige nu i over to

Hundrede Aar, har man levende flt Savnet af en oldnordisk

Ordbog; men det er en mrkelig literair Kjendsgjerning, at,

uagtet dette tilstedevrende og af alle denne Literaturs Dyrkere

udtalte Savn, er det dog for strste Delen blevet ved en Mngde
Forsog og ufuldendte Udarbeidelser , som endnu gjemmes i

Bibliothekerne og i private Haandskriftsamlinger. Her er ikke

Stedet til nrmere at udvikle Aarsagerne til denne Kjends-
gjerning, men man feiler dog neppe ved at antage, at selve

Tilstedevrelsen af de udkomne Ordboger har vret en af

Aarsagerne dertil, idet de have vret vigtige nok til at staae i

Veien for andre lignende Arbeiders Udgivelse i Trykken , men

ikke tilstrkkelige til at afhjelpe det virkelige Savn hos dem,
der for Alvor vilde trnge ind i den gamle Literatur. At disse

ldre Ordboger ikke ere blevne fortrngte, forend de ere

blevne saa forbrugte, at de snart hore til de allerstrste boglige
Sjeldenheder, vidner om, at Interessen for denne Literatur hidtil

har vret mere skjult end aabenbar tilstede udenfor Island, og

aldrig meget betydelig, medens man derimod i Island har ladet

sig nie med Skrifterne selv som det levende Ord, der lod fra

Folkets Lber og udgjorde dets bedste og saa at sige eneste

Folkelsning, uden at man flte Trang til Ordbog eller Grammatik.

Dette, som vi kunne kalde det practiske Sprogliv, har yttret sig

saa strkt, at det endogsaa er kjendeligt i alle de videnskabelige

IV FORTALE.

Vrker af denne Art, som have Islndere til Forfattere og som

findes i vore Bibliotheker. Fordi de selv havde Sproget inde,
forudsatte de som oftest en Kundskab deri , som kun findes hos

de frreste Lsere udenfor Island, og undlode derfor at optegne

Sprogphnomenerne i den ndvendige Fuldstndighed.
Det er bekjendt, at Professor i Medicinen ved Kjbenhavns
Universitet Ole Worm (-{- 1654) var den, der i sin Tid ud-
viklede den strste Virksomhed for at gjre Oldtidsvidenskaben,

og navnlig den nordiske Oldtids Literatur, bekjendt. Det var

uden Tvivl til Worms egen Afbenyttelse, at hans Ven og Med-
hjelper i disse Studier, Prsten Magnus Olafsson til Laufs i

Island, der allerede 1609 havde vret beskftiget med en ny

Redaction af Snorra Edda, havde udarbeidet en Ordbog, som
hans Eftermand i Laufs Prstekald, den som islandsk Psalme-
digter navnkundige Jon Magnusson, siden redigerede og sendte

reenskreven til Worm i 1637 og flgende Aar. I Slutningen

af 1639 havde Worm den fuldstndig og laante den i Marts

1641 til Professor Stephanius i Sor (Worm, Epist. I 199) til

Afbenyttelse. En Afskrift, som Stephanius har taget af denne

Ordbog, findes endnu i den DelaGardieske Samhng i Upsala
Nr. 55 med flgende Titel; ^^Glossarium prisc lingu Danic,
collectum a Magno Olai Islando, pastore Laufasiensi anno 1636."
Denne Titel synes altsaa oprindelig at have tilhrt Haandskriftet.

Hovedordene i de srskilte Artikler i Ordbogen ere i dette

Haandskrift i Bogstaverne G til S skrevne forst med Runer og

derhos med almindelige Bogstaver. Ved Udgivelsen har Worm
sat Hovedordene overalt med Runer og forandret Titlen saaledes,
at den kom til at hedde:
Specimen Lexici RuNici, obscuriorum quarundam vocum,
qu in priscis occurrunt Historiis et Poetis Danicis, enodationem
exhibens, cpllectum a domino Magno Olavio, Pastore Laufasiensi
in Islandia doctissimo. Nunc in ordinem redactum, auctum et

locupletalum ab Olao Wormio in Acad. Hafn. P. p. Hafni 1650

fol., 144 Sider (foruden Titel, resvers og Indhold).
 FORTALE. V

Dette var saaledes den frste Ordbog over Nordens Old-

sprog,men dog kun bestemt til, som det hedder, at optage de

mere vanskelige Ord. Den er siden efterfulgt af en Mngde

strre og mindre Arbeider, hvoraf vi her skulle anfre nogle af
de vigtigste, uden dog derved at ville forsge at give en fuld-

stndig Fortegnelse.
Allerede iOle Worms Tid tilbod davrende Domkirkeprst
paa Holum, og Worms forhenvrende Universitets-Discipel, Sveinn
Jonsson (f. 1603, -{ 1G8G), at udarbeide et ^^Lexicon Islandico-

Latinum", hvoraf han tilstillede Worm en Prve 1647 og

nskede^ en Understttelse fra Universitetet i den Anledning , men
Worm saae sig ikke istand til at forskaffe ham en slig Hjelp,

og lod sig nie med at opmuntre ham til Arbeidet og at nske

eet Exemplar deraf, naar det udkom i Trykken; men vi kjende
nu ingen Spor til at det er blevet fuldfort. Maaskee har Worm
ikke interesseret sig synderligt for et iVrbeide, hvor man ikke

paatnkte at anvende Runeskrift, og som han maaskee helst har

antaget for en Skolebog. Ligesaa lidt finde vi Spor til, at

Worm har haft nogen Andeel i de Arbeider i nordisk Old-

literatur, som ere udfrte af Gudmund Andresson under hans
Ophold ved Rjbenhavns Universitet 1650-1654 (f 1654 i

Pesten); disse Arbeider kom derimod i Hnderne paa Peter

Resenius, senere Prsident i Kjbenhavn (-j- 1688), der siden

befordrede dem til Trykken. Blandt Gudmund Andressons efter-

ladte Arbeider fandtes ogsaa et ufuldendt Udkast til en Ordbog,

som Resenius kjbte paa en Auction 1665 og siden lod trykke,

under flgende Titel:

Lexicon Islandicum sive Gothic Run vel Lingu Sep-
tentrionalis Dictionarium ... in gratiam eorum, qui archaicum
Gothic gentis amant sermonem, qua fieri potuit diligentia con-
cinnatum, adornatum et scriptum a Gudmundo Andre Islando,

et nunc tandem in lucem productum per Petrum Johan. Resenium,

Hafni 1683. 4to. 270 Sider, med Portraiter af Gudbrand Thor-
VI FOBTALE.

laksson. Biskop af Holum, og af Arngrim Jonsson Vidalin, Officialis

i Holum Stift, hvilke begge lrde Mnd omtales i Fortalen.

Foruden disse anfrte Arbeider har ogsaa Torfus (or-
mr Torfason) i sin Tid udarbeidet en kortfattet ^^Sylloge vocum
antiquarum", eller Fortegnelse over saadanne Ord, som fore-
komme i hans Norges Historie , med Forklaringer, hvilket Ord-
register ligger til Grund for et af Vicelaugmand Eggert Olafsson
senere udarbeidet ^^Glossarium Islandicum", som har circuleret i

endeel Afskrifter og ofte citeres af Jon Olafsson den ldre fra

Grunnavik under Navn af ^^Glossarium Thormod -Eggertianum".

Udenfor dette kjende vi ingen egentlige islandske Ordbogs-
Arbeider fra det syttende Aarhundrede, naar vi ikke dertil hen-

regne de Forklaringer af gamle vanskelige Lov -Udtryk, som

forst anfres at vre udarbeidede af Gudmund Illugason, en
lovkyndig Bonde i fjords Syssel (ved 1600) og senere af Bjrn
Jonsson af Skars i Skagafjords Syssel (-{- 1656), hvilke endnu
findes i Haandskrifter (AM 61 8vo, jfr GhM I 82-83).
I Sverrig var Interessen for den gamle nordiske Literatur,
Oldsproget og Mindesmrkerne meget levende i det syttende

Aarhundrede, og tog et ikke ringe Opsving, efter at man ved Jon

Rugmanns* og flere Islnderes Hjelp havde forskaffet sig en
Samling fortrinlige Haandskrifter, og som Flge deraf seet sig

istand til at oprette et ^^Collegium antiquitatum" 1667. Ogsaa

der blev derfor Trangen til en Ordbog snart meget levende*

Man hjalp sig i Begyndelsen med at ledsage Udgaver af Oldskrift-

erne med korte Ordsamlinger: Saga Herraus ok Bsa 1666;

orsteins saga Vikngssonar 1680; Olafs saga Tryggvasonar 1691;

Egils saga ok Asmundar 1693. Jon Rugmann leverede ogsaa

et lille Arbeide af lexicalsk Indhold, under Titelen:

* Om Rugmann og flere i Sverrig ansatte Islndere, see: Speeimen bio-

graphicum de Antiquariis Sveci auct. Nio. Dal. Stockh. 1724, 4to. Den sidste

ved Antiqultets-Archivet ansatte Islnder^ Thorvald Grinisson Brockman (Student

ved Kjbenhavns Universitet 6te Nov. 1723, Baccalaur. Philos. sammesteds 1726)
dde 26de Mal 1763, efter at have vret bosat i Sverrig over tredive Aar.
 FORTALE. Vn

Monosyllaba Islandica, a Jona Rvgraan collecta, Upsal 1676,

32 Sider 8vo, der indeholder omtrent 1400 Ord (Bibi. Lubicens.

1725 seq. 8vo II 305-38).

Professor Olaf Verelius samlede til en mere fuldstndig
Ordbog, og havde forelbig sluttet den paa sin 64de Fdselsdag
12te Februar 1681 , men ved hans kort efter indtrufne Dd
havde han fraraadet at levere Haandskriftet i Trykken paa Grund
af at det ikke var fuldendt. Professor Olaf Rudbeck (den yngre)
paatog sig imidlertid at besrge Udgivelsen af denne Ordbog,
den bedste indtil den Tid udkomne; den udgaves nogle Aar se-
nere under flgende Titel:
Olai Verelii Index lingv veteris Scytho-Scandic sive Go-
thic 5 ex vetusti vi monumentis maximam partern manuscriptis

collectus atque opera Olai Rudbecki editus, Upsal Anno 1691.

fol., 4-304-2-14 Sider.

Som Tillg til Ordbogen er vedfiet Supplement af Pro-

fessor Lundius. Verelii Haandskrift er endnu opbevaret i Gym-
nasie-Bibliotheket i Gefle, og to Afskrifter i Upsala Universitets
Bibliothek, det ene med Tillg af Professor Olaf Rudbeck den
yngre, det andet i den Cronstedtske Samling med Bemrkninger
af Olaf Rabenius.

Her kunde endnu tilfies som Sprogarbeider fra denne Tid:

Holsteneren Loccenii Lexicon juris Sveo-Gothici; Ostersen Weiles
Glossarium til de dansk-norske Love og Ordregister og Grammatik
i Hickes Thesaurus.
Den literaire Kappestrid , som i det syttende Aarhundrede
fandt Sted imellem Danmark og Sverrig i Henseende til den
gamle Literatur, som vi nu maatte smile ad, hvis vi ikke havde
en ny Kappestrid omtrent af samme Art , var meget ufordeel-
agtig for den Samvirken, som kunde have fundet Sted til Viden-
skabens Gavn, i det man saavel fra dansk som svensk Side vilde

tilegne sig den hele gamle Literatur. Iflge denne Grundstning

skulde Oldtidens islandske Forfattere efter Worms Theorie have
skrevet med Runeskrift, efter svensk Theorie paa ^^gammal Gtska",
VIII FORTALE.

Og saaledes udgav Verelius (Upsala 1665) et Brudstykke af den

korte Saga af Olaf Tryggvason ^^hvilken p gammal Gtska be-
skrifwit hafwer Oddur Munck", og senere (1691) udgav Reenhjelm
den samme Saga fuldstndigere, som et Skrift ^^p gammal Swenska
eller Gothiska af Odde munch som war i Omgeyrum (skal vre
ngeyrum i Island) . . nu p nya Swenskan o. s. v." Fra dansk
og islandsk Side vakte denne Benvnelse af det gamle Sprog
mange Modsigelser, da man ingenlunde vilde tilstaae, at den
islandske Munk havde skrevet paa gammel Svensk eller Gotisk.

Arne Magnusson stillede derimod Benvnelsen ^^Lingva Norvego-

Svecico-Danica" (Brev til Torfus 8de Januar 1690; Kalis Saml.
i det Kongel. Bibi. 140 fol.).

De lexicalske Arbeider i det attende Aarhundrede, henhorende

til denne Literatur, ere for strste Delen henliggende i Manuscript.

Det eneste, der er trykt, er Ordsamlingerne til flere af de ud-

givne Oldskrifter, hvorimod Udgivelsen af en heel Ordbog ikke

kunde komme istand. Fra Arne Magnussons Haand har man
kun adspredte lexicalske Optegnelser , hvoraf ivrigt mange ere

af Vigtighed (Additam. Bibi. Univ. Hafn. Nr. 10, 19 a, b, 8vo

og flere Steder). Derimod finder man Efterretninger om , at

han har sgt at formaae adskillige, som han tiltroede den for-
ndne Dygtighed, til at udarbeide et ^^Lexicon Islandicum". Hans
egenhndige Optegnelser om denne Gjenstand ere meget faa, men
dog tilstrkkelige til at vise et Omrids af, hvorledes han har

tnkt sig denne Opgaves Losning. Saaledes skriver han paa eet

Sted som en Bemrkning til Erindring: ^^at bede dem, som for

mig udarbeide Lexicon Islandicum, og til denne Ende lse Boger

igjennem , ei alene at optegne deraf Ordene og deres Sammen-
stninger, samt Biningerne, men og, hvis noget maatte findes

enten i Bgerne selv eller deres Fortaler , som oplyser Islands

Historie eller Tilstande, da at udskrive dette Ord for andet".

Og et andet Sted har han optegnet folgende Bemrkning:

^jDe, som udarbeide Lexicon Islandicum, faae at lse igjennem alt,
 FORTALE. IX

smaat og stort, hvad der kommer dem for ie: Viser, Psalmer,
Skrifter, for at samle Ord deraf ^.

Disse hans Bestrbelser udbragte dog kun som Resultat, at

een af dem, han havde henvendt sig til, Prsten Olaf Jonsson
til Stad i Grunnavik , sendte ham Bogstavet A som Prve paa
den Ordbog, han vilde udarbeide, men ved hans kort efter paa-
flgende Dd (1707) standsede dette Vrk, og Proven var iblandt de
Haandskrifter, som Arne Magnusson tabte i Ildebranden 1728^.
Af Arne Magnussons Samtidige, den islandske Laugmand
Paul Vidalin (-[- 1727), har man en Samling mindre Afhand-
linger over den islandske Landslov Jonsbogens vanskelige og for-
ldede Ord (Fornyri) , samt adskillige andre gamle Ord , som
forekomme i Oldskrifter og gamle Digte. Det strste og fuld-
stndigste Arbeide i denne Retning er det af Jon Olafsson fra

Grunnavik udarbeidede ^^Lexicon Islandicum", som endnu opbevares

blandt Additamenta til den Arna-Magnanske Samling i Universitets-

Bibliotheket i Kjbenhavn Nr. 35-43 i fol.; af samme Forfatter

findes ogsaa i samme Samhng en Mngde andre lexicalske Ar-

beider, men alle i saa ubearbeidet Form, at de paa Grund deraf
vanskelig kunne benyttes uden ved en ny fuldstndig Bearbeidelse.

Idet vi forbigaae andre mindre betydelige Samlinger skulle vi her

kun anfre:
Islandsk-Latinsk Lexicon af Biskop Jon Arnason i Skalholt

(-[-1743) i det Store Kongelige Bibliolhek , Gamle Kgl. Samling

Nr. 2394. 4to. Lexicon Islandicum, udarbeidet paa Klevenfeldts
Foranstaltning af Bjrn Markusson, senere Laugmand i Island

(fl791) i samme Bibliothek , Ny Kgl. Saml. Nr. 1101 fol.

^ Ad bidia , er giora fyrlr mig Lexicon Islandicum og in eum usam
lesa bkur igiegnum, ei alleina ad annotera ur eim yoces og syntaxeis vocunij
item flexiones helldr og ef nockud kann i |>eim ad iinnast eda |)eit ra prfationibns
sem illustrera historiam vel statum insul^ pi f)ad og ad describera verbo tenns.
eir sem gira Lexicon Islandicum verda ad lesa i gegnum allar drslur^ er
J)eim fyrir augu bera: - qvdi psalma scripta, til ad excerpera J)ar ur
"
voculae.
^ Jon Olafsson fra Grunnavik, Lexicon Islandicum i Additamenta Bibi. Univ.
Hafa. Nr. 3d fol. Der findes og et enkeltBlad af Concepten til denne Ordbog opbevaret.
X FORTALE.

Collectanea ad Lexicon Islandicum af Gudmund Magnusson (Gudm.

Magnus), Stipendiarius ved den Arna-Magnanske Stiftelse ("i* 1798),
som i Henseende til Kritik og Orden horer til de bedste , og
tillige udmrker sig ved en fuldstndig Anfrelse af Citater; den
findes i det Kongelige Bibliotheks Ny Kgl. Saml. Nr. 1861-62.
Et kortfattet ^.Lexicon Islandico-Latinum", som synes at vre ud-

arbeidet efter Gudm. Magni Samlinger, har man haft ved Haanden
under denne Ordbogs Udarbeidelse (Ny Kgl. Saml. Nr. 1859 4to).
Det forhen omtalte ^^Glossarium Islandicum", grundet paa Torfus'
Sylloge og bearbeidet af Eggert Olafsson, Vicelaugmand i Is-

land (-j* 1768), med dennes Haand i Rasks Haandskriftsamling

paa Universitets - Bibliotheket i Kjbenhavn Nr. 17 in 4to (jfr

Additam. Bibi. Univ. Hafn. Nr. 9 fol.) Biskop Hannes Finnsson

i Skalholt begyndte paa Udarbeidelsen af en temmelig udforlig
islandsk-latinsk Ordbog , hvoraf de frste fire Bogstaver endnu
haves i Biskop Steingrim Jonssons Haandskrifter i Islands Stifts-

bibliotheks HaandskriftsamHng og en Prve i det Store Kongelige

Bibliothek, Gamle Kgl. Saml. Nr. 2395, 4to (jfr Halfdan Ei-
narssons Sciagraph. Histori liter. Island. S. 9; fisaga Hann-
esar Finnssonar. Leirrg. 1797, 8, S. 15). Af Provst Gudlaug
Thorgeirsson, Prst til Gardar paa Alptanes (-j- 1789), har man
en fuldstndig islandsk-latinsk Index til det af ham udarbeidede
latinsk-islandske Lexicon efter Weismanns tydske (Rask Anvisn.
till Islndskan , Fort. S. xxv) , hvilket Arbeide endnu opbevares
i Rasks Haandskriftsamling paa Universitets-Bibliotheket Nr. 1-3
i fol. Mest bekjendt er dog den islandsk-latinske Ordbog, som
blev udarbeidet af Provst Bjrn Haldorsson til Saudlauksdal og
sidst til Setberg (-j- 1794) og overdragen til den Arna-Magnanske
Stiftelse af Forfatteren 1786, derved , at den fremfor andre blev
valgt til Udgivelse; Forfatterens Haandskrift opbevares endnu blandt
Additamenta Bibi. Univ. Hafn. Nr. 22 i fol. og en anden Afskrift

med Tillg af Jon Olafsson den yngre, fra Svefneyjar, blandt de

Baskiske Haandskrifter Nr. 4 foi.

 FORTALE. XI

Medens man i Danmark og paa Island saaledes arbeidede

uafbrudt og ivrig, men uden at komme videre end til mere
eller mindre fuldstndige Samlinger i Manuscript, udkom i

Sverrig en Ordbog, som hos mange har maattet gjre Tjeneste

som en oldnordisk Haandordbog, nemlig:

Glossarium Sviogothicum, in quo tam hodierno usu frequen-
tata vocabula ,
quam in legum patriarum tabulis aliisque vi
medii scriptis obvia explicantur, et ex dialectis cognatis: Mso-
gothica, Anglosaxonica , Alemannica, Islandica ceterisque Gothic
et Celtic originis illustrantur; auctore Johanne Ihre. Upsal
1769. Tom. l-II fol.

Dette Vrk var for sin Tid af en saadan Vigtighed, at

Jon Olafsson den yngre (-[- 1811), af hvem vi have nogle

Ordsamlinger, f. Ex. til Landnmabk (1774), Skrifterne ^^D

baptismo" og ^^De cognatione spirituali", lagde den til Grund

for en stor lexicalsk Samling, som Forfatteren kaldte ^^Supplemenla"

til Ihres Glossarium; disse Supplementer have vel ikke heller

opnaaet at blive trykte, men ere opbevarede i det Danske

Videnskabernes Selskabs Samlinger, og have der afgivet et

vigtigt Hjelpemiddel til Selskabets Ordbog (P. E. Muller , Om

det islandske Sprogs Vigtighed, Fortalen.) Til det attende

Aarhundredes lexicalske Udarbeidelser kunne vi endnu tilfie et

^^Dictionarium Islandico-Latinum", udarbeidet af Provst Hakon

Jonsson til Eyre i Skutulsfjord (f 1817), sluttet 1805, hvilket

Skrift nu opbevares i Rasks Samlinger i Universitetets Bibliothek

Nr. 15 in 4to, samt ligeledes det af Njls-Sagas latinske

Overstter, senere Sysselmand Jon Jonsonius (-j- 1826), ud-

arbeidede ^^Etymologicum Islandicum", hvoraf frste Deel ligeledes
findes i Rasks Samlinger Nr. 6 i fol.

Uagtet disse anfrte mange og for sin Tid for en Deel

vigtige Ordbogs-Arbeider vise hen paa en isr hos Islnderne

meget levende Interesse for den nordiske Literatur, havde de i

det hele taget kun ringe Indflydelse til at skaffe denne Literatur
en almindehgere udbredt folkelig Interesse i de andre nordiske
XII FORTALE.

Lande. Ligesom Latinen fr havde tildeels overvldet og kvalt,

tildeels stillet sig iveien for Opblomstringen af den indenlandske

folkelige Literatur i de nordiske Lande og holdt den borte,
saaledes kom den sndenfra fremtrngende nye flersidige Civili-

sations Indflydelse til ganske at beherske Literaturen, forst ved

Reformationens Indforelse, og senere ved det attende Aarhundredes
mere om sig gribende Videnskabelighed i mange Retninger.
De Mnd, som i Srdelesked vare grebne af Tidernes Aand,
vare ikke i Besiddelse af nogen sregen Dannelse i deres eget
Sprog, og havde som oftest mere Kjendskab til fremmede Lande
end deres eget; de kom derved sdvanligviis til at lgge mere
Vgt paa, at flge med hvad de kaldte den nyeste Civihsation,
end at vente paa at denne Civilisation kunde dannes og ligesom
fordies efter deres eget Folks eiendommelige Natur. Dette
finde vi i Srdeleshed bekrftet ved Dannelsen af den nyere

Dansk-norske Literatur, hvis egentlige Fader, Ludvig Holberg,

ikke havde nogen Smag for det eiendommehg classiske i den
nordiske Literatur, eller gav sig Tid til at trnge dybere ind i

Oldsproget, men tnkte hele Tiden paa, at skaffe Boger tilveie

paa Dansk i alle de Fag, som de ^^polerede Nationer" allerede

havde behandlet i Skrifter, for at man ogsaa her kunde have

slige at opvise, da man efter hans Anskuelse ikke kunde kaldes
at hore til en .^poleret Nation", naar man ikke kunde opvise et Side-

stykke til enhver Art af literair Frembringelse i Skikkelse af en Bog.

Efterat den Arna-Magnanske Stiftelse begyndte at udgive

Oldskrifterne, begyndte disse vistnok at vkke strre Opmrk-

somhed, og den nordiske Farve, som overveiende yttrede sig

i den Guldbergske Periode, saavel hos Digterne som de historiske

Forfattere, kastede ogsaa sit Skjr videre omkring blandt Mnd
af almindelig Dannelse , men kun som noget de kjendte fra

anden Haand. Og det var saaledes at de lrde Yndere af denne

Literatur dengang vilde have det, hvorimod de ingenlunde kunde
tnke sig, at det gamle Sprog og dets Literaturs Skatte kunde

afgive den strkeste Grundvold til en sand folkelig nordisk Dannelse,

 FORTALE. XIH

eller det rigeste Malm til fremtidig Bearbeidelse i utallige

Retninger. Efterhaanden blev dette Sprgsraaal dog Gjenstand

for en niere Eftertanke, og det var af en dyb Betydning, at

der forst fra Norge^ som hidtil kun havde taget liden activ Deel
i dette Anliggende, blev i Aaret 1811 stillet det Priissprgsniaal

af det Kongelige Selskab for Norges Vel: ^^Hvad Indflydelse

vilde det islandske Sprogs Studium have paa vort nuvrende

Skriftsprogs Dannelse, og hvorledes kan hint forsomte Studium
bedst fremmes iblandt os?" Ikke mindre interessant er det

Sammentrf, at Prisen blev vunden af en dansk Professor (Peter

Erasmus Muller), som igjennem en ligesaa klar som lrerig

Fremstilling beviser ^^det islandske Sprogs Vigtighed"* fra et

flersidigt sprogvidenskabeligt Standpunkt ; at de til Skriftets

Bedmmelse valgte Censorer, to Nordmnd og to Islndere,

allerede dengang flte Savnet af ^^niere udviklede Forslag til

ivrksttelige og hensigtsmssige Midler til dette Sprogstudiums

mulige Opkomst" og sloge paa ^^Ansttelsen af en Professor i

Nordens gamle Sprog og Oldsager ved det vordende Norske

Universitet" og endelig : at Forfatteren svarer herpaa med
flgende bestemte Udtatelse: Jkke bor nogensinde Oldsprogets
Studium gjres til en almindelig Lregjenstand for den academiske

Yngling. Det er ikkun dettes Resultater^ som vedkomme Almen-

heden af dannede Mnd. Men for at disse kunne vindes maae
flere Videnskabsmnd end hidtil beskftige sig med disse Forsk-
ninger , og Almenheden gjres opmrksom paa det Udbytte,
derved kunde erholdes" fP. E. Miillers anf. Priisskrift, Fortalen).

Her have vi altsaa en klar Udtalelse af det Standpunkt, som i

Begyndelsen af dette Aarhundrede maa ansees for at have vret

for Danmarks Vedkommende det vundne Resultat af hvad der til

denne Tid var blevet udrettet til denne Sags Fremme.

Fra Fyen, Odins gamle Land, frembrde imidlertid netop
samtidig hermed nye Kmpere for det oldnordiske Sprog og

' Om det islandske Sprogs Vigtighed. Kbhavn 1813, 12, 206, 2 Sider 8vo.
XIV FORTALE.

dets Literatur, som hver paa sin Maade have virket for dets

Anerkjendelse som et vigtigt Led i den almindelige Folkedannelse.

Vi kunne anfre Nyerup som en Forlober for denne Skole og
Stiftelsen af Oldsag-Commissionen (1807) som en betydningsfuld
Loftestang for Sagen, Rask som den ypperste Sprogmand i

Rkken og hans Venner fra samme Skole N. M. Petersen og

C. C. Rafn have hver paa sin Maade virket med ham og for

at gjre de samme Synsmaader gjeldende. Allerede som Skole-

dreng har Rask udtalt ikke alene sit eget Livsformaal , men
ogsaa sin Overbevisning om det gamle Sprogs Vigtighed som
Dannelsesmiddel for den almindelige Tnkemaade , der ikke

burde forbeholdes de Lrde alene: ^^Saa lnge Livet varer",

skrev han, ^^skal det vre min Trst og Glde at kjende

dette Sprog, og at see i dets Skrifter, hvorledes Forfdrene
have baaret Lidelser og djrve overvundet disse. Du kan troe,

jeg i Frstningen forundrede mig, maaskee mere end du, over

at vore Forfdre kunde have saa ypperligt et Sprog, og at vi,

hos hvem jeg syntes Videnskaberne vare stegne langt videre,

havde et langt ringere." Og paa et andet Sted: ^Jkke lgger

jeg mig efter det Islandske for deraf at lre Statskunst, Krigs-
kunst og deslige, nei, for at tnke et Menneske vrdigt, for at
forandre den lave og nedtrykte Aand, der er mig bibragt ved
Opdragelsen fra min spdeste Ungdom, for at danne min Sjl
til at gaae Farer imde med Foragt, til hellere at forlade

Legemet, end forandre de Grundstninger, om hvis Sandhed

og Vrdighed den een Gang foler afgjrende Vished." Enhver,
som noiagtig flger Rasks Frd, vil sande, at han har fundet
hvad han sgte. Efter at han var kommen til Universitetet, og
under daglig Omgang med sine islandske Venner havde haft

Leillghed til at dyrke Sproget videre, skriver han: ^^et islandske

Sprog har vret en Hovedkilde og det frste Udspring til mange,
ja de allerfleste, endog ganske forskjelligartede Ideer hos mig,
hvorfor jeg ogsaa har en overvttes Forkjrlighed for det. Jeg
taler det derfor ved alle optnkelige Leiligheder med en vis
 FORTALE. XV

Stolthed og inderlig Glde, naar andre tale Tydsk eller Fransk."*

Allerede i Skolen havde Rask udarbeidet en Haandordhog til

eget Brug, som endog gik i Afskrifter blandt hans Meddisciple.

En islandsk Formlre havde han ogsaa begyndt at udarbeide i

Skolen, og paa denne var grundet den ^^Veiledning til det Islandske

eller gamle Nordiske Sprog", som udkom i Kjbenhavn 1811.

Da Interessen for Oldsprogets Studium ogsaa i denne Tid var
vaagnet meget levende i Norge, og tildeels i Sverrig og Tydsk-
land, overalt ledsaget af Paakaldelsen af de forndne Hjelpemidler,

besluttede man sig til , heller end at vente endnu en lngere

Tid paa Udarbeidelsen af en ny Ordbog, at benytte den fr

nvnte Ordbog fra 1786 af Bjrn Haldorsson, som havde det

Fortrin at vre mest tilgngelig til Benyttelse i Trykkeriet,
Saaledes udkom:
Lexicon Islandico-La.tino-Danicum Bjornonis Haldorssonii.
Ex manuscriptis Legati Arn - Magnani cura R. K. Raskii

editum. Hafni 1814. I - II. XXXIV og 520 Sider 4to.

med en Fortale paa Latin og Dansk af P. E. Miiller, og en

Oversigt over de indtil den Tid udkomne Skrifter, der bidroge til

at oplyse Nordens gamle Literatur.

Ved Benyttelsen af denne Ordbog fandt man imidlertid

snart, at den tildeels var meget ufuldstndig, men isr at den

hovedsagelig var grundet paa det daglige Sprog, isr i Forfatterens

Egn paa Vesterlandet, men havde derimod ikke lagt Oldskrifterne

til Grund, og kun af og til haft Hensyn til disse. Jo mere der
efterhaanden blev udgivet af Oldtidens Literatur, desto mere
fremtraadte disse Mangler. De to udmrkede Sprogmnd, som
ved denne Tid og kort efter bleve Lrere ved Bessastad Skole
i Island, Hallgrim Scheving og Sveinbjorn Egilsson arbeidede
i mange Aar utrttelig paa at afhjelpe disse Savn, efter en

saadan Plan, at Scheving anlagde to Samlinger over det prosaiske

' Rasks Levnet ved N. M. Petersen i Samlede Afhandlinger af R. K. Rask,

udg. af H. K. Rask. Kbhvn. 1831. I 7, H.
XVI '
FORTALE.

Sprog, den ene over Bogsproget navnlig fra Sagatiden, den

anden over Talesproget; Egilsson derimod anlagde en Ordbog
over Digtersproget for den ldre Tid, indtil 1400. Som Lseren
bekjendt, er Egilssons fortrffelige Arbeide ^^Lexicon poeticum
ANTiQU LiNGU Septentrionalis" udgivet 1860 af Oldskrift-

Selskabet, hvorimod den ene Samling af Scheving, omfattende det

nyere Sprog, saavidt vides, er opbevaret i Islands Stiftsbibliothek

i Reykjavik , den anden derimod , som omfattede den gamle

Prosa, skal vre tilintetgjort af Forfatteren selv, da den ikke
svarede til hans Fordringer. Man hjalp sig saaledes paa den
samme Maade som hidtil, deels ved Ordsamlinger, der tilfiedes

hvert af de udgivne Skrifter, deels ved Oversttelser, og disse

fremtraadte efterhaanden i en meget mere praclisk Form, og
mere anlagte paa en almindelig Folkelsning, ved at udgives for

sig; derved fik enhver Ynder af denne Literatur sine nsker

nogenlunde tilfredsstillede, i det Folket i Island fik Grundtexten,

Folket i Danmark og de andre scandinaviske Lande danske

Oversttelser, og de Lrde Oversttelser paa Latin.
Siden Stiftelsen af det Kongelige Nordiske Oldskrift-
Selskab og lidt tidligere af det Islandske Literaire Selskab, som
dog hovedsagelig virker for den nyere islandske Literaturs Fremme,
har der kjendelig rort sig en meget kraftigere og alsidigere
Aand i den nordiske Oldforskning overhovedet , som isr i

Henseende til Sproget og Literaturen. Den forgede Interesse

og den Forsynlighed, hvormed en stedse fremadskridende Virk-

somhed er sikkret, har bidraget til, at denne Literaturgreen er
kommen under gunstigere Betingelser og kan udvikle sig med
strre Kraft end forhen, ligesom den efterhaanden finder flere

og flere Dyrkere og Velyndere i andre Lande. Dette Fremskridt

har modtaget en endnu strre Kraft ved Stiftelsen af flere

Samfund med lignende Formaal: Svenska Fornskrift-Sallskapet,

det Nordiske Literatursamfund og det Norske Oldskrift-Selskab,
ogsaa engere Samfund, der have sat sig Dialecternes Oplysning
til srskilt Formaal, som Foreningen for Nerikes Folksprk
 FORTALE. XVII

och Fornminnen, Helsinglands Fornminnes- Sliskap og flere.

Den Fordring, som Nordmnd og Islndere i Forening fremsatte

1812, om Ansttelse af academiske Lrere i Oldsproget, men
som P. E. Miiller, en af de davrende ypperste Dyrkere af

Oldliteraturen 5 erklrede aldrig at burde opfyldes, er nu efter-

haanden traadt i Kraft ved alle Nordens Universiteter, og deri-

blandt maaskee med strst Virkning i Norge, hvis Universitet var
det frste, som optog denne Foranstaltning, og under Rudolph
Keysers Ledelse har udviklet en Skole af Videnskabsmnd, som
med ungdommelig Begeistring har optaget Norges Andeel i det

flles Arbeide. P. A. Munchs sprogvidenskabelige Arbeider bidroge

vsentlig dertil ligesom ogsaa C. R. Ungers, og vi maae ogsaa her
blandt flere sproglige Arbeider fremhve med Paaskjnnelse Sprog-
vrket: ^^Det norske Sprogs vsentligste Ordforraad, sammenlignet
med Sanscrit og andre Sprog af samme t. Bidrag til en norsk
etymologisk Ordbog af Chr. Andr. Holmboe". Wien 1852. XX
og 496 Sider. 4to.

Fra alle Sider, saavel i som udenfor Norden, samlede sig

saaledes efterhaanden flere og flere Krfter, flere og fler

Interesser, til det nordiske Oldstudiums Fremme. Man er der-

for nu kommen til en saa meget videre gaaende Fordring,

at man ikke lngere nies med at det oldnordiske Sprog er

optaget som Lrefag ved Universiteterne, men vil have det ind-
fort i Skolerne , hvor det ikke alene vilde fyldestgjre Skole-
mndenes formelle Krav, men ogsaa stille hele Sprogunder-
viisningen paa en naturlig Grundvold, og derved tillige aabne
en naturlig Adgang til Studiet af det hele Dialectsprog, hvorfra

en saa stor Mngde Ord og Sprogformer vil kunne hentes og

fore til en Berigelse af den hele nordiske Sprogvidenskab, at

man nu af Molbechs, Ivar Aasens, Rietz' o. fl. Arbeider kun kan

have en Anelse om Udbyttot.
Oldskrift- Selskabet stillede sig allerede i 1830 det For-

maal, at sge at bevirke Udarbeidelsen af en oldnordisk Ord-

bog, der kunde bde paa det lnge flte Savn af et Hjelpe-

II
XVIII FORTALE.

middel til at lre Sproget og gjre den nordiske Literatur og

de skriftlige Mindesmrker mere tilgngelige, isr for Nordens
Folk, end hidtil havde vret Tilfldet. Dette Foretagende var
allerede kommet i Gang, da en lrd Englnder, Richard Cleasby,
fattede den Beslutning at udarbeide og paa sin Bekostning udgive
en islandsk- eller oldnordisk(-engelsk) Ordbog, og i denne Hen-
sigt opslog sin Bopl her i Kjbenhavn, for at have Adgang til

de hervrende store Haandskriftsamlinger. Cleasby anvendte

flere Aar paa dette Arbeide, understttet af yngre islandske

Videnskabsmnd, hvoraf isr maa nvnes nuvrende Professor

Konrad Gislason, Halldor Kr. Fridriksson, Brynjulf Pjetursson,

Skule Thorlacius, Brynjulf Snorrason. Men da Indsamlingen af

Ordbogens Stof omtrent var fuldendt, og man var begyndt paa
den engelske Oversttelse, bortrykkedes Cleasby ved Dden
og Arbeidets Fuldforelse maatte af Arvingerne overdrages andre.

Dette blev ogsaa ivrksat, under Professor Gislasons Opsyn, saa

vidt det lod sig gjre, og tildeels med hans Deeltagelse, af Gisle
Magnusson, Benedict Grndal, Erik Jonsson og Gunnlaug Thords-
son m. fl., hvorpaa Haandskriftet blev oversendt til Cleasbys
Arvinger i England og af dem skjenket til Universitetet i Ox-
ford. Udgivelsen er senere overdragen George Webbe Dasent,
men der haves her ingen Underretning om, hvorvidt den er

skreden frem (jfr Ant. Tidsskrift 1858-1860 pag. 232-33).

Efter at dette vigtige Arbeide saaledes var stdt paa
uforudsete Hindringer, optog Oldskrift-Selskabet sin forrige Idee

paa ny, og efter at der i Selskabets Mode den 25de Februar

1852 var tagen Beslutning om Udgivelsen af en oldnordisk
Ordbog , blev Udarbeidelsen i 1854 overdragen Erik Jonsson
(Eirikr Jonsson), der, som ovenfor bemrket, havde taget Deel

i Bearbeidelsen af Cleasbys Ordbog,

I de siden dette Vrks Begyndelse forlbne Aar ere to

andre vigtige Arbeider i samme Retning begyndte, og tildeels

komne til Udforelse, nemlig:

 FORTALE. XIX

1 , en oldnordisk (-dansk) Ordbog af Professor Konra.d

GisLAsoNj der udarbeides efter en meget omfattende Plan med
Regjeringens Understttelse.

2, Ordbog over det gamle norske Sprog af Pastor Joh. Fritzner

i Norge, hvis Begyndelse indtil Ordet ^.garhverfa" er udgiven.

Da man allerede har et rigt Udvalg af Lreboger i den
oldnordiske og islandske Formlre, og da den frste ^^Oldnordiske

Ordfiningslre" ogsaa nylig er udkommen fra Overlrer, Dr. G.

F. W. LuKDs Haand, kunne vi saaledes lyknske os til, at vi

snart ingen Mangel ville lide paa Hjelpemidler ved Studiet af den
nordiske Literaturs forskjellige Grene.

Forinden vi nrmere udvikle den Plan og Fremgangsmaade,

der er fulgt ved denne Ordbogs Udarbeidelse, vil det ikke findes
undvendigt at forudskikke en kortfattet Forklaring om den
historiske Gang i Henseende til Nordens Sprog og Literatur,
sammes Benvnelser og indbyrdes Forhold, navnlig for at ret-

frdiggjre den her brugte Benvnelse af ^^oldnordisk", der

isr fra norsk Side jvnlig har mdt Indsigelser, men som
Oldskrift-Selskabet har meent at burde bibeholdes, naar Talen
er om de Vrker , hvortil Opfattelsen af en sammenhngende
Sprogenhed maa knytte sig navnlig for den gamle Literaturs
Vedkommende. Vi benytte herved i Srdeleshed den i Fortalen
til Sveinbjrn Egilssons ^^Lexicon poticum" givne Fremstilling af
denne Gjenstand som Grundlag, og henvise dertil med Hensyn til

en udfrligere Anfrelse af flere af Citaterne, hvortil her dog

ogsaa ere fiede nogle andre.
Det er naturligt, at de frste og ldste Vidnesbyrd, vi

have om de nordiske Folkeslag, ikke angaae deres Literatur,

men kun deres Sprog eller deres nationale Srkjender og de

derfra hidrorende Benvnelser. Vi kunne heller ikke vente at

finde hos dem selv tydehge skriftlige Vidnesbyrd i denne

Sag i hin ijerne Oldtid , men maae holde os til de nr eller

fjernere boende Folk, der lnge for end vore Forfdre havde
en Literatur. Men uagtet vi saaledes maae noies med andres
 XX FORTALE,

Vidnesbyrd, er det dog af stor Interesse at kjende disse, da vi

derved kunne danne os et Begreb om, hvad der i Oldtiden har

vret en gjeldende Opfattelse af de nordiske Folkeslags Nationalitet,

og sandsynligviis ogsaa Sprog, da man neppe vilde have blandet
flere Folkeslag sammen, hvis det ikke havde vret almindelig

bekjendt, at de talte vsentlig eet og det samme Sprog.

De ldste Vidnesbyrd, vi have angaaende Nordens Folk og
deres indbyrdes Forhold hos udenlandske Forfattere, fremkomme
forst i en bestemtere Skikkelse og blive efterhaanden hyppigere
i det niende Aarhundrede og derefter. Man finder da i de
ldste Kilder undertiden Navnet Nordmanner som flles Benv-
nelse, med den udtrykkelige Tilfielse, at Nordmanner betyder
de nordiske Folk overhovedet; undertiden bruges Navnet Dener,
Deni^ eller Daner, Dam, som flles Navn, med et Sprog
som Angelsaxerne eller de oldengelske Forfattere kalde denisc^

Dansk. Saaledes hedder det hos Geographen fra Ravenna:

^jVed Nattens fjerde Time er Nordmannernes Land, som af de
Gamle kaldes Dania ^ ved hvis Begyndelse er Elben" og paa et

andet Sted : ^^Og kaldes dette Dania nu Nordmannernes Land".^

Eginhard i Carl den Stores Levnet bruger ogsaa Benvnelsen
Nordmanner som flles for Svenske og Danske; paa et Sted
siger han: ^^De Nordmanner, som hedde Daner", paa et andet:
*
^^Daner og Sveer, som vi kalde Nordmanner."
Munken Ermoldus Nigellus, som skrev et Digt i fire Boger
om Keiser Ludvig den Fromme, Carl den Stores Son, og beretter
deri blandt andet om Kong Harald Klaks Daab 826, hvortil han synes
at have vret ienvidne, indleder sin Beretning om de nordiske
Folk med de Udtryk: ^^Disse Folkeslag kaldtes forhen med et

* I 11: .,Quar(a ut hora noctis Northomanornm est patrla, qu et Dania ab

antiquls dlcitur, cujus ad frontem Alpes vel patiia Albis. IV 13: Dania modo
Nordomanorum dicitur patria. Ravennatis anonymi cosmographia elc. ed. Pinder
et Paithey. Berol. 1860. 8. S. 27-28, 202 j jfr jSuhm, Historie af Danmark
11 197, 199.
^ Hi Nordmannornm, qui Dani vocantur (cap. 12); Dani ae Sveones,
quos NordmaDnos appellamuB (cap. 14).
 FORTALE. XXI

gammelt Navn Dener, og kaldes saa endnu; de kaldes lige-

ledes med et fransk Navn Nortmanner." ^ I Fulda-Annalerne

berettos om et Sammenstod mellem Frankernes Hr under Kong

Arnulf og t.Nordmannerne" ved Lven i Brabant: ^^Hedningerne

raabte efter deres Skik Krigsraab, herp^ . . . men der var blandt

Nordmannerne Danernes Stamme den tappreste; om dem har

man aldrig bort at de ere blevne tagne eller overvundne, naar

de havde nogen Befstning at sttte sig til".^ Denne Benvnelses-

maade var og bekjendt for Adam af Bremen endnu i det

ellefte Aarhundrede, han siger nemlig: ^^Daner og Sveer og

alle Folk hinsides Dania kaldes af Frankernes Historieskrivere

Nordmanner" og paa et andet Sted; ^^Sveer og Goter (Gothi)

^
eller Nordmanner, om de bedre kaldes saa".

Blandt de nordiske Folk selv synes Navnet Daner og Danske

at have i den ldste Tid vret overveiende og meget om-
fattende. Sigurd Fofnesbane kaldes saaledes Dansk; i Heidreks
Gaader bruges Navnet Danir om Krigere i Almindelighed; i

Sagaen om Half og hans Kmper Norge kaldes nogle af hans i

ypperste Mnd ^^rette Dommere blandt det danske Folk"

(FaS II 55). Man bliver derved fort til at antage, at Folke-
navnet j^Danir" oprindelig har haft den samme Betydning som
adskillige andre ldgamle Folkenavne, nemlig den samme som
^^Mndene", ^Jndbyggerne" og lignende, som flere af Old-
tidens Folk, der ansaae sig for deres Lands Urbeboere, gave sig

selv; eller at det oprindelig har vret Navn paa ^^Alfer eller

andre Sydens Vtter (det vil sige: seet fra Norden), som be-

* SrD I 400: Hi populi porro veteri cognomine Dent

ante vocabantar et vocitantur adhuc^
Nort- quoque francisco dicuntur nomine -manni^
veloces, agiles, armigerique nimis.
^ Erat antem ibi gens fortissima inter Nordmannos Danorum, qu nunqaam
antea in allqua munitione et capta et superataauditur^ jfr ogsaa St. Bertins Chronik
af Iperius, SiD V 182, 187j MGh II 187196, 198, 629, 632, 699, 707, 776-801.
^ IV 12: Dani et Sveones ceterique trans Daniam populi ab hystoricis

Francorum omnes vocantur Nordmanni. 1 63: Sueones et Gothi, vel si ita

melius dicuntur, Nordmanni 5 jfr I 16, 39, 40, 44, 49, 62.
3tn FORTALE.

boede Njords OdeP'.^ Denne omfattende Betydning af Navnet Danir

hos Nordens Folk bekrftes ved dette Folkenavns Anvendelse

i de gamle nordiske Digte, thi nst efter Folkenavnet Gautar,

Gotar eller Gotnar, hvilket sidste endogsaa er blevet til en reen

appellativ Benvnelse, er Navnet Daner hyppigst brugt i digteriske

Omskrivninger (Jtterne kaldes: Berg ^ Danir i Hmiskvia og i

Thjodolfs Digt Haustlailng; Flodrifs- Danir i Thorsdrapa af Eilif

Gudrunarson). Halfdan (Hlfdanr) var et ldgammelt Mands-

navn saavel i Danmark som i Norge. Kun enkelte Gange fore-
komme Folkenavnene Saxar, Skotar, Bretar, Kumrar; derimod
findes aldrig Folkenavnene Sviar, Normenn, Bjarmar, Finnar,

Kvenir, Frisar, Frakkar, Flmingjar, Valir, Englar, Irar o. s. v.

anvendte paa denne Maade. I Begyndelsen af ellefte Aar-

hundrede fremtrder forst Adskillelsen tydeligere. Saaledes op-
regnes Folkene i de nordiske Lande i en Bulle af Pave Bene-
dict den Ottende (April 1022) , hvorved Unvan , Biskop af

Hamborg , bekldes med den erkebiskoppelige Vrdighed over

de nordiske Lande, nemlig Danerne, Sveerne, Norvenerne (de
Norske) og Islnderne, samt over alle de er, som hore under
disse Riger (Diplomatr. Island. I 51). I Begyndelsen af tolfte

Aarhundrede skjelnes ligeledes i den islandske Lov Vgsli

imellem : Danskir, Snskir, Norrnir og Islendingar. Hos Snorre

forekommer stedse den samme Adskillelse, og islandske Mnd om-
tales endog der som ^^udlandske Mnd" i Norge i Kong Olaf den Hel-
liges Tid (Olafs saga helga cap. 69, 148 o. fl. St.); i svenske Love
omtales ligeledes .^dansk man" og ^^norrn man" i Modstning til en
svensk. Paa den anden Side blive under Navnet ^^Normenn"
saavel indbefattede Danske og Norske (Eiriks s. vfrla i FaS
III 661-62), som i Srdeleshed ofte Norges og Islands Ind-
byggere (Olafs s. Tryggvas. af Odd munk cap. 53; Gunnlaugs
s. ormst. cap. 7; FmS V 6; Grettis s. cap. 89 (93), Sturl. s. V 15;
Fostbr. s. i Begynd, efter Flatbogen. Nordmndenes sdvanlige
Navn i Island var forvrigtAustmenn (Ostmnd, jfrOstmanner i Irland

* Gisle BrynjulfsRon i Ny FlagsritXIII 124.

 FORTALE. XXm

Og de vestlige Lande*, hvorimod Irerne og Kelterne der kaldtes Vest-

menn. Surmenn kaldtes kun de, der boede sndenfor Danmark.
I Henseende til det Sprog^ der taltes af Nordens Folk, for-

saavidt som disse hrte til de anfrte Folkeslag , da ere der

endnu til vore Tider bevarede mange Vidnesbyrd om, at det for

dem alle har vret det samme. Herom vidne ikke alene de
gamle Stedsnavne overalt, hvor disse Folk have haft fast Fod,
men ogsaa de bevarede skriftlige Mindesmrker fra Oldtiden og
senere saavel uden- som indenlandske Forfatteres Vidnesbyrd. Den
Forskjel, der kan eftervises for Oldtidens Vedkommende, er kun en
Dialeclforskjel, ingen Sprogforskjel. Den ldste Benvnelse paa dette

de nordiske Folks flles Sprog er ^^donsk tunga", den danske Tunge^,

med Bibegreb af det Landomraade , hvor dette flles Sprog herskede.
Allerede i niende Aarhundrede findes denne Benvnelse i engelske
Skrifter*, og senere forekommer den ikke sjelden hos saavel
engelske som normannisk-franske Forfattere. Hos nordiske For-
fattere findes de ldste Exempler hos Digterne, og det ldste
er et Vers fra 1014 af Sighvat Thordsson , almindelig bekjendt

under Navnet Sighvat Skald, Kong Olaf den Helliges Stal-

ler og fortrolige Ven. Han beretter nemlig i det omtalte

Vers om Kong Olafs Sammenstod med Jarlen Hakon Eriksson i

Saudungssund , og kalder Jarlen der ^^den atiden ypperste Mand

^} Allerede lOdO siger Thorleik den Fagre i en Flok, digtet om Svend Estrid-
son, at han jagede j^Ostmndene" ud i Sen, Snorre, Haralds s. liarr. c. 35.

^ Benvnelsen har givet Stof til mange mere eller mindre udtmmende
Afhandlinger^ hvortil vi med Hensyn til Samlingen af endeel flere Bevissteder
knnne henvise. Vi nvne her kun: Laogmand Paul Vidalins Afhandling om
,(dnsk tnga" i hans Skrngar yfir fornyrdi Jnsbkar^ udg. af det Islandske
Lit. Selsk. , Reykjavik 1854, 8vo, S. 125-42,- paa Latin, med Tilfoininger.
som Anhang til Gonnlaugs saga Udg. 1775, S. 220-97. N. M. Petersen , Det
danske, norske og svenske Sprogs Historie. Kjbenhavn. 1829. 8vo. I 15 ff.;

Om Benvnelserne af Norges Land, Folk og Sprog, SnH 1834 II 379-507j

C. C. Rafn, Antiquits de l'Orient, monuments runographiqaes , Copenh. 1856.
8vo. Introd. p. XII-XLVIII.

O Old engelsk Homilie udg. af C. R. Unger i AnO 1816, S. 77, 79; Ethelwerds
Chronik IV, 2, SrD V 35.
XXIV FORTALE.

af den danske Tunge", FmS IV 73., Markus Skeggjason, der

opholdt sig som Skald hos Kong Erik Eiegod i Danmark og

dde som Lovsagnsmand, lgsgumar, i Island 1107 (Safn til

sgu Islands II 20-21) omtaler indstiftelsen af Lunds Erke-

bispestol for ^^den hele danske Tunge", FmS XI 314. Einar
Skulason, der fremsagde sit Digt, kaldet Straalen, Geisli, til

Olaf den Helliges re i Throndhjems Domkirke ved den frste

Erkebiskop Jon Byrgessons Indvielse 1152, opregner i dette

Difit Hellig Olafs Mirakler, hvorved hans Magt fremmes ^^over

hele den danske Tunge", FmS V 357. I alle de Digte, som

vi endnu have beholdt fra Oldtiden, saavel hele som i Brud-
stykker, findes kun denne Benvnelse paa Sproget og dets Om-
raade, og endnu i fjortende Aarhundrede er dette beholdt i

Digtet Lilja til den hellige Jomfrues re af Munken Eystein

Asgrimsson (-j- 1361); Digteren siger nemlig, at ligesom hans

Forgngere havde besunget deres Kongers Priis ^^i den danske
Tunge", saaledes vil han ^^i det samme Modersmaal" bringe den
^
alvldige Konge et Digt som Kjrlighedens Udtryk.
Blandt de ldste Sprogmindesmrker indtage Lovene en
udmrket Plads, og deriblandt den gamle islandske Republiks
Lovbog, der iflge res og andre gamle Forfatteres Udsagn er
for en Deel nedskreven i Aaret 1117-1118. Af denne Lov
skulle vi kun anfre de to Hovedsteder, der vise, at Islnderne
dengang kaldte deres eget Sprog den danske Tunge, og tillige

udtalte bestemt, at det er flles for Danske, Svenske, Norske,

samt dem selv tillige:

1, ngskapa ttr (Reglement for Althinget) cap. 1: ^^Den

Mand skal ei nvnes til Dom, som ei fra Barndom er oplrt i

dansk Tunge, forend han har opholdt sig i Island tre Vintre
*
eller lnger."

* Lilja V. 4, det hele Digt i Finn Jonssons Hist. eccl. Isl. II 398-464.
^ ann mann skal eigi i dom nefna , er eigi hefir ml numit i barnsku
danska tiingu, r hann hefir verit {)rj vetr slandi ea lengr. Grgs, efter
den Kgl. Codex fra omtr. 1230 og den Arna-Magnanske fra omtrent 1275,
Vilh. Finsens Udg. I 38 ^ den Arna-Magn. Udg. X 16.
 FOBTALB. XXV

2, Vgsli cap. 37: ^^Hvis udenlandske Mnd maatte

blive drbte her i Landet, Danske, Svenske eller Norske . . .

af de tre Kongeriger, i hvilke vor Tunge gaaer, da gives alle

deres Frnder Ret til Paatale. Men af alle andre Lande end af
den danske Tunge have kun den Drbtes Fader, Son eller

Broder en slig Ret.^

I den islandske Landslov Jnsbk fra 1280 forekommer et

lignende Sted i Arvebalken cap. 23, hvor det hedder: ^^Nu doer her
en udenlandsk Mand af Norges Konges Rige .... Saaledes skal
ogsaa gjelde om Arv efter danske Mnd og svenske, hvis de
de her; men af andre Tunger end den danske skal ingen tage

Arv efter Slgtskab, med Undtagelse af Fader, Son eller Broder".*

Blandt de ldste Skrifter, der hore til den islandske Literatur,
ere Legender og gudelige Taler , bestemte til kirkelig Brug.
En saadan Samling fra det tolfte Aarhundrede findes endnu
i det Kongelige Bibliothek i Stockholm (Island. Nr. 15 4to).

Nogle af disse Taler ere siden gaaede over i andre Haandskrifter

og bearbeidede paa forskjellige Maader. I Samlingen findes saa-
ledes en Tale, der var bestemt til at oplses paa Tamperdagene,
og denne har forplantet sig til et langt nyere Haandskrift, nemlig
Membranhaandskriftet Nr. 114A i den Arn - Magnanske
Samling, der indeholder norske Love og menes at vre skrevet
i Norge omtrent 1330-1355, samt at have tilhrt de mgtige
Bjarkingers Familie , der ivrigt nedstammede fra Island

(is II 394). Som Indledning bemrkes der om Oprindelsen

til Ordet ^^imbrudagar" (Tamperdage), at det kommer af Ordet
imbres (Byger) i det latinske Sprog, ^^men vi blande sammen
Latinen og den danske Tunge (en ver blavndum saman latinu

* Finsens Vg. I, 1725 AM Udg. II 71-72.

^ N andast tlendr mar hr, af Noregs koniings n'ki . . . Svo skal ok

fara um arf danskra manna ok svenskra, ef eir andast hrj en af 5ram
tiingum en danskri skal engi mar at frndsemi arf taka hr, neina fair, sonr
ea brir. Jnsbk, Udg. 1578, Ark hy, Udg. 1709, S. 153-55.
XXVI FORTALE.

ok danskri tunghu), naar vi nvne imbrudagar, det er Byge-dage,

paa Grund af at de vare forst beskikkede til Regn " t

m/^^aiiT&titimg|u.^aBott(f

De sproglige Afhandlinger, som i den Wormske Codex

ledsage Snorra Edda og i Udgaverne pleie at ledsage denne,
afgive i denne Sag et meget interessant Vidnesbyrd. Forfatteren til

den ldste af disse Afhandlinger, der synes at have skrevet omtrent

1140 (SnE II 10-43), da han ikke kjender noget andet Skrift
paa Modersmaalet, end hvad Prsten Are havde skrevet, anfrer
selv, at det er hans Hensigt efter engelsk Exempel at danne et

Alphabet for ^^os Islndere" ( hefir ek ok rita oss Islend-

ingum stafrof, SnE II 12). Paa de fleste Steder bruger han
Udtrykkene ^jort Maal" ^jor Tunge" ^jor Bogstavrkke"
(vort ml vor tiinga vort stafrof); kun eet Sted anvender
han Benvnelsen ^^den danske Tunge" i den samme Betydning,
som han ellers sdvanligviis bruger ^jor Tunge" (SnE II 14),
og viser derved, at han anseer begge Benvnelser for eenstydige.

I den anden af disse Afhandlinger, fra en noget senere Tids-

alder men dog ldre end 1200, forekommer aldrig Benvnelsen
^^dnsk tnga", men kun vor tunga (= Islandsk). I den tredie
Afhandling, hvis Forfatter med Sikkerhed kan antages at vre

* Det behover nappe at bemrkes, at denne Etymologie er forfeilet, da

Ordet imbru- dagar er ligefrem dannet ved en Afslibning af .^Quatuor tempo-
rum" Quatember- Himber- Irabra (jfr pareimr af lTr7T:oSpO{jLoO'
(o: jejunium)

Arne Magnusson beretter som et islandsk Almuesagn^ at paa Yesterlandet

i Island har vret en rig Kone ved Navn Ymbra , som fire Gange om Aaret
holdt Gjestebud for sine Venner, og disse aarlige Gildedage kaldtes Ymbradage.
 FORTALE. XXVII

Snorre Slurlasons Brodersn, Digteren Olaf Thordsson hvtaskld/

fr eller benved 1250, forekommer een Gang Benvnelsen
^^dansk Tunge" (i danskri tungu); i et andet ldre Haandskrift

lses der J norrnni tungu", men det sdvanlige og meget

ofte forekommende Udtryk er ^^i norrnu, norrnu stafrofi, nor-
rnu mli, norrnu skldskap". Etsteds (SnE II 134j omtales
en Skrivemaade, som bruges af Tydske og Danske (^^erskir
menn ok danskir") som en ldre, modsat en nyere, som bruges

J norrnu mli". I den Indledning eller Fortale, der i

Haandskriftet er stillet foran de anfrte tre Afhandlinger, og

maa vre skreven eller i alt Fald bearbeidet efter Snorres Tid,

da den paaberaaber hans Autoritet, bruges igjen den ldre

Benvnelse J danskri tungu", hvorimod den Q^rde Afhandling,

som synes at vre skreven henved Midten af 14de Aarhundrede,

og maaskee af Prioren i Munkathveraa Kloster, Berg Sokkason,

har kun Benvnelsen ^^norrna, norrnu skldskapr".
Hos de egentlige historiske Forfattere danner Snorre Sturla-

sons Tidsalder paa en vis Maade en Grndse. For hans Tid er

Sprogets Benvnelse ^^donsk tnga" den overveiende, i og efter

hans Tid bliver Benvnelsen ^^norrna" fremherskende. Men ved

Siden deraf finde vi tydelige Udtalelser, saavel hos fremmede
som hos vore egne Forfattere, at de ansaae Sproget i Danmark,
Norge, Sverrig og Island for eet og det samme. Saaledes siger

Englnderen lnoth, som henved 1110 skrev om Kong Knud

den Hellige: ^^Nordens Mnd, som paa Grund af deres Landes
Beliggenhed kaldes Normanner, og Ysonierne (=^ Islnderne),
som ogsaa paa Grund af Vinterens Strenghed hos dem og de
sammenhngende Ismasser have Navn efter Isen, saavel i deres

eget, som i det normanniske og danske Sprog" (SrD III 331),

i hvilke Udtryk man netop finder Benvnelserne ^^vor tnga"
(slenzk tiinga, tnga slendnga), .^norrna" og ^^dnsk tnga."

Et islandsk Brudstykke, der handler om Knud den Store og

* dette Tilnavn er givet ham i Modstning til hans Samtidige, Digteren Olaf
Leggsson, ogsaa fra Borgarfjorden, der havde Tilnavnet svarashld.
XXVIII FORTALE,

synes at vre skrevet henved 1222, udtrykker sig saaledes:

j^Knud, son* hed Landbert til Dbenavn , og kaldes paa Dansk

og norrn Tunge (Dansk og Norsk) Knud den Mgtige" (SrD
II 426). Derhos kan en Mngde Exempler anfres, hvor
Udtrykkene ^^ danska tungu" omfatte alle de nordiske Lande,
og isr Danmark, Norge og Sverrig. Vi skulle kun anfre
enkelte. Det hedder saaledes i Knytlinga Saga om Knud den
Store: ^^Han blev kaldt Knud den Mgtige eller Knud den
Gamle; han har vret den mgtigste og videst herskende Konge
i den danske Tunge" (FmS XI 209). Om Olaf Tryggvason,
Konge i Norge, forekommer den Udtryksmaade nsten lige-

lydende hos Forfatterne Gunnlaug og Odd (omtr. 1200) og

Forfatteren af Fagrskinna (omtr. 1250), at han var ^^en slig

Hvding, som da var mest bermt i den danske Tunge",

FmS III 10; X 364; Fagrsk. S. 66. Om den svenske
Kongedatter Ingebjrg hedder det i Hervarar Saga, at hun var
^^en Datter af Kong Yngve i Upsaler, en M der var den
skjnneste og aandrigeste af den danske Tunge"^. Bekjendt
er ogsaa Stedet af Fortalen til Snorre Sturlasons Heimskringla,
hvis Indhold hovedsagelig behandler forst Sverrigs og derefter
Norges Historie, og hvor det dog strax i Begyndelsen hedder:

jj denne Bog lod jeg nedskrive gamle Frasagn om de Hov-

dinger, der have regjeret i Nordens Lande og have talt den
danske Tunge". ^ Ogsaa efter Snorres Tid forekommer i den
historiske Stiil denne Benvnelse, for Exempel i Alexander den
Stores Saga fra det trettende Aarhundrede, der tillgges Biskop

Brand Jonsson Holar {f 1264): ^^Da kom der til Kongens

til

Leir af Amazonia den Dronning, som hedder Kalestris og med

hende cc af de Mer, der i den danske Tunge (paa Dansk) vel
maa hedde Skjoldmer".^

* Hervarar saga efter Laugmnnden Hauk Erlendssnns Bog, skreven omtrent

1300, FaS 1 516.
^ Snorre Sturlason, Heimskringla er Noregs Kondnga SUgur i Fortalen.
' er danska tungu mego vel heita skjaldmeyjar, Alexanders Saga, udg.
 FORTALE. XXX

Den Benvnelse af Sproget, som derefter for en Tid blev den

herskende, var ^^norrna" eller ^^norrn tnga", undertiden i den

srlige Betydning af det i Norge talte Landsmaal, undertiden om det

paa Island talte Sprog, eller om begge Landes Sprog under eet;
undertiden ogsaa i Betydning af hele Norden eller hele Nordens
Sprog, ligesom forhen Udtrykket ^^dnsk tnga".
Angaaende Sproget i Norge skulle vi anfre et Sted om
Harald Gille, som, efter at vre opdragen i Irland, kom til Norge
1129 og blev senere erkjendt som kongebaaren. Om ham
beretter Snorre Sturlason: ^^Harald (Gille) havde megen Besvr
ved at tale det norrne Sprog og stammede strkt paa Ordene,
hvilket var til Spot for mange" (Saga Sigurar Jrsalafara c. 34).
I et latinsk Skrift om Lyse Kloster i Norge, som af Langebek
tillgges Klosterets ldste Abbed Banulf (omtr. 1150) hedder
det: (Klosteret er bygget paa) ^^et Sted, som i det norrne
Sprog hedder Lysa, men paa Latin kaldes Lux", loco qui lingua
Norrensi Lysa , Latina Lux appellatur (SrD IV 407). Den
samme Benvnelse synes at ligge til Grund i Pave Innocents den
Fjerdes Skrivelse til Norges Prlater, af 21de December 1250,
om at overstte en Kirkes Brevskaber, der ere skrevne i det

norske Sprog, ^jn norwagica lingua", paa Latin (Dipl. Norveg.

I 45). I det fjortende Aarhundrede berettes om en flamsk

Klerk, der kom til Nidaros 1294, at han ^^kunde kun Hdet
udrette til Gavn for Erkebiskoppen under dennes Uenighed med
Korsbrdrene , fordi han ikke kunde tale det norrne Sprog
(hann kunni ekki norrnu at tala) og Almuen forstod ham ikke;
thi han talte alt paa Latin, Fransk eller Flamsk" (Laurentius
Saga c. 91, Biskupa Sgur I 799). Som Islands Sprog omtales

Norrna i Beretningen om Kristendommens Indforelse paa Island,

hvor det anfres, at Biskop Frederik og Thorvald den Vidforle

reiste sammen , og at Thorvald forkyndte Christendommen ,
fordi

Biskoppen forstod dengang ikke Norrna (vat biskup undirst

af c. R. Unger, Christiania 1848. 8vo. S. 121. {jr heita skjaldmeyjar

danttka tdasa". AMagn. Nr. 226 fol.^ Spalte 72.
XXX FORTALE.

J)
eigi norrnu *. Om den islandske Historieskrivnings Fader,
Prsten Are Thorgilsson (-j- 1148), hedder del hos Snorre:
^^Prsten Are den Frode skrev frste Mand her i Landet i det

norrne Sprog (at norrnu mH) baade gammel og ny Lrdom"^.

I Biskop Gudmunds Saga berettes om denne: (Han) tager med
sig en(Pergaments)-Rulle5 skreven paa Norrne . . . HerrBiskoppen
tager da Rullen og lser selv paa Norrne de Bandsttelses-Ord,
som der vare opsatte, drie og vgtige at hore paa (Gum. saga
af Abbed Arngrim c. 29, Bisk. S. II 62). Om Biskop Laurentius paa
Holum* berettes (1326), at han havde en Tvistighed med Biskop Jon
Haldorsson af Skalholt, og at denne ved en offentlig Sammen-
komst talte Latin, hvorimod Biskop Laurentius talte i Norrne,
for at alle skulde forstaae hvad der taltes om (Laurent, saga

cap, 55, Bisk. S. I 861). At dette Sprog var flles for Norge
og Island kan man see af hvad der berettes om Oversttelsen af
Bibelhistorien, Alexanders Saga og Jdernes Historie i et af sammes
gamle Haandskrifter (AM 226 fol. Spalt. 638): ^^Denne Bog over-
satte den hellige Prst Jeronimus fra Hebraisk til Latin, men
til Norrne oversatte den Prsten Brand Jonsson, der siden blev
Biskop paa Holum, efter Befaling af Kongen Herr Magnus, Son
af Kong Hakon den Gamle. I de islandske Samlinger af

Mldagar, d. e. off'icielle Fortegnelser over Kirkernes Eiendomme

og Inventarier, Haandskrifter m. v., anfres meget hyppig blandt
de sidste ^^Latinu-bkr" og i Modstning dertil ^^Norrnu-bkr",
det vil sige de Haandskrifter, der vare forfattede i Landels Sprog ^.

Endehg forekommer ogsaa Benvnelsen ^^norrna" ofte om

Nordens Sprog i Almindelighed, eller om de nordiske Lande. I

Kong Hakon Hakonssons Saga ved Sturla Thordsson (f 1284),

hvor han beretter om Broder Absalon af Prdike-Munkenes
Orden, som ^jar Provincial for alle Prdikanter-Klostre af den

* Kristnis. o. I; jfr ,,biskupi var J)

kunnig tinga landsmanna"
(Biskoppen var da ukjendt med Indbyggernes Sprog), pittr af |)orvaldi vf. o. 2.

* Snorre, Heiinskr. i Fort.; jfr Saga Olafs helga i Prologen.

' Exempler anfreii i Fortalen til Egilsson Lexicon poet. S. XXIX Anm. 3.
 FORTALE. XXXI

norrne Tunge" (FmS X 76-77). Denne Broder Absalon af

Dominicanernes Orden var nemlig beskikket til ^^minister provincialis"

for den hele ^^danske Provinds", det vil sige for alle de nordiske
Lande. Paa dette Sted bliver altsaa ^^norrn tunga" brugt
ganske i den samme Betydning som i den ldre Tid ^^dnsk

tnga". Ved den pavelige Curie fulgte man endnu i det fjortende

Aarhundrede den Skik, ^^at slaae hele Norden sammen under den
ene Fllesbenvnelse : den danske Tunge , eller den danske
Provinds" ^. Hos udenlandske Forfattere finder man ogsaa
endnu i det fjortende Aarhundrede den samme Udtryksmaade,
som vi i det foregaaende have anfrt fra de ldste Tider,

at nemlig Benvnelsen Nordmanner anvendes som Flles-

navn for alle de nordiske Folk. En fransk Forfatter fra denne

Tid udtrykker sig nemlig paa flgende Maade : ^^De kaldes

Nortmanner i barbarisk Sprog, det vil sige nordiske Mnd

(Homines Septentrionales), fordi de kom fra denne Deel af

Verden , nemlig fra det Indre af Scythien , som kaldes barbarisk

Land iflge Isidor. Oprindeligen ere de Daner, thi de ere

udgangne fra Dacien (Danmark)". SrD II 18.

Benvnelsen ^Jslenzka" eller ^Jslenzk tunga, tunga Islendinga"
ligger allerede i de anfrte Steder af de gamle islandske Love
og andre gamle Forfattere. Selve Udtrykket ^^ islenzku" fore-

kommer i Betydningen ^^efter islandsk Skik" i Biskop Gud-

munds Saga af Abbed Arngrim i fjortende Aarhundrede ^.

Omtrent ved samme Tid findes ^Jslenzka" brugt om det fra

Island udfrte Vadmel^.

I det sextende Aarhundrede finde vi i skriftlige Mindesmrker
alle de anfrte Benvnelser, ogsaa den ldste ^.dnsk tunga", anvendte
i den samme Betydning, som vi kjende dem fra Oldtiden. Saa-

* P. A. Munch, Det norske Folks Historie. Anden Afd. I 559.

^ st J)ar islenzku stort ker rae biinyt^ ok i rum sta smjrspann
vel mikit, Gura. S. (Arngr.) c. 65; Bisk. S. II 134.
' Biskop Hkon i Bergen 1337 (hos Snhm)^ jfr grnlenzka", GhM II

667 Anm. 9.
XXXII FORTALE.

ledes anholdes der om i et Andragende til Kong Christian den

Tredie 1540 fra Biskoppen paa Holum Jon Arason og andre

Islands fornemste Mnd: at han ikke vil anstte nogen til

Hvidsmand eller Hirdstjore paa Island, som ikke er af ^^den

danske Tunge" ^. De Skrifter, som ved Reformationstiden

begyndte at udkomme i Trykken paa Landets Sprog, siges at

vre skrevne deels paa ^^Norrne" deels paa ^Jslandsk", hvorpaa

en af de frste Boger, nemlig Odd Gottskalkssons Nye Testamente,
leverer det tydeligste Beviis. Der staaer i Christian den Tredies

Privilegium, dat. Kbhvn. in Octava omnium Sanctorum (8de Novbr.)

1539, at Bogen er ^^wdsett paa Islands tunghe";^ paa Titelbladet

hedder det at den er oversat paa ^^Norrne'\ Den af samme Forfatter

oversatte Antonii Corvini Postil (udkommen 1546) siges paa Titel-

bladet at vre oversat paa ^^Norrne"; i Fortalen siger Forfatteren,

at han har fundet det ndvendigt at overstte denne Bog i

^^vort islandske Tungemaal". Blandt de Boger, som den da-

vrende Biskop i Skalholt Gizur Einarsson i hans skriftlige Op-

tegnelser anfrer som sendte til Island 1542, nvnes ^^Postilla de
Sanctis i Islenzku'^ ^. Biskop Martein Einarssons Psalmebog
(Khavn 1555, 12) siges at vre uddraget af den Hellige Skrift

og sat paa Islandsk (^^slenzka") af Biskoppen, og det samme

Udtryk bruges i hans i samme Aar udgivne ^^Haandbog for
Prster". Saaledes bliver ^^Norrna" og Jslenzka'' brugt skifte-
viis i islandske Skrifter fra sextende og syttende Aarhundrede,
uagtet dog den sidste Benvnelse er den overveiende.
I det sextende Aarhundrede beskftigede man sig i Norge
meget med at omskrive eller egentlig at overstte de gamle
norske Love fra det ldre Sprog til det davrende. Man over-
satte da ligeledes de gamle historiske Skrifter, navnlig Snorre
Slurlasons Konge-Sagaer, og det var da en fuldkommen bekjendt

* Safn fil siigu Islands II 206, jfr ,.at islenzkir s lgmenn ok sslumenn",
i Overenskomsten med Norges Konge 1262 o. sen.
^ MagnuH KetilssonM Saml. af de til Island udgivne Forordn. Hrappsey 1776.
4to. 1, 223.
> Gizurs Brevb. AM 266 fol., S. 38.
 FORTALE. XXXIII

Sag for de Mnd^ der beskftigede sig med disse Arbeider, at

det gamle Sprog endnu havde vedligeholdt sig paa Island, at

dette gamle Sprogs Literatur nsten udelukkende var forfattet

og opbevaret der eller kommen derfra, og at selv den ^^raeste

Parten af de Pergamentis Lougbger, som indtil denne Tid have

vret brugt her i Landet (Norge), de ere skrevne paa Island".^
Det synes derfor at have vret allerede dengang en almindelig
Benvnelse, som ogsaa optoges i Literaturen, at kalde Sproget
Islandsk, og Literaturen den islandske, hvilket ogsaa stemte med
den gamle Betegnelsesmaade af Sproget, medens det var levende
i hele Norden, og tillige en Erkjendelse af, at Literaturen i dette

Sprog hovedsagelig hrte Island til og havde der opnaaet den

hieste Blomstring. Saaledes beretter Peter Claussn, at Lehns-
manden i Mandals Lehn, Erik Brockenhuus (1583) havde seet

den ganske Bibel, udst paa Jslandiske MaaF og skreven for tre

Hundrede Aar siden. Den fornvnte bermte danske Antiquar

Ole Worm, der udgav Peter Claussns Oversttelse af Snorres

Sagaer, omtaler flere Gange i Fortalen Textens Grundsprog som

^Jslandsk Sprog", eller ^Jslandisk, som var vor rette gammel
Maar, eller ^^det gamle norske Maal, som de endnu bruger paa
Island og i fordum Tid var gangs i alle disse nordiske Riger" ^.

Ved Siden af denne Benvnelse begyndte de danske Oldforskere

Worm og Stephanius at anvende Benvnelserne ^^Asaml" og
^^Rnamr paa Oldsproget, foranledigede dertil ved deres lrde
Sprogtheorier og tildeels stttede ved et Par Steder i Snorra
Edda.*** Derimod sogte de svenske Forfattere, der beskftigede

^ P. Claussn Undalin, Noniges Beskrivelse 1632 4{o S. 157; jfr Jon

Thoikelsson, Om Fagrskinna og Olaf den Helliges Saga i Safn til sgu Islands,
I 138-40 Anm.
^ Snorre Sturlesons Norske Kongers Chronica. Kbhvn. 1633 Ito.

Dedicationen til Xorgcs Cantzler Christopher Urne og Fortalen af O. Worm.

^ saaledes SnE Forf. I 28: eirra tnga, Asaraanna, var eigin tdnga um
U essi lnd; deres, Asiamndrnes (= Asernes) Sprog var eget Sprog (Lands-
maal) over alle disse I.ande (nemlig Norden); jfr Olaf hvtaskld i SnE II 94.
Af ,,Asiamndenes Sprog" dannede man ,,saml". Med Hensyn til Benvnelsen

IH
XXXIV FOETALE.

sig med Nordens Oldsprog og Literatur, at henfre begge Dele

til Sverrig, som ^^gammal Swenska'^ eller ^^gammal Gthska",

eller ^^Gta sprket" (Verelius , Reenhjelm ,

Salan ,
Bjrner).

De to islandske Forfattere, der forst leverede Forsg til islandsk

Grammatik og Ordbog, nemlig Runolf Jonsson (dd som

Rector i Christianstad i Skne 1654) og den for nvnte
Gudmund Andresson, vare de frste, der foresloge den almindelige
Benvnelse ^^Nordisk", ^ hvilken Benvnelse siden blev optagen
af Peringskild (^^gamla nordiska Sprket"). I den sidste Deel
af forrige Aarhundrede og den frste Deel af dette var dog
Benvnelsen ^^Islandsk" den fremherskende (Brocman 1762,
Sjborg 1804, Hammarskld 1815; Rask 1811, P. E. Miiller

1813 o. fl.). Siden er den almindelige Benvnelse ^^oldnordisr'^,

som Rask ogsaa havde optaget (nordiska Fornsprket), bleven
den overveiende i danske Skrifter og i svenske fornnordisk,
saavelsom i Udlandene (^Altnordisch^ Old Northern')^ og er isr
bleven fastholdt af det Nordiske Oldskrift-Selskab i de af det

udgivne Skrifter, hvorimod enkelte i Norge have optaget den

til en Tid gjeldende Benvnelse ^^Norrna" eller ^^Norrnasproget"
i den srlige Betydning af norsk eller oldnorsk.

Ved at betragte denne Fremstilling vil det lettelig indsees,

baade hvor onskeligt det er, navnlig for en Institution som

Oldskrift- Selskabet, at have en fast Benvnelse for det gamle

Nordens Sprog og Literatur og ligeledes, hvor vgtige Grunde

tale for det af Selskabet trufne Valg, der sttter sig paa de
bedste Autoriteter og allerede har en tohundredaarig Brug at

sttte sig til. Kun denne Benvnelse forebygger al Misforstaaelse

og forekommer al Tvistighed, fordi den udelukker al den locale

^^Rnaml" kunde man stUtte sig til Olaf hvtasklds Udfryk, isr disse:
,,Samhljendr eru ellefu i riinamlV^ (der ere elleve Tvelyde i Runemaalct,
men egenfl. Runealphabetet) SnE II 72 jfr 78.
* Runlfr Lingu Septentrionalis elementa 1651 4to. Samme:
Jonsson,
Lingu Septentrionalis incunabula (Grammatic rudiiuenta). Hafni 1651 4to.
Gu5mundr AndrHson , Lexicon Islandicum sive . . . Lingu Septentrionalis
dictionarium. Hafni 1683. 4to.
 FORTALE. XXXV

Forestilling, som de andre Navne medfre , og anviser dem der-

imod den sregne Plads, der tilkommer dem. Vil man vlge nogen
af de sregne Benvnelser, vilde den ldste ^^den danske Tunge"
vre den, der iflge Alderen burde foretrkkes*; man maatte da
ligefrem kalde Oldsproget ^^Dansk", ganske ligesom det nu vrende
Sprog i Danmark, eller man maatte kalde det Olddansk, ved
hvilken Benvnelse man dog sdvanligen forstaaer Oldtidens
danske Sprog paa et noget senere Stadium (omtrent 1250-1400
eller maaskee til 1530)^. Men begge Udtryk vilde vre meget
vildledende for Almenheden, og maae derfor ansees for

ubekvemme. Mod Benvnelsen Norrne, eller Norrnesproget,

maa man bemrke, at, naar den tages i den Betydning, som her
er den passende, har den netop den samme Grundbetydning
(^nordtsk^^ som ligger i Benvnelsen Oldnordisk, men er mindre
velklingende; den horer kun til en Mellemperiode i Literaturen,

og har siden i sextende Aarhundrede vret at ansee som for-

ldet; tager man den derimod i den mere indskrnkede Be-

tydning af ^^norsk'*, gjelder den samme Indvending som for an-
fort, og dette giver Anledning til tilsyneladende Overgreb, navnlig

med Hensyn til Islands overveiende Andeel i denne Literatur,

saavel som i Sproget og dets Udvikling, hvilken Islnderne naturligviis
ikke ville give Slip paa ^. De ldre svenske Benvnelser er

der saa meget mindre Anledning til at fore nogen Grunde imod,
som svenske Forfattere selv synes at have opgivet dem i en
rigtig Folelse af, at de slet ikke svarede til det historiske

eller sproglige Begreb, man nu maatte forbinde dermed. De

synes endogsaa helst at foretrkke Benvnelsen ^Jslandsk'*, og
det kan heller ikke negtes, at denne Benvnelse ikke har nr

* N. M. Petersen. Om Modersraaalet, Univ. Program 1852 4to S. 14.

^ det vil sige fra den Tid, som N. M. Petersen har kaldt anden^ eller anden
og tredie Periode i Sproghistorien.
^ Det vil derfor vre at ansee for vildledende Udtryk, naar ,,Stjrn" udgives
for en ^^norsk" Bibelhistorie, da den kan findes i islandske Haandskrifter og har
islandske Geistlige til Forfattere, skjnt paa Foranstaltning af Norges Konger.
XXXVI FORTALE.

saa meget vildledende som de andre. Den er grundet paa, at

det nuvrende Islandsk er det samme Sprog, som vi finde i

ldre og yngre skriftlige Mindesmrker af saadanne, som pleie

at henfores til ^^Dnsk tnga", Norrna, ^^gammal Swenska eller

Gtiska" i den svenske Betydning fra syttende Aarhundrede

o. s. V. Om man alligevel vil kalde det en Dialect af Old-
sproget, da er det en saa udviklet Dialect i Henseende til Sprog
og Skrift, at den kan gjelde for Rodsproget, og den kan bevise
sin Adkomst dertil practisk, ved ikke alene at have beholdt den

hele formelle grammaticalske Bygning, men ogsaa det lexicalske

Forraad i det hele. Derimod har man villet undgaae Benvnelsen

^Jslandsk",. deels for ikke at tilegne dette Land hvad der virkelig

tilhorer de andre nordiske Lande, deels for at gjemme denne

Benvnelse til de Nuancer i Sproget, som maatte vise sig at

hore til de Eiendommeligheder, der have uddannet sig paa Island.

Paa en saadan Adskillelse af det almindelige og srlige for de
srskilte nordiske Lande, der efterhaanden ved Studiet af de
srlige Sprog og Dialecter vil fremkomme, er grundet Benvnelsen
^^oldnordisk", der ogsaa tillgges denne Ordbog.
Vi skulle dernst gaae over til at omtale nrmere denne
Bog i Srdeleshed, dens Omfang og den Fremgangsmaade , som
er fulgt med Hensyn til dens Udarbeidelse.
Ved stadig at have for ie den vaagnende almindehge
Interesse for Nordens Oldsprog, Literatur og Historie, har man
sgt at indrette Bogen saaledes , at dens Omfang ikke skulde

kunne hindre dens Udbredelse blandt alle dem, der maatte

antages at kunne nske at berige deres Kundskaber i denne
Retning, Man har saaledes, ved Siden af at man har bestrbt

sig for at gjre Ordsamlingen saa righoldig som muligt, sgt

at vinde Plads ved Begrndsninger af forskjellig Art.

1. Man har hovedsagelig indskrnket sig til Oldsprogets

Prosa, dog med Indbegreb af de simple digteriske Benvnelser,

kend heiti^ hvoraf de vigtigste ere medtagne* Udeladelsen af

det vrige af det egentlige Digtersprog finder formentlig en

 FORTALE. XXXYII

tilstrkkelig Begrundelse i, at Versene findes srlig forklarede

i mange Udgaver, og at Sveinbjrn Egilssons ^^Lexicon poticum",

der nylig er udkommet fra Selskabet, afgiver et paa dette

Studium i Srdeleshed beregnet Hjelpemiddel.

2. Ved Samlingen af Stoffet har man nsten udelukkende
holdt sig til den Deel af Oldliteraturen ,
som er udgiven i

Trykken. Egentlig Excerpering er kun udfort med Hensyn til

de historiske og sagnhistoriske Skrifter, af den prosaiske Edda,

de islandske Love og af Stjrn, og iblandt de norske isr af

den ldre Gulathingslov og Vikens Kristenret , endvidere af

Kongespeilet, samt endelig af Brudstykkerne af den islandske

Elucidarius (AnO 1859). Af andre, saasom theologiske, legen-

dariske, diplomatariske og sthetiske Skrifter har man hovedsagelig

kun benyttet hvad der til Sammenstilling findes anfrt i Konrad

Gislasons ^^Dnsk Orabk me slenzkum ngum" (1851),
samt ligeledes hvad der findes i de nogle Udgaver vedfiede

Ordregistre eller paa andre Maader fremhves i sprogviden-

skabelige Arbeider. De ldre lexicalske Samlinger, der findes i

Universitetets og det Kongelige Bibliotheks Samlinger, ere frem-

deles ogsaa gjennemsete, men Udbyttet derfra har i det hele

vret af saa underordnet Betydning, at det ikke her videre kan

fremhves. Forst efter at Ordbogen var trykt og Tillgget ud-

arbeidet kom Selskabet i Besiddelse af tvende Ordsamlinger,

begge skrevne af N. M. Petersen. Den mindste af disse

Samlinger er formenthg en Afskrift af den af Rask i hans Skole-

aar samlede Ordbog, eller hans Jslandske Lexicon", som det

kaldtes af hans Skolekammerater; den strre Samling derimod er

Petersens egen , hvori han ogsaa har optaget det meste af den

forriges Indhold. Disse Samlinger ere ogsaa gjennemgaaede , og

adskillige Ord deraf optagne i Tillgget. Man har endelig ogsaa

benyttet Bjrn Haldorssons Ordbog, ved Tillgget det udkomne af

Fritzners Ordbog (indtil Ordet garhverfa) over ^^det gamle

norske Sprog'*, og fortrinsviis Sveinbjrn Egilssons Lexicon
XXXVIII FORTALE.

poticum, forsaavidt det passede til denne Ordbogs ovenfor ud-

viklede Plan og Omfang.
3. Til det Forraad, de ovenfor angivne Kilder have ydet,

har man af Talesproget i Island fiet endeel alene af saadanne

Ord, Ordbetydninger og Talemaader, hvis oldnordiske Charakteer

syntes deels aabenbar, deels temmelig utvivlsom iflge de senere

Afndringer i de scandinaviske Dialecter. Alle disse Ord og

Udtryk har man enten betegnet med Bogstavet / (= Islandsk),

eller paa anden Maade fremhvet, at de ikke ere tagne af

noget Oldskrift. Dog maa det tillige bemrkes, at denne

Betegnelse ikke maa forstaaes saaledes, som om det vrige Ord-
forraad derved angaves som ikke horende til det levende Sprog;

tvertimod kunde fra denne Side betragtet den strste Deel af

Ordforraadet have faaet den samme Betegnelse , naar man var

gaaet ud alene fra dette Synspunkt; man har ogsaa senere,

under den fortsatte Lsning og Benyttelse af Oldskrifterne, fundet

endeel af de med / betegnede Ord. At oplyse om hvert enkelt shgt

Ord i Tillgget har man ikke fundet ndvendigt, undtagen hvor

det paagjeldende Sted afgav en anden eller ikke for forklaret

Betydning af Ordet. Vi nske denne Fremgangsmaade betragtet

som Beviis paa Erkjendelsen af det islandske levende Sprogs store

Betydning for den nordiske Sproggranskning, idet vi udtale det softi

vor Overbevisning, at det er her Nglerne gjemmes til Ud-

tydningen af mange saadanne Steder i Oldskrifterne, som Forsk-
ningen endnu ikke har formaaet at gjennemtrnge , samt at en
videnskabelig (critisk samlende) Virksomhed paa Talesprogets
Omraade vil tilveiebringe meget, der kan sprede Lys over mange
uklare og endnu ikke udtydede Sprogphnomener, ikke blot hos

de nordiske men ogsaa hos andre med dem beslgtede Folk.

4. I denne oldnordiske Ordbog ere en Deel Ord optagne
af de nordiske Runeindskrifter^ og ere disse Ord, forsaavidt de
ikke tillige findes i Oldskrifterne, her betegnede med Mrket jR;

den allerstrste Deel af dem forekomme dog ogsaa i Old-

skrifterne og ere her optagne uden srskilt Betegnelse. Her
 FORTALE. XXXIX

optoges saaledes Ord af Runeindskrifter, der findes, for en stor

Deel ved Tilflde opdagede, paa mange Steder her i det
scandinaviske Norden, navnligen et stort Antal i Danmark og
Sverrig, enkelte ogsaa i Storbritannien, ligefra Eidergrndsen op
til Helsingland og lngere mod Nord, ligefra Gulland over til

Man og lngere i Vest. Mange af disse Indskrifter ere ikke

endnu behrig underso^te, med Sikkerhed gjengivne i Afbildninger
og fortolkede, have saaledes kun med Varsomhed kunnet benyttes
og Udbyttet har derfor vret mindre righoldigt, end det i

Fremtiden vil kunne ventes, da man nu har mere Oveise i

Lsningen og baade i Sverrig og Danmark anvender stor Omhu

paa disse vigtige Mindesmrkers Oplysning.

Hvad der i lexicalsk Retning hidtil er udgivet til Oplysning

om det ogsaa i Runeindskrifterne bevarede selv samme oldnordiske
Sprog er, og kan ikke andet end vre, hist ufuldkomment og
ufuldstndigt. Her indskrnke vi os til at nvne: Jiunen
Sprach-Schatz oder Wrterbuch uber die altesten Sprachdenkmale
Skandinaviens in Beziehung auf Abstammung und Begriffsbildung

von U. W. Dieterich. Stockholm 1844, 15 og 387 S. 8vo."

Den, som har gjort sig bekjendt med disse Indskrifter,

skjonner lettelig, at deres Sprog er det selv samme som det der

er bevaret i de herfra Norden gjennem Folkemunde til Island

overforte og der forst nedskrevne Eddadigte og ldste mythiske

og historiske Sagn og Sagaer. For saadanne, der hidtil ikke
have haft Leilighed til at betragte dem niere, vedfies her
tvende Prver, som antages at ville veilede til fuldstndig Over-

bevisning. Den ene af disse Prver hente vi fra det scandi-

naviske Nordens sydlige Grndse, den anden fra en udenfor

dets sdige Kyst; den frste antages at vre fra Begyndelsen af
det ellefte Aarhundrede, den anden er maaskee fra en tidligere
Tid, mulig endogsaa ldre end Islands Bebyggelse.
XL FORTALE.

Rnnesteen paa Tvibjarg i Syd-Slesvig,

(jfr Rafn, De sydslesvigske Runestene, nO 1859 p. 151-71)

KUNUGR SATI STIN UFTIR SKARA SIN

SVIN : : : : : : :

HIM5IGA lAS VAS FARIN VESTR ION NU VAR5

: : : : : : : :

DAU5R AT HI^ABU,
: ;

Sveinn konngr satti stein eftir SkarJ)a sinri heimega, es

vas farinn vestr en nu varj) daur at Heiab.

Kong Svend satte denne Steen efter sin Hjembo Skarde, som
havde vret paa et Tog i Vesterlandene, men nu dde Hedeby. i

Runeindskrift ved Karlevi paa Oland.

(jfi- J?afn, Antiquits de l'Orient, monuments runographiques p. 177-80).

Folginn liggr hins fylgu,

fleistr vissi at, meistar
diar dlga rar
draugr i eimsi haugi;
 FORTALE. XLI

Karle vi - Indskriften.

mn mumm
'
XLII FORTALE.

Steinn var sattr efter Sibba inn ga, sun Fuldar, i ( )

lii, (sattr at u dausa).
Stenen sattes efter Sebbe hin Gode, Fulds Son i (Ingjalds?)

Hr, (sat paa denne ).

Med Hensyn til Udarbeidelsen har man, som for bemrket,

sgt saa meget som muligt at give Ordbogen en saa stor

Righoldighed, som der kunde forenes med de for dens Strrelse

afstukne Grndser. For at bidrage herlil har man anvendt alle

de Midler, som man antog ikke at kunne have nogen hemmende

Indflydelse paa Bogens Anvendelighed, og saaledes:

1, besluttet sig til at udelade alle Citater. Hertil fortes

man hovedsagelig ved Hensynet til Bogens Strrelse, som ved

deres Optagelse vilde have faaet en Tilvxt af henved en Ijerde
Deel. Tillige mente man at burde tage i Betragtning Bogens
Beskaffenhed, som Haandordbog, hvor Citaterne maae ansees for
at vre af underordnet Vigtighed. Kun i saadanne Arbeider,
hvis Opgave er en udtmmende lexicalsk Bearbejdelse af Sproget
og dets Mindesmrker, kunne Citaterne tilfulde medfre den
videnskabelige Nytte, de tilsigte. Hovedsagen for et Vrk som
det nrvrende er at give en rigtig og paalidelig Forklaring af

de Ord og Stninger, som anfres; Citatet kan ikke hjelpe den

i Sproget ubevandrede ud af et Ords eller en Talemaades feilagtige
Fortolkning, men tjener snarere til ligesom at slaae den fast for

ham. Derimod syntes det at vre til strre Nytte at anvende den
indvundne Plads til at forge Ordbogens Righoldighed.

2, Da udtmmende Form-Henvisninger vilde have medfrt

altfor stor Udvidelse af Bogens Omfang, har man indskrnket
sig til saadanne enkelte, som i det strste Antal Tilflde vilde

lette den med Sproget mindre fortrolige Benyttelsen af Bogen.

Man har saaledes henviist fra saadanne Eieformer til Nvneform,

Shelten j
,,vg", Kamp, ,,rg6tarkr" c= ,^rgsterkr", vldig iKamp; rgrandari"
c=s ,,igrandvari", comp. af ,,rgrandvarr", hidel, uden Frygt og Dadel, raad-
snild (= rsnjallr).
 FORTALE. XLIII

hvor en Omlyd eller Gjenomlyd fremtrder, dog fortrinsviis og

til yderligere Veiledning i de Tilflde, hvor Eieforms-Sammen-
stninger anfres. Enkelttallets Sammenstninger stilles foran Fleer-

tallets. Ligeledes henvises fra den fremsigende Maades Datid og i

mange Tilflde fra Nutid til Navnemaade i de fleste af den

strke Binings Udsagnsord, ligeledes fra nogle Biformer (Supiner)
og lidende Tillgsformer. Henvisninger fra den fremsigende Maades
Datid i samme Ordclasse har man i enkelte Tilflde medtaget,
da Lydndringen her hidrrer fra Omtyden, og der ikke kunde
vre Tale om nogen fuldstndig Hensyntagen til de Forandringer,
den bevirker, ligesom Reglerne for samme maae forudsttes som
det frste og elementaire, enhver maa gjre sig bekjendt med,
som lgger sig efter Sproget* Hvor forskjell ige Former af et

Ord sammenstilles, uden at forstyrre den fulgte alphabetiske

Orden, undlades henvisende Gjenoptagelse af de senere stillede.

I de Tilflde, hvor forskjellige Former opstilles af det samme

Ord, har man stillet dem i Spidsen, som ere de almindeligste.

3, Paa lignende Maade som bemrket med Hensyn til

Eieforms-Sammenstninger har man ogsaa behandlet Biordene

paa -%a, ved at stille dem under Tillgsordene paa -%r og
udelade Forklaringen der, hvor denne ligefrem ligger i den af
Tillgsordet anfrte.

4, Hvor de sammensatte Ords sidste Deel bestaaer af et

selvstndigt Ord , som andensteds i Bogen opstilles som en

Artikel for sig, har man som oftest udeladt saavel Rjns- som
Binings-Angivelsen.

5, Hvor Udsagnsordene kun styre Gjenstandsform, udelades

Styrelsens Angivelse.

6, Naar et Ord , eller dets forrest stillede Form, der bestaaer

af flere end tofor Hovedordenes Vedkommende Nvne-
Bogstaver :

med det eenslydende Forholdsformer, for Tillgs-

formen, eller andre
ordenes Vedkommende Hankjnnets Nvneform, og for Udsagns-
ordenes Vedkommende deres Navnemaade gjenoptages Exem- i

plerne, betegnes det ved dets frste Bogstav og et Punctum.

XLIV FORTALE.

7, Hvor Formndringen nrmest er at betragte som

graphisk eller som hidrorende fra en Tilnrmelse til Udtalen,

f. Ex. enten ved Elision eller Assimilation, sttes en saadan

Form i Parenthes.

8, Man har overhovedet bibeholdt de latinske grammaticalske

Betegnelser, da de maae forudsttes at vre de mest bekjendte,
og tillige mest anvendte i lexicographiske Vrker.

Men Hensyn til den egentlige lexicalske Redaction af

Ordene har man. foruden at tage Hensyn til den Sondring, der
fremgaaer af de grammaticalske Former og Classificationer (activ
og passiv Form, Enkelttal, Fleertal, Intetkjnsform af Tillgsord,

indvirkende og uindvirkende Betydning o. s. v.) samt af Styrelsen,

stillet Betydningerne i tvende Hovedgrupper, nemlig i , den egentlige

(naturlige og oprindelige) Betydning; 2, den uegentlige (overforte
og figurlige). Naar Betydninger eller Talemaader befinde sig paa et
Mellemstadium, hvilket ofte er Tilfldet, har man opstillet en tredie
Gruppe som Mellemled imellem de to fornvnte, nemlig den
halvuegentlige. Heri har man hovedsagelig benyttet som Forbillede

Gislasons Ordsamling til Droplaugarsona saga (Khavn 1847).

Ved Ordningen af Artiklerne har man fulgt den almindelige

alphabetiske Rkke det islandske Sprog, uden at slutte sig til
i

de Afvigelser herfra, som findes saavel i Bjrn Haldorssons

som Sveinbjrn Egilssons Ordboger. Adskillelsen a d o^ d
medfrer saaledes her ingen Forandring i Ordenen , da begge
fores i Rkken som d, Ligesaalidt har Betegnelsen af a og

6 og e, ^ og ?', o og , w og li, y og ^ nogen Indflydelse paa

Ordningen af Artiklernes Rkkeflge. Den samme Bemrkning
gjelder endelig ogsaa med Hensyn til og , hvis Adskillelse
ogsaa her er graphisk gjennemfrt, uden at indvirke noget paa
Artiklernes Ordning, ligesom det overhovedet kun er i enkelte

Haandskrifter, isr dem, der henfores til norsk Skrivemaade, og

i enkelte Udgaver, at denne Adskillelse findes.
 FORTALE. XLV

De opstillede grammaticalske Former ere valgte i Henseende

til den Grundstning, at give de ldre og oprindelige. Disse
Former ere imidlertid saa almindelig bekjendte, at de neppe ville

stde nogen, eller besvrliggjre Benyttelsen af Bogen. Dette

vil formentlig isr gjelde med Hensyn til de passive og refiexive

Former paa -ask (^-isk^ -iisk^ -timskj^ der her overalt op-
stilles, uagtet disse Former saavel i Haandskrifterne som i Ud-
gaverne hyppigst forekomme enten som-az (^-izj -uz^ -umzj^ eller

oftest som ~ast (^-ist^ -ust^ "UmstJ.

I Henseende (il Ordenes Skrivemaade har man overhovedet

holdt sig til den, der er brugt i ikke faa nyere Udgaver. Af-
vigelser fra den Orthographie, der har vret anvendt som nor-
maliserende i Selskabets Skrifter, bestaae isr i flgende: a. Ad-
skillelsen imellem , og , ; b, Udeladelse af Accenter eller

skarpe Tonetegn over a, i^ u (o), y foran ng og nk (derimod

ikke foran //" , Ig ^
Ik ^
Im ^ In^ lp og /5, hvor ellers Analogien
med hin Skrivemaade ikke vilde stride imod Etymologien , da
Udtalen bestemt taler derimod); c. Ombytning af au foran de
samme Medlydsforbindelser med (jrng^ hnk for raung^ haunk^^
d. Betegnelse af Sammenstillingerne ds^ s^ ts foran k ved 2;
e. Bibeholdelse af dobbelte Medlyd foran ?, , i, 5i og n, f. Ex.
bygg^ hrenndr^ brenntj felldr^ fellt^ skemmstr^ skemmta^ skyggn^
ligeledes (af mi) foran si og sk^ hvor Fordoblingen horer
til Ordets Stamme. Disse Afvigelser ere ikke af den Betyden-
hed, at de kunne befrygtes at vanskeliggjre Bogens Benyttelse,

men de fortjene iovrigt neppe at bifaldes, da de fleste af dem have

saavel Udtalen som de bedste Haandskrifters Skrivemaade imod
sig. Saaledes kan man vel paavise Udtalens Autoritet for

langr^ krankr ved Siden af lngr^ lngr

krnkr^ krnkr^ men
derimod har en Udtale som tunga^ pungr (for tunga, ngr)
o. fl. vistnok aldrig fundet Sted, ligesaa hdt i Rodsproget som
i Dialecterne. Denne Skrivemaade bliver kun mindre stodende
for demj der ikke ere vante til at sttte deres Udtale til Accenten;
XLVl FOETALE.

raen naar denne skal udtrykkes, tager den nvnte Skrive-

maade sig ud, ligesom om man paa Dansk vilde skrive Tenge
istedenfor Tunge, Den samme Bemrkning gjelder tildeels med
Hensyn til Ombytningen af au med o. Fordoblingen af Medlyd
efter Stammens Forbillede stemmer hverken med de bedste Haand-
skrifters Skrivemaade eller med Udtalen, der begge stemme for

Elision. Det vil derfor formentlig vre det rigtigste , for-

saavidt man vil flge en normaliserende Retskrivning, at holde

sig til de i Oldskrift- Selskabets Skrifter ellers anvendte Regler.

Dette gjalder dog i en endnu hiere Grad om flere orthographiske

og andre Egenheder , f. Ex. den hyppige Brug af Circumflexer

istedenfor Acut o. s. v., som anvendes af enkelte tydske Forfattere

(f. Ex. Pfeiffer og Ettmiiller), der have udgivet oldnordiske

Lseboger, uden at have tilstrkkelig practisk Kundskab om

Haandskrifterne og det endnu paa Island levende Sprog.
I Forening med den forannvnte Hovedforfatter af denne Ordbog,

Erik Jonsson, har Gunnlaug Thordsson (Gunnlaugr rarson,

-j- den 16de November 1861) haft en meget vsentlig Andeel i

Udarbeidelsen, idet han har excerperet endeel af Oldbgerne, samt

deeltaget i den frste Redaction af det indsamlede, isr for de

mindre Artiklers Vedkommende ; desuden har han efter den frste

Bearbeidelse reenskrevet strste Delen af Ordbogen til Pressen

og senere under Trykningen lst det tredie Correcturark ,

indtil

midt i Bogstavet S. Selskabets Secretair, C. C. Rafn ,

har
angivet den fulgte Plan i dens Hovedpunkter, samt lst en af

Correcturerne og i Anledning deraf bidraget med flere isr

sproglige Rettelser samt mange andre Bemrkninger. Fortalen

er udarbeidet efter Bidrag saavel fra Ordbogens Hovedforfatter

som flere af Selskabets Medarbeidere.

Kjbenhavn, den 2den Januar 1863.

 XLVII

FORKORTELSER OG BOGSTVMRKER.

abs, == absolute (uden Forbindelse e-t = eiU, citthvat (noget).

eller Styrelse), = femininum vox feminint ge- ,

acc. accusativus (Accusativ, Gjen- f.

neris (Hunkjnsord),
stands form). KaS = Kornaldar Sgur Norrlanda,
acc. sg. m., n. =^ Accusativ i Ettal tg. af C. C. Rafn.
af Hankjon, Intethjon. f.
= form activa (handlende
a.
adj. =
adjeclivum (/tdjectiv , Til- Form., Handleform).
lgsord), f. Ex, = for Exempel.
adj. f, = Adjecliv af Hunkjn, f. indecl. = vox feminina indeclina-
adv. = adverbium eller adoerbialiler bilis (Hunkjnsord uden Bining).
(Biord eller brugt som BiordJ. FmS = Foinmanna Sogur.
Almlh. -s^ Almindelighed. f. p. =
form passiva (Lideform).
AnO =
Annaler for nordisk Old- f.pl.!=rox feminina numeri pluralis
kyndighed. (Hunkjnsord i Flcertal).
Arillim. = arilhmelish Betegnelse. Fr. = Frilzners ,,Ordbog over det
B = Bjrn Haldorssons islandske gamle norske Sprog".
Lexicon. I A-K betegner det Ord el. G =
K. Gislason (o: efter Forkla-
Betydn., optagne derefter uden at vre ring af denne Forfatter i hans Dnsk
fundne i Oldskrifter; siden betegnes Oiabk eller i et af hans Ordregistre).
og B. H.s Ord med /, naar de sam- gen. = genitivus (Eieform).
stemme med Nutidens Brug. GhM = Grnlands historiske Min^
cogn. = cognomen (Tilnavn). desmrker.
coll.= colleclivt, collectiv Betydning.
i Gramm. = grammaticalsk Betegnelse.
comp. = Comparativ. Hkr. = Heimsknngla, med Fortst-
conj. = conjunctio (Bindeord) ; og- telse^ Schning og
ed. fl.

saa r=:modus conjunctivus (Conjunc- I = Islandsk o oplaget af det is-

:

tiv, betingende Maade). landske Sprog (jfr Fortalen).

contr. =
contracte (sammentruhken imperat. == modus imperativus (by-
Form). dende Maade),
d. = dansk. imperf. og impf. =
tempus imper-
dat. = dalivus (Dativ., Hensyns form). fectum (Datid el. rettere Fortid).
desl. = deslige; = el. desl. eller intpers. =
impersonale, impersonaliter
deslige. (upersonligt , i upersonlig Betydning
df = deraf. el. Forbindelse).
Dropl. = Ordsamling Droplaug- til ind =
modus indicativus (Indicativ,
arsona saga. fremsigende Maade).
d. = det samme, samme Betyd-
s. i inf. og infin. = modus infinitivus
ning. (Infinitiv, Navnemaade),
dual. 1= dualis (Total, Totalsform). interj. interjectio (Udraabsord).
E og Eg. =
Egilssonii Lexicon Po- is = slendnga Sgur 1843 og flg.
ticum^ eller Ord, kun fundne i Poesie jfr = jvnfor.
eller i den poetiske Forbindelse , som lat.= latinsk.
der angives. ligel, = ligeledes.
eg. =egentlig, i egentlig Betydning. m. = masrulinum vox masculini ,

el. = eller. generis (HankjOnsord); ogsaa = med

e-m=einum, einhverjum (dat.; en, (m. dat. = med Dativ etc).
etc.
nogen). MGh = Monumenta Germani hi-
e-n =3 einn, einhvern (acc. ; en, nogen). storica, ed. Perti pi. et
eng. = engelsk. m. = med mere.
ni.
e-s = eins, einhvers (^ew.; ens, no- m. pi.=: vox masculina numeri plu-
gens). ralis (HankjOnsord i Fieer talj.
XL VIII FORKOETELSER OG BOGSTAVMRKER.

n. neufrwn, vox neutrius generis

^:=r:= refl. = reflexive, sensu reflexivo (i
(Intetkjn^ Intetkjonsord). reflexiv eller tilbagevirkende Betyd-
n. pi. =
vox neuira numeri plura- ning).
lis ( Inlelkjnsnrd i Fleertal). s. og sg. = numerus singularis (Et-
nf. =^ nedenfor. tal).
nom. - nominativus (Nvneform). SnE =
Snorra Edda, edilio Arna-
n. s. el. n. sg. =
neutrum singulare Magnana.
(Infelkjn i Ettal). SnfL =- Samlinger til det norske
num. card., ord. r=z numerus cardi- Folks Sprog og Historie.
nalis., ordinalis (Hovedtal , Ordenstal). spec. = specielt.
O den ldre Jon Olnfssons Lexicon SrD Scriptores rerum Danicarum.,
Jslandiciim. ed. Langebek et pi.
of. = ovenfor. snbst. :^ Substantiv (Navneord)^ brugt
Ordsp. Ordspr. =z Ordsprog.
eller som et Substantiv.
pa. = parlicipielt Adjecfiv. neg. - negativum
svffixum
part. = participium activuin (hand-
suffix.
(neglende Suffix).
lende Till(pgsform). stiperl, r=z Superlativ.
pass. = passirum sensu passivo ,
supin. =: supinum (Biform).
(lideformel,
pi.
Lideforms Betydning).
i
=r numerus pluralis (Fleertal).
Talem. m Talemande.
Theol. := theologisk Betegnelse.
pi. d. s. = Fleertallets Nvneform ueg. =z uegentlig, i uegentlig Be-
den samme (som Ettallets). tydning.
poet. = vo polica (digterisk Ord).
V. u. z=: verbum activnm (handlende
p. pr. =z participium prteriti tem- Udsagnsord).
poris (lidende Tillgsform). impers. =: handlende
V. a. , uper-
pron. indef. , interr. , pers. , poss.., sonligt Udsagnsord.
refl.., vel. z=z pronomen indefinitum^ in-
V. a. og n. z=z verbum activum og
terrogativum , personale , possessivum,
reflexivum, relativum (ubestemt, spr-
neutrum (uindvirkende).
V. dep. a. =! verbum deponens acti-
gende, personligt., Eic-, tilbagevisende,
hen forende Stedord). vum (indvirkende Deponens).
prp. =
prpositio (Forholdsord). V. dep. n. = uindvirkende Depo-
prs. ind., conj. =
prsens indi- nens.
V. n. =
verbum neutrum (uindvir-
cativi , conjiinclivi (Nutid af frem-
sigende^ forestillende Maade). kende Udsagnsord).
R =Ord, tagne af nordiske Rune- V. n. impers. =: uindvirkende^ uper-
indskrifter. sonligt Udsagnsord.
recipr. =
reciproce eller sensu re- V, pass. -= verbum passivum (lide-
ciproco (i reciprok, gjensidig virkende formet og lidende Udsagnsord).
Betydning).

Den fulgte Bogstavorden er denne:

a (), b, c, d (), e (), f, g, h, i (i), j, k, 1, m, n, o

(0), p, q, r, s, t, u (), V, X, y (y), z,

f),
(), .

A, , det forste Bogstav i det al-
mindelig anvendte Alphabet for Old-
nordisk (Islandsk)^ nvnes sdvanlig
i Island au. Vocalen a har Lyden
af det danske a {i Fader, lang} ^ med
Acut over af au {i Auction, Autor).
A omlydes til e, (f. Ex. glar
glei,
land
lnd), og som til x og (f. Ex.
t
tr, sr
sr).
-A, see -at.
A, prp., paa, m. dat. og acc, A) m.
dat., hvor Forestillingen om Ikke- Be-
vgelse, Bliven paa Stedet gjr sig gjel-
dende^ 1) om Steds forhold, a) rene Steds -
forhold., paa, ovenpaa (i): liggja
eggjura ligge paa g;
Ffnir l gull-
inu laa ovenpaa Guldet; sifja stli
sidde paa en Stol; baki (hes(inum)
paa Hesten; ekipinu paa, i Skibet;
hafa hjlm hfi have Hjelm paa Hove-
det; landi paa Land(et) , modsat
sj paa Vandet, tilses; sj ok landi
tillands og tilvands ; slandi 3 an-
marku, Svju, R; og fl. lign. p)
med Sledsnavne, hvor har Hensyn
til en friere el. ligesom i til
hiere,
en mere indesluttet el. lav Beliggen-
hed, paa: Borg, Bakka, og fl.
lign.
y) undertiden ogsaa efter
Verber, der betegne en Bevgelse., som
leggja, skjta {^stikke, skyde), tilsyne-
ladende med dal. for acc. , hvor Fore-
stillingen, ligesom med Forbigaaelse af
selve Bevgelsen, forst bliver sfaaende
der, hvor det., der stikkes el. skydes med,
rammer: skaut H. spjti hnum mijum
H. skjd et Spyd efter ham., der ramte
ham paa Midten. Jfr. hann hafi bitit
karapinuiu.
8) herhen hore Udtryk
som: srr fti saaret paa Be-
net; skjtr fli hurtig til Fods;
ftum paa Benene., oppe; lopti i
Luften; brfi i et Brev (sendi brf
Gunnhildar sonum, ok varat )^ taka
c-u rre ved noget; taka hus e-m
overfalde Huset (over en) hvor en er
inde; vinna ei bk med Hnderne
ovenpaa den.
b) med Biforestilling om
Tilstedevrelse vedel.Deeltagelse i noget.,
der foregaaer: veri paa Vagt;
A.
})ingi paa Thinget; |)eira fundi paa
det Mode; einmluni vi c-n t en
Samtale under ine; vera vcizlu
fire
bivaane, vre til Gilde; vera vist
et
meh e-m have Ophold hos en.
2) i
Tidsforhold, a) om en bestemt Tid el.
Tidspunkt (noget skeer, foregaaer paa) :
v rl, oiin de ri det Aar, (paa)
den Dag; jlura i Julen; hausti
i Efleraaret. Med Biforestilling om
en Gjentagelse: vetrum, sumrain om
Vinteren, Sommeren (hver Vinter efc.
af flere i Rad). b) om en Tids-
varighed: gus vetk sex dogum hinum
fyrstum paa, i de forste 6 Dage. c)
vi ku frosti om en Uges Tid.
3) om andre
Forhold, a) hvor en (vis) Vren, Stil-
ling, Tilstand el. desl. belegnes: sundi,
floti svmmende, flydende ; rei, hlaup-
um ridende, lobende. b) hvor det
udtrykkes, at noget er Deel af noget:
hnd raanni Haanden paa et Menne-
ske; limar tre Grene paa et Tr.
c) efter Substantiver, som betegne Be-
skaffenhed ved (Form, Egenskab el.
desl.J: lag, litr e-u Form, Farve
paa noget; vxtr rali en Sags Be-
skaffenhed; vita deili c-u hvorledes
det forholder sig med noget. Ver
e-u en Tings Vrdi, Prisen paa den.
d) sjna e-t ser vise noget (paa
sig, d. e.) i sin Op forset ,
sine Lader,
Miner el. desl. ; fannsk ru hans
|)at
det gav sig tilkjende i hans Tale.
e) ungr, lttr ser tung, let (lige-
som paa sine Been, d. e.) i sine Be-
vgelser. f) e-m verr visa
munni et Vers (ligesom kommer en paa
Lberne, d. e.) slipper en af Mun-
den. g) om, angaaende: tvimli
e-u forskjellig Mening, to Meninger
om. h) efter Substantiver, som betegne
en Tilbielighed, Hengivenhed, Lngsel,
Stemning el. desl. , hvor Ordet, som
styres af i, er Gjenstanden for en saa-
dan Tilbielighed etc: hafa st, ratr
e-m holde af, ynde en; c-m er hugr
e-u en attraaer noget; andstygg
e-u Modbydelighed for.
i) efter Ver-
ber el. Udtryk, som betegne en Hnd-
2
Ung el, Gjerning af fjendtlig Natur,
hvor Ordet, der styres af , er f/ei,
Handlingen udoves paa: berja e-m
slaae, prygle en; jfr. barningj vinna
sigr e-m vinde Seier over en; vinna
e-m drbe; nask e-ra hegaae
Nidingsvrk imod; niftask tru sinni
fornegte sin Tro; hefna e-s e-m
hevne noget paa en; rjiifa stt
e-m bryde et Forlig, man har slut-
tet med en.
k') i Udtryk^ hvor Magt
over, Leilighed til,, Ret med Hensyn
til el. desl. betegnes: eiga vald e-m
have Magt over en; eiga, f fri
e-u have, faae Leilighed til; eiga kost
c-u have Leilighed til,, kunne;
eiga sok e-u have Ret til at fordre
Erstatning for. Ret til at paatale; eiga
raikinn rett ser have en stor Ret at
gjore gjeldende med Hensyn til sin egen
Person.
Z) paa,, ved, hvor Ordet i
dat. foreslilles som Redskab el. Middel:
sra sik vpn saare sig paa et
Vaaben fask e-u nres ved, leve
; Med Biforestilling om en Gjentagelse
af noget. m) efter verbale Subsla7i-
tiver,, som: skipti, breyting (^e/cj e-u
Del7ig, Forandring, som foretages ved,
paa noget.
n) i valdi e-s i ens
Vold,, Magt. -- o) A lifi Hive. p)
ved: lyti, gallar e-u (e-m) Lyde,,
Mangel ved noget (som en har).
r) abs. cl) ka er det er taaget
Veir.
^) or er, leikr der er Om-
tale om.
B) m. acc, hvor Forestil-
lingen om Retning med el. uden Be-
vgelse gjr sig gjelde7ide, 1] om Steds-
forhold,, a) om Retiiing uden Bevgelse,
paa: horfa, lita e-t see paa.
A ara hli paa, ved den anden Side
af; bi bor paa begge Sider af
Skibet; alla vegu paa alle Sider
el. Kanter.
^) herhen hore Udtryk,
hvor, skjndt en virkelig Bevgelse ikke
betegnes,, Forestillingen om at Sand-
serne el. Tanken bevges el. drages hen
i en vis Retning, ligger til Grund: sj
eir boa inn fjrinn inde paa Fjor-
den (ved at vende inene derhen) saae
de, etc; annan bekk stu frelsingjar
paa den anden Bnk (naar man saae
hen til den anden Bnk,, fandt man at
der) sade de Frigivne; |) kva mar
vsubekkinn en paa samme Bnk.
b) Retning med Bevgelse, med el. uden
Hensyn til det gjennemlbne Rum, a.)
med Hensyn til det gjennemlbne Rum:
hrit tk ofan belti naaede hen til
(berrte) Bellet; skeggit tk bringu
naaede ned paa Brystet.
^) uden
Hensyn til det gjennemlbne Rum,, paa,,
hen paa,, hen til og desl. : ganga land
gaae i Land, op paa Landet; kom spjtit
hann mijan (kom hen paa, d. e.)
traf midt paa ham; koma b hen
til en Gaard; hlaupa bak springe op
paa Hesten; draga glfa lind ser
trkke en Handske paa; setja hjalm
hUfu ser stte en Hjelm paa Hovedet.
Skip rekr sker driver ind paa.
c) med Biforestilling om Fjendtlighed:
rask e-n angribe en; spec. om
Gj ensidighed: rennask springe ind
paa, imod hinanden; fljiigask fare
ind paa hinanden; ak jtask , skyde paa
hinanden.
d) med Biforestilling om
Hensigten at deeltage i el. overvre
noget: fara veiar paa Jagt; koma
f)ing komme paa, til Thinget; fara
fund e-s begive sig hen til en, jfr.
A., 1, b ovenfor.
2) om Tidsforhold,
a) om en bestemt Tid el. Tidspunkt;
morgin i Morgen; jol, pskir berr
(upp ) e-n dag falder ind paa.
(jfr. A 2, a) om: liaustin vetrna,
sumrin omFfteraaret, Vinteren, etc.
,
b)
om en Bevgelse i Tiden: lr dag-
inn, vetrinn etc. det lider,, lakker ad
el. henimod Dagens, Vinterens Ende.
3) i andre Forhold, a) efter en Mngde
Verber, som betegne en Bevgelse, hvor
de uegentlige Talemaader med Hensyn
til naturligviis krve den samme Con-
struction,, som de egentlige, f. Ex.:
brega e-m einmli tage en tilside,
for at tale under fire ine med ham;
ganga mla tage Sold; ganga vald
e-s give sig i ens Vold, overgive sig;
ganga hnd e-s overgive sig , under-
kaste sig; leggja triinaS d lide paa,
troe noget; leggja gjld e-n paalgge
en Udbetalinger, Boder, jfr. lag; lita
mal tage en Sag i Betragtning;
leggja hug konu fatte Kjrlighed
til en Kvinde; leggja stund e-t
strbe at opnaae, lgge Vind paa;
bera fe e-n dsle Penge paa (isr
for at vinde en).
b) efter andre
Verber, a) om en mundtlig Henvenden
til en, som Tiltale, Paakaldelse etc:
kalla c-n kalde paa en; ora e-n
tiltale en; skora e-n opfordre; heita
c-n paakalde (f. Ex. en af Gu-
derne). ^) htta e-t vove, forsge
noget. y) sttask e-t forliges med
Hensyn til, enes om.
6^ e-m li'zk
(vel, illa) c-t en synes (godt, ilde)
om noget. c) med Hensyn til, i (el.
desl): hvitr har (ligesom paa, med
Hensyn til Haaret) hvidhaarel; hagr
 ,

ABAL
tr som forst aaer sig paa at arheide i blsnun, f., Beaandelse, Inspiration.
Tr; h, breidd etc, i Hiden etc; blstr, a) Blsen, Aanden paa.
vxt af VcBxt.
d) hvor Ordet, 6) r= blsnun.
c) Blegne paa Lben, I.
som styres af , betragtes som Redskab : Abt Tillg, bta vant
Tilgift, i:
vega e-t vg paa (med) en Vgt, (ogsaa \som eet Ord)
der mangler er
e) i Udtryk, som betegne Maaden, noget meer, el. der er en Feil ved.
hvorpaa noget skeer el. gjres: |)ann bti og abbati (-a, -ar), m.. Ab-
htt (veg, lei) paa den Maade, bed; bta-drar, m., abbedlig Vrdig-
saaledes.
?9 * dnsku paa Dansk. hed, -sttt, -sti, etc.
Y^ nefna e-n nafn ved hans Navn. Abreia Sengetppe,
4) denne Prp. nrmere Forbindelser Abreizl, (-S, pi. d. s.), n., breia. =
med adskillige andre Substantiver, som breizla, (-U, -ur), /., Gjdning som
bak, braiit, hnd o. fl., ere anfrte spredes over Hjemmemarkerne , I.
under disse.
e) overfl. og abs. foran Abristir (ei. brystir a/'fr o^rysta?
eptir, nieal, mt, mts vi, o. fl. alm. ogsaa bristiir, breistur), f. pi.,
(g. s. r, n. pZ. r, g. pi. ) /*., Kalvedands (o: Ret som laves af Raa-
Aa, Elv, Flod; r-ll dyb Rende i melk).
(Midlen af) en Aa. -bakki Aabred. brigr, adj., skinsyg.
-bugr Aabugt., Elvbugt. -djp dybt bri og AFBR1, f. indccl., Skin-
Sted i, den dybeste Deel af en Aa el.
Flod. -farvcgr Flodseng, Flodrende. Ablaivdi Gaardbeboer, Gaardbruger, I.
-gljdfr Klft mellem steile Klipper, b , f. , det at vre bosat paa en
hvorigjennem en Aa lober. -heiti Be~ Gaard; Beboelse; bar-frekr som
nvnelse paa en Aa. -kvi si Arm el. gjr Overgreb mod sine Naboer , I.
Gren af en Aa. -megin og -megn -mar = bandi ; Beboer, Indvaaner.
den Deel af en Aa^ som rinder i dens Abnar =
b5.
Hovedlob. -rat =
mt. -mynni -4- burr , i) eg. , a) en Hests Byrde
munding. -oss Aamunding. -straumr el. Dragt, I.
b) Gjdning, I. c) Salve,
StrmienAa. -strnd= -bakki. -vegr Smrelse, I.
d) Pragt i Klder.
= farvegr. -veir Ret til at fiske 2) ueg.. Beskyldning;
burar-hestr
(Fiskeri) i en Aa. -vxtr Opsvulmen Hest som bruges til at bre Byrder,
af en Aa ; -mt Sted hvor Aaer lbe I. -mar en som klder sig prgtigt,
sammen. er pragtelskende i Kldedragt, -mikill
og acc. af r, s. d. O.
dat. pragtelskende i Kldedragt.
A.^ 1 og 3 s. pr. indic. af ega. bli Bolig (som en Gaard), I;
Aauki, Tilfining^ Tillg. blis-mar, /, =
bandi.
Aaustr, m. , Oversning. Ueg. Spy- byrg (-ar, -ir), f.. Ansvar; Fare,
dighederj Skjeldsord. Risico: legiTJa sik i . udstte sig for
Abaggi, noget der lgges til en Byrde, I. Fare; byrgar-hluti og -hlutr ansvars-
Abarning, det at slaae (en Person)^ fuld, vovelig Ting el. Beslutning, An-
Hug, Prygl. svar, -lauss uden Ansvar, -mar en
BATI, Fordeel, Gevinst; abata-samr, som staaer inde for, Cautionist. -r
adj., fordeelagtig , indbringende, -van ansvarsfuldt, voveligt Raad el. Bestem-
Haab om, Udsigt til For deel. melse.
Abbads og -DissA (-u, -ur), /*. Abyrgja (-U, -ur), f, =byrg.
Abbedisse. Abyrgja, V. a., staae til Ansvar,
Abbask, (-aisk,-zk), u. rfep. n..^ blive indestaae for,
b) e-m e-t ( hendr)
fortrdelig., vred: a. vi, upp e-n betroe en noget.
2) byrgjazk, v.
(e-t) fortrdige. dep. a. , vre ansvarlig, indestaae for.
Abbati, see bti. btir, m.. Tilgift, Tillg, I.
Abb-, see afb-, Ad, see at (a-, see at-).
Aberging Smagen paa. Smag. Aba (u, ur), f. Musling, B.
Aberi C-a, -arj, m.. Anklager, Kla- u-skel, d. s. I.
ger , jfr sakar-beri. dal, see al.
bersemi, f. indecL, Tilbielighed til a, s. impf. ind. af ja.
at nedstte el. anklage andre. dal, et Prfix, Hoved- (f. Ex. i
Ablsinn, pa., beaandet. Hovedgaard) ; aal-akkeri Hovedanker.
Ablsning (-ar, -ar), f., a)Blsen, Ueg. , Hovedstolte. -bol Hoved-
Aanden paa.
b) Gramm., Aspira- gaard. -fylking Hoveddelen af en Hr
tion. c) Beaandelse, Inspiration. i Slagorden, -haf =
meginhaf Oceanet.
 ADALBLBBR AP

-henda, (-u^-ur), Metrum med fuld-

/"., som: fara land af landi, b af b
kommen eenslydende Riimslavelser (i hver fra Land til Land, fra Gaard til
Verselinie), -hending fuldkommen eens- Gaard. b) med Biforestilling om at
lydende Riimslavelse (i samme Verse- man har bivaanet el. taget Deel i noget:
linie), -hendr, adj., som har el. be- af ingi fra Thingstedet og Forhand-
staaer af aalhendingar. -kirkja Hoved- lingerne paa samme; af fundinum fra
kirke, -ritning Hovedskrift, -skli Modet (Kampen).
c) om Adskillel-
Hoveddelen af en skli. -tre Stammen sen af en Deel fra det Hele: hggva
af et Tr; og fl. lign. hfu5 af e-m, kvistu af tre hugge
AsALBLABER, en Art Blaahr, (vacci- Hovedet af en. Kvistene af et Tr;
nium myrtillus)., I. Abs.: sv at af tk (hfu, hond,
Aalfestr, see alasfestr. ft) saaledes at den (det) gik af, snitte-
Aalliga, rtdc, ganske, tilfulde. des af; af er ftrinn Benet er borte.
Aban, adv., for kort siden, nylig. 2) uden virkelig Bevgelse, af, fra,
Adeila, f., haard for at udtrykke., a) at en er fra et
Irettesttelse, /.
Aild (-ar, -ir).. det at have (saa-
/"., Sted: J. af Bakka fra Gaarden B.
vel naturlig som lovlig) Ret til at op- b) en Fortsttelse af el. Udgaaen fra:
tage og forflge en Sag, eller til at af fjsi gekk forskli inn i mannahus
overtage dens Forsvar; aildar-mar forte fra Kvgstalden ind i Vaanings-
= aili. husene; j^at lysir af e-u der udgaaer
AiLi(-a, -jaj -ar, -jar), ?., en Sags Lys fra noget; fiskistUng i hendi ok
naturlige og lovmssige Forflger eller verar af upp der ved Spidsen verst
Forsvarer (soknar-, varnar-aili) : a. gik ud i to Hager; lit af briinlnnl ud
at Kok. over Kanten.
c) med Adverbier., som
Ar, i) adv. , i Forveien, for, hid- innar, vestr, sur, etc. , om Retning:
indtil. 2) som conj., ogsaa . enn, innar a,f (inde fra) sklanum ; vestr af
for, forend. bnum vestenfor, i vestlig Retning
Adrttr, ipL, Beslaget., Hopperne
/, 1) fra Gaarden.
B) i Tidsforhold, a)
paa et Bidsel. 2) ogsaa tieg., halv- i Betydningen udover: vera af barns-,
veis givet., halvt Lfte (dragast e-t sku-aldri udover Borne-, Ungdoms-
halvt om halvt love noget). alderen. b) for at udtrykke at en
Adreifing Bestnken; reifingar- Deel af et Tidsrum er henrundet: p,
vatn Vievand, B. er rjr vikur eru af vetri ere forbi
repa (-U, -ur), f.. I, a) BeriJrehe, hengaaede. c) abs. , a) hvor Talen
b) neg. , en haard Berrelse af ens er om Nattens^ Dagens el. en Aarstids
Feil, Irettesttelse. Bortgang (ligesom bort fra Jorden, efter
drif, n.. Stnk., Skvat; Brydning en stedlig Forestilling) el. Ophor: nttin^
af en Blge over et Skib. vetrinn lr af er til Ende, horer op.
Adrykkja, f.. Brikken til. p) sofa af nattina Natten over.

Adrykkr Soslyrtning. Y) han, J)aan af fra denne, den Tid
Aventa (-U, -ur) f.. Advent. , af C) i andre Forhold, i) med Grtmd-
Aeggjan, -un, Tilskyndelse, Op^
/". , forestillingen om Udgang el. Retning
eggelse; eggjunar-fl, i: vera e-s . fra noget, a) for at udtrykke, at noget
flge ens Tilskyndelse i Blinde. har sin Oprindelse fra, udgaaer eller
Af prp. m. dat. (imidlertid ude- tnkes udgaaende fra nogen el. noget,
lades ofte dat., el. et hr, ar, h5an, ol) om Nedstammen fra: vera korainn af

jjaan, el. desL, sttes istedenfor. Noget e-in nedstamme fra en. Jfr afspringr.
saadant kan finde Sted i alle dens Be- p) vnta c-s af e-m vente noget af
tydninger og er derfor ikke behandlet
, en. y) c-m stendr otti af c-m el.

srskilt i det Flgende, undtagen ved
Tidsforholdene)., af., fra, A) i Steds-
forhold, 1) med virkelig Bevgelse\, a)
for at udtrykke en reen Stedforandring :
stiga af baki, hestinurn stige af Hesten-,
taka lijlminn af hfinu tage Hjel-
men af Hovedet ; fly tja e-n af kluni
affore en hans Klder; af Island! fra
Island; lit af borginni ud af Byen;
nir af borinu ned af Bordel. Med
Biforestilling om en Flge^ i Udtryk
e-u en frygter nogen el. noget , er bange
for. b) i Udtryk som betegne el. have
Hensyn til en Modtagen, hvor Ordet, der
styres af af, betegner den, som det
Modtagne er fra: fjiggja e-t af e-m
modtage noget (som Gave, Tilbud, etc.)
af en; ncma e-t af e-m lre noget af
en; taka tindi af e-m hore noget
Nyt af en; gs verr, makligr af e-m
som fortjener godt, Tak af en. c) om en
Aarsag , af, ved: vera frgr af e-u


FALL AFblI

blive bermt af noget; gU^Sjask, hryggj- fangi^ see ifangi.

ask af e-u gldes, bedror es af el. ved Afar, far, (gen. s.), og afa (gen.
noget. Hr, araf leiir heraf der- pi.)., 1) adv.., hiligen, saare., i hi Grad.

.^

af flger. d) med Verber i passi- 2) som fors fe Deel af sammensatte Ord

visk Form og Betydning, forat betegne, som: afar-auigr overmaaderig. -kostir,
at Handlingen gaaer ud fra el. udfo- m. pi.., ubillige, haarde Vilkaar., Over-
res af en : vera drepinn, =endr etc. af last, -ligr, adj., af fruende, frygtvk-
e-m. e) om Stof: af gulli , jrni kende Udseende, -menni, n., kmpe-
etc. af Guld, Jern med:etc. f) af, strk Mand. -or, n. pi., heftige.,
fuUr af e-u fuld af., fyldt med; hlaa truende Ord, Trusler. -liigr, adj.,
skip af VU ru lade et Skib med Vai^er. af en heftig, voldsom Character, -yri
g) om en Sindsbevgelse, som fore- ji. pi., = -or. -J)ungr meget, over-
stilles baade som Grund og tillige som mande tung el. svr, og fl. lign; far-
ledsagende en Yttring el. Handling^ i.: f uhyre Rigdomme.
af i, rcii t Raseri., Vrede. li) Afastr sammenhngende med, som
om: saga af Gunnlaugi orrastungu. stoder tt til.
i) af., iblandt: vinsll af alu yn- Aft, see oft.
det af Folket, de Fleste. k) parti- ftt, n. adj., i: c-s C^'O er a.
tiv , som dansk af, i Udtryk som: en noget er manglende , mangler.
af Selskabet: enginn, fjrir af ^eim Afauit, n. adj., som ikke vil lykkes.
ingen, fire af dem; heztv af ^eim den Afbaka, (-aa, -at), v. c, fordreie, I.
bedste af dem.
1) efter: hverr af Afbata C-aa, -at), v. a., undskylde, /.
rum den ene efter den anden. Afbatan og -BTDN, (-ar, -ir), f..
m) med Forestillingen om en Overgang Undskyldning, I.
el.Forandring: hvat var af jv? (hvor Afbendi og -BiNDi, n. , Forstoppelse.
blev det til, d. e.) hvor blev det af? Afblmgabr, pa., afblomstret.
ekki vcrr af oss vi blive til Ingen- Afbod, see ofbo.
ting , d. e. vi udrette intet og tabe al Afbrag, n., hvad der udmrker sig,
Anseelse. n) med samme Grundfore- er udmrket i sit Slags; gen. s. af-
stilling Forbindelse med Ord, som
i brags , som adj. og adv., udmrket.,
Iind, lialfa, hljft, hrapar, skynding, srdeles; afhvag^s-ma^br udmrket Mand.
tora, o. fl. , forklares under disse. Afbragdligr, adj., fortrinlig, udmr-
2) med Grundforestillingen om Bort- ket, -liga, adv.
fjernelse el. Borttagelse, a) lta af e-u Afbraningr, (-S, -ar), m.. Lindring
aflade fra noget; liyggja af e-u slaae for en Tid, I.
sin Tanke fra noget.
b) Icggja e-t Afbricd, og -BRiGDi, w. , i) Af-
f.
af vi e-n overlade en noget (isr vigelse fra det Foreskrevne , Over-
tvungen), opgive noget til en. c) risa trdelse, Brde, Forseelse. 2) For-
upp af daua opstaae fra de de. andring,
b) nu ogsaa =
afbrag, f. Ex.
d) taka e-t af e-m berve en noget. afbrigis hcstr udmrket, ypperlig Hest.
Drepa menn af e-m flde., drbe ens Afbrot Overtrdelse, Forbrydelse;
Ledsagere; li fellr af e-m en mister afbrota-mar Misdder.
sine Folk (i en Kamp). e) taka e-n Afbrugmisg, (-ar, -ar), f., Forseelse,
af lifi drbe, henrette. -- f) ra e-n Overtrdelse.
aflundum berove e7i hans Lande., Rige; Afbrda (-dda,-tt?), c. n., vre skin-
stefna e-n af e-u indstevne en for Ret- syg-
ten til at miste.
g) leysa e-n af e-u Afbri, see bri.
befrie en fra noget.
h) rr, mildr Afblrr Fortrin, Overlegenhed. Gen.
af fe gavmild; gr af griagjfum s. og pi., afburar, afburfta, som adv.,
fielig, villig til at skaane sine (over- udmrket, overmaade, eller som frste
vundne) Modstanderes Liv. Deel af et sammensat Ord, som i: af-
fall, i) eg.. Falden paa, a) Sstyrt- burar-mai' udmrket Mand; afbura-
ning.
b) Dug, I.
2) ueg.^ a) det skip udmrket Skih.
at blive dmt af Retten, Domfldelse. Afbld afsides, afdeelt Rum i, el. et
b) Fordommeise. c)
felli, 2j = Sidevrelse stodende til en Bod el. et
afalls-domr Fordommeise. Telt.
Afang, ) Tagen fat i. Angreb. Afbli en Bolig med filhorende Jord-
2) ulovlig Brug af det som tilhorer en lod udstykket og adskilt fra en strre
anden: Boder som erlgges for slig Landeiendom, /.
Brug.
 AFBJARMABR APHAUGR

Afbjarmar Mand fra en anden Afflytja bagtale, bagvadske. Af-

Gaard^ I. fluttr, p. pr., bagtalt, bagvadsket.
Afbbr, adj., udmrket, fortrinlig. Affr, a) Udgang, i aifarar-da2:r=:
Afbtun, see afbatan. affara-dagr.
b) pi. affarir, a) Ud-
Afdalr Afdal. gang.
p) Udfald, Ende. y) hvad
Afdbttr Afkortning, Afdrag. b) der er afvigende fra Skik og Brug,
Arithm. , Fradragning. srt, jfr. affara-sni nedenfor; affara-
Afdbep Ly, I. dagr den Dag, paa hvilken en Hitid
Afdrif, n. pi.., Udfald., Ende, Skjebne. el. Gilde er ude. -gr som faaer et
Afdrukkinn, pa.^ afdrukken, tomt., godt, heldigt Udfald, I. -illr som faaer
B. 29 nu almindeligst., som er et slet Udfald, I. -kveld den sidste
bleven dru igjen. Aften i enHitid. -smb Srhed i La-
Afdrykkja, see ofdrykkja. der el. Kldedragt, affecteret Vsen, I
Afdming, f., en uhrt Ting, I. (kunde maaskee henfores til afFari;
Afeggja, V. rt., fraraade. aFara sni).
FELLA, (-U, -urj, f., a) den verste Afgammall udlevet.
Deel el. Sidedelen af et Indholt (i en Afganga, a) eg. Gaaen ud af Veien;
Baad, I.
b} Brt som anbringes df. Udskeielse (fra Materien). b)
ovenpaa Muurlederne imellem Sparrerne Levning; afgongu-dagr aifaradagr. =
i en Bygning.^ B. Afgangr, ) Levning: me afgngum
fella, ?.., domflde, fordomme; tilovers, i Overfldighed ; afgangs, gen.
domme haardt., dadle. s., adv., d. s. 2) ddelig Afgang.
Afelli (urigtig ferli ; -is , pi. d. s.^, Afgata Afvei.
n., 1) Domfldelse., Fordommeise.
Afgelja og -gilja f-u, -ur), f., over-
b) Sigtelse, Beskyldning for en Mis- dreven Snak, Snaksomhed.
gjerning, deraf Misgjerningen selv: a. Afgipt, 1) Afgift. 2) Aflad; af-
at, er koniingr drap oss ykuta iira den giptar-brf Afladsbrev.
Udaad Kongen gav os Skyld for, sig- Afgira, V. a., afgjerde, I.
tede os for.
2) Uheld, Ulykke, Plage: Afgisa , adj., atter vandtt, I.
(gu) bari Pharaonem rae mrgum
. . . Afgjald Afgift, Leie. b) Paalg.
fellum slog ham med mange Plager; Afgjarn som vil lobebort, smutte bort.
feUis-dim' := affalls-domr. Afgjf =
afgipt, /.
Afenginn, adj., strk, berusende, Afglapa, V. a., forvirre, forvikle.
Afengr, adj., =
iifenginn. Afglapan og -glpun, see J)ings-
fer Kldes el. andet Tis Ud- afglpun.
seende, I. Afglapi (-a, -ar), m., Tosse, Fjante.
fergja, (-U, -ur), f.. Heftighed, Afgreia, V. a. a) betale, udrede.
Ivrighed, I. b) gjore frdig, expedere, I.
festing Paafsten ved Som el. Sy- Afgreizla, f.. Betaling, Udredelse.
ning. Afgudliga, adv., paa hedensk Viis.
festingr (-S, -ar), m., ubetydeligt Afgingr naragtig Stolthed, I; af-
Sneefald (naar Sneen ikke strax smel- gngs-ligr, adj., pedantisk stolt,
ter), I. opblst, I.
Afeyrr, adj., rels, hankelos., I. Afgra, V. a., begaae, bedrive; for-
fe\riivgr (-S, -ar), 1., som rene see sig.
ere shaarne af. Afgrd, A) Lykke som slaaes paa
Affall, IJAflb.
2) Skade, Tab: Enden af et Reb for at stikke en an-
selja me afllum slge med Tab , B. den Ende derigjennem, naar noget bin-
Affalli (-a, -ar), m., detStykkesom des overkors, I. B) Forseelse.
Vandet gaaer over ved Flodtid og lig- Afhallandi, pa., lidet heldende, kuns
ger tort ved Ebbetid (helst i den in- i Udtryk som a. raijum morgni (lidt
derste Deel af Fjorde el. Bugter), I. over Kl. 6 f. M.), og saa fremdeles
Affangaoagr, see atfangadagr. om de 6 paa hinanden flgende Dagens
Affara, see aFr. Tider til nttml ind.; i alle disse
Affabi, see oifara. Tilflde bruges ogsaa Ordet aflandi,
Afferask, V. pass., vanslgte fra kuns at dette desuden alene bruges ved
sin Fader (sine Forfdre). tta, /.
Afferma, V. a., losse. Afhallinn, adj., ugunstig stemt imod.
Afflutningr Bagtalelse , Bagvad- Afhallr skraa, heldende nedad.
shelse. Afuaugb afsides, afdeell Rum i en lli.
 AFHBL6ASK AFLA

Afhelgask^ t>. a., tabe sin Hellighed. Afkrligr, adj.^ heftig, voldsom;
Afhellir afsides Krog el. Rum i en umaadelig., E.
Fjeldhule. fkrlyndr, i?c//., af en heftig^ ustyr-
Afhenda , V. a., afhnde, overlevere. lig Character., E.
Afue.nding, 1) Afhndelse. 2) en Afkrr, ci/., heftig, vild: eigierhr
Verselinies sidste Riimstatelse., som gjen- niikkut af kart inni vildt, ustyrligt^
tages i Begyndelsen af den flgendc som man ikke kan give sig i Kast medf
Verselinie. faae Bugt med.
Afhkndis, adv., af, fra Haanden; Afkaup ufnrdeelagtigt Kjb, Skade-
sverja konu ser a. frasige sig hende kjb.
med Ed. Afkle\fi (-is, pi. d. s.), n., (eg. hvad
Afhetsdb, adj.j a) segja e-n ser af- der er klvet fra el. af), i: afkleyfis-
hendan erklre at man ikke lnger vil orft indskudt Eenstavelsesord i en al-
beskytte en.
h^ upassende, ikke tjenlig. Iienda. -samstafa en Stavelse for mange
Afheyraxdi, pa., som ikke horer paa, el. indskudt i en Verselinie.

ikke er tilstede. Afklippa (-U, -ur), f., afklippet

Afheyris, adv.^ i ens Ikke-Paahr. Stykke., Afsnit, I.
Afhlabning Udlosning. Afklofi en Splint, B.
Afhlaup Levning, Overskud ; Sifhl&v^s- Afkla, V. a., afklde; afklask,
korn =
aflts-korn. re/?., klde sig af.
Afhluta, V. a,, 1) afdele Parter. i Afkoma Tilendebringelse (koma e-u
2) dele uretfrdig, berve en sin Deel. af blive frdig med), I.
Afhop (-s, pi. d. .), n.. Vandstade Afkomaadi (-anda, -endr), m., en
som gaaer ud fra en Aa, I. som nedstammer fra; pi., afkomendr
Afhorfinn, pa. , i: vera a. e-u have Bom., Slgt^ Efterkommere.
opgivet noget, el. Haabet om noget, I. Afkr og -kro Afkrog, Vraa , I;
Afhrak (-S, -lirk), n.. Udskud, I. jfr kr.
Afhrapi (-a, -ar), m. onde Flger Afkra, r. a., indelukke, indeslutte, 1.

af noget.
,

Afkrkr, a) Sidevei, Afvei, B.

Afhbeistra, V. a., skrabe Skllene af, I. b) =
afkr, /.
Afhro (-S, Bortryd-
pi. d. s.), n., Afkvista, f. a., afkviste, I.
delse delggelse (saaledes af af og
, Afkvisti (-is, pi. d. s.), w., de af-
hrja, hvis ikke Skrivemaaden afro hugjie el. afskaarne Kviste, L
er en Forvandling af afr, see d. O.). Afkvmi (-is, pl.d.s.), n.. Afkom;
Afhrot (-S, pi. d. s.'), hvad der fal- afkvmis-mar =
afkomandi.
der af (hvor der er Overflod); Udbytte Afk\mi (-a, -ar), m., liden Vraa
(af et ringere Foretagende), I. el. Afkrog.
Afhuga, adj.^ i: vera e-u a. opgive Afl (-S, fl), n., 1) eg., (legemlig)
noget; vera e-m a. (ikke lnger tnke Kraft, Styrke: hafa tveggja manna a.
paa, glemme en) og a. \\h e-n vende have to Mnds Styrke ; afrenndr at afli
sit S7id, s7i Velvillie fra en. see under afrenndr^ um a. over ens Krf-
Afhugar, adj., i: a. vi e-n = af- ter. 2) ueg., a) Magt, Evne, Mid-
huo:a vi e-n. ler: hafa a. til e-s have Midler., Krf-
Afhugask (-aisk , -azk) v. pass.,
., ter til at udfore noget.
c) tilstrk-
m. dat., vende sit Sind., sin Velvillie fra. kelig numerisk Styrke, deraf Stemme-
Afhs afsidesliggende Huus ; Udbyg- fleerhed: skal afl ra me f)eira det
ning., Sidehuus. skal afgjres imellem dem ved Stemme-
Afhvarf det at bortfjerne sig^ smutte fleerhed. d) Vold, Overlast; afls-
bort. munr Forskjel paa, Ulighed i Krfter
Afha, V. a., hudflette. el. Styrke, -raun =
aflraun.
Afhsi (-is, pi. d. s.), n., afsideslig- Afl (-S, -ar), m., hele den Indret-
gende Huus, I. ning af en Smedie, hvorigjennem Blse-
Afhfa, V. a., halshugge. blgsrret gaaer; Esse.
Afugg Afhuggen. Afla (-aa, -at), v, a. , i) m. gen.
Afi (-a, -ar), m.. Bedstefader ; afa- og acc, erhverve, forskaffe; erhverve
brir Grandoncle. -systii- Grandtante. sig: a. ser fjr erhverve sig Rigdomme ;
Afjr, adj.., ivrig, heftig, paatrn- a. til c-s gjore Forberedelser til noget.
gende, I. b) paadrage (a. e-ra e-s). 2) m.
Afkraligr, adj., sr underlig ; hei- .^
dat., mgle, vre i Stand til, for-
let.^ I ; jfr afkrlgr. maae.
8 AFLA6 APLIMA
Aflag, ., 1) i: hafa e-t aflags (nu Afleitr, adj.., i)t: a. hamingju /br-
mest afliigum) kunne undvre noget, ladt af Lykken.
2_} upassende, fl,

2) Slagtning. afskyelig.
Aflaga, adv.^ 1) af Lave, ud af Or- Aflendis, adv., ude af., borte af Lan-
den. 2) ulovlig.) mod Loven. det.
Aflaga, v. a,, bringe af Lave., for- Aflestr, i: vera gr (illr) aflestrar
styrre, I. god (vanskelig) at lse, I.
Aflagi C~'^? P^' d. s.), n., hvad der Afletja, V. a., raade fra, fraraade.
har et forheert, uformeligt Udseende., I. Aflttiligr, adj., som seer ud til at
aflagi s-httr forheert Skik el. Vane., I. ville holde op (om noget besvrende,
Aflagliga, adv., =
aflgliga. Uveir, Plage el. lign.), I.
Aflagnir, f. pl.y hvad der er til- Aflettr, see oflttr.
overs, kan undvres, I. Aflftt, n. adj.., i: e-m verr a.
Aflan og FLUN, /"., Erhvervelse, For- ens Krfter strkke ikke til., en kom-
skaffelse, Tilveiebringelse ; flunar-raa5r mer tilkort.
en som er dygtig til at forskaffe., er- Aflgrf en Fordybning, hvori den
hverve: var hn mes(i o., en hann cyddi nederste og bageste Deel af Blsebl-
eigi seinna enn lin aflai hun var sr- gen gaaer ned under Blsningen, I.
deles dygtig til at skaffe ind til Huus- Aflhella flad Steen som ligger oven
holdningen etc. paa en afl, /.
Aflt, i) hvad der bliver lagt til- Aflhlkr Blseblgsrr, Udror, I.
side, er tilovers. 2) Ophor, Afladen : Afli (-a,, uden pi.), m., i) Erhver-
an aflts uden Ophor. 3) Tab, Skade velse., Tilveiebringelse. b) det Er-
(som tilfies en, isr ved en Slgt- hvervede, Fordeel, Gevinst. 2) Kraft.,
nings Drab^. 4) Aflad, Syndsfor- Styrke, Duelighed: hafa til einkis afla
ladelse; aflts-korn Korn som er til- due til ingen Ting. b) Magt, Mngde,
overs, -vegr, i: a. synda Fei, hvor man Styrke: . sag5i at mikinn afla sagde
forlader Synden, Forbedringsvei. det var stor, mgtig Hjelp ; draga afla
Afltanligr, see i afltanligr. at e-m fore en stor Styrke (Overmagt)
Afltligr, see i afltligr. imod en. A. lis ok skipa Hrstyrke
Afltr, adj., efterladen., skjdesls. med Flaade; afla-brg, n. pi.. Drif-
Afltsamr, adj., fielig, eftergivende. tighed i at skaffe Levnetsmidter tilveie
Afltsemi, f. indecl., Fielighed, Efter- ved Jagt el. desl. -fitt, n. adj..,
Fiskeri.,
givenhed. = -fng, n. pi., hvad der er-
aflftt.
Aflaup, see afhiaiip. hverves skaffes tilveie ved Fiskeri og
.,

Aflausn, i) det at gjore noget for Jagt., I. -klo Fangstklo, om en, som
sit Vedkommende (isr paa Opfordring). er meget heldig i Fiskefangst, L -leysi,
2) Syndsforladelse ; Ret til at give n.. Mangel paa Fiskeri., det at Fiskeriet
Aflad. mislykkes, som har ringe
I. -litill
Afleiing, f., eg. det at aflede.^ ud- Krfter el.-niar, a) en som
Magt.
lede noget af noget, deraf, a) et Ord er heldig i at erhverve; isr (og med
der knytter en Strophes 1ste Halvdeel lilfiet gr) en som er heldig i Fi-
til den nstforegaaende Slrophe. b) skeri, I.
mgtig Mand. -mikill
b)
Flge, Virkning: var me B. ok ]. = aflmikill.
b) som byder over
engir margleikar, en f gar aflei- en stor Magt, mgtig, rig. -raunr
ingar deres Forhold var just ikke in- Ulighed i Magt
Styrke, Overmagt.
el.
timt, var spndt^ men det havde dog -skortr = aflskortr.
-slr ringe, spredt
gode Flger, d. e. det gik godt af, kom Mngde Fisk, paa de sdvanlige Fiske-
ikke til Udbrud.
c) Paaskud: raeft, steder, I. -sll som har stadigt Held
at afleiingum efter Foregivende, for i Fangst, I. -van Haab Udsigt
et Syns Skyld. til en fordeelagtig Fangst etc.
Afleiis, adv., a) eg., af Veien, Afli (adj.^., see i vanafli.
b) ueg., fra den rette Vei: fra e-t Aflani, pa., see uncier afhalland i.
a. udlgge til det vrre. Afliinn, pa., forlben, til Ende.
Afleifar Levning, Rest. Afligr, see flugr.
Afleitinn, adj., afstikkende. Aflima, V. a., hugge., skre Lemmer
Afleitligr, adj., afstikkende^ fl, el. Grene af.
styg af Udsende, -liga, adv,, paa en Aflima , adj. , som har mistet et el,
unaturlig Maade. flere Lemmer; som ikke har sine Lem-"
mers Brug,
 APLKR13MMA AFSAL

Aflkrumma, f., Stivhed iFingrene, Afnot Brug, Benyttelse tilsinFordeeL

foraarsaget ved at holde lnge paa fr, see ifr.
(om) noget, I. Aform (-S, pi. d. s.), n. , Hensigt,
Afllalss, adj., uden Krfter. Forst, I.

Aflleysi (-is, pi. d. s.), n., det at
vre afliauss.
Aflleysingi ( ja, -jar) og -ingr (-s,
-ar), nu, en Mand uden Krfter.
Aflltill svag af Krfter, svag.
Aflmikill meget strk.
Afla., adj.^ = aflar, /.
Aflar, adj., som Luen er af, I.
Aflog, w. pl.f Slagsmaal ; floga-
raar Slagsbroder.
Aflraun Krfternes Prve
strngelse; hvad der udfordrer en stor
Anstrngelse.
Aflsin strk Sene, I.
Aflskortr Mangel paa Krfter.
Aflugr, see flugr.
Aforma, V. a., a) have i Sind, tage
under Overveielse, beslutte. 6) abs.,
. um
e-t begynde paa noget.
fr el. AFR (-S, pi. d. s ), n., Kjerne-
melk (nu alm. r, f. pi-).
Afr, ogsaa ofr (jfr afhro),
Odelggelse, Bortryddelse (ra af) t;
gjalda a. lide Afbrk, Skade.
Afritvn, pa., i) tagen af Dage.
2) som har opgivet noget.
el. An- fram, adv., a) frem, fremad.
b) forover.
Afrs, i) Afb, B.
2) Madfedt, I.
fredi (-a, -ar), m., frossen Snee
som bedkker Jorden, B.
Afreia , V. a. betale, udrede.
,

Afliivn, adj., som har udhvilet sig, Afreizla Betaling, Udredelse.

ikke mere trt, I.
Aflvani, adj., som mangler Krfter,
kommer tilkort.
Aflvvi den strke Muskel paa
Overarmen.
Afljast, V. pass.., udhvile sig, I.
Aflgliga, adv., ulovlig, mod Loven.
Afmanligr, adj., som kan udslettes, I.
Afmn (-ar, -ir), f., eg. contr. for
afnian (jfr. m) og synes egent-
lig at betyde noget, der burde udviskes,
udslettes, deraf almindel. noget som seer
stygt, uformeligt ud; isr om
er fuskeragtig gjort, I.
Afmarka, V. a., afmrke, I.
Afmenni (-S, pi. d. s.), n., Drog,
Afmr som har udhvilet sig, I.
Afmyndask, V. pass., fordreies, for^
trkkes.
Afmli Fdselsdag , I; afmlis-dagr
Fdselsdag , L Da afmli oprindelig
bet. noget afmaalt, en Afdeling, bor
man maaskee opfatte mlis-skor
afmlis-skor en Floks, Afdelings fulde
Tal.
Afnm, a) Borttagen. b)
Udtagen : at afnmi forlods.
c) Skade,
Tab; afnms-f Gods som tages, til-
falder en forlods (for den egentlige
Deling), -gripr kostbar Ting, som ta-
ges forlods.
Afnefjar, adj., som har mistet Nsen.
Afneita og -NTA, V. a., m. dat., a)
afslaae, negte. b) fornegle.
Afneitan =
afneiting.
Afneiting Fornegtelse.
Afnkyzla Benyttelse af noget som
Fode.
Afnta, see afneita.
Afrek (-S, pi. d. s), n., Daad, Be-
drift. -^ b) hvad der udmrket,er
fortrinligt Slags; af'reks-gripr i/-
i sit
mrket Kostharhed, noget som er ud-
mrket i sit Slags, -mar dygtig, ud-
mrket Mand, Helt. -verk Heltegjer-
ning.
Afreka (-aa, -at), v. a., udrette,
udfore.
Afren^dr, pa., i: a. at afli kmpe-
strk (ligesom: afrundet, d. e. fuld-
endt i Kraft, G.).
det, som Afrnan Formindskelse, Aftagen, /.
Afrennsli Aflb, /.
Afrttr, m., og -rtt, f.. Sommer-
grsgange (for de golde Faar) ; af-
rttar-dmr Dom i en Sag, som an-
gaaer afrttr, el. imellem dem, som
have en afrttr tilflles, -land det
Stykke Land, som udgjr en afrttr.
-mar Eier af afrttr.
Afrg Undskyldninger, Reengjrelse
= for Beskyldninger.
Afrokinn, pa., afdampet; ueg., om
Uveir, Vrede el. desl., som har udraset,
forlods lagt sig, L
Afrja, V. a., m. dat., dadle, bebreide
(isr for Mangel paa Mod).
frja, /"., Dadlen, Bebreidelse.
Afrkja, V. a., forsomme, ringeagte;
afrkjask, dep.a., m. acc. og dat,. d,s.
Afsaka, V. a., undskylde; afsakask,
pass,, blive undskyldt.
Afsakano</-skun (-ar, -ir),/*.. Und-
skyldning ; afsakanar-or5, ti.pl.. Und-
skyldninger.
Afsakanligr, adj., undskyldelig, I.
Afsal Afhndelse, Overdragelse, I;
afsals-brf Skjde, I.
10 AFSANIVA FSA

Afsanna, V. a., modbevise^ gjendrive. Afstka afsides Rum el. Kammer.

Afsegja, V. a.^ a) a. ser e-t fra- Afstka (-aa, -at), v. a., afdele i
sige sig. b) afslaae, negte^ I. Vrelser el. Kamre.
Afsetja, V. a , i: a. e-n e-u berove, Afstyrmi ogsaa -styrfi (-is, pi. d.
fratage en noget, s,), n., om Dyr og Mennesker, som ikke
Afsetninc, f., Afsttelse. trives godt., I.
Afsifja (-aa, -at), v. ., bortgive fra Afsvar Afslag.
sin Arving. Afsvara, V. a. f m. dat., afslaae,
Afskammta, V. a., dele i visse Parter neg te.
el. Portioner, I. Afsviptr, pa., som er berovet noget.
Afskapa, V. a., vanskabe, gjore hslig. Afsnis, adv., ud af Syne.
Afskapligr, adj , unaturlig.^ forfr- Afsll som er til Ulykke, bringer
delig. Vanheld: afslt er annars glys jafnan
Afskeiis, adv., paa Afveie. laant Stads bringer sjelden Held.
Afskkkktr, adj.^ afsides liggende^ I. Afsogn Afslag., I.

Afskepi ('is , pi. d. s.) w., noget , Afskun, see afsakan.

vanskabt el. selsomt, B. Aft, see eptir.
Afskipta, adj,, tilsidesat^ forurettet Aftak, i) Indtgt, indkomster. 2)
ved Deling. Drab; Henrettelse. o) Slagtning.
Afskipti Forbindelse
Deellagelse, , 3) JVw mest i pi., aftk, om en (svr.,
Samkvem; Blunden sig i noget; af- uoverkommelig) Hindring.^ a) vedvarende
skipfa-lauss som ikke tager Deel, blan- heftigt Uveir. B. b) reent Af-
der sig i; uvirksom, I. -leysi, w., det slag. 4) hvad der er usdvanlig
at vre afskiptalauss, /. -Htill som stort i Slags; aftaks-skjldr over-
sit
tager liden Deel t, holder sig for det maade Skjold; aftaka-mar ud-
stort
meste udenfor (andres Sager), -samr, mrketMand. -vcr forfrdeligt Uveir., I.
-som, -samt, adj., som gjerne blander Aftaka, 1) Tagen fra el. af; Af-
sig i alt. brk, Skade.
2) Drab; Henrettelse.
Afskiptinn, adj., som fager megen 5) mest i pi., aftkuv H udloshed y I;
Deel, blander sig i. aftku-star, /, a) Hvilested, Bedested
Afskiptr, adj.^ 0) =
afskipta. 6) (eg. hvor Byrden tages af Hestene).
a. e-u blottet for. b) Rettersted.
Afskirrandi, pa., som man bor skye. Aftaka, V. a., afslaae, negte.
Afskrmligr, </;'., styg, hslig, fl. Aftekja (Indsamling af) Afgifter el.
Afskrma (-i, -da, ~t), v. ., vanzire, Indtgter.
gjore hslig. Aftekning, f.. Tagen fra el. af;
Afskrmi (-is, pi. d. s.), n., hslig Bortkaslelse: a. stafs et Bogstavs Bort-
Ting; afskrmis-ligr, adj. , = af- kastelse.
skrrailigr. Aftekt, /*., Indlgt., Indkomster.
Afskrmiligr, adj , styg, hslig, fl. Aftelja, V. a., fraraade.
-liga, adv. Aftigna, V. a., berove Hder el. Vr-
Afskvrr Afskreise; noget som er dighed.
skaaret af el. fra; afskurar-geiri Aftkiligr, adj., skikket til at blive
afskaaren Lap el. Strimmel , I. kaaret el. valgt, tilraadelig.
Afslttr, i) i: vera gott (illt) af- Aftkr, adj., som man har noget at
slttar (om Enge el. Hjemmemarker ,
udstte paa, dadelvrdig.
hvor der er) let (vanskeligt) at slaae Aflgga (-aa, -at), v. . , skre
Grsset, I.
2) Vind som torrer lidt, I. Finnerne af, I.

Afsleppr, adj., glat., I. Afuggl'R, f. pi., Knder som skres

Afspraki (-a, -ar), ., Rygte. af Rendegarnet, naar el Stykke Tot er
Afspringr, -sprengr, (-S, -ir), m., vvet frdigt.
og -SPRINGl, -SPRENGl (-S, pi. d. 5.), Afugr, see fugr.
n., a) Afkom, Slgt. b) Flge, Afund, see fund.
Virkning.
c) Rygte. ArrNDiNN, pa., vranten, tvr, for-
Afspurn Efterretning , Kundskab. trdelig, I.

Afstaa Beliggenhed, I. fsa, aufsa el. fsa (-u, -ur),

Afstainn, pa.^ overstaaet., I. f.. Tak, Taknemmelighed, Forbindtlig-
Afstanda, V. a., afslaae., overlade. hed: kunna fisu fole sig takskyldig ;
Afstigr, m., Bivei, Sidevei. mer vri ., cf jeg ]vilde vre tak-
 AFVANR AgTI 11

skyldig^ erhjendtlig^ det var mig Ttjrt, der Skade el. Fortred. b) en kan
hvis; Venlighed^ Forekommenhed^ i: faaer noget udrettet.
udrette.,
fisu-svipr glad, venlig Mine: syna Agg (-S, uden pi.) , n.. Kiv., Trtte, I.
ser fisusvip5 aufsu-gestr kjr- Agi (-a, -ar), m.. Urolighed, Freds-
kommen Gjest. -oi Taksigelse: se forstyrrelse., Ufred; Frygt og Uro som
ek til a. at vi skiptim eigi jeg vil Flger af Ufred.
2) moseagtig, sum-
vide dig Tak, dersom. pet Jordbund, I ; aga-mikill meget sid
Afvanr, adj., afvant fra el. med, I. (om Jordbunden), I; -samligr, adj.,
Afvega, adv., ud af Veien^ paa Af- som seer ud til, medfarer Uroligheder.
veie: fara a. fare vild. Agildi et Malkefaars Vrdi.
Afvegasr, adj., kommen, fort paa Agildr, adj., af et Malkefaars Vrdi.
Afveie. girnask, V. dep. a., hige efter, al-
Afvegaleia, V. a., fore paa Afveie, traae at eie.
forlede^ I. girnd, /"., Begjerlighed, Vindesyge,
Afvegaleizla Foren paa Afveie, For- Havesyge. 2) Overgreb, Anmasselse.
ledelse, I. 3) Hadskhed: . ok harlyndi . . .

Afvegis , adv. , ud af den rette Vei, til kristiligrar truar imod den christe-
paa Afveie; fra Materien. lige Relig.; girndar-logi overdreven
Afvelta, adj., (om Dyr), som ligger Havesyge.-lstr den Last at vre be-
i den Stilling, at det ikke kan reise sig. gjerlig el. havesyg, -ok Gjerrigheds
Afvensla (-u, -ur), f., Afvnnelse, Aag. -synd Gjerrigheds Synd.
Fravnnelse. Agirndligr, adj., af gjerrig, gridsk
Afvik, w., Afkrog. Natur.
Afvikinn, pa., afsides, afsideslig- girni, f. indecl.^ =
girnd; girni-
gende, I. ligr, adj., = agirndligr.
AfvirAj V. . , ringeagte, nedstte Agjarn, adj., begjerlig, vindesyg,
en Tings Vrdi. havesyg. 6) heftig, voldsom.
Afviriligr, adj.y foragtelig. Agjarnligr, flflf/., =
agirndligr.
fsa (-U, -ur), /"., Attraa., Lyst. gjf, /, ) btir.= b) mindre
fsi, f. indecl.., d. s. Sostyrtning , Skvat (ifolge alm. Talem.
fsni, f. indecl.. Tilskyndelse, B. at gefr Soen skvatter ind) , /.
AfjjERRa, V. a.j eg. aflorre; udstryge, Agn (-s, gn), n., Mading., Lokkemad.
udslette. Agndofa, adj.., som er ligesom uden
AFiLJA, V. a., adskille ved Brde- Sands og Samling, forstenet, I.
vg, I. Agnuald Hagen paa en Fiskekrog.
AFOKKA, V. a.i fremstille i et ufor- Agnsax stor Kniv til at skre Ma-
deelagtigt Lys, udlgge til det Vrre. ding med.
AFREYTTR, ttdj., =
afliim, /. Agni (^/"or agnhniii e.agnkndiiHac/tn-
AFvTTR, m., Afvasken. gens Kno., e.) Hage paa en Krog;
d.
Af|)Yrstr, adj., ikke mere torstig, I. Krog med Modhager. Ueg. hafa agna
Afta (-U, -ur),, f., en som ikke e-m have Horn i Siden paa en, I.
lader sig tvinge, bider fra sig. Agnr Piil med Modhager.
Afrir, f. pi.., Fordeel, Gevinst, I. gi (-a, -ar), m., JSytte^ Fordeel,
Agalli, m., Fei/, Mangel, L Vinding; ga-hlutr ^ndee, Part som
gangr, a) Anfald., Angreb. b} tilfalder en som Belnning.
Overgreb, Indgreb, Anmasselse ; gangs- greining, f., o^r -iNGR (-S, -ar), m.,
mar en som tilegner, filtager sig no" Uenighed, Splid (af Udtr.: e-a greinir
get uden lovlig Ret, anmassende Mand. de blive uenige)^ I.
~samr, -som, -samt, adj.^ anmassende. Agrip (-S, pi. d. 5.), n.. Udtog.
gangsamr, -sm_, -samt, adj., i) Agta (-i, -tta, -tt), V. ., rose, be-
= gangssamr.
2) som gaaer let rmme.
fra Haanden, I. Agti Bermmelse,
(-'is, pi. d. s.), n ,

Agau (-S, pi. d. s.), n Udskjelden, Ypperlighed; udmrket,

hvad der er
Skjeldsord. fortrinligt: gcra e-t at gtum frem-
Agengiligr, adj., let at gaae paa. hve noget som udmrket, bermme.
Agengni, f. indecl.. Overgreb, Indgreb. Ordspr.: hefir hverr til sins gtis
gengr, adj., 1) sommankan gaaepaa. nokkut noget (det vre Ondt el.
=
2) gangssamr, I.
3) Impers. Godt) maa enhver have til sin Berm-
Udtryk: e-m verr gengt, a) en li~ melse, ingen bliver bermt for Ingen-
12 AGTINGB AKA

ting. gtis og gen. pi.

Gen. sg.^ hleypinNj adj., hidsig, heftig.
gta, som adv.t hi Grad , over-
i Ahleypni, f. indecl.. Fremfusenhed,
mande ; gtis-gripr udmrket Kost- Overilelse, =
framhleypni, B.
barhed, -mar bermt., udmrket Mand ; Ahlixn, adj., a) som let paavirkes
gta-gripr n=3 gtisgripr. ved andres Tale, ustadig. h) som
gtingr (-S, -ar), w., gjv, ud- gjerne modtager Raad af andre.
mrket Mand. uRiN (-p, pi. d. s.), n., i: hrins-
Agtligr, adj.y berommelig , herlig, or, n. pi.. Ord, nsker el. Spaadomme,
ypperlig, -liga, adv. helst onde., som gaae i Opfyldelse, i

Agtr, adj.., beromty udmrket. Udtrykket: vera at hrinsoium gaae

Ahald, i) det at lgge Haand paa. i Opfyldelse.
Tagen fat i.
2) Tilbageholdelse. AuuGi, a) Hensigt., Oiemed. b)
b) Ret el. Adkomst til at beholde (som Higen, Iver, Energi, Mod. c) al-
Eiendom}.
3) i pi. hld, a^ Red-- vorlig Betragtning, Bekymring , Sinds-
skaber^ Vrkfi, I.
b) Midler., Styrke, uro; huga-Itili som viser liden Iver
Krfter: hafa engi hld vi ikke have el. Energi, -msi^r ivrig, driftig Mand.
Krfter el. Magt til at gjre Modstand, -mikill som viser megen Iver el. Energi.
blive overmandet. b) bekymrings fuld. -samr, adj., i : e-m
halli det at en Hestes Byrde hel- er hugasaiiit en er bekymrings fuld el.
der^ til en af Siderne, I. urolig, -verr, adj., som fordrer Efter'
Ahankask, see hanka. tanke. Overlg., betnkelig.
Aheiis, adv., lnger frem, op paa Ahyggja, /"., Bekymring, Uro : e-t fr
Heden., I. e-m mikillar hyg^u volder en megen
Aheit, a) Anraabelse , Paakaldelse. Bekymring ; hyggju-fullr bekymrings-
b) me heitura (ligesom: ved An- fuld, tungsindig, -samr, adj., urolig,
raabelse af hiere Magter, d. c.) med bekymret, -svipr bekymret Mine, o.fl. lign.
yderste Anstrngelse., I.
c_) Lfte til en HTTA Fare, Risico.
anden, hvis Opfyldelse beroer paa at hfn, /"., det som een har med sig
noget gaaer efter ens Onske, I. som reiser med et Skib, Bagage: s
henda, V. a., faae fat i, fange; p. skal segja til hafnar siniiar, er far
pr. hendr: vera . blive taget, taget tekr opgive sin Bagage; Skibsladning.
til Fange. hgg Slagtning af et Malkefaar.
AuEYRANDi, pa.^ som horer paa, er l (-a, -ar), m., Oldefader.
tilstede. iFANGi og FANGI (-a, -ar), m..
Aheyriligr, adj., som lader sig, er Bedested; det Stykke Vei, man reiser i
vrd at hore, antagelig, -liga, adv. een Bed: i J)veirar, remr fngum i

Aheyris, adj., i ens Paahr. to, treBed.

Aheyrn Paahr.
heybsi, adj.y i: vera e-s . faae
noget at hore el. vide.
Aheyrsla og -li, adj., heyrsi.
heyrsla (-U, -ur}, /". , heyrn;
Bnhrelse: veita e-m heyrslu bon-
hore, I.
Ahittinn, adj., heldig
gjette, I.
Ahlaup, a) Loben, Renden hen til,
paa: gefa eim rakkana upp til hlaupa
ok sambiar for at parres med dem.
b) Heftighed, Voldsomhed; hlaupa-
mai' a) hidsig, heftig Mand. A) en
som arbeider rask og hurtig, naar han
forst begynder^ I. -samr, -som, -samt,
adj., a) hidsig, heftig. 6) ivrig i sit
Arbeide, naar han forst begynder., I.
-ver pludselig paakommende Uveir, I.
-verk i: f)at er ekkert . det er ikke
at lbe til., I.
hlkkking, /"., Uheld, Ulykke,
iFR og FR Foder som Reisende
bruge paa Bedesteder.
Aka., (^ek, ok, ek\t),v. a.,m. dat. og acc,
= age, kjre (saavel Kjretiet som det,
= der spndes derfor], og det der kjores,
befordres, slaaer i dat., det sidste un-
dertiden i acc"), a) med hosfiet Ca-
i at trffe el. sus: a. vagni, sle5a kjre en Vogn, en
Slde.
Ekr hon (Freyja) kttum tveim
kjrer med to Katte for (sin Vogn).
A. skarni hla kjre Gjdningen ud
derpaa.
Talemaader: a. heim heilum
vagni (eg. age hjem med heel Vogn, d. e.)
komme hjem i god Behold, slippe uskadt,
heldig fra noget.
Ueg. aka hollu fyrir
e-m (kjre med heldende Vogn, som er
bragt paa Heldning, d. e.) komme tilkort
imod en. Med et fjernere Gjenstands-
accusativ: a. bug e-n faae en til at
vige, faae Bugt med en. b) abs.: a.
i kerru kjore i en Krre ; smirinn
L k lit cptir grjti kjrte ud efter Steen.
 KAFI IkVJBI 13

^) ueg. Talemaader: a. e-m bug f., d. s. -stokkr Anherstok. -strengr

= aka bug e-n (ovenfor); a. r Ankertoug.
ngum slippe ud af en Knibe. Impers. : Aklaga, V. a., anklage, beskylde, B.
hanum tti at ser aka at hans Til- Akli Sadeldkke (som lgges el.
stand blev vrre og vrre (at Syg- spndes fast over Ridesadelen).
dommen forvrredes) ; ekr nii nijk at Aklgcn, , Anklage, Beskyldning.
/".

Faren nrmer sig med strke Skridt, Akoma, see kvma.

tager til.
2) bevge., trkke^ rykke Akr f-rs, -rar"), m., Ager; akra-
nr, (langsomt , lidt efter lidt el. med vxtr Markens Afgrde, Jordens Frem-
Besvr) : a. sr til e-s staar slbe sig bringelser, -geri = akrgeri,
hen til et Sted.
A. segli dreie et Seil (ef- Akrgeri indhegnet Stykke Ager.
ter Vinden). A. undan trkke sig (lang- Akrgr Markarbeide; akrgrar-
somt) tilbage. -- B) pass., akask, ueg. mar Markarbeider.
Talemaader: a.) e-m cksk e-t i (auma Akrhna Agerhne.
noget bliver frugteslst en, ^lan
for Akrkarl Plovmand, Plovkarl.
bliver skuffet i sin Forventning (over- Akrkl Agerkaal.
fort fra den Omstndighed, naar det Akrland Agerland, Agerjord.
der trkkes ligesom lober af sig selv Akrleivi (-is, pi. d. s.'), n., = akr-
og saal. skuffer den trkkende Kraft). land, /.
^) e-m verr nr ekit en kommer Akrmar Agerarbeider , Plovkarl,
i Knibe. Bonde.
Aka.F1 (-a, uden pi.), m. , Ivrighed, Akrplgr Plov; akrplgs-mar =
Hidsighed, Heftighed.
Gen. s., akafa, akrkarl.
som adv., i hi Grad, yderst; kafa- Akrrein Agerreen, B.
raar Mand af en heftig Character. Akrskipti Deling af en Ager.
kafleikr (-S, -ar), m. , kafi. = Akrskurr Hosten; akrskurar-raar
kafligr, ad!/., heftig, ivrig, -liga, Hostmand, Meier.
adv., i hi Grad, yderst. Akrsra vild Syre, Skrppe.
KAFL\NDn af en heftig Character. Akrtund Tiende af Ager.
kafr, kf, kaft, adj., heftig, ivrig, Akrverk Markarbeide; -akrverks-
hidsig; n. s. kaft, i: e-ra er kaft mar Markarbeider.
um e-t en er ivrig med Hensyn til no- AKRTfRKJA, f.. Agerdyrkning, I; akr-
get. JY. acc. s., kaft, adv., heftigt, yrkju-mar ^^erdt/r/ter. Landbruger, I.
voldsomt. Akta (-aa, -at), v a., i) see efter,
Akall, a) Anraabelse, Paakaldelse. have ie med; bre Omsorg for. 2)
b) Raab, Skrigen; spec, Hrraab, overveie; undersge.
3) sysselstte
Krigsraab. c) Fordring. sig med, lgge Vind pauj lgge sig
AkallA; V. a., anraabe, paakalde. efter: a. rttir.
Akalls idelig Beden, Tryglen. Aktamr, adj., aagvant.
Akarn (-S, -rn\ w.. Agern. Aktan og KTUN (-ar, -ir), /"., Omhu,
Akast, a) eg. , Kasten paa , henimod Opmrksomhed.
(isr i fjendtlig Hensigt): ei vil ek Aktadmr og attaumr, o) Toug hvor-
lta vekja hlaup n kst.
. . . b) med Roret bevges til Siderne og hol-
ueg., a) Hjemsgelse, Plage. des lige. b) Toug hvormed man dreier
mest i pi., kst, Bebreidelse. Seilet. Sitja i aktaumum regjere Seilene
kastan, kstujv (-ar, -iO? f'f (el.snarere staae ved Roret); df. ueg. vera
Kasten paa, Paakasten. cinn i aktaumum vre ene om Sagen.
Akbraut Kjrevei. Akfttr, adj., kugledannet.
Akef /"., Ivrighed, Heftighed. Akyma og KOMA, 1) Opstaaen, Op-
,

kenning Mrke, hvorpaa man gjen- komst, Begyndelse.

2) Saar el. Rift
hjender noget. foraarsaget ved Stod el. Slag. 3)
Akfri, n. pL, Kjreti. Pla^e, Ulykke.
Akjsandi, pa., som man maa nske Akveinn, pa., fastsat, bestemt.
Akveja, V. a. , faststte, bestemme.
AkjsaiNligr, adj., som er efter Onske. kvi, ) Menings Yttring; Afgj^
Akkeri_, A^KERI og atkeri (-is, pi. d. s.), relse. Bestemmelse.
b) prophetiske
n., Anker: kasta akkerum kaste An- Ord Udtryk, som have en overnatur-
el.
ker', draga upp, hafa upp a. lette Anker; lig Kraft; kvis-teigr (bestemt, d.
liggja um a. ligge for Anker ; akkeris- e.) fuld teigr. -verk bestemt, aceorderef
fiemn Ankerarm. -lgi Ankerplads, -st, Arbeide.
14 KRA ALDY6GR

kra f. , Anklage
, , Beskyldning ; Alblr ganske blaa, blaa overalt.
kru-mar Anklager. Albligr, -ugr, overalt bestnket
Al- og 01.-3 et Prfix, ganske^ aldeles, med Blod.
fuldkommen. Alblmgar, adj., som staaer i fuldt
l og L C-ar, -ar), Rem^ Reb;
/"., Flor, B.
lar- (lar-) reip(i) Lder-Reb ^ I. Albogi, see lnbogi.
Ala, V. a. og n., i) v. a., a) avle, Alborinn,/?., opmaalt med Reb, rebet.
fode; frembringe. b) give Fode., nre^ Albrotinn, pa., ganske i Stykker:
underholde; a. upp op fode, opfostre; a. haugr ganske opbrudt Hoi.
opdrtte.
c) a. aldr sinn tilbringe, hen- Albrynjabr i fuld Rustning.
leve sine Leveaar.
2) v. w., i: a. Alba, V. a., tilberede, udruste fuld-
e-t trnge paa noget, bede vedholdende kommen. Albinn, p.pr., fuldkommen
om; nu almindel. ala mlunum vi frdig el. rustet; ganske forberedt,
e-n jevnlig minde en om (hvad han ganske villig til.
skal gjre).
B) alask, pass., fdes; Albinn, see under albiia.
opfdes.
C) alinn, p.pr., fdt: alnir lburr Rebning.
ok ubornir fdte og ikke-fdte. Albyggr, pa., ganske bebygget.
Alaborg Aalborg, Kjbstad i Jylland. Albttr, pa., fuldkommen helbredet.
Alar Q-s,udenpl.), m., Underhold; Alda (ldu, ldur), f., a) Blge.
alas-festr (mindre rigtig aalfestr) b) blgeformig Sandbanke ; ldu-hryggi'
en vis Sum Penge, som
den, der var den verste Deel af alda b, I.
dmt til Skovgang
Landflygtighed,el. Aldar- og ALDA-, see under ld.
skulde erlgge til Herredshvdingen., Aldaui, adj., ganske uddod; df. som
hvorimod hin tilstodes en Formildelse hverken har Liv el. Kraft tilhage: al-
i Straffen, saaledes at han ikke blev daua eru Mosfellingar, ef er Sig-
lialandiok liferjandi. fdssynir skulut rna |) saa er der
Alag, a) Paalg, Byrde. Spec. Byrde ikke meget tilbage af M., hvis etc.
som tilskikkes en af Gud, Tilskikkelse. 2) subst. , den ganske uddde, d. e., en
6) Pengebod., Pengestraf, Mulkt. Linies el. Families fuldkomne Udden;
c) Tillg, Tilstning (jfr. lags-httr aldaua-arfr Arv hvortil Arvingerne i
nf.). 2) spec. i pi., ig, a) (lige Linie) ere uddde.
en ved Hexeri frembragt unaturlig el. Aldaur ganske uddd.
slettere Tilstand, Fortryllelse. 6) i Aldin og -INI (-S og -is, pi. d. s.), n.,
lgum (=3 ef liggr) dersom det be- Trfrugt, Frugt.
hoves ^ i Ndsfald; lags-httr, m., et Aldinberandi, pa., frugtbrende.
Slags Verseart Qeg. hvor noget lgges Aldingardr Frugthave., Blomsterhave.
til^. -torfa en Grstorv., som lgges Aldinlauss uden Frugt.
ovenpadetovrige Underlag under Klo ft- Aldinn, adj., gammel, alderstegen.
sadelens Sider, B ; jfr tvdna. Aldinskgr Skov af Frugttrer.
laga (-lgu, -lgur), /"., trykkende Aldintr Frugttr.
Paalgj Byrde. Aldinvir Frugttrer.
Alas Q-SyUdenpl.)^ n., Irettesttelse, Aldr (-rs, -rar), m.., Alder, Tids alder :
Bebreidelse, L aldri orpinu bedaget; efra a. (kominn)
Alasa, (-aa, -at), v. a., m. dat.^ til Alders ; gamals aldri paa sine
irettestte, dadle^ t. gamle Dage. Ala aldr
sinn see under
Alaur ganske ode. ala;um a. el. um a. ok fi stedse,
be-
Albata, adj., fuldkommen helbredet. standig.
Vi aldr aldrende.
Albati, /, a) fuldkommen Helbredelse. Aldradr, adj., aldrende, alderstegen*
6) fuldkommen Forandring til det Aldbigi, -egi, -igin, -egin, -i og
bedre (om Veirliget). -El, adv., aldrig, ingensinde.
Albatna, v.n., i:e-m albatnar(veiki, Aldrlag Endeligt, Dd.
stt, etc.) en kommer sig ganske (af Aldrlok, n. pi.. Livets Ende, Dod.
en Sygdom), L Aldrslit, n. pi., Livets Tilintetgj-
Albblti Lderbelte. relse, Dod.
Alberb, eg., ganske nogen. b) ueg., Aldrtih (-a, -ar), m.. Livets Ende,
ganske tydelig. Dod.
Albitinn, pa., skambidt overalt. Alrnn, adj., alderstegen, bedaget.
Albjartr meget el. ganske klar, lys Aldyggiligr, adj., frofast. -liga, adv.
el. skinnende. Aldyggr, a) trofast, hengiven. b)
Alblindr ganske blind. kraftig, virksom.
 ALDLA ALHTSA 15

Aldla, adj., god at komme tilrette Alfr, see Allfr.

med, omgjngelig. Algawgs, adv., i Almindelighed.
Aldll = aldla. Algangsi og -sa, adj. , almindelig^
Aleiis, adv., a) (igjen) paa den sdvanlig.
rette Vei. b) paa Veien; afsted; Algr, adj., ved sin fulde Samling,
i Gang: koma e-u (til} . bringe noget jfr allsgr, /.
til Udforelse; koma engu a. faae intet Algeldr, adj., fuldkommen gildet.
udrettet; vikja e-u . fremstille noget Alger-, see algr-.
i et fordeelagtigt Lys, fore, udlgge Algildi, a) fuldkommen Gyldighed.
det til det bedre; sniiask . blive bedre b) fuld Vrdi el. Erstatning
(om Sygdom). Algjafta, adj., i : at a. vri skjndt
Aleiga ens hele Eiendom; aleisa-ml hele Bestningen skulde fodres.
Sag som angaaer ens hele Eiendom Algjr-, see algr-.
(isr dens Tab), -sok Sag, Forbry- Algleymingr, m., a) fuldstndig Til-
delse, hvorved en har forbrudt sin hele givelse, Amnestie.
b) overvltes Glde
Eiendom. (hvor man ligesom glemmer all^ tilside-
Aleikinn, adj., som spiller andre stler alle Hensyn^: sl alglcyming
Pudser; som bedrager el. fornrmer vi e-n lgge en saadan Glde for
andre i Leg, L Dagen mod en.
Aleikm, f. indecl.^ det al vre aleik- Algr ypperlig, fortrffelig ; algod.
inn, /. Algrr ganske graa.
Aleiksa, adj.^ i: vcra . tabe i en Algylldr, pa., forgyldet overall^ heel-
Leg., komme tilkort. forgyldet.
A.LEITAR, pa., angrebet el. antastet. Algra, -gera, -GJRA, V. ., bringe
Aleitiniv, adj., som vlter sig ind fuldkommen i Stand., fuldfore, fuld-
paa andre, ikke vil lade dem vre i ende.
Algrr, p. pr.., fuldstndig.,
Fred. ganske frdig; fuldkommen.
Aleitni, f.indecl., det atvre]e\tinn. Algrleikr (-S, -ar), m.. Fuldkom-
Alengdar, arfu., a) i Frastand. menhed.
b) i Lngden, i lngere Tid. Algrliga, adv., ganske, fuldkommen,
lengr, flf/c, a) lnger. b) L Algrr, see under algra.
er saasnart som. Algrvi, f. indecl., a) Fuldkommen-
Aleya, /"., fuldkommen delggelse. hed, Fuldstndighed.
b) fuldstndig
Aleya, adj., i ganske odelagt Til- Kldning el. Rustning.
stand; a. af e-u ganske tom af. Alheiinn, adj., hedensk overalt, fuld-
Aleta, V. a., odelgge ganske. stndig hedensk.
Alfa, see hlfa. Alheilagr som er fuldkommen Hel-
Alfair, see Allfr. ligdag.
Alfari, adj., som tager bort med alt Alheill, a) heel. b) fuldkommen
sit el. for bestandig. vel, el. helbredet.
Alfarinn, pa., a) alfari. =b) Alheilsa fuldkommen Helbredelse.
ganske afkrftet, udmattet. Alheimr den hele Verden.
Alfkona Ellepige, Ellekvinde. Alhenda(-u, -ur), /'.,en Vers eart med
lfkunnigr af Alfeslgt (E; jfr dobbelte til hinanden svarende Riim-
gokunnigr). stavelser i hver Linie.
LFR (-S, -ar), m., Alf; lfa-blt Alhending =
alhenda.
Offring til Alfer, -bruni et Slags Byld Alhreinn fuldkommen reen (eg. og
el. Udslt med Roe og Sprkker., isr neg.).
Ansigtet paa Dyr, L -kyn Elle- Aluugar (ogsaa alugar, alogar),
folkels Slgt, -vk lille Vaage el. adj., alvorlig, oprigtig meent. b) n.
Hul i Isen om Foraaret , B. alhugat, a) som subst.. Alvor., fast Be-
lfreki (-a, -ar), wi., (eg. den der slutning, Oprigtighed.
p) som adv.,
forjager Ellefolkel) i: ganga lfreka for Alvor., oprigtig; fuldkommen., ganske.
(gen.pl. af lfrek, ., ?) gjre sit Be- Alhdgi fuld Alvor, fast Beslutning.
hov; hafa lfreka, d. s. Aluugligr, adj.., alvorlig meent, fast
Alfrjfar, adj., som staaer i fuldFlor. besluttet.
Alfinn, adj., ganske raadden. Alhsa, V. a., opfre alle til et Sted
Alfrr, a) i fuldkommen god Stand. horende Bygninger.
b) fuldkommen fremkommelig el. be- Alhvtr hvid overalt, ganske hvid.
farelig. Albsa, V, a., = alhiisa.
16 ALHYSI ALLB
Alhsi (-'is,pl.d.s.)j n., fuldstndig en eyrir, som erlgges for tilfiet ljtr.
Bolig. -r Hensigt, Forst at tilfie en ljtr.
Alhg smal Sag. lka (-U, -ur), f.. Alke.
Alhgr ganske let at udfore; meget Alkenndr, pa., almindelig bekjendt,
smidig el. bielig. bermt, /.

Alibjrn tam Bjrn. Alkeyptr, pa., fuldkommen dyr; dff

Aliinn, pa. , lakkende mod, som
nrmer sig Enden.
Alidyr Huusdyr: a. fat er ver kll-
um bdsmala.
Alife Faar som fedes. Fedekvg, B.
Alifugl tam Fugl.
Aligs tam Gaas.
Alihafr fedet Buk.
lka, adv.y saa omtrent, 1.
Alikarl velnret Mand Ccogn.).
lkr lig ligtiende.
, kjendt.
Alilamb fedet Lam, B.
Alin, LN, LN el. LN (lnarj lnar,
-ir), f.. Alen (antages af P. Vidalin at
have vret y kortere end en dansk Alen.,
men har vistnok vret kortere, imellem
1 Al. og 3 Qvart.): kaupa lnufii kjbe
Varer som maales med Alenmaal (som
Klde, Lrred el. desl.) ; tvr lnir
gra stiku udgjre en stika (see d. O.) ;
alin i xarrur see xar. 2)
spec, en Alen Vadmel brugt som Vrdi-
bestemmelse, hvoraf 6 gjaldt lige med
en eyrir, Ore (nu er lugeyrir 6 lnir
vamls, ntt ok notit, tveg:gja lna
breitt), og 1 =-' I rtug (see d. O.);
lnar-breir alenbred. -kefli et Stykke
Tr af een Alens Lngde, -langr ee
Alen lang. -tiunii Tiende som svarer
til Vrdien af en Alen Vadmel, -viri,
n., Vrdi af en Alen Vadmel; lna-
tal Regning efter Alen.
Alinn, see ala C.
lit, n., ) Udseende, Ydre; vnn at
liti af et smukt Udvortes; Skikkelse
(jfr liki"). b) mere ueg., a) Be-
tragtning: Overveielse; Overlg. ^^
Anseelse; vcta i miklu aliti nyde en
stor Anseelse; alita-leysi, n.. Mangel
paa Eftertanke, Ubetnksomhed: me
. i Blinde, -litill ubetnksom , uagt-
som, -mar smuk Mand. -ml en Sag,
som er vrd
at skjenke Opmrksomhed
som giver en nok, fuldt op at bestille.
Alkla, V. a., give en fuldstndig
Kldning, B.
Alklbnar fuldstndig Kldning.
Alkostar, adv., = allskostar.
Alkristinn, adj., fuldkommen Chri-
sten, Christen overalt.
Alkristnar, pa., alkristinn.
Alkunna, adj., almindelig bekjendt.
Alkunnigr, -ugr, adj., almindelig be-
Alkyrra, /., fuldkommen stille, rolig.
All-, som Forstavelse i Adjectiver
el. Adverbier, i Betydningen: meget,
saare, srdeles, (lat. per i permultus;
jfr allgr meget brav, R; allrjkr meget
rig el. mgtig, ailstrr meget stor, ail-
vel meget vel, og fl. lign.) , sjelden t=
al- ganske (som: alleins^; nutildags i
svagere Betydning, svarende til i Dansk:
ganske, ret, temmelig.
All (-S, -ar), m. , i) Aal. 2)
mdrk Stribe (f. Ex. langs Ryggen paa
Heste). L
3) den dybeste Deel, Ho-
veddelen af Flodleiet; jfr rll, df.
Stram overhovedet, isr i Poesi (jfr.
E.).
4) Midlen (o: den langslobende)
af en Hostak fra Ryggen af og heelt
ned (liges, den dybeste Deel af den), I.
5) Marven i Fyrretrer, B. la-
veir Aalefangst.
Allavega, adv., i alle Retninger.
b) i alle Henseender.
Alleins, adv., i) ganske eens. 2)
kuns, ikkun.
ALLFR (ogsaa Alftr og Alfair)
Alfader.
Alljss fuldkommen lys: er alljst
var orftit da det var ganske Lyst (om
Morgenen).
Allr, oli, allt, adj., al, heel: allan
daginn hele Dagen; a. saman heel.
Vera brottu vre heelt forsvunden,
a. i

el. tage under Overveielse. E-ra kemr i allt skap see under skap^
litligr, adj., anseelig, smuk; som e-m er alls mttar see under mttr.
man kan have godt Haab om, god (B). b) fuldkommen, fuldstndig^ z= fullr:
-liga adv. eigi allra vetra ikke fuldt 10 Aar
tiu
Aljafn fuldkommen lige med. gammel. c) ude, tilende: er veizlan
Aljrnar, pa., fuldstndig skoet. var oli da Gildet var tilende; var
ljtr (-s, -ar), m., hvad der lige- oli vintta |>eirra da var det ude med
som akamtkjnder (Ijtr, adj., som er deres Venskab. d) som har levet,
til Lyde) en, saav. om verb. som reale dd: vera a. vre dd. 2)p/. allir,
Injurier; aljts-eyrir Pengebod lige med subst., alle, enhver: vita megu f)at
 ALLR LRBIP 17

allir det vil vre indlysende for alle. Almannalki Alfarevei.

3) Skilt, a) subst., Hele^ Alt: at
n, s., Almannalof ilos af alle,
ollu t enhver Henseende; i, me Uu Almannarmr hvad der bliver almin-
ganske, aldeles; um (^of) allt i enhver delig sagt.
Ifenseende; alls mest allerhelst, isr. Alm ANNA TAL, a) hvad alle sige.
b) (acc.) adv.^i a.) hele Veien, heelt, b) almindelig Tidsregning.
c) al-
lige (fra^ til ^ indtil el. lign.): sv at mindelig Tlling af dem, som vare
allt kom i heilann saa det gik heelt pligtige at bidrage til el. tage Deel i
ind i Hjernen. Ogsaa om Tid: allt Leding.
til vetrntta lige til Vinterens Begyn- Almannavegr Alfarevei.
delse.
^) overalt, allevegne. y) Almttigr, -ugr almgtig.
ganske, aldeles.
Allt urahverfis rundt Almttr Almgtighed.
omkring; allt at einu ganske paa samme Almbogi, see lnbogi.
Maade; ikke destomindre; allt eitt ok Almeiddr, pa., saaret, lemlstet, mis-
ganske det samme som. 4) alls, gen. handlet over hele Legemet.
s.n., a) adv. (som oftest med fdigende Almenniligr, adj. , almindelig, -liga,
Negtelsesord), aldeles, fuldkommen, gan- adv.
ske: alls ekki aldeles intet, aldeles ikke; Almennixg C-ar, -ar), f, almenn- =
alls hver:*! (ingensteds) i intet Tilflde, ingr a.
ingenlunde. ^) i det Hele. b) som Almenningr (s, -ar), m., Almeen-
conj.j ogsaa alls er eftersom, saasom. hed.
Bji^a t almenningi udskrive
5) allra, gen. pL, foran supert, Folk over hele Landet til Leding el.
af et Adjectiv
Adverbium., aller- ;
el. Stog gjre almindeligt Opbud. -- b)
,

alls-geldingr Slud, som er fuldstndig Alminding, Jord el. Land som tilhorer
gildet, -randi, pa., som raader for alle i almennings-brf firet?
Fllesskab ;

alt. -styiandi, pa., som styrer alt. til Almeenheden , til hele Folket, -far
-valdandi , pa., almgtig, -voldugr som offentlig Frge, -mork Skov som ikke
har alt i sin Magt. tilhorer nogen enkelt, -vegr Alfarevei.
Allraheilagramessa Allehelgensdag. Almennr, adj , almitidelig.
Allsendis, adv., a) ganske, aldeles, Almosa, see lmusa.
b) til a. i Lngden, bestandig. lmr (-S, -ar), m., lm.
Allshttar, adj.., af alle Slags, alle- Almgi og -MGR Almeenhed; Al-
haande. mue; alm;a-mar Almuesmand, L
Allsherjar, gen. s. m., hele Folkets; Almusa, see lmusa.
allsherjar-bdft Bod paa
Allhinget, som Almli hvad alle sige, almindelig
tilhrte Hvdingen (Goden) over det bliver fortalt. b) almindeligt Tanke-
District, hvori Allhinget blev holdt. sprog.
-dmr Dom som afsiges^ Beslutning Almltr, pa., almindelig sagt,
som tages af Folket. -fe Gods som Almtti, n., =3alrattr.
tilhorer hele Folket, -gol Hvdingen Aln, see alin.
(Goden) over det District hvori Allhinget , Alnaktr, adj., ganske nogen,
blev holdt, -li hele Folket i et Di- Alnr ganske ny.
strict el. en By under Vaaben, Mngde Alpask ^or aplask ; j/r apli), v. dep.
(

Tropper, -lr hele Folket, Almeen- n., gaae skjevt og tosset, tosse af, I.
heden. -log, n. pi.. Lands Lov. -f)ing lpt f-ar, pi. lptir og eiptr), /".,
Thing hvor hele Folket er forsamlet el. Svane; lptar-hamr Svaneham, -liki
reprsenteret. Svaneskikkelse.
Allskonar, adj., = allshttar. b) lptveir Svanefangst.
som adv., i alle Henseender. Alr (-s, -ir), m. , Syl; als-oddr
Allskostar, adv., i enhver Henseende, en Syls Od: sem alsoddi lki (o:
i alle Maader. hdsit) so7n om det svingede frem og til-
Allskyns, adj., allehaande. bage paa en Sylsod; nu siger man
Allstadar, adv,, overalt, allevegne. almindel. leika alsoddi vre over-
Allt , adv., altid, bestandig. vltes glad og munter.
Allvaldr, see alvaldr. Alrinn, pa. , fast besluttet el. be-
Allb RANDI, pa., heelt besudlet. stemt.
Alma (-u, -ur), f.. Arm, Green, 1. Alrnn, -rnn, adj, udplyndret.
Almannabyggs overalt bebygget Egn. Alraur ganske rod.
Almannafri Sted hvor der er al- lreip en lang Rem (jfr larreip
mindelig Frdsel. M. l).
2
18 ALREYNR LYKT
Alreyndr, pa., almindelig prvel, be- Altari (-is. pi. d, s.), w., (-a, -ar),
kjendt. m., og -ERi (-is, pi. d. s.)., n. , Alter;
Alroskinn fuldvoxen, fuldhrdet. altaris-blja Alterdug, -bk Allerbog.
Alrotinn ganske raadden. -brik Altertavle, -bnar Allerklder.
Alroemdr, pa., almindelig hekjendt, -dagr Dag , naar Folk gaaer til Al-
som har almindeligt Rygte el. Ry. ters for Altergang,
,
-diikr Alterdug.
Alucemi (-is, pi. d. s.), n., alminde- -ffanga Altergang, I. -horn Alterhjbrne.
ligt Rygte el. Ry., I. -kerti Alterlys, -kli, n. pi.. Alter-
ALR:^N, see alrnn. klder, -likneski Billede som sfaaer
Alroenw, adj. , omgjngelig , venlig paa et Alter, el. er malet paa Alter-
mod alle i sin Omgang, I. tavlen, -skri gammel Alterbog, -steinn
Alsagr, pa., som siges af alle, al- Altersteen, Altertavle. -&ka, Alterstage.
mindelig fortalt. -jnusta Allertjeneste.
Alstt , -STT og sTTi , n., fuld- Altjaldar med (om
Telt heelt over
komment, fuldstndigt Forlig. Skibe); heelt bekldt med Vggetpper
Alsttr fuldkommen forligt, (om Huse).
Alsekr domt til den hoieste Straf, Altygjadr, adj., fuldrustet, i fuld
Loven besleiiwier. Rustning
Alsia, adj..f almindelig vedtagen. Al og L (-ar, -ir}, /"., Inder-
Alsknandi, pa., meget, overalt skin- lighed, inderlig Velvillie; alar-raar
nende. inderlig hengiven Person, -vinr oprig-
Alskipar, pa., fuldt besat (om Skibe, tig, inderlig hengiven Ven.
Bnke el. Vrelser). Albligr, adj.., inderlig, intim.
Alskrr ganske veen el. renset; skin- lijtr, adj., ludende^ heldende fov'
nende overalt, straalende. over.
Alskjaldar, adj., heelt besat med Alvaldr og ALLVALLDR (for aldv-j
Skjolde (paa Siderne, om Krigsskibe). -s, -ar), m.. Konge.
b) alskjaldat li Krigsfolk., Krigere Alvanr ganske vant til.
som alle bre Skjolde. Alvara (-vru, uden pi.), f., a) Al-
Alskyldr i alle Henseender forplig- vor, Alvorlighed.
b) oprigtigt Ven-
tet el. skyldig, pligtmssig. skab, Inderlighed ; alvUru-ligr, adj., al-
Alslkr ganske saaledes, lige stor. vorlig ; oprigtig, -liga, adv., =
alvarliga.
Alslitinn, pa., ganske slidt. Alvarliga, adj., alvorlig, for Alvor ;
Alsmar, pa., gjort ganske frdig, oprigtig.
heelt frdig (om Bygninger, Skibe el. Alvpnar, adj., fuldbevbnet, i fuld
desL). Rustning.
Alspakr klog og viis i alle Henseen- Alvtr ganske, aldeles vaad, gjen-
der, i alle Ting. nemvaad.
Alstabar, adv., =
allstaar. Alvaxinn , pa. , fuldvoxen.
Alstirndr, fuldkommen stjerneklar. Alverki og -VERKJA, adj., over det hele
Alstfr,/?., 1) alstff (subst.) kaldes Legeme belaget af Smerter.
detMrke paa Faar el. Kvg, naar Oret Alvira (-U, -ur), f., mildt Veir fra
skres heelt af el. det meste af Oret alle Sider, fra alle Kanter, I ; alviru-
afstumpes.
2) a. httr et Metrum, ligr, adj., munter og venlig, L
hvor en Forkortehe finder Sted i alle Alvisinn ganske vissen, I.
Verselinier. Alvss alvidende.
Alstfingr C-s, -ar), m-, Faar etc, Alvitr meget, yderst klog; alviis.
som rene ere skaarne heelt af; al- Alvizka Alviisdom, Alvidenhed, I.
stfinga-mark =
alstft; jfr alstfr. Alvpni (-is, uden pi.), n., fuld Rust-
Alsvartr ganske, aldeles sort. ning.
Alsveittr svedt over hele Kroppen, Alvrd og LVR (-ar, uden pi.),
ganske vaad af Sved. f., =
ald, glad og velvillig Imode-
Alskn aldeles frikjendt. kommen.
Alskna fuldkommen Frikjendelse. Alvrliga og lv-, adv., med Glde,
Alsystkin Heelsdskende. muntert, lystigen.
Alstt, -sTTi, see alstt. Alvoru-, see u. alvara.
Altalar, pa., som alle sige., almin- lygi lgnagtig Beskyldning; Bag-
delig fortlles, vaskelse.
ALTAMIN^, pa.y ganske tmmet; til- lykt, f., a) endelig
Bestemmelse.
reden, I. ^) Kjendelsc, Dom.
b) en Gjelds
 LYKTA MLI 19

Betaling; lyktar-dmr endelig^ yderste Altr, a) som kan spise hvilken-

Dom. -or sidste Erklring. somheht Mad (som Bom, der ikke ln-
Alykta, V. a., beslutte, I. ger behove Die)., B. b) godt spiselig,
lyktan (-ar, -ir), /"., Beslutning. som kan spises uden Fare, I.
AljjAkinn, pa., fuldkommen tkket; Ama (-aa, -at), v. a. , fortrdige,
ganske bedkket med. gjre Fortrd.
2) amask, som dep.
AljjILdr o^r -iLjAR, pa., heelt\bekldt n. , i: a. vi e-n el. e-m fortrdige
med Paneel. en, gjre en Fortrd; a. vi e-u vre
ALiNG og -iNGi (-is, pi. d. s."), 1) fortrdelig ovei' , vise sig ilde stemt
Althinget i Island. 2) Svenskernes Ho- mod noget.
vedthing ; al^ingls-verki Saar., Hug Ama (-11, -uj), f., en stor Tnde, I.
el. Skade som tilfies en paa Allhinget. MA (-U, -ur), f.. Rosen (erysipelas),
-dmr Althingsdom, Fjerdingsdom (Dom I; mu-sttt, d. s.
afsagt i en af Fjer dingsr etterne paa Amlga (-aa, -at), c. a., a) gjen-
Althinget). -for Reise til Althinget. tage idelig, minde ofte om. b) paa-
-helgan, /"., det at forkynde Thing fre- tale.
den paa Althinget. -lof Tilladelse som Amtligr, adj., underlig og uhygge^
Althinget meddeler, -ml en af Allhin- lig tillige, -liga, adv.
get vedtagen Bestemmelse, Norm som Amttigr meget strk.
der flges med Hensyn til Rettergangs- mttligr, adj., = mttigr.
maaden: atallsherjar lgum ok alfingis- Ambaga en som brer sig forkeert
ml rttu. -nefna, /"., del at udnvne., og ubehjidig ad , I; ambgu-ligr,
el. Ret til udnvne Mnd
at til at adj., ubehndig, L
sidde i Lovretten paa Althinget. -rei see mbun.
Amban,
Riden til Althinget. -stt Forlig som Ambtt(-ar, -ir), /"., Trlkvinde,
sluttes paa Althinget. -sekt Domfl- Slavinde; Tjenestepige; ambttar-barn
delse paa Althinget. Trlkvindes Barn ; ambtta-fiing Bry-
ALJ =3 ala. den., Tag, som imellem to Trlkvinder,
Al>roskinn fuldmoden, fuldhr- umandig Bryden.
det. Ambo, see annbod.
Alj>a, -i>UA, /"., ogsaa ali>i C-is, Ami (-a, uden pl.J , m. , Fortrd,
uden pl.), Folket i Almindelighed, Al- Vrantenhed; ama-samr, adj., vranten,
mue, Menigmand ; a. manna de fleste. fortrdelig, 6) som gjr Fortrd.
^) Almuen (i Modstning til de Aminning Paamindelse, Formaning.
hiere Stnder^ ; alu -\e\b Alfarevei. 2) Tvist, Uenighed; mmnlngar-
-lof almindelig Ros. -mar Almuesmand. mar en som paaminder, -or, n. pi.,
-ml, a) almindelig Mening Omtale. el. = aminning.
b) Sag som vedkommer Folk i Al- Aml (el, ambl) (-s uden pi.) , n.,
,

mindelighed el. Almeenheden. -skap, idelig Beskftigelse uden synderlig Fr-

; vera eigi vi a. vre ikke efter dighed el. Fremgang, I.
Folks Behag, vre stiv og trodsig. -s2;n Amli (-a, -ar), m. , Klodrian.
hvad der siges el. fortlles almindelig. Amma (mmu, ummur), f., Bedste-
-tal Folks Omtale. b) almindelig, moder.
gngse Tidsregning. -vpn Vaaben Ampli (-a, -ar), ampull, og mpdll
som en og hver kan gjre Brug af. (-Is, -lar), m. , el Slags Kar (lat.
-vegr =
-lei. -vitni Folks, alles Vid- ampulla) .

nesbyrd. -J)yss Verdens Larm og Uro- Amra (-aa, -at), v. n., jamre, hyle:
lighed; alf is-flk Almuefolk. J) tku kettirnir til at a.
ALsASK, V. dep. n., i: a. til e-s Amstr (el. arabstr; -rs , pi. d. s.),
hylde en almindelig, n., Arheide, Slid og Slb, I.
ideligt
Ai.i, see ala. Amstra (-aa, -at), v. n., slide,
ALLiGR, ad/., a) almindelig. slbe, L
b) omgngelig.
c) prosaisk, i Prosa. Amla, V. a., m. dat., dadle.
Alj>r almindelig, E. mli, Paatale, Dadel, IreUest-
AtYKKR ganske overtrukken med Skyer telse, Bebreidelse; mlis-laust, n.adj.,
(om Himmelen). adv.,uden Dadel el. Bebreidelse. -or,
Algja, adj., brunstig (om Hopper), n.pl, =inli. -samr, adj., som paa-
Alcestr , pa. , i fuldkomment Opror. drager en Dadel el. Bebreidelse. -skor
Alta, /"., en som kan spise alt mu- Flok, Antal af 8 Mnd el. Personer
ligt j I. jfr afmli. -verr dadelvrdig.
so AN ANOF
An, see enn. gipt, f.. Gave af den hellige Aand;
An og N, prcep. m. dal. acc. og Beaandelse , Inspiration, -kast Stn-
gen. (nu gen.) uden^ foruden; abs. i nen.
vera an vre horle , i Ordsproget: an Andkaldr sval (om Luften), I.
kj'lig.,

er illt gengi nema heiraan hafi slet Andkanni C-a, -ar), m., Feil, Mangel;
Flge har man ikke undtagen fra eget andkanna-lauss feilfri. Andkanna-
Hjem, d, e. slette Ledsagere fra ens uden at der mangler noget.,
laust, adv..,
eget Hjem ere de vrste^ til slrst fuldkommen, fuldstndig, -ligr, adj..,
Ulykke; dog jfr gengi. forkeert.^ bagvendt,, I.
An (-S., pi. d. 5,), n., Mie, Besvr- Andkostr (ogsaa ank- og annk-)
lighed. og NDKOSTR, NNKOSTR, t; fy rir andkost
nastt Sygdom som kommer af hi (rimeligvils =J med Forst., af ond
Alderdom. Villie.
Ana (-aa, -at), v. n. gaae blindt ,
Andkf, n. pi., Aandeklemmelse,
hen, lige efter Nsen. Aande gisp., I.

Anau, a) Undertrykkelse, Trldom. Andlt Opgiven af Aanden, Dd;

b) svr-e Paalg el. Skatter. c) andlts-dagr Ddsdag. -t Ddstid,,
Lidelser; uuuar-ok Trldomsaag. Ddstime. -tnii -t. =
NAUGA, V. a., m, dat., undertrykke, Andlauss uden Aand; livls.
tvinge. Andligr, adj., a) levende, som har
NAI3IGR, adj., i Trldom, under- Liv: af andligum hlut (levende Gjen-
trykt. sland) til uandligs (livlos) verr meta-
Anda (-a5a, -at), aande. 2) and- phra, sem at kalla (skip) hest ea
ask, dep. n., udaande, de. Andar, dyr svar ea skipreia. b) aande-
p. pr., som har udaandet, dd. lig.
c) geistlig. -liga, adv., aande-
Andar, see u. und. lig , paa en aandelig Maade.
Andbod, see annbo. Andlit (ogsaa anl- og annl-),
Anddvri (-is, pi. d. s,), M., et Skuur Ansigt.,Aasyn: koma fyrir a. e-s kom-
foran Hoveddren til et Huus; For- me for ens Aasyn; andlits-bjrg Hjelm-
stue, Indgang; jfr ond. klap, Hjelmgitter. -fall Ansigtsdan-
Andfang Modtagelse (E). 2) pi. nelse^ Ansigtstrk.,-farinn, pa..,i: vel,
i.

andfng begge Siderne af Forstavnen illa a. med smukt, stygt dannet Ansigt.
paa et Farti (som det der skal tage -mein Skade, Saar i Ansigtet, -skla
imod Blgerne) , O. Slr for Ansigtet, I. -skUp, n. pi.,
Andfll som har stinkende Aande, I. (medfdle) Ansiglslyder.
Andfla stinkende Aande, I. Andlti C~is, pi. d. s.), Modgang,
Andfcelur, f. pi.. Forfrdelse.^ man = mtlti.
vaagner op med af slemme Dromme. Andmligr ==: andmll.
Andfoetiingr (-S, -ai), m., 1) en som Andmll, adj., som (gjerne) siger
Foden sidder bagvendt paa. 2) i pl.y imod, trtter imod.
andftingar to som ligge i samme Seng Andmlsamr, adj.., d. s., B.
med Fdderne imod hinanden^ I. Andmlsemi, f. indecl., det at vre
Andfcetis, adv., med Fdderne mod andralsamr, B.
hinanden (om to som ligge i een Seng), I. Andmarki (ogsaa anra- og annm-^,
Andheitr hvis (isr onde) nsker (-a, -ar), 7/1., (eg. noget der let mr-
over en gaae i Opfyldelse, /. kes, falderinene; jfr andkanni),
i

Andhlalp Angreb., Anfald. Feil, Mangel, Lyde; andmarka-fuUr fuld

Andhvalr= andarncfja. af Feil el. Mangler, -lauss feilfri.
Andhlis,adv., baglngs., tilbage, Andmli, Modsigelse, Trtten imod.
forkeert, bagvendt. Andnes (ogsaa ann-^ Ns ligeover-
Andiifa, see andfa. for et andet ved Mundingen af en Fjord.
Andhris, adv., imod Haarene., B. Andngl (ogsaa ann-), /*., Negle-
Andi (-a, -ar), m., i) Aande, Aande- ro dd er, I.
drt. b) Aande, Luftning. c) Andf (fora.nAhf, af and og hefja)
Gramm., Aspiration (snarpr, lini* a. (-S, pi. d. n.. Roen imod Vind og
s.).,

spir. asper, spir. lenis). 2) A anden. Strm.

mi ogsaa den Plads i
b)
Sjlen i Mennesket. 3) en Aand, Baaden, hvor de sidde, som paa denne
Aandevsen: hreinn a, et ondt V-
et Maade, isledenfor at kaste Anker, holde
sen,
49 Aand som kommer over en, Baaden paa sin Plads, imedens de fiske
som en beaandes el. besjles af; anda- o: den forreste Roerbnk og Rummet
 ;

ANORI A1V6RA 21

imellem denne og den nste Roerbnk; Gjest. -lauss tryg, sorglos, L -leysi,
andfs-r Aare som horer til andf b. n., Sorglshed., Tryghed, I.
-mar den som roer i andf. -pta And varp Suk.
den Roerbnk som horer til andf b. Andvarpa, V. n., sukke.
Andori, adj., som siger imod: vera Andvarpan, -VRPLN (-ar, -ir), f,.
andora komme op at trttes. Sukken.
Andr (-r, uden pL), /"., Aandedrag, Andvegi, see ndvegi.
ieblik: i smu andrnoi i det samme Andverr, see ndverr.
Aandedrag. Andviri (-is, pi. d. s.), n., (stadig")
Andrammb ==: andfiill. Modvind.
Andrar, m. pi. (af sing. andri el. Andvgr som kmper imod, b)
andr, som forekommer i Poesi} Skier. ^ a. e-m som kan kmpe, maale sig med
Atvdremma =! andfla, /. en i Kamp.
Andri og -RR1 (-a, -ar), -rdr, Andvirdi, a) en Tings Vrdi, fuld
m., det at man maae roe imod Vinden; Betaling, Priis. b) Belnning.
Modvind for de Roende. Andvirkt, see annvirki.
Andrum Aanderum, I. Andvitni Modvidne, Vidnesbyrd imod*
Andsaka, V. a., anklage, beskylde, Andyrdi, n. pi., andmli. =
irettestte. And^rengsli Trangbryslighed , Stak-
Andskoti (ogsaa annskoti^ -a, -ar), aandethed, I.
m. , Fjende , Modstander ; andskotinn ANDVEiTi (-is, pi. d. s.), n.. Mod-
Djvelen; andskota-flokkr F/ofc af Mod- gang, vanskelig Stilling: verr hverr
standere, Fjender, Modparti. fyrir ser at sj, er inenn koma i slikt a.
Andspnis, adv., ligeoverfor., I. Andfa (for andhfa; -i, -a, -t),
Andstefna, V. 7i. , tage en vis Ret- V. n., roe imod Vind el. Strm; jfr
ning, bre sig saa el. saa ad med andf.
Hensyn til noget. Andfi (-is, pi. d. *.), n., = andf.
Andstreymi (-is, pi. d. *.), n., Mod- Andpa, V. a., m. dat., eg., udstade
gang, I. et Gjenraab, raabe imod el. til en, i
Andstreymis, adv., mod Strommcn, Forbindelsen: a. \isu svare et (Spotte-)
mods. forstreymis, /. Vers.
Andstreymr (ogsaa annstr-), adj.., nefna, i) bestemme: hann
V. a.,
strmmende, strid imod {om en Strm) ; nefndi dag orrustu.
til 2) nu siges
ueg.^ vanskelig; ugunstig. ogsaa . e-m e-t forre en (isr Bom)
Andstyggd Modbydelighed, Vederstyg- noget saaledes , at han kaldes Eier af
gelighed^ I. det, uden dog at have Raadighed over
Andstyggiligr, adj.^ vederstyggelig^ det.
modbydelig. netja f-aa, -at), v, a. , indvikle
Andstyggr =
andstyggiligr. i etNet; besnre.
Andsvar (ogsaa ansv-, annsv-), a) neya, V. a., tvinge.
Svar., Gjensvar.
b) Ansvar., Borgen ; Ang (-aa, -at), v. n., dufte, I.
andsvara-mar en som svarer el. skal Angan og NGUN (-ar, -ir), f. Duft,
svare (for en anden"). Vellugt (af Marken). 2) Lyst, Be-
Andsvara, V. a., m. dat., a) svare., hag ; noget som er til, foraarsager Lyst,
gjensvare.
b) staae til Ansvar for, Velbehag, E.
indestaae for. Angi (-a, -ar), m.. Duft, Vellugt.
Andsyptir (for andsviptir), f. pi., Angi (-a, -ar), m., (smal) Green el.
= andkf. Kvist.
Andscelis, adv., imod Solen; mods. Angilja (-u, -ur), f.. Brystfinne, 1
slarsinnis, angilju-bein det B een som en Brystfinne
Andtigna (ogsaa ant-), v. a., m. dat., gaaer ud fra, L
vanre, tilfie Vanre., B. Angist (-ar, -ir), Angest, Kummer.
Andvaka og -VAKi, adj., svnls. Angistask (-aisk, -azk), v. pass.,
Andvana og -vANi, adj., som har blive elendig; blive kummerfuld.
udaandet, livlos, dd.
b) blottet for, Angr (-rs, uden pi.)., m.ogn.. Sorg,
manglende: alls a. blottet for alt. Bedrvelse, Kummer.
Andvari (-a, -ar), m., i) sagte Vind, Angra (-aa, -at), v. a., m. acc. og
Luftning, I.
2) Varsomhed, Aar- (sjeldnere i Prosa) dat., a) bedrve,
vaagenhed; andvara-gestr mistnkelig forurolige, plage, gjre Fortrd; trykke:
22 AKGRIbR AMVSKOTI

hann angrai mjk mi han trykkedes en anden Mand.

d) deels at henfre
af Modighed, var meget modig. b) til foregaaende (c) deels til a i Ud-
angrask, pass., blive bedrovet el. for- trykket : a. enn (efter et Superlativ)
trdiget. nst efter (hann |)tti bcztrar nttru
Angrr, adj.j bedrovet: gra ser i Vatnsdla kyni a. mar enn - nst
angr't ura tage sig nr. efter p.). e) omtr. som anden i

Angrfullr sorrigfuld, bedrovet. Dansk Belydn. Magen til (el. lign.) :

i

Angrgapi Dummerhoved , dumdristig ekki ... meiri karlmennska yfir, enn

Person. {)ar se konur aftrar end at der (I selv)
Angrlauss fri for Sorg el. Kummer. var (vare) nogen Kvinder. 2] annat, n.
Angblj, n. pi., Sorgesang. s., subst., noget andet, andre Ting:
Angbl'ndi bedrovet Sindstilstand. fkkst eigi annat, enn hann ri der
Angrsamligr, adj.j bedrvelig^ kum- var ikke Tale om andel, end lade ham
merfuld, -liga, adv. raade.
5) annars, gen. s., adv., ellers;
Angrsamr, adj.., bedrovet ^ nedslaaef annars-ligr, adj., annarligr. =
JV. s., subst., i: e-m er angrsamt Annarabrra (-U, -ur), /". , og -I
en er nedslaaet. 6} som plager el. (-a, -ar), wi., Nstsdskendebarns Barn.

foruroliger ; bedrvelig. Annarrhvarr og -hverr hver anden;

Angrsemi, f. indecl.. Sorg; Plage, at ruhverjii (^sinnij hver anden Gang,
Uro. af og til.
Angrvri, f. indecl., Sorg, Bedr- Annarrhvarr den ene el. den anden
velse. (af b) annathvart, n. adv.,
to). s.,

Atsgrvrr, adj., sorrigfuld, nedslaaet, enten : ea enten

a. eller.
Amng (-ar, -ar}, /",, Beden (paa et Annarrhverr, see annarrhvarr.
Sted). Annarrtveggi, pron., = annarrhvarr.
Ankaivni, see andkanni. Annarshttar, adj., af andet Slags.
Ankeri, see akkeri. Annarskonar, adj., annarshttar. =
A^KOSTR, see andkostr. Annarskostar, adv., ellers, i modsat
Ankvista (-i, -ta, -t), V. a. , i: a. Fald.
limaga tage den til Underholdning. Annarsstadar, adv., andensteds.
Anl-, see andl-. Annarstaar, adv., annarsstaar. =
Anmarki, see andmarki. Annarsvegar, adv., a) paa den an-
Ann i og 3 s. pr. ind. af unna. den Side. b) = annarskostar.
Anna (-aa, -at), v. a. og n., a) a., Annbod (ogsaa and bod, ambo), n.
m. dat., overkomme , kunne udfore. pi , Jordbrugsredskaber.
b) V. n. , vre i Stand til at tilbage- Anndyri, see anddyri.
lgge, gaae et Stykke Vei. c) ann- Annes, see andnes.
ask, dep. a. og w. , besrge; a. um Annfridr Arbeidsro.
srge for, have Opsyn med. Annir, nom. og acc, pi. af nn.
Annll (-S, -ar), m., Annal. Annkostr, see andkostr.
Annarligr, adj., a) fremmed. h) Annlaust, adv., uden Arbeide, ma-
billedlig, uegentlig. gelig.
Annarr, iinnur, annat, adj., a) an- Annlit, see andlit.
den, den anden, (secnndus] : vi annan Annmarki, see andmarki.
mann selv anden; hlfr a. halvanden. Annrki (uden pi.), n., mange For-
branden Qalter), a.) den ene af to: retninger, Travlhed.
a. a. eZ. a.
hinn den ene den anden. Annri'kt, n. adj., i: eiga a. have
Ogsaa hvor der er Tale om flere, men meget at bestille.
Forestillingen dvler ved to ad Gangen: Annsamligr, adj., som er forbunden
a at rum den ene efter den anden: med Travlhed, besvrlig, travl: farit
einn vil etta, a. hitt hver (af dem nii vittu jarar ine annsamligu
alle) har sin Villie, der er ingen Enig- starfi.
hed iblandt dem.
^) den nstpaa- Annsamt, n. adj., subsf., i: e- m er
flgende : annat sumar (vr) nste a. a) en har meget at bestille, har
Sommer elc.
c) anden, ikke den travlt: kann vera at Gldmi se ann-
. . .

samme, forskjellig, (alius) : a. verr samt. 3) en er bekymret el. be-

n skilnaftr var, enn etc. vor Skils- kymringsfuld.
misse bliver nu ganske anden, end etc. Annsemd, f.
indevl. , a) = annriki.
Ordsprog: ol er a. raaftr Oliet gjQr en b) Bekymring.
til en anden Mand, beruset Mand er Annskoti, see andskoti.
 ANNSTREYMR APTRA 23

Annstreymr, see andstreymr. Appellera (-aa, -at), v. . , (lat.

Annsvar, see andsvar. appellare) i: a. e-n til pfa indstvne
Annt (ogsaa ant_), n. adj., i: e-m en for Paven.
2) appellere (en Dom).
er a., a) en er meget beskftiget, Apr, pr, aprt, adj., haard, skarp,
li) (m. um, atm. infin., til at e-t veri) bitter; bedrovet,
en brer Omsorg for; lnges meget Aprligr, adj., barsk, streng, meget
efter; er ivrig for, noget er en magl- kold.
paaliggende; el. desh; jfr uannt. Aptan, adv., bag, bagtil, bagpaa; a.
Antvvirri , ., a) Beskftigelse , Ar~ tilbag i, paa den bagerste Deel (mods.
beide (spec. og oprindel., horende til framan); rast a. at e-m angribe en
Jorddyrkningen og andre landlige Huus- bagfra. Fyrir a., som prp. m. acc,
holdnings foretagender).
b) hvad Ar- bagved.
beidet (^Jorddyrkning, Markarbeide) Aptann (-ns, -nar),
m.. Aften; mir
frembringer^ isr om det indsamlede a. Kl. 6 M. e.
b) Aftenen for
Ho, Korn, el. desl.
c) de til en en Helligdag; aptans-sngr aptan- =
Gaard horende Bygninger (som Lade., sngr.
Lo etc).
d) Jordbrugsredskaber. Aptanskin Aftenrode.
Antakristr og atntikristr , Anti- Aptanskra, f., Aftenskjr. b)
christ. Skumring, Tusmrke.
Antigna, see andtigna. Aptakstjarna Aftenstjerne.
Antvara (-aa, -at), v. a., senere Aptansngr Aftensang.
Ord, overanttorde, overlevere. Aptari, eptri, compar. adj., bagerst
Anja (-aa, -at), v. a., fornye, af to; superl. bagerst af flere.
gjentage. Aptarliga og aptarla, adv., langt
nvt den Melk et Malkefaar giver tilbage (paa Bnken , en Plads , el.
ad Gangen. desl.).
Angr, adj.y forniet^ tilfreds, 1. Aptarr, aptast, see aptr.
ncegja Fornielse^ Tilfredshed, L Aptna (ogsaa apna^ -aa, -at), v.
NCEGJA (-1, -a, -t), v, w., vre n. impers,, og aptnask, pass., aftnes,
nok el. tilstrkkelig; vre tilfreds- blive /ften.
stillende. Aptr (ogsaa apt), compar. aptarr,
Anza (-aa, -at), r. a. og n., m. superl. aptast, adv agter, tilbage, etc,
,

dat., a) tage Hensyn til, give Agt paa; A) om Stedsforhold , i) hvor Forestil-
a. til e-s (som 7i.) d. s.
b) a. e-u lingen om Bevgelse el. Retning tyde-
el. e-ra e-u svare noget ^ svare en lig trder frem, a) tilbage, bagud, til
noget. et bagud liggende Punkt: a. um sigla
Apa (-aa, -at), v. a., bedaare. Ord- agterud forbi Masfen. b) om, til-
sprog: margan hcfir aur apat mange bage, i en tilbagegaaende Retning:
have ladet sig bedaare , besnre af snua a. vende tilbage; lita a. see til-
Guldet, Pengene. bage. c) tilbage: koma a. komme
Apaldr (-TS, -rar), m.. bletr. tilbage. bak a. (eg. tilbage
d)
Apalgengr, adj., stodende (om Pas- paa Ryggen, G.) baglngs. e)
gngere), L (mods. upp) : lta, lka, reka a. hur
Apalgrr abildgraa, graaskimlet. lukke, slaae en Dr i (liges, tilbage
Apalgrti (-is, pi. d. s.), n., strre igjen, paa sin Plads igjen). 2) uden
og mindre (runddgtige) Stene, som Bevgelse, bag, paa et bagud, tilbage lig-
gjre en Vei ujevn, I. gende Punkt, Deel (af noget, i en Rkke),
Apalgrttr, adj,,fuldafa.^B\srt\, I. mods. fvam: var ausit bi fram ok a.
Api C-a, -ar), m., Abe; apa-ligr, adj., baade forud og agterud (paa Skibet);
abeagtig.^ I. -mynd Abeskikkelse, -skapr mjr a. =
aptimjr.
Aptarr, aptast
(-ar, uden pi.), m.. Abevsen, I. lngere, lngst tilbage. B) om an-
Apli, m., forekommer i Edda blandt dre Forhold, a) tilbage: halda e-u a.
Benvn, paa en Oxe og en Hest; efter holde noget tilbage; jfr aptrhald.

B. skal Betydn. vre Unge, et Dyrs 6) igjen; jfr aptrganga , aptrhvarfj a.
Foster; det sammensatte Ord apla-klfr ok gjentagne Gange, L
a.
bruges om en nyfdt el. ganske ung Aptra f-aa, -at), v. a., m. dat.,
Kalv ; desuden haves adj. apla-ligr i eg. lade gaae tilbage df. standse, holde
Betydning: tosset, keitet. tilbage.
b) a. fer sinni vende
Appella (-aa, -at), v. a., = appel- om. c) a. e-u forhindre noget, 1.
lera (lat. appellare).
24 APTRAN Ara

ApTRAN og OPTRUN C"^'') ~*'0i f'^ ^^' Lov til at V de tilbage (om Lands-
at standse^ etc. forviste).
Aptrbati, 1) adj.f som kommer sig^ Aptrlausn Udlosning; Indlosning;
er i Bedring.
2) m.. Bedring, I. aptrlausnar-jr Gaardsom hanindloses.
Aptrbeiiligr, adj., (eg. som kan Aptrmjr smal bagtil.
forlanges tilbage)., gjensidig., reciprok, Aptrmunr (urigtigt aptrmundr) Savn,
metaphra, t/er, efter For-
i: aptrbeiilig Afsavn.
klaringen i Snorra-Edda., betegner den Aptrreka og -reki, adj., som drives
Figur el. poetiske Omskrivelse , hvor tilbage, tilbagedreven.
man omskriver et Begreb ved det mod- Aptrrekstr Driven tilbage.
satte, f. Ex. naar man kalder [Soen Aptrstafn Bagstavn.
,,Fiskenes Land", og Jorden ^^Land- ApTRVELxmG, f., eg.. Vlten tilbage;
dyrenes So", el. desl. a. sj daga (andre) 7 Dages Forlob.
Aptrbyggi, m., en som har sin Plads Apvnja (-U, -ur), f. Hunabe; Abe; ,

i Agterenden (af et Skib). apynju-kyn Abe art. Abeslgt.

Aptrboetiligr, adj., erstattelig. Ar (-S, or) n., Solgran, I.
Aptrdrttr Tilbagedragen ^ Tilbage- Ar-, see k, f.
frkken; a. hafsins Ebbe. r (-ar, -ar), f., Aare: falla vi
Aptrdrepa (-U, -ur), f., Slaaen til- lange Aaredr ag.
Sbrsirtage Ueg. Talem.:
bage (f. Ex. af en Bold). draga rar um e-t opbyde sin Styrke,
Aptrelding, f.. Daggry, /. sin Magt for at stte noget igjennem;
Aptrfer Tilbagereise. rar-bla Aareblad., I. -hlummr ^are-
Aptrftr Bagbeen. greb. -leggr Aareskaft (imellem Gre-
Aptrfrsla, f. , det at bringe til- bet og Bladet), I. -skauti, m.. Bekld-
ning paa en af Siderne af Aaren, for
Aptrfor, 1 1)
.,
=aptrfer. 2) at forebygge Slid (af Tollene og Kan-
ueg., isr i pi., aptrfarir. Tilbagegang, ten af Baaden), I. -stub bi Stump af
Tilbageskridt, det at tabe sig. en Aare. -tog Aaredrag det som en .,

Aptrganga^ a) Gaaen igjen, Spogeri. Baad skyder frem i eet Aaredrag , I;

b) Gjenganger., Gjenfrd. ra-burr Aaredrag, Aarekast. -gangr
Aptrgatvgr Spogeri. hurtige og strke Bevgelser med Aa-
Aptrgknginn, pa., gaaet igjen, I. rene; Lyden deraf, =
-glamiu Lyden
Aptrgjald Tilbagebetaling. af Aareslag.
Aptrhald det at holde tilbage; aptr- r (-s, pi. d. s.), n. , a) Aar:
halds-bnd, n. pi., Tiler (ueg.). -mar rum s am an aarviis.
b) Aaring, god
en som holder tilbage., hindrer. Aaring, Frugtbarhed : blta til ars offre
Aptrhaldsamr , adj., tilbageholdende, for god Aaring; r ok frilSr god Aaring
paaholden. og Fred.
c) Overmodighed (af Korn,
Aptrulaup Tilbagelob. Levnetsmidler el. desl.): flytja r i
Aptrulesstr, arf/. , forlsset bagtil landit indfore Levnetsmidler i Landet,
(om Baade)^ I. forsyne det med L.
d) Navn paa Rune-
Aptrhnekking det at bie el. stde bogstavet -f- (a) ; rs-bt Aaringens
tilbage med Vold, Ydmygelse. Forandring til det bedre, -frestr, m.,
Aptrhryggr den bageste Deel af Ryg- et Aars -gamall aargammel.
Frist, I.

gen (paa et Dyr), -gri Aarsgrde, I. -lok, n. pi.,

Aptrhvarf, a) det at vende om el. Aarets Ende, I. -tim'i , 1, Aargang,
tilbage, Tilbagekomst.
b) ueg.., Til- et Aar.
b) Aarstid. -verk Aars-
bagevenden (til godt el. ondt). arbeide; ara-skipti Aarvexling. -tal
Aptrkast a) Tilbageslag. b) a. Beregning efter Aar. -tala, a) en be-
sfraums den forte Begyndelse til Ebbe, stemt Mngde el. Rkke af Aar,
B. ^) Tllen, Beregning af Aar.
Aptrkaup, a) Kjben tilbage. Ind- r (-S, nden pi.), n., 1) en Tids
losning. b) Erstatning.
c) theol.. Begyndelse; Dagens Begyndelse^ den
Forlosning (lt. redemptio) : sakir vrrar lidlige Morgenstund (jfr morginsr.)
lau^nar ok aptrkaups. 2) adv., tidlig; aarle, tidlig om Mor-
ApTRKREISTA (-U, -ur), /*., O^f-KREIST- genen (som ogsaa hedder r of morgin);
iNGR (-S, -ar), m. , Vantrivning^ I. r ok s tidlig og sildig bestandig. =
Aptrkvma og -koma Tilbagekomst. ra (-ai, -at), V. n. impers., . vel,
Aptrkvmt, n. ?/., i; eiga a. have illa indfalde med god, slet Aaring, L
 RAN6R~-AR6R m
rangr (-rs, -rar}, ., Aaring; Aars- Arfi (-a, -ar), m., (mandlig) Arving.
grde. b^ Frugt (af ens Forsg el. Arfi (-a, uden pi.), m , Arve, Fugle-
Anslrngelser^ el. desl.) , /; arangrs- grs (alsine media) ; ai fa-sta Arvestak.
laues frugtesls^ L Arfingi, see erfingi.
rs Anfald^ Angreb. Arfkaup Arvkjb, Sum som betales
rborinn, pa., hibaaren. for en Arv,
rbt = rsbt. Arfladss arvelos.
Arbinn, pa., tidlig frdig. Arfleia, V. a., antage til Arving,
rbll, adj., godt forsynet med Let- adoptere.
netsmidler; jfr fornbll. Arfleiding, Adoption.
Ara (_ra, rur),f., Knorte, Ujevn- Arfleiingr (-S, -ar), n., Adoptiv-
hed, I. barn.
Arar-, see u. r. Arfleifd (-ar, -ir), /"., Arv, Arve-
rdegis, adv.., tidlig paa Dagen. gods,
Arga, see rga. Arfleizla (-U, -ur), /"., = arfleiing.
Armikill frugtbringende, som giver rfljtr let at roe.
meget af sig, I. Arfr (-S, -ar), m.. Arv: a. tmisk
Arr (-rs og -s, -rar og -ar), m., 1) Arv falder; arfs-skipti Arveskifte.
Plov. 2) Host; Fordeel., Nytte, Gavn; -skn Arvefordring, det at gjre sin
ars-gcldingr Plovstud. Ret til en Arv gjeldende (for Retten).
ARRFOR, /"., Plovfure. -svik Arvesvig. -van Udsigt til Arv;
Arrjrn Plovjern. arfa-ttr Afsnit (i de gamle Love)
Ardruxi (pi. -yxn, jfrnxi^, Plovoxe, om Arv.
Arsamr, -som, -samt, arf/., =ariHk- Arfrn Bervelse af Arv.
m,j. Arfrningr (-a, -ar), m. , en som
rei, 1) Indfald (med Rytteri). bliver bervet sin Arv.
2) Aastedsforretning , I. Arfsal Fledforeise ; arfsals-mar
Areita, V. ., tirre, antaste, I. Fledfring. -mldagi Fledfringscon-
Areiting. /*., og -ingr, m., det at tirre tract.
el. hidse; reitinga-eamr, adj., c= reit- Arfskipti= arfsskipti,
inn. Arfskot Arvesvig.
reitinn, adj., som gjerne tirrer^ Arfskn = arfsskn.
ophidser el. antaster andre. Arfsvik = arfssvik.
Areitni, f. indecl., den Egenskab at Arftak det at tage en til sig som
vre reitinn. Fledfring.
Arenniligr, adj., a) let at komme Arftaka Arvetgt; arftku-mar
til (el. gaae paa); fremkommelig. Arvetager.
b) ueg., som man kan gaae ind paa^ Arftakari (-a, -ar), m.. Arvetager.
antagelig. Arftaki (-a, -ar), r., d. s.
Arepti (-is, uden pi.). Lgter^ Raf- Arftekiiv>', pa., tagen i Arv.
ter, som lgges paakryds og paatvrs Arftekja =
arftaka.
eftersom de ere lange til nrmest under Arftki (-is, pi. d. s.), n.y Arve-
Taget, I. berettigelse.
rktti (-is, pi. d. s.) , n. , en Kile Arftkr, adj., c= arfgengr.
som man driver ind i el. ved Siden af Arfvn =arfsvn.
en Nagle, et Skaft el. desl. for at Arf^egi (-a, -ar), m., =s arfingi.
gjre det fast, I. Argafas, (-S, uden pi.), ., Kjtleri,
Are^r Forelle (som i en Aa har Klammeri.
faaet rodlig Farve paa Bugen). Argali (-a, -ar), m.. Hane.
reynsla (-U, -ur), f.. Anstren- Argalli Uaar.
gelse, I. Argangr Aargang, Aar.
Arfa (rfu, rfur), /"., kvindelig Argaskattr Skat, Betaling, som man
Arving. kun kan byde Uslinge.
Arfborinn, pa., ved Fodselen arve- Argr, rg, argt, </;'., feig, frygt-
berettiget. som; ond; Ordspr. a. er s seni iingu
Arfenginn, pa,, a) tidlig erhvervet. versk den er feig, som ikke griber til
b) i Aar erhvervet el. erholdt (fan- nogen Forsvarsmidler. Subst. i Ordspr. :
get, hostet, el. desl.). ferllinn hefnir en a. aldri (selv) Trl-
Arfer, f., og -FERI, n., Aaring. len Revner sig men den feige aldrig.
Arfgengr, adj., arveberettiget. A. Tireignar slem at komme i Kast med.
6 ARGSKAPR illTAL

Argskapr (-ar, udenpl.)^ m., Feighed. af en Hr opstillet i Slagorden; a.

Argvitugr, <//., slet, skarnagtig, I. borgar see borgararmr.
rgu, w. , Gud som raader for Armr, orm, armt, adj., arm, elen-
Aringerne. dig, ynkvrdig.
2) ussel, foragtelig :
rgi, n., godt Aar , frugtbar liin arma kerling c?en onde, forbandede
Aaring, 1. Kjrling^ den Hex (om en troldkyndig
rgzka = rgi, /. Kjrling).
Ari (-a, -ar), m., rn, Armskapar, pa. vanskabt^ skabt
Arindmr Fordom^ urigtigt Omdomme som en Krbling, elendig.
af Vankundighed (eg. Dom som Folk Armspng Armbaand, Armsmykke.
flde, hver i sit Hjem, hver i sin Krog). Armvitdgr, adj., medlidende^ som for-
Arinelbr Ild paa Arnestedet. barmer sig over.
Arinelja Frille (som en har hjemme Arma Jfie, Mis ommelighed. Be-
hos sig el. paa sin Gaard). svrlighed; armu-samligr, adj..,mi-
Arinuella en flad Steen, a) under sommelig, besvrlig, -s^amr, adj.., d. s.
Ilden paa Arnestedet.
^) uden for Arn (-aa, -at), v. ., a) udvirke,
Hoveddren paa en Gaard; jfr bjar- udrette., bringe tilveie, opnaae; a. e-s
hella. e-m el. fy rir e-m
udvirke noget for
Arinn (-S, uden pi.)., 1) Arne-
m. , en ved Forbon.
b) i. e-m gs ned-
sted, Ildsted, Skorsteen.
Fara eldi bede Velsignelse over en. 2) rn-
ok arni flytte hele sit Bohave til et andl, part. subst. m
Mgler., For-
Sted. b)Arne, Hjem, Bolig; jfr arin- beder.
,

drar, arinelja. Slags Loft el.

2) et Arnar (-ar, -ir), ., Forbon, Mg-
Pulpitur el. desl.; arins-horn Hjrne ling; rnaar-raar Mgler, Forbeder.
paa et Ildsted, -jrn Jern som man -or, n. pi.., Ord hvormed man beder
ror er i Ilden med. for en. Forbon.
Arka (-aa, -at), v. n., gaae (lang- rnan (-ar, -ar el. -ir), /"., d. s,
somt) frem cl. fremad; at arkar at Arnufbttr, adj., med hvidbroget,
aunu det gaaer sojn Skjebnen har be- graaspttet Hoved (eg. med et Hoved
stemt det. der ligner Ornens, jfr arnhfi hos
Arkar-, see ork.
u. Eg.), I.
Arla (for rliga, som ogsaa findes), Arning (-ar, -ar), /"., Jordens Be-
adv.^ aarle; tidlig. handling , Dyrkning.
Arlangt, adv., Aaret over. Arnsgr, m. , Susen (Strmningen) i
Arliga, see rla. Luften af Ornens Flugt; df. Omens
Arligr, adj., aarlig.
2) trivelig, Fart el. Hurtighed, dens Flugt: draga
som seer godt ud, see rligrj -liga, arnsdg i flugi flyve med en rigtig
adv.^ aarlig. Orneflugt.
rmar Aarmand, Foged., Forvalter rofi (-a, -ar), m., vidnesfr Fer-
(isr paa kongelige Godser) ; rmanns- son (med Hensyn til Alderen).
rttr Ret el. Rettighed som tilkommer Arr Roen fra et Fiskested til et
en rmar. andet el. hen til det samme, naar Baa-
rmnar Maaned. den har drevet fra det, I.
Armbaugr =
arrahrJngr. Arri , adj, i: vera um et
Armbrtsti (-is, pi. d. s.), n., Arm- komme efter noget, blive noget var B. ,

borst, Flitsbue. Arss, Aarhus, Kjbstad i Jylland.

rmenning (-ar, -ar), f., Forval- rr (-S, -ar, o^i-rir), w., Sende-
lerskab(paa Godser, som tilhore Kon- bud; Tjener, Drabant.
gen). rr, adj., tidlig: rum degi tid-
Armfylking Fli af en Hr. lig paa Dagen.
Armhringr Armring. rrisdll, adj., som staaer tidlig op.
Armingi (-ja, -jar) , m., en Stakkel. Ars (^f. d. s. -ar), m., Bagdeel; jfr
Armleggr Overarm. ras8.
Armligr, adj.., elendig, styg., fl af rsalb og -SALi ogsaa assali (-a,
,

Udseende el. at hore. -ar), m.. Sengeomhng, Sprlagen.

Armr (-, -ar), i) Arm. 2) hvad
der gaaer ud til Siden (til to Sider)
som en Arm, en F/t, el. desl.: a.
hdss, bar Fli el. Ende af en Byg-
ning , Bod, el. desl.; a. fylkingar Floi
Arsamr, adj., god, gunstig, frugt-
bar (om Veirliget el. Aarstiden).
Arsll hvor god Aaring finder Sted,
frugtbar (om Egne og Lande).
Artal Aarstal.
 XrTD SKN 27

Art Aarsdag. h") Ddsdag (isr onsdag, -dyngja Askedynge, -fall Aske-
en Helgens') ; rar-dagr Ddsdag regn, Askefald (f. Ex. ved en Vulkans
(som helligholdes hvert Aar). -hald Udbrud), -flr askegraa. -haugr ==
(aarlig) Helligholdelse af Ddsdag. -djngja. -Utr Askefarve, I. -insdagr
rvakr aarvaagen, tidlig vangen. = dagr. -st, /"., en Hule under Skor-
rvekni, f. indecL^ Aarvaagen- stenen som Asken gaaer ned i. -trog
hed, I. Trug som Aske bres bort i, /, o. fl. lign.
rvnligr, adj.j som lover, seer ud AsKiUA, V. a., bestemme^ fordre sr-
til et godt Jar el. god Aaring. skilt; . ser e-t bestemme noget som
rvnn =
rvnligr. egen Rettighed, belinge sig, I.
Ara (-i, -dda, -tt), V. rt., vove. sKiLNAR, ) Adskillelse. b) Strid,
ri {j-\s , pL d. .), n. , Djrvhed^ Uenighed; indre Kamp: yngjask af
Dristighed, Kjkhed; dristigt Fore- tvennum skilnaSi af Kamp mellem to
tagende; ris-fiillr modig, dristig., modstridende Stemninger.
kjk. -litill som har ringe Mod. -mar AsKJA (skju, skjur), /*., ske., I.
dristig, kjk, forvoven Mand. -mikill ASKLiMAR Grene af., paa et Asketr.
dristig, kjk, modig; og fl. lign. sKORAN (-ar, -ir), f.. Opfordring^
riligr, adj., a) vrd at prove Tilskyndelse; Udskning.
el. forsoge.
b) som er til at binde AsKOT det at skyde paa,
an ined el. angribe. sKOTNASK (-aisk, -azk), v. pass..^i:
iiiNN, adj , dristig, forvoven. e-m . e-t en faaer, bekommer, erhol-
A (_-aa, -at), v. ., udspnde (Set- der noget, I.
lene) med Rer, B. AsKR (-S, -ar), m., 1) Ask, Aske-
sAKA , V. a , beskylde^ anklage. tr. 2} et lille Farti, en Baad.
sAKAN og SRCN C'^r, -\r),f., An- 3) et Trkar (nu i Island, til en
klage, Beskyldning. Fortion Sbemad). i) Maal til fly-
jisAKARi (-a, -ar), w., Anklager, dende Varer., ogsaa til Korn, Smr el.
sLD (-S, pi. d. s.), n., hvad der desl. , af P. Vidalin antaget at svare
falder., blser paa, som Stv el. desl. til iO Potler, el. en Qrangr; J/"r bolli.

SAMT, a) adv., sammen; kemr . AsKRAKi (-a, uden pl.),m., et Slags

me |)eiin de enes godt. b) prp. Pelsvrk.
m. dat., tilligemed. sKRMLiGR, adj., fl, forfrdelig,:=
sTTR enig i el. med Hensyn til afskrmligr. -liga, adv.
noget, tilfreds. AsKRANLiGR (som o/" askran =
skran,
sACR Malkefaar; oftest collecf.: skran Brl, men rimeligviis en Feil
handra sauar 100 Malkefaar. for skrraligr), adj., gyselig, forfar-
sETA Beboelse og Brug (af en Land~ delig.
eiendom). AsKUNNiGR som Stammer fra Aserne.
sETNiNG det at (eg. stte noget paa, SKTJNNR, d. s.

d. e.) ifre en noget. AsKORR det at skre i, ind i; Ind-

sETMNGR Hensigt, I. snit,
sGARR Asgaard , Gudernes Bolig. ASKViR Asketr.
.4siGLiNG Paaseilen. SKVNJA, adj., a) som skjnner, for-
siKKOMOLAG Beskaffenhed, I. staaer.
b) var: vera e-s , blive
SJ, (- og -r, pi. -r), f., 1) eg., noget var, mrke^ opdage.
a) Aasyn, Ansigt; udvortes Skikkelse, sKYNJANi, pa. , indseende, for-
= liki i manns . i Menneskeskikkelse.
:

staaende.

2) ueg., a) Opsigt , Opsyn., Tilsyn. sLTTR Slaaen paa el, henimod,
b) Beskyttelse\, Hjelp; sj-ligr, adj.., h) etRedskab man slaaer med. I,
anseelig, smuk. -ni Sag som er vrd sMEGiN den Aserne eiendommelige
at tage under Overveielse. Kraft og Styrke, Gudestyrke.
sjN, sjN og sPf, i)eg.^ a) det at AsMR Asemod.
see paa noget.
b) Ansigt^ Udseende. AsNA (snu, snur), f., Aseninde,
2) Opsigt, Opsyn.
ueg.., Eselinde.
sjNA og SJNA (-U, -ur) , /". , a) AsNASK (-aisk, -azk), v.dep.n.. I,
Aasyn, Ansigt. 6) Udseende^ Skik- a) gaae som i Blinde,) som en tosset
kelse. el. fjollet Person.
b) slide og slbe.
sjN-, see'sjn-. AsNi (-a, -ar), m., Asen, Esel; asna-
AsKA (iin}\i,neppeipl.)^f.,Aske; sku- folald Eselfl.
bakar, pa., bagt i Aske. -dagr Aske- sKN, a) Angreb, Bestormelse.
28 SPYBBASYNJA

b) heftig Begjerlighed^ Higen; sknar- AsTBUNDiNN, /?., forelsket , fngslet

mar Angriber. af Kjrlighed.
spYRNA (-U, -ur), det at stte/", , sTEmT!Ax(-u,-ur)., f.,DmningienAa.
Foden haardt imod., sparke til el. paa STFASTR fast i Venskab el. Kjr-
noget. lighed, 1.

Ass (gen. d. s., -ar), m., 1) en Bjlke sTFLGiNN, pa., inderlig elsket.
(jfr mniHS, hurarss, ele.) b) Slang sTFSTR kjrlig Opdragelse.
el. Bom. 2) Axel. ^- 3) Bjergaas ; AsTGJF Naadegave (den Hellige
ss-end Enden af en ss. Bjlkehoved. Aands),
-stubbi (ogsaa sst-^ Stump af en STHOLLR huld, hengiven.
Bjlke el. Slang. AsTHUGAR hengiven.
ss C'^w. d. s., -ar), i., Esset (paa AsTiG det at stige, trde paa^ Skridt^
Trninger ; nu ogsaa om et Es i Kort). Trin.
As& (gen. ss og sar, nom. pi. sTK\NNi kjrlig, venlig Modtagelse.
sir), i., en af Aserne. sTLAUss som er uden Kjrlighed,
AssALi el. ssali, see rsalr. ukjrlig.
sT {-fir, -ir), a) Kjrlighed,
/*. , sTLEYSi (-is, uden pL), n., Mangel
Hengivenhed, Elskov: hafa . e-in paa Kjrlighed, Kulde,
holde af, elske en; fella . til fatte sTMAR en som man har kjr^ elsket
Kjrlighed til.
b) det som en holder Person.
af. 2) hvid Prik paa en Negl, I; sTMR M som en elsker.
star-andi Kjrlghedsaand. -kef sTR kjrligt, velvilligt Raad,
heftig Kjrlighed, -angr, ,, Elskovs- Venskabsraad.
smerte, -auga, i: renna . (staraugum) STRA (-U, -ur), /"., Anfegtelse,
til e-s sende en et kjrligt Blik. strk Lidenskab., I.
-band Elskovsbaand. -bruni brndende sTBKi (-is, pi. d. s.), varm og fast
Kjrlighed^f lidenskabelig Elskov, -eldr Kjrlighed.
Elskovsild, brndende Kjrlighed. sTRKR som har varm og varig
-fundr kjrligt Mode; Elskovsmde. Kjrlighed, I.
-gyja Elskovsgudinde, -hirting Rev- sTSAMLiGR, ttdj. , kjrlig, venlig,
selse af Kjrlighed , til ens Bedste. inderlig, -liga, adv.
-hiti Elskovsvarme^f Kjrlighedsvarme. sTSAMR, -sm, -samt, adj.j =3 ast-
-hrzla Frygt som op&taaer af Kjr- samligr.
lighed, -hugi o^f-hugr, t; leggja star- AsTSEMD (-ar, -ir), f.. Kjrlighed,
hug(a) fatte Kjrlighed til., nre Hengivenhed., oprigtigt Venskab.
Tilbielighed for; leggja starhng til AsTSLD det at vre stsll.
e-s, d.s.; ynde; holde af. -hygli (-is, AsTSLL yndet, afholdt.
uden pi.)., n., Omhed Kjrlighed Hen-
, , sT (-ar, -ir), inderlig Hen-
/*. ,

givenhed, -iimr Elskovs (Duft., d. e.) givenhed; star-vinr intim Ven.

Sdme. -\ve<^js. kJ rlig Hilsen, -kveikja sTiGR, adj.., kjrlig, inderlig ',

hvad der tnder., vkker Kjrlig- yndet, afholdt, -liga, adv.

hed el. Elskov, -mark Tegn paa Kjr- sTUGR, adv., kjr., elsket, yndet.
lighed, -or kjrligt , venligt Ord. sTUNDA (-aa, -at), v. a. , strbe
-samband Forbindelse som Kjrlighed efter, paa, lgge Vind paa.
beflitte sig
knytter.^ inderlig Forbindelse; Kjrlig- sTUNDAN (-ar, -ir), f.. Strben^
lighedsforslaaelse. -stleikr Kjrlig- Bestrbelse;Flid; istund&n&r-iiamr, adj.,
hedens Sdme, Elskovssdme.-v El- flittig,vindskibelig., strbsom, I.
skovsuro. -vekka, f., =
-kveikja.- velar AsTViNR inderlig elsket Ven.
f. pi., Elskovskonst : Bk star-vla AsTfjOKKi =
astarokki meft ast- :

Ovids Digt Ars amandi. -verk Kjr- |>okka vina sinna afholdt og yndet af
ligheds gjernin g. -{)okki Omhed; Kjr- sine Venner.
lighed, Yndest. ~i Elskovsraseri ; sTA (-U, -ur), /". , Grundvold,
sta-fundr = starfundr; -su5, m., Grund, I.
Kjrlighedsgud. -lauss uden Kjrlig- sN, see sjn.
hed el. Elskov. sN (-ar, -ir), f., Ansigt, Aasyn.
sTAND (-S, uden pl.J, n., Tilstand, b) fagr, Ijtr sndar (gen. s.) el. sndum
Forfatning, I. (dat. pi.) smuk, styg af Udseende.
AsTATT, n. adj.^ beskaffent: J)at er AsNiLiGR, arf/., anseelig.
sva . det forholder sig saaledes. sYNjA (-U, -ur), /:, Asinde, Gudinde
sTBLiNDB blind af Kjrlighed. blandt Aserne.
 SMIS Afl? 29

sNis, adv.y af Udseende. strkker sig lige til. -- b) hen ad:

sKiNN, adj.^ /. , begjerlig, gridsk ganga at strti hen ad Gaden; at isi
efter. 6) angribende. over., hen ad^ langs efter Isen. c)
AsKM, f. indecL, det at vre skinn om Flgen lige efter i Rkke, efter:
sLASK, V. dep. a.f nu siges . e-n hverr at runi den ene efter den an-
skaffe sig Fordeel paa en andens Be- den; L. ok T., J) L., J) hverr
kostning, for det ldre slask e-in. at hend'i og saa (de vrige) den ene
AsLiNN, adj., egennyttig, gridsk efter ud fra den anden.
d) nrmest om
Fordeel paa andres Bekostning ^ I. Retning: kasta e-ra at hfdinu kaste
AsLNi, f. indecl.y det at vre - en paa Hovedet.
2) om en Vren^
slinn. a) paa et Sted: at Hafrs paa H.;
sTiNN, adj., som tager et langt og at logbergi paa Lovbjerget. b) ved
bebyrdende Ophold hos en, I. noget: at baki e-m bag ved en; vinna
STN1, f. indecl.., det vre stinn. ei at bk (eg. staaende ved den., d. e.)
AsKUN, see sakan. med Haanden Hnderne paa den.
At (^ogsaa a, saaledes som nu^ idet /?) med Biforestilling om en Deel-
dog at, som for s te Deel af et sammen- tagen i el. Overvrelse ved noget:
sat Ord, har holdt sig i fdigende Ord: sitja at mat sidde vera
tilbords, spise;
atbnar, atburr, atgrvi, athafna, at- at bivaane; vera at vi gi deel-
veizlu
hlgi, athygli, athfi, athfn, at- tage i en Kamp.
B) i Tidsforhold,
kvi, atlaga, atlot, atlti, atorka, a) om en Bevgelse i Tiden hen til
atrei, atrenna, atrii, atvik, atvinna), el. henimod et bestemt Tidspunkt, a.)
prp. m. og acc. , samt elliptisk
dal. dagr er at kveldi kominn Dagen er
med m. dat. AJ i Stedsfor-
gen., I), , snart til Ende; Julen
lr at jol nm
hold^ hvor det udtrykker, 1) en Be- nrmer sig.
^) om Varighed: at
vgelse el. Retning., a) hen til noget, eilifu til evig Tid., i Evighed. b)
med el. uden Biforestilling om Fjendt- uden Bevgelse, om en Tid el. et Tids-
lighed, og med cl. uden Hensyn til det punkt noget foregaaer paa, a) at
gjennemlbne Rum (deels ogsaa abs., niorgni, kveldi dags i Morgenstunden,
el.forbundet med et Adverbium, som hr, om Aftenen; at hausti om Efter-
ar, el. desl. som trder i Stedet for
, aaret; at ruhverju eg. hver anden
dat.) , a) Bevgelse uden Hensyn til Gang; sdvanlig: imellem, nu og da.
det gjennemlobne Rum og uden Bifore- ^) om en tilkommende Tid: at vetri,
stilling om Fjendtlighed , til, hen til., sumri, ri (ogsaa med tilfiet komanda)
henimod: koma at b komme hen til nste Vinter, Sommer, ad Aare.
en Gaard; ganga, vikja ser at e-m c) herhen hore adskillige Udtryk., som
gaae hen til, vende sig henimod en; betegne at noget, med Hensyn til Tid,
ra, sigla at lanili til, henimod Lan~ umiddelbart ledsager el. flger noget,
det; koma komme til Land.,
at landi hvor dog Biforestillingen om et hvor-
naae Land. eir komu at da de
Er ledes ofte blandes ind med, a) at
kom til (Stedet). Nrmest om Ret- skilnai gaf hann hnum gjafir til Af-
ning: e-t horfir, snyr at e-u vender sked skjenkede han ham Gaver (her
til, imod noget. Med Biforeslilling om betegnes ikke blot hvad der i Tiden
Hensigt at deeltage i el. overvre noget: ledsager Afskeden, men ogsaa hvad der
ganga at dmum gaae hen til Dom- characteriserer den); eir skildusk at
stedet (for at overvre el, deeltage i {)essu, at^vi derpaa, efter at delte var
Dommes Afsigelse). ^) Bevgelse foregaaet (ligesom: det blev derved., og
uden Hensyn til det gjennemlobne Rum, saa skiltes de ad).
^) foran dativus
med Biforestilling om Fjendtlighed : fara consequentiae, imedens^ saalnge som;
at e-m drage hen til og overfalde; efter, efferat: at hnum lifanda imedens
skja at e-m (ligesom trnge ind paa han levede; at hnum sjanda medens
en Kamp')^ angribe vedholdende ; gang-
i han saae paa, i hans Paasyn, At
ask at kmpe imod hinanden; kasta linum^rem dgum efter tre Dages For-
spjti at e-m kaste et Spyd (i Ret- lob; at hnum dauum efter hansDd;
ningen) efter en; leggja at skipi lgge at sv mltu efterat have sagt dette
mod et Skib til Angreb, binde an med (ogsaa: efterat dette, som her er be-
det.
y) Bevgelse med Hensyn til rettet^ var foregaaet) ; at lireyndu uden
det gjennemlobne Rum: allt var skgi at prve el. gjre et Forsg. C) i
vaxit at hiisum heim heelt hen til andre Forhold, a) til (som tildrage
Husene; e-t nr at e-u naaer hen til. sig): bera at ei. bera at hendi tildrage
30 AT At

sig, indtrffe; jfr atburr. b) efter Gave, Venneskjenk; ligeledes: reyna

Verber, som betyde at gaae,
drage hen^ e-n at gum dreng prve en som (eg.
for at udtrykke hvorefter en gaaer: saa at han i ens Tanker kommer til
fara at heyi for at hente, bringe det at gjelde for) en brav Mand. Hvat
hjem; fara at sauum for at sge efter; er at merki um G's skjlu hvad er der
fara at lii ser for at skaffe sig Hjelp; som Mrkvrdighed ved etc. g)
koma at mli vi e-n til Samtale med. til (om at gjore en til noget):
c) efter en Mngde Verber, hvor gra e-n at trnaarmanni snum,
Ordet, som styres af at, betegner den hir5manni til sin Fortrolige , til Hird-
Gjenstand, som den Udsagnsordet
i mand.
h) til, (som i: bruge noget
liggende Handling, Virksomhed el. Stem- til noget), som: hafa e-t at vpni
ning gaaer ud paa el. har Hensyn til bruge noget som Vaaben; hafa e-n at
paa , ved, efter etc. : starfa at e-u hliiiskildl ser bruge en som Skjold el.
arbeide paa noget, vre sysselsat med Vrn, staae bagved en. i) til (som
det; vinna at saufe vogle., passe paa; i: Ophavsmand til noget) : fa5ir at barni
hyg2:ja at e-u tage i Betragtning; Fader til; valdr at e-u Ophavsmand
spyrja, leita at e-u sprge, s^e efter; til noget.
k) til (som i: Eiertnand til
gra at e-u gjore ved., istandstte, noget) : at sok som skal anlgge
aili
raade Bod paa ; hlja at e-u (e-m) Sagen, har Ret dertil; eigandi at e-u
lee ad noget (af nogen); kvea sv Eiermand til; erfingi at e-u Arving til.
at ori udtrykke sig saaledes. Hr Beslgtet er: konungr at llu land-
skal ek at vinna her skal jeg udfore 'inn over (til, som: Konge til Danmark)
hvad der skal fil, her skal jeg klare Sa- hele Landet. 1) til
(som Vidne til
gen (o: give ham Ddsstdet) ; hafa(sk) noget) : vttr at e-u Vidne til noget ;
e-t at foretage sig, gribe til noget nefna vtta at benjum udnvne el. navn-
(ved en vis Leilighed) : |)orir ekki give Vidner til tilfiede Banesaar. m)
at at hafa du vovede ikke at gjore no- med Hensyn til, i Henseende til, af:
get derved.
^) deels hertil, deels til vnn at liti smuk af Udseende; au5-
ovenfor horer: vera, at verki
i, -4, 2, b, p, igr at f rig paa; rammr at afli strk
vre ved, sysselsat med et Arbeide; af Krfter; ungr, barn at aldri af
vera at at (gra e-t) vre i Frd med, Alder.
Beslgtet hermed er at i Ud-
sysselsat med at; blive ved at, etc. trykkene: vera vel at ser Cg'O vre
Y^ vera elskr at e-m vre en hengiven ; en brav Mand; vera nkkut, ekki at
vera virkr at e-u see under virkr. manni vre af Betydning, intet som
d) om en Tilnrmelse til en Tilstand: Mand; ligeledes: reyndr at e-u prvet
dregr at v det nrmer sig derhen; i Henseende til. n) til el. for (som
kemr at J)vi, sem mlt er (det kommer i: for det meste) : at hclmingi halvt;
dertil, d. e.) her fremkommer, gjelder at fornu tilforn; at visu tilvisse; at
hvad Ordsproget siger; lta koma at fullu fuldkomment; at nju
til fulde,

e-u lade noget blive til Virkelighed,
lade noget gjelde for det rigtige.
e) om en Overgang fra en Tilstand
til en anden, til: vera at ngu blive
til intet; brenna at Cindii;^ sku brnde
til Aske. fj til (for at udtrykke, at
noget kommer til at blive noget, frem-
trde som noget, el. desl.): vera e-m
at lii, ak&b blive en til Gavn , Skade;
vera at undri blive til et Vidunder;
e-m verr e-t at ori en kommer til at
udtale, udtrykke sig saa el. saa; var
J)at at stt det blev til Forlig o: de
Betingelser , under hvilke Forliget kom
istand; eigi man oss at p\i vera det
vil ikke blive Tilfldet med os, saa-
ledes vil det ikke gaae for os. Be-
slgtet hermed er: gefa e-m e-t at
8k frem fore noget som Beskyldning
imod en; gefa e-m e-t at gjf som
paany ; at mestu el. mestu leyti for
det meste; at minnstakosti i det mind-
ste.
o) efter, overeensstemmende med:
at vilja,bn e~s efter el. overeensstem-
mende med; at r5i es efter ens Raad ;
lta at orum give efter for, lempe
sig efter; at lgum e/'ier, overeensstem-
mende med, iflge Lovene; at vnum
efter Forventning ; at v er ri tit er i
sgu hans overeensstemmende med hvad
der etc.
p) kaupa at e-m kjbe
noget af; iggja, nema e-t at e-m mod-
tage, lre noget af en. r) hos : eiga
f at e-m have Penge tilgode hos; den
samme Forestilling ligger til Grund for
det mere uegentlige: eiga e-t at e-m
fortjene noget af en, have at vente af
ham som noget man fortjener. s)
med G rundforestillingen ved el. i: n'sa
at fjriingi hves iveiret ved, ballan-
cere imod 10 Pund (om en Bismer
 AT ATBNABR l

el. VgtJ^ d. e. passe til 10 Pund som at dette hverken tillodes hemmelig eller
Minimum af Vgt^ begynde dermed; offentlig. med
Imperativ, hvor
c) et
e-m er gagn, greii at e-u (e-m) dette, for Livligheds Skyld i Talen,
en har Gavn, Skade af noget (nogen); trder i Stedet for et Conjunctiv: at
e-m ykkir gaman at c-u har For- r ek f)r, at j far jeg raader dig
nielse af., finder Fornielse i el. ved til at drage hen, drag nu hen , det er

noget; eiga hlut at mli have Andeel mit Raad, el. desl. 3) for det re-
i, tage Deel i en Sag. Abs.: e-t er lative er, a) som pron., som: s at
at der er en Feil ved. t) abs.., foran den som; nema ek sveigya put yr,
Comparativer., i Betydningen for det at hart mun ikkja undir at biia som
(ved det, i det Tilflde) el. desto: at I vil finde haardt at taale; og fl. lign.
heldr desto heller; eigi at sr ikke 6) som adv.^ da: at var eitt sumar,
mindre for del., ikke destomindre ; vru at hann kom ut i E. , at det indtraf
eir at vaskari desto lapprere; rar sig en Sommer, da han var landet i
verr eigi at httara Je<5f kommer ikke i ., at.
4) om (?) : ekki spyrr ek
strre Fare for det.
u) at mti see at J)vi
at hefir btt ^eira jeg
under mt.
II) m. acc, a) efter: sporger ikke derom, om du har.
at |)at efter dette. b) efter ens Dd: -At (ogsaa -a^, sufix. neg., tilfies
at fur sinn efter sin Fader; leifa, saadanne Former af Verberne, som ende
lta e-t at sik efterlade sig. Saaledes paa en Consonant , i hvilke Tilflde
i Runeindskr.: reisa stein, gera merki det ogsaa ofte bliver forkortet til -a
etc. at e-n opreise en Steen, oprette (jfr hefir-at har ikke, sr-a fu du
Mindesmrke efter en, d. e. til Minde seer ikke) , hvorimod det bliver til \ -t
om ham; (let reisa steina) at sik (-5), naar Formerne ende paa en Vo-
kvi kvan efter sig, d. e. til Minde om ^^^ (J^ eigu-t de have el. eie ikke,
sig (naar han var dd) i levende Live, fregna-t de faae ikke at hore), Det
R. III) m. gen. (uden dog at styre personlige Pronomen ek tilfoies ofte 1.
dette) : at e-s (eg. elliptisk , for at e-s pers. sing. prs. indic. hvor et -at el.
heima, el. desl.) hos en, i ens Huus, -a tilfoies, i hvilket Tilflde e udst-
paa hans Hjem el. Gaard. I dei det fdi- des som: munk-at (= mun-ek-at) for
gende optagne Ord af det levende Sprog, mun-at ek; rauk-at for rau-at ek.
som begynde med denne Prpos. som -At, forkortet for at, hvor det smel-
a, bibeholdes den ldre Form at. ter sammen til eet Ord med et n. adj.,
At(a), conj., at, 1) med Infinitiver f. Ex. Httat, for litt fat, noget, en
i

a) i den simple sdvanligste Betyd^ Smule., liden Stund, el. desl.

ning: at elska at elske; tla, hyggja, At (-S, t), n., Eggen, Hidsen til
bja, lofa (etc.) at (gra e-t) agte, Kamp; jfr hestaat.
byde (tilbyde)., love at gjre noget. At (-s, pi. d. s.), n., den^ Spi-
Det udelades som oftest efter visse Ver- sen; de, Spise.
ber som kunna, lta, mega, munu,
.,
kn 1 og 3 s. impf. af eta.
sku lu, vilja; ligeledes ved en acc. c. in fin. Ata (-aa, -at) v. a., tilsole, be-
,

b) for at: fara at finna e-n for at sudle.

besge; til at for at. 2) med ver- ta. (-U, -ur), /*., 1) Mad, Fode.
bum finilum., a) med et Indicativ, at: 2) Krft, I; tu-mein Krftskade, I.
mik dreymdi, at ek var staddr eic, -pf Madtyveri.
jeg dromte , at etc; sv bar til t- Atak, a) Beroretse, Rren ved.
inda, at ar kom stt mikll at der b) Tagen fat (isr) kraftig el. med
kom etc. 8v at engi var hans liki Anstrengelse.
saa at ingen var etc. pvi at fordi. Ataka, /"., Ber oreise.
Eptir at efter at.
b) med et Con- Atall, adj., a) om Personer., vild,
junctiv, at: var f)at mlt, at engi vri heftig, ustyrlig.
b) vanskelig, svr,
hans jafningi at ingen var etc.; ess forfrdelig.
vri vert, at ver tkira upp hey ok TALA, isr i \pl. tlur, Bebrei-
mat at vi tog med Magt. Ef at der- delse, Irettesttelse., Beskyldning ; tlu-
som., at endskjndt, hve, hversu lauss fri for Bebreidelse. tlu-laust,
at hvorledes, J)vi at hvorfor (her for- adv., uden at fortjene Dadel el. Iret-
detmeste at betragte som overfldigt). testtelse.
P9 saa at: J)essi heini var iJlI af Atbeini Hjelp , Bistand.
numin
at eigi skyldi J)etta heldr Atbt Istandsttelse, Reparation.
gcra laun heldr enn opinbcrliga saa Atbnar Pleie, Oppasning. b)


n AtBURR ATGBNGILIGR

Atfara-j see u. atfSr.

H. at atbnai med Hensyn til Kosten Atfelli, see atferli.
(Levemaaden). Atfenginn, pa., som er andensteds-
Atburr, 1) eg., Bringen henimod fra, I.
el. hentil.
6} hvad der bliver bragt Atfenni (-is, pi. d. s.)? ^' sammen-
hen til el. sammen paa et Sted (f. Ex. blst Sneedynge (isr foran Huus-
det som Rven bringer til sin Hule), I. ddre), L
2) ueg., a) Begivenhed, Tildragelse; Atferd, 1) Angreb., Anfald. 2) i
Omstndigheder.
En me atbur kall- Loven, Adfrd, Fuldbyrdelse. 3) Maade
ai hann mik men ved indtruffen^ at vre paa, Fremgangsmaade ; Handle-
given Leilighed kaldte han mig til sig maade^ Opfrsel; jfr atfeii, atferli;
(snarere at opfatte saaledes , end at atferdar-Ieysi, w., Uvirksomhed, Doven-
me atbui- skulde betyde: med et skab.
Vink el. Tegn medHaanden). Atferi (-is, pi. d. s.), n., Maade
b) i pi., atburir Strbsomhed, Virk- at vre paa, Fremgangsmaade; Op-
somhed, Driftighed, I; atbuia-lauss, frsel.
a) som tager sig for^ I.
intet b) Atferltgr, adj., som sommer sig
uden nogen Tildragelse, -leysi, n., for en Mand, mandig, -li^a, adv.
Uvirksomhed, I. -maftr strbsom^ drif- Atferli (urigtig -fellij -is, pl.d.s.),
tig Mand. -samr, adj.., strbsom, virk- w., Maade., Fremgangsmaade^ Methode}
som, driftig, I. Opfrsel.
Atdanligr, adj., beundringsvrdig, I. Atfinnanugr, adj.., dadelvrdig, I.

Atdjp Dybde lige til Bredden, Atfinning (-ar, -ar), f., Dadlen,
Atdjpe dyb lige til Bredden (Strand- Udstten paa., I; atfinningar-verr som
bredden). fortjener at lastes el. dadles.. I; at-
Atdragandi (-a, -ar^, m., forud- finninga-samr, adj., dadlesyg.
gaaende, successivt virketide Aarsager, i. Atflutning, nu mest -flutningr ,
Atdrttr, eg., Tillrkken, Tilflyt- Tilfrsel.
ning, df. a) Tilveiebringelse^ Forskaf- tfrekr graadig.
felse af det Ndvendige (isr Levnets- Atf\lgi, -fylgja Hjelp, Bistand.
midler) ; Forraad^ Levnetsmidler: hann Atfyndinn, pa., dadlesyg, L
hafi mikinn atdrtt af iiskum. i) Atfyndni, f. indecl.., Dadlesyge^ L
Hjelp, Bistand; atdrtta-mar dygtig Atfrask, V. dep. a. , tage sig for,
Mand til at skaffe ind til Huushold- foretage.
ningen, forsynlig Mand. Atfri sjelden Form for akfri.
Atdreginn, pa., i) som efterhaan- Atfrsla (-U, -ur), /*., Kraft, Energi,
den bliver smallere, ender i en Spids^ I. Atfr, 1) Gaaen (etc.) hen til; df.
2) meget trt, udmattet (dog hel- Angreb, Overfald.
2) Execution., Ud-
lere at tage som to Ord: at dreginn). pantning.
3) Fremgangsmaade ; at-
Atdugnar Hjelp^ Bistand. farar-jing retligt Mode hvor Creditor
Atdpi s= atdjip, /. indrmmes el. tildmmes Ret til at
Ateggjan Tilskyndelse. gjore Indfrsel hos Debitor; atfara-
Atekja, f., eg. Ber oreise; ueg., det laust, n. adj., i: a. er me e-m de
at optage noget (paa en samtykkende angribe, overfalde ikke hinanden, -ntt
el. afslaaende Maade). Natten for en Hitid.
Atekning C-ar, -ar}, f., Berorelse; Atganga, 1) Gaaen hen til noget;
df. Tagen fat i, Lggen Haand paa. det atgaaepaa, i: e-t er illt atgngu
tekt (-ar, -ir), /"., 1) eg., Bero- slemt, haardt at gaae paa (ligel. slemt
relse, Tagen fat paa (isr kraftig el. med at faae ned). I; Angreb. 2) Bi-
Anstrengelse). 2)
ueg., Skridt, stand, Medvirkning ; Mellemkomst, Mg-
som gjres imod en : ba tekta vente ling; atgngu-mikiU som gaaer paa.,
paa de Skridt en vil foretage mod en. udforer noget med megen Iver og Rask-
Atfall Flod. hed.
Atfang, i) Tilveiebringelse af For- Atgangr, i) (hidsig) Kamp. 2)
nodenheder (isr L evnet smidl er). 2) Bistand, Medvirkning; atgangs-mikill
= ifan^ij atfangs-dagr =
atfanga- c=3 atgdngumikill.
dagr. -kveld Aftenen for en Hitid; Atgeirr f-s, -ar), m.. Hellebarde.
atfanga-dagr Dagen for en Hitid (da Atgengiligr, adj., /, a) i: hr er
de fomdne Ting skaffes tilveie). ekki atgengiligt her er ikke godt at
Atfangi (-a, -ar), m., = ifangi.
 ATGER AtKVl 33

komme til, alt i Vorden. b) anta- Athugi Betnksomhed, Agtpaagiven-

gelig, rimelig. hed, Opmrksomhed ; athuga-lauss uagt-
Atger, see atgr. som, uforsigtig, -leysi, n.. Uagtsom-
Atgervi, see atgrvi. hed, Ubetnksomhed, -liga, adv., med
Atgirni, f. indecl.^ megen Spiselyst^ Agtpaagivenhed opmrksomt.
, -litill
Graadighed, lidet agtpaagivende el. opmrksom,
Atgjald Indtgt. ubetnksom, -samligr, adj., betnk-
Atgjarn forslugen^ graadig. som, forsigtig ; -Viga.^ adv. -samr, adj.,
Atgreinanligr, see i atj^relnanlicr. agtpaagivende^ betnksom, -semd, f.,
Atgreiningr, m.y Afsondren, Adskil- Betnksomhed, Opmi'ksomhed. -semi,
lelse. f., indecl., d. s. -verrtrd at lggenie
Atgtinn agtpaagivende , opmrk- Mrke til; vrd at overveies betn- ,

som, I. kelig.
Atgtni Opmrksomhed, I. Athvarf, i) det at slutte sig til en:
Atgzla det at passe paa, have vaa- gra-em a. vise en Opmrksomhed, holde
gent Oie med; Agtpaagivenhed. sig til Vens med en.
2) Tilflugt.
Atgngu-, see u. atsanga. Atkygli o(ji -\gli (-is, pi. d.) , n.,
Atgr og -GERD, a) det at gjore ved, Opmrksomhed, Agtpaagivenhed.
Istandsttelse. b) Helbredelse, Lge- Athyllask, V. dep. ., i: a. e-n sge
behandling^ Cwr; veitaa. foretage, udfore ens Venskab.
en Operation. c) Foretagende , Hand- Athfi og -FI, n., 1) Frd, Ad-
ling;atgrar-mar driftig^ virksom frd, Opfrsel , Handlemaade. 2)
Mand. -mikill som viser sig meget virk- Syssel, Forelagende.
som,udrettermeget; atgra-lauss, a) som Athfiligr smmelig., passende.
intet foretager sig, uvirksom. b) Athfn, ) Sysselsttelse, Beskfti^
som ikke gjres noget ved: atgralaus gelse, Arbeide.
2) Gjerning, Op-
stt Sygdom som man ikke gjr noget frsel: sakir hans tiltekta ok vndrar
ved, sger noget Middel imod. -mar, athafnar hatis slette Opfrse!. 3)
a) = atgrarmar.
b) en som yder det at gjore Nar ad en, have en til
Lgehjelp, helbreder, curerer: lknlr Bedste (?) ; jfr nedenfor afhafnar-mar j
gr ok a. at meinum manna, -mikill athafnar-lauss som intet foretager sig,
c= atgrarmikill. uvirksom, -raar, 1) virksom., driftig
Atgrvi og -GERVi, f. indecl. og n. Mand.
2) ew, som man har til Bedste^,
(-is, pi. d. s.J, legemlig (el. aandelig) Nar.
Fuldkommenhed (Skjnhed , Styrke , Atjn, num. card., atten.
Frdighed i Legemsvelser , etc.) ; at Atjndi, num. ord., attende.
grvi(s)-mar Mand som er begavet med TJNSESSAjf., Skib med atten Tofter,
atgrvi. Atkall Forlangende, Opfordring.
Athafna, V. a., i: a. sik lave sig til Atkast Dadlen., Beskyldning ; isr i
en Beskftigelse, I. pi. atkst Bebreidelser.
Athafnar-, see athfn. Atkennitsg, f,, Smag, Fornemmelse,
Athald, i) e., hvad der afsprrer (af noget j jfr d. Kjende), I,
Veien, hindrer fra at gaae el. lbe i Atkoma, see atkvma.
en el. Retninger (f. Ex. et Gjerde,
flere Atkrepptr , pa.. I, a) som er smal-
naar man vil faae fat i Faar el. desl.)., lere (sammentrykt, engere) paa visse
I. 2) ueg.^ a) (streng) Holden til Steder (f. Ex. om en Bjergklft).
Arbeide, I.
b) Tvang, Selvforneg- 6) indsluttet.
telse. Atkvma og -KOMA, a) Tilkomst, An-
Athjukan og -hjkran Forpleining, komst; Hjemkomst.
b) Anfald; at-
Pleie. komu-mar en Fremmed, I.
Athltr Udleen, Spot, Latter. Atkvi, a) Ord; Udtryk; spec. om
Athlgi (-is, pi. d. s.), n., a) = Ord, man henvender til en Person.
athltr.
Gjenstand for Latter el.
b) b) spec, Udtryk som have en sregen,
Spot: gra e-n at a. gjore Nar ad en. overnaturlig Kraft, som Trylleformler,
Athlgiligr som fremkalder Latter. el. lign, ; df ogsaa den Kraft som saa-
Athlginn, adj., som gjerne leer ad danne Udtryk have.
c) yttret Me-
alt. ning, isr saadan^ som indeholder en
Athuga, V. a. , overveie, eftertnke, Afgjrelse el. Bestemmelse; Forskrift;
skjenke Opmrksomhed. Befaling. d} Udtale.
e) Stavelse,
Athugall opmrksom, agtpaagivende. L f) pi., i Sammenstninger,
Virk-

3
34
somhed^ Indflydelse, Betydning, el. lign. ;
atkva- lauss uden Betydning. -litill
af liden Bety denhed el. Betydning, -mar
Mand af Bety denhed el. Indflydelse.
-mikill som har megen Indflydelse, ev me-
get virksom.
Atla, see tla.
Atlaga (-lgu, -Igur), /"., Lggen
til el. henimod med et Skib; df An-
greb tilss (sjelden tillands); atlgu-
flokkr en Hob Angribere.
Atlt, w., Fielighed, Eftergivenhed.
Atlandi (-a, -ar) , m., Skraaning
opad, I.
Atlot, n. /)i., Begegnelse^ I.
Atlti Behandling , Medfart, I.
Atlgu-, scc atlaga.
Atmatr tor Mad, fast Fode (modsat
spnamatr), /.
Atma (-U, -ur), f., den mindste
Tidsdeel.
Atorka Driftighed , Vindskibelighed^
I; atorku-lauss uvirksom, uden al Drif-
tighed., I, og fl. lign.
Atrs Renden henimod; df Angreb,
Anfald.
Atrei, o) eg. Riden hentil el. hen-
imod; df Angreb til Hest. 6) Tur-
nering, Dystrenden; jfr burtrei.
Atrekandi, m., Driven paa noget.
Iver.
Atrenna, /". see atiennulykkja.
,
2) Renden henimod, for at bestige, be-
storme el. desl. , I.
b) ueg. , an-
strengende Forsg paa at fuld fore, faae
frdigt, opnaae: i einni atrennu uden
at hvile sig. I; atrennu-lykkja Lokke
i Enden af et Reb , hvorigjennem den
anden Ende drages og saaledes kan sam-
mentrkkes., Rendelkke.
Atri (-S, pi. d.) , nu atribi (-is,
pi. d. s.), n.. Hovedpunkt ; Hovedord
B; atris-klauf den Eddaiske Benv-
nelse paa Figuren dialyton (asynthe-
jfr klauf.
ton') ;
Atro(-s, pi. d. s."), n., eg. Trden
paa,, df Overgreb.
troningr, a) hyppige og bekoste-
lige Besg af Reisende , /.
tro.
Atrbr Roen til el.
Angreb tilsos.
Atrnar, a) Tro; Tiltro: vinna,
neraa trna vinde, finde Tiltro, blive
troet (om et Udsagn).
b) Fortrst-
ning^ Tillid.
Atsamr som forstyrrer Freden.
Atseta Ophold^ Opholdssted, Sde.
Atseti (-a, -ar), m., Beboer.
ATLA TT
Atsetr, n.. Opholdssted, Sde; at-
setrs-star = atsetr, /.
Atsig, n., det at vre nrforestaaende,
overhngende, I.
Atsjll, adj.., paaholden, karrig, I.
Atsjlni , f. indecl. , Paaholdenhed.,
Karrighed., I.
Atskilnar Adskillelse.
Atskot spydige Ord; atskots-yri,
n. pi., d. s.. I; atskota-illr som bruger
spydige, fornrmelige Ord, I.
Atskn, a) Angreb, Anfald. b)
Hjemsgelse. c) ubehagelig Fornem-
melse, stygge Drmnie el. Uheld, man
tilskriver en Kommendes fyl;?ja (see
d. O.). I.
d) hyppige Besg af Rei-
sende., I; atsknar-mar ^^frifter.
Atstaa, eg. Staaen hos, deraf Flge,
Bistand,, i: atstu-mar Hjelper, Un-
derstotter,, O.
Atsto Hjelp, Bistand; atstoar-
lauss uden Hjelp, hjelpels. -mar
en som staaer en bi, Hjelper.
Atstoa, V. a., hjelpe,, yde Bistand.
Atstuning, /"., og -ingr, m., Hjelp,
Bistand.
Atsgr Tilstrmning fra alle Kan-
ter omkring: gra atsg at e-m an-
gribe en i Mngde; bera (bora) frekan
atsiig til rikja anvende al sin Magt,
hvert Middel til at underkaste sig Ri-
ger og Lande.
Atsvif, w. , a) Anfald (af en Syg-
dom). b) Afmagt, Besvimelse.
Att og TT (-ar, -ir)j, f., 1) Fa-
milie., Slgt,, Stamme: af giim ttum
af god Familie; ganga i tt nedarves;
ogsaa: mindes, berammes af kommende
Slgter, E.
6) pi. Slgter, Folk.
2) Kant, Himmelegn., Verdenshjrne:
r missum ttum fra forskjellige Kan-
(?), ter el. Sider; ttar-auki Tilvxt i en
Familie, en Families Formerelse. -mt
(fjernere) Slgtskab ; tta-skipan Ind-
deling af Ver denshj orner, -skipti, d. s.
-villtr (eg. uvis om Himmelegnen) for-
vildet, I; ttar-blrai sin Families
Pryd. -bragft, a) Familielighed. b)
6) = Handling hvorved en viser, at han ikke
er nogen Vanslgtning, Familietrk.
henimod; df -fylgja en Families Genius el. Flge-
aand. -gipt, f., Lykke,, Held som fl-
ger en Familie, -haugr en Families
Gravhi. -hgg Drab paa et af en Fa-
milies (vigtigere) Medlemmer. -laukr =
blmi. -mar Slgtning , Paarrende.
-rat Familielighed, -nafn Navn^ som
tilkommer en iflge hans Byrd, el.
som er almindeligt i en Familie, -rettr
Ret, som tilkommer en iflge hans
 XtTA AUDPYNDR 35

Byrd. -skar ubesat Plads i en Fa- Attringr (-S, -ar), m., Baad med
milie, Tab af en Slgtning, -skmm otte Aar er ,

e, som er sin Families Shjndsel el. ttrr, adj., med otte Aarer.
Vanre, -spillir en, som fornedrer sin Attnn Huggetand, vgtnn. =
Familie, er sin Familie Fornedrelse,
til Atvagl Slughals., I.
-stofn Stamme. -XaX Slgtregister, -tala, Atveizla Hjlp, Bistand, Medvirkning,
d. s. Atverknar m., Omsorg, Bestrbelse.
Att\, num. card., otte: . tigir (og- Atvgi, n., Angreb, Anfald.
saa^ ttati^i, attatu) fiirsindstyve. Atvik, eg., Bevgelse henimod, df
Atta, 1 s. impf. ind. af eiga. a) Anfald, Angreb.
6) ledsagende
ttadagr den ottende Dag (fra en Omstndighed.
c) pi.., Fremgangs-
Hitids Begyndelse): . jla; jfr tti. maade, Fremtrden : tja sik vel i ht-
Attandi o^f -undi, num. ord., ottende; uni ok atvikura vise sig artig i Om-
jfr kii'x. gang og Opfrsel, B.
Attatigi, see atta. Atvikask (-aisk, -azk) , v. pass..,
Attatu, see atta. hnde, forefalde, foregaae, I.
Attatugasti, num. ord., firsinds- Atvinna, f., o) Livsophold, Under-
tyvende. hold. b) Arbeide , hvorved man er-
Attaumr, see aktaumr. nrer sig. Levebrod; atvinnu-lauss 50Wi
Attbogi og TTBOGi AfJtom., Slgt, er uden Arbeide el. Levebrod.
Slgtrhke. Atvist Tilstedevrelse, Nrvrelse;
Attfalda, V. a., gjre ottefoldig., I. spec. ved en Kamp, Affaire, Deelta-
Attfaldr, -fuld, -fait, adj., otte- gelse deri; atvisar-raar en som er
foldig, I. nrvrende., ienvidne; Deeltager;
Attfemingr, noget som er otte Favne, Drabsmand: vera a. at e-m aflive,
isr i Omkreds. drbe., O.
ttgr og TTGR tgod, af for^ Atygli, see athygli.
nem Byrd. tylla (-U, -ur), f., svag Grund,
ttgfigr og TTGFI6R af anseet, Skingrund [af og tylla, see d. O.; jfr
fornem Slgt. i Dansk hnge sin Hat paa noget). I,
Atthagi og TTHAGi Hjemstttvn, Fode- Atyra, V. a., tiltale haardt., skjende
egn. paa, L
Atthyrndr, o) som har otte jorner. H Atyrdi, n, pl,^ fornrmelige Ord,
b) cubisk: tthyrnd tala. Skjeldsord.
Atti, num. ord., ottende: . dagr :^ At^reyttr tvungen , dreven til (ved
attadagr, see d. O. gjentagne Fornrmelser).
Attjr og TTJR Land hvor man Atcefi, see athfi.
har sin t, Fdreland. Au-, Prfix; jfr auvlra.
et negt.
Attland og TTLAND =
ttjor. AuB-, Prfix, betegner a) ikke
et
Attleif og ttleifb, f., Fdrene- vanskelig, let (jfr aufenginn). b)
arv; spec. Arveland. sildigere brugt for au- (jfr auvira).
Attleggr og ttleggr Slgtlinie. au (-S, pi. d. s.), w. , ode, ubeboet
ttleri og ttleri (-a, -ar), m., Egn el. Sted.
Vanslgtning. AuDA (-U, -ur), f., delggelse.
Attrr, adj. som bestaaer af fir-
, AuBEiNN, pa., som let lader sig
sindstyve, fiirsindstyve Aar gammel. bevge ved Bonner, strax villig til.
Attstrr og TTSTRR af fornem AuBEYGR, pa., let at bie, B.
Byrd, af en mgtig Familie. AuDBROTiNN, pa., let at brkke,
Attstudill, -ull og ttstddill, -ull skjr, B.
sin Families Sttte. 6^ = att- AuEGGJAR , pa. , som let giver efter
leggr, E. for Tilskyndelser.
Att for at . AuDFENGiivN, pa., let at faae.
Attundi, see attandi. AuDFENGR, adj., =
aufenginn.
Attungr (-S, -ar), m., en Ottende- AuFUNDiNN, pa. , a) let at finde el.
deel. opdage.
b) let at forstaae el. mrke.
Attungr (-s, -ar), m. , Slgtning} AuFTNDR, adj., =aufuninn; n.s.y
i pi. attungar Forfdre. subst., e-m er eigi aufynt en har
Attvsi og TTVSI, f. indecl., genea- Vanskelighed ved at hitte paa noget
logiske Kundskaber, (hvor Talen er om at digte et Vers).

3*
36 AUfiG A AUB S1VILIGR

AusGA. (-aa, -at), v, a. , berige^ lggelse: a. l)orgarinnar (Trju)

gjre rig; augask, pass., blive rig. Stadens delggelse.
c) ode, ube-
AuGENGR, adj., let at gaae over. boet Sted el. Egn, rken. 2) Blot-
AuGiNNTR, pa., let at bedrage, narre. telse for Midler, Armod: ef farberr a.
AuGTiLiGR, ttdj., =
augtligi' a. hvis det bekrftes at der var Ufor-
Ai'DGTLiGR, adj. , a) let at bringe muenhed; aunar-mar fattig Mand.
tilveie. b) ringe., ussel: i kallar -al forladt, ubeboetEiendom ; auna-
^r augtligan ok vanmeginn. hiis Huus el. Bygning som bliver op-
AuGTTR let at blive var., tage sig fortpaa ubeboet Sted.
et
i Agt for. AuDNA (-U, uden pi.), Skjebne,
AuGRR, pa., let at gjore., let. Tilskikkelse.
b) Held, Lykke; aunu-
AuHEYRR, pa., let at hore, tydelig. lauss som ingen Lykke har med sig,
AuiGR og -UGR, adj., rig, formuende. uheldig, -leysi, n. , Mangel paa Lykke
Audit, n., bestemt, forundt el. skjen- el. Held. -mar lykkelig, heldig Mand.
ket af Shjebneti: la fram fara, sem -samligr, adj., heldig.
a. er Skjebnen raade, lade det
lade AuNA (-aa, -at), v. n., impers,,
gaae som Gud vil; ba au5ins vente blive tilskikket af Skjebnen, falde i ens
paa Skjebnens Afgjorelse; hafa eir Lod; aunask, pass.^ d. s.

gagn, er a. er i hvis Lod

det falder; AuDNUMiivN, pa., = aunmr, /.
c-m verr e-s Qc-i) a. en oplever no- AuNMiLiGR, adj., = aunmr.
get, det moder ham som tilskikket af AuNMR, adj., let at nemme el. lre.
Shjebnen; noget lykkes en; jfr afauit. AufiPRFAR, pa., let at undersge
AuKENNDR, pu., let kjendelig. el. prve.

AuKENNiNG Kj endetegn , Kjende- AuDR (-S og -ar, uden pi.}, m.. For-
mrke. mue, Rigdom: a. fjr Overfldighed af
AuDKEYPTR, pa..) let at faae tilkjobs , Gods.
al bekomme. AuDR, adj., a) tom, ode, ubeboet.
AuDKUMALL adj., a) eg.^ som let b) som mangler, er uden: a. at e-u.

,

saares. b) som let han paavirkes, AuR, ro. pi , =

aurtSi.
er meget modtagelig for Indtryk; m- AuRiNN, pa., let at raade el. lse.
findtlig, flsom. AcRR, adj, fielig.
AuKVEiNiv, pa., let sagt. AuRi (-is, pi. d. s.), n., Formue,
AuKVisi, see aukvisi. Rigdom.
AuKVR, adj.., let at tale til., om- AuSAGR, pa., let at sige, let sagt.
gngelig, fielig. AufiSER og -sNN, pa., let at see^
AuKFiNGR (^-s, -ar), Ml., Rigmand. iensynlig.
AuKRiNN, pa , let at vlge. AUSKEPl
AcLAGR adj.., =auigr;ji/Vaulei?. med et Skaft.
AuLTiNN, a) vel lidt, afholdt.
pa.., AuSKiLiNN, pa., let at forstaae, I.
b) som let lemper sig, giver efter, Addskilligr, adj.f let at skjelne,
venlig, omgngelig. forstaae.
AuDLEGD (-ar, -ir), f., Rigdom; AuSKCER, adj,, som let saares, fl-
jfr aulagr. som, mtflende.
AuLEiKiNN, pa., let at gjore el. udfore. Aldskfr el. -SKOEFR, pa., let at
AuLiGR, adj., af et tomt el. ode Ud- skave, jfr E.
seende; jfr lauligr. AuSNiNN, pa., let at vende el. dreie.
Atjligr, adj., lykkelig^ E. AusKTR, see austtr.
AuMAR Rigmand. AuSTTLiGR, adj., let at udvirke eL
AuMiLDR gavmild. opnaae.
AuMjKLiGR, adj., ydmyg, beskeden. AusTTR (for -sktr, som ogsaa
-liga, adv. findes), pa., =
austtligr. b) let
AumjOkr ydmyg, beskeden. at vinde, indtage, etc.
AuMJKT, see auinkt. AuBSVEiPNi, f. indecl. ,. Fielighed,
AuMUNAR, pa., let at huske. Eftergivenhed, /.
AuMKT (ogsaa aumjkt) Ydmyg- AuDsvEiPR, adj., fielig, eftergivende.
hed, Beskedenhed. AusNA , V. a., vise, bevise, udvise,
AuDN (-ar, -ir), f., 1) den Tilstand lgge for Dagen.
at vre ode, ode Tilstand: lig?ja i a. AusNiLiGR, tydelig, klar. -lig^,
vre forladt el. ubeboet; leggja i a. adj.
odelgge Qsom et Land}. b) 0de-


AU8NIN6 AUKA 37

AUSNING C-!r, "^O f'J ^^' <*' ^***^^ skaal: ganga or augakrlunum faae
udvise, lgge for Dagen. 6^ F^^f^~ Hofterne af Led. -star Oiels, Synets
stilling. Gjenstand: hafa augasta holde ie
AuSNN, adj.^ tydelig, klar, ind- med, L -ste'mn Oiesteen ; augna-brag
lysende. Blik^ iekast; skarpt, hurtigt Blik:
AcSLiGR, adj., = ausnn. J)etta er mikit a. dette Skarp-
er stor
AuSR, adj., iensynlig, indlysende. synethed. -fagr som har smukke Oine.
AuTAMiNN, pa., let at tmme, I. -fro en Urt (ientrst, euphrasia
AuTRA, adj.^ lettroende. officinalis'), I. -gaman hvad der fry-
Abtryggi, f. indecl.^ Lettroenhed; der Oiet, ienlyst. -hr ienhaar.
Troskyldighed. -karl =
au2:a-karl. -krkr iekrog,
AuTRYGGR lettroende; troskyldig. I. -lag Oinenes Stilling og Udseende;
AuUGR, see auigr. Blik, iekast. -lok Cfielaag, I. -mein
AuVN Haa() om, Udsigt til Formue.^ iensygdom. -r inenes Udseende,
el. Fordeel.^ forsaavidt de tolke Sindets Beskaffen-
AuVANDR (centr, for vanir)', pa., hed, L -skot Oiekast, Oiemaal, =sjn-
let at vnne. hending; at augnaskoti skal lum
AuVELDA f-aa, -at), v. a., fore- skipta efter Oiemaal.
b) spec. vildt
stille, fremstille som let gjrligt el. ud- Oiekast. -star iehule. -steinn =
forligt, augasteinn. -svelnn en, som leder,
AuVELDi, f. indecL, Lethed, hvad ledsager en blind Person, -tillit, n..
der ikke koster Mie: me a. med Lethed. Blik, Oiekast, I. -topt Oiehule, L
AUVELDLIGR Og -VELLIGR, <//., a) SOm -veiki iensygdom, Oiensvaghed, L
ikke koster Mie, let. b) fielig. -verkr Oiensmerte. -vik , n. , Oie-
-liga, \adv.^ let. b) med det gode, krog , B.
velvilligen. AuGDAPR svagsynet, L
AuVELDR, adj., ikke vanskelig, let. AuGDEPRA (-u,-\ir),f, Svagsynethed,B.
2) fielig ^ let at overtale. AuGLiT Aasyn: i augliti e-s under
AuVELLiGR, 566 auveldligi'. ens Oine, i ens Nrvrelse.

AuViRs-, see auvir-. AuGLJs iesyn, Syn: koma i a. komme

AuviTAR, pa. , let at begribe, ien- tilsyne.
synlig. AuGLJSLiGR, adj., otensynlig, tyde-
AcRiFLiGR (vistnok for auprifligr, lig, indlysende, -liga, adv.
=: rifligr; jfr auvrl), adj., uman- AcGLJss tydelig^ klar, indlysende.
dig af Udseende, lille af Vxt. AuGLSA, V. a., bekjendtgjore, for-
Auri, n. pi., stor Formue^ Rig- kynde, I.

domme. AuGLsiNG Bekjendtgjrelse , I.

AuFs- , ee fis-. AuGNDAPR =

augdapr, /.
AuGA (-&, -u), n., ie: koma a. AUGTSDEPRA (-VL , -Uf), f., = aug-
faae ie paa. I; leia e-n augum depra, /.

see paa, monstre med Oinene. Talem.: AuGSJNDi og -SJNDI, pa., som seer
berja augum i e-t finde Betnkelighed paa, er tilstede ved: at augsjnda e-m
ved', e-m vex e-t i augu noget bliver i ens P aasyn.
stort i ens ine, en tor ikke indlade sig AuGNsRR suuriet.
derpaa^ lader sig forknytte deraf; e-in Atjgsn Paasyn: kom J) aldregi i a.
bitr i augu, at, 5ee bita /, B, 2, c. mer kom ikke meer for mine Oine.
Ueg., om det indre Syn; jfr hugsunar- AuGsNA, V. a., vise, udvise, bevise.
augu. 3) hvad der har mere el. AuGSNiLiGR, adj., iensynlig. -liga,
mindre Lighed med et ie; saaledes adv.
om Oiet paa en Kvrn el. Oxe, Oine AuK, adv., foruden; desuden: at a.
(Prikker) paa en Trning, el. desl.^ desuden; a. heldr end sige, langt min-
Vandpyt (isr rundagtig) i en Mose; dre , I.

jfr hafsauga; auga-brag, a) Oie- AuK, conj., see ok.

kast, Blik.
b) noget der drager Folks AuKA (eyk, jk-jukum, aukit, ogsaa
Blikke lil sig^ vkker Folks Opmrk- -aa, -at)., v. ., a) forstrre ved Til-
somhed, Forundring, Spot: vera at stning, gjore slrre , ge; a. e-t saman
augabragi staae til Spot for alles ge noget sammen, sammen fie noget.
Oine. c) et ieblik. -brun ien- b) forge, formere, tilfie, lgge til:
bryn, I. -gjf det at skjenke, ikke be- a. veizlu gjore et Gilde endnu prgti-
rve en hans ene ie. -karl Hofte- gere, bevrte med endnu strre Rund-
08 AUKAJ AUSTAN
haandethed.
A. tt sna formere sin ask, dep. w., a. yfir e-n forbarme
Slgt.
c) overdrive.
d) a. e-u el. sig over en.
vi5 ilfie, lgge til; impers.: jok nii AuiMRAN og -UN (-ar, -ir). Jamren,
miklu . nu lagdes meget til (nu for- Veklage; Medynk, Beklagelse; aumk-
gedes hiligen hans Betnkelighed). unar-ligr, adj., ynkelig, ynkvrdig, I.
29 aukask, pass., for og es , formeres, -verr ynkvrdig, elendig, I.
forstrres.
3) aukandi, part., voxende, AuMLEiKR (-S, -ar) og -leiki (-a_,-ar),
tiltagende: aukanda ferr um c-t noget m., Usselhed, Elendighed.
er i Tiltagen, bliver strre og storre. AuMLiGR, adj.., elendig, beklagelig,
4) aukinn og aukar, p. pr., a) for- ynkvrdig, -liga, adv.
get^ overdreven.
6) mere end : aukit AuMR, adj., ussel, elendig.
hundi'a5 manna over hundrede Mennesker. Aumstaddr, i ynkelig Stilling, ynk-
AuKAN (riiV^ -ir), f-f Formerelse., For- vrdig.
gelse. uNNiNN, pa., el. som to Ord,
AuKi (-a, -ar), a) Tillg; Til-
m., unninn (p. pr. af vinna) i: unnin
vxt. Formerelse, Forgelse. b) Af- verk .= verkar; see verki.
kom.
c) Sd, jfr hvalsauki. d) AuRAR, see eyrir.
frask i alla auka (afis sins) samle AuRBLETTA leret og sandet Dynd, I.
alle sine Krfter; auka-dagr over- AuRBOR anden Planke fra Kjolen (i
skydende Dag, Dag som bliver tilovers ; et Farti),
Skuddag, -nafn, a) tilsat Navn, Til- AuRBOTN leret og dyndet Bund, I.
navn.
b)genavn, Spottenavn. -smi, AuRFALR Jernspids el. Pig i Enden
n.j noget som er overfldigt. -tekinn^ af et Spydskaft som man vendte ned-
pa., i: aukatekit or fornrmeligt Ord ad , naar man stttede sig til Spydet.
(altid brugt med et Negtelsesord) , I. AuRLENDR, adj., med stenig Grund, I.
-tungl indskudt Maane (ved Skudaar'). AuRMiKiLL fuld af leret Dynd, I,
-verk Arbeide^ som udfores i Fritimer. AuRR (-a, -ar), m., a) Sandgrund,
-vika Uge, som bestaaer af 7 Skuddage. stenet Grund.
b) Dynd som bestaaer
Aukinn, see auka 4. af Leer og Sand.
AuKNAFN Tilnavn. AuRRii, see rrii.
Atjknefna, V. a., give Tilnavn. AijRSKR Hestesko, =
skeifa, see d. O.
AuKNEFNi C~'Si. V^' ^' *0 , n., a) = AuRSKRiA Jordskred.
auknafn.
b) genavn., Spottenavn. AuRSL en af Bjelkerne under Gul-
AtKNiNG (-ar, -ar), f., Forgelse^ vet i en Bygning, isr den under Dr-
Formerelse. panelet, I.
AuKvisi C-a, -Sir af auk og vesa=vera;
', AusA (-U, -ur), f., Ose, Slv.
Formerne aukvlsi og rkvisi ere at be- AusA (eys, jos -jsura og jusum, ausit),
tragte som Forvanskninger heraf; den V. a. , ose, m. dat. (om det der oses)
sidste er den nu brugelige., og bet. en og acc. (isr om det med Hensyn til
mfindtlig Person, som ingenting taaler^ hvilket Osningen foregaaer'), 1) eg, a)
omtrent som Kujon i Dansk undertiden ose. b) a. skip ose, opse,
bt,
i daglig Tale), m., eg., en som er lige- pompe. e) a. e-n vatni ose Vand
som indskudt i en Familie el. er lige- over, bestnke med Vand (saavel om
som tilovers i samme; df Vanslgt- den hedenske Skik, som omDaaben).
ning: einn er a. ttar hverrar (Ordspr.) d) ose, kaste: a. e-n eldi kaste brn-
i hver Familie findes der en Vanslgt- dende Ting paa, over en; J)cir hlu
ning. san at grjti ok jsu raoldu at
AuLANDi, usikkert Ord^ i Ordsproget : kastede Jord paa (til).
A. c-n nioldu
illt er J)eim er a. er alinn; opfattet begrave, I.
e) abs. , om, Heste, slaac
som et Subst.m.., synesldet at betyde: en bagud.
2) ueg. , a) a. fe lit ose Penge
som er fdt i, horer til et usselt, ringe- ud. b) udse (Bebreidelser , for-
agtet Land (jfr auviri^, altsaa: haanende Ord el. desl.) ; jfr austr.
ulykkelig er den, som etc. (el. landi B) ausask, recipr. i: ausask sauri
= erlendis?). kaste Skarn paa hinanden, hverandre,
AuMHjARTAR, adj. , mhjertet , med- ueg.: udskjelde hinanden, hverandre.
lidende. AusKER = austrskcr.
AuMiNGi (-ja, -jar), m. , Stakkel., Ai3SLi, see auvisli.
elendig Person. AusTAN, adv., stenfra, fra Osten;
Admka (-aa, -at), v. a., 1) ynke., fy rir a. (som prp. m. acc.) osten for.
beklage: a. sik klage., jamre sig; ^Mm^-
 ,

AUSTANFERfi VAXTA 3g

AuSTANFER Reise stenfra. som Navn paa et srskilt Land sonden for
AuTSAivFJARAR, adv. ^ pau deti stlige Hlmgarr (see d. O.) , altsaa om en
Side af en Fjord (el. ogsaa i to Ord Deel af det sydlige Rusland. c) Ori-
austan fjarar)- enten, Oslerlandene.
AUSTANGOLA stlig KuUtig. AusTRRM Oserum (i et Farti).
AusTANKOMA, see austankvma. AusTRTROG sekar ; jfr austrsker.
AusTAKKvMA og -KOmx Kommen, Til- AusTRVEGR, a) den ostlige Himmel-
bagekomst stenfra. egn., Ost. b) Landene ved., isr sonden
AusTANMEGiN, adv. ^
pau den ostlige og osten for stersen (fra Meklenborg og
Side, I. heelt op til det Hvide Hav); austr-
AusTANVER stlig Vind el. Storm. vegs-koniingar de hellige 3 Konger, de
AusTANVERRj ttdj., stlig , som lig~ vise fra Osten, -raar en fra el. Be-
ger mod Ost. boer af Austrvegr, b.
AusTANviNDR stenvind. AusTRVKiNG Vikingstog til Austrvegr
AusTARLA contr. for austarliga, rf?., b.
ostlig., i de ostlige Lande, i Osten, AusTRNA (-u,-ur), f., stlig Luftning,
spec. , i Landene paa den ostlige Side AuSTRCENN, adj,, som horer til, kom-
af stersen, R; compar. austarlar^ mer fra Osten, a) om Vindens Ret-
lngere mod Ost., R. ning, ostlig.
b) i Norge, som horer
AusTARLiGR, adj., ostlig. -liga, adv., til, kommer fra Landene ved stersen

jfr austarla. (jfr austrvegr b), i Island., som kommer

AusTASTR, see eystri. fra Norge, norsk: a. vir norsk Tommer.
AusTFiRBiNGAR, w. pi., Behoeme af AusTSKOTA (-U, -ur), f., (jsekar;
den ostlige Kant (Ostfjerdingen af Is- jfr austrsker.
land) ; Austfiringa-fjrunjr Ostfjer- AuviRD (-s, pi. d. s.) og -viri (-is,
dingen af Island. pi. d.s.), senere auvir og -i, n., i)
AusTFiRDiR, m. pi., den ostlige Kant slet , lumpent Menneske.
2) Skade.,
af Island.,Ostfjordene, Ostfjerdingen. Afbrk; auvirs- auviris-raar
el. =
AusTFiRZKR, adj.., som er fra., horer auvir 1. -skapr, w. , Slethed Ned- .,

hjemme i Austfirir. righed.

AusTFR =
auslrfr. AuviRA, senere auvira, v. a. ,
AusTKER =
austrsker. nedvrdige, fornedre, vanre; auvirask
AusTLGR , adj. , (om Vindens Ret- refl., nedvrdige, fornedre sig., tee sig
ning), ostlig. paa en uvrdig Maade.
AusTMAR Ostmand (saaledes hald- AuviRsiLiGR , senere auviriligr
tes Island en Nordmand, i Norge en
i adj., = auvirligr.
Svensker). AuviRLiGR, adj., foragtelig, nedrig,
AusTML =
austrml. lumpen, -liga, adv.
AusTR (-rar og -re, pi. -rar)^ m., AuviRR, sildigere auvirr, adj..,=i
a) Pompen^ Osen.
b) Vand som auvirligr.
kommer ind i et Skib , Pompevand; AuviSLi el. VISLI, AusLi eZ. SLI og usli
austrar- og austrs-ker sekar^ Btte (-&, -ar), m., Skade., Tab; delggelse,
til at ose et Skib med. rae eldi ok nalsi, jfr med Ild og Svrd ;:
Alstr^ (-rs, uden pi.), n. , den ost- auvisla-bt Skadeserstatning ; ausla- el.
lige Himmelegn, Ost. b) adv., mod usla-gjald Mulet, Rode, for tilfiet
Ost, i Ost. Skade el. Tab.
AuSTRLFA, see austrhlfa. AvALLT (for ofWt), adv.^ bestandig,
Austrtt og -TT austr a. = stedse.
AusTRBiTi Tvrbjlke ved Oserummet AvALR, adj., rundagfig, halvrund, I.
i et Farti, vANi usmmelig Vane, Uskik, Unode,
AusTRFR Reise mod Ost. L ,

AosTRHLFA O g -ALFA, f., Asien. vANT, n. adj., i: e-s er a. nogef^

AusTRLiGR, adj., som tigger ostlig. mangler, savnes.
AusTRLOND, n. pi, de ostlige Lande, vARR, vr5, varf, adj., kjr, yndet,
Orienten, Asien. vARP, n., ) hvad man slutter sig
AusTRML Tid til at pompe. til, Gisning. 2) Tiltale; varps-
AusTROKA (-afta, -at), v. a., ose ud, gftr, god at tale med, B.
ode: a. fe =
ausa lit fe, see ausa 2, . AvARPA, V. a., tiltale.
AusTRRiKi, w. pi.., a) Austrves;r. = vAXTA (-aa, -at), v. a., gjore frugt-
b) Osterled ; forekommer ogsaa (n.sing.) bringende.
40 VAXTAK BIR
vAXTAN- og -vxTCN (-ar, -ir) det vTSAMLiGR, ttdj., a) irettesttende^
at ^gjre frugtbringende. bebreidende. b) som fortjener Dadel
vAXTLAuss ufrugtbar. el. Irettesttelse.
vAXTSAMLiGR, adj.j vaxtsamr. = vTSAMR, adj., vtsamligr = a.
vAXTSAMR, adj.if frugtbar^ frugt- AviTULL, see vitall.
bringende. vTUR, see vt.
vERA, adj.^ som vender mod., er vNi (-S., pi. d. s.), n., Formodning;
udsat for Vinden ^ B, Rimelighed.
vERASAMR, arf/., udsat for hyppige vXTR Frugt ,
, Afgrode. b)
Storme, I. Profit; vaxtar- gamr, adj., frugtbar.
vERS , adv. y op i Vinden., til den vaxta-lauss ufrugtbar; som intet giver
Side, som Vinden kommer fra , /. af sig.
vERKi, m.., Beskadigelse., isrSaar: Ax (pi. x), n., Ax.
sta verkum vi e-n sge at' tilfie AxAR, see x.
en Saar.
b) Sag som angaaer en AxHELMA (-U, -ur), f., Straaet med
verki: bia verka til {)ings ; vcrka- Axet.
l)t Bod som erlgges for tilfiet verki. AxLA (-aa, -at), v. ., Ufte (noget
-drep, Hug el. Slag hvorved en bli- op) paa Skuldrene.
ver saaret. -ma6r den som tilfier en AxLAR-, see 0x1.
verki. -ml Sag om tilfiet verki. AxLBYRR , Byrde man brer paa
viRis, adv., vcrs. = Skuldrene.
viNNiNGR Vinding, Fordeel. AxLHR som naaer op til Skuldrene,
viNNT , n. adj. , subst., i : mun skulderhi.
vinnt um sxn da vil man kunne AxALL, see xull.
gjre et Angreb der med Fordeel. AjjEKKR, adj., lignende.
viRiNG (-ar, -ar), f.. Forseelse.^ 7, TT (-ar, -ir), /"., og |>etti (-is, pi.
(^af og vra =vera, iflge Udtr.: d. 5.}, n., Fornrmelse ; ;ttar-or, n.
e-m veir en forseer sig). pi., etc. fornrmende Ord, verbale In-
vsAN f-ar, -ir), /"., Anviisning. jurier; J)ttis-or,n.;>.,= ^ttaror.
vt(-s., pi. d. s.) ogkyirx (-u,-ur), AJ, V. a., undertrykke, kue, gjre
(oftest i pi. vtur), f., Irettesttelse, til Trl.

Bebreidelse; vta-lauss fri for Irette- JN, f., Underkuen, Ufrihed., Trl-
sttelse, uden at fortjene Bebreidelse. dom-, jnar-ok Trldom.saag.
-verr som fortjener Irettesttelse el. AjjOkkabr, adj., {)ekkr, E. =
Bebreidelse ; vtu-verr vitaverr. = |>REiFAN (-ar, -ir), f. Folen paa.,
vTA (-aa -at), v. a., irettestte, Befplelse.
skjende paa. ARiF det at rre ved., tage fat paa.
viTA, adj., i. : vera . e-s faae AfRTNi Kiv., Trtte.
Nys om noget, faae noget' at vide. YNGD hvad der er til Byrde el.
,

viTALL, og-VLL, adj., somhar Anelse, Besvr; Paalg af Skatter el. Byrder.
er vidende om noget.

B.
I), det andet Bogstav i Alphabetet., slaae med Vingerne; b. bi htndum
kaldes paa Islandsk bje. Det udtales ok ftum sprlle med Hnder og Fd-
som dansk b. der. 3) abs. el. som v. n., b. i rs-
Bad (-S, b), Baden, Bad.
., iim gaae paa Roser, I. B) baask,
BAD 1 og 3 B. impf. ind. af bija. refl.,bade sig.
Baa (-aa, -at), v. a., i) bade; b. BAR, see bir.
sik bade sig, tage et Bad. 2) nu og- Bauls Badehuus.
saa m. dat.., bevge (ligesom ved Svm- BBiR, bar, bfti (^f. beggia for alle
mebevgelser) let og hurtig frem og til- Kjn; dog findes bra for Hankjn-
bage i Luften^ i Udtryksom : b. vngjum net)^ adj., begge; bum megin (ogsaa
 BAKPA BAKFALL 41

som eetOrd bamegin) i7, paa begge BGRR, adj., som ugjerne modtager
Sider; beggja megin el. vegna (ogsaa Raad el. lader sig raade af andre.

som eet Ord beggjnmegin, beggjavegna) BGRKR, adj., vanskelig at drive.

=: bum megin. BAK C-s, bk), w., 1) Bag, Ryg: hafa,
Bakpa KappCj som man bruger, bera e-t baki (ser) bre noget
naar man gaaer i Bad. paa Ryggen; leggja lima b. e-m
Bamr (-S, -ar), n*. , Tr^ Green hudstryge; hlaupa, stkkva b., af baki
paa et Tr (poet. ; jfr. Bom- i Bomuld). springe op paa, af Hesten Talem. :
BRA, see bir. bera sok baki; liafa mrg r
Bastufa, -STOFA Bttdstue; bastofu- baki vre til Aarene; leggja bleyior
gluggr Vindue paa en Badstue, -rcykr b. e-m, see bleyior.
2) Hagen paa
Badstuerbg. Haanden, i: handarbak.
5) Bagside:
BUMEGIN, see M. bir. hiea, fjalla baki bag ved Husene, Fjel-
Baga (^bgu, bgur), /*., /., i) et dene. Ueg.: ganga b. ora sinna
(med Hensyn til Form og Indhold sim- gaae fra, bryde sit Ord, I. 4) Ryg
pelt) Vers. 2) noget som er forkeert el. (i et Kldningsstykke, paa en Stol, el.
fordreiet ; bguligr, adj., forkeert, vrang., desl.), I.
5) Fjl el. Bord, som
fordreiet , klodset^ I. -mli, n. , for- kun er savet paa den ene Side, det
dreiet , forkeert Ord el. Udtryk, I. forst afsavede Bord af et Tr, I.
-mltr, adj., som i Talen fordreier Ord B) forbundet med prpp. (, at, i)
el. Udtryk, I. bruges det: 1) som prp. m. dat., a) i
Baga (-\, -a, ~i) , v. a. og n. , = Steds forhold: bak, at baki e-m hag
bgja, hindre
JVm siges altid (e-va) paa, bagved.
b) i Tidsf., efter: at
bagar, -ai (e-t), el. baggar, som baki jlura efter Juul.
c, ueg. : ganga
vistnok er det samme Ord., iflge Ud- b. e-u gaae fra, bryde (et Lfte,
talen med dobbelt g for eet. Contract el. lign.).
2) som adv., a)
Bagall (-S, -lar) , m.. Bispestav; i stedlig Bet. : at baki bagved; i bak
jfr. stafr. ok fyrir for og bag.
b) ueg. : brjta e-t
BGBORINN, besvrlig, haard^
pa.., b. (aptr) bryde, overtrde, tilintet-
trykkende (oprindelig =
borinn i bag gjre.
baaren hen til, d. e. paakommen til Baka (-aa, -at), v. a., i) varme,
Hinder el. Besvr, besvrlig), I. hede, ophede; b. sik varme sig ved Il-
Bagga, see baga (v.). den.
2) bage (Brod). 6) ueg., i:
Baggi (a-, -ar), m.. Bylt, Bundt, Byrde. b. e-m e-t (ligesom tillave noget for
Bagi (-a, -ar). Besvr, Uleilig- en ved Bagning, d. e.) forvolde en
hed., Tab, Afbrk, I; i Poesie Mod- noget, L
stander; jfr E. Bakar, see i sulbakar.
BAGI, see bgr (m.). Bakari (-a, -ar), m.. Bager; bak-
BGiiNDi, n. pi., vanskelige, trykkende ara-meistari Overbager, -ofn Bager-
Omstndigheder, I. ovn, I.
BGLEIKR C-s, -ar), fn., Vanskelighed, Bakbit Bagtalelse, Bagvaskelse, I.
Mie, Besvrlighed. Bakbta, V. a., bagtale, bagvaske, I.
BGLIGR, adj., vanskelig^ besvrlig, Bakbtr (-S, -ar), m., Bagtaler, I.
trykkende, I. Bakbori (-a, neppe i pi.), m., og
BGLYNDR som har el stridigt Gemyt. -BORD, n.. Bagbord.
BGR (-!?, -ar) og bagi (-a, -ar), Bakborinn, pa., bagvendt, forkeert(?).
m. , Vanskelighed., Besvrlighed., Hin- Bakbrjta, V. a., bryde, overtrde,
dring: ra i baga, eg. ride saaledes^ tilintetgjre.
at Hestene komme til at stde sammen, Bakbyringr, m., en, som har sin
saa at den ene maa sagtne sit Lob Plads i et Skib paa Bagbordsiden,
el. vige til Siden, df ueg. reise, for- Bagbordsmand.
volde Hindringer , Vanskeligheder^ I; Bakbyrr og -byrdi Byrde, som en
fr i bag me J)eim de kom op at brer paa Ryggen.
trttes^ bleve uenige; brjta bag vi Bakdyrr Bagdr, I.
e-n el. i mti e-m stte sig op imod, Bakeldr, Varmeild; Ud til at bage
modstaae, kmpe imod en; fra mal el.trre ved; bakelda-gr det at lave
or baga bilgge en Sag. en Varmeild (til at varme sig ved) i
BGR, adj., vanskelig, besvrlig, tryk- Stand.
kende; eiga bagt me have ondt ved el. Bakfall, i) eg. Falden paa Ryggen;
Vanskelighed med. df om at helde sig meget bagover el.
 42 BAKFER BALRKIIVN
haglngs under Roning. 2) Anfald Baksrr hvis Ryg svier.
i kyggen^ Overfald, Angreb bagfra. Baksegl, i: J)at slr i h^man faaer
Bakfer det at stige op paa Ryggen Bagseil, I.

af en Hest. Bakskiki Ulden paa den bageste Deel

Bakferla (-aa, -at) , v. a., drive af Ryggen (paa et Faar), L
tilbage; df: overtrde; knkke., til- Bakskyrta Bagdelen af en Skjorte.
intetgjre; ringeagte, vanre. Bakslag Slag paa Ryggen ; df An-
Bakfjl Bagfjl^ Bagbrt, I. fald i Ryggen, Overfald bagfra.
Bakhli Bagside, I. Bagsletta, f. og -slettr (s, -ar),
Bakhluti o^-hlutr, o) Bag, Bagdeel. m.. Anfald i Ryggen; jfr bakslag.
b) Ryg (i et Kldningsstykke). Bakspyrna (-U, -ur), f., Rygstod, I.
Bakhold Huld (Kjdfuldhed) paa Bakstakkr Bagdelen af en stakkr.
Ryggen (isr om Heste og Faar). Bakstokkar, see bakkstokkar.
Bakhverfask Q-\sli^ -isk, -zkj, v. Bakstr (-rs, -rar), m., a) det at
refl.., =
bakverpask. varme el. ophede; det at varme sig ved
Bak JARL en som anfalder en bagfra. Ilden.
6) det at bage, Bagning;
Bakki (^-a, og sjelden bakkr
-ar) det som er bagt, isr om Kirkebrod.
(-S, -Sil'), m., 1) Jordhining , strkt c) varmt Omslag.
opstigende Grund., Banke, Bakke. Bakstraskja ske hvori Kirkeobla-
b) spec, =
skotbakki.
2) Bred tergjemmes, I.
(af en Aa, el. desl.).
3) Skybanke., I. Bakstrbrau Kirkebrod.
4) Bagen, Ryggen paa skjrende Red^ Bakstrbukr ske til Kirkeoblaler.
skaber-, bakka-fullr fuld ind til Bred- Bakstreldr Ild til at bage el. varme
den; bera vatn i bakkafullan lkinn sig ved.
(efter Ordet: bre Vand i den Bk, Bakstriis Bagehuus, Bageri,
som er fuld indtil Bredden, d. e.) give Bakstrjarn, w.pi., Oblatjern., Oblat-
den, som har Overflod, I; jfr i Dansk form.
bre Vand til Stranden, give Bager- Bakstroka == hiistroka, B.
bom Brod. klfr en klfr, hvormed Bakuggi Rygfinne, I.
man skyder til Maals. -stokkar, in. Bakverkr Lndevrk, Rygsmerte.
pi..Bankestokke; jfr bakkstokkar. Bakverpask (-verpisk , -verptisk ,
Bakkr, see bakki. -verpzk), v. refl.., i: b. v e-m vende
Bakkstokkar (urigtig bakstokkar), en Ryggen, slaae Haanden af en; vre
m. pi.. Bankestokke. imod; stte sig op imod.
Bakleivgja Rygstrimmel (af en Hud). BAKFA Tue el. liden Jordhoining.,
Bakleppr Hestedkken (som lgges som man staaer op paa, for at komme
under Sadelen), I. op paa Hesten, I.
Baklestr Bagtalelse, B. Bal (-S, bol), n., Balg., Skede til et
Bakmligr og -ugr bagtalersk' Svrd.
Bakmll, adj.^ =
bakmligr. BL (-S, pi. d. s.). Dynge af Ved,
Bakmla, V. a., tale ilde om en Fra- opdynget Brndestabel el. desl., bestemt
vrende, bagtale. til at antndes el. som allerede er an-
Bakmlgi Bagtalelse. tndt; Baal: ala e-n til bls ok brands
Bakmli . n. , Bagtalelse, Bagva- (i Loven) underholde en saalnge han
skelse. lever.
BKN ^-s, pi. d. *.), n.. Tegn, Vink, BLA (-aa, -at), v. a., i Udtrykket :
Varsel; jfr slgrhilin'ji Poesie., et Uhyre, brenna ok b. brnde paa Baal; jfr
df maaske nutildags om et stort og bla. Blask, v. pass., slaae op i
klodset Redskab. Lue, blusse op, B.
BKNA (-aa, -at), v. a. og n., 1) Baldikinn, baldrkinn (-s, -ar?), m.,
v.a., m. dat., i: b. vapnum til e-s give og BALDRSKiNN, n. , et Slags kostbart
en Tegn ved at svinge et Spyd el. desl. Ti; Baldachin.
2) v.n., i: b. til e-s give en et Tegn., Baldinn, adj., uregjerlig, ustyrlig,
vinke ad en. stridig, trodsig.
Baknag (-skuden pl.),n., Bagtalelse., Baldrask, (aisk, -azk), v. refl,., be-
Bagvaskelse, I. vge sig hid og did el. ustadig frem
Baknaga, V. a., bagtale, bagvaske, I. og tilbage, i forskjellige Retninger.
Bakrauf Rumpehul (anus?., cogn.). Baldrkinn og baldrskinn, see baldik-
Bakradn hvad der tager paa, an- inn.
strenger Ryggen, I.
 bXlFR BANIV U
BLFR den Ceremonie, da en Afdd Bandsokkr Uldsok, Uldstrmpe., I.
blev lagt paa Baalet og brndt (Brn- Bandspotti en Ende Baand, I.
deoldens Liigbegngelse). Bandvettlingr Vante, Uldvante.
BLHVTR hvid som Ildslue. Bandvottr = bandveitlingr.
Bali (-a, -ar) m., Slette , el. jvn BangT-s, neppe ipl.^, n.. Banken, Ham-
Mark af lidet Omfang, liden jvn For- ren, Sti.
b) det at arbeide i Tr,
hining paa en Mark. forfrdige noget deraf (isr ved Hjelp
BLKR og BLKR (-ar, dat. blki og af xcn), I.
belki, pi. blkar, acc. blku, blku), Banga (-aa , -at) , v. a. , hanke,
m.. i) Skillerum,
eg.. Skillevg (^af stde. b) forfrdige noget af Tr;
Tr el. Steen, imellem to Rum, f. Ex. jfr bang b, I.
i en Kostald).
2) ueg., noget, der Bangan BNGCN (-ar, -ir), f..
og
ved Fortsttelse y Vedvaren., Sammen- Banken., Hamren; ukunstmssig For--
hng udgjr en afsluttet Heelhed , a) frdigelse (isr) af Trarbeide., jfr
tt Hob Mennesker., Flok, jfr frnd- B; bngunar-smir en som er bang-
blkr.
b) vedvarende Uveir ; jfr hagr, B.
verablkr.
c) Afdeling, Afsnit (i Bangiiagr som kan fuske (^isr) i

de gamle Love); blkar-lag et Slags Trarbeide.

Verseart (Blanding af fornyralag og Bang s I (-a, -ar), m., Bamse, Bjrn.
drttkvftr httr); blka-brot det at Bani (-a, -ar), m. , a) uden pi.,
Skillerum el. Skillevgge. Bane., Bod.
b) m. pi. , Banemand,

Ball og 3 ind.
Drabsmand; bana-bl Blod, som en
, 1 s. impf. af
bella (n.)
udgyder i Dden. -dagi' Ddsdag.
Ballr, adj.y i) strk, kraftig, vl- drykkr drbende Drik, giftig Drik.,
dig. 2) som er til Besvr^ forstyr-
som en doer af, =3 dauadrykkr.
-dgr =; dagr. -hgg Banehug, Bane-
rer el. foruroliger, E.
Balsmr saar. -kringla den overste Hahhvir-
(-?, -ar), m.. Balsam.
BLVIRI (-is, pi. d. s.), n,, voldsom, vel. Drageren, I. -lag drbende, ddeligt
rygende Storm, I. Stik. -lega Banesot. -mar Bane-
Bana (-aa, -at), v. a., m. dat.,
mand, Drabsmand. b) som strber
drbe., slaae ihjel.
en efter Livet. -mein et drbende
Onde. -or Ord for at have drbt
Band (-s, bnd), n. , A) eg., 1) en: bera b. af e-m indlgge sig Hder
Baand (hvormed noget bindes, ombin- ved at have drbt en i Kamp; over-
des el. sammenbindes); jfr hfuband. vinde, flde (jrr berr b. af Mi-
b) Bind., Bindsel. c) mest i pi.., garsormi). -r det at beslutte og
Baand, Lnke: sitja i bndum sidde i tillige lgge Plan til ens Dd eller
Fangenskab ; bera bnd e-n lgge en Drab. -sr Banesaar. -skot dr-
i Lnker. 2^ * pi- Indtmmeret hende Skud. -spjt drbende Spyd, i
(som Kner, Krumholt er og desl.) i
Udtrykket: berask b. eptir (om to
en Baad, hvortil Plankerne nagles, L Slgtninge, Venner el. desl.) komme i
3) Bind (om en Bog), 1. 4) et saadant Forhold at de blive eller
Garn (isr om Uldgarn); jfr band- strbe efter at blive hinandens Bane-
vettlin;r.
B) ueg.., a) Forbindelse, mnd, -str Ddskamp. -sk For-
Forening; jfr bandama<>r nf. b) brydelse, som har Ddsstraf til Flge.
Forpligtelse.
c) Hindring, Ind- -sng Ddsleie, I. -tilri Hug , Stik
skrnkning, Forvikling: ar er lausn el. desl. i den Hensigt at drbe. -{>dfa
ok b. allra vandamla der (hos ham) Banetue, Banested : eigi kemr mer {)at
er Losning el. Forvikling af, han kan
dvart, at , .drepir ftum i banadfu
.

lse el. (binde, d. e.) forvikle alle ok J)rotnir ar at du engang vil stde an
vanskelige Sager, det beroer paa ham,
imod, snuble over Banetuen, d. e. al du
om de lses eller ikke; banda-mar en ved din Fremfrd gaaer din Undergang
som har sluttet Forbund med en eller imde
fiere. Bund s forvandt.
Bann (-S , bnn), n., i) Befaling
Banda (-aa, -at), v. a., vinke, give hvorved noget forbydes, Forbud. b)
Tegn (isr fravisende Hensigt).
i spec, Kirkens Band.
2) Hindring, Ind-
Bandhnoa et Nogle Uldgarn. skrnkning, el. desl.; jfr bjargarbann,
Bandhnykill bandhnoa. = jarbann^ banns-felli det at blive
Bandingi C-ja, -ar), m., en som er i sat i Band. -atkvi Bandsttelse.
Lnker, Fange.
 ,

44 BANNA BARMR

-madr en som er sat i Band. -pina stefni (see O.); df Forstavn i Al-
d.
Bandsttelses-Straf^ o. fl. mindelh.
3) Skg (isr om det,
Banna (-aa, -at), v. a., m. dat. og som voxer paa Overlben). 4) Axe-
acc.y i) forbyde: b. e-m e-t, el. b. len paa en Rokke, I.
5) Barde; jfr
e-m at m. flgende infinitivisk St- barhvalr bara-hattr Hat med Skygge.

;

ning., forbyde en noget. 2) hindre, Bara, i s. impf. ind. af berja.

forhindre. 5^ forbande, nske ondt Bardagi (-a, -ar), m., a) Pryglen,
over; b. ok blva e-u forbaiide noget. Prygl, Bank, Slagsmaal. Ueg., Plage,
B) bannask, dep. n., i: b. ura svrge Lidelser, haardt Slag af Ulykken, Mod-
og bande, gang. b) Slag , Kamp , Feltslag,
Bannan og BNNUN (-ar, -ir), f., det bardaga-biiinn , pa., beredt til Kamp.,
at bande, forbande; bannanar-or, n. slagfrdig, -fyst Kamplyst, Krigslyst.
pi.., Forbandelser. -gjarn kamplysten, krigslysten. -guft,
Bannfckra, V. a., stte i Band^ band- m. , Krigsgud, -gyja Krigsgudinde.
stte. -laust, n. adj. som adv. , uden Kamp
Bannfcering (-ar, -ar) , f., Band- el.Svrdslag, -list Krigsklogt, Krigs-
sttelse. klogskab, Krigskunst, -mar, a) Slags-
Bannsetja, V. a., = bannfra. broder.
6) Krigsmand , Kriger. >

P. pr. bannsettr forbandet; jfr bannsett
(den forbandede) ylgja (E).
Bannsetning Bandsttelse.
Bannsyngja, V. a.y i) m. acc. , stte
i Band, bandstte.
2) m. dat.j
bande, forbande, I.
Bannsongr, i) Bandsttelse. 2)
Banden., Forbandelse, I.
Banord =1 banaor.
Banvnligr og -vnligr,
lig, drbende.
Banvnn, do delig, drbende.
a)
b) nr ved Dden^ dende.
Bar 1 og 3 s. inipf. ind. af bera.
BRA (u-, -ur), f., i) Bolge, Vove.
2) Stribe, Fure; bru-fall Blgegang.
-skel =hrpuskel (?). -skot Blgekast.
-stormr Storm som st ler Havet i Opror,
df svr Sgang af Storm, -stort, n.
adj., subst.., svr So gang.
Barar, barir og borur, f. pi.., Bor,
Brebor; Baare, Liigbaare. Nu fin-
des dette Ord ogsaa i sing.^ bara, /".
og bruges om den Dragt^ som bres
paa en Bor ad Gangen.
Bartta (-U, -ur), /"., a) Slag,
Slagsmaal, Kamp,
b) Strid, Mie,
Besvrlighed; barttu-sarar, adj.^ a)
stridbar (?), B. b) besvrlig , haard,
mis ommelig., I.
Baraxlar, adj., hoiaxlet, hishuldret.
Bar (ogsaa skrevet bor, isr i Bet.
2; -s, br) , n. , 1) fremslaaende
Kant el. Rand i Almindelighed; df
om en Hi el. Banke med en saadan
Rand; Skygge (paa en Hjelm, Hat el.
desl.^. 2) paa et Skib, den skarpe,
-stef fastsat Tid til et Slag.
Barhvalr Bardehval.
Bari (-a, -ar), m., 1) et Slags
Krigsskib med en stor og skarp For-
stavns (og Bagstavns-) kant (jfr bar 2),
(og efter en Skildring af Erik Jarls
Skib) forsynet med Jernpigge , der
kaldtes skegg; men da dette i Bet, fal-
der sammen med bar 5 , saa er det
adj., dode- maaskee her at vi maa soge Oprindel-
sen til denne Skibsbetegnelse. 2) et
Slags Fisk.
Barmikill som er forsynet med et
stort bar 2.
Barefli (-is, pi. d. s.), n., Kjep el.
desl. til at slaae med.
Barg i og 3 s. impf. ind., af bjarga.
Barka (-aa, -at), v. a.. I, i) barke.
2) sammensnerpe: J)at barkar raunn-
inn har en sammensnerpende Smag.
Barkar-, see u. brkr.
Barki (-a, -ar), m., i) Strube, Luft-
roret i Halsen. 2)
hals 2, /; =
barka-kli Knuden ved Luftrorets Mun-
ding., Adamsblet, I.
Barki (-a, -ar), og barkr (-s, -ar),
m., en strre Baad, Barke.
Barklauss uden Bark.
Barkr, see barki.
Barkrjr Sted uden Bark paa et
Tr., B.
Barkrkar, m. pi., en triangulr
Indretning af Tr som hnges paa
Klftsadler for at transportere Steen,
Torv el. desl. ; jfr torfkrkar, /.
Barlmr Klynken, Klagen (isr uden
Grund), I.

fremstaaende Kant, som Kjolens Fort- Barma (-a5a, -at), v. a., i Udtryk-
sttelse i de Gamles Skibe dannede, ket: b. ser klynke, klage, hyle (isr
saavel i Bag- som Forstavnen, dog uden Grund).
mest den sidste altsaa d. s. s. stl el. Barmr (-S, -ar), m., i) Rand, Kant;
>

jfr gjrbarmr.
b) den verste Rand
 BARN BAST 45

af et Kar, Bred: barma

til Randen. Barnfceddr, pa., bamfodt: borinn ok
c} i pl.^ Levninger (J.
Stumper, b. e-ra sta bamfodt paa et Sted.
Ex. af noget som slides^ rives i Styk- Barngetnar, a) Svangerskab, b)
her].
2) Barm (kun den udvendige Borneavling.
Deel af Brystet): stinga ei -u barm Barngjarn som nsker meget at faae
ser stikke noget mellem Klderne paa Bom, E.
Brystet. Barngr som er Borneven, borne-
Barn (-s, brn), n. Barn; i pi. , kjr, I.

Afkom, Efterkommere; vera, ganga Barning

(-2i,r, -ar), f., Slaaen, Ban-
me barni vre frugtsommelig ; barns- ken; jfr barning.
aldr Barnealder., Barneaar. -bein, : Barningr (-H, -ar), m., misommelig,
fra blautu barnsbeini fra Barnsbeen af. anstrngende. Roen mod Vinden, I.
-fair Fader til et ugte Barn, Barne- Barnlagnaer, m., Borneavling, I.
fader., I. -faiir det at gjore Barsel: Barnlauss barnlos.
deyja af barnsforum de i Barselseng, Barnleikr Borneleg.
I. -fyl^JA Efterbyrd (secundinae) -gritv . Barnleysi (-is, u. pi.), Bamloshed.
Barneskrig, -hafandi , pa. , frugtsom- Barnligr, adj., barnlig; barnagtig.
melig, -hlj Barneskrig, -lik Liig Barnskikkja Bamekappe, Bmekappe.
af et Barn. -mir Moder til et ugte Barnskrn Barnedaab, Bornedaab.
Barn, I. -nau Fdselsnd (isr be- Barnsng Barselseng.
svrlig), I. -rcyfar, m. pi., Barnesvb, Barnungr som endnu er et Barn; me-
I. -rdd Barnestemme, I. -skirn og get ung, ganske ung: rei hann J) fram
-skirsl Barnedaab. -skor Barnesko, I. i her Hiina, sem b. vri.
-litkast det at udstte et Barn ; jfr Barnmagi en limagi, som er Barn.
ltburr. -verk Syssel, Arbeide som Barnmeg stor Borneflok, som en har
egner sig for et Barn, Bornevrk. at forsrge.
-ska =barnska, og fl. -barna- Barnoei Barnagtighed, I ; barnis-
brn Brnebrn. -eign det at fode, ligr, adj., barnagtig, I.
faae Bom.
b) Bom, Borneflok. Barnceska Barndom, Brneaar.
-gaman Borneleg. -gllngr Legeti, I. BRTTR, adj., 1) med Bolger. 2)
-glur Spg for at more Bom, I. -karl stribet.
en som har mange Bom (cogn.) -leikr Barr (-S, biirr), 1) Knop, ie (paa
Borneleg. -ligr, adj. , barnagtig., I. Trer el. Ved). 2) Fnok, Frould;
-lti Barnelader, I. -raar som har jfr fifubarr.
mange Born , I. -skap Bornesind. Barrun, see barUn.
-verk Bornevrk. -vipur, f.pL, Borne- Barskapar el. -skapr (^bar- beslg-
spil, Borneleg, og fl. tetmed Adjectivet barr, som kun fore-
Barna (-aa, -at), v. ., besvangre, kommer i Poesie), adj., af en heftig,
gjore frugtsommelig. hidsig Characteer,
Barnaldr Barnealder, Bmeaar. Barsm, /"., Slaaen, Banken, Prygl,
Barnalinn, pa., bamfdt. Slagsmaal, Kamp.
Barnberi, adj., frugtsommelig. Barn o barrun (-S, -ar), m.. Baron.
Barnburr Barnefdsel.) Barsel. Barvidri (-is, pi. d. s.), n., stor-
Barnbr , adj. , a) som kan blive mende Uveir (Jfr i Dansk pidskende
frugtsommelig , som kan faae Born, Regn).
mods. ubyrja. b) frugtsommelig. Basa, see bisa.
Barndmr Barndom. BSA (-aa, -at), v.a., m. dat., baase;
Barneign, a) Bamefdsel, Borneav- jfr bsa.
ling. b) Borneflok. BSHELLA en stor paa Kant staaende
Barneskja (-U, uden pi.), f, Barn- flad Steen, som danner Skillevg mel-
dom, Brneaar. lem to Baase, I.
Barnfair barnsfair.= BSS (gen. d. s., basar), m., Baas (i en
Barnfstr det at opfde el. opfostre Kvgstald) ; noget, der ligner en Baas,
et Barn (for en anden) , Op fodelse, jfr bjarnbss.
Opfostring. Basl (s, uden pi.), n., Moie, Kamp
Barnfstra Pleiemoder; Amme, Bar- med Omstndighederne (besl. med basa,
nepige. bisa?), /.
Barnfstri Pleiefader, Fosterfader, Bassi, see bersi.
Barnflga Betaling for at opfostre Bast (-s, bst), w., l) Lindebark,
et Barn, Bast.
2) Baand af Lindebark, Bastreb,

m BASTARR
3) i Udtrykket: b. ok
og her, adspredt, I.
Bastarr (-8, -ar), in., Bastard,
Bastbleikr bleg som Bast.
Bastlna Bastreb.
Basttaug == bastlina.
Bastx et Slags (liden) xe.
Bsna (-U, -ur), f., Basun.
BSNA (-aa, -at"), v. n.,
BTFESTR Reb, Toug, hvormed
Baad gjres fast.
Bati (-a, -ar), m.. Bedring^ Forbe-
dring, Forandring til det bedre ; Baade,
Nytte, Fordeel.
BTLEYSI (-is, uden pi'),
paa en Baad.
BTMAR, en som roer en Baad.
Batna (-aa, -at), v. n., bedres, be-
dre sig, blive bedre (isr om Veirliget) ;
e-m batnar en kommer sig.
Batnar C-^r, neppe i pi.), m., For-
andring tildet bedre. Bedring, Forbe-
dring: bysna skal til batnaar see u.
bsna^ beija e-n til batnaar tugte en,
bringe til Forbedring ved Tugtelse.
Batr, see betr.
BTR (-S, -ar), m., Baad, Skibs-
baad: legg:ja rar i bt (holde op at
roe, d. e.) lgge Hnderne i Skjdet^
I. -farmr Baadsladning. -leiga Baads-
leiCf og fl.
Batri, see gr,
BTSTAFN Stavnen paa en Baad.
Batt 1 og 3 s. impf. ind. af binda.
Batx en liden Oxe.
Baud 1 og 3 s. impf. ind. af bja.
Baugbt Tillgsbod for begaaet Mand-
drab.
Baugeir Ed som aflgges paa den
hellige Ring (jfr baugr 1, b).
Bavgtitsgr Ringfinger =. grifingr,
Bauggildi (-is, pi. d. s.), n.. Slgt-
ninger paa Mandsiden, forsaavidt
samme ere forpligtede til at erlgge
eller berettigede til at tage
jfr nefgildij bauggildis-mar Slgt-
ning af Mandslinien^ forsaavidt han
er forpligtet til at erlgge el. be-
rettiget til at fordre Boder.
Baugr (-S, -ar), m., 1) Ring, Arm-
ring. b) spec, den hellige Ring.,
som opbevaredes paa Offeralteret i
hvert hedensk Hovedtempel (i Island).,
og som Goden el. Herredshvdingen
bar i Egenskab af Forstander for
samme ved alle hoitidelige Leiligheder ;
ved Edsaflggelse (isr for Retten)
synes man at have gjort samme Brug
af en saadan Ring, som senere af
Korset eller "den hellige Bog" (vinna
BAUST
tvist hist ei at baugi).
2) da Ringe ogsaa
have vret anvendte som Betalingsmid-
del, har baugr faaet Betydningen af
Boder for Manddrab.
3) Ring ma-
let (langs med Randen) paa et Skjold;
Skjoldrand.,
U) Talemaader : vera
baugi vre bestemt af Skjebnen,
vre forhaanden (som en Ndvendighed
basune. el. noget som ikke kan undgaaes) ; eiga
en ann (hlut el. kost, daua) baugi
vre af Skjebnen bestemt til noget
(saadan Lod., Dod). Jfr bugr og ein-
beygr baugs-helgi Hellighed som
',
fulgte baugr 1, b; bauga-btot, n. pi.,
n.. Mangel brkkede Ringe., Stumper af Ringe.
-mar den som erlgger el. modtager
baugr 2. -tal Afsnit i de gamle Love,
hvori beslemmes Storreisen af baugr 2,
efter det nrmere el. fjernere Slgt-
skabsforhold., hvori de erlggende el.
modlagende slaae til Drabsmanden el.
den drbte Person.
Baugrei, cg. Ringridt; i Gulath. Lo-
ven om den Inspeclionsreise Kongens Op-
synsmand skulde foretage i et District
for at eftersee de offentlige Veie; Nav-
net synes at stamme fra den der an-
forte Maade at bestemme Veiens Brede
paa, som bestod i, at en Mand red
langs henad Veien med et Spyd (af
68 Alens Lngde) lagt paatvrs
over Hesten., paa hvis Ender man
hngte 2 Vidieringe el. skener. Naar
disse ikke reves ned ved Berring af
de ved Siden af Veien staaende Trer.,
var denne forsvarlig bred.
Baugrgr (-jar, -jarj, /*., den drb-
tes el. Drabsmandens Datter , for-
saavidt hun er berettiget til at fordre,
el. forpligtet til at erlgge baugr 2.
/. BAUGAK Tillgsbod.
BAUGiGGJANDi (-a, -cndr) , m., den,
som modlager baugr 2.
Bauk (-S, pi. d. s.), n., det at
Boder; bauka, /.
Bauka (-aa, -at), v. n., larme (?);
h. vi e-t fuske ubehndig ved noget.
Baukr, see bukr.
Baul (-S, pi. d. s.). Brolen, BroU /.
Baula (-aa, -at), v. n., boge, brle.. I,
Baula (-U, -ur), /"., (den brolende),
Benvnelse paa en Ko; baulu- ftr
Kofod Qcogn.)
Baun (-ar, -ir), f., Bonne, Ert ;
bauna-helmur, f. pL, Ertehalm.
Bausn (-ai', -ir) , f..,en af de for-
reste Finner paa Haifisken, B.
Baust (-S, pi. d. s.), n. , Banken,
Slaaen; jfr beysta.
 BAUTA
Bauta (-aa, -at) , v. a. , i) drbe,
slaae ihjel: sv bautu (btu; au?) =
ver bjrnuna saaledes drbe, flde vi
Bjrnene. Jfr beita /, A, 5.
Bautar C~*^) uden pl.)'^ m., det at
drbe (i Kamp); baiitaar-steinn
bautastelnn.
Bauti (-a, -ar), m., falden Kriger (?);
bauta-steinn Mindesteen efter en i Kam-
pen falden, Bautasteen.
Bazt, see bezt.
Baztr, see beztr.
Bedkr Pudevaar, Sengevaar; Sen-
getppe.
Bebja (-U, -ar), /". , Seng, Leie,
bcr, E.
Bedr (-s, og -jar, -ir), m., Pude,
Dyne; Seng; bejar-dna Sengedyne.
bes-ver Pudevaar, Pudebetrk, Dyne-
vaar.
Beggja, gen. af bir.
Beggjamegin, see u. bir.
Beggjavegna, see u. bir.
Bei 1 og 3 s. impf. ind. af ba.
Beia (beii, beidda, beitt), bede
etc. (m. acc. og gen.) i) bede., be-
gjre., nske: b. (e-n) e-s bede (en")
om noget. b) h. e-m e-s nske en
noget (godt el. ondt).
2) fordre,
krve, forlange: b. C*^-") ^~^ fordre
noget af en. B) f. /?. , beiask,
dep. a. og n., i) a.: b. e-s bede om
noget; b. e-s Ut fordre noget, krve
noget. 2) n.: h. til e-s forlange,
fordre noget. C) beiddr, p. pr.^
opfordret., udsket, tirret: illa beiddr
slemt tirret, ilde behandlet, forurettet.
Beieall, adj.., som beder ^ fordrer
gjentagende.
Beiandi (-a, -endr), m., en som
beder.
Beiiivg f-ar, -ar), /"., 1) Forlan-
gende, Fordring.
2) Bien., Venten.
Ophold.
Beidni, f. indecl. Beden, Begjering,
Bnfalden.
Beils^ see beizl.
Bein (-S, pi. d, s.), n., a) Been.,
Knokkel; Talem.i lta ganga me beini
(eg. lade Svrdet gaae el. riste langs-
med Benet, d. e.) mishandle en skrk-
kelig; hafa ekki b. i hendi (ueg.) have
ingen Kraft el. Magt; bera b. sin, see
beia (bar) /, A, i, e.
bj Been (et);
beina-frsla det at fore de jordedes
Been, Levninger fra et Sted (en ned-
lagt Kirkegaard) til et andet, -grind
Beenrad., Skelet, I.
hrdga Been-
dynge. -lag Benenes Bygning og For-
bindelse^ Beenbygning, Beenvxt, I,
BEINl 47
-mikill som har store (og strke) Knok-
ler, -sorp Dynge af Been og Skarn.
-vxtr Beenvxt, I.
Beina (-i, -da, -t), V. a. og n., A)
V. a., 1) m. acc, eg. bringe noget til at
= blive ret el. lige, rette; df a) befordre,
fremskynde, gjre hurtigere: beina J)eir
sinn skri me hreistrkmbunum be-
fordre sin Skriden med dem, d. e,
skride hurtigere ved Hjelp af dem;
b. flug forstrke Flugten., begynde at
flyve hurtigere; b. rr roe strkt til;
h. raustina hve Stemmen.
6) hjelpe,
understtte^ befordre^ fremme: b. e-n
= hjelpe, understotte en; h. fer e-s be-
fordre., fremme den.
2) m. dat.: b.
e-m e-u give., hjelpe en med noget.
B) V. n., a) b. fyrir, at me e-m
hjelpe, understotte en, yde en sin Bi-
stand. b) h. til e-s bidrage, med-
virke til noget.
Beinan (-ar, -ir),/"., Hjelp ^ Under-
stottelse. Medvirkning.
Beinta og -TA Beenedder, I.
Beinbrjta^ V. a., brkke, bryde eet
el. flere Been (i Legemet) : b. sik
brkke, bryde Armen, Laaref, Benet
el. eet el. flere af Ribbenene o. s. v.
Beinbrotinn, p. pr.., som har faaet
eet el. flere Been brkkede.
Beinbrot det at brkke eet el. flere
Been i Legemet, Beenbrud.
Beinbrotinn, see under beinbrjta.
Beinfastr beenhugget.
Beinfiskr Beenflsk(?), i Talemaaden:
bita mtti nii beinfiskr, ef at bori
yri dreginn nu var der en Fangst at
gjre.
Beinflaga Beenplade, /.
Beingrinn, pa., svr af Bygning.
Beinharr haard som Been, been-
haard, I.
Beinhkall et Slags hkall (som har
Been i Stedet for Brusk), I.
Beinhimna Beenhinde, I.
Beinhgg beenhugget Saar.
Beini (-&,, -ar), m., eg. hvad der
befordrer el. fremmer; jfr fararbeini;
df spec. Opvartning for Fremmede;
Bevrtning, Gjest frihed., Gjestmild-
hed: ganga at el. um beina opvarte
de Fremmede el. Gjesterne; vinna e-m
heina. bevrte en ; beina-bt hvad der er
el. gjres til en Gjests Bekvemmelighed,
-spell, n. (nyere Form -spjU, n. pi.).
Forstyrrelse, som gjres under Frem-
medes Bevrtning paa et Sted. -urfi
som behover gjestfri Modtagelse eller
Understttelse.
48 BBINING BEITA
Beining, C"^"*! ~^0 f'i ^^' ^' hjelpe bittret, bister: vera b. vi blive vred,
en (isr en Fattig) med noget (isr vredes.
Fodemidler) : bija beininga betle, Beiskyri, n. pi. , Bitterheder, I.
I. Beit , 1 og 3 s. impf. indic. af
Beininn, adj., hjelpsom, tjenstvillig^ bita.
gjestmild. Beit (-ar, -ir), Grsning.,
f. , 1)
Beinlauss beenls. Grsgang : halda lade Kvget
fe b.
Beinleidi den lige, horteste Vei. grsse.
2) det at luve, styre hiere
Beinleiis, adv., den korteste Vei. mod Vinden^ det at holde ved Kryds-
Beinleiki (-a, -ar), m., Tjenstfr- ning imod Vinden el. sge op imod
dighed, Gjeslfrihed. den; jfr naubeit, rbeit. 3) Me-
Beinn, adj., a) eg., lige, ret: standa talkant a) omkring Aabningen el. Bred-
b. staae ret; hit beinsta el. beinasta den paa et Drikkekar. b) omkring
den korteste Vei.
b) ueg., tjenslfr- Randen paa Ridesadler (isr Fruen-
dig., gjestfri.
2} beint, n. s., (acc.)^ timmersadler , naar de ere udvendig
som adv.., a) eg.: beint fyrir dyrunum bekldte med Metal el. Klde); beitar-
ligeoverfor Dren.
b) ueg., lige, land Grsgang, -mar den som har Ret
netop, just: beint i hrinni lige med til at lade sit Kvg grsse paa en
det samme; at vari mik beint det Grsgang, Eier af en Grsgang. -toUr
var just det jeg anede; nii beint just Grsgjeld.
4) see i libeit.
nu, nu strax. Beita (-U, -ur), f.. Lokkemad^ Mad-
Beinsamr, adj., tjenstfrdig , hjelp- ding.
som, gjestfri^ B, Beita (beiti , beitta, beitl^, v. a.,
Beinserkr, den Legemsbeskaffenhed^ m. dat. og (mest som et fjernere
at Ribbenene gaae heelt ned til Hofte- Gjenstands-) acc, faae til at bide, lade
benet. bide, a) h. haukum, hundum jage med
Beinskeyti, f. indecl.j Frdighed i Falke., Hunde, slippe dem los. b) b.
at skyde vist eller ramme. 2) n.., Skud e-n hundum lade en snderslide af Hunde,
som rammer. hidseHunde paa en.
c)b. e-n lgum
Beinskeptingr (-S, -ar), m.. Kniv (brgum, vlum) bruge, anvende Krog-
med Beenskaft, I. love (List, Bedrageri) imod en. d) h.
Beinskeptr, pa., med Beenskaft. skrum (hnifi etc.) holde Saxen (Kni-
Beinskeytr el. -skeyttr, ad/., som ven) den Stilling, at den kan bide;
i

besidder Frdighed i at skyde vist el. b. svinge Svrdet.

sverfti U^g-^ b.
ramme. ser anstrnge, bruge sig. 2) om
Beinstrr == beinamikill. Grsning, a) m. dat., drive paa Grs,
Beinstkkull et Slags Hvalfisk. grsse.
b) m. acc. : b. upp engjar
Beinverkr (oftest i pi. beinverkir) e-s odelgge ens Enge ved at lade sit
Smerte i Benene (i eet eller flere Lem" Kvg grsse derpaa, 3) [m. dat. og) abs.^
mer), I. holde ved Krydsning mere op imod
Beinvii (-is, pi. d. 5.), M., og -vir, Vinden, styre hiere mod Finden, luve.
m., Beenved, =
hiilfr (evonymus Eu- 4) m. dat. og acc: b. yxnum fyrir
ropus): b., er sumir kalla hiilfr, en filea spnde Oxer for en Slde; b.
ltnu acrifolium. hest (acc.) fyrir vgn spnde en Hest
Beinvxtr Beenvxt. for en Vogn.
Ueg.: b. e-n fyrir e-t
Beinta, see beinta. stille en i Spidsen for noget. 5) m.
Beiskja (-U , uden pL), f. , Bitter- acc, fange paa Jagt, flde: sv beit-
hed,\ Bedskhed; Forbittrelse; beiskju- ura ver bjurnuna (den anden Lsem.
brag bitter Smag. I. for btu el. bautu, see bauta) 6) m.
Beiskjask C-'sk, -tisk, -zk), v.pass.^ acc, stte Madding paa. B) m.
blive forbittret el. bister. I, acc, hamre (Metaller) ud i Plader.
Beiskleiki (-a, -ar) og -leikr (-s, C) m. acc, lgge Bidsel paa, bidsle:
-ar), m., Bitterhed, Beeskhed; Forbit- me gylldumbitlura beittir ok beizlair.
trelse, Bisterhed. //., beitask, f. p., 1) refl.: sgu,
Beiskliga, adv., paa en bitter, haard, at eir mundi{)eim birni beitask,
eigi
hadsk Maade. at etc. (at de ikke vilde give sig i Kast
Beisklundar adj., vredagtig, vred- med den Bjrn, d. e.) at de ikke vilde
laden,
,

udstte sig for den Fare, at etc. 2)

Beiskr, adj., bitter, beesk; for- rec. : beitask velum anvende, bruge List
el. Rnker mod hinanden.

Beitiss Seilstang (til at
Seilet med).
Beitiland =
beitarland^ I.
Beitiltng almindelig Hedelyng {^ri-
ca vulgaris), I.
Beitill C-s, -lar^, m., Grs, Grs-
ning (i gibeitill, see d. O.).
Beiting (-&,r, -ar}, f.. Grsning.
Beititeigr, og beituteigr et Stykke
Land, som bruges til Grsning.
Beitlostinn, pa. , forsynet , prydet
med beit 3, a.
BEiTTR,adj.,som bider godt,
Beituteigr, see beititeigr.
Qogsaa beisl, beils)
Beizl, BEizLi,
(-S, pi. d. s.},w. , Bidsel; beizlis-
taumr Tommen paa et Bidsel; bcizla-
ler Hovedlag.
Beizla ([-aa, -at), v. a., lgge Bid-
sel paa, bidsle.
Beizla (-u,-ur), /*., Bon, Anmodning.
Beizli, see beizl.
Beizltamr bidselvant., tmmet.
Beizltaumr =
beizlistaurar.
Bekking C-^'*) -a-Oi f") Fortrdigelse,
Fortrd, I.
Bekkinn, adj.. som er bengiven til
at fortrdige andre, I.
Bekkjask (-isk, -tisk, -zk), v. dep.
n., i: h. vi (eg. vel: narres med som
sin Bnkekammerat el. Sidemand) el.
til vi e-n drille, (gjre Forsg
at) gjre en Fortrd.
Bekkjttr , adj., bredstribet (jfr
bekkr 2), I.
Bekkjunautr den som pleier at sidde
paa samme Bnk til Bords med en,
Bnkekamm er at.
Bekkkldi, n.. Tppe hvormed Bnke,
bekldes, dkkes.
Bekk^i, f. indecl. , det aiccere bekkinn,/.
Bekkr (_-jar og -s, -ir, m., Bk.
Bekkr (-jar og -s, -ir)i ., Bnk.
2')bred Stribe (paa et Trkldeel. desl.),
I ; bekkjar-bt Bnkepryd. -ffjf Bn-
kegave Brudegave, som skjenkes paa
^ heltis-hnngja, Bltespnde. -sta5r Bl-
Brudebnken.
BEKKiLi Bnkepaneling.
Bekra (-aa, -at}, v. n., brge.
Bekr (for bekkr? jfr bekkjask;
el. for brekr, see d. O.) Raad el. Plan.,
hvorved noget Ondt tilsigtes.
Bekri (-a, -ar), m., Vdder. Talem. :
brjta bekrann knkke Halsen.
Belgbera (-U, -ur), f., Fruentimmer,
som brer en Pose, Tiggerkone.
Belgborinn, pa. , som fdes medSeier-
shjorte.
Belgingr (-S, -ar), m..
Opblsen; stiv Blst, I.
ilBltllsS-B^N t
udspnde Belgja, (-i, -a, -t), V. a., (blge).,
oppuste, opblse: b. upp hvptana puste
Kinderne ud.
Belgr (-S, -ir), m., a) Skind, som er
heelflaaet og ikke opskaaret^ Blg; Skind;
Skindpose, Pose. b) Blg til at blse
med^ Blseblg. c) Bug, Vom;jfr.he\i.
Beli (-a, -ar), m.. Bug., Vom.
Belj (-S, pi. d. 5.), n., Brl, Skrig.
Bel JA (-a5a, -at), v. n., brle; skrige^
skraale.
Belja (-U, -ur), f., (den brlende),
hvas., skarp. Benvnelse paa en Ko.
Beljan (-ar, -ir), f.. Brolen.
Bella (bell, ball-bullum? bollit?), v.
n., a) slaae, stde imod., ramme med
en smldende Lyd; impers. : ball ^r
nu? ramte jeg dig? Ueg.: at man
r b. det vil ramme., gaae ud over
dig. b) i ueg. og udvidet Bet., ramme
som det afgjrende Slag., knuse, kjikke,
overvlde: hvrt Hilfikonungi m ekki
b. n kppuni hans om intet kan knkke
dem; Ordspr. : ekki (hellere end eigi)
m lifeigura b., see u. lifeigr.
Bella(-i, -da, -t) , v. a., oprindel.
lade noget smlde., kladske (imod noget),
df : tf) udfore., udve (med Eftertryk,
Kraft, Dristighed, el. paa en frk, nr-
gaaende Maade): hvar viti menn slfku
bellt konungmann? hvor har man
vi
paa Exempel paa (at man har vovet sligt)
saa frkke Fornrmelser imod en kon-
gelig Person.
h) lgge for Dagen,
give sig af med (nsten reent omskri-
vende) : b. glei vre glad (jfr h.
lyS'> glaumi etc. hos Eg.).
Bellibrag Forelagende Bedrift som
,
udviser Klogt, Kraft el. Dygtighed.
Helliivn, adj., dristig, nrgaaende.
Bellvsi, f. indecL, det at vre hen-
given til at fornrme el. fortrdige andre.
Belsebub, (-ti. uden pi.)., m.. Fanden.
Belta (-aa, -at), v. er., blte, omblte.
Belti (-S, pi. d. s.), n. , Blte :
tested, Midie. -ai i en Tangart (fucus
saccharinus), I; he\t!-dvttr(Bltetrk-
ning) unyttig Bryden el. Kamp.
Ben (-jar, -jar), f. og n. (-s,'^\pl.
d. s.), (ddeligt) Saar. Ef naut liefir
b. horni hvis der findes Mrke paa
et Nds Horn, som udviser, at det har
bibragt ben; henjSk-lfsin^ det at erklre
en i tilkaldte Vidners Overvrelse skyl-
dig i at have bibragt en drbt Person
hans Saar. -vattr et af de tilkaldte
Vidner til henjaifsing. -vtti Vidnesbyrd,
Oppusten, som afgives af de tilkaldte Vidner til
benjalysing.
 50 BB?iDA-BBRA

Benda (-U, -ur), f.,) Baand, Reb see u. stng. s) b. e-n fyrir brjsti
(ji hfubenda). 6) Indvikling, For- bre en under sit Bryst (owi en Mode?-)
viklingf I. c) Krumning (f. Ex. paa 6) i en blandet el. udvidet Bet.., ol)

et Stykke Tvcb). b. lit barn udstte et Barn. ^) bre.,

Benda (-i , -da -t), . a,, ) f. a.,
, have paa sig Qom Klder el. Vaaben).
a) eg.^ a) bie^ krumme : b. sver um y) ^' vpn e-n angribe med Vaa-
kn ser stte Svrdet til Knet og ben, bibringe Hug el. Stod (isr som
bie det,
^) b. el. b. upp boga spnde Banemand) : eir bru hann skot ok
en Bue.
h) ueg., underkue, under- spjt modtog ham med Skydevaaben og
tvinge.
2) f. p., bendask, rec, i: Spydstik. 8) skjold fyrir sik
b.
bendask um e-t trkkes om noget. dkke sig med etSkjold. B. af ser
3) bendr, p. pr.., spndt: b. bog-i. lag afbode. z) b. streng, band um
Benda (-i, -da, -t), v. a. og n., l^v.a., e-t omvinde med Streng el. et Baand.
a) vinke, give Tegn, m. dat.: b. e-m B. bnd e-n lgge en i Lnker.
til sin give en ved Vink tilkjende. at ^) bera r bevge Aaren, roe med
han skal komme hen til en. 6} an- den; jfr raburr. - t]) b. aptr mann
tyde, tilkjende give: b. e-m e-u give (i Skak) trkke tilbage, trkke om.
en Vink om noget ; b. hvat sveinninn 5) b. smyrsl smre med Salve; jfr
skyldi heita sige, hvad Drengen skulde burr 2, c.
i) b. sik glys hnge
hedde.- -2) v. n.: b. fyrir antyde forud, paa sig, i fore sig Stads, jfr burr
bebude, varsle. i, d.
x) b. e-t fyrir bor/tasfe overbord;
Bendi (-is, pi. d. s.), n., Baand, Reb. ueg., bortkaste, lade gaae tabt, skjtte
Bendill (-s, -lar), m., benda b, I. = ikke om.
c) om Legemsholdning :
Bending (-ar, -ar), f., i) Bining., hel- b. sik vel bre sig vel; bar hann sik
dende Stilling.
2) Vink, Tegn, Varsel. upp mjk kneiste meget, gik kneisende.
BENDLA(-aa,-at),u.., bringei Urede, Talemaader: b. htt hfuit kneise
gjre indviklet.
Ueg.: b. e-n vi c-t med Hovedet, d. e. op fore sig som en
beskylde, sigte en for noget ; vera bendl- Stormand; b. gaae med et
hallt hiJfuit
ar vi e-t vre indviklet i noget, I. hldende Hoved., have faaet sit d. e.

Bendr, see benda Qbie). Knk; b. lagt hkuskegdt gaae med

Benja (-aa, -at), v. a , bibringe et ludende Hoved {^af Skam el. Ydmygelse).
dodeligt Saar^ saare, I. d) impers. ; e-t (acc.) berr noget
Benlauss uden Saar. fores, bevges., driver etc, a) e-t berr
Benrogn, -regn, n., (^eg. Saarregn^, at landi driver op til Kysten; e-n berr
Regn, som er Blod, Blodregn. haf ut driver ud i rum So, og fl.
Ber (-S, pi. d. 5.), n., Br ; berja- lign.
p) e-n berr fljtt yfir kommer
hrat Kjrne af Br, I. -lyng Busk- hurtig frem el. hen over; e-n berr und-
vxt, hvorpaa Br voxe, I. -logr Saf- an en fjernes , df ogsaa: undslipper.,
ten af Br, I. -mor Sted, hvor der undgaaer (ei Angreb el. desL). yD
voxer Buskvxt med Br, i. c-t berr fyrir det viser sig, kommer
Bera (-U, -ur), /"., Hunbjrn. tilsyne; jfr fyrirburr; e-t berr vi, i
Bera (-aa, -at), v. a., blotte (^eg. e-t, i milli viser sig ligeoverfor, kom-
og ueg). mer imellem ; skugga berr e-t der
Bera (berr, bar-brum, borit), /) f. kommer en Skygge for, noget over-
a , A) v.a, bre., bringe, fore, i) eg., skygges.
E-t (e-n) berr htt ra-
a) bre; fore, bringe, transportere (i ger op, er holt at see til; og fl. lign.
den simple og ublandede Betydning i: e) b. bein sin ( e-u landi), ordret: at
h. e-t baki, sjlfum ser, i hendi bre sine Been, lade dem bres i (af)
bre noget paa Ryggen, paa Kroppen, et Land, d. e. ende sine Dage der. f)
i Haanden; h. (mat) bor, af bori om Trer, bre (Frugter). g) om Dyr,
stte Maden paa Bordet., tage af Bor- fode (jfr berf, berkvikendi). 2)
det; b. merki bre en Fane. p) b. overforte el. halvueg. Udtryk og Talem.,
e-t hesti, hrossi, transportere noget a) b. e-n i sji, eg. bre en i Pun-
paa en Hest (h. mar klyfjar af gen, d. e. modtage Boder istedenfor at
fjalli).
y) hvor Subj. er et Trans- hevne ens Drab. b) b. gishjlm
portmiddel (en Vogn , Slde , et Skib) yfir e-m, see gishjlmr. c) b. brjst
som i: htt mun Ormrinn b. mik i fyrir e-m vrne om, forsvare. d)
kveld hit vil den bre mig, d. e. jeg b. fe e-n dsle Penge paa (for at
vil indtage Pladsen ved Roret i dens vinde en) ; b. fe undir e-n bestikke med
hie Lfting.
8) b. c-t til stangar, Penge; b. fe i Adm bestikke Dommerne.
 Bk 51

3) neg.y a) bre, taale: b. bl til jfr verkjum borlnn/*.

Hann tti of-
batnaar hre, underkaste sig et Onde magni b. flestum hsnm for svr^ tyk for
for at befries fra et andet Qstrre^. de fleste Huusdore.
s) Talemaader : b.
6) bre (^somi: bre Mrke^ : b. merki^ e-t lopt omtale, udbrede blandt Folk;
menjar e-s bre Mrke af noget. b.e-t hrsibrekkur, see hrsibrekka.
c) b. reii e-s have ens (en Mgtigeres^ -
P) b. e-t til bta afsone.
t)
Vrede paa sig. B. bleyiorft fyrir impers., a) e-t berr at, til, vi noget
e-in erklres for en Kujon af en. hndes, tildrager sig, skeer., indtrffer;
d) bre Qsom i: bre Skylden^: b. siik e-t beir at hendi kommer paa; e-t berr sam-
baki vre skyldig (i et Lovbrud). an indtrffer paa sammeTid; bar at sa-
e) bre (som i : bre Ansvar^ : b. man (o: deres Ankomst), atvar G. at
byrg fyrir e-u bre^ staae til An- seja sguna. p) e-t berr i hendr e-m
svar for; b. ^umhyg<i;u fyrir e-u bre kommer til en (ligesom af sig selv) som
Omsorg for. f} bre {som i: bre Heldy Fordeel. {) e-t berr undan
Had'): eigi man ek melta reii mna, undslipper gaaer bort , gaaer tabt,

.,

hversu lengi sem ek arf at b. hana fordi Leiligheden ikke er greben. )

hvorlnge jeg end behover at bre paa e-t berr undir e n tilfalder en (som
den, gjemme den (uden at faae den Arv). t) e-t berr til e-s er Aarsa-
afkolet ved Hevn^. g) hjembre: h. gen til. ^) e-t berr stru, strum
sigr i, af orrustu vinde Seier , gaae finder Sted i hi Grad.
vj jladagj
af med Seieren i et Slag; h. hrra, berr bunnudag falder ind paa.
ii)
lgra hlut blive den vindende tabende. e-t berr saman noget samstemmer, fal-

.,

B. banaor af e-m, see u. bani. der sammen med. - B) v. n., i) eg. og

fe) vre udrustet, begavet med, have: impers.: J)at berr i sundr me5 e-m det
h. ri, traust , rck til e-s have bliver lngere og lngere Afstand imel-
Mod, Kraft til at udfve; b. gfu til lem dem (om to, som gaae, lbe etc.
e-s have Held til at kunne opnaae; h. den samme Vei).
2) ueg., a) b. af
skyn e-t have Forstand paa.
i) e-m overgaae; overvinde.
B. yfir
b. nafn bre et Navn. fe) b. saman (e-i) overgaae, have Fortrin for.
b)
r sin lgge Raad op., raadslaae. htardagr berr , elc; jfr A., 3, t.
Z) b. e-t undir e-n sporge en til Raads
Tf). c) e-m berr skyida til e-s del
om. m) bringe: b. e-m kvejii, or e-s er hans Pligt. E-m berr at gra
bringe en ens Hilsen, Ord; h. njsn e-t det er hans Pligt; det sommer sig
bringe Efterretning som Speider ; b. for ham. d) e-m berr e-t tilkommer
hersgu bringe Efterretning om et ham som Ret el. Eiendom. e) e-t
fjendtligt Indfald; b. rg udsprede berr til c-s noget er Grund, Aarsag
Bagvaskelser. B. e-n i rg bagvaske. til noget Ceigi berr her til dvizka min).
n) fremfare mundtlig, fremstte, komme f) hr berr mikit (aec?) i milli
frem med^ forklare., erklre^ bevidne, her er en stor Forskjel.
g) h. vi5
berette: b. vitni, kvi5 vidne; b. e-t komme i Veien.
h) impers., a) at
e-n, af e-m erklre en skyldig^ uskyl- berr e-u noget viser sig lydelig, stik-
dig i noget; b. upp gtu fremstte en ker frem, stikker i inene. p) ^at
Gaade; b. upp erindi forklare Aar- berr fra det overgaaer alt andet; jfr
sagen til sit Komme; b. upp bnor frbrr. y) ^^ ^^^^ (e-u) noget
frie; b. e-m e-t brnn forekaste., be- slaaer feil.
Ef ut af berr hvis en
breide. Tildeels at hen fore til foreg. Afvigelse finder Sted (fra det befalede
(m) er: b. e-m vel soguna give en for- el. forudsatte).
8) fundum e-a berr
deelagtig Skildring af; m ek ^at fra saman de trffes.
e) e-m berr saman
b* det kan jeg bevidne. B. e-t aptr deres Udsagn stemme overeens; de ere
tilbagevise^ modsige; ogsaa abs . b. enige. ^) e-m berr milli de blive
mti (e-u), d. s. B. e-n undan e-u uenige. II) f.p.,) pass., a) komme:
undskylde., rense en foren Beskyldning. sar berask e-n en faaer (flere) Saar.
o) b. mal e-t (dsle Ord paa?) ud- b) ueg , a) berask or vtti blive
vikle, skildre^ I. Abs. h. 5an tale erklret for ikke pligtig til at afgive

ivrig., I. p) beslgtet med 1, c of. er: Vidnesbyrd.
p) berak at komme paa,
b. sik vel, illa op fore sig som en hanrdfr, skee.,indtrffe.
7) e-m bersk </er til-
mandig Mand, vise Mod, Sjlsstyrke (i stoder ham noget, geraader i Fare el.
sine Lader, Yttringeretc), el. det modsat- desl. -
8) lata af berask rfe, opgive
te. -r) b.e-n e-u overvlde med; b. e-n Aanden.
e) berask vir forhindres
ofrlii overvlde.) betvinge med Overmagt ; (jfr I^B, 2, g o/".) ; lata e-t vi berask
4*


52 EKAIVGR BERJA

forhindre, komme i Veien for; ligel.: b. gus holdi ok bli nyde Nadveren.
lade noget vre, ikke ivi'kscette. 2) 2) V. n., i: b, el. af e-u smage paa.

refl., a.) berask fyiir ( e-m sta) holde 3) see berkja.

stille (for en Tid^ som Natten over, el. Bergml Gjenlyd., Echo, I.
desl.) paa et Sled.
b) berask (mikit) Bergnos, f., bergsnos. =
bre prgtige, stadselige Klder. Bergr 3 s. prs. ind. af bjarga.
c^ berask e-t fy rir bestrbe sig for, lgge Bergrifa Klipperift., Klippeklft.
Vind paa, lgge an paa. - d) berask - Bergrisi Bjergrise., Bjergtrold, Jtte.
af bre sin Smerte paa en vis Maade. Bergskor og -skora Klipperift.
3) rec: berask banaspjt eptir, see Bergsnos Klippespids.
banaspjt.
b) berask illt i milli (eg. Bergvatn ordret: Klippevand, d. e.
lade Ondt bringe imellem hinanden, hver- klart Vand i en Bjergelv, mods. jkul-
andre., d. e.) gjensidig lytte til slet Omtale vatn (see d. O.), I.
el. Bagvaskelse. III) herani., part., som Bergvrr Klippevagt, Vagt, som
er til at bre (etc.) ; berandi borft, see opstilles oppe paa en Klippe el. Klipper.
bord 5.
IV) borinn, p. pr., 1) fdt ; vel Berhendr e/.-HENTR, ttdj,, barhaandet.,1.
borinn af god Herkomst.
2) vel viti Berhfar, adj.., barhovedet, med
borinn klog, forstandig.
3) borinn blottetHoved, I.
verkjum overvldet af Smerter. Berhgg, eg., aabenly s f Angreb, Gaaen
Berangr (-rs, -rar), n., bar Plads, los paa a) ganga
, b. vi e-n vise i

bart Sted. aabenbar Fjendtlighed mod en; spec,

Berba^kr, adj.., i) bar paa Ryggen., om Djvelen, vise sig tydelig for
harrygget.
2) beibakt, n. adj.., som en.
b) ficanga el. i b. urn e-t vise
adv., i: ra b. ride paa den blotte noget er ens ramme Alvor, gaae
at
Ryg af en Hest. aabenlyst og kraftig til Viks.
Berbkinn, 1) adj.., barbenet, barfodet. Beri, see i brefberi, vatnsberi, lberi.
--2) m., en, som er barbenet (cogn.). Berill (-S, -lar), m., Kar (el. hvad-
Berbrynjar som ikke er beskyttet af somhelst man bruger til at bre, trans-
en Brynje.^ uden Harnisk. portere flydende Varer, isr Drikke-
Berdi (-is, pi. d. s.), 71., /, a) varer i, B. ; jfr verpill 2).
Klle, Prygl.
b) spec. Banketr. Berja (ber, bara, barit), v. a. og
Berdreyminn og -dreymr, adj., som n., A) V. a., ) eg.., a) banke,
drammer tydelig hvad der vil skee^ slaae., prygle: b. e-n i hel prygle en
hvis Dromme tydelig forudsige kom- ihjel.
JB. e-n grjti stene. B. e-n
mende Ting. til batnaar, see u. batnar. b) danne.,
Berf stort og smaat Hunkvg. forfrdige ved Hjelp af Hammeren,
Berfttr, adj., barfodet: b. brir, Oxen el. desl., a.) b. bat saman Oige-
i pi. berfoettu brr (ogsaa skrevet som sammenhamre en Baad, d. e.)
som eet Orrf berfttubrr), Tiggermunk, bygge den.
^) hamre (Metaller).

Berttdbrr, see u. berfttr. c) b. korn trske. 2) halvueg. ,

Berg (-s, pi. d. s.j, ?i., (isr regel- slaae, knuse, odelgge: hann (o ^rr) :

mssig og oventil flad) Klippe; Talem. : var {> farinn i Austrveg at b. trU.
hann er af v berginu brotinn Ca/'s/i^r 3) ueg. , a) pine, plage, straffe:
en Klippe er han brudt, d, e.) han er Ph
guft bari mer mrgum Pellum
. . . .

af den Familie, de Forfdre el. desl. straffede ham med mange Plager.
(saa at man er berettiget til at vente B. e-n vtum, illyrftum overdnge med
det ene el. det andet af ham)., I. Bebreidelser, Skjldsord. b) b. e-t
Bergan , see i libergan. nir dysse noget ned. c) m. dat.., i:
Bergbi Klippebygger Bjergrise,
, b. augum i e-t belnke sig paa, finde
Bjergtrold. betnkeligt. B) v.
a) slaae, n., 1) eg.,
Berguamarr steil Klippe. banke: b. e-m slaae en; b. til e-s
Berghlid Klippeaabning. slaae efter en. B. hur, dyrr
Bergiligr, adj. , som man kan nyde. banke paa en Dr. B. brjst sr
Berging (^-ar, -ar), f. Smagen paa., slaae sig for Brystet, b) om Hjer-
Nydelse af noget. tet : hjarta hans barfti hans Hjerte
Bergisamligr, adj., nydelsessyg. bankede.
2) ueg., i: b. i brestina
Bergja (-i, -fta, -t), V. a. og w., 1) (eg. slaae paa Sprkkerne for at
V. a., smage paa, nyde, drikke, m. acc. hamre dem sammen^ gjore dem mindre
og dat.: h, cn^uni mat spise intet; iinefaldende , d. e.) forsvare Mang-
 BERJUR BIA 53

lerne ved noget. II) p. f, b erjask Bersvcei Sted, der fra alle Sider
i) recipr., kmpe mod hin-
(slaaes) er udsat for Vind og Veir, bart Sted, I.
anden. 2) dep. n., kmpe : h. Bersyndugr som er aabenbar Synder.
vi e-n hjmpe med en; b. e-n Bersniligr tydelig, klar, iensynlig.
hrge paa; b. til rikis soge at tU- Bersgli (-is, pi. d. s.), n., det at
htnpe sig et Rige.
b) a., i: b. sige noget tydelig, uforbeholdent el.
orrus(u levere et Slag. reent ud.
Berjur, see i liberjur. Beryrdi, n. pi., tydelige Ord, ufor-
Berkja [undertiden skrevet bergja), beholden Tale.
(-i, -ta, -t) , V. a.y prale, hovere. Bessi, see bersi.
Berkvikindi og -kykvendi Dyr af Betr og batr, comp. af vel.
Hunkjnnet. Betra f-aa, -at}, v. ., forbedre;
Berkyrtlar^ adj.^ uden Kjortel. b. sik forbedre sit Levnet.
Berleggjar, adj., barbenet. Betran og -un (-ar, -ir), /*., For-
Berligr, adj.., tydelig, synlig; aaben- bedring.
bar, iensynlig. -liga, adv. Betrfeerungr (-S, -ar), m., en Son,
Berlingr (-S, -ar), m., maaskee som er bedre end Faderen.
Bjlke til at hnge noget op paa el. Betri og batri comp. af gr.
til at lfte med (?); berlings-ss stor Beyging (-ar, -ar), /"., Bien, Krum-
Bjlke. ning; Bukken.
Bermligr, adj., som siger reent ud Beygitng Tang til at bie med., I.

el. u forbeholdetit sin Mening. Beygja (-U, -nr), f., a) den Til-
Bermlgi, /"., det at vre bprnilig;r. stand at vre biet el. krummet.
Bermltr, adj., r=-- berrnligr. b) noget, som let lader sig bie el.

Bernska (-U, uden pi.) , f.. Barn- krumme; Bielighed, I.

dom, Brneaar : vera i bernsku vre Beygja (-i, -a, -t), v. o., bie,
endnu et Barn.
b) Barnagtighed ; krumme; bukke.
bernsku-bragft Barnagtighed, Borne- Beygjanligr, adj., boielig.
streg, -hjal Bornesnak. -ligr, adj., Beygla (-U, -ur), f., Bining, Krum-
= bernskligr. -mar en, som endnu ikke ning, Bugle.
Ueg. (og mest i pi.).
er kommen udover Brneaarene, barnlig, Knibe, Tryk., Forlegenhed, I.
umoden: b. bi at aldri ok at rum. Beygla (-aa, -at), v. a., bie,
Bernskligr oRERNSLiGR, adj., barn- krumme., stte Bugler t, el. desl.
agtig, tosset, -liga, adv. Beygr (-S, uden pi.), m., Flelse af
Bernskr, adj., barnagtig. Frygt, ringe Frygt., I.
Berorr, adj., som taler, siger sin Me- Beyki, see bki.
ning reent ud, u forbeholden i sin Tale, I. Bkysinn, adj , tyk, svr., stor (besl.
Berr, adj., i) eg., blot, bar, nogen: W. bysn?): ekki b. ubetydelig, ringe, I.
bert hrund.
b) uden Bedkning ; Beysta (-i, -a, -t), V. a , slaae,
Ordsp.: b. er hverr baki, nema br- banke, prygle.,: b. e-n ok berja mor-
ur cigi bar er broderlos Bag. e) banke en.
b) spec. b. korn trske.
undir berum himni under aaben Him- Bezt og BAZT superl. af vel.
mel. 2) ueg. , aabenbar , tydelig, Bkztr og BAZTR superl. af gr.
iensynlig^ haandgribelig; gra e-t bert Bi, n. pi., Toven, Dvlen, Venten,
gjore noget bekjendt, bekjendtgjre no- Ophold; gr i bi5um taalmodig (spec.
get ; gjrask b. at ijandskap vi e-n som Cr editor).
vise en aabenbar Fjendskab; b. daui Bid (-ar, -ar?), /"., d. s.: liggja
den visse Dd.
B) bert, n. adj. b. (e-s) vente, oppebie.
(acc.).^ som adv.., tydelig^ iensynlig, BiDA (-aa, -at), v. n., tove, dvle,
uforbeholdent., el. desl. vente; jfr ba.
Berserkr Kmpe ^ Berserk; ber- BiA (-U, -ur), f., et Kar (af min-
serks-gangr Berserkegang. -i Ber- dre Slags), Btte, I.
serkenatur; berserkja-bani Berserkers BiDA (-n, uden pi.) ,
/"., Toven, Dv-
Banemand (cogn.). len, Venten.
Bersi ogsaa bessi, bassi (-a, -ar), BA (b, bei-bium, beftit), v. a. og
m.y Bjrn ; bersa-leyfi (den Tilladelse n.,A) V. a., 1) m. gen., bie, vente paa,
Bjornen bruger) : i b. uden Eierman- oppebie: b. e-s vente paa en; abs.:
dens Villie., med Vold og Magt, I. b. or sta bie, blive, vente paa samme
Berskjaldar, adj., som er uden Skjold. Sfed.
2) m. acc, a) faae, opnaae
Bersnaur blottet for alt, I. erholde, el. desl., b. btr e-s, faae
i filAN BILT

Bder (Erstatning') for noget; blive BiLUNn Taalmodighed Langmodig- ,

helbredet for noget; ga clli op-

b. hed ; bilundar-ge Langmodighed,
naae en hi Alder, blive gammel. BiL^Ni =
bidlund.
i) lide^ taale, udslaae: b. bana dc; Bidstund Ventestund, Ventetid,
h. lisigr lide Nederlag.^ blive slaaet. BiDVANGR, see biangr.
c) impers. : e-t br noget findes,
(j'il) Bif (-S, pi. d. i._), w. , Bevgelse,
exislerer: kvikendum eim, er til bei Rystelse.
jariki som der fandtes paa Jorden. BiFA (-aa, -at), v. a. (bve), m,
B) v.n.,i: b. eptir e-m vente paa en, dat., bevge, flytte, rre, ryste.
oppebie ens Ankomst.
II) bandi, Ueg., bevge. Bifask, pass., bve,
part., see i band. bevges, rystes.
BiAN og -UN (-ar, -ir), f.. Toven, BiFAN (-ar, -ir), /*., Bevgelse, Ry-
Dvoelen, Venten. stelse., B.
BANDi (-a, -endr") , m., den som BiFANLiGR, adj., som kan bevges,
venter; Ordsprog: bendr byr cigu, flyttes^ ro res el. rystes, I.
en brir andra (de, som vente., faae BiFLA (-U, -ur), f., Bibel; bifliu-
Medbr, men de utaalmodige faae Mod- grein Bibelsprog,
vind)., jfr: den fremmer og sin Villie^ BiFR(-rs,Men /)?.), m.. Lyst, jfr ubifr.
som farer sagte afsted. BiFUKOLLA (alm. udt. biukolla) Love-
BiANDi, f. indecl.. Venten. tand (i Frostand), I.
BiANGR (-rs?, -rarj ogsaa bivangr, BiK (-S, pi. d. s.), n.. Beg.
m., Venten, Ophold. BiKA (-aa, -at), v. a., smre med
BiiLL (-6, -lar), m. , Beiler, Frier. Beg, bege.
BiJA (bi, ba-bum, beit), v. a. BiKARR (-rs, -ar), m., Bger, Pokal,
og w., bede etc. , A) v. a. , ) bede BiKKjA (-U, -ur), f., 1) Tve.
(om), nske: b. e-n e-s bede en om b) nu mest om Heste, svarende til:
noget; b. e-n at (m. flg. in fin. el. Krik. 2) Kujon , feig Usling ;
conjunct.) bede en om at etc. B. e-n bikkju-hvelpr (Skjeldsord) Tvehvalp.
bnar rette en Bon til en. B. e-n -sonr (Skjeldsord) Son af en Tve.
til ferar bede en om at ledsage sig -atakkr (Skjeldsord), Skind af en Tve.
paa en Reise.
6) b. konu (ser til BiKKjA (-i, -ta, -t), V. a., styrte:
handa} el.ser konu beile, frie til.
b. er hann bikki ser tbyris da han
c) b. c-t af ser bede sig fri for sprang overbord.
noget.
d) abs.: b. at gra e-t bede BiKSVARTR begsort, I.
om Tilladelse til at gjre noget (|)cir Bil (-S, pi, d. s.). Mellemrum; Ta-
bu at fara bade om Tillad, at reise). lem. : b. beggja omtrent midt imellem
e) b. bn sinni gjre, forrette sin Bon. begge, I.
b) eg. Mellems lund, df
;

f) abs. : b. bitum gaae om og tigge Tidspunkt, Oieblik: i v bili til samme

(jfr biti).
2) opfordre; sige at en Tid, i det Oieblik; bils-bugr bilbugr. =
skal; byde, befale el. desl., a) hann BiLA (-aa, -at), v.n., 1) eg. knk-
ba au htta fanginu opfordrede dem kes, beskadiges. 2) ueg., feile, mangle,
til at holde op med at brydes; (hann) svigte. B) biiandi (part.), see libilandi.
ba skja at sem djarfligast opfor- Bilbugr det at Modet svigter en,
drede dem til at angribe etc. b) Mangel paa Mod.
hann ba fara, ef eir vildu sagde BLA (-U, -ur) ,
/"., Benvnelse paa
de skulde reise, hvis de nskede det. et Hunfaar, som er bldtt, /.
c) b. e-n velkominn sige (byde) en BLDTTR, adj., (om Kvg), affarvet
velkommen.
B. e-n (e-t) aldri omkring inene og nedad Kinderne
rfask nske al Ulykke over. d) (men for vrigt hvid), I.
byde, befale: (hann) b f egja be- BLDR (-S, -ar), m.. Ladejern, Snep-
falede dem at tie; (tgaraloki) bir, pert.
B) det samme om et Hanfaar,
at hann taki viMshorn sagde han skulde, som bilda om et Hunfaar, I.
befalede ham at hente.
B) c.n., t; b. BLDR Piil med lancetdannet Spids ;
fy rir e-m bede for en; b. fyrir ser jfr broddr.
gjore sin Bon, bede til Gud. //) BiLGJARN eftergivende, fielig (jfr
f' p.i biftjask, refl.: biftjask undan e-u libilffjarn), B.
bede sig fritaget for noget. Bijask Vellevnet, Overdaadighed,
BLFI, n..
fyrir holde Bon, bede. BiLT, n. adj., i: e-m verr b. (vi)
BiLEiKA(-afta, -at), c. n., tove, dvle, en bliver overrasket, forskrkket cl.
give sig Stunder, I. desl. ; pi er sagt, at f>r var bilt einu
 BILU6R BISKUP 55

sinnl at sl hann me hamrinuiu den BiNDENDi, see bindandi.

ene siger man at Thor blev
Gang BiNDi (-is, pi. d. 5.9, ., Bind (hvor'
bange for at (slaae til og) give ham med noget omvindes el. forbindes).
Slag med Hammeren. BiNDiTVDi, see bindandi.
BiLUGR, see i libilugr. Binding (-ar, -ar), /"., Sammenbin-
BLTI (-is, pi. d. s.)^ n.. Billede. dene Sammenheften^ etc.
BiMBULT, n. adj., i: e-m er b. der BiNGR (-s, -ir), m., a) Hob, Dynge;
er Uro over en; en har ondt i Maven. jfr uliaibingrr. b) Seng.
BiNDA (bind, batt-bundum, bundiQ, B1RGIR, f. pi., Forraad (af Levnets-
V. a, og n., A) v. a. , i, eg.^ midler, Foder el. desl.).
a) (ved Hjelp af Baand, Reb^
b7ide BiRGJA (undertiden feilagtig byrgia;
el. deslj, a) b. korn i bundin binde -i, -fta, -t), V. a., forsyne med Ndven-
Kornet i Neg, binde op; eir bundu dighedsartikler (jfr birgir).
|)ar hey fimmn hesta de bandt der BiRGR (underliden byrgr), adj.^ for-
Byrder af Ho til femten Heste. ^) synet (jfr birgir).
binde, Icegge i Baand:
(Indrii^ batt BiRKi (-is, uden pi.), n. (coll. til
hendr hans heldr rammliga. H. mlti bjiirk). Birk, Birketr.
|), heldr fast bindr p nu, magr!
BiRKiBRUM Knopper paa Birken, x

y) forbinde: b. sar.
8) binde noget BiRKiRAPTR Birker aft.
fast til en anden Ting: h. hesta sina B1RKISKGR Birkeskov., 1
binde sine Heste.
g) binde, indbinde. BiRKiviDR Birketr.
b) gjore fast, fste (uden Hjelp af BiRNA (-U, -ur), /"., a) Hunbjrn.
Baand). c) binde, knytte., flette: b. b) Stjernebilledet den store el. lille
bast flette Bast.
B. kniit knytte, Bjrn; birnu-gtir, m., Stjernebilledet
slaae en Knude.
2) ueg., a) binde: Bjrnevogteren.
vald til at leysa ok b. lse og binde. BiRTA (-U, uden pL), f., Shin, Lys;
b) b. enda lofor sitt opfylde sit Dagslys.
Lfte. c) knytte^ indgaae forbin- BiRTA (-i, -ta, -t), V. a. og n.,
dende, forpligtende Forhold: b. vinttu i) V. ., a) eg.., cl) oplyse, forsyne
(samfla!;) knytte Venskab (indgaae i med Lys. ^) gjre skinnende el.
Fcelleskab) med en.
B. tengdir vi straalende (ved Hjelp af Farver).
c-n besvogre sig med en, forbinde sig b) ueg., a) give klar og tilstrkkelig
ved Svogerskab med en. B. e-t fast- Indsigt, oplyse: lsir cigi slina er
mlum (svardgum) gjre en fast el. birtir mer sannleiksins Ijsi.^)
bestemt Aftale om noget (forpligte sig bermme, forherlige.
y) lgge for
med Ed fil noget).
d) h. sik a) Dagen., vise,udvise, bekj endt gjore.
undir e-t forpligte sig fil noget, paa- 2) V. n , impers,, dages, grye af Dag,
tage sig noget.
^) e-ra hendr b) at birtir upp det klarer op. B)
(hendi, htndum) tage Tjeneste hos en. f. p., birtask, 1) pass., a) komme for
B) V. n., a) b. fy rir (ofan) binde for Lyset, blive synlig., komme til Syne.
(f. Ex. en Pose).

b) h. um om- b) blive bekjendt. 2) refl.: birtask
binde; spec. forbinde.
Talem.: eiga e-m vise, aabenbare sig for en.
um sart at binda, eg. have et Saar^ BiRTi, f. indecl.., a) Skin, Glands
Rift at forbinde., vre ilde tilredt ^ df: 6) Bermmelse., Herlighed.
lide Molest el. Forurettelse.
JI) f. BiRTiNG (-ar, -ar), /", 1) eg., a)
p., bindask, re/?., a) bindask i hjna- Klarhed, Skin, Glands,
b) Dagning,
band indgaae gteskab. Bindask i J^f^OS^V' 2) ueg., ^benbaring. Vision.
e-u forpligte sig til noget; bindask BiRTiNGR (-S, -ar), 1., a) en, som
fyrir (um) e-t paatage sig Hovedrollen, har lys Hudfarve og lyst Haar (findes
stille sig i Spidsen for et Foretagende. kun som Tilnavn, eller rettere som
Bindask e-m hendr (hendi, hnd- Spgenavn overen, som havde m ork Hud-
um) =: b. sik e-m hendr (etc.) , jfr farve og mrkt Haar).
b) Forelle
/, A, 2, d, p.
b) m. gen.: bindask af lys el. glinds ende Farve ; jfr haust-
e-s afholde sig fra, bare sig for no- birtingr, sjbirtingr.
get. c) vi bindask bare., styre sig. BiSA og BASA (-aa, -at), v. n., i:
II]) bundinn, p. pr., veg.: b. i sokum vift b. vift e-t anstrenge sig ved noget, I;
e-n indviklet i fjendtlige Foretagender Jfr bjstra.
imod, el. som man kan give Skyld derfor. BiSKUP og (den bedre, samt i de
BiNDANDi, -ENDi, -iNDi, f. indecl. og n.y ldste Haandskrifter forekommende.
(-is, udenpl.). Afholdenhed ; hin'mdis^ Form) BYSKLP (-s, -ar), m.. Biskop,
samr, adj.^ afholden, maadeholden. jBs/?; biskups-atsetr Bispesde, -biin-
m BISKUPA BJALLA
inffr Bispedragt, -dmr Bispeembede, e-t sik b. tage sig noget nr. ^)

Bispedomme, -doerni Bispeembede, Bispe- noget aner en, I.
b) virke afgj-
domme, -efni en vordende Bishop, rende, gjore Udslaget (jfr A, 2, b, of.)
-garr Bispegaard. -kjr =^ -kosning i Udtryk som: b. fyrir gjore Udslaget;

Bispevalg, Udnvnelse af en Biskop. b. e-m at fullu bringe en i Fordrvelse.

-lauss uden Biskop -mar en af en c) e-m
bitr i augu, at etc. (det
Biskops Folk el. Flge. -niitr Bispe- svier ham Oinene,, d. e.) det rgrer,
i

hue, -nafn Bispenavn , Titel af Bi- smerter ham.

d) impers., e-m bitr
skop, -riki Bispedomme. -sektir. sv vi at horfa det stikker en, falder
Mulkter el. Boder, som tilfalde Bi- en ind (at vise sig fra den Side).
skoppen, Bispedragt.
-skrii -si oli //) f. p., bitask i) dep. n., bitask um
Bispestol, Bispesde, -t'ign biskoppelig (bide om sig, d.e.) bide fra sig, bruge
Vrdighed, Bispeembede, -tiund Tiende^ Tnderne som Vaaben (at menn bi ti sk
som tilfalder Biskoppen. -vald bi- um som hundar efta liestar). 2}
skoppelig Magt, Bispedomme; biskupa- recipr., a) eg.., bides (isr om Heste i
fundr Bispemode. -ing -fundr. = Hestekamp); Ordsp.: kunnugir bitask
BiSKUPA (-aa, -at), v. a., confir- bezt (ordret: Bekjendte bides bedst; jfr
mere (Brn^ ; jfr ferma. lige Bom lege bedst), I. b) ueg.,
BiSKUPAN (-ar, -ir), /"., Confirmation. nappes, trttes: bitask um tafl trttes
i Anledning af Spil.
BiSKUPDMR Bispedomme , Bispeem-
BiTi (-a, -ar) , w. , 'l) Bid, Mund-
bede.
fuld bija bitum (eg. tigge bidviis)
BisKUPLAuss = biskupslaiiss
;

BiSMARi (-a, -ar), m., Bismer.
BiSTA, see byrsta.
BiSTR, see u. byrsta.
Bit (-S, pi. d. s,)., n., a) Biden,
Bid.
b) Hvashed, det al et Redskab
skrer godt.
Bita (-a(^a, -at), v. a. , skre i
smaa Stykker el. Bide, I.
BTA (bit, beit-bitum, bitit), v. a. og
n., /) f. a., A) V. ., 1) eg., a) bide
(om Dyr): b. e-t i sundr bide noget
over. B. gat e-t bide Hul paa.
P^ bide., saare ved Bid: ef
hundr
bitr mann.
y) bide (drbe ved
Bid',f. Ex. om Rven), 8^ ^^'^^
(Grs) , grsse.
b) bide , skre
(om Vaaben etc.) : hann bitu eigi jarn
Vaaben bed ikke paa ham. 2) ueg.,
a) foraarsageen smertelig Flelse,
smerte, afficere, plage: man oss hcldr
b. n hans, enn ik skulde hans Nid-
vers mere afficere os end Dig? b)
ramme med Eftertryk (el. lign., f. Ex.
om en Anklage): skin, er fik man
b. som vil bevirke^ ikke vil
at
slippe fri for Straf; jfr sakbitinn.
B) V. n., 1) eg., a) b. i e-t bide
i noget (eir bitu i skjaldarrendr); b.
vrrinni bide i Lben; og flere lign.
b) om Fiske^ bide, bide paa (Kro-
gen). c) om skrende Redskaber,
bide., skre, vre skarp. d) om
Skibe i Modvind (impers.) : J)eim beit
fyrir nesit de kneb Pynten forbi.
2) ueg.,, ol) e-n noget gjr
e-t bitr
Indtryk paa, gaaer nr, rgrer: lta
tigge, betle.
2) Hjornetand (i en
Hest). 3) Tvrbjlke a) i en Byg-
ning. b) i et Skib, isr den bageste,
som adskiller Loftingen fra det vrige.
BiTiLL og -ULL (-S, -lar), >., Bid,
Mundbid., Mundstykke.
BiTJRN Jern, som er godt til sk-
rende Redskaber, I.
BiTLiNGR (-S, -ar) liden Bid,
Bidling: ganga at bitlingum gaae om
og tigge.
Bitr, adj., a) om skrende Red-
skaber, skarp, hvas. b) bitter, beesk,
bidende (for Smagen el. Flelsen): b.
kuldi bidende Kulde. c) ueg., bitter,
bidende.
BTR (-S, -ir), m,, den som bider;
see i: grasbitr, gribtr, og fl.
BiTRA (-U, uden pi.) , f., Beeskhed,
Bitterhed.
BiTRLEiKi (-a, -ar) og -leikr (-s,
-ar), m., /, a) Hvashed, Skarphed.
b) Bitterhed, Beeskhed.
BiTRLiGR, adj., a) skarp, hvas af
Udseende.
b) ueg., som bringer
Du Fordrv, delggende,
BiTULL, see bitill.
BiTYRDi, n. pi., bidende, fornrme-
lige Ord.
Bjaga (-aa, -at), v. a., fordreie, I.
BjAK (-S, uden pi.), n., Slid, Mie, B.
Bjakask, V. dep. n., i Udtr., b. vi
e-t anstrenge sig ved noget, L
Bjlfi (-a, -ar), m.. Skindpels.
BjLKi (-a, -ar), m.. Bjlke.
Bjalla (bjllu, bjllur), f. Bjlde,
liden Klokke.
 BJAIVAK BJTA 57

Bjanak C-s, uden pl.)^ Velsignelse (?). Bjarkan (-S, bjrkun), n.. Frugten
Bjap.g (-S, bjorg), n.. Klippe; jfr berg. paa Birketret.
2j jB (g) Runer.
Bjarg A (berg, barg-burgum, borgit,se- Bjarmi (-a, -ar), m., svag Lysning,
nere og nu -aa, -at), v. a, i}f. a.,m.dat., Skjr.
a) bjerge^ redde, hjelpe; b. brkum Bjarnrss Bjrneleie.
gjre sit Behov.
b) h. sok rette de Bjarivr og (som ldre Form) bjarn-
Forseelser^ som ere begaaede i Sag- Dni, n., Bjrn, isr Hvidbjrn ; bjarn-
forelsen, saaledes at Sagen kan paa- dyrs-feldr Bjrneskind, Bjrnehitd.
dmmes. 2) f. p. , bjargask snar Bjarneggjan Eggen, Udsken, som
hcndr hjelpe sig selv, slaae sig igjen- bruges mod en Bjrn.
nem ved egen egne Krfter.
Hjelp., Bjarnfeldr, a) Bjornehud, Bjorne-
Bjaroltsir, f. pl.^ hvad der er nok skind. b) feldr (see d. O.) af
til at kunne slaae sig igjennem. I; Bj orneskind ; bjarnfelds-slitr Stykker,
bjarglna-mar e/i, som har nok til at Stumper af b.
kunne slaae sig igjennem, I. Bjarnfeldslitr =
bjarnfeldsslitr.
Bjargar, see u. bjrg. Bjarnfell, n., Bjrneskind.
Bjargbi =
bergbi, /. Bjarngull en Art Pindsviin,
Bjargfestr Reeb el. Toug , hvori en BJAR^I.PA en lpa af Bjrneskind;
hidses ned i Klipper (f. Ex. for at bjarnlpu-mar en, som er ifrt en
fange Fugle). bjarnlpa.
Bjargflgl (mest collect.) Fugl, som Bjarnskinn Bjrneskind; bjarnskinns-
bygger sin Rede i hie Klipper ved hiifaBjrneskindshue. -lpa 1= bjarn-
Skanten, I. lpa.
Bjargfrr dygtig til at hlattre om i Bjarnstaka (-stku, -stkur), f.,
steile Klipper^ B. Bjrnehnd.
Bjargfcerr som kan slaae sig igjen- Bjarnsvia et stort Spyd (som bru-
nem, L ges paa Bjrnejagt).
Bjargganga det at hlattre om i steile Bjarptveir og -veii Bjrnefangst.
Klipper, I; bjarggngu-raar en, som Bjarnylr Bjrnens naturlige Varme.
kl at tr er el besidder Frdighed i at Bjarteygr og -eygr, adj, som har
klattre om i Klipper, I. klare, glandsfulde ine, klariet.
Bjarghagr som selv kan forfrdige BjARTLElKR (-S, -ar) og -LEIKI (-a,
de Sager, som han behover. -ar), m., Klarhed, Skin, Lysning.
Bjarghamarr =
berghamarr. Bjartleitr, adj., lys af Ansigtsfarve,
Bjargkvir hjelpende Vidneudsagn (i lys.
en Sag; jfr bjarga i, b). Bjartligr, adj.,, lys, af et lyst el.
Bjarglaun Bjergeion, Redningsln, I. skinnende Udseende.
Bjargleysi (-is, uden pi.), n., Man- Bjartr, bjiirt, bjart, adj,, a) eg.,
gel paa det nvendige (til Livsophold). klar, lys, blank, skinnende: bjart (klart)
Bjargr Raad, nderstttelse, som tunglskin el. solskin; bjart ver klart
ydes en fredsls for at redde ham. Veir; b. hrund lys af Hudfarve.
Bjargri (-is, pi. d. s.), n., hvad j er bjart er orit naar det er ble-
der er til Hjelp ; df i Almindelighed, vet lyst (om Morgenen). b) ueg., a)
Livets Ndvendigheder, hvad en (isr udmrket, beromt.
p) lysende, reen:
en bosat) Mand skal leve af. I; bjarg- bjartir siir rene Sder, lysende Ex-
ris-leysi =
bjargleysi, /. -mar empel; b. i sinura sium ustraffelig i
en, som er dygtig til at bringe det sin Vandel.
ndvendige tilveie, B. Bjartviri (-is, pi. d. s.), n., klart
Bjargrifa =
bergrifa. Veir, klar Luft.
Bjargrgr hjelpsom Kvinde (som yder Bjstr (-rs, uden pi.), n., det at
Hjelp syge el. Barselkvinder). bjstra, L
Bjargskora, -snos bergs-. = Bjstra (-aa, -at), v. n., i: b. vi
Bjargvel, adv., ret vel., temmelig vel. e-t have travlt. Mie med noget (at
Bjargvnligr som man kan vente ordne, stte paa sin Plads el. lign.), J.
at kunne hjelpe sig med. -liga, adv. Bjt (-s, uden pi.)., n.. Bevgelse, L
Bjargvttr, f. [senere m.) ^ eg. en Bjta (-aa, -at), v. n. , bev-
Skytsaand; df om en, som er hjelpsom ges; impers.: e-u bjar noget bevges,
i Noden., hjelper Ndlidende. kommer fremad, ^egar e-t bjtar
Bjarg{>rota, adj., som mangler del naar noget kommer paa, kommer i
ndtrftige, tiggefrdig, I. Veien, L
58 BJBLARA

Bj 1 og 3 s. impf. ind. af ba. Bjrsalr Drikkeslue.

Bja. (b, bau-buurn, boit), v. Bjrskinn Bverskind.
a. og n. , A^ f, a. , 1) v. a., byde etc. BjBiLi = bjrr 4.
m. acc. og dal. [Personen hovedsagelig Bjrverpill Lderblg til el. med Ol.
i dal.. Tingen i acc), a) byde, til- Bjga (-a, -u), 7i., Plse.
byde, frembyde, foreslaae: b. e-t frain Bjgleikr (-S, -ar), m., det at vre
byde noget frem., tilbyde; b. e-m g bjiigr.
ba gjre en gode Tilbud; b. e-m e-t Bjgnefjaeb, adj., krumnset.
(el. med en flg. infinitivisk Stning)
Bjgr, adj., krum, kroget, krummet.
tilbyde en noget.
B. c-t fyr ir e-t b) ueg., let: bjuftt ea bratt (eg. hel-
el. vi e-u byde noget for noget. B. dende nedad el. steilt., d. e.) let el.
sik und ir e-s vald tilbyde at under-
vanskeligt, behageligt el. haardt. ^)
kaste sig. B. upp horn give Drikke-
ydmyg., B.
hornet fra sig. ^) bede, indbyde.,
invitere: b. e-m heira, el. til sin byde
Bjorg (bjaro:ar, bjar^ir), /"., 1) Hjelp,
en hjem til sig. y) opfordre: b.
Bistand., Redning. ha e-t bjrgum
c-m til varna opfordre en til at for- e-s erholde noget ved ens Bistand.
svare sig (for Retlen).
8^ forkynde^
2) Levnetstnidler, Proviant, Foder el.
prdike., = boa b. trii.
:
e) byde,
desl; bjargar-bann det at Udveiene til
vise: b. e-m jfnu vise Ubillighed, at tilveiebringe det JSdvendige til Li-
vets Ophold ere stoppede, -lauss, a)
Uretfrdighed imod; b. e-m byrginn
byde en Spidsen, I.
Z) intpers.,
hjelpels.
b) som mangler bjorg 2.
e-m br tta (eg. Frygten frembydes, -leysi, n., =
bjargleysi. -vist Tje-
neste for sit Ophold , df Tjeneste ,
frembyder sig for., d. e.) en bliver bange,
forskrkket. b) byde, paabyde, be-
Condition i Almh.
fale, anordne^ forordne: b. e-m erindi BjRK(bjarkar, bjarkir), f..
Birketr.
paalgge en at udrette et rende; Bjrn (bjarnar, birnir), m., Bjrn;
b. varna e-u forbyde.
^) h. t bjarnar-feldr Bj orneskind ; fcldr af
leiang:ri byde Leding ud, udskrive Bjrneskind. -hamr Bjrneham: i
Folk til Leding. y) ^' ^-n af landi bjarnarham i en Bjrns Skikkelse, -h
befale en at forlade Landet.
2) v. Bjrnehi. Bjrneleie. -hiammi' Bjrne-
n., byde, etc. , a) b. i c-t byde paa lab. -sltr Kjdel (tilligemed det v-
noget, 1. b) b. til es give en sine rige^ som tilberedes til Mad) af en
Befalinger. c) mer br hugr um slagtet Bjrn.
el. mer br i \\ng, at etc. det aner
Bl (-ar, -r), /"., lavtliggende Flade
mig; mer br at fyrir, d. s. d) el. Strkning bedkket med halvsmeltet
e-m br (hugr) vi e-u har Mod- Snee,
bydelighed for. e) sv sem bftr
I.
Blber Blaalr; blberja-lyng Busk-
som del sig bor. II) f.p., bjask,
vxt, hvorpaa Blaabr voxe, I.
refl., byde sig (til noget).
III) part.
og p. pr., i) part., bjandi =
boligr. Blad (-s, bl), n. ,

Blad., etc, 1)
2) p. pr. hoWwiW, i Udtrykket: bo-
paa Urter og Trer.
Gjenstande, a) Blad
2) om andre
en Bog).
(i
inn ok buinn til e-8 fuldkommen vil-
lig el. beredt til at gjore noget.
b) Blad, hvorpaa et Billede er malet.
Bjbblanar, pa.if blandet med Ol c) Blad o : den tynde
, el. flade
Deel af adskillige Redskaber Mods. (i
(Drik).
til Skaftet); jfr rarblaft, knfsbia og
Bjrureifb, adj.,
Bjbker Drikkekar.
oliet, beskjenkel.
fl.
d) den foran nedhngende Deel
Bjrr (-S, uden pi.")., m., Ol., Drik. af et Kldebon, Flig, Skjd ; j/rkyrt-
ilsbla.
Bjrb (-8, -ar), m., 1) Bver; B-
verskind. / daglig Tale om et min-^ Blabka (blku, blkur), /"., Blad
dre og tyndt Skind i Almh.
2) et S lykke paa visse Planter.
af et Skind., (kiledannet?) Skindlap, Blara (blt)ru, blrur), f.. Blre,
Skindstump (bjdrar, eir er menn sna a) Blegn, Vable. 6) = hlandblara;
r skm snum fyrir tm ea hl.) blru-stt Byldesygdom (en af gyp-
5) Stykke Land.
et lidet 4) Paneel tens Plager).
el. Skillerum i en Bygning., som gaaer Blasra (-aa, -at), v. a. og n., i)
op fra en af Tvrbjlkerne til Mon- V. a,m. dat., gjore vibrerende Bevgelse
ningen; den trekantede Deel af Gavlen merf: b. tungunni.
2) d. n., a) vibrere,
i en Bygning. dirre. b) pluddre, I.


BLxRFNTTR BLsA 59

Bldrfnttr hlaaspttel^ I. Blakta

(-aa, -at) v. a. og w , ,

Blasa Side, Pagina, I. i) v.a.,m. dat., i: h. eyiunum spille

Blaskellandi, pa., eg. som lader med rene bevge dem frem og til-

.,

Kjortelfligen (eta.) slaaes daske imod ,

bage. 2) n., vifte.
Knerne el. Benene (jfr bla d) : Blland Morland, thiopien.
koma b. komme i en flyvende Fart el. Blleitr, adj., blaalig, blaaagtig,
hovedkulds ilende., I. Bllitar, adj , blaa farvet, blaa.
Bleygr og -EYGR hlaaiel, Blmar Blaamand^ Mor.
Blfinn blaafarvef^ blaa. Blman (-ar, uden pi.), f., blna. =
Blfr, adj., d. s. Blmerktr, pa. , med blaa Ruder
BLFxKR ganske fattig., arm. (Pletter, Prikker).
Blfauskr adj. ganske trosket el. Blna (u- , -ur), f., a) blaalig
frnnet.
, ,
Farve, Blaahed.
b) blaat Mrke
Blferla (-aa, -at), v. a., bryde, efter Slag el. Stod.
overtrde, tilintefgjre (?, forek. i Blna (-aa, -at), v. n. , blaane,
Sturlunga med Varianten bakferlat, blive blaa.
som vistnok er det rigtige). Bland (-s, uden pi.), n., Blanding,
Blflekkttr blaaspraglet. Sammenblanding ; i h. vi (e-n, e-a)
Blgirni (-iSj uden pi.), n.j de smaa i Selskab med, iblandt.
Tarme., I. Blanda (blndu, blndur) , f., a)
Blgma (-U, -ur), en Fisk (la- Blanding, Sammenblanding (af to el.

brus luscus^j I.
f.,
Blorr blaagraa, I.
Blgresi (-is, uden pi.),
SlorkeJib (geranium), I.
Blgrti (-is, uden pi.),
art af blaalig Farve.
Blgrivn blaagrn, I.
Blgulr blaaguul, grnguul, I.
Blueimskr stokdum.
Blak (-, blkj, n., a) det at vifte;
Viften, Viftning. b) let Slag, Dask.
Blaka (-aa, -at),
V. a) m. dat.., bevge, let og hur-
a.,
tigfrem og tilbage (i Luften) : b. vngj-
anuiu slaae med Vingerne. b) m.
acc, give et let Slag el. Dask. 2)
V. w., bevges frem og tilbage (i Luf-
ten), vifte; jfr blakra, blakta.
Blkaldr iiskold., B.
Blakki (-a, uden pi), m.. Blankhed,
Glands (?), i Udtrykket: hann er
ekki me llum blakka han er ikke
ved sin fulde Forstand (sine fulde
Fem), I; jfr mjalli.
flere flydende Legemer). b) suur
Valle; Drik som bestaaer af en Blan-
n., et Slags ding af suur Falle og Vand.
Blanda (blend, bltt-blendum, bland-
n., en Steen- it; ogsaa liges, nu: -aa, -at), v. a,
blande, etc.,1) eg., a) m. acc. : b. e-t(e-u,
mefte-u, vie-t, samanj blande noget med
noget, sammenblande noget. b)m. dat.:
b. e-u vift e-t blande noget med noget.
B. h\h\ (blande Blod med hinanden,
hverandre), indgaae Fostbrdrelag.
v. a. og n. , i) 2) neg.: b. e-m vi e-t urigtig angive
en som Deeltager i noget. B) f.p..,
blandask, rec. el. re/Z., a) blandask i
samflagi slutte en gjensidig Forening
b) om legemlig Omgang (blandask
vibiifj karlfuglinn kemr ok blandask
vi annan karlfugl). C) p. pr.^
blandinn, a) eg., blandet, grumset,
uklar.
b) ueg., a) blandinn i trdnni
ikke fri for at helde til Hedenskabet.
P) tvetydig af Characteer^ forstilt,
lumsk, el. desl.
Blandan og BLNDUN (-r, -ir), /*.,

Blakkleitr, adj..) mork af Udseende. Blanding, Sammenblanding.

Blkldr, pa., kldt i blaat. Blandinn see blanda C.
Blklukka et Slags Klokkeblomst af Blr, 1) adj., blaa. 2) m.: ut i

blaa Farve, I. blinn hen i Veiret., L

Blakkr (-S, -ar), m., en Hest af Blrendr, adj , blaastribet.
mrkebruun Farve., B ; i Poesie, Benvn, Blrndttr =
bliendr.
paa en Hest i Almh. Blasa (-i, -ta, -t), V. n., i: h. vi
Blakkr, adj , sortladen, morkladen, vre lige overfor, vende lige imod.
mrkebruun^ mork. Blasa (bls, bles, blsit), v. a. og
Blakra (-a5a, -at), v. n., bev- n., A) v.blse, etc, 1) eg., a) nt,
a.,
ges frem og tilbage i Luften^ vifte; jfr acc, a) b. ut
b. el.
(f. Ex. belg)
blaka. blse, puste op.
p) b. herblstr
Blakt , n. sagte Bevgelse frem og
, blse Hrblst.
y) 0"* Forarbeiden
tilbage i Luften, Viften; jfr blak a. af Metaller, smelte, forfrdige ved
Smeltning, stbe: h. guUmAlm behandle
60 BL8AUMA9R BLEKKILI6R

Guldmahn, forfrdige Gjenstande deraf. Blauduugabr som fattes Mod, mod-

b)m.dat., a) b. liiftri blse, slde i los, feig.
en Luur; b. lii give Tropperne Signal Blauligr, adj.., frygtagtig.
ved at sde i Luren. ^) b. eitri Blaur, adj.., a) af Hunkjonnet.
udspye Gift.
2) neg., a) b. e-m e-u b) kraftlos, daadlti., forknyt, feig.
i brjst indskyde, indgive en noget. Blautbarn spdt Barn; blautbarns-
b) (bringe til at svulme op), irnpers.: bein, i: fra blautbarnsbeini fra den
ftinn bles upp Benet svulmede op. spde Alder; jfr blautr.
B) V. n., i) eg., a) om Vinden, blse; Blautgki, -geja, -gejar, adj.,
blsandi byrr strygende Bor. b) b. flsom., blodhjertet., I.
i blse, stde i (et blsende Instru- Blauthugar blodhjertet.
ment). Med et ahn. Subject (el. un- Blai'tlendi (-is, uden pi-), w., blodt
derforst. Idr): f)eir heyru at bles i
Jordsmon.
bnum korte at man blste. cj
Blautligr, adj., blodagtig.
blse., aande., puste, pruste: b. v el.
b. jungan sukke, sukke
d) dybt. Blautr, a) vaad., fugtig-
adj.., b)
Talemaader: b. i kaun varme Finger- blod, myg.
c) spd, svag, blodagtig:
spidserne ved at blse paa dem, 1; b. fra blautu barnsbeini fra den spde
at kolunum (blse til Kullene., d. e.) Alder.
Blaut ok breysk kvcnna ntt-
puste til Ilden (ueg.). d) blse ra svag og skrbelig Kvindenatur.
(med en Blseblg ; kan ogsaa tages BLEiLL(-s,-lar),., lille Blad, Lap, I.
som intrans., horende til A^ 1, b of.). Bleja (ble\ bladda, blatt?), v. .,
2) ueg.: b. i mti e-m gjore Sam- eg. plukke Blad for Blad; df drbe
mensvrgelse imod en; jfr mtblstr. successive el. den ene efter den anden.
b) ]^eg:ar mti blss naar noget Bleikla (-U, -ur), f.. Benvn, paa
gaaer imod, I.
II) f. p. , blsask en Hoppe som er blcikltt, /.
blses, pustes; rec: blsask eitri Bleiklingr (-S, -ar), m.. Benvn,
udspye Gift og Galde mod hinanden. paa en Hest., som er bleiklttr, /.
III) p. pr., blsinn, i) eg., a) be- Bleikittr, adj., (om Heste) af bleg-
skadiget, fortret af Vind og Veir. guulagtig Farve med sortladen Manke
b) stbt: b. af ciri stbt af Erts. og Hale, samt mrk Stribe ned ad
2) ueg., h. : (upp) opsvulmet. Ryggen.
Blsadmab, pa., udsyet med Blaat. Bleikgrnn bleggrn.
Blsilfr ikke renset Slv. Bleikgulr blegguul, lysegunl, I.
Blsning, see i blsnln^:. Bleikhrr, adj., blegguul-, lyseguul
Blsnun (-ar, -ar), see i blsnun. af Haarfarve.
BhksrxrABR med indvvede blaa Rande, Bleikhvi'tr hvidagtig, af lys Farve.
blaatrnet, el. desl. Bleikja (-U, -ur) , f., blegguulagtig,
Blsthorn =
blstrhorn. hvidagtig Farve, Bleghed. b) et
Blstjarna Nordstjerne(n) , Polstjer- Slags Forelle med blegguul Bug.
ne(n), I. Bleikja (-i, -ta , -t), v. a., blege:
Blstr (-ar, -rar, -rs, dat. blsti, h. hadda sina vaske Haaret. b) gjore
pi. -ar? -rar), m. , a) A anden, skinnende, lade skinne (el. desl.):
Aande.
^) Hvalens Udpusten af ][)eir bleiktu surnar t vlluna
dens Aande og den Vandsile, som de laae der og lod Solen skinne (sig
derved fremkommer. b) Blst. om Siderne, d. e.) paa sig, de solede
c) det at blse, stde i et blsende sig; el. de laae der ligesom Ti til Bleg,
Instrument.
d) Blsen (med en Bleikleitr, adj.^ bleg af Udseende.
Blseblg).
2) ueg., Opsvulmen, Bleikna (-aa , -at) , c. n. =
Inflammation. blikna.
Blstrhol og -hola Aandehul (f. Ex. Bleikr (-S, -ar), m., 'Savn paa en
Hvalens)., I. Hest som er bleikr.
Blstrhorn Blsehorn. Bleikr, adj.., a) blegguul, hvidagtig,
Blstrjrn urenset Jern (?). lyseguul., lys. b) bleg (i Ansigtet).
Blstrsamr, adj., som ledsages af
,.
c) bruun, nddehruun.
Blst og Kulde. Bleikraur blegrd.
Blstrsvalr og blstsvalr kold af Blek (-S, pi. d. s.), n., Blk.
Blst. Blekhorn Blkhorn.
Blsvartr blaasort, B. Blekkiligr, adj., bedr ager sk, skuf-
Bltnn blaa Tand (cogn.). fende.
 BtEKKING LINDINGR 61

Blekking (-ar, -ar), /". , Bedrageri, Blkan (-ar, -ir), f, Formildelse.

Svig. Blleikr (-S, -ar) og -leiki (-a,
Blekkinn, adj., bedragersk, skuf- -ar), m.. Blidhedj Mildhed, Venlighed.
fende, I. Blsleitr, adj., blid, mild el. venlig
Blekkja (-i, -ta, -t), V. a., skuffe, af Udseende.
bedrage, forfore, forlede. Blligr, adj., blid, mild, venlig.
Blend, 1 s. prs. ind. af blanda. -liga, adv.
Blendixgr (-S, -ar), m. , Blanding; Bllundar, adj., blid (venlig, mild)
jfr ursablendingr. af Characteer.
Blendinn, adj., tvetydig af Charac- Bllyndr, adj., =
bllundar, /.
teer=n blandinn, see blanda (C, 6), /. Bllyndi, n., blidt, venligt Sind.
Bles, 1 og 3 s. impf. ind. af blsa. Bllti Blidhed, venlig Opfrsel.
Blesa C-u, -ur), /"., paa Heste, Blis; Blmll, adj., sodtalende, I.
(Navn paa) en blisset Hoppe, I. Blmli, n., blide, venlige Ord,
Blesi (-a, -ar), (Navn paa} en Smigrerier.
blisset Hest. Blmltr, adj., blid og venlig i sin
Blesttr, adj., blisset. Tale; sodtalende.
Blessa (-aa, -at) , v. a., m. acc. Blr, adj., blid, mild, venlig (om
og dat., velsigne. Personer og Veiret el. Veirliget).
Blessan og -UN (-ar, -ir), /"., Vel- Blskapr (-ar, -ir), m., Blidhed,
signelse. Mildhed, Venlighed ; blskapar-or, .,
BLEssiNg (-ar, -ar), f., blessan. = pi., milde, venlige Ord.
Blestmltr og blessmltr, adj., Blver blidt, mildt Veir.
lspende. Bl-viri (-is, pi. d. s.), n., blidt
Blestr, adj., lspende. Veir, mildt Veirlig.
Blt, i og 3 s. impf. ind. af blta. Blyri, n. pi., =
blskaparor.
Bltt 1 og 3 s. impf. ind. af blanda. Blik (-s, pi. d.s.), n., 1) Blink, Glimt^
Bletta (-a5a, -at), v. a. , stte Skin, Glands.
2) Hjelmgitter.
Plet el. Pletter paa. 3) Bleg, Blegeplads.
Blettttr, adj., plettet. Blika (-U, ur-), f., 1) Blink, Glands.
Blettr (-S, -ir), m., Plet ; Skamplet. 2) (tyndt) Skydkke, som trkker
Bleyda (-U, -ur),/".. Kujon; bleyu- for Solen eller overtrkker Himlen, I.
-ligr, adj., feig, frygtagtig, I. -skapr, Blika see blikja.
., Feighed, I. Blikhvtr blinkende hvid.
Bleyask (-jsk, -ddisk, -zk), v. Bliki (-a, -ar), m., Hanederfugl, 1.
pass., tabe Model, lade Modet falde. Blikja (-i, -ta, -t el oprindel. blik,
Bleyi, f. indecL, Feighed; bleyi- bleik-blikum, blikit) og (senere Form)
mar Kujon. -mannligr, adj., som blika (-aa, -at), v. n., blinke, glimte,
ligner, rober en -or Ord for
Kujon, blingre, skinne, glindse, glimre, jfr
at vre feig: bak e-ra
leggja b. blikra.
beskylde en for at vre feig. -skapr, Bliktva (-aa, -at), c. n., blive bleg,
m., Feighed, I. blegne; jfr bleikna.
Bleyta (-U, -ur), /., det at vre Blikra (-aa, -at), v. n., glindse,
vaad; Blode, vaad el. fugtig Jordbund; skinne; jfr blikja.
vaadt Fore. Blna (-i, -da,-t), V. n., i: b. see
Bleyta (-i, -fta, -tt), v. a., blode, stift, stirre paa, I.
gjre vaad; udblde. Blinda (-U, -ur), f., = bllndi.
Bleyti (-is, uden pi.), n , Blod. Blinda (-aa, -at), v. a., a) berve
Bliat (bljt?) el. blet, n. , (et Synet, blinde, forblinde. b) part.,
fremmed Ord) et Slags Kldnings- blindandi med tillukkede Oine, I.
stykke, en Overkjortel (?). Blindeggiar, adj., saa skarp, at
Blatbnd Baand horende til et bliat. jen ikke kan sees, B.
Bla (-U, -ur), f.j a) Blidhed, Blind 1, f. indecl., Blindhed, For-
Mildhed, Venlighed.
b) mildt (og blindelse.
stadigt) , blidt Veirlig ; blu-brag Blindingr (-s, -ar), m 1) (eg. en
venligt Udseende, Venlighed, -lti = som gaaer Blinde, isr om den som
i
bllti. er) Blindebuk, I.
2) skjult Nagle,
Blka (-aa, -at), v. a., formilde, Stift som forbinder to Fjle; blind-
stille tilfreds. h) impers., blides: ings- el. blindinga-lftikr Blindebuk (en
vedrttuna blkar Veirliget blides. Borneleg), I.


^ LINDLBIRR BlmgA

Blindleikr (-S, -ar), m. , Blindhed, Hlivikbk^ Blodmadike o: Maddiker,

Forblindelse. som komme i blodigt Kjd, der gaaer
Blindni^ f. indecLj Forblindelse; jfr i Forraadnelse.
blindi. BLMissA(-u^MZenjoZ.), f.^og -missir
Blindb, adj.^ d) blind, forblindet. Blodtab, I.
b) som ikke sees, skjult, jfr blindsker. Blmrr Blodplse, I.
c) tillukket el. forstoppet (om Ror Blnasir, f. pi., Nseblod., I.
el. desl.)^ I. d) utydelig, dunkel. Blntr, f. pi.. Blodntter, (d. e.
Blindsker blind Klippe el. blindt de nstpaaflgende Ntter, den nr-
Skjr (i Havet), 1. meste Tid efter ens Drab); Ordspr.:
Blstr (-rs, pi. d. s.), n. , Fliten, blntr evn brastar lige efter Dra-
Piben med Munden. bet ere Folk ivrigste efler Hevnen.
Blstra (-aa , -at) , v. w. , flitej Blrs Bldning^ Blodflod, Blods-
pibe med Munden. udtommeise.
Blstran i~iv, -ir), f, = blistr. Blraur blodrod.
Bljgr, adj , ydmyg. Blodrefill, Odden paa et Svrd.
Blod (-s, jH.d.s.), w., Blod: nema, Blrreir heftig vred.
lata e-m b. aarelade en.
b) ueg.. Blrisi og -RisA, adj.., som er saa-
Afkom ; bl5s-litr Blodfarve, -lithell- ret., har stdt el. slaaet sig, saa at det
ing Blodsudgydelse; bla - brgiirai bloder, som har Blodstriber.
Blodbrudgom (Bibelen). Blroinn, pa., blodig.
Blarfi etSlags rodlig Arve, I. Blsigi og -SEGi Blodklump., levret
Blband Forbinding til at standse Blod.
Blodlob. Blstt Blodgang, Blodflod; Maa-
Blberg (n.) el. -bjorg (f.) Ti- nedssyge.
mian, I. Blsprengr Krfternes yderste An-
Blbogi Blodstraale. strengelse, I.
Blbolli =
bltbolli (/'ort?). Blodspytning,
Blspja Blodbrk-
Bldrefjar Spor af storknet Blod. ning, Blodstyrtning.
Bldrifinn besprngt med Blod. Blstkmma, f.. Standsning af Blod, I.
Bldropi Blodsdraabe. Blstjarna Blodstjerne.
Blex, see blx. Blstokkinn, pa., blodstnkt.
Blfall Blodflod; blfalls-sjkr Blstorkinn, adj.^ storknet med Blod.
som har., lider af Blodflod., I. Blstraumr Blodstrm.
Blfjdr Blodpind, I. Bltjrn Blodpl.
Blflekkr Blodplet. Bltaka Aareladning, I; bltku-
Blfors udstrmmende Blod. jrn Ladejern, I.
Blga (-aa, -at), v. a., gjre blo- Blugr, see bligr.
dig; saare saa at det bloder. Blg- Blvaka det at gjre Aabning,
ask, pass., blive blodig. Ridse el. desl. i Huden saa at det bloder.
Blgan (-ar, -ir), det at gjre Blvgr Materie blandet med Blod., I,
blodig. Blr Slagtefaar.
Blhorn Blodkop, I. Blsar, f. pi., blodige, blodende
Bligb og -UGR, adj.f blodig, be- Rifterel. Saar (?); vistnok feilagtig
stnket med Blod, Lsem. hvor det forekommer som Va-
Bljrna, skoe en Hest saaledes, at riant til blntr.
det kommer til at blde^ I. Blrn Ornebillede, som blev skaa-
Blkrkpfa Blodgang, I. ret paa Ryggen af en overvunden
Blkli, Blodbyld, I. Modstander og hele Stykket derpaa
Blkll (et Skjeldsord^ eg. Blod- taget ud (for at gjre hans Dd som
blg) Blodhund. mest kval fuld).
Bllt a) Aareladning. [b) Blod- Blx og -EX Blodoxe (cogn.).
tab. Blom (-s, pi. d. s.), n.. Blomst.
Blltinn, pa., aareladt. Blmberandi, pa., brende Blomster,
Bllauss blodlos. blomstrende.
Bllifr Blodklump, storknet Blod. Blmberanligr, adj., = blniberandi.
Blligr, adj., blodlignende, blodrod. Blmga (-aa, -at) , v. a. , bringe
Bllitr, adj., blodrod, til at blomstre. Blmgask , dep.,
Bllitr Blodfarve. blomstre, florere. b) p. pr.., blmg-
Blsloekr Blodstrm. ar med Blomster^ i Blomster.
 BLmGAN BLl^SAKKA 6

Blmgan Q-B,r^ -ir), /"., Blomstren, Bltmatr tillavet Mad af Offerkvg,

Blomstring. Offermad.
Blmi (-a, -ar), m. , Blomstren, Blotna (-aa, - at), v. n,, blive vaad,
Frodighed, Flor. 6) blomstrende vdes.
Tilstand.
c) Blomst; jfr lamba- Bltnadt Tyr el. Oxe, som en dyrker
blmij blma-mikiU blomstrende. ved Offring er; ligeledes en Oxe som
Blmligr, adj., blomstrende. skal slagtes til re for Guderne, f.
Blomstr (-vs, pi. d. s.), n. og (-rs, Ex. af den, der seirede i Tvekamp.
-rar), m. , Blomster., Blomst: allan Bltneyti (-is, pi. d. s.), n., =
jararinnar b. ok vxt. bltnaut.
Blrar, m. pi., i: gora e-t i blra Bltprestr Offerprst., Afgudsprst.
vi e-n bedrive noget, saaledes at en Bltrisi Jtte, som man offrer til.

anden kan faae Skyld derfor ; blra- Bltsamr, adj., som gjerne bander
niar en Person paa hvem Beskyld- og svrger, I.

ningen kan falde for noget, en anden Bltskapr (-ar, uden pi.), wi, , he-
har begaaet. densk Gudsdyrkelse, Afgudsdyrkelse.
Blossa (-aa,-at), v. n., blusse, flamme. Bltskgr Offerskov , Skov, hvori
Blossi (-a, -ar), i., Lue, Flamme. Offringer foretages til hedenske Guder.
Blot (-s, pi. d. s.), n., a) Offring, Bltsp Spaadom af Offring til he-
Offer til hedenske Guder, Afgudsdyr- denske Guder, Spaadom af Offerkvg.
kelse. b) Banden. Bltspnn, efter Ordet: Offrings-
Blta (biet, bl'it; ogsaa -aa, spaan., i Udtrykket: fella bltspn lade
-at), V. ., 1) om Offring, a') offre en saadan Spaan falde (ved at hugge
(til Guder; med det, som
hedenske Splinter, Spaaner el. Kviste af et
offres, i acc),
dat. el. b) dyrke helligt Tr for derved at komme til
ved Offritig (med det, som dyrkes, i Kundskab om Gudernes Villie O: af
dat. el. acc).
2) bande, forbande de nedfaldne Kvistes Stilling).
(m. dat. og abs.). B) p pr.., bltinn Bltstar Offersted.
som man har offret til, og derved har Bltstalli og -stallr Offeralter,
faaet en dmonisk Kraft. Afgudsalter.
Bltan (-ar, -ir), f., Offring, Af- Blttrygill Offertrug (hvori Offer-
gudsdyrkelse; Forbandelse. kvgels Blod opbevaredes).
Bltbolli Offerbolle (hvori Offer- Bltvargr en som bander og svrger
kvgets Blod opbevaredes). ved alle Leiligheder, I.
Bltbyskup Offerprst, Afgudsprst. Bltveizla Offergilde.
Bltdmr Afgudsdyrkelse. Blotvilla Afgudsdyrkelse.
Bltdrykkja Drikkegilde, som holdes Bltvllr Offerslette, Slagtemark.
ved Offring til hedenske Guder. Blunda (-aa -at) , v. n. , lukke
,

Bltfe Offerkvg. inene af Svn, blunde., slumre.

Bltgoi Offerprst., Afgudsprst. Blundr (-S, -ir), m., Blund, Slummer.
Bltgu, m. el. n., Gud som dyrkes Blundskaka, V. a. (m. dal.) , bevge
ved Offring, Afgud. Oinene en Smule til Siden.
Bltgyja Kvinde, som forestaaer (-S, uden pi.), w.. Bly.
Bly
Offring til hedenske Guder. Blbnd, n. pi., Baand af Bly.
Blthaugr Offerhi, Hi^ hvor der Blyg (-ar, -ir), f.. Bluelse, Blu-
bliver offret til den deri hoisatle Person. frdighed; Kydskhed. b) Skamdele.
Blths Offerhuus^ Afgudstempel; Blyga (-aa , -at) v. a. , tilfie

,

jfr hof, goahs. Skam, vanre. Blygask, dep. w.,

Bloti (-a, -ar) , m. , Tveir /. ,
blues.
6} ueg.. Blodagtighed, Umandighed Blygan (-ar, -ir), f., blygj =
i: blota-mar blodagtig, umandig Mand. blyganar-lauss skamlos, ublu., frk.
Blotjarl (cogn.') Jarl, som er en -leysi (w.), Skamloshed, Frkhed. -s&mr,
ivrig Afgudsdyrker. adj.., blufrdig, tugtig, -semi, f. indecl.,
Bltkklda en Sump, hvori de Men- Blufrdighed.
nesker kastedes, so offredes.
Blfastr ubevgelig.
Bltkldi Offerklde. Blkleppr Blyklump.
Bltkoppr Offerskaal. Blys (-s, pi. d. s.), n., Blus, Fakkel.
Blotlundr Offerlund. Blsakka Blylod (paa en Fiskesnor
Bltmar en, som flittigoffrer til he- el. desl.), I,
denske Guder., en (ivrig) Afgudsdyrker.
(U fiLsKEYtl bgR

Blskeyti Kastevaaben af Bly. BoGREiZLA det at befordre en Bud-

Blsubi Bundfald af smeltet Bly, I. stikke.
Blstbyptr, pa., stbt af Bly. Bofii (-a, -ar), m.,1) Bebuder.
Blstokkr liden Kasse af Bly. 2) (langstrakt) Bolge, Brydning paa
Bla (-ir, -ddi, -tt), v. n. , tin- et Rev el. Skjr (der kun gaaer op
pers., blde, tabe Blod. til Vandfladen); df et saadant Skjr ;
Blja (-U, -ur), /"., a) et Stykke boa-fall en Bolges Brydning paa en
fiint linned Toi, Linklde. b} hvad boi 2, Blgestyrtning.
der er af et sligt Toi., a) Livbaand el. BOLEi Vei som en Budstikke (el.
Skjerf.
p) Alterdug.
y) Lagen, desl.) skal gaae, Budvei.
Sengelagen,
6) Liglagen. BoLiGR, adj., som kan tilbydes, som
Bljalogn Havblik., /. man kan vre bekjendt for at byde.
Blr (s, uden pi.), m., sagte Vind- BoBMAR =bo5sma5r.
pust, Luftning. b) Farveskjr, L BoMLi falbudt mli 1, b.
Blsma, adj. /"., om et Hunfaar, som BoOR Bud, Befaling, Ordre; bo-
lober,gaaer i Parring (af blr, poet., orin de ti Bud; boora-brot Over-
Vdder). trdslse af Guds Bud.
Blru-, see u. blara. BoRKizLA =bogreizla.
Blkkumannaland Wallachiet. BRFR som ikke sparer paa gode
Blnu-, see u. blanda (f ). Tilbud, gjestfri, gjestmild.
Blskra (-aa, -at), v. n. , (bevge BoSETi (-a, -ar), m., Gjest til et
Oinene, blinke?), forvirres af Frygt, Gilde.
forskrkkes.
Impers.: e-m blskrar BofiSKAPR (-ar, uden pi.), m., Bud-
en forbauses el. forskrkkes, I. ; jfr skab.
blskrandi. BoSKURR det at tilskre og om-
BANDI, see bndi. sende en Budstikke.
BAND-, see buand-. BODSLETTA =
boflenna, /.
BoBBi (-a, -ar), m. , Sneglehuus: BoSL =1 bolei.
komask i bobba komme i Knibe, I. BOSTLAR, m. pl., i: hafa e-t
Bod (-S, pi. d. s.), n., a) Tilbud, bostlum falbyde noget, L
tilbudte Vilkaar.
b) Bud, Budskab. BoDUNGR (-S, -ar), m., et af de fire
c) Indbydelse, Invitation; Gilde el. to For- og Bagstykker, som et Kld-

hvortil en indbydes, isr om et Bryl- ningsstykke tilOverkroppen bestaaer af, I.

lup.
d) Budstikke.
e) Bud, Be- BFI (-a, -ar), m.. Kjellring.
faling, Ordre; bos-li Gjestebuds- BOGHLS = bogahls.
folk, Bryllupsfolk. -mar en som er BGHNSA det at vre bovbrudt, I.
indbudt til og deeltager i et Gilde, BGHNTA Hovedet paa Bovbenet, I.
Bryllupsgjest. BoGi (-a, -ar), m. , a) Krumning,
Boa (-al^a, -at), v. ., i) for- krum Linie; jfr blbogi. 6) Bue
kynde, bebude, prdike.
2) beordre, (til at skyde med) ; boga-hls Buehals.
give Befaling: b. e-n sinn fund befale -skot Skud med en Bue, Bueskud.
en at mode hos sig.
5) impers. (a. -strengr Buestreng. -vpn Vaaben,
ogn.): e-m boar tta en foler Skrk, som er Bue.
har Forudflelse af noget skrkkeligt ; BoGiNFTTR, adj , hjuulbenet, I.

e-m boar fy rir aner en

ir noget ai BoGiNN, adj., biet, krum.
BoAN
BOAN (-ar, -ir), /., Forkyndelse, Br.LEGGR Bovbeen, I,
Bebuden BGLIDR Bovled, I.
Boangr (-rs, uden pL), m.. Falby- BoGMAR Bueskytte; bogmanns-merki
deise, L Skytten.
Boari (-a, -ar), m. , Forkynder, BoGMANNLiGR, adj., SOM vidner om
Bebuder. Frdighed i Bueskydning, -liga, adv.
Bobcrr det at befordre en Bud- BoGNA ogsaa bugna (-aa, -at), v. n.,
stikke,Budbyrd. bugne, bie sig, blive krum; vige, give
BOFALL Forsmmelse af at befordre efter.
en Budstikke; Mulkt el. Straf for slig BGR a) Bov (paa et
(-S, -ar), .,
Forsmmelse. Dyr). b) Bov(paa et Farli). c)
BouFASTA paabuden Faste, Side, i Udtryk som: suftr bginn
BoFLENNA cfi xkke invileret Gjest, sydlig Retning ; hnn bginn paa den
Snyltegjest, I, anden Side, fra den anden Side be-
 fiOGRA BOLR 65

tragtet. ~ 2) Krfter , Styrke til For- BKSAGA nedskreven Fortlling.

svar. BKSETJA, V. a., nedskrive.
BOGRA (-aa, -at), v. n., hukke B KSHiY G G^ som kan see at lse i Boger.
sig ned; bogrask, dep. n., gaae i en BKSPERI boglig Lrdom, Kundskaber.
krum Stilling (isr listende sig freni). BKSTAFR Bogstav.
BGS1G (-S, pi. d. s.), n., Lamhed i BKSGN =
bksaga.
el. Forvridning af Boven ^ saa at Be- BKTAL den calendariske, videnska-
net kommer til at slbe, I. belige Tidsregning.
BGSIGA, adj.^ som har bgsig, /. BKVSI Boglrdom; jfr bkfri.
BoGSTERKR og -ST^RKR som kan spnde BKVSS <= bkfrr.
en stiv Bue. BL (-s, pi. d. s.)j n.f a) Gaard^
BoGSVEiGiR (-is, -ar) , m., den, som Bolig , Opholdssted. b) et Leie,
er vant til at spnde Buen (cogn.). Seng.
c) Leie for vilde Dyr.
BOGvPN =
bogavpn. Jfr bli, byli.
BK (-ar, bkr), /". , A) et Boge- BoLA og BULA (-aa, -at), v. a., 1)
tr, B) Bog : setja e-n til bkar hugge, skre (eg. og oprindelig saa-
lade en studere ; bkin den hellige ledes, at kun Bullen er tilbage).
Skrift ; rimeligviis menes ogsaa Bibelen 2) b. e-n fra e-u, ogsaa b. e-n ut
el. Evangelierne^ naar der tales om at fortrnge en,
vinna ei el. at bkj en Lovbog; BLA (-U, -ur), /"., Boble^ Blre (i
bkar-bt Forbedring af en Bog, isr Huden).
en Lovbog, -eir Ed, som aflgges BLA (-ar, -ai, -at), v. n. impers.:
saaledes , at man lgger Haanden at blar e-u Vandet skyder Bobler
ovenpaa den hellige Bog. -skr en gam- op af noget., som ligger under dets
mel^ mindre godt conditioneret Bog; Overflade, eller noget skydes saaledes
bkagr det at skrive, forfatte Boger., op paa Vandets Overflade, at det i
Bogskrivning, -kista Kiste for Boger. Afstand seer ud som en Boble; df
-lektari = -stll. -lestr Boglsning. noget kommer til Syne , kommer i
-rit Bogskrivning, -steinn Farve til Sigte, I.

at male Snittet paa Boger med., el. BLFASTR som har fast Opholdssted
hvoraf man laver grnt, rdt etc. Blk. el. Bolig.
-stll Bogstol. -vit Lrdom, Bog- BLFESTA fast Bolig el. Opholdssted.
lrdom, og fl. lign. BLGA (-U, -ur), f.. Hvelse., Be-
BKA (-aa, -at), v.c, 1) bekrfte tndelse.
med bkareir. 2) indfore i en Bog. BoLGARALAND Bulgarien.
BKBAND det at indbinde Boger., L BLGINN, adj., bullen., ophovnet.
BKiNDARi(-a,-ar),m.j Bogbinder, 1. BLGNA (-aa, -at), v. n., hovne op^
BKFELL (-S, pi. d. s.) og -FELLI bulne.
(-is, pi. d. s.), w., Pergament. BLGLTR (synes at vre) Galt el.
BKFRR boglrd. Sviin, som fores hjemme, ligger og so-
BKFRI boglig Lrdom. ler sig hjemme (ironisk om de paa
BoKKi (-a, -ar), m., bukkr. = Valpladsen liggende; jfr dansk Bol-
BoKKRAM, see bukkram. galt).
BKLAUSS som er uden Boger. BOLHLF Skjerm for Overkroppen.
BKLEST noget af religist Indhold, BoLi (-a, -ar), m., Ttjr ; bola-ligr
der lses ^ spec. over en Afdd. adj., studeagtig., klodset., I.
BKLESTR^=bkalestr. - 2j bklest. = BoLKLi, n. pi.., Klder til Over-
BKLiGR, adj.^ boglig. kroppen.
BKHST boglig Kunst. BoLLi (-a, -ar), m., liden Skaal.
BKLJST, n. adj.^ saa lyst^ at man b) etMaal som P. Vidalin antager at
kan lse i en Bog. svare til 2^2 Po^i ^ saadanne udgjorde
BKLRR boglrd. en askr^ bolla-korn en liden bolli.
BOKML (eg. Bngsprog) Latin. b) BOLMAGN Styrke i Overkroppen; df
den brugelige Udtryksmaade, Beregning Styrke., Krfter i Almindelighed, I.
etc. i Boger (at bkmli rttu vera BoLR og (mere oprindelig) bulr (-s,
llhundru tr kHu). c) skreven -ir) m., 1) Bid , Stamme.
,
2)
Lov , spec. den canon. Ret. den Deel af Legemet fra Halsen til

BKMNAR og -UR den calendariske Bltestedet, Overkroppen. 3) et

Maaned. Kldningsstykke (til Overkroppen) uden
BKNM og -NMi Studeringer. rmer. L
5


66 BL8TAR BORfi

BLSTAR Bopl^ Bolig; blstaar- som er bedre), og maatle vel betyde:

gr det at opbygge^ indrette en Bolig.
BoLSTERKX strk i Overkroppen , /;
jfr skrokksterkr.
BLSTR (-rs, pi. d. s.), n., i) Bol-
ster., Hoveddyne, Pude. 2) en op-
dynget Masse; df tykke Skyer, som
optaarne sig, Skybanke, I.
3) det
Sted paa en lis, hvor den svulmer op.
BLSTRADR, adj.., med Skybanker.
BOLUNGR og BULUNGR (-S, -ai") , m.,
en Bunke hugget Ved, Trstabel, B.
BoLvxTR Overkroppens Vxt eller
Dannelse.
BoLx og -XI Bulxe, Skovxe,
Tmmerxe.
den Vei, en gaaer fra Mand til Mand
for at bede om Understttelse (i en Sag).
BNLEIDR kjed af at bede.
BNOR, a) opr.., men sjelden, Bon,
Bon om Hjelp el. Under stottelse; Hen-
vendelse med Bon el. med det Gode.
b) Frieri; bnors - for Frieri.
-ml Sag, som angaaer Frieri.
B1VRKI (-is, uden pi.), n.. Dygtig-
hed i at bnfalde el. indstndig og
idelig Bnfalden.
BNGiNN, adj., som gjerne opfyl-
der e7is Bon, tjenstvillig, L
BNGNi, f.,indecl., det al vre bn-
J)ginn, /.

BN, see bn. Bopp (-S, pi. d. s.), n.. Hop el.
BNBJRG Betleri , L Spring, nemlig en Bolds el. af en anden
BNDi, (cojilr. for BxT^Di for bandi, elastisk Ting , som falder el. bliver
hvilke lo Former ogsaa forekomme; kastet og ved Gjenstd af Faldet lf-
nom. pi. bndr og bndr, gen. pi. tes en el. fiere Gange i Veiret.
bnda^ bnda, banda^ bdanda og bii- BoppA (-aa, -at), v. n. , hoppe,
enda), m., a) Bonde, bosat og uaf- springe ved et Gjenstd af Fald.
hngig Landbruger , Selveier; ogsaa Bopps (s, pi. d. s.), n. , en huul Lyd;
en bosat afhngig Mand, Leilnding. men ogsaa en Hunds Gjen (isr med
b) Huus fader ^ Husbond. c) enkeltviis udstdte, huultlydende Hyl).
Husbond, gtemand ; bnda-bl Bon- BoppsA (-aa, -at), v.n. lydehuult;
degaard. -bnar, i, a) Bondedragt. gje. I; jfr bopps.
b) Landbodrift, -bdningr, / =5 BoRA (-U, -ur), f.y et smalt Hul,
-bna5r. -dttir Bondens., Huus- Borehul,
faderens Datter; Bondedatter, -eign BoRA (-aa, -at), v. a., bore.
Selveiergods (modsat Kirke- og Konge- BoRAFLi Tyvekoster, som en skjuler
gods) , /. -hvila Husbondens Seng. i et Hul.

-lauss uden Husbond el. gtemand. Bord, see bar5.

-nafn en Bondes Navn; det at kaldes Bord, n , 1) Bord, Brt, Planke,
Bonde; -ungi (som Skjeldsord) Bonde- Fjl. 2) Bord el. Brt til at
unge; bnda og bnda (etc.) -bjgg skrive, spille ved, el. desl.; jfr tafl-
Bondebigd , Landstrkning beboet af bor. Maaskee at henfre til den
Jordbrugere Bonder. -eir Bnders
el. sidste Betydn. : liggja vi b. (ligge ved
el. bosatte Mnds Ed. -glima en Leg, Spillebrttet, d. e.) vre det, hvorom
hvor de Legende deles i to Flokke, (der spilles) det gjelder, jfr liggja B, k.
hver under sin Formand (bndi), og 3) Spisebord: breia, bera b. dkke
hver enkelt af det ene Parti brydes Bordet, rette an; ganga til bora gaae
med en af det andet. Saasnart en er tilBords; sitja yfir (undir) borum
overvunden, trder han tilbage af Le- sidde, vre til Bords; setja e-m b.
gen , og en anden rykker frem i hans (stte Bord frem for, d. e.) dkke
Sted; ''Bonden" er den sidste Raden op for.
4) Skibsbord, Side, Rling
kommer til., L -her r Bondehr. -kirkju- af et Skib: bera skip bori stte
garr (el. hellere i to Ord, eg. Ban- Sideplankerne i et Skib ; fyrir b.
dernes Kirkegaard , men specielt om) overbord; h. stjrn Styrbord. b)
Kirkegaarden paa Thingvalla (i Nr- ueg.. Side; annat b. paa den anden
heden af Alt hin gs s I ed et), -miigr tal- Side; bi b. paa begge Sider,
rig Samling af Bonder., Bnderskare. c) Talemaader : e-t berr (bersk) at
-samnaftr og safnar Samling el. Sam- bori noget indtrffer, paakommer ; e-t
menlob af Bonder til et krigersk Fore- tekr skamint fra bori hjelper kuns
tagende, -tala, i: veia i bndatlu lidt; vera allr fyrir bori komme i
regnes blandt Bnderne. -tund Tiende, stor Knibe, yderste Forlegenhed; ogsaa
som Bonder yde. -tt Bondeslgt, og fl. gaae tabt, t Hint et gj or es ; vera mikill
BNLEI, f., og -LEiDi, n., som Va- (fyrir) bori have meget at sige, vre
rianter til bnleiir (pi. af bnleir. en mgtig Mand; e-n brestr bori
 })ORA BOT 67

en kommer tilkort^ kan ikke staae sig; Skib i Almindelighed.

gan^a at bori give efter, falde til B0RSTLAR, m. pi., Bordfdder.
Fie. 59 Kant, Rand, den indven- B0RSTLPI Bordfod, I.
dige Kant af et Kar ovenfor dets BoRDTAFL Brtspil.
Indhold, det verste tomme Rum i et BORDVERS et (aandeligt) Vers, der
Kar, som noget er i: at er mikit b. synges over Uordet, Bordlsning .

kerinu det er ikke nr fuldt; ber- B0RVIR Brder.

anda b. keri , horni saa stort tomt BoRAK Tag af Brder.
Rum ovenfor et Kars Indhold^ al man BoRDfEKjA, V. ., tkke med Brder.
kan hre det uden at spilde; bors- Borg (-ar, -ir), f., et af Naturen
mar en, som horer til, har sin Plads dannet holt Sted, en Klippe el. lign..,
paa en vis Side (Styrbord el. Bagbord) df a) Skandse , Forskandsning om-
af Skibet; b. e-s en som horer til kring noget, Ri7igmuur ; J/"r skjaldborg,
samme Side af Skibet, som en anden. vagnaborg:.
h) Borg, Fstning, Ka-
-tilganga Gaaen til Bords. bora- stel, befstet By.
c) Stad, By;
raunr Forskjel paa Skibes deres
el. borgar-aimr Fstningsmuur. -binar
Rlingers Hide. b) ueg., Forskjel Forsvarsanstalter i en By el. Fst-
i Krfter el. Magt. -viti Straf for ning, dens hele Indretning, -gr Op-
ikke at komme til Bords i rette Tid. forelse af en Fstning, -hli Port til
BOR (-aa, -at), v. a., spise. en Fstning el. By, Borgport, Stads-
BoRBNAR Bordti port, -lift Krigsfolk, Tropper, som
BoRDKR Borddug. hore til el. forsvare en Fstning el.
BoRFASTR som har sin Kost paa et By. -lr Folket i en Fstning el.
Sted. By. -miirr Borgmuur, Fstningsmuur.
Bord FJOL Bordskive; Fjl. -sm Opforelse af en Fstning el. By.
B0RFR1, n. pL, noget man benytter -vidd en Fstnings el. Byes Udstrk-
til hemmeligt Brug. ning el. Omfang; og fl. lign.
Bordhald Bordhold; Maallid, Bevert- BoRGA (-aa, -at), v. a , staae inde
ning, Gilde. for, borge for. Nu kuns i Bet. betale. :

BoRDHR hibygget (om Skibe). Borg AN og -un (-ar, -ir?), f., a)

BORDHLS Spisestue. Borgen. b) Betaling, I; borgunar-
BoRDHD et Skibsbords Hide. mar Borgen, Cautionist.
BoRDi (-a, -ar), m., i) udsyet, bro- Borghlid =
borgarhli.
deret Tppe; venjask vi bora ok BoRGiNMANNLiGR, adj., hvis Udecende
handnyrir lre Broderi og andre el. Vsen rober Flelsen af Sikkerhed^
kvindelige Haandarbeider. 2) Brm- Selvtillid, som lader stort, I. -liga,
me; bora-lagr, pa., besat med Brm- adv., I.
mer^ I. BoRGI^ORDR, adj., forsigtig i sin
BoRDKANNA Bordkaud. Tale el. Udtryk.
BoRDKER Bordkar. BoRGiT, sup. af bjarga.
B0RKL1 =
bordkr. BoRGvEGGR =
borgarvcggr.
B0RKISFR Bordkniv. BoRiNN, see bera.
BoRDLGR, saa bred el. tyk at
adj., BoRR (-s, -ar), m., Bor, noget man
den kan bruges Sideplanker i et Skib.
til borer med.
BoRDMADR borsmar.= Bstadr, see bistar.
BoRDMiKiLL borhr. = BT(-ar, boetr), f., 1) Bod, For-
BoRDMUNR =: boramunr. bedring, Istandsttese; Erstatning ; Be-
B0RDPRDI llviskhed ved Bordet, dring, Helbredelse: ba btr e-s faae
smukke Bordskikke. erstattet; ba btr sttar komme sig
BoRRDA Samtale over Bordet, I. af en Sygdom; vinna b. e-s rette paa;
BoRSLMR Bordlsning, Bordbon, I. taka btum forandres til det bedre.
BoRDSALR Bordsal, Spisesal, I. b) hvad der gjr en Sag bedre, for-
BoRDSiDR Bordskik, I. andrer dens Udseende til det bedre:
B0RSKUTILL lidet Bord. {)at er b.i rali det er dog godt, det
BoRDSTOFA Spisestue., I, er dog en Ting, man kan trste sig
BoRDSTOKKR (muuskee oprindel. som med, el.desl.; inla e-m b. undskylde,
nu) et fiirkantet langt Tmmerstykke.i lgge godt Ord ind for en. c) Be-
som lgges indvendig langs den verste dring (moralsk): b. ok betran Bod og
Kant af en Baad el. et Farti; df Bedring. 2) isr i pi.. Boder,

Kanten, Rlingen paa en Baad el. Pengeboder (f. Ex. for et Drab),
68 BTI BrALYNDI
b) Afsoning: bera e-t til bta afsone. Brbafari, adj., hurtigt farende, hur-
3) Klud, Lap, Stykke, hvormed tigtgaaende el. tilbagelggende en Vei.
man dkker Hul paa Klder el. paa Brafr et Slags ondartet Faare-
andre Ting., I.
4) Plet el. et lidet syge, I.
Stykke; jfr knsbt bta-lauss, a) ; Brafengd (-ar, -ir), f., noget.,
som ingen Boder el. Erstatning faaer; som skaffes el. kan skaffes ien Hast
som ingen Boder erlgges for. b) og bruges indtil videre., Ndhjelp.
som ingen Bod el. Bedring er for. -niai" Bran, see under brr.
Mand^ som kan afsone sine Forbrydel- Brastt pludselig paakommende
ser med Boder, -veir som er Boder Sygdom; nu =
brafr.
vrd, fortjener at erstattes; som for- Bra|)E\r Tveir., hvori lis el. Snee
tjener al erholde Boder el. Erstatning. hurtigt toer op. Tobrud.
BTI (-a, -ar), m., et Slags Stvle. Brbeittr meget skarpegget ^ skarpt
BTLAUSS t=^ btalauss. sleben, I.

BOTN (-S, -ar), m., 1) Bund, Grund. Brbdaui pludselig Dod.

2) den nederste Deel af en Fjord Bradaur som doer pludselig.
el. Dal. Brdfeginn overvttes glad over el.

BoTNA. (-aa, -at), v. a. og n.. I, ved.

i) V. a., stte Bund i.
2) v. n. naae Brfeigligr, adj., som seer ud til

Bunden, komme til
3) botnandi, pari., see dbotnandi.
BoTNiiOLA. Hul i Bunden.
BoTNLANGi Blindtarm, I.
BOTNLAUSS bundlos, I.
BoTNTTR, adj., (om Faar^., som har
Bunds, bunde. at skulle de inden meget kort Tid.
Brfeigr bestemt til at de inden
meget kort Tid.
Brfeitr overordenlig fed, L
Brfenginn, pa., som kan faaes^
skaffes tilveie i en Hast, I.

afstikkende Farve (isr en mork) om- Brfengis, adv.., =

brafangs.
kring Rumpen, I. Brfengr, adj., a) som hurtig be-
BoTNVELTA, V. a., m. dat., stde om- slutter el. udforer noget. b) =
kuld., omvlte., rulle hovedkulds^ I. brfenginn.
BTSAMA (-aa, -at), v. n., i: b. Bkgeja og -ger, adj., tilsindet,
um e-t istandstte., reparere. fremfusende, utaalmodig.
BTARFA og -URFA, adj., som man Brgegn som hurtig adlyder.
behover at bde el. rette paa; ligel. Brgrr og -GERR, adj.., som tidlig
som man behover at gjre Fyldest for., voxer til og modnes.
2) som gjores
'%
Undskyldning for. el. kan gjores i en Hast.

Br (-ir, -6i, -5), V. n. , holde op Brgrviligr som seer ud til tidlig

for ieblikket; at bralr af e-m en at skulle modnes og hrdes.
foler sig lidt bedre., foler en Smule Brheitr meget hed., kogende^ L
Lindring, I. Brd HENDIS, adv., i stor Hast., i fly-
Br 1. og 3. s. impf. ind. af brega. vende Fart, B.
Br (~ar, uden pi.) f. , den nr- ,
Brhrap ieblikkelig Beslutning (i
vrende og den strax paaflgende Tid; Nd Forlegenhed), B.
el.

i b. for den nrmeste Tid, for Oie- Brhungrar meget hungrig^ frdig
blikket. at de af Sult el. Hunger.
Br (-ar, -ir), f.. Bytte., Rov; Brhttligr meget farlig.
vera vrsum at b. blive et Rov for Brindis, adv., =
briiga.
Ulvene. Blug b. raat Kjd; bra- Brinn, adj., smeltet, L
lauss uden Bytte eller Rov. Brkvaddr, pa., pludselig bortkaldt,
BrC-s, pi- d. s.), n., 1) Smelten. dod.
6} noget i smeltet Tilstand. Jfr Brkrinn, pa., hurtig valgt.
slbr.
2) Beeg, Tjre. Brla, contr. for brliga.
Brabugr Hastvrk. Brltinn =
brftkvaddr.
Brabirgir, f.pl.., i: til brabirga Brltr, adj., hastig, hastmodig.,
for at afhjlpe Oieblikkels Trang til , utaalmodig, som ikke kan bie.
forelbig Hjlp (saal. af br el. brr Brlauss ikke beget.
og birgja; brabrigi hos B. af brega Brligr, adj., hastig, snar., pludse-
altsaa eg. noget man griber til i Hast lig, -liga, adv.
el. for ieblikket). Brlitinin, pa., seet paa i en Hast;
Brafangs, adv., snarlig, hurtigt. overveiet en Hast.
i

Brlyndi, ti.. Hidsighed.

 BrIbLYNDR BRK 60

Brblyndr hastig til Sinds, hidsig. Ydre, Lader og Holdning, i det hele
Brlti, ., Utaalmodighed (naar taget); en Tings naturlige Udseende
man skal bie el. vente). el. Farve. 3) en Tings mere el.
Brmltr, adj., som taler el. svarer mindre tydelige Fremtrden, Yttring,
hastigt^ hurtigt el. uden Overlg. Spor el. desl : litit, rit b. er at e-u
Brbna (-aa, -at)^ v. n., smelte. noget finder Sted i en ringe, hi Grad,
Brorr, adj.f =
brniltr. 4) Smag, I; braga-karl en listig
Brr, adj.., i) hurtig, hastig^ plud- Person, en Rv, en Lurendreier, -refr
selig.
2) hastig, hastmodig , heftig, = -karl, /.
hidsig. B) adv. i:
blevet til et Bragba (-aa, -at}, v. a. og n., i,
bran (acc. sg. m.) brtt (acc. sg. V. a., forsge, B.
b) smage, I. 2)
n.) og brum (dat. pi.) hurtig, snarlig. V. n., a) glimte, bevges glimtviis; be-
BRfiRBiNN, adj., hurtig besluttet. vges lidet, saaledes at det kan mr-
Brrr, flrfj. , hastig., overilet i kes, B.
b) smage: b. e-u smage
sine Beslutninger; hastmodig, hidsig. paa, T.
B) pass., bragask (udt.
Brreir meget hidsig^ meget vred. braggask) komme til at see godt ud,
Brbrdi (-is, uden pi.), n. , den trives, L
Egenskab at vre brrr^ hidsig, Bragbdapr nedslagen af Udseende, B,
overilet Gjerning. Bragbdaufr som smager bar, L
Brbsjkr pludselig og heftig be- Braghrr blid, munter af Ud-
tagen af Sygdom. seende, I.

Brbskapar, adj.^ heftig, hidsig af Bragbillr vranten, ondskabsfuld af

Characteer. Udseende.
Brbskevti (-is, udenpL), n., Hast^ Bragbligr, adj., som seer godt ud,
Skyndsomhed., lilfrdighed. har sin rigtige el. naturlige Farve ; smuk.
Brbskeytiligr, adj., overilet. Bragbmikill af et mandigt, bydende
Brbskeyttr, adj.., brfcngr. = Ydre.
Brbskynugr so7n tidlig faaer For- Bragbvsi, f. indecl.. Snedighed.
stand., I. Bragbvi'sligr, adj., som seer snedig,
Brbum, see brr. listig ud; snedig, listig,
Brung (-ar, -ar^, f.. Hast, Skynd- Bragbvss snedig.
somhed, rask Handlen; brungar (gen. Bragb^ungr vredladen, mork af Ud-
sg.), adv.., og at bi5ungu i Hast., plud- seende, I.
selig. Bragr (-ar, -ir), m., i) et Digt, en
Brbvnn som tidlig giver god For- Vise. 2) Skik, Maneer, I; jfr bj-
haabning, L arbragr; bragar-bt Palinodie. -httr
Br>roska og -JjROskabr, adj.^ hvis Versemaal, Verseart. -laun Lon for
Legemskrfter tidlig udvikles. et Digt.
Braga (-aa, -at), v. n. , lyse, BRAGfTTR en Deel af et lngere
flamme., blusse, glimte. Digt; et Digt.
Bragb (-S, brg), n., i) en hurtig Brhvtr som har hvide, lyse ien-
Bevgelse.
Talem.: Vera skjtari haar.
at btagi komme en i Forkjbet. at Brak (-s, uden pi.), n., a) Brag,
fyrra brasi forst ; af sig selv. b) Bragen, Knagen. b) Sti, Larm.
Rift, Indsnit (som gjres hurtig; jfr c) Ordbram, Ordgyderi.
knfsbrag}.
c) en hurtig Bevgelse Brak (-ar. -ir), /"., 1) Redskab til

et Kneb (isr med Benene) i Bryden., at berede Skind med, Brage. 2)

I. d) Puds, List: beita brgum den Deel af en Fiskesnor, som gnider
anvende List.
e) Foretagende, Hand- paa Kanten af Fiskefartiet , naar
ling, Gjerning: hraustligt, karlmann- man angler, I.
ligt b. en tapper, mandig Gjerning; Brak (-s, pi. d. s.), n.. I, 1) Gjer-
vera i bragi me e-m deeltage i og ningen at brka.
2) (idelig) Be-
understotte ens Foretagende. Jfr sku- skftigelse, Anstrengelse (helst uden
brag.
f) ieblik: at bragi strax; synderlig Fremgang) , Slid og Slb,
skomrau brngi i meget kort Tid. hvortil maaskee er at henfre Udlrijk-
g) Masketag., Knude, naar man fletter ket: e-m er ekki (varia) b. (ligesom
el. knytter. ^) i pi., et Slags Bro- Grund til at befatte sig med?) at, etc.
deri: (hekla) saumu ll brgum. det passer sig ikke for en, klder ham
2) Udseende (et Menneskes, saavel med ikke (om noget, en burde lade vre
Hensyn til Ansigtet alene, som til det med, for ikke at gjre sig latterlig).
70 BRAKA BRAUT
Braka (-aa, -at), v. n., a) brage, Brandskjldttr, om Kvg, som
knage. b) tale meget om; gjreSti; baade er stribet og har strre hvide
bruge Ordbram el. Ordgyderi. Pletter paa Siderne el. Bugen.
Braka (-aa, -at), v. a., m. acc. og Brani (-a, ar), m. , Kjvebenet i
dat., I, i} m. acc, a) berede Skind i en Helleflynder., B.
en brak.
b) slide, opslide; svkke. Brann, 1 g 3. s. impf. ind. a/brenna
2) m. dat.: h ((v'inu) angle, mede (ti.).
(med Snoren), Bras, (-s, bros), n.. Lodning, I,
Bbakan (-ar, -ir), f.^ Bragen, Knagen; Brasa (-aa, -at), v. a., lodde, lodde
Larm, Gny. sammen., I.
Brakmikill larmende, stoiende: pra- Brasmor et Slags Leerart., man bru-
lende, overmodig. ger ved Lodning, Blaaleer; jfr deig-
Brall (-S, uden pi.), n., mindre besin- ulmr, I.
dige., vovelige Streger, I. Brasta C-aa, -at), v. a., braske.
Bralla (-aa, -at), v. ., foretage Brtt, see brr.
noget af Vove- og Commercelyst. Brattgengni, f. indecl.., det at vre
Bralla, for brla, for brliga. brattgengr.
Bbaml C-s, uden pi.), n. , Larm, I. Brattgengr, adj., som let gaaer op
Bbamla (-aa, -at) v. n., larme, stie, I. ad bratte el. steile Steder.
Branda (brndu, brndur), /"., /, liden Brattleikr C-s, -ar), m.. Brathed.
Forelle.
2) Benvnelse paa en stri- Brattleitr, adj., som seer, stter
bet Ko; jfr brndttr. Hovedet hdit i Veiret.
Brandss Forbjlke , udstaaende Brattlendi (-is, pi. d. s.), ., Egn.,
Bjlkehoved, B. sm gaaer brat opad el, danner en
Branderf Arv efter en Fledfring; strre Skraaning, I.
jfr bl. Brattlendr, adj., strkt opgaaende,
Bbndi og BRJNDI (-a, -ar), in., brat (om Strkninger el. Landstrg).
Glands., Lysglimt. Brattnefjar, adj., som har en op-
Brandkrossa, f.. Navnet paa en Ko, staaende Nse, I.
som har en Stribe kors over Nsen, Brattr, brttj bratt, adj., brat., steil.
og desuden er stribet (brndtr), /; 2) ueg., a) besvrlig.
b) ikke bange
jfr brandkrossttr. el. forknyt tillidsfuld (i sin Tale el.
.^

Brandkrossi (-a, -ar), m., det samme Fremtrden), I.

om en Tyr el. Oxe, som brandkrossa Brau f-s, pi. d. s,), n.. Brod.
om en Ko. Braubakstr Brodbagning.
Bbandkrossttr, adj. , om Kvg, som Braijdiskr Fad el. desl. for Brod.
er stribet., spraglet og har Korsstribe Braugr det at lave g bage Brod.
paa Nsen. Brauhleifr et strre Brod af Flad-
Bratvdr (-S, -ar), m., i) et brn- brdsbagning, Brodkage.
dende Stykke Tr; jfr eldibrandr, log- Braumoli Brodsmule.
brandr.
2) Klinge, Svrdklinge. Brauofn Bagerovn,
3) krumt opgaaende Spids (isr) paa Brauskifa Brodskive.
Forstavnen af Oldtidens Skibe, der en- Brauskorpa Brodskorpe.
ten behngtes med Skjolde el. prydedes Brausufl Suul (til Brod).
med et Dragehoved.
4) brandr '*fy- Brauk (-S, pi. d. s.), w., Larm,
rir dyrum", el. *'yfir utidyrum" synes Sti, L
at betegne (ikke Drstolper i Alminde- Brauka (-aa, -at), v, w. , larme.,
lighed^ men) to Stolper hver paa sin stie.
Side af Hoveddren og som ragede op Braukan (-ar,
-ir), f., det at braiika.
nsten i lige Hide med Husets Mn- Braut
(-ar, -ir), /"., (eg. en brudt.,
ning ; branda-dyrr den Dr el. Indgang, banet) Vei, Sti; brautar-gcngi Ledsa-
hvor der ere brandar [see brandr 4). -jol gelse. b) Flge, Ledsagere ; Hjelp,
Julehitider , naar enten Dagen for Bistand; brauta - mt det Sted hvor
frste el. Dagen efter den tredie Jule- to el. flere Veie el. Stier modes, stde
dag er en Sndag (B.), dog snarere sammen.
naar forste Juledag enten falder ind Braut (oprindelig acc. sg. af braut),
paa Fredag el.Mandag., I. ~ 2) De BROT (ogsaa brt, brut), brott (ogsaa
sidste Timer., et Gjestebud varer, naar brutt), ogh\xvt.,adv., bort: , i b. bort;
Brndeveden i Ovnen er bleven til sjeldnere: borte.
Glder, B.
 BRAUT BREOA 71

Braut, . og 3. s. imperf. ind. af velse. b) Messe paa et borteliggende

brjota. Sted.
Brautbningr, brott- og burt-, det Brauttaka, brot- og brott-, Bort~
at gjre sig reisefrdig. tagelse.
Brahtfall, brot- og brott-, faldende Brauttekning =
brauttaka.
Syge; brautfalls stt brautfall. = Brauttkiligr og brott-^ adj., som
Brautfer, -brot- og brott-, Bort- man kan tage bort.
reise, Afreise; biautferar-l Reisegilde^ Brauti) (oprindelig dat. sg. a/'braut"),
Afshedsgilde. BROtTV og BVRTv, adv., borte: i b. borte.
Brautflutning og brot-, det at noget Brautvarp og brott-. Bortkastelse.
flyttes bort. Brautvist og brott- , Borteblivelse^
Brautfusligr, arfj., som viser sig villig Fravrelse.
til, yttrer sin Lngsel efter at reise bort. Bredda (-n, -ur), /"., en (storre) bred
Brautfss som lnges efter at komme Kniv., 1.
el. reise bort. Bref, w., Brev, Skrivelse; Document;
Brantfsiligr som viser sig villig til, brfabk Brevbog., Rog, hvori Afskrifter
yttrer sin Lngsel efter at reise bort. af Breve og Documenter indfores, -brot
Brautfsi det at vre brautfiiss. Overhrighed mod et Kongebrev el. en
Brautfrsla (-U, -ur), brot- og kongelig, skriftlig Befaling. --2) for-
brott-, /"., det at fre^ bringe noget bort seglede Breves Aabning af Uberettigede,
el. fra et Sted til et andet. Brevbrud, L -gr Opsttelse af Breve
Brautfr, brot-, brott og burt-, = el. Documenter. -mar Post, Brev-
brautfer.
b) ddelig Afgang^ Bort- drager, -sveinn =
-mar.
gang ; brautfarar-leyfi Orlov, Tilla- Brefa (-aa, -at), v. ., skrive, ned-
delse til at reise bort. -ol = brautfer- skrive, opstte skriftlig.
arl. Brefberi (-a, -ar), m., Brevdrager,
Brautganga og brott- , Bortgang ; L
det at gaae bort fra, forlade., Skils- Brefer og brefr (-rs, pi. d. s.), n.,
misse. Breviarium.
Brauthald og brott-, det at drage Brfsendiing Sending af et Brev el.
el. seile bort. Breve.
Bbauthlalp og brott-, det at lbe Brega (breg, br-brugura, brugit),
bort ; Undvigelse. ogn., I) f.a., A, v. a., m. dat. og
V. a.
Brauthvarf og brott-, Bortsvinden. acc, i) m. dat., a) eg.., bevge hurtig:
Brauthfn og brott-, det at tage bort b. e-u upp, lopt Ufte noget hurtig i
med sig. Veiret, svinge; b. sundr ftunum slaae
Brautkvadning Opfordring til at tage Benene ud fra hinanden; b. e-u i vatn
bort., Bortvisen. stikke noget ned i Vandet; b. sveri
Brautingi (-ja, -jar), m., en Rei- trkke det ud af Skeden, trkke blank; b.
sende, Veifarende. e-u yfir sik (e-n) kaste noget over sig
Bbautkvma det at komme, slippe (som Bedkning) ; b. grnura gjre en
bort. Bevgelse med Overlben el. Lberne
Brautlaga og brott-, Opbrud; isr (^som for at tale; tinderliden synes det
til So es, det at lgge (eet el. flere) Skibe at betyde., at trkke haanligt paa Smi-
bort (enten fra det Sted, hvor de ligge lebaandet) ; b. e-u undir e-t stikke no-
for Anker, el. ud af en Bataille). get ind under noget.
Abs., spnde
Brautreid, brott- og burt-, det at Krog el. bruge kunstige Bevgelser i Bry-
ride bort. See burtrei. den, I.
p) b. e-m undan skyde en til
Brautrekning det at bortdrive, bort- Side, saa at han ikke skal blive\el. bli-
jage. ver truffen.
y^ ^' ~ ^ einmli tage
Brautrekstr og brott-, = brautrekn- en til Side, for at tale med ham under
ing. fire Oine.
8} b. sr e-n sta5 el.
Brautsending og brott-, det at sende til e-s staar begive sig hurtig et Steds

bort. hen. b) ueg. a.) forandre: b. lit

Brautsigling og brott-, det at seile (litum) skifte Farve; b. servie-t for-
bort. andre Miner ved noget el. paa anden
Brautsongr, brott- og burt-, Psal- Maade give Uro el. Smerte tilkjende;
mer der synges ved Begravelse; det eir sgusk eigi essu b. afvige fra
at synge Psalmer ved en Begra- denne Aftale; b. kaupi hve., gjenkalde
 f

72 BREGBA BRBKKA

et Kjb', h. triinafti bryde Tro el. Tro- bruginn, p. pr., i: bruginn vi e-t
skab slofte ; b. biii flytte^ ogsaa hve som hsir Frdighed, er udlrt i noget.
sin Huusholdning.
^) holde op^ ende Brei (-ar, -ar) og breia (-u, ur),
med, afbryde, hve; opgive: b. blundl /*., hvad der ligger som udbredt, el.
vaagne; b, orrustu holde inde med Kam- spredt udover; jfr breia, heybreia;
pen, opgive den; b. fornii forandre., en stor udspredt Hob (f. Ex. liggende
opgive en Beslutning ; b. fer sinni op- Faar), I.
give en Reise.
y) b. e-u vi frem- Breia (breii, breidda, breitt), v.
drage, fremhve som ypperligt, rose. a. , brede ^ udbrede: h. bor dkke
b) b. e-m e-u (ogsaa e-ra um e-t^ Bordet ; b. (lit) faminn, udbrede, ud-
forekaste, bebreide ennoget. c} impers., strkke Armene; h. e-t yfir sik lgge.,
a) e-u bregr meget slaaer feil. ^) brede noget over sig (som et Tppe el.
e-m bregftr vi el. i hvn en bliver over - lign.).
rasket., studser., kommer i en pludselig
Breidd (-ar, -ir), f.. Brede, Bred-
forandret Stemning (eg. saaledes at det hed.
bliver kjendeligt ved ienbrynenes Be- Breifeldr, pa., bred, vidt udstrakt.
vgelse el. paa anden Maade ved Mi- Breifttr, adj., bredfodet.
nespillet).
y) e-m bregr fil c-s en Breibhfar, adj., bredbundet, bred-
ligner en; hnum hreghr tW ttur slg- bygget (om Skibe).
ter sine paa; Ordspr. : fjrungi bregr
til fstrs, see u. fostr
2) m. acc, binde,
Breidhfi, m., en., som har et bredt,

knytte, flette: b. gjr flette en Sadel-

stort Hoved (cogn.).
gjord.
b) ueg., h. bragi berede et
Breika (-aa, -at), v. n., blive bred

Puds en List.
el.
B) v. w., eg.., a) h. el. bredere.
Breidleiki (-a, -ar), m.. Bredhed.
til e-s staar begive sig (hurtige hen
til et Sted, sge hen til. b) b. vi 5 Breileitr, adj., bredladen, som har
a) gjore en hastig og kraftig Bev- et bredt Ansigt.
gelse, Omdreining el. Ryk (eg. i det Preidmagi (-a, -ar), m., en som har
samme der omtales, bliver berort,
det, en bred, tyk Bug el. Mave (cogn.)
el. truffet; jfr vibrag^. ^) ueg., Rreinefjar, adj., fladnset.
berede sig hurtig til en Reise (isr Breir, adj., bred., viid, udstrakt;
efter at have modtaget et Bud el. en breiftan i Breden.
Efterretning) : ltr hann nu vera vi Breiskeggr (-S, -ar) , m., en som
brugit nu var han ikke seen. 2J har et bredt., stort Skg (cogn.)
ueg.., a) b. e-t slaae ind paa noget; Breivaxintv, />., bredskuldret.
b. leik, gaman begynde at lege, blive Breixi, Bredxe, Stridsxe; brei-
lystig. c) \). af e-u afvige fra no- axar-skapt Skaftet paa en Stridsxe.
get. d) b. til e-s ligne, slgte paa, Breima, adj., parrelysten (om Kat-
hidrre fra (jfr A, 1, c, y of.) II) te), I.
f. p., A) pass., ueg., a) forandres hur-
tig; komme pludselig i en anden Sinds-
Breizla (-U, -ur), f., det at brede
stemning; bre^ask reir (vi) blive el. udspredes; jfr. breizla, /.
vred (i samme Oieblih, man horer el. Brek (-S, pi. d. s.), n. , 1) isr i
seer noget).
b) holde op, hore op : pi.., idelige Begjeringer , Tryglen. 2)
brask fieim J)ar eigi margfaldr haski. Bedrageri el. Anslag isr
svigagtige
c) glippe, svigte : brask sii van det Haab for at skille en af med hans Penge el.
glippede for ham^ svigtede ham; bregask Eiendom.
at njsnarmanni svigte sin Pligt som Breka (-a, -at), v. ., bede idelig,
Speider.
d) bregask yfir overgaae. trygle.
B) refl., 1) eg.: bregask undan Brekan (-S, -n), n., et Senge-
undvige hurtig.
2) ueg., a) bregask tppe, I.
vi gjre hurtige Anstalter til Afreise, Brerro, n. pi., BudpaaSkrbmt (ved
skynde sig afsted (jfr I, B, i, of.) en Auction el. Licitation) el. som er
b) bregask vel undir e-t vise Bered- aftalt i den Hensigt at skade.
villighed mod ens Bon el. Forslag. Brekka (-u,-ur). f., Skraaning, Skrnt
c) bregask i orms liki forvandle sig Siden af en Bakke, Brink; brekku-
til C) rec: breg-
en Slangeskikkelse. brdn den verste Rand af en Bakke el.
ask frumhiaupum vi angribe hinanden Brink. -liarr som let lober op ad
el. angribe hinanden veelviis. ///} Skrnter el. Bakker^ I. -megin og
 BREKLAU8S BRETTNI 73

megn Kraft til at gaae Bakker op. Bresta (brest, brast-brustum, brost-
2) en Skraanings Brathed. it), V. w., i) briste, sprkke., springe,
Breklauss som ikke har Skade el. revne. b) knkke, give en knkkende
Svig til Hensigt el. til Folge. Lyd. c) b. hals knkke Halsen,
Brekr svigagtige Anslag el. Raad d) blive pludselig los, bryde frem.,
(for at komme i Besiddelse af en an- styrte frem: brestr fl5 i hliinni. /?}

dens Eiendom). ueg..: fltti brestr i lli der opstaaer
Breksamr , adj. , som idelig begjerer, Flugt. 2) briste, mangle: e-m el.
trygler. e-n brestr e-t en mangler noget ^ noget
Breksekt Idmmelse af Straf el. slipper op for en.
b) feile., glippe.
Boder paa Skrmt. c) impers.., i Talemaaden: e-n brestr
Brekvsi, f. indecl.y idelig Begjeren^ bori en kommer tilkort, trkker det
Tryglen. korteste Straa.
Brellinn, adj.f som er oplagt til el, fo- Brestttr, adj.^ fuld af Sprkker
retager sig skj elm ske Streger , I; jfr. brall. el. Revner.
Brellur, f. pl.y skjelmske el. under- Brestr (-s, -ir), m., 1) Sprkke,
fundige Streger, I. Revne. b) Knald, Bragen, Knk;
Brengla (-aa, - at), v. a., give Std^ jfr herbrestr.
2) Brst., Mangel,
slaae Bugler i, B. Ly de : herjtiihrestin forsvare Manglerne,
Brenna (-U, -iir}i f'i Brand, Ilde- Bretar, m. pi., (Britter) Indbyggerne
brand. b) det at indebrnde; brennu- af Bretland.
mar en, som deeltager i brenna b. -ml Bretland (Britannien) mest om den
Sag, som angaaer en brenna b. -star Deel af England, som nu kaldes Wales ;
det Sted, hvor en Ildebrand el. Inde- sjeldnere om hele Landet.
brnden finder Sted. -steinn Svovl; jfr. Bretta (-i, -tta, -tt), c. a.,m. dat.?:
brennisteinn. -sumar en Sommer, saa- b. e-u upp opsmge, bie op, opfolde.
ledes kaldt af en Indebrnden, som Bretting (-ar, -ar), f., det at bretta, /.
finder Sted i dens Lob. -vargr Brand- Breyskja (-U, -ur), /"., Skjrhed.,
stifter, Mordbrnder. fremkommen ved Torhed el. Varme, I,
Brenna (brenn, brann-brunnum, brunn- Breyskjask (-isk, -tisk,-zk), v. pass.,
it), V. n., 1) eg., a) brnde (om et blive skj or ; jfr breyskja.
Lys el. noget som antndes). b) for- Breyskleiki (-a, -ar) og leikr (-s,
brndes el. forlres af noget, der dser -ar), m., Skrbelighed, Svaghed,
el. desl. 2) ueg., a) brnde, flamme Bbeyskr, adj., skrbelig, svag,
(om Lidenskaber).
6) e-s lilutr Beyskj>urr los, gjennemtrret indtil
brennr vi en bliver den tabende, lider breyskja, knastor, I.
Tab. c) lta ser ekki allt fyrir Breysta (-i, -ta, -t). V. M., give Lyd
brjsti b. vre ikke bange, forknyt for el. Knald fra sig.
Smaating. Breyta (-, -tta, -tt), V. a. og n,,
Brenna (-i, -da, -t), v. a., 1) brnde; i)v. a.,m.dat., a) forandre: sanbreyttu
b. upp el. at sku opbrnde, brnde til ]3eir mldugum snum forandrede deres
Aske, lgge i Aske; b. e-n inni brnde Contract; h. httum snum forandre
en inde. 6) b. kol svie Kul. 2) sin Opfrsel. b) ordne, indrette:
frembringe med et Middel Betndelse i hversu hann me fara eftr b.
skyldi
Huden (for at aflede Vdsker). 3) hgum snum hvorledes han skulde . . .

Talemaade: b. e-m di la stte Skam- ordne Forholdene, hvilken Fremgangs-

plet paa en; ogsaa tilfie en folelig maade han skulde slaae ind paa. 2)
Skade ; jfr iVi. B)h\'enndr, p. pr. : brennt v.n., a) gj Ore en Forandring: b. um e-*^
gull, silfr renset Guld, Slv; jfr skirr. gjore en Forandring i noget. b)
Brennendr, m. pl.^ theol. ^ Seraphim; handle, opfre sig (saa el. saa) : b. ser
jfr logendr. opfre sig; b. eptir e-m efterligne en,
Brennheitr brndhed, I. B) breyttr, p. pr.., forandret, etc.^
Brennifrn Brndeoffer, I. med Variationer, konstig, indviklet.
Brenniligr, adj., som er skikket til Breytiligr, adj. , a) foranderlig,
at brnde; h. eldr Ild, som brnder, ustadig. b) usdvanlig, slsom, mis-
flammer godt. tnkelig, -liga, adv.
Brennisteinn =
brcnnusteinn. Breyting (-ar, -ar), /"., Forandring^
Brennivargr =
brennuvargr. Breytinn, adj , breytiligr.=
Brennsla (-U, -ur), f., Brnden^ I; Breytni, f. indecl. a) Forandring,
brennslu-vir Brndeved, I. Afvigelse fra gammel Skik og Brug.
74 BRI6 BRIS

b) Fremgangsmaade (Iifum vi bi V. a.,m. dat.., b. e-in e-u el. e-t el. um

b. til J)ess alla vega gjr alle mulige e-t bebreide., forekaste en noget,
Forsg) ; Opfrsel. Brigzli (-is, pi. d. s.), n., Bebrei-
Brig (-ar, -ir), /"., og brigbi (-is delse; brigzla-lauss uden, fri for Be-
pi. d. S.9, n., d) Forandring. 6} breidelse^ som ikke fortjener Bebrei-
Tilbagekaldelse af noget; Indlosning; delser.
jfr landabrigi.
c^ Brud; jfr vin- Brigzlyrdi, n. pi., Bebreidelser.
ttubrig.
29 briga, gen. pi. som Brik (-ar, -r), /"., 1) en ved Maling,
adv., saare, srdeles: briga sterkr udskaaret Arbeide., Billedhug gerarbeide
meget strk; brgar-maftr en som til- el. lign. prydet Tavle el. Brt over
bagekalder noget, indlser en Jordeien- el. ved Siden af udmrkede Steder, som

dom, el. desl. et Alter, en Throne, en Seng, ^ el. desl.

Brigda (-U, -ur), /*., en krympet, sam-

2) Paneelvg; en Mellemvg af
mentrukket Rynke i et Stykke Vadmel Brder, Fjlevg.
Brim (-S, pi. d. s.), n. , Brnding,
el. andet Ti (isr fremkommen under
Valkningen), I.
Havblgernes Brydning mod Klipperne ;
Brigda, see u. brig.
Havbrusen.
adv..,
Brigda -a, -t) , v. a., m. dat. og
(i,
Brima (-aa, -at), v. a. impers., i:
acc.y i) m. dat., forandre; bryde. sjinn \iv\m2t.v Senbegynder at oprores,!.
Brimgangr strk Brnding el. Bl-
29 m. acc, gjenkalde., tilbagekalde (f.
gegang, I.
Ex. et Kjb, Contract, el. desl.); b.
jr indlse.
B) brigandi, part., Brimgardr den sig optaarnende Bl-
a) som kan indUses. 6} sttbsl. = gevg i Brndingen ved Stranden, I.
Brimhljd Susen., dump Lyd af Bol-
brigarmar.
gernes Slag el. Brydning., L
Brigdall og -ull, adj., foranderlig, Brimill (-S, -lar), m., et Slags storre
ubestandig, ustadig. Hanslhund.
Brigdanligr, adj., foranderlig ; igjen- Brimlauss uden brim.
kaldelig, som kan indlses. Brimleysa (-U, -ur), del at vre
f.,
Brigi, see brig. brimlauss.
Brigiligr o^f brigdligr, adj., foran- Brimorri et Slags And (anas nigra).
derlig, ustadig ; forskjellig, mangeslags. Brimrt meget strk Blgegang el.
-liga, adv. Brnding, I.
Brigljst, n. , naar Lys og Mrke Brimsaltr meget salt, /.
vexelviis pludselig afvexle, som om Da- Brimsalta, V. a., salte strkt^ /.
gen ved hurtig overgaaende Tordenskyer Brimsorfinn, pa., forslidt af Bolgeme.
el. Regnbyger (B) ; saa lyst at man kan Brimstormr Storm med hi og op-
skjelne den ene Gjenstand fra den an- rrt So.
den, I. Brimsgr Blgernes tilskyllende og
Brigdlundadr, adj., briglyndr. = tilbagetrkkende Bevgelse og Kast i
Brigdlyndi, n., Vgelsind, Ubestan- Brndingen, I.
dighed^ Ustadighed. Bringa (-U, -ur), f.. Bringe, Bryst;
Brigdlyndr, adj., ustadig, vgel- Bryststykket af et slagtet Kreatur (som i
sindet. Dansk, Lammebryst., Oxebryst) ; biingu-
Brigmll, adj.., ubestandig, upaali- bein Brystbeen. -koUr Brystknuden,
delig i sine Tilsagn, Lofter el. Udsagn., den yderste Deel af Brystet paa et Dyr ;
L sdvanlig om Bryststykket af et slagtet
Brigdmlgi, f., det at vre brig- Kreatur, I. -teinar, m. pi., de brusk-
mll. agtige Dele som binde Brystbenet sam-
Brigdmli, n. pi.., Ubestandighed i
men med Ribbenene.
Tilsagn og Udsagn. Bringspelir, m. pi., og (senere)
Brigdr, adj., == brigall. BRiNGSPALiR, f. pi., den nederste Deel
Brigduligr, adj., brigall. = af Brystbenet paa et Menneske med den
Brigull, see bricall. nrmeste Deel af Ribbenene, det Sted,
Brigverpi (-is, pi. d. s.)., n Ud- hvor Brystet og Mavehuulheden modes;
kasten el. Lggen af et Garn, saale- bringspala-dill Prik, Plet (indbrndt)
des at en andens Garn derved kommer paa bringspelir, halvspgende om et
i Uorden., paa anden Maade
el. det Stiksaar paa dette Sted.
kan gjore Skaar hans Fangst.
i Bris (-S, pi. d. s.), n., den Knude
Brigzla (brigsla og brixla; -aa, -at), el. Ujevnhed, et lgt Beenbrud, Over'

skr els e af en Sene el, desl.
der,, I.
Brixl- see brigzl.
Brjl (-S, pi. d. s.}, ., uordentlig
Sammenblanding ; Forvirring, Forstyr-
relse.
bjl (-aa, -at), v. ., blande
uordentlig sammen, forvirre, forstyrre.
2) brjlar, p. pr.^ forvirret i Ho-
vedet^ fra Forstanden.
Brjlsamr, adj.., som gjerne forandrer
el. forstyrrer Alting.
Btjlsemi , /". indecl., det at vre
brjlsamr.
Brjndi, see b ran dl.
Brjsk (-S, pi. d. s.}, w.. Brusk.
Bbjst (-S, pi. d. .9, n., 1) Bryst:
berja ser brjst slaae sig for Brystet,
h) betragtet som Hjertets Sde, cl)
med Hensyn til Flelserne og andre
Bevgelser af indre og aandelig Natur.,
Hjerte, Sind, Bevidsthed: kenna i brjsti
um fole Medlidenhed med; e-m byr e-t
i brjsti har noget i Sinde. Vinna
ei fyrir brjst (e-s) aflgge paa.,
hvad en (anden) efter egen Samvittighed
kan vidne., for sin Person. ^) med Hen-
syn til at den begyndende Svn betrag-
tesforst at tage Sde i det (Hjertet):
e-m rennr i brjst en slumrer ind.
2) Kvindebryst: hafa barn brjsti
have Barn ved Brystet. Bera e-n
fyrir brjsti bre en under sit Bryst.
3) den forreste Deel af noget: b.
fylkingar den midterste., forreste Deel,
Spidsen af en Hr opstillet i Slagor-
den.
b) ueg.. Vrn, Forsvar, For-
svarer : var hann b. ok forusta fyrir
eim deres Forsvarer og Anforer; bera
b. fyrir e-ni forsvare, vrne om; brjsta-
dkr et Slags Vest, I. -mein Byld,
Betndelse , et Slags Krft , som
Kvinder faae i Brysterne , I. -mjlk
Melk af en Kvindes Bryster, I.
Brjstbarn Pattebarn.
Bbjstbjrg Brystharnisk.
Bbjstbrag hvad der vkker Modby-
delighed^ Vederstyggelighed.
Brjstbnabr Klder el. Rustning,
som dkker Brystet; Brystsmykke.
Brjstdrekkr (s. el. -jar, -ar, ir),
m. Pattebarn.
, nura der fli Ild ud af den.
Brjstfastr som har rodfstet, ind-
prntet sig i Sjlen.
Brjstfesta, V. a., indprnte, lgge
paa Hjertet.
Brjstfrir Sjlero.
Brjstfylking den forreste og mid-
terste Deel af en Hr opstillet i Slag-
orden.
BRXL BR JOTA 75
efterla- Brjstgjr den Rem, som fra en
Sadel el. Selefi spndes under Halsen
foran Boven paa Hesten.
Brjstgr godhjertet^ medlidende, I.
Brjstheill oprigtig^ rlig.
Bbjstkbingla et Slags Brystsmykke
for Fruentimmer.
Brjstmylkingr (-S, -ar), m., =
brjstdrekkr.
Brjstsvii H aisbrynde, Opstod., I.
Brjstveiki Brystsvaghed, I.
Brjstveikr brystsvag, I.
BB3ST\ERJx(-\i,-\\r),f..,Brystharnisk,I
Brjstvit Instinct (?) , Forstand,
Klogskab.
BRJSTiLi Brystvrn (af Planker el.
Brder). b) Vg., Paneel paa den
-
sydlige Side.
BBJSTRENGSLi Traugbrystighed^ I.
Brjta Cbrt, braut-brutum brotit), ,
V. a. og n.. I) f. a., A) v. a., i) eg.^
bryde., brkke, afbryde., nedrive: b. i
sundr snderbryde; b. upp opbryde; b.
skg rydde en Skov; b. hof ok hrga
Ed nedbryde dem. b) opbryde: b. haug
opbryde en Kmpehi.
c) h. i hjli
radbrkke. d) h. e-n hals brkke
Halsen over paa en.
e) h. skip lide
Skibbrud; ogsaa., ophugge et Skib.
f) b. upp vapn sin, vistir sinar frem-
tage sine Vaaben , sin Proviant af
Gjemmerne.
g) b. e-t saman lgge
sammen i Folder.
h) halvueg. i Ta-
lemaaderne: a) b. odd af ofltl sinu
stte Storagtighed til Side^ ydmyge sig,
falde til Fie.
P) b. bekrann , see
bekri. t) impers.: strauminn brytr
(e-u) Strommen bryder paa det. 2)
ueg., a) bryde, overtrde; forbryde:
b. bo e-s overtrde ens Bud el. Be-
faling ; a. fri bryde Freden; b. log
e-m begaae Uretfrdighed imod.
6) tvinge.) node: b. folk til kristni node
dem til at antage Christendommen ;
b. undir slk undertvinge ; b. konu til
svefnis voldtage. c) tilintetgjore ; b.
r e-s tilintetgjore ens Plan. d)
b. bag i mti e-m el. vi, see u. bgr.
e) b. e-t saman vi(S sammenstille,
e-t
sammenligne.
B) v.n., bryde pludselig
(ud, frem) : eldr braut or hlumma-
//, f. p.,
brjtask, dep. n., i) eg., a) trnge
med Magt ind, ind paa, ud etc. b)
brjtask um gjre heftige Vridninger
for at losrive sig; ogsaa: gribe rasende
om sig (f. Ex. om Uden).
2) ueg.:
brjtask vi e-t el. i e-u gjre An-
strengelser el. anstrengende Forsg ved^
for., etc, noget.
b) brjtask vi
76 BROfi BRBEKKR

gfa sin ni staae sin egen Lykke imod, jfr hbrk, langbrok: bjarga brokum
slaae Haanden imod. sinum; see bjarga; brka-belti et
Brod (-s, uden pl.)^ n.. Vand, som Livblte, hvormed Buxer holdes op.
Fisk har vret kogt , /. Brokk (s, pi. d. *.}, n.. Trav, J.
Broddhgg Hug, Stod af et spidst Brokka (-aa, -at), v. w., trave, I.
Skudvaabeti. Brokkhestr Hest, som iraver (mod-
Broddlacss uden Spids, uden Jern- sat skeihestr), /.
hraad, I. Brklauss buxels.
Broddml, m. pi. i Malketiderne i de Bbklindi =
brkabelti.
3 4 frste Dage efterat en Ko har Bros (-s, pi. d. s.), n., Smil, L
klvet, el. et Faar har faaet et Lam, I. Brosa (-11, -ur), f.. Smil el. den
Broddr (-S, -ar), m., 1) eg.., a) smilende (cogn.)
Braad , Spids , Pig. b) et spidst Brosa (-i, -ta, -at), v. n., smile.
Kaste- el. Shudvaaben^ en Piil. c) Brosleitr , adj. , smilende af Ud-
en lissho, I;
2) ueg., a) det forre- seende, I.
ste. Spidsen af noget; jfr. ferar-broddr. Brosligr, adj., som er til at smile
b) h. lifsins Livets Vaar, Ungdoms- over. b) =
brosleitr.
aarene.
c) den Melk, som Ko er el. Brosma (-U, -ur), f., 1) et Slags
Faar give i nogle Dage for og efter at Fisk (gadus monopterygius, N. Brosma)^
de have fdf, I. B. 2) et Slags Insect, L
Broddskr lissko. Brot (-S, pi. d. s.J, n., 1) eg. a)
Broddskot Skud med et spidst Kaste- det at bryde., brkke; jfr blkabrot.
vaaben el. en Piil. b) afbrudt Stykke, Brudstykke; Talem.:
Broddspjt Spyd, som blot er spidst deila e-t brotum (eg. dele, afdele noget
(modsat fjaraspjt og hggspjt). minutist, fuldstndig, d. e.) tale af-
Broddstafr en Stav med en Jern- gjrende, flde afgjrende Dom om
spids el. Pig i den nederste Ende. noget. ~
c) Folder, noget lgges i.
BroddstOng Stang med Jernpig i den d) Vadested, L
2) ueg. a) Brud;
nederste Ende. jfr. lagabrot; Brde.
b) Brudstykke
Broddr en spids Piil (modsat bild- af en Fortlling el. et Digt. c)
r el. desl.). Brok, I; brota-siifr Brudstykker af
Brerni (-S, uden pi.), n., Broder- Slvarbeide.
skab, broderlig Enighed. Brot (adv.), see braut.
Brir (gen. s. brur, sjeldnere Brotgkiri Brudstykke; Brok, B.
brr og brurs; pi. brr), m., a) Brothlj Knk, Lyd, som kommer.,
Broder.
b) Kammerat, Flle. c) naar noget brkkes., I.
Klosterbroder, Munk; brur-arfr Arv Brothttr som let slaaes i Styk-
efter en Broder, -bani Broders Bane- ker, I.

mand, -baugr Bod, som enten den Broti -ar), m., 1) nedhugget
(-a,
drbtes Eroder tager el. Drabsmandens Skov. ~
2) Brudfre, 1.
Broder skal erlgge. -btr, f. pi.. Brotligr, adj., a) som let brkkes.
Boder til den drbtes Sdskende ; Er- b) ueg.., skrbelig; skyldig i en Bro de
statning for Tabet af en Broder, el. Forseelse.

-daui en Broders Dd. -dttir Bro- Brotna (-aa, -at), v. n., knkke,
derdatter, -drap en Broders Drab ; brkkes, gaae i Stykker; b. hals
Drab , som begaaes paa en Broder af brkke Halsen.
en Broder el. Sster. -gjald -btr. = Br (-ar, brr), /*., a) Bro. 1)
-hluti Broderlod. -kona Broderkone. Strimmel, i Udtrykket: eigi heil b. eptir
-ligr, adj., broderlig, -sunr Broder- ikke en heel, uslidt Strimmel tilbage af
son. -vig = -drap ; og lign. ; brra
fl. et Kldningsstykke el. et Stykke Ti.,
-brn , n. pi.. Brodres Bom. -eign I.; brar-gr det at bygge, lgge en
Brodres Eiendom. -garr Klostergaard, Bro. -sporr Enden af en Bro.
Munkebolig, -lag Broderskab., Fost- Brott, see braut (brott-, see braut-).
broderskab: sverjask i h. indgaae Fost- Bra (-aa, -atj, v. a., lgge Bro
broderskab, -skipti Skifte mellem Bro- over.
dre Handlemaade, Opfrsel, Handling
; Bra, 5ee brdftr.
af Broder mod Broder, -synir, m. pi.. Brijbekkr Brudebnk, den Bnk, som
Brodres Snner; og fl. lign. Bruden sad paa med sit Flge; nu,
Brok (-ar, brkr), /"., et Buxelaar., den Bnk, Brudeparret sidder paa i
mest i pi. brkr Beenklder^ Buxer; selve Bryllupsgildet.
 .

BRI^BFBRB BRUNSL^TTR Tt

Brfer og -FOR Reise til et Bryl- f. pi., Oienbrynenes Hvelse af Glde

lupsgilde; brfarar-hestr en Hest^ som -miklU som har store Oienbryn. -sr
bruges paa en saadan Reise. som har ned- el. foroverhngende Oien-
Brf Brudegave; Bryllup s g ave. bryn., hvis Oienbryn ere nedtrukne
(f.
Brgumi (-a, -ar), m.. Brudgom, Ex. af Vrede), som seer truende ud.
Brhjn (-hjn), n. pi.., Brudepar. -J)ungi nedtrukne^ truende Oienbryn, I.
Brhlaup see brhup. -{ungr som har slige Oienbryn, I.
Brus Brudekammer. Bruna (-aa, -at), v. ., /6e, rende,
Brhvla Brudeseng. Bruna (-aa, -at), v. a. , brune.
Brkaup Bryllup; I)rkaups-g5r5 Brnar, p. pr., brunet.
det holde Bryllup,
at -kli, n. pi.. Brnss en Sidebjlke, som gaaer
Bryllupsdragt, -salr Sal, hvori Bryl- langs med den overs te indvendige Kant
lup festligholdes, Bryllupsstue. -stefna af Vggene i et Huns; jfr sylia.
aftalt Mode til af festligholde^ feire Brundml den Tid, Vdderen skal
Bryllup, -veizla Bryllupsgilde. lbe med Hunfaarene., 1.
Brkona en Kvinde, som bivaaner Brundt Vdderens Brunsttid, I.
el Bryllup; Brudekone (?) Brnhvtr som har hvide Oienbryn.
Brlaup (for brhlaup) og brullaup, Bruni (-a,-ar), m., 1) eg. Brnden,
(brullup; -s, pi. d. s.), n., brkaup j = Forbrndeise, Brand; jfr hdsbruni.
brlaups-gr, og fl. lign. b) Brugen af et forbrndende el. cau-
Brdmar Bryllups gjest. stisk Middel. 2) ueg., a) strk Hede
Brmkssa Brudevielse. i Legemet hos Syge, Feber.
b) hef-
Brur, see brunnr. tig Lidenskab; jfr starbruni; bruna-
Brr (-ar, -ir) , sjelden bra f-u, drar Straffedom ved lldsddelggelse.
-ur), f., 1) en Brud. 2) en Dukke. flekkr forbrndt Plet paa noget, -hraun
3) = stlbrr; briarbekkr = Lava, forbrndt Klippestrkning. -J)efr
bribekkr. -efni en, som skal staae sveden Lugt. -ld Brndealder ; ogfl. lign.
Brud. -ganajr Brudeparrets og Flgets Brnka (-ur, -ur), see briinkolla.
hitidelige Optog til og fra Kirken, I. Brnklukka Vandkalv. L
Brugligr, adj., foranderlig. Brnkolla og contr. rrunka (-u, -ur),
Brugdning (-ar, -ar), f., el. brugbn- /"., Navnet paa en sort Hoppe, I.
iNGR (-S, -ar), m. 1) Fletten.
, 2) Brnmlttr (om Heste) mrk-isen-
Forandring; det at noget slaaer feil graa.
el. glipper. Brunn, adj., sort.
Brugg (-S, pi. d. s.), n,, det at brugga. Brunn (-S, -ar), m., Navnet paa en
Brugga (-aa, -at), v. a., 1) eg. blan- sort Hest, I.
dc, tillave (en Drik). - 2) ueg., a) Brunnhola en liden Brnd.
opspinde, smede (Rnker). b) for- Brunnhs Brndhuus^ I.
styrre: h. ok bijla forstyrre og kuld- Brunnlkr en Bk., hvori der er gra-
kaste. vet en Brnd, el. hvoraf Vand til Huus-
Brk (-S, pi. d. s.), n., 1) eg.., a) brug tages.
visse Tings Udvidelse ved Gjcering., B. Brunnr og brur (-s, -ar), m., 1)
b) Dynge af Tang og andre S- eg.., Brnd; Talem. : at berr at einum

vxter., som ligge opkastede paa Strand- (sama) brunni (um e-t) det forer til,
bredden.
2) ueg., opblst Vsen., d. e.synes at stamme fra eet og samme
store Ord, Praleri, B. Ophav, een og samme Ophavsmand.
Brkyri, n. pi.. Stortalenhed., Praleri. 2) ueg.. Kilde, isr med Begreb om
Brum (-s, pi. d. s.), . , Knop; nu Uudtmmelighed, som: h. miskunnarinnar
ogsaa om smaa Grene med Lovet. (om vor Herre); brunna-ylgsia Vielse
Brumr (-S, uden pL), m., ogsaa af Brnde.
BRUM (-S, pi. d. s.), n.. Tidspunkt: Brunnstjaki Brndstage, Brndstang.
i J)enna, J)etta brum til denne Tid. Brlnnvaka et Redskab til at hugge
Brun d. s.), n., 1) det at
(-s, pi. Hul paa lis med.
bruna.
2) det overstaaende, forbi- Brunnvatn Brndvand.
gaaende Moment: i essu bruni (hvis Brnskarpr Skarpkantet.
b) ueg.,
ikke Feil for brumi, see foreg. O.) i hidsig, ivrig (?).
det samme ; jfr and r. Brnskjttr blaaskimlet, I.
Brun brnn; ni bryn og
(-ser, pi. Brunslettb, om Faar , som ere saa-
^rO> f', i) Kant. 2) Oienbryn ; ledes ved Huld, at Bringebenet paa
brnar-bein Pande6een ; bruna -brettur. Kanterne er jvnt at fole paa., i.
78 ttRUNVOLR BR6ULIGR

Brnvlr en hvet Stribe langs med med, ifore en Brynie. b) ueg., be-
en Kant el. Rand ; jfr eggvlr. vbne, udruste (med et aandeligt Vrn
Brnvlvi og LFI, adj..^ som trk- el. Vrge).
Brynjar, p. pr. (el.
ker ienbrynene sammen, lader dem synke. adj.), ifrt Harnisk.
Brsi (-a, -ar), m , Leerdunk, I. Brynklumbr Stridsklle.
Brsteinn Steen i en Bro, el. hvor- Brynkolla (-U, -urjj f., Stormhue,
paa en Bro hviler. Hjelm.
Brut og BRUTT, see braut. Brnn, adj., 1) eg., som har frem-
Brydda (-i, -dda, -tt), v. a. og n., staaende Kant; df iensynlig, ndven-
i) V. a. , a) forsyne med Braad el. dig, el. desl.; bryn nauftsyn iensynlig
Spids.
^) spec, skoe, brodde. b) kante Ndvendighed; briit erindi ndvendigt,
(Kldningsstykker), I. c) stikke; vigtigt, magtpaaliggende rende. 2)
df forvolde Smerte.
2) v. m., ueg.., hurtig el. som fremskynder. b) let:
i: b. e-u begynde med noget, isr bryn ffng Midler, lette at tilveiebringe.
om Kiv, el. desl., yppe; ogsaa impers. : Brynna (-i, -ta, -t), V. ., m. dat.,
J)at bryddir e-u noget yttrer sig. vande (Kvg el. Heste).
B) bryddr, p. pr., a) forsynet med Brynstakkr Pandsersrk.
lisskoe (om Mennesker), skrpet, broddet Brynstka Brynierme , maaskee et
(om Heste). b) kantet (om Kld- lost Ringerme, som har bedkket For-
ningsstykker., I. armen ; jfr. stdka.
Bryd DING (-tir, -ar), f..Kantning Bryntrll et Slags Stridshammer med
af Kldningsstykke ;
et Kanten selv, I. en stor Spids.
Bryja (-U, -urj, f., en lille Brnd. BRYNVARi (-a, -ar), m., rimeligviis
Bryja (-U, -ur), /., Jttinde; df = bryntrU.
et arrigt, frkt Fruentimmer. Brysti (-S, uden pi.), n., = brjst'j
Bryja (bry, brudda, brutt), v. ., jfr harbrysti.
knaske, tygge med Begjerlighed^ knkke Brythgg Kjdblok, L
ivrigt med Tnderne, 1. Bryti (-ja, -jar), m., Proviantforval-
Bryggja (-U, -ur), f., i) Brygge, ter, Huusfoged.
Skibsbro.
2) udstaaende Kant; Brytja (-aa -at) , v. a., hugge ,
,

bryggju-ker et Kar med en udstaande skre i Stykker: b. nir hugge ned (i

Kant (isr ved Bunden). -lgi An- Kamp).
kerplads , Liggeplads ved el. foran Brytjan (-ar, -ir), /*., Gjerningen at
en Brygge, -sporr Broende, Brygge- brytja.
ende. Brytkjak liden Kjdxe, I.
Brna (-U, -ur), f., en Hosltskarls Brytsklm en stor Slagterkniv.
Slt imellem hver Gang han hvsser BrytUx Kjdxe, Slagterxe, I.
sin Lee, I, Brba (-i, -dda, -tt), v. n., skynde
Brna (-i, -da, -t), V. ., m. acc. sig, bruge Hast.
og dat., i) m, acc. , a) eg. bryne, Bra (-i, dda, -tt), V. a., smelte.
hvsse, skrpe. a) egge^
b) ueg.,
,

b) smre, overstryge (med Tjre,

tilskynde.
^) h. e-t fyrir e-m ind- el. desl.)
skrpe.
2) m. dat., trkke : b. bti Bri, f, indecl.. Hidsighed, Heftig-
(^frara el. upp) trkke en Baad enten hed, Vrede.
frem paa Strandbredden el. op paa den ; Broerunga f.,
(-VL, -ur), Farbroders
b. skipum vatn. Datter.
Brynglfi Staalhandske , Strids- Broerungr (s-, -ar), m., Farbroders
handske. Son.
Brynhattr Ringehtte. Brkta (-i, -a, -t), V. n. f., brge.
Brynhosa Bryniehose. Brla (-U, -ur), strk og stinkende
Brni ^-is, pi. d. s.) f n.^ Bryne, Bry- Rg; rimeligviis et senere Ord, jfr det
nesteen. flg. O., L
Brning (-ar, -ar), /"., a) eg.^ det Brla (-i, -da, -t), v. a., brnde,
at bryna 1, a.
b) ueg., Eggen, Til- forekommer neppe, undtagen som Va-
skyndelse; det at tirre, gjre vred. riant til bla, i Udtrykket: brenna ok
Brynja C-u, -ur), /"., Brynie, Har- bla brnde og skjnde, hvor r* vist-
nisk; brynju-hlsbjrg Bryniekrave. nok er indkommet fra det foregaaende
-hattr =
brynhattr. -hringr Ring i brenna.
en Brynie. -lauss uden Brynie. Brgttr, adj., listig, snedig, trdsk.
Brynja (-aa, -at), v. a. bedkke Brguligr, adj, listig, -liga, adv*
 BRLT BSETA 79

Brlt (-S, pl. d. sj^ n.. Vlten, (taale dem).

d) \i. um e-t lgge
Tumlen. tilretteom noget; b. um lik klde og
Brlta (-1, -a, -t), tJ. n. , vlte, gjre andre Forberedelser med et Liig
tumle Qsig), til Begravelsen; begrave. e) b. til
Brndttr, /., stribet, I. e-s gjore Forberedelser til noget, f)
Brndungr (-S, -ar), m., Kaalorm, b. me konu (om legemlig Omgang) ;
B. jfr byggja B, 2, b. 2) ueg., a) b.
Brnugras Ormegrs, Mariehaand, I. um e-t nre noget (som Tvivl., Had el.
Brsttr, adj., trttekjr , urolig. desl.); b. yfir e-u ruge over noget (som
h) vanskelig, besvrlig.^ I. en skjult Plan el. desl.). b) e-m br
Brstuligr, adj., urolig, larmende., e-t i skapi, brjsti en har noget i
med Brask, -liga, arfr., med Brask el. Sinde, i Tankerne; e-t br J)ar undir
lign.: seint mun faiit vera |) b. se ,
der stikker noget under. II) f. p.^
ltit jeg gaaer vel ikke langt, skjndt refl., i) eg., forberede sig., ruste sig:
jeg lader (reiser mig) nok saa kjkt. bdask til varnar lave sig til Forsvar;
Bro SUR, f. pl.. Kiv, Trtte^ Urolig- buask um, fy rir gjore Forberedelser til
heder^ I. at forsvare sig, el. opholde sig paa et
Brt see braut. Sted.
2) ueg: bdask vi e-u vente
B (^-s, pl. (landlig)
d. s.), w., a) noget, vre belavet paa noget. III)
Huusholdning med alt hvad dertil horer, bdinn, p. pr., 1) eg., a) kldt (godt.,
en Gaard (Landsted) med hele dens usselt) ; jfr skrautbdinn. b) udru-
Bestning og Inventarium ; reisa bii stet: skip vel bdit at vpnum ok lidi.
stte, fste Bo; brega bii hceve sin c) frdig^ reisefrdig ; redebon.
Huusholdning (isr paa et Sted, for at d) prydet, uduret (med dle Metaller
flytte til et andet). b) Kvg, = el. Stene el. desl).
2) bdit, n. sg.
biisraali; hggva bi slagte Kvget. impers.,a') eiga \i\i(supin.^) vi e-u re
c) ens eget [Hjem; skjndt naturligst lavet paa noget; at er bdit vi e-u
og mest sdvanligt i denne Betydning, det er Fare for at noget indtrffer, det
forekommer det dog ogsaa i den mod- er nr ved, at.
b) segja e-m sv
satte Betydning som modsat heima
, bdit hvorledes Sagerne staae: at sv
(hjemme), i Udtrykket: bi paa en bdnu efter at det var gjort el. det var
andens Gaard , i en andens Huus ; gaaety derpaa.
bs-aflefar, f. pl.. Levninger, Rest fra BANDi, see bndi.
Huusholdningens Brug og Behov, -for- BANDKARL og ROANDKARL Boude.
r For stander skab et for et bu. -gagn BANDMAR og ROAND- Boude.
el. i pl. -ggn =
biggn. -hliitr, m. pl., BRCETIR, m., noget, sem gjr Huus-
= bdhlutir. -kerf'e Kar og andet Huus - holdningssagerne drie , I.
geraad i en Huusholdning ; jfr bUferski, B (-ar, -ir), Ophold paa et
/*., 1)
biiskirfe. -umsvif Beskftigelse, Sys- Sted; jfr bd. Bod, el.2) Telt,
selsttelse med en Huusholdning og alt desl. for midlertidigt Ophold; jfr herbdirj
hvad dertil horer. -umsslar=:bssla; bdar-dvl Ophold i en hb 2. -ggn,
og fl. lign. n. pl., Tilbehr, Redskaber, Huusgeraad,
BA (by, bj-bjuggura, bit), v. a. som bruges i en bd 2. -mar Beboer
og n., I) f. a., A, v. a., i) eg.., gjre af en bdd 2; b. e-s en, som har Kvar-
frdig^ gjre i Stand, ruste, berede^ teer i samme Telt, ens Medlogerende i
forberede, lave: b. sik heiman lave sig det. -rdm Plads i en bd 2. -verr
til en Reise'f b. fcr sna, skip sitt etc. Proviant for Krigsfolk (som opholde
b) h. (e-m) veizlu berede et Gilde, sig en Leir el. Garnison), -vist Op-
i

festlig Medtagelse; h. e-m sng rede hold en Bod 2. -vurr Vagt ved Ind-
i
en Seng, lave den til for en. c) gangen til en bd 2. 2) det at be-
lave, tillave: h. rttu tillave Retter: jfr srge Madlavningen i en Bod el. Telt.
matbda.
2) ueg., forberede: b. ml BFASTR som har taget Ophold i en
forberede, anlgge en Sag; ogsaa b. Bod el. et Telt.
mal til, til hendr e-m (mod
ings el. BuKR (nwbaukr; -s, -ar), m., Bud-
en).
B) t).n., 1) eg., a) boe, vre dike, liden ske; buka-gras (en Urt,
bosat paa et Sted.
b) fsaman, a^ be- som gjemmes i Buddiker, d, e.) medi-
boe en Gaard i Flledsskab. ^) leve cinsk Urt.
sammen som Mand og Kone. c) b. BSETA det at boe i en Hytte, som
vi e-t, a) leve af noget. ^) leve man enten leier el.bygger selv, uden
under et vist Forhold, visse Vilkaar at have nogen Jordlod el, egentlig
80 Bl^DUNAUTR fitlLK

Huusholdning ; bsetu-raar en, som behoves til Huusvsenet, som kan for-
boer saaledes, et Slags Indsidder. frdige og istandstte Huusgeraad, I.
BUNA13TR Medhehoer af et Telt el. Bl'ga (-U, -ur), /*., Bugt., Krum-
Bod. ning, I.
BFAR, eg. en landlig Huusholdnings BuGNA, see bogna.
Status; df Huusholdningssager , Bo- BuGR (-S, -ir), m., Bugt, Krumning;
have; jfr biifetli.
b) Flytning af Huulhed; gOra bug fylkingu bringe
Gods og Huushcldningssager til et nyt en Slagorden til at vige; aka bug
Bosted. e-n see aka; gra, vintia bran bug
BFASTR bofast, bosat, bunden til et at e-u tage hurtig fat paa.
Sted paa Grund af en der indrettet BuGUSTAFN Skibstavn med Krumning,
Huusholdning. Bining paa Enden.
BF (stort og smaat) Kvg; bfjr- BHLF Lettelse for Huusholdningen.
eyrir Eiendom i Faar og Kvg. -y;anga BHLUTR (coll.) el. i pi. bdhlutir Bo-
og -gangr Kvggrsning^ el. Ret til have, Huusgeraad, Redskaber, som hore
en saadan. -hagi Grsgang for Mal- til Huusholdningen i det hele taget.

hefaar og Kvg (som ligger til en BHOEGiNDi, n. pi., =

biihagr b.
Gaard, isr nrved), Fmarh. -hagr BHLDR dygtig Huusholder el. Land-
Kvgets Tilstand paa en Gaard. -hald bruger; en, som har et stort Landbrug,
(Kvgets Vedligeholdelse, d. e,) Kvg- B.
avlens gode el. slette Tilstand paa en BI (^-a, -ar), m., Beboer af et Sted;
Gaard. -lag Vrdi, Priis, Taxt paa jfr bergbdi etc; almindelig: Nabo,
Kvg. Grande; ba-griungr en Tyr fra Nabo-
BFELLIR Kvgdod. lavet. -kvi5burr Erklring, Kjendelse,
BFERLi (-8, pi. d. s.), n. bfar: , = som (tilkaldte) Naboer afgive i en Sag.
fara buferlum flytte til et nyt Bosted -kvir, a) =
-kviburr.
b) et Antal
(paa Landet). Naboer, tilkaldte til at vidne etc. i en Sag.
BFERSKI (-S, pi. d. s.)^ n., Huus- -kv Tilkaldelse af el. Opfordring til
holdningssager, Huusgeraad; jfr bds- Naboer til at afgive Erklring etc.
kerf. BKARL =- biiandkarl.
BuFFEiTA (^-aa, -at), v. a., give Ore- BuKKR (-S, -ar), w., Buk. 6) =
figen. stdrbukkr.
BuFFEiTT (-S, pi. d. s.), n.. Ore- Bukkram og bokkram (-s, uden pi.),
figen. n., Slags kostbart Ti.
et
BFCERR istand til {hvad Midler an- Bukl, see i skjaldarbukl.
gaaer) at begynde el. fore en landlig BuKLARi (-a, -ar), m., et kort Skjold.
Huusholdning. BKMIKILL tyk, for, B.
BFRSLA det at flytte sin Huushold- BKONA det samme om en Kvinde,
ning fra et Sted til et andet. som bmar (b))om en Mand.
BFNG, n. pl.^ en Huusholdnings BKR (-S, -ar), m.. Krop; jfr bolr.
Ndvendigheder. BuLA, see bola.
BuGA ^-aa, -at) , v. a. og n. , 1) BLAG Fllig, flles Huusholdning og
V. a. , a) m. acc. bie
,

krumme. Landbrug.
Jfr yfirbuga. b) m.
,

dat., a) eg.: BLAND Stykke Land nrved Gaar-

h. neti trkke et Dragvod i en Bugt den el. liggende til en Gaard, som Kv-
(for at indeslutte Fiskene)., I. ueg. : b) get grsser paa; jfr bfjrhagi.
h. e-n at e-ra, el. abs. b. at e-m hjelpe
en en Smule (isr en Trngende el. BLAUSS som ingen Huusholdning
Vcifarende, give ham Forfriskning el. forer, intet Jordbrug driver.
desl.) , I.
2) V. n. , h. undan vige. BLDA (-U, -ur), f., en poetisk (?)
Blgarr en Gaard paa Landet. Benvnelse paa en xe. 6) om et
BGGN, n. pi., Huusholdningsredska- Fruentimmer med tykke og fremstaaende
ber, Huusgeraad. Kinder og Lber, I; bldu-leitr, adj.,
BGR Indretning af en landlig Huus- pludskindet, , med tykke fremstaaende
holdning. Kinder, I.
BHAGR, /, a) en Huusholdnings el. BLEiGA Leie, Afgift af en Gaard.
etHuusvsens Tilstand. b) noget., BLKI (-a, -ar), m., (den Dynge, som)
som er til Gavn for en Huusholdning. Lasten i de gamles Skibe (dannede);
BHAGR som forstaaer sig saa meget biilka-stokkar, m. pi., de Planker el.
paa Jern" el, isr Trarbeide, som der Bjlker i Skibet j som bare el. lagdes
 feULL BtJSPAPR 81

under Lasten (maaskee ogsaa omkring BUR (-S, pi. d. i.), n., Madbiiur,
den?). Fadebuur ; Huus , hvori Levnet smidler
BuLL (-S, pi. d. s.), n.y Sludder., I. gjemmes og andre Huusholdningssager
BuLLA el. BDRLA (-U, -uf), /"., Kjrue- el. Forraad; jfr gngtabiir , litibiir,
stang, I; burlu-ftr en, som har en Fod, stokkabiir.
der ligner Brikken paa Kjrnestangen, BuRA (-U, -ur)i /"., en (sort el. hlaa)
en klodset Fod (cogn.). Overtroie., som Mandfolk bre, og hg-
BuLLA (-aa, -at), v.n., 1) eg.^ syde, tes sammen foran, I.
koge (isr om den skrultende Lyd, som BR, n. pi.., Bestyrelse af de (indre)
hores i Gryden); jfr sjbullandi. huuslige Anliggender.
o) e-t buUar t, upp, elc, del vlder Blrn Boran^ Kvgran.
ud (om en el. anden Vdske, ligesom Blrbrot Opbrydning af et biir.
naar det koger over i en Gryde), L Bdrr (-*'% -"') '") ^) ^^' ' bre,
2) ueg., sluddre^ I. Bren.
b) det som bres. Byrde.
BuLR, see bolr. 2) Fdsel ; Byrd (i denne Betydning
BuLUNGR, see bolungr. ofte i pi.). b) Livsfrugt, Foster.
BMAR a) Beboer.
h) (god eller 3) neg.., det at fremfre., udtale (som
slet) Bestyrer af sit Huusvsen og Jord- Byrd Vidnesbyrd)^ jfr framburr,
i

brug. kviburr, vitnisburr. 3) i pi.,

BMANNLIGR, adj., SOM vidncr om, el.
passer sig for en (god) bmar.
-liga, adv.
BuMBA (-U, -ur), /".,
en Tondes el. saaledes dannede Kars
udskydende Vidde; df Bug, Vom.
BcMBDLT, see bimbult.
BMISSA Tab af Kvg.
BuNA Q-u, -ur), f., den Bue
noget flydende danner^ naar det vlder
ud igjennem en smal Aabning., I.
BiJNA (-aa, -at), v. n., springe., vlde
ud i en Bue el. Straale; jfr det foreg.
BNAR C-*''i -'"Oi ^-> ^) svarende
til biia /, A, a) det at gjore sig fr-
dig til en Reise el. Afreise; halda
burir Styrke, Krfter, I; burar-dagr
Fdselsdag. -lir Fdselsdele. -t Fd-
selsstund, Fdselstid ; bura-inar en
Tromme. b) strk Mand, I ; og fl. lign.
Blrigr, adj., af hi Byrd.
Blreki (-a, -ar) , m. , Kvghund,
Hyrdehund.
Blrgeiss (-S, -ar) og -geisi (-a, -ar),
el. Straale m.. Stormand.
BRHILLA Hylde i et Madbuur.
Blrhuxdr Vagthund i et Forraads-
kammer el. desl.
Brhur Dr til et Madbuur.
Blrhvalr et Slags Hvalfisk (physiter
macrocephalus).
Blri (-a, -ar), n., en plump Bonde;

bnai lave sig til en Reise. b) Ud- bdra-ligr, adj., som ligner en bdri, /.
rustning, Tilbehr ; jfr skipabnar, Blrisna, f.. Pragt., Overflod, som, kom-
borbnar.
c) Kldedragt biin- = mer til Syne i Huusholdningen ; bdrisnu-
ingr b.
2) svarende til bda /, B, mar en, hvis Huusholdning vidner om
Beskftigelse med huuslige, oeconomiske bdrisna.
Anliggender^ Huusholdning, Huusvsen, BuRKNi (-S, uden pi.), m.. Bregne, I.
(paa Landet). BRLYKILL Nogle til et bdr, /.
BUNAUTN Huusholdningsbrug.
BuNDiN (-S, pi. d. s.), n.. Neg. BuRST (bustj -ar, -ir), f., 1) Borste
BNE\ZLA =. bdnautn bneyzlu-skgr
',
(paa Dyr).
2) Tagspidsen paa en
Skov, Kratskov til Huusholdningens Huusgavl el. Yderdr.
Brug, isr til Ildebrand og Kul. Bursti (bustij -a, -ar), m., den
BuNGA (-U, -ur), /*., en oval Hvelse
som er forsynet med Borste (cogn.);
el. Udskyden. nu: Borste (til at borste med),
BuRT, see brant.
BNI^GR (-S, -ar), m., a) det at lave BuRTREi Turnering ; burtreiar-mar
sig til noget, en Reise etc. b) Kl- en, som turnerer.
dedragt.
c) Bekldnitig, Beslag; BuRTSTONG Turneerlands e.
bnings-bt Forbedring af el. noget Busi (-a, -ar), ., liden Tollekniv, I.
som forbedrer ens Kldedragt. Blsifjar, f.pl.. Naboskab: vcifa e-m
BijNKi (-a, -ar), m., Bunke., Dynge; ungar b. fortrdige., begaae Anmas-
spec. =bulki.
b) en spidst opgaaende selser og Overgreb imod som Nabo.
Hostak (strre end drila), /. BuSKA (-U, -urj, f., en Visk, L
BNYT den Frugt Malkekvg giver BSKAPR (-ar, uden pi.), m., Huus^
af sig (isr Melken). holdning, I.

6
82 Bl^SKARPT BYtTA

BSKARPT, n. adj.f subst., Mangel i Byggbrau Bygbrd.

Huusholdningen. Bygg (-ar, -ir), f.. Bebyggelse,
BsKiRFE, for bijskerf. det at nedstte sig : fara at byggftum
BSKJLA Huusholdningsspand, d. e, el. fara byggum fra et Sted til
flytte
Melkespand, Vandspand el. desl. et andet for at nedstte sig. 2) Be-
BSKORTR Mangel i Huusholdningen. boelse.
3) et beboet el. bebygget Sted,
BSKYLFT, n. adj., suhst.. Mangel i isr en beboet Landstrkning, Bigd,
Huusholdningen paa Grund af store Bygd; Egn; byggar-fleygr , adj.,
Udgifter el. Bekostninger ; jfr fcskylft. som er (flien) kommen hele Bigde-
BsLiT, n. , Huusholdningens Ophor; lavet rundt (om et Rygte el. en Nyhed),
b^lits-mar en, som maa hore op med -folk Boigdefolk. -lag Bigdelav. -leyfi
sin Huusholdning (paa et Sted), er Tilladelse til at nedstte sig el. beboe;
huusvild. og fl. lign.
BSMALI Kvg. Byggfleygr. adj., =
byggarfleygr,
BSSA (-U, -ur), f., et strre Skib ; B.
bssu-skip bssa.= Byggulmr en Hjelm (Tag paa
BiJST, see burst. Stolper) hvorunder Byg gjemmes.
BusTA, see byrsta. Bygghlaa Byglade.
BOsTAR Cbstar) Bolig, Beboelses- Bygghleifr Bygbrod (Fladbrod).
sted^ Opholdssted. Byggi (-ja, -jar), w., den som boer
BSTANG (-S, uden pl)i ., idelig el. har sin Plads etsteds, blot i Sam-
Omhu for og Beskftigelse med Huus- menstninger og mest i pi.; jfr aptr-
holdning ssa gerne, I. byggjar, frambyggjar.
BiJSTiNiv, adj., tyk, trivelig., I. Byggiligr (byggviligr), adj., beboelig.
BOsTJRN Bestyrelse af Huusholdnin- Bygging (-ar, -ar), f., 1) Bebyggelse.
gen. 2) Opbyggelse, Opforelse. 3) Leie,
BusTL (-S, pi. d. s.), n.. Tummel.^ Udleien, Bortforpagtning ; Laan, Ud-
Tumlen. laan.
BusTLA (-aa, -at), v. w., tumle, Byggja (-i, -a, -t), V. a. og n.,
gjre Sti, I. A) V. a, 2) beboe Sted
1) bebygge. et
BusTR, see byrstr. (ogsaa Huus
et Bygning). 3)
el. h.
BSTRA (-UIV, -ur), f-, Huusholder- e-m]!\nAbortforpagte. B. e-m fe laane
ske. en Penge (imod Rente). 4) bygge
BSVEINN Kvghyrde, Rgter. op fore. B)v.n., 1) beboe, vre bosat
BSSLA Forvaltning, Besrgelse af paa Sted. 2) leve sammen (i gte-
et
Huusholdningen el. Landbruget; bii- skabelig Forstand). b) me konu b.
sjslu-kona Kone med Hensyn til bUsysla, = bda nie konu, see biia A, 1, f.
Huusholderske. -mar, jfr foreg. O. Byggjandi (-a, -endr), m., Beboer,
BTA (-aa, -at), v. a., hugge, skre Indbygger.
i Stumper, I. Byggmjol Bygmeel.
BOtr (-S, -ar) , m. , afhugget etc. Byggs Bygsd ; Udsd af Byg.
Stump af noget, isr en Trslump, I. Bygill (-S, -lar), m., Spnde.
BvERK, n. pi.., de daglige Sysler i en BJAR, see u. br.
landlig Huusholdning ved 3Ielkens Be- Bylgja (-U, -ur), f., Blge.'i vcrald-
handling og Madlavningen. arinnar bylgjum ok brum i Livets
BVERKA (^-aa, -at), v. n., forrette Storme; hylgja-gangr Blgegang. -stormr
de daglige Sysler., som kaldes bdverk, /. svr So gang.
BEGN, a) en bosat Mand, en Land- BLI (-S, pi. d. s.), n., Bolig, Bo-
bruger. ) = bdmar. c) med pl; jfr libli.
Hensyn til Gjest frihed: illr b. en BLFI, urigtigt for blfi.

ugjestfri Mand. Bylja (byl, bulda, bulit), v. n., give

B (-S, pi. d. s.), n.. Bi. en dump og huul Lyd fra sig, bruse,
BFA (-U, -ur), /"., stort og tykt, drone.
klodset Been el. Fod (paa et Menne- Bylr (-S, -jar, -jir), m., Vindstud;
ske). bylja-ver Veir med strke Vindstod.
BFLUGA Bi. Byljttr, adj., med hyppige Vind-
BFLYGI C-is, uden pi.), n. , coll.j stod.
Bier. Bylta (-U, -ur), f., Fald.
Bygg (s, uden pi), n., Byg ; byggs- Bylta (-i, -a, -t), V. a., m. dat.,
brau5 = byggbrau. kuldkaste^ vlte om, kaste til Jorden, /.
 BL'tlNG fiGJA 83

Bylting (-ar, -ar), f.^ Omvltning. Byrli (-a, -ar), m., = byrlari.
BR, see br. Byrligr, adj., lovende, seende ud til
Byrd (-ar, -ir), /"., Byrd, Fdsel; at bringe Medvind.
b) lovende Held
jfr bu ror 3. el. Lykke: draum hefir mik dreymdan,
Byra, /*., en Lade; ligeledes Hylder sveinar! ok ekki byrligan. -liga,
el. Skab til at stte noget fra sig i, adv.
B. Byrltill bringende liden Medvind
Byra (-i, -a, -t), V. forsyne,
a.f (om Veiret).
behlde med Planker el. Brder, isr Byrr (-jar, -ir), w.. Bor, Medbor,
Skibe, danne deres Sider; df ueg., om- god Vind; Vind. Ueg., Gunst, Yn-
give, bedkke med et Vrn el. Skjerm, dest, Folkegunst, E; byrjar-gol liden
i Udtrykket: b. f)ykkt tage tyk Harnisk (fielig) Kuling.
(el. desl.) paa. Byrsta
(bys(a, busta, sjelden bista^
Byrd I, see byrr. -i, -a, -t),V. a., forsyne med en Borst,
Byri C-is, pi. d. s.), M., Plankelag stte en burst paa; b. sik el. mest i
(hvert enkelt) i et Skib. den passiviske Form byrsiask, eg. reise
Byrdingr (-S, -ar), w., Lastskib, Borsten, df ueg. blive bister, fortornes,
Frselskib. vredes.
Byrdr og BYRI (-ar, -ir), f.. Byrde, Byrstr (bystr, bustr, bistr), pa.,
Dragt; bvrar-auki svr Byrde el. vred, bister, barsk, forlrnet.
Tyngde. Byrsll heldig med at faae god
Byrgdir, see birgir. Vind.
Byrgi (-is, pi. d. s.), n., en omgjer- Byrvnligr = byrligr.
det Plads, fior^f (Kantarabyrgi Canter- Byskup, see biskup.
bury^. 6) Hytte el. Fold for Faar ; BSN og BSN (-ar^ -ir), n.. Under,
byrgis-skapr, m., (oprindel. : Sogen hen Vidunder, Srsyn, hvad der overgaaer
til skjulte Steder el. Afkroge?) synes, det sdvanlige, (inder Sted i meget hi
efter Forbindelsen, at betyde Samleie. Grad; hj^na., gen. pL, adv., overmaade;
Byrging (-ar, -ar), /"., Gjerningen bysna-suraar Undersommer, Sommer, naar
at byrgja. der indtrffe mange forunderlige Ting
Byrgja, see birgja. (som Jordrystelser, Ildsprudninger^ el.
Byrgja (-i, -a, -t), v. a. og w., i) desl.')
V. a,, lukke^lukke til; b. e-n inni indelukke, BSNA (-ai , -at) , V. n. impers. :

ueg.: fange med List ; b. e-n uti lukke en J)at bysnar der Undere
skee det ,

ude, 2) b. at ser dkke sig til.

V. n.: gaaer til det yderste. Ordsprog : b.
Byrgr uden pi.)., m. , i Udtryk-
(-S, skal til batnaar der skal et Under til.,
ket: bja byrginn byde Trods, trodse for det bliver bedre el. Ulykken skal gaae
(i Ord), L til sit yderste, forend der kommer Om-

Byrja (-aa, -at), v. a. og ., A) v. slag i Tingene; altsaa svarende til:

a., i) frem fore, fremstille; understotte., ,,efter Regn kommer Solskin" el. ^^Naar
anbefale: b. ml e-s tale ens Sag. Noden er strst, er Hjelpen nrmest."
2) begynde.
3) b. ok bda sik mti e-u Byst-, see byrst.
forberede sig for at modtage, festlig- BTA (-i, -tta, -tt), V. a., a) bytte,
holde. 3) V. n., e-m byrjar e-t a) give i Bytte.
6) uddele, forre; jfr
en har Ret, kan gjre 2'ilkald til. bta.
b) en har Forpligtelse til noget, bor BTI (-is, pi. d. s.), n.. Bytte, Om*
gjre det. bytning: bera e-t or btum naae, op-
Byria (-ai, -at), v. n. impers., e-ni naae.
byrjar en faaer Bor, Medvind. Bytta (-U, -ur), /*., Botte; byttu-
Byrja, see i byrja. austr, m.. Osen med Btter (mods.
Byrjar, see byrr. dluaustr).
Byrla (-aa, -at), v. a., skjenke Bi, conj., baade ; tillige*
i; abs.: b. at bori vre Mundskjenk Bging f-ar, -ar), f..
Gjerningen at
ved Bordet. bgja el. bgjask.
Byrlari (-a, -ar), m., Mundskjenk; Bginn, adj., stridig, som gjerne for-
jfr by ri i. trdiger; jfr meinbsinn.
BvRLEiDi god Bor, Medvind. Bgja (-i, -a, -t), v. a., m. dat..,
Byrleysa (-U, -ur), f., og -leysi (-is, 1) f. a., a) eg., drive, slde til Siden.
pi. d. s.), n.. Vindstille, Mangel paa b) modstaae, bortdrive: b. e-u fra
Medvind. ser holde noget borte fra sig, bortdrive^
6
84 BIJKI BTILIGR
bortfjerne. B. e-m af eml)tti jage Betydning forekommer kuns br); bjar-
en fra hans Embede^ afstte. c) biskup Biskop i en By. -bt Forbedring
bortfjerne: b. herasvist sinni
flijlle af en By ^ en Byes Forskjnnelse el
bort fra et Herred,
d) itnpers. : e-m Pryd. -bragr Skik og Brug paa en Gaard
bgir {t\\ e-s staai} en drives (til el. i et Huus, I. -brenna Brnden af
Ses) et Steds hen.
2) f. p. : bgjask en By. -bruni en Byes Brand, -dyrr
vi e-n stte sig op imod; fortrdige. Yderdren paa en Gaard, L -hella en
BcEKi (nu beyki; -is, uden pL), n., stor flad Steen i Fortouget foran Yder-
Bogetr, Bogeved. dreneel. Hovedindgangen paa en Gaard,
Bkiskgr Bogeskov. I. -hiis Hjemmebygning paa en Gaard
Bklar (for baggla5r =
b2:i;lar ?), (modsat ltihs), /. -li vaabenfre
pa., som af Forvridelse el. Beenbrud Mnd, Tropperne i en By. -lr Folket,
har faaet Knuder el. Skjevhed, I. IndvaanerneienBy. -mn^v en BysBeboer.
BcEKLiNGR (-S, -ai), w., Ucleit Bog, prtM en Byes Port. -seta Ophold el.
Piece. Garnisoneren i en By. -sti Grund til
Bla. (-i, -da, -t}, V. rt., brnde; at bygge paa (el. Grunden under) en By
brcnna ok b. gane frem med Ild og el. Gaard, I. -il Panelet i Indgangen el.

Odelggelse , brnde og skjnde; jfr Yderdrenpaaen Gaard, I; ogfl.; bjar-

bla og brla. mar rzn bjarraar. -rttr Byret.
BLA (-i, -da, -t), v. a., 1) oprinde- Bra (-i, -a, -t), V. a., rore, be-
lig, lgge i et Leie (ha], bli); b. sik vge., I.
lgge sig i et Leie el. lave et Leie til Briligr, adj..^ taalelig,
sig. B. fe lade Kvget, Faar lgge Brr, adj., i) eg , a) oprindelig,
sig, d. e. passe paa til det har lagt sig, som kan bre; jfr klyfbrr. b) som
L 2) b. e-t nir, eg. trykke ned ved er til at bre: br hyrf)r Byrde som kan
at lgge sig oven paa el. trykke ned paa en bres.
c) som skal fode el. er i Stand
el. anden Maade., som f. Ex. ved at dertil; jfr barnbr. 2) ueg. , som
trde, sidde paa, etc. ; df: neddysse. er i Stand til og har Bet noget:
til

BoELi (-S, pi. d. s.), n., Leie, Seng;

b. at ra snu. Jfr vitnisbrr.
isr Leie forvilde Dyr (drekabli} Bsa (-i, -ta, -t}, V. a. , m. acc.

jfr bol.
;
og dat., bsa. =
BsiNGR(-s,-ar), m., Son af en fredlos
BoELT, n. adj.y muligt at boe, beboe-
Kvinde med hendes (ikke fredlse) Mand.
ligt. Bta I)
(-i, -tta, -tt), V. a. , f.
BcEN (-ar, -ir), ogsaa b^ (dogkuns a., forbedre, etc, m. acc. som den
i den frste Betydning), f.. Bon, Be- egentlige Gjenslandscasus og dal. om
gjering. b) Bon, det at bede til Gud , Tingen , hvorved Forbedringen etc.
Bon som fremsiges lses: gra b.
el. skeer, 1) eg.., a) forbedre, istandstte^
sina gjre sin Bon, bede; bnar-brf reparere; flikke. b) helbrede. 2)
Bnskrift. -star Bn, Anmodning ; For- ueg., a) forbedre, forandre til det bedre;
bon, Mgling; bna-fullting; Forbon. b. um metS e-m forandre ens Sindelag
-hald det at holde Bon, Andaglsovelse. til det bedre, bringe ham til Fornuft.

-hus Bedehuus , Kapel, -lag Maade at b) b, (e-ii) v'ibfietil. c) b. yfir

holde, gjre Bon paa. -star bnar- = gjore Fyldest, sone; ligeledes gjore Bod
star, og fl. lign. og Bedring (Eg.); jfr yfirbt. II)
BcENA. (-i, -da, -t), bede^ rette en Bon f. p., pass., i) e-m btisk e-t el. e-s
til:h. e-n til inderlig bede el. anmode en bliver bedre, kommer sig af en Syg-
en om; jfr grtbna, srbna. Nu dom el. desl. um e-t{)at btisk
siges ogsaa: h. sik gjore sin Bon. det bliver bedre. 2) III)
bttr, p. pr.:
BcENDA-, see bndi. vei'a cigi at bttari ikke at komme i
BcENHEYRA, V. ., bnhre, I. bedre el. fordeelagligere Stilling derved.
BCENHEYRSLA. (-U, -Uf), /". , Bouho- BcETANDi (-a, -endr^, m., den, som skal
relse, L erlgge Boder.
Bnhs = bnalis.. Btiflki Undskyldninger (?), kuns i
BoENRKiNN, pa., som flittig beder til Udtrykket: bera i btiflkann(fyrir e-n)
Gud. undskylde en (isr paa en mindre ef-
BoENRCEKNi, f. indecL^ det at vre Maade), I,
tertrykkelig
bnrkinn. BriUGR, adj., erstattelig ; som der
Br og som ldre Form br (-JAVflr), han bdes for; jfr btilgr.
m., 1) By, Stad.
2) Gaard (i denne
 ,

BXL DAFNAN 85

Bxl(-s,p?. d. 5.9, oBCEXLi (-is, ;?;. d. Kugle, el. noget som seer ud som en
s.) y n. , Brystfinne paa strre Fishe Kugle., seer rundagtigt ud, (f. Ex. en
som Hvaler, Haifiske cl. desl. b} Flok Mennesker i Afstand); b. jarar
Vinge paa en Drage. Jordkloden.
2) det mandlige Lem.
BoGGLA. (-aa_, -aO, v. ., b. c-t sam- BoLNA (-aa, -at), v, m., blive mi-
an lgge noget sammen i en liden sommelig el. besvrlig.

Pakke (helst uordentlig}; b. e-t lirolle Blv (-S, uden pi.), i., Banden,
noget, I. BoLVA, see bol.
Bog GULL (-S. -lar), m., liden Pakke^ I, Blva (-aa, -at"), v. a. og n. , i)
Bol (-S, dat. blvi, nom. pi. d. s., V. a, m. dat., nske Ondt over, for-
gen. blva) n., Ulykke, Modgang:
, bande. 2) V. n., (senere)., bande.
bija e-m bftis nske Ondt over en; Bolvan (-ar, f..
Forbandelse.
-ir),
blva-smir Ulykkessifter. BoLvi, see bol.
BLBCEN nske om ens Ulykke. BoRKR (barkar, berkir), m. , Bark;
Blfengi (^-\yuden pi.), n., Ondskab. barkar-litar barkfarvet, -litr Bark-
BLLTTR, adj., kugleformet. farve.
Bollr (ballar, bellir), m., 1) Bold, BuBUR; see barar.

C.
\jj kaldes paa Islandsk sje; allerede nordiske Ord for s. lovrigt bruges
Navnet viser hen til ,,s"-Lyden og , det hyppigt i Skindbgerne i oldnor-
denne har det ikke blot beholdt i frem- diske Ord for k, cc for kk, og omvendt
mede , men findes ogsaa i Enden af afvexler k med c i de fremmede Ord.

D.
J), , kaldes paa hlandsk dje, og lyder DLAUSS uden Daadskraft el. per-
som i Dansk Begyndelsen af Ord; i sonlig Duelighed, daadls.
(som ogsaa udtr. ved ^) kaldes paa Dleysi (-is, pi. d. s.), 7. , det at
islandsk e, og lyder som dansk d i vre dlauss; Lumpenhed ., Neder-
Fad, Mad; jfr om . drgtighed.
D, et Prfix, a) i hi Grad, meget DLEYSING1 (-ja , -jar), m., udueligt
(jfr dvnn).
b) slet., ilde, da rlig Menneske, Usling, Dgenigt.
(jfr dligr). Dar (-rs, pi. d. 5.), w.. Logren^ I.
D (-S, pi. d. s.), n., Daanelse, Af- Uara (-aa, -at), v. ti., i: d.
magt. rfunni logre^ I.
D (-i, -a), V. a., beundre; dask, Drakkr, adj., dygtig, duelig., snar
som dep. w. , i: dask at e-u beundre til Daad; tapper.
noget. DREYNDR prvet med Hensyn til

D ogsaa d (-ar, -ir), f., Daads- Tapperhed og Daad.

kraft, personlig Duelighed, Mandighed, Dsemi, f. indecL, Dygtighed, Due-
Mod og Majidshjerte, Kjkhed; Daad, lighed.
Bedrift: drrja d. vise Kjkhed og DFALLIGR meget smuk (ofte ironisk).
Raskhed i Udforeisen af noget. -liga, adv.
DGJARN Som lnges , er begjerlig Dafxa (-a5a, -at), v. n, trives vel
efter at udfore Bedrifter. (om Bom).
DKUNNR bermt for Tapperhed og Dafnan og DFNIN (-ar, -ir), f., det
Daad. at trives godt.
86 DFRR DAGVEIZLA
DFRR meget smiih, I. el. hun er dd. 3) i pi.., Tid, Dage
Daga (-ar, -aa, -at) , v. n. og a. el. desl.: margt dagana man
drifr
impers., a) w., dages, blive Dag. b) oplever meget. I; eiga ga daga
V. a. impers.: e-n dagar uppi en over^ have gode Dage, I; ba unga daga
rumples af Dagslyset [om Trolde _,
opleve Modgang.
Um e-s daga, e-s
som iflge Overtroen bleve til en Steen- dgum paa den Tid, en enten lever paa
sttte,naar de ikke vare i deres Huler el Sted el. har en offentlig Bestilling;
forend Dagen brod frem). ogsaa i ens Levetid; vrum dgum
DAGA.N og DGUN (-ar, -ir), f., Dag- i vore Dage ; dags-auki klar Aften-
ning, Dagbrkning, Daggry. rode el. Maaneskin efter Solens Ned-
Dagdmar, m. pL, lse og ugrundede gang , B. -birta el. -birti Dagslys,
Domme om (isr fravrende) Personer., Dagslysning. -briiii (det fors te) Dag-
Bagtaselse, I. skjr om Morgenen, Daggry. -frestr
Dagdrykkja Drikken., Drikkelag om Dagsfrist. -helgi en Dags Hellighed.
Dagen. -megin Dagens, Udstrkning. -verk
Dagfar, i) Reisen om Dagen: fara en Dags Arbeide., Dagsvrk, Dags-
dagfari ok nttfari reise baade Nat og gjerning ; daga-kaup, i; fara at daga-
Dag.
2) den Maade, hvorpaa en kaupum arbeide dagviis for Betaling.
dagligdags pleier at omgaaes andre, I; -tal Dagetal.
dagfars-gr som dagligdags er god Dagr passende Tid paa en Dag,
at omgaaes, venlig el. sagtmodig i dag- passende Leilighed el. Anledning.
lig Omgang, I. Dagrki (-is, uden pi.), dagshelgi = :

Dagfasta Fasten om Dagen. bta d. bde for en Helligbrde i For-

Dagftt, n. adj., i det upersonlige
Udtryk: e-m verr d. en overrumples
af Mrket.
Dagfer og -FOR een Dags Reise,
Dagsreise,
Dagganga Dagsreise tilfods.
Daggeisli Dagstraale.
Daglangt, n. adj., som adv., eg. hele
Dagen igjennem, een Dag til Afteji:
litla athfn man ek drgja d. for i
Dag, denne Dag.
Daglei Dagsreise.
Dagletvgis, adv.., ^rrr. daglangt.
Dagligr, adj., daglig, -liga, adv.
Dagml Kl. 7\ el. 8 om Morgenen;
nu. Kl. 9 f. M.; dagmla-skei Tiden
ved dagraal. -star det Sled, som be-
tegner at det er dagml, naar Solen
staaer lige derover.
Dagmessa Gudstjeneste om Middagen.
DGR meget god, ret god.
Dagr (-S, -ar), m., Dag
a) saavel om Dagslyset selv^ som om
den Tid det varer (modsat ntt}: til
dags indtil Dagens Frembud; dregr at
degi det bliver snart Dag;
dag (degi)
i Dag. G^&n dag! god Dag, god Mor-
gen! Mir d. Middag, Dagens Midte.
6; Dag og Nat, en Tid af 24 IV-
mer., Dgn (jfr slarhi ingr) gus verk
sex dgum hinum fyrstum. c)
deyjanda degi paa Ddsdagen (i Dds-
stunden).
2) Tid, Tidsrum, a) et
kort ubestemt Tidsrum: margan dagofle;
tla ek, at li nokkr dagr {)angat til
at nogen Tid vil hengaae etc. b)
Levealder: eptr sinn dag efter at han
hold til Dagens Hellighed.
Dagrkt,
n. adj., (meget) helligt, d.
e. en stor Helligdag.
Dagrr een Dags Roen.
Dagsanna (-s'nnu, uden pi."), f.^hvad
der er soleklart.
Dagsannr sand som Dagen, daglys,
soleklar.
Dagsetr, n.. Dagslysets Bortgang el.
Ophor, Nattens Indtrden; dagsetrs-
skei Tiden ved Dagslysets Bortgang.
Dagsett, . adj., i Udtrykket: p&t
er d. Daglyset er borte af Himmelen,
Natlen er indtraadt.
Dagsigling en Dags Seilads.
Dagskemmtan Tidsfordriv om Dagen.
Dagskma Dagslys, Daglysning, I.
Dagsltta del al slaae Grsset paa
et Stykke Grsmark (i Almindelighed
regnet til 8100 Q
Alen} i een Dag;
df et Stykke Grsmark af saadant
etc, i) Dag, Areal.
Dagstingr Daggry om Morgenen, Dag-
skjr.
Dagstjarna Morgenstjerne.
i Dagstund en Times Tid paa Dagen;
en Tid paa Dagen: en Dags Tid, een
Dag.
Dagstcebr, adj., den ene Dag efter
: den anden vedvarende, i fortlbende
Rkke: J)rim vikuni dagsttt eptir
helga J)rsdag (eg. tre Uger regnet
Dag for Dag, d. e.) akkurat, netop
tre Uger efter Christi Himmelfartsdag.
Dagtir, f. pi.. Gudstjeneste om Da-
gen (Middagen).
Dagyeizla Gilde om Dagen.
 DAGVERR DAR 87

Dagverr o dgerr '-afj -'iv), m. del , DLTI (-is^pl.d.s,), n., a)= dleiki.
frste af de gamle Nordboers Maallider, b) overdreven Kjrlighed.
Maallidom FormiddagenQfr Davre, Fro- DMA (-ar, -aa,
-at), v. n., smage, have
kost) ; dagverdar -ml Tid til at spise en (Efter-) Smag; df ueg. e-m
vis
dagverr, Davretid. dmar ekki det huer ham ikke, I.
Dagvillr som tager feil af Dagen DMGDR som har en god Smag el.
(isr som troer, at det er Hverdag, Eftersmag.
naar det er Helligdag), Daml (-S, udenpl.)., n., sagte Bevgelse
Dagvoxtr daglig Vxt: vaxa dag- med Aarerne for at roe., sagte Roen, I.
vxtum voxe, blive strre Dag for Dag. Damla (-aa, -at), v. n. , synes
DAGiNCA, V. cf., dagtinge. eg. at bet. at gjre en let Pladsken,
DAGiivGAN (-ar, -ir), f., det at men bruges mest om at gjre sagte
dagj)inga. Bevgelse med Aarerne for at roe, roe
DiNDi og contr. dndi (-is, pi. d. s.), sagte. I,
n., noget man han beundre, noget som DMLIGR, adj., som seer godt ud., har
er fortrffeligt.) J. 2) dindis og et godt Udseende., I.
dndis, gen. sg., som adv., meget, ret., DMR (-S, -ar), m.. Smag, Efter-
temmelig., I; dindis- og dndis-mar smag af noget, I.
en fortrffelig Mand (Dannemand?), I. DNAR, gen. sg., forekommer i fdi-
DINN, see deyja. gende Ord: dnar-arfr Arv efter en
Dala (-aa, -at), v. a. og n. , stte dd Person, -bii Ddsbo , I. -dagr
Bugler paa; dalar, p. pr., bugtet. og -dgr Ddsdag. -fe Eiendom,
2) V. n., blive hul, udhules. som en ved sin Dd efterlader sig.
DLA, see dliga. Efterladenskaber.
Dalbli =
dalbyggi. - DNDI, see dindi.
Dalby GG Bigd i en Dal. J)xTsiR,m. pL, Daner, de Danske; Dana.-
Dalbyggi Dalbo, Dalbygger. veldi det danske Rige (med tilhorende
DLEIKI (-a, -ar) og dleikr f-s, -ar), Lande).
m., fortrolig Omgang, Fortrolighed, Danmrk (gen. -markar og -merkr)
Familiaritet. Danmark.
LIGR, adj., eg. som vkker Forun- Dans (-, -ar), w., Dands. b) et
dring; df. daarlig ; ussel, ond,slet. -Vigit Sangvers, hvorefter man kunde dandse;
og contr. dala, adv., a) srdeles, i hi dansa-grir, f. pi.., det at lave dans
Grad.
b) slet, ilde. el. dansar b.

DLKR (-S, -ar), m., 1) et Slags Dansa (-aa, -at), v. n., dandse.
Brosche el. lang Metalpind, som holdt en Danskr, adj.. Dansk : dnsk tunga
feldr sammen.
2) en Dolk.
3) Pille dansk Tunge, Oldnordisk, Islandsk.
(i en Bog), I.
4) Rygrad (i Fiske), I. Dansleikr Dands.
Dalland Dalland. Dapr, dpr, daprt, adj., a) sorgmo-
Dallendi {^-is.,pl.d.s.),n.,'=^da\\in,L digt trist, bedrovet. b) mat, svag.
Dallr (-S, -ar), m. , Bolte med Daprask (-aisk, -azk), v. pass., a)
Laag, I. blive sorgmodig. b) blive mat el. svag.
Dalmatika el. dlmatika og dlma- Dapreygr, adj., svagsynet, I.
DiKA (-U, -ur), /"., et Slags Bispekappe. Daprleiki (-a, -ar), m.. Sorgmodig-
DLPA (-afta, -at), v. a. og n., give hed, Nedslagenhed, I.
et let Slag (?) , 1) v. a. , m. dat.., i: Daprligr, adj., af et sorgmodigt,
d. i rum roe sagte; jfr damla. 2) trist, mrkt Udseende.
71. ogueg., i: egar c-t dlpar naar DR (-S, pi. d. s.), ., Spot, Nar.
det mindste Uheld tilstoder, I. DR, adj., i) som finder (almindelige
Dalr (-s, -ir), m., 1) Dal; Tale- Interesse, som vkker (almindelig) Op-
maade: lta dal nita holi lade For- mrksomhed, som meget omtales.
dybningerne (mode, d. e.) falde sammen b) upersonlig: e-m vcT^rAitt vi (um)
med Ujvnhederne., betale lige for lige. e-t noget gjr en meget oprmt , noget
2) et indtrykket Sted, Bugle, el. finder Behag el. vkker Interesse.
desl.; dals-barmr den verste Rand el. 2) fortrolig, intim; upersonl.: sv var
Kant af en Dal. -botn det inderste dtt rae f)cim, at etc. de omgikkes saa,
af en Dal, Dalbund^ -mynni det for- fortroligt hinanden, at etc; gUra
reste., Aabningen af en Dal. ser dtt vi e-n gjre sig intim med,
Dalverpi (-\s,pl. d. s.), n., en liden, c) n. s. (acc.) som adv., i: hlja
snever Dal, dtt lee af Hjertet, I.
88 DRA DEILA
DRA (-aa, -at), v. ., bedaare, Dauvnn, 1) som er Doden nr 2)
forfre. ddelig.,drbende.
DRi (-a , -ar) m. Daare , Tosse, , , Daufli og -FLI (-is, pl. d. s.),
Taabe; dra-samligr, adj., tosset^ taahe- n., Aadsel.
lig. -skapr, m., DaarsTiah, Taabelighed. Daufeggjar, adj., slvegget, I.
DRusKAPR (-ar^ -ir), m. , = dra- Daufheyrask (-isk, -isk, -zk), v.
skapr. pass.., eg. blive tunghor; df ueg.:
Das (uden pi.) , n. , Trthed, Ud- d. vi e-u vre dv imod^ ikke ndse
mattelse, I. el. bryde sig om noget.

Dasa (-aa -at), v. a., trtte, ud- Dalfheyrr tunghor; ueg.: d. vi

malte.
Dasask, v. pass., blive trt; rg som ikke ndser Bagtalelser^ ond
dasar, p. pr., trl, modig, udmattet. Omtale.
DSAMA (-aa, -at), v. a., beundre Daufingi (-ja, -jar), m. , en som er
hoiligen. dd og dorsk el. dodhovedet.
DSAMLIGR, adj., beundringsvrdig. Daufleiki (-a, -ar), w., i) Slvhed^ i

-liga, adv. Dorskhed.

2) bedrovet Udseende. |*
hvad der er Daufligr, adj.., eg. som seer ud til
DSEMD (-ar, -ir), /".,
at vre slv el. dorsk; df a) bedrovet.
dsemdar-verk
beundringsvrdigt., I;
b) kjedelig, uhyggelig^ ode., eensom.
Undervrk.
Daufr, adj., 1) slv, dorsk., mat.
DASK, see u. d (y. a.). 2) dov.
3) bedrvet, 4) som j
DSS (gen. d. *., -ar), wi., Praas, I. smager bar, isr for lidt saltet^ I.
j
Datta (-aa, -at), v. n., slaae, banke Daufskyggn slvsynet, B. 1
(om Hjertet, af Frygt). Dauna (-aa, -at), v. n., deyna, /. =
Daudagi (a-, -ar), og dagr, m., Bod, Daunan C-ar, -ir), f., det at dauna.
Ddsmaade ; Endeligt. Daungr som lugter godt, vellug-
Daudkukkinn, pa., =dauadrukkinn. tende, I.

Daufrandi ddbringende, ddelig. DAUNitLR ilde lugtende., I.

J
Daunn (-s, -ar), n., Lugt; Stank. |
Dauhrddr som er i Dodsangesf.,
Daunsna (-aa, ^at), v. n., lugte,
yderst forskrkket. snuse.
Daui (-a, nden pi.), daur (-s, uden Daunvss som har en skarp Lugt, B,
pl.),m., i) Dd: til daua, daus tildde. Dauss (gen. d. s., -ar), w., Duus,
2) Ddt Kjd (i Saar) ; daua-d to ine paa en Trning.
ddlignede, -dagr
dsig Tilstand, I. Dauss (gen. d. s., -ar), m., Bagdeel.,
Ddsdag, -mv Ddsdom, -drakkinn, Rumpe, I.

pa.., ganske beruset, -drykkr ddbrin- DVIRI ^-is , pl. d. s.) j n. j stille
gende Drik. -fylgja et Syn, som viser Veir, E.
sig for en Person, hvis Dd er nr- DVNN meget smuk, ypperlig, for-
forestaaende. -ligr., adj.., som seer ud trffelig.
til snart at skulle de. -mar cw, so7n Deig (-s, pl. d. s.), n., Dei.
har fortjent, er bestemt til Dden^ -mark Deigja (-U, -ur), /"., i) Fugtighed,
Dodstegn., Dddsvarsel ; Symbol paa Do- Vaadhed.
2) Frygtsomhed, Frygt-
den. -mein et Onde., som bringer en Do- agtighed.
3) Terne; Frille.
den, /. -merki =
dauamark. -str Deigja (-i, -a, -t) v. ., /., i) gjre
Ddskamp, -stund Ddsstund, Ddstime. vaad el. fugtig.
2) betage Modet.
-svefn Ddens Svn. -sk, a)Aarsag i ens Deigla (-U, -ur), f., = di'gull, /.

Dd.
b) Ddsskyld., Livssag. -teygj- Deigr, adj., 1) vaad, fugtig. 2)
ur, f.
pl. , de sidste Trkninger i deigt jrn bldt Jern. 3) noget
Ddskampen, I. -vcrk. Forbrydelse, frygtsom eller bange.
som fortjener Dden. Deigulmr Blaaleer, I.
Daufli, see daufli. Deila (-U, -ur), f.. Trtte, Strid.,
Dauleikr (-S, udenpl.), m., Dode- Kiv; deilu-gjarn trltekjr. -ml Trtte.
lighed. Deila (-i, -da, -t), v. a. og n., A) f,
DULIGR, adj.^ ddelig. ., i) V. a, dele; adskille; gjre For-
Dawr, see daui. skjel, skjelne; afgjore etc, a) m.acc:
Daur, adj.., a) afsjlet ; dd; veia d. e-t milli sin dele noget imellem sig;
d. doe. b) livls: dautt fe eZ. daui^ir d. e-m e-t tildele en noget.
p) d. mal af-
aurar Eiendele, som bestaae af livlse gjore en Sag.
y) ^* ^~* brotum, see u.
Ting. brot. 8) c-t dcilir c-nralura er af Vig-
 DRILD DLI 89

tighed for en.

h) m.dat.: (nes) deilir Detta(dett, datt-duttum, dottit), v.
vatnfllum norr til hraa adskiller n., falde, snuble. Ueg.: e-m dettr
de Aaer , som falde nord paa. p) e-t i hug noget falder en ind, rinder
afgjre, bestemme', Ordsp.: eigi deilir en i Hu.
litr kosti (Farven, d. e.) det Ydre af- Detthendr, adj., med faldende Rhyt-
gjr intet med Hensyn til de indre mus., hurtigt Riimfald (?).
Egenskaber ; abs.: kjsa ok d. baade Deya (-i, -dda, -tt), v. a., dde, drbe.
vlge og dele., d. e. holde Sagens Ud- Deyva (-U, -ur), f., /, a) Slvhed,
fald i sin Haand.
2) v. n., stride, Dorskhed.
b) bar Smag, vandagtig
trtte, trttes, kives; spec. om Lov- Smag (isr af Mangel paa Salt).
trtte, fore en Proces; d. kappi vi Deyfa (-i, -a, -t), V. a., dve, slve
e-n kappes, strides med en; d. illyr- (eg. og ueg.).
um vi e-n skjndes med en; d. Deyfa, see dyfa.
e-n irettestte en.
B) f. p., deilask, Deyf (-ar, -ir), /*,, Slovhed, Dorsk-
jiass.f deles; adskilles ; tildeles j el. desL: hed, I.
mean mer deilisk lifit til saalnge Deyja (dey, do, dit), v. n., doe: d.
det forundes mig at leve., saalnge jeg or srum af Saar ; deyjanda degi paa
lever. C) deildr, p. pr., deelt , til- Ddsdagen, i Ddsstunden. Dinn, p.
deelt', Ordsp.: djarfr er hverr um deild- pr.,dd.
b)d.a.rv tilfalden Arv (ved
an vei hver er djrv om deelt Lod. Dodsfald).
Deild (-ar, -ir), f., a) Delen., De- Deyna (-i, -da, -t), V. n., give Lugt
ling. P") Deel,
Part., Lod. y) fra sig., lugte; stinke.
lovlig Afgjorelse., B.
b) Trtte, Deyning (-ar, -ar), /"., Lugt; Stank.
Kiv, Strid; deildar-arfr Arv, som de- DiGNA (-aa, -at), v. n., 1) eg., a)
les mellem flere, -li saa mange Trop- blive vaad, vdes. b) tabe Hrden.
per, at de kunne aflse hinanden el. 2) ueg., tabe Modet, blive forknyt.
skiftes til (i Kampen). Digr, adj.., i) eg., a) tyk med Hen-
Deili (-is, pi. d. 5.), n., eg. det som syn til Omfang el. Tykkelse. b) om
adskiller, Skjelnemrke, Srkjende: vita, Stemmen^ grov. c) om en Lyd,
kunna (engi) d. kjende (intet) til strk. 2) ueg.., opblst^ storagtig,
noget. pralende.
DiGRASK (-aisk , -azk) , v. pass.,
Dekkjask (-isk, -tisk, -zk}, v. pass.
blive tyk, tiltage i Omfang.
blive markere, morknes, 1.
DiGRBARKLiGR, adj., pralende, stor-
Demea(-U, -ur), /., Regnskyl, I.
agtig, -liga, adv.
Dengja (-i, -a, -t), V. ., i) m. DiGR (-ar, -ir), /"., Tykkelse., I.
acc, banke, udbanke, gjre tyndere ved Digrleiki (-a, -ar) og leikr (-s,
Hammerslag, isr i: d. Ij fortynde -ar), m.. Tykhed., Tykkelse,
Eggen paa en Lee ved at udhamre den, Digrnefjar, adj., som har en tyk
hare en Lee.
b) slaae, banke., dnge.
Nse,
2) m. dat.., i: d. e-ni nir kaste DiGRRADDAR, adj., som har en grov
en haardt til Jorden, I.
Stemme, I.
Dengsla (-U, -ur), /"., Udhamring DiGRRMAR, adj., digrraddar, /. =
af Eggen paa en Lee, I. DiGRYRi, n.pl.. Stortalenhed, Praleri.
Depill (-S, -lar), m.. Sptte., L DGULL (-S, -lar), m,, Smeltedigel.
Depla (-aa, -at), v. a., i: d. aug- DGULL, see dingull.
unum blinke med Oinene, I. Di Kl (-S, ;;/. d. s.), w., Sump, Pol;
Deplttr, adj., spttet, plettet^ J. Dige, Grav.
Der (-S, pi. d. i.), n.. Skygge paa DiKT
(-s, pi. d. 5.), n., det at for-
en Hue. fatte, opstte, sammenstte noget ^ el,
Des (-S, pi. d. s.), w., Moskus, Vel- desl.; Digt, Afhandling.
lugt, I. DiKTA (-aa, -at), v. a., i) forfatte,
Des (-jar, -jar), f., som en a) Hostak; skrive. b) optnke., udtnke. c)
som n. ogsaa brugt om den Plads, en digte. 2) dictere.
Hostak staaer paa., L
b) Gravhi., DLi (-a, -ar) og dll (-s, -ar), n.,
men forekommer i denne Betydning kuns Sptte, liden Plet af en afstikkende
i Gaardsnavnet Desjarmri; dys er Farve: brenna e-m dila (acc. s. el. pi.)
den sdvanlige Form. eg. indbrnde Plet el. Pletter, Mrke
Dett f-s, j)l. d. s.), n., el. dettr paa ens Legeme., d. e. til fole en fole-
(-S, -ir?), m.. Fald, Lyden af et Fald. lig Skade; tilfie en Skam, stte
90 ILKFB DOLPR
Skamplet paa; ila-skfirfv Hvidlaaring Djarftcekr, adj., som tager noget
(en Sfugl), B. uden Eiermandens Tilladelse, som dri-
DiLKF Lam tilligemed deres Modrey stig tiltager sig noget.
som gaae sammen heleSommeren. Djsn (-S, pi. d. s.), n., Diadem, I.
DiLKR (-S, -ar), m.y Lam, som gaaer Djp (-S, pi. d. s.)y w., Dyb.
med Moderen hele Sommeren. DjPAUDiGR (?) hovedrig.
DlLKSALR (coll.) = dilkf. Djphugar (dybsindig) klog, med
DLL, see dilj. dyb Klogt.
DLTTR, adj., spttet, plettet. Djphugsabr, pa., skarpsindig , med
DiMMA. (-U, -ur), f., Mrhe. Klogt udtnkt.
DiMMA (-ir, -di, -t), V. n. impers.^ Djpleikr (s, -?iv), m.. Dybhed, Dyb-
mrknes^ blive mrht. de.
b) Dybsindighed, Skarpsindighed.
DiMMHLJR, adj., =
dimmraddar. Djpr, adj., a) eg.., dyb. b) ueg.,
DiMMR, adj., a) mork. b) om dyb, vanskelig at falle, skjult. c)
Stemmen., huul og strk. djiipt, n. adj. (acc.)., som adv., i:
DiMMRADDAR, odj., som har en dyb, legffjask djupf,eg. dykke dybt under
huul og strk Stemme. Vandet; df gaae dybt, tnke dybt, an-
DiMMviRi (-is, pi. d. s.) , n., Veir^ vende al sin Klogt, naar man lgger
hvori man ikke kan see noget for Snee- en Plan el, et Anslag.
fog og Storm, L Djl'prdr , adj. , som opfinder klg-
DiNDiLL (-S, -lar), m., en kort Hale tige, dybsindig udtnkte Raad.
(paa et Faar el. en Slhund), I. Djpsettr, pa., dybsindig, skarp-
DiNGLA (-aa, -at), v. a. og n. , /, sindig, klog.
a) V. ., m. dat., lade dingle: d. ft- Djpsi, f.
indecl.. Dybsindighed.
unum dingle med Fadderne. b) v. DjPSR, adj. , som seer dybt, dyb-
n., dingle. sindig, klog.
DiNGULL (-S, -lar) ogsaa mindre rig- Djpigr, adj.., dybtnkende.
tig digull, m., noget som dingler; jfr Djpvitr som har en dyb Forstand,
hordingull. dybsindig.
DiRFA (-i, -a, -t), V. a. , eg. stte DjFULL (-S, -lar), m, Djvel(en) ;
Mod og Dristighed i; d. sik til e-s dj^fvL\s-kva.^tr Djvelens Kraft el. Magt;
turde^ vove, driste sig til noget. 2) djfla-dki (Djvles Pol, d. e.) Helvede.

f. p., dirfask, refl., driste sig til, vove Djofulligr, adj.., djvelsk.
el. desl. Djfulr besat af Djvelen.
DiRF (-ar, -ir), f., Dristighed. DjFlrr = djfulr.
DiRFiNN, adj., dristig, B. Djrfung (-ar, -ar), f.. Djrvhed.,
DiRFSKA (-U, -ur), f, Dristighed, I. Kjkhed, Mod.
Dis (-ar, -ir) f., a) Gudinde. b) DD, see d.
Skytsaand; jfr fylgja. Doi (-a, -ar), w., Dorskhed, Slvhed,
DiSKR (s, -ar), m., et lille rundt Uvirksomhed (besl. med daur som dofi
Fad, Tallerken. med daufr), /; doa-ligr, adj., dorsk,
UispTA (-aa, -at), v. n., disputere uvirksom el. slv af Udseende , /.
(disputare). -skapr, m.. Dorskhed, Slvhed, Uvirk-
DSTR honningsod, I. somhed, I,
DiTTA (-aa, -at), v. n. , give et let DoDNA (-aba, -at), v, w. , blive mat
Slag (?"); nu siges: d. at e-u tilstoppe el. dorsk, I.
Sprkker og Aabninger paa noget (en Dofi (-a, uden pi.), m., a) Foles-
Bygning). lo shed , Kraftloshed. b) Dorskhed,
Ujkn (-S, -ar) og djkni (-a, -ar), Dovenskab.
m., Diaconus ; Degn. DoFiNN, adj.., a) flesls. b) dorsk.,
Djarfleikr (-S, -ar), m. , Djrvhed, slv.
Kjkhed., Dristighed. DoFNA (-aa, -a(), v. n., blive foles-
Djarfligr, adj.^ dristig, kjk. -liga, los ;slves; blive kraftlos; dovne.
adv. DoKK (-ar, -ir), og dokka (-11, -ur),
DjARFMANNLiGR, adj., dristig, kjk. /"., Ankerspil.
Djarfmltr, adj., som forer et dri- DLGR f-s, -ar), , m
Fjeride, Mod-
stigt Sprog, djrvtalende. stander (jfr iskudlgr^ Trold., Uting. ,-

Djarfr, djrf, djarft, adj.^ dristig, DL1 (-a, -ar), m., Dgenigt.
djrv, kjk; Ordspr. : djarfr er liverr DLPR (-S, -ar), m., af Egilson an-
um deildan ver, see deila. taget at betyde Kjortel; rimeligere er
 MANDI RAGA 91

det, at det svarer til det norshe Dolp^ DoRG (-ar, -ir), f.. Medekrog, Medeloi,
Klump, hngende Spndeknap^ el, lign. ; DoBGA (-aa, -at), v. n angle, I.
,

det afledte dlpungr bruges om noget DoRGDiNGULLaraneu bipunctata, I.

klump formigt og tykt (en Puppe, og i DoTTA (-aa, -at), v. w., smaanikke
daglig Tale om et triveligt nyfdt Barn). med Hovedet af Sovnighed; faae en
DMAivi (-a, -endr), m., Dommer. kort Blund, blunde en liden Stund, 1.
DMARI (-a, -ar), m., Dommer; dom- DTTIR (dttur, dtr), f.. Datter;
ara sti Dommersde. dttur-dttir etc.
DMFESTA det at vre retlig udnvnt Drabba, see dramba.
som Dommer. Draf (-S, drf), n., Drav, L
DMFLOGi (-a, -ar), m., den som Drafa (-aa, -at), r. w., i: J)at draf-
ved Flugten unddrager sig en ham ar i e-m en taler uforstaaeligt., dr-
overgaaet Dom el. som udebliver ved en ver (om en drukken Person)., I.
Doms Afsigelse, el. fra det ved Dom Drafl (-S, n.. Snak, Slud-
uden pi.),
bestemte Mode. der.,Vaas,
DMHRINGR Dommerkreds. Drafli (-a, -ar.), m., Osten af
DMIIS Domhuus. Melken; ostet Melk.
DMLEGGJA, V. a. , indlade til Doms. Drafna (-aa, -at), v. n., raadne i
DMNEFNA Udnvnelse af en Ret el. Stykker; trvles^ opslides; smelte, op-
Dommere i en Sag. lses.
DMR (-S, -ar), m.. Dom etc, i) i Drag (-s, drog), w., i) det at drage,
Loven, a) Rettens Kjendelse i en Sag et enkelt Strg el. Trk. 2) Straa-
el. Proces: seg:ja upp dom afsige en kjol, I. 3) en snever Dal, hvori-
Dom. b) en Ret, Domstol; Samling gjennem en Bk slynger sig.
4 (to)
af de Dmmende., Dommere: A. ferr lit Verselinier , som lgges til et ellers
Dommerne forlade deres Sder ^ gane fuldstndigt Vers.
bort (for at afsige Kjendelse i en Draga (drgu, drgur), f., noget,
Sag); fra t dma drage ud med man slber efter sig; pi. drgur, 1)
Dommerne (enten for at afsige en eg.., en Dragt Tommer., som ved Hjelp

Dom, el. til Rydning). 2) yltret af Kloftsadler transporteres paa Heste

Mening om en Sag, Dom. 3) i an- saaledes , at de bageste Ender paa
dre Forbindelser, a) heiinn (senere
d. begge Sider trkkes langs med Jorden.
som Ord heiindmr)
eet Hedendom., 2)ueg.., Anadiplosis (iPoesie) ; dragna-
Hedenskab: hefja or heinum dmi hross en Hest el. Heste med drgur.
dbe; krislinn dmr (senere eet Ord) Draga (-dreg, dr-drgum, dregit),
Christendom.
b) heilagr d. enhver V. a. ogn.y A) v. a., drage, trkke^
hellig Gjenstand, Reliquie; isr om slbe, eg.: d. slea, vgn trkke en
Helgenlevninger.
4) som sidste Deel Slde, Vogn; d. kli af e-m hjelpe en af
af et sammensat Ord; jfr barndmr, Klderne, d. fiska trkke Fiske op ved en
konungdmr, ec. ; dms-atkvi Paa~ Snor; d. (upp) segl heise Seil; d. boga
kjendelse. Dom. -dagr Dommedag, spnde en Bue; d. andan trkke Veiret.
-or Paakj endelse., Dom. -sti Dom- ~ Talemaader: eigavi ramman reip at
mersde, -uppsaga, f. Forkyndelse af en d. have en strk, mgtig Modstan-
Dom (i en Sag) ; dma-dagr Dommedag. der; have en stor Vanskelighed at over-
DMROF, n.. Overtrdelse af en Dom ; vinde; d. nasar at e-u snuse efter no-
Straffen for ef s
slig Overtrdelse : get b) i en udvidet eller forandret
vill fat er dmt var,
eigi gjalda ... Bet., a) d. saui trkke Beder, Faar
ski Ut me5 dmrofum ok atferum. ud af en Fold, adskille dem (efter
DMRUNING Dommeres Forkastelse (af Mrkerne). p) d. (vaml) vi5
de Sag forende). kvara maale med Alenmaal. y)
])MSETA, f., Sidden i, Ret til at trkke i Lngden., gjore lngere; d.
sidde i en Ret. vir trkke en Metaltraad.
) d. lilj-
DMSTEFNA Bestemmelse om , Ind- staf udtale en Vocal lang.
s) af-
kaldelse til et retligt Mode. tegne, afbilde; d. upp tegne, male (jfr
DMSTAR Domsted. uppdrttr). Q om et Plaster el.
DMSTLL Dommerstol, Domstol. desl., trkke, 1.
ri) impers.: oku
DMSTi Dommersde. dregr upp det trkker op med Taage;
DMSTTj n. adj., i: eiga d. have dregr (o: sky, myrkva el. desl.)
Ret til at sidde i en Domstol. (fyrir) tunglit Skyer trkke for Maa-
DMVARZLA Rettens Beskyttelse. nen, den formorkes; df ueg. : |)at er
92
dragi vra smd det som maatte for-
dunkle vor Hder; dimmu f)ykir
draga rt Odds sonar |)ins det be-
gynder at see (mrkt) mistnkeligt ud
med hans Omstndigheder.
bjhalvueg.
og ueg., drage., trkke: d. her (li)
saman trkke Tropper sammen, samle
en Hr; d. at fng, vistir indsamle,
tilveiebringe Levnetsmidler; d. undir
sik tilvende sig; d. e-t undan stikke
noget tilside, holde tilbage; ogsaa ud-
stte, forhale; d. sik i hl unddrage
sig, trkke sig tilbage, p) d. e-t
fra (af) e-m fravende, berve ved Be-
drageri. D. (tlu) fra (annarri)
trkke fra, subtrahere.
y) ^* ^~" ^
talar bedrage; . vel at e-m smede
Rnker imod.
6) d. e-n f ram drage,
trkke en frem.
e) e-t dregr e-n
til e-s bevger en til noget.
^)
trkke ud el. i Langdrag, forhale ; d.
langinn, d. s., I.
r\) d. (mat) vi
sik nyde sparsomt, spare paa; ligel.:
d. (fr) vi fna.
i) abs.: d. af
sr undlade at anstrenge sig , spare
paa sine Krfter.
i) impers.: e-n
dregr undan en kommer lngere og
lngere forud., vinder Forspring ; ogsaa.,
en undslipper.
B) v. n., a) eg. (isr
i Poesie)^ drage ^ bevge sig i en vis
Retning.
b) ueg.: drog at hnum
stin Sygdommen forvrredes, hans
Tilstand blev betnketig.
^) impers.:
dregr saman (sundr) me e-m de nr-
me sig (fjernes fra) hinanden (ogsaa
med Hensyn til Sindelaget); dregr sam-
an kaupmla me eim Contracten
kom istand^ blev sluttet mellem dem.
Dregr at dcgi Dagens Frembrud nr-
mer sig. jat dregr at e-u noget er
nrved at slippe op; dregr at e-m en
bliver udmattet; dregr af mtti c-s
ens Krfter tage af., svinde hen.
At til mikils muni d. at det vil have
vigtige^ betnkelige Flger.
//) f.
p,, dragask, i) pass.., a) eg., trkkes,
drages (langs med Jorden); opslides
ved at trkkes el. slbes (jfr dreginn
nf.) b) ueg., a) samles: herli dregsk
e-m (til e-s).
^) dragask (undan)
trkkes i Langdrag.
Ordspr. : dregsk
til iiess, som
vcra vill det skeer,
som skee skal, ingen undgaaer sin
Skjbne. ~- y) dragask fram faae,
tage til i Magt og Anseelse. Sem
aldr hans ok vitsmunir drgusk fram
efter som hans Alder og Forstand tog
til. 8) dragask Icgg voxe til.
e) blive udmattet, afkrftet; dragask
upp svinde hen, tabe Livskraften lidt
BSKARPT BYLTA
efter lidt, I. 2) refl., a) dragask i
brott drage bort., fjerne sig.
dragabk hendr e-m shille sig til en.
^)
Y) dragask til fjandskapar vi e-n
blive ens Fjende. 8) dragask e-t
halvveis love, give Haab om noget (jfr
drttr).- )rec.; dragask um c-t drages,
trkkes om noget. III) dragandi, part.,
somtrkkes (meft dragandaspori. IV)
dreginn, p. pr.., a) eg., a) opslidt ved
at trkkes el. slbes.
^) foret:
kpa dregin skinnum foret med Pels-
vrk. ~ b) ueg., udmattet, afkrftet;
at dreginn meget trt, yderst udmattet.
P) udtret, udmarvet: fcnar dreg-
inn mjk.
Dbagband dobbelt Bundt af Ho el.
Riis, som berrer el. slber langs med
Jorden, I.
Draghaltr strkt hallende, saaat Benet
ligesom drages langs med Jorden, I.
Draghelti den Tilstand at vre
draghaltr, i.
Dragi (-a, -ar), m. , eg. noget, der
slber; jfr heimdragi; et Sted, hvor
noget slbes el. trkkes over (i Sted-
navnet Geldinga-dragi).
2) Ptkke
af Heste med svre Byrder paa.
Dragkyrtill Kjortel saa lang at
den slber.
Draglok Laag der skydes frem og
tilbage i en Indfatning, I.
Draglykkja Dragknude, Trkkeknude.,1.
Dragl et Vrkti, hvori man trk-
ker Metallraad, I.
Dragmll, adj., seen til at holde
Ord, opfylde el givet Lfte.
Dragna C-aa -at), v. n., trkkes,
drages, slbes langs med Jorden.
Dragnl Trkkenaal.
Dragnet Dragvod = drttarnet, /.
Dragreip og dragreipi Toug hvor-
.,
med man heiser el. nedfirer et Seil.
Dragsr, om Klder, saa side el.
lange at de slbe.
Dramb (-S, uden pi.), n. , 1) Hov-
mod, Overmod, Hoffrdighed. 2)
Pomp, Pragt. Foruden Bet. i bru-
ges Ordet nu, isr i Formen drambr
(m), ogsaa i physisk Bet., omtr. sva-
rende til Knub , Klods, Knude (jfr
hnakkadramb) dramfiar (p/.) ikke ud-
;
brndte Knuder i Trkul; drambs-
fullr fuld af Overmod, hovmodig; og fi.
Dramba, ogsaa drabba (-aa, -at),
V. n. hovmode sig, vise et stolt el.
overmodigt Vsen: d. j fir sr bryste
sig, broule, prale.
Drambhosur, f. pi.,
et Slags lange,
prgtigt udstyrede Hoser.
 DRAMBLAUSS DRBIPR 93

Dramblaoss fri for Hovmod, b) en som foregiver at have Aaben-

Drambltr, rtflf/., hovmodig, overmo- baringer i Svne; en som har mange
digt opblst. Drmme; jfr draiimamar.
Dramblti (-S, pi. d. s.), n., Over- Draumrar, f. pi., urolige Drmme,
mod, Hovmod, Opblsthed. Dr ommebilleder., Drmmephantasier.
Drambr, see dranib. Draumr (_-s, -ar), m., Drdm: e-m er
Drambsamligr, adj.^ stolt, overmodig, drauras en drmmer; drauma-mar =
hoffrdig. -li?a, adv., paa en stolt, drauramar -skrmsl
b. et selsomt^
storagtig Maade. monstrst Drmmebillede.
Drambsamr, adj., hovmodig, opblst. Dralmskrk Drmmes Blndvrk,
Drambsemi, f. indecl.., Hovmod^ Over- skuffende Drm.
mod, Storagtighed. Draumspakr som forstaaer sig paa
Drambvsi, f. indecL, = drambserai. at udtyde Drmme; ogsaa^ som forud-
Dbambvss =
drambsamr. seer Ting ved Hjlp af Dramme.
Drambyri, n. pl.^ overmodig Tale. Draumspeki det at vre draumspakr.
Drangi, see drangr. Draumspekingr en som forstaaer sig
Drangr (-S, -ar) og drangi (-a, -ar), paa at udtyde Drmme, Drmmelyder.
m. , en hi (isr) spidsopgaaende og Draumstoli, adj., som ikke drammer^
enkelt staaende Klippe [isr paa Strand- ingen Dramme har.
bredden). Drefjar, f. pi. , ubetydelige Levnin-
Drangsteixn en langagtig storre ger el. Spor af noget flydetide (jfr
Steen. bldrefjar), /.
Drap (-S, pi. d. s.), n.. Drab, Mand- Dregg (-jar, -jar), f., a) Bundfald.
drab; delggelse; drps-ver = drp- b) Gjr.
vcr, /. Dreggjabr, adj., som har Bundfald,
Drapa (-u, -ur), /"., et storre re- grumset^ I.
digt til eller om Konger og Hovdinger Drkgill (-S, -lar), m., a) et smalt
(jfr flokkr) et Drapa;
, drpu-stifr Baand, Rem.
b) nu ogsaa Liste
et Stykke af et Drapa. paa et Paneel el. desl. ; dregla-hiifa
Djpgjarn blodtrstig. en brmmet Hue.
'
Drpver frygteligt, farligt Uveir. Dreginn, see draga IV.
Drasa (drsu, drsur), f.. Sladder, Dregla (-aa, -at), v, a., bestte,
Sladderhistorier. smykke med Brmmer.
Drasinn, adj.j lad, doven. Dreif (-ar, -ar), /"., 1) det at vre
Dratt (-S, udeji pi.), n., korte og adspredt; v ok d. adspredt, ad-
slbende Skridt^ langsom Gang, I. splittet; svi fa d. drive omkring;
Dratta (-aa, -at), v. n., gaae med drepa d. eg. adsplitte, df: a) slaae
korte, slbende Skridt. hen i Vind og Veir , lade fare; ^)
Draugask (-aiVisk, -azk), v. dep. ., dysse ned^ fovebygge at noget mrkes
gaae vankende omkring ligesom i Mrke eller vkker Opsigt.
2) Spor af, cl.
el. som et Gjenfrd, I. hvad der drysser el. drypper ned af
Draughexr adj. om et Metrum,
, , noget, man brer el. flytter (jfr hey-
som har den samme Versebygning, som dreif, bldreif, etc); dreifar-blft Ud-
drttkveinn el. drttkvr httr, med tommeise af Blodet gjennem forskjellige
den Forskjel, at en syvende Stavelse (spredte) smaa Indsnit el. Ridser i
bliver indskudt i f'rste o g tredie Verse- Huden, som trder i Stedet for Blod-
linie. hopper., I.
Draugr (-S, -ar), m., a) Gjengan- Dreifa (-i, -a, -t), V. a,, m. dat.
ger.,Gjenfrd, Spgelse. b) Hibo; og acc, i) eg., adsprede, adsplitte;
draugs-httr Navn paa et Metrum; stre, udsaae.
b) stnke, bestnke
drauga-drottinn (Gjengangernes Herre) (d. e-n bli).
2) ueg.: d. e-m vi
et af Odins Epitheter. -gangr Spgeri, e-t (indblande en i) give en Skyld for
I. -Hgr, adj., om et Sted, mrk, noget; hr er engum til at d., nema
uhyggelig^ skummel^ I. etc. ingen anden kan faae Skyld for
Draumko>'a en Kvinde, som oftere det, I.
aaben barer sig for en i Drmme og Dreifing (-ar, -ar), a) Adspre-
meddeler ham skjulte el, endnu ikke delse^ Adsplittelse ;
f.,
Udstren. b)
skete Ting. Stnken.
Draummar, adj., det samme om en Dreifr, adj., adspredt: fara dreift
Mand, som draamkona om en Kvinde. gaae adspredt, ikke i sluttede Rkker.
u RllTA )RKA

Dreita (-i, -tta, -tt), V. a., i: d. en Yngling.

b) en brav, delsindet
e-n inni bestte alle Udgange paa ens Mand; tapper og modig Mand. c)
Bopl , saa at han ikke kan komme Mod og Mandshjerte, Sjlsstyrke: d. i
ud og nodsages til at gjre sit Behov serk Mod i Brystet. B) pi.,
inde iHuset. drengir (Skibs-) Toug; drengs-bt hvad
Dreki (-a, -ar), m., a) Drage. der gjr en til en bedre Mand., hvad
b) et Krigsskib med Dragehoved paa der geraader en til re. -brag del,
Forstavnen^ Drageskib ; dreka-bli Dra~ mandig Handling el. Daad ; drcngja-
geleie. -hamr Drageham. -hfu Dra~ val Udvalg af brave, tappre Mnd.
gehoved. -liki Drageskikkelse. r>RENGSKAPR (-ar , uden pi.) m.,
Drekka (-U, -ur), f.j a) Drik. del Tnkemaade, delmodighed; Mod
,

b) Gilde ^ Drikkegilde. c) Kar el. og Mandighed ; drengskapar-raun Prve

Kande for Drik (jfr rajdrekka). paa del Tnkemaade.
Drekka (drekk, drakk - drukkum, Drep, n., i) Slag. Dggvar-drep
drukkit), v. a., 1) drikke a) med en Casus : see u. dgg,
2) Drab; jfr skgar-
d. min ni drikke Skaaler.
p) feire manns-drep.
3) Pest, Plage: var
ved Drikkelag: brlaup holde Bryl-
d. sva mikit mannfall af {)essu drepi
lup. y) ^' ^~" ^^ stokki drikke en denne Pest oprev saadan Mngde.
under Bordet; d. viti fra ser drikke 4) Koldbrand.
Forstanden bort.
b) abs.^ a) d. til Drepa (drep, drap-drpum, drepit),
e-m (til e-s, e-n) drikke en til. V. a., A) m. acc. , 1) eg. , a)
P) drikke, vre drikfldig ; d. rajk slaae, give Hug, banke, etc. ^) d.
vre en stor Dranker.
2) patte: d. jrn strkke Jern.
y) KJ^i'ta e-s
brjstj (ef fe) drekkr sik sjlft patter drepr stall (ens Hjerte synker heelt
sig selv, drikher sin egen Melk. B) ned til Sdet, d. e.) en taber aldeles
f.P', drekkask, recipr., i: drekkask Modet.
b) d. e-n i hel el. til hcljar
drikke hinanden til.
C) drckkandi, slaae en ihjel; . til dau5.s, d. s., al-
part., til at drikke, drikkelig. D) druk- mindeligst: d. e-n slaae enihjel, drbe.
kinn, p-pr.y drukken, beskjnkef, beruset. ^) i Spil, slaae (en Brik). c) bringe
Drekkja (-i, -ta, -t), V. a., ode- ved et Slag, hurtigt Ryk el. Greb (i
lgge, drbe ved at snke under Van- envisTilstand el. Stilling): svdraphann
det^ drukne a) ni. dat.: d. ser drukne sik or Drma
saaledes brod den (nem-
sig. b) m. acc: d. c-n drukne en. lig Fenrisulven) sig los udaf Lnken
2) f. jo., drekkjask, pass., forgaae Drome; bjrninn hafi drepit undir sik
ved at snkes under Vandet., forlise, kpuna trukket Kappen ind under sig.
gaae under, d) klukka drepr hljo ringer til Taushed.
Drembiltr, adj.^ hovmodig, storag- 2)ueg.: d. nir sma e-s forringe ens
tig, opblst, I. Hder el. Bermmelse. b) impers. :
Drembiligr, adj., storagtig, hov- c-t drepr Vand trnger ind i el. igjen-
modig., I. nem noget, I.
(5) drap hlj r ll-
Drembilti Hovmod, Opblslhed, I. um alle bleve tause, der paafulgte en
Drembinn, adj., hovmodig, storagtig, dyb Taushed.
y) ^t^" drepr or
opblst, I. hjarta e-s =h. drepr stall (jfr i, a, y).
Drengiligr, adj., mandig, kjk el. B) m. dat., om at stte noget i en
del af Udseende og Lader; som an- hurtig Bevgelse, etc, a) eg., a) d.
staaer en brav og tapper Mand. -liga lien di sinni til e-s give en et Slag
og contr. drengila, adv. med Haanden, slaae en. Talemaade :
Drengja, V. a., binde fast. d. hendi vi e-u (^slaae Haanden
Drenglliindar, adj., drcnglyndr. = imod) afslaae. p) d. fti el. ftum
DRETiGLYTsm delmodighed, del Tn- snuble: eigi kemr rar at livart, at
hemaade, I. |) . drepir
. . ftum i banafu, ok
Drenglyndr som har et Sind, der protnir ar.
y) ^' fing'i i raunn
anstaaer en del, mandig el. kjk ser slikke Fingeren i Munden. D.
Mand, delsindet, delmodig, del. e-u o fan i e-t dyppe el. slikke noget
Drengmar, a) =
drengr a. b) ned i noget.
D. e-u undir linda ser
del, brav og mandig Mand. stikke noget under Beltet. S) d.
Drengmemnska , f.. delmodighed, nir hfi hnge med Hovedet, vre
Mandighed. bedrovet.
b) ueg. : d. e-u nir ned-
Drengr (-s, -ir og -jar, R."), m., a) dysse, undertrykke; d. huldu skjule,
Dreng; en ugift, ung Mand; ungr d. dlge.
D. e-u dreif see dreif i. C)
 DHEPHRfl DRmi ds

abs., a) eg., a) d. dyrr banke paa. sneede strkt.

D) p. pr., drifinn,
^) skrin (om gamle Folk,
d. a) drifinn bli overstnket , bestnket
som have mistet deres Tnder), tale med Blod.
b) drifit tjald et Telt
utydelig, lspe, I.
b) ueg. : d. e-t gjennembldt af Regn (Svandet),
beror e noget.
II) f. p., drepask, c) dreven (caelalus), I.
i) pass. y omkomme.
2) rec. , drbe Drifhvtr sneehvid; jfr dripthvitr,
hinanden. fannhvitr, mjallhvitr,
bepub frygteligt, voldsomt Uveir. Drla (-U, -ur), f., liden keglefor-
Drepill (-S -laO, m., noget man mig Bunke Ho paa Marken, I.
slaaer med; jfr knattdrepill. Drli (~is, uden pi.), n. , coll. fil
Dbeprs Hensigt, overlagt Plan til drila, /.
at gire en et Slag. Dript (-ar, -ir) og dripta (-u,^-ur),
Drepstt Pest. nyfalden Snee: hvitr 8em d. snee-
Drettingr (-S, -ar_), m. , en som
f.,
hvid. b) Sneedrive. c) Sneeveir.
gaaer langsomt (? ; cogn. af dratta); Dripthvtr =
drifhvtr, /.
Landstryger, B. Drit (-S, pi d. s.), n., Excrementer,
Dreyma (-ir, -di, -t), v. a. impers., Skarn (isr af Fugle).
i: e-n dreymir e-t en drmmer noget. Drita (drit, dreit-dritum, dritit), v,
Dreypa (-i, -ta, -t), V. a , m. dat., n., cacare; jfr foreg. O.
a) lade dryppe el. falde draabeviis; Dbitmenm (-is, pi. d. 5.), n.. Skarns-
abs.: d. e-n bestnke en (som er menneske, foragtelig Person.
besvimet) med Vand.
b) dyppe: d. Drtr (-S, -ir), m , Skarn, Mog.
vorunum i e-t nippe til noget, I. Djrggenginn, pa., dri at gaae.
Dreypifrn Vrikoffer, I. Drjgltr, adj., pralende, broutende^
Drkyra (-ir, -i, -t), V. w., blde. indbildsk.
Dreyrblandinn/j., blandet med Blod. Drjgligb , adj. , a) stor, betydelig.
Dreyrgjarn blodbegjerlig. b) pralende, broutende. -liga, adv.,
Dbeybi (-a, uden pL), m., Blod. a) forsynlig, sparsomt.
b) paq, en
Dreyrigr og -ugr, adj., blodig. indbildsk el. pralende Maade.
Dreyrraur blodrod. Dbjgmannligb, adj.j pralende, -liga,
Dreyrugr, see dreyrigr. adv., B.
Dreyss (gen. d. s., uden pi.), n., Drjgmltr og drg-, adj., pralende,
Hovmod, I. broutende.
Dreyssa (-aa, -at), v. n,, vise Hov- Dbjgr ogsaa drgr, adj., } som
mod., 1. indeholder meget el. varer lnge, som
Dreyssigr, adj., hovmodig, I. Forslag er i, dri el. desl. b) be-
Drif (-S, pi. d. s), n.. Sneefog; tydelig.
c) om Personer, a) vera
Blgeskum; Storm, Uveir. drjgari faae Overhaand. ^) pra-
Drfa C~" "'^O f'i Sneefog; drifu- lende, broutende, indbildsk, stortalende.
el Sneebyge. 2) som adv., a) drjdgt, n. s. (acc.) :
Drfa (drif, dreif-drifura , drifit), v. betydelig, i hdi Grad; strkt, voldsomt.
n. og a., A) v. n., i) om Skibe., drive b) drjgum (dat. pi.) a) = drjdgt,
(for Storm).
b) impers., om en So- ^) nsten. c) dtjugan (acc.
styrtning : f)at dreif yfir skipit en So- s. m.) , = drjdgt. d) drjdgast, n.
styrtning gik over Skibet. Talemaade : superl., for strste Delen.
lta yfir d. ( e-m staft) forblive paa Drjpa (dryp, draup-drupura, dropit),
et Sted.
2) komme i Masse og med V. V., a) dryppe (om noget flydende).
Fart; strmme, stimle etc. , a) om b) lkke (om Bygninger). c) lude,

.,

Sneefog., snee. b) om Folk., stramme hnge: ine drjiipandum kvistura med

(til fra alle Kanter og i Masse el. nedhngende Grene; jfr drupa, som er
Mngde). c) om Skudvaaben, regnened. den sdvanlige Form i denne Betydning.
B) V. a., i) eg. og impers. m., dat. , om Drjpr, adj., dryppende, E.
Sneefog, Havskum (falde, hvirvle om Drog (-ar, -ir), f., eg. noget, som
el. lign.).
2) ueg. s have at bestille drager, trkker, df: a) et Baand.
med, udrette, udfore, el. desl.: eiga at b) Zone, Himmelstrog.
c) nu kuns
d. mikinn vanda have mange Vanske- om en Hest, svarende til det danske
ligheder at overvinde. 3) drive Og.
d) i Poesie, Byrde.
(caelare), I.
C) part., drifandi, i: Drmi (-a, -ar), m., eg. Navnet
la drfanda roe strkt; ver var paa en af de tre Lnker, hvori Aserne
drfanda der faldt strk Snee, det
96 DROMtNDR DttMR

sluttede Fenrisulven; df Lnke, Baand Drukkr, see drykkr.

i Almindelighed. Drumba (-U, -ur), f.. Trlkvinde,
Drmundr (-ar, -ar), m., et strre E.; jfr drumbr.
Krigsskib (i de sydlige Lande). Drumbr (-S, -ar), m., i) en Tr-
Dropi (-a,-ar), m.,Draabe; Draahe- klods, I.
2) om en klodset og tvr
fald; dropa-riim et Sled el. en Rende Person, en Trl, E; drumbs-ligr, adj.,
el. desl. ved en Gaards Bygninger.^ tor, frastdende, tvr, I.
hvori Tagdryp samler sig. Drungi (-a, -ar), m. , Tunghed (i
Uropttr , flfcy. , smaaplettet f om Legemet); taaget og tykt Veir., I,
Tier^ L l)RijPA (-1, -ta, -t) , V. n., bie sig,
Drs (-ar, -ir), f., Pige, Kvinde, hnge ned; df hnge med Hovedet,
(meest Poesie).
i vre nedslagen el. sorgmodig.
Drtt C-ar, -ir), 1) mest i Poesie., Drpna (-aa, -at), v. n., blive ned-
en Fyrstes el. Herskers Ho fsinder ; df slagen el. sorgmodig.
Folk Almindelighed.
i 2) et Antal Drpr (-S, uden pi.)., n. , maaskee
af 20 Personer. oprindel.Nedslagenhed, Taushed; df
Drtt (-ar, -ir), f., a) Drtr^ B. Kulde, Uvenskab.
6) en fremstaaende Rand af et Drgja (-i,-a, -t), V. a., i) drie,
Vortr., som tjener som Hylde, I. gjre at noget forslaaer bedre. 2)
Drtta. (-aa, -at), v. a.m. dat..,
, foretage sig , udfore , udve : d. d
i: d. e-u at e-m give en Skyld for vise sig tapper; d. Iierkap hrge.
noget (jfr drttr), /. b) begaae, bedrive.
Drottinhollr som er sin Herre tro., Drgmltr, see drjiigmltr.
som viser sin Herre Troskab. Drgr, see drjiigr.
Drottinlauss uden Herre, som har Drykkftt, n. adj., subst.., Mangel
mistet sin Herre. paa Drik.
Drottinligr, adj., i: drottinlig bn Drykkja (-U, -ur), f.. Drikken.,
Herrens Bon, Fadervor. Drikkelag, Drikkegilde; dr-ykkju-bor
Drottinn (-S, -nar), m. , Herre, Drikkebord. -fng, n. pi., - drykkjar-
a) som Eier. b) som Overmand; fng. -mar en som kan drikke godt;
Hersker, Styrer. p) spec. Herren; en drikfldig Person., Dranker, Druk-
Christus. c) pi., drottnar en Klasse kenbolt, -ml Drikketid. -skapr, m..
af Englene; drottins-da^r Sndag. Drukkenskab, -skali Drikkestue. -stufa
-kveld Sndagaften. -rayrginn Sn- Drikkestue.
dagmorgen. -ntt Sndags Nat. -svik Drykkja (-aa, -at), v. a., give at
Forrderi mod sin Herre. -svikari drikke.
og -sviki, m. , en som forraader sin Drykklauss so7n mangler Drik,
Herre, Forrder. Drykkleysi (j-'is^ uden pi.) , n., Man-
Drttkveinn, og -kvr, adj., en gel paa Drik.
Verseart (eg. den som Hirden kvder), Drykkr og DRI3KKR (-jar, -iv), m.,
med 6 Stavelser i hver Verselinie. a) Drikken; Drik: eiga drykk ok sess
Drottna. (-aa, -at), v. a. og n., vi drikke med og sidde iblandt. b)
a) a., m. dat.: drottna e-m herske Slurk, Drik; drykkjar-bolli lidet Drikke-
over en.
b) v. n., i: d. yfir raade for^ kar. -ftt, n. adj., subst., Mangel paa
herske over, Drik. -fng^ n. pi., Drikkevarer, -horn
Drottnan (-ar, -ir)', Hersken,
/; , Drikkehorn, -ker Drikkekar. -kostr
Raaden for ; drottnanar-vald Hersker- Drikkevarer.
magt. Drynja (dryn, drnnda, drunit), v. n.,
Drottning (-ar, -ar), /"., a) Hersker- a) drone. b) brle svagt og lang-
inde, Eierinde.
b) Dronning ; voitn- trukkent.
ingar-drar en Dronnings Magt og Drynr (-S, -ir), m., I, Bulder., Dron.
Vrdighed, -efni vordende Dronning. b) svagt og langtrukkent Brl.
-skriiS en Dronnings Pragtklder ; Drsildjfull Smaadjvel.
o.fl. roegr, adj., som kan drages, bres ;
Drttr (-S, uden pi.), m.. Folke- df i Ssproget: hann er varia d. Vin-
snak., usikkertRygte, B. den blser saa strkt imod, at man
Drttseti(-a, -ar) , m, , Drost, med Nd og neppe kan roe en Baad
Ceremoniemester, imod den, I.
Drukkinn, see drekka (.). Drmr, adj.., (for dreymr? drom-
Drukkna (-aa, -at) v. n., drukne. mende) seendrgtig, langsom: taka


DRPLN6R DIIrA. 97

drmtundir e-t svare langsomt el. med -biiningr Forkldning. -fuUr fuld af
Uvillie (til et Forslag el. en Bon), I. Indbildskhed el. Hovmod, -kli n.
Drplingr (-S, -ar), m. , et kort pl.,-= -bnar.-kufl Kappe, som tjener
redigt. en som Forkldning; dula-eir Be-
Drpr, adj., som det er tilladt at negtelsesed.
drbe (isr om dem, som vare dmte DuLA (-U, -ur), /"., Dkke^ Pjalt, I.
til Fredlshed). DuLA (-aa, -at), v, a., protestere
DuBBA (-aa, -at), v. a. , a) ifre imod., benegte.
Klder el. Rustning.
b) slaae til DULDA, BULDR, 566 dylja.
Ridder. DuLEiR =
dulaeir.
DA, i. s. imperf. ind. af dj%. DuLHTTR Skjulhtte, Htte, en tager
DFA (-U, -ur), /., Due; ddfu-ungi paa for ikke at kjendes.
Dueunge; og fl. DuLiR, -iNN, see dylja.
DuFL (-S, pi. d. s.), w. , i) Dobbel. DuLKLDi, n. pi., = dularkli.
2) Bie, I. DuLLAUST, n. adj., adv., offentlig.
DuFLA (-aa, -at), v. a., dobble. DuLMLi, n. pi., Hemmelighed, L
DuGA (-i, -a, -at), a) gjre Brug DuLR, see dul.
af, bruge sine Krfter: d. vel yde DuMBA (-U, uden pi.), /*., mrk
god Hjelp, vise sig dygtig; dugi hverr Farve, I. 2) en Sdart (?).
isem m enhver gjre hvad han kan. DuMBA og DUMBi, i) adj., stum.
P) m. dat., hjelpe yde Bistand. ,
2) subst., et stumt Menneske.
b) due, vre brugbar, hjelpe, rkke DuMBTTR, adj., om Kvg, af mrk-
til, for slaae , el. desl.: ftt er sv laden, dunkel Farve.
llt, at einugi dugi faa Ting ere saa DuMBR (-S, -ar), 1) adj., (oprin-
slette.^ at de jo due til noget. c) delig maaske om Farve, mork , jfr
impers. m. dat.: e-m dugir, at eic. det
dumbraur) stum, 2) subst. ^ et
gaaer an for ham, det sommer., han bor.
stumt Menneske. Jfr dumbl.
2) part., dugandi(s), a) brugbar, DuMBRAUR mrkerd, I.
duelig. p) agtvrdig., brav., hder-
lig: dugandis mar brav., hderlig Mand. DrMPA, V. a og n. /, , 1) v. a., i:
d. i rum holde Aarerne i sagte Be-
DuGANDMAR en brav , dygtig Mand
Ofr duga 2, p).
vgelse.) roe sagte. 2) v. n., dumpe,
DuGANLiGR , adj. dygtig virksom, plumpe.
, ,

duelig. DuNA , mest i pi. , dunur , f. , Drn,

DuGLAUss uduelig, udygtig, feig. Dundren, Bulder, Brag.
DuGLEYSi (-is, pi. d. .), w. , det at DuNA (-aa, -at), v. w., drone, brage,
vre duglauss, /. buldre, = dynja i, a, b.

DuGLiGR, adj., duelig, dygtig, -liga, adv. DNBER Duiinseng, blod Seng, I.
DcGNAR(-ar, uden pi.)., m., i) Due- DuNHENDR, adj.., i: d. httr et Slags
lighed.
2) Hjelp, Bistand; dusnaar- Melrum.
mar en, som yder Hjelp el. Bistand. DNKLI, n. pi.., Puder el. Over-
-leysi, n., Uduelighed, Udygtighed, L dyner med Duunfyld.
-vpn dueligt, godt Vaaben. DNN (-S, for sig u. pi.), m., Duun;
DuGR (-S, uden pi.), m. , Sjls- og ddna-logn den Luftens Tilstand, at
Legemsstyrke, Mod og Kraft. det er saa blikstille, at ingen Fjder
DKA (-aa, -at), v. a., duge, brede rorer sig. Havblik, I.

Dug over. DuNR see dynr.

DKR (-S, -ar), m., eg. et Stykke DNSVFILL liden Pude med Duun-
vvet Ti i Almindelighed; df a) Al- fyld, blod Pude, I.
terdug.
b) Borddug. c) Ha and- DNSNG Duunseng, blod Seng, I.
klde. d) Lommetrklde. e) DNTEKJA Indsamling af Duun; den
Slor, Flor.
f) Tapet (i Kirker). Herlighed ved en Gaard at der faaes
DKSLITR en opslidt ddkr f. Ederduun , I.
DuL (-arj neppe i pi. undtagen i DNVTTR Handske af fint Pelsvrk
nedenst. Comp.), f., og dulr (-s, uden (laadden indvendig; cogn.^om en kvind-
pL)^ m., i) Fordlgelse, Skjul; ganga agtig Mand).
duls e-s vre uvidende om noget. DuPT (-S, pi. d. s.), n., Slv.
2) det at have for hie Tanker om Dur-, see dyr- (dura-, see u. dyrr),
sig selv., stor Selvtillid, Indbildskhed, DRA (-i, -a, -t), V. n., smaasove.
Hovmod^ el. desl.; dular-bnar og blunde.
()
98 DURR DYNJTA.

DRR, (^-Sj -ar), m.. Blund, kort DFA (-i, -5a, -t), ogsaa deyfa (jfr
Svn, Luur. dbe) , V. a. , m. dat. , dyppe , stikke
Dus (-S, udenpl.)^ n.. Stilhed^ For- ned i, el. desl.
bliven i Mag og Ro , I. b) spec. DFING (-ar, -ar), f., Dyppen ned t, /.
Blikstille. DFLIN (-ar), /*., Dublin; Dflinar-
DSA (-i, -ta, -t), V. w. , forblive i skri Landet, Districfet omkring Dublin.
Mag og Ro, sidde stille, vre uvirk- DFLISSA (-U, -ur), f., underjordisk
som, ikke foretage noget. sig
b) Fngsel, Fangehul.
spec. om Luften el. Veiret; jfr dus. Dygg (-ar, -ir), f., Redelighed,
DrsiLHROSS Og, daarlig Hest. Retskaffenhed; Paalidelighed; Trofast-
DusiLMENNi {-\ii,pl. d. s.), n.j doven, hed; Kraft, Virksomhed: Dynd;
dorsk Mand, daarlig Karl. dyggar-mar en retskaffen, from Mand.
DuST (-S, pi. d. s.), n., Stv. -lanss uredelig, upaalidelig.
DusTA (-aa, -at), v. . , ryste Dyggigr og -ugr, adj., retskaffen,
Stvet af, I. redelig., brav.
b) god., gte: hit
DvALA (dvlu, dvilur), f., == dvl. dyggugasta oleum.
DvALA (-aa, -at), v. a. og n., 1) v, Dyggiligr, adj., tro, trofast, oprigtig.
a., m. acc. og dat., opholde, forsinke. -liga, adv.
2) V. n. , nole., tove. Jfr dvelja. Dyggleiki (-a, -ar), m., Troskab.
DvALSAMR (-som, -samt), adj., som Dyggr, adj., som man kan stole paa^
bevirker el. sger Ophold el. Forsin- tro., trofast.
kelse.
p) n. s., i det upersonl. : e-m Dykr, see dynkr.
verr dvalsamt en bliver lnge forsinket DJA (dy, dda, diit), v. a. , ryste,
Dvelja (dvel, dvalda, dvalit), v. a bevge: J. di spjotit inn i dyrnar
og n., 1) V. ., opholde, forsinke; for- J. svingede Spydet ind i Dren.
hale, udstte, opstte., m. acc. og dat. Dylgjur, f. pi.. Strid., Uvenskab,
d. forina, ferftinni udstte Reisen; e- fjendtlig Opfrsel , Trusler (imellem
dvelr e-n noget opholder en. /ibs. to el. flereuden at det dog kommer til
d. fyrir e-m opholde en, forhindre rig ligt Udbrud el. Kamp).
hans Virksomhed (Deeltagelse i noget, Dylja (dyl, dulda, dulit, p. pr. dul-
en Kamp el. desl.) ; e-t dvelr fyrir e-u ir, dulinn, duldr) , v. a. , i) f. ., a)
noget bevirker Udsttelse el. Opsttelse fordlge, dlge , lgge Skjul paa: d.
af noget. 2) v. n. , dvle opholde e-n e-s holde noget skjult for en.

,

sig. B)p.^ dveljask, i) pass.:

f. b) benegte.
2) f. p., dyljask, re/i.,
e-m dvelsk aptrkvaman ens Tilbage- a) skjule sig.
b) dyljask i e-u
komst forsinkes.
Impers. el. abs. : skjule noget for sig selv. c) dyljask
c-m dvelsk en bliver lnge borte. vi e-t benegte noget., ikke tilstaae det.
2) dep. n.: dveljask opholde sig., dvle. 3) p. pr., dulir, dulinn at c-u (e-m)
DvERGHUNDR Uden Hund, Skjde- som ikke kjender til, mangler Kundskab
hund, B. om, ikke er underrettet om.
DVERGML , M. og DVERGMLI , f.,
, Dylminn, adj.., som sger Udflugter,
Dvergemaal , Gjenlyd, Ekko ; jfr berg- forhaler; som sger Skjul., B.
ml. Dymbildagar, m. pi., de tre ne^rmeste
DvERGR (-S, -ar), m.,Dverg; dvergs- Dage for Paaske; dymbildajra - vika
barn en Dvergs Barn, Dvergebarn; Dimmelnge, Passionsuge, den stille Uge.
dverga-smi , n. , meget konstfrdigt D^MBiLviKA =
dymbildagavika.
Arbeide (i Metal) , B. -tt Dcerge- DNA (-U, -ur), f.. Dyne, Sengedyne.
slgt. b) Saddeldyne.
DvERGSPENi en Patte over det sd- Dynbjalla Bjlde el. liden Klokke.
vanlige Antal, som ingen Melk giver DNDR pa., forsynet medDyne el. Pude.
(paa Koer, Malkefaar^ etc.)., I. Dyngja (-U, -ur), /"., i) Dynge.
DvNA (-ai, -t), V. n., aftage, 2) Fruerstue.
formindskes^ holde op. Dynja (dyn, dunda, dunit), v. n., 1)
DviNAN Q-itv, -ir), f.. Aftagen, For- eg., a) dundre., drone. b) styrte
mindskelse. frem (i Mngde) med Larm. c)
DvoL (dvalar, dvalar), f., Dvlen, styrte ned, rinde Mngde., regne ned
i

Ophold; Forsinkelse. (om Regn og flydende Ting; ligel. om

D (-S , pi. d. 8.), n.. Vandpuds., Skudvaaben).
2) ueg.., a) lta d.
omgiven af bldt Mos el. Hngedynd. stefnu yfir e-n lade en Stvning lige-
 ;

DVNKR DLA. 99

som slyrle over en, stvne en, som ikke DRRA (-aa, -at), v. a., a) be-
har nogen Anelse om at han skulde smykke; udstyre med. b) bermme;
stvnes. h) i: d. mode, hnde, I. love, prise.
c) tilbede, dyrke, re;
Dynkr (ogsaa dykr, men rimel. ved holde hellig.
2) f. p., dyrkask,
Feilskrivning ; -s, -ir), w. , Lyd, som pass. , blive ret, tilbedet, dyrkes.
af noget der falder , Dundren, DRKLFR Hjortekalv.
Bulder. Dyrkan (-ar, -ir), f., Dyrkelse, Til-
Dynr og DUNR (-S, -ir), m., i) Drn, bedelse.
huul Lyd; Larm, 2) Hob:
Sti. DRKEYPTR, pa., dyrkjobt, I.
koma e-m dyn fyrir dyrr overfalde en DRKJLKI, eg. den kostbare Kjve,
med stor Overmagt.
b) Antal af ti. men findes brugt om en god Hest.
Dynskot susende Skud (med et Skud- DRKVEINN, pa. ,4 under el srdeles
vaaben). kunstigt Metrum.
Dynta (-aa, -at), v. a. , i: d. ser DRLAGR, pa., hit anslaael el. vur-
bevge Kroppen op og ned (siddende deret.
el. liggende paa noget), I. DRLEIKR (-S, neppe i pi.) ^ m..
DPA (-i, -ta, -t), V. a.y dybe, forge Dyrhed.
Dybden af noget. Impers. og abs. hr DRL-, see drl-.
dpir her bliver det dybere (om Vand), 1. DRMENNI (-is, pi. d. s.), n., dyrebar,
DPi (-is, pi. d. s.), n., Dyb, I. fortrffelig Mand.
DPKA (-aa, -at), v. n., blive dy- DRMTR, adj., kostbar, dyrebar.
bere, I. Dyrr (gen. dyra og dura, dat. dyrum
DPT (-ar, -ir), f., Dybde. og durum, acc. dyrr), f. og n. pi.,
DYR (-S, pi. d. s.), n. , Dyr. 6) Dr (Draabning) ; dura-dmr Ret,
spec. Dyr, som jages (Raadyr , Hjort som holdes i , Tilflde af forvet
etc.) ; dyrs-belgr udstoppet Dyr. -horn Tyveri, udenfor et Huses Dr; dyra-
et Slags Drikkehorn (rimeligviis af gtti, n., =
dyrigtt. -stafr Dr-
Hornet af Uroxen).
b) som Pry- slolpe. -sto =
stafr. -tre Drtr
delse paa Forstavnen af el Skib. -hfu jfr ofdyri. -umbiiningr = dyrigtt.
Dyrehoved, (Hjortehoved?; drshfus- -vcggr Drvg , Vggen ved Hoved-
dyrr Dr med et Dyrehoved ovenover). udgangen el. Yderdren til en Gaard
-skinn Dyreskind, Pelsvrk; dra-bli el. el Huus. -vrr Drvogter; jfr
Dyrleie. -garr Dyregaard. -grUf dyrvrr.
Dyregrav. -leitan Jagt. -veir d. s. DRR, b) her-
adj., dyr, kostbar.
DR (-ar, -ir), /"., Herlighed, re, lig, prgtig: dyrt er (lt-
ypperlig,
Priis ; drar-dagr Hilidsdag. -fuUr anda) droltins orit (or) dyrt er
bermmelig, ophiel. -konungr (Herlig- Drottens Ord, sin Herres Ord, Befa-
hedens Konge, d. e.) Gud el, Christus. linger maa man respectere, adlyde.
-krna Herlighedens Krone, Livsens Dyrustafr, see dyristafr.
Krone. -samligr, adj., bermmelig, DyrvUrr Drvogter, =3 dyravrr.
ophiet, herlig, og fl. Dys (-jar, -jar), /., opkastet Grav-
DRLIGR og DRLIGR, ttdj., tt) herlig, hi. Dysse, jfr des.
bermmelig, ophiet; hitidelig. b) Dys JA (-aa, -at) , v. a., begrave,
prglig, pragtfuld, stadselig, -liga, nedgrave; opkaste en dys over.
adv., hitidelig. Dgr (-rs, pi. d. s), n., en Dags
DRL1NGR og DRLINGR (-S , -ar), el. en Nats Tid, halvt Dgn; dgra-
m., 1) dyrebar, kjr Person, Yndling. far Forholdet mellem Nat og Dag, Om-
b) Helgen.
2) en som elsker skift en af Dag og Nat: kunna at deila
Pragt el. '
Vellevnet (?) 3) Pragt d. kunne skjelne el. udfinde, hvad Tid
og Vellevnet. det er paa Dagen el. Natten (uden
DRGILDR meget dyr, som koster meget. Hjelp af Himmellegemernes Gang el.
DRGR1PR Kostbarhed. desL). -mt Tidspunktet da Nat og
URHUNDR Jagthund. Dag modes (isr om Morgenen), -skjpti
DRIDAGR Chrisli Legemsfest (28de Omskiften af Dag og Nat. -stytting
Mai). Tidsfordriv.
Dyrigtt, f., og -gtti, w. hele . Dgrsigling el halvt Dgns Seilads.
Indretningen omkring en Draabning, DcEL (-ar, -ar), f., liden Dal, For-
Drkarm. dybning.
Dyristafr og dyrustafr Drstolpe; Dla (-U, -ur), /"., Skibspompe.

jfr dyrastafr. Talem.: lta dluna ganga snakke i

(70
100 DLD EDDA.

eet vk, vedblive al skjlde en udj I; (besl. med dasa?). Dstr, p. pr.^
dla-austr, eg. Osen med Pompe; df trt, udmattet.
Pompeindretning ^ Pompe (mods. byttu- DcESiNN, ad/., dorsk, dsig.
austr). Dstr, see dsa.
DcELD (-ar, -ir), Fordybning. DF (dafar, dafar), f.. Lnd., Bag-
/".,
deel.
Talm.: liggja dfinni vre
lir, m. Dalbeboere (som n.
pi.. dorsk el. uvirksom, ikke foretage sig
prop. om Beboerne af G udbrands dalen). noget, I.
Ull, adj.^ artig, god at komme DFN13N, see dafnan.
tilrette niedj venlig; gora ser dlt vi5
DoGG (-var, -var), f.. Dug (Riim) ;
e-n tage sig Friheder, vre fri imod doggvar-drep Spor i bedugget Grs.
en. b) ikke vanskelig.
let^
DoGGFALL Dugfald.
Dlleiki(-a, -ar) og -leikr (-s, DGGSKR (ordr. Dugsko) Dopsko (paa
-ar), m.. Fortrolighed ; Venlighed, Ar- en Svrdskede).
tighed.
b) Foielighed. DGGSL Spor efter Mennesker el.
Dlligleikr(-8, -ar), m., t= dlleiki. Dyr i Stribe som fremkommer
Duggen
;
Dlligr, adj , venlig (af Udseende), derved noget drages langs hen ad
at
god at komme tilrette med. Jorden., naar den er bedkket med Dug
Dgslska (-U, -ur), f. (besl. m. Vi) DGGVA (-i, -a, -t, og -aa, -at),
Indskrnkelhed., Indbildskhed. V. ., dugge, bedugge.
Dlskr, adj., indbildsk. DGGVAN (-ar, -ir), /"., Beduggen.
Dma. (-i, -da, -t), V. a. og n 1) DGLiNGR (-S, -ar), m., Konge, Fyr-
V. a. , a) flde en Dom; spec. i Lov-
ste, Hersker.
sproget: domme, paadmme: d. cindaga DuGUN, see dagan.
fe bestemme ved Dom en Betalings- DGURR, see dagverr.
termin. Abs.: d. um e-t bedomme; DKKBLR mrkeblaa.
paadmme (en Sag).
^) tildumme; DKKGRR mrkegraae, L
idmme. 2) v. n., i: drekka ok d.
DKKGRNN mrkegrn.
drikke og samtale. DKKHRR, adj.., mrkhaaret.
Dma-Ndi, m., Dommer. DKKJARPR mrkebruun.
(-is, pi. d. s.) ^ n. , a) Ex-
Dmi DKKLEiTR, adj., mrk, mrkladen, I.
empel.
b) mindevrdig Begivenhed; DKKLiTABR, adj., af mrk el. mrk-
dma-frr iow kj ender , husker mange laden Farve.
mindevrdige Begivenheder el. Exempler. DKKMRAUR mrkebruun., L
-lauss uden Exempel. DKKNA (-aa, -at), v. n., blive mrk
Dmisaga, a) det at anfre et Ex- el. sort.
empel. b) mrkvrdig Begivenhed. DKKR, adj., mrk.
c) Lignelse. d) Ordsprog. DbKKRAUR mrkerd.
Dmistll Dommersde, = dmstll. DKKT (-ar, -ir), /"., Mrkhed.
DoESA (-i, -ta, -t), V. n., trtte, DKKVA (-vi, -ta, -t), V. ., gjre
udmatte, bringe til at sukke (?), B; mrk, formorke.

E.
E ,
over j,
(e), nvnes , og
og har
med Accenten
den hertil svarende
EfiA og ER, conj., a) eller: annat-
hvrt ... c. enten . eller.
. .
b) ellers.
Lyd^ eller Lyd., der ligger imellem e c) undertiden kan det oversttes
og (je-j) i Dansk. Denne Vocal ved og, eller det tjener til at indlede
danner Omlyd af a, f. Ex. haf el Spurgsmaal , og kan da oversttes
hefja, famr
femingr, og o, som ved men.
hnot
hnetr, stoft, ster. Edda (-u, -ur), f. Oldemoder. b)
Ebreska (-u,udenpl.), f.. Hebraisk. Navnet paa de to bekjendte Samlinger
Ebreskr, adj., hebraisk. af gamle Kvad og Sagn, som berre
^ see er. Nordens Gudelre og mythiske Oldtid,
 ELA EGGVER. 101

og hvoraf den ene, den af Snorre Sfurla- Efning (-ar, -ar), f., Holden, Op-
son isr omhandler og belyser den
, fyldelse (af et Lfte el. desl.).
gamle Digtning og Digtekunst; den an- Efnitre Gavntr, Gavntommer,
den tillgges Smund frode. Efnivir = efnitre, /.
Ela (-U, -ur), f., gle. Efri og FRI, adj. comp., ovre,
Eli, see iili. superl. cfstr overst, i) i stedlige Ud-
Eliborinn, /;., delbaaren. tryk, ovre, hiere; hit efra det ovre,
Elingr, see lingr. den ovre, hiere Deel af noget; isr
Er, see ea. det ovre af Landet ; ogsaa ofte Veien
Ef, see if (efa-, see ifa-). over Land (modsat hit ytra til Ses),
Efja C-u -ur), /". , Dynd el. noget Talem.: bera efra skjold gaae af
som er raadnet og oplst til en dynd- med Seiren.
b) den bageste, sidste:
agtig Masse. efsta samstafa sidste Stavelse. 2) i
Efla (-i, -da, -t), V. a. og . , A) tidsbestemmende Udtryk; efra aldri
V. a.y 1) eg., a) gjre strkere^ fastere, i den hiere Alder alderstegen.
.

befste. b) bygge., op fore, 2) Efstr, superl., den sidste: efsta degi
ueg.., a) forstrke, forge. b) styrke, paa den yderste Dag, Dommedag; efsti
understotte.
c) reise; gjre^ ivrk- dmr den yderste Dom. 3) ueg., a)
stte: e. flokk samle, reise en Flok. bedre, som har Fortrinnet, bliver oven-
E. blot gjre Offring , holde en Offer- paa, faaer Overvgten: hafa efra hlut
fest. B) V. n. , a) e. til e-s gjre gaae af med Seiren. 6) hiere,
Forberedelser til noget.
b) vre i ypperligere, mest ophiet, ri, ztr. =
Stand til, kunne.
I) f. p., pass. Eg, see ek.
el. refl.: eflask at lii faae mange Egg (-jar, -jar), /"., Eg; me oddi
Folk samlede om sig^ el. samle Folk ok eggju med Od og Eg, af alle
om sig; eflask til rikis naae Herre- Krfter, med alle Midler. b) Fjeld^
dommet. ryg, Bjergryg.
Eflavss, see iflauss. Egg (-S, pi. d. s.), n.. g,
Efling (-ar, -ar), f., Forgelse; Eggbitinn, pa., saaret (lildde) ved en
Hjelp., UndersttteJse. Eg, et skjrende Instrument, et Vaaben.
Efina (-i, -da, -t), V. a. og n.., i) Eggdaubr =
vpndaur.
V. ., opfylde., holde: e. heit, lofor. Eggdjarfr =
vpndjarfr.
2) V. n. : e. til c-s skaffe Materiale Eggelningr (-S, -ar), m., Lee, hvis
til; gjre Forberedelser til noget (som Blad er en Alen.
et Gilde, Offerfest, etc. ; jfr efla B); Eggfallinn, pa., hvis Eg er brudt.
udfore., udrette. Egghvass med skarp Eg.
Efnar, adj., bemidlet, I. Egging (-ar, -ar), f., =3 eggjan^
Efnasr (-ar, uden pi.), m., og efnd eggingar-fifl = eggjanarfifl.
(-ar, -ir), Holden., Opfyldelse.
f., Eggja (-aa, -at), v. ., egge, til-
Efm ogsaa emni (-is, pi. d. s.)^ ., skynde: e. e-n e-s.
Spec: opmuntre
1) Stof., Materie, Materiale; mne ; til Kamp: e. li.

jfr yrkisefni.
b) som skal blive til
noget; jfr konun^sefni.
2) Aarsag^
Grund; Andledning, Leilighed. b)
Hensigt man har med noget, man fore-
tager sig (eg. den fornuftige Grund
dertil).
3) Sag (i vidtlftig Betyd-
ning) ; en Sags Beskaffenhed, Omstn-
dighed, Forhold (uvnt e. Forvikling);
ligel, en Persons Omstndigheder, For-
hold, Ret og Stilling i Samfundet
(ganga e. e-s begaae Overlast imod).
4) i pi.. Midler^ jfr farareini; efna-
f Mangel paa Stof.
b) Fal ligdom.
-lauss som ingen Midler har. -leysi,
w., og fl.
Efmi.igr , adj. , som tegner godt,
haabefuld, som giver Haab om godt
Udfald.
Eggjan (-ar, -ir), f., Eggen, Til-
skyndelse, Opmuntring; eggjanar-fifl
en som lader sig tilskynde^ overtale til
hvadsomhelst. -or opmuntrende Ord.
Eggjrn skrende Instrument, /.
Eggkrappr med krum Eg, I.
Eggrttr med lige Eg, I.
Eggskurn ggeskal.
Eggslttr slet, jvn, som Eg, d. e.
ganske jvn (isr om Eng el. Marker)., I.
Eggteinn en ophiet Rand paa Bla-
dene af Svrde el. andre Huggevaaben.
Eggt ggetid, Tiden fra 20de
Mai til 18de Juni ind.
Eggvarp ggelgning.
Eggver Sted, hvor man samler mange
g; eggvers-fiigl Fugl, som lgger
yEg i et eggver (isr Ederfugle).
102 EGGVOLR EIGA.
Eggvlr =
eggteinn (?); nu kaldes ligel.en., som har svoret sig i Fost-
vlr fy rir egg naar Egen har lagt sig broderskab med; jfr svaribroSir.
(isr i Slibningen paa en Slibesteen). EiBUivNiNG og -viNNiNG Edsaflggelse.
EcGUNNR med tynd, skarp Eg. EiVARR som tager sig iagt for at
Egna (-i, -da, -t), V. a., eg. stte bryde sin Ed, samvittighedsfuld med
Lokkemad paa; df: e. snru, net lgge Hensyn til Ed og Edsaflggelse.
en Snare ^ et Garn.
b) ueg., a} EiDViNNiNG, see eiunning.
lokke. p) opegge, ophidse, opirre, I. EiVTTi edeligt Vidnesbyrd.
Egning (-ar, -ar"), /". det at egnaj
,
EiGA (-U, -ur), /"., Eiendom Besid-
delse: kasta eigu sinni tage i Besid-
egningar-kvir Erklring el. Frem-
delse; jfr eignj eigu-ligr, adj., vrd
forelse af Vidner i den Hensigt at
Sagen og dens at eie el. som seer ud til at vre det.
forvikle forhale Af-
gjorelse.
EiGA (,, tta, ti), v. a. og n.,

El, EY og , adv.j altid: ei ok ei

I) f. a., A) Grundbetyd-
V. a. , i) i

stedse og altid.
ningen: eie, have., a) eie, vre i Be-
El, see eigi. siddelse af.
b) have, a) have til

Ei (-S , pi. d. s.) , n. , Elde , lavt gte. p) e. brn have Bom, faae
liggende Strkning imellem to Vande,
Bom.
y3 c. vini, frndr, fjandmenn
Landtunge. have. 6) e. e-t grt have noget
EiBRiR Fostbroder. u fuldfort; e. skammt ulifat have kort
EiDBUNDiNN edbunden. Tid tilbage at leve i. s) e. Iieima
EiFALL Vgring for Ed; Forsom- have hjemme.
^) have at udfore:
e. fer fyrir hendi have at foretage;
tnelse af at aflgge Ed og det deraf
flgende Retstab. e. erindi have rende. iq) e. sok
e-u have Ret til al paatale , fordre
EiFALLi, adj., som vgrer sig ved Erstatning for; c. rtt ser have Ret
el. undlader at aflgge Ed. til at fordre Erstatning for en person-
EiFASTR som strengt holder sin Ed. lig Fornrmelse; e. kost e-u have
EiDFRA, V. a., bringe et Barn, Leilighed, Magt til, kunne. cif) e.
en gammel el. vanfor Person hen til mikit, litit undir ser have meget, lidet
en med Ed^ d. e. med Edsaflggelse at sige. t) e. e-t at e-m fortjene af.
paa, at vedkommende er den lovlige x) e-n at have Hjelper, Forsvarer
e.
Forsorger.
i en.
X) e. e-t el. abs. e. undir e-ra
EiFRiNG (-ar, -ar) og fcersla (-u, (e-u) lade noget beroe paa, stole paa,
-ur), f., det at ciftfta. lide paa, troe. jji)
e. e-t el. e-n
EiHJLP Hjelp ved Edsaflggelse. yfir lifi ser have noget (ligesom sv-
EiKUNNiNG (-ar, -ar), f., =
eispjall. vende over Hovedet) el. nogen (isr
EiLAuss uden Ed. ikke ryddet af Veien), som kan blive
EiR (-S, -ar), m.. Ed; edelig For- farlig (for ens Liv); e. e-t fyrir hn dum
pligtelse; spec. edelig Forpligtelse el. have noget forestaaende. v) e. hlut
Lfte om at beskytte en, df Beskyttelse; at e-u vre interesseret i noget, hare
eia-bnj^i = eiiof. -fullting :^= ei- Deel i, deeltage; c. hlut at vi e-n el.
hjlp. -li vist Antal Mnd
Folk, e. hlut i gaae hen til og tale med som
[Vidner)^ som skulle aflgge Ed i en Mgler, blande sig i for at mgle.
Sag (for en af Parterne). Abs.: e. i e-u have at gjre med;
EiROF, n.f Edsbrud. deeltage i; have blandet sig i; vre
EiROFA, adj., som bryder sin Ed. indviklet i. o) e. e-t vift c-n have,
EiROFi (-a, -ar), m., en., som bry- faae noget med en at bestille; e. kaup
der sin Ed. vi handle med; e. illt vi komme i
EiSPJALL Eds Aflggelse , Edens Trtte, Fjendtligheder med. Abs.:
Fremsigelse. e. vi e-n komme, give sig i Kast med;
EiesTAFR Edsformular. komme op til at slaaes med, kmpe
EipSTEFNA Indstvning , Indkaldelse imod.
tt) om at gjore, deeltage i,
til at aflgge Ed. udfore noget, svarende til holde el.
EisvABA, adj.., som har aflagt Ed, deslige i Dansk: e. fund (vi) komme
forpligtet sig ved Ed. sammen med, hen til; holde Mode; c.
EiDSvARi (-a, -ar), m., en., som har tal vi tale med. 2) m. et flgende
svoret, forpligtet sig ved Ed; e. e-s at og et Infinitiv, skulle, maafte, have
en, som er tagen i Ed af en anden at: e. at deyja skulle de. 3) med
(paa noget ^ paa at udfore noget); et Supinum, a) nsten omskrivende
 EIG EIIVARR. 103

som: e. mlt^ skilt fremhve, betinge, EiGRA, see eygra.

bestemme.
b) kunne: e. gert, set EiGURLiGR =
eiguligr.
vi e-u kunne gjre for, tage sig iagt EiK (-ar, -r), f., Eeg, Egetr.
for.
B) V. n.: e-t vi (c-t) no- b) et Tr (arbor").
get passer, sommer sig; passer til no- EiKHLi et Rum enten udgravet el.
get. //) f. p., rec, a] eio:ask faae dannet af Naturen i en Flodbakke el.
hinanden til gte.
b) eis;ask (e-t) desL, hvor en Pram el. en Frgebaad
vi hare (noget^ med hinanden at be- sttes op i.
stille; slaaes., kmpe med hinanden. EiKi (-is, uden pi.), n., Egetr (eg.
EiG, see i reg. collect. til eik).
EiGANDi (-a, -endr), m., Eier, Eier- EiKiss en stor Bjlke el. Slaa af
mand. Egetr.
EiGi og som senere forkortet Form EiKiKYLFA Egeklle.
El, adv., ikke, ingenlunde. EiKiKsTR Egestabel.
EiGiN (-S, pi. d. s.)., w. , Eiendom; EiKiSKGR Egeskov.
Eie.
b) ens eget Hjem. EiKiLUNDR Egelund.
EiGiNDTTiR egen Datter. EiKiSTOKKR et Stykke Egetr, Bjlke
EiGiNGiPTR, pa., gift. af Egetr.
EiGiNGiRND og -GiRNi, f. indccL, Egen- EiKiNN, adj., som stanger. I,
nytte; jfr singirni. EiKiROTA gammelt Egetr.
EiGiNGiRNiLiGR, flflf/., egennyttig. EiKiSTUBBi Stub af en Eg el. en
EiGiNGJARN egennyttig, I. Slump Egetr.
EiGiNGJARNLiGR, adj., =
eigingimiligr. EiKiTiNDAR, pu. , med Tnder af
Egetr.
EiGiiNHSTR gtehustru.
EiGiNKONA gtekone, gtehustru. EiKiTiNDR en Tand af Egetr,
EiGiNKvN =
eiginkona. EiKiYKGGR Vg af Egeplanker.
EiKiviR Egeved, Egetr.
EiGiNKvNGAR gift, som har en
gtehustru. EiKivNDR Gren af et Egetr, Ege-
ElGINKVNDR, p. , Og -KVNTR = kjep.
EiKJA (-U, -ur), Egepram, Baad,
eiglnkvngar. f.,

EiGiNLiGR, adj.f egen; eiendnmmelig.

Frgebaad ; eikjukarfi = eikja. -tak
Gramm., eiginligt nafn Egennavn
b)
det at benytte en Frgebaad
tage,
(ulovligen, uden Tilladelse).
(nomen proprium^, -liga, adt.
EiLFis, adv., evig, til evig Tid.
EiGiNMAR gtemand.
EiLFR og LFR, adj., evig.
EiGiMV, adj., egen: at cignum manni EiLiGR, adj., eilifr. =
/t7 gtemand ; jfr eiginmar. EiMR (^-s, uden pi.?) m., Ud (Eg.).
EiGiNOR, i) Eiendomsret, Besiddelse. b) Damp, Rg ; Lugt.
2) gteskab; Bryllup.
EiMCiVA el. -MUM, i) adj., som altid
EiGiNSPsi gtemand.
mindes, som altid lever i Folks Erin-
EiGN (-ar, -ir), f., Eiendom, Besid-
delse; eignar-hluti og -hlutr Eiendeel;
dring.
2) subst., m., den, som etc.
(cogn.).
en vis Deel af noget, som horer en til. EiM\RJA (-U, -ar), f., Emmer.
-kona =
eiginkona. -lrittr el. -lyr- EiNA, see einn II.
itti lovlig Indsigelse mod en andens EiivANGR (-rs, -rar), m. el. n., Snev-
Eiendomsret. -mark Bomrke, -nafn ring, Huulvei,
b) ueg.. Knibe.
ens Navn.
egentlige -skipti Skifte,
Ombytning af Eiendom. -spdsa ens EiNANGRA (-aa, -at), v. a., a) jage
gteviede Hustru, -vitni Vidfie, som
ind i en Snevring , indeslutte, h)
ueg., bringe i Knibe.
aflgger Vidnesbyrd om Eiendomsret.
-vtti Vidnesbyrd om ens Eiendomsret.
EiNAR, see cinr.
EiGNA (-aa, -at), v. a., a) tilegne; EiNARLiGR, cdj. , frimodig , dristig.
-liga, adv.
hellige (hof eignat t>r5 eignar Oni).
b) tilskrive^ tillgge. c) e. ser
EiNARDLYKDR af Stadig, frimodig Cha~
racteer.
el. eignask tilegne, bemgtige sig,
komme i Besiddelse af. Spec, faae, EiNARR, adj., enkelt, ikke sam-
tage til gte. mensat; df a) oprigtig. b) frimodig,
EiGNAR, adj., bemidlet. dristig. c) stadig, standhaftig be- ,

EiGR altid, evig god; (cogn.) den standig. 2) einart (einatt), n. s.

altid el. i alle Henseender gode. (acc.) som adv., a) ligefrem; df op-
104 RIIVASTA EINHUGSA*
rigtig. b) bestandig; uden Ophor, EiNFELLDR, pa. , a) einfaldrrt. =
vedholdende. alene hengiven til , begjerlig
b)
EiNASTA, adv.^ alene (jfr aleneste), efter.
c) bestemt paa, besluttet.
EiNATT, see einarr. EiNFUNDiNN, pa., tilhorende Finderen
EiNBEiTTR dristig ti forfrdet ,
,
som heel og holden.
ikke viger tilbage fra den engang fat- EiNFYNDR, c(/,, som finder noget,
tede Beslutning, I. der udeelt bliver hans Eiendom. 2)
EiNBERNi (nu -birni) (-is, pi. d. s.), =3 einfundinn.
n., eneste Barn. EiNFOERR som alene, uden Hjelp kan
EiNRERR blot^ idel, lutter. gjore el. udfore noget; spec. som kan
EiNBEYGR, pa-, eg. som har kiins een gaae, komme afsted uden andres Hjelp.
Bining, bies i een Retning, df: uund- EiNFcETiNGR (-S , -ar), m., en, som
gaaelig, ndvendig (muligen staaer Udtr. blot har eet Been el. een Fod.
bau^i I Forbindelse hermed, altsaa: EiNFTTR, adj., havende kuns eet
biende sig henimod, tagende Retning Been el. een Fod.
henimod, paakommende). EiNFR, mest i pi. einfarar ensom
EiNBJARGi, adj.y som hjelper sig selv, Vandring ; einfrum gaae ofte
fara
el. som staaer ene, maa hjelpe sig selv. alene (isr af Melancholie el. desl.).
EiNBLNA, V. n, stirre. EiNGA, adj., eneste.
EiNBUGi (^-a, -ar) og -bugr enkelt EiNGADTTjR eneste Datter,
Ring (modsat tvibugr elc. Dobbelt- EiNGASAUR eneste Faar.
ring^ etc), I. EiNGASUNR (-son) eneste Son,
EiNBi Eneboer. EiNGETiNN, pa., eenbaaren.
Einbli og -BLI Enebolig eenlig, EiNGi og EiNGiNN, sec engi (cingis-,
Gaard, hvorpaa kun een Familie boer, see en gis-).
eller som har kun een Huusholdning. EiNGNGu (eg. dat. sg. af einganga
EiNDAGA (-aa, -at), v. a., fast- Gaaen alene, som ikke forekommer),
stte, beramme en bestemt Dag, vis adv., blot, alene, uden noget andet. I,
Termin til noget; e. fe bestemme Ter- EiNHAMi og -HAMR, adj., som besidder
minen til en Sums Betaling el. Udredelse. blot menneskelige Krfter.
EiNDAGi (-a, -ar), m., og -dagr be- EiNiiARBR, see einherr.
stemt Dag., fastsat Termin. EiivHENDA, V. a., lfte el. kaste med
EiNDiMi, see endemi. den ene Haand.
EiNDTRAR, adj., med kuns een Dor EiNHENDis, adv., med den ene Haand;
el. Indgang.^ I. lige.
EiNDLL =: indll. EiNHENDR (nw-hentr), adj., eenhndef.
EiNDMi det at en dommer alene i EiNHERDR og -HARR modig , dristig,
en Sag, der angaaer ham, =
sjlfdmi. uforfrdet.
2) enestaaende Exempel; jfr endemi. EiNHERjAR, m. pi.., Valhallas Kmper
EiNEGGJAR, adj.^ med een Eg., med (i sing.einheri, om Thor, eg. den,
Eg kuns paa den ene Side. som alene giver sig af med Kamp, el.

EiNEGiNN, see einneginn. kmper alene).

EiNEiR, see einseir.
EiNELTi (-is, uden pi.), w., Jagen
efter, Forflgen: leggja i e. forflge
(noget alene), I.
EiNEYGR og -EYGR, adj., eeniet.
EiNFALDA, V. a., gjore simpel.^ sim-
plificere.
iNFALDLEiKR (-S , -ar), m. Enfol-,
dighed; Oprigtighed; Godtroenhed.
EiNFALDLiGR, /. , ) enkelt.
Gramm.: einfaldlig tala Singular.
b) enfoldig^ oprigtig, -liga, adv.
EiNFALDR, adj., a) enkelt, ikke sam-
mensat.
Gramm.: einf'ld tala Sin-
gular.
b) simpel, ukunstlet^ enfol-
dig. c) oprigtig.
EiNFELDi, f. indecl.^ = einfaldleikr.
EiNHLEYPi (-is, uden pi.), n., det at
vre einhleypr^ einhleypis-raar ugift
Mand., en som er los og ledig.
EiNHLEYPiNGR (-S -ar), m. , ein-
, =
hleypis-mar.
iivHLEYPR, adj., los og ledig ^ som
ingen Familie har at forsrge.
EiNHLFR , adj. , som alene kan be-
skytte el. beskjerme; som kan beskytte
sig selv.
EiNHLTR, adj., som han hjelpe sig
selv ikke behover andres Bistand.
,
b) tilstrkkelig: gOra bnda sinn ein-
hlitan lade sig nie med ham alene.
EiNHUGA og -HUGABR, adj., uforfrdet,
modig.
EiNHUGSA, V. a., fastbeslutte.
 RINHVERFA EI!V3V 105

EiNHVERFA, V. ., bestemme for fuldt EiNKVNTR, pa., somharhavt en eneste

og fast^ fatte som fast Beslutning. gtehustru.
EiNHVERFB, adj.^ bestemt, fastbesluttet ; Einkynna, v. a., einkenna. =
egensindig, urimelig, B. EiNLAGi, adj., som paatager sig no-
EiNHVERR, see einnhverr. get alene, kommer til at staae alene i
ElNHVERSTABAR Og EINSHVERSSTABAR, Udforeisen af noget.
adv., et Steds. EiNLT (-S, pi. d. s.) og LTi (-is,
EiNHYRNDR eenhornet. pi. d. s.)., at forskyde (Uta
n., det
EiNHsi (-is,p/. d. sJ, n., afsides lig- eina) sin Kone, ligeledes det at skille
gende Huus, srskilt Bygning. sig ved sin Mand.
EiNiBER Enebr., I. EiNLFi (-is, uden pi.)., n. , eensomt
EiNiGR, pron. adj., ingen. Levnet, ugift Stand, I.
EiNiNG (-ar, -ar), f., Eenhed. EiNLiTR , adj. , som har kun een
EiNiR (-is, uden pl.)^ m.. Enebr- Farve,
tr. EiNLYNDR egensindig.
EiNJRNUNGR (-S, -ar) , m., Lee el. EiNLGLiGR, adj., som seer ud til at
andet skrende Instrument af en enkelt vre einlgr. -liga, adv., I.
Plade el. Stykke Jern^ ikke sveiset EiNLGNi , f. indecl., det at vre
sammen af flere. einlgr, /.
EiiNK, f., forekommer kuns i gen. s., Einlgr, adj., oprigtig, alvorlig
einkar, gen. pi. einka, og dat. pi. eink- meent ; fast, besluttet paa, L
um , enten som frste Deel af et sam- EiNLTi, see einlt.
mensat Ord., i Betydningen egen, eien- EiNMANA og -MANI,ttdj., alene, uden

dommelig, inderlig, sregen., privat, Flge el. Venner.

udmrket, uden Lige, etc. (cinka maa EiNMNAR og -MN13R den sidste
ikke forvexles med einga, hvilket un- Vintermaaned.
dertiden synes at vre Tilfldet i EiNMANi, see einmana.
H aand skrift erne) , el. som et Adverbium, EiNMLi, n.. Samtale i Eenrum.
a) einkar el. einka srdeles, udmr- 2) eenstemmig Dom el. Omdomme^
ket; meget, ganske.
b) einkum i EiNMLTR, adj., som gives, nydes etc,
Srdeleshed, isr., fortrinsviis ; einkar- een Gang, d. e. i kuns den ene Spise-
nafn Egennavn; einka-barn eget Barn eller Fodringstid af Dagen (Morgen el.
(eneste Barn?), -dttir egen (eneste?) Aften ^ i et mal); sdvanlig einmlt
Datter, -eii egen^ eiendommelig Na- w. s., som adv., i Udtryk som: eta
tur. -gjiJf udmrket Forring, -gripr cinmlt nyde kun eet Maaltid om Da-
kostbar Ting, Klenodie, -jartein ene- gen; gefa einralt give kuns eet Maal-
staaende., mrkvrdig Jertegn el. Under. tid el. een Gang Foder om Dagen.
-leyfi Privilegium, -ml hemmelig, pri- EiNMLTR, pa., som alle sige det
vat^ srskilt Aftale, Samtale el. Be- samme om, ere enige om. N. s. ein-
stemmelse, -sunr egen^ inderlig^ elsket ralt, enten subst. el. upersonligt, i Ud-
(eneste?) Son. -sla Salighed i hieste tryk som: mun einmlt ura derom ere
Grad. -vinr inderlig, intim Ven. vel alle enige.

EiivKA (-aa, -at}, r. ., tilegne.

EiNN, ein, eitt, A) mim. card., een;
i Optlling begyndes ofte med einn for
EiNKANLiGR,
-liga, adv.
rtrf/., srdeles, fortrinlig. fyrstr cl. hinn fyrsti. i?) pron.
adj., i) ene., alene: ra e. Uu raade
EiNKENKA, v. ., give Srkjende i det hele alene; einum megin (ogsaa i
Almh. ; spec, mrke, stte Mrke paa eet Ord einumegin) kims paa een Side.

(f. Ex. Kvg).

2) einkenndr, p. pr., Lta eina forskyde (sin Kone).
udmrket ; jfr einkynna. b) e. ser ene for sig c) e. sanian
EiNKENM (-is, pi. d. s.), n., = ein- (ogsaa i eet Ord; jfr einsamall) a)
kunn. alene, o: uden andres Tilstedevrelse
EINKE^NIL1GR , adj. , eiendommelig , eller Hjelp.
p) blot, lutter: af
srkj endelig ; srdelen, mrkelig. gmennsku einni saman af lutler God-
EiiNKLEYFR, adj., muUg at udfore for modighed. y9 ^^^^ ein saman (el. i
en, uden Hjelp el. ved almindelige eet Ord) frugtsommelig. d) i den
Midler. bestemte Flexion eini etc. eneste. e) med
EiNKUM, see eink. Bibegreb om : fremfor alt andet : ek b
EiNKURNAR, ttdj., som har Mrke., per varna einum hlut een Ting maa
mrket. du vogte dig for.
f) med Talord., i
106 EINIVA EIIVSTRENGJA
en forringende el. begrndsende Be- Einna, see einn B, 3.
tydning: einir fjrir (f. Ex. af 20, EiNNEFNA, V. a., udnvne.
af sv nirgum) kun fire etc. g) ElNNEGlNN, EINNIGIN, EINNIG, EINNIN,
isr efter det tilsvarende Ord, blot, og EiNEGiN, adv., ligeledes.
lutter; alene, ingen undtagen: fatt eitt ElNNIIVERR, EINHVERR Og EINSHVERR
ktin faa; gu einn veit Gud alene (f. einhver og einshver, n. citthvcrtj
veed. h) hverr ok e. el. liverr sein subst. eitthvat og einshvat) , pron.
c. een og hver., enhver, hver eneste, = indef., i) en, nogen; e. hinn bezti en
alle. 2) een, samme: J) at kern r fy rir den bedste; eitthvat verftr or at ria
eitt det kommer ud paa eet; eitt ok noget maa der besluttes, gjores. 2)
liit sama eet og det samme; |)tti einn hver, enhver; hvilkensomhelst ; hvosom-
veg llum alle syntes det samme; helst ; fatt er sva einhverra hluta af
{)tti einn veg: horfask det syntes som hvilketsomhelst (jfr einn B, 3).
alt tegnede til det samme (Udfald). EiNNTTR, adj., natgammel.
3) svarende til nogen (isr hvor der EiNRBA. V. a.y beslutte for fuldt og
tnkes paa en Ting , noget af sit fast,
Slags, af en given Mngde etc), hvil- EiNRR adj., egenraadig, selvraadig.
kensomhelst : fatt er sva einna hluta, EiNRENDR, adj., som har kun en
at rvnt se, at hittisk annat slikt enkelt Rand (Metalrand),
ordret: faa (Ting) ere saaledes af EiNRA = eintal a.
nogen (hvilkes omhelst) Ting , d. e EiNRDi (-is, pi. d. s.), n., det al ville
der ere kun faa Ting, af hvilkesom- raade alene, Egenraadighed.
helst (i deres Slags) man tager, saa- EiNROENLiGR, ttdj., sr, underlig, -liga
ledes, at etc; K. stti B. fast, nr i adv.
mesta lagi einna manna i sifellu nsten EiNRNN, adj., sr, lunefuld,
mere end nogen anden (af de Tilstede- Eins, see einn //, i.
vrende), Ofte bruges gen, pi. einna EiNSAMALL og -SAMAN, ttdj., ttUne.
abs. med Superlativer for at udtrykke., EiNSER, pa., =
einsr, a.
at., skjidt alle (alt) medregnes, den EiNSETA, f.. Vren, Ophold paa et
(det) paagjeldende dog overgaaer dem, afsides, eenlig t Sted, Eremitlevnet;
el. lignende: einna mestr strre end einsetu-kona kvindelig Eremit, -lifnar
nogen af de andre (allerstorst) ; jfr Eremitlevnet, -mar Eneboer, Eremit,
aller- i Dansk.
b) n e. ikke nogen, EiNSHVERR, see einnhverr.
ingen; jfr neinn.
c) e. ea annarr EiNSHVERSSTAAR, see einliverstaar.
en eller anden., nogen: e. ok ymiss EiNSKAPAN og -SKPUN =
eindmi. i.
nu en nu en anden, d. e. forskjellige; i EmsKEPTA(-u,-ur), uldent Tot, som
f.,
einum ok ymsum stum paa forskjel- er vvet med et enkelt Par Vv-
lige Steder. d) med Superlativer: skafter og med enkelte Traade (ikke
e.stcrkastr en den strkeste; e. sterkastr, parviis), I.
annarr enn en den strkeste efter, den EiNSKiPA og -SKiPi, adj., som har
nststrkeste efter. -- 4) en, vis: e. blot eet Skib.
J)eira en af dem.
C) som Artiklen EiNSKRR lutter, puur; jfr einskrr.
en i Dansk, sttes det oftere bagved EiNSKis, see engi.
end foran Substantivet.
II) blevet EiNSKiSKONAR, ttdj., intet Slags.
til el. brugt som Adverbium i flgende EiNSKJALDAR, adj., som adlyder det
Casus former, 1) eins (gen. sg.) a) blot, samme Overhoved, den samme Konge.
ikkun; at eins, d. s.; v at eins kun EiNSKONAR, adj., et Slags.
da, kun under den Betingelse; kun EiNSKORA, V. a,, bestemme.
af den Aarsag.
b) ligesom; allt EiNSKOSTAR, adv,, under een el. den
eins (ok) a^ ganske som (el. som om), ene Betingelse; paa den eneste Maade,
ganske ligesom.
/9} ikke desto min- B.
dre, ligefuldt.
2) einu (dat. sg.), Einskrr c= einskirr.
blot, kun; at einu, d. s. b) allt EiNSTAKA og -STAK I, (nu ogsou ein-
at einu ikke desto mindre, ligefuldt. stakr^, adj., enestaaende; enkelt,
5} eina (acc el. dat. s. i den be- EiNSTAPi (-a, -ar), m., Bregne, Orne-
stemte Flexion), blot; pvi eina, v at bregne.
eina huns af den Aarsag, el. kuns un- EiNSTiGi (-Is, pi. d. s.), n., smal Sti
der den Betingelse; e\ns-e\^r een Per- (hvor kun een kan gaae ad Gangen),
sons Ed. -liga, adv., hemmelig, -ligr, EiNSTRENGjA, V. O., faststte , be-
adj., eenlig., ensom; hemmelig. stemme, beslutte for fuldt og fast.
 RI1VSTIIV6R BITREG6JAR 107

EiNSTixGR (-S, -ar), w., en, som Paalidelighed: frsagnar; einarar-

e.
staaer alene uden Venner el. Hjelpere; lauss som ikke besidder
einar, og fl.
einstftings-skapr, m., den Tilsiand at EiR (-ar, uden pl.J^ /"., Fred, Ro;
vre einstingr. elrar-Iauss urolig.
Etnstr, adj.y som staaer alene, EiR (-S, uden pl.)^ n,, Kobber.
eenlig. EiRA (-U, uden pL), /"., eir. =
EiTssNN som kun kan see med det EiRA (-1, -a, -t), V. a. og n., 1) v,
ene /e, eeniet, ., m. a) lade i Fred el. Ro.
dat.f
EiNSR, adj., a) klar^ oiensynlig. b) skaane^ spare.
2) v. n., a) e. undan
b) visy sikker. c) n. s., einstt, vige^ give efter. b) e-m eirir eigi
subst.j det tilraadeligste, det bedste el. e-t, a) en Ting er ubekvem, ubeleilig,
sikkreste. ikke tilpas.
^) en er misforniet
EiNTAL, a) Enetale, Samtale i Een- med, kan ikke finde sig i.

rum; jfr einra. b) Enetale, Mo- EiRALTARi Alter af Kobber.

nolog, B. EiRD (-ar, -ir), /*., Fred, Ro, det
EiNTALABR, ptt., soiu stges af alle, at eira,
er i alles Munde el. som alle ere enige EiRHESTR Hest af Kobber.
om. EiRHJLMR Kobberhjelm.
EiATEiTi, adj., overvttes, overmaade EiRiNN, adj., fredelig., rolig.
munter. EiRKETiLL Kobberkjedel.
EiiNTMi og -TMR, adj., blot^ lutter. EiRKROss Kors af Kobber,
EiNU, see einn II. EiRLAusT, n., adv., uden Ro; uden
EiivDGi, see engi. Skaansel.
EiNCMEGiN, adv.^ kuns paa den ene EiRLAMPi Kobberlampe.
Side. EiRLiGR, adj.^ sem er af Kobbery som
EiNiNGis, adv.^ blot^ ikkun. ligner Kobber.
EiNURD , see einar. EiRLiTR Kobberfarve.
EiNVAL Udvalg^ Kjerne; einvala-li EiRMADR Mand af Kobber.
Kjertietr opper. EiRNAGLi Kobbersm, I.
EiNVALD Enevlde , Eneherredomme ; EiRNMR Kobbergrube, Kobbermine^
einvalds-hfingi Enevoldsherre. -kon- I.
ungr Enevoldskonge. -riki Enevlde. EiRORMR Slange fif Kobber,
EiisvALDi (-a, -ar% m.. Enehersker. EiRPEN]vi>GR Kobbermynt, Kobber-
EiNVALDR, adj.y som er Enehersker, I. skilling.
EiKVERA, /*., Ensomhed. EiRSAMR, adj., skaansom, mild.
EiA'VGi, n.. Enekamp, Tvekamp. EiRSKjLR skjold af Kobber.
EiNViRDDLiGA, adv., innviruliga. = EiRSPJALD Kobberplade., I,
EiNviRKi og -YRKi (-ja, -jar), m., en EiRSTLPi Stolpe, Sile af Kobber,
Bonde, som intet Ty ende har, maa for- EiRTEiNN en smal Kobberstang.
rette alt sit Arheide selv. EiRuxi Oxe af Kobber.
EmvisT = einvera. EiSA (-U, -ur), f., gloende Aske,
EiiNvRL>G (-ar), /*. , forekommer Emmer.
kuns i dat. sg. einvrftungu (I) og dat. EisA (-i, -ta, -t), V, n., gaae med
pi. einvrungum, som adv., alene, uden Fart, styrte, bryde frem.
Tilstning^ uden noget med. EisTA (-a, -u), n.. Testikel.
EiNYRKi, see einvirki. EiTiLL (-S, -ar), m. , haard Knude
EiNYKKi, f., det at vre elnykkr, i Kjdet ; ligel. Knude., Knast i Trer,

J. I. b) Kjertel.
EiN\KKR egensindig., egenraadig. EiTR (-rs, pi. d. s.), n., Edder^
EiNfTTR, adj., som har, bestaaer Gift.
af kun en enkelt Line el. Strng, I. EiTRA (-aa, -at), v. a., forgifte.
EiTR Edderflod.
EiNTi (is, pi. d. sJ, n., eg. det at
spise noget (ligefrem^ d. e.) ukogt., uden
EiTRBLANDADR og -BLANDiNN, pa., gift-
blandet.
Tilberedelse, i Udtr. eta e-t eintum.
EiTRBLGiNX opsvulmet af Gift.
EiNTR som kan spises ukogt og uden EiTRDREp Inflammation, frembragt ved
Tilberedelser, I.
Gift.
ElNAR, EINR Og KINUR (-ar, -il'), EiTRDROPi Giftdraabe.
/"., a') Oprigtighed.^ Ligefremhed ; Djrv- EiTRDRYKKR forgiftet Drik, Gifldrik.
hed, Dristighed.
b') Troskab. c) EiTREGGJADR, adj., med giftig Eg.
108 ElTRFULLR ELDR
EiTRFULLR fuld af Gift, forgiftet. Eldgangr Ildens Rasen el. Onisig-
EiTRKALDR isnende hold. griben ved en Ildebrand el. Ildsprud-
lTRKVIKINDI og -KYKVENDI giftigt ning.
Dyr. Eldggr, m.. Krater, I.
EiTRKViKjA (-U, -ur), /*., giftig flydende Eldgj =
eldggr; dyb Klft hvor-
Masse. igjennem en Lavastrm flyder, B.
EiTRLiGR, adj.^ 9^ftig giftfigtig, som Eldglriivgar, f. pi., flyvende Ild-
seer ud til at vre giftig. gnister el. Ildfunker, I.
EiTRMAKR giftig Maddik. Eldgneisti (-neisti) Ildgnist.
EiTRORMR Edderslange, Ogle^ Slange ; Eldgos, n., Ildsprudning, I.
citroi'ina-kyn Oglet. Eldgrf el. -CRF Ildgrube', Aske-
EiTRTANDRABR ,
pa. ,
giftgldende, grube., Kjkkengrube.
giftig. Eldhs (gen. s. ofle skrevet med en-
Ek,1. s. prs. ind. af aka. kelt s iSammenstninger) , a)=eldaskli.
Ek(undertiden: eg, jak; gen. min, b) Kjkken, Kogehuus, Ildhuus (nu
dat. mer, acc. niik og mig; dual.: kuns i denne Betydning). Jfr elda-
nom. vit og mit, gen. okkar, dat. og hiis; eldhiiss-dyrr Ildhuusdr, Koge-
acc. okkr; pi. nom. ver og mer, gen. huusdr. -fifl en Fjante, som ikke
vr og vor, dat. og acc. oss; jfr J), vil forlade Ildstuen el. Kjkkenet.
sik), pron. pers., jeg. Eldi C-is, pi. d. s.), n., i) Under-
Ekkert, ekki, see engi. holdning', Fodring. 6) Person, somny-
Ekrill (-S, -lar), w., Enkemand^ 1. der Underhold; ligeledes. Kreatur som en
Ekki f-a, -ar), wi., Hulken; Sorg, fodrer (for en anden). 2) Foster,
Bedrvelse. yifkom ; elda-skildagi, in., den Dag
Ekkja (-u, -ur), f.. Enke; ekkju- el. Termin naar Lam el. andet Foder-

binar og -biiningr Enkedragt, -dmr kvg afleveres efter Vinte fodringen, I.

Enkestand. -mar Enkemand; jfr Eldibrandr 1) et brndende Stykke
ekkill; og fi.
lign. Tr.
2) i pi.. Ildebrand , Brnd-
Ekla (-U, -ur), /"., Mangel. sel.
Ekra (-u,-ur),/'., oppliet LandfAger; Eldiligr, adj., == elliligr.
ekru-geri indhegnet Stykke Plieland. Elding (-ar, -ar), /"., i) det at
El, i. s. prs. ind. af ala. tnde Ild, gjore Ild paa; Ildbrug.
El og EL (-S, pi. d. s.), ., Byge., b) det at hede, opvarme, Ilding. c)
Hagelbyge. b) =: hr el. vpnahr. Smeltning.
2) Lynild. 3) Dag-
Elda (-i, -a, -t), V. n. og a., i) ning, Dagbrkning ; jfr aptrelding;
V. n., tnde Ild, gjore Ild paa. b) eldinga-flug strke og hyppige Lyn-
impers.., brnde^ i Talem.: at eldir glimt.
eptir af e-u det ulmer under Asken., et (klvet) Stykke Brnde.
Eldisk
der ere Spor tilbage.
c) |)at eldir Eldistokkr gloende, brndende Stykke
aptr det dages, I.
2) v. a., a) m. Tr; jfr eldstokkr.
dat.., brnde, bruge som Brndsel: e. Elditorf T7'v til Brndsel.
vii. b) m. acc, hede, gjore gloende. Eldivir Brndsel; eldiviar-frckr
Talem.: e. grtt silfr (have graat, som bruger meget Brndsel; som for-
urenset Slv, urenset Metal i Ilden, d. drer meget Brndsel (f. Ex. noget som
e.) gjensidig ruge over fordrvelige skal koge lnge; el. ogsaa om selve
Anslag mod, staae i fjendtligt Forhold Skorstenen), I. -leysi, w., Mangel paa
til hinanden. ^) koge, I.
y) ueg., Brndsel, -stik Trstykke, Tr,stump
opflamme. B) eldr, p. pr. , ildet; til Brndsel.
ueg.: c. at rum =
r5rota. Eldker Ildkar.
Eldask (eliask; -disk, -zk), v.pass., Eldkveikja og -kveykja, /"., Tander.
ldes, blive gammel. Eldligr (elligr), adj., som seer ud
Eldbakar, pa., bagt ved Ild, ildbagt. som Ild, er af Ild.
Eldbllr Ildkugle. Eldljs Lys af Ild.
Eldberi (-a^ -ar) , m.. Ildkar, Ild- Eldnkisti, see eldgneisti.
skuffe, Ildkasse. Eldne\ti, w.. Brndsel; jfr elds-
Eldrrandr =
eldibrandr. neyti.
Eldfimr meget brndbar , som let Eldnmr = eldfimr.
fanger Ild, ildfngende. ELDR(ellr; -s, -ar j, i.. Ud; Varme-
Eldfullr fuld af Ild. ild; jfr. langeldar. Fara eldi yfir
Eldfceri, n. pi., Fyrli. el. um landnm sitt betegne el. afstikke
 ELDRl ELfA 109

Grndserne for det Land, en har ta- Eljanleysi (-S , pi. d, s.), n., =
get i Besiddelse, ved at tnde for- eljanar-Ieysi.
skjellige Baal (hvilket nrmere beskri- Ella, ellar, see elliga.
ves Islendingasgur / 276) Fara Ellask, see eldask.
eldi ok arni flytte hele sit Bohave, all Ellefu, see ellifu.
isit(til el Sled).
E. er lauss der er Ellepti, num. ord., ellefte.
Ildlos; elds-birta Lysning af Ild, Ild- Elleptr, see i tvielleptr.
glands, I, -bruni Ildebrand, Ildls^ Ell, f. indecl.. lde, Alderdom;
Ildsvaade. -daunn Lugt af Ild. -gangr elli-belgr Alderdommens Ham, Alder-
= eldgangr. -sogn, n. p/., Ildredsha- dommens Udseende: kasta ellibelgnum
ber, Kogeredskaber, Ildkar. -g\r Lys- skyde den gamle Ham, blive ung paa
ning af Ild el. Glder. -gneisti = ny. -dagar, m. pi.. Alderdoms aar ene,
eldgncisti. -h'iti Varme af Ild. -kveikja Alderdommen, -dauftr dod af Alder-
og -kveykja, f.,
= eldkveikja. -litr dom, -dmr Alderdom, -gamall beda-
Ildfarve, -lo^i Ildslue, -matr Ildens get, alderstegen, -glp, n. pi., det at
Fode; Brndsel. -neyti, n., = eld- gaae i Barndom, -hamr -belgr. =
neyti. -neyzla Ildbrug. -st, /"., Ild- -hrumr svag, skrbelig af Alderdom.
sted, -stlpi Ildslotte, -uppkvama og -hrur graa Haar af Alderdom, -ligr.,
-koma vulkansk Udbrud, Ildsprudning. adj., som seer gammel ud. -lyf Lge-
-vo5i Ildsvaade, I.; elda-gr det at middel mod Alderdom, -mr trt af
tnde (og passe) Ild, isr Varmeild. Alderdom. -sto Alderdomsstlle, I.
-hus, a) =
eldaskli. b)
eldhus = -t Alderdomslid. -vfr Alderdommens
b. -skli den Stue, hvori Varmeildene svagelige, udikkre Gang , df Alder-
brndte og man sad, spiste og drak i. domssvaghed. -][)okki en gammel Mands
-Stofa =: -skli. rvrdige Udseende, I.
Eldri (ellri), see gamall. Ellifu (ellefu), num. card., elleve.
Eldskara Ildrage. Ellifutu, num. card.y Hundrede og ti.
Eldsk = eldisk. Elliga, elligar, contr. ella, ellar,
conj., eller, ellers.
Eldskn det at hente Ild.
Elstar, Ildsted. Elligr, see eldligr.
Eldst, f., d. s. Elligr, adj., truende med Byge (Ha-
Eldstokkr, a) = eldistokkr. b) i
gelbyge).
Ellr, see eldr.
pi. eldstokkar,som det synes, et Slags
Indfatning omkring et Baal el. en Varme- Ellri, see eldri.
ild.
Elna (-aa, -at), v. n., voxe, tiltage;
Eldstinn og -str, adj., sottin elnar Sygdommen tager til, for-
som for
det meste sidder ved Ilden. vrres.
Elptr, see lpt.
Eldvirki, n. pi., Fyrli.
Elrir (-is, -ar), m.. Elletr; elris-
Elfr (-ar, -ar),f.. Elv, Flod; som hundr poetisk Benvnelse paa Vinden.
n. prop. != Gauteifr, Raumelfr (Glom-
Elska (-u, uden pi.) , f., Kjrlighed;
men). elsku-lii^r, adj., kjr, inderlig elsket.
Elgr (-S og -jar, -ir), m., Elsdyr^
elgja-veiSr Jagt efter Elsdyr.
b) kjrlig, venlig, -liga, adv.
Elska (-aa, at), v. a., elske, holde
Elgsko GR Skov, hvor Elsdyr findes.
af; e. at e-m drive Elskov med.
Eligr , adj. , ussel, slet, daarlig. Elskaisdi (-a, -endr), m.. Elskende.
-liga, adv.
Elskanligr, adj., kjr, elskelig, elsk-
Elja (-U, -ur), /"., a) Kvinde som vrdig, -liga, adv.
har en gtemand tilflles med en Elskari (-a, -ar), m.. Elsker.
anden.
6) Medbeilerske (med Hen- Elskhugi og elskugi (-a, -ar), m.,
syn til en Mand). 2j
cljan. I; = a) Kjrlighed.
eljii-raar =
eljanar -raar, /,
Person, kjr Ven.
b) inderlig elsket

Eljan (-ar, -ir), f. Kraft og Dyg- Elskr, adj., som ynder, holder af;
tighed; Standhaftighed, Udholdenhed. vera e. at e-m vre en hengiven.
6) Arbeidsomhed , Vindskibelighed, Elskrr Byge.
I; eljanar-lauss, adj., som mangler Elta (-U, -ur), f., = alting i.
eljan. -leysi, n., det at vre eljanar- Elta (-1, -a, -t), V. a., 1) jage,
lauss. -maftr dygtig, standhaftig Mand. jage efter, forflge; e. e-n or riki jage
6) vindskibelig, arbeidsom Mand, L ud af Riget.
2) lte: e. tigi b)
EuANLAUss = eljanarlauss. lte, garve.
iio ELI^ING NDRGORA
Elting (-ar, -ar}, /"., i) Gjerningen Dag; e. liftjstunda Dodsdag. -kniitr
at elta. 2) Studekn {equisetum (hnutr) Knude paa Enden af
et Reb
arvense^, I. el. Toug; Slutning sknude i Talem. :
Eltiskinn ltet, garvet Skind. ra cndaknt e-t lgge den sidste
Elztr, see gamall. Haand paa, fuldende, fuldfre., I.
Em, /. s. prs. ind. af vera. -lauss, adj., uendelig., grndsels. -leysa
Embtta (-i, -tta, -tt), V. ., sysle, (-U, -ur) ,/"., Uendelighed., I. -lok, n.pl...
bestille, forrette; abs. forrette Guds- Ende, Udfald, Endeligt, -lykt, f., =
tjeneste el.en kirkelig Handling. 2) -lok. -mark =
endimark. -merki =
c. fe (dat.) malke Malkekvget (og endimerki. -mjor tynd, smal i Enden.
give det Foder?) -sljfr slv i Enden; gra endasljft
Embtti (-is, pi. d. s.), n. , a) vi e-n bryde phidselig med en, el. und-
Embede., Bestilling ; Kirketjeneste. drage en pludselig sin Bistand, -armr
Spec. kirkelig Bestilling el. Hand- Endetarm, I.
ling: taka nyde Nadveren gaae til
e. Endilgr liggende udstrakt i sin hele
Alters.
b) Tjeneste, Opvartning ;
.^

Omkreds
(ironisk) Ta/emaai/e veita e-m e. gjore : Endiland den yderste Deel af et Land,
det af med en (expedere) ; erabttis- Udkant.
frr som kan forestaae et Embede, for- Endilangr fra den ene Ende til den
rette Gudstjenesten, el. desl. -mar anden, udstrakt i hele sin Lngde.
Embedsmand. Endilauss, adj., cndalauss. =
Emj (-S, pi. d. s.), n., ynkeligt Skrig, Endleysa (-U, -ur), f., endaleysa. =
I. b) hvad der ingen Forstand er i.
Emja C-aa, -aQ, v. n., skrige jam- Endiligr, adj., =
endanligr. b)
merlig, jamre, hyle. endelig., afgjrende.
sluttelig; -liga,
Emjan (-ar, -\v), f.. Jamren (f. Ex. adv., til Slutning, endelig. b) ganske.
Kattens), Endilok, n. pi., endafok.=
Emni, see efni. Endimark Grndse.
En, an el. an og enn, conj. og udv., Endimi, see endemi.
i) men, men dog (i denne Betydning Endimerki =: endimark.
oftest skrevet en}. 2) end (med Ending (-ar, -ar), f.. Gjerningen
Comparativer ; her isr skrevet enn, at enda el. det at endask.
som i den flgende Betydning). 3) Endir, see endi.
endnu, den Dag i Dag. Endlangr =
endilangr.
En, see er (pron. rel. og adv.). Endr, adv., atter, igjen. b) tilforn,
Enda, conj., og desuden, men ogsaa; for lngere Tid siden.
med en flgende Negtelse, heller. Endranr og endrarnr, conj., ellers,
Enda (-i, -a, -t og -aa, -at), v. mere end den Gang.
a.ogn., l)v.a., ende.^ fuldende, slutte', Endrborinn, pa., fdt paany, gjen-
udfore : e. heit holde et Lfte. 2) fdt.
n. , ende., faae Ende.
tage, B) Endrbt Forbedring, Istandsttelse,
f. p., pass. a) faae
Ende. b) vre Reparation.
tilstrkkelig, forslaae; endask til e-s Endrboeta, V. a. , forbedre, stte i
holde ud at, leve indtil man har fuld- forrige Stand,
fort; e-m endiik gfa til e-s er saa Endrboting = endrbt; Tilbage-
heldig at etc.
c) lykkes, gaae godt. givelse, Restitution.
Endanligr, adj., endelig, I. Endrfrn billedlig Betydning,
EnDEMI , ENDIMI , E1NEMI og EIN- Endrfrna V.
, a. , gj en fremstille
iMi (-iei, pi. d. S.; for cindmi?}, billedlig, belyde, reprsentere.
n., noget uhrt, et Vidunder, Srsyn; Endrfcea, V. a. ,
fode paany, gjen-
heyr e. har man hart Mage til!; fbde.
endemis-raar et uhrt Menneske, et Endrfding det at fdes paany. I,
Uhyre. Endrgeta, V. a., endrfa. =
Endi (-a, -ar") og endir (sjeldnere; Endrgetnar o^f-GETNiNG det at gjen^
-is, -ar), m.. Ende; enda til Ende; fode el. gjenfdes.
standask enduin gaae lige op imod Endrgjald Belonning, Betaling, 1.
hinanden.
Man endir einn Icystr Endrgjalda; V. a., m, dat., lnne^
vera um ligiptii dog er dette vist- belnne, L
nok kun Begyndelsen til den Ulykke^ Endrgra, V. a,, gjre om igjen, nok
kuns en Deel af den; enda-dagr sidste en Gang,
 lVDRtiAUS ENN l

Endrlausn Forlosning, I. engar etc. engi etc), pron. adj.^ in-

Endrlausnari Forlser; j"/r lausnari. gen; n e. ikke nogen, J) som er
Endrle\sa, u. a.f forlse, L intet, uden Betydning : eigi ertu eingi
EiNDRLFGA, V. fl., kalde til Live igjen ; i Iciknum du er ikke saa ganske at
forfriske. spge med.
c) ekki bruges ogsaa
E^DRLFGAN (og -UN^, ^-aF, -r), /"., adv. = eigi; engis -(eingis-, cinkis-,
Oplivelse; Vederkvgelse. einskis-) verr som ikke har noget
Enrlifiva, V. n. , leve op igjen., op- Vrd.
lives. Engiri en, som boer i Nrheden af
Endrminnask, V.' dep. a., m. gen., en Bomark.
erindre, gjenerindre sig. Engidalr en Dal, hvor der er en
Endrminning Erindring. Eng.
Endrming Plage, Trngsel. Engidmr = engjadmp.
Endrmla, V.modsige.
a., Engill (-S, -lar), w., Engel; engla-
Endrmli, n.. Modsigelse. fylki Engleskare. -fylking d. s. -li
Ejvdrnja (-aa, -at), v. a., fornye. Englehrskare. -mj'\ Manna; jfr hirana-
b^ fortlle eller tale om paany, mjl. -sveit =3 -li. -syn Syn af
gjentage. Engle.
Endrnjan (-ar, -ir) og -njlng (-ar, Engilligr, od/., af Englenatur, som
-ar^, f.. Fornyelse, I. ligner Engle el. noget hos Engle.
E^DRREisA, V. a.reise op igjen; e. af Engilsmadr og knglismar Engln-
daua opvkke fra Dde, I. der.
Endrskapa, V. rt., skabe paa ny. Engimark en Engs Grndseskjel.
Endrtaka, V. V gjentage. ,
Enginn, see engi.
Endrtryggja, V. a., betrygge igjen, Engiskipti Udskiftning af en Eng.;
gjre ens Troskab el. Tillid fast^ sta- engiskiptis-biii en som boer i Nrhe-
dig igjen. den af en Eng, saa at han kaldes til
Endrvitkask, V. pass., faae sin at overvre Udskiftningen af samme.
Forstand igjen , komme fil sig selv Engispretta (-U, -ur), f.. Grs-
igjen, I. hoppe, I.
ENDRGA Erstatning , Fyldestgjo- Engiteigr Parcel af en Eng, en ud-
relse, E. skiftet Deel af en Hmark.
Eng (-jar, -jar), /"., og engi (-is, pi. Engi verk =3 engjaverk.
d. s.), Eng^ Hmark som ligger ln-
n., Engivxtr Fremvxt af en Eng, el.
gere borte fra Gaarden, ikke gjodes en Eng som voxer op der., hvor for ikke
(mods. tn^; engis-hfn Besiddelse af var nogen.
en Eng. -raar en, som en Eng til- Engja (-i, -da, -t), v. ., eg. gjre
horer; engja-biig den retlige lieviis- trang, sammensnrpe; e. sik saman
frelse for en andens ulovlige Besid- snrpe sig sammen; df e. sik el.
delse af en Eng. -dmr en Dom, som engjask sundr ok saman faae Krampe-
holdes paa en Eng forat afgjre Tvi- trkninger^ vaande sig., I. b) ueg.,
stighed angaaende dens retmssige plage, fortrdige, trykke., fortrykke.
Besiddelse, -merki Enges Grndse- 2) engdr, p. pr., bengstet ; jfr ungdn
skjel. -skipti Udskiftning af Enge. England England.
-verk Arbeide paa Enge el. Hmar- Engi.ar, m. pi.., Englndere.

ker^ H u bjergnings ar b eide ; og fl. Englismar, see Engilsrnar.

Engdr, see engja. Engr, adj., trang., snver.
Engi, eingi, enginn, einginn, og (sjel- Engr, see engi (pron.).
den') elngrel. ngr, engr, f. : engi, eingi, Enkis (gen. sg.) see engi (pron.).
engin, eingin; 71. ekki og senere udvi- Enn (pron.), see hinn.
det Form ekkert; gen. m. og n. engis, Enn, see en.
cnkis, eingi s og ligesom nu einskis, Enna, adv., endnu.
f. engrar, engarrar eic. ; dat. m.: eng- Enni (-is, pi. d. s.), n., Pande.
uni e/c, ogsaa engi, f.: engri,
b) en steil Brink., Bjergaas, el. desl.;
engarri eic, n. : cngu eic, ogsaa cinugi j ennis-brattr med hi og fremstaaende
acc. m.; engi, eingi, engan, cingan, Pande, -breir bredpandet, -l&nf Stjerne-
Ongan, /".: enga, engva, etc. n.: ekki. smykke paaHes te. -spnir, m.pl.^ malede,
PL, nom.: engir eic, engar etc, engi forgyldte el. paa anden Maade ziir-
etc. ; gen. : cngra, engarra etc. ; dat. : liggjorte Plader el. Brder (Skjolde?)
engum etc; acc: enga, engva etc. paa Spidsen af et Skibs Forstavn.
112 ENNIBRRIR RtTIRLElDlS
Ennibreir =
ennisbrcir. at en har vret el. frdes paa et Sted,
Enniler Pandehud. el. vret Aars ag til at noget skeer, gjr sig
Ennispnir, m. pL, ennisspnir. = gjeldende : finna e-t e. e-n finde noget.,
"EtiSK^i^-u, udenpL'),f.,(Old-')Engelsk. en har tabt, ladet blive tilbage etc. ;
Enskr, adj.f engelsk. illa litleikinn e. ilde tilredt af. II)
Epli (-is, pl. d. 5.) n.fble: epla- adv., i) tilbage: skilja e-t e. lade no-
t Nydelsen af bler, -garr ble- get blive tilbage.^ efterlade ; e-t er e.
have, Frugthave. er tilbage (som Rest el. Levning).
Eplit det at spise af, nyde et ble 2) bag efter, siden efter; e. senere,
eh bler. bag efter; e. at efter* at. 3) efter, om-
Eplibera^ndi pa., som brer bler.
,
trent som i Dansk,
sige, gjre en
i:
Eptir, og forkortet ept og apt el. noget efter.
AFT QR), prp. og adv..^ I) prp., m. Eptirbtr, 1) Skibsbaad. 2) ueg.,
dat. og acc, efter, A) m. dat., hvor isr en som lader de andre gaae foran, en
den stedlige Forestilling gjr sig gjel- som staaer tilbage.
dende el. ligger til Grund, 1) for at Eptirbia, adj., som venter el, maa
udtrykke at noget flger efter, bagved vente lnge efter.
el. bevger sig i samme Retning Eptirbreyting og -breytni. Efterle-
som noget, a) m. virkelig Bevgelse: velse, Efterflgelse.
ganga e. e-m gaae bagefter en, folge Eptirburr Efterbyrd.
i ens Spor el. desl. ; ra e. e-m for- Eptirdoemi Exempel.
flge en til Hest; jfr eptirrei b) hvor Eptirfarandi, pa. , fdigende, efler-
Bevgelsen blot er tnkt i kalla e. flgende.
e-m kalde efter en; stara e. stirre e/"- EpTiRFRTT Eftersprgsel.
ter. Herhen horer den ueg. Brug i: Eptirfr Efter fol gelse; Forflgelse.
sj e. e-u savne, fole Savn efter. EpTiRGANGA og -GANGR, eg. Gatten bag-
c) hvor Bevgelsen saavel kan vre efter, df: a) Ledsagelse, Folge: Ilt i

tnkt som virkelig, langs ad : e. isinum ; var hnum til eptirgngu manna eira,
e. endilUngu heelt igjennem, fra den er gir vru.
b) en Sags Forfl-
ene Ende til den anden; nir c, upp gelse, I; cpti rgngu-marLerfs et <7er,F-
c, etc, nedad, opad. 2) efter (som gesvend; eptirjiangs-munir, w. /j/.. Iver,
i Dansk efter Ord el. Udtryk, som be- Anstrengelse, isr hos en, som sger
tegne Venten, Haab, Lngsel^ Higen., efter el. beder om noget, L -s&mr, adj.,
Sgen, el. desl.) ba e. e-u; leita
-^
som forflger med liraft og Iver en
e. lifi e-s strbe en efter Livet. 4} Sag ; ligeledes som driver paa en Tings
efter; overeensstemmende med {efter Fuldbyrdels, streng med Hensyn til no-
Ord el. Udtryk, som belegne Gjentagelse get, el. desl., I.

af en andens Ord el. Handling, Efter- Eptirli'king Efterligning.

lignelse el. desl., el. hvor der tales om EpTiRGREivNSLAiv Eftergrandsken, Un-
Overeensstemmelse, Retten sig efter, dersgelse, I.
Fielighed el. desl.): herma e. e-m Eptirgr hvad der gjres til re
efterabe; segja e. e-m fortlle noget, for en Afdd el. for hana Sjl, til
en har sagt el. gjort; kalla e-n e. e-m hans Sjlebod.
opkalde en efter; breyta e. e-u efter- Eptirhermur, f. pl. , og -herming,
leve (c. e-m folge ens Exempel) ; e-t /*., Efterabeise, Efterligning i Tale el.

gengr , ferr skeer

e. der-
gaaer, Gebrder, I.
efter; lta e-t e. e-m fie en i noget ; Eptirkomandi, ;>., tilkommende ; fl-
mla e. e-m tale i ens Faveur, tage gende. 2) subst. (-a_,-endr), m., Efter-
ham i Forsvar.
B) m. acc.^ hvor flger, Eftermand.
Tidsforestillingen isr trder frem el. Eptirkra Paatale.
ligger til Grund., i) om Folge i Tid., Eptirkst, n. pl., pludselig Omstem-
efter: dag e. dag; abs.: vrit e., ning efter at man har gjort el. besluttet
vetrinn e. nstpaaflgende Foraar, noget (som Fortrydelse, Tvivlraadig-
Vinter. 2) efter en o: efter ens hed etc), I.
Dd: taka fe, erfa e. e-n. Hertil Eptirlangan, f.. Lngsel, I.
hore ogsaa: mla e., verpa haug e. Eptirltligb, adj., fielig.
(netja stein aft, apt, etc.e-n., R)^ Eptibltr, adj., fielig, eftergivende.
taka btr c. c-n, og andre lignende. Eptirltsamr, adj., = eptirltligr.
3) efter (omtrent svarende Dansk til i EpTiRLEifiis, adv., fremdeles, for Ef-
Spor efter en), hvor Forestillingen om tertiden.
 e

EPTIRLEIF ERFILIGR 113

f.y Levning.
EpTiRLEiF, Er, es, E, en, pron. rel. og adv.j
Eptirleikr, eg. Eflerleg, det at gj or A) pron. rel., som, hvilken. B) adv.^
en noget efter; Ordsp.: livandari er e. 1) om Stedforhold, hvor: far er der
det er lettere at gjre Tingen efter end hvor.
2j om Tidsforhold^ da; i v,
gjore den forst. er i det ieblik da; par til er indtil.
Eptirleit og leitan Eftersogelse; 3) om andre Forhold (som Aar-
Forsg. sagsforh. el. desl.) : er hann var ungr
Eptirlf =
munuli. da., fordi han etc; ar er i de Til-
Eptirlking Efterlignelse. flde, hvor., el. der i Begivenhedernes
EpTiRLTi (-is, uden pl.) , w., a) Gang, hvor.
Fieliglied. b) Yttringer af Kjr- Er og ES, at: hanum
lighed., Hengivenhed, Kjrtegn. cj illa, er etc.
conj..,
han var misforniet med,
lkai

Behageligheder , Nydelse; eptirltis- at etc.

lf behageligt Liv, Vellevnet.
Er 3. (og senere 1.) s. prs. ind. af
Eptirml Sgsmaal (isr paa Grund vera (vesaj.
af et Drab) ; jfr eptirmli
veita e- b; Er, nom. pi. af ji.
anlgge, forflge et Sgsmaal; eptir- Eri C-is, pi. d. s.), n.y et tungt og
rals-mar (lovlig] Sagsger i en uformeligt Stykke Tr.
Drabssag; jfr eptirmlandi. Erend-, see rend-.
Eptirmli Epilog. Erfa (-i, -a, -t), V. a., arve, tage
Eptirmll, adj., fielig i Ord. Arv efter. b) holde Arveol efter.
Eptirmjlt den sidste Melk som mal-
kes af Kreaturerne ved Malkningen, I.
c) hevne; df nu: e. e-t vi5 e-n
huske en Fornrmelse lnge med sta-
Eptirmynd (udtrykt) Billed, I. dig Lngsel efter Hevn.
Eptirmlandi (-a, -endr), m. , crn

eptirmlsraar.
Erfa(i), see erfii.

Eptirmli, n., a) Undskyldning for Erf

(-ar, -ir), /*., Arvetgt, Arv;
en af en anden begaaet Forseelse. erfar-land Arveland; Arvejord. -mar

6) = eptirml.
Arving, -partr Arvedeel. -limagi en
dmagi, hvis Underholder er hans Ar-
Eptirrs Renden bagefter.
Eptirrei Riden bagefter, Forfolgelse ving; erfa-blkr den Afdeling i Love.,
til Hest.
som handler om Arv. -einkunn Mrke
Eptirrekstr Driven paa^ Opmuntring, som gaaer i Arv. -fe Arvegods. -go^orb
et goor som gaaer i Arv. -land =
Tilskyndelse., I.
Eptirreyning (-ar, -ar), f., Forsg erfarland. -mark =
-einkunn. -ml
Arvesag. -(al Opregning af Slgt-
paa at opdage., Efterforsken (isr ved
hemmelige Konster) ; jfr reyna 2, a; skabs graderne med Hensyn til Arvetgt ;
eptirreyningar-mar Mand med Hensyn den Afdeling i en Lov, som handler
eptirreyning: e. mikill dygtig til at
derom, -umagi == erfarmagi. -ldr
til
r=: erfil.
opdage (isr ved Troldkonster).
Eptirrr Roen bagefter for at for- Erfi
(-is, pi. d. s,), il., Arveol.
2) Arv; erfis-gr det at holde et
flge.
Arvegilde.
Eptirsj C-r, -r), -sjn og -syn,
i) Savn. 2) Tilsyn, Opsyn; eptir-
Erfia (-aa, -at), v. a. og w., 1)
V. a. , gjore tung el. besvrlig.
tjnar-mar Opsynsmand. 2)
V. n., vre besvrlig., blive besvrlig,
Eptirskn Efterslrben.
trykkende: at erfiai sttarfar hans
Eptirspurn Eftersprgsel, I.
at hans Sygdom forvrrede sig.
Eptirstasi, adj,., som bliver tilbage.
Eptirstvar, f. pi. ^ Levninger, Erfidrgr, adj., svr, besvrlig.
Rest, L Erfi, erfai (-is, pi. d. s.) og
Eptirsn, see eptirsj. ERFA (-S, neppe i pL), n., Arbeide,
Eptirtakanligr, adj. , mrkvrdig,
Moie, Anstrengelse. b) Lidelser; erfiis-
I. -liga, adv., I. laun Lon for Moie og Anstrengelse.
Eptirtekja Host , Frugt (af et Ar- -lttir Lettelse i Moie og Anstrengelse.
beide). -munir, m. pi., Anstrengelse, -ney
Eptirtekt, /*., i) = eptirtekja, /. tunge Lidelser (Arbeidstvang?). -orka
2) Opmrksomhed f L Arbeide. -samr, adj., miefuld. -verk
Eptirtlur, f. pi.., Eftersnak om svrt Arbeide.
beviste Tjenester^ L Erfiligr, adj., misommelig, besvr-
EpTRi, see aptari. lig, -liga, adv.

(8)
114 ERFIBLFI RV

Erfilfi, n., misommeligl, plage- Erring (-ar, -ar), f., Kamp., Strid.
fuldt Liv. Errinn og contr. ern, adj,^ rask,
Erfir, adj., svr, besvrlig, tung^ kjk^ strk, stridbar.
vanskelig. Ert, 2. s. prs. ind. af vera. 2)
Erfidrpa el strre Mindedigt; jfr supin, af erta.
drpa. Ert (-ar, pi. crtr) el. ertr (-rar,
Erfisamligr, adj.^ =
erfiligr. -rar) , f. , Ert; ertra-akr Erteager.
Erfivinnr, adj.^ vanskelig at faae -vellingr Ertevlling.
Bugt med, svr at udfore. Erta (-i, -a, -t), v. a., tirre, op-
Erfiflokkr Mindedigt af det Slags, irre.
som kaldes flokkr (see d. O.). Erting (-ar, -ar), /"., Tirren, Op-
Erfikvi Mindedigt. ir ren.
Erfingi (-ja, -jar), m., Arving. Ertinn, adj., given for at tirre.
Ergi, f. indecl.., Usselhed., Ondskab. Es, ldre Form for evQbaade sompron.,
Ergjask C-isk, -isk, -zk), v. pass., verb..f adv. og conj.).
tabe Modet, blive svag og kraftlos. Ertr, see erf.
Ordspr.: Sv ergisk hverr, setn Iiann EsKi (-is, pi. d. s.), w., Asketr,
eldisk jo ldre jo uslere. 2) ske; jfr cskja.
Erill (-S, uden pi.), m., vedhol- EsKiMR Pige som har Opsyn med
dende Arbeide, 1. en Matrones Pynt (Pynteskriin), Kam-
Erilsamr, adj., fuld af Slid og Ar- merjomfru.
beide, I. EsKiNGR (-S, -ar), m. , Snefog.
Erind-, see rend-, EsKiviR Askeved.
Erja (err, ara-rum, arit), v. a. EsKjA (-U, -ur), /"., ske.
og n. , i) V. . , plie.
2) v. w., EspiTR spetr, I ; jfr sp.
gnides, stryges langsmed., ridse (blief- Eta (ogsaa i Bet. 2 eta, jeta; wm jata)
jllinn ari nir uiii nefit). (-U, -ur), /"., 1) den. b) noget, der
Erkibisklp Erkebiskop; erkiblskups- des, E.
2) Krybbe: standa ollura
dmi Erkebispedmme ; og. fl.
ftum i etu staae med alle Fadderne i
Erkibsn stort Under, Krybben, d. e. vre ovenpaa.
Erkidjkn Erkedegn. Eta (ia, jeta; et, at, etit), v. a.,
Erkiprestr Overprst., Yppersteprst. i) eg.y de, spise. 2) ueg., a) de^
Erkistll Erkestift, Erkebispestol. dsle.
b) fortre., tre paa, plage.
Erla (-u, -ur}, f.. Vipstjert^ Steen- ;rliafit lengi Ulfs munni af etizk

pikker^ L / have lnge udvet rasende Fjendskab

Erlenda, orlenda og rlenda
-da, -t), V. a., gjre landflygtig. F.
p., erlendask, refl., el. som v. n. dep.^
gaae i Landflygtighed; ligel. leve tiden
for Fdreland.
sit
ErLENDING, RLEND- , RLEND- (-ar,
-ar), /". , det at vre udenlands, i
(-di, imod hinanden.
Etall, adj., dsende.
Etja og eta (-U, -ur), f.,a)= at
b") Hidsen paa (f. Ex. med Hunde).
c) det at drive., tvinge frem (jfr etju-
kostr); etju-frr som kan hidses til
Kamp er i Stand til at kmpe (om
,

fremmed Land. Heste), -hunv Jagthund, -kostr tvungne

ErlENDIS, RLEND-, RLEND-, udv.^ Vilkaar, Tvang.
udenlands. Etja (et, atta-ttum, att), v. a., m.
Erlendisvg Drab, som begaaes uden- dat., 1) eg.., skyde frem for sig som et
lands. Vaaben el. Vrge.
2) drive frem.,
ErLENDR , RLE1VD- RLEND- , odj., hidse; ophidse, a) e. hesti drive den
udenlands, fremmed. frem til Kamp, hidse den paa dens
Ermi, see ermr. Modstander (jfr hestaat) ; e. hundi
Ermti og HERMTI (-a, -ar), m.. hidse en Hund paa; e. e-m saman op-
Eremit. hidse dem mod hinanden. 3) mere
Ermlauss, adj., uden rmer. ueg.: e. kappi vi e-n stte sig iinod,
Ermr {nu ermi; -ar, -ar), /"., stride imod; jfr e. aili vi og abs.
rme ; ermar-kjs, f., rmehul; erma- e. vi e-n forsge sig imod. B) f.
kpa Kappe med rmer; og fl. p., i) refl., efjask vi e-n t^. e. kappi
Ern, see errinn. vi. 2) rec, etjask ophidse, tirre,
Ernligr, adj.., rask af Udseende. udske hinanden., hverandre.
Erriligr, adj., rask, kjk af Ud- Ex, see x.
seende. Ey, see ci.
 V-EYht* 115

^ Ey (-jar, -jar), f., ; eyjar-raar Eykr (-jar, -ir), wi., Dyr som bru-
beboer. -skeggi Mand fra el. Beboer ges til Kjorsel, Kjorehest, Og; eykja-
af en . -sund Sund imellem er. fr Foder til Og.
Eybyggi Obeboer.
Eyrreii Kjoretoi, isr til en eykr.
Eya (-U, -ur), f.. Odelg gelse^ = Eykt (-ar, -ir), /*., Tidspunktet
aua; jfr Landeya, Navnet paa Harald
Kl 3^1^., samt Tiden 3^1.^i^j.^ e. M.;
den Haardraades Fane. ^8 af et Dgn^ L; eyktar -star Tids-
Eya. C-i, -dda, -tt), V. a. m. dat. ,
grndsen for eykt, el Kl. ^'/2 e- M. ;
og acc, 1) gjre ode, rydde; forlade, eykta-mt Grndsepunkterne imellem
lade ode tilbage.
2) odelgge. b) eyktir,
forbruge., forode (m. dat.}. c} c. /.

ml faae en Sag el. et Sgsmaal afviist^ Eyktheilagr hellig fra Kl 4'/,

el. erklret for vgyldigf. d) oplse, 3^U?) e. M.

tilinfefgjre (f. x. et Parti el. desL). Eylatvd Oland. O.
3) eyddr, p. pr., som er forbi, er
Eylendingr (-S, -ar), m., so7n er
sluttet: e5a ero vring eydd. fra el er Beboer af et Oland.
Eyi (-is pi d. s.}j 71., Ode; jfr aun. Eylf (-ar, -ir), /"., Evighed.
Eyiborg en de^ delagt By el. Eylfleikr (-S, -ar), m., det af vre
Fstning. evig.
Eysibyggd oi/e, ikke mere beboet Egn Eylfliga, adv.., ^^ig, i Evighed.
el. Districf. Eylfr, adj., evig.
Ey)ialr ode og afsidesliggende Eyma (-i, -da, -t), V. a., bibringe
Dal. Saar QB)
et (lille} el. forvolde Smerte.
Eyiey
o/e, ubeboet .
Eyifjll, n. pi, lide, ubeboede., af-
2) sik a) omme
e. yltre Smerte sig.,

( tk hun at rask ok cymdi sik),

sidesliggende Bjerge.
Eyifjrr afsides el. langt bortlig-
b) fole Medlidenhed, ynkes.
Eyma (v. n). see eima.
gende og ubeboet Fjord.
Eyihls afsides, ubeboet Huus. Eymd (-ar, -ir), f.. Jammer, Elen-
Eybijr ode el. ubeboet Jord el. dighed, Kummer ; sj e. e-in fole
Gaard. Medynk med; eymdar-kvein Jamren,
Eyikofi eensom el. ubeboet Hytte. Jammerskrig, L -ligr, adj., jammer-
Eyikot liden Bondebolig paa et ode lig, -li s, adc.
Sted. Eymstr (-r?, pi d. s.], n.^ Saar,
Eydiland ode, ubeboet Sted^ udyr- Skramme, L
ket Land el. Stykke Land. Eymstba (-ai^a, -at), v. a.. I, i)
Eyiligr, adj.^ eensom., kjedelig; uri- saare, skramme. 2) ueg. og depon. n. i:
melig. eymstrask e-m jamre over
yfir c-u el.

Eying (-ar, -ar), f., delggelse; noget, tage sig det meget nr; isr
Udryddelse, etc. pleie en Syg med Tegn paa stor Deel-
Eyimrk rken. tagelse.
Eyirjr afsidesliggende, ode, een- Eyra (-a, -u), ., Ore: lta ser e-t
somt, bart Sted i en Skov. eigi i eyru falla vre dv imod noget,
Eyiskemma. eensomt^ afsidesliggende ikke agte. b) Orehank paa et Kar;
Huus {Vaaningshuus}. eyra-bia O'e/Zi/. -snepill . s. eyrna-
=
;

Eyiskkr eensomt liggende Skjr. bla eyrabia5. -2:ull Oreguld, Ore-

Eyiskgr ode, langt bortliggende smykke, -lauss, adj., renls. b)
Skov. hankelos. -mark Mrke paa Urene paa
Eyistar et ode, ubeboet, eensomt Dyr el Kreaturer, -mergr revox.^ L
Sted. -saurr d. s., I ; og fl.
Eyla, see ela. Eyrarsund Oresund.
Eygr, see eygr. Eyrend-, see rend-,
Eygja (-i, -a, -t), V. a., 1) 'ine^ Eyri, see cyrr.
see. 2) forsyne med et Hul, et ie- Eyrind-, see rend-.
stik el. desl Eyrir (-is, pi aurar), m., en Unze
Eygr, senere ogsaa eygr, adj., som i Vgt.
b) en Ore, Vs "/^ " Mark
har ine; c. vel, illa. (mrk); c. silfrs el. silfrmetinn e. ^id-
Eyjttr adj.., fuld af, besat med er. gjorde en Unze gangbart Slv; ved e.
Eykhestr Kjorehest. vamla menes sdvanlig 6 Alen Vad-
Eyk, 1. s. prs. ind. af auka. mel, (efter gammelt Maal ; jfr alin),

(8*)
 116 FYRR FA
somlige i Vrdi med en Unze Solv. Eysill (-s, -lar)^ r.. Uden Ose.
2) aurar Ore, Gods, Midler^ Eien- Eyskra (skra; -aa_, -at), v. n.,
dom; lausir aurar Los ore; eyris-bt brle.
2) ueg., vre i meget oprrt
Erlggelse af en Ore som Boder el. Stemning.
Erstatning, -land Land, som en Ore Eystrasalt Oslersoen.
betales i Leie af. -tiund Tiende, som Eystri, adj. comp. [uden posit.),
lober op til en Ore. -tollr Toldpenge, superl. austastr, ostre, stligere; hit
som lbe op til en Ore. eystra deti ostlige Vei el. gjennem, den
Etrr (-ar, -ar), og nu eyri C-ar"), ostligeDeel af et Land.
/"., sandig, lav Strandbred, ligel. Sand- Eyx, see x.
rev i Floder el. Fjorde; cyrar-tangi Eyxn, see uxi.
smal Landtunge el. fremgaaende Spids Eyzla (-U, uden pi.), f., det at for-
paa et Rev. ode; eyzlu-mar Oder, dsel Mand.
Eys, 1. s, prs, ind. af ausa.

F.
E, kaldet eF, lyder i Begyndelsen af en opdrage ved Hirden. b) m. gen.:
Ord som dansk f (f, faae) ; imellem f fcir niatar =
f ser mat (of.).
to Vocaler faaer det Lyden af i? (hafa E-t fr e-m mikils, mikillar hyggju
have) ligesom efter I (lilfr)j men foran tioget gjur et strkt Indtryk paa en,
1 udtales det som b (afl) ligesom foran gaaer til Hjertet, volder megen Be-
n (nafn udt. nabn^. kymring.
c) m. dat.; fa e-m fari
F (fa, f, fait, p. pr. fr og skaffe en Skibsleilighed. d) abs. :
finn), V. ., a) gjre glimrende, pudse, f at skaffe tilveie det , som er
blti
polere: gaU'i fbr forgyldet. b) frem- ndvendigt til et Offergilde. ^) rkke,
stille i Billeder, male., afbilde. Jfr overrkke, give; overdrage, el. desl.:
fgn, fgja. f e-m e-t el. fa e-m e-t i hendr;
F (f, fkk-fengum, fengit), v. a. konungr fr hnum veizlur overdrager
og n. (el. abs.) , faae, etc. m. gen., ham dem.
B) v. n. , 1) tage fat,
acc. (og dat.), A) v. a. og pers., 1) gribe (f i e-t).
2) ueg., f ,
oprindelig og eg. faae fat i, gri- a) om Drik, stige til Hovedet, virke
be , df mere el. mindre ueg. : paa, beruse, gjre drukken. b) om
faae i= erholde^ opnaae; modtage, noget Ubehageligt., foraarsage en Be-
el. desl. , a) hvor det sotn man faaer kymring., Sorg el. desl.: lttu slkt eigi
er noget, som man nsker, a) m. acc. : ik f lad saadant ikke nedtrykke
f ekki af kunne intet udrette ; f dit Sind.
C) impers.., varia fr
eyrindi faae udrettet sit rende; fa vitrara mann (neppe faaer man, d. e.)
hra hlut faae Overhaand; f sigr neppe existerer der nogen klogere Mand.
blive Seierherre; f gar vitkur blive b) f orbirni fr sv mjk, at etc.
godt modtaget; f nttsta erholde det gikTh. saa nr til Hjertet., at
Natteleie; f gan orstr blive be- etc. II) f. p., fsk, 1) pass., faaes,
romt. F fan^ e-m faae en fat, opnaaes; findes, gives , el. desl.: fekksk
tage en til Fange.
F meginland eigi annat af enn der kunde ikke op-
lande paa Fastlandet.
F uppgngu naaes andet Resultal, etc; {)at, er fsk
entre et Skib.
!^) m. gen., i Betyd- det, som kan bringes ud deraf; fekksk
ningen af faae til gte. y) m. p. at eigi af |)eim de vare ikke at for-
pr. el.supin. opnaae, faae udrettet, maae dertil; cirra jafningjar fengusk
kunne: f e-nveiddan^ f giJrt c-t /"ae (fandtes, gaves) eigi. 2) refl., a)
noget gjort. b) hvor det, man faaer fsk um gjore kraftige, voldsomme
etc, er noget ubehageligt: f sr blive Anstrengelser befrie sig fra
(for at
saaret; f lflt de; f bana d. s.; noget). b) fskc-u vre syssel-
i

f lisigr blive overvunden., slagen.
2) (abs.)., blive drgtig, /.
3) skaffe,
forskaffe, bringe tilveie, el. desl., a)
m. acc: f ne' mat skaffe, tilveiebringe
Mad; f e-m fostr me Jiir sinnl lade
sat., beskftiget med noget (med Bi-
begreb om at det forvolder en Bryderier
el. falder vanskeligt). c) fsk vi
e-n prve Krfter,, brydes , kmpe med
en: gangi nu einhverr til ok fisk vi
 ;

pXaNLIGR FAGRENDI 117

mik.
d) fsk upp e-n yppe Klam- FEiNiR, pron. adj.., (pi.), nogle faa,
meri med en, insultere en. enkelte. (^Dette Ord skrives ogsaa som
FANLIGR , adj. , erholdelig , til at to Ord (fa einir, etc).
faae, I. FFRR som veed lidet, vankundig.
FBREYTILIGR , adj., sjelden^ iisd- FGA (-aa, -at), v. a., i) gjore
vanlig. -liga, adv.., I. skinnende el. glindsende, polere, pudse;
FBYfiGR, pa. , lidet bebygget, be- jfr fa, fgja.
2) ueg.., a) dyrke,
bygget huns hint og her. 2) fbyggl, bringe ved Dyrkning til at bre Frug-
n. s., subst., liden, adspredt Bebyggelse. ter: f. jr me vcrknai. Ordsprog:
Faerni f-is, pi. d. s.), n., Fader- f) skal eik f., sem undir skal biia det
forhold, Paternitet; Fdreneslgt: segja Tr skal omhyggelig pleies, hvorunder
e-in f. sitt sige en, hvem han har til man vil opslaae sin Bolig. b) dyrke^
Fader., hvem er hans Fader. udve (f. in).
c) dyrke., tilbede:
f. ok drka heilaga menn.
Fair [gen. fer, fur, frs, pi.
fer), ., ) Fader.
2) i pi.. For- FGANDI (-a, -endr), 7?i., fgari, =
fdre.
3) Iieilafi^r f. Kirkefader. FGARI (-a, -ar), m., eg. den som
49 Overmand, Styrer; fur-arfr
renser el. polerer; f. dygga Dydens
Fdrenearv, -tt og -tt fdrene Side Udover.
el. Slgt, -bani den, som har drbt Fagna (-afta, -at), v. a. og n., i)
ens Fader, -betringr, 7n., betrfe(^i'un2:r.= V. c, m. dal.: f. e-u gldes ved no-
-brir Farbroder, -btr, f. pl.^ Bo- get ; f. vetri hilse Vinteren (med et

der, som tages for en Faders Drab. Gilde, Offergilde). F. e-m modtage
-daui^i Faders Bod. -eif Faders Arv en meget venligt yde en en venlig
, el.

el. Arveberettigelse, -fair Farfader. gjestfri Modtagelse. 2) gl- v. n.,

-ffarr fdrene Bolig; Hjemmet hos des, blive glad: fagna af e-u el. i e-u.
Faderen, Forldrene, -gjld, n. pi.. Fagnar og 1GNUR C-^r, uden pi.),
Sum el. Boder, som erlgges til den m., a) Fryd, Glde. b)venlig, gjest-
DrMes Son. -hefnd Hevn for Faders fri Modtagelse; god Bevertning : bi
Drab. -hus (n. pi.) Hjemmet hos For- 0! ok annarr f. ; skorti |>ar ekki gftan

ldrene, -jr Fdrenejord, Fdre- fagna, mat ok drykk. c) beleven

land, -kyn fdrene Side el. Slgt. Op for sel, Omgngelighed; fagnaar-bo-
-land Fdreland, -lauss, adj., fader- skapr Gldesbudskab , Evangelium.
los. -leif og -leifj f. Fdrenearv, -dagr Gldesdag, Frydedag. -crindi
Fdretiegods. -leysingr (-s, -ar), m., =^ -boskapr. -fullr fuld af Fryd el.
en Faderlos, I. -ligr, adj.., faderlig, Glde, fryderig, frydefuld, -fundr et
-morb Fadermord. -xtt, see -itj ogfl. gldeligt, gladt Mode; jfr fagn afundr.
Fabma (-aa, -at}, v. a., tage i Favn, -gratr Gldesgraad. -heit Forjttelse,
favne, omarme, indslutle i sin Favn. -lauss, adj.., a) gldelos. b) ube-
b) maale med Favnen., I. 2) f. hvlet .,
som ikke retter sig efter den
almindeligeSkik ogSdvane. -lti, n. pi.,
p , faraask, rec, omfavne hinanden.
Fadman Q-itv, -ir), f., det at fama. Gldesyltringer. -mark Frydetegn,
Famrkgj n. pi.., Favntag., I; jfr Gldestegn. -op Fryderaab, Fryde-
famlag. skrig, -samligr, adj., frydefuld, fry-
derig., gldelig. -sngr Frydesang,
Famlag (-S, -lg) , n., Favntag,
Gldessang. -skrii Gldesdragt. -t5
Omfavnelse , Omarmelse.
Gldestid. -tindi Gldesbudskab.
Fadmr Q-s, -ar), m. , Favn, a) de -timi Gldestime. -veizla Gldes-
udstrakte Arme med Brystet:
tillige maallid , Gldesgilde. -tl Gilde til
bjfta c-m faminn udstrkke Armene re for en Nysankotnmen, Gldesgilde.
mod en. Talem.
i fama, fallask Fagnafl'Ndr =
fagnaarfundr.
eg. falde hinanden
Favnen, lade i Fagr, fgr, fagrt, adj., comp. fegri,
Favn mode Favn., df: gaae lige op snperl. fegrstr, fager, smuk, skjn
imod hinanden (f. Ex. om tvende Drab). fagrt ve5r smukt Veir.Lofa llu fgru
b) som Maal (paa 3 Alen). love at gjore sit bedste; love Guld og
FR, see f (fa)). grnne Skove.
Fdmi meget usdvanlig Ting; Fagrblr lyseblaa, himmelblaa, I.

Exempell'shed, Mageloshed; jfr lidmi; Fagrbinn, pa., prgtigt udstyret.

fdma-mikill exempells, magelos. hvad
Fagrendi el. FAGRINDI, n. pi.,
FDMiLiGR, adj., exempells. der pryder; G lands. Herlighed.
iI8 FAGREYGR FALLA

Fagreygr, se/jere -eygr, som har FKUNNTTA Vankundighed, Uviden-

lysBy klare, smukke ine. hed, 1.

Fagbgali (-a, uden pi.), m,, smukke FKLNNIGR (-ugr) vankundig, uvi-
Ord, Smigrerier ; Forlokkelse. dende.
Fagrgroenn lysegrn. FKUNNLIGR , adj. , som vidner om
Fagrgulr lyseguul. Vankundighed el. Uvidenhed.
Fagrhrr, adj.^ som har smm/, lyst FKUNNUGR, see fkunnigr.
Haar. FKYNSTR en uhort Begivenhed, stort
Fagrhljbanbi, pa., som lyder smukt . Under.
Fagrhrbr, adj., =
fagrhrr. FKNN faakyndig, vankundig, I.
Fagrindi, see fagrendi. FKCENSKA Faakyndighed, Vankundig-
Fagrkinn, /"., den^ som har en smuk hed, I.
Kind (cogn., om en Kvinde}. FKTi Nedslagenhed, Bedrovelse, I.
Fagrklddr, pcf., prgtigt kldt. Fala (^-aa, -at), v. a. , sporge om
Fagrleikr (-S, -ar), m., Skjnhed., noget er tilfals og hvad det koster i
Smukhed. den Hensigt at kjbe det, forlange til-
Fagrleitr, adj.f skjn, smuk af Ud- kjbs.
seende (Ansigt). Fla (-u, -uv'), f., Jetlekvinde; Flane.
Fagrligr, adj., smuk, fager af Ud- FLTR, adj., taus , indesluttet i sig
seende, -liga og contr. fagrla^ adv. selv.
Fagrmll, adj,, som smigrer, er sleduk Falda (feld, felt, faldit?), v. a.,
i sin Tale, stte faldr 1 paa: f. sik el. f. ser,
Fagrmli, w., Smiger, sledsk Tale. el. abs.
Fagrmltr, adj., =
fasrmll. Falda (-aa, -at), v. a., folde, om-
Fagrorr vg -yrr, adj., som taler b'ie Kanten paa et Kldningsstykke ;
smukt og sdt. somme. 2) = falda (felt).
Fagrraur hird., I. Faldlaess, adj., uden en faldr.
Facrrendar, adj., med smuk Rand. Faldr (s, -ar), m, , 1) et Slags
Fagrskapar , pa, , smukt , deilig Fruentimmerhov edtoi. 2) Fold, Lg,
skabt. ombiet Kant, Som.
Fagrskjaldasr, adj., med et smukt FLEIKI (-a, -ar) og -leikr (-s, -ar),
Skjold. m., spndt el. koldt Forhold, Uvenskab:
Fagrskyggr, adj., glindsende. gra fleika af sinni hendi.
Fagrsleginn , pa. , smukt forar- FLifiADR, adj., som har, ledsages af
beidet. faa Folk el. Tropper.

Fagrvaxinn, f. , smukt voxen., af Falidi og -LIR, adj., fliar. =

smuk Vxt. Fligr, adj., kold, uvenlig, -liga,
FAGRYRi,n. pi., sOTMft/te Ord, Smiger. adv.
Fagryrbr, see facrorr. FLKI (-a, -ar), m.. Falk.
FGTI (-is. pi. d. s.), n., hvad der Fall (-S, fU) , n. i) eg., a) Falden ,

sjelden faaes, Sjeldenhed, Raritet, I. til Jorden, Fald; Nedstyrt en (om Huse
FGTR, adj., som sjelden faaes, sjel- el. Hegn); Indsynkning (af Jorden)
den, rar. el. desl. , jfr doggfall, jarfall.
FHEYRR, pa., sjelden hort, nslen b) Lob (af en Flod el.
el. Retning
uhort, meget usdvanlig. Slrm). --c) Kroppen af et slagtet
FHEYRLIGR, adj.., =" fheyir. Kreatur (Faar), hvoraf Indvoldene ere
FHJAR, adj., som har faa Tjene- udtagne, I.
2) neg., a) Falden i
stefolk.
b) fhjat, n. s., subst., faa efc. Kamp (jfr mannfall); df Dod i Al-
FHOEFR sojn forstaaer sig paa faa mindelighed; Dodelighed [saavel blandt
Ting, ukyndig, vankundig. Dyr som Mennesker), Pest. b) For-
FINN, p. pr. af f (fa). nedrelse; Fordrv; Fald. c) Man-
FKTR nedslagen, bedrovet. gel el. Udeblivelse Forsommelse af
FKLDRj pa,, som har faa Klder noget; jfr veizlufall, eifall og fl.
,

paa. d) Gramm. , a) Tid (lempus). ^)
FKR (-S, -ar), m.. Hest (for det Furjioldsform (casus).
meste kuns i Poesie). Falla (fell, fll, fallit), v. n.,
FKUNNANDI, f.
indecl.,, Faakyndig- i) f. a. , A) eg. , 1) falde , snuble,
hed. Vankundighed,, Uvidenhed. styrte cl. desl.: f. bak aptr falde
FKUNNANDI, pa.,, faakyndig, vankun- baglngs. Ordsprog: eigi fellr
dig, I. tre vl fyrsta hgg Tret falder ei
 FALLA PALSLAUSS 119

om for det forste Hug. h} f. k fort, ikke bragt til Udforelse. d)

kn falde paa Kn. c) f. fast vi e-t fellsk e-ra vel i skap behager en,
rar tage strke og lange Aaredrag. 2) refl.: l(a fallask lta sik (=
d) om Haaret, falde ned: hrit fll falla) lade sig falde. 3) rec:
herar linuni aptr faldt ham ned fylkingar at de i Slagorden
fallask
paa Skuldrene.
2) rinde (om Vand), opstillede Tropper trnge ind paa
falde.
6} spec. , om Ebbe og Flod: hinanden.
Fallask i fama, see
f. at el. f. land slige; f. ut ebbe. famr.
III) part. og p. pr.
3) om en Forandring i Veiret , lgge A) part., fallandi som bringer en til
sig, holde op el. desL: byrinn fll af at falde el. snuble: fallanda fora er
Boren tog af. 4) e-t fellr vi e-t repskjldr hennar. B) p. pr.,
el. saman passer , sluder tt sammen. fallinn, 1) falden: liggja fallinn.
B) ueg. , i) om Personer, } falde 2) skikket, bekvem, passende.
i Kamp(ofte kun i Betydningen af at Fallandi (-a, -ar), m. , Heldning
falde som haardl saaret) , blite (paa en Flade).
drbt (i Kamp).
b) f. fra e-u for- Fallhttr som staaer for Fald,
lade, miste^ blive bertet noget; df faldefrdig.
abs. f. fra el. f. i fra forlade dette Falligr, see farligr.
Liv, doe.
c) besvime; jfr brottfall. Fallinn, see falla ///, B,
d) f. i vald e-s komme under ens Falljkull lisbr.
Herredomme,
e) f. i villu falde til en Fallstt pludselig paakommende el.
falsk Lre.
f) f. i fullslu ligesom drbende Sygdom.
dumpe ned i, opnaae Overmodighed af Fallstar Sted til at falde paa.
alle Ting. g) impers. c-m
: fellr Fallvaltr ustadig, ubestandig, for-
J)ungt til fjr det falder en vanskeligt gngelig.
at forskaffe sig de forndne Penge- FALM (-S, pi. d. s.) n- det at
midler.
2) om andre Gjenstande, flma, /.
j ,

a) vre forbrudt.
b) f. af levnes. FLMA C-aa, -at), v. n. , eg. fole
c) lyktir f. e-t noget bliver af- sig for med Hnderne som i Mrke el.
gjort , faaer en Ende. d) c-t fellr Blinde, famle; df vise en saadan Ad-
noget lades ugjort el. skeer ikke, for- frd , d. e. vre bange, vise Frygt og
sommes, noget gaaer ikke videre, holder ngstelse; jfr felma.
op ^ stopper, ophorer. p3 c-t fellr Falr (-S, -ir), m.y 1) den hule Deel
nir man lader noget fare el. falde,
af el Spyd
el. et andet Vaaben som
gjr Ende paa noget, regner det ikke,
omslutter den forreste Deel af Skaftet
el. desl. e) allt fellr saman me5 og befstes ved den tvrsigjennem
e-ni de blive enige, enes i alle Hen- gaaende geirnagli. -- 2) den smalle
seender. Fellr saman kaupmli
man kommer overeens om Kjobet. Deel af et Vaaben el. Redskab, som
gaaer op i el. skjules af Skaftet.
f) dmr fellr Dom falder. g) fin- Falr, adj., som er tilfals, kan hjo-
des., forekomme: at (Jernet) fellr i
hes, fal.
firi em findes i den Fjord. h)
Fals (-s, uden pi.) , n. , Falsk,
komme.,paakomme: f. til el. fyrir falde^ Falskhed, Svig, Bedrag: gra f. gjore
hnde, komme for, indtrffe el. desl. Falsk.
i) f. undir e-n tilfalde en, blive
hans Eiendom.
k) e-t fellr e-m vel Falsa (-aa, -at), v. a. og n., i)

noget behager en; e-t fellr e-m nr v. a) svige, bedrage: f. e-t af e-m
a.,

el. nr um trega, el. fun^t etc, en snyde en for noget

b) forfalske.
tager sig noget nr , noget gaaer en 2) V. n., fare med Falsk el. Usandhed.
til Hjertet, falder en tungt etc.
//}
Falsari (-a, -ar), m.. Falskner, Be-
drager.
f. p., fallaskj i) som dep. ti.,a) e-ra
fallask hendr ens Hnder falde ned,
Falsblandar, pa., forfalsket, for^
d. e. en taber Modet el. sidder stille giftet.

uden at foretage sig noget, som eti

Falsgud , n. el. m. , falsk Gud, Af-
Flge af Bestyrtelse; e-m fallask gud.
kvejur der bliver intet af Hilsener, Falskaup svigagtigt Kjob.
de hilse ikke hinanden. b) fallask Falskr, flsk, falskt, adj.j svigagtigt
e-t bifalde, samtykke i noget. c) bedragerisk.
e-t fellsk noget bliver ugjort el. ufuld- Falslauss, adj., uden Falskhed,
Svig el. Bedrag.
J20 FALSLIGR FAR

Falsligr, adj., svigagtig, bedragerisk. er opstaaet), -lauss, ad/}., som mang-

-liga, adv. ler det ndvendige, de nodvendige
Falssamligr, adj.^ =falsligr. -liga, Midler el. Levnetsmidler. -litill -fr. =
adv. -mark Bomrke, -r Raad, Ud-
1.
Falssilfr forfalsket Solv el. Slv- vei. -stakkr en stakkr, man har paa
penge. i en Brydekamp, -vttr et Vidne, som
Falsspmar falsk Spaamand , I. medtages uden Hensyn til Naboskab el.
Falstr C-'s? uden pi.) , ., Falster. Ligeberettigelse med den sagsogte.
Falstr falsk Tro. Fanga (-aa, -at), v. a. , 1) faae
Falsvitni falsk Vidne el. Vidnes- fat paa, tage fat om, omfatte. b)
byrd. spec, gribe, tage til Fange. 2) faae,
FLYNDI , n. , det at vre flyndr. erhverve.
Flyndr, adj.., taus^ indesluttet i sig Fangadr, adj..) havende Midler,
selv; jfr fltr. bemidlet.
FLTI, n., Taushed, stille Vsen. Fangbrg, n. pi.. Brydekamp.
FMLIGR (""S"*)) ^^j-f faatalende^ Fangbrekka = fangabrekka.
ordknap, indesluttet i sig selv. Fangelsi (-is, pi. d. s.)., n.. Fngsel,
FMLL, adj., =
fmligr, B. Fangehul.
FMLUGR, see fraligr. Fanghella =
fangahella.
FMENNI (-is, uden pi.), n., faa Folk. Fangi (-a, -ar}, m., Afkom.
Fmennr, adj., omgivet af faa Led- Fanginn, adj., fangen, som er i

sagere el. Folk.

b) n. s., subst : Fngsel.
|)ar var famennt der var faa Folk til- Fangltill == fangaltill.
stede, Fangsll a) som naaer et heldigt
FMLTR, adj., =
fniligr. Greb, Tag.
b) heldig i at erhverve
FNEFNDR, pa,^ som sjelden nvnes., Gods el. desl.
lidet omtalt. Fangstar blot Sted; Leilighed,
FNEYTR, adj., =
fntr. Fanir, see fon.
Fang (-s, fng) , n. , A) i sg. med Fann, 1. og 3. s. impf. ind. af finna.
pi., i) Hold, Tag, Greb: f f. Fannfergia (-U, -ur), f. , tyk,
e-m faae en fat., gribe en. Spec, sammendynget Sneemasse.
Bryden, Brydekamp. 2) Favn, Fatvnhvtr sneehvid; jfr dripthvitr.
Arme (forsaavidt noget indesluttes Fannmikill med tykke sammenblste
mellem dem). Talemaade: taka ser, Sneemasser.
frask e-t i f. tage sig noget paa Fantr (-S, -ar), m. , 1) en, som
(med Bibegreb af at dets Udforelse er gaaer render , Brevdrager. 2)
vanskelig).
b) saameget af noget, Skurk, L
som man paa eengang kan bre mellem FNTR lidet nyttig el. Irug'iar.
Armene.
3) Erhvervelse, Fangst, Fordr adj. , som taler lidet , ord-
Fiske fangt.
4) f fang) gte (en knap.
,

Kvinde).
5^ Foster.
B) i pi., Far (-S, for), ^., A) eg. ^ 1) Frd,
fng i) Forraad., Midler, Levnetsmidlcr Gang., Bevgelse; J)at er mikit f.
el. desl. 2) Leilighed, Midler., Ud~ loptinu Skyerne drive med en strk
vei., Evne: |)cgar fong eru naar Fart for Vinden, I.
b) Bevgelse i en
Leiligheden dertil gives el. er for vis Retning, paa en vis Maade: hann
Haanden; fangs- t Tid naar det er sagi at injk f. veranna al Vindens
tilladtat gifte sig el. holde Bryllup Retning var gjerne den (kan ogsaa
(formedelst Helligdage') ; fanga-brekka henfores til B, 1 nf.). 2) (en
Brydeskrnt., Skrnt ved en Bryde- Flods) Lob.
3) Spor, hvor noget har
plads. -fr som kun har faa Mid- faret, gaaet frem el. over. Fodspor.
ler, mangler det ndvendige; n. adj.., 4) Skihsleilighed ; Overfart; Fragt:
fangaftt (subst.) Mangel paa Levnets- taka ser fari (dat.). b) Farti,
midler, -hella en paa Kant staaende Skib., Frge.
B) ueg. , 1) Maade,
stor flad Steen paa en Brydeplads., Viis , Skik; at fornu fari tilforn.
hvorpaa de Brydende sgte at kaste b) Adfrd, Levnet, Sder; jfr dag-
hinanden, -kvir Nvninger i en Sag, far. c) Begivenhedernes Gang., Hi-
hvis Medlemmer tages hist og her fra, storie (skrifaa ck ^essa o: bk
hvor de kunne faaes (i Modstning til of et sama f.), jfr aldafar. 2)
en kvir, som bestaaer af Mnd., som Skjehne: at hann raundi f (fara) ^at f.,
boe i Nrheden af del Sted hvor Sagen sem formar hans have hans, den
 PAR FARA 121

samme Skjebne. 3)
Forfatning, de som fulgte hans Mrke vege tilbage.
Tilstand el,jfr sarafar.
desl.^ y) merki ferr upp en Fane bliver
FR (-S, ;;/. d. s.), n., det som ska- stukken op.
^) komme, blive bragt,
der, det som bringer Fordrv, er far- lagt etc: at atgeirinn fri i hauginn
ligt, a) om en heftig Sygdom. b) om skulde blive bragt (med ham) i Hien.
onde Ord, Forbandelser^ Skjeldsord, Bor fru upp bleve optagne, bort-
Vrede forbunden med Lyst til at skade; tagne. &) fare, flyve. 2) halvueg.
fis-kona en arrig, ond Kvinde. og ueg., a) hvor Subjectet er persoriligt
FR, adj., comp. fri, frri , supert. el. levende, a) f. til eilifrar drar
fstr, ogsaa skrevet frstr, i) ringe i indgaae til Saligheden, Evigheden; f.
Antal., faa. Fair einir nogle faa. til heljar gaae til Hel, de. ^) f.
2) taus , indesluttet i sig selv , kold, viruliga, skmm, sneypu, fyrir e-m
uvenlig. 3) abs.: f. er fagr, ef faae Vanre af en Affaire man har
liann grtr faa er smukke, naar de med en, blive til skamme. Munu
grde; svifask fas undsee sig ved faa J)eir fara v verri forum det vil gaae
Ting. 4) n. s. fait, a) subst., a) ftt dem desto slettere.
y) f. undan svare
manna /'r^a Folk. p) om et koldt., uvenligt, undvigende, bruge Omsvb. 8J f. i
fjendtligt Forhold: var me eim fatt niannjafna anstille Sammenligning
de stod paa en en spndt Fod med mellem Personer. -- z) om en forkla-
hinanden.
b) adv.: vetri fatt i Qra rende, udviklende Gaaen igjennem noget:
tigi een Vinter mindre end fyrgelyve f. um e-t mrgum orum udvikle vidt-

Vintre, d. e. ni og tredive Aar. lo ftig; f. yfir um e-t gjennemgaae,

Fara (fer, fr, farit) , r. n. og a., opregne. y
f. me (vi} e-t el. e-u

I) f. a., A) v. n. , fare etc, 1) eg., have i sin Magt, forestaae, behandle,

a) om Personer, gaae, bevge sig, fr- bre sig ad med; udve , gjre.
des, begive sig, drage., fare (heri til et ri) f. at bre sig ad; f. at rum
vist Maal el. uden Hensyn til et saa- bruge Forsigtighed.
Ordsp.: eigi f.
dant): f. at heiman reise hjemme fra; vikingar at lgum Vikinger bryde sig
f. til gistingar e-n sta5 begive sig ikke om Love.
^) f. at, m. folg.
derhen for at overnatte der; f. feiar, Infinitiv, give sig til at, begynde at,
leiar sinnar reise fremad el. videre, i) f. dliga leve i Velgaaende.
fare, drage sin Vei; f. fer sna, fcra b) hvor Subj. er upersonlig, ikke le-
sinna d. s,; f.bonrsfr reise for at frie; vende Gjenstand, a) ml ferr (gaaer,
f. bUnadi, byffgura flytte (fra en Gaard bliver indanket) til ings. ^) or f.
til en anden); fari J)r liingat kommer, Ord, Yttringer falde.
y) f. vel (illa)
forfoier eder herhen; f. i sleann stte sidde smukt, etc.
8} gaae, falde ud.
sig i den.
F. nie e-t, eg. reise, &) f. saman, eg. flges ad, df kunne
gaae idet man forer noget med sig (G.) rimes sammen.
3) impers. og ueg. :
df: fore, bringe; hn fr til skip ferr sv fram allt til vrs og saaledes
me son sinn reiste hen til Skibet og vedblev det lige til Foraaret be-
bragte sin Son med sig. Ordspr.: gyndte; eigi er rit at oss fari sv
verr liverr me sjlfum ser lengst at at det vil gaae os saaledes; fr hnum
fara (med sig selv maa enhver lngst sem rum, at etc. det samme var Til-
gaae, d. e.J hver er sig selv nrmest. fldet med ham, som med alle andre
P) f. me barni vre frugtsommelig; etc. ; e-m ferr vel en viser sig som en
hn fr kona eigi einsaman, eg. frde- brav Mand.
b) at ferr um e-n
des , bevgede sig som en Kvinde, der han bliver bange, foler uhyggelig Angst.
ikke er alene, d. e. hun var frugt- B) V. a., 1) m. dat.: f. e-u fram
sommelig (G.).
y) f. at e-m drage ivrkstte, bruge, anvende noget el,
hen til en i fjendtlig Hensigt, for at desl. b) f. e-m tilintetgjre en:
overfalde ham.
b) f. af, or klum fari jr i sv gramendr allir; f. ondu
afklde sig, tage Klderne af; f. i sinni, eg. aflive sig, men forek. mest i
tage paa, i fore sig. t) fare, rase Bet.: forkomme (af Hunger el. lign.).
frem: . sr, hvar A. jarl ferr i 2) m. acc. , naae, indhente. II)
allmiklum jtunm; jfr farandi nf. f. p., farask, i) pass., forgaae, gaae
y reise for at handle, handle. b) til Grunde.
b) impers.: e-u fersk
om andre [legemlige) Gjenstande a.) illa faaer et slet Udfald. 2) dep. : e-t
glide.
P) gaae, bevge sig: merki fersk fyrir noget lades ugjort el. ufuld~
jrlfs fr lili hans Mrke bev- fort.
3) rec. farask rat drage
:

gede sig i en tilbagegaaende Retning, hinanden i Mode. III) farandi, part.,



122 FARLINGR FARSKIP

omvankende. 6) farende, i stor Farg (-S, frg), w., Presse, tunge Sa-
Fart (?}. IV) farinn, p. pr., a) ger, hvormed noget sammenpresses, I.
frnum vegi nnderveis. b) forbi- Farga (-aa, -at), v. a. , m. dat.,

gangen: borte., bortgangen. c) ud- odelgge , tilintetgjore. JVm ogsaa
mattet, fortabt, odelagt: farinn at li- = lga, ved noget,
skille sig

semd som ikke kan yde nogen Hjelp.^ Fargagn , oftest i pi. fargogn, w.,
Tjeneste meer. Farinn aldri meget hvad man behover til en Reie, Reisetoi.
gammel d) beskaffen.
e) som FRGJARN ond, ondskabsfuld.
man har naaet , lbet op.: vera Fargrvi, w., 1) =- fargagn. 2)
farinn. Takkelage,
FRLINGR (-S, -ar), m., enfoldig Faruirdir Frgemand.
Stakkel, 1. Farinn, see under fara.
FRBR, adj., som veed faa Raad, Farkaup Betaling., som den faaer.,
enfoldig. der gjr Tjeneste ombord., Skibshyre.
Farald (-S, -ld), w., 1) noget der Farkostr Fartoi.
overgaaer mange, Ulykke., Sygdom., Farlei Reise., Reiseroute.
Omgangssyge.
JV^m bruges kuns For- Farleiga Pasageerfragt.
men faraldr, m. og n. (eg. den gras- Farlengd lang, victtloftig Reise:
serende., E). 2) Tilflde, Omstn- segja eir ni alla f. sina.
dighed. smuk (af
Farligr (nu falligr), adj.,
Farandkona omvankende Fruentimmer, Eg.
fara? jfr fara J., 2, y; efter
Tiggerkone.
contr. for fagrligr).
Farangr d-vs, -rar), wi., hvad man FRL1GR, adj., eg. farlig; ondskabs-
bringer med sig paa en Reise, Fargods., -liga, adv.
fuld^ ond.
Reisetoi; jfr farbdnar. saa lys at man kan
Farljss , adj. ,

Farbann for el. Forbud

Hindring reise.
mod en Retse el. Afreise. Farlog, n. pi., = farmannalg.
Farbauti, see i mealfarbauti. Farma (-aa, -at), v. a., lgge Byrde
Farbeini hvad der befordrer en Rei- paa; =
ferma.
se, Gjest friheds Tjenester som vises Farmar en som gjor Handelsreiser
Reisende. til Sos; jfr fardrensr.; farmanna-log,
Farbeizla det at bede om, sge sig n. pi., Soret,Love el. Ret, som gjelder
Skibsleilighed., I. for Sfart og Sfarende.
m. , Leilighed,
Farborbi, Udvei: Farmr reisetrt.
leita serfarbor^a sge en Udvei, sge Farmr (-S, -ar), m.., Byrde. b) spec.
at hitte paa Midler til at ivrkstte Skibsladning; farma-gu5 (Byrdernes
noget, isr at slippe ud af en Knibe Gud) et af Odins Navne.
el. Fare. i) Skyds-
Farnadr (-ar, -ir), m.,
Farbinn, pa., reise frdig.
ning, Befordring paa en Reise; (uhin-
Farbnar Reisetoi; jfr farangr,
dret) Reise.
2) Lykke el. Held man
fargagn.
har med noget.
Fara(-afti, -at), v. a. impers.,
Farnagli t= negla, E.
(om Kar)., belgges med en skim-
et
Farnan, see i farnan.
melagtig Skorpe, I. pass. im-
Farnask (-aisk, -azk), v.
Fardagr og senere fardagi f-a, -ar), pers., i: vel en faaer en heldig
e-m f.
m (en af de lovbestemte) Fardag(e);
,
Reise; noget lykkes, har lykkelig Frem-
fardaga-helgi den Sndag, som falder i
gang for en.
fardagar. -skei Tidsrummet i og ved
Farnest Reisekost.
fardagar. Farning (-ar, -ar), og farningr /". ,

Farsi (-a, uden pi.), , skimmel- (s, -ar^, m., Befordring, Skydsning;
agtig Skorpe, som stter sig i Kar, i Fragt, Frgen.
hvilke Melk el. Melkespiser blive slaa- Farrak (-s, -ok), w., Vandhelds fuld
ende, I. el. vanrende Reise; df Vanre, Over-
Fardrengr reisende Kjobmand, Kjob- last.
mand., som gjr Handelsreiser til Sos. FRRAMMR bringende Fordrvelse.
Farfltta og -fltti, adj., som FRSJKR farlig, overmaade syg., B.
FRSKAPR (-ar, uden pi.) , m.,
maa redde sig ved Flugt, som er en
Flygtning, landflygtig. fjendtligt Sindelag, Ondskabsfuldhed.
Farfsi Reiselyst. Farskip (Fartoi)., Frge.
 F ARS U3IAR FAST IG R 123

Farsumar (god el. daarligj Sommer Fasthaldr, o //sa fastaldr, adj., som
med Hensyn til Seiladsen. holder paa noget, vil ikke afhnde el.
Farsumar Sommer, naar der hersher skille sig ved noget.
megen Sygdom el. Pest. Fastheitinn, adj. , som holder sine
Farsynjun Negtelse af at frge, givne Lofter, ordholden.
stte en over. Fartheldi, f. indecl. , Paaholdenhedy
Farsla og -SLD Held, Lykke^ Lyk- Karrighed. 6_) Vedholdenhed, Ved-
salighed. bliven.
Farslligr, adj. j = farsll. Fastheldinn, adj., I., a) som holder
Farsll lykkelig. fast ved noget (f. Ex. gamle Skikke).
Fartlmi hvad der hindrer el. for- bj paaholden.
sinker Reisen el. Marschen. Fasthfldni, f. indecl., det al vre
Fartekja Aftale., Contract om Fragt. fastheldinn, /.

Farvegr (Farevei) Vei; Flodleie , Fasthendr, adj., paaholden, som hol-

Flndrende. der fast paa el. ved noget.
Frverkr frygtelig Smerte. Fasti (-a, vdenpL), wi., i Udtrykket:
Farvir Aarer og andre Redskaber til fasta for fuldt og fast.
til en Baad., et Favloi, 1. Fastligr, adj.., fast. -liga, adv.
FRVIRI (-is, pi. d. frygte- s.), n., Fastlyndr, adj., af stadig Charac-
ligt, forfrdeligt Ure ir. teer.
FRYRI, n. pi., Skjeldsord. Fastmll,adj.., ordholden.
FARf)EGi (-ja, -jar), w.. Passageer F'astmli, n., fast., bestemt Aftale:
(paa et Farli). binda c-t fastinlum gjore en bestemt
Far|)roti, adj., som fattes Skibslei- Aftale om noget.
lighed, B. Fastmltr, adj., som taler langsomt
FRCEBiNN og FRCEBR, odj.^ som ta- og eftertrykkelig., I.

ler lidet^ er indesluttet i sig selv. Fastna (-aa, -at), v. a., trolove,
FRCENA det at vre adspredt el. tan- fste, forlove (en Pige med en Mand):
kefuld, I. f. ser konu, jfr fste sig en M.

Fas (-S, uden. pi.), n., etis Lader^ Fastnabr (-ar, uden pi.), m., det at
Gebrder. forlove el. trolove; fas tna ar-mal Sag
FSER og FSNN, pa , som sjelden angaaende Trolovelse, -rttr Ret til at
sees, sjelden. trolove fste.
el.
FSINM (-is, pi. d. s.), n., det at der Fastnandi (-a, -cndr), m., den som
paa et Sted findes , ere tilstede faa trolover., fster en Pige.
Folk. Fastnmr, adj., eg.., som slutter fast
FSKIPTINN, adj., som tager Deel i, til, trykker; df som gaaer en nr el.
blander sig i faa Ting., som ikke giver til Hjertet.
b) standhaftig, af en
sig af med andres Sager. fast Characteer.
FSKRIGR (-ugr), adj.., som har Fastordr, adj., ordholden.
faa Klder; df arm, fattig. Fastr (fst, fast), adj., i) eg., fast;
Fasmikill som gjr mange Gebr- rll f. ftura trlbunden til sit Fo-
der; stiende., I. dested.
Taka c-n fastan stte en fast,
Fasta (fstu, fostur), /"., Faste, a) 2) ueg., a) paalidelig, som man kan
det at faste.
b) Faste, Fastelid; jfr stole paa fst b) paaholden^
heit.
langafasta; fstu-dagr a) Fastedag karrig.
:

B) fast, adv.., fast;

n. s.
b) Fredag, -gangr =
-inngangr eller med Iver, strkt, heftig; skja at fast
-igangr Fastelavn, -kvcld Fredagaf- angribe heftig. Drekka fast drikke
ien. -matr Fastemad. -morginn tt.
Fredagmorgen. -ntt Natten for en Fastrinn, adj., fast besluttet (paa),
Fredag. -t5 Fastetid; og fl. Fastrr, adj.., hvis Beslutninger staa
Fasta (-ai^a , -at) , v. n. , faste. faste el. urokkelige.
Fastandi, part.., fastende. Fastrki (-is, uden pl.)^ n.. Fasthed,
FSTAAR, adv., paa faa Steder. Stadighed, Standhaftighed,
Fastaeiga og fastaeign fasteign. = Fastrkr, adj., stadig, standhaftig.
Fastaldr, see fasthaldr. Fasttkr, adj., som holder fast ved.,
Fasteign faste Fiendomme , Jordeien- hvad han har engang foresat sig; streng,
domme. ueftergivende.
Fasteygr, senere -eygdr, som har et Fastbigr, adj., af en fast CharaC"
fast, bestemt Blik. teer, standhaftig.
124 PASTLlGRPB

Fastlicr, adj., som vidner om Fast- FVIZKA Uforstandighed, Uvidenhed.

hed el. Standhaftighed. Fax (gen. d. s., fx.), n.. Manke.
FAsYNN, adj., =
fsr, E. Faxar, fxu, faxatj adj., som har
Fat (-s, ft), 71., Kldningsstykke ; i en Manke.
pi. ft,Klder; jfr hfaf. 2} Faxmikill som har en stor Manke, L
hvadsomhelst man har med sig paa FkpYKKJAUvenskab, spndt Forhold, /.
en Reise., Bagage: ok hfu hvert fat Fe (gen. fjr, acc. og dat. fe', pi. fe,
ski pi havde flyttet hele deres Bagage gen. fj, dat. fjtn), n., a) stort og
ombord; fats-ttturr slidt Kldnings- smaat Kvg, spec. Faar. b) Gods,
stykke ; fata - Liininsrr Kldedragt. Eiendele.
c) Penge , Pengemidler
-bur Kldekammcr; Fadebuur., Maga- d)Y (fO i Ptuner ; fjr-aflan Erhver-
zinhuus , Forraadshuus. -gorvi, n., velse af Gods el. Midler. -afli ,
Kldning, Klder; og fl. a) i= aflan.
b) Mngde af Kvg
Fat, 1. og 3. s. imperf. ind. af feta. el. Gods , store Midler , Formue.
Fata (-aa, -at), v. a,, give en Kl- -aun det at ens Formue er gaaet
derne, klde. til Grunde el. borldslet. -beit det at
Fata (ftu, ftur), f., Spand. lade Kvget, Faarene grsse paa et
FTALAR, adj., 1) som taler lidet, Sted, Kvggrsning, -bon det at bede
indesluttet i sig selv., taus. 2) fat- om Pengeunderstottelse. -burr: f.
tig paa Ord (om et Sprog). undir e-n Bestikkelse, -daui Kvgdd.
FTLIGR, adj., sjelden, som sjelden -drttr Vinding, Fordeel. -efni, n. pi..
forekommer. Midler, Gods, Formue, -eigandi, adj.,
FTR sjelden, som har Midler el. Gods: vel f. be-
Fatlask (-aisk, -azkj, v. pass., eg., midlet, formuende, -eign det at eie
indvikles i et Baand (fetill); df for- Kvg el. Gods. -eyzia Bortdslen af
hindres, komme til Skade. Gods el. Penge, -fang Erhvervelse af
Fatlauss, adj., uden Klder. Gods el. Penge, -far Formuesomstn-
Fatlbyrr Byrde , som man brer i digheder. -fellir Kvglab, Kvgskade,
et Reb, isr saadant som danner lige- Kvgdd, -fr Kvgfoder, -forr
som to Hanker, en for hver Arm. Bestyrelse af (ens^ Gods. -fiamlag
FATNAR(-ar, -ir), m.. Klder, Kld- Udredning af Penge til et vist Oiemed
ning. (f. Ex. til ens Underholdning), -fhi
Fatprr som gaaer smukt kldt = -fr. fling Kvglyveri. -ganga
Fatpri Kldepragt, Pragt i Kl- og -gangr Faarenes Grsning; Grs-
der. gang, -gata Faarcsti. -geymsla, a)
Fattr, ftt, fatt, adj., tilbagebief, Kvgvoglning.
b) Bestyrelse af (ens)
tilbagekrummet: f. i hryggnum huul- Gods. -gipta Ueld med Hensyn til
rygget. Gods. -gjald Pengebod, -glggr som
Fattskolptadr, adj., med opstaaende forstaaer sig godt paa, sikker i at
Snude. skjelne imellem Faar med ief , I.
Ftoeki (-is., uden pi. )^ n., Fattigdom; -gzla =
-geymsla. -hagi Grsgang.
ftkis-flk fattige Folk. -land fattigt -hagr Formuesomstndigheder (fjr-
Land; Fatligdomsland d. e. fremmed .^
haga-mar
god el. slet Oeconom).
Land. -hald Bestyrelse af ens Formue, Vrge-
FTKLEIKR (-S, -^0 ? *^' ^ Fattig- maal (fjrhalds-niar en som besty-
dom. rer en andens Gods., Vrge), -liski
Ftcekligr, adj.., fattig af Udseende. Fare for at miste Kvg el. Gods. -licimt,
f.. Penge fordring.
-liga, adv. Pengekrav, -heimta,
FTKR, adj.., fattig, arm. f., a)
=-heimt.
b) i pL, fjrheirntur
FTKT C-ar, -ir), /., Fattigdom. Tilbagehentelse af Faarene om Efter-
Fauk, i. og 3. s. impf. ind. af fjka. aaret ned fra Almindingerne, -hirzla
Fauskr -ar) og fauski, (-a,
(-S, Pengegjemme; jfr fhirzla. -lilu(r
-ar) m., trosket, raadent Trstykke. Gods Eiendele.
, -Iiiis Faarestald.
FV1NGAT, n. adj., suhst. , i: eiga, -kaup Kjb af Kvg. -kostnar Pen-
hafa f. have faa Venner. gebekostning, -kostr Gods., Midler.
FVSL1GR, adj., som vidner om Ufor- -lag, a) den lovbestemte Vrdi, som
standighed el. Uvidenhed, taabelig, en Ting har i Penge., som Betalings-
-liga, adv. middel.
b) Contract (mellem gte-
FVSS =
fvitr. folk) om (deres) Gods. -ln Pengelaan.
FV1TR uklog, uvidende, uforstandig. -lt Tab af Gods el. Penge, Perigetab.
 FBADR PEGJARN im
-leiffa, a) det at tage Kvg el. Penge Fkbo Tilbud af Penge; isr i pi.,
til Leie. b) Rente som betales af Bestikkelser.
leiet Kvg el. laante Penge, -lelt <S-
Febrag, oftest i pi. fbrg, a)
gen efter Faar (som ere blevne borte). Pengesager.
b) Pengekneb.
-megin og -magn Formue, Midler: FBCETR, f. pi.. Pengeboder , Mulkt;
eptir fjrniagnl i Forhold til ens For- fbota-Iaust, w. <//., adv., uden Erlg-
mue, -met Vurdering af Gods. -missa Tab gelse af Boder; uden Erstatning.
af Gods^ Formueslab, -raunir, m. pi.,
Eiendele, Gods, Pengemidler., Rigdomme.
Fdrengr gavmild Mand.
-nm =-taka. -nyt den Fordeel Fedgar, m. pi.. Fader og Son.
som Kvget yder^ isr om Melken. Fedgin, n. pl.^ a) Fader og Moder.,
-orka Midler, -r -forr. =
-ran Forldre. b) Fader og Datter; jfr
Roven af Kvg el. Gods. -reia, oftest mgin.
i pi., fjrreiur, Betaling, Udredning Fema (-aa -at}, v. a. , omarme;
af Penge, -reita, see -reyta. -rekstr maale i Favneviis.
det at drive en Flok Faar et Sted hen; Femingr (-S, -ar), m., hvad der er
(nu agsaa) Faareflok som drives
en een Favn tykt i Omkreds, L
etc. -rtt et stort Indelukke for Faar Fedr,af fair.
pi.
(naar de om Efteraaret komme ned fra Fera (-aa -at) , v. a., give et
Almindingerne), -reyta og -reita Be- Barn en Fader, afgive Erklring om
rvelse af Gods. -rkt Kvgavl, hvem der er dets Fader., I.
Faareavl, I. -sekt Pengebod, -sjr
=5 fesjrj Liggendef, -skai Tab Ferland Fdreland.
FFAXG mest i pi. ffong Erhvervelse
af Gods el. Penge, -skakki Forskjel
paa Formue el. Gods. -skipti Deling af Gods el. Midler. Ogsaa om Hrgen.,
af Gods el. Midler, Formuesdeling, Rveri: ra til fefanga begive sig til
Skifte, -skuld Gjeld. -so an Bortods- at hrge., rve.
len af Gods el. Penge, -skn Districty Ffastr karrig, paaholden.
som en har Indlgler af, et Sogn', pi., F'efr som har Mangel paa Penge.
fjrsknir Penges Indkrvelse el. b) n. s. i det impers. Udtryk: e-m
Gjelds Inddrivelse ved Rettergang. -sta^r er fftt en er % Pengetrang.
et Sted hvor man har Penge staaende,
tilgode; df en Skyldtier, Betaler (god,
Ffellir = fjrfellir.

F'efesti, f. indect.. Karrighed., Gjer^

slet), -taka, a) det at tage el. Ret
til at tage imod Penge (Arv etc). b) righed: meir tla ck at J)r komi til
ffesti ok vesalmennska, enn etc; jfr
Borttagen af ens Eiendom., R-
ffastr.
veri. -tala det de Faar,
at tlle
som drives op paa Almitidin gerne om Ffletta, V. a., berve en ens Gods
Foraaret (neml. forsaavidt det skulde el. Penge.
controlleres , hvor stort Antal hver en-
Ffrekr som gjr svre Fordringer
helt havde Lov fil at lade grsse der). paa Penge el. Boder.
-tekja := -taka. -tilkall Pengefordring, Fegikleikr (-S, -ar) m.. Glde,
Pengekrav. -tillag Tilskud i Penge. Fryd.
-tjn Pengetab. -upptak, -upptaka og Feginiv, adj., glad, inderlig glad, for-
-upptekt, /"., Confiscation af ens Gods. niet; f. e-u glad over., ]ved noget;
-tlt Pengebod., Mulkt. -van Udsigt fegins-dagr Gldesdag, -hnd, eg. en
til at faae (f. Ex. ved Arv) Penge el. glad Mands Haand, forekommer neppe
Gods. -varveizla, a) Kvgvogtning. uden i dat. i Udtryk som: taka vid
b) Forvaltning, Bestyrelse af en e-m feginshendi modtage en som en
andens Gods el. Midler, -verr penge- kjrkommen Gjest.
gyldig^ kostbar, -yitaka det at mod- Feginsamligr, adj., som vidner om
tage., tage i Forvaring el. Besiddelse Glde, -liga, adv., med Glde.
Penge el. Gods. -vxtr Formerelse, Feginsaga gldelig Tidende el. Ef-
Forgelse af Gods el. Formue, -uri, terretning.
adj., som er i Pengetrang. -J)urft Fegirnd og FGiRNi. Pengegridskhedf
Pengemangel, Pengetrang; og fl. Pengeaand.
FAR, see fjr. FGJAFi (-a, -ar), m., den som skjen-
FGJARiv pengegridsk. ker en Gods el. Penge.
FACDNA Lykke med Hensyn til For- Fegjald Pengebod, Pengeboder.
mue. F'egjarn pengegridsk.
1^6 FEGjf PBLTILL
Fegjf Forring, Tildeling af Gods Fkktr hoverende af Penge.
el.Penge. Fekaup =
firkaup.
FGLGGR som noie lgger Mrke til, FKK, i. og 3. s. impf. ind. af f (faa).
veed godt at skjelne imellem Penge; FKOSTNAR Pengebekostning.
df paaholdende , karrig. Jfr. fji- Fekrkr, eg. Pengekrog , Pengean-
glggr. gel (?) , men forekommer vel kun i
Fegra (-i, -a og -a5a, -at?), v. a., pi. og i Udtrykket: fkrkar i augum
eg. at gjrenoget smukkere af Udseende, e-s en roveragtig Pengebegjerlighedf
pryde el. desl. b) ueg., hesinykke. der lyser ud af ens ine.
Fegr Q-slv, -ir), f., Skjnhed; Fela (fel, fal, -flum, flgit), v. a.,
kveldligar fegrir smukke Aftener. f. a., skjule, fj'e, dlge, gjemme.

Fegri, comp. af fagr. b) spec. , f. nafn i visu udtrykke et
FGRI, m. pl.^ Sikkerhed for Gods, Navn i et Vers ved poetiske Omskriv-
Eiendele. ninger paa en dunkel Maade. c)
Fegrindi, n. pi.. Prydelse., B. impers.: fal pi syn milli cirra de
Fegyrill Pengepung. Bltepung. kunde ikke lnger see hinanden for-
Fgtinn ordentlig i sine Pengesager, medelst en mellemkommende Bakke., el.
som holder godt Huus med sine Midler. desl.
29 f. brott overdrage, betroe,
FGTNi det at vre fgtinn. el. f.af hcridi (limaga) betroe, overgive
Fegfugr gavmild. til Underhold, stte i Kost; f. inni,
FHIRIR, a) Kvghyrde. i) Skat- d. s. ; f. lendi el. hendr overdrage
mester. en noget, gjre ham ansvarlig derfor;
Fehirzla,1) Pengegjemme^ Penge- betroe., give noget i ens Vold el. Vare-
kasse. 2) Skat. tgt.
b) f. undir ei (e-t, at etc.') af-
Feig (-ar, uden plj, f., det at en lgge Ed paa B) f. p., felask, refl.,
snart skal doe, nrforestaaende Dod; 1) skjule, gjemme sig. 2) felassk
feig^ar-ligr, adj., =^ feigligr. e-m hendi gaae i ens Tjeneste.
Feigligr, adj.^ som seer ud til snart Flag Fllesskab., Forening med
at skulle doe. Hensyn til Gods el. Eiendele., Fllig;
Feigr, adj., hvis Dod er nrfore- Slaldbroderskab ; flags-bii Fllesbo.
staaende , som har kort Tid tilbage at -lagning f., det at indgaae Fllesskab
leve i; vilja e-n feigan 7iske ens Bod. el. Fllig. -mar Staldbroder, Kamme-
Ordsp.: ekki verr feigum forat den ral; og fl.
der skal doe, maa doe. Felagi (-a, -ar), m., eg, en, som har
Feikigligr, adj., == feiknligr, /. flles Kasse med en anden; df Stald-
Feikn (-ar, -ir), /"., hvad der er u- broder, Kammerat. I Tiltale: f. gr
hrt ^ noget forfrdeligt, el. desl. gode Ven! Kammerat!
Gen. s. og pi. feiknar, feikna, som FLAGSKAPLiGR, adj.., Omgngelig^
adv., overmaade, uhyre^ i eti forfr- selskabelig.
delig Grad, frygtelig. FixAGSKAPR (-ar, -ir), m. , Flles-
Feiknligr, adj., af et frygteligt Ud- skab. Forening, Forbund., Staldbroder-
seende; frygtelig, forfrdelig. skab.
Feilinn, see flinn. FLT Tab af Gods el. Penge., For-
Feima (-U, -ur), f., eg. et undseeligt muestab.
Fruentimmer; en poetisk Benvnelse Felauss adj. som er
, , i Pengetrang^
paa en Kvinde. som er blottet for Penge.
Feiminn, adj.^ undseelig., folkesky, I. Feldr (-ar, -ir), m. , 1) el Slags
Feita (-i, -tta, tt), V. a., fede, Overkappe.
Skind , Hud; jfr
2)
mske. bjarnfeldr. et Tppe, som de
3)
Feiti, f. indecl.^ Fidt. kmpende i Holmgangen havde tinder
Feiting (-ar, -ar), f., det at gjre deres Fdder^ udover hvilket de ikke
fed. maatte trde; feldar-dlkr dlkr . =
Feitleikr (-S, -ar), m., Fedhed. -rgg, see rgg. -slitr Stumper af en
FeiTmeti (-is, pi. d, s.'), n.. Fede- feldr, og fl.
^arer ; fed Spise, I. Feleysi (-is, uden pL), n. , Mangel
Fkitr, adj., fed. paa Penge., Pengetrang.
Feitti, n., det al spise fede Spiser; FLiGR, adj., som seer ud til al vre
fed Spise, L af Vrdi.
Feittr, adj,^ som holder af at Feltill som har faa Midler el.
spise det som er fedt, I. Penge.
b) af ringe Vrdi.
 FELJAR FBPIiVDlNG \^1

Feljar , adj. , folderig: (verja) opstaaer pludselig en forvirrende Frygt

mai'gfld ok felju seiu laki. hos en, en bliver forskrkket.
Fell (-S, pl. d. s.), n. , lidet Fjeld Felmr (-s, uden pl.) og felmtr
el. Bjerg. (-rs, uden pl.)^ m., pludselig opstaaet
Fell (ogsaa fjall i adj. fjallar; Frygt, Skrk., Rdsel; felms-fullr be-
laf. pellis), see i bkfcll. tagen af Skrk el. Rdsel.
Fbll, i. og 3. s. imperf. ind. af Felmta, see fclma.
fa]Ia. Felmtr, see felmr.
Fella -da, -t), V. 0., 1) eg., a)
(-i,
Felmtra, see felma.
Felt, 1. og 3. s. imperf. ind. af falda.
flde.1 kaste en til Jorden ; f. tre i sko gi
omhugge Trer i en Skov; f. viu at Felur, /". pl.. Skjul, Skjulested:
hlaupa i f. skjule sig, I.
e-m lade Trer falde paa en (som
vrger sig so7n rasende) for at over- KMAR e;i bemidlet, formuende
mande ham.
b) f. segl lage Seilene Mand.
ind.
c) f. bltspn, see bitspnn.
FML Pengesag, Gjeldssag.

d) f. af vef vve af , tage op. Femikill som har mange Midler.
b) af stor Vrdi.
e) saman flde sammen, sammen-
f.

flde (f. Ex. to Fjle). f) f. tr FMiLDi Gavmildhed.

flde Taar.
g) f. fat folde. FMiLDR gavmild.^ rundhaandet.
FMissA, f. , og FMMissiR Tab af
2) ueg. ^ a) flde, drbe (i Kamp).
b) f. naut ok baufti miste sit Kvg
Gods el. Penge, Formuetab.
FMUNiR, m. pl., fjrmunir. =
(i en streng Vinter, naar Fodermangel
indtrder).
c) f. af hold gjore mag- FMTA Penge, man byder en for at
omstemme ham; Bestikkelse.
rere; nu siges f af (abs.) blive mager.
d) f. c-t undan forbigaae noget;
FMTR som er af Vrdi, penge-
udelade noget.
e) afskaffe., ophve.^
gyldig , vrdifuld, kostbar.
tilintetgjre el. desl. f) f. sik vi
Fen (-S, pl. d. s.), n., Sump, Morads.
FNA (-ar, -ai, -at), v. n. impers.,
e-t finde sig i noget ; tage megen Deel
.i noget.
g) f. dom ( ml) afsige
i: e-m fnar en tjener, erhverver Gods.
en Dom.
B) p. pr., felldr, a) be- Fenar (-ar, uden pl.), m.. Kvg.,
kvem^ skikket (felldr ti! e-s). Kreaturer.
=
Impers. Udtryk: e-m er fcllt noget er FNEYTR, adj., fen ytr.

gjrligt for en, en kan gjore, er i Stand

Fengi (-is, pl. d. s.), n.y =3 fengr.
til noget, el. desl.
b) me sv felldu
Fengiligr, adj., vrd at erhverves
mti paa den Maade, i saa Fald. el. eies., af Indhold el. Vrdi; jfr
Felldr, see fella B. lifengiligr.

Fellibi'lr Stormvind^ I. Fengit, supin. af f (faae).

Fengltill rt/" rin^e Vrdi, ubetydelig.
Fellidmr = fellisdrar, E. Fengr (-jar, -ir), m.. Fangst; spec.
Felling (-ar,
b) Sammenfldning
-ar), f., a) Flden.
Sammenfoining.
Fiskefangst. b) Bytte. c) For-
,
deel. Vinding.
c) Fold (paa Klder), I.
Fengsamr (-som, -samt), adj.,, dyg-
Fellir (-is, uden Odelgger pl.), 1) tig til at erhverve Gods el. For"
(poet.).
2) Dd , Ddelighed (isr nodenheder.
om Kvg, af Pest el. Fodermangel). Fengsll heldig i at erhverve Gods
Fellistt delggende Pest. el. Forn'denheder.
Fellistokkr et Slags Fodblok. Fenjttr, adj.y fuld af Sumper el.
Felliver rasende Storm (som kaster Moradser.
alt omkuld). Fenna (-ir, -ti, -t), V. n. og a,
Fellivetr Vinter, naar Kvget doer impers., i) v. w., at fennir der dannes,
af Pest el. af Fodermangel. opdynges Sneedriver, I. 2) v. ., f
Fellujrn halvrenset Jern (? ; maa- (acc.) fennir Faarene begraves under
skee Stangjern., i Mods, til blstrjrn Sneen,
Stbejern?). Fenta, V. a.y bruge til sin Fordee^
Felma og (senere udvidede Former) benytte.
FELMTA (-i, -ta, -t) , -FELMTRA (-aa, FNTR pengegyldig.
-at), V. w. , vre bange, forvirres af Fpenningr Kvg, isr Faat*
Frygt., forfrdes, FPNA og -PND, f., fpinding. =
Felmr, adj., forekommer kun, i det FPINDING, -PINTING, -PYNDING Og
impers. Udtryk: e-m verr felmt der PYNTiNG, /"., svre Paalg, Udsugeiser,
 -

128 FEPRETTR FESKIPTI

FPRETTR Pengekneb. Nrheden af et Frgested. -liald det

FPUNGR Pengepung. at vedligeholde en Frge, -karl Fr-
Fepynding, see fpinding. gekarl, -raar Frgemand. -skip
Fpyngja Pengepung. Frge ^ Frgesmakke, -star Frge-
FPYNTiNG, see fpinding. sted ; og fl.
FR = fjrr, fjrforr. Ferja (ferr, fara, farit, ogsaa -aa,
FRN, eg. Ran af Gods^ forekommer -at}, V. . , flytte paa en Frge el. et
huns i; ferns-dmr Dom, hvorved ens Skib: ef mar landi ferr konu af
Gods confiskeres: Iieyja frnsdm flytter en Kone bort af Landet, uden-
holde og exequere saadan Dom. lands.
Ferjandi , part., som det er
tilladt at frge; jfr liferjandi.
Fer (-ar, -ir)) f', i) Reise; Ex-
pedilion: fara f. gjore en Reise b) Ferla, see u. ferligr.
Ferligleikr (-S, -ar), m.. Flhed,
spec, Handelsreise: eiga skip i ferum
eie et Skib^ som gjr Handelsreiser. Styghed.
c) en Hob, som drager fremad. d) Ferligr, adj., frygtelig, fl, styg;
et Antal af 4 Personer. 2) Fart. inla ferligt tale stygge, haanlige Ord.
3) Fore', jfr fr.
4) Omrids af
-liga, og contr. ferla, adv,

ens Skikkelse, seet i det Fjerne. 5) Ferlkan (-S, -lkun) og -lki (-is,
pi. d. s.), n., frygtelig, fl Skabning;
Fald (paa Klder), I; ferar-broddr
Styghed.
Spidsen, det Forreste af en Hob Men-
nesker el. Kvg , som drager fremad.
Ferma (-i , -a , -t) , V. a., lade (et

-biiinn, pa., =
ferbdinn. -leyfi Reise- Skib).
Ferma (-i, -a, -t), v. a., confirmere.
tilladelse, -umag;! e?i umagi, som (iflge
Tilladelse) gaaer omkring og modlager
Fermekningr (-S, -ar), m.. Slgt-
Almisse; fcrba,-hk Reisedagbog, -bn ning i fjerde Led.
ingr, a) Tilberedelse til en Reise. b) Fermidregill Confirmations Dreil(?).
Ferming (-ar, -ar), f., det at lade.
Reisedragt, -lingr det at vre opsat
paa at reise, Reiselyst, I. -lag Rei- Fern, adj. , fire (af noget som par-
viis horer sammen el. er Udtryk for
sen, det at vre paa Reiser. -mar .,

en Flerhed) fernir vettlingai* fire Par

Reisende, Veifarende , Vandringsmand. :

Handsker; fernar tylptir 4 Gange tolv

Ferdask (-aisk^ -azk), v. dep. n., (Personer).
reise., frdes. Fernttingr (-S, -ar), m., en, som
Ferbinn, pa., reisefrdig, seilklar. er fire (Ntter, d. e.) Dage gammel.
Ferltill som skyder ringe Fart, Ferskeyttr og fjor-, adj.^ i) fiir-
som gaaer langsomt, I. kantet.
2) ferskeytt tala Kvadrat-
Ferlinn trt af at reise.
Ferskundliga, adv., i stor Hast.
lal.
3) om et Vers., som bestaaer
af fire Verselinier, I.
Ferfalda, a. a., gjore fiirdobbelt^ Ferskr, adj., ferk, frisk.
fiirdobble. Ferstrendr, adj., fiirkantet.
Ferfaldan (-ar, -ir), /. , det at
Fertugandi og nu -asti, num. ord.^
ferfalda.
fyrretyvende.
Ferfaldr, adj., fiirdobbelt, fiirfoldig.
Fertugr, adj,, 1) fyrretyve Aar
Ferfcetingr (-S, -ar), m., noget med gammel.
2) fyrretyve Favne lang
fire Fodder el. Been. el. dyb.
Ferfttr og fjor-, adj., fiirfddet. Ferrdr og -RR, adj., med fire
Fergin (-S , pi. d. s.) n. , Vandar- , Aarer.
ve, Qanagallis aquatica) I. FSAMR, adj., fordeelaglig.
Fergja (-i, -a, -t) stte under FSTT og -STT Forlig, som kommer
Presse (farg), presse, I. i Stand ved at Boder erlgges.
Feruiendr, udj., i) som har fire
Fsekr S0J71 bliver dmt i Boder.
Horn. 2) fiirkantet; med fire Hjr- FSEKT Pengeboder, Mulkl.
FSNKI, -SNKJA (-U, -Ur) Og -SNKNI
ner.
Gjerrighed, Karrighed.
Ferkr rig paa Penge, Eiendomme.
KsiNKR karrig, gjerrig.
Ferill (-S, -lar), r., a) det al Fesjr Pengepose, Pose med Penge.
vre i Bevgelse, Gang: vera ferli Fesjkr som plages af Uro og Be-
vre oppe.
b) Spor, Sti. kymring for sit Gods.
Ferja (-U, -ur), f., Frge; ferju- FSKAI = fjrskai.
biii en som boer^ er bosat ved el. i FSKiPTi = fjrskipti.


FSKJLGR FETA m
FSKJLGR, adj.^ eg.^ som skeler til kenninajarnafnit festisk vift hann b^ev
Penge; pnaholdende^ karrig^ gjerrig. ligesom hngende ved ham^ han beholdt
FSKORTR Mangel paa Midler el, det siden.
^) en er bardaginn fesrisk
Penge^ Pengemangel^ Pengetrang. da Kampen rar bleven almindelig , da
Feskuld det al skylde Penge bort. man kmpede paa alle Punkter (med
FSKURR Slagtning af Kvg. Bibegreb af Heftighed, Hidsighed).
FsKYGf;\ karrig^ gjerrig. Fsterkr formuende , rig.
Fskyggaa Karrighed, B. Festi, f indecl., Fasthed. b) Paa-
Feskylft (ogsaa fet.kylmt, fskylt}, holdenhed , jfr ffesli.
n. flfi/y , i det impers
. Udiryk: e-m Festiba\d Reb el. Toug til at fste,
vcrSr f. en kommer i Pengetrang for- binde noget fast med, Befstelsesbaand.
medelst store Bekostninger el. Udbeta-
Festing ogsaa FESTNI^G (-ar, -ar),
linger.
f. , del at noget med Reb el.
fste
Kesa'acr som ingen Penge har^ Baand; Befstning
b) Firmamentet
fattig.
Fsm'kja og -sm'kni indecl.,
(see i fes'ingarhlminn). c) festar
, f. (see festi*); festingar-liiminn Firma-
Pengesnylteri.
mentet, -hvalr, eg. Hval som man f-
Fbsmjbr Pengefordeel, Vinding. ster, binder fast (til Strandbredden);
Fesparr sovi sparer paa Skillingen^
df en bestemt Deel el. Lod af en Hval,
paahnlden. som Fste- el. Bjergeion.
Festa (-U, -ur), /"., i) eg.y aj det
at vre fast.
b) noget hvorved el.
Festr (-ar, -ar) senere festi, f.,
Baand, Reb, Toug (hvormed
hvortil man kan fste en Ting, Fste; 1) eg.,

jfr ftfcsta. 2) ueg. , hilideligt

noget
ned i, el.
en lader sig heise
bindes fast,
desl J ; Lnke;
lfa skip or
Lfle med Betryggelse Sikkerhed,
Pant fsanga til fesiu;
,

iaka fesfu af
festum stikke i Soen. b) spec.
e-m); fesfu-maftr en som gaaer iBorgen Snare.
2) ueg. , a) noget som er
indgaaer bindende el. forpligtende^ Lfte, Con-
for et Lftes Opfyldelse el.
en Forpligtelse.
tract etc. (jfr fesra 2). b) spec.^ og
altid i pi., festar Fste, Trolovelse ;
Festa -a, -t), v. a., I) f. a.,
(^-i ,
Trolovelsespant ; festar-auia Lykke., som
fste, et c, A) eg., 1) pers. , a) fste
slaaes paa Fmden af et Reb el. Toug
med et Reb , Baand el. Toug , fste,
gjre fast: fest vvu t klfti manna
(som f. Ex. benyttes til at lade sig
heise ned i el. desL). -garmr Lnke-
til fe iris Gangklderne hang ude i
hund, -ha Id det at holde, passe paa
Luften for al torres. F. e-n gal^a
el. f. e-n upp hnge en. F. skip et Reb el. Toug hvori en heises ned.
-hundr Lnkehund, -hll Pl hvorom
gjore et Skib fast. Talem.: fes(a
tiaroan stft ok stjornar see u. st5.
Enden af et Toug (isr fra et Skib)
b) sv skjtt, at eip ratti auia f.
slynges, -kona Fstemo. -maftr F-
saa hurtigt, at man kunde ikke skjelne, stemand. Forlover. -mr Fstemo.
flge Bevgelsen med iel, inene. -penningr Haandpenge. -stufr Stump
2) impers.: e-t festir noget bliver fast af et Toug. -ol Fstensl, Bryllups-
gilde; festa-ml Sag angaaende Tro-
etc , a) spjtit ftsti i skihiinum Spydet
lovelse, -ftr Afsnit i Graagaasen^ som
blev siddende fast i Skjoldet; reka
festir ( fjru etc.) bliver siddende fast
handler om Trolovelser, samt flere for-
pligtende Forhold.
paa Stranden; snj festir Snee bliver
siddende, uden at smelte; og fl. lign. FSLA og -SLD lykkelige Omstn-
b) feRti eldinn i kastalanum det digheder med Hensyn til Formue^
fngede Ud, antndtes. B) ueg., Overfldighed, Rigdomme.
a) f. trina^ fste Tro. Lid til. Fsll som har Overfldighed af
6) f. sttml sin i milli indgaae For- Gods.
lig. c) love hilidelig^ tilsikkre, Fstt, see fsatt.
forpligte sig fif, stille Borgen for at FSK Pengesag^ Sag som angaaer
noget skal skee; f. fe in^i forpligte Gods el. Penge.
sig til paa et Thitig at betale en Sum
Fet (-S, pi. d. s.), n., a) Fjed,
Penge. ^) f. eift forpligte sig til at
aflgge Kd.
d) foilove^ trolove, f-
Skridt. b) Fod (som Maal).
ste: f. sr konu; hn festi sik sjlf. Feta, (fet, fat- ftum, fetii?), v.n.
II) f. p., ftsiask, pass.: ryr og a., 1) V. n. gaae (i Skridt); finde
festibk e-u noget ruster, h) ueg,: Veien: hann fat pvi heim derved fandt
(9;
ll^O FBTAKA FIMLIGl
han hjem.
2) v. a., f. lei finde, FiRi (-Is , neppe i pi.) , nu alm.
ramme Veien, FIR (-rs, uden pi.), n., Fjdre, Duun-
Fetaka det at tage imod Penge; r= fjdre.
fjrtaka. FiRAR, adj., forsynet med Duun-
Feti (-a , -ar") m. , en Vindel af
,
fjdre. Gulli firar med Guld-
Rendegarnet i en Vv, I. 2) Bladet el. fjr.
FiRiLDi, see fifiildi.
den tynde brede Deel af en Oxe (mellem
FiRUGR, adj.., dunet, I.
Eg g en og Giet).
FFA (-U, uden pi.), /"., Enguld,
Fetill (-S, -lar el. fatlar}, Baand; Engduun,, Ageruld; fifu-barr Froet af
spec. Reb el. Rem, isr som gaaer over Enguld.
Skulderen el. Skuldrene til at bre FFILBLEIKR af sttmmc Farve som
noget i; feHa-byir Byrde, som bres i Lovetand.
en fetill el. fetlar, =
fatlbyr?ir.
FFILL (-S, -lar), m., Lovetand.
Fetljss saa lys, at man kan see FFL (-S, pi. d. s.), n. , en Gal
at gaae, I. (med Bi forestilling om det lafferop-
Fetml Fodsfjed, Fjed, Skridt, I. vkkende hos en saadan Person)^
Fetta (-U, -lir), f.j det at strkke Tosse., Fjante; fifls-ligr, adj., som
sig, I. ligner en Fjante, passer sig for en
Fetta (-i, -a, -tt), v. a., bie bag- Fjante.
over: f. sik strkke sig, I. FFLA (-i, -da, -t) , V. a. , i) gjre
Fevani, adj., som er i Pengemangel, Nar af en.
2) bedaare, forfore (en
mangler de forndne Midler. Kvinde). Hn fttdisk at hnum lod
FVN = fjivn. sig bedaare af ham..
FFLDJARFR dumdristig , forvoven, I.
Fevl Pengekneb , Bedrageri med FFLiNG (-ar, -ar), f., det at fifla.
Hensyn til Gods el. Penge. FFLSKA (-U , -ur), /". , Galskab,
Fevti Pengestraf, Pengebod. Fjollethed, Enfoldighed.
Fvnligr, aflf/., fvnn. = -liga,
FFLSKAPR (-ar, -ir), m., Narrefrd,
adv. Tosseri.
Fevnn som giver Haab om Fordeel FFLSKR, adj., gal, fjantet.
el. Vinding, som seer ud til at blive FFLYRI, n. pi., gale, slemme Ord;
indbringende. taabelige Ord.
FVXTR Formerelse j For gels e af FiFRiLDi (lat. papilio) ogsaa fibrildi
Gods el. Midler. (-is, pi. d. s.), ., Sommerfugl.

Feyja Qfey, -fta, -), v. a., bringe til FGIJRA (-U, -ur), /"., Figur.
at raadne: f. hiis nir lade Huus el FKINN, adj.., begjerlig (efter noget).
Bygninger forfalde af lde. FKJA (-U, -nr), /". , Figen.
Feykja (-i, -ta, -t), V. a. og n., i) FKJASK (-isk, -tisk, -zk), V. dep.
r. a., eg bringe til at fyge, veire hen, n.^fige, vre begjerlig, hige.

blse bort.
2) v. n., fare afsted,
FKNI, f. indecl.., det at vre fikinn.
FKR, adj., = fikinn.
styrte afsted el. frem
FKTRE Figentr; fiktres-aldin Frug-
Feyra (-U, -ur), /*., Muggenhcd (?), ten af et Figentr., Figen; fiktrj-
B.
6) Sprkke indvendig i Trer lauf Lov af (paa) Figentrer.
el. Tommerstokke , frembragt ved For-
FLL (-S, -ar), m. , Elephant; fils-
raadnelse^ I. -rani Elephantens
bein Elfenbeen.
Feyskinn, adj., trosket, I. L
Snabel,
Feyskja (-U, uden pi.), f., Trske^
FiLCNGR (-S, -ar), m., Skibstommer-
Vissenhed , I; jfr fau>kr. mand, som tildanner Plankerne.
Feyskjask (-isk, -tisk, -zk), v. pass ,
FMET el. FMENT, u (fremmed Ord),
,

troskes, frnnes, I. et Slags Viin.

FjjORfi , adj. , som mangler Penge, FiMi (nu fimni), f. indecl. , Behn-
trngende, fattig. dighed.
FuRFT Pengetrang, Pengemangel. Fimleikr(-s, -ar), in., Legemsfrdig-
FiA (-U, -ui), /". , tyndt Ti, som hed. Frdighed i Legemsvelser; fim-
intet Hold er i, I. leika-maftr en Mand , som besidder
FiLA (-U, -ur), /*., Fiddel, Fiol. Frdighed i Legemsvelser.
FiLARi (-a , -ar) , w. , Fidler^ FiMLiGR, adj., som seer ud til at
Spillemand. vre behndig, som vidner om Be-
 FIMM FINNKAUP 131

hndighed el. Frdighed i Legems- hitte (det man sger). b) spec, op-
vetser. -liga, adv. dage (et Land). c) komme sammen
FiMMj num. card., fem. med, trffe, mode el. desl.; abs. , f.
FiMMDEiLA, V. a., dele i fem Dele. trffe paa.
^) gaae, drage hen til
FiMMFALDA, V. fl., gjure femfold, en for at tale med ham, besge (f. e n
FiMMFALDR, adj., femfold. at mali). 2)
ueg. , a) opfinde:
FiMMNTTiNGB (-S, -ai'), 1., i/en, som (Jiibal, er fann snglist ok hlj5agrein).
er fem (Nller) Dage gammel. 6) faae, opnaae.
c; blive op-
FiMMT (-ar, -ir), f., Anlal af fem; mrksom paa, indsee, fornemme, mr-
et Tidsrum y Frist ^ af fem Dage; ke, bemrke: H. fann at H. be-
fimmtav-dmr den femle Ret el. Domstol mrkede det ; hann fann , af hann var
paa Allhinget, som havde at paadmme berfttr bemrkede, fandt, at han var
Overtrdelser af Thingsordningen, falske barbenet; Gunnar fann eigi fyrr (blev
Vidnesbyrd^ Bestikkelser, Hjelp el. Un- ikke for var) , enn etc.
impers. :
dersloltelse mod Fredldse (sk;aimenn), fann f) iujk I>ofra D. var synlig
og fl. lign. (finimtardms-eir Ed som bevget.
d) vera fundinn at e-u
de, som havde Sager at fore for blive overbeviist om noget, blive fun-
Femtedommen ^ skulde aflgge. -mal den skyld/ g i noget.
e) f. e-t til
Sag som skal paadommes af Femte- fremfare, anfore; an fore som Grund;
dommen; og fl. lign.'), -stefna Stv- f. e-m e-t (til) anfore som Anke mod,

ning til at mode for Retten efter fem udstte noget paa.
f) udgive, betale,
Dages Forlob. -f)ing Thing, som skal erlgge (Penge, Boder el. desl.); maa-
holdes efter fem Dages Forlob. skee horer herhen Udtrykket : f. sik
FiMMTN, num. card.^ femfen. fy rir (eg. betale, give sig selv for noget),
FiMMTNDi, nwn. ord , femtende. i: i skait sjifan pik fy rir f. del
FiMMTi, num. ord., femte. skal komme til at gaae ud over dig^
FiMMTiGi (^nu fiinmtiu), num. card., du skal betale for det, du skal faae
halvtredsindstyve. den fortjente Straf.
B) v. n., i:
FiMMTUDAGR Torsdag. f. at e-u el. e-m dadle ^ udstte paa.
FlMMTUGANDI Og -UNDI (uU -asll), II) f. p., finnassk, i) pass., a) eg.,
num. ord., haltredsindslyvende. findes, opdages. - b) ueg., a) fannsk
FiMMTUGR, adj., som bestaaer af 50; j)at mjk i r5u hans man kunde
halvlredsinstyve Favne el. Alen lang, tydeligmrke paa hans Tale. ^)
dyb el. hi^ halvlredsinstyve Aar fannsk mOnnum ord um man kunde
gammel. ikke lade vre at tale derom. y)
FiMMTUNGR (-S , -ar) , m. , Femte- e-m finnsk til e-s el. nm e-t en synes
deel. godt om en (noget), del gjor Indtryk
FiMM, see fimi. paa ham.
2) rec. : iinnask trffe
Fimr, adj.^ behndig, som besidder sammen, modes.
Frdighed i Legemsvelser ; impers. Fi.NNANDi (-a, -ondr), m.. Finder;
Udtryk: Grikkjum var fimt upp at liika finnanda-spik den Deel af Spkket j som
fhirzlum det gik rask fra Haanden tilkommer den., som forst finder en dd
for dem, de vare ikke sene om., el. desl. Hval paa Soen.
Fingr (-rs og -rar, pi. d. s.) ^ m.. Finnar, m. pi., Finner, Indbyggerne
Finger: leika vi f. ser vre over-
af Finland (Finnland); oftest Ind-
tnaade glad el. oprmt ; fingrar-|)ykki' byggerne af Fin- og Lapmarken (Finn-
fingertyk; finra-fr, n.pl., Spor, som mrk).
Fingre efterlade sig, I. -rim Finger- FiNNERNi, see iirnindi.
riim (Kalender), I ; og fl.
FiNGRBjoRG Fingerbolle., I. FiNNFER og -FOR Reise til og over
Finmarken, Indkrrelse af Finskatten
FiNGRBRJTR (-S , ap) m. , (ordret:
,

Fingerbryder) , (om) et Feiltrk iSkakspil.

(som erlagdes til Kongen af Norge).
FiNGRGMR Fingerspids^ I.
2) spec, Reise for at adsprge (finske)
FiNGRGULL Fingerring. Spaamnd.
FiNGRTINGR (-S, -ap), Wl., d. S. FlNNGLKN (-S, pi. d. s.), n. , et

FiNGRHGGVA, V. ., hugge Finger el. fabnlost Uhyre.

Fingre af. FiNNGLKNAR, (//., monstrs (om
FiNGRMEiN Fingerskade ^ I. en metrisk Srhed).
FiNNA (_finn, fann
fundum, fandit), FiNNiiAiP Handel med Finnerne (i
V. a, og n., A) v. a,, i) eg., a) finde. Fin- og Lapmarken).
(9*)
m FINNKONA FISK! VA TN
FiNNKONA. en Kvinde af Finneslgten, FiRRA (-i, -a, -i), V. a., 1) f. .,
det finske Folkeslag. a) eg.., fore bort., fjerne: f e-n auirum
FiNNKOMJNGR KonQc otoev Finnerne. bringe en ud af Syne, fjerne sig fra
FiNNR C~s, -ar), m., en Dverg; jfr en saaledes at han er ude af Syne.
Finnar. b) ueg. , cl) f. sik c-u, eg. fjerne sig
FiNNSKATTR Finskat (som erlagdes fra, d. e. undgaae noget. ?>) ^ t-'-n

til Norges Konge). e-u berve en noget. -2) f. p., firrask

FiNNSKR, adj., finsk. e-n augum fjerne sig fra en, ud af
FiwNSKREF (^-s, pi. d. s.), M., Eicn- Syne.
b) ueg , flye undgaae.
dele, som vare kjbte af eller rovede c) firrask heiiindi blive
,

svagelig.
fra Finnerne. 2) rec, fjerne sig fra hinanden.
FiNNSKREPPR (-S, -ar), m. , d. s. FiRRi , adj. comp., superl. finstr,
Fii\NviTKA (_-a5a, -at), v. a., hexe: f. (uden posit ), fjernere; mere afsondret.
augat or e-m berve en hans ie med b) ueg., af mindre, riyigere Vrd:
Troldom (paa Finnernes Viis). fe er fjrvi firra Livet gaaer for all.
Firi(.r) , see fyiiC^lj (firir-, see FiRRiNG C-ar, -ar), f., det at firra
fyri.-). (Bervelse^.
FiRN og FiRNi n. (pK?) , og i den F.SA (-i, -ta, -t) , V. n. , fise.
frsfe Form f.
,

(-ar, -ar, E.) , i) = FSISVEPPR Rgsvamp, I.

firnindi. 2) Under, Vidunder; gen. FiSKA, see fiskja.
pi. firna, som adv , oveni, aade. FiSKBKiN Fiskebeen.
FiRNA (-ar, -aiM, -at), v. a. impers.: FiSKBLEiKR liigbleg (i Ansigtet).
e-n fi nar en bliver lioilig forundret. Fiskfor =
fi^kifr.
Fiinask =
fina^k {^jfr firra.) FiSKHRVGGR Ryggen paa en Fisk.
FiRNARi, adj. comp. (uden posit og ViUKi (-jar, uden pi), /"., Fiskeri,
superl.) , om Slgfskabsgrad , fjernere, Fiskefangst: ra til fiskjar roe til Fi-
lngere ude: nrianni firnari en Grad skefangst.
fjernere (paa den ene Side^ om en u- FiSKi Aa el. Flod., hvori Fisk fan-
lige Grad). ges.
FiRNi, see firn. FiSKiBTR Fiskerbaad.
FiRNiNDi (ogsaa finnernij, n. pi., FiSKiBRG, n. pi.. Driftighed i at
bortliggende ode Strkninger, Orkener; drive Fiskeri, B.
yfir fjll ok f. over Bjerge og ode FiSKiB Fisker bod.
Strkninger el. fjerntliggende Egne. FiSKiFANG Fiskefangst.
FiRR, comp., FiRRST, superl. , adv., FiSKiFOERi Fiskesnor, Fiskeline; i
(egentlig comp. af et adv. fjarr pi.. Fiskeredskaber, B.
nu fjr ,
.som kuns findes i Sam- FisKiFOR det al tage paa Fiskefangst.
menstninger og i den udvid. Form fjarri, FiSKiGANGR det at Fiskene nnne
see d. O.j, A) firr fjernt, borte etc: sig Landet el. komme paa Fiskestederne
i) og eg. i positivisk Betydning, fjernt, i Mngde
langt borte.
b) neg., fii r (e-.s) skapi FiSKiGENGD (-ar, -ir), /".,"= fiski-
fjernt fra ens Hu langt fra at vre
.
gansr, i.
det., en har i Sinde el. har Lyst til. FiSKiGGN, n. pi.., Fiskeredskaber.
2) comparativisk Betydning, a) eg.^ FiSKiKARL Fisker.
fjernere, lngere borte: me5 hiaiiini- FiSKiRUFL Overkappe, man bruger
inum eni er f. var bersinu; f meir paa Fiskefangst
lngere ude , lngere borte , (jfr d. FiSKiMABR Fisker; flskimanna-b
fjermere).
b) neg , a) f vi var f. = fiskibift.
sttuni, sem lengr var um talat jo FisKiMiD Fiskebanke, Fiskested, I.
lngere de talte om Forlig, desto fjernere FiSKiNET Fiskenet, Fiskernet.
kom de fra samme. ^J fjernere fra FiSKiNN, adj., heldig paa Fiske-
Maalet.1 df vrre, slettere: fara f., see fangst, /.

B nf. -"O =
siftr: v f desto mindre; FiSKiRR Roen paa Fiskeri.
er at f. , at ... at det er saa langt FiSKiSKLi skli for Fiskeri^ =
fra at ... at etc. 5) Slgt-ow fiskib'\
yrad: manni f. en Grad lngere ude, FiSKiSKiP FIskebaad.
:=- (see d. i).).
tiinari Bj firrst FisKisTO Sled, hvor der fiskes. Fiske-
lngst borte; lngst fra at vre noget, sted, Fiskegrund, B.
fra Maalet; vrst, uheldigst: y?^v mun FiSKiSTONG Medestang.
fin-Ht fara allervrst vil det gaa Eder. FisKivATN Indso, hvori Fisk fanges.
 PISKIVEIBB FJALLSKARfi 133

FiSKivEiR Fiskefangst. Fjall C-s, fjll"), n. , Fjeld, Bjerg;

Fiskiver Fiskerleie, Sirandsted, hvor Overdrev paa Fjelde; fjalls-ss Fjeld-
Folk ligge for al drive Fiskeri. aas , Bjergaas , Bjergryg. -brun
FisKJA (-i, -a el. -ta, -t) og fiska Fjeldrand, Fjeldryg, -gni'pa el. -ffnpa
(-at^a, -at?j, v. 0., Fiske, fange Fisk. Bjergspids., Bjerglinde, -h's Bjerg-
FiSKR (-S, -ar), m. , Fisk; iska- hi. -hl^ Bjergside., Bjergskrnt.
= fi^k . - fri = fi^kif^i. -{rangr -rtr, f. pi.. Bjergfod, I. -skogr
= fiskiicanr. -kaup Kjb af Fisk. Bjergskov. -.>-kora Fjeldrift, Klippe-
-merki Fiskene Qpaa Himlen), -skip kloft. -iindr Fjeldtind. -xl, ordret
= i^kiskip. -s fiskist. = Fjeldskulder , betegner den Deel af det
-stng =
lisskistng. -ver =r fiski- verste af et Bjerg , hvor det ligcom
ver. skyder sig ud til Siderne noget neden-
FiSKREKi, m., ) et Slags Hval^ som for selve Bjergtoppen; og fl lign.;
driver Fiskene op imod Landet. 2) ijalla-dalr = fjallilalr -gol Luftning,
Fiske, som ere drevne paa Land, I. som kommer fra Fjeldene, -klofi Pas
F1SKVEIR =^ fiskivcir. mellem Bjerge; og fl.
FiSKTi (_-is, pi. d. s.)., n. , Fiske- Fjall, see f'll.
mad., L Fjalla (-afta, -af), v. n. , berre,
FiT (-jar, -jar) , /*., oprindel. noget befole: f. um e-t; hafa hr eigi vinir
der forbinder^ sammenkny I fer, df rt) Ulli f^jallat her have ingen Venner vret

Svmmehinde (jfr filfual); Lallen paa paa Frde.

en Slhund b) Fod paa et Dyr; Fjallar, see i gullfjallaf^r.
jfr hreinsfit; Skindet af et Dyrs Fod Fjallss Fjeldaas , Bjergaas.
(fi fit af oxafri). o
Liste el. Fjallberg Fjeldklippe.
Rand paa Ti.,isr strikkede Sager., Fjallborg Bjergslot, Bi erg fstning,
I. d) flad Jordstrimmel (isr ved
. Fjallbygg Fjeldbygd., Fjeldegn.
Vand), en (stnal) lavtliggende Eng- Fjallbli Fjeldbo, Fjeldbygger.
strkning. Fjalldalr Dal imellem Fjelde.
FiTA (^-11, uden pi."), f.. Fedt., Fedme Fjallferd Fjeldreise, Reise over et
(paa Mennesker og Dyr). Fjeld.
FiTFtGL Scmmefugl ; jfr fit. Fjallganga Fjeld gang , isr det at
FiTJA {-afta, -at), v. a. oprindelig, gaae paa Overdrevet for at samle de
sammenknytte, binde (?); f. upp be- Faar, som have grsset der Sommeren
gynde paa et Strikkearbeide , lgge, over.
kaste op; f. upp nefi rynke Nsen., FjALLGARR Bjcrgkjdc, Bjergstrk-
L ning.
FiTNA (-arSa, -aO, v. n. , blive fed. Fjallhagi Grsgang paa et Fjeld el.
FT0NSAND1 Trolddom; fitonsamla-folk Fjelde.
Trolddomsfolk. -list Trolddomskonst^ Fjallhamarr Fjeldklippe.
Troldkonst. FjALLHOLA Bjerghule, Fjeldhule.
FTONSMAR Troldmand. Fjallhrapi , -RAPi (og efter Udtalen
F1TSKR kantet Sko (?) ; maaskee nu) -DRAPi (-a, udenpL), m., Dverge-
Sko, som gaaer kort op paa Vristen. birk, Birkeriis
FTUNGR (-ti, uden pi ). wi., Raseri, I. FJALLHvo^N Fjeld- Angelica.
Fjr og FEAR , adj , formuende. Fjalligr, adj., som horer til et Fjeld
Fjabra-, see u. fj^r. el. Fjelde: fjalligar aunir Fjeldr-
Fjarrroddr (fjderdannet) bred kener.
Spids. Fjalljkull lisbjerg.
Fjasrar, adj., fi5rar. = Fjalllendi (-ii!,,pl.(l.s.),n.. Fjeldegn.
FJARHAMR Fjerham. FjALLMAbR en, som boer op til Fjelds,
Fjarkli, n. pi., Duunklder. paa el. ved et Fjeld.
Fjarlalss , adj. , uden Fjdre el. Fjallnr Liig, som findes oppe paa
Duun , fjderls. Fjeldene.
Fjarsrr og fjr- (om Fugle) Fjallrekinn, pa., som er, har vret
som flder. dreven op paa Fjeldene til Overdrevet.
Fjarstafr og fjr-, Fennepose. Fjallrota (-U, -ur), /"., Skovsneppe.
Fjala-, see u. fjol. Fjallrnn, adj., som kommer fra
Fjlgleikr (-S, uden pi.}, m., Fjeldene.
Religisilet (?). Fjallskar stor Klft i et Bjerg,
Fjalugg Huggeblok, i. Pas.
134 FJALLSKERA FJOSGATA
Fjallskera, V. a. , Gaade-Udtryh at fr f. det var langt fra; eigi hefir
for gilja, see d. 0. at f. fa rit, sem et c. det er omtrent
Fjallstigr Fjeldsti. gaaet saaledes, som etc. jfr firr.
Fjallvegr Fjeldvei, Bjergvei. Fjarrlgd (-ar, -ir), /". , det at
Fjallvindr Vind^ som blser fra ligge langt borte, stor Afstand., Fra-
Fjeldene. stand.
Fjalmsfullr =
felmsfulr. Fjarrlgjask (-isk, -isk, -zk), v.
Fjalvir Brder, Planker. pass.., fjernes, komme lngere bort.
Fjandeob Bud el. Tilbud som fjjores Fjarrlgr, adj.., fjerntliggende, fjern.
i en bedragerisk el. ond Hensigt. Fjarrski (-a, uden pi.), m., a) stor
Fjandflokkr =^ fjandaflokkr Afstand el. Frastand. b) noget over-
Fjandi (eg. conlr. for fjan<{i, af i\ viaade meget, urimeligt el. desl..^ I;
rt.fj/Y/f/e; -a, fjaiidr, fjendr),w.. Fjen- fjarrska-iigr, adj., overmaade el. i hi
de; Djvel(en) ; fj&nfi-lolikr fjendtlig Grad, I. -liga, adv.
Hob, fjendtligt Parti; Hob af Djvle. Fjarrskyldr langt ude beslgtet., /.
-kraptr Trold omshraft. -Vigr, adj., = Fjarrstr, adj-, eg. fjern; df som
fjandliir. er langt fra det rette., urimelig.
Fjandligr, adj.., fjendtlig; djvelsk. Fjarrvist Fravrelse, Borteblivelse.
Fjandmadr Fjende. Fjgrtndi, see fjrtndi.
Fjandmli, n. pi., fjendtl. Udeladelser. FjN (-S, uden pi}, w., Had.
Fjatvdskapaer, adj., fjendtlig stemt^ Fjn (-S, uden pi.}., n., Fyen (Fjn-
fjendsk. bi, -byggi Fyenbo).
Fjandskapask (-aiSiisk, -azk), v. dep. Fjri num. ord., fjerde.
,

w., i: vi e-n vise fjendtligt, hadsk

f. Fjrungr (s, -ar), w., 1) Fjerde-
Sindelag mod en, vise en Fjendtlig- deel , Fjerdepart. 6) en af Islands
heder. fire Fjerdinger.
2) en Vgt paa 10
Fjandskapr (-ar, ndeti pi.), m.. Pund; el Maal paa 10 Potter; fjr-
Fjendskab , fjendsk Sindetag; fjand- ungs-dmr Fjerdingsret (paa Alfhinget).
skapar-fullr /"mW af Fjendskab fjendsk. .^
-jf Gave af en Fjerdedeel af ens
Fjr-, see u. fe. Formue, -mar Beboer af en af Is-
Fjara (fjrii, fjUrur), f., 1] Ebbe., lands Fjerdinger; e-s en fra samme
f.

lavt Vande. 2) den Deel af Strand- Fjerding som en anden, -uraasi en

bredden , som bliver tor ved Ebbetid; limasii , som skal underholdes af en
Strand, Strandbred., Forsfrand ; fjoiu- Landsfjerding. -jing Thing for en af
arfi Strandarve, I. -boiiS den Deel af Islands fire Fjerdinger; fjrunga-lok
Strandbreden., som bliver tor ved Ebbe- den sidste Fjerdedeel af et Vers.
tid, I. -ffi'jt Stene i Stranden, -raar -mt Fjerdingers Grndse. -skipti
Strand ei er Forslrandseier; ogsaa den
.1 Deling i fire lige Dele, B.
som har Brugsret til en For strand, Fjrfckttr, adj.., fiirfoddef.
Forstrandsleier; jfr rekamai^r. -ml Fjrir, fjorr, fj<igr, num. card., fire.
Grndse for Vandets Synken ved Fjrmeningr (-S, -ar), w., Slgtning
Ebbetid. -mark (Jrndseskjel mellem i fjerde Led.
Forstrande, -sfeinn Steen i Stranden, Fjornttingr (-S, -ar) m. , en som
rundagtig , som findes paa Strand- er fire (Ntter, d. e.) Dage gammel.
bredden, -stdfr Stykke af en Strand. Fjrsketttr, see ferskeyttr.
Fjara (-aa, -atj, v. impers., a) Fjrskiptr, pa., fiirdeelt.
V. n. , ebbe. i) v. a. , i: e-t (acc.) Fjrtn (ogsaa skrevet fjogrtan),
fiarar uppi noget bliver staaende paa num. card. ,
fjorten.
Grund ved Ebben ^ bliver liggende paa Fjrti\di (ogsaa skrevet fjogrtndi),
Land i Ebbetiden, num, ord., fjortende.*"
Fjarar-, see u. fjUrr. Fjrtugti, num. ord.., fyrgetyvende ;
Fjarri, adj., see firr. jfr fertugandi.
Fjarri, comp. fjarr, superl. fjarrst Fjs (-S, pi. d s.), n., Kvgstald;
(nu: fjrri, fjr, fjrst), adv., i) eg., fjsa-verk det Arbeide som skal gjres
fjernt, langt borte. Haiiiinirjan st i Kvgstatden (Morgen og Aften).
hnum Lykken stod ikke langt
eigi f. Fjs (f), see J)j.
borte fra ham, den stod ham bi. Fjsdyrr , f. el. n. pi., Dren paa
2) ueg.: at er skapi fftur
f, en Kvgstald.
inns det er min Fader meget imod; Fjsgata Sti^ som forer til Kvg-
^aka e-u f. afslaae noget reent ud; stalden.


FJOSHLAA FJOR 135

Fjshlaa Hlade ved Kvgstalden. Fjlkynndt, f. indecl., = Qlkynng:!.

Fjskona Pige, som malker Kerne Fjlkynngi, og n. (-is, pi.
f. indecl..,
i Stalden. d. s.), eg. det at kunne mange Ting^
Fjlk (-S, pi. d. sJ, 71., Sneefog. isr: Hexeri, Trolddom; fjlkynngi-
Fj'ka fauk- fukum, fokit).
(fk, ligr, adj.., som vidner om Trolddom, er
c. . , 1) eg., a) drives omkring af gjort med Trolddom, -ver Uveir frem-
Vinden, fyge.
b) spec. , om Snee: bragt ved Trolddom; fjlkynngis-flk
ver var fjiikanda mjk det tar strkt Trolddomsfolk -{)rtt Trolddomskonst,
Sneefog.
Talem.: nu er fokit i Troldkonst. -kuna Troldkvinde, Hex.
oli skjl (alle Skjul ere tilsneede, -list =r- -rtt. -mar troldkyndig Per-
d. e.) nu gives der ingen Hjelp mere. son , Troldmand.
2) ueg.., a) kastes, stdes (etc.) Fjllttr , adj. , bjergig , bjerg-
pludselig og med stor Fart fra sit Sted, fuld.
ryge., flyve el. desl.: tenninar fuku Fjollyndi Ubestandighed, Flygtighed,
or Tnderne floi tid af Munden. Foranderlighed.
h} ltti f. i kviftlinga (ligesom hen- Fjllyndr, adj., los i Sind., ube-
kaste Vers) digte det ene (sarkastiske) standig., flygtig, foranderlig.
Vers efter det andet. FJLME^NA (-i, -ta, -t), V. a., samle
Fjkligr, flflf/. , seende ud til Snee- Folk Mngde, samle mange
i Folk,
fog, /. mode med et stort Flge el. i talrig
Fjkrenningr det Veir^ naar Sneen Mngde (til noget; mest abs.).
fyger. Fjolmenni (-is, uden pi.), n..
Fjlkviri (-is, pi. d. s.), n. , Snee- Mngde Folk.
fog, Sneeblst. Fjolmeknr, adj., ledsaget af mange
Fjr (fjarar, fjarar o^r -ir), /*., i) Folk, som har et stort Flge. 2)
Fjder: draga f. um e-t lgge Skjul paa fjlmennt, a) n. s., mange Folk.
subst..,
(berre lempelig., varsomt?). 2} om Mngde (om Folk).
b) adv. (acc.)., i
andre Ting., a) bred Spids paa et Spyd Fjlmligr (-ugl) ^om snakker
(el. desl.).
b) Hale (paa en Fisk); meget; isr som taler mere end han
fjaftia-lauss fjderls. -;rr=rfja5rsrr. kan indestaae for ; sladderagtig, aaben-
-spjt Spyd som er forsynet med fjr mundet.
2, a. Fjlmll, adj., fjlmligr.
Fjbrsrr, see fjarsrr. Fjimlgi det af snakke meget el.
Fjrstafr, see fjarsiaTr. over sig; Aabenmiindethed.
Fjgr, see fjrir. Fjulmli, eg. megen Snak, df Slud-
Fjol (fjalar, fjalar og -ir), f., Fjl, der; Usandhed; bagtalersk Paasagn;
Brt: fjala-brd Fjllebro og fl. fjlmlis-mar en som gjr sig skyl-
Fjol-, et Prfix, (Tydsk viel), be- dig i fjlmli (Rygtemager, Logner).
tegner, meget y idelig, el. desl. Fjlmltr, cfrfj., =
fjlmligr.
Fjolaubigr meget rig. Fjlorbr, adj, =fjlmltr.
Fjlbeini idelig Beden., Overhng. Fjlrinn, adj., snaksom.
Fjlbretinn, adj., meget forander- Fjlrceddr, pa. , sotn er meget om-
lig talt el. man snakker meget om.
Fjlbr =5 fjalabrd. FjOlsrrlbigr, adj., som har mange
Fjlbyggr, pa., rigt befolket^ tt prgtige Klder; df bemidlet, for-
bebygget. muende., oftest med et fiegtelsesord.
Fjldi (-a, uden pi), w. , Mngde; Fjlskyld, -skylda o^ -skyldi (/".),
jlda-fundr stor Sammenkomst af Folk, det at have meget at varetage el. drage
talrigt Mode. Omsorg for. Mngde Forretninger el.

Fjolga (-aa, tt'), v. a. og n. , i) Pligier.

V. a. , m. dat., foroge., formere. 2) FjLSKYLDIGR =
Fjf)LSKYLDR.
V. M., tiltage t forges i Antal el. Fjlskyldr, a) som har mange For-
Mngde, retninger el. Pligter.
b) forbunden
Fjlgan C~^'' -i'Oi f") Formerelse, med mange Forretninger; byrdefuld,
Forgelse. besvrlig.
Fjlucefr (eg. som kan benyttes til., Fjltalat, n. pa., talt meget (om):
df) som forstaaer sig paa, er kyndig var ekki jafn- f. seni um intet blev der
i mange Ting, I. talt saa meget om, som om etc.
FjOklnmgr (kyndig i mange Ting, Fjlyra, V. a. , omtalt vidtlftig, I.
df) troldkyndig. Fjor (-s, dat. tjrvi, uden pi.) , n..
136 PJORBAUGR-FLAJ

a) Livskraft, Levekraft, Liv. b) Liv- coUectivt., Flodholter.

2) en Flade,
lighed, L isr en Skraaflade, el. skraa Afsats.
Fjrbaugr, eg. Livsring el. Livsbod., Fl (fl, fl-Isum, legu), v.
d. e. Bod, som
sikkrer den fredlse a. , flaae., etc, med det., som bliver
hans Liv; den bestod af i mork (see flaaet, i acc, a) eg.: f. otiinn. ^)
d. O.) i lovgyldige Betalingsmidler (af ueg.: f. e-n or klum afklde, rive
den domtes Eiendelc) og tilfaldt den ., Klderne af en.
F. e-n at gripum
gofti som udnvnte Namsrellen (ferns- berve en hans Kostbarheder. b)
doinr) f)ibau5S-g:arr, eg. Gaard,
; med det, som bliver flaaet af, i acc:
Opholdssted, som der sikkres en som f. hii (skinn) af.
Fristed, ved fjrbau2:r; df: a) den Fl (-i, -a, -), V. n., blive aab-
mindre Grad af Fredloshed (der til- nere., (ixr om en skraas op-
fladere
stod den dmte 3 Opholdssteder m. m.). gaaende Kant el. Side af noget), L
b> et Fristed et helligt Sted (om-
.1 Fladr (-VS, uden pi.), n., del at
kring Templer el. Offersteder., indhegnet flaf^ra, /.
ved el Gjerde) ; fjrbau^s-maftr en., som Flara (-a^a, -at), v. m., logre.
er dmt til den mindre Grad af Fredloshed. Flag (-s, flg;), n. , Jordplet, som
Fjbrot, n. pL, D'dskamp. Grnsvret er taget el. blst af.
Flaga (flogu, flgur), f.. Flise,
Fjrr (fjarftar, fnftir), ?., Fjord; Flkke, I.
fjarftai-botn Bunden, inderste af
det
Flagbrjsk den bruskagtige Deel
en Fjord, -horn Vig., Krogaf en Fjord. af den nederste Rand af Brystbenet,
-kjapfr Mundingen, Aabningen det ,
Brystbrusk.
forreste af en Fjord, -mynni Fjord-
Flag (-s, fl^ft), n. , Jettekvinde;
munding.
Kjorgamall af meget hoi Alder, be-
Trold.
Opt er f. i fosru skinni ofte
boer der en Jettekvinde i fagert Skind^
daget., L ofte har et Kvindevhyre et smukt Ydre.
Fjorgjafi (-a, -ar"), m. , den^ som Flagkona Jettekvinde.
skjenker en Livet.
Flagina (-a?ta, -at), v. w., (om Hu-
Fjorgri Sikkerhed for Liv. den^ Ulden paa Faar^ el. desl), falde,
KjRLAtSN det al indlse, indfrie sit
gaae af.
Liv. Flagspilda Jordflkke , Torveflkke
Fjrlaijss, adj., livlos, som mangler
al Livlighed., L Oh
Flhugadr og -hugull, adj., som
Fjrltill dorsk., slv^ L lnker paa Svig, lumsk.
Fjrlstr Livsforliis, Dod: veita^
Fli (^-a, -ar), m., FlydhoU., jfr fl,
gjra e-m fjrlst drbe en.
1, L
Kjrmikill livfuld, livlig, I.
(-s, flok) n., 1) Flage, Stump
Flak
Fjbrd Anslag mod ens Liv; For- af noget, som er brkket i Stykker;
rderi; fjiir 5s-rnl Sag som angaaer jfr hurftarflak, skipsflak. 2) Strim-
Anslag mod ens Liv. mel, som skres af en Helleflynder
Fjorkadi Livsforliis^ Dod, langs efter Ryggen, /.
Fjru-, see n. fjara.
Flaka (-i, -ta, -t), i) V. n., flse;
Fjrutigi, -TiGiR og -TU, num. card.^
vre los fra hinanden., hnge fra hin-
fyrgetyve.
anden; f. i sundr af srum have mange
Fjrvel Anslag mod ens Liv. paa Legemet.
Flnger., flsenle Saar
Fjtra (-afta, -at), v. a., lnke-
binde, lgge i Lnker.
2) V. a., skre et flak af (en
Helleflynder), I.
Fjturlss Lnke-
laas.
Fodjernlaas ,
Flaki (-a, -ar), w.. Flage, elc, =
fleki flaka-lpa en vid Kappe.
Fjtlrlauss, adj.^ ikke i Lnker, paa ;

Fod; som er uden Fodbaand Flki (-a, -ar), ., jvn og ud-

fri el.
strakt Flade; en stor Strkning under
Hilde.
FjftTURR (-rs, -rar"), m Fodjern, Vand, L
,

Lnke; spec, Heslehilde. 2) Kjre-

Flakk (-S, uden pi.), n.. Vanken
tmme , Sldetomme; fjntra-brot, n. om: vera flakki vre oppe, I.
pi.. Stumper af en brudt Lnke, -rauf Flakna f-a^a, -at), v. n. , glide fra
Tmmesplil paa en S'demede. hinanden., skilles ad, sprkke.
Fl (^-r, -r), f., i) paa et Net, a) Flan (-S, uden pi.), n., det at flana,
med pi., FlydhoU , Flodholt. b) L
 FLANA FLET 137

Flana (-aa_, -at), r. n., lobe blindt Skib^ poet.) ; iscer skjodesls Skyndsom-
hen, I. hed, I.
Flatvnflcga (Stroffenavn paa) en Flaustra (-afta, -at), v. ., t; f. e-u af
Kvinde^ som forlader sin Brudgom. gjore nogeti en Hast og skjdeslst, I.
Flanni (^-a, -ar), m. , ubetnksom Flaltir, f. pl.j en Ret af sammen-
Person^ I.
2) det mandlige Lem, lben Mlk, som pidskes med et Slags
jfr foreg O. Kost (yrill) til Skum.
Flr, </;'., i) eg. som gaaer ud til FLEA(-n,-iir),/*., en flad Spiseskee^ I.
Siden., bliver fladere, I.
2) neg. (som Fleidr el. maaskee rettere fleyr (-rs,
stigfer, stinder bort df) svigfnld^ un- pi. d. s.) , n., Hudlshed, /.
derfundig, Irdsk; hyg'^jafitt pnse paa Fleinn (-S, -ar), wi., et spidst Haand-
Svig. vaaben, Spyd.
Flr, n. ;>i., Svig, Underfundighed. Kleipr (-rs, uden pi.)., n., ubesindig,
Flrr, adj., svig fuld, underfundig. ubetnksom Tale.
Flrdi (-is, pi. d. s ), n., Under- Flkipra (-aa, -at), r. a., m. daf.j
fundighed, Trdshhed. udblabbre.
Fls f-s, uden pi.), n., ubetnksom Fleiri, comp. af margr.
Frd, Ubetnksomhed., /. Fleki (-a, -ar), m. , Flage. b)
Fls (-**, lsl , n., og flasa (flsu, spec. en skraalobende Bedkning af
,

flsur), f-1 Shjl , Skorpe (isr i Hu- Planker el. Vidier mod Skud og Steen-
den), I.
Jfr fles og flus. kast.
c) Flaade, Tommerflaade.
Flasa (-aa, -at), v. n., gaae ube- Flekka (-a?)a, -at), v. a., stte Plet-
tnksom frem el. fil Vrks, I. ter paa, besudle.
Flaskask -aftizk, -azk), v pass., klo- Flekka (-u, -ur), /"., Navnet paa et
ves^ splittes (heraf d. /luske sig?), I. spraglet Hunfaar el. Tvehund, L
Flaski (-a, -ar), m.. Flise, Splint; Flekkan og -UN (-ar, -ir), /". , del
Gaare el. Aare i Tr., I. at flekka.
Flatlendi C-is, uden pi.) , n. , fladt Flekkja (-i, -fa, -t), V. ., danne
Land, flad Egn, I. flekkir af Hef, I; jfr flekkr i, b.
Flatnefjar, adj.\ fladnset, L Flekklauss, adj , pletfri.
Flatnefr (-S, -ar), m., en, som er Flekkttr, adj.., spraglet.
fladnset (cogn ) Flekkr (-jar, -ir), m. , 1) eg., aj
Flatr (fl 't, flatf), adj., flad; jvn; Plet.
b) en Deel Ho udspredt for
glat; brenfta viiS ltum hkildinum afpa- al forres. 2) ueg.. Plet, Lyde, Van-
rere med det flade Skjold. Klatr re.
fiskr Helleflynder.
b) liggende paa Flenging (-ar, -ar), /"., Pidsken.
Ryggen.
c) ilatt, n. s., adv. , ueg. Flengja (-i, -da, -t), v. a. , pidske,
faia flatt fy rir e-m komme tilkort imod, prygle.
blive overvunden; koma flatt upp e-n Flen^a (-0, -ur), /*., et letfrdigt
komme en aldeles uventet, I. Fruentimmer (jfr Flane)., I; flennu-ligr,
Flatsmi, w., glat Arbeide (ikke ud- ad/., flan ev om, I.
skaaret elc.) Flenna (-i, -ta, -t), V. a., spile,
Flatsng Fladseng. udspnde., opspnde.
Flatt, flattr, sup. og p. pr. af Flenneygr, adj.., som har udspilede
fletja Oine.
Flatvegr Fladkant, 1. Flens, see kossaflens.
Flatvir Brder, Planker. Flensa (-aa, -at), v. a., give Kys.
Flalg, 1. og S.s.impf.ind.affjga. Fles (jar?, -jar), /"., fladt Skjr
Flaug (-ar, -ar), /"., 1) =ilus; jfr (maaskee besl. med fls, altsaa eg. no-
grjtflaug.
2) noget., der (ligesom) get der tager sig ud som Skjl el.
flyrer., bevger sig i Luften., df: a) Skorpe i Vandfladen).
Floi (paa et Skib) , verviti (?). = Flesk (-S, uden pL)^ w., Flsk.
b) eg. flyvende, streifende Shudvaa- Fleskisnei og flesksnei Skive af
ben, (Skade., Ulykke, som et saa- Flsk.
dant kan anrette, df om) Tab, Ulykke Flestallr storste Delen af,
af uforvarendes Streifangreb. Flestr, superl. af margr.
Flalmsi (nu luiusa), adj., hse- Flet (-s, pi. d. .), n., a) et Sde.
blsende. 6) Bolig, Bopl. c) Seng (nu
Flacstr (-rs, uden pi.), n., megen isr om et ringe og fattigt udstyret
Hast, (maaskee heraf flaust og flaustr, Leie).
138 FLKTJA FLA

FLETjA(flet, flatta-fittBm,flatt), r.o., Flimta (-aa, -at og -i, -a, -t), r.

gjreflad, udbrede.
b] flkke, opskre. a.,skumle over., spotte, bruge haanlige
Fletta (-i, -tta, -tt), 15. a., 1) flaae Udtryk om.
noget af; f. e-n e-u el af e-u gjore Flimtan (-ar, -ir), f., =iliait.
en blot for, berove; f. klum rive, Flimtr, 5ee fllmt.
plyndre Klcpderne af; ogsaa f. val plyn- Flipi (-a, -ar), m., Hestelhe, i.
dre de faldnes Liig rive Klder etc.
, Flis (-ar, -ir), /". , Splint, Spaan^
af dem.
2) klove el. save langs et tyndt Stykke.
iqjennem. 3) f. bk (dat.) blade i en Flsa (-aa, -at), v. a, , skre el.
Bog, I. rive en Splint af.
Fletta (-a5a, -at), v. a , flette. Fliss (-S, uden pi), n., mindre an-
Flettingr (-S, -ar), et afklvet el. stndig Latter, Skoggerlatter.
langs igjennem afsavet Stykke, I. Flissa C-aa, -at), v. n., skoggerlee.
Flettingr (-s, -ar)_, m., et flettet Fljgskjtr, see flugskjotr.
Reb, I. FljT (-S, pi. d. s.), . , i) =::3flot
Flettiselr og flettu- en Art af L 2) en Flod; ljts-bakki Flod-
Slhunde. bred.
Flettiskepta (-ur, -ur), f., klvet Fljta Cflt, flaut-fliitum, flotit), v.
Stykke Tr; jfr skepta og skeptifletta. n., a) flyde., rinde.
b) flyde oven-
Flettugrjt klovede Stene. paa Vandet.
Spec, svomme (om
Flettuselr, see fletlisclr. Fugle)..
c) halvueg., f. i e-u (vi ni,
Fley (-S, pi. d. s.), w., (isr
Poesie), i
injik) flyde med noget, overskylles af,
Fartoi (letseilende, hurtigseilende ) svomme i; jfr la (v. n.) b.
Fleygigaflok (niaaskee) et let saflok. Fljtleiki (-a, -ar), og -leikr (-s,
Fley (-ar, -r), f., Paneling (?J, Flise -ar), m. , Hurtighed.
indlagt Paneel el. Loft (?J.
i Fljtligr, adj.. hurtig, snarlig.
Fleygja(-, -fta, -t), V. a. og n., i) Fljtlyndr hidsig, L
V. a., m. dat., lade flyve., kaste, slnge; FljtmltRj adj., som taler hurtigt,
f. haukum lade lge flyve (tilFangst). gesvindt.
2) V. n., flyve afsted, ile afsted i en Fljtr, adj., hurtig, snar. b) f.
flyvende Fart. e-t el. til es hurtig, rede noget.
Fleygr, adj., fly g., flyvende. b) c) fljtt, n. s., adv., hurtig, rask.
til

neg., som lober omkring el. blandt Folk

Fljtrenndr, p. pr. , som man hur-
(om et Rygte); jfr hraflcygr.
Fleygr (-s, -ar), m., Kile, I. tig kan bringe til at vige; n. s. upers.
Fleymingr, see t\nns:v. i.: e-m er fjtrent en kan let drives
Fleyskip hurtigseilende Skib. paa Flugt.
m. dat., Fljtrr, adj., snarraadig.
Fleyta (-i, -tta -tt), V. a.,
bringe flot., lade flyde paa Vandet, hin- Fljttkr, adj., som hurtig gaaer
dre fra at synke; df fore noget over ind paa noget, der foreslaaes ham el.
Vandel, bringe i Land., redde. F. forlanges af ham; hurtig at lre.
ser, eg. kunde holde sig ovenpaa Van- Fljtvirki, n. el. f. indecl. (?), Hur-
det (om en Begynder i Svomning) , df tighed i Arbeide.
ueg., kunne hjelpe sig, redde sig, komme Fljtvirkr, og -yRKR som er en hur-
ud af noget, 1.
2) abs. , skumme tig Arbeider; som skynder sig med no-
Fidlet (ilot) fra Suppen, 1. get.
Fleytifullr ganske fuld, bredfuld, I. Fljlga (flffjaj flg, flaug-flusrum,
Flik (-ar, -r), /*., en Dug; et gam- ogsaa fl-flugum, flogit), v. w., flyve.
melt, slidt Kldebon. b) "ryge, fare, styrte: f. e-n styrte
Flka (-aiSa, -at), v. a. , m. dat., ind paa en.
c) ueg., f. um hraft,
udspnde, udstrkke som et Seil, B. bysgftarlag etc. blive hurtig bekjendt i
b) ueg.., prale med. hele Egnen (om et Rygte el. en Ny-
Flikki (-K, pi. d. s.), n. , et storre hed).
Stykke (isr af Kjd). Fl (-ar, flr), f., tyndt Lag af
Flikrttr, d;., graaspraglel, graa- noget, L
spttet, I. Fl C"^*** flr), f., Loppe; fla-bit
Flita (s, pi. d. s.), w., Spot; Spotte- Loppestik, I.
digt,Skamdigt. Fla (-aa, -at), v. a., koge (Melk)
Klimt el. flimtr (-s, pi. d. s.) , m ,
I.
Skumleri, Spot; haanende Bagtalelse. Fla (-aa, -at), v. n, flyde over.
 PLO PLDTTA 139

oversvmme. b) f. e-u svmme ; som danner sig., eller findes som

jfr fljta c. Levning af en Holm i Floder., Indsoer
Fl (-i=, pl. d. s.}, ., Flod (tnods. et c. ; Afsats i en Flodbakke, el. deslj I.
Qaral. ~
b) Oversvmmelse. Flija, i. s. impf. ind. af flja.
Flog, see lug. Fllg ogsaa flog (-s, pl. d s.), n.,
Flogi, see i fuflogi. 1) Flugt, Flyven. 2) meget hoie og
Flogit, supin. af fljga. steile Klipper; jfr hengiflug. 3) (i
Fli (-a, -ar), m., en sumpig Egn. den sidste Form) Flyvegt gt. Flyvesmer-
b) en sfrre Havbugt^ en bred Fjord. ter., ]; fluga-bjarg meget steil Klippe.
Flki (-a, -ar), m., n) Filt. b) -haniarr =
-bjarg. -stormr heftig Storm^
filtet Lnh, Filteri; jfr flkja. c) en 1. -straurnr meget strid, rivende Slrm,

fyk Sky: jfr sklki. d) gge- Fluga (-U, -ur), f.. Flue; Madding,
hvide, I; Hka-hattr Filthat, -hetta Lokkemad ; df ueg. i Talemaaderne: gina
Htte af Filt. -trippi et Fol, som vi, at el. yfir flugu lade sig lokke^
hun for endeel har fldet Haarene, besnre^ ixr til at gaae ind paa en
men disse sidde paa hist og her som rnkefuld Plan el. Foretagende; koma
Filttolter. flugu i inunn e-m faae en lokket til at
Flkinn, fld/., urede., filtet, forviklet. deellage i en ondskabsfuld Plan.
Flokkr (-S, -ar}, m. , i) Flok, Hob., 2) Flugt, Flyren; den., der flygter (jfr
Skare: fara fiokkum drage om skare- flannfluga :; flugu-fitt Flycerygle. -mar
viis. b) Parti.
2) kort Digt (uden en underkjbt Snigmorder, -mannligr,
Omkvd); flokks-forinii Anfrer , der adj., som seer ud som en lugumar.
gaaer i Spidsen, An forer for et Parti. Flcgdreki flyvende Drage; flugdreka-
-hf^insci, i/, s. -vig Drab som begaaes, merki Skorpion(en).
naar Hobe komme i Kamp med hinanden; Flcgdr flyvende Dyr.
llokka-drttr Sammenroltelse, Dannelse Flcgormr flyvende Slange, Drage.
af Par lier. Flpgr (-S, uden pl.)., w., =- flug i.
Flokkstaa el. -st Opstilling af en Flcgsjr en uhyre dyb So (E); men
Flok el. Flokke., Skarer af bevbnede Folk. kunde maaskee bet. So, der ligger op til
Fln (-S, pl. d. s.)j n., Tosse, Dum- steileKlipper, og i uhyre stor Afstand
rian, Taabe, I. neden for et Sled i disse.
Flna (-aa, -at), v. n., koges (om Flugskjtr (ogsaa ljg-) hurtig som
Melk), I. Fuglens Flugt, overmande hurtig.
Flwska (-U , -ur) , f. , Dumhed, Fldgstigr, eg. Flyvesti, d. e. Luft-
fosset Streg, I. veien el. Luften; komask d flugstig
Flrr (-S , -ar) , >. , Steengulv komme i stor Bevgelse (f. Ex. ved en
(isr i en Kostald), Grvning. uventet Efterretning el. desl.) ; vre paa
Flos (s, pl d. s.), m., Flosning, I. bippet til, I.
Flosa (-aa, -at), v. a., flosse, I. Flit, supin. af flyja.
Flot (-s, pl. d. s.), n. , J) Flyden, Flr (-S., ;;/. d. s.), n. , 1) Blom-
flydende Tilstand: floti flydende paa ster., udarbeidede el. broderede Zirater,
Vandet; jfr fljt.
2) Madfedt., I; 2) Hvedemeel.
flota-hlmr en flydende Holm. Flra (-afta, -at), udarbeide
Flota (-aa, -at), v. a., m. dat., ziirligen med Broderi el. desl., I.
lade flyde paa Vandet, stte, drage Flrbrau Hvedebrod.
ud paa Vandet. Flls (-S, pl. d. s.), n., Skal; gge-
Flotfundinn, pa. , funden flydende skal., I.

paa Vandet. Flltmng C-ar, -ar), f., og flutningr

Floti (-a, -ar), Flaade; Samling
af Skibe el. Fartier., Flaade.
Flotna (-aa, -at), v. n., a) f. upp
kantre.
b) losnes, oplses.
Flotre^xr, adj.^ som et Farti el.
en Flaade kan flyde over (flotrennar rj.
Fltti (-a, -ar), r., a) Flugt.
b) de flygtende; de lobende; flta-gjarn
begjerlig efter at flygte, tilbielig til al
tage Flugten, -maftr Flygtning, -rekstr
de flygtendes Forflgelse.
Fl (-ar, -ir), /".,
(-S, -ar), m. , i) eg., det at flytte^
fore., bringe. Fors el , Transport etc;
del at slte en over en Flod, et Sund
etc.
b) hvad der flyttes el. trans-
porteres; spec, det., der flndes drivende
om paa Sen^ og fores, slbes op til
Kysten (en dd Hval el. desl.). 2)
ueg., Frew forelse. Fremsttelse., spec,
af Grunde el. Forsvar ; flutningar-mar
Talsmand; lutnings-mar a) Frge-
mand.
b) Talsmand.
en fast Jord- Flltta, i. s. impf. ind. af flytja.
140 PLTRA PR
Flyra (-U, -ur), f., Flynder. maalet Strandbredden, den ocerste
i

Flybi (-is, xiden pL), ., et Collec* Rand Strandbredden , Vandet gaaer

i

tiv fil flyftra. op til i Flodtiden, -pyttr en af Flo-

Flgia , see fljKa, den efterladt Vandpyt, -sker Skjr
Flja og FLCEJA (fl, fl; fli5a, fluit), som ovei'skylles i Flodtiden,
r. n. og a., i) v n., fly, flygte] f. iind- Floeja. see flyja.
an nndfye. 2) v. a., rmme; forlade. Flkingr (-S, -ar), jw. , /, =
b) skye^ undgaae, tage sig i Agt flkja. b) Omvanken.
for. Floekja (-U -ur), ,
/". , Forvikling,
Flykkjask ('ik, -tisk, -zk}, v. refl., Urede., noget i saadan Tilstand, I.
samles i en Flok, ll Hob el. Skare. Flmja (-i, -ta, -t), V. ., forvikle,
Flymingr, see fliningr. gjre
2) flkjask, dep. n.,
urede.
Flysja (-aa, -at), v. a. pille Skal- vanke omkring hid og did, I.
len af, I. Flma (-'i, -da, -t), V. a. , f. e-n
Flta
(-i, -tta, -It), V. a. , m. dat., burtu bortjage, bortdrive.
skynde, fremskynde, haste med; f. ser Klmi (-is, pi. d. s.)., n. , udstrakt
skynde sig. Flade el. Rum, stor Udstrkning., I.
Kltir (-is, uden pL) , m. , Hurtig- Flmingi, (-ja, -jar) m., Flam-
hed. lrider ; Flmin^jaland Flandern.
Flytja (nyt, flutfa, flutt), v. a. , A} Klcemingi, (-jar, -jar), m.. Land-
f. a., i) a) fore, bringe, flytte,
eg., stryger, Landlber.
(^bringe fra et Sled til et andet fil Sos FlOEMINGR, FLEYMINGR og FLYiUmCR,
el. til Lands).
b) frembre: f. frn (-S, uden pi), m. , Streifen, Vanken
frembre et Offer. 2) ueg., a) ud- hid og did, en slreife?ide Flugt : fara
fore, fuldbringe: f. skirslu fremlgge und an i flmins:i gjore undvigende
sin Renselse^ d. e. aflgge Beviis ved Bevgelser snart til den ene, snart til
Jernbyrd el. Ed for sin Uskyldighed, den anden Side; liafa e-t i flmingi
sin retmssige Paastand el. Krav, drive Spot med.
ligel. f. jtnbur5 fuldhyrde den. F. Flmska, (-U, uden pi.), f., Flamsk.
fram vinnu udfore et Arbeide. b) Flmskr, i//., flamsk.
fremfare, frembre mundtlig: f. eyrindi Flr (-ar, -ii), f., Falskhed.,
fremfare et rende; f. mal tale, frem- Svigagtighed., Bedrageri; flrftar-lauss,
fre en Sag; f. kv5i fremsige, reci- adj., uden Falskhed og Svig; og fl.

tere et Digt; f. em c-t berette en no- Flra (-i, -a, -t), V. a. , svige.,
get. B) f. p., i) pass.., a) svarende bedrage.
til A, 1, a. b) ueg., cl) frem for es., Klrari (-a, -ar), m.. Bedrager.
aflgges etc ; jfr A, 2, a, /9) for- Flrlauss, adj., flrarlauss. =
tlles. YJ impers.: mi fly tisk
f) Flrsamligr , adj. , bedragerisk.
fram om end det nu kan gaae , gaaer -li^a, adv.
an, slber af. 2) refl.., a) eg., flytte., FlIgra (-a^a, -at), v. w. , flagre.,
bevge sig etc; jfr A, 1, a. b) flyve hid og did.
veg., underholde, ernre sig: flytjask Flkt (-S, pi. d. s.), n.. Flagren..
fram vift e-t el. af e-u. C) flytjandi, L
part., som kan flyttes: flytjandi eyrir FlHkta (-i, -ta, -t), V. n. = flgra;
rorligt Gods lbe hid og did.
Klytjan (-ar, -ir), f. =; flutning. Fliikulleiki (-a, -ar), ni., Kvalme.
Flytjandi (-a, -endr), w. , flutn- = Flkult, n. adj., impers. i: e-m
ingarmaftr. er f. en faaer Ondt, del kvalmer
Flyxa (-U, -ur), /". , noget som er i ham.
trvlet Tilstand. Flot (flatar, flatar), /"., Flade, Plai-
Kla (-i, -dda, -tt), V. n. , flyde, ne, L
strmme; f. yfir overskylle. Spec, Fnasa (-aa, -at^, v. n. , fnyse.
om Havet, stige, nrme sig op til Flod- Fnjskr (-S, -ar), m. , Troske; jfr
maalet. hnjskr.
Fli, see flftr. Fkykr (-S, uden pi.)., m.. Stank; jfr
Floedibakki = flftarbakki. knykr.
Flisker = fl5arsker. FARN (fiiarn ', -s , -rn) , n., Kraasen
Kldr (-ar, pi. d. s.), f., nu floei i Fugle.
(-is, ;;/. d. s.)., n. , Flod (i Havet); FR (-rs, pi. d. s.), n., Foring,
fldar-bakki Strandbrink, -ml Flod- Foder. 2) Foer (paa Klder)., L
 FORA PORGARR Ui

FRA (-afta , -at) , v. a.f fore. FoRRERGis, adv., ned af j ned ad

2) sye Foer undere I. Bjerget Klippen.
el.

Kogl, see fusrl. Forbod Forbud. h) den mindre

FoK (-S, pl. d. s.) . n., Fygen, Bandsttelse.
Flyven. FoRBOA, V. a., stte i Band (jfr
FoKREiR tveget vred, I. forboJS b).
FoKSANDR Flyvesand , I, FoBBOBAPi det at forbo^a.
FL (-S, pl. d a) en Tosse,
s ), n.,
FoRBREKKis, adv.^ ned af el. ned ad
Nar. b) hensynslst opfarende Per-
Brinken.
son , I ; fols-ligr, adj , taabelig^ som FoRBYRGi et Skuur^ I.
seer ud til al vre et fol. -liga, adv. r'ORBcEMR, f. pl.., bnir. =
FoLALD (-S, -ld), n ., Fol, FoRA (-aa, -at), r. a. og m. dat.,,
frelse, redde. 2) forask, v. dep.
FoLi (-a, -ar), m.. Fole. a., undgaae, undflye, skye.
FLI i-a, -ar), ni.. Tyvekoster; jfr Fordi (-a, uden pl)., m. , Forraad^
borali, stungafli. Levnelsmidler etc; forfta-bdr Forraarfi-
FLi (-a, -ar), m., = fol a.
huus, Forraadskammer.
FOLK -s, uden pL) n. , Folk, Na-
,
Fordild (-ar, -ir), /*., Forfngelighed.
tion. ~ b) Mngde, Menneskemngde ; FoRDJARFA (-aa, -at;, v. a., fordrve.,
isr Krigsfolk i Slagorden. odelgge.
FLKBARDAGI fOlkoiIUSta. FoRiiUMj adv., fordum.
FLKLAIVD Fylke ^ Provinds. FoRDYKTR, pcf., bepandsret.
FLKORRUSTA en ordentlig Bataille i
FORDYRI (-is, p/. d.S.), ro.jOflf FORDYRR
aaben Mark, et Slag. Skuur, Yderdr.
FLKVPN Krigsvaaben. FoRDDA (-U, -ur), f., skammelig,
FLSKA (-U, ude7i pl.}, f., Taabelighed^ skjndig Gjtrning , isr om Trolddom
Dumdristighed. og Troldkonster.
b) Troldkvinde;
FLSKR, adj., taabelig, tosset. fordftu-skapr, m , det at udve Trold~
FOMKLi Dbefonlsdug. dom el. Hexeri.
FONTR o^FUiVTR{-s, -ar), m., Dbefont,
FoRDMA, V. a., fordomme; jfr
For (-ar, -ar), f.. Fure., Groft. fyrirdraa.
FR, 1, og 3. s. impf. ind. af fara. FORDCEMiNG /"., Fordmmelse.
,
For, see fy ri. FORELDRi (forellri; -i, pl. d. 5.},
FoRA (urigtig forra el. forr) ., Stamfader, mest i pl. foreldri
FORAT, FOROl), FORLT (-S, -5, -u, -Ut), (forellri) og som m , foreldrar (foreU-
n., (oprindelig vistnok) noget, som lig- rar, foiellar). Forfdre, nu Forldre;
ger foran., i Veien, (jfr fallanda fald- forelIris-nia5r Stamfader.
bringende
f., lavnet paa Hels Drtr- F'oRFAiR Stamfader^ Forfader.
skel) ; df: Hindring, Fare; hvad der FoRFALL, n. , 1) Fodbrt, Fodskam-
kan bringe Fare el. Uheld. b) et mel (foran en Seng). - 2) isr i
Sted som er vanskeligt at komme over, pl. forfnll. Forfald, Hindringer, Van-
isr om Sumpe el. Diger, Ufore. skeligheder: forfalla-lauss, adj., uden
c) om en Person af vild og uregjerlig Hindring; at foe fallalausu naar der
Characleer, el. som kan paafore andre ikke kommer noget i Veien.
store Ulykker.
d) gen. s. foras FoRFALLi (-a, -ar), m., forfall i. =
bruges ogsaa som adv. i en forstr- FoRFEGm Stam forldre, frste For-
kende Betydning: forafts hr meget hol; ldre.
fora^s-veftr frygteligt Uveir. FoRFJOL Forfjl (en Sengs Forside).
FoRTTA i-u, -ur), f., (vsentlig FoRFLTTA og FORFLOTTi, adj., som
= foraft,df): a) noget., der kan lgges fly g fer en , noget).
{for
en til Last: finna e-ra e-t fil foritu FoRTLTTi (-a, -ar), m., a) Land-
anfre som Skyld hos., Beskyldning flygtighed.
b) en flygtende, en Land-
imod. b) nu om: noget heftigt, ra- flygtig; forflotta-maftr, d. s.

sende (^forttu-brim rasende Sgang, FoRGANGA og -GANGR Gaaeu i Spid-

forttu- vei^r =
Porafts-ve^r.; faitta- sen., Veiledning ; Tiis' yndeise
Anforsel.,
laust , adv. , uden given Anledning til jfr fyrii gansa; forgngu-niaftr Anfrer;
Beskyldning, uden Grund. Ophavsmand ; forgangs-maftr d. s.
FoRBEiNi Gjesf mildhed, tjenstvillig, FoRGANGA, V. n. , forgaae^ gaae til
renlig hudekommen. Grunde.
FORBE.NDING Vink. 1 Forgrd R Forgaard.
142 FORGIFT PORIVMENM
Forgift Betaling for Underhold. Formeran (-ar, -ii), f.. Dannelse,
FoRGisLAR, pa., tagen til Gidsel. Indretning.
FORGYLLTR forgyldt. FoRMfliR Stammoder.
FoRHLEYPi uden pi.), n , det at
(-is, FoRMR (-S, -ar), m.. Form; jfr
lbe foran (for at prve Veien) ; der- kertaformr.
af hafa e-n at f. ser bebyrde en med FoRMLA, V. a., m. dat,, 1) tale for
Ansvar i en vanskelig el. farlig Sag; en., el. hans Bedste. 2) forbande;
forhleypis-ma5r en som lader sig over- jfr fyrirmla.
tale til at paatage sig en vanskelig el. FORMLANDI (-8, -Cndf), ?., = foF-
ansvarsfuld Sag. mlari.
FoRiFLASK (for foreflask?) og forfl- FoRMLARi (-a, -a ), m., Talsmand,
ASK, V. dep. ., afholde sig fra, undlade. Beskytter.
FoRiNGi (-ja, -jar), n., Anfrer. FoRMLi, n.pl.., Formular, Udtryks-
FoRKA (-ai^a, -af), v. ., m. dat., stage. maade, formulerede Ord; jfr fornili
Forkast (en Smule) Foder. a. b) Forsvar, det man siger til
FoRKiRKJA forreste Delen af en Kirke ens Bedste; Beskyttehe.
el. Tempel; Forgaard for et Tempel. Formling (-ar, -ar;, f.. Forbandelse.
FORKLFR Formand, /inforer; f. i FoRN, adj., gammel, fordums, fra
mli e, som stiller sig i Spidsen, gammel Tid.
gaaer foran i en Sag. FRN (-ar, -ir), /"., a) Gave, For-
FoRKOSTKLiGA, adv., prgtigen. ring, b) Offer; finar-bl5 Offer-
FoRKR (-S, -ar), m., Fork ,' Slang., blod, -brau Offerbrod. -dyr Offerdyr.
Stage; Talem.: sctja foika vi e-u -iileifr Offerkage. -kvikendi ==- -dyr;
komme Veien for, forebygge.
i ogfl.
FoRKLNNR (-kuftrj -ar, -ir), f., FRNA (-afia, -at), v. , i) skjenke;
Nysgjerrighed; hvad der vkker Nys- offre, 2) f. hndum til himins hve
gjerrighed^ noget usdvanligt ; i. gen. Hnderne mod Himmelen.
s. forkunnar, som adv.., beundrings- FORNADR (-ar, uden pi.)., m. , hvad
vrdig , srdeles, udmrket: f. fagr, der er blevet tilovers., er ikke blevet
\e\; forkunnar-liga, adv., forkunn- = forbrugt; df: at fornai desuden, des-
liga. foruden.
FoRKUNNi, adj., srdeles., overmaade. FoRNAFN Pronomen,
FoRKUNNLiGR, ttdj., beundringsvrdig, Fornes Forbjerg.
srdeles., overmaade. -liffa, adv. FoRNESKJA (-U, -nr), /". , a) Old-
Forlag, i) =
forglpt. 2) Parti tid, Fordumsfid; deraf i pi. gamle
(om gteskab).
3) i pi. forlag Sagn Fortllinger.
el. b) Trolddom,
Skjebne; forlags-py rir Penge, der be- (gamle, hedenske) Trolddomskonster ;
tales for Underhold. foineskju-mar ensom giver sig af med
Forlager, pa., vanmgtig, modlos. hedenske Konsler; en Hedning.
FoRLifii (-a, -ar), wt. , Anfrer; jfr FoRNFGLiGR el. rettere fornfgcligr,
fyrirlifii. dj., som seer gammelagtig , gammel-
FoRLJTR styg, fl. dags ud.
FoRLTA, V. a.y laste, dadle. Fornfrr kyndig i gamle Sager;
Form (-s, pi. d. s.), w., Form. troldkyndig.
FoRMA (-afta,
-at), v. . , indrette; FoRNFRCEi Kundskah fra Oldtiden;
tage sig noget for; jfr forma. Hexekonster.
FoRMAfiR Formand, Overmand, An- FRNFRA, V. a., offre.
frer; jfr fyriimaftr; fai^ir ok f. siq^- FRNFRING (-ar, -ar), /*., Offring.
ar trar sin Slgts Overhoved. Forngildr af gammel Vrdi, efter
FoRMANNLiGR, ttdj som har Udseende
, gammel Vrdi el. Taxt.
af at vre skikket til at vre Formand FoRNGRR, pa., gammel.
el. An forer ; som anstaaer sig for en FoKNKVEiNN, pa.., som er bleven sagt
Anfrer el. Formand. -liga, adv., paa i gamle Dage: hit foikvena det gamle

en Maade, der sommer sig for en for- Ordsprog.

ma^r, jfr fy riiiannligr.
i i FoRNKVDi Digt fra Oldtiden.
FoRMLi (-a, -ar), a) Udtryk^ Ud- Fornligr, adj., gammelagtig.
tryksmaade; jfr fornili. b) Aftale, FoRNMAR en af de Gamle, en som
Contract. c) Fortale. levede i Oldtiden.
FoRMERA (-aa, -at), v, a. danne^ FORNMENNI (-is, pi. d. s.), W., = fOTIi-
indrette. mar^ el. som et Collectiv til d. O.
 FORNMETI FORSTREYMS 143

FoRNMKTi T-is, uden pL), n., mugne dom med Forbehold af Ret til Indlos-
og gamle Fdevarer, I. ning el. desl.; forslu-mli Contractved
FoRMHLi, n., gammelt Ordsprog. en forsala.
FoRNMLTR, pa., =
fornkveinn. Forst, f.,
= fy ri rst.
FoRNJSN Undersgelse. FoRSENDA (-U, -ur), f., Dybslod, I.
FoRNSAGA Historie, Fortlling fra Forsending en farlig Sendelse.
Oldtiden. FoRSFALL Vandfald^ Ncdslyrlen af en
FoRNSKLD Digter fra Oldtiden. Vandmasse.
FoRNSKR og FORNSKRA gammelt FoRSFULLR overmodig^ ustyrlig.
Document; gammel, gammelagtig Bog, FoRSiGR, adj.^ overmodig, heftig, ra-
FoR.\SPKi.\GR Viismand fra Oldtiden. sende.

FORNSPiiRB, pa.., (eg. som i gamle FORSJ og -SJ T-, -, og-kv, uden
er spurgt pi.)., /*M Forsyn, Omsorg, Omhu, Besr-
Dage, for umindelig Tid siden
gelse; jfr forsjon; foisj-lauss ufor-
om df:) hvis Tilladelse
Tilladelse,
sigtig; -le^'sl Uforsigtighed, Uforsyn-
indhentes ; at e-m fornspur-
slet ihhe
lighed. -Wzv forsigtig, klog. -mar
um uden ens Tilladelse; gra e-n forn-
spuran slet ikke sprge en om Tilla- og forsjr-mar en som drager Om-
delse.
sorg, har Omhu Vrge.for;
FoRNTBiNDi Oldtidslegit enheder. FORSJLL, adj., klog, forsigtig.
FoRNTRODiNN, pa., traadt paa i for- FoRSJLLiGR, adj.y =
forsjligr -liga,

rige Tider.
adv.
FoRSJLNi, /". , Forsigtighed, Forsyn-
FoRNYRi (-is, pi. d. 5.9, n., gam-
lighed.
melt Ord el. Udtryk; Oldtids Digt ; forn-
yr5is-lag =
forny r5a-l ag Natnet paa F0RSJ, see forsj.
F0RSJN =for.j.
det behjendle Oldtidsmelrum.
FoRNMi Bortlagen el. Brug af no" FoRSKn en Forstue; en (bedkket)
get uden Eierens el. Brugshaverens Til- Gang som forer fra skli (see dette
ladelse el. imod hans Villie.
Ord) til en anden Bygning.
FoRPALLR Bnk, som er foran, el. FoRSKEPTi forreste Delen af et Skaft.
forreste Delen af en pallr (see dette
Forskot et Rum eller Gang foran.,

Ord). Mellemrum.
FoRPRi'sA, V. a. , love 2)
,
prise. Forskyggni Skuur eller Bedkning
forprsar, p. pr., den salige, udvalgte. over el. foran, I.
F0RSKP, ro. pi.., Ulykke.
FoRPRSAN (-ar, -ir), f.. Lov., Priis^
Forsliga, adv., heftigen, overmodi-
Herlighed.
2)* Forret, Prrogativ. gen, ustyrligen.
FoRR, adj., som vil frem, ivrig, hid- Forsm, v. a., forsmaae, foragte,
sig: f. ok framoyarn.
forhaane; jfr fyrirsm.
Forrd, 1) Bestyrelse, Raadighed; FoRSMN C-^^i -"Oi f't foragt^ For-
Anfrsel, Commando; Formynderskab; haanelse.
jfr foni. Talem.: kunna rigi ftuin F0RSMIR Mester for noget.
sinum f. kunne ikke styre sin Gang (som Forsp Forudsigelse^ Spaadom; jfr
Bom el. Afsindige).
2) Svig, For- fy ri IS p.
rderi.
FoRSPR, adj., forudsigende., forud-
Forrd, see fora5. videjide, fremsynet.
F0RRAN1, m., Styrmand, Bestyrer. FoRSPRAKARi i-a,-ar),m.. Ordforer (nu
FoRRENivARi {-a, -ai) , m., Forlber^ forsprakki Formand, Tilskynder).
jfr fyrirrennari. FoRSTADA, i) Forstanderskab, Sty-
F0RR1 (-is, pi. d. 5}, = forr5 relse; jfr forsfoft, forst. 2) Mod-
i, Befaling; foi'ris-mar = forr- stand^ Hindring; Forsvar; forstu-
andi.
maiSr Forstander, Forvalter, Bestyrer.
Fors (ofte assimileret foss; g. d. *.,
F0RSTJR1 (-a, -ar), wi. Forstan-
,
-ar), m.. Fos., Vandfald.
der; An forer.
Fors (-s, uden pi.), n.. Voldsomhed^ F0RSTJRN Bestyrelse, Forstander-
Overmod, Raseri ; heftige Udeladelser, skab forstjrnar-maftr = forstjri.
Fors (-afta, -at), v. ,, stramme Forstod =^ forstaa.
styrte ned el. ud, bruse og skumme som Forstofa Forstue.
en Fos. F0RSTRR meget stor.
Forsagnar, see u. forsogn. FoRSTREYMis, odv. , for Sirommen,
FoRSALA forelbigt Salg af en EieU' med Strmmen.
144 FORSTOD FOTGANG
FoRST =
forstaa. den, -lauss , adj. , uden Beskyttelse.
Forsvar Forsvar. -sau5r c= -geldingr.
FoRsvARA, V. a., forsvare. FoRviTiNN, adj., nyr.gjerrig , vide-
FoRSVARANLiGR, ttdj., fovsvarlig. hegjerlig.
FoRSNN, (//, forsynlig, fremsynet. Forvitna, V. . , efterforske, nnder-
FoRSLA, /"., Skygge., hvor noget ta- soge. b) impers : niik forvitnar je^f
ger af for Solen, I. er nysgjerrig efter. 2) sdvanlig
FoRSOELis, adc, Skyggen, I. i foivitnaiik (dep.) um e-t vndersoge.
FoRSTi Sde foran Uordet. Forvitni, indecl. Nysgjerrighed,
f. .,

FoRSOGN, 1) Tilsyn, Anviisning. Videlyst; Lyst til at erfare. b) Be-

2} Forudsigelse.
3) Forbud, Ind- lrings^ frMcilir: til s! emmtanar okf.
sigelse imod ens Besiddelse af en Eien- Forvitr klog, kyndig.
dom, tilligemed Varsel el. Erklring Forvitra og FORviTr.i, adj., meget
om at man
agfer at forfdlge sin Ret; klog el. viis.
forsainar-vitni Vidne til saadan Er- FoRFLASK, see foriflask.
klring. FoRYFTiR (af for og yppa?) for- =
Fortak Undtagelse , B, h) Jf- urtir; for^f a-laust adv.., r= furuitalnust.
slag, I. FORYNJA -U, -ur), /"., Farvarsel, Vare-
FoRTALA, isr i pi. fortlur Forma- tegn; underlig, slsom Begivenhed.
ninger, Overtalelser. FoRYSTA, see forvista.
Fortjald Forhng. FSTBRIR Fosterbroder; Fostbro-
FoRURTiR (for foi'virktir?), f. pi., der; fostbrc^ra-Ia; Fosfbrdrelag.
gyldige Grunde; foiurta-laust, n. s., FOSTR (-rs, pi. d. s.^, n., Opfostring;
adv.., uden gyldige Grunde. Ordspr. : fjrftunii brcgSr til (>tis for
Forusta, see fuivista. fierde Delen ligner hver den, der op-
FoRVAi (-a, -ar), wi.. Vadested, som fostrer ham.
b) Kost, Underhold.
ligger forayi en sleil Klippe ( B) el. en FSTRA f-af^a, -at), v. a , opfostre.
Aa's Udlob; Aa^ Sump el. Dige., som lig- FSTRBRIR Fosterbroder , Fost-
ger foran el. indeslutter en Gaard, I. broder.
FoRVEi, adj., forfalden som Pant. FSTRFAIR Fosterfader.
FoRvfe ode Sted (?).
et FSTRI (-a, -ar), m. , Fosterfader;
FoRVKGR Spor, Ledespor. Foster son; Fosterbroder., Staldbroder;
FoRVERARi (-a, -ar), m.. Formand., forekommer ogsaa som kjrtegnende
Forgjnger. Udtryk om Dyr.
FoRVERK, a) Arbeide, isr dei paa FSTRJR Fosterjord, Fdreland.
Marken el ved Hbjergningen et c. FSTRLAUN Forsterion.
b) Dygtighed til Arbeide. c) For- FSTRMAN medopfostret Trl.
raad^ =:^forvirki: f. Iieys. Maaskee FSTRMIR Forslermoder.
hertil at hen fore Udtrykkene: gia for- FSTRNEYTI, (-is, udcn pi.) , n., det
verkum vi e-n forsyne^ yde Under-- at vre opfostret sammen; det heraf
stttelse (som en Uformuende); go rask flgende horhnld.
foiverkum (eg. komme derhen, at der FSTRSOKR Fostersn.
behoves Forsyning!) slippe op. El- FsTRSYSTiR Foslersster.
lers ligefrem oversat bet. Udtryk som: FsTRSYSTKiN Foster sdskcnde.
skal aldi'i furveikum vi ^ik g;ra du FsTSYSTiR =r fstrsytir.
skal aldrig komme til at mangle; for- FTA (-ai^a, -at), v. . , i: f. sik
veiks-liiill lidet dygtig til Arbeide. naae Fodfste, kunne staae paa Be-
-mn^v Mand som er dygtig til Arbeide; nene, L
duelig Arlsbestyrer ; dygtig (og bemid- FTBOR Fodfjl.
let?), anseet Mand (nefni a: (il FTBROT Beenbrud.
al{)ingis , er forvciks-menn eru). FTBROTiNN, pa., beenbrudt.
FORViA cg -VII, adj., som bliver FTFASTR som staaer fast paa Be-
dreven ud af sin Stilling., maa vige. nene el. har naaet Fodfste, L
FoRviwRis, adv.., med Vinden, i L. FTFIMR rask til Fods el. som med ,

FoRviRKi Forraad; jfr foiveik c. Behndighed og Smidighed undgaaer

Forvist, forvista, forysta, jorusta at falde, L
(-U, vden pi), f., Staaen el. Gaaen i FTFINN som har svage el. usikkre
Spidsen for; Fnrstanderskab , Opsyn, Fdder, L
Anfrsel; Beskyttelse; foiustu-geldingr FTGANGA Gaaen, Beise til Fods;
Bede, som gaaer i Spidsen for Hjor- ftgQgu -lid Fodfolk, -menn d. s.
 FTHAR t-RQANGR 145

FTHR hibenet , langbenet, hi op FTSTIRR som har stive Fdder

til Hofterne. el. Been.
FTHEiLL som kar strke^ raske Been. FTTROA, v. a., trde under Fd-
FTHROMR som har svage Been. der.
FTHVATR rask til Forfs, rapfodet. FTVEILL som har svage Fdder. ^
FTHGGVA, V. a. , hugge Benet el. Fox (-, uden pi.), n.. Bedrageri.
Benene af. Fr^ prp.., m. dat., fra (correlat
FTKALDR hvis FoddcT , Been ofte med at, til, vi5 o/hj; undertiden st-
fryse, I. les , oftere i foran^ uden at Betyd-
FTLAMA og -LAMi, adj. , Art/i, lam ningen vsentlig forandres), A) om
i Benet. Steds forhold, i) med Bevgelse, fra:
'TLA.NGR =rr ftllr. ganga f. gaii; ra f. landi. b)
FTLAtG Fodbad. med Biforestilling om Adskillelse : taka
FTLAUSS, adj.^ somhar mistet et Been. hest f. slea spnde den fra og fore
FTLEGGR Been^ Benet fra Knet den bort fra den.
2) uden virkelig
til Foden. Bevgelse , a) om Udstrkning^ fra :
FTLINR som har svage Fdder, f. hviifli (li ilja fra Top til Taa, over

staaer svagt paa Benene. hele Legemet.

b) om Afstand, un-
FTML Fodfjed, Skridt. dertiden i Betydningen, i nogen Fra-
FTMEIDDR beskadiget paa Benet el. stand fra^ hvor Retningen ofte angives
Benene, lemlstet. ved et Adverbium: skanirnt f. kort fra;
FTMJLKR smidig i Benene. ofan, upp, lit f. e-u noget ovenfor etc.
FTPALLR Fodtrin., Fodbrt. c) om Retning: in nar f. iinum stu
FTR (ftar, dat. ftij pi. flr), ^n , synir hans i indadgaaende Rehling fra
det hele Lem som bestaaer af Foden, ham sad etc; horfa, viia, sniia f. renrfe,
Benet og Laartt ; Been; Fod; fti ligge i Retningen fra. B) om Tids-
til Fods; ftr paa Benene^ op: forhold, fra: das f. deg'i Dag fra Dag,
sprefta ftr; hverr ftr rum den hver Dag; han i f. op fra denfie
ene lige efter den anden; ftuin oppe Tid, herefter. C) om andre Forhold
(ikke sengeliggende; ligel. opsfaaet) ; a) for at udtrykke ens Hjem, hvorfra
korainn af ftum fram (eg. som har en er: orgeirr f. Ljsavatni. b)
mistet Brugen af Benene) udlevet, som om Nedstammen: kominn f. e-m. c)
staaer paa Gravens Rand. 2) Fod (som fra., om Borttagelse^ Bervelse, Fra-
Maal) ; ftar-mein Byld paa Benet. skillet se. Forladeri, etc: taka e-t f.
-sr Saar paa Benet, -verkr Smei-te e-m ; stela e-u f. e-ni , etc. d) fra,
i Benet; foU-ail Styrke i Be7iene. -brik i Udtryk som betegne Afvigelse, For-
Fodbrt (paa en Seng), -burr Fd- skjel, el. desL: vert f. niinu skapi
dernes Bevgelse i Gangen, -bnar lige i Retningen fra,
ganske imod d. e.
Fodbekldning det som bedkker Be-
.^
min Villie el. e) om,
Tilbrelighed.
nene og Fdderne. -fei det at staae efter Ord som betegne en Beretning^
,

op^ I. -festi Fodfste, B. -fjol Fod- Fortlling, Forklaring, etc: segja,

brt, -fljotr rap til Fods. -ghngr Stam- bkyra f. c-a.
pen, Trampen, voldsom Bevgelse med Fra, og 3. s. iiupf. ind. af fregna.
1.

Fodderne. -hlj Lyden af ens Gang, Frberajxligr, adj., =

frbriligr.
/. -hlutr fiederdeleji af Legemet, -jam Frbreytinn ulig, afstikkende, sr-
Fodjern, I. -kefli et Stykke Tr el. egen, I.
noget andet man snubler over, I. -lag Frbruginn, pa., frbreytinn. =
Fodstykket i en Seng. -spy min g Spark, Frbriligr og -brligr, adj., ud-
Slag med Fodderne. -stapp Slampen med mrket, -liga, adv.
Fodderne. -|/il Paneelvrket i Fod- Frbrr, adj., overordentlig, ud-
stykket af en Seng. -vttr Fodvaskning. mrket.
FTSR sid, som gaaer heelt ned til Frfall Dd, ddelig Afgang.
Fodderne. Frfoerur, f. pi.. Lammenes Afvn-
FTSKEMILL Fodskammel. nelse; den Tid da de afvnnes, I.
FTSKR1BA Glidenpaa Fodderne (hen Frganga Bortgang.
ad en lis flade). Frgangr Bortgang fra noget man %
FTSKR Fodbrt, Fodstykke. har havt at bestille el. sysle med; der-
FTSPOR Fodspor. af den Orden el. Tiisland en har bragt
FTSTALLR Bnk., som Gudebillederne noget i, som han har havt med at be-
bleve opstillede paa; Piedestal. stille el, vret i Lav med, L

10
146 FrIgU FRAMFOR

Frgu, 5. pi. impf. ind. af fregna. framast, fremst m saavidt som mu-
Frgr Udmrkelse (?) ; frgra, ligt.
gen. pL, brugt som adv., overmaade ; Frama C-aa,-at), v. a., forfremme:
frgrfta-li5 udmrkede Tropper, -mar f. sik lgge sig efter og opnaae H-
udmrket Mand en som har el. er, der og Beriimmelse.
noget i en udmrket Grod. Framan, adv., fortil, foran; fyrir f.
Frhald Fraholden, Afholdelse fra. foran. b) til ings f. til Begyn-
Fruverfr, adj., stemt imod, ulilbie- delsen el. de forste Dage af Thing-
lig til; jfr fiasniiinn, /. tiden.
Frakka (frkku, frkkur), /*., Spyd, Framanverdr, adj.., som er foran,
Landse. horer til det forreste, til Forsiden el.
Frakkr, adj.^ hurtig., strax rede til. Begyndelsen.
FRLAGAClgu,lgurj, /.^ brottlaga. = Framarliga og contr. framarla, adv.,
Frleikr (-S, -ar), w. , den Egen- langt fremme.
b) i hoi Grad.
skab at tre frr. Framroligr som man kan byde el.
Frleitr, adj , upassende., forkeert^ tilbyde.
imod al Skik og Brug., I. Frambryggja Yderenden af en Brygge.
Frligr, ad)., som seer ud til at Framburr, a) Udsagn, Udtalelse.
vre hurtig., behndig ^ el. vidner om h) =
framflutning a; framburar-mar
saadan Egenskab, -liaa, adv. Forkynder.
Fram, adv., comp. framarr og fierar, Frambyggi en, som har sin Plads i
superl. fiamaht og fremst frem, 1) om Forstavnen paa et Skib.
Steds forhold, frem; fremad. b) spec, Frame Forraad for Fremtiden,
ol) fra Vggen el. Bagsiden af en hvad man kan stole paa for Fremtiden,
Seng. ^) koma f. ( e-m sta) I.

komme hen Sted efter en lngere

til et Frambriligr, adj., som man ikke
Reise (isr over ode el. lidt beboede behover at skamme sig ved at komme
Strkninger}., el. efter en lngere Sei- frem med (isr om nogets, man vil be-
lads.
Y^ foran, fortil (paa el Skib, verle andre med)., I.

Vogn el. Dyr; modsat aptr.) 2) om Fr AMD KAT TR Fremtrkken. 2) del

Tidsforhold., i Udtryk som: var J)
f. at fremdrage Livet; Livsophold.
orit (ogsaa i eet Ord franiorit) dags Frameggjan Opmuntring, Eggen.
Dagen var allerede skreden frem ; egar Framfarinn, pa. , afgaaet ved Do-
stundtr liu f. senere hen i Tiden; f. den.
at jlum, til Lan^t
jla til Juul. f. i Framfer, f., og -feri (-is, uden pi.),
ttir langt ude Slgteti. b) vita, i n., Fremfrd, Adfrd, Op frsel; Fore-
sj fram see frem Tiden. 3) om i havende, Syssel: allar hans grir ok
andre Forhold., ) frem, i Udtryk som : framferir.
leggja, greia e-t*F. lgge Penge frem Framflutning, a) Fremsigelse, Frem-
el. udf give dem ud, udbetale, el. desl. frsel, Foredrag.
b) Underholdning,
b) leggja hest fram give en Hest af Livsophold.
Sporerne til Vddelb^ lade den lbe Framftr Forbeen.
omkaps med. c) ganga vel fram Framfss fremslrbende; som trnger
vise Tapperhed. d) frem (som i sig frem, dristig, I ; jfr framgjain.
Dansk i: sige noget frem) i Udtryk Framfora, V. a., 1) komme frem med,
som: bera, flytja, fra eic. f. fremsige, fremfre, udsige. 2) underholde,
fremfare e) ganga f. voxe til, blive fode.
strre. f) halda e-m f. rose en me- Framfceri (-is, uden pi.). Underhold:
get. g) e-t kemr f. skeer; koma e-u koma e-m f. hjelpe en frem, faae
f. faae noget udfort. h) fyviv . . . ham forsrget, I.
f. um
el. f. fremfor, over.
. . . i) Framfriivg (-ar, -ar), f, det al
imod: fyrir lUg f. imod Lovene. B) fra mfra.
comp., 1) om Stedsforhold, a) lngere Framforni indecL, = framgirni
frem.
b) lngere foran. 2) om (?), Dristighed.
, f.

andre Forhold., a) tiere., endnu mere. Framfrsla (-Uf-ur), f., Underhold;

b) mere., videre: {)vi framarr desto framfrslu-blkr den Afdeling i Lovene,
mere, desto hellere; hli framarr no- som handler om Forsorgelse og Under-
get for meget.
c) vera framarr e-m hold, -mar Forsorger.
ovevgaae, vre ypperligere. C) su- Framfr, 1) gaaen fremad. Frem-
perl., a) forrest; forst. h) sem rykken. 2) Dd, ddelig Afgang.
 fkAMGxVGA -PrInLEITR 147

Fbamganga det at gaae frem; Tap- Framlyndr fremadstrbende , gjv.

perhed i Kamp; framgngu-ma&r en Yrammi, adv. , 1) fremme; f. fy rir
som fjaaer frem, gaaer paa i Kampen. for, foran.
b) undert. fram =
Framgangr Fremgang ; Forfremmelse^ frem. 2) ueg. : lta i f., leggja f. yde;
Hder. hafa e-t f. have i Gang, i Vrk,
Framgenginn,/?., 1) = fvAmfarlnn. udove., udfore, vise, bruge.
2) nu, som har levet Vinteren over Frammistaa (eg. Staaen foran)
(om Faar). Opvartning; fiammistu-mar For-
Framcekgr som gaaer for sig^ faaer skrer, Opvarter, I.
Fremgang., lykkeligt Udfald; sdvan- Frammymvtr, adj., med fremstaaende
lig upersonlig: c-u verr framgeiigt Mund.
noget faaer Fremgang. Framisiivg (-ar, -ar"), /". , det at
Framgirno og -girni (f. indecl.')., fremja.
Fremadslrhen, Driatighed.^ Frimodig- Framordit, see fram A, 2.
hed. Framr, from, framt, adj., (comp.
Framgjarn fremadstrbende, drislig, framarri ,fremrij superl. framastr,
frimodig; jfr fiamfiiss. h) f. um fremstr), A) posit., 1) ypperlig, som er
c-t altfor hidsig i at forflge noget, el. har noget i en hoi Grad, brav,
stte det igjennem. tapper. 2) som trnger sig frem
Framhaivdleggr Forarmen^ J. paa en frk Maade , frk, uforskam-
Framhleypinn, adj.., fremfusende, I. met. 3) framt, n. sg., adv ^ a) i
Framhleypni, f. indecl. , Fremfusen- hoi Grad: sv framt i saa hoi en
hed, J. Grad. b) sv framt sera Tilflde
Framhlutr Fordeel, forreste Deel. af, al; ligeledes: i det samme, som.
Framhrapan Fremfusenhed , fremfu- B) comp. , a) forrest af to; hit
sende, uagtsom Frd. fremra den Deel af et Land el. en Egn,
Framhvot Opmuntring. som ligger nrmere ved Havet. 6)
Fra.mi (-a, uden pi.), m. , Forfrem- ueg. svarende til A., i.
C) superl.,
melse, Hder, re; hvad der for- a) forrest.
b) ueg., forst e, fornemst,
skaffer Hder, Tapperhed etc; frama- bedst, ypperligst.
fer5 en refuld Reise el. Ftxpedition. FRxmTi\f)Tx ., adj., modig, ufortrden, E.
-leysi, n. , Mangel paa Hder, -laun Framrs Lben frem, Fremlb.
en Prve, som kan forskaffe en Hder. Framrei Fremriden^ Riden lngere
-verk bermmelig Daad, Heltedaad. frem, videre fremad.
Framit, supin. af fi eraja. Framreaxsli Fremlb.
Framkirkja forreste Delen af en Framri (-is, uden pi.), n.. Mod,
Kirke, el. Delen fra Choret til Ud- en tapper Daad, E.
gangen. Framsaga Fremsagn, Fremforelse,
Framkl Forklo. Fremstilling, Erklring.
Framkvma (-i, -da, -t), v. a. , ud- Ffamsala Udlevering.
fore, fiddfre., fuldbringe, opfylde. Framsnodinn uden Haar fortil.
Framkvmd (-kind; -ar, -ir), f., Framskn Angreb, Forflgelse.
a) Fremme, Fuldbringelse, Udforelse., 2) f. sakar en Sags Forflgelse for
Opfyldelse. b) Forfremmelse, Hder. Retten.
c) Dristighed , Energi; framkvmdar- Framstafn Forstavn.
Mangel paa Driflighed,
leysi, n.. I. -maftr Framsn og -SNI (f. indecl,). Frem-
en der kommer frem, svinger sig op; synelhed.
driftig, energisk Mand; og fl. Framsnn fremsynet, forudseende.
Framlag Udlg, Udgift; Hjelp., Un- Framscekinn, adj., ivrig i at angribe.
derstllelse. 2) Raad; jfr tillaga. Framscekni, f. indecl. , det at vre
Framlaga (-lgu, -lgur), eg. /". , framskinn.
Rykken frem. Avanceren (?) / df: Frem- FramtNjV Forland.
gang., Udforelse. Framvegis, adv., fremdeles, i Frem-'
Framleiis, adv., fremdeles. tiden, herefter; jfr ftamleiis.
Framleizla Frembringelse, I. Framvsi, f. indecl., Forudvidenhedf
Framlidinn, pa., =
framfarinn. Klogskab.
Framligr, adj., kjk^ rask af Ud- Framvss = frarasnn.
seende; dygtig; hderlig, -liga, adv. Frneygr, adj., med klart ^ skarpt,
Framltr biet forover^ ludende. straalendc Blik.
b) ueg., tilbielig til. Frnleitr, adj., = frneygr.
(100
14B PRANN FIESTR
Frnn, adj.f blank^ glindsende. Frekleikr (-s, -ar), m., = freka.
Fbr, adj., rap til Fods. Frekligr , adj. graadig , heftig,
Frsaga =
fisgn ; frasoffu-Iigr,
,

voldsom. -liga, adv., heftigen, i hi

adj. , som egner sig til at fortlles, Grad, uhyre.
vrd at fortlle, mrkvrdig. Frekna (~u, -ur), /"., Fregne, I.
Frskili, adj.., som bliver skilt fra. Freknttr, adj., fregnet.
Frskilligr, adj., som kan skilles el. Frekr, adj., a) graadig, begjerlig.
skjelnes fra. Ordspr. : f. er Jiverr til fjrsins en-
Frskilnar Fraskillelse, det at skilles hver har Livet kjrest. b) fordrings-
fra. fuld, haard, ublu.
c) heftig, ivrig,
Frsgn Beretning , Frasagn: fra haard, voldsom.
2) frekt, w. sg.^
e-t i frasagnir gjre til Gjenstand for adv.., a) ivrigen.
b) haardt ^ vold-
Fortlling, fortlle [udforlig) om; somt, idempeligen.
illt til friasagnar vanrende som kan .,
Frelsa (^-aa, -at 09 -i, -ta, -t), v.
paadrage en vanrende Omdomme; jfr a., frelse, befrie.
frasagaj frsagnar-efni eti Fortllings Frelsan (-ar, -ir), f,. Befrielse;
Indhold. -verr vrd at fortlle^ jfr frjlsan.
mrkvrdig. Frelsari (-a , -ar) , m. , Befrier ;
Frata (-aSa, -at^, v. n., = feta. f. heimsins el. frclsarinn Frelseren.
Frau, see frd. Frlseorinn, pa.., =
frjlsborinn.
Frau (-S, pi. d. s.), n., Skum, Fidf. Krelsi (-S, uden pi.) ^ ti., a) Fri-
b) ugte Marv. hed, Uafhngighed. b)
Frihed,
Frauva, see freyja. Ro. c) Frihed , Privilegium ;
Frvera Fravrelse. frelsis-brf Frihedsbrcv. -gjf det at
Frverandi, pa., fravrende. skjenke en hans Frihed, -ol Gilde l.
Freinn, adj., frossen. Drikkegilde, som den skulde gjore, som
Frksjaki =
isjaki. blev frigiven.
Fregn C-ar, -ir), f., hvad man har Frelsingi (-.ja, -jar) og -ingr (-s,
spurgt, Rygte, Efterretning. -jar), m., frigiven Mand.
Fregna (fi-egn, fra- frgum, fregit), Fremd (-ar, -ir), f., a) Fremme,
V. a. , a) sprge, faae at vide, hore; Gavn., Nylte. Forfremmelse,
b)
ogsaa som v. n.: f til e-s faae Fifter- Hder, Bermmelse; fremdar-fcr be-
retning om.
b) f. e-s sprge om. rmmelig Reise ; og fl.
Freista (-aa, -at^, v. a. m. gen., , Frevii og FREMMi, adv,: sv f. (kun)
a) prve (paa) , gjre Forsg: f. under den Betingelse., da forst, ikke
rttar forsge paa et Konsfslykhe^ for end.
gjre en Styrke- el. Frdighedsprve; Fremja (frem, framda fromdum,
f., ef prve om etc.
b) f. e-s, a) framit), a) fremme, udve, begaae:
v. .,

prve ens Krfter; f. sin nit e-m f. vilja sinn tilfredsstille sin Tilboielig-
prve sin Frdighed i noget., eller hed; f. skirslu = fly tja. s. b) f.

sine Krfter mod en. ^) friste. sik erhverve sig Hder og Bermmelse.
Freistan og freistnan (-^ar, -ir), f., Fremmi, see fremi.
det at freista; Fristelse. Fremr, see fram.
Freistari (-a, -ar), m., Frister. Fremri, see framr.
Freisting (."^'i -ai*)-) f-> ^^ freistan. Fremst, see fram.
Freistinn, forsagende tidt el.
adj. ,
Frera, i. s. impf. ind. af frjsa.
paa alle Maader, B. Freri (frcyri; -a, -ar), m.. Frost.
Freistnan, see freistan. Frermnur Frostmaaned.
Freistki, f. indecl., a) Prve, For- Fress (- pi. d. s.), n.. Hankat.
,

sg. b) Fristelse. Fresskr, see fresskr.

Freka el. FREKJA (-U , -ur), f., a) Frest, see frestr.
Begjerlighed , Graadighed. b) Hef- Fresta (-aa, -at), v. a. , m. dat..,

tighed, Voldsomhed, Strenghed^ Haard- opstte., forhale.

hed. Ubluhed. Frestan (-ar, -ir), f., Opsttelse,
Frekefldr, adj., meget strk af Le- Forhaling.
gemskrfter., I. Frestr (-s, -ir), m. , og frest (-s,
Frekeflt, n. p. pr. (som a/'frekefla) pi. d. s), n., Frist., Opsttelse, For-
som for meget er gjort af, er drevet haling: viku fresti om en Uges Tid;
for vidt. skmmu fresti om kort Tid.
 PRETA PRJALS 149

Freta Qfcei, frat- frtum?, fretat?}, Frilauss, adj., = friarlauss.

V. n., fjerte; jfr frata. Frileggja, V. w. , f. fyrir e-m bede
FRETKARLr, ukumsk Person el. Karl. om Fred el. Naade for.
Fbetr (-S, -ir), m.. Fjert. Freleikr (-S , -ar) , og -leiki (-a,
Frtt (-ar, -ir), , Udsprgen,
/". -ar), m., Skjnhed, smukt Udseende.
Frillen; gansa til frttar udforske Fribligr, adj., fredelig, -liga, adv.
Gudernes Villie el. Bestemmelser. Fribmabr en, som kommer el. frdes
b) Rygte, Nyhed, Eflerreltiing. i et fredeligt rende, ikke har An-
Frtt A (-5, -tta, -tt)^ v. a. , a) greb el. Fjendtlighed til Hensigt.
sporge, faae at vide, hore. b) sprge Fribmark == friftarmark.
efter, sporge om; f. at, eptir e-u el. Frieml Fredsunderhandling.
hv, et c. Fribmlask (-iisk, -tisk, -zk), v.
Freya (-i, -dda, -tt), v. ., skum- refl.., i: f. vi e-n underhandle om Fred

me., fraade. el. Forlig med.

Freyja (for freyva for frauva el, Fribr (-ar, udenph), m.., Fred., Ro,
frouva, ligeledes skrevet fiova og fruva, Enighed: brjta, halda, gia, semja
hvoraf det forkortede frau, frou, fru; fri bryde., holde, slutte Fred; friar-
-u, -ur), f., =
fl; jfr hs-freyja. gr Fredsslutning; jfr frigjr.
Fre"yri, see freri (freyrinn, see -koss Fredskys. -mark Fredstegn*''
frjsa). -skjftldr (hvidt) Skjold, brugt som
Freyva, see freyja. Fredstegn el. Freds flag. -stefna Freds-
Frida (-aa, -at), v. a. og w. a) ,
mode, -tkn =
-mark. -timi Freds-
tid; og fl.
V. rt. , frede., skaffe Fred og Ro, be-
rolige; f. riki oprette Fred, Ordets og adj.., 1) smuk.
Frr, 2) dygtig:
Sikkerhed i et Rige, skaffe det Fred fritt lidygtige og vel udrustede Trop-
Qisr for Rovere). b) v. n. , f. per.
3) f. penningr el. fritt levende
fy rir e-m (e-u) skaffe Fred, Ro el. Eiendele, Kreaturer.
Sikkerhed.
2J f. p. , refl. , fiiask Fribrof, (-S, pi. d. s.), n.. =. fribrot.
vi e-n forliges med en.
Fribrofi (-a, -ar), m., Fredsbryder.
Fra (-i, -dda, -tt), v. a., forskjnne. Fribsamligr, adj., fredsommelig.
Fribnd, n. pi.., (eg. Fredsbaand, Fribsemd (-ar, -ir), og -semi, f.
d. e.) Baand, hvorved Svrdskeden blev indecL, Fredsommelighed, Fredelighed.,
heftet til Fstet. Fred.
Fribenda (-i, -a, -t), v. a., forsy- FRiSKjfiLOR = friarskjldr.
ne med fribnd. Fristefna =
friarstefna.
Fribt Bidrag til Fredens Istand- Fribstll ordret Fredsstol: sitja
bringeise. fristli forholde sig rolig.
Fribbrot Fredsbrud; fribrots-mar Frisla Fredens Goder, B.
Fredsbryder, Fredsforstyrrer. Fribsll (fredsl), lykkelig ved
Frend el. FRifiiNDi, n. pi., Herlig- Freden., som nyder stadig Fred.
heder, Belnning: heita e-m miklum
Fribvnligr, adj., som man ikke
fii(Sindurn love en Guld og grnne behover at frygte for med Hensyn til
Skove.
Fred el. Ro, -liga, adv.
Frigr = friargr.
Fribvnn
fredelig,
= frivnligr.
Friheilagr fredhellig.
Frikja (-U, -ur), f, grovt^ slet Tot
Frihelga , V. a. , lyse Fred over,
el. Klde, I.
fredlyse, erklre fredhellig.
Frilla, see frila.
Fribhelgi det at vre fredhellig.
Friill (-S, -lar), m.. Elsker, Galan. Frgjarn , maaskee for frjugjarn
Fribkaup Fredkjb, det at kjbe fri. udfordrende, som gjerne udfordrer, ud-
Fribkaupa, V. a., kjbe fri. fordrer, udsker.
Fribla, oftere frilla (-u, -ur), f.. Frj (-a, -?), V. a. , elske, E.
Frille; frilu-bain Frillebarn. -lifi,
Frjaaptann Fredagaften.
w., =
-lifnar Frillelevnet, Skjrlevnel. Frjdagr Fredag; frjdags-aptann. =
-tak det at bortfare en Kvinde som frjaptann, -kveld Fredagaften; og fl.
Frille. Frjkveld =: frjaptann.
Fribland Fredland, Fredsted, Land, Frjls, adj., i) fri. b) f. af e-u
hvor man behandles som en fredelig fri for noget.
2) retmssig, lov-
(Fremmed). lig erhvervet.
IO FRJALSA FRUMUNGR
Fbjlsa (-aa, -at"), v. a., = frelsa. Frostblga Frost (i Hnder el.
2) snarsyndiirt /sowe sine Synder.
f. Fdder), I.
Frjlsan (-ar, -ir), f., frelsan. = Frostbrestr Knald, som fremkommer
Frjlsari (-a, -ar), , m
frelsari. = naar lis el. frossen Jord sprkker el.
Frjlsborinn, pa., fribaaren. revner, L
Frjlsgjafi C-a, -ar), m. , frigiven Frostrharr som godt kan taafe
Trl. Frost.
Frjlsi (-S, uden pl.), n., frelsi. = Frost.
Frostmikill som ledsages af megen
Frjlsleikr (-S, -ar), m. , Frihed
(i Characteer^.
b) Gavmildhed.
Frostvetr = frostavetr.
Frostviri (-is, pi. d. s.), n., Veir
Frjlsligr, adj.j fri^ som ligner en
el. Veirlig, som ledsages af (megen)
fri., del Mand.
Frjlsmannligr, ad/., =
fijlsligr.
Frost.
Frouva, see frcyja.
Frjmorginn Fredagmorgen.
Fru (frau, frouj -ar, -r) , f., a)
Frjntt Natten for Fredag. Kvinde af Stand (gift el. som har
Frj og FR (-S, pi. d. s.)^ n.,
vret gift).
b) Frue (som JErestitel).
Fro, Sd. Frugg (-S, pi. d. s.), n., daarligt og
Frjfga (-aa, -at), v. a., = frjva. muggent Ho, I.
FiiJFGAN (-ar, -ir), f, .= frjvan. Frum (-S, pi' d. s.J^ n., Frste-
Frjfsamr, /J., frugtbar. grde.

Frjfsemi f. indecl. , Frugtbarhed.

,
Frumburr, a) Frstefdsel. b)

Frjleiki (-a, -ar), og -leikr (-s, den frste Afkom, den Frstefdle.
-ai), m.. Frugtbarhed.
Frumblingr (-S, -ar), m., en, som
forst nedstfer sig paa et Sted el. begynder
Frjligr, adj., frugtbar, frugtbar-
gjrende, befrugtende.
en Huusholdning, I.
Frumferill , en, som reiser el.
Frjr (for
frjfi' el. frjvr) og kommer hen til et Sted el. et Land
FRR, frugtbar, grdefuld.
adj..,
for frste Gang.
Frjsa (fis , fraus el. frra,'frera Frumgetinn, pa. , frstefdt.
-frusum, frosit, p. pr. frosinn, frrinn, Frumgetnar Frsefdsel.
frerinn, freyrinn), v. ., fryse. Frtjmgetning (-ar, -ar), /*. , =
Frjva og FRVA (-aa, -at), v. a.,
frunigetnar.
befrugte, gjre frugtbar; jfr
Frjvan og FRVAN (-ar, -ir), f,
frjfg:a.
Frumgetningr (-S , -ar), w. , =
frumburftr b.
Befrugtelse. Frumgrbr Frstegrde.
Fro (-r, uden pi ), f, Lise, Ro. Frumgogn, n. pi., de frsle, vigtig-
Fra C-aa, -at), v. a., skaffe Lise ste, vgtigste Beviser i en Sag, el.
el. Trost; e-m frar (impers.) ens Smer- Beviser i den egentlige Sag, Hoved-
ter lindres. sagen.
Froba (-U, -ur), /. , Skum. Frumhending den frste Riimstavelse
FRDHJ)GAfiR klog. af de to, som svare til hinanden i
Frleikr (-P, -ar), m.. Kundskab, samme Verselinie.
Kyndighed (isr i Sagnet^ i Historien) ; Frumhlaup (frste Tillob til) et An-
frleiks-t Kundskabens Tr. greb, Overfald; frumhlaups-mar Ati-
Frligr, adj., lrerig, belrende. griber en som har gjort sig skyldig i
,

-liga, adv., kyndigen. et Overfald.

Frr, adj., klog, viis, kyndig (isr Frumkvir Hovedkvid (jfr kvir),
i Sagnet el. Historien). mods. l)jargkvir.
Frouwfella, V. w. , fraade^ give FrumkvObull (-S , -lar), m. , Op-
Fraade el. Skum fra sig. havsmand.
Frr, adj., rolig; isr impers.: Frumpartr g rundbestanddeel.
e-m er frtt en er rolig, har Ro. Frxjms (-ar, -ir), f., frum.=
Froskr (-8, -ar), m.. Fro, Padde. Frumsmibr Mester, E.
Frost (-s, pi. d. s.), n. , Frost;. Frumsk den egentlige Sag, Hoved-
frosta-samr, adj., fuld af Frost og sagen.
Kulde: f. vetr. -vetr lisvinter^ haard Frumtign Forret; noget, som Forret
Yinter. haves til: f)vi at eir hlutir eru
Frosta (-ai , -at), v. n. impers.., frumtignir gus.
= frysta. Frumungr i den blomstrende Alder.
 ,

FRUMVTTR FDRYSKILL 151

Frumvttr Hovedvidne. 2) frste Froekinn, contr. frkn, adj.^ tapper,

Martyr.
Vidne., frste kjk og idrtsfuld.
Frumvaxinn, pa-, voxen , moden., i FRKLEiKR og frcekn- (-S, -ar), m.,
den frste Manddoms- el. Modenheds- Tapperhed.
Alder. Frcekligr, see frkiligr.
Frumvaxta og -vaxti^ adj., friim- = Frkn, see frkinn.
vaxinn. Frkkl-, see frkl-.
Frdmverr frste Mand (en gift Frkorn Frokorn.
Kones). Frndafli mange og mgtige Slgt-
Fryg (-ar, -ir), /". , Frugtbarhed; ninge el. Frnder.
frygar-fullr frugtbar, blomstrende. Frndrlkr Rkke , Mngde af
Frja (-U, -ur), f., Bebreidelse for Frnder.
Mangel paa isr Mod, Djervhed el. desl ; Frndbtr, f. pi.. Frndebod.
Dadel; Modloshed; fryju-laust, n. rtr/;., Frnderf Arvefgt efter en Frnde,
adv., uforsagt., mandigen. -or bebrei- Frndgfl'gr som har ansete, hi-
dende Ord (isr for Mangel paa Mod byrdige Frnder.
el. Tapperhed). Frndhagi den Egn, hvor man har
Frja (fr, fra, fr?), v. a., m. sin Slgt og Frnder.
dal., (Tingen i Gen.)., frakjende en (et Frndhollr huld, tro, venlig sindet
Fortrin) bebreide en Mangel paa no-
, imod sine Frnder.
get , isr Mod, Kraft el. Dygtighed; Frndi (-a, pi. frndr), m.. Frnde,
f. e-m hu?ar beskylde for Feighed; Slgtning ; frnda-afli = frndafli.
fryr skutrinn skrii^ar, ordr. Bag-
iiii -lt Tab af Frnder, -rg Bagtalelse.,
stavnen klager over Mangel paa Fart, som har til Hensigt at ophidse Frn-
d. e. der maa roes dygtigere i Bagst. der mod hinanden, -skonim (sin) Slgts,
2) ophidse., egge til: f. fuihefnda. Frnders Vanre, -styrk r =
-aflt ; og fl.
Frjan (-ar, -ir), /"., frjaj = Frnijkona Frnke^ kvindelig Slgt-
Eggen, Ophidselse; frjanar-or=frju- ning.
or. Frndlauss, adj., uden Frnder.
Frniligr el. frnligr, adj., smuk, Frivdleif og leif (-ar, -ir), /".
tkkelig, venlig, I. Efterladenskaber, Arvegods efter Frn-
Frnn, adj., frniligr. = der. 2) (i frste Form) Enke efter
Frys, n., Prusten. en Frnde.
Frsa (-aa, -at), v. n., pruste, Frndli Slgtninge, Frnder.
Frysta (-ti, -t), V. n. impers.., f^yse, Frndlingr (-S, -ar), m., Frnde,
blive til Frostveir; jfr frosta. Slgtning.
Fr, see frj. Frndmargr som har mange Frnder.
Frbelgr Blg (paa Frugter, B). Frndrkr =
frndmargr.
Fra (-i, -dda, -ti), v. a., op- Frndrkinn, adj., kjrlig mod sine
lre., belre. Slgtninge.
Fri (-is,p/. .5.), n., og f. indecL, Frndsamliga, adv., venlig, broderlig,
Kundskab, Videnskab. b) Digt: f. Frndsemi , f. indecl. , Slgtskab;
at, er Grettisfrsla heitir. c) spec. frndsemis-spell Blodskam, -tala Opreg-
om histor. Overlevering, Historie: forn ning af Slgtskab el, Slglskabsgrader.
f.Sagn og Digte fra Oldtiden; fri- Frnskar Tab i en Familie (isr
mar lrd Mand^ Mand med Kund- tilfiet ved Drab).
skaber. Frndstrr som har mgtige Frn-
Frg (-ar, -ir),f., a) Beretning, der.
Efterretning. b) Bermmelse, Hder; Frndsveit Flok af Frnder.
V^ar-feiS bermmelig Reise. -fullr Frnvg Drab af en Frnde el.
fuld af Bermmelse, bermmelig. -verk Frnder.
bermmelig Gjerning , Heltegjerning; Frr, see frjr.
og fl. FrEva, see frjva.
Frgiligr, bermmelig.
adj.., Fi3 (-ar, -ar), f.. Hundyrenes
Frgja (-i,-a,-t), V. a., gjre be- Kjnsdele.
rmt, bermme, prise. Fuflogi (-a, -ar), m. (Straffenavn
,

Frgr, adj., bermt. paa) en, som lober bort fra, ikke vil
Frcekiligr, frgekligr og froeknligr, gte sin Fstem.
adj., tapper af Udseende ; tapper, Furyskill og fyr- (-s, -lar), m.,
kjk. -liga, adv. en Ulk.
152 FUGL FULLKOMA

FcGL (fogl; -s, -ar), m,. Fugl; fugls- FoLLFENGi (-is, pi. d. S.), n., hvttd
hamr Fugleham. -rdd Fuglerst, Fugle- der er nok el. tilstrkkeligt, B.
stemme; fugla-drp Fugledrab, -garg FuLLFENGiLiGR , adj. , fuldkommen,
Fugleshrig , I. -hold Fuglehjod. -klir moden; nok, tilstrkkelig.
Fugleskrig, Fuglesang, -saurr Fugle- Flllferma, V. a. , laste, lade (et
mog. -tekja Fuglefangst; og fl. Skib) fuldkommen.
Fuglberg og -bja.rg Kltppe(r)^ hvor Fcllfimr meget behndig.
Fugle opholde sig og lgge g. Fullframr meget ypperlig.
FuGLVEiR Fuglejagt. Fullfrgr meget bermt.
Fuglver Sled, hvor mange Fugle op- Fullfss fuldkommen , meget villig
holde sig og hygge Reder; jfr cggver. (til).
Ful C-*) uden pl.)^ m., Raaddenhed^ Fullferr fuldkommen istand til.
Forraadnelse. Fcllgamall gammel nok el. meget
FINN, adj., raadden. gammel.
FKI (-a, uden pi.), m., Stank. 2) Fullgildr, /, som har fuldkommen
noget Stinkende; df ueg. Grovheder, I. Vrdi.
b) fuldkommen, fuldkommen
FLEGG raaddent g. dygtig (fuldtagen) : f. karlmar.
FLGA (-U, -ur;, f., a) Anhelroelse FuLLGJALDA, V. ., betale, lnne fuld-
til Underhold el. Fodring (?). b) kommen.
Kosthold, Betaling for Underhold el. FuLLGLABR meget glad.
Fodring; fiilgu-fall Udeblivelse, Tab FuLLGR god nok., el. fuldkommen
af Betaling for Underhold el. Foder. god, meget god.
-fe Kvg Kreaturer, som anbetroes
el. FuLLGRiNN, /, a) fuldvoxen (om
en til Fodring for Betaling, -mar ew, Planter el. Marker). b) fuldk. sam-
som nyder Underhot d hos en. -ml mengroet (om Saa?-).
Contract angaaende Underhold el. Fod- FuLLGORA, v. a., fuldfore. FuUgrr,
ring. p. pr., fuldstndig, fuldt frdig.
FuLL (-S , pi. d. $.} , n., fuldt B- FuLLGORLA, adj. ^ gauske , ganske
ger; Minde. sikkert.
FuLL- som frste Deel af et Ord, deels FuLLHARR fuldkommcn, meget haard,
svarende til fuld- i Dansk (f. Ex. i tapper.
fuldkogt), deels forstrkende (meget, i FuLLHEFNT , u. p. pr. , fuldkomment
hot Grad). hevnet.
FLL, adj,, fuul, raadden., stinkende. FuLLHEiLAGR fuldkommen hellig.
b) ueg., tvr, barsk. FuLLHLTR, adj.., fuldkommen nok el.

FuLLAFLA og -AFLi, udj , som har . tilstrkkelig.

Krfter nok; f. til e-s som har Styrke., FuLLnuGAR fuldkommen., meget modig.
d. e. Folk nok til at gjre noget. FuLLHUGi (-a, -ar) i. , en som er
,

FuLLALDRA og -ALDRi, rti//. , kommen fuld af Mod, meget modig.

til Skjels Aar og Alder; fuldvoxen. FuLLHVATR meget rask, tapper.
FuLLBAKAR, po,- fuldliommcn bagt.
, FuLLHYGGJA, V. . m. dat., ynde.,
,

FuLLBJARTR fuldkommen lys, I. elske, E.

FuLLBOiT, n.p.pr , i: e-m er f. i e-u, FLLFI , w, , og -LIFNAR uveenligt
/, a} noget er et passende Tilbud for Levnet, Udsvvelser.
en, saa meget han billig kan forlange. FLLFR, adj., forende et ureenligt^
P) noget er tilstrkkeligt, gaaer vidt udsvvende Levnet.
nok, som Prve for ens Krfter, Taal- FLLIGR, adj., tvr., barsk, grov.
modighed, etc. -liga, adv.
FuLLDiMMR fuldkommen mrk, I. Fullilla meget ilde, meget uheldig.
FLLRENGiLiGR, udj. , meget tapper. FuLLKTR meget munter el. oprmt.
-liga, adv. Fullkaupi, adj., som kjber nuk ; gra
FuLLDRUKKiNN fuldkommen drukken, e-n fullkaupa slge en saa meget han
meget beruset. - 2) fulJdrukkit, n. s., nsker.
drukket nok el. tilstrkkeligt. FuLLKERSKR, ttdj., meget dygtig , me-
FuLLEGGR, adj., meget skarp. get tapper.
FuLLKLDi, adj., som har haft tilstrk- fuldkomment dyrt
FuLLKEYPTR, pa. ,
kelig ild., har varmet sig nok. betalt. som har kostet Mie el.
b)
FuLLELTR, pa., forfulgt nok. Anstrengelse nok, megen Anstrengelse
FuLLFASTLiGA , udv. , meget fast el. el. Opofrelse.
kraftig. FuLLKOMA, V. a., --'
fuUkoBina.
 FULLKOMINN FULLTING 153

FuLLKOMiNN, pa., fuldkommen. FuLLREYNDR, pa. , tilfulde prvet;

FuLLKOMLEiKR (-S, -ai^, ., Fuldkom- f sik fuUreyndan faae Leilighed til at
menhed. prte sig tilfulde faae Brug for alle
,

FuLLKOMLiGR, adj., fuldkommen, fuld- sine Krfter.

stndig. FuLLRKR meget rig, formuende.
FuLLKOMNA (-aa, -at), v. a., fuld- Flllroskinn fuldvoxen, moden.
komme, fuldfore; jfr fullkoma. Flllryninn , adj. som fuldkommen
,

FuLLKOMMJN (-ap, -ii'), f.. Fuldbrin- forstaaer sig paa Runer. Ordsp.: fr
gelse, Fuldkommenhed. er f. faa ere de, som kunne raade alle
KuLLLAivGT, udc, fullleiiii.= Runer, hvis Indsigter el. Klogskab alle-
Fi-LLL\i].\A, V. a., lnne fuldkommen. vegne slaaer til.
Kllllexgi lnge nok. FuLLRi (-is,p/. d. s.), n., a) Fore-
FuLLLii, adj., som har tilstrkkelig tagende af vigtigere Slags. b] et
mange Folk el. Tropper. fuldkommen passende Parti. c) f.
FuLLLiFAT, n. p. pr., tilstrkkelig jr Overfldighed af Gods, Rigdomme.
lnge levet. FiLLRCETT, n. p. pr., talt nok om.
FcLLLiGA, adv., noksom, til fulde; sem FcjLLROsKR fuldkommen mandig (mo-
ful Hi gast (superl.) i fuldeste Maade. dig, kjk, tapper, strk).
FoLLirtALiT, n. p. pr.^ malet lnge nok, FuLLSEJASK, V. poss. , bUvc fuld-
malet lilfulde. kommen mt.
FuLLMiKiLL fuldkommen stor, meget stor. Fkllsekta, V. a., faae en dmt ef-
FcLLMLA, V. a., mttttle, give i fuldt ter Lovens Strenghed, erklret fredlos.
Maal, O. FoLLSKELEGGR fuldkommen modig el.
FuLLMLi, n. pl.y fuldk. Afgjrelse. dristig.
FuLLNA (-aa, -at), v. a., bringe paa FrLLSKiPAR, pa., fuldt besalf med
Veie, ivrkstte. fuld Bestning.
2) i impers. Udtr.
FuLLNAR (-ar, -ir), m., Fuldbringelse ; som: J)eim er f. , er etc. den har nok
fuldkommen Fyldest gjrelse. at bestille, som etc.
FuLLNGR fuldkommen nok, I. Flllskipta, v. a.f dele fuldkommen,
Flllnumi og -numsi, adj.., som har dele saaledes at al videre Deling er
lrt til fulde, opfattet ganske; udlrt. overfldig.
Fullnusta (-U uden pL), f.
, fulln- = FuLLSKJTT, adv. , fuldkommen hur-
ar, /. tig,meget snart.
FuLLORiJVA', adj., fuldvoxen. FuLLSNART, odv., meget hurtig.
FuLLR (comp. fullari, fyllrij superl. FuLLSNiT, 71. p. pr., i: r enn f.
fuUastr, fyllstr), adj., fuld, etc, 1) vri forend man var frdig med at
som er fyldt, opfyldt med noget: f. af vende (Skibene).
el. mfi e-u; f. e-s.
2) som har alle FuLSOFiT, n. p. pr., sovet nok.
sine Dele, som intet mangler i Fuld- FuLLSPAKR fuldkommen el. meget klog
stndighed, heel, fuldkommen , a) eg. : el. viis.
fullt tungl Fuldmaane', fullt r et fuldt FcLLSTAiT, u. p. pr., staaet lnge
Aar. b) ueg.: skja ml til fulira nok.
laga paastaaet en Sag paadmt efter Flllsteiktr fuldkommen stegt.
Lovens Strenghed.
^) fuldkommen FuLLSTERKR meget strk.
gyldig, el, desl.: i fullu uinboi e-s. FuLLSTRR meget stor.
B) n. s., mest i adverbielle Ud- Flllstrangr meget streng.
tryk, a) fulls, gen. s. i: til fulls til- Fdllsvefti og -svefnti adj. , som ,

fulde, fuldkommen; noksom. -Halda til har udsovet.

fulls vi (e-n) holde paa sin Ret, ikke FuLLSoEFR, pa., fuldkomment dysset
give noget efter.,
b) fullu, dat., i: i Svn.
b) fuldkommen dd (drbt).
at fullu fuldkomment, fuldt. Halda FuLLSLA a) Overfldighed.
, b)
fullu til mts vi =
halda til fulls vi of. Lyksalighed.
FiJLLRA, adj., fast besluttet paa. Flllsll fuldkommen lykkelig.
FuLLRKTTi (-is,pi. d. S.), n., Fyldest- FuLLSTTi (-is, pi. d. s.)j u., fuldkom-
gjrelse for en (personlig) Fornrmelse, ment Forlig,
el. Retsbrud, df Fornrmelse el. for- Flllteitr meget glad, E.
nrmende Handling., som straffes med FuLLTDA, -TI og -TR, adj., i den
fuld Straf; fullittis -verk Handling, modne Alder ^ fuldvoxen.
som straffes med fuld Straf el. efter FuLLTiNG, -TiNGi (-S, -is. uden pi.),
Lotens Strenghed. n., ogsaa -ting (-y^r iideu pi.), f.
,
154 PULLTINGJA FYLGIPISKAR

og -TiNGR (-S, uden pL"), . , Hjelp, komst; fara f. e-s begive sig hen til;
Bistand, Understtlelse; fu Utings el. ganga, fara til fundar vi 5 e-n, d. s.
-tingis-raar HjeJper. b) spec. , fjendtligt Mode, Kamp;
FuLLTiNGJA (-i, -da, -t), V, ., w. dat.^ fundar-laun Findeion, I.
hjelpe. FcNDviss heldig i at finde (bort-
FULLTI1VGJA.NDI (-a, -cndr), i., Hjelper. komne Gjenstande), I.
FuLLTiNGJARi (-a, -ar), m., d. s. FuNHEiTR brndende hed., I.
FuLLTiNGR, see fullting. FuNi (-a, -ar), m.. Flamme, Blus.
FULLTREYSTA, V. 0. , Wl. ?rt. , kuve FuNTR, see fontr.
fuldkommen Tillid til., stole ganske paa, Fur, see fyri (fur-, see fyrir-).
FuLLTRL'i (-a, -ar), i., ) hil- FuRA (-u,-ur), f. Fyrretr. I Lo-
hetroet Ven, Fortrolig. h) Skyts- ven: fljtandi f. Skib, Farti^ fl.
patron. furu ombord; furu-kvistr Fyrrekvist.
FuLLLLiGR, adj., noksom^ tilstrkke- -skrr Fyrreskov; og fl.
lig, som er tilfulde, -liga, adv. Furask (-aisk, -azk), v. pass. , fa-
FcLLVAXiNN, pa., fuldvoxen. res, hugges.
Fdllvaxta og -vaxti, adj. , = fall- FuRSA (-U, -ur), f, 1) Tegn, Var-
vaxinn. sel. Spec. Varsel for ens nrfore-
FuLLVEi og -VEJA, adj., vederheftig. staaende Dd; Under, Forunderlig-
FuLLVEGiNN, p., fuldveiet, d. e. ved hed , forunderlig el. forfrdelig Ting.
Veining fundet fuldkommen at holde en Furu, gen. adv., i hoi Grad,
s.,
vis Vgt; modsat lakveginn. 2) n. meget; futii-ligr, adj., forfrdelig,
kmpet nok.
p. pr., fullvegit adv., i hoi Grad. -liga, adv. forunderlig, i,

FuLLVEL fuldkommen vel. forfrdelig.

FuLLVER fuldkommen Vrdi; jfr FuRA (-aa, -at), v. a., ) m. dai..,
fuUviri. varsle: at mun illu furfta det varsler
FuLLVBA paa mange Steder. noget Ondt.
b) impers.: e-n furar
FuLLViLJAR som har fuldkommen e-u el. e-t noget forundrer, forbau-
bestemt Villie. ser en.
FuLLViRi == fullvci. FuRDANLiGR, adj., =
fur5uligr.
FuLLVss , 1J fuldkommen sikker, FuRiGA, adv., =: furuliga.
ganske vis paa.
2) fuldkommen, Fsi, see fsi.
meget viis. FsLiGA, adv., villig, ivrig.
FuLLVissA Forvisning. FussA (-aa, -atj, v. w. , yttre Af-
FuLLviTA og -viTi flf/. , fuldkom-
, sky for: f. vi e-u.
tnen klog., ved sin fulde Forstand. Fss, adj., villig, som lnges efter,
FuLLYRDA, V. tt., forstkkre om, I. attraaer.
FuLLAKKA, V. ., fuldlakke, I. Fussum, interj., fy!
FuLLjjROSKAR fuldkommen moden, 1. FusTAN C-s, uden pi)., n., et Slags
FuLLURR fuldkommen tor, I. kostbart Toi;
fustans-hkull Messe-
FuLLFLUGR, odj.^ fuldkommen strk. hagel af fustan^ og fl.
FiJLMANNLiGR, <//., nedrig., skammelig. FifRYSKiLL, see furyskiU.
FLMENNI (-is, pi. d. s.), n., Skurk, Fygla (-i, -da, -t), V. ., fange Fugle.
lavt, nedrigt Menneske. Fygli, see i illfygli.
FLMENNSKA (-U, uden pi.), f.f Nedrig- Fygling (-ar, -ar), f. Fuglejagt.,
hed, skammelig Handling. Fuglefangst.
FLNA (-aa, -at), v, n. , raadne, Fyl (-S, pi. d. s.), n., Fol.
blive stinkende. Fyla, see fylja.
FLYRI, n. pi., grove Ord. FLA (-U, uden pi.), f. Stank.
FuM (-S, pi. d. s.) , n., megen, for- Fylfullr drgtig (om Hopper), I.
virret Hast., I. Fylgd (-ar, -ir), Flgeskab, /". ,

FuMA (-aa, -at), v, n., bruge me- Ledsagelse.

b) Hjelp, Bistand;
gen, forvirret Hast, I. fylgdar-lauss, adj., uden Flgeskab el.
FNA (-aa, -at), v. n., raadne. Ledsagelse, -mar Flgesvend, Ledsager.
FuNDiNG og FUNDNiNG (-ai*, -ar), f., Fylgi (-is, uden pi.) Flge,
Finden, Fund; Opfindelse. Flgeskab, Ledsagelse; fylgis-konaLe-
FuNDiT, supin. af fiiina. sagerinde; Selskabsdame, -ml Partisk-
FuNDR og FYNDR {-UV, -ar), m., 1) hed, -mr Selskabsdame.
Fund, Finden, Opdagelse. b) Fund., Fylgifiskar, m. pi.., et Par Fiske,
noget som findes. -- 2) Mode, Sammen^- isr Hvalfiske,, som flges ad; df
 FYLGIKONA FYRI 155

om to Personer, som flges stadig ad, kirkja Herreds-Kirke, -konungr Fylke-

ere ligesom uadskillelige, 1. konge; og fl.
Fylgikona. (Folgekvinde) Frille. Fylking (-ar, -ar), f.. Slagorden;
Fylginn, adj. , som stadig folger; fylkingar-armr Fli af en Hr i Slag-
dygtig til Flge; f. ser (I) rask, fyrig. orden. -broddr den forreste Spids af en
Fylgisamr, adj.^ som stadig folger^ Slagorden, -oddr, d. s.
ledsager. Fylkja (-i, -fa, -t), V. a. , m, dat..,
Fylgispakr som stadig ledsager, er opstille i Slagorden.
en tro Ledsager (isr om Hunde)^ I. Fylla (-i, -(a, -t), ri. ., i) eg.,
Fylgja '-U, -ur), i) Flge^ Flge-
/*., fylde (med noget).
impers.: c-t
b)
skab. 2) noget, der folger; Shyts- fyllir det fyldes.
2) ueg.., a) fuld-
aand, Genius: fyl:ju-en2,ill Skytsengel. eride, fuldbyrde, udfore: f. rsir snar
-kona = fylgikona. -lag Flgeskab, fuldende sin Bane (om et Himmel-
Ledsagelse, -samr, adj,^ fylgisarar.= legeme); at essu llu f^'lltu ok frara-
Fylgja (-i, -da, -t), v. . , m. dat., koinnu fuldbyrdet og bragt til Virke-
folge elc, A) hvor Subjeclet er et levende lighed. b) opfylde., tilfredsstille: f,
Vsen , 1) hvor der er Tale om sted- bnir e-s; f. skyldur sinar sine Plig-

lig Bevg., a) gaae bag ef-

folge, ter. c) udfylde (noget Mangelfuldt
ter; folge med.
Talemaade: f. fUt- el.Manglende): f. vni vanmtt.
um folge Klderne, d. e. (kunne) vre Fylldr, adj.., (om Faar), paa hvilken
oppe. P) halvneg. f. e-m el. f. at den nye ttte Vid er begyndt at voxe
lagi folge en som, vre hans Frille; inden under den gamle., I; jfr fyllingr.
sjelden om Mandfolk: f. konu holde Fylli, f. indecl.. Fylde, det at vre
som Frille.
b) ledsage, vise Vei; fuld; f. tungis =
tunglfylling. 2)
spec. folge en paa et Togt., i Kamp el. ueg..,a) Opfyldelse. b) timans f.
desl. c) forflge; f. fast ltfamnn- Tidens Fylde.
uni. 2) hvor der ikke er Tale om Fyllingr (-s, -ar), 7., /, a) den
stedlig Bevgelse, befordre, nndersttte; nye ttte Uld paa Faar, som voer,
f. e-u frara drive paa, ivrkstte. naar den gamle begynder at lsnes og
b) folge., rette sig efter, efterleve. falde af. b) tt Grs.
B) hvor Suhjectet ikke er et levende Fylmerr =
fylliross.
Vsen, a) folge, folge med; vre ved Fylskm, fylsm, see fylgsni.
Haanden el. i Beredskab; lta kn f. Fyndi, see i lifyndi.
kvii stte Knet el. Knerne paa Fykdinn, adj., eg. opfindsom, df
ens Bryst el. Mave i det samme man spgefuld^ vittig, I.
har kastet ham til Jorden. b) f, Fyndr, see fundr (fyndr, adj., see i
heiman folge med som Medgift (he'iman- einfyndr).
fylgja). c) folge., som Natur el. Fyr see fy ri (fyr- see fy rir-).
Egenskab. d) folge, komme nst F\Ri, fyrir (firi, firir, furi, furir,
el. lige efter (f. Ex. om noget mundt- fyr, fur, for), prp.., m. dat. og acc,
lig fremfort el. skrevet): seni hr fylgir for. I) m. dat., A) om Steds forhold
som folger; lta e-t f. tilfie noget el. hvor en Stedsforestilling ligger til
(som en videre Forklaring el. Bemrk- Grund, 1) om rene Steds forhold, for,
ning) , fremhve.
II) f p. , rec, foran: f. karldyrum for., uden for dem;
fylgjask flges ad; understolle hinan- f, landi udenfor Strandbredden ; ligele-
den. des: f. irlandi, f. Balagars su paa
Fylgjari (-a, -ar}, m , Folgesvend, Hiden af; ganga f. e-m foran ham;
Ledsager. sj e-t ser see noget for., foran sig.
f.

Fylgnsni og fylsni, ogsaa fylskm 2) med tiltrdende Biforestillinger^

(-is, pi. d. s.), n.y Skjul, Skjulested. ^) f'^^'i foran (for at beskytte, skjule,
Fylhross Flhoppe. lukke el. desl): liafa skjold f. ser be-
FLiNG (-ar, -arj, el. fyliixgr (og- dkke sig foran med det; liafa c-t f.
saa fylvingrj nu flungr; -s, -ar), andliti for Ansigtet ; hur, loka f. dyr-
m. , en So fugl ^ Havhest (procellaria um, hlerar f. gluggum for Dren, for
glacialis). Vinduerne ; standa f. c-m staae foran
Fylja og FYLA (-U, -ur), ung Hoppe. en for at forsvare ham (jfr fyrir-
Fylja (-ai, -at), v. a., bedkke, staa a).
b) for, paa ens (nogets)
(om Hingste), I. Vei etc, a) e-t verr f. e-m han
Fylki (-is, pi. d. s.), n., 1) Flok, stoder paa, trffer det. ^) for. at
Skare. 2) Fylke, Herred; fylkis- modtage, el. saaledcs at man hjiv.mer
156 FRI

Hl at modtage noget: sitja f. rckum lfit hellagri kristni offre sit Liv
f.

vre paa et Sted for at passe paa og for etc; Ibiia veizlu f. e-m gjre Gil-

bjerge hvad der driver op paa Kysten. de for.

g) for (som i Dansk: bede
Sifja f. drykkju e-s lige overfor for): bi5ja f. e-m bede for. h) for
en ved Drihkebordet , saaledes at han (forat opnaae) : vinna f. mat si'num
kommer til at drikke en til. y) med tjene for Foden, 1.
i) mikill f.
indblandet Forestilling om Beredskab, ser kraftfuld og dygtig; li'till f. ser
vren ved Haanden el. desl. : hafa li, ubetydelig (saavel med Hensyn fil Le-
lisafna f. have Tropper samlede, gems- som Sjelsslyrke) ; kunna allt vel
naar de andre komme. 8} for at f. ser have lrt alt hvad der horer til
angribe: sitja f. e-m ligge i Baghold god Opdragelse.
k) i Veien for:
for; jfr fyrist.
z) som Hindring, standa f. rifum vre til Hinder for
noget man kan stode sig paa el. desl.: at en kan trives, L
Herhen horer:
standa f. (f. Ex. dyrum , birtu^ staae c-m verr mikit f. e-u el. f. at etc. ,

for, som for at hindre Adgangen (jfr meget stiller sig i Veien for en , med
fyristaa b) ; lijrgja f. ftum e-s. Hensyn til Udforeisen af noget, han
c) for, i ens Paahr el. Nrvrelse har Vanskelighed med at etc. 1)
og til ham (efter Ord, som betegne ykja mikit f. e-u have meget imod,
Meddelelse , Ytlring , Overtalelse , el. ugjerne paatage sig; ligeledes, savne
desl.): r8a um, herma e-t f. e-m meget,
m) for el. imod: halda e-u
omtale, gjentage for; telja um f. e-ra f. e-m lade en ikke naae , faae noget
soge at overtale omstemme., omvende
.^ (isr uretfrdigen) ; halda e-n f. e-m
en, I.
d) for (som i dansk for beskylle en imod; lignende er: vera
Vinden): f. vindi, straurai for Vinden, varr um sik, geyma sin etc. f. e-m
Strommen.
e) foran: senda, gra tage sig i Agt for, vre paa sin Post
or f. ser sende Bud foran sig. f) imod.
n) for., til Trods for: fara
for: hljmr f. eyrum Susen for Urerne; fera sinna f. e-m til Trods for ham.
{)ungt f. brjsti for Brystet, I. 3) Lignende er : f. mer Cmttu gra
ueg. , a) i Talemaader., som vise hen at) for mig (maa du elc), I; dog
til den egentlige Betydning: foran jfr r nf. o) for (om noget som er
(A^ 1) : liafa e-t f. stafni have noget imod ens nsker , Beslutning el. For-
for^ I; eiga e-t f. hiindum have noget deel) : spilla e-u f. e-m fordrve no-
foreliggende , noget at udfore el. ud- get for en; lnta e-t f. e-m tilintet-
staae ; mla e-t munni ser frem-
f. gjore noget for ham; illa fcrr f. c-m
fare., ytlre elc. (isr sagte, mumle); det gaaer slet for ham; og fl lign.
velta e-u f. ser (eg. rulle det, dreie p) for (som i Dansk: flygte for): fljja,
det paa alle Kanter) tage i lang Be- falla, lta fe sitt elc. f. e-m flygte,
tragtning , vre lnge tvivlraadig med falde for; ryma land f. e-m ram-
elc.
Hensyn til; mclta
fordie) e-t (eg. me det for en.
Ogsaa om en fri-
f. ser , d. s. f. e-u blive
b) vera villig Vigen for: vikja or sti, ganga
truffen af, mode; veia f. reii e-s or rekkju f. e-m vige Sdet for, af-
blive rammet af., paadrage sig ens staae sin egen Seng til. r) for., for-
Vrede.
c) for., foran (om Fortrin medelst: grr f. haTum formedelst
el. det at rage frem, blandt flere) : hann graa Haar; f. grti, liarmi;, lirzlu
var f. eim var den frste, den mest for Graad., etc; f. vi', at fordi.
fremragende , havde mest at sige blandt B) om Tidsforhold , a) for siden:
dem. d) for (om Anfrsel, Raaden, f. tveim dgum for to Dage siden;
Styrelse, Foreskriven, el. desl.) : hf- f. lngu, skmmu for lang, kort Tid
ingi , foring! f. liij ra f. landi re~ siden.
b) for (hvor dog Tidsfore-
gjere ; la f. ori ok eii raade slillingen mindre trder frem): e-t er
for ^ d. e. vre ansvarlig for (for f. e-u er Forvarsel for. II) m. acc,
Alderens Skyld); segja f. verkum give A) om Sledsforhold og i uegentlige
Befalinger med Hensyn til Arbeidet, Udtryk el. Forbindelser, 1) om rene
I. e) for (om Omhu, Omsorg): Sledsforhold , a) for: gnga f. konung
ala nn f. e-n srge for, bre Omhu for Kongen.
b) for (paa Forsiden
for; sj f. e-u, d.s. -- /") for (for at af): f. brjst for Brystet. c) for-
imdekomme ens Onske., til Bedste for, bi, paa den anden Side af: f. tang-
til re for, el. desl.): liika upp f. ann forbi den; hm, sur, vestr etc f.
e-m lukke op for; viniia f. c-in ar- ind, Syd, Vest etc. for; fram fy rir sik
beide for., d. e. for at forsrge; lta frem for sig; aptr f. sik tilbage; bag-
 ^

PYRI
Icengs. d} ned fra, ned af: f. ber-
git ned af Klippen; nir f. (h,
klett, skaf], elc.) ned fra (saaledes at
noget kommer til at befinde sig foran,
nedenfor^ nede) Hien etc; f, bor
overbord. e) langs med: (^fara me
herna) f. encHlanga Danmork langs med
den danshe Kyst, fra den ene Ende
til den anden af Landet ; lidt blandet er :
litlsr f. endilangan Noreg fredlos i
hele Norge.
f) for (som i Dansk)
FRIRBOSMAtt m
g) for (som Forsvar) : koma vrn f. sik.
h) for: svara f. e-t staae til An-
svar for, gjre Regnskab for. i)
for (om Grund): f. at, sk paa
Grund af, fordi; f. e-s skyld j f.
gu5s sakar for Guds Skyld. k)
ved: sra e-n fyrir krap(a Krists
besvrge ham ved (el. ved Paakaldelse
af); e-t greinisk f. e-t betegnes ved.
B) om Tidsforhold, for: f. vetr, f.
jol. III) abs. el. adv. A) horende ,

foran Adverbier paa -an f. innan,

: el. svarende til den dativiske Forbin-
sunnan, vestan etc. inden, sonden, delse (jfr I foran) , 1) om Steds for-
vesten for. 2) med tiltrdende Bi- hold, a) svarende til I, A, 1, foran^
forestilling , a) for (lige for og til paa Forsiden af Legemet; i f., d. s.
Bedste for): skera, biytja c-t nir f. (modsat i bak^.
b) svarende til I,
e-n for en og forat han kan nyde. A, 2 , b og e , a) vera f. vre paa et
b) forbi (med Hensigten at standse, Sted (allerede) hvor en anden kommer
stoppe el. lignende) : komask f. e-n. hen til. P9 verQa f. blive truffet.,
c) for, i Veien for (for at hindre^ berort , siddes (el. desl.) af nogen
fange, el. desl.): fella brota f. e-n (noget). y} foran: ra, fara f.
i Veien for ham, for at hindre hans 2) ueg.., a) e-n verr c-t f. haii
Troppers Fremmarsch; Icggja sniu, griber til; e-t liggr f. (foreligger)
net f. (fugla, fiska).
d) for (hvor man kan gribe til.
b) mikit, litit f.
Talen er om Lukning, Bedkning at .^
meget, lidet i Veien; e-m verr litit
skjule en, el. desl.): lta loku f. dyrr f. at etc. det falder ham let etc, I.
skyde den for Dren; bera skjold f. c) gra e-t f. gjore noget forst (for
sik skyde det for sig for at modtage at el. med Hensyn til at anden skal
Sldet: binda e-t f. augu ser binde gjore det efter).
d) segja e-t f. el-
noget for Oinene; binda f. op e-u segja f. um spaae, forudsige. e) e-t
binde for Aabningen, L Lignende er: mlisk vel, illa f. blive vel, ilde om-
J)at grr f. stufinn Saaret groer til, talt (eg. for den som har gjort det).
lukkes foran el. for Enden paa et f) e-t fersk f. bliver til ingen Ting,
amputeret, afhugget Lem; sky dregr bliver ikke noget af.
g) gangask f.
fyrir tunglit, solina trkker for (kom- blive svag af Alderdom (isr saaledes
mer til at skjule). 3) ueg., a) i at det mrkes af Udseendet) , I.
uegentlige Talemaader, hvor den egent- 83^ Hvor denne Prposition i det
lige Betydning er forbi el. udover flgende danner frste Delen af et
(den yderste Grndse af noget) : f. sammensat Ord, tages kun Hensyn til
skor fram overdrevent; f. log fram Formen fyrir, da dennemest forekommer ;
udover hvad Lovene bestemme el. mod dog undtages herfra Formen for el.
Loven; f. van komit forbi Haabet^ d. e. de med den begyndende Ord, som ere
derhen hvor alt Haab slipper, maa satte i Classe for sig foran.
opgives. b) frem for: hafa e-t f. Fyrirbainna, forbyde,
e-n overgaae en i noget. c) for hindre.
V. a., for-

(om Betaling, Erstatning, Godlgjrelse, Fyrirbeizla Beden for., Forbon;

el. desl.): f. engan mun ikke for no-
jfr fyrirbn.
gen Priis. d) i Stedet for: fara f. Fyrirbenda, V, a, , m. dat,, varsle.,
e-n i hans Sted; hafa e-t f. e-t i give en Varsel.
Stedet for noget, bruge det som. Lig- Fyrirbending Varslen.
nende er: hafa e-t f. 5att betragte som Fyrirbirting Forudforkyndelse.
sandt, sikkert; ligeledes: f. vist sikkert.
e) for, Bedste for: bjfta fe f.
til
Fyrirbja, V. a., forbyde.

e-n for at befrie ham fra (f. E.

Fyrirboan Varsel., Varslen.
Fredlshed).
f) for en Tings el. Fyrirboi (-a, -ar), m. Forbud, ,

Persons Vedkommende: nefna i dom foregaaende Tegn el. Varsel.

f. goorft for det el. dets Vedkommen- Fyrirbosmar en som deeltager i
de; jta e-n f. e-u for hans Ved- et Gilde enten som inviteret i Forveien,
kommende. Beslgtet hermed og med el. som tilstedevrende for dens An-
d of. er: nefna ^ senda e-n f. sik. komst, Gildet holdes til re for.
158 PYRIRBOUNGR FYRIRSTJORNARI
Fyrirbobcngr For stykke , I. ; jfr Fyrirltr, adj., skjodeslos.
boungr. Fyrirltsamr, adj., eftergivende.
Fyrirbn Forbon; jfr fyrirbeizla. FyrirltsemIj f. itidecL, Eftergiven-
Fyrirba, V. a., berede. hed, I.
Fyrirbiivar og -bniagr Forbere- Fyrirleggja, V. a. , i] udlgge^ er-
delse; Foranstaltning ; jfr viftbnar. lgge. 2) overvinde. Fyriilagr,
Fyrirburr et Syn^ Drmmesyn, et p. pr., overvunden; jfr forlagr.
Varsel.
Fyrirleitinn, adj.., som seer sig for,
Fyrirdrttr det al noget drages el.
forsigtig.
kommer for, Formrkelse.
Fyrirlii
Fyrirdma, V. ., fordma. = ^r^ forlii,
Fyrirliggjavdi, p.
/.
foreliggende,
Fyrirdoemikg =
fordming. forhaandenvrende.
a. ,

Fyrirfara, V. a., m. dat., ombringe,

Fyrirlta. V. a., foragte, forsmaae.
bringe af Dage.
Pass. fy rit farask. Fyrirlitligr, adj., foragtelig
forgaae, odelgges [kan ogsaa betrag- Fyrirlitning ("^""i uden pi.) ^
/".,
tes som to Ord).
Foragt.
Fyrirfer, m. pi., Forfdre. Fyrirljga, V. a., m. dat., fortabe,
Fyrirfer Strrelse, Omfang: mlkill tilintetgjre ved Lgn.
fyrirfcrar stor af Udstrkning , som
Fyrirmar~j forniar. b) Formand,
tager megen Plads op (isr om Folks Forgjnger.
Legemsslrrelse), I.
Fyrirflk de Fornemme, I.
Fyeirmannligr, adj., = formannligr.
Fyrirfram forud. Fyrirmuna, V. a., i: f. c-m e-s mis-
Fyrirganga og -gangr forganga, = unde., formene en noget.

forsangrj fyrirganns-maor forgangs- Fyrirmunan C-ar, -ir), f. Misundelse,

maftr ; som foregaaer med sit Exempel
Formenelse.
(modsat sporgongurnafSr). Fyrirmynd Forbillede.
Fyrirgefa, V. rt., tilgive. Fyrirnemask, V. dep. a., undlade.
FYRiRGEFi\iNG(-a,-ar), f.. Tilgivelse. Fyrirrsari (-a, -ar), m., fyrir- =
rennari.
Fyrirgleyming (-ar, -ar), f.. For-
glemmelse. Fyrirrennari (-a, -ar), m., = for-
rennari.
Fyrirgreizla Hjelp, Bistand, Tjenst-
agtighed., I.
Fyrirrm Forrummet, d. e. Rummet
FyrirgUra, V. a. m. dat., forspilde., foran el. nst ved Loftingen paa Skibe.
,

forbryde; f. f, lifi forbryde sin Eien-

dom, sit Liv.
Fyrirhkit Lfte, Forjttelse; fyrir-
heits-land det forjttede Land.
Fyrirhuga, V. a., bestemme., beslutte
forud, I.
Fyrirhugsan, 9 Tanke om noget i
Forveien , Forventning. b) Omhu,
Omsorg for i Forveien.
FyRIRHYGGJA O^f-HYGGSLA (-U, -Ul), /*.,
Betnksomhed^ Klogskab; fyrirhygirju
-mar betnksom., klog Mand. -samr,
adj., klog, betnksom, L ling.
Fyrirhfn, Mie, Anstrengelse, I.
Fyrirkoma, V. a., m. dat., tilintet-
gjre; aflive.
Fyrirkona Kvinde som slaaer
har Fortrin for (de andre) f.
annarra.
Fyrirkijnna, v. a. , optage ilde, blive
vred paa en for noget (f. e-n e-s).
Fyrirkveba, V. a., afslaae, forbyde.
Fyrirlta, V. a., i) forlade, tilgive,
(m. dat.) 2) forlade, opgive (m. acc.)
Fyrirltning (-ar, -ar), f., For-
ladelse,
b) den mere refulde Plads; df:
l(a e-t veia i fyrirrdmi stte hiere
el. lade sig vre noget mere magtpaalig-
gende, I; fyrirrdms-mai^r en som har
sin Plads i Forrummet (paa Skibe).
Fy!iirst C-ar, -ir; -s, pi. d. s.), f. el.
w., og FYRIRSTB, u., Baghold.
Fyrirsetning Prposition.
Vymrs.tti\, pa., forud fastsat, bestemt.
Fyrirsjr, adj., raadsnild.
Fyrirsjn = forsjon.
Fyrirskipatv, a) Anordning , Befa-
b) Forudbestemmelse^ overlagt
Bestemmelse.
Fyrirskyrta Forklde, Skjdskind.
Fyrirskjta, V. a., m. dat., gjre
over., ugyldig.
: allra Fyrirsm, V. a., =
forsm.
Fyrirsp =^ forsp.
Fyrirstaa Slaaen foran, a) for at
forsvare, beskyllte. Beskyttelse, Forsvar.
b) for at hindre Adgang el. Gjen-
nemgang; Hindring, Modstand.
b'YRiRSTEr.A. V. a, m. dat., forbryde
(noget) ved Tyveri.
Fyrirstjrnabi = forstjri.
 ^TRIRSOGN FlNG 150

Fyrirsgn, a) Forudsigelse. b) adj. comp.., (superl. ofte skrevet fystr_),

Anmisning^ Anordning ; jfr forsiign, 1. 1) comp., a) forrige: i f. daga t for
Fyrirtaka, 15. a., = foitaka. rige Tider.
b) forrige, nst for e-
Fyrirtala, el. isr % pl. fyrirtlur gaaende: i fyrra vetr forrige Vinter;
= foitlur. i fyrra ifjor; i fyrra dag i Forgaars.
Fyrirtapa. V. a., bringe i Fortabelse. c) forrige, forst (om to). d)
Fyrirtekt Afslag. sjeldnere, som er foran (i Rummet):
Fyrirtnask, V. pass. ,
gaae tabt, fyrri ftr Forbenejie. 2) superl.,
forglemmes. forst, den frste
Tallet, Rkken).
(i
I'yrip.vaf (-S, -vf), n.. Islt. b) fornemst, ypperst. B) fyrrum,
Fyrirvega, t. a. m. dat., fortabe,
, dat. pl., adv., for, forhen, i forrige
forbryde ved et begaaet Drab. Tider; ligel. =
fyrr for (end).
Fyrirvera, V n., maashee oprindel. Fyrri (adv.), see fyrr.
forringes^ df paadrarje sig Sham^ for- Fyrrmeir, adv., for, forhen.
see sig (?) ; nu siges: f. sik skamme Fyrrim, see fyrri B.
sig, undice sig. 2) f. p.^ fyrirver- Fyrsa (-ti, -t), V. n., fors. =
atk forkomme , tilintefgjres. Fyrst, see fyrr.
Fyrirvinna en Mand som fore- , Fyrsta og fyrra (?) (-u, uden pl.),
staaer Arbeidet paa en Gaard, hos en f., Frstning: i fyrstu(nni) i Forst-
bosat Kone, isr en Enke, I. ningen.
Fyrirvissa Forudviden f Forvarsel. Fyrstr, see fyrri (adj.).
Fyrirvist det at staae i Spidsen{for^ Fyrva (-ir, -i, -t?), V. n. (impers.),
Forstanderskab. = fjara.

Fyrirtlan Forsl, Bestemmelse. Fys (el. fis?; -s, pl. d. s.), n.. Fnug.
Fyrirtlask, V., dep. rt., have for., FSA (-i, -ta, -t), V. tilskynde
a.,

have til Hensigt. P. pr., fyiirtar

(f. e-n
har Lyst
e-s);
til, lnges
impers.: raik fsir jeg

efter. 2) f. p.,
forudbestemt.
Fyrk- og FYRM-, see fyrirk- etc,
fysask, som dep. n., lnges efter (at),
hate Lyst til.
Fyrna (-i, -da, -t) , V. a.^ i) lade FSI, f. indecl.. Lyst, Attr a; fsi-
blive gammel, deraf have tilovers af ligr, adj., onskelig, nskvrdig, vrd
noget som gammelt Forraad. 2) at eftertragte.
pass., f) rnask a) eg.^ blive gammel,
,
FSING (-ar, -ar), Tilskyndelse.
ldes.
b) ueg.., glemmes ^ gaae i
FSN, FST og FSTI
/*. ,

(-ar, -ir og
Forglemmelse. -ar), Lyst, Tilboielighed.
f..
Fyrnd (-ar, uden pl.)., f., a) lde. F, 1. s. prs. ind. af f.
b) Oldtid. Jfr fyrnska, fyinin^ a. F (-ar, uden pl.), f., 1) Faahed,
Fyrning (-ar, -ar)^. f., a) fyrnd = 2) mindre venskabeligt, koldt,
a. b) gammelt Forraad (det til- spndt Forhold; far-sir Opfrsel,
oversblevne). I. Fremtrden, som vidner om at man er
Fyrnska (-U, -ur?), /". , a) lde., fornrmet.
det at bleven gammel og lidt
vre FcEA (-U, -ur), f.. Fode; jfr fi;
brugelig.
b) Oldtid; jfr forneskja. fu-tekja det at nyde Fode.
c) gamle Tiders Skik og Brug; Fa (-i, -dda, -tt), v. a. , A) f.
Oldtidens Klogt el. Konst ^ Magie; a., i) fode, give Fode, nre, under-
Hedenskab. holde, ernre. b) opfostre. c)
Fyrr og FYRRi (ofte, men uelymolo- fodre. 2) fode, bringe til Verden
gisk, firr, firr^, adv. comp., (superl. (kuns om Mennesker). B) f. p.,
fyrst, ofte skrevet fymt), for, 1) comp., fask, 1) svarende til A, 1, a) pass. :

a) for, tidligere: fyrr greindr (el. i fSask-upp op fodes. b) refl., tage

eet ord) foromtalt, fornvnt; fyrr Fode, Nring til sig: fdask vi e-t
enn forend.
b) forst (om to). leve af.
2) svarende til A, 2, pass.,
c) for; heller. 2) superl.^ forst i fdes, komme til Verden.
Forveien, for det frste, i Forstningen, Fi (-\s,pl. d.s), n., Fode ;jfrfba,.
sem fyrst saasnart som muligt; fyrst FcEiNG (-ar, -ar), /., Fdsel; f-
i sta t Forstningen (i) ligeledes: for ingar-dagr Fdselsdag. -tmi Fdsels-
det forst e; fyrst er saasnart som, ligeledes: stund.
i det Tilflde, at; fyrst at siden, da. Fingi (-ja, -jar), m., en, som er
Fyrra, see fyrsta. fdt i et vist Land, er et Steds Ind-
Fyrri (urigtig firrij jfr foreg. 0.)^ foding.
 160 t^GILlGR FRSLA
Fgiligr, adj., blank, skinnende, sanns bevise, godtgjore Rigtigheden af
reen, poleret. noget.
g) f. c-t til e-s hen fore,
Fging (-ar, -ar), /"., det at fgja. henregne noget til noget (som Art,
Fgja (-i, -5a, -t), t. ., fga J. = Aarsag , el. desl.) ; f. e-t til J)far
b) rense: f. sr rense Saar ; f. vk betragte som Tyveri. B) f. p., i)
rense en Vaage, d. e. holde den aaben. pass.: aldr frisk el. yfiv e-n han
Fkka, ftka. (-aa, -at), og ftta bliver gammel; frask ftr voxe op.
(-i, -a, -t), V. a. og n. . a) v. a., 2) refl., a) eg., bevge sig, slbe
gjore frre.
b) v. n., blive faa. sig (hen fil et Sted). b) ueg.:
2) f. p. , a) eg., blive faa, tage af i frask undan undslaae sig for, und-
Antal.
b) ueg. og impers.: J)at skylde sig for.
^) mega ckki at
fkkask me e-m der opslaaer Kulde frask vre ikke i Stand til at ud-
imellem, de blive Uvenner. fore, udrette noget. -^)
frask e-t
Fla (-U , - ur) , /*. , a) noget som i fang paatage sig noget. h) frask
skrmmer.. Skrmsel.
b) Skrk, i aukana anstrenge sig af alle Krf-
Forfrdelse. ter.
FLA (-i , -da , -t) v. a.^ kyse, , Fr (-ar, -ir), f, Fore: {)ung f.
skrmme.
2) beskylde for Taabe- vanskeligt Fore (formedelst Snee el.
belighed. Leerdynd).
FoFXiLiGR, adj., forskrkkelig , B; Freyjar f. pi.. Froerne.
forsagt, -liga, adv..^ jfr dfliliga. Fri
(-is, pi. d. s.J , n., 1) eg. et
Fijng (-ar, -ar), /"., del at fla Redskab, (E.); jfr veiftarfri. b)
(kyse). spec, Fiskes7ior.
2) neg., a) hellig-
Flinn ogsaa feilinn, adj., sky, hed.
Spec. Leilighed til at fange:
bange. ganga or f. undslippe. b) hvad en
FcELNi, f. indecL, Frygt; jfr myrk- kan magte; jfr mefri. c) Midler .,

flni. Evne: vera i frum um e-t vre i

Fra -a, -t), V. a., A) f. a.,
(-i, Stand til.
^) bringe, flytte: f. e-m e-t
^9'} fore, Frileysi (-is, pi. d. s.), n.. Ufor-
bringe en noget, noget til en; f. landa- muenhed.
inerki flytte Grndseskjel; f. frn Friligr, adj.., beleilig , som der er
frembre et Offer, offre.
b) i for- Leilighed el. Midler til. b) i god
skjellige Udtryk og med forskjellige Stand. Jfr lifriligr.
Prpositioner og Adverbier , a.) f- e-n Frils Faareluus, I.
af bak i(om Heste) kaste en af. FccRiNG (-ar, -ar), f., det at fra
P) f. fra (liib) afvnne Lammene; b) spec, det at flytte en, tage en
jfr frfrur.
-^) f. e-t i sundr ad- med udenlands.
splitte, klove. - 8) f. sik i ft tage FcERi vandr som med Overlg vlger
Klder paa.
z) f. nir korn saae. Leilighed.
^) f. e-t upp hve i Veiret. FRiYER Veir til at seile i.
F. npp or katli tage (Kjdet el. hvad Frivn Haab om. Udsigt til Lei-
der koges) op af Gryden. y)) f. lighed.
e-t lit flytte ud, give strre Omfang. Frleikr (-S, -ar), m.. Frdighed,
2) ueg., a) f. e-t af hendi ska^e Styrke og Smidighed, B) en Hoppe.
sig af med.
b) f. e-n til kristni om- Frr, adj,, J) i den active Betyd-
vende til Christendommen. c) f. fram ning, 1) eg. som kan gaae; hvergi
(limaga) underholde.
d) fremfre, f.
^

som ikke kan komme af Stedet.

fremsige, udtale^ recitere; f. fram vrn 2) ueg., o) i Stand til, mgtig: f. til

forsvare, fremfre Forsvar; f. frara e-s el. 11 m e-t b) ferm,

frdig (i
kvi fremsige.
e) paafore, bi' noget).
c) frt skip som kan holde
bringe: f. sr e-n bibringe en Saar; Soen; jfr sjfrr. B) i den pas-
f. nieizl at e-u beskadige. Mere siviske Betydning, i) eg. , a) som man
ueg,: f. skmm at e-m paafore en kan komme over. b) som man kan
Skam el. Forsmdelse; f. fjandskap reise i (om Veiret). 2) ueg., ud-
at e-m udve Fjendtlighed imod. forlig; isr impers, : e-m er frt um
F. e-m brigzl hcndr el. f. e-m e-t han er Stand til.
i

i brigzl bebreide, forekaste. f) f. Frri, comp. af fr.

verra ves:optage ilde, lgge noget Frsaur Faar.
ud til det vrste.
V. e-t i hljmli Frsla (-U, -ur). Forelse, Flytten,
tie ovety fortie, dolge.
F. e-t til mest i compos. ; jfr aptrfrsla etc.
 PRSTRGABBA 161

Frstr, fstr, superl. af fr. FNN (fannar, fannar), /"., Sneedynge

Ftka, see fkka. (fast sammenpresset). Snedrive.
Ftta, see fkka. For (faiar, farar), /"., Reise, Expedi-
FoEZLA (-a,-ur), /"., Fode; Underhold. tion; jfr fer.
b) pZ. farar, a) vera
FCR, see under fair. forum vre lige ved at gaae (afsted) ;
FGGDR, f. pi., Reiseli, I. ligeledes, det at vre lige ved at slippe
FGNUR, see fagnar. op, toge Ende.
P) illa til fara ilde,
FKTA (-i, -ta, -t), V. M., flygte. fattigt kldt, I. ; farar-bann farbann. =
Fol (-8, pi. d. s.; gen. flva), ., -beini =
farbeini. -blmi Reisepragt.
meget tyndt Sneedkkey saa megen Snee^ -broddr =
ferarbroddr. -dvl Ophold
at Jorden faaer kun et graaagtigt paa en Reise , el. noget der forvolder
Udseende, I. et saadant. -efni Reisemidler, -eyrir
FLL, pi. af fall. Reisepenge, -fe , d. s. -ggn , n. pi.,
FLLEITR og -L1TAR, flrf/. , hlcg., = farggn (see fargagn). -greii far- =
falmet. beini. -Iiapt =
farbann. -kaup far- =
FLNA (-aa, -at}, v. n., blegne, kaup. -leyfi Orlov., Reisetilladelse, -mar
falme. Reisende. -skjti (-a, -ar), og -skjtr
FLNAN(^-ar, uden pi.), /"., det at folna. (-S, -ar), 7n., Og el. Hest, som tjener
FoLR, adj.., bleg, fbnet, gusten. til Refordring. -tlrai =: fartlmi, og fl.
FLSKVA (-aa^ -at), v. . , falme FRLA (-ai, -at), V. n. impers. : e-m
hen (om Ild, naar den er nr ved frlar ens Sjls evner isr Hukom-
,
at vre udbrndt^; jfr det fdigende
melse tage af.
Ord. FRLAN (-ar, uden pi.)., f., den Til-
FLSKVi (-a, -ar), m., den Skikkelse, stand at Sjlsetnerne blive svagere og
hvori en Ting endnu viser sig efter at
svagere.
den er udbrndt, den brndte Tings
Aske^ for den falder sammen. b) u- FRNUR, see farnar.
FRUKARL (gammel) Tigger.
eg. , hvad der er uden Gehalt, det
blotte Skin, hvad der mangler Inderlig-
FRUKOXA = farandkona.
hed; flskva-lauss, adj.., som er uden FRULL, adj. , som tidt gaaer hjemme-
flskvi. 6) alvorlig, inderlig.
fra.
FLVA (-aa, -at), v. n. impers., FRUMAR Tigger.
i: at fol var yfir e-t det
falmer, faaer FoRCNAUTi (-a, -ar j sjeldent) og frl-
et blegt, falmet Udseende. NAUTR (-S, -ar), m., Reiseflle, Reise-
FLUR, f. pi., i: leggja f. e-t kammerat.
nske noget tilkjbs. FoRDNEYTi (-is, uden pi.), n., Flge.,
FN (fanar, fanar), /". , Gjlle (i Flgeskab.
strre Fiske). FSTu, see under fasta.
FNG, pi. af fang. FT, pi. af fat.
FKGULiGR, adj. , som har stor og FTLR, pi. af fata.
smuk Vxt. FxTTR, adj., som har Man.

G.
G. det sjette Bogstav i Alpha- /*., a) Gjen, Bjffen. b) ueg., Spot,
betet, kaldes paa Islandsk ge fgje) Haan; jfr gog.
og udtales hovedsagelig som dansk g, G (gr, uden pi.), f, Agtsomhed,
undtagen foran \ og n , hvor det idet- Opmrksomhed
mindste nu hores fordobblef (fugl, udt. G (-i, -a, -), V. a. og n., i) v.
fuggl, bogna, udt. boggna). / Ord som a., m. gen. el. abs., iagttage, agte paa,
oprindelig begynde med gi el. gn er g lgge Mrke til, passe paa, bryde sig
ofte bortkastet el. ganske forsvu7idet. om, el. desl.
2) v. w., g. at e-u see
G, V. n. defect., gaae.
F. p., rec: nie efter, give Agt paa; g at ser
sian gsk fylkingar derpaa angribe tage sig i Agt.
de i Slagorden opstillede Tropper hin- Gabe (-s, uden pi.), n.. Spot, Drilleri.
anden. Gabba (-a5a, -atj, v. a., spotte, drille,

G (ogsaa gj gen. gr, uden pi.). gjore Nar af.

(H)
l^ tiAKBAlV GGBiSOlC
Gabban og GBBUN (-ar, -ar), f., det Gagndagr, see gangdagr.
at j^abba. Gagndrepa, adj..f gjennembldt, I.
Gadd, see gaddr. Gagnfasta fuldkommen Faste, Hoved-
Gadda (-aa, -at), v. a. og n., 1) faste.
V. a. , nagle fast med en Pig, el. et Gagnfceriligr, adj., som er til at
stort Som; gjennembore. 2) v. n., passere igjennem.
impers., fryse strkt. Gagnfoerr =
gagn f ri li ffr.
Gaddhestr Udgangsg , I. Gagngjalddet for Brudgommens
Gaddhjalt spidst (?) Hjalte. Vedkommende bestemte quivalent til
Gaddr (-s, -ar), m., og gadd (maa- Medgiften, =
mundr.
skee kun i Bet. 2; -s, godd), n. , i) Gagngrt, adv., heelt, ganske, I.
Pig. Talem.: varmjok i gadda slegit Gagnhollr meget velvillig.
det var nsten afgjort, nslen klappet Gagnhrddr dygtig bange, ganske
og klart.
b) Braad (hos visse Dyr). angst, forskrkket.
2) frossen Snee; strk Frost (I): Gagnkhnnigr og -kunnr note kjendt.
troa gadd nedtrampe Sneen, saa at den Gagnkv Modopfordring., den senere
kommer til al blive saa fast, som om stillede Opfordring fra den ene af
den var frossen; gadda-kylfa Klle Parterne til Nabolavets Folk til at ,

besat med
Pigge. aflgge Vidnesbyrd el. Erklring.
Gaf, i. og 3. s. imp. ind. af gefa. Gagnlauss, adj.., unyttig.
GFA (-U, -ur), /'. , Gave, Skjenk, Gagnleii Gjenvei.
Forring. Gagnligr, adj., gavnlig, I.
GR (eg. p. pr. af g, men bruges Gagnmligr tilbielig til at modsige.
som) adj.., som har sin fulde Samling ; Gagnmlandi (-a , -cndr), m. , en,
alls -g. dru, I. som modsiger.
Gafl (-s, g>fl) n. , 1) Gavl. 2),
Gagnmli (-is, pi. d. s.), n.. Modsigelse.
Tvr fjle el. Ende fjle i Kister^ Kas- Gagnnefna det at de Sagforende
ser el. desl, I. hver for sig udnvne Voldgiftsmnd.
Gaflak og gaflok (-s, pi. d. s. og Gagnordr, adj., som udtrykker sig
gaflok), n., et Slags Kastevaaben. kort og fyndigt.
Gaflhla gaflveggr. = Gagnrydja, V. a., rydde heelt igjennem.
Gaflok, see gaflak. Gagnsamligr, adj.., nyttig, gavnlig.
Gaflstokkr Gavlstok. Gagnsamr, adj., gavnlig^ som stifter
Gaflveggr Endevggen i et Huns. Gavn og Nytte.
Gagga (-aa, -at), v. n., spotte. Gagnsemd (-ar, -ir), f., og -semi, f.
Gagl (-S, ggl), n., Gjsling. indecl. , det at stifte Gavn el. Nytte,
Gagn (-S, ggn), n. , 1) i sg. m. Hjelpsomhed, Gavn, Nytte.
pl.^ a) Gavn, Nytte, Fordeel. b) hafa Gagnskorinn, pa., gjennemskaaret.
g. vinde Seier.
c) hvad der gavner^
nytter.^ om Kar el. Redskaber, man har
Gagnskeytiligr, adj.^ som man kan
til huusligt Brug (i denne Betydning
skyde igjennem.
Gagnstada, a) eg,, Staaen, Vren
mest i pi.); jfr biisgagn; ogsaa om
enhver Ting, man har til Brug; jfr lige overfor. b) ueg., Staaen imod^
farargOgn.
2) i pi. ^ ggn, Beviis-
Modstand; gagnstu-flokkr Modparti,
ligheder; gagns-madr en^ som stifter ens Modstandere, -mar Modstander.
meget Gavn. -munir, m. pi.. Nytte, Gagnstadleikr (-S, -ar), i. , Mod-
strid^ Modstridighed, Modstrben, Mod-
Gavn.
Gagn-, et Prfix, i Betydningen, a) stand.
lige modsat, eller imod (jfr gagnstaa,
Gagnstaligr og -starligr, adj.,

gagnmla).
b) gjennem (jfr gagn- modstridende, modsat.
skorinn).
c) meget, dygtig, el. desl. Gagnstigr Gjensti, korteste Vei.
(jfr gagnhrddr). Gagnstiligr og -stoeligr, adj.,
Gagna (-aa, -at), v. a. og n., i) v. = gagn&aligr.
a., m. dat., gavne, vre til Nytte el. GAGNSTR, adj., = gagnstaligr.
Hjelp. 2) V. n,, gavne nytte. B) Gagnstd = gagnstaa ; gagn-
f. p. gagnask , som dep. a. og n,, staDar-flokkr = gagnstulokkr.
= gagna.
,

Gagnsll (eg. heldig med Hensyn til

Gagnaudigr (om Land), som giver Frugten af Foretagender df) =sigrsH.

,

meget af sig^ er rigt paa Herligheder. Gagnsr, adj., gjennemsigtig.

Gagnauga Tinding. Gagnsk Contrasgsmaal.
 G6NTAK GAJA^- 163

Gagntak den Rem, hvorved Sadel- Galdrligr^ adj., som tilhorer el.
gjorden fstes til Sadelen; jfr nittak. vidner om Trolddom, skeer ved Hexeri.
Gagnum, see gegiium. Galdrlist =
galdralist.
Gagnvert (-vart) og gegnvert Qeg. Galei (-ar, -ar og -r), f., et
n. s. af et ellers neppe forekommende Slags Krigsskib (i de sydlige Lande),
Adjectiv gagnverr, gegnverr, men Galei.
bruges som) prp.^ m. dat.^ lige overfor. GLGI (-a, -ar), m. , Galge; glga-
Gagnvtr gjennemvaad^ gjennembldt. tr Galgetr.
Gagnvegr =
gagnstigr. GLGNR Liget af en hngt Person.
Gagnvnligr, adj. , som seer ud til GLGTR r=^ glgatr.
at ville bringe Nytte el. Fordeel. GLI (-a, -ar), m. , overgiven Per-
GAGNLRR gjennemtor, I. son, I; gla-skapr, m., Overgivenhed.
Gagr, gogr, gagrt, adj., indaddreiet, GLIGR, adj., forsigtig.
skjevdreie^ el. sammenvundet. Galimv, see gala B.
Gagvgr, adj., haard, tung. Gall, /. og 3. s. impf. ind. af
Gakk, og i Forbindelse med det per- gella.
sonlige Pronomen gakku, GAKKu,
, Gall (s, gll?), n.. Galde; Ond-
GAKKTu i^for gakk J)ii), 2. pers. sg. im- skab.
per. af ganga. Gallblara Galdeblre.
Gala (gel, gl, galit), v. n. og a., i) Galli (-a, -ar), tn. , Feil., Mangel,
V. n. , a) gale (ow Hanen); skrige Lyde; ealla-lauss, adj., feilfri., sovi
(om andre Fugle); hyle (E). b) om ingen Mangler har, som er uden Lyde.
Personer, a) ok gdla eir eptir i GLMA (-U, -ur), /*., Kurre, L
staiiin fordret: de galede efter ham Gallstt =
gallski.
isteden o: isteden for at faae fat Gallsprkagdr, pa. , besprngt med
paa ham., d. e.) de gik glip af ham. Galde, I.
P9 g. at um e-t tale idelig til en Gallsrr galdebitter.
om noget, paaskynde.
2) v. a., Gallski Galdesot, Galdesygdom, I.
synge, recifere: g. galdra synge, reci- Galt, i. og 3. s. impf. ind. af
tere Hexesange^ Tryllesange. B) gjalda.
galinn, p. pr.., a) forhexet.
6^ ude af Galti (-a, -ar), m., = gltr.
sig selv^ afsindig^ rasende. Gamalkarl gammel Mand, Olding.
GLA (-U, -ar), f., overgivent Fruen- Gamall, gomul, gamalt, adj.., (comp.
timmer, Flane, I; glu-skapr, m.. cldri, ellri, superl. elztrj, gammel, a)
Overgivenhed, Flaneri, I. som har levet en vis Tid: sex vetra
GaLAPN og -GALPN (-S, pi. d. s.), g. sex (Vintre, d. e.) Aar gammel.
n., overgiven Knos, Superl. : Gamli var nokkuru eirra
GLAUSS, adj., skjdesls , ufor- elztr noget ldre end de. b) som
sigtig. har levet lnge: ganaals aldri (og-
GLAusLiGR, adj., skjdesls, sorg- saa skrevet som eet Ord gammalsaldri)
los, uagtsom. t el. paa den gamle Alder. c) for-
GLEYSI (-is, uden pi.)., n. , Sorg- bigangen: gamla rs kvld Nylaars-
lshed, Skjdeslshed, Uagtsomhed, U- aften., I.

forsigtighed. Gasialligr, adj., gammel af Udseende,

Galdr (-rs^ -rar)j, m., eg. Galen; gammelagtig.
jfr hanagaldr. b) Sang (jfr gala Gamalmenni (-is , pi. d. s.) , n. , en
2); Galder, Trolddom., H ex eri; galdra- gammel Person , gammel Mand.
bk Hexebog. -fjlkynngi Trolddom., Gamalri og -rr, adj., som gaaer
Hexeri. -fullr fuld af Trolddom. i Barndom.

-hr Uveir, frembragt ved Trolddom. Gamak (-s, uden pi.), n,. Gammen,
-kerling Troldkjrling. -kona Trold- Skjemt , Morskab, Spg : at gamni ser

kvinde, -kynngi, f. el. . , Trolddom, el. til gamans for Morskab el. Skjemt;
Hexeri. -list Trolddomskonst , Trold- mla ser g. tale i Spg, spge ; sl
konst, Hexekonst. -ltl , n. pi.. Ge- e-u upp i g. slaae noget hen i Spg, I. ;
brder etc, som ledsage Udvelsen af gra g. at (e-m, e-u) drive Spg,
Trolddom. -ma5r Troldman, Hexeme- Lier med.
b) spec. (isr i Poesie)
ster. -meistari Troldmand, Hexemesfer. om Kjrlighedshandel ; gamans-fer
-norn Hex, Troldkvinde, og (1. Reise for Fornielse el. Morskab.
Galdr A (-aa, -at), o. w. hexe, . -fundr fornieligt Mode el. Sammen-
gjre Trolddom. komst. -mar skjemtsom Mand, en som


164 GAMANURKKJA GAIIigA

er fuld af Spg og Skjemt. -ra kende Betlerske, Tiggerkone. -lag

Samtale, som er krydret med Spg og Gang (Maade at gaae paa). -mar,
Skjemt. a) Fodgnger., J.
b) Tigger, Land-
Gamandrykkja muntert , fornieligt lober (gngumanns-eldi det at give en
Drikkelag. Tigger Fode el. Underhold. -erf
Gamanfbr fornielig Reise; Kjr- Arvelgt efter en Tigger; en Tiggers
lighedsbesog. Arveberettigelse; og fl.). -stafr Stav
Gamankvidlingr lystig, skjemtsom (som Fodgngere bruge), I. -sveinn
Vise, G ammenskvad. rendesvend.
Gamanleikr Leg; Skjemt, Morskab. Ganga (geng, gekk
gengum el.
Gamanleysi (-S, uden pl-^^ n.. Al- gingum, gengit), v. n. (og a.) I) f. .,

vor, ingen Spg, I. a., gaae etc. A) eg. , i) om levende

,

Gamanml Skjemt., ^pg, Skabninger , a) i den ligefremme Be-

Gamanra skjemtsom, spgefuld tydning., gaae, bevge sig (paa fast
Samtale. Grund) ved Hjelp af Fdder: g. fy rir
GamansamligRj adj.j skjemtsom, mor- gaae foran; g. lit, inn til dyra gaae
,

som. ud, ind, til Duren; g. skip, af skipi

Gamansamr, adj., lystig^ skjemtsom, gaae ombord, fra Borde; g. til stis
morsom, munter. sins gaae til sit Sde, sin Plads; g.
Gamansemi, f. indecL, Lystighed. gtu me e-m ledsage en tilfods et
Gamanvsa lystigt, skjemtsomt Vers. Stykke paa Veien; g. land gaae i
Gamanyri, w. pL, skjemtsomme Ord^ Land; g. spjtit styrte lngere ind
Spog. paa Spydet (hvormed en er gjennem-
boret ; ogsaa g. lagit i lignende Be-
Gambr (-rs, -raiO, m., Struds.
Gambra (-aa, -at), v.n., gjiire sig tydning); g. einmli gaae tilside for
Lier ; hovere. at tale sammen under fire Oine; g.
lystig, gjre
fjall gaae op til Fjeldene for at ind-
Gambrmosi et Slags grovt Mos, I.
Gamlabr (gmlu, gamlat), adj., al- samle og hente de Faar, som have
derstegen.
grsset der Sommeren over. ^) som
V. a. el. med en Casus: g. berg gaae
Gammi (-a, -ar), m., Vaaningshuus
op paa en Klippe.
G. afrttar gaae
(hos Finnerne). B) Tonestige. over og gjennemsge Overdrevene.
Gammr (-S, -ar), m., Garn, Grib; G. veg sinn, leiar sinnar fortstte
gamms-egg; Gams g; og fl. sin Gang., sin Vei.
b) med en
Gamna (-aa, -at), v. n. og ., 1) v. n., Modification el. Udvidelse af Betyd-
spoge, skjemte. 2) v. a., m. dat.,
ningen., a) g. me hiisum gaae om og
more. tigge.
^) g. sur gjre en Pilegrims-
GMR (-S, -ar), m. , en stor og reise til Rom (el. Palstina). y)
mager Torsk, I. g. at, um beina opvarte (Gjesterne).
Gan (-S, gn), n., det at gana. j g. brott fra e-m daudum ikke
Gana (-i, -da, -it?), V. n., fare., styrte holde op (forlade en), forend man har
frem el. afsted; lbe uforsigtig frem. drbt en. &) g. brott fra e-iii lbe
Gandr (-s, -ar), r., Stav., Kjep. bort fra en; g. fra e-m forlade en.
2) Ulv. t,) g. i milli stille sig imellem to fjendt-

Gandreid Hexefrd. lige Partier for at forebygge Kamp.

Ganga (gngu, gngur), f., 1) om " Y)) g. vel (hart) fram (eg. trnge
levende Skabninger, a) det at gaae , strkt frem, d. e.) kmpe tappert, vise
Gaaen, Gang. b) Gaaen iProces- Tapperhed i Kampen. G. at an-
sion el. sluttede Rkker; jfr. lgberg- falde. land gjre Landgang.
G.
isganga.
c) Gaaen til Fjelds om ^9 g- fyrir kn e-s gaae og bede
Efteraaret for at indsamle og hente de om noget. i) g. or rekkju fy rir
Faar^ som have grsset paa Almin- e-m afstaae en sin Seng. y.) g. me5
dingerne Sommeren over. d) del at barni vre frugtsommelig. X) g. i
Kvg el. Heste gaae og grsse paa et kirkju holde sin Kirkegang. (jl)
Sted; Ret til saadan Grsning. Talem.: g. e-ra i spor, eg. trde en
2) om livlse Gjenstandes Bevgelse., fast i Hlene., d. e. trnge saaledes
isr om Himmellegemernes Gang. selv frem i Kampen., at det ansporer
Jfr gangr; gngu-drykkja leizlu- = en anden. v} g. berserksgang gaae
drykkja. -fri =
gangfri. -frr gang- Berserkegang. c)
om Kvg og
for; jfr gangfrr. -kona omvan- Heste, grsse: g. misgngnm gaae og
 GATVGA 165

grsse ind paa en andens (end Eie- mtl e-m (e-u) modstaae, gjore Mod-
rens) Ursgange el. Enge; g. liti gaae stand imod; ligel. tilstaae.^ vedgaae.
paa Grs.
d) om Fiske^ gaae op til x) me: g. meb e-m (om en Kvinde)
Landet el. op i Floderne (i^ed ibe- gte.
"k) nr: g. nr anstrenge sig^
greb af i Mngde). 2) om livlse gjore sig strre Umage for noget.
Gjenstandes Bevgelser , a) om Him- fji) or: g. or mli trkke sig ud af en
mellegemerne: g. til viar (om Solen Sag; g. or skuggaum e-t forvisse sig,
alene) gaae under^ gaae ned. h) om blive forvisset om noget. "i) saman :

Vand, rinde, sir omme. c) skip gengr g. saman giftes. J)tti liann mjk
mikit skyder strk Fart. d) pexv snman g. at hans Anseelse led et stort
ltu g. (kastede) bi grjt ok vpn. Skaar.
^) til: g. til heljar de.
e) g. sundr glide fra hinanden,
G. til handa Cc-m) gaae i ens Tjene-
gaae i Stykker , knkkes. f) g. or ste; ogsaa overgive sig; s. til gria,
lii gaae af Led.
g) om Hugge- el. trygga tilsige hinanden Sikkerhed, ind-
Stikvaaben., trnge ind i (abs. el. im- gaae Forlig. 0) um: g. um sttir
pers.) : sv at sekk hol trngte ind i mgle, sge at stifte Forlig. tz) und-
Legemets Huulhed; genglt hafi upp an: g. undan slippe, undslippe.
niijan fetann.
3) uden Bevgelse^ p) undir: s. undir c-t paatage sig no-
gaae, strkke sig ; nes gengr lit i vatn- get.
a) vi: g. vi e-u vedgaae.^ an-
it et Ns strkker sig, gaaer ud i erkjende.
x) yfir: g. y fir e-n wnrfer-
Indsoen; af fjsi gekk forskli inn i trykke, udove Vold imod, jfr yfirgangr.
raannahiis (see u. itf A 2 b). B)
2) hvor Subj. er en ikke levende,
halvueg. og ueg., 1) hvor Snhj. er et le- upersonlig Gjenstand, a) g. at lsi
rende Vsen, a) g. i klaustr gaae i (om en Nogle) passe til en Laas.
Kloster. b) gaae, frdes, d. e.vre: b) lr gengr der bliver blst vedhol-
g. lihrHdr f. e-in frdes, vre uden dende i en Luur; jfr liragangr.
Frygt for en; g. ruggr e-s vre uden c) ver gengr npp Storm , Uveir tager
Frygt med Hensyn til, vre sikker paa. til. d) om Tid: g. inn gaae ind,
c) m. at og infin. (noget nr som komme.
^) hengaae; jfr genginn
d.: gaae hen og): g. at eiga konu ^96 (III 2 nf).
e) gaae, vre i Brug
til gte.
d) g. e m nst komme en (tunga gengr bliver talt); vre gang-
nrmest vre nst efter (med Hen-
, bar. f) e-m gengr e-t vel, illa no-
syn til Idrtler el. Fuldkommenheder get gaaergodt., slet for en; ogsaa im-
etc). e) med forskjellige Prpp. pers. : e-m gengr vel etc. en har Lyk-
og Adverbier, a.) a, iipp a: g. vald ken med sig.
E-u gengr noget har
e-s overgive sig til; g. hnd e-m (vedholdende) Fremgang. g) m. flg,
gaae i ens Tjeneste (ligel..i falde til- at og infin.., 5ffle, vre gjorligt. h)
fie); g. mla gaae i Sold (hosen). med forsk. Prpp. og Adverbier., a} :
G. heit, or, sttir (etc.) ikke ml gengr e-n en Sag gaaer en imod,
opfylde^ bryde et Loft e etc; g. liki han taber den.
Impers.: at gengr
e-s hrge paa, gjre Indfald, Ufred i e-t noget forbruges ; ligel. noget
etc. ; g. upp e-n fortrdige en. gaaer rask fra Haanden (I). Her
^) af: g. af tru forlade, fornegte sin siengr mikit her er meget (stor Stads.,
Tro; g. af vitinu gaae fra Forstanden. Tumult etc.) paafrde , I. p) af:
--
y) g. aptr gaae igjen (jfr aptr- g. af forlbe ; blive tilovers (jfr af-
ganga).
8) at: g. at e-u (kostum) gangi).
Gekk af hnum mrinn
antage noget (Betingelser). -- Abs.: Raseriet gik over hos ham. Impers.:
g. at me kappi trnge paa, forflge ^at gengr af e-m det gaaer tilbage
noget med Iver. z) eptir: g. ep tir for en, hans Midler tage af. y) aptr:
e-u fordre noget. ^) fra: g. fra e-u g. aptr gaae ind, tilbage (om et Kjb).
tabe. t]) fram : g. fram (om Faar) 8) at: e-t gengr at e-m der er no-
leve Vinteren over^ I.
G. fram af get iveien med en, han feiler noget.
ser overanstrnge sig, I. ^) hj: e) eptir: e-t gengr eptir noget gaaer i
g. hj e-u forbigaae noget, ikke be- Opfyldelse (som en har sagt, n-
rre, I.
1} i g. i ml blande sig
: sker etc). ^) fram g. fram have
:

i en Sag., forpligte sig til at under- Fremgang, lykkes; tiltoge, forges; skee^
stotte den; g. i skuld, loigun gaae i blive til Virkelighed. t]) fy rir: g. fy rir
Borgen (for); g. i jnustu gaae i komme i Veien for., forhindre. Lige-
Tjeneste.
G. i gegn e-u benegte no- som d. gaae, gjelde for noget: fyrir hitt
get; ogsaa: vedgaae, tilstaae; g. i man J) g. her vil det gaae for det
 :

166 GANGANGI 6ARHTBRFA

modsatte f d. e. det vil gaae her, som Ganglimir, m. pi., Been og Laar
om det mods. var Tilfldet. ^) i: (paa Dyr), I.
g. i skuldir gaae til Gjelds Afbetaling ; Gangprr som har en smuk Gang^
g. i gjld vre gangbar som, Be- gaaer smukt.
talingsmiddel. i) or: g. or hfi Gangr (-s, -ar), m., A) Gang etc,
gaae for vidt. x) saman: kaup, i) om Bevgelse ved Hjelp af Fdder,
stt gengr saman kommer
bliver sluttet, Gaaen, Gang.
b) Maade at gaae
i Stand. X)gengr til e-s
til: e-t paa; jfr gngulag
c) Indgang., Ad-
er Aarsag i noget; e-m gengr e-t til gang (til en for al tale med ham):
er Bevggrund for ham. p,^ undan : g. gefa e-ra gang konungs fund give
undan mistes, tabes.
v) upp: g. upp* en Adgang til Kongen. 2) om an-
gaae op , forbruges , odes. |) vi det Slags Bevgelser a) det at Fisk
g. vi komme i Veien, til Hinder. indfinder sig i Mngde paa
.,

Fiskeste-
o) yfir; g. yfir overskride; e-t gengr derne gaaer op i Floderne. b)
el.

yfir overgaaer en (hndes ham). om Himmellegemerne; jfr sdlargangr.

II) f. p., gangask, 1) pass. el. som i (strk) Bev-
c) det at noget er
dep. w., a) forandres etc: gangask i gelse C var
hvert jrn gangi alle
mnnni fordreies ved at gaae Mund fra Vaaben vare i Bevgelse); hyppig
Mund; gangask fy rir blive afmgtig, Gjentagelse af noget, el. desl. p)
tabe Krfterne; spec. ldes, blive af- Heftighed, Voldsomhed : g. jarelds.
fldig.
b) lade sig bevge: gangask 3) Gjring, I.
4) ueg.. Yndest,
fyrir e-u lade sig lokke af noget. Anseelse. B) Locum. C) Urin.
E-m gengsk hugr vi e-t lader sig be- Gangrm Rum til at gaae. Gang-
vge, omstemme ved noget. c) gang- rum, I.
ask undir e-t paatage sig noget. -
Gangsilfr gangbart Slv el. Slv-
d) gangask vi, a^ gaae for sig, gaae mynt.
i Svang.
^) voxe, tiltage. y) lyk- Gangskip Skib med Hensyn til Gang,
kes. Lta e-t gangask lade noget d. e. Fart, Seilads: gott g. god Seiler.
skee. 2) rec. , a) eg. : gangask hj Gangstigr Gangsti.
gaae hinanden forbi; gangask , at Gangveri (-a, -ar), m., og verja
el. i mti angribe hinanden; gangask (-U, -urj, /*., Gangklder.
at fast trnge heftig ind paa hinanden
(i Kamp). b) ueg.: nr munu vit GNINGR (-s, -ar), w. , det at man
mrker., Opmrksomhed, I; jfr misgn-
gangask nrmere ved,
saaledes
vi ville tales
skilles vi ikke. Vig gang- ingr, ligningr.
6) noget man n-
ask Drab modes, ophve hinanden. sker, finder Behag i.

III) partt., 1) part., gangandi, a)

Gap (-S, gp), n., Gab, Svlg;
fil Fods.
b) gangandi fe el. gripir
Aabning.
Kvg.
2) p. pr. genainn aj hen-
,
Gapa (-i, -ta, -t), V. w., gahe.

gaaef., som er forbi.

b) forsvunden,
son.,
Gapi (-a, -ar), m. , uforsigtig Per-
Fusentast., I; ga pa-li g r/ (/;., w-
tabt; af ser genginn udmattet; nu om
en Landeiendom, som har tabt sig. betnksom, taabelig, I.
Gr (-S, uden pi.), n.. Spot.
c) n. s. impers. : e-m er gengit en ligner
sig ikke mere selv. GRAR, adj., gaaret, aaret, stribet.
Gangandi, see ganga III, 1. Garar, m. pi., =:Gara-riki (om-
Gangari (-a, -ar), m.. Ganger. trent) det nuvrende Store og Lille-
Rusland.
Gangdagr og gagndagr , a) i sg. :

gangdagrinn (gagnd-) eini den 25de Garbt Istandsttelse af et Gjerde,

April.
b) i pl.,^ gangdagar el. gagn- el. Hegn.
GARBRJTRf-s,-ai;,M., -gaibrytill.
dagar Dagen for Chr. \Himmelfartsdag
med de 3 foregaaende Dage (for hvilke Garbrot Gjerdebrud.
Dage sregne Bonner og Processioner Garbrytill (-s, -lar), m., Gaard-
bryder.
vare bestemte)., Litaniedage; gangdaga-
vika Himmelfarlsugen. Garfr Foder, som gives Faar el.

Gangfagr =
gangpruftr. Kvg i Krybberne.
Garhli Aabning., Gjennemgang i
GAfiGTCERi Fore for Fodgngere (naar
et Gjerde el. Hegn.
Snee ligger paa Jorden). Grdhus Locum.
Gangfoerr i Si and til at gaae; Jfr Gardhverfa (-U, -ur), f., Gjerde,
(ngufrr. Hegn; indhegnet Sled.
 GARI OAVM6F 167

Garb (-a, -ar), m., Krybbe i Faare- Garna, see

u. gom.
huse. Garnmrr Fedt, som ligger omkring
Garlag et Gjerdes el. Gjerders Op- Tarmene (i Kvg).
forelse; garlags-nn Arbeide ved Gjer- Garpligr, adj., af et mandigt, kjkt
ders Opforelse el. Istandsttelse. Udseende; kjk, dristig.
Garleiga Leie af en Gaard , jfr Garpr (-S, -ar), m. , kjk, tapper
garftr 2, a. Mand., Helt; g. i t^kapi en, som har
Garr (-S, -ar), i., 1) Gjerde, Hegn, et mandigt Sind.
Vold, a) so7n omgiver en Gaards Byg- Garpmenm (-is, pi. d. s,), n., =-garpr.
ninger.
b) Hegn., Gjerde om en Garpskapr (-ar, uden pi.) ^m., Helte-
Hjemmemark (tngarr) el. Eng, et mod, Tapperhed.
Grndsegjerde el. lign. c) Vold GRENGR (-S, -ar), m., lystig, over-
omkring Hstakke = heygarr. given , kaad Person; grungs-ligr,
2) noget der indesluttes af et adj. , som vidner om Overgivenhed el.
Hegn el. a) Huusy Gaard (jfr
Vold, Kaadhed; garanga-skapr, m.. Over-
konunggarr): r 2;ari ud af Gaar- givenhed, Kaadhed.
den, hjemme fra; fara at gari nrme GS, nu almindelig gs (-ar, pi.
sig Gaarden (kan ogsaa henfores un- gss), f., Gaas.
2) Kvindens Kjns-
der iy a, of.).
Talemaader: vera dele,
e-s ffari vre hos en, i ens Hjem; GSHAiKR (Gaasehg?) tam Hg (?).
falla i e-s gar tilfalde en , blive ens Gassi (-a, -ar), m. Gasse; df: ,

Eiendom; la r gari endes, aabenmundet., fremfusende Person, Fu-

vre forbi (om en Aarstid, isr Vinte- sentast ; gassa-gloepr Forseelse begaaet i

ren). b) Gaard, Gaardsplads. Overgivenhed.

Ganga til gars (= til garfthiiss, see GSVEIBR Gaasefangsl.
of.}. c) Have Qrr^ aldingarr). Gat, 1. og 3. s. impf. ind. af geta.
3) noget der har Lighed med et Gjerde., Gat (-S, gt), n.. Hul, Aabning.
Hegn el. Vold, a) en lang Rkke af GAT (-ar?, gtr), /". Agtsomhed, ,

noget., jfr fjallgarr^ om Rader., revet Agtpaa giv enhed., Opmrksomhed.

Ho ligger i, I. b) ophcevet Stribe Gata (gtu , gtiir) f. , (d. Gade)
paa Ti (jfr E). c) et Slags Ind- Sti, Fodsti., smal Sti: ganga gtu
,

retning., der anbragtes paa Hingster nie5 e-m ledsage en et Stykke paa
(forat holde dem fra Hopperne?). Veien.
b) Vei (ueg.): kennandl
B) = Mikligarr, Constantinopel. gtu; gtu-stigr Sit; gatna-
J)eini rtta
C) pi. Garar, see of.; gars-bndi mt det Sted, hvor Stier stde sammen.
Hunseier , som beboer sit eget Sted. GTA (-U, -nr), f., Gaade; gtu-
-bt =garbt. -brot Gjerdebrud. -hli inl Gaadesag, Gaade.
Aabning , Gjennemgang i et Gjerde. 6TT (-ar, -ir), f.,Draabning:
-horn Hjorne el. Krog af et Gjerde var linigin hurd g. Dren stod paa
el. Vold. -konangr Keiseren i Con- Klem; jfr gtti^ gttar-tr Dorstolpe.
stantinopel, den grske Keiser, -nist Gaub (-S, pt. d. 5.), ., Gjeti.
Levning af et Gjerde el. en Vold. Gauf (-S, uden pi.), n., Famlen^ I.
adj., som gjerne smut-
Grds MUGALL, Gaufa (-aa -at), v. n., famle, fole
ter igjennem Gjerder. sig for med Hnderne^ I.
Garstar Sted, hvor et Gjerde el. Gaukr (-S, -ar), m., Gjo g.
en Vold har staaet el. hvor saadant Gaul (-S, pi. d. s ), n.. Skrig, Hyl.
skal opfres. Gaol (-ar), /;, Guulelven i Norge.
Garstaurr Gjerdeslolpe, Gjerdepl. Gadla (-aa, -at), v. n. , skrige,
Garsti -=garstar, /. hyle.
Garvirki Materiale til et Gjerde el. Gaulan (-ar, uden pi.), f.. Skrigen,
Hegn. Hylen.
Garnn (Arbeide ved) Gjerders Op- Gacm, see gaunir.
Istandsttelse.
forelse.. Galmgfa (-i, -a, -t), V. a., give
GRFENGIMV, ad/., som gjerne driver Agt paa., iagttage., passe, vre opmrk-
Spot med andre. som paa, varetage.
GRi (-a, -ar), m., Gaare^ I. Gaimgf (-ar, -ir), f, og-G.Ti, f,
Garland (-9, -ond), n. , et Slags indecl.. Varetagen , Paapassen^ Opmrk-
Hovedpynt (?). somhed; gaumgfi-lisr adj., opmrk^ ,

Garn (-s, uden pi.), n.. Garn; Rende- .wm., agtsom, -liga, adv.; gaumgfis-
garn. leysi, n. , Uagtsomhed.
168 GAUMG5PR 6EFA

Gaumgfr_, adj., opmrksom, agtsom^ Gemimill hidsig, af en heftig Cha-

aglpaagiven, paapasselig. rakteer.
Gaumr (-S, uden pl.)^ m. og sjelden Gebr, adj., af Sinds beskaffenhed,
GAUM (-ar, uden pl.)^ f-^ Opmrksom- (alene som sidste Deel af composs.)
hed, Agtpaagivenhed: gefa eaum at e-u Gebrakkr, adj., modig.
henvende sin Opmrksomhed paa noget. Gebstirbr vanskelig at omgaaes, /.
Gaupa (-U, -ur), /*, Los; gaupu- , Gebstrr, a) gemlklll.= b) hoi-
skinn Skindet af en Los. modig.
Gaupn Q-^v), f., oftest i pi. gaupnir Gebstyggr af et vrantent, opfarende
den hule, indvendige Haand; horfa, Sind.
lita, sj i gaupnir ser see i Hnderne Ge|>ekkni , f. indecl. , Yndest , Be-
paa sig; holde Hnderne for Ansigtet hag, I.
(om en Bedende el. Bedrovet.) b) GEBEKKR behagelig, I.

Haandfuld; gaupna-syn det at see i Ge|)Okki Behag, I.

Hnderne paa sig (ved Bon). Gefa (gef, gaf -gfura, gefit), v. a.,
Gaurr (-S, -ar), m. , lang Person, A) f. a , give etc , 1) eg., a) give til Eie
lang Rkel; plumpt Menneske; gaura- uden Vederlag, skjenke, forre: g. e-m
gjafir give en Forringer; g. e-m fe til
gangr Larm af grove plumpe Menne-
e-s el. med flgende conjunctivisk St-
sker.
Gaus^ og 3. s. impf. ind. af gjsa.
1.
ning , give en Penge til at gjore noget
og 3. s. impf. ind. rt/*gjta. (man nsker udfort) ; g. e-m kost give
Gaijt, i.

Gautar, m. ;>. , Indbygg. af Gotland; en Kosten.

b) give til gte.
Gauta-veldi =
Gautland. c) give, give ind: g. e-m dauadrykk
give en Gift.
d) give (Kvg Fo-
Gautelfr Gtelven; jfr Elfr.
Gautland Gotland (Oster- Gotland der): g. fnai (d: fr) fore. e)
give, betale, udrede, el.desL: gaf hann
og Vester-Gotland).
{)egar sumt verit betalte det strax;
Gauzkr, adj.., som er fra, eller ho-
rer hjemme i Gautland. g. e-t. vi e-u betale noget med noget:

Gedda (-u,-ur}, f., Gjedde; geddu- er at likast, at ek gefa mik vi det

Gjeddeskikkelse. er sandsynligt, at det vil koste mig
likl
Ged Q-s, uden pi), w. , Sind, Ge- Livet; g. milli give imellem; ek vildi
g. mikit til, at etc. jeg vilde give
myt; ges-ligr, adj.^ =:geligr. -niunir,
m. pi., =
gej /. meget til, at etc.
f) g. upp horn give
Drikkehornet fra sig, holde op at drikke.
Gebrbr opfarende, hidsig, I. g) g. lit (fri) pre en Fiskesnor,
Gefastr af standhaftig , stadig,
L 2) ueg., a) give: g. e-ro n afn give
fast Charakteer.
Gebfelldr, pa. som
en et Navn.
b) give, meddele, el.
, er efter ens desl.: g. r til give Raad til at no-
Sind. get kan skee. c) g. gaum at e-u hen-
Ged FRO Lindring, Husvalelse. vende sin Opmrksomhed paa noget.
Gegr god at omgaaes, I. d) tilslaae, indromme, give, el. desl. :

Gegbi det at vre ^e^^hr. Om- g. e-m skjenke en Livet; ogsaa:

lif
gngelighed^ I.
blive ens Frelse; g. e-m gri tilstaae
Gebgoezka = gegi. en Sikkerhed; g. e-m orlof til e-s give
Geharbr haard af Sind. en Tilladelse til noget; g. e-m tom til
Gebillr slem, vanskelig at omgaaes,
e-s give en Leilighed, Frihed til noget;
ranten, I.
g. e-m riim at sitja indromme en Plads
Gejar, adj..^af Sindsbeskaf fenhed., til at sidde; g. riirn, ro reii (give
af (godt el. ondt) Gemyt.
Vreden Rum til at vige. Ro til at
Gebjask (-alsk^ -azk), v. dep. n., be- lgge sig, d. e.) beherske den; g. lii.j
hage. Impers.: e-m g. at e-u noget lade en komme tilorde ved at bevirke
behager en. Stilhed.
e) g. e-m sok, g. e-m sok
Geblauss, adj.^ charakteerls, usta- e-u, el. g. e-m e-t at sok kaste Skyld
dig, ubestandig. paa en, give en Skyld for. f) g.
Gebleysi (-is, uden pi.), n., Charak- upp, a) g. upp leik holde op med en
teerlshed. Ustadighed, Ubestandighed. Leg; lta upp gefinn bardagann op-
Geligr, adj., som finder ens Be- give, holde inde med Kampen. ^)
hag. g. e-n npp slaae Haanden af en, ikke
Geltill hvis Sind har ringe Ener- mere beskytte ham.
y) - upp borg
gie el. Styrke, L overgive den: g. sik upp ( vald es)
 GBFANDI 6EI6A 169

overgive sig; g. upp frasige sig.

riki um imod Sygdomme (om Lgemidler).
8) eftergive, givefor noget:
fri p) risa i g. e-m gjre Opstand, Op-
g. upp sektir.
&) tilgive. over-Q ror imod. Y^ '*^ Bytte for. 8)
lade. g) g. e-m tUlti lempe sig ef- ganga i g. bengte.
ter en. fi) m. sik.; g. sik i klaustr Gegn, adj. , a) i Steds forhold: hit
give sig i Kloster.
G. sik at e-u gegnsta den korteste Vei. b) ueg.,
bryde sig om.
i) ahs., g. give a) blid, omgngelig, imodekommende.
paa, anstrenge sig,
h) g. ser ftt ^) bekvem, passende, skikket.
at e-m, ekki at e-u, ftt Cltit) um e-t, B) n. s., gegnt, 1) adv., lige: gegn-
skjotle bryde sig kun lidt om, tage ara mere lige, den kortere Vei. 2)
,

liden, ingen Notits af.

1) g. saman som prp., m. dal.^ ogsaa abs., lige over-
vie sammen.
m) g. staar gjre for.
Holdt. n) g. lit af ser frembringe. Gkgna (-i, -da, -t), V. a., m. dat.,
o) impers. a) e-t (acc.) gefr no- i) om Personer, a) gjore hvad der skal
get gives, indtrffer etc: byr gefr gj or es med Hensyn til noget, staae el.
man faaer Bor; fri gefr der bliver komme i et saadant Forhold til noget,
Leilighed.
E-m gefr glmsni en at man maa optrde handlende, vre
seer feil , ens Syn bedrager ham. paa sin Post med Hensyn dertil, va-
^) m. at og infin. : gaf konungi ekki at retage , el. desl. : gripum srge
g.
sigla fik ikke gunstig Vind. E-m for Kvget, passe Rgt , I.
dets
gefr at skilja kan forstaae., indsee. l>eir skulu g. eim, er sund
abs. : at gefr Blgerne gaae over hlaupa de skulle passe dem op, drbe
'f)
(Skibet), I. Hanum gaf eigi austan dem, som sge at redde sig ved Svmmen.
der kom ikke gunstig Vind for ham at PJ g. ingfararkaupi (have at) er-
seile stenfra.
l>at gefr vel nu er lgge, betale det.
y) g. arfi (have
der god Leilighed.
II) f. p., gefask, at, staae til at) arve,
b) g. e-m svare
1) pass., a) gives: fri gefjk der gi- en, lystre. c) gavne, nytte : |)at er
ves Leilighed.
b) prves , vise sig yr gegnir hvad der gavner, nytter
(saa el. saa) : e-rr gefsk vel, drengi- eder.
2) i andre Forbindelser , a)
liga en viser sig, opforer sig , som en svare, svare til, stemme med: hverja
brav, tapper Mand; J)at r man vel gegnir at hvad belyder det ; {)at gegn-
gefask det er vist et godt Raad, vil ir ngu har intet paa sig, intet at
have gode Flger. Ordsp.: illa gefask betyde, er aldeles ugrundet ; hvi gegndi
ill r onde Raad fore til Ulykke. hvorledes det hang sammen; |)at gegn-
E-t gefsk vel, illa noget gaaer, lyk- ir und rum det
grndser til det for-
kes en.
c) e-t gefsk yfir e-n en underlige, forunderligt; at mun
er
overseer noget, feiler i noget. d) tiendum g. det er Forlober for, bety-
impers.: sem siar gafsk saaledes som der nye Tidender.
Sv strum sk-
Udfaldet blev; ok at J)vi gafsk sem um gegndi saaledes at derved foraar-
hn sagi, at etc. og det blev Tilfldet, sagedes store Tab.
b) e-t gegnir e-u
det gik saal.
2) refl.: gefask upp kommer (er foraarsaget) af noget.
give sig tabt, give tabt; overgive sig. Gegniligr, og gegnligr, adj., pas-
Gefaski ing mee-m give sig Thing i sende, bekvem, skikket, -liga, adv.
med en, erklre sig for hans Thingmand. Gegning (-ar, uden pi.), f.j NyttCy
3) rec: gefask gjfum vexle Gaver Gavnlighed.
med hinanden. III)p. ^c^nw fedet,
pr,, Gegninn, adj,, som anvender Omhu,
godt (jfr E.). 2)
foret, n. sg. gefit, Flid paa ; nu mest, lydig.
impers., a) e-m er sv gefit er af Gegnligr, see gegniligr.
den Sindsb eskaffenhed ; ligel.: har no- Gegnt, see under gegn.
get isinde, har besluttet. b) e-m er Gegnum, gagnum, GGNUM, (og sjel-
fvel, illa) gefit um e-t en har (gode den) GJAGNUM, prp., m. acc. , igjen-
etc.) Tanker om, synes (saa el. saa) nem; i g. etc, d.s.; at sumar i gegn-
om noget. um hele Sommeren.
Gefandi (-a, -endr), m.. Giver. Gegnvert, see gagnvert.
Gefnage =
jafnaarge. Gbifla (-afta, -at), v. a., sladdre,
Gegn, ogsaa i gegn, prp., m. dat., snakke meget overflodigt og unyttigt.
imod, i) at: rala g. tale imod; abs.: Geiga (-aa, -at), v. n., bevges i en
gangag,, at bengte.
2) i g., a) i usikker Retning (om et Skudvaaben.)
Steds forhold, imod, i Mode: i g. vindi b) (maaskee) tilfie Skade (isr ved
mod Vinden.
b) ueg., a) i. g. mein- at trffe af Hndelse) ; jfr geigr.


170 GEID60RR 6ELNEYTI

Geigorr, adj. , bidende, sarkastisk ar (kan ogsaa vre pi. af geislungr,

i sin Tale. m.), de korte, ugte Ribbeen paa Men-
Geigr (-S, -ar?), m., aj Frygt for nesker og Dyr.1 I.
Skade.
b) Skade , Beskadigelse, Geispa (-afta, -at), v. m., gabeuvil-
Tab. kaarligt,trkke Veiret med en strk
Geigrskot skadebringende Skud. Gaben (f. Ex. naar man er trt el.
Geigurligr, adj. , skrkindjagende, svnig).
E. Geispi (-a, -ar), m.. Gaben.
Geiguskot Qfor geigurskot?) ==
Geistill (ogsaa geisli i-s, -lai),
geigrskot. W., Stav som Skilbere bruge, B.
GEIGVNLIGR , adj. , SOM man kan Geistr, see geystr.
vente at det vil bringe Skade, farlig,
Geit (-ar, geitr), f. , Ged. 2)
-liga, adv.
Kujon,
3) det yderste blaalige Lag
Geil (-ar , -ar) f. , (en snever og i Trer., 1; geitar-hugr Feighed.
langagtig) Fordybning; Klft; Gjen- -skcgg Gedeskg, Bukkeskg; og
nemgang., a) en Vei med Gjerder paa
begge Sider (som forer hjem. til en Geitbelgr Blg af en Ged., Gede-
Gaard). b) Rum mellem to Ho- skindsblg.
stakke (jfr heygeil) el. imellem to Huse. Geitbjlfi Gedeskind.
- c) gra geilar stille sig i Rkke Geitfe Geder.
til begge Sider saa at der dannes Geithafr Gedeblik.
Gjennemgang i Midten; geila-gair Geitheinn (-S, -nar) , m. , Kappe
Gjerde el. Hegn langs med en geil.
af Gedeskind.
Geimr (-S, -ar), m., et stort tomt Geitsatjr Ged.
Rum, det store Verdensrum, I.
Geitskinn Gedeskind.
Gein, 1. og 3. impf. s. ind. af Geitstakka Gedeskind jfr geit-
,
gina. skinn.
Geip (s, pi. overdreven og
d. s.), w.,
Geitungr (-S, -ar), m. , Geding,
unyttig Tale, overdreven Snak, Pra- Gedehams (?).
leri.
Geipa (-aa, -at), v. w., tale meget Gekk, 1. og 3. s. impf. ind. /*ganga.
Gel, i. s. prs. ind. af gala.
overfldigt og unyttigt, sladdre, prale.
Geipan (-ar,-ir), f., los Snaks Pra- Geld, i. s. prs. ind. af gjalda.
Gelda (-i, -da, -t), V. a., gilde,
leri.
Geirfugl Brillefugl, i. skre. 2) p. pr. geldr (nu geltr)
gildet, skaaren.
Geirhvalr et Slags Hvalfisk.
Geiri (-a, -ar), m. kdedannet .
Gelda goldt Hunfaur.
Stykke af noget.
Geldask (-isk, -tisk, -zk), v.pass..,
blive gold, holde op at malke el. give
Geirnagli den Nagle, hvormed falr-
Melk, I.
inn (jfr fair) befstedes fil Skaf-
tet. Geldfe golde Faar, Kvg som ikke
Geirr (-S, -ar), m., 1) et Spyd (mest malker. Beder etc; geldfjr-afrttr
i Poesie).
2) Sprhage (paa en Alminding Overdrev for geldfe. -hagi
y

Ambolt); geirs-oddr Spydsod. Grsgang for geldfe. -hfn Faare-

Geirskapt Spydskaft. hold (med Hensyn til geldfe). -safn-
Geirskot Skud med en geirr I. ar el. -samnaftr Indsamling af
Geirvarta Brystvorte (paa Mand- geldfe paa Almindingerne om Effer-
folk). aaret; og fl.
Geisa, sec geysa (v. n.).
Geldhestr gildet Hest.
Geiski (-a, uden pi.), m., Frygt,
Gelding (-ar, -ar), /"., det /" gelda;
geldinga-maftr Gilder, Skrer.
Banghed; geiska-fuUr frygtsom.
Geisla (-aa, -at), v. n., straale. Geldingr (-S, -ar), m., Bede. b)
Geisli (-a, -ar), m., i) Straale. Stud; jfr arsgeldingr. c) Gilding.
2) see geistill; geisla-dagr (ordret Eunuch ; geldinga-livarf Forsvinden
Straaledag) , den 13de Januar. af Beder.
Gkislung, (-ar, -ar), /"., e</., Ud- Geldmjlk og -mjlka, adj. f.,
straalen til alle Sider (?), 1) setja g. el. som er gold, ikke lnger giver Melk.
geislungar fyrir (ligesom) omgive med et Gklne\ti (-if, pi. d. s.), n., et Ho-
Net af Speidere, I.- 2) i pi. geislung- red, som ikke giver Melk (om Stude,
 GLDR GBT 171

Kalve, Kvier); geldneyta-afrttr Al- Gerivndr Gjerdsel.

minding. Overdrev for geldneytij og fl. Gerla, see grla.
Geldr, c(/. , (oprindel. p. pr. af Gerning, see grning.
gelda; see d. O.; nu olm.: geldask Gerpiligr, adj. , af et mandigt el.

hlive gold) gold, som ikke malker. kjkt Udseende.

Gella og GJALLA (gcll , gall-gullum, Gerr, adj., graadig.
gollit), V. n.y gjalde, klinge., skralde, Gerr, see grr (adv.) , og u. giira.
give Gjenlyd; brle; skrige. Gall or Gersemi, -simi og grsemi, f. indecl..
streng en Piil blev afskudt, saaledes Kostbarhed, Klenodie.
at man hrte Knaldet. Gersemligr, adj,, kostbar, af sto*"
Gellir ^-is, uden pL), m., poet. Vrdi, vrdifuld.
Benvnelse paa en Tyr; den som bro- Gersta (-i, -ta, -t), V. a., opegge,
ler som en Tyr (cogn.). ophidse.
Gelt (-S, uden pi.'), n., Gjen, I. Gerva, see gra.
Gelta {^-i, -ta, -t), V. n., gjoe. Gervi, see grvi.
GemlijWR (-S, -ar) , m. , aarsgam- Gerzkr (girzkr), adj., som er fra
melt Faar. Garar. 2) =
grikkskr.
Gkms (gen. d. s., uden pi.), n.. Spot., Gesterf Arv efter en Gjest.
kaad Spg. Gestfedra (-U, -ur), /"., det samme
Gemsa (-aa, -at), v. n., drive Spot om en Kvinde, som de flg. Ord om
eller kaad og overgiven ^pg. en Mand.
Gemsan {j-ar, -ir), f., det at gemsa. Gestfedri (-a, -ar), m., en, som
Gemsmikill kaad^ overgiven. ikke har nogen arveberettigede Slgt-
Geng, i. s. prs. ind. af ganga. ninge i Live og hvis Vrt, Husbond etc.
Gengd (-ar, -ir), f., det at Fiskene bliver at betragte som hans (Fader, d.
stime til Fiskestederne el. ind under e.) Arving.
Land, I. Gestferungr (-S, -ar), m., d. s.
GEyG\(^-\s,udenpl.),n..,a) Ledsagelse; Gestgjafi (-a, -ar), m., en, som be-
df Ledsagere, Flge (jfr brautargengi); vrter Fremmede: gr g. en gjest fri
an er illt g. (ills gengis), nenaa heim- Mand.
an hafi , see u. an (_el. som nogle ville, Gestkomandi, pa. , som er Gjest el.
der antage g. for vox media., Lykke: Fremmed paa et Sted, /.
man undgaaer Vanheld , naar man ikke Gestkominn, pa., gestkomandi. =
bringer det med sig hjemmefra). Gestkvmd (-ar, -ir), f., Sogning
Gengiligr, adj., som man kan pas' af mange Fremmede til et Sted, I.
sere. Gestkvmr, adj,, i det upers. Udtryk:
GenginN;, p. pr. af ganga. {)ar er gestkvmt derhen pleie mange
Ge^'git, supin. af ganga. Fremmede at komme, der ere som oftest
Gengr, adj., a) som kan gaae, mest nogle Fremmede, I,
i Compposs. som brattgengr, illgengr Gestr (-8, -ir), m., i) Gjest, Frem-
etc.
b) =gpngiligr. med. 2) i pi. ,
gestir Gjesterne, de
Genta (-, -ur)? f-) P'd^i ^05, Fremmede, den anden Classe af Hof-
Gera, see gra. betjente (ved den norske Konges Hof,
Geradr, adj., (om Drik), uklar, imellem hirdmenn og hiiskarlar, hvis
forgiftet. Forretninger omtales i Kongespeilet) ;
Gerd, see gr. gesta-bekkr Gjestebnk (jfr gestr 2).
Gerda og girda (-i, -a, -i), v. a., -fjldi Mngde Fremmede paa et Sted.
forsyne med Gjerde el. Hegn; op fore -heibergi Gjestevrelse. -hus, d. s.
et Gjerde. -lifingi An forer for gestir (jjfr gestr
Gerar, /. pi. , ens Kldedragt, = 2). -skli Gjestehus. -skip Skib som
gervi Rustning.
;

Talem. : di g rask i bemandedes med gestir (jfr gestr 2);
gerum, om en Kvinde, hvis Svanger- o. fl.
skab bliver synligt. Gestrisinn, adj., gjestfri, gjeslmild,
Geri (-is, pi. d. s.), n., a) Gjerde, Gestrisni, f. indecl., det at vre
Hegn; et indhegnet Stykke Jord el. gestrisinn.
Ploieland.
b) et Sted, hvor der er Geta (-U, -ur), f.,
Mad, Spise.
opfort Holade og Stald. Get(-S, pi. d. s.), n., og geta (-u,
Gerding og GiRDiNG (-ar, -ar), f., -ur), f.. Gisning, Formodning : er J)at
det at indhegne.
b) Hegn, Gjerde, min geta jeg formoder; tla e-t til

L getu formode.
 172 6ETA GILDA

Geta (-?et, gat-gatum, getit), v. a. ., a) lgge Mrke til: Hann gey m di

(og n.'), T) f. a.f A) pers., J) faae, er- eigi, hvat tre f)at var. b) vogte,
holde: g. stir vinde (en Kvindes) Gunst bevogte, passe paa (m. gen. og dat.,
el. Kjrlighed.
Ordsprog: leiigi man g. sauum).
fjr, - c) gjemme, for-
at er ungr getr det ung nemmer, vare, opbevare (m. acc). G. ser
gammel ei glemmer. 6) forskaffe e-t levne noget til siden., I. d) fore-
sig., abs.: get J)ii vel at borfti nu staae, bestyre, varetage (m. gen.) Abs. :
forsyn dig godt med Mad og Drik. G. sv <il indrette, mage det saaledes.
m. flg. at og infin.: g. at lita faae Geymari (-a, -arl, m., Vogter, Over-
Oie paa.
2) undfange., blive frugt- holder.
sommelig. 3) avle (baade om en Geymd (~ar, -iv), f., Vogtning., For-
Mand og en Kvinde). 4) omtale., be- varing; Overholdelse.
rore, a) m. gen.: g. e-s omtale., berore Geymiltgr, adj., paapasselig, betnk-
noget (nogen).
b) som v. n. : g. um som, B.
e-t omtale.
5) gjette, formode, for- Geyminn, adj., paapassende, omhyg-
mene, m. gen.: geta ess tumir til gelig; som bevarer, overholder; g. at
nogle formode.
6) kunne , vre i e-u.
Stand til: engi mar gat Jiuggat liana Geymsla (-U, -ur), /"., Agtpaagiven-
fik trostet hende; vel getr um talat hed.. Opmrksomhed. b)
Overholdelse ;
du han tale smukt derom. B) im- Gjemme., Forvaring, Opbevaring; geyrasl-
pers., i) e-t getr noget faaes, gives: n-engill =
gzlaengill. -f Gods betroet
eigi getr slikan (jfr I, A., i) hans til Forvaring,betroet Gods, I. -hus
Lige findes (eg. faaes) ikke; {ir man Huus., hvori noget gjemmes el. opbeva-
^ verr i g. din Lod vil blive endnu vrre res, I, og fl.

m. el slettere.
2) (jfr I, A, 4): ess Geyra, see gra.
gefr el. |)ess er vi getit det bliver Geysa og (maashee rettere) geisa
(ofte) omtalt, det bliver bermmet. (-aa, -at), v. n., fare, tage afsted
3) e-m getr at e-u noget behager en. med Heftighed, styrte frem el. afsted.
II) f. getask, pass , i) pers.., a)
p Geysa (-i, -ta, -t), V. a., drive frem
fdes. ,

b) opstaae. 2) impers. : med Heftighed, jage afsted; gcysask,

e-m gezk at e-u (jfr I , B, 3) han refl., styrte frem el. afsted.
synes om det, det finder hans Behag, Geysam (-ar -ir), f., Fremstyrten.
behager ham; e-m gezk vel at vi en Geysi, adv., meget, srdeles, over-
kommer godt overeens med ham, maade.
Getgta Gisning, Formodning, I. Geysiligr, adj..^ heftig, voldsom, -liga,
Getnar (-ar, -ir), m. , a) Undfan- adv.
gelse; Tilblivelse: veraldarinnar ger Geysikg (-ar, -ar), /'. , og -ingr
ok g.
b) Foster; Afkom; getnaar- (-8, -ar) , m., voldsom, heftig Tagen
afspringr >4/"/iow. -\\bv Avlelem, Kjns- afsted, Fremstyrten; Raseri; Overmod.
dele. -limr, d. s.; og fl. Geystr , ogsaa geistr , adj. , frem-
Getning (-ar, -ar), f.. Undfangelse. styrtende, farende frem med Voldsom-
Getsk, oftest i pi. GETSAKAR Sager hed; heftig.
2) tyk: g. i bgum
der beroe paa blotte Gisninger el. For- tyk om Bovene.
modninger., Beskyldninger , som grunde GFR, adj. , uhyre , umaadelig.
sig paa blotte Formodninger : gUra e-m GFR (-S, pi. d. s.), n., poet.. Jette-
getsakir (I) give en Skyld for noget kvinde (jfr oigV), E.
paa Formodning.
blot GFRLIGR, adj., heftig, umaadelig.
Getspakr snild til at gjette, hvis GGJA (-U, -ur), f.. Gige.
Formodninger ere rigtige. GGJA (-aa, -at), v. n. , spille paa
Getspeki det at vre getspakr. en Gige.
Gey (-S, uden pl.)^ . , Gjen, I; GGJARI (-a, -ar), m., en som spiller
jfr g. paa en Gige, Spillemand.
Ge\ja (gey, go, gey ?), v. w., gjoe: GiL (-S, pi. d. s), n., Klfl, Klippe-
g. at e-m. klo ft, Bjergklo ft; gils-botn en Bjerg-
Geyma (-i, -da, -t), V. n. og a. , 1) klo fts Bund. -|)rm, f, og rmr, m..
V. n. bruge sin
, a) Opmrksomhed Randen af en Klippeklft.
(gaumr); lgge Mrke til (g. um e-t). GiLROTN = gilsbotn.
b) iagttage, overholde., holde sig GiLDA (-i, -a, -t), V. a , gjelde, vre
efterrettelig (g. at c-u). c) vogte, af samme Vrd som el. Sidestykke til

passe paa (g. at e-m, e-u). 2) v. noget andet; mik gildir einu det er
 GILDI GIRND 1^3

mig det samme, det er mig ligegyldigt, yfir f)eiri fluguj jfr flnga; gina yfir
I.
2) gjengjelde , straffe^ E. 5^ agn bide paa Krogen.
gjre tykkere: g. r beklde den med GiNGu, 3. pi. impf. ind. af ganga.
rarskauti (see d. O.), I. GiNKEFLi et Stykke som sttes paa
GiLDi (-S, pi. d, s.), n, i) =^jald, tvrs i Munden for at sprre den
jfr bauggildi etc.
) Belonning: ser op. Mundknevel.
gjf til gildis enhver Gave venter GiNKLOFi Mundsprre, Mundkrampe
Lon.
2) hvad der er lige saa godt, (en Bornesygdom), I.
af samme Vrd som noget andet, Side- GiNLJTR som har en styg Mund;
stykke; jfr kdgildi.
3) Gilde ^ Gjeste- styg, hslig.
bud.
6) Gilde (som Selskab) ; gildis- GiNNA (-i, -ta^ -f), V. a. , lokke,
flk Personer som tage Deel i et narre; bedaare.
2) ginntr, p. pr.,
Gjestebud. -skli Gildehuus ; gilda- a) fra Forstanden, beruset. b) ginntr
skli = gildisskli. ok galinn forhexet , som besidder for-
GiLDiNGR (-S, -ar), m. , eg. den der underlige., skjulte Krfter.
har sin fulde Vrdi, df i Loven om GiNNiNG (-ar, -ar), f., Forlokkelse;
en flkket Torsk af det der bestemte ginningar-fifl en Person^ som blindthen
Omfang. lader sig lokke el. bruge af en an-
GiLDLEIKl (-a ,
-arj Tykhed, den.
Forhed, I. GiNNUNGAGAP (Gudemes Gab el.
G ILD LI GR, adj., anseelig. Svlg ?) , i) det tomme Verdensrum ;
GiLDNA (-aa, -at), v. n., blive tyk, Luften. 2) Atlanterhavet; Baffins-
bugten.
GiLDR, adj., a) som skal betales med, GiPT (-ar, -ir), f., a) Gave: jar-
for hvem der skal betales den el. den ligar,likamligar giptir jordiske Goder.
Priis : g. tta aurum for hvem der b) Lykke, Held.
c) Indkomst.
skal betales (som Boder) otte rer. GiPTA (-U, uden pi.), /:, Held, Lykke^
6) som kan gaae i Handel og Van- jfr gfa; giptu-drjdgr som har (me-
del, gyldig, forsvarlig som Betalingsmid- get) Held, Lykken med sig. -fr som
del^ gangbar; svarende til den i Al- har kun liden Lykke, -frarar som har
mindelighed fastsatte Vrdi. c) om Lykken med sig. -fullr lykkelig.
P ersoner dygtig; formuende; som har
y -ligr, adj. , a) som seer ud til at have
Indflydelse el. Anseelse. d) kraft- Lykken med sig.
b) som vidner om, at
fuld: hinum gildasta aldri i den en har Lykken med sig. -mar Mand
kraftfuldeste der. e)
betydelig , som har Lykken med sig. -munr
stor: hnum var at g. ykkr et fole- Forskjel med Hensyn til Lykke, -r
ligt Slag. heldigt, heldbringende Raad el. Plan.
GiLDRA (-U, -ur), /*,, Gildre. -yainligr, adj., lykkelig, heldig; som
Ueg.^ Snare. medbringer Lykke. -vnligr, adj.,
GiLDRA (-aa, -at), v. n., gildre. som lover Held og Lykke; og fl.
b) ueg., g. tjl e-s lgge an paa, for- GiPTA (-1, -ta, -t) , V. a. , give til
berede hemmelig og med Lumskhed. gte, gifte, bortgifte: g. e-m dttur
GiLJA (^-ada, -at), v. a. , bedaare, sna give en sin Datter til gte; gipt-
forfore. ask (e-m), refl. , gifte sig med (om
GiLMAR For for er. en Kvinde).
GiLTAel. gylta (-U, -ur), /"., gyltr. = GiPTiNG (-ar, -ar), f., Giftermaal
G i MA
(-U, -ur), f., stort Aabning. (kun om en Kvinde); giptingar-dagr
GMALD (-a, -d), w., stor Sprkke Bryllupsdag, -mar den som raader
el.Aabning. for en Kvindes Giftermaal, Giftings"
GiMBiLL (-S, -lar), m.. Hanlam, B. mand. -or aftalt Giftermaal.
GiMBR og GYMBR ("''^r, -rar), f., a) GiRBA, see GERDA.
Gimmerlam.
6) halvt Aars el. aars- GlRDING, see GERDING.
gammelt Hunlam. GiRKIR, see GRIKKIR.
GiMSTEiNN og GEiMSTEiNN delsteen. GiRNA v. n. impers.,
(-ir, -da, -t),
Gin (-S, pi. d. s.), n.. Gab, Mun- begjere, attraae, vre begjerlig efter,
dens Aabning. have Lyst til; mik girnir jeg har Lyst
Gina (-u, -ur), /*., Luftens Klarhed til.
B) f. p., girnask, som dep. a.,
imellem Skyerne, I. m. gen. og acc, eftertragte^ have Lyst
GNA (gin, gein-ginum, ginit), t. n., til.
gabe, sprre Munden op; hann gein GiRND (-ar, -ir), f, Begjerlighed^


174 GIRIV GJ(lFRUGR

Lyst^ Attraa; girndar-auga ie fuldt Gjafli og GJFLI, f.

indecl. , Gav-
af Begjerlighed ^ som Begjerlighed ly- mildhed.
ser ud af. -bruni umaadelig Begjer- Gjaflendingr (s, -ar), m., en, hvem
lighed el. Attraa. -eldr brndende der er skjenket Lendermands (jfr lendr)
Begjerlighed el. Attraa. -fullr fuld Ret.
af Begjerlighed. -hugr Begjerlighed, Gjaflyndi Gavmildhed.
Attraa. -logi brndende Begjerlig- Gjafmildr gavmild.
hed el. Lyst. -r5 Giftermaal , hvor Gjafor Giftermaal., Parti.
Parternes Tilbielighed isr tages paa Gjafvaxinn, pa., = -vaxta, adj.,
Raad., som man i hi Grad attraaer som er giftefrdig., J.
el. nsker. -tr, eg. Lystens Tr, Gjafverd Rverkjb, L
d. e. Kundskabens Tr. og gjfvinr
Gjafvinr en, som en
GiRM, f. indecl. , i composs.^ som vexler Gaver med.
singirni, rgirni. Gjagnum, see gegnum.
GiRNiLiGR og GiRNULiGR, adj., tiske- Gjald (-s, gjld), w. fl) Betaling, ,

lig, nskvrdig, -liga, adv. Erstatning, Pengebod., Paalg, Brand-

GiRSKR, see grikkskr. skat. Ordspr.: hyggr (el. ser )
GiRZKR, see gerzkr. g. til gjalda, jfr lige for lige, naar
GismN, adj., lk, utt formedelst Venskab skal holdes.
i) i pi. gjld
Optrring, gisten (om Kar). Undgjeldelse: taka gjld sjlfuin
GSL (-ar, -ir), f. og (--s, -ar), *., ser undgjelde for noget.
1) Gidsel.
2) Speider, Gjalda (geld, galt- guldum, goldit),
GSLA (-aa -at) , v. a., a) give
, V. ., 1) eg., betale, erlgge., udrede:
som Gidsel el. Gidsler. b) betrygge g. skuld betale en Gjeld; g. e-t e-u
sig ved Gidsler: g. land undir sik sikkre (noget med noget) el. e-t fyrir e-t
sig Landet ved at tage Gidsler. (noget for noget). - 2) ueg.., a) m.
GSLING (-ar, -ar), /*., det at gislaj acc: g. skyiisemi vi e-u aflgge
i gislingu som Gidsel. Regnskab for; g. samkvi vift sam-
GiSNA (-aa, -at), v. n., gistne., tykke i noget; g. varhuga vi e-u
blive utt. tage sig i Agt for. 2) m. gen.,
GisTA (-i, -a, -t), V n. og rt. , i) undgjelde: g. e-s undgjelde, komme til
V. n. , vre til Gjest. 2) v, a., at betale for noget; g. annarra at
modtage som Gjest. undgjelde for andre el. for det., som
GisTENNTR, rtflf/. , hvis Tndcv staae andre have gjort.
utt el. med store Mellemrum^ 1. Gjaldandi (-a, -endr), m. , Betaler.
Gisting (-ar, -ar), f. , det at over- Gjalddagi (-a, -ai), m. , Betalings-
natte, vre til Gjest paa et Sted, termin.
Ophold som Gjest; gistiiigar-star Gjaldfng, n. pL, Betalingsmiddel,
Sled hvor man overnatter. Natteherberg ; Betaling; spcc, fuld, opveiende Be-
og fl. taling.
GizKA for GEZKA (-aa, -at), v. ., Gjaldgengr gangbar, current.
g. gjette, formode, 1. Gjaldkebi og -kyri (-a, -ar), m.,
Gj (-r, -ar el. -r), f., KUft., en som forestaaer Udbetalinger og Ind-
Klippeklft ; gjr-barmr Randen af en tgter, Rentemester., Skatmester.
Klippeklo ft. -hakki, d. s. -munni Gjlfi og GJLIFI (-is, pi. d. s.), n.,
Aabningen af en Klippeklo ft. letsindigt og vellystigt Levnet, Udsv-
Gj (-r, uden pi.)., f., Ryggesloshed, velser; gjltis-fullr fuld af Letsindighed
overdreven Forlystelse vellystigt Lev-
.^ og Udsvvelser , udsvvende, -maftr den
net; jfr g, go. som forer et letsindigt, udsvv endeLevnet.
Gjafa-, see under gjf. Gjlfr, adj. , udsvvende og letsin-
Gjafall og GJFULL, adj.^ gavmild. dig, vellystig.
Gjafari (-a, -ar), m.. Giver , For- Gjlfr (-rs, pi. d. s.), w., a) Larm.,
lener. Brusen; spec. Blgernes Skvulpen el.
GjAFERF Arv, som er en Gave. Havets Brusen. b)
vedholdende
Gjaffalr som man kan faae som Hundegjoen., I.
Gave. Gjlfrigr (el. -ugr), adj., larmende,
Gjafgltr given Galt, fedet Sviin. skvulpende, brusende.
Gjafi (-a, -ar), m. ^ i composs., Gjlfrsamr (-som, -samt), adj.^
som lfgjaf, rgjafi. = gjlfrigr.
Gjaflatjss, adj., = gjafalaass. Gjlfrugr, see gjlfrigr.
 6JALL GLAPP 175

GJA.LL (-S, gjll), n., /._, ) Gjalden. Gladda, impf. ind. af gleja.
s.
2) Jernsinder, Hammerskjl, GlADEL GLADEL. (-S , pi. d. S.),
el.
Gjalla, see gella. n., (gladiolus) et Slags Dolk el. Landse.
Gjallr, adj., gjaldende. Glaltr, adj., glad, af et muntert
Gjlp (-ar, -ar), /"., Skvulpen, Bru- Sind.
sen. Glaligr , adj. , af et muntert Ud-
Gjlpa (-aa, -at), v. n,, skvulpe. seende.
Gjalti, see gltr. Glalyndi muntert Sind, I.
Gjmar og GJM Vellyslling. Glasmltr, adj., munter, skjemtsom.
Gjarn, adj., begjerlig, lysten (efter)^ Glana (-aa, -at), v. n.j impers.: %
tilboielig ,hengiven Qtil). Upers. f)at glanar yfir e-m ens Ansigt op-
Udtryk: e-m er gjarnt til e-s en er klares; at glanar til el. glanar til
hengiven til., pleier gjerne at gjre no- fyrir slunni nu klarer det op i Vei-
get (isr om noget ondt). 1 Mngde ret, I.
composs. som: srjarn, fgjarn etc. Glaning(-ai', -ar), /"., Forfrisk-
Gjarna og GJARNAN, adv., gjerne. ning, Vederkvgelse; ogsaa i ironisk
GjaRNLIGA, adv., n=: GJARNA. Betydning.
Gjarnsamliga, adv., meget gjerne. Gladr (gl, glatt), adj.., glad.,
Gjr (-S, -ar), m., Glente (?) ; jfr. munter , forniet , oprmt. b) gla-
glea. an, acc, sg. m., som adv.., i Udtrykket
Gjlfi, gjmadr, see gjli, gjraar. taka glaan vise sig munter, oprmt.
Gjsa (gs, gaus-gusum, gosit), v. Glad VRD (-ar, -ir), f.. Lystighed,
n. og a., 1) v. w., sprude, sprudle op, Munterhed., Skjemt.
kastes op el. frem med Fart og Susen. Gladvri, indecl., = glavr.
2) som V. a., sprude. Gladvrr,
f.
adj., lystig, munter, op-
Gjsta (-U, -ur), f., kold Blst. r'mt.
Gjstinn, adj., koldt blsende., med Glam el. glamm (-s, glmm), n..
kold Blst. Klang., Klingr en., Larm, Bulder.
Gjstr (-S, -ar), m., =
gjsta, /. Glama el. glamma (-aa, -at), v. n.,
Gjt (-ar, -ir), o^ g jota (-u, -ar), buldre, larme.
/"., Fordybning, Hule, I. Glampa (-aa, -at), v. w., glimte,
Gjta (gt, gaut-gutum, gotit), v. a., glindse, skinne, L
m. i) eg. gyde, udgyde; (om
dat., Glampi (-a, -ar), w., Glimt, Glands, I.
Hunde og Fiske) fode: g. hrognum Glamr (-rs, uden pi-) , n.. Klang,
lgge Rogn. 2) g. augum skele., Klingren., I.
skjeve med inene', gjta hornauga Glamra (-aa , -at) , v. n. , klinge,
til e-s skjeve til en , /. klingre, larme, buldre; jfr glumra.
Gjf (gjafar, gjafar), f., 1) Gave, Glmskyggn for hvis ine Gjenstan-
Skjenkf Forring. 2) det at give dene vise sig i heelt andre Skikkelser,
Kvget Foder; Foder, som gives Kv- end de have i Virkeligheden, som er
get ad Gangen; gjafar-ml Tid til at udsat for Synsbedrag.
give Kvget Foder; gjafa-mark Mrke Glmskyggni, f. indecl., det at vre
paa Kvgren, som man har faaet glmskyggn.
som Gave. -skipti =-vixl gjensidige Glmsni, f. indecl.., glmskyggni. =
Forringer. Glamull , adj., hirstet, stolende,
GjfFLi, see gjafli. veltalende (?), R, jfr glmur.
Gjflitnd c= gjaflyndi. Glanni (-a, -ar), w,, kaad, frem-
Gjfvinr, see gjafvinr. fusende Person
Gjfull, see gjafail. .Glpa (-i , -fa , -t) , V. n. , gloe,
Gjgr (-rs, -rar), m. , (nu .), stirre., I.
Klft i Strandklipper., hvor Blgerne Glapa (-aa, -at), see i afglapa.
skylle ind, ogsaa sneverl Sund el. Pas- Glapit, supin. af glepja.
sage mellem Skjr el. Klipper, I. Glapna (-aa, -at), v. ., slaae
GiiiLD, pi. af gjald. feil: e-m glapnar syn ens Syn svk-
Gjr, see -gor. kes el. slves.
Hnum glapnai sona-
Gjord (gjarar, gjarir), /"., 1) Gjord, eignin han havde meget Uheld med
Sadelgjord,
2) Baand, Gjord sine Sonner,
(paa Kar). Glapp (-S, glpp), n.. Glip, Glippen^
Glaba (-aa, -at),u. a., glde, op- Talem.: me hppum og glppum
muntre. nu og da, engang i Ny, og engang i
 76 OLAPMLTR GLEYMSKA

N, 1; glappa-skot (eg. glippende Glenna (-i, -ta, -i), v. a., udspnde, I.

Skud^ d. e.) dum Streg, Forseelse. Glens (-s, pi. d. s.), n.. Munterhed ;
-verk, d. s. Overgivenhed.
Glapmltr, adj., ubetnksom, skj- Glensa (-aa, -at), v. n., spge.
desls i sin Tale. Glensan (-ar, -ir),/"., det at glensa
Glapri (-is, pi. d. s."), n., ube- (Spg).
tnksom^ uforsigtig Handling el. Fore- Glensfullr spgefuld, overgiven, I.
havende., Lykkefrist. Glensmikill som driver megen Spg,
J^ Glapskuld (eg. Bod for Forseelse, overgiven.
^^ d. e.) Mulkt. Glensugr, adj., kaad, overgiven.
Glapstigr Glapsti. Glensyri , n. pi. , overgiven Tale,
Glappask (-aftik, -azk), v. pass., Spot, I.
slippe uforvarendes: e-t g. fram or e-m Glepja (glep, glapta - glptura,
7ioget slipper en af Munden^ I. glapt.), V. a. , forstyrre, forvirre,
Glapvg Vaadedrab. bringe Vorden, gjoreurede; forblinde:
i
Glapta, 1. s. impf. ind. af glepja. g. konn bedaare en Kvinde. F. p.
Glata (-aa, -at) , v. a. , i) tabe, glepjask glippe, slaae Feil.
miste; forspilde (m. acc, dat.). 2) Glepsa (-aa, -at), v. n., nappe,
m. dat., tage Livet af, aflive. B) gribe, gribe efter med Munden, gjre
glatask, pass., fortabes. et Forsg paa at bide.
Glatan og GLTUN (-ar, -ir), /"., Tab, Gler (s., pi. d. s.), n.. Glas.
Skade; Fortabelse ; g\'tijna,r-st\gr For- Glergluggr Glasvindue.
tabelsens Vei, I. Glerhll glat som Glas, overmaade
Glatt, supin. af gleja. glat, I.
Glaummikill larmende.^ stiende, I. Glerhiminn Glashimmel.
Glaumr (-S, uden pi.), w. , Larm; Glerkaleikr Kalk af Glas.
spec. : stiende Glde, Lystighed. Glerker Glaskar, Glas.
Glea (-U, -ur), /"., Glente; jfr gjr. Glerlampr Glaslampe.
Glei, f. in. desL, inderlig Glde, Glersteinn Steen, som ligner Glas.
Munterhed, Oprmthed ; glei-brag Glertala Glasperle.
muntert forniet Udseende, -bnar Glett (-S, pi. d. s.), n., og gletta
Gldesdragt. -dagr Gldesdag, -ligr. (-U, -ur), Drillen, Puds.
adj., gldelig, som, bringer Glde; Glettan
f.,
(-ar, -ir), f., = giet-
glandsfuld. -lti Gldesyttringer, Ge- ting.
brder og Lader, som vidne om, at en Glettask (-isk, -isk, -zk) , v. dep.
er glad el. munter, I. -mar Mand, n., drille, spillePudser (g. vi e-n).
der gjerne tager Deel i Lystigheder, Gletting (-ar, -ar), f., Drillen, det at
lystig Mand. -stund Gldeslund. spille Pudser ; glettinga- mar, en som
-sngr Gldesang, og fl. man kan drive Spg med, (altid med et
Gleja (gleft, glddum, gladda, glatt), Negtelsesord) : hann er engi g. han er
V. a., glde, fornie^ opmuntre. G. ikke til at sp'ge med.
veizlu me nOkkurri skemmtan opmuntre Glettinn, adj., som gjerne driller
Gildet med en el. anden Skjemt b) el. spiller Pudser, L
polere, pudse, gjre blank. c) im- Glettni, f. indech, det at vre
pers.: nu gler gustinn Blsten tilta- glettinn.
ger, B.
2) glejask; refl., glde sig, Gleyfr, see gljiifr.
gldes. Gleyma (-i, -da, -t) , v. a., (m.
Gleskapr (-ar, uden pi.), m., Gld- dat., acc., gen.) glemme. 2) f. p.,
skab. Lystighed, I. gleymask, a) pass., glemmes. b) dep.
Gleigengr som skrver ud med n., fore et stiende, lystigt Liv.
Benene naar han gaaer, I. Gleyming (-ar, -arj, f., Glem-
Gleir, adj., udsprret , som staaer men.
langtud fra hinanden, spec. som staaer Gleyminn, adj., glemsom.
saal. med Benene. Gleymisamligr, gleymsamligr, adj.f
Gleipa (-i, -ta, -t), V. a., sluddre, glemsom, som medfarer Glemsel.
pluddre. Gleymr, adj., gleyminn. =
Glenna (u-, -ur), f, 1) eg. aabent Gleimsamligr, see gleymisamligr.
Mellemrum (f. Ex. mellem Skyerne), Gleymska, (-U, uden pi.) , f. Glem-
L
2} ueg. a) Flane (jfr glanni), somhed; Uagtsomhed, Forseelse ved
/. b) Spot. Glemsomhed; gleymsku-gull (Guld,
 LEt^A GLtGGR 177

d. e.)Ring^ som bringer Forglemmelse, Glita (-a5a, -at), v. a. og n. , 1)

Glemsel. indvve el. indsye Figurer af glimrende
Gleypa. (-, -ta, -t), V. a., sluge. Farver (i noget). 2) v. ii.,
glitra. =
Gleyping C-ar, -ar), f., det at Glitra (-aa, -at), v. n., glimre^
sluge. g Undse , give Gjenskin.
Glina (-aa, -at), v. i., skilles ad Glitsamligr, adj., som kun er Glim-
el. fra hinanden , sprkke , el. desl,, mer el. Glimmervrk.
I. Glitta (-i, -a, -tt), V. n., skimte
Glisa, ct/y., som glider med Foden glindse.
el. Fadderne (isr udad), I. Glj (-r, -r), /"., Glands^ glindsen-
Glkendi og GLKINDI (lkeiidi , lk- de Flade Qisr om lis), 1.
indi), n. pi., a) Lighed: s engi 1. Dana- Glj (-i, -a, -), V. n., glindse;
virkis, nenia grjtit der var ikke andet isr impers. : ^at gjir e-t noget
tilbage af Dannevirke end Stenene. glindser, glimrer^ skinner, L
b) Billede^ Skikkelse. c) Sam- Gljfr, sjelden gleyfr (-rs, pi. d. s.),
menligning: til likenda vi5 i Sammen- M., Kloft imellem hie og steile Klip-
ligning med.
d) Sandsynlighed: at per (isr hvor en Flod falder igjen-
glikenduin efter al Sandsynlighed. nem).
Glking og LKiNG (-ar, -ar), /"., a) Gljlpr, adj. , som (sluger) trkker
Efterligning, Ligning, Lighed: go ri* i (ned) i sig (jfr gleypa, ogsaa d. glu-
liking eptir jr i Thors Skikkelse. bende), df blodj los, huul (f. Ex. om
b) Sammenligning. Snee), L
Gli'kja og LKJA (-i, -ta, -t), v. a.
Gla
(aa, -at og A, gla, gloit?),
r. n., glimre, glindse, skinne,
gloCf
og n., i) V. a., a) gjre noget ligt el.
lignende noget andet: g. sik e-m funkle.
2) part , glandi gloende.
b) efterligne.
2) v. n., g. eptir ef-
Glbjartr skinnende hvid^ L
terligne.
B) f. p., glikjask e/. likj- Gl (-ar, -ir og glr), f., Glder;
glar-ker Ildbkken;
ask, refl., ligne; efterligne. gla-ker,
d. s.
Glikligr og likligr, adj., sandsyn-
lig, rimelig: g. at mega e-t om hvem
Glueitr gloende hed, brndende
hed.
man tor vente, at han vil vre i
Stand til noget; g. til e-s, d. s. -liga, Glker = glarker.
adv.
Glraur ildrod.

Glkr o^f LKR, adj.., a) lig, lignende:

Glfi (-a, -ar), m., Handske.
|vi glikt paa en lignende Maade. Glpaldi (-a, -ar), m., Daare, Nar.,

b) sandsynlig , rimelig; at liku sand-

Taabe.
synlig.
Hann er likastr til ess det
(isr
Gloppa (-0, -ar), et stort Hul
paa Kldningsstykker) , I.
/". ,

er rimeligt at han har gjort det (vil

gjore det) ; jfr glikligr. c) antage- Glpr (-S, -ar), i., Daare, Taabe.
Glpska, glcepska (-11, uden pi.),
lig, tilraadelig : hvat hnura ^tti lk-
ast hvad ham syntes raadeligst. f., i) Taabelighed, Daarskab. 2)

Glma (-U, -ur),

/"., Bryden, Bryde-
Forvildelse., Forbrydelse, = glpr.
Glra (-U, -ur), f.j svag Lysning
kamp glimu-frr, a) i Stand til at
; Skin,
brydes.
b) flink i Bryden. -mar
el.
Glra
I.
(-ir, -i, -t) , V. n. impers..,
Mand med Hensyn til Bryden; en som i: |)at glrir i e-t noget glindser,
er dygtig i Bryden, L -mannligr skimter.
som seer ud til at vre dygtig i Bry-
Glsa (-U, -ur), f.. Glose, Forkla-
den.
ring.
2) i pL, lost henkastede Yt-
Glma (-i, -da, -t), V. n., brydes. tringer. Snak.
Glminn, adj., flink i Bryden^ vet i Glsa (-aa, -at), v. a., i) udtyde,
Bryden. forklare.
2) sladdre, snakke.
Glingr (-rs, pi. d. s.), n., Glimmer- Glott (-S, pi. d. s.), n., det at
vrk; Rangleri, I. glotta.
Glis, see glys Cs^V^- see glys-). Glotta
(-i, -a, -) , V. n., smaalee: g.
GissA (-i, -ta?, -t?), u.n., smaa- um tnn mt7e haanligt el. sarkastisk.
E.
lee, smile, Gluggr og GLYGGR (-S, -ar), og
Glit (-s, pi. d. s.), ., 1) indvvede GLUGGi (-a, -ar), m., a) Glug;
Figurer af glimrende Farver. 2) Vindues aabning , Vindue. b) Aab-
Glimmervrk, Glimmer, I. ning i Skyerne, lyst, klart Mellemrum
(i2)
178 CLTTMDA 0^'APA
mellem tykke Skyer ; glugga-pykkn del fdiun begaae den Forbrydelse at dyrke
at Himmelen er overtrukken med Skyer Afguder.
med klare eller lyse Mellemrum. Glpr (-S, -ir), m., Feil, Forseelse,
Glumda, glumit, impf. og supin. af Forbrydelse, Last; Synd; glpa-fullr
glymja. lastefuld, -maftr lastefuldt Menneske,
Glumra (]-a5a, -at), v. n. , klinge, Forbryder , Misdder, -varr som af-
klingre; skralde y dundre (^giunirandi
^
holder sig fra at begaae Laster; jfr
reiarjjiumur). glpvarr. -verk Forbrydelse.
Glundr (-rs, pi. d. .s }, ?i.. I, i) den Glcepsamligr, adj., forbrydersk.
Tilstand at noget er bragt i Uorden, Glpska, see glpska.
2) om en tynd Skeemad. Glcepvarr =
glpavarr.
Glpna (-aa, -at), v. w., blite ned- Glr, adj., lys, klar, gjennemsig-
slagen, bedrovet. tig.
Glutr (-is, uden pl.)^ n., det aiglutra. Glr(-s, uden. pi)., m., (i Poesie,
Glutra (-aa, -at) , v. a. m. dat.y
, Havet) Udtrykket: kasta e-u gl
i
lade gaae til Spilde , forspilde red spilde, gjre noget til ingen Nytte el.
Skjdeslshedif I (g. c-u nir); bort- for intet; hlaupa gl lbe afsted til
dsleC?). ingen Nytte.
Glutrcn (-ar, neppe i pi.'), /*., Spil- Gloering {-av, -ar), f., Gnistren, Ild-
den^ Foroden; glutrunar-samr, adj., glimt, I.
odsel, ryggeslos. Glsa(-i, -ta, -t), V. a., gjre
Glyra (-U, -ur), f., letsindig, over- skinnende, glimrende, glindsende.
given Kvinde. Glsiligr, adj., stadselig, prunkende,
Glygg (-S, pi. d. 5.), n., Hul^ Aab- glimrende, -liga, adv.
ning; jfr glu ggr. Glsimar statelig Mand , Ynder af
Glyggr, see gluggr. Pragt og Elegance.
Glja (-U, -ur), f., Taage for i- Gl.ta (-U, -ur), f.. I, noget, som
nene^ I. giver Gjenskin (isr om Vand seet i
Glja(-aa, -at), v. a. gjore Frastand, naar Solen skinner derpaa).
glad.,muntre.
,

b) svag Dagslysning.
Gljari (-a, -ar), m. , Gjgler, Gloggleikr (-S, -ar), m., Skarpsy-
Spillemand. nethed. Tydelighed.
Glymja (glym, glumda, glumit), Glggligr, adj., tydelig, klar.
V. n., drone., gjenlyde, buldre.'^ -liga, adv.
GlYmr (-S, -ir), n., Drn, Gjenlyd^ Glggr og GLEYGGR, adj., 1) om Per-
Bulder.
2) (Benvn, paa) en Oxe. soner, a) skarpsynet, skarpseende.
Glra (-i, -a, -t), V. w., glimte, b) paaholden, karrig. 2) tydelig,
glindse; jfr glra. klar.
Glyrna (-U, -ur), f., oftest i pL, Glggskyggn skarpsynet.
glyrnur, i lav Talebrug, om Oinene. Glggsnn, d. s.
G LYS (ogsaa glis ; -s, pi. d. s.), Gloggsr, adj., tydelig, klar.
n., Glands , Glimmer , Glimmervrk, GLGGEKKiNN, adj., klart sandsende
Glimmerstads. og opfattende, klarsynet.
Glysgjarn som higer efter Glimmer- Glgg}>ekkni, f. indecl., det al vre
vrk. gltggekkinn.
Glysligr, adj., glimrende, prunkende. GLGGEKKR =
glgg^ekkinii.
Glysml, n. pi., r= glysmli. Glmur uden pi.) , m., den
(-S,
Glysmll, adj.^ som bruger fagre Ord. hirstede, sliende (cogn. , jfr glam-
Glysmli, n. pi., sode, fagre Ord; uU).
lokkende Lofter. Glop, n. pi.. Forvirring, Forstyr-
Glyssamligr., adj, glysligr. = relse; jfr elliglp.
Glysyrbi, n. pi.., glysmli. = Gltijn, see glatan.
Gla (-i, -dda, -tt). 1) v. a., glde, Gnadd (-S, gndd), n. , Smaaknur-
antnde.
2) v. n., glde, lyse, glim- ren.
te, impers.: glddi or forsinum der Gnadda (og nadda; -aa, -at), v.
glimtede Ild ud af Vandfaldet. n. oggnaddre, smaaknurre, mumle.
a.,
Glr pi. af gliS. GNAGA(o5f naga; -aa, -at, og gneg,
Glnr ganske frisk, fersk, I. gn-gngum, gnegit), v. a., gnave.
Glpask (-i>k, -tisk, -zk), v. refl. Gnapa (-i, -ta, -t), v. n., 1) eg.,
el. dcp. n., forbryde sig: g. i skurftgoa- rage i Veiret , isr frem over. h)
 GNAStOVGA 179

g. yfir e-u lude med Hovedet over no- Gngligr, adj., tilstrkkelig; over-
get. 2} ueg , hnge over, true. fldig. -liga adv.
Gnast, 1. og 3. s. impf. ind. af ;nesta. Gngr (ngr), gngr (ngr), adj.,
Gnastan og GNASTRAN (-ar, -ir), /:, som er nok, tilstrkkelig; overfldig.
Gnidsel. Nakkvat at gngu omtrent nok.
Gnat (-S, uden plj, w., = gnaust Gtgsamligr (og ngsaraligr) , adj.,
(gnata, v. ?i., E). tilstrkkelig, overfldig.
Gnau (og nauft; -s, pi. d. s.) ^ n., Gngt (gntt), gngt (ngt) og
vedholdende Tuden., Hyl, Knurren. gnceg (ng; -ar, -ir), /*., og gnttr
Gnauda (og naua ; -aa, -at), v. n., (-s, -ar), m.. Overflod^ Overfldighed,
hylcy tude^ larme vedholdende; gnaddre. Mngde; gnttar-brunnr vandrig Kilde;
Gtavst (s, uden pi), n., o^f gnaust- Overfldigheds Kilde; gntta-mar en
AN (-ar, -ir, /"., (larmende) Sammenstod. som har Overflod^ lever i Overfldighed'.
Gneg, i. s. prs. ind. af gnaga. Gnolla (-i, -da, -at?), v. n., maa-
Gnegg og HNEGG (-S, pi. d. s.) , n.. skee oprindelig , klappre med Tnder-
Vrinsken. ne; impers.: eim tk at g. de be-
Gneggja og HNEGGJA (-aa, -at), v. gyndte at ryste af Kulde.
n., vrinske. Gnudd (nu nuddj -s, pi. d. .), n., i)
Gneista (-aa, -at), v. i., gnistre, Smaaknurren Mumlen, Murren.
^ 2)
skyde Gnister. Gniden, I.

Gneisti (og neisti; -a, -ar), m.. Gnudda, 1. s. impf. ind. af gnyja.
Gnist; gneista-flaiig Gnistregn, flyven- Gnudda (nu nudda, -aa, -at), t>. n.
de Udfunker. (og a.), 1) knurre, murre. 2) nu
Gnera, i. s. impf. ind af gniia. mest iBetydn. gnide.
Gnerr (-S, uden pi.) , n., idelige GNA(nia5 gny, gnra, gnit),u. a.,
Rivninger, gnide, knuse.
Gnesta (gnest, gnast-gnustum, gnost- Gnfa, adv., med Hovedet i en hel-
it?), V. n., give fra sig den Lyd^ som dende., ludende Stilling (af Sorg): g.
fremkommer^ naar to haarde Legejner Iiryggr meget bedrovet el. sorrigfuld.
stde sammen: gnustu {) saman vapn- Gnlfa (-i, -a, -t), V. n., ludej helde,
in i det samme stdte Vaabnene (klirren- hnge med Hovedet (af Sorg).
de) mod hinanden. b) knage, brage. Gnupleitr, adj., som luder, hnger
Gneypr og GNCEPR, adj.^ med truen- med Hovedet.
de Mine (jfr gnapa og gnupleitr) ; Gnpr (og ndpr; -s, -ar), m..
kneisende (?) .. Bjergspids , Pynten af et Bjerg.
Gnpa, see gnypa. Gny, 1. s. prs. ind. af gna.
Gnst (nu ogsaa gnistr j -s, pi. d. Gnyja (nyja^ gny, gnudda, gnutt),
s.), w., (Tnders) Gnidsel. r. n. , 1) suse, larme.
2) knurre,
Gnsta (og nista; -i, -a, -t), v. a. murre.
b) grynte.
3) ueg.: J)
og n., 1) m. acc, a) gjore^ slaae fast gnuddi J)at mest Sturla det gik isr
(isr ved at trnge igjennem og ind i ud over ham.
noget andet): rin nsti kli hans Gnyr (nyrj -s, -ir), m. , i) Su-
vi?> glfit Pilen ligesom spigrede hans sen, Larm.
2) Smaaknurren^ Murren.
Klder fast til Gulvet; spjtit nisti Gnmikill larmende, buldrende.
J)ann er vi strit sat Spydet gjennem- Gnypa og gnipa (nypa; -u, -ur), /".,
borede den som sad ved Roret og blev Bjergspids, Bjergtinde.
siddende fast i dette. b) g. e-t Gnr (-S, uden pi.), n.. Gny, Bul-
saman nagle eller fste sammen. der, Larm.
2) m. dat. og abs.: g. tnnum gnidske Gna (na^ -i, -da, -tt), v. n.,
med Tnderne, skre Tnder; eir blse koldt, gjennemtrngende.
ldu ok gnista de hylede og skar Tn- Gningr el. GNQEINGR (?) (ningpj
der. B) V. n., hyle, udstade Hyl (?). -s, -ar), m., kold Blst.
Gnstr, see gnist. Gnfa (-i, -da, -t), V. n. , kneise,
Gnstran (-ar, -ir), f.,
= gnistr. rage i Veiret.
Gn, 1. og 3. impf. af gnaga. ind. Gncegb, see gngt.
Gng (og ng), adv., nok; i g., d. s. Gncegja, (ngja; -u, uden pi.), f.f
Gngleikr (-S, -ar), og gngleiki hvad der er tilstrkkeligt ; f ngja sina
(-a, -ar), m., Overfldighed; gng- faae nok, I.
leiks-stjarna Overfldigheds Stjerne GNGjA (ngja^ -i, -a, -t), v. 7i.,
(Safurnus). vre tilstrkkelig el. nok.
(12*}
180 NGR GI

Gncegr, see. gngr. GI (-a, uden pl.)-, m, , Venskab,

Gngt, see gng. Velvillie; Velgjerning.
Gngta (-i, -a, -t), V. rt. , forsyne GINDI, see gftendi.
i Overflod. GofiKUNNiGR kommen fra, nedstam-
Gncepr, see gneypr. mende fra Guderne.
Gnll (-S, fl. d. s.), n., {en Hunds) GKVENNSKA (-U uden pl.)., f, en,

Hyl. Kvindes Bravhed.

GnJllra (-aa, -at), v. n., udstde GLTLIGR, adj., godlidende, B.
et Hviin el. Hyl. -liga, adv.
Gntra (ntra; -aa, -at), v. n., GLTR, adj. ,
godlidende , velvil-
rysfe, klappre: at gntra5i hnum lig.

hvcr tnn. GoBLAuss, see gulauss.

G, og GLEiKi (-a, -ar), og -leikr (-s,
1. 3. s. impf. ind. af gcyja.
Go (rn.) see gu (mj. -ar), m.. Godhed, Velvillie.
og GU (-S, pl. d. s.), n.. Gud GLiFNAfiR dydigt Levnet.
Go
GoLiGR, see gii51igr.
(i hedensk Betydning) , Afffud; e;o5a-
trnar Afgudsdyrkelse, -blot Offren GLIGR , adj. , som seer godt ud,
god, prgtig.
til hedenske Guder , Afguder, -grerni
Gudernes Vrede. -Iiiis = blthis.
hed.
GLYNDi Sagtmodighed, Venlig-
-stallrForhining hvorpaa de heden-
ske Guders Billeder., Afgudsbillederne
GLYNDR sagtmodig, blid, ven-
lig.
stode.
GoDMAGN Gudekraft
GRRJSTAR, ttdj., soTH har et godt GMANNLIGR, adj.., som seer ud til
Hjerte, godhjertet. at vre, vidner om et godlidende Men-
GENDI og GINDI, n. pl. , Goder, neske, -liga, adv.
Herligheder. GMKNNI (-is, pl. d. s.) j n. , en
GFENGR, adj., godlidende .f
godgj- brav Mand. b) collect. : brave., tap-
rende. pre Mnd.
GFSLIGR, adj., som vidner om Vel- GMENNSKA (-U, uden pl.), f.^ Brav-
villie (velvillig), -liga, adv.
hed, delmodighed.
GBFSS, adj.., velvillig. GMTLIGR, adj., godlidende af
GFSI og -FST VelvilliCf Venlig- Udseende^ I. -liga, adv.
hed. GoOR og GUOR CH Godes Vr-
GODG (j-r , uden pl.) , /"., Guders dighed; goors-lauss, adj.., som ikke
Bespottelse. har goors-mar en som beklder en
GGENGR (om Heste) som er Pas- Godes Vrdighed, -mal Sag., som an-
gnger, I. gaaer el goor.
GGER, GGERN-, SeC ggr, GORR, adj., velvillig sin Tale,
gffin-. som taler (kun) godt om andre.
GGiRND Velvillie; Kgirndar- GR, adj., (comp. betri og batri;
mar en som viser Velvillie, er god- supert, bezr og bazr}, adj., god etc,
lidende. 1) om Personer og det hvorved en Per-
GGIRNI = ggirnd. sons gode Egenskaber, Sindelag yttre
GGJARN velvillig, som vil andre sig el. komme tilsyne a) god, i aande-
godt. lig el. moralsk Forstand : gir englar.
GGJARNL1GR, adj., soiti vidiier om ^) god, retfrdig, redelig, retskaf-
Velvillie, velvillig, -liga, adv. fen. y) g verk gode Gjerninger ;
GGR1PR Kostbarhed, Klenodie. go 5 orfi gode, velvillige Ord. b)
GDGT (-ar, -ir)> f', Bevertning, god., velsindet, venlig: g. e-m el. vi
Tractemenf. c-n god imod.
c) brav, del: g.
GGRD C-ger), -GRNING Off -GRN- drengr en brav, fortrffelig Mand.
iNGR (-geiningr) god Gjerning , Vel- d) gavmild, gjestfri: g. begn. -
gjerning. G. af e-u beredvillig til at gjre an-
Gopi og GUI (-a -ar), m. , (i Is- , dre deelagtige i noget; g. af gria-
land) T emp el forst ander , der tillige gjfum beredvillig til at skjenke (over-
var verdslig Ovrighedsperson, Herreds- vundne Modstandere) Livet. j^ess
hvding Gode; go^a-lritr Forbud.,
, gat H., at myndir g. af hcBtinum
Protest fra en <i,oi (mod en Sags Paa- at du vilde vre villig til at komme
dmmelse). med din Hest til Hestekampen. e)


60RAR GORT 181

god dygtig (i sit Slags), flink el. desl. : GVivLiGR som man kan haabe
gott skld god Digter; g;. k]ctkr Mand godt af. -liga, adv.
af Lrdom.
f) god, hderlig, an- GI, f. indecl.^ senere gok T-u,
seet; af gum ttura af god Familie; -ur), f., en af de Gamles Vin-
me ri hinna beztu (de bedste, anse- termaaneder (en Deel af Februar og
teste) manna.
g) i Tiltale, kjre: Marts); gi - beifill (ikke -beytill)
gir hlsar! brave, tappre Mnd! i-ls, -lar), i. , Goegrsning (?) , el.
2) om andre Gjenslande, god i sit maaskee, nys fremsprunget Grs i Goe-
Slags.f af god Beskaffenhed: gott sver; tiden. -blot Offerfest., som holdes i Be-
gr hringr kostbar Ring. Gott gyndelsen af g'i. -hrib Uveir , Sneestorm
land fragtbart Land, Jord; gott ar som indtrffer i gi. -mnar = gi.
god Aaring.
G5 viring megen GoL (-S, pi. d- s.), n., og gola (-u,
Anseelse.
Gar samfarar godt -ur),f., (ogsaa gul, gula). Luftning.,
Samliv; og fl. lign. ^) god, for- Kuling, sagte Blst.
deelagtig ; heldig: gir kostir gode GL, i. og 3. sg.impf. ind. afgnl.
Vilkaar; gr kostr godt Parti. GL (-S, pi. d. s.), n.. Tuden, Hy-
Gura fer5 e-s ga give ens Reise et len, Skrig.
godt Resultat, d. e. gaae ind paa det, GoLDiT, supin. af gjalda.
han har at forebringe. y) god, be- GLA, see glgr.
hagelig; rigelig: g \eiz\A godt Gilde ; GOLF (-?, pi, d. s), n.. Gulv.
gbv helm gjest fri Modtagelse. Hann b) afdeelt Rum.
fkk hnutn ga penninga forsynede GLFSTOKKR Gulvbjlkc.
ham rigelig med Penge. 8) god, ri- GLIGR, adj., frydelig (?) ; ypperlig,
gelig, fuldkommen. e) gan dag! fortrinlig. liga, contr. gola, adv,
god Dag!
B) n. s., 1) impers. og GoLLiT, supin. rt/'gella.
obs., a) gott er til e-s der er god, GoLLR (-S, -ar), m. , Hjertepung;
rigelig Leilighed til (at erhverve) goUrs-lms = gollr.
noget; e-m verr gott til jr, lis er GoLMGTTR (om Fuur) som er ,

heldig Erhvei-velsen af Rigdomme,

i bruunaglig med mork Affarte paa Bu-
etc. 6^ gott er at (m. infin.) det er godt, gen, I.
behageligt., nskeligt, til Nytte (etc.) GOLTTR, adj., (om Faar) , lys-
at etc.
c) e-rn er gott befinder sig bruunagtig med mork Affarve paa Ho-
vel. d) gott i ri god Aaring; vedet, I.
niean bezt er sumars i den bedste GOLR (s, -ar), wt., en Bede, som er
Sommertid.
e) gcta e-s at gu golttr, /.
tale godt, fordeelagtig om. f) gora
GoLR (adj), see gulr.
til gs vi e-n fortjene godt af. GOMFYLLA (-U, -ur), f. , Gancfyldin-
2) subst.. Gode, Lykke. gen med Ganerandeti.
GRR, adj. , som raader en vel,
GMR m., 1) Gane, den
(-S, -ar) ,

giver gode Raad. ovre nedre indvendige Hvlving i

og
GRI (-P, pi. d. s.), n., Velvil- Munden: margt bcrr gnia Samtalen
lie. dreier sig om mange Ting. 2) den
GORKR, See GLRKR. indadvendte Deel af det forreste Fin-
GS (ogsaa skrevet, az, gss), gerled, Fingerspids; gma-spjt (Gane-
s.), spyd, poet.). Tunge.
(-, pi. d. n. , Gods., Eiendele,
Formue. GMSPARRI (-a, -ar), m.. Mundkne-
vel.
GVERK god Gjerning. GNA (-i, -da, -t) og (nu)
, V. a,
GVIRI (-is, pi. d. s.), n. godt
,
n., stirre (paa).
Veir el. Veirlig.
GoR (-S, uden pi.) , n. , den halvt-
GVILD Velvillie, Godhed. fordiede Fode i Indvoldene paa drv-
GVILI Godhed; g5-
Velvillie,
tyggende Dyr.
vilja-heit Lfe, som en gjr af Vel-
GoRBLAiJTR ganske, meget blod og
villie. -mar en velvillig Mand. raa, I.
GVILJAR, adj.., velvillig, som vil GORMNAR Tiden fra 27. Oct. til
en vel. 2. Nov. (inct.).
GnviRKi (-is, pi. d. s.), n. , = GoRMR (-S, -ar), m.. Mudder; mud-
gverk. dret Vand: flydende Ureenligheder af
GV1RKR, adj.., som udforer^ gjr (slagtede, dde) Dyrs Tarme, /.
noget godt. GoRT (-S, pi. d. s.), n. , Praleri,

I
182 GORVMB GRMAGI
Skryder i (gorta prale; gortari Pral- Materie: lrit tk at g. begyndte al
hals), I. suppurere
B) f. p., pass., graves
GoRVMB den store Mave i (isr ta- etc. ; ueg. , e-t grefsk upp noget op-
gen ud af) drottyggende Dyr, I. dages. C) grafinn a) p. pr., udgravet
GSS, see gs. (krismaker grafit). b) begravet , jor-
GoT (-s, pi. d. 5.9, n., det at lgge det.
Rogn; udgydte Rogn, J, Grafall (-1?, -lar), m., Gravstikke,
GoTiT, supin. af gjta. I.
GoTRAUF Baghul, Udgangs aahning Grfeldr en feldr af graat Ti.
paa Fiskene. Grafgangr Gaaen i Graven, i:
GZ, see gs. grafgangs-raenn, m. pi., en Frigivens
GZKA, see gzka. for Underholdsmidler blottede Familie.^
Grbldttr [om Faar) graasprag- for hvem Loven bestemte en Grav paa
let omkring inene og nedad Kinderne
Kirkegaarden uden anden Redning, end
at den Lngstlevende skulde optages
(men forresten hvid.)
Grbjrn =hvtabjrn. af Graven og underholdes af den Fri-
givnes forrige Herre.
Grblr graahlaa.
Grblesttr graahlisset. Grafjurr (-S, -ar) i
"* i
Gra-
veur.
GrSA og GRADDA (-U, -Ul) , f., of-
test i pi. , 1) Trappe , Trin. 2) Rang. Grafkibr ganske stille, som ikke
rorer sig af Pletten, I.
Graall(-s, -lar)^ gralario^tgrall-
ARi (-a, -&v)y m.f Bog med Messe- Grafnr Liig (af en Drbt), som
sange, Graduale, findes i en Hule el. nedgravet i Jor-
Gradda^ see gra. den.
Grad FE ikke gildet Kvg (Vder e, Grafningr (-S, -ar), m., Gravning;
Bukke, Tyre). df om Jordsmon el. Egn, med mange
Gradfoli ung Hingst.
Huler, Grofter Jordfald,
el. 2) i
Poesie, Ben,vn. paa en Slange (den
Grabhafr ikke gildet Gedebuk, Buk. gravende), og et Skjold (den udgra-
Gradhestr Hingst. vede).
Grigligr, adj., graadig. -liga,
Grafsilfr Sh el. Slvpenge (som
adv. findes) nedgravede i Jorden.
Grigr og GRUGR , adj. ,
graa- Grafsteinn Gravsteen , Mindesteen,
dig, B.
Grablari, see graSall. Grafsvn Stormtag.
Grr (-S, uden pi.) , m., Graadig- Graftl Redskab til at grave med.
hed. Grgs Vildgaas. 2) Navn paa
Gradr, adj., avledygtig^ ikke gil- en norsk Lovbog, som tillgges Mag-
det.
nus den Gode, og (senere?) den is-
Grabsmali =
graf. landske Republiks bekjendte Lovsam-
Grugr, see giigr. ling.
Gravivgr og griungr (-s, -ar), Grgletta Spydighed, I,
m., Tyr; graungs-lki en Tyrs Skik- Grhrr graahovedet.
kelse.
Grkembdr, pa. , sammenkartel af
Greygr og -EVGR graaiet. hvid og sort Uld, I.
Grafa (gief, grf, grafit), v. a., i) Grklddr, pa., graakldt.
eg., a) grave: g. jiina grave i Jor- Grkollttr (om Faar) graa af
den, G. grf grave en Grav; Farve (og uden Horn).
Ordspr.: ser grefi* crf ][) grafi mange Grleikr (-S, -ar), m.. Ondskab.'
falde selv i den Grav, som de have Grleitr, adj., graa af Udseende,
gravet for andre.
G. e-t el. g. e-t graaladen.
nir nedgrave; g. e-n begrave, jorde. Grligr, adj., ondskabsfuld, -liga,
G. e-t (upp) opgrave. b) gra- adv.
vere, udgrave: g. fili^tonn 2) ueg., Grallari, see graall.
a) efterforske, under so ge, udforske, ud- Grlindar, adj., == grlyndr.
grunde. Abs.: g. undir e-m udforske Grlyndr ond af Sind, ondskabs-
ens Hemmeligheder , lokke dem ud af fuld.
ham; g. epfir e-u, um e-t, at p-nsoge Grmfr Graamaage, L
at udforske. b) opdage, bringe for Gr MA G I (-a, -ar), m., Han-Steen-
Lyset, jfr B nf. c) impers. : stte bider (cyclopterus lumpus).
 GRAMDA 6RASR0T 183

Gramda, i. s. impf. ind. af g:remja. Grpa (-aa, -at), v. a. , rve (bort).

Gramendr, m. pi., de vrede Guder. Graptar, see u. griJptr.
Gramir, see gramr. Grr, adj., graa; eir eldu lUng-
Gramit, supin. af grcBija. um grtt vare jevnlig i Trtte,
silfr
Gramr, grm, gramt, adj. gram i Uvenskab med hinanden. 2) neg.,
Hu., vred., forlornet. 2) i pi..,
,

o-ram- som pnser paa Svig; ondskabsfuld,

"*
C^9' for gramir guir) = gram- hadsk: gjalda e-t gru hevne grusomt;
endr. g. i geinu (/) = grlyndr.
Grmbnkr Graamunk. Grs (-s, gros), n., a) Grs, Plante;
Gran (-s, grn), n.. Grantr. Urt ; Sled,' hvor Grs voxer (fra hest
Grna (-U, -ur), f. Navnet paa en j g.); hniga
g. bide i Grsset.
i b)
graa Hoppe. i pi., a) Sted, hvor der voxer
gros,
Grna (-aa , -at) , v. n. , graane, Grs: i ofdnverum grosum oppe ved
blive graa. Ueg.: nu grnar gamanit den Grndse, hvor Grsset, Plante-
nu bliver det til Alvor. vxten (i en Fjeldside) horer op.
Granbrag, eg. det at fortrkke ^) islandsk Mos.
Overlben, Ansigtet; deraf i Loten om Grasa (-aa, -at), v. a. , tilstte
en legemlig Overlast, som gjr., at man med Urter (grasar mjftr).
fortrkker Ansigtet; granbrags-eyrir Grasbtr (-s, -ar), m. , (Grsbider,
en Ores Bod for tilfiet granbrag. d. e.) et grsdende Dyr. Tale-
Grand (-s, uden pi.), ., Smule, maade: gera e-u grasbit lfte noget
meget liden Deel., Gran: ek\i\ g, ikke det N
(med od og neppe, saahdes at det blot
mindste, I. lsnes fra Jorden, ligesom Grsset,
Grand (-s, uden pi.), n. , Skade. der rykkes op af Kreaturene)., /.
6) Feil, Lyde; granda-lauss , adj., :=: Grasgardr Urtegaard, Have.
grandlauss. Grasgefinn, pa.^ grsrig, I.
Granda (-aa, -at), v. a. , m. dat., Grasgr grsrig: grasgott sumar
bringe Skade el. Fordrv. Sommer, naar Grsvxten er god.
Grandi (-a, -ar), m. , smal bakke- Grasgroenn grsgrn.
formig Landstrimmel ; hit Rev. Grashli Grsside.
Grandlafss, adj., som intet Ondt Gbskinn, n. pi.. Graaskind^ Graa-
gjr. vare.
Grandleysi (-is, Ilden pi.), n., Uskyl- Grskinnar, adj. , foret med Graa-
dighed. skind.
Grandvarr brav^ retskaffen. Grskjttr graatavlel, I.
Grni (-a, -ar), m. Navn paa en , Grskjar overtrukken med graa
graa Hest. Skyer.
Granna (grnnu, grnnnr), f.. Na- Graslauss, adj., uden Grs.
bokone^ Naboerske. Graslendi (-is, pi. d. s.), n.. Grs-
Granni (-a, -ar), m.. Grande, mark, Grsjord, I.
Nabo; granna-stefna Grandestvne. Grsleppa (-U, -ur), f.. Hunsteen-
-sttir Fredstifter mellem Naboer; bider, B.
Ordsp.: garr er g. Grasleysa (-q -ur), f., og -leysi
,

Grannkona =
granna. (-is, pi. d. s.), n., Grslshed, daarlig
Grannleitr, adj., mager af Udseen- Grsvxt ; grasleysu- (Icysis-) sumar
de (i Ansigtet). Sommer, naar Grsvxten er daarlig.
Grannligr, adj., smkker, spinkel af Grasltill hvorpaa der voxer lidet
Udseende. Grs, I.
Grannr, gronn, grannt, adj,, smk- Graslitr Grsfarve.
ker, spinkel af Vxt. N. s., grannt, Grasloinn bevoxet med tt Grs.
adv., med Flid, Omhu; jfr rgrannt. Grslobna tt Grs (paa et Sled).
Grannvaxinn, pa., =
grannr. Grasmakr Grsorm, I.
Granraur som har rdt Skg (paa Grasnautn Benyttelse , Brug af
Lben). Grs, som voxer paa el Sted.
Granselr = kampaselr. Grasnytjar, f. pi., d. s., L
Gransr som har langt Over- Grasrn, eg. Grsran., d. e. uberet-
skg. tiget Benyttelse af en Grsgang ; gras-
Granstoki (-is, pi. d. s.), n., den rns-baugr Mulkt for grasrn.
Deel af Overlben, som er bevoxet Grasrt Grsrod, Grsbund, Grs-
med Skg. side.
184 URASSTRA 6RB1R

Grasstr Grsstraa. Grefleysingr (s, -ar), m., ordret, en

Grassvrr Grnsvr , Grshund, som er lost fra Hakken el. Spaden,
Grstorv. en Frigiven.
Grast grsbevoxet Plet en Klippe- i Grffsi (-a, -ar), m., gref (n.). =
klft el. paa en Klippeafsats, I. Greia (-i, -dda, -tt) a. og n., , v.
Grastorfa Grstorv, I. A) V. a., 1) eg., rede, udvikle, bringe
Grasvaxinn, pa., bevoxet med Grs. i Orden, Have, til Rette, vikle los, el.
Grasvllr Grsslette. desl.; g. til va, net lgge rede til
Grasvxtr Grssets Vxt , Grs- Udlgning.
Hn greiddi lirit fra
vxt. augum ser str'g Haaret tilbage fra
Grata (grt, giet, grtit), v. n. og inene; spec. g. hr sitt rede, kmme sit
a.f ) V. ., grde; g. af e-u grde Haar.
2) ueg., a) bringe Rede i, bringe
for noget; g. eptir e-n begrde 2} ud af Forvikling: g. ml bringe en
V. a , a) ni. acc, sbrge over , begrde Sag i Rigtighed, udjvne den. b)
(Tabet af); g. c-n grde for en, befordre, fremme., fremhjelpe, frem~
begrde en.
G. e-n or helju grde skynde, el. desl.: g, fer e-s. c) gjore
en fra Hel, til Live igjen. b) m. rede el. Jilar (med Bibegreb af Hur-
dal.: li fogrura trum grde sine mo- tighed og Anstrengelse) , fremskynde:
dige Taarer, 3) grtandi part.., g. rr roe hurtigere; g. atrr gjore
grdende.
,

Angreb i en S'bataille. d) g. vr
Grtfagr skjn i Taarer. udstte Vagter.
e) betale^ udrede,
Grtfeginn, eg. som grder af Glde erlgge; jfr reia.
f) afgive, af-
over noget el. ved noget, df meget glad lgge: g. skirslu af hundum aflgge
ved el. over noget. Prove (som Jernbyrd) for at bevise
Grtgjarn som let bevges til Graad, Sandheden af noget. g) forklare,
gr denem, I. bekjende: g. lifna sinn. h) om-
Grthu Stemme^ som bver af skrivende i Udlr. som : g. rs (= renna)
Graad, Grdestemme, I. lbe; g. gngu Kna, veg sinn (i mo-
Grtinn, adj., forgrdt. ralsk Forst.) vandre. G. svar (=
Grtitlingr Graaspnrv, I. svara) give Svar (dog jfr f of). B)
Grtligr, adj.^ som er til at grde V. a) svarende til A, i ; g. til um
n.,
over.) begrdelig, sorgelig. vpn sin lgge dem i Beredskab.
Grtr (-S, -ar), m. , Graad: grt b) svarende til A , 2, c: g. til atlgu
setr at e-m en stikker i at grde; g. gjore klart til Angreb. c) svarende
i kverkum undertrykt Graad; grta- til A, 2, b: g. fy rir e-m yde en Hjelp,

gu Graadenes Gud (Benvn, paa rkke en hjelpsom Haand. //)

Balder). f. p., greiask, pass. , svarende til,
Grtraust grdende Stemme, Gr- A, 2, b: greiddisk fer hans vel han
destemme. havde en heldig Reise.
Grtsamligr, adj., begrdelig. Greifari, adj., som reiser hurtigt,
Grtstafr, **; at or g. i kverkun- faaer en hurtig Reise; jfr rei-
um e-m en er grdefrdig, i; jfr fara.
gratraust. Greifoerr god at passere. b)
Graupr, see greypr. upers. Udtryk: e-m verr eigi grci-
Graltr (-ar, -ar), m., Grd; graut- frt r=r greigengt (jfr greigengr
ar-ketill en Kedel, Gryde med Grd. b).
-st Grdsyge (niaaskee Sygdom, som Greigengr som gaaer temmelig
kan cureres med Grd?). -trog 2'rug strkt. b) upers.: e-m verr ekki
med Grd. -trygill et lidet Trug med gieigengt har Vanskelighed med at
Grd. komme frem.
Grvalr Graafalk. Greii (-a, -ar) , m., del at gjore
Grvara Graaskind, Pelsvrk. rede el. klar, det al bringe i Orden
Grvir en Pilart, I. el. det, som tjener til al be-
berigtige;
Gregi, see gigi. fordre, fremme (gura greia mli
Gref, i. s. prs. ind. af grafa. fremme en Sag); Tjeneste, Villighed,
Gref (-S, pi. d. s.), n. , Redskab Hjelpsomhed ; spec, Gjest frihed, gjest-
til at grate med., Hakke, Spade. friModtagelse (I).
Grefill (-S, -lar)j nu, den gravende Greiligr, adj., let, uden Hinder
(j/r undirgrefill); Gr ar slikke, jfr grat- el. Vanskelighed, -liga, adc.
all. GreiR; adj., redej ikke besvrlig
 GREIKAPR 6RPT 185

el. vanskelig, let. b) tillig^ rede- Greining (-ar, -ar), f..,

det at greina,
hon; som man let kommer ud af det etc. ; Adskillelse ; Skjelnemrke.,
med. Grndse, Mellemrum.
Greiaskapr C-ar, -ir), m., Beredvil- Greip , i. og 3. s, impf. ind, af
lighed; df: Hjelp^ Tjeneste; Gjest fri- gripa.
hed; beredvillig Udredelse el. Beta- Greip (-ar, -ar og -r) , f. , Mellem-
ling. rummet mellem Fingrene; Haand; let
Greilgr, adj,, tjenstvillig^ hjelpsom, hann Bpa greipr um eignir smbnda
gjestfri, I. han udplyndrede Smaabonderne ; ganga
Greisuliga, adv., = -reioliga. i greipar e-m lade sig fange af
Greivikinn', adj., d. s. Cgreivikni en.

f.
indecl., Tjenstvillighed) , I. Greipa (-i, -ta, -t), V. a. , omfatte
Greifi (-a, -ar), m.. Greve. med Haanden el. Hnderne.
Gbeifingi (-ja, -jar), m.. Grvling., Greipiligr, greipligr, see greypi-
B. ligr.
-ir), /*., i) eg.. Green.
Grein (-ar, Greipr, see i hargreipr.
2) ueg., aj Afkom. b) Afdeling., Greizla (-U , -ur) , f. , Udredning,
Afsnit, Stykke; jfr mlsgrein. Udbetaling.
Talem.: i annari (etc.) g. for det an- Grellskap (-S, -skp), ., o^grells-
det.
c) Art., Slags., Maade : me kapr (-S, -ir), m., Heftighed, Baseri.
hverri g. hvorledes; me samri g. paa Gremi, /*. indecl.^ Vrede, Fortor-
samme Maade.
d) Sag (for sig), nelse.
Ting; der maa lgges Mrke
noget , Gremja (grem, gramda, gramit),
til: f)
her g. i her er dog en
er V. a., Vrede: g. gu at ser;
opegge til

Ting at bemrke. -- e) Adskillelse, e-m gremsk e-t noget grmmer en;

Forskjel: gra, vj(a g. gs ok IWsskjelne gremjask e-m vredes paa.
godt fra ondt; jfr mannai;rein. f) Gren (-s, pi. d. s.), n. , Bvehule.
Forklaring, Erklring med Hensyn til: Greni (-is, uden pi), m., Grantr^
litlar greinir hfum ver konungsrala jfr grn.
ryrum flokki, ok meallagi vingjarn- Grenibor Planke, Brt af Gran-
ligar til vr der gives kun liden Besked tr.
og paa mindre venlig Maade etc. Grenitre Grantr, Gran.
g) Skjelneevne, Forstand; jfr greind. Grenj (-S, pi. d. s.), n. , Tuden,
h) Tvist., Uenighed; greinar-munr Hylen., Brl, Skraal.
Forskjel; greina-gr klog, fornuftig; Grenja (-aa, -at), v. n. , tude,
-vnn som seer ud til at ville foraarsage hyle, brle, skraale.
Uenighed. Grenjan (-ar, -ir), f.. Tuden, Hy-
Greina -da, -t;, v. a. , A) f.
(-i, len, Skraalen.
a., 1) pers., a) skjelne, adskille; gjre Grenlgja (-U, -ur), f., Hunrc,
Forskjel paa.
b) faststte, bestem- som ligger hos Ungerne i Hulen, I.
me. c) udjvne, afgjore. d) frem- Grenna (-i, -da, -t), v. . , gjore
stte omstndelig, fortlle. c) g. smal el. tynd; formindske. Grenn-
e-t lit af e-u udlede noget af noget. ask blive smal el. spinkel; formind-
2) impers., a) sem fyrr greinir som skes.
for er berettet el. omtalt. b) e-a Grennd (-ar, -ir), /*. , Nabolav;
greinir el. um e-t de ere uenige. grenndar-far Naboskab, Nabo for-
^) greinask, pass., a) adskilles.,
- P-1 hold.
skillesfra hinanden; skjelnes fra hin- Grennsiask (-aisk, -azk), v. dep.
anden.
b) menn geinask ere af n., i: g. eptir e-H soge at udforske,
forskjellige Meninger el. ere uenige. komme paa Spor efter noget.
c) betegnes. Grenskolli == grenlgja.
Greind (-ar, -ir^, f., Skjelnen, Ad- Greppiligr og greppligr, adj., med
skillen; Rvne til at forstaae el. gjore sig barske og strkt marquerede Ansigts-
tydelige Forestillinger el. Begreber om trk; styg. -liga, adv., paa en styg
noget, Forstand^ I. Maade.
Greindr, adj., som kan gjore sig ty " Greppr (-S, -ar) , m. , poetisk Be-
delige og rigtige Forestillinger el. Be- nvnelse paa en Digter; df ogsaa
greber om noget., I; em, E. Mand overhovedet.
Greiniligr, adj., omalndelig, tydelig, Grept (-ar, -i), /"., i) Begravelse.
klar. -liga, adv. 2) Grav; jfr greptr, grptr; grept-
186 GREPTA GRIND

ar-i*n Gravran d. ^ e. Jordsltelse i Grifang det at tage Tjeneste (som

vedkommende Prsts Forbud, -star Tyende).
Begravelsessted. Frifastr som har fast Tjeneste,
Grepta (-i, -ta, -t), V. a. = huusfast,
greptra. Grika, see grikona.
Greptr (-rar, -rar), m., grept; = Grikona (contr. grika), /",, Tjene-
jfr grptr j greptrar-t Begravelsestid. stepige.
Greptra (-aa, -at), v. a., begrave^ Grimar Tjenestekarl.
jorde. Griml = griaml.
Grra, 1. s. impf. ind. af gra. GRiNfiiNGR en, som bryder indgaaet
Gresja (-aa, -at), v. a. , samle Forlig.
Grs(?), i Udtrykket: |)ar er eigi uni Grirof =griarof.
auigan gar at g. der er ikke meget Grisala = griasala.
at faae fat i. Grisamr, -sm, -samt, adj.., fredelig.
Gresjrn Jerntraad. Gribtaka = grifang.
Grt, 1. og 3. s. impf. ind. /* grata. Grugligr, adj., heftig, voldsom.
Gretta (-i, -a, -), . a. g. sik , i: Gridungr, see graungr.
fordreie Ansigtet.
F. p., grettask, d. s. Grivist det at vre i Tjeneste, tjene
Grey (-S, pi. d. s.), w., 1) Hund, som Tyende.
Tve. 2) Kujon. Grikkfari Grkenlands farer, R.
Greyfa og GRFA (-, -5a, -t), v. a., Grikkir og GiRKiR, m. pi., Grkere.
a) g. e-n undir sik ned
kaste en Grikkland og Girkland Grkenland.
saaledes , at Ansigtet vender nedad. Grikkr (-5, -ir), m.. Puds.
b) greyfask, refl., i: g. nr at e-m Grikksalt det giske Hav.
bie sig el. lgge sig ned over en (med Grikkska (girska, griska, -u), /".,
Ansigtet nedad). Grsk.
Greyhundr Tvehund. Grikkskr (girskr), adj., grsk.
Greykarl lumpent Menneske. Grma (-U, -ur), f.. Maske: at
Greymeisnska (-U, -ur), f, Feighed; runnu hann tvr grimur han blev
Lumpenhed, Nederdrgtighed. tvivlraadig ; grmu-eir (eg. Maske Ed),
Greypa (ogsaa skrevet greipa; -i, et Slags Beneglelsesed, hvor 6 af den An-
-ta, -t), V. ., sammenflde, false. klagedes Ligemnd tilligemed denne af-
2) behandle haardt. lagde Eden. -mar maskeret Person.
Greyping (ogsaa grciping, -ar, -ar), Grimmask (-isk, -disk, -zk), v. pass.,
/*., Sammenfldning, Fals. blive haard(ere) , grusom(mere) : g.
Greypiligr, greypligr (greipi-), adj.^ vi5 e-n fatte bittert Had til.
grusom, -liga, adv. Grimmd (-ar, -ir), /. , Grumhed,
Greypr (ogsaa greipr, og f.alpr, Grusomhed; grimmdar-fuHr fuld af
adj.., grum, grusom. Grusomhed, grum, grusom. -liugr^frMmi
Greyskapr (-ar, -ir), m. , grey- = Sind. -nttira grum Natur.
mennska. Grimmiidgar gram i Hu., vred.
Gri (-S , pi. d. s.) , n. , 1) i sg., Grimmiligr, adj., grum, grusom.,
det at have et Sted hjemme (isr om barsk; forfrdelig, -liga, adv.
Tyende) , Tjeneste.
2) i pi. , Fred, Grimmleikr (-S, -ar), og -lejki
Sikkerhed for Liv og Gods, Leide.^ (-a, -ar), m. , Grumhed, Grusomhed.
Pardon.,el. desL; Vaabenstilstand; gr'iba,- Grimmligr, adj., = grimmiligr.
beiandi (-a, -endr) , m., den som be- -liga, adv.
der om Fred el. Pardon, -mark Freds- Grimmlundar, adj., af et grumt
tegn, -ml Formel for at tilsikkreen gri5 Sind, Charakteer ; jfr grimmigr.
2. -rof Brud paa gri
2. -sala del at Grimmr, adj., grum, grusom; me
tilsikkreen Fred, Pardon, -setning grimmu grusomt.
*
Forkyndelse af gri 2 ved Oplsning Grimmigr, adj., af grusom Natur,
af den dertil brugte Formular, -staftr grum, grusom.
Fristed. Grna (-i, -da), V. n., grine, fordreie
Gr (-ar, uden pi.)., f., Heftighed; Munden til grinende Lafter.
grar-lgr, adj., heftig, hidsig, -liga, Grind (-ar, -r og -irl, /"., 1) Sprin-
adv. kelvrk, Gitter, Gitterdor, Led. 2)
Gribtr (-. -ir), m. , en som bry- i pi., grind r Faure fold af Sprinkelvrk;

der tilsikkret Fred el. sluttet Forbund; grindar-hlift Port el. desl. med en Git-
gridbits-nafn Navn af gribtr. terdor.
 6RINDGARR--GRFA 187

Gringarr Hegn, som er Sprinkelvrk. (etc,) Stene med.

2) ueg.\ en som
Grindhli =
grindarhli. udforer alt det besvrlige og vanske-
Grpa (grip, greip -sripum, gripit)^ lige, slider., anstrenger sig (for en anden).
V. a. og n., A) f. ., 1) v. a., a) eg., Grjtskria Steenskred., Fjeldskred.
gribe, snappe, tage fat paa; vera hnd- Grjtsmir Steenhugger.
um grpinn blive tagen til Fange. Grjtugr, adj., stenet, stenig.
b} ueg.: vera gtipinn af i blive Grjtvara vara (see d. O.) af
betagen af Raseri.
2) v. n., a) eg.. Steen.
g. til el. snappe efter ^ tage fat paa Grjtvari Steendysse.
el. i. b) ueg.., a) g. gulli vi e-n Grjtveggr Steenvg, 1.
yttre, vise en srdeles Forekommenhed. Grjtvarp =
grjkast.
PJ g. e-u uventet tage fat paa Grjpan (-S, -n), w., et Slags Plse.
en Sag (til Afgjorelse) afgjre..,
Gra
(gr, grra og greyra, grit),
B) f p. , gripask , rec. : gripask til V. n., spire., voxe: greyri snimma
1) groe,
tage fat i hinanden. der kom tidlig Grde i Jorden.
Gripdeild (-ar, -ir), /". , Roven., 2) groe sammen, groe til, lges.
Plyndring; grip deildar-mar en som grinn, p. pr. , 1) som staaer i Grde.
rover el. plyndrer, -samr, adj. , hen- 2) helbredet, cureret.
given til at plyndre el. vove. Grandi (-a, uden pi.), m.. Gro-
Gripfugl Rovfugl., B. ning, Grode i Jorden., den Tid om
Gripla (-aa, -at), v. n., fole sig for, Foraaretf naar Jorden grnnes, I.
famle: griplandi hendi med famlende Gri, see grr.
Ha and. Grbr (-rar, -rar), og gri (-a,
Griplur, f. pi.. Anagram. -ar), m., 1) Groning., Vxt, Spiren;
Gripr (-S, Gjensland (med
-ir), m., Grode; Frugtbarhed.
2) Groen
Hensyn til Vrdi; jfr Stykke);
dens sammen el, til. I; grrar-sumar
gangandi gripir Kvg. ^) spec, frugtbar Sommer, -ver Grdeveir., I.
en Ting af Vrdi, Kostbarhed, Klenodie. Grrsamligr, adj,, a) befrugtende.
Grska, grskr, see grikkska, b) lgende, helbredende.
grikkskr. Grrsamr (-som, -samt), adj.^
Grss (-, -ir), m., Griis; grisa- frugtbar.
gyltr Griseso. Grrsetja, V. a., plante.
Grjn (-S, pi. d. s.), n., Gryn. Grrvnligr, adj., som lover Frugt-
Grjt (-S, uden pi.), n., Stene. barhed el. Fordeel
b) som seer ud
Grjtberg Steenbrud. til at kunne helbrede.

Grjtburr t= grjtflaug. Grf, 1. og 3. s. impf. ind. af grafa.

Grjtfall Nedstyrteti af, el. ned- Grf (-ar, -ir), f., Hule, Fordybning.
styrtede Stene Steenmasser.
el. Grm, see grmr.
Grjtflaug og -flug flyvende Stene, Grmlauss, adj., 1) reen, fri for
Hagel af Stene (i Kamp). Snavs. 2) ueg., reen, fri for Mis-
Grjtflutning Flytten, Transport af tanke.
Stene. Grmr (-S, -ar), m., nu grm (-s,
Grjtgarbr Steengjerde^ Steendige. i) Ureenlighed., Snavs, I.
pi. d. s.), .,
Grjthagl Steenhagel. 2) Skarns Menneske., E.
Grjthaugr Steendynge. Grmtekinn, pa., som Snavset sidder
Grjthla opstablede Stene., Steenpille. fast paa, I.
Grjthlass Ls af Stene. Grp (-S, pi. d. s.), n. , Fals ; jfr
Grjthll stenet Hi. greyping, /.
Grjthr (vedholdende) Angreb med Grpa (-aa, -at), v. a., i greypa, /.
Steenkast. Grzka (u-, -ur), f.. Groning, Ve-
Grjthrga (liden) Steendynge, getationens kraftige Fremspiren om
Steenhob., I. Foraaret.
Grjtkast Steenkast. Gra (-ir, -a, -it) , v. n. impers.,
Grjthrgr Steendysse. mylre, vrimle, i Udtr. : pat dir ok grir, /.
Grjtligr, adj., eg. som er af Steen; Grfa (-U, uden pi.), f., i: grfu
df steenhaardf hrdet. paa gru, nsegruus.
Grjtmeistari = steinmeistari. Grufa (-i, -da, -t), V. a., og n., 1)
Grjtml stenet Plads. V. rt., = greyfa.
2) v. n., g. nir
Grjtpll, 1) eg., en tyk Hakke el. at c-u bie sig ned over eller lgge
lignende Redskab til at spalte^ opgrave sig paa gru ned over.
188 GRUFL GRA

Grufl (-S, pi. d, s.), n.. Krav- Bkke, hahfrossen til, isr hvor Van-
len. det er lavt, I.

Grufla (^e. griifla?, -aa, -at), t>. n., Grunnsi, f. indecl., = grunn-
kravle. hyggni.
Gbugg (-S, pi. d. s.) , n. , Grums, Grunsligr, adj,, som vidner om
L Enfoldighed el. Kortsynethed, -liga,
Gruggttr, //., grumset. adv.
Grijggugr, adj., d. s., I. Grunnsr, adj., =. grunnliygginn.
Grli C-*> uden pi.), m. , Mngde; Grunnsvi (-is, uden pi.), n.. Ud-
ol ok g. mylrende Svrm, Vrimmel, grunde.
I. Grunnigr, adj., enfoldig, kortsy-
Gruna (-ar, -aa, -aQj ^* ^-f <*) net, dum.
have Anelse, Mistanke om', g. e-n um Grunnligr, adj., som vidner om
e-t mistnke en for noget. b) im- Enfoldighed eller Dumhed.
pers.: e-n grunar en har Anelse el. Grunnungr (-S, -ar), m., Grund-
Mistanke. Ung.
GruiNan (-ar, -ir), f.. Anelse, Mis- Grunnci, f. indecl.. Enfoldighed,
tanke. Dumhed.
Grund (-ar, -r), f., grsbevoxet Grunr (-S, -ir), m. , Anelse, For-
Slette med haard Jordbund. modning; Mistanke; leia grun um
Grijndvalla (-aa, -at), v. a., lgge e~t, renna grun ane Sammenhn-
i

Grundvold til; grundfste: galiguin gen. Biia um grun vre mistnke-

inlum giundvallar hvis Magt el. lig.
Kraft er grundfstet ved guddommelige, Grunsamligr, adj., mistnkelig.
hellige Anordninger. Grunsamr
(-siirn , -samt), adj., a)
Grund VLLR Grundvold. mistnksom. b) mistnkelig.
Grunlauss, </;., som ingen Mistanke Grunsemd (-ar, -ir), Formod-
f..
nrer el. ikke har Grund til Mis- ning, Mistanke.
tanke. Grtr (-S, uden pi.) w. , Foden
,

(-S, pi. d. .), /t., og grunnr

Gru NN el. Bundfaldet af Fisketran, I.
(-S, -ar), m., a) Grund ^ Bund. 6^ Grfa, see greyfa.
Grund, Udgrund. Gryfja (-U, -ur), f.. Hule, Grube.
Grunneygr hvis ine ikke sidde dybt Grjandi (-a, uden pi.), f, Dag-
inde i Hovedet. gry-
Grunnfall Brnding paa en Ud- Grla (-U, -ur), /"., / Eddaen, Be-
grund. nvnelse paa
en Jeltehvinde og en
Grcnnfiri (-is, pL d. i.\ w., eg. Sted, Rv; et Slags kvindeligt Vsen, man
hvor Vandet 'bliver lavt ved Ebbetid; df truer Bom
med; heraf vistnok Talem.:
Udgrund; jfr gninnsvi. gra e-m grylur foretage noget mod
Grunnfoeri Ankertoug. en for at stte Skrk i ham., foretage
Grunnhygginn enfoldig, kortsynet,
noget med fjendtlig el. truende Hensigt
dum. imod en.
Grunnhyggni Enfoldighed, Kortsynet- Grynna (-i, -ta, -t) , V. a. og n.,
hed, Dumhed. a) V. a. ,
formindske Dybden. b)
Grunnlauss, adj., bundlos. V. aftage i Dybde; impers. : at
n. ,

Grunnlendi (-is, pi. d. s.), n., lavt grynnir e-u det overskyllende Vand
liggende Jordsmon. synker, bliver lavere el. tyndere : neg. :
Grunnml Dybdens Maaling: laka g. noget aftager, I.
afpasse Loddets Afstand fra Bun- Grynni, see i dgrynni.
den [naar man fisker), I. Grynningar, /*. pi., Grunde, Ud
Grunnr, see grunn. grunde.
Grunnr, adj., grund, ikke dyb. Grta (-U, -ur), f. Gryde.
Grunnsakka Dybslod, I. Grta (-i, -tta, -tt), V. rt., stene.
Grunnsl og -sli den nederste Gryting (-ar, -ar), f., det at stene
Kant af et Garn, B. el. blive stenet.
Grunnstingkll (-S, -la i), m., sam- Gryttr, adj., stenet.
mendrerne mindre lisllager som blive Gru:, 1. s. prs. ind. af grd.
siddende paa grundt Vadested, I.
et Grcea (-i, -dda, -tt), v. a., A) eg.,
Gbunstinglar, adj., om Floder el. lade groe , 1) lade groe, voxe, d. e.
 GRARI GUdLAUSS im
frembringe. -- 2) lade groe til, hel- Grptr(graptar, greptir) , m.,
brede^ lge.
B^ ueg., g. fe profi- i) Gravning., det at grave. 2) Be-
tere, blive rig.
II) f. p., i) pass. ; ok gravelse; jfr grcpt. b) Grav. e)
hafi mikit grzk (hans Eiendom) Menneskebeen , som optages af de Do-
havde faaet stor Tilvxt. 2) refl., des Grave (isr ved Begravelser) , /.
om Malkekvg, begynde at malke bedre S) Udgravning , udgravede Figurer.
end for, I.
C) grandi, part., som 4) Materie (i et Saar el. en Byld), I.
kan lges, cureres. graptar-dagr Begravelsesdag, -kirkja
Grari (-a, -ar), m., eg. den der Kirke, hvor der er Kirkegaard, -ran
lger., helbreder; df ueg. om Frel- Begravelse i Prstens Forbud, -reitr
seren. Begravelse, Leiested. -star Gravstod.
Grgi , ogsaa gregi, f. indecl., -verkr Smerte i en Byld el. et Saar,
Graadighed. naar Materie samler sig deri, I.
Grceing (-ar, -ar), f.. Helbredelse; Gros nom. og acc. pi. af grs,
jfr grzla. Grsugr, adj, grsrig.
Grfr, adj., som det er tilladt at
Gud (nu i det mindste udtalt som
begrave: kirkjugari.
g. i
gvu) og (sjelden) go (-s, -ir og -ar),
Grcena (-i, -da, -t), v. a. , give en m.. Gud; pi. guir el. guar de heden-
gron Farve. - Grnask, pass., grn- ske Guder; jfr go (n.) ; gus-st
nes.
Guds Kjrlighed; haf g. fyrir! Gud
Grcenfinn, adj., glindsende gron. lnne dig for det. -dyrknn Gudsdyrkelse.
Grcenka(-11, -ur), f., Grnhed.
-gata Guds Vei, d. e. dydig, ustraffelig
Grnka (-aa , -at) , v. n. , blive Vandel, -hus Gudshuus. -likami Chri-
gron, grnnes.
sti Legeme (i Sacramentet). -log gud-
Grnland, i) Grnland (i Ameri- dommelig Lov , Guds Love. -ma5r en
ca).
2) Grenland, ^avn paa to
from, hellig Mand. -mir Guds Mo-
Districter i Norge.
der, -reii Guds Vrede (gusreiis-
GRNtEiKR (-S, -ar), m., Gronhed; mar en, paa hvem Guds Vrede hviler).
jfr grnka. -o ro Gudsord, -otti Gudsfrygt, -tru
Grnligr, adj., gron, grnagtig
Tro paa den sande Gud, -vinr Guds
Grcenn, adj., gron: gin iorfa. grnl* Ven, d. e. Guds tro Dyrker og Tilbe-
grsbevoxet Jordsmon (ar sem mt- der , Religionens trofaste Tilhnger.
isk sr ok grn torfa). Talem.: vera -akkir, f. pi., i: til gus j)akka til
kominii undir grna torfu tildkket Barmhjertigheds Udvelse (gusakka-
med Grnsvr , d. e. vre dod og be- ma,hv vrdigt Almisselem), -verk Barm-
gravet, I.
hjertighedsgjerning. jnusta Gudtje-
Grcent en grsbevoxet Plet imellem neste (guftsjnustu-gr d. s.); gua-
Klipper, i en Klippeklo ft el. paa en tala Gudernes Tal.
Klippe.
Grt, 1. s. prs. ind. af grata. Gumligr, guddommelig.
adj.,

Grta (-i, -tta, -tt), v. a., bringe GusDMR uden pi.) , m. , Gud-
(-S,

en til at grde, bedrve. dom, Guddommelighed; gudnis-afl

Grzka (-U, uden pi.)., f., heftig Ond- Guddomskraft, -kraptr, d. s. -veldi
skab; grsku-lauss, adj., uden Ondskab. Guddomsvlde.
Grzla (-U, -ur), f.. Helbredelse. GuDTTiR Guddatter.
Grf (grafar, grafar o^f-ir), f.. Grav., GuDROTTiNN Gud, Vor Herre.
Groft; spec. Grav til en Dod. Ord- Gud FAD IR Gudfader.
sprog: ser grefr grf ^ grafi mange GuDFEDGiN Daabsvidner (af begge
falde selv i den Grav, som de have
Kjn.
gravet for andre. GuBHRDDR gudfrygtig.
Gri\ (granar, granar og -ir), /"., GuDHRZLA Gudsfrygt; jfr gusttij
Lbe: brega grnuni, see brega /, guhrzlu-leysi, n., Mangel paa Guds-
A, i, a.
Talemaade: ru br fyr- frygt^ Ugudelighed.
ir g. det gik anderledes end man Gui, see goi.
havde ventet el. tnkt. 2) Skg GuDLAST Gudsbespottelse.
omkring Munden; grana - hr Haar Gudlast A, v. n., begaae Gudsbespot-
af Mundskgget. telse.
Grnsprettingr (-s, -ar), m.j en GuLASTAN og -LSTUN (-ar, -ir),
hvis Skg er begyndt at voxe , som f j = gulast.
nylig har faaet Skg. GuDLAuss o GODL-, rtflf/. , i) som in-
 j

m GVHiAX GtJLLKBft
gen guddommelig Kraft har, er ingen Gull og goll (-s, pi. d. s), w.
Gud.
2) som er en Gudsfornegter, Guld
Talem..: gripa guUi vi e-n
,

ugudelig^ ryggeslos. see u. gripa. b) Fingerring af

GuLAX og GOLAX et Slags Lax. Guld. c) Penge, Skatte., Rigdomme;
GuLETi Mangel paa Fortroslning gulls-litr Guldfarve.
til Gud Cl). GULL (-S, -ar), m.. I, a) rundagtig
GuLEYSi (-is, uden pi.), n., 1) det Hvelse.
b) Mundhuulheden (jpan
at vre afmgtig som Gud., Mangel hver Side).
paa al Guddomskraft. 2) Ugude- GuLLAB, see ffullhla.
lighed. GuLLALDR Guldalder.
GuBLiGR og GOLiGR^ ddj.^ guddomme- GuLLAUBiGR guldrig , som har en
lig ; gudelig. Mngde Guld.
GuBMAGN =
gudmsal. GuLLBAND Guldbaand; Guldiraad;
GuMiR Gudmoder. Guldarmbaand.
GuNiNGR Troesfornegter. GuLLBAUGR Guldring.
GuOR, see goor. GuLLBERG Gnideris.
GxjRESKjA f-u, -ur), Ugudelighed.
/*., GuLLBiKARR Guldbgcr., I.

GuRETTLiGR, ttdj. , rigtig,ret for GuLLBiTLABR, adj., lucd guUbituU.

Gud, efter Guds el. Kirkens Love. GuLLBiTULL Mundbid af Guld.
GuRKiLiGR, //. ,
gudfrygtig, reli- GuLLBORBi Guldbrmme.
gis, I. -liga, adv., I. GuLLBjARTR skinnende som Guld.
GuRCEKiNN, /7., gudfrygtig, andg- GuLLBKA (-aa, -at), v. a. , udsye
tig, I. i Guld., brodere.

GuRKivi, f. indecl,. Gudsfrygt, GuLLBR\NJA Guldbrynje.

Andagt. GuLLDLKR dlkr (feldardlkr) af
GuRKR og GORKR, adj. , ugudc- Guld.
lig.
GuLLDREiF udstroet Guld.
GusiFi (-ja -jar), m.. Gudfader GuLLKPLi Guldble.
GusiFJA (-U, -ur), /. , gum- = GuLLFGABR, pa. , Smykket, prydet
med Guld, forgyldet.
ir.
GuDsiFJAR , pi. , det at vre GuLLFJALLABR, adj.., guldfarvet, for-
f.
Daabsvidne, Fadderskab: gra gyldet.
g. vi
e-n staae Fadder til. GuLLGRB Arbeide i Guld.
GuBSPJALL og GUSPELL Evan- GuLLGRR gjort, forarbeidet af Guld.
gelium', guspjalla-bk Bog, som inde- GuLLHAGR som forstuuer sig paa at
arbeide i Guld.
holder Helligdagenes Evangelier, -inar
Evangelist. GuLLHLS en som brer Guldstads.
GuBVEFR
et Slags meget kostbart og
GuLLHRi (-a, -ar), m., en som har
(Atlask?);
Ti guvefjar-festr guldguult Haar.
fint
Baand el. Rem af guvefr. -hkull GuLLHEiMR Guldverden, Guldhjem,
Messehage! af guvefr. -kli Klde- Guldland.
bon el. Dug af guvefr. -kyrtill Kjor- GuLLHiRZLA Gjcmme for Guld el.

tel af guvefr; og fl. Penge.

GuFA (-U, -ur) f., Rog, Dunst GuLLHJLMR Guldhjelm.
Damp.
b) see i hafgufa. GuLLHLAir (gullaft) Guldbaand, guld-
vvet el. med Guldperler besat Baand,
GuFA (-aa, -at), v. n., dunste., I.
GuGGiNN, adj..,sorgmodig., forknyt, I. deels som Hovedsmykke (t=skarband?),
GuGGNA (-aa, -at), v. n., blive for- deels som Brmme paa Klder.
knyt^ give sig, I. GuLLHLABiNN, adj., guldbrmmel.
GuGGNAN (-ar, -ir), f, det at guggna, GuLLHRiNGR Guldring.
GuLLHs Skatkammer. b) Skriin
Gul C-^Oj Norge),
f'> G^l (t el. Gjemme for Guldstads.
Tingstedet for det bekjendte Gulathing GuLLHYRNDR med gyldne Horn.
(Gua-ing). GuLLiGR, see gullligr.
GuLA (-n, -ur), f, Guulsot; gulu- GuLLiNN, adj., gylden, forgyldet.
stt, d. s. GULLKALEIKR Guldkulk.
Guldum, i. pi. impf. ind. af gjalda. GuLLKLFR Guldkalv.
GuLGRR guulgraa. GuLLKAMBR Guldkam.
GuLGROEifN guulgrn. GuLLKER Guldkar.
 efiLLKISTA GT8S m
GuLLKiSTA Kiste, hvori der gjemmes GuM (-S, pi. d. s.), n , overdreven
el. som er fuld med Guld, Pengekiste. Ros.1 Smiger.
GuLLKNAPPR Guldknap. GoMi (-a, -ar), m., (poet.), en
GuLLKNTTR Bold af Guld. Mand; Menneske ; jfr briigumi.
GuLLKORONA Guldkrone. GuMNAR, m. pi., (poet.). Mnd ; Folk,
GuLLKROss Guldhors. Mennesker.
GuLLLAGR, pa., guldbrmmet . GuMPR (s, -ar), m., (Gump), Rum-
GuLLLiGR (gulligr), adj.y af Guld. pe, Bagdeel.
GuLLMLMR Guldmalm. GuMS (-S, pi. d. s.), n., Spot, Be-
GuLLMEN Halskjede af Guld. drageri, B.
GcLLNAGLi Guldsm. GoMSA (-aa, -at), v. a., spotte; be-
GuLLNiSTi (f nisti af Guld. drage, B.
GuLLOFiNN og -vOFiNN, pa., indvvet GuNGA (-U, -ur), f. Kujon, I;
med Guld. gungu-skapr, m., Kujoneri, i.
Glllpenmngr Guldmynt. GuNNFNi (-a, -ar), m., (eg. den i
GuLLREKENDi Guldkjede. Kampen blinkende) et Skjold, spec.
GcLLREKiiNN, pff., guldbslagen. som Hrmrke.
GuLLRENNDR, pa. , indlagt med Guld. GusA (-U, -ur), f, noget flydende,
GuLLREYFi det gyldne Skind. der sprites, sprudes op el. i Veiret,
GuLLRiTiNN, pa. , skrevet med gyldne Vandstraale, el. desl., I.
Bogstaver. GcsA (-aa, -at), v. a., m. dat.,
GvLLRomForgyldning, Guldglands., I. sproite, sprude; jfr gjsa.
GcLLROsiMV, pa.f forgyldet. GusTA (-aa, -at), v. n. , blse,
GcLLSANDR Guldsttnd. puste.
GuLLSETTR besttt med Guld. GnsTKALDR koldt blsende.
GuLLSAUMAR, pa., udsyet med Guld., GiSTiLLR som giver Ondt fra sig,
guldvirket. fnysende (?).
GuLLSKL Guldskaal. GusTMiKiLL voldsom, ustyrlig i sin
GuLLSKiLLiNGR Guldskilling. Fremtrden, el. desl.
GuLLSKOTiivN, pa., guldvirket. GisTR (-S, neppe i pi.), m., Blst.
GuLLSKRN Guldskriin. 2) ueg.. Uro, Urolighed: (hann) gri
GuLLSMiR Guldsmed. ser engan gust foretog ikke noget, som
GuLLSPNN Guldspaan (Prydelse paa kunde forsfyrre Freden.
Skibe; jfr ennisspnii*). Gyingligr, adj., judisk.
GuLLSPORi Guldspore. Gydingr (-S, -ar), m., Jde (af gub,
GuLLSPUNi spundet Guld. ikke af Juda) ; Gyinga-land Pal-
GuLLSPoNG Guldplade; jfr spng. stina, -skirn Jdernes Daab, d. e. Om-
GuLLSTAFR Guldbogstav. skjrelsen; jfr skmarskrn.
GcLLSTAUP Guldklump. Gyja (-u, -ur), f.. Gudinde.
GuLLSTLL SioZ af Guld, forgyldt Stol. GGR (-jar, -jar), /"., Jettekvinde;
GcLLSYLGJA Guldspnde. Uhyre, jfr marggr.
GuLLTAFLA Guldtttvle. Gylla (-i, -da, -t), V. a., forgylde.
GcLLTEiNN (Guldteen) Guldstang;
Guldstribe.
Gylldr og gylltr, p. pr., forgyl-
det.
Gdllum, 1. pi. impf. ind af gjalla.
GuLLVAFBR, pa. , omvvet med Guld, Gylling (-ar, -ar), f. Forgyld-
guldslaaet. ning.
GuLLVARiDR, pa., guldkantet, guld- Gyltr (-ar, pi. d. s.), og gylta (-u,

slaaet, guldsmykket.
-ur), f. So.
GuLLVARPADR, adj. (?), d. s. Gymbr, see gimbr.

GuLLViDJAR, f pi.. Guldlnker, B. Gyra -a, -t), V. a., 1) om-

(-i,
GuLLVNDR Guldspiir (Kongespiir). gjorde; g. seul hest gjorde den fast
GuLLRR Guldtraad. med Sadelgjordene ; g. sik sveri om-
GLPA (-aa, -at), v. w., eg. svulme, gjorde sig med et Svrd. 2) om-
pustes ud, men bruges om vide Kld- ringe, indeslutte.
3) boie.
ningsstykker som langt fra slutte til Gyrbill (-S, -lar), w. , Pose (som
Legemet, I. fstes til Bllet?), Pengepose.
GuLR Cs^'lOi ^f^i-f guul. Gyss (-, uden pi.) , m., i Udtryk-
Gi'LSOPi det af noget flydende j som kene: gura nkkurn gys el. giira ^yti
kan rummes i Munden, I. ser lade en tvetydig Hentydning falde
m G&.hA G:ztA
om, lade sig mrke med noget, (nu., gi)ra glur vift e-n spge med, kjle
gys, -s, uden pi., ti,. Spot, Spee). for en,
GoEA (-i, -dda, -tt), V. ., 1) g. e-n GoELA (-i, -da, -t), V. a. tale godt

,

e~VL shjenke, berige med. 2) forge; for; lokke, overtale: g. me5 gjfum.
g. fer sna skynde sig; g. lr roe Gling (-ar, -ar), /*. det at gla; ,

med forget Anstrengelse^ roe hurti- glingar-oi, n. , pi. , Kjleord , sode

gere. Ahs. : g. give paa ; blive Ord., Smiger.
heftigere.
B) gddr, p. p., begavet, Gr og gjr, kmi i Udtrykket: i g.
udrustet med: g. skynscmi. i Gaar.
GcEDi (-is, pi. d. s.), n. , Goder: G.ra (-U, -ur), /*. , et Faareskind
jarnesk g. jordiske, timelige Goder. med Ulden paa.
b) en Landstrknings el. Landeien- Grdagr Gaar s dag.
doms Herligheder ; jfr landsgi; ga- Grkveld, kun i Udtrykket: i gr-
lauss, adj. , uden (Soder el. Herlighe- kveld(i) i Gaaraftes.
der. Grmorginn, kun i Udtrykket : i gr-
Gindi, n. pi., = ffendi. niorgin i Gaar Morges.
Gingr (-S, -ar), mi., A) en af en Grna (udv.) = i gr ^jfr gr).
Fyrstes bedste Mnd, Magnat. B) G.s, see gs.
(nu ogsaa) en god Ridehest (Pasgn- Gslingr (-S , -ar), m. ,
Gsling;
ger). jfr gagl.
Gfa (-U, uden pl.)^ f-, Held^ i-yk-
Gss, nom. pi. af gs.
li^) Jh' g'pta; gfu-drjiigr som har
Gta a. og n., 1)
(-i, -tta, -tt) , V.
en god Lykke med sig. -fr som har V. a. a) have Oie
m. gen. og acc. ,
,
liden Lykke med sig. -fulir lykkelig.,
med, vogte, bevogte, passe paa, have
heldig, -mar Mand, som har Lykken
Opsyn el. Tilsyn med: g. fjr vogte
med sig.] -munr Forskjel med Hensyn
Faar.
b) lgge Mrke fil. Im-
til Lykke: ar gri gfuraiininn der pers. : e-s gtir noget mrkes, kan
viste sig Lykkens Forskjel, d. e. der
mrkes.
c) bevare, beskytte, be-
viste sig, hvem der havde strst Lykke ltum Iiann
skjerme, vaage over:
med sig j el. Lykken gjorde Udslaget. (o: Skoven) gta vr; gti hverr ann-
-raun hvad der stter ens Lykke paa ars, gu allra den ene vre den an-
Prve , d. e. noget, hvis lykkelige Ud- dens Vrn., Gud alles. G. sin vi
fald er tvivlsomt; og fl.
c-u tage sig i Agt for. d) give
Gfa (-i, -a, -t), v. a., gjre spag, Agt paa, holde., overholde: g. fufts
formilde. boora.
2) v. n.., g. til e-s passe
Gfd (-ar, -ir), /". , 7, it) Tamhed. paa* vaage over.
b) Stilhed, Rolighed (i Characte- Gtandi (-a, -endr), m. ,
Bevogter,
ren); gfar-mar stille, sagtmodig, Beskytter.
fredsommelig Mand.^ /. Gtiliga, adv., forsigtig, var-
Gfi (-is, pi. d. 5.^, n., Gave: somt.
gus g. Gtimar agtpaagiven Mand.
Gflindi Sagtmodighed.^ stille Ge- Gtinn,adj., agtsom, forsigtig.
myt, I,
G,tir (-S, -ar), m., Bevogter, Paa-
GFL-yNDR af en rolig, slille, sagt-
passer.
modig Characteer, I.
Gtni, f. indecL, gtsomhed.
Gfr, adj.., som giver sig,
(eg. Gtt (-ar, -ir), /*., og gtti (-is,
af gefa), i) tam^ ikke sky. 2) stille, pi. d. s.)., ., dyristt. =
rolig (om Characteren). 3) (nyere), Gttitre Drlr; jfr ofdyri.
blod., bielig (om Jern),
Gtur, f. pi.. Opmrksomhed, Agt:
Gftir . f. pi. , vedvarende gunstigt gefa g. at e-u give Agt paa.
Veir til at fiske i; jfr sjgftir, /.
GcezKA (-U, uden pi.), f., i) God-
Gfumannligr, adj.., som seer ud til hed. 2) Overflod, Velsignelse; jfr r-
at vre el. blive gfumaftr.
gzka; gzku-fullr fuld af Godhed.
Ggjask (-isk, -isk, -zk), v. dep. -rikr rig paa Godhed og Kjrlighed,
n., kige.
I, og fl.
Ggjur, f. pi., Kigen: standa Gzla (-U, -ur), /"., a) Bevogtelse,
ggjum staae og kige, I. Bevogtning.
b) Beskyttelse. c)
Gla (-U, -ur), f., isr i pi.., Agtpaagivenhed ; Overholdelse; gzlu-
glar, t barnaglur Vuggesang; engill Skytsengel, -raar Bevogter.
 GOFOA QORA 193

GFGA (-aa, -at}, v. ., a) hdre hlshg^inn = halshugge;

lil>hgj:va
re. b) dyrke, tilbede. g. skjtkjrit, lgtekit, kveit etc.
vl-
GFGAN C-ar^ -iO f'j Tilbedelse. ge hurtig, antage som Lov, bestemme.
Dyrkelse. 4) gjore, holde, feire: g. brkaup
GFIGKVEKDI (-is , pi. d. 5.) , H., holde Bryllup; g. veizlu gjore, holde
Kvinde af fornem Slgt el. Stand. Gilde. 5) gjore, udfore, udve:
GFUGLTR, adj., =vegltr. g. kraptaveik gjore Undergjerninger ;
GFUGLEiKR (s -ar) , m. Fornem-, , g. hervirki anrette Skade ved Hrgen;
hed. b) i Tiltale: g. yarr Deres mikit mun hr at grt her er meget
Hihed. udvet, d. e. vtan har vist gaaet vidt
GFUGLiGR (ogsaa gofurligr for nok; g. hr gjore Angreb. 6) udve^
gofugrligr) , adj. , a) om Personer., begaae., 6ei/rice; g. fiilmennsku, lihfu;
rebydcJide anseelig, fornem, del, g' e-t til e-s begaae noget og derved
,

gjev el c. af Udseende. 6} om Ting fortjene noget som Straf; hvat hefir

(f. Ex. Dragt el. desl.)., herlig, prg- hann til saka grt hvad ondt har han
tig, anseelig, ypperlig. begaaet^ hvori har han forsyndet sig"^
GFUGLYNDi delmodighed. 7) bestille: hvat g. hiiskarlar hans
GFUGLYNDR delmodig, delsindet. hvad bestille de? 8) g. e-t til stte
GFiJGMEXNi Q-\s, pi. d. 5.)? "* ^Jf^n(i noget i Stand: g. til vpn. Spec:
af fornem, del Slgt; delmodig g. til >au slagte et Faar. 9) be-
Mand. virke: at grir svefn. Hertil horer
GFUGR, adj., fornem, af fornem den vistnok sjeldne Forbindelse med et
Slgt; herlig, ypperlig, gjev. acc. c inf. , som: g. e-n ra vi5 e-n
GoGN, nom. og acc pi. af gagn. skaffe en nogen i Tale. -
10) gjore,
GoLL Cgallar, uden pl.)^ /*., Klang; i en Mngde andre Forbindelser hvor
.,

gjennemtrngende Lyd; jfr ngll. den egentlige Befydnitig bliver at

GLTB (gaUar, dat. gelti? og gjalti,
pi. gelti rj, m.. Galt; Talem.:
gjalti blive betaget af panisk
flygte overHals og Hoved', galtar-Uki
en Galts Skikkelse.
GitNG, n. pi., en smal Gang.
GNGu-, see under ganga.
GNGCLL, adj., som gjerne gaaer sine
Toure; jfr bjargngull, husgngull.
Gm:r, f. pL-, Lben uden Over-
lg., lige efter Nsen;
overile sig, tale uden Overlg,
Gra, gera, GJRA, (grva, gerva,
geyraj -i, -a, -t), v. a. og n., I) f. a.,A)
v.a., gjore., elc, 1) gjre,lave,ttdarbeide,
indrette., danne, frembringe etc. noget:
g. borg, liiis op fore, bygge; g. hang
opkaste en Hi; g. eld tnde ^ gjore
Ild; g. graut lave Grd; g. bk for-
fatte en Bog; g. bd indrette en Hmis-
holdning (paa et Sted)., bostte sig;
gu5 gri manninn eptir sinni niynd
skabte Mennesket efter sit Billede.
G. konu barn besvangre. 2)
m. dobbelt acc, gjore en el. noget
til noget: g. e-t rautt, grnt etc.
gjore, farve noget rdt ^ grnt etc;
g. e-t blautt, hart blde, hrde; g.
e-n sekan faae en dom fldet ; g. si"
e-n kran faae en kjr. 3) omskri-
vende, a) med Substt. : g. fer (= fer-
ask"), g. iran (=
irask), g. spott
(= spotta) etc gjore en Reise, reise^
angre ^ spotte.
^) med p, pr.: g. e-n
henfore isr til A., i of: g. e-m kost
vera at stille en en Betingelse el. visse Vil-
Skrk og kaar; ligeledes med den bestemte Ar-
tikel: g. e-ni kostinn give sit Minde til det
Giftermaal, en han har anholdt om; g.
c-m lagt undir hiifi, eg. lade en ligge
lavt med Hovedet, d. e. vise Ringeagt
for; g. vart vi sik lade andre blive
sin Nrvrelse vaer ; g. mikit um
sik gjore Bram; g. ser mikit fyrii*
hlaupa i g. anstrenge sig; g. si* titt um (e-n el.
I. e-t) fatte Kjrlighed til; ligeledes., be-
strbe sig ivrigen for; g. ser mikit
um e-n holde meget af; ligeledes, bre
stor Omhu for; g. ser dlt vi e-n
gjore sig fri imod, tale frit og u for-
beholdetit til; g. mikit or e-u gjore
Vsen af., fremstille med strke Far-
ver; g. raikinn, ffan, rom at mli
e-s yttre Bifald til ens Tale; g. ga
fer e-s gjore ens Reise god., hderlig.,
d. e. lade ham opnaae Hensigten med
deti; g. mikit af sr udrette meget,
vise sig dygtig, tapper; g. e-t at
gamni sr gjore noget for Morskabs
Skyld, for Lier . more sig med; g.
fri, samning slutte Fred, Overeens-
komst; g. vinattu me sr slutte Ven-
skab; g. e-t at verkum forvolde (jfr
A, 2 of.); g. e-t at nyjura endum
(jfr A. 2 of,) ansee el. tale om som
stor Mrkvrdighed el. Nyhed; g. sr
e~t upp skrmte., forstille; g r fyrir
e-u belave sig paa i Forveien, df oy-
(13)
194 GORA GORR
saa: forudstte ; g. ser e-t i hug ind- maaden: g. hart at e-m vre haard
bilde sig, troe^ formode; g. grcin fy rir i sin Opforsel imod en. i) afgjre,
e-u forklare; g. greinarmun c-s gjre diJmme , bestemme: g. um ml domme,
Forskjel paa'^ geru nd annathvrt, at vre Voldgiftsmand i en Sag; g. til
J)
slra saxit . ., ea ck keyri x-
. erklre bestemt
5} hjelpe., nytte^
ina i htfii r gir (vlg) en af De- gavne: at grir ekki det nytter ikke,
lene^ stik dit Svrd i Skeden^ eller ud- hjelper ikke.
6) omskrivende med
st dig for at jeg etc. G. eptir et Infinitiv: g. atmla = mla udtale.,
sttir bryde et Forlig.
11) beregne., yttre; g. hlieja = hlja lee. II) f. p.,
vurdere: g. fr til fjr beregne, nd^ grask, 1) pass., e-t grisk eZ. grisk i
regne., hvor meget der vil behoves, el. noget skeer, opstaaer, forefalder; noget
hvor langt det kan strkke; g. dreng- bliver: sir, erat ben grisk o/er fawe-
skap sinn iil fjr beregne det efter saar; e-m grisk v>$rt /tommer /7 aisoce
Penge el. Fordeel , hvor man skal vise lnge. 2) refl. , a) begive sig et
sig som en brav Mand; g. e-a jafna Steds hen., paa en Reise, reise: giJrask
vurdere dem lige hit {isr med Hen- til Islands reise., seile til Island; gr-

syn til Boder).

12) domme, be- ask ferar sinnar gjore en Reise., man
stemme som Dommer el. Voldgiftsmand har for. b) gorask til es el. til at,
ved Kjendelse el. Dom: g. c-n utan etc. lave sig til at el. paatage sig.
domme en til Lands forviisning ; g. e-t III) gorr, som p. pr., 1) gjort., lavet:
af e-m domme en til at udrede; g. ser grr af gulli, silfri.
2) gjort til, er-
e-t handa tilkjende sig; g. ml
til bi- klret for: gtrr sekr, skgarmar.
lgge; g. gr afsige en Kjendelse el. 3) mere som et adj. i: vel at ser grr
Dom. 13) sende., skikke; g. mt-nn um flesta hluti i Besiddelse af Fr-
til e-s staar; g. e-m or, njsn sende dighed og Uddannelse med Hensyn til
Bud til, give en Underretning (om en de fleste Ting.
Fjendes Nrhed el. desl) li) ud- GRENN, (idj., som indstndigen
styre: g. barn sitt or gari give det med., Onsker;
fremstter sine deraf ivrig^
hvad det behover iil Hnusholdningen ; paatrngende i sine Bonner el. Begje-
g. konu heiman udrede hendes Medgift.
15) udgjore: 60 mntur g. eina
ringer.

stund.
16) impers., a) e-t grir det
GR, GERD og GJR (-ar, -ir), f.,

bliver, opstaaer : gri hallri der 1) det at gjore, lave noget; Arbeide
(ved noget) ; det at frembringe : verald-
opstod Dyrtid; e-m grir svefniifugt
han bliver svnig,
b) m. dobbelt
arinnar g. Verdens Skabelse. 2)
acc. , for at udtrykke at noget bliver
Udrustning (af Skibe)
3) Gjerning,
noget: hann gri magran han Handling.
b) Gramm,., den active Be-
(til)
blev mager; ver grfti hvasst det blev
tydning.
^) Maade at klde sig paa.

en stor Blst.
B) v. n. , (ogsaa Kldedragt ^ Costume; jfr gerar.
hvor det bruges abs.) , 1) bre sig ad, 5) Voldgiftsdom, Afgjorelseved Voldgift.
op fore sig, handle: hann kvezk mundu
6) Gjring; govbitr-miibv Voldgifts-
sv g. ; gru nii sv vel . ok halt
. .
mand, -mark Mrke (paa Kvg)., en
laver., optager (mods. erfamark}.
J)essa stt ; g. grliga til e-s vise
Hadskhed imod; g. i moti e-m handle GoRHCGALL meget betnkt., omhyggelig,
imod en, vise eti Fjendskab ; g. eptir GRLA, GERLA og GJRLA, adv., lyde-
c-m flge ens Eempel.
2) gjore,
lig, klart; nie, omstndelig.
GRN (garnar, garnir}, f.. Tarm;
i flere Talemaader, hvor det maa over-
stles efter Sammenhngen: g. at e-u garna-gaul Skrigen i Tarmene, I,
stte noget i Stand ^ reparere; ligele- GRNING, GERNING Og GJRNING (-aP,
des^ gjore for noget; g. at meini lge, -ar), f, GRNINGR, GERNINGR Og GJRN-
helbrede; ef fii go rir eigi at hvis du iNGR (-S, -ar), m. , 1) Gjerning.
ikke forandrer din Opfrsel; g. vi c-u
2) i pi., giirningar Hexeri, Trold-
hindre, komme i Veien for; vi 5 f)vi dom, Troldkunstev ; grninga-hr U-
tti hann eigi gUrt han var ikke bela-
veir, frembragt ved Trolddom, -mar
vet paa det; g. af vi e-n fornrme, Troldmand, Hexemester. -ver=-' -hr.
forsee sig imod; g. hluta e-s for- GRTTR, adj.., uklar, forgiftet.
nrme; g. sttir overtrde sluttet GRR, GERR og gjUrr, adv. comp.
Forlig. Gr. hj c-u fordolge. 3) (superl. grst, etc), tydeligere, niere,
(drage hen for at) angribe, i: g. at udfrligere.
9-m el, til c-s. Maaskee heraf Tale- GRB, see gra III.


60RRI HAP 195

GRRi det at be-

(-is, pi. d.
S."), n., GRVILEIKR, GERVI- og GJRVI- (-S,
slutte sig noget af sig selv: at g.
tii -ar), m.. Legemsstyrke, Legemsfrdig-
sinu efter egen Indskydelse. heder og Tapperhed.
GoRSAMLiGA, adc, ganske, aldeles. GRVILIGLEIKR, GER\IHGL- Og GJORYI-
GRsiMi, see gcisimi. LiGL- (-S, -ar), m., det at vre man-
GRTKi (-is, pi. d. s.^ ,n., Tyveri dig, kraftfuld, tapper af Udseende.
af Gjenslande under en halv Ores Vrdi. GRVILIGR, GERVl- Og GJRVI-, odj.,
GRVA, see gra. hvis Udvortes vidner om Kraft, Dyg-
GRVALLR, adj., heel., ganske. tighed.
GRVi, GERVi og GJRVI (-is, pi. d. GTTTB, adj., hullet, I.
5.), n.. Dragt, Kldedragt, el. desl. GTC-, see under gata.
GRviBLR og GERvi-, Huus Jivor al GTVA (-aa, -at} , v. . , nedgrave
Slags Redskaber , Rustning forvaredes^ [etLiig, isr skjdeslst og forelbig)
To ihuus. jfr appgtva.

H.
H *
dansk h,
ha (hau) ,
kaldet lyder som
hvor delte hores; det fore- n.,
HBRKASK (-aisk, -azk),
tage lange, vldige Skridt,
t>. den,
hnei*
kommer blot i Begyndelsen af Ord, og se (?).
hores ogsaa foran Medlydene j, 1, n, r H (-S, uden pi), n., Spot, Haan;
og v; det udelades ofte foran 1, n og hs-ligr, adj., a) spodsk. b) haan-
r O^ypa- f' lilO'P*> neikja /*. hneikja, lig, foragtelig; -liga, adv.
reifa f. hreifa) , og i nogle Ord tr- HA i. s. impf. ind. af heyja.
der det i Stedet for k foran et n Hadda (hddu, hddur), f, =halda,
(hnifr for knifr). Haddbjartr lyshaaret, blond af
H (-r, -r), f., 1) Hud, Skind; isr Haar.
Hestehud (jfr hrossh). Talem.: Haddblik Vadskning af Haaret.
vera aldri me hrri h vre aldrig Haddr (-s, -ar), t., Hovedhaar.
tilfreds.,immer bedrovet, I. 2) nyt HDEGI (-is, uden pi.), ., antaget
Grs, der voxer paa Marker el. Enge at vre Tidspunktet Kl. 10 L
efter Hsllten, flergrs ; vret. f.
nu menes dermed Kl. 12 el. Middag)
M.
3) District (ingh).
HALTARI Hialter.
hadegis -bil =
-skei Tiden omkring
hdegi. Middagstid, Middagsstund.
HBAND et Slags Tirebaand som -star det Sted paa Jorden, som be-
bindes om Haserne (isr paa Faar), I. tegner , at det er hdegi, naar Solen
HBEINN, adj., hoibenetj hi til
staaer lige derover.
Knet.
HBEINTTR, adj., langbenet (isr HGJARN spodsk, I.
HIGLIGR, HUGLIGR og HULIGR,
om Dyr), I.
HBINDA, V. a. y lgge el hband adj., haanlig. -liga, adv.

paa, I. Hana (hnu, hmir), ung

f.,
HABIT Grsning paa Eftergrs el. (aarsgammel?) Ged.
vret. HDSAMR, -som, -samt, adj., spodsk,
HBJARG ^t Klippe. tilbielig til at spotte.
HBOGAR som har en hoi Bue (om HSEMI, f indecl., den Egenskab
en Sadel). at vre hsamr.
HBORA Hid for Aarerne (oventil i HUGLIGR, HULIGB, sec higligr.
Skibsbordet). HUNG f-ar, -ar;, f, Skam, Be-
HBORA, V. a., danne Huller for Aa- maka e-m h-
spottelse, Forhaanelse;
rerne i et Skib (see det foregaaende ung gjre noget til Spot og Skam for
Ord). en; hungar-or spottende Ord, Be-
HBRK Buxelaar, Buxer som gaae spottelse.
hoit op; df (som det synes) cogn. om HSYRI, n. pi., =3 hungaror, /.
en, som er hoi af Vxt; jfr langbrok. Haf C-s, hof;, ., det at hve,
(13*)
i 96 HAFA

el. hves el. loftes , lofte i Veiret^ Brug Ex. for at kmpe med be-
(f. ,

noget der hves, lftes (jfr Grettishaf skytte sig med, etc): hann hafM ar
en Steen som Kmpen Grettir siges al svei it havde det med derhen, kom med
have loftet), b) Hav: lti, sigla i det) \\. fe ser bre Penge paa sig,
h. staae, gaae til Ses ; sigla . h. have dem hos sig; h. fald, hjlm
d. s.; hafs-afl Havets Kraft,, Magt. lifi, um sik^ h. sver, xi
belti
-auga det Sted,, hvor Havet tnkes uden hcndi; skjiUd fyri ser beskytte sig
h.
Bund,, 1. -botn Havets Bund. -biiin med del.
Ueg.: h. e-t i hyggju,
Havrand, d. e. Shorizont,, I, -l?) skapi have noget i Sinde. ^) h.
Flod i Havet, Havflod. -grein Arm af hendr e-m gribe fat paa, lgge
Havet, -megin a) :=; hafsafl. -- b) Haand paa
y) h. sik f ram mi stille
stort Hav. sig foran, udstte sig (i Kamp).
Hafa (^hefi, haffta, haft},&g n., I) v. a. Lignende er: h. e-n nr e-u udstte
f. ,a. have, vre i
A) V. a. , have,, i) en for noget.
8^ h. e-t fiammi ud-
Besiddelse af, vre udrustet., forsynet fore,,udve: J) skalt h. rgit frammi
med, etc: h. efni, afla til e-s have bringe den paatnkte Bagtalelse til
Midler, Magt til at udfore noget el. Udforelse; h. beina frammi vise Gjest-
opnaae noget; h. J)rek, djarfleik til e-s frihed
t) h. c-n fyrir snnu (eg.
have, vre udrustet med Styrke,, Mod lade en blive rammet af en sa7id Be-
til at udfore.
Herhen kunne regnes skyldning) beskylde en for del, han
Talemaader som: h. mikit til sins virkelig har begaaet. ^) h. e-t
mls have meget, der taler for ens lopti holde det h'it , / Veirel , hve,
Sag; h. ltt, satt, log at mla have kaste det i Veirel; h. e-t uppi, d. s.;
Ret,, tale Sandhed, overeensstemmende ligeledes have noget oppe, d. e. enten
med Loven; hefir hven* til sins gtis taget op af dels Gjemme el. stillet
nkkut (Ordsprog) der skal altid noget (hiere), saaledes al det ligger for
til at blive bermt,, ingen bliver be- Folks Oine CJ)ii skalt h. at o : sm-
rmt for ingen Ting. b) have (o : it allt uppi, sem verst
er tage det
som for), vedblive al have, beholde: op og falbyde; h. tafl uppi have et
hafi hver at er helt hver beholdt Brtspil fremsat.
Ueg.: h. e-t uppi
sit Stykke (af den snderslidte Vv); yltre; h. uppi or sin fremkomme med
hafi hverr sitt hver beholde sit. c) sit rende.
r\) h. e-t vi have no-
have,, o: nyde: slendingar eigu at h. get ved Haanden ved en vis Leilighed;
holds rtt i Noregij h. mikla smd nyde lir ver5r vitsmuni vi5 at h. her maa
stor re (kan ogsaa betyde at faae, man bruge Klogskab; h. mikit, litit
opnaae den),
d) have Herredmtne, vi gjre sig stor,, liden Umage for;
Magt,, Raadighed over,, vre Herre spec, anvende stor Pragt el. Hilide-
over: hafi hann ar rki mikit; H. lighed ; ligeledes (i det mindste nu)
skal h. at (o: skip^ H- skal fore bruge Overdrivelse, Affectation. H.
Commandoen over det. Ofte ligger e-n vi r sin benytte ham ved Raad-
denne Betydning mere i det, der til- slagninger; jfr: (hann var^ rajk
fies, el. faaer mere Udtryk derved,, hafr vi ml manna jvnlig benyttet,
som i Talemaaderne : h. e-t til uinra tilkaldt ved Sagers Afgjorelse el. Bi-
raade over; h. r e-s i hendi ser lggelse,
^9 '^' ^"^ ^^^ ^^^^ noget
have fuldkommen Magt over en, hans fuldfort.
O h. e-t i mli tale om;
Liv el. Skjebne; h. mikit, litit milll h. e-t vi or lade Ord falde om, give
haiida have meget, lidet (o: mange, faa at forstaae (isr med Biforestilling om
Midler) at disponere over, o. fl. desl. Gjenlagelse).
x) h. e-t sanmn eg.
e) have i sin Varetgt, have al lade noget (forskjelligt) vre sammen;
srge for: hafi H. f)essi ml havde at deraf udve Handlinger , som staae i
forflge dem ved Rettergang. 2) i Modstning til, contrasterc med hin-
Grundbetydningen lade noget befinde anden,
b) med Forestilling om Be-
sig et Steds,, deels uden, deels med Fo- vgelse, fore, bringe: h. e-t heim
restillingen om Bevgelse,, saavel i nie ser tage,, bringe, hjem med sig;
egentlige som overforte el. uegentlige h. e-t i braut borttage, bort fore.

Udtryk og Talemaader a) uden Fore- ,,
^) h. sik i va udstte sig for Fare;
stilling om Bevgelse,, a) have noget i h. e-n i hclju faae en bragt af Dage.
sin umiddelbare Nrhed, hos sig,, paa y} '^ ^~^ frara faae noget frem,
Kroppen, bre (som Klder, Vaaben, bragt i Udforelse; h. ml fiam faae
el, desl.), ofte med Biforestilling om sin Sag bragt for Retten. 8) h.
 HAPAHAFiVA 197

sigr r hndum sr lade Seiren gaae me e-m opholde sig hos en. b)
sig ud af Hnderne.
) h. e-n und- hafask i e-u beskftige sig med.
ir faae en underneden el. under sig 2) rec: hafask or vi tale sammen.
(i Brydning). Q
Ii. sik at trde 5) dep. , a) a., hafask e-t at vre
nrmere hen til; h. sik at e-u gjre beskftiget med noget. b) n. , a.)
sig Umage for at erholde el. udfore, I. hafask vi5 opholde sig ^) hafask
-q} h. e-t at, eg. bringe noget til vel vi vre vel.
///) hafandi, part.,
(som Middel el. til Hjelp) , d. e. gjre frugtsommelig ; drgtig.
noget for el. ved noget: m nu hr Hafafl hafsafl. =
ekki at hafa nu er her ikke noget at Hafald (-s, hfld), w., Sylle i en
gjore ved, Sagen el. Tingene maa have Vv.
deres Gang.
3) bruge.! benytte, gjore Hafandi, see hafa III.
Brug a) benytte, fore sig til Nytte:
af., Hafalda Havblge, I.
h. r e-s bruge, flge ens Raad. Haftt Vind fra Havsiden (som
b) bruge {uden Forestilling om Foren staaerpaa i lngere Tid)^ I.
sig til Nytte), a.) h. g or uiii e-t H AFBAR A = hafalda.
bruge gode Ord; h. ftt um yttre sig HFERMA, V. a., lade et Skib saale-
kun lidet om noget.
H. hcit vi e-n des el. med noget., som gjor at Lasten
give en Lofter.
^) h. sik til e-s rager i Veiret, I.
bruge sig til noget.
Y^ '' '^''^ ^^ HFERMI (-is , pi. d. s.), n., det at et
op fore sig som en brav, tapper Mand, Skib er ladet saaledes at Lasten rager
vise Tapperhed.
4) udfore, udve, i Veiret; hit opragende Last, I.
etc. , a) holde feire: b. bo holde
i, Haffugl Havfugl.
Gjestebud; h. leik holde Leg.
b) Haffr Reise over Havet.
h. log vi e-n gjore en Ret; li. Vg, Haffcerandi, pa., som kan bringes ud
rangindi vi e-n udove Uret, Uretfr- paa Soen el. over Havet.
dighed imod.
c) omskrivende: h. dvl Haffcerr som kan gaae over Havet,
(=z dvelja^ dvle; h. atfor vi e-n sostrk.
(j=z fara at e-ra} drage hen for at Hafgall regnbuefarvet Luftsyn paa
overfalde.
H. fjlmennt (= fjl- Havet, I.
menna) have mange Folk samlede om Hafgeringar el. -giringar, f. pi.,
sig. 5) faaCf erholde, modtage, a) eg. Havgjerder., Havvolde; hermed be-
faae^ erholde, opnaae: h. gar vi- tegnes i Kongespeilet tre uhyre store
tkur blive godt modtaget; h. sigr faae Havblger^ som skulde findes i Nr-
Seier; Ordsprog: hcfir s^ er httir heden af Grnland,
den som vover, han vinder.
H. life-s Hafgjlfr Havets Brusen.
faae en slaaet ihjel.
b) faae (noget mis- Hafgola Vind fra Havet., Paal ands-
ligt): h. mli faae Dadel, blive dad- Vind.
let; h. lana finde sin Vod, falde. Hafgcfa el. -GFA (-U, -ur), f., et
c) m. gen. : h. e-s naae en faae fat
,
fabelagtigt Suhyre.
i en. 6) i den periphrastiske Ccn- Hafhalt, adv. , svrtSr (langt) ude
jugation, som have i Dansk, deels med fra Kysten.
et Supin., deelsmedet Part.prt.: h. dicpit Hafhrijtr (Havvder ; om) et Skib
have drbt; (^hann^ hafi s.Tr5a f rj (poet.).
nicnn havde saaret tre Mnd; mer Hafss Haviis.
hefir synzk det har syntes mig. 7) HFJALL hoit Fjeld.
impers.^ a) e-t hefir 7ioget kommer til- Hafflcedr Hivande.
stede. b) her hafi ri til slgan Haflei Cours lngere ude fra Kysten.
her blev han , her viste han sig som Hafleiis, adv., saaledes, at man
den Listige. B) v. n. , 1) li. ras styrer sin Cours lngere ude fra Ky-
begynde at lbe, tage Flugten. 2) sten , holder Soen.
II. vi e-m kunne staae sig imod; h. Haflr Havskum.
betr blive ovenpaa, vinde.
3) h. i Hafmatr (eg. Mad der hves, d. e.

mti modsige. 4) h. vel have handlet spises med en Skee; jfr hcfja^ Sbe-
rigtig el. klogt; h. drengiliga have hand- mad, B.
let som en brav el. delsindet Mand. IIafna (-aa, -at), v. a. , havne,
b)impers., e-m hefir nr (o: va etc.) bringe i Havn.
en kommer i Fare; hafi ar nr miklum Hafna (-aa, -at), v. a., m. dat., a)
va der var nr skeet en stor Ulyk- gire Slip paa, lade fare^ afslaae; for-
ke.
//; f. p., 1) refl.^ a) hafask smaae: \\. boum afslaae Tilbud.
198 HAFJVAIV-HAGKVMR

^) II. mann'i give en Kurven. b) Hafvelktr, pa., som faaer en lang

afsige al Forbindelse med ^ forsage, og besvrlig Soreise.
forlade f fornegle: h. hcinum goum Hafviri (-is, pi. d. s.), ., Sstorm^
forsage hedenske Guder. Havstorm.
Hafnan 0^ HFNUN (-ar, -ir), f., Af- Hafvilla Forvildelse paa Havet, det
slag, Forsmaaen ; Forsagelse. at en feiler den rette Cours.
Hafnandi (-a, -endr), m., den som Hafvillr som forvilder sig paa Ha-
afslaaer noget, forneg fer el. forsager vet kommer langt fra den rette
.,

noget. Cours.
Hafnar-, hafna-, see hfn. Hafi^k, n. pi., det at Soen, Havet
Hafnest og HAFNESTi Proviant til en er bedkket med Haviis.^ I.
Soreise. Haga (-afta, -at), v. a. og n., A)
Hafning C-ar, -ar), /"., Lflen i Vei- V. a., m. dat.., ordne, skikke, lave.
ret. b) det at hcfja or heinum dini i) li. ser (= liega, see d. O.) op-
(see Iiefja /, J, 1, A, y), Daab. fre sig., I. B) V. n. (el. abs.) , 1)
Hafnleysa (-U, -ur), /". , og -le\si pers. , [ a) indrette , mage ; gjore,
(-is, pi. d. s.), n., Mangel paa Havne ; handle: h. ser til dhelgi paadrage sig
Stedj hvor Skibe ikke kunne ligge. Fredlshed ved noget. ^) c]g\ skipt-
Hafnligr, //j.(om en Kyst) som ir < at hguu til da gaaer det ikke
seer ud til at
,

vre forsynet med Hav- som det skulde el. efter Fortjeneste.
ne, god at havne ved. b) foranstalte., berede., forberede , for-
Hafr (-rs, -rar), . , Buk, Gede- anledige: h. til haska, harms, yndis
buk; hafrs-liki Bukkeskikkelse. -staka elc. berede, fremkalde, afstedkomme
el. -stakka det uopskaarne Skind af en Fare, Sorg elc. p) e-m hagar e-t
Gedebuk, Bukkeskind. vel er ham til Nytte.
2) itnpers.:
HFR og HR (-S, -ar), m., Haa sv hagar til det er saaledes beskaf-
(sqvalns acanlhias).
2) nu og- fent, det hnger saaledes sammen. Om-
saa (paa Grund af Lighed) om en stndighederne ere saaledes.
Ruse^ og et smalt Rgfang. Haganligr, adj.^ bekvem, beleilig, nyt-
Hafrick (-S, pi. d. A.), n. , det som tig, gavnlig, L
driver op af Havet paa Kysten. Hagbardr, eg. Navn el. Benvn, paa
Hafkeki, adj., =
liafrekinn. en Skonge, men forek. ogsaa som et
Hafbekinn, jya., dreven op af Soen Appellativ om (udskaarne?) Figurer
paa Kysten. paa Vgge {jfr Lal. telamo).
Hafrki ung Hanged. Hagbeit = liagabeit.
Hafrkytti (-is, pi. d. s.), n., en Art Hagftt, w. adj.. Mangel paa hagl
Hvale. (see d. O.): mlnytu verr h. der er
Hafrt =
brimrt, /. ikke Grsning nok for Malkefaarene.
Hafrstaka =
hafrsstaka. Hagfelldr, pa,, bekvem gavnlig^ ,f

Hafrdr, adj., som er i den Stand, nyllig.

at den kan roes ud paa Havet, Soen. Hagga (-aa, -at), v. a., m. dat..,
Hafrcena (-11, -ur), f., Vind, Kuling bringe noget af Lave el. ud af den
fra Soen, I. I (vistnok en
Stilling, det indlager, rokke,
Hafrst Havsvlg, Mahtrm i Ha- senere udviklet Form af haga ved For-
vet. dobling af g, som bagga af baga).
Hafsigling Seilen paa, over Havet, Haggenginn, pa., hagagenginn. =
el. det at slikke i Soen. Hagi (-a, -ar), in., Grsgatig ; liaga-
Hafsld et Slags stor Sild^ I. beit det at lade Kvget grsse paa
H AFSKIP Skib, hvormed man kan seile Grsgangene, holde det der. -garr
over Havet. Gjerde om en Grsmark, -genginn, pa.,
Hafskri'msl Suhyre. fedet paa Grsgange, -land Grs-
Hafstormr Storm paa Havet. gang.
Hafstrambr (-S, -ar) cl. -strambi Hagindi, n. pi., hvad der er til Nytte
(-a, -ar), m., et Slags Suhyre. el. Gavn; jfr hgiiidi.
Hafstraumr Strom i Havet. Hagkeypi (-is, pi, d. s.)j n., fordeel-
Hafsla et Slags stor Sofugl (bas- agtigt Kjb.
sanus^. Hagkvmligr, adj,, = hagkvrar,
Haftybdill Havalke (?, B; uria /.
alle). HAGKVivrB^ adj.^ nyllig, gavnlig, be-
JJFUB, f. pi., Skal^ Liggendef, kvem, beleilig, /,
 HAGL HALD 199

Hagl (-s, hgl), n. , Hagel; Ha gel- Hagspakr, a) klog, forsynlig^ oeco-

byge. nomisk. 6) =
hagspakligr.
Hagleikr (-S, -ar), m., Behndig- Hagspeki det at vre hagspakr; Oe-
hed, Konst , Frdighed^ Konsl frdig- conomie.
hed ; ha^leiks-list Konsl frdighed. Hagstcer, adj., bekvem, beleilig;
-mar konslfrdig Mand. gunstig: h. byrr Medbr.
Haglendi (^-is, pi. d. s.), 71., Grs- Hagsni, f. indecl. , det at vre
gang. hagsynn.
Haglhr Hagelbyge. Hagsnn klog, forsynlig (i at fore
Hagligr, adj.f 1) bekvem, ny Hig: sig til Nytte, anvende til sin Fordeel) ;

J>at er J)eim geysi haglig geit det var oeconomisk.

en saare nyttig Ged for dem. 2) som Hagvirkliga, adv., paa en bekvem,
vidner om Kunstfrdighed el. Hndighed^ ordentlig Maade.
gjort med Konstfrdighed. -liga, adv. Hagvirkr, adj., haandfrdig, behn-
Haglkorn Hagelhorn. b) (om en- dig; ordnende.
helte) Taarer. HAGORN og -J)YRivir Hagetorn.
Haglsteinn Hagel, haardt som Steen. Haka (hku, hkur), /"., Hage; hka-
Hagmrr sumpig Eng, som anvendes bein Hagebeen. -langr som har en
til Grsgang. lang Hage; som cogn. m., en, som har
Hagmltr , adj. , a) som besidder en lang Hage; jfr haklangr. -ntt, see
Frdighed i at udtrykhe sig smukt og paa sit Sted. -skar Hageklo ft, L
med Lethed; spec, som han gjore Vers, -skegg Hageskg; og fl.
I. b) flydende (om Vers).
Haki (-a, -ar), m.,' Hage; Talem.:
Hagna (-aa, -at), v. n. impers.,
vera hakanum blive tilsidesat, I.
tjene, vre
Hagnasr (-ar,
til Nytte., gavne; lykkes.
-ir), m., Gavn, Nylte^
Haklangr, adj., hkulangr. =
HKARL (-S, -ar), m., Havkalv., Hav-
Bekvemmelighed.
kjrling (squalus carcharias),
Hagnta, c. a., fore sig til Nytte el. HKIRKJA Hikirke.
Gavn, anvende til Gavn (hagn(inn,
adj., som veed at gjore nyttig Brug af
HKR (-8, -ar), n., maaskee hfr =
alt), I. Hai, df (cogn.) om en hensynslos, hid-
Hagorr, adj., := hagmltr a.
sig og overmodig Mand (^nu haves det

Hagr
(-s, -ir), i/l., a) Stilling., For- i composs. : orhkr en som er grov,
fatning, Tilstand, Vilkaar^ (Formues-)
uforskammet i sin Tale, og mathkr
Omstndigheder : h. hans gengr saman Slughals).
hans Formuesomstndigheder forvrre Hald (-s, hold), n., i) det at holde,
sig. b) Gavn, Nytte, Fordeel. Holden, Hold, el. desl., a) det at holde
c) Opfrsel; at hgum efler Fortje- paa noget el. holde noget i cl. imellem
neste; hags-munir, m. pi.., Fordeel; Hnderne; Holden fast paa noget:
Afslag, Rabat (h. iimni aura). hann hugi haldit eigi annars vegar
Hagr, hg, hagt, adj, kndig, flink, bila han troede at man holdt fast nok
haandfrdig^ nvenyttig: h. jam, til den anden Side (nemlig i Enden
(re som forslaaer sig paa Jernarbeide, af Tougel); vesall ertu halds uheldig
Trarbeide. er du med Hensyn
til din Holden
Hagr eg. nyttigt Raad ; bekvem, (han holdt paa den
urigtige). Ta-
passende Leilighed; jfr tlagi 5. lemaade: hafa hitann i haldinu (/) li-
HagrRj adj.^ som giver gode gesom holde paa noget, som er meget
Raad. hedt ,saa at man slaaer Fare for at
Hagrda (-i, -diia, -tt) , v. a. , m. brnde sig, d. e. gaae angst for Straf
dat., bringe i Lave, Orden, L el. Ulykke., naar noget ikke bliver hur-
Hagri (-is, pi. d. 5.), n.. Gavn., tigt nok el. paa anden Maade tilfreds-
Nytte., Bekvemmelighed. stillende gjort el. udfort, skynde., an-
Hagsamligr, adj., nyttig, gavnlig^ be~ strenge sig af Frygt. b) det at
leilig, I. -liga, adv., 1. lade Kvg grsse paa et Sled (med
Hagsamr, -som, -samt, adj.., = ha;r- Bibegrebaf: i lngere Tid el. jvnlig).
saraligr; fordedaglig, L c) det at holde i Bevogtning el.
Hagsjll, adj. hagsynn, = /. Fngsel.
d) Beskyttelse: taka e-n
Hagspakligr , adj , som vidner om til halds ok trausts tage en til sig for

Klogskab og Forsynlighed, om Occono- at leskylle har.i , lage en i Beskyttelse.

mie. e) del al have noget i Besiddelse.

200
f) Behandling^Medfart: hann var
^ar gu Iialdi han blev der godt be-
i dommen.
handlet , havde der gode Dage. ^f)
Overholdelse: bo5oia. -r A) An-
li
seelse.
i) Gavn, Nytte: e-t kemr
e-m at haldi el. i h. noget kommer en
til Nytte , bringer ham Gavn. K)
Hitideligholdelse : var jj e?;ar tekinn
i mikit h. lfltsdagr hans strax den-
gang blev hans Ddsdag holdt meget
hellig.
1) det at holde , f. Ex. Bon.,
Gudstjeneste.
m) det at tage Ret-
ning , stile sin Gang,
i en vis Retning. o} det at holde
noget i Stand, Vedligeholdelse. 2)
noget som holder, ) Hanke, Ore.
b} (Buxe-^ Linning, i. 3) Hold, Styrke,
Varighed, I; jfr haldlauss; haids-mar
en som holder., har noget i siti Vare-
tgt (f. Ex. Kvg til Fodring el.
Grsning). . noget el. give Lyd fra sig (jfr d.
Halda (held, lielt-heldum
V. a.og n., I) f. a, holde, etc, A) m.
dat.., hvor det isr indeholder Forestil-
ling om Retning, i) holde noget i en
vis Stilling cl. Retning, a) eg.: h. e-u
uppi holde oppe el. i Veiret; h. Iiendi
sinni um hals c-m holde sin Arm om
ens Hals; h. aptr aiigunum holde
inene lillukkede.
^) i en modifi-
ceret el.udvidet Betydn.., aa) halda sklldi
fyrir c-n holde Skjoldet for en (og
afparere Hug el. opfange
Stikkene dermed, i en Tvekajnp).
PP9 h. barni uiidir gkirn staae Fadder
til, holde til Daab.
yy} '' ^^ ^ ^^'^^
holde Faar til Grsning ; ogsaa abs.
lade grsse (paa et Sted, isr jvn-
lig).
b) neg., i en Mngde Forbin-
delser og Talemaader, hvor det maa
overstles efter Sammenhngen , a) h.
e-u lopt bermme, fremhve noget;
h. hendi yfir e-m holde Haanden over
en, beskytte en; h. lifinu i e-m holde
en i Live el. Livet i en; h. njsnum
til el. h. njosnum til um e-t udspeide
noget', h. frettum til soge at faae Ef-
terretning om noget; h. fram fcrinni
fortstte sin Vel; h. c-m fram rose
en meget., fremhve ens gode Egenska-
ber ; h. mli til kapps lade en Sag
gaae til det yderste, stte alt i Bev-
gelse med Hensyn til en Sag; h. c-m
aptr, fra e-u, see 3, bnf; h. e-u fram
vedblive med noget. -
^) h. e-u upp
gjre noget bekjendt; holde noget ved-
lige el. i Stand el. desl.; fyldestgjre
Fordringerne med Hensyn til noget; h
upp VSU gjre den bekjendt. H.
upp hdsum holde i Stand; h. upp
'
HALDA
kristninni beskytte., udbrede
Christen-
H. upp btum,
gjldum,
llum kostnai erlgge, betale Boder,
alle Omkostninger; h. upp lgskilum
foreslaae de retlige Forhandlinger ; h.
upp sviirum svare (for en); h. upp
bardaga levere et Slag; holde Kampen
vedlige. y) h. e-m til vinnu, nms
holde en til Arbeide, til Bogen.
2) fre^ bringe: \\. lii snu fore
sine Tropper (et Steds Aen); h.
skipi sinu til holde med Skibet til,
styre sin Cours styre Coursen til.
3) holde i den
Hensigt at hindre noget el. saale-
des, at man ikke taber el. mister no-
get, holde tilbage, afholde, holde fra,
el. desl.., a) eg.: h. e-m holde fast paa
en, holde en fast; veftr heldr e-m
daurligt Veir holder en., hindrer ham
fra at reise. H. munni ikke yttre
, haldit), holde Mund); b. tungu sinni vre taus,
ikke sladdre af Skole.
b) ueg.., a)
beholde: h. lifi beholde Livet; at ek
mtt h. biii minu; hann helt viringu
sinni; essu sti skaltu jafnan h. be-
holde det., ikke behore at give Slip
paa det; h. velli beholde Marken.
p) h. vUku sinni el. vku fyri ser
holde sig vaagew, h. vinttu sinni vi
c-n vedblive at holde Venskab med en.
y) holde, overholde: h. l".gam holde
Huggene^ Loven i Kraft. 8) h. kyrru fyrir
holde sig rolig.
g) heldu cngar grindr
fenu fyrir hnum kunde ikke beskytte
Kvget for den (Bjrnen).
^) h. e-u
&a,mnhol de noget sammen, samle.
y)}
h. e-m aptr hindre en fra el. i noget.
'^) h. ser fra c-u afholde sig fra no-
get. i) h. e-u fyri c-m forholde
en noget. B) m. acc, ueg.., i) holde
el. beholde i sin Magt, have Raadig-
hed over: h. lUnd ok len af e-m.
2) beskytte, vrne om: h. e-n fyrir
e-m holde en hos sig., beskytte ham
imod en andens Efterstrbelser. ~
3)
holde, overholde: h. vinttu, log, stt-
mla, etc. 4} holde hellig, hellig-
holde: i hverja minning heldr i enna
dag? 5) holde o: udfore, forrette,
el. desl.: h. orrustu holde, levere et
Slag; h. str fore Krig; h. vr
holde Vagt; \\. vr5 passe paa; h.
njsnr til um c-t have sine Speidere
ude for at passe paa noget. - 6'^ h,
sik fra e-u holde sig fra, afholde sig
fra. 7) e-t heldr c-n til e-s be-
vger ham, driver ham til noget.
8) holde for, ansee, mene: h e-n gan,
betri enn hann er holde en for etc,
 HALDA HLFERTUGR 201

9) h. sik rkmannllga leve paa en slor ere varetagne, som har faaet hvad ham
Fod. C) V. n., i) uden Forestilling tilkommer: H. sagisk eigi af {)vi hald-
om Bevgelse el. Refning, a) h. e-u inn vera.
fc-m^ a) holde paa noget, beholde det Halda (huldu, hldur), f, Haand-
i Haanden, el. holde Haanden derpaa. greb , Kjedelgreb ; jfr hald og hadda.
(i) holde paa for at stoppe, holde Haldgr holdfast, /.
tilhage., el. desl.
y) ueg., holde paa Haldinorr, adj., ordholden. 2)
el. ved, vedblive med: h. gamalli taits, discret.
venju holde red en gammel Skik; B. Haldiivyri, n.. Ordholdenhed. 2)
helt mlinu vedblev at fordre Sagen Taushed, Discrelion.
bragt til Udforelse
H. bnai vre Haldinn, see halda ///.
i Lav med at gjre sig frdig, be- Haldkvmask (ogsaa hail-; -isk,
rede sig til enReise.
b) h. af e-u (e-m) -disk, -zk), V. pass., gavne., nytte.
holde af. c) h. i e-t holde fast, Haldkvmd [ogsaa hall-3 -ar, -ir),
fat i noget d) h. ura e-t holde om. /*., Gavn, Nytte., Fordeel.
e) h. blive paa
vift, ol) Sled, et Haldkvmligr (ogsaa hall-), adj.,
holde der ^) ueg., holde Stand.
til. bekvem, tilpas, til 'Sylte.
holde, o ikke briste gaae
: el. itu. Haldkvmr (hall-), haldkoemr (hall-),
f)g) impers. c-m heldr
: e-t ha7i viiS adj., bekvem., gavnlig, nyttig.
er nr ved at komme til (Skade el, Haldlauss , adj. , som intet Hold,
desl.); e-ra heldr vi kafnan, meiing- Styrke er i (isr om Tier el. Kld-
um en er nr ved at blive kvalt., lem- ningsstykker), I,
lstet. 2) med Forestilling om Be- Haldreki Scorpion'f jfr spor5dreki.
vgelse og Retning^ a) eg., holde., be- Haldsamr (-som, -samt), adj., som
vge Cours i en vis Ret-
sig, styre sin holder fastpaa noget: b. e-u.
ning: h. braut drage afsted; h. til Haldsemi, f. indecl.., det al vre
Noregs styre sin Cours til Norge., seile haldsamr; Paah oldenhed.
til Norge; h. aptr drage tilbage; h. HLE1KR (-S, uden pi.), m., Hide.
eptir e-m forfolge en; h. undan flygte, HLEISTR Halvstrmpe, Sok, I.
tage Flugten.
b) ueg., a) h. til e-a HLEiTLiGR, adj., ophiet, herlig;
gjre sig Umage for, bestrbe sig for hellig, -liga, adv.
at opnaae., lgge Vind paa. ^) h. HLEITR, adj., eg. som har et op-
til jafns vi e-n kappes med en (i no- loftet Ansigt, seer opad. 2) ueg.^
get) , ville ikke staae tilbage for. ophiet, hi, hellig. b) som har en
y) e-t heldr til e-s foranlediger , bi- stor Betydning: h. vandi.
drager tit; heldr par margt til ess HLENDI (-is, pi. d. s.), n., hoitlig-
der er meget., som taler derfor. II) gende Steder el. Strkninger.
f. p., 1) pass.., a) holde ved, vedblive.,
HLEYGIR, m. pi, , Indbyggerne i
vedvare. - - b) blive overholdt. c) Hlogaland.
impers., a) e-m helzk e-u vel, illa HLENDR, adj.., hoitliggende.
er heldig., uheldig med Hensyn til at HLFA og ALFA (-U, -ur), f., i) Side,
beholde noget, ikke miste noget. ^) Sidekant.
b) ueg., allar hlfur
e-m helzk e-t uppi man taaler at en fra alle Sider; af minni hlfu fra min
gjr, begaaer noget., lader det gaae for Side.
p) Side, Linie (om Slgt-
sig uden Paatale el. Straf.
2) refl. : skabsforhold).
2) Region: ^esf^tx
haldask e-m &2l^ opholde sig; hald- heims hztu hlfur F'irmawene. 3)
ask vi fyri e-m kunne holde sig paa Verdensdeel.
4) Landsdeel.
et Sted trods en andens Angreb el. HLFAFGLAPI lialvtosset Person; jfr
Forfolgelser. -- 3) rec. : hal da sk hal f fifl.
um e-t trkkes om noget.
III) hald- HLFTTRCER 75 Aar gammel., el. 75
inn, p. pr., 1) holdt fast ^ i Lnker Alen el. Favne {lang, hi, dyb).
el. Fngsel.
2) holdt, d. e. greben, HLFAUKINN, pa., een Gang saa stor.
el. angreben af en Sygdom : punsliga HLFBERGRISI Haltjette.
\\ii\dinn strkt angreben.
3) behand- HLFBERSERKR Halvbcrsrk.
let el. underholdt: vera vel, illa hald- HLFDAIR halvdd.
inn e-m sla blive godt, ilde be- HLFD1MMA Haltmrke, I.
handlet, beverlet efc. paa et Sled. HLFERMAR, adj., med halve rmer^
4) beholdt, ikke tabt.) i Udtrykket: me5 som kun naae til Albuen.
heilu ok hldnu heel og holden. 5) HLFFERTUGR 35 Aar gammel., el. 35
for hvem der er srgely hvis Interesser Alen el. Favne (lang, hi, dyb).


202 HLPRYRIR hXlFRIIVN

HLFEYRin halv re. Fornrmelse hvorfor der erlgges

.1

HLFFFL =:lilfafglapi. halve Boder; jfr fullrtti.

HLFFFLA C-ur^ -ur), f.) Kvinde som HLFRINN, pa., roet Halvveien.
er hlfffl. HLFRTELDI Og -ILDI (-IS, pi. d. S.),
HLFGiLDi noget, som for Halvdelen n , noget som ligner, er noget af en
er Sidestykke, quivalent til noget Rodkjevle.
andet; halv Erstatning. HLFRM1 (-is, pi. d. s.), n., det halve
HLFGILDR hvis httlvc Vrdi skal er- af Rummet, Pladsen imellem to Roer-
stattes. bnke^ betragtet fra Skibsbordet og til
HLFHRTR Vder^ som har hun een Midten af Skibet; hlfrmis-fclagi en
Testihely I. som har Plads i samme hlfrmi som
HLFKIRKJA Halvkirke, Capel. en anden.
HLFKVISTI (^-19, uden pi.), n., det HLFRKKIT og -ROKKVAT, n. p. pr.,
halve af et Trs Grene {?), forekom- det at Halvskumring er inJtraadt.
mer kun i Talemaaden: komask eigi HLFSAGR, pa., halvsagt el. halv-
i h. vi e-n vre ikke engang del halve fortalt.
af hvad en anden er, ikke halv saa HLFSEXTUGR 55 Aar gammel'^ 55
dygtig, halv saa strk, el. staae langt Alen el. Favne (lang, hi, dyb).
tilbage for en, 1. HLFSJAURDR, adj., eg. bestaaende
HLFLEYPA (-U, -ur), /*., Og -LEYPI af, udgjrende 65; deraf 65 Aar gam-
(-, pL d. s.% n.j en halv laupr; see mel; 65 Alen el. Favne (lang., hi,
laupr 6. dyb).
HLFL1TR hvis ene Halvdeel har en HLFSJAUTUGR =
hlfsjaurr.
Farve, og den anden en anden Farve; HLFSKIPTR, pa., hvis ene Halvdeel
jfr hlfskiptr. har een Farve og den anden en anden
HLFLJSS halvlys: |)at er Iilfljst Farve; h. kyrtill halv rod og halv
det er Qblevet) noget lyst (om Morge- hvid Kjortel; hlfskipt skikkja halv
nen). rod og halv bruun skikkja.
HLFMRK halv mUrk (jfr rark); I1LFSVIINN, pa., halvsveden.
hklfmcikr-sckt Boder, som udgjorde en HLFTK1 (eg. n. sg. nom. el. acc. af
halv rark. hlfr, med den ngtende Partikel -ki),
I1LFNA (-aa, -at), v. a., halvgjre.,
subst., ikke Halvdelen.
vre halvfrdig med; i ynv hal fnat Halftrll Halvjette (cogn.).
li hans Halvdelen af hans Tropper HLFTUNNA Halvtnde.
var falden.
Hifnar me halvfr- HLFUNNINN, pa.., halvfrdig, halv-
dig med noget, f.
veis til Ende.
HLFNAU1GR ikke ganske villig, n- HLFVEGis, adv., halvt om halvt,
dig. halvveis, tildeels, L
HLFNRR, udj., eg. bestaaende af, HLFViRBi den halve Vrdi.
udgjrende 85, deraf 85 Aar gammel, HLFVISINN halvvissen, /.
85 Alen el. Favne (lang, hi, dyb). HLFVITI (-a, -ar), m., halvtosset
HLFR, adj. , halv; h. annarr halv- Person, Halvfjante, L
anden; til hlfs for Halvdelen; hlfu HLFVTT 40 Pd., 2 '/2 Lpd.
meiri een Gang saa stor, dobbelt saa
HLF.RTUGR, eg. bestaaende af 25,
stor; hlfu heldr to Gange hellere
(mods. hlfu si). df 25 Aar gammel; om Maanen, 25
HLFRADDARSTAFR HalvVOCUl. Dage gammet; 25 Alen el. Favne (lang,
HLFRTTi C-is, uden pl.^, w-, halv dyb, hoi) ; om Skibe, med 25 Roer-
Fyldestgjrelse for personlige Fornr- bnke.
melser den i Loven bestemte HLFVERRANDi, pu., om Maanen, naar
(efter
Grndse for reelle og verbale Injurier) : den har vret den halve Tid i Afta-
mar jamnar nianni vi oxa er hest,
gende.
ef
skal h. uppi. h) ringere person-
HLFYNNA (-U, -ur), /". , CH xe,
lige Fornrmelser , hvorfor Loven be- som kun paa den ene Side er beslaaet
stemmer kun halv Bod (efter den For- med Staal.

nrmedes Stilling Rettigheder etc.) :

,
mla, grah. j h. er j>at or, som fra
m til hvarstveggja, gs ok Ils det Ord
el. Udtryk, som kan udtydes i modsatte
Retninger^ god og ond, er en personlig
HLFRiNN, adj.., eg. halv nok, nok
for det halve, halv tilstrkkelig : cir
i vildu eigi eta hlfrit, at cir hcfSi
fng de vilde ikke engang spise
Halvdelen af hvad de behovede, skjndl


HLFRR hIlmiSTR 203

de havde Leilighed dertil; ok f eigi y) hallask fra e-m forlade, gaae tabt
hlfrit og dog var det ikke eiigang for en.
o) aftage. 2) refl.j a)
halv lilstrhkeligt. eg. helde sig (op til noget). b)
HLFRR halvgal. ueg.: hallask eptir c-u helde til (jfr
Hali (-a, -ar), m.. Hale (paa Horn- helde til et Parti); lta eptir hall ask
kvg, Lover, Hunde, Rve og Heste) :jfr give efter.
rfa, skott, tagl.
Talem. : leika laus- HaLLAN og HOLLUIV C"^'') ~"0 f-f >

um hala (kunne, bevge Halen frit), Held, Heldning.

vre fri og frank, kunne gjre hvad Hallandi (-a, -ar), m., nedgaaende
man vil, el. desl ; bera halanii bratt- Skraahed el. Skraaning , Held., Heide,
ara, halda rakkara halanum holde
Halen hiere i Veiret, d. e. vre mere Hallar, see u. hll.
forniet , vise slrre Glde el. desl.; Hallfleyttr, pa., eg. flydende paa
hala-fer det at bevge sig fremad^ Held, df heldende til Siden.
el. noget der bevger sig frem.ad i en Hallkvm- og uallkoem-, see hald-
lang Rkke, -tafl et Slags Brtspil kvm-.
(hvor Brttet el. Brikkerne have en Halllendi C-is, pi. d, s.), n. , ned-
haledannet Spids ?). adheldende skraatlbende Jordsmon.
,

HLIGR, adj., a) ophoiet , priselig, Halllendr, adj., med skraatlobende^

bermmelig.
b) som er i hi Grad, nedadgaaende Jordsmon.
bermmelig. -liga (contr. hala), adf., Halli (-a, -ar?), i., Heldning (jfr
hoi Grad. hallij Talem.: vera fyrir halla blive
HLiMAR^ f. pi., et Trs hoieste forurettet, lide Tab., I.
Grene. Hallmla, V. a., m. dat., laste,
HLKA (-U, -ur), f., Glathed, Sli- dadle.
brighed. Hallmli (-is, pi. d. s.}, n., Last, Da-
Halla (^-aa, -at), v. a og n., A) del; hallmla-samr, adj., dadelsyg.
f. a., m. dat. , a) eg. , bringe noget i Halloki, adj., eg. hvis Kjreti er
den Stilling., at det helder, helde ; im- blevet bragt paa Heldning, df ueg.:
pers.: hallai karfanum^ sv at elc. vera h. fyrir e-m blive undertrykt,
b) ueg. , bringe paa Heldningen komme tilkort^ trkke det korteste Straa,
fra det rigtige a) h. e-m fra rtt- el. desl.
um dmi bringe en fra at flde Hallr (-S, -ar og -ir) , m., = hall-
en retfrdig Dom; h. rttum dini andi.
flde en partisk Dom, bie Retten. Hallr (-S, -ar), m., Steen (ikke
/?) h. e-m laste j dadle en. y) flad).
om Tid, impers,: degi liallar el. hallar Hallr, hll, hallt, adj.., i) eg.,
ut degi Dagen helder, det lakker mod skraa, heldende; skraatlbende, skraa-
Aften. 2) v. n., a) eg., impers., a) liggende; bera hallt hfuit bre Ho-
at hallar oh Hestes Byrder., naar vedet heldende over til den ene Side;
de helde til en af Siderne, I. ^) standa hllum fti staae i en heldende
hr hallar undan fti hem gaaer det Slilling til Siden.
2) t ueg. Tale-
skraat, skraaner det ned ad. b) ueg., maader og ueg., a) hann ltr eigi
a) h. fra afvige fra; h. til um sagnir sik hallt (o: vera) han lader det ikke
afvige i sin Fortlling fra Sandheden helde til sin Side, d. e., han lader sin
(til Fordeel for en eller flere af de ikke gaae paa , han betaler lige for
Personer, Fortllingen handler om); lige; aka hllu fyrir e-m, see aka.
h. undan frii sge at undgaae Ufred fara hllum fti fyrir e-m, d. s.
el. Strid.
^) h. e-n laste^ dadle en; P) h. til e-s tilbielig., hengiven til no-

jfrA, 1, p.b,
y) om Tid: at hall- get; h. undir e-n heldende til ens
anda vetri hen imod Vinferens Ende, Parti.
mod Slutningen uf Vinteren.
i) pass. , aj eg.., komme i en
B) Hallri
Dyrtid.
(-is, pi. d. s.)., . , Uaar,
f. p.y
heldende Stilling., staae paa Held: HLMR (-S, uden ph) , ., Halm;
hallask hann vi han kom til at helde halms-visk Halmvisk.
noget til Siden.
b) ueg., a) hallask HLMDNA Halmdyne.
p bardaginn Slaget gaaer dem imod. HALMSTR Halmstraa.
^) lgin skulu ll hallask til rats HALMVISK Halmvisk.
vi Uppsalalog a//eCProcm(/5a;-)Lorene HLMsTR Halmknippe; Kost af
skulle rette sig efter Upsalaloven. Halmstraa, B.
204 ALP HAMIN6JA
Halp, i. og 3. s. impf. ind. af Haltra (-aa, -at} ,
halte.
hjlpa. hinke.
Halr (-S, -ir), m., poet. Benvnelse Halzi, adj., i: vcra h. e-s vre
paa en Mand; Husbond, Herre. Ihndehaver el. i Besiddelse af no-
Ordsprog: h. er heinia hverr enhver er get.
Herre i sit Huus. Hama (-aa, -at}, v. ., i: h. sik
HALS (-, -ar), m., i) Hals; Nakke; (om Heste og Kvg) vende Bagen
(jfr svi ri}; Talem.: beyja hlsinn mod Uteirety I.

fyrir e-m give efter for en, bie sig Hamalt, adv., i: fylkja h. opstille
under ens Villie; standa e-m hlsi sifie Tropper i en kiledannet Slagor-
undertrykke en; liggja e-m hlsj den (= svinfylkja}.
vre paa Nakken af, passe op; ogsaa Hamarbyggi Klippebeboer , Klippe-
hehreide en noget. b) kjk Mand, i bygger.
Tiltale: gir hlsar tappre Kamme- Hamargangr Buldren af Hammer-
rater. 2) Forsfavn: Iiann rri i slag.
hlsi i det forreste Rum i Skibet. Hamargnpa Klippespids, hi Klippe.
b) i hlsar synes at belyde R-
pi.., Hamarklettr steil Klippe.
lingen el. et Slags Forskandsning paa Hamarr (-rs, -rar}, 7m. 1) hi

,

hver Side af Forstavnen. 3) Hals og Klippe.

steil 2) Hammer. b)
(paa et Seil).
4) et lavt og lang- Banen (paa en Oxe, Hammer, el. desl.).
agtigt Bjerg (ofte som Fortsttelse af 3) Hammerfisk (squalus zygna),
et hoiere Bjerg) ; hls-baugr hals- = E; nu sine Steder i Island h- =
men. -beinn halsrank. -bjurg Brynie- merr; hamars-hfigg /SZof^f med en Ham-
krave. -bk Bonnebog el. anden gude- mer, -mnrlillammertegn. Tegn iForm af
lig Bog som man bar om Halsen.
, Thors Hammer, -mur og -munni de7t
-brun Randen, Kanfen af hals 4. spidse Ende af en Hammer, -fckalli Banen
-digr som har en tyk Hals. -fang Om- paa en Hammer, -skar Klippeklo ft ;
favnelse (ved at lgge Hnderne om hamra-biii =
hamarbyggi. -fjall Bjerg
Halsen paa en), -jrn [n. pi.) Hals- med hie, sleile Klipper, -kiif hamar- =
jern, -langr som har en lang Hals. skar. -skar5 =
hamarskar.
-lir Halshvirvel: ganga or hl8li(^un- Hamarskalli =
hamarsskalli.
um brkke Halsen, -ml Hals (paa Hamarskapt Hammerskaft.
et Kldningsstykke) I. -mehi Byld i .,
Hamarskard Klippekluft ; jfr ham-
Halsen, Sygdom i Halsen, Halssyg- arsskai, hamiaisikarft.
dom, I. -men Halshjde. -rigr Stiv- Hamarskti Hule, som dannes af
hed i Halsmusklerne, I. -riim (hvis ei foroverhngende Klippe el. Klipper.
feilaglig Lsem.: for hifrmi) det Haimarspor Spor efter en Hammer,
yderste Rum ved Forstavnen i et Skib. Hammerspor.
-spenna Omfavnelse (ved at lgge Ar-
mene om Halsen paa en), -stefni Kjo- Hamask (-aisk, -azk} , v. refl. , eg.

lens Forsttelse (stefni} i Forstav- skifte Ham,

paatage sig en andet
Skikkelse; dgraf gaae Bersrkegang^
nen.
HLSA (-a5a, -at), v. a., 1) = hls- fare som rasende frem: h. e-ra.
fama.
2) give Halsen op paa Sei-
Hamda, i. s. impf. ind. af hemja.
lef, rebe (?).
HMERR Haamr (squalus glau-
HLSAN (-ar, cns).
-ir}, /*., det at hlsa 2.
HLSADR, ((/,, bakket., bjergfuld; jfr HMESSA Himesse.
hals 4. Hamfor, mest i pi. hamfarir, Hesce-
HLSBROTNA, V. n. , brkke Hal- frd.
sen. Hamhleypa (-U, -ur}, /*., en som kan
HLSFAftiA, omfavne (ved at
V. a. , paafage sig alle Slags Skikkelser, et
lgge Armen om Halsen paa en), tage Uhyre.
en om
Halsen. Hamingja (-U, uden pi.)., f.. Held.,
HLSFEIVGJA (-i, -a, -t), V. a. , = Lykke; hamingju-drjiigr som har me-
hlbfama. gen Lykke med sig. -hjl Lykkens Hjul.
HLSUGG det at hlshggva. -lauss, adj., uden Held el. Lykke, uhel-
HLSHGGVA, V. ., halshugge. dig, -mt Udseende, som tyder paa at
Haltr, holt, halt, adj.^ halt, lam; en har Lykken med sig. -raun Lykke-
h. at mli stammende, jfr ml- prve =
gfuraun. -bamligr, adj.., som
haltr. vidner om at en har Lykken med sig
 HAMLA HANDGEN6INN 1203

-skortr Mangel paa Lykke, -tjn Uheld, Handafli hvad man erhverver med
Ulykke; og fl. lign. sine Hnder., sit Arbeide, I; jfr hand-
Hamla (hiimlu, homlur), /"., Baand bjrg.
(Vidiebaand), som i Forbindelse med Handan, adv., fra den anden Side^
Aaretollen tjener til Aarens Befstelse fra hiin Side: at handan.
under Roningen: lta sga hmlu Handarri, adj. comp. , lngst borte
lade Farliel glide i Retningen mod f^f to ; jfr laiT.
Baandet, som befster Aaren til Aare- Handrendi (-is, pi. d. s.), n. , eg.
tollen., bevge det i tilbagegaaende Ret- noget som binder^ hindrer Hndernes
ning, saaledet at man lner Aaren op frie Brug, df ueg. om en Person el.
mod Baandet y istedenfor mod Tollen; en Ting, hvis Omsorg paahviler en.
skip siga hmlura bevges med Bag- Handbjalla Haandklokke, liden Klok-
stavnen fremad.
Talemaader : ganga ke., man ringer med Hnderne.

e-m i hmlu um e-t hamle op imod en Haadbjrg det at fortjene sit Op-
i noget; e-t dregsk or hmlu noget for- hold med sine Hnders Gjerning ; hvad
hales, bliver opsat, I ; hmlu-band = man erhverver med sit Arbeide; hand-
hamla. -fall det at en hamla ikke pr- bjargai'-mar en som fortjener sit Op-
steres (til et Skib, som er under Byg- hold, ernrer sig ved sit Arbeide, B.
ning udrustes).
el. -umagi en umagi, som underholdes ved
Hamla (-aa, -at), i) m. dat.., v. a., en andens Arbeide.
hindre, forhindre; h. fra c-vl hin- e-m Handbogi Haandbue.
dre, afholde en fra at gjre noget. Handbk Haandbog; jfr tabk.
2) m. acc, lemlste: h. e-n at hnd- Handbrr, adj., som kan bres paa
um ok ftum lade ens Hnder og el. i Haanden (E) ; nu : sotn er ved
Been afhugge. Haanden, paa rede Haand.
Hamlan og HMLON (-ar, -ir), f, det Hakddkr Haandklde, B.
at hamla. Handfagr med smuk Haand.
Hamler Lder af Hestes el. Horn- Handfang, eg. det at omfatte med
kvgs Lnder, I. Haanden el. Hnderne; deraf Haands-
Hampr (-S, uden pi.), tn.. Hamp. bred (som Lngdemaal isr paa no-
Hamr (-s, -ir), m. Ham; (paata- , get, som kan omsluttes el. omfattes
gen) Skikkelse; hama-skipti det at med Haanden el. Hnderne).
skifte Ham., vele Udseende., paatage Handfara, r. a., tage paa med Hn-
sig en anden Skikkelse. derne, berre, befole, B.
Hamrammar, adj. , = hamrammr. Handftt, n. adj., eg. Mangel paa
Hamrammr begavet med overordent- Hnder: var h. upp at bera heyit der
lige Krfter, med Bersrkernatur. manglede Folk til at kaste Het op t
Hamremmi, f. indecl.j det at vre Stakken.
hamrammr. Handfesta, V. a., haandfste, give
Hams (^gen. d. s., -ar), m. , Ham; Haandslag paa, bekrfte med Haand-
Ydre.
2) i pi., Grver, J. slag; bort fste (med Haandslag).
Hamskiptask, V. pass.., bylte, skifte Handfesti, see handfestr.
Ham, faae en anden Skikkelse. Handfestning (-ar, -ar), f, del at
Hamstola og -stoli, adj., eg., hvis handfesta.
Ham deraf: ude af sig
er stjaalen; Handfestr og -festi, af a) Haand-
selv, aldelesrasende. fste, 1. b) Toug, hvorved man ned-
Hamstolimv, pa., hamstoli. = haler sig (f. Ex. ned i Klipper for at
Hamulgrti (-is, Mi/en p/.^, n., Steen- fange Fugle el. tage deres g), I.
lag, Dynge af strre Stene (i Jords- c) Haandldfte.
monnet ^). Handfimi Haandelag , Hndighed,
Hmlgi, f., eg. hirstet Tale; det
at tale hoit om., yltre noget hoit og lydelig. HaiSdfimr som har godt Haandelag,
HMLI, n., det at tale hoit om no- hndig, I.
get., yttre noget hoit og lydelig: hafa Handfyllr Haandfuld.
e-t i h. tale hoite-t kemsk om; i h. Handganga, a) det at tage Tjeneste
noget bliver almindelig bekjendt. hos, isr en Fyrste.
b) del at over-
HMLTR, adj.., hitalende. give sig.
Handa, om prp.., see hond. Handgenginn, pa., haandgangen^
Handa-, handar-, see hond. traadt i Tjeneste hos en Fyrste el.

Handafl Haandkraft. Konge*

206 HANDGR HANDTAKA
Handgr haandfasl (?), B. Handa el. -BR, (tdj., som vil
Handhafi_, 1) adj, som er Ihnde-
, rore ved alle Ting., han faaer Oie paa,
haver af noget^ har noget i Besiddelse,
2) m, Ihndehaver. Handradi (-a, -ar), m., Lddike;
Handhaltr haandlam, hvis Haand el. Talemaade: at er ekki i handraa
Arm er kvstet. (I) det er ikke ved Haanden, det
Handhocgr haandelig, haandnem , I. er langt fra at vre paa rede
Handhgg Afhuggelse af Haand el. Haand.
Hnder. Handrammr meget haandfast.
Handhggva, V. a., hugge Haand el. Handrn Haandran.
Hnder af. Handremmi, f. indecl. , det at vre
Handijan (-ar, -ir)? f-^ Haand- handrammr,
gjerning. Handri Rkvrk.
Handklukka t= h.andbjalla. Handrif et (haandsbredt?) Reb:
Handkli, Haandklde. svipta af handrlfi (synes at bet.) tage
HandkR(ekjask (-isk, -tisk, -zk), v. eet Reb i Seilene.
rec, tage hinanden (hverandre) i Hn- Handsal Haandlofte., Haandslag
derne : hann ba j h. ok gra hring til Bekrftelse paa Opfyldelsen af et
bad dem stille sig i Kreds og holde Lfte, en Forpligtelse el. en Overdra-
hverandre i Hnderne. gelse: taka handsl e-u; handsals-
Hakdkvern Haandkvrn. mar en, som har lovet noget hilide-
Handla (^-a5a, -at), i\ a., have mel- ligt ved Haandtag el. overdraget en
lem Hnder^ haandlere^ befole; jfr noget paa saadan Maade. -rof Brud
hndla.
Handlag Haandelag.
paa Haandlofte. -slit =
-rofj og fl.
Handsala (-aa, -at) , r. a. , over-
Handlama el. -i.A,mi, adj.^ haandlam, drage, afhnde ved Haandtag., haand-
I.
lgge; love hitidelig ved Haandtag ;
Handlatr som ikke gider rkke Haan-
jfr handleggja.
den til noget. Handsama (-aa, -at), v. a., faae
Handlaug Haandtvl , Haandvask- i, gribe med Hnderne, 1.
fat
ning. Handsax lidet sax.
Handlauss, adj., som har mistet Handseinn seen i at bruge sine Hn-
Haanden, Armen. der.
Handlegging (-ar, -ar), /*., det at
Handseld f-ar, -ir), /*., =
handsal;
handleggja. handseldar-vtti Vidnesbyrd om, Vidner
Handleggja, V. a., stadfste, bekrfte til indgaaet Forpligtelse, Overdragelse
noget med Haandlfte, haand fste; h.
af noget ved Haandslag.
e-ra e-t til eignai- overdrage en noget
Handselja, V. ., =5 handsala.
til Eie ved Haandlofte.
Handlkggr, eg. Underarm; Arm. Handskot Haandskud.
Handlettir Hjelp ved Haandgjer- Handsleggja en liden slegffja.
ning, Haandhjelp.
Handslongva Haandslynge.
Handln et Slags Manchetter el. Handsteinn Haandsteen , Steen, som
Haandkruser (som Geisllige brugte). kan kastes med Haanden., B.
Handlgm, f. indecl.y Haandelag, Handsterkr og -styrkr haandstrk,
Hndighed., Haandgreb, 1. haandfast; df som har megen Styrke
Handmegin og -megn, eg. Haandkraft; (af Folk), Magt.
Handstinnr haandfast.
df Arbeide med Hnderne Fortjeneste .^

ved Arbeide: fra e-n fram hand- Handstyrkja, V. a., i: h. sik upp
magnl sinu underholde en ved sil Ar- hale sig op med Haandkraft.
beide.
IIandstybkr, see handsterkr.
Hatvdmeia, V. ., lemlste., afhugge Handsg Haandsav, I.

ens Haand el. Hnder.

Handsok Sag, hvis Forfolgelse er

Handnumiivn, pa., tagen ud af Haan- overdraget en.

den el. Hnderne paa en. 2) tagen Handtak, oftest i pi. handtk Hand-
til Fange, greben. tag Haandslag., Haandlofte:
.1
hafa
Handnr, handnyr (hannyr, hand- handtk at e-u love, forpligte sig til
yr; -ar, -ir), f., Frdighed i kvinde- noget ved Haandtag.
ligt Haandarbeide, (mest i pi.). Handtaka, V. a.y eg., gribe med Hn-
IfA.r<iDP(JNDARi liden Bismer. derne; spec, fange, tage til Fange;
 HANDTLKA HARAFANO 207

ueg. : hafa handteklt sigrinn have Sei- Hannyr, see handnr.

ren i sin Haand^ vre vis paa den. Hanzki (-a, -ar), m.. Handske.
Handteknn^ p. pr., fangen. HPALLR Bnk (med et Underlag?);
Handvlka, V. ., kramme imellem Forhining tvrs igjennem en Stue.
Hnderne, I. Happ (-S, hiipp), n.. Held, Lykke;
Handvega_, V. a., = handvtta. Lykketrf; happa-drjdgr meget heldig,
Handyegr rmehul, I. -fengr heldig Fangst, en Ting, man har
Handviss, 9 ^9- *^"^ ^^^ *'* sikher faaet ved et Lykketrf, I. -lauss, (/?
Haand.
^} udfort med sikker Haand, uheldig, I. -mikill meget heldig, -r
E.
6^ neg., ganske sikker (jfr heldigt Raad; lykkeligt Parti el. Gif-
E). termaal. -verk heldbringende Handling

Handvtta (-i, -a, -), v. a., veie

el. Daad.
Happauigr meget heldig el. lykke-
i Haanden el. Hnderne.
lig.
Handvmm hvad der er slet gjort:
fyrir h. af Skjdeslshed.
Happlauss, adj. happalauss. =
Happsamr, -som, -samt, adj., heldig^
Handyr, see handnr,
lykkelig.
Hatndi (-\s, uden pi.), w., del at
Happskeytr, adj., som skyder med
ville rre ved alle Ting, I; jfr hand-
Held, trffer heldig med sine Skud; og-
a.
saa: som skyder sig el. andre til Held.
Handx Haandxe. Hapt (-S, hpt), n., i) eg., a) Baand,
HNEFJAB, adj. , som har en hi, hvormed noget bindes el. heftes^ mest
udstaaende Nse. i pi.: i hptum i Baand, i Fngsel.
Hang (-s, hng?), ., Bugten, Krum- b) spec, et Slags Hilde for at hin-
ningen paa et Dyrs Ryg (f. Ex. Kat- dre Kreaturene., isr Heste., fra at
tens^ naar den skyder Ryg). lbe bort. 2) ueg.. Hindring, For-
Hanga hkk
C'^ang'?
hngu, hang- hindring.
it), V. n., hnge; h. glga hnge i HR, see hfr.
en Galge. aptan vi e-n
Ueg.: h. HR (-S, -ir), m., Aaretol.
hnge efter en.
2) hanginn, p. pr.., HR (-S, pi. d. s.)., n., Haar; hrs
eg. som har hngt: hangit kt rget litr Haarfarve. -rtr, f. pL, = hr-
Kjd, I. rtr.
Hangi (-a, -ar_}, m., hngt Person., HR, comp. hrj, hrri, superl. hstr,
en som er hngt; hanga-drottinn de hrstr, adj.., hi: htt fjall;
i) eg.,
hngtes Herre, et af Odins Epitheter. har mar en Mand
hoi af Vxt.
Hani (-a, -ar), m., Hane; hana-gal Hatt hlaup hoit Spring. 2) ueg.,
n., = -galan /"., ,
=
-galdr Hanegal. a) om Lyd: h. rmr hit Mle; hr
brestr hoit Knald.
b) vera h. vi5
-tta Tiden Kl. Pj^ om' Natten.
(e-t) blive hirstet, vred^ begynde at
Hanka (-aa, -at), r. a) forsyne
med Stroppe el. Lykke. b) spec,
a.,
skjlde og smelde. c) bera hra
trkke Haarsime gjennem
skjold have, faae Overhaand. d)
stikke el.
Huden (isr paa en Hest, som et Slags udmrket, fortrinlig. e) hoi, hoi-
Middel til at trkke Vdsker) , I. tidelig. f) hoi, ophiet. g) um
ha sumar, vetr (ogsaa i eet Ord) i
2) f. p.j Talem.: e-m liankask der
kommer noget i Veien for en. Uheld til- Hjertet af Sommeren, Vinteren. B)
stoder ham.
n. s., hatt, adv., 1) eg., hoit : stkkva
htt. 2) ueg., a) om Lyd., hoit.
HANKi(-a,ar), m., a) Stroppe el.Lykke b) i hoi Grad.
til at fste noget med (f.
skjod) el. bre noget i.
Ex.

et Seil-
b) spec.
HRBEiTTR =
hrhvass, /.
HRBJARTR lyshaaret.
en Haarsime som trkkes gjennem Hu- HRADDADB, adj., som har hoi., strk
den, I; jfr hanka. Stemme, I.
Hann, hun;
\in el.\\x\^pron.,han, HARBRA Haardukke.
den. b) undertiden foran Mands- HRBAND Haarbaand.
navne for Eftertryks Skyld: hana Hara, adv., harla, =
Egill c) man: viti hann at snnu Harafang , eg. det at noget faaes
da vide man for vist.
iV. s. J)at og vanskelig, spec. i Loven om Besvrlig-
pi. |)eir etc, som dette Pronomen har hed, Bryderier ved en Gjelds Inddri-
tilflles med pron. s, an fores paa velse, Vanskeligheder fra Skyldnerens
sine Steder. Side, df ogsaa den Mulkt el. Godt-
208 HARBRJSTA HARR
gjrelse^som Credilor han gjre For- Hardleiki (-a, -ar), og -leirr (-s,
dring paa herfor, -ar), m., Haardhed.
HaRBRJSTA [I) = HARBBRJSTAR, Harleikinn, adj., a) uskaansom i
adj., haardhjerlet. Leg., haard at lege med. b) i Ud-
Harbrysti (-js, uden pl.), n., Haard- trykket: f harleikit af e-m blive ilde
hjertelhed, I. tilredt.
Harbrystr, adj., = harbrjst- Harleikni, f. indecl. , det at vre
ar. harleikjnn.
Harbdreginn, pa., som med Vanske- Harleitr^ adj., haard, barsk af Ud-
lighed kan trkkes Hl. b) vanske- seende.
lig. Harbligr, adj., haard (haardfr,
HARDRcR, som (rkker
adj.., eg. barsk etc.) af Udseende. b) haard,
strkt til sig (f. Ex.^ naar lo trkkes streng, som udfores paa en haard,
om noget); deraf haard vanskelig at , uskaansom Maade. -liga, adv., strengt,
komme i Kast med. haardt ; jfr harMa.
Harkygr, adj.., hvis ine vidne om Harlfi, n., det at leve ved Mangel
Barskhed. paa det Ndvendige til Livefs Op-
Harfari^ adj., eg. som gjr en hur- hold; spec. om Bodsvelse.
tig Reise, reiser hurtigt; deraf som Harlundligr, adj., =; harlyndr.
farer frem med Kraft, udforer sine Harlynbi, n., Haardhed, Strenghed,
Foretagender med Ener gie. Barskhed.
Harfengi, f. indecl.^ og ?i. Q-\s, uden Harblyndr, adj., haard, streng af
pl.). Tapperhed, Kjkhed Stridbar- .,
Sind, af barsk Characteer.
hed. Harbmannligr, adj., haard, barsk af
Harfengiliga og -fengliga, adv.,
Udseende.
tappert.^ kjkt.
Harbmli, n.pl.., haarde, strenge Ord.
Hardfengijnn, pa., = harfengr. Hardmltr, adj., eg. som udtaler
Harfengliga, see harfengiliga. Ordene med Eftertryk; som bruger
Harufengr, adj., tapper^ stridbar; haarde el. strenge Ord.
haard, heftig.
Hardfenivi (-is, pl. d. s.), w., sam- Harbna (-aa, -at), v. n., 1) eg.,
menblste (sammenfrosne) Sneedri- a) blive til haard Masse, hrdes.
en
b) om Veirliget, blive haard el.
ver.
Hargeja, -gejar og -gedr, adj.., streng.
2) ueg., a) blive haard
haardhjertet , uflsom, af et haardt (knap etc); harnai raatlfi erra de
Sind. begyndte at lide Mangel paa Fodemid-
Hargengr, adj., som ikke er Pas- ler. b) blive haard (streng etc):
at lyktum harnai heldr ra hans til
gnger, som stoder, el. desl.^ modsal
ggengr, /. Slutning blev hans Tale mere haard
Hargreipr, adj., som griber haardt ; el. streng. c) blive ufordeelagtig.
haardhndet.
B) harnar, p. pr., hrdet, bleven
Hargrr, -gerb, -gjurr strk^ strkt haardfor.
hygget. h) haardfor, lapper. c) Harbneskj
Strenghed.
(-u_, -ur), f, Haardhed,
haardy heftig.
Harhendiliga, adv. , med Haard- Harborbr, adj., = harmltr.
forhed, tappert. IARR, hr, hart, adj. , 1) om le-
Harhendr, adj., haardhndet. gemlige Gjenstande, haard, fast; tor.
Harhnjskaligr, adj., haard, barsk. b) om skrende Redskaber, hrdel.
Harhugar haard af Sind, haard- 2) ueg., ) om livlse Gjenstande,
hjertet; forhrdet. a) strk, stormfuld: lir noranver
Harindi C~'S)1 P^' '' *'9 ) ^' ^) strke Nordenstorme.
p) hidsig,
Dyrtid og haardt Veirlig (med Bi- heftig, haard: hinn harasti bardagi.
forestilling om Vedvaren) , /. b) y) svr, besvrlig, misommetig:
Haardhed; haard, slem Behandling. h. vegr besvrlig Gjennemvei; eir
c) Haardfrhed, Tapperhed. hUfu harfta tivist /irttJce en svr, mi-
Harkeypt, n. pa., i: e-m er h. (no- sommelig Sreise.
) tung, haard: hr
get) koster en meget kommer til al
^ tindi bedrvelige Efterretninger.
staae ham dyrt. e) haard, grum, grusom: harar hefnd-
Hardla (eg. contr. f. harliga), adc, ir grusom Hevn; h. dauftdagi haard
tnegetf saare, i hi Grad. dsmaade.
b) om Personer, a)
 harrXrharma 209

haard^ ikke eftergivende, ubielig: li. Harbyrdi, n. pi., haarde , strenge

vi c-n haard imod', h. skapi haard, Ord.
barsk af Sind.
^) h. horn at (aka Harbyrki , adj., som handler med
haard at kmme i Kast med, y^ Eftertryk el. Haardhed.
haard for, tapper: h. af ser. - 8) h. HRE1B (-ar, -ar), /*., hele den Ind-
i hjarta haardhjerlet. B) hart, n. retning paa Skib sbor det , hvori Aaren
adj., som adv., (comp. harara, superl. ligger under Roningen.
haiaft^, a) kraftigt, tappert: v HREYSTI (-is, uden pi.), n. el. f.
haiara er I>rr knMsk at fanginu indecl., Hirstethed, Sti el. Larm af
jo mere Thor anstrengte sig iinder Menneskestemmer.
Brydningen.
b) hurtig, strkt: HREYSTR, adj., hilalende; stiende.,
la hart. c) haardt ilde. d) ,
larmende.
forstrkende i Udtryk som : hart illt HRFAGR, adj., haarfager, som har
eyvlnd'i meget., saare daarlig Reise; hait smukt (lyst) Haar.
nr meget nr, nsten. HRFLETTA == haiilttingr.
Harrr, adj., haard i sine Raad, HRFLTTiiVGR Haarfletning.
streng af Characteer, haard. HRGASK(-aftisk, -azk), v. pass.,
HRDREGILL Htturbaand , Pande- faae Haar., blive haaret, I.
baand. HRHVASS (om skrende Redskaber) ,
Harretti (-is, pi. d. s.), n., haard, saa skarp, at den skrer et Haar
tyramiisk Behandling el. Medfart. 2) over ved den mindste Berorelse.
daarlig^ afknappet Fode. Hark (-S, uden pi.), n, Sti, Alarm,
Harri (-is, pi. d. s.), n. el. f. Uro; Ufred.
indecl., a) Mod paa, Kjkhed: hreysti Harka (hrku, horkur),
harrinnar.
^) dristig Daad. strengt Veir el. Veirlig. b) Haard-
/"., a) haardt,

b) Haardfrhed. hed, Ufolsomhed, Uskaansomhed. - c)

Harske\ti (-is, uden pi.) , n. el. f. Haardfdrhed; hrku-frost haard, streng
indecl., det at skyde (af en Bue) med Frost., I.
megen Kraft el. Force. Harka (-aa, -at), v. a. og n. i) ,
Harskeyttr, pa. , som skyder med V. a., a) h. saman (f. Ex. li Trop-
megen Kraft. per) samle sammen, opdrive ved alle
Harskipar, pa. , bemandet med Midler, sammenskrabe.
b) h. e-t af
haardfore., strke Folk. ser lade noget ikke bide paa sig, hrde
Harslcegr, vanskelig at slaae
adj..,
sig imod noget el. desl., I. 2) v.
Grsset af; deraf., misommelig, besvr- M. impers. , a) |e-m harkar det gaaer
lig. en ilde, hans Omstndigheder ere slette,
Harsininn, pa., eg..,

sammensnoet, df ueg., a)\\. e-t fast

haardt., fast det kniber for en.
b) kva hanti
heldr hafa harkat um draumana han
bestemt, besluttet paa noget. b) sagde, at hans Drmme vare blevne af
harsniit li Tropper, hvis Udseende mere foruroligende Natur. - B)
gaae dristigt paa.
at de ville harkask, f. p., a) pass.: n harkask
Harsttr, prt. vanskelig at faae
,
um tiu er Stillingen vanskelig, nu kni-
Bugt med el. overvinde. ber det.
b) som dep. n., svire og
Harbsteinn haard Steen; (som det svrme.
synes) Hvssesteen, Slibesteen.
haardnakket, 1.
Harki (-a, uden pi.) , m. , i) Sam-
Harbsvrar,
Har (-ar,
adj.,
uden pi.), /"., =
har- menskrab af noget. 2)
hark ; hai ka- =
geta daarlig, ussel Fode. -li Rover-
pak, -raenn, m. pL, Pak, Rover-
Harigr, adj.., haard af Sind., streng
pak.
af Characteer, barsk.
Harvaxi\n, pa., robust og muscu- HRKLI Kldningsstykke af Haar-
los. dug (som Bodfrdige fordum brugte
Hardvelli (-is, pi. d. s.), n., haard for at pine Legemet).
og jvn Jordbund, I. Hrknfr Ragekniv.
Hardvirkr som arbeider med Rask- Harla, see harla.
hed, Dygtighed., Eftertryk. HRLAUSS, adj., haarlos, L
Hardvitugr, adj.., haard, ikke god at HRL1TR Haarfarve,
komme Kast med, I.
i HRLOKKR Haarlok, I.
Hargi, f. indecl., Haardhed, HRLOS Haarfald, I.
Strenghed. Harma C-aa, -at), v. ., a) be-

(14)
210 HARMDAUI HATA

klage (ved sig selv) , ynke. b) be- HRUGR, adj., haaret, fuld af Haar, I.

grde, srge over: h. e-n. HRVARA =

grvara.
Harmdaut d^ som almindelig HRVXTR Haarrxt.
beklages, beklageligt Ddsfald. HSETI (-a, -ar), m., eg. den som
Harmdaudiog -daur hvis Dd sidder, har sin Plads ved hr el. hfr;
beklages, begrdt. en af et Skibs Mandskab el. Best-
Harmfenginn, /jcf., sorgfuld^ bedrovet. ning.
Harmkvli, n. pi., Pinsler. HSEYMDR, pa., besat med Dopper el.

Harmr (-S, -ar), m. , Sorg, Kum- ophiet Arbeide.

mer; liarms-auki hvad der forger HSIN Hase.
ens Kummer, sorgfuld, kum-
-fullr HSKEPTR, pa. , paa, med el langt
merfuld. -lttir hvad der lindrer ens Skaft.
Kummer, Lindring i Smerte, -saga HSKERINGR (-S, -ai) , . , Hutt-
= harmsaga. -sok =
havmsk j liarma- hjrling (squalus carcharias).
sngr =5 harma-lur, f. pi., harm- = HSKI (-a, -ar), m., Fare-, hska-
tlur. ferft og -for farlig Reise. -samr, adj.,
Harmsaga Tidende el. Efterretning., farlig, farebringende, -timi farefuld
som forvolder en Sorg^ Kummer. Tid. -van Fare man kan vente, over-
HarmsamligRj adj., sorgelig, kummer- hngende Fare.
bringende. Hasl (-S, -ar), m.. Hassel^ Hassel-
Harmsk hvad der forvolder en Sorg tr.
el. Kummer (vinna e-m h.; reka harm- Hsla (hslu, hoslur), f.,
= heslis-
sakar). stng;.
HarmtUlur, f.
pi.. Klager, Veekla- (-a5a, -at), v. a., i: h. e-m
Ha SLA
ger. vll afstage (med Hasselstnger) det
Harm>runginn, pa., sorgbefynget^ Sted, hvor man vil kmpe med en el.
sorgbeklemt, sorgbespndt. levere en et Slag.
HARMRLTiNN =
harmrunginn. HSMLTR , adj. , hs , som har en
Harpa (hrpu, hrpur), f.. Harpe; hs Slemme.
hirpu-dskr (I) = -skel. -leikr Har- HSS , adj.f som har en hs Stem-
pespil, -skel et Slags Muslingskal, -slagi me., hs.
(-a, -ar}, m. , Harpeslager, -slttr Hastarligr, adj., brat, pludselig.
Harpespil, -strengr Harpestreng. -liga, adv.
Harpari (-a, -ar), n., Harpespil- HSTEINDR, adj., med hoie., store
ler. Stene: Var hsteint i nni der vare
HRPRR haarrig^ som har et smukt store Stene i Bunden af Aaen.
HSTOKKR en Tommerstok, som lg-
Haar.,

ari.
I.
Harpslagi (-a, -ar), m., = harp- ges langs den indvendige Kant af Skibs-
bordet.
Harpslttr =
hrpuslttr. Hastorr,
adj., umild, ublid, bister,
HRR, adj.., graahaaret (h. i skeggi; barsk i Tale ; jfr folg. O.
sin
lirlr menn).
b) i compp., haaret Hastr (for harstr), host, hast, adj.,
(jfr lyshaaret), see dkkhrr. I, a) om en Hest, h. i gangi som
HRRAMR (-s, -ir), w., Haarrem, stoder.
b) om Personer, hastorr. =
Haar side. HSTFUM, adv., hoit, lydelig-, grata
HRREYTA, V. a,, haardrage, J. h. grde hoit.
HRKEYTING ("*''? "^Oi f", == ^^'- HSUMAR Tiden midt om Sommeren,
rysking. Midsommerstid ; hsumars-skei =h-
HRRYSKING Haardrag^ Haargreb. sumar.
HRRCETR, f. pl.^ den Grndse paa HSTI Hisde; hstis-kista Kiste
Hovedet (isr foran), hvor Haaret be- eller Aflukke under Hisdet (ombord
gynder at voe^ hvor Haarbunden be- paa en Konges Skib). -stU Hi-
gynder. sdes Stol, Throne.
HRSR som har langt Haar. Hata (-aa, -at), v. ., hade, nre
HRSKURR Haarklipning ; Frisur: Had imod, a) m. acc. (h. e-n, e-t). - -
norrnn h. norsk Frisur, Haar, klip- b) med dat.: eldr ok vatn hatar hvrt
pet efter norsk Mode. ni hade hinanden., ere modsatte Ele-
HRSVRR Haarbund, 1. menter.
F. p., hatask vi e-n =
HRTAUG Haarreb. hata c-n. 2) hatar, p. pr., forhadt
HRTOGA^ V. ., haardragcj I. (med Bibegreb om Udstdelse, Bort'
 H.tAIAR HASTIBIMTA 211

stdelse) : s er brott verr hatar fr skjelligeVersearter. -prr == htt-

niunnum. prdr. -skipti Forandring i Skikke el.
HTALAR, <//., hitalende, him- Sdvane. b) metrisk Forandring.
let, I. -tal Opregning af de forskjellige Ver-
Hatandi (-a, -endr), w. , en som searter. -tirai den sdvanlige Tid til
hader. Fjende. at gaae til Sengs, I.
HT Hitid, Fest: Ordsp.: htir HTTSAMR, -Som, -samt, adj., som
eru til heilla beztar Festdage ere de veed at skikke sig, som iagttager god
bedste til Held, d. e. love strst Held Skik og Orden.
for det Foretagende^ som da udfores; HTTUNG (-ar, -ar), f.. Fare : h. er,
itar-dagr Festdag; htis-dagr at etc. man maa frygte, at etc.
= htardagr. Hauga (-aa, -at), v. a.., m. dat.,
HTLiGR, adj., hitidelig hitids- , h. e-u saman sammendynge, opdynge i
fuld, som horer til en Hitid. -liga adv. Mngde og uordentlig.
Hatr (-rs, uden pi.), n. Had, Haugbrot det at opbryde en Hi,
Aversion; hatrs-fullr hadefuld^ hadsk. (jiravhi; Aabningen som dannes naar
Hatrlauss, adj., uden Had. man bryder en Hi op.
Hatrligr, adj., hadefuld, fjendtlig, Haugbi Hibo,
hadsk, -liga, adv. Haugfcera, V. a., hbilgge, hi-
Hatrsamr, adj., hadsk fjendsk. stte.
HTTA (-aa, -at), v. a. og n., 1) Haugganga Gaaen ind el, ned i en
V. a, m. dat.., a) indrette.^ ordne paa Gravhi (som en har opbrudt).
en vis Maade; ogsaa abs.: J)annig HxvGBAL Hi, Gravhi som er Odel;
httaihann J), at han indrettede, ma- haug5als-raar Eier af et haug-
gede det saaledes, at. b) bringe i al.
en vis Stilling: hversu bogi hans var Haugr (-S, -ar), m., a) Hob, Dynge.
til littar hvad man havde gjort ved b) Jordhi, Bakke. c) Gravhi;
hans Bue.
2) v. n., gaae til Sengs. haugs-ld =: haui^a-Old. -dyrr, f. el.
B)
httar, p. pr., i) beskaffen. n. pi. , Doraabningen til en Gravhi.
b) n. p. pr., <x) sv er httat, at Sa- -gr Opkasten af en Gravhi; hauga-
gen forholder sig saaledes., det hnger brjtr Opbryder af Gravhie (cogn.).
saaledes sammen, el. desl. ^) im- -eldr Hiild, Ud, som brnder op af
pers.: e-m er sv httat en er af den el. omkring Gravhc. -ing Thing,
Sinds beskaffenhed el. Characteer. som holdtes paa Hiene ved Tnsberg.
2) vel httar af gode Sder, vel op- -ld den Tid, da de Dode bleve hilagte,
dragen. Hialder; jfr brunald.
Hattar, sec under httr. Haugtekinn, pa., tagen., funden i en
HTTLAUSA (-U, -ur), /"., Mangel af Gravhoi.
Riimbygning., af Riimstavelser. Haukligr, adj., (eg. hoglignende),
Hattbar Hatteskygge., I. modig, mandig, kjk af Udseende.
HTTPRR som flger gode Sder^ Hadkr (-S, -ar), m., Hg; hauka-
som iagttager god Skik og Orden. veir Jagt med Hoge; Hogefangst.
HTTPRI gode Sder. Hauskpa (-U, -ur), f.. Hjerne-
Hattr C-ar, -ar), m.. Hat. skal.
HTTR (-ar, httir^, in., a) Brug, Hauss (-, -ar), m.. Hjerneskal,
Maade, Viis, Skik: at htti efter Sd- Hoved; hausa-kljiifr (-s, -ar), m., den
vane; me5 eim htti paa den Maade. som klover Hjerneskallerne (cogn.).
Opfrsel, Forhold, Adfrd.
b) -mt, n. pi., Hjernesm.
c) Beskaffenhed; Natur; Characteer: Haust (-S, pi. d. s.), n.y Host, Ef-
mikils, litils hattar mar en fornem teraar.
el. anseelig, uanseelig el. ubetydelig Hausta (-ai, -at), n. impers.,
Mand.
d) Maade, Maadehold. blive Host el. Efteraar, I.
v.

2) Verseart., Metrum. 3) kun i pi., Haustannir, /. pL, det Arbeide, som

a) den daglige Orden som iagttages i skal udfores om Efteraaret, I.
en (landlig) Huusholdning. b) spec, Haustblt Offerfest om Efteraa-
=3 httatiml: n httum komme, naae ret.
til Gaarden, for end Folk ere gaaede i Haustbo Gilde, som en gjor om
Seng., I; htta-graf gode Sder, Efteraaret.
-[g Skik, Sdvane, -lykill A'^^e, An- Haustdagr Hostdag, Efteraarsdag.
viisning til at lre at kjende de for- Haustheimta, oftest i pi. haustheimt-
(14)
212 HACSTHB HEFJA
ur, /*., Indsamling af, det at faae de superl.), den nrmeste af to; j'/rhand-
golde Faar indsamlede om Efteraaret, arri, L
som have grsset oppe paa Fjeldene Hed NN I (-S, -nar), m.. Skindkjortel.,
Sommeren over ; g5ar, illar haustlieimt- Skindhappe.
ur det at man er heldig, uheldig med HRA, adv., her nrmere, nrmere
at faae sine golde Faar tilbage fra hertil, I.

Fjeldgrsgangene om Efteraaret. Hef (-ar, -ir), /"., i) re, Hder.,

Hausthr Uveir om Efteraaret, I.
Haustklfr Kalv fra Efteraars-
tiden.
Haustlag Vrdi., Priis,
staae i om Efteraaret.
Haustlamb Lam^ som har
meren.
Haustlangr saa lang som om Efter-
aaret: liaubtl<ing ntt.
Haustligr, adj., hostlig, I.
Haustmagi (-a, -ar), m., Bede., som
er haustmgttr.
Haustmnar C-u5i) Efteraarsmaa-
ned,
Haustmgttr (om et Faar) som er
sort paa Bugen men ellers hvid.
Haustntt Natten., som den er om
Efteraaret, Efteraarsnat.
HAtSTSAUR Bede, som den er
teraaret.
Hausttlnd Tiende, som skal ydes
om Efteraaret.
Hatjstver Hslveir, Efteraarsveir,
I.
Halstverk =
liaustannir, /.
HAUSTiNG Thing., som holdes om Ef-
teraaret, modsat: vr{)ing.
Haustl Gilde, som holdes om Efter-
aaret.
Hauveski, hauveskr,
hverskr.
HVAI (-a, uden pi.) , m., Larm.,
Sti, Uro, Spektahkel.
b) segja e-t
i hvaa sige noget hit , saa at alle
kunne hore det.
2) slorste Delen
af noget, I; hvafta-mar sienrfePer-
son, uroligt Hoved, -mikill af en uro-
lig Characteer. -samr (-som, -samt),
adj., stiende, urolig.
HVAXiNN, /)rt., hivoxen, I.
HVETR, m., og hvetri (-is, pi. d.
5.), n., Tiden midt paa Vinteren, Hjer-
tet af Vinteren.
HVRI (-is, pi. d, s.), n., el. f.
indecl.., stoiende Fremtrden, Hot-
ro stelhed; Larm., L
HVRR, adj., hoirstet, stoiende, L
Hebreska (-U, uden pi.)
braisk; jfr Ebrcska.
Anseelse. 2) Hvd; hefar-ligr,
adj., anseelig, fornem, -mac^r Mand af
Anseelse, -vilni Hvdsvidne.
Hefa (-aa, -at), v. a., heromme, E.
som Faar elc.
Hefill (-S, -lar), m. , 1) Toug.,
Line, hvormed man heiser, firer og fast-
levet Som-
gjr et Seil : hieypa scgli or heflum,
lta sga r heflum lsgjre, lade el
Seil gaae ned.
2) Hvl; jfr lok&ir ;
hefils-skapt et Skaft i Seilets versle
Rand, hvortil Heisningstouget (hefill)
var fastgjort; hefla-skurr Seilencs
deelvise Fastgjorelse op ved Raaen (?).
Hefja (hef, hof, hafitj p. pr. hafir,
hafinn, hafr), v. a. og n.. I) f. a., A)
V. a., 1) pers., a) eg., hve. Ufle op
el. i Veiret, oplfle, hve op, el. desl. :
h. Stein Steen; h. sik lopt
lfle en
springe i Veiret; h. e-n af baki lfte
om Ef- en af Hesten.
/?) h. c-n ut begrave
en.
y) ^'-.."PP augu sin til himins
oplfle sine ine til Himmelen. 8)
spise med en Skee: Halli hof graut-
inn
s) Talemaader: h. handa (gen.)
eg. oplfle Hnderne, d. e. forelage
noget til al hevne en tilfiel Fornr-
melse; h. cigi hfu vre ganske mod-
falden.
6) ueg., a) reise: h. flokk
reise en Flok, stifie et Parti. p)
h. (e-n) or heinum dmi dbe; ogsaa
see lioeverski, h. (abs.) dobe; jfr hafning. y} '*
el. upp begynde, begynde paa: h.
h.
eyrendi komme frem med det, fremfre
det; h. bnor vi e-n fremfre sit
Frierie.
H. rmfr, h. upp sur-
gngu begynde en Pilegrimsreise til
Rom.
^65.: hann hof sv begyndte
saaledes.
8) hve: h. e-n hve en
til re og Vrdigheder. 2) impers ,
a) eg.: e-t hefr noget hves, lftes i
Veiret (f. Ex. ved strk Blst); c-m
hefr upp briin ens Ansigt opklares.
p) om at noget drives, trnges i en
Retning: hof oli skipin saman inn at
landinu drev sammen ind til Kyslen.
- b) ueg.; ngvit hefr af e-m en kom-
mer til sig selv af en Besvimelse.
/?) siJgu hefr en Fortlling begynder.
f., He- B) V. n.: h. rs begynde al lbe,
,

tage Flugten.
//) hefjask, f. p.,
HAN, adv., (heden) herfra; li. fra 1) pass. : hves, komme i Veiret., kom-
el. h. i fra herfra; herefter. me til re og Vrdigheder: hefjask
HifiARRi, adj. comp.y (uden posit. og til rkH. b) begynde, opstaae. 2)
 ;

HEFLA HRIBINDMR 213

refl.: hefjask brott (eg. lffe sig maaske er den oprindel. Form heggeit-
borlj d. e.) tage bort el. afsted; hefj- ill, som det norske Heggjeitel synes at
ask undan vige tilbage. b) ueg., pege hen til, af heggr og eittill. H-
hefjask upp til friar vi c-n reise gens haarde Knast el. Kvist, og derfra
sig op imod., stifte Ufred, Opstand overfort paa Steenarten.
imod.
III) hafir, p. pr., dbt: Heggr(-S, -ar), m. , Hg (prunus
vera hafir blive dbt. padus).
Hefla (-afta, -at}, r. a., 1) rebe (?), HGiLJA (-U, -ur), f.. Overtro, over-
tage ind Seil, gjre det fast ( op red troisk Snak.
Raaen).
2) hvle, I. Hegla (-i, -da, -t), V. a., bedkke
Hefna (-i, -da, -t), V. a. , hevne: med Hagel el. Snee. b) v. n. impers.,
h. e-s baade hevne noget og hevne en, hagle.
d. e. ens Dd; i frste Tilflde til- Hegna (-\, -da, -t), V. a., i) eg.^
fies ofte e-n paa en, og i samme hegne, indhegne, opfore Gjerde om.
Betydning siges ogsaa \\. e-ra e-s; h. Abs.: h. um engi indhegne en Eng.
sin el. h. sin e-m hevne sig paa en. ~ 2) ueg., a) (hegne om), frede om,
Ogsaa, i det mindste i Poesie., m. acc. : beskytte, forsvare: h. land. b) holde
h. e-m e-t.
b) impers.: e-ra hefnir tilbage, holde i Tomme; jfr E. c)
en faaer Hevn for noget. 2) f. p.^ revse, straffe: h. e-n, ogsaa h. e-m
hefnask, a) pass. : e-m hefnisk e-t el. straffe en; h. e-t straffe noget.
fyriv e-t Hevn rammer en for noget; Hegnari (-a, -ar), m., Revser, Hev-
jfr hefna b.
b) som dep. a., hefn- ner.
ask e-s tage Hevn for noget; hefnask Hegnd ([-ar, -ir), f., Straf, Revselse.
sin hevne sig;
c) refl.: hefnask ( Hegning (-ar, -ar), f., a) Indheg-
e-m el. hefnask vi e-n) hevne sig ning, Hegn.
b) Straf, Revselse;
(paa en).
Ordsp.: opt |)eir hefnask, hegningar-timi den Tid, naar Straffen
sem hlegnir eru ofte tager den en bit- kommer, -verr strafskyldig, strafvr-
ter Hevn, man har drevet Spot med; dig, I. -vndr Tugtelsens Riis, Tug-
rll J)egar hefnisk, en argr aldri telse.
Trllen hevner sig sli-ax., men den Hegma (-aa, -at), . a., tage for-
feige aldrig; jfr argr. 3) hefndr fngeligt letfrdigt.
el.
hevnet; n. s. impers.: e-s er eigi at Hegmi (-a, uden pi.), m.. Tant, For-
hefndara man har ikke udrettet mere fngelighed, noget ubetydeligt el. in-
derved med Hensyn til at hevne en. tetsigende (nu ogsaa i eg. Bet. om
Hefnandi (-a, -endr). Hev- Spindelvve og Stv i Lofte el. an^
dre Steder); hgma-dr Forfnge-
Hefnd C"^r, -ir), /". , Hevn, (ofte i lighed, -ml intetsigende Tale, Snak,
pi. hefndir vden forandret Betydning) ; -tal intetsigende Tale, Snak, Sludder.
hefndar-dagr H
evnens Gjengjeldelsens
., HGMLiGn, adj., forfngelig , intet-
Dag., Hevndag. -gi mi Hevngjerrighed, sigende; letfrdig.
I. -gjarn hevn gj er ri g , I. -mar Hev- Hegri (-a, -ar), m. , Heire (ardea
ner. -or hevnende Ord. -yri, n. pl.^ cinerea).
d. s. ; hefnda-lauss, adj. , som ikke bli- HeI el. HEIDI (-S, -is, pi. d. s.),
ver hevnet. n.. Himmelens, Luftens Klarhed. 2)
Hefnigod hevnende Gud. (poet.) Guld; Sold; jfr heif.
Hefnilei Vei til Hevn (over en): Heia (-ir, -ddi, -tt), v. n. impers.,
ra, sna h. sge Hevn. klare op; fat heiir (til) det klarer
Hefnileit Forsg paa at tage Hevn op.
(over en). Heibirti el. -birta klar Luft, I.
Hefnisamr, -som, -samt, adj., hevn- Hkiabr (Hgeby?) Hedeby (i Sies-
gjerrig. vig).
Hefning (-ar, -ar), Hevn, E.
/*., Heidbjartr klar (om Himmelen), I.
Hegat , see hingat (hegat-, see Heidf (efter Forkl. i Edda) Sold
hin gat-). el. Gaver fra Fyrster til deres Hird-

Hega (-aa, -at), r. a., i: h. ser mnd el. Drabanter.

opfore sig^ skikke sig. Heidi, see hei.
Hegan (-ar, uden pi.), f., Opfr- Heidi (f.), see heir (f.).
sel. Heiindmr (ofte i to Ord heilnn
HGEITILL (el. -getill?; -s, -lar), dmr) Hedendom, Hedenskab ; hedenske
m., et slags Steen, Flintesleen (?) Lande.
214 HEIDINGI HEILL
Heiingi C"J^i -J^'O* '^M (^9- til- Heilagfiski (-is, uden pl.) , n.,
dens Beboer, poet. Benvn, paa en = hclgir fiskar.
Ulv, df) Hedning. Heilagleiki (-a, -ar), og -leikr
Heiingligr, adj.y hedensk. (-S, -ar), m.. Hellighed.
Heiinn, adj.y heden, hedensk: Heilagligr, adj., som vidner om
lieiinn dmr =
heilndmrj hefja Hellighed., hellig, -liga, adv.
barn r henum dm dbe. h) ikke Heilagr, heilff, heilagt, (i Binin-
dbt. gen^ begynder med en
hvor Endelsen
Heiir (-S, -ar), m., Hg. Selvlyd, udskydes for det meste
i foran
HEILAUNA.R, pa. , skjenket af Kon- 1 og a foran g, som og i den bestemte
gen. Flexion f. Ex. helgar kyndir, lafr
Heinask (-aisk, -azk), v. pass., hclgi) adj., hellig: h. andi Hellig-
,

antage hedensk Tro, blive Hedning. aand; heilagir nienn hellige Mnd,
Heini, f. indecl.., Hedendom, He- Helgener; helgir dmar Helgenlevnin-
denskal'; hedenske Lande. ger.
b) fredhellig. c) helgir fiskar
Hkidr (-ar, -ar), og heii (Jndecl. Helleflynder (pleuronectes hippoglossi).
i sg.., pi. -ai), f., et Fjeld med en lav Heilan (-ar, -ir), f.. Helbre-
og bred Ryg., Hede, Fjeldslette; hciar- delse.
brn Randen af en Hedes Ryg. -vegr Heilbrigdi, f. indecl., Hilsen, Sund-
Vei over en Hede. -vig Manddrab, hed, L
Kamp paa en Hede (spec. og i pi., Heilbrigr, adj., ved godt Helbred som
om den Kamp, som fandt Sted paa
Tvidgra mellem Nordlndin-
har Helsen., rask.
b) i uskadt Stand.
Fjeldet Heilbrjstar, adj.., uden Falskhed
ger og Snderlndinger , hvorom der el. Svig i Hjertet., oprigtig.
fortlles den saakaldte Viga-Styrs
i
Hk ILD
(-ar, -ir), f., Heelhed.
el. Heiarvga saga).
Heilendi og heilindi (-is, pl. d. s.),
Heir, adj., klar: h. himinn klar n.. Hilsen, Sundhed., godt Helbred.
Himmel el. klar Luft. Veg., ophoiet, Heilendr og -mDR, adj., ved godt
herlig.
Helbred, af en strk Constitution.
Heir (-ar, -rs, uden pi.)., ni , H^ Heileygr og -eygr merf uskadt Syn
der., re, Anseelse) hciar-lauss, adj., (sundt ie el. sunde ine) : b. b-
uden Hder, -ligr, adj., heirligr; = iini augum.
heirs-dagr (Hdersdag), Bryllupsdag,
Heilfoettr, adj.., som har hele Been,
I. -mar Hdersmand , anseet Mand.
ikke beskadigede.
-or hdrende Ord. -vel overmaade
vel. -verr hdervrdig. I, og fl.
Heilhjartar, adj., =
hcilbrjst-
ar.
Heira (-aa, -at), v. a. , hdre,
Heilhugabr oprigtig.
re.
Heirkja (-U, -ur), /*., klar Luft, Heilhugi, a) adj., =
heilhugar.
I.
b) subsf., Oprigtighed; heilhuga-r vel-
Heibrkr klar (om Luften el. Him- meent Raad.
melen}; heirkt, n. s., subst., klart Heiluugligr, adj.., som vidner om
Veir. Oprigtighed, -liga, adv.
Heirligr, adj., hderlig, -liga, adv. Heili (-a, -ar) , m. , Hjerne; heila-
HeiprsamligRj adj., hderlig, -liga, bast, n. , el. -basti (-a, -ar), m..

adv. Hjernehinde.
Heiskrr = heirkr. Heilind- see heilend-.
Heivegr = Iieiarvegr (jfr heir, Heill (-S, pl. d. s.), n.. Omen, Var-
fh C, Forvarsel: illu (gii) heilli i en
Heiviri(-s, pl. d. s.), n., klart Veir. uheldig (heldig) Stund, el. desl.
Heivindr Vind., Blst i klart Veir. Heill (-ar, -ar), f, Lykke: heillum
Heivira, V. a., hdre, re. horfinn forladt af Lykken (el. Lykkens
Heiviri, f. indecl. , Hderlighed, Genier),
b) noget., der bringer Held,
rvrdighed. Talisman, E; heilla-drjiigr heldig, som
Heivirdligr, adj., hderlig, r- har stadigt Held. -leysi, n.. Man-
vrdig, -liga, adv. gel paa Lykke, -r godt Raad. -vn-
Heivirr, adj., hderlig. ligr, adj.., som seer ud til at bringe
Heigull (-S, -lar), m.. Kujon, L Lykke, -vnn, d. s -ifa, eg. Lyk"
Heigulskapr (-ar, -ir), m., Kujoneri, kens Tue, Tue hvor en henler el. kan
Feighed, L hente sin Lykke {vistnok efter Fore-
 HEILL HEIMA 215

itillingen^ som har skjulte Skatte) df Sundhedshjelp , Sundhedsmiddel. -leysi,

noget^ som bringer en Lykke. n. , svag Helbred., J. -linr af svag
Heill, adj.^ i} heel^ a) ubeskadiget, Helbred, I. -litill =-linr. -r Sund-
ihke skilt ady i heel Tilstand, el. desl. ; hedsraad; heldbringende Raad el. Be-
Ordsp. : cv um heilt bezt at binda slutning, -samligr, adj., som er tjen-
(bedst er om heelt at binde, d. e.) lig for, befordrer Sundhed; heldbrin-
bedst er aldrig at komme til Skade, gende, gavnlig, -samr, adj., =
-sam-
holde sig sikker, ikke udstte sig for ligr. -tapan og -topun, /., det at miste
Skaden, Ulykken; sar gra at heilu sin Helsen, -tpr, adj., =-linr, /.
heles fuldkommen.
Ueg.: at g:rr -vcgr Frelsens, Salighedens Vei. -veikr
eigi um heilt me e-m de blive aldrig svagelig, I.
fuldkommen gode Venner igjen. ^) Heilsa (-aa, -at), v. a., hilse (saa-
me heilu ok hldnu heel og holden^ i vel ved Bud el. Brev, som person-
god Behold.
b) ved godt Helbred^ lig); h. e-m el. h. upp n.
-^
som har Helsen, sund, rask: h. heil&u Heiisask, rec, hilse hinanden.^ hverandre.
fuldkommen rask; h. sars helbredet af
et Saar. Ofte kan det oversttes ved:
Heilsamligb, adj.j =
heilsamr sund;
heldbringende.
i Live: er hann h^puri, at Giimr var
Heilsan (-ar, -ir), f., Hilsen;
h. ; at vit munum eigi bir heilir
heilsanar-kveja Hilsen.
skilja ikke (i uskadt Stand ^ d. e) le-
Heilskyggn som har sit fuldkomne
vende skilles ad; ef kemr h. lit Syn, usvkkede el. ubeskadigede Oine,
dersom du kommer til Island i god Heilspen og -spenud , f. adj., Qom
Behold, levende.
Ek sv heill saa en Ko etc.) som har sunde Patter.
sandt jeg lever.
p) spec: kona eigi Heilund Saar, som gaaer ind i
heil frugtsommelig Kvinde. c) sik- Hjernen; heilundar-sr =
heiland.
ker, tryg. d) i Tiltale: kom h., far
h. vr velkommen , farvel, Lykke paa
Heilvita og -viti, adj., som er ved
Reisen; vr hlfu at heilli. hil dig to sin fulde Forstand.
Gange for det.
Njtit heilir handa Heim, adv., hjem: heim lei hjemad;
bja e-m h. indbyde en til sig; fara
til Lykke med
hvad I have udfort.
e) oprigtig, velmeent.
2) fuldkom-
h. reise, gaae hjem.
men, fuldstndig, fuld: heil sex hundru Heima, i) n. , Hjem: til sins h. til
fulde sex Hundrede. sit Hjem, hjem til sig; at h. minu
Heilla (-afta, -at), v. . , hexe bort hjemme hos mig. 2) adc, hjemme;
(isr Mennesker').
Heillar, p. pr.., heima-bl Hovedgaard. -brunnr Brnd
forhexet. hjemme paa en Gaard. -dyr Huusdyr.
Heilleiki (-a, -ar) og -leikr (-s, -elskr som holder af at vre hjemme,
-ar), m., det at vre heill; Sandhed^ hjemme paa Gaarden. -fastr som er
Oprigtighed. Hj emme sidder , I. -folk Beboerne af
Heilligb^ adj. , som vidner om Op- en Gaard., de som have hjemme paa
rigtighed, velmeent, I. -liga, adv. en Gaard, Huussinde, Gaardsfolk,
Huusfolk. -frir Fred, Ro paa ens
Heilnmi (-is, pi. d. s.), n. , hvad Hjem, Gaard fred, Huusfred. -gangr
der er godt for^ befordrer Sundheden,
en som jvnlig kommer, er hjemme-
L vant paa et Sted (jfr Huusven^ , I.
Heilnmr, adj., som befordrer j er -griungr Tyr, som har hjemme paa en
tjenlig for Sundheden^ sund. Gaard (i Modstning ii7 bagriungr).
Heilrbb, adj.^ som giver gode Raad^ -hus, a) Gaardsbygning. b) i pi.,
hvis Raad ere velmeente.
ens Hjem, L -jr Hovedgaard. -kona
Heilri (-is, pi. d. s.), n., godt Kvinde, som har hjemme paa en Gaard,
Raad; heilris-samr (-som, -samt), Tjenestepige, -land Gaardsjorder, de
adj., = heilrr.
tilliggende Grsgange og Jorder nr-
Beilsa (-U, uden pi.), f.. Helbred, ved en Gaard. -li Huussinde, Gaards-
Helsen; Sundhed; heilsu-bt Forbedring folk, Huusfolk. -maftr, a) (forbundet
af ens Sundhedstilstand, hvad\der brin- med et Gaardsnavn ved en Prposi-
ger en Sundhed, -hrestr srag Helbred., L tion) den som har et Hjem etsteds (isr
-brigfti Helsens Forandring^ det at ens om Tyendet). b) (med Genitiv af et
Sundhedstilstand forandrer sig til det Ord, der betegner en Person o: Huus-
vrre, B. -dryklir Sundhedsdrik, Lge- herren), en underordnet Hunsflle , en
domsdrik. -f&.r Sundhedstilstand, -hjalp af Tjenestefolkene, Tjenestekarl, -naut
216 HEIMA HEIMR
Nd, som har hjemme, paa en Gaard. melsmand, -vttr Vidne til at en hjemler
-prestr =lieimilisprestr. -seia Sidden sig noget el. til at en har Hjemmel
hjemme, -t-ta giftefrdig Pige i sin for noget.
Faders Huus, L -tk, n. pL, i: hg Heimili (-is, pi. d. s.), n., Hjem,
cru heimatkin hvad man har hjemme Bopl; Hjemstavn; heimilis-biii ensom
hos sig er let at gribe til, I. -vist boer., en bosat Mand i Nrheden af
Vren, Ophold paa et Sted. ens Hjem. -fang eg. det at lage Op-
Heima (-aa, -at), v. a. , i: hsa hold, Tjeneste paa et Sted, df Hjem<,
ok h. huse og hle. Bolig, -fastr som har fast Opholds-
Heiman, adv. , hjemme fra: buask sted; bosat, -folk =
heimaflk. -hus,
heiman lave sig til en Reise hjemme 1) Hjem. 2) Retirade, garhs, =
fra; henni fylidi h. Nesland hende kanarr. -httir, m. pi., Huusskik, i.
fulgte detsom Medgift , d. e. det var -kvir de fra ens Hjem, som paa Op-
hendes Medgift. fordring afgive Vidnesbyrd el. Erkl-
Heimanferi) Reise hjemme fra. 2) ring ; saal. afgivet Vidnesbyrd el. Er-
Medgift. klring, -mar =
heimamar. -prestr
Heimanfylgja Medgift. Prst som har sit Ophold og Under-
Heimanfr -^ heirnanfer. hold paa en vis Gaard (heimilisprests-
Heimanforull som jvnlig foretager skyld det at en Prst skal under-
Vandringer hjemmefva. holdes paa en vis Gaard). -vist V-
Heimanger, see heimangr. ren til Huse paa et Sted.
Heimangjf Medgift. Heimiligr, heimilligr og heimulligr
Heimangr (-gc), 9 Udrustning (heimolligr), adj., som horer til Hjem-
hjemmefra.
b) det at forsyne ens met (heimulligt folk Familie, Huus-
Barn., som skal giftes, med Medgift. folk); df privat, hemmelig (?) ; fortro-
Heimankv det at opfordre (Vid- lig, intim. 2) heimili.= -liga,
nerne i en Sag etc.) til at give Mode adv., a) privat, etc. h) med Ret,
paa Thinge. med Hjemmel.
Heimanmundr Medgift. Heimill og HEIMULL, adj., (hjemmel)
Heimbo Indbydelse, Gjestebnd. erhvervet med Rette, som en har lov-
2) Opfordring til at tage, fore etc. lig Adkomst til, som staaer til ens fri
hjem (f. Ex. Kvg, der grsser paa Raadighed, som er tilladt: heimil skal
en andens Jord). J)invist hr det staaer dig frit for at
Heimbllr Jordkloden. opholde dig her.
b) eiga heimilan
Heimdbagi (-a, -ar), m. , Hjemfod- sigr vre vis paa Seiren.
nijig, Hjemfding^Hjemmesidder : lileypa Heimkvma og
-koma Hjemkomst.
heiradia;aiium bryde den stadigeHjem- Heimkvnni (-is, pi. d. s.), n-. Hjem,
mesidden, drage ud (fra Hjemmet, ud af Hjemstavn.
Landet., til fremmede Steder) see sig , Heimlei Hjemvei, Hjemreise.
om. Heimleiis, adv., hjemad, paa Hjem-
Heimfer, a) Hjemreise. h) Over- veien.
fald paa en i hans Hjem; heimferar- Heimlenzkr, adj., indenlandsk.
dagr den Dag naar man reiser hjem. Heimle\fi =
heimferarleyfi,
-leyfi Hjemlov. Heimligr, adj., verdslig, jordisk.
Heimfss som lnges efter at kom- Heimr (-S, -ar), m., i) Hjem, Hjem-
me hjem, vende om til Hjemmet. stavn. Bolig (poet., dog jfr heimskvir
Heimfsi Hjemlngsel. nf)
2) Verden , a) Indbegrebet af
Heimfr = heimferft; hcimfarar-lcyfi alt det som er til , den hele Skabning,
= heimferaiieyfi. det skabte Alt, Universum: fra upp-
Heimganga Gaaen hjem. hafi heims fra Verdens Begyndelse.
Heimgs tam Gaas. b) en Deel af Universet, Verden
Heimila f-aa^ -0 ^- ^- hjemle, (niu heimar ni Verdener); spec. vor
give Ret til. Klode, Jorden; ogsaa Jorden forsaa-
Heimild og iiEiMULD (-ar, -ir), f., vidl den er bebygget (frgr um allaii
lovlig Adkomst el. Ret (til Eiendom heim verdensbermt). c) en ris
el. Besiddelse af) noget., Hjemmel; heiin- Deel af Jordkloden, Verdensegn (hingat
jldar-mar Hjemmelsmand, Mand, norr i heini hid til den nordlige Ver-
som kan bevidne ens lovlige Adkomst densdeel). d) denne Verden, det
til noget, el. som man med Rette har Jordiske: hann snidi meirr vi heim-
faaet noget af, -taki (-a, -ar),m,, Hjem- inn, cun arir helgir menn; ^essiv
 :

HBIMREI HEISBRRQ 217

heims mcnn detme Verdens Bom. hente tilbage, Igjenerholdelse af noget

e^ det jordiske Liv, Livet denne Ver-i man har mistet, noget man savner
den : f^essa heims ok annars i denne (f. Ex. i Navnet paa det eddaiske Digt
og hiin Verden ; koma i heiminii Hamars-hcimi) ; jfr fol g. O.
komme til Verden, fdes ; milli heims Heimta (-U, -ur), i) Fordring,
ok helju mellem Liv og Dd; heims- Penge fordring. f.,
2) i pi.., heimtur
aldr Verdens Alder en Periode af
^ det at faae tilbage om Efleraaret de
den Tid Verden har vret til. -alfa Faar , som have grsset paa Almin-
see -hlfa. -brestr Livels Ophor, Dd dingerne el. Overdrevene Sommeren
ar mun yr sndr h.-, ok munu it over: gar (illar) heimtur; heimtu-
deyja allir brtt det betyder Dod og .,
frekr fordringsfuld, som gjr store For-
I de snart allesammen, -byggft Jorden, dringer.
forsaavidt den er bebygget; Jordklo- Heimta (-i, -a, -t), v. ., A) f. a.,
den, -dr Verdens Herligheder, -cndi i) drage noget til sig; h. sik fram,
Verdens Ende, Verdens Undergang. eg. drage sig frem (med en jvn og
-kvir =
heimiliskvir. -kringia Jord- stadig Bevgelse) ; ueg.: h. sik fram
kloden, -ligr, adj. , =: heimskligr. me5 fsrjfum bane sig Veien med For-
-slit, n. pl.f = heimslit. -sol (Ver- ringer. b) impers.: heimtir saman
dens) Sol: undir heirasslunni under me eim de komme hinanden nrmere
Solen, -vist Vren i denne Verden (?) ; og nrmere.
2) hente, lade hente:
Nrvrelse, Tilstedevrelse (fjaiigr h. e-n sinn fund
befale en at ind-
at h. ikke nrvrende) ; Horen hjemme finde sig.
3) faae tilbage: h. e-n
paa etSted (fjarlgir i um })j'5um at or helju gjensee en, som man troede
heimsvisfum langt bort fra andre Natio- dd; spec, faae tilbage om Efleraaret
ner^ fra Samkvemmed dem); jfrhe\my'ist. de Faar , som have grsset paa Al-
Heimrei Riden hjem.
b) fjendt- mindingerne Sommeren over. 4) ind-
ligt Besg af Krigere til Hest. krve; fordre, krve.
B) f. p., a)
Heimska (-U, uden pi), f., Taabe- pass., heimtask fram at aldri tillage i
lighed. Dumhed; heimsku-liga, adv.., Alder. b) refl.., a) drages frem el.
taabelig, dumt. -tal taabelig Snak, ufor- fremad med en jvn og stadig Bev-
nuftig Tale. gelse: heimtask sv norr sundit
Heimska (-aa, -at), v. ,, bebreide, fyrir vind! ok siraumi Vinden og Sirom-
beskylde for Dumhed el. Taabelighed. men bar dem nordpaa.
^) heimtask
Heimskapan og -skopun Verdens Ska- saman forsamles.
belse. H^;IMTANDI (-a, -endr), m., den som
Heimskingi (-ja, -jai), i., i/wm Person. fordrer, krver noget etc.
Heimskligr, adj., dum^ taabelig; Heimting (-ar, -ar), /*., det at heimta 5
som vidner om Dumhed ; raa vild. ,
Fordring; Indkrvning, etc.
-liga, adv. Heimlgleiki (-a, -ar), og -leikr
Heimskmligr, adj., som farer med (-S, -ar), m., r= heimuHeikr.
dum, taabelig Snak. Heimugligr, adj., =
heimulligr.
Heimskr, adj., uerfaren (som en Heimuld, see heimild.
Hjemfdning), taabelig, dum. Heimull, see heimilt.
Heimslit, n. pi., Verdens Ende, Heimulleiki f-a, -ar), 0^ -leikr (-s,
Undergang. -ar) , m.. Fortrolighed, fortroligt, in-
Heimskn Besg.
b) spec, fjendtligt timt Forhold.
Besg Anfald paa en i hans Hjem ;
, Heimulligr, see heimiligr.
heimsknar-vilni Vidne til et skeet Heimvan Dd, = heimsbrcstr.
Overfald paa en i hans Hjem. Heimvist Ophold, Vren, Horen hjem--
Heimsl =r- hcimssl. me (paa et Sted) ; spec, i ens Hjem : vera
Heimstaa og -st Jorden (som lieimvistum me e-m holde sig hos en.
Menneskenes og andre levende Skab- HEiMEGi (-ja? -jar?), m., Huus-
ningers Opholdssted), E. beboer; Huusven, fortrolig Ven (?) , R.
Heimstefna retslig Opfordring til at Hein (-ar, -ir), f., et Slags fiin
vre hjemme til en bestemt Tid; Stv- Hvssesteen ; heinar-bryni hein. =
ning, som forkyndes en i hans Hjem; -SU ti eg. Hvssestenens Suuh et Spog-
,

heimstefnu-vtti' Vidne til en heim- Udtryk, som man har forstaaet om Spyt.
stefna. -vitni = -vattr. Heinberg Klippe, som bestaaer af
Heimsgckja, V. a., besoge. det Slags Steen, som kan anvendes til
Heimt (-ar, -ir), /"., det al faae, fine Hvssestene.
l8 HBINBRYNI HEL
Heinbrni =2 hein, muntre, egge: hann ht menn sina
Heipt (-ar, -ir)i /"> heftig Vrede; opmuntrede sine Folk. //) heitask
heftigt, indgroet Had; -hcip(ar-bl f. p.j i) re/i., a) forpligte sig til
Blod, udgydt med fjendtlig Haand. ved et hitideligt Lofte. b) love at
-fenginn, p., hadefuld, -fdss begjer- gte.,trolove sig med (om en Kvinde).
lig efter at gjre Ondt, skade, -gjarn 2) dep. n. , true: heitask vi e-n
d. s. -hugr hadefuldt Sind^ Had. bruge Trudsler imod, true en med noget.
-hnd Haand som styres af Had, ///) heitinn, p. pr., eg. kaldet, be-
fjendtlig Haand, Fjendehaand. -or tragtet som, elc. spec, i Betydningen,
n. pl.^ hadefulde Ord, hadefuld Yt- afdd, salig.
tring; Vredes Ord. -stransr som Heita (-i, -(ta, -tt), v. a., ophede.,
gaaer strengt til Vrks i sin Hevn. varme, gjre varm, brygge (Ol, E) ;
Heiptbrr hurtig til at hevne sig. jfr hita.
"Heiptgjarn =
hciptargjarn. Heita (-u, -ur), f.. Opvarmen^ Op-
Heiptigr og -ugr, adj., vred, som heden; spec, =
lheitaj jfr hita;
har ondt i Sinde (me liciptugii hendi heitu-hiis Bryghuus. -kerald Brygger-
med fjendsk^ skadelysten Haand, d. e. kar. -ketill Bryg gerkedel. -mar
i fjendsk., ond Hensigt; i Vrede); som Brygger.
nrer et indgroet Had, hevngjerrig. Heitan (-ar, -ir), /"., Truen, Trud-
Heiptrcekinn , adj.j ==: heiptrkr, sel; heitanar-or, n. pi., truende Ord,
Trudsler.
Heiptrcekr, adj., hadefuld j hevn- Heitbundinn, pa.., bunden ved et hoi-
gjerrig. tideligt Lofte, loftebunden.
Heipt (-ar, neppe i pi.), f. Hade- Heitfastr som holder givne Lof-
fuldhed, hevngjerrigt Sind. ter.
Heiptbigr, adj., hadefuld j hadsk, Heitf Gods, som en har gjort Lofte
af et hevngjerrigt Sind. om at bortskjenke (f. Ex. til milde
Heiptligr, adj., som vidner om SUff eiser).
Had; heftig. Heitfengi (-is, pi. d. s.), n. , el. f.
Heiptugb, see heiptigr, vre heitfengr.
indecl., det at
Heiptyri, n. pi., r= liciptaroi'. Heitfengr, adj., som kan spise Ma-
Heit (-S, pi. 1) (hitide-
d. s.)^ n., den meget varm, el, drikke meget varme
ligt) Lofte: rss
strengi ek h. jeg Drikke.
gjr det hitidelige Lfte, lover det hi- Heitgu Gud Guddom, som en an
tidelig.
2) i pi., Trudsler: ha fa h. raaber el. paakalder.
.f

framrai bruge Trudsler. Heiti (-is, pi. d. s.), M., Navn:

Heita (-i, htj heitit}, v. n., hedde, spyija c-n at h. sprge en om hans
kaldes med et vist Navn (baade om Navn.
Personer og Steder): h. i hfuit Heiting (-ar, -ar), /"., Lofte.
vre opkaldt efter, I. Impers. : |)ar Heitkona Kvinde, som er lovet en
heitir rlavk. 2) =s vera. til gte (uden at fste finder
Heita (heit og ved Sammenblanding Sted).
med foreg. Ord -i, ht, heitit), v. a. Heitor Lofte, spec. om at faae
og n.. I) f.a., A) v. a. , 1) m. acc, en Kvinde til gte.
a) kalde, give Navn. b) kalde, d. e. Heitr, ad/., hed, varm; ueg. , vred.
betragte som.
2) m. dat., a) love, heitt, n. sg., adv., varmt, hit, hi-
give Lofte om: h. e-m e-u love en no- ligen.
get; h. fgjfum e-n love en rige Heitrofi (-a, -ar), m., en som bry-
Gaver. Med at og folg. Inf.: der sit Lofte.
(hann) ht f) at freiita til lovede at Heitstrenging (-ar, -ar), f., det at
gjre et Abs. sem hann
Forsg. : gjre et hitideligt Lofte.
hafrti heitit som han havde lovet. Heitstrengja (-i, -da, -t), v. a.,
P) love gte.
til gjre hi- y') et love hoilideligen.
tideligtLofte: hann hct v, at elc. lEiTYRi, w. pi., Trudsler.
han lovede hoitidelig , at elc. Hekk, i. og 3. impf. ind. af hanga.
b) true, true med. H. e-n i brott Hekla (-u, -ur), /"., et Slags Kappe
Irue med at jage en bort, jage en bort. med Htte; heklu-inar en som er
B) V. n., h. , a) love en noget ifort en hckla.
hvis man opnaaer et nske el. desl.; Hel
(-jar, uden pi.) og senere helja
ogsaa anraabe^ paakalde. p) op- (-U, uden pi.) , f., Dden og de Do-
 ;

HELA HELLIR 219

des Opholdssted, de Dodes Rige: mere belydende, anseeligere., som er at

grata Baldr or helju grde B, til- foretrkke, el. lign.: i heldra lagi t en
live igjen; herja i h. slaae ihjel; strre Grad; hnum var leitat hinna
liafa e-ii i helju ombringe en; helztu viringa man viste ham overalt
milii heims ok helju mellem Liv og den strste re.
Dod. 2) Ddens Gudinde^ Hel: HLDUM, 1. pi. impf. ind. af halda.
blr sera H. ddningbleg.
3) gen, Helfkr Lyst til Dden, el.
(n.?)
sg. heljar, bruges som fors te Deel af Raseri, som forer en Doden imode.
et sammensat Ord, i Betydningen af HELFiNG(r), see helming(r).
uhyre, el. desL: heljar karl et Uhyre Helfr Sygdommens Lindring nr
af en gammel Mand. -mar 1) , = ved Ddsstunden, B.
daua-mar.
2J et uhyre Menneske Helft (-ar, -ir), /"., Halvdeel: til
(baade med Hensyn til Krfter, Ud- Halvdelen;
hclftar for jfr helming,
seende og Slrrelse). -menni (-is, pi. d. helmingr.
s,), n., =-ma5r 2, dog isr med Hensyn Helfor (Gang, Vandring til Bodens
til Krfter, I. -myrkr grsseligt, uhyre
Gudinde) Dod.
Mrhe. -skinn, eg Skind, Hud med Helga (-aiSa, -at"), v. a., a) hellige;
Hels Farve, d. e. sorty mrk Hud; en erklre fredhellig., fredlyse: h. lei
som har saadan Hud (cogn.). -rinr, forkynde Thingfreden paa et saadant
m. , el. -rra, f., Ddens^ Afgrunden
Rand.
Thing (see lei B). b)
hellige
sig., erklre for sin retmssige Eien-
HLA (-a, -ur), /*., Riim frost ; hlu-
fall den Tilstand i Luften at der fal-
dom: h. ser e-t.
2) helgask, f. p.,
blive hellig etc.
der Riim, Riimfrost. -kaldr ritmkold^ Helgaldr Ddssang: gala helgaldra
bidende kold. -skurr kortvarig fiin (om Vinden) tude og hyle.
Regn. -oka Riimtaage. Helgan (-ar, -ir), /"., Helliggjrelse
Hela (-ir, -di , ogsaa. ai.
Fredlysning etc.
-at?3, V. n , Riim falder (at hlar Helgi, see helgr (f.).
or, /).
6) impers.: e-t (acc.) hl- Helgibrigi, n. pL, Vanhelligelse af
ar noget bedkkes med Riim. 2) en Helligdag, Helligbrde, B.
hldr og hlaSr, p. pr., riimfrossen.
Helblr ddningblaa ; sorteblaa. Helgibrot, d. s.y I.
Heldr, A) adv. comp. (uden pos.), Helgidagr Helligdag, I.

superl. helzt, i) comp. , a) hellere: Uelgmr Helligdom.

viijah. ville hellere, foretrkke; h. Helgihald Helligholdelse.
enn hellere
end (h. enn end). t) Helgispjoll, n. p/. , = helgibrot,

snarere, temmelig., noget, noget lidt^ el. L

desl. : konungr svarai h. seint; hn Helgistar helligt Sted.
var h. d|ur noget bedrvel.
^) ofte
HELGiRSDAGR Chvisti Himmelfarts-
med Anstrg af Ironi, da man mener dag.
meget: ok h. fklddr med temmelig Helgr (-ar, -ar), f., senere helgi, f.
indecl. i sg., (pi. -ar), a) Hellighed;
faa Klder paa, d. e. ganske nogen;
|) brddir heldr du skyndte dig lidt
spec. Fredhellighed.
b) Helligdag;

for meget.
c) meget, i hot Grad:
spec. en Sndag.
mer er h. kalt jeg fryser dygtig ; h. til
Helg-, see under heilagr.
mikill meget stor; h. snemma meget Helja, see hel.
tidlig.
d) at heldr desto hellere. Helkn, see hlkn.
e) enn h. end mere, endnu mere. Hella (-U, -ur), /"., en flad Steen:
2) superl., a) isr: allra helzt nieest hlaa helium at hfi e-m at opkaste
af alt.
b) fremfor: eir ykkjask en Steendysse omkring ens Hoved, et
ni helzt menn.
c) hti helzt; jfr strkt Udtryk for flde, drbe en;
hot. d) helzt til, blevet til (og sd- hellu-stcinn Steen som er hella.
vanlig forekommende som) eet Ord Hella (-i, -ta, -t), r. a. , . dat.,
helzti og hlzti(liellzi, heyllzti, hollzti) helde, gyde, ose; udgyde, el. desl.: h.
altfor., altfor meget.
B) conj., naar e-u e-n, yfir hfu e-m, i kn e-mj
der gaaer en Negtelse forud, men: h. lit trum udgyde Taarer; h. t
hann man mla j)r i ngu, h. man bli udgyde Blod.
hann etc. men han vil snarere etc. Helling (-ar, -ar), f, det at hella;
Heldr, see hla. jfr dthellin?:.
Heldri, adj. comp., superl. hclztr Hellir (-is og -irs, pi. -ar o^f -rar)
220 HELLISKRPR HENDISAMR

m., Klippehule,
Fjeldhule, Grotte; Helvzkr, adj., som horer til Hel-
hellis-dyrr Aabningen
til en Klippe- vede, djvelsk.
hule. -0:0 f Gulvet i
1 en Klippehule. Helzti, see heldr 2, d.
-niunni Mundingen af en Klippehule. Hemd, see hefnd.
-skti en liden Grotte el. Fjeldhule, Hemill (s, -lar), m., vsentlig =
og fl. hamla; Baand Tire , i Udtrykket:
,

Helliskrpr (-S, -ar), wi. , (Navn halda i hcmilinn e-u holde paa el.
paa) det mandlige Lem. tilbage, ikke give Slip paa, ikke give
Helma, see i axhelma. fra sig el. skille sig ved^ L
Helming, ogsaa helfing (.-ar, -ar), Hemingr (-S, -ar), m., Laardelen af
f.,
r=:t helmingr; helrningar-auki = en Oxe- el. Hestehud, I.
lielmingsauki. -flag Fllig, naar Par- Hemja (hem, liamda, harait), v. a.,
terne i Tilflde af dets Ophor skulle hemnie, styre, tvinge.
have Halvdelen hver. Henda (-i, -a, -t), V. a. og n., A)
H ELMINGA (-a5a, -at), r. . , halv- V. a., i) m. acc. , a) gribe, tage fat
dele^ dele to lige store Dele.
i
paa., faae fat i med Hnderne: h.
Helmingr, ogsaa helfingr (-s, spjt lopti gribe Spydet i Luften i .,

-ar), m., Halvdeel: at hclraingi for Flugten; hann hafi hent bHinn havde
Halvdelen; helmingi inelri een Gang grebet Bolden.
b) indhente, oplbe,
saa stor, dobbelt saa stor; lielmings- faae fat paa; isr faae fat paa og
auki Forgelse om Halvdelen, -vxtr drbe: f)eir hendu rlana enn fleiri
Tihxt om Halvdelen; helminga-flag
fik fat paa dem og drbte dem. c)
(kan ogsaa vre gen. pi. af helniing) h. e-t augum faae ie paa noget.

= helmingar-tlagj og fl,
d) h. mark at draumum troe paa
Help, 1. s. prs. ind. af hjlpa. Drmme; h. rciur lgge Mrke til,
Hels (gen. og pi. d. s.) og helsi tage Notits af., give Agt paa, agte
(-is, pi. d. 5.}, n.,

Halsbaand , Hals- paa.
H. gaman at e-u more sig ved
lnke. 2) Halssmykke (i helsis- noget.
e) hnde, vederfares, over-
snir prydet med Halssmykke). gaae., a) pers.: e-n hendir ligipta
Helsingr (-S, -ar), o^r helsingi (-ja, Ulykke hnder en; at hendir margan
-jar), m., Helsing (anser leucopsis).
det hnder mangen en. ^) impers.:
Helskr Sko, som en Afdd gi- at f) hcfi hent glp mikinn at de
ves paa Vandringen til Hel: binda havde begaaet en stor Misgjerning;
helsk at fdtum rannum , r haug skal oss aldrigi |) skmm h. den
eru lagir. Skam skal aldrig overgaae os. f)
Helstt Sygdom.
Helsot, ddelig naae angaae, vedkomme el. desl.:
til,
Helstr, 71., og -stra (^-u, uden tindi, au er mik tku h. som naaede til
pL)t f', Dodstrid., Strid med Dden. mig., angik mig; impers.: hverja ^kyldu
i) over-vldende., yderst tung Sorg: fa hendi til hvilken Pligt paalaae dem
hann leggsk i rekkju af harmi, ok deyr den Henseende.
2) m. dat., kaste,
san af helstriu.
i
slynge (med el. ud af Haanden). B)
Helt, 1. og 3. s. impf. ind. af V. n. gaae an: eigi hendir sv det
hal da gaaer ikke an, hjelper ikke, duer
Helta (-i, -a, -t), V. a., gjre halt^ ikke.
2) heltask, pass., blive halt. Hendilangr (e-m) som slaaer i ens
Helti, f. indecl.. Halten, Halt- Tjeneste.
hed. Hending (-ar, -ar), /. , i) Griben
Helugr, adj.., = hlar {see under med Hnderne; var i hendingum me
hla). peim 5r ^eir kmisk skipin de
Helund ddeligt Saar; helundar-sr, vare nr blevne indhentede , de havde
d. s. nsten faaet fat paa dem., forend etc.
Helvegr Ddens Vei , Veien til D-
2) Riim., Riimstavelse; hendinga-
dens Rige, de Ddes Boliger (troa lauss, adj., uden Riim. -skipti Omskif-
ten. Forandring af Riim el. Riim-
hel veg); Dd.
Helvti (-is, pi. d. s.), n.. Helvede; ord.
Underverdenen; helvtis-bi Beboer af Hendisamr, adj., tilboielig til at tage^
Helvede, -oldr Helvedes Ild el. Lue. gribe (^det som tilhorer andre) , rapse
-go Underverdens Gud(^er). -hundr (h. i afrttum som paa Almindingerne,
Cerberus. -kvOl Pinsel i Helvede; og fl. Overdrevene stjler Faar).
 H^NDR HERASEKR 221

IIendb, see i einhendr elc. her i Landet (i Island). H. ok

Hengat, see hin^at. hvar hist og her; h. sem hvar her
Hengiflug meget sleile foroverhn- som andre Steder, allevegne. 2) om
gende Klipper, I. Tid(?): er h. var komit sgunni da
Hengikjapta (-kep(a; -u, -ur), /"., Fortllingen var kommen hertil., til
(den med nedhngende Lber), Jelle- dette Tidspunkt (el. snarere: til dette
hvinde. Punkt i Begivenhedernes Rkke); h.
Hengihjaptr (-kjp(r), m., et af Odins eptir herefter.
3) om andre For-
Navne. hold (ueg.), a) her, i dette Tilflde,
Hengiklettr nedhngende.) forover- ved Leilighed etc. som denne: h. skal
hngende Klippe.^ B. ek at vinna her skal jeg klare Sagen;
Hengiligr, rtflf/. , mager og slap af {)eir, er h. eiga hlut at mli som her,
Udseende. i denne Sag have Interesse; og fl. lign.
Henging
(-ai-, -ar), /"., det at hnge 6) med prp., isledenfor pron. de-
(en). I; hcnging;ar-l Strikke, I. monstr. , h. af (af f)essu) heraf; h.
Hengiskafl foroverhngende., frem- fyrir, i mt (fyrir eta, i mt e&su),
staaende Sneedrive. herfor, herimod; og fl. lign. c) h.
Hengivgskar foroverhngende vig- um bil omtrent, L
skar. Hera (-S, - el. -u), n., a) Her-
Hengja (-i, -da, -t), v. a., hnge, red, District , (Thingdistrict) ; Bygde-
ophnge; spec. hnge (en). lav.
b) Landsdeel. c) Landet
HNGUM, 1. pi. impf. ind. af hanga. (i Modstn. til Byer) ; hrafts-bndi
Henta
(-ar, -ai, -at), r. n., passe, Herredsbonde. -bt hvad der forbedrer
vre passende, gavne, nytte: j)at Tilstanden i et Herred el. District.
hentar oss eigi det hjelper os ikke. -brestr Knald som hores
over et heelt
Hentiligr og hentligr, adj., pas- Herred el. Bygdelav. -deild Inddeling
sende, bekvem, gavnlig, nyttig, -liga, i Districter.
2) Uenighed, Tvistig-
adv. heder i et Bygdelav. -dmr Dom af-
Hentisemi, f. indecl., Bekvemhed^ sagt ved et Herredsthing. -flpygr, adj,,
Bekvemmelighed. = hrafleygr. -f\xnAv Herreds forsam-
Hentligr, see hentiligr. ling Forsamling af et Districts Be-
,

Hentr, adj., passende, bekvem, til- boere, -frsla Bringen fra et District
pas^ nyttig; e-m er e-t eigi hent der- til andet, -hfingi Herredshovding,
til er han ikke skikket. Befalingsmand, Hvding over et Di-
Hentlgr, adj., bekvem, tilpas. strict el. Bygdelav. -konungr Herreds-
Heppifengr, adj., som er heldig i konge, Smaakonge. -iseta, f.. Vren
Fangst, gjr en heldig Fangst. Ophold i et District el. Herred, -lr
Heppiligr, flflf/., som vidner om Held, Beboerne af et Herred, -mar Beboer
heldig. -I'ga, adv., heldig. af et Herred, en af samme Herred;
Heppiniv, adj., heldig^ som har Held, Landbeboer. -rkr som skal jages
Lykke med sig. bort fra et Herred el. District. 2)
Heppnask (-aisk, -azk) , v. pass., som ka?i udholde Driften fra et
lykkes, faae lykkelig Fremgang. Herred til andet (hrasrk kr).
Heppni, f. indecl.. Held., Lykke. -sekr som bliver bortviist , forviist fra
Hepta -t),
(-i, -a, V. a., 1) eg., et Herred el. Bygdelav. -sekt Bort-
hinde et Baand hapt om Forbenene viisning, Forviisning fra et Herred el.
(paa Dyr, isr Heste, for at hindre Bygdelav. -skn Sgsmaal for Gjeld
dem fra at lbe bort).
2) ueg., a) inden et Thingdistricts Grndser , for
sinke, hindre, forhindre: h. e-m rs Herredsretten. -sjrn et Herreds el.
standse en. ~
b) holde tilbage; holde Districts Styrelse, -vist Vren, Op-
i Tomme, tmme; afholde fra. hold i et Herred el. District. -{)ing
heptask, pass. , hindres, etc: fer Herredsthing.
heptisk. Hraufleygr , adj. , som har gjen-
Hepti (-is, pi. d. s.), n.. Skaft, nemfloiet, d, e. er bekjendt over et heelt
Haandfang. Bygdelav.
Hepting (-ar, -ar), f., det at hepta HRALR =
hcraslr.
(isr ueg.). HRARKR =
herasrkf.
Heptisax et Sax med langt Skaft. HRARKR , som udvcr megen Magt
Hr, adv., her, i) i stedlig Bet., her: el. Indflydelse i et Herred.
hlauptu h. .
laodi h., lit h. HRAssKR = hrassekr.
^n HBRASEKT HERHLAUt*

Herasekt = licrassekt. sem bezt at man skal anstrenge Krf-

Heravist = hrasvist. terne, gjore sit Bedste.
Herabvrt, w. rtdj., i: eiga h. kunne Heri, f. indecl., Haardforhed =
opholde sig i et Herred el. Bygde- hera 3; heri-mar haardfr Mand.
lav. Rerbibreir hrdebred^ skulderbred,
HRALiNN^ pa., her fodt, bredskuldret.
Herbergi og -birgi (-s, pi. d. s.), Heriltr krumrygget , krogryg-
n.. Herberg, Qvarteer; leita ser her- get.
berg:is soge sig Logi.
b} Sovekam- Herimikill skulderbred, bredskul-
mer; herbergis-sveinn Kammertje- dret; jfr heribreir.
ner, Hering C"^*"? ~^^1} f'f Hrde, Hrd-
Herbergja (-i, -a, -t% ?' fi. og n., ning.
1) V. a., herberge. 2) v. n. , tage HERiYKKR som har srre Skul-
ind, logere. dre.
Herblstr Blsen i Trompeter el. Herr (i sg. kun i Sammenstnin-
desl. som Signal til Angreb^ Hr- ger; -ar, -ar), f., Skulder., pi. herar
blst. Skuldre, Skuldrene og Ryggen mellem
Herbod Opbud., Budskab om fjendt- dem; herar-bla Skulderblad; Bov-
ligt Overfald; heibos-r Budstikke, blad, hera-breir t= heribrei5r.
som omsendes for at forkynde et fjendt- -drengir, m. pi.. Slag paa Ryggen.,
ligt Indfald og kalde Folket til Anfald i Ryggen, -litill som har smalle
Kamp. Skuldre. -Iiitr =
heriltr. -mikill
Herbrestr Krigsbrag , et Slags Ex- = herimlkill. -munr Forskjel paa
plosion (^oprindelig maaskee brugt i Krfter, -toppr den verste Mankelok
Krig for at indjage Fjenden Skrk). ved Ryggen (paa en Hest), -ykkr =3
Herbir, f. pl.j Krigsleir. herifykkr.
Hkrbinn, pa., rustet til Kamp. Herfang i) Bortforelse med Vold,
,

Herbunadr , a) Udrustning til en paa Hrgendes Viis (taka konur me

forestaaende Krig , Krigsanstalter, herfangi)^ Fangenskab. 2) krigerske
Krigsrustninger. b)
Krigsdragf^ Foretagender; krigersk Dygtighed (?;
Krigsklder , Krigsrustning , Rust- ]\b reynt at herfangi}. 3) Krigs-
ning, bytte, Bytte.

Hera (-U, uden pL) , f., 1) den Herfenginn, pa., taget i Krig.
staalbeslagne Deel af et skrende In-
Herfer Krigstog, Ledingstog , Le-
strument, isr en Oxe. 2) Ha ard- dingsfrd.
hed. Grusomhed. 3) Haardfrhed,
Herfi (-is,
Herfiligr,
pi. d. s.), n.. Harve.
styg. -liga,
Kraft.
arf/., fl,
adv.
Hera (-i, -da, -t), V. a. og w., I)
a., A) V. a., l) eg., a) hrde., gjore
Herfjturr, ordret Hrlnker, men
f.
haard: betegner at en, sotn bliver forfulgt,
hann skyldi h. i bli Sig-
fussona den (Egstjibenj skulde hrdes i ligesom forhexes saaledes, at han ikke
deres Blod.
b) h.kna atknettiom/"a/e
kan undkomme., el. ligesom af sig selv
gaaer Fjenden i Hnderne.
den med saa megen Kraft, at Knuerne
hvidne; hann heri hendrnar at ham- Herflokkr Hrflok., Krigshob.
IliiRFLOTi Krigsflaade.
arskaptinu knugede Hnderne om Ham-
merens Skaft. Herfltti Hr, Krigere paa Flugt,
2) ueg. skrpe, for-
oge etc. , a) h. atrr roe med strre E.
Iver imod.
b) h. rdd, hlj = Herfolk Krigsfolk.
beina raustlna (see u. beina). c) Herfora (-U, -ur),
Krigsvaaben.
/*., Krigsredskab,

Hafa e-t i herfrum

h. hugann tage Mod til sig; h. sik
fcinum have noget med sig., i sine
anstrenge sig af alle Krfter., anstrenge
Krfterne, I.
d) impers., verit Gj emmer, I.
herir Uveiret^ Stormen bliver hefti- Herfcerr krigs for, hrfor, krigs-
gere.
B) V. n. , i) heri hnum dygtig.
stttin Sygdommen log til, forvrredes. Herfor = herfero.
2} h. e-u eg. gjore noget stram- H ERGANG A Marsch.
mere; ueg., trnge ind paa en med Hergjarn krigersk, E.
Hensyn til at gjore noget. 11) f. p. Herhlaup Sammenlob af Folk til

herask, refl.: at menn heroisk vi Kamp.

 HERHORN HRRR 223

Herhorn Krigshorn, Krigsluur. Udseende.

b) som horer til Krig,
Heri (-a
, -ar) , m. Hare (eg. og , bebuder Krig: hermannligar varnir
ueg.) ; hra-hjaria Harehjerte; og fl. krigerske Forsvarsanstalter. i .

Hrrja. Q-ba., -at), r. a. og n. , i) Hermd (-ar, -ir), /"., heftig Yttring

t>. a., hrje, paafore Krig; abs.: eir af Harme el. Vrede. 2) ; muligen
herjuu, hvar sera eir komu hrjede ogsaa af herma, Beretning, Fortl-
hvor de kom,
2) v. n. , h. hrje ling (?), jfr hermdarverk nf., herradar-
paa. yi, n. pi. (?), Vredesord el. Yttrin-
Herjan C-s , uden pi.') , m. , et af ger. -verk noget^ man gjr i Vrede
Odins Navne; herjans-sunr (Skjeldsord) (el. noget skikket til at fortlles, be-
Kjeltring, foragtet Person. rettes?),
Herkall Krigsraah, Kampraah. Hermikrka en som fremstiller el.
Herkan, see i undanherkan. efterligner andres Tale og Gebr-
Herkerlin, eg. Kjrling, som flger der, L
med en Krigshr (?) , men synes som Hermiligr, med, som vidner
adj.,
Foragtudtryk at betyde en arrig, ussel om Harme el. Vrede, -liga, adv.
Kjrling. Herming (-ar, -ar), /"., del at
Herkinn, adj., som ikke lader Smerte herma.
el. Modgang bide paa sig; haardfr, Hermsl (-ar, -ir), /"., .= herrad.
I, Hermti, see ermiti.
Herkja (-U, -ur),
/"., /, a) Haard- Hermt, n. adj.., i det upersonlige
frhed. b) herkjur, t; rae
i pi., Udtryk: e-m verr h. (vi) en bliver
herkium med strste Anstrengelse, Mie, heftig vred.
med Nd og neppe. HRNA, arfr., forstrket hr, lige hery
Herkllkka Klokke, som ringes for h. megin paa denne Side.
at kalde Folk til Vaaben el. for at Hernadr (-ar, uden pi.), m., a)
forkynde fjendtligt Overfald, Alarm- Krigstog, Krigsfrd. b) Roven,
klokke. Plyndren^ Plyndring : gra, reka herna
Herkla,
V. a., ifore Rustning; h. hrje., plyndre, -hernaar-r Anslag,
sik tage sin Rustning paa. her- Plan til at udve Plyndring el. R-
klddr, p. pr., i fuld Rustning, hr- veri. -sok Sag^ Sogsmaal som angaaer^
kldt, vaabenkldt. Anklage for hernadr b.
Herkli, n. pi., Krigsrustning^ Hernm det at tage til Fange, tage
Krigsklder, Rustning. som Bylte i Krig.
Herkoncngr Hrkonge, Herneskja (-U, -ur), f., a) Krigs-
Herkijmbl Hrmrke. rustning, Rustning. b) Krigsbehov^
Herland Land, som bliver hrjet. Krigsredskaber. c) vbnet, rustet
Herlandsmar en som har hjemme Skare.
her^ i dette Land. Hernumi, adj., =
hernuminn.
Herleia, V. a., tage til Fange i Hernuminn, pa., fangen i Krig, som
Krig og bortfare i Fangenskab. er Krigsfange; bortfort med Vold (isr
Herleiing^ f., det at herleida; som Slave).
Exit. Hernma (-i, -da, -t), r. a., tage til
Herleizla =
herleiing. Fange el. gjre til Bytte i Krig.
HRLENDR og -LENZKR, ttdj. , som ho- Herop Krigsraa'.
rer her hjemme.) her el. i delte Land. Herp (-i, -ta, -t), v. a, , sammen-
Herlid Krigsfolk^ Krigshr, Krigs- knibe (jfr harpa t munnharpa), /.
magt. Herpingr (-S, -ar), m. , Sammen-
Hf.rligr, aflf/. , af et kriger sk Ud- trykken, Sammenkniben, I.
seende. Herr (-S, uden pi.), n. , Mngde
Herlr Krigsluur. Folk, sammenstimlet Mngde af et
Herma (-i, -da, -t), V. a., fortlle, Lands Beboere. b) Krigshr^ Hr;
berette^ gjentagenoget saaledes som en hers-foringi Hrforer. -hfingi Krigs-
anden har sagt det. b) abs.:
h. befalingsmand, Krigshvding j Krigs-
eptir e-m fremstille ens Ord el. Lader^ verste^ Hrforer.
efterabe andres Tale og Gebr- Herra opr. HERRI (-a, -ar), m.. Herre ;
der. Hersker, Regent.
p) i Tiltale: herra!
Hermad R, a) Kriger, Krigsmand. min Herre! spec. til Konger og Fyr-
b) en som hrger, Viking, Rover. ster, y) *om Hderstitel: h. pinn
Hebmannligr^ adj., a) af et krigersk Hans Hellighed Paven; spec, en Titel


224 HERRNN HESS

som tillagdes dem, der havde opnaaet Hertaka og -TEKJA del at tage
Riddervrdigheden: h. Haiikr Erlends- til Fange i Krig., Fangenskab.
son ; hei ra-nafn Herrelilel. -samligr, Hertekmng (-ar, -ar), f,, d. s.
adj., som sommer sig for en herra Hkrtoga (-U -ur), f.. Hertuginde.
,

(herra samlig ummli). Hertogi og -TUGi (-a, -ar), m. , i)

HRRCENN, adj.y fodt, horende hjemme Hrforer, Anfrer for Hren, Krigs-
her, i dette Land. befalingsmand.
2) Hertug; hertoga-
Hersaga Efterretning om en fjendt- dmr en Hertugs Vrdighed, -dmi
lig Hrs Ankomst el. Overfald, Krigs- n., a) rrr-- -drar.
b) Herlugdmme.
budskab; hersgu-r Budstikke, som -efni en vordende Hertug, og fl.
omsendes for at forkynde et fjendt- Hertoginna (-U, -ur), /"., Hertuginde,
ligt Overfald og kalde Folket til Vaaben. jfr herloga.
Hersborimn, pa , stammende fra en Hertl'gi, see hertogi.
Herse. Hert\gi, 71. pL, Krigsruslning., I.
Hersir (-s, -ar), w., Herse., Dislricts- Herttgja, V. a., ruste, vbne,
el. Herredshvding , Prfeet (oprind el. bevbne sig, i.
An for er). Hervir, f. pi.. Rustning, Krigs-
Herskapr (-ar, uden pi), jn. , a) rustning, Krigsklder, E.
Krigs frd f Krigssyssel , Krigsvsen: Hervpn Krigsredskab.
kunna herskap vre vet i Krigsfrd. Herverk = hervirki.
b) Hrgen: faiamc hev^k&p hije. Hervg og -TGI Kamp, Drab i Kamp
c) Krigsvaaben, Krigsbehov; her- mellem flere; Krigsfrd.
skapar-binar = -bningr, a) krigerske Hervkingr Rover.
Tilberedelser ., til Forsvar
Forberedelse Hervirki, a) Krigerdaad , Krigs-
el. Angreb; Krigsbehov. -f ri, n. pi., handel. b) Hrvrk, Plyndring,
Kvi g sr ed skab er, Krigsvaaben. fjendtligt Overfald.
Herskr, adj., a) krigersk., krigsly- Hrvist Vren., Ophold her;
sten.
b) udsat for fjendtligt Over- Vren i denne Verden; hrvistar-timi

fald: pv var hersklt nijk der blev den Tid man lever i denne Verden.
ofte hrjet; eiga mjk hersktt at verja Hervda (-i, -dda, -tt), v. a. =
riki sitt have at forsvare sit Rige mod lierkla.
idelige Overfald., Rverier. Herzla (-U, -ur), f.. Hrde, Hrd-
Herskip Krigsskib. ning, I.
Herskjldr Hrskjold , Krigsskjold Herr Budstikke., som omsendes for
(d. e. Hrmrke Krigs fane; mods.
, at forkynde fjendtligt Overfald og kalde
friskjldr) i Udtrykket: fara (mc) Folket til Vaaben: skera upp h.
herskildi udve Fjendtligheder^ plyndre, Hes (-S, pi. d. s.), w.,Doglp, Jfr
hrje. hess.
Herskr =
hersk ri. Hesl Q-h, uden pi.) , n. og uesla
Herskri,a) Krigsdragt , Krigs- (-U, -ur), f., Hasseltr.
rustning, Rustning.
b) Krigsvaaben, Hesli (-S, uden pi.), n. , (eg. col-
Krigsbehov. lect.til hasl). Hasseltr; heislis-hnot
Herspori Fodangel. Hasselnd, -stng Hasselstang.
Herst, n. adj., som adv., i en vred Heslistng =
heslisstng.
Tone. Heslivir Hasseltr.
Herstask (-isk, -tisk, -tzk), v. pass.^ Hesli vNDR Hasselvaand , Hassel-
blive hidsig, pludselig vred. green.
Herstiligr, adj., som tyder paa., vid- Hespa (-U, -ur), f., i) Garnhaspe^
ner om Vrede, -liga, adv., i Vrede, Garnvinde.
b) haspet Garnbundt
i vred Tone. (af envis Strrelse) : ullarreyfi, at er
Herstjri (-a, -ar), m.. Krigshv- se\ gjri hespu.
2) Haspe, Spinde,
ding, Krigsbefalingsmand, Hr forer., (/*. Ex. for en Dr).
Anfrer. Hess (-, pi. d. s.), n., antaget af
Herstjrn Hrfrsel^ Anfrsel, Egilson at betyde en Kringle el. Ring,
Commando. eg. det samme som det isl. ess, og det
Herstoli, adj., bervet sin Hr, danskeEs, Bogstavnavnet)., enJernring;
sine Folk, E, ef h. er i bandi ea renni staurr fyrir
Hersveit Hrskare, I. hvis Tireringen el. Tireplen sidder
Hertaka, V. a.^ fange, tage til Fange i Tiren (da ansees den., der har
i Krig. Kreaturet i sin Varetgt, uden Skyld,
 lESTAT rtRYKRKR 225

om end del, vre blevet lst^

efter at tilovers fra Vinterforingen, -leysi, n.,
kommer til af Dage); Paus
Skade el. Hdmangel.
opfatter her Ordet som hes of. (i den Heyanmr pi. af heynn.
nye Udgave sfaaer htcs). Heybaggi et Bundt Ho., I.
Hestat Hesfehamp , Jlestefgtning, Heyband Bundter, Dobbeltbundt af
som anstilledes for en Forsamling af Ho, som transporteres paa Heste ; jfr
Tilskuere. klyfjaband.
Hestbak Ryggen paa en Hest: Heyejrg Ho, som en har til sine
hestbaki siddende paa en Hest, til Kreaturer.
Hest. Heybreia udspredt H (til Torring),
Hestbein Hestebeen.
Hestbrykja Hestebrynie. Heybrkni det at Ho brnder.
Hestblnar Hesteti; Rustning til en Heydes og -DYS Hos tak.
Hest i Kamp. Heyfang, a) det at forskaffe sig
Hestbyrgr, adj.^ vel forsynet med Ho; i pi. heyfong Ho forraad. b)
Heste. saa meget Ho , som en kan tage op
Hestrldi en Hests Foring, /. mellem Armene, I.
Hestfolald Hestfl., I. Heyflekkr Lag af Ho, som ligger
Hestfcerr som kati ride paa en udspredt paa Marken for at trres^
Hest, hestfor.
Hestgangr Hesteskoe, Hestebeslag. IIeygarbr gjer de omkring en Ho-
Hestgjf Gave af en Hest. stak el. Hstakke.
Hesthls Hestehals. Heygja (-i, -a, -t), V. a.y opkaste
Hesthls Hestestald. en Gravhi over, hilgge, hi-
Hestklrr gammel Hest. stte.
Hestlauss , adj. som er uden Hest^
,
Heygjald Betaling for Ho.
ingen Heste har. Heyhjalmr Hhjem; jfr hjlmr 2.
Hestr (-S, -ar), m., a) Hest (i Al- Heyiilaa Hlade, I.
mindelighed) skjta hesti uudir e-n
:
Heyhlai Hstak.
i Hurtighed forsyne en med Hest (isr Heyhlass Hls.
for at undkomme) ; Hest i Modstn.
til en Hoppe (h. ea hross). 2) = Heyurip et hrip for H, I.
kinnhestr; hests-bak hestbak. = Heyja (-aa, -at), v. n. , arbeide
-leiga Leie for en Hest; hesta-at = ved Hbjergningen , trre

og ind-
samle H. ipat heyjask vel Ho-
hestat. -brynja =hestbrynja. -byrgr,
adj., =hestbyrgr. -fr Hestefoder. bjergningen falder godt ud.
Heyja (hey, ha, hit og h,
geldir Heslegilder (cogn.). -geymsla
hinn og hr), v. a., 1) udfore, ivrk-
Hestes Rgt. -gnegg Vrinsken, -hiis
=r hestbus. -jrn, n. pi., Hesteskoe, stte: h. bardaga, orrustu bestaaeKamp,

Hestebeslag, -kaup Hestekjb: hafa levere et Slag.

b) h. dma afsige
Hestekjob, isr bytte Domme; h. frnsdm exequere den.
h. slutte et
Heste, I. -kostr det at Heste haves,
2') forskaffe: h. ser ora fjlda.
Forraad af Heste, -lift Rytteri, -skipti B) heyjask, f. p., i) pass.: ingit
Hesteskifte, -stafr Hestestav, Stav el.
ratti eigi heyjask man kunde ikke
Stok til at drive en Hest frem med i udfore de thinglige Forretninger.
-sveinn Hestedreng. 2) rec: |)eir hftusk vi um stun de
Hestefgtning.
-vig = hestat. -f)ing, d. s.
kmpede
den.
i nogen Tid med hinan-
Hestsknagli Hesteskonagle, I.
Hestrkr Hestesko; jfr skelfa. Heykaup Kjob af Ho.
Hestvrr Vagt til Hest. Heykja (-i, -ta, -t), v.a., eg. brin-
Hestvg =
hestat. ge til at hka (see d. 0.)j mest i
HT. i. og 3. s. impf. af hcita. pass., heykjak boies i Knerne (under
Hetja (-U, -ur), f.. Helt, Kmpe; en Byrde); ueg. heykjask e-u af-
hetju-skapr, m., Heltefrd, Heltemod, staae fra et Forehavende, give det
Heltekraft. tabt (formedelst Besvrlighed), I.
Hetta (-U, -ur), /". , Htte; hettu- Heyklfr en klfr for Ho, J.
ett Faaresyge (paa Mennesker). Heykleggi, m., liden Hostak.
He\ (-S, pi. d. s.), n. , Ho; i pi. Heykostr Forraad af Ho.
Ho forraad; heys-ver Betaling for Heykrkr Krog (dannet som en
Ho; heyja-afgangr Ho, som en har spids Vinkel) til at nedtrkke ti med i
(15)
2'6 HEYLEYSI HIMIRKl

Laden el. Stakhen, naar det skal gives Heyrumklnnr, adj.., almindelig be-
Kvget, I. kjendt, som Hvermand veed.
He\leysi (-is, pi. d. s.), n.f Mangel Heysala. Salg af Ho.
paa H ; jfr heyjaleysi. Heysta =
sla, /.
Heyln = ln, /. Heyskapr (-ar, iiden pL) , m. , Ho-
Hetmeiss en me'iss for H. rtu/, Hbjergning, /.
Heyra(-1, -a, -t), V. a. og n , A) Heysltta, f., Hslt.
f. a ^ i) V. a., a)
hore: ngvir heyru Heyslttr Gjerningen al slaae Ho;
fcira virmli ingen hrle deres Sam- Hbjergning; um heyslttinni Hslts-
tale., var nrvrende ved den; viltu tiden.
h. draum minn vil du hore min Drm^ Heystakkgarr Gjerde om Ho-
vil du at jeg skal forflle dig den; stakke.
ahs.: |)angat, er haikit var at h. der- Heystakkr Hostak.
hen, hvor Bulderet var efter Ilrelsen Heytak og 1IEYTAKA Borttagen af ens
at domme, hvor Buldret yllrede sig for Ho med Vold.
Horeisen; h. overvre,
t5ir hore Heyteigr Eng; Hmark.
Gudstjenesten.
b) hore som Efter- Heytjga, n., Hfyv.
retning el. Rygte, erfare ved Rygte: Heytollr Htold, en Prsteafgift.,
ver hfum cigi tvimli heyrt pvi som bestaaer deri, at Bnderne i Sog-
derom have vi aldrig hort yltret forskjel- net enten betale Prsten hver saa me-
lige Meninger.
c) hore, bnhre: get Ho el. dets Vrdi, som er tilstrk-
bnir e-s eru heyrar ens Bonner er keligt til at fodre eet Lam, el. de fo-
hrte.
d) omtrent =
Iroe: nienn dre hver sit Lam Vinteren over.
vildu eiai h. (troe paa), at etc. 2) Heytopt (-ttt) Plads for en Hostak.
V. n., a) vre begavet med Horelse,
Heytugga lille Hvisk, L
hore: h. vel, i 'la hore godt, slet, I.
b) h. , hore paa; heyra til e-s
Heyver Betaling for Ho.
Heyverk Arbeide ved Hhsten.
hore en (f. Ex. komme, el. tale el.
desL).
c) h. e-m tilkomme., anstaae,
Heyveski, heyveskr, see hvcrski,
egne el. somme sig for. d) Ii. til hverskr.
e-s a) hore under, hore til. p) Heyvndull Hvisk.
vedkomme., vedrre.
e) h. e-u ved-
HEYERRiR Trveir ^ naar H kan
L
rre ; hore til.
B) f. p., heyrask, lrres.,

pass.: sem nii heyiisk som fortalt.

HEYROT Hmangel.
Impers.: e-m heyrisk e-t en synes
Hey^roti, adj., som mangler Ho,
at hore noget.
C) heyrandi, part., hvis Ho er
Heynn,
opsluppel.
oftest i pi. heyannir
i: i heyranda hlji, dat. s., eg. i horen- f.,
de Stilhed, d. e. saadan Stilhed at de
Arbeide ved Hhsten.
HBLI, see HBLI.
Tilstedevrende kunne hore (hellere saa-
ledes end som gen. s. af heyrandi, in.,
H (-S, pi. d. s.), n., Hule el. Skjul,

og her som et coll. Substantiv)', Tilhorer,

hvori vilde Dyr have sit Leie; jfr
bjarnarh.
en som horer til el. paa; Ordsprog:
Opt er i holti heyrandi nr; jfr HBJRN Bjrn, som har deres Leie
holt.
paa et Sted og ligger der jvn-
lig,
Heyrn Roven af
Ho., Horan.
HiFiNN, HiFNESKR, scc himinn, himn-
Hevrandi, see heyra C.
eskr.
Heyreki /Jo, som ved Oversvm-
Higat, see hingat (higat-, see
melse driver ind paa en andens Jor-
hingat-).
der.
Heyriligr, adj., smmelig^ anstndig.,
HiLLA (-U, -ur), f. Hylde.
passende, -liga, adv.
HiLMA, see ilma (v.)
Heyrn(-ar, uden pi.)-, f.. Horen;
HiLMNiNG, HiLMR, see limning, ilmr.
Horelse.
b) noget, man horer: vift HiLPR (-ar, -ar), f. (?)^ Hjelper; df
{)essa h. alla sainan ved at hore all om en Gjordemoder.
delte; heyrnar-daufr som horer slet. I, Hi M ALDI el. maaskee rigtigere hmaldi
-deyfa, /., del at hore slet, I. (-a, -ar), m. , dorsk, do sig Person.
Heyrum, HRUM, el. HRERUM (?) , dat. HiMBRiN (nu ogsaa himbrim og him-
pi., Kjonnet usikkert., i Udtrykket: i brimij -s, pl.d. s.), n., en Fugl (co~
el. at h. med Hensyn til Slgtskab cl. lumbus maximus, columbus glacia-
Svogerskab. lisj.
 lITMIIVRORAHIRBIiVG 22ir

HiMiNRORA Himmelens Aahning. sttes a) foran Adjectiver i den bestemte

HiMiNGEiSLi Lyssiraale fra^ paa Him- Biningsform, som den i Dansk; hinn
melen. gi den gode; naarAdjectivets Boinings-
HiMiNHVLF Himmelhvlving. endelse er et u har dette undertiden en
HiMiNN ogsaa hifinn (-s, -nar), /i., Tilbagevirkning paa den bestemte Ar-
Himmel; lieir h. hlar Himmel; und tikels Biningsendelse, saaledes at den
berum hirani under har Himmel^ i Luf- ogsaa bliver et u, dette kan selvflge-
ten; Talem.: taka himin hndum op- lig finde Sted i gen.., dat. og acc. sg.
naae den strste Lykke.
b) Himmel^ f. (hvilket dog vistnok er sjeld-
Hvlving; jfr glcrhiminn. c) mest nere) og i alle Casus og Kjn i
i pi.. Himmelen, Himmerige; himins- pi., med Undtagelse af dat.,
f. Ex.:
endi Himlens Ende det yderste Punkt
, hinu gu menn, konur etc. b) i
paa Himmelen, -skaut Pol, Himme- Forbindelse med et Substantiv sttes
lens Endepunkt; himna-brau5 Manna. det bag ved samme., og danner Sub-
-gu Gud i Himmelen, -hir himmel- stantivernes bestemte Bbiningsform,
ske Hrskarer. -mjl Manna; jfr f.Ex. mithr-\nn Manden^ eik-in. Egen,
-biau. -konungr Himlens Konge, dyr-i t, Dyret, i) den: Magnus h. gi
Gud. -riki Himmerige; jfr himiriki, den Gode; i lignende Forbindelser ude-
him'mriki. lades idet ofte og ligeledes foran Or-
HiMiNRACF r=3 himinbora. dinaltallene.
2) i Tiltale: gakk
HMiMKi og HIMIRKI (^-s, udeu pi'). hingat, hinn niikli mar! kom herhen.,
Himmerige ; himinrkis-dyri' Himme- du store Mand'
B) pron. demonstr.
riges Port. -innganga Gaaen ind i el. (altid skrevet med h), a) den anden;
til Himmerige, -vist Vren i Himme- hinu megin, hinum raegin (ogsaa som
rige. eet Ord hinumegin) hiinsides (som prp.
HiMiNSTJRi Himmelens Styrer, Gud. m. paa hiin Side af).
dat.., / For-
HlMINSTRlR, d. s. bindelse med vegr danner det el ad-
HiMiNTCNGL Himmellegeme', himin- verbielt Udtryk, hinn veg (eg. hiin, den
tungla-ganga og -gangr Himmelle- anden Vei) , hvilket imidlertid i de
gemernes Lob. flesteTilflde sammentrkkes til eet
HiMmviST = himinrikisvibt. Ord; jfr hinneg.
b) hiin (lat. ille
HiMiRKi^ see himinriki. i Modstning til hic),
HiMNA, see hinna. HiNNA og iiiMNA, f., Hinde.
HiMNESKR og HiFNESKR, adj.^ himmelsk: Hinneg, hinnig, hinnug , hinsig,
h, fagnar Himmelens Glde. hinzig, hizig, hitzig, hitzug, iiitzi og
Hind (-ar, -ir), f.. Hind; hindar- hinseginn, adv., a) paa hiint Sted.,
klfr Hindkai V. hist. b) anderledes. c) herhid.
HiNDARDAGS, C?., Dagen efter. HiNsiG, see hinneg.
HiNDRA (-aa, -at) , r. a. hindre^ ,
Hinumegin see under hinn B.
opholde^ forhindre. HiNZiG, see hinneg.
HiNDRAN C-^r, -ir) , f. , Hindring, HRA (-i, -a, -t), V. n., tove.,
Ophold. vente.
HiNDRviTNi , f.
indecl.. Ting., som Hird (-ar, -ir}, /., Hird, Hof, Hof-
man tillgger skjulte, overnaturlige slat.
Krfter; Overtro. HiRDA (-i, -a, -l), V. a., a) gjem-
Hingat, higat, hecat, adv., hid, her- me; opbevare^ forvare. p) spec,
hid. h. hoy bringe del torrede Ho i Lader
HiNGATBURR (liigat-, hegat-) Fdsel el. Stakker^ L
e) bevogte, holde i
til Verden (vistnok kun om Frelseren). Sikkerhed; jfr hirr nf. b) h. uni
HiNGATFR Hidreise. bryde sig om, skjtte om; ek hiri
HiNGATKVMA (higat-, hegat-) Hid- eigi, tt hann drepisk det er mig lige-
komst. gyldigt. Hii eigi,at etc. lade vre
HiNGATSPAMNG (-ar, -ar), f., For- at (lal.noli) 2) iirr, p.pr., for-
lokhelse hid. varet; i Sikkerhed: var hann nu hirdr
HiTSKR (-rs ,
pi. d. i.) , n. , Nlen, fyrir llum frii.
Tveyi., Ophold. HiRDBiSKUP Hirdbiskop, Hofbiskop.
HiNKRA (-aa, -at), v. a., nole, tove., HiRBRiR Hirdbroder^ Hirdflle.
dvle ; h. vi standse^ I. HiRDiLiGR, adj.., omhyggelig.
HiNN, iNN, EiVN, f. hin, in, en, n. HiRDiNG (-ar, -ar), f., det al
hit, it, et, A) den bestemte Artikel^ hira.

(15*)
^28 HIRI\GI HJFBLAG
HiRiNGi (-ja, -iar), i., Thjrde. frndr sina at der vilde han kunne
HiRDiR (-is, -arj, m , Hyrde; liiris- trffe dem. Impers.: til {)ess er
risml den Tid, naar Hyrden skal forlagspyri liittir (indtil man trffer
staae op om Morgenen; som Tidsbe- paa Underholdspenge, d. e.) indtil man
stemmelse = m\hv morginn (see mor- trffer den, der skal yde Underhold.,
ginn): J) sol er i austri miju J)at . . belale ens Underhold. ^) besge.
heita hiiisrisml. b) h. rft hitte paa Raad. c)
HiRBLi Hoffolk. h. sjalfan sik fyrir komme til at bde
HiRLiGR, adj., som horer (il Hoffet, for. undgjelde for. d) trffe, ram-
hofmssig^ beleven. me. 2) V. w, , a) h. e-n trffe^
HiRBLOG, n. pt.., Hirdlov: ganga i stde paa en; J)ii hittir illa i det trf-
h. tage Tjeneste ved Hoffet. fer sig ikke heldig, I. H. i sut geraade
HiRDMAR ^iVrfwaw/, Hofsinde; hirft- i Kummer. b) at r hittitinn i
manns-eif>r Ed, som en Hirdmand skal vginn at i kunne finde (Veien), hitte
aflgge; hirmanna-stefna Mode af ind i Bugten.
c) h. i () trffe^
Hirdmnd. ramme.
fi) hittask, f. p., rec, mo-
HiREPRESTR Hirdprsi, Hofprst. des^ trffe sammen ; ogsaa om el fjendt-
HiRPRR som forer et prgtigt ligt Mode: feir hittusk ar sem heitir
Hof. i Mynni.
HiRPRi Pragt ved et Hof. HiTUN, see hitan.
HiRSiR Hofskik. HiTZi, HiTziG, HiTzuG, see hinncg.
HiRDSTEFNA. =
hirmannastefna. HixTA (-aa, -at), v. w., hikke.
HiRSTJRi (-a, -ar~), m., Opsyns- HiXTi (-a, -ar), in.. Hikke.
mand over en Hofholdning og Hof- HiziG, see hinneg.
betjente. Hj, prp. m. dat., A) hvor dat. er
HiRSVEiT Hirdmnd, Hoffolk. udtrykt., 1) om Stedsforhold, hos^ elc,
HiRULAUss, adj., forsmmelig, skj- a) om rene Stedsforhold, a) hos: i
desls (hiruleysi Skjdeslshed)^ I. setinu h. r hos dig; hann sat vi
HiRUSAMR, -sm, -samf, adj., paa- eld h. hskrluin kos dem, iblandt dem.
passelig^ omhyggelig (hirusemi Paa- P) ved, i Nrheden af: h. snginni
passelighed), I. ved Sengen, i Nrheden af den; h.
HiRBViST Ophold ved en Hird ved et Eyrargils i Nrheden af, ved den.
Hof; hirviistar-bo Tilbud om Ophold y) fram h. e-u (om Bevgelse) forbi
ved et Hof. noget: ra fiamm h. hnnm forbi den.
HiRTA (-i, -a, -t), V. a.j reise, b) med Bi forestillinger, a) om V-
straffe. ren., Ophold hos en el. paa et Sted:
Hjrting (-ar, -ar), /*., Straf, Rev- vera til husa h. e-m boe hos en; vera
selse; hirtingar-oi revsende Ord el. gistingu ]i. e-m opholde sig som
Tale. Gjest hos en.
p) om et underord-
HiRZLA (-U, -ur), f.. Forvaring; net Forhold: vera vinnumar h. e-m,
Gjemme., Gjemmested. /. 2) ueg.., a) om Uvirksomhed: ef
HissA og Hissi, adj., forundret: konungrinn vill sitja kyrr h. mlunum
verfta h. blive forundret over. dersom Kongen vil afholde sig fra al
HT (-ar, -ir), /"., Blg, Pose. Deeltagelse holde sig udenfor Sagen.
t,

HiTA (-U, -ur), f.. Opheden, Op- b) svarende til A., 1, a, y: ganga
varmen; Olbryggen; hitu-eldr Varme- fram h. e-u forbigaae, ikke berre.
ild, -hus =r heitu-hiis. -ketill = B) hvor dat. ikke er udtrykt, J) om
heituketill. Stedsforhold , a) i Nrheden: vera h.
HiTA (-aa, -at), v. ., = heita. el. i h. vre nrvrende el. tilstede.
HiTAN og -uN (-ar, -ir), /*. , det at b) om Uvirksomhed: ek mun sitja
hita; hitunar-ketill = heituketill. h. jeg sidder over, tager ikke Deel i
HiTi (-a, -ar), m., Hede^ strk Kampen.
c) svarende til A, 1, a,
Varme. y og i4, 2: um lci ok hann gekk fram
HiTNA (-aa, -at), v. n. , opvarmes, h, i Forbigaaende. 2) ueg.: h. fram
blive varm el. hed. Impers.: e-m desuden, desforuden.
hitnar en bliver varm. Hjbarn ugte Barn, I.
(-i, -a, -), V. a. og n., A)
HiTTA Hjfelag (eg. Bifllig , d. e.) In-
f. a, IJ
V. a., a) mode., trffe: h. e-n teressentskab, hvor den ene af Par-
at mli komme sammen med en for at terne indskyder mere end den an-
tale med ham; at hann luundi ar h. den>
 HJAIVA HJARS 229

Hjana (-aa, -at), n. n., i) hen- 5) hlpinn, P'pr., reddet; spec, salig;
svinde^ forsvinde (f. Ex. om Skum, jfr sluhlpinn.
Snee), I. Hjlpar (-ar, uden pi.), m., Hjelp,
Hjhvla Liggen, Soven hos. Understottelse, Bistand.
Hjkona Medhttstru , Concubne, Hjlpandi (-a, -endr), m., hjlp- =
1. ari.

Hjal (^-s, uden pl.) , n., Samtalen Hjlpari (-a, -ar), m., Hjelper.
(isr med Hensyn til Elskovs handel) : Hjlpleysi (-is, uden pi.), n., Hjelpe-
var f)at mlt, at h. vri ine eira; loshed.
hjals-kona Veninde. Hjlplalss, adj., hjelpels.
Hjala (-afta, -at), v. n., h. vi sam- Hjlpr nyttigt, gavnligt Raad;
tale med, tale med: h. vi e-n. Hjelp, Redning.
F. p. rec, hjalask vi samtale. Hjlpreip Reservetoug (?).
Hjaldrjlgt, n. adj., i det upers. Hjlprkr hjelperig.
Udtryk: e-m verr h. de fore en lang Hjlpri (-is, pi. d. s.), . , ==
Samtale, tale, snakke lnge el. me- hjlpr.
get. Hjlpsamligr, adj. , som yder Hjelp,
HjALLi(-a, -ar), m., Afst, Afsats nyttig, gavnlig, -liga, adv. , med god
paa en Bjergside. Hjelp ; tilstrkkelig.
Hjallr (-S, -ar), m. , Stillads; Hjlpsamr, -sra, -samt, adj., hjelp-

jfr scifthjallr.
h) spec. , Skuur, som.
hvori Fisk, Klder el. desl. vindtor- Hjlpvnligr, adj., som man kan
res, I. vente Hjelp af.
Hjallvidr Tommer til en hjallr. Hjlpvnn =
hjlpvnligr.
Hjlm (-ar, -ir), f. Styre, Ror Hjalp vttr Skytsaand; jfr bjarg-
(Eng. helm), E. vttr.
Hjlmar, adj., med Hjelm paa Hjalt (-S, -hjlt), n., og hjlt
Hovedet, hjelmbedkket. (hjaltar, hjaltir), f,, Hjalte: hit efra
Hjlmbar Hjelmskygge, h. ok nera.
Hjlmbnd, n. pi., Baand, hvormed Hjaltland Shetland.
Hjelmen bindes fast. Hjara (hjru, lijrur), /"., = hjarri.
Hjlmfagr, a) som seer smuk vd Hjara (-i, -a, -at), v. n. , frem-
under Hjelmen, med Hjelm paa Hove- drage Livet.
det. - b) nu om den, som har smuk Hjarhcndr Kvghund, Hyrde-
Ansigtsfarve. hund.
Hjlmfaldinn, pa., hjelmdkket, med Hjardreki (-a, -ar), m. Kvgdri-
,
med Hjelm paa Hovedet. ver, Faaredriver.
HjLMLAUKR Logstilk. Hjarrkr, adj., som kan drives
Hjlmttr, adj.f hjelmet, B.
med Hjorden.
Hjlmprddr (prydet) med en Hjelm,
Hjlmr (-s, -ar), m. , 1) Hjelm. Hjarsveinn Hyrdedreng.
Hjartk Hyrdehund, som er Tve-
2) Tag paa Stolper, hvorunder Sd el. hund.
Ho gjemmes. Hjelm. HjARN (-S, hjtrn), n., (maaskee op-
Hjlmrbr Stilkerdder (?).
rindel. haard Skorpe, jfr hjftrn'i), fros-
Hjlmrvlr, see Iijlmunvlr. sen Jord, haard frossen Snee: {)
Hjlmdnvlr, hjlmvlr og ujlmr- ok hjarni baade paa ufrossen og fros-
TLR Rorpind; jfr stjrnvlr. sen Jord, el. naar Jorden er uden el.
HjLMORNAfiR, pa.y torret
hjelm el. Stak.
i en Korn- bedkket med (frossen) Snee.
Tale-
maade : vera hjaini utadr vre blot-
Hjalp (-ar, -ir), f., Hjelp, Bistand; tet for alt, al Hjelp, I.
Redning; hjlpar-hnd hjelpende, hjelp- Hjarna (-aa, -at), v.n., komme sig
som Haand. -lauss, adj., hjlplauss. = leve opigjen; h. \\^ komme sig lidt, I.
-mar en, som kan vente at blive salig. HjARM (-a, -ar), m. , Hjerneskal
-uri, adj., som behover Hjelp ; hjlps-
(cranium).
mar = hjlparmar.
Hjarnskl Hjerneskal.
Hjlpa (-aa, -at, og belp, halp-halp- Hjarri (-a, -ar), . Dorhngsel;
,

um, hlpit), r, a., 1) a. , hjelpe, hjarra-grind Gitterdr paa Hng-

yde Bistand; redde. f.
2) hjlpask, sler.
rec: hjlpask
f. p., at hjelpes ad. Hjarsi og HjASsi (-a, -ar), m., A)
230 HJARTA HJtjPR
Isse; Hoved. B) om et fahulost gangr Hjuls, isr Vognhjuls Raslen,
Dyr. -gnisting (-ar, -ar), f., d. s.
Hjarta (-a, hjrtu}, n.. Hjerte (eg. Hjlbora Hul igjennem (Midten paa)
og ueg.) ; gott h. godt Hjerte, kjrligt et Hjul, I.
Sind; sart h. bedrovet Sind; hugfullt Hjlbrur, f. pi., Hjulbor, I.
h. modigt Hjerte, Mod; og fl. lign.; Hjlfar Hjulspor, I.
hjai'ta-blft hjartbl. =
-fagnar Hjlgaddr Hjulaxel, I.
Glde i Hjertet, Hjertensglde, -friftr Hjlrif Hjulege, I.
Hjertefred; jfrhvjstf r'ibr. -ligr, adj., Hjlspng Jernbeslag paa et Hjul,
hjertelig ., inderlig, -liga, adv., hjerte-
Ugen: hugsa e-t h. lgge sig noget HjLTNN Hjultand, I.
paa Hjerte, -prr behjertet, modig, Hjlvagn Hjulvogn.
som har Mands Mod og Hjerte, -ragr HjM
(-S, pi. d. s.), n., meget tynd
feig. -sjiikr bengstet., med Si?idsli- Skorpe af noget, som sAter sig paa
delser; o. fl. Overfladen, tyndt Lag af Stv , Skum.,
Hjartar, adj., som har Hjerte; jfr Flde el. desl., I.
ghjartar. Hjma (-aa, -at), v. n., stte sig
Hjartanligb, adj., hjertelig., inderlig. til Skum el. Skorpe.
-liga, adv. Hjn, see lijdn (lijn-, see hjiin-).
Hjartbl Hjerteblod. Hj (-, pi. d. s.), n., i) Tyende.
Hjartflginn, 7>a., =; lijartkrr. 2) i pi., gtefolk, Mand og
Hjartgrinn, pa , inderlig, indgroet i Kone.
Hjertet, I.
Hjfr (-rs, pi. d. s.), n. , Smaa-
Hjartkrr hjertekjr, hjertelig hjr,
regn, I.
Hjfra (-aa, -at), v. n., grde, E.
Hjartkolla (-U, -ur}, /"., Hind. b) impers.j smaaregne, I.
Hjartmorr det Fedt som omgiver Hjuggum, 1. pi. impf. ind. af
Hjertet. hggva.
Hjartnmr hjerterorende. Hjka (senere ogsaa hjiikra, som
Hjartsr, adj., saaret i Hjertet. V. -at), v. a., m. dat.,
a. ogn.', -afta,
Hjartskinn Hjorteskind; hjartbkinns- pleie omhyggelig (en Svag el. Syg).
glfiHjorteskindshandske. Hjkan og HJKUN (~ar, -ir), f., om-
Hjartverkr Hjertesting, Hjertesyg- hyggelig Pleie.
dom. Hjklfr (-S, -ar), m. , Drikke-
Hjrna (-U, -ur}, f., Fjante, I; stue.
hjrnu-ligr, adj, fjantet^ 1.
Hjkra, see hjuka. ^

Hjassi, see hjarsi.

Hjln og HIN (-S, pi. d. s.), n., 1)
Hjsl Bisol, i. Tyende: ra h. fste Tyende, tage
Hjstada og -STOD (I) Bistand, Tyende i sin Tjeneste; rask at lijni
Hjtr Overtro, I. tage Tjeneste (hos en). 2) i pi.,
Hjtijngl Bimaane, I. gtepar, gtefolk.
Jfrhj; hjina-
Hjtcekr, adj., som tager forkeert band gteskab (hjnabands-ml gte-
fatpaa (Tingene), ubehndig , uskik- skabssag), -framfrsla Tyendets Un-
ket til noget. derhold, -fzla, d. s. -lag gteskab,
Hjvera Hosvren , Nrvrelse, gteskabs forening (lljnalag^'-band
Tilstedevrelse, jfr hjdvist. gte forbindelse). -H Tyende, Tjene-
Hjveradni, pa., nrvrende, som er stefolk, -ligr, adj., gteskabelig:
tilstede. hjnaligt samband, -samband gte-
Hjverk Arbeide, Beskftigelse, forbindelse, gteforening, -samvist
som man har foruden sine sdvanlige Samliv i gteskab, -skilnadr gte-
Forretninger: hafa c-t i hjaverkum skabsskilsmisse. -tak det at fste
gjore noget udenom, 1. Tyende, -vigs la gtevielse ; og fl.
Hjvinna hjvcrk. = Hjnmargr som har talrigt Tyende.
HjvisT Hosvren, Tilstedevren hos; Hjunskapr og hjnsk- (-ar, uden
jfr hjvera. pi.), m., = hjiiskapr.
Hj , 1. og 3. s. impf. ind. af Hjpa (-U, -ur), f., hjiipr, E =
hggva. Hjpa (-aa, -at) , v. a indhylle i

Hjl (-S, pi. d. s.), n., Hjul; brjta en hjiipr.

e-n i hjli radbrkke; jfr hvcl ; Iijla- Hjpr (-S, -ar), m., et Lagen el.
 HJSKAPR HLAUPA 231

Dkke, som indhyller noget. b) spec.^ HLAGAnDR Gjerde omkring Gaards-

Liiglagen. pladsen, I; jfr hia 2.
Hjskapr (-ar, uden pL)^ i., gte- Hlai (-a, -ar), wi., Stak, Stabel.
skabeligt Samliv, gteskab: binda Hlakross Kors af en gylden Brm-
hjiiskap indgaae gte forbindelse, -hjii- me.
skapar-band gteskabsbaand .,
gte- Hlavarpi ('A -ar) m. , den til
, ,

forening, -far gteskabeligt Samliv; Pladsen foran Husene i Island (hla5 2)

spec, Samleie i gteskab: eiga h, vi stodende Rand af Hjemmemarken (tun),
konu sina. -mal gteskabssag, -r /.
gteforening, gteforbindelse, -sam- Hlka (-U, -ur), /"., Toveir.
lag, d. s. Hlakka (-aa, -at"), v. n. , skrige
Hjlt, see hjalt. (om Ornen).
2) ueg.: \\. yfir e-u
Hjord (hjarar, hjarir), f. Hjord; glde sig over noget (isr en andens
hjarar-hundr = hjarhundr. -sveinn Ulykke), og h. til c-s frydes ved Haa-

= hjarsveinn. bet. Forventningen om noget.

Hlligr, adj., =
hliligr, /,
Hjrtr (hjartar, dat. hiiti, pi. hiit-
ir), m.. Hjort; hjart-ir-horn Hjorte- Hlam (-S, neppe i pi.) , n. , Larm^
horn, -skinn =: hjartskinn. Gny.
Hla (-S, hl), n, 1) =: hlai. Hlamma (-aa, -at), v. a. og n.,
2) opkastet Vold el. Gjerde (?),
i) V. a. , m. dat.: h. e-u nir kaste
haardt ned paa den flade Side (isr
df: den Plads en Vold el. et Gjerde
indeslutter ; spec. den indhegnede Plads, saaledes at det hores lydelig), I.
Gaardsplads foran Husene paa en 2) V. n. impers.: at hlammar undir
Gaard^ I.
3) gylden., forgyldet, guld-
el. i e-u der hores en strk Lyd, hvor

virket Brmme el. Baatid, spec. Ho- noget falder paa el. slaaer an imod
vedbaand (efter Egilsson om Guld og en haard Flade (f. Ex. Hestens Hove
Slvsmykker, i udstrakt Bet.., Hgter, mod en haard el. brolagt Vei).
Maller, Spnder og Armbaand). Hlna (-aa, -at), v.n., toe., optes.
Hlaa (hlu , hlur), /*. Lade; ,
Hland (-S, uden pL), n.. Urin.
Hlandgrf (^Uringrube) Grube, hvor
jfr heyhlaa, kornhlaa; hlu-dyrr
Dr paa en Lade. -klfr Kalv, som Urin og andet desl. opbevares til Gjod-
-vindauga Vin- ning^ Skarngrube.
fodres i en Hlade.
due paa en Lade. Hlandsteinn den Skorpe, Urinen
stter^ Urinsteen, L
HLAAhlei^, hl, hlait^, v.a., m. dat,
Hland tro G Urintrug, Urinkar.
el. acc, i) m. dat., a) opdynge^ sammen-
Hlass (-, hlss), n., Ls.
hobe, opkaste, opstable: h. g,rjti, sk-
Hlasshvalr et Ls af flenset Hval,
um opdynge el. danne en Stabel deraf;
h. koini tu stte i Stak. Talem.: 2) Hval af en belgdeligere Strrelse
(20 Alen ?).,saa stor at Harpuneren kan
h. grjti at hfi e-m tilkaste ens Ho-
fordre et Ls af den(?).
ved med Stene (efter at have drbt Hltr (-rs og -rar, pi. -rar), n.,
ham, jfr gtva, liylja hr e-s), d. e.
Latter; vera at hltri blive til Lat-
faae ham slaaet ihjel, flde ham. ter.
b) 11. seglum tage Scilene ind og gjore Hltrbann Latterens Hinder
dem fast el. beslaae dem. c) h. e-m d. e.) Sorg^ E.
(eg.

(efter Grundforestillingen vistnok over- Hltrmildr lattermild.

lsse^ indtil en segner under Byrden el.
Hlaun (-ar, -i>)> f^i **^^ P^'
Vgten, d. e.) flde, slaa ihjel.
aflive.,
hlaunir, Hoftebenen e. Lndebenene,
c) impers. : snj hle5r nir Snee Bkkenet (isr paa Hornkvg).
falder ned i Dynger, I. 2) m. acc, Hlatjp (-S, pi. d. .), n. , i) Lob,
a) op fore bygge., opkaste:
.1 h. vita,
gara opkaste, op fore en Varde el.
Renden.
2) Fremstyrten, Frembrud^
f. Ex. en Flods Over sv ommeise el. et
Gjerder.
b) lade (Skib). B) Bjergskreds Nedstyrten. 3) sam-
hlainn (e-u), p. pr., ladet, lastet (med
menUben Melk., I; hlaupa for ufrede-
noget). -mar rend-
lig Streifen hid og did.
Hlab Prydelse^ beslaaende af svend, Udsending.
hla 3. 2) fiavn paa en Bod paa Hlaupa (hleyp, hljp-hlupum,
Althinget (maaskee af hla 2). (og .), lobe, A) om le-
lilaupit), V. n.
Hlabinn, pa. , besat med gyldne el. vende Vsener, i) eg., a) lobe, rende:
guldvirkede Brmmer; jfr hla 3. hann liljp ^angnt lb derhen. Med
232 HLAUpIr HLEYPA

Biforeslilling om Fjendtlighed: h. at Hlaupstigr Flugtens Sti,d. e. , a)

e-m lbe ind paa el. hen til en for al Vei..hvor man bestandig maa vre paa
bibringe ham et Slag el. Saar; h. i Flugt, aldrig er sikker paa sit Liv
byggft gjre Indfald i et Districl for b) Flugt., Borlrmmen, Omvanken (?9 .'

at rve. H. til vpna lhe hen til faka e-n hlaupstig tage en fat, op-
sine Vaaben^ skynde sig at faae dem tage en, som er rmmet bort el. van-
fat.,gribe hurtig til dem.
^) halv- ker om.
ueg.: h. biott fra e-m forlade en, Hlaut (-S . uden pi,) , n. , Offer-
lade ham i Slikken; h. or vis^t lbe blod.
bort af Tjenesten.
b) springe^ kaste Hlautbolli Kar el. Skaal til Offer-
sig: h. yfir c-t springe over noget. blodet., Offerbolle.
H. bak svinge sig op paa Hesten, i Hlautteinn en Kost, hvormed Offer-
Sadelen-, h. af hesti springe af Hesten; blodet stnkedes over Mennesker^ Huus-
li. fyrir bor styrte sig overbord. geraad el. desl.
H. upp skip entre (ved et Spring)., Hlviri (-is, pi. d. s.), n. =
kaste sig over paa Fjendens Skib. hlka, /.
j

3) som V. a. : h. h sna springe sin Hlazla og HLEZLA (-U, -ur) /". , i) ,

egen Hoide op i Luften; h. ga.rh springe Opdyngen, Sammenhoben, Opforelse,

over et Gjerde.
2) veg., a) h. upp 2) det at lade el. laste; Lad-
vi e-t (fare op ved at hore noget), tiing.
komme i Bevgelse ved; h. upp vi . Hle (-s, pi. d. s.), n , a) L , Ly.
egojan e-s lade sig bevge, ophidse b) midlertidigt Ophor, Standsning.
af en. b) h. yfir c-t springe over, Hlbarr (-S, -ar), m. , Leo-
forbigaae. B) om lirlse Gjensande^ pard.
i) eg. ^ a) lobe, styrte frem el. ned Hlei (-a, -ar), m., != hleri.
(om en hurtig og strk Bevgelse, som Hlegit, supin. af hlja
et Vandfalds Sneeskreds, el. desl.):
, Hleifr (s, -ar)> w., en heel Ost
hleypr snskrilSa b B's. ^) spec, el. et heelt Brod (af Fladbrdsbag-
om Vaaben, lobe., gaae med en gjen- ning).
nemtrngende Kraft efter at de have Hlein (-ar, -ir), f. , den ene Stolpe
rammet: sveri^, spjt hleypr hol det i den gamle Vverstol.
trnger ind i Legemets Huulhed. b) Hlekkja (-i, -ta, -t), V. a. , sam-
springe: pverit hljp af det fli ud menkjde (?).
2) pass\, ueg., i:
(ned) af Skjoldets Rand. c) h. upp e-m hlekkisk Ulykke, Uheld tilsto-
svulme op. d) h, saman groe til. der en; spec. om en ugift Kvinde, blive
Ogsaa uden saman^ om Melk , lobe besvangret.
Jfr hanka.
sammen., L 2) ueg.: h. i gribe (om IIlekkr (-S, -i'") i *^*' i Lnke-
Sindsbevgelser el. desl.): i hleypr led.
e-n han bliver greben af Raseri. Hlemmigata jvn og god Vei (eg.
II) hlaupask, f. p., 1) rec: hlaupask paa fast, haard Grund; jfr hlarama),
styrte ind paa hinanden.
2) dep.: /.

hlaupask el. hlaupask brott lobe sin Hlemmr (-S, -ar), m.. Lem,
Vei, bortlbe ; flygte; hlaupask undan Luge.
undflye, flygte. Hler (-S, uden pi.)., n. hun i dat. ,

Hlaupr Skudaar; hlauprs-dagr sg., i Talemaaden: standa hleri 5ae

Skuddag, -ntt Natten for Skuddagen. paa Luur.
-stafr Sndagsbogstavet naar der er
.,
Hlera og HLRA (-aa, -at), v. n.,
Skudaar. lure., staae paa Luur., lytte.
Hlalpari (-a, -ar), m.. Lober. Hleri (-a, -ai ), m., noget der sky-
Hlaupframr som gjerne vil lobe sin des for,som Dr, Skodde., Luge.
Vei. Hlsey Less (af Hier Havets
Hlaupingi og hleypingi (-ja, -jar), Gud).
1.,Landstryger. Hlessa (-i, -ta, -t), V. a., m. acc,
Hlaupr som render blindt hen lsse, I.

som en gal Mand. Hleyp, 1. s. prs. ind. af hlaupa.

Ulauprumr mere end vid nok (isr Hleypa (-i, -ta, -t), V. a., m. dat.
om Kldningsstykker) j I. (undtagen i Udtrykket, 1, e nf.), i) eg.,

Hlaupsamr, -som, -samt, adj., som lade lobe etc.^ a) stte i hurtig Be-
lober meget, er villig til at lobe (om vgelse: h. hesti sprnge afsted, stte
Heste)., I, afsted til Hest; ogsaa abs , ride hur-
 :

HLBYPIDMR HLPINN 233

t^f.
b) gve frit Lob, slippe el. desl. Aabning., b) tom Plads.
Port.
h. lit slippe Faarene ud; h. t
fe c] Aabning^ Hul (h. suro). Veg.,
vgi (r sulli) lade Materien gaae Mellemrum., Ophor, Standsning: eptir
ud; h. akkcrum kaste Anker ^ lade dem |)at var h. orrustunni nu kom der
gaae ned; h. vatni engjar lade det Standsning i Kampen; hlis-umbdningr
gaae, flyde over dem.
c) lade gaae et Leds el. en Ports Indretning.
el. Ibe^ skyde: li. bidnura lade ien- Hl (-ar, -ir), f., skovbevoxet eh
brynene sytike; h. hur i ls lukke den., grsbevoxet Fjeldshraaning el. Bjerg-
staae den i Laas ; li. c-ii fyrir skyde side, Lide.
noget for (for at lukke el. dkke). Hliba (-aa, -at), v. a, indrette,
djimpers.: e-u lileypir kaf det duk- danne et Led paa.
ker under Vandel.
e) h. mjlk (acc.) Hlia (-afta, -at), v. n. , vige til
lobe Melk, I.
2) halvueg., a) li. heim- Siden, vige for: li. fyrir e-m.
draganum ikke sidde lnger hjemme, Hlibboginn boiet til den ene Side^
drage hjemmefra.^ drage udenlands. B.
b) li. upp dmi (jage Dommerne op Hlibrot det at bryde Aabning, Pas-
fra deres Sder)^ sprnge Retlen. sage i et Gjerde.
Hleypidmr Fordom, I. Hlidrgr. adj.^ partisk, I.
Hleypiffl en, som uforsigtigen og Hliddyrr Sidedor.
uden Betnksomhed paatager sig noget. Hlidhallr heldende til den ene Side,
Hleypiflokkr ufredelig, urolig Flok isr ueg.: h. e-m som helder til ens
el. Hob. Parti, er gunstig stemt imod, I.
Hleypifr (isr i pi. -farar) Strei- t//. , i: h. e-m som ta-
Hlidmltr,
fen omkring, hid og did. ler til ens Gunst.
Hle-vpihurd Dor som skydes for og HLI3DRA (-aa, -at), v. . , vige til
fra, B. Side =hlida: h. til vi e-n give ef-
Hleypihvel Lobehjul (et Slags Vaa- ter for, vise Fielighed imod; h. ser
ben mod Beleirende). hj c-u unddrage sig fra, snoe sig
HLEYPiKLrjwBR (-S, -ar), m-, et andet fra, L
Navn paa brynklurabr. Hliran og -UN (-ar, -ir), /*., det
Hleypiloka Slagbom, Skodde, I. at hlira til el, hlidra ser hj, /, jfr
Hleypimar Landlber. ti ih li ran.

Hleyping (-ar, -ar), /"., det at lileypa. Hlidskjlf (-ar, uden pi,), /"., Lid-
2) hastig, iilsom^ urolig Bev- skjalf,Odins Sde.
gelse. Hliskjr et Vindue paa Sidevggen
Hleypingi, see hlaupm;;i. af en Bygning.
Hleypingr, ieeieinhleyplngrj lileyp- Hliveggr Sidevg.
inn, see i framhleypinn. HlibvOrdr en som bevogter^ staaer
Hleypir (-is, uden pi.), m., Lobe, I, Vagt ved et Led el. en Port.
Hleypis:::p =
hleypiskdta, hurtigt^ Hlf (-ar, -arj, f.. Skjold el. For-
let seilende mindre Skib el. Skude. svarsvaaben af hvilketsomhelst Slags.
Hleypr, 5ee i einhleypr. b) ueg., Skjerm, Vrn, Beskyttelse,
Hleytar, m. pl.^ Frnder, Slgt- Forsvar; hlifar-lauss, adj., uden Skjold
ninge. el. Harnisk; vrgelos.
Hleyti og LEYTi (-S pi. d. 5.9, n.,
,
Hlfa (-i, -a, -t), V. a.y m.
1) Deel., Part, Andeel; fyrir luitt dat.., i) f. a., a) beskytte., beskjer-
leyti for min Part, hvad mig angaaer; ne, bedkke, forsvare. b) skaane,
at nokkuru leyti for en Deel, i visse behajidle skaansomt, lemfldigt. 2)
Henseender; at ru leyti i anden hlifask, f. p. , a) re/i., forsvare sig,
Henseende.
2) Fllesskab, Interes- beskytte sig. b) dep. (?) : hlifask
sentskab (?) ; et nrt Forhold, Slgt- vi e-u el. hlifask viiS, at etc. (spare
skab, Svogerskab; hlpytiti-mar Svoger. paa Krfterne, Midlerne med Hensyn
b) Deeltager, Collega; lilcyta-mar, til) holde sig fra. Hlifask v5 e-n
d. s. behandle med Skaansomhed, skaane,
Hli (-ar, -ar),
f., Side: hafa skjold see igjennem Fingre med.
red Siden; hgri h. e-m ved ens
h. Hlf (-ar, -ir), f.. Vrn, Beskyt-
hire Side; hallask dt hlit^ina hlde til telse. - 2) Skaansel, I-, hlfar-vpn
den ene Side; Icggja fyrir h. tilsidestte Forsvarsvaaben', Vrn.
lade fare (her maaskee det fblg. O.?). Hlfinn, adj., skaanende., skaan-
Hud (-8, pi. d. 5.), n. , i) Led, som.
234 HLPISKJLDR HLIR
Hlfiskjldr beskyttende Skjold; adj., af et stille Vsen.
Hljltr,
Talem.: hafa e-n ser at hlfiskildi HuLAuss, adj., som ikke giver el.
bruge en til Skjold^ slaae bagved en. kan give Lyd fra sig; lydlos.
Hli'fni ,
/". indecl. , Skaansomhedj Hljleiki (-a, -ar), 7H. , Taus-
I. hed.
Hlt (-ar, uden pi ) hvad der , f., Hljligr, adj. , stille, sagte, -liga,
er nok^ strkker til el. man kan nies adv.
med: vttir mik f)at se nokkor h. jeg Hljltill som har svag Lyd el.

troer det vil vre nok, slaae fil; at Stemme.

gii h. ret tilfredsstillende; til hli(ar Hljlyndr stille, spagfrdig^ tatis,
noksom; til nokkurrar lilitar nogen- indesluttet.
lunde. Hljdmikill som har en strk, hot
Hlta C-i, -t(a, -tt), V. a., m, dat., Rost el. Slemme; som raaber meget
a) lade sig nie med, vre tilfreds strkt.
med.
H. e-m til c-s el. at e-u lade Hljmli, n.pl., noget der hviskes,
sig nie med ens Tjeneste i noget., be- siges sagte el. hemmelig : hafa e-t i
troe en noget. b) bruge, benytte: hlj5mluni tale sagte el. hemmelig om,
h. rum e-s folge \ens Raad. Er ikke robe aabenbare.
el.
hann mtti minnst h. vir bruge af el. Hljna (-a5a, -at), v. n. , blive
lade sig noie med til Livets Ophold. tatis ; impers.: at hljnar yfir e-m
HtJ og LJ (-S, pi. d. s.), n., en bliver Ians (ved at hore noget Over-
ij Lyd., Tone; Stemme: i einu hlji raskende el. mishagende).
eenstemmigen med een Mund.
., b) - Hljppa Flite, I.
Digt, Sang, Vers. -- Jfr Ijr. 2) Hljbr, adj.., a) tys., sagte. liljtt,
Lyd, Taushed, Stilhed: bii^ja ser liljoi^s n. s. (acc.)., adv.., tyst: tala hljtt
bede om at maatte komme til Orde., tale sagte. b) tans
bedrovet. ;
bede Folk om at vre stille: ej^ar h. Hljsamliga, adv., sagte, stille.
fckksk da man hunde komme til Orde ; Hljbsamr, -som, -samt, adj., sagte,
i heyranda hlji saaledes al de Til- stille.
stedevrende hore det. A) af, i, me Hljobskraf Hvisken.
h\ibh\ i Stilhed^ tyst ; hemmelig; hljfts- Hljstafr Selvlyd, Vocal. 2) Al-
grein Lydart, Lydforskjel; hlja- liter ationsbogstav.
gangr vedholdende Skrigen el. Raah. Hljma (-aa, -at), v. n. , klinge,
-mikill =
hljmikillj Ija-bk Bog I.
med Sange. lLJiMAN (-ar, -ir), /"., Klang.
Hlja og LJBA (-a(*ia, -at), v. n., Hljmr (-S, -ar), w.. Klang;
lyde.,a) give Lyd fra sig. b) digte, Larm.
fremsige Vers el. et Digt: h. c-n Kljp, i. og 3. s. impf. ind. af
fremsige^ improvisere Vers til en; hiaupa.
hljask , rec.
c) lyde, have et Hljta (hlt, hlaut-hlutum , hlotit),
vist Indhold. V. a. og n., ) f. a. , 1) v. a. , faae
Hljar, adj.., som har Lyd., Tone, ved Lodkastning ; h. at (m. inf.) kom-
Stemme: sorgsamliga h. med klagende me at (efter som Loddet trffer en)
til
Toner. faae, erholde: s hlaut skell,
b)
Hljan og -uN (-ar, uden pi)., er skylili den fik Dasken, som fortjente
3 det af h]j5a. b) Indhold.
f.,
det. 2) V. n. (m. et Infinitiv enten
Hljbbrr, adj. , almindelig be- olene el. med foreg, at) blive nodt
et
kjendt, I. til, maatte: hltr nd sv at ver.1 nu
Hljfall Lydfald, Lydforhold (i faaer det at vre saaledes. B)
Vers). f. p., li]j(aisk, pass., tilfalde, tildeles;
Hljfegr Euphonie. e-t hlyzk af e-m noget foraarsages af,
HuFYLLANDi (-a , -t ndr) , m. en , foranlediges ved.
af de to stular / en Verselinie; jfr Hl , I. og 3. s. impf. ind. af
stulSill. hlja.
Hljfylling Alliteration. 2) en IIla (-aa, -at), v. ti., vre varm;
Overskudsstavelse i en Verselinie. jfr hlr og hlyr.
Hubfri (-is, pi. d. s.), n., musi- Hl , i. og 3. s. impf. ind. af
calsk Instrument. hlafta.
Hljbglggr som horer skarpt, Hlir, f. pi , Ildsted, I; lilfta-hella
en paa Siden af Ildstedet opstillet flad


HL6UM HLUTR 235

Steen, I. -steinn en af de Stene, som med; hlutask til um e-t, d. s.; hlutask
Ildstedet bestaaer af; isr den Steen, til me e-m staae en bi, tinder-
som danner den forreste Rand af Ild- sttte.
stedet , gaaer tvrs over Ashegruben Hlutan og -UiN C-ar, -ir), f.. Lod-
(skust), /. kastning.
Hlgum, . pi. impf. ind. af hlja. Hlutdeild, /"., /, Deelagfighed, Deel-
Hlotar, m. pi.. Lodder; men fore- tagelse. Indblanding. b) Deel An- ,

kommer som Navn paa Lodder, der
fremstilles som havende en vis magisk,
overnaturlig Kraft; jfr hlutr.
Hlotit, snpin. af hljta.
Hlotnask (-aftisk, -azk), r. pass.,
tilfalde., tildeles [ved
Skjebnen) lykkes: hiotnadisk sv til
; Hlutdeilni, f. indecl., den Egenskab
det traf sig saaledes.
Hla, 1. s. impf. ind. af hlja.
Hlki (-a, -ar), m., et Drog.
Hlummr (hellere end hlumr ; -s, -ar),
m., Aaregreb.
Hlunk (-S, pi. d. s.), n. , Gjenlyd
fra et huult Sted, I.
Hlunka (^-aa, -at), v. n. impers.^
lyde huult; jfr hlank.
Hluis'MNdi, n.pl., (efter Oprindelsen^
eg. noget der sttter^ befordrer; jfr
flg. O.; dfO a) i Udtr. log ok h.
Love og Privilegier, (maaskee) Lov for-
anstaltninger til Betryggelse (af hver
Stands og hver enkelts Ret). b) Her-
ligheder (enJordeiendoms) , Emolumen-
ter.
Hlunnr
(-S, -ar), w., et Slags Rulle-
stok Stok, som lgges under Far-
el.
toier, naar de trkkes ud i el. op fra
Vandet, og tillige bruges sont Sttte
under Siderne, naar Skibe staae paa
Land: ra skipi til hlunns slte et
Skib op paa Land (op i dets Stade.,
hvor det skal staae Vinteren over).
Uhvys^ou det at en hlunnr farves rod,
oversprites med Blod, ved at et Skib,
der trkkes frem, gaaer over en, saa at
han derved lemlstes el. mister Livet.
Hllpfm, i. pi. impf. ind. af hlaupa.
Hu; ST (-ar, -ir), /., Horegang; Ore:
leggja hlustina, hlustirnar vi =. hlutita;
Talem.: sitja hlustinni, eg. sidde
paa Oret, et Haansudtryk om en, som
ikke lgger Mrke til hvad der tyde-
lig siges; hlustar-verkr Orepine, I.
Hlusta (-aa, -at), v. n. , lylte: h.
til e-s.
Hluta (-aa, -at), v. a., kaste Lod
om; h.tximenn'ing kaste Lod om, hvilke
to og to skulle drikke sammen. b)
h. i sundr dele. hlutask B)
f. p.,
deel; hlutdeildar-mar Deellager , som
tager Deel i, blander sig i andres
Sager.
Hlutdeilinn, adj , som gjerne blan-
der sig i andres Anliggender el. Sa-
Lodkastning^ ger.
at vre hlutdeilinn.
Hlutdrjlgr heldig med Hensyn til
sin Lod., sin Andeel.
Hlutfali. Lodkastning: leggja e-t til
hlutfalls afgjre ved Lodkastning.
b) Lodfald. Lod, hvad der falder i ens
Lod.
Hlutgengr, adj., som kan fortjene
sin Deel, ikke staaer tilbage for de
andre, sin Lod el. Stilling vrdig
(blandt flere).
Hlutgirni, f. indecl., Tilbielighed
til at blande sig i andres Anliggender
el. Affairer.
Hlktgjarntilboielig til at blande sig
i andres Anliggender.
Hlctheisda (-U, -ur), og -kending,
f., den frste af en Verselinies to Riim-
stavelser, naar den staaer (nsten)
midt i Linien.
Hluti (-a, -ar, -ir), m., 1) Deel,
Part: niikill, mesti h. stor Deel.,
strsfe Delen.
2) Lod., Deel: e-t
kenir e-s hluta bliver ham til Deel,
tilfalder ham; enn er eptir yarr h.
endnu staaer eders Andeel tilbage, nu
har I at udfore eders Rolle.
5) Deel,
d. e. hvad der vedkommer, angaaer en
personlig: gora e-s hluta gjore en
noget, fornrme, el. desl.; at minuiu
hluta for min Deel, for min Person.
Jfr hlutr.
Hlutkesti (-is, pi. d. s.)., n. , Lod,
Lodkastning, I.
HuTLAUSS, adj., som ikke har el.
faaer Lod el. Deel, udeelagtig: h. e-s.
b) i hvis Anliggender man ikke
blander sig, isr, som man ikke an-
taster, fornrmer el. fortrdiger:
lta c-n hlutlausan lade en vre uan-
tastet. Lta vera hlutlaust ikke
,
blande sig i.

i) pass. , fremkomme som bestemt af Hlutr (-s, -ir), m. , 1) Lod i Lod-

Skjebnen: hlutaisk sv til del traf kastning el. Lodtrkning : leggja hluti
sig saaledes.
2) v. dep. n. : blutask e-t (eg. nedlgge Lodder om; jfr
til e-s blande sig t, tage Deel i, vre folg. Udtr.) trkke Lod om: bera hluti
236 IILUTRNmOR HLGI
skant lgge Lodderne i en Kjortel- Hla (-i, -dda, -ii), v. a. og n.,
el. Kappeflig for der at trkkes ud A) f. a. , f) V. a., m. dat., a) lytte
igjen; e-s h. kemr upp ens Lod kom- til noget, hore paa: h. kvi lytte til

mer op, bliver trukket, Loddet trffer el Digt, der fremsiges el. reciteres.
ham.
b) Lodfald det trukne Lod. ^) h. messu, tum bivaane Gudstje-
c) mere el. mindre ueg.. Lod, An-
.,

neste. b) ueg., h. e-m adlyde.

deel, det en tilkommende som Eien- 2) V. n.a) \\. e-t hore paa , lytte
,

dom , Ret, el. desl., a) hvad der til- til, laane Ore; h. til e-s, d. s. b)
horer en som Eiendom el. Ret: l<a passe, gaae an, hjelpe: eigi man h.
lilut sinn fyrir e-ra give Slip paa s7, sv biit det hjelper ikke at lade Sa-
paa sin Ret, tabe den imod en; sitja gerne staae saaledes. c) lta e-m
yfir Iilut e-s forholdeen hvad der er c-t h. lade en faae Lov til, tillade
hans el. hans Ret; e-s h. brennr vi ham noget; (hann) let engum manni
ens Ret el. Anseelse lider Skaar. h. skyldu at ingen skulde faae Lov
p) Lod.^ hvad der tildeles af Skjebnen dertil, ingen skulde saadant taales. B)
el. Lykken: hcra,[ fa hna, lgra hlut hlask, f. p., dep. n., hlask um lytle.
blive ovenp a, komme tilkort. yJ ^'*- Hlinn, adj., lydig.
deel, Deeltagelse: eiga hlut at e-u el. Hlisamr, -som, -samt, adj , lydig,
at uni e-t tage Deel i, blande sig i, fielig.
have Haand med i Spillet, Lta Hlnask (-aisk, -azk), v. dep. a.,
liggja milli hluta lade noget staae ved m. dal., adlyde, vise Lydighed imod.
sil Vrd., L 8) (ens) Sag, Skjeb- Hl)Ni, f. indecl.. Lydiglied; hlni-
ne. Stilling el. desl: eiga hlut e-s vcpre brot Brud paa Lydigheden, Ulydig-
i ens Stilling, i hans Sted; hennar h. hed.
skyldi eigi bafna vi at hendes Stil- Hlugr, adj., r= hlinn.
ling skulde ikke blive bedre, hun skulde Hlindi, n. pi., Luunhed, Varme
ikke vinde noget derved. 2) Deel, (af noget), L
Part, Afdeling. Jfr hluti. 3) Hlja (hl, hla, hliit el. hl),
Ting, Gjensland; Sag, Anliggende; V. a., m. dat., varme.
Tildragelse; Grund. Hlykkjttr, adj., som har mange
Hlutrningr f-s, -ar), m., som bli- Krumninger.
ver berovet sin Lod, sin Deel. Hlykrr (-jar, -ir), m. Krumning,
,
Hlutsamr,, -som, BTiing.
hlutgjarn. Hlna (-ar, -ai, -at), v. n. im-
Hlutseigr, adj. , som holder paa sit pers., blive luun el. varm; |)at filnar
el. stil Ret, trodsig, i.
det bliver varmere i Veiret; e-m hlynar
Hltjtskmi , f. indecl. , den Egenskab
en bliver varm, I.
at vre hlutsamr, /. Hlynna (-i, -ta, -t), V. n., h. at e-m
Hlutskarpr = hlutdrjiigr, /.
understolte, beskytte; h. fyrir c-m tale
Hlutskipti (Lodskifle). Part, Andeel. ens Sag.
2) Rtjtle.
Hlr, adj., luun, varm. N.s. hlytt,
Hlktsll heldig med Hensyn til sin
Andeel. subsi. (?) , Varme: (konungr) ^ltisk
Hluttaka, f., =
hluttekning, /. {) uifa hls.
Hlr
(-S, pl.d.s.), n., den ene af en
Hluttakandi C-a, -cndr), m. , Deel-
Tings modsatte, el. til hinanden sva-
tager, en som har Andeel i, er deel-
rende Sider (E), som : a) Kind (poet.').
agtig i noget.
Hluttakari (-a, -ar), m., d. s.
b) Forslavnsside kinnungr. =
Hluttekning (-a, -ar), f., Deelta- c) hver af xehladels to Sider fortil
el. nrmest ved Eggen.
gelse; Ret til Deeltagelse el. An-
deel i.
Hlrbjartr hvis hlr er lys, blank
el. skinnende.
Hlutum, 1. pi. impf. ind. af hljta.
Hlutvandr , adj. , (eg. krsen med Rlri (-a, -ar), m.. Broder (poet.).
Hensyn til sin egen Lod), streng, nie- Hlt i. s. prs. ind. af hljta.
regnende med Hensyn til Deeltagelsen i Hloeba C-i, -dda, -tt), v. a. , lade,
noget; retskaffen. laste; jfr hlafia.
Hlhtvendi og -veivj)NI, f. indecl., Hlceimligr = hlgimligr.
den Egenskab al vre hlutvandr. Hlcegi (-S, uden pi.) , n. , Latter;
Hlutverk det Arbeide, der falder i Spol, Skam: vera at h. blive tilSpot
ens Lod, er bestemt for ham. Rolle. og Spee.
 ;

HL(GILI6R HNRKKJA 23?

Hlgiligr og hloesligr, adj., latter- Hnauk (-S, pi. d. s.), M. , eg. Knu-
lig, morsom, -liga, adv. gen (^/rknoka), df: vedholdende Slid
Hlgimligr, adj. morsom , spge- , paa noget, el. paa sine egne Krfter
fuld i sin Tale. (hnanka, v. n.), I.
Hlgimll, adj.;, d. s. Hnaus, i. og 3. impf. ind. af
Hlgiorr, adj., d. s. hnjsa.
Hlgja (-i, -da, faae til
-), v. a. , Hnauss (-, -ar), m., et Stykke Gron-
at /ee, glde: J)at hlgir mik, at elc. svr. Jordklump.
det glder mig., det er mig en Trost. Hnausveggr Vg, opfort af Griin-
Hloegligr, see hlgiligr. svr el. Jordklumper.
Hlja. (hl, Iil-hlgum, hlcgit), Hnaut, 1. og 3. s. impf. ind. af
V. a. og n, 1) udlee.
2) v. n. , h. hnjta.
at e-u (e-m) lee af noget, nogen; Hn, i. og 3. s. impf. ind. af
spotte.
b) e-m hlr hugr vi e-u hniga.
en glder sig til noget.
B) hleginn, Hnef-, see knef-.
p. pr., udleet: Opt J)eir hefnazk, er Hnefi (-a, -ar), m , Hovedbrikken i
hlegnir eru (Ordspr.), see hefna 2, c. et Brtspil, som kaldes hneffafl; hnefa-
Hlr, adj., =
hlyr. tafla ^ hneftafla.
Hlver luunt , mildt, varmt Veir; Hneftafl og hnettafl et Slags Brt-
jfr hl vi ri. spil.
Hlu, see hlaa. Hneftafla en Brik i hneftafl.
Hlmmun (hlamman), /"., gjenly- Hnegg-, see gnegg-.
dende, buldrende Slag. Hneggr og HNGGR (-S -af), m., ,

Hlra, see hlera. Slag.

Hnaggr, see hnggr.- HneiG; i. og 3. s. impf. ind. af
Hnakki (-a, -ar), og hnakkr (-s, hniga.
-ar), m.. Nakke, Baghoved: sctja HNEiGiNr. (-ar, -ar), /*. , i) det at
hnakkann bak aptr haste Hovedet til- bie; Buk. 2) ramm. , Bi-
bage; bijtask nm hnakka ok hli ning.
gjre, geraade i voldsomme Bevgelser Hneigja (-i, -da, -t), v. a. og w.,
isr med Benene og Hovedet (f. Ex. A) f. a. 1) V. a.
, a) bie; h. sik ,
om en som ligger urolig drmmende) fy rir e-m bukke for. b) Gramm.,
jfr hann (Trllen Kark i Svne, i Gru- bie, flectere. c) ueg. , boie gjre
ben hos
8k
Hakon Jarl)
hlunum ok hnakkanum, sv sem
skaut undir tilbielig: h. hug sinn til e-s.
,

2) V. w., a) bukke: ii. e-m bukke for.
hann mundi vilja upp risaj hnakka-bein b) ueg., give efter for. B) f.p.^
Nahkebeen. -dramb el. drambr og
-diembi Nakke.^ Haarbusk paa Ragho-
hneigjask, i) pass., bies. 2) refl.,
a) eg., boie sig, bukke sig, lne sig.
vedet , I. -fylla det af Hovedets Kjod
og Skind ^ som bedkker Nakken el.
b) ueg., bevges^ lade sig be-
vge.
Nakkebenet, I. -grf Nakkegrube I. .,

Hneigjanligr, adj., boielig.

-kcrtr, adj.., kneisende, I. -kiila, /,
Hvelse i Nakken af Slag Stod. el. Hneisa (sjeldnere hneysa^ -u, -ur),
2) isr ipl..f Fiskenakker, -spik Nakke- f.. Vanre, Skam; hneisu-liga, adv.,
spk, I. paa en vanrende Maade. -ligr, adj,,
Hnakkmii (-a, -ar), wi., Ankerstok. vanrende.
Hnakkr, see hnakki. Hneisa (-i, -fa, -t), v. a. , vanre,
Hnakkr og knakkr (-s, -ar)* w-i tilfie Skam.
1) Bnk el. Skammel til at sidde paa.
Hneisligr, adj., = hneisuligr.
2) (i den frsle Form) Mandfolke-
Hneita
gaae, fordunkle,
(-i, -tta, -tt), V. a., over-
sadel.
Hnleikr, see knleikr. Hneixl-, see hneyxl-.
Hnallr (-S, -ar), m., Kjep.^ Knip- Hnekking (-ar, -ar), f. Hindring,
pel, I. Knk, Svkkelse; jfr hneyking^ hnekk-
Hnapp-, see knapp-. ingar-raar en, som kommer i Veien
Hnr, see knr. for, afstyrer etc. noget.
Hnarreistr, see knarreistr. Hnekkir (-S, uden pi.), m., d. s.
Hnatt-, see knatt-. HNEKKisTiKiLL7wrewrfe Hvelse el.
Hnau, i. og 3, s. impf. ind. af Knude i Hovedet af Hug el. Slag.
hnja. Hnekkja (-U, -ur), /"., a) hnekk- =
 238 HIWERKJA HNIT
\ ing. b) Skam, Vanre; jfr grs, i valinn bide i Grsset, blive paa
hneykja. Kamppladsen; h. fyrir e-ni falde for
Hnkkkja (-i, -ta, -t), V. a. og n., ens Haand. b) bie sig, bukke
1) V. a. , m. dat. , a) lade vende om, (for): h. e-m. c) helde, synke; jfr
drive tilbage: h. ntiutum bortjage Kvg, B nedenfor.
2) ueg.: h. at e-m
holde dem tilbage (fra en Eng). b) helde til ens Side, tage ens Parti.
standse: J)ar h. j^eir for sinni der b) helde til en vis Side , faae et vist
gjorde de Holdt.
c) oplse; knkke, Udfald: ekki mtti yfir sj, hvern veg
tilintefgjre; h. iiokki oplose, sprede h. mundi hvad Udfaldet vilde blive.
en Flok.
Jfr hneykja. 2) v. n. (?), B) hniginn, p. pr., a) hui hnigin
vige til Siden el. tilbage: Rafn linekkti gtt staaende paa Klem. b) hniginn
) at stofni einum trak sig med Moie efra aldr til Aars, aldrende, noget
hen til en Trstamme. gammel.
Hnellinn , adj., strk, rask, fyrig Hniggja (-i, -a, -t), V. a., m. dat.,
(jfr hnallr), /. = hnekkja, E.
Hneppa (-i, -ta, knibe
-t"),
, V. . Hnigna (-aa, -at), v. n. , falde af,
sammen, indknibe. fangelsi
b) h. i tabe Krfterne el. Raskheden; blive
indeslutte i Fngsel; h. i |)rl(lm ldre.
b) impers. : e-m (c-u) hnign-
trlbinde. 2) hnepptr, p. pr., ind- ar en bliver gammel, det gaaer til-
kneben, sammenkneben; forkortet: bage med el. for en (noget) 2) ,

hnepptr httr, Jfr kneppa. hnignandi, part. , som er til Aarene:
Hneppi (-is, pi. d. s.), n., Knippe, J) at
hann vri nokkut h. ; e-m (e-u)
B. ferr hnignandi =
e-m (e-u) hnignar.
Hneppiligr neppiligr, adj., knap.,
o^f Hnignan (-ar, -ir), /"., det at
kneben, -liga, adv., neppe. hnigna.
Hneppr, adj., knap, kneben. Hmka (-aa, -at), v. a. og n., a) v.
Hneppsla (f. kneppsla; ogsaa efter a., m. acc. og dat., bevge afsted, rokke.
Udt.: hnesla, nesla), f.. Knaphul, b) V. n., bevges af Stedet, bev-
ges en Smule, rokkes, I.
Hneppta (-i, -ta, -t), V. ., m. dat., Hnikan (-ar, -ir), f., Bevgelse af
stikke tt sammen, E. Stedet, Rokken.
Hnepptr, see Iineppa 2. Hnpa (-i, -ta, -t), V. n. , eg. stirre
Hnerra (-aa, -at), v. n., nyse. ned for sig, hnge med Hovedet, df
Hnerri (-a, -ar), m., Nysen. vre nedslaaet, bedrovet, sorge.
Hnetr, nom. og acc. pi. af hnot. Hnipinn, adj., nedslagen, bedrovet,
Hneyking (-ar, -ar), a) Under- /". , modfalden.
tvingelse, Nedbrydelse. Jfr hnekking. Hnpna (-aa, -at), v. n. , blive be-
6) Skam, Vanre., Forsmdelse. drovet, nedslaaet.
Hneykir (-is, -jar), m.. Betvinger Hnippa(-i, -ta, -t), V. n., h, i e-n
etc, jfr hneykja. el. e-s stode lidt, skyde til en; h.
til

Hneykja (-u, -ur), /"., Skam, Van- kolli hverr at riim stikke Hovederne
re; jfr hnekkja; hneykju-fr van- sammen.
2) hnippask, f. p., rec,
rende Reise el. Tog. nappes, kives.
Hneykja (-i, -ta, -t), v.a., m. dat., Hnipping (-ar, -ar), /*., def ai hnippa,
undertvinge, knkke, nedbryde. 2) i pi. , hnippingar. Stod: h. hrifsingar
tilfie Skam el. Vanre. ok ild.
Jfr orahnippingar.
Hneys-, see hneis Hnipr (-rs, pi. d. s.), n.. Hovedets
Hneyxla og HNEIXLA (-aa, -at), Bining forover og Legemets Sammen-
V. forarge.
a., krummen i siddende Stilling: i?itja i
Hneyxl(heysl j -s, pi. d. s.), hnipri, /.
HNEYXLI og HNEIXLI (-S, pi. d. S.), W., Hnsa (-U, -ur), f, Marsviin (del-
Skam, Vanre.
b) Forargelse. phinus phocna) ; hnisu-hold Mar-
Hm-, see kn-. svinskjd.
Hnf-, see knif-. Hniss (-, udenpl.'), m., (el. hnissaj -u,
Hnfill, see knfill. -ur), f.. Afsmag., strk Smag, f.
Ex.
Hnflttr, see knflttr. ved Kjd af Vildt el. Fuglevildt, I,
Hnfilyri, see hnfilyri. Hnit (-S, pi. d. s.), n.. Sammen-
Hnga (hng, hncig og hn-hnigum, stod, E.
hnigit), V. n. , ) eg., a) falde sagte Hnit (-ar, -ar), /". , (Sammenfoi-
ned, segne; spec, falde i Kamp: h. i ning?), et lille Dobbeltstykke Tr med
 HNITAHNYKKING 43

Indsnit^ som indpasses ved hver Ende Hnot C-ar, hnetr), f., Nd; hnotar-
af det fiirkantede Hul i Rivens Hoved, liki Skikkelse af en Nd. -skum
forend Enden af Skaftet drives derind Nddeskal.
i, og tjener saaledes istedenfor en Kile, Hnotberr (om Hornkvg) , saa ma-
I; jfr flg. O. ger, atman let kanskjelne Rygbenenes
Hnita (-aa, -at), v. a. , samtnen- Sammen fining, I.
fie ved Sinker el. desl. Hnotit, supin. af hnjta.
Hnitlask (-aisk, -azk), v. rec, Hnotskgr Nddeskov; fara hnot-
nappes, brydes. sk2^ gaae ud i en Skov for at samle
Hnita hnt, hneit, hnitit), v. n., Nodder (nu mest som Talem., sge at
herore haardt slode paa: hneit ar
., udforske el. udspeide).
noget sldle mig; ai' hneit vi (vina) Hnottafl et Slags Spil (maaskee en
der var noget haardt at fole, der sldte Fordreining af hneftail, hne(tafl).
jeg paa noget. Hnr (-S, -ar) , m. , hnyja. =
Hnja (hn, hnau-hnuum, hno- 2) Knude, Pukkel.
it), V. a., ) eg., banke, hamre, slaae^ Hnuum, 1. pi. impf. ind. a/*hnja.
stde: hestrinn hnau hfi snu stdte Hnfa (-U, -ur), /"., Pukkel^ Knude;
an imod med Hovedet. bj spec, hndfu-bakr (-s, -ar), m.. Rorhval., I.
nette (Sm).
2) neg., og som v.n: Hnli, see kniii.
h. i e-n tale fornrmende til el. (isr) Hnugghendr, adj., h. httr Navn
om, laste. paa en Verseart.
Hnjhamarr (nu ogsaa hnoShamarr) Hnuggikn, see hnyggja,
Hammer til at nette med. Netham- Hnka (-aa, -at), v. n., befinde sig
mer. i en krum Stilling.
His'jR (-S, uden pi.) , m. , Behrei- Hnkr nu ogsaa hnjlkr (-s, -ar),
delse. Sidehug; Dadlen^ Nedsttelse, m., Spidsen af en Hi el. et Bjerg.
I. Hnupl (-S, pi. d. s.), n., Smaaly-
Hnjsa (hns, hnaus-hnusum, hnos- veri, Rapsen, (hnupla, v. a. , rapse;
it?), V. w., nyse. hnuplsamr given for at rapse), L
Hnjskr (-S, -ar), m., = fnjskr. Hnlsk-, see knsk-.
Hnjskulisdi Blte, hvori man Hnskr (s, -ar), m.. Knude, Knop
brer (Pose med) Troske og andre paa Enden af Skafte., I.
Redskaber til at tnde Ud med. Hncsum, i. pi. impf. ind. af hnjsa.
Hnjta (hnt, hnaut-hnutura, hnotit), Hnta (-U, -ur), f, Knokkel'f hniitu-
V. n., snuble. kast Kasten med Knogler el. Knogle-
Hnjkr, see liniikr. been.
Hnod (-S, pi. d. s.), n. , nettet Hnctum, j. pi. impf. ind, af hnjta.
Doppe paa el Som, I. Hnltr, see knltr.
Hnoa (-a, -u), n., Nogle. Hnyja (-U, -ur), f, knudret Rod
HiNOA (v. a.), see knoa. af et Tr, Blok., Huggeblok.
Hnohamarr, see hnjfthamarr. Hningr (-S, -ar), m. , en mindre
Hnoit, supin. af hnja. Art af Hvale.
Hnonagli Netnagle, I. Hnyrask (-aisk, -azk) , v. pass..,
Hnori (-a, -ar)_, m.. Noppe, Fnok, lbe sammen i Nopper (om Uld), B;
Fnug, I. jfr hnori.
Hnorttr, adj., som har mange Hnfildrykkja Drikkelag, hvor hver
Nopper, besat med Nopper, I. drikker for sig.
HivOSAUMR Netsm. Hnfilyri og hnfilyri , n. pi.,
Hnokinn, adj., i krum, boiet Stil- knubbede Ord, Skoser, Stiklerier.
ling; jfr hndka. Hnfill , hnflttr, see knfill,
Hnokki (-a, -ar), m., liden Jern- knflttr.
krog ; Nokke (paa en Rokketeen) , I. Hnyggja (hnygg, hnugga, hnuagit),
Hnos (-S, pi. d. s.), n. , Anstren- V. a.,drive, slaae tilbage, hnekkja. =
gelse uden Energi el. Fremgang (hnosa, P. pr.., hnug:ginn, eg. dreven fra no-
V. n.), I. get, bervet noget, df som et adj. j ned-
Hnoss (-, pi. d. 5.)i **> Kostbar- slaaet., forknyt.
hed, kostbar el. herlig Ting. Hnykill (-S, hnyklar), m., et Nogle;
Hnossgti (-is, pi. d. s.)^ n., Lk- jfr hnoda.
kerbidsken, I. Hnykking C-Q'^'i -i^'O? f'i Bykken,
Hnossgtr, adj., herlig, lkker^ I. Trkken^ Trkning, 2) den kruni-
240 HIVYKKJA HOFR
mede el. nettede Spids af et Jern el. den hvor det har staaet el. del staaer.
et Som, L -tollr Afgift der betaltes til et hof.
Hnykkja (^-i, -ta, -t), V. a., m dat.^ HOF (-s, pi. d. s.), n., A) Forhold
acc, i) m.dat., rykke, trkke strkt: etc, 1) Forhold: at ^v hi i samme
h. e-m at ser, til sin ; h. e-u af e-ra Forhold, i dertil svarende Forhold
nappe, trkke noget ud af Haanden 2) et rigtigt el. passende Forhold,
paa en, ved et Ryk. 2) m. acc, Maade^ Maadehold^ Middelvei: kunna
krumbie, nette, I. h. sitt el. hafa sik at hofi holde
Hnykkr (-S, i w,, hastigt Greb
-il') Maade., holde sig inden de rette Grnd-
el. Stod: gengr me hnykkjum ok
|)at ser, ikke tiltage sig en alf for stor Fri-
sky kkjum (senere skrykkjum) det gaaer hed el. Myndighed , ikke bilde sig alf-
i ujvne Skridt., uden Orden el. Maade- for meget ind, el. desl.; Ma h. fy rir
hold, hulter til bulter.^ I. b) spec, ser veie sine Krfter forend man
et hurtigt Sving med Kroppen i Bryd- indlader sig paa el. foretager sig no-
ning., I; jfr mjamaibrag, lausa- get ikke indlade sig med altfor stor
.,

mjm. Overmagt el. desl.; at gegnir engu

Hnykla (-aa, -at), v. a., eg. danne hofi der er ingen Maade med. At
Ngle(r^ af; bruges kun i Talem.: h. hQ nogenlunde.
2) Regel, Forskrift:
brjTnar rynke Panden, I. hafa e-s h. vi flge en andens For-
Hnsask C-isk, -tisk, -zk), v. dep. skrift i noget., lade ham foreskrive sig
n., i: h. eptir c-u gaae paa Spor ef- Love el. Regel med Hensyn til noget.
ter, sge at opdage el. erfare, I. B) storartet Festlighed el. Gilde; hfs-
Hnsinn, adj., nysgjerrig, I. mar maadeholden Mand el. ensom ikke
Hnsm, f. indecL, Nysgjerrighed^ tiltager sig storre Rettighed el. Myndig-
hed., end der med Rette tilkommer ham.
Hnta, see knta. HOF, 1. og 3. s. impf. ind. af
Hnfilyri^ see hnfilyri. hefja.
Hnggr, see hneggr. HFBLAKA Kobloitime, I; jfr hfgresi
Hnggr og HNAGGR, odj., paaholdcn^ og hfr 2.
knap. Hoffolk Fo/fc af Stand^ af de hoiere
Hnggva (hncgg, lingg, hnuggit?), Classer, de Mgtige.
V. n., snuble. HoFGOi hedensk Offerprst, en go5i
Hngcvi, f. indecl.^ Paaholden- som forestaaer et hof.
hed. HFGRESI (-is, uden pi.)., n., > hf-
Hnkkttr, adj.., som har en anden blaka, /.
Farve i Nakken el. bag paa Hal-
sen (?).
HoFGRi, n. pi.., = hofsgri.
HoFGYJA Prstinde i et hof.
Hnkrttr, adj.,
Jordbunden)^ I.
ujvn, ru (om
HoFHELGR =
hofshelgr.

HnKRUR, f. pl.^ og HNKRAR, 1. HFHVARF Hovens Ophor, d. e. Grnd-

pi. smaa Ujvnheder paa Jordens se paa Hestens Fod., L
,
HFLALSS, adj.^ umaadelig ; som in-
Overflade.
Hntt-, see kntt-. gen Maade holder.
H, HOV, interj.^ O! HFLAUSS, adj.., hvis Hov el. Hove
H Q-s, pi. d. s.), n.j Faarehyrder- ere opslidte., L
nes Raab.
HFLKYSA (-U, -ur), /"., det ikke at
HA (-aa, -at), v. n., raabe for at holde Maade.
drive Faarene sammen. HFLEYSI (-is, uden pi.), n. , det at
HoDD (-S, pi. d. s.), M., Guld have en el. flere Hove opslidte, I.
HFL1GR, adj., som er til Maade,
(poet.').
Tem- passende, -liga, adv.
Hof (-S, pi. d. s.), n., hedensk
pel; hofs-dy rr Doraabningen , Indgan- HOFMENN, m. pi., == hoTlk.
gen til et hof. -eir Ed^ som aflgges HoFPRESTR hedensk Offerprst.
i et hof. -gri, n. pi. Fredhellighed i HFR (-S, -ar), m., 1) Hov, Tale-
et hof el. ved en Offerfest, -helgr et maade: vera (komask) heill i hof vre
Tempels Hellighed el. Fredhellighed (komme hen) frisk og ubeskadiget i god
som det giver, -hfingi Forstander Behold.
b) Dyr med Hov: ef horn
for et hof. -land Land., Jordstrkning, efta h. verr manns bani. 2) Ko-
som ligger til et hof. -mold Mulden blomme (caltha palustris)., I , jfr hf-
af et Tempels Vgge el. Tag el. Grun- blakaj hfs-gangr Stod af en Hov.
 HOFSAMLIGR-HOLGJARN 24 1

-hgg Slag af en Hov; hfa-tak Ho'ap.a (-aa, -at), v. n. , ) bie

Hovslag. sig ned: stokkum ea steinum
h. fyrir
HFSAMLIGR , adj. y maadelig ^ som boie sig for, vise refrygt for, til-
skeer med Maade cl. er til Maade. bede Stokke og Stene. b) h. at
-liga, adv. koiium give sig af med Fruentimmer.
HFSAMR, -som, -samt, adj., maade- c) il. undan liste sig bort i krum
holden, som kolder Maade. Stilling .f
flygte paa en frygtsom og
HFSEMD (-ar, -ir) og -semi, f. umandig Maade.
indecL, Maadehold^ Maade. Hol (-S, pi. d. s.), 7i., Hulhed;
HOFSKE G G Hov skg. isr Legemets Hulhed: hol ind i

HoFSTAR Sledy hvor der er el he' Legemets Hulhed.

densk Tempel. HOL (-S, tiden pi.), n. , Roes .^
Smi-
HOFSTILLING del al holde Maade, ger; Selvroes., Praleri.
Maadehold, Maade. Hola (-U, -ur), f.. Hule.
HOFTOLLR =
hofstollr. HoLA (-aa, -at), v. a., danne Hul-
HGDRQEGR let at drage el. trkke^ E. hed i; h. innafi udhule.
nGLTR og HOEGL-, adj., af et stille HoLBEKKi (-is, pi. d. s.), n., Hul-
Vsen, sagtmodig., jfr hgvrr. hed under en Flods el. en Bks
HGLE1KI (-a, -ar), m., hgvr. = Banke
d. s.),
(o^rsao liolbekkt, n. adj., subst.^
L
HGLFI og HOEGL-, H., roUgt Liv.
HGLIGR og HGL-, adj., 1) nem, let.
HLBERI (-a, -ar), m. , Smigrer,
2) rolig, sagte, sagtmodig, -liga, Hykler.
IOLBL Blod fra Legemets Hulhed.
adv., sagte, sagtelig.
HGL\NDi, n.. Sagtmodighed. Hold (-s, pi. d. s.), n., Kjd; isr
HGLYNDR, adj., sagtmodig, stille af Kjd af Vildt (beruhold Bjrnekjd;
Characleer. lireinahold Rejisdyrskjud etc). b)
HGLTi (-is, uden pi.) , n. , stille
Kjdet i Modstning til Aanden, el. i

Vsen, Rolighed^ Sagtmodighed. bibelsk Forstand: li fa at lioldi efter

HGR, see hgV. Kjodet, dets Lyster. c) i pi.. Huld:
HGSAMLIGR, adj., sagfe^ rolig, stille,
i gum holdum ved godt Huld; fella

sagtmodig, -liga, adv. af h. gjre mager., udmagre (nu: blive

HGSAMR, (-som, -samt), adj., rolig,
mager).
d) Krop., Legeme (jfr Eg.);
sagtmodig, Vsen. holds-fsn Kjdslyst.
af el stille
HGSETA roligt Liv, Rolighed. HoLDBORiNN kjdelig : holdbornir
HGSETTR modereret, tmmet; som brr.
holder Maade. HoLDFi, m.j Forraadnelse i Kjodef,
HGSTRT, n. p. pr., let at styre.
do dl Kjd.
Hgviki>:n, adj., godmodig, tjenst- HoLDGAN og HOLDGu.v (-ar, uden pi.),
villig, B. /*.,Incarnation; jfr lioldtokja.
HGVIKNI, f. indecl. , Godmodighed, HoLDGASK (-aisk -azk), v. refl., .

Tjensfvillighed , B. ifore sig den menneskelige Natur.

HGVRA og HGVRA, V. tt. , gjre HoLDGRANi\R mager., ikke kjodrig, I.
stille, sagtne\ gjre sagtmodig; for- HOLDGRiNN indgroet i Kjdet.
milde, hlidne. HoLDiGR og -UGR, adj., kjodrig,
HGVR (-ar, -ir), /"., -vri og kjdfuld.
HOEGVRi , f. indelc. , Sagtmodighed, HoLDLiGR og efter Udtalen holligr,
Spag frdighed. Blidhed. adj. , kjodelig.
HGVRLEIKR (-S, -ar), m., d. s. HoLDLTiLL tynd, mager.
HGVRLIGR, adj., som fremkommer, HoLDMiKiLL =^ holdigr, /.
yltres paa en sagtmodig Maade. -liga, Holdrosa (-u, -ur), f., nu ogsaa
adv. holdrosi, den indvendige Side af
/.,
HGVRR og HGVRR, udj , Sagt- . el Dyrs Hud; mods. harramr.
modig, mild, blid; spagfrdig. HOLDTEKJA, /., holdgan. =
HOKA (-i, -ta, -t), V. n., tre HoLDcGR, see holdigr.
(sidde, slaae) i en krum, boiet Stil- HLF, see lvlf.
ling, paa Huk; jfr hiika. 2) h. HoLFENNi (-is, pi. d. s.), n., en hunl
vi standse, gjre Holdt. Sneedynge.
HoKiNN, adj., i en krum., boiet HLGJARN, /, a) som elsker Smiger.
Stilling (med Kroppen). b) broufende, pralende.
(16)
4'i HOLGmI HRA
HoLGMi og -GMA, ttdj. stivlende. , HoLTTR , adj. med mange Hul-
,

som snvler, I. ninger Huller.

el.

HoLHGGVA, V. . , tilfie et Hug, HLPIT, supin. af lijlpa.

som gaaer ind i Legemels Hulhed. HoLR , adj., huul; l>. sjr Sgang'
HLKR (s-, -ar^, m., Holk, Ring med dybe Hulninger mellem Blgerne
pan Enden af et Skaft^ el. desl. (isr om Kraps); h. baugr en huul
HLL, see hvll. Ring., Talem.: fiar farf eigi holan
HOLLA (-aa, -at), v. a. m. dat.., , baug um
at klappa (eg. der behover
vre en gunstig, vise en Gunst. man ikke at slaae paa en huul Ring,
HOLLANDi (-a, -endr), m.. Velynder. d. e.) der er ikke noget huult., mistn-
HoLLiGR, see holdligr. keligt ved., den Sag er jo klar (?).
HOLLR, adj., huld, velvillig, venlig; KLSAMR, -som, -samt, adj.., =:=
oprigtig, trofast; Ordsprog: sjalf er hl^jarn b.
hndin liollust det er altid sihkrere HoLSR =3 Iiolund.
selv at udfore Tingen, end belroe den HoLSKEFLA (-U, ~ur), /*. , Imiil S-
til andre.
h) heldhringende som .,
slyrtning , L
befordrer ens Gavn el. Lykke; (senere] Holt (-s, pi. d. s.), n., skovbevoxel
som befordrer Sundheden, er tjenlig Hi cl. Bakke; senere og nu slenig og
for den, sund (jfr heilnmr). bar Bakke; (jfr Holt i Dansk og
MOLLP.DR, adj., som giver velmeente Noi-sk) ; Ordsprog: opt er i holti Iieyr-
og gode Raad. andi nr ofte skjuler Skoven den ,
OLLRi)! \-\ , pi. d. s.), n., gavn- som horer hvad man siger; jfr Vggene
ligt, nyttigt Raad. have ren; liolts-gaia Vei, Sti, som
HoLLSETA, see Holzeta. gaaer over en Bakke. - hnjukr del
HoLLUSTA -ur), /"., Huldskab^
(-11, versle, Spidsen af en Hi el. Bakke.
Troskab ; hoUustu - eir Troskabsed. HoLTRifi en steil Bakke.
-mar tro Tjener y en som viser en HoLUND Huulsaar, Saar., som gaaer
Troskab. ind Legemels Hulhed; jfr holsar^ ho!-
i

HLMFRR kampdygtig til en Holm- undar -sr, d. s.

gang. HoLUNDi, adj., som har faaef en Iiol-
HLMGANGA Holmgang , Tvekamp; und.
lilmgngii-liig Love, Regler for Tve- Holzeta (^Hollseta; ~u, uden pi.), f.,
kamp. - inar Holmgangsmand , en og Holseta- (Holdseta-, llollseta-,
som gjerne udfordrer til Holmgang. Holtseta-j land Holsten.
-star Sled, hvor en Holmgang skal 1N, see hann.
gaae for sig; jfr hlms(ar. -sver^ HOP (s ,
pi. d. s.) , n. , et Vand-
Svrd, som bruges i el. til Tvekamp; stade nrved Soen, isr saadant, som
jfr hlinsve. dannes af en udfaldende Flod; jfr afhop.
HLMGARR el. HOLMGARfiAR C Deel HopA (ogsaa opa ; -aa, -at), v. n.
af Mellem - Rusland med Hovedstad af og V. ., i) V. n., bevge sig, vige, vige
samme Navn (det nuvcer, Nowgorod), til Siden: h. hl gaae baglngs til-

HLMHRINGR en Ring el. Kreds, som bage; sdvanlig vige lidt tilbage,
dannedes af de Stene , som bleve lagle trkke sig tilbage; h. undan, d. s.;
rundt omkring Holmgangspladsen , el. h. (il gaae tilbage for at gjre Tillob.
det Rum, en saadan Ring indesluttede. 2) V. a,, m. dat., lade vige, lade vige
HLMI, see hlmr. til Siden el. tilbage.
HLMLAUSIN det al frikjbe sig med Hopp (s, pi. d. s.), n. , Hop
en i Forveien bestemt Sum., naar man Spring.
blev overvunden i en Holmgang. .HoppA (-aa, -at), v. w. , hoppe,
HLMR (s, -ar), 0^ HLMI (-a, -ar), springe.
m.. Holm, liden . b) (i den frsle HPR (-S, -ar), m. , Hob, Flok.
Form) det Sled hvor en Holmgang skulde HOR (-r, -ar), m. , Krog til af
gaae for sig: skora e-n holm ud- hnge Kjedler el. Gryder paa over
fordre en tit Holmgang. Uden, /.

HLMSTAR = hlmgngustai'. HOR (-S, udeti pi.), n,, Hoer.

HRA (-U, -ur), llore, Skjoge.
HLMSTEFNA jVde til cu Holmgang; HRA (-aa,
-at), v. a. og ., i) v.
hiJlmsternii -timi den bestemte Tid til a.,a) bedrive Hoer med. b) begaae
et Holmgangsmdc'. gteskabsbrud imod: ef annattveggja
HLMSVKBB rr hlmgngusver. hjna hrar annat. 2) v. . hore, ,
 IIRAa HORNSSX 243

bedrive Hoer: h. undit* bnda sinn svarende til A , i: horfask vende

vre sin Htsbond, Mand utro, have imod hinanden el. see imod, paa
legemlig Omgang med en anden. hinanden; horfask i augii see. hin-
3) hiask, f. p., som v. dep. n. , == anden i Oi'nene.
hra 2. HoRFiMiEiLLA (-\y, uden pi.), f..
HoRAR, adj., mager, udlret ^ ud- Lykkens Bortvigen, Tegn paa at
magret, 1. Lykken, Heldet har svigtet en (?).
HRAN (-ar, -ir), /". , del at lira,
Horfinn see under hverfa.
,

Hoer. HRGETINN avlet i Hoer.

Horask, (-aisk, -azk) , v. pass., HRKARL Hoerkarl.
blive mager ^ udmagres, isr i Ud- HRKERLING Hoerkjrling , gammel
trykket h. nir blive udmagret, I. Skjge.
HRBARN Horebarn. HRKONA Hoerkvinde.
HoRBLAKA Bukkeblad, I. HoRLOPi Kjd, som er slapt og ud-
HoRANACST, sce u. Iiur. tret af Magerhed., 1.
HRDMR (-S, -ar), ., Hoer, Hore- HoRMNA (for horfnaj -aa, -at), v.
levnet., Skjrlevnet ; hrdius-karl Hoer-
n., fersvinde.
karl, Skjrlevner; Ruffer, Kobler, --
smi, m., Skjrlevnets Usmmelighed. Horn ^-s, pi. d. s.), n. 1) Horn, ,

HREi, /". , den Bjlke, hvorved en a) Horn paa et Dyr. Talemaade:

hor (m.) gjres fast, ned fra hvilken harr i h. at taka kaard , slem at
den hnger. komme i Lag med, slem at komme til

HoRF (-S, pi. d. 5.), n.. Retning, Relte med el., have med at bestille.
Vending. b) Drikkehorn. c) Blsehorn.
HoRFA (-i, -a, -t), V. n., A) f. a., d) som det synes, et Slags Ring af
vende, i) eg., a} vende el. ligge, vre
Horn, som Slaver bare om deres Hals,
en vis Retning: hvrt (jfr knappr 3).
2) Dyr med Horn:
stillet i

trgju sull skal fram h. lirossi ef h. ea hfr vcrr manns bani.

ea aptr, ea hvart hann skal h. 3) noget som har Lighed med et Horn,
a) Fjeldtind, Fjeldspids (dog isr
om den (dens Forende) skal vende
efter Hestens Hoved dens Lnd, Navne paa Fjelde, som have en spids
hvorledes den
el.

skal stilles; Top). b) en Rygfinne paa Fiske

el.
ndverr vi (see under ndverr 1).
h.
el. Hvale.
4) Hjrne, Vinkel;
Impers.: beint sem horfir saaledes Talem.: hafa i mrg h. at lita have
ligefrem.
b) h. vi5 em gjre Mod-
mange Ting at tage Vare paa, 1;
stand imod eens Angreb, ikke vige. horna-blstr Blsen i (flere) Horn el.
c) spec. , vende (med) inene i en
Valdhorn; Lyden deraf. -hlj5 Lyd
vis Retning, have dem rettede paa en af Horn. -skinnleikr, som det synes,
Gjenstand, see paa: li. e-t see, en Leg, som bestod deri, at der kaste-
stirre paa.
2) ueg., a) gaae i
des et sammenvihlet Skind (Bjrne-
skind) fra det ene Hjorne til det andet.
en vis Retning: ml hvert, er mlir
mar y5 annan at hnum horf til
.
-Pytr =
-hlj.

hneyxla som gaaer ud paa at vanre, HoRNAUGA Sideblik: gjla, lita h. til
fornrme ham.
b) see ud, have en e-s skele til en, L
vis Udsigt: e-t horfir livnt seer HoRNBLSTR Blseu i Horn; Lyden
misligt ud, har en mrk, slet Udsigt. deraf.
Imper<.: at horfir til s^ivand- MoRNBOGi Hornbue.
r^ a det seer ud til store Vanskelig- HoRNKER Hornkar, Hornbger.
heder el. Forviklinger ; horfi morgum HoRNGCELA Hundehui (norsk Haagjla,
munnum vare daar-
|)unil2;a Udsigterne squalus catitlus).
lige for mange. - c) henhore: sem HoRNKERLiNG (Kjrling , som har
J)ai!gat liorfa til framfrslu som hore sit Sde i Hjorne i Huset, som
et
derhen med Hensyn til Livsunderhold, skal have den ringeste Plads?), en
som der bor nyde Underholdning. ringeagtet., foragtelig Kjrling.
B) horfask, f. p., pass. {?), svarende HoRNKLOFi Ravn (poet.).
til A, 2: iiorfisk , til det seer ud til, HoRKTTR, adj., hornet.
lover, truer med, tyder hen paa, be- HoRNREKA, (-U, -ur), f., Kvinde, som
buder, el. desl. ; ykkir hnum um jages hen i et Hjorne, anvises den
allt einn veg horfaks synes ham alt ringeste Plads.
at tyde hen paa det samme. 2) rec, HORNSL Hundesteile.
(16)
m HORiVSKAFA HRA)M;JLTA
HoRNSKAFA, f., notfet af Horn, maa- Smule; hti sfrri en Smule storre;
shee en Bold, brugt ved en Leg, der hti nearr lidt lngere nede; liti
kaldes skofuleikr, men ivrigt synes hcldr, lti nr lidt mere., tioget heller.,
at vre en Art af Oldtidens sdvan- snarere; hti helzt en Smule fremfor
lige i Boldspil. alle andre, isr.
2) femte Deel af
HoRNSKAPT Hornskaft. en Time.
HoRiN'SKATi en som sidder afsides, HOT, n. pi. Trudsler.
,
har en afsides el. ringe Plads i Huset;
jfr hornkerling:.
HTA (-aa, -at), v. . m. , dal.,
\\, c-ni e-u true en med noget.
HoRNSiMGiLL i/cH ydevste Ende el.
Spids af et Horn. HTAN (-ar, -ir), /*., Truen., Trudsel;
HoRNSPNN Hornskee. h(anar-or , n. pi.., Trudsler.
HoRNSTAFR Hjrnestolpe, Hj'rnepille; HTFINDINN, ttdj., som altid har
Sengestolpe. noget at udstte paa alt, som er
HoRMSTEiNN Hjomesl 6671, jfr \\yvn- vanskelig at gjore tilpas, smaalig og
iiigarstcinn. knurvorn, I.
HORNUNGR (-S, -il)? "> ^^^ o HTF1NDNI, f. indecl., den Egenskab
Barn, som en Kvinde faaer med en, atvre hindinn, /.
som hun har frigivet for at gte ham, HoTTA (-ai^a, -at), v. n. , raabe for
en Trlbaaren.
b) en ugte fdt. al faae Heste el. Kreaturer., man driver
2) en som bliver sal tilside., ringeagtet foran sig., til at gaae hurtigere, I.
i Forhold til en anden. b) vera h. HoTVETNA, see hvatvetna.
e-s tabe, miste noget. HoTviTNA, see hvatvetna.
HoRR (-S vde7i pi.'), m. , hoi Grad
, Hrblactr raa og blod (Skind,
af Magerhed, det at vre udmagret. Kjd el c).
B) Snot. Hraa (-afta, -at), v. a. dal..,

HRR
(-S, -ar), m.y Boler, Galan, haste, skynde., fremskynde; \\. ser
Hors, see hioss. skynde sig; fer sinni haste
h. med
HoRSKLKiKE (-S, -ar} 5 m., Gjevhed, Reisen, reise hurtig el. skyndsomt.
Tapperhed, Raskhed. -- b) Klogskab, Hraa, adv.^ hralij^a. =
Forstand, Dannelse. Hraberg Skorpe paa Tnderne;
HoRSKLiGR, adj., rask., flink af Ud- Talemaade: hafa c-t hrabergi have
seende. noget (som Svar el. desl.) i Beredskab,
HoRSKR, adj., rask, tapper, flink. ~~ ikke behve at tnke sig om; f)at
b) klog, forstandig., dannet. lig^r hraberi fyrir hnum han
IJoRTiGR, adj.., trodsig i Ord , i. kan paa slaaende Fod fremsige el.
RoRVETNA, see hvervctnn. tale, det gaaer flydende for ham., I.
HosA (-U, -ur), f., Hose; Btixe- Hradbyri C-is, uden pi.), n. ,
laar',med hosur menes omtrent det strygende Vind.
samme som med eistal) rk r (i Konge-
1 Hrabyrja, adj., med strygende
speilet omtales Hoser, som skulle gaae Vind.
op Bltestedet) ; hosna-reim Ilose-
til Hrafari, adj., som gjor el. faaer
baand, en Rem som man bandt om
, hurtige Reiser.
Benet, deels for at Hoserne (Biixerne) Hrafeigr =
brftffiigr.
skulde slutte til det nedenfor Knet, Hrafelldr pludselig.
deeh maaskee som Prydelse. Hrafie\gr som flyver hurtig.
HosAR, adj., i Hoser. Hrafrr hurligtbende.
Hoss (-S , pi. d. s.) , il. , det at Hradfobttr, adj., =-- fljtfttr, /.
hossa , /. Hrafrull =
fljtfrull.
HossA (^-a5a, -at), v. a., m,. dat., Hragei, n., Ustadighed i Sindet.
skumpe., skyde op og ned., f. Ex. et Barn, Hrabhendr, adj. , hurtig i sit

man har i paa Armen el, paa Knet, I. Arbeide, som arbeider rask., I.

HossON, inlerj. , ho /. IIrai)! uden pi.)., m.. Hurtighed,

(-a,
HOST, see lir. lilfrdighed, Skyndsomhed, Skyndning.
1ISTA (-afta, -at) , v. n., hoste. - b) den som fremskynder noget
HSTI (-a, -ar), m., Hosten, Hoste; (poet.).
hsta-hvia (kort) Anfald af Hoste, I. Hradkvsr, adj., som hurtig., flydende
HSTR og STR (-S, -ar), m. , og fremsiger et Kvad el. Digt.
HOST (-8, pi. d. .<?.), ., Adamsblet. Hraliga, adv., hurtig, skyndsomt.
HOT (-S, pi. d. s.), n., noget., en Hramltr, adj., r=: ljtmhr.
 HRAu^VBYTlIVN HRAPALIGR 245

Hrabneytinn , adj. , som spiser sin Hrakning C~^''? "**')> f'^ voldsom
Mad hurlig , B. og fornrmende Behandling , Mis-
Hrar, lir, hratt , adj., hurlig, handling, Overlast. 6) Skjnden^
hastig, iilsovi. b) hraan (acc. s. Skjeldsord: taka liraknlngum vi
m.) og hratt (acc. s. n.) , adv., e-n skjelde en ud.
hurlig, shyndsoml., med en slrk Fart. Hrakningr (-S, -ar), i. , 0) =
Hrfiskr raa Fisk. hrakning.
b) Moie, Besvr., en maa
Hrafl (-S, hifl^ , n. , lost og ull udslaae paa Reiser, isr Sreiser;
Lag af noget., /, jfr snjlirafl. jfr sjluakninsr ; hraknings-fer be-
Hrafn og iiRAMN ramn;
(rafn, svrlig og uheldig Reise.
(-S, -ar), wi., Ravn; hrafns-fjr Hrakor =
hrakyri, /; lirakora-
Ratnefjder., I. -hreir Ravnerede, sanir =hrakyrr, /.
og fl.; jfr hrafna-flokkr Racne(lok. Hrakta, 1. s. inipf. ind. af hrekja.
-klor Ravnespor (i Snee) ; deraf Hrakvieri (^-Is, pi. d. s.)., .,
meget daarlig og ulselig Skrift^ I. Uveir med Regn og Blst., J; hrak-
-klukka Vildkarse.) I, og fl. vira-samr, ae//., med gjenlagen Regn
IIrainblr sorlblaa som Ravnen. og Blst., /.
Hrafnhvalr et Slags Hvalfisk; jfr Hrakyri, n. pi., haanlige, for-
Iiiafnreyr og hrefna^ nrmelige Ord, Skjeldsord.
Hrafni.igr, adj.^ som ligner en Ravn, Hrakyrdr, adj., =3 hrakmll, /.
sort el. graadig som en Ravn. Hrakfi tissell Liv.
Hrafnre\r = hrafnhvalr. Hrleiki (-a, -ar), m., Raahed.
Hraf.nsvartr ravnsort. Hrammr (-, -ar), . , Haanden
Urafntinna el Slags Agath. med de udstrakte Fingre., E.
Hragl (-S, hrgl?5> - = b) Lab, Bjrnelab.
c) Klo: arnar
hra2:Iandi^ /. hrammar.
Hragla (-a5i, -at}, v. n. impers., Hrammr (adj.), see rammr.
regne med enkelt nedfaldende Draaber Hrammsa (-aa, -at), v. , rtee
og knld Blst, I. haslig til sig, I.
Hbaglandi (-a, -ar), m., enkelte HrANDLAN (."**? "') f'i ^'^' ^'
sludaglige Regndraaber med Blst, I. stde en til Side paa en voldsom
Hri f-a, uden pi.)., r.u , Raahed. Maade.
Hrar (-S, pi. hriik), n. , Ting som Hrang (-S, hrng), ., Sti,
blicer vraget el. slngt hen fra et Sted Larm Klammeri.
,

til et andet., er uden Vrdi, I. Krap (-s, ph hri)p), n., Ned-

Hraka (-aa, -at), v. a., eg., behandle styrten.
som Udskud; impers. : ftii|) hrakar nir Hrapa
(-a?Ja, -at), r. n. og a.,
et Kreatur kommer til at sec magert A) V. i) styrte, falde ned.
n.,
el. daarlig t ud i hi Grad , I. b) ueg.: \\. i liliamingju styrte i
lRAKB usselt Bo, sletforsynet Huus- Ulykke. 2) skynde sig: h.
holdning. fund e-s skynde sig til et Mode med
Hrakdri C-is, pi. d. 5.), n., Dyr, en; h. til sins daua skynde sig sin
som bliver jaget el. forfulgt. Undergang i Mode, ligesom med Iver
Hrakfll, n.pL, Uhelds tilflde^ slet opsge Dden. B) v. a. , m. dal.,
Lykke L , skynde paa, haste med., fremskynde:
Hrakfr Reisc som en bliver ilde
, h. fer sinni (jfr hraa). b) h.
tilredt paa, forfulgt el. mishandlet; e-m til e-s staar fremskynde ens
haanlig Reise. Ankomst til et Sled (J)tt brytjair
Hrki (-a, -ar), w. , Spyt; hrka- blmcnn , ok hrapair eim sv
. . .

fckrn Daab , hvorved man bruger Spyt til helvtis).

i Mangel af Vand. Hrapar ^-ar, uden ph') , m. , Hast,
Hrakit, supin. af hrekja. lilfrdighed: af hrapafti i Hast.
Hrakligr, adj., som seer ilde tilredt Hrapabligr (hrapaliigr), og hrapar-
ud; ussel, elendig. b) forhaanende, LiGR , adj. , a) som gjres el. skeer i
haanlig. -liga, adv. Hast 'og med lil frdighed, overilet;
Hrakmll, adj. som har en ufor- , haard, heftig (om Tilringer i Vrede).
skammet Mund., taler ilde el. haanlig b) ulykkelig., uheldig, {isr om
til el. om Folk, I ; jfr hrakyrr. pludselige Ulykkestilflde), -liga, adv.,
Hrakmenm C-ls, pi, d. s.'), n., larmende, med Sli; uheldig; mla
Usling, Kujon, Kjellring., Skurk, /. h. vi e-n skjelde en ud.
246 HR.^PAA' HRlFING

Hrapan og HRPUN (-ar, -iiOj f')

Hraunttr, adj., fuld af Lava el.
det al lirapa; dog isr Skynding. Lavastrkninger.
Hbaparligr, see hiapalgr. Hraunskeggi Beboer af et hraun.
Hraplar (^-ar, uden pi.) ,
m., = Hraus, 1. og 3. s. impf. ind. af
hrapar. lirjsa.
Hraplandi (-a, -ar}, m.. Overilelse, Hraustger,
adj., modig, behjertet.
Heftighed, Uhefnhsomhed ; hrapar. = Hraustlkiki (-a) og -leikr (-?,
Hraporr-, adj., heftig og overilet i neppe i pl.^, m.. Tapperhed , Kjkhed.
sine Ytlringer. Hraustligr, adj., tapper, kjk af
Hrr, adj., raa. JV. sg. , hvitt, Udseende. -Hga, adv.
suhst.., raa Fode: eta lirtt. Hralstr, adj., (oprindel.?) strk,
Hras (oftere ras), n., det al lirasa; strkt bygget el. sammensat ( =
Ordspr. : sjaldan fylgir r rasi traustrj; nu almindel.: rask, ved god
Hidsighed og Klogskab folges sjelden ad. Helbred.
b) kjk, tapper.
Hrasa (oftere lasa}, (-aa, -at), Hrvii (-is, pi. d. s), n., nyvoxen
T. n. , 1) eg. , (vre nr ved at) Ved.
snuble, falde: li. nr til falls, jfr HBEFR Lugt af raat Kjd.
hrata.
2) ueg., gaae heftigt, hidsigt^ Hrti (-is, pi. d. s.), n., vkcgl Fode.
med lil frdighed til Vrks (fara Hrea (-a, -ar), /"., Kiv, Trtte,
rasandi)j h. i c-t styrte sig i noget. Tvistighed.
Hrasai\ og HRSUN (-ar,^-)r), f., Hrejar, f. pi., (d. Rder)j Pung
Snubien, Fald; Fremstyrt en ; hidsig., (scrotum) jfr re5r.
;

ubetnksom Fremgangsmaade. IIrefna (u-, -ur), f, iirafnhvalr. =

Hrskinn raat og hldl Skind; hra- Hrefni (-is, pi. d. s.), n. , den
fekinns-leikr en I/^</, som omtales i Brug forsle Planke fra Kjolen i et Farti.
hos Jetterne., og bestod i at trkkes Hregg (-S, pi. d. s.), . , Blst,
om raae og bio de Huder. Storm., Uveir.
Hrslaci (-a, -ar), m., Fugtighed, Hreggmmir , m., Navnet paa den
(isr af Soen), I. forste, nederste Himmel el. Himmel-
Hrat (^-s, uden pi.), n. j Stene i region (i Eddaen).
Br, I. Hreggskr Uveirsbyge, Stormbyge,
Hrata (rata; -afta, -at), v. n., eg. Hreggviri (-S, pi. d. s.), .,
tumle, stdes til Siden, saaledes at man stormfuldt Veir , isr med Regn og
er nrved at falde: h. o fan af e-u Snee, Sludstorm, Sludveir.
falde, styrte ned fra; li. fyiir e-m Hreir (-rs, pi. d. s.), n., Rede.
vre ndt til at vige, lade sig drive Hreira (-a5a, -at), v. a. bygge, ,

baglngs af en, som man kmper el. lave Rede for: li. sik e-m siaft
brydes med.
b) fores hndelsesviis lave sig Rede (et Leie) paa el Sted,
et Sted hen, forvilde sig. 2) neg., h. I.
i e-t styrte sig i, blive indviklet i, Hreirlpt en Svane som stadig ,

komme i noget (misligt, en Ugjerning bygger sin Rede el. lgger paa g
el. Ulykke), - Jfr rata. ens Grund, I.
Hratt, 1. og 3. s. impf. ind. af lirinda. Hreiurralla (-aa, -at), v. a.,
Hrau, i. og 3. s. impf. ind. af Gaadendtryk for e^ffja, gge, af
hrjfta. hrei5rbOllr Redetis Kugle (o: et g).
Hraukr (-S, -ar), ni., liden rund- Hreif, 1. og 3. s. impf. ind. af
ag tig og topdannet Dynge cl. Stak. hn'fa.
2) en Sfugl(Sravn? pelecanus af er); Ureifa ogsaa hrfa (-i, -a, -t),
jfr hrkr. V. a. og n.f 1) v. a. , rre, bevge,
Hrauktjal Telt, som i Midten gaaer stte i Bevgelse.
2) v. n. , ueg. :
op en Spids, I.
i li. um e-t rre ved, tale om, omtale;
Hracn (-S, pi. d. s.), n. , Lava, ligeledes (have med at bestille? df)
Lavastrkning. taale, bre over med. Jfr reifa.
Hralnbi, eg. Beboer /" hraun , af Hreifi (-a , -ar), m. , 1) Haanden
Klippeegne, df Jette., E. paa et Menneske (op til Haandledet).
Hralii\g, n. (?), el. for hrng b) Haandledet: hndinn fll af i . .

(hrangar), f.
,

(?), Larm, jfr hrang. hreifanum.

2) Slhundelalle.
Hraungrjt og -grti (-is, uden Hreifiligr, adj., rask af Udseende.
pi.), n.. Lavaslene, /. Hreifing (-ar, -ar), /*., Bevgelse.
Hraunklettr Lavaklippe, Hrpifingr (-S, -ar), m., Omtale,
 HRIFIlHRRPPA 247

Bermmelse (?); Glde, Fordeel (?): ligefrem; segja e-t hreint ok beint
t!a ser til hicifings renle (isr med sige noget reent ud, ganske aabent og
indbildsk Tillid) slor Bermmelse (el. ligefrem, 1.

Glde?) af et Foretagende. Hreinsa (aa, -at), ti. a., rense,

Hreifr, see rcifr. gjre reen (baade eg. og ueg.): h.
Hreimr (-S, -ar), m., ubehagelig Iir rense dem for Rovere.
Lyd el. Sli.
Jfr reimt. IIreinsar (-ar, uden pi.) ^ wi., =
HuKiMSAMS, -som, -samt, adj., hreinsan.
gjenlydende paa en ubehagelig Maade. Hreinsa? og -CiN, (-ar, -ir), f-,
b) veg., sti^nde^ som gjr Uro, Renselse; hreinsanar-eldr Skjrsild.
stifter Ufred. Hreinskilinn, adj.., oprigtig., I.
Hrein, i. og 3. s. impf. ind. af Hreinskilm, f. indecl., Oprigtighed, I.
hi'ina. {Jreinskiptinn, adj.., redelig, I.
Hreina Q-\ , -da, -t} r. n. skrige , , Hreixstaka uopskaaret Rensdyrskind.
(om Sviin) ; jfr (del sdcanligere) hn'na. Hbeirvidri (-is, pi. d. s.), n., klart
Hreinandi^ see t hieinandi. Veir, klar Luft, I
Hreinbjlbi Skindpels af Rensdyrs- Hbeisar og HREisij see hreys-.
skind. Hreistr (-rs, pi. d. s.), n.. Skl.
Hreindr, ldre Form hreindri, n , IlREiSTBA (-aa, -at), v. a. , sklle,
Rensdyr; hreindrs-horn hreins- = L
horn. Hreistrigr, adj., skldkket, J.
Hreixendi , see i uhreinendi. Krkistrkambar 1. />/. ,
, eg. Skl-
Hreinferlgr, i/j , reenfrdig, kamme d. e. Skl el. Skllag (paa
,

veen, uskyldig. Crocodillen).

l^REl^HJARTAR, ttdj.., htis Hjerte er Hrekja (lirekjirakta, hrakit), r. a.,
reent og uplettet., oprigtig., from. drive med forjage; forflge.
Vold.,
Hreinltr, adj., reenlig. b) mishandle, tilfie Overlast el. For-
Hreinleiki (-a), og -lkikr (^-s, fiaanelse.
c) \\. e-n i ojftum ogsaa
-ar), m.. Reenhed. b) sdelig h. e-n forhaane i Ord, udskjelde.
Reenhed Oprigtighed.
:-
2) impers.: hrakti Icnsi i liafi de
HRKiMri (-is, pi. d. s.), n. , reen, tumledes lnge om paa Soen, fik en
uplettet Vandel.
a) spec, Kydskhed ; lang og besvrlig Reise.
hreinlifis-maftr Mand af uplettet Vandel. Hrekkjttr, adj., skalkagtig, under-
b) en Munk. fundig , rnkefuld., /.
Ireixlfr som forer en reen, uplettet Hrekkr (-S, -ir), m., Kneb, Skjelms:-
Vandel.
b) kydsk. stykhe; Rnke; hrekkja-mar skalk-
Hreinmgr, adj., reen, reenfrdig. agtig, under fun lig Mand.
b)reen, uplettet. c) aaben, Hrekkvsi, f. indecl..) Skalkagtighed ;
ligefrem, -liira adv. Rnkefuldhed, I.
Hreixlyndi (-is, pi. d. s.'), n.. Op- Hrekkvsligr, adj., som seer tid til
rigtighed., I. at vre underfundig el. rnkefutd ;
Hrei.nlyndr, adj., som har rcent som skeer., fremtrder paa en under-
Sind. b) oprigtig., I. fundig Maade, /.
Hreiklti f-is, uden pl.)^ n., Reen- Hrekkvss skalkagtig; underfundig^
lighed, Reen frdighed. rnkefuld.
Hreiinn (-S, -ai')j ni.. Rensdyr; Hrella (-i, -da, -t), v. ., bedrte^
Foden af et Rensdyr, -horn
hrclns-fit forvolde Bedrvelse.
Rensdyrshorn; hreina-hold Rensdyre- Hr ELLING (-ar, -ar), /"., Bedr oveise.
kjod. Hremma (-i, -da, -t), v. a., gribe
IIrei.nn, adj., eg. a) reen, ublandet, (isr og egentlig med Kloer). 6)
uden Smuds etc: breint vatn. b) ueg. (have Kloer i) gaae haardt til
blank, glindsende: lirein sver5. 2) Vrks imod., tvinge: eir vri nkkut
veg., a) reen., klar: lirein rdd klar SV hremindir de vare bundne ved
Stemme. b) klar., lys: h. skilningr klar temmelig slemme Tvangsvilkaar.
indsigt.
c) reen og uplettet (om ens Hremmsa (-U, -ur), /^, (slor) Klo,
Hjerte og Vandel) ; reen , reenfrdig ; /.
hrcin mr reen M , I. d) reen (i Hremmsa (-aa, -at), r. a., =
letitisk el. kalholsk Forstand): hiein hremma, /.
kvikvendi rene Dyr.
e) oprigtig, Hrefpa (-i, -t, -t), V. Y., faae,
Ilden Stig: U. ok beinn oprigtig og opnaae, erholde.
248 HBEPPR HRBLSINIV
Hreppr (-s, -ar), m., et Dislrict Hressleiki (-a, -ar), m. , Raskhed,
i Island, som skulde vve beboet i det Munterhed.
mindste af 20 Bonder (der ydede ^jng,- Hresslyndr /nec? muntert, fyrigt Sind.
fararkaup^ og udgjorde (ligesom nu) Hret (-a, pi. d. 5.^, n., Uveir med
en Commune for sig, nrmest et Slags Blst og Regn el. Sneefog.
Futligdistrict; hrepps-fundr Mode af Hreyfa, see rryfa raufa, = rjufa,
Bnderne i en hreppr (hreppsfundar- rifa.
bo Budskab el. Budstikke som sammen- Hreykja (-i, -ta, -i), V. ., m. dal.., 1
kalder saadant Mode, -arfi el. -urfi, reise Veirel , I.
i j

m. , som behover at der sammenkaldes Hreysa (-U, -ur), jf. , Benvn, paa
saadant Mode). -njar, Indvaaner en slet (losagtig?) Kvinde.
i en hreppr. -nausyn noget af Hreysar (urigtig hreisar), f. pi.,
Ndvendighed el. Viglighed for en Sleengrund el. Steenhanke med Huler
hreppr; spec. communale Ydelser el. og Revner, c= ur.
Conlribulioner i et saadant Dislrict. Hreysi (urigtig hreisi), ("-is, pi. d.
-skn Paalale i, el. lovlig For- 5.), M. , d. s.; maaskee en Hule el.
flgelse af Sager, som angaae en Sprkke i en (saadan Grund). Nu,
hreppr samt Fuldbyrdelse af flere en (ussel) Hylle.
communale Foranstaltninger i en HreysikOttr Hermelin.
saadan Commune, -vist Ophold el. Hreysivisja (-U, -ur), /"., d. s.
Ret til Ophold i en hreppr; hreppa- Hrbysta (-i, -a, -t), V. a. , stte
dmr Dom el. Domstol som Sager^ der Mod og Styrke i.
angik en hreppr, bleve indstvnte for. Hreysti, f. indccl. , Tapperhed (ofte
-ml Sag., som angaaer en hreppr. med Bibegreb om Styrke) ; iireysti-
-mt Grndse mellem hreppar. fcr bermmelig Frd, Heltefrd.
29 =hrcppsfundr. -skil Ordningen af -liga, arfp. , tappert, paa en kjk el.
de Sager, som angaae en hreppr; Ret tapper Maade. -ligr, '
adj.., =
og Skjel i Anliggender som angaae hraustiigr; som vidner om Tapperhed.
=
.,

hreppar. -stefna hreppsfundr el. -inar cw lapper (og strk) Mand.

hreppstjrnaring. -tal Opregning af. -or Ord., Ytlringer^ som vidne om
Liste over el Reps bosatte, uafhn" -Mod el. Tapperhed, -raun Prve paa
gige Mnd. Mod el. Tapperhed. -verk Helle-
Hreppskil = hreppaskil. gjerning, tapper Daad.
Hreppskn = hreppsskn;hrepp- Hreyta (-i, -tta, -tt), V. a, , m.
sknar-raar en Mand, som har at dat.., kaste hen, sprede. 2) neg.:
varetage Sporgsmaal, som angaae en h. illyrftum at e-m henvende., sige
hreppr, samt forestaaer Fuldbyrdelsen fornrmende, ondskabsfulde Ord til en.
af communale Fcra7istallninger
flere i Hreyting (-ar, -ar), /". , det al
en saadan Commune. hreyta.
Hrkppstefna =
hreppastefna. Hreytispeldi = {)eytispjald.
Hrbppstjri, m., =
hreppsknar- Hr (-ar !), /". , i) om nogel
raar; Forstander for en hreppr. som for en Tid fremtrder paa en
Sognefoged i Island. voldsom el. heftig Maade, i) Uveir.,
Hreppstjrn Bestyrelse af., For- Storm med Sneefog el. Regn.
standerskab for en hreppr el. dens 2) heftig Trfning, Angreb.
Anliggender; hrcppstjrnar- niar t= 3) heftigt Anfald af Smerte; isr i
hreppsfjii. -J)ing Thing , som holdes pi., hrir Fdselssmerler (om Dyr).
for at ordne et Reps Anliggender. 4) en uafbrudt Anstrengelse: i

Hress, adj. , frisk, rask, munter. hrlnni i eet Vk., uden Hvile el.

Hressa (-i, -ta, -t), V. a., Standsning; ^ ri svar i hriftinni tre

1) oplive, opfriske, vederkvge. Gange efter hinanden uden Mellemrum.
2) h. upp l, hus, sta5 gjre For- B) om el Tidsrum, 1) i Tale-
andringer ved, istandstte, restaurere. maader som: d vel jask e-m staft
B) f. p., hressask, pass., blive lansa, nOkkura (etc.) hn'ft opholde sig
munter igjen; komme sig, komme til i lang Tid el. en Tidlang paa el
Krfter igjen. Sted; um hrift t nogen Tid, en Tidlang.
Hressiligr, adj., som seer rask og Hrum (dat. pi.), adv.., i Mellem-
munter ud. stunder, af og til = stundum (see
Hressing (-ar, -ar), Forfriskning^ u. stund).
Vederhvgelse, Hjertestyrkning^ I, HBBLsmN gjennemblst af Stormen.
 HRFASTR HHIN6R 249

Hrfastf. opholdt paei et Sled af Hrmfrebinn og -frosinn riimfrossen.

Vveir; jfr vernsfr. Hrmfaxi, m., (den Riimmankede)^
Hrfelldr stormende. Navnet paa Nattens Hest.
Hrviri C-\s, pi. d.s.^, n., Uveir, Hrmfrost Riimfrost.
strkt Sneefog, el. desl. Hrmi (-a, -ar^ , m., hrim, E. =
Hrfa (-Uj -uiOi f't Rive; hrfu-hifu Hrmsteiivn riimbedkket Steen.
Hovedet paa en Rive, I; -tindr Tand Hrmkaldr riimkold,kold af el. somRiim
i en Rive, I. Hrmugr, adj., bedkket med Riim
Hrfa (luif, hreif- hrifura, hrifiO, el. Sod.

r. og n. , i) v. a. , gribe, rykke^
a. HRMCRS Riimthurs, Jette.
trkke noget i en Hast til sig. b) Hrina (- , -ur^ f. , mest i pi.
,

stryge med noget for at kle: h. e-rn hrinur vedholdende Skrig.

bak.
c) =
"ifa: ef raar hifr IIrna (hrn, hrein
hrinum, hrinit^,
mann sv at blir. 2) v. n., virke, v. n, A)
skrige^ hvine hoit el. skarpt
gjre sin Virkning, strkke til: e-ni (isr
,

Sviin). om
b) vrinske: (Ijp)
hn'fr e-t virker paa, gjr el. har den nierr at hestinum ok hrein viS. JJ)
silsigtede Virkning paa. h. , /, a) hnge ved, sidde fast paa^
Hrifs (hrips) og rifs (-, pi. d. ,), efterlade Spor el. Mrke (f. Ex. om
., Snappen, Griben, Rveri: ran ok Blk el. desl.].
b) ueg., virke paa,
rifs. gjre den lilsiglede Virkning (isr om
Hrifsa (hripsa) og rifsa (-aa, -at), nsker el. Forbandelser).
V. a., snappe, gribe.
b) rve. Hrinda (-i, hratt, hrundum, hrundil), v.
Hrifsan (-ar, -ir), /"., del at hrifsa. a., dat., i) eg., stde: h. upp huru stde
I^RIFSI^G (-ar, -ar), /". , d. s. en Dr op el. ind; h. e-ra fra ser stde en
Hriki (-a, -ar), i., meget hi, men fra sig.
b) h. skipum vatn stte
tynd og mager Mand; hrika-Iigr, ar//., Skibe frem (paa Soen). d) h. fra ser
hi og tynd af Vxl ; om Ting, stor ndinni udstde Veiret , puste. 2)
og uformelig. ueg., a) bortjage, befrie sig ved: h.
Hrikt (-S , pi. d. s.) , n. Knagen.^ harmi bortjage Sorgen. b) omstde,
Knarken. tilinteigjre: h. nili faae en reist
Hrikta (-i, -a, - ), r. . , knage, Anklage tilintetgjort., en Sag tilbagevist.
knarke.
Impers.: at hriktir i e-u Hrikdlan (-ar, -ir^, /". , hrandlan. =
det giver Knark fra sig. Hringa (-aa, -at), v, a. , ringe,
Hrm (-S, pi. d. s.)., n., 1) Riim. stte Ringe i el. paa.
2) Sod, Kntsvrle el. desl.; jfr Hringbrot (Ringbrud) et Slags Rund-
potthrim, koiahrim. dands^ B.
Hrmaldi (-a, -ar), m., forek. som Hritvgeygr ringiet.
Variant til hymaldi, og synes at be- Hringhyrndr ringhornet , med Horn
tyde den der er opfdt ved Sodet, ved som bies i Ring.
Arnestedet, i Kjkkenet , og da i nr Hringin'g (-ar, -ar}, /"., Ringen.
Forbindelse med det flgende kolbtr Hringja (-U, -ur^, /*., Spnde.
(see d. O.) Hringja (-i, -da, -t), v. a., m. dal.,
Hr.makdi el. HRYNJANDi, f. indecl. {?), ringe: h. klukku el. klukkum. b)
et dunkelt Ord i JJdlr. ra vi 5 h. ride abs. ringe: h. til ta, til nicssu.
:

paa enHestmedh. Det forslaaes af mange HRI^GJA, see kringja.

i Island om et Bidsel med Bestning Hringla (-aa, -at), v. a. og ., 1)
af Malmdopper (jfr i Grettissaga h- c. a. , m. dat., ringle med, klimpre,
seyrat beizl ok vel tinat); og at her klingre.
2) c. n. , give en klingrende
maa vre Tale om Bidslet synes naturligt Lyd fra sig.
at fremgaae af Ordfiningen ri 5a vi 5 Hringleikr Kredsdands : sl hring-
(man siger almitidelig ri'fta vi 5 beizli, leik spille op til Kredsdands.
cinteymin: etc.) og af den anden Re- I! ringofinn vvet med Ringe.
censions Udtryk rekit vi (o : hestinn) Hringormr Ringorm, I.
hrynjandi (reka beizl vift hest bidsle); Hrikgr (-S, -ar), m. , 1) Ring,
maaskee er denne sidste Form den rig- Kreds, Cirkel; i hrin; rundt, i Kreds.
tige (Grundbet. : det klingrende) , thi b) Omkreds, den yderste Grndse af
hrimandi, der maaskee udledes af hiiin noget; iUdtr: meft hringum, at h ring-*,
Riim, og har Hensyn til Doppernes um (indtil yderste Grndse, d. e.)
Glands ^ synes at afgive en mindre ganske og aldeles (brenna ineft, upp at
naturlig Belegnelsesmaade. hringunij.
2) Ring, spec. Arm- el.
250 HRIAH HROGXKKLSI
Fingerring.
3) Bane (el Himmel- Hrjsa (hrs, hraus-hrusum, hros-
legemes); jfr Krlngr. it?), V. n., blive ru, ujvn; ueg. for-
Hrinr (^-s, uden pl-^, m., Skrald, uroliges: at ser hrysi hug;r vi jafnan,
Gjnlyd. er hann kom i flokk Gu^mundar han
Hrip (-S, pi. d. s.) i W- 6* Slags flfe sig immer uhyggelig til Mode,
Kasse (af Sprinkelvrksarbeide?), som naar etc.
til Brug ved Transport ophngtes (en Hrjstr (-rs, pi. d. s.), n., ujvn,
paa hver Side) paa Klftsadler ; nu en slenig bar og ufrugtbar Plads.
,

Kasse med smalle Lgter i Siderne og Hujstrigr og hjstrdgr, adj., ujim,

Bunden hvori man brer f til Krea- bar og sfenig.
turerne. Hrjta (hrt, hraut-hrutum, hroti),
Hrips-, see hrifs-. V. n., i) falde, ryge, fyge bort el. I: en
Hrs (-S, p/. d. s.), n.f Riis, Krat. i Veiret ; Talem.: h. af sirinrjtjm
b) i pi., Riisbuske; jfr liriss. (eg. kastes hen af Sfrnge, ryge som
Hrsbyrr Byrde af Riis. noget, der skydes med en spndt Bue-
Mrshgg Ophuggen af Riis , Riis- slrng , d. e.) tumle til Siden. b)
hugst. h. i sundr gaae i to, i Stykker. 2)
Hrskjrr Riisbusk. udsende en bragende, knagende el.
IRSLA (-Uj -ui'ji f'f (liden) Green, brummende Lyd; impers.: at hrtr
Kvist. c-u noget knager.
b) stiorke.
Hrslask (-aisk,
-azkt), v. refl., Hrjijfr og HRFR ttdj., ru, ujvn;
,

skyde, danne Grene el. Kviste, skabbet.

Hrsttr, adj.y med Buske el. Bu- Hrogs en Gaaseart (Raatgaas,
skadser. anas bernicla) jfr hrota.
;
Hrsrif, n, , Oprykning af Riis el. Hrodi (-a, -ar), m., eg., noget der
Krat, Ret til al oprykke Krat (til ryddes, feies bort (jfr islirofii); Ud-
Huushrug). skud.
2) ueg., a) Larm, Ufred.
Hrsrinnr Ijrskjtr. = b) plump og grov Optrden ; en grov
Hrss (s, -ar), in., d. s. Person, I; hroa-fcnginn , adj., grov,
Hrista (-i, -a, -O, V. a., ryste. plump, /. -ligr, adj., d. s. -menni
Hristing (-ar, -arj, f., og hristingr (-is, ;;/. d. s.), ti., plump grov Person, /.
,

(-S, -ar), m., Rysten; Bveti, Rystelse, Hrigr og -UGR, adj., 1) bermt.
I. 2) som gjr sig til, praler af
Hrsungr f-s, -ar), m. ,
^- hrs- noget.
runnr, E. Hrodit, supin.
/" hrja.

Hrsungr (-S, -ar), m. , den som er IRBR (-ry, - rar), m.. Roes, Hder,
bleven levende i Moderens Liv, medens Bermmelse. -- b) Digt (isr til ens
hun endnu var ufri. Priis; poet.).
Hrj C'J^'J ~**i "^'^f ~0i ^- ff'f for- Hrrkvi Lovkvad.
trdige, plage, mishandle, haandtere IIrbrtala Lovtale.
slemt, for fdige; jfr vyk. Hrugr, see lw5igr.
Hrjligr, see hrjligr. Hrocvirkr, adj., som arbeider paa
Hrja 0"T^ lirau-hruura, iro-
,
en plump og skjdesls Maade , L
it), V. a. og n. , A) v. a., 1) m. acc, Hrf (-S, pi. d. s.), n., et Stade el.
a) rydde , gjre ryddelig : h. val borl- Skuur, hvor man bygger eller reparerer
skaf^e de Saarede og Faldne fra Val- Skibe; -- nausf. 2) en svag el.
pladsen.
b) h. skip rydde et Skib, skjdeslst opfort Bygning, L
gjre det tomt af Folk (i en Batuille) ;
ligeledes losse, aiferma. =
2) m. II.
Hrfa (-aa, -at),
iipp h^\ opbygge svagt, uden
v. a.,m. dat.,
Omhu
dat.,, kaste hen, bortkaste, udstre',
impers. e-u lirr (poet.) noget kastes, for Varighed el. Soliditet, I.

spredes, ==^ e-t hrtr (see hrjta). Hrfl (-S, pi. d. s.), n., los Dynge el.
B) V. w. , styrte, ryge, bane sig Vei Opdyngen paa en los og uordentlig
med Kraft og Hurtighed. Maade, I.
IIrjn (-s pi. d. s.), n., Riihed, Hrfla (-a5a, -at), v. a., m. dat.,
Knorter; hijna-li^r, adj., ujvn, lgge i los og uordentlig Dynge oven
knortet, grov af Udseende cl. at fole paa hinanden, L
paa, I. Hrogn (-S, pi. d. s.), ti.. Rogn.
Hbjnttr, adj., ru, ujvn, knuddret, Hrognkelsi (-is, pi. d. s.), ti., eti

knortet, L Art af Sleenb idere.

 HROONL.fJGJAHRGA 251

Hrognlgja (-U, >Dr), /". , Huvfish, -Iiali HesCehale; jfr tagl. -Iir Heste-
som lgger Rogn, J. haar, I. -hauss Hovedet af en (dd)
IIriskelda (Riskelda) og Hrars- Hest., -hfr Hestehov, -hus =
hesthds.
KELDA (Hiaskclt'a), /"., Roeskilde, By i -hvalr et Slags Hval (Springer?).
Sjlland ( fordum en Tidlang de danske - hfu Hestehoved. -kndfa Heste-
Kongers Sde). knokkel, -lifr Hestelever, -nautn Brug
Hroka (-asSa, -at), v. a. , m. dat., af en Hest. -reift Ridt paa en Hest
II. ser bryste sig, hotmode sig, I. (uden Tilladelse), -ro fa Hestens Hale
Hroka (-ai^a, -at), v. ii. , fylde med saa langt ned som Ledene gaae. -ver
Topmaal. en Hesls Vrdi,- ta (-u, -ur), f., en som
Hroki (-a, -ar), wi;, Opblslhed, spiser Hestekjd. -\i}frHestetyv ; hroi^sa-
Overmod; hroka-fuUr fuld af Overmod, bein Hestebeen; Been af Heste, -beit
I. -skapr, m.. Overmod, Stolthed, Grsning af el. Grsgang for Heste.
opblst Vsen., /. -yri, w. pi., over- -brestp Skralde, hvormed Heste bort-
modige Ord, I. skrmmes /. ,-fdiga Betaling for
Hrokkinhrr og -hrr hrlhaaref, Fodring af Heste, -gaukr Hestegjog.
kruushaaref, -geymjsla Bevogtning af Heste, -hiis
Hrokkinn, hrokkit (supin.) , see = hrosshus. -hfn Hestehold, -kambr
under lirkkva. Hesteskrabe -kippJngar, f. pi.. Trtte
Hrokkiivski'a. f., skrumpent Skind om Heste (om Laan af Heste), -kjt
(om en Kjrling). Hestekjd. -kyn Hesterace, -mai'
Hrkr (-S, -ar), n. (oprindelig, , Hestergter. -ma lse Haar og Stv
som det synes =
hraiikr noget op- paa el. af Heste., /. -rs Renden af
hict , noget der rager i Veiref , df). Heste, -skella, /". , =
-skreppa, /".,
1) =hraukr 2.
2) Taarnet i Skak- en Skralde , til at bortskrmme Heste
spil.
3) en lang dsig Person, en med, af Skind udspilet udenom Kryds-
Rk el. ) neg. , en fremragende spiler , hvor indeni man kommer Stene
Person; fornemste Op<iynsmand, For- el. noget der ved Rysten giver Skrald
gnger: h. alls fagnaar fornemste fra sig, /. -sltr fersk (kogt) Heste-
Ophavsmand til alle selskabelige Ly- kjd. -taka det at tage andres Heste
stigheder. til Brug uden Tilladelse, -^ang en
Hrolla (-i, -da, -(), r. n. , vakle, Tangart,, Svrdklov,
ryste, gyse: e-m hrollir hugr vi ens Hrossfeli.ir, m., (megen) Ddelighed
Sind gyser ved. blandt Heste.
np.OLLR '-S, -ar), m.. Bven., Rystelse; Hrossfjldi lilngde af Heste.
Kuldegysning; Gysen. Hrossss liSf sotn kan bre Heste.
Hrp (-S, pi. d, s.'), n. . (Rnab?) Hrosskjt =
hrossakjiit.
Forkaanelse i Ord; Bagvaskelse. Hrot (-S, pi. d. s.), n., det al falde
Hrpa f-aa, -at)^ v. . 1) , el. hvad der falder adspredt hist og her.
(oprindel.?) raabe. 2) forhaane i Hrota (-U, -ur), /"., 1) en Gaaseart,
Ord, omtale paa en forhaanende Maa- = hroftis, B.
2) et meget gammelt
de, bagtale, og ufrugtbart Kreatur , I.
Hrplauss, adj., uden Forhaanelse Hrotgamall meget gammel, J.
el. Dadel. Hrotit, supin. af hsjta.
Hrpsamr, -som, -samt, adj., som Hrotti (-a, -ar), m., en Mand af
gjerne taler ilde og haanlig om andre. klodset og meget stor Vxl.
Hrpyri n. pi...
, forhaanende, lRR (-rs, pi. d. s.), n, , Ro paa
krnkende Ord., ^kjeldsord. Saar,
Hrsa (-aa, -at), v. . , m. dat., Hrra -at), t;. a. impcrs..
(-afta,
prale, prange med, bre til Skue; bedkkes med Ro Skorpe,
el.
II. ser bryste sig; ti^a e-u at h. kunne Hruim, 1. pi. impf. ind, af hrj5a.
vre stolt af, have at glde sig ved, Hrufa (-U, -ur), /". , en Ruhed.
el. desl.; eiga sigri at htsa hare Ro el. Skorpe paa et Saar.
faaet Seier. b) prise, heromme. Hrfi (-a, -ar), m, , Spedalskhed, '

Hrsax (-ar, -ir), Brysten; Triumph, Hrcfi. (-S, pi. d, s.), ti., ubefydeligt
Hross og HORS (-, pi. d. s.j, n., Saar el. Beskadigelse paa Huden.
Hest i Almindelighed. b} spec. , en Hrlfla (aa, -at), v. c, forrive
Hoppe: hross-bak en Ryg.
Hests Huden lidt.
-eigandi en Hests Eier, -^ersemi en Hrufttr, adj., ru, 1.
udmrket Hest, -ha Hestehud, I. Hrlga (-U, -ur), f.j liden Dynge,
252 HRUGA HRYSSA
Hrga (-aa -at) . . , m. daU
, , : IIryggbrjt , V. a., brkke ens Ryg
h. e-u saman sammendynge. over.
Hrugald (-S, 'ld), n., hriiga. = Mryggbrot del al Ryggen brkker
Hrukka (-U, -ur), f., Rynke, I. over, I.
Hrukka (-aa, -at), v. a, , rynke; Hryggbrotna, V. n. , faae sin Ryg
isr impers.: p-t hrukkar det stter brkket over.
Rynker el. Folder, I. Hrygg) f-ar, -iiO^ f-, Sorg, Bedr-
Hrukkttr , adj. , rynket, /. velse; lryggar- bnar Srgcdragt;
Hrukkum, 1. pi. impf. ind. a/*lirkkva -biiningr, d. s. -dagr Sorgedag. -efni
(c. 71.). noget til at srge over. -fullr sorg-
HuuMA (-i, -da, -i), V. n., blive fuld, -klnar =
-bna5r. -mark
svagelig el. skrbelig ; smerte: iinutn Tegn paa Sorg el. Bedrvelse. -sam-
Itrumdi srit han havde Smerter i Saaret. ligr, adj., bedrovelig. -stund bcdrovelig
Hrumar, adj.^ hrumr. = Stund el. Time. -sngr Klagesang.
HnuMi (-a, tiden pi.) m. , Legems-
, -svipr sorrigfuldt Udseende, bedrvelige
skrbel/ghed, isr Alderdomssvaghed, Miner; og fl.
Hryggiligr, adj., sorgelig, bedrovelig.
Hrvmligr, adj.^ af et svageligt el. Hryggja (-1, -a, -t), V. a., bedrve,
skrbeligt Udseeride, affldig. forvolde Sorg ; hryssajahk blive bedrovet.
Hrumr og hrummr, fidj., svag, Hryggla C-u, -ur), f, Rallen, I.
svagelig, skrbelig: h. af elli svag af Hryggleiki (-a, -ar), o^ -leikr (-s,
Alderdom; h. at ftum == ftahruinr. -ar), m., Bedrvelse.
Jfr Urymdw Hyrggcengja (-U, -ur), f., Ryg-
Hrun (-S, pi. d. s.). Fald, Nedstyrlen. strimmelen i Huder, I.
Hrunda, i. impf. ind. af hrynja.
4-. FIryggligr, adj., a) bedrvet af Ud-
Hrundit, supin. af hrinda. seende. i) =
hryggiligr.
Hrundning (-ar, -ar), f., Gjerningen Hrygglundir = lundir.
al hrinda. Hryggr (-jar, -ir), m. , a) Ryg,
Hhundum, i. pi. impf. ind. af hrinda. Rygrad.
b) Ryg aflang Banke', y

Hrunhenda og hrynhenda (-u, -ur), hryggijar-liftrRyghvirvel , I.

/"., et Slags velklingende Verseart (med Hryggr, adj., sorgfuld, bedrovet
Verselinier sdvanlig paa 8 Stavelser, N. s., impers.: e-na er hryggt i hug
ivrigt drtfkvictt). en er bedrovet.
Hrusum, i. pi. impf. ind. af hrjsa. Hryggspknna (-U, -ur), /*. , en Art
Hrltlamb Vderlam. af Brydetag, hvori Bryderne omspnde
Hrtml u=: brundml. hinandens Ryg, Livlag.
Hrtr m.. Vder; Buk;
(-S, -ar), Hrygna (-U, -ur), f, Hunfisk (af
Vderens hr(s-hfu Vder-
Tegn; saadanne som lgge Rogn, isr Lax
el. Foreller, jfr hngr).
hoved. -liJvi a} en Vders Skikkelse.
b) == -merki Vderens Himmeltegn. Hrylla (-i, -da, -t), v. a. impers. :
-reyfi Ulden af en Vder; hrdta-ber, e-n hryllir vi e-u en gyser ved el. for.
en Art Brombr. Hrylliligr, adj., forfrdelig^ gyselig,
I.
Hrtspeldi et Spjeld el.Bindsel, hvor-
Hryllingr (-S, uden pi.), ., Gysen,
ved Vd er e hindres fra at springe , I.
Skrk, I.
nRUTUM, i. pi. impf. ind. <//* hrjta. Hrymask (-isk, -disk, -z^) , v. pass.
Hrya, see hryftja (f.). blive skrbelig , affldig., Ilrymdr,
Hrybja (hry?>, hrudda, hru(t), v. n., p. pr. (bleven) affldig.
harke, rmme sig, I. Jfr ryt^ja. Hrynheinda, see hrunhenda.
.Iryja el. -ur), f.. I)
liRYA (-U, Hrynhendr, adj., (om en Verseart)
strk Rommen,
2) et Spyttekar.
li. h. httr =
hrunhenda (jfr hrynjandi,
5) (poet.) Jeltekvinde; hry5ju-kaii part.).
eti gammel Mand, som ofte harker el. Hrynja O^''^", hrunda, hrunit), v. n.,
rommer sig, B. -lisr, adj., grov, styg, falde, drysse ned, styrte ned: tr h.
hslig, I. -vcrk barbarisk, vild Hand- e-m (af augum) en flder Taarer.
ling. 2) hrynjandi, part., hrynjandi httr
Hrfi (-is, pi. d. s.), n Skab, = hrunhenda.
Udslt, Spedalskhed. Hrynjandi, f. (?) , forekommer som
Hrfr, see hrjiifr, Variant til lirimandi (see d. O.),
Hryggafl Styrke i Ryggen, Hryssa (-U, -ur), , Hoppe. /'.
 ItTSS HROR 253

Hryssi, see i: merhryssi, unghryf^si. HRRLM,5ee heyruni.

Hrt, i. s. impf. ind. af Injta.
Hr (maaskee oprindel. Iirr, .,
hvoraf^ gen. s. hr var el. Jiifar i
compp. , hvis ret ikke er at betragte
som evphonisk Tilstning til gen. pi.
hrva), 7i., ) Aadsel, dd Krop; Liig.
b) Valplads el. de i Kampen Faldne.
2) Levninger , Slumper af noget,
isr af noget som er gaaet fil Grunde;
jfr skipshr; hrvar-daunn hrefr.
-eldr Veirild, Lygtemand. -Ijs, d. s.;
hrva-daunn -efr =hrefr.
Hra (-U, -ur), /"., Rde, Skrkke-
Hroest, see i hrsi.
Hroesibrekkur, f. pi.., eg. Skrnter.,
Brinke krorfra noget., der stilles der-
paa , ligesom pranger^ d. e. let falder
i alles Oine: bcra e-t h. udraabe,
qjre bekjendt (andres Forseelser el.
desl.), L
Hrsinn, adj.^ pralende, broutende.
Hroesna (-aa, -at), r. n. , hykle.,
= smigre , /.
Hroesnari (-a, -ar), m.. Hykler, L
= Hroesni,f. indecl. i) Praleri, Selv-
roes. 2) Hykleri, Smiger^ I hrsn- ',

billede, L is-ligr, adj., hykkelsk, /.

Hrsa (-i, -dda, -tt), v. a., skrkke.f Hrva-, Hrvar-, see under hr.
forfrde, kyse.
2) hrask, f. p., Hrzla (-U, -ur), f., Frygt, Skrk,
a') pass., hrask vi e-t rre bange Rdsel; hrzlu-fullr fxdd af Frygt,
for. Som V. dep. a. , hrask c-t, meget bange, -ge et af Frygt betaget
d. s. Sind, Frygt.
Hrddr (eg. p. pr. af foreg. O.), Hr.|)EFr Liiglugl., Stank af dde
adj., rd, frygtsom, bange: h. vift Legemer.
bange for; h. um bange for y med Hr(5kkr, adj., krllet, kruset.
Hensyn til. Hrkkva (hrkk, hrkk-hrukkum,
Hrddr uden pl.^ ^ ?n.
(-s, Frygt, , Iirokkitj, V. Bevgelse., a)
n., 1) om
Frygtsomhed, Skrk, Banghed. springe, skifte hastig Sted: e-t hrukkr
Hriligr, adj.^ rdsom, forskrkke- or hendi e-m falder en udaf Haanden;
lig, forfrdelig, -liga, adv. h. saman fare sammen.
Hrdinn, adj.^ frygtsom. b) briste: h. i eundr knkke over,
Hrdr Rovdyr. gaa i Stykker.
c) vige hurtig tilbage,
Hrfa (v.) see ^ hreifa. isr i en Fgtning: ii. fy rir el. undan
Hrfa-, see under hr. blive dreven ud af sin Stilling, blive
Hrflgl Rovfugl. kastet,
d) h. vel vift c-m rise kraftig
Hrkind Rovdyr. Modstand mod ens Angreb. 2) uden
Hrkja (-i, -ta, -t"), V. a. (m. dat.) Forestillilling om Bevgelse^ a) slaae
og n., spytte. Krller el. Folder, /. b) h. til
Hrkl Klo paa Rovdyr. et forslaae.) vre tilstrkkelig , I. B)
Hrrvikindi =^ hrdyr. hrokkinn, p. p., adj., a) krllet, kruset,
Hrla (-aa, -at), v. ., bearbeide b) rynket.
Vven med en hrll (see dette Ord), Hrkkva (-i, -fa, -t), V. a., 1) f. a.,
L drive frem: h. sporunt spore en
hei^t
Hrljs =
hrfareldr, /. Hest frem. 2) f.p, a) pass., blive
Hrll (-s, -lar), m. , en Trpind, dreven, jaget. b) refl. bevge sig
,

som red den gamle Vverstol brugtes ligesom stodviis , skyde sig frem i
til at skyde Islttet op med og til at Bugter (om en Orms cl. Slanges JBe-
gjre Tvrstrg med over Rendegarnet vgelse).
(for bedre at aabne Skjellet). Hrngl (-S, pi. d. s.), n. Larm^
=
,

Hrlog hrfanOdr. Skramlen (jfr hrang og hraung); df

Hrmgi Dynge af drbte Mennesker. los Opstablen af haarde Gjenstande
Hrcepa (-i, -ta, -t), v. a. = hrpa. uden nogen Tilpasning., L
Hrr og hrer ('-rs, pi. d. i.}, n., HRAGLA(-aa, -at), v. a. , m. dat.., h.
L9, =
hr (poet.) ; jfr hriir. e-u saman opstable paa en los Maade
Hrcera (-i, -a, -t), V. a., a) rre, (jfr foreg. O.); hrnglask skramle, I.
bevge. b) rre, omrre: h. e-t Hrnn (hrannar, hrannir), f. 1)
saman sammenrre. 2) hrrask , f. Blge; Havet (poet.). 2) Dynge el.
p., bevge sig, flytte sig af Stedet.
refl., Masse isr af noget som opkastes el.
HrceRanligr, adj., rorlig^ bevgelig. skylles op af Vandet paa Sirajidbredden:
HrceRar, m. pi., Laarkrig, Lyske. hrnnura saman i Dynger, dyngeviis.
Hroeriligr, adj., hrranligr. = Hrpun, see hrapan.
Hrkring (-ar, -ar), f.. Bevgelse. Hrr (-8, pi. d, s.), w., nyget affldigt
^54 HRORLlGU HUGHGll

el. i faldefrdig ^ udslidt Tilstand ^ I; HuGSTLiGA , adv. , inderlig, med In-

jfr hrr. derlighed.
Hrrligr, adj.^ faldefrdig, udslidt, HuGBLAtfiR forsagt feig. .1

affldig. HuGBLEYi
Forsagthed, Modloshed,
Hrrna (-aa, -at), v. n. , forfalde, Feighed.
blive affldig, tabe sig. HuGBLi, n. el. f., blidt Sindelag.
Hrrnan og -UN (-ar, -iiO> /"
? det HuGBOD Anelse.
at hrrna. HuGBORD Djrvhed, Mod.
Hrsun, see hrasan. HuGBT hvad der boder paa Sindet,
H (-ar, -ir), f.. Hud., Skind; Trst.
berja h. af e-m hudstryge; lta h. UGBRIGR, adj., med ustadigt Sind.
sina miste sin Hud; hu^si-fenxg Anskaf- HuG C-ar, -ir), Opmrksomhed.
f..
felse af Huder. -- b) Inderlighed , Hengivenhed , Vel-
HDFAT Kie; Seng; hfats -flagi villie. - c) Bekymring', hugar-fullr
Koiekainmcrat. hekymringsfuld. -mar en som man
HFLETTA, V. tt., hudflette, I. har kjr el. staaer i et intimt Forhold
HKEIPR et Slags Skindbaad. til. -ml velvilligt Tilbud, venskabelig
HLT det at miste sin Hud, Hud- Underhandling.
flettelse.
HcGA (-U, -ur), f. T= hug: af
HLAUSS, adj. , = skinnlauss. hugu inderlig; hugu-mar = hug-
HBSTROKA, f.. Hudstrygelse. aimar.
HSTRKjAj V. ., hudstryge.
HFA (-U, -ur), f., Hue.
HuGDEiGR = hugblaur.
HuGDJARFR modig, uforsagt.
HFR (-S, -ar), m., tredie el. fjerde HuGDYGGR trofast.
b) brav, mandig.
Flanke fra Kjolen i et Fartoi; Skibs-
side; Talemaade: e-m J)ykkir mikit i HuGFASTR som
sidder fast i Hu,
ligger paa Hjerte: lta ser e-t hugfast,
liiifi (eg. meget indenbords) en synes
der staaer meget paa Spil. lgge noget paa Hjerte.
HuGA (-i?, -a?, -at, og -t), v. a. HuGFTT, n. adj., impers. i: e-m
og M. , a) V. a., overveie, beslutte; verr h. Modet svigter en, han bliver
Ordsprog: ftt er of vandliga hugat bange.
det er faa Ting, man overveier mere
HUGFELLDR Og -FELLR crn skapfelldr.
end nok, det er sjelden at man er for HuGFERi (-is, pi. d. s.), n., =i
forsigtig.
b) v. n., h. um e-t vre
hugarfar, /.
HuGFESTA, V. a.y lgge paa Hjerte.
bekymret for; h. at e-u see efter, lgge
Mrke til, tage Hensyn til. 2) hugat,
HuGFULLR fuld af Mod, modig.
pr., i: lta ser um e-t hugat HUGFYLLDR, p. pr., d. S.
n. p.
lgge sig noget paa Hjertet, bre Om- HuGGA (-aa, -at), v. a. , troste.
sorg, Omhu for noget., jfr hyffgja. Huggask, pass. el. refl., trstes , lade
sig troste.
HcGALATR, adj.., blid^ venlig i Om-
gang. HuGGAN og -UN (-ar, -ir), f., Trsi,
HuGASLiGA, adv..,modigt, dristigt. Husvalelse; huirganar-lauss, adj., uden
HuGAR, adj., a) tilsinds, sindet: al Trst. -or tr ostende Ord.
vel illa h. e-m 5 jfr har5hug;i5r, iil- HuGGANDi (-a, -endr), m. , Troster.
hugar etc. b) behjertet, modig; HuGGARi (-a, -ar), m. d. , s.
hugafts-ri^a oprigtige^ velmeente Ord, HuGGR barmhjertig.
godhjertet ;
intim Samtale. HuGGi godt Hjerte, Barmhjer-
et
HuGAfiSAMLiGR, adj., mild, spagfrdig. tighed.
b) roligt Sind.
-liga, adv. HuGHRAUSTR trstig , ved godt Mod;
HuGASAMR, -sm, -samt, adj., stille, modig.
spag, spagfrdig. HUGHREYSTA (-1, -a, - 1) , V. C,
Hlgall og HUGULL , adj., betnksom, trsle , opmuntre.
omhyggelig, agtsom.
b) opmrksom HcGHREYSTi Sindsro , Sindsstyrke.
imod andre, tjenstvillig. 2) hugalt, HuGURYGGR bedrvet Hu. i

n. s. (acc.) , adv., omhyggeligen. HuGHVARF Sinds forandring: tclja e-m

HuGAN (-ar, -ir), f., Overveielse, h. faae en til at forandre, opgive en
Eftertanke; Beslutning. allerede tagen Beslutning; isr for-
HuGST inderlig Kjrlighed: unna andret Stemning i fravendt Retning,
e-m hugstura holde inderlig af, have Vvillie; jfr hujtarhvarf.
inderlig kjr. HiGHOEGR, adj., stille, sagtmodig;
 ,

tG HtGSV 255

impers.: e-ra er hughgt en er rolig Tankerne, erindre; liafa e-t i hug have
i Sindet. i Sinde; e-m segir hugr um en aner;
Hdgi (-a, -ar), t. , Tanke; jfr lsa hug sinn um e-t yttre sine Tanker^
hugr 2, a. sin Mening om noget ; e-m snjsk h.
HUGKVMILIGR, UVGKCEMILIGR ^ HIG- en forandrer sine Tanker, kommer paa
KVMLIGR og HrGKMLlGR, flrf/., i) SOm andre Tanker; ligeledes, en skifter
vidner om Opfindsomhed ^ konslig. Sind (jfr b nf.) ; verfta annars hugar
b) som let opfinder, kommer paa noget; ^' * 0 6 ^f'l'
^) som folende.,
jfr flgende O.
2J kjr, behagelig. lystende etc. (Stemning, Hjerte, Til-
HUGKVMR og HUGKMR, odj., u) bielighed, Attraa): i cium, hrum
som fster sig i Erindringen: lta ser hug vred, gram i Hu; i gum hug i
e-t hu^kvmt ermrfre, mindes; impers.: godt Humeur; ogsaa i hu^um ved godt
(e-m) er hugkvmt um e-t han min- Mod., glad; venlig; i hryggum hug
des noget, kan ikke glemme det. b) med et tungt Hjerte; vera annars
agtsom^ omhyggelig.
c) opfindsom; hugar vift blive anderledes til Sinds,
ligeledes som gjr sig Umage for at til Mode ved noget; e-m er, leikr h.
opfinde^ udfinde. e-u ens Hu staaer til noget; sctja
HuGLAiss, adj., modlos, feig. hug sinn epiir vende sin Hu til noget;
HlgleisAj V. . , forestille sig^ be- leggja hug e-t lgge Find paa;
tragte, tnke over. spec, leggja hug konn fatte Kjr-
Hugleiing (-ar, -ar), /^., Forestilling; lighed til en Kvinde.
c) som ytlrende
Betragtning; fy rir utan h. som man sig i Ord el. Handlinger, i Forhold el.
ingen Forestilling kan gjre sig om. Modstning til disse: af heilum hug
Hl'gleikit, t,- e-m er e-t h. (el. at af, med et oprigtigt Sind; la hug
en har lnge haft i Sinde ^ har
etc.') fylgja mli tale oprigtigt. 2) Mod,
lnge nsket^ ventet Leilighed til at., Sjlsstyrke, Courage: hera (upp)
huginn tage Mod til sig; e-n brestr
HuGLTTiR Lettelse, Lindring for hug Modet svigter en; Ordsp.: hugr
Sindet, Husvalelse, B. rr hlfum sigri Modet gjor det
Hdglettr let om Hvertet ; impers. : halve til Seiren; husar -angist Sjls-
e-m er hugltt han er let om Hjertet. angst, Sjlslidelse, Sindslidelse, -beisk-
HcGLEYSi ''-is, pi. d. s.), n.. Modlos- leikr Sindslidelse, Sjlslidelse. -bt =
hed, Forsagthed, Feighed. hugbf. -burr indbildning. -far
HuGLiTiLL som har lidet Mod. Sindelag, -fst Tilbielighed, Attraa.
HuGLJFi (-a, -ar), ., en venskabelig -gr = huggr. -hvarf = hug-
og yndet Mand., isr i: li vers manns hvarf. -ltliga, adv., paa en spag-
h. yndet af alle. frdig, beskeden Maade. -ltr, adj.,
HuGLJiFR, adj., blid, venskabelig spagfrdig, stille. -lund a) Sinds-
(B). beskaffenhed. -- b) Indbildning: gjra
Hc GM ANNLIGA, adv..modigen^ tappert. er c-t i h. ijidbilde sig, L -otti
HuGMYND Tankebillede ^ Forestilling, Frygt i Sindet, -rakkr = hugrak kr.
-rugian og ruiluii Sindsuro, Sindopror.
HcGNA (-aa, -at), v. n. , hue, -styrkr Sjlsstyrke, -styrktj, d. s.
behage; impers.: e-m hugnar vel til -vla Sindslidelse, -vil Fortvivlelse.
e-8 er vel tilfreds med en. 2) f. HuGRAKKR, adj., hugprr. =
p., hugnask, pass.^ behage, falde i ens Hdgraun a) Prvelse, Efterforskning
Smag. af ens Sindelag: ganga h. vi e-n
HLGNABR(-ar, Mi/en />i.9, m.. Tjeneste, efterforske , udforske, prve ens Sind^
Villighed, B. hvad han har i Sinde. b) =
HuGTs'AN og HDGNCN (-ar, -ir), /". skapraun. - c) hvad der tager paa^Sindet,
d. 5., /. stor Sorg, B.
d) Prve for ens Mod,
HcGPRR modig, behjertet, tapper. HuGREKKi (-is, uden pi), n. og f,
Hdgpri Mod, Tapperhed. indecl. , hugpri.
Hlgr (-., -ir), m., 1) Hu, Siiid, aj HuGGRENNiNG (-ar, -ar), f.. Tanke.
som tnkende, anende, menende el. HcGR og UUGGR Plade, hterved det
desl. (Forestilling^ Tanke, Mening): verste Hjalt fstedes fil Haandfanget.
e-m kemr e-t til hugar el. i hug en Hlgsa (-afta, -at), v, a., tnke over,
falder noget ind, kommer paa, kommer overveie, betnke.
til at tnke paa; leia hug um e-t Hugsan og -un i-nr, -ir), f.. Tanke.,
uverveie; hafa e-n i hug have en i Eftertanke, Overveielse: hugsunar-auga
^256 Ht6SA\LGR Ui^DP.A)
Tankens e, del indre Syn, -lauss, som bevirker Usynlighed el. Usynlighed
Tanhe-
adj., shjdesls, I ; -leyi^i, n. , frembragt paa en ovef)iaiurHg Maade
lshed, Skjdeslslied, I, og fl. el. ved Troldkonster.

HuGSANLiGR, <(/., tnkelig. Hulning (-ar^ ~r), f, det at hylja;

HuGSi, flf/.i tankefuld^ bekymret. Bedkning: hulnlngar-litill som yder
HuGSJK bekymret, tungsindig og liden Bedkning.
sorgmodig; h. um e-t grublende over HUM (s, pi. d. s.), TI., Skumring.
noget. HMA (^-ar, -aa, -at), v. n. impers..,
Hugskot Menneskets Indre. mrknes.
HuGSNJALLR tapper, modig, E. HuMALL (-S, -lar), m., Humle.
Hugstt Sindslidelse^ Bekymring, HuMARR (-S, -tar}, m.. Hummer.
Bedrvelse. HUN, see hann.
Hug SPA KR klog^ riis. HuNANG (-S, uden pL), ., Honning;
HuGSPEKi Klogskab, Forudvidenhed. hunangs- blettr mrk Plet i Huden,
HUGSTERKR Og HUGUMSTERKR QE.) SOm Modermrke, I. -bragi^ Honningsmag.
^
har Sjlsstyrke., kjk. -fall Honningdug, -iluga Bi, I. -ilmr
HuGSTiNNR inodig^ med mandigt Sind, Honninglugt. -lkr Honningbk. -seimr
E. Honningkage , Honning.
HuGSTRR og HCGUMSTRR stormodig. HuNANGFLJTANDi, pa., som flyder med
HuGSTRANGR og hugumstrangr haurd, Honning; h. ml Tryllesprog.
streng, stridbar, E. HuNANGLiGR, adj., som Honning.
HuGSxDR, adj., som sidder fast i HuNBORA Hul (med Tridse i?) gjennem
Tanken Erindringen.
el. b) e-m er det overste af en Mast.
hu;;sttt til e-s har meget imod en. HuNDEYGR med Hundeine, E
HuGSKi Bekymring, Sindsnro. HuNDFORN meget gammel, E.
Hugskja (-i, -ta, -t), V. a., gjore HuNDG Hundegjen , Hundeglam'.
bedrovet. HuNDGAMALL meget gammel.
HuGSviNNR =
Iiugspakr. HuNDGEjAnR med Hundenatur.
HuGTREGi Sjlesorg^ Bedrvelse. HuNDHEiiNN sovi guuskc er en Hed-
HuGULL, see hugali. ning {el. Hedning som en Hund?).
HuGUM-, see hug-. HuNDiNGi C-J^i -jar) , m., Anfrer
HuGviT Opfindsomhed. for hundrede Mand, B.
HUGI.EKKR yndet, afholdt, kjrkommen.
HcNDLiGR, adj., som en Hund, hunde-
HuGOKKAR d. s. ,

HuGOKKi Yndest, B. b} Forgodt- agtig, paa Hundemanecr.

befindende^ (I). ~
c) Sindsstemning : HuNDMARGR meget talrig.
meftaloipning synir hugokka manna HuNDR (-S, -ar), m.. Hund. b)
Interjectionen viser etc. d) Mening, som Skjeldsord: hundrinn f)inn dinHund!
hvad der forekommer en at vre Til- hunAs-h'it Hundebid, I. -hfu Hunde-
fldet: eptir hugJ)okka minutn at tla hoved, I. -liki Hundeskikkelse, I, og fl.;

{)ykklr mer v lkast, at etc. efter Hundebjf. -dagar, m.pl,

\\\xr\A(\-ho\t}^s

hvad jeg synes., saa forekommer det mig Hundedage, I. -gau -ffey= hndg. =
rimeligst at etc. -^nW Hundetuden, -hlj Hundeglam;
HuGf)TTi, /, For gotbe findende , Til- Talem.: koniask burt or hunda-hljftum
boielighed., Lyst.
6} Mening. (eg. komme saa langt bort fra en Gaard,
HKA (-5, -ta, -t) , V. n., sidde paa at man ikke lnger horer Hundenes
Hug. Gjoen fra samme, el. at man ikke
HuLDA (-U, -ur), f., a) Slor , noget lngere behover at frygte Alarm, o : at
som dkkes el. skjules; drepa huldu il de skulde rkke Opmrksomhed med
c-t kaste Slor over, skjule. b) Skjul, deres Gjoen?) slippe bort; og fl.
Sted, hvor man kan skjuler sig.
c) HuNDRA (-S, -u5), n., i) som Tal,
Hemmelighed: me huldu i Lndom., 120 (tlffrtt), setiere 100 (tirtt);
hemmelig; huldu-flk Underjordiske, hundra!^ manna hundrede (120) Mand',
Elle folk (i Norge og Island)., I. -kona ogsaa: h. menn, skip (mnnum, skip-
Huldre, I. -mar Mand af Ellefolket. um) ; hundruum et. hundru5um sara-
HuLDR, see hylja. an hundredviis.
2) som Vrdi-
HuLFR (-S, pi. d. s.), n., beinvifti. = bestemmets =
2'/2 mOik 20 aurar=
HULINSHJLMR, HULINHJLMR Og HULIS- zr- 00 rfusar (men forskjellig efter
UJLMR (eg. Hjelm el. Maske, som gjr Betalingsmidlet); h. sil fis W Lod
en usynlig), Sky, Tange, Morke^ Sole; h. vamla 120 Alen Vadmel
 HtJ.NDRAASTI HSGAIVGA 25"

fen Tid, efter Graa^aasen^ =3 5 Unter Tvrbjlken over en Dor; Talem. :

Slr) ; delle er det sdvanligsle idel , reisa ser hurars um oxi agte sig at
mindste naar Talen er om Island, udfore noget, en ikke er voxen, I.
hvor en pyrir sdranligst var lige med -bak Rummet bag Doren., mellem denne
6 Alen; men desuden menes dermed og Vggen; \cv^.\ hurftarbaki trkke
ogsaa 60, 180, 200 el. 2W Alen Vnd- sig tilbage, undlade at gjre sin Skyl-
:,^ mel efter den forskjelUge Vrdi af en dighed, -ilak el. -ilaki Deel af en Dor.,
\^ cyiir; li. fiit'/. i ftiMi Kvg til Vrdi som er gaaet i Stykker. -Iiring;r Ring i
? af \\. hundraSs-giipr Ting
v5nila ; en Dor (som Huandfang). -jin n. ,

el. Kreatur til Vrdi af et hundr- p/., Hngsler. Doraabning.

-klofi
aiS. -hesd- Hest til Vrdi af hundr- -klPr Drhammer (?J. -loka Dor-
aiS (va'^iiila). -hfftingl An forer for skodde; huiAa-naust et Skibsslademed
iOO Mand (centurioj. -lao- Anst- Dre, et lukket nausf.
telse, Vurdering efter hundrn (isr HuRss =liurt^arss.
huinhafS va'^inla). -ska5i Tab, Skade HuRFu, i. pi. impf. ind. af hverfa.
til et Belb af hundraft 2. -ma en Hts (s, pi. d. .vj, n.. Hum, Byg-
tmai;i, fdr hvis aarlige Underhold der ning; Vrelse. b) isr i pi.., Hjem,
skat betales hundra (56 Unter Slv Bolig. c) Gjemme, Hylster, Foderal,
el. noget derover), -virfti Vrdi af et el. desl.; hdss-bruni Ildebrand., Ildtos
hutidiaiN 2. i et Huns. -gr5 Opforelse af en
Huadraasti, mim. ord.^ hundredeste. Bygning, -ckja =- h^ckja ; lisa-
HuNRAFALDA, V. a., qjore hundred- bak en Gaards Bagside. -br en
fold^ multiplicere med Hundrede. Gaard. -gair Gard el. Gjerde om-
HuNDRAFALDR, adj., hundredfold. kring Husene. -gr Huusbygning^
HtJNDREGiiMV, heiset op i Masten (op Op forelsen af Huse. -hagi Hjemme-
til dens lidnnj see lidnn A, 2). mark, Mark nrved Husene, Gaarden^
HuNDTK Tvehund. = hdbliagi. -kostr Huusleilighed,
Hlndvillr ganske vildfarende. -kynni, n. pi.., Husenes, Vrelsernes
Hu^vss begavet med Hundeklogskab, Indretning og Udseende. -1- iga Huus-
med strkt Instinkt (isr i forhaanende leie. -skipan Husenes el. Vrelsernes
Betydning og om Jeltevsener), Indretning. -skipti Deling af en
Hlngr (-is, uden pi), m. og n. Gaards Bygninger. -skjl Iluusly.
(ligesom nu), Hunger. -skyigni Iluusly: sem inn gen^u i mitt
Hlngra (-ar, -ai, -at), v. a. impers., skjl ok h. som sgte Ly vnder mit
hungre. Tag.-sm\^iHuuslmmermand,Architect.
HijNGRAR, adj., hungrig. -snotra (-11. -ur), f., Feiekost (?) -spell
HcNGRAN (-ar, uden pi.), /". , = Skade, tilfiet Bygninger, -starf Byg-
hun 2: I*. ningsanstalter. -lptir, f. pi.. Ruiner
af Huse. -torf G ronsvr til at tkke
Hunger Huse med. -unbt Bygningers Istand-
HuNGRVAKA noget., som opvkker Hun- sttelse, -vir Huustmmer.
ger (el. Uegjerlighed). HtSA v. a., forsyne med
(-afta -at),
HNKASTALi et Slags Taarn paa Huse., op fore de ndvendige Bygninger
Skibe; saadanne brugles i Fgtninger (paa en Gaard).
til at kaste Stene og Kastevaaben ned HSAN (-ar, -ir), f., del al lidsa.
paa Fjenden. HvsB AK Bagsiden af Huset el. Husene;
H^N (-S, -nar"), ., A) Knap at lidsbaki bagved Gaarden.
(paa en Stok el. desl.) 2) et Slags HsENDi (-bandi, -bdandi) Huus-
Krampe paa Masten, som Seilraaen bond, Huusfader. b) Huuseier.
hang ved; dra^a segl vi 5 hiina heise HSBROT Hnusbrud.
Seil. ~
3) Skaft (?) ; jfr rvarhnn. HSBRCNI Ildebrand, Ildlos i et Huus ;
B) Bj orneunge. dets Nedbrnden.
HcppR (s, -ar), m., den Deel af et Byr s HSBNAR el. -BNINGR MeubUment ;
Side, som gaaer fra Ryggen (ned) til Huusgeraad.
Bugen og paa de andre to Sider be- HsoYRR Draabningen til et Huus.
grndses af Ribbenene (de gte Ribbeen) HSFASTR som har et fast Hjem.
og Laaret {^Hoften paa Mennesker). HcjSFREYJA Huusmoder.
fluppRiF de ugte Ribbeen, I. HiJsGANGR Gaaen fra Huus til Huus
HcRD (-ar, -ir), f., Dr (d. e. det for at tigge.
2) en Tigger.
tom tjener til Lukkelse) ; hurar-ss HsGUMi Husbond, E.
(17;
i^8 H( SGUMIHVPTII

HsGRe =
hissgr; hsgrftar- kantre under dem. Impers.: skipinu
maftr en som bygger, op forer el Huus, hvelfdi Skibet 2)
kantrede. v. n.,
Hlshagi Hjemmemark. ligge paa Mundingen, B) hvelfdr
/.
Hl'Skarl Huuskarl , Tjenestekarl. -- (ofte skrevet liveldrj, p. pr., hvlvet.
2) en af en Fyrsies
Tjenerpersonale HvALFANG Hvalfiskefangst.
el. Drabanler e/c; hskaila-hvt /)?- HvALFJs (-ar, -'i'), /". afflensel ,

banternes Opmuntring (^avn pan el Stykke Hvalspk el. Hvalkjod ; jfr jjs.
Digt), -lift Tropper, beslaaende af en HvALGRF Grube, hvor flenset Hval
Fyrstes hiiskarlar. gj emmes.
HSKONA =r= hiisfreya, E. HvALJRN Hval spyd.
HSKYTJA. (-U, -ur) /",, Hylle. HvALKLFR Hvalkalv.
HuSL (-S, pi. d. s.^ , n. , Sacrament HvALKAUP Kjb af Hvalspk el.
(corpus Domini). Hvalkjod.
HusLA (-av^a, -aO, v. ., sacramenlere. HVALKLYPPA ^=i llValfjS.
HusLKER Allerdaase. HvALKvMA og -KOMA en Hvals Op-
HuSLTAKA Modtagelse af Sacramenlet. driven paa Land.
HtiSMOENiR Huusmonning. HvLL (hvoll, I1II5 -s. -lar), w., en
HsNti Hunsly , Logi, i. rundaglig Ho i.
HUSRUM H misrum , Huusleillghed. HvALML Sag, angaaende en opdreven
HssTOFi (-!f=, pi. d. s.), n., IIuus- Hval.
gritnd; Plads paa , I.
til al bygge HvALR (-S, -ir), m.. Hval, Hvalfisk;
HUSTRU, f , lluusmoder. Madmoder, E. hvals-liki Skikkelse af en Hvalfisk ;
HSVEGGR Huusvg. Iivala-kyn Art af Heale, -iiiaftr Hval-
HsEKJA Huustag. fanger, -veir Hvalfangst, Hcalfiske-
HijSfiNG Forsamling inde i el Huus, fangst.
mere privat Forsamling el. Raadslag- HvALREKi det at en Hval el. Hvale
ning , en (Fyrste el. An forer) holder drive op paa Strandbreden.
med Mnd,
sine bedste HvALRETTi (-is, uden pi.) , n. , Ret
HsRNG Mangel paa Rum el. Plads til opdrevne el. fundne Hvale.

i en Bygning. HvALRiF Rihbeen af eti Hval.

Hv (-fta, -ft), V. M. ,
fordre gjen- Hvalsaga Efterretning om at en
taget hvad en har sagt I. , Hval el. Hvale ere opdrevne paa Strand-
HvAA ^en yngre Form for hvat}, bredden.
pron., 1) inlerr., hvilken^ hvad Slags, HvAlskeyti Skudj Harpun, der sidder
hvad ; h. maftr el. h. manni er at i en Hval., O.
hvad er det for en Person? b) i Hvalski Hvalbarde, Fiskebeen.
Forbindelse med er el. set , af hvad- HvALSKiPTi Deling af en opdreven
somhelsl Slags hvilketsomhelsl Slags.
, Hval.
HvAAN, adv., i) interr.., hvorfra. Hvalskurr det at flense en op-
2} rel., a) h. af hvoraf (unde). b) dreven Hval.
h. af cv hvorfor, derfor, af den Grund. Hvalskyti (-ja, -jar), m., den som
HvAANFA, tti/u. , fra alle Kanler, drber en Hval med Hvalspydet , Har-
allevegne fra. punkasler.
HvAK, i. og 3. s. impf. ind. af Hvalspik Hvalspk.
hvika. HvALTAKABorttagen^ Borlrven af
HvALAMBR (-rs, pi. d. S.), n., Hval- en opdreven Hval el. Stykker deraf.
rav, I. HvALTNN Hvolrostand.
HvALT Spisen af Hvalkjod. HvALVGR Hvalvig, Hvalgaard.
HvALBEiN Hvalbeen, I. HvALVESTi det magre Kjd af en
HvALBLSTR en Hvals Pusten. Hval.
HvALBROT Stykke, Levninger af en HvAMMR (-8, -ar), m., en liden Dal
Hval, O. el. Fordybning (oftest aaben til en af
HvLF (-S, pi. d. s.), n. , Hvlving. Siderne).
HVLFA, HVOLFA 09HVKLFA (-1, -da, -t), HvANNA, see under hvnn.
V. a. og n., 1) v. . , tn. acc. og dat., HvANNGAUDR Augelikahave.
a) danne med Hvlving, hvlve. HvANNjLi, m., Angeliknstilk.
b) lgge (nu gel huult) saaledes , at H\fiMSST(-fif,-iv),f., Angelikabusk.
Bunden vender op, hvlve, vende for- HvPTR (-S, -ar), m., Kjve (lat.
forkeerl ; lianii hvlfdi skipinu undir bucca); Kind (drakaftir hvptar);
j[)eifn han vendte Skibet om, lod del Kjfl.
 HTAE HVARRGl 250

HvAR, adv. , 1) interr, hvor. len i alle Henseender at ansee som en

afhngig Stning: spg mer. . . li. landa stor Mand.
(ubi lenaruin) i erf fHdc 2) i HvARMA (-iii^a, -at), V. ., m. dat..,
Forbindelse med ev el. sem hvorsom- i: au^um bevge Oienlaagene.
II.

helst. 3) indef.: h. annnrs(a5ar HvARMR (-i=, -ar), wi., ienlaagets

noget andet Sted; her ok h. hist og yderste Kant el. Band.
her: xi^si U. paa mange Steder. 4^ t HvARMRAUfiR rdiet.
Forbindelse med Prpositioner a) h. HvRNGi, HVRMGAN, ucc. S. af Jivrpgi
fy ir (ofte skreccl som eet Ord, livar-
I og livrigr.
fyrir^, a) interr.^ hcorfor. ^) rel.,
HvARKEG, see liverneg.
hvorfor, derfor. bj h. lil (ofte
skrevet som eet Ord., hvar(il),
HvARR (deTi ldre Form) og hverr
a) interr.,
hvortil. ^) rel., hvortil, dertil. (senere feilagtig Iivrr; f. hvar og
som intenderende Partikel: hver, n. hvart og hvert), pron. interr.,
5) h. fjarii
meget langt borte. indef. og relat., 1) inlerr., hvem, hvo,
hvilken? a) uden Substantiv: h. rftr
HvARF, i. og 3. s. impf. ind. af fy ir |)et;sum hei ? hvem er An forer
I

hveifa.
HvARF (-8, hviirf),
(baade cm der omgiver og det der
di t der havde etc.
om gires af noget); jfr hvoifi. 2)
Skjulested; spec. om en Bjrns lli;
df : Sled., htor man kan haabe Hjelp.,
Tilflugt sted; jfr alhvarf. Talem.:
g:eia c-n (<-a) sr af livarfi holde sig
til en, insinuere sig hos ham. 3)
Venden om, Forandring, jfr hu^hvarf.
4J det at forsvinde., komme af Sigte:
rcnna e-m h. lbe en ud af Sigte.
HvARFA (-aa, -at), v. n., a) vanke
ustadig om, berge sig hid og did; op-
holde sig nu her, nu der. b) h. i
milli vrn, ligge, komme imellem;
ueg.: sakir mar^ra stna hlula, seni
hr h. i milli formedelst mange vglige
Omstndigheder, Forhold., som trde
imellem. c) e-m hvaifar hiigr ens
Tanker vexle el. tage forskjellige Ret-
ninger , ens Tanker vakle imellem for-
skjellige Beslutninger, en betnker sig.
HvARFLA (^-aa , -at)
hvarfa.
HvARFLAuss, adj., uden Tilflugt.
HvARFss, eg., som vil vre allevegne,
df ustadig, E.
HvARFYRiR, see hvar
HvARGEGN imdekommende,
imod alle.
HvARGi, adv., hvorsomhelst.
HvARGi, see hvergi.
HvRGi, see hvrrgi.
HvARiGR, see hverrgi.
HvRiGR, see hvrrgi.
HvRKi, see hvrrgi.
HvARKLNNR allevegne,
E.
HvARGDR god imod alle, E.
HvARLEiR som ingen kan lide, E.
HvARLOFAR rost af alle.
HvARMiKiLL *om er overalt., allevegne.
for denne Hr?; (haiui spuitSij h. pxv
n., 1) Kreds (slftrnar) raundi hafa <il seiit hvem
b) med et Substantiv^
hvilken: hvert rlS skulu ver npp (aka?
hvilket Raod skal vi gribe til?; (Iiann
spuirM) h. vandi lii)utti vri liendi
hvilken, hvad det var for en vanskelig
Sag etc.
2) pron. indef., hrer , en-
hver, a) uden et Substantiv: djarfr er
h. uiu dcildan vei5 (Ordsp.) hver er
djrv om deelt Lod; fyrr t-kyldi h.
falla um aniian |)veran for skulde hver
falde, den ene ovenpaa den anden;
\\. si lin veg; hver sin Vei. b) m. et
Substantiv: h. ma?lrj hverja niiindu
ntt hver niende Nat.
3) relat.,
(oftest med tilfiet er, e , es , at)
som.
HvRR, hvar, n. hvart (blandes
f.
ofte i Udgaverne sammen med hvarr,
hverr), pron. interr. og indef.., a) interr.,
hvem, hvilken (af to)? b) indef.,
hver (af to) : hann nam sr kistu i
, v. n. , = hvra hnd tog en Kiste i hver Haand,
hver i sin Haand.
y) i Forbindelse
med annarr: J)egar er hvrir n mli
annarra saasnart de (hver med sine
Ledsagere , sin Flok) kunde vexle
4. Ord med hinanden.
P) i Forbindelse
tjenstvillig med sinn: J)eir fru hvrir sinn veg
de gik hver sin Vei (om to el. to Partier).
8) hvrr er el. Iivrr sem een af to;
eet af to; hvem., hvad af to. e) at
hvru (ogsaa skrevet altvru), som
adv., hvilket helst er Tilfldet, i begge
Tilflde^ ikke destomindre., alligevel.
HvARRGi (den ldre Form) o^hverrgi,
alle behjendt^ UVARIGR, UVARLGR, HVERIGR, HVERUGR,
pron. indf.., i) hver, hver isr, hver
for sig (baade subst. og adj.): raun
reynast um sir hverr h. er det vil
erfares omsider., hvem hrer isr er.
(17)
26 HTRRGI HVATT

2) I Forbindelse med er el. sem, hvo- det for en Person; hvat er f)at undra
somhelsl, hvilkensomhelst. hvad er det for slsomme Ting. J>eii'
HvRRGi (f. w. hvrtki,
Iivrgi, spur5u, lii^semd pehn mundi at hn-
h.
hviki; dal. hvfirumgl, hvrungi
s. in. um hvad Hjelp de kunde vente sig af
off n. lvru^i^ og hvrigr, pron. indef., ham.
b) relat. (el. i en afhngig
ingen af fo; hvrki, n., ingen af Delene. Stning): scg oss hviU etc. sig os
/ Forbindelse med annar: li. n'5i hvad etc; rnni at n vissi , hvat
rum ingen (af de lo) I roede, stolede hann mogins tti. r) indef., hvad., alt,
paa hinanden, de mislnkle hinanden. hver Ting: h. bil^r sinnar stundar
) med et pron. poss.: hefir nu (Ordsp.) alt har sin Tid. d) som
hvrki okkat vel. adv , a) hvorhen.
^) hvad, hvorfor,
HVRRTVKGGJA. Og -TVEGGI , prOtl. hvorledes: h. viitu, skaWu (m. et. flg.
indef., enhver af lo (iilerque); hv<iir- hifinitiv) hvad vil du, hvorfor vil
tveggja, pi., begge Parlier (naar der du; hvor drister du dig til etc, el.
tales om flere paa begge Sider). lign. Ofte med et flg. Conjunctiv:
HvRTVEGGjA (for 1 vi ttvcggja, eg. n. h. se ann.it, en hvad saa andet, end
af foreg. OJ, sotn conj. , a) h. ok etc. 2) hvi, a) inlerr.: fy ri hvi
baade
og: h. fuj^lar ok arar skepn- hvorfor?
/ en afhng. Stn.: at
ur. b) h. n hverken eller. hvi = at hverju i hvilken Henseende^
HvRT (eg. n. sg. af hvn}, conj., i hvilken Grad., el. desl. b) indef.:
a) om.
b) h. ea enten eller. h. er hvilkens omhelst som.
HvRTGi, see hvrrgi. c) som
adv., hvorfor., af hvad Aarsag.
HvRUGi, see livrrgi. HvATA-, see u. hv(H.
HvARUGR, see 1 van gi. HvATA (-a5a, -nt), v. a. og n. , i)
HvRUMGi, HVRU\Gi, see livrrgl. V. a., m, dal., fremskynde, udfore med
HVARVKTNA, HVKRVETNA 0</ HVERVITNA, Frdighed
b) h. hnefa slaae (til)
adv., allevegne, overalf. med knyttet Nve.
2) v. n., skynde
HvRZ (eg. sammenlrukket for hvrt sig, haste.
es^, conj.., enten. HvATABss, m., en rask Dreng.
HvsA (-aa, -at), v. n. ,
^=^ hvsa, HvATFOERR hurtig, rask i sin Frd.
I. HvATKi, pron. indef.., hvadsom helst.
Hvass, f. livss, n. hvast, adj., a) HvATLTR, adj.., rask, huriig.
skarp; tilspidset. b)
gjennem- HvATLEiKR (-S, -ai*}, og -LEiKi ^-a,
trugende: hvss augu; hvss sjn -ar"), m. , Raskhed.
skarpt Syn
c) om Vind., slrkt HvATLiGR , adj., som vidner om,
blsende : at er livast del blser strkt. tyder paa Raskhed, -liira, adv.
d) vild, heftig.
e) modig., kjk, HvATLYNDRfyrig, tapper, E.
tapper. 2) hvasl, n. adj. sg., som IlvATR, hvnt, 71. hvatt, adj.,' eg.
f.
adv.., lige, netop : ekki hvast ikke ganske. skarp; df: a) hurtig., rask: hlfr er
HvASSKYGR, fli/y. som har gjennem-
, auftr und hvfum (Ordsp.) det halve,
tfngende Oine. den halve Fordeel , Lykke (etc.) beroer
HvASSFLEYGR hurtigflyvendc. paa Raskheden , Hurtigheden. b)
HvASSLEiKR (-S, -ai), w., den Egen -
modig, kjk, tapper. c) af Han-
skab at vre hvass. kjnnet (modsat blauftr}. 2) som
HvASSLEiTR med skarpe, haarde, adv.., a) hvatan (acn^ sg. m.) ride
rifta

gjennemtrri gende Oine el. Blik. strkt.

b) hvatt (n. acc.) ok ti(t
HvASSLiGLiGR, adj.., skarp; haard; med Raskhed og Hurtighed. e) scm
-liga, adv., haardt: (ala Ii. mti e-m. liann m hvatas^t af alle Krfter, saa
HvASSLiGR, adj.., skarp j gjenneui- rask som muligt.
trngende: hvasslig augu. -liga, adv.., HvTRR, adj., rask i sine Beslut-
haardt, heftigt; modigt etc. ninger.
HvASSNEFjADR, adj., skarpnset. HVATRl C-**^1 P^' ^^' ^') > ^'1 '''^^^

HvASSTKWNTR, odj. ^ med j som har Beslutning.

skarpe Tnder. HVATSKEYTILIGR el. -SKEYTLIGR, odj.,
HvASSviDR! (-is, pi. d. s.), n.j strk som vidner om. Ubetnksomhed. bj
Blst. pludselig., I. -liga, adv.
HvAT, nom. og acc. n sg.., dat. hvi, Hvatt, hvatta, supin. og 1. s. impf.
pron., 1) h., a) inicrr., hvad?: h. ind.af hvcfja.
|)rng er at hvad er del for en Hvatta for hvat hvad da?
Trngsel; hvat manni er at hvad er HvATT for hvat p hvad du.
 HVATVETNA HTBRGI 261

HVATVETNA, HVATVITNA , HOTVKTNA Og HvERFA (hverf, hvarf-hurfum, horfit),

HOTviTNA pron. indef. , nom. og acc.
, V.
sg. n., dal. hvivctna, n., htadsomheUt^
alt: hvivetna griramari grusommere end
alt.
HvATvisi, f. tndecl.y
ubetnksom Frd.
HvATvisLiGR, adj.* som vidner om,
lyder paa Fremfusenhed, -liga, adv.
HvATviss som farer ubetnksomt frem
el, afsled , fremfusende.
HvE, adv. 3 a) i en Sporgestning,
hvor? hvorledes?
b) i en afhng.
Sln. , hvorledes.
HvEGi, adv.j a) paa hvilkens omhelst
Maade. b} hvorledes end.
HvEiM, dat. s. (el. pi.?) m. (svarende
til hvat) , pron. , ) inlerr. , hvem ?
hvilken? I en Cjenslandsslning,
hvem., hvilken. b) med
el. sem, hvemsomhelst, hvilkensomhelst^
enhver, alle (som etc).
HvEiN, 1 og 3 s.impf. ind. a/'hvina.
BvEiTi C-is, uden pi.'), n. , Hvede;
hveitis-akr Hvedeager; og fl.
HvEiTiAKR Hvedeager.
HvEiTiAX Hvedeax.
HvEiTiBRAD Hvedcbrod.
HvEiTiKORN Hvedekorn ; Hvede.
HveitimjOl Hvedemeel.
HvEiTiSALLi flint Hvedemeel.
HvKiTisEKKR en Sk med Hvede.
RvEKKJA (-i, -fa, -t) , V. a., h. e-n
spille en Pudser el. fortrdige en, I.
HvEKKR (s, -"Ol ^' > (f>^sl. m.
hvika?) Puds, I.
HvEL (-S, pi. d. s.), n., ) hvll.
2) noget kreds formigt, et Hjul.
HvELDR, see hval fa B.
HvELFA, see hvlfa.
HvELFiSKLRR Skylregn, slor Regnbyge
I.
HvELGRR kredsformig, gjort med
kredsformige Figurer.
HvELKR hvilken., hvordan.
HvELJA (-U, -ur), /"., Hvalskind, I.
HvELLR (^-s, -ir), m Knald. ,
H\ELLR, adj., klingende, knaldende.
HvELVAGxN =
hjlvagn, E.
HvELPR (-S, -ar), m.. Hvalp ^ Unge
(jfr Ijnshvelpr).
HvENR, conj., adv., naar,
HvEPsiNN, adj., frk, uforskammet
(hvepsni , f. , Uforskammethed), B.
Hverdags-, see hversdass-.
HvERFA (-U, -ur), /*., a) Venden, i
Compp. som: ranch vcrfa, lithverfa, og
n., vende, etc, 1) eg. a) vende om,
tilbage; h. fra (e-m , e-u) vende bort
fra, forlade, gaae bort; abs. opgive
Angrebet, trkke sig tilbage; h. til e-s
Fremfusenhed., staar begive sig hen til et Sted. /
prgn. el. udvidet Betydn., h. til e-s
vende sig til en, gaae hen til en for
at sige Farvel, tage Afsked med (ogsaa
for at kaste sig i Armene paa en).
b) blive borte, forsvinde.
2) ueg.,
vende ela. , a) h. af e-u (el. at m.
in fin.) holde op med; h. fra e-m for-
lade en; h. fra e-u forlade, holde op
med al berette el. omtale; h. eptir e-ra
(e-u) flge, rette sig efter; slutte sig
til en, tage ens Parti.
b) spec. i
Loven f h. til e-s eta. gaae over til
ens Forsorgelse, blive at forsrge af
el flg. er en: h. i hfubarm sinn gaae over
til Agnaternes Forsorgelse; sian hverfi
magar til ess, sem
J) ... fram
at fra siden skulle de overgives til
dens Forsorgelse, etc; h. af fe ikke
lnger nyde Underhold deraf. B)
part., hverf andi, som dreies omkring;
ustadig: (farsiunnar) hverfanda hvel
Lykkens ustadige Hjul.
C) horinn^
p. pr., a) omgivet, omringet af:
brinn var mnnuni liorfinn omringet
af Folk; vel vinum horfinn omgivet af,
som har mange Venner.
b) bort-
dragen, forsvunden.
c) som har
ophort med noget: eigi heimsknum
horfinn som ikke har holdt op med,
endnu fortstter sine fjendtlige Besog.
= d) heillum horfinn forladt af Lyk-
ken, L
HvERFA -a, -t), v. a., m. acc. og
(-i,
dat., vende: efhann hverfir fram hamar
vender den (frem, d. e.) som til Slag;
h. ser i austr vende sig mod Ost.
Hverfi (-is, pi. d. s.), n., et lavt-
liggende Sted og omgivet af fie el,
desl. ; et Bygdelav paa et sligt Sted.
HvERFiLiGR, adj., ustadig, flygtig.
HvERFiNGR, see hvirfingr.
HvERFiSTEiNN =
hverfustfinn.
HvERFLVNDi, ., Vgelsind, Ustadig-
hed, Flygtighed.
HvERFLYNDR ustttdig y Vgelsindet,
flygtig, tvesindet.
HvERFR, adj., ustadig, flygtig.
HvERFRLiGR, adj., soiH Vidner om,
tyder paa Flygtighed el. Ustadighed.
HvERFRR, adj., flygtig, ustadig i

fl. lign.
b) Dreining, i: liverfu- sine Beslutninger.
steinn Slibesteen. c) Omgivelse, Om- HvERGi (og ldre Form hvargi^,
gjorden i: garhverfa. adv.t a) paa intet Sled; ingensteds.
262 HVERIGR HVIVA

b) i ingen Henseende: ef brcgr raadig el. bange ; impers. : e-m hvikar

h. af. c) ingenlunde. 2) overalt, en viger tilbage., bliver tilbage.
allevegne. HviKEYGR med ustadigt^ frygtsomt
HvKRiGR, see hvarrgi. Blik.

HvERLGR Kjedelvdske, Kjedelflui- HviKLYNDi Vgelsind.

HviKLYNDR ustadig, vgelsindet.
dum: hann (^skldskapi) kallaer
cv
HviKSGUR, f. pi., up aalidelige For-
fyri jjvi h. ins.
tllinger., lse Rygfer.
HvERNA. (-U, -ur), f.^ Kjedel.
HviKULL, adj., ustadig., flVQ^ig
HvER^'EG (oprindelig hvarn veg, hvern HvLA (-U, -ur), f.. Seng; hvilu-
ves), HVARNEG, HVERMG, HVERNUG, IIVARN- brr utaalmodig efter at komme i
13G og HVERNiNN, a) inerr., hvorledes'? Seng. Samleie.
-bri5, n, pi.,
b) i Forbindelse med sem, hvor- -felagi Sengekammerat. -s.lf Sove-
ledes end. kammer, -klfti, n. pi.. Sengeklder.
HvERR
(^-R, -rar), w. , i) en Kje- -neyti det at sove hos ; gefa til livilu-
del.
2) kogende Kilde, varm Kilde neytis. -stokkr Kanten af en Seng.
(nu kun i denne Bet.); hvera-valn -v Sengedkken.
Vand af en saadan Kilde. HvLA (-i, -da, -t), V. a. og n., i)
HvERR, see. Iivarr. V. a-, hvile., give Hvile; \\. sik hvile
HvERRGi, see hvarrgi. sig; h. hestana lade Hestene hvile.
HvERSqAGLIGR og HVERSDAGSLIGR, ttdj., 2) V, n., hvile, sove. 3) h. hj
som skeer hver Dag, daglig; hverdags. konu sove hos. B) hvilask , f. p.,
HvERSDAGSRLNiiNGR Hverdagshlder. refl.., hvile; gaae til Hvile,

HVERSDAGSKLBI Og HVERDAGS-, M.
HvLREDR Leie til at hvile paa.

pZ., d. s.
HvLBRGj n. pi., = hvlubrg.
HvERSDAGSLEiKA, dagligdags, al-
cg. HvLD (-ar, -ir), a) Hvile; taka
f.,
mindeligt Legefi., df om en Person, h. tage Hvile, hvile sig. b) Slands-
Hverdagsmenneske el. som alle og en- ning., Ophor for en Tid: at var h.
hver tor give sig i Lag med (sdvan- bardaganum man hrle i nogen Tid
lig udtrykt ved: hvcrs manns leika). op med Kampen; hvildar-dagr, eg.
HvERSDAGSLiGR, see liversdaglis'. Hviledag; Sabbat. -lauss , adj.., uden
a) Hvile el. Standsning. -s(aftr Hvilested.
HvERSKONAR, adj., af hvilhen
Slags. b) al Slags.
-stund Hvilefrist f Hviletime.
HvERSU (assimil. hvcssu^ og hvers- HviLFT (-ar, -ir), f., liden Fordyb-
UGi, adv., a) hvorledes. b) i hvil- ning.
hen Grad. HvLiGLEiKR (-S, -ar)], wi., Qva-
Hvert (eg. n. s. af liverr^, adv., litet.

hvorhe?i. HvLiGR, adj. , =

hvikr.
Hverugr, see liverrgi. HvLKR, adj., hvilken., hvordan; jfr
HVERVETNA, HVERVITNA , see hvaF- hvelikr.
vetna. HvLRCEKiNN, adj. ^ som holder af
HvESSA (-i, -ta, -t), V. a. og w., Sengen, I.
i) V. a) hvsse., shjrpe.
a., b) h, HviM (-S, pi. d. s._), n., hastig og usta-
augun c-n see stivt og barskt paa en. dig Bevgelse.
2) V. n. , blse op; impers.: at HviMA (-aa, -at), r. 'a, m. dat.,
er fa rit at h. det begynder at blse. i: h. auguiium lade Oinene lobe usta-
HvESTA, see i undiihvesta. digt fra den ene Gjenstand til den
anden.
HvETjA (livet ^ hvatfa, hvatt), r. a.,

i) eg., hvsse., skjrpe, gjre skarp. HviMA (-11, -ur), f., ustadig, ls-
agtig Kvinde.
2) ueg., tilskynde, opmuntre.
HvETVETXA, see hvatvetna. HviMEYGR, adj., hvis Oine ustadigt
lobe fra den ene Gjenstand til den an-
HvETjANDi (-a, -cndr), m. , Til-
den, som har et ustadigt Blik.
skynder.
Hvi, see hval. HviMLEiDR (og nu hvumleiSrj efter
HviDA (-U, -ur), f., Anfald af Smerte Eg. for hveim \c\^\) som er alle til
el. desl. Fortrd, som ingen kan lide.
Hvi'gi, see hvatki. HviMsi, adj,, forstyrret, forskrkket.
HviKA (hvik? hvak, og -afta, -at), HvNA (hvin, hvein-hvinum, hvinit),
t. n. , bve, vakle; ueg. vre Ivivl- V. n.j hvine,
 HVINN HYBYLI 263

HviNN (-S, -ar), ?. , 1) en som HvTDRFNTTR hvidspttet.

er langfingret^ som rapser. b) en HvTFGA, V. a. , \gjore blank el.

foragtelig Person; en Gnier. skinnende, I.

HviNNSKA (-U, -ur), /"., det al tre HvTFALAR, adj., med hvid Hoved-
langfingret, Tyraglighed. pynt; jfr faldr.
Hvl^^'SKB, adj., tilbdielig til at rapse., HvTFJABRAR med hvide Fjer,
langfingret^ tyvagtig., L HvTFLEKKTTR lividspraglet.
HviNR (-S, -'n)> "'- Ihiin. HvTFossA , V. n., hvffjsja. =
HviPPA. (-U, -ur), f., livima, E. = HvTFYSSA, V. n., mest i part. hvt-
lIviRFiLBYLR =
Il virfilvindr, /. fyssandi hvidskummende.
HviRFiLL (-S, lar), ., Isse; Bjerg- HvTGRR hvidgraa, I.
tinde, Top. HvTHADDAR, adj., kvidhattrel.
HviRFiLviNDR Hcirtelvind. HvTHRR hvidhaaret , lyshaaret.
HviRFIiSGR og UVERFINGR (-S, -ai'), HvTHRR, adj., r= hvtlirr.
?., Kreds; i hvcrfing i en Kreds; HvTi, f. indecL, Hvidhed, (mest om
et Slags Drikkegilde (jfr compp.) ; Htdfarte).
hvirfins-bi'^ir en af et saadant Sel- HvTiDAGR den frste Pintsedag; jfr
skab, hvor Medlemmerne skift eviis holde hvitdrotiinsdagr, luitasunnuda:!-.
hverandre Gilde, -drykkja Gilde, som HvTiLL (-S, -lar), w. (hvidt?) ,

Medlemmerne af Selskab skiftes til

et Sengetppe.
at holde hverandre, -klukka Klokke, HvTJARPR lysehruun,
hvormed der ringes til et saadant Gilde. HvTKLDDR hvidkldt , ifrt hvide
HviRFLA ([-a5a, -at), v ., hvirvle; Klder.
sprede, kaste for at adsprede, f. Ex. HvTLEiKR (-S, -ar) , og -leiki (-a,
Ho ([>r. ictludu at h. heyit). -ar), m.. Hvidhed.
HviSKR C"''S? W- ^' *) i '* i = HvTLEiTR, adj., hvidagtig; af hvid
hvisl, /. Hudfarve.
HvisKRA C-aa, -at), v. n., lu isla, /. = HvTNA (-aa, -at), v. n., hvidne,
HvisL (-S, pi. d. s.), n.. Hvisken. blive hvid.
HviSLA (-aa, -at), r. er., m. dat., HvTR, adj., hvid; !i. matr Melke-
hviske: h. e-u at e-m (i eyra e m). mad (jfr hvitumatr, hvitamalr). b)
Hvislask, rec, hviskes. hvidgloende.
Hm'ta Q-vi, -ur), /*., 1) Hvidhed. HvTRNDTTR lividstribet.
2) Melkemad, vistnok isr oplagt, sam- HvTSKJEGGJAR 507 har kvidt, lyst
menlobet Melk, =: pkvr; hvitu-matr, Skg.
d. s. HvTSDNNCAGR =^ Il vta.suniiudagr,
HvTABJRN og HvTBJRN Hvid- hvtdi'ottinsdagr.
bjurn. HvTvLNGB (-S, -ar), w., 1) en
HvTADAGAR, w. pi. , Pintsehellig- som er ifrt Iivtav5r. 2) nyfdt
dage, Pintse; hvitadaga-heigr Pindse- Barn.
hel ligdage, Pints-en, Pinlsedage. -vika HvvKTNA, see u. hvatvctna.
Pintsetige. Hvo-, see hv-.
HvTAKHiSTR Iividechrist (saaledes HvuM-, see hvim-.
haldle Hedningerne Chrisdis af de HvSA (-i, -ta, -i), r. n., hvse,
hvide D a ab skider , som de Nydobte hvisle.
vare kldte i). HvSiNG (-ar, -ar) , f. ,
Hvsen,
HvTAMATR =hvtumatr. Hvislen.
UvTARMR, adj., hvidarmet. Hv-\N hvannar, hvannir) /*., An- ,

HvTASALT Salpeter [?). gelikaplante ; hvanna-skurr Indsamling

HvTASUNNA Pintse; hvfasunnu-dagr af Angelikaplanler.
den frste Pintsedag. -vika hvi'ta- = Hvor-, see hver-.
da^avika. Hvr-RF, pi. af hvarf.
HvTAviR, f. pi., hvide Daabs- HvT (livatar, hvatii), f, Opmun-
klder, som de nydobte Christne blete tring; Tilskyndelse; hvata-mar en
i forte efter Daaben, hvilke de skulde som opmuntrer el. tilskynder til noget,
bre i en vis Tid. Tilskynder.
HvTBJRN, see hvtabjrn. H C-s, pi. d. s.), n., tyndt Haar .
HvTBRNN, adj., med lyse ienhaar. HBLI (hibyli), n.pl.. Bolig, Hjem;
HvTDROTTiNSAGR den frste Pintse- Iibla-bt der
noget , boder paa en
dag. Bolig, gjr den bedre el. behageligere.
^264 HA HRA

-brestr Knald , som hores over hele Hylda (-i, -ft, -t)|, V. a., skre
Boligen? 2) Tab der rammer et Huns, en Kjdet af.
Familie, -htr Hiiusholdning,
hmis- Hyldask (-isk, -isk, -zk), v. pass..,
lige Sysler, som er god Vrt;
-prdftr blive fed el. fyldig.,samle Huld.
hvis Huus og Huusgeraad har el ele- Hyldgask (-ai^ifek, -a/A), v. pass.,
gant Udseende. heles groe til (om Saar).
,

HDA (-i, -dda, -tf), V. a.y hud' Hyld IR, f. pi.. Efterbyrd (hos
stryge, nidske; jfr hftstrkja. Dyr), I.
HI C-is, pi. d. s.), n.y Ham, spec. Hyldpi, n., Dyb, Svlg, I.
Ormeham. Hylja (hyl , hulda , hulit), v. .,
H1NG (-ar, -:u), /"., =
h5sfroka. 1) dkke, tilhylle: h. e-t e-u dkke no-
Hyggiligr , adj., fornuftig , for- get med noget.
2) veg., skjule, holde
standig, -liga, adv. hemmeligt.
B) huldr, huliSr (jfr
hulislijlmr) og hulinn, p pr., skjult.,
Hyggindi, n. pL, (sjelden f. sg.) ,
holdt hemmelig ; Talemaade: fara huldu
Klogskab; Ordsprog: sv eru h., sem
hfi reise uden at lade nogen kjende
i hag koma man besidder Klogskab i
sig (isr om Flygtninger el. Fredlse
samme Grad, som man stifter Gavn
derved, el. hoster godt deraf. for at undgaae andres Efterstr-
belser).
Hygginn, adj., klog ^ forstandig.
Hyljan (-ar, -ir), /"., Skjulen ; Be-
Hyggja (-U, uden pl.]^ f., Klogskab. skyttelse; hyljanar-mar Beskyller.
6) Tro, Mening; at rainni hyggju Hylki (-18, pi. d.s.), M., et Kar; en
efter min Mening; hyggju-Ieyiii, ., dyb Vandpyt^ I.
Uklogskab^ Hylla (-i, -ta, -t^, a. a) gjore
V. ,
Hyggja (Iiygg hugi^a, -), v. a.
,
gunstig stemt el. gjre yndet: |h. sik
og n. , i) V. a. , a) troe, mene: ^at e-m el. vi e-n gjre sig yndet af,
Iiygg ek rttast det anseer jeg for det vinde ens Gunst og Venskab. b)
rigtigste; h. allgott til sin vre fuld hylde, samtykke: (eir sem) h. e5r
af Haab (om at kunne udrette,^ hvad f:amf)ykkja me
{>eim J)ann hug at
man har i Sinde). b) have i taka mcun af.
c) hyllask, f. p.,
Sinde, tnke paa: h. fltt tnke paa refl. (el. som v. dep. a.) ; hyllask. e-n
Svig; h. at (m. inf.) have i Sinde at at (= athyllask e-n) holde sig til,
etc. c) h. (c-t) hugum udtnke, sge ens Venskab Gunst.
udgrunde.
2J v. n., have sine Tan- Hylla (-ir, -ti, -t), v.
el.
n. impers. i:
ker henvendte paa noget., bevge., bruge undir e-t del staaer
J)at hyllir i Vei-
dem, a) h. e-t vende sin Hu til, ret toner hoit, om Gjenstande som
tnke paa noget.
b) h. af e-u slaae
,

forsldrres for inene i diset Luft.

noget af Tankerne (h. af harmij h. af Hylli, f. indecl., Hyldest, Gunst,
lflf es').
c) II. at e-u lgge Yndest, Venskab.
Mrke til, eftersee. d) h. fyrir e-u Hylling (-ar, -ar), f., del at hylla
bre Omsorg for; jfr fy ri ih}' jigja.
Kunna at h. fyrir ori^i ok eii vre
(v. a.).
Hyllikcah^ f. pi., det at noget to-
ansvarlig for Ord og Ed., d. e. vre ner hit.
ved fuld Forstand^ kommen til Skjels- lYLMA (-i, -da, -t), V. n., i: h. yfir
aur og Alder.
c) h. til e-s gjre
dlge., skjule; hle.
sig Haab om noget. f) h. c-ni vel Hylmari (-a, -ar), m., en som dl-
ville en vel, holde af en. B) f. p., ger, skjuler; Hler.
hyggjask, rcfl., troe., haabe., indbilde Hylming (-ar, -ar), /"., Dolger; H-
sig med Hensyn til sig selv. b) hare
i Sinde at udfore no'^et. C) hugr,
leri.
HyLR(-s, -ir), m., Dyb, Svlg, dybt
p. pr., bestemt. Sted i en Aa.
Hyggjandi, f. indecl.., rzz: hyggindi : HMALDI, see himaldi.
h. borinn klog, fornuftig. Hyndask (-dibk, -zk)," v. pass.,
Hygla (-i, -da, -t), V. a., i: h. e-m blive hundrede.
vise en renlig Opmrksomhed, Tjenst- Hypja (-at^a, -at), v. ., m. dat. og
villigheder (navnlig en trngende el. CC. , srbe: h. e-u um sik el. h. sik
van for Person). i c-u svobe noget om sig, el. svbbe
Hyg LI, see i athygli. sig ind i noget, /.
H1 (-ja, -ar), m., mandligt Tyende, HRA (-U, uden pi.) , f., i) gladt og
Tjenestekarl. blidt Udseende, Velvillighed. 2) Varme,
 HRA H6L 265

HBA (-i, -a, -t), V. a., gjre glad; HcEFi (-is, pi. d. s.), n., rigtigt,
vise Tjeneste. B) hrask, f. p., passende Forhold: vera vi e-s h.
refl.: lii as^k vi c-t leve tilfreds med passe til svare, til (ens Stilling,
noget^ skjndt ringe el. tarveligt^ I. Krfter, etc).
Hyrja (hyr, hura, hurt) , t>. n. og HcEFiLTR, adj., beskeden.
a , spytte; spytte paa. Hfiligr, adj., passende; bekvem.
HRLIGR, arfji*., glad og blid, venlig -liga, adv.
af Udseende el. i sin Tale. -liga, HcEFiNDi, n.pl., hvad der passer, er
adv. tilpas, i Orden: engi h. manu vera,
Hyrna (-U, /*., en af de to
-ur"),
nema ek r5i men
vil vre mig intet
Spidser paa xehlad. et
tilpas, mig, med mindre
tilfredsstille
HRMLTR blid og venlig i sin Tale. jeg maa raade (det faaer sin Frem-
HR^'A (-aM, -aQ, v. n. impers., i: gang som jeg har sagt).
{)at hyrnar yfir e-ra ens Ansigt opkla-
HcEFiNN, adj., heldig el. forfaren i
res, en bliver glad.
at trffe det, som han sigter efter, I.
Hyrndr, adj., hornet. Hfni, f. indecl., den Egenskab at
Hyrning (-ar, -ar), f., Hjorne. vre hfinn, /.
Hyrmngr (-S, -ar), m., en som har Hoefr, adj., passende, tjenlig, nyttig,
Horn. brugelig, dygtig.
*HRR, adj., glad, blid, munter, ven-
lig.
HEG (-ar, -ir), /*., a) Ro, Stil-
HSA (-i, -ta, -t), V. rt., huse.
hed: gjra c-t i hgum ser gjore no-
get uden at anstrenge sig el. skynde
Hyski (-is, uden pi.), n., Huusfolk,
Familie. sig, J. b) Sagtmodighed, rolig, spag-
HUNGR (-S, -ar), m., utt, tyndt frdig Optrden: tala, beiask e-s
Haar, I. me h. tale roligt , forlange med Be-
HVG en Trls el. Slavindes Drab. skedenhed, L
c) det at noget er let
el. beleiligt, kan udfores bekvemt og
H (-ar, -ir), f., 1) Holde, a) om
et Legems Udstrkning iUoiden: me- med Lethed: at er eigi h. v det
almar h. af Middelhide. b) om er ingen let Sag, det lader sig ikke

Lyd'
c) om Priis : h. vers = let gjore. I; hgar-leikr, m., en
ver5h<S.
2) en Hot; spec. en
let Sag, L -mar en Mand af stille
Vsen, rolig og sindig Characteer. -
Offerhoi.
Ha (-i -dda, -(t) v. a., spotte,
ver slille, roligt Veir.
,

bespotte, belee.
H(GGngr, adj , som gaaer sagte, 1.
Hiligr, adj., latterlig, forsmde- Hgiligr, adj., i) sagte, stille.
-liga, adv. b) bekvem.
lig,
Hing (-ar, -ar), f.. Spot. Hoegiivdi (-is, pi. d. s.), n., i) Bol-

Hinn, adj., h5samr. = ster, Dyne; Pude, Hynde. 2) isr

Haiyrdi og hyri , n. pi. , = i Bekvemmeligheder ; spec. Livets
pl.f

h^yri. Bekvemmeligheder. At hgindum c/"-
ter Leilighed ; hgindis-ver Dynevaar;
Hni, f. indecl., den Egenskab at
vre h()inn; Spotlen. Pudevnar ; hginda-hs Retirade.
Hyri, see hftiyri. -kil kja Bekvemmelighedskirke, d. e. en

HEFA (-U, -ur), /"., hvad der er ret Kirke el. Capel, som en Godseier lader
el. gjorligl ; jfr dhfa. opfre paa sin Gaard.
Hfa (-i, -a, -t), V. a. og n., A) Hcegja (-i, -a, -t), V. a. og n.,
V. a., m. acc. og dat., 1) wi. acc, i) V. a., sagtne, formilde, stille.
trffe, ramme. 2) m. dat. , a) \\. Impers.: hgir det stiller af.
ver^rit
hfi trffe
den riglige Mande el. Vei. 2) indrette paa en bekvem Maade for,
^) indrette, mage, lace paa en vis gjore noget bekvemt for. 3) v. n.,
Mande. -
BJ v. n., h el. i e-t II. ser sagtne sin Anstrengelse; spec,

trffe.
2) h. til e-s, a) sigte efter, paa sagtne sin Gang, /. B) hg.jast, f.

noqel. *>> "''S' ' ^^9^^ '' ^'oget, have p., pass,: e-m hgisk en foler Lin-
nrqeffil^^^^' '* ''' ^kipana 9J>e Foran- dring, I; at hgif'k um fy ri e-rn
- O c-m >' e-t noget
staltninger. Tingene faae en bedre Vending for
passer (^0 ^"' ^^9^^ summer sig for, en
anstaner. hnp^rs.
8v hHr eigi : Hcegltligr, adj., sagtmodig, beske-
det sommer sig ikke, gaaer ikke an. den, -liga, ado.
HFERsk-. * hversk-, Hgl-, see Iigl-.
266 H(EGR HTTA
HoJGR og HGR, adj, , i) let efc.^ a) UcELNi, f, indecl., Pralen, Skryden ;
let, bekvem, som falder bekvem f, let el. hoelnior, n. pi., pralende Ord; Pra-
nem: e-m er h^t um hnd han har leri.
let el. nemt ved at gjore noget , I. -- Hlsr som gaaer ned til Hlen.
b) som kommer, falder uden Besvrlig- HoENA (-U, -ur), f., Hne; hnu-
hed: II. hyvi' rolig og bekvem Vind. css Hnseg. -ungi Kylling.
c) rolig., spagfrdig, sagtmodig., blid, Hna (-i, -da, -t), V. ., h. e-n at
omgngelig.
d) rolig., fredelig.^ be- ser, cg. en kjlen og venlig Maade
paa
hagelig: hgt samlag godt Samliv. faae en til at nrme sig uden Frygt;
Hu;ra er me5 e-m de enes bedre. deraf faae en til at holde sig til en
e) god: h. fjrhagr gode Formuesom- med Tillid og Venlighed; hnask
stndigheder.
2) compar. , hgri at c-m holde sig til en, sge at vinde
hire: hgra megin paa den hoire ens Yndest, L
Side. Hngr (-S, -ar), n., Hanfisk (Lax
HcviRi ("is, pi. d. s.), n., stille el. Forelle).
Veir. HNS og hcensn (hsn, senere og-
HoEGVRA, see hgvra. saa hnsni), n. pi., Hns ; hnsa-
Hgvki HOEGVRR , scc
, hgvri, (hnsna-) fir Unsefjer. -hsHnse-
hgvrr. fiiius. -kjut Hnsekjd ; og fl.
loEKiLBJGR krum i Knerne, med IIcEPiNN, adj., usikker, I (hpi Sli-
boiede Haser. brighed ? B).
HcEKiLL (-S, -lar), m.. Hase, 1. Hra (-U, -ur), f., A) Haar (?);
HcEKjA (-U, -ur), /"-, Krykke; isr i pi. hrur graa Haar; grar fy rir
likju-karl en gammel Mand, som gaaer hrum graahaaret. B) Haarskjorte,
ved Krykke el. Krykker. noget af (grovt) Haar; liru-karl
Hkka (^-ai^a, -at), v. a. og n., /, graahaaret gammel Mand. -langr
i) r. a., forhie., gjore hoiere. 2) som har latigt Haar. Cogn., med
V. n., blive hoiere, tiltage i Hide. lange graa Haar {lidlig graahaaret?).
Hla (- -da, -t), V. n., fasfgjore Hra (-\, -5a, -t), v. a. , h. ull
med Trpinde^ Ple., Spiler., el. desl.: pille de grove Haar
bort af Ulden , I.
h. tjald udspnde og fastgjre et Telt Hrask (-isk, -isk, -zk), v. pass.^
ved Hjelp af Teltplene. b) spec, blive graahaaret.
toire, I. Hrr, adj.., 1) som har Haar: h.
HcELA (-i, -da, -t), V. ., 1) m. dat., vel som har meget Haar. 2) graa-
rose. 2)1 hlask, f. p., refl.: hl- hrdef.
ask um e-t rose sig af noget., prale Hringr (-S, -ar), m., =hrukarl.
af. Hsi, f. indecl.^ Hshed, L
Hlbkin Benet i Hlen. Hsingr (-S, -ar), m., saftlost, vis-
Hldrgr, hlsr, B.
adj.., = sent Grs el. Ho, L
Hn ^-is, pi. d. s.), n.. Skjul, Ly, HcETA (-i, -tfa, -tt), V. r=:i hta. .,
Tilflugtssted ; hlis-lauss, adj., uden H(Bting (-ar, -ar), /., htan. =
Ly el. Tilflugtssted. Htta (-U, -ur), f.. Fare; eiga e-t
HcELiNN, adj., pralende. httu resikere. I; htta-ferft farlig
Hlkbkr et Kneb i Bryden, hvor- Reise. -lauss, adj., uden Fare. -liga,
ved man spnder det ene Been el. H- adv., farlig, -ligr, adj., farlig, -r
len bag om sin Modstanders mod- farligt, voveligt Raad cl. Beslutning,
staaende Been, L Vovestykke ; og fl.

Hll C-s , -lar) , m., ) Hl: Htta v. a. og n , i)

(-i, -a, -)
,

hopa hl vige., gaae (hurtig) til- V. a., m. dat., vove, risikere, stte paa
bage, flygte; fara hl el. hli gjore Spil: h. lifi sfnu. 2) v. n., vove;
en tilbagegaaende Bevgelse, vige (i Ordsprog: hefir s jafnan , er httir,
Fgtning) ; ogsaa gaae (den samme jfr den som ikke vover, vinder ikke;
Vei) tilbage.
Talemaade: f)at er h. e-t el. til e-s vove sig (ind paa)
eigi undir ha^linn lagt det er ingen i et Fo7'etagende.
let Sag, der skal meget til, L B) Htta (-1, -a, -), v. a. og n., i)
en Pl el. Pind; spec, som sttes V. a., m. hore op med noget.
dat,,
fast i Jorden enten for at udspile no- 2) V. n., ophore, holde op.
get el. fast gjore noget derved; jfr HflETTA (-i, -a, -), V. rt., m. dat.,
tjaldhll, fostarhll. C) en Kone, = hta, htaj h. e-m c-n true en
hvis Mand er drbi. med noget.
 HTTILIGR HOPU 267

Httiligr og httligr, adj.,, farlig; sommer sig for en Hovding. -liga,

svvende i Fare^ staciende paa Spil. adv.
Htting (-ar, -ar),/'.. Fare; Vove- HuFIKGSKAPR (-RF, uden plS), OT.,
stykke; httinsar-fcr!^ =
httufer. a) det at vre (f. Ex.) en Families
H:ttin\, ad}., sdelig^ from. Overhoved.
b) det at tre, optrde,
Httimv, adj., dristig, forvoven. vise sig som det sommer sig for en
Httleiki (-a, -ar) og -leikr (-s, Hovding, Pragt, Rimdhaandethedy etc
-ar), m., Farlighed. c) Magt, Herredomme.
Httligr, see httiligr.
HFGi (-a, -ar), m. , a) Tyngdej
Httr, adj.^ a) usikker^ vovelig, far- Vgt.
b) == svefnhfgi.
lig: e-m er e-t htt en staaer i Fare HFiGR, see lifugr.
for, har at befrygte noget, det kan let HFiv (hran, hafn, hamn; gcn. hafnar,
hndes el. tilstode ham; iinpers. : c-m no-
p/. hafnir), f.^1) det at have, holde
er htt vi e-ii, d. s.; |)at er litt
get; jfr innihfn; spec, det at lade
vi v det er at befrygte, del er sand- Kvg grsse paa
el. Ret til at lade
synligt.
et Sled.
2) om noget som haves,
HCEVERSKA, HVERSKA. Og HEYVERSKA holdes ; jfr hfn, skipshfn; spec. a)
(ogsaa med f for v, og sk for rsk ; Foster: leysa hafnir fode i Ulide, I.
-u, uden pi.) og hoeverski,/*., Hciskhed^ b) =
yfirhfn. c) i pi., ueg.,
Artighed, Dannelse; Pragt, Elegance. Opforsel, Maade at vre paa. 3)
HvERSKLEiKR (-S, -ar), i. , =. Havn; hafnar-austr Pompning i Hav-
hverska. nen, -bul en som boer nr ved en
HcEVERSKLiGR, adj.., hovisk, dannet, Havn. -feldr et Slags Overkappe
som fremtrder., yftrer sig paa en h- (forel med Skind?), -mark Havne-
visk , artig, dannet Maade. -liga,
mrke, -merki, d. s. -mynni Havne-
adv. munding, -ran Bervelse af Havn,
HcEVERSKR, adj., hvisk, artig., dannet. Ankerplads, -tollr Havnetold. -vd
HNU-, see under hana. Dug, Ti tjenligt til Overkapper, -va-
HFA (-aa, -at), v. a., eg. stte ml Vadmel tjenligt til Overkapper.
Hoved paa; begynde: h. sok anlgge -vgr en Bugt el. Vig, tjenlig til el.
Sag, begynde Sgsmaal. som tjener til Havn.
HFA-, see u. hfu. HFRUNGR (-y, -ar), m., Delphin, I.
HFi (-a , -ar), m. , Forbjerg; HFU C-s, pi. d. s.), n.. Hoved, 1)
Bjergryg^ som strkker sig ud i et Dal- Hoved (paa Mennesker el. Dyr).
fore el. ud paa en Slette. Talemaader : eiga e-t (e-n) yfir hfi
HFiNGi (-ja, -jar), m. , Hoved- ser (see eiga I, A, 1, b, n) ; fara
mand , Formand, en som forestaaer huldu hfi (see hyljaJ?); legsjast e-t
noget, An forer: h. rftasjorar Op- undir h. (see leggja II) strjiika aldri
havsmand til og Formand for Gjen- frjlst h. aldrig vre sikker paa sit
nemfrelsen af en Plan el. et Anslag; Liv. b) Hovedet, d. e. Livet:
spec. Anforer for en Troppestyrke. Ipysa h. sitt indlse sit Hoved; fra
b) Hvding, en rig, mgtig og anseet e-in h. sitt bringe en sil Hoved, d. e.
Mand. c) Fyrste., Magthaver, Re- frivillig give sil Liv i dens Vold, som
gent. Heims h. denne Verdens Fyr- man har tilfiel en stor Fornrmelse
ste (Satan); h(if5ing:Ja (gen. sg. el. el. paa anden Maade har faaet til

pi. efter Omstndighederne, ofte usik- Ddsfjende; setja e-n til hfus e-m
kert hvilken af Delene), -brag Ud- udstte en til at drbe en. 2) Ho-
seende og Optrden, som sommer sig ved., noget der ligner el Hoved el.
for en Hovding. -bragr Vsen, S- kaldes saaledes paa en Ting, f. Ex.,
der, som anstaae en Hovding, I. paa et Som el. desl.
3) Overhoved,
-djarfr frimodig Ugeoverfor en Hov- den (det) frste, verste: hfii rikis-
ding el. Fyrste, -drar en Hvdings ins Rigets Overhoved; hfus - bani
Vrdighed , Herredomme; Prfectur. Tab af Livet. b) Drabsmand.
-fundr Mode, Sammenkomst af Hv- -mar Hovedmand; h'f?ifi-hrk et Brt
dinger. -lauss, adj., tiden Anforer el. foran Hoved^^jerdet paa Sengekanten,
Regent, -nafn fiavn af Hovding, An- I. -fjol Hovedstykke (en Sengs).
forer el. Fyrste, -skipti Kongeskifte, -hluti Hovedstykke; jfr framhluti.
Fyrsleskifle. -stcfna =
-fundr. -hlutr, d. s. -lag llovedgjerde. -skip
BFiNGLiGR, udj. ^ som ligner el. Skib med et Dragehoved, -tal An-
268 HFU hfUTUND

tal af Hoveder^ d. e. Individer. 2) masse ud fra en Flodbred, som strk-

overlegent Antal. ker sig noget ud i den.
HFU Hovedaa. HFURTT fornemste Idrt, Ho-
HijFUTT og -TT Hovedvind; et af vedidrt.
de Himmelhjrner.
fire HiFUKEMPA storste Helt.
HFUBAMRmandligt Afkom y E ;
HFiJKiRKJA Hovedkirke.
(;= hfu5barmr?). HiiFUKVL storste Kval , Hoved-
HFUBAND Hovedbaand; jfr skar- kval.
band. HFULAUSN Indlosning af ens Ho-
HFUBANi == hfusbani. vede el. Liv (Navn paa et Digt).
HFUBARMR Hovedlinie, den mand- HFULAUss, adj., a) hovedlos.
lige Linie, Agnaler; hfubarnis-mar h) uden Overhoved: daur er h. hcrr
en i Hovedlinien. (Ordsp.) ilde strider hovedlos Hr.
HFUBAUGR Hovedbder (tilfaldende HFULN Hovedlinned.
den Drbtes Fader, Son el. Broder, fra HFULIST Hovedkonst el. den storste
Drabsmanden, hans Fader et c). Konst.
WrvBBV.iJiBeeniHovedetel.afetHoved. HFULTi Hovedfeil, el. stor Feil.
HFUBENDA, , 1) el. mest i pi.
/". HFULiisTR Hovedlast.
hfubendur, Vant. 2) ueg.^ Styrke^ HFUMEisTARi fomeuiste , verste
Sttte^ en som yder Bistand., Lrer.
HFUBLT Hovedoffring el. Hoved- HFUMERKi Hovedmrke, Hoved-
offerfest. kjendelegn.
HFUBL Hovedgaard. HFUMUNDR Indlsningspenge for
HFUBORG Hovedby, Hovedstad. (ens Hoved, d. e.) ens Liv.
HFT'BiJNAR Hovedti ; Hovedshjul. HFLMUSTERi Hovedtempel.
HFUBURR, ) den Maade hvorpaa HFUNII nrmeste, fornemste Slgt-
man brer el. bevger Hovedet, I. ning.
2) Styrke, Slotte; Magt., Anseelse. lFURAR , m. pi. , Forstyrrelse i
HFUBLi =
hfubl. Hovedet, falske Syner, Vanvid.
HFUDAGR Jo^rtne5 Halshuggelse (s- HFUPRRSTR Yppersteprst.
dag), I. HFUR, see hfundr.
HFUDROTTNiNG Overdronning (om HiiFUR ypperligste Raad.
Guds Moder). HFURGJAFi foruemstc , verste
HFUDKR Hoveddug. Raadgiver.
HFUENGiLL Erkeengel. HFUSR Saar paa Hovedet.
HFUFAiR Slamfader (tlf hfu- HFUSKLD fornemste Digter.
feftr, om Jacobs 12 Snner~). HFUSKEPNA et af de fire Elementer.
HiiFUFAT Hovedshjul, Hovedbedk- HFUSKRPi storste Vidunder, E.
ning. HFUDSKMM slrste Skam.
HFUFL strste Fjante. HFUSKRUNGR srdeles dygtig og
HiFUGERSEMi Hovedklenodie , strsie energisk Mand el. Kvinde.
Klenodie el. Kostbarhed. HFUSMTT_, f., Hovedsplitten {Skjor-
HFUGLOEPR Hovedforbrydelse, storste ter el. andre Kldningsstykker , som
Forbrydelse. ikke ere heelt aabne foran.
H'iruGO fornemste Gud. HFUSMiR Overbygmester.
HFUGRANM, H. sg., iwpers. og ucg., HFUBSPEKiNGR slor VHsmuud.
i: e-m veir hfuftgiannt (jenten af H<>Fi)STAR Hovedstad.
hfuftgrannr hvis Hovede er smalt, ble- HFCSTAFR Riimbogstav.
vet ringe., el. som et^ubst. liden, kne- HFUSTJARNA Hovedstjeme.
ben Plads for Hovedet, altsaa :) det HiiFUSTLPi Hovedstolpe.
kniber for en at beholde Hovedet, det HFUSTRR som har et stort Hoved.
kan gjelde kam hans Hoved. HiiFUfiSTYBKR, m., Hovedstyrkc, for-
HFUGFA slrste Lykke Velsig- .f
nemste Styrke.
nelse. HiiFUSVRR, m., eg. den Deel af
HFUHR Hovedhaar. Hovedhuden, snm
er bevoxet med
HFUHT Hnvcdfest. Haar; kun Udtrykket: sfanda yfir
i

HFUHKTjA Stor Kmpe. hfiiisviftum es see en dd for

H<FUtnOF Hovedtempel. sine Fod der, fa ae en taget af Dage.
HofubhOgg Slag paa Hovedet. HFUSY^D Hnvedsynd, stor Synd.
HFUBss Hovediisy d. e. fast lis- HFDTuND Hovedtiende,
 HOFUTUNGA HOLKIV 269

HFLTUNGA Hovedsprog. hggvit), V. a. og ., A) f. ., 1) v.

HFCVPN Hovedvaaben. a., hugge., etc, a) hugge noget med et
HFUVL Hovedkonst , Hovedkonst- Huggeredskab el. Huggevaaben., a) h.
greb ; Hovedmaskine. skg ophugge Trer i en Skov; li.
HuFUVEhKR Hovedpine. skar (gat) i () c-t. - H. verka
HFtiViNDR Hovcdvind. tilfie Saar (med et Huggevaaben).
HFUViNB fornemsfe kjr.este Ven.
H. tt e-s drbe een el.
skarft i

HFUVRR Livdrubanl, Livvagt.

,

flere af ens Slgtninge. b) hals-

HFijvTTR Hovedlvt Hovedets hugge, henrette; drbe; hugge ned;
,
slagte: h. e-n banuhogg ^fipe en Bane-
Vaskning.
HFUOERSL =
hfuftrar. hug.
Abs.: h. c-in nr hjarta drbe
HFCGBRR, adj., [)ungbrr. = den., som staaer ens Hjerte nr. c)
Tyngde.
h. hest sporum sporehugge. d) bide
HFUGLEiKR (-S, -ai'), m.,
(om Dyr med Huggetand) : cf svin
H)FTiGR ClHifigi), arfy , 1) fung., svr;
hgs^r niann.
e) i ueg. Talemaader
Talem.: binda scr hfga byri paa^ som: h. or allar greinir hugge bort.,
drage sig stort Ansvar. 2) hfugf, bortfjerne alle Tiistighedspunk-
n. sg. iinpers. ^ = svefiihfugt: e-m
d.
ter^
e.

Forviklinger.
alle 2) v. n.,
giirir Iifugt.
hugge (mods. legffja stikke): h. til e-s
HoFUNDR og HiFUR i-S, -ai"), m.. hugge efter en; h. i hofuiS e-m hugge
Hovedmand. Ophavsmand. en i Hovedet; og fl. lign. b) ueg.,
UoGG C-s , pi. d. s), n., a) Hug; a) h. eptir e-u opsnappe noget ved
Slag: i einu hg^i med el Hug : skipt- Horeisen, /.
p j impers.: e-m f)ykkir
ask hOggum vi5 skifte Hug; Ordspr: hart um h. synes det gaaer haardt fil,
skamma stund verr hund liggi fegin al Skjebnen bliver ham nrgaaende.,
Glden over et Hug"* (Drab) el. Hev- el. desl. B) hugivask, /. p., a)
nens Glde er b)
kortvarig., I. pass., hugges, beskadiges., splittes ved
spec.j det at hugge Hovedet af; slagte : Hug: skjOMr, brynja hggsk, hlfar
leifta e-n til higs fore en fil det ha:^va>k etc. -r b) rec, hugge efter^
Sted, han skal halshugges el. henret- ind paa hinanden, vexle Hug.
fes. c) Ophugning., Hugst; jfr HGGVA-, see u. hOgg.
skgarhgg; li;2:gva-i>kipti Hugskifle. HGGvPN Huggevaaben,
-vi>kiptl, d. s.; jfr vpnaviskipti. HiiGLD (hagldar, hagldir), f. Spnde
HiiGGFRi Leilighed, bekvem Stilling paa el Reb.
og passende Afstand fil at bruge Hug- HGNi (-a, -ar), m., Hankat, I.
vaaben imod', konia^k i h. vi e-n. HKTA (i, -ta, -t), V. n., a)halte.
HGGJRN Hnggeredskab. b) h. viii e-t arbeide paa noget
HoGGORMR Hugorm, Slange. uden Kraft og Energi, /.
HoGGORRDSTA Fgtning med Hug- HoKU-, see under haka.
vaaben. HKiiLBRKR, sce kuibrkp.
HoGGR, see i strhffgr,
HKOLL (-a , -Irtp), m., a) et Slags
HGCRAMMR som uddeler., hugger vl-
dige Hug.
Oversiykke, maaskee hekla (kerling =
.. . hafWi yfir ser feld ok hkul illan).
HGGR, see hugr.
HGGRM Plads fil al hugge
h) Messehagel.
ef- IlKULSKAR, see kulska'^r.
ter en.
HKUNTT (^hgguntt?) den Nat,
HGGSAx en storre sax (see d. O). som deler Vinteren i to lige Dele., den
HOggskgr Hugstskov., Skov til Ved- sidste Nat Solen gaaer i Steenbukkens
hugst (ikke Krafskov) : en at er h., Tegn.
er tskjtara er at hggva cnn at rifa. HLDBORiNN odelsbaaren, af Byrd en
HGGSPJT Huggespyd. hldr (see d. O.).
HGGSTAR Sted (paa Legemet)., hvor HLDMAR Odeismand; jfr hiildr.
en er blottet, ubedkket mod Hug. HLDR (^-s, -ar), m., en fribaaren
HGGSTOKKR Huggeblok; spec. Tr- Jordeier, Odeismand, en af den lavere
blokel. Bul, som en bliver halshugget Adel i Norge (nst efter lendr mar^;
paa. hlds-ma5r =
hldmai^r. -lttr Ret
HGGUR (-s?, -ar), m. ,
(Benvn, og Privilegier , som en hldr har,
paa) et Svrd. HUlkn (s, pU d. s.)^ n., bar og
HGGVA og HGGA (ligg, lij-hjuggum. stenig Grund.
270 HOLL HONB
HLL (hallar, hallir), /*., Hal, fyr- paa. Til handa e-m= e-stil til

stelig el. kongelig Sal, Slol ; hallar- en, ham imode, E. A hendr (ogsaa
binar Vggelpper, Meubler og andet i hnd) imod: skja hendr e-m
desl., hvormed en \\\\\\ er udstyret. trnge ind paa, angribe; lsa vi gi
-biiningr, f/. s. -yrv allens U
or. -^lf D hendr ser forkynde., erklre at man
Hallens Gulv. har drbt en; lysa sok h. el. hendr
HiLZTi, UEL7TI, adv. , alt for. e-m erklre en (for Retten) skyldig i
HM (hamar, Iiamar}, /I, Lnd., Bag. noget, anklage ham.
E-m er e-t
HMLU-, see u. liamla. hondum en har noget (vigtigt) al ud-
H< MLUN, see hamian. rette el. klare; hafa e-t me hOndum
HND (handatv, dat. hcndi, pi. hendr), have noget at varetage; hafa c-t undir
/".,1) hele Armen med Haanden: kom hondum have mellem Hnder; hafa i5
xin undir h. hnum traf ham under e-s i hendi ser have en i sin Haand
Armen; n, (aka e-ri undir h. naae el. Magt, kttnne gjre ved ham hvad
op til ens Armhhl.
2) Haand: ha fa man vil; liafa fe-t) vel i hondum be-
gpjt i hendi holde el Spyd i Haan- handle en Sag, opfbre sig, handle med
den ; takast i hcndr tage hinanden Hensyn til den paa eti sindig, rolig
(hverandre) i Haanden. Taka e-n Maade; e-m verr c-t vel i hondum
hUndum fange. Talent.: hafa i noget (han har med at beslille) gaaer,
tvcim huiidum vift c-n have fuldt op trives godt for ham.
E-t er f\rir
at bestille imod en; f af c-m fullar hcndi el. hondum noget er forhaanden
hendr fjr erholde Penge, Gods i etc. enten som det man kan gribe til.,

Mngde af
b) ueg. , h. full
en.
iwnwwn Ha and fuld af Folk, M7Hl, Kri-
gere.
3) Side: aftia, hn-ri (efcj
h. paa den anden, hire (eta.) Side;
hggrva tvr hendr, til beggja handa
hugge om sig til begge Sider. 4) i
en Mngde Talemao der , deels brugt
egentlig, deels mere el. mindre uegent-
lig , a) hvor Betydningen er at hen-
fre til i el. 2 ovenfor: (jl'v e-t)
mc hangandi hcndi [med nedhngende
Arm el. Haand) , d. e. seendrgli-
gen, -med Uvillighed, I ; (s-kipa e-m
e-t) mefi harftri hendi (med haard,
truende Haand, d. e.) med Haardhed
el. Strenghed, bistert, I; e-ra fallask
hendr [ens Hnder falde, d. e.) han
kommer til at staae som forbauset;
hefja handa {lfte Hnderne op fra
Skjdet d. e.) gjdre, gribe til, fore-
, ens Vegne; fy vir e-s h. paa ens Vegne,
tage sig noget.
Taka bum hndum
el. fcgins hcndi vi e-m modtage en
med aabne Arme , meget venlig.
Eiga hendr sinar at verja have at for-
svare sit Liv^ gribe til, ud've Nd-
vrge.
Takask e-t hcndr paatage
sig , overtage; fela e-m c-t hcndr
betroe en noget; selja, f e-m e-t
i hendr overlevere en noget; ligel. an-
betroe; hafa h. at e-u vre Ihnde-
haver, have i sin Varetgt etc.
Ganga h. e-m gaae i ens (en
Fyrstes) Tjeneste (jfr handgenginn) ;
ligel. underkaste sig., overgive sig; falde
til Fie, love Lydighed; ganga c-ni
til handa, d. s.
Fara at htndum el.
i h. vre forhaanden, stunde til; bera
t hendi el. htndum indtrffe., komme
vlge , el. som foresfaaende , der skal
udfores: eiga langa leift fy rir hondum
have en lang Vel at tilbagelgge.
Vera innan handar vre i Haan-
den , d. e. let at udfore , en let Sag ;
ligel. veia e-m innan handar vre en
behjelpelig, L E-m er e-t hgt um
h. noget er bekvemt, beleiligl for en.
L(a e-t af hcndi give Slip paa
noget, udlevere; grcia c-t af hendi
udrede, udbetale; liifta e-t af hondum
ser udfore, fuldfre; segja e-n af
hondum ser frasige sig, opgive, for-
negte. 6) hvor Betydningen (for-
trinsviis) er at hen fore til 3 ovenfor:
hafa e-n (e-t) vift h. ser hos sig.
Hverr af hcndi den etie i Rad efter
den anden; cptir h. e-s nst efter.
Af e-s hendi fra ens Side; ligel. paa
for ham, til hans Bedste. ^65.;
^innar handar fra din Side; |) man
bctr hvrrarlveggja handar det vil
blive bedre for begge Parter; annarri
hendi paa den anden Side; i anden
Henseende.
5) Haand, Haandskrift.
6) handa, gen. pi., som prp. m.
dat., for (eg. for til handa). 7)
allra handa al Slags; handar-bak Ba-
gen af Haanden. -gagn det at noget
er ved Haanden, er til (daglig) Brug
el. leggja c-t til handargagns
Nytte;
bestemme noget til Brug i paakom-
mende Tilfalde. -hald Haandfang,
Uaandgreb , Haandfste. -hOffg Af-
hugning af Haanden. -jaftarr Kanten
(den underste) af Haanden. Talem. :
undir handarjaftri e-s i ens Nrhed og
 ;

HONDLA- 271

under hatis Beshytlelse, I. -kriki, w., en opfort Forhining af Tommer el.

Armhul, -niein Byld i Uaanden. -stiifr Slee7i til helligt Brug el. helliget visse
afslumpet Ann, Armstump, -vani og Guder.
-vanr, adj.^ som mangler el. har mi- HRGLLL C-s, uden pi), m. , (f.
stet den ene Haand; iianda-afl =: hol kuliMangel?) yderste Grndse
Imndail. -band Uaandslag, sidste Til- (B) i: seirja fra c-u t hr^ul for- i

sagn med Haand og Mund. -gangr tlle til Pujikl og Prikke.

Hnders Bevgelse. -serfi iJannd- HRHXOA Hrnngle.
bekldning, Handsker, -klapp Haand- HuRKU, see undet harka.
hlap. -lauss, adj..^ haandls , som HRKULL, see hrsull.
mangler begge Hnder. -skil Ad- HuRMULiGR, adj., harmelig, sorgelig.
skillelse mellem Hnderne: sv ljU -liga, adv.
at eigi sjisk h. at man ikke kan HRMKNG(-ar, -ar), f. Elendighed^
skjelne den ene Haand
fra den anden, srge'ig.,ynkelig Tilstand; h()rmun<>;ar-
I. -skomm et Arbeide. som gjor Me- or5 beklagende Ord. -sut stor Bedr-
steren Skam, I. -tak det at gite hin- velse, -tala beklagende Tale.
anden (hverandre) Haanden (til Be- HRPU, see under harpa.
krftelse af et Lfte el. Contract el. HiiRR (-S, uden pi), m. , Hor.
desL). -upphaid det at holde Hn- HRTYGiLL Toug af Hor.
derne i Veiret. -verk Hnders Gjer- HRUND (-S, uden pL), n. og f., 1)
ning. Huden paa Legemet. 2) Kjdet,
HNDLA (aa, -at), v. a., i) fange, Kroppen; ueg. Kjod et. 3) ogsaa
faae fat paa, tage til Fange. 2) paa en euphemistisk Maade om det
behandle, tilcirke, tilberede: ny sltr mandlige Lem; hrunds-IJartr som har
eru lir nu at h. (ironisk efter udvede lys, hvid Hud. -\\\Uv, d. s. -\Ur Hud-
Drab). farve. -Ijss som har lys Hudfarve;
HNjJLANDi, see i hindlandi. hrundar-litr = hiundsljtr.
HNK (hankar, hankar), /*., Stroppe, HRUNDFALL Spedalskhed.
Lokke som noget hnger i el. til at bruge HRUNDLJss af lys Hudfarve.
som Haandgieb, naar man brer noget. HRRR Hrtraad.
HoRFA (-afta, -at), v. n. vige hur- , HsvASK (a^isk, -azk), v. dep. n.,
tig tilbage: h. undan. styrte frem, blindt hen.
HRGR (-S, -ar), m. o^hrg (hrsar?, Hmttr (hattar, hettir), m., a) Hat.
hrgir?), en hi indhegnet Plads
/"., b) Htte; jfr kpuhttr.
til Offring., en Offerhoi el. Alter (?)

I.

J_, (i), har Lyden af det danske i (i e) i fjalli, brekku oppe i en Fjeld-
i

ind, ligge), med Acut over lyder del side^ Skrnt.

f) foran Egne el- Di-
som dansk i (i Islt., min., Flid). stricter, hris Navne tyde hen paa en
prp. m. dat. og acc, t, A^ m.,
i, indesluttende el. indesluttet Beliggen-
dat., om en Vren i nogel^ i) om hed (som -dalr, -fjrftr, el. lignende;
Stedsforhold , hvor Forestillingen om om Gaardnavne gjelder det samme,
en Indslutning, Omfatlen el. desl. gjor men her er Sprogbrugen med Hensyn
sig mere eller mindre gjeldende , i, til og i vanskeligere at bestemme) ;
inde i, inde iblandt^ etc. a) i hiisi, i .,
ligeledes om er ,
Ex. i Flatcy, i f.
skala, i rtt, etc; i mannjrpingu Drangcy etc ; ved visse Landes l^avne
inde i en Folkestimmel; i dniinum i bruges bestandig (Uanmrk, Svjft,
i

i Retten, blandt Dommertie. 6) nede Noregr, Gararki, o. fl.) ; med Navne

i: fiina i jru; festask i snjfnn; paa -land bruges mest , dog siges
bafta-k kcri. c) om Klder: i baade i Englandi og En^landi.
brokam, i panzara i Beenklder, etc. g) i liafi i Soen (hvor der tales om en
d) hafa e-t i hendi i Haanden. Sreises Varighed, i hvilke Udtryk i
22

peger hen til Foreslillingen om af man der i Legemet el. en Deel deraf op-
paa Havet alene er omgivet af Van- slaaer en Fornemmelse el. en vis
det^ som om. der ingen Kyst var). Tilstand: hiii, {noli, verkr krmr i
2~) om Tids forhold ns^tu vi ku i : i bkinn^ In'indina Hede., hiflnmmationy
nsle Uge; i |)vi i det samme (/e- Smerte opstaaer i Kroppen elc. e)
bl'tk); i f vi er i det ieblik, da;
, om en Bevgelse el. Retning op ad el,
|)eu.M" i i^\(iiS sirax paa Stedet^ ie- ned ad en Flade, inden dens orerste
blikkelig; i fyrsta, 5ru sinni forsi e, Rand i forsi e Tilflde, el. den ne-
anden Gang. Ogsaa hcor Brugen derste i det andet., overskrides (deels
af er hyppigere: i jliiin, i Julen, med upp el. niiSr, deels nden samme):
ved Juletider; i siimii i Sommer, til ganga upp, nii^r i biekku; klifa i, upp
Sommeren; i kveldi denne Aften. i berg kl al tre op i en Klippe el. Klint.
3) om andre Forhold, a) i (svarende f) i liaf ud paa Havet (saa langt,
til A, 1, i/, ovenfor), isr hvor noget at Kysten kommer ud af Sigte; jfr A,
tnkes som bevaret i, Indhold i, Deel :/, g of.).g)
austi-, suftr etc. imod
i

af, indbefattet i, horende til noget., el. Ost, imod Syd etc. h) for at be-
desL: liai'a e-t i hu^, liygsiju have no- tegne Bevgelse til visse Egne, Lande^
get i Sinde; i r5u sinni, i hverju Gaarde etc. bruges hovedsagelig der, i

onVi i sin Tale, i el. ved hvert Ord: hvor det med Dntivet skulde belegue en
i eigu sinni i sit Eie. b) om en Vren el. Ojjhold i el. paa samme;
Stilting el. Tilstand, Sysselsttelse ccrf, jfr A., 1 , fl of. Ved Betegnelser for
Deeltagelse i noget, el. desL: i var^- Oer, Holme el. desl. el. deres Navne
haldi, hptum i Fngsel ; siija i gi^u bruges altid i.
i) hvor det udtr.
yfiilti nyde stor GjesI frihed ^etsteds ; Vren paa Stedet: fncf-tr at viti licgat
i hvcfni, i diautni i Svne. I fiirum, i noifuilnd her i Norden. 2) om
jsjglingum paa Seilads^ Fart imellem Tidsforhold ^ a) om et vist Tidspunkt:
Lande; standa i vigum ttdove mange i dag i Dag, i kvcid i Aften, i morgin
Drab; veia i baidaga deellage i et denne Morgen^ i Morges; ved" i Vin- i

Slag.
Om en vis Sindal ilsland; i ler; i Nat; i f)ann (ima paa
nlt i

g^u, illu skapi i godt., slet Humeur; den Tid, dengang. b) om Tidsva-
i giSum Iiui', rei(Si, 0(7 flere lignende. righed: i alla nft, i allan daa: hele
Med strk Forestilling om Aarsag: Natten (hele denne Nat), hele Dagen.
liggia i srum ligge af Saar. c) 3) om andre Forhold, a) seijask i
for at belegne, hvori noget bestaaer: bu tage en Gaard med alt Tilbehr i
i silfri, gulli i /So/u, i Guld; i fi^u Besiddelse. b)
om en Indtr-
i levende Eiendele^ o. fl. desl. d) den, Kommen., Begiven sig ind i en
ved (tildecis beslgtet med foregaaende) : Stilling el. Handling: ri^ask i vist
meicSa p-n i oiufn red Ord ; i oi 5i efta tage Ophold paa et Sted; ri^ask i
vcrki ved Ord el. Handling. e) i, flokk nic5 e-m forene sig med en,
med Hensyn til: lasrnir i fingu sva- hans Flok.
Med Biforestilling om
gelig i Gang; lipr, stirftr
sin nill^ i Hensigt: frti'aiherna^, halda IcilSangr i

o. fl. desl.
) m. acc, hvor Fore- drage i Leding; fara i sauftaleii, i
stillingen om en Bevgelse., Retning kynniii'leit gaae hen for at sge efter
el. Udstrkning hen til et Punkt, isr Faar., for at aflgge Besg, og fl. lig-
til det indre af noget, ligger til Grund, nende.
c) om en Overgang til noget:
1) om Steds forhold, a) ind i (et Huus at slr i baidaga kommer til Kamp;
el. desl.); op i (i sulinn op i Sad- sl i heil an det kom til Trudsler;
delen)., ned i (f. Ex. et flydende Le- leggja e-t i rft i Rad; i kioss i
geme), hvilke Tilflde det deels bru-
i Kors,
For at belegne at noget skal
ges med Adverbierne
inn , upp, nir, gjelde som noget: gjalda e-t i landskyld
deels uden dem. Nefna e-n i dom i sin Landskyld ; i nila i Sold; fra
udnvne en til at sidde i Retten. e-m e-t i bii|;zli gjre en noget til

b) om en forstyrrende Lidtrngen i Bebreidelse. E-m er e-t hag, i

i

noget., hvor man vilde bruge , naar mun til hans Fordeel , ham til Be-
Talen var om Beror else: hOggva i hag, efter hans Onske. d) i f5ur-
hfu e-m; kom lagit WfevM traf Laa- tt, i mi^urt paa fdrene., mo-
ret og trngte derind. c) i (som i drene Side. C) overjldigt (forsaa-
Dansk): halda i e-t holde i noget; vidt det kan udelades) foran Adverbier
taka, rfa i e-t tage, gribe fat i. som brottu (oprindelig dat.)., brott (opr.
d) i (som i Damh), hvor belegnes af acc.).) rati (opr. dat.)., framnii^ senn,
 BLSTa IP 273

5undr, sv, og Prpositioner, som fra, Mand. -samr, adj., vindskibelig, ar-
fyrir, segn, gegnum, hj, miHi (opr. beidsom. -semi, f. indecL, Vindskibe-
dat.)^ hvor Forbindelsen med dem, som lighed, L
egentlig ere Substantiver, er den op- Idja (-a5a, -at), v. a., sysselstte
rindelige og naturlige, men Forbindet- sig med, sysle, bestille; jfr ina.
sen med de andre er at betragte som Ijagrnn grn (sgrn, af i flui-
fremkommen ved Analogie; hertil ho- dum. So ?).
rer ogsaa Udtr. i ng =^ ng nok, Idka (-aa, -at), v. er., ve, drive,
noksom. udve, lgge sig efter.
blstr Blsen i el. ind i. Idkan (-ar, -ir), /"., det at ika, /.
Iboginn noget krum, I. N (-ar, -ir), f., Arbeide, Sys-
brosligr svagt smilende, paa hvis sel, Dont, Beskftigelse; Haandvrk;
Lber der spiller et svagt Smil. kambarar me sna i.j inar-lauss, adj.,
Ibl'a (-U, -ur), f.. Beboerske. = ijulauss.
bl Vren, Boen, Ophold paa et Ina (-aa, -at), v. a., sysle, be-
Sted. stille; jfr ija.
Iburr, eg. detnoget hen
at fore Idnar (-ar, -ir), m., Haandvrk,
i, ned i noget; spec.
Gjerningen at Haandvrksbrug ; inaar-mar/aand-
stikke en Qslrre) Fiskekrog i en Fisk vrksmand, Haandvrker, I.
(f. Ex. en Helleflynder, Rokke etc), som Idni, f. indecl., Flittighed , Vind-
ned Fiskelinen er trukken op til Kanten skibelighed, Arbeidsomhed., I.
af Baaden., for at faae den ind i Baa- Idr (innr), n. pi. Indvolde; jfr
den cl. holde den, medens den slaaes innfli, insfcri; ira-verkr Mavepine,
ihjel; deraf selve Redskabet som bru- Mavesmerte.
ges hertil, I ; jfr fra. 2) ueg.^ Idra (-aa, -at), v. a., 1) f. a.,
Overdrivelse; Svulst, I; burar-mikill angre, fole Fortrydelse over; impers. :
overdreven; svulstig, I. e-n irar e-s el. eptir e-t
2) irask,
Ibyggjari Indvaaner^ Beboer. f. p., som V. dep. a. og n., angre,
Id (-jftv, -ir), f., Synfielsltelse, fortryde; fole Fortrydelse: irask e-s
Beskjftigelse, Syssel; jfr iftja, in. el. eptir e-t.
Id (s, uden -plj, n., idelig (sagte) Id ran og id run (-ar, -ir), f.. An-
Bevgelse., I. ger, Bodfrdighed, Fortrydelse ;ihia,niiv-
Isa (-U, -ur), /"., Hvirvel, Vand- fullr angerfuld, bodfrdig, -grtr An-
hvirvel; Hav
(poet.). gergraad. -lauss, adj., som ikke an-
Ida (^-aa, -at), r. n., bevges svagt grer el. foler Fortrydelse over noget;
og idelig., I. uden Bod el. Absolution. -sut bitter
Igjld, n. pi , Gjengjeld, Erstat- Anger, -tr Angerstaare. -timi Tid
ning, Vederlag, til at angre el. Time, naar en angrer.

Iglki, n., (en Tings etc.) udtrykte Idrandi (-a, -endr), m., en Bodfr-
Billede, E. dig, Angrende.
Ibglkr fuldkommen lig, ganske som, Idrar, f. pi.., =: ir (n. pL).
E. Idrask, see iftra.
Igntt Overflod, E. Idri, see innri.
Iuvarf (Var. til ivarp) noget paa Irtt, see rtt.
el. en Deel af et Svrd, maaskee = Idrun, see iran.
bl5varp = blo^'^refill (?) altsaa det., ,
Idugligr, see it^uligr.
som bringer Blodet til at (^liverfa lage Idula, see u. iuligr.
en vis Retning,, d. e.) sfrmme ud (af Iduligr (iftulligr og nu iugligr),
i fluidum. Blod? jfr ia, f. og v.). adj., hyppig, jvnlig, vedholdende, -liga,
contr. ii^ula, adv.
Iiis'n, adj., arbeidsom., flittig, vind-
skibelig, flink.
Idulligleikr (-S , uden pi.), m.,
Idja 1-u, -ur), f., Syasel, Beskjf- Hyppighed.
tigelse, Arbeide, jfr i 5 f/".); i5ju-fullr
Idulligr, see iuligr.
arbeidsom, vindskibelig. -lauss, arf/., Iendr, adj., a andende , i Live:
som intet foretager sig, rkesls^ usys- mann, er i. var som endnu aandede.
selsat^ tirirksom. -ieysi, . , Uvirk- If og EF, conj., a) dersom, hvis, i
somhed, Orkeslshed. -lisr, adj., som Fald.
b) i en afhngig Sprgest-
vidner om Arbeidsomhed el. Vindskibe- ning, om,
lighed, -madr vindskibelig, arbeidsom If og EF (-B, pi. d. s.), n., =j ifi,

(18)
 274 IFA- ILLEPFR

Ifa og EFA(-aa, -O? ^ ^- o<7 w., hrddr noget bange, ikke fri for at
^ r. ., om, betvivle: i. e-t.
tvivle vre bange,
h) V. n. : i. um betvivle, vre i Tvivl Ihuga, V. a., belnke, overveie, over-
med Hensyn til. 2) ifask og efask, tnke.
f. p , vre i Tvivl,
vre i Uvished. Iuugan (-ar, -ir), f., Overveielse ;
b) ifask um betvivle, tvivle om. Tanke, Forestilling; Forst.
Ifasamk og efabsamr, ndj., tvivl- Ikugi, m., Tanke, Hu; Overveielse;
som, =
if'asamr. ihuga- fuUr tankefuld; fuld af Be-
Ifasamligr og efadsamligr, adj., tvivl- kymring el. Uro. -veri' vrd al be-
som^ uvis. tnke., betnkelig.
Ifaskmi o^iefasemi, f. indecL, Tvivl, IflYGGJA, V. rt., crr: ihuga.
Tvivlraadighed. Ikorni (-a, -ar), m., Egern (sciu-
Ifan og efan (-ar, -ir), /"., Tvivl; rus) ; ikorna-skgr Skov, hvori Egern
ifanar-lauss, rtc(/-i =
ifalauss^ ifanar- findes.
laust, som adv uden , Tvivl, -ml no- Il (-jar, -jar), f, Fodsaale.
get, som er tvivlsomt. Ilag det at Icegge noget i el. til no-
Ifanlauss, adj., = ifalauss.
get ; pi. lg i Udtr. vcra mikill lgum,
Ifanleikr og efanleikr (-s, -ar},
eg. kunne rumme meget, df kunne spise
m., Tvivl. cl. ^drikke meget.
Ifanligr og efanligr, adj., tvivlagtig., Ilakgan og LNGUN, /*., Lyst til el.
tvivlsom.
fellt, n. adj.., snbst., v- = efter noget.
Ilt, w., Kar., Sk., Pose elc. til al
fyllingr. komme noget i.
og EFi (-a, uden pL), m.. Tvivl :
Ifi
Ilbreibr som har en bred Fodsaale,
sl ifa i skap linum der opstod Tvivl et bredt Fodblad.
hos ham; ifa-blandinn tvivlraadig.
Ildi (-is, pi. d. s.), n., Ild., E.
-blendni, /"., Tvivlraadighed. -lauss,
Ilega Leie., E.
adj., utvivlsom, tvivllos. -samr, adj , Ilendask (-isk, -isk, -zk) , v. pass.,
tvivlsom; tvivlraadig. -semd, /"., Tvivl^ faae el. tage fast Ophold i et Land.
Tvivlraadighed. -sok hvad der er
Ilendr, adj. el. p. pr., a) som op-
tvivlsomt el. Tvivl underkastet.
holder sig, har Ophold i Landet (sit
Ifir, see yfir O^r-, see yfir-).
Iflauss, adj., ifalauss.= Fdreland., underliden modsal litlagr
lands forviis l) ; indfdt. b) som har
Ifcera (-U, -ur), /"., en stor Fiske-
faaet fast Fod i. Herredomme over et
krog, I; jfr bur^r 1, b.
Iganga, e_(/. gaaeni., ind i; deraf Deel-
Land.
Ilengjask (-isk, -disk, -zk), v.
tagelse i: jata gngu i ml love sin
Bistand i en Sag.
2) om Tid, Be-
pass..,
Sled, I.
forlnge sit Ophold paa el

gyndelse: i. fstu.
gangr =
jgangaj og gangs-kli, Ilfat Fodbedkning, Saale.
Iligr lignende, noget lig.
ro, pLf Gangklder.
Igda (-U, -ur), Z'., Egde (jpsitta Eu~ Ilit, w.. Hudens, Hudfarvens Foran-
ropa^. dring (frembragt ved Hug el. desl.).
Igildi, n., hvad der er ligesaa godt Ilngln, see ilangan.
som., Mage til noget andel (jfr qui- Illa , adv., ilde, slet., ondskabs-
valpit). fuldt.
iojARN hengiven, tilbielig til: verks Illa (-a5a, -at), v. a., behandle ilde
i. vindskibelig , arbeidsom. el. slet.
grr graalig., graaagtig. Illbragd, mest i pi. 'lhro;^ Ildgjer-
grri, adj.., med Grde: grra ning, Misgjerning.
jrft. Illbrigdi, n. pi., d, s.
Igulkttr en svr Blok el. desl. Illbli Fortrd og Overlast, som en
besat Pigge, som kastedes
med skarpe maa taale af sine Naboer.
ned fra Mur ne paa de Beleirende. Illdeila =
illdeild.

Igull (-S, -lar), m. , Jgel, Pindsviin Ilideild hadefuld Tvistighed; deila

(erinaceus'). illdeildum vi e-n tilfie en grove For-
hlutan, /:, det at tage Deel, blande nrmelser.
sig i noget f ihlutanar-samr, adj., som Illdri Skadedyr.
tager virksom Deel, blander siggjernei Illeppr (efter Udtalen ileppr) et \

andres Anliggender. Stykke uldent Ti, som dannes efter

 ILLFENGR ILLTYN6INN 275

Fodsaalen og lgges lsl under denne Illmla, V. a., m. dat., tale ilde om,
i Skoen, I. bagvaske.
Illfkngr, adj., ondskabsfuld^ hadsk; Illmlgi, n., ond Omtale, Bagva-
haard. skelse.
Illferli, w. , ulykkelig Begivenhed, Illmli, n., ond Omtale, fornrme-
Ulykke. lige Ord, som siges om en.
Illfijss som
gjerne lilfoier andre Illorr, adj., som taler fornrmelig
Ondt^i ondskabsfuld. om andre, bagtalersk.
Illfyp.li f-\s, pi. d. 5.9, n., eg. ond Illr (comp. og superl. verri, verstr
Fugl; df om et ondl , arrigt Men- har det tilflles med vandr), adj.., a)
neske, I. ond, slet., daarlig: Ilt gen gi ond i

Illgengp. , tfi//., (om en Hest), som Skjcbne, Ulykke; i. v^gr daarlig.^ slet
stoder. som har en haard og ubehage- Vei; i illu s kap i slet Humeur. i
lig Gang (modsat g^gcngrj, I. Illr vireignar ond, vanskelig, haard
Illgirkd og -girni f. indecl., Ond- at have med at bestille. b)
skab , Ondskabskabs fuldhed.
vred. c) ond (i moralsk Betydning) :
fra allt til verra vcgar lgge alting
Illgjarn ondskabsfuld.
Illgjarnligk, rti//., som tyder paa,
ud til det Onde. 2) impers. i Ud-
tryk som: e-m verr illt vi en bliver
vidner om Ondskab.
Illgresi C-is, uden pi.)., n., Ukrud forskrkket,
3) n. sg. illt, som adv.x
illt er til ^css det er vanskeligt at
(eg. og ueg.).
Illgrtjna, tnke ondt om, mis- opnaae ; |) grftisk illt til inatar det
t). rt.,
blev meget vanskeligt at skaffe Fode-
tnke.
midler tilveie.
Illgfa Ulykke.
Illgti, n., slet Behandling.
Illrigr og -lgr, adj.., illrr. =
Illrr, adj., som giver onde, slette
Illgr slet Handling , Ildgjerning, Raad,
Misgjerning ; Synd; illgra - mar Illrugr, see illrigr.
Ugjerningsmand.illdgjerningsmand, Mis- Illri ond, (-\s>, pi. d, s.), n, for
dder, -sanii-, adj., ondskabsfuld., som nrmelig Tale el. Omtale.
overalt gjor ondt. Illri (-is, pi. d. s.), n., Ildgjer-
Illhreysingr (-S , -ar) , m, , ond- ning.,Misgjerning; illris-mar Mis-
skabsfuld., arrig Person^ I. dder, Ildgjerningsmand,
Illhveli (^-is, pi. d. s), n.. Hval- Illska (-U, uden pi)., f. Ondskab;
fisk^ som er farlig for Skibe. Arrighed ;\\UV.\x-i\x\\v ondskabsfuld, fuld
Illiligr, adj., hcis Udseende vidner
af Ondskab, -verk ond Gjerning., slet
om., tyder paa Grumhed el. Ondskab.,
Handling, Misgjerning. -vltr ondt
ondskabsfuld af Udseende. Vsen.
Illi^di , n. pi. , ojidt el. vrantent Illskask (-aisk, -azk), pass., blive
Sindelag; Ondskab. ond; blive vred,
Illing (-ar, -ar), /*., slemme Vil- Illskeptr, adj., af ondt Naturel., af
kaar, slet Behandling; Ondskab. ondt Sind,
Illingr (-S, -ar), m , ond, slet Per- Illskiptinn, adj., illfengr. =
son; Ildgjerningsmand., Hover; illinga- Illsklda (-U, -ur), /"., ondskabs-
sveit Hob af slette Mennesker. fuld, sarkastisk (?) Skjald (cogn.).
Illkvikindi =
nieinkvlkindi. Illsp ond Spaadom.
Illleikm, /",, ond, slet Behandling eJ. Illsglll som taler, fortller ondt
Medfart. om andre, E.
Illlfi, n., =rr. illlifnar. Illsiik, i pi. illsakar, t; troa ill-
Illlifnar slet , ryggeslst Levnet j sakar vi5 e-n ordret (som det synes)
ilHifnaar-ma5r en som forer et ryg- nedtrampe de Forurettelser, man har
geslbst Levnet. ignorere dem., lade som in-
tilfoiet en,
Illmligr og -lgr, adj.^ som taler tet var forefaldet (for at
fjendtligt
ondt om andre., bagtalersk. krnke den fornrmede end mere).
Illmanivligr, adj., a) iililigr. = Illtibindi onde, slemme Efterret-
b) som vidner om Ondskab. ninger.
Illmenni f-is, pi. d. s.) j n., ond., Illtyngdir, f. pi , ond Omtale^ Bag-
ondskabsfuld Person. vaskelse.
Illmennska (-U, uden pL), f.^ Ond- Illtynginn, adj., soin har en ond
skab, Tunge ^ bagtalersk, B.
(18*)
276
Ill f-ar, udm pL), f.. Ondskabs-
fuldhed; Avind.
Illigr, adj., ond, ondskabsfuld.
IllligRj adj., som vidner om, ty-
der paa Ondskab.
Illverk ond Gjerning el. Handling,
Ildgjerning.
Illviri og -yeri (-\s, pi. d. 5.),
M., ondt.^ daarligt Veir, Uveir.
Illvili ond Villie; Ondskab ; ill-
vilja-bo Tilbud, som gj or es af Ondskab
el. i en ond Hensigt. -samr, adj.,
ondskabsfuld, ildesindet.
Illmuar, (//., ildesindet, ondskabs-
fuld.
Illvirki (-ja, -jar), m., Ildgjernings-
mand Ugjerningsmand, Misdder.
Illvirki (-is, pi. d. s.), m., Ildgjer-
ning, Misgjerning., Ugjerning.
Illviti (-a, -ar), m., en ondsindet
Person; Ugjerningsmand^ E.
Illyra, V. a., sige fornrmelige Ord,
om el. til.
Illyri, n. pi., onde, fornrmelige
Ord, Skjeldsord.
Illyrmi (-:s, pi. d. s.), w., Ukr.
iLLRLL ussel, foragtelig Trl,
iLLi (-is, pi. d. .), n., slette
Folk, Skarns folk., Pak, Roverpak; ill-
is-flk =
illi. -mar Skarns-
menneske.
Ilma (ogsaa skrevet hilnia^, (-aa,
-at), V. n., dufte, udsende Duft el.
Vellugt.
Ilmar, adj., duftende, vellugtende.
Ilming, ilmning (ogsaa skrevet hilni-
ing; -ar, -ar), f.. Duft.
Ilmr (ogsaa skrevet liilmr
pi) w., Duft, Vellugt.
, roede ud fra Landet imod dem; i. at
Ilmstr sdfduftende.
Ilvegr Fodsaale; den Deel af en Sko
eic, som bedkker Fodsaalen.
Im (-S, pi. d. s.'), n.. Smuds, Ureen-
lighed (eg. og ueg.).
Ima (-U, uden pi.)., f.. Hede.
Imbrudagr, mest i pi. imbrudagar
Tamperdage Tamperdag; inibrudaga-
, sitioner., (fyr'iv, i, undir), i. fyrir, m.
hald Helligholdelse af Tamperdagene.
-vika Tamperuge.
Imbrlntt Natten for Tamperdagene.
Imbruvika =
imbrudagavika.
Imleitr mrk af Udseende.
Indland Indien.
Inetja (-aa, -at), v. a.,
Garn (mest ueg.).
Ineyzla (partiel) Brug
(af en Gaards Jorder,
heder).
Inn, adv., comp. innar og. innarr,
superl. ioiiaHt, innarst og innst, i) inn,
LL INIVANPJARAR
a) om Stedsforhold, deels nrmere be-
stemt ved en Prposition, med et Sub-
stantiv,deels alene, ind, ind i: gang;a
\nn gaae ind; i. i hiisit ind i Huset;
inn um gltiggann ind af Vinduet.
Prgn.: kasta c-m inn kaste en i
Fngsel.
P) ind i Landet (modsat
Retningen til Havet): inn til Leiiu-
lkjar heelt ind til L. b) om Tids-
forhold : mnar gfngr lun gaaer ind,
begynder. 2) innai(r): innar fra *
Retningen lnger fra Doren. 3)
innarst o^r innst: siija innAvst sidde in-
derst., lngst fra Doren.
Inna (-i, -ta, -t), V. a., 1) fa,
a) prstere, yde; opfylde, el. desl.:
i. fdlgu erlgge, betale den; i. ejald
af hcndi udrede det; i. ver fy rir e-t
betale. 1. mldaga opfylde en Con-
tract. b) yde som Gjengjcld, gjeti-
gjelde : ciga e-m illt at i. have en Foruret-
telse at gjengjelde en, hevne paa ham.
c) udfore, forrette, udrette, gjre:
cf hann skal cssa rt af hendi i.
dersom han skal udfore den.
1. upp
daglei tilbagelgge en Dagsreise.
E. d) fremsige, frem fore; opregne, el.
desl. : i. eiftstaf aflgge Ed; i. til c-s
vift c-n, og i. til um e-t, i. til, hvut
etc. begynde at tale om; erindre om.
Vivu mrg verk hans g5 at i. wn
kan opregne mange gode Gjerninger af
kam ; i upp opregne.
Innan, adv. og prpr., i) adv., a)
inden, indvendig: uian ok i. inden og
uden, udvendig og indvendig. b) for
at betegne Retningen fra Landet til
', -s, uden Havet: pe'iv rru i. i mti eim de
hlminuni in den fra til Holmen ; mellem
Landet og\Holmen. 2) som prp.., a)
udenForb. medPrpp., inden, a) m.acc:
hra i. i Herredet. ^) m. gen.:
i. J)PS!?arra vcggja inden, inden for
disse Vgge; i. litils tima inden kort
Tid. b) i Forbindelse med Prpo-
acc, inden for; fyrir i, d. s.; i. i m-
de7i i; i. undir under (m. dat. : i. und-
ir skyrtunni inden for Skjorten).
Inkanborbs, adv., inden Borde, om-
bord; jfr innbyris.
Innanborgar, adv., inde i Byen, in-
fange i el denbyes.
Innanborgarmadr en indenbyes Mand.
, Benyttelse Innanbar, adv., inde i Boden.
dens Herlig- Innanbjar og -boejar, adv., inden-
byes ; indengaards.
Innanfjardar, adv., inde i Fjorden,
i den indre Deel af Fjorden.
 IINNAAFJORUIVGS - IIVIVSIGLAIV 277

Innanfjrungs, adv., inden Fjerdin- let, bekvem: utan s vili indlla gra,
gen^ i Fjerdingen. er taka med mindre Modtageren (af
Injvanfjrdngsmar en af Beboerne Pengene, Muleten) vil gjre ham Ud-
af en Fjerding. redelsen lettere (spare ham Umage).
Innanfylkis, adv., inden Fylket, i iNKEYGfiR, adj., huuliet.
Districfef. I>JVGANGA hidgang; Indtrngen elc.\
Inxats'garbs, adv., indcngaarde; in- ingngu -leyfi Tilladelse til at gaae
dengjerds. ind.
Innangtta, /p., =
innanliiss. Inngaivgr, a) ^r=:^ innganga. b) Be-
Innangengt, n. adj.^ med bedkket gyndelse.
Gang, som forer fra et Ihins til et Inngjald indtgt.
andet, I. \\sn\SK, V. a., huse; lukke inde i
Innanhallar, adv , inde i Hallen. et Huus.
Innanuandar, rtrfp. og adj.., tilpas;
, Inni, adv., inde, inden Dore ; i. at
gavnlig, nyttig. ni an ns hjemme hos en.
Innanherads, adv.y inden Herredet. Inn, see hinn.
Innanhrasmar en af Herredets Be- Iani (-is, pi. d. s.), n. , Hjem.
boere. Innibod Gjestebud, som holdes hjemme,
Innanhirbar, adv.^ inden Hirden, red B.
Hoffet. Inmhfn, a) det at have el. holde
Innanhreppsmabr en af Communens hjemme hos sig (f. Ex. en Fredlos).
(jfr hrepprj Beboere. b) spec, det at holde tilbage hvad
Innanhl'SS, adv., inden Dre , inden der tilhorer en anden, ikke betale hvad
Huse. man skylder en anden: um Dnihafnii'
Innankirkju, adv., inden Kirken, inde skuldanna.
i Kirken. Imnihs. m. pi., Indhuus, Vaanings-
Innanlands, adv., indenlands. huus, jfr mannahds.
Innatslandsflk Landets Beboere. Innfli, see innyfli.
InnanlandshOfdingi indenlandsk Hov- Inmligr, adj., a) noiagtig. b)
ding el. Regent. omhyggelig, inderlig (?). c) ypper-
Innanmein indvortes Syge el. Skade. lig, herlig, -liga , adv.
Innanrifja, adv., indvortes^ i Hu. Inning (-ar, -ar), f., det at inna
Innansknar, adv., inden Districtet, ( Ydelse; Opfyldelse, etc).
Sognet. Innivera Indevren, Indesidden.
Innanstafs, adv., r= innanhdss. Innivist Vren inde i. Beboelse (af
INNA^'STOKKS, adv., innanhdss.= et Huus).
Innatsvtr vaad indvendig. Innkvma Kommen ind. Indkomst.
Innanveggja, adv. , = innanhss. Innland Landet indenfor.
Innanverr, adj,, som horer til den Innlei Veien indad til, til det
indre el. indvendige Deel: liann sat i indre; sveis langs med Kysten.
innanverri (i den indre Deel af) Innlendr, adj., =
innlenzkr.
bddlnni. Innlknzkr, adj., indenlandsk.
iNNANiNGSMAR Mand fra, som horer Iknreid, Indriden, Indridelse.
til Thingdistriclet. Innrenta Indtgt, Indkomster.
InnarI^rj conip. af inn.
, Innri og iDRi, adj. comp. (superl.
Innargaxga Barselkvinders Kirkegang, innastr, innarstr og innstr, a) eg , in-
hidleden i Kirken, dre, som ligger lngere inde, horer
Innarliga, centr, innarla, adc, dybt, til den indre Deel af noget; indven-
langt inde. dig.
Hit innra, acc. n. sg., sotn adv.,
1nna(r}st, superl. af inn. sveis langs med Kysten; Veien ln-
Innblstr Indskydelse; Inspiration ; gere oppe i Landet, den Vei, som lig-
jfr blstr. ger lngere fra Kysten.
b) ueg.,
Innbobg den indre Fli, Landsiden ol) Itinn innri mar Menneskets Indre.
af et Castel. ^) hinir innstu hlutir de mest skjulte
Innborinn indfdt. el. forborgne Ting.
Innbyris, adv., ombord; jfr innan- Innria (-U, -ar), f, et Slags Sygdom,
bors. indvendig Krampe (?).
Inndli (-is, pi. d. s.), n.. Behage- Innsigla (-aa, -at), r. a., forsegle
lighed; inndlis-ligr, adj., inndli. = stte et Segl for.
Inndll_, adj., behagelig, fornielig; Innsiglan (-ar, -ir), /"., Forseglen.
278 IlVNSIGLI TREKIJM
Innsigli (-is, pi. d. s.), n., Segl, SJN, SJN (-ar, uden pi.), /"., Be-
Signet; innsiglis-grptr det at gravere tragtning, Betnkning; sj-verr liErf/
'
et Segl. at belnke, betnkelig.
Innskeifr, adj. , shjevbenet ind ad. IsjAKi lisflage.
Innsteri, n. pi., Indvolde; jfr inn- TSKALDR iiskold.
yfli. TsKYGGiLiGR, adj., af et skummelt
Innsta (-U , -ur), og -sxBi
/*., Udseende; som seer betnkelig ud, I.
(-is, pi. d. s.), n., Capital, Hovedstol ; Islag, n. , mest i pi., islUg isa- =
innstu-eyrir, d. s. l()g.
Inntak Indhold, I. Islagr, iislagt, I.
Inntekt (-ar, -i), /*., Indtgt. Island Island; Islands-far Handels-
Innviir, m. pi., Indtommer. skib fra Island; Islands farer. -haf
Innviriligr, =
virligr og virftu- Havet mellem Norge og Island.
ligr, adj., a) inderlig. b) ypperlig., Islendingr (-S, -ar), 1., Islnder.
herlig. c) niagtig. -liga, adv. IsLENZKR, adj.., islandsk.
Innvrdr Vagt inde i Huset, en Fyr- IsLEGGiR, m. pi.., et Slags Skiter af
stes Halle, Livvagt, Livgarde. Been.
Innfli, sjelden innli, n. pi., Ind- IsML smaa lisslykker.
volde; jfr innsteri. IsPEN (-jar, -jar), f.. Endetarmen
Ira (-aa, -at), v. a., ymte om. af Kvg, vendt om, I.
Mtti ok at irask det kunde og IsREK, n., og SREKI (-a, -ar), m.,
inaash.ee hedde., man kunde da ogsaa lisslykker som drive for Vind el. Slrom.
sige. Iss (gen. d. s., isr), m,, lis.
Ir AUD R ro daglig. 2) Benvn, paa Riinebogst. j (i) ; isa-
Iri (-a, -ar), w., Ymten om, Rygle. lauss, adj., iisfri. -lg, n. pL, det
Irland Irland. at der fryser lis paa Vandet., lislg.
rska (-U, uden pi.) , f.,
Irsk, Cel- lislgning ; jfr islag, -vctr lisvinler.
tisk. -vk Vaage.
Irpa (-U, -ur), /"., i) Navn paa en IsTA (-s, -), n. , Stigbile; jfr
sortebruun Hoppe (jfr jarpr), /. 2) istig.
Jetlekvinde. IsTAA (istiiu, uden pi.), f., Kraft,
rskr, adj., irsk. Energi, Mod., kun i Comp.: sttu-
Isa (-U, -ur), f.. Kuller (gadus lauss, adj.., meget frygtsom el. bange.
aeglifinus?). -leysi, n.. Frygtsomhed, I. -litill som
Isa (afti, -at), v. n., fryse til; sar, har lidet Mod, I.
p. pr., tilfrossen. isTiG, n., = sta.
isARN (-S, pi. d. *.), n.f eg. Jern; fsTRA (-U, -ur), f., Fedme (isr
Vaaben (poet.). paa Maven) 5 istru - magi Isterbug
Isarnkul, m-, Jernkulde., Kjlighed (cogn.).
som af Jern. It, sfs li'nn.
isAUMR Brodering, I. It (for it) , see u. \i.
sBRN lisrand. Itak , Servitut , Byrde , som hviler
isDiNGiiLL, m., lis tap. paa en Eiendom.
IsETA, a) Sidden , Seede i (isr Itala, i) Bestemmelse af, hvorstort
en Ret). b) Sidden i (som i Dansk: Antal Faar el. Kvg hver af Eierneaf en
i uskiftet Bo)^ spec. det at tage en Grsgang maa lade grsse der; for-
andens Arv i Besiddelse og forholde holdsmssig Mngde af Kvg, som
ham samme. paa en Grsgang.
flere eie 2} For-
isuEiLL ganske heel, ganske uskadt. dring ; ifUlu -lauss, adj., som ingen
isHLDR belagt med lis el. Rilm- Fordring kan gjores til.

frost. IxARLiGR, adj., a) ypperlig, herlig,

isHROsi lose, sammendrevne lisslyk- prglig.
b) gjv, fortrffelig.
ker, I. c) niagtig. -liga, adv.: i. bdinn
IsHRUFA ru og los Overflade paa prgtig kldt.
Isen. Itr, adj.., ypperlig., herlig, smuk,
sHGG det at hugge ahning i lis. fortrinlig.
Isning ; Stodi en Isflade; isliu;,';gva-gangr Itrborinn af herlig, del Byrd.
Larm, Bulder foraarsaget ved s^hJgg. Itreka (aa, -at), v. a., gjentage^
Ising (-ar, -ar), f., lisslag. erindre om, I.
IsJ (-r, el. gen. d. 5., uden pi.). trekun (-&r^-hr'), f., det at itreka, I.
 TR6RR JAFNBORINB 279

trger, adj., delsindet^ hisindel. gemsvelser ; rtta-Iauss, adj., som

trgrr smukt udarbeidet. ikke besidder nogen Frdighed el. Le-
xRurGAR trger.= getnsrelse. -mar en som besidder
trmannligr, adj.^ af et smukt^ yp- Frdighed i Legems- el. Vaabenvelser,
perligt Udseende. Idrtsmand.
fRTT, ogsaa skrevet rtt (-ar, IRTTLiGR, adj., som vidner om, ty-
-ir), Idrt, Frdighed j Konsl, Le- der paa Frdighed i Legemsv eiser.
f..

J.

fj , kaldes paa Islandsk jo, har d. s. B) jafnask, f. p., i) pass.

overalt Lyd som datisk j. jvnes, bringes i Rede, bilgges. 2)
J, adv. , ja. refl.: jafnask e-m el. vi e-n vre ens
J (-fta, -), V. ., a) j, c-ni e-t el. Ligemand, hamle op med ; jafnask til
ja e-m e-t upp samtykke i at en over- vift e-n sammenligne sig med en.
drages noget, tilstaae en noget. - Ja Jafnask or5um vi c-n ^jre sig ens
e-m til yfirmanns erklre sig for en Ligemand ved at indlade sig med ham.
(som Ilovding , An for er). 6^ ja si k Ja FN ADR (-ar, -ir) og jofnudr (jafn-
undir e-t forpligte sig til noget: jfr a5ar, pi. jafnatSir el. jfnuii), m., a)
jta, jtta. Ligelighed, ligeligt Forhold: at jafnai
Jaarr (-S, -rar), m.. Kant, Rand ligelig; til jafnaar vift aftra menn lige
(isr paa Tier). med andre. Ordsprog: allr er jfn-
Jaarskegg Bakkenbart. uftrinn gftr Lige for Lige naar
^

Jafn og JAMN , (som frste Deel af Venskab skal holdes. b) Retsindig-

el sammensat Ord skrives det ofte jam-^, hed, Billighed; jfr jafngirni. c)
adj.., rt) lige, eens, ligedan jvn: , Jvne., Sammenligning, Sammenstilling ;
jafnir voxt ok afl lige store og jafnaftar-dmr Vold-
jfr samjfnuftr ;
strke; j. hinum fremstum lig de yp- gift, -ftmdv Mde^ hvor Partiet er lige,
perste; eigi gri ek mer alla menn hvor Modstanderne ere lige i Tal.
jafna jeg behandler ikke alle eens, jeg
-geft = jafnlyndi. -liga, adv., jvn-
er ihhe den samme mod alle. Jijfn- -maftr, a) retsindig, billig-
um hundum {som adv.) ligelig. ^) lig., ofte.

tnkende Mand; en, sorn er god at

om Tal., lige. b) = jafnlyndr. komme ud af med.
b) Jvnings-
c) slig, saadan: at jfnum aldri i den
mand, Voldgiftsmand., Mgler. c)
Alder. 2) n. s., a) jafnf, som adv., = jafningi. -skipti ligelig Deling.
ol) vega jafnt me bum hndum med -|)okki lige Behag: j. er meft ykkr
lige Frdighed med begge Ilnder. / synes lige godt om hinanden.
^5 jafnt er scm f)r synisk det for- Jafnaldri, 1) adj., jvnaarig, jvn-
holder sig ganske saaledes , som du
seer.
y) jafnt fram fyrir sik lige
aldrende.
2) subst., wi. , Jvnal-
ud. 8) jafnt jla aptau sjlfan
drende.

netop selve Juleaften.

b) jafns (gen.
Jafnan, adv., ofte, jvnlig.
Jafnauigr, eg. lige rig., lige lykke-
s.) og jfnu (dat. s.), subst.., a) halda
lig, df som stilles ved Siden af en
til ja fus vi e-n hamle op med en.
fi) at jfnu ligelig.

3) som frsle
anden, ansees for at vre ens Lige:
(hann) setr hund sinn jafnauftigan
Deel af et sammensat Ord, lige., lige-
okkr undir borfti gjr sin Hund til vor
saa.
Bordkammerat.
Jaf\a (jfnu, jfnur), f.. Slette.
Jafna (-aa, -at), v. a., A) f. ., Jafnbja, V. a., in. dat., j. e-m
i) eg.., jvne., QJre lige, slette. -- 2) stille sigved Siden af, kappes med,
neg., a) gjore lige, bringe i Rede el. hamle op med.
Orden., bilgge: j. hlut manna. b) Jafnborinn a) jvnhaaren.
,
b)
j. c-u saman sammenr.lille , sammen- lige, med Hensigt til Byrd cl. Herkomst
ligne; j. e-u vi e-t el. j, c-u til c-f. lige berettiget ved Byrd.


280 JAFNDRJGDEILDR JPNTENGDR

Jafndbjgdeildr lige dri (til Ud- Jafnkurteiss ligesaa hvisk el. dan-
deling). net.
Jafndrjgr lige(saa) dri. Jafnkta (-i, -ta, -tt), V. a., m.
Jafndrr lige dyr. dat., modsige en., kives med en., /.

Jafndgr og -dgri ^-p, pL d. s.), Jafnlangr lige lang.

Jvndgn; j/^r jafnntti jafndgrs- ;
Jafnleiki (-\f>, pi. d. s.), n. el. f.
hiingr Jvndgnslinie. indecl., lige Leg : mjk var j. me?i f)ein
Jafndmi, n., ligelige , retfrdige de kunde omtrent staae sig mod hin-
Domme. anden.
Jafnfagr lige smuk. Jafnlendi =
slettlendi.
Jafnfjlmennr som ledsages af el. Jafnlengd,, a) Aarsdag, den samme
bivaa7ies af lige mange Folk. Tid el. Dag nste Aar ;
df eet Aar.
Jafnfram, som prp. m. dat., i Flugt ^) den samme Tid den flgende
med. Dag el. Nat: annan dag at j. ved
Jafkfrkinn lige tapper, samme Tid nste Dag; jafnlengdar-
Jafnfdllr lige fuld; at jafnfullu e-m dagr Aarsdag.
(ligefuldt ?), ganske paa samme Maade, jATNLTfNDi Jvnlied i Sindet.
som et c. jAT^Lyis DR jvnsindet, ligemodig., lige-
Jafnflss ligesaa villig til el. begjerlig sindet.
efter. Jafnmargr lige(saa) mange.
Jafnfoetis, adv., i: standa e-m j. Jafnmenni (-\s, pi. d. s.), n., =
vre i Jvne med en, kunne hamle op jafningi.
med en. Jafnmf:nntr ligesaa dannet som.
Jafngegnt, (n. adj. som) prp. m. Jafnmerkiligr ligesaa mrkvrdig.
dat., ligeoverfor. Jafnmikill ligesaa stor som, af lige
Jafngirnd Retsindighed j Billighed., Strrelse som.
= jafnar h. Jafnmyrkr lige(saa) mrk ; lige(saa)
Jafngirki, f. indecl., =:jafngirnd. dunkel.
Jafivgngliga , adv. , ligeQsaa) ri- Jafnmli, n. , lige Vilkaar.
gelig. Jafnninn lige nr beslgtet.
r. Jafngligr lige fortrinlig, E. Jafnnr lige(saa) nr.
^Jafngr lige god, lige fortrinlig. Jafnntti (-is, pi. d. s.), n., =
Jafngofigr ligesaa nobel, hibyrdig. jafndgr.
Jafngri,a ligesaa niagtig. Jafnum, adv., eflerhaanden, I.
jAVTSUkRlige hi, af samme Hbide som. Jafnoki (-a , -ar), m., jafningi. =
Jafnheimill som man har lige megen 2) en man kmper med, Modstan-
Ret til: lta ser annarra fe jamheimilt der.
sem sitt tillade sig samme Frihed med Jafnrammr lige strk el. tapper.
andres Eiendom som med sin egen, Jafnrmr lige rummelig.
behandle den som sit eget. Jafnri (-is, tiden pi.) f n. , den
Jafnhraustr lige tapper. Omstndighed at to Personer passe
Jaftvhfugr lige tung , af samme godt sammen; spec , lige Parti el.
Tyngde som. Giftermaal.
Jafni C-a, uden pi.?), m., O= Jafnsaman, adv., tilhobe; i det Hele.
jafnaftr a.
2) Jvne (lycopodium Jafnskemmiligr, adj., ligesaa van-
complanatum) . rende.
Jafningi (-ja, -jar), m., Jvning, Jafnskiptiligr, adj., ligelig, -liga
Lige, Ligemand; jfr jafnaarmar c, adv.
jafnmenni, jafnoki. Jafnskjtr lige(saa) hurtig. b)
Jafnkominn , 1) ligeberettiget. n. sg., jafnskjtt, adv., i det samme.,
2) eeis^ , i det uperson-
lige beskaffen strax.
lige Udtrykjafnkomit er um e-t
: Jafnskyldr lige beslgtet.
mcci c-m de kunne ansees for at vre Jafnsnjallr lige tapper (jfr snjallr).
hinandens Lige i noget , kunne maale Jafnsterkr lige(saa) strk
sig med hinanden. Jafnspaur lige klog el. viis.
Jafnkringr lige bielig, fielig, smi- Jafnstti (-is, pi. d. s.), n., For-
dig : bar licndr jankringar llu lig, som er lige fordeelagtigt for begge
vpnat^kipti. Parter.
Jafkkristinn lige christen; som et Jafntkngdr, lige forbundet med (ved
Subsf., Medchrislen. Slgtskab el. Svogerskab).


JAFNTIR JARL 281

Jafntr ligesaa hyppig. Jardeldr Jori'W, Jordbrand, under-

Jafntorgtr ligesaa sjelden (atfaae). jordisk Ild.
Jafnvel, a) adv., lige godt^ smukt Jarfall Revne i Jorden., Jordens
eic. 6) conj. , endog. Indsynkning paa et Sted, Jordfald.
Jafnviri C-is, pl. d. s.), n., noget Jarfastr som sidder fast i Jorden,
som af lige Vrdi med noget andet,
er jordfast.
qtivalent. Jarfe nedgravet, jordgjemt Gods.
Jafavss lige vis. Jarbfjk Sneefog, som driver langs
Jafisvgi (-is, pl. d. s.)., n., Lige- med Jorden.
vgt, noget, som veier lige med noget Jarflginn, pa., jordgjemt, nedgra-
andet, er af samme Vgt. vet i Jorden.

Jafnvgja, V. a-, m. dat.., eg. vre Jargj stor Sprkke el. Revne i
af lige Tyngde med, veie ligesaa meget Jorden, Jordklft, Groft.
som; neg., hamle op med; part. ^ jtifn- Jargriniv groet fast i Jorden.
vgrjandi = jafnvgr. Jarhellir Klippehule nede i Jorden.
Jafnvgr, adj., ligevgtig; af lige Jarhiti Hede, Varme i Jorden.
Vrd el. Vrdi. Jardhola Hule i Jorden, Jordgrav.
Jafjvtta, V. ., veie imod hinanden. Jarhls en ved Menneskehnder dan-
jAFNARFR Uge nyttig. net underjordisk Hule el. Gang, underjor-
Jag (-S, uden pl.)., n., idelig Gjen- disk Vrelse el. Celle; jarhss-munni
tagelse; Kiv, I. A bning , som forer til et underjor-
Jaga (-aa, -at), v. n 1) j. ., disk Huus.
idelig gjentage., idelig befatte sig med. Jarkol Kul, som findes i Jorden,
2) jaga>k, f. p., a) dep. n., ;jagask Jordkul.
(i) =
jaga .
b) rec, trttes, Jarkross Kors af Jord.
klamres., skj endes., I. Jarkvikindi Dyr, Skabning som le-
Jaki (-a, -ar), m., lisflage; lisbjerg ; ver paa Jorden.
jaka-burr lisdrift^ lisbrud, lisgang, Jarlauss, (/., i; at er jarlaust
/. -fer =
-burr, /. -fr, d. s. Jorden (Grsgangene) er tildkket
JKVA (-i, -dda, -tt), V. a., m. med Snee (saaledes at Kvget ikke kan
dat.,samtykke i, give sit Samtykke til. grsse).
JRVI, Samtykke, Bifald. Jarleiga Jordleie, Jordskyld.
JLKR (-S, -ar), m. , gammel Hest; Jarligr, adj., jordisk; jfr jar-
Og. neskr.
Jalda (jldu, jldur), /*., en Hoppe Jarlitr Jordfarve.
(jpoet.). Jardneskr, adj., jordisk; jfr jar-
JLMA (-aa, -at), t. n., stoie, larme. ligr.
JLMR (^-s, -ar), m., Sti, Larm. Jarni en har Jordlod el,
det at
Jam-, som frste Deel af et sammen- en Gaard Beboelse, 1; jarnis-
til

sat Ord, = jafn-. lauss, adj., som ikke har jarni, /.

Jamn, see jafn. Jarrki Jorderige.
JOR Samtykke, Bifald. Jarbskjlfti Jordskjlv.
Jara (-aa, -at), v. a. , jorde., be- Jarspell Jordspilde , Jordskade.
grave., stede til Jorden. Jarstofa underjordisk Stue el. V-
Jaran og JRUN (-ar, -\r), f.,
Jor- relse.
delse, Begravelse. Jartein, see j artegn.
Jardar-, see u. ji. Jardvarpa, V. a., m. dat.., kaste til
Jarba^n den Omstndighed at Jor- Jorden, /.
den er tildkket af Snee saaledes, at Jardvegr Jordbund, Jordsmon, I.
Kreaturerne ikke kunne grsse. Jardyrkja, /*., Jordbrug., Jorddrift,
Jarborg Kastel, befstet Plads op- Jorddyrkning, I; jaryrkju-mar Jorrf-
fort af Jord, med Jordvolde. dyrker. Jordbruger, I.
Jarbli en, som boer nede i Jorden Jarki (-a, -ar), m., den udvendige
el. i Hie. Rand af Fodbladet.
Jarsdki Jorddige. Jarknasteinn delsteen, Brillant.
Jareigandi (-a, -endr), pa. og m., Jarl (-s, -ar), m., Jarl; jarls-dmr
(en som er) Jordeier el. Jordegodseier; = jaridmr. -dini, d. s.; en Jarls
jfr jarareigandi. Rige. -efni tilkommendey vordende Jarl.
Jarbeign Jordeiendom , Jordbesid- -frndi Slgtning af, Flter til en
delse. Jarl. -mar en af Jarlens Folk, -magr
 JARLA JRNVIJAR
Svoger til en -nafn Tilel af
Jarl. JUNHVALR den Deel af en drbt
Jarl, Jarletitel, -naulr hvad en Jarl Hval, som tilkommer Harpuneren.
har eiet og bortshjenhet. -n Nidvise JRNKARL Brkstang af Jern til at
om en Jarl; speCi den Nidvise, som bryde Stene med etc.
Thorleif Jarleskjald digtede om Hakon JRNKERTASTIKA Lysestttge af Jern.
Jarl Sigurdsn. -tttr Jarlerettighed. JRNKETILL Kjedel af Jern.
-riki Jarledomme; jarla-skld Jarlc- JRNKL Jernklo.
skjald (cogn.). -skipti Jarleskifte. JRNKLUKKA Klokke af Jern.
-sg;ur, f. pi.., Jarlefortllinger (om JRNKLDDR , jernkldt , kldt i

Jarlerne i rkcnerne'). -tt Jarle- Jern.

slgt; o. fl. JRNKRKR Jernhage, Jernkrog.
Jarla Qrlu, jrlur), f-) Jarlekone, JRNK\LFA K'lle af Jern,, jernbesla-
J ar linde. gen Klle.
Jarldmr (u.pl.)., en Jarls Vrdighed. JRNL Vand Islandet med oplst
Jarlmabr Jarl. Jernerts., som flyder ovenpaa , /.
Jarma (-aa, -at), c. n., brge. JRNLAMPI Jernlampe.
Jarmr (-S, -ar), m., a) Brgen. - JRIVLIGR., adj. , som ligner Jern, af
b) Skrig; jfr fulsjaimr. Jern.
JRNL1TR Jernfarve.
JRN (s, pi. d. s.), n., Jern; et
Stykke Jern ; spec. et gloende Stykke
JRNLOKA Jernskaade for Dre.
JRNLURKR Jernklle, E.
Jern, der i Oldtiden bares for at be-
JRNMEISS en mciss af Jern.
vise rense sig for noget Qvii j.
el. ',

JRNNAGLI Jernsom.
jfr jvnhuvbVf f'ia e-n til jrns um
e-t lade en rense sig for noget ved
JRNNKKVI en nokkvi af Jern.
Jernbyrd').
p) Lnker. y^ andel- JRNNEF Jernnb, Nb som seer ud
til at vre af Jern.
slags Gjenstand el. Redskab af Jern
(bakstrjrn^ hurarjn)j jins-lltr :=
JRNOFINN vvet af Jern.
jrniitr; jrna-far Jernln- JRNPORT Jernport,
S/;o;' efter
kers Gnaven. -^?inQ;r Gnaven af Jern-
JRNREKA Jernskovl.
JRNREKK1NDR, f. pi., Jemkjder.
lnker. -\ai\ss, adj., ihke skoet, -star
Spor efter Jernlnkers Gnaven. JRNRENDING, f.., = jrnrnd.
JRNA (-aa, -at), v. a., beslaaemed JRNRENDR, adj., jembesUigen.
Jern.
b) skoe ( en Hest). c) be- JRNRND
Kant.
Jernrand , jernbeslagen
lgge med Jern. - 2) jrnai', p-pr.,
a) jernbeslagen.
b) jernkldt., kldt
JRNSAUMR Jernsom.
c) shcet.
vaabenkldt. JRNSA Jernsinder.
i Jern,

d) i Lnker.
JRNBURR det at bre el. trde paa
gloende Jern (som Uskyldighedsprve
el. til at bevise Sandheden af en Paa-
stand), Jernbyrd.
JRNFESTR Jernlnke.
JRNFJTLRR Luke af Jern.
JARNFLEiNJN en flcinn af Jern,
JRiNGADDR Jempig.
JRNGJRD Jernbaand.
JkhyGLviJernhnndske.1 Staalhandske.
JRNGRR jerngraa.
JRNGRiND Tralvrk af Jern., Git-
tervrk af Jern.
JRNHATTR Jernhat.
JRNHAIJSS Hoved er saa
en,
haardt som om det var af Jern.
JRNHESPA Haspe Qfor en Dr) af
Jern.
JRTVHLEKKR Jernlnke.
JRNHLI Jernled., Jernport.
Jarnhringr Jernring.
JRNHi'R) Dr af Jern.
JRNSA Jernside (cogn.).
JRIVSKJLDR Skjold af Jern, jern-
beslaget Skjold.
JRNSKR Jernsko.
JRNSL Jernslaa, Jernstang.
JRNSLEGiNN jembeslugen.
JRNSM, /"., og -SMI, 7t., det at
forfrdige Gjenslande af Jern; Gjen-
stande forfrdigede af Jern , Jernar-
beide.
JRNSPNG langagtig Jernplade, som
holder noget sammen, Jernklamme.
JRNSTAFR Jernstav , Jernstok.
JRNSTLL Stol af Jern.
JRNSTLPI Jernstolpe.
Jarnstl'ka Jernrme , Armbedkning
hvis af Jern; jfr stdka.
Jarnsla Jernsttte, Jernpille.
JRNSViPA Jernsvbe.
JRNVAFiNN -- jrnvarr.
JRNVPN Vaaben af Jern.
JRNVARR jernbeslagen.
JRNVEGGR Jernvg.
Jrnvibjar, f. pL, Jernlnke.
 -

jXrPr JTRA 283

JRA'R Jernpiil. JTARI og JTTARI (-a, -0, m.,

Jarpblesttr (om Hesle) , ntun- Bekjender.
hlisset, I. .JT1NG C-ar, -ar), /*., == jtning.
Jarpr, jrp, jai'pt, adj.^ 1) bruun. JTKVI, n., =3 jor.
2) som m. y om en Hest af bruun JTN1NG (-ar, -ar), f., Tilstaaelse;
Farve. Bekjendelse.
Jarpskjttr (om en Hest) , bruun- JTOR = jor5,
flakket. JTSI, ad}., som giver sit Samlykke
JaRTEGN, JARTEIN, JARTE6N, JARTEIN, til, samtykker i noget.
JARTEIGN, JARTEIGN , JARTEIKN, JAR- JTTA, see jata.
TEIKN og JARTEGN, (-ai% -11"), /*-, i) JvRPi (-\s, pi. d. s.), n., Samtykke;
Mrke f Tegn (isr til Beviis paa Rig- spec, en Piges Ja til Frieren.
tigheden af noget, som siges el. fore- Jaxl (^-s, -ar),m.. Kindtand; jaxla-
gives el., hvormed en legitimerer sin verkr Smerte i Kindtnderne.
Person) : |)at eru miklar jartegnir; Jaxlgarr den Deel af Tandgjerdet^
hvat hlnir eir vru eim manni, som dannes af Kindlnderne.
ei' etc. det er et stort Beviis paa, hvor JANSMESSA, see Jnsmessa.
etc, at etc.
2) Jertegn, Undervrk, JLIGR, adj., (om et Barn, isr
Mirakel. 3) et Bogstavs Betydning; nylig fadt), af et haabefuldt^ lovende
jartegnar-saoiliga , adv. , med Jertegn Udseende.
jarto^na- gr det at gjore Mirakler. JBSJLKR (om en Kvinde) som har
JaRTEG.\A, JARTEINA, JARTEIGNA, JAR- Fdsclsveer.
TEIKNA OJARTElKNA (-aa, -a(), V.tt., JSTT Fdselssmerter.
betyde, betegne. JVERKR r= ji^stt.
Jarteikn, see jarlcgn. JK, . ogimpf. ind. af auka.
3, s.

Jarteikna, see jartegna. JT,, n. Juul, Julefest; jla-

pi.,
Jartein, see jartegn. aptann Juleaften, -bo Gjestebud om
Jarteina, see jartegna. Julen. -dagr deti frste Juledag.
Jastr (-TS , uden pi.) , n. , Gjr, -drykkja Drikkegilde , Gjestebud om
Gjring.
Nu : Skum paa sammen- Julen. -fasta Advent. -frii' Jule-
lbet Mlk (E). fred, -gjf Julegave', spec. Ydelse,
Jata (jtu, jtur), /"., Krybbe; jtu Contribution til Kongen, hans Hof-
bnd, M. pL, Spilerkke over en Krybbe holdning ved Juletider [til Julegildet).
(i en Faaresti), I. -grift, n. ;;/., -frir. =
-hald Hi-
JTA (ai^a, -at og -i , -ta, -tt) og tideligholdelse af Julen, Julehold. -ht
JTTA (-acSa, -at), v. a., A) f. a., Julehitid, Julefest, -inorginn Jule-
1) m. dat. , a) j. e-u sige Ja til, be- morgen, -ntt Juleaften, Julenat, -t
svare med Ja; bifalde; indromme, sam- Juletid, -veizla Julegilde.
tykke i: konungr jtafti v /ocerfe det', JLMNUR Julemaaned.
essu jtai' hann han samtykker deri; JNSMESSA og JANSMESSA St. HatlS
jttir J) ferinni lovede du at reise. Dag.
J. arfi afgive en indrmmende, be- JNSVAKA, St. Hans Aften 5 Sf. Hans
krftende Erklring med Hensyn til Dag.
en Arv; j. arfi undan ser give Afkald JREYKR Slocskyer, der hve sig op,
paa sin Arv.
^) vedgaae, tilstaae. hvor en Hob Ryttere spr?ige frem.
b) j. e-m e-t (sjelden c-h) samtykke JRSALIR, m. pi., Jerusalem; Jr-
"i at en overdrages noget, tilstaae: sala-borg, d. s. -fari m., en som drager
jttuu allir J)r konungdm med alles til, gjr Tog til Jerusalem, -land Pa-
Samtykke blev du erklret for Konge. lstina; o. fl.
c) j. ser son vedkjende, erklre en JRTRA (som det synes, mere op-
el.

for sin Son.

2) m. ae c, a) j. rindelig) jTRA (-aa, -at), v, a.
syndir si nar bekjende sine Synder. (og n.); tygge; spec. tygge Drv; jfr
b) hvern ek jttar mik frajnast eiskat jtr.
hafa jeg tilstaaer^ at jeg har etc. JRVK York.
J. sik til at love at.
B) jask, f. Jos, 1. og 3. s. impf. ind. af
p.f refl. jtask undir e-t paatage sig,
: ausa.
forpligte sig til.
Jask undir rtta JTAR, m. pi.. Jyder.
trii antage den sande Tro. JTLAND Jylland.
JTAiV (-ar, -ir), f., det at jata. JTR (-s, -ar?), m. (?), Kindland.
JTANDI (-a, -endr), m., v= jtari. JTBA, see jrtra.


284 JRTR kXfA

JRTR (-rs, pl. d. s."), M., a) Drv- -ber Jordbr, -blmi Jordens Pragt.
lyggen, b) Drv. -brig, f., og -brigi;, n., en Gaards
JGR JFR, senere jr (s , pl. d,
el. Indlosning, -byggft Jordkloden , for-
S.9, Yver.
n., saavidt den er bebygget, -bllr Jord-
JuiNGFR (junkfri, jmfrii; tiu jm- kugle, Jordklode, -dupt Stv. -dyr
fii) Jomfru; Prindsesse. Di/r, Skabning som lever paa Jorden.
y

JuNGHEF.RA (junkhcrTa, o g saa ^wwg- -eigandi , m. , Jordeier. -eign, Jord-

keri, junkeii), m., Junker; Frinds. eiendom Jordbesiddelse.
, -hef =
JcNGMENNi f-is, pl d. s.), ., Yngling ;
. -hfn. -heiti (poetiske) Benvnelser
jfr ungmenni. paa Jorden, -hv'ingr Jordkreds, -hus,
JuKUM, . pl. impf. ind. af auka. n. pl., Huus., Bygninger , som hore til
JuRT o URT (-ar, -ir) /"., 7/; ,
e/i Gaard. -kaup Kjub af en Gaard.
jurta-garr Urlegaard. -klefi lidet -kvikcndi=-dr. -le'iga Jordskyld, -mli
Kammer, hvori Urter opbevares el. op- Leiemaal, Leiecontract {^om, en Gaard).
elskes, -tcinungr Ranke. -mes^'in Jordudstrkning.,Jordareal.-men
Jdsum, /. pl. impf. ind. af ausa. en Strimmel Grnsvr (spec. saadan, som
JusTA (-ur, -ur), f., stort Drikke- blev ristet saaledes op af Jorden, at begge
kar. dens Ender vare faste , men i Midten
JFNXJR, see jafnar. blev den holdt i Veiret ved en Stolte
JKiTLBARiNN, iisslagen. el. Spyd., hvorunder da de, som indgik
JKULL (-s^ -la'O ''^"i
*fkel^ lisbjerg, Fostbroderskab , blandede deres Blod
lisfjeld. sammen med den opgravne Muld og
JKULSPRUNGA lisbragc, lisklft. afla'^de den brugelige Ed). -partr
JKULVATN lisvand. Jordlod, -ran Jordran. -skeytins det
JKTJLVETR lisvinter. at skjde en Gaard bort. -spell Jord-
JR (jarar, jarir), f., 1) uden skade, Jordspilde ; og fl. ; jar a-bygging
pl..^ a) Jorden, Jordkloden. ^) Jor- Gaardes Bortforpagtning el. Bortfst-
dens Overflade: falla til jarftar falde ning, -kaup Kjob af Gaarde; Byt-
til Jorden.
y) Jord, forsaavidt den ning af Gaarde. -skipti Jord ^
tjener til Grsgang: jar er illt til skifte. Mageskifte.
jarar der er daarlig Grsgang. b} JRFi (-A, udenpl.?), m. , Muld,
Jord =
Muld,
c) et af de fire Ele- Leer: jos jrfa ok raoldu. b)
menter (eldr, vatn, vindr, jr5). 2) Jordbrink.
hvor det ogsaa bruges i Fleertallet., JTUMMR jelteagligt , vildt Raseri.
a) Landsdeel, Egn.
bj Jord, Gaard, JiJTUNN (-S, -nar), m., Jette; jotna-
Jordeiendom ; jarar-aldin Jordfrugt. heiti, n.pl.^ (poetiske) Benvnelser paa
-vxtr Jordens Afgrodc el. Frugt. Jetlerne, -tt Jetleslgt.

K.
K
^_._^, kaldes paa Islandsk k (kau el.
kav). Foran n og r i Begyndelsen af
i kafi under Vandet; hlaupa kaf
springe i Vandet og dukke under ; hann
Ord afvexler det med h; det har iv- kom ser eigi i kalit han kunde ikke
rigt Lyden af dansk h. komme til at dukke under.
Skkva
K (-(^a, -5), V. rt. , idelig skjelde k. synke ned i (f. Ex. Snee); kafa-
paa, udskjelde. fjiik tykt Sneefog (saaledes at man
Kaa (k5u, kur), f., (Benvn, ikke kan see mere end den., som er un-
paa) en Hne. der Vandet), -hri, d. s.
Kadall (-S, -lar), m., svrt., tykt KF (s, pl. d. s.), n.', Gramsen.,
Toug, Kabel. idelig Rren ved, I.
Kaf (-S, k(if), n., Nedsnken, Dyk- KFA (-a5a, -at), v. n. , vore idelig
ken under Vandet; den Tilstand at ved, gramse; k. i licyi (rre om i
vre nedsnket under Vandet; ogsaa Hoel , d. e.) vlte det om for at det
om Synken ned i Snee el. Moradser; kan lrres, I.
 kAFALD KALLA ^85

Kafald (-s, -ld), w., =

kafhi. Kalduamra (-aa,-at), v.a., koldhamre.
KAfFRA, V. o., nedsynke, dukke mi- KaldIj (-a , -ar) , m. , kold Luft el.
der Vandet, I. Luftning, /.
Kafhlabinn ojn et Skib, synkefr- Kaldligr, adj., kold; ueg. , uvenlig.
dig under Ladningen. -liga, adv.., koldt, uvenlig.
Kafhr .=: kafahr. Kaldlyndr barsk, umild, streng, L
Kaphlaup det at springe Soen ogi
Kaldr, kold, kaU, a) eg., kold
dukke under; det at synke ned i Snee^ (varmelos , afkolet): kalt ver koldt
sumpigt Jordsmon, el. desl. Veir; brenna upp at kuldum kolum
Kafinn, see kefja. opbrnde til Aske.
Upers.: e-m er
Kafli (-at-, -ar), j/i , Stykke, Deel;
kalt en fryser, lider af Kulde. 6)
jfr mei^alkafli; Afsnit. h) Tids-
neg., a) kold, uflsom: kalt hjarta.
rum, Afdeling i Tiden: kflum samani- uheldbringende, ond ; Ordsp. :k\d eru
[3)
mellemsl under, I. 2) et lidet Net el. kvenna r Kvinderaad ere kolde.
Garn. Kalrr , adj. , som giver kolde
Kaflobinn bedkket med tykt Haar; Raad, d. e. Raad som bevirke Ondt,
bevoxet med tt og hoit Grs., I. bringe Fordrv; under fiindig.
Kafka (aa, -at), v. n., kvles, tabe
Aanden.
K. i vinsldum (iron.)
Kaldrifjar ,
Kaldskfar,
adj., ondskabsfuld,
adj.^ som har en
E.
kold.,
have Overflod af Venner.
Kafnan og KFNUN C-ar, -ii)* det
riimfrossen Dusk el. Haartop.
f'>
at kvles.
Kaldskrabr, adj., som ledsages af
kolde Regnbyger.
Kafsteyting f. , det at stde en i
,
Kaldyrdi. n. pi., kolde, uvenlige Ord.
Vandet saaledes at han dukker under.
Kafsund Svmmen unden Vandet. Kaldrr uden pl.)^ m., Jern,
(^-s,

Kafs^ndr som kan svomme under Eg. (nu bruges kaldorr om koldskjrt
Jern).
Vandet.
Kaleikr, kalekkr og kalkr, (-s_, -ar),
KafjjYkkr (om Himmelen) heell over-
trukken med mrke Skyer, I.
m.. Kalk, Alterkalk.
Kaga (-aa, -at) , v. n., (kaage), KLFBELGR = klfsbelgr.

kige.
Klfbr , adj. f. ,
(om en Ko),
-ar), drglig.
Kaggi el. KAKKi (?) (-a, m.,
Maal KLFFULL adj. /"., d. s.
,
en Tnde (et vist til flydende
KLFI (-a, -ar), w., Lg (sura).
Ting). \

Kaka Ckku, kkur), /;, Brod af KLFR (-Si, -ar), m.. Kalv; klPs-
belgr den uopskaarne Hud af en Kalv,
Fladbrodsbagning , et Fladbrod.
Kakki, see kaggi. Kalvehlg. -bl Kalveblod. -eldi

Kl (-9,pl. d. s.), n.^ Kaal; Ordsp.: Fodring af. Foder til en Kalv. -mli
eijji er sopit klit, ausuna se
saa megen Melk, som en Kalv behover;
o.
komit, see u. siipa. fl.
KLFSK1NN Kalveskind; Pergament;
Kala C^eil, kl, kalt), impers.,
v. a.
klfsskinns-skr Sko af Kalveskind.
i: e-n kcll ens Lemmer beskadiges af
Frost.
2) kalinn, p. pr., ) for- KLGARR Kaalhave.
frossen; hvis Lemmer ere beskadigede Kalinn, see u. kala.
af Frost, koldfrossen. b) frnnet, Kalkr, see kalcikr.
noget raadden. Kall (-S , kll) n. , a) Kalden,
,

Kalda (kldu, uden pi.'), /"., Feber- Raaben, Raab.

6) Antagende , Si-
hulde, Kuldegysning, Kolden^ I ; kldu- gende: at kalli saa at sige.
flo? Anfald af Kuldegysninger el. K ol- Kalla (-aa,
-at), v. a. og n., 1) v. ., a)
den, I. hvor Forestilling om at sige noget hoit lig-
Kaldaultr, eg. kold Latter, d. e. ger til Grund, raabe, kalde (paa),m. acc.
Latter.,som enten er fremtvungen el. (og dal.): U. e-n (sjelden e-m) kalde
grunder sig paa el. fremkaldes ved en paa ew, kalde en til sig. ^) sige,
trodsig og biller Stemning. paaslaae: hann kal!ai hann (acc)
Kaldakol (eg. Arneildens Udsluk- leynt hafa saunum paaslod at han
kelse) Fraflytlelse fra en Gaard for havde holdt dem skjult. x) ^' ^P*^*"
Fardag el. den lovbestemte Tid. tilbagekalde b) kalde, nvne, el. desl. :
Kald AVE KMSL , n, pi.. Kilde, hvori k. e-t rttu nafni nvne noget ved sit
Vandet er koldt om Sommeren og ikke rigtige Navn; m. dobbelt acc. (hann
fryser til om Vinteren, I. var kallar enn raui Egill). ~ p) at
m KALLAN KAPP

k. saa at sige, y) mene

af Navn, arra.
^) faae at vide ved at er-
troe. o} kalde, raabe: k.
2) V. n.y kyndige sig om noget el. hore sig for:
til c-s kalde ad en; k. c-n kalde |)at kannai ek af det erfarede jeg.
paa en.
Raabe, skrige: Jiverr kallafti 2) kannask, f. p., i) pass. (jfr i,
fyrir munn ftrnni de raabte i Munden b, pj ; e-t kannask noget prves at
paa hverandre; hti hljp kallandi, vre saa el. saa, noget bekrftes.
b) fordre: k e-t, eptir c-u^ til e-s 2) som dep. n., kannask vi, a) kjende.
gjore Fordring paa noget. B) kali- b) vedkjende sig; iilslaae. c)
ask, p-, i) pass., kaldes, blive kal- erindre: Iiatin kannaisk vi der gik
det.
f.
hann kallaisk (jfr
2) re(l.: et Lys op for ham. 3) rec, kjende
i4, i, eiga farminn paaslod at han
b) hinanden.
eiede den.
3)rec.: kaliask kalde, Kaivnar (-ar) el. knxur, m.. Un-
raabe til hinanden (hverandre). dersger; jfr landknnur.
Kallan og KuLi.uN C-^'% pi- kallanir), Kantarakpa Bispekaabe.
f., 1)
det at kalde, raabe. 2) ind- Kantarasloppr el Slags Bispekaabe.
vortes Drift, Kald., I. Kamjki (-a, -ar), kankr o</ kanunkr

Kallari (-a, -ar), ., Raaber, Ud- (-S, -ar), ni., Kannik: kaniika-
raaber. biinin^r Kannikedragt. -sctr, Kan-
Kalls (gen. d. s., nden pi.), n., a) tiikeswde. -vi o;sla Kantiikevielse ; og fl.
Spot. b) Bebreidelse. c) idelig KPA (-U, -ur), f.. Kappe; kpu-
Overhngen. d) Paatale, Fordring ; crmr Kapperme, -httr Kappehtle.
kalls-lauss, rtcij., fri for Tiltale el. -skaut Kappeskjd, Kappeflig.
Paatale. -yi'fti, n. pi, Spot. Kapalhestr Hingst.
Kallsa (-a5n. -at), v. a. og n., i) Kapalhross c= kapali.
V. a., a) spotte. - b) gjore en Bebrei- KaPALN , KAPULN Og KAPELLAN (-S,
delser^ dadle.
irttestle, c) for- pi. d. 5.), n., Kapellan.
trdige, besvre^ forvolde Besvr. Kapall (-S, kaplar), m., Hoppe; jfr
2) V. n., a)sluddre, snakke hen, i Taa- kapalhross.
get. c) k. til c-s gjore Fordring Kapella (-u, -ur), /*., Kapel.
paa noget, fordre. Kapellan, sce kapalin.
Kalreip (kjalreip?) Gitloug (?). Kapp (-S, kiipp), n., Strben efter
KLSTOKKR Kaalslvh. at overgaae, overkomme el. hen til et
KAM C-s, pi. d. s.), n.. Smuds, I. vist Maal ; Iver, Heftighed., Jvrighed,
KMA (-aa, -at), v. a., tilsmudse, Paaslaaelighed: af kapp med Iver; i

tilsole, I. lirjta k. vi c-n strides med; deila

Kamarr (-S, kamrai), m. , Vand- kappi vi5 e-n, d.s.; -renna i kpp vi
huus. e-n lbe omkap med., kappes i at lbe
Kambari (-a, -ar), m., Kammager. med en; kapps-fullr ivrig, som viser
Kamrr (-S, -ar), w., i) Kam, Ifaar- Ivrighed , Paaslaaelighed , Energi i
ham.
2) Krde., Karte. 3) Kam Tale el. Handling, -mar ivrig., ener-
(paa et Dyr'). 4) den Rand som gisk., paaslaaelig Person. -munir, m.
danner det hieste Sted af en Strand pi., Kapstrben., I; og fl. (^spec. hvor
ovenfor Flodmaalet. delte Ord tjener til at forstrke det
KMLE1TR, adj.., smudsig, griset af vedheftede adj. el. adv., som: kapps-
Udseende. aiiigr meget rig, kapps-vel meget vel
Kampi (-a, -ar), m., den skggede etc).
(i^spgende Udtryk). Kappdeila Ordstrid.
Kampr (-S, -ar), m. , 1) Skg paa Kappdreginn =rr kappdrgr.
Overlben. 2j ndstaaende Kant af Kappdr\ukja Drikken om Kap.
en Vg. Kappdregr, adj., som koster megen
KMUGR, adj., tilsolet, smudsig, 1. Anstrengelse el. Strid., el. som maa
Kanginyri, n. pi.., Skoser. drives med Magt.
Kani (-a, -ar), m.., et lidet Trkar Kappfss = kappjrjarn.
til Sbemad. Kappgirni, f. indecL, Iver, Kappelyst.^
Kanna (knnu, k:;nur), f.. Kande. Heftighed Paaslaaelighed.
,

Ka^na C-aa, -ai), v. a., 1) f. a., Kappgjarn ivrig, heftig., som overalt
a) randsage, undersge, gjennemsee, vil have sit frem , stridbar.
gjennemlede: k. landit, valinn. p) k. Kappgbr meget god.
li(\ sitt monstre sine Tropper. //) Kappi, (-a, -ar), m., Kmpe, Helt ;
gjore sig bekjendt med: k. siu ann- kappa-bani Kmpers lianemand (cogn.).
 KAPPKOST KA8A 287

-li Kmpeskare, -tala Kmpers., Hel- Karlkostr Parti (som Mand).

tes Tal, jfr Kmpelav. -val udvalgte Karlk\n Karlekjn, Mandk'jn, Han -

Helle, Kmpeskare. kjn.

Kappkosta, V. rt., bestrbe sig for. Karlleggr den mandlige Linie., Mand-
Kappmli (^-is, pi. d. s.), n.. Ord- linie, Mandside; jfr karlsvift.
strid. Karlligr, adj., mandig.
Kappngr i Overfldighed , over- Karlmar og kavmaR Mandfolk; jfr
fldig. karla. / pi. karlmenn Mandkjn^
Kapporr , adj. , som viser Ivrig- Mandfolk ; karlinanns-hjarta Mands-
hed, Paaslaaelighed i sin Tale, paa- hjerte, Mandemod, Mandighed. -hugr
staaelig. Mandemod, Karlemod. -verk Karle-
Kapprei Riden om Kap. gjerning, Mandsarbeide ; o. fl.
Kapprr Kaproning. Karlmannligr og karmannligr, adj..,
Kappra Ordstrid, I. mandig, mandhaftig, -liga, adv.
Kappsamligr, adj.., som vidner om, Karlmenivi ^-is , pi. d, s.), n., en
lyder paa Ivrighed el. Paaslaaelighed. meget strk Mand.
-Ii;a, adv. Karlmennska, f.. Manddom, Mand-
Kappsamr (-som, -samt), adj., ivrig, domskraft, Mandighed; karlmennsku-
heftig ; paastaaelig. hvagb Mandomsgjerning, mandig Daad.
Kappsigling Seilen om Kap, Vedde- -mar mandig Mand., strk Mand.
seiling. Karlsift see karlsvift.
Kap RUIS (-S, pi. d. s.)., n.. Htte. Karlskup, n. pi., et Mandfolks Skam-
Kara el. KARRA (-afta, -at), v. ., dele.
bestryge.,skrabe (el. krde?); spec. Karlsvift og -sift (-ar, -ir), f.,
om Ker og Faar , slikke, rense den den mandlige Linie; jfr karlleggr.
nyfdle Kalv (Lam), I. Karlgr, adj., som lider af, ikke
Karar-, see u. kor. kan forlade Sengen formedelst Alder-
Kardnli (-a, -ar), m.. Kardinal. domssvaghed el. hoi Alder.
Karfi (-a, -ar), m., i) et mindre Karmar, karmanivltgr, see karlniar
Slags Krigsskib.
2) et Slags Fisk karlinannii^r.
(cyprinus) ; karfa-ftr vaklende Fod Karmr (-S, -ar), n., a) Vrelse.
b) =- borftak.
CV'
KRNA (-U, -ur), f.., en lngere KRNA (-a?>a, -at}, v. ti., forvrres.,
(iO Dages?) Faste (som Bodsvelse). blive slettere.
Karl (-s, -ar), m., a) Mandfolk, Karnar (-ar, uden pi.), m., legemlig
Mandsperson.
b) := buandkail. Omgang: kaupa ambtt tilkaina?)ar ser
c) en gammel Mand. d) vesall k. for at have hende som Frille.
stakkels Mand; karls- dttir Huus- Karp (-S, krp), n.. Ordgyderi-^ Ord-
faderens Datler; karla-ft, n. pi., trtte.
= karlft. -skli en skli, hvori Mand- Karpi (-a, -ar), m., Karpe.
folkene opholde sig. Karp\ri, n. pi.., =
karp.
Karlearn Drengebarn. KRR, see i afkarr.
Karldyr Dyr af Hankjonnet, Han- Karra, see kara.
dyr. Karsk EPTR medel smukt, glindsende
Karldyrr (ofte skrevet kalldyrr^ Ho- Skaft (?).
vedindgangen paa en Gaard. Karskliga, adv.y rask, mandelig, L
Karlerf Arvelgt i den mandlige Karskr (^ofte skrevet kaskr), krsk,
Linie. karskt, adj., munter, livlig; mandig,
Karlftt, n. adj., sitbst., faaMand folk. rask, mandhaftig.
Karlfjldi Mngde af Mandfolk. Karta (kiirlu, kortur), /*., Knort,
Karlfolk Bonder folk^ Bonder, E. Ruhed, Ujvnhed, L
Karlfcgl Hanfugl. Kartr (-S, -ar), ogsaa karti (-a,
Karlft, n. pi., Mandfolkeklder, -ar), m., Lastvogn., Arbeidsvogn.
Mandsklder ; jfr karlat. Kartngl vanskabt el. fordrvet Neglf
Karlgildr ligesaa dygtig som et Kartnegl.
Mandfolk, som kan gjore Karlegjer- Kasa (-aa, -at), v. ., /) eg.., a)
ning. sammendynge og tildkke (med Jord,
Karlkenna, V. rt., hen fore til Karle- Stene etc); spec. t=: gtva. 2) neg..,
kjnnet el. Hankjnnet. k. e-t me5 ser gjetinemfnke, tnke
Karlkli, n. pi.., ~- karlfot. note over, drofle med sig selv.
288 KASSI KAUPBRHSl
Kassi (-a, -ar), m.. Kasse. Katla-, see u. ketill.
Kast
(-s, ksf), ,, i) Kasten^ KTLIGR, adj. ,
lierlig., pudseerlig;
Kast, a) eg., a) det at slynge noget underlig, besynderlig, -liga, adv.
ud af Haanden; jfr steinkast. p) KTR, adj., glad, fornief., munter,
Kast med Trninger, vei'plakast: = lystig.
k. um vi5rl()gur. --
y) det at udkaste, Kattar, see u. kttr.
lgge et Garn.
6) veg., a) koniask i Kattbelgr det uopskaarne Skind af
k. vi5 e-n komme i Kast med en. -- en Kat, Katfeskind.
fi) om legemlig Omgang. 2) of- Kattskimv Kalteskind; kattskinns-
test i pi., kost, Lime, Luner, I. 3) glfi Handske af Katteskind.
et Slags vid Kappe (Jil at kaste om KaxjN (-S, pi. d. s.), n Byld, Blegn ,

sig"). med Hvelse; Skurv. 2) Runebogst.

Kasta (-i\hsi, -at), V, ., m. dat. Y a, g-;-
(sjelden med acc.') , A) f, a. , i) eg., Kaup Q-b, pi. d. s.), n., J) Kjb,
a) hvor Forestillingen om et Kast el. Handel, a) det at kjbe: hn gaf fy ri
Udkastning ligger til Grund, kaste, a) lieklu flekktta, ok vildi k. kalla og
slynge noget ud af Haanden : k. steini; ansaae det for Kjb , som om hun
k. bkildinum kaste Skjoldet fra sig; havde kjbf det. b) Kjb Handel , :

k. e-u upp el. nir kaste noget op i eir bnnuu ninntim at eiga k. vi
Veiref, ned.
Miklii er cr fjiir forbod al Handel med dem; sl
ftr kastat (Talem.') meget har Skjeb- kaupi slutte et Kjb el. en Handel.
nen lagt Dig i Veien.
^) k. Itlgn c) Overeenskomsf, Contract, 'Aftale.
kaste Vod; k. akkeruni kaste Aiiker. ^S) spec, gteskabs Confract : mla til
y) k. verplum kaste (jned) Trninger ; kaupa vi e-n.
d) Bylte, Bytning.
abs.: kasta unj silfi* kaste med Tr- 2) Betaling; Lon; Belnning; kaups-
ninger om Slv.
69 k. e-m kaste vttr Vidne til at et Kjb en Handel ,

en til Jorden (verlt kastafti hnum er sluttet kaupa-blkr Kjbebalk (et

;

ok braut sundr hrygginn i hnum)

i
; Afsnit i de gamle Love, som handler
hestr kastar e-m af sr kaster en af. om Kjb og Salg, Contracler, obliga-
g) impers. : hval kastar land den torisk Ret^. -fe kjbt Gods el. Kvg.
driver, kastes op paa Strandbredden; -jr Kjbejord. -land, d. s. -laust,
logbrndum kastafti inn i bor^ina. adv., uden Betaling, gratis, -leg kjobt
Ok kastar c^jar vindi cptir |)eim de Gravsted, -mark Kigmrke, som en
fik strax en god Medbr.
i) Talem. : har faaet ved Kjob.
k. undir sik ftum loe hurtig afsted; Kaupa (-i, keypta, keypt"), v. a., A)
k. um hesti dreie en Hest haslig om. f. a, kjbe, J) m. acc: k. e-t kjbbe
c) k. c-m inn kaste en i Fngsel (i noget; k. e-t at (af) e-m kjbe noget
denne Betydning mest brugeligt i p. af en ; ogsaa kjobe en til at gjre
,

pr., inn kasfar 5i i Fngsel). d) noget; k. e-t til handa c-m el. k. e-m
k. kli kaste., aflgge et Kldnings- e-t kjobe noget til en; abs.: k. i skipi
stykke.
e) om. Dyr (en Tvehund kjobe Part i et Skib; k. e-n braut
el. en Hoppe^, kaste. f) m. acc, kjobe en bort.
2) m. dat., bytte;
opkaste: k. haug =
verpa haug. abs.: k. um, d. s.
b) aftale, slutte
2) ueg.., a) k. iiiinni puste. bj k. Aftale eller Confract med Hensyn til
tru forsage., fornegte sin Tro. c) noget: keyptu eir v. J?) keyptr,
k. reii e-n vredes paa en. ) p. pr., eg. kjobt, meest i Udtrykket:
k. sik stt foregive at vre sygr
" komask at keyptu (eg. ikke faae en
e) k. orum e-n tiltale en. /") Ting uden at betale den) kjobe noget
k. fram kviftlingi digte en Vise paa dyrt, betale noget dyrt, komme til at
staaende Fod.
g} kasta upp skg- opoffre meget el. anstrenge sig meget
gangssiik bringe den paa Bane. B) for.
kastask, f. /?., i) pass., kastes, blive Kaupandi (-a, -endr), m. , Kjber.
kastet.
2) rec, kastask oroum Kaupa NGR (-s og -rs, -ar og -rar),
vexle Ord. m., (Kjbing), Kjbstad (isr om Ni-
Kastali (-a, -ar"), ?., KasteU Fst- daros).
ning ; kastala-kirivja Kastelskirke.' Katjpboer,
kaupstar.
-vpggr Kastelsvold. Kaupbtir Tilgift, 1.
Kati (-a, -ar), m, Fartoi, Skib. Kaupbref Kjobebrev.
KTNA (-U, -ur), /"., Overgivenhed Kaupbrigi, ti., det at et Kjob el,

af Glde. Overeenskomst gaaer tilbage.

 KAUPRENOR KEISAR 289

Kaupdrengr Kjobmand: gr k. god KAUPRP liden Kjobstad.

al handle med. KVSLIGR, flf/., spottende.
Kaupeyrir Kj ohmand svare, Handels- KVSS hengiven til bittre el, spot-
rare; jfr kanpskapr. tende Udtalelser (? ; cogn.).
Kaupfang Kjlf, Handel. Kaura (-aa, -at), v. n., give en
Kaupff.rd Kj'bfrd , Handelsreise^, knagende, knarkende Lyd, knage.
Kjbmandsreise. Kefja (kef, kf og kafa, kafit),
Kalpfox svigagtigt Kjb, Svig i Kjb V. a., a) eg. dykke, snke ned; drukne;
el. Salg. impers.: skipit kafi undir eim Ski-
Kaupfrir Fred fil al handle, Han- bet sank under dem.
i) MC., dmpe^
delsfred. undertrykke , kvle.
2) kafr el.
Kaupfr =
kaupfer. kaiinn, p. pr., 0) druknet. b) nnum
Kaupgjald Ln , Betaling^ Beln- kafnn som har meget at bestille, som
ning. har fuldt op at bestille^ er opfyldt
Kaupi (_-a, -ar), . , Kjober , mest i med Forretninger.
Udtrykket: k. ok sali Kjober og Slger. Kefla (-i, -da, -t), V. a., 1) rulle
Kauplaust, adv., uden Betaling., gra~ (Ti), mangle (isr Linned). 2)
tis; jfr kaupalaust. rulle (Fladbrod).
3) k. lmb stte
Kaupmabr Kjobmand., Handelsmand] en Pind el. Knevel i Munden paa Lam
kaupmanns-b Kjbmandsbod. for at hindre dem fra at patte Mo-
Kaupligt, n. adj., subst., i Udtryk deren, I.

som : mer var eigi k. det lykkedes mig Kefla, see kelfa.
ikke at gjre nogen Handel. Kefli C-is, pi. d. s.), n., a) et
Kalplstr Feil ved noget, man rundagtigt lidet Stykke Tr; jfr riina-
kjober. kefli. b) spec, lidet Stykke Tr,
Kaupmli Kjbeforening^ Kjbecon- som opdriver paa Stranden.
tract. Kefling (-ar, -ar), /*., det at mangle
Kaupmanga (-aa, -at), v. . , kjb- (isr Linned),
slaae. Kefli VLR et rundt Stykke Tr, en
Kaupmannahfn Kjbenhavn. rund Stok,
Kauprein Sted, hvor Kjb 'afsluttes. Keikja (-i, -ta, -t), v. ., krumme
Kauprof, n., det at bryde et sluttet tilbage bagover, tilbageboie.
el. Keikj-
Kjb el. en indgaaet Contract; jfr ask, pass. , =
kikna.
kaupbrigi. Keikr, adj., tilbageboiet ; som bier
Kaupsttr som [kommer til Handels Ryggen eller Skuldrene bagover,
med en., enig om Betalingen. Keila (-U, -ur), f., a) en Fisk (ga-
Kabpskapr (^-ar, tiden pL) m., a) diis longus, E).
b) Hunnen blandt
Kjbfrd., Kjbmandskaby Handel.
<,

visse Rovdyr (B) ; jfr refkeila. c)

b) Handelsvare; jfr kaupeyrir. blandt de eddaiske Benvnelser om en
KAtpSKiL Retskaffenhed, Paalidelig- Hne og en Jetlekvinde,
hed i Handel. Keili (^-Js, pi. d. s.), n.. Kile.
K
Kaupskip jobmands skib, Handels- Kei3Ilaiiss, adj., uden Afsmag.
skib. Keimr (-S, -ar), m.. Smag; Afsmag.
Kaupslaga (-aa, -at), v. ., kjb- Keipa C-J^ -t^i -Oi ^' w., angle, L
slaae. Keipnagli, /j ) en Trpind, hvor-
Kaupstar Kjbstad. med en keipr er fstet Hl Skibsbordet.
Kaupstefna Kjbstvne , Marked: b) Aaretol,
f ga kaupstefnu gjre godt Marked. Keipnef Aaretol, I.
Kaupt Handelstid. Keipr (-s, -ar), m., 1) en Trklampe
Kalptmi, d. s. el. Trklods, som fstes til Kanten af

Kauptn, ., Kjobstad; jfr kaup- en Baad, hvorpaa Aarene hvile under

star, kaupang. Roningen. 2) = h keipr.
Kaupunautr en af de Parter., som Keipull (-S, -lar), tn., (Benvn,

have sluttet en Handel sammen el. ind- paa) et Farti, Baad; jfr foreg. O.
gaaet en Overeenskomst. Keis (-ar, -ar), , udstaaende /".

Kaupvara =
kaupvarningr. Mave, L
Kaupvarningr Kjobmandsvare; jfr Keisa (-i, -ta, -t), V. a., hve i
kaupeyrir, kaupskapr b. Veiretj bre hoit.
Kabpverzlan = kaupskapr a. Keisari C-a> -ar),'i., Keiser; keis-
Kaupvitm = kaupsvttr. ara-dmr Keiserdom, Keiservrdighed.
(19)
290 KEISARINNA KEPPIN

-dttir Keiserdatter, -dm Keiser- gang med.

4) benvne, kalde, m.
dommej Keiserrige. -garr Keiser- acc: k. e-n vi e-t give en Navn ^ be-
gaard. -!ll en Keisers Palads, -ligr, nvne en af noget.
b) omskrive (i
od/., keiserlig. -riki Keiserrige. -tign Poesie).
5) ire, undervise: k. e-m
Keiservrdighed, -vigsla Keiserkro- e-t. B) kennask, f. p., 1) pass.^
ning. synes, forekomme.
2) som dep. w.,
Keisarinna (-U, -ur), /*., Keiserinde. i: kennask vi, a) vedkjende sig.
Keita (-U, -ur), /*., gammel Urin; b) tilstaae.
C) kenndr, p. pr., a)
Uringrube. vel kenndr vel lidt, afholdt; illu kenndr
Kkktunarmar en, som man ustraf- ilde lidt. b) vera kenndr vi et
fet kan opirre, fornrme el. fortr- blive beskyldt for noget; vre indvik-
dige; jfr klektanarinar (u. klektan). let i noget. - c) noget beruset: kenndr
Kelda (-U, -ur), f, i) Kilde. af drykk.
Vellandi k. kogende, varm Kilde. Kennandi (-a, -endr), m., i) Lrer.,
2) Kjr, Sump, Morads: keldu-svin Lremester.
2) =
lgkennandi.
en liden Fttgl^ som opholder sig i Mo- Kennari (-a, -ar), m. , kenn- =
radser. andi, i.

Kelfa, ogsaa kefla (-i, -da, -t), Kenni (-is, pi. d. s.), n., Mrke,
V* n. og a., i) v. n., klve. 2) v. a., Kjende.
om Tyren: gjore drgtig, I. Kelfd, Kennidmr Geistlighed(en).
p. pr., om
en Ko^ drgtig. Kennifair Lrefader.
Kelfirg (-ar, -ar), f, det at klve, Kennimar geistlig Mand, Prst ;
Kalven. kennimanns-dmr geistlig Stand; kenni-
Kelpa (u, -ar), /*., Hyl te fad. manna,-fb Mangel paa Prster, -futidr
Kem, 1. s. prs. ind. af koma. Mode af Geistlige, Prstemode.
Kemba (-i, -da, -t), V. a. , 1) kmme: Kknnimannligr, adj., geistlig.
k. ser kmme sit Haar. 2) karte, Kennimannskapr, m., geistlig Stand
I. el. Vrdighed.
Kembing (-ar , -ar) ,
/*. , del at Kennimark Mrke j Kjende, Kjende-
kcmba. mrkc.
Kempa (-U, -ur), f., Kmpe, Helt. Kenninafn r=^ kenningarnafn.
Kengbogintv krumbel., I. Kenning (-ar, -ar), /".,) Kjende,
Kengr (-S, -ir), m.. Jernkrog, Fornemmelse: k. af c-u. b) det at
Krampe. lre en noget., Underviisnitig. c)
Kenna (-i,-da, -t), 15. a., A) f. a.,'m. Lre, Lrdom. d) del at vedkjende
acc. og gen., kjende; 1) k. e-ii el. e-t; k. sig noget. Omskrivning (i Poesie);
e)
sitt mark c-u, eg. kjende sit Mrke paa kenningar- nafn Navn, der gives til Sr-
noget, d. e. indsee at noget er stilet kjende, for at adskille noget fra et
paa en.
K. nakkvat til e-s vide andet; Tilnavn. -sunr Kjendeson.
nogen Besked om noget. 2) kjende -sveinn Lredreng.
som horende til (nogen, noget); a.) k. Kennsl (-S, pi. d. 5.), M., i) Kjen-
ser e-t kjende som sit^ gjore Tilkald den. Viden: bcia k. e-t kjende det.
til sin Eiendom.
som ^) k. e-m 2) Beskyldning ; kcnnsla-ml Sag
(e-u) e-t give en (noget) Skyld for angaaende Beskyldninger.
noget; e-t er e-m at k. en er Skyld Kennsla (-U , -ur), /*., Underviis-
i noget.
Ligeledes: k. e-m um e-t ning.
beskylde en for noget., paadutle en no- Keppa (-i, -ta, -t), V. n., 1) f. a.,

get. 3) fole, fornemme., mrke, for- kappes: k. um e-t kappes om noget;

mrke, m. gen. (sjelden m. acc.) : k. k. vi e-n kappes med en. 2)
ser sttar mrke at man er bleven kcppask, f. p., a) som dep. n., a)
syg). Impers.: ef kra kennir inn keppask til c-s soge med Iver at er-
til heilabasta hvis man kan mrke Son- holde el. opnaae noget. p) keppask
den indtil Hjernehinden., hvis den gaaer vi ser nieiri meiin kappes med sine
heelt dertil; k. c-s slode paa noget: k. Overmnd, soge at overgaae dem.
grunns stde paa, staae paa Grund. P) rec: kepptusk
{au mjk um gta
Impers.: f)cgar beinsins kenndi da menn de kappedes med hinanden om at
Svrdet traf Benet.
Med acc: faae i sin Tjeneste de mest udmrkede
k. ilm fornemme en sod Lugt ; k. i Mnd.
brjst um e-n fole Medlidenhed med. Keppinn, adj., ivrig, heftig; stiv,
b) k. karlmanns, konu have Om- trodsig; trttekjr.
 EPPM KIMA ^291

Keppni, f. indecL, den Egenskab at Ketill (-s, dat. katli, pi. katlar),
tre keppinn. W., Kjedel; katla-ml det at maale
Keppr (-S, -ar), m., i) en Kjep. (justere?) Kjedler ('kalamls - skjla
2) den frsle Mave i drvtyggende Dyr justeret Spand ^ et Maal som P. Vida-
{Kongehlten') , I. lin troer at svare til 8^/^ Potter).
Keptr, see kjaptr. Ketilbotn Kjedelbund.
Ker (s, pi. d. s.)j n., Kar, DriJt- Ketilhadda Kjedelgreb.
kekar. Ketilhrm Sod paa (af) en Kjedel.
Ker, see kjr. Ketta C-u -ur), /., Hunkat; ofte
,

Kerald (-S, -ld), M., et Kar, isr om Jettekvinder for at betegne deres
af Tr og strre end D rikkekar , som Vildhed og dyriske Raseri.
Bolte, Tnde, Fad etc; keralds-botn Kettlingr (-S, -ar>, m., Katte-
Bunden af et Kar. killing.
Kerbab = kerlaug. Keyfa (-i, -a, -t), v.n., arbeide sig
Kerfi C-is, pi. d. s.)^ n.. Neg, Korn- frem med Besvr i el tungt Fore,
kippe. Snee el. desl. {keyf, n., saadan
Kerganga (Kargang) Tvekamp i et Gang), /.
Kar. Keypiliga, adv., heldigen.
Keri og KRi (-a, -ar}, m. , Sonde; Keyr,
see kjr.
nu ogsaa en Vle el. noget lignende, Keyra
(-i, -a, -t), V. a., a) kjre,
man stikker ind i aahne Saar el. Byl- drive frem', k. upp fikit, eg. drive det
der for at holde dem aahne. op, d. e. drive, tvinge det til at slaaes,
Kerlaug Bad i et Kar. gribe til Vaaben. Impers. : e-n
Klrling C-^^) -^'')i f'i Kjrling; keyrir land drives^ kastes op paa
kerlingar-eltlr Rgsvamp^ =
fsisveppr, Strandbredden. bj kaste,
slynge:
/. -eyra et Slags Stang med brede (hann) keyri hann lit Ringi; k.
Blade, I. -vella Taage, der holder e-n nir kaste en ned, til Jorden (med
sig ved Jorden, I. -villa Kjrlings Kraft).
c) ^ hugge el. stikke med
Overtro, dum Overtro^ I. Voldsomhed , med Eftertryk (med Bi-
Kerra (-U, -ur), f., Karre; kerru- begreb om at Redskabet trnger ind^:
gtir Vognmanden (paa Himmelen). k. sax, xi etc. i hfu e-m hugge af
Kerski og KESKi, f. indecl. . a) alle Krfter med et Svrd, xe i Ho-
Glde, Munterhed; Lystighed. h) vedet paa en; (umbosmar konuiigs)
Raskhed., Kjkhed ; kerski-fimr spo- taki knif anu ok keyri.. gegnuni
. . .

gende, vittig, -latr, adj., skjemtsom; hnd ^pss, er lagi meft.

kaad. -ml lystig Tale. -mail, ffrf/., Keyri (-U , pi. d. s), n. Pidsh; ,

skjemtsom, lystig i sin Tale. -or, n. keyris-hgg Slag af en Pidsk el.

pi., lystige el. haade Yt tringer. -orr Svbbe. -vndr Vidie el. Riisgreen, som
= -mll. -yri, n. pi., -or.= bniges til Pidsk.
Kerskikn, adj., ly stig, munter, skjemt- Keyrivndr = keyrisvndr.
som; kaad. Ki (s , pi, d. s.), n.. Kid; kija-
Kerskni, f. indecl. j Kaadhed, Over- mjlk etc.
givenhed. KiLiNGR (-S, -ar), m., el Udel Kid
Kerti C-is, pi. d. 5.}, n.. Lys (Hankid).
(Voxlys etc); kertis-Ijs Lyset af et KiSKiNN Kidskind.
kerti. -rak Lysevge., I. kerta-pr KF (s, pi. d. s.), M., Kiv^ Tvistig-
Lysestbning. -hjklmr Lysekrone, -klofi hed, L
Lysesax. -IJs Lys af (flere) kerti. KFA (^-aa, -at), v.n., kive, trttes.
-stika Lysestage. KFAIV (-ar, -ir), /*., det at kifa.
Kertihjlmr =
kertahjlrar. KF1NN, adj., trttekjr
Kertikista Kasse til at gjemme Lys i. KiKNA (-aiSa, -at), v. n., bies til-
Kertiklofi =
kertakloii. bage, give sig (ved et voldsomt Tryk
Kertistika, f., =
kertastika. el. Std^ under en svr Byrde ^ el.
KERTisTOKKfi/tJeniirasse til at gjemme desl.), I.
Lys i. KiLPR (-s, -ar), i. , en Spands
Kertisveixn Opvarter, Kammertjener. Haandfang, I.
Kesja (-U, -ur), /"., et Slags Spyd, KxLTiNG (-ar, -ar), f., opkiltet Skjod
Landse; kesju-lag Stik med el. af en el. Flig.
kesja. KMA (-i, -da, -t), V. n., k. at eu
KeskI; see kerski. spotte, gjre Nar af.
(19*)
292 KIMBILL klRKJ
Kimbill og -ull (-s, kimblar), m., e-ra snappe., rykke en noget ud af
i} lidetBundt; kimbla-band //o som er Haanden; ueg. , berve.
ligel. b)
bundet sammen i smaa Bundter for ueg.., k. ser app vi c-t (fare sammen
at transporteres paa Kloflsadler. af Forundring), studse ved noget., I.
2) en tilsat 3die Assonanlsstavelse i en Impers. i Talemaaden: e-m kippir
Verselinie. i kyn sitt slgter sine paa.
2) v.
KiMBLA (-aa, -at), v. a., m. dat., n., 1) k. i e-t rykke i noget. b)
eg. lsse paa i Form af
kimbill el. k. fram lij komme forbi ved en hurtig
kimblarj deraf (ogsaa ueg.) k. e-u Bevgelse, 1. B) kippask, f. p.,
e-t opstable^ hobe noget ovenpaa no^ refl.: kippask vi fare sammen. b)
get.
b) flytte, transportere (Ho el. rec, kippask um e-t trkkes om (med
desl.) i smaa Bundter, I. Ryk).
KMILIGB, adj., morsom , lierlig, Kippi (-is, pi. d. s.), n. , := kippa.
pudsig. KiPPiLYKKjA Rendelykke, B.
KMILYRI, n.pi., Spottegloser, Gluf- KippiNG (-ar, -ar), f., det at kippa.
fer, I. KippR (-S, -ir), m., Ryk; et Stykke
KiMiNN, a;., spodsk. Vei: gr k. godt Stykke Fei, /.
KMNI, /". indecL, Tilbielighed til at KiPRA (-aa, -at), v. a., sammen-
spotte, gjore Nar., Spodshhed, I. snrpe, I.
Kind (-ar, kindr), /"., 1) Afkom; KiPRiNGR (-S, *ar), m., Sammen-
Slgt; Folkeslag; Menneskerace, 2) snrping.
Kjn; jfr karlkind. KiRFiLiGR, adj. , som er godt sat,
KiNDA, see kynda. tager sig godt ud., strunk^ el. desl., I.
KiNGA (-U, -ur), f., et Slags Spnde KiRiNGR, see kirningr.
(paa en Halskjde ?) af kostbart Metal. KiRJLiR og KIRJLAR, m. pi., Ind-
KmcjA (-i, -da, -t), V. a., m. dat.^ byggerne af Landene omkring den finske
synke (noget ned)., svlge. Bugt (Kirjlabotn).
KiNN (-ar, nom. og acc. pi. kinnr KiRKJA (-U, -ur), f, a) Kirke.
og kir), f, i) Kind.
2) Skraa- b) Kirken (den christelige Kirke);
ning, Skrnt.
3) det Halve af en kirkju-atbt en Kirkes Reparation.
Sax, fra Spidsen til Navlen ; kinnar- -baksir Kirkebrod. -bann Band, For-
bein =kinnbein. -sr Saar i Kinden. bud mod at maatfe betrde Kirken.
KiNNBEiN Kindbeen; kinnbeina- hr -bol Gaard hvor der er en Kirke.
$om har udstaaende Kindbeen. -blstar = -bl. -bdt =
-atbt.
KiNNBJRG den Deel af en Hjelm., som -bndi Bonden paa den Gaard, hvor
skjuler Kinden. der er en Kirke. -bruni Kirkebrand.
KiNNFisKR Kjdet i Kinden, I. -binar en Kirkes Ornamenter, -biin-
KiNNFYLLA =vangafylla. ingr, d. s. -dagr Kirkefest, en Kirkes
KiNNGBR med graa Kinder. Indvielsesfest, -djkn Degn. -drottinn
KiNNHESTR Kindhest. Kirkeherre, Kirkepatron, -dyrr Kirke-
KiNNKJLKi Kjvebeen. dr (Dora bning en), -eign Kirkegods
KiNNLER (Kindlder, d. e.) Side- (isr Jordegods), -embtti Kirkeem-
stykkerne af et Bidsels Hovedlag. bede, -fe Kirkegods, -fer Kirke-
KiNNROBi Rodme i Kinderne; Und- frd, Reise til Kirken, -folk Kirke-
seelse. folk, -frelsi Kirkens Fred., dens frie
KiNNSKJTTR som er hvid paa den Raadighed. -fribrot Brud paa Kirke-
ene (el. begge?) Sider af Hovedet (om freden, -frir Kirkefred, -ganga
Heste). Gaaen Kirke, Kirkegang ; spec. Kirke-
i

KI^NSKR, m., Hest, som er hvid paa gang (Kvinders), -garr Kirkegaard.
den ene Side af Hovedet, B. -gata Kirkesti. -gengt, n. adj.,
KiNNUNGR (-S, -ar), m., den ene Side imper, i: eiga k. have Lov til at
af et Fartis Forstavn, isr den ver- betrde Guds Huus. -gjf Gave,
ste Deel el. det^ som er over Vandet af Skjenk til en Kirke, -gs =^ -fe.
samme. -golf Kirkegulv. -gfi , n. pi.., =
KiNNVANGi og -VANGR Ktndbakke. -frir. -grfr, adj.., som maa begra-
KippA (-11, -ur), /"., Knippe., Bundt, ves i en Kirkegaard, i viet Jord.
I; jfr kippi. -helgr en Kirkes Hellighed ; Fredhel-
KiPPA (-i, -(a, -t), V. a. og n. , A) lighed , Fristed som en Kirke yder.
fl., 1) V. a., m. dat., rykke, trkke -hluti den Deel, som tilkommer Kirken.
f.
med et Ryk, snappe, nappe: k. c-u af -hlutr d. s. -hur Dren til en Kirke.
 KIRKMBSSA KJAPPI 293

-Innganga Indtrdelse i en Kirke. KiSTA (u-, -ur), f., Kisie; kistu-

-kpa et Slags Kappe^ som Geisllige botn Kistebund, -fjol Fjl i en Kiste.
have brugt ved Gudstjenesten (kr-= -hringp Ring i Enden paa en Kiste.
kpa?) -kola en lille Lampe, rime- -leggja, V. a., lgge (et Liig) i Liig-
ligviis brugt til at bringe Lys paa til kisten^ I. -lykill Kistenogle, -skr
Kirken. -kross Kors , som et af en Stads, Stadsklde, som gjemmes i en
Kirkes Ornamenter el. hellige Gjen- Kiste.
slande. -kyr /io, som tilhorer en KisTERi f-a, -ar), m., Cisterne.
Kirke, -land Kirkeland. -ligr, adj.. KiSTiLL (-S, kistlar), m., liden Kiste
Kirkelig. -lykill Kirkenogle. -lgt, el. Skriin.

n. adj., impers. i: eiga k. have Ret til KTA (-i, -ta -tt), V. n. , a) mod-
Begravelse i Kirkejord (el. i en vis sige, modstte sig i Ord.
b) kit ask
Kirkegaard). -log, w. pL, Kirkeret. trttes^ kives, mundhugges.
-lstr Tab el. Skade, en Kirke lider. KT1NGR (-8, -ar), m., Mundhug-
-ml Sag som angaaer Kirker (el. geri, I.
Kirken). -meiSi Kirkemesse, -mund- KiTL (-S, ud. pli), n., Kildren,
laug en mundl.^ som tilhorer el. bruges KiTLA C-aa, -at), v. a., kildre.
i Kirken, -nir, f. pi.., =
-gri. Kitlur, f. pi.., Kildren, el. den Egen-~
-pallr Bnk i en Kirke; Pulpitur i en skab at man ikke taaler Berbrelser paa
Kirke., B. -prestr Prst, som skal pirrelige Steder., 1.

forrette Gudstjenesten i en Kirke, -ran Kj nefjnm saman

(-fta, -), V. a., k.
Kirkeran. -reikningr Kirkeregnskab. stikke Nbbene sammen (om Fugle);
-reki, reki, som tilhorer en Kirke, den df om Mennesker^ stikke Hovederne
har Ret til. -rettr en Kirkes (el. Kir- sammen, B.
kens) Ret; Kirkeret (?). -skot ///orne Kjaga (-aa, -at), v. ., vralte og
el. Vraa i en Kirke ; en Udbygning i slbe sig frem med Misommelighed,
en Kirke, -skraut en Kirkes Orna- L
menter, -skrue. skrii, d. s. -skyld Kjak (-S, kjiik), w., liden og lidt
hvad der skal betales el. ydes til en brugelig x^, /..
Kirke, -skyida, d. s. -sni el. smii Kjalar-, see u. kjlr.
Bygningen (isr hvad Tommer ar beidet Kjalaskr den indvendige Kant af
angaaer) af en Kirke, -skn Kirke- Kjolen i et Farloi, B.
besg , det at besge Gudstjenesten. Kjalfar /; Kjlfure. - 2) Kjl-
2) kirkesogn til et (^kirkjusknar-ing vand.
Sognething). -stett et Forloug foran Kjlki (-a, -ar), m., 1) Kjve,
en Kirkedr. en stor Trappe^
-stigi Kjvebeen.
2) Slde.
/ nogle
som tilhorer en Kirke og brugen naar sammensatte Ord bruges dette Ord om
der foretages noget ved Kirken., som flere Slags Dobbeltstykker ^ tilsvarende
Reparation, Kalkning, el. desl. -sto Sidestykker af noget; jfr sperrukjlki,
Stolpe i en Kirke. -stll Kirkestol. vgarkjlki, et c.
-stpull Kirketaarn. -stt, n. adj.j Kjallari (-a, -ar) , m. , Kjelder,
impers. i: eiga k. have Ret til Sde, Gjemmested for Drikkevarer.
Ret til at sidde i en Kirke. -sngr Kjalreip, see kalreip.
Kirkesang, -(iiind Kirketiende, -tjald Kjalslr, f. pi., de nederste Br-
Vggetppe til Brug i en Kirke, -upp- der paa hver Side af Kjolen i et
grft en Kirkes Gjenopbyggelse. -upp- Farti.
hald Vedligeholdelse af en Kirke, -var- Kjalsog, ., (den indvendige) Bund
veizla Vedligeholdelse af og Opsyn med i et Skib., L
en Kirke, -veggr Kirkevg. -vigsla Kjalta (kjltu, kjltur), o^^saa Jkelta
Kirkevielse., hidvielse af en Kirke. (-U, -ur), /"., Skjd; kjltu-barn ^ar,
-vrr Kirkevrge, -urft en Kirkes som man har paa Skjdet.
Ndvendigheder ; kirkna-gs Kirkers Kjalvegr Vei over en Bjerg strkning,
Gods, Kirkegods. som kaldes Kjlr (f. Ex. Kjolen mel-
KiRKMESSA. = kirkjumessa. lem Sverrig og Norge).
KiRNA (-U, -ur), f., Btte, I ; kirnu- Kjammi (-a, -ar), tn.. Halvdelen af
askr K jerne (?). et Hoved (isr Lammehoveder
flkket
KiRNiNGR el. KIRINGR (? 5 -S, -&v), el. Torskehoveder).
m., en Buk, =kjarnkafr. KjANNi C-a, -a)i f*9 kjannr C-^i-ar)?
KisA (u ., -ur), f., Kat (isr Hun m.^ Kindbeen.
kat), I. Kjappi (-a, -ar), m., Steenbuk.
294 KJAPTA KLAMBRAR

Kjapta (-aa, -^O^ ^' ^v sladdre, Kjtligr, adj., kjdelig., 1) af eet

snakke, Kjd og Blod. 2) som har Kjd
KjAPTR, KJPTR , KEYPTR KEPTR Og og Blod som Mennesker, kar den men-
(-S, -ar), m., 1) Kjft^ Mund.
2) neskelige Natur.
6) k. krlciki kj-
Kjve o: Over- el. Underdelen af et delig, sandselig Kjrlighed.
Dyrs Snude. Kjtmatr Kjdniad, Kjdspise.
Kjaptvik Mundvig paa Dyr. Kjtmeti (-'i, pl. d. s.)s n., d. s.
Kjarklacss, adj., uden Kraft., Mod KjTSTYKKi Kjdstykke.
el. Energi. KjTVAXiNN tyk af Vxt, kjdrig.
Kjarkleysi (^-s, udenpL), n., Svag- Kl(kl, kl, klegit), v. a., 1)
hed., Umandighed. kle.
2) klsk, f. p,, rec. , kle
Kjarkmar mandig, kraftfuld, ener- hinanden; Ordsp.: ilit er at kldsk vi5
gisk Mand. kollttan det er slemt at kles med den
Kjarkr (s, uden pi.), m., Kraft, kuldede (som af Mangel paa Horn
Energi. ikke kan kl'e igjen, d. e.j, det er
Kjarnhafr Buk. slemt at spilde sin Umage., sine Krf-
Kjarni (-a, -ar), m., Kjrne (Ndde- ter til ingen Nytte; nu isr om Heste,
hjrne etc.J. knubbes.
Kjarr (-S, kjrr), w., Riishusk. Klbfelldr fnattet el. som ofte
Kjarrmrr Mose bevoxen med Riis- har Fnat.
buske. Kli (-sl, uden pl.), m., 1) Kloe.
Kjarrskgr Riisskov, Kratskov. ~ 2) Fnat.
Kji C-a, -ar}, m., Strunljager^ I. Kldsjkr fnattet.
Kjs og Kvos (-ar, -ir, -ar), f., Klafi (-a, -ar), m., Klove, Koklove;
i) en smal Dal.
2) Hul, jfr erm- klafa-stafr, d. s.
arkjs.
Klfr (-S, -ar), m., meiss. =
Kjsa (ks, kaus eg kra el. keyra Klak (-S, klok), n, a) et let (gjen-
kusum og kurum , kosit og krit), v.
lydende?) Hug el. Slag, O. b) Kluk,
a., vlge, foretrkke', udvlge, kaare: Lyd hos visse Fugle.
k. e-t3 k. at (m.inf.., foretrkke) etc;
Klaka (-aa, -at), v. n. klukke,
k. e-n til byskups (etc.) udnvne en
,

skrige.
til Biskop; k. c-n fra (^t?ini) gjre
Klaki (-a, -ar), m., lis i Jorden,
Indsigelse imod en som Dommer.
Kjka (-U, -ur), Kno gi e- frossen Jord; klaka-hnauss frossen
/"., /, 1)
Jordklump , I. -hross Hest, som om
been under Klover., Hove, Negle el.
Kloer.
2) liden Ost.
Vinteren maa sorge for sig selv., Ud-
gangsg. -Iigg Ophuggen af frossen
Kjklingr C-s, -ar), m., Kylling.
Jord.
Kjokr (-rs, pi. d. s ), n., klynkende
Klakit, supin. af klek^ja.
Stemme, I.
KjiKBA f-aa, -at), v. n., klynke, Klarklauss, adj., uden klakkr (sce
det flgende Ord I).
Kjlr (kjalar, dat. kili, pi. kilir),
m Klakkr (-s, -ar), m., i) Pind el.
, 1) Kjl: sigla lausum kili uden ,

Last.
Talemaade : lojka lausum kili Pig i en Klftsadel til at hnge Byr-

vre los og ledig., I. 2) et (mifidre) den paa, I. 2) en opstaaende
Farti.
3) Bagen paa en Bog.
Klippe; Sky, som gaaer op fra en
Skybanke i Form af Klippe el. Taarn,
KjttPTR, see kjaptr.
I.
KjR, kor, KER og KEYR (-S, pi. d.
Valg, Udvalg: fa c-n til kjrs
Klaklaust el. klakklaust (? , jfr
s.), n..
klekking:), n. adj., adv., (^af kluk el
fyrir sik til at vlge paa sine Vegne.
Kjrgripr udvalgt, udmrket Ting. Slag?) uden Skade el. Forliis.

Kjurligr, adj., som er til at vlge; Klaksrromskindet el. som foler

anseelig, af et udvalgt Slags. Smerte (?); bruges nu i Udtnjkket:
Kjrr (kjarrar? kerrir?), m. (og- e-m er klaksrt til e-s en brer Nag
saa som f.), =' kjarr. til, nsker Leilighed til at fortrdige
Kjrrttr, adj., med mange Bu- en, I.

skadser. Klakta, 1. s. impf. ind. af klckja.

Kjrvpn udmrket Vaaben. Klam C-s, uderi pl. ?), ., Skam,
Kjrvir udmrket Tommer. Vanre ( ?) ; nu kuns om utugtig
Kjt (-S, uden pi.)., n., Kjd. Tale.
Kjtt og -TA Kjdspisning. Klambrar, see u. klUmbr.
 KlAmFENGINX KLEPPR 295

Klmfenginn, adj,, som bruger utug- Klalstri (-a, -ar), ., d. s. ; klaustr-

tige, uanstndige Ord, I. a- gen. pi. af det fore-
(muligviis
Klmhgg vanrende Hug el. Saar ; gaaende Ord) folk Klosterfolk. -arr
spec.^ Hug paa Ryggen el. Lnderne. Klostergaard. -mar Klostei'broder.
Klmor vanrende Ord. Klaustrjr et Klostergods, Gaard,
Klamtal utugtig, uhydsh Tale., I. som tilhorer et Kloster.
Klmvsa utugtigt Vers, I. Klaustrregla Klosterregel ; klaustr-
Klmyri, n. pl.y = klratal, /. reglu-maftr =
klaustramar.
Klmyrb, adj., smudsig i Ord og Kl fkljr), m., en af de Stene el.

Tale, I. Lod, som Vven i den gamle Vver-

Kland C-s, pi. d. s.) og klandr (^-rs, stel blev behngt med for at holde den
pi. d. 5.9, n.. Forurettelse, Fortrdi- udspndt.
gelse. Fornrmelse. 2) Vanskelig- Klefi C-a, -ar), m., lidet Vrelse
heder.,Forviklinger; klanda-Iauss, ac(;., el. Sidevrelse ; jfr undirklefi.
fri for Fortrdigelser. Kleggi C-J^? -Ji^O> ^'f ^) = hey-
Rlatnda og KLANDRA (-aa, -at) , v. kleggi. 2) Hestebrems.
a., fornrme., forurette, fortrdige. Klegit, supin. af kl.
Klandan Q-v, -ir), f.. Fornrmelse , Kleif (-ar, -ar), f.. Brink., Klippe-
Tvist, Kiv : k. er deila. bakke; i pi. kleifar en langstrakt Brink
Klandr, see kland. el. Klippebakke, Klippevg med la-
Klandra, see klanda. vere Steder imellem el. gjennembrudt
Klpeygr sloriet. med Klfter.
Klapp Q-s, klpp), n., Klappen. Kleif, 1. og 3. s. impf. ind. af
Klappa (-aa, -at), v. n. og a., 1) klifa.
klappe; ogsaa k. e-m klappe en. Kleima (-, -da, -t) , tilkltne^ be-
2) banke, klappe: k. dy rum klappe sudle. 2) tilfie en Skramme el.

paa en Bor. 3) ueg.., k. um e-t Blessure.

jvne noget, bringe noget du- i den Kleisask (-iak, -tisk, -zk), v.pass.,
skede Orden, el. desl.ind- B) v. a., blive tyk el. klbrig; tunga kleisisk
hugge., udhugge: k. riinar stein ind- Mlet bliver tykt, utydeligt.
hugge Runer. Kleiss (kliss), adj., a) klbrig (?).
Klapr (-s, -ar), m,, et grort Kar - b) k. i mdli tykmlet, som taler
el. Redskab^ 1. utydelig^ lspende.
Kl RET (s., uden pi.)., n.. Klaret. Klekja (klek, klakta, klakit), v. a.,
Klrr (-S, -ar), f?i., en ldre Hest^ klkke., udklkke.
Arbeidshest. Klekking (-ar, -ar), f.. Fornrmelse,
Klatr (s, uden pL), n., 1) Tab., Fortrdigelse (?) ; klekkingar - mar
Skade.
2) Ting som ikke duer til en, som lader sig ustraffet fornrme
noget, Kladderi, I. el. fortrdige.
Kl ALF 1. og 3. impf. ind af kljiifa. Klekkr, see klokkr.
Klauf (-ar, -ir), /*., 1) Klov paa Klektan (-n) og klekting (-ar,
Dyr.
2) Dyr med Klover., Faar, -ar), f., Fortrdigelse, Opirren, =
Kreatur: ckki cin klauf ikke eet Faar, klekking ; klektanar- (klektingar-)
ikke et eneste Kreatur; lijuggu t^kip mar= klekkingarmar; //V* kektunar-
sin hverja k. hvert Faar., hvert Krea- niar (forek. som Variant til foreg.
tur.
3) Klft., Aabning ; spec. mel- O.).
lem Terne paa Mennesker: t i klauf- Klekkva, see klkkva.
ina vi umaltna. 3) Gramm., et Klembra (-aa, -at), r. .>^ inde-
Asyntheton. slutte, indknibe.
Klaufr Klovdyr. Klengjask (-isk, -disk, -zk), r.rc^.,
Klacfhamarr en klftet Hammer, 1. k. i e-t gjre ulovlig Fordring paa
Klaufi (-a, -ar), m., en ubehndig^ noget.
klodset Person., i; klaufa-ligr, adj ^ (kleppunes) Ns, Pynt
Klepparnes
ubehndig, klodset, I. med som strkker sig ud
flade Klipper,
Klaus A (-u, -ur), f., i) Stning., i Vandet; jfr klppurnes.
Periode (i Stil). 2) Artikel^ Be- Klepphestr Klepper, B.
stemmelse. Kleppr C-s, -ar), m., en Klods, tung
Klalstr C-rs, pi. d, s.), n. , Klo- Klump; Knebel: ok k. nir (paa en
ster: ganga i k. give sig i Klosier: jfr Komets Hale). b) =
klpp 2 (jfr
klaustri. Eg).
296 KLBRKKOMR KLOFMNOR

Klerkdmr, m., a) en Geistligs Em- overstryge, smore: k. brau smre Brod.

bede Vrdighed,
el.
b) Lrdom. Klningr (-s, -ar), m.. Fladbrod, be-
Klebkligr, adj., geistlig; som an- smurt med Smr,
gaaer lrde el. boglige Konsler. Klingja (-i,-da, -t), v. ., klinge,ringe.
Klerkr (-8, -ar}, m., i) en geistlig Klpa, see klpa.
Mand, Klerk.
2) en lrd Mand, en Klippa (-i, -ta, -t), i>. ., klippe.
som har sluderet: k. gr meget lrd Klippari (-a, -ar), m.. Klipper.
Mand; klcrka-fik geistlige Mnd, Klipping (-ar, -ar), /*., Klipning.
Geistlighed; lrde Mnd. -kipa,Kappe Klippingr (-s, -ar) , m. , (torret)
som Geistlige bruge. -lr Geistlig- Skind, som Ulden er raget af,
hed, -sir geistlige el. lrde Mnds Klippa (-u, -ur), f., et afskaaret
Skikke, -sveinn Tjener hos Geistlige, Stykke; jfr hvalklippa.
-sveit Skare af geistlige el. lrde Mnd. Klj (-i, -a, -), 1) be-
. Klersa, see klessa (v. a.). hnge (en Vv) med Lodder el. Stene
Kless, see kleiss. (jfr kl).
2) ueg.., i Talemaaden:
Klessa (-u, -ur), f., Klat; Klok, k. enda tilendebringe.
Klessa el. klersa (oprindel. vel : Kljgrjt Stene, hvormed en Vv 6e-
kleisa, jfr kleiss og kleisask ; -i, -ta, hnges ; jfr kl.
-t), V. a., m. dat., k. e-u e-t paa- Kljfa (klf, klauf, klofit), v. a.,
smre, lade noget klbe ved , kline, klove, splitte, spalte.
klistre; klakke. I,
2) klessask, Klo (-ar,-klr), f., 1) Klo ; Tale-
pass., formes til en (klbrig^ Klat, I. maade: hafa allar klr liti (J) be-
Klessmltr, adj, , tykmlet, ls- nytte alle Midler isr for at forsyne
pende. el. berige sig.
2) det Toug, hvor-
Kletti (^-is, pi, d, s.)^ ., det ba- med Skjdet paa el Seil fastgjores ;
gerste fede Stykke af Bugen paa kla-gangr Gramsen med Kloer.
Kreaturer el, af det som kaldes mag- Klo, 1. og 3. s. impf. ind, af kl.
ll, /. Kloask (-aisk, -azk) , v. rec,
Klettttr, adj,,, klippefuld. kmpe med hinanden med Kluerne;
Klettr (-H, -ar), m., enKlippe; kletta- Ordsp. : ndverir skulu ernir kloask
skora Klippebrud , Klipperift. -snos Nb mod Nb skulle rnene fgte,
Klippespids. d. e. Ansigt mod Ansigt bor tappre
Kle^fr, adj., som kan kloves, lader Mnd kmpe med hinanden,
sig flkke. Klof (s, pi. d. s.), n.. Klo fty Spalt-
Kleykkva, see klukkva. ning; spec. Skrv,
Klir. (-ar el. -s, -ir), m., Sti, Bul- Klfksti fast Hold med Kloerne,
der. Jfr fuglaklir. KLOFi(-a,-ar), m., 1) Kloft.
a) no-
Klif C-s, pi. d, s.), w., i) Brink el. get som ligner en Kloft ; deraf et snevert
Bjergryg, som en Vei gaaer over. Sted, en Snevring i Almindelighed,
2) en Kloft i en Klippebakke, Klippe- Klemme, et Sted hvor noget trnges
klo ft; jfr hamrak lif. et, trykkes paa fra to Sider, hvor der
Klifa (-aa, -at), v. n, (og a.?), trues med Indeslutning. Jfr fjalla-
k. um e-t (nu: e-u), omtale idelig, klofi. 2) noget, som er klo flet el,

snakke idelig om noget. har ligesom to Grene el. Arme; spec,

Klfa (klif, kleif, klifit), v. a. og noget af saadan Form, hvorved Skibs-
n., k. e-t upp klyve, klavre, klattre op teltene befstedes langs med Skibs-
ad noget. Som v. n. , k. i el. upp bordet. b) kertaklofi.
3) Dr-
i e-t klyve op i (og stte sig fast): fals, Draabning (?) : hur
linigin
kleif einn (vargr) i hku mer ok i klofa lukket til; klofa-kerling en Ive-
tanngarinn klov op ad mig og slog grenet Stavre, -rum Rum i Skibet ved
Kloen i min Hage (G). Masten (at henfre til klofi 2 of.?).
Klifgata Vei som ligger over en
, -stafr klftet, tvegrenet Stok. -stef en
Bjergryg, intercalarisk Verselinie (see stef), som
Klifra (-aa, -at), .^. ogn., klattre. staaer midt inde i et Vers (ligesom
Kligja (-i, -a, -t), V. n,, kloge., spalter det; maaskee: el stef, der for-
have Kvalme.
Bruges nu som v, a. deles paa flere Stropher?).
impers., i: e-n kligjar. Klofit, svpin, af kljufa.
Kligja (-u, uden pi.)., /"., Kvalmey Klofna (-aa, -at), v. n., kloves,
L Klofningr (-S, -ar), m., et afklvet
Klwa (-i, -da -t), >. a., kline,
 KLOFUGL KLMAR6R
Klfugl Fugl med Kloer ^ (mods. forarbeidet. b) ueg., grov, smudsig
fitfuglj, /. i sin Tale.
Klkini, . pi., List, Listighed^ Klrvirkr , adj. , hvis Arbeide er
Snuhed. grovt og om Skjdeslshed
vidner el.
Klokk-, see klukk-, Mangel paa Smag og Konst.
Klkligr, adj.j listig, snu, som vid- Klsa (-ai^a, -at), v. o., sammen-
ner om Listighed. -Ijga, adv. flikke eller stte mange Lapper paa
Klkr, rt/., klog, listig, snu, sne- noget. 2) klsar, p. pr., indviklet,
dig. urede, forviklet, I ; jfr klsar.
Klkskapr (-fiv, uden pi.), m., = Kltr (-S, -ar), m. , et Stykke Toi
klkindi; klkskapar-vl listigt^ snedigt cl. Dug til Hovedbedkning , et Tor-
Kneb. klde.
Klor {-s, pi. d. s.), n.. Ridsen med Klyf (-jar, -jar), f., Bylt, Bundt,
el.Ridse efter Kloer el. Negle; senere Byrde paa den ene Side af Hesten;
ogsaa om en daarlig Haand (Haand- klyfja-band det at binde noget i Bund-
shrift). ter (klyfjar) for at transporteres paa
Klra (-aa, -at), v. a., hloe^ kradse Heste; saadan Transport el. noget, der
med Negle et c. flyttes paa saadan Maade. -burr det
Klsegi aflange.^ tynde Skyer, som at bre el. transportere klyfjar; noget^
ofte bebude Storm , /. som transporteres som klyfjar. -hestr
Klt (-S, pi. d. 5.), n., Svrd- Hest som brer Byrder^ belsset Hest.
knap. -hross, d. s.
Klubba, see klumba. Klyfberi (-a, -ar), m.. Klovsadel.
KlCKKA og KLOKKA (-U -UP), f., ,
Klyfbrr, adj., som er i Stand til
Klokke; klukku-brot en Klokke som at bre Byrder af sdvanlig Strrelse
er gaaet i Stykker., el. Slump af en (om Lastdyr).
Klokke. -hlj Lyd af en Klokke. Klyfja (-aa, -at), r. a. , lgge
-hringr den Ring paa en Klokke., hvor- Byrder paa (et Lastdyr).
ved den hnger, -klfr Klokkeknevel^
Klykkja (-i, -fa, -t), V. n. , ringe
I. -strcngr Klokkestreng; klukkna- med Klokke el. Klokker.
-hiis Klokkehuus.
Klpa (-i, -ta , -t', senere ogsaa
hlj Klokkeklang,
klcip, klipit), v. a., knibe.
kli'pa,
Klukkari og klokkari (-a_, -ar), i,,
2) indknibe, indeslutte.
Klokker. Klping (-ar, -ar), /"., det afklypa.
Klumba og klubba (-u , -ur), /"., Kla (-i, -dda, -tt), v. rt., klde
Klubbe, Klle; klumbu-nefja (-u, -ur), paa , i fore Klder. F. p., reft.,
f., en Klubalke (So fugl), B. klask klde sig paa.
Kldkkum , i. pi. impf. ind. af Klbfr son har faa Klder paa.
klkkva. Kli (-is, pi. d. s.). Klde., Toi.,
Klumsa eL klumsi,
Kjvebaand, I.
adj., som har Dug.
b) Kldningsstykke; i pi..,
Kldning, ogsaa Sengeklder : k. bdi
Klungr (^-s, pi. d. s.), ., i) Tjorne,
dag ok ntt Gangklder og Sengekl-
Tornebusk. 2) et med strre Stene
der kla-binar Kldedragt, -bdn-
;
bedkket Sted, I. ingr, d. s, -burr Kldedragt, Maade
Klungrttr, adj.., 1) med Hyben- at klde sig paa. -h\a,bi Dynge af Kl-
torne; tornefuld.
2) stenig , bedk- der el. Tier. - lt noget man gjem-

ket med storre Stene, I. mer Klder i. -kaup Kjob af Klder

Klunna (-aa?, -at), v. a., k. vid el. Tier. -skipti Kldeskifte. b)
e-t holde sig fast, klamre sig til no- Bytning af Klder, -skurr det at
get., hnge ved noget (paa en mindre skre Klder, -sni Kldesnit, -spell
bekvem Maade). Spilden, Spoleren af Klder, -verd
Klunni (-a, -ar), m., en Klods, Betaling for Klder, -ork Klde-
ubehndig Person, I ; klunna-liga, adv., kisle.
paa en klodset Maade, i. -ligr, adj.^ Kllauss, adj., uden Klder, no-
klodset, I. gen.
Kllra (-U, -ur), f., en Tr- el. Klleysi (-is, uden pi.), n., det al
Jernhage el. Krog med Haandfang, som vre uden el. mangle Klder, No-
gaaer igjennem Dorstolpen og udven- genhed.
dig fra dreies fer en Dr. Klmargr som har mange Klder
Klrr, /, adj., grovj gr<tvt el. slet paa (vistnok altid ved Negtelse).
 298 KL.Ii}i\AR KNE
Klbnar (-ar, -ir), nu. Kld- kniben; kiaiubrar- veggr den ene Side af
ning. noget, der trykker paa ligesom et Klem-
Klbskkr Kldesk. meredskab.
Klbylr Kldevarme. Klpp (klappar, klappir), /". , i) lav
vL, see k!. el. flad Klippe; Klippebund. 2) et
Klja (-aa, -at), v. n., kle ; n Brdt (?) el. en Trbro.
k. oss lfarnir mjk vore Hnder klo Klppurnes (klpurnes) = klepp-
strkt (o : efter at slaae los pa,a Fjen- aines.
den), vi have stor Lyst til at binde an Kn, i. og 3. impf. ind. af knega.
med Fjenden; ogsaa impers. e-m kljar Knafa (-aa, -at), v. a. , besove.
en klo er. Knakkr, see linakkr.
Kloeki (-\^,pl. d. s.J,n., Skatn^ Skjend- Knleiki (-a, -ar) og leikr (-s, -ar),
sel., Usselhed, Feighed. b) en Nid- m., Frdighed.^ Flinklied, Dygtighed,
ding; klkis-hg^ Skjendselshug (for Mandighed, Raskhed, Kjkhed.
den som hugger)^ Hug, som er en Nid- Knligr, adj., kjk, mandig af Ud-
ding el. Kujon vrdigt. -lauss, adj..^ seende, -liga, rtrfi?., kjk, mandig.
uden Skam el. Skjendsel. -mar en Knapi (-a, -ar), wi., Tjenestedreng,
Nidding, en Kitjon. -nafn Navn, som Opvarter.
betegner ens Skam^ Feighed, Kujoneri, Knappa (hnappa ; aa , -at), v. a.,
el desL -or Ord for Feighed, Us- samle sammen i en Hob el. Klynge.
selhed, -skei^v Skjendsel. -yevkSJsjend- F. p , knappask, refl., hobe sig.
selsdaad, skammelig, feig (el. desl.) Knappar , adj. , med Knap el.
Handling. Knappe.
Klkiliga, adv.^ paa en feig^ ussel^ Knapphelda (-U, -ur), f., Hilde, som
skammelig Maade. lgges om Forbenene paa Heste, I.
Klcekiskapr ^-ar tiden pi.)., m. ,
= Knapphfi (^-a, ar), m., lidet Ho-
klcekisskapr. ved el. noget, som seer saadan ud (som
Klcekja (-i, -ta, -t), V. a., tilfoie en spgende Udiryk om et Bger; vist-
en Skam (?). 2) f. p., i klkjask nok snarere at forklare saaledes, end
(refl. el. rec.) vi e-n nedvrdige at det skulde have Hensyn til en Knap
sig selv ved at have noget med en at paa Laaget).
bestille. Knappr (hnappr) (s, -ai), m., i)
Klcckr (-S el. -jar?, -ir), iw., Un- Knap (paa Klder, en Stok el. Taarn-
derfundighed; Rnke,
underfundigt spire elc). b) et Slags Tegn paa
Kneb; klkja-fullr underfundig^ rn- Trldom, som Slaver bare (maaskee
kefuld, -lauss, adj., rlig. i Form af en Knap).
2) en Klynge,
Klma (-i, -da, -t), V. a., udskjelde, Hob.
tale haanende Udtryk om el. til.
i Knappsl'll et Slags Sadel (med en
Nu kun den passiviske Form
bruges Knap., Sadelknap).
klmask (jsom v. dep. n.) i Betydnin- Knr (hnr) adj., strk, dygtig,
,

gen bruge uanstndige.^ utugtige Ord mandhaftig., kjk.

el. Udtryk. Knarrar-, see u. knrr.
Klminn, adj.., smudsig, utugtig i Ord Knarreistr (hnarrcistr), adj., (eg.
og Tale, I. pa., med Reisning som en knrr) knei-
KlUkkna(-aa, -aQ, v. n. , bies sende, I.
let, give sig Qom det, som er smalt el. Knarrskip =: knarraKkip.
svagt).
2) ueg. rres, bevges^ blive Kntt, kntta, supin. og 1. s, impf.
grdefrdig. ind.af knega.
Klkkr (klekkr) , adj., som giver Knattdrepa (-U, -ur^, f, knattir. =
sig el. bies let. ~ 2) ueg. grde- Knattgildra, d. s.
frdig. Knatthgg Slag med en Bold.
Klkkva (kleykkva, kl^kkva; klkk, Knattleikr Boldspil.
klUkk-klukkum, kIckkiQ, v. n., hulke, Knatttre Boldtr.
grde, klynke, jamre. Kn (nu ogsaa hnb,; -s, pi. d. s.,
Klmbr (klambrar, klambrar), f., i) gen. pi. knj, dat. pi. knjm), n.,
Klemmeredskab, Klemmeskrue, el. desl. Kn (paa Mennesker og Hyr) : istanda
2) et snevert Pas : en snever og knjarium Uggs paa sine Kne; {

farlig Passage; Klemme, et Sled hvor Talem.: koma c-m k. faae Bugt
meget trnger el. trykker paa fra lo med en. 2) Kn (i et Farloi).
Sider^ truer med Indslutning el. Ind- 3) Led el. Knude med Bining paa
 KNKBEU -KJiY 299

Rr el. Saike. i) Led, Slgtled; K.\e\fa(, -5a, -t), V. a. i) trykke^

knj-Iir =^ kneliSi'. nedtrykke, E. 2) tomme , drikke ud
KAKBER Kiipude, Pude el. Bnk (i en Slurk) .
fil at knle paa; knebivMa-fall Kn- Kna (el. knja"?j -a el. -aa, -
len, Knfald. el. -at), v.a., drive frem, klemme, trykke.
Knbjrg Knskinne. 2) ueg., k. c-t el. k. e-t me ser
Knefa. (-a<^a, -at), t>. a., overveiCf drbfle, debattere. Jfr knyja.
overtnke noie; bestemme for fuldt og Knfr, ogsaa hnfr (-s, -ar), m.,
fast, faststte; at er knefat det er Kniv; knfs-bla Knivsblad. -egg
en afgjort Sag, det er bestemt (at elc). Knivseg. -hepti Knivskaft. -oddr
Knfalla , c. n., falde paa Kn, Knivsod.
knle. Knfskapt og -skepti Knivskaft.
KwEFi og HXBFi (-a, -ar), m.. Nve, Knj-, knjm, see u. kn.
den knyttede Haand : hvata hncfa KNOAXIinoa;-aa -at), c. a., lte:
slaae med knyttet Nve. b) spec. k. e-t i:aman.
Haanden mellem Fingrene og Haand- Knoka (-aa, -at), r. a., knuge.
ledet : k af fjra fingr ... allt uppi Knosa (-aa, -at), v. a., (knuse),
vid knefann. a) slaae, stde, mishandle.
b) ueg.,
Knbfan (-ai- , -ir), /". , Tvang; knef- knuse., knkke; martre.
anar-kostr Tvangsvilkaar. Knli (liniii; -a, -ar), m. , Kno;
Knega (kn, kntta, kntt), v. n., ligeledes om Huden og Kjdet, som
a) formaae.
b) have Lov til. bedkker Knoertie: af hnum genga
Kngakga, ri. n., i: k. fyrir e-m, eg. knuarnir.
gaae paa Knerne hen til en, d. e. Knska (-a5a, -at), v. a., slaae,
henvende sig ydmyg med Anmodning banke, mishandle.
om Bistaad, KivLSKAN og -UK (-ar, -ii')> (> ^^^
Kneiking (-ar, -ar), f., eg. det at at kniifjka.
sveie, bole tilbage.
b) i pi., kneik- Knlta (-U, -ur), /*., = hniita.
inaiar, synes efter Sammenhngen (hvor Kmjtttr, adj.., knudet.
Talen er om en Mand og en Pige) at Kntr (hntr 5 -s, -ar), . , eg.
betyde en overgiven, lasciv Tagen fat i Knude; Talemaade: ra e-m kniit
hinanden, Bryden, el. desl. binde en en Knude, d. e. give en en
Kneikja (-i, -ta, -t), V. ., bie svr Opgave at lose , bringe en i en
bagover el. til Siden med Magt , bie, vanskelig Stilling , i Forlegenhed.
trykke tilbage. b) overvinde. b) Knude, Hvelse (paa Legemet).
Knleistr =
kne 2; i Baadc uden c) see i markniitr.
Dk, en Krampe som forbinder Roer- Kkfill (hnfillo5fhnfill;-s,-lar),.,
bnkene til Sidebekldningen ; j/r koll- i) lidet Horn.
b) ogsaa isr nu i.^

arftr. Formen som Benvnelse paa

hnifill,
Knelir Knled; jfr knjiir. en Bede med smaa Horn, ligesom \\mfLd,
KXEPPA og HNEPPA (-1, -t, -t) V. , om et Hunfaar.
2) den yderste
a., m. dat. (nn i det mindste altid), Spids af en Baads Forstavn., 1.
knappe. 2) k. Iir enu stikke Haa- Knvflttr, adj., med smaa Horn.
ret op. Knja (kny, kniia, kni el. kntit,
Karlsnr Slgtlinie; Slgtskab^ Led, kn5r og kniinn), v. a., i) f. a., a)
tled. drive, drive frem, klemme haardt.
Knsetja, t. a., knstte. b) banke: k. hur banke paa en Dor.
Knesetningr (-S , -ar) , *. , en c) drage el. lofte , flytte hen (med
Knsat. Anstrengelse).
2) knyjask, f. ;.,
Knskel Knskal. refl. , anstrenge sig: l>rr knisk at
K^ESKOT, 1) ining af Knet el. fanginu.
Knerne for at stde til noget, det at Kkykr (-S, -ar), wi., =
fnykr.
sdemed Knet el. Knerjie til noget ; Knsking (-ar, ar), /"., =kndskan.
Talemaade: konia knskoii i c-n faae Knta (-i -ta, -tt), V. ., knytte, binde :
Bugt med en.
2) Fvrskjel af eet k. c-u um e-t binde noget om en Ting.
Slgtled. b) impers.: c-t (sin, hnd, ft)
Knsl, Navnet paa Runebogstavet kntir det knyttes^ lober sammen lige-
h Ts, V; jfr 61 2. som i en Knude el. Knub.
2) knjttr,
Knettdrepill (-S , -lar) , m. ,
= p. pr.,sammentrukket (om et Lem) ;
knatttr. som har eet el. flere sammentrukne.
 L

300 KNYTIKOMA

knubbede Lemmer; knttr i herum el. KOLBTR, m., Kulbider (om Mnd
hrygg pukkelrygget. med vild Natur, Jettenatttr).
Knti (-is, ; /. d. s.) , 7i., Pakke, KoLBLR sorteblaa (om Soen).
Bylt. KoLBRENNA Kulbrtiding.
Kntill (^-s knytlar), m., d. s., B. KoLDiMMR kulmrk, mulmsort, I.
Kntilskauti og kntiskalti (-a,-ar), ILFKLUKKA Klokke med Knevel,
m., et Stykke Lrred el. Dug., el. Tor- KLFLAUSS, adj., uden Knevel.
klde el. desl.f hvis Hjrner bindes sam- KLFR (s- -ai), m., 1) Kolv, Piil
men for at ba're el. forvare noget deri. el. Kastevaaben.
2) Klokkeknevel.
Knyttinn, see i liknyttinti. KLFSKOT Pileskud el. Pileskuds-
Knttr, see knta. afstand.
Knoefr, adj.y (knv), rask.^ flink, L KLGA (-U, -ur), f., Bolge (poet.)
KnOrr (knarrar, kneriir), in., Han- Havets Brusen (B) ; nu almindelig om
delsfarti , Kjbmandsskib ; knarrar- strk Frost med Blst.
btr Skibshaad til en kniirr. -ssklp KoLGRF udgravet Hule el. Fordyb-
Farti, som er knrr. -smir en som ning, hvori Kul brndes. Kulsted.
bygger Handels fartier. Skibsbygger. KoLGE = kolbrenna.
KoLi (-a, -ar), m., Fisk af Flyn-
Knttr (hnttrj knattar, knettir),
m., a) en Bold. b) en Kugle el, derslgten.
Dyr af
noget som er kugleformigt
KoLLA (-U, -ur), f., i) et
jfr viga-
knttr.
',

Hunkjonnet uden Horn. 2) nu og-

KoBBi (-a, -ar), m., Slhund, L saa et Kar uden Hanker el. Haand-
greb.
K (-8, pi.
nstflgcnde Ord.
d. s.), n.j Collectic til
KoLLARR (-S, -ar), ia, = knleistr
KBA (-u, -ur). /"., liden Rodsptte, (i Baade), I.
Rodsplteyngel, L KoLLHEi, f., Klarhed ovenover i

KoDDi (-a, -ar), m.. Hovedpude. Luften.

KoRi (-a, -ar), m.. Pungen, isr KoLLHEiDR (om Himmelen) klar oven-
over i Midten.
paa gildede Dyr, I.
KOLLHFA,eg. en rund Hue, som fal-
KF, i. og impf. ind. a/'kefja.
3. s.
KF (-S, pi. d. s.'), n., i) Uveir el. Snee-
der tt ved Hovedet.
Talem.: leggja
kollhdfur, om Heste, naar de lgge
fog^ som tildeels formorker enten hele
Luften el. en Side af Horizonlen, I. rene tilbage idet de lave sig til at
slaae el. bide fra sig.
2) Joiddampe^ Dunster. 3J Aande- KOLLTTR, adj. , i) kuldet, uden
klemmelse, el. den Tilstand at man Horn.
2) kuldet, skaldet.
synes man er nrved at kvles af en KoLLR m., 1) Top (isr
(-S, -ar),
strk Varme el, desl., I. rundagtig og afstumpet). 2) (den
KFAER, adj., I, i) (om Luften"), haarbevoxne Deel af) Hovedet, naar
som har kf i. 2)
kfsvcittr; = Haaret er raget af: gra ser koU lade
jfr kf 2. sit Haar rage af.
Talem. : J)r i
KoFi (-a, -ar), m.. Hytte. koll kemr det kommer over dit Hoved,
KoFRi (-a, -ar), m.. Kabuds. det gaaer ud over dig, L 3) som
KOFRMLIGR, KOFRYRI , SeC kpr- Benvnelse paa kuldede Handyr.
niligr, kpryri.
KOLLSVEiNN kuldet Dreng.
KFSVEiTTR dampende af Sved, strkt KOLMERKTR kulfurvet, kulsort.
svedende,
KFVIRI
I.
('-is, pi. d. s.),n., Sneefog,
KoLMYRKB =
koldiminr.
KLNA (-aa, -at), v. n., kjolnes,
Kok C-s ,
pi. d. s.) , n. , Svlg, blive kold, afkjoles, el. desl. Im-
Strube, I.
pers,: e-m klnar en bliver kold.
KoKA (-aa, -at), v. a,, opsluge, KOLREYKR Rog af Kulbrnding et.
sluge i sig, B. Kulsvien.
KOL(-B, pi. d. s.), n., Kul; brenna KoLSKGR Skov, som benyttes til Kul-
at kldum kolura lgge i Aske; kola- brnding.
grijf =3 kolgrf, /. -hrm fiint Sod KOLSVARTR kulsort.
paa Gryder, Kulstv, L -maftr Kul- KoLViR Ved, som er tjenlig til at
mand, Kulsvier, -vir kolvir. = svie Kul af, el. hvoraf Kul svies,
KoLA (-U, -ur), f, liden Lampe; Kulved Kulbrnde; kolviar- skogr
f

kolu-bkuggi Skygge som falder af en Skov til Kulved.

kola. Koma, see kvma.
 ,

kMa 301

Koma (Tein, kvam el.
el. komun), komit), v.
f. a., A) V. n., i) om
sener, a) i Almindelighed.^ komme (vre
paa Veien^ ntme sig, indtrffe, an-
komme, indfinde sig etc): |)eir komu
at nkkurri de kom til en Ja; k.
vi land komme til Land^ lande; k.
fram e-ni staft komme frem paa et
Sted, d. e. komme til et Sted efter at
have (lnge) reist ad ukjendte Veie
el. ode Steder; k. b komme hen til
kom-kvmum kemr mer eigi livrum det trffer mig
n. og ., I) ikke uforberedt, det kommer mig ikke
levende V- uventet, jeg venter det. "i) vera
fyrir van komit_, eg. vre kommet forbi
Haabet, d. e. vre aldeles opgivet.
t^ lata at e-u k. lade noget gjelde for
det rigtige.
x) betales (som Boder) :
fe kom fyri vig Tordyfils mn betalte
Boder for Drabet paa T.
X) k.
fyrir ekki, litit, til litils nytte intet,
lidet, vre forgjeves.
ix) k. til e-s
staae i Forbindelse med, angaae ; ligel. :

en Gaard; k. vi e-ra sta5 komme '

hore til en som Pligt el. Skyldighed :

hen til et Sted (paa en Forhireise). at sem til hans kemr hvad ham an-
h) i sregne Udtryk og Talemaader, gaaer, i Henseende til ham. >i_) J)at
a) k. at e-ni komme over en; tage kom samt el. saman me eim de
en paa frisk Gjerning. ^) k. e-m bleve enige derom. y k. til e-s
i opn skjldu angribe en uventet (fra vre Aarsag el. Grund til noget; at
Siden el. bagfra).
y) k. at mli kom til del var Aarsagen. o) k. at
vi e-n, eg. komme hen til en for at haldi nytte, gavne.
u) e-m ykkir
tale med ham, tiltale en. 8J k. hart mikit, litit til e-s koma anseer det for
nir, falde haardt tilJ orden, komme
e^f. meget, vrd, vurderer det hoit,
lidet
i en slem Stilling, maatte bde for no- ringe. d) impers., a) komit var at
get, lide ved el. under noget. s,) k. degi det var i Dagbrkningen, Dagen
til (d: ljs el. veraldar?) fodes (til gryede. ^) k. ar, at etc. det kom
Verden).
'Q vera nir kominn dertil at etc; kom sv, at eic, d. s.

e-m sta holdes skjult paa et Sled. Hvar ^ var komit hvorledes Sa-
^ H. |)ttisk J)ar betr kominn H. syn- gerne stod.
B) V. a., m. dat., i)
tes at hans Stilling der var mere be- om levende Vsener (scm komme i
kvem. ^9 k. samt komme overeens, Dansk, i transitiv Bet,), bringe, stte
enes godt.
2) om livlse og abstracte noget etsteds hen, i en vis Stilling,
Gjenstanste^ rt) k. upp komme op, blive Forfatning, Omstndigheder etc. , a)
synlig (om noget der er blevet over- eir koma skipi sinu i Sogn landede
svmmet, tildkket etc); kom (jar- der med deres Skib.
K. skildinum
hiss-} raunninn upp vi sng konu fyri sik stikke, bringe Skjoldet for sig
hans Aahningen ligesom dukkede op (til Forsvar, for at opfange el. afpa-
ved hans Kones Seng, d. e. stodte op rere et Hug el. Slik).
K. merkina
dertil. hann let koma J)fahtt milli kla sinna stikke det mellem
fi)
hfu hnum satte en Filthat paa}hans Klderne. K. flugu i munn e-m;
Hoved. y) m. Prpositionerne el. jfr liuga. K. ser i ru vi kon-
j_,om noget., der kastes, el. hvormed ung faae Kongen i Tale.
K. e-m
der stikkes el. hugges, trffe, ramme: undan bringe en bort, i Sikkerhed,
spjtit, hggit kom lrit, i skjld- hefrie en for Fare; mUrgum kom hann
inn etc.
8^ k. vi e-t berre: x or fjandans hondum mange befriede han
Skarphins kom vi |)ilit. i) i af Djvelens Kloer.
K. e-m fltta
Tidsforhold: r kveld komi forend bringe en til at flygte, jage en paa
det er Aften, inden Aften ; k. fram Flugt; k. e-m i hel faae en drbt.
gaae i Opfyldelse.
c) i en Mngde K. e-ra af e-u faae en fra noget, til
sregne og uegentlige Udtryk., a) k. at opgive noget.
K. e-m i sitt mal
vi5 indtrffe.
^) e-t kemr flatt upp faae, formaae en til at tage Deel /.,
e-n noget kommer en ganske uventet. understolte sin Sag.
K. e-m i satt
y) kom at eira svefnhfgi de bleve vi e-n forlige en med en anden.
overfaldne af Svnighed, bleve med eet b) k. e-u vib anbringe, el. desl. , a)
svnige.
8) hvat sem bak kemr k. orum vi e-n skaffe Ordet Indpas
hvad der end paafdiger, hvad end Fl- hos, anbringe Ord til en.
K. ori
gerne blive.
t) k. upp yttres (mundt- e-t lade Ord falde om, begynde at
^io)f ^ygles, blive bekjendt. ^) f)ar omtale. ^) k. vpni vi5 vre i
kom nir ra hans det blev Enden Stand til, have Leilighed til at benytte
paa hans Tale , Slutningen^ af hans det. y} k. vlrum vi (kunne) an-
Tale, Samtalen gik ud paa.
r\) at vende List el. Svig.
8^ k. ser vi
302 KOMA KONUNGDOlttR
bruge sine Krfter saa el. saa, vise vel kom'nn befindende sig et godt Sted.
sig saa el. saa: sem ek ra mer vi ^) e-,s um kominn i Stand til no-
Iv. saavidt det staaer fil mig , efter gef^ noget mgtig.
2) om livlose
Evne og Leilighed.
K. ser vel, illa Gjenstande: sj uppst er sv vel
vi e-n vre godt, ilde Udi af en. komin saa godt indrettet.
b) n. sg.
e) k. skapi vi e-n enes, komme over- (impers.): er hr jafnt komit her er
eens med, komme godt ud af det med en. Partiet lige.
c) k. e-u af afskaffe^ bringe til at KMETA (-U, -ur), f.. Komet.
ophore; fuldende, fuldfore. d) k. KoMPNN, see kumpnn.
e-u lei, til leiar ivrkstte^ ud- KoN, see kvan.
fore, bringe i Stand.
K. sinu nili KoNA, KLNA (-U, -ur; gen. pi. kvenna},
fiam faae det frem, vinde sin Sag. f., 1) Kvinde., Fruentimmer., o i/s. karlw
2) an livlse og abslracle Gjenstande, a :allra kvenna fcgrst den smukkeste,
a) e-t kerar ser vel noget kommer, er skjnneste Kvinde, stor Skjnhed; karl
tilpas.
b) impers.: allt {at, er litit ok kona Mand
og Kvinde.
2) Kone,
var, ok bli kom t alt som blev Hustru; konu-hr Fruenfimmerhaaf.
bidt., saa at det bldte.
S'em komlt -kli, n. pi.., Kvindeklder., Fruen-
var essu mli saaledes som Sagerne timmerklder , Kvindedragt, -lauss,
stod ; mer fykkir sem mlum vrum adj., som ikke har Kone, ugift, -liki
se komit i ntt cfnl vor Procedure., Kvindeskikkelse, -lr Kvindelaar. -nm
processuelle Forhandlinger ere komne Borffrelse af en Kvinde el. Kone.
derhen, at de ikke fore til noget. II) -ml Sag, ang a aende , Sgsmaal for
komask, f. p., for det meste oprinde- at en har vanret en Kvinde, Leier-
lig refl., men kan i de fleste Tilflde maal. -riki =
kvnrki. -tak, ., =
betragtes som v. dep., j) om levende -nam ; Kvinde-
'kye\ma,-si Kvindeelskov,
Vsener, bane sig Fe, naae hen til, kjrlighed, -bnar =
kvennbnarj
komme; a) eg., komask at komme til; jfr konukli. -far Skjrlevnef Li- ,

komask lif, brott slippe ud., bort; derlighed, -folk =kvennflk. -gipt-
komask undan undslippe, undflye; kom- ingar, f. pi.., Kvinders Giftefrd el.
ask af undkomme., redde sig; komask Giflermaal. -giptir, f. pi-. Udstyr.
fram komme frem.
6) we^f., komask -hciti, n. pi.., (poetiske) Benvnelser
at raun um e-t erfare, faae Beviser i paa Kvinder, -hjal Kvindesnak. -inn-
Hnder for noget; komask at keyptu ganga Barselkvinders Kirkegang. -Ii5
opnaae noget ved Opoffrelser, med Be- Kvindeflok, Kvindeflge. -maftr en
svrlighed; komask til skuldar faae som er kvindekjr, holder af del smukke
sit Tilgodehavende; komask i krleika Kjn. -nm Bortforelse af Kvinder.
vi e-n opnaae ens Venskab., blive in- -r, n. pi., Kvinderaad. -sir Kvin-
tim med en.
Komask i milli e-a deskik, -skap Kvindesind, -skli en
komme imellem., stte Splid imellem skli, hvori Kvinderne opholde sig.
nogen.
2) komme., geraade i: kom- -sveit Kvindeflok, Kvindefulge.
ask i hska komme i Fare. 3) KoNGORVAFA, sce kpgurvfa.
komask vi 5 e-t [el. at m. infin.) faae KoNGR, see konungr.
Leilighed til (jfr B, i, b, 8 of.). KoNR C-ar, -ir), m.. Slgtning, Af-
49 komask vi lade dig bevge , blive kom (poet.); Slags, Art, kun i gen.
Tort (jfr A, 2, a^ 8 of.). B) om sg.: ess konar det Slags: alls konar
livlose og abslracte Gjenstande: kom- (ofte skrevet i eet Ord) al Slags al- .,

ask i vana blive tilVane; komask vi skens ; nokkurs konar (^o/'e skrevet som
veri komme for Dagen, ry g fes. eet Ord) nogen Slags., el Slags.
III) kominn, p. pr.., i) om' levende KoNUNGA (-aa, -at)[, v. a. , til-
Vsener : kominn legg voxen fil j tale med Kongenavn, titulere en som
sv aldrs kominn kommen til den Al- Konge.
der, saa gammel (at etc). ^) kom- KoNUNGBORiNN, af kongelig Byrd el.
inn sik vel af et smukt Ydre. Slgt.
y) af ser kominn udmaltet. ^) vera KONUNGDJARFR frimodig , som forer
vant vi kominn befinde sig i en van- et frimodigt Sprog ligeoverfor en
skelig Slilling^ i kritiske Omstndig- Konge,
heder.
) vera kominn til e-s vre K0NUNGDMR Kongevrdighed., Kon-
berettiget til; fortjene.
^) vera vel gedomme, Kongemagt; Kronen: taka
at e-u kominn have erhvervet, faaet konungdm bestige Thronen; konung-
noget paa en retmssig Maade. rj dmsins jarir Krongods.
 KONVNGIN KORNGYJA 303

KoNUNGiN kongelig Beskftigelse. gens Son, -sveit Kongeflge. -systir

KoxcNGLACSS, rtf/j., uden en Konge., Kongens Ssfer. -sti Kongestol., Throne.
kongelos. -tekja det at tage en til Konge., Konge-
KoNUNGLiGB, adj., som sommer sig valg; Kongefolge. -tign Kongecrdig-
for en Konge. hed, kongelig Vrdighed, -tiund Konge-
KoNtNGMAR kongelig Person. tiende, -urabo kongelig Fuldmagt.
KONUNGR (senere confr. kongr; -s, -vald Kongemagt, -vigsla det at krones
-ar), m., Ko7ige: konungs-bt Konge- til Konge Kroning.
, ->ing Konge-
bud, kongelig Befaling, -borg Konge- thing. -|)ill en Konges Tr. -tt
stad, -bif Bret som udgaaer under Kongestamme, Konget. -rendi (-erindi
en Konges Navn, Kongebrev, -brir eyrindi) rinde^ Hverv., som Kogen har
Broder til Kongen, -brygija Brygge^ givet en i Hnder ; konunga-fundr Konge-
Skibsbro., hvorved Kongen lander, -bii mode, -kyn Kongestamme., Konget.
landlig Huusholdnitig., som tilhorer Kon- -mir Kongemoder (cogn.). -sskipti
gen, -br Gaard, hvor en Konge har Kongeskifte. 'Stefn Kongemode. -sgur,
Ophold, Kongesde. -dmr Kongens f. pi. Kongekrnike.
, -tal Navnefal
Afgjrelse el. Kjendelse. -dttir Kon- paa Konger., Kojigetal; Kongekrnike.
gens Datter^ Kongedatter. -efni til- -stt Forlig mellem Konger. -fi
kommende Konge; Thronarving. -eir Kongekrnike. -tt Kongeslgt.
Ed, som en Konge aflgger (ved sin
Thronbesligelse). -eign en Konges
KoNUNGRKi = konungsrki 1.
KoNUNGSLL heldig med Hensyn til
Eiendom; i pi.. Kongegods. -erindi
at have gode Konger.
og -eyrindi, see -rendi. -fe Konge-
gods. - fsti Kongens Foster son. K0PA.RHR11VGJA el Spnde af Kobber
-frndi Kongens Frnde, -fundr Kon- el.Bronze.
gemode, -garr Kongegaard, Konge- K0PA.RKROSS Kors af Kobber eller

bolig, -gersemi Kostbarhed, som er Bronze.

vrd at eies af en Konge, -gjf Gave, KoPARPEMViNGR Kobberskilling , Kob~
bermynt.
Skjenk af en Konge, -heit'i, n. pi.,
(poetiske) Benvnelser paa en Konge. KOPARR ^-s, uden pi.), m.. Kobber,
-hir en Konges Hoffolk, -hfn Havn, Bronze.
hvor en Konge el. Kongen pleier at KoPARSTiKA Lysestage af Kobber.
lande. -hll Kongehal, Kongeborg. K0PARLD Kobberalder, Bronzealder.
-jr kongelig Jord el. Gaard. -lauss, KPHELR, adj.., (om et Garn) som
adj., r^ konunglauss. -leyfi Tilladelse kan holde en ung Slhund.
fra Kongen, kongelig Tilladelse, -li KoppARi (-a, -ar)., tn. Dreier;
,
Kongehr , Krigshr, som en Konge koppaia-jrn, n, pi., Dreiejern.
anfrer., el. som strider for en Konge.
-lgi det Sted., hvor en Konge el. Kon- KoppR (-S, -ar), i., Kop, Skaal.
gen pleier at ankre, -maren af Kon- KPR (-S, -ar), m., ung Slhund,
gens Mnd., en som er i Kongens Tje-
neste, -ml en Konges Forretning, KRBJALLA en liden Klokke, som hn-
Regjeringssag: sljrna konungsmlum. ger i Choret.
-merki en Konges Fane el. Banner. KRDJKN Chordegn.
-mrk kongelig Skov. -nafn Konge- KoRDLNCHOsuR, f. pi,., Hoser af cor-
navn, i ongetitel. -nautr (om) noget dovansk Lder, af Lder tilberedt i
(so7n Spyd, Svrd, Ring, el. desl.)., Cordova.
som en Konge har eiet. -or en Kon- KRDYRR Chordr.
ges Ord., Bud., Befaling. -reii en
KoRGR (-s,-ar), tn., Grums, Bund-
Konges Vrede, -rttr en Konges Ret- L
fald,
tighed, -riki Kongedomme, Kongestat. KoRGrGR, adj., grumset, I.
2) Kongemagt, -setr Kongesde., Kon- KRKPA Chorkaabe.
gestad, -skip Kongens Skib. -skr
Kongedragt ; Kongesmykke. -snii hvad Korn C-s, pi. d. s.), n. 1) et

der er til Hder el. Berommelse for Korn. 2) Korn (al Slags Sd).
,

en Konge. -ste5i Kongens Stempel., KoRNR Kornaar.

Mynt: falsa konungssteja eftergjre Korkbrestr Kornmangel.
Penge; gjre falske Penge. -Stofa KoRNFEiTR kornfedet.
Kongesal., Kongens Hal. -stll Kon- KoRNGYfijA Gudinde for frugtbart
gens Residents, -sunr Kongeson, Kon- Aar.
04 KORNHjiLMnKOSTR

KoRNHJLMR Kornhjelm. gelse isr i pass. kostask komme til

;
KORNHLA.A Komladc. Skade kostar af,j hita ok eldi ud-
;
KoRNHs Huus^ hvor aflrskel Korn mattet, forkommet deraf.
Impers. :
gjemmes, Kornhuus. kostafti lrlega: hans hans Laarbeen
KoRisKAtp Handel med Korn, Korn~ knkkede.
C) koste., i) om Gjen-
hjb. stande: k. iimm mcrkr gulls j at r
KoRNKiPPA lidet Kornneg. ykki mikit k. at kaupa hann at dig
Kornland Kornland. vist synes han vel dyr.
at kostar
KoRNLATjpR en laupr af Korn. li'f hans det vil koste hans Liv. 2)
KORNTTR, adj.f Kornet. koste, gjore Bekostning paa, bekoste,
KoRNS, /"., Kornsd. anskaffe for Penge: (kli) er ^eir
KoRNSALA Salg af Korn. hfu kostat me kirkjunnar gzi.
KoRNSiGU Segl. KosTAN og KOSTUN (-ar, -ir), /*.,
KoRNSKREPPA Pose med Korn. Flid, Umage etc.
KoRNSKURR Indhstning af Korn^ KosTGR som har mange Herlig-
Kornhost, Kornbjergning ; kornskurar- heder.
mar Meier, Hslmand , Hstharl. KosTGRiPR en udsogt, udvalgt Kost-
-mnu^r Hstmaaned. barhed; jfr koscyrir. ^

KoRNSLTTA det at meie Korn. KosTGFA (-1, -5a, -t), V. a. , an-

KoRNSRA Fjeldrng, I. vende Flid, Umage paa, bestrbe sig.,
KoRNTuND Tiende, som ydes af Korn for, lgge Vind paa.
Kostgfaek,
el. i Korn. f. p., som dep. ., kostgfa.=
Kornvist Kornvarer , Forraad af KosTGFi), /"., = kostgfi.
Korn. KosTGFi, f. indecl... Flid, Umage;
KoRNYRKJA, /"., Korndyrkning, Korn- Iver; Eftertragten.
avl, I. KosTGFiLiGA og -GFLiGA, adv. , mcd
KRNA (-U, -ur), f., Krone; jfr Flid el. Umage.
kriina. KosTGFNi, f. indecl. ' kostgfi.
KRNA (-aJ^a, -at), v. a.. Krone; KosTGFR, adj., som. gjr sig Flid,
jfr kriina, kryna. Umage.
KoRPR (-S, -ar") , m.. Ravn. KosTGR det at give en Valget el.
KRR C- s, m. , Chor (i e
-ar), stille en Betingelse.
Kirke); kors-broolr Chorbroder, Munk KosTiGR og -UGR, adj., a) fed, kraf-
el. Geistlig ved en Domkirke. tig (om Jordbunden, Fode etc). b)
KRSMD, f., Bygning., Opforelse af herlig, kostbar, ypperlig.
et Chor, KosTiLLR mager (om Jordbunden).
KosEYRiHen udvalgt., udsogt Ting KosTLAUss, adj , daarlig, ringe, som
el. Kostbarhed. ikke britiger nogen Fordeel, uden Her-
KOSGRIPR, d. s. ligheder.
KosNiNG, (-ar, -ar) /"., kosningr. = KosTNABR (-ar, -ir), m., Bekostning,
KosNiNGR C-s, -ar), m., det at kaare, Udgift, Omkostning : legigja fe i kostna
vlge., udvlge; Valg: kosnings-brf stte sig i Bekostning ; leggja kostna
Brev, hvorved en vlges el. kaares Qf. koste (meget) paa; kostnaar-ltill uden
Ex. til Biskop) . stor Bekostning, -mikill bekostelig, som
Koss (gen. d. s., -ar^, m., Kys. fordrer store Bekostninger : brtt gr-
KosTA (-aa, -at), v. ., A) gjre isk kostnaarmikit der gik snart me-
Brug af., anvende etc, i) gjre Brug get til.

af, anvende, gribe til (m. gen.): k. KosTR (-ar, -ii), ?-, a) Valg, Ting
sunds gjre Brug af Svmning., svmme; der er Gjenstand for Valg: bjfta hn-
k. kapps gjore sig Umage, bestrbe sig um tv ksti stille ham to Alterna-
(for).
2) anvende, bruge, opoffre tiver ; mtti vera, at fcngissk ann-
(noget til el. paa noget): k. fjr, manna arr betri k. man kunde maaskee trffe
opoffre Penge., Folk. Med dat. : k. et bedre Valg; {)ess man lengi k. der-
c-u til anvende noget
noget, i en til til vil der gives Leilighed nok. ^)
vis Hensigt.
3) gjore sig Umage for, Betingelse, Vilkaar (i denne, ligesom
forsoge, prve paa: k. e-s og k. at i den fors te Betydning er k. enkelte
(m. infin.) prve paa forsoge
noget., Gange udeladt): ens:um kos(i paa in-
(at etc). B) (stte paa Prove, an- gen Maade; f ungir kostir haarde Vil-
spnde, anstrenge?) tage paa ens kaar. y) P firti: hn er hinn bezti
Krfter, forvolde Plage el. Beskadi- k. hun er et meget godt Parti. b)
 KOSTS AMR KRANKR 305

Midler (ofte med Biforestilling om for- Krafa (krfu, krofar), f.. Krav,
holdsmssig stort Antal el. stor Mngde) : Fordring.
sUuni kostar ok ttar; jfr liSskostr, Krafa, krafit 1. s. impf. ind. og
hesfakostr, iau^akostr, etc ^) spec. supin. af krefja.
Midler til Underholdning^ Spise., Kost, Krafla (krflu, krflur) , f., den
Fode: lialda e-m kost give en Kosten; som gramser efter noget med Hnderne
hann bau!^ f fyii kost liennar tilbod (cogn.).
at betale Kosten til hende. Foeia kon- Krafla (-aa, -at), v. a., (d. kravle)
uni kost, er sng: liajffja bringe dem gribe , gramse , rre gramsende ved
Barselkost. c) Bekostning, Udgift, noget.
Omkostning (jfr kostnai^rj ; mc^ miklum Kraka (-aa, -at), v. a. og /i., i)
kosti.
d) Egenskab, Nalu.': eigi V. a. , stage., bevge fremad ved en
deilir litr kosti, ef etc. det ydre sva- Baadshage. 2 ) v. n. tku p.
rer ikke til del indre, dersom etc. akkeiin at k. de begyndte at trkkes
,

jo) spec, god Egenskab, Fortrin: seja afsted, glide langs med Bunden.
kost ok lost e-u sige en Tings For- Kraka (-u, -ur), /".,' Krage; krku-
trin og Mangler: eigi er J)at rdnanna nef Kragenb (cogn.). -skel el Slags
k., f) det er ikke Runernes (deres Mu si in g (skal) , 1. -stigr Kringelbug-
Fuldstndigheds el. Tydeligheds} Skyld^ ter. Sti el. Linie som gaaer i Kringel-
om etc. En at er kostar det for-
til kroge, -ungi Krageunge, I.
bedrer Sagen. e) annars kostar el. Kraki (-a, -ar), m., a) smal Stang.
rum kosti forvrigt, forresten^ ellers; b) Stagemed Hager paa Enden.
kostar-hald det at underholde , fode c) krakar (Rkke af) Ple
i pi.,

en. Underhold, -lauss, adj., kost- = (som blive nedrammede langs med Stran-
lauss ; kosta-bo det at give en Val- den til Forsvar).
2) nu Bundfste^
get^ el. stille en en Betingelse ; for- Anker for en Baad (som oftest en
deelagligt Tilbud. -lauss , adj., = Steen i en triang^lr Sprinkelindfat-
kostlauss; jfr kostarlauss. -mikill ning af Tr).
fordeelagtig. -munr Forskjel paa Be- Krakligr, adj., (som ligner en smal
tingelser^ Egenskaber , etc. -vandr, Stang ; jfr kraki a), spinkel af Vxt.
adj., = kostvandr. Krkr (-S, -ar), m,, (Benvn, paa
KosTSAMR (-som, -samt), adj.^ yp- en) Ravn.
perlig, Krkr, see krokr.
KosTUGR, see kostigr. Kramask (-aisk, -.izk), v. pass.^ blive
KosTULiGR, adj., prgtig, herlig. blod,klam etc. (jfr kramr). 2) =
KosTLN, see kostan. kremjask (see kremja 2), /.
Kostvandr, adj.^ krsen, vanskelig Kramda, kramit, i. s. imp. ind. og
at tilfredsstille med Hensyn til Vil- supin. af kremja.
kaar^ Tilbud^ spec. med Hensyn til et Kramr el. krammr, krom, kramt, adj..,
Giftermaalsparli. blod., halvflydende , klam, lind (siges
iKoT C-s, pi. d. s.), M., Hytte, isr om Snee, Smrir, etc): dreif krmma
en Bondehytte med tilhorende Jordlod. der faldt sludagtig Snee.
2) el Slags Vest el. Brystdug, I. Kramsi C-a, -ar), m., (Benvn, paa
KoTBNDi = kotkarl. en) Ravn.
KoTBR en liden Hytte med tilho- Kranga (-a5a, -at), v. n., gaae med
rende Jordlod; jfr kot i. vaklende Skridt., E.
Kotkarl, eg. en som beboer kot i, Krangr, adj. , svag, ussel af Ud-
fattig Bonde, simpel Mand ; kotkarla- seende, E; (nu haves Kran gi, om Men-
tt fattig Bondeslgt. nesker el. Dyr af svag og spinkel Byg-
KoTMANNLiGA, adv., som en kotkarl, ning, krangaligr svag, spinkel).
paa en ussel Maade. Kraa'kdmr og -DoEMi Svagelighed,
KoTRA, see kvotra. Sygelighed, Upasselighed.
KoTUNGi (-a, -ar) og kotungr (-s, Krankleiki (-a, -ar) og krankleikr
-ar), m., Beboer af en Hytte, fattig (-S. -ar), m., d. s.
Mand. Krankr, krnk, krankt, adj., upas-
Kr ''kr; -r, -r), /"., Krog, Hjrne, selig, syg, daarlig; svag, skrbelig.

Kringelkrog : i liverri k. i hver Krog. 6} daarlig, besvrlig: krankt ver
Krabbi (-a, -ar), m.. Krabbe, Krebs; daarligt Veir, slet Veir, Uveir ; krOnk
krabba-mark =
-merki Krebsen (paa (i(i daarlig Tid, Dyrtid, Uaar. c)
Himmelen). fordrvelig, skadelig: krankar flugur.
(20)
 ;

306 KRAP KRINGR

Krap (-s, krop), n., = krapi. Kreista (-i, -ta, -t), V. rt., kryste,
Krapi C-a, -ar), > a) liskrav, presse^ trykke, knuge; klemme, knibe.
b) sludagtigt Sneefog; krapa- drifa Kreisting (-ar, -ar), f., det at
Tsnee^ sludagtigt Sneefog. -hr, d. s. kreista.
Krapparijm Rummet i el Skib nr- Kremja (krem, kranida, kramit), v.
mest foran fyrinum , det andet Rum a., 1) f. a.,
, knuse.
trykke 2)
fra Loftingen (jfr ly p tin g). kremjask, f.p-, lide meget., pines lnge
Krappr, krpj), krappf, adj., trang, (af en Sygdom): margir kromdusk
knap, snever; krum, kroget; k. sjr lengi i sttinni mange plagedes lnge
Kraps. Talemaade : kuina i krappan af denne Sygdom.
sta komme i Knibe. 2) ueg., van- Krenkja (-i, -ta, -t), V. rt., krnke,
skelig at gjennemlrnge, hemmeligheds- forurette: k. rtt e-s krnke ens Ret-
fuld, E.
b) vanskelig, haard. tigheder.
Kraps (gen. d. s., krops), ., det at Krepja (-U , -ur) , f. , sludagtigt
kiapsa. Sneefog., Tsnee , I; jfr krapi b.
Krapsa (-aa, -at), v. a., i) eg, Kreppa (-U, -ur), f., eg. Sammen-
skrabe (mest om Faar , som
rive trykning., Snmmenbining ; ueg.. Knibe,
,

drives ud paa en sneedkket Mark

vanskelig el. fortrykt Stilling.
og saaledes forst maa skrabe Sneen bort Kreppa (-i, -ta, -t), eg. knibe
v. a.,

med Forbenene^ forend de kunne komme sammen^ sammenbie., sammentrykke.,

fil at grsse), I.
2) ueg.: k. at krumme: k. at bringe en el. noget i

c-u ofan el. e-t arbeide sig ligesom en indeklemt Slilling el, i Knibe.
ned til noget o : det som skal siges, d. e. b) impers.: handlegginn kreppti Ar-
bruge Omsvob (med Negtelse : gaae lige men blev kroget.
2) v. n., knibe:
Sagen). kreppti at sja til jla det kneb med
til
Krapti (-a, -ar), ?., A) Indholdt, at faae noget til al koge til Julen ;

Krumholdt. B) = kraptr. krepptr, p. pr.-, krbbet^ krumpen.

Krepphendr, adj.^ som har en krum-
Kraptr (-ar, -ar), w.. Kraft, Magt.,
pen Ilaand.
Styrke.
P) senere, og mest i pi., Krepping (-ar, -ar), /"., Sammen-
kraptar Krfter, Styrke. b) en Or- trykken, Sammenkniben; Knibe., van-
den af Engle; krapta-lauss, adj.., uden skelig el. fortrykt Stilling.
Krfter., svag. -mikill som besidder Kreppingr (-S, -ar), m., den sam-
megen Styrke, -vcrk Undervrk, Mi- menklemte Haand; Haandfuld.
rakel; og fl. Kra (-ur, -ur), /"., Terne (hirundo
Kraptauigr rig paa Kraft, Magt el.
marina).
Styrke.
Kriki (-a, -ar), m., Krig, Krog., I;
Kras (-ar, -ir), f.. Krs, Lkker-
jfr handarkriki, likriki.
ked, lkker Mad, Lkkei'i^ Kry deri;
Krkr (-S, -ar), m., (bart) Laar :
krsa-diskr Tallerken med Lkkerier.
mest i pi., krikar bare Laar, I.
Kraup , i. og 3. impf, ind. af Kringi, see i orkringi.
krjiipa.
Kringiligr, adj.^ morsom^ loierlig,
Krefa (-u,-ur), /"., Udslt, Skab (?)
L
krefu-stt, d. s.
Kringja og iiringja (-i, -da, -t), v.
Krefja (kref, krafa, krafit), v. a., a. og n., i) v. a., lgge., slutte rundt
krve., fordre, forlange: k. e-n krve omkring., omslutte, omkredse: eldr, er
en; k. e-n e-s fordre noget af en, umhverfis er kringdr jrina som om-
krve en for noget; opfordre en til slutter Jordkloden.
b) omringe.
noget ; k. e-n mls el. ora fordre 2) V. n., a) k. um, a) omslutte, om-
Srar., Forklaring af en; k. c-n skyn- kredse. ^) k. bak e-m omringe
semdar fordre Regnskab af en. K. en bagfra.
dyra banke paa.
2) krefjask, f. p., Kringla (-ur, -ur), /",, Kreds, Run-
som dep. a., krefjask e-s fordre noget, ding', k. heimsins Jordkloden, Jord-
forlange noget. kredsen ; kringlu-skurr det at klippe
Krhg (-ar, -ir), f., en Vantrivning el. rage kredsformig bar Plet i Issen,
(om Bom). Tonsur; jfr krdna.
Kreik (-S, pi. d. s.), n. , det at Kringlttr, adj., rund, kredsrund.
krcika. Kringr (-S, -ar), m.. Kreds ; i kring,
Kreika (afta, -at), v. n., gaae lang- som adv. rundt; i kring um, som
,

somt., stavre omkring. prp. m. acc, rundt omkring. 2) i

 KRINGR KROSS 307

pi., kringar Enderne af et Garn, som Krkfaldr et Slags Fruentimmer

bliver trukket i Land og ligesom dan-
ner en Halvkreds.
Kriagr, adj., eg. rund; dfmestueg.,
bielig^ smidig: Cjafn) kringar hendr.
- b) som foier sig, gaaer let for
en: hanum var k. skldskapr han
havde let ved at digte. Impers.:
raun \ihr kringra at hafa Ijsaverk
lieima at biii nu, enn etc. du vil be-
dre kunne give dig af med de sd-
vanlige Aftensysler i din Huusholdning ,
end etc.
Krisma (-U, -ui);, f., krismi.
Krisma (-aa, -at), v. a., salve.
Krismi (^-a, -ar), m., hellig Salve
el. Olie; krisnia-ker Kar, hvori hellig
Olie opbevares.
Kristf Fattiggods ; krhtfjir-j'rh en
Gaard, som er skjenket til de Fat-
tige, -umagi en liraagi, som underhol-
des af Gods, som er skjenket til de
Fattige.
Hnvedtoi.
Krkfjr landsedannet Spids (paa
et Spyd) med Hage el. Hager.
Krokligr, adj., som seer svag ud^
krymper sig, I.
Krklykill et Redskab af Jern med
en Hage el. Krog i Enden, hvormed
Laase oplukkes. Krognogle, Dirk.
Krkttr, adj., krunilbende.
Krkr, enkelte Gange skrevet krkr^
(-S, -ar), m., 1) eg., a) Krog, Hage,
tx) til at hnge noget paa el. fste
= noget ved. ^) Fiskekrog. y) en
Stang med Hage el. Hager, Baadshage.
j mest i pi.., krokar, et Par af en
vinkeldannet Indretning af Tr, som
hnges op paa Kloftsadlen., hver paa
sin Side, og bruges til at transportere
Gjensfande paa. Krog, Bugt-
b)
ning , Krumning; Krogvei ; Omvei;
Ordspr. : betii er k. enn kelda bedre
at gaae en liden Krog end vde sin^

Kristiligr, adj.j christelig. -liga, Bro g. I pl-1 Kringveie. c) Krog,

adv. Hjrne., Vraa. 2) ueg. og mest i
Kristindmr Christendom. pi., Krogveie, Kringelkroge:, Svig:
Kristinn, adj., christen; christelig: krka-spjt Krogspsyd.
kristin trii den christelige Tro ; krist- Krkraptr Kragetr, Krogtr.
inn drar = krisindmr. Krkspjt =
krkaspjt.
Kristinlagarettr =
kristinrttr. Krkstafr Krogstav, Krogkjep (mest
Kristinrttr Kirkeret, brugt til Hexefrd).
Kristna (-at^a, -at), v. a., omvende Krkstjaki Stang med Hage el. Ha-
til den christelige Tro. ger, Baadshage, I.
Kristni, f. indecl. , Christendom ; Krksvia en svia forsynet med
Christenhed; kristni-bo -boan det = en Hage el. Hager i Enden el. Spidsen.
at prke, forkynde den christelige Tro. Krkr en Piil med Hage el. Hager.
-brot = -spell. -hald det \ai holde, Kropit, supin. af kijiipa.
efterleve den christelige Tro. -saga Kropna (-aa, -at), v. n., 1) sam-
Beretning om Christendommens Indfo- menkrympes: (kona) kropnu ll sam-
relse paa Island, -spell Overtrdelse an en Kvinde, som var krumpen, som
af de kirkelige Love. var en Krbling.
2) stivne af Kulde.
Kristr (s, uden pL), m., Christ ; Kropning (-ar , -ar) , f.. Knlen,
krists-f. = kristf. Knfald.
Krjpa (krp, kraup-krupum, kropit), Kropp (s, uden pi.), n., det at
v.n., a) krybe: k. hndum ok ftum kroppa.
krybe paa Hnder og Fdder, krybe Kroppa (-aa , -at) , v. a. , pille,
paa alle fire.
b) bie Kn, knle: plukke: k. augun or pille Oincne ud;
k. undir skriptina modtage den med spec. om Kvg , bide Grs , grsse
Ydmyghed.
c) bir ftr vru upp (hvor der er lavt og lidet Grs), I.
kropnir begge Benene vare krumpede Kroppinbakr (-S, -ar), m., en som
op til Laarene. er pukkelrygget (cogn.).
Kro, see kr. Kroppr (_-s, -ar), m., Krop, Le-
Krof (s', pi. d. s.), .., Krop- geme.
pen af et slagtet 'Stykke Jivg (isier Kross (gen. d. s., -ar), m., Kors;
Faar). i k. over Kors, paa Kryds, korsviis,
Kroka (-i, -ta, -t), V. n., krympe krydsviis. ^) spec. Kors paa Kl-
sig (?) ; spec. om Heste: k. foeti holde derne, som Korsfarerne bare: leysa k.
Foden i krum Stilling, ikke stolte den sinn indfrie sit Lfle om at gjore et
ned (fordi det gjr ondt). Korstog; krosBa-sra, f., Forfrdigelse
Krkboginn krumbiet, krum, I. af Kors, n

(20')


08 KROSSA KUPL

Krossa -at), v. cr., korse,

(-afta, Kryfja (kryf, kruffta, krufit), v. .,
korstegne; spec. ste Korsets Tegn opskre., tage Indvoldene ud af.
paa (dem som deeltoge i Korstogene): Krna (-i, -da, -t), V. a., krone; jfr
krossar til Jisalafeiftar. Kross- krna, krina.
ask, f. p., refl., tage Korset (^om Kors- Krning (-ar, -ar), /*., Kroning.
farerne) : krohsask til Jisalaferar. Krypill (-S, kryplar), m., krypl- =
Krossa (-u, -ur), f , (om en Ko), som ing:r.
har et hvidt Kors over Panden et. Snu- Kryplincr (-S, -ar), m., Krobling."^
den, I. Kryppa (-U, -ur), f.,
Pukkel.
Krossband Korshaand, Krydsbaand. Krysja
C'^'T^i krusta,-), v. w., staae
Krossberi (-a, -arj, m., Korsdra- uvirksom, intet foretage sig.
ger. I. Krytja (-aa, at), v. n., trttes;
Krossfesta, V. rt., korsfste. knurre.
Krossfksting, f.. Korsfstelse. Krytr f-s? uden pi.), m. , Kiv,
Krossfr Korshren., Korsprocession Trtte^ I.

(gcstatio Crucis). Krfr, adj., strk., rask.

Krossgng, n. pi.. Korsgange. Krkiber og krkjuber Kragebr ;
Krossgtur, f. pi. Korssti^ Kors- . krkilierja-o</ krkjuberja-lyng/irn^'e-
vei, I. brbusk, Kragebr.
Krossleggja, V. a., lgge korsviis ; Kroekill (-S, krklar), m., Hage,
krossIag;5r korslagt. Krog.
Krossmar Korsets Mand ; Korsfarer. Krcekja (-i, -ta, -t), V. a. og .,
Krossmark o^f -MERKi, Korslegn, Kor- 1) V. a., m. dat. (sjelden m. acc), a)
sets Tegn. kroge, hgte (el. lign.): k. aptr dyrura
KrossmessaKcrsmisse: k. vr sAte en Krog for en Dor , kroge en
(haust) Korsmisse om Vaaren (Ho- Dor.
b) stikke noget i Form af en
sten) ; krossme&su-dagr kross- = Krog ind i noget el. omkring noget:
messa. hann krkti fingrunnm i auat satte.,
Krosspi'sl Korsfstelse. stak de krummede Fingerspidser ind i
Krosstkn Korslegn; j/r krossraark, iet (for at rive det ud); hann krkti
krossmerki. handarstdfunum i ki.stuhrineana stak de
Krot (s, pi. d. s.), n., I, det af krummede Armstumper i Ringene paa
krota. b) indgravede el. udsyede Kisten.
2) v. n., gaae en Omvei.
Figurer. Krklingr (-S -ar), m.. Musling^ I.
Krota (-aa, -at), v. a., indgrave Krkjurer, see krkiber.
el. udsye, stte Ziraler paa., J. Krsa (-i, -(a, -t), V. a., lkkre,
Krbkka (-U, -ur), /"., Krukke. krse. .

Krufba, krijfit, see kryfja. Krsiligr, adj., lkker, I.

Krumma (-U, -ur), f., (eg. krummet Krsing C-ar, -ar), /"., det at krse :

Haand) Haand. Lkkeri, I.

Krummi og KRUMSi (-a, -ar), m., en Krf (krafar, krafar), f., Krav, For-
Ravn. dring; jfr krafa.
Krna f., 1) Krone; jfr
(-U, -ur), Krog GR, adj., tt besat, vrimlende,
krna.
b) Regenlens Vrdighed og I.
det dermed flgende Herredomme., Kro- Krggvar el. KRGGUR, f. pt..,
Knibe,
nen, Staten: ntilti kriinunnar okkirkj- Forlegenhed., I.
unnar. 2) Tonsur: gra krinu sina Krom (kramar, wrfe pi.?)-, f., (lang-
uiu sinn mnai; krdnu-vgisla Ton- varig) haard Sygdom.
survieUc. Kruptugliga, adv , kraftig.
Krna
(-a^a, -at), v. a., krone; jfr Krptugr, adj., kraftig.
krna, krna. KUA, see u. kyr.
Krunk (-8, pi. d. s.), n., Ravne- KuBBA -at), v. ., stumpe:
(-arta,
skrigj I. k. e-t Rundr rive, slide, skre el.
i

Krunka (-aa, -at), v. n., (om en desl. i Stykker, afhugge i Stumper, I.

Ravn) skrige^ I. KuBBi (-a) el. KUBBR (-S, -ar), m.,
Krydd (-tij pi. d. s.), n. , Kry- Slump, I.
deri. KuR, see kunnr.
Krydda (-aa, -at), v. a., krydre. Kuungr, see kufunsrr.
Kryddan (-ar, -ir), f, det at KFAR, adj., topfuld, topfyldt, I.
krydda. Kufl (-S, -ar), m., vid Kappe af


KUPLMAR KUNnXtTA m
grovere Slags j senere isr om en Mun- Ku ML, see ku mb i.
kekappe. KuMPNLiGR, adj.^ selskabelig^ munter
KuFLMAR en som er ifort en kufl. i Omgang.
Klfttr, adj., 1) udslaaende, bug- KtiviPANN og KOMP\N (-S, -ar), m-.
tet.
2) om Faar og Heste, hvis Kammerat ; kumpna-skapr, i., Kam-
Hoved er anderledes farvet end Krop- meratskab.
pen, I. KuMR (-rs, pi. d. s.)., n. , Br-
KFR (^-e, -ar), m., fremstaaende Top gen, /.

overst paa noget; Topmaal^ J. KuMRA (-ai^a, -at) , r. w., brge

fv Ki'FUNGR (nMkuungr; -s, -ar), m.. (isr om Geder), I.
Snegl (helix). KNEYTi (-S, pi. d. s.), n., Spring-
KiJGA (-afta, -at), r. ., kue, tvinge^ tyr.
bruge Vold imod: k. fe af e-m presse Klneytr, adj.y brugbar, dygtig som
Penge ud af en. Springfyr.
KGAN og -ON (-ar, -ir), f., Kuen^ KuNNA (kann, kunna, kunnat), v. a.
Tvang., Vold. og ., 1) V. a., a) m. acc, a) kunne,
Kdggr (-S, -ar), m., et strre Han- forstaae, forstaae sig paa: k. margar
delsskib. tungur kunne, forstaae mange Sprog;
Klgildi, n., en Ko el. dens Vrdi k. sr allt (margt) vel vre udmrket
i Faar (6 Mnlkefaar, etc.) ; kuiildis- (meget) flink el. ferm i noget, (om en
hestr en Hest af en Koes Vrdi. Kvinde, vre srdeles ferm i kvinde-
-ska5i Tab , som udgjr en Koes lige Arbeider) ; k. mannraun forstaae
Vrdi, sig paa at bedomme Folk , vre Men-
Kgildr, adj., af en Koes Vrdig neskekjender. /?)
kjende: k. e-n
som er quivalent med en Ko. kjende en.
K. Iei5 kjende Veien;
KcKL (-S, pi. d. s.), n.. Koglen, abs.: uxarnir kunnu heim kunde
Kogleri^ /. finde hjem af sig selv. - y) k. s'k
Kcklari
(-ar, -ar), m. Kogler; , forstaae sig paa god Levemaade; holde
kuklara-skapr, m., Kogleri. sig indenfor det sommeliges G^rndser.
Kul (-S, pi. d. s.), n.. Kuling, Luft- S) k. e-n um e-t vr-e vred paa
ning: k. af landi Vind, som staaer fra en for noget.
e)k. e-ra J)akkir vide
Land^ Fralandsvind. en Tak, vre en takskyldig. b) m.
Klla (-ai, -at), v. ., lufte^ I; dat.: hann inundi kunna ser at vera
jfr gola. eigi fyri yru han vidste nok at
lii
Kulbord og -bori, m.. Luvart. tage sig i Agt for mode eders Folk.
at
KLA (-U, -ur),/!.. Hvelse, Knude; ^) k. skapi e-s kjende ens Charac-
Kugle. 2) =
hnakkakdia; kiilu- teer el. Sindelag. y) k. e-u vel,
bakr, m., en som har en Pukkel, er Illa vre vel., ilde tilfreds med no-
pukkelrygget (cogn.); jfr kroppinbakr. get.
c) med en infinitivisk Gjen-
KuLDi (-a, -ar), m., Kulde; ueg.., standsstning , a) k. at deyfa eggjar
Hadskhed, F'jendskab: kenna kulda af kunne, forstaae sig paa at dove, slove
rum e-s mrke Virkningen af ens Egge ; k. at segja kunne sige. ^)
ildesindede Raad', kulda-samr , adj.., kann vera det er muligt, maaskee.
som ledsages af jvnlig Kulde, -vegr 2) V. w., k. vi sik e-m sta vre
koldt Strg, kold Zone. vel tilfreds paa et Sted, /. 3) kunn-
Kult (-s, pi. d. 5 ), n., Sengetppe andi, part., vera margs kunnandi vre
(som bruges Stedet for Oterdyne).
i kyndig i, forstaae sig paa mange
KuLvisi, indecL, Kuldskjrhed.
f. Ting, vre kundskabsrig.
Kul vi s s ku I d skj r. Kunnandi f. indecl. ,
, Kundskab,
KuMBALDi (-a, -ar), m., en af klod- Kyndighed, Forfarenhed i noget, Fr-
set.,tyk Vxt (cogn.). dighed, Konst: list ea k.
Kumbl og KLML (-S, pi. d. s.), n., KUNNANDLEYSI '(-S, pi. d. S.), .,
hvad der er fremstaaende og sa ledes Vankundighed, Mangel paa Indsigt.
gjor en Ting kjeudelig ; deraf Mrke KUNNASTA og KUNNUSTA (-U, -Ur), /*.,
(jfr heikumbl). 2J Dysse. Kundskab, Kjendshab, Kyndighed, Ind-
Kumbla el. KUMLA (^-afta, -at), v. a., sigt : eptir iinni kunnustu efter sin
beskadige; k. sik faae en Ridse i Hu- Forstand^ saa godt han kunde. b)
den, el.desl. -Kuinlar,/;. pr., beskadiget, spec. hemmelige Konster
, Hexekon- ,

kommen til Skade, saaret. ster.

KuMBR (-S, -ar), m., Klods, Blok. KuNNTTA (-U , -ur), f. ,
= kunnaisla,
310 KUNNGRA KVNGAN

kunnandij kunnttu-leysi, w., = kiinn- snakke om: kurrai |)at hverr i sinum
andleysl. hblum, at etc.
KuNNGRA, V. a., hundgjre, hekjendt- KuRSETA (vistnok for kyrrseta) Stille-
gjre, forkynde. vren, stille Ophold (?).
Kknnigleiki f-a, -ar), m., = kunn- KuRTKisi, f. indecl.. Hoflighed, Be-
leiki. levenhed.
KCNNIGLIGA Og KUNNUGLIGA, adv,, = KcRTEiSLiGR, ttdj. , som vidner om
kunnli^a, /. Hoflighed el. Belevenhed. -liga, adv.
KuNNiGR og KUNNUGR, odj., kyndig KuRTEiss, adj.., hoflig., beleven, som
a] om
Personer, ol) kyndig i noget, forstaaer sig paa god Levemaade.
som forstaaer sig paa, kjender noget; KusLUNGR (-S, -ar), m., spd Kalv.
spec, som udover Troldom. ^) k. KussARi (-a, -ar), m., Corsar, So-
at e-u bekjendt for noget. b) be- rover.
kjendt, vitterlig., aabenbar. Kvad, 1. og 3. s. impf. ind. af
KuNNiNGi (-ja,
-jar) , m., Bekjendt. kvea.
KuNNKONA Veninde. KvAA (kvu, kvui'), /". , = kv
KuNNLEiKi (-a, -ar) og -leikr (-s, 1; kvu-vttr = kvaarvttr. -vitni
d. s.
-ar), m., a) Kundskab (om), Kjend-
skab (til).
b) mest i pL, kunlelkar
KvADAR-,
KvADDA,
see under kv.
Beskjendtskab. i. s. impf. ind. af kveja.
KuNNLiGA, adv., a) som en Bekjendt. KvADMNG (-ar, -ai), f. Bud, Be-
b) som en, der er godt under- faling (til at bestille noget). 2)
Hilsen.
rettet.
KuNNMABR =
kunningi. KvARANTR
delen af noget.
(-S, -ar), m., Fjerde-
KuNNMi bekjendt Fiskested.
KvUM, i. pi. impf. ind. af kvea.
KuNNB (og kur), adj., a) k. at e-u KvAFNA, see kafna.
bekjendt for noget; overbeviist om no- KvAK (-S, uden pi.), Kviddren,
get, b) bekjendt., vitterlig.
Kvidder., I.
.,

KoNNR, adj., nedstammende fra (see KvAKA (-aa, -at), v. n., kviddre.
i skunnr_, gokunnr). KvAKSAMR (-som, -samt), adj., som
KuNNUG-, see kunnig-. idelig gjentager det samme.
KvNNUSTA, see kunnasta. KvALAR-, see under kvl.
KuNTA (-U, -ur), f., det kvindelige Av- KvALARi (-a, -ar), m.. Piner, Boddel.
lelem (cogn.). KvALDA, KVALiT (impf. og stipin)^ see
KPA (-U, -ur), /"., en Skaal ^el. no- k velja.
get^ som er dannet som en Skaal; jfr KvALNiNG (-ar, -ar), /"., Pine, Plage,
hauskupa, /.
B.
KuRA (-U, -ur), /*., Klage. KvALRR, adj., bengstet , plaget.
KRA (-i, -a, -t), V. w., ligge i
K\ALV^BI, n.^ Plage, Ulykke; Ordsp.:
Ro og Mag, I.
opt verr k. af konum ofte ere Kvin-
KuRFALDi (-a, -ar), m., en lille og
der Ophav til Plager, Ulykker.
buttet, dvergagtig Mand;
jfr kurfr. KvALSAMLiGR, adj.j pinefuld, kval-
KuRFL (efter Udtalen kurlj -s, pi.
fuld.
d. s.), n.y Ved el. Riisslammer son" KvMA og KOMA (-U, -ur), f.. Kom-
derhuqne i smaa Stykker for at svies me.,Ankomst; kvmu-mar en Fremmed.
til Kul, I.
Kvan f kvnn , konj -ar, -ir), /*.,
KuRFLA (efter Udtalen kurlaj - aa, Kvinde, Kone; jfr kona; kvnar-efni
-at), V. fif., snderhugge Ved, Riis- ens Brud. -mundr Medgift.
stammer i smaa Stykker (isr for at KvNBOENiR, f.pl.. Frieri; kvnboena-
svies til Kul), I.
fer Fiierreise. -mar Frier.
KuRFR (-S, -ar), m., kort afhugget KvANFANG , eg. det at faae sig,
Stykke, en Stump, I. tage sig en Kone; Giftermaal., Parti.
KuRHUGi Bekymring^ Sindsuro. KvNGA (-aa, -at), v. ., skaffe en
KuRL-, see kurfl. en Kone (k. son sinn). Kvngask,
KuRR, (s, uden pi?), m., Knurren, f. p., refl.^ tage sig en Kone., gifte sig;
Knur, Misfornoielse, Utilfredshed. jfr kvna. Kvngar, p. pr., som
KuRRA (-afta, -at), v. 09 har en Kone, gift.
V. n., yttre Misfornoielse el. Utilfreds- KvNGAN (-ar, -ir), /*., det al kvnga
hed^ knurre.
2) v. a., mumle, smaa- el. kvngask.


KVXLAUSS KV KIK JA 311

KvNLAuss, fldj., uden KonCf ugift den, det at recitere paa en syngende
(om en Mand). Maade; Sang. 2) Riimfald, Bogstat-
KvNRKi Herredomme, som en Kvinde riim ; Poesie.
udover over sin Mand; jfr konu- KvEjA (-U, -ur), /*., Hilsen.
riki. KvEjA (kve , kvadda, kvddum,
KvAP (-S, kvp), w., lost og bldt kvatt), V. a., A) f. a., 1) opfordre^
Kjd, I. fordre, krve , forlange etc. , a) m.
KvARA og] KVORA (wM koFpa ; -aa, acc. (og i Forbindelse med Prposi-
-at), V. n., udsende en rallende Lyd., tioner og Adverbier) : k. e-n at c-u
ralle. opfordre en til at yttre sig om noget ;
KvARi (-a, -ar), m., Alenmaal. k. e-n til c-s el. k. e-n at gra e-t
KvARTA (-aa, -at), x>. w., klage, opfordre en til at gjore noget; k. e-n
heldage sig, klynke. brott opfordre, befale en at forfoiesig
KVARTAN og KVRTDN (-ai*, -f), f., bort; k. menn til ferar me ser op-
Klage, Klynken, Veeklage, fordre dem til at flg'e med., gjore en
KvARTiLL (^-s, -lar?), m. og kvartil Expedition med; k. upp almenning lade
(-&y pi. d. s.), n, y Fjerdedeel af en en Opfordring udgaae til Folket til at
Alen., Qvarteer. ruste sig., gjore almindeligt Opbud.
Kvartsamr -samt), adj., som
(-sirij
P) spec. Lovsproget : k. bda til ings
i
idelig beklager sig, klynker og klager. opfordre dem paa en lovformelig Maade
KvARTSRR klagende, klynkende, B. til at give Mode; k. bda or kvi for-

KvASA (-aa, -at), v. ., trtte, ud- kaste dem.

b) m. dat. : k. c-m brott
matte. kvasask (^af hita)
F. p., jage en bort.
^) forbyde., forhin-
blive udmattet (af Varme), I. dre , modslaae , =
kviMa; Ordsp.:
KvATT, supin. af kveja. Urar ori kver cngi mafir Urdes Ord
KvEA (kvci% kva-kvum, kveit), kan ingen modsige., ingen kan modstaae
r. a. og ti., A) v. a., i) sige, tale, Skjebnen.
c) m. gen. : k. hurar, dura
yttre, etc, a) v. a. (m. acc. el. acc. banke paa; k. serhijs forlange, op-
cum inf., el. en anden Stning som fordre til Stilhed for at kunne komme

Object) : hann kva eigi or talte ikke tilat tale, bede om Ordet. 3) spec,
et eneste Ord, var ganske taus el. in- i Lovsproget : k. ings, mts sammen-
desluttet i sig selv; hann kva ar kalde til et thingligt Mode; k. e-n e-s
eig kvennavist veia sagde at der ikke fordre noget af en som sin Eiendom.
var noget Opholdssted for Kvinder. 2) hilse, hilse paa; tage Afsked
p) k. el. kvea (hvilket som oftest med.
B) kvejask , f. p., rec,
skrives som eet Ord kvea) bestemme, hilse hinanden, tage Afsked med hin-
y) k. e-t upp sige sin Mening forst om anden.
noget el. i sit eget og andres Navn; KVELINGR og KVIL1NGR (-S, -ar),
bestemme.
2) fremsige , recitere, ., Kvdling, Kvad; spec. Nidvers,
kvde.
b) digte. B) v. n., 1) k. KvEBSKAPR ^-ar , uden pi.) , m.,
vi give Lyd fra sig: hundrinn kva Poesie.
vi htt Hunden udsldte et Hyl. KvEF (s., udenpi.), n., Snue Ckvef-
Kvftu vi lirar de gjaldede., gjenld. ar, adj., som har Snue; kvefstt
2) sige, erklre; bestemme: sv Snue feber), 1.
man mega at k., at man kan vel sige, KvEiF (-ar, -ar), i) et Slags
man feiler neppe ved at antage. Hue (forek. ogsaa om
f.,
en Bispehue).
K. um e-t bestemme med Hensyn til 2) nu om et blodagtigt Menneske
noget. Kvci^ask, f. p., i) refl., sige (df kveifar-ligr, adj., blodagtig, kvin-
om sig selv: hann kvazk fiisastr at deagtig).
fara til Islands han sagde at han havde KvEiKA, see kveikja (f.).
mest Lyst til at reise til Island; cim KvEiKiNG og KVEYKiNG (-ar, -ar), f,
kvazk bykkja ser |)eir kvftu ser (= i) del at tnde et Lys. 2) k. tungis
ykkjaj vandalaust at etc. de sagde at Nymaane. 3) det at lodde, Sammen-
de tyktes efc. 2) rec, a) kvei^ask lodning, L
at digte om hinanden; kveask digte Kveikja, kveika og kve\kja (-, -ur),
til hinanden. ///) kveinn, p. pr., f., hvad der antnder; hvad der vk-
mest i kveinn (som for det meste ker, opflammer, tilskynder: dlirein st-
skrivesl som eet Ord kveMnn) be- ar k.
stemt. Kveikja, kveikva, kveykja o-gf kveykva
KvEANDi og -iNDi, f. indccl.. Kv- (i-, -ta,-t), V. ., 1) give Liv (jfr
312 KTEIKR KTENNKVIKINI
kvikr) nie sjlfs sns anda kveikti
: KvELDsNGR Aftensang , = aptan-
hann Klina.
2) tnde e/c, a) eg., sngr.
tnde (et Lys, Ild): k. Ijs; k. upp KvELDVERBR, m., Aftenfodc, Aftens-
cld gjore Ild paa; Ahs.: k. i c-u mad.f I.

tnde, antnde noget; k. e-u tnde KvELJA (kvel, kvalda, kvali(), v. .,

(et Volys, en Lampe etc). h) kvle, pine, mishandle; spec. pine med
ueg.^ bringe til at opstaae, vhke^ op- Hunger, udhungre: hann er matningr
flamme, el. desl. : lienni varmikili harmr s, at hann kvelr gcsti Ki'na.
kvciktr i Iijaita der var opvakt en dyb KvELJARi (-a, -ar), m., Piner, Bod-
Smerte etc.
K. (upp) vg stte onde del; jfr kvalari.
Rygter j ond Omtale i Omlob. 2) KvELLiNG (-ar -ar), Smerte,
lodde, sammenlodde, /. B) f. p.
,

Kummer, Elendighed ; kvellinga-samr,

f. ,

pass.., a) komme op, bryde ud, vkkes, adj., som ofte bliver plages af
el. desl. b) (om Maanen, naar Nyet) Sygdomme.
syg,

tndes. KvELLisjKR t= kvellingasamr; sy-

KvEiKR (-S, -ir), m., Vge i et Lys gelig.
el. en Lampe.
KvELLisTT del at skrante. Syge-
KvEiKVA, see kveikja. lighed.
KvEiN (s, pi. d. s.), n.. Klage, KvENDi (-is, pi. d. 5.), n.. Fruen-
Veekloge. timmer; ogsaa collect., Kvindfolk.
KvEiNA (-alSa, -at), v. n. , klage, KvENNA-, see kona.
jamre et. beklage sig.
KvENNASKR et Kar af Tr, hvori
KvEiNiNG (-ar, -ar), f,. Klagen. Fruentimmer gives deres Sbemad ; som
KvEiNKA (-aa, -at), v. n., klage^ Maal ^4 ^'^f ^^ fjrungr, == 272
jamre sig ; omme sig. Pot.
KvEiNKAN (-ar, -ir) , f. , Klagen, KvENNBNAR Kvindedragt ; Kvinde-
Jamren. prydelse.
KvEiNSAMLiGR, adj., klagende. KvENNDR et Dyr af Hunkjntiet.
KvEiNsTAFR el. mest i pi. kvcin&tafir
KvENNELSKR, adj., kviudekjr, I.
Klage, Veeklage., Klynken
KvENTSFAT Fruentimmers Kldnings-
KvEiSA (-U, -ur), f., Byld (maaskee
stykke kvennfot Kvindedragt.
pi
betyder del oprindelig en heftig legem- ;

lig Smerte i Almindelighed; nu om

KVENNFATNADR =
kvennft, /.
Mavepine) ; kveisu-nagli Byldemoder. KvEJVNFLK KvindekjnQnet), Kvin-
KvEiTA (-i. -ta, -tt), V. ., under- der, Fruentimmer.
tvinge med Magt. KvENXGiLDR som er el. ansees lige
KvELD og senere kvld (-b, pi. d. med et Fruentimmer : k. limasii en
5.J, n.. Kvld, Aften. mag:i, for hvis Underholdning der be-
KvELDA (-afti, -at), V. n., blive Af- tales ligesaa meget som for et Fruen-
ten, aftnes: 5r enn essi dagr kveldi timmer.
forend denne Dag kvlder, inden Af- KvENNGJAFiR Boder til visse af den
ten.
Impers. : J)at er farit at k. det drbtes kvindelige Paarrende.
aftnes, lakker mod Aften. KvENNHALLR, adj,, kviudekjr.
KvELDLANGT, . odj., SOM ttdv... Af- KvENNiiEMPA et Slags Fruentimmer
tenen over. Overkappe, I.
KvELDLiGR, adj.,
tenen: kveldlistar fegrir.
som horer til Af- KvENNiiOLLR =
kvennhallr, /.
KvENNKENNA, ., heufore
V. til Httn-
KvELMLT Affeusmaaltid , Nad- kjonnet, det kvindelige Kjn.
ver. b) senere.. Nadverens Sacra-
KvENNKENNiNG, f, det at k vcnnkenna/
ment.
poetiske Benvnelser paa Kvinder, I.
KvELDMATR Aftenskost , Aftensmad^
Kvldsmaal., 1.
KvENNKiND Kvindekjn(net), Kvind-
KvKLDRiA (-U, -ur), Kvtnde, Fruentimmer.
folk, Kvinder,
f.,
sofn frdes paa Hexes Viis , udover KvENNKLDi, M. pi. , Kvindedrugt,
Hexefrd ved Aftentid el. Natfetider og Fruentimmerklder.
plager el. foruroliger Folk. KvENNKNE kvindeligt Slgtled. ~
KvELDROi Aftenrode, /. KvENNKOSTR (et godtj Parti (om en
KvELDSETA [Aflensde, Natlesidden. Kvinde).
KvELDSVFR, adj., som er svnig^ KvENNKViKiNDi Dyr af Hunkjonnet ;
tilbielig til at sove om Aftenen. jfr kvenndr.
 KVENNKYN KVIBAND 313

KvEimKYN Hunhjon. 2) =t kvenn- a) Vinkelen mellem Oxehladel og Skaf-

kind. tet. b) Biningen paa en Bolgekam
KvEXNK\RTiLL en Fruentimmer Kjortel. el. dens Top: fell hvrr (o ; boinn) i k.
KvKNifLEGGR Kvindelinie, Kvindeside, rum ; kverka-mein Byld i Halsen,
Spindeside. HaJsbyld. -stt Halssyge. -sullr Hals-
KvEXjLiGR , adj. , kvindelig ; som byld.
passer sig for en Kvinde. KvERKEAND Baand, som gaaer under
KvENXiNAR Kvinde, Kvindfolk, Fruen- Hagen, Hagebaand.
timmer; kvcnnmanns-bnar kvenn- = KvERKL det Baand el. den Lder-
bdnaftr, kvennkli^i, kvennft. rem i et Hovedlag paa et Bidsel., som
KvEiTMAJXLiGR, <//., kvindelig, lig gaaer under Kvrken, Kjverem., L
en Kvinde. KvERN (-ar, -ir, senere kvrn, gen.
KvENNTR (^for kvennnr), adj., avle- kvarnar, pi. kvarnir), /*., 1) Kvrn.
dygtig. 2) et Slags aflangt, haardt Been,
KvKNNSAMR , ttdj., Tivlndekjr, kvin- som findes i Hjernen paa Fiskene, I ;
desyg. kvernar-au^a Hullet i den ovre Kvrn-
KvEXNSEMi, f. indecl..) Kvindesyge, steen, -ste'inn Kvrnsfeen, Mllesteen;
Kvindekjrhed. jfr kvernsteinn.
KvETNSiPT og -sviPT, /"., Kvindelinie, KvERXBERG Klippe, hvoraf Kvrn-
= kvennleggrj kvennsiptar-mar en a/* stene el. Mollestene udhugges ; et vist
Kvijidelinien. Slags Steen el. Bjergart., som er tjenlig
KvENxsKA (-n, Ilden pi. ?) , f., kvin- tilnt gjre Kvrnstene af.
delige Frdigheder, en Kvindes (for- KvERXBiTi og -ETR (Krmbider ;
trffelige) Egenskaber ; Kvindelighed; ^avn og Benvn, paa) et Svrd.
kvindelig Blvfplighed. KvERXHs Huus, hvori en Haandkvrn
KvENNSijt^rt skli, hvori Kvin- er indrettet, Kvrnhuus.
derne opiwlde sig., Frueslue. KvERxsTEixx en tilhuggen Kvrnsteen
iTNSRiKKjA Fruentimmerkappe. (et el. Mllesteen ; kvernstcins-brot , a)
Kaabe. det at bryde Kvrnstene.
b) Stykke
KvEJNSKR, flf;., = kvennsamr, /. af en Kvrnsteen.
KvENNSKRATTi ond., arrig Kvinde.
crt KvEYK-, see kveik-.
KvENNSKRLi prgtige Ktindekl- KvKTT (s, pi. d. 5.}, n., vistnok =
der., Kvindeprydelser. kvefti (71U paa sine Steder i Island)
KvENNSKYGGx sofH cr Kvindekjender. et Stykke Kjod.
KvEXNSKORUNGh en snarraadig, mand- Kvi (-ar, -ar"), f., i) mest i pi..,
haftig Kvinde. kviar Fold, hvori Faar malkes.
2)
KvENNSLiGR, ae?/., kvindelig: kvennslig et indesluttet Rum, saaledes at Udgang
raust Kvinderost. er formeent: hann gekk i kvina han
KvENNSTVRKR stttt strk som et Fruen- gik ind imellem de opstillede Rkker;
timmer. kva-bl Pladsen omkring en Fold (kvi
KvENSviPT, see kvennsipt. i), L -garr Vg, som danner en
KvENNSCLL Kvindesadel , Tvr- kvi i.
sadel. KvA (-aa, -dda, -at), v. . , i)
KvENxMAGi en lmagi, som er Fruen- drive Faarene paa Fold; k. sik (om
timmer. Malkefaarene) samle sig og lgge sig
KvEXNViR, f. pi., Kvindeklder., ned paa Pladsen omkring kvi i.
2)
Fruentimmerklder. indeslutte., omringe saaledes at Udgang
KvENNVAL udmrket Kvinde Kvinde- er formeent,
monster, I. KviA (-U, -ar), f., et Digt.
KvENNVELAR og -VLAR, f. pi., Kvinde- KviA (-aa, -at), v. a., k. sik (om
list', df Kvindelofter (som man ikke Kr g) fylde Bugen, I.
tor stole paa). KvA (-11, -ur), f.. Frygt, ng-
KvER (-S, pi. d. s.), n., a) Lg stelse, Gru., = kvi.
(i en Bog). bj en liden Bog^ Piece, KvA -dda og kvei, kviiQ,
(-i,
V. a. og n.j 1) v. a., m. dat., grwe,
KvERK (-r og -ar, -r og -ar), /"., 1) ngstes for, frygte., vre bange for.
Kvrk: takafyrir kverkar
Strube., Hals^ eir kvddu, at J)eir mundu efc. de var
c-in.
2) noget, som ligner en Kvrk, bange for, at etc.
2) v. n., k. fyri
en Boining el. Vinkel (i Lighed med e-u =
kvia e-u.
den. Hagen danner med Halsen), df: KviBAND Baand, som gaaer under
314 KVBJB KVITTR

Hestens Bug fra den ene Bylt som er KviKLTR, adj., livlig, rask.
ophngt paa Klftsadelen til den anden KviKHGR ,af et livligt Udseende.
adj.,
paa den modsatte Side, I. KviKNA (-aa, -at), v. n., 1) faae
KvBjDR, m. , noget^ som vkker Liv. 2) tndes, antndes; impers. :
Angst el. Frygt. at i hnum mundi k. at den skulde
K.VBOGI Frygtsomhed ; bera kv- antndes.
boga fy ri e-u nre Frygt el. Bekym- KviKNAN og -UN (-ar, uderi pL), f.,
ring for noget., I. det at kvikna.
KviBURR Udsagn af kvir 2. KviKR og KYKR, adj., 1) levende, som
KviGJRB Bu g gjord, I. Liv er i: fl e-n kvi kan flaae en le-
KvBi (-a, -ar), m., Frygt, Angst, vende.
b) kykvi vvi -^ aftvvi. ~ 2)
Gru; jfr kva (f). fttijr ll kvik skria mnnum man
KviNN , adj. , som nrer Frygt, syntes at hele Landet vrimlede af Men-
Angst for noget. nesker.
KviJA (^-aa, -at) , v. a., ngte, KviKSETjA og KYKSETJA, V. a., begruve
forbyde: k. e-ra e-t. levende.
KviJAN og KViBJUN (-ar, -ir), /*., KviKSYNDi (-is_, pi. d. s.), n.. Hn-
Forbud. gedynd, [.
KviLiNGR, see kvelingr. Kviksogn upaalideligt Rygte; jfr
KviMAR en af de Personer, som Iivikisaga.
udgjre en kvir 2. Kvikur, f. pi, Gjr (?), B.
Kvidr (-ar, -ir), m.. Underliv; Bug, KviKVA, see kvika (f. og v.).
Mave; kviar-fylli Mave fylde, fyldt KviLLi (-a, -ar), ?., Sygdom, Onde.
Mave. -girn Hengivenhed til (lkkre) KviNNA (-U, -ur), f., kona, E.=
Spiser. Kvirkja, see kyrkja.
Kvidr (-ar, -ir), m., 1) Udsagn, KviRR, KviRRA, see kyrr, kyrra.
Erklring., som afgives i visse Sager KvRSL, see kvisl.
af dertil udnvnte Mnd. 2) de Kvis (-S, pi. d. s.). ., lost, ugrun-
Mnd, som udnvnes til at afgive det Rygte.
saadant Udsagn, hvis Antal (5, 9, KvisA (-aa, -at), v. a., hviske om,
12) rettede sig efter Sgsmaalets Be udsprede et Rygte. Kvisask , f. p.,
skaffenhed. pass., rygtes.
Kvr (-S, uden pl.)j m. ,
-- kvi. KvisL (kvi'rsl; -ar. -ir), f., Green,
KviSLT, n.. Brok, Tarmlob, I. Forgrening; Arm (f. Ex. af en Aa) ;
HviBSLiTiNN som har Brokskade, I. Greb (jfr mykikvisl). ~
b) Slgt-
KviSLOPPiNN med indsvunden Bug., linie, =kynkvisl.
slunken, J. KvisLA (-a5a, -at), v. a., i: k. sik
KviBSULLR Byld i Underlivet, Byld = kvislask forgrene sig.
paa Maven. KviSMLL og -MLUGR , adj. , som
KviUGR, adj.., frugtsommelig, svanger. (gjerne) udspreder Rygter, bagtalersk, L
Kvi|.ROTi Bullenhed i Underlivet. KvissiGN Rygte.
KvF Malkefaar., I. KvisTA (-aa, -at), v. a., hugge Grene
KvGA (-U, -ur), f.. Kvie; Kvie- et. Kviste af.
kalv; kvgu-lki Skikkelse af en Kvie. KviSTHLAUP Hul efter fortorrede el.
KvGR (-S, -ar), r., Kalv., E. udfaldne Kvistrdder i Trer el. Tom-
Kvik (s uden pi. ?J, n., Bevgelse, 1. mer, I.
KviKA og KViKVA (-U, -ur), f., Kjdet Kvisting (-ar, -ar), /"., Gjerningen
under Negler paa Mennesker el. tinder al k vista 5 df Nedhuggen i Kamp, E.
Klovene paa Dyr. KviSTTTU, adj., fuld af Kvistrd-
KviKA og KVIKVA (-aa, -at), v, n., der, knudret.
bevge, rore sig lidt. KviSTR (-ar, -ir), m., ) Green,
KVIKENDI, KVIKINDI, KYKVENDl, KYKV- Kvist. 2) Kvistrbdder i Tommer el.

iNDi (-is, pi. d. s), n.. Dyr, levende Trer

Skabning, Kreatur; kvikinda-kyn ^r, KviTTA (-aa, -a(), v. a., udsprede,
Slags af levende Skabninger. fortlle som Rygte.
KviKF og K\KF stort og smaat Kvg ; KviTTA (-aa, -at), v.a., erklre fri
kvikfjr-ftt, n. adj., .subst., Mangel for videre Fordringer.
paa Kvg. KviTTAN og -N (-ar, -irj, /*., det
KVIKFENAR =
kvikf. at kvitta; Kvittering,
KviKiNDi, see kvikendi. KviTTR, adj., fri for videre For-
 KVJTTR KYNFYLGJA 315

dringer,
2) sluttet: hann sagi ing synes) det verste af Mellemstykket i
kvitt forlalle al del var slullel. Skibes Forstavne (= brandr?), jfr
KviTTR (-ar?, -ir), m.. Rygte. skeiarkylfi.
KviTTSAMR (-som, -samt), adj.y til- KL (-is, pi. d. s.), Byld.
hoielig til at udsprede Rygler. Kylja (-U, -ur), /"., Kuling, Luft-
KvOA(-W, -vlv), f., /, 1) Harpix. ning.
2) den gnulaglige Vdshe, som Kylja (-ai, -at), v. n., kule,
samler sig i Yveret paa Koer og Malke- blse.
faar kort forend de skulle fode. KLL (-S, -ar), m.. Pose, Sk; spec.
KvOLA (-aiSa, -at), v. a., tilsole, I. Madpose. b) scrotum (?).
KvON, see kvan. Kyllir (-is, -ar), m., a) =. kyll;
KvoRA, see kvara. jfr skyrkyllir.
b) spec, Pung
Kvos, see kjs. (scrotum).
KvoTBA og KOTRa (-U, -ur), /\, fire Kylna (-U, -ur), /"., Indretning til
paa en Trning; et Slags Trning- at trre Korn og gjore det til Malt,
spil. Klle ; kylnu-eldr Klleild.
Kvi (^-is, pi. d. sJ, n., Kvad^ Kyltl (-S, pi. d. s.), n., Skjft.
Digt;\ kvis-laun ion, Skjenk for et
Kyn(-jar, mest i pi. kyujar), f.,
Digt.
og (sjelden -s, pi. d. s.), n., underlig,
KvFA, see kcefa.
selsom Ting, Under, el. desl. ; kynja-
KvMT, n. p. ei^a k. hare
pr.<, i:
burr undevUgt , selsomt Foster, -lti,
Tilladelse til at komme (paa et Sled) ; n. pL, underlige, selsomme Lader, -strr
kunne uden al risikere Livet komme
uhyre slor. -vetr Vinter, naar der
der.
forefalde mange underlige, selsomme
KvNA (-i, -da, -t), V. a., = kvanga. Ting el. Undere.
Kvnask, refl., r= kvangask. Kyn (-S, pi. d. s), n., ) Slgt,
KvNiNG (-ar, -ar), /"., det at tage Stamme, Familie; c-m kippir i k. en
sig en Kone, gifte sig.
arter efter sin Slgt (jfr blet fal-
KvNTR, adj., (for kvndr, p. pr. der ikke langt fra Stammen). 2)
af kvna) gift (om et Mandfolk). Art, Slags: engis kyns ingen Slags;
Kvii (kvasar, kvair), f., lovfor- alls kyns alskens, al Slags; at var
melig Opfordring^ a) til at give Mode k. sttarinnar, .it menn lifu eigi meirr
som Vidne, el. for at afgive en Er- enn eitt dgr Pesten var af saa dr-
klring (kvir).
b) til at betale en
bende, voldsom Slags, at elc. 3)
Gjeld; kvaar-vttr Vidne til at en er Gram., Kjon; kyns-mar Slgtning,
retlig opfordret til at give Mode el.
Paarrende. -ttr c= kynjttr, kyn-
betale en Gjeld ^ afslaae noget (en
kvisl.
Jordeiendom ; jfr kvaa 1). -vtti Kynda (-i, -ta, -t), V. a., gjore Ild
Vidnesbyrd om, at en er retlig opfor-
paa, antnde; ophede.
dret til at give Mode el. betale en
Gjeld Kjfr kv b). Kyndari (-a, -ar), m., den som tn-
KvDLiM, 1. pi. impf. ind. a/'kve5ja. der, gjr Ild paa. b) Brndsel,
KvL (kvalar, kvalir), /., Pine, Pin- Brndemateriale.
sel; kvala-star Pinested.
Kyndigr og KYNDOGR, ttdj., trdsky
KFINGR, see aukfin?r.
i
listig, snedig, snu.
Kyfla (-U, -ur),/., (vid) Overkappe, KYNDIGSKAPR Og KYNDUGSKAPR (-af,
= kufl.
uden pi.), m., Trskhed, Listighed,
Snuhed.
Kyfla, see kyl fa (v. n ).
Kyk-, see kvik-, Kyndill (-s, kyndlar), m., Fakkel.
KLA (-i, -da, -t), V. a., fylde,
' Kyndilljs Fakkellys.
proppe: k. vmb sna fylde sin Bug. Kyndilmessa Kyndelmisse; kyndil-
6J fylde, skylle i sig: k. ol. meissu-dagr d. s.
Kylfa (u-, -ur), /"., Klle. b) =t KuNDUG-, see kyndig-.
kylfi J
kylfu-h3gg Hug med el, af en Kynfer Slgt, Herkomst.
Klle. Kynferi (-is, pi. d. s.) , n., a) =
Kylfa el.kyfla (-i, -da, -t), e. ., kynfer5. b) Gram., Kjon.
i: k. til oranna udtale Ordene lige- Kynfrgr af bermt Slgt, E.
som en, der stammer, idelig gjentage Kynfylgja i Slgten nedarvet el.
de samme Ord. den medfdt Sindelag el. Anlg.
Kylfi (-is, pi. d. s.), n., (som det b) Slgt.
316 KYNGI KYRRSVI
Kyngi, see kynngi. Kynstr, n. pi., selsomme, underlige
Kyngr af god Herkomst el. Fa- Ting, Undere; Trolddom.
milie. Kynsll som faaer et talrigt Af-
Kyngfugr af fornem Byrd el. Her- kom. b) af del, hi Byrd.
komst. Kynjttr Slgtlinie; Stamme.
Kynja-, see v. kyn (f^.). KR (gen. sg. og nom. pi. d.s.; gen.
Kynja (-ai, v. n. impers., i:
-at), pi. kda, dat. kdm), f.. Ko; kyr-auga
e-n kynjar e-u en bliver forundret Ko die. -fr Foring af en Ko ; Fo-
over noget., studser ved noget, I. der (Vinler foder) til en Ko. -gi Id i
Kynjar, adj., som har sin Herkomst qvivalent til en Ko. -hh Kohud.
fra., nedstammende fra, kommen af: -lag den Priis, en Ko bliver ansat til.
vel k. af god Familie. -leiea Koleie; og fl. ; kda-mjlk Ko-
Kynkvsl, a) Slgt., Stamme. b) melh; og fl.
Slgtled, Led. KRHVALR (Kohval) en Art af Hvale.
Kynligleiki (-a , -ar?) og -leikr Kyri, kyrsot, see igjaldkyri, valkyrja.
(-S, -ai), m,, Selsomhed. Kyrjall (s^ -I ar), m.. Sang, Lov ang.
Kynligr, flc?;., underlig^, selsoni, be- Kyrking (-ar , -ar) , f. , det at
synderlig, -liga, adv. kyrkja.
Kynltill, adj.., af ringe Herkomst; Kyrkja (oprindelig kvirkja; -i, -ta,
jfr kynsimr. -t), V. a., kvle., kvrke.
KyiMwargr som har en talrig (og Kyrpingr(-s, -ar), m., ensom krym-
mgtig) Familie. per sig (spec. af Kulde, er kuldskjr),
Kynna(-1, -fa, -t), V. a. og n., i) Kyrr (oprindelig kvirr}, adj.., a)
a] V. a., gjre bekjcndt , be-
a., eg., som forbliver stille paa et Sted:
f.
kjendlgjore, forkynde.
^) ^- ser e-t liann stl^ k. stod ganske stille., uden
gjre sig bekjendl med, lre at kjende. at rore sig af Stedet.
^) som tager
b) V. n., k. um e-t skaffe sig Kund- Ophold for bestandig paa et Sted.
skab om noget, Efterretning
indhente yJ kyrru, dat. sg. n., i: halda kyrru
om noget. 2) kynnask, f.p., a) e-t fyri , eg. forholde sig rolig paa et
kynnisk noget bliver bekjendt, b) Sted; ogsaa ikke foretage nogen Fjendt-
refl.: kynnask e-u gjre sig bekjendt ligheder.
S) setjask um kyrt slaae
lre noget at kjende.
/ieZ, sig til Ro.
b) neg.., rolig ^ stille;
Kynxgi (ofte skrevet kyngi}, f. in- fredelig: kyr tiftindi Nyheder af fre-
decL, Trolddom; kynngi -kraptr Trold- delig Natur.
2) kyrt, n. s. (acc),
domskraft. som adv., sagte, lemfldig.
Kynxi (-B, pi. d. s.), n., J) (en Kyrra (oprindelig kvirra; -i -a,
Tings el. Persons) Srkjende (?)^ frem- -t}, V. a., i) f. a., stille., sagtne, el.

trdende Egenskaber, Maade at vre desl.; impers.: verit kyrrir stiller af,
paa.
2j Bekjendlskab (?) ; Be- lgger sig; ogsaa abs.: {)at kyrrir
kjendte. Venner og Paarrende; Besg Vinden lgger sig.
2) kyrrask, f.
hos Venner el. Familie (^leita kynnis, p., pass., fl) eg. , stilles., sagtnes.

fara k, skja k. drage hjemmefra i h) ueg., felr kyrrusk vi brfin de
Familie- el. Vennebesog). S) see blive mindre overmodige.
i heimkynni , luisakynni j kynnisgjf Kyrr
(-ar, -ir), /"., Stilhed; Rolig-
Skjenk, som eri faaer ved et Venne- hed, Ro., Fredelighed, Fred.
besog. -leit =
-skn Besg, som en Kyrrltr 5
sagtmodig.
adj., fredelig,
aflgger hos sine Frnder el. Venner. Kyrrleiki og kyrrleikr
(-a, -ar)
-vist Ophold, Besg hos ens Frnder (-S, -ar), m., Stilhed; Fredelighed.
el. Venner Kyrrligr, adj., af fredelig Natur.
Kynning (-ar, -ar), f., det al gjore -liga, adv,, med Fred.
en bekjendt med, give en Kundskab Kyrrseta Sidden stille, Hjemmesid-
om noget: gaf hnum k. nafns
guft den', Sidden i Ro og Fred. 2) Se-
Pins. b) Kundskab (om), Kjendskab questration ; kyrrsetu-tak Borgen for
(til). ens Forbliven paa Stedet.
Kynrikr =
kynniargr. Kyrrsetja, V. a., 1) foranledige at
Kynsl, n.pL, =
kynstr; overmaade noget forbliver paa et Sted. 2) kvr-
slette, utaalelige Vilkaar. slte , sequestrere.
Kynsl =
kvinkvsl a. Kyrrsti = kyrrseta i.

Kynsmr =
kynltill. Kyrrsvi ^-is, pi. d. s.), n., Hav^-
KvNSTRR af fornem Herkomst. blik, B.
 KYRREYR KRLEG i:

KYRREYR, eg. stille T, hun i Ud^ Krleiki (-a, -ar), 'og krleikr
trykket: kyrr{/ey i Stilhed^ I. (^-s, -ar), w. , Kjrlighed, Yndest:
Kyrrviri (^-is, pl. d. s.), n., stille koma ser i krlcika mikla, hinu mcstu
Veir. krlcika vi5 e-n vinde ens fuldkomne
Kyrtilbla 7r= kyrtilsbla. Tillid og Yndest.
Kyrtill (-S, kyrtlai), m., Kjortel, Krligr, adj.f kjrlig, venskabelig.
Livkjorlel ; ky rtils - bla Kjortelflig ; -liffa adv.
jfrV^yviW bla. -Xamss, adj.^iden Kjor- Krlingarscnnuaptann (?) og {efter
tel, -skaut Shjd paa en Kjortel, anden Lsem.) krusunnuaptann L-
: jortelflig. verdagaften for 5te Sndag i Faste.
Kyrtlar, see i berkyrtlaftr. Krr, adj., kjr.
Kyrvingshjarta (efter nogle Lsem. Ksir (-is, -ar), wj., Kalvelbe, L
kyrningsh.j et dunkelt Ord ^ maaskee
Kta (-i, -tta, -tt), V. a., glde,
f, kyrnnsfsli. roligt^ beroliget Hjerte).
fornoie; ktask gldes., blive for-
i drekka ser k. forfriske
Udtrykket: niet.
sig, oplive Modet ved Drikke.
Kti, f. indecl.., Glde, Munterhed.
Kyssa (-i, ria, -t), V. ., KFNUN, see kafnan.
Kyssiligr, adj.^ hysselig, indbydende
til Kys.
KGGULL (-S, kgglar), m., i) den
Kytja, see i hdskytja; (tiu kytra yderste Knogle af Fingrene el. Terne.
en lille Hytte).
2) liden Klump.
KoEFA og KVFA (-, -5a , -t), V. a.f KGGLA (-aa, -at), v. ., kaste med
kvle , drbe ved at betage Aande- smaa Jordklumpet el. desl.
drttet.
2) k. Ijs slukke el Lys KGURBARN Smaabarn.
(f. Ex. med Fingrene el. ved at vende KGURR (-rs, kograr), m., Fryndse ;
Lyset om, el. desL). Tppe med Fryndser.
Kkr (-S, -ir), w.. Gebrde^ visse KGIJRSVEIISN Smaadreng ; blodagtig
Lader, som en har vnnet sig til., L Person.
KcELA (^-u, -ur), f., svag, kold Blst, KKKR (kakkar, dat. kekki, kekkir),
Ko lin g, I.
m. Klump (Jordklump , Sneeklump
,
Kla (-i, -da, -t), V. ., kole, gjore etc).
kold el. kolig. KLDU-, see under kalda.
Kobling (-ar, -ar),
KoENA (-U, -ur), /".,
/*., Koling.
en liden Baad, I.
KoLLSCGR, adj., kallsigr. =
KLLiJN, see kallan.
Knleikr (-S, -ar), w.. Klogt, Kyn- KLSKi (-a, -ar?), m. , (i Tale),
dighed, Snildhed, Snedighed.
Fanden.
KcENLiGR, adj., som vidner om^ ty-
KNGURVFA (kongorvfa) , kongul-
der paa Snildhed el. Snedighed, -liga,
VFA (hvoraf nu kongul), f.. Ed-
adv.
derkop.
KoENN, adj.^ klog, klog tig , snild,
KMBTTR, adj.., besat med Kamme.
snedig.
KNNUR, see kannar.
KoExsKA (-U, -ur), /"., Snildhed, Sne-
dighed., Klogt; jfr rknska. KppLSTEiNN (?) Kampesteen.
Kpa (-U, -ur), f. en Hunslhund, Kplrmligr o^f-uGR (kofrmligr?),
adj., stortalende, pralende.
I.
Kpa (-i, -ta, -t), V. n., (om Sl- KPURYRi, n.ph, Stortalenhed, Pra-
leri.
hunde) fode Unger., I.
KoEPLixGR (_-s, -ar), m, , en ung Kor (karar, karar?), f., Leie, Seng
Slhund. (Eg.). b) Sygeleie , langvarig Lig-
Kra (-U, -ur), /*., Klage, Klage- gen i Sygesengen (nu om Alderdoms-
maal, Kremaal; kru-efni Aarsag svaghed, Affldighed, som ikke tilla-
til Klagemaal. -lauss, adj. , fri for der Folk at forlade Sengen, <//"|karar-
Klage el. videre Fordringer. ^ kerling, -mar og Udlr. liggja i k.);
Kra (-i, -a, -t), v. a. og w., 1) df Narnet paa Hels Seng.
V. ., a) kre, beklage sig., klage over :
KoRA, see kjsa.
k. ml sitt.
p) k. sik fremfre sine
KRBER Leie, E.
Klager over noget.
b) k. c-n an- KRACA, adj., som doer af Syg-
klage, anlgge Sag imod. 2) v. n., dom, doer Straadd, E.
k. e-n anklage en, fremfre Klager KoRiT, supin. af kjsa.
imod. KRLBG Sygeleie; Liggen paa Syge~
318 KOS LAG

leie (?): krlegs-raar en^ som tigger dynget el. opstablet^ Stak, Stabel; jfr
paa Sygeleiet. viai'kstr.
Kos (kasar , kasar) /*. Dynge ; ,
, KsuNGR (-S , -ar) m. , et Slags
spec, af noget som er tildhhet (jfr Shindhappe.
kasa). KoTTR (kattar, dat. ketti, kettir),
KsTR (kastar, dat. kesti, kestir^, I.,Kat; {kattar-skinn Katteskind.
m., Hob, Samling af noget, som er op-

L.
JLi, kaldes paa Islandsk ell (eddQ, ligesom ligge nede; det Ophold som
og har fordoblet den tilsvarende Lyd bliver imellem dem : sta lagi e/. lgum
(fella udtales feddia) 5 ellers lyder det passe paa og benytte sig af saadant
som det danske 1. Ophold el. Stilhed; passe paa Leilig-
L, i. og 3. impf. ind. af ligg:ja. heden i Almindelighed.
b) Anker-
L(-r, -r}, f., Blge; nu om Bol- plads: leggja skipi i 1. lgge et Skib
gerne ved selve Stranden (== lgari'). paa dets Ankerplads el. der hvor det
L (s, pi. d. s.), n.. Land, isr skal fort tes og ligge i en Havn; jfr
i ( forst<Brkende) Udtryk som: land og lego^ja or lagi.
c) Rorets (sdvan-
l Land og Rige; um l ok log lige) Plads paa Skibel (naar der sty-
til Lands og Vands, over Land og res dermed): leggja styri i I. stte
Hav. Roret for; leggja styri or lagi tage
Lada (_-aa, -at), v. , slaae Som Roret fra. 2) Lgning., el. desl.;
igjennem Nagellovet. deraf a) noget, der bliver lagt i en
Lada (-aa, -at), v. a., indbyde: 1. vis Stilling og til et vist Brug, f. Ex.
menn at ser trkke Folk til sig, vinde en af de Bjlker el. Planker., som
dem for sig. lgges over 7ioget for at tjene som
LiMAR =
landsmar. Bro; et Lag af noget (nu almindelig
Laor Indbydelse. i denne Betydning).
b) Stik med et
liARiiNN (-S, -ar), m., Rover (Lat. fldet Vaabcn (jfr leggja): hanii
latro). hratt linum lagit stdle ham ind
Laf (-S, lf), n.. Flig, Skjod. paa Spydet (der allerede havde truffet
Lafa (-i, -a, -at), v. n. , hnge., ham). B) ueg, (tildeels halv hm
dingle; |)}'kkir mer eigi sem torfra tieg.)., Lave., Orden, en Tings rigtige
se lei minni , J) lafir stigum Stilling: or lagi af Lave; komask i
om du dingler om^ slntrer omkring samt 1. bringes i Orden., i Lave; koma
paa min Vei. lagi e-t bringe noget i Orden., i
Lafdt, f. Herskerinde. Lave. 2) Skik; Maade., Adfrd,
Lafeyrr, adj.., slukret, I. Maneer; den rigtige Maade ^ Behn-
Lafhrbdr ganske forskrkket. dighed: pater 1., er leggsk f O/rfsp.)
LFI (-a, -ar), ?., Lo; lfa-eldr det bliver til Skik el. Vedtgt, som
Loild. -fili Brdevg.f Faneelvrk paa gjr sig gjeldende blandt flere. Lagit
Siden af el. omkring en Lo. -garr jarf til alls (Ordsp.) Alting skal have
en Lovg? -golf Logulv. -J)ili = sin Maade. b) spec, Melodie.
-fili. 3) Lag, Selskab, Kammeratselskab,
Lafmr ganske modig, ganske trt. Staldbroderskab: rask (il lags me
Lafrants -MESSA, -VAKA etc. Lau- e-m d. bindask i 1. mc e-m give sig
renliusdag etc. i Selskab, Folge med, forene, forbinde

Lafskeggr C-s el. -jar, -ir), ., en sig [med; leggja I. vift e-n trde i
som har et langt Skg (cogn.). Forbindelse, Fllesskab med. b)
Lag (-S, log) n., (Lag), A) , eg., spec, a) om et Maitresseforhold: fylgja
i) oprindelig som det synes det at e-m at lagi folge en som hans Mai-
ligge., el.den Plads hvor noget ligger tresse; vera at lagi vi konu. ^)
(?) ; spec, a) det at Brndingerne om selve Samleiet: eiga 1. vi 5 konu
 t.AG LAGIVAR 319

have legemlig Omgang med. 4} (be- retlig Provelse. -refsing lovlig ReV'
stemt) Priis, :=-. veilag;: leggja 1. selse, Revselse iflge, efter Lovens Be-
vrur bestemme^ foreskrive Prisen paa^ stemmelser, -retting Lovforbedring.
stte Taxt paa Varer.
b) Vrdi; -1 ttr lovlig Ret, den Ret, Loven hjem-

jfr hundrasla. 5) med et Adjec- ler, -ripting lovlig Indlosning. -se(n-

tiv foran i adskillige (adverbielle) Ud- ing Lovgivning, -skilnar lovlig Skils-
tryk, dermed Hensyn til Grundbetyd- misse; jfr -lgskilnar. -skilor Be-
ningen isr ere at henfre til B, 3 stemmelse i Loven. -skipun Lovbe-
ovenfor: i einu lagi i (sin) Heelhed, stemmelse, Lovhud. -skipti lg- =
uddeelt, en Dynge (for ^sig) ; lige-
i skipti. -skn =lgskn. -stefna lov-
ledes , paa een Gang. ru lagi lig el. lovformelig Indkaldelse. b)
paa den anden Side /^ ligeledes : i lovligt Varsel. -sok cl. -sakir lovlig
anden Henseende.
I meira, minna Grund: fy viv laga sakar efter Loven.
lagi temmelig meget, temmelig lidet, -tak lovligt Pant. -rskurr lovlig,
noget mere, mindre end sdvanligt; i retlig Afgjorelse. -rjtr en som trod-
mesta lagi altfor meget el. lidt mere ser Lovene.
end nogensinde; i fyrra lagi temmelig
tidlig el. tidligere end sdvanligt. LG (-ar, -ir), f., fldet Tr.
B) en Fordybning, lille Dal.
II) uden sg.y 1) Love: leia e-t i log Laga (adv.)^ see i aflaga.
indfore noget som Lov , vedtage som Laga (-a5a, -at), v. a. , indrette,
Lov. b) et Samfund, som har fl- danne: 1. e-t eptir e-u.
les Love leia e-n i log give en Fri-
:
Laga (-aa, -at), v. n., flyde : lag-
hed, indfore ham blandt de friere Bor-
ai blit r $irinu.
geres Tal; ligeledes, optage en i et Lgarb Brnding.
Samfund i Almindelighed. 2) et Di- LGASNGR den Deel af Gudstjene-
som har
stricty sine (provindsielle) Love sten^ som foregik under Nadverens Ud-
og sit Hovedthing; jfr Gula[)ingsl(}g, deling, som udfortes med snket Stemme
Irndaig, og fl. lign,; lags-brir
for at de Excommunicerede eller de.,
Kammerat. -kona Concubine.
2) som vare satte i Band, ikke skulde hore
Omgangssster., B. -mar Kammerat, noget deraf.
Staldbroder ; iaga-afbrigi Afvigelse fra
Loven , Lovbrud, -beizla lovligt^ lov- Lagbrir =
lagsbr5ir.
formeligt Forlangende el. Anmodning. Laga, i. s. impf. ind. af leggja.
-bo = lgbo. -bk := lgbk. Lagbr (-S, -ar), m.,
Lagr, see leggja.
Tot.
-brjtr, m.. Lovbryder, -brot Lov-
brud, -btir, m., en som forbedrer Lagfcera , v. a. , bringe i Lave.,
rette.
Lovene (cogn.). -dnir lovlig Dom.
-eir lovlig, lovformelig Ed. -flkjur, Lagfring, /"., Rettelse., I.
Lagga (-aa, -at), v. a., skre det
f. pl.y Lovtrkkeri. -fvestv lovlig Fi'ist.
=
-fi'el t lgfrtt. -gipt lovlig Gave. -gjald
Indsnit i Staverne paa et Trkar,
hvori Bunden skal falde; passe Bun-
lovlig Betaling; noget, som har sin
fulde Vrdi som Betalingsmiddel, -grein
den i paa denne Maade., I.
Lovsted, Lovartikel, -gzia Oprethol- Laggr behndig, heldig med Hen-
delse af Lovene. -Iiellur de iO Lov- syn til at trffe det rigtige ved det,
buds Sleentavler. -hlni Lydighed en skal udfore.
mod Lovene. -kaup lovligt Kjb el. Lagir, laginn, see u. leggja.
Contract. -kefli et Slags Budstikke til Lagklauf Bagklov.
at kalde sammen til'jet Mde^ hvor Lov- Lagkoenn =laggr, /.
trtter skulle afgjres; deraf lovlig Lagkcenska Behndighed.^ I.
Proces (?). -kvan fang lovligt Gifter- Laglauss, adj., ubehndig., I.
maal. -lauss, adj., som ingen Lov LGLEIKR (-S, ar), m.. Lavhed.
har eller agter, -ley-i, n., Lovlshed, LGLKNDI (^-is. pi. d. s.), w., lavt
I. -leiga =
lgleiga. -lrittr lov- Land, Slette.
formelig Protest. -lostr noget som er Lagligr, adj.., behndig. b) pas-
lovstridigt., lovlig kan paatales. b) sende, som er i sin Orden, el. som det
Feil el. Lyde ved noget, som Loven bor vre. -liga, adv.
fremhver. -ma5r lovkyndig Mand. Lagligr, adj , lav.
-mal -Srt^f som udkrver en retlig Af- LGMLTR, adj., lavmlet.
gjrelse. 2j =
lgml, E. -messa Lagnar (-2r, uden pL), m., det at
en i Loven paabudt Helligdag. prof Vandet lgger til; lagnaar-ss /-,
 ;

32 LANAR LAND

som er lagt til jvnt af sig selv^ uden eldi Foder for et Lam. -hiifu5 Lam-
Driviis. mehoved. -skinn Lammeskind; og fl.
Lagnar-, see u. lgu. lamba-blmi en Uden Smelle., L -rekstr
Lagnet Garn som ligger ude i Vandet^ eg. det at drive Lam el. en Drift Lam ;
ikke trkkes med (modsat drttarnet men isr Bet til at drive Lam hen
Dragvod) /. , paa en vis Grsgang; og fl.
Lagning (-ar, -ar}, /"., det aileggjaj Lambburr den Tid da Faarene faae
Stilling, Indretning , B. Lam.
LGNTTI fis, pi. d. w., den Lambeldi Foder for ei (el. flere)
5.9,
mrkeste Deel af de lyse Sommer- Lam; Fodring af Lam; jfr heytolir.
ntter. Lambgimbr aarsgammelt Hunfaar som
LAGR, adj.j (comp. Ifcgri superl. har faaet Lam.
,

lgstr^ eg., lav, kort, ikke hol: Lambhagi Grsgang for Lam.
IJ
1.vexfi lav af Vxt. Talemaade' Lambhls Lammehuus.
gra e-m lagt undlr hfi see ned paa Lmblauss, adj., uden Lam.
en, foragte; bera lagt hfuit af (e-m) Lambskota (-U -uij, et Faar,
, /". ,

fundi bre lavt Hovedet fra el Mode som har mistet sit Lam el. som Lam-
(en Kamp).! d. e. enten komme derfra met er blevet frataget.
med nedslagne Miner som en der har Lamheyrb, adj., som har en svag
trukket det korteste Straa, er bleven Hor els e.
til Skamme., el. kommer til at bide i
Lami, adj.^ lam, beskadiget.
Grsset.
b) halvueg.., om Lyden el. Lamning (-ar, -ar), /"., det at lemja.
Stemmen, lav: lgi sngr lgasngr. = Lampi (-a, -ar), m., Lampe.
2) ueg.^ a) om Herkomst, lav, ringe:
Lamr, I01, lamt, adj.., lam, halt;
af lgum stigum af lav Herkomst. svkket.
b) ringe, ubetydelig: 1. liskosti- ubety- LN (-S, pi. d. s.)., ., Laan; Over-
delig Troppestyrke.
c} compar., i dragelse, Forlening: tak al. tage Laan;
Talemaader som: bera lgra hlut taka e-t at lni af e-m laane noget
trkke det korteste Straa, komme til hos en', f e-m e-t at jiini laane el.
kort; fara lgra (n. '5^., adv.) op fore overdrage en noget; ligeledes., forlene
sig mindre overmodig.
en med (et Land).
b) om Guds
Gaver: gu skipar lnum sinum sem
LGRAUSTAR, udj., som har en lav., Iinum snisk; df (nu) Lykke., lykke-
svag Stemme., lavmlet. lige Omstndigheder; lns- fe Laane-
LGREISTR lav., som har en lav Reis- gods. -hioss en laant Hest.
ning., I.
LNA (-aa, -at), V. a., laane; over-
LGSKEPTB, ad/., som har '.et kort drage: 1. e-m c-t. b) tilstede: 1.
Skaft. framganginn lade dem ikke
LGTALADR, adj., = lgmltr.
f eim eigi
trnge frem.
LAGxKR, adj.., hndig I. ,
LNARDROTTINN Husbond., Herre.
LGUM, i. s. impf. ind. af liggja. Land (-s, lOnd), n.. Land, 1) Lan-
Lagvpn Stikvaaben. det, Landjorden, i Modstning til Van-
LGVAXINN lav af Vxt. det: bM sj ok landi baade til
Lagvirkr, adj.., som med Behndig- Lands og til Vands.
b) Landsbred,
hed udforer sit Arbeide, I. Strandbred, Kyst; Aabred : (aka land
Laki (-a, -ar), m., den tredie Mave naae Land, lande; jfr n landi; inn
i drvtyggende Dyr, Bladmave.
me ru landi ok iit mc rn langs
Lakligr, adj., daarlig, ringe, -liga, ind med den ene Kyst (af en Fjord)
adv. og langs ud med den anden; fljt autt
Lakr, liik, lakt, adj., daarlig, ringe, me bum lndum uden lis langs med
slet;compar. lakari som er af mindre Bredderne.
2) Land (som en Deel
Vrdi el. Kostbarhed. af Jorden) : fara millum landa. /
LLAN Lolland. Udtrykket: lit i lund el. lit i lndum
Lamabarning, f.f Beskadigelse^ Lem- er der immer Talen om Lande, som
lstelse ved Slag. ere syden for el. forskjellige fra Skan-
Lamab, nom. og aer. pi. af lom. dinavien, Storbritannien og Irland.
Lamasess, eg. den Lammes Sde (?) b) el Land som ens Opholdssted, F-
hun i Talemaaden liggja i lamasesi dreland , Rige el. Kongedomme: fara
vre beskadiget, i ubrugelig Tilstand. af, stiikkva or landi forlade, tvinges
Lame (-s, lOmb), n., Lam. lainbs- til at forlade^ flygte bort ud af, rmme
 LNDAUN LANDFLTTI 321

Landet (a: ens Fdreland el. hvor man m., = landskapr. -skattr Skat af el
har [slet Ophold ^ regjeret et c). Land. -sfjrn Landsstyrelse, Stats-
3) Jord^ Jordlod, Land el. el Stykke bestyrelse (landsstjrnar-nia^r Lands-
Land., enten som udgjreride el. horende herre, en som er indsat som Bestyrer
til en Landeiendom: sv s, er land af et Land), -syn = landsyn. -tunga
leigir, hj at taka, at hann fi ortar Landfvnge. -van = landvn. --venja
vel eri^ijar ligeledes bor den., som f- Skik og Brug i et Land. -verft Be-
ster en Gaard etc; ef maftr hefir lnd talingssnmmen for en Landeiendom.
fleiri undif bu sitt enn ei(t,..ok der- -virmg en Landeiendoms Taxalion.
som en har flere (fra hinanden afson- -vist Ophold i el. Tilladelse til at
drede) Stykker Land lil Brug da etc;
. . . opholde sig i et Land; landa-brig^i
lands-au5n = landnuDn. -brisft Ind- hidlosning af Landeiendomme (lanila-
losning af et Land el. en Jordeiendom. brig^is-blkr Afsnit i Loven om landa-
-bi et Lands Beboer el. Indbygger. bng5i). -fundr Landes Opdagelse.
-bygsf*^ Land-^bygd .^
Landet, -byaiscing -leit Reise for at opdage Lande, Op-
et Lands Beboelse. -dcild Inddeling dagelsesreise. -leitan el. -leitun, f.,
af et Land. 2) Deling af et Land d. -mnrk Grndsei^kjel ; det Stykke
s.
el. en Jordeiendom. -drottinn Eier af Land, som ligger indenfor en afstuk-
el Land el. en Gaard, Husbond, -elg'ni ken Grndse. -merki Grndse^ Grnd-
= landei^n. -endi et Lands Ende el. seskjel. -mri , n. pi d. s. -skipan ,

yderste Punkt, -fjrftunffr Landsfjer- el.-skipun Landes Beliggenhed, -akipti

ding. -f6\yi et Lands indbyggere, -frir Landes Deling; Mage.skifle. -ita
Landefred, sikkert Ophold i el Land. Tvist, Lovtrtfe om Markeskjel Qanda-
-2;agn hvad der er til Nyde for et rtii-ml Markeskjelssag).
Land; nyttige Foretagender for et Land. Landaun et Lands Blottelse for Ind-
-gzla = landgzla. -hlfa Land- byggere: sv at horffti til landaui^nar
strkning. Egn, -lieiti el Lands Navn saa al det var at befrygte, at Landet
el. Benvnelse, -hevv Mngde(n).^ Mas- blev blottet for Mennesker.
se(n) af el Lands indbyggere, -herra liANDAURAR, m. pi., Skibstold, Havne-
Landsherre , Landsfyrste. -hlutp = told.
2) nu : Varer el. Produrter, et
landhhitr. -horn Udkant, yderste Pynt Land frembringer ; andaura-gjald Er-
i

af et Land (landsliorna-ma5r en som lggelse af landaurar.

slreifer omkring fra den ene Kant af Landbord I, m., den Side af Skibet,
Landet lil den anden. Landlber, Land- som vender mod Land.
stryger), -kjlki Udkant af et Land. liANDBRiGD = landshrig.
-kostr, eg. et Lands el. en Egns til- Landbrot Jnrdfald, 1.
strkkelige Udstrkning fil Beboelse; Lanbi Leitnding ; jfr landseti.
taka ser iandnkosti tage en Landslrask- Landdrottinn =
landsdrottinn.
ning i Besiddelse og til Beboelse. Landeigandi Jordeier, Eier af et Land.
b) i pi., = landkostir. -las et Lands Landeign det at eie et Land, Land-
el. en Landstrknings Beskaffenhed (na- eiendom.
tura loci). -le^, d. s. -leisa Fste Landekla Mangel paa Land.
og Leie af en Landeiendom, Jordfste. Landerfd Arvelgt efter en, som
(landsleigii-blkr det Afsnit i en Lov, boer paa ens Eiendom.
som handler om Fslevsenet) -lftr . Landeyda et Lands delggelse ef.
Folket i et Land. -mar, a) en af Blottelse for Indbyggere.
Indbyggerne i el Land,
b) Lands- Landfall =
janSfrtll.
mand, -mli Slgerens Forbehold af Landfastr som er dreven op og sid-
Ret lil al kjobe en Landeiendom igjen, der fast paa Land.
2) som kommer
enten for en bestemt Sum el. ved at i Land, gaaer i Land (el. som kom-
gaae i det hoiesle Bud, naar den sl- mer i Havn og lgger sig for An-
ges igjen. -mearin et Lands Udstrk- ker?) : "^rr varft I. laugardag hinn
ning, -ttierki Grndse, Grndseskjel. nsfa fyrir !Vlrumes(;u s^;ari.
-mj;r Mngden af Indbyggerne, (hele) Lanofestar, f. pi., Landloug ; Touge,
Folket i et Land. -naui^syn, el. mere hvorved Hvale el. andet som driver op
i pi. lands-nau^synjar et Lands Tarv paa el. fores op til Strandbredden gjo-
og Ndvendigheder. -nytjar f. pi., ,
res fast.
Indtgt af en Landeiendom. -ofringi, Landfjolskvldir, f.pl.. Embeds fo*-ret-
m. , Landstryger, Dogenigt. -rcttp ninger, offipnllige Anliggender, der skulle
Landeret, -sidr =3 landsir -skapr. varetages (1. byskupsdnis}.
(21)
322 LNMDFLIHDR LANDV h
Lanfltti el. -fltta, adj., land-- speCf en af dem, som forst nedsatte
flygtig^ forviisf. 2) subst., en Land- sig paa Island, -sasja liistorie(n^) om
flygtig. et Lands (spec. Islands) frste Be-
Landfloemdr jaget ud af Landet, boelse; spec, Navnet paa den Bog., som
lands forviist. beretter om Islands forste Bebyggelse.
Landfolk =
landsflk. -ti 5 et Lands (spec. Islands) forste
Land G ANG Landgang. Beboelsestid. -timi, d. s.

Landgawgr, Landgang; 1. ilska e/. af Landnoran fra Nordost.

fiskum Fiskenes Lhen (i Masse) op Landnordantt nordostlige Vinde;
paa Strandbredden , el. saa tt op til Nordostkanten, I.

den, at de skylles op af Bolgerne. Landnord R Nordost.

Landgenginn som har gaaet paa Landxyrdingr (-S, -ar), m., Nord-
Grs, ostvind; landiiyrings-ver Storm fra
Yaktmaami Jordbundens Frugtbarhed, I. Nordost.
Landgzla^ eg. et Lands Bevogteise^ Landr, n. pi.. Landsstyrelse. ; liafa
el. det at have at varetage Opsynet 1. fore Regentskabet.
B) Landsfor-
over et Lands Anliggender samt dets rderi Iandr5a-m5i-, "i) ensom fo-
;

Forsvar. rer Styrelsen over et Land. 2)

Landhallt, n. adj., adv., langs med Landsforrder, -sok Anklage for el.
Landet. det at have gjort sig skyldig i Lands-
Landherr Landtropper, Landhr. forrderi.
Landhleypingr, m., Landlober. Laxdrammr som holder strengt paa
Landhlutr den Deel af en Fiske- sine Rettigheder som Grundeier , el.
fangst, som tilfalder Grundeiercn. gjr Indgreb i andres (sine Naboers)
Landhreinsan og -hreinsun Lands- Rettigheder, lader Magt gaae for Ret
renselse, d. e. Bortskaffelse af Rovere imod dem.
og andre for den offentlige Sikkerhed Landrandi Lands h'vding.
farlige Personer. Landrekstr Lands forviisning , E.
Landi (-a, -ar}, m,, Landsmand. Landsala Salg af Jordeindom.
Landkannar Undersgelse af et Land Landseti (-a, -ar), wi. , Leilnding,
el. en Landstrkning. Fster.
Landkarl Bond. Landsir Landsskik, Landsbrvg.
Landkaup Kjb af Jordeiendom. Landskai Jordskade.
Landkostir, m. pL, et Lands Be- Landskapr,?., 1) (Landskab), Lands-
skaffenhed^ Frugtbarhed. deel, District. 2) = landsir.
Landkvmt, n. adj., subst.^ Tilla- Landskipan og -skipun Landsbesty-
delse til at komme til el. tage Ophold relse.
i Land.
et Landskipti =
landsdeild. - b) Ud-
Landleigandi, m., Bortfster af et deling af et Land el. et Rige ; den
Land el. en Gaard. Deel., en faaer af et Land el. Rige.
Landlritti retlig Protest imod ens Landskjlfti Jordskjlv.
Fordring paa et Land el. en Landeien- Landskortr =1 landckla.
dom. Landskuld og -skyld Landshyld.
Landlgr, adj,, som staaer fra Land; Landstjrn =
landssjrn.
landlgir \\nA&r Landvinde, Fralands- Landstoer, adj., = landlgr.
vinde, I; jfr landstr. Landsur Sydost.
Landmunr og oftere i pi. landmunir, Landsunnan fra Sydost.
m. pi., Lngsel efter (at komme hjem Landsunnantt systostlige Vinde.
Hl) sit Fdreland. Landsyn det at man fra Havet di-
Landnm, i) Besiddelsestagen af et ner Landet; Landkjending.
ubeboet Land.
b) den Landstrk- liANDSYNNINGR, ., SystOStviud.
ning., en tager i Besiddelse. 2) Ind- Landtaka Landing; Landingssted.
greb i en andens Rettigheder som Grund- Landtjald Landlell (i Modstning
eier , Beskadigelse af hans Land cl. Hl Skibstelte) , Telt: sl landjldum
desl.
b) Mulet for saadunt Ind- opslaae en Leir.
greb; landnnis-kona, del samme om en Landvan Rimelighed for at man er
Kvinde som landiianismaftr om en Mand. nr ved Land.
b) Rimelighed for
-laufet, rfi3., uden (Erlggelse af) at noget driver op paa Land: hvalr i

landnm 2, b. -mar en som tager en I. 2) Haab om at komme i Besid-

ubeboet Landstrkning i Besiddelse; delse af Land, Udsigt dertil.
 LANdVANR LANGR 323

Landvanr (om Kvg og Heste), vant Langfer lang Reise; langfera-mar

til Landet (hvor de erc'). en langveis Reisende.
Landvarnar-, see landvrn. Langframi, m. , Langvarighed; at
Landvegr Lrrnc/eet.* ferdask landveg er eigi til lana;fi-auia det duer ikhe i
reise over Land. Lngden, holder ikke lnge ud, I.
Landviri (-is, pi. d. 5.}, n.. Land- Langfcettr, adj., langbenet.
vind el. Vind fra Landet^ Fralandsvind. Langgoeligb og langgoeiligr, adj.,
Landvinor Landvind^ I. langvarig., som man lnge har Nytte,
liANDViNNA Landarbeide, L kan have godt af.
Landvrt, n. rtflfj., subst., Tilladelse Langgoer, adj., d. s.
til at opholde sig i et Land. Langulsar, adj., langhalset.
Landvttr et Lands Skytsaand. Langhendr, adj., langarmet, lang-
Landvrr, i) et Lands Beskytter, haandet.
Forsvarer.
2) Landvcernskat. Langhyggja Langmodighed.
Landvrn Landvrn, Forsvar af et Langufar, adj., med langt Hoved
Land; land varnar- balkr Afsnittet i de (Drage el. Dyrehoved, Snabel, om
nordiske Love om Forsvars- og Udskriv- Skibe).
ningsvsenet. -maftr en, som er sat til Langhof)! (-a, -ar), m., som har et
at forestaae et Lands el. en Lands- langagtigt Hoved el. Ansigt (cogn.).
deels Forsvar, -sesl et Seil som tilho- Langi (-a , -ar), m. , den lange
rer landvarnarskip.
et -skip Skib. Tarm, I.
Krigsskib til Landets Forsvar. Langknakkr en lang Bnk el. et
LNF =r lnsf. langagtigt Sde.
Lang (lngu, liingur), f, et Slags Langlega langvarig Liggen (i Havn,
Fisk (gadus molva). for Anker) paa et Sted.
Lang (-ai, -af), v. a. impers., e-n Langleggr Bovbeen.
langar til e-s lnges efter noget. Langleii, n., lang Vei.
Ogsaa som et (personelt) r. n., i samme Langleiis, adv., langveis.
Betydning. Langleikr (-S, -ar), og -leiki (-a,
Langafasta Fasten. -ar), m , Langhed.
Langafi Oldefader^ I. Langleitr, adj., som har et lang-
Langafrjagr Lafigfredag. agtigt Ansigt.
Langaland Langeland. Langlf og LANGLFI langt Liv.
Langalda Langs.., 1. Langlfr, adj., som lever lnge.
Langamma Oldemoder, I. Langligr, adj., langvarig; langsom-
Langan og LONGEN (-ar, -ir) , f., melig, kjedelig. -liga, adv., lnge, i
hngsel, Altraa. lang Tid.
Langss Langsidebjlker i en Byg- Langloka et langt Vers af simpel
ning. metrisk Construction.
Langatng (gen. sg. lngutangar) Langminnigr og -minnugb, adj., som
Langfinger^ L mindes (noget) lnge.
b) som lnge
Langrakki lang og tyk Skybanke, I. erindres.
Langband Lgte., I. Langmlgi lang , langvarig Tale,
Langbekkr Bnk, som vender efter Vidflftighed.
Langsiden af Uuset (mods. {)verpallr). Langmli, f. indecL, d. s.
Langbardar Longobarder; Lang- Langmltr, adj., som taler vidtlof-
bari^a-land Lombardiet. tigog lnge.
Langbrok, eg. en lang brok; deraf Langnefjar, adj , langnset.
cogn. betegnende en hi Vxt. Langorr, adj., vidtlflig i sin Tale.
Langeldar, m. pi. , Varmeilden i de Langorf langt Leeskaft ; langorfs -
et
Gamles Dagligstuer (eldasklar) el. Ijr Lee, som horer el. passer til et

Gjesfevrelser, som tndtes i flere smaa saadant Leeskaft.

Brndestabler el. Vedstabler ^ der laae Langr, lng, langt, adj., (comp.
i en Rkke langs efter Gulvet. lengri, superl. lengstr), lang, a) lang
Langermr lang rme. (i Rummet): 1. fjrrj lengri enn 20
Langfedgar, m. pi. , ens Forfdre, alna, og fl. lignende.
b) lang, lang-
Aner, opga aende Slgt paa fdrene varig: 1. timi; lng stund; lng ra
Side ; lani fcga-ky n ens opgaaende Slgt en lang Tale. 2) n. sg., a)
paa fdrene Side. -tal Stammeflge. (acc.) ,' langt, ol) langt (i Rum-
Langfer, m. pi., langfegar. = met): langt fyri framan, undan,
(21)
324 LANGR LASTLIGII

eptir. /?} lang Tidf langt om lnge: Langvi'gi (-ja, -jar), ., en Fugl
geysi langt meget vidtloftig. y) af Alkeslgten^ I (efter Eg. s=langv
tiden for Rums-
el. Tidsforhold^ langt^ i Edda).
meget lignende: hann var lan^t um
el. Langvinningr, m. , Langvarighed., L
fram aftra han overgik langt alle an- Langvinnr, adj., langvarig, I.
dre; lang:t um str ri meget storre. Langvinr en gammel, prvet Ven.
b) lngu {dat. sg.), lnge: lngu fyri Langvist langt Ophold.
jl lnge for Juul. (i) med el. uden Langvngr et Slags Vggetppe (?).
fyri foran ^ for lang Tid siden. c) LANGiLi Langsidepaneel.
lngum (dat. pi.), ofte og lnge ad Lang^ogull lnge taus.
Gangen; comp. lengvnm oftere; superl. Langligr, rt[/., langvarig, -liga, adv.
lengstuni den meste Tid; oftest. Langrr, adj., d. s. ; som lever lnge :
Langr (-s, uden pi. ?), m.. Langside : 1. yfir jrftinni.
draga e-t langinn udstte fra Tid til LNHKOSS :rr lnshross.
anden. LNLAUSS som ingen Lykke har med
Langrei langt Ridt; lang Fe?', som sig, I (^-leysi, n., Vanheld; -leysingr,
man maa ride. m., uheldig Skabning).
Langrcea lang^ vidtloftig Tale. LNSAMR, -.si5m, -samt, adj., heldig,
Langroei, n., lang Svei for Fiskerne lykkelig, I (-sejiii /"., Held).
ud til de Steder, hvor Fiskene holde Lapit, lapta, supin. og impf. /'lepja.
sig, I. Larar, adj.., trt, udmattet, I
LangrcRj adj., = langorr. LRR (-S, -ar), m.y et Slags Kasse
Langrceki, f, indecl. el. n., lang- til Fruenfimmersager (til Uld^ Garn-
varigt Had. nogler, el. desl.), I.
Langroekinn, adj., som lnge er vred, Las, i. og 3. s. impf. ind. af lesa.
brer flad, I. LSBOGI Laasbue, Bue med Laas.
Langroekm, f. indecl, den Egenskab Lasinn, adj.., svag, upasselig., /.
at vre langroekinn. Laska (-afta, -at), v. a., beskadige.
Langrkr, adj., d, s. Laski (-a, -ar), m., /, i) =? flai^ki ;
Langseta langt Ophold. ogsaa I ose Log i Trer. 2) den
Langskeptr, adj., langskaftet, Deel af en Handske , som bedkker
Langskip Langskib; langtikips-biissa Haanden mellem Haandledet og Fin-
et storre Havskib, som er Langskib^ ogfl. grene.
Langskor, f., den yderste Kant paa Lasligr, adj.^ svagelig; beskadiget:
et Skibstelt. faldefrdig.
LancspUnn et Spand o : det., som man LSLAUSs, adj., uden Laas.
maaler med Langfinger og Tommelfin- Lasmeyrr el. -MRR, adj., som let kan
ger, modsat det., man maaler med denne beskadiges; skrobelig, svagelig; I. i
og Pegefinger (Bluffspfinn), /. gungunni svagelig i sin Gang, hvis
Langstr, adj. , langvarig, I. Gang vidner om Legemssvaghed el.
Langsnn, langt forudseende., som Skrbelighed.
seer langt ind i Fremtiden. LSS (gen. d, s., -ar), t., Laas.
Langsi, n. , det at see vidt ud i LSS (lts, lz, gen. sg. og nom.
Fremtiden, Kingskab. pi. d. s.), n., Baand el. Snorer.
Langsr, adj.., =^ langsnn, /. LSSA (-a8a, -at), v. ., i) bestte
Langs G en lang stor Sav^
fi I. med Baand el. Snorer.
Langtala - langrfta. LSSAN (-ar, -ir), f-> det at lssa.
Langtalar, adj.j som holder en lanq IjAst (-S, uden pi), n., Last., Dadel.
Tale. Lasta (-afta, -at), v. a., nedstte,
Langvaxinn lang., hi. laste, dadle, bagtale.
Langve, see lanj^viai. Lasta-, see u. lstr.
Langvegr, i Udtrykket: langveginn Lastan og LSTUN (-ar, lastanir),
i Lngden. f., det at lasta 3 lastanar-ord last- =
Langviir, m lange Spiir., Stokke
, pi., mli.
el. Planker; spec. de lngere, storre Lastanligr, adj., lastvrdig, som er
Rer, Masten elc. paa et Skib. til al dadle el. stte ud paa.
Langvidri (-if^, pi- d. s.), n., sta- Lastaubigr lastefuld.
digt, vedholdende Veirlig (isr om Lastfillr, d. s.
Uveir) ; langviftra-samr, adj., stadig, Lastligr, adj., dadlende: lastlig or5.
vedholdende med Hensyn til Veiret. Lastmli (-is, pi, d. s.), n.f dad-
 LASTMLI hTA 325

lende, forncermende Ord el. Udtryk, lukke en Dr i el. op. h. barn af

Last^ Dadel. brjsti afvnne et Barn. L e-t af
Lastord, d. s. hendi aflevere, udlevere, give Slip paa;
Lastsamligr, adj., lastvrdig^ da- 1.sok af ht)ndum overlade, overgive et
delvrdig. Sgsmaal i en andens Hnder.
Lastsamr -som, -samt, adj , dadelsyg, Ltit mik fram at K. lad mig komme
Lastvarr som skyer Laster, lgger frem til K., giver Plads for mig, for
Vind paa , beflitter sig paa veen og at jeg kan maale mig med K. ^)
uplettet Vandel. - 2) som afholder hvor det udeladte Intuitiv nrmest er
sig fra at dadle andre, I. vera el. vera: 1. c-t eptir lade noget
LSUM, i. pi. impf. ind. af lesa. blive tilbage, efterlade; 1. e-t laust

Tab; jfr give Slip paa noget; 1. c-n lausan lade

LT (-S, pi. d. s.), w., 1)
b) ddelig Afgang, en los; 1. einaCo: konu) forlade, for-
flt, mannalt.
Dd. 2) Lader, Fremtrden, skyde sin gtehustru.
Hvi lit {r
= lti.
jfa hj bkipi yftru hvi taaler i Tyve
etc.?; hann let sveininnm ekki i mein
Lata (-ai, -at), v. a. impers. , i:
han tillod ikke, taalte ikke at der skete
e-u latar noget aftager. noget Drengen til Fortrd. L. e-t
LTA (lt, let, ltit), . a. og ., eptir e-m lade noget skee efter ens
lade. I) f. a., A) v. a. , i) m. en acc. nske, fie en i noget; 1. e-s kost
cnm inf., deels fuldstndig., deels for- indrmme, tilstaae, tilstede noget; 1.
kortet i Betydningen lade, hvor det da e-t uppi tilstaae, tilstede, give sit Minde
deels betyder at bevirke, foranstalte al til noget; ligel. aabenbare noget, sige
noget skeer, mage noget saa el. saa., noget aabent , ikke lgge Dolgsmaal
befale el. lign., deels at lade noget gaae paa; 1. e-t i Ijsi yttre , aabenbare,
for sig (uden at hitidre det), taale, til- give at forstaae, lade sig forstaae el.
lade, a) m. en fuldstndig acc. cum forlyde med.
Lade noget gjelde for
inf.: A. tara aia hndina um
let noget, ansee: viu vgin jiJfn latin ok
hsitm lod den ene Haand glide henover sporaiisgit bleve anseefe lige med, d.
ham for at fole paa ham; lata e-n e. skulde opveies lige af Hugget af Spo-

siija nstan ser lade en side nrmest ren.

Herhen horer den ahsolule Brug
ved Siden af sig; tildele ham den som i Dansk lade =
lade ugjort: ek
Plads; lata ekki til sin taka ura e-t hefi at margt gjort, sem ek skyldi
lade som Sagen, hvad der foregaaer ltit hafa, margt at ltit, sera ek
slet ikke rorer el. angaaer en, slet ikke skyldi gjort hafa.
2) med en blot
blande sig i, see til at holde sig uden- acc. som O'ject, a) miste, tabe: I.
for den.
L. e-n fara i frii lade en menn tabe sine Mnd, miste sine Folk
gaae i Fred, uantastet; 1. c-n standa (i Kamp el. desl.); 1. lit miste Livet,
upp lade en, tillade en at staae op de; 1. leikinn tabe, komme tilkort i en
(som man har kastet til Jorden); lata Jjeg. b) opgive: 1. hlut sinn fyri
e-n rfta lade en raade; og fl lign. e-m lade sig sit, sin Ret fravriste,
b) hvor Infinitivets Subject er udeladt : berve af en.
c) 1. e-ra bl5 aare^
1. drepa e-n lade en drbe; lata fall- lade. d) \. af fe slagte Faar.
ask sver sitt lade sig falde paa sit B) V. n. , i) i Sosproget, styre, el.
Svrd; 1. undan siu:a vige, trkke sig desl.: 1. i liaf, lit, brott stikke i Soen.
tilbage.
Lfa rekask, eltask fyiir 2) 1. af e-u (el. af at, m. infin.)
e-m lade sig jage, forjage, forflge af ophore med noget.
3) 1. at foie sig
en, uden at prve paa Modstand. efter: 1. at orum e-sj 1. til vi e-n
c) hvor selve Infinitivet er udeladt, a) foie en; 1. undan el. fyri give sig.
hvor det udeladte Infinitiv er fara el. vige. 4) bruge visse Lader, yttre sig,
koma, og lata belyder at lade noget tee sig en vis Maade, a) hversu
paa
komme, bevirke el. tillade at noget sem sjr lti hvilken Stoi end Soen
kommer bort fra, af el. paa en Plads, gjorde , hvorledes den end larmede;
ud af el. i en vis Stilling: lata eir I. illa i svefni vise Uro i Sovne , vise
csjar af aer tage sine Skibs-
tjldin Tegn paa urolige Dromme. b) 1.
telte ned; 1.nir i e-t lade no-
e-t i, friliga opfare sig, gaae frem paa en
get komme i, slippe ind, ned i noget; ufredelig el. krigerisk Viis.
h. mikit
I. naut inn stte Kvget ind; 1. e-n yfir ser el. um sik broute , prale; 1.
inn lukke en ind; lata e-n lit slippe en litit yfir ser vise sig beskeden, tilbage-

ud, lukke en ud; 1. hur aptr, upp holden.

d) 1. hljtt yfir e-u vise sig
326 LTAS>R tAUN
aus ved el. med Hensyn til noget, ikke Lauf (-S, pi. d. s.), n., Lov. b)
yltre sig ved el. om. e) ]. vel vi Lovvrk: gaf hann hnum skjold . . .

e-n el.at e-m vise sig venlig imod, rauftan ok e^ulllUg 1. ; lanfs-bla
yflre Kjr tegn imod. f} lta vel, et Lov, Lovblad. -lids Lovhytte.
il la yfir e-u yltre Tilfredshed Mis-
el. Ladfbla =laufsblad.
fornielse med noget. ^f^ I. eptir e-m Lacfgask (-aftisk, -azk), v. pass.,
efterabe en, ens Lader. K) 1. sem bekldes med Lov. P. pr. laufgaftr
lade som; 1. sr ekki um e-t ytlre sin bedkket med Lov. b) med Lovvrk,
Utilfredshed med noget. 5) udtale lvformige Ziraler.
sig med, yltre, sige: llu {)eir nu sem Laufgrwn lvgrn.
fyrr, at hn festi slk sjlf de sagde Lauflttr let som Lov, I.
det samme ^ som de for havde yltret^ Ladfsegl Lovseil; Talem.: sigla meft
at etc.
6) lyde^ give Lyd fra sig: laufsegli anvende lette Midler.
1. Iitt.
Ogsaa impers.: pat lti* Lavfskli Lovhytte, Lovsal; lauf-
htt i e-u noget giver en strk Lyd skla-htft Lvsalsfest., I.
el. Gjenlyd fra sig.
II) ltask, f. Laufugr, med Lov,
adj., besat
p., refl.f sige at man er, give sig ud Laufvii, og -vir Lovskov,
w.,
for at vre, el. desl.: hann lzk fess Laufvindr Vind^ hvorved Lovet bl-
albiiinn sagde at han var ganske beredt ser bort af Trerne; en sagte Vind,
dertil.
2) som v. dep. n., de. Luftning (som hores i Lvet^ Trernes
III) ltandi, part., i Udtrykket sv Grene)., L
ltandi saaledes lydende. IV) lrinn Laug (-ar, -ar), /"., a) Bad: fara i
p. pr., i) vift lfinn beredt paa. 2) 1. gaae i Bad.
b) Vand til at ua-
vel ltinn afholdt.
3) dod, afgaaet ske (sig) med-: taka laugar gaae hen
ved Dden. og vaske sig; laagar-aptann Aftenen
LTAR, adj., I. vel som har smukke fr en Lverdag. -dagr Lverdag.
Lader, beleven. -for det at gaae til en laug for at
LTBRAG Lader. bade. -grft Tilberedelse af Bad: gang
Ijtgr beleven. um 1. lave Badekarrene tilrette, -ker
LTGOBi Belevenhed. Badekar, -kveld =
aptann. -morginn
Lathendr, adj.^ seen , doven til at Loverdagsmorgen. -ntt Lverdagsnat,
bevge Hnderne. -pning rensende Lidelse; Afsonings-
LTNA (-U, uden pi.'), /". , Latin; lidelse; lansa-kostr Leilighed til at
tnu-klcrkr Latiner. -ml Latin. bade sig, nok af Bade: p var gjarna
-skld^kapr latinsk Poesie. -stafr la- 1. i Noregi.

tinsk Bogstav, -stafiof det latinske Laug, i. og .3. s, impf ind. af Ijdga.
.

Alphabet. -tunga -ml. = Lauga (-afta,

-at), v. a., bade.
LTINN, see lta IV. Laugan c -ar,
-ir), f.. Badning,
Latliga, arfw., med Seendrgtighed. Luk, i. og 3. s. impf. ind. af Idka.
LTR (adj. af lta), see i fltr, Laukr (-s, -ar), m., 1) Log, Svi-
mikiljtr etc. bel. 2) Fedme^ I; lauka-garftr Urte-
LTPRR =r ltgSr. have,
Latr, lt, latt, adj., lad, doven. Laum(-S, uden pi. d, s.), n.. Br en
LTR Q-H,pl. d. s.), n., Leie; spec, sig ad med noget saaledes at det ikke
ihundeleie. mrkes', i laumi i Ln^ I.
Latra (-ai, -at), v. a. impers. (?): Lauma (-afta, -at), m. dat., 1.
v. .,
e-m latrar e-t noget begynder at gaae e-u at e-m saaledes at
en noget
flye
seent for en, han bliver udmattet derved.
det ikke mrkes af andre; lauma e-u
LTRASK (-aisk, -azk), v. refl., lave burtu nappe noget paa lignende Maade;
sig Leie^ vlge sig Plads at ligge paa, laumask, f. p-, refl., i: laumask i burtu
lgge sig til Hvile.
stjle, snige sig bort, I.
LTRSELR Slhund(e)^ som jvnlig
har (have) sit Leie paa samme Sted. Laun (-ar, uden pi.), f., Ln; Skju-
lested; el. meft 1. i Lon, i Lndom,
LTS, see lss.
Latta, latt, i. s. impf. ind. og su- hemmelig.
b) Skjulen: dul er 1. (jfr
dul); hylja hr til launar for at skjule
pin. af letja.
LTUN el. LTN (-S, uden pi ) , n.. (Drabet); leggja I. skjule.
Messing; latiins-krosH Messingkors. Laun, n. pi., Lon, Belnning, Be-
LTOEi Luder, Maade at bre sig, taling; launa-verftr som fortjener Be-
bevge Legemet paa. lnning.
 LAUNA LAIISLKTI 327

Laiina (-aa, -at"), v. a. , lonne, be- iAL'SACLF lost Gulv , Gulv of lS

lonne.
h) gjengjelde. Brder.
Launbarn Slegfredbarn. Lausagz = lausaf.
Launblt hemmelige Offringer til he- Lacsahross som Reisende
Skiftehest.,
denske Guder. tage med sigHest uden Byrder^ I.
el.

Lacndyrr hemmelig Dor el. Ud- Lausaklofi , a) en Tvelyd. b)

gang. en af de Lyd., som udgjre en Tve-
LADNFUNnR hemmeligt Mode. lyd.
Lacngetinn ugte fadt. Lausakona det samme om et Fruen-
Lautshkitr, /, a) varmere end man timmer som lausamadr om en Mands-
synes i Frstningen,^ temmelig hed. person.
b) neg. om en, som skjuler sit Had. Lausakr, n. pi., Bibetingelser.
jKvyKOTiLtikrog, Lonkammer ; Tale- Lacsamar en los og ledig Mands-
maade: fara i launkofa rae c-t skjule person uden nogen fast Tjeneste.
noget, holde noget hemmeligt, I. Lalsamjm et hurtigt Sving i Bry'
Launkoss hemmeligt Kys. den, man gjor med Kroppen el. Hofte-
Launkr Lnkrog. delen, for at kaste sin Modstander ned;
Launmar en skjult Mand. jfr hnykkr og mjainarbragi^.
Launml Hemmelighed; hemmelig Med- Lai'sapenningar, m. pi., = lausaf,
lausaeyrir.
delelse, I.
Launmli, n. pi., hemmelig Samtale; Lacsasnjr los Snee,
hemmelig Meddelelse, I. Lausataug Ende el. Toug , man har
Launr hemmeligt Raad el. An- med for paakommende Tilflde.
Lausatindi Rygter, almindelige Ny-
slag.
Ijabnst, /*., Baghold; jfr fyrirs.
heder (isr saadanne, som ikke have
liADiVso^R Slegfredsn, I.
nogen srlig Interesse).
Lalnstafr skjult^ dunkelt Skrifttegn,
Lausavir lost Tommer.
LAusAiLi los, flyttelig Panelvg.
Runetegn.
liAVNSTiGR Lonsti, LoHtei.
Lacjsbeizlar, adj., eg. med Bidselet

Launstuldr Tyveri. hngende lost paa Halsen. bj neg.,

Launsmk skjult Stig., (meget) Ion-
som gaaer fri el. er sluppen fri^ er
sin egen Herre.
lig el. lumsk anlagt Bedrag, I.
Lacntal hemmelig Samtale. Laiseygr , adj.., som har ustadige,
flygtige Oine.
Launung (-ar, -ar), f., Skjulen.^ Lacsgejar, adj.^ ustadig, ubesindig,
Dlgen; launungu hemmelig; laun- af forandvrlig Gemyt.
ungar-ml noget, man holder hemme- Lausgrttr med lose Stene.
ligt, I'f jfr leyndarml og launnil. Lausgyrr lost omgjordet , lost
Launvgr =
lcynivgr. spndt paa ved en Gjord. 2) som
Lacnvg hemmeligt Drab., efter For- har maatlet (spnde sit Svrd fra, d. e.)
klaringen i Gisle Sursns Saga, der- aflevere sine Vaaben.
ved forskjelligt fra Mord (mor), at Laijshrr med flagrende, lost Hoved-
Drabsmanden lader sit Vaaben blive haar.
siddende i Saaret. Ladshendr, adj., som holder lost paa
Laln^ing hemmelig Forsamling; hem- noget ( e-u).
meligt Mode. Laushfar, adj., med los , ustadig
Laipr (-S, -ar), m., 1) Kurv el. Holdning med Hovedet.
Kasse til at bre el. transportere no- Lagsingi og (omlydet) leysingi (-ja,
get i. b) spec. Kasse til Smor ; -jar), m., en Frigiven; jfr leysingr.
deraf et vist Maal el. Vgt paa Smor Lausltr, adj.., letsindig', lsagtig.
(i Norge) svarende til 2 ci 3 Pd. Lausleiki (-a, udeti pi.?), m.. Los-
2) selve Bindingsvrket l. Tommer- hed. b) Ustadighed , Ubestandig-
vrket i en Bygning op til dens Tag. hed.
Lausabekkr en los Bnk, som flyttes Lalsligr, adj., los, ikke fast el. tt.
fra et Sted til et andet, I. b) hvis Udseende vidner om Usta-
LxvsATihtLLKVvHastrrksbryllup, Bryl- dighed, Flygtighed el. Frygt.
lup uden sdvanlige Formaliteter som Ladslyndi, n., Vgelsindelhed.
Forlovelse etc. Lai'slyndr, adj., vgelsindet, I.
Laisaevrir Lsre. Labslti (-is, uden pi.), ., Let-
Lavsafb, d. s. sindighed ; Lsagtighed.
328 LAUSMLL LB66JA
Lausmll, adj.^ aabenmundet^ slad- Lacsyrbr, adj., = lausorr, /.

deragtig. 2) uordholden. Ladt (_-ar, -ir), f.. Fordybning, liden

Ijausmlgi Aabenmundelhed^ Sladder- Dal.
agtighed. Laut, i. og 3. s. impf. ind. af lta.
liAUSMLi, n., d. s. 2} Uordhol- Lvarr (-ar, -ar), w.. Herre.
denhed. Lax (gen. d. *., -ar) , m., Lax;
Lausn og LACSTN (-ar, -ir") f.y Ls- iaxa-karl en som giver sig af med
ning^ det at gjre noget klart, bringe Laxefangst (? , cogn.). -vcir Laxe-
det Orden: phr vap lausn ok band
i fangst.
allra vandamla , jfr band. b) Ind- Lax en Aa, hvor Lax fanges.
losning.
cj Frigivelse. d) For- Laxli'ki, n.. Skikkelse af en Lax.
losning. e) Absolution. ^) Af- Lax NET Lnxegarn^ I.
ladspenge. 2) i pL,(uden
lausnir Laxveibi og -veisr laxavcii.=
sg.) Koers Efterbyrd^ Kalverede^ I; Laxverpi, n., Laxevrpe.
lau>nar-ffjald L5e; ew^fc. -tidendi (neppe LZ, see lss.
rigtigt) = lau>-ariftindi. , m., Lee; jfr Ijr.
LiE (Ijr, Ijir)
Lausnari (-a, -ar), m., Forloser: LBAND Lderrem^ hvorved Leen bin-
1. heimslns Forlseren. des fast til Leeskaftet.
Lausorb, adj., =
lausmll som ta- Lbarn lidet Barn.
ler del., han ikke mener noget med. forer Ledengd (-ar, -ir), f.,
r=^- ledenging;
los Snak , uordholden , upaalidelig. ldenajdar-kol =
ldengingarkol.
Lauss, adj.f 1) eg., /05, ikke fast LDENfiiNG, f, det at udhamre, for-
el. sammenhngende., ikke bunden: 1. tynde Eggen paa Leer ; ldengingar-
snjr lsSnee'f hnum var5 iaus hndln kol Kul til Brug ved ldenging.
hans ene Haand blev los el. fri. b) Leja (-U, -ur), f. Dynd, I.
ikke fast, vaklende: var . 1. flum Ler (-rs, pL d. s.)., n.. Lder.
begyndte at vakle.
c) cidr verr 1. Lerbelgb Blg af Lder.
(bryder los), der opstaaer Udlos. d) Lerrlaka, f. Aftenbakke.
halvueg.j los., fri: leika lauss vift kmpe Lebrflaska Lderflaske.
nu hist, nu her, holde sig udenfor den Lerhosa Lderhose.
faste Slagorden. e) ueg.^ a) ledig, Lebrhfa Lderhue, Lderhjelm.
ubesat (om et Embede). ^) fri, Lersekkr Lderpose, Ldersk, L
ubunden: kvit (med Hensyn til et Lfte Leg (-s, pi. d. s.), n , i) Ligge-
el. en Contract): 1. allia mla ikke sted, Leie', isr en Dds Hvilested.,
lnger bunden ved nogen Forpligtelse; Gravsted. 2) det at en Jord el.
var hann vift eina ml 1. tinn de Gaard ligger udyrkel el. ubenyttet: legffja
lod ham slaae uden for dem, ikke deel- blsta sinn i leg lade den ligge udyr-
tage i dem.
y) los og ledig, ikke ket og ubenyttet.
bosat. 1. mar = laiisamar. 8) Lega (-U, -ur), /*., Liggen; spec,
som man giver Slip paa : lta e-n lansan. a) det at ligge syg: lng lega lang
z) ustadig., som ikke er til at stole Sygdom.
b) Leie : leggjask i legu
paa.
^) 1. svpfn let Sovn; jfr pofa gaae i Leie (om Grsset), I. c)
laust (n. sg., adv.) blunde let el. vre Liggeplads for Skibe, Ankerplads, Red;
letsornet.
2) lauss i Enden af et leffu-nautr Contubernal , Kammerat.
Adjeetiv, har., som -los i Dansk, en -neyti, n., det at boe sammen (med en) ;
privativ Betydning. Kammeratskab; de som boe sammen,
Laussvfr, adj., letsovnet, I. Kammerater
Laist, i. og 3. impf. ind. afVjo^^ta. LGARDR Snre (?).
Laustoekr, adj., som gaaer lempelig, Legti (-a, -ar), m., en pavelig Ud-
ikke strengt til Vrks, eftergivende. sending el. Legat.
Lausung (-ar, tide p/.}, /"., 1) Slrei- Leguueill med hele Been.
fen hid og did.
2) ueg., a) Usta- Leggja (legg, laga - lgftum , lagt
dighed, Utroskab, Upaalidelighed. og lagit), V. a. og n., /} f. ., A) v.
b) Letsindighed; Letfrdighed, Losag- ., lgge, 1) eg., a) lgge, bringe el.
tighed; lau^ungar-kona lsagtigt Fruen- fore noget i den Stilling at det ligger
timmer, -or5 upaal/delige Ord., ttpaa^ el. i en vis Stilling: lgftu menn klfti

lidelig Aftale el. Lfte. sin vnllinn ; hann lazM hundina yfir
Lausyri, n. pi., los Snak, som man hann lagde Haanden oven paa ham.
ikke kan stole paa. Uordholdenhed. b) i adskillige Udtryk og Talemaader,
hvor Betydningen antager en udvidet
 LB6QJA 329

el. prcegnant Characleer, a) 1. c-t af ene sig med Hensyn

til Proviant.
e-m lgge^ tage noget en har ovenpaa ^) 1 fy rir e-n foreskrive, befale.
e-t
sig og lgge det tilside; 1. byri af Y^ bestemme sem Betingelse el. Vil-
Br lgge, stte en Byrde (tnan brer) kaar, som Ln el. Straf, el. desl.:
ned, befrie sig ved den; I. c-t undir (hann) lasci sex raeikr vi hlmlausn
sik lgge el. udbrede noget under sig han bestemte Udlosningssutnmen (jfr
(for at ligge derpaa) ^) 1. hest hlmlausn} til 6 merki. L. vin-
lgge paa en Hest^ sadle. ^) \. net ttu sna love sit Venskab (hvis etc);
lgge et Garn ud i Vandet. 8) I. 1. reidi sina true med sin Vrede (i
hapt ombinde Forbenene paa Dyr Fald etc). L. vi sektir bestemme
(isr Hesle) med en Hilde. e) I. Boder som Straf for; og fl. lignende.
beizl vi bdsle. stte Ild
^} 1. eld 6) 1. fe ti! hOfuds e-m (eg. be-
paa, Y)) I. segl tage Seilene ind. stemme den Sum, man vil udstte som
*i) I. Iiendr e-n lgge Haand paa en. Belonning for ens Drab) stte Priis
i) 1. e-n at velii el. vid jru ned- paa ens Hoved.
f) hann lagfti fri
lgge, flde i en Kamp. xj 1. of heim alian oprettede Freden over
saman hendr love noget med Haand- den hele Verden.
g) 1 sanian (tl-
slag.
c) i Ssproget, lgge (med ur) addere.
h) med adskillige Pr-
Objectet o : Skibet deels i acc, deels i positioner i en Mngde uegentlige Ud-
dat.): I. skip fram lgge det (ln- tryk og Talemaader, hvor det sregne
gere) frem, f. Ex. i en Slaglinie; 1. mindre ligger i selve Ordets Betydning,
skipi i^at skipi) lgge sit Skib imod et end i den hele Forbindelse. aa) m.
andet., med et Sliiby angribe;
binde an , aj paalgge: 1. gjld, skatta etc.
1. skipi lgge det paa Anker-
i laffi paalgge Contributioner, Skatte.
pladsen, o. fl. lignende. Ligeledes ^) 1 e-t e-n vift e-n paalgge
el.
abs,: I. at angribe (jfr ailaa)j 1. ut en som en haard Skjebne (imprecari).
stikke i Soen, gaae under Seil; 1. at YJ I. sik vandrfti paadrage sig,
landi lgge til Land, styre, holde ind udstte sig for Vanskelighed- 5^ !
til Kysten^ lande; 1. fra trkke sig ud mikinn kosfnad e-t anvende meget
af Butaillen.
d) stikke (med Red- paa, koste migel paa noget. z) 1.
skabet i dat., sjeJdnere i acc): hann lif e-t (el. med at oginf) vre rede
lagfti spjtinu hnum miftjum faldt til at oflfre sit Liv for noget, til for
ud med Spydet og traf kam i Bugen; at lade sit Liv end ikke etc, ^j 1.
jfr B nedenfor.
e)impers., a reyk, |)ykkju e-n blive fjendtlig stemt imod
pet ete. lesgr Rg., Lugt el. desl. b- en (og vise det i Gjerningen) ; I. f
reVf trkker etsteds hen. ^) is, snjo e-n vise Kulde imod. tj) 1. hag
leggr der stler sig lis, falder Snee. c-t lgge sig efter noget], gjre sig
Var I5g5 i snjfnn net^an nedenlil Umage for at opnaae el. ivrkstte ;
havde der dannet sig en Sneedrive. 1. huga^ kapp, stund, starf bestrbe
y9 vatn, fljt leggr lgger til. 2) sig for, lgge Vind paa L. hug
ueg., a) nedlgge, hore op med, op- konu fatte el. have fattet Kjrlighed
hve : 1. villu bortkaste, skille sig ved til , eftertragte Forbindelse med en
en Vildfarelse; I. flagskap ophve Kvinde.
bb) m. af, a) I. e-t af vi
Kammeratskab. At niftr lagri reii e-n paa Opfordring (f. Ex. af en Ro-
efter at y reden er ophrt. b) ud- ver) give Slip pad noget. ^} !
rede, betale, erlgge: I. fe fyri e-t be- fcnaS af slagte Faar el. Kvg. y)
tale for; fram fe me e-m udstyre
1. I, e-t af aflgge , ophore med som Vane
en med Penge og Gods., som skal til at el. Oveise: hann kvezk lngu hafa af
stte Bo.
c) vurdere: 1, Iiluti) at lagt (o: at glima) at det var lnge
jfnu vurdere lige; 1. e-t at jfnu vi 5
(

siden han havde aflagt at brydes.

e-t, d. s.
Jfr : ekki legg ek sv cc) m. eptir: 1. hug sinn eptir konu
mikit vid ofraetnad j^inn, at etc. saa = 1. hug konu , see ovenfor 2,
meget agter jeg ikke, jeg lgger ikke g., aa, iq.
dd) m. fy rir, a) I. bann
den Vgt paa dit Hovmod, at etc. fyri e-t forbyde, lade Forbud udgaae
d) domme: 1. e-n agildan domme en imod,
^) 1. e-t fyri sik tage sig
falden uhellig liggende paa sine Gjer- noget for.
y) 1. fe fy rir e-t betale
ninger. ,

e) bestemme., a.) bestemme, noget med Penge.

ee) m. i, tx) I. i.
aftale: 1. fund, stefnu beramme et leg, see under leg 2. ^) I. *ik i ve
Modcy en Sammenkomst; \. flag ind- gaae i Borgen, i Catition. L. sik i
gaae et Fllesskab; 1. mtuneyt for- hskft udstte sig for (Livs-) Fare.
330 LEGfJA LE6STAR
y) ^' "^*^' ^"j ^m indlade en
* el. antaget; jfr: svhafftilag lagzk,
Sag til Voldgiflsinnds Afgjrelse^ Hl at menn tku eigi vift cim den ene
Vom. 8j I. e-t vel i jkk vinde fulgte den andens Exempel^ saaledes at
Folks Yndest ved, faae stor Tak for ingen vilde lage imod dem. 6) at
noget. ff) m. (il a^ 1. e-t til lgge le-rgsk vel nicft e-m de komme godt
noget til., fremlgge, yde (som Under- ud af det med hinanden. c) e-t
st tlelse, Bidrag, el. desl.) P9 ' leggsk fy rir (e-n) noget kommer som
sraa til e-s vise en Hder; 1. star- Skjebnens Tilskikkelse; jfr li tit leggsk
hug (konu)
til fatte Kjrlighed til fy rir e-n noget ringe bliver, foraarsa-
(en Kvinde); 1. lujgftu til o-s faae en ger ens Dd,
2) refl. , a) eg. a)
kjr; jfr leggja illt til e-s fortrdige, lgge sig ned: leggjask til svefns
vise sig fjendsk imod en. y) I. e-t lgge sig til at sove. /?) leggjask
(ekki etc.) til yltre noget (intet) i An- fy ri boie sig , give sig (ved et Stod,
ledning af hvad der bliver sagt el. om det man
stoder med): spjit lagft-
hvad der foregaaer., fremkomme med isk fy ri.
prgn.: leggjask meft
8)
noget som sin Mening, som llaad., Ind- (konu, manni) ligge hos. t) Ipggj-
vending el. desl.; 1. r5 til give Raad. ask fltta =
leggja fitla, see B^
8j 1. e-m e-t til ors omtale en i For- , a, /? ovenfor.
r) svmme, jfr B,
bindelse med noget ufordeelagligt, /, b ovenfor.
b) ueg., a) lcggjask
lgge en noget til Last; ligeledes vlge, hcrnaft gaae paa Krigstog. p)
bruge sine Ord el. Udtryk med Hen- leggjask fe (om Rovdyr el. Rovere)
syn til en anden, i hans Paahdr (for falde over og rove Faar el. Kvg.
al saare ham); 1. e-m e-t til mlis y) leggjask e-t undir hfuft forsomme.,
lgge en noget til hast. e) 1. ml ikke efterkomme en Befaling el Op-
til ytta 1. =
ml i gr, 2, g, ee, y, fordring.
89 legsrjask djiipt anvende
gg) m. undir, a) 1. e-t (riki, land, al sin Klogt og Dybsindighed. 3)
el. desl) undir sik underlgge, under- rec: leggjask at angribe hinanden (til
kaste sig noget. p) 1. e-t undir e-n Soes).
III) lagftr (lagiftr) , p. pr.,
underkaste noget ens Dom el. Afgjorelse. a) skikket oplagt: lascftr til kennimann-
y) 1. e-t undir |)e!?nskap, drcng:>kapj skapar skikkel
.f

til den geistlige Stand;

sinn give sit resord paa noget. e-m er e-t lagit ttoget er en bestemt,
hh) m. upp: 1. e-t upp fremlgge som forundt af Skjebnen. IV) lagstr,
Betaling.
ii) m. vi. a) 1. e-t p. pr.y refl., som har lagt sig ned.
vift e-t foie noget til noget. P")
I. lif si(t Leggr (-jar, -ir), m. , 1) det lange
vift lif e-s forbinde sig saaledes med Been, Beenpiben el. Rorbenet i Benene,
en^ at man vil forsvare hans Liv som Laarene el. Armene Ex. (f. det fra
sit eget.
h) impers,: e-t leg^r nr Ankelen til Knet, fra Knet lii Hof-
noget er nr ved (at skee). B) v. ten., etc; jfr fdejrgr, lrleggr, hand-
n.y i) eg., a) stte sig i Bevgelse, leggr, armleg:gr); spec. om Benet,
ol) i. brott tage afsted. pj hvoraf Talemaaden: komask, dragask
1. fltta gribe Flugten. y) \. eptir legg voxe op., modnes. 2) Stammen
e-m forflge en.
8) 1, til bardajja, af et Tr.
b) Stilk, jfr graskggr.
oirustu vift indlade sig i Fgtning^ 3) veg., Linie (om Slgtskab); jfr
Slag med en.
b) svmme, jfr I i, 2, karlleggr, kvennlegsrj leggjar-band
a, 3.
c) om Udfald el. Slikken med Slrompebaand, B. -\^ni2L Knokkel, Been-
fldede Vaaben., ol) 1. (il e-s raeft pibeknokkel; leggja-brot brkkede Ror-
(ppjti etc.) falde ud paa en, slikke been. Stumperne af brkkede Beenpiber.
efter en,
^) 1. i gegnum e-n (meft Legill (-S, leglar), m., Bimpel (til
spjti, sverfti, gjennembore en
elc.) Drik, elc).
2) ueg. : vove sig
1. d httu Legkaup Betaling for et Leiesled (i
ud i en Fare, et farligt Fore- en Kirkegaard).
tagende. b) I. til umrftu begynde Legord Leiermaal ; koma legorfti
en Forhandling el. Debat. c) im- fram, konu besove; legorfts-sekt 5-
pers.: lagfti sv nr, at elc. saa der for et Leiermaal. -sok Sag, som
nr var derved, at etc. II) leggj- angaaer et Leiermaal.
ask, f. p. , i) pass., ueg.., a) e-t Legr
(-rs, pi. d. s.), n., Samleie,
leggfek noget bliver almindeligt, Leiermaal: liggja konu legri.
bliver tilen almindelig Mening;
Skik, Legr Rolighed for de Dodes Leie-
pat det blev til et alminde-
orft lagftisk steder.
ligt Rygte., det blev almindelig fortalt Legstr Leiested.
 LB68TEINIV LRIBNDI 331

Legsteinn Gravslem. lede en Barselkvinde. 2) ueg.,

Legtitull, m.. Gravskrift. oghalvueg. a) fremfare: 1. vitni frem-
Legsngb Gravsang; = liksOn^r; fare Vidner.
b) I. e-t (e-n) augum
legsngs-kaup =
lksngs kaup. see paa, see noie paa, betragte. c)
Lei (-ar, -ir), /*., A) Vei, etc, udtale: 1. fljtt, seint (bkstaf, or)
i, eg. ) Vei: 1., er l heim Hlni udtale hurtigt, langsomt. d) fore
Veien som forte derhen. 6) den Vi^ (ved Overtalelser), overtale; lokke: 1.
en har foresat sig at reise (enten til e-n afvesra fore en paa Afveie; I. e-n
Lands el. til Ses), den Vei (Cours) i freistni fore en i Fristelse. e) 1.
en flger: fara leiar sinnar el. I. sina e-t j liig ved /age som Lov. f) ^*
fortstte Reisen (el. Seiladsen) ; glira e-n i liig gire en fri Borgers Rettig-
lykkju leiftinni, see under lykkja 2; heder; 1. e-n J it, til arfs adoptere,
ra I. fyri e-n ride en imode, for el. indstte en som Arving. g) ^*
at mode ham paa den Vei, man ven- e-n til bana (fore en til Dden'), for-
ter han skal komme. c)
leiangr a; = aarsage, blive ens d: hann tk att
jfr leiftarviti nedenfor. 2) neg., a) , er hann leicldi til bana. h) I.
koma e-u til leiar bringe noget til fram lif sitt fremdrage sit Liv, leve.
Tete, Udforelse; skipask betri I. tage i) fremfare, fremstille: 1. e-t i Ijs
en bedre Vending.
6) i adverbielle bringe frem for Lyset; 1. e-m e-t fyri
Udtryk: heira I. hjemad; 1. frem- sjnir forestille en noget, udvikle no-
deles, ogsaa forud: segja e-t fram get for en.
k) 1. ser e-t i hug fore-
1. sige forud ^ ind i Fremtiden; I. stille sig.
IJ impers.: e-t (acc.)
fram forbi, fremdeles; er ryikit um leiftir af e-a (e-m) noget ffger af,
hann 4 1. fram bliver ved at digte om hidrrer fra, foraarsages af, foranle-
ham.1 horer ikke op dermed. B') et diges ved.
B) V. ., ueg., i) 1. get-
Thing., som om Sommeren blev holdt i um um e-t gjore sig Gisninger om no-
hvert Herred i Island, nrmest for at get. 2) impers.: e-t (nom.) leiiraf
bekjendtgjre og oplse de nye Love e-u, see 2, k ovenfor.
II) leiftaak,
og Lor forandringer , som om Foraaret f. p., 1) eg : leiask (rec.) gaae Arm
vare blevne vedtagne paa Althinget; i Arm, Haand i Haand. 2) ueg.,
leiar-lengd Veiens Lngde, Afstand: a) pass.: e-m leiisk e-t til bana no-
J) er rttir se at I. ikke i lngere get bliver, foraarsager ens Dod. b)
Afstand {fra Gjerningsstedeti, end Lo- refl. : lta Iei(>ask til e-s lade sig over-
ven foreskriver, -ml Sag, som vedkom- tale til noget; ligeledes lta ser e-t
mer el. skal afhandles paa en lei B. leiask (pass. ?), d. s.
-lysin g det at lyse for en paa hans Leia (-i, -dda -tt), v. a. , 1. e-m
Vei. -mors^inn deji Dags Morgen , en e-t el. at me in fin. gjore en kjed (af
lei (B) begynder el. den holdes, -nest noget), afskrkke en fra. B) lei-
el. nest! Proviant, man har med paa as-k f. p.: e-m leiisk e-t en bliver
Veien, Reisekost. -steinn Veilednings- kjed af noget.
2) som v. dep. a.:
steen. Magnet (?). -Htjurna Ledestjerne, leiSask e-t blive kjed af noget.
Nordstjernen, -sund Sund, som man Ijeiangr (-rs, -rar), ., ) Leding,
(seiler) passerer igjennem. -visan Vei- Tog; Skrigstjeneste.
b) alt hvad der
visning, Veiledelse. -visir 051 -visi, m., paalgges el. reqvireres (Skibe, Pro-
Veiviser, Veileder. -viti en Mulkt, som viant, Folk, etc.) til Udskrivningen af et
den skal erlgge, der unddrager sig el. Togt el. en Expedition ; Folk, som samles
prver paa at unddrage sig Stjeneste. til et Togt: draga at sr 1. ; leiftangrs-far
Lei, . og 3. s. ind. af la. et Farli, som er bestemt til Leding el.
liEiA (-i, -dda, -tt), c. a.. I) f. a., tilhorer en Ledingsescadre. -fer Le-
A) V. a., 1, eg., fore (ved
a) lede, ding -folk Folk som gaae i Leding.
Haanden): 1. e-n vi hn sr/'re en -lift Tropper, som samles til en Leding,
ved Haanden; 1. e-n til stis fore en Expedit ionstropper, -mas^r, og fl.
til den Plads, hvor han skal sidde. Leibeina V. a., m. dat., hjelpe en
b) i udvidet Betydning, a) folge en, frem paa hans Vei el. hans Reise;
gaae med en paa Veien; 1. e-n uf, ledsage.
brott me gjfum (eg. flge en uden- Leieni (leidindi 5 -is, pi. d. s.),
for, paa Veien og forre etc.) give, H.,a) Antipathie : leggja 1. e-n fatte
skjenke sin Gjest Venne- el. resgaver Afsky for en; noget, som vkker Mis-
til Afsked. p) 1. e-n til hsgs, see hag el. Afsky, Styghed. b) Kryb,
under hgg - y) 1. konu i kirkju ind- Uti. 2) pi., Kjedsomhed.
332 LBIBNDR LBIKA
Leibendr, adj.f modbydelig^ ond. lovede for Fragten; leigu-bl Fste-
Leibi (-a, uden pl.) , m., Kjedsom- yaard. -burftr Leie, Rente, del som
hed. nogen giver i Leie el. Rente, -fall Tab af
Leii (-is, pl. d. s.), n., Gravsted. Leie el. Rente; Tab., Nedsttelse af Rente
Leii Br.
(-H, pl. d. s.), ., el.Arbeidslon. -fe Leiegods^ Rentegods.
Leiiffl en, som blindt hen lader -kyr Leieko. -land Leiejord. -lauss,
sig overtale el. lokke, Lokhebarn. adj., tiden Afgift el Rente. -Icndingr,
Leiiligb, adj.^kjedsom; styg,usm- m , ==-leilendinir. -lii, m., d. s. -raar,
melig. 1) Leier.
2) en, som arbeider for
LEifiiNDi see Icif^endi. Ln; Leiesvend. -mi Sag., som an-
Leibing (-ar, -ar), /"., del at leia^ gaaer Leie. -mli, 1) Leiecontract.
Overtalelse, Lokheri; leiinga-mar 2J Sold, Ln. -prestr en leiet Prst.
en, so7n er let at overtale el. lokke. -^.kerftir, m.. Forringelse af el. hvad
-s;imr, adj., =
leioitamr. der forringer en Leie, Rente el Ln.
Lkiinligr^ adj., kjedelig, kjedsom. -staftr det Sled, hvor ens Gods el.
Leiior, n. pl., Overtalelse, For- Penge staae i Leie el. paa Rente,
maning. Leiga, enten dat. sg. af leigi (m.),
Leiditamr som er let at bede^ over- el. a for u (og saa dat. sg. af leiga),

tale^ fielig. i Udtrykket at leiga =

leigu paa Rente.
Leimt Mode af dem., som besoge Leigja og leiga (-i, -fta, -1), v. a.,
en lei Z?, el. selve Modestedet. leie, fste (Jord el. Gaard); laane
Leibr, adj.., kjedelig. noget hos en (for Befaling). b)
LEifcRTTA, /"., =
leiretting. leie, tinge (Folk, Tropper etc).
Leibretta, V. a., rette, berigtige, Leiglendingr (-S, -arj, m., Leiln-
bringe i Orden, oprette. h) forbedre. ding.
2) lcirttask, f. p., refl., forbedre Leika (-U, -ur), /"., Legesoster.
sig. Leika, f. indecl. , Legeti. Vera
Leibrtti, /". indecl.^ .= leirtta; eigi hvcrs manns 1., jfr vre ikke til
Erstatning., Satisfaction. at spge med.
Leibrtting, /"., Rettelse; Berigtigelse; Leika (leik, lk, leikit), v. a. og m.,
Opreisiiing. b) Forbedring. /) f. a., A) V. a., lege, etc, 1) eg.,
Leibsaga, /"., Ledsagelse ; leisgu- a) lege, spille: 1. leik lege el. op fore
mai^r Ledsager, Forer. en Leg L. fingibjt gjre el ufor-
Leibsagi (-a_, -ar), m, , = leiftsUgu- deelagligt Trk i Skakspil. b) 1.
mar. hrpu spille paa Harpe. 2) neg..,
Leibsagnari (-a, -ar}, m., d. s. a) 1. e-n spille en el Puds; 1.
Leibsogn =rr. leiisaga^ lcisagnar- c-n gjre Nar af en. b) udfore no-
mar =^ leisgumaftr. get., som er vanskeligt, som udfordrer
Leisgu-, see un^/er I eisaga. stor Frdighed, Ovelse el. Styrke: j)at
liEiTOGi (-a, -ar), m., leisgu- = munu fteri eptirl. det ville faae kunne
mar. gjore (ham) efter.
c) behandle, til-
Leivsan, /"., Veiledning ; jfr lei- rede: 1. e-n illa; sart ertu leikinn gru-
arvsan. somt er du blevet behandlet ; jfr \c\k-
Leibvti =leiarvti. inn, Illnf.
li) v. n., /) eg , a) lege;
Leita (-i, -a, -t) , V. a., a) levne, spille: 1. ser at e-u lege med noget;
lade tilbage. b) efterlade., lade ef- 1. ser vi e-n lege med en. L. at
ter sig (naar man doer). c) for- ekktafli spille Skak. - b) om Udovel-
lade: I. skip forlade Skibene., gaae i sen af en Frdighed el. lignende: 1.
Land; cnglnn eirra leiPi ann sta, at handsxuni gjre Konster med dem;
sem i fyrstunni haf5i tekit forlod., op- 1. sundi udfore Stommekonster.
gav den Plads, Stilling, etc. d) op- c) i en udvidet el. hahuegentlig Be-
give, nedlgge: 1. kunungsnafii. tydning: 1. vift fingr sina el. hveinsinn
Leifar, f. pl.., Levninger. fingr, eg. lege, spille med Fingrene,
Leiga (-U, u-r), /*., 1) Afgift., Leie; hver Finger., d. e. vre saa munter, at
Rente: selja fe leigu udleie noget alting ligesom synes at spille paa en.
for en vis Afgift; ndlaane paa Rente. L. lfum vre baaren paa Iln-
2) Told. 3) Arbcidsln; Sold derne af Folk (om et Barn, som alle

(jfr leiffurirfdari nedenfor). 4) Be- gjore meget af, enhver kjler for).
taling: fe at . , er liann bauft i
. . 2) neg., a) I. tveini tunguin sige snart
leigu undir sik de Penge, han tilbod, det ene, snart det andet, vre tvetunget.
 tKIKANDI LBIT S8S

b) c-in lelkr aJIt i lynili alting Leikmannligr, adj., som en Lg-

gaaer efter ens Onske. c) om en mand, -liga, adt., paa Lgmands
let el. fri Bevgelse , a) om Uden. Viis.
spille: vknuftu eigi fyrr , enn
|)eii' Leikmikit, n. adj., subst.^ ^ypp^9 '
logi lk iini forend ilden spillede ivrig Leg: ha fa I.
om dem.
^) om andre Gjenstande^ Leikmt Legeplads, Legested.
som bevges, rulles., dreies, vindes frit Leikr (-s, -ar, ogsaa ir), m., a)
og med Lethed, f. Ex. om en Axels Leg; heraf ogsaa om Kamp: hverir
Ender, om en Dr paa dens Hngsler eiia her leik sv jafnan hvilke ere
(^hurft leikr hjrum, el. lignende } de, som kmpe her en saa ulige Kamp.
1. lauss (^lausQ i e-u kunne bevges b) noget som er paa Frde: (hann)
frit inden i noget. jat leikr allt i sa:;?i hnura hvat leika var hvad der
hndunum Jtnum alle Redskaber var paa Frde.
c) nja leik
spille hans Hnder, han behandler
i paa ny.
dem med den strsle Lethed, Frdig- Leikr, adj.., lg.
hed, 1. /j om Personer: 1. lauss vi Leikstefna Mode til en Leg; Lege-
bevge sig frit; spec. i Kamp el. Slag., sted.
kmpe hist og her, hvor man selv sy- Leiksveinn Legekammerat ; Yngling,
nes. d) efter lignende Grundfnre- Dreng, som leger, gjor Kunster (eir
stilling som i foregaaende om ikke , heldu ser Iciksvoina).
legemlige Gjensfande i Talemaader , Lkiksvi Legeplads.
som a) e-ni leikr hu^i* e-u (ens Leikvllr (eg. en Slette brugt som)
Tanker bevge sig^ dreie sig om noget, Legested.
d. e.) en har noget i Sinde, lnges ef- Leiptr (-VB, pi. d. s.) og (-rar,
ter at opnaae el. udfore noget; e-m -rar), /*., Lyn, Lynild.
leikr e-t i skapi (det rorer sig i hans Leiptr (-rs , -rar), m., et Slags
Sind)., d. s.; (eim) leku landmunir Smaahval, Delphin (?).
de lngtes efter Fdrelandet. ^) Leiptra (-ai, -at), v. n., impers.,
or5 leikr e-u der gaaer et Rygfe om lyne.
noget; e-m leikr grunr e-u har Mis- Leir (^-s, uden pi.?), n., Leer; jfr
tanke om, formoder. Impers. : (af) leirr.
leikr tveini tun<runi man siger for- Leira Q-nr, -u) , f., Leergrund,
skjelligt derom; derom ere lo Menin- leret Sted, isr ved Strandbredden;
ger; hr leikr tvennu her maa eet Iciru-btkkr Bh., som /lyder gjennem
af to vre Tilfldet, el. her er om to ler igGrund, -vik -= leirvik.
Ting al gjore-, leikr uin liind, sem Leirbakki Leerbanke.
auit er da gaaer det med de faste Leirbi.aa'dinn leerblandet.
Eiendomme^ som Skjebnen vil. e) 1. Lkirbleyta Leerdyndf I.
vi e-n mishandle en (saa el. saa). Leirgata Leervei.
II) leikask, f. p., rec: loikask vid Leirgrf en Grube med Leerdynd.
lege , el. prve Legem s frdigheder med Leiri,gr og -UGR, adj., leret.
hinanden.
III) leikinn , p. pr., Leirjtunn Leerjet le.
plaget, foruroliget (af Trolde , onde Leirker Leerhar , Leerkrukke, I.
Vsener). Leirklukka Klokke af Leer.
Leikandi, f. indecl., Spog: hefir Leirkrckka Leerkrukke.
i 1, einai hafc endnu har du kun sp- Leirljss lyseguul (om Heste)., I.
get.^ ikke gjort nogen Alvor af An- Leirpottr Leerpotte.
grebet. Leirr, 1., Leerdynd.
Lkikari (-a, -ar), 7., Spillemand., Leirsletta leret Slette.
Gjgler; ielkara-fla Gjgleskrmsel, Leirstokkinn leerbestnkel.
Gjglevrk, I. -skapr, m., Gjgleres Leirvik cm Vig med Leerbund.
Maneer. Gjglespil. Leistbrcekr =
leistabrkr.
Leikbrir Legebroder. Leistr (-S, -ar), m. , (jfr Lst)
Leikdmr, m , Lgfolk. Saale, Fodbedkning {Eg.; nu Strm-
Leikfang, n., Legeti. pefod el. Sok) ; Icista-brkr, f.pl.,Buxer
Leikfimr behndig i Leg., B. og Strmper ud i eet.
Leikflk Lgfolk. Leit C-ar, -ir), /:, Leden, So gen :
Leikinn, adj.., som gjerne leger., er jfr saualeit etc. ; fara e-s I. vi5e-n
munter.
2) 1. i. e-u forfaren i, I. forsge at overtale en til noget el.
Leikmabr Lgmand. udvirke noget hos en. 2) i pl.^ det
334 LEIT LENOD
Sted, hvor man soger efter noget, I Leka (Ick^ lak^ lekit), v. n., lkke.
(jfr fiskileitirj koma i Icitirnar, eg. Leki (-a, -ar), n., Lkning, Dryppen.
komme derhen, hvor der so ges , d. e. Lekr, adj., lk,
blive fundet^. Lektari (^-a, -ar), m., Bogslql; jfr
Leit, 1. og 3, s. impf, ind. af lita. bkastll.
Lkita (^-a8a, -at), v. a. og n. , A) Lemba ., om Vd-
(-i, -da, -t), V.
r. a., m. gen., lede etc, 1) eg. , lede, dere, springe med Faarene. 2) lembd,
soge efter: i. e-s. 2) tieg., a) soge f. p. pr , r Icmbd et Faar med Lam.
efter ved Eftertanke , soge at tid/inde : Lemd (-ar, -ir), /*., Lemlstelse.
1. si* r5s overlgge, hvad der er at Lkmja C'^'** * lamda, lamit), v. a.,
gjore, hvilket Raad man kan el. bor eg. knuse ; forslaae , lemlste. 2)
gribe til.
b) soge al forskaffe, bringe ueg., hindre: 1. ferft. B) lemjask
til Veie, udfore etc: 1. e-s vinfengis f. p., rec: lemjask rr fyrir ode-
soge ens Venskab; 1. e-m rs soge lgge , brkke Ronings - Apparaterne,
at forskaffe en en Kone; 1. e-m vegs Aarerne, hindre Roningen for hinan-
soge at forskaffe en Hder; I. ser den (hverandre).
lkninga soge Lgehjelp el. at for- Lemstr (-is, -rar), m., Lsion ved
skaffe sig Lgemidler^ 1. fundar (e-s Saar el. Stod; lemstrar-sr et svrt
soge at trffe en.
L. ra vi e-n Saar^ lemlstende Saar, Lemlstelse.
el. Iij e-m raadsporge en. L. lags Lemstua (-afta, -at), v. a., saare el.
soge efter en passende Leilighed til slaae fordrvet.
noget, el. den riglige Maade at ud- Lemstran (-ar, -ir), f., det at
fore det paa., I.
c) forsge, pr- lemsira.
ve: 1. allra braga forsage alle Kon- Len (^-s, pi. d. ), n.., 1) Lehn.
ster.
d) I. e-s henvende sig til en 2) Rettighed, som en Regent tilstaaer
(isr om Hjelp).
L. c-s illa heti- sine Undersaatter, Privilegium; lns-
vende sig til en paa en fornrmende hfftingi Lehnsmand. -mat'^r, d. s.
Maade, fornrme.
B) v. n. (og Lena (-u, -ur), /*., Dyne el. Pude
abs.), 1) eg.y sge^ lede: 1. langt um som lgges under Kloftsadler.
skammt fram soge fjernt efter del^ som Lena (-aa, -at), v. a., lgge en
er nr ved, gaae for langt (Tingen Sadeldyne paa (jfr foreg. O.).
forbi), naar man soger. ^) 1. af, Lena (-1, -da, -i), v. a. , forlene^
eptir e-u lede efter. 2) ueg., a) skjnke.
1. eptir e-u gjore Efterforskninger, an- Lend (-ar, -ar), f. Lnd (en Hests).
stille Undersgelser angaaende en Sag. b) i pi.. Lnd (paa Mennesker) ;
PJ 1. um el. um e-t soge al bringe lenda-kli Kloen paa Lnden, -verkr
noget i Stand., el. prove paa noget: 1. Lndevrk.
um sttir soge at stifte Forlig; 1. vi Len DA (-U, -ur), f., mest i pl.^ Jor-
e-u el. vi um e-t, d. s.; ogsaa 1. at degods, Jordeiendomme.
(1. infin.) forsge at. y) ]. e-n Lenda (-i, -a, -t), V. n. og a., 1)
fortrdige^ fornrme. S) soge hen V. n., lande. b) \. el. i etc. e-u
til et Sted, hen i vis Retning, el. desl. : trffe (om noget der falder, nedkastes
1. undan begive sig paa Flugt, vige; 1. el. slynges).
2) v. a., m. dat.: 1.
aptr vende tilbage, og fl. lignende. ski pi lande med et Skib.
II) leitask, f. p., refl., 1) eg.: leitask Lendborinn af en Lendermands (lendr
um el. fy rir sge^ lede omkring, fole maftrj Lehnsmands Slgt, af adelig
.

sig for.
2) ueg. : leitask vi C^t Byrd el. Familie.
eic ) forsge, gjre Forsg paa, gjre Lending (-ar, -ar), /*., Landing;
sig Umage for al etc. Landingssted.
Leiti C-is, pi. d. 5.), n., en For- Lendr, adj., som er i Besiddelse af
hoining, som begrndser Synet , en Jordeiendomme ; 1. ma5r Lehnsmand,
Bakke. Befalingsmand, el. en som af Kongen
Leizla (-U, -ur) , f. , Foren ved er forlenet med Jordegods , Herre-
Haanden, Gaaen Arm i Arm; Forelse, mand,
Ledelse. - 2) Begravelse. 3) en -Lendr see i sammensatte Ord, som
drmmende Tilstand^ I; leizlu-drykkja hlendr, v5Ipndr etc.
= gngudrykkja. Lendver Sadeldkken ; Hestedk-
Lek, 1. og 3. s. impf. ind. af leiket. ken (?), I.

Leka (-afta, -at), v. a., lade dryppe, Lengd (-ar, -ir), /"., Lngde, a) i

glaae igjennem. Rummet; 1. vegar: tvr lnir 1. to

 LBN6I LTTA 335

Alen lang.
b) om Tiden: 1. dags; Leskrpr Haakjrlingeskind afdaar-
til lengdar, el. egar til lengdar leiki- ligt Slags.
(ltr) i Lngden. Lesning (-ar, -ar), /*., Lsning.
LE^Gl, adc. (comp. icngr, supert. Lest (-ar, -ir), /"., 1) Last, Lad-
lengstj, lnge. ning ; en So farendes el. en Passagers
Lengis^ see i daglcngis^ nttlengis Deel af et Skibs Ladning (Sj^a manni
et c. lest c-s tilbyde en den Plads og den
Lenging (-ar, -ar), /*., Forln- Fragt en anden kar havf)
, spec. en ;

gelse. Lst (efter P. Vidalins Antagelse af

Lengja (-U, -ur), f., (jfr Lnge), 2 Skippunds Vgt): 1. mungats.
el lang Strimmel; spec.
langt Stykke., 2) Byrde; (nu almindel.) Heste med
en Strimmel Lder skaaren paa langs Byrder paa.
L, gulls el. silfis er
af en Hud. med Hensyn til Vrdien vanskelig at
Lengja (-i, -da, -t), v. a., forlnge. bestemme; lilf 1. af gulli el. gulls over'
Lengjask, f. p.^ blive lang, forln- stter Egilson ved quadraginla aurila-
ges ; e-m lengisk det falder en langt el. lenla; Icbta-talJLs/eia/.
langsomt. Lest (-ar, -ir), /*., noget af reli-
Lengrlm, lengstum, see langr. giost Indhold^ som lses (f. Ex. over
Lkni C-s, pi. d. s.), n., en Plade til en Syg).
at smede Lee af, /. Lesta C-i, -a, -t), V. a. , beskadige.
Leon
(-s, -ar og pi. d. s.), m. og Lesiask, f. p., pass., beskadiges :
n., og LJN C-s, pi. d. s.)., n.. Love; lestisk rin Raaen knak
Ijns-h Lovehud. -hvelpr Love- Lesti, n., i Udtrykket el. at I. lil-
hvalp, Loveunge. -mcrki Lovens Tegn. sidst, til SItitning.

Leparti (-a, -ar), og lepardr {-h, Lestr (-rs, -rar) m. , Lsning ; ,

-ar), ., Leopard; J/r hlbai ftr, lpartr.

Oplsning ved Andagtsvelser el. det
Lepm (lep , lapta , lapit) , v. .,
som oplses ved saadan Leilighed.
Lestreki (-a, -ar), m., Hesledri-
labe.
ter (jfr lest, 2); df ueg., en rende-
Leppr (-S, -ar), m., Lok^ Haarlok.
2) Lap el. Klud; jfr illeppr; pi.
svend.
LT, i. og 3. s. impf. ind. af lta.
leppar usle Klder, Pjalter.
Leti, f.indecl.. Ladhed, Dovenskab;
LREPT (s, pi d. s.), w., Lrred. leti-liga, adv. ^ paa en dorsk., doven
Lerka (-aa, -at), v. ., sammen - Maade. -ligr, adj. , som vidner om,
snore; hosur Ierka5ar at beini snorede rober Dovenskab, L
fil Benet.
Letingi (-ja, -jar), m., lad, doven
Les f-g, pi. d. s.), n.. Bonner og Lse- Person, L
stykker af religist Indhold, som oplses Letja (let, latta, latt), v. a., 1) f,
ved Andagt sovelser. a., gjre dorsk el. trt; men isr
eg.,
Les (-S, pi. d. s.) , n., strikkede
ueg. : 1. e-n e-s sge at gjre en ntil-
Uldvarer. bielig til, fraraade en noget; ogsaa:
Lesa
samle.)
(les, las-lsum, lesit), v. a., i)
sanke: 1. saman, opp sammen-
1. e-s fraraade noget. 2) litjask
f. p , a) eg., blive trl el. kjed af no-
sanke, opsamle; I. ber samle Br. get: (hann) tk at letjask starfinu.
b) om Ilden, tnde (gribe fat i den b) ueg , letjask e-s tabe Lysten til
ene Deel efter den anden). c) 1. sik noget, blive utilbielig til noget; lta
eptir e-u bevge sig smaat og smaat
henad, hale sig op el. ned, el. desl. letjask lade sig otertae til at lade fare^
lade sig bringe fra noget.
d) strikke; jfr B nedenfor. 2) Letor Fraraadelse.
fremsige, lse; 1. e-t upp oplse. LTORF Grstorv.
b) 1. 5ir, niessu forrette Gudstjene-
LTORFA et Stykke Grstorv.
ste. ) iesinn, p. pr., strikket.
Letr (-rs, pi. d. s.), n.f Skrift,
Lesandi (-a, -endt), m.. Lser. Bogstaver; fvK i \. optegne; letrs-httr
Lesari (-a, -ar), t. , d. s. Skrivemaade.
Lesbk Bog, som indeholder Stykker Letrlist Skrivekonst.
af religiost Indhold., der oplses ved LTTA (-i, -a, -t), V. a. og n., /)
Gudstjenesten. f a., A) V. ., m. acc. og dat., i)
Lesdjkn Degn^ som oplser Bonner eg., a) m. acc. ,
gjore let. b) m.
m. m. dat., lette, lfte. 2) ueg. (baade
Lesinn, adj.. belst. iw. acc, og dat.), lette., lindre: gu
336 LETTAIVGE LETNA

hafi ltt . . eira hjrtu gjort dem

. LTTKLDDR letkldt.
lettere, d. e, borttaget deres Gjenstri- Lettltr, munter, venlig, blid,
rtdf/.,

dighed. L. an g ri e-s lindre ens beleven. 2) letfrdig, letsindig.

Sorg. b) holde, hore op med, Lettleiki (-a, -ar) og lttleikr
standse: 1. e-u af el. \. af at etc. holde (^-s,-ar), m., Lethed; Raskhed^ Live-
op med; 1 . eigi fer5 sinni ikke holde
op med sin Reise, reise uafbrudt, lighed.
Lttliga, adv., letteligen. 2)
^) impers.: e-u lttir noget er forbi venlig,paa en omgngelig el. fore-
(mest om noget, som er eller tnkes kommende Maade.
som besvrligt, trykkende el. heftigt); Lettlyndi let Sind, I.
hrf (dat.), liveftri lttir iipp det hol- Lettlyndr som har et let el. mun-
der op ; mundi i. hjarta minu tert Sind., ikke tager sig Tingene nr,
eim kvium det vilde befries fra dem.
Ogsaa abs.: aftr enn letti, eg. for- Lttlti
C-is, pi. d. 5.}, n., Blid-
end det hele var forbi, d. e. t ilsids t^
hed.1Artighed, Forekommenhed. 2)
endelig. B) v. n., a) I. undir me5 Letfrdighed, Losaglighed; lttltis-
e-m staae en bi, hjelpe en ved et Ar- kona letfrdigt Fruentimmer.
beide.
b) lver lttir upp veri = et

lttir upp, see ovenfor. Abs.: at

lttir upp det klarer op, el. lignende.
c) 1. undan opgive Kampen og vige.
II) lttask, f. /),, pass., blive let-
tere^ lindres: stt, harmr etc. lettisk;
e-m lttit*k han foler sig noget bedre;
e-m lettisk um hjartartr i/tcer lettere
om Hjertet.
LTTANGR, m., en
Lkttbrnn 50m har lette ienbryn;
deraf, hvis ienbryn hves af Glde,
munter.
Lettbuinn let bevbnet:
Tropper.
lette
Lettbrr let at bre, taale.
Letteygdr som let kaster inene om-
kring, I.
Lettr,
b)
adj , i) eg.., let, ikke tung.
rask i sine Bevgelser (I.
let,
srj ltt folk lette Tropper?). 2)
ueg.^ a) let^ ikke besvrlig; isr i n.
sg ^ adv.: e-m gengr el. veitir e-t ltt
noget gaaer let for en. b) verfta ltt-
ari blive forlost (om en Kvinde)
c) k, af lttasta skcifti e/. aldri i f^wd-
let Vei, B.
over) den bedste Alder. d) let (om
Spiser): ltt fopzla. e) munter, ar-
tig, venlig, forekommende: liann var
vi alla I. okktr; I. i rum vift p-n
lttbiiit li
som baade gjerne forunder en Samtale
og tillige taler venlig til ham.
Lett (-ar, uden pi.)., f., let og
muntert Sind; Letsindighed.
Lettigr, adj.., letsindig.

LTTFRI Lethed: 1. likanians. Ltt vi GR let og behndig til at slaaes,

Lettfoerr let i sine Bevgelser, rask, B.
livlig. LTTVSI, f. indecl,, Letsindighed,
Lettfoettr, adj., let og rask til at Lttvgi f-is, pi. d. s.)^ ., Ube-
gaae, I. tydelighed, I.

Letthendr, adj., lethndet. Lettvgr , adj. , uvigtig , ubety-

Letthlainn let lastet. delig.
Letthugar med et let el. lettet Leyfa (-i, -fta, -i), V. ., i) ind-
Sind. rmmc, tillade.
2) rose. 3) eiga
Letti, m.. Lettelse; Lethed; Villig- e-t e-m at I. have at takke en for
hed: af ltta villigen, gjerne., paa en noget; jfr eiga ftum fjor at 1. shylde

imodekommende Maade; maaskee hore Fadderne (o: Flugten) sit Liv, sin
hertil de nu brugelige: letta-drengr Redning.
renddreng. -stt = j^stt. Leyf (-ar, -ir), f., Ros., Berom-
Lttibyringr et letseilende Han- melse.
delsfartoi. Leyfi C-is, pi. d. s.), n., Forlov,
Lettiliga, adv., muntert., livligen. Tilladelse; Orlov; leyfis-laust, n. adj.^
LiTTiRj m.,1) den, som letter, lof- adv.., uden Tilladelse.
ter etc.
2) Lettelse ; Lindring. Leyfi DAGR Dag, som man har Lov
B) en Art af Hval, Springer, I; jfr til at nyde noget paa.
stkkullj lettis-maftr Hjeliuer. Leyfiligr, adj., tilladelig.
Lettiskip letseilende Skib Leyna (-i, -da, -t"), V. ., m. dat.,
Lettiskta letseilende mindre Far^ skjule, dolge: 1. e-u skjule noget; 1.
ti. e-n e-u (sjeldnere e-t) dolge noget
LITTIVINTTA for en. Leynask, /". p., refl., skjule
 tRYJVD LI :J37

5^. 2) leynandl , part. , skjult : rede: 1. ut fe.

d) opfylde sit Lo fle,
leynandi lestir. fyldeslgjre en Forpligtelse med Hen-
Le YND (-ar, -ir), f., Skjulen, Dlgen; syn til noget: 1. suftrgngu gaae efter
Lndom^ Lonlighed, Hemmelighed: i et gjort Lfte til Rom for at modtage
1. hemmelig; leyndar-dmr hemme- Absolution.
e) 1. c-n lit me gjf-
lig Ting, Mysterium, -kofi Lnhammer, um give en Venne- cl. Hdersgaver til
Lnkrog. -limr Lnlem^ Avlelem. -mal Afsked; jfr leia e-n lit etc. f) I.

Londom, Hemmelighed. -ruS Lonraad ; braut udstyre (ens Bom). g) 1.
gufts 1. Guds skjulte Raadslulning er, I. hSfn abortere,
B) abs., eg.: I. ur
-staftr Lnkrog^ hemmeligt
Skjulested^ hfn lette Anker, gaae under Seil.
Sted. -tal hemmelig Samtale. 2) ueg.: \. lir e-u (spurningum, el,
Leykdr, pa.^ hemmelig, skjult. lign.) give Besked om, give en Forkla-
Leyni (-is, pi. d. s.), n.. Sted., hvor ring angaaende noget. II) leysask,
man skjuler sig el. noget skjules, f. p., refl., (el. imellem en passivisk
Leynidyru Lndr. og reflexiv Betydning) leysask brott, :

Leynifjrr skjult, afsidesliggende ( brott, i brott) komme

bort fra et
Fjord. Sted , slippe bort (isr hvor der er
Leynigata LHS/, Lnvei; jfrlcynl- Fare el. Vanskelighed at kmpe med);
stigr, leyni vegr. ogsaa, drage bort,
Spec. i Sospro-
Leynigrf skjult, hemmelig Grube. get: leysask (ogsaa med ut el. brott),
Leyniligr og leynligr, adj., lonlig. om at lette Anker gaae under Seil,
,

-liga, adv., hemmelig. komme ud af en Havn el. det Sted, hvor

Leynistigr Lonsli; jfr leyni vegr, Skibet er fortietj el. ud af Engagement
leyni gaf a. i et Sslag.
Leynivgr Lonbugt. LeysaNligr, adj.., =- leysiligr.
Leynivegr Lnvei^ Lnsti; j/r leyni- Leysiligu, adj., lsclig^ som er til at
stigr og leynigata. lose.
Leyxligr, see leyniligr. Leysitvg (-ar, -ar), f., det at leyisa.
Leysa (-i, -ta, -t), 1) f. ef., V. ., 2) isr i pi. om Ten: i leysinguni
lose etc. (deels med det bindende, deel s naar Isen el. Sneen toer op; veia i
med det bundne el. hvad der tnkes som leysinguni (om Floder) vre i Frd
saadant, som Object)., i) eg., a) lose: med at blive fri for lis, I.
1. knut lose en Knude; 1. bnd, fjfra Leysingi (-ja, -jar) , og leysingr
af e-m og fl. lignende. L. e-n lose (-s, -ar), m., frigiven Trl; leys-
en, som er lagt i Baand
el. Lnker; ingja-arfi" Arv efter en frigiven Trl.
1. bagga lose et Bundt (Ho, etc). -erf Arvetgt efter en leysingi.
b) i en udvidet Betydning; I. hund at -sunr etc.
inanni slippe en Hund los paa en. Leysingja (-U, -ur), f., frigiven
c) impers., a) halvueg.: e-tlcysirno- Slavinde.
^et oplses , adskilles , adsplittes el. Leysingr, see leysingi.
desl.; leysti af hnum hUndina)
sftan (j : Leyti (eg. =hleyti; seed. O.) (-is,
i iinum Haandenlosnedes af, gik pi. d. s.), n.. Deel, Andeel, Part etc. ~
af etc; |) er . sn leysti ok isa da
. . b) Tidspunkt: um etta I. til denne Tid.
Snee og lis toede el. havde toet op; Lid (-Si, uden pi.), ., 1) Flge, som
na lcypir den bliver fri for lis; staaer en bi saavel i en Kamp med
ski pin leysti i sundr de adsplittedes. Vaaben, som for Retten: (hann) liafi
2) ueg., a) udlse, ud frie, befrie, ekki 1. til at lnta ralit fyri cim han
el. desl. , a) 1. e-n lit udlose en med havde ikke mange nok med sig for at
en Lsesum.
p) I. Uf, hfu sitt faae Sagen (ved Majoritet) afviist;
ndlbse sit Hoved el. Liv; leysa sik af jfr eiftali.
b) isr om en rigtig
hlmi, J/"/- hlmlausn.
y) I. af banni Troppestyrke: fylkja Ii5i snu opstille
lose en af Band., erklre en fri for sine Tropper i Slagorden. c) ens
Kirkens Band; ogsaa \. e-n give en Familie el. Huusfolk: hann tk G. ^ar
Absolution.
) I. e-n undan e-u he- fari ok lii lians lluj jfr skuidali5.
frie en fra noget.
&) 1. hendr sinar d) Flok (saavel af Dyr som
en
gjore sin Pligt.
b) lose, gjore rede: Mennesker): einn af [>vi lii en af den
I. vandri e-s lose ens Forviklinger, Flok; jfr far i aptr til lic^s pins
d. hjelpe ham ud af dem; iSturla
e. (sagt til en Hest). - 2) Hjelp, Bi-
-

J) ok 1. ml eirra stand: veita e-m 1. yde en Hjelp;

skyldifai a fyrir ba
beggja og klare for begge. c) ud- gefa ser til lifts forskaffe sig Under-
(22)
338 LIA LIHE^^D1^G
sttlelse
, Bistand ved Forringer; el. hvor i det mindste Fortllingen om
vera at lii blive til Nytte el. Gavn. en Bevgelse i Tid el. Rum ligger
3) ens materielle Styrke, Evner, fjernere, a) hvor Subjectet er en le-
kvad han har at stole paa: fara at vetide Person, leve: ef ek l yfir
lii snu sttte sig til sine egne Mid- enna vetr hvis jeg lever til denne
ler; jfr liskostr a. 4) i Poesie, a) Vinter er til Ende.
^) 1. undir lok
Shibl b) Ol; lis-aii Troppestyrke. doe, gaae til Grunde; I. fram afgaae
-bon det at bede om Hjelp el. Bistand, ved Dden; jfr frainliinn.
b) hvor
-ih'ittv det at samle Krigsfolk el. del at Subjectet er en ikke levende Gjenstand,
samle sig. -fjldi Troppeantal. -foruns'i en Tilstand, el. lign.., ol) om en Til-
Anfrer, II. -hfing^i Anfrer for en stand, som tnkes at komme over el.
Troppestyrke, -kostr, a) Styrke^ Evne, forlade en; eitt skal jfir oss alla I.
Midler.
b) Krigstropper med Hensyn til den samme Skjebne skal overgaae os
Mngde el. Duelighed: litiil liOskosti' faa allesammen.
Impers.: f>at lr yfir
Tropper; gr 1. tilstrkkelig Troppe- e-n en besvimer.. I; lignende er Ud-
styrke el. dygtige Tropper, -laun Ln for trykket: iat lr af e-m en kommer
ydet Bistand, -mai' Mand, som horer til sig el. kommer til sig selv (efter et
ens Flge el. en vis Troppestyrke., pludseligt Ildebefindende^ et epileptisk
Krigsmand, -inunr Forskjel paa Trop- Tilflde el. lign.); at llr at e-m
peantal; Overlegenhed i Antal el. Styrke., ens Krfter aflage, det lakker imod
Overmagt, -safnar og samnar = lis- Enden med ham.
^) e-m lr e-t
drttr. -vani, adj., som mangler Trop- el. huga
ur niinni noget gaaer en ud
per el, Hjelp. -yri, n. pi. , Hjelp af Hukommelsen el. Tankerne,, gaaer i
med Ord: legjrja c-m 1. tale ens Sag., Glemme.
y) Ordspr,: ferr or, er
anbefale., lgge et godt Ord ind for um munn liftr et talt Ord vender
en. -arfi ei. -J)urfi, adj., som trnger ikke tilbage.
) lta e-t hj (ser)
til Hjelp el, Krigshjelp. -rf del at el. undan lade noget gaae upaaagtel
I.

vre lisarfi. hen el. forbi (uden at bryde sig derom,

Lida (-aa, -at), v. a., somlerlemme., gribe Leiligheden, el. lign.),
e) im-
dele: \. e-t gnndrj df veg., adskille, pers., i Udtryk som: hvat el. hversu
skjelne imellem, I.
B) li^ask, f. p..,refl., r ura (f)at) hvorledes gaaer det med
om Haaret, falde i Kroller, krolle sig. etc. Hveriiig lr er hvorledes har
LDA (l, iei-lium, liit), y. n. du det?
B) V. a, impers.: f)egar
og a. impers.^ lide, glide., etc, AJ v. hann (acc.) lr, eg. naar man (glider)
w., 1) om en (let og jvn) Bevgelse kommer ham forbi, d. e. med Undta-
i Rummel: scm i lopti li ligesom man gelse af ham, el. nst efter ham.
(det) bares hen i Luften. b) om //) liinn p. pr. , 1) som er forbi,
Skibenes Bevgelse paa Vandet (hvor gaaet hen (jfr leden i Dansk i forle-
Talen er om en Fart el. en uhindret den, sidslleden) ; jfr lidinn^ afliinn,
Bevgelse): ev fieir liu fyii iiesit, umliinn, hvilke Ord ogsaa skrives i to
fyri Eyjarsund gled, strg del forbi. Ord.
2) dd, afgaaet ved Doden;
2) omTiden (el. noget som slaaer i jfr framliinn.
umiddelbar Forbindelse med dens Be- LA (l(\ lei-Iium, lilt), v. a., lide,
vgelse), lide, glide hen, forlbe, hen- taale,fordrage: ltlendir konungasynir
gaae; Ordsp.: litil er landi stund, skyldu iar ekki lask ea vali hafa.
en lng er matmls stund den (hver) LiRTTR =
li5sdrttr.
henglidende Time er kun kort, men den LiDFR som har faa Folk el. Krigs-

Tid, man sidder tilbords., kan vare folk i Flge med sig.
lnge nok; nu l5a fram stundir nu LlBFJLDI =
lisfjldi.
gaaer der nogen Tid hen; lr af nft- LiFRR krigsdygtig; kampdygtig.
in forlober., forsvinder. Vetr lrr LiBCDR dygtig, tapper.
gar^i (eg. glider bort ud af Gaarden, LiBHENDA (el. hlihenda?), /"., Nav-
drager bort fra Folk, d. e.) den er til net paa en Verseart , hvor anden og
Ende; sumar lr r hcndi (eg. glider fjerde (Halvstrophens) Verselinie be-
ud af Haandcn., d. e.) tager Ende. gynder og ender med en Assonantssta-
Impers. : lr at juin lakker imod velse (^oddhending), som tildeels asso-
Juul; lr vetr, daqj etc. Vinteren., nerer til dem i foregaaende Linie., dan-
Dagen gaaer hen, nrmer sig sin Ende. ner en skothending til dem.
b) en er lei kvit men lnger LiUENDiNG den ene af den 2den og
hen i Digtets Oplsning. 3) ueg. 4de Verselinies Assonancer i et Vers, der
 LIHENDR LIPA 339

henhrer til den under foreg. Ord be- LiBSKYLFR, adj.., som udfordrer mange
shrevne Versearf. Folk (synes egentlig at betyde mang-
IjIhkndr, //., som har lidiiending lende el. foraarsagende Mangel paa
(om et Vers el. en Versearl). Folk; jfr fskylft).
Lii (^-a, -ar}, w.. Ledsager, Krtgs^ LiBTOEKR, adj., =: lifrr, /.
kammerat , Krigsmand] lifta-gjald (_et LiLGR og -iGR, adj., i) eg., bielig,
Slags) Krigsskat: leiangr ok 1. let bevgelig, smidig.
2) ueg., a)
LiiGR, see llugr. beleven^ omgngelig.
b) fri^ uden
LiKA (-aa, -at), v. ., gjre lil- Tvang, uhindret: lauss ok 1.; gefa e-n
lielig el. bevgelig. liAugan slippe, lade gaae uhindret,
LiKOSTR =
llskosti'. c) som har gjort sig frdig el. klar.
LiBLANGR (ogsaa lilangr) hecl til LiVN Haab om Hjelp, Underst-
Enden: lilangan daginn^ liianga natt- telse.
ina hele Dagen, I. LiVAM, adj.^ som mangler Hjelp^
LiDLACSs,. adj.^ uden Hjelp el. Mid- Tropper.
ler; uden Folk. b) som intet Gavn LiBVEizLA Ydelse af Hjelp, Under-
9Jr. sttlelse; lioveizlu-raa-^r = lisinnH-
LiLEsi (_~'\^i ^iden pi.), n., det at niar.
vre lilauss. Li>ARFi, see liur.
LiLiGR, adj., lovende med Hensyn til LiROTA, adj., hvis Hjelpekilder erc
Hjelp el. For deel, fordeelagtig. Var slupne op.
liligra hans r ok sv b hennar LiL'RFi og LiARFi som behter
det stod bedre til dermed, -liga, adv. Hjelp, Understttelse, Tropper.
LiLTiLL som har kun faa Folk LF (-S, pi. d. s.) , 71 f a) Liv :
el. faa Midler.
b) lidet dygtig, som li i Live; lifs ea liinn levende el.
gjor kun liden Nytte, yder ringe Hjelp. dd ; taka e-n afli tage Livet af en.
LiMAR =
lismar. Lifs (gen. sg.) bruges (nu idetmind-
LiMAXXLiGR, ttdj., rask af Udseende, ste) med Adjectiver som et forstrkende
som seer ud til at vre en dygtig Karl Adverbium, f. Ex. lifs feginn sjle-
l. god lismar. -liga, adv. , som glad. b) Legeme (som Modstning
det sommer sig for dygtige Krigere. til sl el. sla): a siu ok lf paa
LiMARGR som har mange Folk el. Sjl og Legeme; til lifs ok slar (^el.
Krigsfolk. slu) med Hensyn til Legeme og Sjl.
LiDR (-S og -ar, -ir), m., 1) eg., c) senere svarende til Liv i Dansk
a) Led, Ledemod: ur lii af Led; = Midje, Moderliv, jfr Eg.
d) Liv,
kippa i liinn stte i Led; ogsaa ueg. , Levnet; jfr Uf. e) Liv, som i Dansk
bringe noget i Orden, i sin rigtige i dette Liv, andet Liv; lifs-andi -4rtnrfe,
Tilstand, L
b) Led, Lem ; jfrlosiii- Aandedrt. -bjrg Livsredning ; nu
lir.
2) Led, Knude, Kn: 1. ogsaa Livsophold, -bk Livsens Bog.
nefiKrumning paa Nsen; 1. giasi -endi Livets Ende. -grand Dod. -grid,
Led, Kn paa Vxter. 2) ueg.., n pi., Livssikkerhed : hafa 1. nk lima
a) Slgtled.
h) Medlem, Lem: 1. Sikkerhed for Liv og Lemmer, mod
heilagrar k rist ni; jfr Lem af Menig- personlig Overlast, -hski Livsfare.
heden.
c) Led i en Talrkke el. et -hjalp Hjelp i Livsfare, -leiindi jed-
Led i Reguladetri ; lia-mjkr Lede^ somhed af Livet, -mark Livstegn.
myg. -nit Ledemod. -nring Nring, som vedligeholder Li-
LiRKR (som bliver) casseret som vet, -saga Levnetsbeskrivelse. -stund
lismar. Levefrist , Levetid, -ti'mi Levealder,
LiSAF>AR (-saranar) =^ lissafn- -tre Livsena Tr. -van Haab om Liv,
ar. at kunne leve.
LiSEMD, f., Hjelp. LiFA (-i,-a,-at), V. n. og a., i) leve,
LlSEMI, d. S. vre i Live; at sr lifanda i levende Liv.
f.,
Lisi^NA (-i,-a,-t), r. rt., m dat., 6) leve af noget, fremdrage Livet: 1.
hjelpe^ komme til Hjelp. vi kaup af Handel.
c) leve (i et
LiSiXNABR, adj., I. e-m som under vist Befindende, visse Omstndigheder:
slotter en. 1. gu li leve et godt Liv. / Til-
LiDSiNNi (-is, uden pi.), n., Hjelp., tale el. Udraah, som: lifi vel lev vel!
Understttelse; lisinnis-maftr Hjelper. Lifi konungr vrr vor Konge leve!
LiBSKYLDR forpligtet fil at yde Hjelp., d) leve, fore et vist Levnet, opfre
isr i Krigstil flde, B. sig: 1. guftrkiliga leve gudfrygtigt ;
(22*)
340 LFAdR LIGG
h vel, illa, el. lignende. - e) restere, unni ligge paa Jorden; 1. hliinni,
vre tilbage: J) er I. sjau vikur sum- grifu ligge paa Siden
nsegruns; ^

ars; j er J)rifijungr Iif5i ntr. 2) Reginn sagi hnnm, hvar Fafnir l

V. a. , a} 1. rettiliga lf sitt. b) 1, gulilnu^ bol\ l i pallshorninu: iinum
e-n overleve.
c) I. c-t opleve. iggr eptir kiifrinn ok bcltit dev lig-
LFAR, adj..f levende^ fV'^S'i ^ gende tilbage for ham (han glemte at
LiFANDi (-a, -endr), n., den som tage dem med sig). 2) i udvidet
lever: landi lifenda i Evigheden^ i Betydning, a) ligge (ligge., for at) hvile^
Himmerige. sove: j)au skulu liggja i sng okkarri
LiFHAGAR, m. pi., Levedage, Leve- de skulle ligge (sove) i vor Seng. b)
alder. 1. glfi rre i Barselseng. c) 1.
liFERM (-is, uden pi.), n., Liv, pjkr ligge syg; 1. i srum ligge af
Levnet, Levemaade, Opfrsel; lfernis- Saar.
d) 1. hj(konu) ligge hos.
htlir, m. pi.., Leveskik. Ogsaa som konu besove.
v. n., i: 1.
LFGA (-aa, -at), v. ., kalde til Ligeledes om Dyrenes Parring: ver-
Live; oplive. arnir ok bukkarnir lgu|)r(a: rnar
LFGAN og -vy (-ar, -ir) , /*., det at ok geitrnar).
e) 1. iiti ligge ude, un-
lifga. der aaben Himmel. Spec, vre trngt
LFGARi (-a, -ar), m., den som op- udenfor^ udaf sit Leie el. Sde, isr
vkker til Liv. om Indvoldene el. Hjernen efter ind-
LFGJAFARI og -GJAFj (-a, -ar), m., trngende Stik el. knusende Slag: irin
den som skjenker en Livet; Rednings- lgu ti. f)\. leynum ligge i Lon;
i

mand. 1. fyrir e-m lure paa for at overfalde.

LFGJOF det at skjenke en Livet ^ Red- g) ]. daur verkum sjlfs sin
ning ; Livsredning. ligge paa sine Gjerninger. h) 1. i
LiFUiMNA el. -HiNNA Bughinde. synke el. blive siddende i Dynd el.
LFURDDR som frygter for sit Liv., /. desl. i) om Beliggenhed, ligge:
LFI, ., Levnet, Liv, Leveskik; jfr skerit, er l fyri landi. (Augun) lgi
hrcinliii, saurlf, munklf og fl. fagrt ok inene havde en smuk
fast
LFLT, ., Dod. b) Aflivelse; og fast Beliggenhed, d. e. inene med
lflts-dmr Ddsdom. -verr som deres Omgivelser vare smukke., og havde
fortjener at miste sit Liv. et fast, bestemt Blik. k) lgu
Ijfligr, adj., som kan opholde Li- ryrkr mikil der var en stadig Tyk-
vet: liflig atvinna.
2) rask., livlig. ning over,
1) i Sosproget, ligge: 1.
liiFNA (-aa, -at), v. n. , livne op, um, vi akkcri ligge for Anker; 1. til
komme til Live. byrjar, til liafs ligge paa et Sted og
Lifnamar en Munk. vente paa gunstig Vind^ til man kan
LiFNAfiR (-ar, -ir), m., 1) Liv, Le- gaae under Seil. B) ueg., a) 1.
vealder. 2) Liv, Lernet.
3) Munke- eptir blive forbigaaet (naar
uberrt.,
orden: af berfttra lifnaij lifnaar- man fortller noget). b) I. upp
Icngd Levealder. e-m ligge en paa Halsen. c) 1. e-m
LiFR (-rar, -rar), /*., Lever. hlsi dadle en for noget, bebreide en
LFR, adj., see i Iireinlifr elc. (gjentagne Gange). d) 1. um lif e-s
LiFRA (-U, -ur), f., Sster (poet.) strbe en efter Livet. e) I. undir
LiFRi (-a, -ar), m.. Broder (poet.) ligge, hore til (om et Sled el. Jord-
LFSPELL =
lfsjn, lfsgrand. eiendom).
f) lta sinn hlut undir
LFSPiND Lispund. 1. ligge under.
g) I. niftri ligge hen,
LFSTEiNN (Livsteen) en Steen^ Salve^ forblive uberort ^ ikke omtales (cm en
som man tillagde overnaturlig Lgekraft . Sag). ~
h) ]. uknyttum sinum skjule
LFSTUA'D =r ll'fsstund. sine slette Sida: i) 1. fyri vre
LFT, w. adj., impers. i: c-m er I. for Haanden etc., a) vre for Haan-
kan leve; kan heldbredes. den som det., man har at gribe til el.
LFTJN Livstab, Dod. vlge (f. Ex. et Raad el. en Udvei).
LFVNN som giver Haab om Liv, ^) vre bestemt af Skjebnen: e-t
kan leve., helbredelig. lijgr fyri e-m han er bestemt til noget.,
LF Pulsaare, /. til at opleve noget. y) 1 lauss fyri
LiGGJA (ligg, l-Igum, legit), v. n., ligge lost, d. e. vre til at faae fat i,
ligge., et c, A) eg.., i) ligge (i den al- naae uden ringeste Umage el. Anstrn-
mindelige Betydning, saavel om levende gelse., el. vre let at faae Bugt med.
Skabninger, tom dode Ting): I. jrft- k) 1. til hore til, vre passende.
 Lft LIKaX 341

/j boi- (eg. ligge ted Siden af

l.Vi LKINDI, -ENDI, -VENDl (-\s, pi. d.
Brttet, som det^ hvorom der spilles) s.), n., i) [Liighed (at J)eir megi v
tre , det hvorom det gjelder; og- heldr at likendum kenndir verda); Bil-
saa med Udeladelse af bor ; I. vi5 lede., Skikkelse. - 2) Sammenligning :
vre forbundet med og afhngigt af til vi i Sammenligning med.
likinda
(noget): er sv iiiikit ffang l vi5 3) i pi., a) Spor (af noget). b)
da det gjaldt Erhvervelsen af saa me- Sandsynlighed,
get Gods; mitt liggr vi5 det gjelder
lif LKIXG (-ar, -ar}, f.. Lighed]; i \.
mit Liv. m)
impers. , a) f)at liggr cptir e-m i Lighed med en, i hans
nrri, at etc. det er nr derved', pat Billede.
l, vi sjlft, at det var lige ved., at LKJA (-1, -ta, -t), V. a. og n., 1)
etc. ^) e-iu liggr vi e-u (el. at V. a.,m. acc. og dat.^ 9Jore noget ligt
r. inf.), en er nr ved noget (at etc). med noget.
b) 1. e-u vi5 e-t sam-
y) at ligsr vel, illa e-ni en er menligne med.
2) v. n., 1. eptir e-u
i godt, daarligt Humeur. efterligne. B) likjask, /. p., refl.,

LK (-B, pi. d. s.), M., 1) Legeme. ligne^ vre lig.

LKKiSTA Liigkisle,
2) Liig; lika-breizl Liigtppe, Liig-
klde (til at lgge oven paa Liighi- iKLEiRR (-8, -ar), m., a) Lighed.
ster?). -fer lkfer.= ~fvs\a, Fr-
6) Rimelighed, Sandsynlighed.
scl. Flytning af Liig. -gipti* Liigs
liKLiGR og LKILIGR, adj., rimelig,
Begravelse, -hli =
slarhii^. -krkr sandsynlig; I. til e-s i Stand til noget,
som man kan vente noget af; haabe-
Slde til at hjore Liig paa (?). -kult
= lkabrelzl (^). fuld med Hensyn til. -liga, adv.
LKMAR en af et Liigflge (pi. lik-
LK (s, pi. d. s.), n., (d. Lig)
menn Liigflge, de som flge et Liig
Kanten paa et Seil.
tilGraven) ; nu^ en som er med for at
hKA, adv.., tillige, ogsaa. grate Graven og tillige som oftest brer
Ijka (-afti, -at), v. n., finde (ens) Liigkisten.
Behag el. Mishag: I. vel, i i la; behage.
LKN (-ar, Naade, Med-
Impers.: c-in likar til e-s el. vi
-ir),
lidenhed; liknar-belgr Hinden om en
f.,

e-n en synes om, kan lide en.

nyfdt kalv, I. -fulir fuld af Med-
LKAMI (opr. vel likhamij -a, -&r) og lidenhed, naadefuld , naaderig. -lauss,
LKAMB(Ikhamr; -s, -ar), m., Legeme. arf/., uden Naade el. Medlidenhed, -ml,
b) Legeme (som i Himmellegeme) : sl- n. pi., Forbon, Mgling, B.
arinnai* 1.; lkama-lf det jordiske Liv ; LiKNA (-aa, -at), v. n., kikna. =
likams-afl legemlig Styrke, -fst Kjods- LKNA (-aa, -at), v. a., m. dat.,
lyst^ sqndselig Lyst. -losti Sandselig- vise Medlidenhed, Naade el. Skaansel.
hedf Vellyst: hafa c-a at likamslosta L1WESKI (-is, pi. d. s), n., og lkn-
pleie legemlig Omgang med. -niunu5 ESKjA (-U, -ur), f.. Billede.
sandselig Lyst el. Nydelse , Vellyst LKNSAMLIGB, adj., miskundelig. ^
(isr om Kjbnsdriften el. dens Til- LKIVSAMR, adj., naadefuld, naaderig,
fredsstillelse). miskundelig.
LKAMLiGR, rtflfy., legemlig; corpor- LKNSEMI, f, indecl.. Miskundhed.
lig: likainljg icfsing corporlig Straf. LKR, adj., lig, lignende: engum
LKBLAUR bange for Liig. manni er K. 1. ingen er K's Lige.
LKBLJA Liigklde, Jordelagen. Gjalda liku likt betale Lige for Lige.
LKBiiivD, n. /)/., Liighaand, B. b) sandsynlig: at liku sandsynlig-
LKBBLB, f. pi., hiigbaare. viis , rimelig. c) lilraadelig, anta-
LKEISDI, see lik!ndi. gelig: hvat houm fxetti lkast
LKFEB Liigfrd, Liigbegangelse. hvad han tyktes bedst at gjre, at gribe
LKFYLGD Liigflge, i. el. beslutte sig til.

LKFYLGJA Liigbegngelse. LKSLMR Liigpsalme.

LKFoERiNG, f., =
likafisla. LKSMA, n., Lig (7).
LKHJPR Liiglagen, /. LKSIVGR Liigsang; Prstens Syn-
LKURINGING Liigringn in g . gen over et Liig el. ved en Jorde-
LiKi (-a, -ar), m. , Lige^ Mage. frd; jfr legsngr; lksngs-eyrir =
Ijki (^-is, pi. d. s.), n., Skikkelse; -kaup Betaling til Prsten for lik-
i heiltt liki heel og holden^ ushadt. bungr.
2) Legeme. LKUR, f. pi., = likindl 3, b, 1.
LKiLiGR., see likligr. LiKjiRA (gen. s g. -|)rr og i sam-
342 LkrXr LNSOKKR
mens, O. lkr, uden pL), f,, Spedalsk- LNBROEKB, f.pl., Lrredsbuxer, isr
hed; lkr-fullr fuld af Spedalskhed. Underbuxer.
-niar en spedalsk Mand. Lind (-ar, -ir), /*.,'Lind.
LKfRR spedalsk^ befngt med Spe- Lind (-ar, -ir), /".,Kilde.
dalskhed. LiNDi (-a, -ar), m., Blte; linda-
LiUA (-U, -uOi f-> i-ilie. star Bltested.
Lim (-ar, -ar), f., Green. 2) LiNDisKJLDR Skjold af Lindetr.
= limr; linia-margr med mange Grene. LNDREGILL LUndug, Lrredsdug.
Lim (s, uden pl^, n.. Grene (og LNF Morgengave.
Lov paa Trer. LNFB Hor fro.
LM (^-s, uden pi.), n., Liim. 2) LNGARN Horgarn.
Kalk 0= veggjalim). LiNHJABTADR, od/., med bldt Hjerte;
Lima (-aa, -at), v. a., I. e-n, c-t i sorrigfuld, E.
sundr partere, snderlemme. LiNiiLALPi, adj.., vera 1., eg. sagtne
LMA (-i, -da, -t), V. a.f lime. sit Lb^ df lade Modet falde, blive
forsagt.
LiMAR, adj.^ 1. vel hvis Lemmer
ere smukke og harmonere godt med LNHFA linnet Hue.
LNHVTR hvid som Liin.
Legemets vrige Bygning, vel propor-
tioneret.
Linkind (-ar, -ir), f.. Blidhed, Mild-
Limbyrd R Byrde af Grene el. Kviste. hed , Skaansel; linkindar-sftmr, adj.,
mild., skaansom.
LiMHEiLL med hele Lemmer.
LiNKiNDLiGA , adv. , mild , skaan-
LiMi (-a , -ar) , m. , (Riis-)Kost.
somt.
Gran til at pidske med.

LMING (-ar, -ar), f., det at lima; LiNKiNNi, f. indecl., = linkind.

LiNKiNNR , adj. , blid , sagtmodig,
Sammenfining (jfr flgende Ord) ;
mild.
limingar-stafr Dobbellmedlyd (x og &).
LNKLLTR linnet Torklde.
LMINGR (-S, -ar), m., = limingar- LNKLI, n. , Liinklde. / pi.
stafr. linnede Klder^ isr (linnede) Under-
LiMR (-S, -ir), m., i) Lem. 2) klder.
Green; jfr \\m (f.) ; hmii-hurbv Maade LNKONA Brudekone.
at bevge (bre) Lemmerne paa. Hold- LNKYRTiLL linnet Kjortel.
ning, -fall, men kun i limafallssjUkr
LNLAK
(-S, -lok), M., Lagen.
vrkbruden, og det deraf afledte lima- LiNLEiKR (-S, -ar), I., Blodhed,
fallssyki. -lt Tab af Lemmer. -Ijtr
2) ueg., Mildhed., Skaansomhed.
som har stygge Lemmer. LiNLiGR, adj., lind, mild. -liaa, adv..,
LiMKsTR Dynge af Grene., Riiskoste mildt , skaansomt , uden Hidsighed :
el. desl. (hann) nilti linliga (mildt., uden Bil-
LiMLESTA, V. a.y lemlste, E.
mure.
lerhed), ef hann vildi etc. b) uden
LMSETJA, V. a., kalke.,
Kraft el. Energi,
LN (-S, pi, d. s), n., Liin.f Hor. LiNMLi (-is, pi. d. s.), ., svag,
Lina (-ur, -ur), /"., Blodhed, Mild- utydelig, lspende Udtale, I (lininltr,
hed: 1. i lopti, veritiu Mildhed i Luf- adj.,som har saadan Udtale).
ten, Veiret^ L LiNNA (-i, -ta, -t), V. a., m. dat.,
Lina (-aa, -at) , v. a., m. acc. og standse, ophore med. Impers.: e-u
dat.^ a) eg., linde, slappe. b) ueg., linnir noget standser.
linde, lindre, mildne; 1. at-
sagtne., LiNR, adj. , lind etc, 1) eg., lind,
^kninn gjre Standsning i Angre- slap ; myg,, blod. 2} ueg., a) om
bet. Impers.: c-u linar noget sagt- Veiret: verit (frostit) var f)ar linara
nes. der var Stormen (Frosten) mindre hef-
LNA (u-, -ur), /*., i) Line. 2) tig. b) om Personer, a.) som har
Linie; linu-strengr Linie., Streng af faa Krfter og liden Haardforhed.
Hamp. /9) ikke streng,mild, skaansom. c)
LiNAFLAR, ttdj., som kar (slappe) let, ikke besvrlig. d) Gramm.,
svage Krfter. uden Aspiration: lin framllutning sam-
LNAKR Horager. stOfu.
LiNAN og-vy (-a*? -ir)? f't Saglnen LNREFILL Linnedtppe (jfr refill).

el. Standsning; Lindring. LNSEKKK Liinsk,

LNBER Seng med linnede Klder, LiNSLOPPR linnet Slobrok.
linnede Lagener. LNSOKKB Liinstrinpe, linnet Strmpc,
 LIPPA LTlIiL 343

LiPpA (-U, -ur), /"., og lippr (-, paa Svar. //) litask, f. j9., pass.,
-ar), iM., udlt'ukken kartet Uld, Tie, synes , forekomme , a) pers. : hnum
I. leizk sveinninn luannvnligr han syn-
LiPPA (-i, -ta, -t), c. rt., udtrkke tes at Drengen saae haabefuld ud; og
den karlede Uld i en smal Toie for fi. lign.
b) impers.: mer lizk sem
lettere at kunne spinde den, I. jeg synes al., det forekommer mig , at
LiPR, adj., let^ smidig^ behndig, etc; e-m lizk vel, illa e-n synes
I. godt, ilde om en; sv lizk mer ^ik
LiPRLEiKi (-a, -ar), m., Behndig- saaledes forekommer du mig; liversu
hed, Frdighed. lizk J)r p&t hvorledes synes du om
LiPRLiGA, adv., paa en let^ behn- del?
II) litit, n. p. pr., impers.,
dig Maade: tala, skrifa 1. tale^ skrive i: e-ni verr litit en kommer til at
smukt og flydende, I. vende, kaste inene (hen i en vis Ret-
List (-ar, -ir), /"., Konst ; jfr skk\d- ning, hen paa en vis Gjenstand).
skaparlist, rtiilist. i) Konsl fr- LiTASK (-aiskj
dighed: grr me 1. ok kunnttu. 1. ura see sig om.
-azk), v. dep. .,

2) Konstgreb, List; Usta-maftr en som

LiTBJARTR som har en tys, skinnende
er i Besiddelse af Kunstfrdighed ,
Farve.
Konstner.
LiSTA (-U, -ur), f,. Liste, Kant,
LiTFAGR (i andli(i) som har en smuk
Ansigtsfarve, i.
Rand.
LiSTiGR og -CGR, flrf/., /Zmft, frdig,
LTFRTTR, adj., om en Hest^ orne-
idrt s fuld.
b) opfindsom, snild.
graa (?).
LT1LFENGLIGB, adj., ringe, ubelyde-
LiSTiLiGR og LisTULiGR, adj., a) med
lig, J.
Konst, konstig^ konst mssig ; prglig,
btadselig, glimrende. A) om Perso- LTILFJRLIGR , adj., d. s. -liga^
adv.
ner , smuk, anseelig, -liga, rfc., a)
snildt. b) paa en pragtfuld og om
LTILHCGABR SOV.* har Udel Mod, L
stor Frdighed tidnende Maade. LTILUOCFR som passer for , lader
LiTA (-ada, -at), v. a., farce. sig nie med lidef, fordringslos; ringe.
LTA (lit, leit
iituni, litit), v. a. og LTILL, adj., (^comp. minni, superl.
n., A) c. ., see,faae ie paa : pav minnstr), lideji, 1) liden, liden af Vxt
gaf at 1. liiis mikit der var at see, der el. el. Omfang:
Udstrkning 1. vexti
kunde man see elc. B) v. n., 1) lidenaf Vxt; hsabr einn 1. en lille
eg., see, vende, kaste Blikket hen i en Bondegaard.
2) liden, kort (om Ti-
tis Retning, a) 1. upp see op; 1. e-t den) : er lihandi stund, see la A^
litil

(e-n) 5ee hen til ; see paa noget (en)^ 2; liann dvaldisk |)ar litla stund (Iir5)
lage i iesyn; eigi aiTtu at 1., opholdt sig der kun en kort Tid.
jafnt er sem r snisk, af er ftiinn 3) lideny ubetydelig., ringe etc.^ a) om
du behover ikke at see (lnge) paa Personer: 1. fyrir ser af en svag, lidet
(Stumpen), det forholder sig saaledes mandig Characleer. Veia ltill
som du seer, Benet er borte. b) 1. vafi, see vaf b.
b) om andre Gjen-
til e-s see hen til en; 1. vi e-m see, stande: litillar ttar af ringe Her-
vende Blikket hen til, hen paa en (idet komst; var hans m5erni litit hans Mo-
han giver sig lilkjende el. tiltaler) ; der var af lav Stand; hafa litit eptir-
jfr folgende. c) \. vi5 see tilbage lti , yndi nyde kun liden Yndesl,
el. til Siden ; I. uni xl ser dreie Ho- Glde; o. fl.
lign. B) litit og litt

vedet om og see tilbage. d) \. ydr (kun som adv.), 1) subsi. , a)

n. sg. ,

see over el. ud over noget og i pr- ', lidet, liden Deel: var litit eptir dags,
gnant Betydning (see over, d. e.) tage vegar Dagen., Veien var snart til Ende.
i Oiesyn for Opsyns el. Tilsyns Skyld. Litit skyldi i eii srt (Ordsprog),
2) ueg., rt) 1. e-t ol) tage noget i see lisrr.
Litit citt kun en liden
Betragtning, under Overveielse; 1. ml Deel.
h) fyrir litlu for kort Tid
e-s tage ens i^ag til Overveielse, see siden.
c) noget (kun) ringe , ube-
hvad der er derved at gjore, prove paa tydeligt: litit leggsk fyrie-nj at kom
at hjelpe, el. lign. ^) lage Hensyn linum fyrir litit del hjalp ham kun
til: hitt er |) at 1. du maa dog tage lidet.
Litit er betra, enn ekki lidet
Hensyn til, det maa ikke forbigaaes. er bedre end intet.
^ik mun litlu
b) hver spurning litr (il svara skipta det kommer dig kun lidet ved.
kar det Oiemed at faae Svar, venter d) litlu (dat. sg.) lidt (lal. paulo) :

m
344 LTILLAtLIGR LJ8BRR

litlu fyiir ing kort for Thinget', litlu (i Ansigtet f. Ex. af Sorg el. Sinds-
fyri', sarr lidf (hort) fr, se-
litlu lidelser').
nere.
2) adv , a) lidet, ubetydeligt: LiTR
(-ar, -ir), m.. Farce, Lod;
{)at mun ltit stoa det vil hjelpe kun lta falme.
lit
Skipta litum skifte
lidet; vafir ltt tog ikke synderlig Farve.
Eigi dellir I. kosti {Ordspr. ?),
i Betnkning.
b) vera litt staddr jfr man skal ikke skue Hunden paa
vre i Fare.
c) ininnst mindst : Haarene; Jitar-apt (el. -liapt^ , .,
egar minnst naar man mindst
varii* Ansigtsfarve, -hftr, d. s. ; lita-skipti
venter el. skulde vente; ltils-veir af n. pi.. Farceskiftning.
ringe Vrdi., af liden Bety denhed, ringe. LiTB, adj., af en (vis) Farve: hr
-vgi, n., Ubetydelighed, -vgr, adj.^ vel litt.

ubetydelig. Litra UR af rod Farve.

LTILLTL1GR, adj.., som fremtrder LTT, see
litill, B.

paa en ydmyg, nedladende Maade. -liga, LiTTAT (for litt J)at9, orft\, lidt, en
adv. Smule.
LTILLTR, adj. , ydmyg, nedladende. LiTUN (-ar, -ar), /"., Farvning; lit-
LTILLEIKR (-S, -ar), m.. Lidenhed'. unar-gras =
litgras.
Ringhed. LiTVERPASK, V. pass., skifte Farve,
LTiLLiGA (ltliga) , adv., ) med blegne.
Ydmyghed. b) paa en sneverhjertet LiTVERPR, adj., som skifter Farve,
Maade. blegner.
LTILLGJA (litilgja) , u. a. ,
r Lj (-r, -r), f., nyslaaet Grs.
litillfa, /. Lj (Ij el. l, la, l), v. a., i)
LTILLTA (-i, -tta, -tt), V. a., yd- laane.
L. sik til e-s lade sig bruge
myge; nedlade', fornedre. til noget.
b) m. gen.: 1. hrossa
LTILLTI (^-is, uden ph), n., Ned- laane (en) Heste.
2) tilstaae, ind-
ladenhed, Ydmyghed ltilts-dml
'y
ramme (m. gen. og acc.) : \. e-m lifs
Ydmygheds Exempel. lade en beholde Livet.
LTiLMAGM, adj.^ begavet med liden JiJORF Leeskaft.
Styrke., svag. Ljr, see l.
LTILMAGNI (-a, -ar), m., ringe, lidet Lj, see hljft.
mgtende Person. Ljbbiskup, see l5biskup.
LT1LMANNLIGR, ttdj., a) Umandig. Ljmli, n. pi., Digte, Sange.
h) sneverhjertet, uvrdig^ udelmodig. Ljbr f-B, uden pi.?), f.ni., =^ Ij.
-liga, adv.
XiJOESKA (-U, -ur) , lzka. =
LT1LMENNI Ljma (-aa, -at), v. n., lyse, skinne,
C-is, pi. d. s.), H., lidet be-
straale.
hjertet^ umandig Person; ringe, ube-
tydelig Person,
Ljmi (-a, -ar), m., Straaleglands.
LTILMENNSKA, (uden Mangel Ljn, see len.
f. pi.),
paa Mod el. Sjlsstyrke; LjRi (-a, -ar), m.. Vindue.
svag., lidet
mandig Characteer. Ljs (s, pl. d. s.), n., 1) Lys
LT1LMTLIGR, adj., = ltilmannligr^
(Dagens, Solens Lys). Koma i 1.
ringe, -liga, adv. see Dagens Lys, fdes. 2) et Lys
LT1LRI C-is, (jfr los). 3) ueg., a) lta i 1. yt-
Ubetydelighed.
pi. d. s.), n..
b) umandig^
Bagatel,
uvr- fre, aabenbare.
b) (hit stasta) 1.
dig Gjerning (1. cu engi frami).
au;na minna mine Oines Lys. c)
i vsa Ijsi ok ru i dette og andet
LTILVGI (-\s, pi. d. s. Ube- Ijsa-skipti, n. pl., Aftenskum-
Liv',
tydelighed.
LT1LVGR, adj.., ubetydelig.
ring, -verk, n. pl., biiverk. =
iJSA (-U, -ur), f., (mest i daglig
LTiLYRKR^
liden
som arbeider med
adj..,
Fremgang og Uden Dygtighed.
Tale), =
Ijsraftir, /.
Ljslfr Lysalv.
LTiLGR, adj.., som er fornoiet med
lidet, fordring sfri.
Ljsbebi (-a, -ar), m., Ijosker, =
/.
LiTKA (-aa, -af), v. o., farve; mest liJSBLR lyseblaa, I.
i Passivformen litkask faae sin rig- Ljsbleikr lysebleg.
tige, naturlige Ansigtsfarve igjen (^f.Ex. Ljsbrlni det at Lys brnder; spec.
efter en Sygdom), I. Antndelse af Lys, Illumination i
LiTKLi, n. pi., farvede Klder. Kirken.
LiTLAUSS, adj.., farvelos. b) bleg Ljsbrr, adj., Ijosbrt ver saa
 j

I.J86B(E!V]K LJOSPR 345

Veir^ al man kan bre

iille et Lys, Ljstollr Sogne folkenes Afgift til
uden at det blser ud, I. Lysning i Kirkerne; jfr lysitollr.
Ljsgr>'k lysegrn, I. Ljstr (-S, -ar), m., Lyster j B.
Ljsgdlr lyseguul, i. Jfr lustr.
Ljshrbr lyshaarel. Ljstba (-aa. -at), v. a., eg. en
Ljsjarpr lysebruun, udvidet Form af Ijsta, slaae, stde;
Ljsker Lygte. men bruges nu mest i Udtrykket 1. e-u
Ljsleikr (-S, -ar)j ni., Lyshed. upp =Ijsta e-u upp, see Ijsta /,

lys-
B, b.
Ljsleitr, adj., lys, lysladen.,
LjTLEiKi (-a, uden pi.) og -leikr
farvet.
(-s,udenpl.), m., Styghed, Hslighed
Ljsliga, adc, klart., tydeligen.
Flhed.
LjsLiTAR, adj.f lysfarvet.
Ljtligr, adj., styg, hslig, fl, el.
Ljsmir J ordemoder(en^ i Forhold som fremtrder paa en styg, fl, af-
til den^som fdes), /. skyelig Maade. -liga, adv.
Ljsmralr lyserodbruun, /.
Ljtr, a/., styg., hslig, fl (baade
LjsBAifiR lyserod, I.
i egentlig og uegentlig Betydning).
Ljss, adj., lys: er Ijst var da det Ljlffengr, adj. , sod, lkker, vel-
rar biet et lyst.
b) lys, lysladen, smagende, liflig, I.
lysfarvet. LjCfleiki (-a, -ar), wi.. Blidhed.,
Ljsta (lyst, laust-lustum, lostit), I.

D. a. og ., I) f. a., in. acc. og da!., Ljlfligr, adj.., blid, venlig, -liga,

slaae etc, A) eg., i) slaae^ give Slag, adv.
a) i. acc. (^om den el. det, som Sla- Ijjiiflingr (-, -ar}_, m., et Slags god
get rammer): (Gunnarr) lystrhana Aand el. Genius.
kinnhcht gav hende et Orefigen; I. e-n Ljflyivdi blidt Gemyt, I.

i andiitit slaae en i Ansigtet. b) Ljfmannligr, adj., blid, venlig., kjr-

m. dat. (om del som umiddelbart sid- lig., elskvrdig., I.

des^ det man giver Slag med) : 1. runi Ljlfmenm (-is, pi. d. s.)^ n., blid,
i sj slaae (med) Aarerne ned i Soen., venlig.,elskvrdig Person, I.
d. e. begynde at roe., roe bort. 2) LjtFR, adj.., i) blid, venlig., kjrlig,
slaae an imod., ramme, trffe: (eldingin) elskvrdig.
2) kjrkommen, behage-
Jaust sigluti slog ned
ramle. i, lig.

Jfr H. konun^r var lostinn oru i st- Ljlfsamligr, adj., blid, kjrlig.
inn blev ramt, truffen af. 3) i Ta- Ljlfsemd (-ar, -ir) og -semi, f.
lemaader , som liggge udenfor Fore- indecl., = Ijufleiki, /.

stillingen om et Slag el. Stod, a) 1. Ljlga Clyg, laug og lo- lugum, iog't).
eldi i e-t slikke Ild paa. b) 1. upp v.a.,m.dat., 1) f. a., a) eg., lyve: I.
herpi udstade et Krigsraab. c) e-u en el. upp e-n lyve en noget
impers. : li, lir, ofviri (dat.) lystr paa.
Abs.: \. e-n, i/, s,; 1. at e-ni
Byge., Uveir (slaaer ned) kommer lyve for en.
b) ueg. : Ijugandi liogij
paa.
B) neg. , a) 1. e-u vi anfre Hug., som er uden Virkning, hen i Vei-
noget som Modgrund el. Indvending. ret. 2) Ijiigask, f. p., a) pass.,
6) 1. c-u upp opdigte og udbrede blandt slaae feil: hefir yr sjaldan logizk, er
Folk.
c) impers., a) lauwt saman ek sagi del har sjeldent slaaet feil.
fylkingum de stdle sammen, begyndte Eigi niun yr eptirfrin Ijgask
at slaaes.
) laust verk i andlit det slaaer vel ikke feil., I vil blive for-
blskupi der opstod pludselig en Smerte fulgte.
b) refl., Ijiigask e-u sige
/, el. fik med eet Smerte i Ansig-
han at man har det, man ikke har: Ijgask
tet.
IIJ V. 71. , 1) eg. slaae an , sr .
imod, slaae ned, el. lign.: \. til e-s LjLGFRR som forstaoer sig paa,
slaae efter en; ar gekk relarduna er dygtig i at opspinde Lgn.
meh eldingu, ok laust i ekju slog ned Ljgggn, n. pi., falske Beviser (i
i 2'agct (muligen her impers, og abs. en Sag).
for laust lienni , men senere slaaer Ljlgheitr, adj., som lover el. truer
fuldstndig eldingin laust cigi inn). med noget, han ikke holder.
2) ueg. og impers.: |)at laust i bar- LjLGKViB falske Vidnesbyrd (for
daga iDe5 {)einii de stdle sammen og Retten).
det blev til Kamp, det kom til Kamp, Ljlgspr, adj.., som spaaer hvad der
Slag imellem dem. ikke gaaer i Opfyldelse.


346 LJIQVTTR LOK

Ljgvttb falsk Vidne. LoFDBPA Drapa til ens Priis og

Ljgvtni, d. s. re.
LjGVTTi falsk Vidnesbyrd. LoFGERs Lov, Priis.
Ljlka, see liika. LoFGJARN higende efter Ros, B.
L (impf.)^ see Ijiiga. LF1 (-a,-ar), w., den indvendige flade
L (-ar?, lr), f., Brok fugl (nu of- Haand.
Talemaade: leg^ja alian Idfa
tere la). vi anvende al sin Kraft ; lf'a-klapp
hC-sir' udenpl ), /, 1) f., Lu; jfr Haandklap. -tak, d. s. 2) Haand-
afia.
2) Vvfald, Fnokker el. Af- slag, Haandlfte.
fald af Tier som falder af under LovKEiNNR bermt.
Vvning el. Valkning. LoFKVi hovsang. Digt til ens
L (-ar, -il), /"., Jordlod, Grund. Priis.
2) en Jordlods Afgrde, Grs el. LoFLiGR, adj., lovlig, priselig: lofligr-
Sicd (enten som staaer paa Marken ar minningar lovlig Ihukommelse, -liga,
el. som er indhostet). adv.
LoBA (-i, -dda, -at), v. n., 1. vi LoFMEssA Messe til Lov og Priis;
hnge ved. Lovsang.
LA, f. adj.j om Tvehunde, som LoFOR Lfte.
lobe, I . LOFROEA Lovtale.
Lodbrok laadne Beenklder (el. LoFSAMLiGR, adj. , lovlig , priselig,
Buxelaar) ; deraf en, som bruger saa- bermmelig. -liga, adj., priseligen;
danne Beenklder (cogn.). paa en bermmelig Maade., med Ros.
LODDA (-U, -ur), f., (en Benvnelse LoFSLA almindelig Agtelse, det at
paa) Ornen, I. vre yndet af Folk.
LoDDARi (-a, -ar), w., et Drog. LoFSLL yndet, afholdt; lovpriist:
LoDDLKR laaden Dug. hinn lofsli drottinn.
LoDiNBFi (-a, -ar), m., den som LoFSNGR Lovsang.
har et laadent Hoved, meget Haar paa LoFTUNGA den lovtalende el. lovsyn-
Hovedet (cogn.). gende Tunge (ogsaa cogn.).
LoINKI^NI (-a, -ar), m., en som LOG (-S, uden pi. ?), ., det at lga
har laadne Kinder (cogn.). (forbruge, ode): leggjask i 1. forbruges,
Lod I NN, adj., laaden. slippe op.
LoKPA laaden Kappe (enten
Loa (~s,pl. d. s.)., n., et (brndende')
af
Lijs.
laadent Skind el. foret dermed).
LoGA (-aa,-at), v. w., lue, brnde,
LoMLTR, adj.., tykmlet, I. LGA (-aa, -at) , v. a., m. dat.^
LoDNA (-U, -ur), f., Laadenhed; lade fare, give Slip paa, skille sig af
den laadne Side., I.
med noget: enna hring gef ek {)r,
LoLPA laaden^
lokpa.
vid Kappe; jfr ok skaitu lnum aldri 1. b) bort-
tage, ode, fortre: livrki inyndi s
LoF (-S, pi. d. s.), w., LoVj Tilla- drykkrl. viti eira ne afli eira skille
delse; ra fy ri lu^um ok lofum Til- dem af med, berve dem deres Forstand
staaelser, Indrmmelser, som enten ligge
uden for Lovens Bestemmelser el. som
el. Krfter.
c) 1. fe af slagte.
LoGBHANDR =3 cldibraudr i.
udkrve en Undtagelse fra disse. LoGENDB, H. pi., brennendr. =
liOF (-S, uden pi.), n.. Lov, Priis, Logi (-a, -ar), m.. Lue.
Ros; Iofti-or.ft, n. pl.^ Ord^ som siges til LoGN (-S, pi. d. s.), ti., (Lugn)^ Luftens
ens Bermmelse, Ros. -firr re, H- Stilhed, blikstille Veir; Lu fis I i Ile', Hav-
der, -verr rosvrdig. blik; falla i logn blive stille, stille af
LoFA (-aa, -at), v. a., m. acc. og (om Vinden).
dat., 1) m. acc, tillade: 1. e-me-t. LoGNDRFA Sneefald i stille Veir,
2) m. dat., love: 1. e-m e-u love en LOGNSNJR, d. s.
noget. Lok (-S, pi. d. s.), A) eg., i)
n.,
LoFA (-aa, -at), v. a. rose; love,
, et Laag. 2) noget, der lukker, tje-
prise: Gu ae ess lofar Gud skce ner til Lukkelse, = loka: lta 1. fra
Loii og Tak for. ]iur5u tage Dorskodden, Drklinken fra.
LoFAN (-ar, -ir), f., Lfte. 2) B) (i pi.) ueg.. Ende, Slutning,
Tilladelse, B. a) fra c-t til loka bringe noget til
LoFANLiGR, adj., lovlig, yndet, af- Ende, fuldfre; koniask til loka af-
holdt. sluttes. Fella I. ral bringe en
 LOKA LOSTTE 347

Sag til den endelige fgjorelse. Til Luft,, uden Skyer.

b) et Lufthul.
loka^ at lokum lilsidst. b) Iida undir c) Hide; tt
vri mikit til
I.

I. de. jarar at falla; jfr mikit, litit I. undir

LOKA
(-U, -ur), /", Skodde, Dorklinke; filu, /.
2) ueg. : fra e-t I. ud-
loku-rn Borttagelse med Vold af det, sprede, bringe ud blandt Folk; koma,
som er under Laas^ f. Ex. Kreaturer, komask 1. blive Gjenstand for alles
som ere optagne, satte i Forvaring. Omtale.
B) Loft-, Sal el. Vrelse
liOKA (-aa, -at), v. a. , lukke: paa et Loft; lopts-dyrr Draabningen
(hann) lokai innan hnrina. Nu til et Loft el. et Loftvrelse.

altid m. dat,, som: 1. huru, au^uni. LoPTA (-aa, -at), v. a. og n., m.

LoKARR (-S, -rar), m., Hrl: dat., lfte.
2) v. ., impers. : at
frekr get ck at eira f)ykki I. minn til loptar undir e-t noget Iftes, hceves
fgjalda (at de synes min Hovl grov saaledes i Veiret, at man kan see et
med Hensyn til, d. e.) mine Fordrin- tomt Rum, Luft mellem det og den
ger store el, haarde; lokars-spnn = Overflade, det hves op fra.
lokarspnn. LoPTDYRR =
loptsdyrr.
LoKARSPNN Hvlspaan. LoPTELDR Lynild, I.
LOKHVLA Seng med Dr og Skodde LoPTGLUGGR Vindue paa et lopt, B.
for; jfr lokrekkja; lokhvlu-glf (jfr LoPTHRDDR som er bange for at be-
hvil ugolf), -il eta. trde el. bliver bange, hovedsvimmel
LoKKA (-aa, -at), v. 0., lokke. paa Sted, /.
et hit
LoKKBRj adj., lokket; lokknd stjaroa LoPTHs Loftvrelse.
Komet. LopTLiGR, adj., som tilhorer Luften,
Lokkan (-ar, -ir) og -dn, f., Lok- sees el. bevges i Luften.
kelse. LoPTMEGiN Kraft og Mod til at gaae,
Lokkari (-a, -ar), m., Forfor er. Matt re op ad steile Steder.
LoKKR (-S, -ar), m., Lok, Haarlok; L0PTRI Trapper, som gaae op til
lokka-mar lokket Mand, Mand med et Loft el. Loflvrelse.
lokkel Haar. LoPTSALR Loftsal.
Lokkun, see lokkan. LoPTSKEMMA, d. s. el. lopthiis. =
LoKLAL'ss, adj., i) eg, uden Laag. LOPTSVALIR Altan, Balcon.
2) ueg., uden Ende, uden noget LoPTLNDR Luftsyn, I.
endeligt Resultat. Los C-s, uden pi.), n., det at bliie
LoKLEYSA (el. -lausa), (-u, -ur), f., los, usammenhngende: kom I. fylk-
= endileysa b. inguna den begyndte at lsnes, vakle,
LoKREKKJA =
lokhvila^ lokrekkju- splittes ad.
golf = lokliviluglf. LosA (-aa, -at), v. a., lse, lsne.
Loks (eg. gen. sg. af lok), adv., Losi -ar), m., en los, lsnet
(-a,
tilsidst. Tilstand; ueg., Ustadighed; Lsagtig-
LoKSiNS, adv., d. s. hed, L
LMR (-S , -ar) , m. , et Slags LoSiVA (-aaj -at), v. m., 1) eg., los-
Vandfugl (columbus septentrionalis) ; nes, blive los.
b) 1. i sundr skilles
jfr liningr. 2) Svig, Puds; ls- ad, lsnes fra hinanden, sndersplittes.
ess, -ungi, /, etc. 2) neg., blive frdig paa et Sted
LN, (-S, pi. d. s.), 71., et Vand- og forlade det.
stade; et dybt og bredt Sted i en Elv, LosTi (-a , uden pi.), m. , Vellyst,,
hvori Vandet flyder kun sagte (lige- Sandselighed; isr om det sandselige
som synes at staae stille). i Kjnskjrligheden ; losta-fullr velly-
LPARTR (-S, -ar), m., leparti. = stig, -girnd Hang til Vellyst, -lir
Lopi (-a, -ar), , m
Uldlot, I. det mandlige Lem. -samligr, adj., vel-
LoppA (-U, -ur), /"., stor og kluntet lystig, som vidner om Vellyst ; lsag-
llaand, I. tig. adj., som har Hang til
-sarar,
LoppiNN, adj., stiv fingret af Kulde, I. Vellyst, vellystig, lsagtig. -scmd og
LoPT (-, pi. d. s.), n. , A) Luft, -semi f., det at vre losta - samr.
,

Luften (som et af de fire Elementer): -synd Vellystigheds- el. Lsagtigheds-

liafa anda af loptij rudd er 1. ok af synd.
lopti formerat.
2) den Jorden om- LosTiGR og -LGR, adj., villig, rede-
givende Luft; Himmelen: i lopt upp bon.
t Luften, i Veiret; lopti (^hvet el. LosTVERK behageligt Arbeide.
kastet op) i Luften. Heirkt 1. klar LosTTR lkker, velsmagende, L
348 LOT LUI^DHOR

LoT, n.pl., 1) eg.^ Luden (/'lia); LiJKA og LJVKA (lk

lauk-lukaro,,

Helding: kominn at lotum bragt paa lokit), V. a. og n ^ A)

m. dat.v. .,
Helding, nrved at falde, - 2) ueg.y og acc, lukke elc, f) eg. lukke: 1.
Retning: ^ bkildi hann , af hverj- aptr dy rum, hurft lukke en Dr. b)
um lofum vera myndi hvad Meningen 1. upp (oftest med dat.) lukke op.
var. Impers. : pe\r s firyinum upp 1. saae
liOTA (-U, -ur), f-, i) en vedhol- at den aabnede sig.
2) ueg., a)
dende Handling et. Anstrengelse, et An- udrede, betale: 1. skuldir sinar betale
greb el. lignende; eiin er eptir Stein- sin Gjeld.
b) ende., slutte: 1. ru
grims-lotan vi have endnu tilbage at sinnl ende sin Tale; at loknum tidum
kmpe., til vi blive frdige med ham naar Gudstjenesten var forbi; 1. rali
(eg. den Deel af Kampen., som Angre- bringe en Sag til Ende. Impers.:
bet paa ham og det at faae Bugt med e-u Ijkr noget tager Ende., horer op;
ham optager').
1 einni lotu paa een })ar til er lokit var jlum til efter
Gang., uden Ophold el. Mellemrum; ad Juul; f) var lokit ullum sttum da
Gangen. Dat. pi. lotum, adv.., imel- var det forbi med alt Haab om For-
lem, stundom.
Drag: drekka c-t
b) lig. Lkr J)ar fra hnum at segja
i eir.ni lotu i eet Drag, I. c) Aande- dermed er hans Historie^ Saga forbi.
drag. I; jfr folg. O.; lotu-langr som Abs.: r enn lauk forend Sagen var
har et langt Aandedrag o : taaler et til Ende., paa Slutningen, tilsidst ; sv

langt Mellemrum imellem Aandedrltel lauk, at etc. Enden blev den, at elc.
(isr naar man synger), I. .upp gr, sltargr el. lign.
fremfre., fremstte en Voldgiftskjen-
LoTiNNj adj. (eg. p. pr. af lta^,
delse. Punkterne til. Bestemmelserne i
ludende, som bukker sig;
heruin krogrygget, i.
1. el. 1. i
et Forlig.
B) v. ., aj 1. vi e-t
LoTLiGR, adj., nedbiel (af Svaghed
blive frdig med. b) impers., (af-
sluttes; aabnes, blive klar)^ a) mi lykr
el. Alderdom)., I.
rb- uj)p fyri hnum nu blev det klart for
uden
LOTNiNG
dighed; Tilbedelse.
(-&1', pi.), f.,
ham, han indsaae etc. ^) hann
LTORFA et tort., udbanket og blodt Bag5i, at yiir t>kyldi I. med eim det

Stykke Grnsvr, I.
skuldekomme til Afgjrelse, det skulde
LuBBi (-a, -ar), m., en tyk Haar- nu faae en Ende (med deres Tvistig-
heder), Striden skulde nu kmpes ud.
tot, 1.
mrbanke^ J) f. p., Idkask, pass.., endes, faae
L6ERJA, V. a., I.
Ende., Afslutning ; impers. : lauksk seint
LA, 1. s. impf. ind. af lja.
um hag hennar det varede lnge in-
LA (-n, -ur), /'., en liden Flyn- den hendes Nedkomst,
der, I.
LuKiLL (luklar), see lykill.
LDB (-rs, -rar), m., Luur, Trom-
LuKKA (-U, uden />/.), /"., (et senere
pet; l5rs-hlj Lyd af Trompet; l5ra-
Ord), Lykke,
gangr Trompet skrald, -ytr, d. s.
LRA (-aa, -at), v. n., krybe lang- Lukt, lukta, supin. og impf. af
lykjn.
somt og ydmygt hen ad Jorden (isr
LuMA (-a5a, -at), v. ., i. c-u
om Hunde^ og om Fugle, naar man ja-
holde (lnge) paa, gjemme lnge (isr
ger dem op af deres Rede el, kommer
denne nr), L
uden at det vides af andre)., L
LRBLSTR BlfBsen i en Luur, Trom- Lund (-ar, -ir), f., 1) Maade:
pet. allar lundir paa alle Maader. 2) Sind,
LSRSVE1NN Hornblser, Trompeter. Gemyt, Tanke: gra ser e-t i X.mene,
troe , tnke ; lundar - far (uden pi.),
LRYTR Lyden af en Trompet.
Sindelag., Gemylsbeskaffenhed; jfr hug-
LFA (-U -ur) , f. , tykt og langt
,
arfar. -lag (uden pi.)., d. s,, L
Hovedhaar ; deraf, en Mand med et saa-
danl Haar (cogn.). LuNDASR, adj., sindet.
LUI (-&, uden pi.), m. , Trthed, LuNDBRAGD =:= lundarfar, B.
Udmattelse, 1. LuNDKRNi C-is, uden pi.), n., d. s.
LINN, adj. (eg. p. pr. af lja), i) Ludfer LI, n., (uden pi.)., d. s,
blod, ltet (f. Ex. om Skind el. andet, LuiNDGR som har et godt y mildt,
som har tabt sin Stivhed); jfr Idberja. venligt Gemyt.
2) trt.,udmattet, LuNDHOEGR som har et svagt, roligt

LvKK (-U, -ur), f., den hule Haand. Gemyt.

 LUNOI LYMSKA 349

LvNDi (-a, -ar), m.. en Sofugl (pica Lyf (-ar, '-ir), /"., Middel (af Urter).
marina). Lyfja (-aa, -at), . a., helbrede,
liLNDiLLR som har el arrigt Sind. curere; Talemaader: 1. e-in elli curere
LlN'dir, f. pi., Mrbrad , I; luinla- en for Alderdom., d. e. drbe; 1. e-m
bags' ' Slags Rulleplse (fornemmelig s^itt ofbeidi tmme ens Overmod,

tatet af de fede Tarme), I. Lyg (-ar, -ir f, lygi.

LuNDLAGiNN, flrf/., lundap; e-m = Lygi (-i, -ar),
,

f., Lgn ; lygl-

er e-t lundlagit efter ens Sind. k vi tir lgnagtigt Rygte, -lauss*, adj.,
liCNDPRLDR hisindef, del. uden Logn. -ligr, adj.., som seer ud
Llndr (-ar, -ar) m.. en Lund. til at vre falsk el. opdigtet, -madr
Llnga (-a, -u), 7., Lunge; lungna- Logner. -saga
lgnaglig Fortlling;
!?tt Lungesof., Lungesyge; og fl. usand., opdigtet Historie, -tindi /w-
LuRKR (-S, -ar), m., Prygl., Knip- aglige, opdigtede Efterretninger, -vitni
pel ; lurks-hO^g Slag af el. med en Ij li g vitni.
Knippel. Lygixn, adj., lognaglig, tilboielig til
Lis (-ar, pi. lyss), /"., Luus. at lyve.
LusTR (-S, -ar), ., Prygl af Tr., L\JA (ly, Ida, lit), v. a., gjore
Trskepleiel etymologisk,
(?; d. s. blod og bielig; knuse; spec, 1. jrn
som Ijstr; jfr Lyster i Dansk). hamre Jernet ud, slaae det tyndere,
LusTCM, i. pi. impf. ind. af ljs(a. Brynjan liisk Brynjen knusles, gav
LLTA(lt, laut lutuni, lotit), v.n., sig. 2) trtte, udmatte.
1) eg., lude, bukke sig ned., bie sig; Lygn, adj., stille (om Veiret og Van-
I- e-in bie sig, bukke for en. L. at dets Overflade i stille Veir).
litlu (bukke sig ned for lidet), mod- Lygna (-U, -ur), f.. Vandets Stil-
tage lidet med Taknemmelighed , gjore hed el. en stille Plet paa Vandfladen, /.
sig fornoiet med lidet. 2) ueg., a) Lygna (-i, -da, -t), v. a., mest im-
vise Underdanighed: konungarnir til pers. (og abs.) i: verinu lygnir el.

hans valds ok rikis liitandi. b) give f>at lygnir Vinden stilles , det stiller
efter: l>inn lgri verr at 1. den svage af.
2) m. dat., lygna augum lukke
maa give efter. c) henhore til, sagte inene, I.
staae i Forbindelse med: greinir fleiri, Lyk, 1. s. prs. ind. af liika.
sem ^ar til 1. som henhore til^ berre Lykiluald Haandfanget paa en
denne Sag. Nogle.
Lltmng (-ar, -ar), /"., ydmyg Boi- Lykill, LUKiLL (-8, lyklar o luklap),
ning; jfr lotning. m., Nogle.
Lltr, adj., ludende; jfr liitr. Lykilskegg Kammen paa en Nogle^ I.
LB1SKUP Underbiskop (i Forhold til Lykja (lyk, lukta, lukt), v. a. og
Erkebispen); jfr Ijbi-kup. n., A), V. a., 1) eg., a) lukke (en Dor
Lydda (-U, -ur), f., et Drog, I. el.lign.).
b) 1. c-n inni indelukke,
Lmanivligr, adj.<f gemeen, uherom- indesprre. 2)
ueg. (m. dat. og
mel ig. acc.?), bringe noget til Ende, blive
LME1VM (-S, pi. d. s.), w., en frdig med, gjore Ende paa. B)
Mand af Folket. V. n., \. um e-t omgive med et Hegn,
LDR (-S, -ir), m., /) Folk., Nation. indhegne.
2) Mennesker^ Folk (i Almindelig- Lykkja (-U, -ur},' /"., a) Lykke.
hed) : seTi me arma lyfti mt dermed b) noget som ligner en Lykke, en Bugt^
fattige Folk.
b) isr., Folk., som ere en Krumning (f. Ex. paa en Orm el.
samlede, ere tilstede paa et vist Sted, Slange): skjta lykkjum slaae Bugter,
el. paa lignende Maade udgjre en bevges i Bugter.
Gra (lta) lykkju
Heelhed for sig: allr sl., er far var lei sinni vende om. c) en Krog,
saman kominn jfr gakk t, p.\ ,
;
. . hvis Ender sfaae fast i noget.
ok a!lr s I. me r, f-, er lofat er LvKT (-ar, -ir), /"., Ende, Slut-
og alle de Folk., alle de af vore Folk, ning; at lyktuni paa Slutningen, til^
som det er tilladt. sidst.
LSKYLDA uudersaalUg Pligt el. Un- Lykta (-aa, -at), v. a., bringe til
derdanighed.
2) undersaallig Skat, Ende, slutte.
LSKYLDiDR lskyldr. = Lykting {-ar, -ar), f. Tilendebringelse,
LSKYLDR undergiven, inderdanig. Fuldforelse.
Lyf (-S, pi. d. s.) , n.y Lgeplante, Lymska (-n, uden pi.), f., Lumsk-
Lgemiddel. hed.
350 TMKSLIGR LM
LifMSKLiGR, adj., lumsk, underfun- udvise stor Bravhed; ogsaa m. dat.:
dig^som fremtrder paa en underfun- 1. e-u yfir lade komme til Syne, lade
dig Maade^ vidner om Lumskhed, -liga see.i.
b) bekjendtgjre, meddele, gjore
adv. bekjendl: I. e-u el. I. e-u yfir. c)
Lymskr, adj.^ lumsk. erklre, lyse: 1. e-n i bann bandlyse.
Lynda. (ir, -di, -t), V, n., hnpers .,
d) lyse; abs.: I. (o: lijiiskap) me5
e-ra lyndir vel {xWii) saman de komme c-ni lyse til gteskab med. e) \.
godt (slet) overeens, I. vigi hendr stv angive sig som Drabs-
Lyndi (^-is, uden pi.) , n. , Sind, mand ;sok hendr c-m erklre en
I.

Sind s beskaffenhed ; lyndis - bragft rr= skyldig noget {for Retten).

i B)
lundbragl^. -gr som har et godt V. n., eg.., impers., a) blive lyst, grye,
Sind. -likr lig i Sindet, af lignende dages : pat lysir af dcgi. b) at
Characteer, I. lsir af e-u det lyser af noget, det
Lyndr, rtrf/., = lundar. giver Lys el. Glands fra sig.
Lyng (^-s, pi. d. .}, w., Lyng. b) LSI (-is, uden pi.) n., i) Lys-
=
,

i pi. lynginar. ning, Skin; jfr nlsi. 2) Tran;

Lyngbakr, m., et Slags stor Hvalfisk. lysis-tollr = jstollr.
Lyngmar, m. pl.^ lyngbegroet Sted, LsiGLLL lyst Guld (el. == skirt
Lynghede, L gull).
Lyingormr Lyngorm. LSING (-ar, -ar), f., i) Daggry,
Lyngrcnnr Lyngbusk. Lysning.
2) Bekjendtgjorelse; Er-
Lypta (-ij -ta, -t), V. ., m. dat., klring; spec. Lysning til gteskab;
,

i) eg., Idfte, lofte i Veiret. 2) neg.., lsingar-vttr Vidne, som tilkaldes, naar
I. fer sinni begynde en Reise, drage Erklringer (isr om at en er skyl-
afsted.
b) I. her (af, lir c-ni sta) dig i noget) afgives; jfr Ijsa sok
fre^ drage med Tropper (fra et Sted). hendr e-m under lysa A, 2, e. -vsietti,
B) lyptask, /. p., pass., lyptisk d. s.

feim p litt rcii i sinu rdmi (Vre- LSITOLLR = Ijstollr.

den reiste sig de bleve lidt
lidt., d. e.) LSKI (-is, uden pi.), n., Ut'i.
vrede^ ophidsede imod hinanden. b) Lyskra (-U, -ur), f.. Fugtighed i
refl. Iczk hann
: ekki myndu |)aftan Ho el. fugtig liden Hvisk, I.
lyptask fyrr en bak jhini reise Lyst (-ar, -ir), f.. Lyst.
derfra. Lysta (-ir, -ti, -t), V. a. impers. :
Lypting (-ar^-ai'),/"., Daksforhining e-n lystir en lyster, har Lyst til.
i Agterenden paa de Gamles Skibe. Lystit.igr og lystuligr, adj., lyste-
liYRGR (-S, -ir?}, m., (tyk) Ilaartop. lig, behagelig, -liga, adv.
LRIT og LRITI, see ly^ritr. Lystiisg (-ar, -ar), f.. Lyst, Be-
LRiTiVMR, </;., lritnm tiUk Sag, gjerlighed: 1. holdsins Kjodets Lyst.
som er af den Beskaffenhed, at man Lystisamligr, adj., lystiligr. =
inaa gjore Brug af en Indsigelse el. Lystisemd og -semi, f. Forlystelse.
Protest. Lystr, adj., lysten, begjirlig.
LRITR C-^'') -*0
LR1TI (-a, ^^' Lystugr, adj., villig; lysten.
-ar), m., lrit, lrit, n.,
/"., lriti el. Lystuligr, see lystiligr.
1) i pl.^ Ijritar (Navnet paa) de i Loven LTA (-i, -tta, -tt), V. a., i) paa-
bestemte 3 Grndseslcne. 2) en Ind- fore en Lyde, skmme, vanzire; van-
sigelse, Frotest; jfr eignarlritr, goa- re.
2) dadle: 1. c-n fyrir e t
lritr ; lritar-cir Ed af 3, den Ind- dadle en for noget j 1. e-t erklre no-
klagede selv og 2 andre af lige Stil- get for Lyde.
ling. -\iirn det at forbyde noget ved en LTI (-is, pi. d. s.), n., Lyde; lta -

lovformelig Protest. lauss, adj. , uden Lyde.

LSA (-U, -ur), /"., Hvidhed; Lys- LTILIGR, adj., dadeltrdig.
glimt, Glatids. 2) = hvitamatr, /. liTLAiss, adj., r= ltalauss.
3) en Slags Fisk (gadus merluc- LZKA f-u, -ur), f., udvortes Frd,
cius). Sder, Lecemaade. 2) = ml-
tiSA (-i, -ta, -i), V. a. og n., A) izka.
V. ., m. acc, og dat,, i) eg., lyse, LZKAR, adj., i udvortes Frd, i
belyse (m. acc).
Abs.:\. e-m {for Sder (som, dannet som): 1. sem ridd-
1. e-m lei el. veg) lyse for en, vei- arar.
lede en med Lys. 2) ueg., a) vise, L (-S, dat. lvi, gen. pi. lva),
udvise (m. acc): I. mikinn drengskap n., Svig (forekommer neppe i Prosa


tA LOrA m
uden i Sammenstninger ; jfr lvss, LoEKR (-jar, -ir), m., Bk: lkjar-
Itevsi}. bugr Bkkedrag. -fall en Bks Lob.
Ljv (-U, -ur), /"., Hunkat (?), B. -far Fordybning, gjennem hvilken en
La (-i, -dda, -tt), V. rt. , /, w. Hk lober. -farvogr cm Bks Leie.
(lat. , 1. c-u slikke noget (lil en). -gil en liden Fjeldktft
el. Klft i en

2) loassk, f. ;>., re/l., snige sig, Usle Bakke, hvorigjennem en Bk falder.

sig: 1. at c-in snige sig paa en. -rs en Bks Lob el. Rende.
LoEF (-ar, -ir), f., den flade Haand ; LoEMiNGR (-S, -ar), m., et Slags
Haundsbred; lf^ar-ykkt en Ha ands- Fugt ( 'lmr?).
2) nu kun i Udtr.
breds Tykkelse, B. i lmingi t Smug; jfr lmr 2.

Lgd (-ar, -ir), /\, lavt Sted, Huul- Lr (-s, pl.d.s.), n., Laar ; Laar-
ning. Fordybning., en liden Dat. 2) slykke.
neg.y Lavhed, Ringhed. Lra (-ij -iia, -t), V. a., lre (en
Lgi (-is, pi. d. s.), n. , Landings-, noget) : 1. e-n c-t. - 2) senere, lre
Liggeplads for Skibe; jfr lag. selv (discere).
LyFGiNG (-ar, -ar), /"., det at ydmyge, Lrandi (-a, -cndr) , m.. Lrer,
knkke, fornedre; Ydmygelse, Forned- Lremester.
relse; jfr nirlging. Lrari (-a, -ar), m., Lrer.
Lgja (-i, -a, -t), V. a., A) f. a., Lrdmr o^f LRIDMR, }., Lrdom;
1) eg., gjre lavere, elc, aj pers., a) lrdms-mar Lrdomsmand.
1. sc^iin hale Seilene noget ned. ^) Lrr, adj. (eg. p. pr. af lra),
hiifin taka at I. storma sina Havet be- som man har lrt, underviist ; deraf
gynder at sagtne, stille Stormene, Stor- lrd (isr og oprindelig om geistUge
mene paa Havet lgge sig. b) im- Personer).
pers. : er solina lgi da Solen begyndte Lrhnta Hovedet paa Hoftebenet.
at helde mod
Horizonten. Brim lgir Lriimr, see lrdom r.
Brndingen tager af; vei^rlgir Stor- Lridttir kvindelig Elev.
men stiller af., lgger sig. 2) halv- Lrifair Lrefader, Lremester.
neg.: (Iiann) ba ^at p cigi I. han Lrimir Lremoder.
befalede., at man ikke skulde sagtne Lriag (-ar, -ar), f., det at lre
Raabef, Skriget., at man skulde vedblive en (noget), Underviisning.
at skrige. 3) ueg., a) gjre mindre., Lristll Lrestol, Lrerembede.
formindske, forringe: I. metor sin. Lrisunr Elev,
6) sagtne, stille. c) ydmyge, krnke, Lrisveinn Elev.
fornedre, nedtrykke, et. desl. ; 1. sik Lrkriki, m., Laarkrig, I ; jfr nri.
ydmyge sig. ) lgjask, f.p., pass.: Lsa (-i, -ta, -t), V. a. , m. dat.,
boar lgjask j hark lgisk sagtnes. laase, lukke, lukke i; I. aptr lukke til
Lgt, n. p. pr., a) jfr kirkjulgt. el. i; lukke igjen.
b) var (i 1. vi, at etc, det var Lsiligr, adj., lselig.
nr ved, der manglede kun lidet til, Lsing (-ar, -ar), f., Laas, Luk-
at etc. ketse.
Lkka(aa, -at), v. n., blive lavere, L Lss, adj., som kan lse el. lses, I.
Lkna (-aa, -^Oi *" ^^ ^^9^i '*^^- Lstr, adj., som er i Laas, laaset,
brede, curere.
Lknandi, part., i pas- lukket.
sivisk Betydning, lgelig, helbredelig. Lti, n. pi., eg. Lyd; Gebrder,
ilK^ANLIGR, ttdj .,
= lknandi. Lader, jfr dlti, nasalti.
Lknabi (-a, -ar), m , den som l- Lvirki (-ja, -jar), m Lrke. ,

ger, helbreder. Lvsi, /". indect, Listighed, Trdsk-

Lknikg (-ar, -ar), f , Cuur; Hel- hed.
bredelse: mun hann nu urfa lkning- hjExishiGR, adj., som vidner om Li-
ar han behover Lgehjetp ; leita e-m stighed. -liga adv.
\V.ningiir sgeLgekjelp til en; lkn- L vi SS listig, trdsk, underfundig.
ingar-brg, n. pi., Helbredelsesforsg. L (laar, la^ar), f., Indbydelse; jfr
-jrt Lgekonst. -kau|) Betaling for laa.
Cuur el. Helbredelse, Lgehonorar. L (laar,laar), f..
Naglejern, Nag-
-lyf Lgemiddel. letoug.
Lknir (-is, -ar), w?.. Lge; lknis- LR (-rs ,
pi. d. s.) , n. , Skum ;
drar, m. , Lgedom, Lgemiddel. isr Havskum; Sku77isved : allr i einu
-grs Lgeplante, -lyf, d. s. b) lri, (/).
hgemiddel. LRA (leyra , -afta, -at), v. a. og
52 LORMAK!\LICiR LOGMAl^ll
n., 1) r. a., skylle, vaske.
2) nu LGFSTR lovlig^ forsvarlig Opfo-
V. n., skumme (I. svita vre dryp- string.
pende svedt), I. LGFRETT =r: lagafrtt.
LBRMANNLiGR, (dj., som posser sig LGFRR lov lrd.
for en Kryster^ Usling, -liga, adv. LGFRi Lovkundskab.
LRMENNi (-is, pi. d. s.), u., Kvyster, LGFULLR lovfuld^ lovlig, lovgyldig.,
Usling. lovhjemlet.
LDRMENNSKA, /*., Udygtighed., Ussel- LGFUNR lovbefalet Mode el. For-
hed, I. samling.
LRUNGR (-S, -ar) m., Orefigen, /. LGG (lggvar, lggvar) , f., det
Log, see u. las:. indsnit i Slaverne i et Kar, hvori Bun-
LGALDR Lavalder, I. den fldes; den Deel af Slaverne., som
LGARFi ens lovlige Arving. er nedenfor Bunden; den nederste Rand
LGBAUGR lovbestemt baugr (jfr el. indvendige Deel i et Kar.

baugr 2). fiGGARDR lovligt Gjevde el. Hegn;

LGBEiiisG, f., = lagabeizla. i9ggars-nn, f., Beskjeftigelse., Arbeide
LGBERG og LGBERGI, ., Lovbjerget ved Opforeisen af en lggarr.
paa Althinget i Island; logbergs -ganga LggjUf lovlig Gave, Gave., som det
Gaaen til Lovbjerget ; lgbergis-ganga, er tilladt efter Loven at give.
d. s. Lggri, m., lovligt^ fast Ophold.
LGBJA, V. a., 1) lovbyde 2} LGGSTOKKiNN livis lgg er brudt el.
paabyde som Lov. i Stykker.
LoGBOi), i) lovligt Tilbud, d. e. Til- LUgheilagr (om Festdage) som iflge
bud om lovlig Erstatning. 2) det Loven skal helligholdes.
at tilhjendegive offentlig for rette Ved- LuGiiEiMiLi lovligt Hjem.
kommende at man vil slge en Gaard, LfiGHLi et lilift som har den i Lo-
hvorpaa der hviler Forkjbsret. 3) ven bestemte Vidde el. Strrelse.
Lovbud, L LiiGHREPPR et Dislrict el. Landcom-
LGBK Lovbog. mune., som har tyve Bonder el. derover.
LGBT lovlig^ lovbestemt Erstat- LGKAUP lovlig, lovbestemt Betaling
ning. el. Ln.
LoGBROT Lovbrud; logbrots-mai^r LGKE^NANDlel. mest i pi. lskenn-
Lovbryder. cndr lovlige Kjendere., d. e. saadanne
LGDEiLA = lagadeila. Mnd, som have de lovlige Qvalifica-
LGXJM, 1. pi. impf, ind. legija. tioner fil at overvre el. afgive Er-
LGEGGJAX lovlig Tilskyndelse, Til- klring angaaende en Sag el. dens
skyndelse, som skeer af vgtige Grunde: Forhandling,
ud eggjar mir var oss 1. LGKRKAR, m. pi. , Kroglove, Lov-
LGE1BR lovlig Ed. trkkeri.
LGEiNDAGi lovlig Termin. LuGKvu lovlig Opfordring.
LGE\RiR, 1) lovlig Ore (== 6 lnir
vamla el. en Unze Sblv). LoGKCENi, /"., = lgknska.
2) nu LGKNN lovkyndig.
i pi.., lgaurar gangbare Artikler.
LGKOENSKA, f.. Lovkyndighed.
LGFAMR en Favn.) som i Loven be- LGLAKGR som har den lovbestemte
stemt. Lngde,
LOgfardagr den i Loven bestemte LGLEi lovbestemt VeUngde.
Flyttedag. LGLEiA, V. a., 1) vedtage som Lov.
LGFASTA lovbefalet Faste. 2) give en (ufri) en fri Borgers
LGFASTR saaledes som Loven for- Rettigkeder.
drer, lov fast, lovlig. 2) som har et LGLEjGA lovlig Leie el. Rente.
lovligt^ fast Ophold, nyder en fuld
Retlighed som Borger, etc.
LOgleysa, Lovlshed^ Ulovlighed;
/". ,

lgleysu-hjslvapr ulovligt gteskab.

LGFKNGiNiv el. -FEXGiT faact paa lov-
lig Maade (til gte), LGLiGR, adj., lovlig^ lovmssig^
LGFKSTA, f., det at lovfste. lovformelig, -liga, adv.
LGFESTA, V. a., lovfste. liGLRiTi =
lagalriti.
LGFESTR lovbefalet Toug (til Be- liGLsiNG lovlig Forkyndelse.
fstelse af noget., f. Ex. en opdreven LOgmar,
1) (i de nordiske Riger)
Hval). hoieste vrighedsperson i et Dislrict,
liGFESTiNG, f.f del at logfcsla. som prsiderede som Dommer til Thinge,
 LGM^L LtVlTR 353

Laugmand.
2) t Island lgsgu- = LGRNA, V. ., berve en hans Ret.
iuar. 3) en Lovkyndig; jfr laga- LGSAGA Lovenes Oplsning , For-
mar; lgraanns-dmi en Langmands kyndelse (og Fortolkning) ; Formand-
Vrdighed el. Jurisdiction. -cir Ed, skabet i havretten; lgsgu-mar For-
som en Laugmand aflgger, -rskurr manden i Lavretten.
en Latigmands Afgjrelse el. Kjen- LGSAGR lovlig opsttgt Q. dmrj,
delse. LGSAMDRj d. s.
LGML, i) Lovmaal, Retssag. 2) LGSAMLiGR^ adj., lovlig.
Lov. Lovhud.
h) spec., den mosai- LGSAMKvMA = lgfundr.
ske Lovgivning, Loven; hit forna 1. LGSEGJANDi^ m., en som er lovlig
det gamle Testament. .3) lovforme- qualificerel til at afgive en Erklring
lig Overeenskomst, Contract. 4) ^rs om noget.
lg^kil. LGSEKR skyldig efter Loven.
LGMLi lovlig, lovformelig Overeens- Logsekt det at vre lOgsekr.
komst el. Contract {^spec, om Forkjobs- LoGSiLFR Slv el. Slvmynter af lov-
ret ; jfr mli 1, 6). bestemt Godhed.
LOgmark lovligt Mrke. LGSJANDi, m., gyldigt Oienvidne.
LGMET, n., lovlig Vurdering. LuGSKiL^ n. pi., lovbefalet mundtlig
LoGMETANDi lovUg, gyldig Vurderings- Forretning (paa Thinge') , G ; thinglig
mand. Borgerpligt (?).
LGMTR, adj., saaledesj som den be- LGSKiLNAR lovlig Skilsmisse.
slemmes i Loven ^ lovmssig, lovlig; LGSKiPTi lovlig Deling.
Igmt skil 3 lgmtl fruinhlaup. LGSKR Documentj hvorpaa der ere
LGN (lagnar, lairnir), f., Sted^ hvor skrevne Love.
man lgger Garn; lagnar-skuta Skude, LGSKUL Gjeld, som man skylder
et lilleFarti til Brug paa saadant efter Loven; lgskuldar-kona kvindelig
Sted, paa Fiskepladser. Skyldner (for sig el. sine nrmeste),
LGPUNDARi lovlig Bismer. som i Mangel af Betaling er forplig-
Logr (lagar, dat. legi, n. p/.,legir),m., tet til at tjene hos Creditor til Gjel-
Vdske; spec. Havet: landi ea legi den er betalt, -mai' det samme om
paa Land og Hav, lopt ok logr Luf- en Mand, som det foregaaende Ord om
ten og Havet. en Kvinde.
LGRANDij m.. Lavvrge,, Laug- LGSKYLDA Skyldighed efter Loven.
vrge. LGSKYLDR lovbefalet^ som er Pligt
LGRN Rettens Fornegtelse, Bero- efter Loven.
velse af Ret. LGSKN Sagsgelse.
LOgrengd retlig Indsigelse, isr imod LuGSPAKR lovkyndig.
Vidnernes Gyldighed. LGSPEKi Lovkyndighed.
LGRTT, A^ Hovedthing (i Norge). LoKSPEKiNGR en Lovkyndig.
B) en strre Fold^ som Faarene om LGSPURNiNG lovligt , lovformeligt
Efteraaret drives hen til fra de fjer- Sprgsmaal; Sprgsmaal om^ hvad der
nere liggende Grsgange (^Almindin- er Lov i et vist Tilflde.
gerne) og hvor de adskilles i mindre LGSTAKKGARR en stakkgari', som
Drifter. har den lovlige Hoide.
LGRETTA, /"., (Lovenes Forbedring^, LGSTEFNA =
lagastefna.
Lavretten paa det gamle Althing i Is- LGTAKA; V. a., vedtage som Lov.
land, el. det Sted, hvor Lovene bleve P. pr. lgtekinn lovbefalet, lovtagen.
debatterede^ vedtagne og forkyndte (og LGTEKNiNG, /., Vedtagelse af noget
oplste); lgrettu-mar en sojn har som Lov.
Sde i Lavretten, -seta Sde el. Ret LGTiR , f, pi. , den lovbefalede
til at sidde i Lavreften. Af-
-J)ttr Gudstjeneste.
snittet i Loven (Graagaasen om Lav- LGTuND den lovbestemte Tiende.
retten. LGUNAUTR (lagu-) =:i legunautr.
LSRETTi (-U, pi. d. s.), n., Er- LGUNEYTij n., --- leguneyti.
statning. LGVEB lovligt Pant; lovlig Pan-
LGRUNiNG lovlig Indsigelse mod teret.
Vidner el. Dommere. LUgvilla Lovtrkkeri.
LGRNiNGi og -RNiNGB, m., en som LGviLLR som er i Vildfarelse med
bliver bervet sin Ret, som bliver for- Hensyn til hvad der er Lov.
holdt hans Ret. LGYiTR lovlrd, lovkyndig.
(23)
354 liOGVITRINGh iHAt

LGviTRiNGR = lgspekingi'. Ijskr, adj.j dvask, doven.

LiJGVRN Lovforsvar, et sig fil Loven LsTR (lastar, dat, lesti, lestii), m.,
stllende Forsvar. a) Feil, Lyde. 6) Last. c) For-
LiiGvXTR hovrente. liis i fjrlustrj lasa-fulir feilfidd.
LGfTTR Lovslyhke. rf) lastefuld, -lauss, adj., feil fri.
LGiNG og -j>iNfii Laugthing ; lojr- h) last fri,
inis-mafti* Medlem af et hauglking. LT (iatar, latar), f., det at fra-
LiiM (lamar, lamar}, f., Hngselmed raade: telja latar iim c-(.
en lngere Plade. LTRA (^-aa, -at), v. ti., gaae me-
LUn (lanar, lanir), /"., aflang Ho- get sagte {om Heste^ ; ride meget sagte,
stak; Dynge.
LNGC og LNGLM. sec tinder Uin^v. LTiJN (latanar, latanir), f.,
~ iQt.
Lpp (lappar, lappir), /*., Pote, I.

M.
jyi., kalden paa Islandsk enim, og ogsaa skrevet mer) , m., 1) Menneske,
udtales som dansk m, saavel i Begyn- et Individ af Menneskeslgten {homo):
delsen af Stavelserne^ som hvor det luk- i manna minnuni i Mands Minde;
her dem ; dog ? tidlages Enstavelses- mann til Menn segja man,
Mands. -

ordene fram, um {for umb), hvilke (nu Folk siger.

menneskeligt V-
h) et
idetmindste') udtales frainm, umm. sen {i Modstning til en Trold, Jette
M -), V. ., i) f. .,
-a,
el. desl.').
c) vcia strra manna
(-i,
a) eg., udslette, borttage, udviske; ud-
vre af fornem Slgt. 2) Mand~~
slide. b) ueg.., udslette, afvaske;
karlmar.
b) spec, Mand {med Hen-

tilintetgjre, odelgge: live nr lianii

syn til Evne, Styrke, Mod, Dygtighed,
el. desl.'): vera m. file-s vre i Stand
villenna lckk in af viringu sinni
naar han vil afvaske denne Plet paa til, have Krfter til al udfore noget,
sin /Ere ; mr hann sv ok ininnkar
mgte det.
c) om en Undergiven,
era styrk tilintetgjr den. Sv Tjener, en af ens Folk: (Kristin) gaf
fe til at hann leyndi raanni hennar^
man ek af lu {delgge') ok sltfa
Jerusalem, scm etc.
5) mr, p.
spec. om ens Krigere, Mandskab, Folge-
vende el. desl.; Kammerat; Soldat.
pr., udslidt., halvudsleltet ved Slid., ide-
ligBrug el. lde. M. manns Trl.
5) Mand, Hus-
bond, gtemand. 4) Led, Slgt-
M, 1. og 2. pers. sg. prs. indic. af led: manni firnari en Mand, et Led
raega. lngere ude; jfr firnari. 5) bruges ,

Maka (-aa, -at), v. a. impers,, gen. sg., manns, collective med Ord,
e-t (acc.) makar der fremkomme, op- som have Mngdebegreb i sig: hundra
staae Maddiker i noget, noget bedcer-
ves af Maddiker {isr om Fdeva-
manns hundrede Mand. 6) prono-
minelt: m. er vel auigr ha?i er meget
rer^; makar, p. pr. {adj.?}., som
der findes Maddiker i; fordrvet af
rig.
b) en, nogen : ef mar bindr,
srir mann hvis en binder, saarer no-
Maddiker. gen. B) Officeer i Skakspil; manns-
Makr (-S, -ar;, m , Orm, Maddik; aftak Henrettelse. -aldr Menneskeal-
maftka-fluga Spyflue., L -veita Orme- der, el Menneskes Levealder. -audlit
vrimmel. Menncskeansigt., I. -bani et Menneskes
Malksjr So fuld af Maddiker. Dd', en som flder, drber en Mand:
-Mabksmoginn forgnavet af Trorm., vera m. -barn Moderssjl, Menneske:
ormstukken., L ekki m. -bein n. pi., Menncskebeen.
VIa)ksmu<;a Ormegnav., Ormestik (' -bl Menneskeblod, -biikr Menneske-
Trer'), I. krop, -btr, f. pi., Boder for Drab .

Maur {ogsaa findes men sjelden,

, paa en Mand. -efni haabefuld Yng-
Formen inann; gen. manns, pi. menn, ling, -ftr Menneske fod, et Menne-

skes Been. -fylgja et Menneskes Genius.
-hr Menneskehaar. -hauss Menneske-
hoved(skftl). -hold Menneskekjd. -hr
ddt menneskeligt Legeme, -hfgi et
Menneskes., en Mands Tyngde, noget,
som veier ligesaa meget som en Mand.
-hfuS Menneskehoved, -hond Menne-
skehaand. -kona en gift Kvinde^ en
gtehustru, (raannskonu-lesor Leier-
maal med en anden Mands Kone').
-latMenneskes Dod, I. -li et Menne-
skes Bistand ; Ordspr. : munr erat nianns-
liieen kan re til megen Nytte, yde
megen Bistand, -lif et Menneskes Liv.
-liki Menneskeskikkelse, -lr ef Men-
neskes, en Mands Laar. -mt kvad
der vidner om {tyder pad) i ens Ydre
at en er en Mand., 1. -mynd Menne-
skeskikkelse, -nafn Menneskenavn. -rdd
Menneskestemme, -verk hvad en Mand
kan udfore: J)at er eigi mcira enn lu.
det kan dog en Mand udrette, /. -vit
Menneskeforstand, -fi et Menneskes
Liv el. Levetid; manna-aftk, n. p/.,
Henrettelser. -blkr Menneskeclasse.
-bein , n. pi. , Menneskebeen. -bl
Menneskeblod: hella ut mannabli ud-
gyde, 'hygg^ beboede Steder. -deWi, n. pi. ,
(Besked om, Kjendskab til de) forskjellige
Folk. -Avi]^ Drab paa Mennesker, -dreyri
Menneskeblod, -farvegr, Vei som befares
af Mennesker, -fer Folks Frdsel,
Befaren af Mennesker. - b) fremdra-
gende Hob Mennesker, -forr det at
raade over Folk, vre Hovding. -for-
ri, d. s. -fri Sted, hvor der er Frd-
sel af Folk. -gre'in Forskjel paa Mnd;
at litil myni vera m. rae yr at den
ene af eder er lidet bedre , dygtigere
end den anden, at der blandt eder ere
kun faa fremragende, dygtige Folk.
-hold Menneskekjod. -hugir, m. /)/.,
(Mnds Tanker): ?illir m. Mnd., som
nre fjendligt Sindelag {mod en, hvil-
ket varsles ham i rmme, f. Ex. naar
han drmmer om vilde Dyr el.
-hiis Vaaningshuus. -hvarf Forsvin-
den af Mennesker. -hfu5 , n. pi..,
Menneskehoveder, -hendr, f. pi.. Men-
neskehnder: gSrtaP, me5 mannahnd-
um som er Menneskevrk , I. -kaup
Bytte af gtemnd, -kjt Menneske-
kjod; jfr mannahold. -konur, f. pi.,
gtehustruer. Akt, a) Tab af Men-
nesker, Folk, Mandspilde; jfr mann-
spell. b) Menneskers Dod. -lof
Menneskeros -mal Menneskestemmer.
b) almindeligt Rygte, -matr Men-
neskefde; jfr mannfa. -missa, /.,
= -missir Tab af Mennesker, Folk,
MPR MAGNA 355
Mandspilde; jfr mannalt b, mannspell.
-mt Folks Sammenkomst, -mdgr Folke-
mngde, Mngde af Folk. -rei Frd-
sel af Folk til Hest; ridende Hob
Mennesker , Hob af Ridende, -safnar
=3 mannsnfnar a. -sklpan den Or-
den, hvori Folk staae el. sidde {til-
bords), -sl Spor efter gaaende Per-
soner, -spor, n. pL, = mannasl.
-styrkr menneskelig Bistand, -sttir,
m.. Fredsstifter, -tal =r manntaj. -vegr
Vei, som befares af Mennesker, -verk
Menneskegjerning, Vrk af Mennesker
el. Menneskehnder, Menneskevrk.
-vold, n. pi., hvad der foraarsages,
er forovet af Mennesker, hvad Menne-
sker ere Skyld i: ef J)at er af manna-
vlduni. -englll Mndenes Konge
(cogn.).
MFR, see mr.
Magll (-Is, -lar), m., Mavestykke^
Bugen, (som ved Slagtningen skres af
for sig).
Magfyllr og -fylli Mavefylde.
Magi f-a, -ar), r., Mave,Bug'f maga-
brag et Kneb i Brydning, som bestaaer
deri, at man., ved selv at bie sig lidt
bagover og synke i Knerne, lofter sin
Modstander op paa Brystet el. Maven
saaledes at hans Fodder lsnes fra
Jorden, og ved en hurtig Svingning til
Siden kaster ham. -fyllr og fylli =
magfyllr. -har Haar paa Maven, 1.
-ml Mavemaal, Maadehold i Spisning :
kunna ser ra. spise med Maade. -skegg
Maveskg.
MGKONA en kvindelig Paarrende
ved Giftermaal (f. Ex. Svigerinde,
Broderkone^ Svigerdatter, Svigermoder,
eic).
Magk (-S, mgn), n. , =
megin:
m. rikisins Kjernen af Riget.
Magna (-aa, -at), v. ., 1) f. a.^
a) bringe noget til at tiltage i Kraft
og Styrke, gjre strk , styrke.
At
desL). mOgnuum degi (eg. naar Dagen har
naaet sin Styrke) hiere oppe paa For-
middagen.
b) spec, bringe magisk
Kraft, Trolddom i: var rajk magnat
likneski hans hans Billede var fuldt
af Trolddomskraft. 2) magnask , f.
p., pass., a) svarende til i , a., tiltage,
voxe , befordres ctc: me hverjum
htti her hefir raagnazk kristnin hvor-
ledes Christendommen her har gjort
Fremgang., gjort gode Fremskridt.
Magnask i ofmetnai tiltage i Over-
mod. 6) svarende til 1, b: Glmr
tk at magnask af nju (om en Gjen-
g anger). Jfr megna.
(23 -^j
356 MAGR- ML

Magr, mgr, magrt, a/., mager. Maal., Taleevne,

Tale: f aptr mlit
MAGR (-S , -ar), tn. , en mandlig faae sit Mle
igjen; missa mlsins
Paarrendepaa Grundaf Gifterniaal(om, tabe Mlet, miste sit Maal; vel ml!
Svoge? , Svigerfader Svig forson. Sted- i
farinn vell talende.
b) del som [ta-
fader etc); mg,'a-so Bistand, som les, siges, en Rkke sammenhngende
ens rngar jfr magi) yde en. Ord og hvorved den Talende
Udtryk ,

Magrligr, adj.y mager af Udseende. yttrer sine Tanker,

Tale: taka m.
fy ri munn e-m falde en i Talen., af-
MGSEMD (-ar, -i'), f.-,
Svogerskab,
en som magr. bryde en; tk hann annat ml han be-
Forhold til

Maka i-a;i, ~at, ??.., [idet mind-

gyndte at tale om andre Gjenstande.
ste i nuvrende Islandsk) smre , ind-
c) Ord, Udtryk: hann mlt J)eim i

gnide med Salve {jfr maksli). Maa- mluni, at etc. han brugte de Udtryk
skee horer hertil Udtrykket: m. e-m
derom^ formulerede sine Ord saaledes.
iiung gjre noget til Forhaanelse
P) spec. i Lovsproget, foreskreven
mod en., til at forhaane en (^eller =-. Formel ved Retsforhandlinger : me5
lydskmachen rttum runingar-lum overeensstem-
?).
Mak, see i mende med den brugelige Formel ved
lim ak.

Maha (aa, -atj, v. a., i: m. Kk

runingar Q/r runing). d) del at
tale med en. Samtale: hitta menn at
(isr om Fugle), mage sig, mages, mli trffe Folk for at tale med dem;
parre sig., I.
sian httu au mlinu de sluttede
Maka, see i limaka. Samtalen; ganga til mls \\b c-n gaae
Makara, see under makr. hen til en for at tale med ham, have
Makendi, see makindi. en Samtale med en; koma at mli vi
Maki (-a, -ar), m.. Mage, 1) Lige., e-n, eg. komme hen til en for at tale
Ligemand.
2 {isr om. Fugle.., til-
med ham., tale med en, have en Sam-
svarende Han og Hun. tale med en. - e) en mundtlig yttret
Maki, see i limaki. Overbeviisning, Omtale, Sigende, Ud-
Makindi og makendi, n. pL, Ro og sagn: at er m. manna man siger,
Mag; Rolighed, Fredelighed: fr me man troer. - Fortlling: nii er
/")
eim aiakindum ok vinskap fredelig ar til mls at taka mi skal det for-
og venskabelig. tcelles ; i e&su mli / denne For-
Makki (-a, -ar,
m. , den overste tlling. g) Ordsprog: f)at er
Deel af Hestens Hals, hvorpaa dens fornt m. det er et gammelt Ordsprog.
Man voxer, Manke. h) Mening, Stning: her eru m.
Makligleiki (-a, -at) og jiaklig- fuH i livf;rju vsuori her er i hver
LEiKR (-S, -ar;, m., det at forskylde Verselinie en fuldstndig Stning, hver
el. gjore sig vrdig til noget ved sine
Verselinie udgjr en Stning. i)
Handlinger : eptir makli^leikum efter den (sdvanlige, d. e.) konstige Maade
Fortjeneste; som forskyldt. at benvne Personer og Ting paa (i
Makligr, a)
adj., vrdig [til no- Poesie) : tveiin eru |au k3n, er greina
get). i) passende., fortjent. -li};a, skaldskap alian
m. ok httir Be-
adv., efter Fortjeneste ; som forskyldt. nvnelserne og Versearterne ; rtt ort
.\1akr, mok, makt, adj. , a) stille, at mli med Hensyn til de poetiske
rolig., fredelig: aan fra var hann Benvnelser.
k) Aftale , Bestem-
hinn makasti meget fredelig, b) melse Overeenskomst: hann er lauss
.,

passende, bekvem: makara vri, al etc. allra mla fri for enhver Forpligtelse.
det var bedre., det var mere passende, -- 1) Sprog: i vru mli paa vort
at etc.
2) n. comp. makara, som Sprog.
m) Sag , rende, Anlig-
interj., gid! (laf. utinam). gende; Sag, Retssag., Proces; Sag
Makrr, adj., som elsker Magelig- af Vigtighed : um ^ hluti , er mer
hed. ykkir mli skipta som jeg anseer for
Makstr (-rs, -rar), m., det at ind- at vre af Vigtighed. 2J indgra-
gnide med Salve; Salve (til at ind- vede Tegn el. Runer (jfr mtaspjt,
gnide med)., I. mlasax etc.)', mls-afg'apan og -af-
Makt (-ar, -ir), f.. Magt, Myndig- glOpun, f., Feil, som begaaes i Sagfo-
hed. ring og bevirker, at en laber sin Sag
Mal (-S, uden pl.^^ n., (^Kattens) el. at den bliver afviist. -efni mne
Knur, I. tilSamtale. -endi (mest i pi. mls-
ML (-S, pi. d. s.), n., o) Mle., endar), Tale: hann leitai J)eira mls-
 MVL MALPRIR 357

enda, er liann tlal^i at konungi mundi ML pi.

C-s, d, sJ, n., 1) Maal.
bczt lika han sgfe at underholde Kon- Slorrelse: fimm !na er litt m hans
gen ved at lede Talen hen paa de hr.tis Maal, Hide er fem Men. b)
Gjenstande , som han troede mest Maaleredskab : liann lagi m. vi ll
vilde behage ham. -fylling (jfr ml h'ii strstu tre maalte dem; ganga
i , hj et (fcnelst) Eenslavetses undir m. maale sin Hide. 2)
ord, som indskydes i en Verselinie Gr-endse, Mrke el. Punkt, hvortil no-
og tjener tilfnldstndiggjore Sam-
at get udstrkkes el. hvortil man sigter;
menhngen Satsfyldning,
, -grcin, a) jfr fi^arnil skotml. , 3) Tid,
Sprog, Tale: partr msirrcinar Tale- passende Tid til al gjore noget: m. er
deel, Sprogdeel
bj Ordenes for- heim at fara del er paa Tiden at gaae
shjeUige Stilling; Udtryhsmaade, Be- hjem; i m. i relte Tid; jfr hlrisris-
nvnetsesmaade i Poesie. -httr , a) ni}, dogur^armK 4j Morgen el.
Talebrug, Talemaade.
b) Ordsprog. Aften (som Spise- el. Fodringslid),
-Vii^t Taleko7ist. -l'^tr Sprogfeil. -met- Jfr mlunsri ; i b5i m. Morgen og Af-
andi (eg. som er vrd at tale med^ ten. '-- b) spec. , som Malketid: missa
som fortjener at tales med)^ anseet. mls ikke blive malket. 5) en Tid
-orft Ord, Udtryk, -partr Part (i en af tre Maaneder, Qvarlal ; mls-matr
Sag), -rodd Menneskestemme, -stafr^ Madf som en faaer til den bestemte Spi-
a) Bogstav. -
b) jVedlyd. -tilbdningr setid (Morgen el. Aften), -mjlk den
(Indbegrebet af alle) de Forberedelser Melk, som malkes paa een Gang (isr
el. forberedende Skridt, som gjores til Morgen el. Aften), -verr, ;., et Maal-
en Sags retlige Anlggelse, -rf det tid Mad, I.

al have noget nodvendigf el. magtpaa- Mala (mel, nsl, malit) v. a. og

,
liggende al sige , tale; mla-efni =^ n., 1) male. 2) v, n., (om Katten),
mlc'ni. -fcrli, n.pl.. Retssager, Pro- knnrre. I,
cesser, Retstrtte. -flutningr Sagforing. som passer
MLAMANNLiGB, adj.. sig
-iylg,! Dygtighed i at fore Processer med
for Mnd, som give sig af al fore
Cmlaf)lgis-ma-^r en som er dygtig til Processer.
at fore Processer, dygtig Sagfrer). Malar-, see under mol.
-fylgrja r-r. malafylo-i (mlafylgu-niatSr MLANDI (-&, uden pi.)-, m., megen
rr= inlafylgismaSr ovenfor), -garpr Tale el. Snak, I.
en som jvnlig forer Processer , I.

-hlatr Sagernes Slilling, Forhold, -jrn

MLBRAG Maade at tale paa, B.
el Vaaben af Jern med indgravede MLDAGI (-a, -ar), m., i) bestemt

-kra ~- -krbla Aftale, Bestemmelse; Confract , Over-

Tegn Runer.
el.

f,. Klage, Klagemaal, -leiian og leit-

eenskomst.
2) Statut, 3) Docu-
un, del at andrage paa noget. -leiig-
ment, hvorved Privilegier, Rettigheder
tildeles el. {bestemmes ; spec, hvorved en
ing en Sags Ophold, Forhaling el.
Udsttelse , I. -lok n. pi. , Udfald
Gaards Grndser, dens Herligheder og
,

Retligheder beslemmes; m'daga-raan

af en Sag, Ende paa en Sag. -lykt,
Proven, Undersgehe af Aftalen, Be-
d. s, -mar en som jvnlig har at
stemmelserne med Hensyn til en Con-
bestille med Retssager, -niundi , i.,
tract.
-samkoma For-
svigagtigt Foregivende,
MLDE1LI, n., noget, .<?om er af Vig-
handlingsmode, -sax et t>a.\ med ind-
gravede Runer. -skil Forstand paa
tighed, Befydenhed med Hensyn til en
-skn Sag- Sag.
Sager el. Forhandlinger,
MLDJARFR dristig i sin Tale, frit-
foring, Sagers Forflgelse. -spell del
talende,, maaldjrv.
at en Sag (abes,, bliver afviist; hvad
MT.DRVKKJA saadant Drikkegilde,
der bevirker saadanl: cim niega pat
Drikkelag,, hvor Drikken bliver udmaalt
mfsf m. vera. -iijt Spyd med indgra-
til hver,
vede Tegn el. Runer, -stcinn Steen med
en Sags Beskaffenhed, Om-
MLEFM
indgravede Tegn el. Runer. -ti!biina5r
eti Sags, Sagers Anlggelse, Indbegre-
stndigheder,
b) Sag, Anliggende.

bet af alle de Forberedelser , forbere- MLELDR, kun i pi. mleldar Var-

dende Skridt, som gjores til en Sags meihl, som brndte i Dagligstuen (fore-
retlige Forf Igelse. -tilcitan og -t'il- kommer som Variant til langeldaij.
leitun n=: mlaleitan. -vxtr, mest MLFIMI, f. indecl.. Veltalenhed.
i pi. -vextir en Sags Beskaffenhed, MLF1MR veltalende,
dens Omstndigheder. MLFRICR saadan Forsfaaelse meU
358 MLFROBDI MLSTAR
lem to el. flere, at de kunne trffe MLLAKI (-a, -ar),m., Feil, Mangel,
sammen og samtale med hinanden (uden Lyde.
fjendtligt Udbrud). MLLAUSS,
adj., maalls., stum.
MLFREi grammaticalsk Kundskab^ IMLLEYSA (-U, uden pi.), f, 1) =
Grammatik. mlieysi.
2) nu ogsaa : urigtig
MLFUNDR Mode, Sammenkomst hvor Sprogform.
man taler sammen., forhandler el. de- MLLEYS1 (-is, uden pL), n., det at
batterer noget. vre mllauss.
MALF-iLLiNG - mlsfylling. MLLZKA (-U, -ur), /"., Mundart;
JVLFOERi, a) Taleredskab; Or-
n., Idiom., Sprog.
gan. . b) Mle Talestemme ; jfr
, Malmari, see marmari.
rnlrmr; mlfris-brestr Peil, Man- MALMR (-S, -ar), m.. Malm, Metal;
gel med Hensyn til Taleorganerne. inlma-kyn Malmart.
MLFCERR i Stand til at tale. MLMHLI Malmport.
MLG- contr. af mlig-, ralug-. MLMPOTTR Malmgryde.
Mlgi, see i lmlgi (adj. og subst.). MLMTEGUND Malmart.
MLHALTR som har Feil i Taleorga- MLMR Malmaare.
nerne, som viser sig i Ordenes Udta- MLNYTA (-U, -ur), f., Malkekvg.
lelse, snm lsper el. stammer. 2^ nw =
ralsrajdlkj mlnytu -k-
MLHELTI, f. indecL, det at vre m l- gildi en Koes Vrdi i Malkefaan -kr
halt r, /. Malkeko.
MLHREIFR, munter i sin Tale. MLNTR som malker.
MLHRESS som er saa vel, ikke saa MLI og -R, adj., som taler hur-
nedslagen, al han godt kan tale. tig og med Heftighed.
MLHRF (mlrQ_, n , det at ville Malr (-S, ar), w., Vadsk., Randsel,
alene fore Ordet., Ordgyderi; mlhrfs- Madpose; jfr malsekkr.
mar ordviis Person; Ordgyder. MLREI Tale : ]at kom m. det
MALI f-a", -ar) , m., i) Contract, kom iFolks Munde., det rygtedes.
Overeenskomst.
b) spec, Forkjobs- MLREIT1NN, adj.., munter, snaksom.
ret til en Gnard el. Jordeiendom; jfr MLRF, see mlhrf.
landsnili.
2) Sold, Lon., Belnning. MLRMRStemme., Maal, Mle.
3) den Andeel, som Konen har Krav MLRtNAR og
-IR, f. pi., Skrifttegn.
paa af Fllesboef, i Tilflde af at 2) i Poesie: Runer., (magiske) Tegn., som
Skifte skeer; mla-g:ipt -gjald Be- = bevirke Veltalenhed; df gefa e-m nil-
taling af Sold, Besoldning. Talem. : rinar give en Mlet (tilbage).
f mak lig mlagjld faae Lon som MLRA Omtale : ^egar ^at var
forskyldt, -gjf =
-g'pt. -gul* Guld mlru komt da det blev almindeligt
(-penge), som betales i Sold. -jr =: omtalt., fortalt.
-land Gaard, som slges af Eieren MLSANNAN og -SNNUIV det at bevise
med Forbehold af Forkjobsret. -lauss, en Sag.
adj., (om en Gaard), hvortil ingen MLSEMD C-ar, -ir) f. Maade at tale
,

har Forkjobsret. -mar, 1) en som paa ; Tale.

tjener for Sold.
2) en som har For- MLSKAP (-S, uden pi.)., ., o^-skapr
kjobsret til en Gaard. -silfr Solv- (-&r,udenpl.J., m., Snaksomhed., Snak-
(penge)., som
betales i Sold. kesyge; mlskaps -mikill snakkesalig,
Mali, m., see i dvergmli. snakkesyg.
MALI, see i mli (adj. og subst.). MLSK1PTI, n. pi.., = nildeili.
MLIGR og -UGR, adj., snaksom, snak- MLSNILLD Sprogkonst , Veltalenhed ;
kesyg, snakkesalig: ver d sv ml- nilsnilldar-list Veltalenhedskonst, Rhe-
ugi', sem f)i vilt snak saa meget du torik.
lyster. MLSNILLI = mlsnilld.
Malir, fpl. Krydset (paa Kvg), I. MLSNJALLR maalsnild, veltalende.
MLKERALD =
mllkeiald. MLSPAKR klgfig, klog i sin Tale;
MLKRKK underfundig Tale. som godt forstaaer al udtrykke sig.
MLKUNNIGR som man kj ender for- ,
MLSPEKI =
mlspckt.
saavidt man har talt (flere Gange) med MLSPEKT det at vre mlspakr.
ham; {>cir eru malkunnigir de have ofte MLSTAR, eg. det, som en Paatale
taltsammen. gaaer ud paa; det som giver en Ret
MLKUNNR, d. s. tilPaatale: fy vir sakir mlstaaeira,
Malla, see mclla. er A. ttisk eiga paa Grund af de
 :

MALSTAPR MA\\f)OMLIGR 359

Klagepu7tkter^ som A. tyktes af have Prangeri; Kram., Kramvare: fara me

Ret til al gji'c gjeldende; taka ml- riiangi prange med Smaakram ; nmngs-
sta c-s tale ens Sag, paatale den; ina^r =
mangari.
lage en i Foj'svar. Manga (mngu, mngui"), f. Nav-
MLSTAFR mlsstafr.= net paa en Valslynge; inongu-Iiaust
Mde, Sammenkoiusl til
MLSTEFNA det Efteraar, da denne blev forfr-
at forhandle, raadslaae om noget. diget.
MLSTOFA Talestue, Talecrelse; For- Manga (-a5a, -at), v. n., prange;
samlingssal ; Audientssal. aecordere, kjbslaae (in. uni c-t)j jfr
MLSVEFN Svn til de hestemie, sd- kaupinanga.
vanlige Sovetider (?). Mangari (-a, -ai), m., Pranger, en
MLSMViiN, see mlsaiinan. som driver Handel ; mangara-skapr, w.,
Malt (-s, mlt)^ n.. Malt. Prangen., Handelsskab.
MLTAK, Udtryksmaade; Talemaade; Mangi (manngi), subsi, og adj., in-
Udtryk. gen.
MLT Maaltid. MANI (-a^ -Oi "'> Maane; niiina-

Maltklyf en Hestes Byrde af Malt. tlagr Mandag f'ninadags-aptann Man-

dagaften; o. jl.). -skin Maaneskin ;
Maltb , ml, maltj adfy. raadden; ,
jfr tungiskin.
skarpy saltagtig (om Smagen af raad- Mann see niar.
,
den lrret Fisk), I.
Manna-,see under ma5r.
MLTKi^ 71., Talemaade^ I.
Mannabr (mnnuft, ninnnat) ndj.,
MUJGR, see mligr. udrustet med de Egenskaber og Kund-
MLUNAiJTR Omgangsven. skaber, som pryde en dannet , brav
MLUNGI (for mluiniSsX. adc.y til de Mand.
sdvanlige Spisetider (Morgen og Af- ]\ANNAFLi stort Flge, Styrke, Strids-
ten), i: ci^a ekki m. matar mangle krfter.
det nodcendige til Livels Ophold, I. Mannan og MUNNiJN (-AV, uden pl.),
Malurt Malurt (arlemisia absin- f. , det at vre irannai^r; Beleven-
thium). hed.
MLVINR Omgangsven. Mannaun det at vre blottet for
MLVNR Maaleslok. Mennesker, Beboere.
MLOLi , adj., som man undvre Mannrjorg Iflenneskes Redning : varfi
Spise el. Foder til den ene af de be- ar ni. alle Folkene bleve reddede (af
stemte Tider (Morgen el. Aften) ; og- Skibbrudet).
saa., som ikke bliver malket til den ene MannrlendinxN, adj., folkelig, sel-
af de bestemte Malketider, I. skabelig.
iVlL{.URFA, t'. w. (?). hehve af tale Mannblendn, f. indecl. , det al vre
om^ forhandle (noget med en). mannblendinn.
ML1 heftig Tale, uregjerUg Tunge. Mannblt Mcnneskeoffring ; Menne-
Man, prs. indic. af muna og munn. skeoffer.
Man (-S, uden pi.), n.. Trl, Slave; ANNBOD Gjestebud.
Trlkvinde; collecl. , Krigsfanger, Mannbt, i) en lapper Daad ,
:--

Trlle.
2) i Poesie: Ungmu ; Kone; drcnssbt, E. -
2} i pl., inannbietr.
jfr mansungi'; mans-raa5r=^ nan (1). Mandebod, Boder for Drab.
MNAR og MNUJR (^-a?^!", pi. itin- Mannbtr, see niannbt.
air, mnar, innnr}, m., Maancd Mannd Manddom, Mandighed ; Tap-
hverjum mnuoi maanedlig; ran- perhed.
aar-beit Grsningsret (for ens Faar Manndaui og -daur megen Ddelig-
etc.) for en Maancd, -dagr Maaneds- hed blandt Mennesker; maiindau5a(r)-
dag. -fori Forraad, Proviant for en vr el Foraar, naar der hersker megen
Maaned, I. -fresd- Maanedsfrist. -garn- Ddclighed blandt Mennesker.
al I maancdgammel, , -kaup Maa- Manndeild Forskjel paa Folk (paa
nedsln, -lok, . pl., Maanedens
I. deres Meninger, Fremgangsmnade) : var
Ende. -inata Maanedskost. -int =rr J)ar inikil m. liversu jcini (Kongens
mnaamt. -sefna Stcetning med en Sendebud) var tekii.
Maaneds Varsel; rana5a-lcnC.l Maa- Mannojarfr frimodig.
nedernes Lngde, -mot^ n. pL, Maa- Manndjofull el djvelsk Menneske.
nedskifte. -al Maanedernes Opregning. Manndmligr^ adj., a) menneskelig.
-Mang (s, uden pl.), n., Prangen., 6^ mandig ; del. ^
 -
: ^

360 MANIVODIR MANNHTTA

Manndmr, a) menneskelig Na-

w?.. Mannfoeda og -fi Menneske-
tur; (Christi) Manddom. h) Mand- fode.
,

dom, Mandighed, Mandsmod^ Dygtig- Mannfr Fore for Mennesker,

hed; delmodighed, delmodig Hand- JVANNFGNUR, see iiiannfagnar.
ling, Hoimodighed: m. ok h reysti gra Mannfr Frd af Folk; fremdra-
dren^ja. - c) god, pligtmssig Be- gende Folk.
handling el. Opfrsel imod en; niann- Manngardr (eg. Hegn af Folk)
dms-leysi , n. , Umandighed, -mar mannhringr.*
Mand af mandig Characfeer ; del Mannger (Udskrivnings-) District ;
Mand. Afdeling, Antal (af udskrevne Folk).
Manndrp Manddrab ; i pi. Mande- Manngersemi ypperligt, fortrffeligt
f'ald. Mandslt; Nedsabling; mann- Menneske.
drps-mar Manddraber, Morder, -ssk Manngi, see mangi.
Sag, som angaaer et Manddrab^ Mord- Manngirnd og -girni det at ville faae
sag. -J)in^ thingligt Mode i Anled- en Mand, giftes.
ning af et Manddrab; manndrpa- Manngjarnliga, adv., (om en Kvinde)^
lauhf, n. adj.j adv.., uden at der be- paa en Maade, som tyder paa at en vil
gaaes Manddrab el. Mord. -mar faae en Mand., giftes.
nianndrpi-inai^r. Manngjuld, n. pi.. Mandebod; jfr
Manndrpari (-a, -ar)^ m. , - mami- mannbtr.
drpsmai^r. Manngjrn som vil faae en Mand,
Manndygg Dyd. giftes.
3VANNDEB fortrinlig fortrffelig, Mannglggr, /j a) som godt kan
herlig Egenskab, Dyd.
,

kjende Folk igjen. 6} som let gjen-

Mannekla Mangel paa Folk. nemskner andre.
Mannkldi, Underholdning af en
n.. Maningreiiv det at gjore Forskjel paa
ijiuagi el. limagar (jfr magi^. Folk; manngrelnar- lit Persons An-
Manneskja (-U, -ur}, f.. Menneske. seelse; jfr mannvir'"^ing.
Mannevgr, see manngr. Mais'ngoezka delmodighed.
Makafagnabr og -fgnudr hvad der Mannhafnar-, see under mannhfn.
tjener til at muntre oplive (isr om
.,
Man ^ HR mandshi.
Mad og Drikke) ; Gjestebud. Mannhski =rr. niannhtta.
Mannfall Mandefald , Mandslt., Mannhefnd, mest i pi. -hefndir //evn,
Mandemord, (jfr Nedsabling). b) som udoves for begaaet Manddrab ved
manndauM. at drbe een el. flere y raannhefnda-lauss,
Maknfr som har faa Folk, liden adj., for hvis Drab ingen bliver drbt
Styrke, ringe Flge^ el. desl. ; subst. : til Hevn; mannhefnda-laus^t, n. s. (acc),

ar var nmnnftt heima der var faa adv., uden at nogen bliver drbt for at
Folk hjemme (paa Gaarden). hevne ens Drab.
Mannferd t7~ mannafer. Mannheill det at vre afholdt, yn-
VANrvFJANDi = manndjfull. det af Folh ; mannhcilla-niavV en af-
Maisnfjldi Menneskemngde , Masse holdt, yndet Mand.
af Mennesker Mannhjilt, n. adj., det at der
Mannfleiri, see mannmargr. ikke finder Sygdom Sted (paa et Sted) :
Mannflk Mennesker, Folk; Menne- allt sjktok mannheilt, /.
skeslgt, Menneskene. Mannheimar, m. pi.., Menneskenes Hjem,
rVANNFRELSi Frigivelse af Trldom. de af Menneskene beboede Egne , mods.
I\lAiNNi-Rflei)i ' historiske Kundskaber, Golciniar^ Sverrig.
Kundskaber om bermte Mnd {?; dan- Maknhelgr og -helgi personlig Fred-
nende Kundskaber , Dannelse?) : Ey- hellighed, Sikkerhed; inannhelgi-blkr
steinn konungr var ... at llu frftr, et Afsnit i Loven, som handler om
iuguni ok dnium, ni. ok ftvi.si. den personlige Sikkerhed.
Mannflga ens Underhold., el. hvad Mannurak, n., et Afskum, I.
derfor betales. IVIaknhringr Kreds af Folk.
Mannfundr Mode, Sammenkomst af Mannhundr et Skarns Menneske.
Folk, Forsamling. Manniiylli srr annheill.
Mannfla et slet, foragteligt Men- Mannh Mandshide (som Maal).
neske. Maanhtta Livsfare for Mennesker
Mannp Mangel paa Folk , faa Livsfare; mannlittu - laust, n. adj.,
Folk. adv.^ uden Livsfare.
 MANNH ETTLI6R MANNTAPI 36t

Mannhttligb, adj.y som tyder paa, Manmmenngi Folks Antal el. Mngde:
synes at vre farlig for Mennesker. skipta e-u at m.
-liga, adv. Mannmerg Menneskemngde , Masse
MANA'HTTn, adj., farlig for Menne- af Mennesker.
sker. Mannmlgr =
mannraergd.
Ma\nhfn underholde Folky
det at MA^NNIIVGR Niding.
Folkehold; mannhafnar-iTiar en som Mannord Rygte (som en har paa
holder mange Folk.
2) (en god) sig).
Oeconom. Mannpri kvad der pryder et Men-
Makmllska Ondskab. neske^ en Mand.
Man-njafnar og -jfnur Sammen- Mannr, n. pi.. Anslag til at faae
ligning mellem. Sammenstilling af Per- en drbt, ryddet af Veien.
sonel-: tak il mannjafna anstille Sam- Mannraun, 1) det at stte en paa
menligninger mellem Personer. Pr Ove. 2) P rov eiser.
Farer, som en
Mannkaup, a] Mandsbytte (naarman maa udstaae^ Strabadser^ Misomme-
tager en i en andens Sted). b) ligheder, el. desl. (i denne Betydning
Kjob af en Mand, d. e. Erhvervelsen mest i pi.., mannraunir).
5) Men-
af en Mand: iakit er vel vi f>cm
; neskekundskab: kunna m. kunne see
suinuin, sem eigi mun jafnmikit m. hvad en er for et Menneske , tre
i som ikke er saa stor en Vinding red. M enn eskekj ender.
Mannkinu menneskeligt Vsen. Man.xrei = mannarei.
AANNKOSTR god Egcnskob^ Dyd; jfr MAN^s-, see under mar.
raanndvgg. Manissafn r= m mnsafnaftr (isr b).
Mannkvmd_, f., det at der komme Mannsafnar og -samnar, -sfnur,
mange Fremmede (jvnlig) paa el -sMNLR, a) det at samle Folk. b)
Sted. Folk, som er forsamlet. Menneskemngde.,
Mannkvmt, n. adj., subst. : |)ar er Masse Mennesker.
nj. der komme (jvnlig) mange Frem- Mannsekt det at Folk blive erkl-
mede. rede fredlse, landsforviste
Mannkv det opfordre Folk til
at Man^skai Tab af en som Menneske
at gjre en Expedition. betragtet : at var 'itill m. det var ingen
Mannkyn Menneskeslgt. stor Skade at han blev drbt, di'de.
Man^'last del at dadle, laste Men- 2) Tab af Mennesker, Folk.
nesker (isr fravrende). Mannskapr (-S, ~ar, uden pl.)i ni..
Mannlt -~ mannalt. Mod og Mandighed: legjrja mannskap
Mannlauss, adj., mandls^ som er sinn c-n bruge sine Krfter imod
uden Mand el. har mistet sin Mand. (en svagere), I, mannskapar- lauss,
Mannleysa (-U, -ur), f, kraftlos!, adj., udygtig, uduelig; mannskaps-
svagt., udygtigt Menneske, I. mikill duelig, dygtig
Mannleysi ('IS, pi. d. s.), n., d. s. Mannskflmir et Skarns Menneske.
Mannligr, adj., a) menneskelig: ni. ?vIannskbpna Menneske.
hngr, veikieikr. - b) som tegner til Manjvskrfa (-U, -uv)t f, et Drog,
at blive en Mand., haabefnld. c) Mandkjrling.
mandig , mandhaftig : er at inann- Mannskr, rf/., farlig for Men-
lig:ra at duga hnura del er mandi- nesker, delggende for Folk: ni. bar-
gere at hjelpe ham. -liga, adv., men- dagl Kamp, Slag, hvor mange falde;
neskelig ; mandig. mannsktt bjarndyr en glubende Bjrn.
Mannlkan (-S, -n}, n.. Billede af Mannsmi Hder; niannsma-raar
menneskelig Skikkelse. en hdret, anseetMand.
Manklund bravt Sind el. Bravhed. Mannspell (-spjall) delggelse af
Mannllndar, adj., brav Folk, Mandslab, Mandspilde.
Manivlydda, /'.,Drog.
et Manntal, a) Mandtal: skora, hafa
Mannlra (-U, -ur), /"., et Drog. m. gjore Mandtal.
b) Menneske-
Man?;lstr Udyd. mngde, Masse Folk; manntals-^ing
iVtANNMARGR som har mange Folk; thingligt Mode for at gjore Mandtal,
mandstrk. Mannmargt, n. sing., inddrive Skatter,
subsi. : ar var Jiiannmargtrfer var mange Manntapi (-a, -ar), /., Tab af
Folk tilstede; hfu eir um vetrinn Mennesker, Mennesketab, det at Folk
manoileira, enn at vanda. komme af Dage (isr ved Ulykkestil-
'Iannmegn menneske- ig Kraft. flde); maontapa - vetr Vinter^ naar
 ;

362 MANNTJIV MARGFTTR

mange Folk de ved Ulykkestilflde Mansngr Kjrlighedsdigt ; mansngs-

(isr Skibbrud). drpa et stbrre Kjrlighedsdigt. -kvtei
Manntjn mannskai. = = mansongr.
Mann (-B.I-, uden plj, f., Menne- iMNDAGR =
mnadagr.
skelighed , Humanilel. MNUR, see ninar.
Mannigr, adj., human. Manug, see niunug.
Mannleiki (-a, -ar"), og --leikr MR, senere mfr (-s, mfar), m.,
(-S, -ar), ., mann. = Maage (larus).
Mannlligr, adj., menneskelig, hu~ Mara (mru, mrur), f.., Mare: m.
man. -liga, adv. trer e-n Maren rider en; mru-eldr
Mannval Udvalg af Folk, udvalgte Lygtemand.
Folk, Samling af dygtige Folk. Mara, v. m., i: m. iippi /Zi/c?e i Vand-
Mann VANDR, i) hvortil^ der udfordres fladen; m. i kafi el. i mit^ju kafi
en dygtig Mand: mun at ykkja nokkut flyde (midt) imellem Vandfladen og
mann vandara det vil synes noget van- Runden, I.
skeligere Opgave. 2} (om en Kvinde)^ Mrbakki =
mararbakki, marreinn,
krsen i Valget af en Mand. marreinsbakki.
Mannveir Menneskefangst Fangst ', Marbendill ni/ereForm /"or marmennill.
af en som Mand [ModslandeiJ betragtet. Mara, i. s. impf. ind. af merja.
Mannvilla det at udlgge en urig- MxEDSKiTS^- Maar, Maarskind; mar-
tig som Barnefader, urigtig angivelse skinna-kpa Kappe foret med el. af
af at en er Fader (til en). Maarskind. -feldr en feldr forel med
Mannviring, 1) Hder, re., An- el. af Maarskind,

seelse.
2) Persons Anseelse: at m. Marfl et lidet Dyr af Krebseslg-
Mannvirki Vrk af Mennesker el. ten (cancer pulex), I.
Menneskehnder., Menneskevrk^ Menne- Margbeini Overhng., I.
skeflid. Margbreytinn, adj.., som finder, hit-
Mannvit (jfr monvit, munvit) For- ter paa mange forskjellige Ting, 2)
stand Fornuft: manns m. Menne- foranderlig, ustadig.

.,

skeforstand. b) Kundskaber ; mann- Margbreytni , det at finde , hitte

vits-lauss, adj., uforstandig, -litill paa mange forskjellige Ting. 2)
som har liden Forsland. -maftr en for- Foranderlighed, Ustadighed.
standig, fornuftig Mand. Margbreyttr, adj., meget forskjellig.
Mannvitsamligr, adj.^ som vidner om Margbrotinn, eg. lagt i mange Fol-
Forsland. der el. desl. ; indviklet, J.
Mannvitcll (-S, -ar), m., ubetydelig Margbruginn listig.
Person. Margbli (-\s,pl. d. s.), ., det at flere
Mannvnligr, adj., som tegner til at ere bosiddende paa den samme Gaard, I.
blive en Mand, haabefuld. Margfalda, V. ., mangfoldiggjre
Mannvnn haabefuld. multiplicere.
Maknvrr, adj.., som har Tilladelse Margfaldan og -foldcn , f., det at
fil at vre
opholde sig blandt Folk.
, margfalda.
nyde menneskeligt Selskab. Margfaldleiki (-a, -ar), m., Mang-
Manngr Qnu manneygr), adj (isr .,
foldighed.
om Hornkvg) mandolm , som slan- Margfaldligr,?;., mangfoldig ; marg-
ger. faldlig tala Fleertal.
Mannoeli (-is, pi. d. s.), n., et Drog, Margfaldr, adj., eg. lagt i mange
Usling. F'older, sammenlagt fleerdobbelt , som
iVlANNTA(-u,-ur), f. Menneskeder. bestaaer af flere Traade el. desl. ; mang-
Maksal , n.,Menneskehandel , det foldig.
at slge en som Trl; mansals-mar Margfrettinn som sporger efter (om),
Trl. efterforskermange Ting.
ManskerAj V. a., sktpre, klippe (He- Margfrodr som er Mand
af Kund-
stens) Man. skaber.,kundskabsrig; spec, velbevan-
Manskurr det at skre., klippe He- dret i gamle Sagn.
stens Man. Margfri mangfoldig Kundskab.
Manskri Sax til at klippe Hestens Margfotla (-u,-ur), f., et Insect med
Man. mange Fadder, I.
Manstoei, n., det Sted., hvor He- Margfoettr, rtdj. som har mange
,

stens Man voxer, Manke. Fodder, I.

 MARGFLDUN MRUMESSA 363

Margfldun, see margfaldan. stort Antal Kvg.

b) alene, ol) m.
Marghttaar , adj. , mangeslags, = margr raar: m. man funda ik.
mangehaande. Vera m. vift e-n rise en stor Ven-
MARGHROssA(-aa,-aO, r. n., Gaade- lighed.
p) margt el. mart hn :

ord for standa (itnpf. stj st, w., kunni ser mart vel var ferm, flink i
= mrg hross). mange Ting; ok i ttir margt at
Marghcefr som er skihkef til, for- annask og du havde mange Ting at
staaer sig paa mange Ting, tage Vare paa.
Med gen. : margt
Margkbnnakdi som reed meget , er manna mange Folk. y) margt er meft
inde i mange Ting; spec, Ijl- = e-m de staae paa en god Fod med
kunnlgr. hinanden, deres Forhold er meget ven-
Margklnnandi Megelviden^ Lrdom ; skabeligt.
2) i pi., margir, a) med
jfr det foregaaende Ord. et Substantiv : raargir penningar mantjfe
Margkunmr som er mange, alle be~ Penge.
bj alene: margir munu J)ess
kjendt. gjalda mange ville komme til at und-
Margkvslar, adj., med mange For^ gjelde for det; eir . . . veittu mrgum
greninger (eg. og uegj. mikla srad. B) comp. fleiri flere;
Margltr, adj., 1) filbielig til Pragt- n. fleira mere; nokkuru fleira manna
syge; som har Hang til at udmrke noget flere Folk. - C) superl., flestr
sig fremfor andre i Kldedragt, Op- flest; pi. flestir de fleste.
frsel etc.
2) overgiven; losagtig. Margretarmessa Margretemesse (den
Margleiki (-a, -ar) el. -leikr (^-s, 20. Juli).
-ar), f., god Forstaaelse., godt, ven- Margrkptr med mange Lgter.
skabeligt Forhold. Margreyndb som man ofte
, har
Marglitr mangefarvef. prvef, I.
Marglofar meget rost\ berommef. iVlARGRni>R ofte omtalt, meget om-
Marglyndr foranderligy ustadig uf talt; margrtt var um at man talte
Characteer. meget derom.
Marglytta (-U, -ar), f., Snelde (me- Margsinnis, adv., meget ofte, mange
"^
dusa). Gange.
Marglti, /) Pragtsyge etc; jfr
., Margskonar, adj., mangeslags.
marglti' i.
2) Overgivenhed ; Ls- Margslcnginn meget listig, snu.
agtighed; sl m. vi (^konu). Margslccgr d. s. ,

Margmligr og -vgb, adj., som taler Margspakr meget klog, viis.

meget, bruger mange Ord. Margspr meget varslende, spaaende;
Margmll, adj.f d. s. meget forudseende.
Margmenni (-\s,udenpL), n., Mngde, Margstaar, adv., mangesteds.
Talrighed af Mennesker : i. ni. hvor mange Margtalar som falei' meget.
Folk ere tilstede, forsamlede. Margteitr meget munter, lystig.
Margmennr, adj., som har mange Margtekin\ meget ofte igjentaget, L
Folk med sig el. hos sig; mandstrk. Margtr meget almindelig, hyppig;
Margmlgi Snaksomhed, Snakkesalig- sem margtitt ev som det ofte skeer, som
hed. saa ofte hnder.
Margmli, n., d. s. Margyrr, adj., -::-. margorftr.
Margmltr, adj., =
margmligr. Marggr, Havfru, Havtrold, Ma-
Margnenninn adj., driftig, ufortroden. reminde.
Margntr meget nyttig. Margvsligr, adj., mangehaande,
Margopt mange Gange. mangeslags.
Margorr, adj., som bruger mange Margvss meget kyndig., klogtig.
Ord, omtaler noget vidtloflig, el. desl. MARGARFR meget nyttig.
Margprettttr meget listig el. svige- Marhlmr Marehalm (zostera ma-
fuld. rina), I.

Margr (-s, uden pi.), m-, Mngde, Marhrisla Mareriis, Marevidie, E.

Masse; Ordsprog: eiigi m vift margn- Marinn, p. pr, af merja.
uin; jfr mange Hunde er Harens Dd. MRCERLA (_-u, -ur), f.. Vipstjert.
Margr, mrg, margt (ofte skrevet Mrlkirkja Vor Frue Kirke.
mart, overeensst emmende med Udtalen), MRUMESSA, a) (ogsaa kaldet bo-
adj., (comp. flcui ; superl. flestr), J) unardagr Mru) Marie Bebudelses dag.
pos., mangen, 1) sg., a) med, et Sub- Vor Frue Dag i Fasten, Fruedag (den
stantiv: m. maftr mangen ett; mart fe 25. Marts).
bj m. hin f)rri Marie
364 MaUSAGA MATBA
Himmelfartsdag (den ib. Atignst). fure, Mrkelinie, Grndseskjel; niark-
c) ni. hin sari Marie Fdsel (den reinar-bakki Grndsebanke., Grndse-
8. Seplemher). Jfr ingmnumessa slrimmel.
(ogsaa kaldet vitjunardagr Mru_). MarkskiLj n. pi., Grndseskjel.
MRUSAGA Legende om den hellige Markstaurr rr- markstika ,
gar-
Jomfru. staurr.
MBUSKRIPT Mariebillede. Marksteinn Grndsesteen, Skjelsteen^
MRUSTAKKR Lvcfod, I, Mrkesteen; marksteina-frsla Flyt^
MRUVNDR Enlsian (gentiana), I. ning af Grndsestene.
Mark (-s, mrk) ,n., a)Mrke, Kjende- Markstika, Skjelfr, Grndsepl.
mrke, Mrkelegn, Kjendetegn. ^) .\1armari (ogsaa malmarij -a, uden
Mrke i Faarenes Oven. y^ om Om- pi.), m., Marmor; marmaia-hclla en
skrelsen - b} noget synligt el. sandse- flad Steen af Marmor. -steinn Mar-
ligt, der rkker en vis Forestilling, mor ; Marmorsteen.
giver noget tilkjende : etta m. var i Marmennill (-Is, -lar), m.., Havmand.
auj^um hans der var noget i hans Oine, Marr (-ar, uden m. , Hav pi.),
som varslede dette, man saae derpaaTegn (poet, ; i Prosa
nogle sammensattei

i hans ine ; jfr dani^aniark, lifsmark, Ord, som niaibakki^ marmennill, niar-
etc. c) Tegn, Billede, Figur; jfr reinn,etc); marar-botn Havels Bund,
krabbanifii-k etc. d) Maal (til at Havbund.
skyde efter).
e) Grndse: fat ni., Marreinn (-S, -ar), m., Havbred;
er nttran heir isett. f) neg.: taka marreinsbakki , d. s.; jfr raarbakki,
m. draumum troe paa Drmme; hann mararbakki.
kva5 ekki m. atv, er konur dreymdi Marteinsmessa Mortensdag (11. Nov.).
han sagde, at det havde intet at be MARVARA, f., el. MARVARI, W., et
tyde. - Ekki er enn m. at delte har Slags Sild (?;, E; (Reie?).
ikke noget al betyde., dette er kun Ms (-S, uden pi.)., n., haardt og
Smaating. Jfr merki; marka-niiit af- hastigt Aandhdrag., Pusten.
grndset Modested (i lige Afstand fra MSA (-aa, -at), v.n., drage Aan-
Parternes Hjem'). den haardt og hastigt , puste (jfr
Marka (-afta, -at), v. a., stte Mrke mas).
el. Kjendetegn paa b) spec. stte Maskari (-a, -ar), m., ung Maage
Mrke paa Kvgs Hestes ren.
el.
,
(lams).
2) afmrke: in. grundvll til hiiss 3 Mat (-S, uden pL), n., Vurdering ;
var J>ar raarkar (afstukken) hlni-

Vurderings forretning.
star. - 3) tegne, afridse: voru fifr Mat, i. og 3. s. impf. ind. af meta.
me mrku himinungl. 4) be- MAT (-S, pi. d. s.), n., det at blive
stemme. - 5) mrke, lgge Mrke til: mat (i Skakspil), I.
m. drannia troe paa Drmme; i v Mata (mtu , -ur), f.. Spise: i
skaltn Jiat m., at etc. derved skal du drykk ok mtu.
Spec. Reisekost,
lgge Mrke' til, al etc. 6) vise, Proviant til en Reise', mUtu-nautr en
paavise, antyde.
Jfr merkja. som har flles Reisekost med en an-
Markabr og sjelden markpjabr (-ar, den; Madbroder, -neyti, w., det at have
-ir), m..Marked. med Hen-
fl tes Reisekost; Fllesskab
Marka-, MARKAR-, see under ^mHrk. syn til Madforraad.
Markbakki =
skotbakki.
Mata (-afta, -at), v. a, f. a., made,
Markgarbr Gjerde, Hegn, som dan-
ner Grndseskjel, Grndsehegn, give Mad i Munden. - 2) ma(ask f. ,

Markland Skovland. p., refl., spise.

MarklAuss, adj., som ikke er vrd MTA (-aa, -at), v. ., gjre skak-
at lgge Mrke til., som intet har at mat, I.

belyde, ugrundet.
MTA (-h^ii, -at), V. a., indrette ef-

Marklei Vei gjennem Skovstrk- ter ret Maal

og Slrrelse , passe, af'
passe., afmaale el. tiilmpe noget, saa-
ninger.
Markleidi, n., d. s.
ledes at detkan passe.
Markleysa (-, -ur), f., ugrundet, los Matbjrg Nring.
Snak. noget., som intet har al belyde. Matblot Madoffer.
Marknabr, see markar. Matborb Spisebord.

Markntr Ulk. Matbla,, V. a. og ti., tillave Mad;

Markrein og markrkina Mrke- vre beskftiget med Madlavning.
 ;

MATB MTTULIGB 365

Matb, f. ,
-_: matbinar; mat- Spise, Fode.
b) i pl.^ matir Fode-
bar-niar Madsvend, Kok; jfr mat- midler, som erlgges som Landskyld el.
giarmar. desl. til en Persons Underholdning for
Matblnar Madlavning; J/*r matbft, en given Tid; matar-afli Forraad af
matgr, matreia, matreiar^r. Levnetsmidier, Tiheiebringelse af Lev-
jMtr (-TS, pl. d. s.)y n., passende netsmidier. -bur Madbuur, Fadebuur.
Maal. -fng, n. pl.^ T-- matfn^. -goSr r=
Matfr som mangler Levnetsmidler matg5i\ -kaup =- matkaup. -lauss,
n. maftt, subst., Madtrang. adj., = matlauss. -neyzla det at nyde
Matfrir Madro. Spise, Mad. -verft Betaling for Lev-
Matfst raafaifst.
: netsmidier.
Matfng, n. pl., Levnetsmidler, Pro- Matreii>a (-U, -ur), og i det sammen-
viant ; jfr matarfung:, matvli, vistir. satte Ord MATREI, f., Madlavning; jfr
Matgjafi (-a, -ar}, m., en som girer matbdiS, matbnar , matgOift matreift-
en Mad.
ar-gr, d. s.
Matgjf det at give en Mad; spec,
Sammenskud af Levnetsmidier til de Matreki hvad der af spiselige Ting
Fattige (i en Commune). driver op paa Strandbredden.
Matgr Madlavning ; * jfr uiatar- Matsrr karrig paa Mad, I; jfr
gr, iTiatbiina5r; - niatUIr.
inatgsariuar :

matbiarmar. Matseld (-ar, -ir), f. Beskftigelse

Matheill som har godt af hvad han ved Madlavning ; Nring, Fode.
spiser: (mai inn) var ekki mjk m., Matselja, Fadebuurspige.
pvi at hann bles svo af, sem hann Matsnkr karrig paa Mad.
hefi vlindisgang. Matskl Madskaal.
MTI ?., Maade; i engan
(-a, -ar), Matskortr Mangel paa Levnetsmid-
mta i Henseende; rnktsi-Wgr,
ingen ier., Madtrang.

adj., afpasset, passende, passelig; jfr Matskrei Madfisk.

mtuUgr. Matsparr so7n sparer paa Mad.
Matkassi Madkasse. Matsveinn Madsvend, Kok.
Matkaup Indkjb af Levnetsmidier. MATT, MTTA, supin, og impf. a/'niega.
Matketill Madgryde. Matta, i. s. impf. ind. af tnetja.
Matland Land, som producerer Lev- MTTDREG1NN =
mttfarinn.
netsmidier (i Overflod).
MTTFARiNN, udmattet., afkrftet.
Matlangr, i: matlng stund sfltrt /rtn</
MTTIGR og -UGR, adj.., mgtig:
Tid, som der udfordres til at spise sin mtugt n'ki el mgtigt Rige.
Mad. MTTLAUSS, adj., kraftlos^ afkrftet,
Matlaun Ln, Betaling^ som bestaaer
MTTLEYSI, n.. Kraftloshed.
deri, at en faaer Foden (for sit Ar-
beide); matlauna-mar e, som tjener, MTTLTILL svag af Krfter, svag;
kan tjene for Foden. betnkelig syg.
Matlalni, adj., som tjener for Fo- MTTR (-ar, dai. -mtti, />Z. mttir),
den. ^ m., a) Styrke., Kraft, Krfter; Magt :
Mallauss, uden Spise; som
adj., trda matt sinn ok megin; mer var
mangler Mad^ Levnetsmidier. alls r etc. jeg maalte bruge
mt.tar,
Matleii, m., Madlede. alle mine Krfter, forend elc. Mik-
Matleysi f-is, udenpl.), n., Mangel ill m. er gefinn goum vrum vore
paa Mad, Levnetsmidier. Guder besidde en Kraft, Magt;
stor
M XTLFi^n., Kost. Levemaade : versnai er at essu sv mikill m. , at
oriSinn
iujk m. eira /e blev vrre med Hen- etc. det er tiltaget i den Grad elc,
syn til Fodemidler ^ Proviant. /?) det hvorledes en har del., Befindende,
.Matmar Spiser: mikill m. en som Sundhedstilstand: (f>eir) kliuu htt-
spiser meget, I. iigranmatt hans sagde, at hans Sund-
Matml Spisetid; Maaltid; luatmb- hedstilstand var betnkelig., at han var
stund saa lang Tid , man behover til betnkelig syg.
6) i pl., mttir
at spise, el. som man anvender til at Magter, A ander: (Kristr) ik er allir
spise, -timi Spiselid. mttir hrdaskj mtta-ltill kraftlos^
IVIativingr som er karrig paa Mad, svag; jfr mttltill.
sulter Folk. MTTLGR, see mttigr.
Matr (-ar, -ii), m., a) Mad, Kost, MTTUL1GR, adj.., 1) mulig : sem kjt-
366 MTTVANI MRAt
ligum raanni er mttuligt som et Men- fara meb lii snu drage, marschere
neske kan udrette. 2) mgtig. med sine Tropper.
b) med., tillige^
MTTVANr, adj., afkrftet, /. med, indbefattende., el. medindbe fattet:
MT13LIGR , adj. , senere Form for land m. sOgnum ok gum; (^bd) m.
rataligr. llum fjrhliitun, lndum ok kvikf.
Matvndr, adj. , som er Madvrager, Fimmtn meh eim fimm, er etc.
krsen.^ I. 15 med de 5 iberegnede. Abs.: allan
Matvinncjngr (-S, -ar), m., -= mat- ann dag ok nottina m. og Natten med.
onnungr, /. c) med udtrykke at noget
(for at
Matvist Levnetsmidler. fremtrder paa vis Maade): m.
en
Matvli, n. pi.., Levnetsmidler Mad- mikilli reii med stor Hidsighed; m.
for raad. kappi, m. glei, hvaa, og fi. lig-
MATf-ROTi, adj.y madlens, som mang- nende. Herhen kan henfores Ud-
ler Levnetsmidler. trykket : m. vt(um med Vidner, saa-
Mat^i'RFi, adj., som trnger til Mad, ledes at man har dem ved Haanden.
Levnetsmidler, L d) med (om Redskab el. Middel):
Matnnungr (-s,-ar), w., ensom kan leggja m. spjti falde ud og stikke efter
tjene sin Fode; ensom tjener for Foden. en med el Spyd; berjask ra. eggjunar-
Maurildi (^-is, fl. d. s.), n., phos- orinu; bija m. mjdkum orum, og
phoragtig Lysning, som viser sig i Mrke lign,
e) fara m. e-u forestaae
i raa Fisk, og tildeels i blodl og raad-
fl.
noget. f) fara, vera m. barni vre
dent Tr, og paa Soens Overflade, I; frugtsommelig.
g) m. v at da
(maaskee er dette Ord oprindel. d. s. (hvis?) det forholder sig saaledes, at
som mruellr, see u. mara). etc. 3) uden Forestilling om Over-
Maurr (-S, -ar), m., Myre(formica). el. Underordning, a) imellem: skipta
Nu ogsaa MidCacarus). e-u ra. ser dele noget imellem sig.
Mk og mer (som forste Deel af et isr om et Forhold., som indtrder mel-
sammensal Ord skrives det undertiden lem lo el. flere Personer: mla til
met-), prp. m. dat. og acc, A) m. vinttu m. ser aftale, love gjensidigt
dat,, i) hvor det, der betegnes ved Or- Venskab; grisl ftt m. eim der op-
det i dat.^ forestilles som noget frem- stod el koldt, spndt Forhold mellem
ragende el. overordnet., det noget andet dem; m. eim var vingott der herskede
flger el. retter sig efter, slutter sig Venskab mellem dem, og fl. lign. b)
til, el. desl., a) med, om Ledsagelse: =^ vi5, a) taka m. e-u tage imod no-
ganga veg me e-m ledsage en til- get. p) ganga m. e-u vedgaae, be-
fodspaa Veien; fara, ra m. e-ni. kjende (jfr meganga). B) m. acc,
P) med Biforestilling om Samvirken el. 1) hvor det, der betegner Ordet, som
Bistand: raBk i flokk m. e-in, vera styres af me, tnkes i et Afhngig-
i ii m. e-m i hans Flok., blandt hans heds- el. underordnet Forhold til Sub-
Mnd; vera m. e-m vre, staae paa jectet, a) med (isr noget man har at
hans Side.
b) i udvidet Betydning, fore med sig) : fara ra. li sitt fore
og tildeels beslgtet med Foregaaende : sine Tropper; fara m. varning ok kaup-
legg;jask me konu pleie Omgang med; skap sinn bringe sine Varer med sig
leggjask m. manni lade sig besove af. (for at slge dem).
Herhen horer
Eiga barn in. faae Barn med. Udtrykket : ra. annan , ^rija (etc.)
c) hos: vera m. e-m opholde sig hos. mann selv anden, selv tredie , etc.
d) tilligemed (og ligesom) : hn var P) om hvad der umiddelbart bres af
brennd m. S. tilligemed ham. c) Subjectet: hestr ra. sul ; m. hjlm
tangs med: m. nni, fljtinu. Fara hUfi, sver i hendi, og fl. lign. b)
m. hiisura gaae fra Huus til Huus, med, i en udvidet Betydning , isr i
fra Dr til Dr., betle. f) i Over- Forbindelsen fara m. a) behandle.
eenssfemmelse med: m. lguin paa en 9 give sig af med : fara me fjl-
lovbefalet, lovformelig Maade. g) kynngi. y) bestyre, forestaae, be-
i: Uf, lifsmark er ra. e-m det er Liv, srge.
8) f. vol m. sik opfore sig
Tegn paa Liv i en. h)ved: m. degi godt. - 2) uden Forestilling om Un-
ved Daggry ; m. kvldinu ved Aftenens derordning, a) af (om Stof el. Mate-
Komme, d. e. naar den kommer paa. riale): m. tre, jam, silfr etc. af Tr.
2) hvor det, der betegnes ved Da- 4) =:. vi: tala ni. e-n ta\e med
llvet, tnkes som underordnet Subjec- en.
tef., a) med., tilligemed, ledsaget af: MeDAL, MIIL, MIDLI, MILLI, IMILLIM,
 MRBALADKI MBOA 6

M ILLUM, i) prp. m. gen. (oftere med Mealoraskvak el. -skakk, ., cigi

prp. og i foran) ^ a) imellem^ mel- m. ikke ringe Vrvl el. Skjnderi.
lem (i denne Betydning ere nu i det
MiALORPxixG (-ar, -ar), /"., Inter-
mindste mest brugelige Formerne milli,
Jection.
milluni^, a) eg.: inilli JjJmjrvatns-
31EALPALLR den mellemste Bnk (af
lieiar ok Lnsheiar; inilli fanna
mellem Benene.
^) om Tiden: milli
tre).
Mkalr middelmaadigt.^ slet Baad.
jla ok nrs.
y^ halvueg.: ganga Mealsdagar , m. pi.. Mellemdage : m.
i milli ok leita um tt'iv ga ae fra den
i=
um Jol.
ene af Par-ferne til den anden og sge
Mebalskrfa, eigi m. en riglig
at mgle Forlig; gang:a i ruillum manna
Kujon.
udsaae Tvedragt blandt Folk. 8) Mealskmm, eigi m. ikke ringe, stor
ueg.: var Icitat um sttir milli J)cira
Skam .

man sgfe at mgle Forlig mellem

dem; milli heims ok helju mellem Liv jVeal\esalingr, eigi m. temmelig us-
og Dd.
b) iblandt, a) eg.: raeal selt, elendigt 3ienneske.
manna iblandt Folk.
^) ueg. : i
Mealvetr middelmaadig Vinter.
millura annarra greina iblandt andet; Meax, adv., medens, imedens, imid-
i miilum annarra hluta^ i^egir hn iblandt
lertid: m., d. s.

artdet, siger hun.

2) som forste Deel
Mealmkun =: sampning; mcaumk-
af et sammensat Ord i forringende el. unar-samr, flrf/., = armvitugr.
pritaliv Betydning, mellem-; ringe, Mefer, a)med, be-det at fare
middelmaadig. handle, bruge, hcstrinn var
el. desl. :

Mebalauki det, som gives imellem, gr mererar Hesten var god at be-
gives til ved en Byttehandel, Mellem- handle; hafa e-t raeferar have no-
gift ; jfr milligjf. get hos sig, fore noget med sig; og-
Med ALVTGGK middelmaadig tro el.paa- saa^ have noget mellem, under Hn-
l idelig. der. b) Adfrd., Fremgangsmaade,
Medalfarbalti , m. , eigi m. ingen = atfer.
c) Adfrd, Opfrsel^
middelmaadig (Jette), stor Kmpe. Handlemaade.
Mesalfjandi (m. Negtelse^ et ringe Meferi, w., raefer (isr c). =
Skarns Menneske. Mefylgjari , Medflger , Flge-
Mealfl eigi m. ingen ringe Taabe^ svend.
Tosse.
MEFRi/tpad en kan behandle, magte:
Mealganga Itlellemhandling., Mg- at er ekki mitt m.
ling , Mellemkomst; jfr milliganga;
meftalgngii-mariWier, Mgler, Mel-
Mefr =
mefer (isr a, b).
Medgang A, v. a., tilstaae, bekjende.
lemhandler, Mellemmand.
1.
Mealheimr Atmosphre(n) E. ,
Megangr Under stttelse. Bistand.
Mealhf Middelvei. Megjf Betaling for en Persons
Medaluross middelmaadig Hest. Underholdning^ I,
Mealkafli, eg. Mellemstykket imellem
den o vers fe og nederste Svrdknap; Meke>na, V. a., erkjende ; bekjende.
Greb, Haandfang (paa et Svrd). Medkeniviivg . Erkj endelse , Bekj en-
Mealkarl en middelmaadig Per- delse, I.

son. Melti, n.. Medgang.

Mealkaip = meaiaakf. Mebiling Anbefaling,
Medmltr, adj.,' som
I.
taler ens Sag,
Mealktinnr lidet bekjendt, E.
IMealkloekismar eigi, m. meget us- taler fil ens Gavn og Bedste^ I.

sel Person, rigtig Usling. Medr, see me.

Mebalkr middel, middelmaadig Ko. Mer = menn, see maftr.
Meallag Mellem grad, det at vre Metaka Modtagelse; raefttkn-mar
middel, middelmaadig; meallagi el. Modtager.
at, i raeallagi * passende For-hold; Metaka, V. a., modiage.
middelmaadig. Mevitcnd Bevidsthed^ I.
Mealmar middelmaadig Mand (isr MEGA(m,mtta, nitt),r. w.,<i^/tMne:
med Hensyn til Krfter el. Stor- m ek det kan jeg be-
{)at fra bera
reis e) : m. at vexti en Mand af middel vidne; eir mttu enga stund saman
Storrelse. eiga de kunde slet ikke enes. Im-
Medalnaut Nod af middel Sort. pers.: aan mtti fvrr sj mannaferft.
368 MtGlN -MEIR

enn etc. derfra fra det Sted kunde Meginleysi, n., del at vre megin-
man for see
,

etc. b) formaae ; lauss.

(f)eir) er sr megu eiiga smd som Meginlib Hovedstyrke, Hovedhr.
ikke formaae at forskaffe sig, erhverve Mf GiNLiGR, adj.., vigtig, E.
sig nogen Hder el. Bermmelse. Meginltill svag.
c) befinde sig: in. vel, illa. d) Meginljtr meget styg.
maalte, kunne: ferr at sem m gaae Meginskjtr meget hurtig.
som gaae vil; matt ti da mer til Meginn ogconlr. megn, adj.., strk,
|)ess du kan troe mig. Ordsprog : kraftig voldsom, heftig ; jfr mcginn,
;
ungr m, en gainall skal den unge kan van meginn.
(maa engang?), den gamle skal (de). Meginstormr mgtig, strk Storm.
e) nytte, gavne. f) m at, m Megintini vigtige Tidender.
vera, at, etc. kan vre^ maaskee. 2) Megintryggd ubrdelig Sikkerhed.
part., megandi i Stand til, som for- Meginvegr Hovedstrg, Zone.
maaer : ekki megandi ude af Stand til Meginverk stor Bedrift; Mirakel,
at forelage sig noget. Nu siges ogsaa E.
vel megandi formuende. MEGijUNGR yderst tung, besvrlig.
Megin C-s, pi. d. s.), n., a) Styrke, MEGiNRF strste Ndvendighed.
Krfter.
b) Kraft. 9 betegner Megi (-S, pi. d. s), n., =-. megin :

det, strsle Delen, Hoveddelen., Hoved^ at er mr um m. det gaaer over mine

styrken, Kjernen af noget: Jtland er Krfter.
m. Danaveldisj san eignaisk kon- Megn (adj.), see meginn.
ungr allt m. landsins strste Delen af Megna (-aa, -at), v. a. og n., )
Landet; m. flttans =* meginfltti. f. a., 1) V. a.,
-- magna i, a. 2)
Heraf som forsle Deel af nogle sam- V. n., formaae, v,re i Stand til, due
mensatte Ord, har det (foruden den til. B) megnask, f. p., pass., =3
-

anfrte) en forstrkende Betydn., sva- magnask (isr 2, a).

rende til hoved-, Hoved-, el. meget, i Megnlauss, adj., ^
meginlauss,
hi Grad.
Jfr magn, megn. mttlausss.
Megin, see u. vegr. Megnltill =: mttltill.
Megin Hovedaa, Hoveddelen af en MEGNROTA, adj., udmattet, afkrf-
Aa el. Flod. tet.
Meginss Hovedbjelke. Megra (-\i, uden pi.), f.,
r^ megr.
Meginbygg Hovedbygd., Hoveddelen Megra (-i, -a, -t), V. a., magre,
af et (beboet) Landdistrict. udmagre. Megrask, pass., magres.
Meginfjall Hovedbjerg , uhyre stort Megr (-ar, -ir?),Magerhed.
f.,
Bjerg, Megri, f. indecl., d. s.
Mkginfjabri meget langt borte. Megijm, see under vegr.
Meginflokkr Hovedhoben , Hoved- Mei (-ar, -ar), /*., det fedeste af
styrken. Hvalens Spk, B.
Meginfltti (eg. Hovedflugt)^ Ho- Meiba (-i, -dda, -tt), v. a., beska-
veddelen af de Flygtende: {) brast dige (hvat er hann meiSir skipinu)^
meg;inflttinn da flygtede Hovedmassen tilfoie Legemsbeskadigelse (med Vil-
af Hren. lie), mishandle; lemlste: |) heitask
Megingjr Styrkeblle., d. e. Blte, J)eir at m. hann 5 m. sik stde sig,
som styrker el. foroger ens Krfter; i komme til Skade. 2) m. e-n i orum
pi. megingjarar om Thors Blte,
, tilfoie Fornrmelser i Ord, I. - B)
hvorved hans Gudekraft forgedes, naar meiask, f. p., pass., komme til Skade.
han omgjordede sig m^ed det. 2)recipr.: mciask oriimvi e-n
MGi>'gR ypperlig^ herlig. skjndes med en.
Meginhaf Hoveddelen af et Hav. Meiding (-ar, -ar), f, Beskadigelse ;
Megixuerab Hoveddelen af et Her- tilfoiet Legemsbeskadigelse, Mishand-
red el. D is t riet. ling, Lemlstelse; de slemme Flger af
Meginherr Hovedafdeling af en Krigs- en Legemsbeskadigelse ; meiingar-lauss,
hr, Hovedbanner, Hovedstyrken, Ho- adj., som slipper for at blive mis-
vedhren. handlet ; meiingar-laiist, n. adj., adv.,
Meginlani> Fastland. uden Beskadigelse el. Lemlstelse, uden
Megknlauss, adj., magtlos; kraftlos, at komme til Skade.
svag, afmgtig. Meir (-S, -ir), m., et Tr i Al-
Meginleiki -a, ar), m., Kraft, Styrke.
(
- mindelighed; en Bjlke; Talemaade:
 MEIN MBINSVARI 369

standa ndverum el. ndveran mei5 Meinilla meget, yderst ilde^ yderst
(ine e-m), eg. slaae yderlig paa En- uheldig.
den af en Bjelkej d. e. stille sig i Fare, Meimxg (-ar, -ar), f., det at meina.
udstte sig for Fare {for en., ved at Meixkona Frille (i Forhold til Hu-
slutte sig til hans Sag).
b) spec. struen).
Mede, Sldemede. Meixkvikixdi og -kykvendi Skadedyr,
Mein (s, pi. d. 5.9, n., a) Meen, skadeligt Dyr.
Skade., Fortrd.
b) Skade (om Syg- Meixlauss, adj., a) som ikke gjor
dom) ; jfr ftarmein, innanmcin. c) nogen Skade el. Fortrd: tla ek mer
Hindring., Vanskelighed, som stiller sig fat nieinlaust jeg troer ikke det gjor
i Veien for noget: hnura syndisk in. mig nogen Skade.
b) uden Brode ;
ausn J)v han indsaae , at Sagen jfr meinbusalaustj at mcinlausu uden
havde sine vanskelige Sider.
d) Skyld, at en Hindring (jfr meinbugir ^)

.

Brode. Spec. .-=^ meinbugir p. stiller sig i Veien. c) meenlos, skik-

B) den Deel af Indvrket i en La as, kelig.
som svarer til Hullerne i Nglekam- Meixltsamr, adj., =r. mcinltissamr^
men^ Meenlkke, I; meina-lauss, adj.^ mcinltasamr.
meenlos ; skyldfri , uden Brode (isr Meixleiki (-&, -ar) og -leikr (-s,
om Forhold mellem Personer af begge -ar), m., a) Skade, Fortrd. b) =i
Kjn) ; meinbuo-a-laust. meinbugir /?.
Meina. (-afta, -at), v. a., i) m. acc, Meinleysi, n., det at vre mcinlauss
a, c.
a) formene: m. e-m e-t; ekki man ek
m. rum mnnum at halda (rd jeg Meinligr, adj., skadelig; smertende^
vil ikke formene, hindre dem deri. haard, I. -liga, adv.
b) hindre, forhindre: ef ver m. hvis Meinlta (-i, -tta, -if), V, a., pine,

Uveir, Storme forhindre, komme i Veien; plage: ra. sik pine sig som bodfrdig,
ef eigi meinuii forfull hvis ikke For- paalgge sig Bodsovelser.

hindringer kom i Veien.

2) m. dat.^
Meixlti C-is, pi. d. s.), n. (mest i
pi., undtagen i Sammenstninger see
skade., tilfie Skade el. Fortrd, gjore ,

Meen, Ondt: m. e-m; slarhitt raeinar nedenfor) i) frivillig Mishandling af

ar um sumar Solens Varme er Folk

,

sit Legeme til Bodsvelse. 2) nu om

7idvortes Skade, spec. Hy datider ; mein-
der til Besvr om Sommeren.
lti.s-lif Ltp, om er fuldt af Bodsovel-
Meinblandinn forgiftet; ondskabs- ser og Selvmarter, -niar en som fri-
fuld. villig mishandler sit Legeme til Bod
Meinbugir, m. pi.. Hindring, noget -samr,
el. Syndebedrings Befordring.
som er til Hinder.
) spec, Hiji- adj., streng , som paalgger sit Le-
dring for gteskabelig Forening, isr
geme Bodsovelser ; meinlta- mar =
saadan, som kommer af for nrt Slgt-
skabsforhold; meinbuga-laust, n. adj.,
meinltis-mar. -samr, adj., meln- =
ltissamr.
adv.^ uden meinbugir.
Meixltisemi, f.indecl., frivillig Mis-
Meinbginn tvr, ondskabs-
uvillig, handling af sit eget Legeme til Bod el.
fuld (^meinbgni, f.. Ondskab), I. Syndebedrings Befordring.
Meindr skadeligt, farligt Dyr. Meixmli, n. pi., ond, syndig Snak.
Meineir Meened ; meincia - mar Meinx, adj., som gjor Skade, Ondt.
Meeneder. Meint, n. sing., i det upersonlige
Meinfcerr vanskelig al passere, komme Udtryk: c-m verr mcint en kommer
over; gri meinfrt um Lfiginn det til Skade, bliver syg, el. desl.; kenna
blev vanskeligt at komme over den i(for- ser hvcrgi meint vre sund og rask.
medelst lis). Meixsamligr, adj., ond, fortrdi-
Meixgefixn t= meinbginn. gende; farlig, skadelig, -liga, adv.
Meixgirxi, f. indccL, Skadelyst. Meixsamr (-som, -samt), adj., skade-
Meingjarn =meingiasamr. lig, ond.
Meixgripr uvane Kreatur, I. Meixsemd (-ar,
-ir), f., og -semi,
Meingr det at Skade,
tilfie en f. indecl. skadevoldende Omstn-
, a)
Fortrd. b) Forseelse; meingra- dighed, Meen, Fortrd.
b) Sygdom,
samr, adj., som gjerne fortrdiger an- Meen, Onde.
dre, tilfier andre Ondt. Meinstaddr ilde stedt, stedt i Fare.
Meinhoegr som ei gjor andre stor Meinsvari (-a, -ar), m. , en Meen-
Fortrd, I. srore, Meeneder.
(24)
370 MEINSRl MKR6R
Meinsri Meened;jfr meineir; me'in- Melr (-S, -ar), wi., A) slenig Jord-
sris-mar Meeneder; meinsra-mar, forhining el. Banke. b) spec. og
d. s. mest i pi. , melar Sandbanker (be-
'

Meinigr, adj. f skadelysten^ ond. staaende af los Sand). B) vild

Meinvargr, eg. skadelig, farlig Ulv., Rug (rimeligviis saaledes kaldet, fordi
farligt vildt Dyr, df om en Rover el.
den voxer i sandig Jordbund ; jfr A, b
Ildgjerningsmand. ovenf.).
Meinvttr ondt Vsen. Melrakki , Rv; melrakka - belgr
Mein^ra_, V. a., sige krnkende Ord detuopskaarne Skind af en Rv, R-
til.
veblg, -skinn Rveskind, -veir R-
Meiri, cotnp. af mikill. vefangst.
Meirr (racir), comp. af mjk. Melta (-U, -ur), f., den Tilstand at
Meisingr (-S, -ar), m., Meise. vre maltr, /.

Melta (-i, -a, -t), v. a., 1) eg.,

Meiss (gen. d. 5., nieisar^, w?., en a) malte: m. korn.
b) fordie (Ma-
Kasse; nu isr om en Kasse af Tral- den). 2) ueg., a) m. reii fordie
vrk af det mindre Slags^ hvori Ho
bres til Kreaturerne (jfr hrip, klfr).
Vreden, lade den gaae over. b)
m. e-t fyrir ser betnke sig lnge paa
Meistari (-a, -ar), m., a) Mester, Udforeisen af noget.
Lremester. b)
Grammatiker: m. Melting uden pi.), For-
Priscianus. c) =
sgumeistari. dielse, L
C-ar, f.,

d) Herre, en som befaler over en anden. Men Halssmykke,

C-s, pi. d. s.), n.,
e) m. riddara. Oversttelse af magi-
meislara-dmr Mester-
Halsbaand. 2) see jararmen.
i
ster equitum ;
Mengi C-is, uden pi.), n., (mest i
skab. Poesie) Folk; Mngde.
Meita (-i, -tta, -tt), V. a., skre.
Menjar, see minjar.
Meitilberg Klippe med jvne Si- Menniligr , adj. mandig mand-
, ,
der. -liga, adv., menneskelig.
haftig,
Meitill (-Is, meitlar), m., Meisel. Menning (iiv, uden pi,), eg. det
f.,
Meitla (-aa, -at), v. a. , meisle^ at gjore Mand af
en, oplre, under-
meiselgrave. vise i de Fuldkommenheder., som pryde
Meizl, n. pi... Mishandling, Beska- en Mand: koma e-m til menningar.
digelse, Legemsbeskadigelse , Leml- b) det at vre i Besiddelse af de Fuld-
stelse; meizla-IUigo; lemlstende Hug. kommenheder, Frdigheder^ som pryde
-lauss, adj., uden Legemsbeskadigelse.
Meizla (-U, -ur), /"., d. s.
en Mand.
c) Mandighed.
Mennska (-u,udenpl.), f.. Menneske-
Mekt (-ar, uden pL), f., Magt, An- lighed, Humanitet.
seelse. b) Kraft. Mennskr, adj., menneskelig, af men-
Mekta (-aa, -at), v. a. , gjore neskelig Natur: m. mar (i Modst-
mgtig. ning til Trolde el. Jetter). Aviixtr
Mektigr og -UGR, adj., mgtig, som mennskrar girni Frugten af menne-
har megen Magt. skelig Gjer righed.
Mel, see ml. Mennt (-ar, -ir), f., Dannelse; Fr-
Mel, n. pi., Mundstykke, Mundbid. dighed, Konst.
Melbakki slenig Banke, Hi, Sand- Mennta (-aa, -at), v. a., oplre,
banke. undervise, danne.
Mldropi Skumdraabe, som falder Menntan og -UN (-ar, uden pi.?),
fra Hestens Mund, naar den tygger f., mennta; Dannelse.
det al
Mundstykket el. Mundbidet. adj., som har faaet en god
Menntr,
Meldna Dyne af Rodtrvlerne un- Opdragelse, Uddannelse, som er i Be-
der den vilde Rug, isr saadan som siddelse af de Fuldkommenheder, som
bruges under Klftsadler, I. pryde en Mand, dannet.
Melfliiga (el. mlfluga?) Natsom- Mer, a) dat. sg. af ek. ^J =
merfugl. ver.
Melja (-U, -ur), f., r= mcldyna, /. Merg (-ar, -ir), f.. Mngde, Masse:
Melja (mel, malda
raldum, malit), m. fjr store Rigdomme.
V. a., knuse. Mergjar, adj., som har Marv, el.

Mella
(-U, -ur), f.. Tvehund (?), hvori der er Marv, L
B.
2) (poet.) en Jetlekvinde. 3) Merglauss, adj., uden Marv, L
ogsaa malla (d. Malle), Meenlkke. Mergr (-jar, -ir), m., Marv,


MRR6U1^D MET S-?!

Mergund Srtr, som gaaer ind til Merkja (-i, -ta, -t), v. a., 1) stte
Mrten; mergundar-sar, d. s. Kjendemrke paa, mrke. b) spec,
Mergl'ndar, adj.f saaret indtil Mar- mrke Kvg.
2) m. um danne
ven. Grndse om begrndse. - 3) be-
,

Mergundi, adj., d. s. mrke, lgge Mrke til, slutte: at er

Merhross og -hryssi, w.. Hoppe. merkjanda, at etc. m,an bor lgge Mrke
Merja (mer, mara
mruni, niaiit), til., at etc. 4) tilkj ende give. b)
V. a..^ knuse., stode. betyde, bemrke.
Merri C-is, pi. d. s.)., ti., Mrke efc, Merkjandi , part. , subst. , Formr--
a) Mrke, Kj endemrke., Mrketegn., kelse, Flelse: til vesaldar merkjanda
Kj endetegn.
p) spec, Mrke i Kv- ok munanda.
gets ren.
y) Himmeltegn., E. Merkr, pi. af ni ork (merkr-, see u.
b) Mrke, Fane.
c) Spor (efter mrk).
noget f som efterlades af noget) : hann Merkr, adj., mrkelig, udmrket.
ber ess m. han brer Mrke deraf. b) sanddru, trovrdig: m. mar.
d) Grndse, Grndseskjel. e) Merr C-^**^ -ar), f-, (d. Mr)
Tegn, Forekomst, hvoraf man kan slutte Hoppe; merar-liki Skikkelse af en
noget: mun |>at til merkja, at ctc. som Hoppe, -sunr (el Skjeldsord) Son af
Beviis derpaa kan tjene, at etc. f) en Mr.
Mrkvrdighed: hvat er at m. um Grims Merllfr Ulvinde; jfr ylgr.
skjlu hvad gives der som Mrkvr- Messa (-U, -ur), /"., ) Messe, Guds-
dighed ved G's Spand, d. e. hvad er tjeneste: syngja niessu lse Messe.
det for en Spand?; pa.t er J)ar til b) en Hitid, som holdtes til re for
raerkis, at etc. det mrkeligt er der en Helgen etc.; jfr martcinsmcssa,
paa Frde., at etc.
g) Betydenhed, mrumessa, etc; mcssu-aptann Afte-
Anseelse, el. desL: feira manna, er nen for en raessa b. -bk Messebog,
nokkut ni. var at som var af nogen Alterbog. -dag:r Messedag ("messudaga-
Anseelse; vera me engum merkjum bo det at forkynde , naar Messe-
vre ubetydelig , ringe Person. h] dagene, Helligdagene indtrffe og paa-
Betydning. Jfr markj merkis-mar, byde deres Hoitideligholdelse. -(al Op-
) Mrkesmand Fanebrer ogsaa som
., ; tlning af Messedagene, -veir Fangst,
en Hof 2) gjv., udmrket Mand.
titel. Fiskefangst., etc. om Helligdagene;
-stng =
merkistng. -vatn=merkl- det som fanges., den Fangst,^ enfgj or
vatn; merkja- ganga Markeskj el s for- paa slige Dage), -djkn en^ Geistlig,
retning: kvea raerkjagngu be- som forretter Altertjenesten. -erabtti
stemme, naar saadan Forretning akal det at lse Messen., forrette Gudstjene-
foretages, -\ysmg det alvise^ bekjendt- sten, -fall det at der ikke bliver holdt
gjre Markeskjel. Gudstjeneste paa en Helligdag forme-
Merki Grndsefiod. delst en el. anden indtruffen Forhin-
Merkibjrk Tr (Birketr)^ som be- dring , Messefald. -ft, n. pi.. Messe-
tegner Markeskjel. klder, Alterklder, -gr Forrettelse
Merkigarr Grndsehegn^ Mellem- af Gudstjeneste, -hkull Messehagel.
hegn., Udhegn. -kli, n. pi. =rz raessuff. -ml Tid
Merkiligr, adj., a] mrkelig, som til at holde Gudstjeneste, -prestr Prst.,
fortjener at lgges Mrke til , mrk- som forretter Altertjenesten, lser Messe,
vrdig.
2) ans eet: m. raar. Messeprst, -sevkr Messesrk, -skr,
Merkimll, adj., sanddru, trovr- n., og -skri, m., Messeklder, -sngr
dig. Messelsning.
Merking (-ar,-ai-), f., 1) det at mrke, Messa (-a{>a, -at), v. n., messe., for-
spec. Kvg.
2) Tegn , Forekomst, rette Gudstjenesten.
hvoraf man kan slutte noget. -^ 3) Lig- Messing (-ar, wc/en p/.), f, Messitig ;
hed. 4) Betydning, Bemrkelse. messingar-liestr Hest af Messitig. -ker
Merkiss Aamunding, Flodmunding Kar af Messing. -ketill Kjedel af
(isr ved Udlbet i Havet), som datmer Messing, Messingkjedel; o. fl.
Markeskjel. Mest, see mjk.
Merkistng Fanestang. Mestr, see miklll.
Merkivatn en Indso el. Flod., som Met C-h, ;;/. d. s.), n., Lod (til
adskiller to el. flere Gaardes Jorder, storre og mindre Vgfskaale). Taletn.:
horer (med Hensyn til Fangst) til to koma sinum metum vi, eg. anbringe
eller flere Gaarde. sine Vgtlodder , d. e. faae Vgten til
(24')
32 META MIBRBYT18
at synke til sin Side, udvirke noget til hovmodig, hoffrdig , af rgjerrig Na-
egen Fordeel forskaffe sig Indflydelse^ tur, -samr, adj., hovmodig, hoffrdig,
el. desl. ,

2) i pL, Anseelse: vera i stolt, -skar Skaar i ens Anseelse.

miklum metum nyde stor Anseelse; Metnask (-aisk -azk), v. pass.,
,

nieta-sklar el. -sklir , f. pi. , Vgt- blive hovmodig el. overmodig, hovmode
skaale. sig.
Meta (met, mat rntum, raetit), Metor, 1) Vurdering. 2) i pi.,
V. a., A) f. a., i) eg., vurdere^ taxere, Hder, re, Anseelse: legffja m.
stte Friis paa : m. i gott verft an- stte Priis paa, vise en stor Hder
stte til god, passende Priis. Vera el. resbeviisninger; in etora- girnd
af metinn (e-u) ikke kunne el. ville rgjerrighed, I. -gjarn rgjerrig,
hjbe en Ting formedelst den hie Priis,
den bliver ansat til el. man forlanger Metr (-VS, pi. d. s.), n.. Metrum,
for den.
2) ueg., a) stte Priis paa, ierseart: me sexfttu metri.
vurdere, skatte, agte, el. desl.: m. e-n Mettr, adj., mt,
mikils stte megen Priis paa, agte en Meybarn Mbarn, Barn af Kvinde-
hoit; vel metinn anseet], agtet. b) kjnnet (modsat svenbarn^ , en ung
ef eir kynni m. sik dersom de vidste Pige.
at vurdere dem, d. e. dersom de vidste Meydmr Mdom ; meydms - spell
at holde Maade, holde sig inden for det at berve en Pige sin Uskyldighed.
de rette Grndser , ikke tiltoge sig Meyja, meyjar-, see mr.
strre Friheder, end der tilkom dem. Mevkonungr regjerende Dronning,
c) m. (e-t) vi e-n overlade Af- som er M (ugift), I.
gjorelsen. Udforeisen af noget til en Meyligr, adj., a) jomfruelig. b)
anden, henholde sig til en med Hensyn som passer sig for en Pige, jom-
til noget, el. desl.: allir mtu vi F. fruagtig.
alle vare enige i at lade F. raade; Meylfi , n, , Jomfruliv , Jomfru-
vr skulum eigi vi ara ni. at skipta levnet.
hggum vi Olaf konung ingen anden Meyrleikr (-S, uden pi.), m.. Mor-
end jeg skal skifte Hug med Kong O. ; hed, Blodhed.
munu vr eigi m. vi ik rin dette Meyrna (-aa, -at), v. w. , mores,
skal ikke overlades til din Afgjorelse. I.
B) metask, f. p., a) refl. (beslgtet Meyrr, adj., mor, blod.
med A, 2, c); mctask vi e-n um e-t Meystelpa (-staulpa) Pigebarn.
soge at unddrage sig fra at gjre no- Mi (s , pi.
s.), n., 1) eg.,
d. a)
get ved at skyde dets Udforelse over (oprindel. ?) mellemliggende Sted ;
et
paa en anden.
b) rec: metask eia Midte; i miftit i Midten mellem to, I.
vi sge indbyrdes at unddrage sig b) et bestemt, vist Sted i Alminde-
Edens Aflggelse til hinanden el. hver- lighed; spec. Mrke paa Landjorden,
andre.
C) see nietja. hvorved Beliggenheden af et vist Sted
Metandi (-a, -endr), m.. Vurderings- paa Soen, en Fiskerplads etc. bestem-
mand. mes el. kjendes.
^) Fiskegrund (hvis
Metfe Gjenstande, som specielt skulle Beliggenhed bestemmes el. kjendes ved
vurderes, taxeres (formedelst deres God- mift 1, b) : brega til niia sge til
hed). Fiskegrundene.
2) ueg., a) Meed,
METJAfmet, matta, m&M', sammenblan- Mrke: henda m. e-u tage Mrke
des ofte i infin. og imperf. indic. med til- paa noget.
b) scm ck mundi ha fa
svarende Former afmetti), v. a., i')labe; m. mer hvilket ogsaa havde blevet
jfr lepja.
2) m. (skrevet meta) i min Skjebne (dersom etc).
rum dyppe Aarene i Soen, begynde at MiA (-aa, -at), v. a. og n., A)
roe. mede, sigte, a) v.a, m, dat.: m. spjti
Metnar (-ar, uden pi. ?), m,, a) sigte med et Spyd (efter noget). b)
re, Hder, Anseelse: gra mikinn V. n.: m. mede til, sigte paa.
ractnaft e-s vise en megen Hder el. B) v.a., impers.: e-u miftar noget be-
resbeviisninger.
b) Overmod, Hov- vges langsomt; e-m miftar c-t ens
mod; metnaftar-fullr stolt, hovmodig; Arbeide gaaer godt fra Haanden, I.
-girnd rgjerrighed. -girnl, f , d. s. MiALi)Ri, adj., midaldrende.
-gjarn rgjerrig. -kona rgjerrig, stolt ]VIIAPTA^N Midaflen; jfr mir.
Kvinde, -mar rgjerrig Mand, den MiBREYTis adv. , midt paa (efter)
,

$om hicfer efter re. -samligr, adj., Veien, midtveis.

 MIBR MISVRTRARnItT 373

MiBOER den mellemste Gaard '(af Vilkaar; milungs staddr temmelig ilde
tre). stedt , bragt i Knibe.

MiDAGR Middag; jfr hdegi; mi- Mtmjr smal om Livet.

dags-sl Middagssol. MiMUNDi (-a , uden pl.) m., i) .,

MiDEGi (-\, pl. d. s.), n., = midagr; Midte., Midpunkt [baade 07n Tid og
midegis- skei Middagslav , Middags- Sted) : niiniunda midtveis. b)
tid. Midpunklet af en eykt (3 Timer)., spec.
MiDiGR (lyk i Midten) , tyk om mellem hdegi og non el. som nu Kl. Vj^.
Livet. c) gen. s mimunda, adv. (og prp.
JVIFASTA Midfaste; mifstu -skci m. gen.), midtveis; midt imellem: k
Tiden ved Midfaste. er ^l er mlmunda nor5rs ok land-
MiFiRis, adv., midt, midtveis paa norrs midt imellem Nord og JS ordost;
Fjorden, midtfjords. er mimunda sllivarfanna da er
MiFYLKiNG den midterste Deel af en Jvndgn.
2) hvad der er af Vig-
Slagorden.
tighed, Betydenhed: alla , semnokkurr
MiGARR Midgaard, Gudernes Fst- m. var at som var af nogen Betyden-
ning ; =sgair. 2) Verden: hed, havde nogen Anseelse; mimunda-
Migars-orrar Jordslangen, Verdens- skei Tiden ved Klokken iVj e. M.
slangen. -star det Sled, som betegner at Klok-
ken er ^l^ e. M., naar Solen staaer
MiHLiis, adj., midt paa Siden.
lige derover.
MiHLUTR Mellemstykke.
MiBNTTi (-is, pl. d. s.), n.. Midnat
MiDHCEFi Middelvei.
miftnttis-skei Tiden ved Midnat, Mid-
Midi, see i hnakkmii ; nu bruges
natstid.
m. almindelig om en Papirslap, som
Bogmrke. Mipallr den mellemste Bnk (af
tjener til
tre).
MiDiL, see meal.
in.. Mgler.
jyiiR , adj. , som horer til Midlen ;
MiiLL (-Is, milai),
midterst (lal. medius) : um mitt landit
MijA (-U, -ur), f., Midte: i niiju
i Midten ; midt orer.
midt i um mitt skipit midt
Landet;
paa Skibelgreip niar um G. mij-
;
MiJARARHAF Middelhavet.
an (midt om Livet paa ham) ; H.
MlJARARSJR, d. S.
skaut bpjti hnum miftjum midt paa
MiKAFLi den midterste Deel, Mel-
lemstykke.
ham; sjr var i mijar hlar (de sei-
lede i den Afstand fra Landet., at)
MiKVSL den mellemste Arm [af tre)
Soen syntes dem at naae midt op paa
af en Aa.
Fjeldsiderne., til det midterste af Li-
MiDLA (-a(^a, -at), v. a., m. dat. og
derne ; ni. vetr Midvinter; m. aptann
acc, i) m. acc, m. e-m e-t og m. e-t
(Kl. 6 e.M.); mi ntt (== mintti);
(vi e-n) overlade; dele; uddele: in.
e-m hlft rki.
2) m. dat., a) m.
fyri mijan dag fr Middag.
MiR (for) MiNNR, adv., mindre.
ftsporum (ordret: uddele Skridt) be-
vge sig af Pletlen. b) m. mlum MiRAPTANN (ogsaa skrevet som to
=
mgle. B) milask , f. p., rec. : Ord) --= raiaptann; misaptans-skei
miaptansskei5.
milask' vi ml give gjensidig no-
MiSKAMMR hvis midterste Deel er
get efter af sine Fordringer el. Paa-
kort (i Forhold til de andre Dele);
stande.
isr om en Person, hvis Overkrop er
MiLAx og 5IILUN (-ar, -auir), f.,
Fremgangs- kort (som paa en pukkelrygget).
det at mila; milanar-ini
Parter afstaae
MiSKiP den midterste Deel af et
maade^ hvorted begge
Skib; mi-skips-r Aare, som horer til
noget af deres Fordringer. Midlen af et Skib.
MiLANGR lang om Midjen (cognj. MiSKiPA, adv., midtskibs.
MiLEiis, adv., paa el. til Midl- iVIiDsxEsi (-is, pl. d. s.), n.. Mellem-
veien. brusken i Nsen, i.
MiLi, see me^al. MiDSUMAR Midsommer; misumars-
MiLUN, see milan. skei Midsommertid.
MiLUNGR (-S, uden pl.).! m., Mid- MiSCMARSKEi miftsuniarsskci.=
delmaadighed ; milungs , gen. s. og MiSVETRARBLT Midvintersfest.
railungi, dal. s., adv.., middelmaadig., MiSVETRARivTT Midviutersnat (Nat-
lidet: railungi vnn kostr lidet for- ten fr den frsle i Maaneden J)orri;
deelagtige el. behagelige, temmelig slette jfr hgguntt el. IiOkunt, sov.i sy-
374 MISVETRARSKEIB MILDI
ncs at vre en ldre Benvnelse paa stor. En Udvidelse af denne Dativ
denne Nat. er miklugi, ligesom af dat. pi. : miklungi
MiSVETRARSKEi Midvintertid. (for miklumgi}, hvilke begge Former
MiSYXDis, adv.^ midtsunds. bruges paa samme Maade. 2) (acc.)
MiUPPNM, eg. den mellemste Ta- adv., = mjk: unna e-m mikit holde
gen af Boder; deraf, den mellemste meget af en ; mikils -verr (ogsaa i
Classe af Slgtninger (mellem 1ste og to Ord) af stor Betydenhed el. Vig-
3die) som ere berettig ede til at tage Boder. tighed.
MifiViKA den midterste Deel af Ugen, MiKiLLTR , adj. , stolt , stor paa
kun i sammensatte Ord , som fl- det.
gende: m\b\'iku-Atigv Onsdag (miviku- MiKiLLEiKi (-a, -ar) og -leikr (-s,
dags-nt Natten for Onsdag), -mor^- -ar), m.. Storhed.
inn Onsdagmorgen, -natt miviku- = MiKiLLEiTR som har et stort Ansigt.
dagsntt. MiKiLLiGR, adj., stor, i hi Grad.
Mig, see ek. -liga, adv., meget, hoiligen, storligen.
IMGA (mig, meig og me migum, MiKiLLTA (-i, -tta, -tt), V. a., m.
migiO, V. n., lade sit Vand. sik el. mikilltask (refl.) vise sig stolt,
Mik, see ck. hovmode sig.
Mikael el. Mikkel Mikjll el. MiKiLLTi (-S, pi. d. 5.}, n., Stolt-
MiKLL, m.^St. Michael; Mikjls-messa
,

hed. 2) Storhed, Herlighed.

Mikkelsdag. MiKiLMAisNLiGR, ttdj., himodig, stor-

MiKiLBRjsTABR, ttdj., slrk i Sindet, modig , som ligner , sommer sig for
kjk. en brav el. anseet Mand. -liga, adv.
MiKiLFENGLiGR, adj., Storartet , vldig. iMiKiLMENNi (^-is, pi. d. s.), n., en
-liga, adv., vldigen.
b) paa en Mand af store Egenskaber , stor Brav-
storagtigMaade. hed, Tapperhed.
MiKiLHFR som nyder stor Anseelse, MiKiLMENNSKA (-U, udcnpl.), f., Tap-
har megen Indflydelse. perhed; Ilimodighed.
MiKiLHDGAR stormodig. MiKiLRR, adj., strrr. =
MiKiLL, adj., (comp. meiri,
superl. MiKiLRi (-is, pi. d. s.), n., =
niestr^, megen.; stor, 1) eg.., a) stor af strri.
ydre Omfang: skip, hus mikit. b) MiKiLSiiTTAR, a/;., vigtig. b) om
stor og for af Vxt : m. iuar el. ni. Personer., af stor Anseelse, fornem.
mar vexti. 2) ueg., stor, megen MiKiLLiGR, adj., af udtryksfuldt
(om Mngde el. Grad) : m. fjltli stor Udseende.
Mngde; m. hiti, kuldi megen Varme, MiKiLVEGLiGR storartet,pomps., vigtig.
Kidde; mikil \m,ttt inderligt Venskab ; MiKiLviRKR, adj., strvirkr. =
m. fjandskapi' heftigt Fjendskab; mikil MiKiLVGR vigtig^ I.
ht i hbi Grad hellig Festdag., og MiKiLGR, adj., streng i sine For-
fl.lignende.
b) m. fyii ser kraft- dringer.
fuld (isr legemlig) og dygtig. B) ~ MiKJLL, see Mikael.
inikinn, acc. sg. m. , adv.: fara, ra, MiKKEL, see Mikael.
va mikinn drage frem etc. med stor MiKLA (-aa, -at), v. a. og n., /i)
Hast, med Iver og Hurtighed, strkt. a. , a) forstrre, forge,
1) V. rt. ,

C) mikit, n. sg.., 1) subst., meget,

f.
gjre strre, forhie. P) m. sik gjre
mange Ting, mange Folk ; noget af sig bermt.
b) ophie , prise. 2)
stor Vigtighed el. desl.: mikit skal til V. n., e-m miklar e-t noget forekommer
mikils vinna (Ordsp.) for meget skal en meget., forundrer en. B) miklask
man offre, gjore meget; mikils tti f. p.,
i) pass.., e-m miklask c-m =
J)eini vi uif'a meget [mange og tap- miklar: see A, 2 ovenfor. 2) rejl..,
pre Mnd) syntes de dertil behovedes. miklask af e-u, a) gjre sig beromt
E-m ^ykkir mikils um e-t vcrt ved noget.
^) gjre sig til, rose sig
synes noget af stor Befydenhed (saa- af noget.
vel til det vrre som til det bedre) ; MiKLAN (-ar, uden pi.) , f. , For-
{)ar mundi <il mikils draga um det ogelse.
vilde have betydningsfulde, betnkelige Miklugi og miklungi, see u. mikill.
Flger. miklu (dat. sg.) som
b) MLA (u-, -ur), f., MUL
forstrkende foran Comparativer og MiLDHUGADR mild, naadlg.
Superlativer: rniklu strri meget stor re; Mild i, f. indecl., Gavmildhed. 2)
miklu mestr allerstrst el. usdvanlig Mildhed., Naade, Miskundhed; mildi-
 MIL^DllVGR MISDAUI 375

liga, rfr., rundeligen, naadigen. -ligr, Hukommelse: e-m liftr e-t ur m. noget
adj.^ inild^ naadig. -verk Barmhjer- gaaer en af Hukommelsen. 2) Erin-
tighedsgjerning. dring, el. det at noget erindres: hafa
MiLDiNGR (-S, -ar), m. , en som ri- menn mjk i minnum
Folk mindedes
gelig viser Naade og Barmhjertighed ; lnge; oss m rcka ri have An-
m. til

gus m. Guds Mand. b) (poet.) en ledning til ikke at glemme. 3) isr

Konge. i pl.., hvad der er Gjenstand for Erin-
MiLDLKiKi (-a, -ar) og -leikr (-s, dring\: hafa e-t at minnum bevare
-ar), m., Mildhed, Miskundhed; raild- (blandt det mindevrdige., som en min-
leiks-verk = mildlverk. devrdig Ting) i Erindringen, heromme.
MiLDLiGR, adj =
mildiligr.
.f
-liga, b) forn m. gamle Sagn; Traditio-
adv. ner ( Exempler af el. paa saadanne).
MiLDR, adj., i) rundhaandet^ gavmild: c) den Tid ens Erindring kan naae
m. af fe.
2) mild, naadig, barmhjer- udover: fy ri mitt m. forend jeg kan
tig. huske.
Manna ra. Mandsminde. 3)
MiLKi (-ja, -jar), m., en som giver Mindebger', minnis-gull Guld{smykke),
sig af med at malke (?)., et Skjeldsord, som skaffer en Hukommelsen, -str,
so7n, hvilken end den nrmeste Betyd- adj., som staaer for, har indprget sig
ning er, betegner Blodagtighed el. Uman- i Hukommelsen, -veig, /^., Mindebger.
dighed. MiNM, see litill.

MiLLi, see meal. MiNNiGR og -UGR, odj.^ a) som [har

MiLLiBiL Mellemrum I. god Hukommelse. b) m. e-s som
MiLLiGANGA =
niealgangaj milli- erindrer noget.
gngu-raar =
mcf^algngumar. MiNNiLiGR, adj., vrd at erindre,
MiLLiGjF p= meaiauki. mindevrdig.
b) erindrings fuld.
Millim og millum^ see meal. MiNNiNG (-ar, -ar), /*., 1) Erindring,
MiLLUMFER Mellemreise. Minde. Sllar minningar salig Ihu-
MiLSKA (-U, -ur), /\, Blanding, Mix- kommelse.
2) i m. e-s til Erindring
tur, E. om en, ens re. -~ 3) Paamin-
til

MiLTi (-\s, pl. d. s.), n. Milte. delse. Advarsel.

4) det at lgge sin
2) et tykt Jernstykke, I. Taknemmelighed for Dagen, Tegn, Be-
MN (gen. sg.), see ck. viis paa Taknemmelighed ; minningar-
MN (f. pron. poss.) see minn. f
mark [Mindesmrke. -verr minde-
MiNJAR (nu almindelig menjar), f. vrdig.
pl.. Erindring Erindringstegn ; hafa MiNNiSAMLiGR, odj., som man ikke
=
,

e-t at minjum (til minja) have, bevare kan glemme minnisamr b.

noget som Mindegave. b) Tegn, MiNNiSAMR (-som, -samt), adj., a)
Spor: sust esfs lengi m. man kunde = minnigr. =
minnisstr.
b)
lnge see Spor deraf; minja - gripr MiNNKA (-aa, v. a. og n., 1)
-at),
Mindegave. V. a. , formindske , gjore mindre el.
Minn, min, mltt, pron. poss., min. ringere; m. sik blive mindre over-
Undertiden elliptisk som i: skal modig , ydmyge sig. b) impers. :
ek ekki mitt (for mit li el. fe) til snjinn minnkai Sneen formindske-
spara jeg skal ikke spare mit , det jeg des., tog af.
2) V. n., formindskes^
kan yde (til at Sagen kan faae Frem- tage af.
gang) ; slikar eru minar (o: sgur el. MiNNKAN og -UN (-af, uden pl.), /*.,
farar) fra hnum at seg:ja det er nit Formindskelse ; Fornedrelse, Skam.
det, jeg har at fortlle om, el. saaledes MiNNR og MIR, adv. comp., mindre.
ere mine Affairer med ham. MiNNSTR, see litill.
Minna, see litill. MiNTA (-U, -ur), /"., Mynte (menta).
Minna (-i,-ta,-t), v. a..iA)f. a., minde, MiRRA (-U, -ur), f., Myrrha.
erindre: m. e-n e-t el. m. e-n e-s Mis, see miss.
minde en om noget. b) impers. : MiSA (-U, -ur), ft Ostevalle., Mysse.
e-n minnir e-s en erindrer noget. MisBJA, V. a., i) forkynde feilag-
B) minnask, f. p., som v. dep. a. og tig: m. mcssudaga. 2) (m. dat.
n., i) a., minnask e-s og e-t huske pers.), fornrme, forurette.
paa, mindes.
2) n., a) minnask MiSBREiR ulige bred.
e-t ihukomme, erindre. b) minnask MiSDACfii det at en af lo doer for
vi el. til e-8 kysse. el. senere end den anden: ef m. hjna

MiNNi f-is, pl. d. s.), n-, i) Minde, verr.

 ;

376 MISDBILA MISKUNNLAUSS

MiSDEiLA, V. n , trttes, geraade i Fornrmelse ; mest i p. pr. mishald-

Klammeri. inn som er skeet Uret., misholden.
iVliSDEiLD Misforstaaelse, Tvistighed^ MiSHR \ilige hi^ af ulige Hide.
Trlle.^ Uenighed. MiSHELDi (-IS., pi. d. s.)^ n., Mishold.,
MisDEiLi, n., Forskjel. Uret, Fornrmelse.
MiSDiGR ulige tyk., ikke lige tyk over- MlSHUAN og -HLJ13N , f., MS-
all. lilang, Disharmonie.
MiSDjUPR ikke lige dyb overalt. MiSHFR vanskelig, lunefuld, I.
MiSDMA, r. ., flde en urigtig JMiSHGG et Hug., som rammer den
Dom., misdomme. urette el. skeer af Vanvare.
MisDMiNG(- a,-ar), f., det at misdma. MiSHGGVA, V. ., hugge feil, mis-
MiSELDI og -ELDRI (^-S, pi. d. S.), hugge.
n., Forskjel i Alder. MisiNNA, V. a., fortale sig; e-m
MiSFALLA, V. 11., i) falde, trffe sig verr misinnt en kommer til at fortale

uheldig. 2) mishage. sig.

MiSFANGi (-a, -ar), w., det at tage MisjAFN, a) ulige., forskjellig. b)
noget af Misgreb som sit, der tilhorer misjafnt, n. adj., adv., ulige., paa for-
en anden (paa Grund af Lighed). skjellig Maade: uru bndr misjafnt
JVIiSFARA, V. a. og n.^ i)v. a., handle
vi drykkinn de teede dem forskjellig ;
ilde med, behandle paa en slet Maade:
hann unni cim misjafnt holdt ikke lige

at eigi ni vinir hans at m. likinu.

meget af dem begge.
2) V. n.jf a) m, me saksknuni
MisJAFNA, V. a., m. dat., gjre ulige;
gjre Forskjel paa; mjk var rais-
gjre Feilgreb ved en Sags Forfol-
gelse. b) misfare, fare ilde, komme
jafnat skaplyndi J)eira man talte meget
om deres Characteer -Uligheder, b)
til Skade.
MisFARi (-a, -ar), m., det at en af abs.: m. me e-m gjre Partiet., Kam-

to kommer for hen til et Sted end den pen ulige (ved sin Under stoltelse).
anden: ok tlai at niinni mundi vor- M^sjAFNADR og -jFNupR Ulighed;
Forskjel (isr uretfrdig).
inn m. eira.
MiSFERLi (-is, pi. d. s.), n., 1) Vild- Miskast el. i pi. miskost Spilde :
farelse; Forseelse. 2) Uheld, Ulykke : farask miskstum gaae til Spilde.
(la penninga sina) fyrir eldi er skip-
MiSKAUP ufordeelagtig Handel, Bylte
el. Overeenskomst.
brotum er rum misferlum.
MiSKENNA, V. a., ikke kjende , tage
MiSFR Ulykke (som overgaaer en).
feil af: m. e-n.
MiSG, V. a., m. gen. , m, sin forsee MiSKi (-a, -ar), m., Misgreb (?)
sig /.
,
Fornrmelse: gra e-ra e-t til miska
MiSGANGA, i) det at ens Kvg gaaer fornrme., I.
ind paa en andens Marker. 2) see MiSKLi) C~^'"? ~*'0? f-^ Forvikling^
misgnj^. Tvist, Trtte, I.
MisGNiNGR (-S, ar), m.. Uagtsomhed, MiSKUNN (-ar, -ir), Miskundhed,
f..
Feiltagelse^
Naade; Medlidenhed; miskunnar-andi
MiSGT, ., d s.: i misgti af Feil- Miskundheds Aand. -brunnr Naadens
Feiltagelse. Kilde, Naadekilde. -famr Naadens
MisGRAFA, V. a., grave feil. Favn. -fullr miskundrig , naaderig.,
MiSGRUNA, V. a., mistnke. naadefuld. -gjf, Theol., Naadegave.
MisGRUNR Mistanke. -heit Forjttelse om Naade ^ Naade-
Misgong (i gamle Haandskrifter og- lofte. -lauss, </;., som ingen Naade
saa skrevet nnissong, d. e. misscin"), viser, naadels, ubarmhjertig, -leysi,
n. pi. (som det synes) Springflod (og-
i ., det at vre miskunnarlauss. -\\S
saa forekommer misganga strauina om Naadetid. -timi, d. s. -verk Naade-
det samme). vrk.
MiSGRA, V. M., begaae Misgjerning, MiSKUivNA, V. a., m. dat., sjelden m.
forsee sig; synde. flcc, vise Naade, Miskundhed, Barm-
MiSGRANDi (-a, -endr), m., Synder. hjertighed Medlidenhed.
el.

MiSGR Misgjerning, Forseelse, For- MiSKUNNARi (-a, -ar), m., en som

brydelse ; Synd. er naadig, barmhjertig, viser Miskund-
MiSGRNiNG og -GRN1NGR Misgjer- hed.
ning., Forbrydelse. MiSKUNNLAUss, ttdj., uden Barmhjer-
MiSHALDA, V. a.j tilfoie en Uret el. tighed, ubarmhjertig.
 g

MISKUNSAMLIGR MISSMI 377

MiSKUNNSAMLiGR , 'udj., sotti vidner pers. Udtryk: e-ra verr m, en kommer

om Miskundhed, Naade el. Barmhjer- tilat fortale sig; jfr misinna.
tighed, naadig. -liga, acit\, naadelig. MiSRDiT, n. p. pr., i Udtrykket; e-u
MiSKUNNSAMR -samt) , adj.,
(-sm, er m. en handler uforsigtig i noget,
naadefuld, naaderig^ miskundelig. gjor en dum Streg.
MlSKUNNSEMD Og -SEMI, /"., JSttttde, MiSRi, n., slet betnkt., ilde over-
Miskundhed, Barmhjertighed. lagtRaad; Ulykke: j)at var at mis-
Miskvidr det at fortale sig under rum det faldt uheldig ud.
en Sags Procedure; miskviar-laust, MisROEDA hvad der er usommeligt,
n. 5^., adv.^ tiden at fortale sig un- uanstndigt at nvne el. omtale, Usom-
der en Sags Procedure. melighed: drygja, ra misru (vi)
MiSLANGR af ulige Lngde. drive Utugt med.
MiSLEGGJA, V. ., lgge over Kors Miss (mis), adv., i: am. forbi hin-
el. paa Kryds; Talemaade: e-m eru anden (farask m.); fara m. vi 5 e-t
niislagar hendr (ens Hnder ligge (I) gaae glip af noget.
forkeert , d. e.) en brer sig forkeert MissA (-U, -ur), /"., Tab, Skade;
ad (imod hvad man kunde vente). jfr missir.
MiSLKiTR, adj., med forandret el. MissA (-i, -ta, -t), V. a., m. gen..,
foranderligt Udseende. ogsaa m. acc.^ tabe, miste: ek liefi
MiSLKA , V. n., mishage, ikke vre mikils misst jeg har tabt meget, lidt
efter ens Sind el. Lyst: e-m mislikar stort Tab; m. sinn hiisbnda. Im-
e-t-, impers.: e-m mislikar en bliver pers. : e-s missir vi en doer. 2)
fortrdelig el. vred. savne, undvre: m. lengi matar vre
MiSLKAN, /"., Mishag. lnge uden Nring. Med acc. : missa
MisLKR ulig ^ forskjclli : tvau mislik sko eftr ara hluti, sem hann yrfti
boor. at hafa undvre , mangle Sko etc,
!VIiSLTASK, v. pass., e-m mislizk e-t Impers.: cf brur missir hvis han
en seer noget fra den urette Side, ta- savnes, ikke er.
3) feile, ikke trffe
ger en urigtig Beslutning. (ved Skud, Ung el. Stik).
MiSLiTR forskjellig farvet , spraglet, MiSSARl, MISSERI Og MISSIRI (-S , pi.
broget; mislit meleret Uld.
ull d. s.) , n. , (mest i pi.) , Halvaar :
MiSLYNDi, og n. , ustadigt Sind;
f. missarin el. ein m. et Aar; essi in.
Vrantenhed , Hypocondrie. dette Aar; misscris - gamall et halvt
MiSLYNDR af et ustadigt Sind; lune- Aar gammel. -tal Tidsregning {eg.
fuld., vgelsindet. efter Halvaar) ; missera-mt Halvaars-
MiSLGUR , f. pi. , eg. det at noget skifle. -vist Ophold for et halvt Aar; og
ligger, er lagtpaa Kryds: r syndisk flere.
sem ftrnir vri mislgum lagir at MlSSTT, -STT, f. , og -STTI, W.,
de vare lagte over Kors, laae paa Usamdrgtighed , Uenighed , Misfor-
kryds.
Ueg. noget som er forkeert,
, staaelse.
udenfor den rigtige Orden, Mislighed, MissTTR uenig: J)eir uru missttir
el, desl.: hverjar m. eir munii hafa bleve uenige.
ok misgrir hvilke Misligheder og For- MissEGJA, V. a., fortale sig; jfr mis-
brydelser, de ville komme til at be- inna, mismla.
gaae. JMissERi, see missari.
MiSMARKA, V. a. mrke urigtig,
, adj., som
MissFE^GR og MissiFENGR,
give et urigtigt Mrke mismrke , han sigter efter
ikke trffer det ikk e ,

(Kvg). opnaaer hvad han tilsigter, uheldig i

MiSMiNNA, V. a., impers.: e-ii mis- at erhverve., el. desl.
mi nnir en husker feil, I. MissR ulige sid el. lang.
MisMiANi det at huske feil; llukom- Missir (-is, -ar), m., tab. Skade;
melsesfeil. Savn; jfr missa.
MiSMUNA, vre forskjellig.
V. M., MissiRi, see raissaii.
iMisMUNR, sjclden mismuni, w. , For- MissKiLJA , V. a. , misforslaae^ I,
skjel., Uovereensstemmelse, Ulighed. (misiskilningr Misforstaaelse).
MiSMLA, V. fl., a) m. e-m tale ilde MissKiPTA, V. a., dele ulige el. uret-
til el. om.
b) sige feil (?). frdig.
VIiSMLi, n., det at tale feil, fortale MissMi, n., Feil , Lyde ved noget :
sig: e-m verr m. sja m. e-u (ogsaa ueg.) ; Mislig-
MiSMLTj eg. n. 'p. pr., i det im- hed: sa^di at menn skyldi m. inna^
378 MISSVERJA MJONBF
ef eic. sagde det skulde bekomme dem MiTTi (-is, pi. d. s.)., n., Midte.
ilde, hvis et c. M TR (-rs, pi. d. s.), n., og mtra (-u,
MissvERJA, v.a., svrge urigtig el. falsk. -ur), /:, en Bispehue.
MissNASK, v.pass..iimpsers.: e-m mis- Mjaar-, see utider mjr.
synisk en seer galt, feil ; en har Mjamar-, see under mjm.
en urigtig, feilaglig Anskuelse , tager Mjaka (-aa, -at), v. a. m. , dat.,
en urigtig Beslutning; hyggr at^ hvi noget af Stedet med Vanskelighed, I.
flytte
hnuni niissnisk sv, at etc. tnker Mjaldr (-rs, -rar), m., et Slags
over, hvorledes han kunde bre sig saa Hval, som lnge holder til paa det
galt ad, at etc. samme Sted; Ordsprog: sjaldan bregzk
MissYNi, n., det at see galt el. feil; m. af mii (sjelden forlader den Fiske-
det at tage en urigtig Beslutning^ Feil- grunden) siges om deti, som jvnlig ind-
tagelse, Misgreb. finder sig paa et Sted, er sig selv lig., I.
Missyning, f., Oieblnding. Mjallhvtr sneehvid.
MissLL ulige heldig el. lykkelig. Mjalli (a, uden pi.), m., hvid Farve,
MissTT og -STTi sce misstt. Glands (?) df den naturlige Farve el.
MissNG, see under misgong. Udseende (?) ; jfr blakki^ vera ekki
MiSTAKA, V. a., tage noget feil. me llum mjalla vre sindsforvirret,
MiSTEKjA det at mistaka. have en Skrue los, vre ikke ved sine
MiSTiLTEiNN Mistel (viscuiu album). fulde fem, I.
MiSTR C~''s, pi, d. s.') n., taageagtig Mjalta (-aa, -at), v. a. , forrette
Dunkelhed i Luften, I. Malkningen, malke; jfr mjlka.
MisTRAUST Mistillid., I. Mjaltir, f.pl.. Malkning; Malketid;
MiSTRKYSTA, V. a., m. dat., have Mis- mjalta-skjla 7a//ie5pan/. -ti'mi Malke-
tillid til, I. tid.
MiSTRA, V. a., m. dat., mistroe, mis- Mjaltr, adj.., = mjlkr, -mylkr.
tnke, mistvivle; m. at m. conj., tvivle Mjlma (-aa. -at), v. n., mjaue, I.
om: nu mistrdir hinn, at hann eigi. Mjatl (-S, uden pi.), n., det at
MiSTRNAR Mistro, Mistvivl , Mis- mjatla, /.

tanke. Mjatla (-aa, -at), v. a., skre lidet

MiSTRYGGiLiGR, <//., som man ikke af, skre i smaa Stykker, I.
kan lide paa. -liga, adv. Mjaleggr Smalbeen, I.
MiSTRYGGJA, V. ., mistra. = Mjbeinn, m., en, s om har smalle B een.
MisTOEKi, n., = misgrip. Mjdd (-ar, -ir), f., Tyndhed,
MiSTCEKR, adj., som til frskjellige Smalhed., I.

Tider viser sig forskjellig , lunefuld, Mjeygr, adj.^ smaloiet.

ustadig., I. Mjhljsabr, adj.f sotn har en skri-
MisvKBJA, V. a. , m. dat., anvende gende Stemme^ I.
urigtig, paa en feilagtig Maade. Mjhryggr =
spjaldhryggr, /.

MisvERK Misgjerning, Synd. Mjhundr Mynde.

MisvERKi =
misverkj misverkalit Mjkka (-aa, -at), v. n., blive smal.,
Syndsforbedring. smalles.
MisvERKNAR (-ar, -ir), m., '.^misverk. Mjleitr, adj., som har et small.,
MiSVGi (-is, pi. d. sJ, qualificeret langtrukket Ansigt.
Drab (?). Mjlk (gen. mjlkr, uden pi.), f..,Melk ;
MisviNNA, V. a., arbeide paa de Ti- xi]\\iv-n.i?i Malkespand ; Melkespand., I.

der^ det er forbudt (paa Helligdage). -grautr Melkegrd , /. -kr Malkeko.

MiSOKKi Mishag. -skjla = injikrfata; o. fl.
MiSKNASK, V. dep. ti., mishage. Mjlka , mlka (-aa , -at) , og
MlSYKKI (-is, pi. d. s.), n., -YKKJA MYLKJA C-i, -ta, -t), V. a. og ti., 1)
og t>YKKT (-ar, -ir), /*., Misforstaaelse, v.a., malke (kun i detme Betydning bruges
Uenighed, Usamdrgtighed; rais^ykkju- ogsaa njyikja) ; jfr mjalta.
2) v. n.,
grein noget., som foraarsager Splid., give Melk, malke: fara at m. melknes,
Uenighed. Mjlk Melkeaa.
MisYRMA, V. a., m. dat., handle ilde Mjlkhringr Melkevei.
med, mishandle. Mjlkkr ==mjlkrkr.
MiSYRMSL n. pi., Mishandling.
, Mjlkr og MYLKR, adj. som mal-
MiSRi (-is, pi. d.s.).,n.., Uaar, B. ker, giver Melk: mjlk kr Malkeko.
MiSTi (-is, ;;/.</. s.), n., det at spise Mjnef en, som har en smal, fynd
til forbudne Tider el. forbuden Spise. Nse (cogn.).
 MJR MGA 379

MwR (undertiden skrevet mjr),at[/., Mjdrykkja Mjddrikken, Mjddrik-

smal; stiever; fynd; ni. farvegr, mjtt kelag.
sund.
Ordsprog: mjtt er mundangs- Mjsm (mjamar, rajamir), f., Hofte;
hfit Middelveien er smal^ vanskelig at mjamar-bein Hoftebeen. -hrag^ et Kneb
trffe. b) nijtt, n. sg., adv. ^ sitja i Bryden, hvorved den ene af dem, som
mjtt sidde indeklemt. brydes, faaer sin Modstander op paa
Mjsleginn slagen, hamret smal eller Hoften og med et Sving kaster ham til
tynd. Jorden, -htfu Hoftebeenskam. -lir
Mjsyndi (-is, pl.d.s.'), smalt Sund Hofteled; jfr augnakarl.
el. Strde, B. Mjr (mjaar, dat. mii, neppe i
Mjkfingrar , adj. , som har blde pi.), m., Mjod; mjaar-bytta Mjdkar.
Fingre. -drykkja =
mjdrykkja. -stniMjd-
Mjkuendr el. (senere) -hentr, adj., bug, Mjdmave. -ker Mjdkar, Mjdfad.
som har blode Hnder. -logr Mjd.
Mjkhjartar, adj. som har et godt , Mjk (ofte , isr i senere Haand-
Hjerte, medlidende. skrifter skrevet mjg), adv., comp.
Mjkltr, adj., blid, venlig., mild. meirr, superl. mest, meget, saare; m.
Mjkleiki (-a, -ar), og mjlkleikr sv nsten; hartad: m. sv nkominn
(-S, -ar), m., i) Myghed; Smidighed. heim ganske nylig, nys hjemkommen;
2) Blidhed, Venlighed. meirr er hitt snarere er det Tilfldet.
Mjkligr, adj., blid, vcTilig^ indsmig- Mjksiglanpi, m , som seiler meget el.
rende, -liga , adv. gjr hurtige Sreiser (cogn.).
Mjklyndi , n., Characteerblidhed , Mjl (-S, dal. nijlvi, pi. d, s. .,
gen.
Venlighed; Ydmyghed , I. mjlva), n., Meel.
M JKLYNDi, adj. , a) blid af Charac- Mjolbelgr Meelbelg , Meelpose.
leer., mild., venlig. b) eftergivende; MjLGRAiJTR Meelgrd, I.
ydmyg. Mjlkal'P Kjb af Meel.
Mjtjklta m. sik
(-i, -t{a, -tt)_, r. a.,
Mjlkll Meelsk.
vise sig venlig ydmyg. el.
Mjll (mjallar, uden pi.), f., Snee.
Mjklti (-is, uden pi."), n., a) Mjlmatr Meelmad, I.
Blidhed, Venlighed. 6) Ydmyghed. Mjlsld Meelsigte.
Mjkmll adj., indsmigrende i sin
_,
Mjlsekkr =
mjlkll.
Tale, som bruger venlige, smigrende Ord. MjOlskuld Gjeld, Afgift, som skal af-
MjKMLTR, adj., d. s. betales med Meel.
Mjkorr, adj., d. s. Mjlvgr, adv., som opveier, er lige
god som Meel.
MjKR, adj (comp. nijiikari og mykri,
.,
MjLVTT en vtt af Meel.
superl. mjukastr og mykstr), i) eg.,
Mjrkvi og MRKVI (-a, -ar), h.,
a) myg, blod: rajiikt skinn, lir, elc;
mrk Taage; jfr myikvi.
mjk rekkja.
bj som med Lethed
MLTTR,
adj., (om Heste), som
han bie^ vende el. dreie sig^ smidig: jerngraa med sort Stribe langs ned
er
allir okkrir llmir ok liir eru mjiikir.
ad Ryggen.
c) m. liesir en Hest, som er Pas-
MBERG blod Sandsteen., Tuph.
gnger, i.
2) ueg.., a) mild, blid, ven- MBLDTTR (om Faur) mork af ,
lig: me mjkum orumj konungr ...
Farve med guulagtige Oienbryn, I.
talai allt mjikaralandsmanna var til
MBRNN mrkebruun, /.
mere venlig i sinM. Tale.
rali i
(-S, neppe i pi.), n. , Haf-
iVIo
venlig i sin Tale: m. manninn (I)
fald., Saaer.
sdlalende.
6) eftergivende, som visev MA (-U, -ur), f., 1) en stor Elv,
Eftergivenhed, Lydighed: ek hcfi yr
m. veiit i lliim hlutuni. .3) rajiikt, Flod.
2) Damp af Jorden, Solrog,
trre Dunster, som vise sig i Luften
n. s. (acc.)j adv., blodt ; rajiikt ferr
isr i et varmt Veir (at er m. i
me e-m de enes godt, komme godt loptinu Luffen er disig; m. glugga
overeens.
vandagtige Dunster paa et Vindue), I.
Mjkrss, adj., (om et Skib) som MoDYNGjA Dynge af Hoaffald el.
skrider let., skyder letgjennem Vandet, Saaer,
seiler godt,
MERNI (-is, uden pi.), n.. Moder-
MjiiDREKKA (-U , -up), f., Mjdkar, skab ; modrene Slgt, Side.
Mjdrukkiniv drukken, beruset af MGA (-aa, -at), v. a., fornrme,
Mjod. fortorne, vkke ens Harme, /.
380 MGAN MORGINN
MGAN og -13N (-ar, -anir), f., det MoLDRYK Stovhvirvel.
tit mga, /; mftgunar-yri fornr- MoLDUGR, see moldigr.
melige Ord, I. Mol DU XI Muld-Oxe, d. e. Oxe, som
MiGR og -UGR, adj., i en vis, isr roder Jorden op (cogn.).
en bevget, opror I S itids stemning; be- MoLDVARPA (-vrpu, -vrpur) , f..
drovet.
b) modig. Muldvarp., L
M1R (gen. niur, mr; pi. mftr), MLEITR, adj.., bruunladen.
/"., (baade om Mennesker og Dyr), Mo- MoLi (-a, -ar), m.. Smule.
der; ueg. : frisemi er m. elsku Fred- MLITR, adj., guulaglig, bruun : mlit
sommelighed er 'Kjrlighedens Moder; augu brune ine.
mftur-arfr modrene Arv. -tt og -tt MLKA, see nijdlka.
modrene Slgt; Talem. : falla i m. de. MOLLA (-U, -ur), f., lummer Luft.
-brir Morbroder, -brjst Moderbryst. MOLNA (-aa, -at), v. n., smuldre.
-daui Modem Dd. -fair Morfader, MONA (-U, -ur), f.. Moder (i Dor-
Bedstefader paa modrene Side. -frndi nenes Sprog).
Frnde, Slgtning paa modrene Side. MoNviT, see niunvit.
-kviftr Modersliv. -kyn modrene Slgt. Mor w., en Mngde
(-S, pi. d. s.J,
-lauss, adj.., moderlos. -\eg!^v modrene Uklarhed bevirkende smaa Partikler,
Slgt. -ligr, adj., moderlig, -mjlk som Grums el. Stv i flydende Ting el.
Modermelk. -rnir Bedstemoder paa i Luften., I.

modrene Side. -systir Moster, -tt, MOR (-S, mar), m., mos- el. lyng-
see nuitt. begroet Sted. Nu almindelig og-
M R (^-s, uden pL), wi., en slrkj'hef- saa for torfmr el. mtorf og deigui-
tig Sindsstemning., Fortrydelse, Harme, mr.
Vrede; Bedrvese. b) Mod. Mora (-aa, -at) , v. n. impers. :
MR, adj., modig, trt. J)at morar af e-u (f. Ex. af fiskum,
MUGR, see mtVigr. fuglum el, lignende) der er utallig
MFOERSLA Flytning af Torv. Mngde af., 1.

MHELLA Skive af haard heermasse, MoRAR, adj. , grumset.

og i pi. som det synes om flad, leret MRAUR rodbruun.
Sandsleens Grund el. under et leret Mord (s , pi. d. s.) , n. , Mord,
Jordlag. Drab ; Lnmord.
MOK (s^ uden pi.), w., Svven (?); MoRiNGi (-ja, -jar), m.. Morder;
let Slummer., let Svn, I. moringja-bli Mordergrube.
MoKA (-aa, -at), v. a., m. acc. og MoRJRN Morddolk,
dat.., a) m. acc, muge: m. flor muge MoRKNFR Morderkniv.
under Kerne. b) m. dat., skovle. MORR Mordanslag.
MKA (-i, -ta, -t), V. n., (svve?)., MoRVARGR nioringi. =
ligge halvsovende, blunde, I. MoRsvERK Mordgjerning.
MKOLLTTR, adj. , med guulbruunt MoRVG hemmeligt, lumskt Drab.
Hoved (om Faar). MRENDB, adj.., med rodbrune Stri-
MoKSTR (-rs , -rar) , m. , det at ber.
moka. MoRGiNBiRTA (morgun-) Morgentys,
]\ToLA (-a5a, -at), v. a., knuse, slde L
i smaa Stykker. MoRGiNDAGR (e/.j morgun-) Morgen-
MoLBROTiNN brkket., knust i smaa dag, I.

Stykker, I. MoRGiNDGG (el. morgun-) Morgen-

MoLD
(-ar, -ir), f.,
Muld, Jord. dug.
Fyri ofan m. oven paa Jorden, d, e. MoRGiNGJF (el. morgun-) Morgen-
ikke begravet, i Live. 2) i pi., ens gave.
Slov, jordiske Levninger; moldar-auki MoRGiNHELA (el. iiiorgiin-) Morgen-
Jordens el. Muldens Forogelse, d. e. riim, I.

hvad der forvandles til Jord: mar MoRGiNLiGR, adj., som tilhorer el,
er ra. -hola Hule ned i Jorden, -liriiga skeer om Morgenen, som Morgenen med-
Muldhob, I. -litr Muldfarve, I. bringer.
MoLDATJKi =
moldarauki. MoRGiNML (el. morgun-) Morgenlid,
MoLDBAKKi en nogen Jordbakke. Morgenstund , (ii morginmlit i Morgen
MoLDiGB og -UGR, adj., tilsolet med lidlig., I).

Muld. MORGINN, MTRGINN Og MORGL'NN (denUC

MoLDTTR, adj., askegraa. Form er den nu almingelige og lige-


M0R6INR0I MOTFALLINN 8i

ledes isammensalte Ord; -s, morgn-

alle Me engu mti ikke paa nogen Maade.,
ar^ , Morgen: at niorgni dags i
m.. paa ingen Maade. c) Grad: me
Morgenstunden ; snenma raorguns tidlig minna (meira) rati i en mindre (strre^
om Morgenen; fra raorgni til kvlds el. mindre^ slrre end sdvanlig) Grad^
fra Morgen til Aften ; i morgun i betydelig., af ringe Befy denhed. B)
Morges.
2) om Morgendagen: (i) mt (acc. sgj, mti (dat. sg.) og
morgun i Morgen; morgins - ar den mts (gen. sg.) deels som omskrivende,
tidlige Morgenstund. - tim Morgen- i deels^ hvad de to frste Former an-
stund. gaacr, alene som en Prposition, i)
MoRGiNROi (morgun-) Morgenrode, I. m. el. mti, enten alene, el. med Pr-
MoRGiNSKiN (morgun-) Morgenskin. positionerne og i (undertiden ogsaa
MoRGiNSL (morgun-) Morgensol. at) foran., som en prp. m. dat., a)
MoRGiNSTJARNA (morguo-) Morgen- om Sledsforhold (med el. uden Bev-
Stjerne. gelse), cl) i Mode, for at mode : ganga,
MoRGiKSVFR (morgun-), adj., som ra m., i mti c-m, standa upp i mti
om Morgenen , I.
gjerne vil sove e-m slaae op og trde en Indtrdende
MoRGmriR (morgun-), f. pi,. Mor- i Mode. ^) imod., henimod, hen til :
genmesse. lita i mti e-u see henimod noget.
MoRGiNTMi (morgun-) = morglns- Med Biforestilling om Fjendtlighed :
timl. rask i mti e-m stille sig imod en i
MORGINVAKR Og MYRGII-, (/., ttor- Kamp; hggva mti hugge imod [(og
vaagen. i det samme en anden hugger el. fal-
MoRGiNVEiR Morgenfangst. der ud). b) om Tids for hold, hen-
MoRGiNVERK Morgenarheide. imod: m. (mi, i mti) jlum, degi.

.

MoRGNA, V. n. impers.^ morgnes. c) om andre Forhold^ a) for ens

MoRGNAN el. -UN, f., Morgengry. Modtagelse: gra veizlu i mti e-m
MoRGUNN, see morginn. berede en Besogende et Gilde.
^)
MoRKNA og MORNA (-aa, -at), v. n., imod, i Stedet for, til Gjengjeld for,
smuldre hen: m. allr ok orna visne el. lign.
^) imod (om Modstand el.
hen, svinde hen, tabe lidt efter lidt Fjendtlighed: beijask i mti e-m kmpe
Livskraften.
2) knuses : holdit morkn- imod; mla (i) mti e-u modsige;
ai, en beinin brotnuu fyrir hggum rta () mti e-u bengte; mgla
hans. mt, etc. 8) e-t berr at mti kom-
MoRTL (s, pi. d. s.), M., Mor- mer paa , indtrffer , hndes. i)
teer. imod: eigi skal hiisum i mti jru
MosAVAXiiN, moshegroet. skipta Bygninger imod Jordlodde,
Mosi (-a, -ar), m., 1) Mos. 2) 2) mts, a) mts vi a) overfor.
mosbegroet Sled; mosa-belgr en belgr P) ueg., omtrentlig svarende til. b)
(fyldt) med Mos. -hriiga Mosdynge. til mts vi a^ hen til: ganga, fara
MosTTR, adj., bedkket med Mos, etc. til mts vi e-n.
^) ueg.: eia;a
el. som har mange Steder^ som ere be- land til mts vi e-n have en Jordlod
dkkede med Mos. stodende op til en andens Jorder.
MSKJTTR (oi Heste"), bleggraa med y) vera til mts vre Modkmper el.
hvide Pletter., I. Modpart; miklir kappar eru til mts
MT (-S, i) Mode,
pi.
d. s.), w., store, tappre Kmper ere imod eder,
Sammenkomst ; Modeplads , Modested : I have at bestille med tappre Mnd;
mla ser m. el. mla m. me ser af- mts-minni Mindebger til Erindring
tale el Mode. Jfr leikmt. 6) om et Mode
el. en Sammenkomst.

det Sted, hvor to el. flere Ting el. Dele MOTPARLiGR , adj. , modstridende,
af Ting modes, stde sammen (Jfr ar- fjendsk.
m t) Sammen fining.
j
2) Prg, MTBLSTR, eg. Modblst Modvind, ,

Stempel; Form Model. ^

3) ueg. - b) ueg., Had, Fjendskab.
(svarende til foregaaende Betydning el. MTDRTTR Modstand, det at vre
eti til denne sig knyttende Forestil- imod og lgge Hindringer i Veien.
ling), a) Tegn., Kjendetegn Mrke: ., MTRGR, adj.^ som lgger Hin-
mttu sj m. {)v du vil (let) kunne dringer i Veien, som er mod., stter
see Tegn derpaa ; jfr mannsmt. sig imod.
b) Maade (hvorpaa noget ytlrer sig MTFALL Modsland, det at stte sig
el. anvendes): me5 undarligu rati imod.
paa en underlig Maade el, Viis. MTFALLINN = motdrgr.
.ISi MOTFELLI MUIVA
MTFELLi (-\s, pl. d. s.), n.. Mod- hed. I; mtran?Lr-S8imr,adj., gjensiri-
gang, B. dig., trodsig, opstsig.^ I.
MTFJALiR, f. pL, ct SJags For- MTRANLiGR, adj., gjenstridig., trod-
hining af Fjle^ hvor et Mode holdes. sig, I. -liga, adv., I.
MTGANGA og -GANGR el. MTI6ANGR MT{>Ri pl.)., m., Gjen-
C-a , uden
Fjendtligheder, Uvenskab ; nitgngu- Trods, Opstsighed.
stridighed.,
mai' =; ntstumar ] mtgangs-mar, MuLA (-aa, -at), v. ., i) eg.,
d. s. vlte omkring i Munden, tygge paa.
MTGR og MTiGR Fornrmelse^ 2) ueg., mumle.
Fortrd. MuBLAN (-ar, -ir), f. , 1) det at
jMthugg et Hug forfil el. forfra, mula.
2) Tyggeredskaber., Mund.
som en faaer i modvendt Stilling til MUDR, see munnr.
sin] Modstander (mods. baksla^^. Mlgga (-U, -ur),/*., Taage og Fug-
MTI, see mt. tighed; muggu-vcr mrkt, taaget (og
Mtigangr, see mfganga. fugtigt) Veir.
Mtigr, seemtgvb. MGi (-a, -ar) og mgr (-s, -ar),
MTiKAST og MTKAST, eg. Kasten m., Hob, Dynge; spec. , en Hob el.
imod., df: Modstand, Fjendskab. b) Dynge Ho.
2) Mngde (af Folk) ;
Bebreidelse. niiiga-maftr en af Mngden., Almues-
MTIMLI, see mlmli. mand, -slttr Dyngeslt, Slaaen af
MTiSTAA_, see intstaa. Grs saaledes, at det falder i Dynger.
MTKAST, see mtikast. MlbindA, c. a., lgge Mulebaand paa.
MTLKR lignende, tilsvarende, -lka, Mulda, MULiT, imperf. og supin. af
adv. niylja.
MTLTi C-is, uden pl.), n., Mod- McLi (-a, -ar), 7n., i) Snabel, Snude
gang^ Gjenvordigheder. (jfr Mule). 2) en Huk., et Bjerg gaaer
MTMARKAR mrket paa et Mode, ud i, fremstaaende Afsats paa el Bjerg.
Thing (om Maal).
et MLL (-S, -ar), m., A) Muulsel.
MTMLA, v. a., m. dat., modsige. J9) =
miill 1.
2) Mulebaand;
MTMLI og MT1MLI Modsigelse. Bidsel (Eg.).
MTORF Mortorv., Brndetrv., I. MrixA (-afta, -at), v. n. og a., 1)
MoTR f-rs, -rar), m., el Slags (kost- V. n., gjre, bevirke en Forskjel, gjore
bar) Hoveddug, som Kvinder brugte. fra el. til: at munarmiklu der er en
MTREI Riden imde el. imod (isr stor Forskjel; at munar um at det
i fjendtlig Hensigt). gjr meget til.
2) v. a , a) m. Ut
MTRIS det at reise sig imod. Mod- gari flytte et Gjerde ud. b) im-
stand. pers.: e-n munar um c-t noget er af
MTSNINN, modvendt; mest ueg.,
eg. Vigtighed for en, gjr ham fra el. til.
som er imod: m. e-iw, m. niali ilde c) e-n munar i e-t en lnges efter
stemt mod en Sag. noget.
MTSpyRNA(-u,-ur), /"., Sparken imod; iMuNA (man, munda, munat), v. a.
= vispyrna^ ueg.. Modstand, Hin- og n. 1) V. ., huske paa, gjemme i
dring, I. Erindringen.
2) v. n., m. til e-s
MTSTAA og MTISTAA Modsland , huske, kunne erindre. M. eptir e-u
Hindring, Fjendtlighed; mstu-flokkr huske paa noget., ikke glemme.
Modstandernes Flok., Modparti, -mar MuNA, see munu.
Modstander. Mund, n. og f. (?), mundir, f. pl. og
MTSTALIGR, rti//., som slattcr imod, MUNDR (-ar, uden pl.), w., Tid., Tids-
er imod; modsat. punkt: ]at m. rs, dag den Tid af
MTSTOER, ar//., d. s. Aarel, Dagen; um fessar mundir til
MTSVAR := anduvar. denne Tid (omtrent)*
MoTTAR, adj., muggen, I. Mund (-ar, -ir), f., (poet.) Haand :

MOTTAK Sadelrem. morginstund hefir gull i ra. Morgen-

MTTAKA Modtagelse ; jfr vitaka. stund har Guld i Mund.
MoTTi (-ar, -ar), m., Muggenhed, MiJNDA (-afta, -at), v. a., m. dat.,
I. 2) en doven Person (Eg.). holde i Hnderne og bevge til en el.
MTVWtii (-'\i>,pl.d. s.), n., Modvind. anden Side som for at faae Sigte paa
MTVLLR Slette., Plaine, hvor et Mode med.
F. p., mundask at (rec.) true
holdes. hinanden med et Vaaben., man har h-
MTRAN (-ar, -ir), f,, Gjenslridig- vet i Veiret; mundask til, d. s.; deraf


MUND AN 6 MniS'U 383

i Almindelighed , vente , betnke sig MuNNMLi (-is, pi. d. s.), n.. I, a)

forend man angriber eller skrider til mest mundtlig Overlevering, Bygte.
i pi..,
en (offensiv) Handling. b) Sandsagn.
MiTNDANG Q-s, -ng?), M., Tungen i Munnr og mldr (-s, -ar), m., 1)
Vglskaalen, I.
2) ueg., passende Mund; mla c-t fy ri munni ser frem-
Forhold, Maade, Maadehold : skip mund- sige lavt, mumle noget; c-m verr e-t
angi (dat.^ adv.) hlt ladt, lastet tilpas ; af el. munni noget slipper en af
niundangs-hf 3t/e?cei; Ordsp. : mjtt Munden, han kommer til at udbryde.
er mundangs-hfit Middelveien er smal, Mla feigura munni tale som den., hvis
vanskelig at trffe, -raar en maade- Dd er nrforestaaende, bre Prg af
holden Mand, B. Ddens Nrhed i sin Tale. b) og-
MuNDANGA, adv., tH Maade., tilpas; saa (tildeels som i Dansk) om Dyr,
middelmaadig. isr tamme, som Heste., Kvg og Faar^
MuNDANGLiGR, ttdj., som er til Maade, samt nogle Fugle og smaa Fiske.
-liga, adv. 2) Eggen paa en Oxe el. Hammer',
MuTVDiRj see mund (n. og munns-hfn Ord, Tale.
f.).
MuNDLAUG , ofte skrevet irNNLArc, Mbnnrugl Mundbulder.
Vaske fad, Bkken. Munnstrr som haren stor Mund, I.
MuNDR, see mund (n. og f.). MuNNSTi, ro., Mundens Omrids el.
MuNDR ('-ar, -ar?), m., den Gave, Omfang.
hvormed Manden kjbte sin Kone af MuNNTAK r=: ortak, B.
hendes Fader el. Vrge, gav som qvi- MuNNTAL Tllen med Munden.
valent til hendes Medgift: kona mundi Munntamr som godt gaaer ned, som
keypt. 2) =
heimanmundrj mundar- man holder af at spise.
ml Sag, som angaaer en mundr. MuNNVARP, n., uoverlagt Ord, det man
MuNDRii
siger ubetnksomt, B. b) pl.y (Navn
(a, -ar), m., Haandfanget paa) en Verseart el. Metrum.
paa et Skjold. 2) = mealkafli Mannvatn Spyt, I.
(Eg.).
MuNNVR bredmundet.
McNDu munu.
, see
MuNNviK Mundvig, I.
McNGT uden pi.), n.. Ol (af
C-s, Munr (-ar, -ir), m., 1) Lyst, hng-
bedre Slags); mungfs-bytta; og fl.
sel, Villie, Behag; e-m er c-t i mun
MuNKA og MUNKAT, sec under munu. en har Lyst til noget ^
behager noget;
MuNKLFi Kloster: rask til munk-
lifis begive sig i Kloster.
jfr landmunir. 2) Forskjel: m.
Forskjel paa; eim muni (f^^^^ ^t
MuNKR o^f MKR (-S, -ar}, m., Munk; Comparativ) i det Forhold, saa meget,
munks -vigsla Munkevielse; munka- desto; nkkurum mun heldr, seinna,
atfer Munkelevnet, -bnar Munke- fyrr noget hellere elc. ; hyg^ ek slikan
dragt Munkeklder.
, -kpa Munke- mun hafa farit um annat at del samme
kappe, klaustr = munklif. -kli, n. Forhold har fundet Sted ved andre Ting ;
pi.. Munkeklder, -regia (det indret- til munar {eg. indtil at Forskjel bemrkes,
tede Liv i) et Munkekloster ; j/r klaustr- d. e.) betydelig. Talemaader : e-mverr
regla. m. at e-u fa aer stor Nytte af; m. er at
MuNLiGR, i//., behagelig, gldelig. manns lii (Ordsp.) een Mands fljelpgjor
MuNNANCR Mundsvie, I. noget til.
Sj fyri mun um e-t forud-
MuNNBiTi en Mundbid. see det Udfald, en Ting vil faae.
McKNEiBR Svr gen (i daglig Tale); 5) Ting, Eiendeel: hygg ek at mr
i pi. munnciar Strgen og Banden. veri meiri muna vant al der vil mangle
MuNNFEKDi (-is, pi. d. S.), n., Maade fiere Ting., gode Egenskaber hos
d. e.
at bruge sin Tunge paa, I. mig; fyri engan mun for ingen Ting,
MuNNFLAPR, n., Sladder. d. e. ikke paa nogen Maade, under
McNNFRR som har en smuk Mund., ingen Betingelse. Lifandi
dauir ,

I. munir levende, dode Eiendele; munar-

MuNFYLLR el. -FYLLi Mundfuld.
MuNNHARPA og -HERKJA Mundens Sam-
mensnrpen og Stivhed af Kulde , I.
MuNNi C- ar, -ir), m., i) Aabning;
jfr hellismunni. 2) munnr 2.
MuNNLTiLL som kttv en lille Mund.
MuNNuTR som har en styg Mund.
lauss, adj., gldelos.
Munu
o^i MUND u (eg. prt.inf.; prs.
indic.man, imperf. mundaj, v. aux.,
monne, ville, skulle: hann kvazk mundu
= han sagde at han vilde; at man
sv reynask det vil blive Udfaldet.
b) ofte tillige som begrndsende, somt
384 MIVUt) MYNDA
for: jeg antager, vistnok, rimelig, el. MijTA (-aa, -at), v. ., m. dat.., be-
lign.: d niant vera efc. jeg formoder slikke.
at du er, du er vistnoh; hvat man v MTABR, adj.., el. p. pr.., som har
sta hvad kan der vel vre Aar sagen ? fldet Fjedre.
hvad kan man antage at Aarsagen er M (-S, uden pi.}, n., Myg.
dertil? 3^ munka el. munkat er sam- IVIBIT Myggestik.
mensat af inun og ek og det benegtende MFLUGA Myg.
Suffix a el. at, jeg vil, skal ikke, kom- Myggla (-U, -ur), /*., Skimmel.
mer ikke til. Myggla (-aa, -at), v. n., mUgne.
MuNU (ogsaa, men., som det synes, Mygglar, adj. el. p. pr., muggen,
anden elymol. Forestilling, af
efter en skimlet.
munr og hugft, munhug, munug el. Myggligr el. -ugr, adj., d. s.
manug og inunyg ^ -ar, -ir?), /"., og Mgja e. mja (-i, -a?, -t e/. - ?),
MUNAR (-ar, -ir?), maaskee op-
wi., V. a., m. dat., undertvinge, kue; ode-
rindelig det at mindes noget el. ln- lgge.
ges efter noget (jfr muna, v. a. og n.) ; Myki, indecl. og mykja (^-u, uden
f.
i Almindelighed betegner Ordet: Lyst, pi.?), Mg, Gjdning ; mikikvsl =j
f.,
sandselig Lyst el. Nydelse., Vellyst^ Be- mykjukvslj mykju-hausr Mgdynge',
hag ; raunaar-lauss, adj., eg. gldelos; -kvi si Mggreb. -skan Kokase.
forldrels (orbus), som ingen tager iVlYKiNDi, n. pl.^ Blodhed el. hvad der
sig af. 2) =
munr 2, Forskjel: til bevirker Blodhed.
munaar = munar Qsee u. munr 2).
til Mykireka Mgskuffe.
MuNULFi el. MUNA.- Vellystigt Lev- Mykiskn =^ mykjuskn.
net, Vellevnet. Mykja, see myki.
MuNUG, see mnnu. Mykja (-i, -a , -t?), v. a. , mge,
MuNviT og MONviT (som ttf mxinv Sjl gjde.
og vit?) = mannvit. MKJA (-i, -ta, -t), V. ., bldgjre;
MuNYG, see munu. mildne, formilde.
MuRA (-U, -ur), /"., Gaasepotentil. MKRI, MtSTR, see mjdkr.
MRA (-aa, -at), v. ., omgive med MKT (-ar, uden pi.), f., Blodhed,
en Muur. I; jfr auftmykt.
MRR (-S, -ar), m., Muur. MvLDA (-5, -da , p. pr. -dr) , v.
iMiiRRA (-aa, -at), v. n. , murre, a., forsyne med Muld (noget man
1)
knurre. opforer af Stene el. Grnsvr) , smaa-
MuRRAN el. -uN C-i^'" ? -anir), /*., knuse denne, for at den desto lettere
Knurren. kan trdes el. stdes ned i alle Hul-
MuRTA (-a, -ar), f., = murti, /. ler^ I.
2) tildkke med Muld el. Jord,
MuRTi (-a, -ar) el. murtr (-s, -ar), nedgrave.
m,, liden Forelle. Mylja C^yl, mulda, mulit) , v. rt.,
MRVEGGR Muurvold, I stode, knuse.
Mus (-ar, pi. rass),
f., Muus.
Mylkja, mylkr, see mjlk-.
Talemaade: vatna raiisum vande Muus, MLL (-S, -ar), w., en lille Kugle
d. e. faae Taarer i Oinene , I. B) (nu om de Kugler som findes i Maven
Muskelen i Overarmen (mus musculus). paa el Faar , som der sin Uld).
miisa-gangr Hrgen af Muus. -lindill Mylna (-U, -ur), f., Mlle ; mylnu-
m., Musvit (?), I. mar Moller, -steinn Mllesteen.
MuSTARR (-S, uden pL), m.. Sen- iMylsna (-U, -ur), f., Avner, I.
nep ; mustars-koru Scnnepskorn. MMARGU (eg. san talrig som en
Mosteri og mustari C-is, pi. d. s.), Myggesvrm) meget talrig, I.
n.. Tempel; musteris-gr Opforei- Mynd (-ar, -ir), /*., Billede, Skik-
sen af el Tempel, -hel gi og -helgr kelse, Figur.
m. ligesom.
et Tempels Hellighed, -veggr Tempel- 2) Forbillede, Monster: ni. ok doemi
vag. tril ar.

MTA (-U, -ur), f. Stikpenge, Be- Mynda (-aa, -at), v. a., 1) danne.,
stikkelse; jfr fmiita.
Talem.: mla forme.
2) ogsaa som v. n. i Udtryk-
e-t niiitur gjre Hemmelighed af no- kene a) m. eptir forme, indrette (no-
get, bruge Omsvb, ikke sige reent ud. get) efter noget (som Monster el. lign.
inutu-f Stikpenge, -gjarn som gjerne b) m. til e-s antyde noget paa en
modtager Stikpenge, let bestikkelig, -gjf Maade, som om man u gjerne vilde ud
Bestikketse, med Sproget.
 MYNDA MLA 385

Mynda (-i, -a, p. pr. -dr}, v. a., Hiyrkva-stofa Fngsel. -oka mrk
levere, overiet er e: ni. e-ni e-t i hendr. Taage.
Myndan (-ar, -ir), /"., Dannelse. Myrkviri C-is, pl, d. s.)j n., morkt,
Mynding (-ar, -ar), /*., Overleve- taagefuldt Veir , I.
ring. MRLENDI (-if!j pl. d. s.), n.. Sump-
Mynni (-is, pi. d. s.), n., Mun- grund, Sumpland^ Mose.
ding. MRLENDR, adj., sidliggende ^ sum-
adj., som har en Mund:
Mynntr, pet.
vel m. jsammensatte Ord som fram-
i MRTTR, [/.? sumpet., med mange
mynntr, opinraynntr svarende til d.
, Myrer.
-mundet (i aabenmundet etc). MRR og MRI (-ar, -ar), /"., Mor,
Myrsa (-i, -a, -t, p. pr. -br), v. 0., Myre, Sumpgrund, Mose, Morads,
a) myrde, drbe;
ombringe; spec, MSLA (-U, -ur), /"., en Muus.
skjule Liget af har drbt.
en, mati MSLINGR (-S, -ar), m.. Museunge.
2) skjule, holde (tilbage): m. konungs- MoEA (-U, -ur), /*., Mie; Kummer,
brf stikke det under Stol. Bekymring.
b) Smerte, Sygdom;
Myrgixn, see morglnn. mu-lauss, adj., uden Mie el. Kum-
MRI, see rnyrr. mer. -ssLinVigr, adj.,misomnielig. -samr,
MR1S1VPA (-U, -ur), /*., Horsegjog adj., d. s.
(scalopax gallinago), jfr hrossagaukr. MoEA (-i, -dda, -tt), V. a., trtte,
Myrja (myr, raura, murit), v. 0., anstrenge, gjre modig, b) forvolde
= merja. Mie og Besvrligheder. 2) mask,
Myrkblr mrheblaa, f. p.^ pass., blive trt el. modig.
Myrkblaur =
myrkflinD. McEGiN, n. pl.. Moder og Son el.
Myrkflinn mrkerdy I. Snner.
Myrkflni, f. indecl.^ den Egenskab McEBGUR, f. pl.. Moder og Datter el.
at vre myrkfllnn , /. Dttre.
Myrkgrr mrkegraa. Mi, f. indecL, Modighed, Stak-
Myrkhrddr = rayrkflinn. aandethed , Trthed; mi-liga, adv.,
Myrkja (-1, -ta, -t) , V. ., gjre paa en Maade, som vidner om Modighed
mrk^ formorke. el. Smerte, -samligr, adj., moisomme-
Myrkleiki (-a,, uden pl.) el. -leikr lig, besvrlig.
(-S, uden pl.), m., Mrkhed. McEiNG (-ar, -ar), /". , Bekymring,"
Myrkna
(-aa, -at), v, n., mVftne, Anstrengelse.
hlive mrk. Minn, adj., stakaandet^ som let
Myrkntti (-is, pl. d. s.), n., a) = bliver trt el. modig, I.
nttrayrkr.
b) mrke Ntter. Mgir, /. pl.. Svogerskab.
Myrkr (-rs, pl. d. s.), n., Mrke Mgi
(-s,-\s,pl.d.s.),n., mgir. =
(jeg. og ueg.) ; lgu m. mikil der var Mgjask (-isk, -isk, -zk), v. refl.,
bestandig tyk Taage over. M. hug- m. vi c-n besvogre sig med.
arins Tunkens Mrke, Uvidenhed. M. Mkir (-is, -jar), ., en Art af
villunnar Vildfarelsens Mrke; myrkra- Svrd.
fixWr fuld af Morke., meget mrk. -hf- Ml (ofte skrevet mel el. mel) el.
ingi Jflrkets Herre, Djvelen. MLi (-is, uden pi.), ., Tid, Tidsrum;
Myrkr, arfj., 1) eg., a) mrk (jfr Tidspunkt.
dimmr): er myrkt var orit da det Mla (-i , -da, -t) , V. a., maale,
var blevet morkt; myrkt var i stofunni udmaale; afmaale, afstikke: ra. grund-
der var morkt inde.
b) virk af VII undir hus.
Farve., sort: myrk kvi'ga. 2) ueg., Mla v. a. og n., A)
(-i, -ta, -t),
a) mrk, dunkel, vanskelig at forstaae : V. a., 1) (hvor Objectet ofle ude-
V. a.
myrk or , myrk ra. b) m. i lades el. bestaaer i en Stning, der be-
skapi indesluttet i sig selv , hemmelig- gynder med at), a) mle, sige, tale :
hedsfuld, vanskelig at gjennemtrnge; m. e-t fyri munni ser tale ved sig selv,
ra. i 111 li hemmelighedsfuld i sin Tale. mumle i Skget; m. (e-t) til e-s tale
Myrkva (-aa, -at) , v. a. og n. til en; m. (e-t) mti e-u modsige,
impers., 1)v. a., formorke, gjremrk. frem fore som Indsigelse el. Modgrund;
2) V. n. impers., blive morkt, mrk- m. (e-t j fyv'ir foreskrive, befale; at sv
nes; jfr dimma og hdma. mltu efter at have sagt dette. f>at
Myrkvi , mjrkvi og morkvi (-a, laet ek um mlt, at det lover, svrger
-ar), m., Morke; Taage; Formrkelse; jeg, det Lfte gjr jeg. M. e-t
(25)
386 MLGI - MOKKtt

mitur, see mita. b) fremsige, frem- noget; m. augunum upp e-n see
stte mundtlig: m. igskil fremsige, paa el. hen paa en med bnfaldende
behjendtgjre Love , Lovbestemmelser Blikke.
el. andre Beslutninger^ som vedtages McENA (-U, -ur), f., Rygmarv, I.
paa et Thing ; m. fyri tryggum frem- MNiss Mnningsaas, Rygaas.
sige, oplse den ved Afslutningen af McENiR (-is, -ar), m., Mnning.
et Forlig sdvanlige Formular. c) Mr(meyjar , dat. og acc. mey,
aftale., bestemme: in. mt me ser (^see nom. pi. meyjar j mey som nom. sg.
int i).
2) V. n., (snarere at an- forekommer ogsaa senere, ligesom For-
see herfor , end som brugt abs.^ , aj men meyja, gen. -n), Mo ; reen Mo
m. eptii* e-m tale i ens Faveur. b^ el. Jomfru. b)
s.
meybarn. c)
f.,

m. eptir e-ii forflge Sagen i Anled-
ning af ens Drab for Retten. c) m. = meyjarmerkij meyjar-andlit Jom/r-
ansigt. -sjna,^.. A\^v\xnA Jomfruhud.
til e-s yttre nske om noget. M. -ml (pi.) Forlovelsescontract. -merki
til bardaga udfordre til Kamp. d) Jomfruen (Virgo). -mundr Medgift.
ef ek hlt um at m. dersom Lykken McETA (-i, -tta, -tt), V. a., m. dat.,
bestemmer , at jeg skal have noget at i) mode, trffe'. Ordsprog: eigi
sige, have nogen Indflydelse. B} veit
eg.,
hvar manni mtir ingen veed hvor
mlask, f. p., 1) pass., a) e-m mllsk han trffer en Mand (som er en Mand
vel han taler smukt, er heldig i sin mere end af Navn, en brav, tapper
Tale el. Udtryk og gjr Indtryk der-
Mand) for sig.
2) ueg., a) taale,
med. b) mlask vel (illa) fyri (om
lide: m. hru blive haardt behandlet.
en Handling) blive rosende (slet) om-
6) gaae op imod noget, blive an-
talt, finde Folks Medhold (Mishag).
= seet lige med. B) f. p., rec, a)
2) refl. , mlask el. mlask fyri
modes. b) modes, lbe el. stode
nila fyri munni ser; spec, fremsige sammen, berre hinanden.
en Bon, bede til Gud. 3) rec. (el.
Mti (-is, pi. d. s.), n., det at stte
som dep. a.?)., mlask C^-t) vi
V.
tale (noget) sammen, vexle Ord. hii, holde af (jfr mlur) liafa m. :

e-u stte Priis paa noget. b) Kost-
C) ralandi, part., ved Mle: nu er
barhed, kostbar, fortrffelig Ting(Egen-
s mlandi mur endnu ved Mle (om
skab) ; mtis-mar en udmrket, for-
en, som er Dden nr, har faaet ddeligt
Saar el. Hug). ) raltr, p. pr.
trffelig Mand; mta-gripr en vrdi-

mlt ml noget man siger uden at fuld, fortrinlig Ting; et fortrffeligt

lgge videre Vgt derpaa.
Dyr el. Kreatur. -raar mtis- =
Mlgi, f. indecl..! Talen; jfr ill- mar.
mlgi, bakralgi.
6) Snakken, Snak-
Mtiligr, adj., fortrffelig.
IVItr, adj., af (stor) Vrdi; for-
somhed.
Mli {^-is, pi. d. 5.}, w., Mle. trffelig, fortrinlig, udmrket.
Mtti, almtti.
see i
2) noget der siges (i almli^ andmli^
illmli etc).
Mttir, m. af mttr.
pi.

Mli, see ml. Mtur, f. pi., det at stte Priis

Mliaskr Maalekar; jfr askr. paa, stte hit, holde af: hafa ra.
Mliulass Ls af e-u.
Str-
relse.
lovbefalet
MGL (-S, pi. d. s.), = n., mglan.
Mliker Maalekar. Mgla (-ara, -at), v. n., knurre,
VIlikerald, d. s. yttre Utilfredshed.
Mling (-ar, -ar), f., Maal, Maa- MGLAN (-ar, -ir), f., Knurren;
len. mglanar-or knurrende Tale. samr,
Mlingr (-s, -ar), m.. Gnier. adj., som tidt knurrer, yllrer Klage og
Mmr (-is, -ar), m., Maal; spec. Utilfredshed i sin Tale.
et Maal af W Potter; mlis-l W MoGLSAMR, adj., = mglanarsamr.
Potler Ol. MGR (adj. f.), see magr.
.^LSKA (-u,udenpL^,f., Veltalenhed ; MGR (magar, dat. nicgi, megir), m.,
mlsku-mar Taler, veltalende Mand. Son (mest poet.}.
Mlskr, adj., veltalende, 1. MGULIGR, adj., mulig, -liga, adv.
Mna (-i, -da, -t), V. a. og n. , A) Mok, n. pi., Omgang, Kammeratskab :

V. ., monne.
B) v. n., 1) rage : hafa, eiga m. vi5 e-n.
m. upp yfir. 2) see el. stirre lng- MKKR (makkar, dat. raekki, mekkir),
selsfuldt: m. eptir e-ii stirre efter m., en tyk Rg^ Stvsky el. lign.
 MOKKVI nX 387

MKKVi (-a, -ar), 711., tyk Taage, /".,1) en Mark, 8 Unzer (aurar; see
tykke Skyer i Horizonten. eyrir} el. 16 Lod; m. silfrs el. ni.
Mol (malar, malar), f.. Strandsand, vegin silfrs 16 Lod Slv; wen en mrk
Strandstene, Rullestene, smaa rundagfige talin (en senere Vrdibestemmelse) ud~
Stene; en Plads (isr ved Siranden) be- gjorde med Hensyri til Vgten kun
dkket med saadanne Stene; malar-grjt '1^ af mrk vegin. 2) V2 Pot,*"
Strandstene. -kambr (el. -kampr ?^ meikr-kaup Kjob af el. kjbte Gjen-
Strandbanke. stande til en Vrdi af en mrk 1.
MLR (malar, dat. meli, nom. pi. -staup Bger, som har Vrdi af en
melir}, 1., Mol. murk 1; m&vkdi-t&X Beregning eftermerkr
MLTA (-aa, -at), v. ., brkke i (jfr inrk 1).
Stykker, I. MRLAPDi (eg. den er fra som
Mon
(manar, manar), f., i) Man. Tllelandet; jfr morr), Spottenavn, et

2) Strimmel, Stribe, I. som Normndene gave Islnderne.

MNDULL (-Is, -lar), m., den Slang, MoRNEFR, m., en som har Fedtnse
Haandfanget^ hvorved en Ilaandkvrn (cogn. ; jfr morr).
dreies. MRR (-S , nom. pi. mrvar) , m.,
MoNDULTRE, d. S. Fedt., Talg, ikke smeltet.
MNGc-, see under nianga. MRu-, see mara.
MRBJGA Blodplse; mulig ogsaa = MRVAR, adj., som har Fedt., fed.
ispen (jfr B). MSKV1 (-a, -ar), m., Maske (i et
MRR (marar, dat. meri, nicrir), Net).
m., Maar. 2) en Vder (jpoet.'). MscRBOLLi en lille Skaal af Val-
MRFJANDi, et, som det synes, i Vrede birketr.
valgt Udtryk om Islnderne for det MsuRKKR et Kar af Valbirketr.
sdvanlige mrlar.di (see d. O.). MosuRR (-S, uden pi.)., m., Valbirk.
MRK (gen. meikr el. markar; 7iom. MSLRTR Valbirketr.
pi. merkr el. raarkir), f.. Skov, Skov- MTTCLBAND Baaud, hvormed en mtt-
egn; markar-spell el. -spjoll Fordr- ull snoredes sammen om Litet.
velse af, Brtig af en Skov,
xdovlig l\l(iTTLLL (-Is, m., et Slags
-lar),
niarka-mai- en, som opholder sig i Skove, Kjortel uden rmer;
jfr skikkja.
Skovrover'., Stimand. MTTDLSKAUT Fligen af en mttull.
MRK (gen. sg. og nom. pi. merkr), MTu-, see u. raata.

N.
N, , paa Islandsk enn, og ud-
kaldes da de kunde vexle Ord, hore hinanden

tales som dansk n; efter de lunge (formedelst Afstanden). c) ueg.,
Selvlyd (, , i, o, lij j, , ) samt faae, komme i Besiddelse af, opnaae,
Diplhongen e'i lyder nn som dn el. ddn, erholde, el. lign. : ef hann segisk v
hvilken Udtale dog antages ikke an- ekki n hafa dersom han siger, at han
rendelig paa Oldsproget. ikke har opnaaet det. Abs. : ok ni
-Xa Suffix af demonstrativ og
, et (o: goorinu) ekki fik det ikke; ef
forstrkende Characteer ; jfr hrna, ver nm dersom vi kunne, dersom det
arna, vina. staaer i vor Magt.
N. at (m. infin.)
N (n, na, n), v. a. og ., A) opnaae at, have Lykke med at, etc.
f. a., naae etc.., a)
1) v. a., m. dat.., P) impers.: hann let {)vi eigi n, eg.
^9' a) faae fat paa: allir hans menn, lod (ham) ikke komme til det, d. e.
|)eir sem n var som man kunde gribe. vilde ikke tillade (ham) det (nemlig at
^) indhente.
y) naae til (med trkke Springeren tilbage). 2) v,
Hug el. Stik) : er hann s, at hann n., a) rkke: n niii naae Bunden;
ni hnum
ekki. 8) komme hen n upp undir loptit naae op til Lof-
til Sted: n mannabyggum.
et b) tet; n i naae hen til. b) naae.,
halvueg. : er hverir n mli annarra strkke sig , stde til. B) nsk^
(25*)
 ;

388 N ngrma

f. p. , rec. , nsk til naae til hin- Nafnfesti Gave til den, man giver
anden. Navn (Tilnavn).
'Sx, f. adj. (som af nr nlnn^ = Nafnfrgr navnkundig., bermt; jfr
og dertil nir, masc. pl. nnir (see = iiafntogaftr.
ninn}. Nafngipt, a) det at nafngipta.
Nabbi Q-si, -ar), m., liden Udstaaen- b) Tilnavn. cj Titel^ Vrdighed,
hed el. Ujvnhed, Knort; Finne. ) restitel.
Navn paa en Dvrg. Nafngipta (-i, -a, t-), v. a. , kalde,
NETR, ?n., vammel Opknslelse^ I. benvne; abs.: niunu vr sv n. vi vil
MBJARGIR, f. pl., i Udtrykket: veita lade det hedde saa.
e-m n. lukke den Ddes Nseborer, Nafni (-a, -ar), m.. Navne., Navne-
ine og Mund. broder; jfr naf'na.
NBLEIKR dodhleg, bleg som et Liig, Nafnkenna, V. a., skjelne med Navn
el. Navne, give Navn for at skjelne
NBORINN nrbeslgtet. noget fra noget andet; benvne. JVm
NB Boen i Nrheden , Nabo- almimlel. nafnkenndr nafnkunnigr. =
skab. Nafnkunnigr -ugr, navn-
og rtdj.,
NBIJI JVrtJo; j/r n^ranni, iigrennd- kundig, bermt.
armar; nbda - kona ngranna. = Nafnkunnr, d. s.
-krytr Uenighed mellem Naboer, Nabo- Nafnlauss, adj., navnlos, uden Navn.
strid., Nabohad. Nafjvliga, adv.^ efter Navnet, navn-
NBLI (-is, jtJ. d. 5), w., Naboskab., 1.
lig.
N
(-ar, -ir), /"., 1) mest i pl., Nafntoga, V. a., nvne (ofte).
Ro, Rolighed., Fred, Fredsommelighed :. Nafntogaftr, pr., p. meget omtalt,
gar nir Liv; taka sik
et roligt navnkundig, berbmt.
nir begive sig Ro, gaae til Sengs.
til
Paar-
NFRNDI nr Slgtning
b) Naadegaver.
2) Naade: gus rende.
,

11,5 na-hs Retirade. NFRNDKONA nrbeslgtet Frnke.

NA
(-aa, -at), v. a., skaffe Ro
NFLR ddbleg, I.
el. Rolighed.
NGAUL =
nlilj, /.
Nadda, see gnadda.
Naddr (-S , -ar} , m.. Pig, Pind,
NGENGR, adj., =
ngonguU, B.
Nagg (-S , uden pl') 1 n. , det at
Spids, Tak.
nagga, /.
NIGR, see nugr.
Nagga (-aa, -at) , v. n. , gnave,
ARA (nt u, nrur) , f.
nru-kyn =
gle ,
gnide, B. 2) knurre, kives, I.
-tt glet, gleslgt.
Naggr (-8 , m. ,
-ar), liden skarp
NUGR og-iGR, ftdj.., rolig, frede-
Steen- el. Klippespids, I.
lig; eiga iiugt leve i Ro og Mag.
Nagl (-s, pl. ngl), n. (og m.? -s,
Nafarr (-rs, -rar), m.. Naver, Bor; -ar?), og ngl (naglar, pl. neglr og
nafars-rauf horet Hul. negl), f. Negl; nai^ls-rt Neglerod;
Kafarskeptr, adj., et dunkelt Ord, i nagla-for, n. pl.. Neglerifter.
Forbindelsen nafarskeptar brkr, hvilkel,
efter Gisning, udlydes ved Buxer med
Nagla (-afia, -at), v. a., nagle^ fste

snevre Buxelaar. med Nagler el. Som, = negla (v.; see

Nafli (-a, -ar), w.,' Navle; nafla- d. O.).
strensr Naalestrng., I. Naglfasth fstet med Nagler, na-
Nafn og namn (-s, nfn), n., 1) gelfast, horende til selve Bygningen.
Navn', Benvnelse; at nafni el. at Nagli (-a, -ar), m., 1) ^agle, Pind,
nafninu til af Navn el. i Navnet. Som.
2) jfr kvcisunagli ; nagla-far
gus nafnl i Guds Navn. 2) Nav-
I
Naglegab, Naglehul, I. -fas(r nagl-
neord (nomen subsi anlivum) ; virleggj- fastr. -hfu Naglehoved, I.
anligt n. Tillgsord ; nafna-gipt = NGRANNA Naboerske.
nafngipt. NGRANN1 Nabo , Grande; jfr n-
Nafna (nfnu, nfnur), f., (om en bi.
Kvinde), Navne, I; jfr nafni. NGRENNi (-is, pl. d. 5.), n., og
Nafnbt Tc/, Vrdighed, restitel, -GRENND (-ar, -ir), f., Nrhed, Nabo-
Hdersnavn. lav; ngrenndar-mar en fra Nabolavet,
JXafndli det Sted paa et Skib, hvor Nabo.
dets Navn staaer.^ B. NGRMA Skind, som bliver flaael af
 ;

N6LL NAPE 389

el ddt Menneskes (Ansigt} og som en Noiagtighed, Omhyggelighed, I. -liga,

trkker over sit Ansigt (som Maske) adv., I.

for at ligne den Dde. NKVMR,adj., noiagtig; omhygge-

NGLL =
nhlj. lig; e-m omhyggelig for en., hans
n.
NGxGULL , adj. , som er om en, Vel og Lykke: Hn (p : Freyja) er
bestandig i ens Nrhed som Fortrolig, nkvmust mnnum til heita den hjelp-
kjr Ven el. desl.
h) paatrngende, somste at paakalde.
B. JVL (-ar, -ar), /*., Naal, Synaal;
NHENDR, Assonanfser staae
adj., hvis nlar-auga Naaleie, I. -oddr Naale-
nr el. ved Siden af hinanden (i hver spids, I.
Verselinie). NLGASK (-aisk, -azk), v. refl. (el.
NHLJ, eg. Ddningelyd,
Liiglyd, dep. a.), = nlgjask.
d. e. (efter Folketroen) uhyggelig og Nlhs Naalehuus, I.
skrende Lyd fra Gravene., fra Kirke- NL1GR, adj.., nr, nrvrende: hver-
gaarde; ogsaa om saadanne Gjengan- vetna n. (om Gud), -liga, adv., i) i
geres Hyl, som troes at opholde sig paa Nrheden.
2) nsten.
Steder, hvor Bom ere blevne udsatte. NLSPOR Naalesting, I.
NHVALR Narhval(monodon) ; nhvals- NLRR Naalstraad , L
tDn Narhvalstand. NLG (-ar, -ir), f., Nrlig genhed ;
NINN, adj. , a) eg., nr, nrlig- Nrhed (om Sted og Tid).
gende; Ordsprog: nit er nef aug^urn NLGJASK (-isk, -isk , -zk) , V.
Nsen er inene nr, d. e. enhver maa refl. el. dep. a., nrme sig; n. e-t
fole for, tage Hensyn til sine nrmeste nrme sig noget, til noget.
Slgtninge. b) ueg., nr beslgtet : NLGR, adj.., nr., a) nrliggende.
nanasti niftr nrmeste Afkom. 2) b) nrforestaaende. c) nr (om
nit, n. s. (acc), adv., i nrt Slgt- Slgtskab).
skab: byggja nit at frndsemi. Nam, i. og 3. s. impf. ind. af nema,
NKALDR dodkold., I. NM (s.pl. d. ), n , i) eg.f Tagen, Bort-
Nakinn, nogen.
adj., tagen; Besiddelsestagen ; jfr konunm,
NKOMINN nrbeslgtet. landnm.
2) ueg., det at lre, nemme;
KKONA =nrkona. Lrdom^ Kundskaber : (hann) nam ar
Nakkvar, nokkvor og nokkur, adv., sv mikil n. blev oplrt i saa meget,
et Steds; et Steds hen: n. annarstaar erhvervede sig saa mange Kundska-
et andet Steds. ber; jfr bknm; nms-aldr de Aar,
NaKKVARRjNKKRVARR, nekkverr, nekk- som anvendes til Kundskabserhvervelse.
TRR, KOKKVARR, NOKKVORR, NOKKVERR, NMGR en som er i nrt Svoger-
NKKVERR, NKKURR Og NOKKJRR, pron., skab med en.
nogen, 1) med et Substantiv: um nkk- MMFSS := nmgjarn, /.
urn tima i nogen Tid; nokkurt sinn, iMFsi, /*., Lrvillighed, Lrelyst, I.

nokkru sinni nogen Gnng^ nogensinde. jVmgjarn lrelysten., lrvillig.

b) i pi.., nogle: nukkiirir dagar. NMKTfRTiLL en snever Kjortel (?)
2) som Substantiv: er hr nkkurr er efter Eg. Kjortel af et vist Stof
her nogen ?
3) n. sg. nakkvat, nkkut, Namn, see nafn.
nkkvat efc. (dat. sg. nokkvi, nekkvi, NMR (-S, -ar), m., Grube., Mine.
nokkuni, nokkru), tx) subst. : ef nakkv- NMTTNDA , adv. og som prp. , 1)
at (etc.) verr lr ^v hvis det bliver adv., n. el. i n. i Nrheden. b)
til noget. ^) som adv., noget, no- omtrent, nsten. 2) som prp., m.
genlunde, omtrent; sv nkkvat saa- dat., n. el. i n. e-m i Nrheden af.
dan omtrent; egar vv nakkvat m \AMULiGA, adv.y ganske og aldeles,
marka skapsmuni hans^ var at nr fuldkomment.
sanni nUkkvi det var nogenlunde billigt, ykv.Li,n.pl.,nrgaaende,bidendeOrd.
ikke synderlig overdrevet. NAND (-ar, -ir), f., 1) i Steds for-
Nakkvakskonar, adj,, et Slags. hold, Nrhed: n. i Nrheden ; i n.
i

Nakkverr, see nakkvarr. vi iNrheden af. 2) ueg., gen.

Naktr og NKTR, adj. , nakinn, = sg. nndar, som adv., i Udtrykket:
nokkvi r. ekki nndar nrri ikke nr saa, /.
NKVMi (og nu -kvicmni), f. in- NNGi, see nungi.
decL, Niagtighed ; Omhu, Omhygge- A'Ns en Gnier, i.
lighed. Napr, nopr, naprt, adj., kold (eg.
NKVMLIGR, adj., som vidner om og ueg.), I.
 ,

390 nXr NTTRA

NR (-S, -ir)* in,, Liig,, tldt Le- NTTBLINDR SOM scer dtturlig i Natte-
geme; ns-litr Ddningefarve. morke.
Nara el. nra (-i, -a, -t), v. n., ^TrBhNattested,Natteleie;Natteleir.
henleve et dsigt, uvirksomt Liv; be- ^krTDRyKKJkNattedrikken, Naltesviir;
standig vre hos en. nttdrykkju-mar en som er hengiven
NRI (-a, -ar), m., Laarkrig , Ly- til Naltesviir.
ske. NTTFALL Natledug, L
Narta (-aa, -at), v. w., i: n. i NTTFAR del at reise om Natten., ved
e-t gnave lidt paa., bide lidt af noget. Nattetider: fara dagfari ok nttfari
Nasa-, nasar, see under nos. (see dagfar) ; ntlfars - seir Hexeri,
Nasbrr hidsig, opfarende.
Trolddom, som udoves ved Nattetider.
NSESSI (-a, -ar), m., en som sidder NTTFASTA Fasten om Natten.
i Nrheden af en.
NTTFUGL Natfugl.
NSETA, f., eg. Nrsidden , Nabo- N
NTTFR allegang , Nattevandring;
Nallereise.
skab.
1VSKYLDR nr paarorende, nr be-
NTTFRULL, adj , som vanker om-
slgtet.
kring ved Nattetider.
NSTR, n. pi., eg. Liigstraa (Halm
NTTHRAFN Natravn (caprimulgus).
el. andet., man lgger under Liig) : NTTLANGR som varer ved hele Nat-
ten ; mest i n. sg. (acc.) nltlangt, adv..
ligffja nfctrm ligge som Liig.
Nasraitf Nsebor.
Natten over.
NSTI, n., =
nseta.
NTTLEiKR Leg om Natten, Natte-
svrmen.
Natinn, adj.., flittig og omhyggelig i
NTTLENGIS, adv., Natten over.
sin Gjerning^ I.
NTTLIGR, adj., som horer Natten til,
NTT og NTT (gen. ntttar, ntr, nallig.
neppe forekommer nttar, nom. pi. ntr, MTTML, efler de Gamles Tidsreg-
gen. ntta og ntta), /"., Nat: i n. sidste, ning, Kl. omtrent 7^1.^, nu Kl. 9 e. M. ;
forleden Nat el. denne Nat., nste nttmla-skei Tidenvcd nttml. -star
Nat; um ntt om Natlen; ogsaa ved som naar
Nattetider; um nattina Natten over. det Sled,
Solen slaaer lige derover,
betegner nttmlj
-vara en
Nttin lielga Julenat.
Ofte betyder Steendynge, so7n betegner nttnil, naar
niti en Nat tilligemed en Deel el. det Solen slaaer lige derover, I.
hele af de Dage, der begrndse den: NTTMESSA Natmesse.
J)rjr ntr indbefatter saaledes et Tids- NTTMYRKR Nallemrke.
rum fra 3 Ntter og 2 Dage til 3 NTTSERKR Srk, Skjorte tit at ligge
Ntter og 4 Dage; nttar-tmi Natte- i om Natlen.
tid, -el, n.. Nattetid: nttareli NTTSETA Nattesde, Nattesidden.
ved Nattetider; ntr-bjrg nttbj(irg. = NTTSETJA, V. a., nttsta. =
-drjkk.ja =
nttdrykkja, /. -elding NTTSL Solen, forsaavidt den er
Dagbrkning, -fer =
nttfr. -frir
synlig om Natten paa visse Steder paa
Fred., Ro om Natten, -gagn Nat- Jordkloden.
potte., I. -gamall nafgammel. -gestr ISTTSTAR Natteleie, Natteqvarleer ;
Nattegjest. -gisting Ophold Natten nttstaar- vitni Vidne fra det Sted,
over, L -greii det at give en Nat- hvor en har havt Natteleie.
tely, -hvild Natlehvile , /. -kuldi NTTSTA, V. a. n. lik vaage hos
Nattekulde. -langr =
nttlangr. -ligr, el Liig om Natten, holde Liigslue.
,

adj. , som horer Natten til , natlig.

NTTSNGR Nalsang, Nalmesse.
-vkar, f. pi., Nattevaagen, /. -vist NTTIRA (-U, -ur), f. , a) Natur,
Nattely, Natteleie; og fl. A risbeskaffenhed; Nalur egenskab, Na-
NTTA, V. n. og ., i)
a) v. n., turel (_ hkalt hverfa aptr til innar
overnatte. b) tmpers. , blive Nat, nttru, heita fragil ok vera sv, mean
natles. 2) v. ., impers. : e-n nttar {) lifir). Ordsprog: nttiiran er
en overfaldes af Natten; nttar, p. nminu rkari Naturen gaaer over Op-
pr.., overfalden af Natten. tugtelsen. b) Natur, Egenskab;
NTTBJRG hvad man bruger., behover spec. overnaturlig Egen-
fortrinlig ,
om Natten: n. i klnai Natteklder, skab.
,

Nalur(en~) ; nttru-bra(^
c).
Nattoi. Naturbeskaffenhed. -gjf Nalurgave,
1NTTBLINDA (-U, -uf), f., det at vre Naturerne, -liga, adv., paa en natur-
nttblindr, /. lig Maade. -IJgr, adj., = nttrligr.


NTTRAR nXuNGI 391

-lg, n. pl., Naturlov, -steinn Steen Nauliga, adv., =

med en overnaturlig Egenskab.
NTTRAR, adj., med visse Egenska-
ber., Naturel el. Naturgaver.
NTTRL1GR, acii;., naturlig: n. likami.
-liga, adv.
NTTVAKA Nattevaagen.
NTTVERR,NTTURRO^NTTURR(-ar,
-ir),m.,Nadver,Aflensmaaltid ; nttver-
ar-dvl Ophold paa et Sted for at spise
Aftensmaaltid. -eldi Aftensmad, -ml
Tid til at spise til Aften, -t, d. s.
NTTVG Drab ved Nattetider.
NTTixG natlig Sammenkomst.
Nau og NAUR (-ar -ir) f., Nd,
, at skilles fra en.
Tvang.) Trngsel; Ndarbeide: ef hann
rekr naur til dersom Noden tvinger ham
dertil. b) Haardhed, Strenghed ; jfr
vetrarnau. c) trykhende Plage,
Ulykke.
d) Navnet paa Runen "f,
(n).
e) som forste Deel af et sam-
mensat adj. undertiden i forstrkende
Betydning; jfr nauljtr; nauar-niar,
a) en som er stedt i Nd.
b) s=:
nauungarmar^ naua-handsal aftvun-
get, ndtvunget Haandlfte. -kostr
ndtvungne, haarde Vilkaar. -stt
-att Forlig, som en tvinges til at indgaae.
Nau, naua, see gnau, gnaua.
Nacbeit, f.y i Udtrykket: leggja i
n, krydse op imod Vinden.
Naubeygja, V. a., nbde., tvinge, kue ;
naubeygr, p. pr., ndtvungen.
Nauga (-aa, -at), v. a-, m. dat.^
node., kue, tvinge.
Naugan og -UN C-**'', -anir) , f.,
det al nau5ga.
Naugjald aftvungen Befaling, isr
i naugjld aftvungne Boder.
pl.
Nauheit et Lfte^ en gjor., som er
stedt i Nd; nauheia-mar en som
man henvender sig til i Noden.
Nauigliga og nauugliga, adv.^
nauiiliga.
Nauigr og -cgr, adj.\, nodig., tvun-
gen, ufrivillig', e-m er e-t nauugt en
gjr noget nodig.
Naokvn Kvinde, som bliver tvun-
gen til at gifte sig med en.
Nauleit-, see folg. O.
'SAVBLE\Ti(af\eyforh\eyenLod)og
yEYL,-(-]s,pl.d.s.) n..,nrt Forhold ; nau-
nauuliga.
Naulitamar, see under nauleyti.
Nauljtr forfrdelig styg^ fl.
Naumgr tvungen (til at blive) SvO"
ger., el. en som filtvinger sig Svoger-
skab med en anden, ikke sger om
hans Tilladelse til Partiet.
Nauoka (-aa, -at), v. a., kue, tvinge.
Naur, see nau.
Naureki, adj.^ som driver for] Storm
paa Havet.
Naubskeri, adj., som er tvungen til
at sge Tilflugt i ef Skjr.
Nauskili, adj., som er tvunge?i til
Naskilnar tvungen Skilsmisse.
Naustaddr, adj.^ stedt i Nd., Fare;
ndlidende,
Nauasyn (-jar, -jar), f.. Ndvendig-
hed, Behov., Ndlrft; ndvendig For-
retning; ef n. bcrr til; ganga nau-
synja sinna forrette sin Ndlrft, gjre
sit Behov.
b) Forfald, Forhindring ;
nausynjar-laust, adv., nausynja- =
laust^ naudsynja-erindi, see -rendi.
-fer =
-fr ndvendig Reise. -laust,
el. adv. , uden Forfald el. Forhindring.
-ml Sag af Vigtighed. -sysla nd-
vendig Forretning. -verk ndvendig
Gjerning. -vttr =
-vitni Vidne til
at en har lovligt Forfald, -rendi og
-erindi ndvendigt rende, ndvendig
Forretning.
Nausynligr, adj.., ndvendig., som
man behover, trnger til. -liga, adv.
Naudugliga, see nauigliga.
Nauuliga, adv.., aj i Nd, Fare: n.
staddr stedt i Nd., Fare. b) med
Nod og neppe.
Nauung (-ar, -ar), /*., Tvang: gjra
e-m n. paalgge en Tvang; nauungar-
eir Ed, som en tvinges til at aflgge,
= Tvangsed. -kostr =
nauakostr. -lauss,
adj., uden Tvang; nauungarlaust, n.
s, (acc.)., adv. , frivillig, tiden Tvang.
-mar en som tvinges til noget
Naumindi , n. pl. , Knaphed : me
naumindum med Nd og neppe, I.
Nadmltr, adj., karrig, paaholden,
gnieragtig.
Naumleiki (-a, -ar) o</-leikr (-s, -ar),
m, , Knaphed ; Karrighed, I.

leytAmabr Paarrende {^lat. necessarius^', Naumliga, adv.^ knapt, neppe; med

ogsaa forekommer Formen nauleita- Nd og neppe, I.

mar og naulita- i samme Betydning Naumr, adj.. I, a) knap., ikke til-

(men skulde, hvis det ikke var en For- strkkelig (f. Ex. om Stof., Tid). b)
vanskning., henfores til !eit og li(a, lit, karrig, paaholden. 2) naumt, n. s.
cg altsaa belyde en som man sger til (acc), adv., knapt; naumast med Nod
el. seer hen til i sin Nd el. som nu og neppe,
eh Ndlidende). NUNGI Qconlr. nngij -a, -ar) og
392 NAUST NEFGILDt

NUNGR (-S, -ar), m., a) Paarrende. N'VENZLAR, adj., nrbeslgtet, nr-

b) Nste(n). paarorende.
Naust (s, pi. d. s), n.f Shibstade., MVEF.A =
nr vera i nveru - kona
Skuur el. Huus ved Soen., hvori Far- eg. Kvinde, som er hos en, om en til
tier staae om Vinteren; B aade skuur ; Hjelp el. Opvartning , df Jordemoder ;
nausts-gr =
naustgr. jfr nrkona.
Naustdtrr Drnabningen til et naust. NAVERANDI nrvrende, tilstede; jfr
Naustgrb Opforelse af et naust. nrverandi.
Naustveggr Vggen af et naust. NviST Nrhed , Nrvrelse j n-
Naut (s, pi. d. s.), M., Nd., Ho- kona
vistar - =
nvcrukona. -mar
ved ; nauls-bein jBeen afetJSd. -belgr en som er nrvrende., tilstede.
det uopskaarne Skind af et Nd. -bl NVISTA (-U, -ur), f. , nvist. =
Oxeblod. -bikr Kroppen af et slagtet N, conj. og adv., 1) conj. , eller ;
Nd. -fall slagtet IS od. -h5 Skind, hvrki
n hverken eller. 2)
Hud af Nd, Oxehud.
et -hfu Ho- adv., ikke: n heldr ikke heller; n
vedet af et Nd. -}]a.uf Oxeklov. -leftr einn ingen; jfr neinn.
Oxelder. -ro fa Halen af et Nd. Nedan, adv., neden fra; neden, for-
-sa Sidestykket af et slagtet Nd el. neden.
Fy ri n., som prp., m. acc,
en Oxe ; nauia-afrttr Alminding for neden for.
Hornkvg, -beit det (Ret til) at lade Nebanverdr, adj., som horer til Ne-
Hornkvget grsse paa et Sted; Grs- derdelen; at neanveru neden, for-
gang for Hornkvg, -brunnr Brnd, neden.
hvor Hornkvget vandes, -biikar, m.pl., Nebarliga, contr. nebarla, adv., langt
Kroppe af slagtede Oxer. -ferill Spor ef- nede.
ter Hornkvg, -fjldi Mngde, en stor JEARR, adv. comp., superl. neast,
Flok Hornkvg, -flok k r Kvgflok, Kvg- nearst og nczt , lngere, lngst nede,
hjord. - g'z](i Kvgrogt. -\i<S\v Kvg- nederst.
hyrde. -Im5ir Oehuder. -hundr Kvg- Nebr og NEBARRi, cdj. comp., su-
hund, -hus Kvgslald. -kjt Oxe- perl. nestr og nearstr, nedre, ne-
kjd. -mar Kvgrgter. -mark Mr-- derste: nehn vrin Underlben; n.
ke i Hornkvgets Oren. -tik Tve, endinn Nederenden.
I Almindelighed
som er Kvghund. -vara Huder., Horn om et Sted, for at betegne at det (f.
etc. af Kvg som Handelsartikel. Ex. et District, en Gaard etc.) ligger
-vei'k Kvgrgtning (isr Morgen og nrmere Skanten, end et andet. b)
Aften). hit nera (acc. sg. n.), adv., a) hit
Naut, 1. og 3. s. impf. ind. af njota. nera i sklanum i den Deel af Stuen,
AUTDAUI og -DAUBR Kvgdd; naut- som var nrmest Gulvet, under Loftet.
daus-vetr Vinter^ naar der hersker ^) (Veien) nrmere Skanten: fara
Kvg do d. hit nera.
Nautdeyisvetr := nautdausvctp. Nef (-S, pi. d. s.), n.. Nse: n.,
Nautf Kvg, Hornkvg. hafit upp framan opstaaende Nse;
at
Nautfellir Kvgdod; nautfellis-vr stafr kveinn i nef Nasalbogstav.
Foraar , naar der hersker Kvgdod. Talem.: sfinga, lialda saraan nefjum
-vetr = naufdauftsvetr. slikke Hovederne sammen; draga burst
Nautgripr Nd, Hoved., I. ur nefi e-m (^eg. trkke Haar ud af Nsen
Nauthfn Kvghold. paa en, d. e.) tage en ved Nsen (?).
Nauthgg det at hugge et Nd, en b) som Person i Dansk, i Udtrykket:
Oxe^ d. e. slagte den. fyri n. hvert for Person.
hver 2}
Nautn
(-ar, -ir), /;, Nydelse, Brug., Nb, Fuglenb. 3) jfr skgarnef.
Benyttelse. ^EFBJRG Hjelmgitter , Hjelmklap,
BAUTR (-S, -ar), wi., a) Staldbroder, Visir.
Kammerat; jfr frunautr. b) en Nefbjgr som har en krum Nse, I.
Tings forrige Eier, i denne Betydning Nefdrevri Nseblod.
mest som sidste Deel af et sammensat Nefgildi, n., 1) Skat for hver Person,
Ord, medens dets frste Deel beteg- almindelig Skat.
2) =- nefgjold, df
ner den forrige Eiers Navn. 2) Slgtninger paa modrene Side, forsaavidt
i pi. , nautar et Antal af 9 Per- samme ere forpligtede ti I at erlgge el. be-
soner. rettigede til at tage Boder for en drbt
Nautreki (-a , -ar) , m. , Kvg- Slgtning; jfr bauggildi ; nefgildis-
driver, raar en Slgtning paa modrene Side,
 NEFGJOLB NE>'NA 393

forsaavidt han er forpligtet til at er- V. a., m. dat., a) negte, benegte.

lgge el. berettiget til at tage Boder
for Drabet paa en Slgtning.
Nefgjld, w. pl.f Boder for Drab
den drbtes Slgtninger.
Nefi (-a, -ar), w., Slgtning,
kom (poet.).
Nefgii.dingr (-S, -ar), i., nef-
gildismar.
Nefja, see andarncfja^ forek. ogsaa
som cogn. (en med stor Nse^).
b) fornegte.
Neikvdi Negtelse, Benegtelse; For-
til neglelse.
Neinn (contr. for n einn), pron.,
Af- ingen; efter et Neglelsesord., nogen.
Neiss, adj., skamfuld; jfr hneisa.
= Neisti, see gneisti.
Neita, neitta, ^nta og ntta (-aa,
-at og -\, -tta, -ti), v. a., m. dat., a)
negte, benegte.
b) negte., afslaae :

Neflangr som har en lang Nse. n. e-m ura e-t el.

n. e-ra e-u. c)
Neflauss, adj., uden Nse. fornegle.
d) forsage.
^EFLTiLL som kar en lille Nse.
Neitan og -IjN (-ar, -anir), /*., Neg-
Nefljtr som har en styg Nse. telse , Benegtelse.
b) Afslag. c)
Nefmikill som har en stor Nse.
Forneglelse; neitanar-or neit- =
ing 6.
Nefmltr, adj., som taler igjennem
Nsen, I.
Neiting (-ar, -ar), f., a) = neitan.
Nefna (-i, -da, -t), V. ., 1) nvne,
b) Neglelsesord; jfr neitanaror.

a) kalde., benvne.
b) nvne., ud-
Neitun, see neitan.
Nert (-ar, uden pi.) Nogen-
hve el. fremhve ved at nvne: n. , f.,

e-n til e-s. c) udnvne: n. ser

hed.
\ekkvarr, nekkverr, see nakkvarr.
vtta tage sig Vidner; n. e-n i dom
udnvne en til at sidde i e Ret. Nekkvibr, see nkkvir.
Nema, conj.j a) undtagen, med min-
2) udskrive (Tropper): (Eilingr) nefndi
ser li af hruum.
B) nefnask, f. dre.
b) efter en Negtelse i den

p., refl.^ kalde sig.

foregaaende Stning, men. c) vi
at eins ... n. kun paa de Vilkaar^
Nefnd
(-ar, -ir), f., 1) Udnvnelse.
b) de Personer som ere udnvnte^
at.
Nema (nem, nam nmum, numit),
udvalgte til noget.
2) Udskrivning V. a. og n., A)1) v. a., a)
f. a.,
(af Tropper): hann hafi^i nefndir ur tage, bringe Sted til et andet:
fra et
landij jfr nefning 2; nefndar-li ud-
n. e-n til hirains optage en i Himme-
skrevne Tropper. -mar en som er len,
b) tage i Besiddelse: n. land.
udnvnt til el. har Sde i nefnd i, b. c) tage^ rve: n. konu bort fore;
-vitni tilkaldt^ paaberaabt Vidne (af
n. e-n e-u berve en tiogef. dj n.
den Anklagede). sfa el. staar standse. e^ n. e-m
Nefni, see i aaknefni, rnefni, vir- bl aarelade en.
f) n. e-n ur
nefni. drai forkaste en som Dommer. g)
Nefning (-ar, -ar), /*., Nvnen, Kal- n. yndi e-m sia5 (oftest med Neg-
den ved Nrtrn.
2) Opbud., Udskriv- telse) finde sig tilfreds paa et Sted.
ning af Krigsfolk: (konungr) hafi h) n. trina finde Tiltro. *) n.
fyrsfa sinni nokkurar nefningar ok annars ml kunne hore hvad der bliver
leiangr. sagt.
k) lre, nemme: nema ml
Nefsbr som har en lang Nse., lang- danska tungu lre det nordiske Sprog',
nset. hn nam visuna lrte den udenad

.,

Nefstei Ambolt med Spids. kunde huske den. 2) v. n., a) n .

Nefstrr som har en slor Nse. vir staae imod, gjore Modstand ; jfr
Negl el. neglr, pi. af ngl. vinm.
b) i impf. ind.., m. in fin.,
Xegla (-U, -ur), f.. Proppen i Hul- omskrivende (mest i Poesie, svarende
let paa Bunden af en Baad, I. til faae i Dansk., kunne: ek jiam ei
Negla (-i, -da, -t), V. ., nagle, triia J)at, er hann sagfti jeg kunde
fste med Nagler el. Som. ikke fste Lid dertil). B) neraask,
Xegling (-ar, -ar), /"., Naglen, sam- f. p.., refL.., (depon.) nemask e-t el.
mennaglen. fyri sig for., vgre
nemask undslaae
Nei, adv.^ nei; n. ok eigi aldeles sig ved noget.
C) nuniinn p. pr.,
ikke. b) som subst.: sefja vert a) upp numinn optagen i Himmelen.
,

n. fyri e-t afslaae noget paa det be- b) beskaaren, beklippet. c) bervet.
stemteste. Nenna (-i, -ta, -t), V. ., faae sig
>"eikva og NKVA (-1, -dda, -tt), til, gidej nnne, bryde sig om, m. dat.
394 NENBINO NIMYRKR
el. at m. flgende Infinitiv: n. ekkert vende, fore sig til Nylte: n. afls sins
at gra ihhe gide bestille noget. 2) bruge sine Krfter; n. segls bruge,,
med Stedsadverbier,, begive sig , sge benytte Seil.
N. sverum bruge Svr-
(til et Sted), E. dene ; n. valdi gjore Brug af sin Magt.
Nenning (-ar, -ar), f.^ Virksomhed, /9) nyde, spise : n. mat ar. b) m.
Lyst til Arbeide ; nenningar-lauss, adj., acc. , bruge ; forbruge. 2) v. n., n.
som ikke gider bestille noget, lad,, af spise,, nyde (af) noget.
doven, -leysi , n. , Ladhed ,, Doven- Neyti (-is, pi. d. 5.), n., a) Sam-
skab. ling af Folk, af flere, som skulle be-
Nenninn, adj., virksom, strbsom. nyttes, gjore Tjeneste i en el. anden
Nepja (-U, -ur), /*., gjennemtrn- Retning, =
li (/*. Ex. om Vidner);
gende Kulde,, I. jfr raneyti. b) Flge', Fller,
Neppiliga, see u. hneppiligr. Kammerater; jfr fSruneyti, mtuneyti.
^'es (-a, pi. d. s.), w.. Ns, Land- c) et Antal af nitten Personer.
tunge, som gaaer ud i Havet,For- Neyti (af naut), see i gcldneyti.
bjerg. Neyting (-ar, -ar), f., neyzlaj =
Neshfdi lidet Forbjerg. neyti ngar-vatn Vand til Huusbrug.
Neskonungr Nssehonge, Fylkekonge, Neytr , a) brugelig , brug-
adj. ,

Smaakonge. bar, nyttig.

b) som man kan spise.
Nesnm Nssenam, Plyndring paa Neyzla (-U , -ur), /,, a) Brug., Be-
Kysterne. nyttelse.
b) det at nyde , spise ;
Nesoddi Nspynt. neyzlu-frekr som spiser meget., I. -grannr
Nest, see nist. som spiser lidet, I.
Nest (-s, pi. d. .) og nesti (-is, Nezt, see nearr.
pi. d. s.), n., Proviant en Reise.
til Nid, n. pi.. N: Mani . . rr .

Nesta (-U, -ur), f., = nist, E. njum ok niumj nifta-mykkr Blg-

Nesta og NisTA (-i, -a, -t), v. ., mrke.
forsyne med Mad el. Reisekost. N (-S, pi. d. s.], n. , noget, som er
Nestbaggi Bylt,, som indeholder ens gjort en til Forhaanelse ; spec. Skam-
Reisekost. digt.
Nestlok^ m. pi., a) det at ens Reise- NA (-i, -dda, -tt), V. a., A) f.
kost slipper op. b) i Udtrykket : at a. , forhaane , gjore en noget til
i)
ncstlokum til Slutning. Forhaanelse; spec, gjore Nidvers om.
NESJ Folk, som beboer et Ns. 2) handle ilde med el. mod, mis-
Net (-M, pi. d. s.), n., Net^ Garn. handle: sv m lengi n, scm pra
6) =
netja : n. lifrar; nets-hals = man kan ligesaa let vanzire som for-
ncthalsj netja -spell Beskadigelse af skjnne en Ting, I.
B) nask, f.
Garn. p., refl. , eg. gjore sig til Niding , a)
Netfl =
fl i, /. nask tr sinni falde fra, fornegle
Netfli e= fli, /. sin Tro.
b) nask e-m begaae
Nethls Netende,, Garnende. Nidingsvrk imod.
Netja (-u, -u), f., den Fedthinde, Nargligr, adj., skammelig, skjn-
som omgiver Kreaturernes Indvolde. dig, nedrig, I.
Netja (-aa, -at), v. a., fange i NiARss Trondhjem.
Net; indvikle ligesom i et Net: i netj- NiNG (-ar, -ar), /"., det at na.
ar st fngslet af Kjrlighed. NINGLIGR, adj., nedrig, nederdrgtig.
Netlag, a) det at lgge et Net. NINGR (-S , -ar), m., Niding, ne-,
b) i pi. netlog det Sted, hvor manpleier derdrgtigt Menneske, Skurk: verta
at Icegge Garn. hvers nianns n. hver skal ansee dig
Netmskvi Netmaske,, I. for en Niding.
p) spec, den som
Netnmr,
adj. som fanges med
, fornegter sin Tro (JUlianus n. J. Apo-
Garn. stata") ; nings - nafn Nidingsnavn.
NETiNULL Snor el. Toug i Kanten -skapr, m., t= ningskapr. -sunr (et
paa et Net. Shjeldsord) Son af en Niding. -verk
Ney, see nau. Nidingsvrk, Nidingsdaad. -vig skam-
Neyleyti, see nauleyti. meligt, skjndigt Drab., Mord.
Neyrri, see nyrri. NINGSKAPR (-ar, -ir), m.. Nedrig-
Neyta (-i, -tta, -tt), V. a. og n., hed, 'S eder drgtighed.

i) V. a., m. gen., dat. og acc, 1} med NLIGA, adv., nedrig, nederdrgtig.

gen. og dat.^ a) bruge., benytte, [an- NiMYRKR -
niamyrkr.
 MR JVUIVDI 395

NiBR (-S, -ar) , m.j Sm; Eflerkom- NiRLAG Slutning., Ende: at nirlagi
tner, ranaarinsj nirlags - stafr Slutnings-
^iR (-S, -ir), m., Bulder, Larm, bogstav.
Susen, I. NiRLEiTR, adj., som seer ned for
NiR, adv. , ned , a) med Bevgelse, sig.
med og uden Forbindelse med Prpo- NiRLTR ludende med Hovedet.
sitioner; grafii e-t , svel^ja c-t n. NifiRLGiNG C-ar, -ar), f. , Fornedrelse.
grave, svlge el. synke noget ned; NiRSETisiNGR (-S, -ar), m., et Al-
hggva menn n. nedsable; hniga n. misselem., som Fattigforstanderne be-
nedsegne; setjask, lega:jask u.j n. i, stemme at en Bonde skal underholde i
jrina.
b) uden Bevgelse: hvar en vis Tid, I.
6. vri n. kom'inn hvor han var ble- NiRSTiGNiNG (-ar, -ar), f.. Nedstigen,
ven af (med BiforestilUng om Shjul el. Nedstigning ; Nedfart.
Forvaring).
c) hvor det kun til- NiDRTAKA Nedtagelse.
kjendegiver Retning: n. fra Bakka ne- NiRVARP eg. Nedkasten; Nederlag.
den for B.
d) koma nir, t Ud- NiRvR vid for neden.
trykket koma hart nir, see koma /, NSAML1GR, adj., nedrig, nederdrg-
A^ i, b, 5.
tig.
NiBRA (-aa, -at), v. a. , m. dat., JSKLD en som gjerne digter Nid-
nedstte, fornedre, vanre; kue, un- viser.
dertrykke. NSKR, adj., == nidskldinn.
Nidran og -un, f.. Fornedrelse, Van- NSKLD1NN Og -SKLDR, ttdj., SOm
re ; Undertrykkelse. gjerne digter Nidviser.
NiRBJGR biet krummet nedad:
.,
NSTNG Nidstang.
nirbjgt nef en krum Nse. NVSA Nidvise, Nidvers.
NiRBRjTR (-S, -ar), m., den som NYRI, n. pi., forhaanende Ord.
nedbryder omstyrter.
,

NiRBROT Nedbrydelse , Omstyrtelse ; NiRKLiGA, adv., frygtelig.

nirbrots-mar == nirbrjtr. NFALDR, adj., nifold.
XiRBURR en i Soen nedsnket Masse NiPR, adj., net.
NiPRLiGR, adj., som vidner om Net-
af Lokkemad for Fiske., I.
N'iRDRTTR, eg. det at trkkes ned; hed, -liga, adv.
NiPT (-ar, -ir), Soster; Datter
deraf om at synke til Bunds ok gat :
f.,
gripit strenginn i nidrdrttinum ( Tou-
(poet.).
NiRFiLL (-Is nirflar) , m. , Gnier,
get var gaaet itu). ,

1.
NiDRDREGiNN udmattet^ afkrftet^ I.
NiRDREP , n. , det at undertrykke, NRR, adj., som beslaaer af halt'
kue; Formindskelse af Hder. femtsindstyve.
Nist (-s, pi. d. 5.), og nisti (-is,
NREisiiVG(-ar, -ar),/"., det at opreise
Nidstang. pi. d. s.), n., Spnde el. Hgte.
NiRFALL, 1) eg., a) Nedfald., Ned- NiSTA el. iNSTA og NESTA (-1, -ta,
styrten,
b) Nederlag. 2) ueg., -t), V. a , 1) hefte fast med en nist.
a) n. sakar el. n. at skum det at en b) nagle fast.
2) klemme, presse :
Sag falder., ikke bliver forfulgt videre. n. e-n vi, upp at ye^^ trykke en fast
b) Tab, Skade; nirfalls-stt den op til den.
faldende Syge, Epilepsi. NiSTA, see nesta.
NiRGANGA og -GANGR, a) Gttuen ned, NiSTiNG (-ar, -ar), /:, nistingr (-s,
Nedgang: n. solar.
b) (i denne Be- -ar), m., 1) , det at nista i. b)
tydning mest den sidste Form) Gang, Sammenfining, Syning.
f.
2) nistingr
som forer ned. Nedgang: cir iinna{)ar noget som trykker, klemmer; nistings-
niigang i virkit. frost overmaade skarp Frost, I. -kuldi
NiRHALLR heldende nedad. overmaade bitter Kulde, I.
NiRHLAip Nedlben. NTA, see neita.
NiRHLLTR Nederdecl, I. NTJN, num. card., nitten.
NiBRi, adv. , nede ; fortieden ; ita NTJNDI, num. ord.., nittende.
e-t liggja n. ikke tage Notits af, lade NTTA, see neita.
uomtalt. NTUGASTI , n. ord. , halv femt sindfi-
NiRiviST Vren nede. tyvende.
NiDRKAST Nedkasten, Nedkast. NU, num. card., ni.
NiDBKOMA Nedkomst (ikke om Fdsel). NiuNDi, num. ord., niende.
396 NUTIGIR ?ORBGR
NuTiGiR el. NUTu, nutn. card.^ halv- NNSTAR det Sted, som betegner at
femtsindstyve. naar Solen staaer lige der-
det er non,
NuviKNAFASTA Fasteliden i ni Uger over.
for Paaske. NNTIR, f. pi., Gudstjeneste, som
NZKA C-u, uden p/J, f., Gjerrighed, holdes ved non.
Paaholdenhed, Karrighed. NOR (-S, -ar), m., Hrdetrug, I.
NZKR, adj.^gjerrig, paaholden, karrig. Nord AN, adv., fra Nordkanten; hann
Njararvttr {JSjrds Vante') Svamp, er n. Vinden er norden; at n. fra
NjRi C-a, uden pt.), m., en Til- Nordkanlen ; fy ri n. paa Nordkanten;
stand el. Sygdom i Foden., hvor alle ogsaa som prp. m. acc. nordenfor.
Benene i Fodbladet og Terne ere NoRANFJARAR, adv., nordeufor, paa
sammenvoxne til et rundt Been, B. den nordlige Side af Fjorden.
njra-ftr en Fod, som er saaledes be- NoRANLANDS , ttdv., i den nordlige
skaffen.^ B. Kant af Landet, i Nordlandet el. Nor-
Mjsn (-ar, -ir), /*., Speiden; Nys: den (jfr Norniar).
halda n. um
udspeide; beia, gra e-ra NoRANMAR en Mand fra den nord-
n. give en Underretning om noget; lige Kant af Landet, fra Nordlandet
njsnar-berg KZi/)/?e, Hoi, hvorfra man (i Island). 6) = Norniar.
udspeider noget el. kan staae paa Ud- NoRANSTORMR Nordeustorm.
kig, -for Reise, som foretages i den NORANVER, d. S.
Hensigt at udspeide noget , Speider- NoRDANVERBR , adj. som horer til,

tog. -m^r Speider. -s\i.\^ Speiderskib. den nordlige Kant el. Side: noran-
-skUta Speiderskude. vcrri eynni.
Njta (nyt, naut
nutum , notit), NoRANViNDR Nordenvind.
V. a., 1) f. a.f 7n. gen., nyde, bruge, NoRARi, ee nyrftri.
have Gavn el. Nytte af; n. e-s vi NORARLIGA og NORARLA, adv.,
COUtr.
have ens Hjelp, Bistand at takke for nordlig ; mod Nord, Nord paa,
i Nord.
noget; litt nr J)d ess |), at etc. NoRLENDiNGAR, m. pi., Nordludiu-
i saa Fald nytter det dig lidet., at etc. gerne (i Island).
Talemaade : njttu heill handa jeg NoRLENZKR, adj., som er fra Nord-
onsker dig til Lykke med hvad dine landet (i Island).
Hnder have fuldfort (jfr lat. macte vir- NoRLGR, adj., nordlig: n. vindr
tute!). Sv njta ek ri mlnnar saa Nordenvind, I.
hjelpe mig min Tro ! (lat. ita sim S OiMABTi en Mand fra Norden; spec.
salvus! )., jfr
2) njtask, f.p.,
trii. en Normand.
rec. , leve sammen, fore et lykkeligt NoRR (^-rs uden pi.) , n., Nord,
,

Samliv; njtask i niim leve sammen
uforstyrrede (om to Elskende). b)
om Samleie.
Njtrd Raad, som komme
gavnlige Raad.
Njrfasuind Strdet ved Gibraltar.
NG-, see gng-; jfr ng-.
NOKKUR, see nakkvar.
NOKKVARR, -VERR, -voRR^ see nakkvarr.
NON (-S, pi. d. s.), n. , efter den
den ldste Tidsregning omtrent Kl. 2,
senere Kl. 3 e. M.
Nna(-u, -ur), f.y Gudstjeneste, som
holdes ved non.
NNDAGSTMI Tiden ved non.
NNHEILAGR (dagr) som helligholdes
fra non af.
NNHELGR og -HELG I Helligdag fra
non af.
NNHRINGING Klokkeringning
tir.
JVNKLUKKA Klokke,
til nnr.
NN8KEI Tiden ved non.
Nordkanten: i n. el. fil norrs mod
Nord.
2) som adv., i Nord, nordpaa:
n. vi nordpaa, nordover.
til Nytte, NORRLFA, see norrhlfa.
NoRRTT og -TT Nordkttnt , det
nordligeHimmelhjrm.
NoRRFERB =
norrfr.
NoRRFR Reise nordpaa.
NoRRi, see nyrri.
NORRHLFA Og -LFA EuropO.
NoRRLAND Nordlaud (i Island @g
Norge).
2) i pi. Norrlnd Norden,
de nordiske Lande (Danmark, Norge
og Sverrig med Froerne, Grnland,
Island, og vistnok rkenerne og Shet-
landserne).
NoRRLJs, n. pi.. Nordlys.
NoRCROENN, see norrnn.
^ORRSETxOphold nordpaa, i den nord-
til nn- lige Deel af Landet (Grnland, for Fiske-
riels Skyld); norftrsetu-mar en som op-
hvormed ringes holder sig nordpaa (for Fiskeriets Skyld;
jfr foregaaende Ord).
NoREGR, see Norvegr.
 NORN STA 397

NoRN (-ar, -ir), /*., Skjebnens Gud- Nyr, see gnyr-

inde; Norne^ Spaakvinde\ norna-skp, NGENGiNN nylig gaael; som nylig er
n. pi., Nornernes Bestemmelse af ens begyndt at gaae.
Shjebne. NGJRFING (-ar, -ar) f. , ny el. va-
uden pL), /"., Norden-
jN'orroena. f-Uj rierende Betegnelse el. Omskrivning.
vind
2) Nordisk^ Nordens Oldsprog XGR0E1NGR (-S, -ar), m., Aygrde, I.
i Almindelighed =
dnsk tunga {seeu. NJABRDM Skovens frste Lov; ueg.,
danskr); Norsk; norrnu - skldskapr Nyheds Interesse^ det at vre nyt, I.
nordisk (oldnordisk) Poesie^ Digte i det NJUNG (-ar , -ar) f., a) Ny-
oldnordiske Sprog. hed, Nyt.
b) Nyhed i Sder og Skikke.
,

NoRROENA (-i, -da, -i), V. a., over- Nykr (-rs, -rar), m., (Folketroens)
stte, paa Nordens Sprog^ Norsk, Is- Flodhest, Flodvtte, Nok.
landsk. Nykrar, adj. , foranderlig, nu i en
NoRROEiVN og NORRCENN, ttdj.j nord- Skikkelse, nu i en anden.
lig (<m Vinden) : gri norSrnt Nykrhestr nykr. =
Vinden blev nordlig. b) nordisk ; NLENDA nylig opdyrket Jord , nylig
norsk. bebygget Gaard., I.
NoRVEGR og NOREGR (-B, uden pi.)., NLIGA (contr. nyia), adv.., nys,\nylig.
m., Norge; Xoregs-konungr etc. NL1GR, adj., ny.
koT, n. Gavn: e-t verr
pi.., Nytte., NLINDA (-U, -ur), f.. Nyhed., Nyt, I.
e-m at notum kommer en til Nytte ; NLSI (-16, pi. d. s.), n.j Nymaa-
nota-g5r nyttig, gavnlig, I. nens Skin.
NOT (-ar, -ir), /"., Garn til at fange Nymli Nykeder; spec. nye Lov-
Slhunde. bestemmelser., Tillgsbestemmelser.
NOTA (-aa, -at)^ v. a., stte paa NJVMI (-is, pi. d. s.), n.y hvad der
Noder: n. lag. er nyt, Nyhed , Tidende (nu om Mad :

NTI (-a, -ar), m., 1) Tegn', spec. el. Drik man ikke har smagt lnge).

Musiktegn, Node. 2) Lige. NR, adj., ny; nytt tungl Nymaane;

NoTiT, supin. af njta. at nyju el. nja le\k paa ny; afnyju
NoTKA og NYTKA (-aa , -at) , v. af ny, af nyt.
., benytte, bruge, fore sig til Nytte, I. NRA (-a, -u), n., Nyre; nrna-
NTT, see ntt. mrr =
nrmrr.
N , adv. , nu;
fortllende Stil, i NRLiGA, adv., som om Alting er
derpaa el. brugt for at
lign. ; ofte nyt for en.
give Udtrykket Runding og Fylde, el. Nyringr, see i landnyringr, ltnyr-
blot for at indlede en Stning. ingr,
NA, see gnda. Nyrri, nobri,nrri, neyrri, (su-
NuDD, KUDDA, see gnudd, gnudda. perl. nyrstr og norastr), adj. comp.,
NFA (-U, -ur), /"., (Straffenavn paa) nordre, nordligere, nordligste.
en Trlkvinde., hvis Nse blev afskaa- NRMRR Nyretalg.
ren for Sdie Gang begaaet Tyveri NSA (-1, -ta, -t), V. ., udspeide,
(hun skulde eestfao^nfa j^/r stfa). undersge. Nsask, refl., = hns-
NL1GR, adj., nuvrende. ask, E.
Ndmit, supin. af nema. NSKORiNN nylg skaaren , ny (om
NNA, adv., nu, i dette Oieblik. Klder).
NPB see gndpr. NSNVi (^-is, pl. d. s.), n , nyfalden
Ndtdm, 1. pi. impf. ind. af njfa. Snee.
NuiNNA (-U , -ur), /".
, Nonne; jfr NsTRLiGR, adj., som sjelden fore-
sys'ir; nunnu- klaustr Nonnekloster. kommer, ny (-liga, adv.) , I.
-kli, n. pi. Nonnedragt., Nonnekl-
, ]NYT(-jar, -jar), f, 1) mest i pl.., Nytte,
der, -setr Nonnekloster. -vgsaJVon/e- Gavn: koma nytjuiu e-t fore sig til
vielse. Nytte.
2) Melk (betragtet i Forhold til,
NVERANDI nuvrende. som givet., ydet af det malkede Dyr el.
N (-B.,pl.
d.s.), 71., Nymaane; jfr ni. Kvg); nytjamaftr en nyttig Mand, en
jV- som frste Deel af et sammen- som stifter stort Gavn.
sat Ord., isr med p. pr, , betyder ny- NYT, 1. s. prs. ind. af nja.
lig, nys. NTA (-i, -tta, -tt), V. a., bruge,
jVbreyting og -breytni, a) noget benytte, fore sig til Nytte: ok tla, at
Nyt.
b) Nyhed i Sder og Skikke. |) utir eigi boga minn, tt {) spyrnir
NyjAj see gnyja. ftum at du ikke vil vre i Stand
398 YTFALL NaKKVl
til Brug af den , om du end
at gjre Nrfat et Underkldningsstykke, I.
etc.
2) impers.: ekki nytir af e-u N-rfoerinn som kan gjette temmelig
der kommer ikke noget ud af noget. nr det der skeer,, I.
Nytfall Udeblivelse^ Tab af et mal- Nrgi, adv.., naarsomhelsl.
kende Dyrs^ Malkekvgets Melk. Nrgtinn, adj., som gjelter temme-
NTIL1GR, adj., brugbar., nyttig. som temmelig
lig rigtig, sikkert forud-
NTINN, adj., som veed at benytte^ seer noget, I.
bruge selv ubetydelige Ting. N.rgtni, f. indecl., den Egenskab
NTiND Nyheder, Nyt. at vre nrgtinn, /.
Nytja (-aa, -at), v, ., nytte, fore Nrgtr, adj.^ =
nrgtinn.
sig iil Nytte, benytte. 2) malke. Nrgngull, adj., som gaaer nr
Nytka, see notka. ind paa., nrgaaende.
Nytlauss, adj.^ som ikke malker. N RING (-ar, -ar),/*.. Nring,, Fode ;
Nytlettr som giver liden Melk. Vederkvgelse.
NTL1GR, adj., =
ntiligr. -liga, adv. Nrkli, n. pi.. Underklder, I.
Nytmenni (-is, pi. d. s.), nu, nytja- = N.rkominn nrbeslgtet,
msibv (see u. nyt}. Nrkona Jordemoder.
NTR, adj.^ nyttig, brugbar. Nrkvma Nrmelse.
Nytsamligr, adj., nyttig. Nrkvmr og -kmr, adj., som
Nytsamr (-som, -samt), adj., d. s. kommer nr til; som gaaer en til
Nytsemd (r^v., -ir) og -semi (in- Haande.
decl.^, f-. Nytte,, Gavn; nytsemdar- Nrri, adj., superl. nstr, a) pos.
ma5r =
nytjamar. og compar.., som er nr el. nrmere
NV1RKI, eg. (Spor af) ny Virksom- (baade i Stedsforhold, Tidsforhold og
hed^ d. e. nylig foranlediget Forandring neg.). b) superl.^ nst, nrmest;
i en Tings el. Steds Udseende: ok hit nsta ser nrmest sig; hit nsta
bjuggu ar um (o: Liget i Sandban- paa det nrmeste,, nsten. ^) dat.
ken) sv, at |)ar skyldi sem sizt pi., nstum, adv., nsten ; sidst.
sj n. Nrri, adv,, superl. nst ; nr, tt
N, prs. ind. af n,
1. s. ved; nrmest, sidst: nrri f)vi n-
pi. d. s.), M., Ro, Rolighed.
NiC-s, sten.
Ningr (-S, -ar), m., kold,, gjen- Nrspr som spaaer nsten som det
nemtrngende Blst, I. gaaer.
Nfr, adj., hndig, flink., dygtig: n. Nrstaddr nrvrende, som befin-
um marga hluti kyndig , flink i mange der sig Nrheden.
i

Ting. Nrsni, f. indecl. , Nrsynethed^ I.

Nfr og nom. pi. nfrar),
(gen. sg. Nrsnn nrsynet, I.
/"., Nver; nfra-baggi ei fiMnrff, Byldt Nrvera Nrvrelse.
af Nver, -mar en som er kldt i Nrverandi nrvrende.
Nver. Nstr, see nrri.
NcEG-, see gng-. Nstum, see under nrri.
Nla (-i, -da, -t), V. a., hefte med Ntr, see under ntt.
en Naal; sye lselig,, I. Nstarrcera (-U, -ur), /*., kvinde-
Nmi C~'s, pi. d. s.), n., i) see i lig Slgtning i 3die Led, som er Nst-
nnmi. 2) Nemme, I. sdskendebarn.
Nmr, adj., 1) som man kan tage; Nstabroeri, adj., som er Nstsod-
jfr netnmr. 2) som griber, tager skendebarn.
2) subst., mandlig Slgt-
fat; jfr fastnmr.
6) gjennemtrn- ning, som er IS slsdskendebarn.
gende, skarp: n. kuldi. 3) som hur- NRU, see under nara.
tig opfatter; lrenem., som er hurtig NF (nafar , nafar) f., Nav (paa
,

til at lre udenad, I. Hjul) ; den fremstaaende Ende af Bjl-

Npa (-U, -ui), /*., Npe , Hvidroe; kerne i en Bygning.
npna-reitr Npebed. NGL, see nagl.
Nr, adj. (og conj.), i) nr: i n, NKKLEIKI (-a, -ar) og -leikr (-s,
tt ved; nr mewv nrmere. 2) nr, -ar), w.. Nogenhed, Fattigdom, Man-
nsten: v nst nslen, saa godt som. gel.
3) conj., naar (sprgende). Nokkur, see nakkvar.
NoERA (^-i, -a , -t) , nre,
V. a., NKKURR, see nakkvarr.
fode, underholde; vederkvge, kalde NiiKKVi (-a -ar) , , m. , et mindre
tillive. Farli, Roerfarti.
 ^OKKYIDR OINSDAGI
NKKVIR, NEKKVIR Og NKTR, adj., Talem.: dra^a
nasar at e-u (omtrent
nogen. som i Dansk) snuse
efter noget; nasa-
NLDR (-rs, pl. d. s."), n., det at dreyri Nseblod. -lti, n. pl., Fnysen.
nldra. -sjn, eg. del at see sin egen Nse;
>'LDRA (-aa, -at), v. n., mumle, deraf i Udtrykkel hafa n. af c-ii have
brumme, knurre. ubetydeligt, uklart, kiins ufuldstndigt
NLRAN og -UN (-ar, -11)^ f', det J jendskab til noget, I.

al nidra; nldranar - samr , -sra, NTRA (-aa , -at) , v. n. , ryste,

-samt, adj., som gjerne knurrer^ kvar- bve: J)at notrar i hnum hver tnn
vorn. alle hans Tnder klappre (af Kulde).
Ns (nasar, nasar) , /"., Nsebor ;

O, o.
V_/, lyder som det smalle o i Dansk ansdagr, see insdagr.
el.aa (f. Ex. i Od, bort, kaad), med Oastrangr meget strid.
Aeut over svarer det til bredt o i Oastraumr rasende Strm.
Dansk (sotn i Moder, Blod); o omly- aver rasende Uveir.
des til e og y (f. Ex. hnotr hnetr, Oann ivrig Beskftigelse, I.
sonr synir), og 6 til y () 09 (f. Oddbrotinn, hvis Od er brudt af, I.
Ex. folk fylkir, bt btr). Oddhagr behndig, vet i at ud-
' beneglende Prfix), see -.
(et skre.
, interj., o! isr i Forbindelsen Oddhendiivg Assonantsstavelse , som
h !^ jfr. h, begynder en Verselinie.
()a (-aa, -at), v. n. (impers.?), Oddhendr , adj., som har oddhcnd-
e-m ar en bliver betagen af For- ing.
undring el. Skrk. 2) f. p., ask Oddhvass hvasoddet, med skarp Od
gribes af Banghed el. Rdsel; som el. Spids.
dep. a. frygte. Oddi (-a, -ar), m., Odde. 2)
Oblat (-ar, -tr ?), /*., ot\it (s, pl. ulige, i leika odda (el. acc. pl. af
d. s.), n., og oblta (-u, -ur), f.. Ob- oddr?)okjafna spille lige og ulige;
lat;^ obltu-bukr Oblatske. odda-mar Opmand. -tal el. -tala
Od, i. og 3. s. impf. ind. af va5a. ulige Tal at hen fore til oddr?).
(el.
AFR stor Forskrkkelse, panisk Oddr (-t?, -ar), m.. Od, Spids.
Skrk I. , Talemaader : me oddi ok eggju med
al og (i den iste Betydn.) dal Od og Eg, med Vaaben, med yderste
(-S, -0I el. -ul), n., 1) Egenhed, V- Midler.
Hefir i odda sta5izk me
sen, Natur (;/r r, i, li): nianns- oss vi have vret hinandens Modstan-
ins .
2) Fdregods., Odel, Odels- dere.
Brj(a odd af oflti sinu, see
jord ba\s-hor\nn odelsbaaren. -brigft
; u. oflti. b) Spidsen, de forreste
Odels Losning, -jrft Odelsjord. b) af Folk, som ere opstillede i Slag-
Fdreland, -mar Odeismand, -nautr orden. c) = odd,viti; o. fy ri r-
en som tilhorer en Odelsslgl; i pl. um.
Odelsslgt. -tujit Grund, Gaard, som Oddviti (-ar, -ar), n., en som staaer
ligger til en Odelsjord. -vitni Odels- i Spidsen.
vidne. Odfllgi, adj. , i flyvende Fart.
alborinn =
alsborinn, Ofsi, adj., rasende begjerlig , me-
aljr r=n alsjrft. get lyslen.
alnautr =
alsnautr. Ofss, d. s.
Oalvitni =
alsvitni. Odgjarn, d. s.
amligr og BMLiGRe. -UGR, adj., indla (ur, -ur), /"., el Uheld.
som^ Munden lber paa. Odindll slem at komme i Kast
Oamlgi Mundbulder, megen Snak- med.
somhed, I. insdagr og ans- Onsdag,
400 OINSHANI OFGANGR
inshani en liden Fugl (ringa mi- Ofarr, adv. comp. (superl. efst og
nima). ofarst), holer e oppe, lngere oppe.
ltr, adj.^ som ikke taaler noget Oft og AFT Fraadseri; fts-mar
Ophold. Fraadser.
Oliga, adv)., hovedkulds., rasende, i Ofadkit, n. p. pr.., i det uperson-
styrtende Fart. lige Udtryk: e-m (e-a) er o. er over-
sLUNDAR, ttdj., hidsig heftig. ^ fiodigO).
mligr, see amligr. Ofbeldi (f. ofveldi ; -is, uden ph),
OfiR C"^*** uden pi.), m. , Sind, n. , Vold , Voldsfrd , Voldsmidler ;
Sjl; Egenskab, Vsen: J)at er rs Otermod ; ofbeldls-fullr jorfsom. -mar
manns o., at etc. det vilde ligne en en voldsom Mand, en som bruger Vold
gal Mand, det vilde vre en gal Mands og Magt, overmodig Mand.
Gjerning. 2) Sang, Digt. Ofbja, V. a. , m. dat., besvre
r, adj., a) rasende, heftig: f) over Evne og Krfter, fordre for me-
var baidaginn sem astr. h) gal., get af; impers.: e-m ofltr det gy-
afsindig.
c) r at e-u ivrigen be- ser i en ved noget, han forfrdes el.
skftiget med.
2) tt, n. s g.., adv., bliver reent forbauset derved, I.
a) hastigen, hurtigen: tt ok titt. Ofbleydi stor Feighed.
b) hastigt., snarlig. 3) Sum (eg. Ofbod og AFBO , a) Forfrdelse,
dat. pi.}, adv.., snarlig., hurtig: umlr
noget som er heel forfrdeligt el. far-
Tiden gaaer hurtigt.
verki som har rasende
ligt. b) spec, forfrdeligt, farligt
, adj. ,
Klammeri : slr i a. rae eim de ge-
Smerter. raadede i Klammeri (el. maaskee de
bviri C-is_, pi. d. s.), n.f rasende begyndte med Trudsler imod hinan-
Uveir. den?); afbos-liga, adv., forskrkke-
Of, n., en stor Mngde af noget:
lig, uhyre, i hi Grad., I. -ligr, adj.,
of fjr. O fa, gen. pi., foran Ad- forfrdelig, uhyre, I.
jecliver., som
forslrskende adv.: o fa
et
Ofbrdi overdreven Hidsighed.
mikill meget stor; ofa-fe en stor, uhyre Ofdirfd , Dristighed , Dumdristig-
Mngde Gods. ^ hed; ofdiifar-fullr dumdristig , I.
Of, adv., alt for: of mjk alt for Ofdirfska ==: ofdii'f.
meget. Ofdramb Overmod, Hovmod; ofdrambs-
Of (prp.J, see unib. fttWr overmodig, hovmodig.
Ofa, see of (n.). Ofdrykkja og afdrykkja Drukken-
Ofala, V. a., give for meget Fo- skab 5 ofdrykkju-mar Drukkenbolt.
der.
Ofdyri (-\s, pi. d. s.) , n.y rtr.,
Ofan, adv., 1) oven, oventil; fy ri
ofan oven for.
2) ovenfra, ned: o.
Rammestykke.
Ofdyrr, d. s. ; Drkarm (^).
af oven af el. ovenfra; o. i ned i; o.
Ofdckma, V. a., domme for haardt.
fyri ned af; o. eptir ned ad.
Offari ogsaa affari, adj., som over-
Ofanfall, eg. Nedfalden ; deraf om
iler sig forseer sig i noget: vera o.
Sneefald el. Regn; ofanfalla-sarat, n. ,

i e-u.
adj., (med) hyppig Regn.
Ofanfjalls, oppe paa
adv., oven .,
Offors uregjerligt Overmod, over-
paa den anden Side af, modig Fremfrd.
paa Fjeldet;
Offr og ofr ('-rs, pi, d. s.) , n.,
hinsides Fjeldet.
Ofanfjk nedfaldende Offer.
Sneefog af
Offra og ofba (-aa, -at), v. a.,
Snee.
offre.
Ofanfr Nedfart.
Offban og -UN (-ar -anir) /".,
Ofanganga Nedgaaen, Nedgang. , ,

Ofanjardar, adv., oven paa Jorden^ Offring.

Offrend (-ar, -ir), f., Offer.
d. e. levende, I.
Offylli og offyllr Overmlhed.
Ofaivbeib Riden ned ad.
Ofansjvar^ adv., paa Soens Over- Ofgangr oi/ ofrgangr, a) altfor strk,
flade, 1. voldsom Gang el. Revgelse: o. sjvar
Ofanvebdr, adj., 1) som horer til Soens Voldsomhed el. Raseri. Ganga
den verste Deel af noget, oventil (tnkt ofgangi yfir e-n undertrykke med Vold,
som adj.). 2) senere, tidligere. bruge Voldsfrd imod.
b) ueg., det
O farliga og contr. ofarla, adv., 1) at noget gaaer for vidt: konungi |)tti
hit oppe. 2) seentj sildig. o. at um n'ki hans syntes det gik for
 OPGANGSI OFRAUN 401

vidt med hans Magt, at han havde for Hjelp.

2) Overmagt: bera e-n oflii
megen Magt. overmande.
OfgANgsi, adj.^ som gaaer for vidt, Ofljss uklar, utydelig.
driver noget for vidt: vera o. gaae i Oflti (-is, pi. d. s.), n.. Pragt,
Svang. Elegance; Stolthed, Overmod; Talem.:
Ofgefa, V. a., give for meget, indtil brjta odd af o. sinu nedlade sig, yd-
Overdrivelse. myge sig, fornedre sig.
Ofgra, V. rt. , drive noget for vidt, Ofmadr Overmand, en som er voxen
gjre for meget med Hensyn til noget. en over Hovedet , er ham overmgtig.
Ofharmr og OFBHARMR stor , heftig Ofmagn for megen Styrke: bera e-n
Sorg el. Bedrovelse. ofmagni =bera e-n oflii.
Ofhefna, V. a., drive Hevn(en) for Ofmegri altfor stor Magerhed el. ud-
vidt.
magret Tilstand.
Ofhiti og OFRHiTi for megen Hede. Ofmenni og ofrmenni (-is, pi. d, s.),
Ofhltr for megen, ustyrlig Latter. n., = afarnipnni.
Ofhlezla for stor Ladning ; Over- Ofmerki, see ammerki.
lsning, I. Ofmetnar Hovmod, Overmod, Hof-
Ofhyldgan (-ar, -ir}, /"., dodt Kjod frdighed', ofmetnaar- fullr /*mW af
i Saar el. Bylder og den dermed for- Hormod. ~ma,?ir hovmodig Mand. -samr,
bundne Opsvulmen^ /. adj., hovmodig.
Ofindli overvttes Behagelighed el. Ofmlgi og ofrmlgi overdreven Snak-
Fornoielse. somhed.
Ofinn, p. pr. af vefa. Ofmli el. OFRMLi Overdrivelse i
Ofjarl en alf for stor (som) jarl j Talen, B.
altfor el. meget mgtig Mand. Ofmlt, n. p. pr.y sagt for meget,
Ofkapp og ofrkapp altfor stor Iver overdrevet.
el. Heftighed; Overmod, Dumdristighed ; Ofn og OMN (nu ogsaa nn ; -s,
ofrkappji-mar overmodig, dumdristig -ai) , m. , Ovn ; ofns - eldr Ovnild ;
Person. og fl.
Ofktr, adj., altfor lystig, overgiven. Ofnrastofa Badestue med Ovn.
2) altfor dristig^ overmodig. Ofneyzla Umaadelighed (i Mad
Ofkaupa, V. ., hjbe for dyrt. el. Drik); ofneyzlu-maftr en som ny-
Ofkelki el. ofkelkni,/". indecl.^ altfor der for mejit, ikke holder Maade, I.
stor Aahenmundethed el. Kaadhed, B.
Ofnreykr Ovnrog.
Ofkerski el. -KESKi Overgivenhed. Ofstofa Stue med Ovn.
2) Frkhed, altfor stor Dristighed. Ofr, adv., meget, hiligen.
Ofkvni (-is, pi. </. s.), 7i., = konu- Ofr, see offr.
riki. Ofra (-aa, -at), v. a. , m. dat.,
Ofkti altfor stor Lystighed, Over- hve i Veiret, svinge: o. vapnam.
givenhed. 2) altfor stor Dristig- b) o. e-u (e-t) fremfre med Ord, ud-
hed. tale: G. vildi |>at eig'i heyra n ofrast
Oflt, see oblat. lta. Jfr yppa.
Oflti (-a, -ar), m., en som slaaer Ofra, see offra,
stort paa, bruger megen Pragt; over- Ofr, n. pi., i) enten =
umr
daadig og stolt Person. el. (det at tiltage sig) for megen
Ofltligr, adj., som ligner, passer Baadighed el. Myndighed : bera e-n
sig for el. viser at en er en oflti. ofrum foregribe , belage en Baadig-
-liga, adv. hed. 2) noget man paatager sig over
Ofltungr (-S, -ar), m , Sprade- sine Krfter.
bas. Ofrabar, adv., meget, hiligen: o.
Oflettleikr (-S, -ar), m., stor Bask- vel.
hed. Ofrafl for megen Styrke el. Magt.
Oflttliga, adv., meget let; villigen, Ofrn (^eg. Ban, som gaaer til Yder-
med Bedebonhed. ligheder) Lovudfryk om det, naar en
Oflettr =
aflettr el. afarlttr. flytter den drbtes afhugne Hoved bort
Oflevfingr(-s, -ar), m , en som roser fra Kroppen el. bort med sig.
el. roses (for)meget, B. Ofrast heftig, lidenskabelig Kjr-
O flid og OFRLI [dog mest i den lighed.
anden Betydning) , 1) altfor megen Ofraun altfor stor Prvelse: gora
(26)
402 OFRASN 6N

e-m 0. stte ens Taalmodighed paa en teer; = ofstopi ; ofskaps-mar heftig.,

svr Prve. opfarende Person.
Ofracsn altfor stor Ivrighed el. Dri- Ofskemmtan formegen Fornoielse.
stighed.
2) Tyranni Voldsfrd. .f
Ofskvaldr Ordgyderi.
Ofrefli ^-is, pi. d. s.), n., ) Over- Ofskyni, adj., (som det synes) alt-
magt. 2)~ ofriki j =
ofreflis-mar for klog; o. e-m altfor klog i For-
uimodstaaelig Mand ; overordentlig kraf- ,
hold til en, voxen en over Hovedet
tig el. mgtig Mand. (?) el. (som det forklares) ugunstig
Ofbefsa, revse for haardt.
V. a.j slemt imod.
Ofrembingr (-S, -ar),
m., en meget Ofskn Forflgelse; ofsknar-raar
opblst Person, Storpraler. Forflger.
freskja (-U, -ur), f., Uhyre; Sp- Ofsknari (-a, -ar), m., =s ofsknar-
gelse, I. mar.
Ofresskr el. FRESKR, ttdj., som kan Ofstark C-s, uden pi.), ., Overmod.,
see Aander Spogelser.el. Hovmod.
Ofrgangr, see ofgangr. Ofstopi (-a, uden pi.), m., Heftig-
Ofrharmr, see ofharmr. hed, Voldsomhed (i Sind el. Frem-
Ofrhiti, see ofhiti. , frd) ; ofstopa-fuUr heftig., opfarende,
Ofrhugi a) srdeles modig, ufor-
uregjerlig, I. -mar Mand af en hef-
,

frdet Mand., Vovehals, h) megen tig og overmodig Characteer.

Ofstri, n., Ustyrlighed (?) ; noget
Uforfrdelhed.
Ofrki Vold, Voldsfrd; Tyranni,
som ikke lader sig styre el. regjere, B.
Strenghed; jfr ofbeldi ; ofn'kis- mai'
Ofstki C-is uden pi.), n. heftig
, ,

Lidenskab, Vrede.
Voldsmand ; Overmand, for mgtig Mand
Ofsvefn for megen Svn.
(i Forhold til en anden): f til mann
Qo: at briga jr), ok eigi Ofsvefni f-is, uden pl.)^ n., d. s.
ofrikis-
mann, Ofsvsi (-is, uden pi.), n., altfor
J)eim er keypti.
stor Overgivenhed, Frkhed.
Ofringi, see i landsofringi.
Ofscekja, V. ., forflge.
Ofrkapp, see ofkapp.
Ofrli, see ofli.
OFsKJANDi (-a, -endr), m.. Forflger.
Ofsgn =3 ofsaga.
Ofrliga, adv., overmaade; o. litit Oftaka, V. a., tage formeget; nu si-
ganske lidet, I. ges : o. sik overanstrenge sig. Oftekit,
Ofrmta, adv., overmaade. n. p. pr., taget for meget gaaet for vidt.;
Ofrmenni, see ofmenni. Oftekjur, f. pi.. Tagen udover det
Ofrmlgi see ofmlffi.,
rette.. Uretfrdighed; Udpresninger.
Ofryri, n. pi., = afaryri; Skry^ Oftraust for megen Tillid, I.
deri, B. Oftreysta, V. a.y m. dat., stte for
Ofsa (-af^a, -at), v. ., i Udtryk- megen Tillid til.
ket: o. sik el. i, f. p., ofsask blive Ofvald =r= ofbeldi.
heftig., opfarende, rasende. Ot\ EBR voldsomt Uveir, rasende Storm.
Ofsaga el. isr i pi. ofsgur Over- Ofverkr voldsom Smerte.
drivelse: segja ofsgum af el. fra e-u Ofvilnan Partiskhed.
overdrive (i Fortllingen). Ofvibri C-is, pi. d. 9.), n., ofvcr. =
Ofsi C-a, uden pi.), m. , Hef- Ofviring altfor stor re.
tighed, Voldsomhed', Overmod; ofsa- OFj, V. a., plage, undertrykke ind-
har5r (el. i to Ord., og det frsle som til Yderlighed, /.
et Adverbium) overmaade haard. -kli OfjjJaka, V. a., martre, pine indtil
rasende^ ulaalelig Kloen (et Slags Syg- Yderlighed, I.
dom) , /. "kti ustyrlig Munterhed. OFR meget strk Lngsel.
-liga, adv.., ustyrligen. -ligr, adj., OfjjRngva, V. a. , m. dal., node,
uregjerlig. -maftr Mand af en heftig tvinge med Vold.
el. overmodig Characteer. Oftlan
el. -N noget der paalg-
Ofsinka overdreven Karrighed. ges en over hans Krfter, I.
Ofsjnir, f pi.., eg. det at noget sy- ga (afta?, -at?), v. a., m. dat.,
nes langt strre end det i Virkelighe- forfrde; jfr gja. Nu siges e-m
den er., Gjglesyn, deraf Talemaaden : gar c-t el. hv, hversu en bliver be-
Sj ofsjnum yfir e-t el. e u misunde tagen af Skrk el. Forundring (ved,
Qen) noget. over e/c).
Ofskap heftig, lidenskabelig Charac- gn (-ar, -ir), f., i) Forfrdelse,
 OGBA OPT 403

Forskrkkelse.
skrkkeligt el.
b) Olea el. LEA og ola (-aa, -at), v.

forfrdeligt Syn
Vidunder. el. 2) a , give den sidste Olie.
isr i pi., Triisel.
3) gnar, gen. Ole AN el. lean og olan (^-ar, uden
sg., og gna, gen. pi.., som et forstr- pl-)> f> d^f cii giv^ den sidste Olie.
kende Adverbium, forfrdelig^ i hi Olfa (-U, -urj, f, Olive ; olifu-tr
Grad (gnar mikill, brr, etc. for- Olielr.
frdelig stor, heftig, el. lign.) ; dgnar- Olga (-u, -ur), /*., Brusen, oprort
liga, adv., frygtelig, -ligi;, adj., fryg- Tilstand; Gjring ; l:u-sjr oprrt^
telig, forfrdelig, -mil, n. pi., Tru- brusende, blgende So, Sgang.
sler, -or, n. pi. d. s. ; og fl. Olga (-aa, -at), v. n., bruse ; gjre,
gna (-afta, -at), v.
Olla, ollit (impf. og supin)^ see u,
., w*. dat., i)
indjage Skrk, forfrde. 2) true:
valda, velia.
Olmask (-aisk, -azk), v. dep. n.,
. e-m ine e-uj jfr ^a.
Ogna (adv.)., see gn 3. rase.
gnan o^r -CN (-ar^ -anir), lmligr, adj., vild, ustyrlig, -liga, adv.
f., Tru-
sel; Forfrdelse.
Ohnh., adj.^ gal, rasende; vild, barsk;
. hundr en gal Hund,
Ognar (adv.) , see gn 5.
grligr, adj., forfrdelig, skrk- lpa og LPA (-U, -ur), f., en vid
kelig, gyselig, -ligja, adv.
grov Kappe, Regnkappe; lpu-raar e
ii! hosson! interj. dol., O! som har en saadan Kappe paa.
Oltit, supin. af velta.
Ok (senere og) og (sjelden) auk,
Oman (-ar, -ir), f, r= mr.
conj., og.,a) og : bi ... ok baade mr (-S, -ar), m., en dmpet Lyd,
... og; sv ok el. ok sv ogsaa., til- isr den der hores i Frastand; jfr
lige.
6) ogsaa: hr skal nii ok ymr.
endir vera det skal nu ogsaa faae
On, see an.
en Ende.
c) hyppigt, isr i Lov- nn, see ofn.
sproget., som conj. disjunct. (men, men
oF uhyre Mngde.
dog, el. desl.), el. svarende til: saa,
Op C-s , pi. d. s.) , M., Aabning,
da, i det Tilflde , men
saa, el. J,ign. Munding, Gab,
d) som: eins ok ligesom. e) ofte Op (-S , pi. d.
I.
s.) , n. , Raaby Skrig.
blot begyndende en Efterstning uden Opa, see hopa.
at behoves at oversttes. Opinbkba, V. a., aabenbare.
Ok (s, pi. d. s.)., n., Aag. Opinberligr, adj., aabenbarlig. -liga,
Ok, og 3. impf. ind. af aka.
i. adv.
Oka (-aa, -at), v. a., forsyne med Opinberr, adj. aabenbar. ,

ok ar (see fdigende Ord). Opineygr og -eygr som har store

Oki (-a, -ar), m., en Revle (paa Oine.
en Dr, en Laage el. Siderne of Kas- Opinmynntr, adj., som har aaben-
ser el. Kar , der tjene som Baand) ; staaende Mund.
ligeledes om den opstaaende el. tvrs Opikn cdj. a) aaben. Tale-
over gaaende Tommerstok , der for-
,

maade: Y opn skjldu

,

/ Flanken.
ener Lgternes Ender i en Tralvrks- b) aaben, ikke tilfrossen: opin .
kasse., el. lign. cj paa Ryggen^ med Benene i Veiret.
Okkar, see ek. 2) ueg., uafgjort: E. segir ei si,
Okkarr, f okkur og okkar, n. okk- at ml sifti opin (jfr i Dansk: aabent
art, pron. poss., som tilhorer el. ved- Sprgsmaal).
kommer os to, vor (hvor Talen er om Opinsjr den aabne Pengeput^g
to); hvrr o. hvem el. hvilhen af os (cogn).
to; hyrt okkart hvilken af os to (hvor Opinskr, adj., opinppjallr. =
Talen er om Personer af begge Kjon) ; Opinspjallr, adj., som taler reent ud
hvrtgi o. ingen af os to ; hviriveggi af Posen.
o. vi begge to. Opn (-u, -ur), /;, a) Aabning., Gab.
Okkr, see ek. b) to modstaaende Sider i en Bog,
Okr f-rs, uden pl.)^ n., Aager. I; opnu-selr en Slhund, som svommer
Okrkarl Aagerkarl. paa Ryggen.
Ol, 1. og 3. s. impf. ind. af ala. Opn, v. ., aabne.
Ol, see l {^\-, see l-). Opt , adv. , (comp. optarr , su
Olbogi, see lnbogi. perl. optast), ofte; optast nr som of
Oleac/, LEA o^OLA (-U, -uf), f. Olie. fest.

(26*)
44 OPLEIKR RA
Optleikr (-S , -ar), m., den Om- el. Navne Egne, samt Landes og
for
stndighed al noget skeer, gjentager Steders er denne Prposition
Navne,
sig ofte. ganske correlat. med i (dog med den
Optligr, adj., som ofte gjentager sig. Undtagelse, at or synes sjeldnere at
-liga, adv. trde istedetfor af, hvor i forekom-
Optsamligr, adj., = optligr. -liga, mer for ,) det samme gjelder med
;

adv. Hensyn til Forholdet mellem en Mand

Optsinnis og -smviVM^[adv.ygjentagne og hans Hjem.
h) ud fra: eldr
Gange. brennr or nsum, auguin e-m c/er aaer
Or (den alm'ndeligste Form, ikke en Flamme i Retningen ud fra ens
oO, R (den oprindeligsle og nu bru- Nseborer etc.
i) fra: or ymsum
gelige), YR og (isr som part. insepar.) st(i()um fra forskjellige Steder; or iill-
R, prp. m. dat., ud af, ud fra etc. um ftum fra alle Kanter; or austri,
(correlat. med paa samme Maade som
i vestri, etc. ~
k) af: drekka or keri
af med ), 1) om Stedsforhold., a) ud drikke af et Kar.
Sv er lkr vrr
af (correl. med A, 1 , a): or ei. lit
i saurigr, at varia er drekkanda or at
or husinu ud af Huset; or liendinni den er neppe til at drikke af., el. Van-
ud af Haanden; kippa vpni r und, del fra den er neppe til at drikke.
sari trkke., rykke et Vaaben ud af et 2) om andre Forhold, a) ud af, cl)
Saar ; hclla e-u or e-u udgyde af no- correlat. med A, 3, a: or minni, hug
get dets Indhold; taka e-t or piisisi ud el. ude af Hukommelsen, Sindet;
sinum tage noget frem el. ud af den, kjarkr, mftr drcgsk or e-m en taber
(kunde ogsaa betyde: op af den, jfr sit Mod, sine Krfter., de svigte ham.
e nedenfor); hann skar t r ftinum ^) correlat. med i A, 3, b: ganga,
han skar heelt ud af, d. e. heelt ud segjask or felaffi gaae ud., melde sig
igjennem Kjdet paa Benet. ^) med ud af et Selskab el. Forbund; lilaiipa
Biforestilling om en Bortslippen el. or vist rende bort fra sit lovlige Op-
Befrielse: or fangelsi ud af et Fng- holdssted, af sin Tjeneste; rftask r
sel; or fjttrum ud af Lnker; jfr hernai holde op med Krigstog el. Vi-
leyisask or Lftingi.
leppa or hn<l- kingstog; kveftja e-n or dmi, kvi
uin e-s el. e-m kan baade betyde at fordre en udelukket af Dommernes el.
slippe ud af dens Hnder, som alle- Vidnernes Tal; or lagi af Lave.
rede har faaet fat paa en, og und- Veltask or konungdmi blive styrtet
gaae at blive fangen, hvor man er nr ned fra den kongelige Magt og Vr-
derved. - y) i udvidet Betydning, = dighed.
Segjaifik or tt sinni (for-
ud af Munden el. Halsen paa en: negle sin Slgt , d. e.) vanslgte.
gaus or hnum spja mikil. b) om Fara or arfi trde ud, tilbage som
Klder, af (correl. med i , i. c) : Ihndehaver el. Besidder af en Arv,
or fotunum af Klderne; fara or ftum opgive den til en anden. Vera or
klde sig af.
c) \' sporum el. sgunni (ude af Fortllingen, d. e.)
sporunum ud af Pletten (den man staaer ikke tiere omtales i den. ^) med
paa); komask ekki or sporum , see Biforestilling om Befrielse: leysask,
under spor.
d) op af (og ud af, komask etc. or vandreum, nauft (og
correlat. med i A, 1, a): or rekkju fl.
lign.) blive los, slippe derfra.
op af (ud af) Sengen; ganga or rekkju Lignende ere Talemaaderne: leysa or
fy ri e-m vige sin Seng for en, d.*e. e-u finde Rede el. bringe Rede i noget,
overlade en deh for en ]\at. e) op og ra or e-u finde, bringe Raad el.
af (correl. med i A, 1, b) 6r el. npp
: Hjelp i et vanskeligt Tilflde. b)
or laug op af et Bad ; or moldu, jru or svefni op af Svne (jfr i A, 3, b).
op af Jorden. ^) med Biforestilling c) fra: koma aptr or for fra en
om en Lsblivcn (hvor noget er blevet Reise (jfr i A , 3, b). d) i/t over:
siddende fast el. har plumpet ned i) ; or hfi over al Maade. e) oni Stof,
or el. upp or fcni, skafli, vk el. lign. af: or jrni, ti etc. f) om Aar-
f) (correl. med /i, 1, e): or fjalli, sag , af: andask doe af
or srum
hl, brekku fra (Siden af) el Fjeld, Saar; deyja or dde af etc.
sulti, lior
fra en Lid, en Skrnt (eg. fra en 63^ / den flgende Rkke af Ord,
Plet., som ligger etsteds inden deres hvoraf denne Prposition udgjr den
isr de overste og nederste Grnd- frste Deel., er der kun taget Hensyn
ger; jfr i B, e).
g) or landi ud af til Formerne or (or) og or.
Landet.
Med Hensyn til Betegnelser Ork (-ar, -ai, -at) , v. a. impers..
 RAR ORFRI 405

e-n rar fyri e-u, eg. en drmmer for kvelt 0. er (jfr et gammelt Ord),
noget ; deraf almindeligt, en aner, har e)lGramm., Udsagnsord (verbum) ; ors-
Anelse om noget. httr Talemaade. -kvir Ordsprog (jfr
Orar, /". (senerevl.) pi., Galenshab, Ordkvde), -tin bermmelig Omtale, Be-
Fantaseren: hann var rr ok sasi i rmmclse, Ry; ora-kast Tiltale; spec.
iunura. b) nu ogsaa om Boms haarde, bebreidende Orrf. -driittr Ords Ud-
Pudserier og Ly s lighed; ra-fer gal tale., -Tr = orftalag. -fjldi Ordmngde;
Reise. -vesr meget lang Vei, I. -verk Ordrighed. -framkast henkastede, lidet
noget som gjres i Galskab. overlagte Ord. -fulltin;? Hjelp i Ord.
Ord (-S, pl.d.s.'), n.. Ord, a) Ord: -gntt r=: orgnft. -hagr orhagr. =
lianu mlti ekki o. han talfe ikke et -hald Ordfasthed, Ordholdenhed, -heill
Ord; f ekki o. af e-ni ikke faae et = oriSheiil. -hj&\dr,n.. Ordbram, Ord-
Ord af en; jksk o. af ori det ene gyderi, -hnipplngar, /. pi., Kjvleri,
Ord tog det andet; eptir orunum ord- Ordstrid, -kast Ordstrid, Trtte, I.
ret. Taka til ora tage til Orde. -lag Udtryksmaade. -lauss, adj., uden
b) Ord, Udtryk: oranna er hverr r5- Ord. Oiftalanst, n. sg., adv.^ uden
andi (Ordsprog) over (Valget af) sine at sige et Ord, I. -rmr orrmr. =
Udtryk har enhver fri Raadighed; fara -samr, adj., som taler meget, snak-
mrgum fngrum or5um um e t udtale som, -sera i, /*., den Egenskab at vre
sig i mange smukke Ord om noget; orasamr. -skak, n., := tlur. -skil
fjtinn i orum forsigtig i sin Tale; Ordenes Adskillelse : ar heyri-k ekki
J)tt slik o. f ri i skjndt der faldt o. man kunde ikke skjelne det ene Ord
saadanne Udi adels er ; velja e-m h^ulig fra det andet, -skipan og -un Ord-
or bruge haanende^ spottende Udtryk flge , Ordfining. -skipti Ordskifte,
imod en', mnnum finnask o. um (eg. det at vexle Ord; Samtale: tfust ^eir
de kom let paa, fandt let Ord om , d. (gir ok Bragi) vi 5 d ry kkju ok o.
e.) Folk kunde ikke lade vre at tale -skortr Mangel paa Ord; e-m verr
om. , ^9 '-''^'^ P^-) Lofte, Trusel, o. en mangler Ord,
I; jfr orfall.
el. desl. : efna , halda o. sin holde, -skrap, Ordgyderi, -skripi
w., Or/6/VOT,
staae ved sine Ord; g:anga bak ora = orskrpi. -skrum .= skrap, -sveimr
sinna gaae fra sine Ord. -^) Bud, foruroligende Ptygter, Trusler, fornr-
Budskab: ir<)ra, scnda e-m b. sende mende Udtryk, Ophidselser, sotn bres
Bud til en'., bera e-m o. es bringe ens omkring blandt Folk. -tilfki Udtryk,
Budskab, Ord til >n. 8) i pL, Ord- Udtryksmaade, Talemaade, /.
strid, Klammeri: e-m verftr e-t at or- Ordbrag Maade at tale paa, L
ura to el. flere Personer komme op at Orbginn ufielig, haard i sin Tale, E.
skjndes, mundhugges over noget. Orddjarfr djrv i sine Yttringer.
i) Ord, Udsagn., Vidnesbyrd (for Ret- Orfall, i: e-m verr o. en bliver
ten) : kve ek yr eira ora allra, er ordlos; jfr oraskortr.
yr skyida log til at bera. Q Be- Orfk som taler kun lidet. 2)
stemmelse: ^at var hit f3Tsta o., ,at orftt, n. sg , impers.e-m verr
, i:
allir, menn skyldu kristnir vera Is- orftt en mangler Ord, kommer til al
landi. Urar o. Urdes Bestemmelse, standse i sin Tale, den gaaer i Staa
Skjebnen. r]) Dom, Kj endelse : ra for ham.
ori um e-t have den afgjrcnde Stemme. Obfarinn, i: vel, ilia o. =3 vel,
c) Omtale, Rygte: vera i ori blive illa mli farinn.
omtalt, sagt blandt Folk; hafa e-t Orfer Tale: hafa orfcr e-u
ori tale om, lade sig forstaae med', tale om.
or leikr e-u, see leika /, A, 2, d, Ordfimi, f. indech, Ordkonsf.
3. Fy rir or5s sakir for at fore^ Ordfimr ordsnild, ordsnar.
bygge (mislig) Omtale ; jfr Icgsja e-ra Orfjldi = orafjoldi.
e-t til orfts lgge en noget til Last, Orflang n,, hidsigt henkastede Ord
gjre til Gjens tand for (dadlende) Om- illyri.
tale (en anden Betydning af denne Orfleygr, adj., som rygtes iblandt
Talemaade, see under le^gja /, J, 2, Folk, er bragt i Folkemunde.
9> ff> 89. ^) Rygte (en har) : fa Orfullr fuldstndig udtrykt efter
gott, illt or have godt, slet Rygte; Loven, lovformelig.
gott, illt o. ferr af c-ra. d) Ord- ORFRi, a) Ordsnildhed ; Veltalen-
sprog (j= orhltik, orftshttr, orskviftr): hed.
b) Udtryk , Udtryksmaade :
tt ek vera sv at gra, sem forn- vanda sem mest at htt ok o. saavel
400 ORFRILIGA-* ORKA

med Hensyn Ver$ebygningen som de

til Orbsending Ordsending , inundtligt
poetiske Udtryk. c) Tale. Budskab.
Orbfriliga og -rRLiGA, adv., med Orbsjkr ngstelig med Hensyn til
Ordkonst el. Veltalenhed. Fo/fts Omtale.
Obdfcerr ordsnild, veltalende. Orbskr =
orhvass.
Orgfr (^-rs, pi. d. s.), n., aahen- Orbskaup Spot.
mundet, kaadmundet Fruentimmer. Orbskrpi forkeert Ord el. Ordform;
Orgntt Ordrigdom; Veltalenhed. Skjeldsord.
Orbgbr, a) =
gor: o. til allra Orbskrmi C-is, pi. d. s.'), m., d s.
som taler (kun) godt om alle. h) Orbskr =
orskr, som skader
som har et godt Rygte. c) velta^ andre med sine Ord.
lende (Eg.^. Orbsloebur, f. pi., usikkert Rygte.
Orgtinn forsigtig i sin Tale el. Orbslcegr, adj., underfundig, listig
sine Yltringer, I. i sin Tale.
Orhagr ordsnild., veltalende. Orbsmlld og -snilli Ordsnildhed, =
Orhkr -s, -atj, m., kaadmundet Per- mallsnilld.
son, en som ikke skaaner i sin Tale. Orbsnillingr en veltalende Mand.
Orhegi, f. indecl.., Ordfrdighed, Orbsnjallr =
mlsnjallr.
Ordsnildhed.) Veltalenhed. Orbspakr, a) klog, klgtig i sin
Orheill, a) (godt) Omdomme, Rygte: Tale (jfr B).
bj ordsnild , vel-
gft o. godt Rygte. b) Varsel, Var- talende.
selstegn. Orbspeki Veltalenhed, Ordsnildhed.
Orheldinn. adj., =ha]dinorr (or- Orbspekingr =
orsnillingr.
heldni, f.. Ordholdenhed^ , I. Orstafir , m. pi. , == mlrnir
Orheppinn ordsnildy trffende i sine (Eg.).
Ord el. Indfald. Orbstilltb forsigtig og rolig i sin
Orheppni , det at vre orhepp- Tale.
inn /. Orbstrr =
strorr.
Ordhittinn =
orhheppinn. Orsvinnr =
oiftspakr 6.
Ord HVASS hvas i sin Tale., som bru- Orbsll som har megen Ry , beromt.
ger bidske Ord. Orbtak og ORBTCEKi. H-ff a) Udtryk,
Orhvatr, d. 5., el. som taler ufor- Talemaade; Lsen, Fellraab : at o.,
sigtig. sem Birklbeinar vru vanir at hafa.
Origr og -ugr, adj., ordsnild. b) noget der ytlres, siges: var eitt
Orit, supin af vera. o. allra, at etc. der horles kun een
Orillr =
illoir. Yttring af alles Mund, etc. c) Sam-
Orknr skarp, ushaansom i sin Tale. tale: eiga o. vi e-n.
d) Omtale,
Orklfr {Navn paa Figuren) Apo- Rygte.
cope. Orb VANDR som veier sine Ord., er
Orkringi, f. indecl. , Ordsnildhed. forsigtig, samvittighedsfuld i sin Tale.
Orblag, 1) Udtryk, Udtryksmaade. Orbvndr som taler ilde om Fdk.
2) Omtale, =^ orrmr. Orbvarr forsigtig i sine Ytlringer.
Orlagr, bermt. Orvss = orspakr h.
Ordlacss, adj., som ganske
ordlSj Orb VI TR
klogtig i sin Tale (Eg.).
fattes Ord. 2) uden Dadel: lta Oreldask, V. pass., forldes.
orlaust ikke dadle. Orf (-(S, pi. d. s.), n., =- Ijorf.
Orlengja, V. a.,bruge flere Ord om. rfr, eg. Bortdragen ud af noget ;
Orblof Ros , Bermmelse. Jfr spec. det at faia or arfi o: overgive
orlof. den Arv, man ihar taget Besiddelse,
Orbmargr = mar^orr. til en anden (den rigtige Arving).
Orbnoefr (-knfr), adj., ordsnild. Organ (-s, -n), n.. Orgel; organs-
-Orbr, see i brorr, fastorftr etc. hljft Orgeltone.
Orbrkkr djrv i sin Tale (Eg.). rgrynn, rgrynni, ., = lgrynhi.
Orbrofi (-a, -aOi *'** ^^* ^^^^ bry- rhf el. RHF en stor Mngde el.

der sit Ord. Masse; jfr rof.

Orrmr , a) Omtale. b) Ros, rhttis, adv., uordentlig, B.
Lovtale, Bifald. Orir el. RIR for vrir, see u. vrr.
Orbroeba Samtale. Orka f-u, -ur), f., 1) Kraft, Styrke.
Orbrceba, V. a., tale sammen om, 2) Arbeide, Syssel. 3) Underhold :
Orbagemdr berygtet, 1. Midler; orku-efni Arbeidsdygtighed,
 ORKA RSKURA 407

el. Leilighed til. Betingelse for Frem- rlauss, adj., som er bleven fri for,
bringelsen, Fuldforeisen af et Arbeide. staaende uden for noget, ikke lngere
-fr som har en ringe Styrke. N. har^ med en Sag at bestille.
sg.^ orkuftt, tmpers. , i: e-m verr Orlendis_, adv., = erlendis.
orkuftt ens Krfter, Evner komme Orlendr .=: erlendr.
tilkort, -lauss, adj., kraftlos, udyg- Orlof fogsaa, men mindre correct^
tig, -maftr kraftig, dygtig Mand. -vanij orlof) Tilladelse, Orlov; orlofs-Iauss,
adj., = aflvani. adj.., uden Tilladelse.
Orka (-ai^a, og n., m.
-at), v. a. Ormgarr Ormegaard.
gen. og dat., A) c. ., 1) m. gen., a) Ormgtir, m. , Slangeholder (en).
afstedkomme, bevirke, foraarsage , give Ormr (-S, -ar), jw., Slange, Snog;
Anledning til: allt orkar tvimlis Orm; ormsi-hit Slangebid, -hali Slange-
grt er (Ordsprog) om alt blive Me- hale. Slangeham. -hry g gv Slan-
-\\a,mv
ningerne delte, naar det forst er gjort; geryg. -hi Ormehud Ormesvob.j,

jfr jaPnao orkar tvimlis J) hefnt er. -hftt^i Slangehoved ; Ormehoved, -megin
b) s'ge, sge at forskaffe sig: o. en Slanges Styrke. -tunga en Slan-
kvan fan gs frie.
c) o. e-s e-n ges Tunge ; som cogn.^ eti som har en
henvende sig til en om noget, begjere hvas Tunge; orma-bli Ormerede. -eitr
el. fordre noget af en, opfordre en til Slangegift, -hvsing Slangers Hv-
noget el. desl.
O. ora e-n til- sen, Snogehvislen.
tale en.
Jfr B, 2, nedenfor. 2) Orna (-aa, -at), v. a. og n., 1) v.
m. dat., a) eg. kunne bre, magte^ a., varme.
2) v. n., blive varm;
magte med: o. vpnum. b) ueg., impers. e-m ornar en varmes, bliver varm.
magte^ vre i Stand til, B) v. n., Orof (s, pi. d. s.), n. , uhyre
i) o. til a) =. efla til e-s (see
e-s, Mngde el. Masse., =
of^ . fjr =
efla b).
b) arbeide paa noget. grynni fjr.
2} o. e-n til e-s henvende sig til en Orpit, supin. af verpa.
om noget; jfr A, 1, b ovenfor. 3) Orr el. RR (orra, rra), see vrr.
vre i Stand til, have Krfter el. Mid- rr = rri.
ler til; jfr A, 2, b ovenfor. II) f. rrek (-S, pl. d. s.), n., en Kile el.
p., oikask i: at orkask at (m. folg. Pind til at drive noget ud med, I.
infin.) bre sig ad med., at etc. Orri (-a, -ar), m., Urhane (tetrao
Orkast det som bortkastes. Udskud, I. tetrix); ogsaa som et eogn. ; orra-
Orkn, see rkn. lirift Slutningen af Slaget ved Stam ford-
rkoli, see rkuli. bridge , hvor JSormndene bleve an-
rkosta (rkosta) og rkostis (r- forte af Eysteinn orri ; i daglig Tah
kostis), adv. , som Udvei : eiga ekki hidsig og larmende Trtte.
rkostis ikke have nogen Udvei, staae Orrcsta el. ORROsTA (-U, -ur), /*.,
50W hjelpels. Slag, Bataille, Kamp (saavel til Sos
Orkosti el. RKOSTI, adj., uden Ud- som til Lands): eiga , heyja, halda
vei Midler.
el.
Impers. : ok rkosta orrustu holde et Slag; Itggja, lfta til
verr fy rir ralirgum og mange kom til orrustu (vi e-n) indlade sig i Slag,
al lide Mangel paa (paa Foder). begynde et Slag; onustu-dagr Kamp-
bkostr (rkostr) Udvei; Midler; dag, -efni Anledning, /i rsag til Slag.
Forraad. -gu =:t baidagagii. -hhnv en Holme^
Orkostis, see rkosta. hvor en Bataille gaaer for sig. -laust,
Orkuli (-kolij og rkoli, adj.j eg. ti. adj.., adv.., uden Svrdslag, -mar
ganske kold, uden Gnist (?) el. som == bardagamar. -ntar Kampplads^
ikke har Kul el. Brndsel mere (?), Sted el. Plads til at holde et Slag
df hvis Forraad er sluppet op; impers. : paa. -vllr en Slette, hvor der holdes
verr rkula fyrir mrgum det (Het) et Slag; jfr vgvllr.
slap op for mange. Nu siges: 6. rrdi (t-s, pl. d. .), n., a) Ud-
vonar haablos, som har tabt., opgivet vei; Beslutning (med Hensyn til en
alt Haab om noget. Udvei el. et Middel).
b) Raad :
Orkynja, adj. vanslgtet, B.
, hvert . viltu veita mer?; rra-
Orkynjask, V. pass. , vanslgte, B. lauss , adj., som ingen Udvei har at
Orlausn, i) en Begjerings Opfyl- gribe til.

delse for en Deel , Imodekommen. Orsaka, V. a., foraarsage , foran-

2) en endelig Bestemmelse , en Sags ledige, I.
endelige Afgjrelse. rskurba (-aa, -at), v. a., afgive
 F

408 ORSKURBB

som Dom, Kjendelsey Afgjorelse el. Be- OsTFJRfiUNGR fjerde Delen af en Ost.
slutning. OsTGBiND et Slags Sprinkelvrk, som
rskurr Kjendelse , Afgjorelse', nylavede Oste lgges (lrres) paa, I.
rskurar-mar en som afsiger en Dom OsTHELMiNGR en halv Ost.
el. Kjendelse. OsTHLEiFR Ostekage.
bslit endelig Beslutning^ Afgjorelse ; OsTKiSTA Osteform.
bestemt Svar. OsTMYSA Valle af den Melh, som Ost
Orsk Aarsag; orsaka - laust_, n. laves af, I.
ad}., (adv,og subsf.), uden Aarsag el. OsTR (-S, -ar), in., Ost; osta - biir
Grund; uforskyldt.
At orsakalausu Ostekammer , B, -gOr Ostelavning.
d. 5., /. -kista =ostkista, /.
Ortekt, f.. Tagen ud af. 6) det sTR, see hstr.
al tage ind i Strikning, I. OsTRA (-U, -ur), f., sters.
rtningr (-S, hvad der
-ar), w., OsTTOLLR Afgift, som betales i Ost.
ud og kastes bort, I; jfr rkast.
pilles OsTVGR, adj. , som opveier Ost.
rtlub, f.pL, Fraraadel se forbun- Ota (-aa, -at), v. ., m. dat., rkkcj
den med Vgring. skyde frem for sig.
rcggr, see rng^r. Otr C-rs, -rar), m., Odder (mustela
Oriim el. RCM, see vrr. lutra); otrs-gjld= otrg:jld. -lki en
RVAL, i) Udvalg. 2) Udskud, Odders Skikkelse.
det som andre have vraget. Otrbelgr det uopskaarne Skind af
rvinda, adj., overvldet af An- en Odder, Odderblg, Odderskind.
strengelser og Svnlshed, meget stra- OtrgjUld Boder for Drabet af en
badseret, I. Odder.
rvnn, see rvnn. tta (-U, -ur), /*., Tiden fra Vj^
RVTTi (-18, pi. d. s.)f n.. Af- 4^2 om Morgenen.
6) den tidlige
skum; Udskud, J. Morgenstund; Daggry; ttu-sngr if/or-
rttask (-ausk, -tzk), v. pass.j gensang , Froprdiken; jfr morgun-
vanslgte. tir, ttusngs-bk Bog til Brug ved
sK (-ar, -ir), /"., nske ; at skum ttusngr. -mal Tiden, naar ttu-
efter nske; ska-barn Adoptivbarn; sngr skal begynde; o. fl.
kjrt, elsket Barn. -bjrn Bnkebider (?), tta (-aa, -af), v. a., i) m. dat.,
/. -byrr onsket, atlraaet Bor. -fundr indjage Frygt., forskrkke.
2) f, p.
atlraaet^ hjrt Mode. -r ypperligt tta^k, V. dep. a. , task e-t vre
Raad. -steinn nskesteen (paa samme bange for noget, frygte; ottask drott-
Maade som nskehat). -stund Time, inn frygte Gud.
hvori hvert Onske opfyldes, I. -sunr Otti (-a, uden pi.), n. , Frygt,
Adoptivsn; kjr Son. Forskrkkelse; Rdsel: o. elr at e-m
sKBARN =
skabarn. en bliver greben af Frygt; 6. stendr
OSKBKRNI f-ls, pi. d. s.), n., d. s. af e-u C^-i") noget indgyder Frygt el.
OsKMGR kjiBr Son. Forskrkkelse ; o. liggr uin e-t man
sMVNiVi Mundingen af en Flods Udlob. har Grund til Frygt med Hensyn til
Oss, see ek. noget. 6) noget., man har at frygte,
ss (-, sar), w. , Munding, Flod- Fare, E; tta-fenginn, rd, for-
munding.
2) (en Flods) Udspring : skrkket, -fullr, d. s. -gjarn frygt-
Bkal at si stemraa (Ordsp.') ved agtig, -lauss, adj., frygtlos, uden Frygt.
(i) Udspringet skal man standse., til- -ligr, adj., frygtelig, skrkkelig, -sam-
stoppe Floden. ligr, adj. , d. s. -sleginn forskrkket.
OsTBiTi et lidet Stykke Ost, I. Qttlaust, adv., uden F\ygt , trygt.
OsTENTA Q-M, -ur), /"., ^4 Minul. x, i. og 3. s. impf. ind. af vaxa.

R
Jt kaldes paa Islandsk pje og ud-
, som f (f. Ex. opt =3 oft); d e med p
talessom p i Dansk, ligeledes pp som begyndende Ord ere ikke af nordisk
dansk pp ; foran a og i udtales ofte p Oprindelse.


P PENNINGE 409

P, see pi. Salighed Paradiis , paradisisk Lyk-

i
Padda (pddu, pddur), /*., Padde, salighed, Paradiisport.
-hll -sla
Tudse, Skrubtudse (rana bufo^. = paradsarfagnar. -vist Ophold i
PFi -a, -ar), w.. Pave; pfa-bann Paradiis.
Band, Inlerdict. -bo paveligt Bud, Pardi (-a, -ar), m.. Par der.
Parelov. -boskapr, d. s. -dmr Pave- Parlment {-s, pi. d. s.)i W- Parlament,
domme ; Pavevrdighed, -fundr Besg Parta (-aa, -at), r. o., dele i Par-
hos Paven, -sarr Pavens Residents. ter el. smaa
Stykker.
-laass, adj., uden en Pave. -Hgr, adj., Partr (-S, -ar), m., Part Deel
, ;
pavelig, -stol Pavestol, -tala Pave-
I
Lod.
rkke, -tiund Tiende, som erlgges til PSKAR, m. og og paskir,
f. pi., f.
Paven, -veldi Pavedomme ; Pavevr- pi., Paaske: fyrsti (dajrr) i pskum
dighed. Paaskesndag , frste Paaskedag ;
PFUL =
pi.
pskum iPaasken; pska-aptann Pa-
Pi og P {gen. p, pi. par)_, m., sheaffen ; Paaskedag saften, -dagr Paa-
Paa, Paafugl ; ogsaa som cogn. skesndag. Paaskedag. -friftr Paaske-
Paktab, m. pi., Epacter.
fred, -hald Hitideligholdelse af Paa-
PLL (-Is, -lar)i *., el Slags Hakke; sken. -htiN Paaskehitid. -helgr og
jfr grjtpll. -helgi Paaskehitid. Paaskehelligdage.
Palldmar m. pl.y
,
= arindmar,
/.
-lamb (Jdernes) Paaskelam. -morg-
Palldna (jfr pallr b) Bnkehyndej inn Paaskemorgen. |rnttPaaskenat.
-snjr S^ee , som falder i Paasken 5
Pallkli Bnkeklde {jfr pallr 6).
og fl.
Pallkoddi Bnkepude (jfr pallr b).
Past uden pi.) n. Spisen,
C-s , , ,
Pallr (-s, -ar), m., a) Trin, Trappe- den: (om et Rov-
pasti
trin.
b) Bnk (med Rygslod og op-
dyr) vre
ligffja
i Frd med at de et
slaaende Endestykker , el. maaskee Aadsel.
staaende paa en Forhin7ig) c) . Pataldr (-rs, -rar el. pi. d. *.)
nu, Loftet i Dagligstuerne i Island ; el.n , (Eng. battle) Kamp (plads ?) :
palls-horn Hjrne, Krog i en pallr b. bja e-m pataldr udfordre en.
Pallrm Bnkerum , Plads i en
Bnk. Pati (-a, -ar), m., lost Rygte, Fol-
Pallstokkr Trin Skammel, som
el.
kesnak.
Patiisa (-U , -ur) , /"., Disk (pa-
forer op til en Bnk (jfr paMr b),
ogsaa den forreste Rand af Sdet i lena).
en pallr b. b) nu, den yderste Kant
(som
Patrarki
geistlig
(-a ,

Person),
-ar) , m , Patriark
af Loftet ved Opgangen.
Patti (-a, liden Dreng,
-ar), m.,
PLMARI (-a, -ar), m., Pilegrim; jfr
vallari plmaja-ver Vei, som Pile- Pusling, L
;

grime drage over. Pausa, see pusa og spiisa.

PLMDROTTINSDAGR == plinsunnu- Peb f-s, pi. d. s), n., en Bonde i
dagr. Skakspil; Pusling, L
PLMI (-&, -ar) og plmr (-s, ar), Pbita (-a, -ur), f., Poitou (Picta-
m. Palmetr; Green af et Palmetr ; ria).
b) Spyd (fra Poitou, af fransk
plma-Jagr= plmsunnudagr. -sunnii- Fabricat, poet.), E.
dag;r = plrasunnudagr. -vir = plrn- Pkll (s, pi. d, s.), ., rdt Silke
vir. el. Atlask; et kostbart Stof i Alminde-
PLMSiJNNA = plmsunnadagr Palme- lighed; i^eWs-h'kxiWMessehagel af pellj
sndag. og (1.
Plmtr Palmetr, Palme. Pengar, see tinder penningr.
ELMviBR Palmetr; plinviar-skgr Peningr, see penningr.
Palmeskov. Penni (-a, -ar), m., en Pen.
PLSTAFR Paalstav. Penningr el. peningr (-s , -ar og
Panna, (pnnu, pnnur), f., Pande, contr. pexgar), 1., a) m, pi., et pr-
Stegepande. get Stykke Metal i Almindelighed,
Pantr (-S, -ar), m., Pant. Penge; af Vrdi \'io =
/" en eyrir

Panzari (-a, -ar), m., (Pandser), talinn, men ^1,^^ af en eyrir veginn.
Harnisk (af Lder el. uldent Stof). (i) i Penge, Gods.
pL, b) collec-
Paradis (-ar, uden pL), f, Para- titt , Kvg; penninga-hirzla Gjemme
diis; paradsar-fagnar og -fgnur for Penge, -lauss, adj., pengelos, som
 f

410 FBTA POKl

mangler Penge, -n'kr som har Penge- PPA (-u, -ur), f.. Pibe, Blase-
rigdom. ror , Flite : blsa ppu blse i en
Penta f-aa, -at), v. a., afhilde med Pibe.
Farver^ male; jfr skrifa. bj ueg., PiPARR (-rs, uden pi.}, m., Peber.
udsmykke. PiPARKORN Peberkorn.
Pera (-U, -ur), /*., Pre; Pre- PiPRA (-aa, -at), v. a., pebre.
tr. PiPRA ( afta, -at), v.n., ryste, bve:
Pentari (-a, -ar), m.j, Maler; jfr p. ok skjlfa.
piktr, skrifari. PlSKISDAGAR, PIKISDAGAR Og PYKKIS-
Perla (-U, -ur), f.-, Perle. ,DAGAR, m. pi., Pinlsedagene ; jfr hvita-
Persona (-u, -ur), /*., Person; Per- dagar.
sonlighed.
b) Person (Gramm.) ; PSL, see pi'nsl.
persna-skipti Personskifte (i Talen). PiSTiLL (-Is, pistlar), m.. Epistel
Petarr, Petr, Petrus (-s), m., St. (om et af Apostlernes Breve).
Peder; Ptrs-messa (Pettars-niessa), Pjakka (-ai^a , at) ? ' , pikke,
etc. sl'de el. stikke i noget (ofte og hur-
PKA (-U, -ur), /*., Pige. tig).
PiKiSDAGAR see.pi^kisda^ar.
, PjtR (-rs, uden pi.'), n., (senere
PiKKA (-aa, -at), v. a., pikke; jfr Ord'), Blik, Messingblik.
pjakka. Plaga (-aa , -at) v. pleie ;
Piktr (-a, -af), m., =
pentari. dyrke.
,

PLA (-U, -ur;^ /",, Piil. Plaga (-u, -ur), f., Plage:
PLAGRMR (-S, -ar), w., Pilegrim ; Plaga (-aa, -at), v. a., plage,
jfr plmari , vallarij plagrms - fer Plagg (-s, plgg), n. mest i pi., ,

Pilegrimsreise. Ting, som horer til Folks Udrustning,

PLRR (-rs, -rar), m., en opreistj Kldningsstykker etc, omtrent far-
fritstaaende Pille; Slotte, Soile. angr, Reiseloi, Bagage (vpn eira ok
PLL (-S , pilar), m. , Piil, Pile- nnur plggj j plagga - margr rigelig
tr. udstyret; ogsaa =
Qolskruoigr.
PiLTR (-S, -ar), m.. Pilt, Dreng, Plna, see i afplna.
Svend, Yngling; Drengebarn. Plan ETA (-U, -ur), /"., Planet.
PiLTfiNGR (-S, -ar) , m., en liden Plantan og PLNTUN (-ar, plant-
Dreng. anir), /"., Plante; plantanar-ker Urte-
PiLz (s, pi. d. s.), ., Skjrt. polte.
PMENT (^-s, uden pi.), n., fimet. = Planta (-aa, -at), v. a., plante.
PNA (-U, -ur), f.. Pine, Pinagtig- Plastr (-rs, -rar), m.. Plaster,
hed., Pinsel. Plss el. PLZ (-S, pi. d. s.) n.. ,

PNA (-i, -da og -aa, -at), v, a., Plads.

pine, martre., plage; straffe. Plta (u-, -ur), f.. Plade', Pand-
PNARI (^-a, -ar), m., Piner, Bod- serplade {Pandser? , B). b) Slette,
del. Flade.
PiNDA, piNDiNG , seB pyuda, pynding. Plz, see plss.
PNILIGR , adj. , piinlig , piinfuld, Plgari (-a, -ar), m.. Plovmand;
kvalfuld. jfr plgkarl.
PNiNG (-ar, -ar), f., Pineise, Pine, Plgfar =
arrfor.
Piinsel ; piningar-dagr =
pinslardagr. Plgjrn =
arrjrn.
-mark = pinslarraark. = pinsl-
-staftr Plgkarl =
plgari.
arstaiir. -vttr = pnslarvttr. -vtti Plgr (-S, -ar), m., Plov: keyra
= pnfeiarvtti. plg kjre Hestene for Ploven.
PNSL og PSL(-ar,-\r), f. , Pineise, Pine Plokka (-aiSa, -at), v.a., plukke ; skille
Piinsel; pinslar - dagr og pislar-dagr Folk af med deres Eiendele: va
Pinedag. -fri, mest pislar - fri Pi- plokkai hann menn med rni.
neredskab, Pinebnk, -mark og pisl- Plma f-u, -nr), f., Blomme (pru-
ar-m. Piinselsfegn, Korset, -staftr og nus domestica),
pislar-st. Pinest.ed. -tre og pislar- PLGiNG (-ar, -ar), f., Ploining.
tr Korset, -vttr og pislar-v. Mar- Ploegja. (-i, -a, -t), V. a., plie;
tyr, Sandhedsvidne, -vtti og pislar-v. jfr crja.
Marlyrdom. Plgg, pi. af plagg.
PiNTA, piNTiNG, see pynda, pynd- Plntun, see plantan.
ing. PoKi (-a, -ar), m., Pose, Sk, /.
 POLLTTR PROP 411

POLLTTR , adj. ,
fuld af Vand- Samtale med Prsten; spec. om Pr-
huler. stensBesog hos en Syg for at skrifte
POLLR (-S , -ar) , m. , Vandhule^ ham el. give ham Sacramentet. -hiis
Pol. Prstebolig, -kaup Ln, Betaling, som
PLTUR , f. pl.^ en Fyrstes (dew en Prst oppebrer. -nafn Prste-
grske Keisers) Gemahker; plta- navn, -setr , Prstegaard. -skapr,
svaif det , som Vringerne var til- m. , Prstedomme , Prstevrdighed.
ladt at tage i den grske Keisers -skyld =
prestskyld. -sonr Prste-
Gemakker (Skatkammer) ved hvert Kei- sn. -tund Prsietiende, -vgsla Pr-
serskifte. stivielse presta-dmr en af Prster
;
PoNTAB, see pnktar. sammensat Ret. -hatari, i.. Prste-
Port (-s, pi. d. .), n.. Port. hader (cogn.). -heimiii Prsters Hjem.
Pors (-s, uden pi.?), m. (?), Pors -hiis Prstebolig , Huus for Prster,
(myrica gale). Geistlige. -mt Prstemode. -stefna, d. s.
PORTUs Horehuus. Pretta (-a5a, -at), . ., bruge Kneb
PoRTKONA Hore, Skjge; porlkvenna- imod, svige., bedrage.
hiis = porthiis. Prettttr, adj. , fuld af List og
PoRTLFi, n, Skjrlevnef Horelev- ., Svig, rnkefuld.
net ; portltj-mar Skjorlevner, Hore- Prettr (-S, -ir), m.. Kneb, List;
buk. Rnke, Stig; pretta -fullr svigfuld,
PosTULi (-a, -ar), j. , Apostel; rnkefuld. -lauss, adj,., rnkelos.
postula - s&%m' , f. pi., Legender om Prettvsi, f. indecl., Rnkefuldhed,
Apostlene. Svig agt ighed , Stig.
PosTL'LLiGR, adj., apostoUsk. Prettvsligr, adj, ^ svig fuld , som
PoTTR (-S, -ar), ., (Potte), Gryde. vidner om Svig.
PoTTSTEik Steg ^ som er stegt i en Prettvss =
prettttr.
Gryde. Prik (-s, pi. d. s.), n., kort Stok.
Prammi (-a, -ar), pbmr og prjmr 2) et Tidsregningsmrke (indskaaret i
(-S, -ar), *., Pram., liden Baad. en Stok).
Prdika {-a(>a, -at), v. a., prdike: Prikstapr Primstok, Primslav.
p. kross prdike et Korstog; abs., PrimIjW?., (-a,-ar). Kl. 6 om Formid-
holde en Prdiken. dagen, Prime; Gudstjeneste, som holdes
Predikan og -un C-^"*? -anir), /"., Kl. 6 om Formiddagen.
det at prdike; Prdiken; prdiknar- '
Primsigna, V. ., mrke med Korsets
stll Prdikestol. Tegn, dbe forelobig.
Predikari (-a, -ar), m., a) Prdi- Primsignaiv og -vy (-ar, -anir), f , det
ker: p. heilagra laga. b) Prdike- at primsigna.
broder, Dominicanermvnk ; prdikara- Primsigning (-ar, -ar), /*., d. s.
hs Dominicaner Orden, -kluustr Pr- Primstafr =i prikstafr.
dikebro dreskl oster, -lifnar Prdike- Prinz (-, -ar), m., Prinds.
brdrenes Orden. pRORR el. PRRR (-S , -ar) , m..
Predikun, see predikan. Prior.
Prsenta (-U, -ur), /"., Forring. Pri'sa (-a5a, -at), v. ., prise, love,
Pressa (-aa, -at), v. a., presse. bermme.
Prestbor Prsiens Bordkold., Un- Prsa (-aa , -at) ,] v. a. ,
pine,
derhold: leggja til prestborfts. martre.
pRESTGARR Pvslebolig ; = presta- Pr i SS (gen. d. s., -ar), m.. Stads,
hds. Hitidelighed , Priis., Festlighed.
Prestkona Prstekone. Prsl'nd (-ar, -ir), f.. Fngsel.
Prestlauss, adj.., uden en Prst. Prjl (s, pi. d. s.), n., (d. Pral),
2) som har mistet Geistligheden, Flitterstads, I.
Prjmr, see prammi.
Prkstligr, adj. , prstelig. Prjxa (^-aa, -at), v. er., strikke,
Prestlingr (-S, -ar), m., en som I.
oplres, sluderer til Prst. Prjkles (-S, uden pi-), n., strikket
Prestmgr Svoger Hl en Prst el. Ti, strikkede Varer, L
Prsten. Prjnn (-S, -ar), m.. Strikkepind.
Prestr (-S, -ar), m., Prst; prests- Prcessa (-U, -ur), f.. Oplog.
dmr Prstedomme y Prstevrdighed. Prof (s, pi. d. s.), n., Beviislig-
-dttir Prstedatter, /, -fandr Mode, hed: hnuin gengu uH p. framar han
412 PRFA PKKIIR

kunde overalt producere strre , vg- tal.

2) =
skippund (efter P. Vi-
tigere Beviisligheder. b) Under- dalin 2PI^ Lpd.).
3) Pund (jfr i
sgelse^ Prvelse: at ftr teknu pri. Dansk nedgrave sit Pund) : pund |)at,
Prfa (-aa , -at) , v. /. , bevise er a.u5 seldi mer.
(refsa J)esm") sem at ru vera prf- Pundari (-a, -arl, m., Bismer.
air som bliv^ overbeviste om et c. Pungr(^-s, -ar), m.. Pose af Skind;
Prfask at illuni manni blive en he- Pung, a) scrotum.
b) Pengepung,
viisliglldgjerningsmand. PuNKTAR og PONTAR , ttdj. , med
Profan og -un, /"., det at prfa. Punkt, Prik over.
Prfanligr, adj., beviislig. Ptjnktr (-&, -ar), m., a) et Punkt,
Prfastdmr Provstevrdighed. Punktum.
b) Tidspunkt. c) Punkt,
Prfastdmi Provstedomme. Post; Omstndighed.
Prfastr {-s, -ar), m,, Provst. PuNTR (-S, -ar , w., et Slags Grs
PrFENTA , PRVENTA Og PRVEXDA (aira v. carex pratensis).
(-U, -ur), /"., Indtgter; Gods: leggja PuRPCRA, see purpuri.
provendur til kirkju lilskjde, give en Plrpuri (-Hf uden pi.) , m. , og
Kirke Jordegods, hvoraf Indtgterne PURPCRA, n.. Purpur; purpura-gull =3
tilfalde den; g:efa e-m prfentu sina rauagull. -likull Messehagel af Pur-
fledfre sig j prfentu-mar Fledfring. pur, -kli,
pi.. Purpur, Pur-
n.
Prpukti (-a, -ar), wi., Prophet. purklder, Purpur, Purpurfarve.
-litr
Prvenda, -\enta, see prfena. -mttull Purpurkaabe. -skikkja en
Prbinj stadselig kldt. skikkja af Purpur.
Prubleikr (-9, -ar), w., Prgtig- PuRPCRLiGR, adj., purpurrod.
hed, Sfadselighed; Gjvhed, Kjkhed, Pus-, see spds-.
Tapperhed. puss el. PSS (-, ar), i.. Pung,
Prligr, adj.., a) prydelig^\ prg- liden Pose : taka e-t or piissi sinum.
tig, stadselig , herlig: hin pi 5Iigsta PSTR (-rs, -rar), m.. Pust., Ore-
veizla. b) som vidner om Gjvhed^ figen.
Kjkhed. -liga, adv. PTA (-U, -ur), f,. Hore, Skjge',
PfiMENNi (-IS j pi. d. s.), ., en gjv J/r por(kona, skoekja, vndiskona ptitu- ;

Mand, I. barn en Skjges Barn. -sunr Horesn.

Prbmennska, f., Gjvhed^ I. ptna-his Horehuus. -mar Skjrlev-
pRR, adj.^ prud; smuk; jfr hr- ner., Horkarl.
prr. b) pyntelig, stadselig., her- PuTT, interj.., (jfr d. pyt!) , putt,
lig. c) himodig; kjk, tapper; jfr putt! fyl
hjartapriiSr. Pykkisdagab, see piskisdagar.
Pbvgi (nobel) lige Kamp. PyNDA, PINDA, PYNTA Og PINTA (-,
Pba (-i,-dda, -tt), v. a., pryde., -a, -t), V. a., pine, martre, plage ;
smykke ; Ordsp. : sv m lengi na node, kue., undertrykke : p. e-n til blta
sem p. jfr nii^a. node en til al offre (til hedenske Gu-
Prbi,
5

indecL, Pryd, Prydelse.

f.
der).
2) Fjwkhtd, Tapperhed; prfti - gjf PyNDING, PINDING, PYNTIIVG Oijf PINTING,
smuk., herlig Gave. -liga, adv.^ paa (-a, -ar), /*., det at pynda; Marter,
en smuk, herlig etc. Maade; pr- = Undertrykkelse; svre, trykkende Paa-
liga. -lig*, adj., smuk; herlig; tap- lg el. Byrder.
per , =
prftligr, -mar en tapper., Pyngja (-U, -ur), f, Pung., Penge-
gjv Mand. pung, I.
Pbing (-ar^ -ar), f., det at pra. Pynta, see pynda.
PsLMR (senere skrevet slmrj -s, PTA (-i, -tta, -tt), V. rt.
,
gjore fil
-ar), r., Psalme; pslma-bk Psal- Skjge (pta).
mebog. -skld Psalmedigter, Psalmist. Pyttr (-S, -ir), m., Pyt., Pol.
-sngr Psalmesang, Psalmodie. Pyttla (-U, -ur), /*., liden Pol (B);
PA (-afta, -al), v. a., blse, puste : nu ogsaa liden Flaske.
p. i skeggit puste i Skget^ I. Pkill (-S, -lar), m. Sastlage., I. ,

POki (-a, -ar"), m., Smaadjvel. Pla (u, -ur), f.. Sted., hvor man
PLL (s, uden pi-) ^i.., Apulien',
>
har opstukket el. skaarct Grnsrr, I.
Neapel ; Syditalien. Pla (-i, -da -t), v. a., hakke; op-
Pund (-s, pi. d. s.) , m. , Pund, hakke, opstikke, I.
=! 2 merkr {see mUrk) engi mar : PKKUR, f.pl., Pakke, Bylt (som en
kunni marka tal um, ok varia punda forer med sig).
 q R 413

Q.
Q,menfindes
k,
_;,
Haandskrifterne ofte for
er ivrigt
i
overmodigt Bog-
et
stav og nu aldeles udelukket
phabetet; qv, see kv
af Al-

*
R
R
tales
, paa Islandsk err, og ud-
kaldes
haardere og tydeligere end r
ram betage en Myndigheden
digheden over noget.
c) (en Fyr-
el. Raa-

i Dansk, omtrent som r i Tydsk el. stes) Raad: vart hit zta r. d)
Engelsk. I Begytidelsen af Ord fin- Giftermaal, Parti: au r. tkask Par-
des i Haandskrifterne ofte r forhr (f. tiet kom i Stand; viruligt r. fornemt
Ex. rnfo f. hrafn, reifa f. hreifa etc'). Parti. Var pi skilit r. eiia de
R (-1-, a) Stang i /Umin-
-r),
vare skilte ad.
e) Frd og Stilling
f.,
delighed.
6) Skibsraa; rr-endi En-
i Livet, Omstndigheder: niisjafn or-
rmr var ^(^i hans: skipa rfti snu
den af en Skibsraa.
R (-r , -i) , f. , Vraa , Hjrney ordne sine Sager.
f) Tilstand,
Krog : r. er hyrning hiiss. Sundhedstilstand ; Skjebne : at ( vlva)
fleiprir eigi um mitt r., |)vi at ek triii
R (-r, -r), Raa., Raadyr. v er
f., eigi |) segir. g) Opfrsel:
-
RBENDA, V. a.j omvikle, omvinde (eg.
illt r.'y bta r. sitt forbedre sig; rfts-
en Raa).
Rabitar, m. pi.. Arabere.
kona = rakona. -maftr ra- =
maftr. -luennska^ /*. , Bestyrelse af en
R C-s, pi. d. .), n., Raad etc.^ Huusholdning el. en Gaard. -prestr
rt)Raad (som man giver el. flger) : Overprst; rfta-bi Betnkningstid;
at hans ri efter hans Raad; skja r. forelbig, indtil videre, for nogen
e~n at ri'^um sge Raad, sprge en Tid. -breytni =
rbreytni. -brot
Raads, folge ens Raad.
til ^} klgtigt = rbreyni b. -far =
rfr. -g5r
Raad, Plan., List; Anslag: NjH man som veed at hitte paa Raad. -i
-^) del. hvor til man
|)essir. hafatil lagt. Raadslagning, Beslutning, -grr, adj,,
raader: H. kallafti at eigi siit r. det = rugr. -hagl- , a) Giftermaal,
kunde han ikke tilraade: {)tti mBnnuin Parti. b) Huusholdning med Hen-
at i\, at etc. man ansaae det for syn til dens Omstndigheder , oecono-
rigtigst.
8) Raad., Overveielse af miske Omstndigheder : hnum tk at
Grunde og Bestemmelse af Midler til hgjask r^ahagrinn hans Omstn-
VdforeUen af noget: bera r. sin saman digheder forvrrede sig. -kona Huus-
lgge Raad op sammen; eiga r. vi hoderske. Bestyrerinde af en Huus-
e-n holde Raad om noget med en; holdning. -laus^, adj., raadi-ild, som
leita ser lfts holde Raad, raadslaae ; ikke veed noget Raad. -leitan, f.,
ra rum snum raadslaae; vera i det at sge Raad. -leitinn, adj.,
rum me e-m vre paa Raad. = rleitinn. -leifni, /"., = rleitni.
t) Beslutning, Raadslagning : (^hann) -leysi, Raadvildhed,
n., -raafir, n)
s |)at at r(Si besluttede sig til det; Raadgiver.
b) en som raader for
eir (kn at r. tog den Beslutning, noget, er Befalingsmand. ^J spec,
besluttede; taka til rfta tage en Be- Bestyrer, Forvalter af en Huushold-
slutning; J)at er i riM det er beslut- ning el. en Gaard. -nautr rftu- =
tet.
b) JMyndighed., Raadighed: telja nautr. -neyti, n., =^ rftuneyti. -rdm
hann af rdunum fjarintt; bera e-n =: rriim. -skortr Mangel paa Raad,
414 lidA

Raadvildhed. -skot, i Udtrykket: ltit Stemme i alle Spdrgsmaal el. Anlig-

(ltil) r. er(u') tll e-s det har lidt at gender; r. giptingu (konu") raade for
belyde, der kommer ikke stort ud af en Kvindes Giftermaal (sotn Slgt-
at soge Raad og Afgjorelse hos ham^ ning el. Vrge); r. engu ingen Magt
d. e. han har ingen Indflydelse, er en el. Indflydelse have, have intet at sige.
ubetydelig Person, -sto Bistand med Abs. : mant r. (ver^a) du faaer
Raad. -stofnan, f., det at raad- at raade ; skal afl r. me5 J)eim Stemme-
slaae, udkaste en Plan. -tlan og -ua fleerheden skal gjore Udslaget og fl. .,

Plan. lign. ^) raade over, have Raadig-

RA (r, r, r5it), v. a. og n., hed. Myndighed over: r. fe, bul sinu,
/) f. a., A} V. a. , m. acc. og dat.., arfi sinum etc. ; have i sin Magt: r.
i) m. acc, a) raade, give som Raad: fjiiri e-s have ens Liv i sin Magt; r.

r. e-ra e-t raade en noget. 6) be- ni^rl^uni e-s vre ens Overmand i
slutte^ bestemme: v. e-t af tage en Be- Styrke 'og Behndighed, kunne kaste
slutning ; r. e-t vl sik, d. s. R. ham ned, I. beherske:
-^) regjere,
Btrt beslutte et stort Foretagende. r. landi, riki etc.
be- d) tildeels
c) beslutte., aftale, afslutte el. komme slgtet med foregaaende (^ og y),
til Overeenskomst (med een el. flere) have, fore: hvitum rr J) enn hjlt-
om noget, tinge: r. atfr vi e-ii af- unum du Mrer (forer) endnu (Svr-
tale et Overfald paa en; r. e-in bana det med) det hvide Hjalte; jfr deigum
el. banai aftale Maaden til at rydde rr ^ enn brantlinum, c) afsted-
en af Veien; r. sr vist betinge sig komme, vre Ophavsmand til: r. daufta,
Ophold(ssted) ; ligel. gjre Aftale med dipi, aftku e-s.
d) r. skipi til
Hensyn til en Tjeneste, fste sig hlunns stte et Skib op paa Land (hvor
bort; r. hjn fste Tyende; r. c-m det skal staae om Vinteren). e) r.
kvnfang afslutte en Giflermaalscon- o-m til e-s (= skipa e-m til e-s)
tract for en; r. e-n nic5 ser aftale foreskrive en et Arbeide, give en noget
ens Ophold hos sig, love ham Ophold; at bestille.
f) gjore en Aftale, af-
r. menn til ferar rae ser gjre Af- slutte en Overeenskomst , Contract med
tale med dem, man onsher at have i Hensyn til : r. ser (e-m) fari tinge
sitFlge. d) bevirke, udvirke, faae sig (en) en Skibsleilighed. g) r.
bragt i en vis Stilling el. Tilstand., e-m pidske, tugte (maaskee et forkor-
el. lign,, a.) r. btr e-u raade Bod tet Udtryk for r. e-m slog, hig eL
paa. 1^) r. e-m laftning tugte en, lign.; jfr r. e-m rning A, i, d, ^).
revse; jfr 2, f nedenfor. y) r. e-t B) V. n., i) raadslaae: f)eir ru,
undan e-m berove, skille en ved noget. hversu etc. de raadsloge, lagde Raad
) r. e-n or landi jage en ud af op om, hvorledes; r. um vi e-n raad-
Landet.
e) r. e-n af dgum el. lifi fre sig med en om , raadslaae med
bringe en af Dage; r. e-n af, d. s.; om.
2) V. fy ri (e-u) raade, re-
ogsaa (forkortet heraf?) r. e-n, d. s. gjere, beherske. Kunna at r. fy ri
({)eir, er drpu ea ru Eirik kon- ori ok eii vre kommen til Skjels Aar
ung).
R. e-t af ophve. ^) r. og Alder.
b) v. vi (e-n el. e-t)
undir bik triina5 e-s sikkre sig ens vre Mand for, magte, magte med.
Troskab el. Venskab, bringe ham af- 3) gjore en Bevgelse i en vis Ret-
gjort over paa sin Side. r\) r. skip ning; give sig i Frd med; tage fat
til hlunns =
r. skipi til hlunns (see 2, paa, gjore Forsg paa, el. lign., a)
d, nedenfor).
ej r, e-t iipp oplse. eg., a) (hann) r upp hvlinn gav
raade, udlgge, udtyde: r. drauma
f) sig i Frd med at gaae op paa den ;
raade Drmme; r. gtu oplse en (hann) r upp kleifarnar sogte al
Gaade; r. rdnir udtyde, forklare Ru- komme op paa.
P) r. til atlgu give
ner.
2) m. dat., a) r. rum snum sig i Frd med, begynde et Angreb;
raadslaae.
b) raade, raade for, Y. c-n styrte, fare ind paa en (isr

have den afgjrende Stemme med Hen-
syn til: hann r J)v han raadede
derfor; r. ori um e-t have den af-
gjrende Stemme i en Sag-, hugr rr
hlfum sigri (^Ordsprog) Modet gjr
det halve Udslag med Hensyn til Seie-
ren; r. boi ok banni raade for Bud
og Forbud, d. e. have den afgjrende
uden Vaaben); v. til e-s angribe, gaae
ind paa Livet.
R til hug til !
(som det synes at betyde; jfr ilri).
b) ueg., r. til e-s, a) beslutte sig
tilog tage fat paa et Foretagende :
er nu til at r., ef |r vilit nu er Lei-
ligheden til at gjore noget, hvis etc.
pj gjore Forsog paa noget: r. til
 'wt

rXdANI RRKR 415

Iiefnda. 5) bestemme Grndsen^ vre aldrig! rftt han vidste bestandig at

som Grndse: r fyrir noran Gand- hitte paa Raad.
vk, en fyiir suonan Gautelfr. 5) RBFIMR raadflink, raadsnar.
omskrivende med at og et Infinitiv : RFRTTA, V. tt., raadsprge, sprge
ri upp at segja for sagi , segi til Raads.
Rfrttask, f. p., r-
(imperf, conj.) upp. //) rask, frttask af e-m el. vi e-n raad-
f. j9., 1) pass., svarende til I, B, 1 sprge, raadfore sig med.
ovenfor: at eim hefi liheppiiiga um RGTA Gaade, mrk Tale.
rizk de havde faget et uheldigt Raad. RfiGiRNi , f. indecl. det at vre
;at rzk vel or e-u noget faaer raftsjarn.
,

en lykkelig Ende.
l>at rzk allt RGJAFI (-a, -ar), m., en som gi-
saman stt eira ok f)etta rd det fik ver Raad, Raadgiver. Rgjafar =
altsammen Fremgang, kom i Stand. r c.
2) re^., a) svarende til I, fi, 3 oven- RGJARIS tilbielig til at raade^ her-
for, begive sig ^ bevge sig et Steds skesyg .

hen el. i en vis Retning; ligeledes RHOLLR som giver gode Raad , er
flytte et Steds hen; rda.sk i mti e-m oprigtig Raadgiver.
vende sig hen imod en kampfrdig el. Ri^ see sjlfi'i.
angribende, gaae ham imde, stille sig RIGR, ee rugr.
imod ham.
^) rask fil ferar be- RiNN, see r5a ///.
give sig paa en fieixe; raftabk til lags RKRKB Snedighed, List,
me e-ni begive sig i Selskab med ; RKNN raadsnild^ klgtig i Raad.
og fl. lign.
y} rask i e-t give sig RKNNSKA Klgt i Raud, Raad-
til, begynde paa, foretage sig noget ; snildhed, Snildraadighed.
rdask lr e-u tage Afsked med, op- RLAG det hvorledes en brer sig
hore med, el. desl.
b) svarende til ad, handler, Handlemaade, Fremfrd,
I, A, i, c: rask at hjni fste sig Frd i Livet, I.
bort {paa et Sted som Tyende). c) RLAGMNG (-ar, -ar), f., del at give
svarende til I, B , 1 ovenfor: rask Raad til noget.
um vi e-n raadfre sig med. 3) BSLAUSLIGR, som vidner om
adj.,
recipr., svarende til I, B, 5, a,
y Raadvildhed el. Galskab, -liga, adv.
ovenfor : rask styrte, fare los paa RLAUSS, adj., a) raadvild. b)
hinanden.
///) ^(^inn, p. pr., r- gal, afsindig.
inn til bestemt., besluttet paa; rftinn i RLEGG1NG (-ar, -ar), /*., del at
(e-u el. at) d. s., el. fast besluttet paa, rleseja; Raad, L
med Hensyn til. RLEGGJA, V. a., r. e-m e-t el, at
RANDI (-a, -endr), m., en som med folgende Infinitiv, raade en til no-
raader for., er Befalingsmand over; get el. til at elc.
jfr r5amar b.
2) en som raader,
RBIEIT1N1V, adj., klgtig, som veed
udtyder (ok uru eigi rendr til o: at hitte paa Raad.
draumanna}. RLE1TNI, f. indecl.., Klgtighed i

RBANI den som lgger Planen, er at hitte paa Raad ; Klogskab ,

gode
Ophavsmanden til ens Drab. Raad.
BBT Bod for foranstaltet Drab RDLEYSI (-is , uden p/.) , n. , a)
el. Legemsbeskadigelse. Raadvildhed. b)
Uforstandighed,
Galskab ; Afsindighed.
RBREiTNi, a) Forandring af Be-
RLIGR, adj., a) raadelig, tilraade-
slutning. b) Forandring af sin Stil- lig.
b) som vidner om Klogt i Raad.
ling, nye Foranstaltninger med Hen- -liga, adv.
syn til sine (oeconomiske') Sager ^ el.
RMABR en som raader for, har
lign.
Opsyn med noget. Befalingsmand; jfr
Raddabr, adj., begavet med Stemme. rsmar.
Rddar-, see under rdd. RNING (-ar , -ar) , f.. Tugtelse,
Raddmar Mand med Hensyn til
Revselse: ra e-m r. tugte en. b)
Slemme, Syngestemme. Tugt, Oplrelse.
c) Skrifte (taka r.
RDRJGR som veed at hitte paa af prenti).
2) (en Gaades el. Droms)
Raad. Udtydning; rt^ningar - t:proti Tuglel-
RFR som veed faa Raad, er sesspiir. -svipa Tugldsessvbe ; og fl,
raadvild, mest impers.., i: e-m verr RRKR som altid vil raade , her-
rftt en er raadvild; hnum var skesyg.
 ;

416 rIrM RAKA

RRM Raaderum: ef r. er til der- RGR, adj., som gjerne tager mod
som der gives Tid , Leilighed dertil. Raad, lader sig raade.
RSAMR (-som, -samt), adj., til- RGNi, f. indecl., den Egenskab
boielig til at laade, selvraadig. at vre rginn, /.
RDSETTLiGR , udj., soiJi vidnev om Raf (^-s , rf) , n. , Rav (succi-
Forstandighed , Klogskab , I. -liga, num).
adv., I. RAF (-S, uden pi.), n., Omvanken,
RSETTR forstandig, Jdog, I. I.
RSN1LLD Klogt i Raad ^ Raad RAF, see rfr.
snildhed. RFA (-aa, -at), v. n. , (d. rave),
RSNILL1NGR en raadsnild Mand, vanke omkring, omvanke, I.
Mand som er hlgtig Raad.
i Rafn, see hrafn.
RSNJALLR kloglig i Raad, raad- Rafr (-S, -ir), m., et Slags Fisk;
snild. (maaskee horer hertil) rafa-belti Fin-
RSNOTR, d. s. nerne af Helleflynder.
RSPAKR, d. s. RFR, see rfr.
RSPEKi t= rsnilld. Ragleikr (uden pi.) m., Feighed ;,

RSPEKINGR r=: rsnillingr. Udygtighed, Umandighed.

RSPELL el. -SPJLL ForspHdelsB Ragligr, adj., som vidner om Feig-
af indledet gteskabs forbindelse (ved hed el. Udygtighed.
et af en anden udovet Leiermaal med Ragmannligr, adj., cujonagtig, feig,
Bruden) ; Boder herfor. frygtsom ; kvindeagtig, I. -liga, adv.,
RSTAFA, V. a., m. dat., gjore Foran- I.
staltning for at noget besrges el. bli- Ragmenni C-is, pi. d. s.) , n., feig
ver bragt i Orden. Cujon ; udygtig , umandig Person,
RSTAFAN og -STFUN (-ai', i'- Ragmennska (-U , uden pi.) , f.,
stafanir), det at rstafa.
/*., Feighed ; Udygtighed Umandighed, I.
,

RSTAFI (-a, -ar), m, d. s. (?) Ragmli det at stemples, skjeldes ud

fast Bopl, Ophold, B. for at vre ragr (see d. O.).
RSTEFNA Forsamling til Raadslag- Ragna-, see under regin.
ning. Ragna (-a5a, -at), v. a., m. dat. og
RSTFUN, see rtiftstafan. acc, eg. paakalde Guderne: r. at f-m
RSVINNR og -SVIR =::: rsnjallr, ramraar vttir nedkalde deres Vrede
rsnotr. over en. b) senere, bande, forbande:
RUGR og RiGR, adj., som veed r. e m; abs. blva ok r. bande. b)
Raad, klgtig^ klog, snild-
at hillepaa indvie til Guderne, B.
raadig. Ragr, rg, ragt, adj., feig, cujon-
RULIGR, adj., a) som vidner om agtig ; umandig, udygtig. b) som
Klogt, Klogskab.
bj raadelig , til- bedriver unaturlig legemlig Omgang,
raadelig.
2) mgtig. lader sig bruge dertil.
RCJNAUTR en som er med paa Ragskapr (-ar , uden pi.) , m., det
Raad , deeltager i en Raadslagning ; al vre ragr, Feighed etc.
Ven, Omgangsven.
b) i pi., ru- Rak (-S, rok), w., Vge (i et Lys),
naiitar Raadgivere. I.
RVANDLIGR, ttdj., som vidncr om Rak (-s), n. , mest i pi. rok, det
Retskaffenhed, Redelighed, Retsindig- Ho, som ved Indhsiningen bliver til-
hed, -liga, adv. bage paa Marken paa de Steder,
R VANDR, i) krsen i at antage hvor Het bindes i Bundter: taka rk-
Raad. 2) brav , reiskaffen , re- in opsamle det saaledes tilbageblevne
delig. Ho, I.
RVENDI, f. indecl., Bravhed, Ret^ Rak, 1. og 3. s. inipf. ind. af
skaffenhed. Redelighed. reka
RVSI, f. indecl., Klogskab, For- Rak C-ar, -ir), /*., a) Stribe Rand.

.,

standighed. b) Fure. c) liden Bjergklft.

RVSLIGR , adj., som vidner om, Raka (-afta, -at), v. a , a) m. dat.
tyder paa Klogskab el. Forstandighed. el acc, bringe noget fra et Sted til
-liga, adv. et andet med ragende Bevgelse; spec.
RVSS klog, forstandig: r. ok rctt- r. heyi rive Ho til Siden; r. Ijna
orr forstandig og sanddru. rive Ho sammen, I.
^) ueg.: r.
RGiNN -r- rffr, I. fe saman samle sig mange Penge, me-
 RAKILAUP KAIVUFLYTJA 417

get Gods. b) m. acc, rage, bar- Rammaukinn som er i Besiddelse af

bere. overnaturlig Kraft , Styrke ; vldig,
Rakulaup Loben udenTat standse. kraftig.
Raki (_-a, uden plj, m. , Fugtig- Rammbyggiligr, adj., strk, solid
hed, I. bygget; strk, solid, -liga, adv.
Rakinn, see under rekja. Rammgrr, d. s.
Rakki (-a, -ar), i., i) Hund. Rammleikr (-S , -ar) , m., Styrke,
2) en af de Ringe om Masten i el Kraft; af egin rammleik med egne
Farti^ hvortil Kanten af Seilet hef- Krfter, I.
tes fast. Rammligr (ofte ramli^r), adj., 1) =
Rakkltg^ adj., rask, brav., tap- rammbyggiligr. 2) strk, kraftig.
per. -liga, adv., med Kraft, med Eftertryk,
Rakkliga, adv., rask, modig, tap- voldsomt.
pert, hjht. Rammr (ofte ramr, og undertiden i
Rakklyndr modig, kjk. Poesie hrammr), rmm, rammt, adj.,
Rakknfr Ragekniv, Barbeerhniv, a) (om Personer), strk, kraftig, vl-
Rakkr, rkk, rakkt, adj. eg. rank, , dig : r. at afli som har meget store
opreist. b) ueg. , rask , modig, Legemskrfter: hr er vi ramman reip
kjk. at draga man har med en vldig IHod-
Raklei, i: fara r. reise den lige stander at gjre. b) om andre
Vei , directe , el. ogsaa uden Op- Gjenst., fast, strk, vldig, heftig el.
hold. lign. 2) ram, bidsk, bitter.
Rakleiis , adv., den lige Vei, di- Rammr, see hrammr.
recte; uden at standse, I. Ramn, see hrafn.
Rakleitt, adv., d. s. RMR, adj., hs.
Raklendi f-is, uden pi.}., n., fugtig, RAN (-S, pi. d. s.), n., a) Ran ;
sid Jordbund, B. Ransgjerning ; Plyndring; jfr raua-
Raklkndr, adj.., sidlandel, sirf, B. rn, handrn.
b) ranet Gods, Rov:
Rakna (-aa, -at), v. n., blive fug- lta rakna rnit levere det ranede
tig, lidt vaad, I. Gods tilbage; rns-bt Erstatning for
Rakja (-afta, -at) r. n. , i) eg..,
, rovede Ting. -fe rnf. =
-fengr =
gaae, lbe., lses op., vikles op: rr- rnfengr. -flokkr Roverflok, Rover-
inn rakna5i af hrhnoa. 2) ueg., bande, -hnd rverisk Haand. -mar
gives los, ikke holdes tilbage, etc, a) Ransmand, Rover.
skuld raknar en Gjeld bliver betalt. RNBAUGR Ransbder.
b) grlpir r. (rov ede) Gjens tande el. RNF rovet Gods.
Kostbarheder blive givne Eiermanden RANFENGi C-is, pi. d. s.), n., =: rn-
tilbage; lfa r. rnit give det rovede fengrj Roveri.
tilbage. c) r, vi komme til sig RXFENGR ranet Gods, Rovgods; jfr
selv igjen (efter en Besvimelse el. rnsfengr.
desL). Rangali (-a , -ar), m. , en krum
Rakna\ (-ar, uden pi.'), /I, det at (noget lang) Gang.
Spec, trange
rakna. og skjeve Klippeklo fter; ogsaa en lang-
Rakr, rok; rakt, adj., fugtig, vaad. agtig Kjde af Klipper, som gaae i
Rakstr -rar), m.
C-rar, det at , Krumninger , I.
raka^ rakstrar-kona Pige, som river Rangar-, see under rung.
Ho. -mar en som rager. Barbeer. Rangbyri (-is, pi. d. s.), n., den
Rakta, RKLM (impff.), see rekja og nederste Deel af Plankebekldningen i
reka. et Farloi, Plankerne tinder Bundind-
Ram-, see ramm-. holterne (rengr; jfr rong).
Ramb (-S , uden pi.) , n., det at Rangdma, v. rt., domme uretfrdig,
ramba, 1. flde en uretfrdig Dom.
Ramba (-a5a, -at), v. n., gaae med Rangdoemi det at rangdma.
stiv Gang, som den der vil undgaae b) Uretfrdighed.
at rave. b) rave. Rangeygr og -eygr skeliet, vind-
Rambaldi (-a , -ar) , m. , Klokke- iet.
axel. Rangfenginn erhvervet paa en uret-
RMERKI (Raamrke , af r Jord, frdig Maade.
Land, poet., og merk'i) = landamerki^ Rangflytja, V. a., fortlle, gjengive
landamri. urigtig , usandfrdig,
(27)
418 HANGFtRA RATA

Rangfoeba V. a. , fordreie.
, sgelse, undersge ; ogsaa som v. n. i\

Rangindi, n. pi., Uret, Uretfrdig- eptir e-u, d. s.

hed , Forurettelser. ^) spec. Kneb Rannsakan og -sokun (-ar, -sakanir),

i en Sags Forelse. /"., det at rannt-aka.
Rangkveja , V. a. , tilkalde ud- , Rannsakanligr , see i urannsakaa-
nvne (som Vidne elc.) paa en feil- ligr.
agtig Mande. Rannskn Undersgelse; rannskna-
Rangltligr, adj., som vidner om ttret Afsnit i Loven (Graagaasen).,
Uretfrdighed. som handler om Huus sogninger., Under-
Rangltr, adj., som gjerne foru- sgelser.
retter , er uretfrdig , ubillig mod Rannskuv, see rannsakan.
andre. RNSKAPR (-ar, uden pL), m., Ro-
Rangleikr (-S, uden pl.^, m., For- ven, Plyndren, Rov er i ; Roverstand.
keerthed. RNTAKA, V. a., rane, rove.
Rangligr adj. , , uretfrdig , uret- Rapa, see hrapa.
mssig , ubillig. -liga, ndv., feil.,
Raptr (-S , -ar) , m., Raft , som
urigtig. lgges oven paa Lgterne i en Byg-
Ranglsa, V. a , m. dat., forkynde, ning ; rapta-bulungr Stabel af Raf-
melde noget feilagtig, urigtig. ter.
Ranglti C-is, uden pi.), n.. Uret- Raptskgr Skov, som er tjenlig til
frdighed^ rangltis-dmr
Ubillighed;
Rafter.
uretfrdig Dom. -mar en som for- Raptvir Rafter , Trstykker , som
uretter, er uretfrdig, -verk uretfr-
kunne bruges som Rafter.
dig Handling, RS (ar), f., a) Lob; Bane : taka, liafa
Rangminni det at huske feil. r. begynde at lbe lbe afsled. ,

Rangmunnr og -mdbr en som er skjev-
b) Rende j rsar-skei Lobebane, Lob.
mundet (cogn.). Rasa, see hrasa.
Rangmynntr, adj.^ skjevmundet , /. RSFIMR som lober hurtig.
Rangnefndr ikke lovlig udnvnt. Rask (-s, uden pi.) , n. , Fiskenes
Rangr, rng , rangt, adj., a) eg., Indvolde (B)'; Fiskeaffald, L
vrang, skjev. b) ueg., a.) vrang,
forkeert^ feilagtig. <^) ubillig, uret-
Raska (-aa, -at), v. a. , m. dat.^
frdig.
2) rangt , n. s. , adv.^
bringe af Lave, ud af Orden, forrykke;
forsfyrre; krnke, forgribe sig paa (er
feil) forkeerl; rangs-leitinn som sger
at gjre andre Uret , uretfrdig , I.
konungs eign var raskat).
-leitni, indecl., det at vre i'ang-
Rasktt og RSKTT , n. (sg.) adj.,
f.
i.
(ruskende., stodende., tumlende?)eir :
Icitinn;,
Rangsttr uenig; jfr raissttr.
fengu r.en svr Sgang.
de fik

Rangsna, V. a., m. dat. og acc, Rass (-, -ar), m. Sdet; rassa- ,

vende forkeert fordreie; r. Am domme klof Skrvet; jfr ars.

'y

uretfrdig.
Rasshverfingr Hest, som slaaer bag
Rangsni, f. indecl. el. n. , a) =s ud el. (maaskee) lober skjevt til Si-

.f

missni; e-m gefr r. en tager feil. den.

b) Uretfrdighed.
Rassgrn Endetarm', rassgarnar-cndi
Rangsoelis, adv., mod Solen; for- Endestykke af Endetarmen.
keert., feilagtig.
Rassragr (som Skjeldsord) , yderst
Rangvirda, V. a., vurdere urigtig. feig el. foragtelig (jfr rass og ragv).
Rangvirding det at rangvira. Rastar-, see under rost.
Rani (-a, -ar), w., Snabel; Tryne. Rata (-aa, -at), v. a. , a) trffe
Ranka (-ar, -ai, -at), v. a. im- paa, hitte, finde: ratar hann liarMa
pcrs. : e-n rankar vi^ e-u en mrker strafjallvegii (paaVeien) stdehan paa
noget., bliver opmrksom paa, nu isr lange Fjeldveie; r. e-n trffe en; r.

en erindrer noget dunkelt , kommer paa saui finde. 6) abs., fmde Veien.
det ; V. vi ser orientere sig. B) f. p. , ratask, pass. , findes^
Rann , 1. og 3. s. impf. ind. af trffes; forefindes, naaes. b) som
renna. dep. n. (?) i Ordspr.: stundun ratask
Rann (-s, rnn), n., Huns (poet.). lygnum manni satt munn undertiden
Rannsak (-S, -sok), n., Huussgning kommer den strste Lgner til al sige
(?), Ransagen., Undersogclse. en Sandhed, I.

Rannsaka, V. a , foretage en Under- Rata, see hrata.

 ilATI RAIV 419

Rati C-a, -ar}, wi.,en som losser Raumagi (-a, -ar), m., Steenbider
afsted, forvilder sig : vera at rata blive (med rod Bug), I.
losset, forvilde sig, R; rata-ligr, adj., Raunef en som har en rodNse (cogn.).
dum, losset (^-liga, adv.), I. Raur, adj., a) rod: jarlinn setti
Ral, 1. og 3. s. impf. ind. af sv rauan sem blS han blev blodrod
rjd. i Ansigtet; rau kr rd Ko. b)
Rauagull rdl, puurt Guld, det rodgloende. c) ueg., r. vikingr =
rode Guld. rauavkingr.
2) rautt, n. s., subst.,
Raulfr, eg. rod Alf, en spottende ueg. : rautt brennr fyri man har Ud-
Benvnelse om en Mand , som var sigt til noget godt, til Hjelp, Udvei elc.
kldt i rode Klder. RaurVDttr rdsribet.
Rauabn det at rane noget fra en Radskeggjar, adj., rodskgget.
paa en voldelig Maade. Rauskeggla et Slags Sofugl med
Rauastt Rodsot. rode Duun ved Nbbet, I.
Racavkingr en rod Viking, en hvis Ralskkggr, m., en som har rodt
Haandtering er Vikingsfrd, den vrste Skg (cogn.).
Viking. Ralskjttr (om Heste) rdspraglet,
Raueirkinn, adj., med rodligt Haar., I. med rode og hvide Pletler, I.
Haubleikr blegrd, lyserod. Raijskjldttr (om Kvg), rod-
Racblksttr rdblissel, I. skjoldet, I.
Radbroti ureent, ertsholdigtJern, I. Raustjrnttr (om Heste), rod-
Raubrnar rdbrunet. stjernet, I.
Raubrnn rdbruun. R\V, 1. og 3.
impf. ind. a/'rjdfa.
s.
Raubrystingr (-S, -ar) m. , en _,
Rauf (-ar, -ar),
f.. Hul, Aabning,
Fugleart (tringa ferruginea) , B. Rift, Spalte, Sprkke : handklit var
Raubinn udstyret med rdt : r. raufar einar overalt hullet; raufar-steinn
gulli, E. Steen med et Hul igjennem.
Raubdeplttr, adj.^ rdplettet, I. Raufa (-aa, -at), v. a. , i) stte
Raudlttr, adj. , d. s., I. Hul paa , gjore hullet , gjennembore
Racdrfnttr, a<//., d. 5., /. Cskeytum raufar).
b) adsplitte (?),
Raudri (-is, pl. d. s.), n., Rod- maaskee deraf r. sey5 adsplitte Gld-
dyr, Storvildt, Hjorte. derne, rage dem ud fra hinanden,
Raceygr rodbiet. dmpe Ilden ved en Kogning, d. e.
Racfeldr , eg. en rd Kappe (see holde op med Kogningen. Jfr leyfa.
feldr)5 som cogn. en, som har en rod 2) rve, plyndre; jfr reyfa.
feldr paa. Raufari (-a , -ar) , m., Rover ; jfr
Rauflekkttr rdspraglel. reyfari.
Raugllr rdguul. Radfttr, adj., hullet.
Rauhrr rdhaaret. Racl (-S, pl. d. Nynnen, I.
s.), n.,
Rauhrr = rauhrr. Raula (-a5a, -at), nynne :
v. a.,
Raui (-a, -ar), m., 1) Blomme (i V. c-t fy ri munni ser smaasynge, I.
et g, I). 2) Jernokker (ferrum Racmr (-S, -ar), m., en som er me-
ochraceum) ; raua-blstr Rensning el. get stor af Vxt.
Stobning (?} af raui. Ral'mskask, see rumskask.
Raudkapumabr en som er kldt i en Raun, see hraun.
rod Kappe. Raun (-ar, -ir), f., a) Prve; For-
Raukembingr (-S , -ar), , el so g: standask r. udholde sin Prve el.
Slags Hvalfisk (efter Ordet med rod Proven.
b) Erfaring: komask at r.
Kam). um e-t lre noget af Erfaring, er-
Raukinni (-a, -ar), m., en som har fare; r. berr Erfaringen viser;
en rod Kind. man reyna ok r. gefa Erfaringen vil
Rauklddr kldt i Rodt, rod- komme til at vise; Ordspr. : raunin er
kldt. Ulygnust Erfaringen er mest sanddru,
Rackfttr rodhovedet (om Heste)., bedrager ikke.
c) Besvrlighed, Be-
ogsaa : rod med hvidt Hoved. svr ; mest i pl. , raunir, Prvelse,
Rauleitr, adJ., a) rodagtig, rodlig; Gjenvordigheder, Modgang, Farer, el.
rodladen, rodmussel. desL: J)eir komusk fram mcft strri
Raulitar rdlydt. r. med Besvrlighed; {lesar i
stor
Haulitr, adj., rdfarvel, rod. raunirnar rekr naar man er stedt i
Rauljss lyserod, E. Nod; rata i raunir mode stor Mod-
(27)
 :
,:

420 RATTID RRFR

gang. d) (^retlig) Prove , Underso- ner om rausn. -mar hvdingsmssig
gelse: stefna e-m til skila ok raunar^ stormodig, udmrket gavmild Mand.

.,

jfr raunar-stefna nf. 2) raunar, -rft ypperligt Parti, -sain lig-a, adv.,
gen.sg., adv., i Grunden ; raunar mjk prgtig, udmrket; med stor Gavmild-
i Sandhed hoiligen. 5} som forste hed, -samligr, adj., sotn vidner om
Deel af et sammensat adj. el. adv. i rausn. -samr, adj., udmrket ; rund-
forstrkende Belydn., meget, hoiligen ; haandel ; rausna - mar rausnar- =
raunar-lauss adj.^ i det adverbielle
, mar.
Udtryk: at raunarlausu uden Grund, Raust (-ar, -ir), /"., Rost, Stemme.
uden nogen Aarsag. -stefna Indstv- Rakstabr, adj.., med Rost, rostet, see
ning., Indkaldelse for at prove, under- i lgraustar.
sge en Sag ; rauna-mar Mand, som Raustr, see hraustr.
moder megen Modgang, I. -seta No- Raustutr med styg Stemme.
viciat (?). Rauta (-afta, -at), v. n brle. ,

Rautn'd, see reynd. Rautan (-ar, -ir), f.. Brolen.

Raundigr meget tyk. RvRR Raavagt) Vagt, som
(eg.
Baundrjgr udholdende^ standhaftig. skal passe paa
Seilene (?).
Raunfast meget fast ; heftig., vold- Re (-S, uden pi.), n.., Billighed (?)
somt^ E. hann let i r renna han lod sig igjen
Raungr som er god at prove, bringe til Fornuft., B (maaskee rj =
henvende sig til, naar man er ilde Rren ved., df hvad der lader sig haand-
stedt. tere ; jfr rligr).
Raunilla meget slet. Red , i. g s. impf. ind. af ra.
3.
Radnillr meget slet; n. s., launillt, Refbelgr =
refsbelgr.
subst. , stor Plage, stor Ulykke. Refi (-is, pi. d. i.), w., /Si*, Stok.
Raunltill meget lille; meget ube- Refgarr Rvcgaard.
tydelig. N. s., raiinlitit, a^ subst., Refhvrf, n. pi., (eg. Rvens Skju-
en ringe Ting, Ubetydelighed. ^) lested^) , Benvnelse paa en Verseart,
adv.^ meget lidt. hvor man stter Ord af modsat Be-
Raunltt, adv., meget lidt ; yderst tydning ved Siden af hinanden.
slet, umandig. Refill (-Is, -larj, m., et smallere
Raunmargr meget mange. Forhng stppe., Tapetseri (maaskee opr.
Raunmjk i hot Grad. rifiU altsaa afreven Strimmel; af
,

Raxjnskjtt meget hurtig. Skrivemaaden Rfill, i Vikingekongens

Raunsxarliga, d. s. Navn , er vistnok at udlede det nu
Raltnyel meget, srdeles vel. gngse Ord rfill en Pjalt, noget som
Raunoefr meget heftig , rasende: er revet i Stykker).
2) see i bl-
r. vireignar som er meget haard, slem refill.

at komme i Kast med. Refilstigr (efter Eg. af Refill, alt-

Raup (-S, pi. d. 5.}, w., Pralen, saa Vikingens Fet), fjern og 'vildsom
Praleri., Skryderi. Vei.
Raupa (-aa, -at), v. n., prale, skryde^ Refilstubbr Stump ^ Stykke af en
broue^ I. refill.
Raus C-s , pi. d. s.J , n. , del at REFiL den Jordens Tilstand., naar
lade Munden lbe uden Overlg^ Ord- Sneen ligger halvsmeltet paa den i smaa
gyderi. Striber el. Pletter^ B.
Rausa (-atSa , -at), v. a., snakke^ Refja mestipl., refjur
(-U, -ur), f.,
sluddre: jafnan rausum ver fat , er Svig, Bedrag; refjn-shmr svig fuld, be-
etc. dragerisk.
Rausan (-ar, -ir), /*., det at rausa. Refjask (-aftiiik, -azk), v, dep. .,
Rausn (-ar, -ir), /., a) Pragt.,Her- bruge Svig, Bedrageri, Kneb.
lighed, Pragtfuldhed. b) Stormo- Refjttr. adj., = refjusainr.
dighed, Bravhed.
c) Forhoining el. Refla (-afta, -at), v. a., indsvbe
Dk i Forstavnen paa Skibe (?) : ])esslr r. kross.
vru r. i sxum ; rausnar-bd prg- Refkeila (-U, -ur), f., Rvinde {?).
tig^ storartet Huusholdning. -f/h* en Reformr Ringorm ; rcforma-stt del
bermmelig Reise. -kona en ved Rig- at have Ringorme.
dom, Pragt, Stoormodighed, Gavmild- Refr f-s, -ar), m., Rv; refs-belgr
hed udmrket Kvinde, -liga, adv., = det uopskaarne Skind af en Rv, R-
lausnar-samliga. -ligr, adj., som vid- veskind; jfr melrakkaskinn. -hali R-
 RBF8A RBIA 421

tehale; refa-ui stenel Sted^ hvor Rve Regnligr, adj., som seer ud til Regn :
have deres Huler. at er regnligt det truer med Regn, I.
Kefsa (-aa , -at og -i, -ta, -t)_, v. Regnsamr (-som, -samt), adj.. regn-
., m. dat,, revse, tugte,, straffe. fuld.
Refsing (-ar, -ar), /*., Revselse, Straf, Regnskur Regnbyge.
Tugtelse; refsingar-dmr Straffedom. Regnvatn Regnvand, I.
-lauss, adj., uden Straf., fri for Straf. Rei, 1. og impf. ind. af ra,
3. s.
-mar en som straffer^ revser. Revser. Rei (-ar, -ir), f, i) Rilt; jfr
-sverft straffende Svrd. -verr som framrei, raannarei.
2) Vogn; spec.
fortjener Straf., Revselse, -\ondv Straffe- om Asathors Vogn, og fordi man an-
rits, Tugleriis. -ing thingligt Mode, tog, at Tordenen foraarsagedes ved hans
som holdes for at afstraffe en; Jfr Kjrsel gjennem Luften, betyder det
refsiing 5 refsinga - lauss , adj. , = ogsaa Torden: reiar ok cldingar Tor-
refsingar-lauss. -samr, adj., tilboie- den og Lynild ; J)ar gckk r. mcf'S eldingu.
lig til at revse, straffe; streng, -stjri 3) Navnet paa Runen j^ (r). 4)
en som forestaaer Revselsers, Straffes Skib (poet.); rciar-duna Tordendrn.,
Fuldbrj'dclse; deraf, en som udover Tordenbrag , Tordenskrald Torden. ,

streng Retfrdighed el. straffer strengt -^ruma, d. s.; jfr reiij)rama.

Forbrydelser. Reia (-i, -dda, -tt), V. a., gjre
Refsi^ing =
refsingarinff. vred. F. p. reiask (-isk , -ddisk,
Refst (-ar, -ir), /"., =
refsin*. -zk), som V. dep. a. og ., vredes :
Regg, see hregi!,. reiask e-u blive vred for el. over no-
Regi, f. indecl., Frygt., Feighed. get ; reiask e-m blive vred paa en;
Regin og ROGN (ragna), n. pL, Gu- reiask vi e-n, d. s.
der{ne).
2) som frste Deel af et Reia (-U, -ur), /*., a) Udredelse;
sammensat Ord., enten for at betegne, jfr jrrcia, fjrreiur. b) Forret-
al noget er helligt, tilhorer Guderne, telse, Udforelse; spe(y. en hellig Hand-
eller forstrkende; ragna-rkkr Gu- ling el. Forretning hos en syg el.
dernes Tusmorkc , Verdens Under- do ende , Uddeling af Nadveren , den
gang. sidste Olie (Rafn l 3 n(r i srum
Regindjijp uhyre Dyb., J. ok fkk allareiu); Daabshandling.
Reginfjll, n. pi., de hieste Bjerge. c) Tjeneste, Gjestfrihedstj eneste. d)
Regingrjt hellige Klipper, E. Tilbehr., Requisiler (prestr skal eigi
Reginhaf det umaalelige Hav, I. fara sv heinian ... at hann liafi eigi
Reginnagli Nagle el. Som., som biet |) reiu alla mc er hann megi
ser,
slaaet Stolperne i et Tempel.
i barn skiia).
Spec. skipreia.=
Regla (j-w, -ur), f,, a) Regel; Ret- e) Beredskab : vera til reiu vre i
tesnor^ Forskrift ; Orden.
b) Regel, Beredskab., vre rede ; at er til rciu
Ordensregel.
c) Munkeorden ; reglu- det er paa rede Haand., del slaaer til
brir en som horer til en Munkeor- Tjeneste.
f) i pi. : lienda rciur
den, -hald det at holde sig en Or- e-u lgge Mrke til., tage Notits af,
dens Regler efterrettelige, leve efter give Agt paa ; reiSu-biiinn rede, i Be-
dem: ganga undir r. gaae i Kloster, redskab, -liga, adv.., redelig, paa en
blive Munk. -lifnama!^r en som horer redelig Maade. -mar den som fore-
til en Munkeorden, -liga, a</t>., re- staaer Udredelsen af noget; Tjener.
gelmssig, -ligr, adj. , regelmssig, -penningar rede Penge, -stll en Stolj
regelret. -raar, a) en som holder som staaer i Beredskab , kan flyttes
Orden, er accurat i sine Sager., I. hvorsomhelst hen den behoves for at
b) c= reglulifnaimar. -systir Nonne. bruges.
Regn (-s, pi. d. s.)^ n.. Regn. Reia (-i, -dda, -tt), v. a. og n.
Regna og RiGNA (-ir, -di, -t), v, n. (impers.), A) v. a., i) eg. , hve i

og a. impers. (?; , regne ^ a) v. n., Veiret etc, a) hve i Veiret, svinge :

regne: jat hefir rignt det har reg- Y. sver ; r. e-t upp svinge. Ufle i
net.
b) impers., m. dat. : e-u rignir Veiret (isr for at bibringe et Slag
noget regner. dermed); jfr icia e-t til hggs.
Regnbloti Toveir med Regn. b) ceie, veie ud: r. rangar vttir.
Rkgnbogi /le^niue jfr friarbogi. c) fremstte: v. fram mat. R. svinum
;

Regndxgr en Dag ^ naar det regner, mat bringe Fode til Svinene. d)
en regnfuld Dag, I. impers. : e-t reiir noget fores , driver
Regnel Regnbyge, Regnslag. i en vis Retning el. et Steds hen : tk
422 IIRIAN REIFA

skipin at e-n (e-t) ifjir til

r. Famaii ; Reiigagn hvadsomhelst der tjener
falls en fres saaledes [til Si~
, sl'des til Transport el. horer til Tilbehret
flen, tilbage ec.) at han taber Ligevgten^ paa et Skib.
kommer til el. er nr ved at falde. e) Reilmgligr el. reibugligr og reiduligr,
fore, flytte transportere paa en Hest
, : adj., vredladen, vred af Udseende.
liverr reiddi yr yfir Maikarljt. -liga, adv., paa en vredladen Maade.
^) a's. r. vU {p: myk'i') fore Gjd- Reiile\sa (-U, uden pi)-, f, og
ningen ud paa Hjemmemarhen. 2) -LEYSi (-is, uden pi), n., Skjdesls-
halvueg.f a) udrede, udbetale: r. ver hed. Uefterrettelighed, I.

fyri e-t udrede Betaling for. b) Reibing (-ai-, -ai), /"., Bevgelse
udrede, yde: r. vist. 3) ueg.., a) (hid og did, frem og tilbage').
fremfre^ fremsige, recitere: r. e-t til Reibingr (-S, -ar), m., Ridetoi.
hungar c-m 5 r. or e-s fyr'i alu 2) nu kun om Kloftsadelen med dens
bringe tid blandt Folk; r. c-s frg Underlag.
fremfre, udbrede ens Bermmelse. Reibinn, adj., vredagtig, hidsig.
b) r. hug til e-s =
fella hug til e-s. HEimsKJfLLr strk Rystelse: allt leikr
c) V. sik e-t (e-n^ forlade sig reiiskjli, /.
paa^ regne paa.
B) v. n. impers., Reiiskjtr, see reiskjti.
neg., e-m (c-u) reiftir vel, illa af det Reibijruma =
reiarj)ruraa.
gaaer godt (slet)., faaer et godt, slet Rekli, n. pl.. Ridedragt.
Udfald for en (el. med Hensyn til no- Reiblyndr =: reiinn.
get), han slipper
godt., slet derfra. Reibmar Rytter: gr r. en god
II) f. rciask, pass., impers., sva-
/7., Rytter, I.
rende til B of. : at reiisk um e-t Reibr, adj., vred: vera r. e-m el.
noget bliver afgjort, faaer det el. det vi e-n vre vred paa en; brcgask
Udfald. r. vi blive vred ved (at hore) no-
Heian (-ar, -'O^ f'> [Proviante- get.
ring. Reibr, adj., som man kan ride over
F.EIDDNA Dyne under en Ridesadel, (f Ex. en Flod).
B. Reibr, adj.., rede: i reiftum penn-
Reivari, adj.^ i : vera vel r. faae ingum i rede Penge.
en heldig og hurtig Reise. Reibskapr (-ar, uden pl.) , m., Sa-
REiFRi Seleti, I. delti, Ridetoi; =
reii (m.).
Rei Reiskjti (-n, -ar), reiskjtr og
Ridt. REIISKJTR (-S, -ar), m., Dyr til at
Reigall (om en Hest) hafa r. vre ride paa, spec. Ridehest, Hest til at ride
Vindsluger, I. paa; reiskjta-mar Hestesvend.
Reigata Vei for Ridende. Reibstll = reiustll {?).
Reigotaland Jylland; undertiden Reibugligr, reiuligr , see reiig-
om en Deel af Nordtydskland. ligr.
Reihestr Ridehest. Reibver = sUulkli, /.
Reibi (-a , -ar) , m. og n. (-'i, REifiFi Filtdyne til at ride paa,
pi. d. a) Ridet, Ageti og alt
s.), B.
hvad der horer til en Hests Udrust- Reif, 1. og 3.
impf, ind. af rifa.
s.
ning el. tjener til Transport i det hele Reifa (hrcifa^ -6a, -t), v. a.,
-i,
taget; jfr sftulrei5i. b) Tilbehr., i) eg., rre, bevge. 2) ueg., a)
Takhelads (paa et Skib); reia-kaup rore op i noget, omtale , bringe paa
Kjb af reii (isr h). -lauss, adj., Bane, aabenbare, fremfre : t-v at al-
uden rc'ibi. -spell Beskadigelse af re'ibi yan ratti etla r. faae Anledning
(isr b). til at tale derom; r. e-t fyrir c-m
Reii, Vrede; af r. i
f. indecl. , meddele, forelgge, forebringe en no-
Vrede; med vred Hu, i Raseri; rcii- get.
b) gjentage mundtlig: r. ml
gjarn vredagtig, -hugr vred Hu. -laust, gjentage, recapitulere en Sags Proce-
n. adj., adv., uden Vrede, -lijfr, adj., dure i alle dens Punkter, forend Dom-
r= reiiullgr. -ml Tilring i Vrede. men afsiges; r. vttor gjentage Vid-
-inli, d.
s. -sproti Vredens, Tugtens nernes Udsagn. c)
afstedkomme;
Spiir. -svipr vredladent Udseende, (abs.?) r. c-m illu el. at illu blive til
-verk Gjerning, begaaet i Vrede, -yri ens Ulykke.
dj gjore oprmt, glde ;
= reiimli. df r. e-n gjfum glde, hdre en med
Reiiduna = reiarduiia. Forringer.
e) (besl. m. foreg. ?)
 RBIPAR REISA 423

1. barn indsvbe {ligesom vederkvge?') (-S, -ar), 1., d. s.; reikningar-gr

i reifai" {see flg. O.), I. det gjre Regnskab; relknings-Iis^
at
Reifar, m. pL, Barnesvob; reifa- Regnekonst, I; og fl.
barn Barn i saadant Stb. -strangi REiKNiNGSKAPR|(-ar,-ir),n.,J^ensfti.
Barnesvob med et Barn i, I. Reiknun, see reiknan.
Reifi, see hreifi. Reikusr (-ar, uden pL), ., Om-
Reifing (hrelfingj -ar, -ar), f., det tumling: fra e-n i reiku tumle,
at reifa; spec. en Procedures, Vidnes- jage fra den ene Side til den anden.
byrds mundtlige Gjentagelse; reifingar- REiM(-ar, -ar), /"., Rem; jfrhosna-
mar den som mundtlig gjentager, re- reim.
capitulerer Proceduren, dens Punkter, Reimleikr (-S, -ar), m., Spogeri.
Vidnernes Udsagn, for Dommen af- Reimt, n. adj., (vistnok for hreimt
siges. rt/" hreimr, adj., larmende, stietide,
Rkifr (hreifr), adj., glad, opromt, jfr hreimr, ., og hreimsamr, adj.),
munter. subst. , i Udtryk som : ar er r. det
Reigiagr (-S, vden pi.), m., stolt, spger der.
hovmodig Fremtrden (reigings-ligr, Rein (-ar, -ar), f., Reen; jfr maik-
adj., stolt, hovmodig i sin Fremtr- rein.
b) smal Jordstrimmel ; deraf
den), I. en begrndset, bestemt Plads ; jfr kaup-
Reigja(^-i, -a, -t}, V. a., boie til- rein.
bage; sik el. reigjask boie sig til-
r. Rein-, see hrein-.
bage, isr naar man anstrenger sig; Reip (s, pi. d. s.) og reipi (-is,
deraf vise en stolt og hovmodig Frem- pi. d. s.),'n., Reb, Toug; jfr drag-
trden, kneise, el. lign.; reigftusk ok reip.
Spec. om et Reb med to Spn-
v meirr vi lisnienn , J)eir er der paa Midten, hvormed Byrder, isr
sanidrykkjuna hldu bleve mere og Hestebyrder (Dobbeltbundte) bindes: v.
mere trodsige , fjendtlige mod hver- tu hesta Reb til ti Hestes Byrder;
andre. _ reips-hald et Rebs Hold: tk af hf-
Reik (-ar, -ar), f., den Stribe, der iiit, sv at eigi helt mcira enn reips-

over Issen deler Haaret fra Panden haldi der var ikke mere tilbage, end et
til Baghovedet. Rebs Tykkelse, det hang som i et Reb.
Reik (-s, pi. d. s.), n., a) Vandren, -hiigld Spnde paa et Reb, I.
Omvanken, Omstreifen: vera reiki Reipa (-aa, -at), v. a., binde med
vandre, vanke om.
Vera vel, illa til Reb el. Toug.
2) reipask, f. p.,
reika befinde sig vel, ilde, vre i god, refl.,ueg. : reipask vi e-t (el. at med
slet Tilstand.
b) ueg. (Rven, Usta- flgende Infinitiv) paatage sig el. for-
dighed) : r5 e-s er reiki ens Pla- pligte sig til (at udfore) noget (van-
ner ere vaklende, uden Fasthed el. Be- skeligt?).
stemthed. Reipi, see reip.
Reika (-aa, -at), v. n., vandre, Reis, i. og 3. -impf. ind. af risa.
vanke, streifc omkring. b) rave : Reisa (-U, -ur), f., Reise.
rcikai ^. ftunurn. Reisa (-i, -ta, -t), V. a., A) f. a.,
Reikan C-ar, -iO* fi det at reika ; reise, etc, i) eg., a) reise, opreise:
reikanar-mar Lan<isr/5er. -samt, n. r. e-n ftr el. upp hjelpe en paa
adj., impers,: e-ra verr r. en streifer Benene; r. tre reise Masten i et Skib
om , besger mange Steder (r. orum = trrcisa. Talemaadcr: r. skorur
enten en taler om at besge mange vi e-u stte en Stopper for, fore-
Steder, el. en berrer mange Ting i sin bygge; r. rnd vi e-in stte sig op
Tale). imod, modstaae. b) r.
dyr reise
Reikandi (-a, -endr), m., Vandre- Vildt. ~ c) op fore, bygge: v. hus.
stjerne. Planet: essar (stjrnur) eru 3) ueg., fl) opreise, ophjelpe;
reise,
allar reikendr. kalde tillive, oprette, ind fore: v. upp
Reikna (-aa, -at), v. a., regne, log (gjen)indfre Lov og Ret; r. kristni-
beregne : r. e-t af regne fra ; r. c-t til hald indfore den christelige Religion.
regne med.
b) optlle, nvne. b) V. flokk stifte et Oprrsparti;
2) reiknask, pass., regnes, ansees. r. bardaga mti e-m anstifte Krig,
Reiknaiv og -UN (-ar, -anir) , f.. Kamp imod.
c) r. fer begynde,
Regning ; Regnskab (gora r. fyrir begive sig paa en Reise; jfr lypta.
e-u). B) f. p., rcisask , refl., reise sig, h-
Reikniwg (-ar, -ar), f., og -ingr ves; svulme op (om en Flod); reise
424 RRISIPJOL RICKA

sig, gjore Opstand (reiisask i rati r. e-n i vrurnar bringe en i Knibe,

e-m). i Forlegenhed, i Modsigelser, I. ^)
Reisifjl (coll.) Brder, som lg- halvueg., forjage, fordrive: v. e-n af
ges paa tvrs (vende op og ned} un- hndum ser vise en Angriber el. en
der Taget paa en Bygning (modsat Fjende tilbage, slaae tilbage; r. e-n
s), /. or iandi jage en ud af Landet, i
Reisn, reist, see i uppreisH;, upp- Landflygtighed.
c) slaae, stde (med
|
leist. det i acc. som umiddelbart stdes el.
|
Reist, i. og 3. s. impf. ind. af ristn. slaaes med), a) r. hur aptr slaae en
Reista (-i, -a, ~t) , v. rt. , bie, Dor i. nagla (i e-t) drive,
p) r.

bugte. slaae et Som

(ind i noget); r. sspjt
Reistr-, see hreistr. i gegnum e-n gjetmembore med et Spyd.
Reisting (_-ar,-ar),/'., Bining ; Bugt. Y) r. c-t i JifiK^, andlit e-m slaae j
Reisuligr (nu ogsaa reisui^ligrj Risu- en med noget i Hovedet, Ansigtet. 1
LiGR, adj., anseelig, prgtig. 8J r. sik e-t slode an imod noget.
'

Reit, 1. og 3. impf. ind. af lita. d) drive, haste, kyle, smide: .

Reita (-U , -ur), /: , see i fjireita. kasai af ser skikkjunni ok rak i
Reita (-, -tta, -tt), V. a.y ) eg., fang henni. /i) r.
e-n nir kaste
rive, plukke: r. har. 2) ueg , a) en haardt til Jorden, smide en ned: hann) i

rive noget af eL fra en, herove en rak hann nir vi Kvellinu; hann rak
noget, h) saare ens Sind., rgre, hann nir fall mikit kastede ham me-
forvolde Sorg og Grmmelse: v. hug get haardt ned.
e) i Udtryk , som
e-s; r. sik rgre sig. R. e-n til betegne at skille en red et Lem el. en
reii tirre en til Vrede. B) reitask, Legemsdeel paa en voldsom Maade:
pass., (eg. pilles smaat og smant, df Kolskeggr rak undan L. ftinn huggede
ueg) i Udtrykket: at rehisk el. Benet af ham; r. augu or e-m stikke
um e-t noget kommer i Stand; J)at Oineneudpaa, og fl. lign. /) r. jrn
reitisk baida^a bliver, kommer til = drcpa el. lyja jrn. g) impers. :

Kamp ; -dt leiisk um tal ([me e-m) e-t rekr noget driver for Vind el.
de tale ofte, lngere sammen; at Strm; ef rekr vi tjru manns der-
reitisk vist c-s bliver til el lngere Op- som Tommer driver op etc; skipit rak
hold. Jfr reyta. land drev op paa Land. B) ueg.,
Reita (-aa, -at), v. ., saare, for- drive, node: e-n rekr naur til en
volde Uro , E. bliver tvungen, nodes til noget. b)
REiTAN(-ar, -ir), /"., Forurettelse, E. forjage: r. e-n af hndum r for-
Reiting C-ar, -ar), f., det at reita; drive en Angribende; r. e-t af srie-
Anlastelse, Forurettelse. frie sig for noget; r. af ser amsieli,
Reitinx, hengiven til at op-
adj., bleyior gjendrive en Dadel, Beskyld-
irre, forurette andre; jfr reitinn. ning for Feighed, stoppe Munden til
Reitr (-ar, -ir), m.. Ridse, Fure; df: paa dem, som dadle el. beskylde en.
afstukket Plads, f. Ex. Bed i en Have c) V. e-t aptr gjendrive; vrage; r.
el. desl. ; jfr 2;raptarreitr5 spec. Brik- kaup aptr lade et Kjob gaae tilbage.
plads, Rude paa et Tavlebrt. d) r. ml (fyri e-ra) nta mal. =
Reit(jRj f. pi.. Laser el. noget som e) drive, befatte sig med: r. kaup-
er revet i Stykker el. Laser; jfr sel- skap drive Handel; r. herna hrge.
reitur. f) udfore: r. erindi. g) r. upp
Reizla (-U, -ur), f, 1) Veining, skrk, skr udstade et Hyl el. Brdl.
Udveining. b) Bismer, Vgt. -- 2) Reka vi fret = freta. fe) r.
Udredelse. frettire-s (el. um c-t) holde Spei-
til

Rek (s, uden pi.), n , a) det at den. Udfritten i Gang om noget.

drive (for Slrm el. Vind); jfr i s rek. i) y. e-t auga (for)flge noget med
b) noget der opkastes af Havet. inene, ine.
k) m. gen., a.) for-
RiiitA (-U , -ur), f., et Slags flge: v. rttar sins forflge sin Ret.
Spade. p) hevne: r. harnia sinna^ skamm-
Reka (rek , rak rkum , rekit), ar. B) eptir, eg. gaae
V. n., r.
f. a. og n., /) f. a., A) v. a., m. el. ride bag efter og
drive frem; ueg.
acc. og gen., i) eg., a) drive: r. f V. eptir e-m el. c-u drive paa.
afrtt.
b) jage: v. e-n braut, dt b) impers., i Udtrykket: ^e^ar (ef) i
jage en bort, paa Dren; r. lttann launir rekr tiaar Noden, Modgangen
forflge de Flygtende. Talemaade : kommer, trnger paa, naar det gjel-
 IIKK/I\DI RKMBASK 425

der. II) rekask f. p., refl., a) sina til e-s regne sin Herkomst fra
rekask heiman, fra e-m sta umage
,

en. y) guin rktu spdtna til, at

sig, paafuge sig (bestrlig) Reise etc. de opdagede ved at gjennemgaae
hjemme fra, fra et Sled. h) rekask Spaadommene(s Rkke)., at etc. R.
eptir e-in trnge sig efter., jage efter drauma til e-s undersoge el. raad-
(for at forflge).
c) rekask eptir sprge*Drmme med Hensyn til et Fore-
e-u gjore sig Umage for at opdage. tagende, d. e. gjore sig Skrupler over,
d) rekask i e-u gjore sig Umage, paa- tage i lang Betnkning, el. lign.
tage sig Uleilighed for at kunne faae d) r. rainni til e-s erindre, huske.
noget bragt til Veie , faae udcirhet.^ b) r. bnir si'nar fremsige sine Bon-
have Bryderi med.
III) rekinn, ;;. ner.
B) rekjask, f. p., pass.: at
pr., om Vaaben med Plader el. Be- reksk vel or e-m en svarer til den
slag (af et el. andet Metal); jfr gode Forkaabning, man har gjort sig
gullrekinn , sH'rrekinn. '2) rekif, om ham, I.
n., saadan poetisk Omskrivning, so7n Rekki, f. indecL, Mod; see i hug-
gaaer ud over den dobbelte (^tvkennf, rekki; rekki-ltr, adf/., /i/mo<ir; man-
see d. O.). dig, E.
Rekandi (-a, -ar', vi., alt hvad der ReKKJA, BEVKKJAOijr REYKJA (-U , -Ur},
fra forst af stoder sammen for at be- f. Seng : ganga lil rekkju gaae til Hvile,
virke en Tings Fuldbyrdelse. til Sengs; risa or rekkju staae op (af
Rekald (-S, -ldj, n. . noget der Sengen., ligcl. efter at have ligget syg) ;
driver op paa Strandbredden^ el. om rekk,JQ-bna5r Sengeti, Sengeklder.
paa Soen.
I Ilt r. slem Sending, slem -flagi Sovekammerat. -golf = hvilu-
Gjest. glf. -kli, n. pl.^ = sngarkli
Rekendb, /". pi., Kjde. -nautr=i -flagi. -stokkr -^ sngar-
Rekhvalr =^ rekahvalr. stokkr. -sveinn Kammersvend, -tjald
Reki (-a, -ar), ot., i) Driver; jfr = rsalr. -v Lagen, -vaml Senge-
fiskreki , nautreki.
2) Drift; df: ti af Vadmel.
a) de af Soen opdrevne Ting. b) Rekkja (-i, -ta, -t), V. n., sove (paa
det Sted el. en Forstrand, hvor Tom- et Sted, bruge det som Leie).
mer., Fiske et c. drive op af Soen. Rekkja(-i , -ta, -t), v. a. , (eg.
e) Forstrandsret ; reka-blkr reka- = opreise^ gjore rank) opmuntre, op-
Jttr. -bi en som boer i Nrheden live.
af en Forstrand, -bdtr et (afhugget) Rekisxgli et strrc Som., Spiger.
Stykke Tommer., en Klods, en Trbul, Rekning (-ar, -ar), /"., det at drive
som er dreven op af Soen. -iiskr Fisk el. vre dreven , jaget fra et Sted til
som driver op af Soen. -fjara en andet; Omvanken.
Forstrand., hvor Tommer elc. driver Rekmngr (-S, -ar), m., d. s. 2)
op. -ggn, n. pi.., Herligheder^ som forskudt, fordrevet Person; rckningar
bestaae i Fortrande og det der driver annarra manna; san var Kain r. fra
op paa samme. hvalr Hval, opdreven

gui.
af Soen. -mar Forstrands eier. -maik Reksaumr store Som (collect. til
Grndseskjel paa en Forsirand. -strnd reknagli).
<= -fjara. -tre et Stykke Tommer op- Rekstr (-rar, -rar), m., a) Drift,
drevet af Soen. -vir Dcirtmmer. Driven, Jagen; Omvanken, Forvildelse
-ttr Afsnit , Capitel i Loven om (til et Sted).
p) en Drift Fa ar el.
reki. Kvg.
b) Udhamren af Jern ; rekstr-
Rbkindi, see rkindi. ar-gata Sti, som Kvg el. Faar dri-
Rekja (-U, -ur), f.. Fugtighed; ves hen ad. -sleggja =
reksleggja.
Regn, I. -stcinn en stor Steen, som bruges til
Rekja (rek, rakta, rakitV, i\ a., A) at udhamre Jern paa. -vegr -gata. =
f. a., 1) eg., vikle ud, udfolde: (hn) Reksleggja stor Hammer til at ud-
rakti skikkjuna. b) r. e-t nir el. hamre Jern med. Forhammer., I.
i sundr vikle noget op; r. ariua r RLiGR, ttdj.^ (som er lil at rore
e-m (udirkke og vikle ud Tarmene ved, haandlere?), som seer godt ud (eg.
af en levende; en Art af Dodspins- og ueg.) : n mlefni rligri
ler). e) r. vef stte en Vv i skjCmdt der er mere som taler for din
Stand. 2) ueg., a) forflge, flge^ Sag.
a) r. 6.por forflge Spor ; stve. ^) Rembask (-isk , -disk, -zk), v.
r. tt forflge en Slgtlinie; r. tt refl., 1) anstrenge sig: r. vi e-t.
426 RBMBIKMtJTR RBIVNA
2) op fore sig stolt el. hovmodig: v. i Udtryk som : r. i sundr smelte; r. niftr
m c-m. (f. Ex. om et Lys); flot, feiti rennr
l\EMBiKT!iVTR dobbelt Knude (udenDrag- af e-u der kommer Fidt af noget (ved
hnude), I. Kogning el, Gjring) ; jfr afrs.
Rembiltr , adj. , stolt , hovmodig, c) om Solens Opgang el. Nedgang : r.
I. upp komme op; r. til viar gaae ned;
Rembilti (-is , uden pl.^, n., stolt, sol var runnin var gaaet ned; lige-
hovmodigt Vsen, I. ledes om Dagens Frembrud : dagr rennr
Rembingr (-S, -ar), m., d. s., I. upp Dagen bryder frem. d) glide,
See iofrenibinsr; rcmbings-liga^ adv., lbe: r. skura lbe paa. Skier.
paa en storagtig Maade, I. -lige, adj., e) e-m rennr e-t nir tioget glider en
storagtig, stolt^ I. ned igjennem Halsen.^ en synker noget,
Remja (-aa? -at?}, v. n., brumme, I.
f) lbe^ rende, gaae el. trnge
brole; jfr rymja. frem med strk Fart, a) om levende
Remma (-U, -ur), /"., Bitterhed. Vsener: eir runnu J)egar upp til
Remma (-, -da, -t), V. a. , gjore bjar satte afsted (i strk Fart) op
strk, styrke. til Gaarden; r. eptir e-m lbe efter
Ren [s, uden pi.) , n. , Afta- en (for at indhente^ faae fat i ham);
gen. r. i kpp (kapp) vi e-n lobe om kap
RNA (-ar, -aj, -at), v. a) med.
/?} i en udvidet Betydning.^
aftage, sagtnes, stte sig: e-m renar flygte; lobe sin Vei : r. fra e-m lobe
reii ens Vrede sagtnes. b) for- sin Vei fra en (i Farens Stund).
falde : nu rcnar kiikja , sv at eigi y) om Gjenslande , lobe., glide
d'de
m t5ir veita.
c) sekt rnar den frem: sau r. fram sk pin. Gjorla
i
en idmte Straf er udstaaet , forbi. c skil ek, livaan alda sj rennr undir,
Renan ('-ar, uden pi.)., f., == ren. eg. hvor den Bolge kommer fra, d. e.
Retndb, adj., a) stribet = riidttr, hvorfra disse Udflugter, Raad have sin
men kun sammensatte Ord , som :
i Oprindelse.
g) om en Vei, gaae,
blrendr, mrendr, o. fl. b) med lobe, ligge: vegir, er til bja renna
en Kant (omkring); jfr bjiigrendr, lobe hjem til Gaarde.
2) ueg., a)
gullrendr. vige bort, bortfjerne sig; Ordsp.: aptr
Rendr, pi. af rtjnd. rennr lygi, f)egar snnu mtir for
Rengi (-is, pi. d. s ), n., Spkket paa Sandheden maa Lgnen vige, L b)
Hvalens Bug, Mellemspk {?). r. upp voxe, voxe op: far r. eigi upp
Rengja (-i, -a, -t), V. ., i) e^., J)yrnar n iilgresi^ eru ver sv ganilir
vrnge., boie; krumme;
vende, r. iVgwn ok runnir bitar upp (og have saa ud-
dreie inene i Hovedet. Reng:jask, voxne Tnder, d. e.) saa langt fra at
f. p., refl.., snoe^ vride sig (frem, for vre nogen (spde) Bom. Af cim
at rive sig los el. desl.). 2) ueg.., rtum runninn udgaaet, stammende fra
a) kalde i Tvivl, tilbagevise som ugrun- den, saadan Oprindelse. c) i ad-
det el. usandt, yttre Betnkeligheder skillige Udtryk og Talemaader, a) e-m
angaaende, el. lign. b) spec. i Lov- rennr bl til skyld u foler Blodets
sproget, gjore Indsigelse imod (Dom- Baand paalgge sig Forpligtelser, fo-
mere el. Vidner) : r. menn or dini^ r. ler for sine Paarrende , ved deres
kvi 5.
c) for dreie, Nd. ^) c-m rennr reifti el. reii
Rengr, pi. af rng. rennr af e-m ens Vrede sagtnes, gaaer
Renna (-U, -ur), /"., Renden, Lob. over. y) e-m rennr e-t rifjawo- til

b) uafbrudt Fortsttelse: i rennu get gaaer en til Hjerte. 5) svefn-

uafbrudt; i essi rennu til samme Tid hfgi rennr e-n en falder i Svn.
(oftest med Begrebet: og ved samme Impers. el. abs.: e-m rennr i brjst
Leilighed); i ciri rennu lagi K. en blunder en Smule. e) at r.
allt England undir sik paa samme e-n tvr grimur (ens Ansigt faaer et
Tog. dobbelt Udtryk., d. e.) han bliver tvivl-
Renna (renn . rann runnum, som, begynder at vakle i sin engang
runnit), v. n., A) f. ., 1) eg., a) tagne Beslutning, el. med Hensyn til
rinde, flyde; Ordsprog: fyrri er fullt, en given Erklring. Q
sv s em
enn lit af renni et Kar er for fuldt, tala rennr til i Forhold til Antallet,
end det flyder over (omtrent svarende Mngden.
rj impers., aa) e-m
til: der skal Maade med Alting). rennr i skap en bliver vred, fornr-
6) om det at blive flydende, smelte, i met. /?/?) j)at rennr saman me e-m
 RBNNA, RETTHARR 427

nogen nrme sig hinanden igjen^ blive den^ Lben.

b) om en Jagtfugls el.
Venner igjen.
B) rcnnat^k, f. p., rec. : Falks Flugt (ad Gangen) efter Fugle
rennask , at, i niti fare imod, gaae paa en Fuglejagt: |) drap konungs
los paa hinanden (f. Ex. om Hesle i haukr i einu rennsli tv orra. 2)
en Hestekamp). Smeltning., B.
Renna (-i, -da, -t), r. a. og n., I) Rennsla (-U, -ur), f. Renden, Lo-
t). a., in. dat. og acc, A) m. dat. , 1) ben.
eg.^ a) lade rinde el. (lyde., hehle ud Rema (-u, -nr), /"., Rente, Ind-
r. bliVi udgyde., (Ej; r. lade flyde
;
komst. b) Ln
(|)jna til rentu)^
nijlk helde Melken ud af Melkebtlen Fordeel ; rcntu-raeistari Rentemester.
(saal. at Floden bliver tilbage; den Rkpta (-i , -a, -t), V. a-, belgge
islandske Maade at skumme Melken med Lgter.
paa^. /9} smelte f indlgge ved Rkpta (-i, -a, -t), v. n., rbe; jfr
Smeltning: v. bl, tini i c-t, /. 6) ropa.
(/iirfe) ser si glide paa
glide: r. Repti (-is uden pi.), n.. Lgter
lis, I. c)
e-u nir synke noget,
r. (collect. til
,

raptr;5 jfr arepti.

I. </) r. augununi bevge, kaste Ot- Rera, see ra.
nene hen i en vis Retning. e) r. Rktt, 2. s. impf. ind. af ra.
f ri i sj lade en Fiskeline gaae, Rett (-ar, -ir), /*., Fold til Kvg etc.
lbe ned til Bunds. /") lade lbe, Retta C-u, -nr), /"., 1) Stotte, hvad
bringe i Lob, i strk Fart, a) v. liesti der holder en Ting opreist. 2)
skei stte en Hest i Trav. ,^) Rettelse ; Forbedring ; jfr leirctta,
r. liunduni slaae Hundene los. ^f) liigrtta.
jage paa Flugt.
A) impers. : atgeir- Retta (-i, -a, -tt), v. a., m. dat..,
inum renndi i gegnura skjldinn trngte drive ind i en Fold.
igjennem Skjoldet. 2} ueg., a) r. Retta (-i, -a, -tt), v. a., i) eg.., a)
hugum henvende sin Hu (paa)^ efter- rette, gjore lige; bringe i lige Stil-
tnke.
b) forhindre, komme i Veien ling.
6) rkke ^ udstrkke: r. frara
for, lade gaae tilbage; eigi m skp- hndina rkke Haanden frem el. ud-
unum r. {Ordsprog^ Skjebnen maa have strkke Armen; r. upp hendrnar rkke
sin Gang; r. rum ophve en Con- Hnderne i Veiret. R. e-t at e-m
tract om gteskabelig Forbindelse. rkke en noget.
2) ueg., a) reiie,
i?) m. acc, dreie (en senere opkom- berigtige , forbedre; bringe i Orden
met Brug?)., I. II) V. n. , stte igjen, ophjelpe: r. ml e-s bringe ens
afsted., trnge, rende, glide, flyve frem ; Sag i Orden igjen;
v. hluta e-s skaffe

jfr renna (^rann) A, i, f: sktan renndi eyiOpreisning.

b) impers.: e-n rttir
fram hart lob med strk Fart; renndi vi5 en kommer sig,
hann (o; Hgen) fram rii sinni. Retta (-i, -a, -tt), v. a., m. acc.
F. p., rennask, d. s. el. recipr. som i : (?), =leggja (skip) i rtt (see u.
rennusk skiin hjilob, strg hin- rftr).
anden forbi. RTTA (-aa, -at), v. a., m. dat.,
Rennari (-a, -ar), m.. Lober. rette, henrette.
2) Udraaber ^ Herold. B) Dreier^ Rettari (-a, -ar), m., Dommer og
I. Foged el. Reisforstander i el District.
Rennidrif Sneefog, som fyger langs Rettask Lineal, Retholt.
hen ad Jorden; jfr skafkafald, skaf- Rttborinn (til e-s) retbaaven, som
renningr. er retmssig Arving til.
Rennijrn Dreiejern, I. RTTDMI (-is, uden pi.)., n.. Ret-
Rexnikv sauart.= frdighed.
Rekmligr, adf., I, godt skikket til RTTDMR, adj., retfrdig.
al lbe.
b) rund og smal og vel- Rettendi, see rttindi.
dannet. Rettfenginn erhvervet paa en ret-
Renningr (-S, -ar), m., 1) Land- mssig., lovlig Maade.
stryger., B. 2) =jskafrenningr, B. RTTFERLGR, adj., retfrdig.
Renmskei Lobebane., B ; jfr rsar- Rettgoldinn rigtig betalt el. ud~
skei. redet.
Renni-smi dreiet Arbeide, C-smija RTTHAFi C-a, -ar), m., retmssig,
Dreierlad; -sm'iibr Dreier), I. lovlig Besidder: ef hann er r. at or-
Rennisnara eti Snare, B. inn.
Rennsl C-s, pi. d. s.), n., 1) Ren- Retthrr glathaarel.
428 RBTTHVBRFA R^TTTisLIGA
Retthverfa (-U, -ur)^ /*., den rigtige Rettorr, rtrfj., sanddru, paalidelig
Side, Retten; jfr ranghverfa. i sine Udsagn.
RTTHVERFR , odj., med Retten ud, RTTR (-ar, -ir), m., strk -So, So-
retvendt. gang : leggja ski pi i rtt ligge bi.
RTTHRR 1::= rt'ttlirr. RTTR (-ar,-ir), m., a) Ret, Ret-
Retti (^-is,uden pL), n.. Retten, tighed: reka rttar sins forflge sin
det at gjore Lige, E. 2) see i van- Ret; spec, personlig Ret: eiga engan
rttl. rtt ser vre retlos., fredlos. PI.
Rettileeinn, m., en som har lige rttir Rettigheder Privilegier: gefa
Been (cogn.). rtttt ok len. .^

Gus r. den christe-

Rettiligr, adj., ret, rettelig, rigtig, tige Kirke og dens Ret.
b) Ret.,
retmssig, -liga, adv. Lov; jfr c) retmssig
kristinrttr.
RTTINDI og RTTENDI, W. pi., tt) R-Ct- Erstatning, Boder, Mulkt isr for per-
frdighed.
b) Lov og Ret. c) ~
sonlig Krnkelse, Overlast, el. for et
Ret og Skjel; lovlige Boder (f) skal Drab: gjaldi hnum slkan rtt fyri
umbosmar hans er lgarfi svara konu, sem etc; hta. e-n fuUum
lttindiiin af hanH gzi uin au ml^ rtti bde en fuld Mandebod for ens
er hann liefir aflaga grt) 3 rttinda- Drab, som efter en fri Mand; rttar-
\ald Magt til at vaage over Rettens bt Lovforbedring , Forordning, -far
Pleie og Lovenes Overholdelse: kra Ret., Rettighed. b)
rttr c; rtta-
fyri eim, er hann (o: Kongen") hefir far = rttarfar.
sitt r. i hendr fengit overdraget Ret- RTTR (-ar, -ir), m., Ret, en Ret
tens Pleie. Mad.
RTTiNG (-ar, -ar), f.. Berigtigelse. RTTR, adj., i) eg., ret, lige. 2)
2) Omvendelse, Forbedring. ueg., a) simpel, ukonstlet, regelmssig
RTTKALLAR rigtig kaldet, benvnt. (mods. breyltr^.
b) ret., riglig.
Rettkominn (til c-s, at e-u) som c) ret, retmssig: hafa rett at aila
med Rette er kommen til, har lovlig have Ret; at rttu lovlig, rigtig.
Ret til. d) ret, som har lovmssig Ret til el.
Rettkosinn retlig valgt : r. kon- er lovlig qualificeret til noget, som i
ungr. lovlig Henseende er paa sin rette Plads
Rettkristinn rettroende som, i Sand- (f. Ex. lovlig valgt som Dommer, til-
hed Christen. kaldt som Vidne, el. lign.), som der
Rettltr, adj.., retfrdig, retskaffen. ikke kan reises lovbegrundet Indsigelse
RTTLAL'SS, <//., retlos, sotn ingen imod; eir er rttir so at leiarlengd
Ret har. ikke i lngere Frastand, end Loven
RTTLEIIS, adv.^ den lige Vei, Uge- bestemmer; {)eir skulu rttir at ra
frem. fyri lgum, er skulle ansees
etc. de
RTTLEiTR, adj., som har regelms- for rette , lovlige Lovgivere. B)
sige Ansigtstrk. rtt, n. sg., adv., a) rigtigen; retms-
Rettligr, adj.j =:! rettiligr. -liga, sig , retfrdig, lovlig, paa en lov-
adv. mssig Maade.
b) ganske, netop :
RTTLTA (-1, -tta, -ti), V. O., rel- rtt hinn sami netop den samme.
frdiggjre., I. Rettrr, adj., r.. stafr et Bog-
RTTLTi ^-is, uden pi.), n., Ret- stav, som passer til Udtalen i et
frdighed , Retskaffenhed; rttltis- Sprog.
dmr Retfrdighedens Dom', retfrdig Rttsnning Omvendelse (til Chri-
Dom. -giitsi Retfrdighedens Sti. -vg stendommen).
Retfrdighedens Vgtskaal; o. fl. Rttstreymt, n. adj., subst., i : liafa
RTTMLL , adj. , som taler Sand- r. have Sirommen med sig.

hed, B. RTTSNI, f. indecl. , Retsindighed,

RTTMLi, n., rigligt Udtryk, I. Retskaffenhed.
b) Sandhed, B.
c)Uettighed, Retskrav. HTTSNN, adj., retsindig, retskaffen.
RTTNEFJADR, udj.^ rclnsel, med lige Rtttekinn tagen med Rette; lovlig
Nse, valgt el. kaaret (r. konungr).
Rettnmr, adj., 1) som (med Rette.^ RTTTRAR rettroende.
efter Loven) kan paatales, strafbar. RTTTRANI, d. S.

2) som har personlig Ret, kan fordre RTTVAXiNN rank af Vxt.

Fyldestgjorelse for personlig Fornr- RTTvisi, f. indecl , Retfrdighed.
melse el. Overlast. b) myndig. Rettvsliga, adv., retfrdig.
 RKTTVfsS RA 429

Rettvss, adj.^ retfrdig. Reynivndr Green af Rnnefr.

Reybikla Bladhat (5), Ror svamp, Reynsla (u-, -ur) /"., Erfaring , ;
I. Erfarenhed.
Re\r C-ar, pi. d. s ) , /"., en af de Reyr (-S, pi. d. 5.), n, , = rcyrr.
storsle Hvalfiske (halna
musculiis). Reyra (-i, -a, -t), V. a., 1) om-
2) Fisk af Laxe- el. Forellearten ; vikle., omvinde (tt og fast med en Rem
jfr reyr ; reyar- fiskr r=r. reyr. el. Baand). 2)
dysja. =
-hvalr, d. s. -klfr en ung Htal af Reyra (-1, -a, -t), v. ., brumme, E.
den Art. Reyra (impf.), see ra.
Reyfa ogsaa hreyfa (-i, -a, -t og Reyrbnd n. pi.., eg. Rorbaand ;
,

-aa, -at), v. ., sondre, adsplitte ', Baand (af Metal?; jfr or gulli reyr),
losne: ok (fkk) engi larendaiin hreyft hvorved Pilen blev fastgjort til Pile-
hunde ikke losne om nogen af Enderne skaftet.
paa Rebet.
b) r. sey raufa = Reyrgresi (-is, uden pi.), n.. Ror-
seylS.
c) rope, plyndre, raufa 2. = grs^ I.
Reyfari (-a, -ar), m., raufari. = Reyrleggr Rorstngel .1 li = rcyr-
Reyfi (-is, pi. d. s.), n.. Ulden af teinn.
et Faar. Reyrr (-rs, -rar), m., i) Ror.
1EYKBLINDR rgbliud; blind. b) Rorbusk, Rorbund. 2) en Dynge
Reykelsi f-is, pi. d. s.), n.. Ra- af Stene og Jord, Hoi , som opkastes
gelse; leykeiis-brenna det at offre et over ens (en falden el. drbt Mands)
Ro go ffer. -frn Rgoffer; o. fl. Liig, =
dys.
Reykfastr fuld af Ro g. Reyrskgr en strre Rorbusk , el.
Reykhfr en Skorsten., el. et Ror, Rorbund med megen Ror.
som sttes inden i et Rghul, I. Reyrsproti Rorstav, Rorstngel.
Reykja (-i, -ta, -t), V. rt., rage. Reyrteinn =
reyrsproti, /.
Reykja og reykkja, see rekkja. Reyrvaxinn bevoxet med Ror.
Reyklacss, adj., uden Rg. Reysar, see hreysar.
Reykr (-jar, -ir), ?., Rg; rcykj- Reysta (-i, -ta, -t), r. n., hve,
ar-daunn Rglugt. -kaf tyk, kv- oplfte Stemmen, raabe. b) lyde :
lende Rg, I. -svla, d. s., I. -efr fur eim r. fagrer lofsongvar cngla
= -daunn. CC allra lieila^ra , oc allar himneskar
Reyna -da, -t), V. a. og n., i)
(-i, rauster.
V. a., fl) undersge.
prve., b) prve Reyta (-i, -tta, -tt), r. a , afpille.,
paa.
c) prove , stte paa Prove : afrykke, plukke, afrive: r. grs; sumir
gu rcynir vini sina. Ok rit mjk reyttu ok rifu (plukkede , sled og rev)
reyndr kraptr riddaranna deres Krf- af hnum hina vndu leppa.
ter ere satte paa haard Prove. d) RiBBA (u-, -ur), f,. Sidestykket (fra
prove., erfare.
Jmjers.: {) reyndi Boven og hen til de ugte Ribbeen) af
at da riste det sig, man kom til Er- et slagtet Faar el. Kreatur, I.
faring om; man r. (abs.) da vil RiBBALDi (-a, -ar), m., Mand af en
det vise sig. 2) v, n., a) r. eptir urolig, oprorsk og stridbar Charac-
e-u sge at opdage ved
, efterforske teer.
Trolddom. e-s prove paa,
b) r. til RiBBCNGR (-S, -ar), m., d. s,
forsge.
c} r. sik anstrenge sig, R (/".), see hrS.
I. Impers. og abs.: egar reynir Rid (-S, pi. d. .), n , i) Hven,
naar det gjelder, J.
3) reyndr , jo. Sving: H. hafi hit sama riit ok hj
pr., pr or et: reyndr at c-u prvet med hlsinn holdt xen i samme hvede
Hensyn til (f. Ex. Bravhed, Tapper- Stilling og huggede etc. 2) Trap-
hed, Trofasthed etc). per; ria-mikill svr ^ vanskelig at
Reynd og RAUND (ar, -ir), f , Er- stille, I.
faring; Prove: at raundum efter Er- RiA (-U, -ur), /"., Rystelse, Skjl-
faring , ved at prove; reyndar el. ten; riu-stt Koldfeber (?).
raundar (gen. sg.), adv., d. s.; ligel. : RiDA (-U -ur) f et Nogle el.
, , ,

i Virkeligheden. Haspe (?) , see i jirarria.

Reymber Rnnebr, G. RiA, ad}., see i trllria.
Reyning, see i cptlrreyning. RiA (-aa, -at), r. n. , a) vakle,
Reynir (-is, -ar), m., Ron. rokke. 6) re, ryste (isr med Ho-
Reynirunnr Rnnebusk. vedet).
Reynivir =: reynir. RA (rift, rei5 rit^um, riit), r.
 ;

430 RDA RIFHRS

n. og V. a., I) f. a., A) v. w., 1) eg., sammen, el. med een Stavelse imellem, i
a) lftes i Veiret; fres (gjennem Luf- en Verseline.
ten) ved et Kast, et Fald, Svingen, RiHENDR, adj. , som har saaledes
Slyngen, el. lign. ^ tumle: (kesjur) stillede Riimstavelser.
riii de fli gjennem Luften; {Jekjan RiiLL (-Is, rilar), m.. Model., hvor-
rei5 ofan Taget styrtede ned', asinn ved Garnmasker afpasses, I.
rei at hanum styrtede ned paa ham; RiLA (aa, -at), v. a., bringe sam-
en er upp lei glgatrcit blev reist i men i smaa Hobe, i ttte Klynger ;

i Veiret; rei hann af t snjinn bringe i Uorden. Rilask

refl.,
tumlede ned i Sneen.
b) ride : r. rykke sammen el. trnge frem i smaa
,

hgt ride i Skridt; r. eptir e-m stte Hobe; komme i Uorden, uordentlig Be-
efter, forfolge en (til Hest). R. vgelse.
landamerki ride Markskjel. Tale- RiR (-^, uden pi.), m., det at no-
maade: r. vait vre den frste til get., som i Midten (ikke ved Enderne)
at vove sig ud i en Fare; \ligel. i Al- hviler paa hves og bringes til
noget.,
mindelighed, vre den forsle til at gjre at falde over den anden Side: ok
til

et Forsg, prve noget.

2) ueg.., a) stkk s (o: galeian) af jrnununi
e-t rr e-m at fullu gjr
det af med vi riinn (for riin , af ri, n., ?
en. b) impers.: at lr e-u no- see d. 0.).
get er ndvendigl, maglpaaliggende, RiT den Tid., naar rterne faae
B) V. a., ride etc, m. dat. og acc, Rogn (af rifta bevges hurtig?) , B.;
1) m. dat..) a) r. hest i ride en Hest. ritar-mnuftr October, B (efter an-
b) hiisum (om Gjengangere)
r. dre Nov.)'.
stte sig paa skrvs op paa Huus- RiDULL (-Is, rilar), w?., en mindre
monninger (oiu Natten), som op paa en Flok el. Hob; renna i rilum styrte
Hest , og slaae med Hlene paa begge frem, angribe i smaa ttsluttede Hobe ;
Sider.
2) m. acc, a) v. hest ride lilaupask rilum angribe hinanden i
en Hest til.
b) r. veg, gtu etc. saadanne Hobe.
ride en Vei, hen ad en Sti el. Vei ; RiVAXiNN tt bygget , bredskuldret.
(fieir) riu vakar nokkorar red over RiVLR, =
riill.
en med Vaager besat lis. c) r. RiF (s, pi. d. s.), n., 1) Ribbeen ;
eyrindi ride (et Steds hen) for at ud- e-m er e-t innan rifja har noget i
fore et rende.
II) rask, f. Sinde; ligel. noget tynger paa ens
p. , rec: rask ride Dyst. Sind.
b) i pi., Grunde, i Udtryk

RA (r , rei riura, riit), v.

som: af hverjum rifjum af hvilken

knytte^ flette^ binde. Grund , i hvilken Hensigt. 2) Rev.
(jfr d. vride),
a.,
Talem.: r. knapp e-t (el, &t etc),
3) Rebnings t OU g ; df Reb, Rebning
knytte Knap (Endeknude) (i Seilene) : sigia vi tvau r. med to-
eg. binde,
paa., d. e. fuldfore. b) r. skip bygge rebet Seil; svipta til eins rifs tage eet

et Skib.
Reb i Seilet; rifja- hylki Brystkasse,
RDA (r, rei
rium, riit), v.
I.
RiF (-&, pi. d. s.), n., Riven, Op-
a., bestryge^ besmre: r. e-n e-u be-
riven.
stryge med noget; ogsaa med dat.: r. RiFA (-U, -ur), f.. Rift, Revne,
e-u e-n, d. s. Sprkke.
RARI (-a, -ar), in., riddari. = RiFA (-aa, -at), v. a., (rie), sye
RiDDARi (-a, -ar) , m., a) Rytter. sammen; rifar i h indsyet i en
^) i Skakspil, Springer. b) Rid- Hud.
der; riddara-bnar og -biiningr Ryt- RFA (rif, reif rifum
r'ifit), v. ,

terrustning, -dmr Ridderskab, -herr a., rive, snderrive, rive i Stykker ;

Rytteri. -hestr Rytterhest. -rtt oprive (v. hris; r. aptr sr rive,
ridderlig(e) velse(r)., Frdighed, Rid- ridse et Saarop); kradse; Ordsprog:
derspil, -li Rytteri, Cavalleri. -raeist- opt fr grimmr liundr rifit skinn gale
ari Anforer for Rytteri el. en Ryt- Hunde faae revne Skind. Jfr
teriafdeling (magister equitum). -skapr, hrifa 2.
m.. Ridderskab , Riddervsen. b) RiFGARDR en af de Rade el. Rk-
= riddara - rtt. -sveinn Ridder- ker, som Hoel lgges i, naar det ven-
svend. des, I.
RiHKNDA (-11, -ur), f., det at Riim- RiFHRs smaat Krat, som man op-
stavelserne (Assonantserne) enten staae rykker med Hnderne,
 RIFJA RIM 431

RiFjA (^-aa, -at), v. a., i) eg.^ r. forr Regjering^ det at fore Regje-
hev vende Het under Torringen. - ringen. -gzla det at varetage en
2) ueg.^ udvikle, forklare^ fremstille: Stats Anliggender og Velfrd, -kona
inikil skynsemi er at r. vandliga at nt en mgtig Mands Hustru; en rig og
forklare det (o: Oprindelsen fil for- mgtig Kvinde. -mar en mgtig
skjellige Navne); r. e-t upp fyri ser Mand., Magnat, -r =
rkisforr.
(I) eflertnke, gjenkalde i Erindrin- -sproti =-vndr. -stjri Rigssty-
gen, sge at komme til klar Erindring rer^ Statsstyrer, Regent, -stjrn Rigs-
om. styrelse, Slatsslyrelse, Regjering. -vndr
RiFJABR, adj., som har Rihheen. Scepter.
RFKA. (-aa, -at), o. 0., forstorre, RKIOEMI og RKDMi ^-is, pi. d.
formere, forbedre ; v. r fyri c-ra gjore s.)y n.j i) z=z rkdmr. 2) Rig-
ens Stilling bedre, give den et bedre dom.
el. fordeelagtigere Udseende. RKILTR og R KLATR, adj., a) som
RFLEIK1 (-a. -ar), m. , Rundhed., forer sig prgtig op^ viser Pragt^ Pomp.
Gavmildhed., I. b) stolt ^ overmodig; herskesyg, de-
RFLIGR, rtcifjf., a) rund., rigelig. spotisk.
6) anseelig^ kostbar: rifligir gripir. RKJA (-i, -ta, -t), V. n. og n., i)
c) gavmild; som vidner om Gavmild- V. n., a) regjere.
b) beklde et Em-
hed el. Liberalitet ; god , fordeelag- bede : biskups ess^ er ikti at Hl- 1

tig: rifiigt bo. -liga, adv. , rundelig ura. 2) V. a., tillgge Gyldighed,
etc. lgge Vglpaa, agtepaa: at r rkit
RiFNA (-ai^a, -at), v. n. , revne. or vr.
RiFR igen. sg. rifjar og rifs, -ir), RKLTR, see rkiltr.
m. Vverbom.
,
RiKLixGR (-S, -ar), m.., Helleflyndere
RFR, adj.., rund., gavmild. skaarne i Strimler og trrede; tor-
Rifs, rifsa, see hrifs, hrifsa. rede Fisk i Almindelighed.
RiG.v (-aa, -at), v. a., m. dat.., be- RKLEIKI (-a, -ar) og -lkikr (-s,
vge^ flytte noget med Vanskelighed. -ar), m., Voldsomhed, Heftighed.
F. p. ri^ask med Vanskelighed bevge RKLUNDAR, adj., stolt, overviodig',
sig., arbeide sig frem., I. haardf streng, despotisk.
RGBIXDA, V. a., binde fast., stramme, RKLiNDi, n., den Egenskab at vre
I. riklundaftr.
RGFASTR strammet el. bunden ganske RKLYNDR, adj., =
riklundadr.
fast, I. RKLTI (-is, uden pi.)., n., den Egen-
RiGNA, see regna. skab at vre rkltr.
RiGNixG (-ar, -ar), Regn, Regn- RKMANNLIGR, adj., som vidner om en
f..
veir., I.
mgtigMand, fornem, prglig. -liga, adv.
RGR ''-s, -ar), m.. Stivhed; stivt For RKMEXNI (-is, pi. d. s.) , n., en
hold. Kulde, I.
mgtig Mand; lig el. collect. i samme
Betydning.
RKBORIXIV som er af en mgtig
RKR, adj., a) mgtig; rig: r. at
Slgt.
RKDMLIGA, adv.fpaa en Maade, som fe formuende.
b) streng; heftig.
vidner om Magi Pragt.
Leg^ja rikt vi forbyde strengt, advare
el.
alvorlig imod.
c) i compar., gyldi-
RKDMR(-8 , uden pi.) , m. , 1) gere., som har mere at sige et. be-
Magt, Vlde, Anseelse. 2) Pragt, tyde: sjn er sugu rikari (Ordsprog)
Pomp, alt det hvori saadant viser sig^ selv at have seet giver (endnu) mere
som vidner om Rigdom og Magt. Sikkerhed end andres Beretning , Syn
RiKDOEMi, see rikidmi. gaaer for Sagn.
RiKi (-is, pi. d. s."), n., ) Magt, RKUGLIGR, see rikuligr.
Vlde: hafa r. si(t i hfi bruge sin RKULTR , adj.., stolt; som viser
Magt med Maadehold ; jfr ofri'ki. Pragt og Pomp i sin Optrden; jfr
b) Kraft, Kraftanstrengelse : af riki rikiltr.
hefligen., E. [c) Magt., en er for- RKUL1GR og RKLGLiGR, adj., som en
lenet med, Lehnsherredmme ; Lehn: mgtig el. rig Mand streng ; stolt ;
',

konungr bau at f 6. kvnfang ok som viser Pragt; rigelig, -liga, adv.,

r. mikit.
d) Regjering, Herredom- paa en myndig, mgtig Mhade; mtd
me: taka r., koma til rikis overtage^ Stolthed; rigelig.
tiltrde Regjeringen. e) Rige; rikis- Rim (-ar, -ar), f-, en af Stngerne
432 RM RtA--
el. Lgterne i et Gitter- el. Tralvrk; v. upp begynde: sunnudagshelgi riss
rima-garr Giltergjerde, Lgtegjerde. upp at nni; riss j^ar nii upp hin
RM C-s, pi. d. s.), n., 1) Kalender. vnsta veizia der begyndte nu etc.
2) Riim, Vers j Sang. Risi (-a, -ar), m., Jette; risa-kyn
Bi, see lirm. Jetteslgt. -ligr, <//., som en Jette.
RMA (-U, -ur), f-, et heroisk Digt. -v.vtr Jettevxt.

RiMi (-a, -ar), ni., en langstrakt RiSML den Tid paa Morgenen da
Jordforhoining el. Bakke, Jordryg (min- man pleier at staae op; den tidlige
Morgenstund.
dre hoi og flad oventil].
RMKNN som er kyndig i Tidsreg- RiSNA (-U, uden pi.) , f., fornem,
stormandsmssig Levemaade , Pragt
ning.
isr forenet med Rundhed og Gjest-
RiMMA (-U, -ur), f., heftig Ordstrid,
Klammeri; hidsig Kamp, Angreb, = fri hed.
RiSPA (-U, -ur), /*. , Ridse, Ind-
hr.
snit.
RMTAL Tidsregning.
hrinda. RisPA (-aa , -at), v. a. ridse,
RNA, RiNDA, see lin'na, ,

kradse.
Rind I f-a, -ar), m., en smal Jord-
ryg op ad en Fjeldside, en smal Bakke.
Rist (-ar, -ir),f., i) Vrist. 2)
Rist; ristar-bein Been el. Beenpibe i
RiNDiLL see i mUsarrindill.
Vristen, -lir Fodled.
Ring-, see hring-. RiSTA (-U , rur), Ridse, Ind-
f..
Rip, see hrip. snit.
RippA C-aa , -at) , n. a. , (jfr RisTA (rist, reist ristum, ristit),
rippe) r. e-t upp gjenkalde sig noget ogsaa rista (-i, -a, -t), v. a. og n.,
for at overveie det., opregne: ^ ripp- i) V. a., a) ridse., skre, riste: hann
uu (efter andre Lsem. liptuu) eir ristr mikla ristu ridsede en dyb Ridse;
upp ll mlafcrli eira vel ok einarf)- V. c-t i sundr skre i Strimler; r.
liga de Igjenkaldle /t>r sig indbyrdes,
J)veng skre en Skotvinge. b) ud-
gjennemgik og prvede upartisk alle skre, riste: r. rn baki e-m (see
deres Stridigheder, hele deres Mellem- bl()rn)5 r. riinir, stafi riste, ind-
vrende. skre Runer, Bogstaver; r. e-m trn
RiPT (-ar, -ir), f., og ripti (-is,
udskre trn (see dette Ord).
pi. d. s.), n., Linneddug; et Slags
Rista, see hrista.
Linnedbedkning, isr for Fruentim - RiSTiLL (-Is, ristlar) , jn., A) op-
mer. rindelig, hvad G rundforestillingen an-
RiPTA (-i, -a, -t) , V. a., tilbage- gaaer, betegner dette Ord noget der\ridser,
kalde., gjenkalde , lade \gaae tilbage : skrer; saal. om et Plovjern ; heraf har
r. gjUf, kaupj r. jr5 erklre ens Be-
der (maaskee) udviklet sig Brugen af Or-
siddelse af en Jordeiendom for ugyl- det i Poesie som Benvnelse paa en
dig. Kvinde, som har en mandig Charac-
Ripti, see ript.
teer ; i Rigsml bruges det om en
RiPTiNG (-ar, -ar) , /"., det at gjen- Bondekone el. et Bondefruentimmer.
kalde.^ lade gaae tilbage, el. blive gjen- B) (ifolge den modsatte Grundfore-
kaldt. stilling om noget der skres) om de
Ris, n., Reisning (f. Ex. paa en
fede Tarme , Endetarmen i Slagte-
Bygning)., I.
kvg , som i Almindelighed skres op.,
RSA (ris, reis risurn, risit), v, L
., i) eg., a) reise staae op: r.
sig, Risting (-ar, -ar), /"., det at rista^
ftr komme paa Benene., staae op; spec. Indskren af Runer.
r. upp i inti e-n reise sig for en.
RisuLiGR, adj., r= reistill^T.
P) spec, staae op (af sin Seng); r. Rit (-S, pi. d. .}, ., i) det al
upp el. or rckkju, d. s. (dog jfr rita, Skriven, Skrivning: er hann sat
rekkja). y) halvueg.., r. upp op- at ri ti da han sad og skrev. 2) no-
staae fra de Dde ; jfr upprisa. - b) get der er skrevet, Document, Skrift;
reise sig i Veiret.
2) ueg., a) r. rits-hattr Maade at skrive paa; Bog-
i mti, vift (e-u, e-ra) stte sig op stavskriften (hann fann ritshtt).
imod, vise Ulydighed imod. b) med RTA (rit, reit, ritit), ogsaa rita
el. uden upp, opstaae, opkomme, op- (-aa, -at), r. a., i) skrive. 2)
rinde; fremstaae: mer tti hr upp skrive^ forfatte. Abs.: r. til e-si

r. (opvoxe?) at Hofi uxi einn. c) skrive til en.

 RITANLIGR RJPA 433

RiTANLiGR , adj. , som han skrives, RjMi (-a, -ar), m., Flde; rjma-
udtrykkes ved Bogstaver. bia Fldeblte, I ; og fl.
RiTARi (-a, -ar), w., Skriver; gr RjFA (rf, rauf rufum, rofit),
r. som skriver en god Haand. V. a., i) eg.., a) gjre Hul paa^ splitte,
RiTFCERi, n. pL, Skriverti, Skrive- bryde. impers.: e-t rfr el. of-
^)
materialier. tere tckr at noget begynder at ls-
r.

RiTNiNG {j-9.v, -ar), /*., Skrift; df, nes, splittes {isr ved en strk Blst
a) om historiske Skrifter. b) den el. Storm, som Tag paa en Bygning
hellige Skrift (i denne Betydning mest el. desl.),
b) i Krigssproget, ad-
i pi.) ; ritningar-grein Skriftsted ; I. splitte, bryde: r. fylkingu bryde den
RiTSENDiNG = brfsendDg. fjendtlige Linie; r. skjaldborg bryde,
RiTSTOKKR Skriverlade. adsplitte el. bane sig Vei gjennem den.

Rj (^-r, uden pi.), f., Tagen fat

2) ueg. (og halvueg.), oplse, op-
paa, Haandleren. b) C^om det sy- hve, bryde , a) r. safna lade de
Folk, man har samlet (til et krigersk
nes). Leg, Spillopper, man tillader sig
Foretagende)., skilles ad og drage hjem
imod en (i den Hensigt at irritere
ham). og ophore med Samlingen. b) r.
Rj (-i, -a, -it), V. Udtryk- 71., i
umstr ophve en Beleiring. c) r.
vid e-t tage fat paa, rore ved
flagsskap vi e-n skille sig fra en,
ket : r.
noget; ellers see hrj.
bryde med ham.
d) bryde: r. stt,
RjFR, see rfr. helt, lofor , ei, tryggir bryde et
Forlig, Lfte, Ed, etc. ; r. dom, r-
RjL (s, pi. d. s.), n., Rren ved
noget.) paa
en barnagtig Maade,
isr
skur ikke holde sig en Dom, Kjen-
delse efterrettelig; ligel., gjore en Dom
uden nogen bestemt Hensigt, I.
etc. ugyldig.
e) gjenkalde , lade
RjLA (-aa, -at), r.kvi e-t v. n.,
gaae tilbage: r. kaup := ripta kaup ;
rore, pille ved noget., I; jfr det fore- pi gjf (ra) engi mar rjdfa tilbage-
gaaende Ord.
Omvan-
kalde.
f) r. e-t upp trkke Sloret
RjTL (s, pi. d. 5.), w.,
af noget (og derved tillige rippe det
hen^ I.
op): at hn hefi upp rofit mlit at
RjTLA (-aa , -at), v. n. , vanke hun havde aabenbaret Sagen , dens
om, I.
Sammenhng.
g) ver (acc.) ryfr
RjA (r, rau ruura, roit),
upp Uveir (Snee- el. Regnstorm) holder
V. ., a) gjre, farve rd: um myrg- op, det klarer op; jfr upprof. B)
ininn sem sl rr fjll gjr Fjeldtin- rjdfask, f. p,, pass., brydes, splittes
dene rde, d. e. kaster el. viser sit
etc. b) gjendrives, vise sig ugrun-
(frste) rdlige Skin over dem. b) det, som Usandhed: J)ykki rar at
speCf farve med Blod: ef sakirgrask opt rjdfask, er skeiumra er at frtta
. . . at skal fe bta, en eigi flein r. enn slikt.
det skal med Boder afsones, ikke med RjKA (y^^, rauk rukum, rokit),
Blod; abs.: r. til fjr oddi ok eggju V. n., 1) ryge etc, a) ryge (op i Vei-
tiltvinge sig Vaaben og
Gods med ret) : ambttin var alsveitt af mi,
Voldsgjerninger.
Talemaade: r. tnn ok af henni hun dampede af
rauk
e-m (farve ens Tnder med Blod.^ Seed.
6) ryge, udsende, opsende
saare ham i Munden , d. e.) forvolde Rog : rjdkandi ofnseldr; j/V* hvat rykr
Svie el. Smerte, tilfie Skade el. Yd- diskinum hvad er det, som ryger paa
mygelse.
c) besmore., bestryge (med Fadet?
2) ryge, fyge, kastes i Luf-
noget); ogsaa m. dat.: r. e-u c-t, ten (om Vand, Snee, Stv el. lign.):
d. 8.
sjrinn rkr Soen [ryger; jfr srok;
RjA, see hrja. hann kastai glfum snum skipit
RjR, adj., rd'f rdmussef. dt, ok rauk r dust mikit. 5) ryge.
RjRC-rs, pl. d. s.), w., et op- flyve., fare etc, a) r. um koll styrte
ryddet, bart Sted i en Skov. omkuld. b) sverit rauk or hendi
RjRA ROBRA el. rra (-Vi, uden
, hnum fLi ud af hans Haand, e)
pl.), f.. Blod; isr om Blod af Offer- r. e-n ryge ind paa, gaae los paa
dyr, hvormed man bestrg el. bestn- en. jB) rjdkandi ,
part. , i Tale-
kede Offer all er et (et c.) i Templerne. maaden: vita eigi sitt rjdkanda r
RjRHGGViNN udhugget , ophuggel vre ganske raadvild el. som uden
saaledes., at der ere bare Steder (^om Sands og Samling, I.
en Skov). RjPA (-U, -ur), f., Rype.
(28)
434 RJPKARRI RGSMAR
RjPKARBi og -KERi (-a, -ar), n., tryk som lta, bera fyrir bor, see
Hanrype. bera /,A, 1, a, y.).
'Ro =3 EBU (3. pl. prs. indic. af RoDiT, supin. af rja.
vera). RKROSS = rukross.
R (rar, pl. rr), /"., en Jern^ RoNA (-aa, -at), v.n., rodfai-ves;
plade med Hul i Midten, hvori Spidsen rdme.
af et Som klinkes fast, nittes. RR (-rs og
-rar, pl. -rar), m.,
R (gen. sg. rar og ror, uden pl.), Roning; skja roe strkt. b)
r. =
f., Ro, Rolighed., Stilhed; gefa reii r?>ij rrar-ferja Roefarti. -leii
r holde sin Vrede i Tommej ikke lade Veir til at frdes (roe) paa Soen.
den bryde ud. -mar Rorkarl, -skip Skib, Farti
RA(r, rera og reyra^ rit), r. n. som roes frem (i det ieblik man seer
og a., roe,1) v. n., a) eg., roe: v.
det), -skdta Rofarti el. en Skude,
til fiskjar roe ud paa Soen for at som roes frem (i det ieblik den kom-
fiske; ligel. drive Fiskeri, ligge i Fi-
mer til Syne), -ollr Aaretold.
skerleie (paa et Sted); la alene bru-
RoRA, see rjra,
ges ogsaa i samme Betydning. ^) RRGLTR (Roegalt) antages for at
rokke. b) ueg., a.) i Talemaader vre el Slags Snabel paa de gamles
Krigsskibe.
som: V. at e-u anstrnge sig., gjore
sig Umage for at faae noget i Stand, RoF , n., (i Almindelighed det at

udvirket; v. at e-u tilliim rum gjre rjfa el. rjdfask), i) eg., det at bryde,
sig al mulig Umage for noget, arbeidc gjennembryde , splitte el. splittes : r.
for med Hnder og Fadder, I, p) kom i liit Tropperne begyndte at ad-

ra i holdum , spiki (ligesom rokke, splittes. Linien blev brudt. b) et
bevges frit inden i sin egen Kjod- el. Sted, hvor Grnsvret ved Blst el.
Fidtmasse , d. e.) vre meget fed, andre Aarsager er revet op ; ligel.
smkfed, I.
2) v. a., a) roe (med
Ruiner; jfr tptarrof. 2) ueg., a)
Veien, Rummet el. Reisen som Gjenst. det at bryde noget; jfr sttarrof.
i acc, Fartiet el. Aarene i dat.). b) det at lade gaae tilbage , gjen-
b) r. ser rokke. B) rinn, p. pr.., kalde; det gjre ugyldig,
at erklre,
a) gjennemroet. b) opslidt ved Ro- uefterrettelig stefna dmi til rofs ap-
:

lling: rinn J)oIIrj rln r. som

c) pellere en Dom til Underkj endelse ;
rofs-ml noget, en Contract el. desl.,
allerede er roet (ud paa Fiskeplad-
sen) : enna dag var Ingjaldr rinn. der kan gjenkaldes, man kan lade gaae
ROB (~ti, pl. d. s.)^ il., Rydden (af
tilbage.
hrjoiSa.),
jfr fletro. 2) Skindet paa
see
RF (s,
i stafrf.
pl. d. s.), n., lang Rkke ;

(mindre) Fiske.
RF, see hrf.
Rod (-S, pl. d. s.), w., det at noget RFA (-U, -ur), i) Hale (nr-
f..,
gjres el. bliver rdt (af rja)^ jfr
mest den Deel af Halen, som har Kjod
hlunnro.
og Been, er Rygradens Forlngelse) :
RoA (-afta, -at), v. a. , stte en hOggva tagi af hrossi, sva at r. fylgir.
rodlig Farve paa.
Ogsaa (nu idet- 2) en Roe, I; rfu-bcin Rumpe-
mindste) som v. n. om Solen, i: r.
been.
jUllum =: rjfta fjull.
RoFi, see i eirofi, frirof.
RPA (-U, -ur), f., et Billede; spec. RoFiT, supin. af rjufa.
et Christusbillede paa Korset, Cruci- ROFTORF Grnsvrstykker ; roftorfs-
fix ; r^u-kross Crucifix. vegsLV Vg af roftorf.
RHFU et Slags Ruse el. Ruse- ROFNA (-aa, -at), v. n. bry-
,
garn,
des, spaltes, splittes.
Robi (-U, uden-&,r), m., (jfr Rode), RG (s, pl. d. s.), n., og rgr
Rdme. (-S, uden pl ), m.. Bagvaskelse, Bag-
RI (-a, uden pl.) , m., (et dun- talelse; bera e-u i r^- bagtale. 2)
kelt Udtrykket: Uta c-t (e-n)
Ord) i i Poesie, Trtte; Kamp.
fyrir ra opgive, lade gaae tabt, give RoGA (-ai^a, -at), r. a., m. dat.,
Slip paa, forlade, slaae Haanden af lfte med Anstrengelse ; ogsaa i f. p.
(maaskee ri rr b = ligesom (^roiask) refl. el. som v. dep., ti.,
,

andri =
andrv>r
Roning s appara- rogask mcft e-t slbe bre noget ,

terne paa Shibets Side, df selve Si- sagte og med stor Anstrengelse, I.
(fen =
torJ^, altsaa det samme Ud- RGSMAR = rgberi.
 R6RRRI RTA 435

RGBERi (-a, -ar), m.. Bagvasker. RSAMR (-som, -samt), adj,, rolig,
RGB13RR = rg. stille, beroliget, I.
RGR, see rg. RSEMI, f. indecl.. Rolighed, Bero-
RocN, see lirogn. ligelse, I.
RGSAGA bagtalersk Fortlling el. Rosi (-a, -ar), m., uroligt Veir,
Beretning. Regnveir med Blst', (paa osteriandet)
RGSAMR (-sm, -samt), adj.^ bag- en strk Sgang, I rosa-bauarr el.\

talersk. -bttgr Havgaard, I. -ligr, adj., seende

Ri C-a, uden pl.)t m., Ro , Hvile; ud til Regnveir og Blst, I. -ver =:
(kort) Ophor el. Standsning. rosi, /.
Rok (-, pi. d. s.), n., del at noget RosKiNLEiKR (-S, -ar), m., det at
(Stv, Sand el. Vand) ryger, hvirvles vre voxen, fuldvoxen, moden,
op i Luffen; jfr srok. RosKiNMANNLiGR, ttdj., som seer ud
RoKA (-U, -ur), f.. Hvirvelvind., B; til at vre, viser at en er roskinn.
= rokj jfr sroka; rokna-hlj et -liga, adv.
strkt og heftigt Raab el. Skrig, I. Roskinn , adj. voxen , fuldvoxen,
,

ROKINDUSTA, adj., fuld af Stv, som moden, i sine Manddomsaar ; til Al-
Stv ryger op i Veiret af. ders, i en fremrykket Alder.
RoKiT, supin. af rjiika. RosKNA (-aa , -at) , v. n. , blive
RoKKR (-S, -ar), tn., i) en Rok. roeikinn.
2) en ydre Bedkning for Krop- RosM (-s, uden pi.) , n. , Affald,
pen, Overkjole, Overkappe; jfr hryn^a- Feieskarn, L
rokkr. RosMuvALR Hvalros.
RoKVTBRi (^-is, pi. d. s.), n., rygende RSRAUR rosenrod, rosenfarvet.
Storm, I. RSTA (-U, -ur), f.. Tumult, Op~
RLAUSS, adj., uden Ro. lob; Stoi., Larm, Alarm; rostu-mikill
RLIGB, adj., rolig, -liga, adv. fuld af Alarm og Forstyrrelse, -sam-
RLYNR rolig, spagfrdig. ligr, adj., urolig, ufredelig, fuld af
RoLLA (-U, -ur), f.. Rulle, Bog- Alarm og Tumult, -sarar, adj., d. s.
rulle. -veftr stormende, stormfuldt ^eir.
RAIA (-aa, -at), v. a., yttre Bi- ROSTI , m., voldsom , tumultuarisk
fald ved, rose, beromme: var {>at nijk Fremfrd.
b) en som opforer sig
rmat det fandt almindeligt Bifald. paa den Maade (cogn.).
RMA C-u , uden pi.) , f. , Skrig, RosTHNGR (-S, -ar), m., rosra- =
Larm; Kamp (poet.). hvalr; rostungs - haus:s Hcalroshoved.
RMASKATTR og RMA- Skat, Afgift -tOnn Hvalrostand, L
til Rom, til Paven. Rot (-S, neppe i pi.), n., 1) Raad-
RMAR, adj., som har en Stemme; denhed; Forraadnelse. b) Sump el.
vel, illa r., /. en mindre Mose enten uden Siv el. an-
RMFER og RMFR Rommertog, Pile- det Grs eller bevoxet dermed kun hist
grimsreise til Rom. og her,
Jfr rotinn b.
I. 2) Be-
RMFERILL, ?n., (mest i pi. Rm- dvelse. Besvimelse ; i roti i en bed^
ferlar) Pilegrim (som reiser til Rom). vet Tilstand (isr fremkaldt ved et
RMFR, see Rmfer. Slag paa Hovedel).
RMR (-S , -ar) , m., 1) Stemme. ROT (-ar, roetr), f.. Rod (eg. og
2) lydelig Yttren af Bifald: gra ueg.): festa rtr slaae Rdder; v.
g5an rni at e-u yttre lydeligt Bifald undir e-u Roden, Grunden til noget;
ved. ogsaa (den skjulte) Ophavsmand til
RMVERI og Rlmveri C~J*i -jar), m.. noget.
b) Rod til et Tal: taka rot
Romer; Rmverja-land etc. undan tnlu uddrage Roden af et Tal;
ROPA (-aa, -at), v. n., rbe. rot&v-l&uf Lvetandblad, I; rta-klumba
Ropi (-a, -ar), m., Rben. Klubbe , Ko Ile , gjort af en Trrod.
RB, adj., rolig; n. sg. rtt, im- -kyl fa, d. s.
pers.: e-m er rtt en er rolig, befin- ROT (-S, pi. d. s.), n.. Roden, Op-
der sig i en rolig Tilstand. roden; Forstyrrelse; jfr hafrt.
Ros (-ar, -ir) og rosa (-u, -ur), ROTA (-afta , -at) , v. a , lade
/".,Rose; Talemaade: faaa i robum raadne.
6) slaae bedvet ved Slag
dandse paa Roser, /. paa Hovedet , drbe ved et saadant
RSAMLIGR, adj., rolig, stille C-liga^ Slag.
adv.), L RTA (-aa^ -^0' ^' "'f **** ^^^'f ^}
(28)
436 ROTA RMBRK

rode, oprode; abs. rode {om Svinet). RGAKR Rugager.

h) rage, skrabe, stryge. c) for- RGBRAU Rugbrod.
virre., forstyrre, bringe i Uorden. -at)^ V. a. og n., )
Rttgga (-aa,
RoTA (-U, -ur), f., Raadenhed (?), V. m. dat., rokke., bevge frem og
a.,
see i eikirota.
2) uroligt og fug- tilbage; spec, gynge (et Barn) i Vug-
tigtVeir; rotu-sumar Sommer., naar gen, vugge: r. barni. 2) v. n.,
saadant Veir hyppig indtrffer. rokke, vakle, staae usikkert.
RTELDI (-is, pi. d. 5.), w., utilhug- RGHLE1FR et Rugbrod.
get Trrod, Rodkjevle.
RuGL (-S, pi. d. s.), n., uordentlig
RTFASTR rodfast. Sammenblanden , Forstyrrelse ; r. ok
RTFESTA og -FESTi Rodfste , I.
sundr|)ykki mil lim rikisins ok kirkj-
RTFESTA , V. a., rodfste; f. p. unnar Forstyrrelse af det rette For-
rtfestask, refl., rodfste sig el. rod- hold og Uenighed mellem Kirken og
fstes.
RTGRINN rodfast; indgroet.
Staten. 2) Sludder, Vaas.

RotHGG bedvende Slag paa Hove- RuGLA (-aa, -at), v. a., m. dat. og
det, I.
acc, a) m. dat.., blande uordentlig
RoTi (-a -ar) , m.. Dynge (?) ;
,
sammen, forstyrre., bringe i Uorden,
forvirre: r. (e-u) or staj ueg.: er
Hobf Flok, Masse (? el. ro ti, d. Rode?).
RoTiNN, adj., raadden, 6) skal- sv, mir, at ruglat er skapi |>inu
er du bleven forstyrret i Hovedet.
det.
b) m. acc, v. e-n forstyrre, forvirre.
RTLAuss^ adj.., uden Rod.
ROTNA (-aa, -at), v. w., raadne; RuGLAN og RUGLUN (-ar, -anir), f.,
forraadne. uordentlig Sammenblanden , Forstyr-
RoTNAN og -DN (-ar, uden pZ.), /., relse, Forvirring, el. desl.
Forraadnelse. RuGLiNGR (-s, -ar), m., rugl, =
RTSETJA, V. a., pode, plante. rugian, /.
R (-S, pi. d. s.)> ^'i Uld, Laad, RGMJL Rugmeel.
B. RGR og RFR (-S, uden pi.), m..
RuBBA (-aa, -at), v. a., gnide (B') ; Rug.
skrabe, rode., I. RoKUM, 1. pi. impf. ind. af rjiika.
Rud (-S, pi. d. s.), n., Rydden. RUM (-S d. s.), w., Rum,
pi. a)
b) = rustar.
,

Plads, etc: autt r. tom Plads. ^)

RA, . S. impf. ind. af rja. spec, Plads, hvor en skal staae, vre,
RA (-U, uden pi.), f, Rouen. sidde, ligge. Sde, Seng, etc: standa
RuDD (-S, pi. d. 5.), n., ==. ru- upp or sinu riimi staae op fra sit
star. Sde. Standa i e-s riimi (det hele
RuDDA (-U , -ur) , f. , utilhugget ueg.) vre i ens Sted.
y) Rummet
Kolle. imellem Rorbnkene i et Skib; jfr
RuDDi (-a, -ar), m., gammelt og fyrirriim , krappariim.
b) om Tid,
ubrugeligt Ho, som kastes bort, I. Frist: riggja daga r.
c) ueg., a)
RuDDA, 1. s. impf. ind. af ryftja. e-ra liggr e-t i miklu rUmi (eg. det
RuNiNG (-ar, -ar), f. , og rudningr optager ham en stor Plads, d. e.) en
(-S, -ar), m., det at ryja (Jfr vega- lgger megen Vgt paa noget. b)
runingrj isr om Dommeres, Vidners r. til Plads for. Modtagelighed for:
Forkastelse'); runingar-ml de bruge- {)angat til var r. me hcnni til syndar-
lige Formler ved Forkastelse af Dom- innar indtil den Tid var hun modtage-
mere, Vidner: mla ruoningar-mlum. lig for Synden ; ni m a-tal Antallet af
RuSTAR opryddet Sted i en Skov, riim a, y.
Ryddeland. RMA-, see Rma-.
RcBULTiLL som rydder kun lidet af Rumba (-u, -ur), f.. Fodtr i en
Veien fra sig. Vv, B.
RuULL (-Is, rular), m., Gruus RuMA (-aa, -at), v. a. og a., holde
ved nedfaldne Bygninger, B. en lang Tale, tale vidtloftig.
RuiJM, i. pi. impf. ind. af rja. RMBORAR, pa., forsynet med store
RoUR, f. pL, Affald (Finner, Brusk Huller: rimbora sld et Sold med
elc.) af Fisk, I. store Huller, brugt om en Mand som
RFINN, adj. , stridhaaret , ruhaaret : ikke gjr nogen Forskjel paa Folk.
r. ok liveginn. RMBRK et Brt (ofte prydet med
RFR^ see riigr. udskaaret Arbeide) som nagles fast til
 RUMDA RTJA 437

Sengekanten ved Hovedgjerdet og Fod' RuNi (-a, -ar), m., A) Rinden; jfr
derne af Sengen, I. uppruni.
B) en Galt.
RuMDA, i. s. impf. ind. af rymja. RuNNiT, supin. af renna.
RMFASTR sengebunden , sengelig- RuNNR (-S, -ar), m.. Busk, Krat.
gende, I. RuNNUM, 1. pi. impf. ind. af renna.
RMFTT, n.adj.^ subst.. Mangel paa RuPL (-S, pi. d. 5.) , n. , Rveri,
Rum, Plads. Plyndring.
RMFJL et lost Brt , som sttes RuPLA (-aa, -at), v. a., plyndre,
paa den udadvendte Side af Sengen^ rove.
for at Sengeklderne ikke skulle falde RuPLAN (-ar, -anir), f.. Plyndring.
ud, Sengehest, I. Rusk (-s, pi. d. s.), n.. Tummel,
RMFT, n. pi., Sengeklder^ Sengetoi. Larm, I.
RMGR rummelig, I. RuSKA (-aa, -at), v a., m. dat.,
RMHEILAGR sgn', jfr sykn, virkr: forstyrre, I.
r. Adkgv Sognedag ; hvrt sem var heilagt Rdsl pi. d. sJ, n., hvad der
C-s,
ea rmheilagt enten det var en Hel- ligger Forvirring det ene blandt det
i
ligdag el. Sognedag. andet},henkastede Slumper og Styk-
RMLEGA Sengeliggen. ker af flere Gjenstande, el. desl.; Af-
RMLENDi (-is, pi. d. s.), n., stort^ fald, I.
vidt Terrain. RusLA (-aa, -at), v. n., r. i c-u
RMLENR, adj., med stort, vidt Ter- rode noget,
i I.
rain. RUST (-ar, -ir), f., i pi. , Ruin,
RMLIGR, adj., rummelig, -liga, adv., Ruiner.
2) Gruus (B) ; nogle Ste-
d) rummelig.
b) lidt, noget over. der i Island om den Deel af Hjemme-
RuMR, see rymr. marken, som ligger nrmest ved Gaards-
RMR, adj., a) rum, rummelig. pladsen (hlait).
b") om Tid: rum vika lidt over en R, 1. s. prs. ind. af rja.
Uge. 2) rmt, . s., adv., rum- Ryfrakki, 1., rusientlSvrd, Vaa-^
melig. ben.
RuMSK (-s_, pi. d, s.), r., det at give Ryd (-S, pi. d. s.), ., og ryr (-s
en Lyd fra sig i Sovne, I. uden pi.) , m. (uden pi.}. Rust.
RuMSKASK og RADMSKASK (-aisk, -azk), Rysga (-aa , -at) , v. n. , ruste,
V. dep. n., give en Lyd fra sig i Sovne rustne.
P. pr., rygar rusten.
(isr saadan, som tyder paa at man Rygenginn =
rygar.
sover urolig, df ogsaa sove urolig^. Ryigr el. RYUGR, adj., d. s.
RMSNARA Rendelokke atrennn- = Ryja og undertiden hrybja (ry,
Ijkkja, J. rudda, rutt), v. ., A) f. a., m. acc.
RMSTAFR Sengestolpe ; jfr rUm- og dat., 1) m. acc, rydde etc, a)
stuull. gjore ryddelig; r. mrk ophugge en
RMSTOKKR Sengestok; nu Sengekant, Skov for at den kan opdyrkes og be-
RUMSTUDULL = riimstafr, /. bygges; T. veg lgge en Vei. bj r.
RMSTCEI (-is, pi. d. s.'), n., Plads, hfn gjre den ryddelig, d. e. forlade
hvor et Sengested staaer. den, give andre Plads i den. c) r.
RMSI el. -SVi (-is, uden pW), skip = afferma skip. d) r. tre
n., rum, aaben So: r. var raikit at hugge el Stykke Tr til. e) hryja
baki eim. sik rmme sig, I.
f) abs.: r. ser
RMTJALD Sengeomhng. til riims rydde om og gjore Plads for
RUN (-ar, -ar og -ir), f., ) Rune, Ru- sig, bane sig Vei.
g) i Lovsproget,
bogstav.
/9) spec, et magisk Rune
-
a) r. kvi, dom gjore Indsigelse imod
tegn. b) pi., boglige Konstev, riina- Vidner, Dommere; r. menn or kvii,
kefli en Stok hvorpaa Runer ere ri' dmi paastaae dem udelukkede af Vid-
stede, -ml Runemaal. -meist&r'i Rune- nernes, Dommernes Tal; r. (o : kvi)
mester, -stafr Runebogstav. vi e-n gjore Indsigelse imod et Vidne
RuNHENDA (-U, -ut), f., den Verseart, paa Grund af dets Slgtskabsforhold
hvor to el. flere Slutningsord assonere (el. lign.) med en; gusifjar, er kvi
ved Heelriim. eigu at r. at lgiim som skulle bevirke
RuNHENDiNG, f, en saaledes vedlige- Indsigelse imod etc.
p) r. lgrttu,
holdt Assonans ; jfr foreg. O. eg. gjore Lavretten ryddelig, d. e. for-
RuNHENDR, adj., som har runhending lade Pladsene i den, reise sig og gaae
(jfr foreg. Ord'). til Afstemning.
y) r. sik til arfs ad
438 RR RBA
Lovens Vei bane sig Vei til en Arv. RNi (-is, uden pi.), ., Granskning,
2) m. dat., r. e-u a. braut bort- Eftertanke, E.
rydde. ) f. p.^ 1) pnss., ryddes^ RNING (-ar, -ar), f., del at rna.
gjres ryddelig; land radisk blev gjort RNINN, adj., som forstaaer sig paa
bebyggeligt. 2) refl., ryftjask um Runer (ligel. paa skjulte , magiske
med Magt bane sig Fe/, trnge frem Ting); klog, viis; jfr fullryninn.
(i en Trngsel, i en Kamp). RRNI, f. indecl., det at vre rn-
RvfiB, see ry5, inn.
Ryugr, see ryigr. Rypta (-i, -ta, -t), V. ., m. dat.,
RFI, see hrfi. udspy e, udsprile: ryptandi eitrligum
RGJAR-T, /. eL n., (Huslrutot?)^ loga; jfr repfa, ropa.
saaledes kaldtes en Gave af Liin, RRA (-i, -a, -t), V. a., gjore tyn-
hver Huusmoder i Norge skulde yde til dere, mindre^ frre, forringe.
Kongen. RRD (-ar , -ir) /*. , Forringelse,
,
RING (-ar, -ar), /"., Gjerningen at Ringhed, Ubetydelighed., I.
rja. RRLIGR , adj. , ubetydelig af Ud-
RJA (r, rfta, rit), v. a., plukke seende., I.
den lse Uld af Faarene. RRNA (-afta, -at), v. n., forringes,
RifK (-B, uden pi.), n., Stv. formindskes^ I.
Rykkiwg (-ar, -ar), /"., 1) Hand-
lingen at rykkja.
2) Rynke (paa
RRAN og
det at ryrnaj
-uiy (-ar, -anir) , /*.,
rrnunar-stt Svindsot,
et Kldningsstykke) ; jfr rykkja 2.
L
Rykkja (-i, -ta, -t}, v. ., 1) m. RRR adj. tynd ringe ubety-
dat.., trkke pludselig.
rykke., 2) delig.
, , , ,

m. acc. (en senere Brug) rynke, trkke Rysking (-ar, -ar) , f.. Rusken i
sammen i Rynker el. Folder. Haaret; (nu) i pi. almindelig om de
Rykkr (-Hj -\r), m., Ryk., hastigt Ryk og Stod, som to, der tage fat i
Trk; Talemaade : me rykkjum ok hinanden , gjore for at kunne kaste
skykkjum (sk rykkjum) med en ujvn hinanden ned (jfr sviptingar).
og stodende Bevgelse stodviis ; i ,
Ryskistt el. RYSKUSTT et Slags
einum rykk, eg. med et eneste Ryk, df heftig Feber (Krampe ?).
hurtigt og uden Standsning. Ryskja (-i, -ta, -t), V. a., 1) f. o.,
RMA (-i, -da, -t) V. a. og n., ruske en i Haaret , rive Haaret af en.
romme; v. sti fy ri e-m forlade sit
,

b) f)orskh()fu (siges om) at rive

V.

Sde for at gjrc Plads for en., deraf Benene ud uf et (torret) Torskehoved
gjore Plads for en (i Almh.) ; r. sveitir el. rigtigere pille Fisken og Skindet
forlade Herredet.
2) v. n. , a) fra dem, L
2) ry skj ask, f. p., re-
romme, flygte bort: var fiaan at r. cipr. , tage fat i hinanden , brydes,
ok brott at flyja A. b) r. til romme kmpe.
b) u. dep. n., ry skj ask vi5
op, gjore rummeligt; vi e-n r. til e-n kmpe med.
rykke til Side for at give en Plads. Ryskustt, see ryskistt.
c) impers. i Talem.: pat rmir fy rir RTA f-i, -tta, -tt), V. ., grynte.
e-u (og der bliver Plads for noget) Rytingr og RYTNiNGR (-S, -ar), m..
noget indtrder , baner sig Vei. Daggert.
BMI, see rmi.
i Rytja (-U, -ur), f, noget som ved
RM1IVDI, see i rmindi. Forraadnelse er oplost i Trvler =
rcltur.
Rymja frym, rumda, umit), c. w., t

brumme; larme, buldre; skryde (om et Rytr (-ar, pi. d. s.), (nu ogsaa)
Esel). RVTA (-U, -ur), f., et Slags mindre
RMKA f-afta, -at), v. a,, gjore rum- Maage (larus tridactylus ; lams albus
melig., udvide; r brjstit vise sig barm-
.
minimus); jfr skeggla.
hjertig, B. Rytta (-U, -ur), f, usselt, gammelt
Rymr og RUMR C-s, -is), m., Brum; el. magert Kreatur, L
Larm, Bulder; Skryd (om et sel). R, see hr.
Rna (-i, -da, -t;, v. n., lse, for- Roe, i. s. prs. ind. af ra.
klare , granske i Runer (Viisdom, Rd, i. s. prs, ind. af ra.
skjulte Ting).
b) r. eptir e-u ef- Rba, see hrfta.
terforske.
c) samtale {poet.). RoEBA (-U, -ur), f, Tale; Omtale;
RNDR, see i samryndr. leggja ru e-t gjore noget til Gjen-
 ;

RA R8A 43^

stand for Omtale. Helgarrur hel- Rkr, adj.y forkastelig, som er til
lige.,aandelige Taler. at forkaste, vise tilbage el. som bliver
REA (-i, -dda^ -tt)* ^' ^' ^9 *** tilbageviist, casseret; jfr lirkr.
i) r. a., tale om., gjore til Gjenstand 6) lands forviist.
for Omtale.
2) v. ., tale: r. iiin e-t RcEKR, adj., som viser Omhu , Ag-
tale om noget; r. vi e-n tale meden. telse, lgger Vind paa; jfr hciptrkr,
B) rask, f. p., recipr.., rask og fl.
vi tale sammen, have Samtale med RoEKSLA (-U, -ur), f.. Dyrkning,
hinanden. Dyrkelse; Orden, Reenlighed , Om-
Ha, f. adj., det samme om en hyggelighed (isr i daglig Huusgjer-
So, som blsma og yxna om et Hun- ning), I.
faar og en Ko (af rr G, poet.). Rksn (-S, pi. d. s.), n., *(eg. Ud-
RoEARi (-a, -ai'), ., Roer, I. skud, af reka) df: a) Dyrs ^og Fiskes
Ri (-\s, uden pi.), n., Bestyrelse ; Indvolde med de derved h<engende Ureen-
spec. en Huusholdnings Forvaltning el. ligheder, Affald af saadan Slags, B.
Bestyrelse.
6) see i ri, harri, b) noget som er i Laser, i forrevet
tilri etc. ; ris-mar den som raa- Tilstand, Pjalt.
der el. styrer. Forvalter, Oeconom; RoEKT (-ar, -ir), f., Rgtning, Dyr-
Raadgiver ; Consul (i den romerske kelse. 6) Omhu, Omsorg.
c) ==
Republik.
b) r. konu en Kvindes skyldurktj rktar- lauss, adj., 1)
Formynder. udyrket,
2) som er uden Omhu el.^
BoEi (^-is, pi. d, s.), n., en Aare., Kjrlighed (jfr rkt b og c), -leysi,'
el. (som nu
oftest bruges), i pi.
det ., den Egenskab at vre rktarlauss
om Aarerne med de tilhorende Indret- -mar en som dyrker , lgger Vind
ninger (som Aaretolle etc.) paa et Ro- paa.
fartois Sider. RoEKTA (-aa, -at), v. a. , dyrke,
Rinn , adj. , snaksom , snakke- pleie; tage sig af.
b) besrge, ud-
salig. rette : r. eyrindi.
Rir (-is, -ar), m., = rari. Rlinn, som har den Vane at
adj..,

Rfill, see u. refill. rore., ved alle Ting (jfr rjla),

pille
Rfr, RFR (og rf) og rjfr (^-rs, lege med uden tilborlig Forsigtig-
pi. d. s.), n.. Tag el. Taghvlving paa hed (rlni, f., den Egenskab at vre
Bygninger. T.), I.

RoEGiKARL Bagtaler. Rma (-U, -ur), f.. Rem el. Baand.,

Rgja (-i, -da, -t), V. a., fortlle = rrim^ jfr silkirma.
ondt, tale ilde om, bagtale. Rma (-n, -ur), /"., Hshed, I.
RcEGiLiGR , adj. , (eg. anklagelig), RoEMA (-\, -da, -t), V. a., udbrede,
Gramm.^ rgiligt fall Gjenslands for- gjore bekjendt ; rmask blive bekjendt,
men (casus accusativus). P. pr. rmdr bekjendt; berygtet.
RcEGSLA (-U , -ur) , /". , rtig- = Rna (-i, -da, -t), V. ., rane, rve^
burftr. plyndre: r. e-n e-u berove en noget;
Rkiligr, ad/., forkastelig^ tism- V. borg plyndre en By.

melig. RcENA, see i austrna, norrna (af

RcEKiLiGR, adj., omhyggelig, samvit- renna, altsaa det der rinder, bevger
tighedsfuld^ alvorlig, -liga, adv. sig fra en vis Kant). 2) nu og-
RKNDI og REKINDI (-IS, pi. d. S.)f saa som selvstndigt Ord i Betydn.:
n., hvad der maa kastes bort., ikke er Bevidsthed, Sands og Samling (rnu-
til at nyde; ureen Fode. lauss, -leysi).
paapassende., samvit-
RoEKiNN, adj., Rningi (-ja, -jar), m., i) Rover.
tighedsfuld: r. at tagr flittig., aar- 2} som berves noget; veia r. e-s
vaagen i at forrette Gudstjenesten; jfr lade sig berove af en; rningja-bli
frndrkinn, kirkjurkinn og fl.
Roverhule. -httr Roverfrd. -sveit
Rkja (-i, -ta, -t), V. rt., forkaste; Roverflok., Roverbande.
udjage, fordrive: r. tt I. konungs Rningr f-s, -jar), i., rningi =
ok alla hans vinij nirbrjta ok r. 2; jfr lgraningr.
fekuigo. Rnn, see i aastrnn, einrnn,
RoEKJA (-i, -fa, -t), V. a.y drage etc.
Omsorg for, have Omhu for., rgle Roer, pi. af to.
lgge Vind paa; vise Agtelse og Nid- RcERA, see hrra.
kjrhed for. Rsa (-i, -(a, -t), V. a. og n., A)
440 RSI ROST
V. a. , 1) eg. , lede Vand igjennem en bedre at beskytte mod Regn. Nu bru-
Groft el. en Vandledning ; ogsaa grave ges Ordet (i f.) kun i Talemaaderne :
Grofter el. Render paa et Sted for at syna r. ser, taka r. sik (maaskee
lede Vand der igjennem. 2) ueg., oprindel. tage sin bedste Kappe paa),
a) stte noget i en Bevgelse, give vise at man rigtig vil tage fat paa
noget en vis Vending : r. e-t hendr noget, vise Ener gie og Raskhed ; rggv-
e-m paadutte en noget. b) r. draum ar-feldr en Kappe el. et Stykke v-
udtyde en Drm.
Impers. : draum vet Ti med rggvar (see ovenfor).
lsir en Drom gaaer i Opfyldelse; jfr Rogn, see regin.
B nedenfor.
B) v. n., gaae i Op- Rok, n. pi., eg. Udvikling; df Be-
fyldelse {om Drmme'): {)essi draumr givenheder, Skjebne; jfr Eg. b)
rsti skjtt. Rsask, f. jt>., pass., Grund, Aarsag.
d. s. RKKR (-rs, pi. d. s.), n., Tus-
Rsi C-is> P^' ^' **) ^'i Rende, mrke.
Afloh. RKKVA Q-siV, -aa,, -at, ogsaa -r,
Rsimar en udmrket., ypperlig -i, -vit), impers., morknes.
V. n.
Mand. RKSAMLiGR, adj., grundig, overbe-
Rskja (-i, da, -t), v. ., r. sik visende, -liga, adv.
harke, rmme sig, I. RKSEMD (-ar , -ir) , f. , Beviis,
Rsta. (-i, -a, -r)j . a., rense, Grund.
reengjore. RoLT (-S, pi. d, s.), n., Omvanken,
Rsti, see i rsti. L
Rstiligr, adj.,] reenlig. RLTA (-aa, -at), v. n., (d. vralte?),
RoETA (-i, -tta/-tt), V. a., 1) f. ., vanke omkring, I.
a) rodfste.
h) r. upp oprykke med (randar, randir), f., a) Rand;
RND
Roden, I.
2) rtask, f. p.> pass.^ (poet.) Skjold (oprindelig et Skjolds
gaae i Opfyldelse; rttr, p. pr.^ see i Rand), deraf Talemaaderne: reisa r.
rttr. vi e-m stte sig op imod, vise Mod-
R (raar, raar el. -h), f.^ Rad, stand; leggja randir saraan indlade
Rkke. sig i Kamp, Fgtning med hinanden.
RDD (raddar, Rost,
raddir), /". , i) Kant, Stribe; jfr rndttr.
Stemme., Lyd: r. fram frt
er hlj, RNDTTR, adj., randet, stribet.
af kvikendis munni, formerat niu RNG (rangar, rengr), f.. Indholt i

nttrligum tlum: lungum, barka, etSkib ; rangar-griss et Tvrstykke,

tungu ok tveim vorrum ok tnnum som forbinder en Baads Indholte i
fjrum (r. er) en Lyd fremfort af en For- og Bagstavnen, B,
levende Skabnings Mund, og frembragt RNN, see hrnn.
ved ni naturlige (Lyd-) Organer etc; RSKLEiKR (-s, -ar), m., Raskhed,
fxxgX^-v'AA Fuglestemme ; staflig r. Lyd, Kjkhed.
som kan udtrykkes ved Bogstaver; RSKLIGR, adj., rask, som vidner om,
samsett r. sammensat Lyd , Lydsam- viser Raskhed, -liga, adv.
menstning Lyd forbindelse.
, Spec, RSKMANNGLIGR , ttdj., (som el. som
den menneskelige Stemme: kalla hrri vidner om) en rask Mand. -liga, adv,
rddu kalde, raabe hit ; beina roddina RSKTT, see rasktt.
hve Rosten; raddar - grein Lydart. RSKR, adj., rask, kjk; virksom,
-stafr Selvlyd. -t\ Lydorgan. driftig. b) fuldkommen, godt og vel
RULL (-Is, rdlar), m., (poet.). (det , noget gjelder for): hafl J)
Sol; Straaleglands. rskan teinring.
RGGR (-varei. raggar, pi. -var), m., RsKVASK (-aisk, -azk), v. pass.,
(senere og nu rgg, f.) antages af nogle al voxe op, modnes,
betyde et Lg el. en Fold, men i For- RSKVi, f. indecl.. Raskhed, Kjk-
klaringen af Ordspillet i Krkarefs hed.
saga gjores del synonymt med lagr RST (rastar, rastir), f., et Slags
Vidtot, hvilken Betydning ogsaa andre Milemaal o g omtrent svarende til en
have fastholdt; altsaa rggvar feldi Miil.
2) Malstrm. 3) i Poesie
Laaddenhed paa en Kappe, maaskee Benvn, paa baade Jord og So ; rastar-
indvvede el. paaheftede Uldtolter, langr en Miil i Lngden.
Haarduske , deels til Pryd , deels til


s SAGA 441

S.

S, I, kaldespaa Islandsk ess, og ud- Sd, Sdekorn.

c) Sd (hos Dyr').
tales som Dansk; si afvexler med
s i Jfr si.
Is i nogle Ord (f. Ex. gisl, gils, bcisl, Sadda, saddr (impf. og p. pr.), see
beils). seja.
S, f. S, ligel. sj, m. og f.; acc. SAKR Kornager.
ann, /".
; drt. eini, f. eiri eZ. SGARR Have, B.
eirri; <jfen. {)ess, /". {)eirar e. eiriar SJR == sland.
(pl. |)eir, ])r e/c. /lar dette Pronomen SKORN Saaekorn, Sd.
tilflles med det personlige Pronomen SLAND Agerjord, Agerland, Sde-
hann, hun, ligesom ogsaa hele neutrum land.
baade i sing. og plur. Jfr eir og SMAR Saaemand, Sdemand, I.

fat paa sine Steder), pron. demonstr.^ Saning (-ar, -ar), /"., Mttelse: fa
i) den^ a) som adj., a) med el Sub- s. sina faae nok at spise.
stantiv : s raai', er etc. den Mand, SPLGR Sdavl, Kornavl.
som (kan ogsaa undertiden oversttes 8ar, see sannr.
ved: en Mand, sometc.^. Med ude- vSTs Saaetid, Sdetid.
ladt Substantiv; s einn er r til STM, d. s.
(ni. kostr el. vegr} det er den eneste Safali (-a, uden pl.), m., a) Zobel
Udvei for dig, det eneste du har at (mustela zibellina).
b) Zobelskind;
gjore.
^) med et adj. i den be- safala-skinn =
safali b.
stemte Form, hvor den bestemte Arti- Safi (-a, -ar), w., Saft (isr saa-
kel, h'inn, ellers er sdvanligere : (hnvi) dan, som fremkommer under Barken
let J)ar i Ijinn ann nja (lod deri paa Trer): ekki var at eta, nema
komme., d. e. fastgjorde dertil, ni. til brkr af vii ok s.
Leeskaftet) den nye Lee; at eira litla Safn (-s, sfn), n., a) det at samle ;
b til den lille Gaard. yD /^^r at give spec. Indsamling af Faar om Efter-
Udtrykket en forstrkende Characteer aaret fra Sommergrsgangene: f 2
bruges delte Pronomen ogsaa i For- menn til safns. b) = safnar.
bindelse med den bestemte Artikel, Safna og SAMNA (-aa, at), v. a.,
hinn, foran Adjectiver i den bestemte samle: s. lii sdmle Tropper; s. e-u
Form., og foran Ordenstal: J)ess hins saman samle noget sammen. S.
alsvinna; J)at hit eina det eneste; s dyggum beflitte sig paa Dyder.

hinn J)rii.
b) som subst.: s danskra F. p. safnask, a) pass., samles, blive
manna ttisk bezt hafa den af de
til Hob el. Mngde. Ordsp.: safn-
danske Mnd tyktes bedst faren, som ask , er saman kemr ved Samling
etc.
2) saadan, slig: s man vera fremkommer Mngde. b) refl. : safn-
okkarr fundr , at etc. vi vil trffes ask saman samle sig.
saaledes, at etc. 3) s er, sii er Safnabr, samnar, sfnudr og smn-
etc, rel., den som, hvilken: hann, s rR (-ar, snuir) , m. , i) det at
er etc; undertiden udelades er: sonr, samle; jfr lissafnar. 2) det der
s ek tta. samles. a) Samling, Forsamling,
S (-i, -a, -
-it3, V. a. og n.,
el. Folk, somere komne sammen paa et
i} m.
a) saae: hann sr
dat., Sted: rjufa safnainn (om Tropper,
V. a.,
J)ar nir korninu. b)udstre: san som ligge paa et Sted) , skilles ad.
tla ek at s silfrinu. 2) v. n., s b) spec. Menighed (i kirkelig For-
til e-s saae. Jfr sa. stand). c) Antal af 60 Personer.
Safxan og SFNUN (-ar, safnanir), /*.,
S, i. og 3. impf. ind. af sj.
det at safna (Samling).
S (adv.), see sv.
Sag(-s, udenpl.), n., Savspaaner, I.
Sabelnaskinn, = safalaskinn.
Saga (sgu, sgur), f., a) Udsagn,
S (-ar, -ir) f,, neppe uden i
,
Beretning: sv skal vanda sgu, sem
pl. sir Saader.
um erlendisvig derom skal der beret-
S (-S, pl. d. s.), M., a) Saae- tes lige saa niagtig el. udforlig, som
ning: sak hafi ar s. mikit. b) om Drab, som begaaes udenlands. ^
442 SAGA SAKTAL
Taletnaade : sjn ei' sgu rikari det er Sster), hvilke der tilkom noget over
bedre al see selv, end hore noget for- 12 Umier (au rar) fra dem , der paa
talt, h) Forllling, Sagn^ Historie, lignende Maade vare i Familie med
Snga^ ogsaa Begivenhederne selv: segja Drabsmanden.
sgu fortlle en Historie; vera or sgu Sakbitinn skyldig i Brode , sagskyl"
vre, blive ude af en Fortlling, ikke dig.
videre omtales der; Hg,u~bk Bog Sakbt Sagefald; jfr sakf, sak-
som indeholder Fortllinger , Sagaer. eyrir; sakbta-tala Opregning af de
-l)rot Brudstykke af en Fortlling. forskjellige i Loven bestemte Sage-
-efni Slof til en Fortlling, -kvi fald.
= Ij Uelledigt. -mar, en som for- /Skeraldet stort Kar, B.
tller noget, Sagnsmand. -meistari Sakeyrir Sagefald; jfr sakbt.
Sagaskriver, -sogn Forllling, Beret- Sakf, d. s.
ning, Udsagn, -ttr kort Forllling ; Sakfullr =
sakafullr.
kort Afsnit i en Saga ; sagnamar en Sakgefinn sagskyldig.
som er bevandret, hjemme i de gamle Sakgildr som gaaer , er gangbar,
Sagn og Historier, -meistari sgu- = fuldgyldig i Sagefald.
meisfari. -skemmtan Morskab af at Sakar, pi. af sok,
hore gamle Sagn og Fortllinger fortalte. Sakka (sokku, sOkkur), f. , Lod,
Saga (-afta, -at), v. a., skre med Dybslod.
en Sav, save; s. et sundr save over. Saklacss , adj. , saglos , uskyldig,
Sgar-, see under sg. brodefri: er hann s. vi5 konnng
Saga, j. s. impf. ind. af segja. um at ml sageslos for Kongen i den
Saggi (-a, vden pi.), m., Fugtighed; Sag, fri for Tiltale; at saklausu uden
jfr raki, suddi, votroki, /; sagga-samr, Aarsag. Saklaust, n, sg., adv., =
adj., ftigtig, I. at saklausu.
Sagi, see i leisagi. Sakleisi T-is, uden pi.), n., Stilling,
Sagob Erklring , Udsagn. der ingen Grund giver til Sgsmaal
SGR og SR (-s, -ir), m., Saa: si el. Fjendtligheder; Uskyldighed; .
fulla me vatn ; ss-gyri faand til var eigi i s. vi Sva, at etc.[ han
en Saa. manglede ingenlunde Grund til Fjendt-
Saka (-aa, -at), v. a., A) f. a., ligheder mod de Svenske.
1) (oprindel. gjre Virkning, gjore no~ Sakml Sag , Kremaal , Klage-
get til Sagen?; df) skade; impers. : maal.
iiann saka5i ekki han kom ikke til Sakmetinn som kan gaae, er fuld-
Skade. Man ekki tilsaka det skader gyldig, gangbar i Sagefald.
ikke, det vil intet sige; J)at sakar ekki Sakna (-aa, -at), v. a., m. gen.,
det skader ikke, er ikke af Veien, I. savne {baade om det man vilfaae
2) anklage, beskylde. B) sakask, igjen , og det , man mangler , er for-
f. p., i) dep., anfore som Aarsag., uden).
skyde Skylden paa: sakask nu um f)at, Saknar og SKNIIR (sakna5ar, uden
er nattin nlgask giver det Skylden pi.), m. Savn; Afsavn; Ordsprog:
,

derfor, at Natlen nrmer sig. 2) hverjum er s. at sinu enhver foler

refl: sakask eigi du skal ikke an- Tabet af 'det, som er hans (selv om
klage dig derfor!
3) rec: sakask det er aldrig saa ringe.)
sryrum bruge bedske, billre Ord imod Saknan og SKNUN (-ar, uden pi.),
hinanden.
C) sakar, p. pr., a) be- f, det al sakna (^Savn).
skadiget, saaret, som brer Spor af Sakni (-a, uden pi.), m., sak- =
Slag, Hug el. Mishandling. b) sag- narj jfr afsakni.
skyldig; anklaget; hvrtki sifjar vi Saknmr, adj., a) som skader. b)
liann n saka^r (som) hverken er be- som fortjener Straf, strafvrdig.
svogret med ham el. har noget ude- Sakr Raad som gives til at an-
staaende med ham. lgge el. forflge en Sag: er-at hann
Saka-, sakar-, see under sok. (o: Lovsigemanden) frcrar skyldr sak-

Sakauki , eg. Mulktens ,

Bodernes ra vi menn.
Forgelse, df i pi. sakaukar den drb- SKKSV. Sags'gning,Sgsmaal : BOiV^ik
tes, med Hensyn til Boder, fjernere e-n saksknuai sagsge en.
staaende Paarrende {hans Son med Saktal og -TALA Opregning af de
en Trlkvinde el. ugte Son, Stedson forskjellige i Loven bestemte Drabs-
og 3 Svogere med Moder , Datter el. boder.
 8AIIVOR1V - SAMA id

Sahvorw hvad der tjener en til For- nok urigtig, beregnes det til omtrent
svar^ Undskyldning: (hann) man hafa 1/2 Tnde (jfr EgJ. B) Sold;
s. fyri sik han vil kunne undskyl- slds-sd, eg. en Tondes Udsd ^ df
des. et Maal Agerjord til en Tondes Ud-
Sal C-, pi. d. s.)., ., a) det al give, sd.
overlevere elc. en noget, (selja); Salg; SLDA (-aa , -at) , v. a. , / , 1)
jfr handsal; aifsal etc; df Betaling, m. acc, sigte, slde. 2) m. dat..,
Udredelse, Erlggelse.
b) Tid, Ter- udsre, udsprede.
min, naar en saadan Udredelse skal SLDR C-rs, pi. d. s.), n., Udstrelse,
finde Sled: at fyrstum salum til den Udspredelse ; hvad der er udstret , /.
frste Betalingstermin.
c) det som Salerm C-is, pi. d. s.), n., Vand-
udredes, erlgges: skal f)at hit fyrsta huus. Retirade; jfr giF?ir, heimilishiis,
gal fiain homa den fors te Deel af nahs etc.
Mulkten, Boderne skal da erlgges ; SLGA (-aa, -at)_, v. a., m. dat.,
sala-stefna (eg. Indkaldelse til at er- gjre det af med., drbe, I.

lgge Betaling, Boder) Betalingster- Salhus Vrelse^ E.

min. Sali (-a, -ar), m.. Slger.
Sala (slu, solur), f.. Salg, Sl^ SLIGR og -CGR, adj., i) elendig.,
gen; kaup ok s.
b) Udredelse, Er " ussel. 2) senere, afdod, salig.
lggelse; jfr sal a. ; slu-mar den Salkona Huusjomfru, Opvartnings-
som slger, udreder, erlgger. -v jomfru.
Tot, Klde, som gaaer i Handelen Sallar (^-ar, neppe i pi.)., m., ind-
(almindeligt, ringere Toi). hostet Sd(?).
SL C-ar, -ir) og sla (-u, -ur), /*., Salli (-a, -ar), m., see i hveitisalli,
i} Sjl: bjarga lu sinni frelse sin mosaHi.
Sjl.
2) Lyksalighed (i denne Be- SLM-, see pslm-.
tydning alene Formen sla; jfr slaj; Salr (_-s, og -ar, -ir), m.. Sal,
hann skynjar eigi, hvat sla er hvori Hal; salar-dmr= dyradmrj -gafl =
Lyksaligheden bestaaer; slar-hski hsgafl, isr den forreste Gavl af e
det at Sjlen staaer Fare for at for- Bygning; sala-kynni , n. pi,. Boliger.
tabes, -hli den Laage paa en Kirke- Salt (-s, uden pi.)., n., 1) Sall ; i
gaard, hvorigjennem Ligene bres ind salti lisgr sok, ef skjandi dugir Sa-
i Kirken, I; slu-bt Sjlebod: tiunda gen (ligger i Salt, fordrves ikke, d.
niaiSr fe siit til slubtar ser for sin e.) prscriberes ikke, dersom man har
Sjls Frelse. -eXdrBrndeceremonie efter en dygtig Sag forer.
2) Hav : Eystra
en Dd. -gipt =-gjQf Gave for sin Sjls salt stersen ; jfr Grikksait.
Frelse, Sjlegave. -hski ==; slar- Salta (-aa, -at), v. a., lgge i
hski. -hjalp Sjlehjelp , Sjlens Salt, nedsalte, salte.
Frelse, Salighed., Saliggjrelse. -hjlp- Saltari C-a, -ar;, m. og salteri
,

ligr, <//., som bevirker, tjener til Sj- (^-is, pi. d. s.), n., Psalmebog.
lens Frelse, -hipnn hvis Sjl er Saltbrknna, Saltsyderi; salt-
/".,

frelst, salig, -hiis =

sluhiis. -messa brennu-b Salthytte, Saltsyderi. -karl
Sjlemesse. -stofa =
slustofa. -tir, = saltkarl, saltmar.
pL, Sjlemesse, -tjn Sjlens For- Salteri, see saltari.
f.
tabelse, -urft =
-rf Sjlens For- Saltgrof Saltgrube.
nodenhed, hvad der udfordres til Sj- Saltgr Sallkogeri, Saltsyderi.
lens Frelse, -ol == -ldr Gilde, som Saltkarl Saltsyder; saltkails - kafl
gjres til ens Sjls Frelse. en Kappe^ som en saltkarl har paa.
SLASK (-aftisk -zk), v. dep. n., op- Saltketill Saltkjedel; saltketiis-b
give Aanden, doe. Saltsyderi, Salthytte.
SLD (-S, pi. d. .), n., et vist Maal Saltmar =
saltkarl , saltbrennu-
for flydende og trre Varer; i Ordre- karl.
gisteret 7Foinmannas2ar udtydes det Saltr, 'slt, salt, adj., som smager
ved (tunnu ml, d. e.) Tndemaal, en af Salt, salt ; saltet.
Tnde: rigsrja slda l tre Tnder Saltsteinx Saltsleen.
l ; i iSorges gamle Love regnes sld Saltsuba o^rSALTSviA = saitbrenna.
for at vre =
6 ml ar, { hvilket Til- SLUGR, see sligr.
flde sld, iflge den hieste Angi- Saln el. sLN C-s, pl. d. s.), n.,
velse af mlir, nemlig 40 Potter, ud- et Slags kostbart Stof.
gjr 240 Potter-, af nogle, men vist- Sama (-ir, -da, -t), o. n. og a., i)
 J

444 SAMANSAMB

V. n., a) passe: hvernig hnum samdi men til Ex. om to Selvlyd, som
eet (f.
skyrtan hvorledes den passede ham. a ogle , o og e til }.
til
b) sommef somme sig^ vre passende
Samanlostning (-ar, -ar), f., det at
for^ anstaae: ekki samir J)at det som- stode, el. det at noget stoder sammen.
mer sig ikke; grpt ea umbiining, er Sammenstod.
gum lUDnum samdi som var pas-
sende for brave Mnd. c) s. vi Samanne YTA, v. ., =
samneyta.
vSamans, adv., til s. sammen.
e-t lade sig noie med. 2) v. a,, Samansafnar og -sfnbr Sammen-
pryde; hdre; jfr sma, sma. samlen; hvad der er sammensamlet.
Saman, adv.^ sammen, etc.j 1) med Forsamling el. desl.
Forestilling om Bevgise , a) eg. :
bera e-t, blanda e-u saman sammen- Samansetning, f.. Sammenstning.
bre, sammenblande: knyta Samanskrifa, V. ., skrive, forfatte.
sammen koma s. komme sammen,
s. knytte
Samantengja, V. a., =
saratengja.
;
modes; indgaae en gteskabelig For- Samanvalinn =
samvalinn.
ening; stode torne mod hinanden; Samarfi, i., Medarving, /j jfr sam-
^

ganga erfingi.
s. blive mindre, forringes Qeg,
og ueg.), o. fl. lign. b} ueg : at Samband Tilslutning, Forening., For-
kom s. rae eim de bleve enige deri, bund, Samfund, Selskab: at hr myndi
kom overeens derom. 2) uden Fore- s. vera at her (o: imellem vore Fa-
milierj skulde blive bragt en Forening
stilling om en Bevgelse, a) bda s.
boe sammen; leve sammen (i gte- (formedelst Svogerskab) i Stand; i
skab).
b) i Fllesskab: eiga e-t s. sambandi med G. varu etc. med G.
eie noget i Fllesskab ; eiga tt s. havde forenet sig etc; gra samband
vre beslgtede, i Familie sammen. slutte elForbund ; sammensvrge sig ;
c) uafbrudt: rjr ntr s. samfulde sambands-mar en som har sluttet, ind-
tre Ntter.
d) i Forbindelse med gaaet Forbund med en anden.
Talord og pronominale Adjectiver , ot.) Sambeit flles Grsgang, uskiftet
einn saman alene (hann sagi hnum Udmark med Hensyn til Grsgangene ;
einum s. tiindin fortalte ham alene sambeitar-land Udmark, som tjener til
denne Begivenhed , det skete ; uden flles Grsning.
andres Hjelp (H. rei5 einn s. red Sambinda, V. a., sammenbinde; ueg.,
alene, uden at under slottet}.
blive knytte.
Kona ekki ein s. som har Barn under Sambja, V. ., s. e-u vre lige
Blte., er frugtsommelig. ^) efter, saa godt som noget andet; s. e-m vre
sjeldnere foran, andre Hovedtal, hvor passende for: hn er hnura samboin
det kan oversttes ved : i Tallet : hun er el fuldkommen godt., et pas-
tta s. otte i Tallet., otte Mand strk, sende Parti for ham.
etc. y} efter bir: at vit frim Sambjrg gjensidig Hjelp , Under-
bir s. at vi gik begge to. ^) stttelse, flles Bestrbelse: at tksk
efter allr: allir s. alle tilhobe, hver eim sambjrgura det fik de udrettet
og een. med flles Krfter, B.
Samanblandning Sammenblanding ; jfr Sambland Sammenblanding: saurug-
sambland. ligt s. legemlig Omgang, Samleie.
Samanburr , eg. Bringen sammen ; Samblanda, V. a., sammenblande.
det som er bragt sammen ; Sammen- Samblandan og -blndun, /"., Sam-
ligning; Confereren. menblanden.
Samandrttr Sammendragen, del at Samblstr Conspiration , Sammen-
samle: s. lis. svrgelse: hafa s. m e-m gjore Sam-
Samaneign sameign. = mensvrgelse imod en.
Samanhlaning (-ar, -ar), /"., det Samborgarmar Indvaaner af den
al opstable noget ora sammen ; s. samme By; Medborger.
Sammenhoben^ Sammenstilling af(mange) Samborinn fdt af samme Forl-
Ord. dre, sambaaren: sambornir brr Heel-
Samankvma det at komme sammen ; b rodre.
Sammenstod. Sambrir Heelbroder, gtebaaren
Samanlestr Sammensankning, Ind- Broder.
samlen\, Opsamlen. Sambrnr, adj.^ hvis ienbryne lbe
Samanlming , f. , Sammenklining, sammen^ I.
Sammenlimen; ueg. det at smelte sam- Samb Boen sammen. Samlevnet;
 SAMBUNDINIV SAMFYLGI 445

spec. Samleie, legemlig Omgang; jfr Samfari, adj.., som reiser den samme
samri; Parring. Vei; ueg. lignende, overeensstemmende.
Sambundinn sammenbunden. Samfastr sammenhngende^ fast sam-
Samburr Sammenhren , Sammen- men; sex daga samfasta sex Dage i
bringen, Sammenskud. 2) Sammen- Trk.
Samfast, n. s. (acc.) , adv.,
rotteise; sambarar-l Drikkegilde, uafbrudt, i Trk , vedvarende. b)
samfost ord Poesie (modsat sundrlaus
hvor hver indskyder, skyder til for sin
or^.
Part.
Smbyggd Bygdelav, som er bebyg- Samfeddr (-fddr), adj., sam- =
feri.
getaf flere i Fllesskab; sambyggar-
mar en af samme Bygdelav., Med- Samferi, adj.., som har Fader sam-
bygger. men.
Sambli en Bondegaard, hvorpaa der Samfelag Fllesskab , Interessent-
skab, Selskaby Samlag., Samlod.
boe flere end en Familie i Fllesskab ;
sambiis-mar en som boer i Flles- Samflagi en som er i Fllesskab,
Interessentskab med en; Kammerat^
skab med en anden paa en Gaard.
Staldbroder.
8AMBRILIGB, adj., som kan bringes Samfella (^-u, -ur"), f., 1) et Slags
i Sammenligning med, stemmende med., Fruentimmerkjole f I.
2) en af flere
harmonerende med. Smaastykker sammensveiset Jernmasse,
vSamaui det at doe paa samme Tid
som en anden.
B. -^ 3) =
sifella, /.
Samfelldr , adj. , 1) fldet sam-
Samdaum og -DAUNA, adj., som lug- men, sammensmeltet til eet. 2) sam-
ter eens, har samme Lugt el. Slank.
fld, vedholdende, samfuld', jfr sam-
Samdma og -D5iij adj., v. e-m s. fleyttr.
vre af samme Mening sow, give en Samfelling, /"., Sammen flding, Sam-
Bifald i noget ^ vera s. vre enige.
menfining: s. boranna.
Samdrttr, eg. Sammendragen, Sam- Samfengiisn taget, faaet sammen, d.
mentrkken; s. fjr Sammenskraben e. uden Udsondring el. Undtagelse af
af Gods ; neg. om en hemmelig Kjr- enkelte Dele, sammenbragt , el. desl. :
lighedsforstaaelse mellem en Mand og enda hann at hafa af hvalnum sam-
en Kvinde. fengnum hlasshval af Hvalens for-
Samdreginn sammentrukken. 2) skjelligeDele (Kjd., Spk, Mellem-
foret: guvefjarskikka samdregin gram spk) under eet.
skinnuin. Samferd Reisen sammen; samferar-
Samdrykkja Drikkelag , Drikkegilde : mar Medreisende, Reisekammerat.
hafa, eiga samdrykkjur holde Drikke- Samfera, adv. (adj.?)., vera e-m
gilder (^indbyrdes , med hverandre^. s. reise sammen med en.
Samdgegris og samdcegrs^ adv., samme i^AMFESTiNG, f., Sammenfstning.
Dag, samme Nat. Samda, i. s. impf. ind. af semja.
Sameiginligr , adj., flles; sam- Samfestiliga, adv., i Sammenhng.
eiginligt nafn Fllesnavn (nomen ap- Samfjrbungsmar en som er i el.
pellativum). -liga adv. , i Flles-
, fra den samme Fjerding, det samme
skab. Dislrict.
8AMEI6INN , adj. flles; er cim ?!amfleyttr, adj., a) eg. som flyder
llum samcgin
,

ija, at etc. den Be- sammen.

6) ueg.^ samfld, samfuld,
stilling forrette de i Fllesskab. uafbrudt, vedvarende.
2) samfleytt,
{!>AMEiGN Affaire med, viskipti. = n. s. (acc), adv., a) fora eir samfleytt
8AMEIGNABR Sameie, Eien i Flles- de gik tt sammensluttede, i sluttede
skab. Rkker.
b) uafbrudt.
8AMEILFR ligesaa evig. Samflot, n., eg. Samflyden; halda,
!!*(amerfiisgi = samarfi. hafa s. seile sammen, flges ad til
Samfagna, V. a.y m. dat. : s. e-m tage Soes.
Deel i ens Glde. Samfloti, adj., som folges ad med
Samfagnar og -fOgnur, m., del at en anden til Soes : fara s.
tage Deel i ens Glde, Medglde. Samfundr Sammenkomst, Mode, I.
Samfagnan og -fgndn, f., det at Samfylgd det at folges ad paa en
samfagna. Reise. 29 = sarofylgi.
Samfallinn harmonerende, overeens- Samfylgi flles Krfter, Bestrbel^
stemmende. ser: me s.


446 SAIttFDDR SAMKOMA

Samfceddr, see samfeddr. Samhlaupi, adj., eg. som lober, stim-

I^AMFOEBR samstemmende , harmone- ler sammen ;
ueg. , verfta samhlaupa
rende. at e-u blive enige om noget, gjore no-
SamfUr , mest i pi. samfarar el. get med flles Krfter.
-farir, a) Samkvem^ Omgang, Sam- Samhlj =
samhljan.
levnet, Samliv: i sanifrum ullum i Samhljan og -hljobun (-ar, -hljd5-
hvert Forhold (lil hinanden). b) anir), /*., Samklang, Samlyd, Har-
spec.f gleskabeligl Samliv: vru eira moni.
samfarar gar de (disse gtefolk) Samhljandi (-a, -cndr), m., sam-
enedes godt; mla til sumfara vi lydende, medlydende Bogstav.^ Medlyd.
frie til. Samhlji, adj., a) vera samhlja
SMGA (-aa, -at), v. a., tilsle^ be- synge harmonerende, I. b) overeens-
sudle, besmitte. stemmende, ligelydende.
Samganga o<; -gangr, a) Samfrdsel; Samhljr, adj. samlydende, har- .1

J)
var illr cira.
^) spec. , det
s. monerende ; overeensstemmende.
at ens Kvg gaaer ind paa en andens Samhringja, t;. a., ringe sammen (til
Grsgange og /dander sig imellem hans Gudstjeneste).
Kvg.
h) (isr i den sidste Form)., Samhringjur , f. pi. , Klokker, som
det at indgaae gteskab: ef samgangr man ringer med paa een Gang.
hjna verr ; gra samgang sinn ind- Samhugi Samdrgtighed, Enighed.
gaae gteskab^ gifl^ sig. c) Kamp, Samhugi, adj., samdrgtig, enig.
Tvekamp : ok verr liarr s. r Freyr Samhss, adv., i det samme Huus :

fellr. vera s. e-m boe under Tag med en.

Smgeta, t). a., medvirke ved Av- Samhvla, mest i pi. samhvilur
f.,
lingen af: me samgetandi hel gu m det at ligge sammen, Samleie; jfr
anda. hj ah vi la.
Samgjarna, adv.., ligesaa gjerne. Samhyggjandi samdrgtig, enig.
Samglebjask, v. refl.^ s. e-m tage Sami (-a, uden pi.)., m., smi: =
Deel i ens Glde. at (hann) fengi sinn sama fik den H-
Samgreizla Udredelse af noget i For- der, der tilkom ham.
ening el. Fllesskab. Samjafn lege, lege med: gra c-n
Samgra, V. n., sammengroe: egar sarajafnan e-m stille dem ved Siden af
i sta er (hfuit) saragiit holdinu hinanden.
sammengroet dermed. Samjafna, V. ., 1) f. a., m. dat..,
Samhald det at holde (noget) sam- sammenligne^ sammenstille. 2) f. p.,
men; bamhalds -samr, adj.^ huushol- samjafnask, refl.^, gjore sig lige med :
derisk, sammenholdig. samjafnask e-m, ogsaa, vre ens Lige-
Samharma, V. ., B. e-m tage Deel i
mand.
ens Sorg. Samjafnar og -jfnur, m., Sam-
Samheiti flles Navn el. Benv- menligning, Sammenstillen.
nelse. Samjafnatv o^f-jFNUN (-ar, -jafnanir),
Samheldi , f. indecl., a) c= sam- /".,det at samjafna. b) Gramm.,
hald. 6) Samhold, det at holde Comparativ.
sammen. Samjafnanligh, adj., som kan sam-
Samheldinn, adj., huusholdersk, sam- menlignes , anstilles Sammenlignitig
menholdig, I. imellem.
b) Gramm.., samjafnanligt
Samheldr , adj. , forenet og enig nafn (Ord i) Comparativ.
(med). Samjofn-, see samjafn-,
i^AMHEND (-11, -ui}, /"., Assonants- Samka, o/ie, iflge Udtalen, skrevet
stavelse , som er eenslydende med den SANKA(-aa, -at), v. a., ni. dat.., samle,
tilsvarende i Linien. b^ ^r= sam- sammensanke , indsamle^ opsamle.
hendr httr (jfr sarahendr). Samkenning (ilsvarende poetisk Om-
Samhenoing samhcnda a. = skrivning.
Samhendr, adj., s. httr en Verseart Samkeypi (-is, pi. d. i.), n., eg.
hvori der findes samhcndui* (jfr sam- Samhandel, Handel, Overeens-
Kjb.,
henda a).
b) som passer sammen ; komst, som afsluttes mellem to el. flere.
passende. 2) Samlevnet, Samliv. 3) Kamp-
8AMUBRAS, adv., i det samme Her- stcevne. Kamp.
red el. District, Samkoma, see samkvama.
 SAMKRISTIIVX SAMPKASK 447

Samkristinn som er eens Medchri- Samlming =

samanliming.
sten. Samlitr af eens, samme Farve.
5AMKLN (-ar, -ir), og -konda (-u, Samlokur, f. pi.., et Par Musling-
-or), /"., Sammenkomst, Mode; For- skaller., som hore sammen, B.
samling, spec. G ildeforsamling; sam- Samlyndi Enighed , Samdrgtig-
kundar-l Selskabsgilde. hed.
!!<AMKVMA og -KOMA, i) Summen- Samlyndr enig, samdrgtig, som godt
foining. Sammenfoldning (i denne mest kan forliges.
i pi.).
2) Mode., Sammenkomst; Samlti (-is, uden pi.), n., Over-
Forsamling; samkvmu-lag Otereens- eensstemmelse i Skikke; gra e-ra s.
komst^ Forening, -nil Vedtgt, no- gjre noget med for at gjre en Sel-
get Folk have antaget, ere komne over- skab, I.
eens om. Sammali, adj., som er af samme Me-
Samkvi 1) Overeensstemmelse i ning : sttir ok satnmla enige og i

,

Udsagn. 2) Samtykke: gjalda s> bedste Forstaaelsc.

samtykke i, bifalde. Sammttigr og -ugr mgtig sammen,
Samkvr, adj., overeensstemmende, i Fllesskab med.
samstemmende. Sammttuligr, <//., d. s.
Samkvmd (-ar, -ir), /"., Overeens- Sammerkt, n. adj., subst.., det samme
stemmelse Mrke: eisa s.
Samkvmi (^-is, pi. d. s.), n., sel- Sammylkingr (-S, -ar), m., Diebro-
skabelig Sammenkomst., Selskab, I. der, Pattebroder, B.
Samkvmiligr , adj. , overeensstem- Sammri, -moedr og -moeddr, adj.,
mende. fdt afsamme Moder ; vera saminra
Samkvmr, adj., d. s.; s. sjlfuin have Moder sammen.
ser sig selv lig, consequent., I. Sammlask (-isk, -tisk, -zk) , v.
Samkyni og -K\NJA, adj., af samme refl.,(tale sig sammen om), trffe Af-
Art el. Slags. tale om : allir samraltusk at, at
Samlag, ) s. jjr det at indgaae bleve enige om at etc.
Fllesskab i el. med Hensyn til For- Sammli n.,
, Overeenskomst Af- ,

mue. b) Samlag., Omgang, Selskab^ tale.

Samliv; Forbindelse, Forening; gte- Samn-, see safn-,
forbindelse (kys ek mer til yiidis ok Samnafni den som har samme Navn
saiula^a G. konung)^ Samfund. som en anden.
Saurugligt s. legemlig Omgang. Samnagli Netnagle (?).
Samlaga (-lgu, -lgur), f., det at Samnautn == samneyzla.
lgge Skibe sammen i en Bataille. Samneyta, v. 71., s. vi c-n, eg. spise
Pi.., samliigur Fllesskab i at fuld- sammen med; leve sammen med, holde
fre noget, B. Omgang med.
Samlaga, V. a., s. e-t e-u bevirke at Samneyti, ti., det at nyde., leve sam-
noget forenes, forene. Samlagask, men; Samfund; Bordselskab; hafa,
pass., forenes. rera s. vi e-n
i =
amneyla vi e-n ,
Samlagi (-a, -ar), m. , i) Ting af N. prestr til samneytis loste
ieysti
samme Vrdi som en anden. 2) dem af Band.
2) Samvirken , Til-
Flle , en som er i , holder Selskab slutning, Deellagelse.
med. Samneyting, /"., det at sarancyta.
Samland 1 Landsmand. Samneyzla, /"., d. s
Samlei samme Vei : eiga s. skulle Samning (-ar, -ar), /*. , det at
gaae, reise den samme Vei. semja; Forligelse; samningar-mar cie
SMLEITR, adj.., morkladen, sortagtig som forliger, udjvner Tvistigheder, el.
af Udseende. desl.
Samlendr, adj.^ a) som opholder sig Samningr (-s, -ar), m., i) sara- =
i samme Land: G. var eigi
det , er ning: ok er hann til samnings han
var den Gang ikke indenlands. 6) soger at jvne Sagen , forlige dem.
som er fra det samme Land. 2J Forening, Overeenskomst, Pagt.
Samliking, f.. Sammenligning; Lig- Samokan (-ar, -ir), f., Udsagnsords
hed, L Boining (conjugatio).
Samlkja, V. a., m. dat., sammen- Sampnask (-isk, -disk, -zk), r..
ligne, sammenstille. dep. n., have Medlidenhed med, ynke ;
Samlkr licj, lignende, eens.
448 SAMPNING SAMTAKA
Sampning Medlidenhed , Medynk. df Selskabsbroder, Kammerat: konan
sm, samt {oftere i den be-
SA.MR, var skpu hans (o: mannsins) s.
stemte Form sami , saraa) , adj., 1) honum til hugganar ok eptirltls.
samme; selvsamme: hinn sama aptan Samsigling det at seile sammen, fl-
samme Aften; ferr allt smu lei ges ad til Soes.
paa den samme Maade) liann hafi Samsinna (]-i, -ta, -t}, V. ., m. dat.,
ll smu orin brugte de selvsamme samtykke i, bifalde, I.
Ord. Mer er sama el. mer Btendr Samsinni, n., Folge; nu Bifald., Sam-
sama det er mig det samme. J>at tykke.
sama endi hann hvilket han ogsaa holdt. Samskarar (som det synes) saa-
(hun) kom aldri i sama rekkju ledes byggel (om Skibe), at Planker-
Olafi i den samme Seng som O. , * nes Kanter kun knapt dkkes af hver-
Seng med ham.
2) s. um e-t den andre.
samme med Hensyn til noget, hvem det Samske^ti (-is , pi. d. s.) , n.,
er ligegyldigt., hvorledes det gaaer der- Sammen fining. Forbindelse, I.
med. S. i e-u som staaer ved det Samskeyting aj Sammenfldning.
,

samme, ingen Forandring gjr med 6) r= samskeyti, /.

Hensyn til noget.
3) enig: slikt Samskipa, adj., a) paa samme Skib.
sem sex skynsamir menn vera samir b) i samme Flaade.
blive enige om.
B) samt, n. sg.., Samskipti = viskipti.
adv., rt) tillige, paa een Gang. b) Samskulda opveiende hinanden, lige :
J)at kom samt me eim de bleve (E.) sagi at |)at var s., er L, hafi
enige derom.
c) sammen: vera samt borgit og gefit lif skipshfn manna^
leve sammen.
d) uafbrudt sex vetr : ok jjat er hann hafi flutt skmanninn
samt i samfulde sex Aar. til Greenlands.
Samra, V. a., overlgge med hin- Samsmabr en som stifter Fred, For-
anden, tage en Beslutning i Flles- lig; fredelig Mand.
skab. Samstafa, f.. Stavelse.
Samri, som bliver enig om
rtd;., Samstafan og -stfun (-ar , -staf-
et Raad en Plan [med en anden).
., anir), f., d. s.
Samrei Riden sammen, den samme Samstafligr, adj., som udgjr en
Vei. Stavelse : samstaflig rdd.
Samrekkja, V. n., s. e-m el. me Samstundis, adv., i den samme Stutid,
e-m ligge i samme Seng som , sove Time, strax.
hos, Samstcedr , adj. , som horer sam-
Samrennandi som rinder, flyder sam- men., I.

men. Samstfun, see samstafan.

Samriddari Medkriger ; Bundsfor- Samsumars, adv., den samme Sommer.
vandt. Samssri Sammensvrgehe; sam-
Samrndr, adj., (eg. forenet i el. til sris-mar en Sammensvoren.
en\Rune, etRunetegn., df) forenet, som Samsti eg. Sidden sammen; Sam-
,

slutter sig sammen; eir cru samrndir sde, Selskab; de som sidde sammen,
de holde meget af at vre i hinandens ere forsamlede til et Gilde; samstis-
Selskab, de er fortrolige Kammerater. drykkjaZ)riMei5. -mar=sessunautr.
SxMi^cEBA Samtale ; samru-raar en Samstt del at vre forligt , sam-
som man holder Samtaler med. drgtig.
Samri (^-is, pi. d. 5.), n., 1) fl- Samstta, V. rt., forsone forlige.
les Raad, Overlg, Samstemning. 2) Samt, 1) see tinder samr.
.^

2) conj.^
legemlig Omgang, Samleie. alligevel.
Samsagi, adj.., som fortller, udsiger Samtak, ., eg. det at tage fat paa
det samme, noget paa een Gang; deraf ueg. og
Samsttr enig , forliigt, samdrg- mest i pi. samtk det at forene sig
tig. om el. til noget , det at udfore no-
Samsetning Sammenstning. b) get med flles Krfter; spec. Sam-
Sammen fining. menrotteise.
8amsfjrungsmar =
sarafjrungs- Samtaka, V, a., beslutte i Flles-
ma5r. skab, blive enige om.
Samsa , adv., ved Siden af hin- Samtaka, adj.., i Udtrykket: vera s.
anden. tage fat paa noget (som f. Ex. flere
Samsi (-a, -ar), m., eg. Sidemand ; ere om at flytte) paa een Gang; ueg.:
 SAMTAL SAiVHLL 449

vera sam'aka e-u el. e-t gjre^ Samvrr, adj. , som lever i Fred
udfore noget med flles Krfter, sam- sammen, enes godt.
virke med flles Krfter til noget , I. SAMiNGi , adj. , som kommer paa
Samtal Samtale; samtals - flagi c= Thinge med el. horer til det samme
samrumar. Thinglav el. Jurisdiction. 2) n. s., ~
Samtenging Knytten sammen. For- samf)inga, /. eiga saminga komme til
bindelse , Forening.
Gramm. , Con- Things sammen, med hverandre.
junction. SAMiNG og -iNGi (kun i de fl-
Samtexgja, r. a. , knytte sammen, gende Sammenstninger) n. , flles ,
forbinde, forene. Thinglav el. Jurisdiction ; sambings-
Samti el. -TDA, adj.^ som lever paa
samme Tid, samtidig.
goi =
samf>ingis - goi en gooi {see
dette Ord), som horer til, er fra det
SamtiS) adv,, paa samme Tid^ sam- samme Thingdistrict. -raar en som
tidigt. horer til det samme Thinglav.
JSamtismar Samtidig; Jvnal-
SAMH.JNN Medtjener.
drende, B.
Samtningr Sammenskrab, I. Sam{>oldgr, adj., medlidende, med-
Samtnis, adv., eg. saaledes at ens
ynksom, B.
tun stoder op til en andens tun, deraf
SAMRLL Medtrl.
i Almindelighed., i Nrheden, i det Samjyeask (-isk, -ddisk, -zk), v.

samme Bygdelav el. District; si tja s.

pass., komme overeens: s. vi e-n.
vi e-n el. hj e-m.
SAMYKKi (^-is, pi. d. s.), n., Sam.-
Samvalinn udvalgt: samvalit li ud- tykke: me s. beggja feira. b)
valgte Tropper. Samdrgtighed.
Samveldi Samvlde, flles Regje- SAMYKKiLiGR, odj., som viduer om
ring.
Samdrgtighed. -liga , adv. , sam-
Samvera Vren sammen, Samvren drgtigen.
;
SAJit>YKKJA (-ukkjaj -n, -ur),
Samkvem, Samliv. f.,

Samviban og -vion, f., det at for- = saroykki 6.

skaffe sig Brndsel i Fllesskab med SAMYKKjA, V. a., m. acc. og dat.,

en el. flere paa det samme Sted; a) forsone, forlige: s. e-u vi e-n.
samviftunar-skgr Skov, som to el. flere b) give sit Samtykke, Minde til, sam-
benytte til Brndsel el. Kul i Fl- tykke, bifalde: s. e-t el. s. e-u sam-
lesskab. tykke i noget.
2) samj)ykkjask,
Samvinna Arbeide i Fllesskab, fl- f. p. : samykkjask e-t samtykke i
les Arbeide, I. noget.
Samvitnna, V. a., arbeide i Flles- SAMYKKLiGA , adv. , = samykki-
skab, modvirke til noget. liga.
Samvinnandi (-a, -endr), m., Med- SAMYKKR, adj., enig, samdrgtig : s.
arbeider. e-t enig i cl. om noget.
Samvinnari (-a, -ar}, m., d. s. Sam>ykkt, f., =
sam;ykki; sam-
Samvist og -vista. Samvren, Sam- ykktar-andi Samdrgtighedsaand,
liv, Samlevnet; Omgang: vera sam- Sam^ykktr forliget, forsonet.
vistum vid e-n have , holde Omgang Sandaurr Grundjord med Sand.
med en. ^) spec. , gteskabeligt Sandbakki Sandbrink.
Samliv; samvistu -mar en som man SxnDBtKSandblge, langagtig Sand-
lever sammen med, omgaaes med. drive.
Samvit =
samvizka. Sandbotn Sandbund, Sandgrund.
^KmyiTKiDiyadj .,1) medvidende : s. e-s Sandbrekka Sandbakke, Sandbrink.
medvidende om noget.
2) m., Med- Sandfall det at Sand falder paa
vider. Jorden (f. Ex. under en Vulkans Ud-
Samvitond Medvidenhed. brud) ; sandfalls-vetr en Vinter, 7iaar
Samvizka (-u, uden pi-), f- , Sam- der falder megen (vulkansk) Sand paa
vittighed ; jfr samvit. Jorden.
Sam VG JA (-i, -a, -t), v. n., eg. Sandfellir, d. s.
veie lige meget; ueg.: samvgi
saa Sandfok Sandfog, Sandflugt, Drift
hann hinum sterkustum munnum han af tor Sand.
kunde maale sig med de strkeste Sandhaf Sandhav, Sandorken.
Mnd. 2) give gjensidig efter, enes, Sandhadgr Sandhob, Sanddrivc.
forliges. Sandhll Sandbakke, Sandhoi.
(29)
450 BA^DHRYGGR
fANDiiRYGGR Sandbjerg.
Sandhverfa, Navnet paa en Fisk
/*.,
(efter Sammenstningen , som skjuler
sig i Sandet, Leret; maaskee omRd-
sptter , el. som Egilson gj etter
sandsili).
Sandkorn Sandkorn, I.
Sankvma =
sandfall.
Sandlei Vei over en
ning.
Sandl el. -LA Fuglen tetrao are-
narius , I.
Sandlgja, f.f Navnet paa en Hval-
fisk (som holder sig inde ved Landet^
ved Sandbanker').
Sandmelr Sandbakke^ Sandhoi, Bakke
af los Sand.
Sandmar, m. pi. , sandig Flade,
Sandhede, I.
Sandmol Rullestene, el. Sted, Banke
bedkket med disse.
Sandorpinn tilhyllet , begravet af
Sand, i Sand, B.
Sandr (-S, -ar), m., a) Sand.
b) Sandstrkning : sUttir sandar Sand-
slette; vaxtarlausir sandar ufrugt-
bare Sandstrkninger.
c) Sandbe-
dkket Strand.
Sandrif Sandrev^ I.
Sandsli, ., et Slags Sild (clupea
longa v. argentea)^ B.
Sandsdmar Sommer, naar der fal-
der megen (vulkansk) Sand paa Jor-
den.
Sandvetr =sandfallsYctr.
SANDFA Sandtue.
Sangr (sng, sangt), adj., som har
brndt Smag., sveden., I.
Sangra (-aa, -at), v. n., brumme,
knurre, B.
Sangran (-ar, -ir), /"., Brummen.
Sanka, see sainka.
Sanna (snnu), /*., mest i pi. snnur
Beviser: vinna siinnur at e-u anfre
Beviser for; fra snnur ml sitt,
d. s.; hverjar snnur hefir til ess
hvilke Beviisligheder kan du frem-
komme med.
Sanna (-aa, -at), v. a J) f. a.,
a) erklre , indromme at noget er
sundt ; bekrfte , bevidne Sandheden
af., godlgjre, bevise: t^annadi annarr,
en annarr kvaft lygl; s. nie cifti be-
krfte med Ed. b) erfare Sand-
heden af noget, sande. 2) sann-
ask, /*. p., pass. ; raun at sannask
det vil vise sig.
Sannar f'-ar , uden pi.) , m. , =z
sannan; sannaarmar sannanar- =
mar. -vitni =
sannaRarvitni.
SA^NKLLAR
Sannan og SNNUN (-ar, sannanir),
/*., det at bevise Rigtigheden af noget.
Bekrftelse; sannanar-eir Bekrftel-
sesed. -raar o^ snnunar-roar en som
= bekrfter Rigtigheden af noget, -mark
Tegn, som tjener til Bekrftelsen af
noget, -vitni og sdnnunar-yitni Vidne.,
som bekrfter Rigtigheden^ Sandheden
Sandstrk- af noget.
Sann argr i hoi Grad dorsk el. feig.
Sannarligr, adj.^ som er i Sandhed,
i Virkeligheden, virkelig.
Sannaddigr meget rig.
Sanndyggr meget trofast.
Sannendi, see sannindi.
Sannfcera, V. ., overbevise', s. c-n
um e-t, /.
Sannfring (-ar, -ar), f., Overbe-
viisning, I.
Sannfregna, V. a., faae sand Un-
derretning om: hafa sannfregit.
Sannfretta, V. a., faa sand, paa-
lidelig Efterretning om. P. pr.
sannfrttr som en har faaet sand Un-
derretning om.
Sannfrliga, adv.^ som en der er
vel underrettet., veed god Besked, kj en-
der noie til, el. desl.
Sannfrr som veed god, fuldstn-
dig Besked., kjender noie til, er godt.,
fuldkommen underrettet.
Sannfrcea, V. a., belre., undervise
tilgavns; sannfrask af e-u belres,
lade sig belre af noget.
Sannfri sikker Beretning ^Sandhed.
Sanngirni, f. indecL, Billighed, Ri-
melighed, I; jfr sannsni.
Sanngjarn billigtnkende; billig, ri-
melig; jfr s an n syn n.
Sanngjarnligr, adj. som vidner om
Billighed, Rimelighed, rimelig., I.
Sannheilagr som er virkelig Hel-
gen.
Sannindi (sannendi) og sannvndi, f.
indecl. (sg.) og n. pi. , a) Sandhed,
(jfr sannleikr): segja mc sannindum
sige Sandheden.
p) det sande.
b) Sanding, Sandsagn. c) Retfr-
, dighed; Ret: hver s. hann hafi i til-
kalli tii ess fjr med hvilken Ret han
gjorde Fordring paa det Gods; sann-
inda-ligr, adj., som lyder paa at vre
sand, rimelig, -inar en sandfrdig,
sanddru Mand. -sainligr , adj. , =
sannindaligr. -sogn det at sige, for-
tlle Sandheden, hvad der er sandt.
Sannkalladr rigtig kaldet, benvnt,
sand, som svarer til sit Navn: er at
sannkallat, at |>eir s heldr trdU en
menn de kunde rigtigere kaldes etc.
 SANNKKNN'DR sRFTTR 45 i

Sannkenndr med Sandhedf rigtig sig- for Dagen, er overbeviist (om) : s.

tet, beskyldt for. at e-u.
Sannkenning et passende Tillgsord Sannrcemi C-is, pi. d. s.), ., sandt
el. Epithet, hvormed man nrmere be- Rygte, B.
skriver el. hver den (del), man om- Sannsaga sandfrdig Beretning, sandt
taler en saadan el. lignende (poetisk)
; Udsagn.
Benvnelse. Sannsagdr fortalt overeensstemmende
Sannleiki (-a, -ar) og leikr (-s, med Sandheden.
-ar), m.j Sandhed; Sandfrdighed ; Sannsakar rigtig beskyldt.
sannleiks-gata Sandhedens Vei. Sannspr som spaaer , forudseer
Sannlifa, V. n., leve virkelig, i Sand- rigtig.
hed, for sand. Sannspyrja , V. a., faae en sand,
Sankligr, adj.y a) rimelig, sandsyn-
lig: at er sannligt, at J)e!?s se synjat
paalidelig Efterretning om. Sann-
spurr, p. pr., som man har faaet sand
det er rimeligt, at man negter det.
Efterretning om.
6) billig: ekki mun sannligt at
Sannsni C-is, uden pi.), n.. Billig-
halda skuld {)ciri. -liga, adv. , san-
hed, Retfrdighed jfr sanngirni.
;
delig el c.
Sanimligr og -cgr , adj. , sandru^ Sannsnn, adj.^ billig, retfrdig; jfr
sanngjarn.
sandfrdig ; jfr sannmltr.
Sannsi C-is, uden pi.), n. el. f.
Sannmli, n., Sandhed, sande Ord; indecl., = sannsyni, sanngirni.
Sandsagn: unna e-m sannmlis lade
en vederfares Ret (i sin Omtale om
Sannsr, adj., = sannsynn.

ham). Sannsgli C-is, uden pi.), n., Sand-

Sannmltr = sannraligr. druhed , Sandfrdighed.
Sannsgdll, adj. , sanddru , sand-
Sannnefni C-is, pi. d. s.), n., rig-
tigt^ passende Navn el. Tilnavn. frdig.
Sannorbr, adj., sanddru, sandfrdig ; Sanntalabr sand.
Sannvinr en sand Ven.
jfr sannmligr.
Sannvss Sandhed viis.
Sannprfa, V.
rt., tilstrkkelig 6c-
Sannvitar som man veed med
vise Sandheden Rigtigheden af no-
,
Vished.
get.
F- P') sannprfask, pass.: ok
Sannyitr t Sandhed klog ^ meget
sannprfask, at etc. bliver det beviist,
viis.
at etc. Sannyndi, see sannindi.
Sannr (ogsaa sar ; snn , satt), Sannyri, n. pi., sande Ord, Sand-
adj. , sandfrdig, sanddru,
a) sand, hed.
rigtig: satt er at det er sandt, det
SR (m.), see sagr.
er meget rigtigt; snn saga. b) SR (s, pi. d. s.), n.,Sair .-binda
overeensstemmende med Ret og Billig- sar e-s forbinde; hin meiri, minni s.
hed: vri at sannara, at p vrir de strre, mindre Saar (som omtales
drepinn ; ck tla [)at sannast, at etc. i Loven) ; srs-auki, a) Saar, Lsion.
c) overbeviist, skyldig: s. at sok. b) Smerte, L -hfu ^r. Skramme,
2} n. sg. , subsi., a) hafa satt at Byld (?) ; Talemaade: sitja aldrigi
nila tale sandt, fare med Sandhed; srshfi vi e-n (som det synes, lige-
have ret.
b) at snnu el. me snnu som aldrig at sidde stille, som en der
i Sandhed, visselig.
c) til sanns for har Saar paa Sdet , d. e.) aldrig
sand, sandelig. lade en i Ro, altid fortrdige en, I;
Sajtnr (s, uden pi.), m., Sandhed : sra-bt =srbt. -far, a) Saar-
me sanni; Talemaade: fra e-ra heim gjrelse.
b) Pengeboder for tilfoiede
sanninn lade en fole Sandheden, over- Saar.
bevise en.
b) hvad der er overeens- vSRAUKi = srsauki.
stemmende med Ret og Billighed: sj SRBEiTTR meget skarp.
e-ra sann give en billig Fyldestgj- SRBT Saarbod.
relse el. Erstatning ; hann liefir fengit SRBCENA, V. a., bede indstndig; s.

sino sann har faaet hvad der tilkom- e-n um e-t, /.

mer ham.
c) mglende Erklring Sar, i. og 3. s. impf. ind. af
om, hvad der er billigt: v gra sera.
manna sann. SRFTTR, rtd/., hvis Fodder gjre
Sannreyndr som i Sandhed har lagt ondt, mfodet, L
(29)
452 sArhbivdr SAlI^t

SBHENDR, adj,, hvis Hnder gjre aror. -rof sttarof. = -samykki

ondt^ I. Samdrgtighed, Enighed; sttabo =
SBiNDi, n. pl.Smerte. , sttarbo. -brigi sttarof. =
SRKALDR meget kold, bidende hold, STTAN, see i sttan.
I, STTFss og STTFss som er villig
SRKEYPTR kjbt saaledes at det svier til at slutte Fred el. Forlig.
tilen, dyrt kjbt; impers. : yr man STTGIRNI, /*. indecl., det at vre
srkeypt vi hann at eiga det vil komme sattgjarn.
eder dyrt at slaae at kmpe med ham, SATTGJARN = sttfiiss.
binde an med ham. STTGJARNLIGR, ttdj., som vidner om
SRLA, see srliga. Tilboielighed til at slutte Forlig, -liga,
SRLEIKR (-S , -ar) , m. , Smerte, adv.\
ala brn vi srleik fode med Smerter. STTML Pagt; sttmls-bii Pag-
SRLIGR, adj., smertende ; smertelig. tens Ark.

-liga og contr. srla, adv, ilde, slemt,

STTMLI Pagt; Forening.
haardt. STTR , adj. , forligt; enig, sam-
SRNA (-a, -at), V. n., blive smerte- drgtig.
STTROF, n., sttarof.
fuld, smerte.
Sarpr (-S, -ar), m., Fuglekro, I. STTSAMLIGB, adj., E= sttgjamligr.
-liga, adv.
SRR, adj., a) (eg. som har Saar),
saaret: s. til lfis ddelig saaret. STUM, 1. pl. impf. ind. af sitja.
b) bitter, smertelig, smertende: s. STTVANDR krsen i, vanskelig med
daui.
2) sart , n. s. (acc), adv. :
Hensyn til at antage Freds- el. For-
sart ertu leikinn slemt behandles du. ligelses-Vilhaar.
STTVNLIGR Og STTVNLIGR, adj.,
iSRR Anslag til at tilfoie Saar.
som tyder paa at der vil kunne brin-
SRYRI, n. pl., bidende Ord, Spotte- Stand, -liga, adv.
ges Fred, Forlig i
gloser. Sattd, 1. og 3. impf. ind. af sja.
Sat, 1. og 3. impf. ind. af sitja. Sauf, coll., Faar (i Almindelig-
ST (-ar, /"., og stb, (-re,
-ir),
hed') ; saufjr-rkt Faareavl, I.
pl. d. s.), n., a) E= fyrist, fyristr. Saufellir Faaredd ; saufellis-
b) =
uppst, uppstr.
vetr Vinter, naar der hersker Dodelig-
Sta (-U, -ur), f., (liden) Hstak; hed blandt Faarene (isr af Mangel paa
jfr arfasta. Foder).
Stt og STT (-ar, -ir), f.. For- Sauafnadr =
sauffe, /.
lig; Forligelsesmaal : koma sttum Saudhus =
sauahis sauhisa-tpt

;

forlige (de stridende Farter). p) Levning, Ruin af et Faarehuus.

fstt , Boder , Erstatning en idm- Sauhfn Faarehold.
mes ved Forlig.
b) Samdrgtig- Saur (-ar, -ir), m., Faar (i Al-
hed j Enighed; sttar - bo Tilbud mindelighed) ; Bede; naut ok sauir
om at slutte Fred Forlig : fara , Kvg; sauar-gra Faarepelts , L
me sttarboum sge at mgle For- -hfu et Faars Hoved, -reyfi hele
lig, -dmr Forligsdom; Dom, Kjen- Ulden af et Faar; saua-beit Grs-
delse, som lyder paa Boder el. Er- gang for Faar, Kvggrsning, -dunr
statning, -fundr Mode, Sammenkomst og -dynr (eg. den dumpe Lyd som ho-
for at slutte Fred el. Forlig, -gjarn res i Jorden, naar en Flok Faar lo-
= sattgjarn. -gr det at der bliver ber), en Flok Faar. -fcr Gaaen for
sluttet Fred el. Forlig; afsluttet Fred at opsge samle Faar.
, -geymsla
el. Forlig, -hald det at man holder Faarevogtning, Faarergt. -hirir Faa-
et indgaaet Forlig. -mar en som rehyrde. -hjr Faar ehj ord. -hus
mgler Fred el. Forlig. -mark Tegn Faarehuus, Faaresti. -hvarf Forsvin-
paa Fred el. Forlig. -or, n. pl.. den af Faar. -hverfa, f, d. s. -jarm
Ord, som tyde paa at en vil slutte el. -jarmr Faarebrgen. -kjt Bede-
Fred el. Forlig; st(a-rof Brud paa kjd, L -klippari en som klipper Faar.
indgaaet Fred el. Forlig. -umleitan -kvi Faarefold. -kv Fordring med
el. For-
f., det at sge at mgle Fred Hensyn til Ydelse af Faar. -kyrlag
lig, -vandr =
sttvandr; sttar-bo AHqvivalent til en Ko i Faar. -leit,
=:sttarboft. -brigi = sttarof. -gor^ /"., Opsgen af Faav (som ere blevne
= sttargtr. -Iiald = sttarhald. borte), -niar Faarehyrde; jfr b&u^h-
-mar = sttarraar. -or == stt- hirir. -mjlk Faaremelk, I. -nyt
 SAURBKI8LGJA 45;)

Mdk som Faar give (isr ad Gan- Sauryrdi, n. pi., smudsig, utugtig
gen), -rekstr det at drive Faar et Tale.
Steds hen; Ret til at drive Faar hen Sadtjn, sutjndi , see sjautjn,
paa en Grsgang. b) en Flok Faar^ sjautjndi.
som drives et Steds hen. -rtt en rtt Sax (-, sx), n., A) kort Svrd,
for Faar. -skurr Slagtning af Be- B) mest i pi., SX, (Skibssiden paa) begge
der, -sveinn Faaredreng. -taka Faare- Sider af Forstavnen.
tyveri. -ull Faareuld; og fl. Saxa (^-aa, -at), v.a., hugge, hakke
Saureki (-a, -ar), og -rekr (-s, i smaa Stykker.
-ar), m.y en som driver, rogter Faar, Saxband Indholt el. Bindetr i den
Faarehyrde. Deel af et Fartoi, som hedder sax.
Saubvant, n. adj.f subst. : aldri Saxknfr en Kniv som ligner et
verr s. aldrig bliver noget Faar borte. sax A.
Sauvetb, eg.Faarevinter, d. e. Vin- Saxoddr Spidsen paa et sax.
ter., som er edelggende for Faarene
; Se, i) 2. pers. imper. af sj. 2)
jfr saufellisvetr. 1. og 3. sg. og 3.'pi. prs. conj.'af vera.
Saog, i. og 3. impf. ind. af sjuga. SA, see sja.
Sauma (^-aa, -at), 'v. ., sye; bro- Seja (se, sadda, satt), v. ., mlte
dere. S. at hOndum e-m (som det (eg. og ueg.) ; s. orsta slukke., stille
synes) sammenhefte ved Syning el. sye Torsten
b) sejandi, part., sej- =
noget^ dei'
menes Bedkning.
tjener til Hndernes e/.. Ar- anligr.
c) saddr, p. pr., mttet:
aldri raun f>in girnd sdd vera din
Sadmfr Br dernes Sammennaglen i
Gjerrighed vil aldrig blive mttet ; saddr
et Skib.
lifdaga mt af Dage., som har levet
Sacmlauss, adj.., uden Som (pi.).
nok.
Sacmnl Synaal. Sejanligr, adj., mttelig.
Saumr (-S j -ar), m., A) Syning; -
SiEF, i. S. prs. ind. af sofa.
Brodering.
B) Som (pi.). Sef (s, pi. d. .), ., Siv, Kjcer-
Saumstofa Syestue, Fruerstue. siv.
Saup (-S, pi. d. s.), n., Drik.Valle (?).
Sefa (-aa , -at), v. a., 1) .,
Sadp , 1. og 3. s. impf. ind. af
a) lindre., stille. b) berolige.,
f.
for-
siipa.
Saupsttr =
inissttr (G aadeudtryk,
milde,
2) sefask, f. p., refl., for-
mildes; jfr sfa.
saup =^ misn).
SXuRFULLR fuld af Snavs, Smuds. Sefanligr, adj., som kan lindres el.

Saurga (-aa, -at), v. ., tilsle^ formildes.

tilsmudse; besudle, vanre (aldrigi Sefdla, f, et lavt Sted hvor der
skal sv Ijt lfrg saurgat f elli voxer Siv, I.
Sefi (-a, -ar), m., (poet.), 1) en
luna).
Saurgan og saurgvn (-^r , -anir), Son, deraf Slgtning (i Almh.).
2) Sind, Gemyt; Uforsagthed.
f.j Tilsmudsen, Tilslen^ Besudlen.
Sadrigligb og -ugligr, adj., snav- Sefja, see svef^a.
set., smudsig; ureen, utugtig, -liga, Sefvisk, f.. Sivvisk.
adv. -ir), m.. Mand (poet.).
Seggr (-s,
Saurigr o^i-uGR, adj., snavset^ mud- Segi (-a, -ar) og segr (-s, -ir),
dret ; smudsig; ureen. ., en fast Masse af noget : jfr bl-
Saurindi, n. pi., Sharn.f f. segi, rsegi.
2) Slump, Stykke:
Saurlfi = saarlifnadr; sanrlifis- hann tk sega einn af totigu ortnsins
kona utugtigt Fruentimmer^ Shjge. skar et Stykke af Slangens Tunge ;
-mar Skjrlevner. rifa e-n i sundr i segi sonderrive, sn-
Saurlifnar Skjrlevnet, Liderlighed, derslide.
Utugt. Segja saga, sagt), v. a. og
(-i,
Sadrligr, adj., smudsig; ureen. n., sige I) f. a., A) v. ., med
etc,
Sabblfb, adj., utugtig. Objectet i acc. el. dat., el. hvor det
Saurpyttr Skarnpol. udgjbres af en deels uafhngig, deels
Sairr (-rs, uden pi.)} * Skarn, afhngig (mest med conj. at, el. et
Snavs , Smuds ; Talem.: ausask sauri Relalivum, som hvat, hverr, hvilikr,
udskjelde hinanden. hversu etc. begyndende) Stning, i)
JSaurugligr, saurugh, see tsaurigligr, hvor Subjectet er et talende Vsen
saurigr. el, en Person^ a) sige, yttre: s. e-t
454
vi e-n sige, yltre noget til en ; fat
er vel, sagi hann, at elc. det trffer
sig heldig, sagde han^ el. han sagde
at det traf sig heldig. ^) om
Sprgsmaal el. Svar: hverr er s?
segir hann^ J)eir sgu, at hann var
et c. hvem er den Mand., spurgte han,
de sagde., svarede at etc. y) ^'"^
Anmodning., Befaling, Raad el. desl. :
s. e-m at gjra e-t el. at Iiann skuli
gra e-tj skaltu fara oks. M., at hann
nefni vtta melde ham, at han skal
etc. b) fortlle, berette, melde, un-
derrette om, gjre bekjendt med : b. e-m
e-t fortlle en noget; s. e-n dauan
fortlle ens Dod; s. e-m sv biit for-
tlle en hvorledes det er gaaet, hvor-
ledes Sagerne staae; at (sv) er sagt
det berettes, man siger; sagan htt
paa (ovenanfrte) denne Maade;
e-t C^l. abs.) af, fra e-u (e-m) for-
tlle om^ s. e-t eptir e-m fortlle at
en har gjort noget, angive ham som
Gjemingsmand el. Ophavsmand no-
get ; ligel. fortlle noget efter en. 3) im-
pers.: ftt segir af einum (Ordsp.) meget
kan hndes den., der alene frdes, uden
at det kommer til Folks Kundskab.
c) erklre., forkynde; domme, afgive
som Erklring^ Dom el. Vidnesbyrd,
ol) s. str hendr e-m erklre en
Krig; s. fri lausan erklre Fredstil-
standen forbi., erklre Krig. ^) s.
reii si'na ( e-n) true med sin Vrede,
med Straf (i et vist Tilflde). y)
s. e-u (flagi, flagskap el. desl.") i
sundr erklre for ophvet', s. skilit
vi erklre sig skilt fra (isr sin
gteflle) ; s. e-u upp opsige noget
(f. Ex. en Tjeneste) ; s. jr
(e/. lausri) opsige en Gaard (som F-
ster) ; s. e-t ser af hndum afsige
sig noget.
8J s. log afgive Erkl-
ring om, hvad der er Lov (i hvert fore-
kommende Tilflde). S. upp lUg
lgttu oplse, forkynde Lovene; s.
upp ingskp forkynde, oplse Things-
ordningen.
z) s. fram sok frem-
stte, fremfore Klagemaal for Ret-
ten).
^} s. upp stt forkynde et
Forlig og Betingelserne for samme; s.
upp gr forkynde en Voldgiftskjen-
delse; s. upp dom afsige en Dom; s.
rskur afgive en Kjendelse. S. f
hendr e-m domme en til at udrede
en Sum; s. e-t af e-m fraddmme en
noget el. Ret til noget; s. e-t til e-s
tilkjende en noget.
rj s. tvcnnt til
afgive modsigende Forklaringer el. Vid-
nesbyrd,
^9 s- s^i'i ^^y^ ^ ^"^
SEGJA
forklare^ fremstille, udvikle. d) s.
(e-t) fyrir, a) forudsige, spaae. p)
foreskrive., give som Regel : hann sagi
fyrir, hversu rae (at) skyldi fara
hvorledes man skulde bre sig ad.
e) s. sik i tt vi e-n regne sig i
Slgt med; el. vise at man er i Slgt
med, slgte paa.
2) med et uper-
sonligt Subject, a) sige, erklre: log
s. Loven siger, erklrer; heilg ritning
segir Skriften siger., der staaer i den
hellige Skrift.
b) spaae, varsle :
atgeirinn sagi manns bana spaaede^
varslede etc; e-m segir sv hugr um
en aner., har Forudflelse af, at etc.
Impers. og abs.: e-m segir fyrir
(for e-m segir fyrir daua el. lflt)
der vise sig Tegn paa ens nrfore-
slaaende Dod (siges om Folk., i hvis
s. Opfrsel el. mentale Tilstand man sy-
nes at spore en uventet Forandring).
c) betyde: |)etta segir sv dette
betyder (oversat el. forklaret). B)
til V. n., sige^ udtale sig; berette; for-
klare etc, a) tale., holde en Tale: s.
fyrir skipi holde en Tale over et Skib,
naar det lober af Stabelen; s. fyrir
minni udbringe et Mindebger , en
Skaal.
b) s. til e-s aabenbare, give
en Underretning om , a.) s. til e-s
(manns) aabenbare, give Underretning
om ens Opholdssted. ^) s. e-m til
(abs. el. med en folgende Gen.) give
en Underretning om noget., saasnart det
indtrffer; nu ligel. (abs.) undervise
en; jfr tilsgn.
y) s. til sin navn-
give sig, sige sit Navn (naar man
bliver spurgt derom); s. til heimilis
sins bekjendtgjre, sige (offentlig), hvor
lausa man boer, har hjemme. 8) abs. :
r til at s.min Me-
for at sige dig
ning om Sagen, hvad jeg troer derom
(hvad der er Tilfldet, hvad der er
at gjre, el. lign.).
2) impers. (be-
el. rettes,forklares, etc.) : J)ar segir sv
der berettes saaledes; sem hr segir
som her (el. i det folgende) staaer,
som det her (el. i det folgende) er ud-
trykt.
//) segjask, f. p., 1) pass.,
siges^ beretles; udtrykkes; etc. 2)
refl., sige, erklre om sig selv ^ a)
sejrjask vera etc. sige at man er.
P) segjask i flag vi e-n indgaae i
Forening , Fllesskab med ; segjask
or lgum melde sig ud af et Sam-
fund , erklre sig uden for dets
Love; segjask or ingi erklre sig
ude af en Jurisdiction ; segjask or
tt (eg. fornegte sin Slgt, d. e.)
vanslgte.
 8BGJANDI SRINBINN 455

Segjandi (-a^ -endr), m., den som til Eftergivenhed , vanskelig at faae
siger, fortller, udsiger el* desl. noget af; jfr bkuldseigr.
B) scigt,
Segjandsaga hvad der siges , for- n. sg., adv. , vanskelig: e-t gengr seigt
tlles. har sine Vanskeligheder, 1.
iEGL (-S, pi. d. s.), M., Seil: draga SEiGREYTia =
seinreyttr, B.
upp, setja upp^ vinda s. heise Seil; Skil (-ar, -ir), f, a) et Toug,
hefla 8., see u. hefla 1 ; fella segl tage Reb. b) spec, =
tygill; seila-
Seil ind; hlaa seglum tage Seilene mttuU =: tuglamttull.
sammen og fastgjre dem. Seila (-U, -ur), f, Huulning, For-
Seglbt det at udbedre^ reparere et dybning i Jorden, I; liden Vig, B.
Seil. Seilask (-isk, -disk, -zk), v. dep.
Seglbinn (seilrede) , seilfrdig, ., eg. rkke el. strkke Uaanden ud
seilklar. el. op (saa langt man kan naae) :
Segllaun , n. pi., Lon, Belnning hann seildisk i mt hinni vinstri hendi.
for et Seil (en har faaet som For- 2) ueg. Talem. , a) gjore sig

ring). Umage for at faae fat i el. tilvende
Seglr Seilraa, Seilstang. sig noget, isr noget der tilhorer an-
Seglreii, m.. Takkel, Takkelage. dre: s. til e-sj s. i hendr e-m til e-s.
Seglreip Seiltoug. 5. rki e-s sge at berve en hans
Segltoekr, adj., (om Vinden), saa- Rige (el. forurolige det med Hrgen,
ledes at man kan benytte Seil. liges, udstrkke sine Tog dertil?).
Seglviir, ni. pi., Rer. b) udstrkke sin Virksomhed til, blande
Segr, see segi. sig i (noget, der ikke vedkommer en);
Sei-, see sey-. Talem.: {) seilisk langt til lokunnar
Seia (ogsaa, vistnok mindre rigtig, du blander dig i meget , som er dig
skrevet seya; -i, -dda, -tt}, v. a., uvedkommende.
Margr seilisk um
udve Trolddom , hexe ; bevirke med hur til loku (Ordspr.) (mange strkke
Trolddom: (hn) let sei efla, ok let sig over paa den anden Side af Do-
at B., at etc. og lod Hexeriet gaae ud ren for at faae fat i Skodden, d. e.)
paa, at etc. paatage sig undvendig Umage.
Seihjallr (ogsaa , mindre rigtig, Seiling (ar, -ar), f., a) Haandens
skrevet aeybh.) et Slags SlUlads, hvor- (Armens) Oprkning el. Udstrkning.
paa en sad under Udovelsen af Trold- b) saa stor Hoide, som et Men-
dom, Hexestillads. neske med oprakt Arm kan naae, I.
Seibkona Hex, Troldkvinde. c) neg., undvendig og uberettiget
Seilti, (underlige) hader
n, pi., Indblanding; seiliogar-h seiling =
og Gebrder, som hore til Udovelsen af 6, /.
Trolddom el. Uexeri. Seimr (-s , -ar), m., a) noget, som
Seibmar Troldmand, Hexemester. lader sig strkke el. strkkes ud i
Seir (ogsaa, mindre rigtig, skre- Lngden C= simi?); jfr hunangs-
vet seyr) (-s, -ir), m., og sei (-ar, seimr^ i Poesie (som Benvnelse paa)
-ir), f.,(maaskee oprindel. Heesang, Guld.
b) spec. , Udstrkning af
Hexelarm, =
galdr), Hexen, Hexeri: den sidste Stavelse i en Verselinie,
seii under Udovelsen af Trolddom. naar man synger, el. af den sidste
Seibskratti (-a, -ar), m., Trold- Stavelse, naar man gjr Ophold i Ls-
karl, ond Troldmand. ningen, I.
Seibvilla, /"., Forstyrrelse af Hexeri, Sein (-ar, -ir? 3 el. n. pi. rt/*seinn?),
spec. det at den Trolddom, en udover, f., Se endrgtighed ; Ophold, Forhaling ;
vendes mod ham selv. lta eigi s. ser skynde sig.
Seiga (-aa, -at), v. n., synke, dale Seina (-ada, -at), v. a. , m. dat.,
lidt efter lidt ned; jfr siga. forsinke; impers.: lta seinat sr lade
Sbigildi (-S, pi. d. s.), ., en (spi- sig forsinke, forsinke sig; abs. el. med
selig) Ting, som er meget sei, I. en flgende infinitivisk Stning som
Seigja (-U, -ur), f., Seihed., I. Object: sv at eigi veri seinat for at
Sbigr, adj., sei, i) eg., a) som kan Sagen, Foretagendet ikke skal skydes
strkkes el. bies uden at briste: seigt i Langdrag; hann kva {) mundu of
jrn. b) som taaler meget, holder seinat sagde at det var vist for silde;
lnge ud, strk., varig.
2) ueg., a) of seinat hefir ji at segja for silde
vanskelig. b) om Personer, som har du fortalt det.
vansktUff lader si^ rakke el, bevge Seinbinn = sibinn.
 ;^

456 SBINFBNGIR SELFLtTJVIlVGB

Seinfetvgr, a/., som man faaer sil- Seintalar, adj. , som taler lang-
dig el. maa vente lnge paa. somt, seentalende.
SEiNFRR som kommer seent frem; Seinvaxinn som voxer seent, I.
seenfcerdig^ langsom. Seinvirkr , adj. , seen i sit Ar-
Seingrr seent udviklet, sildig mo- beide.
den : 8. i uppvexti. SEnvRE-TTR som sccut, ikke let la-
Seinheppiligr adj.^ lidet lovende.,
der sig bevge til noget: s. til reii,
,

lidet haabefuld.
vandra som man maa gjore meget
Seinfyrndr Qeg. som seent bli- imod for at faae ham vred, til at ind-
lade sig i Stridigheder.
ver gammel) , som holder sig , varer
lnge.
Sekja, see i lisekja.
Seinka (-aa, -at), v. a. og n., i) Sekja (-i, -ta, -t), V, a., i) mulk-
V. a., sinke, forsinke^ forhale^ a) m. acc. :
tere, 2) erklre fredlos.
fyri v arf eigi etta ml fyri r
Sekka (-aa, -at), v. a. , skke :

tjalda bir ok s. vru.

at s. den Sags Afgjrels behover man
ikke at trkke langtud.
b) m. dat.:
Sekkr (-jar, -ir), m..
munnr Skaabning,
Sk; sekkjar
munda ek litt s. |)essa saa vilde
Sekr, adj,, 1) skyldig, skyldfuld.
jeg ikke lnge betnke mig (med Hen-
syn til Afgjorelsen af denne Sag). 2) som mulkteres , skal erlgge en
Mulkt : skal hann vera s. um rim
2) V. n., forsinke sig : ek Beinkaa
impers.: e-m seinkar en bliver lnge mrkum han skal bde etc. 3)
borte. b) s. fyrir e-m sinke en. fredlos: gia e-n sekjan faae en er-
klret fredlos; s. grr um allt land;
B) seinkask, f. p., pass. : koma (e-s)
tel ek hann eiga at vera um \ sok
scinkask det trkker lnge ud med ens
Ankomst. sekjan skgarmann.
Seinkan og -UN (-ar, -anir), /"., Sekt (sekj -ar, -ir), /"., i) Skyld,
Tor sinkeise., Forhaling; Udsttelse; Brode.
2) Straf, Pengestraf, Bo-
var eim f s. roikil at hestunum He- der, Mulkt; tel ek sekt fe hans allt

stene vare dem til stor Besvr. jeg erklrer alt hans Gods for at vre
Seinltr , adj. , seen , seenfrdig., forbrudt, for at skulle confiskeres,
seendrgtig, langsom af sig. 3) Fredloshed: (Grettir) hefir verit
Seinleiki (-a, -ar), m., Seenfr- lengst i s.; jfr hras-sekt; sektar-
dighed^ Seenhed^ Seendrgtighed I. .,
dmr Dom el. Kjendelse, hvorved en
idmmes Straf (en Mulkt el. Fred-
Seinligr , adj. , a) om Personer -fe Gods som confiskeres.
loshed).
seen; seenfrdig, seendrgtig^ lang- -gr det at idmme en en Mulkt el.
som af sig, dorsk af Udseende. 6) Fredloshed. -handsal Overdragelse af
om Ting , som udfordrer lang Tid ; en Sag fra den Anklagedes Side til en
seinligt verk. -liga, adv.^ langsomt,
anden; sektar-Iauss , adj., som ikke
seendrgtig ; hann tk v seinliga bliver mulkteret el. erklret fredlos.
han svarede langsomt paa det.
Seinlti (-is, uden pi.)., n., Seen-
i^ektar-laust, n. sg., adv., uden at
idommes Mulkt el. erklres fredlos.
frdighed., Seendrgtighed., I.
-sok en Forbrydelse, hvis Straf er en
Seinmltr, adj., som taler langsomt,
Mulkt el. Fredloshed; og
seentalende, I.
Sekta (-aa, -at), v.
fl.

a., = sekja,
SiiiNN, a) seen; seenfrdig,
adj., /.
seendrgtig, langsom (Jil at lobe, gaae, Sel; (-S , pi. d. s.), n.. Sterhytte
bevge sig^ arbeide el. des 1.) s. f<i j (hvor man Malkefaarene og
holder
s. at e-u; e-s: seinir at muna
s. til Kerne til Fjeldgrsgangen om Som-
or sin som lade det trkke lnge ud meren etc.) ; sels-dyrr Doren (Dor-
med at holde Ord.
b) sildig, som aabningen) til en Sterhytte; og fl.
kommer seent. 2) i adverbielle Ud- Selbklgr det uopskaarne Skind af
tryk, o) um seinan (acc. sg. m.) for en Slhund.
sildig, b) seint (n. ., acc), seent, Seldyrr =
selsdyrr.
sildig; fara seint at htta gaae sildig Selfeitr fed som en Slhund, smk-
til Sengs.
p) seent, langsomt; jfr fed.
seinliga.
c) seinna, n. comp., se- Selfita Slhundefidt.
nere: seinna meir senere, siden. d) Selflutningr det at flytte noget, som
seinast, n. superl.y sidst. man ikke kan bre paa een Gang,
Seinsprottinn som voxer seenf^ L fra el Sted til et andet, i mindre Par-
 SBLFOR SBMJA 457

Her^ det ene et Stykke Vei efter det at f>vi koma,sem sagir lad det,
andet, 1. som du gaae i Opfyldelse;
sagde,
Selfr Sterreise, det at vre til f)essa leift, sem etc, denne Vei, som
Sters: hann hafi s. etc; til stis ess, sem hann varvanr
Selgr det at bygge en Ster- at sitja som han pleiede at sidde i.
hytte. Hverr s. fltta snr hvo som tager
SSelhb Slhundehaar. Flugten. B) adv., i) rel., a) i
Selhestr en Hest^ man bruger imel- Stedsforhold, som, hvor; {ar sem der
lem Gaarden og Sterhytten. hvor; ar at, s. A. sat derhen, til det
Seli, see sili. Sted hvor A. sad; aan s. {)eir H.
Seligr, adj., -rr-- ejligr. vru derfra, fra det Sted, hvor de var.
Selja (-0, -uOi f'> Selje^ Seljetr b) i andre Forhold; s. hr er ritat
(salix caprea) ; selju-tre, d. s. som her staaer skrevet; sem fyrr var
Selja (-0, -lu), /"., (alene i poetiske sagt som for berettet; s. hann var
Omskrivninger om en Kvinde) , den vanr som han pleiede. 2) s. har-
som uddeler, giver el. desL, samt som ast saa hurtig som mulig; sem fyrst
sidste Deel af et sammensat Ord; jfr med det forste, som snarest mulig, jo
matselja, lselja. for, jo bedre; s. mest mtti hann det
Selja (sel,-da, -t), v. a.^ 1) rkke: bedste han kunde.
3) om Tid, lige-
seldi G. hnum sver hnd rakte ham et som, saasnart som: s. konungr var
Svrd. b) overlevere, aflevere, af- kominn i hsti ; s. hringdi til aptan-
give, el. desl.: s. goor sitt af hendi sngs ligesom, i det Oieblik det rin-
afgive det, overdrage det til en an- gede, etc.
4) brugt som Conjunc-
den; s. e-m sok hendr e-m over- tion. a) i Forbindelse med jafn-,
drage en sin Ret til at sagsge en an- sv, slkr, som: er r nu jafnmikill
den; 6. e-m sjlfdmi voldgive en Sag hugr at heyra draum minn, sem i
til Vederparten ; s. jr leigu borf- ntt? har du nu lige saa stor Lyst til
bygsle en Gaard.
c) s. e-n frara at hore min Drm (fortalt), som i
udlevere en.
d} tilstaae: Vildi {) Nat? H. gri sv mrg kgildi, s.
F. engi gri s. nh taka.
2) slge: etc. ligesaa mange . . . som etc. ; ef
s. vi veri; s. svik, fals slge no- slikir hefi allir verit ... s. hann var
get.^ som der er Feil ved (uden at Kjo- dersom alle havde vret (slige, d. e.)
beren veed det').
3) s. upp kaste ligesaa tappre, som han; sv fagr s.
op, I. silki saa smuk som Silke; med ude-
Seljandi (-a, -endr), m.. Slger. ladt sv: staup, mikit s. mannshfu
Seljari (-ar, -ar), m., d. s. saa stort som et Menneskehoved. b)
Selnasi (-a -ar) , m. , Slsnude
_, i andre Forbindelser med el. uden
(cogn.). sv, a) ef ekki vru nsetur Bjarna
Selnet Slhundegarn. ... s. nu eru som det nu er Tilfl-
Selnt, d. s. det ; ef sv ferr, s. ek get til dersom
Selr (-S, -ar), m., Slhund (vitu- det gaaer efter som jeg har sagt.
lus marinus, phoca).
2) om en Person, />9 som, som om: sv s. H. vri
som er ustadig, upaalidelig ; se\n~ha.ni (eg. lisekr ligesom han ikke var dmt fred-
en, som har drbt en Slhund) som los; |)eir ltn s. feir heyri eigi at
eogn. om en Mand som drbte en Per- er hn talai lod som de ikke hrte
son med Tilnavnet selr. -veif Lalle hvad hun sagde. y) lndum s,
paa en Slhund; scla-btr Baad, som munnum baade Lande og Folk; sv i

man bruger til Slhunde fangst, -drap gegn vindi s. forvindis saavel mod
det at drbe, fange Slhunde, -hir, Vinden som med Vinden; hverr s. finn
f. pi.. Slskind, Slhundeskind, -veir hver og en.
Slhunde fangst. Semja (sem samda smdnm,
Selsetr = sel el. setr.
,

samt), V. a., i) eg., sammenfoie, for-

Selskinn Slskind, Slhundeskind; binde: {>ar maginn semsk vi hrygginn
selbkinns-kufl^ og fl. hvor de modes, komme sammen. 2)
Selskutill Slhundeharpun , Sl- ueg. , a) danne , forfrdige. p)
spyd. skabe. y) lave, ordne, indrette paa
Selveir .=! selaveir. den rigtige Maade, stte Skik paa,
Selver, n , Sted, hvor man opholder danne: hefir ii nd heldr samlt ^ik nu
sig for at fange Slhunde. har du faaet lidt Skik paa dig; hann
Sem, A) pron. rel. indecL, som: lt ttisk cigi mega s. hann heima {)ar
458 SRMJAND 8RSS
han hunde ikke styre ham der hjemme', ^km, p. pr. af sj.
8. her til orrustu indove. 8} op- Senna (-u, -ur), /"., Ordstrid, Trtte,
stte, forfatte, el. desl. b) bilgge, Strid, Kjvleri.
jvne; underhandle om; slutte: pe'iv Senna (-i, -ta, -t), v. n., s. vi
som du at med ser de jvnede Sagen kives, trttes, klamres^ skjndes med.
mellem sig; |)eir semja etta milli Senniligr, atf/. , rimelig^ sandsynlig.
sin komme overeens om denne Sag ; -liga, adv., sandsynlig.
b) i Sand-
ogsaa, de aftale det\ mellem sig; s. hed; = s annliga.
fri slutte Fred.
Impers. : e-m semr Sepi (-a, -ar), m., et udstaaende
vel de enes godt. Stykke af en Ting, Flip, I.
Semjandi (-a, -endr), i., den som Ser, see sik.
danner, ordner, bilgger^ jvner, el. Ser, 2. *. prs. conj. af vera. 2)
desl. 2. og 3. s. prs. ind. (og 2. conj.) af sj,.
Sen (^-s, pi. d. s.), n.. Tanke, Me- Sera, 1. s. impf. ind. af sa.
ning (sensus ; jfr Eg.) ; Stning (sen- Sera, see sira.
tentia). SRDEILIS, adv., srdeles.
Senda. (-U, -ur), f.. Sand, E. Seba(ser, sar, sorit), v. a.,
Sknda (-U, -ur), f., Senden, Sen- have legemlig Omgang med (lat.
delse; jfr forsen da. inire).
Senda (-i_, -a, -t), v. a., 1) f. a., SRGBR indbildsk (-gb\ Indbildsk-
a') sende: s. e-ra bo, or sende Bud hed, -gingr, d. s., Srsind), i.

til en; abs. : s. eptir e-m sende efter SRHLFiivN, adj., som ved flles Ar-
en. ^) spec, sende som Forring. beide skaaner sine Krfter, gjor min-
) kaste.
2) sendask, f. p., re- dre end han kan, skulker under Ar-
cipr.: sendask gjfum sende hinan- beidet, I.

den Forringer. Serhverr (-hver, -hvert og -hvat),

Sendibo, n. pi., Bud, Budskab. pron., a) hver isr: vil ek ok eigi
Sendibobi (-a , -ar) m. , Sende- , heimta at ser hverjum eira jeg vil
bud. ikke (behve at) krve hver isr af
Sendibrf Sendebrev, J. dem.
b) hver, enhver {baade med
Sendife Sendingsgods ^ Forringer, og ilden et folgende Substantiv).
som sendes en. Serkir, m. pi., Saracener , Maurer ;
Sendifkr og -for Sendefrd; Ge- Perser; Serkja-konungr, -rik\;jfr flg.
sandtskabsreise ; torveids. Ord.
Sendiligb, adj., skikket, passende til Serkland Saracenernes Land (om
at sendes som Forring. den nordlige Deel af Africa og til-
Sendimar Sendebud., Afsending., Ge- lige, som det antages, om den af Mau-
sandt. rerne beboede Deel af Spanien) ; Per-
Sending (-ar, -ar), f., a) Sendelse, sien med Chalda.
Afsendelse; jfr forsending. 6) no- Serkr (-s, og -jar, -ir), (d. Srk),
get man sender (isr som Forring"), b) Kldningsstykke for Overkroppen,
Sendingsgods.
^) en Ret Mad (mest Kappe, Troie., Skjorte: lta e-t koma
i pi. sendingar) : komu Inn send- i serk ser stikke noget ind under Kl-

ingar Retterne bleve indbaarne. derne, Skjorten. 2)

sekkr (sjel- =
ill s. en slem Gjest, Nabo etc. (kom-
y)
den).
3) om et Antal af Skind (200
men ved en andens Foranstaltning). el. 250); jfr timbr.
2) det at kaste; noget som kastes: Serltr , adj. , sr sindet, sr af
eins ok s. som en Piil, I, Characteer.
Sendinn, adj., sandig, sandet. SRLiGR, adj.f srlig, srdeles, -liga,
Sendipistill Sendebrev. adv isr, i Srdeleshed.

Sendiskip Skib^ som anvendes til Sen- SRLUNDAR, adj., srsindet , sr, I.
delser. SRLYNDi, n. , Srsindethed , Sr-
Sendisveinn Dreng, som bruges til sind, 1.

Sendels er , til at lobe smaa rin- SRLYNDR, adj., =

serlundadr, /.
der. Serplobginn , adj., egennyttig (^ar-
Sendlingr (-s, -ar), m., en lille plgni, f.. Egennytte), I,
Strandfugl (iringa maritima). Serrr, adj , selvraadig, egensin-
Sendr, adj., =
sendinn. dig, som ikke vil lyde andres Raad,
Senn, arfu., a) paa een Gang: allir J.
8. is. ad Gangen, b) snart. Sk&s (-, -ar), . , Sde; Plads;

veljae-m sessa vlge t bestemme S-
der hann var i svvndan s. kom-
til;
inn um at ml^ at med Hensyn til
denne Sag var han saaledes bragt i
Knibe, al etc.
Sessa. (-u, -ur), f.. Hynde, Pude, I.
Sessi (-a, -ar), m., som sidder ved
Siden af^ hos en anden ^ Sidemand^
Bnheflle ; deraf i Almindelighed
Kammerat, Omgangsven.
SessunautBj d. s.
SESSiLjA. Rorbnh.
Set C-s, pi. d. s.), i.,
de tilhorende Sovesteder langsmed Vg-
gene i Dagligstuerne: i lokrekkju inn-
ar af setij seta-skli en skli hvori
der findes set.
S ETA (-U, -ur), /"., a) det at sidde.
Sidden ; ogsaa ueg. med Bibegrcb af
Uvirksomhed: hvat merkir s. sj? hvad
skal det betyde, at vi forblive her al-
deles uvirksomme ?
^) Vren, Op-
hold^ Boen paa et Sted. y) spec.
(jfr sUja /, A, 1, b): bja bium
setu befale dem at indtage deres Plad-
ser (i Pladsen).
b) Folk som op-
holde sig paa et Sted (isr om Krigs-
folk^ som holde en Plads besat, el. ere
forsamlede i en el. anden krigersk Hen-
seende, f. Ex. naar en venter at blive
overfalden af en Fjende, el. desl.").
c) om et Antal af sexten Personer.
d) noget man sidder paa., Siddeplads.
a) =^ set; i lokrekkju innar af setu.
/?) Siddeplads paa Thinget, Althin-
get^ i Retten: er dmcndur eru koninir
i setur sinar.
y) Sde, Plads paa en
Retiradei At- J :heimi\i&.hs\t-\&r stort
hus ..., sezk hann ystu setu); setu-
efni Leilighed, Anledning til at sidde,
til at forblive uvirksom, -fjlmenni
Mngde Folk, som opholde sig paa et
Sted i et krigersk iemed. -gri, n.
pi., Fred til at sidde , forholde sig
rolig , forblive uvirksom. -niar en
som har siddende Arbeide (?) , arbei-
der kun hjemme paa Gaarden {forme-
delst Alderdom el. Svagelighed ; el. en,
som opholder sig for nogen Tid hos
en, en Reisende, Logerende^), -pallr
en -pallr til at sidde paa, -prestr
Sdeprsi, -riira Plads til at sidde.
Skta (-U, -ur) , f. , Stuepige (?)
tvr eru hans (lends nianns) hinar
beztu ambttir^ s. ok
Setberg, 7., et Bjerg med en For-
dybning el. Afsats ved Toppen (?).
Setgeiri, m.. Bagstykke i Beenkl-
der (til at knappe los?); setgeira-
brkr, f. pl.y Buxer med en setgeiri.
:
SRS8A SBTJA 459
Sbtit, supin. af sitja.
Setja (set, setta, sett), t. . og n.,
I) f. a., A) stte etc, 1) eg.,
V. a.y
a) stte, lade sidde, lade tage Sde
el. Plads: s. sik nir stte sig ned;
s. e-n hj ser, hit nsta ser stte en
hos sig, lade en tage Plads, anvise
ham Sde ved sin Side. Hann setr
hund sinn jafnau5igan okkr undirborfti
han lader Hunden indtage en lige
Plads med os ved Bordet. S. e-n i
dom lade en have Sde, stte sig blandt
Bnkene med Dommerne, udnvne til Dommer. b)
stte, lgge, fore el. bringe hen paa
et Sted, cl) s. e-t af ser stte, lgge
noget fra sig, ned (som man brer el.
holder paa) ; s. e-t e-n sta stte,
lgge noget paa et Sted, et Steds hen.
/?) s. hjlm hfu er stte en
Hjelm paa sit Hoved.
y) s. bor
fram stte Borde frem (for at dkke
dem); s. mat fyrir fremlgge, frem-
stte Mad, Fode, Retter (for en Gjest) ,
6) s. skip fram , ut (o : vatn,
sj) stte, drage et Skib frem, ud paa
Vandet; mods. s. skip upp^i>; land)
stte det op.
t) s. horn munn
ser stte det til, for Munden (for at
drikke deraf el. tomme det). c)
stte, bringe i en vis Stilling, a) s.
upp segl stte, heise Seil. ^) s.
spjtsodd fyrir brjst e-m satte en
Spydsodden for Brystet (true med at
gjennembore).
d) stte, svarende til
b og c foregaaende, men i en udvidet
Betydning, o.) s. ti i jr nedstte,
plante Trer.
/?) s. e-n nir =
jarsetja.
{) slaaemed: (hn) setti
halann kinn p. gav ham Slag paa
Kinden med den.
e) stte, opslaae :
s. herbir, landtjld opslaae en Leir,
en Teltleir; er hann hefi jtt at setja
gamma sinn rumegin brekkunnar at
opslaae, opreise den etc. f) opfre,
bygge: sera (borgin) var sett efter
dens Beliggenhed.
g) stte, vdstte:
s. varhald i kring um stte Vagt om-
kring; s. launst stte, lgge Bag-
hold.
h) stte fast, slutte i Ln-
ker; indeslutte: s. e-n i jrn stte en
i Jern, belgge med Lnker: s. e-n
i varhald (dflissu^ myrkvastofu) stte
en i Fngsel (etc); s. e-n inn_, d. s.;
spec. s. fna (el. desl.) inn optage
deigja. Kreaturer.
i) s. e-t saraan stte
noget sammen, sammenfie. k) stte,
stille (paa en vis Plads): a) s. vi5
ftr standse, =
stinga vi ftum.
/?) s. hendingar (sv) stille Riimsa^
velserne (saaledes) i en Verselinie;
460 SETJA

samstUfur sv settar nr hver annarri. get. ^^) s. e-t fyrir Bik faae, gjore
/} impers., e-t (acc.) setr noget st- sig Skrupler over, I.
^) m. ly; s.
ter sig^ lgger sig ; fljt setr nir den e-n hj forbigaae en (ved Uddeling ]af
falder f synher {efter al have svulmet Gaver el. Goder), I. vj)
m. i: s.
op), 2) halv ueg.^ a) s. sik svip e-t i ve6 stte noget i Pant; ligel,
stte et Ansigt op.
b) s. upp stte stte noget paa Spil.
"i) m. nir:

op^ udstde: s. app gnegg, gl, vrinshe, s. vru nir stte Varer ned, Prisen
hyle.
c) Talemaader, ol) s. skorur vi ned paa dem, I ; mods. : s. upp.
e-u forebygge, komme i Veien for. i) 8. e-t t stte noget ud (oot Kost-
s. sik i spor e-s stte sig i ens barheder el. desl., som Pant). y.)
fi)
Sted.
3) ueg.^ stte, etc, a) med m. vi: s. e-tvi stte imod (i Vdde-
et personligt Object, stte; beskikke., maal el. lign.).
e) s. e-m gisla give
etc.y ol) s. e-n til skla stte en i Gidsler.
f) m. dat., s. mlum manna
Skole; s. e-n til bkar lade en stu- bringe Uenigheder, Stridigheder til at
dere. ^) s. e-n til e-s stte en ud (lgge sig?) hore op, bringe Mgling.,
paa noget. S. e-n til e-s stte., be- Forlig i Stand. Mean mlum ekki
skikke en til noget. -{)
beskikke^ er sett saalnge de ikke ere bilagte.
stte el. gjre en til noget: s. e-n hf- g) impers.., a) e-n setr etc. (med et
ingja yfir gjore, beskikke en som Be- flgende Adjectiv i acc.) en bliver etc. :
falingsmand over, nforer for; s. e-n e-n setr dreyrrauan en bliver ganske
yfir e-t stte en over noget, gjore tit rod (i Ansigtet); e-n setr hljan en
Forvalter over.
b) stte., faststte, bliver (pludselig., med eet) taus ; e-n
bestemme, fx) s. log give Love. S. setr augan en bliver rig.
^) hltr,

e-t i log antage som Lov, tilfoie som harm etc. setr at e-ra Latter, Sorg,
Lovbestemmelse.
(i) faststte og for- kommer (isr pludselig) over en., over-
kynde (en midlertidig Fredstilstand) : vlder en; kulda, skjlfta setr at e-m
s. gri.
y) s* reglu faststte som en kommer til at fryse, ryste af Kulde;
Regel.
c) stte^ indrette, bringe i ogsaa abs. : fat setr at e-m, d. s.. I,
Stand; forfatte a) s. bd (saman)
,
B) V. n., 1) bevge sig, vige, tage
stte Bo.
S. r sitt indrette, bringe af Sled i en vis Retning: s. undan
sine oeconomiske , sine Huusholdnings- flygte, undvige, s. i burt stte afsted,
sager i Orden.
^) s. kvi el. kvi- skynde sig bort.
2) s. skele, I.
bur saman lade sine Vidner mode og II) setjask, f. p.., 1) pass. (hellere
afgive Erklring , bringe Vidneforkla- end refl.) og ueg.^ a) stte sig (med
ring i Stand.
y) ^' ^^^ stte Ret- Tiden, Alderen), blive sat.
b) faae
ten; s. ing lade et Thing., Mode con- Ende, tage Ende: nu man etta sv
stituere sig.
} s. ragr oplgge setjask sem upp var hafit Enden vil
Raad; s. r til e-s udfinde Raad til svare til Begyndelsen.
c) e-m sezk
noget. t) s. e-t saman forfatte no- matr (Maden stter sig, kommer til at
get. S. e-t i bk skrive, nedskrive, fordies, d. e.) en har godt af Maden.
forfatte.
d) med Prpp. og Adver- 2) refl., a) eg., a) stte sig, tage
bier i adskillige Udtryk og Talemaa- Plads; setjask nir stte sig, sidde
der, a.) m. , aa} s. fna hey be- ned; setjask upp reise sig i en sid-
stemme (saa el. saa stort Antal) Krea- dende Stilling (naar man ligger).
turer til Foring i Forhold til Hfor- ^) om Slv el. lign.., stte sig: ryk,
raadet, L
Ogsaa: s. ("fnao, naut myggla sezk e-t.
y) stte sig,
etc.) vetr bestemme til at lade leve danne Bundfald, I,
b) cm Solen,
(Vinteren over)., fores, ikke slagte, I. dale, gaae ned; jfr III 3 nedenfor.
^^) s. e-t sik mrke sig noget., b) halv ueg., tage Ophold; nedstte,
/. ^) m. af.' s. en af riki, em- boslte sig: setjask at lage Ophold^
btti afstte en fra Regjeringen, et opslaae sin Bolig; setjask um kyrrt
Embede; s. e-n af riki ok lifi berove slaae sig til Ro Xophre med Reiser el.
en Regjeringen og Livet med. y) Vikingetog).
Setjask i bU bostte^
8. e-n aptr holde en tilbage^ forhindre nedstte sig; liget, tage et Bo el. en
i at reise el. foretage sig noget; til- Gaard i Besiddelse., tiltrde den (ef-
bagevise: hann setti harliga aptr ter den forrige Herres Dod el. Bort-
alla, er p. leituu. 8) m. eptir: jagelse).
Setjask i viran eyri til-
s. hug sinn eptir e-u stte sit Sind til trde det af en Afdd efterladte Gods
noget.
e} m. fyrir, aia) s. e-m e-t og Eiendele (forst) efter at Vurdering
fyrir sjoir forestille^ foreholde en no- har fundet Sted.
Setjask stola


SETKll SYRA 46t

tillrde en Bispestol. setjask Sextn, num. card., sexten.

um (_''0''
fi)
kastala) beleire. IH) Sextndi, num. ord., sex t ende.
settr, p. pr., 1) besat, belagt (med) :
Skxtnsessa, /*., et Skib med sexten
settr ginisteinum. b) ltt settr at
Roerbnke.
klum som har faa Klder paa. Sextigir, num. card.^
2) ladet , lastet. 3) om Solen, tredsindstyve.
-tigi og ti,

gaaet ned: at settri slu efter Solned- Sextugandi, -undi og -asti, num.
gang,
ord., tredsindsty vende.
Setkli Tppe, hvormed Bnke el.
Sder dkkes. Sextugr og -TGR, adj., som be-
Setna, see sjatna. staaer af tredsindstyve (tredsindstyve
Setning (-ar, -ar), f., og setningr, /i ar gammel; tredsindstyve Favne hot,
m., a) det at stte, stille, indrette, el. dyb, lang).
desl. ; det hvorledes noget er sat, stil- Sexrr, adj., sexrr. =
let, indrettet; hidretning; Beliggen- Sexringr (-s , -ar), w., en Baad
hed: (^hann) skildi egar setning (hiiss- som har sex Aarer.
ins), at ||)at var krlngltt (han) be- Sexrr, adj.j hvortil hore sex Aa-
mrkede at Huset var indrettet, byggel rer.
saaledes, at det var rundt; hr var at Seya (-, -dda, -tt), v. a., koge;
berjask vi sjlfa setning (borgar- nu isr: koge Kraften af, koge ind.
innar^ her havde man at kmpe med Seyir, see seyr,
selve Byens Beliggenhed (den stod nem-
Seyr (-S, -ar), seyir (-s, -ar),
lig paa Klippegrund og beskyttedes af
Gange disse For-
en Flod paa to Sider). 6) Plan, m.,
mer
(enkelte
urigtig skrevne
findes
med ei) , a)
Hensigt: ver meguiu sj, hverja s. Kogen : taka
{>eir einn uxann,
(hvern setning) hann hefir det er
ok sniia til seyis begyndte at koge
tydeligt at see, hvad han har i Sinde.
c) Stadighed, Rolighed, Sindighed:
den; bda til seyis. ^) Afkog, I.
b) Kogeild: (^eir) drpu fe til matar
tti 5. eigi af s. slegit det forekom
ser og gru seyi tndte Ild for at
Th. at de spillede noget voldsomt paa
koge ved; eigi sonai seyinura; en
Instrumenterne.
dj Faststtelse, Be- er f)eir hyggja, at soit mun vera,
stemmelse; Regel, Regelmssighed: raufa eir seyinn rage de Kullene til
Vedlgt: bar konangsmir jrn cptir
rttri setningu overeensstemmende med
Siden, dmpe de Ilden. Talemaade :
ann sey raufar J> {)ar , at betr . . .
de brugelige Forskrifter', eir gengu
f ri at eigi ryki der rager du op i
fil ta eptir reglu ok s., sinni.
rttri
den Ild, som man maatte nske at ikke
Engar ^r sctningar (Vedtgter).,
vilde ryge, d. e. det kunde let hnde, at
er f)eir hfu me ser skipaar.
denne din Fremgangsmaade forte til
Setr C-rs, pi. d. s.), n., (eg. Sde,
Bolig), Sterhytte, Ster; setra-fer
store Ulykker.
e) Sted, hvor der ko-
ges Mad, Ildsted: ar ser enn ..,
Reise til en Ster.
seyi eirra Levninger af deres Ild--
Setrb Sterbod.
sted. Kogestedet , Kjkkenstedet; rn-
Setrf Sterf , Sterkvg. inn sezk sey5inii paa Ildstedet.
Setrgata Stersvei, Vei som forer
Seykkva, see skkva.
til en Ster.
Setstokkr et Brt el. Planke som Seyma -da, -t), V. a , forsyne
(-i,
dannede Bekldningen foran til et set. med Som, Nagler, stte Som el. Nag-
STTAREIR sex Muds Ed. ler i, somme: skal skip eigi brenna n

Sktti, see sjtti. brjta r stafnar se seymdir vi kjl

Settligr, adj., som vidner om Sta- ru skip5 mundrii seynidr me
dighed, sat, I.
2) Gramm.f scttligt
jrnsaurai.
b) pryde med Messing-
nafn Positiv. dopper el. desl.; jfr hseyradr.
STTUNGR, see sjtungr. Seymi C-is, uden pl.), n., hvadsom-
Sex, num. card., sex. helst (Sener el. Tarme af Dyr etc),
Sexfaldr, adj., sexdobbelt. Sex- som bruges til Traad , Baand el.
falt, n. i., adv., sexfold. desl.
Skxfoettr, adj., som har sex Fd- Seyra (-u, -ur), f.. Bundfald,
der el. Been, sexfddet. Brme, I. 2) Mangel, Dyrlid, isr
Sexnttingr (-s, -ar), m., en som i Forbindelsen sultr ok s. stor Man-
er sex Ntter gammel. gel paa Levnefsmidler (jfr landseyr^
AQ srVradr sinoR
Dyrtid i Landet^ en anden Lsem. for strkning; jfr nautssifta; siu-sr
landeya) , /. Saar paa Siden. -sarr saaret i Si-
Seyrar, adj., brmefuld, B. den.
Seyrask C-*isk, -disk, -zk), v.pass., SA (s, sei, siit, ogsaa impf.
= seyrna, /. sdda), V. a. og w., =3 scia.
Seyrr, adj.^ ureen. SAN, adv., siden, a) om et Tids-
Seyrna (-aa, -at), v. n., blive til punkt, efter den Tid., derpaa, derefter :
Brme; ueg.: mer tti fara at s. jeg (f)eir) fru s. norr.
Litlu s. lidt
syntes det begyndte at see sort ud^ tage derefter.
b) om en Tidslngde, cl)
en betnkelig Vending, I. fra den Tid af: var hn J)ar s. /i)
Seytjn, see BJautjn. henvisende, fra den Tid af, da: aldri
Seytjndi, see sjautjndi. hl hann s. H. var fallinn. y) med
Seyzla (-U, uden pl.)j /*., det at BiforestilUng om Anledning: heitir J)ar
seya. s. ;rlavk.

Si, adv., si ok stedse^ bestandig ; SAPTANN =

skveld.
heelt^uden Afbrydelse el. Standsning SARLA (contr. for sarliga), adv.,
(mest som et Prfix; jfr sreir, s- silde., sildig; jfr sla.
byrr etc). SARRI og contr. sri, adj., comp.,
SA (-U, -ur), /"., Gnist^ Funke: mti superl. siastr , a) loc, hann gekk
gneistum ok slum eira, er etc.
B) sastr gik bagerst, sluttede Rkken.
Si, J. b) Tidsforhold, den flgende af
i

SA (-aa, -at), v. a., sie, I. to; den sidste: iVIriumessa hin siarri.
SRYHBA, ogsaa sbyra (-i, -a, -t), 2) ueg., mindre, ringere: sra i

V. a., lgge et Skib Side imod Side op lagi imindre Grad.

til et andet (i en Sbataille). SASTA (-U, uden pi.), f.. Sidstning :
SBYR1S, adj., (om Skibe) med Si- at siftustunni i el. paa Slutningen,
derne klods op til hinanden, lige paa Sidstningen, endelig.
Siden af hinanden', med Siden op til, S1BLENINN omgngelig.
i Retning med. S1BT =
siftabt: naargt var at
SBYRR, adj., som ligger lige paa annat, er |)eir settu ok smdu ... til

Siden af, klods op til (et andet Skib) : sibtar for at forbedre Sderne.
skei hans la sbyr vift skip konungs SBORINN silde fodt, t.
klods op til Kongens Skib. Sibyrt, SBRNDR og -BRNN , adj., som har
n. sg.(acc.)^ adv., =
sbyris: lgSu nedhngende Oienbryn, I.
eir M. konungr sibyrt vift sandinn SBBINN, pa, som sildig bliver fr-
med Skibssiderne (tt) op til Siran- dig til en Reise.
den. SBRR , adj. , (om en Ko) , som
Si, i) subst. (f.) i Forbindelsen kalver langt ud paa Vinteren', (om
um s. el. sir (acc. pi.) omsider, en- Faar), som tmmer sildig paa For-
delig.
2) adv.^ comp. sarr, superL aaret.
sast, a) pos., sildig, silde: s. sum- S1B0ETIR en som forbedrer Sderne.
ars sildig paa Sommeren; s. um kvldi SDD (-ar, -ir), f, det at vre lang,
silde, langt ud paa Aftenen; jfr sibl. nedhngende. Sidhed, I.
r ok s. tidlig og sildig, bestandig. SERNI C-is, pi. d. s.), n., et Slags
b) comp., senere: litlu siarr kort sidt Kldningsstykke.
derefter, kort derpaa; vetri sarr et SEYRR, adj., langoret, I.
Aar senere) fyrr ok sarr for og se- SFENGINN sildig anskaffet , faaet,
nere, forst og sidst.
Sarr raeirr erhvervet.
senere; seint ok siar meirr omsider, SiFER og SIFRR1 f-is, uden pi.),
endelig, I.
c) superl., sidst. n.. Sdelighed, Moralitet, Sder.
SiDA (-aa , -at), v. a., lre en S1FERIGR og -FERUGR, udj.. S-
gode Sder , stte Skik paa ; hann delig, som har gode Sder.
siafti vel land sitt indfrte der gode S1FERUGLIGR, adj., sdelig, mo-
Sder.
Siar, p. pr.., som har S- ralsk.
der; vel siaftr som har gode Sder., SiFERUGR, sce siftferigr,
er dannet.
b) vel siat ing Thing SiFORN hedensk, E.
med god Thingsordning. SFRULL som reiser seent paa Af-
SA (-U, -ur), /"., Side (paa Men- tenen, om Natten.
nesker , Dyr, Skibe); et Lands el, S1GR sdelig, som har gode S-
landskabs Side-, Kyst^ el. Bakke- der; beleten; jfr siigr; sil&tr.
 ,

Slt>6(El SIFLEYTTR 463

SiBGfii, n., Sdelighed; Beleven- at hann . , at eir tla at hann etc,

.
.

hed; jfr silti. saa langt fra vente de, at han

^SiGTM, f. indecl.y del at iagttage at de meget mere troe, at han etc,
. .

gode Sder. Er oss gegndi sizt som er den strste

SiiGR og -UGR, adj., sdelig^ som Ulykke for os.
kar gode Sder. SiBSAMLiGR , adj. , som vidner om
SIR, see sid. gode Sder, Belevenhed, -liga, adv.
SKPA lang, sid Kappe. SiBSAMR (-som, -samt), adj.^ som
SSKAST (uden pi.)., i Udtrykket upp har gode Sder, beleven, dannet.
skastit paa i, Sidstningen, I. SiBSEMD (-ar, -ir) og -semi, f. in-
SKLDDR med side., lange Klder, dech. Sdelighed; Belevenhed. b)
sidkldt, Sder, religiose Skikke: eptir einum
SKVELD den [sildige Aftenstund : trnai ok s. j sisemdar-mar en Mand
Rdkveldum silde om Aftenerne. af gode Sder.
SLA. (contr. for sliga) , ogsaa SBSKJEGGJAR, adj., som har langt
skrevet silla^ adv., seent, silde. Skg.
SiBLTR, adj.., E= siigr, sigr. SSKEGGR, adj., som har langt Skg.
SiBLAUSS^ adj., som ikke iagttager 2) 171., en som har langt Skg (et
nogen Skik ; ubeleven ; usdelig. af Odins Navne).
SiLEYSA (-U, -ur), f.. Uskik; Ulov- SSKOTI og SKOTA, adj., s. burr
lighed, lovstridig Handling el. Frem- Sildefdning.
frd. SSLGJA, /*., en Eng, som sildig
SiLiGR, adj., som vidner om gode slaaes, B.
Sder, Belevenhed, -liga, adv. SiBUGR, see siigr.
SiBLUNDAR Sdelig, rettnkende. SiBVANDi , m. , Skik , Brug , Sd-
SiBLTi C-is, uden pi.), m., Sde- vane.
lighed, gode Sder; Belevenhed. SiBVANDR, adj., = siavandr (isr
SiBMANNLiGR, adj. , som vidner om a).
en Mand, der har gode Sder, er be- SiBVARR streng med Hensyn til at
leven. iagttage gode Sder.
SiBMiNNiGR som mindes , retter sig t<iVENDi (-is, uden pi.), n., Sde-
eftergod Skik, dydig^ siprir. = lighed ; sivendls - kvikendi moralsk
SNEFR (-S , -ir), w., en som har Vsen, Fornuftvsen.
en lang Nse (cogn.). SiBVENDNi, f. indecl.., == si vendi.
SiBNMR som lgger sig efter og SiBVENJA =
sivandi^ sivenjuligr,
lrer gode Sder. adj., sdvanlig,
SiPRR som har gode Sder, er SDGRIS, adv.. Dag efter Dag, hver
beleven. Dag.
SiPRi den Egenskab at vre s*i5- SFELLA (-U, neppe i pl.^f f., uaf-
prr. brudt Rkke; i sifellu vedvarende, uaf-
SiBR (-ar, -ir), n., a) Skik, Sd- brudt, bestandig.
vane, Brug: at var s. i fann tima SFELLDLIGR, adj., = sfclldr. -liga,
man pleiede den Gang. b) i pi., adv., bestandig, I.
siir, Sder ; jfr siferi. Religion: SFELLDR, adj., vedvarende, uafbrudt,
(hinn) forni den gamle Religion^
s. bestandig, vedholdende, I.
Hedenvkabet; i fornumsi; i kristnum SiFJADR, adj., forbunden ved Slgt-
si; siba,r-gz\2 Overholdelse af Skikke. skab el. Svogerskab.
-mar Mand som har Skikpaasig, dannet SiFjAR, f. pi.. Slgtskab , Svoger-
Mand. sihzk-hoi Forbedring i el. af S- skab: J)yrma, spilla sifjum skaane,
der, -breytni = -skipti Religions krnke Slgtskab el. Svogerskab; sifja-
Forandring, -tjn Sdernes Forvr- slit Krnkelse af Slgtskab el. Svo-
relse. -vandr, adj., a) som iagttager gerskab, -spell Krnkelse af sifjarj
gode Sder og opfylder sine Pligter. Blodskam.
6) moros, -vendi den Egenskab at SiFjuNGR (-S, -ar), m., Slgtning;
vre siavandr. ogsaa en som er i Svogerskab med,
SBR , adj. , sid , lang , nedhngende. SiFKONA Kvinde som er i Slgtskab
8R, adv. comp., supert, sizt min- el. Svogerskab med en.
dre, mindst: s. e-n eigi intet mindre-, SFLEVTTR , adj. , som altid flyder
v s. saa meget mindre, destomindre ; med, fdiger: ef ek (siger Lykkens Gud-
eigi s. ikke mindre; at s. vnta cir inde) Vttra lani jfn ok sfieytt me
iu PRA SIGR\LIGR
sama mti, munda ck eigl kalla SiG (-ar, -ir), f., kort Lee til at
hamingja. afskjre Korn med. Segl.
SFBA (-U, -ur), /"., Knurren, Knur- SiGG (-S, pi. d. s.), n. Skorpe; ,

vornhed, I. spec. tyk og haard Hud i Hnderne.

SFRA (^-aa, -at) , v. n., knurre^ I. SiGLA (-U, -ur), f., Mast; siglu-biti
SFBJB stedse blomstrende, I. den Roerbnk, hvor lasten staaer. -r
SiFSKAPR (^-ar, udenpl.), m.. Slgt- Seilstang ; Seilraa (?). -toppr Maste-
skab el. Svogerskab. top, -tre Mast.
Sig (s, pi. d. s.), n., ogsaa (-ar, SiGLA (-i, -da, -t), V. n. og a., 1)
-ar?), /*., a) det at siga; spec. det at V. n., seile, fore Seil; reise med et
lade sig nedhidse ved et Toug (f. Ex. Farti; s. ver luve op mod Vin-
i en Klippe}.
b) Toug., hvorved no- den; ueg.: hafa sigit ver jafnmrg-
get nedhidses\: fora {^for^ sigin um hufingum have taget Luven fra,
ofan i grfina. haft saa mgtige Mnd til
mange
SGA .(sig, seig og s-sigum, Bedste; s. gan byr seile med god
sigit), V. M., i) f. a., a) eg., a) be- Bor, have Medbr.
b) om en sprin-
vges jvnt ned ad, glide jvnt ned gende el. lign. Bevgelse: {) sigldi
ad ved egen Tyngde, synke, dale ned hann (o: Egernet) milli limanna, ok
med en sagte og jvn Bevgelse: U. annat tre or ru. 2) v. a., s. skip
ltr stunduni k. sjinn nir undan
kpunni, en stundum kippir hann upp
i kaf seile et andet Skib i Snk. 3)
sigldr, p. pr., som er seilet afsted, til
han lader Pengepungen nu synke el. Udlandet.
glide nedenfor Kappefligen, nu trkker SGLABR stedse munter, lystig.
han den hurtigt tilbage. S. i bjarg
et Toug nedhidse i
ved en SiGLiNG (-ar, -ar), f., Seilen; Sei-
lade sig
lads. Skibsfart, So fart ; siglingar-austr
Klippe; ginn (om Solen) gaae
s. i

ned.
Var bl sigit fyrir augu Pumpning under Seiladsen siglinga- ;

mar en som gjr Sreiser, isr som

J)eim deres ine vare underlobne med
Blod; jfr .^orti se fyrir augu eim det
Kjbmand , sfrende Mand , Sofa-
sortnede for deres (jine. ^) falde, rer.
SiGNA (-aa, -at), v. n , synke lidt
synke sammen, blive lavere (om Ho-
ned, glide ned: hann hafi band fyrir
stakke og Vgge som opfares af Steen
og Jord), I.
y) om Hrmasser, bev-
augum, ok signat ^ nokkut fra aug-
ges: fylkingar s. saman komme sam-
um.
men,\geraadei Kamp.
8) om en tilbage-
SiGNA (-i, -da, -t), V. a., 1) i he-
densk Betydning, a) indvie og tilegne
gaaende Bevgelse i Kamp (baade til
Lands og ltu undan
ved visse Tegn og Formler: (hann)
s. de vege tilbage.
til Soes"):
z) tynge: e-t
|)eir
signai ni (fullit).
2) bringe
sigr noget tynger, er temmelig tungt,
magisk Kraft, Trolddom i: hefi ek
I. b) ueg., et) sigr at f)eim svefn-
(hreinbjalfana) sv signaa ok magn-
a5a, at etc.
2) i christelig Betyd-
liiifgi Svnighed overfalder dem; seig
hann svefn han slumrede ind. ^) ning, a) korse: J)au signdu sik ok

Talem.: elli sigr i augu e-m Alder- sveininn. 6) velsigne, signe. B)
dommen gjr ham svagsynet. y) signar, p. pr., d) helliget, indviet til

stt sigr saman et Forlig er nrved
Guderne. 3) velsignet: hins signaa
Magnisar jarls.
at bringes i Stand, de stridende Par-
ter begynde at nrme sig hinanden, SiGNAN og -UN (-ar, -anir), f., det
enes om Sagens fgjretse. 8) im- at signa.
pers.: f)at sigr undir slarlag c?ei lak- SiGNiNG (-a, -ar), f., det at signa
ker mod Solnedgang, I. J>at sigr (isr Velsignelse).
e-t man er kommen temmelig vidt med Sigr (-rs, -rar), m., Seier; vinna,
noget, er temmelig langt henne i et vcga, f, hafa s. vinde Seier, seire.
Arbeide, I. 2) sigask, f. p. , refl., SiGRA (-aa , -at), v. a., beseire,
lta sigask ofan lade sig ved
i festi overvinde: s. e-nj hann sigrar (over-
et (f. Ex. i en Klippe ;
Toug nedhidse gaaer) alla steina at fegi. Abs.,
jfr i, a).
Ltu Birkibeinar sig- vinde Seier, seire.
2) sigrask, f.
ask de vege, trak sig tilbage (jfr i, p., V. dep. n.: sigrask e-m vinde
a, b). Seier over en, overvinde en.
SiGA (-aa, -at), v. a., m. dat., s. SiGRANLiGR, adj. , som man kan be-
hua4um hi^se Hunde; ogsaa abs. seire, overvinde.
 SI6RARI SILt^RKROSS 465

SiGRARi (-a, -ar), in., Seierninder, i Agt.

Undertiden staaer sr n-
Seierherre. sten overfldig; lin kunni sr allt vel
*GRTANDi som beslaudig grder, hun var meget flink i kvindelige Ar-
skranter. beider.
b) sr, for sig selv, fra-
SiGRAUiGR, adj., seierrig. skilt, el. desl. ; hann var sr um mat
SiGRBKN (Sf pi, d. s.), n. , Seiers- han havde Mad for sig selv, vera einn
tegn. sr. Sr i lagi, a} for sig , ad-
SiGRBLT O/fring, Offer for at vinde skilt. ^) nu ogsaa skrevet i eet
Seier. Ord, srilagi isr.
SiGRBYRR Seiershor, Medbr^ som brin- SK f-s, pi. d. s.) og SKI C-is, pi.
ger Seier. d. s.)., n.j Vandstade., Vig.
SiGRFRN o/fer, Offring for at vinde SKTR som er bestandig lystig,
Seier. munter.
SiGRFR Seiersfrd; fara s. vinde SKI, see sik.
Seier, seire. SKR (-s , -ar) , m. , Helt (salmo
81GRGJALD Gods, Penge, som de Over- lavaretus).
vundne erlgge. (-i, -da, -t), V. a., 5ie, /.
^'LA
S1GRGJF Gave, Offer, som gives for at SLD C-ar, -ir), f. Sild ; sildar-ferja
vinde Seier. et Fartoi, hvorpaa der flyttes Sild., el.
S1GRGO Seierens Gud. som benyttes paa det Sed^ hvor man
SiGRHELGi Seiersfest, Fest i Anled- fanger Sild. -torfa Stime af Sild, I.
ning af en vunden Seier; Triumph. -ver = sildver.
SiGRKUFL Seier skjorte, I. SLDFISK1 Sildefiskeri, Sildefangst.
SiGRLAUss, adj.., seierls, som bliver SLDR (el. syldr?), adj., som har
overvunden, lider Nederlag. sillng. Silt, n. sg., subst., == siling, /.

SiGRLEYSi C-is, pi. d. 5.), n., Seier- SLDREKI -ar), m. , et Slags

(-a,
lshed. Nederlag. Hvalfisk, som jager Silden, hvor den
SiGRML (eg. SeiersmaaV) Seiers- findes i Stimer.
prmie. SLDVER Sted, hvor man opholder sig
SiGRMARK Seierstegn; jfr sigrbkn: paa Sildefiskeri.
hann kallar etta gott s. (ni. at
. . . SiLFR (-rs, pi. d. s.), n., Solv;
han Alexander den Store af- Solvpenge , Slvmynt : skirt, brennt s.
skod forst en Piil i AsienJ. renset, fiint Solv.
SiGRMERKi, d. s,; Seiersfane. SiLFRBACGR Slvring.
SiGRMiNNiNG Seiersminde, Erindring SiFRBELTi Slverblte, Blte prydet
om Seier. med Slvzirater.
S1GRP Seiersraab, Krigsraab : pa s. SiLFBBERG en Art Spath (Dobbelt-
SiGRSAMLiGR, adj., som er af den spatK), I.
Beskaffenhed:, at den bringer Seier. SiLFRBOLLi liden Skaal af Solv,
SiGRSTRANGLiGB, adj.., hvis Egenska- ^ihVRBOE Bord af Solv.
ber., Udseende give Haab om Seier. SiLFRBUKR Slvbuddike.
SiGRSLA (-U _,
-ur) og -SLI , f. SiLFRBiNN slvbeslagen, slvslagen.
indecl., det at vre seiersl, Seier- SiLFRBNAR Slvbeslag.
righed. SiLFRDiSKR Slvtallerken.
SiGRSLL seiersl., seierrig. SiLFRFTT, n. adj., impers.: e-m verr
SiGRVEGARi (-a, -ar)^ m., Seierherre, R. en mangler Penge.
Seiervinder, Seierhelt. SiLFRFESTi el. -FESTR Slvkjde.
SiGRVEGNiNG (j-^iV, -ar), f,, Seier- SiLFRGANGR Slvets, Slvpenges Gang-
vinding. vrdi.
(SiGRvNLiGR, odj. , som lyder paa SiLFRHALDA Haandgreb af Slv.
at en vil vinde Seier , seierspaaende. SiLFRHiRZLA noget, man gjemmer Gjen-
SiK (ogsaa senere sig^, acc, sr, stande af Slv el. Penge i.
dat., sin, gen. , (sg. og pl-)i pron. SiLFRULKR en hlkr af Solv.
pers. refl., (visende snart tilbage fil SiLFRHRiNGR Slvring.
det nrmeste Suhject, snart til Sub- SiLFRiNN, adj., af, beslagenmed Slv,
jectet i Hovedstningen): vcrja sik solver-.
forsvare sig; hfu sr, i hnd ser SlLFRKALElKR Og -KALKR Slvkalk.
sig paa Hovedet, sig i Haanden^ d. e. SiLFRKER Slvkar.
paa sit Hoved, paa Hovedet^ i sin SiLFRKiSTA en Kiste med Solvpenge.
Haand, i Haanden; gta sin tage sig SiiFRKROSS Slvkors.
(30)
 ;
:

466 SLFRLIGR SIS'GJAIHVA

SiLFRLiGR, adj.f sotn Slv j af Slv; SiLKiSKEGG bldt (blegguult?) Skg
jfr slvblank, slverhvid. (cogn.).
SiLFRLiTR Slvfarve^ I. SiLKiSKYRTA SUkeskjorte.
SiFRLOK Laag af Slv. SiLKisLUR, f. pl.^ Gevandt, lang
SiLFRMERKTR == silfrmetinn. Kappe af Silke.
SiLFRMETiNN, s. eyrir en re, som SiLKiSNG Silkeseng.
betales efter Shvrdi, Slvets Gang- SiLKiTJALD Silketelt.
vrdi. SiLKiTREYJA Silketrie.
SiLFRNMR Shmine , Shbjergvrh^ SiLKiRR Silketraad.
I. SLL (-Is, -lar), m., Siklud (i^r
SiLFRPENNiNGR Slvpenning , Slv- bunden af Hestehaar') , I.
penge, Slvmynf.
i pl. silfrpenningar SLLA, see sla.
Slvmynt, myntet Slv. SiLUNGR (-S, -ar), m., Forelle (salmo
SiLFRREKmN slvsUigen^ slvbeslagen. foria); silungs - veir Forellefangst ;
SiLFRSKL Skaal af Slv. 0. fl.
SiLFRSLTTA Udmyutning af Slv vSMLiGR og -UGR, ttdj.. Utrttelig i
myntet Slv. at tale, snakke; snakkesalig.
SiLFRSM det at forfrdige Gjen- SMLL, adj.., d. s.
'stande af Slv^ Slvarbeide. SMBUNDINN bunden med Toug.
SiLFRSMiR en som forfrdiger Gjen- SMENT (-S, uden pl.), n., et Slags
stande af Slv, Slvarbeider. Liitn^ Cement (Hornliim, B.).
SiLFRSPNN Slvshee. SMI (-a, -ar), m., Sime, Baand,
81LFRSPNG en Plade af Slv. Toug.
SiLFRsiLGJA Slvspnde. S1MILUBRAU Brod lavet af Flor-
SiLFRRR Slvtraad. meel,
SiLi og SELi (-a, -ar), m., i) Hanke S1MPHN, see sinfn.
el. Almindelighed ; spec. Hanke
Lokke i

paa et Reb^ hvorved Byrden hnger SMLGI Utrttelighed i at snakke.

paa Klfsadlen.
2) Skaglerem (^?)
(vagninn) var festr vi ok cr sila.
SLING el. SLING (?) (-ar, -ar), f,
kegleformigt Indsnit; spec.^ lignende
Indsnit^ der gjres som Mrke i Dyrs
Sin (-ar, -ar),
f, 1) Sene. 2)
om et Handyrs Avlelem; sina-drttr
Senetrkning, -magn Senekraft, -sart,
H. adj., impers.: e-m verr s. (eg. en
foler Smerte i Senerne, Nerverne, d.

ren, I.
e.) noget gjor Ondt , forvolder en
SiLKi (-is, udc7i pl.)^ n., Silke, Sil- Smerte.
SN, see under sik.
ketoi.
vSiNA (-U, -ur),
f, tort, saftUst, ud-
SiLKiBAND Silkebaand.
SiLKiBLEiKR blegguul, guldguul. ddt Grs.
SiLKDREGiLhSilkebaandySilkebrmme. SiNBUNDiNN bunden, sammenfstet etc.
S1LKIDKR Silkedug. med Sener.
S1LK111JPR viid Silkeskjorte, et Ge- SiNDR (-rs, pl. d. s.), n.. Sind er ;

vandt af Silke. Hammerskjl.

JSiNDRA (-aa, -at), kaste v. n.
s*iLKiHLA et bredt Pandebaand af ,

Gnister fra sig, gnistre; impers.: at

Silhe.
sindrar or eldinum Ilden gnistrer; at
SiLKiHUFA Silkehue.
sindrai af sverinu det saae ud som
SiLKiHKULL en Messehagel af Silke.
SiLKiKLTR Silkelrklde.
Svrdet kastede Ildfunker fra sig {saa
skinnende blankt rar det).
SiLKiKLi, n. pl., Silkeklder, Sil-
kedragt: vera i silkiklum gaae i SiNFALL Cauloplegie; sinfalls-mar en
Silke. som har Cauloplegie.
SiLKiKLNAR Silkedragt. S1NFN (ogsaa skrevet simphn og
SiLKiKODDi Silkepude. symphn; -s, pl. d. s.), n., et Slags
SiLKiKULT et Sengetppe af Silke. musicalsh Instrument.
SiLKiK\RTiLL en Kjortel af Silke. SNGIRNASK, V. dep. u., vre egen-
S1LKIMTTULL en muttuli af Silke. nyttig, gjerrig.
SiLKiPUNGR Silkepung. SNGIRND 0^-GiRNi, f. indecl. Egen-
SiLKiRMA Silkebaand. nytte, Gjerrighed.
S1LKISAUMAR udsyet, broderet med SNGJARN egennyttig ; gjerrig.
Silke. SNGJARNA (-gjrnu, uden pl.) , f,
S^iLKiSEBKB Srk, Skjorte af Silke. = sin^irnd.

SNKA (-U, -ur), f.^ Paaholdenkedy
Gjerrighed^ Karrighed.
SNKALL, ndj., karrig; jfr sinkall.
SNKGJARN =
snkr.
SiNKiLL C-l, sinklar), m. , Jern-
krampe til at forhinde to Brder (el.
desl.) med, I.
SiNKLA (-aa, -at), v. a., forbinde
to Brder (el. desl.) med Jernkram-
per, I.
SNKNI, f. indecl., = sinka.
SNKR, adj.,paaholden, karrig, gjer-
rig.
SiNN (-H,pl. d. s.),n.., (d. -sinde)
einu sinni^ eitt s. engang , paa en vis
Tid; uni s. een Gang; Ordsp.: deyja
skal hverr uiu s. engang skal hver
de; ru sinni anden Gang; nokk-
uru sinni nogensinde; at sinni den
Gang; for denne Gang; ogsaa, for
ieblikkel; endr ok sinnum (o/" sinni?)
af og til, engang i Ny og engang i N.
rim sinnum (a/* sinni?) tre Gange.
Jfr sinni
SiNN (sin,sitt) , pron. poss., sin:
lta eigi s. hlut eptir liggja (iode ikke
sin Deel blive tilbage, d. e.) gjre sit
til noget; til sins heima hjem til sit;
hver sinn el. sinn livern hver sin.
Sjlfs sns sin egen.
Ofte kan det
oversttes ved hans el. deres , som :
(eir) gfu hnam viu til skala, ok
launua hnum v eptirml cptir fur
sinn og belnnede ham saaledes for at
have fort Sagen i Anledn. af deres
Faders Drab; hann fkk hnum s. hest
aptr han gav ham hans Hest tilbage.
SiNNA (-i, -ta, -t og -aa, -at), v.
n. og ., i) V. n., gaae, bevge sig.
2) V. a., m. dat., a) folge, led-
sage; understotte ; samtykke. b) (se-
nere) henvende sin Opmrksomhed paa,
ndse, agte, skjtte om, E.
SiNNA (-U, uden pi.), f., Eftertanke
(senere Ord; jfr sinna 2 b).
SiNNAR, adj,, eg. som frdes med,
flger, ledsager; deraf som yder Hjelp,
Bistand: at eir vri r heldr sinn-
air, enn i mt.
sSiNNASK (-aisk , -azk) , v. pass.,
impers.: e-ra s. (eg. kommer i Bev-
gelse) en bliver vred; eim sinnadisk
de bleve vrede paa hinanden, I.
Sinni (-a, -ar), m., eg. Ledsager,
Flgesvend (allir Heljar sinnar)5 der-
af Staldbroder, Kammerat.
Sinni (-is, uden pi.), n., eg. Gang,
Frd, Reise; Flgen, Ledsagelse; ueg.,
Hjelp, Bistand: vera sinnum vre
paa Frde; ^uft er i sinni rae
8Ii\KA SltJA ^l
er i Folge med, hjelper; vera e-m i
sinni hjelpe, understolte en.
b) Gang
= sinn (d -sinde).
SiNNiG (for sinn veg) , sinsig og
siNSiGiNN, adv., sin Vei ; (paa) sin Viis ;
s. hverr el. hverr s. hver sin Vei; sinsig
verr hvern at minna hver maa paa-
mindes paa sin, forskjellig Maade.
SiNNiLiGR, see i lisinniligr.
SiNSTRENGR Seneslreng, Senebaand.
SRA og SKRA, m., en Hderstitel for
Biskopper og Prster (nu alene om
Prster).
Gang : SREIR bestandig vred.
SissA (for sessa?^ -aa, -at^, v. a.,
stte, vise en til et Sde el. til en Plads.
SiTJA (sit, sat stum, setit), v.
n. (og som v. .), I) v. n., sidde., etc,
A) eg., 1) sidde, indtage en siddende
Stilling; have Sde: vildi sv hverr
8. ok standa^ som hann vildi sidde og
staae, d. e. i eet og alt foie sig efter
hans Villie; s. stli, ndvegi; s.
hesti el. hestbaki sidde til Hest; s.
yfir, undir boruni sidde til Bords; s.
at mat, d. s.; a. at \ini sidde og drikke ;
8. fyrir drykkju e-s have Sde lige
overfor en (ved Bordet) saaledes at
denne kommer til at drikke ham til;
s. tali vi e-n sidde og tale sammen
med; s. undir e-m sidde med en paa
Skjodet. Talemaader: s. mjtt sidde
med Benene sammenpressede; deraf
vre i Knibe; s. hlustinni (i nr-
gaaende Tiltale, sidde paa Horegan-
gen, Horeisen, d. e.) ikke hore; s.
ser holde sig tilbage, rolig, L Ord-
sprog : rngt mega sttir s., jfr hvor
der er Hjerterum, er ogsaa Huusrum.
b) spec, sidde i Retten, have Sde
blandt Dommerne ; ligel. sidde el. have
Sde (f. Ex. i Lavretten) som Thing^
mand (s. i dmi, at el. yfir mlum}.
c) udvidet el. blandet Betydning,
ol) s. yfir e-ra sidde ved ens Leie,
vogte, passe en som er syg. Spec,
s. yfir konu forrette en Jordemoders
Forretning. /?) s. yfir e-u sidde
over noget, dis cut er e ; anvende megen
Tid paa (noget man tnker at arbeide
paa i en siddende Stilling). y) s.
at (nu yfir) fe, nautum vogte. S)
s. at veizlu bivaane, vre til et Gilde
(om Konger og Hvdinger).
e^ s.
dti sidde ude, under aaben Himmel om
Natten og foretage Besvrgelser, udove
Hexekonster : segja mcnn, at G. . . .
let s. dti til sigrs hnum.
t,) s.
hj sidde som Tilskuer udenfor (f. Ex.
Gud en Kamp); df(udenhj) ueg., forholde
(30*)
468 STJA SJA
sig rolig, uden af blande sig i: ei^a i kyrrstl forholde sig rolig, leve i
sltjanda (gen, s.)hlut i,- 2) ligge for Anker Ro og Fred.
S. of heilt beholde^
og fiske.
3) om dode Ting, sidde, nyde sit uskadt, uforringef, e) for-
sidde fast, el. lign.
B) halvueg., holde sig rolig ^ vente: nii s. eir ar
sidde, boe., opholde sig., vre., bende til dmar fara t de sidde roligt^ for-

sig [etsieds')., a) sidde, boe: (hann) holde sig rolige indtil etc; er |)ar til
sat alblij hann kvazk fjarri s. at s. indtil den Tid maa man forholde
sagde at han boede saa langt borte; sig rolig, vente, det maa man afvente.
engi ni me frjlsu at s., nema H. f) s. fyrir skorti um e-t lide Man--
l)i orlofs ingen hunde boe der i Sik- gel paa
s. i arfi e-s sidde
noget. g)
kerhed uden med hans Tilladelse; s. i i ens Arv, d. e. forholde den, ikke
biii sinu sidde paa sin Gaard; s. i lade ham tiltrde den; s, i kosti e-s
liskiptu bui sidde i uskiftet Bo. forholde en fri Brug af noget, som til-'
6) sidde., residere: hann sat i Kunnj- horer ham (som Fiskeri el. andre Her-
attaborg rlandi.
c) sidde, op- ligheder).
h) s. yfir (sidde oven-
holde sig: s. heima sidde hjemme; paa^ ovenover, d. e.) tiltage sig, ud-
ann dag, er H. sat {)ar opholdt sig ve en egenraadig, hemmende Indfly-
der; stu cir J)ar fjorr ntr. d) delse paa cl. Raadighed over: s. yfir
sidde, vre; s. i fangelsi sidde i hlut e-s forholde en, hindre en i Ny-
Fngsel; jfr s. i steinvcgg, myrkva- delsen af hans Rettigheder; s. yfir
stofu, dyflissu, fjiitrum, etc. e) i viringu e-s forholde en hans Vrdig-
en udvidet og blandet til a og c (fore- heder., som man har berovet ham., be-
gaaende) svarende Betydning , a) s. holde de Vrdigheder, Hdersposter,
fyrir rekum boe bekvemt for at kunne man har berovet ham. II) v. o., i)
passe paa Forstrandene. ^) s. fyrir s. brdftkaup feire; s. ing sidde paa
e-m ligge i Baghold for at overfalde et Mode., holde et Mode. 2) tabe,
el. angribe; ffr fyrirst. Jfr: gaae glip af (ved Nlen el. Forsm-
(J)eir) tku |)at r at halda vr melse) : s. byri lade en gunstig Vind
vum llum ok sUja vi brar ubenyttet; nu almindelig: s. e-t afser
Jkuls ligge der og passe paa. - y) gaae glip af noget ved Forsmmelse
s. um borg beleire en By; jfr umstr. af den gunstige Leilighed. Med
C) ueg. el. i uegentlige Talemaa- dat.: s. rtti sinum miste sin Ret.
der^ a) s. svikum el. svikriim vi 3) s. e-m mat udhungre en. 4} s.
e-n lure paa at skade el. drbe, have c-m e-t taale en noget. 5) s. jr
Forrderi i Sinde imod en; s. um e-n, (vel, illa) dyrke, drive en Jordeien-
d. s. S. um e-t (el. at etc.) lure dom, dog mest i p, pr. setin dyrket^
paa noget (at etc); (m. s. fyrir at dreven., I.
flg. Conj.) passe paa at noget ikke SVAF det at vikle et Baand Reb

,

skeer. S. til hefnda vi e-n lure paa etc. mange Gange om noget.
Hevn over en; ligge i Baghold for. vSivALR (-vol, -valt), adj. , rund.
b) s. fyrir e-u vre udsat for, befinde SVALK1NNAR, adj., med runde Kin-
sig som den der skal modtage el. ram- der.
mes af noget : s. fyrir vandanum vre SivALVAXiNN rund., trind af Vxt.
den, som skal bre Ansvaret^ den van- SVEFJA, V. a,, omvinde, binde fast
skeligste Deel af Sagen; s. fyrir mli ved at omvinde mange Gange med et
vre udsat for, skulle taale Bebreidel- Baand, Reb el. desl.
ser Beskyldninger.
el. Rimeligviis SZT (conlr. for si es) , i) conj.,
horer hertil Udirykket s. fyrir svrum (ogsaa skrevet sitz, sitsz), fra den
vre den som skal give Gjensvar., f. Tid: s. Haialdr grfeldr fll. 2)
Fix. svare el. stille sig imod de for som prp., m. acc: s, laugardaginu
Retlen gjorte Indsigelser el. Angreb; siden (om) Lverdag(en).
muligen kan det ogsaa belyde ligefrem SRR Seglgarn (?).
=^ vcra fyrir svrum raade for Svar, SGLLL bestandig taus, indesluttet
svare.
e) s. vi^ hzta bo beholde i sig selv.
det hoieste Bud.
d) vre, forblive: Sj-, see s- (So- ; forsaavidt de ikke
s. i festum forblive som Fstemo (i findes anfrle nedenfor).
en vis Tid); s. i sekt forblive i Fred- JSj, see i sj, forsj. umsj.
loshed.
S. i frii leve i Fred, uan- Sj (se, s sum, set), v. a.og
iaslel, el. uden at blande sig i nogen n., I) f. a., A) V. ., see, 1) eg.., a)
krigerske Foretagender.
i*, um kyrrt. see, blive vaer (med inene) : s. sn
 8JA SJALDFARINN 469

see et Syn; hann s skip sigla han ek se ar bjargar seer derhen ef-
til

saae Skib under Seil; hann s hvar

et ter Hjelp venter Hjelp derfra.
,

mar st han saae at der stod en Ordsprog: ser gjf til gjalda alle
Mand; ogsaa med folgende at og In- Gaver vente paa Gjengjeld. h) s.
dic. b) see paa , besee : fara at s. um e-t have Opsyn over; sorge for,
hey sin see paa Hforraadef, besee, drage Omsorg for; s. um me e-m
tage det i Oiesyn.
c) absol. og im- have Tilsyn med ens Affairer, staae
pers.: lt s. lad see!
Ser ess enn en bi. i) s. vi e-u tage sig iagt
merki i da^ man kan endnu den Dag for, vare sig imod, vogte sig for: s.
idag see Spor deraf.
2) neg. og vi syndum vogte sig for at synde.
uegentlige Talemaader, a) s. e-t fyrir k) s. yfir e-t give Agt paa, be-
forudsee. b) s. aumui' e-m for- tragte: hefi ek set yfir r itt jeg
barme sig over.
c) s. e-m farbora har seet paa, taget i Betragning dine
srge for en.
d) s. hag sinn see., oeconomiske Omstndigheder. ^)
s'rge for sin Fordeel.
e) s. eia Talemaade: s. ofsjnum yfir e-t mis-
at mnnum C^re dem aflgge el. see unde (en) noget.
1) impers. : sera
til at de aflgge?) lade aflgge Ed, sr som det viser sig. II) sjask,
Hyldingsed.
f) see, indsee, mrke : f. p,, 1) pass., bemrkes, etc. E-m
s hann ^ann sinn kost beztan, at etc. ssk yfir en forseer sig. 2) refl. :
han indsaae, at det bedste han kunde sjask um (sik) see sig omkring. b)
gjre, gribe tiJ, var at etc; nu ykkj- ueg., sjask fyrir see sig for; ogsaa
umsk ek s. , at i hefir flgit H. i som V. dep. a., sjask ekki fyrir intet
seglinu nu kan jeg indsee^ at etc. ; tage i Betnkning, gribe til alt (nu
eir s at, at jarl var reir saae, ofte om en rundhaandet Mand , som
mrkede, at han var vred; er hann giver kvad helst af Vrdi han har).
s, at hann nfti hnum eigi mrkede, /?) lta sjask tabe sig. 3)
at han ikke vilde kunne naae ham. recipr., sjask (om Kamp), eg. see
Talemaade : sv gamall, sem grnum paa hinanden, d. e. staae lige overfor
m s, saa gammel som allerede L- hinanden , kmpe.
///} sjandi
berne (Skget) vise(r), d, e. ikke no- (sjndi), part., ) som kan see, seende ;
get Barn mere.
g) sji gu hluta Talemaade: fara sjaandi eptir (^c-n, at
minn Himlen staae mig bi, jeg lgger etc.) see med egne ine, have Syn for
min Sag i Forsynets Haand., el. lign. Sagn. 2) seevrdig , vrd at see.
B) V. w., 1) eg., a) see, have Syn: IV) sr (snn), p. pr., i) seet;
s. vel, jlla. b) s. e-t see paa, Talemaade: vera ekki allr ar sera
have ie paa.
^) impers.: sem e-rr er sr ikke bre sine Egenska-
gull si som Guld at see til. y) ber til Skue, have flere end man ved
at s. at see til, af Udseende. c) forste iekast kan see ikke vre til

,

s. i mti e-u see imod noget. d) s. at bedomme Ydre; ofte sva-

efter det
vi e-m =
lita vi e-tn.
'2) tieg., rende til: vre vanskelig at gjennem-
a) s. me e-m staae en bi (isr skue, underfundig.
2) som. adj.,
med Raad); jfr sj.
b) s. af e-u forsigtig, klog.
undvre, vre uden.
c) s. at sr see Sjaandi (-a, -endr"), m., et Oienvidne
sig for, tage sig i Agt; deraf udvidet (som er en vidnes for Person).
Betydning, a) forbedre sig.
^) vre Sjaldr (conlr. sjldr^ -rs, pi. d.
varsom med sine Udgifter , kolde paa s.), n., Oiesteen.
sine Penge, I; jfr atsjll. d) s. SJAR- (^for sjvar-), see under sr.
eptir e-u, a) savne, have at fordre: Sjdrif og SJDR1F, n., Sovand, som
ykkisk er til Hlarenda eiga eptir drives op af Storm, rygende So,
nokkuru at s. have der noget at for- SjDRiFixN bestnket af Blgerne.
dre.
^) fortryde at man har for- Sjkni og SJKOENI, f. indecl.., det
ret noget.
e) s. fram el. s. fram at vre dygtig Somand Sofarenhed. ,

i veginn vre fremsynet. f) s. SjLAJD Soland, d. e. en el. Di-

fyrir e-m (e-u~) srge for, drage Om- strict ved Havet, Kystland. 2) Sjl-
sorg for: sj pli {)ar fyrir sjlfr det land.
maa du selv srge for, det bliver din Sjkyrrt , n. adj. suhst.,
i = s-
Sag.
g) s. til, a) 5ee efter noget, kyrra.
tnke paa noget: hann s litit tillaga Sjaldan, adv., sjelden.
tnkte ikke meget paa Lovkyndighed. Sjaldfarinn sjelden befaret, sjelden
^) vente noget, gjre sig Haab om: gjennemreist.
470 8JALDF]!01]K]V SJALFSRAPI

Sjaldfenginn =
sjaldgtr, /. SjLFHOELNi, indecl., det at rose
f.
Sjaldgtr,. adj. , a) som man sjel~ sig selv, prale. Selvros, I.
den faaer , han faae, sjelden. b) SjLFKRAFI og -KRAFA, udj., UOpfor-
som sjelden skeer. dret, frivillig, godvillig, af egen Drift.
Sjaldheyrr som man sjelden horer, 6) (som gjr noget) ved egne Krf-
sjelden. ter : eigi var JkuU s. bak kunde
SijALDHRR sjelden glad. ikke hjelpe sig selv op paa Hesten.
Sjaldkvmr, adj., som sjelden kom- Sjlfkvaddr som man ikke behover
mer. at opfordre.
Sjldr, see sjaldr. SJALFLOPTA , adj. , som selv lofter
sig.
Sjaldreyndr sjelden erfaret , sjel-
Sjlfr, adj., selv : s. ek jeg selv
den. ;

man gra e-t s. gjre noget selv ; bana

Sjaldsenn som seer sjel-
sjlfum ser tage sig selv af Dage ;
den.
sjlfs sin sin egen; sjifs sins vegna
Sjndi, see sjandi.
Sjaldstijndum, adc, sjelden, enkelte for sin egen Skyld; af sjlfs sins
Gange.
mnnum af sine egne Folk. Ord-
sprog: hverr ersjlfum ser nx&tr hver
og -ALA, (om Krea-
turer}
Sjlfali
som skaffer sig
adj,,
selv Foden er sig selv nrmest. b) sjlft, n.
s., subst.: i Udtrykket vi sjlft (ved
(med Biforestilling om at vre uden
selve), lige ved (skgrinn var vi
Hyrdej.
som sjlft var lige derved); var vi sjlft
Sjlfbjargi og -bjarga, adj., er
(^bit), at etc. det var nr ved, lige
i Stand til at hjelpe sig selv,
ved at etc; sjlfs-d r=: sjlfd,
Sjlfeoinn, a) som man ikke he- 1. -vild = sjlfvili^ me s. frivil-
hover at indbyde, som kan komme uden lig, af egen Drift, -tti Indbildsk-
srlig Indbydelse', impers. : e-m er hed,
sjlfboit.
b) som man selv by -
I,
Sjlfr det at raade selv.
der sig, d. e. tager efter eget Godt- Sjlfra og -RI, adj., a) som
befindende : eir gru ser allt sjdlf- selv raader, er uafhngig: j)tt ek se
boit. at engu sjlfri fur konungi ikke i
Sjalfborgj adj., = sjlfbjargi. nogen Ting uafhngig af Kongen.
Sjlfbyrgingr (-S, -ar), m., eg, som b) som
er i Stand til selv at raade:
kan hjelpes ved egne Midler el. Krf- (hann) tti varia sjlfri fyrir vits
ter^ df som troer at han ikke trnger sakir.
Jfr sjlfrr.
til indbildsk Person,, I; sjlf-
andre,, Sjlfrligr, adj., som en han raade
byrgings-skapr Indbildskhed, I, for, staaer i ens Magt.
Sjlfbyrgr, adj., = sjlfborgi. Sjlfrbr, adj,, a) som selv raader,
N. impers, el, subst.
s., varia var : er uafhngig; frivillig, b) som
sjlfbyrgt bjum der vare neppe man selv raader for, staaer i ens Magt :
Folk nok paa Gaardene til at udfore henni var allt illa gefit, at er henni
de ndvendige daglige Sysler. var sjlfrtt som hun selv kunde gjre
Sjlfd ege7i Kraft, egne Krfter; for, hvor hendes fri Villie kom med
afsjlfdum af egen Drift, efter egen i Betragtning,
r er sjlfrtt,
Tilskyndelse. at du kan , det staaer i din Magt,
Sjlfdaur selvdd, ikke drbt^ dd at etc; er r at sjlfrtt, at ]
af Sygdom (om Kreaturer). leggir au r til er du ved din fulde
Sjlfdoemi Ret til at paakjende sin Forstand, at du etc.
egen Sag, Dom i sin egen Sag (hvor SjLFRUNNiKN Smeltet af sig selv, I.
den Anklagede overlader Sagens Af- Sjlfri (-is, uden pi,), n., Fri-
gjrelse tit selve Sagsgeren) : selja hed, Raadighed over sine egne Hand-
e-m s. voldgive Sagen i Sagsgerens linger.
Hnder. Sjlfri, adj., = sjlfkrafi.
Sjlfeldi det at fode sig selv; sjlf- Sjlfsr og -siNN selvbesaaet, d, e,
eldis-mar en som foder sig selv, som voxer uden at besaaes (sjlfsnir
Sjlfgrr gjort af Naturen , na- akrar) ogsaa : selvsaaet (hveiti sjlfsit).
;

turlig, I. Sjlfsagr som forstaaer sig af sig

SjLFHL Selvros. selv, er en Selvflge,
Sjlfhoelinn som roser sig selv, pra- Sjlfskapi el. skapa, adj., som selv
ler meget. er Aarsag i; sjlfskapa (gen.) viti
 :

SJLFSKBIINGR SJN 471

egen Brde, Straf ved egen Brde (nu Sjvar-, see svar- (under sr).
som eet Ord). SjVERKR og SJVEFKR SJStt. =
Sjlfskeiingr ([-s, -ar), m., Folde- Sj-, see sj- og s- (So-, o: de
kniv^ I. sammensatte Ord , som begynde med
Sjlfskot Selvskud. denne Form og ikke findes under den,
Sjlfstefndr som man ikke be- maa opslaaes under de to andre).
hover at tilkalde el. indkalde; n. s. Sja (s, sau
suum, soit),
itnpers. : se Jjeira sjlfstefnt da bor v. a. og n., (syde), 1) v. a., koge.
de indfinde sig af sig selv, de behve b) jrn saman sveisc.
s. c) ueg.
ikke at indkaldes. s. e-t fyrir sr =
melta lengi fyrir
Sjlftekinn som man ikke beho- sr. 2) V. n., koge: vatnit sr
ver Tilladelse til at tage. Vandet koger', ogsaa impers. : f at sr
Sjlfvaxinn voxen af sig selv. (vatni etc.) det koger., I. Part.
Sjlfvili Egenvillie, fri Villie. sjandi kogende, I.
Sjlfviljandi frivillig. Sjdaui Dd, Omkommen i Soen.
Sjalf^jOtti =
sjlfs|)tti^ /. SjDAUR som omkommer i Soen.
Sjhgr, adj., anseelig, vrd at see, Sjfelldr, adj., som er til For-
smuk. deel for Pengepungen ,
foreger ens
Sjlgja og SJ- (-u , -ur) , /"., Midler.
Taage, som hviler over Havet, B. Sjheitr kogende, brndhed.
SjRj see sr. Sjr (-s, -ir), m., Pung^ isr (en
Sjroka, /i, sroka. = slorre) Pengepung; Talem.: bera e-n
Sjskora Klft i en Sklippe. i sji (bre en i sin Pengepung, d.
Sjatna og SETNA (-aa, -at), v. ., e.) lade sig noie med Boder istedenfor
stte sig , svinde ; ueg. (f. Ex. om Hevn.
Tvistigheder) lgge sig, bilgges, jv- Sjr Sdyr.
nes : at eigi mundl sv grt s. at det Sjfiskr (Svands~)fisk; sjfiska-
ikke vilde dermed vre forbi. fng Fiskefangst.
Sjatnan og SJTNKN (-ar, uden pi.), Sjgftir, f. pl., saadant Veir, hvori
f., det at sjatna. man han sge Soen og fiske, I.
Sjau (sjii), num. card.^ syv. Sjgyja Sgudinde.
Sjaufaldligr, adj., r=: sjaufaldr: Sjillska, eg. Sens Ondskab, d. e.
sjaufaldligbrynja. -liga, adv.^ syv fold. dens Raseri, prrthed.
Sjaufaldr, adj. , syvdobbelt. Sjkli Sklder, spec. Skindkl-
Sjaund (-ar, -ir), f., eg. Antal af der til Brug paa Soen, I.
syv ; spec. , en Tid af syv Dage. Sjleii , a) gunstig Vind , Bor
Sjalndi (sjundi), num. ord.., sy- (= leii). b) Sovei, jfr folg. O.
vende. SjLEiis, adv,, soleds, sveis.
Sjalroer , adj. , halvfjerdsindstyve Sjmar Smand ; Fisker., I; sj-
Aar gammel; jfr sjantigr. manna-bir, f. pl.., Fiskerhytter, B,
8jadskiptr = sjaufaldr, E. Sjml =
svar-ml (see u. sr).
Sjaustirni (sjstirni ; -is, uden pi.), Sjmyrkr Sotaage, Havtaage.
n. , og SJAUSTJARNA (sjstjarna) , f., Sjn og SYN (-ar, -ir), /"., 1) Syn,
Syvstjeme(n). Synets Sands: missa synar sinnar mi-
Sjautigfaldliga (sj-), adv., halv- ste Synet.
b) ie: lkr hann upp
fjerds in dstyv efo Id. vakrliga birtandi sjnirj jfr: ltaljns
Sjactigi, sjautigir og sjautu (sj- i hvassar sjnir.
Leia e-ra e-t
fu), num. card.it halvfjerdsindstyve. fyrir sjnir forestille, foreholde en no-
Sjactigr O-UGR (sjtugr), adj., som get. 2) Syn, det at see: sjn er
bestaaer af halvfjerdsindstyve (halv- sgu rkari (Ordsprog) Syn gaaer for
fjerdsindstyve Aar gammel, jfr sjau- Sagn; syn felr (noget) kommer ud af
rr; halvfjerdsindstyve Favne lang, Sigte; missa sjnar e-m tabe en af
(hot, dyb). Syne,
3) Udseende: i sjn el. i
SjAiJTjx, SADTJN og SEYTJN, num. sjn at sj af Udseende; frr snum
card., sytten. smuk af Ansigt, af Udseende. 4)
Sjautjndi, sautjndi og seytjndi, noget, der kommer til ^yne, Syn: fogr,
UMWi. ord., syttende. Ijt sjn smukt, stygt Syn. b) Syn,
SjAUTUGASTi (sjtug-) uum. ord., halv- Vision: bar fyrir hann i svefni mikla
fjerdsindstyvende. syn ok merkiligaj sjnar-hll hit
CHjauviknafasta (sj-) Faste(n). Sted, hvor man kan staaepaa Udkig, I.
472 SJOKDAPtt SKAFA
T
-\itir Synsvidne, Oienvidne. -vitni, d. Sjkr, adj. , syg , lidende (eg. og
s. -vrr en som staaer paa Vagt, ueg.): s. mar; sjkar slur. b) be-
holder Udkig; snar-vttr = sjnar- svrlig; jfr krankr.
vttr. -vitni, d. s. Sj, see sjau (sjo-, see sjau-).
&5J1VDAPR svagsynet, 1. Sjtlask (-aisk, -azk), v. pass.,
Sjndaufb, d. s., I. lgge sig, blive stille, sjatna: en =
Sjndepra Svagsynethed ^ I. er sjtlaisk naar Larmen tog af.
JNENNI, see sjnhendi. 8JTTI og sTTi, num. ord., sjette.
Sjtvfagr smuk at see paa, som fal- i^JTTUNGR og STTUNGR (-S , -ar),

der i inene. m., Sjetledeel; spec. */g af en mlir.

Sjnhagr som har et skarpt ie Skaa (-aa , -at) , v. a., (sjelden
for det rette Snit og den rigtige Af- med dat.) skade; tiifie Tab. hn-
pasning. pers.: ef engan skaar i dersom in-
Sjnhallt, n. adj., adv., i skraa gen lider Tab derved; ef enjgum ska-
ar, d. s.
Retning, I.
Sjnhannr, adj.j :=? pjnliagr (-hannr Skaak, see skjaak.
= -handr for -hendi', altsaa den som KADDA, 1. s. impf. ind. af skeja.
Skadda (-aa, -at), v. a., beskadige, I.
han henda sjn_, d. e. faae det rette
Syn paa Tingene, el. ved Synet hurtig Skaddan og SKDDUN (-ar, uden
opfatter det rette Greb'): hagr ok s. P^rii f'i Beskadigelse , I.
um al la hluti.
Skai (-a, -ar), . , Skade; Le-
Sjnhendi og sjnenni (-is uden gemsbeskadigelse, Lsion (vera e-m
,
at skaa tilfie en Legemsbeskadigelse),
/>?.), n.j (el. indecl.?)^ Synets Om-
f.
fatten, el. Opfattelse ved Synet ; neg. Tab, Forliis: gra e-m skaa gjore,
Opfattelse, Begriben: mttu tilfoie en Skade; ba skaa lide Tab;
noUkut at
finna . , . at er eigi se i alu skaa-bt (el. mest i pi. -hiv) Skade -
er s. som Folk bod. -lauss, adj.., uden Skade, skade-
viti i Almindelig-
hed enhver ikke veed el. kan mrke. fri, -ligr, adj., skadelig, -raar en
,
som forvolder Skade; Banemand, -sam-
Sjtvhending Synsvidde (? , B) ; om-
trent =5 sjnliendi i Udtrykket at, eptir
ligr, adj.=3 -ligr. =
-samr , adj., ska-
-ver Uveir^ som af-
s. =^ at augnaskoti. y4cc. sg., adv.^ delig^ farlig,
stedkommer Skade el. Tab, I.
lige ud, i lige Linie, L
Sjnhverfing el. (mest) i pi. sjii-
Skalauss, ae?/., = skaalauss; ska-
desls.
hverfingar Synsbedrag , Blndvrk, Skaligr, adj.^ =: skaaligr.
Gjogleri, Hexeri.
SiiARi f-is, pi. d. s.), n., skade-
Sjnlauss, adj., blind. Raad, B; noget, som forvolder el.
ligt
Sjnleysi, n., Blindhed.
kan forvolde Skade el. er farligt, I.
SjNLTiLL som har svagt Syn, seer Skasamligr, /ji. , =3 skaasamligr.
kun lidt. -liga, adv.
Sjngr meget rigelig., B. Srasamr (-sm , -samt), adj., :=z
SjR, see sr. skaasarar.
Sjstt Ssyge. Skasemd (-ar, -ir), og -semi (in-
Sjvlk lang og besvrlig Omtumlen decl.) , f., det at vre skadsamr j
paa havet. Skade.
SjvAR-, see under sr. Skavnligr, adj., skadelig, farlig.
SJVK1NGR Viking., Srver. Skavnn, d. s.
Sjga og SGA Qsg., saug sugum, Skaf (-s, skf), n., a) det at sk&fii.
sogit"), V. ., suge, die, patte. b) noget, som er skavet el. af-
Sjkdmr (-y, -ar), w.. Syge, Syg- skrabet, Skrab, Afskav. Afskrab. ^)
dom. spec, afskavet Bark.
.^JUKLEiKi (-a, -ar) og -leikr (-s. Skafa (skfu, skofur), f., a) hvad
-ar) , m. , d. s. : fa sjiikleika blive der skaves af el. op paa een Gang,
syg- isr om en Skive Smr. b) Skabe-
ar), m., (senere jern, Skrabejern; skfu-leikr et Slags
Ord), en Syg. Boldspil (som det synes med glat Horn-
Sjkna (-aa, -at), v. n., blive syg. bold).
Sjiknar, p. pr.^ syg. Skafa (skef, skf skfum, skafit),
SjKNAR Q-fiV , ~iOi '? %^- V. a., 1) f. ., a) skave, skrabe: s.
dom. potta skrabe Gryder, I. b) hovle
 SKAFHEI SKAKTAFL 473

(kista . sem n-skafin vri)^ skave^

. . aflange Klump som dannes af Smor,
polere (jfr rskaft sver). c) ra- en Kjerning, I.

dere: s. e-t lit.

d) impers., i Ord- Skaka (skek , skok skkum^
sproget: at hefir eik, er af annarri skekit), V. a., ryste, stde, skumple,
skefr (e^f. hvad der skaves, blser af skumpe; svinge: skaka hfuit ryste
den ene Eg, LliveK hngende ved den strkt Hovedet; s. skellu skralde; s.
anden); jfr ens Dd er den andens svei at e-m svinge Svrdet imod en.
Brod.
e) vi at, er sv fast er b) omstyrte ved Ry sten; impers, :
at skaft ok frliga Qdet hele neg., bi skok nir styrtede ned ved Ry^
fordi her 'er skavet^ skrabet saa nr stelsen.
2) (senere) kjerne ; jfr
til, d. e.) fordi man har brugt saa strokka.
strke Udtryk , gjort saa hitideligt Skaka (-aa, -at), v. a., a) byde,
Lfle.
2) skafask , f' p- , pass. : sige Skak: s. e-m sige en Skak. 6)
(nfn) skafask af iifsins bk udslettes skkafti jarl af hnum riddara s/o<jf
deraf.
J)
en Springer ved at sige Skak, c)
SKAFHEifi, n., skyfri Himmel. 7iu ogsaa abs., i Talemaaderne : s. i
Skafheibrkr skyfri, I. hrks valdi vise sig anmassende, dri-
Skafkafald saadant Sneefog , naar stig under en Mgtigeres Beskyttelse;
los Snee hvirvles et. fyger langs henad s. i skjli c-s , d. s.
Jorden, J. Skkbor Skakbrt, J.
Skafl (-S, -ar), m., 1) Sneedrive, Skakka (-aa, -at), v. a., eg. gjre
en sammendreven Sneehob isr med en skak el. skjev; abs. i Talem.: s. mitliim
skarp Kant el. Ryg. 2) en Sfyrtes, e-a el. me e-m (o: leikinn el. vi-
hi Blge, hvis Top danner en skarp reign) gjre Kampen ulige, hjelpe den
Kant , som eflerhaanden brkkes og ene af de kmpende, det ene Parti (i
styrter ned.
3) en Hestesko (EJ, en uafgjrende Aamp) ; nu siges al-
nu isr om de skarpe Hager paa En- mindel. s. leikinn gjore en Ende paa
derne af en Hestesko; hertil horer en Leg, Kamp, el. desl. b) impers. :
Talemaaden: beyg:ja skaflinn (om en., J)at skakkar miklu der er stor For-
som er grdefrdig) vrnge Under- skjel, der mangler meget , el. desl. ;
lben i Form af en Hestesko, vrnge eigi skakkai minna til um glimuna, enn
Munden; fckafla-jrii, n. pi., Hestekoe um taflbrgin der var ikke mindre
med skarpe Hager paa Enderne , I. Forskjel (paa Frdighed^ i Bryden
-jrnar, adj., skarpskoet, I. -skeifa end etc.
Hestesko med skarpe Hager paa En- Skakkborinn ugte fdt,
derne, I. Skakkeygr skeeliet, I.
Skafkafald = skafrennin^r, B. Skakkhorn Hjrne, som paa skraa er
Skafrenmngr , m. , los Snee som modsat et andet Hjrne.
hvirvles, fyger langs hen ad Jorden, Skakki (-a, -ar), m., a) eg., Skjev-
I. hed. b) ueg.. Ulighed; Forskjel.
Skaga (-i, -a, -t?), V. n., rage Skakkiftr (eg. skjev Fod), en som
frem, op el. ud. er skjevbenet (cogn.).
Skagi (-a, -2lv), m., a) langagtigt Skakkmynntr, adj., skjevmundet, L
Forbjerg; utskagi. = Skakkr (skkk^ skakkt) adj. , a) ,

Ski (-a , -ar), m. , skraat Snit, eg.,

b) ueg., ikke rig-
skak, skjev.
Skraasnit (?) : sk paa skraa, tig, urigtig.
2) skakkt, n. sg., adv.,
skraaes; skeyta skina saman (1) ge skjevt; urigtigt: lita skakkt mal
noget sammen paa skraa. domme skjevt, urigtig om.
Skak og skakr (-s og -vb, uden pl.^, Skakkreitis, adv.j krumt, skjevt, for-
n., i) eg., del at skaka (Rystelse, keert, 1.
et c). ogsaa skrevet skvak
2} ueg., Skakksni, f. indecl. , del at vre
og skakk^ Dadel, Bebreidelse: (hann) skeliet, B.
gaf (cim) raikit s. fyrir er etc. , Skakktknntr, adj., som har skjeve
irettesatte dem
strengt, fordi de etc. Tnder.
Skak (-ar, -ir), f., i) Skak; jfr Skkmar Skakspiller.
skktaflj segja s. byde Skak. 2) en Skakr, see skak.
noget hoitliggende Flade i et tiin, /. Skakra (-aa, -at), v. n., rave, slin-
3) et (lavt) Loft i et Huus',, som kun gre: undir byri.
s.
gaaer over en Deel af samme, I. Skktafl Skakspil, a) det af spille
Skaka (skku^ skokur), f.j den Skak: leika s. el, leika at skktafli
 ;

474 Skal skammfulligr

spille Skak, 2) Skakbrikker og Skak-^ til at beklde en skli med. -dyrr
brt. Dr (Draabning) til en skVi. -gluggr
Skal C-s, uden pL), n., (rimelig Vindue paa en skli. -hur Dr for
for skjal skval), Lrm, Sti, Bulder.
el. en skli. -sm Opforelse af en skli.
Skal^ 1, og 3. prs. ind. af skulu. -tpt Tomt af en skli; ^g fl.
Skl (-ar, -ar og -ir), /"., i) Skaal. Sklkheir (s, uden pi.), m., spot-
2) Vgtskaal; jfr inefasklir tende Smiil (?) ; Spot, Spee.
Talem,: engi f)ori J)ar at leggja or Sklkr (-S, -ar), m. , 1) Tjener.
i ara s., enn konungr vildi ingen vo- b) Skjelm. 2) i Poesie, (Benvn,
vede at modsige Kongen.
3) noget, paa) et Svrd og en Hjelm.
der ligner en Skaal; jfr hjarnskl ; Skall, 1. og 3, s. impf. ind. af
liden Fordybning, indlrykt Sted ; skla- skella (v. n.).
glamm {Skaallarm^ cogn.). -mark og Skalli (-a, -ar), m., Skaldethed,
-merki Himmeltegnet Vgten. skaldet Forhoved el. Isse. b) Skalde-
Skldc/. SKALDfo^flaskjaidj -3,pl.d. pande: stig upp skalli !

s.),n,, Skjald^ /)5er;skIda-spi|lir,m.,

Sklm (-ar, -ir), /"., et Slags kort
Skjaldefordrver, Skjaldenes Odelg-
ger (cogn., fordi han overstraalede,
og bredt Svrd; en stor Kniv.
2)
r=: sklma, /.
fordunklede de andre Digtere). Sklma (-ur, -ur) Buxelaar,
, f.,
Sklda (-aa, -at), v. ., digte.
Skldask (-aisk, -azk), v. pass., Sklma (-afta, -at), v, n., gaae med
(d. skolde?; om Kreaturer, isr om
store, lange Skridt.
Foraaret, naar de ikke ere i god Stand,
Sklmld Svrdtid, Krigstid, Tid,
el. ved Sygdom), miste Haarene el. naar der er bestandig Krig.
Ulden saaledes, at der fremkommer bare
Pletter paa Kroppen, I.
Skalp (-s , tiden pi. ?), w. , (for
Skldf Diglerln. skvalp? jfr sklp og d. skvalpe) Larm,
Skldffl fjantet Digter, B. Lyd; Tale.
Skldkona Digterinde, Kvinde som Sklpr (-S, -ar), m. , Svrdskede
gjor Vers. af Lder.
2) (poet.) Benvn, paa
Skldligr, adj. , poetisk, som horer et Skib.

til poetisk Frembringelse.

SkaMma (-aa, -at), v. a.,
1) f. a.,
Skldmar en som digter, gjor Vers, skmme, tilfie Skam (om verbale og
Digter. reelle Injurier). b) nu mest: skjelde
Skldml poetisk Frembringelse, en ud.
skammask, f. p. , a)
2)
Digtning, Poesi, Digt. refl., skammask (nu skammask sin)
Skldmr (skjaldmr) en Pige som skamme sig, fole Undseelse. Som
gjor Vers , digter. dep. a.: skammask e-s skamme sig
Skldskapr (-ar , uden pi.) , m.. ved, for noget. b) recipr., udskjelde
Skjaldskab , Digtning , Poesie; Digt, hinanden, I.

Vise (nii kver mar skldskap til
hungar manni); skldskapar - grein
Art, Slags af poetisk Udtryksmaade.
-httr poetisk Udtryksmaade. -laun,
n. pi., Belnning for et Digt. -ml,
Skammar-, see under skmm.
Skammbeinn , adj. , som har korte
Been, B.
Skammbiti, m., en Bjlke, som oven-
til gaaer imellem Sparrerne i en Byg-

a) Fremstilling af Poesiens Vsen, ning; mods. langbiti, /; skammbita-

isr dens Form og Udtryksmaade. lopt et Loft, som hviler paa skamm-
b) poetisk Udtryksmaade. c) =i bitar,B.
gkaldmli. Skammbrags, adv., med en hurtig
Skalf, 1. og 3. s. impf. ind. af Bevgelse, hurtig.
skjal fa. Skammdegi (-is, uden pi.), n. , de
Sklhs = skli. korte Dage , Tiden, naar Dagene ere
Skli (-a, -ar), m., a) Hovedbyg- korte.
ningen paa en Gaard; spec. elda- = Skammdoegr, n. pi., d. s.
skli el. den Sal, hvor Familien sam- Skammdoegr, adj., med korte Dage,
ledes ved samt spiste og sov.
Ilden, I.
b) ofte om et enestaaende Huus, Skammfeilinn, adj.y skammfullr. =
paa ode Strkninger, hvor Rovere havde Skammftr (kort Fod), en som har
Tilhold; skla-bdi Beboer(en) af en kort, korte Been (cogn.)
tkli b. -biinar Tpper, Tapetserier Skammfulligr {for -fullligr), adj.,
 SKAM;HF13LLR skammyrda 475

skamfuld, som vidner om Skamfuldhed^ ikke havde kommet til at kmpe saa
Undseelse, -liga, adv, lnge. Eiga skamnit eptir el. eiga
Skammflllr, adj.y skamfuld, undsee- skammt eptir lilifat have en kort Tid
tilbage at leve i.
Ordsprog: skamma
Shammfyllask C-isk, -disk, -zk), v. stund verr hiind hggi feffin Hev-
pass., skamme sig., undsee sig. nens Glde varer kun kort Tid. c)
Skammfylli, /"., Skamfuldhed.) Und- ueg., kort : me skmmu mli kortelig,
seelse, Blufrdighed., Skam. i Korthed. 2) som adv., ) skammt,
Skammfylling, /", skammfylli.= n. sg. (acc.^ kort: skammt fra bygg-
Skammfcera (?), V. ., Qd. skam- um kort fra beboede Steder. 6)
frde^ behandle slet, fordrve ved slet fyrir skmrau Qdat. sg. n.") for nylig,
Behandling. for kort Tid siden. c) skmmum
Skammfoerr som er i Stand til kim (rfa/. pi.), kort Tid: hann sat skmm-
at tilbagelgge en kort Vei. um vi drykk.
Skemmrum (com-
Skammgr som er nytter, til Gavn par.) kortere Tid.
5) subst., skammt
kun for en kort Tid, I. kort Stykke Vei : ok er skammt var
Skammhls en som har en kort Hals til skips da de havde et kort Stykke
Vei til Skibet.
Skammiiendr , adj. , som har korte Skammrif, w. pi.. Brystet af et slag-
Arme. tetKreatur Qisr Faar) tilligemed Bo-
Skammhygginn kortsynet, uforstan- vene; skammrifja-mikill (om en Mand)
dig.
bred over Brystet.
Skammlaiiss, adj., a) som er uden Skammroekr, adj., som snart glemmer
Skam el. Vanre. b~) som man ikke
behover at skamme sig ved el. for. Fornrmelser, ikke hevngjerrig ; mods.
langrkr, langrkinn.
2) skammlaust, n. sg., adv. , uden Skammsasiligr, fldf/., skammelig ; van-
Skam el. Vanre: at J) lialdir enga
rende, -liga, adv.
{)in^mt>nn |)ina skammlaust fyri (hn- Skam.mskeptr , adj. , med et kort
iira) at du beskytter ingen af dine Skaft.
Thingmnd mod ham saaledes , at du Skammstafa, V. a., forkorte i Skriv-
ikke har Skam deraf. ning, abbreviere, I.
Skammleitr, adj., som har et kort Skammstafan og -stfcn (-ar, staf-
Ansigt.
Skammlifi, n., ) kort Levetid. anir), f.,
skrivning,
Forkortning
I.
i Skrivning, Kort-

6} det at have kort Tid tilbage at

Skammstr,adj., kun skikket til et
leve i.
kort Ophold, farlig at opholde sig lnge
Skambuuifr, adj., a) som lever kort.
6) som har kort Tid tilbage at
paa, B.
Skammsni, n. og f. indech, Kort-
leve i.

Skammligr, adj., i) kortvarig, I. synethed, Uforstandighed, Dumhed.

2) =
skammarligr , B. -liga, adv., Skammsjviligr og -snligr, adj., som
vidner om Kortsynethed, Uforstandig-
paa en skammelig Maade.
Skammminxigr, adj., som husker kun hed, -liga, adv.

kort Tid, glemsom. Skammsnn, adj., kortsynet, uforstan-

Skammmli Korthed i Udtrykket, i
dig, dum.
Fortllingen. Skammta (-aa, -at), v. a., dele,
Skammnaktr , saa nogen at
adj. ,
uddele i Portioner: s. mat uddele Mad
man maa skamme sig , undsee sig, {til Folkene'), I.

blues. Skammtalar, adj., som taler, ud-

Skammorf Skaft til en torfljr, /. trykker sig kort, korttalende.
Skammr (skmm skammt) , adj. ,
,
Skammtr (-ar, -ar), m.. Deel, Lod,
compar skemmri, superl. skemmstr,
. Portion (^isr af Mad)
skornum ; i
a) om
legemlige Gjenstandes Udstrk- skammti (afmaalt) knapt, sparsomt.
ning i Rummet, kort (Jfr btuttr^ : skmm Skammvaxinn kort af Legemsbyg-
enni* kort rme; skamma lci kort ning.
Stykke Vei; skemmri , skemmst lei Skammvinnr, adj., som er af kort
kortere, korteste Vei. 6) om Ud- Varighed, kortvarig.
strkning i Tiden, kort (jfr stuttr): Skamvi'ss kortsynet, uforstandig,
bkamma Iir kort Tid; at skemmri Skammyra, V. a., udskjelde , for-
myndi hafa ordit fundr jteira at de Iiaane med Ord.
476 SKAMMDI- SKAPFELLDLIGR
Skammdi, n. , kortvarig Vrede
lidenskabelig Opbrusen.
Skammligr, adj., som er af kort
Varighed^ kortvarig.
i) som seer
ud til ikke at kunne leve lnge, have
kun kort Tid tilbage.
Skammrr, adj., d) som lever kort
fid. 6) som har kort Tid tilbage
at leve i.
Skn C-ar, -ir)* /"> ) Skorpe.
i) Skind Qpaa MelK).
Skna (-aa, -at), v. ., blive be-
dre (om Veiret., en Syg) ; impers, : e-m
skn ar en er i Bedring, 1.
Skney, Skni og Skaun (oprindel. ?),
Skaane.
f.,
Skap (-S, skp), n., A) uden pl.y
U Skikkelse, Form, Figur. 2) Be-
skaffenhed, Natur ; Forhold, el. desl :
at |)vi skapi i det, lignende Forhold.
3) Sind, Sindelag, Sindsforfatning,
Sindsbeskaffenhed; Gemyt: e-m fellr
e-t vel i s. noget er efter ens Sind^
behager ham; vel skapi farinn af god
Gemytsbeskaffenhed; at eim hafi nsta
i allt s, koniit (ligesom: at hele deres
Indre nr var oplaget, angrebet, saa
der ikke var Plads for mere., det maatte
bryde ud , d. e.) at de var nr ved
at grde. b) Humeur: i gu skapi
i godt Humeur. B) i pi., skp , i)
Skjebne., hvad der er bestemt afSkjeb-
nen: eigi m skUpunum reiina Skjeb-
nen maa have sin Gang.
2) Kjns-
dele, Skamdele; skaps-andmarki Feil
ved ens Sindsbeskaffenhed, Characteer-
feil., (s s. lagisk fyrir G., at hann
elskai konur flciii eim ^ er hann
tti). -hfn Sind, Sindelag , Sinds-
beskaffenhed ; skapa-dgr den af Skjeb-
nen for en bestemte Ddsdag ; Ordsp. :
enginn kemsk yfir sitt s. ingen lever
lnger end det er ham bestemt af
Skjebnen. -skipan det at ens Sind
forandrer sig, Sinds forandring.
Skapa, see skopa.
Skapa (skep, skp, skapt og -aa,
-at), V. a., 1) give noget en vis Form
el. Skikkelse, danne, tildanne. b)
sik eptir gra manna sium ud-
fi.
danne sig efter gode Mnds Sder.
2) skabe, frembringe : gu skapai him-
in ok jU. 3) forordne, bestemme,
afgjre: f)i skalt einn s. ok skera
okkar i millim (jfr skeia) ; skapa ok
skera um e-t afgjore, bestemme efter
eget Godtbefindende.
b) spec, be-
stemme (^om Skjcbnens Tilskikkelser'):
s. ek at S., at hann den Skjebne til-
deler jeg S., at han etc; s. e-m aldr
el. forudbestemme ens Alder, hvor lnge
en skal leve (^sotn Skjebnens Gudinde), df
gjre Ende paa ens Liv; e-m er e-t
skapat noget er en tilskikket af Skjeb-
nen.
4) tildele: s. e-m gan hlut
fyrir sitt starf betale en godt for hans
Arbeide.
/i) skapar, p. pr., 1) som
har en vis Form el. Skikkelse : skapat
skegg tilstudset, klippet Skg (saa el.
saa). 2) beskaffen, af den el. den
Beskaffenhed el. Natur : sok sv skp-
uj sv skapat vtti Vidnesbyrd af
den Beskaffenhed.
3) tildeelt , til-
skikket af Skjebnen; at skpuu over-
eensstemmende med Skjebnens Bestem-
melse, med Menneskernes almindelige
Lod : vri at at skpuu fyri aldis
sak ir (efter Alderen var det naturligt)
at lifirlengr; lta skeika at skp-
uu lade det gaae som Skjebnen vil,
lade Lykken raade; lta skapat skera,
d. s.
Skapan og SKPUN (-ar , skapanir),
f.,
Dannelse; Skabelse.
Skaparfi og -arfuni C-arfoni^ -a,
-ar}, m, den som iflge Loven erbaa-
ren til Arv, legitim Arving.
Skapari og -ERi (-a , -ar) , m..
Skaber.
Skapbt, eg. Forbedring af el. hvad
der forbedrer Sindet; jfr skapbtirj
Lindring i Sorg (?), B.
Skapbrr iilsindel, hastmodig, ha-
stig, hidsig ; jfr brskapar.
Skapbrestr Characteerfeil.
Skapbtandi, m., en som iflge Lo-
ven er forpligtet til at erlgge Boder
til den Drbtes Slgtninge; mods.
skapiggjaudi.
Skapbcetir, m., en (noget) som for-
bedrer ens Sindelag: at var mlt,
at hann vri engi s. Hallgeri at
han ikke bidrog til at gjre hende
bedre.
Skapdaui, adj., som doer paa en
for ham passende Maade.
Skapdeild , f. , Besindighed; hann
hefir meiri s. enn r; skapdeildar-
ma5r en besindig Mand, en som kan
beherske sig.
Skapdrottinn en, som er ens rette,
lovlige Herre.
Skaperfingi skaparii.=
Skaperi, see skapan.
Skapfarinn hvis Sind el. Sindelag er
saa el. saa beskaffent.
Skapftt, n. adj. , i det upersonlige
Udtryk: e-m verr s. en bliver hidsig,
vred.
Skapfelldligr, -felligr og -felli-
 SKAPFBLLR SKAPVAR6R 4?7

LiGR, adj., som er efter ens Sind, just vil komme til at gjore en god Reise
saaledes som man vil nske el. have (ironisk).
det, behagelig, kjr; s. i andllti som Skapprr som har et delt Sind^
har et ret behageligt Ansigt. h {sindet.
Skapfelldr, adj., =
skapfelldligr, -Skapr (d. -skab), see i herskapr,
Skapfelli, see skapferll. kaupskapr, vinskapr etc.
Skapfelligr, skapfelliligr, ieeskap-
felldligr.
Skaprligr, adj., = sjlfriSligr.
Skapraun (Sindsprve) , Sindskrn-
Skapfer, /*., og skapferi (-is, uden kelse, Hjertesorg, rgrelse, Fortrd :
pL), n., Sind, Sindelag, Tnkemaade^ gra e-ni e-t til skapraunar j hafa hina
Sindsbeskaffenhed ; jfr lund, lunderni. raestu s. af e-u; skapraunar-Iauss, adj.,
Skapferli og -felli (-is, uden pL), som ikke volder Sindskrnkelse el.
n., = skapferli.
Hjertesorg: {at er mer eigi skapraunar-
Skapglikr (-likr) , adj. , af lig- laust det volder mig stor Sorg. -or
nende Sind, Tnhemaade, lig af Cha- rgrende, krnkende , oprorende Ord.
racteer.
ikaprauna-samliga, adv., paa en r-
Skapgr af et godt Sind, Gemyt; grende, krnkende, oprorende Maade.
i godt Lune: misjafnt s. vi drykkju. Skapralna (-aa, -at), v. a., m. dat.,
Skapgcei, n., godt Sind, Gemyt. rgre, krnke, forvolde Sindskrnkelse.
SiCAPGFR, adj.., sagtmodig af Cha-
Skapskifti det at en forandrer sit
racteer.
Sind, Sinds forandring.
Skapharr haard af Sind., Charac- Skapstrr af en hidsig, heftig Cha-
teer.
racteer.
Skapheimskr fremfusende, hidsig af Skapstyggr som er kort for Hove-
Characteer ; dum (^). det, opfarende.
Skaphgr som er sagtmodig af Cha-
racteer. Skapt (-s, -skpt) ., a) Skaft, ,

Skaphfn Sind, Sindelag Sindsbe- Haandfang Haandgreb.

, b) et (et
skaffenhed.
y

Skaf lignende') Kaslevaaben (af Tr,

I =
Characteer, kefli?); at nkkurr J)ori at skjta
Skapillr ond af Sind,
ildesindet.
skapti einu niti hnuni at nogen tor
Skaplettr som er i godt Humeur; kaste et Kasteslykke mod ham, d. e.
impers. : e-m er skapltt en er i godt
tor gjore anderledes end han vil.
Humeur. c) Maalestang: raer skapti er taugu
Skapligr, adj., passende, passelig, at skipta.
d) Spolen i den gamle
overeensstemmende med hvad der bor Vvers fol. e) Hale', {saal. om Ha^
finde Sled: eiga skapligan fund vi e-n
len paa en Comet).
have passende Grund til at sge ens Skapthr, i Forbindelsen skapth sol
Mode; var fundr J)eira deres Sam-
s.
Solen, naar den, fra det Sted hvor en
menkomst gik ret godt af; skapligt staaer, synes at vre saa hit over
rendi =
skapnaarrendi. -liga, adv., Horizonten som
(hvilket nrmere
et Spydskaft er langt
passende^ paa en passende Maade. beskrives i Biskop
Skaplkr, see skapglikr. Thorlaks Christenret).
Skaplondar, adj., af den el. den Skaptker og skapker et Kar med
Sindsbeskaffenhed, Characteer. Skaft el. Haandgreb, hvoraf man skjen-
Skaplynd, n. , Sindelag, Sind; jfr kede i Drikkehornene. (Uden Grund
skapferi, lund. antages skapker for rigtigere Form,
SkaplIstr Characleerfeil, Tempera- ved at henvise til det tydske schpfen).
mentsfeil. Skaptkringla Cskapkringla) et Slags
Skapmikill heftig, lidenskabelig af Lcgeti bestaaende af en rund Skive,
Characteer. hvorigjennem der gaaer en Pind., hvor-
Skapmcnir, n. pi.. Sind, Characteer. paa den omdreies som en Top, Spinde-
Skapnar, m., 9 Sikkeise, Form, kone.
Figur: i skapnai af Legemsbygning., Skaptlauss , adj. , som er uden
Legemsdannelse. 2)
hvad der er Skaft.
passende, passeligt, overeensstemmende Skapttr =
mondull.
med hvad der bor finde Sted; skapn- Skapvandr, adj., vanskelig af gjore
ai^ar- viring fortjent re. -orendi tilpas; hann er einlyndr ok s.
passende, fortjent Udfald af ens rende, Skapvargr en som har et meget ar-
Sendelsr: J) moni eir hafa s. de rigt Sind, I.
4^8 SkAPfcKkl SKARPLIOtt

SKAPKKKR, adj., som er efler ens fyri skildi nu er Skjoldet borte., nu

Sind, behagelig, staaer man blottet., d. e. nu har man
SKAPiGGjANDi , m , en som efter Lo- mistet en mgtig Slotte, en brav For-
ven er berettiget til at tage Boder for svarer (el. lign.). b) {nrmest =) Tab,
Drabet paa en Slgtning; mods. skap- Skade: hafi |)r fraendr meira s. hggv-
btandi. it i tt vra, cnn elc. du og dine
SKAPiNG Thing, thingligt Mode, som Frnder have tilfiet vor Slgt saa
holdes til bestetnte Tider hvert Aar stor Skade ved Manddrab, at etc; jfr
(vring:, al|)ing, lei). frndskar, ttskar. c) Mangel,
SKAPUNGR tungsindig, bedrovet; mest det manglende.
impers.: e-m er skap{)ungt en er me- Skara (-aa, -at), v. a , hugge
get bedrovet, sorgfuld. Skaar i; ueg., forringe, tilfoie Tab el.
Skar, i. og impf. ind. a/'skera.
3. s. Skade.
Skar (-s, skor), w. , a) det at rage Skari (-a, -ar), w., en med Hare-
(noget fra etSted til et andet); df skaar (cogn.)
neg.., fjendtlig Forstyrren, Fjendtlighed; Skardr, adj. (el. p. pr.)., med Skaar.,
fara me skari nokkuru at e-m vise eller Rifler i, skaarel: skarr skjldr^
en Fjendtligheder.
b) hvad der ra- ueg.: sitja yfir skrum hlut lide Uret;
ges bort el. tilside; df Tande: taka bera skaran hlut fy rir e-m lide Uret
skarit af Ijsi pudse Lyset, I. af en.
Skr, adv. compar., superl. skst, no- Skarfr (-S, -ar), m., Aalekrage
get^ en Smule bedre. (pelecanus carbo); skarfa-kl Skeeurt
Skara (-aSa, -at), v. a. og n. , 1^ (cochlearia officinalis), I.
lgge paa hinanden i Lag som Tag- Skari (-a , -ar), w., Skare, stor
steen^ sammenlgge, sammenfie (Br- Hob, Mngde Mennesker; jfr her-
der, f. F. i et Tag) sanledes at Kan- skari.
ten af det ene Stykke dkker Kanlen Skari (-a, -ar), m., ung Maage;
af det nrmeste, ved at lgge det enes Maage i Almh., Skaar e ; jfr mskri.
Rand ovenpaa den anden; (skip) skarat Skari (-a, -ar) , m. , efter B =
skjldum milli stafna med en Rkke IjfarLeedrag {?), men almindeligt
af Skjolde langsmed hele Skibsbordet, om en af de Rader el. Strimler paa
mellem Slavnene.i saaledes at det enes en slagen Grsmark , hvis Brede de
Kant bedkker Kanlen af det nrme- fortlbendt Leedrag bestemme^ el. (of-
ste. 2) V. n. , eg. have en frem- tere) om en
Dobbeltrad el. Dobbelt-
staaende Rand el. Kant, el. en Kant rkke af saadanne Strimler , el. en
som bedkker Kanten af det nrmeste; Omgang, hvoraf den ene slaaes i ind-
mest ueg., i Udtrykket; s. fram or e-m advendt Retning mod det ikke slagne
(e-u) overgaae. Grs', den anden i udadgaaende ; df
Skara (-aa, -at), v. a. og ., A) ogsaa selve det slagne Grs af saa-
V. a.f m. acc. (sjelden m. dat.), i) danne Strimler (= miigi), /.
rage (noget fra et Sted til et andet : Skark (s, uden pi.), w., i) Larm,
hann skarai (skna) upp undir ft- Sti, Bulder.
2) Ufred, Fjendtlig-
borit; Ordsp.: hverr skarar eld at hed: (^r) hfu tt s. nokkut. j

sinni kOku (hver rager Uden til sin Skarkali ogsaa skjarkali (-a, neppe
Kage) enhver soger at mele sin Kage, i pi.)., m., =
skark.
I; s. e-t (e-u) saman rage sammen. Skarlat (^kaIlat) og skarlak (-s,
Impers.: skarai ofan Ijinn den rage- -t el. -l)k), n. , Skarlagen; skarl-
des, gled ned.
2) (jfr skar b) ats-kpa Skarlagenskappe, -kli, n.
8. Ijs pudse et Lys, I.
B) v. w., pi.. Skarlagen. Klder af Skarlagen;
s. i eldinn rage, rre om i Ilden (for og fl.
at den skal brnde bedre). Skarn ^-s , uden pi.) , n. , Skarn,
Skarbtr (-S, -ar), m., (senere Ord?)., SnavSi, Ureenlighed.
Lysesax, I. Skarnyri, n. pi.., uteerlige Ord, B.
Skarband Hovedbaand^ Pandebaand. Skarpeggjadr, adj., med skarp Eg.
Skard (-S, skrj, n., Skaar; Ind- Skarp RYGR som seer skarpt.
snit i; s. i egg, knifij s. i vUr Hare- Skarpleitr, adj.., som har et ma-
skaar. b) jergklft., en brat For- gert, skarpt Ansigt, skarpe Ansigts-
dybning i en Fjeldryg eller mellem to trk.
Fjeldkanter.
2) i ueg. Talemaader Skarpligr, adj.^ som vidner omSkarp-
v) en aaben ubesat Plads: nu er s. hed , Barskhed , Heftighed etc. -liga,
 8KRPR SKAJT 479

adv., hidsig, heftig; mandig^ kjkt: Skattheimta, -heimtan og heimtun,

kjta s.
Skarpr (skrp, skarpt},
etc, 1) eg., a) om skrende Redskaber :
skarpt sver, skorp eg?. b) haard,
skrumpen; klemmende; skarpr belgr;
skarpar lar j skarpt band. b) halv-
neg., mager, skarp af Ansigtstrk: mi
syndisk hann s. ok bleikr. c} skarp,
mager^ ufrugtbar: landit var skarpt ok
litit matland.
c) knap, mangelfuld ;
f.,a) det at fordre Skat betalt. b)
adj., skarp, Inddriven af Skatter, Paalg.
Skattjarl skatskyldig Jarl.
Skattkonungr Skattekonge, skatskyl-
dig Konge.
Skattland Skatteland, skatskyldigt
Land.
Skattmar Skattebonde.
Skattr -s, -ar), m.. Skat: gialda
skatt svare, betale Skat; heimta (saman
)

Talem: hr er skarpt um at skera skatta indrive, opkrve Skatter. b)

(jfr d.: her er Smalhans Kjkkenme- Skat, Liggendef ; skafta-hfingi en
ster). 2) ueg.^ hidsig^ heftig: skorp som fores taaer Indkrvningen af Skat-
deila skarp Trtte, Tvistighed; skorp ter (jfr Skatmester), -lauss, adj., skat-
skra heftig Kamp.
B) skarpt, n. fri.
s. (acc), adv.^ hidsig, heftig. Skattvarr, adj., betalbar i Skat.
Skarpskyggn skarpsynet, skarpseende, Skattyrask (-isk, -tisk, -zk), v.
recipr., give hinanden Stikpiller, Spotte-
Skarpvaxinn mager af Legemsbyg- gloser; skjelde hinanden ud.
ning. Skattyri, n. pi.. Stikpiller, Spotte-
Skarpvitr skarpsindig. gloser; Skjeldsord: blot ok s. Banden
Skrri, adj. compar., sksfr^ supert., og Skjelden.
noget., Smule bedre. Skac (-ar, -ir), f. (ogsaa n., -s,
Skrs, see skass. pi. d. s.), i) eg.: en Skindlap (G);
Skart (-s, uden pl.)^ n.. Prydelse., df (om) Skeden el. Forhuden paa He-
isr om stadselige, prgtige Klder, stens Avlelem (^nu alm. kaldet mi gi).
Stads, Pragt i Kldedragt; skarts- 2) Dgenigt, Drog: i ert s. at
kona en Kvinde., som klder sig prg- meiri.
tigt, -mar en Mand^ som klder sig Skadhvtr med hvid skau (om
pragtfuldt. Heste); jfr skau, 1.
Skarta (-a5a, -at), v. ., a) gaae Skal'mgr adj. , (som det synes)
,

pragtfuldt kldt, stadse, I. b) klde som lader Vandet gaae gjennem Kjons-
godt, falde i Oinene. lemmets Skede (uden at Lemmet kom-
Skartsamligr, adj., pragtfuld, prg- mer til Syne; om Heste).
tig; pyntelig, -liga, adv. Skacf (s, pi. d. s.), n., en lang og
Skartsamr (-som, -samt), adj., til- laadden (?) Hale.
bielig til Stads., Pragt i Klder; Skacf, see skaup.
pyntelig, stadselig. Skaufhali (skaufali; -a, -ar), ni.,
Skrum, 1. pi. impf. ind. af skera. (Benvnelse paa) en Rv.
Skass el. skrs (^-,skss), n., Furie, Skaufi (-a, -ar), m., d. s. (cogn.).
Jeltekvinde; deraf om en arrig Kvinde: Skauflggar, m. pi., de bageste Fin-
mesta s. en rigtig Furie. ner paa visse Fiske, B.
Skata (sktu, skotur), /". , Rokke Skaun (-ar, -ir), f., antaget af Eg.
(raja^. oprindel. at betyde noget der dkker,
{Skatt, siipin. af skeftja. beskytter, =
skjl (jfr d. skaane) ;
Skatta (-aa, -at), v. ., ) paa- df Benvn, paa et Skjold. Jfr
lgge Skaller, beskatte. b) gjre Skney.
skatskyldig: s. land undir sik. Skaup (findes ogsaa skrevet skop,
Skattbni = skattmar, /. skauf; jfr skop; -s, pi. d. s.), n..
Skattgilda (-i, -a, -t), v. a., gjre Spot, Nar: hafa e-t i skaupi gjre
skatskyldig: S. skattgildi jrndi. Nar af noget,spotte; gra s. (mikit
Skattgildi, n., a) det at betale Skat. s.) af e-u; hefir af |iessu . dvinrinn . .

b) Skat, Paalg. s. ok skemmd det bliver Spot og Skam

Skattgildr, adj., for Fanden.
lgger Skat, skatskyldig. Skadt, 1. og 3. s. impf. ind. af
Skattgjald, a) det at betale, erlgge skjta.
Skat.
b) Skat, Paalg: leggja s. Skalt {-s, pi. d.s.), n., Skjde, Hjme,
paalgge Skat. Flig: borin i fjrum skaatum bragt,
Skattgjf = skattgjald a. baaren i fire Skjoder, d. e. af fire Mnd i
 :

480 SKAUTA- SKKI\A

etStykke Klde^ hvoraf hver holder om Skegglingr (-S, -ar) , m. , en ung

sitHjrne.
h) Seilskjod: hafabeggja skeggla. 2) see i faskegglingr.
skauta byr seile rumskjds. c) Skjd Skeggraust =3 skeggrodd.
(paa Kldningsstykker ; jfr laf, bla) Skeggrdd Skgrst , (susende) Lyd
bera liluti i p.j skikkja hladbiiin i s. frembragt ved at blse i Skget:
nir^ jarl hafi raua skikkju, ok {)ey(a skeggraustina blse i Skget.
drepit upp skautunum. ^) deraf Skeggsr som har langt Skg.
Skjd (som i Dansk , paa ens Skjod) : Skeggstar den Deel af Ansigtet.,
(hann) liggr i hennar skauti hviler i hvor Skget voer.
hendes Skjod.
2) et Slags Fruentim- Skeggx en krum Oxe.
mers Hovedpynt ; jfr faldr. Skegla (-i, -da, -t), v. a. , (for
Skauta (-aa, -at}, v. a., s. ser skelgja =
skjlga?) gjre skjev el.
stte et skaut 2 paa Hovedet ,
pynte krumpet., vrnge, I.
sig dermed; jfr falda. Skki (-ar, -ar og -ir), f, et Slags
Skautfeldr en fcldr, som har skaut hurtig seilende Krigsskib.
2) en Skee,
i, c, I, 3) i pi.., Skede, I; skeiar-brandr
Skauthetta en Htte med nedhn- en br. (see d. O.) paa et saadant Skib.
gende Flige, Hjorner (?). -kylfi d. s. (?).
Skauti (-a, -ar), w., det hvori noget Skei (-s, pi. d. 5.), n., a) Lob.,
indknyttes. Loben: skopa (skapa) s. tage Tilspring
Skautkonungr Skjiidkonge (cognj. el. Tillob; lave sig til at lobe. b)
Skautreip det til et Seilskjod ho- Trav , spec. det at en Hest gaaer i
rende Toug. Pasgang: hann rei s. eptir tunina
Skauttoga, V. a., trkke (en) hid og red i trav.
b) Bane, et Stykke Vel,
did ved Skjderne (jfr skaut 1, c). en lober (f. Ex. naar en lober om-
Skeja (ske, skadda-skddum, skatt), kap) : hafSi hann runnit skeiit til
V. a., eg. skre ^ m. dat. og acc: s. hlfs han havde tilbagelagt den halve
hri snu skre^ klippe Haaret; deraf Bane. c) den lobende Tid: nokkurt
beskadige, skade^ fordrve^ skamfre; s. nogen Tid; skeis-endi Lobels el.
saare: ef arir menn s. f)ar jru Banens Ende.
beskadige; var engu hans hri skatt Skeida (-aa, -at), v. a. , trave,
ikke et af hans Haar var beskadiget. gaae i Pasgang., I.
Skef, i. 5. prs. ind. af skafa. Skeibgata Vei, Sti., hvor man kan
Skefill (-Is, ikeflar), m., Skrabejern^ lade en Hest trave.
Kradsejern, Kradser., 1. Skeihestr Traver., Pasgnger.
Skefjur f. pi., [Bark? df Svb i Skeiir, see skci.
Almindeligh. ?) i Forbindelsen hafa sik Skeiklofi en som skjever ud med
i skefjum holde sig i sit Skind, styre Benene., el. gaaer paa en uanstndig
sig, 1.
Maade.
Skefla (^-i , -ta, -t"), V. a. impers., Skeireir, adj., (om Vei) saaledes
dannes til en skafl 2; haflUr (acc.) at man kan lade Hesten trave.
skeflir. Skeira, V. n., lade Hesten trave.
Skefu (-is, pi. d. 5.9, M., en liden Skeifa (-U, -ur), f., Hestesko, 1;
tor Trbul, B. skeifu-brot Stykke^ Stump af en Heste-
Skegg (-S, pi. d. s.), n., i) Skg L
Talem.: skra undr e-m krybe,
s.
sko,
Skeifhggr, adj.., som hugger skjevl,
ydmyge sig for en. 2) Kam (paa ikke rammer.
en I^'gle). 3) Jernpigge, Jernspid-
skjev, krum; jfr inn-
Skeifr, adj.,
ser paa Forstavnen paa et Skib.
fekeifr, uf skeifr.
Skeggbarn skgget Barn.
Skeggi (-ja, -jar), m., eg. skggel Skeika (-aa, -at), v. n.., rave, vakle:
bevges med usikker Retning; e-m
Mand; see i cyjarskeggi, hraunskeggi.
Skeggja (-U, -ur), f., Oxe; jfr skeikar ftr en glider med Foden,
trder feil; Talemaade: lta s. at
skeggx.
Skeggjar, adj , som har Skg, skpuu lade Skjebnen, Lykken raade.
skgget. Skeikull, adj., ustadig, ravende,
Skeggla (-U, -ar), /"., = rytr. So- vaklende, B.
fugl (larus tridactylus ) , I. Skeina (-u, -ur), f.. Uden Rift, li-
Skegglauss, adj., skglos, 2) det S aar. Skramme; skeinu-httr, adj.,
uden Kam (jfr skegg 2), sem let kan bibringe Saar , som med
 Sk^I!VA SfcRLLR 481

Lethed kan tilfoie en Skade (i Kamp). Skeliga, adv.., synes at betyde: hur-
-samr, adj., d. s. tig^ i Hast, =
skjtliga (maaskee for
Skeixa (-i, -da, -t) , r. . , saare skjliga, ogdetigjen /"or skjalliga flyg-
let. B) skelnask^ /*.
/?., pass., blive tig*jfr skjala B , el. for skliga,
let saaret. og saa at henfre til skva flyve^ svceve,
Skekill (skekkill? el. skkill) (-s, fores hurtig hen).
-lar), m., Udkant^ Snip (paa et Skind, Skeligr, see skeleggr.
en Hud el. lign.), I. Skeubngr (-S, -ar), m.., en Art
Skeinisamr, adj., skeinusamr.= Hval.
Skeit, 1, og 3. s. impf. ind. af skita. Skelkinn, adj.^ spottende, spottefuld,
Skekkixg (-ar, -ar), /*. , det at Skelkja (-i, -ta, -t), V. a., indjage
skekkja. Frygt, forskrkke.
Skekkja (-11, -ur), f., Skjevhed, Skelkja (-i, -ta, -t), v. a., drive
skjev Stilling. Spot med, spotte: s. at e-m, Skelkj-
Skekkja (-i, -ta, -t), v. a , bringe ask, f. p., gu ltr ekki skelkjask
i en skjev Stilling^ gjore skjev. Gud lader sig ikke spotte.
Skekkjask, f. p. , pass., komme i en Skelkr (-S, uden pi.), m., pludselig
skjev Stilling. og kortvarig Skrk, Forskrkkelse : e-m
Skel (-jar, -jai), /". , a) Musling; skytr skclk i bringu en bliver bange.
Muslingskal.
b) Skal ^ noget skal- Skella (-U, -ur), /"., Skralde:
lignende. Skl; skelja-mo!i Musling- skaka skcllu at hrossum skralde for
skaller knuste i smaa Stykker. at gjore Hestene skye.
SKELEGGLir.R, adj. , som vidner om Skella
(skell, skall-skullum, skollit),
Mod, Bestemthed og Raskhed, -liga V. smelde, stode mod noget saale-
n.,
(forkortet i Udgaverne til skeliga?;, des at der frembringes en skingrende,
adv.^ modigt, dristigt. hladskende Lyd : hur skellr aptr smk-
Skeleggr (i Udgaverne staaer ofte ker i; jfr hnefar skuUu at bori;
urigtig skclegr undertiden
el. skeligr, skall hnum hggift i det samme fik
skjaligr), adj.,eg. med Eg^ saa tynd han det smeldende Hug, ramte det ham.
(haard og skarp) som en Skal; deraf Talemaader : nrri skall hur hlum
ueg., modig, bestemt: vru allir skel- (Dren havde nr smeldet Hlene, d.
egg:ir i J)vi, at skiljask eigi vi5 hann e.) det var med Nd og neppe man
de vare fast besluttede paa ikke at slap derfra; impers.: cim skall, er
forlade ham; s. i rum raadsnild og skyldi det ramte den rette, det gik ud
djrv i Udforeisen deraf; formennirnir over den, som det skulde.
einhar()ir o^ skeleggir um allt at, er Skella (-i, -da, -t), v. a. og n., A)
eir vildu at hafask. V. a., i) m. dat., stode noget imod no-
Skelfa (-i, -da, -t), v. a., 1) eg.., get, saaledes at der fremkommer en
bringe til at skjlve, bve; ryste; kladskende Lyd: s. hur aptr smkke
liann skelfi svcrit gjorde hurtige Be- en Dr i: s. lfum klappe med Hn-
vgelser med Svrdet, svang det, derne.
Talemaade: s. skolleyranum
2) ueg., forskrkke, indjage Frygt, vi e-u lade noget gaae ind af det
gjore bange: hann tlar at s. hana ene Ore og ud af det andet, I. 2)
ine5 harindum; s. e-ra hjarta indjage m. acc, skre, hugge noget af el. bort
en Frygt.
b) forstyrre: s. hamingju med et Snit el. Hug: s. e-t afj s. e-t
e-s. i sundr.
B) v. n.: s. upp ok hlja
Skelfiligr, adj. frygtindjagende, slaae en hi Latter op, skoggerlee; s.
frygtelig, forfrdelig, gyselig^
,

I. -liga upp yfir sik, d. s , I. 2) skjlde,

adv., 1. skjende: s. e-n skjende paa en.
Skelfing (-ar, -ar), /"., Frygt., Rd- Skellibrogb, n. pi., Spg, Ganteri,
sel, Gru. Skellihltr Skoggerlatter: reka upp
Skelfir (-8, -ar)i ., den som brin- s. skoggerlee.
ger til at skjlve el. bve. Skellihurb en Dr , som smkker i
Skelfiskr Sklfisk. af sig selv (jfr Mellemdr).
Skelfr, adj., a) eg., skjlvende, Skellr (-S, -ir), w., Smeld, Smk,
rystende, bvende.
^) lialvueg : at Kladsk, skingrende Lyd af Ting, som
ek skula fyrir f> sOk mia skclfra stode sammen, slaae imod hinanden;
at jeg af den Grund skulde tale med s hlaut skellinn, er skyldi (Talemaade)
mere bvende Stemme. b) ueg., = eim skall, er skyldi (see skella,
rd, bange. V. n.).

(81}
48^ SkBLMIR SKERA

^KELMiR (-is, -ar}, 1., eg. for Skemmtan (-ar , -ir) f. , det at ,

skeliir, den som indjager Skrk; df skemmta (Morskab); skemmtanar-lif

Skjelm; Skurk (ofte som Skjeldsord fornoieligt Liv. -ra morsom^ for-
for at betegne Foragt og Afsky). nielig Samtale, -samligr, adj., mor-
Skelmiskapr (-ar, -ir), n.. Ondskab^ som , fornielig : skemmtanarsamlig
Skarnagtighed, Skurkagtighed. seta fornoieligt Ophold; o. fi.
Skelpa (-U, -ur), /*., Vrngen af Skemmtanligr, adj., som er til Mor-
Munden og Ansigtet, som den der stik- skab., Fornoielse, morende, underhol-
ker i at grde: gra skelpur. dende.
SKELUNNR tynd som en Skal (Mus- Skemmtiligr, adj., = skemmtanligr.
-liga, adv.
lingskal ?).
Skemill (-Is, skemlar), m., = fdt-
Skemmtinn, adj. , som er morsom,
skjemtsom., underholdende.
skemill.
Skemma (-U, -ur), /"., en (liden) ene- Skemr, adv. compar., superl. skemst,
kortere, kortest (i Tidsforhold): lengr
staaende Bygning (af skammr), df a)
enn s. saalnge som muligt ; s em skemst
Fruerstue, isr en Bygning, Bolig for
Jarledttre. -~ For- saa kort som muligt.
Konge- el. b) et
Skenking (-ar , -ar) , del at
raadshuuSf Bygning til Opbevarelse af f.^
skjenkja.
Redskaber^ Vaaben etc. ; skemmu-mr
Selskabsdame hos en Konge- el. Jarle- Skenkja (-i, -ta, -t), V. a., skjenke,

datter, -seta Ophold i en skcmnia a.

iskjenke: mjj s. c-m skjenke i foren.
s.
Skenkjari (-a, -ar), m., Skjenker.,
Skemma (i-, -da, -t), v. a., eg.^ for-
Mundskjenk ; jfr byrli.
korte, gjore kortere ; impers. : en er Skknkr (-s. -ir), ., Skjenk, Gave,
dag tk at s. da Dagene bleve kortere. Forring.
2) ueg., fordrve, beskadige, skani- Sk EP JA (-aa, -at) , v. a. ,
=
skjnde; ogsaa, Skam, ud-
tilfie
skapa.
skmme. B) skemmask, f. /?., 1) Skepna (-U, -ur) , f, 1) Skabning,
pass., a) |) tk at skemmask ntt skabt Ting: oli skepnan hele Skabnin-
Ntterne begyndte at blive kortere. gen, det skabte Alt. b) Element,
b) fordrves; beskadiges (nu heldr Naturelement.
2) Skabning, Skik-
mar vpni, en annarr rasar at ok kelse, Form: me hvcrigre skepnu sem
skemmisk).
2) refl., skamme sig. (barnit) er hvorledes det end er skabt ;
C) skemmdr, p. pr.y 1) fordrvet; var san hverr lir ok limr me
beskadiget. 2) gjort til Skamme., rttri skepnu fik sin naturlige Form;
beskmmet. mannlig s. menneskelig Skikkelse.
SkemxMd (-ar, -ir), f., a) Beskadigelscy
h) Form., Indretning i Almindelh.:
Skamfren : bi'ta til skemmda skambide. mun eira rki fara eptir rttri skepnu
6) Forhaanelse,Fornrmelse^ Skam, ok almenniligri mcnnsku.
Skjndsely Vanre: hafa s. af e-u Skeppa og SKJAPPA (-U, -ur, skjuppu,
faae Skam af noget; e-m til skemmd- skjppur) , /"., Skjeppe^ Skjeppemaal:
ar for at forhaane , fornrme en. (et menn fara mcj rangar skeppur.
c) Skam, Undseelse; skemmdar- Skepta (-U, -ur), f., flettiskepta, =
auki hvad der er en til Skam, For- skeptifletta.
haanelse^ Vanre, -fullr vanreride, Skepta (-i, -a, -t), v. a., forsyne
skammelig:
-lauss,
skemmdarfull skurgo.
adj., hderlig, -mar Skurk.
med Skaft: s. spjt, rvar. P. pr..,

skeptr med Skaft.

-or forhaanende Ord. -verk , a) Skepti (-is , pi. d. s.),
n., Skaft,
Skjndselsdaad.
b) spec.s hvad der llaandfang: hggva sax af s.
er gjort til at forhaane, fornrme en
Skeptifletta (-U, -ur), /*., i=3flet(i-
personlig, -vig =
skamraarvig, skepta.
Skemmiligr, adj., uhderlig, van- Skeptingp. (-S, -ar), m.. Hoveddug,
rende, -liga, adv. E.
Skemmingr (-8, -ar), m. , en Art Skkptismidr en som laver Skrifter,
Slhunde (af mindre Slags). Snedker.
Skemmt (-ar, -ir), /"., Morskab. Skkr (~s, pi. d. s.) , n. , Skr,
Skemmta (-i, -ta, -t), f. a., for- Klippe., som rkker op til el. lidt oven-
korte Tiden, more: s. e-mj s. s^r. for Vandfladen.
b) fortlle til Tidsfordriv, nrfe'- Skera (sker, skar-skrum, korit),
holde med (s. s^gu). V. a., A) f. o., 1) eg., a) skumre {med
 :

SkRRANDI SRIRK^A 483

ef skrende Instrument), a) s. c-t af hrde, ueg. : s. sik anstrenge sig, brugt-

skre noget bort ; s. slk ] knfi skre si g, I.
sig paa en Kniv ; s. hals skre Hal- Skerpla (-U, -ur), /*., Marts Maaned.
sen over paa.
Om Slagtning: s. (afj fe Skessa (-0, -ur) , f. Jettekvinde ;
slagte.
^) skre Korn med en Segl, deraf om Fruentimmer af en voldsom^
,

meie: skulu r s akra yi^ra ok s. ustyrlig Characteer.

y9 skre, klippe: s. hr klippe Ske\a (-U, -ur), /"., == 8kau5 2.
Haar.
8} skre^ tilskre (= sna) Skeypiligr, adj., latterlig.
sker rarskyrtuj n-skorin kli nye fc?KE\TA (-i -tta, -tQ^ V. a., m. acc,
Klder.
z) udskre: skornlr svir- 1) sammenstte ved at fste Enderne
arnir ok grafnirj jfr skurr. b) ~ til hinanden.
2) skjde, tilskjde (s.
(om Fjorde el. desl.^ som skre sig ind e-m e-t, s. e-t undir e-n); forre, give
i Landet), jfr vgskorinn. c) Ta- (s. jarir til kirkju).
3) s. e-m for-
lem.: s. e-m hfu skre Ansigter ad vitni {som det synes) svare paa ens nys-
en.
2) ueg., a) s. litt af manni gjerrige Sporgsmaal.
C) skeyttr,
(ligesom: ikke snitte noget af sin fulde p. pr.., sammenfiet, fiet til, forbun-
Mening, rykke heelt og holdent ud med den med; ueg. i Udtrykket skyldr ok
den) ikke bruge mange Omsvb^ ikke skeyttr undergiven og forpligtet, un-
bruge mange Complimenter el. Smig- derdanig og forbunden.
rerier; aif eigi lengr af manni at s. 8keyti (f.)., see i harskeyti.
jeg kan sige reent ud., hvad jeg mener. Skeyti f-is, pi. d. s.), n., et Skud-
Am siges ulmindel.: put verr ei^i vaaben; en Piil.
Gra e-m s. (eg.
af hanuni skorit det kan man ikke Budstikke, d. e. sende den afsted) un-
negte ham.
b) s. el, s. or afgjore : derrette en om (noget), sende Bud til en.
|>ii skalt einn skera ok skapa okkar Skeyting (-ar, -ar), f., det at skeyta.
miiiim; hann skar or lluni vanda- Skeyttr, see i ferskeyttr.
mlum fldede Dom i, afgjorde alle Sk og SKI C-s og -is, pi. d. s.).,
vanskelige Sager; s. or rtuni af- n., a) tyndt Trstykke el. en Tr-
gjure Tvistigheder. c) s. rajk til splint, Brndestyklee, el. desl. b)
e-s indstndig bede om. B) skerask, en Ski: fara skftum lbe paa Skier.
f. p., refl., a) skerask i leik'mn blande = oJ hvalskS(i) ;skia-fans saame-
sig i en Sag , Kamp el. desl. for at get Brnde, man kan bre (mel. Armene).
gjre Ende paa den. Hertil er vist- -fer Lben paa Skier. -fri Fore til at
nok at henfre Talem. : ef e-t skersk bruge Skter. -hlai Brndestabel.
i, hvat sem i skersk (I) dersom noget Ska (-U, -ur), /"., =
ski; skna-
(misligt)^ hvad der saa kommer imellem, gar5r == skgarr.
indtrffer.
b) skerask or unddrage Skfri, 1) := skafri. 2)
sig fra: skerask or mli ikke lnger pZ., Skiers Tilbehr el. hvad man skal
ville deeltage i en Sag; skerask or have med., naar man bruger Skier.
sttura.
c) skerask undan e-u und- Skfrr som kan lbe paa Skier.
slaae sig for noget: skerask undan Skgarr Gjerde af Stavrer, Planke-
at veita manni; jfr skora. gjerde. Plankevrk.
Skkrasdi, adj. , (j art.) , som kan Ski, see ski(\
skre. Skslei Slde med skieformede
Skerbord rundt Fad, I. Trskinner.
Skera (-i, -a, -i), V. a. , 5f;ore Skfa (-U, -ur), /*., et tyndt, min-
Skaar i; formindske. Skerr, p. dre Brdt ; Skive; jfr braudskifa.
pr., formindsket; bera skcran lilut Skfa (-i, -a, -l), V. ., sonder-
fyri e-m lide Uret blive under-
, skre, klove.
trykt. Skiki (-a, -ar), m.. Udel Stykke,
Skering (-ar, -ar), /., i) Indsnit Udkant af noget; jfr skekili.
i en Noglekam., I.
2) Formindskelse. Skikka {-afta, -at), v. a., stte, op-
Skerjttr, adj., fuld af Skr, med stille (s. fylkingum); indstte (en i en
mange Skr. Stilling el. et Embede).
Skermsl (&kerls,/orskerzI a/'Kkcifta?), Srikkja (-U , -ur), f.. Kappe;
n. pi.., som det synes , ngne, grslse skikkju-band Baand til at snore Kap-
Steder el. Pletter. pen til med. -lauss, afl[/.> Men skikkja.
Skernr en som findes dd, drbt i -rakki Skjdehund. -skaut Flig paa ens.
et Skr. Skikkja (-i, -ta, -t), V. a., forsyne
Skebpa (-i, -ta, -t), V. ., skrpe, med en c>kikkja.
(31-)
484 8KIL SKILJA
Skil (-s, pL d. s."), n., i) eg., Ad- Seng) hore op med leve sammen
at
Mellemrum; spec, den Aah-
skilleise., som Mand og Kone. c) impers. Qm.
ning i en Vv, hvori Islttet indsky- acc), skilles, adskilles j skille sig
des (I).
2) ueg., a) Skjel., Skjel- fra; ar skilr Spn hinn kristna ok
nen: sj skil handa sinna kunne (jtied 55pn hinn hei^na der er Grndsen
imne) skjelne den ene Haand fra imellem elc; |)ar skilr leiir der skil-
den anden; kunna s. e-s el. vita b.J les Veiene, der ud fra gaae Veie i

e-u vide Besked om., forstaae; kunna (to) forskjellige Retninger. 2) ueg.,
s. ok skynsemd vre kommen til Skjels- a) adskille, vise som forskjelligt : mikit
aar og Alder.
6) Ret og Skjel, Lov man s. gfu ykkra der er (sikkert)
og Ret; lovlig^ redelig Fremgangs- en stor Forskjel paa eders Held, Lykke.
maadey redelig Opfyldelse af indgaaede b) e-t (nom.) skilr e-a gjr dem
Forpligtelser: gra s. gjore Ret og uenige, foranlediger Tvist imellem dem:
Skjel; hafa ll logmt s. i frammi Njlssonu ok H. skildi aldri or n
niagtig., i eet og alt folge Lovens verk. ~Ogsaa hyppigt impers.: e-a
Forskrifter Qi en Sags Forflgelse'); skilr de blive uenige: hann hafi
leysa logiut s. af hendi fuldhyrde skilt (= skilit) vi gesti jarls.
hvad Loven foreskriver de lovlige For-
., c) hve^ ophve^ gjore Ende paa : s.

retninger ; til skila ok raunar (sann- talit gjore Ende paa

Samtalen; s.
Inda} redelig Overholdelse af den ind- vinttii, flagsskap adskille., hve Ven-
gaaede Contract; vera, standa i skil- skab, Fllesskab.
^) impers. (med
um vise sig redelig, paalidelig, ret- acc.)^ noget tager Ende, hves: skildi
skaffen; koma til skila blive leveret sv |?eira tal at sinni dermed endte
til den retmssige Eier , ikke gaae deres Samtale for den Gang. d)
tabt for ham; skila-dmr Dom, Kjen- fremhve, udhve srskilt, isr som
delse angaaende Retmssigheden af Betingelse el. Vilkaar; gjore Rede for;
noget, isr retmssig Besiddelse, -mar bestemme: sem nu var skilt me eim
paalidelig^ retskaffen Mand. gjort til Betingelse , bestemt , aftalt
Skila. (-aa, -at), v. a. og n., A^ mellem dem; nema at vri skilt med
V. .,m. dat, og acc, 1) m. dat., af- mindre det blev indrmmet., bestemt som
levere paa det rette Sted; s. e-u aptr Vilkaar; s. e-t til gjore noget til Be-
tilbagegive., levere tilbage; s. e-u til tingelse; s. c-t fra undtage noget,
e-s bringe et mundtligt Budskab til en. gjore til Undtagelse.
S. e-t undir
I. 2) m. acc, gjore Rede for, for- e-n henstille noget til ens Afgjrelse.
klare, udvikle; at r skilait essa e) indsee f begribe., forstaae: skil
ru fyrir mer.
B) v. n., s. um ek hr tillgur manna jeg kan godt
ml afgive Vidnesbyrd i en Sag. indsee, hvad det er for Raad der gi-
Skilbobian =r skili^etinn. ves; hann skildi (forstod) hvat ig-
Skildagi (-a , -aiQ, m., Overeens- urnar sguj Talemaadei skilja fyrr,
komst, Conlract; Vilkaar. enn skellr i tnnunum jfr forstaae en
Skilffnginn, i) lovlig erhvervet. halvkvdet Vise.
B) v. n., 1) eg., a)
h) mir skilfengin lovligen laget til skille, adskille: s. milli e-s; spec.
gte.
2) =
skilgetinn. og abs., skille Fosteret fra Moderen,
Skilgetinn glefdt. klippe Navlestrengen over., L b)
Skilgr redelig.^ retskaffen. skilles, gaae fra hinanden; adskille
Skilgreii redelig Udbetaling el. Ud- sig (om Veie el. lign.): eir skildu
redelse. rae vinttu de skiltes som intime Ven-
Skilja (skil, skiida, skilit), v. a. ner. Spec, om gtefolk., skilles.
og n.. I) f. rt,, A^ V. a., i) eg.., skille., ^) impers: J)at skilr me c-m de
adskille: s cv skilr dreifir, en s er skilles ad. 2) ueg., a) s. til um e-t
fylkir samnarj eir skildu i sundr fremhve srskilt; jfr I, A, 2, d; s.
ski pin adskilte dem, gjorde Plads imel- fyrir e-u gjore Bestemmelse , Aftale
lem dem, lagde dem ud fra hinanden; om. b) B. um e-t afgive Erkl-
skilja englar gba. mcnn fra iilum, ring, Vidnesbyrd om (jfr skila B).
sem korn fra gnum udskille dem; ver Impers. : her skilr eigi um at her
skildum Ijs fra myrkri adskille Lyset siges ikke noget derom. II) skilj-
fra Morkel.
S. flokk sinn dele sit ask , f. p., i) pass., c-m skilsk e-t
Folge i mindre Hobe. Spec., ad- en forstaaer , indseer noget. 2)
skille dem, som slaaes el. kmpe. refl., skiljask vi e-n skilies fra en;
A) s. sng (jfr skilles fra Bord og forlade.
Skiljask vi (o: lifit el.
 8KILJANLI6R SKmI 485

heiminn) de. 3) recipr.^ skilles ad, lig), -lauss, adj., uden Forstand el.
gaae fra hinanden; ogsaa om dde Mening, -vit en af de fem Sandser.
Gjenstande (jom Veie el. lign.) ad- Skilningr (-s, -ar), m., a) For-
skille sig, lbe i forskjellige Retnin- stand, Dommekraft,
b) Mening.,
ger. ///) skilinn, p. pr., i) bestemt Indhold: bref, er ann skilning haffti
(som srskilt): skilit hoborb (sregen) af det Indhold', jfr skilning 5; skiln-
Lovbestemmelse.
2) n. sg. skilit, ings-daufr som har svag Dommekraft,
a) i Udtrykket: segja skilit vi e-n tungnemmet. -lauss, adj., som er uden,
erklre sig skilt fra (isr om gte- har stor Mangel paa Dommekraft. -tre
folk). b) adj., tydelig^ omstnde- kun i : skilningstr gSs ok iils Kund-
lig, noiagtig: at ^ veri ikilnari fi'- skabstret.
s^nin. c) adv. , tydelig, distinct : Skilors Betingelse; Bestemmelse jfr ',

htt ok skilit Adt7 og tydelig; seni skilyri.

skilnask som tydeligst; paa en saa- Skilrekki (-is, pL d. s.), n., =
dan Maade som lader mindst Tvivl
,
skilriki. Regnskab :
6) Redelighed ,
filbage, paa den mest oprigtige Maade. krefja skilrekkis ok skynsemdar
af veittum pundum ok velgrningam
Skiljanligr, adj., som lader sig ad-
lade dem gjre Rede og aflgge Regn-
skille; isr^ forstaaelig, tydelig.
skab for etc.
Skillinge (for skildingrj -s, -ar),
Skilrkkkr, adj , == skiliikr.
m., en Mynt (jfr eng. shilling^ d. Skil-
Skilriki (-is, pi. d. s.), n.. Rede-
ling).
lighed., Retskaffenhed, Punktlighed i at
Skilltill ringe, ubetydelig.
holde, opfylde indgaaede Forpligtelser ;
Skilma (-afta, -at), r. w., bedkkes
Paalidelighed.
med skilmi, /.
Skilrkligr, adj., paalidelig. -liga,
Skilma el. SKYLMA (-aa , -at), r.
adv., tydelig, noiagtig.
n.j fegte; impers.: skilraar uinnum
ar der er nogen som fegte. Mest Skilrkr redelig, retskaffen; paa-
lidelig; skilrikt vitni gyldigt Vidne.
i f. p. skilmask, dep. ., fegte, ve sig
Skilsamligr, adj., a) paalidelig, re-
i Feglning.
delig, punktlig.
b) som der kan gj-
Skilmli Betingelse, Vilkaar. res er gjort
el. Rede for, sikker, -liga,
Skilmerkiligr, adj.., tydelig, -liga, adv. punktlig.
adv.
Skilmi (-a, -ar), m., (d. Skimmel),
Skilsamr (-sm , -samt) , ae?/., =
skilsamligr a, /.
skimmelaglig Skorpe paa Melk el. an- Skilsemi, f. indecl., Paalidelighed^
dre flydende Varer., I. Punktlighed^ Redelighed, I.
Skil3iing el. skylming (-ar, -ar), Skilskapr (-ar, -ir), w., d. s.
f,, Fegtning, Fegtevelse. Skilskapt en rund smal Stang, som
Skilmingr (skil fingr; -s, -ar), ., gaaer tvrs igjennem Rendegarnet i
(poet) Svrd; Kriger. den gamle Vverstol , for at danne
Skilnabr (-ar, -ir), m., a) det at den Aabning med., hvorigjennem Islt-
adskille. b) Adskillelse ad- ., det at ten skydes el. drages (skilit), /.
skilles;Afsked: at skilnai til Afsked ; Skilvsi, f. indecl., den Egenskab at
skilnaar-dagr Afskedsdag, 1. -mar tre skilviss.
en som skiller Folk ad, gaaer imel- Skilvsligr, adj., ordentlig, punktlig,
lem dem, som slaaes el. kmpe; og fl. noiagtig, redelig.
Skilmng (-ar, -ar), /"., 1) adskil- Skil\ SS , a) redelig , retskaffen ;
lelse: daufti er i fra slu s. likam- paalidelig., noiagtig.
Skil v isr bkr
Duni. 2) Sands., Flelse; jfr skiln- paalidelige Skrifter.
b) klog, for-
iugarvit. 3) Opfattelse, Mening; standig.
Begriben, Forstand, Indsigt: ek hefi Skima (-aa, -at), v. n., see sig om-
liina skilning jeg er af den (modsatte) kring, kaste speidende Blikke kid og
Mening; kiinna rtia s. e-s have For- did omkring sig.
Nu almindeligst i
stand paa , vre inde i. 6) Betyd- den passive Form, refl., i samme Be-
ning, Indhold, Mening. c) Begreb: tydning.
essar rjr skilningar, er hver ^KMA, see skimi.
sem ein einn s;u5. d) Gramm., St- Skma (-ir, -di, -i?), V. n. impers.,
ning (or ok skilningar) ; jfr skilningr; skimte af Dag, I.
skiiniugar-himinn Viisdommens Himmel Skimabr og SKMAR skinhellig Mand.
(den Himmel;, som er Treenighedens Bo- Skimi (-a, -ar), m., og (nu) skma
 486 SRllV SRIP
(-U, -ur), f., Lysglimt, Skiml, svagt Skinnstakkr en kortere vid Over-
el. dunkelt Lys. kappe af Skind.
Skin (s, pi. d. s.), n. , d) Skin. Skinnvefja (-U, -ur), f. , noget af
Lysning; Solskin. Ordsprog: opt Skind, der omvindes, Skindsvb.
kemr s. epfir skur efter Regn flger Skip (s, pi. d. s.), n.. Skib ; Far-
Solskin. b) Glands. ti; Baad.
Talemaade: e-m vill
Skna (skin, skein - skinum, skinit), upp i skipit (Grttndforest. om en heldig
V. n., aj skinne, lyse.
b) glindse. Fangst^ en har Held, der indtrder
Ofte impers. : J)at skin i, , e-t, af en lykkelig, fordeelagfig Begivenhed for
e-u tioget kaster Skin fra sig, glindser, ham., jfr Lykken sger Manden), I;
gjenskinner. 2) ueg.., s. jaitc^^num skips-btr Skibsbaad ; jfr skipbtr 051
skinne ved Jrtegn^ d. e. vise sig i eptirbtr, -bor Skibsbord. -brot ;==
Helgenglorie., som gjorende Mirakler. skipbrot. -bryg^ja Skibsbro. -drUr
Skininn, adj., (eg. p. pr.), bleget af = skipdrtr. -drottinn Skibsfrer,
Sol og Veir. Capitain. -festr Toug til at binde et
Skinn (-S, pi. d. s.), n., Skind^ Skib fast med. -fjol = skipfjl -flak
Hud. b) i pi. (?), a) Skindfoder. '
Skibsvrag, -liski Fare til Ses. -hlutr
grskinn undir (o: kpunni), ok var = skiphlutr, /. -hfn, 1) Skibsbest-
sndit lit skinnunum.
^) Pels, Pels- ning; jfr skipsgn.
2) Skibshavn,
vrk; skinna-vara Skindvare, Pelsvrk. Havn for strre Fartier el. Skibe ;
Skinivari (-a , -ar) , m. , Skinder, jfr skipahUfn. -lengd Skibslngde.
Garver, Feltbereder. -prestr Skibsprst. -r Skibsraa, I.
Skinnbedr Leie af (laadne) Skind. -reii Skibsredskab. -st el. -str =
Skinnbjartr =
hrundsbjartr. skipsf(r). -uppstr, d. s. -var5-
Skinnbroekr, f. pi., Skindbuxer. veizla Forvaring af et Skib. -ver
Skiivindrttr det at trkkes om blodt Betaling for et Skib; skipa-afli Styrke
Skind; jfr hrskinnsleikr. til -bnar /Sfes-
So es, af Krigsskibe,
Skinndreginn foret med Skind el. rustning., Udrustning af Skibe. 2)
Pelsvrk. alt hvad der horer til Udrustningen af
Skinnfatnadr Skindklder, L Skibe, Skibstilbehor. -buningr skips- =
Skiwnfeldr Skindkappe, Pels. bunaftr -fev^ Forbiseilen af Skibe.
2.
Skinnft, n. pi. =
skinnfatnar. b) Reise til Soes. -jldi Mngde af
Skinnhald et Slags korte Skind- Skibe, -flot i Flaade. -for skipa- =
buaaer, som gaae ned over Knerne, I. fer. -grlS Bygning af Skibe, -lierr
Skinnhjpr Skindkjortel el Skind- Sotropper , Krigsstyrke til Soes So- ,

kappe {==. kosungr). magt, -hfn Havn for (strre) Skibe.

Skinnhosa Skindhose. -kaup, i) Kjob el. Bylte af Skibe.
Skinnhrufla liden Skramme paa Hu- 2) Handel med Handelsskibe (isr
den, /. paa Handelsstederne ^ hvor de ligge).
Skinnhfa Skindhue. -kostr Udvalg (?) el. Forraad af
Skinnklask, V. rejl.., tage Skind- Skibe: giSr s. Forraad af gode Skibe.
klder paa.
Skinnklddr, p. pr., -lauss, adj., som mangler Skibe. -leffa,
som har Skindklder paa. /"., Liggested for Skibe , Havn; jfr
Skinnkli, n. pi. , Skindklder. igi. -lei, J den sdvanlige Fe/,
Skinnknfr Skindkniv (cogn.). Cours, som Skibe pleie at seile. b)
Skinnkufl en Overkappe, viid Kappe Reise til Soes: fara s. gaae med en
af Skind. Skibsleilighed. -leifti , Bor, gunstig,
Skinnkyrtill (Skindkjortel) skinn- ~ brugbar Vind for Skibe, -leiga =
feldr. skiploiga. -lgi = skipalega. -li,
Skinnlauss, adj., soju Skindet, Hu- o) skipafloti. b) Mandskab, Krigs-
* den er gaael af, hudlos. styrke til Soes. -madr Smand, Ma-
Skinnleikr =
skinndrr. tros ;jfr skipmar. -orrusta Sbataille.,
Skinnlpa =
skinnkufl. Sslag. -leii alt som horer til Ski-
Skinnpoki Skindpose, 1. bes Udrustning, -saunir Skibssm; jfr
Skinnrstinn , adj., som har hvid, skipsaumr. -smir Skibsbygger, -stll
glindsende Hud B. , Flaada, Smagf, Marine, -tjn Tab
Skinnsokkr Skindstrompe, Skindhose., af Skibe, Skibes Undergang, -uppst
f. Ex. Ridehose af Skind., /. det at stte, drage Skibe, Baade (Fi-
Skinnspretta (-U, -ur), /"., en lille skerbaade) op paa Land; isr Ret
Rift, der gjores i Hudeuy I. dertil paa et Sted, el, selve Stedet,
 SKtPA 8KIPRBII 487

hvor Skibe , isr Fiskerbaade sttes den Aftale Contract, som er

el. den
op, hvor de hate Tilhold, -vir Skibs- afsluttet med Hensyn
til et Skibs Fragt

tmmery 1. el. Bemanding; dog jfr fol g. O. 3.

Skipa (-aa, -at), v. a., (skibe)^ Skipan og -un (-ar, skipanir), f.,
bringe ombord i Skib, lade, laste
et i) Ordning., Indretning; Plan. b)
med noget (?) ; jfr skipan. 2) s. Gramm., Construclion. - 2) Bestem-
npp (vru) losse, udlosse, b) s. upp melse , Befaling; Anordning, Regle-
skipi opstte et Skib (el, at henfre ment.
b) Beskikkelse. 3) Be-
til det flg. Udsagnsord , med hvilket manding, Besttelse; Skibsbestning;
delle etymologisk falder sammen). s. raufsk skipi H. konungs Best-
Skipa (-aa, -at), t. a. og n., I) ningen derpaa blev splittet el. tilin-
f. a., A) v, .,
m. acc. og dat.., i) m. tetgjort: skipanar-bk Bog, som inde-
acc, sl te i en vis Orden , ordne, holder Love el. Anordninger. -brf
indrette: s. mldaga opstte en Con- Bestalling.
tract.
b) bestte; Ordsprog: bctra Skipari (-a, -ar), w., en af Skibs-
er autfc rum, enn illa skipat det er be- mandskabet; Somand; jfr skipara-
dre at en Plads er ubesat , end slet stefna Mode af So folk.
besat.
^) bestte., bemande: s. skip Skipbtr =
skipsbtr.
bemande et Skib.
y) indlage (en Skipbor =
skipsbor5.
Plads): konur skipuSu pall de sade Skipbrot Skibbrud: vera skipbroti
der , indloge Pladserne , Sderne paa lide Skibbrud ; skipbros-mai' en Skib-
den.
c) byde, befale (med infinitivisk brudden.
Stning som Object) : konun^r skipai Skipbnab Skibslilbehr , Takke-
kynt vera sagde det skulde blive derved lage.
(han skulde behol de det^ han havde faaet). Skipbza =
bdza.
d) beskikke: konungr er yfir lgin Skipdrttr det at trkke Skib(e) op
skipar beskikket til at vaage overho- paa Stranden.
venes Overholdelse.
2) m. dat., a) Skipdrottinn =
skipsdrottinn.
s. mnnam, gestum (for det fuldsfeen- Skiperf Arvetgt efter en Person^
digere Udtryk s. e-m i sti, som og- som doer ombord i et Skib.^ og enten
saa bruges) anvise Gjesterne deres Plad- horer til Bestningen el. er med som
ser^ de Sder hver skal indlage. b) Passageer.
s. vandrum raade Bod paa Vanske- Skipfarmr Skibsladning.
ligheder.
B) V. n., ordne, bringe i Skipfjl (Skibets Fjl, Planke) i
Orden, indrette; foreskrive, uddele Be- Udtrykket: vera kominn s. vre kom-
falinger angaaende noget, elc: s. til men ombord.
bus hins ordne sine Huusholdnings- Skipflak =skipsflak.
sager og Befalinger desan-
uddele
gaaende; s. om ml bringe en Sag i
Skipfr =
skipafr.
Skipgengr, adj., som kan befares med
Orden, bilgge en Tvist, bringe den et Skib eller Skibe.
til Afgjrelse; s. i millim e-a, d. s. ;
Skipgb, -GERD Skibsbygning.
s. fyrir e-u slaae for noget , have at
Skipherra c= skipdrottian.
ordne.
II) skipask, f. p., i) pass.,
besttes, bemandes; Ordsprog : tom
Skiphlctr den Deel af Fangsten^
a)
hll skipask ltt en tom Hal er let at
som tilkommer Baadens, Fartoiets Eier,
bestte.
b) bringes i Orden. 2) I.
Skiphr Vrag af et Skib.
refl.,a) skipask i sti indtage de an-
viste Pladser., ordne sig i Sderne. Skiphrddr bange paa Vandet.
b) skipask vi e-t lade noget indvirke
Skipkvma et Skibs Ankomst.
Skipleiga Skibsfragt.
paa sig, forandres derved (isr til det
bedre), skifte Mine., forandre sin Hen-
Skipmabr =skipsmar.
sigt, Fremfrd elc; skipask vi or Skippund Skippund (beregnes af P.
e-s (ligesom lade sig befale el. fore- Vidalin til 3i6 Pd.).
skrive, rette sig efter; snarere at op- Skippundari en storre Vgt til al
fatte saaledes end som pass.) efter- veie med, hvad der gaaer over i Skippund.
komme., adlyde. Skipreki Skibbrud; Havari.
Skipan og -ijn (-ar, skipanir), f., Skipreia Skibrede; skipreiu-mar
det at skipa (skibe); Skibsleilighed ; en som horer til en Skibrede, -ing
Fragt] taka s. =
taka ser farij rjdfa Skibrededistrict.
skipan paa en el. anden Maade bryde Skipreii c= skipsreii.
488 SKIPRUM SKlPTTilAR
Skiprm Plads ombord i et Fartoi strides med; jfr hggvaskipti^ vpna-
(veita e-m s.). skipti jfr II, 2, b nedenfor.
; S.
Skipsala Salg af et Skib. vi e-n gjore en Fortrd.
illa 2) i

Skipst og -STR =
skipauppst. m. acc, a) dele.i inddele: s. bkr i
Skipsaumr =
skipasaumr. kapitula inddele dem i Capitler. b)
Skipsmi Skibsbygning. scm abs. synes herhen at hore Ud-
Skipsmir Skibsbygger. trykket ; s. ser af e-u (tildele sig en
Skipskn ShibsmandsJab. Deel, Andeel af noget, d. e.) lade no-
Skipstafn Skibsstavn. get vre sig vedkommende, tage sig af
Skipstjrn Skibssfyrelse ; skiptjrn- det, bryde sig om, paatage sig Omsorg
ar-mar Skibsstyrmand , Skibsbefalings- for. B) V. n., skifte, bytte: s. um
mand. kli, hesta, bista, etc. skifte Kl-
Skipssla .= skipreia. der, Heste, Bopl; s. um vist (om
Skipsgn =
skipshfn a. Tyende); jfr vistaskipti. /?) s. um
8kipt (-ar, -ir), f.. Deling, Ud- e-t vi e-n bytte noget med en. y)
skiftning; et (udskiftet} Lod. b) impers. : at skiptir um e-t noget for-
Forandring, Omskifte: s. er gumna andres, tager en anden (isr modsat)
gipta (Eg.). Vending; f) skipti um da indtraadte
Skipta (-i, -a, -t) , V. a. og n., der Forandring, da fik Tingen en an-
I) f. a., A) V. rt., 1. dat. og acc, den Vending', om Kamp: at s em skjt-
i) m. dat.., a) skifte, dele, udskifte : ast skipti um me cim at det som
a. arfi , herfangi dele en Arv , et hurtigst kommer tilAfgjrelse. //}
Bytte; s. landi udskifte el Land, en skipfask, f. p.. i) pass., deles, adskilles,
Jordlod; s. e-u i sundr dele i sr- sondres: skiptusk tungur Eng-
skilte Dele; ef sundr skipt er lgun- landi. 2) recipr., a) skiptask
um, pi mun sundr skipt friinura hvis skifte, vexle, omskiftes, indtrde vexel-
Lovene skulle sondres, adskilles (for- viis. b) skiptask hftggum orum ,

skjellige Love indfores i Landet), da
vil og Freden sondres, d. e. Folket vil
dele sig i fjendtlige, imod hinanden
staaende Fartier; s. e-u me sr dele
noget imellem sig.
^) afgjore, bringe
i Orden: s. vandamlum.
Beslg-
tet hermed er det absolute Udtryk:
gu skipti nieft okkr Herren domme
imellem os, afgjre hvem der har Ret.
y) (beslgt. m. foreg.) vre det
afgjorende, hvorpaa det kommer an,
gjore noget til Sagen med Hensyn til
el. desl.., Talemaader som: at skiptir
i el. andet, man har med en at bestille.
engu, niiklu det gjr intet, meget til
Sagen., er Sagen uvedkommende el. er
af Vigtighed ; (ogsaa med en tilfiet
acc. pers.: e-t skiptlr e-n miklu noget
er af stor Vigtighed for en, ham magt-
paaliggende) ; liverju skiptir fat hvad
gjor det til Sagen ? el. hvad har det
at betyde?; eiga m! at s. (om Vid-
i skjellig. -liga, adv.
ner) vre competent el. berettiget til
at afgive Erklring i en Sag. b)
skifte, ombytte^ vexle, forandre: s.
litum skifte Farve (jfr ogsaa under
folgende ^) ; s. skapi si'nu skifte Sind.
^) s. e-u vi e-n skifte, vexle,
bytte (noget med en anden): s. litum
bytte Udseende med hinanden (den sd-
vanlige Betydning see under b fore-
g aende) ; s. orum vift e-n skifte Ord
med, komme i Ordstrid med; s. Iigg-
um, vpnum vift e-n skifte Hug med,
etc. vi skifte, vexle Ord, Hug med
hinanden; skiptask gjfum vi vexel-
viis hdre hinanden med Forringer ;
jfr /, A, 1, b, /? ovenfor.
Skiptapi (-a, -ar), m., et Skibs Under-
gang, Skibbrud; skiptapa-ver Storm,
Uveir, hvori Skibe gaae under.
Skipti ^-is, pi. d. s.), ., a) Skifte,
Deling.
b) Omskifte ; jfr hfhinsj&'
skipti, Ijosaskipti, o. ^) Ombyt-
ning, Skifte.
fi.
y) det at ombytte,
vexle noget med en anden; deraf et
Mellemvrende, Affaire med el. desl.,
= viskipti^ jfr craskipti ) vpna-
skipti.
8) Forandring, Forskjel:
en sv snisk mr sem s. muni vera
um skipanina.
Skiptiarfr Arv, som skal deles, B.
Skiptiligr, c?/. , foranderlig, for-
Skifting (-ar, -ar), f.. Deling, Skif-
ten; Omskift en ; Forandring; skipt-
ingar-dagar Skiftedage, d. e. den Tid
el. Termin, da en Omskiften skal finde
Sted, spec. Tiden til Valg af nye Con-
suler i Rom. -ti und =
skiptitiund.
Skiptingr (-S, -ar), w., Skifting.
Skiptitiund Tiende, som skal deles.
Skiptjn == skiptapi.
Skiptollr Skibstold.
Skipttrar^ m. pL, et gammelt, ubru-
geligt Fartoi; Vrag af et Fartoi.
 8KIPULAG 8KJALA 489

Skipclag Orden ^ Ordning j Indret- (acc), adv., tydelig', isr med klar
ning, I. Stemme.
Skipuligb, rtflf/., vel indrettet^ pas- Skirra (-i, -fta, -t), V, a., m. dat.,
sende, ordentlig, -liga, adv, bortfjerne., afvende.
S. vandrdum
Skipun, see skipan. afvende farlige Forviklinger. b)
Skipveri (en af Bestningen paa et skirrask, f. p., som dep. a., skirrask
Skib), el. mest i pi. , skipverjar, m.. e-t skye, afholde sig fra.
Skibsfolk. Skirskota (-aa, -at), v. a., erklre
Skipvibr r:= skipavir. i Vidners Nrvrelse, tage Vidner paa :

Skipvist det al fare, reise med et Skib. konungr skrskotai fyrir eim, er hj
Ski'ra (-i, -a, -t), V. a., 1) eg., vru, at etc; s. e-t (e-u?) undir e-n
rense, gjre klar-, luttre. 2) ueg.., kalde en til Vidne paa noget; lige-
a) dbe.
6) s. sik rense sig (fra ledes henskyde noget til en, bede ham
en Beskyldning): s. sik med eii. at sige sin Mening derom, overlade til
Skrari (-a, -ar), m. , Dber. hans Dom el. Afgjorelse.
Skrborinn gtefdt. Skrskotan (-ar, -ir), det al
f.,
Skrdagr Skrtorsdag ; skrdags- skirskota.
aptann Aftenen for Skrtorsdag; og Skrlsl C-ar, -ir), f., og (-t, pi. d.
flere.
*.), n., og SKRSLA (-, -ar), f. , Fri-
Skirdrpr, adj., stikkende., skrende gjrelse for Beskyldning ved Vidner,
i inene. Ed el. Ordal: manna s. Frigjorelse
Skrgktinn =
skrborinn.
red Vidner; guS s. Ordal. b) ueg.,
Skrifair Daabsfader , en som har Prve: mi er gor s. til, livlkr f
dbt en.
ert.; skrsla-stefna (tilsagt) Mode, hvor
SKRifRSDAGR skrdagi'.= en skirsl skal fuldbyrdes.
Skirja (-0, -ur), f.., (Benvn, Skrteini (-is, pi. d. s.), n., Kjende-
pffa) en Ko (hertil del nu almindel.
tnrke; Beviis, Beviisligheder, I.
skirja- el. skerju-Iigr, adj., stor og Skita (skit, skeit
skitam, skitit), r.
klodset).
n., skide: skggang varar, ef mar
Skrleikr (-S, -ar), ., Reenhed; skitr mann.
Kydskhed.
Skrleitr, adj.j som har el lyst,
Skitinn, adj., skitugr, /. =
Sktkarl foragtelig gammel Mand.
klart Udseende.
Sktr (-S, -irj, m., Skam^ Excre-
Skrlfi, ., Reenhed i Sder ; Kydsk- menter,
hed.
Sktcgb, adj., skiden, lilslet, I.
Skrlfr, adj.^ reenlivet, reen i S-
der; kydsk. SkJAAK og SKAAK (-S, -k), n.,
Skbligr , adj, , klar , reen-, kydsk. antages enten at vre et Slags Udvxl
-liga, adv. paa Korn. el. et Slags Ukrud Dude, =
Skrmltr, adj., reenmlet^ som har Svingel (lolium temulentum) : standam
et tydeligt Organ. spillir s. (j : vcxti jarar); mangt,

Skrn C-ar, -ir), /*., Daab ; skirnar- bat er s. var i bryggel af fordrvet
dagr Daabsdag. -embtti, eg. Daabstje- Korn (?).
neste; Forrettelse af Daab, del at dobe Skjagleiki f-a, -ar), m., Skjevhed.
en. -fat Dbefad. -fontr Dobefont. Skjgluggi Vindue med skjr b, J.
-hald Holden over Daaben. -niuun- Skjgrisd Rammen el. Trvrket i

laog =
skirnarfontr. -nafn Dobe- en skjr 6, /.

navn. -sr befonten med Vandet i. Skjal (ogsaa skal ; -s , skjl) , n.,
-vatn Dbevand. -jnusta skrn- = i) Larm, Stoi, Bulder, maaskee isr
arembtti. af mange Slemmer; deraf Samtale',
Skrna (-aa, -at), t>. a., klares. Snak; vera at skjali eina blive til
Skirpa (-i, -ta, -t), r. ., m. dat., bare Snak, til ingen Ting. 2) Do-
spytte, udspytte; abs. s. vi. cument; pi. skjl Documenter., Brev-
Skrr, adj.., 1) eg., skr, klar, reen., skaber, I.
3) en Sygdom i Munden paa
renset: skirt silfr, gull renset Slv., Heste, naar Tandkjdel toxer ind over
Guld. 2) ueg., a) reen, fri for Tnderne.^ I.
Skyld: ver erum eigi skirir udi f)at Skjala (-aa, -at), v. ., A) snakke
vi ere ikke uden Skyld i den Hen- (isr med Biforestilling om Frihed el.
seende. b) reen i sdelig Forstand: Aabenmundethed) : skjalai V. i hvem
skirt lif =
skrlfi.
3J skirt, n. sg. heim snakkede baade lost og fast, pra^
490 SKJALD - SKJL

tede og pralede uafladelig. B) lobe Skjlfra (-afta , -at) , v. n. , =

i tilhagegaaende Retning, flygfe. skjlfa.
Skjald^ see tskld. Skjlfraddar, adj., med skjlvende
SHJALDA(6kjuldu, \iy6\\iv),f., Benv- Stemme, I.

nelse paa en skjoldet Ko, I. Skjlfti (-a , -ar), m. , Skjlven.

Skjalda (-a5a, -at), v. rt., beklde, Rysten, Rystelse ; jfr jarskjlfti.
pryde el. bedkke med Skjolde. Skjlga (-aa, -at), v. a., gjore skjev;
Skjaldar-, see under skjldr. ryste, svinge, E.
Skjaldari C-a, -ar), i , en som for- Skjlgr (-S, uden pi.), m. , Skjev-
frdiger Skjolde, hed; Skelen : skjta augum i skjlg
SfcjALDBALKR Skillevg. skele, see skjevt.
2) (poet.) Be-
Skjaldborg Skjoldborg. nvn, paa Maanen.
Navn paa en
Skjaldbinn bekldt med Skjolde. Fisk.
Skjaldfetill =
skjaldarfetill. Skjlgr, adj., 1) skjev ; rystende,
Skjaldfimr behndig i Brugen af usikker: me skjlgum skotam. 2)
Skjoldet, E. skeliet.
Skjalduvalr (Skjoldhval, d. e.) en Skjaligr, see skeleggr.
skjoldet Art af Hvale. Skjall (-S , skjll), n, , ggehinde.
Skjaldi (-a, -ar), m., den skjoldede Skjalla (-aa, -at), v. n., skella =
(rauuraskjaldi den med det rode Skjold, (v. n): lta e-m hffg, hnefa s. give
R).
2) det samme om en Tyr el. en et vldigt., klaskende Hug., daske en.
Oxe, som skjalda om en Ko, I. Skjallhvtr , eg. hvid som Hinden
Skjaldjtunn Skjoldjette (Krigsma- i et g, sneehvid.

skine^ til at kaste gloende Ting med?). Skjallr (skjll, skjallt), adj., om
Skjaldknn =3 skjaldfimr, E. Lyden, strk, gjennemtrngende^ sking-
Skjaldmr Skjoldm.
B) seeskld- rende, =hvellr. =
2) n. sg., subst.,
mr. i Udtrykket: e-m er eigi einkar skjallt
Skjaldr (-S? , -ar), m. ,
(poet. en er ikke ganske vel.
Form') = skjldr. Skjallraddadr, adj., med skingrende
Skjaldrim Baand el. hist langs med Stemme, B.
Rlingen af et Skib., hvorimellem Skjol- Skjanni (-a, -ar), m. en stor hvid ,

dene bleve stukne ind, naar de rei- Pande, /.

stes op til Bedkning langs med Kan- Skjappa, see skeppa.
ten af Skibet (jfr skara skjldura un- Skjr (-S, -ir), m., a) Vindue: ha-
der sk ara). um {)eim, er skjir eru som der er
Skjaldsveinn Skjolddreng Skjold-
., Vinduer paa. b) spec. , et Vindue,
drager, Vaabendrager. som bestaaer i en udover en Ramme
SKJALDAK Stormlag ^af Skjolde, B. udspndt gjennemsigtig Hinde el. Blre.
Skjald>ili , n. , Paneling , Brde- Skjarr, adj., sky: skjarrir sauir.
skillerum.) Brdevg imellem to Vrelser. b) s. vi e-t som skyer, undgaaer^
Skjlt (s, pi. d. s.), n., Skjlven, tager sig i Agt for.

Ryst en 3 Bven: vera, leika skjlfi
ryste,
SKJLFJL(fekelf,8kaIf-skalfum,skolfit),
B./.,i)skjlve, ryste, bve. 2) og-
saa (men sjelden) =3 skjclfa.
Skjlfhenda (-U, -ur), f., en Ver-
seart, hvor Bistaverne (stular) en-
ten i begge Halvstrophens Linier (1
og 3) el. i den tredie alene, staae ad-
skilte kun ved een Stavelse, og den
frste i Begyndelsen af Verselinien ;
men den frste Riimstavelse udgjr Li-
niens forste eller anden., den sidste Li-
niens nstsidste Stavelse.
Skjlfhendr, adj., i) som ryster paa
Hnderne.
2) om et Vers, Verse-
linie el. Verseart som har skjlfhenda^
see dette Ord.
3) skjlflicntlia, adv.
eomp,, med mere skjalvende Rost.
Skjtla (-aa, -at), v. n., (som det
synes en Udvidelse af det forldede
skj el. skja streife , vanke , skeie
ud? hvoraf Eg. udleder Ordet skjr
en flygtig og frygtsom Person', paa
samme Maade som rjtla af rj), vakle
(?) ; impers. : e-m skjtlar (el. i den
passive Form skj atlask) en tager Feil, L
Skjvindal'ga =
skj<:lug:gr.
Skja (-U , -ur), /". , en Skind-
pose ; skju-skrii et el. andet Vrk-
ti, man forer med sig i en Skindpose.
Skjl (s, pi. d. s.), n. , Skjul, Ly,
Tilflugtssted; Talemaade: skjta skjli
yfir c-n yde en Tilflugtssted, Beskyt-
telse (isr en frcdls el. forfulgt
Mand); put er fokit i oli s. fyrir c-m
han har intet Til flugs sted mere; skjls-
hiis (eg. et Huus, som yder Ly el-
 SKJLA- SKJTA 491

Tilflugtssted), Udtrykket: skjtaskjls-

i undir e-n skaffe, laane en en Hest tU
hisyfir e-n =
skja pkjli yfir c-n. at ride paa (isr hvor det gjelder om
Skjl4 (-U, -ur) , /*., Spand; jfr at komme hurtig afsted), b) s. e-m
faa. i land stte en i Land. c) s. e-m
Skjlkycr , adj. , hvis ine ligge undan hjelpe en til at undflye^ befor-
dyht. dre ens Flugt (mere egentl. kunde det
8KJLFAT et varmt bedkkende Kld- ogsaa betyde at skyde en tilside, saa
ningsstykke^ I. at han ikke bliver rammet af et Slag,
8kjlgarR et Gjerde, som er opfort Skud el. desh, der truer ham). 3)
tilLy, I. ueg.., a) s. e-u bringe noget i Stand,
Skjlsamr (-sin, -samt), adj., som opstille, s. fylkingu op-
ordne., a)
yder Ly el. Vanne (f. Ex: om et Kld- stille sine Folk
Slagorden', jfr ekja
i

ningsstykke) ; beskyttende. skjaldborg. /i) s. {)ingi sam-

Skj-NA (-U, -ur), /". , Benvnelse menkalde et Mode el. Thing, holde et
paa en broget Hoppe (skjtt hross), Mode.
S. eyiindi holde en Tale.
/. b) 8. skjli (skjlshdsi) yir e-n,
Skjxi (-a, -ar), m,, det samme om see under skjl.
c) s. fe saman
en Hest, som det foregaaende Ord om sammenskyde Penge. d) abs. , s.
en Hoppe, I. fyrir e-n betale for en (isr hvad han
Skjoplakk, see skjoplask. nyder el. forlrer). e) s. e-m at
Skjta Cskt, skaut-Hkutuni; skotit), nm e-t give en Adgang til noget, lade
c. a., skyde., stte i Bevgelse etc, en deeltage deri.
/!) ^-o at e-m
m. dat. om det., der sttes i Bevgelse^ give en hemmelig Underretning om no'
men acc. om det, som Bevgelsen gaaer gel, I.
g) s. e-u fram haste med
ud paa , A) f. a. , i) eg., a) skyde, noget.
/*) Hast fremsige, hen-
kaste (et Vaaben el. nogel^ der bruges kaste^ improvisere : s. fram stok o.
saaledes) : s. spjoti, ru etc. Abs. : h) s. e-u fiest udstte, forhale.
s. af Jboga skyde med en Bue; s. tii t) s. e-u til e-s henskyde, overlade til
e-s, e-n skyde efter, paa en. M. ens Afgjorelse.
^) s. mli (i dom,
acc. : s. e-n skyde efter el. paa og til doms, {)ings) indskyde, appellere
ramme en; s. e-n i ftinn, hUndina en Sag. fy)
mli snu til gos
is',

trffe en med et Skud el. Kaslevaaben overlade Herreti sin Sag. ;v skt
i Benet (el. Laaret), Armen; s. e-n ek gnhs ok g5ra manna , at ek
til

til bana skyde en ihjel.

b) skyde, jeg tager Gud etc. til Vidne paa, at
stde, drive, ved en rask Bevgelse jeg etc.
k) skjta jr undir e-n
stte noget frem el. i en vis Stilling, henvise en som Eiermand, Besidder
til
stte, stikke det op el. desl.., a) s. af et Gods, man har solgt ham., men
felagbrandi fy rir dyrr skyde en Skodde en anden senere gjr retligt Krav paa
for en Dor; s. e-u skyde, kaste noget (jdri%\ skal bndi undir lendan mann
bagover Skulderen.
/9) s. bti stte jrS skjta).
/) s. e-u fyrir tabe
(isr i Hast) eti Baad frem paa Van- Ret til noget.
m) impers.: e-m
det; isr {ogsaa med tilfiet utan) sktr skelk i bringu en bliver lidt
stte, skyde en Jolle ned, udenbords. bange.
^) abs., i Talemaaden: sktr
y) s tjldum stte Telte op, slaae i tvau horn ura e-t det gaaer i to for-
Telte. 8) s. npp hvitura skildi stikke skjellige, modsatte Retninger, bliver
et hvidt Skjold op (som Fredstegn) : s. heell forskjelligt med Hensyn til no-
upp vitam stte Banner op. i) s. get; ligel. skytr i t. h. me em de
skildi fy rir e-n stikke et Skjold frem blive af heel forskjellig, modsat Me-
for en for al bedkke ham; deraf be- ning. B) skjtask, f. p., J) re/?.,
skytte, tage i Forsvar.
C) s. eldi a) eg.., komme pludselig og uforvaren-
e-t stikke Ild paa. y)) s. nir de; smutte: skjtask at, undan e<<;.
knjnum stikke Knerne ned, berre b) ueg., cl) e-t skyzk upp or e-m no-
Jorden med Knerne.
5) impers.: get (en Hemmelighed) slipper en ufor-
e-u skytr upp noget kommer op paa varendes af Blunden, /. /?) Ord-
Vandets Overflade,
i) Talemaade : sprog: mrgum skzk (impers.)^ J)
s. ftum undir sik rende, stte af- hann se skyrr den kloge kan ogsaa
sted. c) bespringe: hann (griungr- feile, forlbe sig; skyzk (impers.) um
inn) skal s. kvig:una. 2)
halv- skak hverja (ved hver Skak o : man
ueg. i nogle Udtryk, hvor Gjenslanden kan sige Modspilleren, naar man selv
i dat. er et levende Vasen, a) s. besti staaer i Fare for at blive mat foT"
492 SKJOTANDI SKOOBJORN
hales Spillets Afgjrelse , d. e.) i Skjttr, adj., broget (om Heste).
yderste Forlegenhed bringer hver For- Skjtyri, n. pi., a) hurtig, uover-
haling dog et Haab. 2) recipr. : lagt Yttring.
b) Stikpiller, fornr-
skjtask vexle Skud el. kaste Kaste- mende Udtryk.
vaaben mod hinanden. Skjgr (-rs, pi, d. s.)., n.. Vaklen paa
Skjtandi (^-a, -endi), m., en som Benene, vaklende Gang, J.
skyder, kaster: kalla hann (o: H) SkjSgra (-aa, -at) , v. n. , rave,
skjtanda Mistilteins. vakle, I.

SkjtfAbi, adj. , som hurtig kan Skjold TTR, adj., skjoldet (om Horn-
komme frem., tilbagelgger en Vei , el. kvg)^ I.

fuldender en Rcise. Skjlr (skjaldar, dat. skildi ,

pi.
Skjtfarinn som kan hurtig tilbage- skildir), H., Skjold: bregfta (skjta)
lgges. upp hvitnm skildi stikke op et hvidt
Skjtfri Hurtighed (isr i at Skjold (som Fredstegn; rodl Skjold
lobe). var Tegn paa det modsalte); koma
SKJTFRR hurtig til Beens; hurtig., (e-m) i opn skjldu falde i Flanken.
snar. Talemaader: at er skar fyri
vSkjtgrr som gjres el. kan gj- skildi, see skar; hggva skar skildi
res hurtig. e-s lilfie en Tab; hafa e-n at skildi
Skjthendr, rtjr' =
fljthendr.
, bruge en som Skjold., krybe bag ved;
Skjtkrinn valgt hurtig ; gra skjt- l)era efra, hrra skjold blive ovenpaa.
krit vlge hurtig, beslutte sig (til b) en (slorre) hvid Piel ; jfr skjold-
en Ting el. flere) hurtig. ttr ; skjaldar-band Skjoldrem (ogsaa
Skjtla, see skjtliga (under skjt- cogn.). -bukl. Skjoldbugle. -gjf For-
ligr}. ring af et Skjold, -jtunn (Skjold-
Skjtleikinn, adj., som hurtig ud- jette'), =^ skjaldjotunn. -rnd Skjold-
forer sine Sager. rand, -sporr Spidsen af et Skjold;
Skjtleikr (-S, -ar) og -leiki (-a, skjalda-skrifl og -skrifli gamle, ubruge-
-ar), Hurtighed.
I., lige Skjolde.
Skjtligr, adj., hurtig, snar, snar- Skjplask (skjoplask, nu almindelig
lig. b) livlig , fyrig, -liga , og skjplask -aisk, -azk), v. pass. (el.
;

contr. skjtla , adv. , hurtig , snart, dep. n.), svigte:

(eg. vakle, ryste?),
snarlig. s. i einarinni vakle, svigte i sin Tro-
Skjtlitit, n. p. pr., i Udtryk som: skab; at aldri skjplaisk okkr vintta
e-m verr s. c-t en seer kun flygtig den vaklede aldrig, var altid den samme.
paa noget; gra s. e-t ikke lage i Nh impers., i: e-m skjoplask en
lang Betnkning. tager Feil, isr husker, siger el. gjet-
Skjtlyndi lilsindethed. ter feil.
Skjtlyndr iilsindet. Ska og SKA (-afta, -at), v. a.,
8KJTMLGI hastig., ubesindig Tale. a) skoe (en Hest]. b) skoe, forsyne
Skjtorr, adj., som taler hurtig, med Jernbeslag.
giver hurtig Svar; som taler uden be- Skar el. SKAn, adj. {el. p. pr.
hrig t Overlg. af foreg. O.), forsynet med
,

Skoe.
Skjtr ('ii , -ar) , m. , = farar- b) skoet om (en Hest). c) skoet,
skjtr. jernbeslagen.
Skjtb, hurtig (i sine Bev-
adj.^ Skbt Skoflikke, I.
gelser y til Beens elc.'); snar., snarlig, Skbroddar, m. pi. , lisskoe.
hastig; s. fti hurtig til Beens. Skoda (-aa, -at), v. a., skue, be-
2) skjtt, n. s. (acc), adv. , hurtig , skue ; besigte. b) tage i Overveielse.
hastig., snarlig. 2) f. p , skoask um see sig om-
Skjtrinn som hurtig besluttes; kring.
gra skjtrit beslutte sig hurtig til Skoan og SKOUN T-ar, skoanir),
noget. f.,
det at skoa ; skounar-ml Sag,
Skjtrbr, adj., som hurtig opfin- som noie maa tages i Overveielse, I.

der Raad; hurtig i sine Beslutninger, Skf, og 3. s.impf. ind. af t^kfa.

J.

resolveret. Skf (-ar, -ir), /". , mest i pi..,

Shjtri (-is, pi. d.s.), n., hurtig Skove, Afskrab, Bundskorpe i Grydery
futtet Raad; Resoluthed. I.

Skjttndr som hurtig lader sig Skft (pi.) Skoli.

fremstille. Skgbjbn Skovbjrn.
 8K0GDYR SKOP m
Skgdr Skovdyr, vildt Dyr. Skgvndr Skovvaand^ Skovvidie.
8KGGA1VGR Skovgang , den hiere vSkhlj Lyden af ens Skoe, ens
Grad af Fredloshed ; jfr skgarmar; Gang, I.
skggangs - mar =
skgarmar. -sk Skokk (-S, pi. d. s.), M., Trav, I.
Sag, Anklage., Brde, der medforer Skokka (-aa, -at), v. n., trave, I.
Skovgang. Skokkr (-8, -ar), m., (jfr. d. Skok)
Skggangsk =
skggangssk. Kasse, Kiste; (den udvendige) Skibs-
Skgland Skovland, Skovbund^ Skov- side., => hiifr, E.

jord.,Skoveiendom; jfr markland. Skkli (pi.). Skotot, Fodtoi.

Skglacss, adj., hvor der ikke fin- Skol (s, pi. d. s.), n.. Skyllen; Af-
des Skov^ skovlos. skyl af Madkar, Skyllevand, I.
Skgttr, adj., hevoxet med Skov, Skola (-aa, -at), v. ., skylle., i)
skovrig. pers..,skylle, vaske: s. e-t i vatni.
Skogr Skov; skgar-
(-ar, -ar), m.. 2) impers. : skolar til hafs llu skyl-
bjrn Skovbjrn. -braut Sti, som forer les bort ud paa Havet; allt skolar or
igjennem en Skov^ Skovvei. -b Hytte skipinu ; e-u skolar upp skylles op paa
i en Skov., Skovhuus , Skovhytte, -biii Land.
en som boer ,lever i en Skov., -dyr Sklauss, adj., som er uden Skoe,
vildt Dyr. -gata Skovsti , iSkovvei. skolos.
-geil skovbevoxet langagtig Fordyb- Skolbrnn og -brnn, a<//., som har
ning i en Fjeldside, -hals Skovhi, morke ienbryn.
Skovbakke. -hjUrtr Skovhjort, -holt Skleistr den Deel af en Sko el.
Skovbakke, -hryggr langstrakt Skov- Stvle, som bedkker Foden.
bakke -hunang Skovhonning, -hiis Skli (-a, -ar), m. , Skole: setja
Skovhuus., Skovhytte, -hogg Skovfld- e-n til skola, skipa e-m i skola lade
ning, Skovhugst^ Skovning; jfr viar- en gaae i Skole, studere; skla-bk
h|?g. -kaup Kjb af en Skov. 2) Skolebog, -fri Discipliner, som l-
Tillgsbod, en Drabsmand udreder til res i Skolen, -meisiari Skolemester,
den Drbtes Slgtninge, som for at en Skoles Forstander, -sveinn Skole-
kjbe sig fri for Fredloshed (^^Skov- lrling, Skolediscipel.
gang"). -kjarr, w., Skovkrat, Krat. Skolla (-i, -da, -t?), V. n., i) eg.,
-klettr Klippe i en Skov. -kofi Skov- a) (oprindel. som det synes) skumpes,
hytte, lidet Skovhuus, G. -leiga Leie /or bevges ustadig frem og tilbage. b)
Benyttelsen ef en Skov til Skovning. dingle, hnge.
2) ueg., lta s. vi
-mar = skggangsmar. -raark Skov- e-m vise Ustadighed imod, skuffe.
skjel; Skovgrndse; det som en Skov- b) lave, udtnke en List el. et Kneb:
grndse indeslutter ==: Skoven Qi sinu J) skollit r sv, at da tnker I un-
skgar marki inden sin Skovgrndse^. derfundig nok, at e!c.
-merki Skovskjel. -nef Skovpynt, Ud- Skolleyru , n. pi. , (de narrende,
kant af en Skov. -partr Skovlod. falske ren?) i Udtrykket: skella
-rjr bart, opryddet Sted i en Skov. skolleyrunum vi5 e-u, /; jfr skella
-runnr Krat, Busk. -skipti Deling^ (v, a.).
Udskiftning af en Skov. -spell Be- Skolli (-a, -ai), m., en Rv; nu
skadigelse af en Skov. -staa Skov- ogsaa om Fanden.
grund, Grund hvorpaa Skov har voxet. Skollit, supin. af skella (v. n.).
-siira Skovsyre (oxalis acetosella). Skollr (s, -ar), m., Svig, Bedrag :
-teigr Skovlod., udskiftet Stykke af en var nokkurr s. i skapi benda rfc Acrrfe
Skov. -tre Tr i en Skov. -tupt en ikke noget godt i Sinde , punsede. paa
Tomt i en Skov; Skovgrund (?) -uxi
. Svig; ef ^r byggit um nokkurn skoll
vild Oxe. -.V Skovxe; skga-brenna vi oss har noget Forrderi i Sinde,
Opbrnden af Skove. -fullr skovrig. imod os, pnser derpaa.
-merki, n. pi., Skovskjel. -etrond Sklp (s, pi. d. s.), n., Skylle-
skovbevoxet Strandbred: eir sem vand , Vand , som noget har vret
skgastrndum byggja. -tre Skov- vasket i, L
tr. Skolpr (-S, -ar), m.. Bor, Hnul-
Skgskipti = skgarBkipti. meisel (?) ; Huuljern (?).
Skgsk = skggangssk. Skoltr og (rigtigere) skolptr (-s,
Skgteigr = skgarteigr. -ar), m.. Tryne, Snabel, Snude.
Skgtre = skgartr, skgatrc. Skop (-s, pi, d. s.), n.. Spot ; draga
Skogvaxiwn hevoxet med Skov. s. at drive Spot med; jfr skaoj^.
 .

494 SKOP SKOTHEND^iG

Ski, i. og 3. s. impf. ind. af skapa. Skorinorr, a/. , a) som taler di-
slinctj tydeligt. b) som forer et frit
Skopa (-aa, -at}, i\ ., lbe^ rende: Sprog.
s. (sine Steder skrevet, skapa) skci
Skorinyri, . pl.^ frit Sprog, fri
gjore Anlob, tage Tillob.
Tale, I.
Skopa (-i, -ta,
, , spoge, -t) v. n. Skorit, supin. af skera.
spotte: s. at c-u gjore Nar af, drive Skorningr (-S , -ar) , i. , Groft,
Spot med.
Skopask (dep. n.) at e-u, Rende, Canal; jfr skurr.
d. s., I. Skorpa (-U, -ur), /*. , (Skorpe? el.
Skopligr, adj.^ loierlig , latterlig. noget som er skrumpent ; cogn.J.
(-liga adv.), I. Skorpiinn, [/., skrumpen, sammen-
, ^^ ,

Skoppa (-aa, -at), v. n., boltre (f. skrumpen.

Ex. om noget, sotn ruller ned ad en Skorpna (-aa, -at), v. a., skrum-
Bakke).) I. pes sammen., indskrumpes; belgges med
Skopt (-S, uden pi.?), n. , Haar Skorpe.
(poet). Skorsteinn Skorsteen, Ildsted.
Skor Q-ar, -ar) og skora (-u, -ur), Skort (-s, pi. d. s.)> "v (Mangel) i

Skure, Indsnit;
/*., Rift.^ Revne; spec. Forbindehen: litit s. nrved, nslen.
=3 bergskora. Skorta (-ir, -i, -t), V. a. impers.,
Skor (-s, nom. pi. ekiiar og skor), wt.,
mangle, fattes: skorti f)ar eigi 60
Sko; Hestesko; Talemaade: vcrabundinn manna der manglede intet i 60 Mand,
ba sko vre i en vanskelig Stilling der var fuldt 60 Mand; e-n skortir
i

med Hensyn fil hvad man skal gjore el. e-t (acc.) en mangler., falles noget.

beslutte sig til (1). Abs.: lystr ar i bardaga sv liaran,
Skora (-aa, -at)
, og n., 1) at eigi skorti at der manglede intet o:
eg-Igjore Indsnit, Skure i; saare (hj . .
i dens Heftighed.
af annan ftinn, en skorai mjk ann- Skortr (-S, uden pi.), m.. Mangel:
an); s. e-t af skre noget af (ved at ola mikinn skort lide stor Mangel.
gjore Indsnit i).
2) ueg., a) v. ., Sksr som naaer lige ned til

m. acc. (og dal.'), a) b. Ii5 (tlle, Hlene.

bringe Optlning i Stand ved Indsnit- Sksveinx (Skosvend) en fornem
ning af Talmrker paa en Stok el. Mands Tjener, Opvarter.
Flgesvend.,
Tavle) monstre Tropper; s. raanntal SivOT (-s, pi. d. s.), n., A) cg.., i)
gjore Mandtal. fi)

s. e-n til einvigis Skud med el. af Skudvaaben el.
et

udfordre, ske en til Tvekamp; s. e-n Kastevaaben. saa langt Stykke

b)
el. e-m hlin, til hlmgngu, d. s.
Vei, som man kan rkke med et Skud-
b) V. n., e-n opfordre en,
a) s. vaaben; jfr orskot. c) et Skudvaa-
henvende Opfordring til en: s, e-n ben el. Kastevaaben. 2) Hjorne,
at (med flg. Infin. el. Conj.) opfordre Krog, Vraa.
b) Gang bagved Bn^
en til at; s. e-n til liveizlu opfor- kene (Sengene) i en skli el. eldahus.
dre en til at yde sig Hjelp. ^) spec^ c) en Udbygning; jfr kirkjuskot
s. e-n til himgngu ske; udfordre B) ueg.. Appel.: orka skoti kunne.,
en til Tvekamp.
B) skorask, f. />., have Lov til at appellere sin Sag.
a)pass., skres, splittes; skorask me Skotss Tvrbjlke (?).
v mti sundr sttin paa denne Maade Skotbakki Sted (Brink, Bakke),
blev der ikke noget af Forliget. b) hvor man over sig i Skydning.
skorsak und an e-u undslaae sig
refl., Skotbgr Skudbov.
for noget: sko rask undan at veita Skotbroddr et Slags spidst Kaste-
e-m; jfr skera B, 2, c. vaaben.
Skorblr, eg. skrende bildr (see Skoteldr Skudild, Knaldild (?).
d. O), df ueg. Forringelse Afbrk, .^
Skotf SkylteUn; spec. den Deel af
Skade., B. en Hval som tilfalder Harpuneren.
Skora (-U, -ur), f., Stolte (til at Skotfimi Frdighed i al kyde.
holde noget en vis Stilling); Tle-
i Skotfceri, 1) Skudvidde. 2) i pi.,

maade: reisa raramar skorftur vi5 e-u Skudvaaben, Skyts.

Skothenda (-U, -ur), ikke fuld-
hindre., sge at hindre noget af al Magt; f.,
kommen tilsvarende Assonantsstavelse,
^at stendr allt i skorum alt staaer
Halvriimstavelse ; Ilalvriim.
fast, urokket (I).
Skorba (-ada, -at), v. a., stolte, Skotfceri, i) Skyts. 2) Skudvidde.
Ktte Sttter til el. under: s. skip. Skothbkding =: skotlienda.
 SkOTHBNDR SKRAUTMENNI 495

Skothendr, adj.f som Aar skothenda. Skrafa (-aa, -at), . ., tale^ sige;
Skothlutr Shyttelod skotf. = snakke,
Skothr hidsig Feglning med Skud Skrafa(-aa^ -at), v. n., knirke,
el, Kastevaaben. give enknirkende Lyd af Torhed;
Skothvalr en harpuneret Hval. mest impers., i: at skrfar e-u, /.
2) = skotiuannshvalr. Skraffinnr (^e/. skrfinnr?) en snak-
Skotit, snpin. af skjta. som Person,
Skotmar Skylle. 2) Harpunerer, Skrafhreifinn, adj., snaksom (og
en som har harpuneret en Hval; skot- munter).
mannnhlutr = -hvalr den
skotlilatr. Skrafinn, adj., snaksom.
Deel af en Hval, som skal tilfalde Skrma (-U, -ur), /"., Skramme (%).
Harpunereren. 2) (poet.) oce.
vSkotml =sko(fri i. Skrma C-*"** ~^^ ~0i *., skinne,
^iKOTPE^Nl^GR el. pi. skotpenningar udsende Skjr : ^ skrmir Ijs aagu
Penge til Bestridelse af ndvendige mer skrer mig i Oinene.
daglige Udgifter (Lommepenge, Reise- Skrmleitr, som har et hvidagtigt,
penge). graaligt Ansigt, el. Udseende.
Skotra (-aa, -at), v. a., stode til Skrn (-s, uden pi. ?), ., Skramleri, I.
en, jage foran sig med Puf og Stod. Skrap (-s, uden pi.), n., a) Skra-
Skotsilfr =: skotpenningar. ben. 6) Knirken, Knarken. c)
Skotspnj (tiu -spnn} Skudmaal, Ordbram, Sludder (skrreligt skrap
Skive; Talemaade: hafa e-n at skot- hgmans).
spni lade en tage Stod af for sig, Skrapa (-aa, -at), v. a. og n., i)
udstte en for en Fare, man selv vil V, a., skrabe.
2) v. n., skramle,
undgaae.
Heyra e-t skots pnuni knirke; lai'me, buldre: skrapanda hagl.
(nu almindelig Talemaade) hore noget Skrapla (-aa, -at), v. n., give en
som et usikkert Rygte, som noget der raslende Lyd.
gaaer Mand fra Mand. Skrapp, i. og 3. s. impf. ind. a/"skreppa.
Skott (-y, pi. d. s.), n., Hale (paa Skrpr (-S, -ar), m,. Skindet af
Hunde og Rve). Haakjerlingen,
Skotta (-aa, -at), . n., holde sig Skrpskinn, d. s.; skrapskinns-skdr
udenfor el. bagved: S. jarl let s.vi en Sko af saadant Skind, I,
skip hin ok lagi ekki at ninni til Skrsetja, V. a., nedskrive, optegne,
orrustu. Skrsetning C-^r, -ar), f., det at
Skotti (-a, -ar), m.. Benvnelse Kkrsetja.
paa en Hest med hvid Hale, I. Skratti (-a, -ar), m.. Troldmand;
Skottttr, adj., med en hvid Hale (ogsaa i Formen skrat i om en Jette,
(om Heste), I. besl, med det d. skratte?); om et ondt
Skotvagn (Skudvogn) et Slags Krigs- VseUj en Trold, ligesom i daglig Tale
maskine, Slyngemaskine. skrattinn Fanden.
Skatvpn Skudvaaben, Kastevaaben. Skraumi (-a, -ar), m., en snakkesU"
Skot\ri, n. pi., =
skjtyri b. lig Person, en Skryder; jfr skruma.
Skvtr hvis Skoe Vandet er gaaet Skraut (-S, pi. d. s.), n, (uden pi.).
op over. Stads, Pragt.
Sk}>urka Skovisk, 1. Skrautba, V. a., pryde, zire; ud-
SKVEKGR Skotvinge, Skorem. styre med Pragt el. prgtige Klder;
Skr (-r, -r), f.. Skind, Skindlap; skrautbiiinn, p. pr., prydet, prglig
Document: at skulu vcra log, er udstyret. b) prgtig, stadselig kldt.
^ikrm standa.
2) (vistnok oprindel. Skrautgirm , f. indecl. Pragtlyst;
ligesom i Norge) Jernpladen i en Laas, Pragt.
df Laas i Almind., I. Skrautgjarn som elsker Pragt.
Skr (-a, -at), v. opskrive,
a. , Skrauti (-a, -ar), m., en som elsker
optegne: i*, menn skip optagne deres Pragt, brer prgtige, stadselige Kl-
Navne^ som skulle udgjre Bestningen der (cogn.)
paa et Skib, som skulle indtage, vre Skrautleikr, m., Praglfuldhed.
i hvert hlfrmi (see d. O). b) skrive, Skrautligr, adj., stadselig, prgtig,
bekjendlgjore. pragtfuld, -liga, adv.
Skraddari (-a, -ar), m.. Skrdder. Skrautmejvni (-is, pi. d. s.), n., en
Skrat (^-s. uden pi.), n.. Tale: Snak- som elsker Pragt, opforer sig prgtig,
ken. gaaer i stadselige, prglige Klder, etc.
496 SKRvEIFA SKRMSL
Skrveifa Gjglebillede (som ind- fall Nedstyrten af et Fjeldskred, -hlaup
jager Skrk): gra e-m skrrvcifar d. s.

indjage en falsk Skrk. Skra skrei-skrium, skii-

(skrift,
SKRiRR (for skrf^urr) knagende, it), V. n., Ordsp.:
i) skride^ krybe.
knarhende af Torhed , ganske tor el. saman skra ningar Kjellringe sge
torret, I. hinanden; jfr Krage so ger Mage.
Skref (-S, pi. d. s.), n. , Skridt, 2) skride, glide frem, lbe: skip bkrir.
Fodtrin. 6) skride e glide paa lis el. Snee
Skrefulaup Lob med store Skridt. (paa Skier): finnr skrr. c) Tale-
Skreid, i. og 3. s. impf. ind. af maader: lta s. til skarar lade en Strid
skra. komme til Afgjrelse, fegte den ud;
Skrei (-ar, -ir), /", en (oprindel. skra i skei(ir), eg. blive stukken i
skridende, sig frem bevgende) Flok Skeden, blive ikke brugt el. bragt i An-
el. Mngde; jfr vaigaskiei^, svnr5- vendelse: at rtlindin skri nu i skeiir
skrci.
2) torret Fisk, Stokfisk at man nu trnger Retten, Retfrdig-
(vistnok fordi saadan Fisk faaes paa heden filbage, lader den ikke have sin
de Steder, hvor Fisken sger hen i Gang. R) skninn, p. pr. , slidt,
Stimer, hellere end at det skulde have som er begyndt at blive forslidt (om
Hensyn til at Fisken^ naar den ligger Klder)., I.
til Torring., i Afstand tager sig ud Skribytta == skriftljs, /.

som krybende Vrimmel el. simpelt hen^ Skriferi =

skreifri, /.

at den ligger i spredte Masser paa Skrii, see svrskrifti.

Torrestedet; jfr svrskrei); skreiar- Skrikvikindi Krybdyr.
fr Reise for at kjbe torret Fisk. Skriljs Lygte; jfr skribytta og
-hlal opstablet torret Fisk. -kaup Ijsker.
Kjb af skreift. -tiund Tiende af Skf.ina (-afta, -at), v.n., i) glide:
gkrei. e-rr skrinar; e-m skrinar ftr.
Skreiask (-isk, -ldisk, -zk) , v. 2) blive forslidt, I ; jfr skriinn un-
dep. n., 1) skride, krybe. 2) lbe der skra.
paa Skier. Skrir (-ar ogsaa -s, neppe i pi.),
SKREinsKi Fiskeri af Torsk og an- m , Gliden frem.. Lob, Fart (f. Ex. et

dre Fiske, man torrer. Skibs).

Skreifoeri =skafn. Skrifa (-a5a, -at), v. a., i) afbilde
Skreiingr (-S, -ar), w., Kry ben; (ved Maling, Tegning, Rrodering., Stb-
unyttige Undskyldninger. ning etc): var skiifat lej eru ar
Skreiver Fiskerplads., Fiskerleie, skrifu raargs konai- forn t5indi sir, :

hvor man ligger for skreiisk. Vlsungar ok Gjiikungar, steypt af

Skreipr, arfj., glat (for Foden). kopar ok af mlmi. 2) skrive, ned-
Skreppa (-U, -ur), /*., Pose., Rand- skrive., optegne.
sele Tiggerpose.
2) Museflde. Skrifan eL UiV (-ar, -ir), f., Billede^
Skreppa (skrepp, iskrapp-skruppura, Maleri; skrifunar-fjl Tavle med Bil-
skroppit), V. n., slippe; glide; e-m s. leder, Maleri.
ftr en glider, kommer til at falde. Skrifari (-a, -ar), m., a) Maler.
5. lir hndum e-m slippe fra en, b) Skriver.
undgaae.
2) springe (el. glide hen). Skrifl (-S, pi. d. s.), n.y noget som
Skreyja (-U, -ur), f., den omflak- er udgjort, ubrugeligt mere, Skramleri ;
kende, flygtige (cogn.). jfr skjaldaskriH.
Skreyta (-i, -tta, -tt), V. a., pryde^ Skrifligr, adj., skriftlig, -liga,
udstyre prgtig, smykke; besmykke, ud- rtdv.
smykke. Skrika (-i, -ta, -t), V. n., vakle.,
Skreytinc (-ar, -ar), det at skreyta. glide: e-m skrikar ftr ens Fod gli-
Skrevtinn, adj., eg. som udsmykker der ud., I.

(for meget) sin Fortlling; deraf i Skrikan (-ar, -ir), f., Udgliden;
Alm.., ikke sanddru (ikreytni, /*. , den Vaklen.
Egenskab at vre skrRytinn), /. Skrkja (-i, -ta, -t), V. n., (skrige)
Skrid (-s, pi. d. s.), n. , Skriden. give en pibende Lyd fra sig (om
b) Gliden frem, =
skriftr. smaa Fugle), I.

Skrida (-U, -ur;, /"., Skred, Fjeld- Skri'll (-S, uden pi.)., m. , Pobel, I
skred, Sneeskred; den Ryg i en Fjeld- (besl. med skrlingr?}.
side^ som dannes ved Steenskred ; skriu- SjJkrmsl (-S, pi. d. s.), n., Uhyre.
 SKRN 8KRUM 497

Skrn og SKRNi (-S og As, pi. d. Skrokkr (-s,-ar),m., (stor) Krop, Le-
sJ, n., Skriin. geme, Skrog, I ; i Edda en Benvn, paa
Skringiligr, adj., pudseerlig^ latter- en Mand af stor (og klodset) xt, E.
lig^ underlig. Skrolla (-i, -da, -t), v. n., (skrolle)^
Skrngr Forfrdigelse af et Skriin. skydes iveiret; deraf sidde los; I.
Skrni, see skrin. Skrpar, m. pi., Forstillelse; skrpa-
Skrnlagning, f., Skriinlgning. mar en som forstiller sig^ Hykler.
8KRNLEGGJA, V. fl., skriinlgge. -stt forstilt Sygdom.
Skrnsmir en som forfrdiger et Skroppit, supin. af skreppa.
Skriin.
2) Snedker. Skrud (s, pi d. s.), n., i) =skrd55
Skrpi (-S, pi. d. s.) , n., en mon- stadselig Dragt, Rustning. b) s.
strs Skabning , Uhyre ; monslrosl kirkju en Kirkes Ornamenter. c)
Gjoglebillede; skripis-ligr, adj., mon- Smykke, Prydelse, hvad der pryder,
stros; skrpa-lt (-lti) naragtige La- smykker (eg. og ueg.) : loptlig s. Him-
der og Gebrder. melens Smykker o: Stjernerne, Him-
Skript (-ar, -ir), f., 1) Billede; mellegemerne; sv hit sama er soloe-
Mru s.
2) Skrift.
3) Skriften, cismus i skldskap settr fyrir skriis
den hellige Skrift; jfr ritning, ritningar. sakir til Prydelse.
2) Meubler,
i) Skrifte: gia s. skrifte; bera Huusgeraad; Vrktoi; jfr skja-
e-t til skripta skrifte; gang til skripta skr.
skrifte^ gaae til Skrifte; ganga til Skrbinn =
skrautbuinn.
ifikripta vi e-n skrifte for en. b~) Skrhosa Stadshose.
Irettesttelse; Straf: veita e-m ^angar Skrddda el. skrydda (-u, -ur), f,
skriptir irettestte en paa det strenge- Skind (isr gammelt el. skrumpent),
ste; at var hanum engin s. det var df nu en gammel Skindbog; en gam-
ingen Straf for ham; skriptargangr mel Bog i Almindelighed, skra. =
Skriflegang , Skrifte; skripta-dttir Skrhs Sacristie.
(Skriftedatter) Kvinde, som Prsten Skri (-a, -ar), m., Ornat; Messe-
skrifter, Skriftefader, -ganga
-fair dragt; skra-stokkr en liden Kiste,
og -g&ngT Skrifte, -lauss, adj., som hvori Messeklder gjemmes.
ikke bliver skriftet, ikke irettesat el. Skrkli, n. pi., Stadsklder,
straffet, -ml Skriftemaal. -prestr en
stadselig, pragtfuld Kldedragt ; skr-
Prst, som skrifter. Skriftefader, -stll kia-bdnar stadselig Kldning; det
(senere) Skriftestol.
at bre stadselige, kostbare, pragtfulde
Skripta (-aa, -at), v. a., i) f. a., Klder, -burr det at bre etc.
m. dat., skrifte: e-m. s.6) irette-
stte., tugte.
Ironisk: A. ba Skrkyrtill stadselig, prgtig Kjor-
tel.
Skotana s. H. bad dem at tage ham
i Skole, tugte ham.
2) skriptask,
Skrudningr (-S, -ar), m., Sloi,
Rumlen i Maven, I.
Rum-
len; spec,
f. p., refl., vre til Skrifte; skriptask
vi e-n skrifte for en. Skrf (-S, pi. d. s.), ro., A) liden
Skriptbera, V. ., skrifte: s. syndir Kornstak (paa Ageren); liden opstab-
sinar skrifte sine Synder. let Stak af Fisk for at torres (B).
Skrtiligr, adj., lierlig; skjemtsom, B) Skruen; Skruegang; lidet Laag til
morsom (-liga adv.), I. at skrue paa, I.
Skrtinn, adj., d. s., I. Skrfa (-U, -ur), f.. Skrue.
Skrj (^-a, -), V. n., vanke frygt- Skrfa (-aa, -at), v. a., skrue, I.
somt om fra Sted til andet: Naifi Skrfhrr, adj., =
hrokkinhrr.
skrji um it ytra. Skrfhrr, adj., d. s.
Skrjr og SKRJR (-S , -ar}, m., Skrfnagli Skruetap, I.
en frygtsom Mand, et Drog. Nu bru- Skrfr (-S, -ar), m., (kruset, krollet)
ges skrjr i samme Bet. som d. Skrolle Haartop.
(og efter B om et stort Kar). Skrugga (-U, -ur), f, Torden (skruggu-
Skrjpr, adj., skjr, skrbelig. hlj, -Ijs etc), I.
Skrjpr (-S, uden pi.?), m., bra- Skrukka (-U, -ur), /"., (Rynke?) en
gende Lyd, E. rynket, hslig Kjrling, I.
Skrof (-S, pi. d. s.), n., og skrofi Skrdm (-S, pi. d. s.), n.. Ordgyderi,
(-a, -ar), m., hullet el. los lis. Praleri.
Skrofa (-U, -ur), /*., Fuglen puf- Skruma (-aa, -at), v. ro,, snakke;
finus arcturus. prale, skryde.
(32)
498 SKRUMARI SKUGGl

Skrumari (-a, -ar), ., Pralhals, Skrmihlaup Lob, Angreb for at ind-

Skryder. jage Skrk.
SKRrMSAMR (-som , -samt) , adj., Skrpa (-i, -ta, -t), V. a. forstille.
som gjerne praler. Skrfugr, adj.., =skrafinn; jfrmi-
Skra (-i, -dda, -tt), v. . , ifre ugr.
skrii el. skrij pryde. Skrask, Skrok (-s, pi. d. sJ), n.. Opdigtelse.,
f. p. , 7'efl., ifore sig, lade sig fore i Usandhed, Lgn; skrks-mar en som
Ornat el. Messeklder. vSkrddr, p. farer med Usandhed,
pr., prydet, begavet med: skynsamlegum Skrklauss, adj.., uden, fri for Usand-
anda skrddr ok prddr. ked el. Opdigtelse.
Skring (-ar, -ar), /"., del at skra Skrokligr, adj., falsk, opdigtet.
el. skrask. Srkml Usandhed; skrkmla-samr,
Skrfa (-i, -a, -t), V. rt. m. dat. , adj., som ofte taler Usatidhed.
og acc. , gjore ru, kruse : ok skrfi Skrksaga opdigtet, usand, lognagtig
sem mest hrinu. b) spec, s. korn Fortlling.
lgge, reise Kornnegene i Stakke (paa Skroksamr (-som, -samt), adj., som
Marken). ofte taler Usandhed usandfrdig,,

Skrykkjttr, adj., ustadig; skrykkj- upaalidelig.

tt, w. sg., adv.: e-t gengr skrykkj- Skrksemd (-ar, -ir), f.. Usandfr-
tt gaaer ustadigt., tvrt, I. dighed.
Skrykkr (-s, -ir), m., hastig Be- Skrkva (-aa, -at), v. a., m. dat.,
vgelse, strkt Ryk, == skykkr: me opdigte^ sige Usandt.
rykkjum ok skrykkjum stodviis, Skrkvttr = Ijgvttr.
Skra (-U, -ur), f., gammel, for- Skrkvitni, d. s.
slidt Bog uden Bind (jfr skrjr u. {?!krlt (-S, pi. d. s.), n.. Rumlen,
skrjr, mj.
2) pi., skrur Gre- Larm, I.
ver, I. Skrlta, V. n., rumle, larme, tumle,
Skrfa (-U, -ur), f., et Drog, boltre, L
Skrlling Kujon ; jfr mannskrfa.
; Ska, see ska.
Skrfask (-isk, -isk,-zk), v.pass., Skfa (-aa, -at), v. m. dat..
blive el. vise sig som en Usling., vige til- stde bort, bortjage: s. e-mor listi;
bage af Feighed. jfr tskfa.
Skrkuljar, adj., som har en Sklfabr, adj., med Duske el. Kvaste :
skrigende Stemme, i. s. af e-u besat med (skildir |)eira
Skrkja (-i, -ta, -t), V. n., skrige, vru skifair af skeytum).
hyle^ I. ;S>KFR (-s, -ar), m.. Dusk, Kvast.
Skrkr (-S, -ir), i?i., Skrig: rcka 2) de Baand, som fastholde Hoflen
upp skrk udstode et Skrig. i Hofteskaalen., I. 5)
skumr. =
Skrkta (-i, a-, -), V. n., = skrkja. Skfslit Hoftens Fordreining af
Led (skufsiitinn hvis Hofte er af Led), I.
Skrktan (-ar, -ir), f.. Skrigen. Skuggi (-a, -ar), m. , i) eg.
Skrla (-i, -da, -t), v. a., fortorve, Skygge: sem nir tk undan skugga
hattarins den Skygge, som Hatteskyggen
Skrling (-ar, -ar), f., det at kastede over Ansigtet (el. selve Hatte-
skrla, /. skyggen^ som del forklares i Ordregi-
Skrlingr (-S, -jar), m., (vistnok stvet <i7Fornmanna-Sgur?). 2) ueg..,
af foreg, skrla, ligesom fortorvet, rt) Skygge^ (mal) Gjenbillede. 6)
kraftlos Person; d. Skrlling; df) Talem.: skugga drcggr c-t del for-
Nordboernes Benvn, paa de Folk., de fordunkles., formorkes, begynder at see
forefandt i America {Eskimoerne?). mistnkelig ud.
c) Uvished, Tvivl,
Skrlna (-aa, -at), v. ., fovtovves, Mistanke, Mistnkelighed: tti s.
{)cim mluiu see noget tvivlsomt, mis-
SkrljjURR fortrret. I; jfr skrf- tnkeligt ud; sagi hann ser vera mik-
urr. inn skuffga , hvat M. frndi hans
Skrma (-i, -da, -t), v. a., a) gjore tlal^isk fyrir at han ncevede stov Mis-
hslig (jfr afskrma^. b) skvmme, tanke med Hensyn til M's Planev;
bortkyse (?).
2) skrruask, f. p., ganga or skugga um e-t blive ovevbe-
som V. dep. n.: skrmask undan mti^/e viist om; ligel. erklre bestemt, sige
vk^ bort fra (den som strber en efter rent ud.
d) Skygge, =
vofa skugga- ;

Livet). lauss, adj., skyggelos, skyggefvi. -ligr,

 SKrOGSJA SKULIJ 499

adj., mrkj skummel.

6) om Per- Skuldari (-a, -ar), m.. Skyldner.
soner af et skummelt , mistnkeligt Skuldbinda, V. a., forpligte.
Udseende, -mikill som har en stor Skuldbinding (-ar, -ar), f, For-
Skygge; skyggefuld. pligtelse.
Skcggsj, -sj (-r, -r), -sjn og ^KULDFASTR som CT blevcH Igskuldar-
SJN (-ar, -ir), /"., Speil {eg. og ueg.'). mar.
Skuggsnt, n. adj.^ subst. f
mrkl Skulfesti, /"., det at vre skuld-
(JMrke'), dunkelt {Dunkelhed') for Oi- fastr: segja s. e-s erklre (paa et
nene: {)at er orit s. det er begyndt Thing) en for Igskuldarmar.
at blive mrkt, I. Skdldingi (-ja, -jar), ., ens Slgt-
Sklkka (-U, -ur), f., et slorre Kar, ning^ som er forpligtet til at yde ham
Tnde^ E. Underhold: til sns skuldlngja
Skuld og SKYLD (-ar, -ir), f., i) hverr at hverfa.
Skyld, Gjeld , Tilgodehavende: Ijiika Skuldlacss, adj.., gjeldfri; uden Skyl-
skuld sina betale sin Gjeld; selja barn dighed el. Forpligtelse; som ikke har
sitt i skuld gjre sit Barn til et Slags gyldig Grund, impers.: e-ra er skuld-
Livegen hos Creditor Qjfr skuldar- laust (at etc.) en har ingen Grund til
mar i, b) til Gjelden er afbetalt ved at elc.
dets Arbeide; leysask or s. befries fra Ski'ldleiki (-a, -ar), -leikr (-s, -ar)
saadan Tjeneste., have tjent den be- og SKYLDLEiKR (-S, -ar), w.. Forpligtelse,
stemte Tid ud.
2) Skal., Afgift; Pligt, Skyldighed. b) Slgtskab,~
jfr landskuld; heimta skyldir ok skatta Forbindelse ved Slgtskab el. Svoger-
fordre, inddrive Skatter og Afgifter. skab.
5) Skyldighed, Pligt, =
skyida. 4) Skuldliga, adv., =
skyldliga (see
Skyld; Grund; fy rir mina s. for min u. skyldligr).
Skyld; fy rir gus s. for Guds Skyld. Skuldseigr som er en langsom Be-
Ogsaa siges : fyrir J)ann skyld taler.
af den Grund, derfor (jfr {)ann tid Skuldskeyta , V. a.y s. e-m (e-n)
u. ti); skuldarkona =
lugskuldar- vi e-n (e-a saman) give en Creditor
koiia. -mar, 1) Skyldner^ Debitor. Anviisning paa det Tilgodehavende^
b) =
lgskuldarmar. 2) (Skyld- man har hos en anden.
mand)^ Creditor. -star Sted, hvor Skuldskeyting, /^., det at skuldskeyta;
man har noget til gode; taka skuldar- jfr foreg. O.
sta5 modtage, antage (som Betaling) Skuedugr , adj. , skyldig (om en
Anviisning paa et Tilgodehavende el. Sum; denne i acc.) : G. reiknai sik
en Fordring; skulda-dagr el. i pi. skulduganvera Solveigu 20hundru5j. . . .

-dagar Betalingstermin. -dinr Mode, Skcldcnautb Skyldner., Debitor.

Dom for at ordne ^ arrangere Gjelds- Skitlfcm, 1. pi. impf. ind. /'skjlfa.
affairer , f. Ex. i et Ddsbo. -ferli Skllka (-aa, -at), v. ., {d. skulke?)
Gjeld; Regning el. noget om Gjeld el. gjre Nar ad, bespotte^ B.
Gjelds a/fairer: ok var cigi (o : Skullum, 1. pi. impf. ind. af skella
brcfunam} nema s. til manna i Bjrg- (v. n.).
vin. -greizlA Betaling af Gjeld. -heimta J?KLLu (skal, skyida, uden supin.),
Gjelds fordring, -hjn Tyende, en af V. n., skulle; burde; rille., a) skulle,
ens Huusfolk, en af Familien, -hj, ol} Flge Tvang el. Nodvendighed :
i
d. s. -li Familie, Huusfolk. -lukn- i skalt hafa slik grid, sem u tlair
ing Betaling af Gjeld. -lykting, /*., frndum inum du skal faae elc; nu
d. s. -mt Mode, Sammenkomst for skaltn deyja uu skal du de; med et
at ordne Gjeldsaffairer. -stair, m. almindeligt Subject: skal cik fga,
pi. Steder^ hvor man har Tilgode- er undir skal bua som man er ndt
,

havende: hann tti ar f skulda- til at boe under (see under fga).
stum^ gefa e-m f skuldasfum Ofte styres det af et foregaaende
gire en Anviisning paa Tilgodehavende. munu
raunu r fara skiilu da
-|)ing =
-mt; skyldar-embtti Pligt- blive I nde forelage en saa-
til at
arbeide^ pligtskyldig Syssel. -erindi dan Reise. Om
Skjebnens Ndven-
pligtskyldigt^ n dvendi g t rende, -reia dighed: eitt sinn skal hverr deyja
Pliglydelse, del som man er forpligtet (Ordsprog) vi skulle alle de engang ;
til at yde. -ssla =
skyldarembtti. man nu skulu vera nidr fallin oli
-vpn Vaaben., Rustning^ som en bor huggunar van mon det da skal vre
bre. forbi med alt Haab om Trst?; ef nu
(32)
500 SKULU SKURGOt)
skal lokit fi varri hvis det nu skal det vil jeg ogsaa beslutte mig til , del
vre tilEnde med vort Liv, Til foretrkker jeg ogsaa-, og fl. lign.
sidste Exempel slutter sig Brugen af 83=* skalattu du skal ikke., el. du
dette Ord nogle andre betingende
i bor ikke, er sammensat af skal (for
Stninger, og svarer omtrent til Ud- skalt) 2. pers. prs. indic. af dette
tryk som: hvis, dersom det skal vre Verbum, den bengtende Partikel -at
Tilfldet, hvis det viser sig at vre og Pronominet \v.
sandt ^ Virkelighed el. lign., f. Ex. : Skum ("-s, pi. d. s.), w., Skum, L
ok er {)e(ta mikil skmm, ef hann Skmi (-a, -ar), m. el. skum (? -s, pi.
einn skal hug til hafa at hefna brcnn- d. s.), n.. Skummelhed, Morke; skuma-
unnar dersom han skal vre den eneste, skot Skumring, Mrkning. b) nu:
der har Mod til etc. ; skai mikU er m'rk Afkrog.
J)atj ef J. skal eigi vera tryggv mer Skumpa (-U, -ur), f, i daglig Tale
hvis det viser sig at vre Tilfldet, om kortvarig heftig Regn med Blst, =
vre sandt, at etc.
p) i Flge Be- hr (besl. m. flg. O.).
faling, Forordning , Tilraaden , Til- fjKUMPA (-aa, -at), v. n. og ., (d.
skyndelse, Bestemmelse, Pligt, Lov el. skumpe., sv. skumpa), I, a) v. n., be-
lign. : J) skalt fara Sbl ok vita, vges stdviis, hoppe, springe; skump-
hvat menn hafask {)ar at du skal gaae ask, f. p., d. s.
b) V. a., m. dat.,
el. gaae derhen til S. etc; skaltu f)ar stte noget i saadan Bevgelse (isr
aldri tilkall veita du skal aldrig gjre om at skyde noget ned ad en Skraa-
Fordring derpaa , have tabt al Ret ning),
dertil; at skulu vera log, er skram Skumpr (-S, -ar), m., (Benvn, paa)
stand a det skal gjelde for Lov; nu en Galt (besl. m. foreg. O. ?).
skaltu ra heiman vi rija mann; Skmr (skfr ; -s , -ar) , m. , et
skaltu hafa vskufl yztan kla^ hann Slags Strand- el. So fugl (lestris ca-
skyldi vera utan (^det blev bestemt, tarrhactes).
at) han skulde etc; ok Haraldrmyndi Skunda , -at), v. n. og a.,
(-aiia
skulu hafa hlfan Noreg og (i Flge a) V. skynde sig , haste.
n. , b) v.
Magnus den Godes Bestemmelse) skulde o., m. dat., skynde paa, fremskynde,
H. erholde etc; skal hann segja til
heimilisfanga sins det er hans Pligt,
= skynda : s. ser skynde sig; (gus
vinir) skundau sv slum snum til
at etc; hvert barn skal vatni ausa
himinrkis slu fremskyndte deres Ind-
ethvert Barn skal (i Flge Loven) trden i etc
etc, og fl. lign.
b) burde (kunde
Skundan
ogsaa tages under foregaaende a, ^) : C-ar, uden pi.), f., det at
opt hggr s, er hlfa skyldi (Ord- skunda.
sprog) ofte hugger den, d. e. spiller Skundi (-a, -ar), m. , Skynding,
Angriberens Rolle , viser Haardhed, Hast.
som burde vre den beskyttende, skaa- Skupla (-U , -ur), f., a) en Art
nende; r i brjsti liggr halmvisk^, faldr skaut (som Fruentimmerhoved-
el.

J)ar er lyarta skyldi vera. Med et toi), men lavere opstaaende og til dag-
lig Brug; ogsaa om et Trklde, som
almindeligt Subject : hafa skal lioll
bindes over Hovedet og under Hagen.
r, hvaan sem j)au koma (Ordsprog)
man bor altid flge gode , nyttige
6) et Slags Maske man binder for
Raad, hvor de saa komme fra, hvo der inene paa Faar el. Kreaturer, I.
end giver dem; skal eik fga etc, Skupla (-aa, -at), v. a., binde en
see ovenfor a, a. og under fga. skupla b for inene paa Kreaturer.,
Hvor det tilhorende Infinitiv er ude-
ladt: Uth skyldi i cii usrt (^o: vera, Skur (-ar, -ir), (nu ogsaa paa
f.,
Ordsprog) , see lisrr. c) ville, flere Steder m., pi. skiirar).
skiirr,
skulle i Flge egen Beslutning: hvert Regnbyge; Ordsprog: opt kemr skin
skal fara S. ? hvor agter du at eptir skur, see wnrfer skin^ skura-ligr,
gaae hen? Laxa skulu ver veia vi rf/. seende ud til Regnbyger, -samr,
,

skulle til Laxefangst ; skulu ver nii eigi adj..,med hyppige Regnbyger. -ver
til tala fleira at sinni vi ville ikke., Regnbygeveir.
lad ikke tale mere derom denne
os Skcrgo el. -GUD (eg. udskaaret)
Gang; skaltu lengi i burtu vera hvor Afgudsbillede., Idol., Afgud; skurgoa-
lnge vil du., har du besluttet at vre blt Offring til Afguder, Afgudsdyr-
hjemme fra; {)ann kost skal ok taka kelse, -trii , d* s. -villa, d. s.


8KURR SKYFA 501

Skurr (-ar, -ir), m., a) det at Skutildiskb et Fad,

skre.
h) Udskren; udskaaren Fi- Skutill og -ULL (-Is, skutlar), m.,
gur el. Zirat.
c) Saar af et sk- I) Harpun, Spyd, Hvalspyd. 2) et
rende Instrument.
d^ Flensning ; Bord (isr , som det synes , et mindre
Slagtning; maaskee horer herhen Ud- og bevgeligt).
trykket: hvat sem i skurinn gengr Skutilsveinn o^f skutulsveinn ensom
hvad der saa end gaaer med., hvad det opvarter ved Bordet hos Fyrster., Mund-
saa end vil koste.
e) en Groft ; skjenk , Kammerdreng; som Titel og
skurarniaftr, a) en som skrer ud^ Rang svarende til Kammerherre.
Billedskrer.
b) Flenser; Slagter. Skutla (-aa, -at), v. a., harpu-
-saur Slagtefaar, Bede, som skal slag- nere.
tes. -skirn Omskrelse. Skutr (-S, -ir), m.. For- el. Ag- ^

Skurfjalar, f. pi.., Brdetag., Skuur. terenden paa et Fartoi el. en Baad;

Skurk (s, pi. d.) , n., Larm, Stoi, dog mest almindel. Bagstavn, Agter-
Tummel. ende: ok er betra, at ver leggim
Skurka (-aa, -at), v. w., larme; skut hnum til |)essarar orrustu at
tumle: (hann) let hann s. lit lod ham vi begynde dette Slag til agters fra
tumle ud., smed ham udenfor. ham, d. e. lade ham passere forbi,
Skurligr, adj.f =
skiiraligr. -liga,
forend vi begynde det.
Skutstafn, d. s.
adv. : skein ^i skurligar let Solen har
Skutul-, see skutil-.
ofte skinnet , viist sig , da det truede
Sktuvalr en Art af Hvale.
med strre Regnveir, d. e. ofte er der
Skutum, i. pi. impf. ind. af skjta.
kommen Hjelp el. Trst, naar Udsig-
terne vare morkere end nu. Sktyra , V. a. , irettestte .f
ud-
SkURM (-S, pi. d, 5.)l ^'1 ^^- skurmr skjelde, I.
(-S, -ai), m. (B), Skal; Skorpe (d. Sktyri, n. pi., haarde Ord, Irette-
Skurv?) i= skurn (og maaskee frem- sttelse, I.
kommet ved en utydelig Udtale af SKUTfiLJUR, f. pL^ Dkket i Agter-
dette Ord?}. enden.
Skurma (-aa, -at), v. a. impers., Skval (s, uden pi.?), n, , Lyd,
overtrkkes , bedkkes med skurm, B. Larm.
Skurmr, see skurm. Skvala (-aa, -at) , tJ. n. , skrige,
Skurn C"*''* -Oi f ^9 (-^ > P^-
raabe; larme.
d. 5.), rt.. Skal', jfr eggskurn, hnot- Skvaldr (-rs, uden pi.), n.. Skval-
arskurn. der.
Skurn, see i uinskurn. Skvaldra (-aa, -at), tj. n., skval-
Skurni (-a, -ar), m. , Nshorn;, dre.
B. Skvaldri (-a, uden pl.)^ m., den
Skrsamr (-som , -samt) , adj., = som skvaldrer (cogn.).
skdrasamr. Skvamp (-S, uden pi.), n., Pladsk,
Skta (-U, -ur), , fornrmende /". I.

Udtryk. Skvampa (-afta , -at), v. n., skvalpe,

Skta (-U, -ur), /*., et mindre Far- pladske.
ti, Skude; skUtna-herr Tropper^ som Skvetta (-i, -a, -tt), V. a., m. dat.,
ere paa saadanne Fartier. -li, d. s. skvatte, skvtte, I.

rage Skvetta (-u, -ur) /"., og skvettr

Skta (-i, -fta, -tt), V. w. ,
,

(-s, -ir), m.. Skvat, I.

frem over, dkke paa den Maade.
Skutbryggja Bro fra Bagstavnen af Sky (-S, pi. d. s.), n., Sky; til

et Skib til Land. skyja op i Luften.

2) s. auga den
Skutbyggi, m., en som har sin Plads graa Str, I; skja-deild Sky rift, ad-
i Bagstavnen paa Skibet. spredte Skyer. - glan Skyglands (f.
Skutfestr FortJiingstoug el. Kjde Ex. henimod el. efter Solens Nedgang).
fra Bagstavnen af Skibet. -glpr en Fjante (eg. den som i dum
Skti (-a, -ar), w., det Skjul el. Dislraclion stirrer paa Skyerne el. op
Ly, som dannes af en fremragende, i Luften), I. -rek det at Skyerne drive.,
fre'.ii oter ragende Klipperand el. Klip- el, drivende Skyer, I.

pebryn; jfr hellisskiiti. Talem. : Skfa (-i, -a, -t), V. a., skre,
drepa e-ra skdta nm e-t sigte en for snitte bort (m. acc. og dat.): (hann)
noget. skfi goin afstallonum. 2) skyde.,
502 SKFINO 8KYLL1GR
stdeborl; fordrite, jage borl: skfr Skyggning f-ar, -ar), /"., det at $ee
ok rekinn fr sjnu gus; jfr skfa. sig om omkring.
el.

Skfing (-ar, -ar), f.y det al skfa. Skyggnleiki (-a, -ar) og -leikr (-s,
Skfjall en Skybanke, som ligner et ar), m. , det at vre skyggn j isr
Bjerg. Skarpsynethed (eg. og ueg.).
Skflki en tyk (storre) Sky. Skja (-aa, -at), v. a., overtrkke
Skyggr , adj. , blank , glindsende, med Skyer., B.
Impers.: loptit (acc.)
blank poleret ; gjennemsigtig (?) ; jfr skjar Luften overtrkkes med Skyer.
skyggn 2. Som V. n. impers. og ueg. , i Ud-
Skyggja (-U , -ur) ,
/". , et Speil, trykket: nii skyjar Udsigterne for-
B. morkes. Sagerne tage en ugunstig Ven-
SkYGGJA. og SKYGGVA (-1, -a, -t), ding, den gode Tid er forbi, el. lign., 1.
V. a. og n., 1) v. a. , kaste Skygge Skjar, adj., (cl. p. pr. af fore-
paa, formorke : f vi at egar skyggva gaaende O.), skyet., sky fuld.
nekkver syndamyrkr andar Ijs. 2) SKYKur ('jv., -ir), m.. Rystelse.
a) skygge , udsende , udbrede Skyla (skyl, skulda, -), v. a., skylle,
V. 11. ,
Skygge: s. e-t (e-n) beskygge; skola, E.
skygge for; s. yfir e-t overskygge; s. Skla (-i, -da, -t), V. a., m. dat.,
vi slu skygge imod Solen, 6) im- yde Skjul, Beskyttelse., beskytte: sv
pers., a.) mrknes: at skyggir a,tdet skldi eim krossmarkit ., at eir
. .

mrknes over., trkker op med mrke, uru eigi senir af dvinum sinum.
tykke Skyer., I.
^) pat skyggir i Sklauss, adj., skyfri. b) ueg.,
e-t noget viser sig., tager sig ud (paa tydelig og bestemt: s. vitnisburr, /.
Grund af Afstand el. dunkel, svag Be- Skyld, see skuld.
lysning^ som Dunkelhed , mork Plet Skylda (-U, -ur), f., i) Skyldighed,
el. Strimmel Qf. Ex. om en Hob Men- Pligt: rkja skyldur sinar opfylde
nesker, naar man ikke kan skjelne sine Pligter; e-m berr s. til e-s en er
imellem de enkelte), I.
f)at skyggir pligtig til noget.
Jfr lskylda,
i liiin (sjinn) Soen faaer et morkt, egnskylda.
2) Slgtskab: bl
truende Udseende (ved et begyndende rennr til skyldu, see under renna (v.
Uveir el. en Byge; jfr iskyggiligr), /. n.) ; skyldu-hjii Person, som horer til
y) mrknes, aflnes. Huset el. Familien , som man er for-
Skyggn, adj., 1) seende, som kan pligtet til at give Underhold, -hjn,
see: er ek n vorinn s. bum d. s. -hlni skyldig Lydighed el. Un-
augum. b) skarpsynet (eg. og ueg.') : derdanighed, -lanss, adj., uden Skyl-
vilda ek at vrir i ferura me dighed el. Forpligtelse, -liga, adv.,
rar, er ert ma5r s. ok frr^ hvss = skyldliga. -ligr, adj., skyld- =
ok skyggn skilningaraugu. c) som ligr.
kan see Spogelser, er Aandeseer^ I. Skylda, 1. s. impf. ind. og conj. af
2) = skyggr; gjennemsigtig. skulu.
Skyggna. (-U, -UV), /"., opspilet ie; Skylda (-aa, -at), v. a., forpligte,
speidende iekast (?). 2) see i fordre som Skyldighed el. Pligt: ekki
liskyggna. skyldir mik til vi V. intet forpligter
Skyggna (-i, -da, -t), v. a. og n., mig til at gjore sligt imod V. ; sem
i) V. a., a) eg.., svarende til skyggn log s. til som Loven fordrer, byder.
2, polere, gjre blank el. skinnende. 2) som V. n., i: eiga vi5 e-n at s.
b) svarende til skysgn i, see paa; have med en at gjore.
betragte: skyggnum mi sv, sem etc. Skyldan (-ar, -ir), f., det at skylda
lad os nu stte, antage. -^ 2) v. n., (paalgge som Pligt).
B. um, cptir, at e-u {el. at hv, hversu) Skyldar-, see under skuld.
see efter.
iB) skyggnask, f. p., a) Skyldbi;jvdinn forpligtet.
see uskyggnask. -
i b) refl. el. dep. Skyldigr og -ugr, adj., a) pligtig^
., skyggnask ura see sig omkring; skyldig. b) forpligtet. c) =- skyldr 2
skyggnask eptir e-u see efter, tinder- Skyldiligr, adj., =
skyldligr. -liga,
sge. adv., forbindtligen, venskabeligen: lta
Skyggni ^-is, pi. d, s.)f n., noget s. vi e-n.
der yder Skygge el. Ly, a) et Skuur, Skyldleiki (-a, -ar), m. , Slgtskab.
= fornkyggni.
b) Skygge (paa en Skyldligr ?skyHig:r), adj., pligtig,
Hat el. en anden Hovedbedkning'), skyldig, overeensstemmende med Pligt
og Skyldighed, -liga, adv.
 f

HKTLDR SKYRING 503

Skildr, adj.^ i) om Skyldighed el. dighed ; Raad , som tages i Skynding.,

Pligt^ a) pligtig, forpligtet: s. at el. uoverlagt Raad.
(med flg* Infinitiv).
til at 6") ved- Skynfullr fornuftig.
kommende, paahvilende som Pligt el. Skynigr og -UGR, adj., indsigtsfuld,
Skyldighed : e-ra er e-t skylt noget er forstandig,
ens Pligt; dog mere impers.: e-m er Skynja (-aa, -at), v. a., (skjnne),
I skylt at (med flg. Infinitiv) , d. s. ; a) kjende, mrke (Eg).
b) efter-
nema skyld naasyn banni medmin- 566, tage i Betragtning^ undersge.
dre en pligtpaabydende Ndvendighed Ogsaa som v. w., *: s. um e-t.
el. ndvendig Pligt forbyder, forhin- Skynlauss, adj., a) uden Mening el.
drer en,
2) om Slgtskab^ a) be- Tanke: skynlaus riJdd Lyd el. Stemme.,
slgtetmed (m. dat.).
/?) impers. : som ikke udtrykker nogen Tanke. b)
ekki var skylt rae f eim de vare ikke ufornuftig, uskjellig: skynlausar skcpn-
i Slgt sammen.
b) prgnant^ = ur uskjellige Dyr.
nskyldr : hann var frndi G's s. nr- Skynleysi (-U, uden pi.), n., Ufor-
beslgtet med ham. stand,
Skyldsemi indecl. Slgtskab, Skynsamligr, adj., forstandig; for-
, f. ,

B. nuftig: mar merkir kvikendi skyn-

saniligt (fornuftig Skabning) ok dauigt.
Skyldugleiki (-a, -ar), m., d. s.,
I.
Skynsamr (-som, -samt), adj., for-
Skyldugr, see skyldigr. nuftig', begavet med Fornuft.

Skyliuogg et ved Hug frembragt Skynsemd (-ar, -ir) og -semi (in-

beskadigende el. vansirende (?) Ind- decl.)., f, Forstand, Fornuft. 2)
snit.
Argument, Beviis: synja e-s meskyn-
Skylligr, sce skyldligr. .semd beviislig, paa en bevisende Maade
(f. Ex. ved Ed), benegte, rense sig

iiig.
Skylma, SKYLMiNG, 66 skilma, skilm- for noget.
3) Regnskab: gjalda s.
gjore , aflgge Regnskab; krefja e-n
Skyn (-jar, og C-s, pi.
-jar), /".,
skynsemdar krve en til Regnskab,
d. s.?), ., (rf. Skjon), Indsigt j For-
fordre Regnskab af; skynsemdar-gjald
stand: kunna s. e-u forstaae, ind- det at aflgge Regnskab, -grein for-
see; i v skyni af den Grund; bera nuftig Skjelnen el. Opfattelse, For-
s. c-t forstaae sig paa. - b) Kjend-
stand: f au (o : guin) kunna enga s.
skab: hann kunni allra s. i borginni -leitan fornuftig., grundig Undersgelse;
han hj endte dem alle der i Byen. Sogen efter Grunde, -reikning Regn-
c) Regnskab, Forklaring: gjalda s. skab, -skilning fornuftig, grundig Op '
fyrir e-t =z gjalda skynscnid fyrir
falielse; Forstand, -skipan Fornuf-
e-t.
tens Orden; og fl.
Skynda (-i, -a, -t), 15. a., m. dat.,
Skyxugr, see skynigr.
paaskynde, fremskynde^ drive paa, = Skplrr Skysttte; jfr skstlpi o^
skunda: s. ser el. s. (abs.) , skynde skstpull.
sig, ile.
Skyndi, f. el. n., Skyndsomhed^ Hast :
Skypill (-S, -lar), m., = skupla.
Skyr (s, uden pi.), n., sammen-
i skyodi Hastf hurtig; bera s. at um lben Melk ; oplagt Melk (nu isr om
e-t = skynda (e-u). tyk oplagt Melk, hvorfra Vallen for
Sky?dibrkaip (Hastbryllup) i: gra strsleDelen er afsiet).
s. til (konu^, en ironisk Udlryksmaade Skra (-i, -a, -i), V a., oplyse,
for lig^ja lij (ligge hos) el. taka forklare, fremstille: s. e-t fremstille
frillutaki (see dette Ord). Enkelthederne ved noget, oplyse
Skyndikona lsagtigl Fruentimmer, Ex. for Retten) ; forklare, fortolke,
(f.

Skjge. Ogsaa somv. n., i: s. fra q-m forklare,

Skyndiligr, adj., hurtig, hastig, plud- oplyse, fortlle (om).
selig, -liga, adv., skyndsomt, hastig; Skyraskr Trkar (askr 2) fyldt med
pludselig. skyr.
Skynding (-ar, -ar), f., 05(Skyndingb Skyrbur bur, hvor skyr opbevares.
(-S, -ar), m., Hurtighed: til skyndingar Skyrbjgr, m., Skjorbug,
rits.
b) Skynding, Hast : af skynd- Skyrigr el, -l'gr, adj.., overstnket el.
ing! (skyndingii) i Hast', i Skyn- oversproitet med
skyr.
ding. Skyring (-ar, -ar), /"., Forklaring
Skyndir hurtigt Raad, Snarraa- Fremstilling; Fortolkning.
504 SKYRKAUP 8K0PUN
Skybkaup Kjb af skyr. Skmab, see skmar.
Skyrker et Kar (fyldt) med skyr. Skna (-ir, -di, -t), V. ., impers.,
Skyrkerald, d. s. overtrkkes med tynd Skorpe, isr en
Skyrkirna Botte (fyldt) med 6kyr, /. lisskorpe, I.
Skyrkyllir en Blg el. Skindpose Skni n., en gjen-
(-is, pi. d. s.),
(fyldt) med skyr. nemsigtig tynd Hinde; (isr om Kers
Skybleikr (-S, -ar), i., klar, god Eflerbyrdshinde i torret Tilstand).
Forstand; Klarhed, Tydelighed, I. Skningr (-s, -ar), m., en tynd
SkrligRj adj., som har et klogt^ Skorpe., isr lisskorpe; jfr tviskn-
forstandigt Udseende; klar, tydelig. ingr, /.
-liga, adv. Skr (-s, el. skvar? pi.?), >.,
Skrr, adj., forstandig, indsigtsfuld. Hest (poet.).
2) indlysende, klar, tydelig. Skra (-U, -ur), f, Skjr; Skum-
Skybsi-, see skyssi. ring el. Daggry; jfr aptanskra.
Skyrta (^-u, -ur^, f.. Skjorte; skyrtu- Skra f-u), /"., mest i pi. skrur,
bla Skjorteflig. -ermr Skjorterme. Trtte., Tvist.
Skyrugr, see skyrigr. &KBI, n. pi.. Sax.
Skskafa Skyplet. Skrleikr (-H, -ar), m.. Klarhed^
Skyssi (og skyrsi ; -is, pi. d. s.), Reenhed; Klarhed i Stemmen; jfr
w., et Uheld varslende Tegn; i pi. om skirleikr.
noget.) som trder frem paa en voldsom, Skrr, adj., klar, reen (eg. og ueg.) ;
ustyrlig og forfrdende el. ulykkebrin- gjennemsigtig ; klar (om Stemmen^.
gende Maade (f. Ex. et heftigt Uveir., Skting (-ar, -ar). Skoser.
el. lign.); Ulykke.
2) Vidunder af Skoddun, see skaddan.
et Menneske, et Drog. Skflungr (-S, -ar), m., Skinne-
Skyssiligr og skyrsl-, adj., for- been.
frdelig; styg; afskyelig (skyrsilig Skfnungr (-h, -ar), m., (= skafn-
skurgoablt). ingr, den slebne, polerede., df) Svrd
Skstlpi Skysttte. (poet.).
Skstpull, d. s. Skfu- see under skafa (/*.).
Sksvipan ieblik: i jeirri s. skaut Skgultnn udstaaende Tand, L
^. nlr mei'kisstnginni ret i det
samme etc, Skogultenntr, adj., som har een el.
Skytari (-a, -ar}, m., =^ skyti. flere udstaaende Tnder, I.

Skyti (-a, -ar), m.. Skytte. Skkull (-Is, skoklar) , r. , i)

Skytingr (^-s,* -ar), m., =skytningr. Skagle.
2) Skaft (om Hestens Avle-
Skytningr (-S, -ar), m., eg. Drikke- lem).
gilde el. Indtagelse af Forfriskninger.,
Skll, n. pi., eg. =skellr; d/* =
hvori hver skyder sin Andeel til af skellihltr;og deraf i Almindelighed^
hele Betalingen ; deraf i Almindelighed Udleen, Spot: gra skll at (e-ra, e-u)
a) et Gilde.) Drikkegilde.
6) Stue
gjre Nar af, udlee.
el. Sal^ hvor flere i Fllesskab spise og Skllttr, adj., skaldet.
drikke; skytnings-stofa =
skytningr b. Skmm (skamraar , skammir) , f,
skmmende Lsion (?) ; Skam; Van-
Skcea (-i, -dda, -tt), v. a. , forsyne
med Sko. re; vera e-m til skamraar gjore en
Skcei (-is, pi. d. s.), n. , Lder., Skam (som staaer i note Forbindelse
Skind til en Sko; ska-drfa Snefald med hans Person); vera at s. el. sfer
med store, langagtige Sneeflokker, I. til skammar Skamme.
blive b)
til
-kali Anmodning om Skind til et Par Skjeldsord , mla s.
verbal Injurie:
Sko. -skinn Skind til Skotoi. vi konu manns , at hun liggi nic
Skcei, see i tunguski. 5runi manni, en bondasinum; skamm-
Skoer, adj., skadelig, farlig, for- ar-yri, n. pi., I ; Skjeldsord, = fr-
drvelig.,odelggende; jfr mannskr. yri, illyri, hrpyri, skattyri.
Skkill, see skekiil. Skmmttr, adj.., tilbielig til at
Skoekja (-U, -ur), /" , Skjoge; skkju- bruge Skjeldsord, I.
sunr Horeson. Skp, see skap, ogsaa skaup.
Skla (-i, -da, -t), V. ., fordreie: Sko PUL ag Legemsdannelse, Legems-
s. andlitit fordreie Ansigtet. bygning.
Skldinn, adj.., som gjerne, hyppig Skpuligr, see i skpnligr.
udtaler sig i Vers; jfr illskldinn. Skpun, see skapan.
 SKOR 8L 505

Skor (skarar, skarar el. -ir), /"., A) Skrungr (-S, -ar), m., dygtig, rask,
den yderste Kant el. Rand af noget; jfr virksom, energisk Mand el. Kvinde;
8skr. Ueg. i Talemaader som: jfr kvennskrungr.
lta ski-a til skarar (lade noget gaae Skrcngskapr (-ar, -ir), m.. Dygtig-
til det yderste, d. e.) lade noget komme hed, Energie, Mandighed., mandig, ener-
til et afgjrende Udslag^ lade en Strid gisk Fremtrden el. Optrden.
blive fgtet ud; nii skal skra til Skotu- see under skata.
skarar me okkr nu skal det komme Sl fsl, sl-slgum, slegit), v. a.
til en afgjrende Kamp imellem os. og ., slaae etc, I) f. a., A) v. a.,
]^at er ekki um s. fram talat det er m. acc. (betegnende det, der umiddel-
ikke sagt formeget, ikke uden Beretti- bart er Handlingens
Slagets etc.
gelse, ikke overdrevent , I.
b) spec, Gjenstand, el. det der fremkommer,
den Kant af noget., som lgges (ved frembringes ved at sl efter dette
sammenfining el. desl.) over, dkker Ords forskjellige Betydninger) og dat.
den tilstdende Kant af en lignende (om det, der sttes i Bevgelse for at
Gjenstand, f. Ex. Kanten af en Planke frembringe et Slag, el. hvad der kom-
i klinkebyggede Baade, paa et Skjold mer i en strk, hurtig Bevgelse, som
i et Skjoldtag el. en Skjoldrkke af et Slag), 1) m. acc, a) eg., a)
(langsmed Skibsbordet, Rlingen') paa slaae; J^. sl {) me hnefa sinum einn
de Gamles Krigs galeier (jfr skip raann jarls.
S. e-n kinnhest slaae
skarat skjldum under skara), el. desl. en paa Oret.
S. kntt slaae en
Skarar kaldes ogsaa tynde Usplader i Bold; df &. leik (^== knattleik) 5/?t7Ze
Snee., som i Frostveir og Blst, der Boldspil.
p) s. vcf slaae en Vv
flger paa Tveir ofte dannes saale-
., tt (med Vverskeden). y) hamre,
des, at de ligge lagviis over hinanden smede: s. gull udhamre Guld; s. mki
(f. Ex. som Stenene i et Tag); see smede, forfrdige en m. (Eg.).
skaraver nedenfor.
c) Trin, Fod- Heraf s. penninga slaae Penge, mnte
trin, Fodskammel (jfr ftaskr): eir Penge; jfr sltta 1.
8) s. hrpa,
skyldu sitja i hsti s. lgra enn H. hljfri spille paa en Harpe, el In-
konungr, en s. ))rra enn synir H's strument; jfr hrpuslagi og hljfra-
konungs arir et Trin lavere eta. (her slttr; s. dans spille op en Dands.
er Talen om de Trin., der gik op til e) s. hey slaae Ho; s. tun, engi etc;
Hisdet). Talem.: Jiykkir hnum s. Abs. s. slaae Ho.
^) s. eld slaae
rrara, eg. at der blev noget strre Ild. tq) s. Ce-m) slaae en Aare,
Plads, d. e. at han blev noget bedre aarelade; s. e-m bl, d. s. 5) s.
stillet (ved at befries fra Lnkerne"). landtjld opslaae Telte; jfr det sd-
B) Haar-y ogsaa Hoved (jfr Eg.); vanligere Udtryk 2, a, e. i) i en
skera ser skor lade sit Haar skre, udvidet Betydning, slaae ihjel: slgu
klippe; skara-ver Sform.^ der river de me sYeri hvern mannj sv skaltu sl
tynde Usplader op med Sneen, og hvirv- Nadianitas, sem einn niann. S. hest
ler dem op i Luften (see skor A^ b)^ af drbe en Hest (som ikke kan gjre
I. Gavn lnger paa Grund af Affldig-
Skbttr, adj., fuld af Skaar. hed, Lamhed el. Skade). 6) halv-
Skrncgr, adj.y snavset., I. ueg. , a) s. dans, leik (en fjernere
Skrijgleikr (-S, -ar), m., =
sktr- Gjens tands acc, om det, der fremkom-
ungsskapr, /. mer ved Handlingen, som udtrykkes ved
Skrdgligr, (;., =skruligr. -liga, sl), see of. A, i, a, 8 og cl.
P) s. liring
adv., := skruliga. (um) slaae Kreds.
y) s. fylking ^=:
Skruglyndi Ener gie, Dygtighed i skjta fylkingu (see skjta A, 4, a,
Charakteren. ol). c) ueg., slaae: likami . . Ro- .

Skruglyndr som har en mandig og mul var sleginn mer . . lkr. .

energisk Charakteer. s. (e-n) me blindi slaae med Blind-
Skruligr^ adj.^ mandig, rask, dyg- hed. 2) m. dat, a) eg., a) slaae
tig, energisk (af Udseende el. i sin (med noget): H. sl svershjltunum
Fremtrden). b) eftertrykkelig. undir fahattinn.
Ueg. Talemaade:
-liga, adv.: mla skruliga tale som s. hendi sinni yfir fjrmuni e-s til-
en Mand med Energie og Characteer, rane sig ens Gods.
p) s. e-u lit
el. paa en eftertrykkelig Maade. udgyde, slaae ud: en f) er full er
Skrungligr, adj., =
skroligr. munnlaugin, gengrlin ok slr iit eitr-
Skrunglyndr =:= skruglyndr. inu. y) s. eldi i stikke Ud paa.
506 nA

itikke i Brand.
^) s. e-u lausu slr saman nogen modes, trffes; lige-
slippe, slaae noget lost: (cir) slgu ledes., komme i Strid med hinanden.
stren*^inuin lausuni slog Landtouget yy) om en Fornemmelse, Smerte, F-
lst, S. huiidi lausum slippe en lelse, Stemning., el. lign , der (plud-
Hund los (paa Jagt^
for at hidse
el. selig) kommerover, griber, betager en:
den paa). S. Uu vi slippe
segli kldu slr at e-ra en foler, fornemmer
fuldt Seil til (af Rebene). e) s. Kulde, Kuldegysning i Kroppen} ogsaa
landtjldum opslaae Telte (see landtjald). abs.: J)at slr at e-m, d. s. Sl
^) s. bcizli, togi vi (heht, uxa) verkinum fyrir Smerten brjstit
lgge Bidsel, Tog paa. y)) s. e-u slog, satte sig for Brystet. Otta
i sundr sprede, splitte; ligeledes., aahne., slr yfir e-n en bliver betagen af Frygt;
opspile: hann (o: Satan) sl hltri slr e-n en stikker i al lee
bundr ser hvptunum.
^) impers., (uden al kunne bare sig derfor el.
aa) e-u slr noget hastes, slynges: holde op).
B) v. n., 1 ) pers., a)
skipinu sl ltu kastedes paa Siden. eg., slaae: s. til e-s slaae efter en.
P^) e-u slr nir noget slaaer ned b) ueg., a) s. e-t slaae ind paa
(f. E. Lynild). ~
yy) loga slr noget, (i Talens Lob med eet) give sine
Lue slaaer (wa, ind, efc). ) Ord en vis Retning; s. blmli,
myrkri slr yfir der udbreder sig el fagrmli (vi e-n) give sine Ord en
strkt Mrke, tykt Mrke falder paa. sodtalende, smigrende Tone el. Ven-
)svita slr lit (um e-n) Sved ding. ^) s. undan (eg. bevge sig
slaaer ud^ 1.
Og fl. lign. h) ueg.., i undvigende Retning), give efter, ikke
og med forskjellige Prpositioner el. Ad- stte haardt imod haardt, L v) s-

verbier, a.) s, sr lausum atleika slaae Ur ok i vakle, vre Ivivlraadig med
sig los og lege., give sig til at lege. Hensyn til en Beslutning, saaledes at
jS) s. e-u sik ligesom pludselig paa- man det ene ieblik viser sig lilbielig,
lage sig Udseende af at vre i en vis del nste ieblik utilbielig, til at gaae
Tilstand el. Stemning, aa) s. sik ind paa en Ting, el. desL, I. 2)
glei, reii fise sig nedslagen, vred. impers., a) eg., a) at slr i baksegl
/9/?) s. sik stt stille sig an som man faaer Bagseil. /i?)
munu J)r
syg, foregive al vre syg. yY^ ^^99^ lta s. hingat til mdts vi5 oss saa
sig noget paa Hjerte^ give noget Ind- skal I retirere herhen til os, (jfr s. undan
pas i sit Sind: sl (imperat.) eigi B, 1, a, p). - b) ueg., a) om en
sliku {)ik bekymr dig ikke om Sligt (pludselig, farlig el. mislig) Overgang
(modsat: s. en fra sr). y) s. e-u el. Vending: sl
J>gn
{) da ind-
frest opstte, slaae noget hen. Iraadte der med
Taushed, da bleve
eet
S) s. e-u fra sr slaae noget af Sin- alle med eet lause; fat slr i bardaga
det. e) s. (mali) i stt indgaae, (me e-m) det kommer til Kamp; hr
slutte Forlig.
t,) s. e-u saman (vi slr i liefni Sagen tager en betnkelig,
e-t) noget sammen (med).
blande forviklet Vending.
^) pat slr lit i
S. sr saman i vinttu slaae sig sam- fyrir e-m en bliver forvirret, laber sin
men, indgaae., slutte Venskab, Ven- Samling, I.
II) slask, f. p., refl.,
skabs forbindelse.
t]) s. e-u vi, aa) a) slask aptr vige tilbage, retirere.
anvende, gjre Brug af, gribe til i et b) give sig i, til at, begynde paa: slask
vist Tilflde: hann s llu v vi, e-m give sig i Reiseselskab
i for me

er til ga var opvartede med alt del med.

Slask tal vi e-n give sig i
bedste, han havde, sparede ikke paa Samtale med.
b) slaae sig til: slask i
det, Huset formaaede. Ek hefi j mat ok mungt give sig til al spise og
nliga yi slegit, at ek hefi i minnt drikke (med Bifor es t. om Forsmmelse
fest nedskrevet, fortalt, berettet nslen af alvorlige Forretninger). c) slask
alt, ikke udeladt noget af det, som etc, upp e-n overfuse, I. d) slask i
^^) frem fore som Undskyldning : hann (pass.?) indtrde, begynde (jfr {)at
sl v vi, at etc.undskyldte sig med slr i /, B, b, ol, ovenfor): san
at etc. iJ) 8. kaupi vi e-n kjb- slgusk hnfildrykkjur siden blev del
slaae med, indgaae Contract med. til, kom det til, begyndte de paa h.
i) s. slku vi vise Slaphed (med Hen- (see delle Ord).
///) sleginn, p.
syn til Flid., Flittighed) , ikke arbeide pr., slegit hr lost, udredt Hovedhaar.
vedholdende, vre doven., J. x) /m-
pers.., aa) e-m slr nir en faaer Til- Sl (-a , -) , V. a. , stte en
hagejfald (i en Sygdom), /. /?/?)e-m Slaa forf stnge: {) var hleypt fyrir
 SLABB SLAPRYRR 50?

liUit Btraai jrnhurdum ok sl vand- ledes , end som ligefrem Bede , der
liga. slagtes; jfr slagr.
Slabb (-t?, uden pl.'), n., 1) eg.^ Slagligt , n. adj. , (som ramt af
Vand og Snavs, dyndagligt Fore, Sole, Slag?) impers.: e-m er s. en foler
I.
2) Sludder, Vaas, B. sig pludselig mat, ikke tilpas, I.
Slabba (-aa, -at), r. ., vaase^ B. Slagna (_-aa, -at), v. n. , slaaes
Slafak (-S, -ok) n. , enten blodt,, ned, falde ned.
b) blive fugtig, I.
men lidet kraftigt Grs paa en sum- 2) f. p., slagnask, pass., d. s. ;
pig Jordbund, el. det Grs el. Siv, falde, stnkes, skvattes (et {>at vatn
der voxer paa Bunden af Kjr el. slagnask yfir fzlur yrar).
Indsoer op til Vandets Overflade ^ un- Slagningr (s, ar), m., i) vesl. =
dertiden ogsaa om det (lse Grsstraa 2) Fugtighed, I.
og andet), der skyller op paa Bred- Slagl, see slagl.
derne af et Vandstade (maaskee isr Slagr (-S, -ir), m., 1) Spillen paa
fordi saadant oftest hidrrer fra det et Instrument: komu inn marglr slagir
Siv el. Ukrud, der voxer paa Bunden). hljfra mange Strengeinstrumenter,
Slafr ^-s, uden pi.) , n., (eg. vel som der blev spillet paa ; 3Ielodie,
det at slafra , df) , Vaas , Sludder, Dandsemelodie ; df Digt , Sang (jfr
Snaksomhed, E. Gunnarsslagr).
2) den Vei, et kryd-
Slafra (-aa , -at)) , v. a. , om sende Skib tilbagelgger mellem hver
Kvg, slikke , slubre Grsset i sig^ I. Vending, et Slag, I.
Slag (-s, slog), w., i) det at slaae, Slags Slagaare, Pulsaare , I.
Slag, Hug.
b) ueg., Plage: gii Slagr (og slag, hvis man forud-
niandi raer fyrr nefndu glagi ok afelll stter at acc. pi. slagr ikke er Feil-
. . . um fara alla Egiptuni. 2) Ba- skrivning for slagr) Slagtefaar (dog
mindre Slag: veita, gefa (e-m)
taille, et vistnok paa samme Viis som slagasaur,
slog levere Batailler; ura ar eno see u. slagi).
rarg slog veitt Sveins mnnum^ vru Sljrn Jernslaa.
|)at egi strar orrostur. hef- c) et Slaka (-aa, -at), v. n., s. e-u
tigt el. skadende Angreb: f stor slug give noget stap, slappe. Ueg., s.
blive angrebet og lide folelige Tab der- til vi e-n vise Eftergivenhed imod
ved. 3)
Tidspunkt , ieblik (eg. en, I.
overfort fra den nstforegaaende Be- Slakki (-a, -ar), m.. Fordybning,
tydning ; jfr hr) ; i {)essu slagi koma Huulhed, I.
eir af ser akkerlnu ret i det samme gLAKNA (-aa, -at), v. n., slappes,
kunde de gjre sig fri for Ankeret. 1.
4) senere, Maade (jfr d. Slags) : Slakr (slk, slakt), adj., slap.
me f)at s. paa den Maade (jfr Eg.). Slamra (maaskee for slmhra, thisaa-
Slaga (-aa, -at), v. n., 1) krydse: paa Islands Osterland)
ledes udtales det
ok var at s. til r hann n5i hfn- og SLEMRA (for slembra; jfr slembra,
inoi. b) ikke lige, nu
gaa skjevt, f.; -aa, at), v. a., m. dat., slaae
til den ene, nu
den anden Side.
til med, svinge noget henimod for at give
2) nu siges: s. upp i e-n komme en et Slag dermed: s. sveri , hendi til
temmelig nr, nsten vre ens Lige. e-s.
Slag, see slagr. SlangAj see slngva.
Slagl (el. -\) Rem bag ved en Slangr (^-rs, pi, d. s.), m. , Tumlen,
Sadel til at fste, binde noget med. Kasten fra et Sted til andet: fara i
Slagbrandr, 1) Bjlke med haarde s. komme til at kastes fra det ene
Pigger (af Eg) til at kaste ned paa Sted til det andet uden at nogen lgger
Fjenden (fra Skibe, Mure et c). 2) Mrke dertil (isr om lse Gjen-
Slaa, Bom, Stngeise. stande), I.
8laghamabr stor Hammer , Forham- Slangra (-aa, -at), v. a., m. dat.,
Mier. == slngva.
2) f. p., slangrask ka-
Slagi (-a, -ar), m. , 1) en som stes ubemrket et Steds hen (om lose
slaaer, see i harpslagi. 2) noget Gjenstande), I', jfr slangr.
der slaaes; see i hrslagi, /. 3) Slni (-a, -ar), m., en Rkel.
(nu i det mindste") Hostgilde (efter Slapa (-i, -ta, -at), v. n. , hnge
Hsltten) ; slaga-saui^r en Bede, som krafllost ned.
slagtes el. skal slagtes til saadant Slapeyrr, adj., med hngende Oren,
Gilde; vistnok hellere al opfatte saa- I.
508 8LAPPI SLBITILI6R
Slappi (-a, -ar), m., slpr i. = Slauka (-aa, -at), v. n., komme,
Slpr (-S, -ar), m., 1) en Reekel^ sJ)'ppe med Nd og neppe over (en Flod,
lang og doven Mandsperson. 2J en Sump etc).
(lang og) mager Fisk, I. Sled DA (-u, -ur), f., et Slags se-
Slapp, i. og 3. itnpf. ind. ^/'sleppa. gelformigt Svrd, B.
Slark (s, uden plO > ** > Larm, Slefri Sldefare.
Sti^ Oplob. Sled I (-a, -ar), m.. Slde ; slea-
Slabka (-aa , -at), v. n., larme., fri =
slefri. -mar en som kj-
stie, I. rer i en Slde, -mciftr = slemeir.
Sls (s, uden pi.), n., Tilskade- Slemeir Sldemede.
kommen^ I; jfr slys. Slefa og SLEFJA (-U, -ur), /"., Vdske,
Slasa (-aa, -at), v. a., i . s. sik som flyder ud af Munden, Sagl ; slefu-
el.(oftere) slasask, re/Z., komme til raltr, adj., =
lomltr, /. -speldi
Skade. Sagledug, I.
Sltr* C-s, pi. d. s.), w., Slagtning. Slefa (-aa, -at), v. n,j sagle,
b) Kjd (af nyslagtede Dyr) ; Slegit, supin. af sl.
sltra-sauftr = sltrsaur. -starf Ar- Sleggja (-U, -ur), f., stor Ham-
beide. Syssel ved Kjd., Kogning el. mer af Steen, Steenhammer ; Slagham-
Nedsaltning. mer.
Sltra (-aa. -at), v. ., m. dat., Sleif (-&r, -ir), f., Slev^ Slv, Mad-
slagte. slev, I.
Sltrari (-a, -ar), m.. Slagter, Sleiking (-ar, -ar), f., det at sleikja
I. (Slikken etc).
Sltrdiskr Fad , Tallerken med Sleikja (-u, -ur), f., Slikkeri , Slik-
Kjod. ning; en Smule Skeemad, I.
Sltrfe Slagtekvg. Sleikja (-i, -ta, t), v. a., m. dat.
Sltrfrn Offerkjd. og acc, slikke: s. bltbolla slikke Of-
Sltrfng, n. pi. , Kjd el Slagte- ferkar; abs., s. lit um (I) slikke sig
kvg til Husets Forsyning. om Mvnden; ironisk: r ltit nii sem
Sltrgripr Dyr, som skal slagtes r skulit hverri kirkju s. / lader
(jfr Slagtehoved). som I skulde til at slikke hver Kirke,
Sltrkr Slagteko, I. yftre nu en latterlig Hengivenhed for
Sltrsaur Slagtefaar. Kirkerne.
Nu siges: s. sik upp
Sltrtrog JKjdtrug. vi e-n soge paa en mindre vrdig
'

SLTRUN(-ar, uden pi.), f.. Slagtning ; Maade at behage den, som man er ble-
(sllrunar-mar Slagter)., I. ven Uven med.
Sltrvist Fodemidler af Slagtekvg, Sleipr, adj.., slibrig., glat: {)at er
Kjodvarer., Kjod. sleipt undir fti det er glat , I.

Sltta (-U, -ur), f., i) det at slaae, i. og 3. s impf. ind. af sMta.

Sleit,
udhamre (jfr aM I, A, i, a, y) ; deraf, Sleita (-U, -ur), f.. Uenighed, Trtte,
Mynt (Haraldssltta
slaae Penge, Penge., Fjendtlighed: drckka vi sleiturj sleitur
som Harald den Haardraadc lod slaae). ok ofrkapp.
2) Kneb, Rnker, Trdsk-
2) det at slaae Ho , b) slaaet
Hoslt. hed^: at hann ynni nokkurn lUut sleit-
Ho : {)ar vru slttur ok si. c) slaaet um, fat sera hnum skyldi til kall-
Eng, det Stykke af en Eng, som Grsset mennsku telja j sleitur ok lgkrkar
er slaaet af: ar sem saman kemr s. Kneb og Lovtrkkeri. b) Umandig-
ok sina det slagne og det uslagne; hed, Slaphed, Kraftloshed; sleitu-dmr
jfr dagsltta; slttu-kaup Ln, Beta- Dom ved Kneb og Rnker. -lauss,
ling for Hsltarbeide. -lok, n. pi.. adj., uden sleita. Mest i n. s g.
Slutningen af Hsllstiden, I. -mar (acc.) slcitulaust = lisleitiliga, uden
Sltsmand , Hsltsmand; gr s. dyg- Slaphed Trghed, rask, med Energie.
el.

tig Hsltsmand. -tmi Hsltslid^ H- paa en Maade., som vidner

-liga, adv,.,
bjergningstid, I. om, tyder paa Trghed el. Slaphed:
Slttr (-ar, dat, sltti, pl. slttir), drekka s. vre slap til at drikke,
n., 1) Slaaen (med noget)., Slag', jfr drikke lidt og langsomt (i Sammen-
harpslttr, vng-jaslttr.
2) Slt, ligning med andre), -ligr, adj., sotn
Hslt^ Hsltstid, Hbjergningstid; vidner om, tyder paa Slaphed, Kraft-
jfr engjaslttr, tiinaslttr. loshed, slap.
Slauk (s, uden pl.) , n., def at Sleitiligr, adj., = sleituligr, -ligaj
slauka. adv., =z. sleituliga; j/r lisleitiliga.
 SLEITINN SLR 509

Sleitinn, adj.y trltekjr, trttesyg^ Sletta (-U, -ur), f., Slette, jcBvn
paaslaaelig.
2) see i Usleitinn. Mark; jfr jafna.
Slekt (-ar, -ir), f., a) Slgt; Fa- Sletta (-i, -a, -) , v. a. og n. , 1)
milie.
b) Stand: riddaraligrar slektar V. a., eg., slette, gjore jvn el. glat.
af Ridderstanden. 2) V. n., ueg., s. yfir jvne, ud-
Slembra (-U, -ur), f., kortvarig Skyl- jvne, gjore godt igjen: s. yfir skjt-
regn^ I. ri sona sinna.
Slemra^ see slamra. Slttbaka og slettibaka (-bku,
Slen C-s, pL d. s.), ., Dovenskab^ -bkur), /., slttbakr (-s, -ar), m.. Slet-
Dorskhed, Kraftleshed. bag (balaena mysticetus.)
Slengja og SLENGVA, see slngva. Slttfjallar, adj., med glat, ikke
!!LENSKAPHGR, adj. , soii vidner om ru Hud: vru drin spk ok
oli
Dovenskab, Dorskhed. slttfjllu de vare spage og med glatte
Slenskapr (-ar, uden pL), tn.. Dorsk- Haar, Haarene ikke udslaaende t Bor-
hed, Kraftloshed, Afmagt; slenskapar- ster af Ondskab et. Vildhed.
fullr fuld af Dorskhed, Kraftloshed, Slettibaka, see slttbaka.
Kraftlos, dorsk, -raar kraftlos, dorsk, Slettingr (-S, -ar), w., sneeagtig,
daadls Person. sludagtig Regn, B.
Slentr (-rs, pi. d. s."), n., det at Slettlendi (-is, uden pi.), n.. Slette,
drive, slentre omkring (med Biforestil- fladt Land, jvn Mark: nir slett-
ling om Larm el. Spektakler): hfu lendi t.
eir opt kveldam s. mikit liti. Slttlendr, adj., med Sletter, flad,
Slepja (-U, -ur), /"., 5/i/m, hvormed jvn.
Ting overtrkkes, I; slepju-ligr, adj., Slettmligr og -ugr, adj., a) som
sliimaglig, slimet, I. taler godt for sig, veltalende. b)
SSlepja (-ai, -at), v. a. impers., som har en glat Tunge, sledsk, smig-
overtrkkes med slepja, slime. rende i sin Tale.
Slepjar, adj., overtrukken med s\e]^)&, Slkttmll, adj., =
slttmligr.
slimet, I. Slttmli , n., a) det at tale godt
Slepjugr, adj., d. 5., /. og flydende for sig.
6^ sledsk Tale,
SLEPPA(slepp, slapp-sluppum, sloppit), Smiger.
V. n., slippe, komme los: sverit slapp Slettorr, adj., a) som taler godt
or hendi hnam slap ham af Haanden, og flydende for sig.
b) med glat
han (ud afHaanden).
tabte det E-m Tunge, smigrende, sledsk.
sleppr or et Ord slipper en ud af Slettr, adj., 1) eg., slet, jvn, glat:
Munden, undslipper en, B. b) slippe, vellir slttir Sletter; sltt smi glat

undslippe: rhndum e-m undslippe, (ikke ophoiet) Arbeide. 2) ueg., a)
en, undkomme.
s.
c) gaae tabt: ltit ni sledsk, smigrende.
b) heldig, som
ei?i til s. ladei' nu ikke Leiligheden gaaer godt: hann tlar sina for sltt-
gaae tabt, tibenyttet. ari enn Hkonar tnker, at hans Reise
skal lbe bedre af, faae et heldigere
Sleppa (-i, -ta, -t), V. a.y m. dat.,
Udfald; eir sgu snar farar eigi
slippe, give slip paa, lade komme los ;
slttar fortalte, hvor uheldig det var
lade en komme los, slippe ham; s.
gaaet dem, hvilke Uheld der vare til-
hestuni (I) slippe Heste los for at lade
dem grsse.
stdte dem.
B) sltt, n. s. (acc),
adv., a) paa en smigrende, sledsk
Sleppifengr, adj., slippufengr, = Maade: vi flrra man j. hyggja,
B.
NLETTA (-U, -ur), f., 1) eg., a)
sem hann talar slttra.
b) heldig:
at cigi myndi J)eim takask ferin sltt
St7ik, Skvat.
2) nu ogsaa ueg., om at deres Reise ikke vilde lbe godt af.
Bebreidelse, Bagvaskelse.
c) heelt, ganske: gengu {)eir
Sletta (-i, -a), V. a., m. dat., 1) eg., sltt dt af borunum.
kaste, slnge, slaae (med) : hann sietti Slettyrt, n.pl., glat Tale, smukke,
skegsinu raunn ser, ok beit (nemlig
i sledske Ord.
for ikke at lade den halvveis afhugne Un- Sleyma (-U, -ur), f.. Drog.
derlbe hnge ned); hann sletti sverinu Slema, see slma.
fltu um lendar konungi slog med den Sleyngva, see slngva.
flade Klinge etc.
2) ueg., s. e-u i Slr el. SLIR, n. pi. og slrir eU
e-n forekaste en noget, kaste en noget SLRAR, f. pi., (dog findes gen. ag.
i Nsen, I. slrar som af nom. sg. slr) Skede,
510 SLR- SLGATA

Balg.
2) nu ogsaa om en Rklte s. sik af e-m slide sig fra en,
til Sheer^ Knive eL Vrkii. slide sig los. y) Talemaade: |)at
Slr, adj. , soi; af stort, umaade- slcit vi'k vgi det bragte Striden til
ligt Omfang (?). 2) grum^ vild^ hef- Ende.
b) impers. : {) sleit rng-
tig, E, ina da adsplittedes de sammenstimlede
Slra (el. sliraj -aa, -at), v. ., Folk. b) ueg., a.) s. flokk adskille,
stikke i Balgen. adsprede en Flok give de samlede
Slrfengligr, adj.f heftig, E. Hjemlov. /?) bryde;
,

hve, ophve:
Slrliga, adv.f heftigt. 3. sttir bryde indgaaet Forlig; ef ver
Slrir, see slr. slitum lgin, csltuni ver frlinn der^
Slig (-s, pi. d. s.), w. , det at isliga som vi ophve vort Fllesskab med
el. sligask, /. Hensyn til Loven, er det ude med Fre-
Sliga (-aa, -at), v. . , nedtrykke den; slita dma ok r ophve Domme
ved en Byrde; sligask, f. p., pass.^ og Beslutninger.
2) m. dat.., a) eg..,
nedtrykkes under en Byrde, I. ol) rive (op): s. upp stugari rive
Slkisteinn Hvssesteen, Slibesteen; op Stavregjerde.
^) s. ftiim slide
jfr hverfusteinnj slikisteins-aiiga Hvi- Klder., I.
b) ueg., ol) slutte, bringe
let igjennem en Slibesteen. til Ende: s. ingi slutte et thingligt
Slkja (hellere end slikja; -u, -ur), /", Mode; s. fjlmenni (^cc. ?), flokki ikke
Glands (?) ; spec. G lands (paa Tier) ; lnger holde samlet. p) ophve: s.
glindsende Bundslim i et Vandstade bui hve en landlig Hitusholdning.
el. en Vandpyt, I. y) impers.: at slitit vri friinura railli
Slkja (-i, -ta, -t) , V. a. , glatte.; ^'ormanna ok Dana at det var forbi
gjore glindsende^ polere, I. - med Freden mellem dem', slitr |>inginu,
Slkr, adj., slig, saadan; slikt hit gildinu Thinget,
Gildet slutter, er til
sama ligeledes; slikt er hann mtti af Ende.
B) v. n., s. or mli afgjre.
alle Krfter. 6) impers.: fyrr en or sliti rae
Slm {-skuden pi.), n., Sliim^ Sliim- cim forend de havde en Ende paa
vdske. Sagen. li) slitask, f. p., refl., slit-
Slmuseta, /*., og slmusetr, n., det ask or hndum e-m slide sig fra en.,
at dovne., forblive uvirksom, nole paa slide sig los. ///) slitinn, p. pr.,
et Sted (om Tiggere el. Landstrygere) : i) eg., slidt, brugt, forslidt. 2)
siija sliniusetri. brudt.
Slingr, see slyngr. Slitna (-aa, -at), v. n., a) gaae
Slingr (-rs, pi. d. s.)^ n., Slingren^ itu , i Stykker. b) slides , opslides
Vaklen, Rven, I. (om Kldningsstykker og Redskaber).
Slingra (-aa, -at), v. n., slingre, I. Slitr og slitri (-rs og -is, pi. d.
Slinni (-a, -ar), m. s.), n., Stykke., Stumper af noget (som
son, et Drog, Dogenigt. er revet itu); jfr feldarslitr.
Sli'pa (slip, sleip-slipum , slipit?), Slitt-, see slytt-.
V. a.,gjore skarp, slibe, B.
Sljkka (/"or sljfka/ sljr?^ -aa,
Slippr, see slyppr.
-at), V. n., (slves^) sagtnes, stille
Slippufengr, adj., som gjerne gaaer
glip af sin Fangst ^ det han onsker at af, L
Sljliga, see slliga.
opnaae.
Sljr, see slr.
Slis, see slys (slis- see slys-).
Slit (-8, pi. d. s.), n. , det at sli'ta,
Sljfga (-aa , -at) , v. a. , =
Ex. paa Klder, Redska- slva.
a) Slid (f.
hn (o: Skjorten) var komin at Sljfa el. SLJVA, see slva.
ber):
slitinsten forslidt. b) strengt,
Sljr, see slr.
haardt Arbeide., I.
Brud, c) ueg..
sl.
Sl , i. og 3. s. impf. ind. af
Afbrydelse, Oplosning., Krnkelse^ el.
desl.: heims s. Verdens Undergang;
Sl (-r el. -ar, -r el. -ar), f. , den
blode Beenspids som udfylder det indven-
handsals s. det at bryde en Contract,
dige Rum i Hornene paa Kreaturer, L
hofte.
Sl (-ar, -ir), f., a) Vei , Sti;
og
Slta (slit, Bleit-slitum, slitit), v. a.
n., /) f. ., A) V. a., m. acc. og
Spor; jfr dggsl. b) Rkke af
noget, der drysser ned Ex. Ho), 1.
dal.., i, m. acc, a) eg., slide, etc,
a) slide, rive, rykke itu el. i Styk- Slcata (befaren, nedtrnadt) Vei,
ker: s. el 8. e-t i sundr. fi) Sti.


8L0I SLT8A 511

Sli (-a, -ar), m., noget som sl- Slunginn, adj., snu, snedig, listig,
bes, trkkes bag efter Qsaaledes efter underfundig.
See slyngva B.
B. om Slb paa Klder). b) spec.^ Sluppom, i. pi. impf. ind. af sleppa
Riisknippe med Stene paa , et Slags (v. n.).
Riisharve^ som trkkes over Gjdnn- Slupra (-aa, -at) , v. n., slubre, I.
gen for at sprede el. jvne den. c) Sluta (-i, -tta, -tt), V. n., hnge
ueg., Flge, i Udtr.: meira sla mun forover, rage fremover: hann let s.
draga det vil (frkke mere efter sig, httinn han trykkede Hatten ned over
d. e.) have storre Folger, det vil fore Ansigtet; jfr sloia 2, b.
til storre Ulykker; sla-hrs Riis til Sl (-s, pi. d. s.^, n., slimagtige
en Riisharve (see sli 6 of.). Vandvxter (conferva palustris),
Slog (-s, pi. d. s.), ., Indvolde af Slydda (-U, -ur), f.. Slud (slydda-
Fisk (isr det spiselige deraf), I. ver sludagtig Veir, I.
Sloka (-aa, -at), v. ., drikke i store Slyra (-0, -ur), f., noget som er i
Drag, nedsvlge; slubre. Laser, i forrevet Tilstand (med Bi-
Slokkna el. SLKKNA (-aa, -at), v. forest. om at det trkkes, kastes etc.
n., slukkes: Ijs slokknar gaaer ud; fra det ene Sted til det andet): hann
J) er eldrinn var slokknar. b) oisti s at slyrur nokkurar rak ofan eptir
slokknar Trst slukkes. strengnum, allar blugar (om Indvol-
Slokr (-S, uden pi. ?), n.. Skum fra dene af en Jette , som drev for Strm-
Munden paa Dyr. men). 2) ueg., a) fara slyrur fyrir
Slokr (-S, -ar), m., doven Person, ^=^ e-m (f. Ex. i Brydning) blive over-
slinni. vunden, kastes til Jorden, el. desl.
Sloppit, supin. af sleppa (v. n.). b) Dorskhed, Uvirksomhed ; slyra-or
Sloppkyrtill en vid Kjortel. Bebreidelse for Uvirksomhed el. Feig-
Sloppr (-S, -ar), m., et Slags vidt hed, el. for at have trukket det kor-
Udenomskldningssfykke; ogsaa horende teste Straa. -mannliga, adv., med Do-
til Messedragten , Messekjortel (?). venskab, kraftlosl ; feigt, I.
Sloppslitri (^-is, pi. d. s,), n., en Slyngr, adj., flink, rask, kjk; im-
forslidt , ubrugelig sloppr (isr som pers. : slyngt yrdi r um margt, efeic.
horende til Messedragten). Slyngva (slyng, slng
slungum,
Slopptoturr =
sloppslitri. slungit), V. a., m. dat., 1) slynge,
Slor (-S, uden pi.) , ., Ureenlighed, kaste, udslynge: s. steini; Surtr slyngr
^liim af Fisk, I. eldi yfir jrina udslynger Ild over
Slor (-s, uden pi.), n., Nolerij det den. 2) opslaae: s. landtjidum =
at hnge paa et Sled, I. sl landtj. 3) ueg,, (impers, og ab-
Slra (-i, -a, -at), v. n., opholde sol.): i vandri er slungit Sagen er
sig uden Ndvendighed, hnge paa et bleven forviklet, jeg (man) er stedt i
Sted, I. Knibe.
B) slunginn, p, pr., om-
Slrsamr (-som, -samt), adj., som slungen, omgivet, omviklet etc. (jfr Eg.).
er tilboielig til at opholde sig uden Jfr slngva.
Ndvendighed hnge paa et Sted, I.
., Slyppr (ofte i Udgaverne mindre
Slorugr, adj. , tilsolet af Ureenlig~ rigtig skrevet slippr), adj., vaabenlos,
hed af Fisk, I. vcergels.
Slot (-s, pi. d. s.), n., Sagtnelse, Slys (delte, saavelsom de folgende
Ophold: vera s.; bylja s. med slys- begyndende Ord, findes ofte
Slota (-aa, -at), v. a. og n , 1) i Udgaverne skrevne med i; -s, pi, d.
V. a. impers. : vedrlnu slotar stilles, s.), n. Uheld, Skade, Ulykke: efekki
stiller af.
2) v. n., a) ok er ekki vildi slysin til dersom Ulykken ikke
at s. vi her skulle ingen Omscb bru- forfulgte dig; bta oli s. Hallserar
ges, man skal skride til Sagen. b) bde for alle de Ulykker, H. stifter ;
hnge ned (jfr sliita); li hans let s. elysa-Iauss, adj., fri for Skade, Uheld;
hendr nir um su (stod med ned- slysalaust, n. sg. (acc.) , adv., uden
hngende Hnder), ok hfust ekki Skade, Uheld, -gjarn =
slysgjarn,
at; ^d skalt lta hattinn s. du skal slysfenginn. -vnn som seer ud til at
trykke den ned oter Panden (for ikke bringe Skade , Uheld med sig.
at blive kjendt). Slysa (-aa, -at), v. a. , paafore
Slttigr og -UGR, adj., snu, listig, uventet Skade el. Ulykke; s. alk komme
snedig, underfundig , I. til Skade.
Slysask, f. p., refl., komm^
Slungum, i. pl,impf. ind, af aXyngvA. til Skade, I.
512 SLYSFENGINIV SLLEIKR
Slysfenginn, adj., som gjerne har fra sit rette Sted el. i Uorden: fara,
Uheld med sig, uheldig, I. komask sling kastes omkring,
Slysfer uheldig Reise, Reise som komme bort, I.
b) om ringe Fore-
bringer Ulykke. komst af Fisk paa Fiskestederne, I.
Slysfr =5 slysfer. Slg (-ar, -ir), f, Snuhed., Trdsk-
Slysgjarn =
slysfenginn, mest im- hed. Snedighed, List; slg5ar-brag
pers.: e-m er slysgjarnt en har Uheld snedigt, listigt Kneb. -mar listig, snu,
med sig, forfolges af Ulykker, I. snedig Person.
Slysinn, adj., uheldig , udsat for at Sloegja (-U, -ur), /. , 1) Engmark,
komme til Ulykke. Hmark med det derpaa liggende ny-
Slysligr, adj.., uheldig, som vidner lig slaaede Grs. b) mest i pi..
om Uheld, (^-liga, adv.), I. Eng, England, Engbund. 2) i pi,.
Slysni, f. indecl., uden pi., det al Gilde, som gives ved Slutningen af Ho-
vre slysinn (Uheld., Skade)., I. bjergningen, I ; jfr slagi; slgju-land
Slytta (-u, -ur), f., {
slytti), Engbund, Eng, England, I.

see i vestslytta. Slgja (-i, -a, -t), V. a., overliste,

Slytti (^-is, pi. d. s.), M., (saavel- forlokke, forfore: s. e-n ine fagrgala.
som de flgende med slytt- begyndende 2) slgjask, f. p., som dep. n.,
Ord, ofte skrevet med i), en blod, fug- slgjask eptire-u el. til e-s sogeFor-
tig og slap Gjenstand, uden Stivhed: deel af en Ting, eftertragte noget i
hann er eins ok s. (i daglig Tale) der Haab om Fordeel; jfr slgrf^m.).
er ikke Krfter skabte i ham. Sloegja (-i, -a, -t), v. a., opskre,
Slyttimkr (vistnok at lse saal. af tage Indvoldene (sldg)*/^ Fisk, I.
slytti og raakr. Forlalle paa en Sl- Slgleikr (-S, -ar), m., Snuhed,
hund, altsaa eg. den kraftlst hn- Trdskhed, Underfundighed; j/rslg5;
gende, dinglende Lalle, d. e.) en daad- slgleiks-munr Forskjel paa Snuhed:
IS, kraftlosog dorsk Person. hr var s.
Slyttimannliga, adv., med Dorskhed, ^^LQEGLIGR, adj., som vidner om Snu-
Krafloshed, I. hed, fiffig, listig, snild.
Slyttimenni C-is, pi. d. s.), n., et Sloegmunir, m. pi., (synes at maatte
Drog , udueligt , kraflst Menneske, bet.) Higen efter Fordeel; el. ogsaa:
I. List, Snuhed (?; neppe som i B).
Slyttinn, adj., dorsk, doven, uduelig, Slgr (-S, -ir), 1., Fordeel, Ge-
kraftlos. vinst: at er engi s. i {)vi deraf kan
Slyttmli, n., Bebreidelse for Udue- ingen Fordeel ventes; {ykki mer
lighed, Dorskhed, Udygtighed. meiri s. til hans jeg venter mere,
Sl, i. s. prs. ind. af sl. storre Fordeel af ham, jeg gjor mig
Slfa, see slva. storre Forhaabninger om ham.
Slfr, see slr. Slgr, adj., i) i activ Bet. , (om
Slcea (-U, -ur), f., etmeget tyndt, en Hest), som slaaer bagud,
vil slaae.,
flint Stykke Ti, isr om Slr (for I.
2) snu, listig, forslagen, snedig,
Ansigtet).
2) i pi., slur, en sli underfundig : s. i skaplyndi snu, snedig,
og lang Silkekjortel. af Charakteer.
3) i pass. Bet., see
Slcea (-1 -dda, -tt), v. a., A) f. i harslgr.

a., m. acc. og dat., 1) 'm. acc, a) Slgvitr snu, snedig, forslagen.

slbe henad Jorden. b)
trkke en Slgvizka Snuhed, Snedighed, Li-
sli over Gjodningen (paa Hjemme- stighed, I.

markerne) for at sprede den. c) Slceki C-is, pi. d. s,), n., et Drog,
trkke Garn el. lignende Indretning en kraftlos, doven Person, I.
over (for at fange Fisk el. for at op- Slcekinn, adj., dorsk, doven, lad,
fiske noget), I.
Ogsaa s. e-n upp kraftlos.
opfiske en druknet paa denne Maade, Slcekja (-i, -ta, -t), V. a., forringe,
I. ~2) m. dat. (jfr sl b), a) kaste lade en staae, som en ubetydelig, kraft^
ned ufrivillig, neddrysse (f. Ex. Ho), los Person.
saal. at derved dannes en fil (b): Sloekm, f. indecl., det at vre slk-
s. e-u nir, /.
b) bringe en Ting innj slkni-or Bebreidelse, Dadel for
af Vanvare fra sit Sted, I. BJ Dovenskab, Uvirksomhed.
slask, f. p., pass., komme i Uorden, SlLEIKR, SLJLEIKR Og SLJOiElKR
komme fra sit rette Sted, I. (-8, -ar), m., den Egenskab at vre
f^LOEiNCR (-S, -ar), m., del at komme slr (Slvhed; Dorskhed; el. lign.).
 8LLIGR SnXuCNDB Si

Slligr, sljligr og sljligr, adj.^ en (haardt) ned, til Jorden, I. c)

som vidner om Seendrgtighed, Kraft- slengja e-u saraan kaste Gjenstande
loshed , Udygtighed; umandig, -liga, uordentlig imellem hinanden, blande
adv. dem sammen; ogsaa ueg., blande sam-
Nloema og SLEYMA (^-\, -da, -t) , V. men, sammenblande, I.
B) sln>!;vask
., m. dat.^ hugge med, svinge (til Si- etc, f.p., pass., slynges, kastes^ sln-
den el. paa skraa) : s. til e-s sverij ges.
ogsaa som v.n.: s. til e-s me sveri. Slkkvir (-is, -ar), m., den som
Slmr (_-s, -ar?), m.. Udgangen paa slukker, mildner. Slukker, Dmper:
en Drapa. s. sorgar.
Slr SLJR, SLJR, adj., 1)
(slicfr) Sm (-i, -a, -), V. a., tilfie Van-
eg., sl sver5; sl x.
slv: 2) re ; forsmaae, ringeagte.
ueg.^ seendrglig ; kraftlos, umandig: Smaltari lidet Alter.
(hann) hvessirslja opmuntrer de se en- Smrand fiint Garn, I.
drglige; hann var s. i llu viste sig Smrarn et lidet Barn., spdt Barn.
uvillig^ tvr, ikke meget for at fore- Smbatna, V. n., bedres, blive bedre
tage noget, sogte at undgaae at tage lidt efter lidt.
en virksom Deel deri. Smbtr en liden Baad.
Slskyggn, SLJSKYGGN hvis Syn er
blevet slvet, I.
Smbein lidet Been; i pi. omtr. =
Sltringr (-S, -ar), m., slaact Grs, spde Lemmer, (Person af) svag Le-
Ho: ef mar stelr sltriogi af jrftu gemsbygning, i Talemaaden: ekki er
manns. smbeinununi htt her er ingen Fare
Slva, SLJVA (sljfa ; -a5a, -at), for spde Lemmer (svarende til i dag-
lig Tale: han kan holde Tornen ud), I.
r. a. , 1) e., slve , slvgjre: me
sljfuum vpnum med slve Vaahen. Smbeitr som (bider) hugger kun
2) ueg., a) slve , svkke. b) smaat.
formilde.
B) slvask efc, f. p., Smbjalla en lille Klokke.
pass.^ slres; formildes : vi slikar Smbk en liden Bog.
foitlur slvaisk skap jarlsins hans Smbndi en ringe Bonde.
Vrede formildedes derved; griramleikr Smborinn af lav., ringe Herkomst.
sljvask Grusomhed gaaer over^ formind- Smbrotinn /tn forarbeidet, B.
skes. Smbof.r liden By; liden Gaard (I).
SSlr (-rs, pi. d. s.)i n., liden For- Smdjfull Smaadjvel.
dybning, Indhuulning (f. Ex. i Siden Smdyr Smaadyr, Insect.
af en Hostak el. Vg), /. Smey en liden .
Slra (el. sl^ra?; -a5a, -at), v.
Smeygr, adj.., som har smaa ine, L
komme frem., slippe over med
n., slbes^
Smfnar smaat Kvg.
Besvr, med Vanskelighed: sirua Smferir korte Reiser ^ Smaareiser^
eir vestr afheiinni, sv at raenn Smaarinder.
hldu lifi. Smferja en liden Frgebaad.
Slfrmannligr, flof/., udygtig, kraft- Smfiskr Smaafisk.
los, som er et Drog. Smfrr som har et smukldannet^
men ellers ubetydeligt , uanseeligt An~
Slkkva (slkk el. slekk, slukk-
slukkum, p. pr.., slokkinn), v. n., = sigt, I.
Smfugl liden Fugl; i pi. smfuglar
slokkna.
Smaafugle.
Slkkva (-i, -ta, -t), V. a., slukke,
Smgeisli en liden Straale.
udslukke: s. Ijs, s. eld j ueg.: s.
vSmgrein, a) eg., en liden Green.
borsta slukke Torsten. S. mein stille b) ueg. og mest i pi. smgreinir
Ulykker, bringe dem til at ophore.
smaa Uenighedspunkler.
Slngva (og slanga?5 slungu, slng- Smgrjot, colL, Smaastecn., Smaa-
ur), Slynge: eir sera slngur hfu
/"., stene.
Slyngeskytteme; slngu-steinn Slynge- SmgUrr fiint forarbeidet, fiin, I.
steen. Smhlutr en ringe Gjenstand; i pi.
SlNGVA , SLEYNGVA
SLENGVA Og , smhlutir Smaating.
SLENGJA (-i, -da, -t), V. a., m. dat., Smhringr liden Ring.
1) pers.., a) slynge, kaste med Slynge: Smabrs smaat Riis ; Smaakratj Smaa-
s. steini.
b) kaste, slnge: s. stokki, buske.
brndam yfir^ slengja e-m nir kaste Smbnr liden Hund,
C33)


514 SMHS SmXrAKKI

Smhus Hytte. SMLYcmN som lyver i det smaa,

Smhval R liden Hval. farer med Smaalbgn.
Smkerti lidet Lys. Smlti, n., del at vre smltr
Smkjrr Smaakrat^ Smaabuske. (Nisomhed; Ydmyghed).
Smklikka liden Klokke. Smm, see under smr.
Smka (^-u, -ur), /"., Smaahed; Smaa- Smmar =
smraenni (om en Per-
lighed. son).
Smki (-a , -ar) , m. , hvad der er Smmannligr, adj., som vidner om,
smaat. tyder paa en Mand af ubetydelig, smaa-
Smakka (^-a5a , -at) , v. a. og n., lig Charakteer.
(senere Ord?), smage: s. e-t; s. Smmenni ("-is, pi. d. i.), n., ringe,
e-u ; Fmakkask , f. /j.,
smage: e-t ubetydelig Person ; coll. : rrt man
smakkask (c-m) vel smager godt, I. verfta fyrir hnum smmennlt (hvor-
Smkonungr Smaakonge , Under- til en Variant Bmamenn'it, som det sy-
konge. nes i lignende Betydning) han vil gjre
Smkorn Smaakorn. del hurtig af med de svage., ubetyde-
Smkorinttr, adj., med smaa Korn, lige P er s otter ; i pi., Smaafolk^ ringe
smaakornet. Folk; jfr s ml in gi.
Smkvikindi Smaadyr, I. Smmunir, m. pi.., Smaaling: i sm-
Smkvistr liden Kvist. munum i Smaaling.
Smvki lidet , ubetydeligt Digt, Smmltr, adj., noget lspende, som
Smaadigt, I. udtaler Ordene utydelig, I.
Smala (-aa , -at), v. a., m. dat..,
drive, samle Kvget sammen Morgen
Smmr lille Pige; i pi.., smmeyjar
og Aften: s. fj ogsaa abs., I. Smaapiger.
Smltr, adj., som er tilfreds med Smn (-ar, -ir), f.. Skam, Haan,
lidet ydmyg. Forhaanelse ; smnar-Iauss, adj., uden
'f

Smleikr f-s, uden pl.)j m., Ring- Skam. -ligr, adj , skammelig, som er
hed, Ubetydelighed.
til Skam, Forhaanelse.
Smleitr, adj., som seer ringe^ ube- Smna (-aa, -at) , v. a. , tilfie

tydelig ud.
Skam, haane, forhaane., I.
Smlerept fiint Lrred. Smntinn, adj., som forer sig til

Nytte^ benytter selv ubetydelige Ting,

S MALI (^-a, -ar), m., i) oprindelig^
I.
stort og smaat Kvg, isr Malkefaar.
2) nu ogsaa: a) Faarehyrde, Faare-
Smpiltr lille Dreng ^ Smaadreng;
vogter.
b) Skagle (paa en Rok); jfr smsveinn.
sniala - fer og -for det at vogte, Smr, adj.., compar. smr(r)i, sm-
passe Malke fa arene, drive dem hjem perl. smstr, i) som adj., a) liden,
paa Gaarden Morgen og Aften: H. smaa: brotna i sm mola brkkes i
kvazk eigi mann hafa rit til smala- smaa Stykker; Ordsprog: margr er
ferar sagde, at han ikke havde fstet knr, hann se s. (mangen er strk,
nogen Faarehyrde. -Iiestr en Hest, skjndt han er liden af Vxt). b)
som benyttes af Faarehyrden. -krlag fiin: smtt brau; s. sandr. c)
en Koes Vrdi, quivalent i Malke- ueg. ringe., ubetydelig: sm tindi
faar- -mar Faarehyrde
Faarevog- ,
.,

Efterretninger af ringe Belydenhed.

ter. -inennska, /, det at vre Faare- 2) subst.: margr j)v f(t, at hann
vogter, Faarehyrdens Forretning, Faure- eigi nytir smtt (Ordsp.) mangen er
vogtning, I. -nyt den Melk., som Faa- fattig., fordi han ikke forer sig det
rene give (Morgen og Aften), -sveinn smaa, smaa Gjenstande til Nytte, L 3)
Faaredreng, Faarehyrde. adv.., a) smtt (n. s. acc), a) seldi
Smligr, adj., liden', smaalig. hann smtt varninginn * smaa Par-
Smlkneski lidet Billede. tier.
p>) hgiva smtt uddele smaa
^MLKI (-a, -ar), m., hvad der er Hug.
b) smm (dat. pi. n.) : smni
smaat, f. Ex. om smaa paa Strand- ok smm lidt efter lidt eflerhaan- ,

bredden opdrevne Stykker Tr; ogsaa den; smm saman (ogsaa i eet Ord)
om smaa Gjenstande i Almindelighed: d. s.
i smlka i smaa Stykker. Smrr, adj., som raader kun til,
Small, i. og 3. s. impf. ind. af tor indlade sig paa smaa, ubetydelige
smella. Foretagender.
Smalmemvi, see smmenni. Shrakki liden Hund.
 SmIrRGN SM 515

Smregn fiin Regn, Stnaaregrij S tov- Smeja ^-a, -ur), f., vammel Smag
regn. (smeOju-li^r, adj., vammel; sledsk, smi-
Smreki mindre Slykker Tr e/c, gerfuld), 1.
som driver op pna Strandbredden. Smeik-, see smeyk-.
Smri (-&, uden pi.), m., Smrer Smekkdadfr som harflau Smag,
(irifolium repens). I; jfr smra. smager flaut, I.
Smrki Udel Rige. Smekkgr som har en god Smag,
Smsandr fiin Sand, velsmagende, I.
Smsauur ung Bede^ ungt Faar. Smekkillr ildesmagende, I.
Smskilligr, adj., ubetydelig, ringe Smekkladss, adj., uden Smag, I,
af Udseende. Smekkr (^-s, uden pl.),.m., (senere
Smskip Udel Skib. Ord?)., Smag (eg. og ueg.). I; jfr
SmLskogr Smaabuskej Smaakrat, Riis- brag5, kcimr.
skov. Smella (smell, pmall-smullum? smoll-
Smskta en liden Skude. it?), V. n. , (senere Ord?), smlde,
Smsmugall og -ull, adj., a) sublil, smkke., knalde^ I.
som gjrnnemlrnger selv del mindste, Smellr (-s,-ir), m., (senere Ord?)^
ubetydeligste: smsmugul ok hviiss ok Smld, Smk, Knald, I.
skyggn hii^sunaraugun. b) nie- Smelta (-', -a, -t), V. a., oprindel,
seende, nieregnende (^biid hennar s.). vel smelte; indlgge ved
Smeltning
SSmsmugligr, adj., nieseende, ni- (= renna); emaillere: oli hans (o:
aglig; smaalig. -liga, adv., ndiaglig; Hjortens) horn vru grafin, ok gulli
smaaligen. i smelt skuriMna; sme\ir., p. pr., email-

^MSMCGULL, see ^:msmugall. lerel: {) ridu mcnn mjk i standandi

Smsmygli, /*. indecl., det at vre slijin smellum ; smeltr skjldr SA/o
smsrauffall (Smaalighed). med indgraverede Zirater; bitull settr
^^MisTGR , adj. , som lager korte smeltum steinuin.
Skridt, I. Smetti C'ISi P'- ^- *-9 ^t 'SMifc,
Smstraumr Nipflod, I. Snabel; (og i lav Talebrug om et)
Smstreimi (-is, pi. d. s.), n., d. stygt Ansigt.
s., I. Smeygja (-i, -a, -t), V. fl., m. dat.,
Smstreymt, n. adj., subst. = sm- smoge, putte efc: s. fati yfir hfu5
streymi. ser lage et Kldning stykke paa ved at
Smsveinn, a") liden Dreng, Smaa- smoge det over Hovedet; hann hafdi
dreng.
b) Opvarlningsdreng ; jfr honk mcftalkalanum, ok smeygi
sksveinn. hnd ser puttede Haanden derigjennem;
5SMSV1K Bedrageri i del smaa. 2) ueg. s. ser inn hj e-ni
: ind-
Smsynd ringe Synd, Synd af min- smigre sig hos en, I.
B)f.p., refl.^
dre Grad. smutte ; ueg. smeygjask undan af
Smsk ringe, ubetydelig Aarsag, sannindunum smulte sig fra, undvige
Anledning.,Beskyldning [^Brde^ see sok). al bevidne Sandheden.
Smtt, see i hufu^smit. Smeygr (s, -il), m.. I, fl) Hals-
Smtcekr, adj., afholden^ sparsom^ I. baand paa Kreaturer. 6) Vidiebaand
Smt NN
<i liden Tand. paa Kar.
ShacG; 1. og 3. s. impf. ind. rt/'smjiiga. Smeykinn, adj.^ =
sraeykr, 2.
Smvarningr Smaakram. Smeykjask (-isk, -tisk, -zk), v, pass.y
Smvaxinn liden af Vxt, I. blive bange, tabe Modet.
Smvegis, a) adj.., smaa, ringe, ube- ^MEYKLIGR, ttdj., glat, sod, sledskende :
tydelig: s. hlulir Smaating. b) adv.^ (hn) dreypir i eyru eim smeykliga
i det smaa. eptirmli vammel Smiger.
vSmvii f-is, uden pi.)., n., Smaa- Smeykr, adj., i) =
smeykligr (?),
buskv, Smaakrat. B. 2) bange, forskrkkel.
Smvir, d. s. Sm (-ar , -ir) , f. a) det at
Smvibri (-\s, uden ph), n., stille gjore noget med Konst frdighed, For-
og roligt Veir^ I. arbeidelse, Arbeide; hus vandat at vium
Smvik, n. pL, Smaarender, Smaa- ok s. Pj spec, Smedearbeide.

Y; ueg. i bragarsmift, lofsm
arbeide, I. (poet.).
Smvirkr som gjor lidet Arbeide. 6) =smi (?): ltr hann efna ara
Sm|jarmar, m.pl.j SmaalarmejLyske. s. salte han el andet Arbeide i Gang ;
Smux liden xe. smar-efni hvad der skal forarbeides.
(33*)
516 SMA SMKKUN
-kaup Ln^ Betaling for Forfrdig^l- Smjrigr, -ugr, adj., tilsmurt med
sen af noget, -kol, n. pl., Smedekul. Smr el. Fidt.
-x en xe, som bruges ved Trar- Smjrlt Kar, hvori man har
beide (^ikke Stridsxe) ; 8ni5a-kaup = Smor, I.

smarkaup. -tl, n. pL, Vrkti. -x SmjJri.aupr et vist Maal paa Smor;

= smftarx, /.
Sma (^-aa, -at), v. a., forarbeide,
gjre; smede; opfre, bygge: s. liU,
skla, skip; ueg.: s. n sammenstte
Smdedigt.
2SMIBBELGR 'Smedeblg.
Smi (-is, pl. d. s.), en forar-
71.,
beidet Gjenstand; som forarbei-
coll.
dede Gjenstande ( skalt hafa hean
s.).
Smija (-U, -ur), f., Smedie, Smede-
vrksted; Talemaade: fara i smiju
til e-s faae Raad hos en, lade en
hjelpe sig (med Biforestilling om at man
kan ikke selv hjelpe sig). I; smiju-
b5 Smedie. -verk Smedegjerning^
Smedearbeide.
Smibkona Kvinde, som er en kunst-
frdig Arbeider (cogn.).
Smir (-s, -ir), m., Konstner, konst-
fr dig Arbeider; Smed; en som opfo-
rer Bygninger., bygger Skibe; smis-
jfr laupr.
Smjrmikill smrdri, I.
Smjrr, adj., med Smor i (a. gr&ntr).
Smjrsnei en Skive Smor, I.
Smjrtrog Smrtrug.
Smjrtunna Smrlnde.
Sm, SMOGiT, impf. og supin. af
smjga.
^"MOKKA (-aa, -at), v. a., m. dat.,
smoge, trkke (el. desl.) paa el. af
(f. Ex. et snevert Kldningsstykke;
ogsaa om en Hest, som frigjr sig for
en Hilde); s. ser or neti (I) frigjore
sig ud af et Net, snoe sig ud af det.
Smokka ("-U, -ur), f., et Hunfaar,
som er smokktt (jfr folg. Ord), I.
Smokkttr , adj., (om Faar), hvis
forreste Deel af Kroppen (hag om
Bovene) er eensfarvet, men anderledes
farvet end den bageste Deel (f. Ex.
foran hvid, sort, bag paa sort, hvid), I.
Smokkr (-S, -ar), m. 1) et Kld-
,

higg, * Udtrykket: leggja smiftshoggiit ningsstykke, som bedkker Overkroppen

e-t lgge den sidste Haand paa
Vrket.^ I.
;SMiREiM Ryggen paa en Lee (el.
andet skrende Redskab) el. den tykke
Deel, der ligesom danner en ophiet
Stribe (veim), i Modstn. til den tynde,
udhamrede Deel langs med Eggen.
Smivel Arbeidskonst., Konstfrdig-
hed; konst frdigt Arbeide.
Smita. (-aa, -at), v.n., (jfr smitte),
slaae., trkke igjennem (om Olie)., I.
Smjadr (-is, uden pl.), m.. Smiger,
Smigreri^ Sledsken, Sdlalenhed, I.
Smjadra. (-afta, -at), v. n,
tale som en vil hore., I.
Smjargjarn tilbielig til
SMJAsnFULLR fuld of Smiger, I.
Smjarmll, adj., smigrende, sledsk
i sin Tale, I.
Smjga (smyg, smaug og sm-smug-
um, smogit), V. n , smutte, trnge sig
frem., igjennem ved en krybende Bev-
gelse.
Smjr og SMR (-S, uden pl.), n.,
el. Brystet (uden rmer). 2) del
samme om en Bede, som smokka om
et Hunfaar, I.
i<MUGA -ur), /"., Smoge, liden
(-U,
Aabning, Sprkke.
Smugall og -ULL, adj., som trnger
igjennem; gjennemtrngende; jfr sm-
smugall.
^MUGLIGR, adj., gjennemtrngende:
smugligir vindar.
Smdgull, see smugall.
Smugum, i. pl. impf. ind. af smjiiga.
Smurda, i. s. impf. ind. af smyrja.
, smigre, Smurmng (-ar, -ar), /". , det at
smyrja (Smren; Salvelse, Salving);
at smigre, smurningar-kli Salvingsdragt.
Smyl el. SML, n. pl. (?), onde Vtter,
Trolde: s. Iiafi ik.
Smyrill (Is, smyrlar), m., en Art
Falk (falco csius).
J^MYRJA (smyr, smura, smurt), v. a.,
a) smre; ueg. s. sar me gjfum
smre^ lindre Saar med Forringer.
b) salve; s. konung til veldis j s. e-n
til konungs salve en til Konge.

Smr.
b) Fidti Almlh.; J/'r vismjr.
Smjraskja Smrske., I.
Smjrbiti en Bid Smr, I.
Smjrer smeltet Smr, I.
Smjrgar, adj., (p. pr.) besmurt
med Smr, I.
SmjUrgOr el. -GERD Smrlavning.
Smyrsl, n. pl., Smrelse ; Salve;
smytsla-buftkr Salvekrukke.
{Smkka (-aa, -at), v. n., formind-
skes, tage af, blive ringere el, ubety-
, deligere; jfr smttask.
Smkkun (-ar, uden pl.), f.. det at
smkka.
 8MLIN6I SNARBJGB 517

Smlingi (-ja,
-jar), og smlingr uforstandigen ^ som en Dosmer: {lr
(-S, m. f en Person af ringe
-ar) , sitit hr s., er herr ferr at bnum.
Stand; i pi. Smaafolk. Snpr (-s , -ar), m. , a) Dosmer.,
Smlki (-is, uden pi.), n., Affald Daare, ubesindig, uforstandig Person;
af Trer, smaa Stykker Tr^ Kviste Nar.
b) Laps., Tlper. c) spec,
el. dest., I. en som falskelig udgiver sig for at
Smrur, /*. pi. , Klverrdder. vre Fader til et Barn, el. falskelig
Smttask (-isk, -isk, -zk), v. pass., paastaaer at have haft Samleie med
blive mindre, ringere, tabe sig. et Fruentimmer. 2) Spids paa no-
Smr, see smjr. get (isr paa en Pen), I; snps-gjld,
Sn (-s, pi. d. i.), n.. Mad., Spise: n. pi Boder for at udgive sig fal^
,

taka mnnum s. skaffe , bringe dem
Mad.
SnRj adj., som Luen er gaaet af^
slidt., I.
Snfa (-ao, -at"), v. n., luske, snuse
omkring (B) , nu siges almindel. :
snfrtstu burt pak dig!
Snafrmaniligr, see snOfrmannligr.
Snfvss som lusker omkring^ er en
Snushane, B.
Snaga (sngu , sngur), f.. Be-
nvnelse paa en Oxe ; jfr flg. O.
Snaghyrndr, af/., (om en Oxe) med
krum Hage , isr paa den forreste
Ende af Bladet som en Forlngelse af
Eggen.
Snagi (-a, m., Hage,
-ar),
(til at hnge noget paa).
Snaka (-aa, -at), v. n., i) snage^
snuse omkring: s. um Iiiis c-s gjen-
nemsnuse, gjennemsge dem; deraf om
Flammens blussende Bevgelse: eldr
nakai um kl^i |>eiia Uden blussede
om deres Klder.
2) s. vi e-m el.
til e-s stde, puffe til en],
Snakaligr, arfj., urolig, B.
Snakinn, adj., rask, hurtig, B^
Snakkr (-S, -ar), m., 1) Spolen el.
det langagtige og krumvundne Nogle
Garn, som skydes igjennem Rendegarnet
skelig for at vre Fader til et Barn,
el. for al foregive at man har haft
Samleie med et Fruentimmer.
Snpskapr (-ar, -ir), m. , Dum-
hed Daarskab , Uforstandighed ; Ge-
,
meenhed.
Snapvss som opsnapper Smulerne,
snylter.
Snar (-s, uden pl.)^ n., det at snara
(Kasten); Kast; jfr steinsnar.
Snara (snru, snorur), f., a) Snare,
b) Strikke.
c) ueg. Snare, Svig,
i Talemaaden: leggja snorur fyrir e-n
lgge Snarer for en,
Snara (-aa, -at), v. a. og n., A) v.
Krog a., m. dat. og acc, stte noget i en
hurtig Bevgelse i en vis Retning, i)
m. dat., slnge.) kaste: s. e-u burt
kaste noget bort; s. ser nir kaste sig
ned.
2) m. acc, bringe ved en hur-
tig Bevgelse i en vis Stilling., dreie
hurtig til Siden, opad el. nedad: G.
snarai skjldinn, er sverit festi i,
ok broinaiSi undir hjaltinu. Jmpers. :
I.
snarai biskup (acc.) af baki kastedes,
faldt af Hesten.
b) s. e-t af e-m
vriste noget ud af ens Haand; s. e-n
or hlsliunum dreie Halsen om paa.
c) ueg., overstte: s. bk upp i

i den gamle Vverstol. 2) Af Lig- nonnu. B) v. n., (el. at opfatte

heden med det saaledes formede Nogle som brugt underforstaaet

abs. med
ser), a) gjore hurtig en dreiende Be-
Garn, bruges det i samme Betydning
vgelse (isr i Kamp, for at mode
som tilberi (see dette Ord).
Snkr (-S , -ar), m.. Snog. en Modstander) : s. i moti e-m; s. at
Snap (-s, snp), n., det at snapa; e-m.
b) gaae hurtig i en vis Ret-

om sparsom Nring; og- ning: s. fram hj e-m gaae en hurtig

i pi., snp,
forbi; s. inn hj e-m smutte ind forbi
saa om ringe Grsning^ isr om Vin-
en; s. eir egar ingit de skyndte
teren, I.
Snapa (-aa, -at), v. ., (d. snappe)
sig til Thinget.
//) snarask, f. p.,
1) pass. ftin hfu snarask ofan af
oprindel. vel snappe, nappe; opsnappe
,

Smuler (af Mad), df. i Almindelh. tage hnum Sengeklderne vare gaaede af
Fode (med Biforestilling om ham , han havde kastet dem af sig

Knaphed).
til sig
2) refl. , = snara A, 2: snar-
Snapi (-a -ar) m. Snyltegjest, ask at e-m vende sig rask imod en
, , ,

B. Modstander.
Snpligr, adj., som vidner om Daar- Snarbjgr og snarboginn som med
skab. Uforstandighed; dum., naragtig. eet(paa et vist Sted) Ifaaer en strk
b) lumpen y gemeen. -liga, adv.^ Krumning, L
518 SNARBRATTR SNEI

Snarrbattr meget sleil , steilt op- per, haardfor, dygtig: snarpirsveinar, E.

staaende^ /. c) pinefuld, smertefuld : snrp raein.
Snarbrekka steil Brink, J. 8narr (snor, snart), adj., 1) om
Snabbrndb, <//., eg. med en steil Gjenstande, a) som hurtig, rask gaar
Rand; deraf sleil, I. for sig. b) haardt sammensnoet: s.
Snardreginn som hurtig drages. ttr (Eg.).
2) om Personer, snar,
Snabeygr og -eygdr, adj., med skarpe^ hurtig, rask; dygtig, modig, kjk.
livlige ine. B) snart, n. sg. (acc.) , og snaran,
Snarfari C-a, -ar), m., den som gj or acc. sg., adv., hurtig.
hurtige Reiser, tilbagelgger lang Vei Snarrr, adj. , hurtig til at hitte
i en kort Tid* paa Raad, fatte Beslutninger og ud-
JSnarfla (-afta, -at), v. w., give en fore dem.
rallende Lyd; jfr snigla. Snarri (-\s, pi. d. s.'), n., Snar-
Snari (-a, -ar), n., snerill, B. = raadighed. Hurtighed i Bevgelse el. i
SiNARK (s, uden pl.)^ n., Sprtten, at fatte Beslutninger (jfr Aandsnr-
Knitlren i Lys., L vrelse).
om Snarspjt (et Slags) Kastespyd;
Snarka (-ai, -&(), V. n. impers.,
Lys, futte, sprtte, knitlre: at Miarkar jfr snrispjt.
ijsinu, /.
Snarvinda, adj., med strk, heftig
i
Blst.
Snarkringla, /*., hurtig Omdreining i

Snarvlr, m., en Trpind, hvormed

sniia ser i snarkringlu dreie sig fdreies)
Baand af Toug el. Vidier paa Kar
i en Hvirvel, I.
ved Omdreining snores fastere; jfr
Snarla, see snarliga.
snerill.
Snarleiki (-a, -ar) og snarleikr (-s,
Raskhed Bev- Snask (-isk -zk) , v. pass., om
-ar), m., Hurtighed., i
Klder, tabe Luen, slides, L
gelser.
Snati (-a, -ar), m., den som snuser
Snarligr, adj., rask, vver, snar af
efter noget (?; almindeligt som Navn
Udseende, i sine Bevgelser; rask, hur-
tig; snar. -liga (contr. snarla), adv., paa en Hund).
Snatt {-ti, uden pi.), n. , det at
raskt, hurtigt; snarlig.
Snarlundar, adj,, snarlyndr. = snatta, /.
Snatta (-aa, -at), v. n. gaae et
Snarlyndr, adj.^ rask , hurtig, livlig ,

Sted hen, isr for at faae Mad, snuse

af Temperament ; hidsig.
Snarpeggjabr, adj., med skarp Eg, noget op el. finde noget (f. Ex. Fugle-
skarpegget, skarp. g), L
tSwADLiGR, adj., som seer bar, uhyg-
MVARPEGGR, adj., d. s.
gelig, fattig, ussel ud.
Snarpheitr meget hed, J.
!Snaur, adj,, a) som er bervet sin
Snarpleiki (-a, -ar) og snarpleikr Eiendom.
b) arm, fattig.
(-S, -ar), m., den Egenskab at vre Snauta (-afta, -at), v. n. , s. burt
snarpr (Skarphed, Haardhed , Pine- pakke sig, luske af.
fuldhed etc). Snefill (-Is, uden pi), m., eg. svag
5!*NARPLiGR, soW; seer ud til at
adj.,
Lugt man mrker; deraf Anelse, Nys
vre snarpr; hidsig, heftig; kraftig,
om noget ; Spor: f, hafa snefil af e-u
tapper, -liffa, adv., hidsig, heftig, mo-
faae Kundskab om noget, enginn b.
dig , ivrig: b erjask snarpli ga kmpe ikke det mindste Spor, 1 (som cogn.
tappert; ganga snarpliga fram vise
findes det som Variant til snepill).
sig modig i Kamp, kmpe mandigt. Snefja (-afta, -at), v. a., opsnuse,
Snarpmannligr, adj., som seer ud til efterspore, opspore, 7.
at vre en rask, kjk, tapper Mand : Snegda (el. snegga?, -u, -ur), f..
inaftr s. ok virftuligr. -liga, adv. Urolighed (?), B.
2) trttekjrt,
Snarpr (snOrp, snarpt), adj., i) eg., hidsigt Fruentimmer.
ujvn, haard at fole paa: snrp yfir- Snegla C-u, -ur), /*., =snega(?),
hfn. b) skarp, med skarp Eg. B.
2) Vterspol e(?), B.
c) skarp, bidende, haard: s. kuldi Snei, 1. og 3. s. impf. ind. af snlfta.
Frost; s. vclr haard Vinler. d) Snei C-ar, -ir), f., a) eg.. Afsnit,
Gramm., s. andi, sniirp samsfafa aspi- mindre afskaaret el. udskaaret Stykke
reret Stavelse.
2) ueg., a) skarp, af noget.
P) spec. Skive (Brod,
hidsig, heftig: sniJrp deila heftig Trlle; Ost, Smor el. desl.). b) neg.. Skose,
snrp orrusta hidsig Kamp. b) tap- Stikpilte i Udtr. stinga e-m s. (eg.
 SAURBKI 8L6JA 519

skre et Sfykke, en Skive til en, lave en Ko , som klver tidlig paa Vinte-
noget til ham, noget som gjelder ham, ren; om et Malkefaar, som lmmer tid-
d. e.) give en Slikpiller. lig paa Foraaret, I.
Sneida v. a. og .,
(-i, -dda, -tt), Snemmendis og Snimmendis el. -indis,
A) V. m. acc. og dat. (see neden-
a., adv., tidlig.
for) , 1) eg. , a) skre med eet Snit) Snemmgrinn som tidlig voxer, mod-
noget af el. bort.
b) s. ve^ g^oe^ nes, I.
flge Krumveie el. gaae i skraa Ret- Snemmgroeb, d. s.
ning (isr for at komme op paa et Snemmt, n. adj.., adv., tidlig.
Fjeld f sleil Brink, el. desL). 2) Snemmvaxinn, som voxer tidlig; jfr
ueg., a) m. acc, s. e-n give en Stik- soemmgrinn.
piller^ stikle paa en^ laste, dadle. Snepill (-Is, sneplar), m., a) en
b) m. dat., s. e-m, d. s. B) v. n., s. sv Lap, Snip, Stykke af noget; spec.
tillade Ord falde om^ give at forstaae. Orelap; jfr eyrnasnepill. b) som cogn.
Sneiigata Vei, som gaar i Krum~ Snepsinn, adj., vredladen, hidsig.,
ninger el. paa skraa og forer op paa heftig, I.
et Fjeld, steil Brink, el. desl.; jfr Snera, 1. s. impf. ind. af snua.
snidgata. Snerill (-Is, snerlar), m., snar- =
Sneidiligr, adj., som indeholder Stik- vlr i.
2) et Slags Skodde, som
piller, Skoser: sneiilig or Stikpiller^ lukker ved at dreies for. Hvirvel.
Skoser, I. Snerking (-ar, -ar), f., Vrngen.
Sneiing (-ar, -ar), /"., I, i) det at Snerkja (-i, -ta, -t), V. a., snerpe,
sneia.
b) spec, sneitt. 2) i= rynke, vrnge: nie snerkjanda nef
pi.., Krumvei, Skraavei., som
snevS'm^iLT med rynket (fnysende?) Nse.
forer op paa et Fjeld el. en Bakke. Snerkja (-U, -ur), /"., a) =6nerking.
!!iVEiYRi, n. pi.. Stikpiller, Skoser: b) Smerte, som gjr at en fordreier
veita e-m s. stikle paa en, I. Ansigtet.
.Sneis (-ar, -ir), f., en Pind el. Snerla (-aa, -at), v. a., lukke med
Trpind; Hage, Krog (? B) ; spec: en Hvirvel (jfr snerill).
a) om en Ptsepind; jfr
sneisarhald Snerpa (-U, -ur), /*. , i) =:snerpi.
nf.
6) en opstaaende i Skibs- Pind 2) om en vedholdende, men kort
bordet, enAarelol el. desl. c) brugt som Anstrengelse i Udforeisen af noget.
foragtende Benvnelse paa et kort og Snkrpa (-i, -ta, -t), V. a., gjre
usselt Svrd: hvat skal mer s. etssi
hvad skal jeg med saadan Pind', sneis-
skarp, haard etc,
b) impers., snerpa
tk leiit det begyndte at blse op.
ar-hald Enden af en Plse^ det hvori
Snerpi, f. indecl.. Skarphed.
Pinden sidder (bjdgahlat i hcndi heitan Snerra (-U, -ur), /*., kort, hidsig
ok af sneisarhaldit^. Fegtning, Kamp: ar var hi s.
Sneitt, n. p. pr.^ subst., et Mrke
paa Kvgets ren, som bestaaer deri, Snerta (-U, -ur), f., 1) et kort
at en Deel af Oret skres, snittes bort Stykke Vei: at er litil det er kun
s.

paa skraa, saaledes at Snittet gaaer et kort Vei derhen. 2) z= snerra.

fra Orespidsen omtrent ned til Midten Snerta (-i, -a, -), v. a., rre, komme
af Oret, I. i Beror else med, berre; som v. n., s.
Snekkja (-, -ur), /"., Snekke. el. vi e-u, d. s.
Snellt, adv., hurtigt, hastigt, rask, Snerta (-i, -a, -t),
i?, n., handle med
bistert, i Vrede: . segir {) s. Hurtighed, Raskhed; tomme, drikke ud
mjiik. rask, i eet Drag: vru pi teknar |)r
iNEMMA el. (ldre Form) snimma, sklir, er Jrr var vanr at drekka
adr,, tidlig: s. dags tidlig paa Mor- or, ok snerti Hrungnir or hverri drak
genstunden ; Ordsprog : s. beyffisk dem til Bunds i eet Drag.
krkrinn til f ess, sein vera vill (tid- Snertibbr ivrig ^ rask i Begyndel-
lig sees hos den Unge hvorledes han sen, E.
vil blive). Snerting (-ar, -ar), /"., det at snerta
Snemmborinn og snimmb- fodt tidlig (Berrelse, Berring).
paa Finteren el. Foraaret, I. Snerti rr rask Roning et godt
Snemmbinn og snimmb- tidlig frdig Stykke Vei: tku eir enn s. de roede
f. Ex. med et Arbeide, el. til at fore- endnu et godt Stykke Vei.
lage en Reise, I. Snertltill mindre rask el. energisk,
Skemmbb og snimmb-, adj. /"., om slap, E.
520 SNERTR SNJALLR

Snertr (-S , -ir), tn., (d. Snert) paa en sniill.

Sniilskepti Skaftet
Ber'relse^ Berring ; svag Flelse af Spiilvarp saa langt Stykke Vei,
noget., I. b) Raskhed ( ?; jfr snert- man kan kaste en ^niill.
litili;.
Sneya
(-i, -dda, -tt), v* a,, berve:
Snitorfa = sniddi, /.
Snigill (-S, -lar), m., Snegl (li-
s.c-n e-u berve en noget. max), I.
Sneyiliga , adv. , paa en forrin- Snkinn, adj,, tilboielig til at snylte.
gende Maade (?) ; fattigt: at e5gi hefi b) graadig.
hr landi sneyiligar or(^it litium Snkja (-i, -ta, -t), V. a. og n.,
ti'ma m hisbna, enti J)ar kommet hige efter., begjere : s. mutu el. s. til
saadant Shaar i det, det var blevet
saa fattigt.
miitu tilsnylte sig Bestikkelser. b)
snylte.
Sneypa (dette , saavelsom de fl-
gende hertil horende Ord, findes un-
Snilld
lenhed, =
(-ar, a) Velta-
-ir?),
b) udmrkede,
nilsnilld.
f., M
^
dertiden skrevne med ei), (-u , -ur), bermmelige Egenskaber iAlmlh. (Klogt,
/"., Tort, Beskmmelse, Skjndsel
er hin itiesta s. det er en stor Skam;
; at Tapperhed etc; jfr snilli). c) Me-
sterskab i noget (me mikilli s. paa
fara siieypu fyrir c-m faae Tort og en konstfrdig og smagfuld Maade),
Skam ; sneypu - for Reise man har
Skam af, som er en til Skam og Skjnd-
I; snilldar-brag =
snillibragft. -liga,
adv.^ mesterlig, I. -ligr, adj., mester-
sel. -liga adv. , paa en beskm-
,
lig, I. -ma5r en udmrket Mand.
mende Maade.
en til Skam,
-ligr ,

beskmmende,
adj. , som er
van-
-verk Bedrift , Heltegjerning, b)
Mestervrk, I.
rende. iSiviLLi, f. indecl., (d. Snille) ud-
Sneypa (-i, -ta, -t), V. ., paafore mrkede bermmelige
, Egenskaber ;
en Skam, Beskmmelse: siieypa konu Tapperhed; snilli-brag bermmelig.,
man ns vanre, besove en andens Hus- tapper Gjerning, Bedrift.
tru.
Sneyping (-ar, -ai)^ f., det at sneypa Smllingr (-S, -ar), m., en udmr-
(Skam, Beskmmelse), ket Mand (= afbragsmar) j en som
Sneypiligr, adj..i =
sneypuligr. -liga, er Mester i noget (I). b) mdig.,
adv., r=T. sneypuliga.
tapper., kjk Mand.
Sneypir (-S, -ar), m., den som paa- 5l!NIMM-
, see sncram-.
Snj-, see sn-.
forer en Skam , Beskmmer (cogn.).
Snib (-B, pi. d. s.), n.. Snit (spec. Snjfok g SNJFOK, n.. Sneefog ; jfr
fjuk, snjhr.
i pi. Snit paa en Bog) ; skraat Snit,
Snjldr (-rs, pi. d. s), n.. Spidsen
df: sn5 paa skraa (jfr sneia), /.
Sna (sn5, snci
snium, sniit), af Snuden paa Fiske (I) og Slanger, B.
V. a., skre med eet Snit, afsnitte, af- Snjallmltr, adj., n:= snjalltalarj
skre., hugge: s. e-t af; s. en sundr jfr mlsnjallr.
i miju. 2) passere , glide forbi, ^'NJALLR, SNJLL, SNJALLT, adj., (d.
E. snild; maaskee staaer den oprindelig
Snidda (-U, -ur), f., et opstukkel egentl. Betydning nrmest den nu paa
Stykke Grnsvr i Form af en uregel- sine Steder Island brugelige : glat og
i
mssig Fiirkanl; jfr snitorfa. lige, isr om
noget som er afsnittet
Snigata r= sneiiffafa. mods. rund el. paa skraa s. fyrir .*

Sniglma, i Brydning, det at dreie cntiann).

1) om Personer, a) som
Modstanderen til Siden og saaledes taler hit og lydelig ; deraf veltalende:
ved Hjelp af en hurtig Bevgelse med s. i mli som er veltalende, taler med
Kroppen faae ham loftet fra Jorden Fynd og Klem.
b) modig, kjk.,
og kastet ned. tapper: |)ykkjask e-m jafnsnjallr troc
Snibhallr skjevt heldende; skraat at vre ligesaa tapper som en anden.
nedgaaende, J. 2) om abstracte Gjenslande eg. ,

Snihvass hidsig., modig i at hugge hoitlydende, a) som vidner om Velta-

til: eru |)eir jafnan snihvassir i lenhed : tala langt rendi ok snjallt.
fyrstn. b) som vidner om Klogt, Snille.,
Snisilegg Eggen paa en sniill. snild, klgtig: hit pnjallastu r5.
Sniill (-Is, sniiar), m., et Slags c) som vidner om Tapperhed. B)
krum Kniv (Segl) for at skre Riis snjallt, n. sg. (acc), adv.., hoit og
op, snitte Hegn, el. desl.; Segl. lydelig; med Veltalenhed; tappert.


SNJALLRR SK^A 521

Snjallbr , adj. , som hitter paa Snorkinn, adj., rynket^ sammenskrum-

hlogtige Raad. pen, B.
Snjallri C-is, pl. d. s.)^ a) Snot (-ar, -ii), f., (poetisk) Benv-
snildl^ klgtigt Raad. b) Bedrift^ nelse paa en vittig Kvinde.
Hellegjerning. JSxotr, adj., a) dannet, beleven.
Snjalltalab, adj., som er velta- b) klog, forstandig; vits; snu; erfaren.
lende; jfr snjallmltr, mlsjallr. c) net, smagfuld, I.

Snjr, see snr. Snotra (-0, -ur), f., noget paa et

Skib, der synes at have hort til Skibs-
Snjva og SNJVA (nu snja efter
teltet, en Teltslang (?), ==: hiisasnotra
Udtalen), {rt^r, -ai, -at), v. n. im-
pers., snee; jfr snja. (? , see d. O. i Tillget.
Snj-, see snj-, sn-.
Snotra (-aa, -at), r. ., stte Skik
Snjbirta strk Lysning af Snee. paa, pryde, forskjnne ; jfr snytra.
Snjbyrgi et byrgi dannet af Snee. Snotrlkiki (-a, -ar), m. , Nethed,
Snjdrif, n., Snee fog. det at noget er smagfuldt; Prydelse^

8NJDRIF1NN oversneet. B.
Snjfnn Sneedrive ; jfr skafl. Snotrligr, som vidner om, ty-
(//.,

Snjhrafl los Snee, I. der paa Nethed, Klogskab, Forstand.

el.
-liga, adv., net, smukt, smagfuldt;
Snjhr Sneefog, Sneeveir.
klogt.
Snjhvtr, see snhvitr.
Snjigr, see snlgr. Sna (sn, snera, snit), v. a. og
n. (intrans.), 1) f. a. , A) v. a., m.
Snjkoma^ see snkoma.
SiNJKYNNGi, f. indecl.^ vhyre Masse acc. og dat., i) m, acc. , a) eg., a)
Sinee, /.
snoe, flette; s. c-t saman snoe sammen;
Snjkggdll liden Sneebold, 1.
f mer leppa tv r liri {)nu , ok
Snjkkkr, ee snkkkr. snlt {)it miMr min saman til boga-
strengs mer.
^, vende (= s. e-u^
Snjl-, see snl-.
SNjaiHiKiLLj 5ee snmjkill. en ldre, men sjelden Construction).
b) ueg. , udfore med foroget Kraft og
Snjr, see snr.
Snjsamr, ee snsamr. /tjer=hera: sneru sv atgnguna,
Snjskafl Sneedrive. at Heklungar hrukku fyrir gjorde saa
Snjskria, ee snskria. heftigt Angreb, at etc.
2) m. dat.,
a) eg., vende, dreie, lade vende, give
Snjtittlingr Sneespurv (emberiza en vis Retning, el. desl.: s. e-uihendi
nivalis).
ser dreie noget i Haanden; s. e-u vi
Snjva, see snjiva, snjvar-, see u. vende, dreie noget om; (hann hafi)
snr. yfir sor skallatsskikkju . ok undir
.

Snjvatn Sneevand. grskinn, ok snit lt skinnunum havde

Snoinx, adj., som har lidt, tyndt ladet Pelsvrket vende ud, el. det vendte
Haar, tyndhaaret ; skaldet. ud (opfattet som impers.); s. heyi
Snoir f. pl.. Snusen, Opsnusen vende Ho (under Tor ringen) , I; s. sr
(?; jfr BoyiSja) ko mask s. um c-t
:
vi5 vende sig om; hann sneii hrosshOfd-
komme under Veir med, komme paa inu inn land lod det vende op imod
Spor efter, I.
Landet. Impers. c-u snyr noget
Snp (s , ph d. s.) , n., det at
vender (jfr sneri |) spjtskaptinu
snpa. jr ni5r). Med Biforeslilling om
Snpa (-i, -ta, -t), V. n., hnge Bevgelse: konungr snyr J) aptr lei
med Kjedsomhed paa et Sted. sna lod sine Tropper vende (om og)
Snoppa (-U, -ur}, f.. Snude (isr tilbage. b) ueg., a.) vende etc: s.
paa fleste el. Faar). b) om et Men- hefnd e-n el. til e-s lade Hemen
neskeansigt, kun i sammensatte Ord; gaae over paa en; s. vandrura at
snoppu-friSr som har et kjont Ansigt e-m foraarsage en Forviklinger el. Fa-
(med Biforeslilling om at der ellers rer; s. vanda hendr e-ra over fre en
ikke er noget videre smukt ved Per- ansvarsfuld Sag paa en, bebyrde ham
sonen), -langr, adj., som har et langt dermed, skaffe ham Vanskeligheder paa
Ansigt (cogn.). Halsen. S. e-u til fellis e-m be-
SiNOPPUNGR (-S, -ar), m.. Munddask, nytte, fremfore noget som Anklage imod
I. en , for at faae ham domfldt , styrte
Snoppcnga (-aa, -at), u. a., give ham. S. rali til sttar bilgge en
Munddask, I. Sag. Impers,: snri mannfalli i
522 KIVANLIGR 8NUPRA
li eirra Mandefaldet vendte sig fil deres Sncbbttb, adj.^ snubbet^ stump, af-
Side, horn iblandt deres Folk (sneri stumpet, I,

J)egar mannfaUi !Sva.") ^) s. JSnudd (s, uden pi.) n. , det at ^

e-u til seyis lave, forberede til Kog- snudda (Snusen omkring), I.
ning. y) overstte. B) v. n., Snudda, i. 5. impf. ind. af snyja.
i) eg., a) med Bevgelsen vende ^ give ISnudda (-afta, -at), v. 7i., snage,
sin Gang, fine Skridt en vis Retning: snuse (om el. efter noget)., I; jfr snuftra.
s. aptr vende om, tilhage; s. fyrir e-n Snigligr, smjugligr og snuligr,
gaae i Veien for en for at mode ham; adj.., rask i sine Bevgelser, hurtig
vildu J)eir s. til hvlsins vende hen til (med Biforest. om Bestemthed^ Heftig-
den, komme derhen', G. sneri til siirau hed, Vrede el. lign.), -liga adv.
dyra vendte om henlil den samme Dr. Snigr og sNUGR, adj., som gaaer
S. undan vende sig paa Flugt, vige. hurtig , rask (med Biforestilling om
S. i mti e-m vende sig imod en Hidsighed, Trods el. Vrede), Sniiftigt,
for at kmpe med ham. 6) uden n. s. (acc.) , adv. , rask , hurtig :
Bevgelse., vende.
2) ueg., s. lit lir ganga sniiftigt ^6 med raske Skridt,
(orum e-s) fordreie ens Ord., I. gaae trodsigt, overmodigt,
//) snuask, f. p., pass. og refl. , i) Snsr C-s, -ir), m., 1) eg., a) det
eg.^ vende., dreie, snoe sig : snerisk hann at sniia (Omdreien, Omdreining, etc).
hli sv sem skaptkringla dreiede sig P) den ved Tvinding frembragte
paa Hlen som en s. (see dette Ord) ; Snoning paa Garn el. desl. b)
sniiask at e-m vende sig (om) imod runddannet Stykke Tr paa en Haand-
en; snuask undan (hogmi, lagi) vende, teen (for at holde denne i Bevgelse).
dreie sig om for at und gaae; sniiask 2) ueg., a) Raskhed, som yltrer
i rati =
snda i niti (ovenfor I , J?, sig i ens Bevgelser og som fremgaaer
i). 2) ueg., a) snuask til utan- enten af Trods, Overmod el. Heftig-

ferar bestemme sig ^ forberede sig til hed. c) Fordeel, Gevinst; jfr f-
at tage udenlands.
b) vende sig til^ snir.
henvende sig til: sniiask e-n eptir Snur (-rs, pi. d. s.), ., det at
e-u henvende sig til en for at faae., snura, /.

erholde noget., fordre af ham. 8kulu Snura (-aa, -at), v. n. , snuse,

synir snuask til hfuftbla, en dtr snage, snfte: (hundrinn) snurai
til tjarSa Snnerne have al vende sig undir hverja eik snusede under hvert
til., holde sig til Hovedgaardene (som Tr.
Arvelod) d. e. Hovedg. tilhore dem, Snug-, see sndftig-.

,

etc. c) vende sig, tage en vis Ret~ Snuligr, sce sniigligr.

ning^ forandres (til noget)., blive (til Snugga (-i, -a, -t?j, tj. ., 1) (efter
noget): sniiask til hlftni, fjandskapar Eg. besl. med snggr, altsaa:) begive
(etc.) vift e-n vende sig til Lydighed, sig flux et Steds hen.
2) (som det
Fjendtlighed imod; en p er likast, at synes) snage., snuse (maaskee af Hur-
hann sniiisk til vrrar ttar um vin- tigheden, hvormed Dyrenes Snft gjen-
fengit at han vil med Hensyn til Ven- tages, naar de snuse) : s. til e-s snuse
skab vende sig til vor Slgt, d. e. efter, df gjre sig Haab om. b)
knytte Forbindelse med den; sniiask (hertil horer vistnok) : snliga snuggir
til ligfu blive, forandres til Uheld, man kan (lugte, d. e.) vente Snee^ det
have vlykkelige Folger. Hann kva seer ud Snee,
til
Nu siges: e-n
heldr leiiSis sniiask at det vendte sig snuggir i ens Nse kloer (For-
nefit
lidt til det bedre, blev lidt bedre (med bud paa en ophidset Stemning).
Sygdommen).
III) sniiinn, p. pr., Sninbrni, m., den dreiede Slibesteen
sniiinn e-t el. til e-s tilbielig til: (cogn.).
sniiinn liftveizlu, til vintu vi e-n 5 Snning (-ar, -ar), /*., og snningr
var hann sniiinn til fgirni da lod (-s, -ar), m., Snoen, Snoning; Dreien,
han sig bevge af Gjerrighed; jfr Venden.
frsninn , hardsniiinn. Snupra (-U, -ur), /*., mest i pi.
snuprur Snibbe , Dadel, Bebreidelse,
Snanligr, adj , som kan dreies, om- Irettesttelse,
dreies. Snupra (-aa, -at), v. a., snibbe^
SivuBBA (-afta,-at), v. a. , gjre dadle, gjore en Bebreidelser, irette-
stumpf el. afstumpet el. snubbet (?), I. stte.
 8NURA 8N066KLDR 523

Snura (-U, -ur), /"., Kurre, /. Snhs et Huus , opfort af Snee ;

Snura (-afta, -At), v. n., kurre, lbe jfr snjbyrgi.
i Kurrer, I. SnIGR, SNUGR, SNIGR Og SNJUGR,
Sn,
i. s. prs. ind, af snda. adj., oversneet.
Snyja (sny, snudda, snutt), v. n., Snkoma, see snkvma.
skynde 519, haste; skyde Fart: snyiSj- !!>NKVMA SNKOMA Og SNJkOMA,
,

andi snekkjur.
2) snuse (?). det at der falder Snee, Sneefald, Snee-
Snja (-r, -i, -}, V. n. limpers.'), fog-
snee; see snjva. ii^K'KKR Sneebold ; jfr snjkggull.
Snyrta (-i, -ta, -t) , r. 0. , gjre Snlalss, snjlauss og snjlauss,
net , pudse , forskjnne , pryde; Jfr adj. , fri for Snee.
snotra og sn\tra. Snlda (-U, -ur), /*., Haandteen ;
Snyrtidrengr pragtelskende Mand Tenen i en Rok el. Bommen, hvorpaa
(cogn.). Traaden oplgges ; snldu - hali den
Snyrtiligr, adj.^ net, smagfuld, e?e- nederste Ende af en Haandteen, 1.
gant. -liga, adv. JSnligr og snjligr, adj., som seer
Snyrtimabr en som opforer sig pragt- ud til Snee., truer med Snee. -liga,
fuldt i Kldedragt^ har smukke Klder. adv., saaledes at det truer med Snee:
snliga snug2,ir, see u. snugga.
S?NYRTiNN_, adj.^ net, smuk, smagfuld;
stadselig.
Snlitill og snjltill med kun ringe
Snee: s. vetr Vinter, naar der falder
Snta (-U, -ur),
f., 1) det at snta.
b) Snot, Ureenlighed af Nsen. ubetydelig Snee.
Snljs Sneeglimt, I.
2) om et usselt Menneske: huglaus s.
et Drog. Snmikill og snjmikill med megen
S.NTA Snee, sneefuld.
(-i; -tta, -tt), T. a., snyde
(flsen): s. ser smjde sin Nse; Snnm Sneebrud., Tveir.
Talemaade raua blde 8nr, SNJR og SNJR (suvar etc. ;
: s. , blive
saaret.
snvar etc), m., Snee: snjvi hvtari
Snting (-ar, -ar"), f., det at snta. sneehvid; snjva-vetr Ftn/er, naar der
S^YTRA (-aa, -at), v. a., stte Skik falder megen Snee, ligger megen Snee
paa ; pryde for!,kjnne ; Ordsprog :
paa Jorden.
,

seint er afglapa at s. (seenl bliver en Snra (-U, -ur), f. Tvislighed, Kiv,

Tosse dannet Mand, en Tosse bliver Klammeri; Kamp, snerra. =
dog aldrig til en dannet Mand), I', Snri ('-is, pi. d. s.), n., Toug;
snris-spjt Spyd med en Hanke af
jfr snotra, snyr(a.
Toug til at slynge det med (?, el. lige-
Snblandinn sneeblandet^ blandet med frem Kastespyd, af snarii).
Sneevand. Snsamr og SNJSAMR C-siira, -samt),
Sna i-i, -dda, -tt), c. a., spise.
adj., snee fuld ; n. vctr Vinter, naar der
Sni f-is, uden pl.)j n., = sn; falder megen Snee.
jfr sningr. Snskriba og snjskria Sneeskred,
Sning (-ar, -ar), /"., a) det at Lavine.
*
spise. b) = sningr. Snugr, see snigr.
Sningr (-S, -ar), m., IHad, Spise: Snvetr og SNJVETR Vinter, naar
taka snuifting spise.
der falder megen Snee.
Snfali, 051 SXJFALL , Snecfald^ SNfiFRLEiKi (-a, -ar) og -leikr (-s,
Sneefog, -ar), tn., Hurtighed., Raskhed.
Snfr, adj.y trang, snver', hUfu Snfrligr og sncefbligr, adj., hur~
eir kyrtla stjttri ok snfrari.
tig, rask ; brat , hovedkulds : sv er
Sncefr, ad/., hurtig., rask; ustadig., E. allt snarligt ok snfrligt um yr alt
SnFRLIGR, SNFRMANNL1GR, see Sllfr- gaaer saa rask og hovedkulds for eder.
ligr, snfrmannligr. -liga, adv.
Snfugl (Seefugl) Sneespurv (em~ SnFRMANNLIGR , SNAFRMANNL - Og
beriza nivalis). sncefrmann-, adj., som har Udseende af
Snflva (u-, -ur), f, tyndt Lag at vre hurtig, rask^ behndig, -liga,
Snee, som kun giver Jorden en graalig adv.
Farve. S'nggengi en Eng, hvorpaa der voxer
JNHVTR , SNJHVTR Og SNJHVTR lidet Grs, B.
sneehvid-, jfr dripthvitr , fannhvitr, Snoggklddr som ikke har Overkl-
mjallhvitr. der paa, er i Skjortermer, I.
524 8NOOGLBIKI SOKN
Snggleiki (-a, -ar) og -leikr (-s, SoNA (-aa, -at), v. ., koges, blive
-ar) , in. , den Egenskab at vre kogl: en er sonai seyinura.
snggr. SoNiNG (-ar, -ar), /*., a) det at
Sngglewdr, //., har, J. sona.
b) hvad der koges paa en
Sngglica, adv., hurtig^ hastig^ plud- Gang (isr om Fisk, jod., el. desl.) ;
selig, brat. soningar-niar Kok.
Sngglyndi, m. , det at vre sngg- SOREYKR Damp af Vdske, hvori
lyndr, /. der koges noget.
Snggondr, adj., som bliver hurtig Sofa (sef, svaf svfum, sofit),
vred., hidsig, opfarende^ I. V. n., sove: s. fast, laust sove haardt,
Snggr, adj., Qcompar. sneg^ri og let; s. af nattina sove Natten over,
snggvari, superl. snggvastr), i) hur- hensove Natten; ueg. : s. yfir e-u gjore
tig, pludselig; brat.
h som er gjort sit Arbeide med Dorskhed Sovnighed. .,

i Hast, Skynding: s. verki. c) hid- b) ueg., befinde sig i Ro, ikke yt-
sig., opfarende. 2) med korte Haar tre sig, ikke komme frem: ok sofi yftr
(s. kamprkort Overskg) ; med kort., p eigi U v , hrasmnnum dog
lidet el. uden Grs el. Uld: s. belgr5 ikke bliver frie for al Fare , alle
snggvar r Hunfaar uden Uldf som Ulemper.
Ulden er taget af; snggvar slgjur, SoFANDi (-a, -endr), m., den som
enzjar.
B) som adv.., a) snggt sover. Sover: hinir sjau sofendrrfe syv
(n. adj.), pludselig. b) ynggvask Sovere.
(n, superl.) et ieblik; sem allra SFL -s, -ar) , m. , Kost , Feie-
snggvaht, d. s., I. kost.

Snukt (-S, pi. d. 5.), n., det at snkta

SoFNA (-aa, -at), v. n. ,
falde i

(Hulken). Svn, sove ind; s. til gus de, afgaae

Snkta (-i, -a, -t), V. ti., hulke: ved Dden.
SoG (-s, pi. d. s,), n., 1) eg. Sug-
me snktandi rdd med grdefrdig
Slemme. ning (af sjuga), df. om B digernes su-
Sinr (snarar, snarar?), /*., Sonne-
gende , tilbagegaaende , Bevgelse i

kone.
Brndingen; liget, om en Bks el. en
Snrgl (-S , pi. d. s.) , n., det at
Flods Udlob (i en anden Flod, ud i
snrgla.
Havet cl. en Indso, isr hvor Vandet
Snrgla (efter Udtalen snov\', -aa, siver el. rinder sagte) , /. 2) den
underste indvendige Deel af Skibet, hvor
-at}, V. n., udstde n rallende Lyd.
8ns (snasar, snasar), f., en frem- Pumpevandet samler sig (jfr]i}a,\sog)',
ragende, fremstaaende Klippespids el. df nederste Delen , Kjlpartiet af et
Farti i Almlh. (Eg.).
Klipperand.
Sn(>ttiingr (-S, -ar), m.. Rover.
SoGA (-aa, -at), v. a., suge, trkke,
I.
So, see sv.
SoGiT, supin. af sjdga.
SA (s,sera, sit) , v. a., m. dat. SoGURT for sv gurt, for sv grt
(og acc), i) udsaae, udsfttoe. b) (see under sv).
med acc, besaae: s. jarir snar. SoKKA (-U , -ur) , f. , det samme
2) ode, bortode., horlodsle: s. fmun- om en Hoppe, som sokki om en Hest,
unum sinum. Jfr s. I.
SAN og SUN (-ar, neppe i pi.)., f.. Sokki (-a, -ar), m.. Benvnelse
Oden, Bortodslen; sanar-samr, adj., paa en Hest som har afstikkende Farver
som borfdsler hvad han eier. -semi, paa Fdderne (i Form af en Slrompe),
/. indecl. , det at vre sanar-samr.
So C-K, pi. d. .), n.. Vand, hvori SoKKTTR, adj., (om Heste), som har
noget har vret kogt, Sod. afstikkende Farve paa Fadderne (jfr
SoLL (-Is , -lar) , m. , Kjod- det foregaaende Ord), J.
gaffel. SoKKR (-Sm. , Strmpe
-ar)
, , ;
Sogreifi Kok. sokka-band Strompebaand ; og fl.
SoBHs del Sted, hvor der laves Mad, SKN (-ar, -ir), /., i) det at skja,
KJokken. a) det at hente noget. b) Besogelse;
SoiT, supin. af sja. jfr heimsukn.
c) Forretning el. Sys-
SoKETiLL Kedel , Gryde^ hvori der sel, man har paa et Sted; jfr yfirskn,
koges noget. d) Angreb, Anfald; Kamp; jfr
SoKBKR = soll. at skn, ogsaa skndjarfr, sknharr


8KNARI SLHTARF 525

e) i Lovsproget,
gelse af Sagsgeren
Sagsgelse, Anklage^ modsal \lirn: ll-
um tti fremr s. enn vrn alle tyk-
tes at Anklagen var videre fremmet,
end Forsvaret: eiga s. e-u have Ret
til at paalale, fordre Erstatning efc.
for noget; jfr iandelgendr skulu vera
en Sags Forfl- med sig i alt hvad han forefager sig
, Procesfrelse, sj eigi snlina fyrir e-m (I) holde af
en over Maade.
^ ) i Tidsbestem-
melser: fyrir hina riftju s., 5r J)rjr
slir se af himmi inden tredie Sol-
skifte, inden trende Solemrker; slar-
r den Tid, i hvilken Slen fuldender
sin Bane, Solaar. -ss Solgud. bruni

tekn'ir til ^knar i lirppp hvcrjum at strk Solhede. -fall Solfald, Solens
skja (anklage) J) menn alla, er skil Nedgang; jfr slsetr (slarfalls-skei
gera. 2) et vist Antal Mennesker, Solbjergslav). -ganga, /*., og -gangr,
som tnkes at udgjre en Heelhed for m.. Solens Gang g dens Hide paa
sig ; jfr sklpssikn; spec. om et Antal Himmelen: hr slargangr det at So-
af sytten Personer: s. eru sjaufjn. len gaaer hoit paa Himmelen (nemlig
b) Sogn, Kirkesogn; District. B) om Fraaret g Sommeren). -geisli
stor Krog til at fange Fiske med; Solstraale. -goft g -su Solgud, -hiti
sknar-aili Sagsger, Saggiver, -dagr Solhede, Solvarme, -liringr, 1) en Tid
Dag, naar Sager fores for Retten. af fire og tyve Timer. 2J Solkreds,
-folk Sognefolk. -ggn, n. pi., Be- Dyrekreds. -jaftarr Solrand. -lag
viisligheder i en Retssag., som Sags- Solfald, Solens Nedgang, I ; jfr slar-
geren fremforer. -kirkja Sognekirke. fall, slsetr. -Ijs Sollys, -megin -So-
-kvir Vidneforklaring el. Erklring, Zens Magt , d. e. Solrighed paa el
som Sagsgeren bringer lilveie. -mai', Sted. -neyti, n., d. s. -ras Solens
i) =. sknaii. 2j
kirkjusknar- = Gang, Bane. -ro, n.. Slens frste
raar; Beboer af et vist District. -prCvHtr Skin om Morgenen, -setr, n, == s-
Sogneprst. -vitni Vidne, som Sag- setr. -sinnis, adv., med Solen; mod-
sgeren fremstiller. -{)ing Ihingligt sat andslis. -skin Solens Skin, Sol-
Mode, hvor Sager fores for Retten; skin, -steinn Steen, hvorved man kunde
spec. det til Rettergang, offentlig Paa-- see, hvor Solen var paa Himmelen^ =
tale el. Anklage bestemte Afsnit af det leiarsteinn (?). -lal Regning, Tids-
islandske Vaarlhing. regning efter Solaar Cslartals-ld =
SKNARI (-a, -ar), m.. Sagsger, slar-ld). -uppkoma Solens Opgang^
spec. m et Slags offentlig Anklager Solopgang, I. -upprs, d. s. -uppruni,
el, den Ovrighedsperson i en Commune d. s., L
-ylr Solvarme, I. -ld en
el. et District, som skulde fore Til- Cyclus af Solaar.
synet med Commvnens Midler, drage
SL6AKA, V. a.y solbage, B.
Omsorg for Fattiglemmernes Under- SLBJARTR slklar, skinnende som
holdning, anlgge Sag for Tiendesvig, Solen.
el. andre Overtrdelser af de commu-
SLBOR og -BYRI C-s, pi. d. .},
nale Anordninger etc. n., et Slags Rling paa de Gamles
SKNBRR ivrig efter Kampen, E.
SKNDJAFR modig, tapper i Kamp,
Skibe, = vigi (jfr Eg.).
SLBR, f. g n.?, Solto.
hrigersk.
SLBRUNI stegende Solhede; Sol-
KNFss som higer efter Kamp, brndthed, L
E. SLBRUNNiNN Solbrndt, slsveden.
SKNHARR en som kmper tappert, SLBYRI, see SLBOR.
gaaer ivrigt paa, tapper.
SKNHVATR rask til el. i Kampen. SLF.Y el. SLEYG ("jar, -jat), f.,

SKNSTRAXGR hidsig , ivrig i Kam- Ranunkel , /.

pen. Soldann C-s, -ar), m.. Sultan.
SKNSTRR, d. s.
SLFAR Solens daglige el. aarlige
SKNRR kampbeg jcrlig. Gang el. Bevgelse, B.
SOL (-ar, -ir), f.. Sol: fra v er SLGANGR .=: slarganga, slargangr.
s. rr upp ok ar til er h sezk fra SLGiNN, adj., gridsk, graadig.
Slen den gaaer op g til den gaaer SLHE1R Tdagr) med Solskin, eg.
ned; var farin det var kort ef-
s, litt saa klar at Solen kan skinne.
ter Solens Opgang. Und slu uti- SKHVARF, n., nu mest i pi. slhvrf
der Solen. Talemaade : e-ni gengr Solhverv: s. vetr, sumar Vinter-
allt at slu (med Slen, d. e.) alt solhverv, Sommersolhverv; jfr slstSkb&^
gaaer heldig for en , en har Lykken slhvarfa-hringr Vendekreds.
526 SLHVTR S0R6MR
SLHVTR solklar, hvid, klar som So- (?); snar-blt Sonings Offer, Son-
len^ E. offer, -gltr Soningsgalt (Galt, som
SLi (-a, -ar), m., Bunden i en Sko, offres som Sonoffer).
Saale. SNN (-s, -ar), m., (lat, sonus),
SOLLiNN, p. pr. af svella. Tone, Slemme: meb stum son.
SOLLR ^-s uden pi.) , m., (rime- Sonar-, sonr, see under sunr.
,

lig) en gjcerende Sammenblanding (af SOP (s, uden pi.), n., a) Feien.
svellaj, df 1) (hellere end efter Eg. b) det som feies bort, Feieskarn.
soli, n.) om Hunde- og Svinefode (jfr SPA (-a?>a, -at), v. a., a) feie, a)
det norske Soli., brkket udbldel Brod m. acc, viske, gjore reent for Stv
i Mlk el, anden Vdske). 2) lar- og Smuds, el. desL: s. hiis; var spat
mende, stoiende Mngde^ Larm (jfr d. Jjat er blftugt Blodpletterne vare blevne
Sold), I. feiede bort.
^) m. dat.: s. e-u
SLMNUR den Sommermaa-
tredie saman feie noget sammen; hann spafti
ned efter de Gamles Inddeling af Aa- saman Hum spintinum hnd sr
ret. samlede alle Spaanerne sammen i sin
SLMARK Soltegn^ Himmeltegn', sl- Haand. b) let hann greipr spa um
marka-hringr Solkreds, Dyrekreds; jfr eignir smbnda han plyndrede alt.,
slarh linear 2. hvad han kunde faae fat i, fra Smaa-
SLMERKI = solmark 5 slmerkja- bnderne.
c) abs. og impers. i den
hringr = slmaikahiingr. nyere (?) Talemaade : J)at spar af
SOLROD = slarro. e-m (liges.: rbarheden., Hviskhe-
SLSETR, n. , Solst ^ Solens Ned- den drysser ned af ham?), om en der
gang; jfr slaifali^ solarlag, slar- forer en anseelig Person , har et r-
setr. bart Ydre og hvisk Holdning. B)
SOLSKIN Solskin; slskins-dagr Sol- spask , f. p., refl. : spa.-k um fng
skinsdag, I. vre om sig med Hensyn til at skaffe
SLSKRKJA (-u, -ur), f., Sneespurv Levnetsmidler , Forraad til Huushold-
(emberiza nivalis), I. ningen.
SLS1A.A, /"., nu mest t/>?. slstur, Sopi C-a, -ar), m., en Mundfuld (af
= slhvarfj slstftu-dajcr Solhvervs- flydende Varer).
dag. -Iiiin2:r= slhvarfahiingr. -tmi SopiT, supin. af sdpa.
Sohvervstid. SopPDREPA (-U, -ur), f. , og -drepr
SoLTiNN, adj. eg. p. pr., sulten; jfr (-8, -ar), w.. Boldtr.
svelta. SOPPLEIKR det at spille Bold., Bold-
SLUNDA (-afta, -at), i^. a., m. dat.., leg.
de, forde., borldsle, I. SoppR (-S, -ar), r. , Bold, Spille-
SMA (_-, -da, -t), V. n., somme; bold.
somme sig^ passe sig, vre passende: SPR (-& , -ar) , m.. Kost , Feie-
J)at tirnir eigi; s. sr vel vre an- kost.
seelig af Udseende, tage sig godt nd; SR, i. og 3. s. impf. ind. af sverja.
*
lfa sr e-t s. (el. s. at eic.) lade SoRiT, supin. af serfta.
sig noget somme (vise den Naade at {!ORFiT, supin. af sverfa.
jfr sama, sma.
etc.) ; Sorg ^^^9> Kummer,
C"**"* ""') f-i
SMI (-&, uden pi.) , m. , Hder., Bedrvelse; jfr angr, harmr, hryggft^
re; Hdersbeviisning, resbeviis- sorgar-bunaiSr og -buningr Sorgekl-
ning: diepa eigi hendi vi sma sn- der, Sorgedragt; sorga-fullr == sorg-
um ikke slaae Haanden imod, hvad fullr. -lauss, adj., =
sorglauss.
der er til ens Hder; gra e-s sma SoRGBiTiNN sorgbeklemt , sorggiven,
vise en resbeviisninger. 2) Pragt., sorgslagen.
Festlighed; ama-fr Reise, man har SoRGBLANDiNN Sorgblandet.
re som man indlgger sig re
af, SORGBRiLiGR , adj., SO! gclig, bedro-
ved. -lauss, at// uden Hder, re.
, velig.
-inaftr Hdersmand, -samliga, adv., SORGFULLR sorgfuld, bedrovet, kum-
hderlig , paa en hderlig Maade. merfuld.
-samligr, adj., hderlig; og fl. SoRGLATiss, adj., uden^ fri for Sorg.
SMLA1JST, re. adj., adv.., paa en uh- SoRGLiGR, adj., sorgelig, bedrovelig.
derlig Maade. -liga, adv.
Son (forkortet for sonr), see sunr. SoRGMR sorgbeklemt, meget sorg-
SON (-ar, uden pL), f., det at sone modig: s. af e-u.
 S0B6MI SPAKLTR 527

SoRGMCEi Kummer^ Sjlesorg, Sorg- far SygdomsBeskaffenhed , Sygdom.

modighed. -feri og -ferli n. , sttar-far.
, =
SoRGSAMLiGR, ttdj., srgeUg^ hedr- -kvl pinefuld Sygdom, Smerte -lei-
velig. -lisa, adv. ing /".,
,
en Sygdoms Begyndelse, B,
SoRi (-a, -ar), m., Bundfald, Grums ; -snertr (ubetydeligt) Anfald af Syg-
Slahker^ I. dom, -umieitan, f., en Sygdoms frse
SoRP (s, pi. d. sJ, n. , Skarn, Symptomer, I. -vetr Vinter, naar der
Feieskarn. gaaer megen Sygdom, hersker megen
SoRPRERi f-a, -ar), , (eg. danderm Sygelighed; stta-lauss, adj., fri for
borlbrer Feieskarn) el Trug el lign., Sygdom.
hvori Feieskarn bres bort, B. STT, STTA (supin. og impf.), see
SoRPHADGR Dynge af udkastet Feie- skja.
skarn, Skarndynge. STTRITINN dd af Sygdom, slraa-
SoRPUoEjfA en Hne uden Hane, I; dd.
sorphnu-egg en saadan Hnes g STTDAUR som doer af Sygdom,
(hvoraf der ingen Kylling kan ud- Straadden, straadd; verfta s.
klkkes). STTHTTR, a) som let bliver syg;
SoRPTROG Trug^ hvori Feieskarn b- impers.: e-m er tstthtt en bliver let
res ud; sorptrogs-visur, f. pi., Vise syg. b) usund.
om et Skarntrug. STTLAUSS , adj. , fri for Sygdom,
SoRTA (-Uj -ur), f., et Slags Jord- rask.
art, hvormed der farves sort (lulum STTNMR , adj., som let bliver syg,
marliate, terra marlialis). b) mrk, er udsat for Smitte.
sort Farve , 1 ; sortu - litaftr , adj.., STTSJKR syg.
farvet i sorta , /. -litr mrk, sort Sp (r, -r), f., Spaadom, Forud-
Farve som frembringes ved sorta, /. sigelse sp e-m illar spar spaae en
:

-lynr et Slags stedsegrn Lyngart., som Ondt; giSar ikki mer spr nar.
ved af skres i smaa Stykker og ko- Sp (-a , -b), V. a m. dat. og ,

ges i Vand farver sort, I. acc, spaae ^ forudsige: s. e-u; s. e-t

Jj^ORTA (-aa , -at) , v. a. , farve fyrir forudsige; s. e-m illar spr
sort. spaae en Ondt; hvat spr f)ii um
SoRTi (-a, -ar), m. , Sorthed. b) konung vrn hvad spaaer du vor
tyktMrke, tyk Taage: seig sorti fyrir Konge.
aagn eim det blev ganske sort for Spad C-s, uden pi.), n., Kjd hug-
deres ine; jfr sortna. - c) Formr- get i Stykker (fersk el. nedsaltet),
kelse. I.
SRCM, i. pi. impf. ind. af sverja. Spariti hvert enkelt Stykke Kjd af
(-aa , -at), v. w. , blive
i^ORTNA spaft, /.
sort^ mrknes ; indhylles i Mrke., for- Spad is Norne, som forudsiger ens
morkes: var hii^in sortnu afslarhita Skjebne.
Huden var bleven sort af Solheden ; Spadgractr Grod (tyk Suppe) med
impers. at- sortnar fyrir augunuin
: spaft (fersk el. saltet), I.
f-m , (I) det bliver sort for ens Spdmligr, prophetisk , som
adj.,
Oine. indeholder, tyder paa Prophetie el.
SOTC-s, uden pi.), n.. Sod. Forudsigelse: spdmlig syn et pro-
STR1PT (-ar, -ir), /*., Tppe, som phetisk Syn. -liga, adv., paa en pro-
beskytter for Stv el. anden Ureen- phetisk Maade.
lighed. Spdmr Spaadom,
C-s, -ar), i.,
STI (-a, -ar), ?., Benvnelse paa Forudsigelse, Prophetie. Spaa- b)
en {nu om en sodfarvet) Hest; ogsaa domsevne: Oinn hafi spdom, ok sv
som cogn. kona hans; spdms-andi en prophe-
ST1GR og STUGR, odj., sodet, sod- tisk and ; jfr spleiksandi. -frl
bunden (s. i framan sodgrimet. I). prophelish Kundskab. -or, n. pL,
STTTR, adj., (om en Hest), sod- propheliske Ord.
bruun, sodfarvet, I. Spfarar vg -FARIR, f. pi., Spaa-
STRAPTR sodet Raft, i. domme, erhvervede ved Trolddom , del
STRAUR sodbruun. al udfritte hemmelige Magter om det
STT (_-ar, -ir), f.. Sygdom: taka tilkommende, Hexeri.
s. blive syg; leggjask i s. kastes paa S?AKLTR, adj., spag:,, spagfrdig,
Sygeleiet ; s. lnar tager til; sttar- rolig, fredelig.
528 SPAKLEIKR SPARA
Spakleikr (-s, -ar), m., 1) Klog- ^) = skotspnn. 8) i pi, , om
skab^ Viisdom.
2) Spagfrdighed, Tagspaaner el. Spaanetag: til J)ess er
Fredelighed ; spakleiks-andi Viisdoms- snjr kemr spni. c) Knass
aand; jfr spektarandi. Smadder, smaa Stykker., i Talemaa-
Spakligr , adj. , 1) som vidner om den: brjta skip spn; jfr spnbrjta.
i

Viisdom: spakl2:ar spr. 2) af 2) Spiseskee; jfr homspnn ; spna-

spagfrdig, fredelig Natur, rolig, fred- (spna-) hiicfa Dynge af Spaaner.,
sommelig. -I'ga, adv., 1) med Viis- I. -matr Skeemad, I. -trog Trug,
dom. 2) fredelig: fara spaklio;a. hvori Skeerne bres til og fra Bor-
Spaklyndi Sagtmodighed, Spag fr- det.
dighed.
Spanna (-afta, -at), v. a., maale med
Spakmligr og -ugr, adj., som taler Fingrene; jfr spnn.
med Viisdom, Forstand. Spannar-, see under spnn.
Spakmll, adj., d. s.
Spakmlugr, see spakmaligr. Spnnr (efter Udtalen spnr^ splin-

Spakmli , n. , viis Tale ; Tanke- ter ny. b) som har friske Krf-
ter.
sprog.
Spkona Spaahvinde , Sandsiger- iSpNSA og -SI, adj., ganske ny,,
ske (cogn.). nylig forfrdiget : kistan var s.
Spakr (spk, spakt), adj., 1) spag, SPNAK Tag af Spaaner , Spaan-
spagfrdig, rolig, fredelig; om Dyr, tag.
spag, tam.
2) viis^ klog^ forstandig ; SpNAKTR med Tag af Spaaner.
jfr rspakr.
Spr, forudsigende., prophetish;
ae?;'.,
Spakrigr , adj. , som hitter paa
vise, forstandige Raad^ raad-
kloge,
Ordsprog: sp er spaks ffeta den Vi-
ses Gisning er en Spaadom; ligel. :
snild; jfr rspakr.
Spleikr (-S , -ai') , m. , Spaaen, put er sptt, er spakir mla vise Mnds
Spaadom; tpleiks-andi spdoms- = Ord ere prophetiske,
and i. -syn et prophetish Syn. Spara (-i, -5a, -t'f ogsaa som nu
Spligr, adj.., som indeholder^ vid- -aa, -at), v. a., 1) f. a., a) spare,
ner om Prophetie, prophetish. -liga, spare paa, tage knapt til el. sparsomt
adv., paa en prophetish Maade. til: var eigi guU e6r silfr sparat der
Spmar Spaamand, Sandsiger; spec, blev ikke sparet eto.; hann spari
en af Propheterne ; spmanns-or = engan hint viiS vini sina han skyede
spmanna-or, n. pi., prophetiske Ord ; ingen Udgifter for sine Venner, alt
Propheternes Forudsigelser el. Spaa- hvad hans var stod til de' es Tjeneste;
domme. eigi spari ek mat vi p\\ Kosten staaer
Spmannligr, adj., som ligner en til din Tjeneste.
Hvrki spaiar
Spaamand, Prophet. -liga, adv. hann vi [) eld n jrn hverken spa-
Spmli, n., Spaadom., prophetiske rede han mod dem Ud el Svrd., d.
Ord. e. han forfulgte dem med et c. Mere
Spana (-aa, -at), v. a., spenja: = ueg.: at eir myndi ekki af spara at
s. landsflk undan e-m forlede Folket rgja hann at de ikke vilde vre spar-
til at forraade sin Hersker. somme med Bagtalelsen , de vilde paa
Spnaland, Spnland, Spana (n.?) al mulig Maade svrte., bagtale ham.
e= Spnn. h) spare faae tilovers ved Spar-
=
,

Spa'bakki skotbakki. somhed; Ordspr: opt spaiir leiiSura, az

Spnbrjta, V. . , brkke i smaa
Stykker.
Spanda, i. 5. impf. ind. af spenja.
Spanga-, see under spng-.
Spann, /. og 3. s. impf, ind. cr/'spinna.
Spann (-S, spnn), n., en Fjerdedeel
af en laupr: s. smjrs.
Spnn T"^'") uden pi.), m., Spanien.
Spann og (ligesom nu) spnn (-ar
og -s?, dat. spni , nom. pi. spnir),
m., i) Spaan, Fliis: renna spn af
tre hovle.
b) spec, a) blt- =
spnn (see d. O.): fella spn til.
hefir Ijdfuni hugat ofte sparer man til
den, man miiidst vilde, det man har
tiltnkt sine kjre. c) skye., und-
slaae sig for: ^at mynda ek eigi s.,
ef ek vii fjrum vctriiin cldri jeg
skulde ikke lnge betnke mig derpaa
(nemlig at tage imod Udfordringen).
dj spare, skaane: s. Uf, fjor (e-s)
skaane ens Liv.
2) sparask, f. ;?.,
refl., (spare sig, spare paa Krfterne
etc): sparask vift at etc, spare at,
undlade at; sparask til e-s soge lnge
at undgaae at gjore noget.
 ;

8PARA SPRLLTRRK 529

Spara (spra , sprar) , f. , et -gy^ja Viisdoms Gudinde, -mar, i)

Slags irsk xe el. Hellebarde. = spekimar. 2) en fredelig, spag-
Sparhackr Spurvehg (falco nisus). frdig Mand. -munr Forskjel paa
Sparift, 11. pl. , eg. Kldning, man Viisdoni. -nm Lrdom, Oplrelse til
sparer, gjemmer til visse Leiligheder, Viisdom.
Sndagshldnin g , Sndagsklder : i Spekingr (-s, -ar) , m., Viismand^
spariftum sndagskldt, 1. Philosoph.
Spark (s, uden pl.) n. , Spark; , Spekja (-U, -ur), /"., Tale, Sam-
Trampen : eigi vil ek s. annarra manna tale (jfr Oldeng. spce , Eng. Speech).
i hdsum roinum. Spekja (-i, -ta , -t) , v. a., gjre
Sparka (-afta, -at), v. a., sparke, spag, rolig.
stode med Fadderne.
Ogsaa med dat. : Spektskyldr (ordret tiisdomsskyldig,
s. e-u sparke noget (til Siden, ned etc). d. e.) som har hengivet sig til Viis-
Sparkr, adj., (sprllende?) rask, dommen. Videnskaben, er Philosoph.
E.
livlig., Spelir, see splr.
Sparlak (-s, -lok), n.. Sparlagen, Speld (-S, pl. d. s.), n. , a) et
Sengeomhng, Spjeld, hvormed noget lukkes , spec.
Sparligr, rtrf/., som vidner om, lyder saadant, som lukkede for Vinduesaab-
paa Knaphed Sparsomhed,
el. -liga, ningen hos de Gamle: vru sndin speld
adv., knapt: vega menn s. fyrir. b) Buxeklap , /. Jfr
Sparmli, n., Overeenskomst om at Spjald.
spare hinandens (hverandres) Liv, == Spelkja (-i, -ta, -t), V. a.j stte
gri. Stolter, Spiler til noget (for at holde
Sparn, 1. og 3. s. impf. ind. af det i en vis Stilling), spile.

sperna. Spelka, spilka (-U, -ur), f., Stolte,

Sparnar (-ar, -ir), m. , det at Spile , som sttes til noget for at
spare. Sparsomhed; Besparelse; sparn- holde det i en vis Stilling. Jfr
aar-gripr en Ting (Kostbarhed), som spjlk.
bor spares og omhyggelig gjemmes., B. Spell
og spjALL (mest i pl. spjll),
Sparneytinn, adj., tarvelig., sparsom n.. Spilde,Skade, Beskadigelse, For-
i sin Levemaade., I. drvelse; Tab; Brud paa. Krnkelse
Sparneytm, f. indecl., det at vre af noget, el. desl.; jfr sk^arspell,
sparneytinn (Tarvelighed) ., I. raannspell, sifjaspell etc. ; spella-Iauss,
Sparr C^pr, spart), adj.., sparsom; adj., feilfri; ikke beskadiget.
knap, karrig.
Spart, n. sg , adv.^ og SPJALLA (.-aa, -at), v.
Spelt.a
halda spart spare paa. a., beskadige, fordrve; gjore Brud
Sparri (-a, -ar), m., Pind^ Slok el. paa, krnke, =
spilia: hverr liafi
desL, som holder noget fra hinanden; spellat sinn veg j verldin var spellu
jfr gom sparri. Verden var fordrvet. 2) spellask
Spsaga Spaadom, Forudsigelse : g- etc, f. p., pass., beskadiges^ fordr-
ar ykki mer spsgur nar jeg er ves,r= spil lask.
glad ved at hore dig forudsige mig min Spellan C-ar, -ir), f.. Beskadigelse,
Skjebne. Fordrvelse; Brud, Krnkelse.
Spsgn =spsa2:a5 spsagnar-andi SpELLANDi (-a, -endr), m., en som
= spdmsandi, spleiksandi. -mar fordrver, beskadiger, odelgger, krn-
Spaamand, Sandsiger. ker etc, =
spillandi.
Spzra (-ai'ia, -at), v. n., spad- Spellidr, oftere spillidr skade--
sere. ligt Dyr, Skadedyr.
Spe f-s, uden pl.)^ n., (senere 0.), Spelling oftere spilling, (-ar, -ar),
Spot, Spee. f., det at spella; Beskadigelse ; For-
Spegill C-ls, speglar), m, Speil drvelse. Krnkelse el. desl.
jfr skuggsj. Spellir, o/V ere spillir (-is, -ar), wi.,
Speki (f. indecl.) og spkkt (spek) (isr som sidste Deel af et sammen-
(-ar , -ir?), /*., i) Klogskab, Viis- sat Ord) Odelgger, Fordrver; jfr
dom.
2) Spagfrdighed, Rolighed, sklda-spillir.
Fredelighed (i denne Betydning isr Spellrei det at ride en Hest saa-
Formen spckt); speki-andi spektar- = ledes, at den tager Skade deraf.
andi. -mar Viismand. -meistari, d. Spellverk og spillvirki, n., skade-
s. -r klogt Raad j spektar - andi bevirkende Handling, Beskadigelse ; Ild-
Viisdomsaand. -brunnr Viisdomskilde. gjerning, Misgjerning.
(34)
30 SPELLVIRKl SPILA

Spellvirki og spillvirki (-ja, -jar), liefir spennt hvormeget du har for-

m.) en som fordrver^ beskadiger; Ild- dt.
gjerningsmand^ Rover, Stimand; spell- Spennill (-Is, spennlar), m., Spnde
virkja-bli Rverkule. -flokkr Rover- (paa en Bog).
flok, Roverbande. Spenning (-ar , -ar) , f., det at
Spellvirkni og spillvirkni, f. in- spenna (isr Oden , Foroden , dsel-
deel,, det at beskadige, fordrve.^ For- hed).
drvelse, Reskadigelse. Spenningr (-S, uden pi.), m., An-
Spenblgi (-a, -ar) , m. , Rullenhed strengelse, Moie, Besvrlighed.
i Patterne. Spennitng Niptang.
Spendrekkr (-S , -ar), m. , Ram, Spennsl og SPENNSLI, n. pi., Spn-
som Moderen har ved Brystet, Patte- der (paa en Bog).
barn ', jfr brjstdrekkr , brjostmilk- Spennsla (-a8a, -at), v. a., lukke
ingr. en Bog ved Hjelp af Spnder.
Spengilligr (udt. spengiligr), adj., Spenvlgr saa varm som nymalket
hol og spinkel af Vxt. Melk; nymalket, I.
Spengja (-i, -a, -t), V. a., klinke., '
S^PERiLL (-Is, sperlar) , m. , et
sammenfie ved en Spang el. Plade. Slags Polse (den omvendte og med
Spem (-a, -a.r), m., Patte; urrir Kjodfarce opfyldte fede Tarm af
spenar Patter, som ikke give nogen Faar), I.
Melk; spena-barn Faefiarw; jfr spen- Sperna el. spiRNA(spern, sparn - spurn-
drekkr. um, spornit ?),.., m.acc, sparke, stode
Spenja (spen, spanda, spanit), v. a., til noget med Fdderne: s. hinn hsta

drage, trkke (eg. ogueg.): landit var glga hnge i den hieste Galge.
gpanit undan hnum. 2) m. dat.: s. e-m fra ser (eg. og
Spengr, see spng. ueg.).f stde^ jage en bort fra sig.
Spenna (-U, -ur), f., a) eg.. Hand- Jfr spyrna.
lingen at spenna. ^) Omfatten, Sperra (-U, -ur), /"., Skraabjlke,
Omgiven; Omarmelse Favntag. b).,
hvorpaa Lgterne lgges, Spr, Sparre;
ueg. , Splid , Tvistighed , Uenighed : spcrru - cndi Sprhoved /. -t den ,

spennur ok nir. spidse Vinkel ved den nederste Ende af

Spenna (-i, -ta, -t), v. ., m. acc. en Sparre, I.
og dat., 1) spnde, omspnde el. desl.^ Sperra (-i, -ta, -t), v. ., i) f. a.,
a) m. acc, ol) hvor det som bliver s. upp el. i sundr spile, opspile, /.
spndt el. omspndt staaer i acc. : s. 2) sperrask, f. p., refl., a) eg.,
Iiring hnd e-m spnde en Ring gjore modstrbende Beva'gelser ved at
om ens Arm ; haiin spennti svcrit stte Hnder og Fadder imod, L
biim hndum omfattede det med begge b) neg. , sperrassk vi5 e-t anstrenge
Hnder; s. g;reipr um omspnde med sig ved noget (f. Ex. for at faae noget
Hnderne; s. r omfatte Aaregrebet frdigt), I.

med Hnderne (begynde at roe). Sperrileggr Albuebeen.

^) hvor det, hvorom noget spn- Spezskr et Slags spidsnset Sko (?).
des., staaer i acc: hann spennti sik Spik (-S, pi. d. s.) , n. , Fedme,
megin-gjrumTtcfw (^Thor') spndte om Fedt; spec, Hvalspk cl. Slhundespk.
sig Styrkebltet. S. konu om- Spk (-ar, -irj, /"., en tynd el. noget
favne, omarme. S. e-n i herbum opslidt Lee, I. Jfr spjtspk.
indeslutte en i en Leir. b) m. dat.: Spikadr, adj., meget fed , msket,
s. af ser belti spnde Rltet af sig., smkfed, I.
opspnde sit Rlte; s. gullhlai at Spikfeitr, d. s., /.

hfi ser omspnde. Lin iirengt, Spikrwalr Spkket af en Hval, Hval-

sva raikit, at fengi spennt um mesta spkket.
fingri ok lengsta at det kunde om- Spkr (-S, -ar), m., Spiger.
fattes., omspndes med Tommelfingeren Spil,n. pi. , Tavl (i Tavlvrk) :
og Langfingeren; hnspennir lind- Salomon konungr ... ildi innan alla
um sinum um hals linum omspnder veggina rae'5 spjldum ok
. . . spilum
sine Hnder om hans Hals, tager ham ccdrinis (af Ccdrus) af gli ne5an.
om Halsen , omfavner ham. 2) Spilda (-U -ur), f., a) et af-
,

spenna boga spnde en Bue (en se- skaaret fladt Stykke af noget ; jfr
nere Brug?).
3) ode., foroda: eptir ilagspilda.
b) Stykke af noget (et
r liit skal ek srgja {)r, hvat Stykke Kjod, et Stykke Land).
 SPILKA SPORSTINGA 531

SpilkA; see spelka. tale, samtale (med); s. vi e-n samtale

Spilla (-i, -(a, -Qj V. ., m. ., med en, conversere; s. raargt tale om
a) spilde, fordrve^ spolere: hvrtki mange Ting.
s. akii n enir: fann konungr, at Spjalli (-a, -ar), ., en som hol-
spillt var kii^uDum at de var spole- der Samtaler med en anden. Omgangs-
rede.
b) s. sifjuni; jfr sifjaspell. ven.
c) gjre ugyldig : s. stefnu. d) om- {^pjallr, see i opinspjallr.
bringe^ drbe: diin spilltu ar um Spjtra (-a(Sa, -at) , v. n., opfore
daginn morgutn hundum drbte etc; sig som en Sprader, lapse sig, I.
s. barni ombringe et (nyf'dl) Barn. Spjtrungr (^-s, -ar), m., Sprader^
!S. ndu sinni -=:: fara ndu sinni (see Laps., Springfyr, I.
fara / B, i, b). Spjt (-s, pi. d. s.), n., Spyd., Spr;
.Spill-, see spell-. spjts-falr et Spyds fair (see dette
Spilts (-, pi. d. s.}, n., = spilda. Ord). -hali den smallere Deel af et
Spinna (_spinn_, spann spunnum, Spydskaft, -skapt = spjtskapt. -lag
spunnit), V. a., spinde: s. garn spinde = spjtlag; ji/r spjtaig. -oddr Spyds-
Garn. od, -skot Skud af el. med et Spyd;
(-U, -u), f., Spiir.
Spra. 6) Ror spj(a-l;r, n. pi. , Spydstik. -oddar, .
(nijfar ppur er sprur). pi., Spydsodde.
Spirxa, see spcrna. Spjtar, adj., forsynet med Spyd.
Spta (-U, -ur), /"., et lidet Stykke Spjtlag Spydstik : koma eigi spjt-
Tr., Trpind., el. dcsl. lUgum vi.
Spta el. SPTA (-i, -tta, -tt), v. a.,
>>JTLEGGR den Deel af Spydet, som
med Trpinde; spec, fste
fste, hefte er imellem selve Bladet og Skaftet.
og udstrkke Skind., som skal torres, Spjtskapt Spydskaft.
ved Hjelp af Trpinde (Som).
Sptal (s, -I), n., og sptali (-a,
Spjtskepti =
spjtskapt.
Spjtspk og -spka, /"., et tyndt og
-ar) , m. Herberge , Pleiehitus (for
,
svagt Spyd.
syge og fattige Reisende, isr Pile- Spjrr (spjarar} , f. , mest i pi.
grimme). SPjARiR og spjARAR, sUdt, lappet Klad-
Spjald (ogsaa spjall; -s. spjold), n., ningsslykke.
et Spjeld, el. tyndt lidet Brt el. en
Spi (-a, -ar), m., Spove (numenius
tynd Skive i Jlmlh.; spec, a) Spjel- phaeopus).
det paa en Bog.
6) et af de smaa Spn-, see spn-.
Spjeld , som brugtes ved Vvningen af
Spor pi. d. s.J , w., a) Fod-
Baand (med indvvede Figurer el. Bog- C-sj,

staver).
c) Tavle: s. ok cruci- spor: rekjaspor spore; blistra i s.
fixio en Tavle, hvorpaa der var ma-
e-m (eg. jlile i ens Spor., d. e.) rende
let Korsfstelsen; jfr steinspjld au
(isr forgjeves) efter en for at ind-
hente, faae fat paa ham; ueg., vera i
..., er sjlfr gu hafi ritat; jfr
paxspjald.
d) (hvert enkelt) Tavl sporum e-s vre i ens Sted. b)
(i et Tavlvrk): Salomon konungr . ..
Spor: vpna 8. iSirtrtr; spora-drjiigr som
tager lange Skridt^ gaaer hurtigt.
ildi innan alla vegjina . me spjld- . .

um ok spiluni cediinis (af Ceder) af Sporbdreki Scorpion ; spordreka-

glfine5an.
e) spjalda-lausp, adj.,
raerki Himmeltegnet Scorpionen.
Spordormr == spordrcki, B.
om en Bog, uden spjld (jfr spjald a).
Spjaldhryggr Krydset^ Lnden (paa ISporr f-s, -ar m., 1) Hale paa
,

Mennesker)., 1. en Fisk, Slange el. Drage; hertil ho-

Spjaldofinx vvet med Spjeld, /. rer Udtrykket: standa e-m sporOi
(eg. kunde holde Halen nede ved at
Spjlk (-ar, -ir), f., en Spile; nu
sfaae paa den^ d. e.) overgaae., over-
om den Spile, som tjener til al spnde
Tiet ud tinder Vvningen.
vinde, tage Luven fra en, el. desl.
2) af Ligheden hermed, den nederste
Spjall, see spell.
Spjall, see spjald. Deel af et Skjold.
3) Ende; see i
brdarsporr (Brohoved).
Spjall (-s, spjll), n., Tale., Sam-
tale: hafa margt i spjalli 6erre wian^ie Spordrjgr temmelig lang., ikke saa
Ting i Samtalen; spjll spmanna Pro- kort at gaae., I.

pheternes Boger; jfr guspjall. Spordstinga, V. a., i : s. ser (om

SpjallAj see spella. Hvalfiske) dukke under Vandet saaledes
Spjalla (-aa , -at) , v. n. og c. at Halen bliver synlig, L

C34*)
532 SP0R6AIV6A SRETtA
SpORGanga det at folge , trde i Sprang (-s, uden pi.), n., i) Hop-
ens Spor; deraf ^ Ledsagelse ^ Hj^lp, pen, Springen. (Malning), Sy-
2)
Bistand; sporgiingu-mar en som tr- ning, Vven i Rudeviis el. i Figu-
der i ens Spor^ ledsager en el. yder en rer (?).
Hjelp, Bistand. Sprang AR , adj., med indvvede el.
Sporhunde (Jagthund som er) Sl- indsyede Ruder.
ver. Sporhund; jfr sporiakki. Sprangkr Dug, et Stykke Ti med
Spori (-a, -ar), m., Spore: hann hefir indvvede el. udsyede Ruder.
spora ftum; hggva, keyra hest Spratt , 1. og 3. s. impf. ind. af
sporum sporehugge, give af Sporerne ; spretta.
spora-hgg Hug, Saar frembragt ved Sprek (-S, pi. d. s.), n., Troske,
at stodemed en Spore. trasket, fronnet Tr; jfr fauskr. b)
Sporlatr lad, som ikke gider bevge et lidet Stykke Tr (som driver op af
sig, I. Soen), I; spreka-vir Trske.br,nde,
Sporlettr (om en Hest) , som er L
villig, har en rask Gang, I, Sprekar, adj., trosket, fronnet; jfr
Sporna (-aa, -at), v. w., s. rati feyskinn, /.
el. s. vi e-u soge at hindre noget^ Sprengja (-i, -a, -t), V. a,, sprnge,
forebyge det. a) blru sprnge en Blre, I.
s.
Sporrakki =
sporhundr. S. hest sprnge en Hest. S. sik
Sporrcekr, adj., saaledes at man kan mat overfylde sig med Mad, L b)
spore, mest i sporrkt, n.adj., subst.: s. sik overanstrenge sig ved noget , I.
hafi fallit litil snflva, sv at sporrkt Sprengr (-S, uden pi.), m., det at
var der var falden Sporsnee. revne, sprkke , df om Overanstren
Spott (-S, uden pi.), n , og spottr gelse ,
fuldstndig Udmattelse : vera
(s, uden pl.)^ ., Spot; jfr gabb, kominn vre aldeles udmat-
at sprena,
gys, haft, dr, skaup: draga s. at e-m tet; flkinu helt vi spreng vare n-
(e-u) gjore Nar af en, spotte med el. sten forkomne af Modighed, Overan-
over noget. strengelse; vJnna sr til sprengs over-
Spotta (-aa, -at), v. a., 1) f. a., anstrenge sig ved Arbeide.
spotte; jfr dra, gabba, gumsa, ha. Spretta (sprett, spratt spruttum,
b) narre: s. e-t af e-m narre en sprottit), V. n., A) cg., springe eta.,
noget fra.
c) som v. n., s. at e-u 1) om Personer, gjre en pludselig
spolte med el. over noget.
b) spottask, Bevgelse, springe: s. upp, s. ftr
f. p., som V. dep. n., i: spotiask at springe op ; ogsaa, springe op af Sen-
e-u = spotta at e-u (Jfr 1, b). gen.
b) s. i kli sin klde sig
Spottan og -VN (-ar, spottanir^, f., paa i Hast.
c) s. ur sporunura
det at spotta (Spot el c). stte Hesten i Trav, I. 2) om an-
Spotti (-a, -ar), m.. Stump, Stykke. dre Gjenstande, a) springe ud, ud-
bj et Stykke Vei: gr s. et godt springe: lindin sprettr upp undir brekku
Stykke Vei, I. einni springer ud ved Foden af en
Spottr, see spott. Bakke; {)ar sprettr einn mikill brunnr.
Spottsamligr, adj., som fremgaaer b) spratt hnum enni Sved- sveiti i

af, indeholder Spot. draaber sprang ud paa hans Pande.

Spottsamr (-som, -samt), adj., til- c) springe ud, spire, voxe: grs
bielig til at spolte, spodsk. sprettr voxer op. Ogsaa 'om Jord-
Spraka (-aa , -at) , v. n. ,
=^ bunden: engjar ^) om llaar og s.
sprkla. Skg (og selve Haarbnnden) : J)eim
Spraka (sprku, sprkur), /"., li- var sprotiit hr or kolli; e-m er
den Flynder (pleuronectes hippoglos- sprottin grOn en er begyndt at faae
sus), I. Skg. d) bryde ud (pludselig) :
Spraka (-aa, -at), v. n., give en logi sprettr upp. e) i saadanne
knitlrende Lyd fra sig , sprage : {) Forbindelser,hvor der kommer noget
tk brauit at s. , sem steinn mikill, i af Lave, ol) bOndin spruttu af J)eim
cldinum. deres Lnker sprang i to, losnedes
Spraki (-a, -ar), m.. Rygte: f (med eet).
^) hnum spruttu ftrn-
spraka af e-u faae Nys , Underret- irhan gled med Fdderne, han faldt.
ning om. y) springe (op)
: saumrinn er sprott-
Sprakki (-a, -ar), m., (poetisk) Be- inn upp.
B) ueg , om et Rygte, op-
nvnelse paa en heltemodig Kvinde. staae^ opkomme pludselig.
 6PRBTTA SPYRJA 533

Spretta (-, -a, -tt), V. a.y a) med Spa, spit (impf. og supin.), see
udtrykt dat., lse, lsne: H. spretti af spja.
ser belti H. spndte Bltet af sig; Spuni (-a, -ar), m, a) del at spinna.
s. gjr.
^) sprtte: hann sprettir b) spundet Garn ; spuna - rokkr
af annarri errninni sprttede det ene Spinderok.
rme fra (o: Kjortelen); s. saum iJJpuNNiT, SPUNNUM , supiu. og impf.
(I) sprtte Smmen op; s. upp fati (i. pi.) af spinna.
opsprtte, I.
b) abs., s. af hestum Spurall , oftere spurlll , adj. , a)
tage Sadlerne af dem, I. Ogsaa som gjerne sporger af Videbegjerlig-
som V. n., s. upp i opsplitte, I. hed , for at forge sin Kundskab.
* Sprfttharr som lober strkt b) sprgesyg.
i et
Spura, 1. s. impf. ind. af spyrja.
Pust, i.
strk Lo-
Spurdagi (-a , -ar) , m. , Sporgen,
Sprettr (-S?, -ir), m.,
ben i eet Pust.
Sprgsmaal: hafa , gra spurdaga (til
e-s) gjore, fremstte, opkaste el Sporgs-
Sprettingr (og efter anden Lsem.
spreytingr Praler?) (s-, -ar), m.,
maal; skyra spurdaga besvare et Sprgs-
maal.
(Benvn, paa) en Jette.
Spreyta (-i, -tta, -tt), V. a., i: s. Spurn (-ar, -Ir), /*., a) Sporgen;
Ordsp.: enginn hefir spurninni Spor-
sik have et stolt og pralende Vsen, I.
Spreytingr, see sprettingr.
gen er fri.
b) del man faaer spurgt.
Rygte: hafa s. af e-u (at e/c.) have
Sprikl (^-s, pi. d. s.), n. , det at
spurgt , faaet at vide., faaet Nys el.
sprikla (Sprld^ Sprllen) , I.
Underretning om.
Sprikla (-ai^a.-at),i5. n. = sprkla, /.
Spurning (-ar, -ar), f, (sjelden
Springa (splintr, sprakk sprung- spurningr, m.), del at sporge, erfare,
um, sprungit), v. n., i) eg^ a) springe.
faae at\ vide, Sporgen; Sporgsmaal:
b) revne., springe, sprkke: steinar leysa or spurningu besvare et Sporgs-
s. ^) impers., at spiingr fyrir Hu- maal; at f)r lsit fyrir mer enna
den gaaer i Stykker, lderes (af et spurning klarer dette Sporgsmaal for
Hug eh desL): sprotinn kom i andlitit, mig.
ok sprakk fyrir. 2) ueg. , s. af SipuRULL , see spurall.
harmi , helstri grmme sig Dde;
til
Spsa og PSA (-U, -ur), /"., Brud,
s. af mi ; s. af hltri sprkke af Fstemo ; Hustru.
Latter., I.
Spsa og PSA (-a5a, -at), r. c,
Sproti (-a , -ar), m., liden Kjep^ trolove; gte ^ lage til gte: s. sr
Stok, lidet Spiir: drepa sprota slaae konu.
med en Kjep ; sprot.i-barn Barn, som Spusi og PSI (-a, -ar), m.^ Fste-
man tugter, bruger Riis ted : eigi mantu mand; gtemand.
hra mik seni s. ipJA (-U, -ur), Spye , Opka-
f.,
Sprottit, supin af spretta (y. a.). stelse: {)eysa upp or ser spyjn.
Sprunga (-U, -ur), /:, Revne., Sprkke. Spja (spy, spa, spit), v. a., m,
Sprungdm, SPRNG1T, impf. (1 pi.) og dat., spye, kaste op., brkke op ; ud-
supin. af springa. spy e; abs., brkke sig.
Sprijttum, i. pi. impf. ind. af spretta Spyrda (-U, -ur), /\, et Par Fiske
(v. n.). sammenbundne ved Halen for at op-
Sproekla (-aa , -at) , c. n. ,
= hnges op torres (af sporr), /; spyrdu-
sprkla. band, /, a) Baand hvormed el Par Fiske
SPRKLiGR, adjf., som vidnerom, ty- sammenbindes ved Halen for at op-
der paa Raskhed og Krfter; som har hnges og torres.
b) =: spyra.
Udseende af at vre rask og strk. JJpYRA (-i, -a, -t), V. a., binde Fi-
-liga, adv. ske to og to sammen ved Halen for at
SpRKRfel.s^rkr?), adj..,rask, fyrig. ophnges og torres, I.

Sprna (-U, -ur), /". , liden Bk. Spyrja (spyr, spura, spurt), v. a.
Sprna (-i, -da, -t), c. n. og et., (og n. ?), A) spore (m. acc.) ; me
sprudle, spritc^ vlde frem. b) ud- hunda tv, sem v vru vanir at
sprite. s. menn upp (opspore, stve op),
Sprkla (-aa, -at), v. n, sprlde^ er undan hlpisk.
Abs. el. som v.
sprtte: annarr sprklar, en annarr n. : skal hann s. til gars manns
er fuUsfr (om Faldne paa Valplad- flge Sporene derhen. B) sporge.,
sen). i) gjore Sporgsmaal (med det personl.
534 gPYRNA STAFASTLIGR

Object i acc^ det Omspurgte i gen.): A'fttn . . . , er keldan hefir upp spytt
s. e-n e-s sprge en om noget; ogsaa som Kilden har sproitet ud., som er
sporge en om Tilladelse Hl noget; s. sprudlet op af Kilden. 2) spytask,
e-n tinda sprge en om Nyt, om Ny- f. p.,
pass., sproite, sprutte, sprudle.
heder.
y. c-n at, eptir e-u, um et ^pTijG (-ar, -ar), f., det at spta
sporge en om noget; s. e-n at nafni el. spy (ask (Spytten; Sprudlen).

sporge en om hans Navn. Uden ijipJA ( aa, -at), v. a , speide, ud-

persanl. Object (da nrmest at betragte speide: sv mrgum dgum var

som et V. n.): s. at, eptir e-u (e-ra) fyrirheitsland spayat ok rannsakat.
sporge efter, om', s. um e-t, d. s. ^PjARi Q-a,
-ar), m., Speider.
Med en folg. Sporgestning (saavet 1*>PKJA (-U, -ur),
/"., en Stump, li^
indicativisk som conjiinctivish) og med det Stykke Tr, isr kroget., el. % om en
el. uden personligt Object : H. spuri Green el. Rodspids paa Enden af et
G., livrt hann vill skjta til Helga Stykke Tr, I.
uppi ea nlri om han vilde, hvad han Spnskr, ttdj., spansk.
helst vilde etc; spyr ek at v, hverju i^pLR (^palar, ^^pelir), m., og spol
|)d vilt mer bta hvad du vil, agter (spalar, spalar),/*., i) Tremme, Sprinkel,
at give mig som Boder. F. spurM Tvrsfyhke el. Lgte i et Sprinkel-
H., hvat hann legi nii til ri^s spurgte vrk.
b) see i bring&pelir. 2) et
ham, hvilket Raad han nu kunde give ',
Stykke Vei, I.
3) Afsnit (i en Bog).
J).
spuri, hv hn greti hvorfor hun
Spng (spangar og spengr? , pi.
grd; G. spurfti, hvat eir skjidi hvad
de skulde foretage sig , gribe til. spengr og spangir?), /"., a) Spang,

Plade, som holder noget sammen.
Med et directe Sprgsmaal: S. spuri^i: =
h) sspngj spanga-brynja Spange-
hvert skulura ver nu ganga? hvor skulle
vi nu gaae hen^
2) faae at vide.,
brynie.
Spnn (spannar, spannir), f., Spand ;
faae Underretning el. Nys om: J)at
jfr langspnn , stuftspnn ; spannar-
spuru briSr hans de fik Efterretning
derom.
Som v. n. : s. til e-s faae langr som er en Spand lang.
v!=pR (^sparar, uden pi-), /"., Spar-
at vide, faae Besked om; Ordsprog:
vligra egna det er bedst
somhcd , Paaholdenhed.
s. er bezt til
SpRNUN (-ar, sparnanir), f., det at
kun at hore farlige Folk omtalte (ikke
hamme i Lav med dem). Med en spare. Sparsomhed., I.
Sprr (i parrar, ogsaa -s, isperrir ?),
indicativisk conjunctivisk Stning,
el.
m., Spurv (emberi^^a nivalis) ; jfr titl-
der begynder med at: hann spuri, at
G. var heil) fik at vide., at etc. II) ingr.

gpyrjask, f. p., 1) pass., e-t spyrsk St (kun i prs. ind. og infin.),

rygtes.
2) refl. : eir spyrjask {>ar
V. slaae
n., standa. =
Stabbi (-a, -ar), m., {jfr d. Stabbe)
fy rir um ferir mannu forkorte sig
derom, spurgte sig for; spyrjask um
Dynge el. Stak, I,
sporge sig for. 3) recipr. eir :
Stada (stu, stur), f., a) det at

spurusk (iinda spurgte hinanden om staae. ^) Stillestaaen : eim leiddisk
staan de bleve kjede af at staae stille
Nyheder.
Spyrna (-U , -ur), /". ,a) det at paa samme Sted.
b) Stilling (^som
spjrnaj jfr spyrna. b) noget man
en indtager., f. Ex. i en Slagorden):
halda vel sfftunni holde Stand; skipa
slter Foden Fdderne imod; jfr
vispyrna.
el.
mnnum i stoftur opstille Tropper.
Spyrna (-i, -da, -t), v. a., a) stte c) ==i slstafta. d) om Vindens Ret-
Foden el. Fodderne imod noget: G. ning; jfr veftrsta^a. e) Sted, hvor
epyrndi i stokkinn.
b) sparke: s.
noget staaer., Stade. f) Opholdssted,

hann spyrndi til Station; jfr veiftistafta; stftu-brunnr
fti sparke til;
sveinsins gav Drengen et Spark. en Brond. -gar^r Stavregjerde. -vain
stillestaaende Vand, Indso., el, desl.
2) spyrnask, f. p., recipr. : spyrnask
i iljar stte Fodsaalerne imod hinan- Staaldr C-rs, uden pi.)., w., Ved-
den, 1. varen : at staaldri vedvarende.
Spta (-U, -ur), f.y Spyt. Stadbuinjv ganske , aldeles fr-
Spta, see spita (f. "og v. a.). dig.
Spta (-i, -tta, -tt), V. ., m. dat., Staddr, see under steja.
i) a., a) spytte: s. e-u dt spytte Stafastligr, adj., som vidner om.,
noget
f.
ud igjen. b) sproite: J)at lyder paa, seer ud til at have Stadig-
 STAFASTR STAFA 535

hed, Standhaflighedf Bestemthed, -liga, man hugger paa. h) tage fast Op-
adv.^ bestemt : sv er mlt ok stafast- hold paa et Sted,
liga tekit (gjort til fast Vedtgt) um Stabr Cst, statt_), adj., (om en
allt landit. Hest), stdig, I.
b) som standser
Stafastr, adj., stadig, standhaftig : i sine Udtalelser, bliver taus : K. var
s. bninni. s. at.
Stafesta , a) fast Ophold el. Stadr (-ar, -ir), m., 1) Sled i den
Opholdssted; fast Stilling; Livsstilling, almindeligste Betydning: llura'sturn
Embede.
b) Stadighed , Standhaf- alle Steder; sama sta paa samme
tighed; Bestandighed; Bestemthed, Sik- Sted; nema sta5 el. ncma saar
kerhed; staft'stu-lauss, adj., som er standse.
b) ueg.: i sta e-s t ens
uden fast Opholdssted , som ikke er Sted.
2) Stad, By. 3) Bispe-
bosat. sde; Prstesde.
4) fast Opholds-
^^TAFESTA, V. ., 1) f. ., eg. gjre sted: fra umaga til staar skaffe de?i
fast., df ueg., ) skaffe fast
fste f
et vist Opholdssted. 5) Spndkraft,
Ophold, Opholdssted sikkert Under- , Hrde, Elasticitet; Styrke (ved Ticr,
hold, sikkre en Underhold el. stte i I).\ok var or starinn (Svrdet) havde
Vei: s. limaga.
6} stadfste, be- tabt Elasticiteten. 6) i forshjellige
krfte; styrke, befste: s. vra tru. Talemaader, a) annan sta a) i an-
i

P9 spec, confirmere (Brti, I). c) den Henseende.

^) anden Gang.,
s. e-t me ser beslutte , bestemme sig igjen. ^) paa den anden Side.
til.
2) stafestask, f. p., refl., ned- b) ailt kom i einn
sfa nir alt gik
stte sig, fste Bo. ud paa det samme.
c^ i sta, egar
Stafesti, f. indecl.. Fasthed; Stand- sta, strax sta5 paa Stedet, slrax.

haftighed, Stadighed, Bestandighed. d) alla stai i alle, enhver Hen-

Stafesting. Fastgjren, Fasthed; seende.
e) i stainn el. i stainn

(isr Stadfstelse, fyrir istedenfor ; staar - bd Boen

det at stai^festa
Bekrftelse, Bestyrkelse) ; stafefetingar- paa en star 3. -bt Forbedring af
brf Document^ hvorved noget stadf- en star 5, -bd en Huusholdning med
stes el bekrftes. alt hvad dertil horer paa en star 3.
Stagr stiv el. hvori der er god -eign hvad der tilhorer en star 3.
Spndkraft: sfaftgoft sver5. -fe Gods, som tilhorer en star 3.
Stahgg Hug, Hug, hvor Vaa- -forr Bestyrelse af en star 3. -gjf
fast
benet ikke prller af^ hvor det trn- Skjenk, Gave til Prste- el. Bispes-
det. -m;ir Stadbeboer, -prestr Prst,
ger ind.
Stai (-a, -ar), tw. , Stak: ef raar som er bosat paa en star 3. -spell

korn er hey fait i sta5a. og -t=pjll Beskadigelse, Fordrvelse af

Stait, supin. af standa, en sar 3; staa-f Kirkegods, -heiti
Stadlausa (-U , -ur^, /". , Stedsnavne. -mal, n. pi.. Sager an-
Ufor-
stand.]
gaaende Kirkegodserne, -menn, m. ph,
Kirkeeiere.
Stalauss, adj.^ ustadig, ubestandig.
^) f^ygf^f^^j bange: styrkir ok Stara,
og fast, I.
V. a., beslutte for fuldt
stalausir.
Stadrvbinn, adj., s, i e-u som er
Staleysi C-is, uden pl.]^ n., Usta- fast besluttet paa noget,
dighed; Ustyrlighed [s. ok vitleysi} 5 Stafa (-aa, -at), v. a. og w., A)
Svaghed. V. i) stave, lgge Bogstaver sam-
a..
Staligr, adj., som horer til Sted-
men.
b) ueg. , s. fyrir e-u fore-
forhold : staftligar hrringar. 2) skrive, bestemme; s, fyrir c-m domme,
stadig, bestandig; jfr dstaligr. tage en afgjrende Bestemmelse med
Staltill som ingen Styrke er i; Hensyn (il en; s. til bestemme, af-
svag, frygtsom. gjore; sv stfu sk s a ledes be-
Stana (-aa, -at), r. n., standse, skaffen, formuleret Sag; s. e-in ei
blive slaaende; slte sig, gaae iStaa: oplse Eden for en (som han skal af-
p, sta5nai orrustan der indtraadte en lgge).
2) indvve med Striber,
Standsning i Kampen; {) stanai mest i p. pr. stafar stribet: stafat
kurr Ijnda. segl i s(afat tjald; segl stafat bl el.
Stadnmask (-isk, -disk, -zk), v. blni vendi blaastribet; jfr blstafar.
dep. n., a) standse: s. i liggi (om et B) V. n-, impers. i Udtrykket ]a
Huggevaaben) blive siddende fast i det, stafar undan sunni (isr ved Solnedt
 J

536 STAFGOLF STAKR

gang) der vise sig Solstraaler i Hori-
zonfen i nedadgaaende Retning fra So-
len, I.
Stafgolf Mellemrum
terne i en Bygning, Fag.
Stafkarl Beller, Tigger; sfafkarls-
bningr Tiggerdragt. -grvi, n. el.
/"., d. s. -stigr Tiggervei: troa, taka
(upp) stafkarlsstig tigge, gribe til Bet-
lerstaven ; stafkarla - biiningr Tigger-
dragt, -letr Benvnelse paa et Slags
(mindre lselig) Skrift , Runeskrift.
-stigr =: stafkarlsstigr.
4) Bogstav ; atsLts-hrodr Jernpig i En-
den af en Stav., Stok, -en di Enden
af en Stav., Stok. -hiinn Stokkeknap.
mellem Stt- -hgg Slavshug; stafa-setning Bog-
stavering., Bogslavernes Stilling; spec.
om Riimbogslavernes Stilling, -skipti
Vexlen af Bogslaver.
Stafrf el. -rof C-s, pi. d. .}, n..
Alphabel; noget, der lgges til Grund.,
Grundvold : s. ok grundvHr spektar-
nms.
Stafslanga Stavslynge.
Stafsproti liden Slav, Stok.
Stag (-s, stg),
1

Stafkerti Lys (i en Lysestage). Baand

n., (vel et _\
. i

Staflatjss, adj., som er uden Stok; i Almlh.., df), a)paa et Skib.

Stag
Talemaade: e-t gengr staflaust (/) b) et Slags Mulebaand el. Mule-
noget fortlles som et almindeligt kurv.
Rygte. Staga (-afta, -at), v. a, A) f
Stafligb, adj., som kan udtrykkes i) binde, spnde, stramme med
.,
et
I
ved Bogstaver : stafljg rdd. Baand. b) spec. : s. hiifuft liesti
Staflurkr stor og klodset Slav., Stok. forsyne en Hest med Mulebaand. 2)
Staflgja (-U , -ur), f., den Planke, nu: sye sammen, stoppe et Kldnings-
der forener Stolperne (Stolpehovederne stykke.
Df ogsaa ueg. (i daglig
I

i en Bygning. Tale) stasask (dep. n.) e-u gjenlage

Stafn (s, -ar), m., 1) Stavn (paa noget lidt og idelig.
et Skib): var Ji skipit hrolt milli Stagl (s, uden pi.)., n., Sleile (som
stafna; spec. om Forstavnen hvortil , Straf) : festa mann i s. sleile.
Talemaaden: hafa e-t fyrir stafni f/iare Staglfesta, V. ., sleile; jfr stegla.
noget foran Forstavnen.^ styret Retningen Stagnagli den Pind, hvorved Flaget
deraf d. e.) have noget for, foretage fastgidres.
sig noget; jfr framslafn, aptrstafn. Stagnl Rienaal, Stoppenaal , I.
2} = gafl, gaflhla. 3) om et Staka el. stakka (stku, stkur), f.,
SlagsFruentimmerhovedtoi ;sta,fmi-'miir 1) noget som er mulileret, beskadiget,
Stavnlmmermand (den som forestaaer paa en el. anden Maade forringet :
Bygningen af Stavnene paa et Skib). hafi s stku, er stytti. b) spec.
Stafnbi Sfavnbo. om en Halvstrophe; deraf om et en-
SxAFNGLUGtiR Gttvlvlndue. kelt Vers i Almindelighed. 2} (ofle
Stafnhr (om el Skib), med hoi Stavn i Formen stakka) Hud, Skind; jfr
el. hie Stavne. hafrstaka.
Stafnhvla =
stafnrekkja. Staka og stjaka (-aa, -at), v. a,
Stafnleggja, V. rt., lgge med Stav- og n., 1) V. a., m. dat., a) stage.
nen, vende Stavnen imod. b) slde en til Side.
2) v. n., a)
Stafnljr en stor Jernkrog , som stod es til Ste, tabe Ligevgten; snuble.
(fra Forstavnen) anbragtes paa Mod- b) s. vi e-m slde til en; jfr
standerens Skib i en Sobataille, for at stakra.
holde det fast. Stakastormr meget strk Storm.
Stafnlok lidet Dkke over For- el. Stakk, i. og 3. s. impf. ind. af
Bagstavnen (i mindre Fartier og stinga.
Baade) ; spec, =
stafnseta, /. Stakkgarr Tomle, hvori Hostakkerne
Stafnrekkja en Seng som sfaaer for slaae; stakkgaifts-grft Opforelse af
Enden af et Vrelse. en Tomle el. Hoslakkerne.
Stafnseta et lidet Brt i Stavnen Stakkr (-S, -ar), m., i) Stak; jfr
paa Baade til at sidde paa, I. heystakkr.
2) viid Trie, viid og
Stafnsveit den Deel af et Skibs Be- kort Overkappe; stakks-engi en Eng-
stning, som har sin Plads i Stavnen mark, hvoraf faaes en vis Homngde;
{isr Forstavnen). jfr stakksvllr nf. -vanil Vadmel
Stafnsng =
stafnrekkja. til Stakkr 2. -vllr en Grsmark af
Stafr (-S, -ir), m., 1) Slotte Pille, en vis Slorrelse., efter nogle Angivelser
Stolpe. 2) Stav^ Stok. 3) Stav ii.WO ^l^ Favne.
(i et Kar): fra ker lit i stUfum. Stakr (stok, stakt), adj., aj enkelt
 8TAKRA STANDA 537

for sig ; jfr einstakr; stku (/"or stnk- Ord om Afst el. Afsats i Klip-
um) sinnum enkelte Gange. b) ulige per, el. hvad der ligner disse paa
(med Hensyn til Tal): standa stku andre Ting (som om alle Slags vin-
vre ulige.
c) sregen i sit Slags, kel formige Snit el. Indsnit i Enden el.
udmrket, el. desL, I. Kanten af noget, f. Ex. hvor to Styk-
Stakra (-aa, -at), v. n., vakle; jfr ker Tommer skulle sammenfies ved
staka. Enderne ; jfr sfellins). Jfr stallr
Staksteinttr, adj.^ med hist og her c. c) Krybbe (Osteri.; isr Faare-
fremstaaende Stene. krybbe) ; stalla - hringr den Ring, som
Stal, 1. og 3. s. impf. ind. af stela. skulde ligge paa Alteret i hvert Ho-
Stl C-s, pi. d. s), n., Staal. vedtempel^ og i det mindste skulde veie
Talemaade: lta sverfa til stls lade fire Lod.
det gaae til det Yderste. b) neg-, Stllitr Staalfarve.
Mod^ Kraft: stappa stlinu e-n sge
i Stallr (-s , -ar), m., det hvorpaa
at indgyde en Mod og Bestemthed, I. noget lgges etC'^ a) Bnk,
staaer^
2) = stefni (Eg); men., som det Forhining ; spec, den Bnk el. For-
synes Almlh. om hele Forstavnen fra
i hining, hvorpaa Afgudebillederne vare
Kjolen af og op til Stavnspidsen el. opstillede; jfr stalli a. Herhen ho-
op til brandr (see d. O.) : hafa rsktt rer Udtrykket: hjarta drepr stall (el.
fyiir stlinu, see u. rskttr. 3) impers.: stall acc.
drepr or
ndekanten (isr den forreste) af en hjarta) ordret: Hjertet (falder saa langt
Stak Ho el. Brndselsstabel , el. lign. ned el. banker saa heftigt at det")

(jfr heystl, taf^stl), hvoraf der tages slaaer an imod Mellemgulvet, en d. e.

efterhaanden til dagligt Brug. i) bliver (ganske) modfalden. At tage
nu ogsaa om den Linning paa Kld- stallr her om Bnk el. Sde synes min-
ningsstykker , som omslutter Midien, dre tiltalende. b)
stalli b. =
f. Ex.
om en Buxelinning el. Linnin- c) Fod., Fodstykke, Basis. d) =
gen paa et Skjrt. 5) Indskuds- stelling a.
e) Krybbe (isr Heste-
linie(r) el. indskudsstning(er) i Fers, krybbe); jfr stalli c.
isr anden og tredie Verselinie staaende Stallsystir Staldsosler.
som Parenthesis imellem frste og Stlma (-aa, -at), v. n., /'aaestlini,
fjerde. see flg. O.
Stlberg en steil Klippe, B. Stlmi (-a, -ur), m. , Yvernes Op-
Stlbroddr Slaalpig. svulmen (af den tilstrmmende Melk)
Staldba og stallra (-aa, -at), v. paa Ker og Faar og andre Patte-
n., standse; s. vid vente lidt, gjore dyr, naar de ere nr ved at fode, L
Holdt en liden Stund.
b) e-s hjarta Stlpar , adj. , voxen lidt , noget
ti\\ra.r(aftta)ens Hjerte ligesom stand- til.

ser) bliver betaget af pludselig Skrk. Stlpask (-aisk , -azk) , v. pass.,

Stlgaddr Staalpig; jfr stlbroddr. voxe lidt til, /.
Stlgrr Staal graa., I ; J/Vjrngrr. ^TLSLEGiivN staulbeslagcn.
Stlgrr af Staal. Stlsmi Staala^beide , noget af
Stlharr staalhaard. Staal.
Stliiattr Hat af Staal. Stlsobinn hvis Eg er af Staal.
Stlhfa Staalhue ; stlhfu -barS Stlsorfinn i om en Lee), hvis Eg
Skyggen paa en Staalhue. er tilfilet, sleben indtil del itidlagte Staal.
Stallari (-a, -ar), m., Hofmarskalk ; Stlum, 1. pi. impf. ind. af stela.
stallaia-nafn Titel af s. ; og fl. Stam (s, uden pi.)., ., Stammen.
Stallbrir Staldbroder; stallbrra- Stama el. STAMMA (-aa, -at), v. n.,
lag Staldbroderskab. stamme.
Stalldrpr (= sem drepi' stall, see Stammr, see stamr.
under stallr a) betagen af Frygt el. Stampalstr Osen med en stampr j
frygtsom. jfr byttuaustr.
Stalli (-a , -ar), m. , oprindelig, Stampr (-y, -ar), m. et stort Kar., ,

ligesom stallr, noget., hvorpaa en Ting stort sekar ; en Balle.

staaer, stilles el. lgges., a) den For- Stamr el. STAMMR (stUni , stamt),
hining i Templerne., hvorpaa Gudebil- adj. i) stammende. 2) klam.,
lederne vare opstillede; et Alter. 6) fugtig.
,

af den ydre Lighed med en Bnk Standa (stend, st, stait), r. n.

(isr en] med Rygstod) bruges dette og a.j I) f. a., A) v. n., i) eg. a) om
 ,

538 STANDA

levende Vsener^ aa) uden Forestil- svrr). xx) s. yfir greptri e-s bi-
ling om Bevgelse, a} siaae (ikke sidde vaane ens Begravelse.
e) s. fast
el. ligge) : vildi sv Iiverr sitja ok s. staae fast i Kampen, ikke vige, ikke
sein liann vildi (see sifja /, A, i); lade sig fordrive ud af sin Stilling :
st J)rinn mijum dyrum, en eir lendir mcnn ok lendra manna hiiskarlar
stu til sinnar handar hvrr L. ok stu fast. Q staae stille: s. vi
T. ; s. i um fli staae paa detene standse; ogsaa vente nogen Stund (jfr
Been. S. kyrr staae stille , ikke vistaa ).
S. af ser skur, hr
rre sig af Stedet.
S. fyrir birtunni gjre Holdt^ vente, bie (i Ly el. under
staae i Lyset.
8. i millum e-a el Tag) til en Byge er forbi, er gaaet
staae imellem (lo , som ere i Klam- over, I. bb) med Forestilling om
meri).
S. hieri staae paa Luur. Bevgelse: s. upp staae op, reise sig;
^9 staae , holde sig opreist (ikke s. upp i rati e-m reise sig ved ens
falde el. segne) : 2:eta eigi stait ikke Indtrdelse, isr for at gaae ham i
kunne staae paa Benene. S. upp Mode. Spec, staae op (af Sen-
(i) staae (endnu) opreist (i Kampen), gen): eptir um morgininn st hann
ikke ra^re falden: sv fll vandliga upp fyrir dag.
b) om ikke levende
allt li El lings, at engi mar st wpp Gjensfande, aa) uden Forestilling om
skeiftinni, nema hann einn. y) Bevgelse el. Retning, a) staae (om
staae o: staae med Foden ^ Benene en opreist, staaende Stilling): skytr
paa, (omtrent =^3 stemme med dem hann stnginni nir bjargiifu, ok let
imod noget: (essi mar) s<5 steigr- ar s. 5 st hituketill liti iij hltu-
liga i stiifieip. 6) i adskillige Ud- lidsinu, s er tk tvr (unnur; liti i
tryk og Talemaader, nrmest beslg- gari , scgir D. standa tveir hey-
,

tede med OL foregaaende, men hvor Be- klcgg,jar; skulu ver ar inn bera eld-
tydningen antager en Ilandet el. ud- inn, ok kveykva vi arfastuna {),
videt Characleer , aa) s. beit staae er hr stendr fyrir ofan hdsin.
og grsse , blive ved at grsse (til Limar hans (o: Yggdrasils) dreifask
Trods for det slette Veier el. desL). yfir hfim allan, ok s. yfir himni rage
Ligel. nu: s. (o: ongi)
siges op over Himmelen.
^ med Bi fore-
)

staae ude paa Marken ved Hsltsar- stilling om Beliggenhed : ar stendr

beidet, blive ved {til Trods for Regn salr einn fajir undir a^^kinum vi brunn-
el. Uveir). ^^) s. at verki staae og inn; s er ok gr salr, er stendr
arheide, d. e. fortstte et Arbeide, man Niafjllum.
Jfr rjr rtr tretrins
forretter i staaende Stilling (til Trods halda v upp, ok s. afar breitt . . .

for Svaghed, Besvrligheder el. Hin- en rija stendr yfir Niflheim . . .

dringer).
yy) * Jafnt at vigi have Jjriftja rot asksins stendr himni [her
lige fordeelagtig Stilling i Kampen. synes nemlig ligeledes Forestillingen
8) s. framrni {o: fyrir boruin) om en opadgaaende Retning, som den
opvarte ved Bordet; jfr frammistu- Trets Rdder have, og en Befinden
mar.
S. fyrir borum, d. s. ee) sig etsteds at vre forenet). y)
s. fyrir (e-m) staae i Veien for: stu staae [ikke styrte ned el. vre nedfal-
pe'iv t(a fyrir, ok fkk engi jeira den) : stendr s skli enn i Mjfanesi ;
fang mer.
CO s. fyrir e-m staae hann {o: Gimli) skal s., er bfti
for OH en for at forsvare ham. t^t)) himin ok jr hefir farizk. Lta
s. lj staae hos som rkesls Til- eigi Stein yfir steini s. odelgge i
skuer.
3!) s. nr e-m staae nr Bund og Grund. 8) blive staaende.,
ved en, vre ved Haanden for at staae siddende fast, el. desl.: biti stendr i
ham bi.
u) s. yfir el. up pi yfir e-m e-m en Bid bliver siddende fast i
staae over en, d. e. tt nrved en, Halsen paa en; ogsaa: |)at stendr i
hvor han sidder el. ligger ser i eigi, : e-m, d. s. ; deraf ogsaa nu ueg. om
at hann stendr me vgahug yfir r det, naar en kommer til at standse i
uppi; jfr vaki \m son minn , v sin Tale, naar det gaaer i Stan for
fjandinn stendr upp yfivysr (lige foran ham. Herhen horer Brugen af dette
din Seng, og har Ondt i Sinde). Ord om Vaaben el. desl. , der trnge
Spec. (og prgnant)., s. yfir e-m staae ind i noget ved Hug el. Slag, f. Ex.:
over en, som ligger syg, er kommen til s. i beini have gaaet, trngt heelt ind

Skade, el. desl., og sge at yde ham i Been; s. heila have trngt heelt
i

Hjelp.
Liget.: s. yfir e-m == s. igjennem Hjerneskallen og ind i Hjer-
yfir hfu5v0rum e-s (see hfu- nen; s. kafi have trngt saa dybt
 STANDR 539

indf al Bagen [Bladet etc.) forsvinder. ek at heita lgmar i landinu, |)i

e) t adskillige Udtryk (med en til- stendr mer eigi at taka vi tlegar-
deels blandet el. udvidet Betydning): mnnum saa sommer det sig ikke for
aa) opinn slaae aahen; s. upp
s. mig; konungr kva5 ]^ at eigi s. (at det
gtt staae paa vidt Gab. ^^) s. i gik ikke an) at menn lgi ok fri
loga, i bjrtu bli staae i ilys) Lue. eigi at bjarga bniim. ) c-m stendr
yy) s. uppi (om et Skib) staae op stt en falder i en Sygdom, bliver an-
paa Landet^ optrukket paa Land (for greben e-m stendr elli Alder-
deraf;
Vinteren).
8) s. upni ioni et Vand- dommen Alderdomssvaghed kommer
el.

stade el. en Vandmasse] ikke have frit over, trykker en.

k) med Prposi-
Udlob ud i Havet, staae tildmmet ved tioner i adskillige Udtryk, a) m. .,
et Sandrev el. desl. tz) s. n^^'x ligge aa) e-t stendr e-m noget hviler paa
Liig (=: liggja nstrrn'. bb)med en som en Skyld el. Brde: mest
Forestilling om Retning og Bevgelse, stendr fyrirmnnum strste Skylden
a) om Retning tiden Bevgelse: s. iit ligger hos dem; jfr sk^sangssk
staae ud [f. Ex. om Figurer): s. lit iiri , er r hvlir. J>at skal
nm bakit =
ydda lit (uin etc] ; spjtit eigi s. mer jeg skal ikke lade mit
st i gegnuni hann; standa upp or mangle, jeg skal vre parat, /. ^^)
(vatninu, bnjnum) rage op over. hvernig stendr (impers.) hvorledes
Ok si hverjuin horn or enni og der staaer det til, hvorledes forholder det
stod et Horn ud fra enhvers Pande; sig (jfr sfandj, /.
yy) e-t stendr
s. til himins nrte, rkke op til Skyerne; e-m miklu er en magfpaaliggende,
df mere ueg. om Lyd el. Larm, gjen~ af stor Vigtighed for ham 68} s.
lyde, larme saa strkt, at hele Luften c-u holde paa noget., holde fast ved,
ligesom O}' fyldes deraf.
/?) om Ret- staae paa: s. r(tindum sinunij s.
ning med Bevgelse : s. af hafi , landi lgum handle i Medfr af Loven,
(om Vinden] staae paa, fra Land (jfr ) at stendr (impers.) 16, 20 etc.
hafstr, Iandst5r); (vindrinn) s det er overalt 16, 20 etc. l>at stendr
at Yrkinu stod paa det (Dannevirke). heima det er netop saaledes, det gr
ueg., staae etc, a) s. nre-nifre ganske rigtigt^ I.
^) m. af aa) e-t
beslgtet el. besvogret med; s. at e-m, stendr af (e-u el. e-m) noget hidrrer
d. s.
b) s. e-m slaae en bi: hversu fra noget (nogen) som Grund^ Aarsag
fast Njll stendr |!cr um al!a r5a- el. Anledning.
(i[i) ii\, %n, styggr
gei; s. me e-m, d. s.
c) slaae, (e. desl.) stendr (e-m) af e-u (e-m)
vedblive at existere, vre til: met^an en frygter, gyser for.
yy) s. ann
lieimrinn atendr saalnge Verden staaer. veg af, at etc. (=
s. impers. oven-
^ctta land 'stendr me sv miklu for) impers., forholde sig saaledes, at
fe ok pr<^i blomstrer med Hensyn til etc. y) "* '>''*"'> aa) s- fyr"* e-u
Rigdomme og Cultur.
d) slaae ved forestaae noget.
/tf/?) s. e-m fyrir
Magt., vedblive at gjelde, vre gyldig : e-u vre en til Hinder med Hensyn
vitni (dmr, gur el. dcsL^ skal s. til noget, forhindre ham i Nydelsen
skal vre gyldig, staae ved Magt; s. af, f. Ex. s. e-m fyrir svcfni for-
enn au lg de Love gjelde endnu. hindre ens Svn ; s. e-m fyrir giei,
e) staae, blive ved uforandret: vist yndi betage en hans gode Humeur.
n skal s. hr hj mer. /) staae Yy) eir stendr fyrir e-u gjelder som
paa, vare ved: veizlan s( i fjra Renselse for noget (en Beskyldning el.
daga varede i fire Dage; s. yfir, d. s. Anklage).
8) m. \, aa) s. e-u i

g) staae (som i Dansk}, a) {)at give sig af med, befatte sig med, ud-
skulu l vera , sem skram s. de ve, drive: s. i manndrpiim, mann-
Love skulle gjelde, som staae ned- rftum befatte sig (isr vedholdende)
skrevne i Boger; J)at stendr i bkinni med, tage en virksom Deel i Mand-
det staaer i Bogen.
^) skyldi at drab el. i ha fa ok
Drabsplaner
; jfr
standa i jiru til leiguburftar, scm ekki forellrar ^nirjafnan srmfelum stait
i

Ijkisk ut fyrsfa ri det skulde blive., bfti {)ingum ok heima i hra.'M de

staae inde i en Jordeiendom, som ikke have jvnlig taget Deel i vigtige Sa-
blev udbetalt. h) ansfaae, somme, ger. ^S) s. i barneign blive ved at
passe sig: hafa ek sveit manna valda faae Bom (om en Kvinde), I. yy)
rae mer eptir v sem mer pt s , 8. i skilum see under skil. c) m.
ok vi mitt hfi vera som jeg syntes mti :g. i mti stte sig imod, mod-
passede sig for mig; en me v at staae. y
m. til, aa) s. til arfs
540 STANDA STNGAR
eptlr c-n vre ens Arving. ^^) sera illt hun vil blive Ophav til, fra hende
log s. til i Overeensstemmelse med de vil hidrre alt Ondt. b) impers. :

qjeldende Love; cptirv sem ralavextir eigi veit ek , af stenzk um

hvernig
stftu til efler Sagens Beskaffenhed; farar nar hvorledes det har sig med
som det forholdt sig. yy) s. til vre din Reise, hvor den hidrrer fra etc.
i Vente, forestaae. r\) m. undir, s. (efter hvis Befaling, Tilladelse, i hvil-
undir e-t (vel, illa) imdekomme ens ken Hensigt etc).
2) re/i., a) staae
Andragende, Bon, Anmodning, ) paa Benene, ikke falde: stejai hann
m. vi, s. vi e-u modstaae , gjore yfir upp ok stzk . b) staae
Modstand. 1) m. Adverbier., a) m. fast, ikke vige: standask e-m staae
eptir staae tilbage., vre til Rest: eigi sig imod en.
3) recipr., standask
Kt meira eptir, enn hlf mrk. ^)
staae ligeoverfor hinanden. b) stand-
m. saman, befinde sig, vre (i Mngde) : ask endum, (Talemaade) gaae lige
ar 5. saman fe mikil der findis store op imod hinanden , vre ganske lige,
Eiendomme, Rigdomme samlede ; tiiueg c) impers.: sv stenzk um ferir

stendr saman til handa e-m en har en
talrig Familie at forsrge. Jfr
J)etta landstendr saman me mikluni
gum indeslutter i sig mange Goder.
m) ueg. Talemaader, a) s. baki
e-s staae tilbage for en. ^) s. e-m
spori kunne hamle op med en,
y) s. upp i hrinu e-m vise grov
Opstsighed imod, I.
8J |)at stendr
eigi steini det gaaer flydende, I.
i) s. i sta hverken gaae frem el. til-
bage^ hverken gjore Fremgang el. Til-
bageskridt. Z,) s. jafnrettr
slaae lige opreist efter som for, d. e.
fole sig at vre lige strk, usvkket
efter noget som for, f. Ex. en An-
strengelse, et Tab, en Udgift el. desL,
1. f]) s. undir (om en Spise) eg.
vrar saaledes forholder det sig med
vor Reise (dette Exempel kunde ogsaa
tages som pass. til standa forholde
sig, see I, A, 2, i, a., /?/?). 4) som
V. dep. a., standask e-t taale, udholde
noget.
///) standandi, j5ar/., slaaende,
paa Benene: stUkk G. af !aki, ok kom
standandi nir. IV) stainn, p. pr.,
i) som har staaet etc., a) om flydende
Varer, som i nogen Tid have staaet
paa Kar el. Flasker, f. Ex. stainn
mjlk Melk som er bleven simr. b)
eptir stainn hestr Hest, som i lngere Tid
har gaaet urort og er bleven fed.
c) stainn silungr Forelle, som lnge
har levet i fersk Vand, isr hvor der
er muddret, og er bleven mrk el. rod-
lig paa Bugen, I. 2^
staddr jfr = i

staae godt under som Grundlag^ d. e. Eg.\ 3) stainn at e-u greben i

vre dri [og nrende., I. 3^) s. noget; jfr I, B, 2, b ovenfor.
grunnt ikke have fstet dybe Rbdder
(/". Ex. om Venskab).
B) v. , 1)
Stanga (-iihn, -at), Q
stange; stikke (m. acc. som om det,
veie: hring f)ann, er st tv aura. stanges el. stikkes, m. dat. om Red-
2) trffe, overrumple : hann drap menn
skabet), a) stikke: (eir) stnguu
Eiriks konungs, hvar sem hann st
b) overrumple, gribe en i Gjer-
meft spjtum.
Som v. n.: konungr
J). stangai knifinum stak den ind i
i
ningen, paa fersk Gjerning : s. e-n (Kjdet).
Stangai ^. hallinn stak,
at e-u; jfr s. mann konu overrumple
hug {med sin Staalpig stlbroddr) i
en i Samleie med, i Sengen hos en
deti. Konungr stungafti fy rir sik (o:
Kvinde. c) e-t stendr e-n, noget
knifinum) stak den foran sig. U
paahommer en: J)vi heldr, sem raik str vildu oss s., Talemaade, (alle
stendr meira som jeg er i vanskeligere
Straa vilde os stikke, d. e.) alle
Stilling; hvat stendr ik? Hvad gaaer
[endog de svageste, usleste), alt vilde
der ad dig? ik man hrzla s. du er
forene sig imod os, gjore os Fortrd.
sikkert bange. d) maaskee horer b) s. or tnnum ser stange Tn-
hertil Udtrykket: s. grunn stde paa,
derne. c) s. fiska stange dem (jfr
blive siddende paa (ligesom faae fat
paa?) Bund^ Grund. )
stange Aal).
d) s. e-t saman slikke,
t, trffe sye sammen, I. e) om hornede Dyr,
ligeledes: skjandi ok semjandi allra
essarra mla^ er log mtti s. um
stange. 2) stangask, f. p., recipr.,
(om hornede Dyr), stanges.
mefer cssa fjr hvor man kunde
finde Lovens Medhold med Hensyn til
Stangan og STNGUN f-ar, stanganir),

etc. II) standask, f. />., i) pass., f., det at stanga. Stngun nttir-

standask af =
standa af (see /, A, unnar Instinct; jfr elisvsan.
2, i, /9): af hennl man standask allt Stangar-, see under stOn^.
 STANK STRJA 541

Stank (-s, uden pi.') , n., det at Starhrr stridhaaret (?).

stanka.j Stari el. STARRi (-a, -ar), m., Str
Stanka (-aa, -at) , v. w., vise Trg- (sturnus).
hed^ Uvillie(?; maaskee Sv. stanka^ = Starsnn ( c-t) som seer lnge,
stnne?): greiddi p. einn rijung stirrer (paa noget). Impers. : e-m
fjrins ok stankai mjk vi. vei'r starsnt e-t en kommer til
Stans el. stanz (~s^ uden pi.) , m., at stirre paa , kan ikke faae Oinene
Standsning : hnum verr s. at svara. derfra.
b) Sludsen, Forundring^ I. , Staulask (-aisk, -azk) , v. refl. el.
Stansa stanza (-aa, at), id. a.
el. dep. n., stavre^ gaae klodset; bre sig
rmpers.: e-n stanzar en standser Qstud- klodset ad, I.
5er, bliver forbauset^. Stauli (-a^ -ar), m., en Pog ; jfr
Stapi (-a , -ar), m., hot Klippe. sveinstauli.
Stapp (-S, stfipp) , n. , Stampen. Staulpa, see stelpa.
Ueg., Bry dertil Kiv, Trtte, el. Staup (-S , pi. d. s.), n. , 1) en
desl.^ I. rundagtig Klump (Eg): i stafni skips-
Stappa (stiJppu, stppui), /"., Ret el. ins var mikit s. af guUi stor Guld-
Mad af Ting, Plukmad, I.
stdte klump ; jfr kom upp staup mikit
Stappa (-aa, -at), v. a., stampe, sem inannshfu5 j tk H. konune:rstaupit,
stode (ni. acc. om det som er Stdets ok ralti: hvar er nii ^at guU frndi,
Gjenstand m. ^ dat. om Redskabet, dog er f) leggr mt {)es:um knapphfi^a ?
sjeldnere uden meft); cir stppuftu Heraf vistnok en Knort^ Knude el,
(j : snjinn) me spjtsk'iptum sinuni andet Opslaaende, man kan slde paa,
stdte, brd den med Spydskaftene ; s. stode med Terne el. Foden i, naar
pipar stde Peber. 5^. ftlnuni i man gaacr, i: drepa ftum snum
jrina stampe med Foden i Jorden. hvert s., er fyrir verftr (hvilket urig-
Stara (-i, -da, -t), V. n., stirre. tig forklares ved: Hul., Fordybning),
Starkngi Eng bevoxet med Str- 2) et lille Bger (nu kun i denne
grs., I. Betydning).
Starf (-S, strf), n., Arbeide. Staura(-u, -ur), f., en Sloppenaal, I.
b)Mie, Anstrengelse, Uleilighed; starfs- Staura (-aa, -at), v. n. , drive
mar Mand med Hensyn til Arbeide ; Stavre ned.
B) f. p. , staurask,
arbeidssom 3Iand', mikill s. e som dep. n., anstrenge sig ved en Stavre,
arbeider dygtig^ driver med Iver paa en Pl.
Arbeider, har mange Arbeider for. Staurr (-rs, -rar), m., Stavre, Pl,
Starfa (-aa, -it), t>. a. og n., 1) Spec, Tirepl: milli staurs ok
V. a., a) arbeide (paa noget), vre helsis; staurs-hgg Hug af el. meden
beskftiget ved.
b) s. sik anstrenge Sfat>re. -ligr, adj., klodset. I; staura-
sig. '2) V. n., a) arbeide., anstrenge garr Stavregjerde.
sig. b) s. give sig i Frd
at e-m Stei (-ja, -jar), m., Ambolt.
med e, kaste sig over, stimle om. 2) = konungsstci falsa steSja^ steja-
:

S. c-iii forurolige^ forstyrre: s. gat Hul i en Ambolt, I. -kollr en

mnniim um ntr forstyrre Folk ved hvis Hoved har Lighed med en Ambolt.
Nattet i der. -nef Amboltspids.
Starfhs Huus el. Vrelse^ hvor man Steja (-aa, -at), v. n., gaae med
arbeider. Vrksted. store, strke Skridt.
b) springe: s.
Starfi (-a, -ar), m., Arbeide, Be- upp yfir c-t springe over.
skftigelse Syssel; starfa - ltll som
, Steja ste, ^tadda, statt), v. a., 1) eg.,
forelager sig kun lidl^ lidet arbeids- a) stede., stille, stte paa en vis Plads.
som. -mikill arbeidsom, driftig. standse, =
stva ni staddi kon-
:

Starflaux Arbeidsln. ungr li sitt; studdu eir ferina, er

Starflauss, adj.^ rkesls. b) uden i fyrsto rio de gjorde Holdt. 2)
Mie el.Besvr. ueg., a] anvise Plads, anbringe, an-
Starfsamr (-som, -samt), adj., 1) vende: fier [) sv bezt f)ni fng ok
arbeidssom.
2 fuld af., forbunden fjrhlut statt.
b) befste: s. sik i
med megen Mie og Besvr. riki. c) bestemme, tilveiebringe som
Starfsemi , f. indecl. , Arbeidsom- Afgjorelse, slutte : s. tittarsr, samn-
hed. ing slutte Forlig Overeenskomst el.

,

Stargresi (-is, uden pi.'), n., Str- Contract. d) s. hjarta sitt upp
grs^ 1. e-t (el. at n. flg. Inf.) bestemme sig
542 STEFSTRFIVA

til, beslutte.
B) staddr, p. pr.^ 1) talt Mode, Sammenkom,st -for Reise .

eg., stedt^ som befinder sig ei-

stillet, for at indstvne en. -jir Jordeien-
sleds: vera s(ad<lr e-m sta5 vre dom, som skal indloses inden vis Tid
der tilstede.
2) ueg., a) il!a, nau- og paa visse Betingelser, -laa: Stvne-
uliga staddr stedt ilde, i Fare el. Nod. mode, berammet, aftalt Sammenkomst.
b) n. sg., sratt,det upersonlige
t -lift indkaldte Tropper.^ som skulle give
Udtsyk : e-m er (sx) statt (il c-s er Mode , kimme sammen paa et Sled.
[saaledes] til Sinds imod. c) be- -rof, w., Udeblivelse fra el Mode, isr
stemt ; afgjort, fastsat., fast., besluttet: Mode for Retten. -sta?>r, a) Stedet
sem log vtta meft stddum endimeikj- hvortil en stvnes. Stvne: halda
um bestemt^ tydeliggra e-t statt be-
; stcfnusta^ komme, mode paa Stvne.
stemme; me btddu saniykki ved en b) det Sled, hvor en Stvning for-
fuldstndig Overeenshotnst. kyndes, -sok en Sag hvortil der ho- ,

Steh, see sto5. rer Indkaldelse el. Stvning, -ti'mi den

Stkf f-s, pi. d. s.), n., 1) Omkvd., Tid et Mode slaaer paa; spec, Mar-
el Digt (jfr Eg.). 2) Termin; jfr kedslid. -vargr et Rovdyr (Ulv el.
bardagastef , vikustef; stefja - blkr Rv) som ved Trolddomskonster hidses
lngere el. kortere Rkke el. Antal paa en andens Hjord B. , -vttr
Vers., som Omkvdet indeslutter, -ml Slvnevidne. -vitni, d. s. -vtti et
el. -mel, d. s. -partr, d. s. [Eg.), -smir Stvnevidnes Vidnesbyrd.
en Digter (Eg.). Stefnacl. stkmxa (-i, -da, -t), v.
Stefja (^-aa, -a(}, v. n. og a., A) n. og ., A) V. n. (el. snarere som et
V. n., fremfre , digte et Vers: s. ikke -indvirkende v. a.), gaae., bevge
e-n tiltale en i Vers. B) v. a., sig i en vis Retning, henimod et vist
maaskee i Flge Oprindelsen, inde- Maal , styre sine Skridt , sin Cours
slutte ved Omkvd (?) ; deraf, hindre, henimod et Sted, et Steds hen: f)eir s.
forebygge: va lti bytfrjaoks.manntjn. upp til Rangr styrede deres Skridt.,
Steilauss, adj., uden Omkvd. Gang op til R. ; spjtit stefndi hann
Stefligr, adj. , eg. om Vers el. et raijan fli i Retningen lige ind paa
Digt., sammensat, iidarbeidet efter Kon- ham (imod Bryslet el. Maven); eir
stens Regler., poetisk; [jfr Eg.}; deraf stefndu inn i fjiirinn styrede ind i
ueg. (nu almindelig), ordentlig, ma- Fjorden.
Om Angreb: (il skulu vr
ne erli g , som opforer sig paa en pas- sv s. , at eigi reki undan saa-
. . .

sende Maade. -liga, adv., paa en or- ledes skulle vi sfige ind paa (ham), at
dentlig, maneerlig, ikke fremfusende el. elc. (kunde ogsaa muligen tages: vi
ubndig Maade, I. skulle see til at lave det., mage det saa-
StEFNA og STEMNA (-U, -Ul), f., 1) ledes s. til stofna = til al eta.).
Retning., Bevgelse i en vis Retning : B) V. a., (ligesom give noget en
halda sv fram stefnunni saaledes lige vis Retning., stte i Gang el. Bev-
frem.
2) Stvne^ Stvnemode., Mode, gelse), 1) m. dat., a) slvne, sende
Sammenkomst: eiga stefna holdeet Mode, Bud til at give Mode , at komme (m.
komme sammen; mla stefnu sin i milii, dal.): R. ninnum at ser el. til sin
el. leggja stefnu vi e-n (e-a) aftale, sammenkalde, kalde til sig, sende Rud
bestemme , beramme et Mode. b) til at de skulle komme, give Mode (isr
spec. Marked; jfr kaupstefna og stefnii- for at vre med, yde Hjelp, Assistance
firai.
hlmstefna.
P9 =c} det ved
til el.
i Anledning af el
til et Mode bestemte Tidspunkt; deraf krigersk Foretagende). b) stvne,
en forudbestemt Tid i Almindelighed^ indstvne, indkalde for Retten : s. e-m
Termin: er eigi liin sj s? er den (\ dom, til J)ings etc). c) ind-
aftalte Tid ikke allerede forbi ? d) stvne en Sag: s. mali (i dom, til
= stefnu-sta5r a. 3) Indkaldelse, ings}.
d) fremfre^ ned. <x: g ge Paa-
Opfordring at give Mode ; spec, Stv- stand om (at et c), angaaende: s e-m
ning harm let dynja stefnuna (see
: af e u nedlgge Paastand om, at no-
dynja 1, c).
b) Indkaldelses- el. get skal frakj endes en, han skal dom-
Stvnings termin, Varsel : leggja mes til at have noget forbrudt: ek
riggja ntla stefnn tre Dages Varsel; skal ... s. ^r af konunni jeg vil
stefnu-bo Bud, Budskab om at give gjre den Paastand, al hun lovlig (kan
Mode. -dagr Dag bestemt til Stvne, skilles ; efter Sammenhngen) : har
Mode , Sammenkomst , Stvnedag. skilt sig fra dhclgis
dig; s. e-m til

Spec. =
hlmstefnudagr. -fundr af- nedlgge Paasfand om, al en skal dom-
 STEFIVANDI STEINNOKKVI 543

mes til al ligge paa sine Gjerninger. steingeitar-mark = merki .=: stein-
2) m. acc.^ a) stle i Gang^ be- geit b.
gynde paa, bringe til Udforelse, = Steingolf Steengulv.
stofna: s. veizlu feire et Gilde. b) Steinharr steenhaard; jfr steln-
sammenkalde : s. fund , ing. c) ligr.
beskre (stvne Trer t= stofna; Steinhjarta sfeenhaardt Hjerte; jfr
jfr G ; snderskre (i Poesie , jfr steinshjarta.
Eg.). Steinhur Dr Qsee liur) af Steen.
Stefnandi el. stemnandi (-a, -endr), Steinhus Steenhuus, Slcenhygning.
tn., den som stvner, Citant. Steixuvelfdr med farvet Hvlving.
Stefni og STEMNi ^-is, pi. d. sJ, Steinhll 7/a/, Palads opfort af
n. , Mellemstykket i Forstavnen paa Steen.
Fartier. Steinkast, a) Steenkast, Kasten med
Steggi C-ja, -jar) el steggr (-jar?, en el. flere Stene.
bj r=: stein-
-ir?;, m.. Andrik; Gasse, I. snar.
Stegla (-i, -a, -t), V. a.. tagl- = Steinkastali Caslel opfort af Steen.
festa {^) ; men forekommer kun om at Steinker Steenkar.
fste^ nagle (op) til (f. Ex. en Pl Steinketill Steenkjedel.
el.et Tr): Danir tku hfu hans, Steinkirkja Kirke opfort af Steen.
ok stegldu vi5 tre eitt. Steinknifr Steenkniv.
Stegla (-u, -ur), /., en Fisk af Steinleggja , V. a. , belgge med
Flynderslgten (?), B. B) ogsaa Steen.
som en uhderlig Benvnelse paa el Steinligr, adj. , som ligner Steen ;
Fruentimmer (jfr Eg., hvor det for- steenhaard : steinligt hjarta steen-
modes at staae i Forbindelse med sta,g\ii haardt Hjerte ; jfr steinhjarta, steins-
flikke^ lappe sammen). hjarta.
Steigrliga, adv.^ paa en prunkende, Steinlostinn ramt af en Steen.
pralende Maade. Steinmeistari Muurmesler; Bygme-
Steik (-ar, -r), f.. Steg; steikar-flot ster; Steenhugger; steinmeistara-regia
Stegefidt. -lykt eta. Muurmesterkonst ; Sleenhuggerkonst.
Steikari -a, -ar), m., Steger, Kok; Steinmdsteri Tempel opfort af Steen.
steikara-hds Stegers, Kjkken. -hfingi Steinn (-S, -nar), m., i) Steen:
Overkok, Kjkketimester. -meistari, d. s. ltavaa stein til e-s; see vaa.
-rist Rist. Talemaader: kasta steini, e/.faka stein
Steiking (-ar , -ar) , f. , det at um megn ser (prove paa at kaste,
steikja. lfte en Steen, som er en for tung, d.
Steikiteinn Stegespid, Bradspid. e.) indlade sig i Ting, isr i Kamp
eller Strid med den, man ikke er voxen,
Steikja (-i, -ta, -t), v. a., stege.
overvurdere sine Krfter; Ijsta e-n
Steina C-i, -da, -t) r>. a. , farve ,
en
illum steini tilfie et slemt ^ vold-
male : s. (dreka) me msum litum, bi somt Slag ^ udve en fjendllig Hand-
guluni, rauum, arnum ok blm, svit-
ling , aabenbart Fjendskab imod ; {)at
um ok samblndnum.
P. pr. steindr
hefr eigi or steini (eg ikke engang
farvet, malet.
saameget som en Steen kan blive tor,
Steinaltari Steenalter.
Regnveiret bliver bestandig ved, d. e.)
Steinbtr (-S, -ir), n., Steenbider
det er stedse det samme , der vil in-
(anarrhichas lupus).
gen Forafidring (o: fil det ledre) ind-
Steixblindr steenblind.
trde; taUa ckki s(cininn i stainn
Steinbogi Steenbue.
blive godt belonnef, I. b) Steen (i
Steindaur steendd.
Steindelfr (-S, -ar), (nu idet-
Blren).
c) jfr hlandstcinn. 2)
.,
Farve: biit varalit hlrit hvtum steini
mindsle stcindepill j -s , -lar) Steen- okrautSum. -
3) Klosler(-ceUe) ;ste\ns-
dulp (saxicola oenanlhe). heiti Benvnelse paa en Steen, -hjarta
Steindr, see under steina. rrr steinhjarta; jfr steinligr. -hgg
vSteindyrr Dren til en Steenbolig. Steenshug, Slag af en Steen; steina-
SteinfaRinn overstrget med en Farve, srvi (-svrfi og -seyrvi), n., Hals-
farvet^ E. baand af Steen el. Steenperler.
Steingarr Steengjerde. Steixnkkvi Steenbaad, Steenfarti
Steingeit, a) Steenged (capra ibex). (saadanne brugtes kun af Jetter et. an~
6) (Himmeltegnet) Steenbuk(ken) ; dre troldagtige Vsener).
^544 StRINl STERTR
Steini og -BR adj. , rasende^ , stjle fra hinanden., hverandre. 5)
voldsom, heftig: ltsynningr s. vold- stolinn, p. pr., stjaalen; bestjaalel
som Storm af Sydvest. (vera stolinn e-u).
Steinofn Steenovn. Stelari (-a, -ar), m., Stjler.
Steinsetja^ V. a., bestte med del- Stelku (-S, -ar), m.. Fuglen totanus
stene. calidris, tringa litorea.
Steinsker Klippe ude i Soen, en- Stelling C"***"' -!*')j f't det med Hul
hellstaaende mindre Skjr. forsynede Brt el. Plankestykke i Bun-
Steinsm, /"., og steinsmi , f. og den paa et Far to i, gjennem hvilket den
w., Steenhug ger- Mxirer - Arbeide el.
.1 nederste Ende af Masten drives, =
Haandvcerk: (hann) ski par V. i fjra stallr d.
b) ogsaa (mi isr) om
skla til steinsmtSar, at sna, lma hvilketsomhelst (isr vinkel form igt) Ind-
ok nirsetja eptir steinmcistara reglu. snit, der gj'res ved Sammen foininger,
Steinsmir Steenhugger ; Murer, = f. Ex. af TommerblokkCf der fstes
steinmeistari. sammen ved Enderne.
Steinsnar f-s, -snor), w., Steenkasl Stelpa el. (ldre Form) staulpa
(om Udstrkning). (-U, -ur), /*., en lille Tos, I; jfr
Steinstt Steensot , Sleensmerter, meystelpa.
Steen: hafa s. lide af Steen. Stelvsi, f. indecl., Tyvagtighed.
Steinspjald Steentavle. StelvsS;, adj., tyvagtig.
Steinstlpi Steenstolpe, Steenpille. Stkmma (-i, -da, -t), v. a , stoppe,
Steinsla, d. s. tilstoppe, dmme for, opdmme : s. upp
Steintlga, /"., Tilhuggen af Steen, vatn ; at si skal s. (Ordsprog) ved
Steenhugning. Udspringet maa man dmme for en Aa,
Steinveggr Muur. stoppe dens Lob. b) sprre, tilsprre:
Steinvirki Forskandsning opfort af s. stigu fyrir e-m sprre Veien for
Steen, (teppa e-m stig).
Steinjjilja, V. a., belgge med Steen. Stemn-, see stefn-.
Stein|)R Sleenkiste; Steengrav. Stengja (-i, -da, -t), v. ., (stnge).,
Steinor Steenpiil. forsyne med en Stang , med Stn-
Stekkja (-aa, -at), v. a., m. dat.^ ger.
indesprre Lammene i stekkr. Sterkja (-U, neppe i pi.) , f.. Bit-
Stekklamb et ungt Lam (see stekkr^, terhed, Skarphed., skarp Smag, i.
/. Sterkja -ta, -t), v. a., gjore
(-i,
Stekkr den
(-jar, og -s ?, -ir), m., strk, fast., =
sfyrkja, E.
Sti el. Hytte^ hvori Lammene indespr- Sterkleiki (-a, -ar) og -leikr (-s,
res (om Natten) i den Tid, de gaae -ar), m.. Legemsstyrke^ Krfter (jfr
med Modrene ; ogsaa Faare- og Lamme- styrkleiki); Fasthed, Soliditet.
stien tilsammen; stekkjar-bl Pladsen Sterkligr, adj., kraftig af Udseende,
omkring Faare- og Lammestien (Hyt- som vidner om stor Legemsstyrke ; jfr
ten; see stekkr), /. styrkligr; om Ting, som seer ud til at
den Tid, Lammene gaae
Stekkt vre strk, solid el. desl. -liga, adv.,
med Modrene og de indesprres om kraftig.
Natten i en dertil opfort Hytte el. Sterkmannligr,adj,, som seer ud til
Sti. at vre en strk Mand.
Stel (-s ,
pi. d. s.) , n. , Stjert, Sterkr, adj.., a) om levende Skab-
ninger el. legemlig Styrke, strk, som
Stela (stel, stal stalum, stolit), har mange Krfter. b) om Ting,
V. m. dat. og acc, stjle; bestjle,
a., a) strk, fast, solid, el. desl. ^)
tn. dat. (om Tingen som stjles): s. strk, berusende.
c) om ulegemlig
e-u bortsljle noget; og m. acc (om Styrke, strk, kraftig, hefl.'g.
Personen som bestjles), bestjle: s. Sterkviri C-is, pi. d. s.), n., strk,
e-n e-u bortstjle noget fra en. b) heftig, voldsom Blst, Storm.
berve paa en hemmelig , ubemrket Sterlingr (-s, -ar), m. , (engelsk
Maade; Ordsp. : margan stelr viti vin Mynt) Sterling : niu hundra marka
Vinen bortsljler, d. e. berover mangen enskra sterlinga (?).
en Forstanden (forend han veed af). Stkrtimar en som optrder, frem-
2) stel ask , f- p- refl. , stjle , trder paa en fornem og stolt Maade;
sig , liste sig: stelask brott liste jfr uppstertr.
sig bort. 6) recipr. : stelask fra Stertr, see i uppstertr.
 STRTR StiOR 645

Stertr(-S, -ar), m., Stjert. Steypiregn styrtende Regn ,^ S%?-

Sttt (-ar,-ir), f., 1) eg., oprin- regn, I.
del. noget til at trde (el. slaae) paa
(sti^a, irnperf. stej; a) Stene el. Rkke
Steypireyr = reyr, /.

Steyta (-i, -tta, -tt), V. a., stode.

af Stene til at gaae paa: eir fri^u
Sri C-s, pi. d. .V.), n. (jfr svin^t'i)
Btttirr i na, er aldri s5an liefir
or rekit.
b) lagt, brolagt Fei, Bro-
og STA (-u, -ur), /"., Sti.
Sta (-a(^a, -at), v. a., m. dat.^
lgning, df spec, a) en Forstue med
indesprre i en Sti.
Steengulv. ~- ^) Qnu almindelig) For-
tog.
c) Foden paa et Kar 'el. B- Stfla (-U, -ur), /., Dmning,
ger.
2) Standy Slilling: la? s. lav, b) Tilstoppen; Forstoppelse (f. Ex, i
ringe Stilling ; lgmanns s. b) Stand Nsen)., I.
(om selve Personerne) ; jfr riddara- Stfla (-i, -da, -t), V. a., dmme
sttt; stttar-ker Kar mel sttt i, c. for, dmme til, forstoppe: hann (Bk-
Stetta (-aa, -at), v. n., lgge et ken) var stifldr ... ok fr ek at rsta
Fortog, brolgge, B. 2) ueg.' \(som hann.
V. a. m. dat.) bringe til Udforelse. Stig (-s, pi. d. s.), w., Trin i en
b) gjore det af med en, B. Trappe el. Stige.
Stettr, m., sttt 2.= Stga (stig, st og stcig-stigum,stigit),
Stkykkva, see stkkva. V. n., i) eg., stige; trde., gaae, a)
Steylur, f. pi., = skammrif. stige, s. yfir e-t stige over noget;
Steypa (-i, -ta, -t), V. ., m. dat.
hann stcig {egar fram yfir borit.
og acc. I) f. a., A) m. dat., styrte S. bak stige til Hest; s. af baki
etc, 1) e^., a) kaste, styrte forover stige af Hesten.
S. skip (skips-
(ned) : Gunnarr tckr rvarnar ok . . .
fjl) gaae ombord;sinir tiu stigu
steypir nir fyrir sik styrtede dem ned hvrn btinn j s. af skipsfjl, ligel. s.
(o: ud af Koggeret); hann steypir ser land gaae i Land. S. stokk,
t af J)ckjunni kastede sig ned af see under stokkr.
^) s. i herkli
Taget.
^) styrte, udgyde: s. c-u (= fai a \\.) tage sin Rustning paa.
i
nir, t r (ud af, o: et Kar el. b) trde, gaae: s. e-t trde paa
desL). y) kaste: s. e-u (f. Ex. noget; stcig ek harliga yfir hvirfil
brynju) yfir sik kaste over sig, ifre fjalla rae ^rstanda fti ; s. {)ungt
sig i Hast. Jeir steyptu af sr til jaiar trde haardt (.//"' nngstgr);
hringabrynjum kastede dem af sig. s. eigi fti framar gaae ikke et Skridt

b) omstyrte, omkaste. ~ 2) ueg., styrte :

videre. c) ueg. Talemaader , a) s. yfir
})at niun gu vilja, at ver steypim e-n el. yfir hfu5 e-in overvinde, flde;
Iinum^ jfr steyptum stilli, sfuddum beseire i AlmJh.; s. of e-n dauan
annan vi styrtede Kongen (fra Begje- (poet.), d. s. (al et saadant Udtryk skulde
ringen) og hjalp den anden. B) pege hen til en virkelig Skik, som Eg.
m. acc, stbe: ar eru skrifu margs vil bevise ved et Sted af Fornmanna
konar forntindi, sir, Vlsungar ok ^gur, synes ingenlunde klart, men har
Gjdkunsar, steypt af kopar ok mlmi. snarere Hensyn til den naturlige Om-
//) steypask, f.p., a) pass., styrte, stndighed, at man i Kampen kommer
falde: hann steyptisk daur glit til at trde, stige over dem, som ligge

faldt dd om paa Gulvet. b) ueg., faldne paa Valpladsen). ^) s. nrri

omkomme ; forgaae gaae Grunde e-m vre nrved at berve en Livet,
,

(unz verld steypisk indtil Verden for-

til
8) s. i e-s ftspor trde i ens
gaaer). ~
2) refl., styrte sig, kaste sig: Fodspor.
d) s. upp til himins fare
steypask fyrir bor, tbyris styrte sig op til Himmelen; jfr uppstigning.
overbord. 2) ueg., sti'ga til rikis tiltrde Re-
Steypa (-U, -ur), /"., Stobning, I. gjeringen.
= b) steypiregn, B. Stiggata Sti, Gangsti.
Steypari (-a, -ar), m., Stober. Stighosa Ridehose.
Steyping (-ar, -ar), f., det al steypa. Stigi (-a, -ar), m.. Stige; Trappe.
2) Nedstyrten, Fald (eg. og ueg.). Stigr (-8 og -ar, -ir), m., Sti,
Steypir (-s, -ar), w., den som styr- Gangsti; Vei (eg. og ueg.; jfr villu-
ter, kaster eto. (poet.). iVw al- stigr).
b) i pl.^ Slgt, Familie, i
mindel. i daglig Tale: vera kominn Udtrykket: af lgum, hfum stignm af
steypinn (eg. vre nr ved at styrte) lav, hi Byrd, Herkomst; stiga-mar
vre nr ved at gjore Barsel. Stimand.
(35)
546 STGR STMA

-Stgr , see i harBtgr , lttstgr, essu at han har narret dig, fanget
J)ungs(igr. dig, dat.: ok stillt {30 vel
B) m.
Stigrammr som ei vil gaae af Veien aflinu, verir eigi kcnndr styr^
at ^
for nogen^ ueftergivende, B. behersk din Styrke, gjr] en passende I
Stigreip (ordret Sligrem) Sligbile. Brug af den, at den ikke skal robe
Stigremmi , f. indecl. , Haardhed, dig.
S. vel orum snum moderere
Ubielighed, B. sine Ord, tale med Selvbeherskelse, el.
Stigvl (-S, pl. d.sS), n.f Stvle, I. vlge sine Ord paa en passende Maade.
Stik C-s, pl. d. s.), n., Stavre, Pl., 2) give noget en vis Retning, ind^
Palissade; jfr kraki. rette, lave, mage, styre noget saa el.
Stika (-U, -ur), f., a) Stok, Stavre; saa : s. e-u, vel, illa ordne paa en
spec, Maalestok.
h) som et Maal god, slet Maade ; en J)atvil ok til
udgjorde stika 2 gamle Alen (alin 'el. skilja ., at r stillit eigi verr
. .

kvari), allsaa omtrent Pj^ dansk = gerinni at I (du og dine Venner^ af-
Alen. 2) Ijsastikaj stiku-breir gjre (en lignende Sag^, dommer paa
som er en stika i Breden. ikke ubilligere Maade (el. viser ikke
Stika (-a, -5r), v. a. (v. n.j, o) mindre Maadehold) ; vel er J)essu i
stte Stavre, Ple el. Palissader (stik) i hof stillt Sagen er ordnet paa en
ned Xf' ^^' ^^* Flod).
i b) dmme ret,srdeles tilfredstillende Maade.
op: lafr konungr let s. na upp ok b) abs. a) styre sin Gang, sin Cours,
,

oli vtn , er nni lgu. 2) maale gaae : |)eir stilitu at steininum de gik
(jfr stika^: hann st5 glinu ok derhen; jfr hvert stillir d, Halli!
stikai lerept.
b) herhen synes at hvor skal du nu hen, H.\ /?) s. sv
hore den neutrale Brug (nu til Dags) til magedet saaledes (jfr tils(iUi)j s.
i Betydningen: tage store Skridt (lige- til friar mgle Fred; (gu) stillti
som maale Veien med store Skridt?). hnum til lausnar me eim htti,
Stikan el, -un, (-ar, uden pl.), f., (eg. styrede ham til) beredte ham Red-
det at stika. ning paa den Maade. II) stilltr, p,
Stiki (-a, ar), m. , Stav ^ Stok^ pr., ) fangen, besn,ret: hafa e-n
B. stilltan, see A, 2 ovenfor. 2) som
Stikill (-ils, stiklar), n.j den spidse adj.., som behersker sig, veed at be-
Ende af et Horn. herske sig.
Stikki (-a, -ar), m. , ef Digt (som Stillt, f. indecl., Maadehold, Selv-
det synes , med korte Verselinier) ; jfr beherskelse, I. b) see i
tilstilli ;

Haralds - stikki , Digt om Kong H. stilli-Iiga,adv., med Maadehold, med

haardraade , Versearlen fornyralag ;
Selvbeherskelse, rolig.
stikka-lag et Slags Verseart (omtrent Stilli C-is, pl. d. 5.}, Gjrde, Vold
=3 hlfhneppt , see d. O. i Till- omkring el. paa en Plads, hvor man vil
get). fange vilde Dyr el. Slhunde (deels
Stikkinn, adj.,malicieux^ sarkastisk, opfort for desto lettere at kunne inde-
som bruger Stiklerier. slutte dem, deels for at skjule J-
Stikl, n., det at stikla. gerne): ef selr liggr ltri v, er s.
Stikla, V. n., springe, svinge sig : er til hlait.
j man vss vargr i
hann stiklar i sulinn svang sig op i s. (da vil Ulven sikkert lade sig fange,

Sadelen.
Nu siges: s. steinum d. e.) da har vi ham; stillis - veir
hoppe, springe af den ene Steen paa Fangst i el. ved stilli.

den anden [for ikke at blive vaad). Stilling (-ar, udenpL), f.,
t= stilli
Stikna (-aa, -at;, v. n. , steges, (/".). b) Modereren, Styrelse: hversu
koges. ga s. hann kunni herstjrninni ;

Stilkr (-S, -ar), m.. Stilk, Stngel ma5r en Mand af rolig

stillingar -
(?; cogn.). Characteer, som veed at beherske sig.
Stilla (-i, -ta, -t), 15. ., m. acc. Stillir (-is, -ar?), m., (poet.) Sty-
og dat.^ A) m.acc, 1) stille, standse: rer; Konge, Fyrste.
s. hest standse en Hest. b) styre, Stilltr, see stilla //.
tmme: s. sik styre sig, beherske sig. Stim (-s, pLd. s.), n., det astma;
c)sjec., stemme: s. hrpu, strengij Arbeide, Mie {jfr Eg.). 2) et Slags
H. slag spille (eg. stemme Instrumen- Knytning., see flg. O. 2.
tet til) en Dands, et Musikstykke. Stma (-aa?, -at), v. n. (og a.),
2) fange., besnre, bedaare: hann i) V. n , anstrenge sig ,^ bekmpe en
^ykksk nii hafa stillian {)ik rojk i Besvrlighed (?) ; s. vi e-t anstreng
 STIMP STIRSA 54?

ng ved nogel^ I; s. vi e-n brydes, 2) ueg. Talemader, d) s. opp e-u

kmpe med en (B). 2) som v. a., foreslaae noget, I.
b) s. af stokki
brugt nu om
i Island
knytte en at vi e-n =
s. e-n af stokki (see A^
Rem paa den Maade at slikke den 2, c ovenfor).
c) s. af urn e-t give
igjennem de paa samme anbragte Huller. Afslag, bestemt negle.
d) impers. :
SStimp (^-s , uden pi.) , n., det at at stingr i stiif det holder pludselig
stimpask, /. op (med noget), er med eet til Ende
Stimpask (^-aiMsk, -azk), r. dep. n., (dermed), I.
Ti) stingandi, part..,
9. \\?> e-n brydes med en, isr stemme som adj., i Udtrykket: ekki stingandi
fast med Fdderne mod Jorden og sge str ikke et enkelt, ikke et eneste Grs-
at rokke sin Modstander., 1. straa, I.
Stimping (-ar)> mest i pi. stimpingar, Stingi (-a, -ar), m., a) Stikher
/*., Bryden , Anstrengelse., anstren- (Eg.).
b) Sling; jfr stingr.
gende Forsg el. Bevgelser i Bryde- Stixgr (-S, -ar), m., a) Stikken;
kamp , isr for selv at staae stivt Stik.
b) Redskab til at slikke, sidde
og fast, men rokke Modstanderen^ I. med (jfr fetilstingr hos Eg.). c) =
Stinga (sting , stakk
stungiim, stingi b (I).
stungit), V. a. og n. (intrans.), stikke Stinnger, adj., hvis Sind, Mod ikke
etc.y A) V. a ,
(med dat. om Redska- E.
bies.,
bet, acc. om det, der stikkes, er Gjen- Stinnleggjar, adj., som har strke
stand for Handlingen) , i) eg. , a) Been, staaer fast.
slikke, stde med) noget (isr noget
i
Stinnleiki (-a,, uden pL), m.. Stiv-
spidst) saaledes at det trnger ind i hed, Styrke.
noget: E^ill br knfi ok stakk i lfa Stinnliga, adv., kraftigt.
ser gjorde et Slik med den ind i del Stinxr, adj., stiv, strk; haard.
indvendige af Haanden; s. e-u (nir)
i jrina slikke noget ned i Jorden. Stirfttr, adj.., som slaaer stivt
og usikkert paa sine Been.
S. e-n (f Ex. meiS spjtij til bana
slikke en ihjel.
S. aujru dt ( e-m
Stirdgejar, adj., vranten, ge- =
stirr, /.
e/.rhfi e-s) slikke inene ud paa. Stirkveinn haard (om Vers),
^) slikke., pulle: s. hfinu i snru,
Stirltr, adj.j ikke foielig, trodsig ;
t ura glugg slikke Hovedet i en Snare,
vranten.
ud af et Vindue; s. fingiunum i eyrun
Stirleiki C-a, uden pi.), m.. Stiv-
stikke Fingrene i ren; s. e-ra (^e-u)
hed, Slivnakkethed, Trods.
kaf dukke, pulle en (noget) ned i
(Vandet el. noget saaledes at den det Stirliga, adv., stivt, paa en stiv
kommer ned under Vandels Over- el. klodset Maade; haardl , vrantent

flade).
S. ser dukke sig, dykke un-
(anza s.), /.

der Vandet, I.
b) slikke , slde Stirlyndrstiv, trodsig;
vanskelig at gjre tilpas.
vranten,
(uden Forestilling om Trngen ind i):
Iiendinni stikke Haanden ned
nir Stirlti (^-is, uden pi.), n., del at
s.
mod Jorden (for ikke at falde). ^) vre stirltr.
Stirmltr, adj., -= s<ir5or5r.
s. vi ffum (ligesom stde med Benene
an imod og saaledes standses i sin Stirna (-5a, -at), v. n., bleve stiv.
Gang?) standse pludselig. c) stinga
2) ueg., blive trodsig, vise Hals-
starrighed (imod).
stufnum at skipi angribe et Skib med
at man lgger
Stiborr, adj., tungmlende.
flere Skibe saaledes
Forstavnene op til dets Sid(er), mods. Stirbr, adj., i) eg., stiv, lidet boie-
sbyra.
2) veg. Talemaader, a) s. lig el.behndig i sine Bevgelser.
e-n me hnfilyrum stikle paa, give 2) ueg., a) haard (om Vers). 6)
Stikpiller.
b) 8. e-u at e-m give en s. i rr=
nilimlstirr el. stir^orr.
et Vink om
noget; ligel. bebreide, be- ikke foielig , trodsig; lidet fore-
c)
skylde en for noget., I. c) s. e-n af kommende; haard., tyrannisk (harrok
stokki (stode en ned af Bnken, den s. vi folk). B) stirt, n. sg., adv.,
Bnk han har Ret Hl at sidde paa, = stiriMiga: hann svarai henni stirt
ikke forunde en Plads ^), afvise en., bistert,haardl.
negle Opreisning, el. desl. (fr B, 2, b Stirfinn (stirbinn, styrfinn), adj.,
nedenfor).
B) intrans.., i) eg , a) vranten; trodsig; doven (Eg.).
s. e-u stikke Hul paa (f. Ex. en Stirna (-di, -t), V. n. impers., il
Byld).
b) s. vi halte lidt, /. at stirnir i c-t noget glindser, L
(35*)
548 STlRNR STOF^
Stirndr^, adj., stjernet , hesat med aarvaagen som Styrer; myndig, som
Stjerner. gjerne vil styre, befale.
Strur, f. pl.^ inenes Mathed el. Stjrnsemi, f. indecl.f det at vre
Stivhed, naar man er bleven svnig el. stjrnsamr, /.

nylig er vognet op, I. Stjrntaumr r= stristaumr, /.

Stvarr (-S, -ar), m.. Forvalter., Stjrnvlr =
hjlmunvOlr.
Befalingsmand (eng. steward). Stjrr (-S, -ar), m.. Tyr (poet.),
Stj C-s, uden pi.}, n., Bevgelse Stjpa (-a, -ar) , f. , Stivmoder,
(moisommelig) fra et Sted til andet, Stedmoder.
isr for at varetage el. udfore daglige Stjpbarn Stivbarn.
smaa Forretninger, I. Stjpdttir Stivdatter.
JStjaka, see staka. Stjpfair Stivfader,
Stjaki (-a, -ar), m.. Stage, I. Stjpi (-a, -ar), m., d. s., I.
Stjan (^s- uden pi.), n., Mole., Ar- Stjpmir = stjpa.
beide, Anstrengelse, I. Stjpr (-S, -ar) , m., Stivsn.
Stjana (-aa, -at), v. n., anstrenge Stjpsoxr (-sunr), d. s.
sig, slide og slbe, I. Stjll (-S?, -ar), og stjlr (-alar,
Stjarfi C-a, uden pi.), ni.. Stiv- -ilir?), m., Gump, Bagdeel.
krampe. St (-r, -r) , /. , see i eldst,
Stjarfr (stjrf, stjarft), adj., som skust.
har stjarfi. Stobbi, see stubbi.
Stjarna f-rna , pi. -rniir) , f.. Sto C-ar, -ir og steftr), /*., Stolpe,
Stjerne. 2) noget som ligner en Sttte, Pille.
2) ueg.. Stolte, Hjelp:
Stjerne, a) en Stjerne i Panden paa kippa s. iindan ri e-s berve en hans
en Hest.
b) i daglig Tale, en lille bedste Slotte hetu v at lta gra
',

Draabe.j lille Rest af noget flydende; kirkju . rae snuna kostnai

. . ok
stjrnu - bkarfri Stjernekytidighed, gra manna toum.
Stjernekonst, Astronomie. -bkarrtt, St , 1. og 3. s. impf. ind. af standa.
d. s. -bkarmar Stjerne forsher, Astro- St (-S, pl. d. s.), n.. Hingst med
nom, -fir stjernekyndig. -frfti sine Hopper, Stod.
Talem.: binda
Stjernelre, Astronomie. -gangr Stjerne- saman st. ok fetjrnur (binde Stod og
lob. -hrap Stjerneskud, I. -[)rtt = Stjerner til hinanden, d. e.) vende op
-bkan'rtt. -list, d. s. -Ijs Stjerne- og ned paa Naturens Orden, udfore de
lys, -mark S/jernebillede, -rim Astro- utroligste Troldkonster.
nomie, Aslrologie (stjrnurms-meistari Stoba (-aa, -at), v. a., m. dat.,
Astronom; Astrolog), slotte, understotte, hjelpe.
Stjri (-a , -ar), m. , i) Styrer Sthehtr Stodhingst.
(poet.); jfr hreppstjri. 2) Anker Stdhross Stodhoppe, Stodhors ; st-
(til Baade el, mindre Fartoier) : (hann) hrossa-beit Grsning , Grsgang for
let J) hlaupa nir stjra fyrir stafn i Stodheste og Stodhopper.
sklpinu. Stoi (-a, -ar), m., Hjelp, Under-
Stjrn (-ar, plur. forek. neppe), f., stottelse.
4) eg., a) det at styre. b) Ror: Stmerr (-meri), Stodhoppe, I.

sitja vi s. sidde og fore Roret; lta
vel at stjrn lystre Roret. 2) ueg.,
Styrelse, Regjering ; stjrnarbla =::=
strisblaft [Fjg.]. -lauss, adj., stjrn-
lauss. -maftr =stjrnari. -vald/le-
gjeringsmagt.
Stjrna (-a^a , -at), v. a., m. dat.,
styre, regjere-, jfr styra.
Stjrnari (-a, -ar), m., Styrer,
falingsmand, Embedsmand.
Stjrneorx (-a , uden pi.?),
Styrbord.
Stjrnbyringr Styrbordsmand.
Stjrnfastr med Roret for.
Stjrnlauss, adj., uden Styrer, Re-
gjering; uden Ror; tilesls.
Stjrnsamr (-sra, -samt), ad/.,
Strenni ^C-is, pl. d.s.), n., (Sto-
dels Slreiferi, den Plads, Stodet fra en
Gaard streifer over?), i Udlr. sitja i
= s.vi e-n vre, bo i ens Naboskab,
Ststoea (-U, -ur), f., Stodhoppe:
ok bitisk hann (i>: Hesten) til stftstu
annars hests.
Stofa og (ldre Form) stufa (-u,
Be- -ur), f.. Stue, Sal. stofu-bnar en
Stues el. Sals Meublement og Tapeter
m., etc. -dyrr Indgangen, Dren til en
Stue. -gluggr Stuevindue. -gK Stue-
gulv, -hur Stziedr, Salsdr. -reykr
Stuer og (Rogen af Opvarmingsilden?).
-Bra; og fl.
Stofn (-S, -ar), m., i) eg., Stub.
2) ueg., Grundvold ; setja e-t s.
 stofna-strX 549

grundlgge; setja vel, illa s. vi5 c-n og snkede)^ rdmstokkr, sngrstokkr,

begynde godl^ slet imody gjre sig godt
el. slet fortjent af en.
Stofna (-aa , -at), r. a. og n.,
J V. a., a) grundlgge.^ stifte; lgge,
udkaste Plan til; e-ter vnliga, r-
liga stofnat klogt^ planmssigt anlagt.
6j gjre Forberedelser til : s. veizlu,
hesta^ing. c) abs.: (e/. r. .) s. e-m i
vanda, httu foranledige at en kommer i
kritiske,\farefulde Omstndigheder, 2}
V. n., s. til e-s lgge Grunden til;
foranledige, fremkalde; s. til stta virke
tilBilggelse af en Tvist. S. til
o. fl.
5) Stok (som sluttedes om
Fangers el. Misdderes Fdder) : setja
e-n i stokk, fella sfokk ftr e-m
kaste ens Fdder i Stok, stokke ham.
6) en lille Kasse.
7) Rende (af
Tr) ; maaskee heraf om en lige og
dyb Flodrende: in (flj(it) fellr (er)
i einum stokki falder i en eneste dyb
Rende, 1.
8) Spang (jfr stokka-
belti); stokks-endi Enden af en Tom-
merstok el. Bjlke; stokka-belti Spange-
blte, -bur Bjlkebygning , Bjlke-
huus Tommerbygning., hvori Levnets-
,

barns gjore et Barn, L midler og andet Forraad gjemtes. -ker

Stopning (-ar, -ar), /"., det at stofna stort Kar^ der hviler^ ^^99^^ P^fi Bjl-
(fremkalde, bevirke^ grundlgge etc.) : ker (?).
at stofningu (efter Opfordring fra) Stola (-u, -ur), f.. Stole.
^ris erkibiskups. Stolbak Stoleryg, I.
Stokkll en Strm^ som falder i en Stlbrk Stolearm, I,
dyb og lige Flodrende (jfr stokkr 7). Stlbrlr en Stolearm^ udskaaren
Stkkblginn strkt opsvulmet^ haard el. hvorpaa der er et el. andet Bil-
af Svulst i I. lede i Form af en Soileknap el. desl.
Stokkhlsar, adj., stivhalset (om Stoli, iee i hamstoli, vitstoli.
en Hest)^ /. Stli (-a , -ar), w., Stol, Sde.
Stokkit, supin, af stokkva (v. n,). Stolit, stolinn (supin. og p. pr.),
Stokkr (-s, -ar), ni.. Stok etc, i) see under stela.
Stok, Tommerstok, et Stykke Tr., Tom- Stlkoncngr Stolkonge (om Kei-
merblok: ar hfftu verit stokkar strir seren i Constantinopel).
fluttir helm, ok eldar sv gervir ..., Stll (-S, -ar), m., Stol, 1) eg..
at eldinn skal leggja i stokksendann, Stol (i den sdvanlige Betydning) ;
ok brennr sv stokkrinn {jfr eiki- jfr reiusll.
b) Stol i eti Kirke.
stokkr, eldstokkr). Hann brast aldri Prdikestol ; jfr fiularstll.
c)
vift ..., hetdr enn eir lysti i stokk d) jfr bkastll, borstU. 2) ueg.,
ea Stein end de slog paa en Stok el. a) Bispestol, Bispesde.
b) Throne;
en Steen ; takit guU yvart ... ok berit Residents (en Fyrstes).
c)j/'rskipa-
aldri sif^an stokka ea steina Stokke stll.
d) i pi., Throner (et af Eng-
el. Stene (Ting som ere og blive dode lenes ni Chor) ; stls-brdr stl- =
og uden al Magt el. Guddomskraft. brir.
b) Bjlke (i en Bygning: einhvern Stlpi (-a', -ar), m., Stolpe, Pille^
stokkinn i oUuni vegginum haf(M hann Sttte (eg. o g ueg.).
i sundr tekit, ok var mikaflinn lauss Stlsetja, V. a., stte paa Thro-
(jfr stokkabdr). c) Bjlken under nen ; indstte en Biskop,
Borpanelet, = aursl: fyrir innan Stoltr, rtflf/., stolt. b) prgtig,
stokk, innan stokks (ogsaa i eet Ord) brav, tapper,
inde i Huset; auftigr innan stokks om Stolz, adj,, stolt, hovmodig.
har et rigt Bohave mange Penge og Stolzligr, adj., stolt, hovmodig af

.,

Kostbarheder , meget Lsre. 2) Udseende^ som vidner om Hovmod,

Bnk (jfr setstokkr) ; Talemaader : Stop, see staup.
drekka e-n af stokkl drikke en under Stopall el. stoplll, adj., ustadig,
Bord; sitja e-n af stokki sidde ln- usikker, omskiftelig.
2) n.s., (acc.),
gere end en anden, til han er gaaet ; adv., paa en usikker, til Forventnin-
stinga e-n af stokki, el. stinga af gerne alt for lidt svarende Maade ;
stokki vi5 e-n, see under stinga. fara, ganga stopalt at e-u komme slemt
3) Fodskammel: stiga stokk ok afsted med noget; fara stopalt fyrir
strengja heit staae op paa Fodskam- e-m mode en slem Medfart, Forhaa-
melen (rcise sig) for at gjore et hi- nelse af en, komme til kort imod.
tideligt Lofle. 4) efter Forbindel- Stoppa (-a5a, -at), v. a., . upp
sen, for de sammensatte Ord boriSstokkr udstoppe.
(sokkii let of stokka kastede over Bord Stora en stor Aa.
550 STRAUIGR- STRLTR

Strauigr meget rig. Strgerrel. -GRR, a) stor, svr^

Stbbeintte, adj., som har store^ tyk.
b) heftig ; hovmodig (?) , B.
tykke Been el. Beenpiber. Strgjf en stor Gave.
Strblt Hovedojfring. Strgjfull som giver store Gaver,
Strbokki Stormand, mgtig Mand rund, gavmild.
som viser sig, gjr sig gjeldende som STRGtPR stor Forbrydelse , Mis-
saadan. gjerning; Ktra,lpa- mar stor For-
Strbndi rig Bonde, Herremand. bryder, Misdder.
Strborinn hibyrdig. Strcz (-gs, -gts), store Eien-
Strbrot (mest i pi.) , r= str- dom(me), meget Gods.
glpi', /; strbrota-mar = strglpa- Strgripr el. mere i pi. strgripir
mar, /. om stort Kvg og Heste (modsat smfn-
Strbrgdttr meget listig. ar), 7.

Strb en stor Gaard, Herregaard Strgejt store Stene.

med tilhorende Bestning og Huus- Strgrti (-is, uden pi.), n., d. s.
holdning. Strgrttr med slore Stene (f. Ex.
Strbukkr = strbokki. om en Vei).
Strburigr =
stiborinn. Strgoeingr Magnat.
Strbygg stort Bygdelav. Strhagr meget konstfrdig.
Storboer stor Gaard. Strheit stort Lfte (heita suur-
Stor (-ar, -ir), f., Smaakraf, unge gngu er riim strheitum).
Trskud. Strhendr, rtfl?/., som har store Hn-
Strdeila stor Trtte, Tvistighed, der, I.

Stridigheder mellem mgtige Folk. Strhrad stort Herred.

Strdeild, d. s. Strhlutr stor Ting ; stor Bedriftj
Strdraumr mrkvrdige Drmme, Stordaad.
Drmme , som varsle store Begiven- Strhrddr meget bange.
heder. Strhugar stormodig ; stolt.
Storetlisma.br en mgtig, rig Mand, Strhvalr en stor Hval.
Hovding. Strhveli (-iis ,
pi. d. s.) \ n.j
Strejgn stor Eiendom; streigna- d. s.

mar meget rig Mand. Strhfingi Storhvding.

Strerfii meget besvrligt Arbeide., Strhggr, adj., som hugger, ud-
svr Anstrengelse. deler svre Hug.
Streygr som har store ine. Strilla meget ilde.
Strfe meget Gods. Strjartegn stort Jertegn, Under.
Strfeginn (som bliver) meget glad Storka (-U, -ur?), /1, noget i stork-
(over, ved noget). net Tilstand^ I.
Strfnadr stort Kvg, Hornkvg, Strkappi stor Kmpe.
/. Stbkaup Kjb i store Parlier;
Strfbngiligr_, rtcy., rigelig. strkaupa-mar en som kjber i store
Strfengr , adj., megen., rigelig; Partier.
som yder, giver meget af sig; spec. om Strkerald stort Kar.
Ker, som give megen Melk. 2) Storkeralda (-aa, -at), v. o., =
voldsom, heftig. sj (et Gaadeord; i impf. = s saae,
Strfenni (-'lii, uden pi-), n., store men s acc. afsAv for sgr stort Kar;
Sneedriver, I. jfr foreg. O.).
Strfetar som tager store Skridt. Strketill en stor Kjedel.
Strfetr, adj., d. s. Storkinn, adj., storknet, I.
Strfiskr Slorfisk, Hvalfisk. Strklek-i stor Skam, stor Neder-
Strfjall et stort Bjerg. drgtighed.
Strfjarbi meget langt borfe. JStorkna Q-tt^ii, -at), v. n., storkne.
Strfjllttr med store Bjerge. StRkostligr, adj., storartet; stor,
StrfjUrdr eti stor Fjord. som er i hi Grad. -liga, adv.
Strflokkr en stor Flok. Storkr (-S, -ar), tn.. Stork.
Storfors stort Vandfald. Strla, see stoiliga.
Strfundr stor, alvorlig Kamp. Strla>;cr meget lang.
Strgedja, adj. , hidsig, heftig af Strltr, ad}., 1) rundhaandet, gav-
Characteer; stormodig., I. mild, meget gjtstfri storgjfull.=
StrgesR; adj., d. s. 2) storladen, stolt.
 8TRLBIKI 8TRSTRAUMR 551

Stbleiki (-a , -ar) og -leikr (-s, Stormsamr (^-sKm, -samt), adj., =3

-ar), M., i^ Storhed; Strrelse. 2) stormasamr.
Storagtighed; Voldsfrd. Storm VIRI (-is, pi. d. s.), n., Storm,
Strleitr, adj.^ med stort Ansigt, Stormveir.
store og grove Ansigtstrk. Strmynntr, adj., som har en stor
Storligans, adv., r=; storliga (see Mund, I.
nste O.). Strmli = strral (vandaml ok
Strligr, adj., i hot Grad. -liga s.) 2) Band: lysa strmlum yOr
og contr. strla, adv., storlig , hi- e-m lyse en i Band.
ligen. h^ paa en stolt^ storagtig Strnaudsyn stor Ndvendighed.
Maade. Strnr, adv., meget nr, nsten.
Strljtr meget styg. Strorr, ae?/., stortalende.
Strlyndi C-is, uden pl.)^ n. og f. Storr, adj., (compar. strri, su-
indecl.f den Egenskab at vre., el, det perl. strstr), stor, 1) eg., stor [med
at vise sig strlyndr. Hensyn til Vxt el. Udstrkning) :
STRLTfNDR som tnker og handler Stora tin den store Taa. 2) ueg., a)
som en Stormand., en Hovding vr dig, stor, megen, som er, forekommer i hi
rund, gavmild, gjestfri. 2) heftig, Grad., i stor Udstrkning: stor flska
opfarende. stor Dumhed; strverksore Bedrifter etc.
Strlti C-is, uden pi.), m., det at b) stor, herlig, anseelig, af megen
vre, vise sig strltr. Vrdf vglig, mgtig, og lign. B) i ad-
Strml Sag Anliggende af stor verbielBrug, i) stort (acc. s.) stort,
=
,

Betydning. 6) strrfti. Jfr i stor Stiil, vldigen el. desl: hggva

strnili. stort uddele vldige Hug; ra stort
Strmannligr, som egner, pas-
adj., have store Planer for.
strum,b)
ser sig for en Stormand vidner om, dat. pi., storlig, hiligen, i hoi Grad;
at en er Stormand, -liga, adv. meget. Comp. strrum * hoiere
Strmargr meget mange ; mangen Grad; mere; getit hefir i mr strrum
en. du har givet mig strre Forringer^
Strmein stort Meen. bera strrum vre strre.
Stormenni (-is, pi. d. s.). i) Strr en stor Plan; Stordaad =
en Stormand, en Hovding. b) en strri 3 strra - samr , adj. , =3
brav, stormodig Characleer ; jfr mikil- strrr a.
menni. 2) coll., Hovdinger, Stor- Strrr, adj., a) som har store
mnd: kvani ar ailt s. Planer for. b) storraadig, myn-
Strmennska (-U , uden pL") , f., dig.
stormandsmssig Fremtrden , Pragt, Storrefsing stor Straf.
Rundhed^ Gjestfrihed el. desl. 2J Storregn styrtende Regn.
stolt., hovmodigt Vsen. Storreki strre, vrdifuldere Gjen-
Stormerki mrkelig, vidunderlig Ting, stande, som drive op af Soen.
Under; stor Bedrift. Strriinn med store Masker (om
Stormerkiligr, adj., som vidner om Garn), I.
stormerki,vidunderlig. Strrkr meget rig el. mgtig.
Stormhvia Stormbyge.) Stormvind, I. Strri stor Plan, stort Anslag;
Strmikill meget stor. Vovestykke; Stordaad.
Strmjk storlig , hiligen , i hi Strsr et stort Saar.
Grad. Strsjr strk Sgang ; stor So,
Stormr (-S, -ar), m.. Storm: s. Styrteso.
hleypr storm vers gtirir en Storm
, Strskabi stor Skade.
kommer paa , den reiser sig. 2) Strskip stort, storre Skib.
ueg., stormende, ufredelig Frd, Volds- Strskorinn, adj., som har store,
frd, el. desl. (at Normenn myndu grove Ansigtstrk.
gra ser einn iinn storm, ef |)eir Storskriptir, f. pi., stor Straf.
ttusk illt vi); Voldsomhed, Raseri: Storslag stort Slag; stort Tab (i
ok fr (o: hvtbjrninn) me miklum Kamp).
stormi ok kcf ; storma-sarar, adj.^ Strsmi', n., forarbeidede Gjen-
med hyppige Storme, stormfuld, stor- stande af storre Slags.
mende. Strstgr adj. , som tager store,
,

Stormsamligr, adj.,. voldsom, hef- lange Skridt.

tig. Storstraumr Springflod, I.
 :

552 STORSTREYMI STRAUMR

Strstreymi (-is, uden pi."), n., d. fnai etc. udstroe Foderet for Kvg,
5., /. I.
Storsynd stor Synd. Strbegir (den som boier Sraaene^
Strsoemd slor re. d. e. Vinden^; strbeygis-auga (et
Strsk stor Forbrydelse. Gaadeudtryk) c= vindau^a Vindue.
Strtkn (stort) Under. Stbdauba, adj., straadd.
Strtindi store Nyheder, Begiven- Stra, . og 3. s. impf. ind. af
heder. strca.
Strtre stort Tr; stor Bjlke. Strbeyja, V. n., doe i Hobetal., i
Strigr = mlkiliigr. Mngde. I.

Strugi, adv., storlig^ hiliri^ i hi 5<TRDREPA, V. a., drbe i Hobetal, i

Grad. Masse, I.
Strum, see under strr. Sjtrkligr , adj. , som ligner en
Strvakdi noget som er forbundet strkr.
med stort Ansvar, stor Vanskelighed Strkr (-S, -ar) , . , Skjelm; i
el. Fare., store Forvihlinger. daglig Tale, Purk, Pog, Dreng.
Strvaivdri store Forvihlinger. Strkskapr (-ar uden pi.) , .,
,

Strvaxinn stor af Vxt. Skjelmskhed ; Skjelmssfykker, I.

Strver =: strviii, /. Strambr, see i hafistrambr.
Strveglir meget herlig. Stranda-, see under strnd.
Strveizla stort., hiideligt Gilde. Strandarfi := fjruarfi, /.
Stor VEL meget vel, ypperlig. Strandfugl Strandfugl, i.
Strverkr =
strvirkr, E. Strand H6 g Strandhug,
Strva paa de fleste Steder. SxRANDLAG det at lgge et Garn ud
StRVIBR (coll.)., el. i pi. STRVIIR fra Stranden., Strandbredden.
store Ttnmerstokke, Bjlker. Strandlengis , adv. , strandlangs,
Strviri (-'is, pi. d. s.), n., strk langs med Stranden, I.
Storm., heftigt Uveir. Strandsetr det at sidde tilbage
Strvirki (-is-, pi. d. s.), n., stort paa Stranden., blive tilbage af et Skib,
Foretagende, Slordaad; jfr strri. ikke komme med: ef dmagi sitr strand-
~ 6) et storartet Arbeide (f. Ex. et setri.
stort Bygningsarbeide, el. desl.)., I. Strangi (-a, -ai), m., en Pakke,
Strvirkb , } mikilviikr.= b") Balle oprullet Ti , I; jfr reifa-
som udforer store Foretagender, el. er strangj.
oplagt dertil.^ dristig. Strangleikr (-S, uden pL), m., det
Strvitr meget viis., meget klog. at vre strangr; Strenghed etc.
Strvgi (-is. pi. d. s.), n., noget af Strangliga, adv.., strengt, haardt.
stor Belydenhed. Strangr (strng, stiangt). adj., strid.
Strvgiligr, adj., betydelig, af stor 2) ueg.., haard; bitter (s. harnir) 5
Betydenhed. heftig, hidsig striing orrusta)j tung,
Strvgr, adj., d. s. vanskelig (j at oss J)ikki s. gus
Strvnn meget smuk., E. baniagi).
Stryri, n. pi., store Ord , Stor- Str UK, 1. og 3. s. impf. ind. af
talenhed. strjdka.
StrjING et strre Thing, stor For- Strauma (-U, -ur), (Benvn, paa)
f.,
samling Hovedforsamling.
; en Aa.
StORI^ungr meget tung. Straumrrot Moie, Anstrengelse ved
Stor^gr, adj., som ikke er forniet el. for noget.
med lidt, B. Straumfall Stromfald; Strm, Strm-
Strttar af anseelig, mgtig Slgt ; gang.
jfr s'rboiinn. Straumr (-S , -ar), m., a) Strom,
Strrugr, adj.^ meget besvrlig, Strmning., Sfrmfald: harr (strangr,
vanskelig. {)ungr) , linr straumr strid, sagte
Str (-S, pi. d. s.], ., Straa. Strom; vi strauminn paa Stromsiden,
Talemaade: deyja niftr i s. doe i Ho- mods.foi'^tveyvAiii. Talemaade standa :

betal (isr i en Fest); hoggva nir strauin af

e-u e-m (staae paa
i s. hugge ned for Fode-y falla i s. Strmsidcn af en og ligesom tage Sta-
forgaae. det af for ham, d. e.) forsvare, for-
Str (-i, -a, -5), v. a., bestre srge en.
6) om Strmfaldene i
s. golf nie e-u. 2) s. gripum, Havet: strstr s. Springflod; smstr
 :

STRAUMVATN STRLTI 553

6. Nipflod (Jfr straumr fyllir rsir Pilen for. b) Strng i et Instru-

snar sjau dgiim til vaxtar at
hlfvxnu tungli, j eru allir straumar
Bern niinnstii'}.
c) Sirtn, Flod.
Straumvatn S7'm ^ Aa; et stridt
Vandlob (modsat lygnuvain}.
Straumxd et Slags Vildand (anas
hislrionica?).
Stbvibi (-\Sf uden pi-}, n., coll.,
= smvii (eg. Grene^ Trer saa tynde
som Straa).
Strax, adv., slrax.
?^TREA (stre, stra, stroit),
r sera.
Streita (-U , -ur), /"., itfe,
strengelse.'
Streita (^-i, -Ita, -t(), r. n., anstrenge
sig.
F. p. streitask, refl.^ d. s.
stretask vi e~t, mt e-u, /.
Strembinn, adj., oprindelig vel stram^
mende (som af stramba stramme; jfr
hafsMambr et stort og farligt Suhyre),
ment.
c) Strng, Totig; jfr akkeris-
strengr. 2) noget der sammenlignes
med en Strng, a) en dyb og strid
Flodrende.
b) heftige Smerter, Sting,
el. desl. der ligesom omspnde en, I.
Strengvrr Vagt om Bord i et
Skib til at passe paa Ankertouget.
Streyma (-i, -da, -t), v. n., strmme^
flyde.
Str, see sr.
Str (s, pi. d. s), n.. Strid etc,
v. ., fl) Strid^ Krig: fara i s. gaae i Krig;
halda s. fore Krig; scgja e-m str
An- hendr erklre en Krig. Tale-
maade: vera cigi strangr i stiiiVi ikke
vre nogen Kmpe., vre lidet krigerske
vre let at faae Bugt med. 6)
Plage (man forvolder en), rgrelse^
Op irren: gra e-m e-t til strs for
at opirre ham, I.
c) indre Strid
el. Uro, Sindslidelse^ Bedrvelse: bera

df tung., lidet fordielig (om Maden), I. s. um e-t tage sig noget nr. d)
StrendRj nom. og acc. pi. af istr'nd. i pi. , Sorger., Modgang (jfr Eg.) ;
-Strendr, see /ferslrendr, rshendr -kostr,
strsafli Stridskrfter, Styrlce.
etc. d. -niar Krigsmand, Kriger.
s.
Stbengflaug C-ar, uden pi.), et Ind- Stra C-u, uden pi.)., f.. Fjendt-
snit ind i den bagerste Ende af Piil- lighed, Haardhed, Strenghed: leggja
shaftet for Buestrngen. stiu e-n udvise Strenghed^ Haard-
Strengiliga, adv., strengt, I. hed imod, behandle fjendtligt. Hvrki
Strengja (-i, -da , -t), v. ., i) meft blu n hverken med det
sr5u
eg., omsnre , omvinde med en Strng gode el. det onde (dog begge kunne
el, en Snor; nu siges: s. sik el. a. sik vre dat. sg. n. af blr og strifti*^.
inn snore sig fast om Livet, og deraf STRA (-i, -dda, -tt), V. n. (og n.)
i p. pr. strcngdr (f hungrig,
(Uf'p) stride, kmpe; fore Krig., hrje: s.
eg. indsvunden om Livet af Hunger^ rki e-s.
Talemaade: s. i trngu
yderst udhungret.
b) stramme, binde, (I) gaae., reise i et haardt, stormende
gjre fast.
S. aptr hur lukke en Veir.
2) som v. a., m. dat., s. e-m
Dbr, smkke den i Laas el. (maoskee hel- fortrdige, tilfie Molest., trodse, r
lere) stte strke Skodder for den. c) gre, tirre.
omslutte kraftigt, omspnde^med Armene Stralinn =
kappalinn, /.
el. Hnderne (som en der er fortviv- Stribfeitr meget fed, I.
let^ lider meget) : stiengdi hn elri. Strholda, adj., =^ strfeitr.
2) ueg., s. heit gjore et hitideligt Strinn, adj., ~- strlundarj til-
Lfte; jfr heitstrenging. bielig til at tirre andre, I.
Strenghlj Li/rf, Klang af Slrnge- Strleiki (-a, -ar) og -leikr (-e,
instrumenter. -ar), m., i) eg , det at vre 6tr5r (f.
Strenglag el. strenglog (f.) = Ex. om en Strom).
2) ueg. a) ,

strengflaug. Stridighed , Ve fter givenhed , Stivsin-

Strengleikr Slrngeleg; musicalsk dethed. Trods. b) Haardhed. ~ c)
Instrument.
b) Digt som synges led- Sjlslidelse, Sorg.
saget af Strngeleg el. Musik, streng- Strligr, adj., krigersk, fjendtlig,
leiks-lj en Sang, en Romance, = E. -liga, adv., fast, haard: {)ista
fitrengleikr b. -saga den Fortlling ek stiliga stiium Icggjum, p. er
en saadan Romance indeholder ; streng- ek gekk yfir fjarar stoimsamra vinda.
leika-(l Strngeinslrumenter, musical- STRihLV^DA-iiii stridig, ubielig, haard-
ske Instrumenter. nakket.
Strengr (-sel, -jar, -ir), m., 1) Strlyndr (og -lundr, Eg.), d. s.
Strng etc, a) en Buestrng : leggja Strlti, n., = strleiki. Stridig-
or streng (spnde Buen og) stte hed, Trods.
554 STRMLTR STRYKLOTA
Strmltr, adj., haard i sin Tale. Strokit, supin. af strjiika.
Stb)R, adj.f 1) eg., strid.
2) Strokka (-aa, -at), v. ., Kjeme.
neg., a) stridig, stivsindet. b) haard, Strokklok Kjernelaag, I.
streng: str5ir dmar. c) haard, Strokkr (-s, -ar), n., Kjerne.
ublid; besvrlig, moisommelig : Ijuft Strkr (-S, -ar), m., noget der gaaer
er leitt, blitt er strtt; blu ok hoit op i Veiret (f. Ex. en Pyra-
str5u i Medgang og Modgang. d) mide, en tyk Vandstraale el. Rgsttte
heftig (str5 rei5i). el. desl.), I.
Strviri C-is, pi. d. s.), n., strk Stroksamr (-sOm, -samt), adj., til-
Blst ^ heftigt Uveir. bielig til at lobe bort (om Kvg og
Strigi C-a, uden pi.), m. , Stri; Heste), I.
striira-ddkr Stridug. Strompr (-S, -ar), i., r= reyk-
Strhrr, see strhrr. hfr; ligl. noget der har lignende
Strik, see stryk. Form., I.
Strind (-ar, -ir?), f.. Jord, Land; Stropar, adj., som har stropi , /.
ogsaa Flod (poet.; efter Eg. oprindel. Stropi f-a, -ar), m., Blommen og
= strUnd). ggehviden, naar de er begyndte at
Strpr (-S, -ar), m.. Bjergspids (?), lobe sammen i eet i det g., Fuglen
B. har ligget paa i lngere Tid., I.
Strprendr, adj., stribet. Strga (-aa -at), v. a., gjore
,

Strit (s, uden pi.), n., svrt Ar^- ru., isr ved at stryge paa forkeert
beidc, Slid^ I. Maade.
P. pr. strgar gjort ru:
Strita (-aa, -at), v. n. , slide. strdgu fjr en Fjer som er strgen
2) strita sk (v. dep. n.) vi e-t an- forkeert og hvorpaa det laadne derved
strenge sig, gjre sig Umage for, I. er blevet adskilt , kommet i ru Til-
Stritvinna Slid, svrt Arbeide, I. stand, I.
Strjl (forekommer neppe undta- Strgb og (nu) strjugr f'-s, neppe
gen i dat. sg.), ., Adspredelse., ad- i pi.).,m., strjugr kaldes et Slags Ret
spredt Tilstand: i stvjVi adspredt, hist i Island, der omtales som Dyrtidsfde,
og her, I. og siges at vre lavet af ,Been kogte i
Strjlask (-aisk), v. pass.^ adspre~ suur Melk el. Valle. 2) Hovmod,
des, spredes. I, Opblsthed, opblst Vsen^ Sorqagtig-
Strjlbyggr tyndt beboet , med ad- hed.
spredte Boliger el. Gaarde el. som Strukum, i. s. impf. ind. ii/'strjdka.
ligge langt fra hinanden, I. Strtttr, adj. , som er hvid om
Strjlingr f-s, uden pl.)^ m., =: Halsen., I.

strjl ; sstrjalingi, 7. Strtr (-s, ar), r., i) nogets op-

Strjll, adj., adspredt, med store staaende el. fremstaaende og keglefor-
Mellemrum, I. migt, =3 stryta en f)at bar til J)ess
:

Strjugr, see strugr. (o: Navnet Strdtharaldr), at hann atti

Strjka (strk, strnuk strukum, htt einn, ann er s. var mikill,
strokit), V. a. og n., A} v. ., stryge hann var af brenndu gulli grr, ok
ctc, a) stryge: Asmnndr strauk bakit sv mikill, at hann st 10 raerkr
h ros sin u s fro g., for med Haanden gulls.
2) et Slags Halssvob (isr
henad Hoppens Ryg ; i skalt s. bak det man svber om Halsen saoledes at
niitt stryge, gnide den. b) stryge, det gaaer temmelig hoit op). I, 3)
glatte: s. li'cpt, kli. c) stryge, (Benvnelse paa) en Hund, hvid om
hvsse: s. vpn.
d) s. e-t af, burtu Halsen., men affarvet paa Bugen og
stryge noget bort : ok strauk af Siderne , I.
hfdi hnum hfu Iilaftbna. B) v. Str (hellere end stri ; -s, uden pi.),
n., stryge, fare med Haanden henover: n. Blaar.
S. strauk um ennit^ Skrmir . . . Striirr (hellere end stri-) som
strauk of vangann..
2} lobe sin Fet, har tyndt og stivt Haar, I.
/6e, rende bort, undldbe. Stryk (strik?; -s, pi. d. s.)^ .,
Stripi, strjpr, see strpi, striipr. Streg, 1.

Stroka (-U, -nr), f., a) see i hii- Stryk, i. 5. prs. ind. af strjuka.
stroka.
b) Snee, der fyger., hvirv- Stryka (-aa, -at), v. n., slaae en
les hen ad Jorden. I. c) Flugt, L Streg, I.

Strokfe bortlbne Faar^ I. Strkja, see strykva.

Strokhestr bortlben Hest, I. Stryklota,*. istryklotu (udt. strykk-
 8TRYKR STUND 555

luta og strukklutu el. strykkluto) i eet 5) t Poesie., Benvn, paa etNd, en

Kjre vk uden Ophold el. Stands-
, Hest og et Svi'd.
ning , I. Stugga (-ir, -gffi, -ggt), V. a.' im-
Strykr (-s,-ir), m., strygende, tem- pers. : e-n stuggir
e-u en gruer vi
melig strk Blst (med Sneefog?). for, har Modbydelighed for noget, I.
2) (Benvn, paa) en Slange. Stugglaiss, <//., uden stuggr; n.
Strkva (el. strykva?3' og strkja sg. impers.: e-ra er stugglaust vi e-n
(el. strykja?; -vi el. -i, -ta, -t), v. en er slet ikke vred paa en, har ikke
a., stryge, horste; overstryge (med no- noget imod ham.
get). b) prygle; jfr hstrkja. Stuggr (-s, uden pi.), m. , Gru,
2) strjkvinn, p. pr.^ overstregen, Modbydelighed: e-m stendr s. af e-u
bemalet, E. (e-m) en foler Modbydelighed (blandet
Strympa (-U, -ur), f., et hit og med Frygt for noget. \

smalt Kar med

strompr), /.
(hesl. Stka (-U, -ur), f., 1) et Halv-
Strta (-U, -ui')) f'i Kegle, Spids, rme, der bedkker Forarmen og Haand-
Top. ledet; jfr brynstuka. 2) et lille
Strja (-i, -a, -) , V. ., stre, Aflukke, f. Ex. en Stol i en Kirke, el.
udsaae. lign., I.
Strta (-, -Ua, -tt), V. a., over- Stukkum, l.pl. impf. ind. af stiikkxa,
rumple. {v. .).
Strti (-is, pi. d. s.'), w., Strde^, (-ar,
Stbldr -ir), m. , Tyveri;
Gade. stulda-mar Tyv,
Strnd (-andar, -endr og -andir), Stlka (-U, -ur), /"., Pige, ungt og
f.,
i) Strand^Kyst. Talenaade: ugift Fruentimmer; Pigebarn.
koraask hvergi ura strnd iie lnd ikke Stmi (-a, -ar], m., en stum Person;
kunne komme nogen Steder frem, I. en Jette, E.
2) Rand, Kant; stranda-glpr en som Stumba (-aa, -at), r. ., gaae mi-
kommer for silde for at gaae med et sommelig og vaklende [d. slumre).
Skib. iVw isr i Udtrykket: s. yiire-m vre
Stdbbi el. sTOBBi (-a, -ar), og stubbr beskftiget omkring en, der ligger syg
(-S, -ar), m., Stump. el. lider (med Bibegreb om, at man be-
Studda, i. s. impf. ind. af styftja. klager saavel sin egen, som hans Stil-
Stddill el. -ULL (-ils el. uls; -lar), ling el. giver Tegn derpaa).
m-, i) Slotte, Stive. 2) Hjelp- Stund (-ar, -ir), f., 1] om Tid, a)
rimbogstav , Bistav (o : Rimbogstaven en Time: J)rjr stundir eru i eykt.
el. Rimbogstaverne i hver Ilalvstro- b) om et bestemt Tidspunkt: sinnar
phes frste el. tredie Verselinie) : s stundar b5r hvat (Ordsprog) enhver
stafr (o. hfustafr) r5r kveftandi; Ting skal have sin Tid, skeer forst,
en i fyrsta vsuori mon s stafr finnast naar det skal skee. At, af stundu
tysvar siandafvrir samstfun; J) stafi strax, ieblikkelig. c) om et ube-
kllum ver sfula^ stula-berg Basalt., I. stemt kort Tidsrum {hvor dette efter
Stula (-aa, -at), v. n., s. til e-s Forbindelsen bliver at forstaae enten
understotte noget^ befordre dets Frem- om en Deel af et Dgn el. Halvdogn
gang, J. o. s. V. , lngere
el.Tidsrum)
et :

Stuning (-ar, -ar), /*., og stdn- stundu sarr nogen Tid ,

ikke lang
iNGR (-S, uden pi. ), m., Sttten^ Under- Tid efter; enga stund kun en meget
stttelse. kort Tid; fy rir stundu ret nylig; um
Stcfa, see stofa. stundar sakir til en Stund, for en Tid ;
Stfa (-U, -ur) , f. , (Straffenavn undertiden ogsaa: forelobig; um s., d.
paa) en Trlkvinde, hvis ren ere s. Litil er landl s. etc. see under
afskaarne for Tyveri (3. Gang; jfr lia. Stj'tta ser stundir /"orrfrtpe Ti-
nufa). den, I. En
cf segja skyldi 'alla
StOfr (-S, -ar) , m., i) Stump, no- eira bardaga, ryti fy rr stundina

get som er afstumpet. Talem. : |)at en efni leg. da vilde den til Fortl-
(hr) sting:r i stuf (synes egentlig at lingen bestemte Tid for slippe op end
betyde: det er som man stak med en Fortllingens Gjenstand, d. e.) da blev
Stump^ afstumpet Instrument, d. e.) man aldrig frdig dermed. d) om
det standser, her standser det, afbry- et ubestemt lngere Tidsrum Tid, ,

med eet.
des det 2) Stump af et Stund: cssi eru niifn stundanna: ld,
Kvad el. Drapa; et Slags Verseart. forum, aldr^ fyrir lngu etc. ; konuogr
558 8TUNDA STUTTSPONN
hht 3 vctr i anmrku ... en at Il- Stra (-i, -a), V. n.j vre nedsla-
inni J)eiri stundu efter den Tids For- gen, sorgmodig, sorge.
lob; alla J) s. al den Slund^ al den Strinn, adj.., sorgfuld, sorgmodig,
Tid; er stundir liu fram senere hen bedrovet.
i Tiden, om
en Udstrkning i
2) Stlrla (-aa, -at), v. ., ngste, for-
Rummet, et Stykke Vei: hann st s. skrkke.
P. pr. sturlar, eg. ng-
fra et {kort) Stykke Vei derfra; s. stet, forfrdet^ nu isr om Sindsfor-
et kort Stykke Vei; var mjk lng s. virring.
{langt Stykke Vei) til e'na, fram. Sturlan og. -UN (-ar, uden pi.), f.,
3) Flid, Iver^ Vind: leggja stund ngstelse; Fortvivlelse.
e-t lgge Vind paa, gjore sig Umage, Stta (-i, -tta, -tt? el. -aa, -at),
Flid. 4) Gramm.^ Qvantitet. 5) V. a. og n., m. dat., (maaskee oprin-
adverbiel Brug, a) stundar, gen. sg.., del. vende Halsen, Tuden ned paa no-
som et forstrkende adv. foran Adjec- get, endevende , df) ombringe , gjore
tiver og Adverbier =
mjk, bsna, el. det af med, drbe, I ; ogsaa (efter B.)
lign. : stundar mikill overmaade stor^ omkomme (jfr det norske stuta, segne
srdeles megen, stundar htt ganske, pludselig).
meget hit.
b) stundu , dat. sg., Sttkanna Kande med en Tud, I.
foran Comparativer^ noget (aliquanto^ : Sttr (-S, -ar), m.. Tud (^paa en
stundu lengra noget lngere. c) Kande), Hals (paa en Flaske).
stunduni, dat. pi. , stundom , under- Stuttbrcekr, f. pi., korte Buxer.
tiden; stundar- afdittr Svkkelse af Stuttbinn som har korte el. opkil-
Qvantitet (see stund 4 of.). -bi Ven- tede Klder.
ten, Ophold i en Time, el. en kort Tid, Stuttfeldr, eg. en kort feldr; som
liden Stund, kort Tid. -friftr Stil-
cogn., en som har gaaet med en kort
stand, Fred, Ro som varer kun en feldr.
kort Tid, I. -sfefna Indstvning med StuttfttRj adj., kortbenet, I.
passende Varsel. -vilagning For- Stutthrr korthaarel, I.
strkelse af Qvantitet (see stund 4 Stuttklddr, adj. p., som har, gaaer
of.). med korte Klder.
Stunda, 1. s. impf., ind. af stynja. Stuttleiki (^-a, uden pi.), m.. Kort-
Stuxda (-a, -t), V. a. og n., lgge hed (baade om Udstrkning i Rummet
Vind paa, gjore sig Flid., Umage for: og Tiden) , I.
alU skal ek s. r, er ^ v'xW jeg skal Stitttleitr, adj., som har et kort
beflitte mig paa at Igjre alt for dig. Ansigt, buttet Ansigt, I.
S. sik til Vind paa., gjore
lgge !*!tuttligr, adj., som seer kort ud,
sig Umage for.
2) v. ., s. til e-s kort. -li;i;a, adv., a) eg., kort, kor-
staar (^i Poesie) sge, begive sig et
telig. 6) ueg., koldt, uvenlig.
Steds hen. 6) s. til e-s sge ens
i!<TBTTMLTR, adj., ) t=: stuttoi'r.
Venskab el. Yndest, soge at behage;
s. e-t lgge Vind paa.
b) som tater haardt, uvenlig (til
Stundan og -UN (-ar, uden pi.).,
en) : var hn mjk stuttmlt vi5
f.,
sveininn.
det at stunda {Vind, Flid, Umage);
Stuttnefjab, adj., kortnset, kort-
jfr stundan.
Stundligr adj.
nbbet, I.
, , timelig: sfundlig
auti. Stuttorr , adj., korttalende, som
Stunga (-U, -ur}, a) det at
fatter sig kort.
/"., /,
stinga (Stikken). b) Stik. c) Stuttb, adj., a) eg., kort (om Ud-
opstukne Klumper af Grnsvr. strkning i Rum og Tid); i stuttu mli
Stungafli Tyvekoster, som man slik- kort, kortelig.
b) ueg., kold, uven-
ker^ putter et Sled ind el. ned. lig. 2) n. sg. , a) subst. :
stutt,
Stungit, supin. af stinga. J)at me e-m de staae ikke paa
er stutt
Stunl'R, f. pi., Slnnen ; jfr stynr. en god Fod med hinanden, der her-
Stpa (stp, staup, stopit?), v. n., sker et spndt Forhold, Uenighed imel-
rage i Veirel, E. lem dem.
b) adv., a) kort, kortelig.
Stra (-U, -ur), f.. Sorg, Bedr- ^) svara e-m stutt give en et kort,
velse, Sorgmodighed. b) Fortr-de- uvenligt Svar.
lighed , Modgang , Besvrlighed , E; Stuttspnn Spand som man maaler
stiiru-mar en som forvolder andre med Tommelfingeren og Pegefingeren ;
Fortrd el. Besvr, ufredelig Mand. jfr langspnn.
 S-YJA STIRKJA 557

Styja (-U, -ur), f.. Stolte (isr Stynja (styn, standa, stunit), v. a.,
ueg.'). stnne.
Styja. (sty, studda, stuft), v. a., Stynr (-S, -ir), n., Sln: hefir
A^ f. a., ) eg., a) sttte: Surli . . . hvrtki heyrt hans styn n hsfa
til

studdi sik me hendlnnl slltede sig (/) man har hverken hrt ham stnne
med HaanJen undgik derved at
, og el. hoste , han har ikke givet et Muk
falde.
6) m. dat.^ s. e-u nir stikke fra sig.
noget ned (som for at stolte sig dcr~ Stra (-i, -a, -t), V. ., m. dat.,
tif) ; s. nir en som
hcndinni (om styre elc, i) styre (et Farli., en Hest
snubler el. er nr ved at falde) ; elc). 2) t overfort Betydning, i
Gunnarr studdi (anden Lsem. for
. . . Talemaader sotn: a) s. til (e-s), eg.
stingr") nir atgeirinum ok varp ser i fore, styre en Sag, et Forhold til et
sulinn.
c) s. e-n stde, slikke til vist Maal, df: fremkalde., mage, vre
en^ E.
2) ueg., hjelpe, undersllte: Ophavsmand til.
b) s. (e-mj i vand-
at hvrir styi ok sfyrki aftra at de ri paafore Forviklinger.
c) abs.
undersllte hinanden g j ensidig ; s. vtti el. elliptisk s. nr (httii, viSa ?) bringe

e-s understolte en Vidnesbyrd, gjore Sagen til el farligt Punkt: ok heldr

det gyldigere., vgtigere. 2) styjask, nr styrt (w. p. pr. impers.) hversu
f. p., refl.: at d styisk vift konungs- fara mundi og det havde dog seet kri-
bor al du stoller ilaanden paa Kon- tisk ud med Hensyn til Udfaldet.
gens Bord {tinder Samtalen med ham); d) s. undan undslippe Faren. 2)
peir studdusk vi spjt sin de stol- ueg., a) styre, regjere: s gu er
tede sig til deres Spyd. 5) studdr, rattigr, er nirstrir ok ullum lutum.
p. pr., slottet; underslltel ; udstyret b) holde i Tomme.
c) kunne
(med). raade over., vre i Besiddelse af, have
Stfa -r), v. ., afhugge
(-i, -a, Raadighed over: at ver styrim
tvrs over, afslumpe, kappe, stvne. penningum miklum, elc. Herhen
2) stfr, p. pr..^ a) kappet., af- synes nrmest at hore: mttkum gui
stumpet: v bcrr hann stjfi^ati stert. strir p du har en mgtig Gud i
Sif(, n. s.. Oremrke paa Faar Flge med dig., paa din Side, besidder
(elc.~) , hvormed
Oret afslumpes , /. hans Gunst. d) (i Poesie) vre.,
b) styfftr httr el. styft (n. sg., udstyret, begavet med.
Jfr r^a.
subst.)., et Slags Verseart med kortere Strandi (-a, -end), m.. Styrer.
{forkortede) Verselinier (= stufr 2). Stri (-is, pZ. rf. s.), n., Ror; stris-
Stygg (-ar, -ir), f., 1) det at bla Rorblad. -drcngr =
striharala
vre sky.
2) Bisterhed^ Vrede^ For- (?). -fiskr Sugefisk, -hanila = styri-
tornelse; Fjendskab. hamla. -hnakki den oversle Deel,
Styggiliga, adv., styggligra. = Ende af Roret, el. (maaskee) isr den
Styggja (-i, -a, -t), V. a., 1) gjore Kant paa samme., der vender til Ski-
sky, forskrkke.
2) fornrme, for- bet, -krkr Rorhage., I. -13'kkja
torne.
B) styggjask, f. p., pass.^ Rorstabel, -mar =
srimar. -stng
vredes., fornrmes, forlornes. Roerstang. -s\e\f Roerpind., I. -taumr
Styggleikr (-S, -ar), m., Bislerhed; Styreline ; jfr aktaumr a.
Forlrnelse; Afsky: hafa c-n i stygg- Strihamla Slyrehamle.
leik vise Afsky for en. Striltr, adj.^ som lader sig re-
Styggliga, adv., barsk, bistert, som en gjere., fielig.
der bliver fornrmet el. vred. Strimar Styrmand , Skibssyrer^
Stygglyndi vrantent., ublidt, vred- Skibsforei',Capilain.
ladent Gemyt, I. Styrja (-U, -ur), f.. Stor.
Stygglyndr, adj. , vranten , barsk, Styrjold (-aldar, -aldir), f.. Ufred,
vredladen. Krig, Krigstid; styrjaldar-mar ufre-
Styggb, adj.., 1) sky. 2) ueg., a) delig Mand, Urostifter-, krigersk Mand.
som viser Afsky for noget , skyer Styrking (-ar, -ar), f., a) Styrkelse,
{Eg.).
b) bister., vred, fornrmet. Slyrkning. b) Bekrftelse. e)
Styggt, n. sg. (acc), adv. stygg- = Underslttelse.
liga: svara styggt. Styrkja (-i -ta, -t) , V. ., a)
,

S^TYKKi (-is, pi. d. s.), n.f Stykke; styrke, gjore strk el. strkere. 6)
Deel, Afdeling. bestyrke.
c) understtle. 2} styrkj-
Stynfdllr stnnende. ask, f. p., pass.j styrkes ; komme sig;
558 STTRKJARI STOKKR
bestyrkes. 3) styrkjandi, part., styr- Stkna (-aa, -at), v. n. , blive
hende (f. Ex. om Lgemiddel).
et stinkende, I.
Styrk JARI (-a, -ar) , m , den som Stoekr, adj., stinkende.
styrker. Under stott er Hjelper. .^
Stla (-i, -ta, -tr), v. a., i) eg.,
Styrkleiki (-a , neppe i pi.) , og forsyne, belgge med Staal: stltr le.
-LEiKR {-s, neppe i pi.), m., Styrke, 2) ueg., rtj hvde, foroge. b)
Kraft. ophidse (s. e-n upp til n-s). c) for-
Stvrkligr, adj., som vidner om., ty- syne et Vers med Indskudsstnitiger
der paa Kraft el. Krfter , strk, (stl), et Digt med Omkvdsafsnit (stltr
kraftig, -liga, adv. httrj jfr hjstit i Tillget; s. brag
Styrkr (-S og -jar, uden pL), m., stefjum, Eg.); s. (brag, drpu) eptir
Styrke, Kraft, Krfter; ueg. Under- drpu indrette, lave el Digt paa samme
stottelse, Bistand, Hjelp; styrks-mar Maade som et andet; df nu alm. s.
rrr sty i'ktai'mar. eptir e-m efterligne el. efterabe en.
Styrkr, adj., strk, kraftig (isr i IStoera (-i, -da, -t , V. a. , gjore
ueg. Betydning): diykkrinn var hinn stor; s. sik gjore sig stor., vise Stor-
styrkasti Drikken var meget strk. hed; gjore sig til af., prale. Im-
Styrkt C-ar, uden pi.), /", Styrke pers.: e-t (acC') strir noget bliver
(ueg.); Hjelp, Understttelse ; styvkteii~ strre, voxer; sj strir Soen kommer
mar Hjelper, en som yder Bistand, i Opror.
Understttelse.] Strb (-ar, -ir?), f.. Strrelse.
Styrkviri ^-is^ pi, d. s.), n., = 2) Storagtighed, Opblsthed; Vold-
sterkvlri. somhed.
Styrma. (-i -da , -t), v. n. , vre Stoeriltr, adj., storagtig, opblst,
samlet el. beskftiget omkring en hovmodig, I.
(isr en der er syg el. lidende}; jfr Stoerilti (-is, uden pi.), n.. Stor-
stumra. agtighed, Opblsthed, I.
Styrma (-i, -di, -t), v. n. impers., Stod (-var, -var), /"., Stade, Plads;
storme [om Veiret).\ Plads, hvor noget har staaet, vret;
Stytta (-U , -ur) , f., Opkiltning, Opholdssted : vitja fornar stvar
besge gamle Steder (hvor en har v-
Stytta Q-i, -a, -tt).f V. a. og n., ret for).
b) Spec. Skibsstade.
i) V. a., gjre kort el. kortere: s. Ker Stdu-, see u. staa.
stnndir see under stund. 61 s. hik Stugleiki (-a, uden pi.), m., det
opkilte sine Klder, I. 2) v. w,, s. at staae fast; ueg., Stadighed, Stand-
upp holde op at regne, I. haftighed.
Stytting (-ar, -ar), f., det at Stuglyndi Stadighed, Standhaf-
stytta. tighed, I.
Styttingr C-s, uden pi.), m., (lige- s^tuglyndr stadig, standhaftig af
som korte, afbrudte Svar el. Yttrin- Characteer, I.
ger) et Vsen el. Fremtrden som Stugr, adj., d) eg., som staaer
viser at en er fornrmet el. misfor- fast, stadig.
b) ueg., standhaftig :
niet. s. i si nu framferi.
Styttni, f. indecl.y d. s. Stdlgeri indhegnet Plads til
Stdi (-\h, pi. d. s.), w. , Stade, Malkeplads.
Plads hvor noget staaer el. har staaet. Stlll (-S, -lar), m., Malkeplads
Stiligr, adj., som kan staae, fast, (hvor Kreaturerne malkes om Somme-
varig, strk af Udseende, I. ren).
Str, adj., (som staaer), see i Stva (-aa, -a5r), v. a., standse;
hagstrj sttt, n. s., impers. i: c-m stille: stiSva hestinn^ reykclsi stvar
er sttt en kan staae (isr om at (stiller) blrs. F. p. stvask,
naae til Bunden med Fdderne i pass., standses, stilles j holde op.
Vand). Stfun, see stafan.
Stoeki, see ofstki. Stkk (-S, pi. d. s.), n.. Spring.
Stcekja (-is, uden pi.), f., Stank, Stkkr (-S, -var?), m., d. s.
I. b) Lob, Flugt: koma stkk i li jage
Stcekka (-aa, -at), v. a. og n., a) paa Flugt.
V. a., gjre strre, forstrre, b) v. Stkkr, adj., som ikke holder, gaaer
n., blive strre. itu, i Stykker, L
 80KK17LL SURTE6R 559

Stkkoll C-s , -lar) , m. , Sprin- skevornt Fnuentimmer o. fl. afledte O.),

ger (et Slag^ Hvalfisk). BJ Stnke-
kost. SBDJKN Underdegn., Vicedegn, en
Stokkva, ogsaa stkykkva (stokk underordnet geistlig Person.
nu ogsaa stekk , stkk stukkum, 5S (-ar, -ir), f., er) Sammenfi-
stokkit), V. n.y springe c/e., 1) om le- ning; spec. Sammenfining af Br-
vende Vsener, a)
springe: s. ylr derne i et Tag el. af Plankerne i et
springe over.
S. upp, ftr springe Skib., saaledes at den Planke ligger
op. b) ti. i brott lage hurtig^ i en med Kanten ovenpaa den anden (jfr
Fart afsted, bort fra et Sted ; lobe klinkeby gget). b
det saaledes dan-
bort., flygte; s. or landi rmme Lan- nede Tag Skibsbord.
el.
det. 2) om livlose Gjenstande^ a) Sv\ (-a5a, -ai), v. a., s. hus lgge
sverit Kra ... stkk af (o: Hjaltet Tag, som er s b paa et Huus; sat
paa Modstanderens Strd^ i biaut skip klinkebygget Skib, I.
sprang af.
^) blft btkk p ns- JSnDA (-U, -ur), /"., a) Syden, Ko-
unum sprang nd af Nsen (paa ham). gen. Om Metaller Gldhede. b)
Y^ *> r lii springe af Led. 3) Surren., Summen; s. eyrum Su-
fyrir
ueg.: hnum stkk aldri hermdaror sen for Urene ; suu-bord Kogernm, I.
han lod ikke falde et eneste Vredes- -hlj Lyd af Kogen,- L
ord. SuA (-aa, -at), v. n., surre, summe,
Stkkva, ogsaa steykkva (-vi, -<a, suse. Talem. : s. um e-t gjentage
-t), T. a., m. dat., 1) stnke; be- noget idelig, uafbrudt, snakke noget i
stnke. 2) forjage , fordrive : s. det uendelige, L
lialdarilokki. Si:ddi (-a, -ar?), m., fugtige Ud-
Stkkvivg Drab ved uventet Over- dunstninger, Fugtighed, I', jfr raki,
fald. saggi, votrokij sudda-fcnginn, adj.,
Stku-, see under staka. fugtig, I.

Stng (-angr, -engr), f.. Stang; Sllgr, adj., sydlig; s. vindr<S)n-

Stav, lang Stok.
b) Flagstang, Eg. denvind, Sydvind, /.
c) som det synes en Slok, hvorpaa ^UR (s, uden pi.), n.. Syden (=
man indridsede Talmrker el. andre surtt). Ur suri fra Syd; i s. mod
Mrker ved Indregistrering, Optlling Syd. 2) som adv., (ogsaa skrevet
i Talem. som: bera (fe) til stangar el. sunnr), a) i Syden, mod Syd; syd paa,
stanga bre Bylte hen til Uddeling, syd efter, syd over ,
bj spec, til
uddele det; lta li5 jianga undir stng Rom.
(lade dem gaae under Stangen, Mrke- ScRLFA, see surhlfa.
stokken?) monstre, tlle Tropper; jfr SuBRTT og -TT Syden, det sydlige
skora; stangar-hgg Stanghug, Stavs- Himmelhjrne; surttar-fiskr Sydfisk
hug (og cogn. om ew, sotn blev slaaet (j)aa Himmelen).
med en Stav). ^URBR Buur, bur som ligger, ven-
SioNGnN, see stangan. der mod Syden.
Stopla, (aa, -at), v.n., komme i Form Sl'drdyrr Dr (Draabning) , som
afhieSiler (?, om Blgerne)^ skylle: vender mod Syd.
etiumstplar nu yfir nu skyller det dygtig Surfer, a) Reise Syd paa. b)
over (Skibet).
Stoplask pass., skylle., spec., =suiganga.
skylles: sv at stpla5isk lit afkerina SueRGANGA Reise til Rom., Romer-
skyllede ud., ned af Karret. reise, Pilegrimsreise til Rom.
Stpuldyrr Dren til en stiipull b. SUKHLFA og -ALFA Africtt.
Stpclgr =
stupulsm, SuDRHALLR heldende mod Syd; syd-
Stpull (-Is, -lar), m., a) Sttte, lig.
opreist, fritstaaende Pille (Jfr plrr). SuRuF de sydlige Have.
b) Taarn ; Kirkefaarn. ScDRLOKD, n. pi. , Sydlandene , de
Stpulsm Opforelse , Bygning af sydlige Lande.
en stpull. SuflRMAR en som horer hjemme i,

Strr C-arrar, uden pi.), /*., Str- er fra de sydlige Lande, Sydlnder.
grs (carex). SuRREi Ridt (Reise, Expedition)
Su, see sv. syd paa , til Sonderlandet , til den
SuBB (-a, uden pi.), n., Soleri, Sjask sydlige Deel af Landet.
(i daglig Tale; ligel, subba, f., sja- SofiRVBGB Vei syd paa; i pi. de
560 SUrjIR SUIWARML

sydligeLande el. Reise i de sy dl. L. sumar hvern som m. sumarr? el. at

(hann andaisk surveffutn). betragte iAnalogie med Forbindelsen
SuRjiR Sydens Folk. J)ann ti 5, ann skyld) Sommer : i s. i
SuRNN, adj., som er, kommer fra^ Sommer; at sumri til Sommeren; um
horer hjemme Syden, sydlig ; sui^rnt
i sumarit Sommeren over ; sumruni om
vcftr sydlig Vind., Sndetivind., Sydvind. Sommeren; sumars-dagr Sommerdag; jfr
Su^rnt, n. sg^ subst., Sydvind, sumardagr.
Sndenvind: var suint der blste Sumarauki de Tillgsdage, ITillgs-
Sndenvind. uge, som hvert syvende Aar lgges til
SuRTT, see su5rtt. Sommeren.
ScUM, . pi. impf. ind. af sja. SuMARAvxTR Jordens Afgrode om
SAKTR, forsynet med Tag som er Sommeren.
sd. SuMARBJRG Levnelsmidler el. desl.y
SuFL (-d, pi. d. s.), w., Kjodmad, som erhverves om Sommeren; Sommer-
som spises til Brod, Suul; jfr fefldr erhverv.
og heinarsufl. STMARBLA varm og klar Luft om
SuGA (-U, -ur), f., a) letat suge, Sommeren, L
patle. 6} noget der pattes paa ; SuMARBu Sommerkvg ; d. e. det Kvg
SU gu- kl fr Kalv, som patler Moderen man om Sommeren drager JSytle af,
{Pattekalv). Malkekvg (Koer og Faar); kunde
SGA, see sjiiga. ogsaa tages som: Sommerhuusholdning,
SGANDI, part., som adj., larmende, Sommerforraad, d. e. det Forraad, alt
susende: s. bra den larmende Bolge det, der bestemmes til Huusholdning
(ved dens Brydning paa Strandbred- om Sommeren.
den). Sumardagr Sommerdag., Dag om Som-
SuGR (-S, -ar), m., den som suger, meren; sumaidagrinn fyrsti den frste
udsuger ; jfr mrsugr. Dag i Sommeren (som indtrffer den
ISGR (-S, -ar), m.. Trkvind. 2) 25de April).
see i arnsiigr, atsdajr. SumarfAxNG hvad man har erhvervet
SuGUM, 1. pi. impf. ind. af sjiiga. om Sommeren til Huusholdningen.
SuKK (-S, pi. d. s.), n., Sti, Larm, Sumargamll en Sommer gammel,
Stoi , Hurlumhei; Sviren, Drikken; sommergammel.
Foroden, dslen, dselhed: hafa allt i^vMxRGJT Sommergave (som en faaer
i sukki bortodshj bruge dselhed {i den fdrsle Dag i Sommeren}., I.
Huusholdningen). Sumarhagi Grsgange^ som benyttes
SuKKA (-aa, -at), v. a., a) abs., om Sommeren.
stie, larme; svire. b) m. dat. og JSumarherbergi Sommervrelse., Som-
acc, a) s. gzi bortdsle. fi) s.
sik merbolig.
msa vega vre meget dsel ved at SuMARHiTi Sommerhede , Sommer-
gaae prgtig kldt, give Forringer, varme.
el. desl. Snmarhluti Deel, Andeel, Udbylte
Stjla (-U, -ur), f., Sile, Pille, for Sommeren.
SuLL (-S, uden pi.), n. , det at SuMARnLL /Ta/, Pallads, som beboes
Bulla {Sammenblanden , Sammenblan- om Sommeren.
ding)^ L SuMARKAUP Uandelskab (el. Kram,
SuLLA (-aa, -at), v. a. og n., 1) en handler med) om Sommeren.
V. a., m. dat. , sammenblande (noget 2) Betaling for Arbeide om Somme-
flydende) paa en uordentlig Maade: s. ren, L
e-u saman. 2) v. n., s. i e-u sjaske SuMARLANGR sommer/w</ ."sumarlangan
i noget, I. daginn. Suniarlangt, n. sg. (acc),
SSuLLUM, i. pi. impf. ind. af svella. adv., saa lnge som Sommeren varer,
SuLLR (-S, -ar), >., eg. Opsvulmen hele Sommeren igjennem.
el. opsvulmet , ophovnet Sled; deraf StMARLiGR, adj., sommerlig, som horer
Byld^ Svulst (jfr kyli). Sommeren til.
SuLTR (-S og -ar uden pi.) m.. , SuMARMAGN den Tid af Sommeren
Sult, Hunger: s. mikill var i Noregi naar Dagene ere lange., Midsommer-
der var Hungersnd ; s. ok seyra Dyr- tiden,
tid; Bultar-kvf =
sveltikvi. SuMARML, n. pi., Sommerens Be-
Sbmar (-S, dat. sumri; nom. pi. gyndelse., den Uge
hvori den frste
sumur, dat. sumrum), n. (i Udtr. Sommerdag indtrffer; sumarmia-dagr
 StMARNTT SUIDRKLJFR 561

en af de Dage som nrmest gaae svomme; e-m daprask sundit en bliver

forud el. folge paa den frste Som- trt af at svomme, kan ikke svomme
merdag. lnger. Nu siges: in er s. Aaen
SuMARNTT Natlen om Sommeren, er saa dyb at Hesten kommer til at
Sommernat. svomme under Overfarten ; sunds-rtt
Sdmarsetr Opholdssted om Sommeren. Svmmekonst; sunda-leift Veien langs
iSuMARSKEiD Sommertid, den Tid Som- med Kyslen gjennem Sundene.
meren varer. SuNDDYRR Dr(aabnTig) forende til
Sdmarslstur, f. pi.. Sommersol- en Gang el. et Strde (&bv\v vru fyrir
hverv, I. s und dy ru ni til kirkju).
JSuMART =
sumartimi. SuNDFjfiR Svommefinne.
SuMARTMi Sommertid, den Tid Som- Sundfugl Svmmefugl, Vandfugl, L
meren varer. SuNDFOERi, n. pi., Sv ommered skab er
Sumarver Snmmervetr. [Hale og Finner etc).
Sdmarvinxa Sommerarbeide , Arbeide iSuNDFCERR, 1) som er (god) Svm-
som forrettes om Sommeren. mer, som kan svomme (godt). 2)
SuMARERRiR Trring , tort Veirlig som man kan svomme over (?)y B.
om Sommeren. Su^DHREIFl Svommelalle.
SuMBL og suML (-S, pi. d. s.), n., SuNDL (s, uden pi.), n., det at en
a) Drik, Ol.
b^ Drikkelag, Drikke- svimler, bliver svimmel, I.
gilde. SuNDLA (-aVi , -at) , V. a. impers.,
^UMBLA el. suMLA C-at^a, -at), v. ., e-n sundlar en svimler, bliver svimmel ;
sammenblande; kaste , tumle iflng : jfr svirna, svimra.
sumladisk konun^iinn ok spaisk me5r SuNDLEiKR Svommeleg , Svommen for
llum snum kerrum , riddarum ok Morskab , for at vise sine Svomme-
hcstum ... i sjvarins by%jum ok konster,
brum. SuNDLTi, n. pi.. Svmmebevgelser,
SuMBLKKLA Mangel af Ol el. Drikke- SuNDMAR Svmmer.
varer (Rg.). Sundmagi Svmmeblre (hos en Deel
SuMBLSAMR, adj., soiH holderaf, ofte Fiskearter), I.
bivaaner Drikkegilder. SuNDMRtrt af Svommen, af at
iiUMKOSTAR, adv., for enDeel^ deels; svomme.
jfr sumskostar. Sundr, adv., sonder, i sonder, itu,
SuML-, see sumbl-. fra hinanden; i s., d. s.; ri fa e-n i s.
SoMLiGR, adj., = surar: ftt nm kykvan snderrive en levende.
suraliga hluti mangelfuldt i nogle Hen- Sundra (-aa, -ar). v. ., m. dat. og
seender. acc, a) m. acc, snderlemme, slagte:
SuMR. adj., (vrende , forholdende s. bjnin, ^ii^ung.
b) m. dat., ad-
sig for) nogen, en Deel: er kross- splitte, skille ad, sprede: s. e-n.
inn er upp reistr, f) stendr hann s. Sundran og -un (-ar, uden pi), f,
fastr i jrtru, en s. i lopt upp den ene det at sundia (Adsplittelse, Adskil-
Deel staaer fast i Jorden, den anden lelse) ;jfr sundrun?.
elc.'f at er allt ok sumt det er det SuNDRGER, see sundrgr.
hele, i. b) i pi., sumir, som udj. Sundrgrkin Adskillelse, Adsplittelse ;
og subst., nogen, nogle, somme. hvad der adskiller.
Sdmra (-ai, -at) , v. n. impers., SuNDGREiNUGR, ttdj., som kan skjel-
somre, somres, blive Sommer. nes, adskilles.
SuMRUNGR (-S, -ar), m., i) Kreatur, Sandrgreining Adskillelse , Skils"
som er een Sommer gammelt. 2) en misse.
som arbeider somDagleier om Sommeren. Sundrgr(-ger) Tilbielighed til
SuMSKOSTAR [el. som to Ord), adv., at adskille fra andre (isr med
sig
= sumkostar. Hensyn til Kldedragt); sundrgrar-
SuMSTAAR, ttdv., paa nogle Steder, maftr en som er tilbielig til at antage
sommesteds. nymodens Skikke (isr med. Hensyn til
Sun, see sunr. Kldedragt).
S. i oruin en som
Sund (-s, pi. d. s.), n., i) Sund, kan indklde sine Tanker paa den
Strde. b) Strde, Gang. 2) mest forskjellige Maade (?), er meget
(neppe ipl.), Svomning, Svmmen: hlaupa ordsnild.
8. springe ud i Vandet; verasondi Sundrkljufr (-S, -ar), m., den som
svmme; kosta sands gribe til at klover i Stykker.
(36)
 562 SVNDRLUSS SPA
SuNDRLAUSS, odj., eg. adskilt i sine SuNNANFER Reisc sndenfra, fra den
Dele, sundrlaus or uhun-
adsplittet', sydlige Deel af Landet.
den Sliily Prosa; sundrlaust , n. sg. iSuNNANFJARBAR, adv., paa den sydlige
(acc), adv., adsplittet: Danmrk liggr Side af Fjorden.
mjk sundrlaust. SuNNANHERR Krigshr sydfra , fra
SuNDRLEiTR, <//., forsJtjelHg, ulige, den sydlige Deel af Landet.
ueensarlet. SuNNANLAivDS , ttdv. , sondenlttnds,
StNDRLYNDi, w, , Uenighed , Usam- i den sydlige Deel af Landet.
drgtighed, Splid, Tvedragt', sundr- SuNNANMAR en Mand fra den syd-
lyndis-sftir Tvedragssd. lige Deel af Landet.
SuNDRLYNDR uenig ^ usamdrgtig. SuNNANVEDR Sndcnvind , Sydvind.,
SuNDRMR, ttdj., som ikke har Mo- Sndenstorm.
der tilflles (men samme Fader, Eg. ; ISuNNANVERR , ttdj. , som horer til
modsat saminr^. den sydlige Deel el. Side: sunnan-
SUNDRORI el. -ORA, rtrf/., UCUig i yerri eynni paa den sydlige Kant af
Ord: vera s. komme i Ordstrid. en.
JScNDRSKiLi, adj., som adskilles, fra- SuNNARR , see su9r.
skilles (mest om ufrivillig Skilsmisse). SuNNANviNDR Sndeuvind, Sydvind,
SuNDRSKiLLiGR, ttdj., som kan ad- .sydlig Vind.
skilles., skilles ad. ISuNNARLiGA (contr. sunnarla^, adv.,
SuNDRSKiLNiNG Adskillelse. sydlig; (hann) braut skip sitt s. vi
Sdndrskiptiligr, adj., som kan de- Danniurk.
les , adskilles; mc sundrskiptillgum Sulv^LENDINGR (-S, -ar), m., Beboer
htti paa forskjellig Maade. af den sydlige Deel af Island; Sunn-
Sundrskipting, f..
Deling; Adskil- lendinga - fjrungr den sydlige Fjer-
else. ding af Island.
Sundrskorning, /"., Skren itu el. i SuisNLENDR, ttdj., sunnlenzkr. =
Stykker. SuNNLENZKR, adj., som er fra, horer
SuNDRSLiTi, adj., som skilles ufri- til den sydlige Deel af Landet.
villig fra hinanden; adspredt: ver SuNNLGR, adj., sulgr, /. =
forum sundrslita vi gik adspredte, SuNNR, see sur.
splittede ad. ScNNRNN, adj., ='- surnn.
SuNDRSHTiNN sondcrrevet. h) 'ad- SuNR (forkortet sun} og sonr (for-
skilt : me sundrslitnum fingrura. kortet son) (gen. -ar, dat. syni ; nom.
Sdndrung (-ar, -ir), /"., Adskillelse, pi. syniv, gen. suna sona-, dat.
Sondring., Adsplit telse: Iiverr sna s. sunum
sonuin, acc. sunu sonu^,
hver for sig, srskilt, adsplittet; hvcrr m.. Son; sunar-bani og sonar-b. en
sundrungu, d. s. som har drbt ens Son. -htr Drabs-
SnNRYKKi Uenighed., Tvist, Tve- boder for en Son. -daui en Sons
dragt ; sund ryk kis-an di Tvedragtsaand. Dd. -dttir og sonar-d. Sonnedatter.
-efni hvad der fremkalder Splid. -getnar det at faae en Son. -gjld,
SUNDRYKKJA, d. S. n. pi., =
sunarbtr. -hefnd Hevn for
SuNDRYKKJASK, V. recipr., blive uenig. Drabet paa ens Son. -kona Sonne-
SuNDR{.YKKNi,/'.'mecJ!., = sundi)ykki. kone, -kvan, /. , d. s. -iigr, adj.,
SuNDRYKKR, adj., uenig : vera s. leve sonlig. -nafn Sonnenavn. -sunr Sonne-
i Uenighed; sundrykkir sin i milli son. -toriek , M., (Sorg over en Sons
indbyrdes uenige. Dd) , Navnet paa det Digt, som Egil
ScNDRYKKT =
Bundrykki. Skallagrimssn digtede i Anledning af
SuNLAUss (og sonl-), adj.., uden en sin Sons Dd; suna-eign det at have
Son el. Snner^ snnels. Snner: svipul verr mi* nu sunaeignin.
SuNGiT, suNGLM (supin. og impf.), -lauss, adj., snnels. -synir, m. pl.^
$ee syng:ja. Sonnes unner, og fl.
StJNNA (-U, uden pi.)., /"., (i Poesie SPA (sp, saup
supum , sopit),
oq Sammenstninger), Sol ; sunnu-da^r V. a. og n., i) v. a. , sbe, drikke ;
Sndag; jfr drotfinsdagr (sunnudags- Ordsprog ckki er klit sopit, f i
:

morginn S'ndag Morgen ; og fl.). ausuna se komit 'Kaalen er ikke sobet,

SuNNAN, adv , fra Syd, Sydfra, son- skjndt den er kommen i Slven., d. e.)
den fra: hann er s. Vinden er sydlig, man skal aldrig triumphere for lidlig.
I.
b) fyri s., som prp. m. acc, 2) V. n., s. nippe til; ogsaa i dag-
sonden for: fyrir s. na. lig Tale om at vre drikfldig.
 ,

SRA SVADI 563

SRA (-u, -ur}, /*., Syre (rumex). ledes; s. er J)r Bynisk det er
sera
SREYGR, adj., suuriet. saaledes, som du
seer; at sv mlta
SuRFUM, 1. pl. impf. ind. af sverfa. efter at have talt saaledes ^ sagt dette;
SRLEiKi (-a, -ar?), og -leikr (-s, vi5 s. biiit, see u. bua. ^) med
-ar?), m., Syrlighed. Hensyn til noget eflerflgende: s. bar
SRNA r-a?)a, -at), v. n. , surne, til, at etc. det hndte sig, atetc; kom

blive syrlig; impers. : n siirnar i nus;- s. nst . . . til Norets, at Jid liaf
Dm_ man bliver suuroiet , Rogen svier kvfti mer at fra kom saaledes n-
i O in ene. ste Gang, at du, (du maa ikke komme
SRR, adj., SHur, syrlig. b) sdr med mindre etc); sv lizt mer ik,
aucu sure Oine. at etc. saaledes forekommer du mig,
SRSKAPR (-ar, uden pl.), ., ube- al etc. y) ^^^ Hensyn til noget,
hagelig Suurhed, B. som blot ligger i Forestillingen, ihvil-
SusTR (-ar, -ir), m., := f ustr. ket Tilflde svi har Eftertryk, og for-
SSVRT (-artar , -artir) , f. 3 Sol- slrkes undertiden ved at stte Pr-
sort. positionen i foran (G), saa, saasandt :
SUT (-ar, -ir), f., Sorg, dyb Bedr- s. njta ek tru minnar saa hjelpe mig
velse , Kummer. min Tro; s. heil, systirsl! saa sandt
STA (-aa, -at), v. ., garve. jeg lever.
Fari r i s. gramendp
STAN og -UN (-ar, uden pl.^, /*., allir saa gid alle etc. h) ok s. el.
det at siita. s. ok og saaledes, og ligeledes., ogsaa.
STAR1 (-a, -ar), tn., Garver; siitara- c) s. at (i Begyndelsen af en Flge-
bii en Garvers Bod. slning) saa at: s. at f)eira jafningyar
STFCLLR nedbiet af Sorg, Kummer, fengisk ekki.
d) r?. sem, a) som
sorgfuld. om: s. sem H. vri dsekr som om han
STLIGR, adj., sorgelig, bedrvelig, ikke var dmt fredlos. /9) sv sem
-li?a, adv. segi som om man sagde, saa at sige.
Sv (s, svo, so), adv., i) saa, y) ^^' ^^ ^' ^^^ hnura verftr at
Forbindelse med Adjectiver og Adver- kunnugt saasnart {da) han faaer Nys
bier (quanlitativ Bet.): s. mikill, s. herom. e) saa^ derpaa, derefter:
lan?r saa stor, saa lang (som den an- felr fru sv norr derpaa reiste de
tydes i det foregaaende, el. nrmere Nord paa.
f) svarende til omtrent
bestemmes i en flgende Stn. begyn- i Dansk: slikt s. noget lignende;
dende med at el. tmm); hvrt reiit cepir hann |)et(a op mest s. er dette
J)r sv hljliga sverin, er ek. se at omtrent hans slrste Skraal; allmjk
yr bta eisi? svinger I Svrdene med s. i en temmelig ho i Grad ;n'kliyit s. noget,
saa lidet Eftertryk, saa liden Kraft temmelig. g) (for det mesfe) over^
el. Ener gie, siden at de ikke et c. fldigt efter enn (heldr enn) ng nkkurr;
^ Ligefrem antydende fremhvende
el. nukkur s. dmi nogle Exempler.
noget (at noget finder Sted i hi Grad, Sva (-S pl. -) , n. ,
., Slibrig-
naar en ligesom forundres over noget; hed (paa lis, solet el. fugtig Jord-
jfr G); hvi farit r sv geyst hvor- bund).
for saadan Hast? hvi er sv kold SvAAL-, see svail-.
hnd J)n hvorfor er den saa kold; og SvADDA, i. S. impf. ind. af sveiSja.
fl. lign. - b) med et flg. scm, saa SvAuLL glat, slibrig, I; jfr sva,
(som i Dansk) i Begyndelsen af sam- svai.
menstillende Bistning : Ol. konungr SvADi C-a, uden pl.) , wi. , 1) =
mundi skjtt sigr iiafa unnit ... ef sva5 : s. var vellinum hestrinn ;

J) hefi ar verit au 5 strskip . .

.
skrinal svaanum. b) i de nu
s. raargr hraustr drengr sera ^eim gngse Sammenstninger svaftaligr for
var (saa mange tappre Mnd som der svaalligr? og svaamenni, om en
vare ombord), s. erfitt sem nii veitti som er raa, ustyrlig,voldsom i sin
rimr hfinffjum ... at sigra Iiann Fremfrd, maa det enten sttes i For-
(saa vanskeligt).
2) hvor Grund- bindelse med foregaaende Betydning
betydningen er qualitativ, a) i Forbin- (Slibrighed =
Farlighed) el. med
delse med Verbum i samme Stning,
et Grundbet. i sveja, streife; efter For-
saaledes (G), a) med Hemyn til no- klaringen af sva5r hos Eg. vid, ud-
get foregaaende: ok s. gru eir og strakt, er vel sva oprindeligsl at op-
saaledes handlede de; hann kva sv fatte som bred, udstrakt Plads, = svi
vera han sagde at det forholdt sig saa- el. svi.

(36*)
564 8TAILFOR SVABA

SvAiLFR, mest i pi. svailfarar SvALiR, f. pi. , en Udbygning el.

en som man kommer slet fra :
Reise, Gang udenpaa et Huus med Tag
fara svailftrura fy rir e-m blive ilde over., men aaben mod den udadvendte
tilredt af en ; jfr hrakfiir , fr Side, Svale ^ et Slags Galleri, (jfr
(farar). Altan).
SvAiLL Qel. svaall?, -Is, -lar), SvALKALDR klig., kold.
m. , =
svailftr: fara svail fyrir SvALL (-S, pi. -oli), n., Oden, For-
e-m. oden; Sviren, Sold, I.
SVAILVERK el. SVAALVERK, ) Helte- SvALL, 1. og 3. s. impf. ind. af
gjerning, hvis Udforelse er forbunden svella.
med Fare. b) Misgjerning., I. SvALLA (-afta , -at) , v. a. og n,,
SvAF, /. og 3, impf. ind. af sofa. /, 1) V. a., m. dat., vde, forode: s.
SvAF (-S, -f}, n., (Benvn, paa) ut fe sinu. 2) v. n., svire, svrme,
et Spyd (del svvende., ^g-)- solde.
i. s. impf. ind, af svefja.
SvAFfiA, SvALLARi (-a -ar) , ., den som,

SvGJ, conj.j og ikke heller, ikke foroder; Svirebroder, I.

saaledes ; s. ... ea hverken . . . SvALLSAMR (-sm, -samt), adj., som
eller. foroder., svirer, svrmer, I.
SvGRT , SVOGRT, sOGURT (eg. n. SvALR (svUl , svalt) , adj. , sval,
p. pr.), som adv., saaledes gjort^ be- kolig., kold.
skaffent: hfu s. de maatie finde SvAM , 1. og 3. s. impf. ind. af
sig heri; eigi man takask s. det vil svima.
ikke faae Fremgang under slige Om- SvAML (s , uden pi.), n., det at
stndigheder. svamla, /.
SvAK og svAKK (-S, Ilden pl.^,, n., SvAMLA (-aa, -at), v. n., pjaske,
(nu ogsaa svaki, m., i svaka-ligr uro- vade i Vand: (eir) svmluu i m-
lig^ voldsom, og svaka-menni en ustyr- unni.
lig, ufredelig Mand) Sli., Larm; jfr SvNA (svona, sona), adv.^ saaledes,
Bukk. paa denne Maade.
SvAKA og svAKKA f-afia, -at), v. n., SVANFJR Svanefjer.
vre urolig^ vkke Tumult, gjore Spec- SvANGR (-S, -ar?), m.
, Tyndhed,
takel, I. Indsvundethed (?, jfr Eg); indsvun-
SvAKSAMR (-Slim, -samt), adj.y uro- del Mave, i Talemaaden: kasta e-u
lig, ustyrlig., uregjerlig, voldsom i sin svanginn (liges.) slaae noget ned i
Fremtrden^ I. sulten Mave., spise., I.
SvALA (-lu, -lur). /"., Svale (hi- SvANGR (svng, svangt), adj., com-
rund o) ; svlu-hreir Svalerede; og fl. par. sven2;ri, superl. svengstr, tynd^
SvALA (-a5a, -at, ogsaa svel, svalda, indsvundet (?) ; sulten.
svalit el. svalt), v. a., m. dat., kle', Svanuvtr hvid som en Svane, svane-
ldske: ser gjore sig kold, kle,
s. hvid.
afhole sig; s. {iyrstum give den tor- ^vANNi (-a, -ar), m. en elegant
,

stige at drikke; ueg.: s. gei Knu kle Kvinde ; en Kvinde i Almindelighed

sin Vrede, Harme.
Impers.: e-m. (poet.).
svalar, a) en bliver kold, han fryser. v^vANR (-P, -ir) , m., Svane (anas
PJ ens Trst ldskes, stilles. cygnus); jfr lpt^ sngr s vana Suane-
SvALABRUNNR ldskende Kildevld, sang.
vederkvgende Kilde, B. Svar (^-s, pi. -or), n.. Svar : halda
SvALADBYKKR Ldskedriky Svaledrik, uppi svrum svare; svara- mar yln-
Ldske, I. svarsmand, den som tilsvarer paa ens
SvALAN og svLUN (~2iT, udcn pl.)^ Vegne.
f., det at svala, /. SvARA (-aa, -at), v. a., svare etc,
SvALBRjsTAR, adj., o) eg. ^ med i) med en selvstndig el. indirecte
koldt, koligt Bryst. 6) ueg;.^ barsk, Stning som Object: {)eir svruu :

ublid. aldri lifum ver etc. de svarede : vi

SvLEiis, adv., saaledes.) paa den have aldrig etc.; eir svruftu, at eir
Maade. myndi hvergi faraj underliden maa
S VALG, i. og 3. impf. ind. af svelgja. Hovedord og Udsagnsord soges i den
Svali C-a, uden pi.), m., Kling, foregaaende Stning: hvert tlar
Kolighed., I. 2) ueg. Kulde., Haard- han? Hann svarar: ut Nes (hvor
hed, Had, ek tla tnkes til). 2) m. dat,, a)
 STARaBRIR SVARTBLBSTTB 565

med den el. del i dat., som man sva- svrfuftask skin ntanbors gik over
rer., giver Svar, a) s. e-m svare en; Bord; hur svarfask aptr slaaes i (ufor-
s. e-m stutt give en et kort Svar.
varendes); hfuftinsvarfask af hnum
s. e-u svare paa., besvare: s. mli ofan glfit han havde kostet Klderne
fi)
give Tilsvar i en Sag. b) med det afsig.
2) som v. dep. ., gjore Uro-
i dat., som svares, bliver svart : s. lighed, rve og plyndre: ok cssu meli,
enga svare intet; s. gu, illu um e-t; er H. svarPa^isk ar um Gautland.
J)r mun ek v svara um eta, er VARFABR f-ar, uden pL), m., Larm,
efc.
c) vre af lige Betydning el. el. en som gjr Larm (?9. b) om
Vrdi: 'at svarar eyri silfrs. et Antal af halvfjerdssindstyve Per-
SvARABRiR og svarbrir edsvoren soner.
Broder^ Fostbroder. SvARFLA r-aa, -at), v. a., m. dal.,
SvARDA, i. s. impf. ind. af sverja. = svarfa. /.
SvARDAGi (-a, -ar), m. , Ed; jfr SvARFLAUSS, odj., fri for Urolig-
sri, eir binda e-t svaidg:am love,
: hed, Ufred : svarflaust sumar Sommer,
forpligte sig til noget med Ed. naar der ikke forefalde nogen Urolig-
SvABFAbTR med/'asGronsrcBr.* s var- heder ; svarilaust, n. sg., adv., uden
fast land. Strid.
SvARLAUSS, adj.^ tiden Grs, Gron- SvARFSAMR (-soiu, -samt), adj.^ ufre-
svr. delig, stridbar.
SvARLEysA (-U -ur) , f.. Jordbund , SvARiT, supin. af sverja.
uden Grs el. Grnsvr, B. SvRKA (for svarrka?, -aa, -at).
SvARLYKKJA Stroppe, Hanke af L- V. larme, stoie: lrinn svrkai
n. ,
der (Hvalrosskind).
SvARREii Seleti el. Reb til Skibs-
jafnan i hersyslunni.
b) trttes: s.
um e-t.
brug af Lder el. Hvalrosskind. SvARKR (-8, -ar), m., en Kvinde,
SvARRBiP Lderreb, Lderrem, Toug heftig i Sind og stolende i sin Frd.
af Hvalrosskind. SvARLADSS, adj., som ikke faaer no-
SvARSviPA Fidsk af Lder el. Hval- get Svar.
rosskind, SvARRA (-aa, -at), r n. , suuse,
SvARF, i. og 3. s. impf. ind. af bruse (Eg.).
sverfa. SvARRi (-a, -ar), m., om en stor-
SvARF (-S, -or), n., 1) det at sverfa
modig (storraadig) Kvinde, herskesyg,
(Filen). b) Fiilspaaner. 2) ueg.^ myndig Kvinde; jfr svarkr.
a) Larm, Stoi. ^) heftig, hidsig
SvARSToTTR som giver korte Svar (som
Kamp: essu svarfi t dette Angreb.
i

y) voldsom Frd, Voldsfrd., Ufred., en der er vred).

SvARTA (-aa, -at), v, a., gjore
Urolighed: J)at er vikinga httr at
sort, farve sort.
afla ^r me5 rnum ok svrfum med
Ran og Voldsfrd. 6) Skade^ Tab : SvARTAHR Uveir, Sneefog saa tykt
at eim ... f)tti i oriiit nokkurt svarf
at man ikke kan see.
at de tyktes at de havde lidt temmelig
SvABTAKAMPi f-a, uden pi.), m., en
stor Skade, ikke lidet Afbrk. c) som har sort Skg (cogn.).
Knibe, betrykte Omstndigheder., Fare: SvaRtakollr en som har (morkt Ho-
sitt r tekr hverr, er i svrfin ferr ved) sort Haar (cngn.).
naar Faren nrmer sig. Svartlfr Sortalf.
SvARFA (-afta, -at), v. a. og n., A) SvARTASKLD den sorte Digter (cogn.).
a.y i) V. a., m. dat., a) eg., bringe SvARTAsviPR (eg. morkt Udseende),
f.
af Lave, i Uorden: s. tafli kaste Skak- stor Bedrvelse, Sorg.
brikkerne omkuld. Impers. : e-u SvARTBAKR (-S, -ar), 1., (eg. en som
svarfar noget stryges, rodes, kastes har sort Bag), en So fugl (larus ma-
voldsomt i Uorden. 6) neg.., ode, rinus).
forode, bortodsle. 2) v. n., bestryge.^ SvARTBLDTTR (om Faar) sortblis-
streife: ok svarfafti (p : stafnljrinn) set, I.
upp eptir siftunni den gled op efter Si- SvARTBLEYGR som har morkeblaa
den (paa den Mand , som en anden ine.
sogte at trkke bort med den). B) SvARTBLR sorteblaa, morkeblaa; jfr
svarfAsk, f. p., 1) pass., bringes af blsvarlr.
Lave, i Uorden, el. desL; taflit svarf- SvARTBLEsTTR (om en Hest) sorl-
alsk Skakbrikkerne faldt omkuld; blisset; jfr brnblesttr.
566 SYARTBRNN STBFJvORN
SvARTBRNN, adj. , som har mrhe b) Blund: er menn hfu einu
ienbryn. svefn sofit (een , d. e. den forste
SvARTBBNDTTB, odj.^ soHsrihet, I. Blund).
SvARTDBFNTTR sortspttet I. y
SvEFNBRiGEi, u. pi., uroUg Sovn, for-
styrret Sovn, I.
SvARTEYGR o -EYGR som harmrke,
SvEFNBR Sovekammer , Sovevrelse.
sorte ine.
SvEFNFARAR cL -FAR IR Dr'mme / Sovn.
SvABTFLEKKTTR sorlbroget (mest om
SvEFNFTT, n. adj., impers.: e-m er
Faar), 1. s. en sover lidet, kan ikke sove, lider
SvARTFLiKRTTR sortspraglef.
af Svnlshed.
SvARTFUGL sort Fugl,' et Slags So- SvEFNHELLiR Fjldstue som Sovekam-
fugl. mer.
SVARTFYGLI (-S udejl pl.")^ ., Coll.
SvEFNHERBERGi Sovcvccrelse.
til foreg. O. SVEFNHS, d. S.
SvARTCRR sortegraa. SvEFNHOFGi (-a, -ar?), m.. Slummer ;
SvARTHRYGGjAB, adj., med sort Ryg, (nu) let og kort Sovn.
sortdraget. SvEFNiiOFiGR og -HFUGR, ttdj., isr
SvRTjARPB mrkebruun. i det upersonlige Udtryk : e-m er svefn-
SvARTKLDDR sortklwdt ,
kldt i Iifi^'t en er svnig, overvldet af Sov -

Sort. nighed.
SvABTLEiTB, adj., af et mrkladent Ud- SvEFNHLL Sovehal.
seende, sortagtig, sortladen. SvEFNi (-is , uden pi.), n. , Soven,
SvABTMUNKR Sortcbrodcr , Domini- Liggen hos, Samleie: biftja konu svefnis
kanermunk. opfordre en Kvinde dertil; brjta konu
SvABTNTTi (-iS, vdcn pi), n., den tilsvefnls voldtage.
morkeste Deel af Natten, I; jfr lg- SvEFMGR
o^f -UGR, adfjt., sovtiig ; svn-

ntti. agtig, dorsk.

(sviirt, svart), adj., sort:
SvARTR SvEFNiNis'i (-is, pi. d. s.), n.. Sove-
s.hestr; s. hr sorthaaret; svrt vrelse.
ausu sorte ine; ogsaa i ueg. Ud- SvEFNKLEFi Sovekammer.
tryk.
SvEFNLAUSS, adj., svnls, I.

SvABTBNDOTTB sortstrtoet. SvEFNLEYsi (-IS, uden pi.), n., Sovn-

SvABTSKYGGR poleret glindsende[sort : lshed.
svartskyffg ver sortglindsende Svrd. SVEFNLOPT Soveloft.
SvEFNLTi, n. pi., hader, isr Uro i
S\ARTSKyLDTT^(om Hornkvge sort-
Sovne, I.
skjoldet, I. Drmme-
SvEFNRAR Drmmevrk ^
Svsi.iGR, adj., blid, behagelig^ som
phantasier.
vkker Behag: er ^at kallat svsligt, SvEFNBOF, n. pi., eg. Sovnens Op-
er blitt er.
hor, df ieblikket (og den dermed fl-
Svss, adj., blid^ behagelig, kjr-
gende halvsovende Tilstand)^ naar man
kommen. vkkes af Sovne: i svefnrofunum, /.
SvT for sv at, see under sv. SvEFNSAMR (-som, -Samt), adj., hen-
SvEjA (-U, -ur), f., en meget stor, given til Sovn, sovnagtig. Impers. :
bred Kniv. e-m verr cigi svefniamt en kan ikke
Csve5, svadda, svatt), v. a.,
SvEJA
sove, faaer liden Sovn.
flnge; ogsaa som v. w., gaae fln- SvEFNSKLi Sovevrelse.
gende (om fJuggevaaben) : sverit svaddi SvEFNSKEMMAiSoretxEreise/j/rskemma.
ofan i knsbtina. SvEFNSTOFA (-stufa) Sovevrelsc.
SvEFjA fsvef, svafa, 6vaft), v. a., SvEFNSTDND Stund, man sover, blun-
eg. sovndysse (jfr svstfsC), men bruges der.
kun i uegentlig Betydning , dmpe, SvEFNSTYGGR som gjeme vaagner,
stille, formilde; undertrykke: s. e-n vkkes ved den mindste Stoi.
formilde en; s. utrii e-s standse, un- SvEFKTMi , Sovefid Sengetid: nu ,

dertrykke ens Utroskab, afholde en fra er at kom svefntima da det var paa
Utroskab. Tiden at gaae til Sengs.
SvEFN (-S -ar}, m., Sovn: i svefni
, SvEFNUGR, see svefnigr.
i Sovne; i fasta Kvefni dyb Sovn ; SvEFNVANi, adj., svnls, som ikke
leggjask til svefns lgge sig til at kan sove.
sove; festa svefninn sove rigtig ind. SvefnjjORn Sovetorn el. Sovetjrn,
 SVEFnrCNGINN STEIPA 567

vistnok et Slags Soreurt (Tjorn? el. der foregik mange Spectakler, Sviir og
tjrnlignende Hexemiddel?) , som, el. Svrm.
naar den blev stukken ind i Oret, troe- SvEiMA (-aa, -at) , v. n., bevges
des at bevirke en dyb Sovn el. Bed- uordentlig hid og did ligesom med flag-
velse: stinga e-m s. rende Bevgelse , svve hid og did;
SvEFNRONGiNN betynget af Sovn, vanke omkring ; bevge sig i en Svrm ^
Svnighed, I. svrme: er mer grunr, at hann muni
SvEFDNGi Sovnighed , Dorskhed af hr einliversfa^ar s.; J)eir sveimuu
Sovnighed. nm binn; sveimuu nienn um i
SvEi, interj.j fy: s. ^er (I) pak dig. hiisin; fylgjnr vina vrra s. hr nu
SvEi , 1. og 3. impf. ind. af sva. i nand.
I>ii sveimar eijri litium ntr
SvEiF (-ar, -ar), f., Haandfang paa svrmer ikke ude om Natlen, gaaer
noget til at dreie det (ii7 Siderne el. ikke paa Naltesviir.
rundt).) Svingel; jfr styrissveif. SvEiMANo^f -CN (-ar, uden pi.),
f.,
det at sveiraa.
SvEiF , 1. og 3. s. impf. ind. af
svifa.
SvEiMR ^-s, uden pi.), m., =:sveim;
s s. grisk um allar herbdftiraf Jiessu,
SvEiFA -aO ,
glide : ltr
'(-Sibsi
konungr
, V.
s.
n.
hendina
, svve.,
hjr
at vel hveir svifr at sinni eigu. 6)
see i orasveimr.
stlnum.
SvEiNBARiN Drengebarn.
SvEiFiNG (-ar, -ar), f.. Bevgelse;
sveifingar-rum, = sveifriiin.
SvEiNDMR (-S, uden pi.)., m.,(d.Svend-
dom) Mandens Ungdomsaar,
SvEiFLA. (-U
, f., a) det at
, -ur) SvEiNN (-S, na, -ar), m., Svend, a)
sveifla; ueg. i Talemaaden : hafa engar Dreng, =
sveinpiltrj sveinbarn. =
sveiflur e-u sige noget uden Omsvob, b) (ung) Mand: vaki sveinar i seti.
i Korthed.
b) spec, i Bryden, det c) Tjener =
|)jnustusveinn jfr
at svinge sin Modstander rundt, i den kertisveinn, matsveinn , sendisveinn,
Hensigt at kaste ham., I. sksveinn; sveins-Iigr, adj., som lig-
Sveifla (-aa, -at), v. a., m. dat., ner en Dreng; sveina-leikr Drengeleg:
svinge: s. sveri svinge Svrdet; s. ganga eir ar til, er sveinaleikrinn
xi til e-sj s. e-m (/) dreie, svinge en var hvor Drengene legede.
rundt (isr i Bryden). SvEiNPiLTR Svend , Dreng (juve-
SvEiFRM Plads til at bevge^ vende nis).
(spec. et Skib). SvEiNSTALLi (-a, -ar), m., (klodset og
SvEiGiNG (-ar, -ar), del at sveigja, /. lille) Dreng eller Tjener Knos. ,

SvEiGJA (-i, -a, -t), V. a., i) eg.., iSvEiPA (-U, -ur), et Kldnings-
f.,
sveie, boie.
2) ueg., a) abs. (el. stykke horende tilFruenlimmerdra gten,
som V. n.) s. til e-s vende sig henimod^ efterEg. om et Slags Forklde (lige-
fie sig efter.
b) s. e-t e-n (eg. som endnu paa sine Steder i Island,
give noget Retningen henimod en, d. isr et mindre, til en lille Pige, el.
e.) overfore Folgerne af noget paa en et uanseeligt)muligen ogsaa om et
(isr Folgerne af ens Opforsel paa Hovedsvob
,

af ringere Slags)
(et ^ =
ham selv, d. e. gjengjelde ham). c) sveipr; Katia (en Troldkvinde) skir
paadutte: s. e-t at e-m paadutte en i sveipu sina, ok veifi upp yfir
noget, give Skylden for. hfu srj gri J) myrkr mikit.
SvEiGiR (-is , uden pi.)., m. , den Katla skok enn sveipu sina.
som sveier^ boier; jfr bogsveigir. SvEiPA (-at'^a, -at og i, ta, -t, og
SvEiGjANLiGB, adj. , sotn kan boies, uregelni. sveip, sveip, p. pr. sveipinn),
:

boielig, I. V. a., 1) svobe etc, a) med det i acc,

SvEiGR (-ar , -ar), m., i) boieligt som indhylles: s. sik i skikkju sinni
Tr, Vidie; Baand (paa Kar etc.) af svobe sig ind i sin Kappe. Sigurr
saadant Tr', jfr svigi. 2) om et sveipr hana i ripti indsvbte i Linned.
Slags Fruentimmer Hovedtoi , rime- b) m. det i dat., som svobes (eic.)
ligviis beslaaende af en linnet Dug, om noget: (hann) sveipai^i at hendinni
som vikledes rundt omkring Hovedet. diiki svobte en Dug om Haanden; s. at
SvEiK, og
s,impf.ind.aff>\ikja,.
1. 3. ser kpunni svobe Kappen om sig, ind-
SvEiM uden
pi.), ., uordentlig
(-S, hylle sig i den ; engan hlut bar hann,
Bevgelse hid og did; Svrm, Svr- ncma hru , er hann svcipti um
men^ Commerce: i cyjunum vrs. mikit herar ser han havde intet paa uden
568 8TEIPB StERFETlLL
de graa Haar (LokJcer), hvormed han samme sveit a og (nu) b : me Knum
indhyllede sine Skuldre. 2) svinge^ sveitungum med sine Kammerater.
m. dat.: s. sveri. SvelgjA (svelg, svalg bulgnm,
SvEiPR (-S, -ar), m., a) Svb. /?) slgit; ogsaa -i , -a, -Q , v. a.,
et Slags Fruentimmer Hoved/i; jfr m. acc. og dat.., svlge, nedsvlge.,
Bveipa. 6) den Egenskab ved Haa- sluge, nedsluge; synke, a) m. acc:
ret at det krvser, krolier sig paa en eir sulgu fast drykkinn drak tt.
Deel af Hovedet : s. i cx\x\\kr oliet Haar b) m. dat. : s. e-u nir sytike no-
i Panden^ el. Hvirvel i Haaret i Pan- get. 2) svelgjask, f. p., pass., im-
den^ ifolge Ordefs nuvrende Betyd- pers., e-m svelgisk en faaer noget i
ning; s. i hvirilinum Hvirvel i Issen. Vrangstruben, I.
2) hurtig Otnbining, hurtig Bev- SvELGR (-jar O -s, -ir), m.. Svlg,
gelse; df pludseligt Tilflde ^ Fare', = r8t (i Havet).*
Ordspr.: opt verr s. i svefni i Svne SvELL (-S, pi. d. s.), n. ,
(eg. op-
oplever man ofte de strste (mest uven- svulmet) lis.
tede) Forskrkkelser. SvELLA (svell, svall
sullum, &0II-
SvEiPR, adj. , krollet : sveipt hr. it), hovne , ophovne , svulme :
SvEiT (-ar, -\v), f., a) Flok, Hob sollit sr opsvulmet Saar. Sollin
Mennesker , spec. som have en Bestem- skip Skibe, som ved at have vret
melse el. Formaal, Parti: hafa me lnge i Soen ere blevne gjennem-

,

ser mikla s. manna et stort Folge; trngte^ tunge af Vand. Veg. i Ud-
fara i s. meft e-m slutte sig til ens trykket: e-m svellr e-t noget rgrer
Selskab el. Folge.
^) en Afdeling en overmaade, liget, e-m svellr (m-
Krigsfolk.
y) et Antal af sex Per- pers.) i munni, eg. det svulmer i ens
soner.
b) Bygd, Landdistrict., Land, Mund-, d. e. han overdriver i sin Be-
Opland Qforsaavidt det er bebygget^ : retning.
fara upp i s.
c) senere og nu Com~ Svellr, adj., ophovnet.
mune, District , spec. med Hensyn til Svelta (-u, uden pi.), Hun-
Fattig forsorgeisen : = hreppr vera kom-
ger^ B.
f., Sult^

inn s. vre et Fattiglem; sveitar-bt

Svelta (svelt, svalt sultum, solt-
hvad der er til Baade for et Selskab el,
it), v. n., sulte, lide Sult. Soltinn,
et District. -drttr det
-drykkja
at samle sig
p. pr., som adj., sulten^ L b) dod,
i Partier, (jfr Partiaand). drbte E.
Drikkelag iPartier, flokkeviis. -gcngi Svelta (-i, -a, -t) , v. n. , sulte,
det at hjelpe
hans Folge; det at
en ved at begive sig i
tage ens Parti.
lade en lide Sult^ udhungre. b)
drbe, E.
-hfingi An forer for en Afdeling
Krigsfolk; Folkehovding. -mar, a) Svelti (-is, pi. d. s.), n. , Sted,
Kammerat, = sveitnnni. b)Be- hvor Kreaturer ikke kunne faae Foder^
boer af et Landdistrict. -rkr som
hor jages fra et Landdistrict ; svcita- Svelti K vi Indhegning hvor Kreaturer,
skipan Ordning af Krigsfolk i Afde- som optages paa Marken^ lukkes inde
linger. uden Foder indtil Eiermanden afhenter
SVEITA(-i, -ta, -tf), V. fl., i) ff dem.
., gjore svedt. b) udsvede. 2) SvENGD far, uden pl.)^ f., det at
sveitask, f.p-, refl., eg. gjore sig svedt ; svinde indj blive tyndere, blive mager;
deraf anstrenge sig af alle Krfter, Sult.
svede (^for el. over noget) : svcitask vi S VENGJASK (-i sk, -disk, -zk), V. pass..,
e-t 5 sveitask fyrir e-u, /. svinde ind., blive smallere^ magrere.
SvEiTBi Staldbroder, Kammerat (=i b) blive sulten^ I.
sveitungi). SvER (-S, pi. d. s.), n.. Svrd:
SvEiTi Qa,, uden pl.)^ m., a) Sved: brega sveri ; slftia sverft; reia s. ;
fa svelta komme i Sved; jfr sviti. svers - brot Stykker , Stumper af et
6} Blod (mest i Poesie); sveita-borur Svrd. -egg Svrdseg. -heiti (poe-
Porer. diikr Svededug.

tisk) Benvnelse paa et Svrd, -hjalt
SvEiTiGR, adj.^ =r- svcittr. i) blodig. Hjalte. -hgg, a Hug af el. med et

SvEiTTR (eg. pr. sveita, men Svrd. b) Svrdkamp, -oddr Svrdod.
p. nf
bruges som) adj., svedt. SvERBERARi (-a, -ar), m., Svrd-
SvEiTUNGi og SVTUNGI (-8, -ar), og drager.
-UNGR (-6, -ar), m,. en som horer til Sverdfetill Svrdrem.


SVERFISKR STIG 569

SvKRFiSKR SttBTdfisk (xiphias gla- Kul.

2) V. svide^ svie, smerte:
n.,
dius; pris lis. Eg,'). sr s. smerte.
6) impers. og ueg. :
SvEBSKLPR (-S, -af), iw., Svrd- e-m svr e-t noget smerter en.
^^^ i jf^ slftrir. iSviDDA, adj., (om Kreaturer), plud-
SvERSKEPTi Svrdfste. selig dd (som om det var lynsla-
SvERSKR Dupsko patt Enden af en gel?).
Svrdskede, Svieldr//c?, hvorved man svider (f.
SvERSKREi (som det synes) Svrd Ex. Hoveder og Been af Kreaturer).
og andre Vaaben med Tilbehor , snm SviDi C-a , uden pi.) , m. Svie, ,

en reiser med som Handelsvare (skrei Smerte; svioa-lauss, adj. , uden Svie
saal. her maashee udtrykker den ud- el. Smerte.
bredte, udstillede Mngde; see d. O.). SviNGR (-S, -ar), m., Gnier, I.
Jfr svrskrci. SviKALDR bidende kold, E.
SvKRSKRifii (-a, -ar), t., Qsom det
SviBNA (-a , -r) , V. n. , svides,
synes) en som reiser med , falby-
blive sveden.
der Svrd og andre Vaaben; Svrd-
SviNiNGR (-S, -ar), m., noget der
feier (?),
svides, steges (?), (jfr B).
SvERETAKA, at modtage et
g. del
SviF (-S, pi. d. s.), n., pludselig
Svrd af en som Tegn paa Under- Bevgelse: pvi svifi med det samme;
i
kastelse; det at svrge en Troskab.
i J)eim smu svifunum.
SvERDTAKARi (-3, -ar), t., en som
modtager et Svrd af en som Tegn paa SvFA fsvf, sveif
svifum, svif-
Underkastelse; en som svrger en Tro- it),V. n. og a., A) eg., svve, be-

skab. vges hid og did, a)v.n., skipit svifr

JSvERFA (sverf, svarf surfum, sorf- um akkeri sveier op for sit Anker;
it), v. a. og n. , i) v. a. , a) eg., skip svifr upp grunn driver paa
file; Talemaade: la sverfa til stls; Grund; skipit sveif at landi drev paa

jfr stal.
b) ueg. , trykke, besvre. Land. b) v. a. impers.: sveif mjk
2) V. n., ueg., aj s. at e-ra bede storski punuin de store Skibe dreve et
en indtrngende om nnget. b) im- langt Stykke Vei for Sirommen ; eim
pers.: cgar at sverfv naar det kniber. sveif at landi de dreve ind til Landet.
S VER JA (s ver, sr og svara, svarit"), 2) om Personer, gaae, vanke^ drive,
V. a. og n., i) v, a., m. acc. og gen.^ el. desl., a) s. til stofu begive sig ind
a) s. ei svrge, aflgge Ed. b) i Stuen.
b) s. at e-u gaae for at
bekrfte, forsikkre ved Ed el. ved at hente, skaffe., bringe noget til Veie : s.
paakalde Gud til Vidne om Sandheden at hcstum gaae og hente Heste. 3)
af det man siger, lover etc. : skaltu s. om Huggevaaben^ streife, gaae flngende:
essj ek sver vi Palladcm ... at ek hann hj til hans ... ok sveif ofan
skal eigi Ijiiga.
2} v. n., a) s.
bringuna.
B) ueg., i) pers. : di-jkkr
fy lir svrge sig noget fra: s. fy rir svifr gaaer til Hovedet, beruser.
barn. b) om Forsikkring ved Ed: 2) impers., a) som v. n.: |)at svifr at
J)eir s. umb, at etta se satt. c) e-m el. yfir e-n en faaer pludselig

om (de misbrugte Bekrftelser ved) J^d Ondt. b) som v. a. (impers.), m. dat. :
i Talen ^ bande: s. ok sart vi leggja. hinu sveif hnum lengstum i hug, ef
SvERTA (-i, -a, -t), a., farve dermed vare hans Tanker isr syssel-
sort., svrte.
V.
satte , om etc.
//) f. p., svifask,
S vi AR, m. Beboerne af Sverrige,
pi.. dep. a., m. gen., vige tilbage fra, skyej
Svid, n., =
svi, /. s. engis Ils ikke
i undsee sig for at
gjore alt det Ondt, man kan.
Svid, n. pL, svedne Hoveder og B een
af Faar. SvFR, adj., eg. bevgelig, som giver
SviBA (-U, -ur), f.^ i) Svedning. efter,som undseer sig for, afholder sig
2) (maaskee oprindelig om et Slags til- fra; jfr lisvifr, lisvitiun.
svedet Stykke Tr i Form af et Stik- Svig (-s, pi. d. s.), n., Krumning,
vaaben) et Slags Spyd; sviu-eldr = Bining: fara s. vi gaae forbi el.
svieldr. -flskvi ubrndt Materie, i Veien for ved en Omvei; fara i s.
Aske. -leikr Svedningsleg (?) ; jfr vi, d. s. ; ueg. Talem. : vinna s.
svipuleikr. -skapt Skaftet paa en e-m faae Bugt med, faae Magt med,
Bvia 2. tvinge; freista svigs e-ra soge at
SvA (sv, fivei sviam, sviit), faae Bugt med, soge at tvinge. b)
V. a. og n., 1)lv. a., svide: s. kol svide Leilighed (it/ noget =3 svigrum): ef


570 SVI 01 SVIPA

e'r fengi nokkurt s. dersom der SviMRA (-aa, -at), v. n. , svimle ;

fremhd sig nogen Leilighed. ogsaa som v. a. impers. , = svima
SviGi (-a, -ar), m., a) tynd, hoie- C-ai).
li'g Kvist, Vaandf Vidie, h) Vidie- SvN (-H, pi. d. s.), n., Sviin ; Ord-
haand (til Kar)^ I. sprog: grisir gjalda, en gnmiil s. valda
SviGNA (-a-^a, -at) , v. n. , boies, ofte gjelder Griis det gammel So har
krummes^ sveie, I. gjort; svins-belgr det uopskaarne Skind
SviGRMLi, n. pl.^ fornrmelige Gid, af et Sviin. -bl Svineblod. -bol
Udfryh, B. Svinesti, -hn'n, n.. Grynten, -rani
Svigrum, eg. Plads
at vende^ boie til Svinetryne ; svinabli Svinesti ; jfr
sig ; neg., Leilighed (til noget), I. svinsti. -geyrasla Vogtning af Sviin.
SviK, n. pL, a) Svig, Bedrag, Be- -hirftir Svinehyrde. -hus Svinesti,
drageri: bda yfir svikum pnse paa Svinestald, Svinehuus.
Svig; Ordspr.: upp koma s. um sir SvNBEYGJA, V. tt., krumme, boie ned
(al Svig opdages tilsidst). 6) spec, i Snavset.

om Gift: gefa e-m s. give en Gift; SvNDRUKKiNN ganske drukken.

svika-fullr fuld af Svig. -lauss, adj., SvNFYLKiNG Svinefylking.
uden Svig. -ligr, ad}., svigagtig^ be~ SvNFYLKJA, V. ., opstille i Svinc-
dragersk; jfr sviksamli^r. fylking: s. lii sinu.
SviKALL og -ULLj adj., svigfuld, be- SvNHVALR et Slags Hval.
drag er sk. SvNHFi en hvis Hoved ligner et
SviKARi (-a, -ar), m.. Bedrager. Svinehoved (? , cogn.).
SviKDMR (^-Sj uden pL^, wi., Svig, SviNNA (-U, uden pi.), f., Klogskab,
Bedrag. Forstand: kunna ser meiri svinnu vre
SvKJA (svk, sveik svikum, svik- klogere end som saa,
it), V. a. , } svige, bedrage. b') S^viMVLiGR, adj., som vidner om Klog-
forfalske. skab, Forsland. -liga, adv.
SviKLiGR, adj,, svigagtig.) svigfuld, SviNNR (s, uden pi.'), m., =
svinna :
bedragersh. -liga, adv. sniia svinn ri snu (eg. vende sin
SviKR, n. ;?/., svigagtige Planer, Opforsel, sin Leveviis til Fornuften)
svig fulde Anslag: sitja svikrum
forbedre sig.
v e-n pnse paa Svig imod en. SviNNR (ogsaa svir) , adj. , klog,
SVIKRI (-is , pi. d. s.) , n., = forstandig.
svikr; svikra-sk Sag., som an- SviNSKiNN den aftagne og beredte
gaaer Anklage for svigfulde Anslag, Hud af et Sviin, Svineskind.
Forrderi. SvNST Svinesti, Svinestald.
SviKSAMLiGR, adj., svigagtig ^ bedra~ SviNTA, ogsaa svunta (-u, -ur), f.,
gersk. -liga, adv. Forklde, J.
SviKSAMR (-som, -samt), adj., svig- SviPA (-U, -ur), f., oprindel. maa-
fuld. skee hurtig Bevgelse, =
svipr; jfr
SviKSEMD (-ar, og -semi (in-
-ir), svipuleikrj df i) en Pidsk. 2) i
decl.), f., det at vre sviksamr. Svig- Edda Navn paa en poetisk Figur (o :
agtighed. Sammenstilling af flere Epitheter, der
SviKULL, see svikal!. gaae paa samme Person el. Gjenstand ;

SviL, n. pi., Melken i Fiske (isr i en s. heitir at, ef ileiri sannkenn-

Torsk), L ingar heyra einum hlut) ; svipu-hijgg
SviLi (-a, -ar), m.. Slgtning; en Slag med el. af en Pidsk.
som er gift med ens Kones Sster. SviPA (-aa, -at), v. a. og n., A)
SviM (s- uden pi.), n., svimi. = f. a., i) V. a., m. dat., a) s. e-u gjore
SviMA , sviMMA (svim , 6vam el. noget i en Hast el. Haandevending,
svamm svmum o^f summum, svumit) i) s. e-ra slaae, pidske en. 2) v.
og SYMJA (sumda?, sumit?), v. ., 11., bevges hurtig ; skynde sig, ile,
svmme. Ueg. s. fuUslu (svomme
i haste , gaae , ride , roe skyndsomt :
i Overflod og Lykke) dandse paa (eir) ltu sii^an fra landi ok svipuu
Roser. yfir na. 6) blinke (?) : sveri, at
SviMA (-aa , -at),
impers., v. a. er jafnan svipar (svinges?) allan veg
e-n sviraar en bliver svimmel, svimler. nie eldbitriim eggjum.
cj svipandl
Svimi (-a , uden pi.) , m. , Svime, logi flagrende, spillende Lue. B)
Svimmel, Svimmelhed. svipask, f. p., i) refl., svipask at e-u
 8TIPADR STRI 571

sge skyndsomt efternoget. 2^) pass., ykkarri jeg foler stort Savn ved eders
itnpers.: e-m svipask en bliver vred. Bortreise.
SviPABB, ndj.^ som har det el. det SviPSjN det at see noget flygtig^
Udseende: s. illa.
b) s. c-m , e-u lselig; flygtigt Syn.
lig, som har Lighed med. Svipstund ieblik: einni svipstandu
SviPALL og -13LL, adj., bevgelig., usta- i et ieblik.
dig, flygtig: afla fjr ok frgftar ok SviPT, see i karls vipt, kvennsvipt.
svipulla smdaj svipul verr mer nu SviPT (-ar, -ir), f.. Savn, Tab : e-m
sonacignin hurtig skal jeg miste mine er s. at e-u (c-m) en foler Savn ved
Sonner (el. kortvarig skal nu blive min at miste, skilles fra noget (en); jfr
Glde of mine Sonner). sviptir og svipr d.
SviPAN og -UN C-ar, udeti pl.)^ /"., SviPTA (-U, uden pi.), f., svipt, =
a) hurtig Bevgelse; Svingning. b) sviptir j jfr svipr d.
Skynding, Hast.
c) Moment^ ie~ SviPTA (-i, -a, -t), V. rt., A) f. a.,
kast: i einni s. i et Ruf. d) An- 1) m. dat.^ a) bringe noget med en
greb, Kamp: hr s. hidsig Fgt- hurtig Bevgelse bort fra sit Sted el.
ning. ud af sin Stilling ; rykke; snappe; s.
SviPGR som seer godt ud. seglum tage Seilene ind (ogsaa brugt
SviPiLKiNNABR, ttdj.f med runde Kin- absol. i samme Betydning); s. e-u
der (?) (anden Lsem. har sival-
,
undir hnd ser putte noget med en
kinnaftr). hurtig Bevgelse under Armen; s. e-u
SviPiLLR skummel af Udseende. af e-ra tage noget fra en med et Ryk;
SviPHNTiGGiNN som scer bedrovet ud, s. e-m undir sik faae en under sig
SviPLiGR, adj.^ pludselig, brat. (ved et Ryk el. kraftigt Tag). b)
SviPLKR noget lignende af Udseende. B. c-u sundr slide noget med et Ryk
SviPUTR = svipillr. itu, I.
2) m. acc. : s. e-n e-u be-
SviPLNDR ustadig, ubestandig^ v- rve en noget.
B) sviptask, f, p.,
gelsindet. recipr.: sviptask um c-t frkkes om
SviPxMiKiLL hvis Udseende vidner om noget; sviptask brydes.
noget stort, tyder paa at der boer noget SviPTiKiSTA en mindre Kiste (til at
mere end almindeligt i Personen : {etta bre, flytte noget i). Reisekuffert (?).
er s. piltr. Svipting (-ar, -ar), f., det ai svipta
SviPR (-S, a) kort Bev-
-ir), m., (Ryk, Snappen; Berven). 2) det at
gelse. Tilsyneladelse ; ie-
b) kort sviptask (Bryden, Brydekamp) : uru
blik^ Moment: i svip i et ieblik. me okkr sviptingar miklar vi havde
c) Udseende, a) forsaavidt deri det en svr Brydekamp med hinanden.
Indre afspeiler sig: svipinn Ud- 3) =. sviptingr (rna J)rr ea svipt-
seende; jfr hfingssvipr. ^) med ingar).
Hensyn lil at en viser Vrede i sin Sviptingr og sviptdngr (-s, -ar),
Fremtrden: {)at er raikill s. Iinum. m., (maaskee oprindel. ?) Baand til
y) forsaavidt Lighed med noget vi- at rebe Seilene med; deraf i Alminde-
ser sig: at er s. me eim de ligne lighed Baand , Traad , Seglgarn el.
hinanden noget ^ I.
c) en dd Mands lign. til Brug ombord i et Skib til
Skikkelse, Gjenfrd: daura manna hvadsomhelst ; jfr svipting.
svipir; ek s svipinn hans. c?) og- Sviptir (-is, uden pi.), m. , Taft,
saa om en Skikkelse af noget, som man Savn; llum {)tti mikill s., er hann
seer ulydelig og flygtig: {>ttusk sj fr i brott alle tyktes det en stor Skade,
svip mannsins nir vi na (hvor Ta- at han tog bort.
len er om en flygtende Person, som SnPTHNGR, see sviptingr.
ligesom dukkede op et ieblik). Her- SviPULEiKR Leg med hurtige Bev-
hen synes at hore: ttisk K. sj gelser {?); jfr svipa (/*. og v. n.) ;
svipinn til konung:s at han saae Kon- hertil anden Lsem. sviuleikr (seeu.
gens Skikkelse, idet han vendte Blikket svia), som bedre synes at passe til
i den Retning (hellere end: at han Omstndighederne.
saae den hurtige Bevgelse, Kongen SviPULL, see svipali.
gjorde, idet han sprang overbord). SvRi (-a, -ar), m., a) Nakke, Hal-
e) (ligesom brat Forsvinden og For- sen bag fil.
b) spec. Halsen paa
nemmelsen deraf?) , Savn , Afsavn, en Gallion: biinir svi rar; svira-digr
Skade: ykkir nsta s. at brautftir som har en tyk Nakke, Hals.
572 SVITI 8KN
SviTi (-a, uden pi.), m., Sved; jfr sig indebrnde; s. rcf lit lir greni
sveiti. fordrive Rven ud af sin Hule ved
SviTNA (-aa, -at), v. n., komme i Rog, ryge den ud, I. 2) ueg., til-
i Sved^ komme til at svede, vende sig (ved List el. Vold) : s. e-t
SvTUNGi , see sveitungi. undir sik.
SviviRD C-ar, uden pl.)^ f.,
= svi- SvRA (-U, -ur), f.. Moder til en
virfta. Kvindes Mand, Svigermoder.
SvviRA T-a, uden pi.), f., Sham^ SvRR, see i^vv.
Beskmmelse, Shjndsel. SvS NN, adj., frk, ustyrlig (svsni
SvviRA (-, -a, -t), V. a., beskmme, Frkhed), L
lilfie Skam, skjnde. SvUsR Saar af strre Omfang end
SviviRBIRLIGR Og -VIRBLIGR, <//., 6e- Dybde, Flnge.
skmmende, skammelig, skjndselsfuld, SvLU-, see under svala.
-liffa, adv. SvLUN, see svalan.
/SvviRiNG (-ar, -ar), /". , Skam^ SvLLUN, see svallan.
Skjndsel ; jfr svviringar - niar SvoppR (nu sveppr, -appar, -eppir),
skjndselsfuldt Menneske, -nafn Skjnd- m.. Svamp (fnngus og spongia).
selsnavn. SvRR (-arrSar, -er5ir , m., ) det
SvviRLiGR, see svviriligr. haarbevoxne Skind paa Hovedet; jfr
Svj Sverrige. hfuftsvrr. 2)
Svrd, Grn-
Svo, see sv. svrd.
3) Laderreb , Ldertoug
SvoLGRA (-aa, at-}, v. ., svlge i (spec. af Hvalrosskind ; jfr svar-).
sig, blge. SvRSKREi (svero^kiciO opfattet
SvoLi (-a, -ar) i > a) en Tr- saaledes, samt det afledte sverskrii)
bul , utilhngget Trstub , /. 6) i burde nrmest betyde Skindvarer ; at
daglig Tale^ om et grovl ^ ubehovlet tage det om Brndelrv synes at ligge
Menneske; gvola-ligr, adj., grov, ube- fjernere , da svori^r bet. Grnsvr.
hovlet, I. Dog i begge Tilflde maatte man
SvoRTi', anden Form f. sorti. vente Sammenstningen svar- som i
SvuNTA, see svinta. svarrcip og fl.

Svi (-is, pi. d. s.) , n., aaben SvRFUR, see svarfar.

Plads., Mark: Kingla st {)ar sem SvRULL, adj., som svarer, naar han
mest var svitj jfr bersvi. b) bliver irettesat, L
ogsaa til Soes ; aabent Sted, hvor der S, prs. ind. af sja.
i. s.
ingen L er, udenfor en Havn eller en SifiRi, adj. compar., superl, systr
Liggeplads. og sjnnstr, sondre, sydligere, syd-
SVFA og SOEFA (-1, -a, -t) , V. ligste.
a., i} eg., scndysse, dysse i Sovn. Syfja (-ar , -ai , -at) , v. a. im-
6) stikke (et Kreatur^; deraf slagte i pers., e-n sy^ar en bliver sovnig.
Almindelighed, drbe.
Spec. slagte Syfjar, adj., sovnig.
til Offring (jfr Eg.); var herra sfi Svfla el. SFLA, V. a., belgge med
ginn eiginn likama til lausnar ollum Suul (sufl) ; sfldr brauhleifr en brau-
kristnum mnnum gav den hen som lileitV med Suul til.

Slagtoffer etc. (isr i denne Betyd- SYG, prs. ind. af sjdga.

1. s.
ning sfa).
2) ueg.,, stille, dmpe, (-U, -ur), f., (ogsaa skrevet
SJA
neddysse; stille tilfreds. B) f. p., sygja^ hvert Lag Brder i et Skibs-
sfask, pass., (lidt efter lidt) miste bord for sig: vru koninar niu sjur
Livskraften doe: jarlinn sfisk
, bor hvrt.
spjfinii.
Jfr sefa. SJA, soEJA (-a, -y, 15. a., sye
SvFiLL (-Is , svflar) , m. , liden (?) ; sammenfie jfr foreg. 0., samt
;

Hovedpude. sa.
SvFiNG og soEFiNG (-ar, uden pi.), SKi,f. indecl., Syge, Sygdom, Upasse-
/"., det at svfa. lighed.
S VK JA el. svoFKJA (-U, uden pi.), SKiNG (-a, -ar), /*., det at blive syg,
f., strk Lummerhede, L Sygdom.
SvLA (-U, uden pi.), f. , i) eg., SKJASK Q-'iBky -tisk, -zk), v.pass.,
strk, tyk Rog.
2) ueg.y Svig, Be- blive syg.
drag, List. SKN (-ar, uden pi.), f., sykna. =
SvLA (-i, -da, -t), V. a., 1) eg., SKN, adj., a) uskyldig, brodefri:
drbe ved Rog: lta s. Bik inni lade 8. gaka. b) i Loven, et) om en Per-
 8KNA SNILIGR 5f

son, som er fri for^ lost af Land- dig Maade. -l'gr , adj. , syndig: s.
flyglighedsslraf og som saadan gjener- lifnaftr syndigt Levnet., Syndelevnel.
holder sine borgerlige Rettigheder, navn- -mar Synder. -sarSaar, Smerte, Syn-
lig med Hensyn til Deellagelse i det derne efterlade, -saurgan Syndesmitte.
offentlige Lit.
^) om Tid^ sogn: s. -saurr Syndens Smuds, Syndesmitte.
da^r Sognedag, Hverdag; jfr virkr, -vegr Syndevei. -verk Syndegjcrning.
riimheilag;r ; syknt, n.sg.^ subst., el (i acc.) -rll Syndens Trl; og fl.
i: syknt ok heilagt Sgnt og Helligt. Synda (-i, -ta, -t), V. n., svomme.
SKNA (^-u, -urj, f.y a) Uskyldighed, Syndask (-alSisk, -azk), v. dep. n.,
det at vre brodefri.
b) det at vre synde; jfr syndga.
skn (jfr sykn b, a) ; sknu-leyfi Syndaoigr i^yndefuld.
det atsykna erhverves for en. -lof, d. s. Syndfdllr, d. s.
SLA C'n'-, -di, "O, V. a. impers., Syndga (-aa , -at), v. n., synde.
blive til fryse: allt (acc. el. og-
lis, P. f. syndgask, refl. el. dep. n., for-
saa kan det betragtes som nom.^ og i synde sig: syndgask i mti gui.
saa Fald sfaaer sy la som v. n.) syldi Syndigr og -UGR, adj., syndig: s.
bi ti ok inni alt fros. Sldr, maftr syndigt Menneske.
p. pr.: kuflinn var syldr allr hele Kap- iYNLAUss, adj.., uden Synd; synd-
pen var belagt med lis; (skipitj var laust, n. s., subst. el. [acc.) adv. , uden
nijk sylt der havde lagt sig tykt at begaae Synd.
lislag paa Skibet. Syndligr, adj., =
syndaligr: synd-
Sylgja (-U, -ur), /". , Spnde; jfr ligt verk, syndig Handling.
gullsylgja. Syndr, adj., som kan svomme: s.
Sylgr C~J^'*i "'0 *") -Dn/i; Slurkj sem selr (I) som kan svomme som en
Drag. Slhund, er en udmrket Svommer.
Sylla (-U, -ur) og syllr (-ar, -ar SNDR, adj., som har Syn, kan see:
el. pi. d. 5.), /"., Planke imellem Stol- litt s. svagsynet, som seer daarlig.
perne i en Bygning og i Flugt med Syndsamligr, adj., syndig, synda-=
den verste Kant af Vggen, ligr. -liga, adv.
Symja, see svima. Syndugr, see syndigr.
Syn (-jar, -jar), /"., Negtelse: setja Syndvarliga, adv., fromt, vogtende
syn fyri e-t benegle ^ modsige; koma sig for Synden.
syn fy rir sik rense sig for noget. Syndvarr som tager sig i Agt^ varer
SYN, f., Syn etc, see sjn. 2) sig imod Synden.
noget som er klart ^ indlysende, Evi- iYNGJA og SYNGVA (syng sng ,

denfs: s. er, at det er indlysende, sungum, sungit), v. a. og n., A) v. a.,
at etc. synge: s. slm synge en Psalme; s.
SNA i-i, -da, a., lade see,
-t), V. saltara synge i en Psalmebog. 6)
vise; udvise, synask, pass.,
2) /"./>.,] s. messu, tir lse Messe.
B') v.
synes; e-m snisk e-t en seer noget; n., i) f:ynge, a) pers., a.) om Fornuft-
synes at see noget, det forekommer en; vsener, synge: s. saltara =
s. salt-
med flg. at el. sem en synes al etc. ara (see ovenfor) ; s. filu, hrpu
Synd (-ar, -ir), /"., Sifnd; syndar- synge til en Fiolin, Harpe. /?) om
auki Forgelse af Synd, hvad der for- Fugle., synge, kviddre : heyr5i hn s5an
ge\' den. -freistni Synds fristelse, smfugla s. mc fgrura hljm. y)
Syn-Besmitte, -fnjskr Syndens Troske, om dde Gjenstande, give Klang fra
hvad der antnder den., d. e. Lysten sig, synge (f. Ex. om musicalske In-
til at synde; synda-byrr Syndebyrde. strumenter, om Vaaben el. desl., dog
-btr Syndebod. -fan Syndestand, mest i Poesie).
b) impers. , at
Syndighed, -far Synder, Syndighed. syngr i el. undir i e-u noget udsen-
-flekkr Syndeplet, Syndesmitte. -fullr der en klingende Lyd, noget gjenlyder,
syndefuld, -fsi Syndelyst. -girnd = 2) Talem.: s. eigi vel at kverkum
syndafsi. -sjald Syndegjcld, Synde- e-s vre nr ved at kvle en.
skyld, Syndestraf, -gr det at be- SNI (-is, uden pL), n., kun i Ud-
gaae Synd. -iran og -iiSrun Synds- trykket: vera til synis vre at see
fortrydelse, -jtning Synders Bekjen- (paa et Sted), samt i nogle sammen-
delse -laosn Forlosning fra Synd. satte Ord (jda ogsaa som f. indecl.),
-lauss, adj.., syndelos, synde fri. -lif som glnisni, missni, tilsni, v5-
Syndeliv. -lifnar Syndel evnet ^ syn- sni.
digt Levnet, -liga, adv., paa en syn-- SniligR, orf;., 1) eg., ) synlig.
574 gTNJASBARIlVB

6) smuk, anseelig.
2) neg., a) klar, syst du har godt udrettet dit rende;
indlysende.
b) anseelig, god, an- geta ckki at syst (neut. ?) ikke kunne
tagelig : y. kostr antagelige, gode Vil- udvirke noget.
M. dat. : s. crindum
kaar; jfr synligr. sinum udrette, udfore sine render,
v. a., m. gen.(Pers.
Sy.\ja (-aa, -at^, Forretninger.
2) v. n., s. sv til at
i dat.).,a) negle., afslaae: s. e-m e-s etc. mage., indrette noget saaledes, at
negte en om noget.
b) sanna5i ann- etc. Jfr sysla.
am, at O. konungr hefi braut komizk SYSL (-ar, -ir), f., a) Syssel, For-
or bardaganum, en annarr synjaij s. retning. b) Udforelse, Forrettelse
e-s nie5 skynsemd benegte noget med {af noget, af et rende, Eg.).
Grunde, rense sig for. SSLA (-U, -ur), /*., 1) Syssel, Be-
Synjan el. -un (-^r, tieppe i pi.), skftigelse, Forretning. 2) Embede;
/".,det at synja. Lehn.
b) Lehnsdistrict ; District;
SNN, adj., 1) som har Syn, kdn Stift; syslu-brf Bestalling. -frr,
see; see ogsaa i einsynn , forsynn, som kan beskftige sig med, varetage
frarasynn.
2) synlig , iensynlig, Forretninger, -lauss, adj., uden sysla.
klar, tydelig ; see ogsaa i tvsnn. -nijaftrLehnsmand, Foged, -rll ar-
b) snt, n. s. (acc), adv., iensyn- beidende Trl.
ligen.
c) snu, dat. s g. n., adv. SSLA (-a5a, -at), v. a. og n., sysle;
(forstrkende) foran compar. og su- udrette, udfore} tilveiebringe, forskaffe
pert, (eg. i synlig, iensynlig Grad) , (sumir s. bann ok blbnir i land vart).
meget., betydelig: snu minni, meiri etc. S. of, um e-t sorgefor; s. um me
betydelig mindre etc. e-m have Opsyn, Tilsyn med \ens (huus-
Synnstr, see under syri. lige) Anliggender. Jfr sysa.
SP, i. s. prs. ind. af siipa. SSLAN (.-ar, -ir), Beskftigelse,
f..
SYR (gen. syr, dat. og acc. sd , pi. B.
nom. og acc. syr, gen. sa, dat. sum^j SSLIGA, adv., dygtig, tappert, hur-
f. , So. Som cogn. boies dette Ord tig.
som af nom. srr , m. (^gen. syrs og SST (-ar, -ir), f., c=: sysl a (Eg.).
syrar). Systir (-ur, systr), f, Sster ; Klo-
SRA (-U, uden pi.)., f., (gammel) stersster. Nonne; ogsaa i venlig Til-
suur Valle; syru-ker et med el. fyldt tale; systur-barn Ssterbarn, -dttir
med syra. Ssterdalter. -sunr (-sonr) Sstersn;
SRA (-i, -a , -t) , V. a., gjore -systra-brn , n. pi. , Sstres Brn.
suur; srr , p. pr., syrt brau syret -dtr, f. pi., Sslres Dffre. -klaustr
Brod. Nonnekloster, -klftnaftr Nonneklder.
Syrgiligr, adj., sorgelig. -synir, m. pi., Sostres Snner.
Syrgja (-i, -a, -t), V. a., begrde:
Syskin og SYSKiNi (-Sk), n. pi.. S-
8. e-n dauan srge over ens Dod., be-
grde. skende; syskina-born Sskendebrn.
-dtr, f.pl. Sskendes Dottre. -synir,
Syrja C-u, uden pi.), f., Bundfald.,
Brme [af sori), /.
m. pi.. Sskendes Snner. Begge
Syrjttr, adj., fuld af, blandet med disse Ord fitides ogsaa i sg. svarende
til de forldede danske Ord Sskende-
Brme, I.
datter og Sskendesn.
Syrpa (-U , -ur) /"., et ureenligt
Fruentimmer (af sorp}. 2) nu om
,

Systlingr Halvsstersn (?).

Systrunga (-U, -ur) Moster-
en Bog el. Blade, hvori der er ned- , f..
dalter.
skrevet et el. andet af blandet Ind-
hold, isr Leilighedsdigfe, el. desl.
Systrungr (-8, -ar), m., Moster-
Syrta (-ir, -i), V. n. impers.., blive son; systrungs-barn Mostersns Barn.
sort, mrk: at syrtir at jeljum det STA -tta, -tt), V. a. og n., 1)
(-i,

bliver morkt over og truer med Hagl- V. a., acc. og dat., grde over,
m.
byger, I. vre bedrovet over, begrde. 2) v. .,
SSA (-i, -ta, -t), 1) V. a. og n., sorge, vre sorgfuld.
V. a., m. acc. og dat.
[sjelden]^ gjore, STILIGR, adj., bedrovet.
udfore, forrette, udrette: E. konungr ST1NG (-ar, -ar), f., det at syta.
hafi mnrgt sst landinu , at er Sorg, Bedrvelse ; sytingar timi Sof-
nytsemd var havde udfort etc. Ef getid.
M. yri vsB, hvat sst vri hvad Folk ScE, i. s. prs. ind. af sa.
log sig for.
Abs.: hefir vel Sbarinn sobrudf [om en Kyst).
 SB0R6 SiEKJA 575

Sbobg (sj-, sj-), S fstning ; df s. kirkju, ing.

y) begive sig til^
om store Krigsskibe. b) Sstad. henvende sig til: e-n at rum^ li-
s.
Sbrattr og sjbrattr tiied steile veizlu, mli begive sig hen til en for
Kyster. at sge Raad, Hjelp hos, for at tale
Sbygg, sjIbygg og sjbygg Segn, med ham; |)eir frndr sttu Skapta at
Kysldistricf. miinu sge Raad hos ham i, angaaende
Sbyggi og SJBYGGi (-ja, -jar), m., Sagen.
b) om fjendtlig Tilnrmelse^
en som boer ved Skanlen, Ssiden, a) sge ind paa , gjre et vedholdende
Kyslbeboer. Angreb paa: mer tti som 6 inenn
Si (-is, pl. d. 5.9, n. , , Sdy skti mik; s. me eldi, vpnuni an-
Sdekorn (== s, sftkoin): fra nir gribe med Ild, Vaaben.
^) angribe^
s. saae.
6) Sd (paa Ageren^, gaae fos paa: cf matSr ^t'iung . . .

Ager: (refarnir) kvmu nir sum ok skir hann niann ca kasfar manni.
Philistinorum 1 deres Agre. 2) Sd y) om et Uheld, en Tilstand el. Be-
{hos Dyr'). findende, hjemsge, hndes; ligel. an-
SdauR; sjdalr omkommer paa gribe, komme over, overvlde: niarg:an
Soen. J)at skir, er minnst of varir mangen
INGR (-S, -ar), m., Sing, Singe, det hjemsger han mindst aner; J)at
,

ung Maag. er sjaifan skir hvad der hnder en

Sdrif (-S, pl. d. s.)f n. , Svand., selv.
E-n skir svefn, mi over-
som drives, hvirvles op af Storm el. i vldes af Svn, Modighed^ blive sv-
strk Sogang. nig, modig. ) faae fat
faae i i,

SoEFA see svfa. sin Magt (ved Angreb et andre el.

Sfang Fangst af Soeu, Fiskeri. voldsomme Midler, maaskee at henfre
Sfari, adj., som gjor Sreiser^ reiser til flgende (?), flde: skulu ver safna

til S o es. lii ok s. hann norr {>angat drage

ScEFiNG, see svfing. derhen nordpaa og faae ham i vor
SFJ3GL og SJFUGL Sofugl. Magt, flde; veit ek at fyrir vist
Sfrr og SJFOERR Co^^ ^' Skib)^ eigi f)ess manns van, er ik ski
som kan taale Soen, sostrk. {)ani2:at som det vil lykkes der at faae
Sfor og SJFR Sbreise. dit Liv.
gaae efter, hente: s.
c)
Sgarpr og SJGARPR rask, dygtig vatn, Vand, Ild; ^jnustu-
eld hente
Smand. menn uru at s. mat i annan tima
Sgr (-s,udenpl.), m., a) Benvn, hente Mad nok en Gang. Uegentl.
paa Havet.
b) Mngde^ Vrimmel. Talemaader: eiga e-t eigi langt at s.
c) = sgr. (have noget ikke langt at hente, d. e.)
Sgroenn og SJGROENN sgrn, I. have noget af (en^ af) sine nrmeste,
Shafi, arf;., i: veia s. (til es (i op ga aende Linie), slgte dem (ham)
lands) drire for Vind og Veir (henlil paa i noget.
(i)
s. heilri at e-m
et Land el. en Kyst^ hvorhen man ikke sdge gode Raad
hos; eigi veit ok hverja
agtede at gaae.) hcill it skit |)angat hvilken Lykke
Sing, see sng. (Skjebne) I vil hente derhen, hvilken
ScEKiNN, adj.^ som gaaer los paa^ Skjebne eder der vil blive til Deel.
som med Iver forflger noget. d) om mere el. mindre Iver, Strben,
Skarl Fisker. Anstrengelse, man anvender paa, hvor-
SoEKJA (-i, stta = skta, stt = med man driver paa noget, a) s. sj
skt), V. a. og n., A) f. a. , , v. a., vel, iiia drive Fiskefangst med Flid,
a) sge^ sge hen til, begive sig hen slet (tildeels efter G rundforestillingen
t7,besge: s. kunna stai besge frem- beslgtet med a
ovenfor, ligesom flitti-
mede, ubehjendle Steder; s. e-n lieim gen drage hen til Soen og benytte
hjemsge^ besge^ ogsaa fjendtlig =3 Leiligheden til at fiske, el. det mod-
angribe; likr skir Hkan lieim (Ord- satte).
p) s. onustu vel kmpe
sprog) Lige sger Lige , Krage sger med Iver; s. fast rr, mind roe strkt^
Mage. At inundi hann (j : Thors
eigi svmme kraftigt.
S. e-t snjk drive
Hammer) heim hnd sge Haanden,
s. strkt paa noget.
e) s. haiit avan-
vende tilbage i den; b. brkaup, veizlu cere fremad paa Havet; skjum nii
tage hen til et Bryllup, et Gilde; s. Iridina seni ak i fast lader os skynde
ing reise hen til et Thing. p) sdge., os af alle Krfter.
f) i Lovsproget^
komme jvnlig til (paa bestemte Tider, ol) s. e-n siikum sagsge, sge en for
for at bivaane el. deeltage i noget) : Retten; s. e-n um e-t anklage en for no-
576 8(KJANDI SLOR
gel; s. e-ntil sekta soge en for at faae Skyrra (-u, "VLr), Havstille,
ham domt (fredlus el. idtnt Boder). Blikstille.
f,,

I?)
s. ml, sok fore, reise og forfolge Skvikr urolig (om Soen); mest i
en Sag; s.meir me kappi enn
e-t sg.y subsi., skvikt Soens Urolighed,
lgum forfolge en Sag mere med Haard- urolige Bevgelse (f. Ex. for eller efter
nakhethed end i Jtledfur af Loven, end en Storm), I.

med Billighed og Retfrdighed. y) Sla(-U, uden pi), /*., ) Lyksa-

s. lit fe suge, inddrive ad Rettens Vei. ligt, lykkeligt Liv.
b) Salighed; jfr
2) V. n., a) sogCf suge hen til^ drage, farsla, fsla; slu-dagar, m. pl.j
begive sig etsteds hen: s. fund e-s, = imbrudagar (sludaga-vika =imbru-
hnd e-m begive sig til, suge ^en til dagavika). -hus Huus el. Rygning,
en; i skir s maftr vestan aflslandi som opfres paa Veie over Fjelde el.
kommer vest fra Island; s. til lands ode Strkninger til Ly for de Reisende;
styre imod Land, el. suge at naae Land. jfr silaha. -skip Skih^ Farti, Frge
^) suge, komme jevnlig til: til Tiins- til Befordring (isr saadant,
offentlig
bergs sttu mjk kaupmenn. 6) om som en har ladet bygge el. givet Penge
en ivrig, strk, fjendtlig Sgen, Trn- til for sin Sjls Frelse), -stofa=sluhs.

gen frem el, hen til, a; s. fram trnge -vika ==: sludagayika.
frem (i Kamp el. paa en Marsch). Sla (-i, -da, -t), v. a., saliggjore,
/?) V. eplir e-ni forfolge. y) s. lyksalig gjd re.
2) slask, f. p., refl.,

e-n el, (oftere) at e-m soge ind paa, s. e-m tilvende sig For deel paa ens
angribe, gjure el vedholdende Angreb Bekostning , bruge en andens Krfter
paa.
S) spec, s. at (e-m) nrme el. Midler isteden for sine egne,
sig paa en foruroligende Maade, ube- Berige sig: slask svikum.
hagelig el. underlig indvirkende Maade Sld (-ar, uden pi.), /". , sla; =
(om Fulgeaander, som troes at komme sldar-lif lykkeligt Liv,
som Forlbere for dem^ de tilhore): Slda (-aa, -at?), v. a. =slda.
nu s. at fylgjursvfs.
Ogsaa im- Sldingr (-S, -ar), m., = sld ; sld-
pers.: |at skir at e-m en Genius er ings-land saa megen Jord , som en
kommen i Beror else med en, han har sldingr af Sd kan saaes i.

en Gjest , et Besg at vente, I. e) Slgti (-is, "pi. d. s.), n.j Lkke-

ueg.: s. e-t, ept'ir e-u ivr ig en begjere, rier, I.
eftertragte, forlange, anmode om noget, Slgtingr (-S, -ar), m., Lkker-
B) skjask, f. p., a)1, pass., mund, B.
blive overvunden, beseiret ved et ved- Sli og SJ- Sulropper,
holdende Angreb; blive gaaet ind paa, Slingr (-s, -ar), m., slkeri. =
angreben: illa sttisk eim G. det gik Slkeri (-a, -ar), m., en som forer
langsomt, det holdt haardt for dem et nydelsesrigt Levnet; i Edda en af
at faae Bugt med G., at overvinde ham. Benvnelserne paa en gavmild Mand.
^) *pcc., blive antndt, greben af !Sll, adj. (compar, slli, superl.
Ilden: tim b rit sttisk skjtt fngede slastr og slstr), salig, lyksalig;
hurtig, stod snart i Luer. y) i'- lykkelig: flest fysir slan den lykkelige
rende til A, 1, e: eim sottisk hafit lystes saa mange Ting.
Ved Hilse-
de avancerede godt, de gik godt fremad. ner (nu) "'hcill: koindu s. god Dag!
b) beslgtet med A, i, e ovenfor, el. desl. ; vertu s. farvel! b) salig
have Fremgang: sttisk mjk borgar- (om en Hedengangen).
gmii^in del gik rask fremad dermed; og- Sllfi Vellevnet =
munalfi el.
saa med et fdigende at med Infinit.: muna(^arli.
|>eim ^kisk illa at vinna oss det gaaer Sllfr, adj., som furer et behage-
langsomt for dem at faae Bugt med os. ligt, frydeligt Liv; vellystig, hengiven
refl. (el. som v. dep. n.), skjask til Vellevnet.
eptir e-u eftertragte.
3) recipr., Slligr, adj., som seer ud til at
slaaes kmpe, brydes med hinanden, have havt gode Dage, at vre godt be-
C) sttr, p. pr., see i auftsttr. handlet, el. desl.; fed, velnret, -liga,
SoEKjANi)! (-a, -endr), m., Sger, An- adv. , paa en nydelsesrig , vellystig
griber; Sagsger, Anklager (mods. Maade,
verjandi). Slgja (-U, -ur), /"., Taage, som
Skondngr og sjakonunor Sokonge. hviler over Suen.
Skb Sko {som Folk troede at Slgr, adj., som hviler over Soen:
existerede). B. myikvi =siel^a.
 S<EMA SRl 577

ScEMA (-i, -da, -t), c. a. og n. , i, selseng: liggja, hvila s. ligge i Bar-

V. a.,hdre.
2) t>. ., a) s. vi5 c-t selseng ; sngar-fei-5 Gaaen til Sengs.
lade sig noie med, vre fornoiet med^ ft, n. pi.. Sengeklder, -klfti, n.
finde sig i (= sama vid e-t); tti pL, d. s. -rekkja Barselseng: liggja
llum einstt sv sem hans vili
at s. sngarrekkju =
iiigja sng;
st til give sit Bifald til det, som etc. snsr-fer =- sngaiferft. -kona Bar-
b) somme, passe sig sma). ( = selkvinde, -stokkr =
riimstokkr.
Smar c= marmennill, B. Sxga C-ai^a, -a^^^ v. n., hvile: s.
Sm (-ar, -ir), f., Hder^ re. saman sove sammen i een Seng.
b) Boder, Fyldestgjretse, Opreisning. iSoENSKR og svENSKR, ttdj., svensk.
c) Belonning; smdar auki Hders !*R, SJR og SJR (gen. svar el.
Forgelse^ noget der forager ens H- sfar, sjivar el. sjfar, sjvar cl ^jfar j
der, -bo5 hderligt Tilbud, -dagr H- dal. s og svi, sj, sj; nom.pl. svar,
dersdag, refuld Dag. -feriS hderlig ejvar el. sjfar, udt. sjar, t Betyd-
Reise el Tog. -fullr hder s fuld, re- ningen Bolger), m., So etc, a- So i
fuld, -fiiss som allraaer re, hders- Almindelighed : rda sj roe ud paa
lysten, -fiir =
smdarfer. -lauss, Soen (f. Ex. for at fiske); sj ok
adj.,uden Hder; uden Opreisning el. landi til Lands og til Vands.
b)
Belonning. -laust, n., adj.^ adv.., uden om Soen betragtet som Havet, Oceanet,
Hder, Opreisning el. Belonning. -leitan el. en vis bestemt Deel deraf: af f>vi
det at sge Fyldest gjrelse, Opreisning. bli . . . geru eir sj ann ... ok
-leysi (-is, uden pi.) y n. , Vanre. lg()u ann sj hring utan um hana
-mar Hdersmand, -nafn Hders- (o: jrina).
c) Svand: fll ar
navn, -or hdrende Omtale, -r inn sjr kolblr; ekki ikki mr etta
hderligt, refuldt Foretagende. b) sjr dette er ikke Svand. d) Blge;
hdrende , bermmeligt Giftermaal, maaskee at betragte som collect. hertil
Parti, -spell Forringelse, Spilde af i Betydningen S, Sgang: fengu eir

ens Hder, -spjoll, n. pl.^ d. s. -sti hafi storm tnikinn ok stran sj; jfr

Hdersplads, Hderssde. -verk h- fetrsjr ; svar-bakki Strandbrink,

derlig , bermmelig Gjerning el. Be- Strandbakke, -fall Frem- el. Tilbage-
drift. strmning i Havet, Ebbe el. Flod.
SoEMiLiGR, adj., a) hderlig, re- -gangr Sogang. -hamarr Sklippe, hi
fuld. b) smmelig, passende. c) Klippe, som gaaer ud i Soen el. lige
smuk, anseelig; kostbar: smllig kli ved Soen. -skridr, n. pi., Skrk.
smukke Klder; smilig gjf anseelig, -strnd Strandbred, Skyst ; sjvar cl.
host bar Gave.
d) som fremkommer, sjdvar-afli Fiskefangst (i Soen), -blifta
yttrer sig paa en artig, beleven Maade, Havstitle med mildt Veir. -bndi Strand-
vidner om rlighed, Belevenhed: kve5ja beboer, -botn Havets Bund. -bickka
e-n smlligum orum med hviske Ord. Brink ved Skanten. -djp Havets
e) god, fortrinlig: s. kennimar. Dyb. -fall =
svarfall. -gangr =
-liga, adv., paa en hderlig, passende, svargangr. -hski Havsnd, I. -hlj5
smuk Maade: K. akkai konungi Lyden af Soens Brusen, Brndingen, L
smiliga gjuiina lakkede ham for Ga- -hella en flad Klippe ved Soen. -ml
ven paa en artig, hovisk Maade. Flodmaal (den Rand, Grndse, hvor-
Smr, smmende, passende;
adj., til Soen kommer ved hiest Vande),
paa sin Plads: ar^ eru eyru
rette -Olga strk Sogang, Soens oprrte Til-
srast, er uxu (Ordsprog) Orene sidde stand, -sandr Sandet paa Havets
bedst de, hvor de voxede, d. e. enhver Bund; Strandsand, Havsand. -stormr
Ting er der rigtigst stillet, hvor den Storm paa Havet, Orkan, -strnd =
stammer, slgter fra; jfr hvar mun svarstrnd. -ur stenig Skrnt ved
sveinninn smri (hvor er en bekvem- Soen (see nvb); og fl.
mere, mere passende Plads for ham), Sr, adj., see i ausr, gagnsr.
enn at sins fuurs cnum. Sra (-i, -a,^ -t}, V. a., saare:
Snadt Snd; pi. Shornkvg (som s. e-n sari.
Folk have troet at existerede) ; snauta SoERA (-i, -a, -t), V. a., besvrge:
-litr Farve som snaut have, graa- sri ek ik fyrir alla krapta Krists
'
spttet Farve (?). ins ok fyrir raanndm ok karlmennsku
S^NG ogsaa (den oprindel. Form) ina.
SiNG (-ai' el. -r, pi. -ar, eller hel- ScERi C-s, pi. d. s.), n., Ed: vinna
lere -r), f, Seng^ Sengedyne; spec. Bar- s. (acc. pi.) gjre Ed; vera i srum
(37)
578 SRIKG- SOULTREYJA

vre bunden ved Ed, en edelig For- sidder, a) s. sjr So, som man kan
pligtelse; ganga 4 s. in bryde sin ligge ude for Anker i og fiske; st
Ed, ntt Nat saa lys at man kan ligge ude
SoERiNG (-ar, -ar), /". , Besvrgelse; paa Soen og fiske, I. b) ueg., som
sringa-mar Besvrge?', Aandemaner, man kan el. bor taale, lide: er
cigi
Srok Soens Rygen i Slorm^ I. hnum s lisrai s.' man bor ikke taale
Sroka og SJROKA Svand^ som ry- ham slig Usmmelighed (el. Forhaa-
ger, hvirvles op i Luflen af Storm. nelse).
SoERR og svoERR, adj., som kan svr- SoETR, adj.,a) sod: Iiunangi stari
ges, aflgges Ed paa paa: rnr er cii^r sdere end Honning. S. ilmr =
s. jeg han gjore min Ed derpan (I) ; jfr stleiksilmr.
b) neg., sd^ behage-
sir. 6) om Tid el. Dage., som lig: s. svefn sod, behagelig Blund;
Edsaflggelse maa finde Sted paa. st rdd sod , behagelig Stemme.
Sskip Sshib; sskips-hciti Be- Slar syndir ver?Ja at srum btura
nvnelse paa et Sskib. (Ordsprog) efter den sode Klo kommer
Sskrmsl og sjskrmsl Suhyre. den sure Svie; jfr at njtir hinna
Sta (-U, -ur), f., Kone, hvis Mand stustu vaxta f)inna crfi^islauna.
er reist udenlands; jfr hcimasta. ^) sod, venlig mykjask
: vi?> stt ml
Sta (-i, -tta, -ttjy V. a., og n., A) hins gtasta konungs. y) sod., el-
V. a.,tned dat.., j) (ligesom) sidde i sket , kjr: liit sta^^ita Ijs augna
Veien for og vente paa, ligge i Bag- uunna. 2) stt, n. sg. (acc), adv.,
hold for, lure paa: s. kaupmnnum, s= stliga.
skipum, etc.
2) lure paa og gribe Stt, see stt.
Leiligheden til noget: s. fri vente Stta (-i,-a), V. rt,, forlige, -sttask,
paa el. gribe Leiligheden; s. vcrkum, f. p., ol) refl., forlige sig inet/ (^sttask
meinum vi e-n sge (Leiligheden til) vi e-n). P) recipr., forliges, slutte.,
at tilfoie en Saar^ Skade. 3) op- indgaae Forlig med hinanden (hver-
naae; faae, lide: s. refsingum faae, andre).
lide Straf. 4) have Hensyn til no- Stti, see i alstti.
get som Aarsag el. Anledning: hverju S.ttir (-is, -ar ?), m., Fredsstif-
stir etta hvorledes hnger det sam- ter ; garr er granna sttir (Ordspr.)
men., hvad har det at betyde, hvad er Gjerdet bevarer Freden mellem Na-
Aarsagen hertil; at stir |)vi at etc. boerne.
det hnger saaledes sammen, kommer Svar-, see under sr.
deraf. ]^at stir undrum det er for- Svi, see i grunnsvi.
underligt. B) V. n.: e-t stir um SELA (-afta, -at), v. a., sadle; ueg.:
e-t er Aarsagen til noget (jfr A , 4 s. glp lihopp foie Forbrydelse til
ovenfor). et ulykkeligt Foretagende., gjore Ulyk-
Sta (-i, -tta, -tt), V. fl., stte Ho ken strre med en Ugjerning.
op i smaa Stakke (stur el. sti.) SLARi (-a , -ar) , m. , Sadel-
Sta (-i, -tta, -tt), V. a., sode, for- mager.
sode. SULBAKAR, adj. , svcirygget (om
Sti C-\^i V^' d' *0 1 '^'f i> Sde. Heste), L
2) Sde, Residents: pfaligts.; stis- SULBOGI, a) Sadelbue. b) Ryg-
pallr Trin foran et Sde. stykket paa visse Fruentimmersadler,
Sti (-is, pi. d. s.), n., collect. til I.
sta, smaa Hoslakke, /. SULFJL Sadelbrt.
SoETi, f. indecl., Sodhed. SULGJR Sadelgjord.
SoETiNDi (-is, pi. d. s.)., n. , mest i SULiiRiNGJA Sadelspnde.
pl.^ sode Sager, Lkkerier., I. SULKER Drikkekar, en fster til
Sting (-ar, -ar), /"., det at sta sin Sadelbue.
(ligge i Baghold for etc.) StLKL.i Sadelklde, Sadeldkke,
^<OETLEIKI (-a, -ar), og -leikr (-s, Sadeldkken.
-ar), m. , Sodhed, Sodme stleiks- ; SBULL (-Is, slar), m. , Sadel;
hvwnnv Soheds Br ond. Kilde, -frn sodi, sMa-br Sadelkammer.
behageligt Offer, -ilmr sod Duft. SiULNEFJAR, adj., som har Brak-
SoBTLiGA, adv., sodt. nse, braknset, I.
SoETNA (-aa, -at), v. n, blive sod. SULREii Sadelti, Rideti.
Str, see setr. SULREiM Sadelrem; jfr mttak.
Str, adj.. eg., som tilsteder at man SULTREYJA Sadeldkken.
 SOULVIRKI- 80IVGLST 579

SBblvirki C~J*) **
P^* Sadelbomj taber sin Sag: verr hnam at at
Sadeltr^ I. sakarspelH da har han tabt sin Sag,
SFiN, see svcfn. den tilintetgjres. - sta^r =
sakastar.
SFNUR, sFNUN, see safnar, safnan. -taka Overtagelse af en Sag, dens For-
SG (sagar, sagar^, /"> Sav; sagar- folgelse Csakartku-vttr Vidne til at
bla Savblad, 1. -tnn Tand i en en har overlaget, paafaget sig en Sags
Sav, I. Forflgning. -vtti Vidnesbyrd om al
SGLi, see i bersfigli. en har overlaget, paataget sig en Sags
Sogn (sagnar, sagnii*)> /" i) Sagn, Forflgning). -vrn =
sakvrn saka-

;

Fortlling^ Udsagn; jfr isgusgn. dlgr (-s , -ar), m. , =

sokudlgr.
2) (i pi.) Bekjendelse: nauft^a e-m til -fullr = sakfullr. -gipt Beskyldnin-
sagna (vinge en til at hekjende. 3) ger., Anklage, -lauss, adj.., ^= sak-
Gramm., Ord (vox, vocabulum): s. er lauss. -staftr Relskrnkelse, Fornr-
hinn minnsti lutr saitinnla5ins mls; melse, som en har at paatale mod en
iiafn (nomen) ... er zt allra tjagna. anden: fllu lilfar btr nit^r fyrir
4J see i skipsgn. sakasta^i, er hann tti eiga.
SGO-, see under saga (f-)- JSKKR (-s. vdeti pi.), ., Snk:
SGUN, see sagan. lta (j skip) ligija ^ nfr i siikk.
:

SoGULL , adj., a) som siger ^ for- SoKKVA (snkk, scnere sckk, skk
tller; jfr sannsguM. bj sladder- sukkum, sokkit), v. n., synke: s. til
vorn. botns.
SoGvisi, f. indecl.., det at vre s8g- SKKVA (skk, 8'Jkka, sikkt), v.
VSS (Sladderaglighed). a., m. dat., synke, snke, nedsnke.
SGVss sladderagtig^ sladdervorn. SuKNUR, sKNUN, see saknar, sakn-
Sok (sakar, sakar og sakir), f., a') an.
Skyld, Brde, Forseelse: vist man hn- SKTT , n. adj. , subst., fuldt af
nm sii s. upp gpfin man vil tilgive ham Lovtrl fer el. Fjendtligheder: eiga s.
den Forseelse^ Brde; tcl ck hann eiga have mange Anklagere, Fjender; m-
at vera um |) s. sekjan skgarmann pers.; hnura var s. han havde mange
jeg paaslaaer ham erklret fredlos for Fjender.
den Brde ; er hann var um sanna s. Soktal =saktal, sakeyrir, sakar-
veginn da han blev drbt for virkelig eyrir.
Brude.
b) Beskyldning. Anklage; SKUDLGR , m. , en som har tilfiet
Sag, Retssag: s skal synja, er fy rir en anden Refskrnhelser^ hans Ankla-
s. verr den har at benegfe, som bli- gede, Fjende; jfr sakadulgr.
ver beskyldt, anklaget; skja e-n sOk- SKUM, see under sok.
ura sagsoge en; skja sok forfulge en SKCNAUTR som har noget udestaaende
Sag; i ^alti liggr s., ef skendr duaa med en anden. Fjende.
en Sag (Jigger i Saltj d. e.) prscri- SKvRN en Sags Forsvar, Forsvar i
beres^ tiiintelgjres ikke, dersom Sag- en Sag.
sogerne due.
Heraf Sag, Fore- Sol (-va), n. pi., en spiselig Tang-
tagender i Almlh: hafa ekki el. ekki art (alga saccharifera) ; slva-fjarft
vtta at s. udrette slet intet. c) Strandsted , hvor sol samles , tages.
hvad der berettiger til Sugsmaal, Rets- -kaup Jijob af sol.
krnkelse: ci^a sakir vi have noget SLU-, see under sala.
udestaaende med.
d^ Aarsag, Grund: SMN, see svefn.
fyrir s. af den Aarsag^ Grund. SiiNDUGR, adj., sandet.
e) sakir (acc. pi.) og skum (^dat. SNG, 1. og 3. impf. ind. af syngja.
pi.), ogsaa fyrir sakir ei. fyrir skum, SxGBK Bog, som indeholder gude-
somprp. med gen., oi) for . Skyld: . . lige Sange, Messebog.
fyrir gu^s sakir; sakir css desaar- SNGFUGL Sangfugl.
sag; skum ess, d. s. /?) um SNGFRi =
hljfri.
stundar sakir for en kort Tid; sakar- SNGKLj Sangtoner, Sang.
beri (-a, -ar}, m., Sagsger. -aili SNGHs Chor (i en Kirke).
Qden rette) Sagsger. -bt hvad der SNGL (-s, pi. d. s.), n., det at
forbedrer en Sag , gjr den bedre. sngla.
-eyrir =
sakeyrir. -ferli (-is, uden SNGLA (-aa, -at), v. n., give en
pi.)-, n., =; sakferli. -gipt Beskyld- syngende, summende (?) Lyd fra sig.
ning, Anklage, -ggn, n. pi., Beviis- SoNGLisT Tonekunst^ Musik; sng-
ligheder i en Sag. -spell det at en listar-rtt, d. s.

(37*)
580 SONGMAR TAFS
SNGMAR Sanger. SNNUN, sec sannan.
SNGNM det at lre at synge. SNNUR, pi. af sanna.
SNGR (-S, -varj, w., a) Syngen; SRVAR (-a), m.pl.^ oprindelig maa-
Sang; Musik,
b) Messesang: var skee en larmeyide, stor Hob (jfr svarf} ;
hnum gefin Jnsstka at Kristskirkju df (om) et Antal af 70 Personer.
til songs. SRVI, SVRVI og SEYRVI (-IS, pi. d.
SNGRAUsT Syngestemme , Sang- s.), n.. Perlesmykke ; jfr stenasrvi.
stemme. STRA (-at^a, -aO, f- -, sbe, smaa-
SNGTL musicalsk Instrument.
et sobe: s. um tnn (ligesom suge til sig
SNGViNN, adj., som har Sangstemme. det man drikker gjennem Tnderne),
6) som synger gudelige Sange ; jfr I.
lisngvinn. Sx, pi. af sax.

T.
X, kaldes paa Islandsk tje, og ud- Taskegglingar, m. pL, et Ogenavn
tales som t i Dansk. (de som faae Skget til at voxe ved
T(-are/. -r, tr),/., Taa; varia mtti at gjde Skgroden),
sj fram af tam ser man kunde neppe Tabstal en Stak af torret Gjddning
see frem for Fadderne; Talemaade: fil Brndsel (under Tag) , isr den
troa e-n um tr (eg. trde en paa Side deraf., hvoraf der daglig tages,
Terne) falde en til Besvr ved hyp- forbruges. I; jfr stl 2.
pige Besog eller Begjeringer^ I. 2) see Tafar-, ses under tof.
i sperrut. Tafa, TFiT, impf. og supin. af
T, n., antaget at betyde Samtale tefja.
(mellem to); df (om) et Anlal af to Tafl (-S, tfl), n. , 1) Tavleleg.,
Personer. Brtspil: hr eru brg i tafli her
Tabla (-U , -ur), f.y Tavle; Alter- stikker noget under, el. desl. b)
tavle. Trk i Brtspil; Talem.: ver5a tafli
Ta (-S, ttS), n., Gjdning: bera t. seinni blive kommet i Forkjobet. 2)
vll; jfr mykja, myki.
b) i pi. Tavl, Samlingen af Brikkerne i et Brt-
Excremenfer. spil el. Skakspil : hann svarfai taflinu

Taa (tftu, a) gjdet

tur), f, , kastede Brikkerne omkuld.
Mark; brjta jr til tana ser er Tafla (tflu, tlur), /"., a) Tavle,
akra plie den til Frembringelse af en Brt, Spillebrt, Skakbrt. b) Brikke
(gjodet) Hmark el. Ager. b) Ho af i et Brtspil.
gjdet Mark; tu-akr gjodet Mark. Taflbor Brt, Spillebrt^ Skak-
-aldr fedet paa taa. -annir, f. pi., brt.
den Tid man er beskftiget med at Taflbrag Kneb i Tavleleg; t pi..
slaae og indhoste Het af gjdede Kundskab, Frdighed i Brtspil.
Marker, -gfr, adj., i: tugft hey Taflb-ringr (-S , -ar), m., noget
Ho, som er af lignende Godhed som med (inddeell i) Tavler, Ruder (jfr
taa b , /. -gltr Galt, som fedes B.).
hjemme^ ligger^ opholder sig paa den Taflmar den som spiller^ kan spille
gjdede Plads omkring Husene, -verk Brtspil, Skak.
Arbeide ved at slaae og indhoste Tafn (-S, tfn), n., 1) Offer: sfa
taa b. munu {)eir tfn rettltis de ville (slagte.,
Tadda, i. s. impf. ind. af teja. d. e.) bringe Retfrdighedens (den
Tafall Gjdning., Mg. retfrdiges) Offere.
2) Aadsel , et
Tahlass Mgls , et ^Ls Gjd- Rovdyrs Fode: rn tafni.
ning^ I. Tafs, n., det at tafsa, /.
Taklfr en klfr til al bringe Gjd- Tafsa (-aa, -at), v. n. , udtale
ningen ud paa Markerne, I. Ordene hurtig og utydelig, udtale dem
Takysl Mggreb, I. halvt, I.
 TAFSAMR TAKA 581

Tafsamr (-som, -bamt), adj.^ som vagni, slea spnde den fra. Tak
tager megen Tid (isr fordi der ind- ^ hesta ok eyki lag dem og hent
trde saa mange Forhindringer) , /. dem. Tak ktt ok drep lag en Kai
TG C-ar, -ir og tgr), /". , a) elc. ^) paagribe, fange: H. tk
Vaand, Rodtrevle.
6^ tgir af hjart- Gldm fangede ham ; t. e-n hundum paa-
anu Trevler af Hjertet. gribe, lage til Fange. Hann hafdi
Tagl (-S, tftglj, n., 1) Hestehale: tckit lax or fossinum havde fanget en
binda t. i munn hrossi.
2) nu og- Lax elc.
e^ lage fat og rive med
saa om en Ende af noget , el. noget sig: tk ^ snjskria el Sneeskred
udgaaende i eti smal Ltigde. styrtede ned over dem og rev dem med
Taglhr Haaret af en Hestehale , I. (begrov dem). t,)
om skrende el,
Taglskcrr det al skre Hestehaler Huggeredskaber, borttage., afhxtgge., son-
(spec. af andres Heste). der skre : sverit tk hfuit hestsins
Tagltoekr, (/., C^m en Hest)., som borttog det i el eneste Slag^ Hug; t.
han tages ved Halen (uden al den e-t af el. i sundr borttage, sonder-
slaaer bagud)., I. skre, afhugge. t)) tage.,
snappe,
TJRN Lnke om Terne, Fadderne^ bide (f. Ex. om Fiske). i) naae,
Fodlnke. faae fat i, berre: fremri hyrnan tk
Tak C-s. pt' tk), n., 1) Tagen et c, A'ibcinit ok i sundr naaede^ berrte
a) Tag, Tagen fat i Brydekamp, I. Kravebenet og hug del itu, gik igjen-
h) Tagen i Brug, Benyttelse; jfr trausta- nem det; hver rundin tk ara det
tak; vera til taks vre i Beredskab; ene Skjold berorle del andel {Eg.).
og om Personer vre beredvillig til at in tk su hestsins Vandet i den
yde Tjeneste el. Bistand, I.
c) Ta- gik op paa Siden af Hesten. i^ t.
gen fat paa noget., som man ril fuld- konu nauga voldtage. x) impers.,
fore, udfore: hafa margt i takinii have aet) e-t (acc.) tekr af noget gaaer af
mange Ting for paa een Gang.
d) ved el Hug el. Snit, borttages derved,
veg.. Greb paa (?) : hafa tok e-u afhugges; e-t tekr i sundr snderhug-
have det rigtige Greb paa noget, for- ges. Sn tekr af toer op.
staae sig paa, vre dygtig tit noget e-t tekr upp blser op i Luften.
/9^)

(eller at hen fore til 4 nf.).
e) Ta- yy) e-t tekr ut fores bort ved Flod'
gen med Vold, Borttagen., =
taka (f.) gang cl. Sgang fra Strandbredden.
2. _ 2)Sling (f. Ex. i Siden). bb) hvor Forestillingen om en legem-
3) i pi.. Indtgter: me Uum tkum lig Berorelse deels ligger fjernere el.
ok skyldura.
4) Gods, Eicndele., ikke er nodvendig., deels ligger uden-
Midler; fra t. sitt aflandi; j/r tak- for, ol) lage., lage til sig, i sin Vare-
f. 5) Caulion, Borgen: fra t. tgt., Forvaring el. lign.: tak fe
stille Caulion; sitja i tkum sidde i f etta til f)in tag disse Penge (Eien-
Borgen for noget.
Jfr kj'rrsetutak ; dele) til dig; t. e-t til geymslu lage
taks-sting det al fordre Caulion. til Forvaring; t. barn til fstrs tage
Taka (tek, tk, tckit), t?. a. og n., et Barn Pleie, til Opfostring; t. e-n
i

7) f, ., A) V. a., lage elc., m. acc. til sin lage en hjem til sig, i sin Be-

og dal.^ i) m. acc, a) eg., tage, lage skyttelse, give ham Ophold hos sig.
fat, gribe elc. (en legemlig Gjenstand\ ^) lage, modtage, faae: t. skuld sina
aa) med Forestilling om en legemlig, modtage, faae sil Tilgodohavende ; t.

udvortes Berbrelse: t. skjold sinn ok mla sinn modtage, faae sin Sold ud-
sver, vpn sin tage dem, gribe dem; betalt; t. laun faae Belnning.
T.
t. e-t ser i hnd lage noget i Haan- fe til lns, lage til Laans,
at lni
den; t. hring af hendi ser; t, e-t upp laane.
y) lage (med Biforeslilling
tofte noget; t. hjlm, hatt af lifi ser om al det man tager er fordret el.
tage en Hjelm., Hat af Hovedet; nu paalagt): i. skatta^ t. g\&\?i tage Gids-
almindelig t. ofan (abs.) tage Hatten ler.
T. leigu tage Bente. j tage,
af, blotte Hovedel; t. ofan byrar el. modtage (o: ikke afslaae, ihke slaae
t. byrar, bagga af hcstum tage Byr- Haanden imod): t. rnutu tage imod Be-
der., Bylte af\ Heste; t. e-t lopti stikkelse ; t. fmdtu sjlfum shr mod-
gribe noget i Luften.
T. af fe tage Pengeerstatning for en legemlig
(abs.) =
ryja.
T. falu nyde (en) Overlast, Saar el. desl. paa sin

Spise f Fode.
^) t. hiis ofan ned- res Bekosttting. e^ tage i Besid-
rive en Bygning. -^)t, hest fra delse: t. fe, fjrhlut elc. eptir e-n tage
582 TAKA

Gods i Besiddelse efter en Afdd som Lov, optage i Lovene.

e) tage, an-
Arv; t. arf eptir e-n arte; t. btr, tage; ogsaa tage, optage (i den eller
sektarf eptir e-n, o. fl. lign. ^) den Mening); t. e-t fyrir) gilt tage
tage og fore et Steds hen: t. e-t for gyldigt; t. fyrir alvru tage, for-
brott^hann kva konu sna brott tekna staae som Alvor. t,)
antage, tit-
hun var fort bort.
Spec, stjle : trde: t. konungdni, konungsnafu -
kona hafi tekit (abs.) um vetrinn tage Kongevrdighed, Kongetitel; t.
havde begaael Tyveri. t\) tage, be- goorft antage Titel og Vrdighed af
mgtige sig (og fore med sig) paa en en goi^ t. ri'ki tiltrde Regjeringen.
voldsom Maade: t. upp fe fyrir e-m Tf)) tage^ slaae ind paa, gribe til :
tage og bort fore ens Eiendomme; lige- t. r tage en Beslutning ; t. c-t til
ledes, confishere, exeqnere dem; i. me rs, til brags gribe til som Raad
rni rve; t. konu ineft herfangi bort- el. Udvei. '3) tage, vlge: t.
fore med Vold; t. konu fiillutaki, see e-n til konungs ; taka menn til g:rar
under frillutak.
^j t. lids e-m vlge, udnvne Voldgiftsmnd i en
ved Overfald omringe og bemgtige sig Sag. T. e-n (e~t) ftam yfir e-n
det IJuus, en er inde i. i) t. e-m (e-t) foretrkke en (noget) for etc.
bl aarelade.
y-) t. eld tnde Ild. Spec, om gteforbindelse : t. ser konu
\) impers.., aa) snj, is tekr upp tage sig en Kone ; H. tk br^urdttur
toer op.
^(i) abs.: at tekr af e-m ess manns, er etc, han gtede., tog
(o: skinnit^ Skindet gaaer af., gnides til gte etc. T. e-n undir bnda
af (paa Sted) paa en, J.
et yy) sinn indlade sig i Elskovshandel med
tk eld i hverju hggi der kom Ild- en anden. T. ser ffisting lij e-m
gnister ved hvert Hug. b) halvueg. tage ind hos en for Natlclogis. i)
el. ueg. (dog af mindre tropisk Cha- paatage sig, overtage: t. e-t upp sik
racfeer end fnlgende c), a.) t. sik upp paatage sig noget; taka e-t hnd,
(lir fangasta) lsse op paa Hestene d. s.; t. starfa af e-m paatage sig
og gjre sig frdig fra et Bedested, et Arbeide for en, befrie ham derfor.
I, /?) tage (med blandet Forestil- T. ser e-t fyrir hendr tage noget
ling om Tagen i Besiddelse) : t. ser for. / Lovsproget: t. ml, sok
nttsta (elnhverstaftar) vlge sig et overtage en Sag, dens Forflgelse el.
Sted, en Plads (og indtage den med Forsvar; t. sok hendr e-m overtage
det samme) til at overnatte paa; t. et Sgsmaal imod en.
T. mlsta
sr bsta5 ( e-m sta) opslaae sin e-s overtage ens Forsvar., tage i For-
Bopl j nedstte sig paa et Sted. y) svar. x} faae, modtage: t. freit,
naae: t. land lande; J)eir tku Noreg tindi (af -m) modtage, hore en Ef-
um haustit landede ved Norge. ^) terretning, Tidende.
X) tage (med
faae: i. hrft ver,
landsynning faae Biforestilliug om Krav el. Fordring):
strke Storme etc. (paa en Sreise). t. ei, lofor af e-m tage (lade en af-

T. lirakning blive kastet, dreven ud lgge) Ed, Lfte af en.

[i) tinge
af sin Cours ved Storme og Sogang. (sig el. en anden) noget til: t. ser far
t) tage., rumme, holde. c) ueg., betinge sig en Skibsleilighed ; t. sr
aa) uden Forbindelse med Forholdsord vist meft e-m betinge sig Ophold og
el. Biord el. hvor denne mindre ind- Kost hos en (maaskee oftere med Bi-
virker paa Betydningen. a^ tage: forestilling om Tiltrdelsen af samme).
t.hvild tage Hvile, hvile sig ; t. svcfn, v) tage med Biforesiilling om Tvang
n^ir sik tage sig en Svn, Blund, el. Magt): T. ml fyrir munn e-m
gaae hen og hvile sig ; t. ltta tage tage Ordet fra en. T. sjUMmi til-
Flugten (Eg.); t. hlaup, t>kei^ begynde trodse sig Afgjrelsen i sin egen Sag
at lbe., et Lob (eir tku annat skei (kan nalurligviis ogsaa forekomme om
lb igjen omkap); t. upphaf lage Be- at modtage Tilbudet derom). ^) faae:
gyndelse.
j5) lage imod (= 'i^sjft): t. giefti bliveglad; t. mein, stt blive
t. e-t meft Ukkum modtage med Tak; syg. T. tennr faae Tnder; t. syn
|)ann kost tck ek jeg modtager^ anta- faae sit Syn igjen.
0) angribe, be-
ger de Vilkaar.
antage; an- y) tage (om en Smerte el. desl. ; jfr tek-
namme; i. trd antage en Religion inn). p) t. c-n tali mlum (Eg-)
,

(isr Christendommen) ; t. skiin lade give sig i Samtale med.

a) t. sik
sig dbe.
T. f)jnustu lade sig til e-s af egen Drift lave sig til no-
berette.
5} vedtage^ antage: t. log get. t) t. e-t saman concipere.
vedtage Love: t. e-t i lOg vedtage som u) t. e-t undir sjlfum sr selv kunne
 TAKA 583

skaffe sig noget, hane i sin Magt vre a) t. e-m illa modtage en artigt,
vel,
uafhngig med Hensyn til noget. slet. e-u modtage., ikke afslaae^
^) i.

9) begynde: t. tal, umru begynde t. sttum vi e-n (lade sig bevge til
en Samtale , Raadslagning. Hann at) indgaae Forlig med. y) * kveju
tk annat ml begyndte at tale om an- e-s ligel. t. e-m svare paa
ens Hilsen.
det.
Ogsaa med et flgende at og ) t. e-ra tage, ikke afvise (^som
Inf.: i. at grata tage til at grde. Frier), I.
e) t. e-u vel, illa optage
^) t. mark (e-u) mrke sig noget og noget godt, ilde; ligeledes optage noget
tillgge det Betydning. ) impers., med Beredvillighed., gaae ind paa no-
ari) ml tekr af munni e-s han mister get. ^) t. framforum, btum gjre
Mlet, el. han bliver taus. Stt tekr Fremskridt, forbedres^ I. b) tinge:
af e-m ens Sygdom er i Aftagende. t. ser, e-m =
ser far /, A, i,
fari t.

/?/?) e-u tekr i c-n lim foler Smerte i c, aa, ovenfor).

c) impers.: at
et Lem: e-n tekr innan en har Mave- tekr v ekki (eg. det naaer ikke saa
smerter, I.
yy) ^~" *^'' ^^""^ *'^ ^'^ langt, jfr /, A^ i, a, a, ;i ovenfoi
foler Medlidenhed med, I. bb) med d. e.) det er ikke vrdt. B) v. n.
Forholdsord og Biord^ a) m. af, aa) (intrans.), 1) eg. , i en prpositionel
t. e-t af afskaffe. /?/?) t.e-n af Forbindelse^ hvor den egentlige og op-
el. fuldstndig ere t. e-n af lfi^ af diig- rindelige Betydning er: at gjre en
um, lfdgum tage en af Dage, aflive, Bevgelse med Haanden el. det Red-
drbe.
yy) Elfrr hinn liki hafl skab , der er Tale om el, der tnkes
tekit alla skattkonunga af nafni ok paa, for at tage noget, bringe det
valdi bervet dem baade Titel og Magt. i Ber oreise med noget (hendi som
/?) m. aptr t. e-t aptr tage tilbage.,
: dat. instrument, tilfuies ogsaa under-
gjenkalde (f. Ex. en Gave, og saaledes tiden, der Tale om et andet
og er
ofte af mere egentlig Charakteer ; en Redskab, staaer saadant i dat. styret
Yttring, Contract el. desl.). y) " af et foregaaende nie, el. det maa
eptir: t. e-t eptir e-m
efterligne en, forslaaes af Sammenhngen) , hvilken
ogsaa efterabe en i noget. ) m. Bevgelses Art og Beskaffenhed nr-
or (lir): t. e-t or borttage adskille; mere bestemmes ved den fulgende Pr-
undtage: ek tek miskviu alla or ml- position (jfr Ordsamlingen til Drop-
inu jeg paastaaer alle (mulige) For- laugarsona saga) , aa) svarende til
talelser som Sagen uvedkommende, som I, A, i, a, aa ovenfor, ol) m. k: t.

ikke skete.
e) m. til: t. e-t (e-n) c-m, e-u rre ved (ogsaa fole paa
til bestemme; vlge; srskilt fremhve, (hestarnir) bitask lengi sv at engi
vlge^ nvne.
^) m. upp, aa) t. urfti at t. at ingen behovede at
upp ml anlgge en Sag (el, nrmere rre ved dem (rre dem med Heste-
tage fat paa en Sag og forberede dens kjeppen, see hestastafr). T. fast
ForfOlgelse).
^$) tage, vlge ; slaae tage kraftigt fat (f. Ex. i Brydekamp),
ind paa : t. upp kost vlge de Vilkaar. gjre et kraftigt Greb. ^^) om
Hn tekr at margt upp (slaaer ofte skarpe Redskaber., bide, skre. /?)

ind paa den Fremgangsmaade , fore- m. fyrir: t. fyrir kverkar e-m gribe en
tager sig mange Ting) , er fjani er i Struben.
y) m. i: t. i e-t tage
minumvilja; ati tkir atupp (vl- fat noget (med Haanden e/c); t. i
i
ger den Fremgangsmaade) , er rainnst hendina e-m tage en i Haanden;
vandri standi af
yy) op/fl^^e: t. T. i jr stikke Hovedet ned for at
upp litt, si optage en Skik. T. bide Grsset (isr om Heste), I; jfr
upp biina anlgge en Dragt. T. t. til jarar og t. nir. T. i ketil
upp jarls rtt antage Jarlevrdighed stikke Haanden ned i en Kjedel (med
(o: ombytte Kongevrdigheden med noget kogende i); jfr ketiltak Til-
den).
68) faae som Ln, Betaling: lget.
5) m. rat ( mti, i rati):
t. mikit gott upp faae god Ln, Be- tage imod noget (med Haanden, Hn-
lnning (for noget).
ee) t. sik vel derne eta.) : hann kastar knettinum at
upp leve godt, paa en stor Fod. ^) Allterk, hann tk i mt bum hndum
m. lit, aa) t. e-t lit modtage noget ud- tog imod den, greb den med begge
leveret (f. Ex. i en Handel , Boutik.) Hnde^. Spec. i Brydekamp, tage fat
t. t laun sin modtage sin Ln. i den Angribende (ligesom tage et
T. P/?)
hegning udstaae sin Straf.
Ut Gjentag).
Z) m. til: t. til fore Haan-
yy) 'tit lit udstaae^ lide meget^ I,
* den el. Hnderne i Retningen henimod
2) m. dat., ueg., a) modtage, elc. for at tage el. tage fat i, bringe dem
 :

584 TAKA

i Berrelse med noget: vildi I>. inn
(ranga, en 6. tk til hans fog fat i
ham med Haanden (for al holde ham
tilbage); tk hann til hendi sinni
(tog fat, greb e/c.}, ok sletti i munn
ser iskegginu.
J)eir tku til Arnrs,
y at hann mddi blrs gav sig i
Frd med at hjelpe ham^ bringe ham
bort. Ligeledes, gribe til for at gjre
Brug af (t. til sversins gribe til
Svrdet).
/?/?) t. til jarar
ji (B, 1, a, aa, y ovenfor).
m. urn t. um e-t tage^ gribe om, om-
:
sig om; Flosi tk ltt eiri fer
yttrede sig kun lidt om den (el. maa-
skee snarere: yttrede sin Utilfredshed
med den).
T. (e-u) lkliga yttre
sin Tvivl om noget, lade som man troer
noget ikke vil skee el. yttre sin Util-
bielighed til al gaae ind paa el. deel-
lage i noget; i. auveldliga (e-u)
lade som noget er., fremstille noget som
en let Sag.
T. e-u (vel, illa etc.)
=
t. i svare paa , optage noget saa el. saa
^) paa en forekommende Maade., el. det
modsatte); eigi er sv slku at t.

spnde el. desl. tq) wi. undir: t. undir sligt bor man ikke svare paa , op-
e-t bringe Hnderne i Berrelse med lage saaledes (det fortjener en bedre
den nederste Side af noget for at hve., Modtagelse).
T. glaliga vi e-n
lfte det i Veiret.
ii) m. vi: t. vi vise sigmunter, oprml imod en.
e-u lage imod., modtage (med Haanden T. hart e-u vise Strenghed, vre
el. Hnderne el. paa en anden udvor- streng med Hensyn til (en Forseelse
tes Maade, hvor Forestillingen om en el. Overtrdelse). /?/?)
t. reiinni

legemlig Berorclse er tilstede).

bb) (maaskee beslgtet med B, 1, a, bb,
svarende til I, A, i, a, bb og b oven- a ovenfor) begynde at ride raskere.
for., a) m. : t e-u begynde at bruge YY) * ^ dmi flde en Dom. /?j

(om Faaraad).
/?) m. me el. vi m. af: t. af (e-u) bestemt negle el.
t. rae5 (vi) e-u modiage (= iggja). afslaae noget (jfr aftk). y) m,
Mere ueg.^ t. rae (vi) e-m tage at: t. at orum =
t. til ora (see ne-

en hjem til sig , give en Ophold hos denfor).

8) m, eptir: t. eptir e-u
sig; tage en i sin Tjeneste; modtage lgge Mrke til noget, bemrke (jfr
en Kommende.
y) *" "^ti (, eptirtekt).
e) m. fyrir: t. fyrir e-t
mti} : t. rati e-u tage imod noget bestemt negle., ville forsvrge. ^) m.
(uden Forestilling om Berrelse) ; t. i: er S. tk annig orum gav saa-
nati e-m modtage en Angribende^ gjore dant Svar. t))
m. r: t. r hfi
Modstand.
b) uden Prpositioner overskride del passende, over gaae al
el. hvor disse staae i et friere Forhold Maade.
^) m. til; t. til e-s, aa)
til Betydningen af Ordet, ikke give den gribe Hl noget, gjore Brug af: skal
nogen sregen Retning, a) naae^ strkke ek varveita etta fe, ok sv fyrir sj,
sig^ rkke: i. undir hnd naae en op at |) se {)r innan handar er J)ii arft
til Armhullet; kvistrinn tk i limit til at t. naar du behover al gribe til
upp naaede op til etc. ; at i oli hsin del, gjore Brug deraf.
T. til ra
. . .tku rtr trsins naaede., strakte^ gribe til Raad., Udvei: J) var O. skjtt
grenede sig til alle Bygninger paa til ra at t. maatle tage en hurtig
Gaarden.
T. framyfir rage frem over. Beslutning. ,^/?) berre, tale om;
T. yfif voxe op over.
Hr tekr til fremhve, udhve.
yy) begynde: t.
en fyrsta bk Mses her ender den. til drykkju begynde at drikke., aabne
/9) t. nir =
t. i jr (B., 1, a, aa, Gildet; t. til messu begynde Gudstje-
y ovenfor), I.
y) t. rs lage af- nesten.
T. til svefns =: t. sik
sted i en Fart, rende afsled. ) gvefn.
T. til ora, mls lage Hl
naae hen til, el. slippe fra et Sled el. Orde. Med et alm. Subjecl: nii er
lign., =komask: t. heim komme hjem, |)ar til at t. nu maae
begynde der
vi
naa Hl Hjemmel (jfr I,A^b, y) oven- igjen (hvor vi for slap), vende tilbage
for).
T. undan undslippe. T. igjen el. lign.
85) m. upersonligt
or hfn gaae under Seil.
e) impers., Subjecl, vedkomme, angaae , berre:
aa) e-m tekr en bliver ramt, truffen lta e-t til sin taka lade noget ved-
el. desl.; G. snri eptir hnum ok vildi komme sig., blande sig i: (f).) kvaft ekki
vita hvrt hnum hafi tekit om det til sin t. ann atbur sagde al del an-

(Oxen) havde ramt ham til Gavns. gik ham slet ikke, var ham uvedkom-
fi) |)eim tk cigi fyiir nesit kunde mende.
Lta mi kit til sin t. gjore
ikke komme^ naae Nsset, Pynten forbi. sin Indflydelse gjeldende, blande sig i
2) ueg., a) med Prpositioner^ a) mange Sager, ville have meget at sige,
m. , aa) t. (e-u) vore ved., yltre el. lign.
^) m, undir: t. undir e-t
 TAKA TALA 585

eg. iflge G rundforestilling en under- Takask el. tak ask fangbrgum tage
slotte, ophjelpe el. lign., deraf aa) t. Tag med hinanden, brydes. 3) som
undir vandri e-a rkke en hjelpsom V. dep. a., takask e-t hendr paatage
Haand i Nd^ sge at afhjelpe den. sig noget. III) tekinn, p. pr., a)
/?/?3 t. undir rae e-ni (ligesom gjre betagen,angreben af en Sygdom).
en Sangen lettere), synge med, secun- Au siges ogsaa tekinn til augnanna
dere, /.
Maaskee heraf: i. undir som har indfaldne ine, er huul-
vi e-n svare paa en Tiltale el. Hil- iet,jfr vertekinn.
b) tekinn til e-s
sen ; t. undir e-t lttliga svare paa omtalt i Forbindelse med, beromt for.
med Beredvillighed, paa en imdekom- Taka (-tku, tkur), f) i) det al
mende Maade.
Impers.: at tekr tage. Tagen; Modtagen. 2) Bort-
undir i e-u) det gjenlyder. x) m. vi, tagen; jfr sauaaka. 3) det at
t. vi e-u, aa) modtage: t. vel vi e-m

modiage en godt. indtage (en By) , Indtagelse. 4)

/?j?) modtage det at paatage sig, overlage Udforei-
(=r iggja); antage: t vi kristni,
sen af noget; jfr sakartaka; tku-
tru antage Christendommen. yy) over- vtti Vidnesbyrd om al en har paa-
tage: t. vi mli overtage en Sag; t. taget sig., overtaget Udforeisen af no-
vi brum overtage Huusholdningens get (f. FiX. en Sags Forfolgning for
Bestyrelse (om Konen). X) m. yfir, JDomslolene).
mest abs. i t. yfir overgaae (alt andet), Takfd Mangel paa de nodvendige
at sem yfir tk hvad der var del Existentsmidler.,Fattigdom.
bedste.^ vrste, besynderligste (el. desL).
Taklauss, adj , som er blottet for de
b) uden Prpositioner, men i nogle nodvendige Existentsmidler.
B iords forbindelser ^ der danne ueg.
Talemaader, e-m fram overgaae Takmark Grndseskjel, Grndse (eg.
en i noget;
a) t.

give en Paamindelse,
ligel.^
og ueg.).
b) del der ligger inden

Ireltestlelse.
T. ser fra in forbedre
visse Grndser, Egn., Dislrict.

sig, /r
Jfr B, i, b, a ovenfor. Takmikill som er flink., dygtig til

/9; t. fjam fyrir hendrnar e-m fore- sin Gjei-ning, som udretter meget Ar-
gribe.^ i.
y) * fi'am hj (e-m, e-i) beide.
vise Utroskab mod sin gteflle. TKN (^-F, pi. d. s.), n., 1) Tegn:
8) (. nir fyrir sik mesalliere sig., J. brjta krossa ok oli heilg t. b)
i) t. saman indgaae gteforbin- Himmellegn.
2) Tegn, Under, Mi-
delse med hinanden. c) i nogle ueg. rakel : gra mrg t.
Udtryk (om det at ytlre sig)., hvor det TKNA (-aa, -at), v. a., betyde., be-
synes at svve imellem den aet. og tegne ; varsle.
neutr. Brug, men dog mere at hlde TKNSAMLIGR, adj. , Underfuld, un-
til den sidste: t. mikit, mikinn , litit derbar. -liga, adv.
(el. af (om at) sige noget med
desl.), Taksetja , c. a. , sequestrere, con-
fiTe Ord, ytlre sig med mere
flere el. fiskere.
el. mindre Forbeholdenhed, mere el. Taksetning far, -ar), /"., det at tak-
mindre Bestemthed, T. vert op- setja (Sequestration).
stille (noget) bestemt som Betingelse^ Tal (-S, tl), n., 1) Tale, Sam-
fordre bestemt, strengt, vise sig uefter- tale: taka t. me ser begynde en Sam-
givende.
//) f. p., i) pass. og ueg., tale med; vera tali vi e-n samtale
a) komme i Stand., lykkes: essi r med en, have Samtale med; jfr eintal^
tkusk dette Parti kom i Stand; e-t |)eir gengu t. de gik (afsides) for
teksk vel, il la lykkes, mislykkes. Ord- at tale sammen; J)eir de settusk t.

sprog: teksk tveir vilja (I), jfr salte sig og talte Tl-
sammen. 2)
Enighed gjr strk. b) takask til ling, Optlling; Tal: hafa tl///e;
hndes, gaae (saa el. saa) : nii hefir engi raaftr kunni ess tl vidste An-
sv illa til tekizk at etc. nu er det tallet ; jfr aratal, langfegatal ; tals-
gaaet (mig) saa uheldig., at elc. verr, adj. , betydelig.
e) begynde: ar tksk harr bardagi TL C-s, pi. d. s.), n., og talar, f.
der begyndte en heftig Kamp. Tak- pi.. Svig, Bedrag, Bedrageri : draga
ast upp optages el. begynde, komme i talar bedrage, forraade.
Stand paa ny: tknsk upp leikar sem Tala (tlu, tlur), /., ) Tale, Fore-
ekki heffti i orit de begyndte paa ny. drag: telja tlu holde en Tale. 2)
2) recipr., a) takask i hcndr tage det at tlle, efterregne, Opgjre, Tl-
hinanden i Haanden (Hnderne). len, Tlling; Tal, Antal: kasta tlu
586 TALA TAMR
(I) tlle noget loselig ; kost kona TLGA (-aa, -at), v. ., tlge, I;
at bcla talna bnda sinn nm fjrfar jfr telgja.
miHi |)eira hun har Ret til at fordre TLGi (-a), m., den som tlger (?,
Opgjorelsen af deres pecuniaire Sta- cogn.).
tus; sem t. rennr til pro quota, pro TLGRF tildkket Grav (til at fange
rata; einn i tlu jeira en iblandt Dyr i, etc.)., Styrtegrav.
dem ; i goa tlu iblandt Guderne. Talhlinn som gjerne lytter til,
h) Gramm. margfaldii^ t. Flcertal
, lader sig paavirke af hvad andre
(numerus pluralis); einslig, einfld t. sige.
Enkelt tal (num. singularis], 3) Talhlni, f. indecl., den Egenskab
Perle, I; jfr glertala ; tluligr, adj., at vre talhlinn.
see i utluligr. -ma5r en som tller., op- TLHREINN fri for Bedrag el. Svig.
regner (spec. Slgtskabsled mellem Folk). Talit, snpin. af telja.
-verr, adj., talsverr. = TLKN (s pi. d. s.),
, n. , 1) i
Tala (-aa, -at) , v. a. og ., I) f. pi., Fiskegjller. 2) med s g.., Fi-
., A) V. a., i) tale elc, a) i Almin- skebeen.
delighed sige, yttre, frem fore mundt- TALKNFANiR, f. pi., Bladcnc paa Fi-
lig: [)cir Ictu sem
heyri eigi hvat |)eir skegjller, Gjlleblade.
hun talai de lod som de ikke horte TLKTS'SK Fiskebeen (af en Hval).
hvad hun sagde; t. nokkur or vi e-n TLKNSTIKA en stika af Fiskebeen.
sige nogle Ord til ; Ordsprog : talat TLL, adj., svig fuld, bedragersk.
or veir eigi aptr tekit et en Gang TLLAUSLIGA, ttdv. , uden Svig, Be-
udtalt Ord kan ikke tilbagekaldes. drag.
b) prgnant og spec. : hafa rtt at TLLAUSS , adj. , uden Svig, oprig-
tala have Ret (i sin Paastand). tig. Tllaust , n. sg., adv, uden ,

2) tale sammen om, samtale om : san Svig.

tluu {)eir leyniliga ragr sna TLMA (-aa, -at), v. a. og ., i)
talte hemmelig sammen om hvilken Be- V. a., m. dat. og acc, hindre, for-
slutning de skulde tage; tluu au hindre: e-n opholde en, lgge en
t.

H. margt talte sammen om forskjellige Hindringer Veien; t. e-u og t. e-t

i

Gjenstande. B) v. n., 1) tale, a) i forhindre, hindre noget. 2) v. n.,

Almindelighed : t. lagt, htt tale sagte, t. fyrir e-m =^ t. e-m.
holt el med hoi Rost. b) prgnant TLMAN C-^''* -'O f-f ^^' ^' tlma
og spec. e-s henvende sin Tale
: t. til (Hindring, Forhindring).
til eUj tiltale en; i. til e-s erre, om- TLR svigfuldt Raad.
tale; ogsaa byde, befale, fordre, for- TLSAMR (-som, -samt), adj., svig-
lange at noget skal skee, bliver gjort. fuld, bedragersk.
2) tale sammen: t. um e-t tale TLSAMLIGR , adj., som vidner om,
sammen onif samtale om; t. vid e-n tyder. paa Svig, Bedrag, -liga, adv.
tale med en samtale med. ,
II) TLSEGI (-a, -ar), m., eg. svig fuld
talask^ f. p.. I) pass. og impers. : e-m Bid.,ueg., Lokkemad: Kniitr set r fag r-
talask vel en taler godt for sig, hol- an tisegann fyrir yhv (om Penge.,
der et smukt Foredrag. 2) re- hvormed han havde underkjbt Folk til
cipr.: talask vi tale sammen, tales Forrderi).
ved. TLSNARA (bedragerisk) Snare (eg.
Talar (tlu, talat), adj. , som kan og ueg.), I.
tale^ taler: vel
t. veltalende; bezt tal- TLV1NR bedragersk Ven, E.
aftrjjfr htalar. b) veltalende: Talvi'ss = tlvss.
ekki t. ingum. Tamda og TAMiT, [impf. og supin. af
TALAR, see tl. temja.
Talaukinn i stort Antal , talrig, TMEYRA og -MYRJA (-U , -UF) , /".,

E. Ureenlighed som stter sig mellem

Talbyrbingr (-S, -ar), m., et Slags Terne, I.
kalendarisk Tabel., Paasketabel (?). Tamnixg (-ar, -ar), f., det at teroja
Talda, 1. s. impf. ind. af telja. (Tmmelse).
TLGA (-U, -ur), /*., det at tilsnitte, Tamr tilvant, vant
it(5m, tamt), adj.,
tilskre, tilhugge., Tlgen el. desl. ; jfr til, fiink, el. vi sund
frdig: t.

steintlga; tlgu-grjt et Slags Bygge- god Svmmer; t. vi skilmingar; t.

steen, -knifr Tlgekniv. -x Tm- bar hendr som kan bruge begge Hn-
merxe. der lige godt.
b) som man er ovet i, vant
 tAmYRJA TASVQB 587

e-m er e-t tamt en er kommen i Vane

il: Tapa (-a5a, -at}, v. a., m. dat., 1)
med noget; ogsaa, en gjor noget med tabe miste : J)r tapit bi lfi ok
Behndighed^ Frdighed ; f)at er hverj-
,

smd misler baade hivet og ren.

uni tamt, er ser temr, jfr Vanen er den b) spec. tabe, miste (noget man har
anden Natur (Ordsp.), B, Vanskelighed med at el. kan ikke finde
TMYRJA, see (meyra. igjen^: |)eir tpuu af ser vpnunura
Tandr (-S, pi. d. s.), og tand ri de tabte, mislede deres Vaaben. 2}
(-a, -ar}, m., (Benvnelse paa) Il- forspilde, odelgge (ogsaa m. acc.) :
den. t. gaman ok glci fer snum forspilde

Tanraur saa rod som Ild, luerod: hans Lyst og Glde; er M. frndi
tandrautt gull det rode Guld. minn bjdst at t. minu li berve mig
Tandra, see tendra. Livet.
Tangi (-a , -ar), m. , 1) Land- Tapan og TPUN C-ar, uden pi.), /*.,

tunge (isr smal; jfr nes), Tange. det at tapa (Tab, Forliis) ; jfr tjn
2} Tange (paa et Svrd el. desl.J. missa, tapi.
Tanna (-aa, -at), m., v. ., bide, Taparx Haandxe, liden xe.
gnave. Tapi (-a, -aj-), m.. Tab, Under-
Tanna-, see under tonn. gang ; jfr manntapi.
Tannari (-a , -ar) , w. , en som TPLADSs , adj. , uden Dygtighed,
forfrdiger Gjenstande af Hvalros- Kraft, Udholdenhed (jfr t\t'f -leysi, n.,
tnder. det at vre t.), I.
Tannbagall en b. af Hvalrostand. TPLTILL svag med Hensyn til
Tannbdkr en h. af Hvalrosland. Dygtighed , Kraft el. Udholdenhed, I.
Tannf Gave, som et Barn faaer Tappi (-a , -ar) , ni. , (d. Tap)
naar det har faaet den frstc Tand. Prop, I.
Tannfellingr (-S, -ar), m., en som TR (-S, pi. d. 5.), , Taare : fella
flder Tnder. t. Taarer; fljta alir i trum
flde
Tanngarr Tndernes Rad, Tand' svmme i Taarer; grfa fgrum lrum
gjerde. grde sine modige Taarer ; tra-
Tanngnjstr (-S, -ar), m., den der blamlinn taareblandet. -uthelling Ud-
gnidsher med Tnderne (cogn.) ; Nav- gydelse af Taarer, Taareflod.
net paa Thors Buk. TRASK (-aisk, -azk), v. dep. n.,
Tannujalt Hjalte af Hvalrostand. flde Taarer, grde', jfr trfella.
Tannhjaltar, adj.^ med Hjalte af TRDGGR, adj., taaredugget, taare-
Hvalrostand. vdet: (utsyoningr) ygglir augu yfir
Tannhold Tandkjd, I. trdggu skeggi.
Tann HVASS bidende i sin Tale, I. TRDGGVAR, adj., =
trdggr.
*

Tanni (-a , -ar), m., i) en som har TRFELLA, V. n., flde Taarer.
Tnder (jfr GuUintanni^. 2) en TRFELLING (-ar, -ar?), f., det at
liden Green. flde Taarer^ Graad.
Tannkul Kulde, Kuldefornemmelse i Tarfr (-S, -ar), m.. Tyr.
Tnderne, I; jfr tannakul. Targa (tUrffu, toTiiur), f., et Slags
Tannlauss, adj., tandlos. mindre Skjold; jfr buklari ; tUrgu-
Tannsrr, eg. saaret i Tandgjerdet, buklarj og -skjldr et mindre Skjold.
df saaret, som har flt Smerte, doiet TRHRKiNN (udt. threinn) reen, klar
haard Medfart, lidt Tab ved en andens som en Taare, aldeles klar, /.
Angreb i en fjendtlig Affaire. TRMILR som let kommer til at
Tannskeptr med Skaft af Hvalros- grde, taaremild: trmild augu.
tand. TRSTOKKINN taaredugget, taarevdet :
Tannspjald eis. forfrdiget af Hval- me frstokknum augum.
rostand. TRUGR, adj., taarev.det ; som bader
Tannstngull (-Is, -lar), m.. Tand- i Taarer.
stikker, I.\ Taska (tsku, tskur) , f.. Taske.
Tanntatl Skakbrikker af Hvalros- 2) Ti^ man bringer med sig; tsku-
tand. bak (Taskeryg ?^ Pukkelryg?), cogn.
Tannveggr Vgge af Tand el. Tn- TSTASR det Sted paa Foden, hvor
der. Terne sidde,
TAP (s, uden pi.) , Dygtighed,
n.. Tasvgr (el. tasviffr?), ar//., (som
Kraft, Udholdenhed : pat er t. i e-m, det synes) som med Iver tager fat paa,
faaer travlt med noget.
 ;

588 tXtLLA TBINRR

TTTLLA (-U, -ur), f., noget til at sinke en i hans Arbeide. b) v. n.,
faae Fodfste paa med Terne; mest a) t. fyrir e-m t. e-n. = dvle,
/?)
ueg., den mindste Anledning , Aar- opholde sig paa et Sted: t. hj e-ra.
sag: ef hann fr minnstu ttyllu til 2) tefjask, f. p., pass., forhindres^
pess. forsinkes, el. desl.: tefjask fra verki
Taug (-ar, -ir) , f . , 1) Toug, sinu.
Baand; spec Taug el. Line til at Tefla (-i, -da, -t), V. a. og n., a)
maale noget med (skipta mei^ gkapti V. a., i. skak spille Skak. Vildi S.
er tauguj.
2) Trevl; Nerve: ra2:r bera aptr riddai ann, er hann hafdi teflt
i hveija t. ; nu ueg.: |)at er engin g i uppnm han vilde gjore Trkket om
t. i hnuin der er ikke det mindste godt med Springeren, som han havde truk-
ved ham. ket saaledes at den kunde] slaaes. ^
Tauma, see teyma, P) ueg., t. e-n upp gjore en blottet for
Taumbera , V. a.y rebe (en Mark., Midler el. Resourcer: hann liefir yr
= lbera)j tauraborinn, p. fr., lbor- upp teflt um fjrreiur. b) v. n.,
inn, B. spille Brtspil : t. vi e-n ; t. um e-t
Taumburbr C~*^0? *^'i != vaburr, spille Brtspil om noget; Talemaade:
lburi^r, B. egar um lifit er at t. naar det gjel-
Taumhald holde Tommen,
det at der Livet.
c) tefldr, p. pr. ; s er
Tilerne (eg. og ueg.'): slaka taum- tefldr vcrr til eyris den som taber en
haldit give Hesten Tilen, I. Ore i Brtspil.
Vera upp tefldr
Taumhestr Hest som trkkes ved en have opbrugt alle Midler, Resourcer,
Tile, 1. Raad el. Krfter.

Taumlauss, adj.f = taumalauss. Tefli (-'is, uden pi.), n., det at tefla,;
Taumr (-S, -ar), wi , Tomme, Tile: jfr jafntefli, {)rtefli.
taka taumana gribe en Hest i Toi-
i Teflingr (-S, uden pi'), m. , et
len; ueg., stte Skranker for noget; Slags Ti (med Tavler et. Ruder ?_)
halda fast i taumana holde Hesten kort teflings-hgindi en Pude, Hynde med
i Toilen. Ueg.: heldr Icysa [jeir Betrk af saadant Ti. -ver Vaar af
tauma sins valds give Magten Toilen. saadant Ti.
2) Reb., hvorved man trkker noget, Tegla, see telgja.
r= aktaumr; Talemaader : taka taum Tegr, see tigr.
c-s tage ens Parti., hjelpe ham; e-m Tegcnd og TiGUND (-ar, -ir), /"., Art,
eksk, gengr c-t eigi i tauma noget Slags.
2) en Smule: ek eigi t.
slaaer ikke feil for en, glipper ikke, af vi ikke det mindste, aldrig en Smule
mislykkes ikke; gckk at ok litt i deraf, I.
tauma, er hn sagi det gik ogsaa om- Teigr (-S og -ar, -ar), m., et Stykke
trent som hun havde forudsagt ; tauma- Land gjodet Mark, Jger, Eng
(isr
lauss, adj., tilesls : huldiig st me el. Skov) af uvis Strrelse; nu udgjr

llu taumalaus. et saadant Stykke gjodet Mark 900

Taurr (-s) el. mere i pi. taurar, og et lignende Stykke Eng 1600

ogsaa om et Stykke
Q
m.. Benvn, paa Guld og et Svrd. Favne. b)
Taut (-S, pi. d. s.), n., det at tauta Land i Almindelighed ; jfr engiteigr,
(Mumlen). skgartcigr.
Tauta (-aa, -at), v. a., mumle: Teikna (aa, -at), v. a., betyde, varsle ;
t. e-t fyrir munni ser mumle i Skg- jfr tkna.
get. Teina (-U, -ur), f.. Tremme, Spiir.
Tb, n. indecl., i Udtrykket: lta e-m Teina (-i, -da, -t), V. a., strkke
e-t i te overlade en noget, lade noget (Jern til Slnger): teint jrn.
staae til ens Tjeneste. Teinn (-S, -ar), m., 1) smal Slang
Ted JA (teb, tadda
tddura , tatt), el. Stok.
b) Teen; jfr snlduteinn
V. a. og n.j gjode, mge: t. akra, tn- et Slags (smalt og spidst) Slikvaaben.
vllu.
Som V. n., moge (isr om 3) Spid, Stegespid.
Heste)., I. Teinttr, adj., stribet.
Tefill og TEMiLL (-Is, -lar), m., en som Teinungr (-S, -ar), m., ungt Skud,
hindrer, forhindrer. Spire.
Tefja (tef, tafa
tfum , tafit), Teinringr (-S, -ar) , m., tiaaret
V. a. og n., i) f. a., a) v. a., hindre, Baad.
forhindre: e-t tefr e-n noget hindrer, Tkinrr, adj,, om en Baad, som har
opholder en', t. e-n opholde en; for- ti Aarer.
 ;

TEISTA TElVGSL 589

Teista (-u^ -ur), m. , et Slags So- gen Arbeidere; teljask undan e-u und-
fugl. slaae sig for at gjre noget. III)
Teita. (-i, -tta, tt), V. a.f glde. p. pr., talinn (talir) beregnet til en
fornie. vis Vrdi (om en Mynt efter en vis
Teitan og -UN (-ar, udeti p/.), /"., Myntfod el. Mynteenhed) : var J) eitt
det at te'ita. talit o? vegit da regnede man Penge
Teiti, f. indecl.^ Morskab^ Glde, efter Vgt.
Munterhed^ Gammen; jfr lteiti. Teljandi (-a, -endr), [m., den som
Teitinn, adj., glad, munter, lystig, tller, opregner: sakir fe bttar . . .

i godt Humeur. som teljendr tldu.

Tkitiml, w. pl.y skjemtsom Tale, Temill, see tefill.
Samtale. Temja (tem ^ tamda-tmdum, tamit,
Teitr, adj., lystig, glad, munter. p. pr., taminn, tamir og tamdr), v.
Tekit, supin. af taka. a., 1) tmme.
2) t. ser e-t vnne
Tbkja (-U, -ur), f., a) Fangst; sig til, Ove sig i noget,
Bytte.
b) Skat, Indtgter. Tkmja, see i Utemja.
Telgja og nu tegla (-i, -da, -t), v. Tempra (-aa, -at), v. a., m. dat.
a. , tlge y tilskre, snitte: t. spjU og acc., temperere, moderere; tmme:
skapt. temprat saman med hita ok kuldaj
Telgja (-a, -ur), f., det at telgja; tempra dma eptir mlavexti moderere
jfr trtelgja. Domme, lmpe dem efter Sagens Om-
Telja (tel, talda, talit el. talt, p. stndigheder; skaplyndi e-s tmme
t.

pr., talinn, talir og taldr), v. a. og det: t. uspaka me hirtingum tmme,

n., /) f. a., A) V. a., 1) sige, frem- holde i Ave.
sige, fremfare: telja tlu Ao/i/e c Tale; Tempran og -UN (-ar, uden pi.), f,,
t. e-m tid um e-t faae en til at troe Tempereren, Modereren; Tmmelse: t.
noget; hann taldi ser Icii^ask op hennar hita ok kulda^ tempranar-lauss, adj.,
han sagde at han var kjed deraf; ek adj. , uden alt Maadehold, maadelos;
tel enga lfsvn (j : vera) der erneppe tempranarlaust, n. sg. , adv., uden
Haab om Redning. T. kviSi frem- Maadehold.
sige, recitere et Digt. Lovspro- b) i TNAR ogsaa skrevet tnar (-ar,
get a) paastaae, nedlgge Paasland
,
-ir), m., IJjelp, Bistand; Mellemkomst.
om: talda ek sekt fe hans allt jeg paa- tnaar-mar en som yder en Bistand,
stod hans Gods confiskeret. ^) t. Hjelper; Mgler, Mellemmand.
vtti fremsige, fremfare Vidneforkla- Tendra og TANDRA (-afta, -t), v. a.,
ring.
y) * ^"^ eptir e-ra lade sig tnde, antnde: t. kerti, Ijs tnde
forstaae med at man fortryder at have Lys: t. cld tnde Ild, gjore Ild paa;
givet en noget, gjort ham en Tjeneste, t. upp eld, d. s.

el. desl.
2) tlle, opregne, el.desl.: Tengdir (-a), f. pi., Svogerskab;
t. tt sina goanna regne sin Slgt
til Slgtskab: rttir at tengdum i kvii
op til Guderne; hundruum at t. at tengda-li Besvogrede , Beslgtede.
regne efter Hundrede, i H andredetal, -mar en Besvogret, Beslgtet.
Hundredviis; sv var talt, at eigi Tenging (-ar, -ar), f det at tengja
vri J>ar fia manna, enn ellifu Iiundru (Forbindelse) : litlar greinir ok tenging-
man regnede at der ikke var frre ar hofum ver konungsmla r yrum
end elleve Hundrede. Teljandi, part. lokkl liden Imdekommen, lidet Hen-
i pass. Betydning, tllelig; som man syn.
bor regne med, af Betydning. 5) Tengja (-i, -da, -t), v, a. , binde,
om Skibe, tilbagelgge, gjennemlobe: forbinde sammen, sammedfie^ knytte
tldu snekkjurnar eigi lengi fjrinn sammen (eg. og ueg.) : t. saman skip binde
fur vindinum (jfr lat. legere quor). dem sammen (i et Soslag). Ueg.:
B) V. n., rt) t. um fy rir e-m sge at t. ml til e-s indvikle en i en Sag.
give ens Tanker en anden (og isr Tengjask, f. p., pass., knyttes til:
bedre} Retning ved Overtalelser. 6) sannliga tengisk gus miskunn vi slu
t. e-n bebreide, irettestte; t. at e-u hans.
2) tengdr, p. pr., t. e-m
dadle, critisere, paatale; t. at annarra besvogret med en.
lifi dadle andres Vandel , Levnet. Tengsl (-S, pi. d. s.), n., Baand el.
//) teljask, f. p., refl., (hann) taldisk desl., hvormed noget bindes , knyttes
eigi vita ser van verkmanna sagde, at sammen: leysa hggva skip or tengslun^
han ikke havde Haab om al faae no- (jfr tengja).
590 TRNGSL\ TKA
Tengsla fj-n, -ur), f., 1) = tenginsr. Tid (tempus). c) (isr
Poesie) i
2) en Oxe med et langt Blad^ B. Lykke, Held; jfr ti mi.
d) see i
Teningr, see tenningr. ht. B) i pi., 1) (eg. bestemte Ti-
Tenn og TENNR, pl. ttf tnn. der til at forrette Gudstjeneste paa).,
Tenna (-i, -ta, -t), v. a., forsyne Gudstjeneste, Messe: syngja t5ir lse
med Teender; indrette med Zirater af Messe; veita ti^'w forrette Gudstjeneste.
Hvalrostand, /; tenntr, p. pr., som 2) (il^ir kvcnna (senere Brug), Men-
har Tnder; med Zirater af Hval- struation; t5a-bk Tidebog, Alterbog.
rostand. -for Reise til at hore Messe. -gr
Tenningr, terningrr og teningr (]-s, det at forrette Gudstjeneste, lse Messe.
-ar), m., Trnlng: kasla tcnningum -hald, d. s. rkaup iielaling for at
kaste, spille Trninger ; jfr verpill j lse Messe, forrette Gudstjeneste, -lauss,
tenninga-kast Trninghast ; jfr vcrpla- adj., uden at der forretles Gudstjene-
kast. ste: talaus kirkja. -mar mest i pi.
Teppa (-i, -ta, -tr}i f. a., standse -raenn de som komme for at hore Guds-
opholde^ stoppe, forhindre: t. e-m stig tjeneste ; jfr kiikjoflk. -ofFr Offer,
sprre Veien for en , forbyde ham Godlgjorelse for at lse Messe, for-
Veien, standse ham; teppfr, p. pr., for- rette Gudstjeneste, -skipan Tidernes
hindret; spec. =
veitepptr. Inddeling. -skn det at soge Kirken.
Tepr (s, pi. d. s.), n., Snerperi; -sngr Messesang. -veizla det at for-
affeclerede Lader (^tepra, f.
d. s.; rette Gudstjeneste.) lse Messe', kirkelig
teprulegr affecleret; snerpet; og fl.)^ Forretning.
Ti DA (-ir, -dda, -ii)., v. a. impers.,
Terxingr, see tenningr. e-n tiir e-s el. at etc. har Lyst til.
Terra (-i, -fta, -t), v. a., rkke ud TASK, f. p., pass., el. som v. dep.
el. frem: t. e-t framan i e-n rkke no- n., serii nu til^isk landi hr som nu
get (isr paa en drillende, tirrende er her almindelig Skik og Brug i Lan-
Maade) frem for at vise en det, I. det ; jfr tidkask.
Terta (-U, -ur), f, ''eo -ee af TENDi, see tiiSIndi.
en Secund. THJALAR, adj., som iidt omtales,
Testament (-S, pi. d. s.), ., Testa- som er almindeligt Samtale:
Slof til
ment, sidste Villie. at var tifthjalat man talte meget der-
Texti (-a, -ar), m., Text: allan om; ogsaa impers.: e-ra verr t-
texta guMiirra ritninga. hjalat um e-t en taler meget om noget, i
'
Teyga (-aa, -at), v. a., drikke i omtaler det ofte; ogsaa som subst. :
store Drag, i Slurke^ I. "p. gri ser tlijalat vi hann talte
Teyga (-U, -ur), f. Drog. ofte med ham, havde mange (fortrolige)
Teygiagn Lokkemad. Samtaler med ham.
Teyging (-ar, -ar), f, 1) eg.^ Strk- THGGVIT, n. p. pr., i: lta t. ud-
hen, Udstrkken, 2) ueg., Lokken, dele mange Hug.
Forlokkelse. TIGR, adj.^ lystig, begjerlig (efter
Teygja (-U, -ur), Udstrkken;
/!, noget).
^
Slrkkelighed: at er engin t. i pvi TiNDi og -endt, n. pi.. Tidende, I
det lader sig ikke rkke^ I. Nyheder ; Tildragelser , Begivenheder : J

Teygja (-i, -da, -t), v. a., 1) eg., hvat segir J) tiinda hvad Nyf? at
rkke, strkke: teygja sik s/rMe sine ttu mestu tiindi det tyktes alle store
Lemmer.
2) ueg., a) t. runa ud- Begivenheder, stor Tildragelse ; tiinda- J
trkke sin Tale.
b) lokke; forlokke: lauss, adj., uden Nyheder , Begiven-
*

tcygir hann rakkann brot me ser heder. tinda-laust, n. s</., adv.,

lokker den bort med sig.
Teygr (-S, -ar), >n., i) teygja.
2) det at teyga (Drik, Slurk, Drag)
i einum teyg i et Drag; drekka gan
uden der skeer noget ISyt.
at -pati
= lost Rygte, -saga det at fortlle Ny-
: heder, Beretning^ Efterretning, -spurn
det at sprge en Tidende}, Begivenhed. j

teyg et godt Drag, /. -sogn =

tiindasaga. -vnligr, arf/., |
Teyma og TAUMA (-i, -da, -t), v. som tyder paa der vil skee noget Nyt, *

., /"Ore, trkke ved en Tile. store Begivenheder, -vnn, adj., d. s.

T (-ar, -ir), f., A) sing.^ a) Tid: TKA (-aa, -at), v. a., pleie, vre
tin lr Tiden gaaer ; t. ok eilf Tid vant til.
tikask, f. p.^ pass., vre
og Evighed.
Ogsaa (som m.): i Skik og Brug, vre i Brug: {lau tk-
J)ano t dengang.
b) m. pl,^ Gramm., ask hin breiu spjtin.

TKAX og -UN (-ar, uden fl.)^
Skik, Brug, I.
TKANLiGR, odj,^ sdvtttilig, som er
Skik og Brug, I.
TLE1KR (-S, -ar"), m., a) Hder,
re, Bermmelse^ Ry: t (leik ok
metna. b) (mest i pi.), venskabe-
lig Omgang , ForlroUghed (isr med
Biforeslilling om al det ikke er saa
ganske oprigtig meent).
TLIGB, flflf/., lysten^ begjerlig; im-
pers.: e-n\ er tligt til e-s en beher-
skes af Lyst til noget, -liga, adv.,
med Begjerlighed.
TR, ad}. , a) hyppig, almindelig^
som er Skik og Brug: at er titt, at
nafni fylgi nafnfesti.
Hvat titt er
hvordan Sagen slaaer; at sera J)ar
var titt hvad der var skeet, hvad der
var paa Frde; rttir er mnnum
var titt at kuona som man pleiede at
vre oplrt i.
6) kjr, behagelig,
som en holder af, har Lyst til: t er
bk ok smir.
In,pers.: hnum er
titt um han vil gjerne reise;
ferina
e-ra er e-s en er tidig^ lysten
titt til
dertil.
c) fortrolig; subst.: eir
gru ser titt saraan de omgikkes hin-
anden fortrolig, der fandt et fortroligt
Forhold Sted mellem dem. d) hyp-
pig omtalt^ beromt: hann var orinn
hinn liasti.
2) i adrerb. Brug, a)
titt, n. sg. (acc.) med korte Mellem-
rum^ hyppig; hurtig: titt hefi ck heyrt
jeg har ofte hrt.
Superl. : sera
task saa hurtig som muligt. b)
t5um, dat. pi. n., med korte Mellem-
rum, hyppig C= titt, jfr 2, a oven-
for): hart ok tam.
TDROEDDR som man taler meget om;
impers.: e-ra verr trtt ura et.
TROEKINX som flittig besger Guds-
tjenesten,
TSER som man seer ofte, som ofte
forekommer, I.
TIJM, see under tr 2, b.
TUNGR (-S , -ar) , m. , Benv-
nelse paa en Oxe (maaskee eg. Kalv
som er fdt tidlig paa Vinteren; jfr
siungr).
TVIRKR, adj., som udretter sin Gjer-
ning med Lyst, hurtig, rask til sit Ar-
beide, sin Gjerning.
Tif(^-s, pi. d. s.), n., det at tifa, /.
TiFA (-aa . -at), t>. n., gaae med
smaa og hurtige Skridt.
TFA.LDB, adj. , tifold;
(acc), adv., tifold.
TFAR (-aj, m. pi., (i Poesie),
derne , de hie Guder ; Mennesker.
TKA!V TGULL 59
f.. TiGGi (-H, -jar), m.^ poetisk Benv-
nelse paa en Konge.
TiGiNBORiNN af fornem (isr fyr-
stelig) Herkomst.
TiGiKN, adj., af fornem Herkomst^
fornem; spec. af Konge- eller Jarlet.
TiGL (-S, pi. d. s.), n.. Tegl Tegl-
steen: stcikja t. brnde Tegl; eir
skyldu clta leir og gra t, (jfr stryge
Tegl). .Jfr tigull.
TiGLA (-ai>a, -at), v. a., m. dat., t.
e- w gire en tidt og lidt ad Gangen (?), B ;
heraf maaskee: godfgjre noget
erstalle,
(isr af ringere Betydning) : t. hnum,
ef {)at hross var vcrra, cnn p, er hann
tk vi.'^.
TiGLGRJT (senere tgulgrjt) Tegl,
Teglsteen.
TiGLGR Teglarbeide, det at brnde
Tegl.
TiGLTTR, rt//., tatUpflet, I.
TiGLVEGGR (senere fii;,ulveggr^ Vg
af Teglsteen, Teglmuur.
TiGN (-ar, tiden pl.)^ f.., re, hi
Vrdighed^ Hder, Anseelse: i liclr
ok tign vi(> hinn illa ^in til hans
re^ jfr konnngstis:n ; fignar-kli,
n. pi., Hdersdragt, resdragt. -kr-
na reskrone, Hderskronc. -lauss,
adj., uden Hder., re. -liga, adv.,
paa en for en hi Vrdighed pas-
sende Maade. -ligr, adj., rebydende,
majesttisk', fyrstelig; prgtig el. lign.
-mar Mand som har opnaaet en hi Vr-
dighed; spec. Konge- el. Jarlenavnet.
-nafn resnavn, Hdersnavn; spec.
Konge- el. Jarlenarn. -svi pr reby-
dende, majesttisk Ydre, Udseende; o. fl.
TiGNA (-aa , -at), v. a. , hdre,
re; dyrke.
b) pryde., begave (med
tisse Fortrin): (var) raannflkit {)ar
mest tignat af Uum giptura udrustede
med strste (Aands- og Natur-) Ga-
ver. 2) tignask f. p., hves til
Vrdighed ; om et hnd., faae Fyr-
ster: af hans (Harald den Haarf.)
tt hefr tignask etta land.
TiGNSAMLiGR, adj.^r=z tignarligr. -liga,
adv.
TiGR, TEGR, TGR og TUGR (ar, -ir),
m.. Antal af ti., Tier.
TiGULIGR , TIGURLIGR og TIGUGLIGR,
adj., som har et vrdigt Ydre., Ud-
seende , anseelig af Udseende (:=
gfugligr). -liga, adv., vrdigen^ som
det anstaaer ens Vrdighed.
tifalt, n. sg. TGULL (-S, -lar), m., =- tigl ; Rude,
Tavl, I (nu siges saaledes tgulgrt,
Gu- tigulveggr etc. for det i Oldskrifterne
brugte tigl-.)
592 TIGUULEIKR TIL

TiGURLEiKR (-S, -ar), m.f Anseelse; Flge el. Resultat), see under draga
anseeligt og vrdigt Ydre. B, 6, ^ og II, 2, Y y) * fra, see
TiGURLiGR, see tiguligr. d. O. A., 2, f og g 8) m. halda:
TK (-Ar og -r, pi. -r), f., Tispe, halda njsnum til e-s, nili til kapps;
Tvehund ; jf'r hjaru'k. e-t heldr (c-n) (il e-s (Grundfore-
Til, prp. m. gen.., til, ,^deels om stillingen er : fure el. styre, bevge
Bevgelse.^ hvad enten dens Maal lig- henimod, hentil) see under halda /, A,
ger uden eller inden for den Tings i, b, a. og I, B, 7. e) m. koma,
Grndser, hen til hvilken Bevgelsen see under koma /, A , 2 , c. X,
skeer, samt med eller uden Hensyn til fjL, ^, TC. Komask til e-s have Tid til
det gjennemlbne Rum., deels om Ret- noget. ^) m. leigja, see d. O. /, A,
ning" (Ordsaml. til DroplJ, correl. 2, e, 8 ff., a, z.
ri) m. leia,
med fra, A) om Steds forhold., a) om see d. O. I, A., 2, f, og II, 2, a, b.
virkelig Bevgelse., til: ganga, hlaupa, 8) m. rekja, see d. O, A, 2, a , ,
ra etc. til e-s staar; halda ski pi til 8. t) m. skjta, see d. O. k, 3, f.
islands, Noregs etc, styre Coursen til x) m. taka, see d. O. I, B, 2, a,
etc; ganga til dura (isr om al) gaae ^. b) saadanne, som for sig ikke
hen til Duren indenfra (for at see., betegne Bevgelse el. Retning , men
hvem der har hanket); senda e-n til hvor, ved Forbindelsen med til,en saa-
e-s aende til en.
rfa, grpa, taka dan Forestilling (isr om en Retning)
til e-s Qsee under disse Verber). strkere el. svagere gjur sig gjeldende^
ar til er derhen. ^) med Bi- a) 1. geta: geta til (e-s) gjette., for-
forestilling om Deeltagelse^ Overvren: mode (ligesom ved Gisningen nrme
fara, ra til bos , veizlu, ings, sig?) noget.
^) m. gra: gra vel
raannfunda, ta etc. b) om Retning til e-s handle vel imod en. y) "*
alene: pv dytr, er til fjss vru hugsa: hugsa til e-s (ligesom bringe
som forte derhen; lei liggr til e-s sin Hu hen til noget), tnke paa, erin-
staar forer hen til, henimod et Sted. dre, el. desl.
S) m. hyggja: hjggja
c) om, Bevgelse {og Retning, med til e-s (ligesom bringe sin Hu noget i

Biforestilling om Fjendtlighed (efter Mude) , gjre sig Haab om noget.
en) : hggva, leggja, skjta, berja etc. e) m. heyra: heyra til e-s hure noget,
til e-s hugge, stikke elc; ra til e-s nogen. Lyden af noget., ens Gaug, ens
angribe el. falde ud paa (med et Vaa- Stemme, el. desl. (denne Construction
hen)', jfr tilri. d) uden Bev- synes at hvile paa Grundforestillingen
gelse: kaunum hlainn fra hvirfli til om Sandsens Virksomhed i Retningen
ilja fra Top til Taa; f)aan var hen imod Gjenstanden, hvilken tyde-
skamrat til bjarins. B) om Tids- ligere fremtrder, der hvor lignende
forhold : til jla, til vetrar etc; til Verber, der betegne en sandselig For-
elli til Alderdommen, til en er bleven nemmelse., sttes med Adverber , der
gammel ; til til ens Dods-
dauadags betegne Bevgelse el. Retning henimod.^
dag, til ens Dd;
fra raorgni til kvelds i Stedet for Vren paa Stedet).
fra Morgen til Aften; ar, angat til ^) m. kalla, see under d. O. A, 2, a,
er, sera dertil^ indtil at, her, hingat paa lignende Maade mla, segja, tala
til hidtil, hidindtil.
Liggja til hafs til e-s om al rette., henvende sine Ord,

ligge for Anker el. i en Havn indtil Tale til en. t)) m. segja, i Ud-
man kan seile.
C) om andre For- trykket: segja til e-s angive., aaben-
hold, hvor Forestilling om Bevgelse bare det Sted , hvor en Ting r en ,

el. Retning ligger til Grund, i) med Persons Opholdssted (isr Skjulested)^
adskillige Verber, a) saadanne som be- hvilket synes at hvile paa Forestillin-
tegne en Bevgelse el. Retning., og hvor gen om at vise, angive Veien hen til
Brugen af til i de uegentlige Tale- noget (jfr segja, /, B, b). - !) m.
maader i de fleste Tilflde let lader spyrja: spyrja til e-s (ligesom ved sin
sig forklare af de tilsvarende egentlige, Sporgen trnge hen til), spurge om.,
a) m. brega: e-m bregr til es lige- hure om.
jc) m. standa, see d. O. I,

som fores af Vanens el. den medfdte A, 2, k, ^, hvilke Udtryk hvile paa
Naturs Magt hen til noget, det er: vi- Forestillingen om en Retning henimod
ser sig fra en ham eiendommelig Side ; noget.
X) m. vcra: vera vel til e-s

jfr brega /, A, i, c, y. ) m. (imod en) holde af en, ynde. ji) m.

draga: draga el. dragask til e-s fore vita: vita til e-s vide af noget. c)
el. fores hen til., henimod noget (som gra brullaup til konu holde et Bryl-
 TIL 593

lupsgilde (i Anledning af al man g- at var til mikils tjdns det blev til
ter en Kvinde^.
d) skipa til bus stor Skade^ delggclse; bera til t-
sins arrangere sine Huusholdningssager inda, nlundu indtrffe (som Nyhed,
(forordne hvad der angaaer Huushold- eg. sy ties Grund forestillingen at vre:
ningssa gerne).
e) tlask til e-s at blive Anledning til nye Tidender) ;
vente, gjre sig Haab om. 2) til, nu berr vel til vei5i, eg. her er god
efter Substantiver og Adjecliver, som Anledning til e. her er god
Fangst^ d.
belegne a) Tilstrkkelig hed, Formaaen, Leilighed til Seier el. desl.
Fordeel.,
Forraad: nar til e-s tilstrkkelig til; c) om Bestemmelse el. Valg: tla
efni, afli til e-s Midter til noget. e-t til e-s bestemme noget til noget;
b) Rekvemhed., Leilighed^ Udvei, Brug- kjsa, vclja, taka e-n til e-s kaare,
barhed^ Duelighed., Dygtighed, Mod^ el. vlge, udnvne en til noget; taka e-t
desl.: hfr, laginn, ntr til e-s til l^a, brags gribe til noget som
skikket, brugbar til; fri, rftiim til e-s Raad, Udvei.
d) om Hensigt el.
Leilighed til noget; hann s engi r Oiemed, til, til at, for at: reia sver,
til at drepa G. intet Raad^ ingen Ud- xi (el. lign.)til hgffs hve det i
vei til etc; reiar , burar,
g(^r til Veiret til Hug, for at hugge; biia til
siglingar (om fleste og fiaade el. Far- mafar lave Mad; efla til veizlu, blots
tier) brugbar, dygtig til Ridt, etc; gjore Forberedelser, skaffe det ndven-
fiT, frleikr til e-s dygtig, Dygtig- dige til et Gilde, Offerfest: gra e-t
hed til noget; vera mar til * Stand til skemmtanar til Tidsfordriv., For-
til., Mand for noget; rskr, ruggr til lystelse; stilla til friar stifte Fred;
vigs rask., modig til at gaae i Kam- stefna e-m til dhelgi (synes ifolge
pen. cj Tilbielighed, Oplagthed., Grundforestillingen at vre ; indstvne
Villighed, Lyst til, Begjerlighed efter: for at tilveiebringe Dom om at etc.^
fuss, ffjarn til e-sj tijtr til reii som see under stefna}.
Ligel. med et fdi-
hurtig bliver vred; seinreyttr til vand- gende at m. inf. : til at veita li, hjlpa for
rf>a som taaler meget., forend han at yde Hjelp, hjetpe.
Fara til fundar,
griber til voldsomme Midler; Ordspr.: mts, tals vi e-n til Mode, Samtale
frekr er hveiT til fjrsins enhver er med; fara til leika for at tage Deel i
begjerlig efter at redde sit Liv. d) Lege; til dagverftar /or at spise Davre;
Seen ud til noget: likligr til e-s, vn- vinna c-t til e-s udfore noget for at
ligr til e-s seende ud til , som noget erholde, opnaae noget (som Ln el.
kan ventes af.
e) Skyldighed, For- Fordeel); ok vildi engi |)at til vinna
pligtelse:sky Ida, skyldr til e-s. 3) men ingen vilde gjore det selv for en
i andre Forbindelser., hvor Betydnin- saadan Priis; |) ar vii allr brinn
gen antager mere selvstndig el. lige- brenndr til hans for at bemgtige sig
som fyldigere Charakteer, a) om Stof, ham el. faae ham bragt af Dage;
Materiale, ligel. Middel (til noget), el. drepa e-n til fjr for at faae fat
Betingelse (for noget): viir til iskla i, kunne bemgtige sig hans Penge;
Tommer aVenskli; torf til eldsneyfis legija fe til hi>futNs e-m stte en Priis
til Brndsel; ha fa e-t til ska, paa ens Hoved; bj5a, gefa e-m e-t
kl^na^ar, viSrvris ser bruge noget til e-s (ogsaa med flgende at m.
til Skoe, Klder, Fode. Hafa sik til conj. el. inf) tilbyde el. love, gire en
e-s bruge sig tit noget (nedlade sig noget til at han skal gjore, udfore,
til, el. desl.).
Hafa, finna e-m e-t for at faae ham til noget ; kalla^ mla
til saka have (vre bebyrdet med) Stof til e-s gjore Fordring paa., nske no-

til Beskyldning, udfinde Slof til An- get; mla til vinttu meft ser gjensi-
klage el. Beskyldning imod en. digt nske Venskab og Bistand af hin-
Legsja e-m e-t fil ors (synes hvad anden. e) om Virkning el. Flge,

Grund forestillingen angaaer at vre: indtil: srr til lis ddelig saaret^
at gjore noget til Stof til vanrende til hltar noksom; rcynt til ^raufar
Omtale; see ellers undir lesgja /, A^ mere end tilstrkkelig prvet. f)
2, h, ff,6). Hann skal giift hafa . . . om Tagen fat paa en Handling, til:
svlengi sem hann f)arf til hcillar heim- eggja, f, hra, kga, neya, skyida
kvmu saalnge han behover til at (o. fl. lign.) e-n til e-s (el. m. at m.
komme heel og holden hjem. b) om infin.) egge, formane etc. en til noget ;
Aarsag, Grund el. Anledning (til no- ra (e-m^ til e-s rande en til noget;
get): koma, bera til e-s vre Grund, bja e-m til varna, til ruftningar ind-
Aarsag til noget ^ ligel. foranledige; byde en til at begynde Forsvaret i en
(38j
594 TIL TILPER
Sagy til at gjore Indsigelse imod Vid- kende adv., megelf srdeles; noksom;
ner el. Dommere: iskora e-n til e-s altfor.
opfordre en til noget; skora e-n til TiLAFLAN og -Sflun (-ar , -ir} , f.,
hlmgngu udfordre en ; fara, taka til Forsknffelse, Erhvervelse, Tilveiebrin-
at (m. inf.) begynde af, begynde, tage gelse (isr af Ting, som ere ndven-
fat paa at ; e-m gengr e-t til e-s be- dige til Huusholdningen , som Levnets-
vger ham til noget; htta, freista, midler etc).
reyna til e-s (el. m. at m. inf.), vove, TiLBEiNi Hjelp, Understttelse : vera
forsage, prve paa noget, g) med i tilbeina me5 e-m um e-t hjelpe en
Hensyn til: til litarins med Hensyn til til noget; vi5 tilbeina e-s ved hans
Farven; til alirar speki hvad al Viis- Hjelp, Bistand.
dom angaaer; engum likr til afls ok TiLBERi (-a, -ar), m., (eg. Tilbrin-
jiitta uden Mage med Hensyn til ger)., et Slags dmonisk Vsen, frem-
Styrke og Idrtsfuldhed.
Fiesti r hlutir, kaldt paa den Maade, at en Kvinde
sem til itta eru Ting, som angaae, tager et ddt Menneskes Ribbeen , ind-
hore til Idrtter. /?)
tildeels be- svber det i graa Uld, og lgger del
slgtet med C, 2, b ovenfor., efter neu- til sit Bryst som til Die ; kaldet saa-
tra af Adjectiver brugte som Substan- ledes til Live bruger hun det til at
tiver.) og lader sig omtrent overstte patte fremmede Kreaturer og bringe sig
ved : hvad angaaer , med Hensyn til : Melken (Korsets Tegn over det af
hgt, lihgt til atgngu vanskeligt med denne Melk kjernede Synor bringer det
Hensyn til Angreb, til at kunne udfore saa at sige til at forsvinde el. oploses ;
Angreb; e-m verfer gott, illt til fjr, jfr snakkr)^ /.
gaaer heldig, uheldig for en
lis det TiLBT Tilgift^ I.
med Hensyn til Erhvervelsen etc. TiLBREYTNi Forandring , Omskif-
Paa lignende Maade efter Adverbier : telse^ L
raikill raunr er, hvrum ykkar verr TiLBRiGSi det at man slgter sine
betr til hjna for hvem det lykkes be- paa; Natur, Charakteer,
dre at faae og holde paa Tyende. TiLBiNN beredt, frdig.
4) m. handa (gen, pi. af hnd^, der TiLBNAR og -BNiNGR Tilvirken,
stles som prpos. m. dat. : til handa Tillavning ; Tilberedelse., Forberedelse:
e-m til en (^bija konu til handa e-m tilbiiningr sakar en Sags Anlggelse,
frie for en en Kvinde; kaupa e-t
til forberedende Skridt til en Sag.
til handa e-m kjbe noget til en). TiLDRA (-aJ^a, -at), v.a.,m. dat., a)
5) meb Adverbier: pav til desuden; opfre skrbeligt ; ophnge (etc.) lost ;
hr til hcrforuden.
6) abs. el. adv. Talem.: v er at t. sem til er (/)
i en Mngde Udtryk som f. Ex. a) man faner at hjelpe sig med hvad man
klofnafti til leggi inn den spaltedes (lige- har., saa godt man kan.
som for saoledes at skaffe Plads til TiLDRAGANDi (-a, uden pi.), m., en
Spydet, DropL).
^) heia, rofa til Sags , Tildragelses Foranledigelse og
klare op (moaskee ifolge Grundfore- Gang., I,
stillingen for heii^a, rofa til himins TiLDRTTR, d. s. 2) iemed (?).,
saaledes at Synet banes Vei til Him- B.
melen).
y) bera, falla, vilja til ind- Tildrog, n. pi., = tildragandi,
J.
trffe; vera til vre til, exisfere; sv TiLEFNi hvad der foranlediger noget,
kominn til saaledes bleven til. 8^ Aarsag, /anledning.
e-t reynir til noget (vanskeligt) falder, TiLEYGR og -EYGR skeliet , I.
forefalder.
t) ganga (sv} til ^aae TiLFELLi (-is, pi. d. s.), n. , Til-
(saa el. saa) til.
^) biia e-t i\\ lave flde, Omstndighed : stafr hefir f rjii t.
noget el. stte noget i Stand; giira e-t (el Bogstav kan betragtes fra tre Syns-
til stte i Stand; gtra sauft til slagte punkler) : nafn, f;a,ru ok veldi el^a
et Faar (ligesom gjore det i Sland^ matt; samstafa hefir fjffr t. : staf er
lave, rede det saaledes til som Slag- tlu, andi ok tift ok hljsgrein. b)
tere pleie) ; htta e-u sv (il lave, Lei lighed; Maade.
indrette, mage noget (saa el. saa). - Tir.FELLiLiGR , ttdj. , bekvem ,
pas-
t)) eiga, hafa e-t til eie , have noget; sende, B.
at sem ek hefi til fram at lta hvad TiLFERD del al begynde paa et Ar-
jeg har at yde, komme frem, opvarte beide: at er eigi nema tilf'erin naar
med.
') fekilja e-t til betinge no- man blot begynder derpaa, er det snart
get; o. fl. lign,
6) som forstr- frdigt, B.
 .

tILFINNANLIGR TILLAG 595

TiLFiNNANLiGRj ttrfj., folelig. -liga, I; tilhlift(r)unar-samr, -som, -samt

adv. adj., eftergivende, fielig, 1. -semi,
TiLFiNNiNG Q-a.r, -ar), f., Flelse^ f. indecl. , det at vre tilhli(r)unar-
I; tiliinningar- lauss , adj. ^ fleslSy samr, /.
uden Flelse (eg. og ueg.^, I. leysi TiLHLUTAN o-CN (^-ar, uden pi.)., f.,
(-S, uden pi.), tn., det at vre til- del al blande sig i en Sag, tage virk-
finningar-lauss (Fteslshed) , I. som Deel deri for al faae den bragt
TiLFLUTNiNG (-ar, -ar),/"., o -flutn- til Ende.

INGR (-S, -ar), m., Tilforsel. TiLHLiLiGR, odj., tilbrlig, vedbor-

TiLFYNDiLiGR, adj., soiu vidncv om lig, passende, -liga, adv.
Lyst til at bagtale., dadle. TiLHLKKUN, see tiihlakkan.
TiLFYNDiNN som gjeruB vil udstte TiLHNEiGiNG (-ar, -ar;, /"., Tilboie-
paa, dadle andre, baglalersk. lighed , I; jfr tilteyging.
TiLFsi, f. indecl.., = tilfyst.
TiLHDGi =
tilhugsan, /; tilhuga-lif
TiLFsiLiGR nskeligj vrd at atlraae ;
Tiden mellem Forlovelse og Bryllup,
tillokhende.
Tilfyst L/5 Begjerlighed^ Attraa TiLUUGSAN og -UN ("af, uden pi.), f.,
,
det al tnke paa noget, som vil komme
til el. efter noget.
el. skee (med Biforestilling om For->
Tilfrur, f. pi., Redskab, Vrk- ventningsfuldhed), I.
toi, I.
TiLHCEFi C-is, d. s.)., n., Grund,
pi.
TiLFNG, n. pi., erhvervede, forskaf- Sandsynlighed , Rimelighed : J)at er
fede., tilveiebragte Midler, Proviant, el.
ekkert t. i |)vi der er ikke det mindste
desl.
sandt deri.
TiLFiR, rt) det al begive sig (isr TiLHTTNi, f. indecl., det at vove,
paa Opfordring Bud) etsteds hen :
,
stte paa Spil: tnisk idula mikill
bndi hverr, er synjar hnum tilfarar; mannfjldi fsakar ofinikillar
= atfr (Overfald). b) Execution, TiLi, see i aldrtili, litili.
t.

Arrest.
TiLKxzL Fordring, Krav: veita t. um
Tilganga og -gangr, 1) eg., Gaaen, e-t gjre Fordring paa, fordrej eiga
Nrmelsc til. 2) ueg., a) = atdrag- t. til have Fordring paa.
andi tiltJragandi nii rita ver
, : . .
TiLKOMA, see tilkvma.
nakkvat fra tilginsuni |)ess friiar,
TiLKOMANDi (-a, -endr), m., den som
er et c. om Aarsagerne, Anledningen til
kommer, ankommer.
de Uroligheder, Stridigheder, som etc. ; TiLKOSTNAR Bekostning paa. Om-
til^anffr verks essa Grunden til denne
kostning ved.,
Handling.
b) (senere). Hensigt, ie-
I.
TiLKvMA og -KOMA, tt) eg.. Komme,
med; Tilgangs - lauss , adj. , hensigts- Tilkomme, Ankomst: handsala tilkvmu
los, I.
sna forpligte ig ved Haandtag til at
TiLGTA Gisning, I.
TiLGJARN lysten til, efter, som higer
komme, vre tilstede. b) ueg., =
tilkvrad; tilkvmu - folk , a) Frem-
efter noget.
TiLGjF =
gagngjald.
mede. b) Folk o f Anseelse, -lauss,
adj.., uden Betydning, Anseelse, -mar,
TiLGNG, n. pi.., tilganga 2. = a) en Fremmed. l>) = tilkvmdar-
TiLGR en Handling , forsaavidt ma5r.
den fortjener Belnning el. Straf. TiLKVMD -ir?), f. Betyd-
(-?ir
,

TiLGRNiNG C-ar, -ar), /"., og -grn- Anseelse ; tilkvmdar-

ning., Betydenhed.,
INGR (-S, -r), wi., = tilir a. mar jfJand af Betydning., Anseelse.
TiLHALD Pragt., Sladselig'ied i Klde- Tillag (-s, log), n , og tillaga

dragt i: tillialdiJ-maftr e 5om er pragt- C-u, -lgur), f, 1) Tillg, Tilgift,

elskende, stadselig i Kldedragt, kl- Bidrag (i denne Betydning isr For-
der sig prglig, B. men tillag^.
6) Tillg, Tilfining
TiLHEYRiLiGR, adj.,tilbrlig, passende. (f. Ex. for Tydeligheds Skyld).
-liga, adv. 2) det at raade til, Raad, som en gi-
TlLHLAKKAN Og -HLKKUN (-Sif, uden ver (i denne Betydning begge For-
P^')j f' glad Forventning om noget mer; tillaga-fr tilbageholden med Hen-
godt. syn til al give sin Mening tilkjende
TiLHLiAN (nu alm. tilhliran) og -un el. give Rand under en Samtale el.
(-ar, uden pi.)., f, det at vise sig ef- en Sags Forhandling, -gr som lg-
tergivende. Eftergivenhed, Fielighed, ger godt Ord ind. -gz Penge, som
(38)
596 tillIt txltAla
skydes sammen, -harr som raader til eptirml at derhen havde hun at hen-
Haardhed, Strenghed, -illr som til' vende sig desangaaende.
raader Ondt; o. TiLSKiPAN og -VS Foranstaltning^ An-
TiLLT (-S ,
fl.
pi. d. 5.9, w., 1) = ordning ; senere Forordning.
tillag ^etta
1: er Utit t. det er et TiLSKYLDAN og -13N (-ar, -anir), /*.,
ringe Bidrag. 2) Fielighed, Ef- det at tilpligte en til noget.
tergivenhed. TiLSLOEGR Gevinst., Fordeel ved.
TiLLTSAMR (-som, -samt), adj., ef- TiLSOGLiGR, adj., som suer til sig ;
tergivende, foielig, I. tilsogl2;ar r (om Vandaarerne i

TiLLTSEMi, f.indecl.. Eftergivenhed, Jorden)-

Foiclighed, I. Tjlskn Frequents paa et Sted.
TiLLEiTiNN, adj. , tilbielig til at TiLSTiLLi (is, pi. d. s.)., n., Foran-
fornrme^ antaste: uppivzlumiklir ok staltning, Raad med Hensyn tilUd-
tilleitnir. foreisen af noget; Opfindsomhed, Fore-
TiLLiT (-S, pi. d. s.), n.f a) det at tagelsesaand; Tilsyn, Omsorg: eptir
see paa, hen til.
6) Mening., Dom: aunu ok t. yru; (af hans) konung-
at rtttinna manna tilliti efter retskafne ligu t.

Mnds Dom. Tikstilling (-ar, -ar), f., Raad

Tillokkan (-ar, -i'O f'f Tillok- med Hensyn til Udforeisen af noget:
kelse. urfum ver yia
vOii t. ok forsja.
'

TiLLTi (-is, pi. d. s.), n., Efter- TiLSTO uden pi.), m., Hjelp,
givenhed , Fielighed , Handling som Bistand.
vidner om Eftergivenhed , el. kan ud- Tilstofnan og -un (-ar, -anir), f.,
tydes som Gunst: at hafa nokkur t. Foranledigelse^ Tilvirkning, I.
vi Svakonung at vise nogen Efter- Tilstulan og -i)n (-ar, -anir), /".,
givenhed mod ham ; gefa e-m t. vise det at bidrage til noget, Tilvirkning, I.
en Gunst, Gunstbeviisning. b) Ly- T\LSTVBmy GR Hjelp, Bistand, Under-
dighed, Ydmyghed. stottelse, I.
Tillog, tillgur ,
pi. af tillag og TiLSTDNDAN og -iiN (-ar , -anir),
tillaga. /". , Strben.) Bestrbelse: utan alla
Tilmli f-is, pi. d. .} , n., An- mina t. uden at jeg har gjort noget
modning; Fordring: ver hfum hcyrt dertil.
margra manna t., er sik telja til !Nor- T1LSTRING f-ar, -ar) , f. , det at
egs som gjr Fordring paa Norges stra til e-s (see u. styra).

Throne.
SSt ar fjarri um t. al Ira TiLSND (-ar, -ir), /"., isr i gen.
stta de viste sig utilbielige til al sg. tilsyndar , og dat. pi. tilsyndura,
Overeenskomst. som adv. , af Udseende. Nu si-
TiLRAUN Forsog: gra t. um e-t an- ges: sj e-t tilsyndar see noget i Af-
stille et Forsog. stand.
T1LB1 (-is, pi. d. s.), n.y a) For- TiLSSLA Omsorg , Foranstaltning,
sog, Forelagende (med Biforeslilling Medvirkning, el. desl.
om Dristighed^ Kjkhed, el. desl.). TiLSSLAN (-ar, -ir), f. Foran-
b) spec. Angreb paa en med Hugge- staltning, Bestrbelse, Medvirkning.
el. Slikvaaben, det at hugge el. stikke T1LSGN, a) Underretning : eptir hans
til en: hann s tilrit han saae at t.
h) Tilmeldelse. c) nu: Un-
han huggede til ham; tilris-mar derviisning.
en dristig, kjk Mand, Tiltak Foretagelse: gr tiUaks /Zm^,
TiLSAGA Tilmeldelse, Anmeldelse, Be- dygtig; illr tiltaks (e-m) som foretager
kjendlgjorelse; jfr tilsg:n. signoget, som er imod ens Interesser, far-
TiLSETNiNG (-ar, -ar), f.. Foran- lig for ham; tiltaka-samr, -som, -samt,
staltning. adj., flink.) dygtig til at besorge, forrette
TiLSETTR (el. hellere i to Ord) be- noget.
stemt, fastsat: t. limi. Tiltaka, a) Foretagende , hvad man
TiLSiGLiNG Seilen til et Sted. foretager sig, griber til som Middel,
TiLSJ, a) Tilsyn., Opsigt: at f)r Udvei el. desl.; jfr tiltekja, tiUekt.
munit tilsjr hafa um hennar hag. b) (senere), det at opholde sig over
6) Ret til at henvende sig et Steds noget: tiltku-ml noget til at opholde
(om Hjelp) , Haab , Forventning om sig over, hnge Hatten paa, I.
Ujelp: (hn |>ttisk} ar ega t. um TiLTALA, ij Kravj Fordring. 2)
 TILTEKINN TINA 597

Forhold: eptir rttri tiltOlu efter et TMA (-P, -di, -t), i) f. a., som v.
ligeligt Forhold. a. impers. , fttne, hnde, falde i ens
TiLTEKiNN vedtagen^ fastsat: tiltekin Lod: var hnum f>at sera marsan
tru den vedtagne Religion. timir, at etc. han havde samme Skjebne
TiLTEKJA (-U, -ur), /"., tiltaka 0, = som mange andre, at etc. 2) tim-
tiltki, tiltekt: fyrir essavra tiltekju ask, f. p., pass.., gaae godt., lykkes^
for denne vor Handling. gaae fra Haanden ; jfr timgask.
TiLTEKNiNG (-ar, -ar), /"., = tiltaka TMANLiGR (senere Form)^ odj.^ =
o, tiltki. timaligr. -liga, adv.
Tiltekt (-ar, -ir), f.j 1) eg.^ Gri- TiMHR (-S, uden pL), n., /) Tom-
hen efter noget. 2) ueg. , a) = mer. //) om et Antal af 40 Skind
tiltaka a, tiltekja, tiltki. 6) = el. Huder, el. desl.
tiltaka by I. TiMRRA (-aa, -at), v. ., tomre, op-
TiLTEYGiNG (-af, -ip), f., TUlokkelse. fore, bygge; timbraum ver himnakon-
b) Tilbielighed. ungi stirnt hsti.
Ueg.: af f>es8uni
TiLTOEKi (-is, pi. d. S.), n.j = til- grondvollam timbrast enarmestu hfu-
taka a, tiltekja, tiltekt 2, a. gfur deraf reise sig etc.
TiLTCEKiLiGR, adj., som er til at blive TiMBRFASTR godt tommcrbyggct, solid
tagen, valgt, fulgt (om en Plan, Raad,
Udvei el. desl.): tti eim at tiltki- TiMBRHLASS Tmmerls, et Ls Tm^
ligast detforekom dem det bedste, hen- mer.
sigtsmssigste; sjm p hvat er til- T1MBRHGG Tommerhugst ; jfr skgar-
tkiligast. hgg, viftaihffg.
TiLTCEKR, adj., a) paa rede Haand : TiMBRSMi Tommer arbeide.
hnum skaldskapr sv t., at etc,
er TiMRRsTOFA HuuSj Bygning, opfort af
han har saa let ved at digte, at etc, Tommer.
b) som han el. bor arresteres^ gribes. TiMBRSTOKKR Tmmerstok,
TiLYALiNN udmrket, prgtig. TiMBRVEGGR Tommervg, Brdevg,
TiLVERKA (-ai^a -at), r. n., forsee TMGAN og -UN (-ar, uden pi.), f.y
,

en Brde. det at timgask, /.

sig, gjore sig skyldig i
TiLVERKi (-a, -ar), m., tilgr;
Skyld, Brde: fynr utan sinn tilverka
uforskyldt.
TiLVERKNASR, a) =: tilverki.
Medvirkning.^ B.
TiLviK (-S, pi. d. 5.9, n., atvik.
TiLviLJAN og -UN (^-ar, uden pl.)^ /".,
Tilflde, Hndelse.
TiLvisAN og -UN (-ar, -anir") , f.,
Anviisning^ Underretning; Tilkjende-
givelse.
T1LVSING (-ar, -ar),
Tilkjendegivelse: grutMis t.
Tilkjendegivelse , Betyden.
= TMGASK (-aisk, -azk), v. pass., 1)
pass., 1) lykkes , have god Fremgang,
gaae godt, impers.: timgadisk oss
b) betr den Gang gik det os bedre. 2)
voxe til, trives, modnes. 3) nu (udt.
= tin gast): yngle.
TMI (-a, -ar), m., i) Tid; Tids-
punkt, Gang; betimelig Tid: i tkan
tima i beleilig^ i den rette Tid, til rette
Tid, i Tide; eir koma timarnir den
Tid kommer.
I>at var sir i ann
/"., Anviisning, tima det var den Gang Skik og Brug;
guddommelig einn tima engang; ved Leilighed ; ann-
an tima en anden Gang. - b) rj

T1LSKING -ar), /"., Udkaa-

(-ar,
tima tre Gange.
2) Lykke, Med-
gang: gangi jr allt til tiis ok tima
ren; tilskingar-sunr (-som) udkaa- gid alt maa vende sig til Hder og
ren Son : tilskingarsynir eilifs lifs. Lykke for dig; tima-bil (senere Ord),
TiLTLAX og -UN Bestemmelse, Be- Tidsrum, -brr, adj. , som fdes til
slutning: eptir pt hafa eir t. um rette Tid. -dagr en lykkelig Dag,
fer sina besluttede de at reise, at fore- Dag som bringer Lykke. -lauss, adj.,
tage denne Reise. ulykkelig, uheldig, -leysi (-is, uden
TiLFLUN, see tilaflan. pi.), n., i) Mangel paa Tid. 2)
TMA -da, -t), V. ., m. dat.,
(-i, Ulykke, Modgang, -liga, adj., a) time-
nnne: t. e-u (isr med Negtelse) ; og- lig. b) tidlig; betids, 1. -ligr, adj.,
saa m. folg. at, m. Jnfinif.: hann timelig, jordisk, -samliga, adv., lyk-
tiradi Ongu at launa han gjengjeldte al- kelig, heldig; og fl.
drig Forringer; t. eigi at lta e-t Tin (-8, uden pi.), n.,^ Tin.
(/) ikke nnne at skille sig ved no- Tina (-u, -ur), f., liden Tinkande,
get. B,
598 TINA TJALD
Tina. (-aa, -at), tj. n., t. ine5 auj^an- hundraj jfr tlfrr)^ hundrede Aar
uin el. ahs. t. see med stirrende og gammel.
skelende Blik (jfr d. tvine)^ I. TST (s , pi. d. s.) , n. , det at
Tina (-aa, -at), u. ., fortinne: tin- tista.
at jrn. TSTA (-i, -a, -t), V. n., pibe (om
TNA (-i, -da, -t), V. a.y i) eg., samle, Smaafugle^ Unger ^ Museunger etc),
sanke: t. ber.
h~) i. or pille bort;

jfr rtnlngr.
2} we^r., opregne, op- TTA (-U, -ur), f., i) en Art Spurv
tlle^ frem fore fremsige: aif ar
.1 (?), B.
2) om en smal og tynd
eigi 01 ura at ti'na, at etc. og derom Gjenstand; jfr veimiltifa og det nu
kan man i Korthed sige at etc. , ; t. almindel. ttu-prjnn Knappenaal.
allt til an fore alt; sem fyrr var tint TiTJA (-U, -urj, f.^ forslidt el. laset
som for anfrt; til tint opregnet; t. Kldningsstykke, I.
imbrudagahald forkynde Dimmelugens TiTiLL, see titull.
Hilideligholdelse. TiTLiNGR f-s, -ar), m.. Spurv.
TiNBjALLA Tinklokke, liden Klokke af TiTRA (-aa, -at), v. n., ryste, bve:
Tin. i. af hrzlu ryste af Skrk.
TiNDA (-at^a, -at) , v. a., forsyne TiTRiNGR f-, uden pi.), m., Rysten,
med Tinde (^Tnder, isr en Rive}, Bven, Skjhen, I.
pinde, I. TiTTR (-S, -ir), m., Pind., I.
TiNDisKR Tintallerken. TiTULL og (senere) titill (-Is, dat.
TiNDiLFCETTB, ttf/., (i daglig Tale) titli, pi. titlar), m, a) Titel (paa en
som bruger rask sine Been (isr naar ^f>9}' ~I') jfr legtitull.
c) Gramm.j
der er noget al haste efter)., I. Forkortelses tegn.
TiNDTTR, adj., forsynet med Pinde^ TU, num. card.^ ti.
Tinde, Pigger: hjarta tindtt me . . . Ti UND (-ar, -ir), /"., Tiende: gra,
remr hornum. gjald a t. tiende.
b) (som. det synes)
Tindr (-s- , -ar) 1) Tinde,
, m. ,
= tiundar f i: man (hind min eigi
Spids; jfr fj alistind r. 2) Tind^ J)verra vi et<a jeg vil kunne tiende
Pig Pind; Tand: jrna tindar Jern- liges a meget., jeg vil vre ligesaa be-
y

pigge; jfr hrifutindrj tinda-bikkja midlet efter som for., det vil aldrig
(-U, -ur), /"., Steenrokke (raja cla- ruinere mig; tiundar-f Gods, Eien-
dele som Tiende svares af -gjald
vata), I.
TiNDBTTR det at udhamre Tin; tin- det at betale Tiende. -ffjP det at give
drttar-maftr = tinsmir, E. Tiende. -giiift det at tiende.
det at holde Tiendebetalingen tilbage,
-hald
Tingl (~s, pi. d. 5.j, n., et Smykke,
ikke betale Tiende lit rette Tid. -Iieimta
isr et Hngesmykke af Metal.
TN1NGR (s, uden pi.), w., /, a) Indkrvelse af Tiende. -1^ Eiendeles
det at tina.
b) ringe Deel (som en- Vurdering fil Tiendes Ydelse. -ml
keltviis pillet sammen) ; sparsom Fore-
Sag angnaende Tiende; Tiendesager.
-skipti Bestemmelse om, hvor megen
komst af noget: t. af flki nogle faa
Mennesker som komme enkeltviis.
Tiende hver skal svare, Paaligning af
TiNKER Tinkar. Tiende. -svik Tiendesvig., I. -sok
TiNKNAPPR Tinknap. Sag angaaende Tiende; tiunda-gr r=3
tundar-gr ; og fl.
TiNLiGR, adj.., som ligner Tin, af TUNDA (-aa, -at), v. a., tiende:
Tin el. af Farve som Tin. t. f sitt.
TiNNA (-U, -up), f.. Flint, Flinte- TCNDI, mtm. ord., tiende.
steen.
TCTU, num. card.., Hundrede.
TiNSMisR en som forfrdiger Gjen- TZKA (-U, -ur) , f. , Skik , Brug,
siande af Tin., Tinarbeider, Sdvane.
TRR C-s, -ar, vden pi.), m., Hder; TRINGB (-S, -ar), m., Baad med
re : gangi j)r allt til (irs ok tima ti Aarer.
gid alt maa vende sig til Hder og Tja, see tja.
Lykke for dig ; tirar - fOr refuld Tja, f. ind ed. (el. n.), i Udtryk-
Reisej Expedition. -ejarn begjerlig ket: J)ar er allt fj(tji?) ok tundri
efter Hder, re. -lauss, adj-, uden = [)ar er allt i uppnmi (jfr uppnm^,
Hder, re.
TRR, adj., som bestaaer af iOO= Tjald (-s, tjld), n., i) Telt; jfr
(tirtt djdp 100 Favnes Dyb; tirtt landtjald. 2) Vggeforhng'f tjalds-
 TJALDA TOO 599

dyrr Doraahningen, ren til et Telt. pende, befstedes; tjsnn-blt en vis

-na?li en af de Pinde, som Vgge for- Formular , som fremsagdes af den
hnget hnges op paa. -lauss, (/-> som nedrammede tjsnur (jfr tjasna,
uden tjald 2; tjalda - b tjaldb. = of.; jfr iovrigt herom Kormaks Saga
Tjald A (-afta -at) v. n. og 0.,
, , Cap. iO).
i_) V. n., reise^ opslaae, udspnde^ et Tja, see tja.
Telt: hann let t. landi; t.yfir skipum Tjr (-s,pl,d. s.), n., detatijbrsk
sinum telte sine Skibe. 2) v. ., (Tir).
forsyne, behnge med tjald 2 : A. lt Tjra (-aa, -at), v. a., tire.
8pa ilds ok t. ; t. b5 sna. Tjrhkstr tiret Hest.
Tjaldan (-ar, -\v), /"., det ai tjalda. Tjrhll Tirepl.
Tjaldss Teltstang (som danner Ryg- Tjrkr tiret Ko.
gen af et Telt). Tjn (-S, pl. d. s.), n., og (-ar),
TjALBa Telt, Krigslelt (i en Telt- f.. Skade, Tab, Forliis : gra e-m t.
leir). b) Tabernakel; tjaldbar- tilfie en Skade; jfr manntjn, lftjn.
dyrr Doraabningen, Doren til Taber- Tjnladss, ad/., som ikke lider no-
naklet. gen Skade, uden Sk. el. Tab.
Tjalddyrr =
tjald sdy IT. Tjnsamligr, adj., som bringer, for-
Tjaldhll Teltpl, I. volder Skade el. Tab.
Tjaldkla, * Udtr. : berja e-m tjald - Tjga (u, -ur?), f., kloftet Redskab;
kiilur (som det synes^ slaa en Buler jfr heyfjugaj ogsaa som cogn. ; tjiigu-
i Hovedet., som ikke har havt Leilighed skegg klovet, kloftet Skg (cogn.).
til at rykke sit Skibstelt af og stte Tjgr (^anden Form) for tugr.
sig til Modvrge, d. e. slaae paa en Tjst, adv.^ tyst^ uden Sti et. Larm,
uforberedt og overrumplet i Svne paa sagte.
hans Skibf medens han endnu har Tel- Tjna R Cancien Skrivem.) for tkneibr.
tet over. Tjld pl. af tjald.
Tjaldlauss, adj., =
tjaldalauss. Tjrga og nu tjarga (-aa, -at), r.
TjALDLEPPR et forslidt tjald 2. a., tjre, bege.
TjALDR (-S, -ar), m. , Strandskade Tjrn (tjarnar , tjarnir) , /:, liden
(hmatopus ostralegvs). Indso, Vandstade, Kjr, storre Sump;
Tjaldskr den nederste Kant af et Pol i jfr bltjrn.
Telt (som fasfgjres ved Hjelp af Telt- TjftRu-, see under tjara.
plene) ; spretta fjaldskrinni lsne om TjRUGR, adj., tjret, I.
Kanten af Teltet (ved at oprykke en Tjrvir =tjruvir.
el. flere Teltple}. Tjsru-, see under tjasna.
Tjalsmtt Aabningen paa et Telt. T
(-r, -r), /"., =
grs to ; spec^y
Tjaldstad R Sted til al opslaae^ reise liden grsbevoxet Afsats i Klipper :
Telt el. Telte. ar var undir (o: der hvor de sprang
Tjaldstag Baand, hvormed et Telt ned af Klippen) ein to.
udspndes, Teltreb, I, T (-, pl. d. s.), n., Uldarbeide:
Tjaldstoedi f-is ,
pi. d. s.), n., = konur unnu f>ar ok to daginn sad
tjaldsta?>r, /. der ved Uldarbeide.
Tjaldsla Teltstang (til begge En- TA (^for tfa?j -u, -ur), f.. nu det
derne., el. alene i Midien), I. almindelige Navn paa en Rv; jfr
Tjaldtre =
tjaldss, B. melrakki, refr; tu-gren (s, pl.d.s.).
TjALDTRiNUR Teltstnger. Rvehule. -hvelpr (hvolpr) Rveunge;
Tjaldttijrr =
tjaldleppr. og fl.
TjALDviDiR, m. pi.., Teltstngerne. ToDDA (-U, -ur), f.. Uldtot, Uld-
TjLGA (-U, -ur), /"., tynd Green; nogle (Eg.); som en Kvindes Tilnavn
df om, lange og tynde Arme. forekommer det i Betydningen af den
Tjara (jru, uden pi.) , f., Tjre; som rigelig uddeler toddar (jfr flg.
tjru-vir tjret Tommer (?) el. Tommer Ord).
med megen Harpix, fedt Fyrretr. ToDDi (-a , -ar) , m, , Stykke (?
Tjarga, see tjOrga. isr af Madvare) : hn gaf aldrigi
Tjarnir, pi. af tjrn. minna enn stra todda, hn skyldi
TjASNA (tjsnu, tjsnur), /*., Stang, ftkum gefa; f)vi var hn kllu
Ply hvormed Iljrnerne af den feldr, todda. b) Afgift, G odtgj oreise; jfr
sotn blev udspndt over Holmgangs- vinartoddi.
pladsen under Fadderne paa de Km- Tog (-6, pl. d. s.) , n., i) Dragen
600 TOGATMHBNDR

Trhken; Slrkhen; hafa hest tog, TLF, num. card., tolv. B) tlfin,
leia vpnhest togi /"re, trkke He- som n. pi., Sexerne; Talemaade; nu
sten ved Tommen bag efter sig. kastar tlfunum nu gaaer det for vidt,
Ueg. : sv eru log sem hafa t. Lovene I.
ere som de udtydes. 2) Toug (f. Ex. TLFEYRINGR (-S, -ar), 1., H'n^, som
om Ankerloug); Snor, Fiskesnor (jfr veier tolv Orer,
togfiski). 3) de lange Haar paa Ul- TLFFEM1NGR noget som er tolv
den^ Laad^ I. Favne langt el. i Omkreds.
Toga (-afta, -at), v. a., 1) f. a., TLFFTUNGR (-S, -ai), ., et Slags
drage, trkke,, hale; strkke; e-t at t.
(ordr. tolv fodel) Larve., I.
ser, til sin trcekke noget til sig; at TLFRRR, adj. , som udgjor , inde-
trll t02 tngu r hf r (at Trol-
dene trkke din Tunge ud af Hovedet.,
holder, beslaaer af 12 iO (tlfrtt
djip 120 Favnes Dyb; tlfroptt bjarg
X
d. e.) at du har talt saaledes., at det 120 Favne hoi Klippe) : tlfrtt hundr-
bliver din Dod; Talemaade fara sem :
a 120.
ftr t. lobe af alle Krfter, 2) TLFT i-9,r, -ir), f., (alene i sam-
togask, f. /?., a) som v. dep. n.: ekki
mantu vift aldr tosask (du kommer ikke mensatte Ord) = tylftj tlftar- kvir

til at trkkes lnge med Alderen), du = tylftar-kvir. -kvift Opfordring

til at indtrde i el. afgive tylftar-
bliver ikke gammel, lever ikke lnge,
b) recipr. : togask um e-t trk-
kviftr.
TLFTI, num. ord., tolvte.
kes^ drages om noget.
Togdrapa (ogsaa tgdrpa, tugdrpa) TLFTUNGR (-S, -ar), m., Tolvte-
Navnet paa et Digt om Knud den deel.
store (rimeligviis er Navnet at udlede TLFRINGR (-S, -af), w., Baad med
af Omkvdels Fordeling i Drapaen); tolv Aarer.
togdipu-httr =
lag Navnet paa et TLFRR, <//., forsynet med tolv
Metrum. Aarer.
Togfiski Snorfiskeri. TLGR C-ar, uden pi.), m., og (nu
Togi (-a, -ar), m., Te, Uldtot: idetmindsfe) t6lg Q-nr , uden pl'% /".,
fiat er af eim toga spunnit fdet hele Talg, Tlle.
ueg.) derfra (isr: fra det Sind, den
Hensigt) skriver det sig, det er Me-
ToLLA (-a5a, -at), v. a., lgge Told,
ningen., 1. Afgift,, Skat paa.
Toginleitb, adj., som har et noget ToLLA (-ij -da, -t), V. ., hnge, sidde
langtrukket Ansigt , J. fast., hnge ved (isr med Biforestil-
Toglag =r togdipulag. ling om ringe Fasthed el. Varighed) ; jfr
Togl faftar, uden pi.), f., et An- meftan mer tvr um t. tennr i efra
tal af 12 Personer. gmij Talemaade: i. i tizkiinni (I)
Togmltb, adj. , t. httr = toglag ;
folge med Sirommen, gjore det som an-
togmlt, n. sg. , subst., .= t. httr, dre gjre.
tojrla. ToLLHEiMTA Indkrvning af Told,
ToGNA (-aJSa, -at}, v.n., udtrkkes; Afgift , 1; toUheimtu - mar Tolder,
Ordspr.: lengi tognar hrtt skinn et I.
nylig flaaet Skind lader sig udtrkke TOLLR (-S, -ar), m., Told, Afgift,
meget,, mest ueg. i Betydningen den som Skat, bestemt Betaling; jfr hafnar-
er vant til svrt Arbeide, Slid, kan ud- tollr.
holde meget., el. desl. TOM (s , pi. d. s.) , n., oprindel,
ToGB, see tigr. et tomt Rum ; Stunder ; jfr
Fritid ,

ToGt.Kt3R Traad., som spindes af de tomstund: leika i trai have Tiden for
lange Haar af Ulden, I. sig., have gode Stunder; i tmi naar
TK , i. og 3, s. impf, ind. af Leiiighed gives; ogsaa i Mag; aftmi
taka. d. s.; kostr mun per af tmi at eyfta
TK0NA Kvinde , som er beskftiget fe nu Leiligheden til at ode dit Gods
ved Uldarbeide, I. vil ligesom komme af sig selv, du vil
TL (s, pi. d. s.), n. , Redskab, altid magelig kunne o. s. v.
Vrhtdi ; spec.^ = smlSatl.
Jfr TMSMKSSA Si, Thomasmesse (den
graftl , sngtl , raddartl. b) i 21de December) ; tmbmessu-dagr, d.
pi., i daglig Tale , Mandens geni- s.; og fl.
lia* TMflENB^ adj,, tomhndet, J,
 TMLTR TORPTNDR 601

TMLTR, adj.j som giver sig Tid, Stykker Grnsvr. b) Torv (=

seendrgtig, doven; stille, rolig. torfmr, mor): skera t. skre Torv.
TMLEIKI (a, -ar) el. -leikr (-s, ToRFA (-U, -ur), f., et Stykke Grnr-
-ar), m.. Tomhed, I. svr (til at tkke med); Talemaade:
TMLIGR, adj., langsom, seendrgtig. vera kominn undir gicena torfu vre
-Viga,, adv., a) langsomt, seendrgtig. dod og borte, I. b) Flnge: hggva
b) i Mag, i Ro og Mag. torfu af hfi; torfu-ftr (om Jordbun-
TMLTI ^-is, pi. d. s.)j n., For- den), saa optet el. fri for Frost, at
smmeligked. Dovenskab. man kan skre Grstorv.
TMR, adj., tom, a) eg., tom., ledig^ ToRFBss afsides Rum til Torv.
ubesat; Ordspr.: tom hll skipask skjtt ToRFBiNGR en Bunke Grstorv el.
en tom Hal fyldes snart (let). ^) Torv.
tomt, n. sg., subst. , i Talemaaden: ToRFENGiNN, adj., voHskelig at faae,
gripa i (gjre et Greb i et tomt
tomt erholde.
Gjemme tomt Rum, d. e.) gaae glip
el. TORFENGR, adj.., =
torfenginn.
af noget, homme for sildig, el. desl. ToBFFRi Redskaber til at skre
b) ueg., tom , ijidholdsls., som intet Torv el. Grstorv med.
har at betyde, el. desl. : vera k^nn at ToRFGABR Vold of Grnsvr , L
etta se eigi tora or at det ikke er TORFGROF Torvegrav; jfr mgrf.
tomme Ord; tom er lkning (duer ToRFHRADKR mindre Stak af Torv el.
ikke), er eigi grir sjtikan; tom G ronsvr.
di. ToRFHRip et hrip til at transportere
TMSTDND ledig Time, Frihed, Stun- Grstorv el. Torv i paa Heste.
der; jfr tom. ToRFBs Bygning, hvori Torv gjem-
TNA (-aa, -at), v. a., messe. mes.
TNI (-a, -ar) og tnn (-s, -nar), ToRFKOSTR det at der findes Torv i

m., Tone: strcn^leika me ^tum ok mere el. mindre Mngde paa et Sted.
fgrum tna.
b) UHessen : tir sungnar ToRFKRKR en Indretning til at flytte,
vift tn. transportere Torv paa Heste.
ToppR (-8, -ar), m., 1) eg., a) den ToRFi.JR Lee til at opskre Grs-
verste Spidse af noget , Top ; jfr torvmed, 1.
siglutoppr, trtoppr. 6) noget som ToRFLUTTR vanskelig at

flytte, trans-

gaaer op i en Spids. c) Top.^ portere.

ToRFMR
b) vanskelig at fremfre.
Torv; jfr mrorf, mor.
tluarlop , Haartot (f. Ex. i Panden,
isr paa Heste) : t. fy rir nefi. ToRFRiSTA (-U, -ur), f., det at op-
2) ueg., i Talemaaden: borga app i skre Grstorv; Sted tjenligt til at
topp betale saaledes at intet staaer skre Grstorv, I.
tilbage, I. ToRFSKERi f-a, -ar), m.. Redskab til
at skre Grstorv med, /.
Topi (-a, -ar), m., Navn paa en
ToRFSKURR det at. skre Grstorv
magisk Rune, E.
el. Torv, Torveskr.
TopT (el. tpt?5 nu iit) og tupt ToRFSTAKKR Stak af Torv.
(tiipt?; -ar, -ir), f.. Tomt; (afstuk-
ToRFSTUNGA (-U, -ur), f., det at op-
ken) Grund. b) spec, = naust.
s tikke Grstorv, I.
TORA (-i, -ISa, -t), V. n. fremdrage ,
ToRFVEBK Arbeide ved at skre Grs-
Livet (med Biforestilling om Besvr) ;
torv el. Torv.
ogsaa (nu idetmindste) om et Lys, brnde ToRFViDR Brndselsved (^), Brnde.
svagt
ToRFviRKi Fstning el, Forskands-
TORBRE\TILlGR Og -BREYILIGR, adj., ning opfort af Grnsvr, Jord.
vanskelig, vanskelig at faae Bugt med: ToRFvoLLR Slette, tjenlig til at skre
hnum J)tti torbreyiligt at deila til Grstorv.
rikis mti eim Maj^nsi konuim;! tyk- ToRFvtLR en Stok som lgges paa
tes det forbundet med store Vanskelig- Kanten af Tagskget for at holde
heder. G ronsvr stykkerne faste (paa en ny-
ToBBNi, adj. , vanskelig at bede, tkket Bygning).
bevge ved Bonner. ToRFYNDR, adj. , vanskelig at finde ;
TORBOETTR vanskelig at erstatte. impers. i Udtrykket: linum er tor-
ToRDFiLL (-Is , -lar), m.. Skarn- fynt han har Vanskelighed ved at finde
basse. Ord og Riim, det falder ham vanskeligt
ToRF (-B, uden pi,), n., a) Torv, at udtrykke sig paa Vers.
602 TORPaK TOTT

Torfjjak Tag af Grstorv, I. ToRSCEKiLiGR, adj., = torsttligr.

ToRFffiRA (-U, -uO, /"., Hindring paa ORSR, adj., torsnn. =
en Reise; ufremkommelig Vei. ToRTALiNN vanskelig at tlle ^ op-
TORFCERI, d. S. regne.
ToRFCERiLiGR, odj., vaitskelig at be- ToRTiMA (senere urigtig skrevet iov-
fare^ passere. tna ; -i, -da , -t) , v. a., m. dat.,
ToRFOERR, a(-j., =r: torfflpriliffr. odelgge , ombringe , bringe af Dage;
Tohi\x x( Hl al flkke (?) Torv med. tortimask, f. p., pass., odelgges, gaae
ToRG f'-H, pi. d. 5.}, n., Torv; spec. til Grunde.

Torv, Udsolgsplads: sefja e-m t. slge ToRTiss (gen. d. s., pi. -sar}, m.,
en Lernet smidt er , Proviant. Fakkel: tortisar me5 fogrum loga.
ToRGA (_-a<Sa, -at), v. a. , m. dat., ToRTRYGG Mis tanke , Tvivl, Mis-
forlre; spise op, I. tro.
ToRGENGR, adj.^ vanskelig at befare, ToRTRYGGinGR, adj., som giver Grund
passere. til Mistanke, Mistro, -liga, adv.
TORCTR og TORUGTR, orf/., Vanske- TORTRVGGJA og -VA (-1, -a, -t), V.
lig atfane ; sjelden: torogtir drgripir a., mistroe, mistnke, ikke stole paa el.
sjeldne Kostbarheder. troe, tvivle om.
ToRKENNA, V. ., gjTe vanskelig at TORTRYGGLEIKI f-a, -ar) og 'LEIKR
kjende. (-S, -ar), m. , Mistro, Mistanke, Mis-
ToRKENNii-iGR , adj. , Vanskelig at troiskhed.
kjende. -liya, adv. ToRTRYGGNi, f. indecl.. Mistroiskhed ;
ToRLEii Vei, som med Vanskelighed jfr tortrygg, /.
passeres. 2) =tormcrki. ToRTRYGGR mistroisk, mistnksom.
ToRMERKi Vanskeligheder: telja tor- ToRTRYGGVA, see (oitryggja.
merki e-u erklre noget for van- ToRUGTR, see torgtr.
skeligt (i den Hensigt at raade derfra). ToRuNNiNN vanskelig at beseire, ind-
ToRNMi Tungnemhed., I. tage, el. desl.
ToRWMR, flflf;., a) eg., vanskelig at TORVELDA (-U -ur), f., z= tOT-
tage. 2) ueg.., vanskelig at lre. veldi.
,

b) (nu idetmindste) tungnemmet. ToRVELDA (-i, -a, -i), V. a., van-

ToRRiNN, odj., vanskelig at lose, skeliggjre, gjre Vanskeligheder med
ToRRR, adj., = vandraftr. Hensyn til: at t. eigi feHa ml fyrir
ToRREK (s ^ vden pi.), Skade^ n. ,
oss ikke gjre Sagen mere indviklet.
Tab: fmu mikit t. gOrir inn faftir
ToRVELDi, f. indecl. og (-\s, pi. d.
ser at, er etc. det er underligt at din
s,), n., Vanskelighed ; petta, eru engi
Fader kan ansee det for saa stor Skade
t. ; torvelda-lauss, adj., ikke vanske-
for ham, at etc.
lig., let.
ToRREYFiLiGR, adj., vanskcUg at be-
handle, komme i Kast med.
ToRVELDLiGR og -VELLiGR, adj.. Van-
ToRRKi C-is, pi. d. s.), n., = skelig, forbunden med Vanskeligheder.
-liga, adv., vanskelig.
torrek; oni slet Veirlig og deraf fl-
gende Dyrlid: etta t. kvam ok vetri ToRVELDR, adj., torveldligr. =
s5ar sunnan vi land hjemsgle dem ToRVELLiGR, see torveldligr.
paa Snderlondet. ToRviRKi (^-is, pi. d.s.), n., en van-
ToKSTTLifiR, adj., vanskelig, van- skelig Daad.
skelig at udfore, vanskelig at faae Bugt ToRfEYSTR vanskelig af bringe til at
med. lbe ueg.: t. til vandrfta som M^f/emc
;

ToRSTTR, adj., vanskelig at soge, vil indlade sig i Stridigheder.

angribe, faae Bugt med; som gjr ToTA (-U, -ur), f, i) Snabel, Tryne
Vanskeligheder med Hensyn til en Sag: (?), B,
2 den yderste Ende af Fing-
)

eim varft hann t.j jeir vru trfiftir rene paa Handsker el. paa Strompe-
ok torsttir gjorde mange Vanskelig- fodder, L
3) en liden Green, Kvist
heder. (?), B.
TORSNN vanskelig at see, tvivlsom: Toti (-a , -ar). , m , tota i : =
torpynt man vera, hvrt {)r fait haldit hverr vill pinum tota fram ota hver
lifinu det er tvivlsomt, om I beholde vil rage Ilden til sin Kage (Lignelsen
Livet. tagen af Dyr som de), 1.

ToBSVEiGR TORSVEiGR,
el. ttdj.y van- ToTT C-s , uden pi.) , n, , del at
kelig at boie (isr ueg.). totta, /.
 TOTTA TRBPJA 603

ToTTA (-aa, -at), r. a., sue, patte, (acc.)^ adv,, =

traaliga^ isr i Be-
tydningen neppe.
TVERK =
tvinna, /. Traur C-ar?, uden pi.)., f. d. m.,
TviNNA. Uldarbeide, I. Uvillie^ Vanskelighed, E.
Tbagefinn kappalinn= (om Kvg Trauugliga, see trauiglisa.
el. Heste)., I. Traust C-s, uden pi.)., n, 1) Tillid:
Tra, 1. og 3. impf. ind, af tr5a. hafa t. e-u (e-m) have Tillid til.
Tragjf det at fodre rigelig (lige- b) det at troe sig i Stand til no-
som proppe Kvget el. Hestene ?). get : hafa (m. infinit.) troe sig
t. til at
Trak C-s, uden pi.)., ., og trabkr i Stand til 2) noget man
at etc.
C-s, uden pi.)., w., a) Trden^ Tram- stoler paa : synir hans hfu ekki t. i
pen. 6} mange Fodspor (lige ved Englandi.
6) Bistand: ek s hann
hinanden) paa et Sted (f. Ex. hvor {)arf yftvars trausts behover eders (de-
der er Snee). res) Bistand.
Traka (-aa , -at), v. a. , m. acc. Ttraustatak Brug af en Ting uden
og dat.., 1) eg. (m. acc)^ trde., trde Eierens Vidende i Tillid til hans Ven-
paa : t. e-n andir ffum, /. 2) skab el. Overbrenhed: taka e-ttraasta-
ueg. (m.dat.), tmdertryhke, nedtrykke : taki, /.
t. rttindum nnnarra, /. Tralstlauss, adj., som intet (ingen")
Trakr, see rak. har at stole paa.
Trcm 1. pi. impf,
, ind. af troiSa. Traustleiki (-, -ar), m.. Styrke,
Traf (-s, tif), n., hvidt fiint Lin- Soliditet,
nedtorklde ., Linneddug; trafa - kefli Tracstligr, adj., som seer ud til al
Manglestok , -stokkr Manglefjl, I.
/. man kan stole ^ lide paa ham (det);
Trafn (-S, -ar), wj., prafn, E. = strk , som seer solid ud , seer ud
Tbana (trnu, trnui), f., A) Trane. til at ville holde, -liga, adv., strkt,
B) pi. trniir Savelad, isr be- solid,
staaende af eet el. to Par \ Opstan- Traustr, od/., strk, solid; trofast,
dere, imellem hvis verste Ender, der som man kan stole, lide paa: traust
krydse hinanden og sammenbindes el. gmifti solid Arbeide;
strkt, {crum
sammenfstes ^ den Bjlke lgges^ der sv vra vinttu vi skal saa-
trauita
skal saves; jfr tjaldtinur. ledes gjre vort Venskab strkt (der er
Trani (-a, -ar), m., z=s trana A; Talen om Jndgaaelse af Fostbrdre-
forekommer ogsaa som Benvnelse paa lav g). b) tro., trofast.
en Slange og paa et Svrd. Som Skibs- Tre (-8, nom. og a^c. pi. tre, geti.
navn i Flng med Trana (paa eet og trja , trj, trj, ^^. trjm, trjm),
samme Krigsskib). n.. Tr; et Tr; et Stykke Tr.
Trassi (-a, -ar), m. , skjdesls, 2) spec, a) Masten i et Farti.
uordentlig Person (mest i daglig Tale), b) Sde paa et Locumj (rj-heii Be-
I; i i'siHSi-fenginn uordentlig j skjdesls, nvnelse paa Trer, -reki Opdrivelse
I; og fl. af Tommer paa Strande el. Forstrande.
Traua (-aa , -at) , v. <i., gjre -vir Ttnmerved,
vanskelig j besvrliggjre, Abs. lgge Trebolli liden Trskaal.
Hindring i Veien^ vre til Hinder: er Treborg Trkastel.
nii bdin skyrian? sagi O. Ei^i Trbbotn Bund af Tr, I.
trauar at dermed er der intet i Veien, TaDRUMBR en slrre Trklods.
det mangler ikke. Trefill
(-ils, -lar), m., 1) et langt
Trauigliga og tbahdugliga, adv., a) og smalt (isr hvidt) Torklde.
nodig, med Vtillie. b) neppe. 2) Trevl, Pjalt, Lap, Lse: hekk
Traula, see trauftliga. annarr trefillinn fyrir , en annarr
Tral'leikr f-s , neppe i pi.), m., bak.
Uvillie., Vanskelighed. Trefja C-u, -ar) , /"., Fryndser el,
Trauliga og contr. traudla el. (ef- fine Lg (?): minnstu trePjur khrum
ter Udtalen) traulla, adv., trauig- = hans (^svinuu cigi). b) nu idet-
liga. mindste Trevl.
Tbaur , adj., uvillig, nodig: t. Trefja (-aa, -at), v. ., omvikle,
e-t el. at (m infitiit.) uvillig til no- omsvbe; f. p. trefjack, pass., i) om-
get^ til at indlade sig paa, at etc. vikles: at hnuin trefisk eigi tungan
b) vanskelig, 2) trautt^ n. sg. nm hfa at hans Tunge ikke kommer
604 TRBFTR TRETSTA
Trelurkr Trknippel,
ver hans Snare, hans Fald. 2) gaae Tremaskr Trorm, I.
op i Trevler, I. Trmar Mandsfigur el. Menneske-
Trftr Trheen; Talemaade: fat figur af Tr.
g^en^r allt trftum (^I) det gaaer Trena (-aa, -at), v. w. , forvand-
heelt forheert, i Uorden, bliver yderst les til Tr.
B) trnask, f. p.,
slet bestyret. pass.. ueg., blive stiv, kold., tabe sig,
Tre, i. s. prs. ind. af troa, el. lign.: eira vintta trnaftisk de-
Trefr, f. pi., Trevler. res Venskab aftog.
Trnask upp
Trega (-aa , og tieg , trega,
-at e-u (]) blive kjed af., faae nok af no-
tregt), V. a., 1) bedrove (Eg). 2) get (isr af at yde Tjenester, der in-
begrde, savne. gen Frugt bre, hjelpe en Utaknemme-
TfiKGA (-U , -ur), f., a) Uvillie, lig., el. lign.).
Tvrhed; Vgring. b) Fanskelig- Trenagli Trnagle.
hed. Hindring.
Tregur i tre i^l) Tren Nidstang af Tr.
knudrede, tvre Steder , Knorter i et Tbereii Tilbehr (Agetiy Klftsadler
Stykke Tommer^ en Planke (som hug- ete.) af Tr.
ges hovles
til, el. kloves); tregftu-Iaust, Trereisa,
5. n., stte Masten op (i
n. adj.f adv.y uden Vgring el. Van- Baade), I.
skelighed. Trreka Trskovl Trspade. ^

Tregsan Hinder.
(-ar, -ir), /"., Tresaumr Trnagler.
Tregask (-a5isk, -azk), v. pass., Treseymdr naglet med Trnagler,
tabe Lysten, Tilbieligheden, blive lad,
undslaae sig., el. desl. : t. vi e-t (el. TRfeSKL Trskaal.
at m. infinit.)., T. Treskapt Trskaft.
Treggengr, adj.^ som ikke gider gaae Tfskeptr, adj., med Trskaft, I.
(om Heste)., I. Trskjoldr Trskjold. 2) ~ t=
Tregi (-a, -ar), m., i) Sorg, Be- {>reskldr.
drvelse. Savn. 2) Hinder, Op~ Tresm Arbeide i Tr; Snedker-
hold; pi.Vanskeligheder: vil
tregar haandvrk.
ek nii biftja yr at hafa enga trega Tresmi Trarbeide.
i nilum essum ikke at gjre no- Tresmisr Snedker, /.
gen Vanskeligheder ; trega-fullr sorrig- Trspnn Trspaan.
fuld. Trspjald Trspjeld; Trtavle.
Tregleiki (-a,-ar), m., Uvillie, Tvr- Trstika Trpl.
hed, Vanskelighed. Trestobbi Trstub., Trklods.
Tregliga, adv., nodig, med Uvillie Trstod =
tistlpi.
el. Vanskelighed.
b) paa en sor- Trestokkr Tommerstok.
gende Maade (Eg.). Trestlpi Trstolpe.
Tregr, adj., uvillig; trg, dorsk. Tretelgja (-U uden pi.) , f., en
,

b) vanskelig. som tilhugger Tommer (cogn.).

Trgo og -GUD C^i.^j Afgudsbillede Trtindr tindr af Tr (see tindr
af Tr. 2;, /.

Trhestr Trhest, I, Trtoppr Trtop.

Trhs Tommer huus, Trbygning. Trtrumbr =
tredrumbr.
Trehll Trhal. Trevirki Forskandsninger af Tr.,
Treina (-1, -da, -t), v. ., spare, Trkastel.
bruge med Sparsomhed , I. Treyja (-U, -ur), f., Trie el. lig-
Treiningr (s, uden pi.), m.. Bru- nende Overbedkning for Overkrop-
gen med Sparsommelighed ; df ogsaa pen; jfr bryntreyja, silkitreyja. B)
knopt Forraad, som maa bruges spar- Treen paa Trninger., I ; treyju-ermr
somt., I. 0) og fl.
Trekastali Trkastel. Treysta (-1, -ta, -t), V. a. og n.,
Trkefli lidet Stykke Tr. m. acc. og dat.. I) f. a., A) v. a.,
Trker Trkar. i) m. acc, d) gjore strk, fast, styrke
Trkirkja Kirke opfort af Tom- (eg, og ueg.): G. trejsti mundiia i
mer. skildi gjorde den fast; ok treysti slu
Trekross Trkors. |>na me helgu krossniarki styrke den,
Tbekdmbr Trklods. gjore den standhaftig.
b) prve en
Trbkylfa Trkolle. Tings Styrke el. Fasthed ; soge at rokke.
 TReaK TR 605

bryde^ gjetnmembryde^ el. desl. : Egill gadd, see under gaddr 3. ^) mara
frMsk ok treysti stafnn til |)ess
vift tra hann han havde Mareridt. y}
npp losnai.
2) m. dat., stole paa, ueg.Talemaader: t. fyrir ser, eg. trde
lide paa, have Tillid til: ensinn skyldi Sneen ned for at gjre en Sti, bane
afli t. ingen burde stole paa sin Le- sig Vei, deraf ligesom med Moie, Van-
gemsstyrke. T. ser til e-s (^el, ti! at skelighed (nodes til at) bane sig Vei
etc.') troe sig i Stand til. B) v. til , komme frem til , opnaae noget
n., 1) t. e-t (upp ) t. e-n (/, = (^skulu per nii pvi skemr t. fyrir yr,
A, 2 ovenfor).
b) have Mod til, sem ek var eriftari nu skulle I
vove: cngir treysto vi hann at stra. desto kortere behve at overtale, bon-
2) t. at t. =
e-t (I, A, i, b falde mig , nu skulle I desto lettere
ovenfor): eir ... treystu siftan bringe mig over paa eders Parti, som
sinn gav den et Tryk^ sgte at bryde etc.) ; t. stafkarlssfig, see under staf-
den isnder.
II ) treystask, f. p., 1) karlsstigr.
T. illsakar vi e-n in-
pass. , styrkes: hermenn treystusk ok sultere, fornrme. b) t. e-t upp el.
styrktusk.
2) refl., treystask at el. fullt stoppe, proppe ; jfr folgende.
til at troe sig i Stand til at. 2) 2) m. dat., stoppe, proppe; r var
som V. dep. a., treystask e-u treysta = troftit i kyl sem korni i bels. - Trnge :

e-u (I^ A, 2 ovenfor) : kvezk v troa ser fram trnge sig frem (eg. og
treystask, at konungr mundi miklu betr ueg.); t. e-u upp e-n (ueg.) paa-
fyrir sj, enn hann sjlfr han stolede trnge en noget.
B) troask , f.
paa., at etc. p., i) pass., troask undir blive traadt
TBEAK Trlag, Brdetag. under Fdder,traadt tildde (i enTrng-
Treor Trpiil. sel).
2) refl., trnge sig hen til, frem til).
Trnitatisdagr Trinitatis fest. Tra (-U , -ur), f., Lgte; i Poesie,
Tripl (-s, pi. d. s.), n., Cubiktal. Benvn, paa en Kvinde (abs. for t.
Trippi (-is, pi. d. s.), n., Hest el. gul Is etc).
Hoppe, som er over et halvt Aar og Trofullr propfuld.
indtil den er to Aar gammel. Trouningb (-s, -ar), m. det at
Tri'till (-S, -lar;, m., Trille, I. tro5ask, see troa B. 2)
,

= traftk
Trtla (-afta, -at), v. n., trippe frem el. traftkr b.
el. omkring^ I. Trdnfrar Nver, Bark, som bru-
Trj, see trfe. ges til at tkke med.
Trjna (-U, -ur), f.. Tryne, Snabel. Trvir Taglgter, Taglommer.
Tro (^-8, uden pi.), n., Gjemingen Trog (-s, pi. d. s.)j n.. Trug.
at troiSa. Trogsl'll Sadel, som lignede om-
Tr (s, pi. d. s.), n., (nu i det trent de nuvrende Husarsadler.
mindste om) Lyng., Riis el. desl. , som Tros f-s, pi. d. s.), n.. A/fald: t.
lgges mellem Taglgterne og selve nakkvart af kvistunuui fllihfu mer.
Grstorvtaget ; maaskee ogsaa om selve Tru (ar og tru, uden pi.) og tra
Taglgterne =
trviftr (som Eg. og (^tri, uden pi.),
f.,
Tro, a) Tro, no-
fl. antage) , men rimeligst om Tag get, man troer el. det at troe {paa)
af Tkkemateriale som Straa, Nver noget : J)at var tra ^rlfs ok hans
el. lign. frnda at, ^ f)eir di, mundu eir i

Troba (trc, tra trura, ogsaa ffcUit hverfa de troede, havde den
allir
tradda
trddum, troit) , v. a., m. Tro; telja e-m tru um e-t soge at bi-
acc. og dat.^ A) f. a., 1) m. acc, a) bringe en en vis Tro, Mening, indbilde
trde paa., trampe: hana (.* jrina en noget.
bj Tro, Religion: rtt t.
Jorden) t. ok stappa U kvikendi ; t. den sande Tro ; t. K rists den chr is te-
akr nedtrde Sden paa en Ager; lige Religion; per skulut reyna, hvr
heldusk eir hendr ok tru eld- betri er truan (o: den chrislelige el.
inn ; t. e-n undir ftum fttroa ; = den hedenske) : i. vi tru antage en
ligel. neg., undertrykke, udve Volds- Religion (^spec. den chrislelige) ; halda
gjerninger imod el. desl. (t. undir ft- vel t. sina trofast holde ved sin Reli-
nm allan likamligam losta undertrykke gion (om en Omvendt); ka^ta, sranga
alle kjodelige Lyster, al Vellyst). af trunni, nask t. sinni fornegle
^eir ti'du hana undir hestftum til sin Tro.
Saluhjalpli^ t. saliggjo-
bana red over hende og lod Hestene rende Tro.
Ved Forsikkringer, som :
trampe, trde hende ihjel. T. marvaa, |>at veit triia min , at etc. ved min
see under marvai (i Tillget); t. Tro; Bv ojta ek trii minnar (saa
606 TRA TRPAR
hfelpe mig min Tro\ d. s, e) Tro, -ar), m.f Troskab, Trofasthed, Oprig-
Troskab; Troskabslofle: iofa, jta e-m tighed.
(e-i) t. en sin Tro; jta,
s'nni love Trleisi (-is, uden pL^, n., Irreli-
gefa , selja e-m trii s/na love hditide- gisitet.
lig, stte sin re i Pant , gire sit Trligleikr (-S, -ar), m., = trii-
resord (paa noget; lal. fidem dre) ; leiki.
bregfta t. sinni , rjdfa t. sina vi e-n Trligr, adj., i) trolig. 2) tro,
svigt e^i bryde sit Lofte , man har givet paalidelig; sikker. -liga, adv.: mer
en; selja f. sina lade sig bestikke for J)ikkir cigi tidiiga vera jeg synes der
at bryde sin Troskab., sit Troskabs^ er noget mistnkeligt paa Frde.
tofte. Se^a e-t upp
sina sige.,
t.
Trllofa (-aa, -at), v. a., love no-
bekrfte noget paa sin re (hellere
get paa sin Tro, love hitidelig. 2)
end at
Classe).
henfre det til foregaaende

d) Borgen., Caution: ganga
forlove, love, I. F. p., trdlofask,
refl.., forlove sig, I.
i t. gaae i Borgen; triar-bt Reli- Trlofan og -i]iv(-ar, -ir), f., hoi-
gionsbedring. -brgi^, n. pL, a) reli-
tidel. Lfle; Trolovelse, det at love en
giose Skikke , Ceremonier {?). b) (hinanden) sin Tro.
Religion. -jning Troesbekjendelse,
Trlyndi Trofasthed , trofast Sin-
I. -iiiftingr en som fornegler sin Tro^
delag.
Apostat., Renegat., I. -villa Kjtteri,
Trlyndr tro, trofast.
Trmar Mand med Hensyn til Reli-
Tra -a, -at), V. a. og n., i)
(-1,
gisitet, religis Mand.
V. a., m. dat.f a) troe: t. e-u troe no-
get.
i) troe paa, stole paa, have Trumba (-U, -ur), f.. Tromme =
Tiltro til : t. gufti troe paa , ligeL bumba; trumhu-h]j^ Trommelyd. -slttr
forlade sig paa Gud. 2) v. n., t. Trommeslag, -ytr -hlj. =
e-n =
trda e-m (see 1, b ovenfor); Trmba (-afta, -at), v. n., tromme.
Trmennska (-U, uden pi.), f.. Tro-
t. matt sinn ok megin troe paa sig
selv,
skab (isr om Tjenere el. Under-
Tra, adj.^ see i auJStrda. givne), I.

Trar, adj.y som har Tro., troende. Trmikill meget religios.

Tranligr, adj., trolig. Trnar (-ar , uden pi.) , m., a)
Tkari (-a, -ai), m., trmar. = Tro, Troskab, Trofasthed: sverr hvrr
Trbo Troes forkyndelse. drum ti dna de svrge hinanden Tro-
Trbt trarbt. = skab {der Talen er om Jndgaaelsen af
Trbrgb, n. />/., =3 friarbrfg. Fostbrodrelav) ; bieifta trdnat^i vifte-n
Trr (-S, -ar), m., Gjgler. = bregfta tid sinni (see trd c); rfta
Trfastliga, adv., religist, gudfryg- undir sik trdna e-s gjre en til sin
tigen; trofast, med Trofasthed. tro Ven; m vera, at eigi se allt af
Trfastr fast, stadig i Troen, gud- trdna^i vift oss at der er nogen Utro-
frygtig, religis. 2) trofast, stand- skab paa Frde., at de have noget mis-
haftig, oprigtig. tnkeligt for imod os. b) det at
Trlfesta , V. a. , forsikhre ved sin troe noget , antage for Sandhed; Til-
Tro. tro , Ti Aid : leffjija trdnaft e-t troe
Trufl (-S, uden pl.^y n., Forstyr- noget.
c) Troskabslfle^ Hyldning :
relse, I. veita (konungi) trdnaft hylde. d)
Trufl A (-aa , -at) v. a. for- Borgen: ganga i trdnaft fy rir e n
styrre, I.
, ,
gaae i Borgen for.
e) noget, en be-
Truflan og -UN (-ar, -ir), f, = troer andre, ens Hemmeligheder : segja
trafl, /. e-m alian trdnaft isinn aabenbare , be-
Trgirni , f. inderl.. Lettroenhed, I. troe en alle sine Hemmeligh aer ; trdn-
Triigjarn lettroende, I. aftar-eiftrTroskabsed Hytdningsfed, ,

Trgr religis. -liylliTroskab og Hyldest, Hyldnings-

Trhald det at holde ved sin Tro. ed: sverja e-m f. -maftr en som man
Tri, see i fullti lii. betroer, anbetroer noget (uiagfpna-
Trkona det samme om en Kvinde liggende). Tillidsmand, ens fortrolige,
8om frdmaftr om en Mand. intime Ven. -tiaust Tillid. -vt(r
TfttJLAUss, adj., som er uden Tro el. Vidne til at Troskab er lovet, el. at
Religion. noget er betroet til nogen, -vinrinitm,
Trleiki (-a, -ar), og -lkikr (-s. fortrolig Ven.
 TROR TRLL 607

Tror Troesformular (?), noget af t. sr landsflkit me5 fgjofam be-

religist Indhold (?). trygge dels Troskab med Forringer,
Trb, adj., tro^ trofast^ paalidelig; b) belrygge, befste : (|)eir) (ryggftu
sikker; hv trtt raun at? er det sik- sttir sinar befstede det Forlig, de
kert nok ? , kan man forlade sig paa for havde indgaaet. Gjore sikker:
det?j mon der ikke er nogen Mislnke- at ver haiim elgi vel try^gt hafnirnar
lighed ved ? gjort dem sikkre., strke nok mod An-
Trroekinn , adj. ,
gudfrygtig , reli- greb. c) forsikkre^ tilsikkre.
gis. Trygglaust (for trygg-?), . adj.,
Trskapr C-ar, uden pl.)^ tn.. Tro- adv.., usikkert.
skab , Trofasthed. Tryggleiki C-a, -ar) og -leikr (-s,
Trctta (-aa, -at), v. a. og n,, ud- -ar), tw., Trofasthed, Troskab; Sik-
stade Raab el. Lyd, naar man driver kerhed.
Faar el Kvg foran sig, drive frem Trygguga, adv., = tryggiliga.
paa den Maade: t. f (r. a. m. dat.), Tryggr, adj., a) tro^ trofast. 6)
og t. eptir f (v. wj, I. I Udtr. sikker.
c) godtroende f lettroende;
tauta ak t. e-n af konun^dmi mumle jfr auft tryggr.
og hyle en ud af Kongedmmet varie- Tryggrof, see tryggftrof.
rer det med tatla (see d. O.). Tryggva, see trj'gaja.
Trygg (-ar, -ir), f., 1) mest i pi.. Tryggvakaup (Fredkjob , Trygheds-
Troskabspant; Troskabslofle; Betryg- kjb?) Tillgsbod for ydermere at be-
gelse el. Sikkerhed, der gives ved Af- fste Forliget med den drbles Slgt-
slutningen af Forlig^ Fred, Forbund, ninge.
Overeenskomst afsluttet paa lovformelig^ TrYGGVAVTTR = TRYGGAVTTB.
hilidelig Maade: veita, vinna e-m Trygill (-Is , -lar) , m. et lidet
,
tryggir hitideligen indgaae Forlig
Trug.
etc. med en; rjiifa, ganga (grar)
tryggir bryde et hitideligen indgaaet
Trjcsull (for trygju-) = trog-
sull.
Forlig etc; vega veittar tryggir Trylla (-i, -da, -t) , t>. . , eg.
begaae Drab trods det indgaaede, hdi- sile Troldnatur i; forhcxe. P. pr^
tidelig., lovformelig befstede Forlig;
trylldr forhexet; rasende.
svikja e-n i trygg5(um) begaae Freds-
brud , Forrderi imod; see ogsaa i Tryllska C-u, uden pi.) s f..,
Trold-
aldartrygffMr, tintryggftir. 2) Tro- natur; Raseri^ B.
fasthed, Troskab; trygga-festa Be- Tbyllskr , adj. , som har Trold-
tryggelse, der gives ved Afslulningen natur.
et Forlig. -ma(Sr= trygga-mar j Trni (-is, pi. d. s), n. , Tryne.,
af
tryggfta-eir Ed, der aflgges ved Af- Snude.
slulningen af Forlig , Fred el. For- Tr (tradar, trar^ar), /"., (efI er Op-
bund, -maftr en, man har givet hi^ rindelsen, det der bliver traadt^ gaaet
tidelig Forsikkring om Fred, person- paa, over, deraf), i) isr i pi. , Vei
lig Sikkerhed el. desl. 2) trofast indhegnet (ved Jordvold) paa begge Si-
Mand., I. -ml Formular, der oplses, der {isr om den Vei, der gaaer over
fremsiges ved Afslutningen af Forlig Hjemmemarken, gjennem den forer til
Fred. -rikr trofast. -rof For- en Gaard) : tratSir vi u fyrir nfan gar-
el.
rderi, Fredsbrud (tryggarofs - ina5r inn at Hli^a'cnda. 2) indhegnet Sted
Fredsbryder^ Forrder), -vinr trofast el. Plads, Fold (for Kvg el. Heste).
Ven, I.
b) indhegnet Grsgang ; traftar-

Tryggrof og (ved Elision) trvgg- garr Gjerde om ved Siden af en

el.

ROF = tlygg!^a^of; ti'yggrofa-raar = tr5 *el. trair.

tr5 (2).
-lag Opforelse af en
-veggr traargarr.=
tryggftaroffs-inaftr.
Tryggrofi og (ved Elision) trygg- Trll (s-, pi. d. s.) , n., Trold,
BOFi (-a, -ar), m., = tryggarofs- Jetle el. Jellekvinde; ond Vtte: strr,
ma5r. sterkr sein t. j t. hafi , faki (elc.)
Tryggiligr, adj., paalidelig, sikker; Troldene have. Pokker i Vold med.
betryggende, -li^a, adv. Jfr: hvat sem ru b"^r ofrki,
TrYGGJA O^f TRYGGVA (-, -a, -t), V. |>at ni kalla t. ea glkn ess , er
a,, a) t. e-n gjore en sig tro^ sikkre minna m; f er t, fftrs sns etc.
sig ens Troskab; t. at ser vini sina saaledes ere Faarene, Kvget Forets
betrygge sine Venners Standhaftighed; Trolde {o: i poetiske Omskrivninger).
608 TROLL AUKIN N TUNGA

Glpa sem t. tungl stirre paa mal e-s tale ens Sag , lgge godt
noget som Troldene paa Maanen, d. e. Ord ind for en. Abs. : t. fyrir e-m,
paa en tosset^ fjantet Maade. 6) d. s.
ond Aand, Spogelse: vekkja upp trH TLKAN (-ar , -ir) , f. , det at
mane Trolde, Aander ; trlls-httr, i) tlka.
Jettetnaneer. ~
2) Navnet paa en TLKARI C-a, -a')i "v = tlkr.
Versearl. adv., som et Jette-
-liga, TLKR C-s , -ar) , m. , Tolk ; Mg-
vsen, -ligr, adj., som en Jetle^ gi- ler.
gantisk ^ af en uhyre Legemsbygning; TuMBA (-afta, -at), v. n. , tumle,
trlla-gan?rHrgen af Trolde, Jet- styrte (^omkuld).
ter, -hla Troldgjerde^ Klippe som af TUN C-, pi. d. 5.), n , a) indheg-
Naturen har Form af et Gjerde, I. net, omgjordet Plads omkring en Gaard
-kyn Jelteslgt ; o. fl. el. dens Bygninger (jfr Eg.) ; den ind-
Trllaukinn som har mere end al- hegnede og dyrkede Grsmark omkring
mindelig Slyrke, Jettekrfter og til- en Gaard., Hjemmemarken., tinvllr =
deels Jettenatur. b. b) en Gaard (tak at fuUu
Trlldmligr, adj., som vidner om fimm t. saman) j en Flkke, en mindre
Jettenatur, Troldnalur. b) trold- By; jfr kauptdn j tnaslttr tdn- =
domsagtig, magisk, -liga, adv. annir, /.
Trlldmr (-S, uden pi.) , i., Jette- TNANN1R, f. pi., Hbjergningen paa
natur, Jetlemaneer.
b) Trolddom: Hjemmemarken.
do hn i m snutn ok trftlldmi un- TNBAL1 en lav Forhining el. Ryg
der Udcelsen af sine Troldhonster ; paa Hjemmemarken., I.
{)eir menn, sem hans (o: Zoroasler's) TOnbrekka en Brink paa Hjemme-
trlldm ok fjlkynngi tru^ J/Vtrll- marken., I.
skapr. TuNDR (-rs, uden pi.), n., Tonder.
Trllhendr , f. pi., i: fara i t.
Tundra (-afta, -at), v. n., gaae op i
gaae i Troldehnder , i Troldenes
Flamme, brnde, lue,
Vold. TcNDRR et Slags Brandpiil.
Trllkarl en gammel Jette. TuNGA (-U, -ur), /:, a) Tunge: sk
t. baglalersk Tunge, d. e. baglalersk
Trllkerling gammel Jettekvinde.
Trllkowa Jettekvinde; trllkonu-
Menneske.
Hafa tvr (uniurnar ok
hamr tala sitt me hvrri vre^ vise sig tve-
Jetlekvindes ham, Jettekvindes
Skikkelse Qpaafort ved Hexeri^. -liki tunget ; leika tveim tungum , see u.
Jettekvindes Skikkelse. leika. Ordsprog: at er tungunni
tainast, sem hjartanu er krast hvad
Trllmenni C-is, pi. d. s.), n., over- Hjertet er fuldt af lober Munden over
ordentlig strk Mand, Halvjette.
med.
6) Tungemaal., Sprog. c)
Trllrisa og -rii , adj. , trold- Landlunge (dog ikke om det som gaaer
reden. ud i and el. So); tunsu - brag
Trllskapr C-ar, uden pL), w., = i
Tungebevgelse^ Tungeslag, Tungestud :
trlldmr; skulu ver ok kafa 5 skip i mlit grisk af bltrinun) ok tungu-
mti yftrum 5 skipum, ok vinna etta bragl^inu ok skipan varranna^ mjdkt
me ftngum trUskap ikke paa Jette- t. flydende Tunge{bevgelse') Tunge- ,

el. Troldmaneer , me paa en brav snedighed; jfr tungutak. -crfii Tun-

Maade. I>isdlir vildu grta hana gens Arbeide, Anstrengelse. -hvass
i hel fyiir fjlkynngi ok trllskap for

Trolddom og Troldkonsler.
= tungusnjallr.
^) ^=^ orhvass(^?;
jfr B). -lauss, adj. , tungelos. -mal
TuGDRPA, see togdipa. Tungemaal, I. -mjdkr som har fly-
TiTGGA C-u, -ur), tygget td el. -n Tungenid, Nid-
f., dende Tunge.
Mundfuld. glose el. Nidvers; mods. trcni"^. -pund-
TcGR, see tigr. ari Tungebismer. -rtr, f. pi... Tunge-
TL1 (-a ,, m., a) en stump
-ar) rod, -skorinn hvis Tunge er bort-
Stavre, Raft B. ~
b) en frossen
(?), skaaren. -sk^i C-is, tidtn pi-), w.,
Klump Komog oval af Form og ikke .
del at tale el. Tilbielighed til at tale
slrre end saa, at den bres paa en ondt om andre , skade dem med sin
Brebor ud paa Hjemmemarken., I. Tunge. -skr baglalersk. -snjallr
c) som grovt Udtryk, svarende til Snude veltalende. -stilling Tungens Beher-
i Dansk, I. skelse, det at beherske sin Tunge, -stdfr
TLKA (aa, -at), v. a.y (tolke); t. Tungestump, -str sdlalende^ -tak
 ;

TUNGARDR TVBYRBINGB 60d

;= tungubrag: hafa nojiikt t. have en Tuskask (-aisk, -azk), v. dep. n.,

flydende Tunge, I. -varp n= munn- brydes (isr uden nogen alvorlig Ta-
varp a; tungna-grein(^ir) Forskjel paa gen fat), I.
Sprog; forshjellige Sprog, -skipti Spro- TTA (-0, -ur), f, noget udstaaende
genes Forandring , Forgrening. og spids formet ; jfr tota.
TXGARR Gjerde omkring Hjemme- TTEYGR som har udstaaende Oine,
marken ; tngars-hli Led paa et saa- I.
dant Gjerde. TTINN , adj. , ophovnet, opsvulmet,
TUNG KIRI en liden Deel, Yderkant af I.
en Hjemmemark ; jfr tiinskkill. ToTL C-S, pi. d. s.), n., Handlingen
TcNGL (s , pi. d. 5. j, n., Maane : at tntla.
fullt t. Fuldmaane; {verrandi, vaxandi TuTLA (-aa , -at), v. a. , nappe,
t. Maanen i Aftagende , tillagende pille, plukke; ueg. tauta ok tutla e-n
Maane,
Jfr himintungl; tungls-aldr af konungdmi med (bare) Ukvemsord
= lunglaldr. -ar =
tunjrlr. -fyllr og Bagtalelser bringe en fra , skille
= tiinglfyllr. -]js Maaneskin ; tungla- en ved Kongedommet.
mein = tunglmein , /. -mt Maane- TTNA -aa, -atj, v. n., svulme op:
shifte. i. i andliti^ /.
Tdnglaldr (Maanens Alder), f. Ex. ToTR (-S, -ar), m., (Benvn, paa)
i Udtrykket: einn t. den astronomiske en uanseelig og lille Person, en Pus-
Maaned. ling.
ToNGLR Maaneaar. ToTTDGASTi, num. ord., tyvende,
ToNGLFYLLiNG Tiden, naar der er TcTTUGU, nitm. card , lyve.
Fuldmaane. Tv, TVAU, see tveir.
TUNGLFYLLR, d. S. TVAUFALDA, TVEFALDA Og TVFALDA, V,
TcNGLGANGA Maaneloh. a., fordoble.
TuNGLKvMA (-koma) Nymaanens TVACFALDLIGR Og TVIFALDLIGR, ttdj.,
Komme. dobbelt, -liga, adv. , tvefold.
TtNGLKVEiKiNG Nymaonens Begyn- Traufaldr og tvfaldr, adj.^ dob-
delse. belt.
b) ueg.^ falsk.
TcNGLMEiN Maanesyge , / ; tungl- TvEFALDA, see tvaufalda.
melna-sjiikr maanesyg, I. TvEGGjA, TVEiM, sce tveii*.
TuNGLTAL Maanetal; tungltals-ld = TvEiMMEGiNN (ofte adsktlt), adv., paa
tanglld. to Sider.
TuNGLT (Maanetd) = tunglaldr. Tveir, tvr, tvau (gen. tveggja;
Tdngltmi, d. s. dat, tveimj acc. tv el. tvo, tvr, tvau
TcNGLLD Maanekreds (19 Aar) el. tvo), num. card., to.
tunglaldar-r et Aar i tungld. TviiNNiNG (-ar , -ar) , f., Tohed,
TNGLTR Galt, som tires el. gaaer Toenighed.
om paa Hjemmemarken. TvENNR og TViNNR, adj., dobbelt} pi,
TNHLi en Byes Port (Rg.). tvennir tvende.
TuNNA (-a, -urj, /"., Tnde. TvEVETR, see tvvetr.
TvsvN Sviin, som tires el. gaaer TvANGAR, adj., tvegrenet.
paa Hjemmemarken. TvBREiR som har dobbelt Brede, er
TNSKiNJV, adj., som idelig sger at to Alen bred.
stjle sig ind paa Hjemmemarken (om TviBROTiNN lagt i dobbelte Folder.
Heste el. Ktg). b) t. hringr en dobbelt Ring, =
TNVLLR Hjemmemark (jfr tun a, tvibugr, /.
vUr b). TvBUGR Dobbeltring, I.
Tdpt el. TPT, see topt. TvBURA (-H , -ur) , f. , Tvilling-
Torn (-s, -ar), m., Taarn, soster.
Tdrna (-aa, -at), v. a., m. dat., TvBDRi (-a, -ar), m. , Tvilling;
t. C^-u) um = umturna. tvibura-merki Tvillingerne (i Zodia-
Tdrkiment (-%, pi. d. s.), n., turn- cus).
rei: ra t. TvBLi Gaard, som beboes af to,
Tdrnrei Tournering , = burtrei: tvende Familier; tvblis-mar en som
ra t. tournere. boer sammen med en anden paa en
TuRTURi (-a, -ar), m.. Turteldue. Gaard, I.
Tdsk C-s uden pi.) , n. , let Bry- TvBYRiNGR (-S, -ar), 1., Skjold
den^ I, med dobbelt Beslag,
(39)
610 TVBYRR TVRIFAT
TvBYRR, adj., med dobbelt Beslag, tvivlsomt Tilflde, Dilemma: t. er^arna
dobbelt Rand. ... ok er tv vegu fra at tefla.
TvBYTNA (-U, -ur), /"., Kar el. B- TvKVNGAR , adj. , to Gange gift
ger med Bund i Midten , dobbeltbun- (om en Mand), I.
det, I. TvKVEA, V. a. , gjentage , sige to
TviDREGiNN med dobbelt Foder., dob- Gange.
belt Peltsvrhsbestning (tvidregin TvKVSLAR, adj.., tvegrenet.
kpa}. TvRVNi (-\s, pi, d. s.), n., det at
TvRCEGNi , f. indecl.. Tvedragt /. , have to Koner, Bigamie, I.
TvGRcR, f/., som drages til to TvKVNTR =
tvkvngar.
Sider , uenig ; t. um e-t usamdrg- TvLiTAR tofarvet.
tig. TVLITR, d. s., I.
TvDYRAR, adj., med to Dre. TvLYNDi Tvedragt, Uenighed.
TvEGGJAR, dt/., tveegget. TvLYPTR, adj., som har to Lofter
TvELLEFTR, ttdj., 22 Aar gammel. (om en Bygning), B.
TviELN , adj. , to Alen (bred el. TvMNAR el. -MNUR de Gamles
lang).
Maaned fra Aug.
til 24. Sept.
26.

TvEYRiNGR (-S, -ar), m.. Ring, som TvMENNA -t), V. n., ride
(-i, -ta,
to sammen paa en Hest.
veier el. gjelder to Ore.
TvFALDA, see tvaufalda. TvMENNiNGR (-3, -ar), m., to Per-
TvFALDAN og -FLDUN (-a, -ir), f., soner for sig som et Par, deraf a)
Fordoblen. Drikken parviis sammen , af to og to,
TviFALDLIGR, TVFALDR, SCC Ivaufald- isr Mand og Kvinde for sig): drekka
ligr, tvaufaldr.
tvimenning drikke sammen i et Gilde
paa denne Maade; var hlutar tv-
TvFRjFR som bres to Gange , B. mcnningr der blev trukket Lod om, hvem
TvFTTR, adj.., tobenet. der skulde drikke sammen. b) Ri-
TvGiLrA (-i, -a, -t), V. a., vurdere
den sammen paa en Hest: ra tvi-
til dobbelt Priis {el. dobbelte Boder);
menning.
betale., hode dobbelt for.
TvMERKiNGR (-S , -ar), m. , Ring,
TvGiLDi noget der har dobbelt Vrd som har Vrdi af to merkr (see
imod ^ er to Gange saa godt som en mrk).
anden Gjenstand; dobbelt Vrdi el. TvMLi (^-is, pi. d. s.), n., for-
Priis; dobbelte Boder. skjellige Tilringer, Meninger., Stemmer,
TviGjALDA, V. a., betale dobbelt. forshjellig ,Dom
yllrel Tvivl : allt
TvGJLD dobbelt Vrdi el. Priis. orkar tviinlis grt er (Ordsprog)
TvHEiLAGR , 1) dobbelt hellig. 2) om all blive Meningerne deelte, naar
tviheilagt , n. sg. , subst. , Fest be- det forst er gjort (naar Handlingen
staaende af to Helligdage. er forbi , da forst begynder man at
TvHENDA, V. a., hve, svinge med tvivle, da begynde de forskjellige Stem-
begge U nder. mer at hve sig om dens Retfrdighed,
TvHLJR (-S, -ar), m., Tvelyd. el. lign.); J)at leikr t. , tvimlum
TvHLKAR, /., som har tvende man er ikke enig om, derom gaae der
hlkar (see hlkr). forskjellige Rygter; {) tk af ll tv-
TvHYBNDR ned to Horn, tvehornet, I. mlin da fikmanSyn for Sagn; tvimlis-
TvHTTA Risico , Fare: eiga e-t lauss, adj., uden Tvivl.
tvhttu risikere, TvMLTR, adj., (horende til, ud-
TvHFAR, adj., med to Hoveder, deelt) i to Spisetider (Morgen og Af-
tvehovedet, I. ten) : t. raatr Mad to Gange om Da-
TvKALLA , V. n, , kalde, raabe to gen (see ml), /. 2) tvimlt, n.
Gange: t. e-n. s g. (acc), adv., i to Maaltider ; jfr
TvKENNT, n. p. pr., dobbelt Om- einmltr^ fasta tvimlt faste far begge
skrivning. (de sdvanlige) Maaltider , faste hele
TvKLiFA, V. rt., gjentage to Gange de Dagen.
samme Ord. TviNNA (-aa, -at), v. a., tvinde, I.
TvKLipPA, V. ., eg. klippe to Gange, TviNNi (-a, uden pi.) , m., Traad',
df beskre , afkorte dobbelt , paa dob- tvinna-hnoa Traadngle.
belt Maade. TviNNR, see tvennr.
TvKLOFiNN tveklffet, I. TvRiFAT, n. sg. adj., subst., to Rif-
TvKOSTR to Vilkaar, to Udveie; ter (som Oremrke paa Faar), I.
 TVRRTYGILKNFR 611

TvRBR,adj., tvetydig, mrk. TvsNN tvivlsom, usikker: tvsnt

og -SAGi , adj. , som ikke
TvsAGA. man vera, hvrt etc. det er usikkert,
stemmer overeens med sig selv, mod- tvivlsomt, om etc.
siger sig selv Qsom aflggende Forkla- TvTAKA, V. a., gjentage , sige to
ring el. Vidnesbyrd'). Gange.
TvisETTR toradet; med dobbelte Ra- TvTEKNiNG (-ar, -ar), f., det attvi-
der, I. taka, /.
TviSKELFDRHTTR el. TVSKELFT, W. TvTENNTR , adj., med to Tnder, I.
sg.^ subst., Verseart hvor to skjlf- TvTJN , num. card. , tyve ; jfr
hendur Qsee skjlfhenda} forekomme i tuttugu.
en Halvstrophe ( 1ste og Sdie Verse- TvTLA og TLI, adj. , = tvitol-
linie). ar, /.
TvisKEPTA (-U , -ur), f., stor Sav TvTLAR, adj., tvetullet, I.
med to Haundfang, I. TvTLi, see tvtla.
TvisKiPTA, V. a., m. dat., dele, ad- TvTUGAORi (-a, -ar), m., Ring af
skille i to Dele. Tviskiptask, /*. tyve Ores Vrdi.
p. , pass. j blive adskilt i to
deelt , TvTDGR , adj. , tyve Aar gammel ;
Dele: rfsk fi'irinn, er lgln tv- bestaaende af tyve, lyve Alen, Favne
skiptask. P.pr.^ tvskiptr tvedeelt. lang, hi el. dyb; Talemaade: kljiifa
b) = tvlitr. tvitugan hamarinn anstrenge sig til det
TvsKiPTi Deling i to Dele. yderste for noget. I; tvitugs-aldr tyve
TvsKiPTiLiGR, adj.^ som kan deles i Aars Alder.
to Dele. TvTUGSESSA Skib med tyve Roer-
TvisKiPTR, see tviskipta. bnke,
TvisKLDR, adj.j tviskelfdr. = TvTYNGR, adj., tvetunget.
TvisKNiNGR (-S, -ar) , m., dobbelt TVVERUNGR C"^, -Ol ^") *<> ^*-
tynd lis , /. anden modstridende Vinde i Luften;
TvsLGR tvetydig: t. draumr. ueg.. Tvivl, Tvivlraadighed, I.
TvisTiGAT, n. adj., subst., to Trap- TvivEGis, adv., frem og tilbage; to
perj d. e. to Indsnit i Form af Trin^ Gange.
tom Oremrke paa Kreaturer, I. TvvERKNAR dobbelt Arbeide, /,
TvisTR (-S, -ar), m., i) Toen og TvivETR, see tvvetr.
paa Trninger (ligesom nu i Kort- TvTTR , adj. , bestaaende af to
spil).
2) Adsplitielse, i Udtrykket: ttir {see ttr i).
fara tvist ok bast spredes^ splittes ad Tvvetr og tvvetr, adj., to Aar
hist og her^ I. gammel, el. niere 2 Vintre og 23
TvisTR, adj., nedslagen^ sorgmodig ; Somre gammel.
taus. Tyggja og tyggva (tygg , togg el.
TvisTRA (-aa, -at), v. ., m. dat.^ tugga
tuggum el. tuggum, tuggit),
adsplitte, I. V. a., tygge.
Tvistran og -un C-ar, -anir), f., Tygi el. TGI C-is, uden pi.'), n.,
Adsplittelse, I. Rustning (for ti og besl. med tja =
TvsTFA, c. a., afstumpe to Gange; tja); jfr hertygi, reitygi ; uden
dobbelt, deraf tvstft , n. sg. p. pr., Tvivl ogsaa det samme Ord (hellere
subst., dobbelt Afsiumpning, et Oremrke end beslgtet med tog, toga; jfr tgi-
frembragt paa den Maade at omtrent ligr hos Eg.) i Udtrykkene: ol) vera i
det halve Ore spaltes, hvorpaa den ene t. til c-ti slaae i det Forhold til noget,

Spalte afsnittes , men den anden af- at det kan tillgges en, at han kan
stumpes, I. faae Skylden derfor, er ar enginn
TvisvAR (tvysvar) og tysvar, adv., i t. (bogstaveret tigi) til, nema i,
to Gange. at vera fair at barn i v der er in-
TvisvARSiNNUM (el. som to Ord), gen som kan vre Barnets Fader uden
adv., d. s. du.
/?) komask i t. vi opnaae
TvsNi (-is, pi. d. s.), n., el. f. at komme i et engere , imtimt For-
indecl. {?), nu ogsaa tvsna (-u, -ur), hold til (isr om Kjrlighedsfor-
f.y. den Omstndighed at noget er tvivl- staaelse), I.
somt , voveligt, farligt: sj t. e-u Tygiligr el. TGILIGR, odj., storagtig,
indsee at der er Betnkelighed ved no- hovmodig; tygilig or =
stor or, str-
get, at det er voveligt; t. man , hvrt yri (Eg.).
det er hist usikkert, om etc. Tygilknfr = beltisknfr.

(39)
612 TGLL TLA
Tygill (-Is, -lar), m., et smalt Toug, mord; jfr tnum Birkibeinum. 2)
jfr beinatygUl.
b) Baand, Blte {?); tnask, f. p., pass. , doe , miste Li-
tygla-mttull en mttull med Baand til vet ; gaae under el. til Grunde, forgaae.
at snore sammen. TNIS, see i samtynis.
TGJA el. TYGJA (-aa , -at), v. a., Tnisamhgr , adj. , som bringer i
ruste; udruste. Fare el. Fortabelse.
TI, see tygi. Typpa (-i, -ta, -t) , V. a., toppe,
THRAUSTR meget tapper. stte Top paa.
TJA (ty, taj, tja (-aa og contr. Typpi pi d. s.), w. , Top;
(-is,
tja, -at), TJA (tja og te 3. pers. spec, =
hiinn (paa Master).
tjir, tjr og ter ja og tfta, Typping (-ar, -ar), f., det at tvppa j
tj og t) og tja (t, ta, t), df Hoveddug omvundet el. til at om-
V. fl., m. acc. og dat.., i) med acc. vinde i en Spids.
(tee etc.^, a)vise, fremvise, fremstille: Typptr, adj.^ (el. p. pr. af typpa),
t. sik ggjarnligan vise sig velvillig. toppet.
b) bevise: f)ann gSvilja, er |)er Typta, see tykta.
hafit mer te viist imod mig; eigi ti TYR (-H og -rs uden pi.), m., en
gu J)eim sna mi sku n. c) frem- af Aserne.
BJ Navn paa Rune^
stille med Ord, forklare^ fortlle, sige : bogstavet ^
(i); tys-dagr el, trs-d.
t. mal sitt fy rir, e-m fremstille sin Tirsdag.
Sag for en. I Bjarkamlum eniim TYRA (-U, -ur), f., lidet og svagt
fornum eru t Qfor t el. t) Lys; jfr. tora.
rnurg guUs heiti der ere fremviste, deri Tyrfa (-i -a , -t) , V. a. , be-
staae mange Benvnelser paa Guldet. ,

dkke med Gronsvr, tkke med Grn-

2) m, dat..,understtte; hjelpe, nytte., due:
ekki tjar skriptargangr f)eim, er eigi Tyrrinn , adj. , som tirrer andre;
vilja af lta syndam siniim nytter dem vranten; jfr lifyrrinn.
ikke. Abs. at eigi mundi t. (tja,
: TRVII (-is, uden pi.), og -vir =
tja) sv bit det hjalp ikke, duede tyrvitr.
ikke , gik ikke an at lade det blive Tyrvitr = tjruvir.
derved; veit ek eigi hvat jat man TSPAKR meget viis.
tja hvad det vil, kan hjelpe, nytte. Tysvar, see tvisvar.
b) lykkes: eigi tyr yftr nd at etc. nu Tyttugti, num. ord., = tuttagasti.
nytter det eder ikke^ det vil ikke lyk- Tfa (-U, -ur), Rv., /". , B.
kes eder. Thll (-Is, -lar), m. Rvens ,

Tykta (senere og nu typta^, (-aa, Hale (?), B.

-at), V. a., tugte. Tgjur (som af tgja), nu almin-
Tyktan (-at , -ir) , Tugtelse, del., maaskee for tgr, pi. af tg.
, f.
Revselse. Tja (t, ta, tit?), v. a., op-
Tylft TVLPT og tlft (-ar, -ir),
el. ise^ udvikle, tse^ I.
/"., Anfal af tolv ; tolv Personer.
Tylt., Toeja, see tyja.
b) tolv Miil til Ses ; ylftar-eir TcEKi (-is , pi. d. s.), n., i), sg.,
tolv Mnds Kd. -kvir tolv Mnds a) det at taka ; jfr sammensalte de
Erklring, Udsagn. Ord fyrirtki, raltki, grtki, or-
Tylla (-!, -ia, -t), V. a., m. dat.., tki, tiltki, o. fl. b) Leilighed.
fste, hnge noget lselig., stte noget 2) pL, a) Redskaber^ Vrkti .,
In-
saaledes at det sidder noget lost og strumenter. b) Midler,
Evne: hafa
usikkert (causat. til tolla , see dette t. e-u (/) have Raad til noget.

Ord). b) t. ser t (I) staae paa TKiFRi Leilighed., I.

Terne; deraf ueg.^ vise sig , prunke Tkiligr, adj... som man kan tage,
med hvad man har. 2) tyllask, stte sig i Besiddelse af. b) an-
refl. (?) ; komme, slippe med Nd og tagelig , gyldig; passende, omtrent
neppe over (en lis) : mtti ar tyllask nok, I. -liga, adv., passende, taale-
yfir vetrarbrautum. lig, /.

Tyllisk en ringe Sag. Tkr, adj.., a) som kan tages, fan-

Tyllustt et usikkert Forlig. ges ; jfrnettkv. b) antagelig; pas-
TNA (-i, -da, -t), V. a. , m. dat., sende, beleilig: i tkun tima til rette
tabe, miste: i skalt ngvu fyrir t. Tid, belids.
ncma lidnu det skal koste dit Liv. Tla (-i , -da, -t), V. a.) forlede,
b) odelgge: t. lifi sinu begaae Selv- forfre^ bedrage (tl).
 TLIGROr TOTRCGR 613

Tligrf = tlgif. TDDUM, i. pi. impf. ind. af teja.

Tling (-ar, -ar), /"., det at tla. TU-, see under taa.
Tma (-, -da, -t), c. a., tomme. TF (tafar, tafar), f.. Ophold, Hin-
2) tmask, f.p., pass., a) tommes^ dring ; tafar-laust, n. adj., adv., uden
udtommes. b) arfr, erf tmisk e-ni Ophold.
tilfalder en. TFUM, 1. pi. impf. ind. af tefja,.
Tnar (-ar, -ir), m., Hjelp, Un- TFL (taflar, taflar?}, /:, tafla. =
dersltlelse (tja, tyja); jfr tnar. TFR C-rs, pi. d. s.), n., =3 tfrar j
Tpidjarfr forvoven; eigi t.
lidet Trolddomskonster.
ikke lidet forvoven, temmelig dristig. TFRA (-aa, -at), r. a. , hexe, for-
Tpiligr, adj., kort, knap; usikker; hexe.
sparsommelig. -liga , adv. , knapt; TFRAR (-a), f. pi, Hexeri, Trold-
karrigt: vill fair minn eigi tpiligar dom; tfra-mar Troldmand, Hexe-
laana {irlnum ann gvilja . . . enn mester.
11 njti hann slu me hnum. b) TFRMAR = tfsamar.
umandigen: ganga t. fram. TGGL (-S ,
pi. d. s.) , n., det at
Tpligr, a/., d. s. -liga, adv., tgsla, /.
hnapt, neppe, usikkert. TGGLA (-a5a, -at), v. a. og n., 1)
Tpr, adj., kort, knap, trang; usik- V. a., a) tygge (med Besvrlighed).
ker.
i) tft, n. sg. (acc), adv.., b) fremsige med Besvrlighed : t. fram
= tpliga : standa i^t staae usikkert; eyrindi {Eg.). 2) v. n., t. e-u =
margirgengu ^ tpar at an grebe med t. e-t (1, a ovenfor); ueg.; t. e-u
mindre Eftertryk. idelig gjentage noget (paa en kjedende,
Tpta (-i , -a , -t) , V. n., i) eg., trttende Maade), I.
neppe berre; t. valla nir neppe be- TGR, see tugr.
rre Jorden (Bunden) med Taaspid^ TKU, see under taka (f.).
serne, I.
2) neg., t. orunum ud- TKvsi, f. indecl., Tyvagtighed.
tale kun en Deel af Ordene , den TKvss tyvagtig,
fors te Deel af dem., udtale dem uty- TLDUM, i. pi. impf. ind. af ielja.
delig, hurtig og affecieret, I. TLu-, see under tala (f.),
Tra (-i, -a, -t), V. ., m. acc, TLUGR, adj., snaksom; veltalende.
(rei) og dat. (jperson) el. med dob- ., TLvsi, f. indecl. , Regnekonst.
belt dat., give, forre bort (nu idet- TLvss som forstaaer'sig paa Regne-
mindste isr deelviis med en Bifore- konst.
stilling om mange og smaa Portioner) : TNG (tangar og tengr, pi. tangir og
t. tveim hndum give
lit bort med tengr), /"., Tang.
begge Hnder., med stor Rundhed el. TNN (tannar, pi. tennr, tenn, tefti*),
Gavmildhed, bortodsle. b) spec. og Tand: gnista tnnum skre Tn-
abs. : t. e-m bevrte., tractere: konungr
f.,
der. Innan tanna sr ved sig selv.
tk f) Stuilu vel ok tri linura vel b) noget der ligner en Tand; jfr
ok sraillga. lokartnn , sagartnnj tanna-goastr-
Tri (^-is, uden pi.)., n., Samliv (?, an (-gnistan , -gnistran) , Tnders
B) komask
: i t. vi e-n komme i Gnidsel.
Selskab med , nrmere Forhold til, TPDN, see tapan.
komme til at leve sammen (jfr komask TRGU-, see under targa.
i tygi vi). TSKU-, see under taska.
Trr, adj., klar, reen: tvt vatn, TTURR (-urs, -rar), m.. Pjalt, Kld-
/. ningsstykke el. andet, som er revet i

TcETA (-a, -ar), /*., Fnug (?, B) ; et Stykker. Vrag (see i skip-
b)
afrevet Stykke; Smule hveija ttu hver : tutrar) ; tiitra-baggi Bundt , Bylt af
en Smute^ I. Pjalter.
TcETA (-i, -tta, -tt), V. ., a) t. ull TTRLiGR, adj., pjaltet af Udseende,
tse Uld; deraf abs., gjre Uldar- I.
beide.
b) slide^ plukke fra hinanden, TTRUGR, adj., pjaltet, I.
i Stykker,
614 U BBRGAN

u, u.
u, , har en Lyd som ligger imellem d. IIreianligr upaalidelig ^ uefterret-
y tynd) og (i blod) ; med Acu-
(i Lyst, telig, I.
ten over (li) svarer det til det danske renniligr (I) som seer ud til at
u i Almindelighed; u omlydes til y vre ikke let at gaae paa, angribe.
(hrun
hiynj- , grunn
S^yna-), 2) som ikke synes at vre til at gaae
ligesom til (lids hsi). ind f>aa, r= afgengiligr.
-, prf. neg. som i Dansk ( ofte i com-
, I/AREiTiNN, fredelig , som ikke tirrer,
parat. af adj. og p. pr. at overstte ved fortrdiger andre.
mindre) ; ved Siden heraf er o-, skjndt IJargr uforfrdet , modig. Drit
af senere Oprindelse, meget almindeligt, liarga Loven.
og den nu beholdte Form; for at undgaae RLIGR hvis Udseende tyder paa
unyttig Gjentagelse er den udeladt i knap Kost , mager , el. desl. ; jfr
flgende med sammensatte Ord. uslligr.
Ua (-lii, a og udda_, liat?), v.n., URVNLIGR ikke seende ud til godt
vrimle: lia ok gra af e-u vrimle af., Aar el. god Tid.
vre fuld af. RiLiGR =i gengiligr. 2)
IJFENG1NN o^f-FENGR svag, ikks strk uantagelig.
(oi Drikke). SEiLiNN (^el. -slinn^ som ikke
afltanligr, adj.^ uafladelig., uop- trder andres Rettigheder for nr,
horlig, bestandig, -liga, adv. uegennyttig, I.
afltligr, adj., d. s. -liga, adv. IJSJLIGR = litligr.
Iafltsamligr som ikke vil holde op, atfinnanligr upaaklaget , ulaste-
ufoielig, stridig.
afltsemi, Stridighed, Trods., /. Uatgengiligr, 1) som er i Uorden,
aflokinn ikke sluttet, ufuldendt. som man ikke kan tage fat paa. I,
afmanligr, adj.j uudslettelig, L 2) som seer ud til ikke at vre
afsakanligr uundskyldelig. tilat gaae ind paa, ikke antagelig.
afskiptasamr som ikke blander sig i. IJatgreinanligr uadskillelig, ikke til
IJAFSKIPTINN, d. s. at skjelne. -liga, vdv.
GENGILIGR som seer ud til at vre atgtinn uagtsom , upaapassende,
vanskelig at gaae paa, imod. L
UGENGR ikke anmassende, rimelig, atgtni Uagtsomhed , Uforsigtig-
retfrdig, I. hed, L
UGJARN ikke gjerrig. atgzla, d. s,
IJKAFR ikke heftig. athygli Uagtsomhed, Glemsomhed.
KVEINN ubestemt, ikke aftalt. auigr ubemidlet,
Ualandi som man ikke maa give auveldr ikke let, vanskelig.
Underhotd, ikke maa fode, ll (om = aukinn ikke forget; simpel; taka
fredlse Folk). rtt sinn li. simpel Erstatning for en
Ualdar-, see ld. personlig Fornrmelse ; uaukinn kostn-
LEiTiNN fredelig, rolig. ar.
TJalinn ikke fdt. bakmll ikke bagtalerisk.
LITLIGR uanseelig., som man ikke b loiNx Mffnmoi/e/, uombedet ; bcit
kan have godt Haab om; betnkelig. (som Dansk) uanmodet.
i

annt, n. adj., impers. i: e-m er li. beinn eg. ulige; ueg.

, forbundet ,

(uannaia) um e-t en har liden {mindre) med Uheld el. Besvr; libein fiJr en
Lyst, Tilboielighed til. fatal Reise,
IJR Uaar, I. beinskeytr som ikke skyder godt.
RAN (-S, neppe i pl.^, n., d. s.; beit, Ulyst, Modbegjrlighed: hafa
df ogsaa om en fordrvet Tid (_da iS e-n, /.
Usdelighed og Ulovligheder gaae i IJberandi som ikke kan bres. 2)
Svang). ueg., =ubrr.
arsamr ikke indbringende, ufrugt- bergan (-S, -un), n., haardt Fjeld,
bar, I. haard Klippe.
 BERJUR D 615

BKRjnR, f, pl.f haard og ngen Deel simpel, uden Variationer. c) pragt-

af en Hjemmemark el. en Eng, I. los, simpel; almindelig, simpel (biiand-
IJbermi ('-is, pi. d. 5.}, n., Van- ason .).
trivning, Udskud (som det synes besl. Ubrigall og -ull, adj., a) uforan-
med det poet. barmi Broder)., I. derlig.
b) sikker , som ikke slaaer
berorr ikke fri, tilbageholden i Feil. c) fast, urokkelig.
sine Udtalelser. brigaivligr =
brigiligr.
Ubandi utaalelig: li. skai uopret- Ubrigiligr og briglligr, a) ufor-
teligt Tab. anderlig.
b) urokkelig; ubrdelig.
Ibifanligr ubevgelig, urokkelig, I. -liga, adv.
bifr C-rs, uden pi.), w., Afsky, IIbrigmll ordholdeti.
Vmmelse: hafa li. e-u, /. brigr stadig, trofast (Eg.).
IJbilandi strk j som ikke kan gaae Ubriguligr, see brigiligr.
ilu; ueg., strk, fast, urokkelig, = IJbrigull, see brigall.
bilugr, /. brjlabr uforstyrret 'j med fuld
bilgjarn ufielig; frk, ustyrlig, Forstand, I.
dristig; Ordsprog: illt er at eggja brotinn, i) heel. 2} simpel.
libllgjarnan man skal ikke ophidse den brunninn ikke brndt.
frkke, forvovne. IJbryddr, /, i) uden lisskoe. 2)
bilcgr i/rft, fast, urokkelig; ueg.: uskrpet (om en Hest).
. hugr urokkeligt Mod. binn, a) ikke frdig, b) ube-
IJbirgr uforsynet ; dbirgr af (e-a) redvillig ;ek munda ekki bdnari enn
fattig paa. einhveiT yvar at drepa Gisla jeg
bitr uskarp. vilde ikke vre mindre villig, redebon
blandar =
lblandinn ublandet. til etc
blaur kjk, modig. bdndinn ubunden.
bla Vrede, Fortornelse; Unaade. bygg, mest i pi. byggir de^
blligr, adj., ublid, -liga, adv. ubeboede og ubebolige Egne.
blskrandi uden Frygt el. Forvirring XJbyggsr ubeboet.
boinn uindbuden, ikke bedet. IJbyggiligr ubeboelig.
1JB0G1N^, ikke krum, lige. byrja f-u , -ur) , f. , ufrugtbar
bkfrr ikke boglrd. Kvinde; dbyrju-skapr (-&, uden pi.),
borgar ikke betalf, I. m., Ufrugtbarhed (en Kvindes).
borinn, i) ikke baaren, ikke havt byrsll uheldig med Hensyn til at
paa (jom Klder).
2) u. til hafningar faae god Vind.
(ikke baaren: fort til Daab) ikke dbt. bginn ikke stridig^ som ikke for-
3)ufdf: aldir okbornir/'d/e ogufdte, trdiger, I,
b) skalat mar eigi fe hor'it Kvg (ikke bcenir, f. pi., onde nsker^ For-
fodt paa sdvanlig Vits, d. e.) skaa- bandelser.
ret ud af Moderens Liv. rriligr utaalelig. b) upas'-
Ubta-, see under ubtr. sende, utilbrlig.
brliga langsomt, ikke strax. brr utaalelig.
Ubrr langsom, som kommer lang- boetatvugr ubodelig , uerstattelig ;
somt , seent; lbrtt, n. sg. (acc.) som^ ikke kan raades Bod paa.
adv., = brliga; ligeledes impers.: IJboetiligr, d. s.: btilig skmm.
e-m vcrr brtt til e-s en bliver seen bcetr, f. pL, forekommer kun i Ud-
til noget. trykket: til lbta saaledes at det ikke
brag Afsmag, I. 2) daarligt kan erstattes, opveies, afsones med Bo-
Udseende (jfr B.). der; bta-mar Ugjerningsmand, hvis
bragligr som seer daarlig ud, I. Forbrydelser ikke kunne afsones med
bbattgengr ikke brattgengr (see Boder. -ral Sag om Forbrydelser,
dette Ord). som ikke kunne afsones med Boder.
breiddr som Gjdningen er ikke -verk Ugjerning, Forbrydelse, som ikke
spredt over (. vlli')- kan afsones med Boder.
breytiligbuforanderlig , stadig, IJboettr uerstaltet; som ikke er bo-
uforandret.
b) simpel, almindelig. det for.
-liga adv., a) uforanderlig. b) ufor- d Udaad; lda-raar Ugjer^
andret, paa sdvanlig Maade ; paa al- ningsmand , Misgjerningsmand j For-
mindelig Viis. bryder, Skurk, -verk Udaad, Forbry-
Ubreyttr , a) uforandret. b) delse,
616 lDidNN tERFlR

dinn ikke dd, levende (Eg.); Idyggleikr (-S , -ar) , t. , =3

lidins-akr Ud delighedens Egne. dygg.
dmLigr , adj. , smudsig af Ud- dyggr utro.
seende, ureenlig., modbydelig, I. drr ikke dyr, billig.
Udmr (s, uden pi.), ., Stank,
Ureenlighed, I.
da (-U, -ur), /*., = d (?^,
B.
dasar ikke trt^ ikke udmattet. Udi (-\s, pi. d. s.), n., d. s.
Udauleiki C-B,r^ uden pi.) og -leikr Udll, a) vanskelig at omgaaes ;
(-S, uden pi.), m., Uddelighed.
ufredelig, urolig; trodsig, halsstarrig.
dauligr uddelig.
daufligr ikke kj edelig.
b) som frembyder Vanskelighed, Fa-
rer, el. desl.
dann slem Lugt Stank. ,
TJdlligr c=: lidll {el. som seer ud
deigr , a) hrdet (^om Jernred- til at have saadanne Egenskaber), -liga,
skaber).
b) ueg. , modig , ufor- adv.
frdet. Udcemi uhort (jorgeligt beklage-
,
IJdeildr udeelt, uskiftet: . arfr. Exempel
ligt) el. Tilflde; magelos
dengdr ikke hamret {om en Lee., Ting.
see dcngrja^, /.
i (-a, -ar), m., Smaaregn., Rusk-
doemiligr, adj., exempellos, = dma-
lauss.
regn ^ I; a-ver Veirlig naar det dqesinn, adj., som ikke trttes eller
smaaregner , /. -oka Taage med sger Hvile, rask {Eg.).
Smaaregn, I. dfnun, see lidafnan.
drambsamr ikke hovmodig. IJef-, see Uif-,
IJdrttr en monstrs el. uspiselig
Fisk , der fanges ved en Snor. (i efni Vanskelighed, vanskelig kri- ,

daglig Tale, om en ureenlig , sjusket tisk Stilling, Knibe: hr er komit i u.

Person)., I.
det seer kritisk ud. Sagen har taget en
drekkani som ikke er til at drikke, farlig, truende Vending.
efniligr som lover lidet, giver ringe
I.
drengiligr som vidner om en Haab.
udel, ikke brav, uridderlig, utaknem- e GI NL I GR uegentlig.
I

melig Tnkemaade ; modlos. -liga^ Ueinarligr frygtagtig , ubestemt,

adv.
vaklende ; ustadig, upaalidelig, (eller
drengr utaknemmelig , udel , lav som vidner om saadanne Egenska-
Qetc.) Person.
ber, naar der er Tale om Handlin-
IJdrengskapr Udelmodighed., Lav- ger , el. som seer ud til at have dem^
hed.
naar der er Tale om selve Perso-
drepinn ikke drbt. nen).
TJdrjgr udri^ som der er kun lidt einarr ikke frimodig; ubestemt^
Forslag i.
b) ueg., . til dreng- vaklende ; ustadig, utro, upaalidelig.
einlgr, ubestemt, vaklende, I.
skapar ubelydelig., naar del kommer
an paa at vise Mod el. Tapperhed. einr (ligeledes -ar og -ur)
T'Jdrottinhollr utro imod sin Herre. Fryglagtighed ; Vaklen , Ustadighed,
nRUKKiNN som ikke er beruset, Upaalidelighed ; Falskhed, Mangel paa
dru. Oprigtighed.
Udrygindi Knaphed , Mangel paa IJeira ;:= ueirj eiru - mar =
Forslag el. Drihed, I. eirarmar.
t^DRPR som ikke maa slaaes ihjel. IIeir Urolighed; leirar - mar
't)vgligt 11 dygtig, uduelig, I. -liga, uroligt Hoved , ufredelig , stridbar
adv., L Person.
TJdugnadr Udygtighed. eldr som aldrig har vret i el.

dulinn aabenbar. 2> for hvem over Uden QrnketiU nr ok l.).

noget ikke skjules, holdes hemmeligt: eirinn urolig, ufredelig, stridbar;
lta e-n u. e-s ikke holde en Ting uskaansom.
hemmelig for. IJendanligr uendelig, i,

IJdulr aaben, som ikke lgger Skjul IJendiligr, d. s.

paa, hvad han mener eller har i eptirltsamr ikke eftergivende el.

Sinde. foielig.
IJdygg Utroskab j dyggar - mar erfiligr ikke vanskelig.
utro Mand^ Forrder. erfir, d. s.
 BTANLIGR tJFRAMARa 617

etoanligr som ikke kan fortres, IJfengiligr ubetydelig, af ringe Tnd^

tilintetgjres. hold el. Vrd: hvrutveggrja erkvit
e\ddr ikke forbrugt; u fortret. fen gi ligt.
eyiligr = eyanligr^ uforkrn- fengsll uheldig at erhverve
kelig., evig. Midler el. Forndenheder.
fiYRiNDi et slet Foretagende el. Uferjandi som Loven forbyder at
Forehavende; Usommelighed Ugjer- ', tilstede Fragt el. Befordring (om Fred-
ning, B. lse).
Ufanligr ufangelig; ubevgelig Qtil fti i-is, pi. d. s.), m., (i dag-
noget^, I. lig Tale) Skarns Menneske, foragtelig
r (-r, neppe i pi.), /"., Taushed, Person (jfr fjt), /.
Nedslagenhed, edrovelse. Ufevnugr som ikke giver Haab om
IJfagna (-aa, -atj, v. a., m. dat., Fordeel el. Vinding.
hedroves, srge, (ved, over noget); sv fimligr klodset, keitet ; uheldig.
eigam ver at li. yrum lfagnai -liga, adv.
srge over eders Ulykke , dele eders fimr klodset, keitet.
Sorg. IJfinn, adj., i) eg., ru, ujvn.
FAGNAR Og
FGNDR, i) Sorg, 2) ueg., barsk, haard.
Bedrvelse.
b) Kval, Smerte: Iiafa Ufir , see yfir.
endalansan fagna me fjandanum. fjt fifjata), n. pi., Fadaiser,
2) noget der foraarsager Sorg, a) Misgreb, Feilgreb : ef lgsgumar grir
Ulykke, Uheld.
b) et gyseligt Uhyre; au . nokkur. 2) ond Skjebne,
fagnaftar-vl uheldbringende Paafund Ulykke.
el. List. flattr ikke flkket.
FAG3 styg, hslig. IJfldgcmannligr, adj., som ikke lig-
fguligr , adj.j skimlet, nisfen; ner, seer ud som en flugumar.
smudsig, hslig. flekkar ubesmittet.
fall, 1) en stor Blge, B. 2) fleygr som ikke kan flyve, I.
Ulykke, Uheld. IJflokkr = ualdarflokkr.
fallinn, 1) eg., ikke falden. 2) fljandi , eg. som man ikke kan
ueg., a) uskikket: li. til e-s. b) undflye; . herr en stor Hrmasse,
upassende: fat er lifallit det passer, langt overlegen Troppestyrke.
sommer ikke. i)flginn ikke skjult.
Ufallvaltr stadig, som man kan IJforsjligr uforsigtig, uklog, -liga
bygge paa., I. adv.
FALR ikke fal, ikke tilfals; ikke til IJfobsjll uforsigtig.
at faae kjbt. forsjlligr = forsjligr. -liga,
FALSKR oprigtig, redelig, retskaffen, adv.
FR talrig {Eg.). forsjlni Uforsigtighed, I.
IJfarar, see lfr. IJFORSYKJU {eg. gen. sg. af ufor-
farnar Ulykke, Uheld. synja Mangel paa Fremsynethed, Uklog-
farnan, d. s. skab =lifyiirsynja), adv., ukloge-
farsll ulykkelig, ligen , uden Med el. Maal , om-
fastnar ikke forlovet (om en sonst , uforstligen , u forsigtigen; jfr
Kvinde). lisynju.
TJfegixn ikke glad, nedslagen (Eg.). fr (-S , -ar) , m. , synes over-
TJfeigr som Skjebnen har bestemt at hovedet at betegne noget , der danner
ikke skal doe (ved den el. 'den Lei- Ruhed el. Ujvnhed ; jfr lifinn og fa,
lighed), ufeig: ekki kcmr lifeig^ura i heraf 1) Drbel.
2) en Pig; hann
hel el. ekki fr ufeigum i hel komit s jrnoku eina .. j^ar hafi komit
.

(ligel.: ekki m lifeigum bella) ufeig i hffg mikit , ok reis rndinni .

Mand frdes tryggelig om Land (Ord- hvass.
b) heraf ueg. , som uvenlig,
sprog). fjendtlig Opfrsel, Fjendskab: setja
IJFEiLiNN i^d. s. som liflinn ?), a) lifa vi e-m begegne en paa en uven-
modig,
b) (nu), fri, u geneert. lig, hadsk Maade; lifar risa der op-
feiminn ikke undseelig, ug eneert, staaer Fjendskab (jfr Eg.). 3)
maaskee flge Slgtskab med fore-
IIfeiti Magerhed, B. gaaende, a) Benvnelse paa en Bjrn.
IJrkLiGR ikke el. det modsatte affeVigr b) et Slags Fugl, Bjergugle.
(see dette Ord). framarr lngere tilbage; ringere:
618 FRAMBRILlGR FaiLIGR

J>tt til vri tlat eigi . om en ikke FRfiR ukyndig., som mangler Kund-
havde tiltnkt hende ringere Parti. skab el. Kundskaber.
fhambrihgr ikke til at hre, frosinn ikke frossen el. ikke til-
stte frem (paa Bordet, om Spiseva- frossen.
rer), I. IJfrniligr hslig, som har et vredt,
Uframfoerinn tilbageholden , undsee- truende og gruopvkkende Udseende.
lig, li. -liga, adv.
Uframfcerni Tilbageholdenhed, Und- Ij FRNN hslig , frygtelig (jfr det
seelighed, I. foregaaende Ord).
framgjarn ikke fraingjarn (see dette frg -S/iam, Vanre.
Ord). frgiligr vanrende, som giver An-
Ij KRAM liga, adv., a) ikke rask el. ledning til Vanrygte.
dristig, varsomt.
b) paa en uvr- frgr ikke bermt'y vanrende, som
dig, uhderlig Maade (Eg.). er til Skam.
framr beskeden, undseelig; feig, IJfrr = dfrjr.
Ufsi, see upsi.
frygtsom; dorsk, uenergisk; Ordspr.:
aptans br fraras sk den tilbage- fskurr Bortskren el. Forkor-
holdnes (dorskes , frygtsommes) Sag, telse af Drbelen.
Anliggende maa
vente til Aften., bliver XJfinn uraadden.
skudt sat tilside (omtr. : Ti-
tilbage.,
fullkominn ufuldkommen , ufuld-
den gaaer tabt for den, der ikke be- stndig.
nytter den). fullkomleikr Ufuldkommenhed ,

framsni Uforsigtighed, Mangel paa Ufuldstndighed, I.

Fremsynethed. fullkomligr ufuldstndig , mang-

lende, -liga, adv., I.
framsnn ikke fremsynet , uforsig-
tig.^
fss, uvillig (til noget).
IJfyndi C-is,s.), n., ulyk-
pi. d.
Ufreinn ikke frossen.
keligt, uheldbringende Fund el. Opda-
freginn, a) uomspurgt. b) ikke gelse, B.
spurgt, ikke hrt : J)at m dfregit skilja firirltsamr, adj. , trodsig, stiv-
det er indlysende endog for dem som sindet.
ikke have hrt noget, have ingen Besked fyrirltsemi , f. indecl. , Trods,
derom, B. Trodsighed, I.
freistair i) ikke fristet.
, 2) fyrirleitinn, adj., som ikke seer
n. s., dfreistat, adv. ufristet .^ ., uden sig for, af en voldsom og trodsig Na-
at gjre Forsg : ekki dugir lifreistat.
tur el. Charakteer.
1)frelsi Ufrihed, Tvang, Trldom. fyrirleitni, f. indecl., det at vre
IJfreivii) Skam, Vanre. el, vise sig lifyrirleitinn.
TJfribhelgr ikke fredhellig. fyrirsynja Uforsigtighed; ufyrir-
IjFRiLiGR, adj., ufredelig, fjendtlig. synju, gen. sg. , adv., = liforsynju;
-liga, adv. lifyrirsynju-konungr en uklogt valgt
FR1R Ufred; friar-maftr Ufreds- Konge.
mand. FS1LIGR ikke indbydende ; farlig.
frr, 1) ikke smuk, styg. 2) fliliga , adv. , uforfrdet , mo~
livlos : frir aurar livlose Eien- digen.
dele. foelitvn uforfrdet , uforsagt , mo-
Ufridsamr ufredelig. dig.
frjls ufri. foera C-u, -ur), /*., Ufore., ufrem-
fbjfsbmi, f., =
frjleikr, 1. kommelig Vei.
b) stor Fare , Ri-
frjleikr (-S, -ar) el, -leiki (-a, sico ; lifru-vegr ufremkommelig Vei.
-ar"), w., Ufrugtbarhed. IJfcer Ufore.
IIfrjr ufrugtbar. frr ikke flyttet, bragt.
frleikr Mangel paa Kundskab FRI, a) Ufore (?). b) Udyg-
el. Viden, Ukyndighed, Uvidenhed. tighed til at frdes, gjore Reiser; skipit
frligr, a) ukyndig el. som vid- var meitt til fris var saa ilde til-
ner om Ukyndighed. b) ikke be- redt, at det var ude af Stand til at
lrende: J)at er eigi lfiligt det er gjore Reise, holde Soen.
interessant , vrd at vide , hore Be- foeriligr , a) ufremkommelig, som
sked om. -liga^ adv.^ ukyndigen. man ikke kan komme, frdes over;
 FRR GRAFINN 619

ligel. otn Veirel som ikke er til at ved, vre tvivlraadig med Hensyn til.
reise ', noder Folk
,

til at opstte de- befrygte, vre bange for ; mis-

c)
res Reise.
b) udygtig til at frdes ; tnke.
2) impers. : e-n uggir , a)
i daarlig Stand.
c) som der ikke er en har Anelse om. b) en er bange
Leilighed el. Midler til. for ; en har Mistanke om.
IJfcerr, 1) eg., ufremkommelig^ som Uggi (-a, ar), m., Finne.
man ikke kan komme over., el. desl. Ugglauss, (//., uden Frygt; sikker,
h) udygtig til at gjre Reise , ufr. tryg.
2) ucg.^ a) umulig , ikke til at stte Uggleysi (-is, uden pi.), n.. Sikker-
igjennem ; ligeledes^ isr i daglig Tale, hed., Sorglshed.
utaalelig , utilladelig. 6) ufor, Uggligr, adj. ., truende, frygtelig;
uformuende^ udygtig, ikke i Stand til: som man har Aarsag til at befrygte,
. um e-t. =3 uggvnn at |)ykkir mer uggligt
:

fgnur, see fagnar. det er jeg bange for.

IJflnar ikke falmet, I. Uggr C-s, uden pi.) , m. , Frygt.,
fr, eg. en uheldig Reise., deraf ngstelse, Banghed; Mistanke, Anelse,
(mest i pi.) lifaiar el. lifarir , slet I.
Lykke, Uheld ^ uheldigt Udfald, det Uggsamr (-som, -samt), adj., frygt-
at man kommer slet fra., har Vanre agtig mistnksom.
;

af et Foretagende (isr en Reise, en Uggvnligr uggvnn.=

Expedition etc.) : fara farar fyrir e-m Uggvnn som er at befrygte.
lide Nederlag imod en. gildr for hvis Drab der ikke skal
IJg Uagtsomhed., I. bdes., som falder retlos.
gr som ikke er ved sin fulde giptr ugift.
Samling, forstyrret i Hovedet^ I. IJgiptusamligr, adj. , som seer ud
Ugagn Skade., Tab. til at have el. har Uheld med sig.
Ugaman (ingen Spog"), vanskelig, IJgjarn uvillig.
farlig Sag, IJgjarna ugjerne, I.
gaxga?iDi som man ikke kan gaae, Ugla (-U, -ur), f.. Ugle.
I. glar bedrovet.
gangfrr ikke i Stand til at glei Sorg , Mismod , Melancho^
gaae. lie.^
gangr Allarm, Stoi., Tumult, I. glejask, V. pass., bedroves, blive
gt lg: = gti af Feilta- nedslagen., sorgfuld.
gelse. IJgleyminn som har en god Hukom-
IIgavmgf Uagtpaagivenhed. melse., som husker godt.
gacmgfinn uaglpaagivende. TJglkligr el. llkligr uantagelig,
Ige Kjedsomhed, Vrantenhed, I; urimelig.
gefts-ligr, aj. , ubehagelig, frast- IJglkendi, glkindi og lkindi Ulig-
dende I. hed ; Urimelighed.
GEEKKR som ikke behager ; ikke glkr og LKR, a) ulig: margt er
yndet, I. lkt meh skyldum (Ordsprog) beslg-
gefinn ikke bortgiven: mr ugefin tede Folk ere i mange Ting hinanden
ikke bortgivet til gte; ugift. ulige. = b) = liglikligr.
Ugegn. a) uvenlig, utjenstvillig. glminn uvet og ubehndig i Bry-
b) uforskammet. c) taabelig. dekamp.
Uger- , see lgr-. glggleikr Mangel paa Skarpsy-
IJgestresinn ugjestfri. nethed.
Ugetask (e-m) mishage: hann let glggiigr uklar, utydelig. -liga,
ser mjk d. sagde at det i hot adv.
Grad mishagede ham. U^ctit, n. p. Iglggr, a) ikke skarpsynet, uni-
pr., impers.: let hun sr at ^essu ^9^*9'
^) utydelig.
ligetU tilkjendegav sin Mishag der- 1)glggskyggn ikke skarpsynet.
med. gngligr ikke tilstrkkelig , util-
getinn ufdt. strkkelig.
Ugeyminn som ikker passer paa., IJgxgr ikke nok, manglende, util-
uaglpaagivende, uefterrettelig. strkkelig.
gemsla = vangeyrasla. gngsamligr = gngligr.
Ugga (-i, -a, -t), V. a., 1) pers.., I'Tgbr slem, slet, daarlig.
a) betvivle. b) have Betnkelighed grafinn ugravet; ubegravet, L
620 lORTANDI HAMIIVGJA
grtandi uden Taarer , ikke gr- haffrandi (om et Skib), som ikke
dende. kan fores over Havet, usdygtig.
gbeiddr, ) uredet : greitt hr. Uhaga, V. a., impers. e-n lihagar :

2) ikhe udredet, ikke betalt. um e-t en er i Forlegenhed for el. med

greifcerr vanskelig^ ikke god at noget; jfr vanhaga.
passere, komme frem paa, I. 2) n. haganligr ikke bekvem el. pas-
sg.f impers.: c-m verr greifrt, /; sende, I. -liga, adv., ubeleilig, I.
jfr ffreifn-. hagfelldr som ikke er tit Nytte el.
tjGREii Ulempe^ Skade. Gavn.
Igreibligr vanskelig. Uhagindi, see hgindi.
Igpeindr ikke for omtalt, ube- hagkvmiligh som ikke er til Nytte
nrnl. el. Gavn, ubekvem, ubeleilig.

IJgreiniligr udtydelig , uklar, -liga hagkvmr ubekvem, ubeleilig, ikke

adv.
grunnr dyb (Eg.).
TJgrunsamr , a) umistnksom.
6) uden Mistanke., ikke mistnkelig.
grynni (j-h, pi. d. s.'), n., uhyre
Mngde., Overmaal; li. fjr.
guhrdr uden Gudsfrygt; ugu-
delig.
IJGUDROEKiNN irreligis.
UGiLLDR el. GYLLTR ikke
gavnende.
Uhagligr ubekvem^ ubehagelig, b)
som vidner om ringe Konst frdighed,
klodset, I. -liga, adv.
hagnar =3 hagi' (m.).
hagr, adj., som ikke er vet i el.
forstaaer sig paa nogen Konstfrdig-
hed, konst frdige Arbeider.
hagr Fortrd, Besvrlighed, Ugavn,
forgyldef^
Uleilighed Skade el. desl.
.,

uden Forgyldning.
UuAGRi Ubekvemmelighed Ulei- ,

lighed, Skade, I.
IIgyrr o) ikke
(nu mest ligyrtr}, hagsamligr ubekvem, ikke gavnende,
gjordet, omgjordet.
6^ ikke gjordet unyttig, som ingen Fordeel bringer.
fast (f. Ex. om en Sadel, el. om selve
Sadelgjorden).
c) uden Baand (om
Uhagsamr, adj., =
liliagsamligr.
Uhagsjll u forsynlig, som er en daar-
et Kar)., I.
lig Huusholder, I.
1)gfa Ulykke; s; fa-Vi gr, adj., som Uhagsmiligr, adj., som vidner om
seer ud til at have Uheld med sig., ringe Konst frdighed.
uheldig. hagstoer ubekvem , ubeleilig ikke ,
gfr {eg. som ikke giver sig , see gavnende ; ugunstig.
gfr, deraf:) a) sky.
6} opfarende, uAGSNi det at vre hagsnn.
hidsig.
c) uheldig ; impers. : J)at hagsnn =:= lhagsjll.
var mlt, at mnnum yri gfra hagvirkr ikke haandnem el. nve-
um veiifng (at Fangsten vilde gaae nyttig, I.
uheldigere), ef mssttir yrl. hald Ubekvemhed, Uleilighed: e-t
gftir, f. pi., vedvarende., ugun- kemr e-m at lihaldi er ham til Skade.
stigt Veir for Fiskefangst, I.
halinorr uordholden aaben-
;
Ugtiligr uagtsom, uforsigtig, -liga, mundet.
adv.y I.
haldkvmd (hallk-) Uleilighed,
gtinn uagtsom, fremfusende, I. Skade.
gngur, f. pi.., Sled(er)., hvor man Uhaldkvmiligr (dliallk-), ubeleilig,
ikke kan gaae, komme frem el. hver- , til Hinder el. Skade.
ken frem el. tilbage ; ligel. ueg. : haldkvmr og hallkvmr som man
komask i li. komme ^ blive bragt i den ikke er tjent med, ufordeelaglig. JV.
yderste Forlegenhed , 4 stor Knibe, I. sg..,uhaldkvmt, adv.., ubekvemt.
grandi el. iJGERANDi ugjrllg, som Uhaldsamr , adj., som ikke holder
ikke bor gjres, ulilbrlig. fast paa noget, forodende; impers.:
grla og GERLA iklie nie. p-m vcrr haldsamt e-u noget gaaer
grningr og GERNiNGR Umulig- for en, det forodes.
hed. uLL ikke slibrig el. glat.
grr og GBRR uafgjort; ikke pr ~ Uhall-, see liald-.
steret etc. uALLR som ikke hlder til nogen
hr uafhngig af, ikke uuder^ af Siderne: bar hann aldri hfuit
danig: . e-in. (jfr heyja}. hallt Hnn.
hafandi som man ikke kan have, hamingja Ulykke, Uheld: vitjai
holde, holde Styr paa, el. desl. hennar aldri si hamingja san (om
 HANDIIFR HEPTR 621

et legemligt Onde, apoplektisk Til- heilfttr som har beskadigede

flde); i daglig Tale til allrar liliam- Been.
ingju til al Ulykke, destovrre , el. heill Ulykke, Uheld; heilla-mar
desl.; hamingju-samr uheldig, ulyk- en Ulykkelig; en som afstedkommer
kelig, Ulykke.
Uhandhfr 07/1 man ikke kan hate Uheill underfundig, falsk.
i Hnderne, haandtere, uhandelig, I. heilligr ikke velmeent , ikke op-
handlaginn ikke haandnem el. hn- rigtig.
dig, I. Uheilnmi Usvndhed, I.
handseinn haandnem, hndig til sit hkilnmr usund; jfr lieilsamr,
Arheide. /.
Uhapp Ulykke, Uheld; happa-laass, heilrr som ikke giver velmente,
adj., som intet stort Uheld trffer eller oprigtige Raad.
rammer.
JV. sg. (acc), lihappalaust, heilsamr^ adj., usund.
adv., uden Ulykke, Forbrydelse, -mar HE1MILA , V. a. forbyde Brug og
,

en Ulykkelig (taget i moralsk Betyd- Besiddelse af en Ting.

ning) ; Misgjerningsmand. -verk Mis- uEiMiLD og -ULD Mangel paa Hjem-
gjerning. Forbrydelse. mel.
happskeytr som ikke skyder med heimill og -ULL uhjemlet ; uden
Held, uheldig i at trffe. retmssig Adkomst el. Hjemmel. N.
Uharlkikinn som er skaansom i sg. , lhemilt, adv. ; nema mar seli
Leg, ikke haard al lege med. uheilmilt uden Hjemmel.
harleikni det at tre har- hkimskr ikke dum, erfaren, R.
leiknn. heimtufrekr ikke fordringsfuld, som
harnar, eg. haard;ikke \bleven ikke gjr store Fordringer , I.

ueg., ikke hrdet, ikke bleven haard- HE1PTRKINN og -RKR, adj., ikke
fr, som ikke endnu kan udholde strengt hevngjerrig hadefuld.
el.

Arbeide el. Strabadser. heitfengr som ikke kan taale strk

HARR
ikke haard, blod; ueg., blod- Varme; spec, som ikke kan spise me-
agtig, svag. get varm Mad, I.
harskeytr hvis Skud ikke ram- heitr ikke varm.
mer med nogen Kraft. helga (hlga), v. a., vanhellige :
var vlliinn lholgaftr af heiptar-
hrgar som ikke har faaet Haar,
glat, I.
blVi (jfr llieilasi).
hefnisamr som ikke er tilboielig til
belgi det at ligge paa sine Gjer-
at tage Hevn, hevne sig. ninger, falde retlos: stefna e-m til u.
Uhelugr ikke riimfrossen.
JjHEriiDR uhevn et : J)essi illvirki skyida uEMi (-is, pi. d. s.), n., et stort og
lengr veia uhefnd. hefnt, n. sg., hsligt Legeme, B.
ikke hevnet: e-s er dhefnt en er ikke
hemja (-U -ur), f., et utmme-
,
hevnet.
ligt Dyr (ogsaa i Tale om uregjerlige,
Uhrgndr ustraffet ; impers. : e-xn er
ustyrlige Personer'), I.
uhegnt en er ikke straffet, slipper for IJhemjandi utmmelig , ikke til al
Straf.
holde Slyr paa.
IJhegmligr ikke forfngelig.
hentr ubekvem, som ikke passer.
heiinn ikke hedensk. VaEViTVGLiGRubekvem, ubeleiUg. -liga,
hbir ikke klar (om Himmelen el.
adv., L
Luften).
hentugr som ikke passer, er til
heidrligr,, adj., uhderlig.
pas, ubekvem, ubeleilig.
heilagr, a) vanhellig, vanhelliget: heppifengr uheldig i sin Fangst,
var vllrinn . af heiptarhlfti vanhel- som gjerne gaaer glip af heldig
liget, besudlet af Menneskeblod udgydt Fangst.
i Vrede.
b) retlos., ol) om Personer, heppinn som ikke har Held med
som ligger paa
sine Gjerninger, falder sig., uheldig.
retlos, for hvis Drab der ikke kan rei- heppnask, V. pass., mislykkes, falde
ses Sogsmaal.
^) om andre Gjen- uheldig ud.
stande: ok eru bir eira heilagar Uhkppni det at vre liheppinn {Ulykke,
vi brotl deres Boder kunne nedbry- Uheld).
des uden at saadant retlig kan paa- heptr uden Baand el. Hilde om
tales. Benene, /.
622 HERNUMINN HREINSAR
hernuminn ikkc bortfort med Vold. hneppr ikke knap ,
gavmild (Eg.').
herskr, a) ikke krigersk el. krigs- hnikandi urokkelig, ikke til at rokke
lysten, b) ikke udsat for fjendtlige el. bevge, I.
Overfald., Krig. Uhnugginn (eg, som giver sig Mine
herr ikke hrdet. af at vre) ikke bange, tillidsfuld.
he\riligr uhorlig, uhort, exempel- Uhnykktr unittet, I.
los; vidunderlig: aldri skal oss henda hnsinn ikke nysgjerrig, I.
Bv heyrilig skmm, at elc. ; af J)eim Uhf Umaadelighed, Overdaadighed,
liheyriligum jarteiknum , miklura ok Mangel paa Maadehold Yderlighed, .,

mtto^um. -liga, adv., paa en uhort., Uregjerlighed, Overmod el. desl. ; Ord-
exempellos, vidunderlig Maade. sprog : tvenn eru lhfin ok forask
UEYVERSK-, HEYVESK-, SCe lihv- heimskr hvrigt der gives to Yderlig-
ersk-. heder (o : for meget og for lidt) og for
hikat, n. p. pr. (acc), adv.., uden ingen af dem tager Daaren sig i Agt
Toven el. Tvivlraadighed. (B.); ligel, : f eru lhfin lng (el.
Uhjlpvnligr som frembyder ringe f eru . lengi) Overdaad faaer som
Udsigt til Hjelp el. Bistand. oftest en brat Ende , Hovmod gaaer
hlainn ikke ladt. for Fald; skmm er uhofs fi, d. s.
nLFiNN som ikke skaaner sparer j ,

spec. som ikke skaaner sig selv: li. i

hfligr umaadelig , onerdaadig ;

llum mannraunum. overvttes, som gaaer til Yderlighed.

-liga, adv.
hlj Skraalf Skrig^ Hyl.
hljandi med ISegtelse: aldri li. hfsamligr umaadelig. -liga, adv.

som bestandig skraaler , skriger (om hfsemd og -SEMI Overdaadighed,

Bom), Umaadelighed.
I.
hlutdeilinn som ikke blander sig i IJhgligr =
hgr.
andres Anliggender el. Sager. hgvrr usagtmodig; trodsig^ op-
hlutdeilni det at vre lihlutdeil- farende.
inn.
hokinn ikke bange, djrv.
hlutdrjgr" uheldig med Hensyn til hollr, a) ikke huld; utro., falsk.
sin Deel el. Lod. b) skadelig; usund. I,
hlutgengr som ikke kan fortjene Uhollusta Utroskab.
sin Deel i Forhold til andre Deel- IJholr, ikke huul., I. -

tagere, staaer tilbage for de andre hrakinn eg. ikke dreven el. mis-
Deeltagere. handlet , see hrekja^ df nu : vel ved
llHLUTGrRNi det at holde sig uden for Magt, i god Stand.
Deeltagelse, Indblanding i andres An- hrapalliga, adv.., uden Skyndsom-
liggender el. Sager. hed, roligt og betnksomt.
Uhlutgjartv som ikke blander sig i hraustr, a) ikke rask el. tapper.
andres Anliggender. Nu:svag, af svagt Helbred. 6)
hlctr Fornrmelse. frugtsommelig.
hltitsamr =
hlutgjarn. HRE1NANDI og -ENDI el. -INDI (-IS,
hlutsemi det at vre hlutsamr, pi. d. s.), n., i) Ureenlighed , Sinuds.
J. 2) mest i pi., Kryb, Insekter.
^

Uhlutvandr ubekymret om. hvad Sag 3) =uhreinn andi dmonisk Fore-

han tager Deel i, som har liden r es- komst.
for els e. hrkinltr ureenlig.
hlutvendi det at vre lihlutvandr. IjHREiNLEiKR el. -LEiKi, 1) Ureen-
hlinn ulydig , opstsig , hals- hed. 2) Falskhed, I.
starrig. hreinlfi Ukydskhed, Losagtighed,
hlni Ulydighed , Opstsighed, HRE1NLIGR, i) ureenlig. 2) svig-
Halsstarrighed. agtig, I. -liga, adv.
hlsnask, V. dep. a., u. e-m, e-u uREiNLYNDi Falskhed, I.
vise Ulydighed imod. hreinlti Ureenlighed.
hlykkjttr uden Krumninger^ ret^ Uhreinn ureen (eg. og ueg; jfr
hreinn) hrein kvikendi urene Dyr;
:

hljandi , i: aldri li. som altid Kryb; d. vegr ureen, d. e. usikker Vei
leer, I. (for Rovere); li. andi ond Aand (spi-
hneistr som ikke bliver el. bliver ritus impurus).
gjort til Skamme, hreinsar urenset.


HREKKTSS UJAFNA 623

hrkkkvss fri for List el. Under- hgindi Vanskelighed , Fortrd,

fundighed. Ulempe; i pi. Smerter.
Uhrkss ikke rask. IJhgja, V. a., gjore vanskelig, for-
Uhrjligr, adj.j (eg. som det
synes, trdige: . e-m byggft. b) pass.,
som man ikke kan rre ved, af rj el. blive besvrlig, vanskelig , falde be-
hrj}, Forfatning, reven., ureen,
i slet svrlig.
desL, I.
hslig., el. Uhoegr vanskelig, besvrlig ; som
hroi (el. hroi ofhroi?^ = der noget i Veien med: li. hjd-
er
allehaande stinkende Affald som feies skapr mindre godt Samliv mellem gte-
borty I. folk.
IJhrokkinn ikke hrokkinn (see dette Uhcelinn beskeden, I.
Ord under lirkkva). UuTTiLiGR ikke farlig.
hrumr el. HBUMMR som er ved sine Uhttr uden Fare; n. sg., impers. :
fulde Krfter. e-m er lihtt han er uden Fare; e-m
hryggr tTi^e bcdrovet; glad. er uhtt vi e-u, d. s.; lta htt vi
HRDDR uden Frygt, uforfrdet. e-n lade en vre i Fred og Sik-
hrinn, adj.j d. s. kerhed; eir lta mer hvergi uhtt
hroeranligr ikke til at rore, rokke, de lade mig intet sikkert Sted til-
bage.
^) li. skuldunautr sikker
hrriligr, d. s. Skyldner.
hroesi, eg. noget uanstndigt, stygt, Uhceverska (el. hferska} og uhcev-
vanrende (af hrsa^. Udskud; ofte: ERSKi det modsatte af el. Mangel paa
foragtelig Person y I. hverska (see d. O.).
hugar som mangler Mod, hoeverskligr som fremtrder paa
feig.
Uhugfelldr uskapfelldr.= en uhvisk, udannet Maade.
Uhceverskr uhvisk, udannet.
hcggani utrstelig, I.
hugxvmr el. -kcemr ikke hug- hfinohgr upassende for el. som
kvmr (see d.
ikke ligner en Hvding.
O.).
Uhdgr bedrovet Sind, tung Sorg. hggvinn uhugget, uophugget ; util-
hugget; ikke halshugget.
2) Raseri.
Uhugsandi utnkelig., I.
uNDLANDi som man ikke kan faae
Uhugsawligr, d. s. I.
fat paa.
,

UnvATFRR seendrglig. hndugligr og nNDULiQR klodset,

keilet, -liga, adv.
hvatligr som seer seendrglig.,
Ui C-a, uden pi.), m.. Vrimmel.
doven ud.,
hyerflyndr stadig
el. er seendrglig af sig.
i Sind, usta-
iFAR el. EFAR ifandi. =
iFANDi el. EFANDI som ikke bor el
dig.
kan betvivles, utvivlsom, sikker.
Uhviklyndr, d. s.
efanligr og kfanligr d. s.
hgginn uklog. iNDLi Ubehagelighed.
hyggni Uklogskab, I.
iNDLL ubehagelig ; i compar. min-
HYLJA.NDI som ikke kan tilhylles,
dre behagelig.
dkkes, skjules. lNNVIRILIGR, -VIRUL1GR Og -V1R-
hra Barskhed, I.
ligr a) ikke inderlig el. inlim. 6)
hrligr uvenlig , barsk. -liga, uniagtig, ikke tydelig, -liga, adv.
adv. USLAGR ikke belagt med lis , ikke
hrr, d. s. iislagt, L
hfa Utilburlighed, upassende Op- TREKAR ikke gjenlaget , som man
forsel , hvad der er ugjorligt , Ugjer- ikke har erindret om.
ning ,Udaad; lihfu - verk Udaad ; UTRMANNLIGR uansecUg af Udseende.
Skjndsel, Ujafn, rt") eg., ujvn, b) ueg.,
Uhceferskr, see hverkr. ulige, ikke eens el. ligedan; ulige:
hcefi Misforhold. jfn tala et ulige Tal; hverir eiga
hfiligr upassende, utilbrlig ,usm- {)r leik sv jafnan hvem er det, som
melig. her kmpe en saa ulige Kamp? 2)
hefr upassende ; ubrugelig. lijafnt n., sg., adv., ulige.
hg, i) Urolighed., Heftighed jafna (-jfnu, -jiifnur), /*., Ujvn-
(baade om Sjlens og Legemets Til- hed, Ruhed, 1.
stand).
2) Vanskelighed , Besvr, jafna , V. a. , frembringe Ulighed,
Ulempe. Forskjelj gjore ulige, forskjellig; f.
24 JAFNAR K0ST6FR

p.; J) djafnaisk mannflkit Menne- kjrligr ikke til at vlge, antage.,

skene bleve forskjcUige, levede, opfrte ringe, ubetydelig.
sig paa forskjellig Viis. klandraur som ikke har taget no-
jafnar og a) ikhe lige-
jFNiifiR gen Skade., uskadt, heel og holden.
ligt Forhold.
b) Uret, Uretfrdig- Uklaksrr ikke omskindet, som gaaer
hed^ Ubillighed; jafnaar-mar en fri for Smerte, Beskadigelse i impers;
som er tilhielig til at forurette, for- e-m verr klaksrt.
nrme andre, -samr, adj., ubilligj klappabr ikke klappar (see under
uretfrdig imod, som foruretter, for- klappa).
nrmer andre^ I. KLEYFR som ikke kan kloves, lader
jafngibnd og -girni det at vre sig flkke.
ubillig, uretfrdig, det at vre til- klipptr ikke klippet.
hoielig til at forurette ,
fornrme HLJFAND1 som ikke kan kloves;
andre. mest neg.^ ugjrlig, som ikke kan ivrk-
jafngjarn ubillig, uretfrdig. sttes., I.
jafnkomit, n. p pr., . er me klofinn ikke klvet eller flkket.
e-m de ere ikke lige., deres Forhold er klsar ikke forviklet, indviklet el.
ulige med Hensyn til noget. urede.
jarar ikke begravet, ikke jordet, klyfjabr (om Lastdyr) som ikke
I. brer nogen Byrder.
jrnar ikke skoet. kldr som ikke er kldt, paa-
jfnur, see jafnar. kldt.
kafnar som ikke er kvalt., J. klkkr, i) eg., som ikke giver sig
kalinn hvis Lemmer ikke ere be- el. bies let. 2) ueg., ikke grde-
skadigede af Frost el. koldfrosne., som frdig.
ikke er koldfrossen. I, knligr som vidner om, rober Man-
kallar ukaldet. gel paa Krfter el. Raskhed.
kannar ikke undersgt: kannat knr svag af Krfter ; uvirksom,
land. afmgtig.
kappgjarm ikke paaslaaelig paa sin knoar ikke ltet el. sammenltet.
Ret, ikke ivrig. knytti (-8, pi. d. s.), n. og nu ,

IJkappsamligr som vidner om, rober KNYTTR , m. , Skarnstykke , Forbry-

Mangel paa Ivrighed, Paastaaelighed delse , Udaad: () er at slikum
el. Flid. uknyttum veia kunnir de som bleve
kappsamr ikke ivrig el. paaslaaelig; overbeviiste om slige Forbrydelser,
ikke flittig til sit Arheide. Skarnsslykker.
karlmannligr umandig, ikke mand- knyttinn (ogsaa skrevet liknittinn),
haftig, -liga, adv., paa en umandig adj., som begaaer Skarnstykker, Skjelms-
Maade, paa en Maade, som ikke pas- stykker.
ser for en Mand. knttr ikke knttr (see under
kasasr ikke ka^iar (see under kn^ta.
kasa), /. Ukominn som ikke er kommen, an-
ktr ikke munter, bedrovet, sorg- kommen, indtruffet.
fuld. konungborinn som ikke er af kon-
kelfd ikke med Kalv, ikke drg- gelig Byrd.
tig (om en Ko)., I. konungligr som ikke passer sig,
kemedr uredet., ukmmet, I. sommer sig for en Konge, -liga, adv.
IJkenndr ukjendt^ uhekjendt. konungsll som er uheldig med
kenniligr, adj., ikke til at kjende, Hensyn lil at kave gode Konger.
ukjendelig. krnar ikke kronet; jfr krndr.
kennimannligr som ikke ligner, kosinn ikke valgt elhr vdvalgl.
passer sig for, sommer en geistlig L- kostar som ikke er kommen til
rer, -liga, adv. Skade (jfr ko.sta B.).
keypiliga, adv., (eg. uden at faae IJkostgfi = dkostgfni.
godt J\jb), uheldig. kostgfiligr som vidner om, rober
IJkeypis, adv., uden Betaling, gra- Mangel paa Flid, Umage.
tis. kostgfinn som ikke gjr sig Flid,
kbyptr ikke kjobt. Umage.
kitvd Uhyre. VKosTGMvm Mangel paa Flid, Umage.
KJR Ulykke Uheld, kostgfr = kostginn.
 :

I^KOSTIGR KYRR 625

kostigr og -UGR ringe, daarlig Ukurteisligr som vidner om, rober

. hctitr en daarlig Hest.
6) daar- Mangel paa Hoflighed el. Belevenhed.
lig,ikke fed (om Jordbunden). -liga, adv.
kostr, rt) misligt, uhderligt Vil- K13RTEISS udannet, ubeleven.
kaar: ganga undir ukosti uJiderkaste kvaddr som ikke er opfordret.
sig uhderlige [slemme) Vilkaar. N. sg. likvatt, impers.: e-s er ukvatt
b) slet Egenskab, Feil, Lyde, Udyd; noget er ikke fordret, krvet.
likosta-lauiss, adj., uden Feil el. Lyde, kvngar (om en Mand) , ikke
god. gift.
Ukostugr, see likostlgr. Ukveiktr ikke tndt; ikke antndt.
kostvaxdr ikke krsen el. van- kvennligr som ikke passer sig for,
skelig at tilfredsstille med Hensyn til ligner en Kvinde , som rober Man-
Vilkaar, Tilbud elc. (jfr kostrj. gel paa Kvindelighed, ukvindelig, -liga,
kramiivn ikke kraminn (see under adv.
krenija), /. kvenpska Mangel paa Kvindelighed
krappr ikke krum el. kroget; ueg., eller kvindelig Blufrdighed.
ikke vanskelig el. forviklet. kvar (om Faar), ikke bragt i en
kreistr ikke kreistr (see under Fold, I.
kreista^, /. kvinn ikke bange, ubekymret.
krepptr ikke krummet el. krum- kvijar som ikke er forbudt.
pen, I. Ukvikr som ikke har Liv , livlos, dod,
kringr som man har Vanskelig- kvslar som ikke forgrener sig.
hed med, som ikke gaaer let fra Uaan- kvistar hvis Grene ikke ere af-
den. hugne.
KRISTILIGR uchristelig , ugudelig. kvistttr fri for Kvisterddder, ikke
-liga^ adv. knudret, /.
IjKRiSTiNN ikke Christen, hedensk. kvittar som ikke er kvittar (jfr
krossar ikke forsynet med Kor- kvitta).
sets Tegn. kva, see kvi (adj.).
krufinn som ikke er skaaren op el. kvi (-is, uden pi.) , n., noget
Indvoldene tagne ud af. som ikke maa siges, ytlres ; kvis-
kryddr ikke krydret. ml Udtryk, som man ikke bor bruge,
krnr ikke kronet; jfr lkr- utilbrlige Udtryk, -or Ukvemsord,
nar. Verbalinjurie.
krsiligr ikke indbydende uap-, kvi og KVA, adj., som ikke
petitlig al see til, ussel af Udseende, mler et Ord, slaaet med Taushed :
ilde udseende, ilde tilredt. vera kva vi blive taus, som for-
krptugr svag. stenet.
krptuhga og krptdgliga, adv., kvmt, n. p. pr. , eiga u. e-n
med Mangel paa Krfter paa en ,
sta^ vre udelukket fra at komme paa
Maade som rober Mangel paa Kraft et Sted.
el. Krfter. Ukvntr = kvngar.
Ukcmlar som ikke er beskadiget el. kynjan (-S, neppe i pl.)^ n.. Uhyre.
lemlstet. kynligr ikke forunderlig, ikke til
Ukumpnligr ikke kammeratlig el. at forundre sig over.
selskabelig, -liga, adv. KYNNi(-is,p. d. s.)n., slet Vane, slet
Ukunnigligr og -ugligr = likunn- Opfrsel, Usdelighed ; Ondskab, Synd.
ligr, /. -liga, adv.^ I. hafna litynnum sinum aflade fra sine
kunnigr og -UGR ubekjendt ; som slette Vaner; refsa likyiinum straffe
ikke har Fjendskab (ti) , ukyndig Udskeielser., Synder; stvai liann sv
C*)', li.hersins me erfiuni en eigi me
Ukunnleiki og -leikr Ubekjendt skab. refsingum.
Ukunxligr som vidner om, lyder paa t kyrr som ikke forholder sig rolig^
Ubekjendt skab. j
urolig.
konjr ukjendt^ ubekjendt. Lkyrra (-U, uden pl.)^ /"., bestandig
kunnug-, see kunnig-. Bevgelse, Urolighed.
rurflar ikk knrtladi' (see kurfla^, kyrrask , V. pass. , blive urolig,
komme Bevgelse el. Opror.
i

Ukcrteisi Mangel paa Hoflighed, Be- kyrr del at noget sttes i bestan-
levenhed. dig Bevgelse^ Urolighed.
(40)
626 KTRRLEIKI LPll

kyrrleiki og -leikr Urolighed ; jfr leiingasamr , adj., som ikke er

ukyrvsL, lkyrr. let at lede, overtale, ikke foielig.
kyrrligr som vidner om, tyder paa leiitamr, d. s.
Urolighed; urolig, -lijra, adv. leir ikke led, ikke ubehagelig., be-
IJkoenleiki og -leikr Uforstandighed, hagelig ; i compar., mindre behagelig.
Uerfarenhed, Ukjendskab. leigis, adv., uden at tage (el. svare)
kcenligr som vidner om, rober Leie el. Rente.
Uforstandighed, uforstandig ^ uklog. lkikimv; d. i e-u som ikke er for-
-lig:a, adv. faren, er ukyndig i , uvant til no-
knn uforstandig., uklog; ukyndig, get.
uerfaren: . vift e-t. leikr Kneb, Streg: gra e-ra
knska Uforstandighed^ Taabelig- dleik. 6) spec, slet Trk (i Skak-
hed; Ukyndighed. spil), I.
ktask, V. pass. , blive bedrovet, lekinn, adj., usiet, I.
nedslagen , miste sit muntre ,
gode lekja (-U, -ur^, f., usiet sammen-
Lune. lben Melk, I.
kti Nedslagenhed^ Sorg. lekr som ikke er lk , vandtal^
laasr som ikke er indbuden el. in- L
viteret. lgmbd som ikke har Lam el. ikke
lag, Ulave , Uorden , Uordent-
f) har faaet Lam.
lighed , Misforhold , Mislighed, I. lemstrar uden Lsioner el. Saar.
2) alene i pi. lg Ulov., Ulovlighed,
, lendandi som man ikke kan lande
hvad der er, strider mod Lovene, Uret, ved, B.
Uretfrdighed: at lgum c= algliga, lesinn, adj,, ulst.
lgliga. lestr som ikke er kommen til Skade,
laginn ubehndig , ikke haand- ikke beskadiget, heel.
nem, L lestr (maaskee daarlig , forvirret
lagknn ubehndig , ikke haand- Oplsning, df Urede ?) i Talemaaden :
nem, som brer sig klodset ad, el. at ferr allt i dlestri det hele gaaer
desh, L meget ubehndig, klodset., uordentlig fra
lagligr som ikke er lagligp (see Hannden, I.
d. O.), /. -liga, rtrfc, /. lettbrr tung, svr at bre, taale^
lgr ikke lav., hoi. udholde.
lagtcekr som ikke er hndig, I. lttr svr^ tung ; impers. : hnum
lagvirkr klodset, ubehndig til sit var dltt um gang han havde Van-
Arbeide, L skelighed ved at gaae. e) frugt-
lakligr temmelig betydelig , ikke sommelig , svanger: vera dltt blive
ringe, L -liga, adv., 1. frugtsommelig.
Uln Ulykke, Uheld; lns-mar en l^LEYFSR som ikke er tilladt, utilla-
som Ulykken forflger, /. delig.
lnsamr uheldig., ulykkelig. JJhEyri Mangel paa Tilladelse^ Uminde,
laskar som ikke har taget nogen Ulov : at d. hans uden hans Minde,
Skade, heel og holden, L Tilladelse; i d. uden Tilladelse; jfr
Ulastandi ulastelig, L dlof.
lastsamr som ikke er dadlesyg -liga, adv.
Uleyfiligr utilladelig,
el. tilbielig til at tale ilde om andre. uoplselig, I.
letsandi ulselig ,

latligr, arf/., som vidner om Flink- leysiligr, adj., som ikke kan lses^
hed, Dygtighed, Raskhed., Uforlroden- uoplselig.
hed. -lii^a, adv., uforlrdenl: brytja li. leystr som ikke er lost , bun-
latr ikke doven, rask, flink, ufor- den.
troden. FALDI Kameel ; dlfalda-hr Ka-
latifgar som ikke har faaet Lov. meelhaar.
laumar ikke belnnet, ikke gjen- lfgarr Indretning til at fange
gjeldt. Ulve (jfr Ulve flde; Ulvegrav).
lauss ikke los, fast. lfhugr (Ulvehu), fjendtligt Sinde-
ldinn, rtrf/., raadden, som er gaaet lav; jfr ulfdft.
i Forraadnelse. Ulfuvelpr Ulveunge; jfr dlfshvelpr.
ldna (-a5a, -at), v. n., raadne, lfgrr ulvegraa.
gaae i Furraadnelse. lflir Haandled.
Uleibigjabn underholdende. LFR (-S, -ar), m., Ulv (^jfr vargi) ;
 ^

LF LSKYLDR 627

Talemaade: ala e-m lilfa (opfde Ulve lkr ulig:

|>ikkir oss eigi vi
imod, d. e.) undersllte ens Fjender. dllvt til boiit, sem del er ikke
liafa
Ordsp.: au^Uenndr er . r (/) usandsynligt at det er gaaet saaledes
en Ulv er altid let at kjende (jfr ex til at., det synes som om elc.
unpue leonem).
2) Bisol; lfs-bli Ulinligr som vidner om , tyder
Ulvchule, Ulveleie. -hus Indretning til paa Kraft, Energie ; uden Skaansel.
at fange Ulve i (jfr Ulve flde ^ Ulve- -liga, adv.
grav), -hvelpr =lilfhvelpi*; Ulfa- linr ikke lind , ikke blod el. slap,
kreppa (-u, -ur), /., (Ulvesprring) haard; energisk^ haard, streng.
Solen siges at vre i Ulfakreppu (I) lipr uden Behndighed el. Fr-
naar der viser sig en Bisol foran og dighed: d. til i]ivtt9, uskikket til, i Be-
en bagefter den. siddelse af faa Legemsfrdigheder.
LF (-ar, -ir) fjendtligt, ondskabs- Ulistiligr og listuligr som rober
fuldt Sindelag; lilfhugr. Mangel paa Konst el. Konst frdig hed,
LI noget som er til Uleilighed, klodset.
Besvr, Skade: segir hann allt draga litar ufarvet.
til iis ser. ltill ikke ringe el. liden., stor.
landi som aldrig tager Ende, ltilmannliga, adv.., paa en Maade,
uforgngelig^ evig. som ikke vidner om Snever hjertethed,
lifoerr ikke krigsdygtig. ljss uklar, utydelig, mrk.
Ulidigr, see Ulidusr. ljfr ukjr.
liinn ikke forlben. ljgheitr som holder sit Ord.
liligr ikke liolisr; nu kun i Ull (-ar, uden pi.), f.. Uld ; ullar-
Bet.: klodset, ubehndig, -liga, adv. band Uldgarn, L -hnori Uldtave, I.
Ulimannligr ikke limannligr (see -kambr Uldkarde, I. -lagr Uldtot.
d. p.). -mikill uldrig, I. -reyfi = reyfi el.
LIMARGR som kat lidet Folge, faa Skind med Ulden paa. Uldskind: ar
Tropper. kom snjr sv strr sem d. vri og fl. ;

ligr og -iGR ikke liagr (see d, Ullband Uldgarn ; Baand af Uld-

O.), garn (forekommer som spottende Varia-
Ulifandi ikke til at leve: fat er d. tion af Tilnavnet ullstrcngr).
e-m stacS, /. Ullhttr ulden hijttr (see d. O.).
lifar, p. pr., (ulevet) tilbage at Ullkambr Uldkarde.
leve i: eiga skammt lilifat have kort Ullserkr Srk, Skjorte af Uld
Tid tilbage at leve i. (cogn.).
lfgandi som ikke kan bringes til Ullstrengr Uldstreng , Uldtoug
Live igjen., I. (cogn.) .

lfi (-is , uden pi.) , n., i Ud- Ullum (impf.), see val da, vclla.
trykket : til I11S saa at man ikke kan Ulof Uminde Mangel paa Tilla-
,

leve, dodelig: srr til lfisj lfis- delse: at el. i diofi e-s uden ens Til-
mar (Menneske., som har fortjent Do- ladelse.
den) Ugjerningsmand. -sok Ulivssag, lofar ikke tilstedet , ulilladt (al
Brug af).
tage, gjre 2) som ikke
Ulifnar slet Levnet. bliver rost el. berommet. 2) diofut,
lft, n. p. pr.: e-m er d. en kan adv.^uden Tilladelse.
ikke leve, kan ikke helbredes. lgar som man ikke har skilt
lfvnn om hvem man ikke har sig ved, afhndet.
Grund til at haabe at han kan leve. lokar som ikke er lukket , aaben,
lkamligr ulegemlig usandselig.
, loknn som ikke er betalt , erlagt.
Ulkan C-s), n., vanzirende Skramme Ulokkadr ikke lokket el. overtalt.
efter Saar. lostigr og -uGR, 1) uvillig. 2)
lkindi Usandsynlighed (?); Fore- ikke velsmagende.
stillelse , Skromt , I; dlikinda- liga, linn som ikke er trt, som har
adv.. , paa Skromt , med Forestillelse : friske Krfter.
lta d. skromt e, L -lti Forestillelse, LU^D Tungsind , Tungsindighed.^
Skromt, L Melancholie; Suurmuleri (diundar-ligr,
lkligr usandsynlig^ urimelig, -liga, adj., suurmulende), I.
adv. lr Pak.
Ulknsamr ubarmhjertig, uskaansom, LfisKYLDR ikke Underdanig el. un-
haardy streng. dergiven.
(40)
628 tJLYPJAi\ tJM

lfjan (-8, uden pL), n., Gift. som: brjtask, fsk, ryjask um gjre
lyginn som ikke lyver sanddru, , voldsomme, anstrengende Bevgelser til
L ,
forskjellige Sider som for at rive sig
lymskr ikke lumsk el. trdsk. los, bane sig Vei, gjre ryddeligt om-
lystisamligr ubehagelig. kring sig, el. lign.
3) over , hen-
L7STUGR ubehagelig, vammel. over, henad, gjennem: um fjallit, hei-
lttr ikke dadlet. ina^ ve^irm over Fjeldet, Sleden, (hen-
lgr hvor man ikke kan ligge for ad) Veien; ri?)r Vsteinn ar um vol!
Anker) impers.: ar var llum skipum red over, gjennem Hjcmmemarken. i
lilgt der kunde intet Skib ligge for samme Betydning med forskjellige Ad-
Anker. verbier, som fram, nir, upp, uf, utan
lknandi ulgelig, I. etc , hvor disse nrmere bestemme Ret-
Ulrd R ikke lrd, ikke oplrt i bog- ningen. 4) yfir ura over (trans.):
lige Konster. yfir um na, sundit over Aaen, Sun-
lsiligr som ikke er fil at lse, det; og fl. lign. 5) igjennem: undir-
ulselig, I. djup vatnanna kalla annat undirdjdp
Ulstr ikke lukkel el. tillaaset. um r himinborur er kataraktc kail-
lti Sli, Spectakel ; Larm. ast igjennem de Aabninger etc; inn,
lg , see under lilaff. lit um gluggan ind, ud af, igjennem
lgboinn ikke paabuden ved Lov. Vinduet. Ordsprog: ferr or erum
lgfrr ikke lovkyndig el. lov- munn liftr et talt Ord (eg. del der
lrd. slipper ud af Munden) vender ikke til-
lgfullr ikke lovgyldig, lov fuld el. bage, flyver hen uden at man lngere
lovlig. kan styre eller standse det. 6) forbi:
lgknn ikke lovkyndig el. lov- hann skyldi eigi sv skjtt um hann
lrd. ganga gaae ham saa hurtig forbi ;
lgligr ulovlig, -liga, adv.; jfr rjra um ride forbi en Gaard
gar
afigllga. (eg. langs med og forbi Gjerdet om-
lgmtr ikke lovfuld el. lovgyl- kring Hjemmemarken). Abs.: her
dig. riu um 2 menn ok 20 red her forbi;
Um (ldre Form umb) og or, prp. |) bar skjtt um fram de kom hurtig
m. acc. og dat.., om, I) m. acc. (med forbi; f (d : skip) haf'a enn um siglt
Grund forestilling om Bevgelse., A^ om seilel forbi. 7) beslgtet med 3 og
Stedsforhold., 1) om , omkring: halda 6 foregaaende, om Retning eller Trn-
hndum um hals e-s holde en om Hal- gen hen til den anden Side af noget :
sen; gripa , spenna um e-n miiSjan lita um 0x1 (sr see (tilbage) over Skul-
gribe, spnde en om Livet; J)rr greip deren. Seilask umhur til loku, see
eptir hnum ok tk ura hann (o: lax- under seilask. Draugrinn hafi J)okat
inn) greb om den; binda um sr for- at ]. um rjr setur vi hvert op rar
binde Saar; i hrirrg, kring nm rundt rykket ham 3 Sder nrmere. Leita
omkring; gera, kringja, lykja um e-t langt um skammt sge langt udover
omhegne, omringe., omslutte; utan um det korte (man behover at soge).
uden om.
Hvor Accusativet, der 8) adverb., om (som i Dansk vende
skulde styres af um, skjules i et fore- noget om) : hann sneri um i ser aug-
gaaende reflexivt Udsagnsord: litask, unum han dreiede inene om i Hove-
skygffnask um see sig om. 2) i det; jfr undr er hve augum vendir
forskjellige Retninger omkring paa no- umb, s er tr i trumbu. 9) falla
get (DropL), om., over, henover i for- um falde over noget.
c-t B) om
skjellige Retninger : J)reifa, fara hund- Tidsforhold, om etc., 1) en Tid eller
um um e-t (e-n) lade Haanden, Hn- et Tidspunkt paa hvilken noget skeer
derne glide hen over (i forskjellige eller gaaer for sig: eir komu um
Retninger)., fole paa; fara um land kvcldit til ess bnda er etc. de kom
allt , um allt hrait drage omkring, om Affetien etc; en of miftja ntt var
reise hele Landet
Herredet rundt ;
, landskjalfti mikill om, ved Midnat kom
J)eir brufcit inn de fortes {d. e.
htllna der et stort Jordskjlv; um vetrntr
drev i Brydekampen hinanden til for- ved Vinterens Begyndelse ; umjl, pskir,
skjellige Sider) rundt omkring i Hal- hvitasunnu ved Jidetider etc; eir
len; nii er ar hrsi vaxit um alla komu he:m um J)ing iindvert i Begyn-
h5 den er heelt over bevoxet med delsen af Thingtiden ; og fl. lign.
Riis. Abs. og adverbielt i Udtryk 2J udtrykkende Varighed eller Tids-
 HM 629

lngde: hann var far nm nottina om Verset.

4} beslgtet (fortrinsviis)
Natten, Natten over; fr sv fram um med A, 6 ovenfor, over, udover; frem-
hr saaledes blev det ved, gik det no- for^ a) ekki um hundra lifts ikke over
gen Tid, en Tidlang; um sumarit herj- et Hundrede Mand Krigsfolk ; e-m er
uu eir Austrveg denne Sommer e-t um megn noget overgaaer ens Krf-
hrjede de, var de paa Leding etc; ter.
Hafa einn, tv etc. (o: vetr)
og fl. lign,
3) ura sinn, aj en enkelt um tvitugt, rtugt have eet,, to (etc.)
Gang: optar cnn um sinn oftere end Aar over 20, 30, vre 21 (etc.) Aar
een Gang^ flere Gange. b} hver gammel.
b) fremfor, over: um allt
Gang, 4) ura seinan sildig^ for sil- fremfor alt', um alla hluti fram over
dig; um sir (rtcc. pi.) omsider. Alling.
Ligeledes adv.: vera um
5) betegnende forbi , udover i Tid, a) fram vre tilovers,, som Rest. 5)
um at, er den Tid, naar (um J)at,
til hvor det synes at vre at henfre til
er J)r fait honum i hel komit naar A, 7 og 8 (?) ovenfor, a) e-ra er e-t
det er lykkedes eder at slaae ham um hnd (ligesom hinsides Haanden,
ihjel). b) um llinn forbigangen. d. e. paa den forkeerte Si^e) noget
C) om andre Forhold , 1) hvor det ligger ubekvemt for en , han kan med
iflge Forestillingen nrmer sig A 1 Vanskelighed komme, gribe til det; jfr
ovenfor, a) setjask um
kastala borg,
,

umhendis.
b) e-m er e-t um hug (=
beleire, omringe med Beleiringstropper ; mti skapi) er imod hans Hu, er ham
sifja um borg beleire en By. Sitja imod; mlif. um hug ser tale det mod-
um lif e-s lure paa en, strbe en ef- satte af hvad man lnker, mener.
ter Livet.
b) som om i Dansk: 6) t en Mngde Udtryk og Talemaa-
raargir vru |)ar um einn der vare der betegnende at noget ,^dreier sig om,
mange om een; jfr ar vru fjrir of har Hensyn til noget andet" (DropL),
elnn rati Hkoni. c) beslgtet a) om, over^ angaaende etc, hvor det
med foregaaende er: um einn hest vru nrmest er en Virksomhed el. Hand-
2 menn der var (kun) een Hest til to^ ling, der dreier sig om , gaaer ud paa
hver to Mand; eigi minna vatn enn el. har Hensyn til noget: verfta skynja

sex menn se um sld ikke mindre Vand
end at et sld (sec d. O.) haves til
hver 6 Mand.
Vera ser um ml /"or
sig udgjbre en heel Stning (f. Ex.
hr hefr upp mal i fyrsia vsuori ok
lkr i enu sarsta ok eru J)au ser
um ml de o : frste og sidste Verse-
linie, udgjore sammen en Stning for
sig).
d) vera um e-t ligesom vre
omkring noget, vre beskftiget med,
mest impers. som
indviklet i el. desL,
i \Udlrykket : hvat vri at veraum
hvad der var paa Frde (ligel. hvor-
ledes det gik,, hvorledes Sagerne stod).
Jfr vera um sik passe sine Ting,
sine Sager (Eg.),
e) hafa mikit um
sik gjore Sti, Larm, Blst el. lign.
f) biia um e-t lgge t Urette om
noget, udstyre, tilrede, forberede; jfr
umbiij ba um Hk foretage det sd-
vanlige med et Liig , de sdvanlige
Forberedelser, Foranstaltninger for, til
(el. ved) Begravelsen,, Ililggelsen.
Bdask all vel um indrette
2) beslgtet med A
ovenfor: f)at
, 2
um e-t blive noget vaer ; e-m segir
hugr um e-t en har Anelse om noget;
hugsa um e-t tnke over noget; efask
um e-t tvivle om noget; vera hugsi um
e-t gruble over, vre bekymret for;
lta ser um e-t hugat bre Omsorg
for noget; annask, sj um e-t sorge
for noget; tala um e-t tale om noget;
taka tal um e-t begynde en Samtale
om noget; geta um e-t berore noget;
mla um, see mla /i, 1 (jfr umml'i);
spyi'ja (fptir) um e-t sprge om no-
get ; seint er um langan veg at spyrja
sprge hvad der er forefaldet paa en
saa lang Vei, Reise; grennslast eptir
ura e-t efterforske , undersge ; vanda
um e-t paatale,, irettestte for; bera
um e-t vidne om; breg^a e-m um e-t
bebreide en noget; dma, g*ra um ml
domme , afgive Kjendelse i en Sag ;
skapa ok skera um e-t afgjore, raade
for Afgjrelsen med Hensyn til; skilja
um e-t bestemme med Hensyn til: r-
sig godt. ask um
e-t vi5 e-n sporge til Raads
om holde Raadslagning med en om
,

ferr um e-n (o: otti, hrzla) en noget; inga um e-t forhandle noget;
bliver bange, greben af uhyggelig Anelse leita um sttir soge at bringe Forlig i
el. Frygt, /.
3) beslgtet med A, 3 Stand; berjask, deila , tcfla, f)rta um
ovenfor: hr gengr eitt ml um alla c-t slaaes,, tvistes, spille, trttes om
visuna her gaaer en Stning hele Ver- noget; vla um e-t, see vla A, 2 og
set over ^ d. e. den alene fylder hele B; og fl. lign. b) beslgtede med
630 UM

foregaaende Classe ere folgende Ud- seende: (er mikils dragi

ei lkt) at til

tryk (og andre af lignende Art) , cl) um at det (med Hensyn

den omtalte til

ganga um beina hesorge Opvartningen, Sag) i saa Henseende vil fore til vig-
varte op.
P9 l"cyta, bta um e-t tige Folger; en beim mnnum er all-
forandre, forbedre noget, forelage el. vant um, er sv pungliga leita annara
foranstalte Forandring., Forbedring der- men de der saaledes stte andre paa
ved; hluta um e-t /cosie Lod om,\ kaupa Prove., have i saa Henseende (el. idet
um e-t bytte, ombytte. y) ^^^ Hen- de handle saal.) et stort Ansvar.
syn haldask eigu kaup oli um au
til: 8) hvor det stedfindende Forhold der
fe, er hann eptlr med Hensyn til det knyttes til Ordet i acc. udtrykkes ved
Gods etc; ef niar ltr eigi uppi en med J) el. sv begyndende Efter-
skiptit um feklpit Byttet med Hensyn stning^ og um svarer til : hvad an-
til Fartoiet., det By tie der (efter Om- gaaer., med Hensyn til: mi um feann
stndighederne, Aftalen etc.) dreier sig mann er rita vill lesi hann etta
. . .

derom.
8) neita e-m um e-t negte capitulum vandliga men med Hensyn
en om noget.
i) vera ser ti um e-t til den Mand etc. saa bor han etc.
see sig om noget, I.
c) hvor det ud- (ligesom udfyldende en Tanke som :
trykher at en vis Sindstilstand, Stem- skulde der siges noget om, sporg es om,
ning (f. Ex. Behag, Lyst el. det mod- hvad den skal gjore etc. saa bor han) ;
satte) gjr sig gjldende med Hensyn J)at er um {)au fjrlg oli er arfskot
til noget ; kcnna i brjst um e-n fole, er i, ^ er crfingi etc. det gjelder med
have Medlidenhed med en; e-m er ura Hensyn til etc; en um rftahag eira,
e-t en synes om noget , holder af^ er sv skal fara sem biskup lofar men
for del; e-m er titt um e-t har stor med Hensyn deres gleforbindelse,
til

Lyst til noget; e-m er illa gefit um e-t da skal etc.

svarende til v ed i
e)
synes ikke om, har imod noget. Vera Dansk (d. e. ,,hrende til'\ Dropl.) :
varr um sik vre vaersom , aarvaagen (^orkell) spuri tcnda ok um atbur-
med Hensyn til sit Lic , sin Sikkerhed jnn um vig Helga Tildragelsen, de
etc, vre paa sin Post. d) i for- nrmere Omstndigheder ved Helges
skjellige andre Forbindelser , hvor det Drab; hvat er at merki um Grims
til Ordet i acc. knytter Ord el. Ud- skjlu? hvad gives der som Mrkvr-
tryk der betegne en Egenskab., Omstn- dighed ved G' s Spand; d. e. hvad er
dighed , Beskaffenhed en stedfindende
, det for en Spand? (Dropl.). e)
Tildragelse., Forhold, el. desl.^ og det svarende til i i Dansk: bija sj um
efter Omslndighederne svarer til og i e-t bede om Understottelse i en Sag;
Dansk kan gjengives ved: a) med Hen- (hann) ttisk eiga {)ar tilsj um eptir-
syn til: vel at ser grr um marga ml at han der kunde vente Under-
hluli med Hensyn til mange Ting, i slollelse i Drabsso gsmaalet. At ^r
mange Retninger (see grr under gra veri eisi um felmt at du heri (.^un-
III); e-m er liftugt (stirt) um ml der Udforeisen af denne Handling",
det gaaer let, flydende (slivt) for en Dropl.) ikke lader dig skrmme, ikke
med Hensyn til Tale , han har gode gyser tilbage.
f) ved^ i (lat. per^
(slette) Talegaver. En at varmjok in) : um aftekning stafs, um stafaskipti
jafnfrt um vit ok hugrekki der var verr barbarismus fremkommer derved.
et ligeligtForhold tilstede med Hensyn 5'} foi', formedelst., paa Grund af:
til Klogskab og Mod. /9) med (jfr skja, saka e-n um e-t sagsge en,
i Dansk: hvorledes gaaer det med, er give en Skyld for noget; um sanna sok
det fat metl ham., den Sag?, el. lign.) : veginn drht for en sand, virkelig
e-n ykkir kynligt, undarligt um e-t Brode el. Forbrydelse; sekr um e-t
synes det er underlig fat med, forbau- brende Skylden for, skyldig i noget;
ses over noget; allmikit er um y!Sv det kjenna e-m um e-t give en Skyld for
er heel underligt med eder, I ere no- noget; kunna e-n um e-t vre vred
gen underlige Folk. Tvennu mun paa en for, paa Grund af noget ; um
skipta um konung J)enna eet af to er sakleysi (eg. for Skyldfrihed, for in-
der Tilfldet med denne Konge. gen Brode) for ingen Ting, uden Grund.
Vera vel um sik =
vera vel at ser Biiia vigt um konu have Ret til
grr.
J>nr var mikit um dyrftir der Vaabenhevn for, paa Grund af den
gik det til med stor Stads., Festlighed, Fornrmelse , Vanre, der filfuies en
der var stor Stads paa Frde. y) Kvinde. h) til: frr um e-t istand
abs., svarer til i Dansk: i saa Hen- til noget. i) om, for, paa: regia


MA61 UMB 631

um (handlende om) for no-

e-t Regel mlgi, adj., = miVi.
get; um
timaskipti standa n^ dmi i mlgi (-a, -ar) , m.. Barn , som
solecismo paa Tiders Ombytning med endnu ikke kan tale, spdt Barn, I.
hinanden staaer der nok af Exempler Umlgr (eg. contr. for mUgv) ; som
hvor der tales om Solcismus. 7) ikke kan tale.
svarende sil A, 7 ovenfor {for at ud- mli,rtrfj., som ikke kan tale.

trykke Forskjel): sv at muni um ln mli (-a, ar), m., =

mlgi, en
i 20 lnura saa at der finder Forskjel Stum, B.
Sted (saavel i manglende som oversti- L MALI NN umalet.
gende Retning) af 1 Alen i hver 20. mlsnjallr ikke veltalende; i com-
S) med et neulr. sg. adj., for det par., mindre veltalende.
meste som omskrivende : biia nm uruggt manxar manglende den Dannelse
Q= biia uruggr) vre tryg ^ sikker; el. de Egenskaber, som pryde en Mand.

biia eiffi um heilt vi5 e-n have Ondt, Umannan og -WNUN Omsorg.
Forrderi i Sinde imod en ; sifja um Umannan det at vre mannar.
kyrrt sidde hjemme, forholde sig rolig; mannblendinn som skyer Selskab
setjask um kynt slaae sig til Ro. med Folk.
c) expletivt i Udtryk som: fyrr enn Umannblendni det at vre limann-
van um varir forend man aner. II) blendinn.
m. dat., uden Forestilling om Bev- Umannligr umandigj upassende for
gelse^ 1) om Stedsforhold, =
yflr: si tja en (Jbrav) Mand. -liga, adv.
um matbori sidde tilbords; svei mannligr som rober Mangel paa
syngr um hfi e-s over ens Hoved Humanitet, raa. -liga, adv.
(Eg.).
2) om Tidsforhold., svarende mannvandr ikke mannvandr (see d,
til I, B ovenfor: um dgum, nttum^ O.).
sumrusn, vetrum om Dagen etc. Umannvnligr som ikke tegner til
Umagi (-a, -ar), m., en som ikke er at blive nogen (dygtig eller brav)
i Stand til at ernre el. sorge for sig Mand.
selv , raade sig selv el. over sine Mid- margbreytinn ikke margbreytinn (see
ler (formedelst Ungdom , Alderdom, d. p.).
Svaghed el. desl.) ; spec. Almisselem, Umargbreyttr simpel, ikke af for^
Fatliglem; lmaza-blkr Afsnit i Lo- skjelligt Slags.
ven om Fat tig forsorgeisen. -bjrg Un- margltr ikke margltr (see d.
derhold af een el. flere limagar. -eyrir O.),
det Gods, som tilhorer en tiniagi. -fe, Umargmligr =liraargorr.
d. s. -framfrsia Underhold., Forsor- margmll, d. s.
gelse af en limagi el. tmagar; spec. marinn ikke knust.
Fattig forsorgelse. -skipti Fordeling af Umark Betydningsloshed, Ugyldighed :
limagar til Forsorgelse. -verk Gjer- fat er . (_at e-u) del har intet at be-
ning udvet af den, der som limagi tyde, det gjelder ikke, I.
forsrges af en anden el. staaer un- Umabkabr ikke mrket.
der hans Opsyn. mtaligr el. MTOLIGR umattdelig,
magnask, V. pass.^ blive afmgtig, uhyre.
faldei Afmagt. mttans, adv., =
mttis, B.
mak (-S, uden pi.)., n., Umage, Umttigr og -UGR og contr. mttkr
Ulmpe; Fortrd. svag, afmgtig: compar. contr. mttk-
maka (-aa, -at), r. a., umage, ari svagere, mindre mgtig.
forurolige ; fortrdige. U MATTI s, adv., umaadelig, uhyre.
makendi el. -mm Umage, Ulmpe^ mttkr, see mttigr.
=i limak. mttr Afmagt, Svaghed: segir Jd
Umaki (-a, -ar), m., = limak (For- mtt inn du indrmmer din egen
trd). Udygtighed i denne Sag.
makligleiki Uvrdighed; det ikke mttugr, see mttigr.
at have fortjent noget. mttcligr, a) svag, afmgtig,
makligr uvrdig; ufortjent, -liga^ b) umulig, -liga, adv.
adv ikke efter Fortjeneste.
. mtuligr, see limtaligr.
makr som er til Uleiligked el. matvandr ikke krsen med Hen-
Ulempe , besvrlig (jfr makr hos syn til Madf I.

Eg.). Umb, see um.

632 UMBAND UM6IRA

Umband Forbinding; Omsvb. til at ernre sig selv; Fattige og Hjelpe-

Umbergis, see umhvcrfis. lse.
Umbkygiligr bielig.
Gramm. , Umkgin, Afmagt,, Besvimelse.
umbeygilig hlj5sg:rein Circumflex. Umegnn, adj., afmgtig.
Umbfram, see umfram. Umegna, v. a. impers. : e-n dmegnar
Umbo (Ombud), Fuldmagt, Befuld- en bliver afmgtig; li gel. i pass,,
mgtigelse; Forvaltning^ Bestyrelse (paa limegnask blive afmgtig, falde i Af-
andres Vegne) ; i urnbofti konuns wec?, magt.
efter Kongens kongelig Fuldmagt ;
el. Umeiddr ubeskadiget usaarel.,

liafa u. yfir e-u administrere ; umbofts- Umenn uskadelig ; (nu siges impers.) :
ma5r Fuldmgtig, Forvalter , Admini- e-m verr meint af e-u en faaer ikke
strator. ondt af noget. I.
Umbt Borf, Bedring; en som stifter meltr ufordiet, I.
noget godt, Raad, Freds-
giver gode Umenning Mangel, Ubetydelighed med
stifter: hann var vanr at vera u. me Hensyn til personlige Egenskaber ; Uman-
mnnum han pleiede allevegne at vre dighed; Dorskhed.
den bedste Raadgiver; umbta - mar Umennska, d. s.
2) Umenneske-
den som forbedrer, bringer noget til det lighed; umeHnsku-fullr fuld af menn-
bedre; spec. Fredsstifter. ska.
Umbr, see umrft. mennskr som ikke er Menneske.,
UMBRETfTANLiGR foranderlig, I. ikke horer til Menneskeslgten. b)
Umbreyting Forandring. umenneskelig.
Umbrot Anstrengelse , Anstalter. IJmenntr uopdragen, udannet.
2) Omvltning^ Opror ; umbrota-mar merkiligr ubetydelig, -liga, adv.
ufredelig Mand, Urostifter. merkingr (-S, -ar), tn. , Kreatur
Umb , 1) Forberedelse uden Mrke (paa rene), I,
Arrange-
,

ment , Behandling man foretager med merkr som man ikke skal fste
noget for at stte det i en vis (beho-
Lid til cl. troe paa , tage Hensyn
rig) Tilstand., Behandlingsmaade; deraf
til: umerk eptirmli ok einararlauss
hltr.
den saaledes frembragte Tilstand selv^
Indretning.
b) spec, forberedende
merktr =
markar, /.
Behandling af et Liig, Forberedelse til Umfang (eg. Omgriben) voldsom, ,

ustyrlig Fremfrd ; Tummel; umfangs-

Histning el. Begravelse , df ogsaa
mikill urolig, voldsom, ustyrlig.
undertiden om selve Hoistningen el.
Begravelsen (veita dauum mnnam Umfar en Plankerkhe fra Stavn til
u.).
Stavn paa begge Sider af et (klinke-
Umbuna, see mbona. bygget) Farti, I.
Umfer Dragen over, omkring, forbi ;
Umbnar, rt) Lggen filrette om, f. (nu) a) Omreisen^ Omvanken, h)
Ex. om en Seng el. et Leie : svfu feau Omgang; Kredslob.
i gum uinbinai de havde der godt Umflotinn omflydt paa alle Sider,
Leie om Natten. b) spec.. Lggen omgivet af Vand, I,
tilrette om et Liig, den sdvanlige Be-
Umfram og umbfram , prp. og adv.,
handling deraf (veUa liki umbina). prp., a) forbi: siftan riftu J)eir
c) Indretning, Indfatning, Hegn el.
1)
u. b) fremfor, udover, videre end:
desl.: kom ar upp fasr brunnr ok var er s hlutr i mlinu , er yr mun
veittr u.; jfr umbiininr
ykkja ek taka ii. lOgin (at jeg gri-
Umbmngr Indretning ; hidfatning ber efter den ud over Loven , d. e.)
{jfr diira-umbiiningr). hvori I vil synes at jeg gaaer ud over
Umbhverfis, see umhverfis.
Umdrttr Overfrsel : catachresis er
Lovens Grndser.
c) fremfor, over,
ypperligere end : vera u. alla overgaae
kallat u. annarligs nafns. alle.
2) adv., fremfor; desuden.
Umdu 3. pi. imperf. ind. af yraja. Umganga Gaaen omkring,
Umdcemi Afgjorelse, Dom. 2) Land, Umgangr, d. s. b) spec. , lar-
ens Herredomme strkher sig over; Em- mende, foruroligende Bevgelse: mean
bedsdistrict. J)eira u. vri saalnge de (saaledes)
mefoeriligr som man ikke kan be- uhindrede kunde streife om (var. upp-
handle, gangr passer her bedre).
meg de der formedelst Ungdom,, Umger, see umgjr.
Alderdom eller Sygdom ikke ere i Stand Umgira, V, a., omgjerde, omgive.
 UMGIRI UMRILIOR 633

Umgirsi Blte. Umkringing det at umkringja^ um

Umgira , V. a. omcjjnrde , omgive.
, kringingar-ml Periphrase.
Umgiri Blte., =
umg;jr5 2, Eg. Umkringis prp. m. acc. og adv.,
,

Umgjr (og urager, Eg.^., Indfat- omkring, rundt omkring.

ning^ Skede el. lign. 2) noget der U.mkringja, V. a. omringe., omgive.
omgiver., indeslutter. Blte: u. allra Umkoma vre i Stand til no-
det at
landa. get (forekommer neppe undtagen i del
Umgng, n. pi. , Omkreds , Omfang folgende Ord); umkomu-lauss, adj.,
(Eg.). ude af Stand til; forladt, i forladt
Umhendis, adv., for Keiten^ forkeerf^ Stilling.
i Udtryk som: mer er u. at gjora pat Uml (-S pi. d. s.) n. mumlende
, , ,

det staaer mig for Keiten^ d. e. jeg Lyd (nu isr i Svtie).
staaer forkeert for det , kan ikke let Umla (-aa, -at) , v. n. give en ,

faae det rette Tag eller Greb dcrpaa, mumlende Lyd fra sig (nu isr i
SocneJ.
Umhiring Omhu, Omsorg, Agtpaa- Umleitan og -in , 1) For so g paa
givenhedf Paapasselighed (umhiiins- noget; Underhandling, Mgling; jfr
ar-lauss, adj. , skjdesls, efterladen^, sttaumleltan. 2) nu: de frste
Symptomer til noget (^st(ar-uruleitan).
UMHLEYPiyGR Landlber , Landstry- Umlestr Bagtalelse.
ger.
2) nu bruges dette Ord, isr Umlajdi henglidende; gaaende hen,
i pl.f om ustadigt., uroligt Veir, Blst., foregaaende (i Tiden), langsom (?):
Vinde nu fra den ene, mi fra den an- u. Ijftan er mlsgrein.
den el. modsatte Kant. Umliiivn forbigangen, forloben.
Umhorfs (nyere O.) eg. gen. sg. af Uklining (Tidens) Hengaaen , ho-
det ikke brugte umhorfr (for uinhvarf ?) ben fort.
Seen omkring (idetmindste efter den
nu gngse Forestilling) , i Udtryk som :
Umml , i) =: ummli.
2) nu:
Omfang; ummls, en. sg., adv., i Om-
hr er i'a'^it umhorfs her er smukt (al
fang.
see omkring paa alle Sider)^ el. her er Ummark Grndse , Grndseskjeh
smuk Udsigt. UmmERKI og OFMERKI (n. pi.) , i)
Umhigsax Overveielse ; umhugsunar- Grndser. 2) Spor, Tegn; jfr
samr opmrksom, paapassende, I. -serai vegsuramcrki.
S* Aarvaagenhed, I. Ummli, rt) noget man yttrer Ord
,
UmHVERFIS , rMHVERBIS , UMBVERFIS,
uMBERGis og iMVERGis, prp. C. acc. og
som en lader falde om noget. 6)
Bestemmelser Punkler ved en Aftale
.,

adv.^ rundt omkring. eller Over een skoms t , Stipulation: skala

Umhvebfum prp. m. acc. og adv.,
, ileira ummli haldask. c) Bon,
d. s. ; oyna Oen rundt.
u.
Anmodning; Forbon (? ; B). d)
Umhyggja Omhu uinhyggju - lauss,
'f
onde nsker, Forbandelser ; ummla-
adj.., uden Omhu; og fl.
laust , n. sg. adj., adv. uden no-
,
Umilde ugarmitd, karrig. gen Betingelse uden at have no-
,
minnask , t>. pass. (el. dep. a. m. get derimod uden Ylf ringer , uden
,
gen.?), blive glemsom^ uvarsom, glem- Knurren.
me (?). mr med friske Krfter, utrt.
minm Glemsel; liminois-ol Drik., Umokar nfeiet : urenset, L
som berver eyi Hukommelsen.

Uminnigr og -lgr glemsom, som glem- mrb og CMBR, i) Raad, Raad-

mer, ikke erindrer. slagning. b) Raadighed (over)., Sty-
relse, Regjering.
IJmissandi uundvrlig, I.
missfengr og MissiFEifGR sikker Umrs Re?i^g^ omkring' Omvanken.
som Skytte , ikke niissfengr (see d. Umrennandi (-a, -endr), m. Omlo- ,

O.), ber., Landstryger ; Speider.

Umjlkabr umalket, I. UsiMREKMNGR, d. S.
mjkligr haard. -liga, adv. Umroea og UMBRCEA Omtale; Rygte;
mjkr haard (eg. og ueg.). umru-verftr vrd at omtale.
Umkadp Bytte, Kjb. Umroea, V. a., omtale.
Umkennsla Beskyldning; umkennslu- Umri Raadslagning.
ml, d. s. Umroeiligr som man kan omtale^
Umkeypi =- umkaup. beskrive.
634 UMST NiA
Umst (-ar, -ir), f.y Beleiring. b) det er forbi med vort Venskab. 6)
Baghold, Efterstrbelser. omstyrte.
mstr og -SETR (^-rs, pl. d. s.), n., Umturnan (-ar, -ir), /*. , det at
d. s. umturna.
Umsigling Seilen forbi. Umulinn ikke knust., uslodt, I.
Umsitjandi (j-a, -endr), m. , Belei- munnfrr som har en styg Mund,
rer. 2) Nabo , Beboer af Nabo-
laugel , af en Gaards Omegn : ok Umvandan og -vondun (-ar, -ir),
enn vru fleiri heluiamcun ok uiu- f.. Irettesttelse.
sitndf. Umvarp Indhegning (?), B.
Umsj. Omsorg, Tilsyn; urasj-lauss, Umvergis, see umhverfis.
adj.f uden Omsorg el. Tilsyn. mygglar umuggen, uskimlet., I.
Umsjn, d. s.; umsjnar-Iauss, adj.y mynd hslig, monstrs Skikkelse,
= umsjlauss. B,
Umskera, V. a., omskre. myndr ikke overleveret (Eg.).
Umskipti (Omskifte) Omskiftning^ , myrkhrddr ikke mrkerd, I.
Omslag^ Forandring; afgjrende Ven- IJmyrkr klar., tydelig : li. i inli som
ding: verfta ar jskjt u. Sagen (Kam- siger reent ud sin Mening, I.
pen) fik en hurtig Ende. mddr umdig, ikke trt, I.
Umskiptiligr omskiftelig forander- mlanligr, adj.., umaalelig, I.
lig, ustadig.
,

mldr umaall. b) umaalelig.

Umskipting Forandring; Ombyt- mliligr =
uralanlij^r.
ning. Umtiligr af ringe Vrdi, ubety-
Umskiptingr Bytning , Skiftning , I. delig.
Umskurr Omskrelse ; umskurar- mtr som ingen Vrdi har , ingen
skrn, d. s. Friis kan sltes paa; ugyldig; som
Umskcrn (-ar, -ir), /"., = um- man ikke skal bryde sig om el. tage
skurftrj umskurnar-skirn, d. s. Hensyn til : umt er sii sogn, er s
Umskyggja, V. a., omskygge. kveikir, er litils er verr man bor ikke
Umskyggning (-ar, -ir), f., det af tillgge den Betydning, ikke bryde sig
see speidende rundt omkring. om den; Ordsp.: Umt eru dmaga-
Umsning (el. umsnii^ning} (-'., or (I) hvad han siger er ikke at
-ar), /"., =
umskurr, B.
,

tage Hensyn til , ikke vrdt at lgge

Umspilla-mabr den som forer en Mrke HL
Ting til det vrre , Forstyrrer ; spec. Umtta (-ir, -tti, -tt), V. a. impers.,
Bagtaler. e-n limttir han falder i Afmagt.
Umspillandi (-a, -cndr), m., d. s. mguligr umulig, -''ga, adv.
Umstilli (-is, pl. d. 5.), n., Foran- Una (-i, -da, -at) , v. a. og n., 1)
staltning , = tilstilli. V. ., m. dat., vre tilfreds med, finde
Umsvif (eg. Bevgelse fra det ene sig i: u. vel ri snu, hag snum cre
til det andet , Beskftigelse , Travl- tilfreds., forniet med sin Stilling; u.
hed. e-u illa vre misfornoiet med. 2)
Umssla Omsorg, Besrgelse, For- V. n., a") vre tilfreds, finde sig i: u.

retning, Forvaltning; spec. Forvalt- vi e-t finde sig i.

U. ser vi e-t
ning og Bestyrelse af Forretningerne vre, gjore sig tilfreds med noget.
paa en Gaard , Huusholdningen; um- U. vel leve forniet , tilfreds. 6)
Byslu-maftr Mand med Hensyn til Om- spec, vre tilfreds med Opholdet paa
sorg , Forvaltning, Landbrug: luikill, et Sted , finde sig som hjemme der,
litill u. dygtig , udygtig som Forret- I.
ningsmand., Forvaller Landbrugsmand. ., V^ko C-,udenpl.), n.. Behag, Lyst,
-mikill dygtig som Forvalter , Huus- Vellyst; Salighed; Glde:
unafts-bt
holder , Landbruger etc. at muni skinm u. at yvarri smd
Umsslan =
umssla. de vil have kort Glde af etc. -gntt
Umtal Omtale , Rygte umtals-ml ; Overflod af Lyst, Glde, -ilmr meget
Sag, som er vrd at tale om, I. behagelig Lugt. -syn yndigt , fry-
Umturna (-aa, -at), v. a., m. dat. dende Syn. -vist behageligt , fornoie-
(?), i) eg.., omdreie,dreie om i Kreds.
ligt Ophold el. Opholdssted ; lykkeligt
2) ueg., vende om, forandre: nu er Liv (poet.. Eg.).
vinttu umturnat me5 okkr Kolbeini NA, . a., forstyrre.^ I.
 NIR UNDARLI6LE1KR 635

nir, f. pl. , Forstyrrelse , Uro^ Vold, Overherredomme. b) om en

Ulempe, 1. Adskillelse af noget fra noget andet,
Unar f-ar, uden pl.)^ m., =
una; hvorunder el. hvortil det horer : li^nd
unafSar-samligr, adj.^ = unasamligr. gengr u. jr , kirkju gaaer tabt for^
Unasamligr , adj. ,
yndig , beha- bliver den bervet.
2) for at be-
gelig. tegne at et Dyr el. Kreatur er fdt af
Unasamr (-sra, -samt), adj., d. s. et andet; jfr undaneldi.
//) adv.
Unasemd (-ar, -ir), f. , Behagelig- (el. prp. abs.) Stedsforhold,
, A) i

hed, Lyst. bort fra, flygtende Retning : halda, leita

nafnligb, adj.^ som ikke ligner et undan vige, tage Flugten; fara undan
Navn. i ttmingi (see under flmingr).
ninn ikke nr, fjern fra; ikke be- Koniask u. undslippe, undkomme.
slgtet med. Forbundet med : ra u. foran,
Unan C-ar , uden />/.)? f-
=^ una5 ; (jfr /, A, 3 ovenfor). B) i Tids-
unanar-samr^ adj., unasamr. forhold og forbundet med , t For-
nadgat p. p. pr. , adv. uden veien, for.
Tvang, utvungen.
, ,

Undanbragd, i) Udflugt, Udvei, =

nauigr og -iGR ulvungen .1 villig. undan fri.
2) Vgring, Udflugt for
nacs\nligr undvendig, I. at slippe for at gjre noget.
nauugr see nauigr. Undandrttr Forhaling , Udst-
Und C-ar, -ir), f.. Vunde, Saar ; telse.
jfr heilund, holund, racrgund. Undaneldi, /, Opdrtning af et
Und, see undir. Kreaturs Affodninger : gr til undan-
UiVDADR , p. pr., saaret, E. eldis.
b) Yngel, Affodning af Krea-
Undan, prp. m. dal. og adv.. I) turer, = undircidi.
prp., eg. underneden fra (Eng. from Undanfari (-a, -a), m., Forlober (for
benealh. Grsk uTcexj, bort fra; cor- noget), I.
rel. med A) om Steds forhold, 1)
undir, ilNDANFERD Gaacn foran. 6) und-
om Bevgelse el. Retning bort, ud fra vigende Bevgelse, Flugt.
(noget.,der forestilles^ idetmindste til- UNDANFRi Leilighed til at undflye,
deels, som bedkkende^ ovenover., oven- undkomme, Udflugt, Udvei.
paa det der flyttes el. bevger sig^ : Undanfoersla (-\x -ur) , , f.. Und-
taka e-t undan hendl ser noget man skyldning , en For-
Reengjrelse for
har holdt el. baaret under Armen ; seelse, Heviis forelse for ens Uskyldig-
hggva ft undan e-m hugge Benet, hed (ligeledes ved Jernbyrd el. desl.).
Laaret af en (hvor han forestilles i Undanfr = undanfer<>.
staaende Stilling , slaaende paa det, Undanuald det at halda undan (jfr
som f. Ex. i Kampen) ; fingrinn , er halga).
2) Medvind, I.
hann haf^i rtt lit a. hinni som han Undanhallr skraa, heldende ned ad,
havde rakt ud saaledes at den kom til I.
at stikke frem , blev ikke bedkket af Undanherkan Vgring Udflugter. ,

Oxehuden.
2) fra (ccrf) Foden af Undanhlaup Undflyen Flyglen, det ,

(noget der blot forestilles som ragende at flygte undkomme ved Hjelp af
,

op over det, der bevger sig el. er hoben.

Tale om): u. fjallinu, hlinni , hls- Undankvma det at komme , slippe
inura fra Foden af Fjeldet et c. Un- bort, undkomme , Undslippelse , Red-
dertiden med et Egennavn (Navnet paa ning.
et Fjeld el. desl.) for at udtrykke Undanlausn Losning, Befrielse fra
hvorfra en er: u. Asi fra Gaarden . noget (f. Ex. fra Dd el. Dodsstraf,
(saa kaldt af Beliggenheden^ ved Foden ved at udfore et farligt Foretagende).
af en Bjergaas) ; u. jkli fra Bygden, Undanrenning (-a, -ar), /"., afskum-
Gaardene, der ligge paa Strkningen met Melk, I.
langs med, under Snfell sjoklen (paa Undanrr det at flygte ved Hjelp
Vesterlandet i Island). U. landi ud af Roning.
fra Landet, Kysten.
3) forbundet Undanskot Paaskud, Vgring, Ud-
med , foran : ganga, ra . u. e-m. flugt, B.
B) om andre Forhold , i) om en Undanvik det at vige til Siden, I.
Lsriven, Befrielse fra, Afkasten af Undarligleikr (-S, -ar), m., noget
(et Aag el. Tryk, el. desl.): brjtask usdvanligt, underligt. Besynderlighed,
undan valdl e-s lsrive sig af ens Forunderlighed.
 ,

636 UNDARLIGR UMDIll

Undarligr, usdvanlig
adj.,f , under- (Navnet paa et Bjerg, en Aas el.
lig^ -H^a, adv.
forunderlig. desl.), ofte for at udtrykke., hvor en
Undarn, sce undurn. har hjemme, hvor hans Gaard ligger
XJndinn, p. pr. af vinda. (og tillige dens Navn som altid fal-
,

Undir (og isr poet. und}, prasp. m. der sammen med dette nom. propr.).,
dat. og acc, under {^correl. m. yfir og f. Ex. hann bj undir Asi han boede
undan), 7) m. dat. om en Hvile el. under A. {Aas), d. e. paa en Gaard
Bliven paa Stedet, A) om Sfedsfor- derunder af samme Navn. Einhverju
holdf i) under., o: hvor del ud I rykkes, sinni var at, at eir brr r Sand-
at en Gjenstand saaledes befinder sig gili vru u. j^ryrningi vare i Visit
utider en anden, at den enten ganske der., o: paa Gaarden under ^rhyrn-
el. for en Deel bedkkes af denne eller ingr af samme Navn. Saaledes kan
at denne (idetmindste for en Deel) be- det ogsaa tjene til at omskrive Nav-
finder sig lodret over hiin, a) undir net paa en Gaard: ar sem heitir
borinu, stlnum under Bordet Sto- , undir Asi paa Gaarden As. 3) un-
len; (hann) helt sveti u. skikkjunni der., hvor Betydningen er paa G-nd-
holdt paa et Svrd under Kappen; sen mellem den stedlige og den uegent-
bera at u. hendi ser under Armen ; lige, a) standa u. hggum e-s staae
uppi undir loptinu oppe under Loftet; under ens Hug, modiage dem uden at
med et adv. el. absolute: Hjalti spuri stte sig til Modvrge. b) ganga
Kra hvar Njll mundi u. liggja (hvor u. , k etc. gaae med Moderen (om
under Ruinerne han monne ligge). et Lam^ Fol etc.) en vis Tid. B)
J)ar fnndu eir under Rui-
u. (i/er hvor Udtrykkene antage en reent ueg.
nerne) hiina |)eir tku upp h5-
. . . Charakteer., a) under , o: om en Til-
ina ok vru J)au brunnin u. (under stand, altid om en mislig , trykkende,
den). Njti sva skgarteigs . . . hvorunder man lever : biia u. e-u
s cm hn eij^i land u. (o: Kirken) maalle taale noget; . jn, kgan.
eiede selve Landet, hvorpaa Skoven b) under, om det at staae under en.,
voxer. b) under, o : med Bifore- vre undergiven el. lign.: alla ^, sem
stilling om at en Gjenstand hviler paa^ u. houum eru ere under ham., slaae
bres af en anden: u. byrinni under under hans Befaling; u. eim byskupi
Byrden; e-n er hann (5karph5inn) se 1 i hundra^ kirkna under hans Myn-
kom f)ar er mcist var brunnit vertreit, dighed.
c) under , D : om Skjul^
J) brast nir undir Iinum da
gik det Vrn, Varetgt, el. desl. u. vernd e-s :

itu under ham (under Byrden af ham, under ens Varetgt, Beskyttelse; undir
kunde ikke bre ham); sitja u. e-m leisgn forystu e-s under ens Vei-
,

sidde med en paa Skjodet. Jfr ledning , Anfrsel.

d) under , i,
renni-a s marr, er und er rcnnr, udtrykkende at noget (noget mere end
skri-a at skip, er und r skrr. der ved forsle Oiekast kommer tilsyne)
c) tildeels beslgtet med fore- stikker under., i noget: hr bjr e-t
gaaende er: u. seglum under Seil ; undir her stikker noget under, I>
ra undir seg!um roe og seile hjelpe .,
gripi , er gersemi eru u. hvori der
til med tirerne (jfr nedenfor) ; skip stikker Kostbarhed.
e) udtrykkende
undir rum med Aarerne udenbords., at noget beroer paa, afhnger af no-
paa Roening ; sita u. ar {I) sidde get (det der betegnes ved det flgende
ved Aaren som Roerkarl. d) u. dat. ura m. acc. el. at m. inf.) : hlfr
lieims slu under Solen. e) under er sigr und hvtum den halve Seir
som i Dansk: J)tti mer hann vcra i beroer paa den raske ^ modige (Rask-
rauum hosum u. havde dem paa un- hed, Mod); at er u. v komit det
der Kappen (forsaavidt den dkker beroer derpaa; hvat honum vri u.
Nederdelen af Legemet). Ligeledes eiri hvad der for ham beroede
frett
om Foder: ok u. grskinn med Graa- derpaa hvorfor den var af Vigtighed
,

skind under som Foder. 2) under, for ham; ekki jykki mer u. jivi det
ved Foden af el. lign.., a) u. fjallinu, synes jeg er ganske ligegyldigt ; mer
heiinni^ trnu , aaiinum etc. under., er mikit u. at vita det er mig magt-
tt op ved, ved Foden af Bjerget., He- paaliggende at vide; eiga e-t u. e-in
den, Tret, Gjerdet ; [) eik ver5r at lade noget komme an paa en; ligel.:
fsa, er u. skal biia, jfr fga undir ; lta ser ykkja niikit u. um e-t lgge
eyjunni under en; inn u. landinu un- stor Vgt paa noget. f) beslgtet
der Kyslen.
Med et nom. propr. med foreg.: eiga fe u. c-m have Penge

tilgode hos en. g) hey er u., eiga
hey u, nu et almindeligt Udiryk i Is-
land ovi at f ligger ude paa En-
gene (at man har det der) for at tor-
res og kunne blive bragt hjem. h)
Talemaade: ra u. puste hemmelig til
Ilden, inlriguere el. dcsl.
seglum A, 1, d, ovenfor). //) m.
acc, om en Bevgelse, A) om Steds-
forhold, under y 1) hvor iflge Fore-
stillingen, Talen er om en Bevgelse
hen under noget, saaledes at dette
kommer til , idelmindste for en Deel,
at befinde sig lodret over eller at dkke
den sig bevgende el. bevgede Gjen-
stand., a) u. borit under Bordel ; upp
o. rfiit op under Taget; taka e-t
undir hnd ser under Armen; hafi
bjrnlnn drepit undir sik kpuna ka-
stet den under sig; hafa c-n u. sik el.
absol. hafa e-n u. faae en (man km-
per med) ned under sig.
Ganga u.
vpn c-s under ens Vaaben, d. e. ind-
lade sig i Vaabenskifle , Kamp med ;
jfr: fram gngu ver i fylkingu, brynju-
lausir und blr egf:jar.
Lignende
er: hlaupa nndir hgsit lbe ind un-
der Hugget , d. e. ind paa den hug-
gende for at tage ham fat. b) sva-
rende til /, ^, i, b ovenfor: setja sto,
skoru u. e-t stte en Sttle^ Stiver un-
der noget; skjta hesti u. e-n skaffe en
(i Hast) en Hest til at ride paa {for
at komme hurtig afsted, slippe bort
desl.). Lignende er: koma ftum u.
sik komme paa Benene igjen; leigja
far u. sik kjbe Fragt for sig (med
et Skib; jfr nedenfor). c) lypta u.
e-t ved en Berrelse , under
nedenfra
lfle noget op.
Impers. : lyptir ii.
e-t noget lftes op.
Lign, er: at
hyllir u. e-t (I) det ligesom skydes op
i Veiret nedenfra; jfr liylla. d)
svarende til I , ^, i, f: fara i fat
innan u. annat (I) tage et Kldnings-
stykke paa under andet.
et e) abs.,
ganga u. (o: fjall, hafsbriin el. desl.)
gaae ned (om Solen). 2) under
o: hen til ved Foden af., a) u.
hlina, fjallit hen binder Lien, Bjer-
get; hskarlar hrukku upp u. hdsin
kastedes, flygtede op til Husene, o. fl.
lign.
b) u, eyna, landit op under
Oen elc. c) hertil kan henfores :
hlaupa u. e-n i en biet Stilling lbe
ind paa en for at lage ham fat, isr
for al faae Undertagene paa ham (jfr
llj A, i, b ovenfor).
B) om Tids-
forhold.^ henimod: u. vctr henimod Vin-
teren; u. kvtld, solarlag henimod Af-
^
U\DIR U>IRKLKFI 637
ten, Solens Nedgang.
C) om andre
Forhold (ueg.) a) under (om Under-
.,
kastelse., Undertvingelse el. lign.):
leggjask u. e-n underkaste sig; lesgja
land, riki u. sik erobre; gra land
skattgilt u. sik gjre del skatskyldigt.
(jfr ra u. Hertil horer hvor man i Stedet for
acc. havde ventet et dat.: jarl hverr
skyldi hafa u. sik 4 hersa ea fleiri.
b) beslgtet med under i Dansk i
underkaste noget
sig i Udtryk som :
,
gangask u.paalage sig noget', jt-
e-t
ask u. hlni aflgge Lofle om Ly-
dighed,, Underdanighed, svrge Tro-
skab. c) om en Henvenden , Hen-
skyden (af noget) Hl en : skja r u.
-e-n sge Raad hos en; skjta, skr-
skota e-n u. en henskyde til ens Af-
gjrelse. d) bcra fe undir e-n be-
stikke. setja e-t undir (absol.)
e)
stte noget op imod.
Leggja e-t
u. egnskap sinn forsikkre paa re.
f) taka u. e-t og abs. taka u. (see
under taka /, B, 2, a) ; {)at glynir u.
i e-u det gjenlyder.
g^ lifta undir
lok de.
h) taka e-n u. bnda sinn
vre sin Mand utro; hra u. bnda
sinn, see under hra.
Unoirbiskup, see undiibyskup.
Undirborg Forstad, Flkke i Nrhe-
den af en By [eg. Overs, af det lat. suburbs).
Undirbrot Undertvingelse.
Undirbi den som boer under, un-
el. derneden., f. Ex. i el Locale under en
Bygning, i en Kjelder.
Undirblningr Forberedelse.
Undirbysklp el. -biskup Underbiskop,
Undirdjp Afgrund.
Undirdrttalt. el. -ull, adj., som
gjerne vil drage som mest under sit
Omraade, tilvende sig som mest.
Undireldi Affodning, Yngel.
Undirferli (-is, uden pi.), n.. Un-
derfundighed.
Undirflk Undermnd , Undergivne.
Undirfrull underfundig.
U.^DIRGEFI^N undergiven.
Undirger hemmelig Svig (Eg.).
Undirgipt Kostpenge, B.
U^'DiRGYRiNG en smal Buggjord^I.
Undirhaka. Hagesmkke., I.
Undirheimr el. mesi i/?/, cndirheimar
Underverdenen.
Undirhlutr Underdeel.
Undirhvesta (-U , -ur) , jodet in- K
denunder Spkket paa Hvalen.
Undirhyggja Underfundighed ; undir-
hyggju-fullr Mwrfer/'tmc^, listig, -mar
underfundig, listig Mand.
Undirklbfi Kjelderkammcr.
638 UIVDTRKLDI NGUGR
Undirkli Underkldningsstykke. Undr Under, un-
(-rs, pi. d. s.), n.,
Undirkonungr Underkonge. derlige Tegn Vidunder.
,
b) Vidun-
Undirlag , ) Undertag, I. 2) der: vera at undri blive til et Vid-
Plan, Anslag^ hemmelig Tilskyndelse. under; mafseljan rddi um at at var
Undirleitr, adj. som seer nedad,
, u. mikit (at det var en stor Skam) . . .

luder med Hovedet, I. at hann skyldi liggja fyrir ffum eim;

Undirlendi (-1", pi. d. s.), den lavt- undra - r Underaar , Aar fuldt med
liggende Strkning^ som umiddelbart Undere.
stoder til el. omgives af Fjeldskrn- Undra ([-aa , -at) , v. a. , undres
ter, Aase el. andre hit liggende Ste- over, forundre sig over, beundre. F.
der, I. p., undra^k, som v. dep. a., d. s.
Undirlgja, den som (jvnlig) lig- Undran (-ar, -ir), f., Forundring,
ger, bukker under, maa trkke det Beundring.
korteste Straa, I. Undrltr fuld af Forundring yt- ,

Undirmadr Undermand. trende Forundring el. Beundring ; ny-

Undibml hemmelig , underfundig figen.
Plan, Bedrageri (isr ved en Con-% Undrlacss, adj., ikke underlig, na-
tracts Afslutning). turlig, E.
Undiroka (-aa, -at), v. . ,
(senere Undrligr forunderlig , underlig; jfr
O.) undertrykke, undertvinge, I. undarligr.
Undirorpinn (a/* verpa) , eg. under- Undrlti Forundring , Beundring,
kastet; undergiven, udsat for, I. B.
Undirprestr Underprst , Capellan. Undrsamligr, adj,, =; undrligr, und-
Undirrt Rod, Grund, Oprindelse. arligr.
Undirskli underjordiskLocale (skli). Undrsjn Undersyn, forunderligt Syn.
Undirskemma underjordisk Locale Undroena (-U, -ur), f.. Underlighed,
(skemma, see d. O.). Urimelighed, Narrestreger (?), B.
Undirsl Korsbaand for at fste, Undroenn , adj. , underlig , urimelig,
hefte Brder el. Fjlle sammen. B.
Undirstaa Grundvold, Grundlag, Unds, see unz.
Grundvrk, Basis, det hvorpaa noget Undu, 3. pi. imperf. ind. af vinda.
staaer , hvorpaa det bygges (eg. og Undurn (ogsaa undorn el. undarn^
ueg.).
2) Hjelp , Bistand, Under- C-s, uden pi.), n. , Formiddagstiden,
stottelse ; undirstoftu - lig:r , adj. , = omtrent svarende til dagml (Kl. 9 f.
undirKtaligr. -steinn Grundsteen.
M.): um morguninn at undurni. b)
Undirstaligr og -stligr , adj., Formiddagsmaaltid , Frokost ; Fode
substantiel, fast: emphasis setr undir- (poet).
staMigan lut fyrir hrriligum. Undz, see unz.
Undirstafr Stolpe, Pille (under no- negldr som ikke er naglet.
get), I. 2) undii-stafir hede i Edda ITnenning Dovenskab, Dorskhed, B.
Bogstaverne b, x, z. IJnknninn som har Ulyst til at vre
Undirstanda, V. a., i) forstaae, beskftiget, doven, dorsk, I.
2) tage Notits af, tage til Flge, rette netjar ikke fangen, indviklet i et
sig efter, vise Imodekommen: ef r Net; ueg.: u. i st hennar.
Yit vel u. orsending konungs. netnmr som ikke kan fanges i
Undirsto Stolpe , Sttte under no- Garn (for Storreisens Skyld).
get. neyddr undt, godvillig.
Undirstofn Grundvold , Grundlag, Unga (-aa, -at), v. a., m. dat.: u.
B. dt udruge, udklkke. I; jfr klekja.
Undirstokkr Underbjelke. Ukgbarn spdt Barn.
et
Unirstligr, see undirstaligr. Ungdmi uden pL), n. , den
(-is,
Undirtekt Svar paa noget, Maade unge Alder, Ungdom: i minn u. i min
hvorpaa man optager el. svarer paa: Ungdom, dengang jeg var ung, /.
vaiA af ilu pcssu hin mesfa glci Ungf Ungkvg.
me vitrligum undlrtektum S. konungs Unghryssi (-8, pi. d. s.), n., en ung
ved den forstandige , indsigtsfulde Hoppe.
Maade, Kong S. vidste at modtage, Ungi (-a, -ar), m., Unge (isr om
svare paa (Fortllingen el. dens En- Fugle).
heltheder). Unglamb et ungt Lam.
Undorn, see undurn. Ungligr, adj., ungdommelig af Ud"
 blVGLINGR rPP 639

seende: sveion einn u. b) som vid- vel paa Strandbreden (med Biforestil-
ner om^ rober ungdommelig Letsindig- ling om Mngde, Masse) ; deraf noget,
hed : var at ungiigt ok Ulilmannligt, som fosefindes i Mngde (isr i pi.
at elc. unnvrp): (f)eir) lgu ar sv ykkt
Unglingr (-S -ar) , m. , et ungt
, sem unnvrp vri (om de Faldne paa
Menneske, Yngling; i pi., unglingar en Valplads); unnvrpum, dal.pl. adv.^
Ungdommen, I. i Masser, masseviis: faila unnvrpum j
Ungmenni (-\s, pi. d. s.) n. , et , jfr hv'nn.
ungt Menneske , Yngling , ung Mand ; notinn, p. pr. ikke brugt.
collect. i sg., de unge Folk, unge Menne- Uns, unst, see unz.
sker, Ungdommen, Unun, see unan.
Ungneyti f-is, pi. d. s.)f n. Ung- , nytjungr (-S, -ar) , m. , en som
nd; i pi.. Ungkvg^ I. ikke duer til noget. Drog.
Ungr, adj.^ (compar. yngri, superl. Unz (ogsaa skrevet unds, undz, unst
yngstr), ung, a) med Hensyn til Al- undst, uns for und J)at, es), conj.,
,

deren : u. mar en ung Mand ; yngri indtil.

bririnn. b) om selve Alderen: ORAN (-SfUdenpL"), n., Vanrygte^
unga aldri i en ung Alder. slet Rygte.
Ungsmali Ungkvg. Upp, adv., op, A) i Steds forhold, i)
Ungvii (-is, uden pi.), n., /, a) med Bevgelse el. Retning, som gaaer
unge, spde Planter. b) Ung- langs med Jordens Overflade, a) med
kvg. Bevgelse ganga u. brekku, fjall ; u.
Unjan (s, uden pi.) , n. (?), et meft nni gaae op ad en Hui, et Bjerg,
Slags Log. op med Aaen. b) om Retning: u.
nddr ikke svrtet eller bagtalt, fra bnum i Retning fra Gaarden ind
om hvem der ikke digtes Nidviser. ad Landet til el. op ad Fjeldene til.
nidrar som ikke er tilfiet Skam 2) med Bevgelse el. Retning op
el. Forhaanelse. fra Jordens Overflade: standa, risa u.
nskldiwn som ikke digter Nid- staae op; fljiiga u.j taka sik u. bryde
viser. op fra et Sted, hvor man har havt
nzkr som ikke er paaholden el. Nattehold) ; renna u. gaae op (om So-
harrig. len); vinda u. segl (optage) heise Seil
Unna (ann, unna, unnt) i ft., Lita u. see op.
/?) sma, reii^a
med dat. (o: Personsobjectet i dat. og u. opbygge.
y) gJot^a u. opsprudes,
Tingsobjeclet i gen.
sjelden i opblusse (f Ex. om Ild op af et Kra-
acc), A) a., i) elske.,holde af: u. ter).
h) setja sik u. yfir e-n (del
e-m. f.
2J %inde: u. e-m e-s (sjelden hele ueg.) opkaste sig til Herre over
e-t) unde en noget; ogsaa: u. e-m at en. e) oppe (= upp staae
uppi) : s.

gia e-t unde en at gjore noget. opreist staae endnu og kmpe (engi
,

B) unnask, f. p., recipr., elske, holde mar sti) u. skeiinni nema hann
af hinanden, hverandre gjensidig. einn).
Silja upp vi xl sidde halv-
C) unnt, n. p. pr., impers.: unnt er opreist med Skulderen lnet til Hoved-
r J)ess det er dig undt; hnum var5 gjerdel.
3) op af Jorden: (kom
eigi ess unnt det blev ikke, faldt ikke munninn jarhssins) u. vi sng konu
i hans Lod. hans. 4) om Aabniyig: Ijiika u.
Unnandi (-a, -endr), m , Elsker. durum, kigtu lukke op. 5) om Ad-
Unnasta og -usTA (-u, -ur), /"., skillese: spretta u. (saum) opskre,
Kvinde., som man elsker , Elskerinde ; opsprtte.
6J blsa, blgna u. svulme
(nu) Forlovede, Kjreste. op, ophovne.
7J ri fa sik u. (om
Unnasti og -usTi (_-a, -ar), m.. El- Saar) bryde op., I.
B) om Tid: u.
sker, Kjreste. fra eim tima fra den Tid af, siden
Unnit supin. af vinna. den Tid.
b) heelt igjennem, hele
Unnr (-ar, -ir), f, poetisk Benv- Tiden (?) : hann agi u. mrgum
nelse paa en Blge., i dat. pl.^ unnum, doegrum saman. C) i andre For-
som adv., rigelig, overfldig, i Mngde; hold i en Mngde mere eller mindre
jfr unnvarp. uegentlige Forbindelser , isr med Ud-
Unnu, 3. pi. imperf. ind. af unna og sagnsord: vaxa upp opvoxe , tikella u.
vinna. ok hlja skoggerlee; skrkva e-u u.
Unnvarp (ogsaa mindre rigtig skre- opdigte; koma e-u u. opdage noget,
vet undvarp) det som kastes op af Ha- bringe noget for Dagen; ogsaa op-
640 UPPAUSTR UPPH
hjelpe',spyrja e-t u. eg. opspore; op- impers.: e-m verr uppgangssamt ens
sprge.
Beia e-t u. opkaste, komme Forraad forodes, forbruges hurtig.*
frem med; ra e-t u. oplse. Ala, Uppgefning Eftergivelse.
fa e-n u. opdrage, opfostre, opfde. Uppgjf, d. s. />) Overgivelse.
Eggja c-n upp opegge^ ophidse. Uppgreizla Udredelse, Erlggelse.
Ganga u. medgaae, forodes. Halda Uppgr , i) det at opfre, opbygge
upp svrum give Tilsvar i en Sag; noget. 2) Foreslillelse, L
halda upp orrustu holde Kampen staaende Uppgrr (eller hellere i to Ord) op-
(efter en An farers Fald, en Afdelings fort, opbygget.
Flugt el. lign.).
Taka e-t upp op- Uppgtva (-aa, -at), v. ., (eg. op-
tage (en Skik efc.) ; foretage sig, slaae grave), opdage, tidfinde I; jff gtva.

.^

ind paa. Snua bk upp norinu i Uppiiaf, 1) Begyndelse; Oprindelse;

overstte paa nordisk Sprog , el. paa Ophav: valda uppliufum vre Ophavs-
Norsk.
Og fl. lign. manden.
2) Ophielse (ueg.): til
Uppaustr (eg. Osen op), ond Om- smdar ok upphafs upphafs- dagr
;

tale, Bagtalelse; uppaustia-ma5r Skum- Begyndelsesdag. -mai^r Ophavsmand.

ler, Bagtaler. -mnuftr Begyndelsesmaaned. -stafr
Uppbt Opgjeld, I. Begyndolsesbogstav.
Uppbrjtr Opbryder^ R. Upphafligr, adj., oprindelig ; i supert.^
Uppburr 1, eg., a) Bren, Bringen bedst skikket til at begynde med. -liga,
op etc.
b) noget som, er baaret, adv.
bragt, kastet op, el. desl. 2) ueg. UppHAFNiNG Oplftelse^ Ophielse.
(eg. det at holde sig opreist , rask). 2) Begyndelse.
Dristighed: hann hefir eigi uppliuri til Upphald og uppiHALD , Hol- , 1) eg.
f ess (1) han har ikke Mod, Dristig- den i Veiret. Holden ved-
2) ueg.,
hed dertil; Hppbura-itill som besidder lige. Opretholdelse; Underhold; ufp(\)-
lidet Mod el. Dristighed (f. Ex. til at halds-kerti Lys (eg. til at holde i
gjore sig gjeldende) , tilbageholden, I. Veiret) til at bre ved Processioner.
UppdaLR en langt inde i Landet lig- -mar Opholder, Vedligeholder: sem
gende Afdal. cinn stlpi ok u. rttrar trdar. -stika
Uppdrttr, /, a) Trkken op. b) Stage til at bre Lys paa ved Pro-
ueg., det at komme frem i Verden: cessioner.
eiga rugt uppdrtar. c) nu ogsaa Upphr ragende op i Veiret. b)
a) Tegning (jfr dregit le). ^) pphfir skiar Skoe som gaae op paa
Tring (Jfr dragatsk upp undir draga Benet, op til Ankelen, Halvstvler.
//, b, e). Upphef s= uppliaf 2, I.
Uppdrifinn dreven, hastet op (paa Upphefill den (del) som holder, h-
Strandbreden). ver noget i Veiret (jfr Eg.).
Uppdtri C-is, pi. d. s.), n. , = of- Upphefja, V. a., (mest i to Ord) begynde.
dyri. Uppueimr de hiere Regioner, Him-
Uppeldi =
uppfostr, /. melen.^ E.
Uppfstr Opfden, Opfosren; Op- Uppheldi C-is, uden pi.) , n., Op-
dragelse. hold; Vedligeholdelse, Bevarelse, Hol-
Uppfoi Opfdelse, Opdragelse. den ved Magt (u. heilagrar kristni) j
Uppganga, a) Opgaaen, Gaaen op (i uppheldis-gz Gods til Ophold, Ved-
Almindelighed): fjall bratt uppgngu ligeholdelse.
steilt at gaae op.
b) u. slar So- Upp HI MIN (den hie) Himmel.
lens Opgang.
c) - landganga, del Upphlaup Oplob, Opror; upphlaups-
at gaae i Land (paa et Sotog). rf) ma5r Mand, som deeUager i et Oplob.
det at entre et Skib : ra til uppgngu Uppulutr den verste Deel, Over-
forsge at entre. deel(en af noget); nu spec. om det
Uppgangk, a) eg., a) uppsanga. = Livstykke^ de islandske Fruentimmer bre
/?) Sti som forer op.
Vei, b) (til det alm. Skjrt).
ueg., ol) Tittagen i Velstand Magt .^ Upphverfa (-U, -ur), del som /*. ,

el. Anseelse: j> var mestr u. Helga. skal vende oppaa en Ting, L
^) det at noget forodes, bliver for- Upph\rndr med opstaaende Horn, 1.
brugt, brugt op, I; uppganges-maftr en Upphd, i) Forhining, Hi (setr
Mand, hvis Anseelse etc, er i Tilta- li sitt dreift i kjiirrin ok upphina
gende, florerer, -samr, adj., som hur- fra vcginum). 2) i upphir
pi..,

tig medgaaer , forodes. b) n. sg. det huie. Himmelen : dr se gu5j i

 VPMOOO UPPREISB 641

uppham re vre Gud i det Hie, Side kommer til at vende op (f. Ex,
I. B) ueg., Sum, Belb. I. paa Terninger) ; ueg. det at bringe
Upphugg Op hu g g en, noget frem for Lyset (jfr kasta upp
Uppi, adv. , oppe etc, A) i Sleds- skirgangsstk under kasta A, 2, f).
forhold og Udtryk^ som nrmest hore V Tegning.
derutider^ 1) oppe: u. berginu oppe paa Uppkertr rank, opret, /.
Klippen; u. i ioptinu oppe i Luften. Uppkvma el. -KOMA, i) Opkomst, Op-
h) skjta til e-s u. skyde efter ens gnng ; j/"/- slaruppkoma. 2} Udbrud;
Overkrop.
2) dcels svarende til op^ jfr eldsuppkoma.
deels til oppe i Udtryk som : a) slija Uppkveiking Opfndelse.
u. sidde op (f. Ex. i Sengen); ligel. Upplitask, r. pass., falme, affalme,
sidde oppe, ikke vre i Seng. fi)
(om farvede Sager), /.
staiida u. staae opreist, ikke vre fal- Upplita'ing Seere opad (imod det
den el. lign. (el. i Modstning til en Hie).
som ligger, f. Ex. standa uppi yfir e-m Uppljstr fahk Rygte, Opspind,
staae over en o : som sidder el. ligger) ; Opdigtelse (i ond Hensigt) , eller
ligeledes nu i det mindste alm. Udtryk Gjerningen at udsprede et saadant
for det ldre ligsja nstrm ligge Rygte. /.
Liig, y) ^^^^ " '^re oppe, vre Upplok =
upploknins:^, E.
opstaaet: koniinsrr var snimma u. ok Upplokning Oplukning, Aabning.
ba5 menn klask.
B) i andre Upplost (-S, pi. d. s.),n., =z uppljstr.
Forhold, i) for at udtrykke at noget UppLOSTNiNG Udspredelse af et falskt
kommer, bringes frem, til Syne, for Rygte.
Dagen, ikke holdes tilbage el. skjules, Upplykt endelig, fuldstndig Beta'-
el. desL, a) lita e-t u. vi c-n rise Ung, Klareren.
noget imod en, give en noget (^ikke Uppmjr som gaaer op i en Spids, L
spare paa el. forholde); var ar u. UppNM, eg. det at tage noget (op)
oli olvr!) af Gi ims hendi G. modtog bort af sin Plads; deraf 1) det at
dem med strste Forekommenhed ; lta lgge Beslag paa a) det at slaae,
,

skrn uppi (indvilge i at dbe) forrette tage en Brikke i Spil: tefla i u. stte
*Daab (paa Forlangende). 6^ vera en Brikke saaledes at den kan lages.
o. vre i Beredskab: at hverr skyldi b) om Confiskation el. Execution,
e^ar u., er manna yrfti vi. c) e) det at tage Boder efter en drbt
liafa e-t u. komme frem med, frem- Slgtning; df en Classe af dem, som
fare; ef hit sanna er u. hvis Sand- skulle tage el. yde Buder, efter det
heden kommer frem for Lyset. 2) fjernere el. nrmere Slgtskab med
for at udtrykke at en er i Live el. at den Drbte og Drabsmanden. 2)
noget lever i Folks Erindring, i Hi- Opror, Larm, og Forvirring, /.
storien, a) mean eir vru u. medens Uppndminn (el. hellere i to Ord) op-
de levede.
b) mun n skmm lengi tagen til Himmelen; himmelfaren.
u. din Skam vil lnge erindres, blive UppNDMNiNG Optagelse (eg. og ueg.).
omtalt; at man u. det vil evinde- b) Himmelfart ; uppnumningar-dagr
ligen mindes, leve i Historien. 5} Christi Himmelfartsdag; jfr uppstign-
for at udtrykke at noget er opbrugt, ingar-dagr.
forlrt, til Ende: fng, vistir etc. Uppnmr som man maa tage, lgge
eru u. ere slupne op.
Dagarnir voru Beslag paa, confiskabel. 2) over-
eigi u. (I) hans Dage vare ikke til vunden , fortabt el. lign. : vera upp-
Ende, han skulde leve lngere.
4) nmr fy rir e-m blive nbdt til at over-
om Indhenten: hafa (e-n) u. indhente, give sig; ekki cru vr nppnmir (ikke
naae. rcent fortabte, el. lign.), {tt nukkr
Uppihald, see upphald. lidsmunr s.
Uppiseta Sidden oppe, I. Upprs i) Opkomst, Opgang (om et
Uppi STAD A Rendegarn, I. Himmellegeme).
2) om Vikingers
Uppivazla o^rppvAZLA (-vzlu, neppei Gaaen i Land for at hrge: vei(a u.
pl.),f., Overmod, Fo/rfs/Vera; uppivzlu- ok lierja.
3) Oprindelse, Kilde til
mar overmodig, voldsom og anmas- noget: er hr mest u. alls friar vi
sende Charakteer. -mikill overmodig, mik her anstiftes de fleste Revolter,
voldsom, anmassende. Opror imod mig.
Uppkast det at kaste noget op, en- Uppreising det at reise op.
eti i Veiret, el. saaledes at en vis Uppreisn =
uppreist.

(41)
642 UPPRRIST PRI
Upprest C-ar, -ir), /"., ) Opstan- Uppskera Host, I; uppskeru-timl
delse, =
2) Opreisning,
upprisa. Hostens Tid, I.
Erstatning^ Satisfaction: f enga u. Uppskipan det at skibe op.
mls sns ihke opnaae nogen Opreis- Uppsltta Opdigtelse, Paa fund.
ning i en Sag.
3) det at komme i Uppspenntr /mMc: u. lijlmr lukket
Veiret, opnaae Hder, re, Anseelse: Hjelm (Eg.).
{)ar mc |)ttust menn eigi sj u. hcr- Uppspbetta Kilde (eg. og ueg.)
togans i mt H. konungi at han vandt uppsprettu-brnnnr Brnd med Kilde-
Terrain imod Kongen, hans Magt el. vand; Kilde, Kildevld, -vatn Kilde-
Anseelse var i Stigende., i Opsving. vand., L -r Kildeaare.
Hallr fr i milli landa ok hafi flag Uppstaa Opstaaen.
b) det at
Olafs ens helga konungs, ok fkk af reise sig, berede sig til et Foretagende,
J)vi u. mlkla blev srdeles beromt der- en Expedition: krafi menn liveizlu
ved. 4) det at hjelpe op, i Veiret, ok uppstu sv skjtrar, at etc.
Understtlelse : Erkibiskup . . talafti . c} Staaen i Veiret.
fyrst um fjrurft staftarins , ok at Upp s T ERT R, acf/., kneisende: ganga u.
rae hversu mikla u. sta5rinn ^yrfti at Uppstiga (~u, uden pi.), f., upp-
hafa, ef etc. hvor stor Understttelse stigningj uppstigu-dagr =
uppstlgning-
den behovede, dersom etc. 5) Opstand, ardagr,
Opror; uppreistar-drpa Digt om Op- Uppstgari (-a, -ar), m.. Opstiger:
standelsen, -mar Oprorer. u. himins (om Gud).
Upprennandi opgaaende: at u. slu Uppstigning (-ar, neppe i pi.), f..
ved Solopgang. Himmelfart; uppstigningar-dagr Chri-
Upprepti op- og ned-vendende Lg- sti Himmelfartsdag.
ter i et Tag., I (efter B repti). = Uppstyttingr Regns Ophr^ I.
Upprettr opret. Uppstokkr opfarende^ /.
Upprisa. Opgang; Opstandelse; upp- Upptak, isr i pi. upptOk Begyndelse.
risu-dagr Opstandelsesdag. -t Op- Upptaka i) eg. det at tage noget
standelsestid. op, lfte noget.
2) ueg.., a) Beslag-
Upprisning Opstaaen; Opstandelse. lggelse, Confiskation.
b) Indtgt.
Upprof kortvarig Klaren op (i Regn Lon. d) Begyndelse.
el.Sneeveir), I. Upptekja Tagen med Magt el. Vold.
CJppROT det at rta upp (see rota) j
Upptekning Optagen^ spec. Optagen
Brusen, Rasen (Havets; B). af en Helgens Levninger.
Upprlni 1) Opgang; jfr solar-upp- Upptewdran Optndelse.
runi. 2) Opvxt, Voxen op. 3) Upptoekiligr i) som man kan be-
Oprindelse. gynde paa, gribe til, tilraadelig.
Uppsaga Offentlig gjiJr else Forkyn- ., 2) confiskabel.
delse; spec: en Doms el. Voldgifts- Upptcekr =
uppnmr 1: gora upp-
kjendelses Afsigelse el. Forkyndelse, tkt (fe) confiskere.
(jfr (dras-uppsaga) ; ligeledes : Lo- Uppvarp Opkasten', spec. en Vulkans
vens Oplsning og Offentlig gjrelse fil Opsprudning^ Krater. 2)
"PP- =
Thinge. haf, i.
Uppsala Opkastning, Brkning, I. Uppvazla, see uppivazla.
Uppst (-ar, -ir og -s, pi. d. s.), f. Uppverandi (el. hellere i to Ord)
og n., og uppstr (-rs, pi. d. 0, w., som er oppe; spec. om Solen, oppe paa
det at stte Fartier op paa Land; Himmelen, over Horizonten.
deraf det Sled, hvor Baade el. Skibe Uppvss aabenbar., aabenbaret. b)
sttes^ drages op paa Land, Skibstade; verJSa u. at e-ii blive grebet i noget.
heraf igjen Ret til at bruge et Sled Uppvgr ophidset , i en ophidset
som Skibsfade; uppsts-eyrir Betaling Stemning^ I.
(fil Grundeieren) for ovenomtalte Brug UppvOxtr Opvxt; uppvaxtar-ma5r
af et Havnested el. Landingssted. opvnxende Mand.
Uppskr aabenbar: gra uppsklt pRiJ (?; -ar, uden pi. ; skrevet
aabenbare. opprii), f.. Vanre; jfr pri.
Uppskelldr med opgaaende Beslag prOr ikke prftr (see d. O.)
el. Plader: uppskellt skaptit mci^ silfri IJpReA, V. a., vanzire.
(Oxe-) Skaftet var med Beslag, Plader pRi vanzirende Egenskab el. Om-
ntf So/r, som gik heelt op dcrpaa. stndighed; Beskmmelse,
 UPS RIINN 643

Ups C-B,r^ -ar el. -ir), f.. Tagskg; raskanligr som ikke maa el, kan
upsar-dropi Tagdryp. forandres^ I.

Upsi (-a, -ar), m., et Slags Fisk Uratandi som man ikke kan hitte
(gadus vir es c ens) ; upsa-gall. -hfu, Vei i (Sneefog, Taage, Mrke) L .,

etc. Urd (ar, -ir), /., Steenbanke, Sleen-

Ur, see or (ur-, see or-). dyngc stenig Bakke el. Skrnt (f. Ex.
b C-s, pi. d. 5.), n., 1) Smaaregn: i en Fjeldskrnt, dannet ved Steen el.
var ^ ltt af allri sunnanokunni Fjeldskred , el. nedenunder en Klippe-
ok lirinu. 2) Gnister, Funker : d. vg af de eflerhaanden nedfaldende
af ellu 0= eldu) jrni Funker fra Stene el. Klippestykker); urftar-mar
gloende Jern., B. en fredlos Mand. -mani (ordr. Steen-
R. a) Uraad; noget der ikke er dyngemaane; og i det mindste efter den
tilraadeligt, farligt, ufornuftigt Fore- nutildags alm. Beskrivelse) en Fylgie,
tagende el. Beslutning.
6) slet Fore- en uhyggelig Folgeaand, som viser sig
havende, Udaad , Forbrydelse: taka i Skikkelse af et halvmaaneformigt
e-n ri^uin gribe en i en Forbry- dunkelt Lys ; i Oldtiden synes det at
delse (Rveri, Tyveri el. desl.) ; rs- vre brugt om en lignende uhyggelig
ma5r uklog el. slet Person; ra-kona Lysforekomst , som man tillagde en
ondt, slet Fruentimmer. dmonisk og ilde varslende Betyd-
ning.
randi som man ikke maa give,
hjelpe med Raad: li. ullum bjargrum
Urbjrn Bjrn, som opholder sig i

som man ikke maa give noget hjelp- en ur (see d. O.).

somt reddende Raad som man ikke Urttr fuld af, rig paa Steen-
, ,

maa dynger, Steenbakker.

yde nogen fijelp (om en Fred-
los).
Urbdm , i, pi. impf, ind. af vera
Ubfimr uraadsnild. refjusamr redelig (jfr refja).
TJrhollr som giver ikke velmeente RE1A t det sammensatte Ord drela-
el.slette Raad.
b) som folger slette mar, eg. en som ikke gjr (gjr det
Modsatte af) Ret og Skjel; df z=s
Raad^ uraadig.
rigr el. -UGR som vanskelig hitter dskilamar.
paa Raad. reir som man ikke kan ride over.
rinn, a} ikke fast besluttet, ube- reir ikke vred.
stemt.
b) om Personer, ikke kom-
RE1KNAR ureguet.
men til fast Beslutning el. Bestem' Ureinandi, see dhreinandi.
melse; ikke moden med Hensyn til rehgr som man ikke kan rre
(eg.

Overlg el. Beslutninger (ungr ok red, re =

rj^ styg, hslig af Ud-
d.), /. seende (eg. og ueg.); ilde tilredt.
Urlgr utilraadelig uklog. IJrengdr, i) eg. ikke vredet el. snoet.

rsnjallr uraadsnild,
;

= dr-
2) ueg., ikke titbageviist som ugrun-
det el. uberettiget.
fimr.
rettilgr (d. urettelig) uret.
rspakr, d. s.
rettligr urigtig , uredelig; drtt-
rdugr, see drigr. ligar t/undargjrir Tiendesvig.
Urvandr uretskaffen , uredelig, Urettvss (d. uretviis) uretfrdig.
slet.
reyndr ufrvet, uforsgt: at dreynda
rtendi det at vre drvandr.
rbvss =
drspakr.
ufristet.
b) uprvet , som ikke har
aflagt Prver (paa Mandhaftighed, Tap-
RGiNN =
digr, /. perhed etc); uerfaren.
RGNi det at vre drginn, Urga (-U, -ur), f., en Rem, Toug-
stump (?) , Stroppe (?) (ef urgur eru
L'RGR som ikke vil folge , mod- i hval eim , er dt slitr); nu i det
tage andres (gode) Raad, selvraadig. mindste om en bred og kort Lderrem
Uragr modig. paa hver Side af en lissko, hvis verste
RAKABR, a) uraget. b) ureven Ender gjennemstikkes ved en Snor for
(om Ho), I. at binde Skoen fast med. JVm og-
rammr, a) svag.
6) ikke bitter, saa urgur slet Lune , Vrantenhed; jfr
I. folg. O.
Urannsakanligr urandsagelig, I. Urga (-a5a, -at), v. a., gnide haardt,
raskar ikke af Lave , uforan- rive ved Gnidning, /.

dret. rinn ulilreden, L

(4l)
644 RIFINN SAMJAPIVNLIGll
Urifinn usnderrevef, Urymindi (-a"), n. pl.^ d. s., I.
IjRiFjABR ikhe vendt (om H, see rrr ikke ringe., betydelig, megen.
rifja 1), L ri Uraad; Vovestykke.
rfligr , ) som vidner om Kar- rcekiliga skjdeslst.
righed, Gnieragtighed. 2) elendig^ rkinn forsmmelig, skjdesls.
sorgelig.
b) lurvet , ilde udseende. Uroekja, V. a., forsmme, ikke skjtte
3) besvrlig; fara sv rfligar el. bryde sig om., vise Ulydighed imod^
sendiferftli' drage i san besvrlig^ livs- ikke rette sig efter. 2J f. p. , som
farlig Sendefrd. -liga, adv. , kar- V. dep. a. rkjask e-t skjtte ikke
rigt etc; sj vil ek sr f)i(t , er mer om.
. af J)vi sast det skal vre meget rkr uforkastelig , som ikke kan
slemt , efter hvad mig er blevel for- casseres gjendrives (?).
el.

talt. Uroekt Skjdeslshed., Forsmmelse.

rfr paaholden.1 karrig. b) Mangel af Opdyrkning el. den
rgr, adj., bestnket, vdef, vaad. Tilstand der folger deraf. c) det at
2) ueg., vranten, med et vredt Ud- skjtle ikke om en af personlig Ulyst
seende.
b) uvorn (grai^f var el. Aversion (f. Ex. om en gift Mands
rigt ok gerfti mikit nm sik). Aversion for sin Kone): cf karlmar
Uri'kborinn ikke af hoi Herkomst. hvlir eigi hj konu fyrir lirktar
rkmannligr som ikke vidner om en sakirj rktar-jrft Jordbund, hvis
mgtig, rig el. fornem Mand^ ikke er Dyrkning er forsmt , el. som intet
saadan Mand vrdig, -liga, adv. voxer paa., I.
rkr uden Magt eller Anseelse; IJrcektar udyrket, I.
fattig. rndr ikke rovet el. plyndret.
Urinn (p. pr.) af yrja. rst (-s, pi. d. s.) og rsti (-is,
R1STR uridset ; uopskaaren ; uskaa- pi. d. s.) , n. , Ureenlighed (B).
ren i Strimler. 2) Udskud, hrsi.=
ritar uskrevet. rstiligr wrcen, smudsig, ussel af
r Urolighed; Tumult^ = lispekt. Udseende.
roinn ikke farvet rod; ubesmurt rskr ikke rask; compar. rskv-
(jfr rja;. ari windre rask.
rofinn ikke gjennembrudt , uad- sR = sinn.
splittet etc. ; ikke brudt (ueg. , jfr SAGR usagt ^ ufortalt; uaaben-
rjdfa). baret.
IjRi = r j ra-maSr urolig., ufre- UsiNN ubesaaet,
delig Mand. -seggr urolig ^ ufredelig, hakgfr som ikke let beskylder an-
stridbar Person. drCp ikke streng el. nieregnende.
rr urolig. Usaknmr ikke saknmr (see d. O.).
Ursamr urolig, ikke beroliget (lr- sALL og USLL = vcsall.
semi Uro')., I. sALTAR usaltet.
roskinn som ikke har naaet den Usambriligr, adj.y som ikke passer
modne Alder. sammen, unaturlig : lisambrilig sara-
rtgrinn ikke rodfstet el. ind- bd5.
groet, I. llsAMDMA ikke af samme Mening., I.
IJrotinn uraadnet. 2) ikke skal- Usamfallinn uover ecnsstemmende.
det , som ikke har tabt Haarene eller sAMFKLLDR ikkc samfelltlp (see d.
Ulden. O.).
Urpt(-ar, -ir), f., det at lgge sAMFRR ulig, uovereensstcmmende.
g (af verpa, see d. O.); df og- SAMHALDSAMR usparsommclig , ikke
saa de g^ en Fugl lgger ad Gan- huusholdersk, I.

gen, I. sAMHELDiNN , d. S., I. 2) usam-

Urpum, impf. ind. af verpa.
i. pi. drgtig, som ikke holder sammen, I.
Urr Q-SfUdenpl.'), n, Knurren (en SAMHELDi el.-HELDm, f, det at Vre
Hunds), I. lisamheldinn , /.

Urra C-aa, -af^ , v. n. , knurre, I. sAMHLJBA ikhe harmonerende;

Urt, see jurt. uovereenestemmende.
Irdddr uryddet. samuljan Disharmonie , Uover-
rygar urusten. eensstemmelse.
rmi f-is, neppe i pi.)., n., Sne- SAMJAFNANLIGR som ikkc kan sam-
verhed, Mangel af Plads. menlignes.
 SAMKTMR tJSKAP 645

SAMKVMR uovereensstemmende ; sr sETTLiGR ikke settligr (see d. O.).

. inconsequent I. sKYRR reen, u forplumr et, 1.
samkynja ueensartety I. siRLENiNN og -BLENR Uselskabe-
SAML-NDi Uenighed, = lisamykki, lig,^ uomgngelig, raa.
/. IJIBLTR raa, ubeleven, usdelig (om
sAMLYNDR som ikke kan enes j for- Personer).
liges medf I. UsisLiflR, d. s. (mest om Opfrsel
sAMR; a) sotn ikke er vant til, ikke et c), -liga, adv.
pleier. 6) upassende. lsiLTi Raahed; Usdelighed , I.
UsAMTAKA ikke samfaka (see d. O.). siPRR raa, udannet ubeleven. ,

sAMYKKi og -I.YKKT Uenighed^ siR Uskik, Usdelighed.

Tvist. SISAMLIGR =
lSMgr.
sAMYKKB uenig. IJsiSAMR= siMtr.
sANNA, V. a. holde for Usandhed,
, SISKMI = lsilfeti.
henegte, drage i Trivi. siDDGR = siftltr.
sANNGiRNi Ubillighed; jfr lisann- UsiVANDR, eg. som ikke tager det
sni. saa nie med Hensyn til Sder el.
SANNGJARN uhillig , Urimelig, uret- Opfrsel, = siftltr.
frdig. siGR (Useir) Tab (i Kamp, Slag),
sANNGJARNLiGR uhillig. -Hga, adv. Nederlag : ba . blive overvunden,
sANNiNi Usandhed, I, lide Nederlag; fara li., d. s., blive
sANNLiGR ubillig, uretfrdig, -liga, slaaet tilbage.
adv. siGRAR ubeseiret , uovervunden.
SANNR, a) usand, opdigtet. b) IjsiGRANLiGR uovervindcUg.
li. at e-u med Urette beskyldt for no- siGRSTRANGLiGR ikke sigrstrangligr
get. c) uretfrdig. (see d. O.)*
sANNSNi Uretfrdighed , Ubillig- sNKALL tkke paaholden , gavmild
hed ; jfr lisanngtini. (EgJ.
sANNSVNN =
lisanngjarn. UsisKR, d. s.
SANNSR, d. s. IJsiNNiLiGR , adj. , ubeleven , raa ;
sRR usaaret, som ikke har faaet hslig.
noget Saar. UsiTjANDi , eg. som man ikke kan
sTT og STT Uvenskab, Tvist , sidde paa (saaledes nu om en vild og
Uenighed; Mishag, Misfornelse : segja hurtiglbende Hest). 2) som man
. sna erklre at man ikke vil ikke kan el. bor taale : U. er hnam
taale. fcilikr ofsi sligt Overmod , slig Volds-
sTTAN (-ar, -ir), /",, Uvenskab, frd bor man ikke taale af ham.
Uenighed. sJALDAN ofte.
sTTFss =
stfgjarn. sjLFRR som ikke raader selv,
sTTGiRNi Uforsonlighed. ufrivillig; n. sg. sjlfitt , deels i
sTTGJRN uforsonligt Udtryk som: e-m er e-t sjlfrtt en
sTTR ikke forsonet (med), uenig, kan ikke raade, gjre for noget, deels
vred, i Fjendskab (med). som adv.: segja, gra e-t sjlfrtt
sAURGAR ubesmillet. uoverlagt, uden Forst, ufrivillig, el.
SEjANDi umttelig , I. lign.
SEJANLIGR, d. s., I. UsjLiGR uanseelig ; hslig, ilde ud-
sEiGR ikke seig. seende, ilde tilredt, el. desl,
IJsEiNN hurtig. sjN hsligt Syn.
IJsEKJA (-U, uden pi.) , f.. Skyldfri- IJsjKR rask.
hed; Frihed for Beskyldning ; atusekju llsKADDR uskadt.
2) heel og hol-
ustraffet. den.
sEKR ikke domfldt; ikke fredlos, sKABSAMLiGR uskadelig, ikke farlig.
IJsELDR usolgt. UsKAKKR ikke skjev , lige; ueg. om
UsLiGR = fijligr. Slgtskab: liskakkir rmenningar It
sENDiLiGR, adj. , som ikke er fil at Nslsdskendebrn, I.
sende. IJsKAP , 1) slet., ond Charakfeer;
sENN ikke seet , useet ; ikke ind- voldsomt, hidsigt Sindelag. 2) pi.
lysende, uvis, tvivlsom. skp , a) haard , ublid Skjebne,
sENNiLiGR usandsynlig , urimelig. Ulykke.
b) Ugjerning (Eg.). c)
-liga, adv. Uhyre; Under, Vidunder; noget der
646 8K A PA R trSKO R A R

gaaer udover al Maade^ alle Grnd- UsKiLGETiNN ugte fodt.

ser, deraf i daglig Tale i forskjellige SKI LINN
ikke adskilt , ikke udson-
forstrkende Udtryk (f. Ex. hver skp dret; ikke srlig bestemt el. fremhvet ;
gang:a ? hvad er der paa Frde?, ikke srlig gjort Rede for el. desl. :
hvad er det for et Styr? skp er at allir eigu hr dskilit ml denne Sag
vita til, at etc. del er frygteligt , har- angaaer alle uden at nogen srlig er
meligt at tnke paa , at etc. ; og fl. nvnt, det er meent til alle overhove-
lign.); uskaps-maftr et Menneske med det (el. lign. , jfr B.). N. sg.
et hidsigt, ustyrligt el. slet Sindelag; liskilit, adv., uniagtigen^ ufuldstn-
lskapa-buir Misfoster, B, digen.
SKAPAR tiskabt. sKiLJANLiGR uforstauelig ; urand-
sKAPBRR ikke hidsig , rolig af sagelig.
Gemyt spagfrdig.
.^
sKiLLiGR uskjelnclig (fra).
IJsKAPFELLDR som ikke falder i ens sKiLMERKiLiGR Utydelig, -liga, adv.,
Sindf ubehagelig, ukjrkommen.
SKAPGFR hidsig , vanskelig at om- IJSKiLSAMR uredelig; uretfrdig.
gaaes, komme til Rette med, '= skap- sKiLvsLiGR som Vidner om uredelig,
illr.
uretfrdig Tnkemaade.
sKAPLitiR
frygtelig, uhyre;
unaturlig
vild,
, upassende
uregjerlig. ; sKiLLVss =
dskilsamr.
sKiPAR ikke befalet , ikke forord-
b) iiskapfelldr.
net. JV. sg. uskipat, adv., uden Be-

delag
sRAPLKR ulig med Hensyn
el. Charakfeer.
til Sin- faling.
2) ikke besat.
sKiPGENGR som et Skib ikke kan
sKAPTR =
skapar. gaae over.
SKAPVARR hidsig af Charakfeer. UsKiPTiLiGR udelelig.
VsKKPVA'.RRmed uroligt el. uslacligtSind. sKiPTR uskiftet, udeelt.
SKAP|>KKKR ubehagelig, som man sKiPDLiGR uordentlig, -liga adv.
ikke kan lide.
SKARPR slv.
sKRBORiNN =
skigetinn.
SKRR udbt.
sKEFLDR, 1) ikke belagt el.bedk- sKRLFi Ukydskhed , Lsagtighed,
ket med Sneedrive. 2) uskrpet I.
(om en Hestesko)^ I.
SKRLFR ukydsk, lsagtig, I.
sKEiNDR usaaret (jfr skeina, f. og sKJALDAR uden Skjold.
V. a.).
sKJLFANDi som ikkc ryster , ikke
UsKEKKTR ikke gjort skjv, lige. bver.
sHELEGGR fryglsom, bange. sKJLiGR og contr. skjlgr i) som
sKKLFR uforfrdet.
SKELKAR uden Frygt, ikke bange.
ikke ryster el. bver.
b) ueg. sik-
ker, uden Tvivl, frimodig (jfr skj-
UsKEMMDR ufordrvet.
sKEMMTiLiGR kjedelig^ kjedsommelig.
liga hos Eg.).
Jfr skjlgr.
SKJARR ikke sky.
-liga, adv.
skjlsamr som ikke yder Ly, I.
SKEPNA Vanskjebne , Ulykke (Eg.).
SKEPTR ikke forsynet med Skaft.
sKJTi =
skundi (Eg.).

SKERR ubeskaaren , uformindsket, sKJTRR langsom, betnksom med

heel og holden. at fatte Beslutning.
sKiL (Uskjel) Uredelighed; Uret- SKAR, see lskar.
frdighed, Forurettelse , li ret : s er SKOAR ubeseet ; ikke randsaget,
fyrri veldr liskilum vi nung sinn, ikke undersgt, uoverveiet.
hann er skyldr at bfa fyrri yfir den sKOBAR i) som der ikke er
eg.
der forst gjor Uret imod sin Nste, gjort Indsnit
2) ueg., ikke be-
i.

bor ogsaa vre den frste til at give
Erstatning el. Fyldestgjrelse, Vera
i liskilum have forbrudt, begaaet For-
brydelse (som man endnu ikke har b-
det for); Uskila-maftr en som gjor sig
skyldig i Uredelighed , Lovovertrdel-
ser; pl.^ skW&mcnn Landstrygere, Ro-
verpak.
sKiLFENGiNN ulovlig erhvervet.
ugte, B.
grndset, ikke srskilt fremhvet, uden
Begrndsning el. Undtagelse, uind-
skrnket, ubetinget: kirkjan Hli
13 hundru skorat t ubestemte Eien-
domme.
Skyldi konungr dma ll
ml ilskoru er eira milli vru orin
skulde afsige Dom i^ afgjre alle de
Sager, Tvistigheder uden Undtagelse
2) (eller uden Betingelser, Stipulationer
fra Modpartens Side), som vare op-
 SKORABR SLLIOA 647

staaede tmellem dem. H. vill ra hen, uden bestemt Sigte?) streifer, ram-
lskorat ubetinget. Jfr skora (v. a.). mer i dens usikkre, tilfldige Retning;

SKOBASR som der ikke ere salte jfr geiga (almindel. opfattet saaledes,
Stlter til. men muligen kunde det belyde: den
sKORiNN uskaaren (skorin kli); som volder stor Skade ved sit Skud,
uslagtet; ikke flenset. en ulykkebringende Skytte; var. skytjo
SKORPiNN ikke sammenskrumpen, I. af skytja belyder det samme ; jfr
sKOTiNN udskudt. sky tja ^05 Eg.).
SKRR ikke nedskrevet. sKP, see liskap.
sKRAFiNN ikke snaksom. sKPULiGR uformelig, vanskabt, hs-
SKRADTLiGR ikke Stadselig. lig, I.

sKREiPR ikke glat (for Foden)^ I. sKRUGLiGR =

skruligr.
sKRiPTAR som ikke har skriftet; sKRULiGR umandig; uden Efter-
som ikke har faaet Aflad; som ikke tryk el. Dygtighed, -liga adv.
har staaet aabenbar Skrifte (B). SKRUNGLIGR, d. S.
SKRDDR uprydet.
2) uden Messe- sLEGiNN ikke slaaet (f. Ex. om
klder, ikke ifrt kirkeligt Ornat. Grs el. en Grsmark).
SKRFR ikke kruset. 2) ikke sLEiTiNN= leituligrj n.sg. slcitit,
lagt el. reist op i Stakke (om Korn- adv., := sleiiiliga : drekka dsleitit
neg); jfr skiyfa. drikke rask, uden IS olen.
, ^, ,
UsKAR og SKOAR uden Sko el.
sLEiTDLiGH rask , som vidner om
Skoe; uskoet.
Raskhed, Liv el. Energie. -liga, adv,
USKUNDi Ophold, Hindring ; Fortrd.
sLETTA Ujvnhed.
SKYGGDR ikke blankj upoleret; ikke
SLETTR, i) eg., ujvn, knudret etc.
gjennemsigtig.
som ikke kan see. 2) ueg., uheldig, som lober uhel-
IJsKYGGN a)
b) uskarpsynet [eg. og ueg.). c) dig af: segja sinar farir lislttar =
segja sinar faiir eigi slttar (see s\ettr.
nu ogsaa spec. : som ikke kan see Aan-
der el. Spogelser.
2). sltt , n. sg., adv., uheldigen:

gjore uklar, slve, fara sltt komme slemt afsted.

SKYGGJVA, V. a.y
svkke (Synet). UsLi, see auvisli.
UsKYGGNASK, pttss.j bUvc svog (om sLiNGR, see dslyngr.
Synet). sLis-, see slys-.
UsKYGGNLEiKi og -LKiKR Mangel paa sLiTiNN uslidt ; usnderslidt usn- .,

Syn el. Skarp synethed ; jfr foreg. O. derrevet; ubrudt (ueg.); ikke hvet
Uskyld (upassende Gjeld) ulilborlig (see slita t dets forskjetlige Betydnin-

Udgift. ger). b) udeelt: f) voru ing ll

SKYLDR 1) ikke pligtig, ikke for- slitin da vare de alle udeelte , ikke
pligtet.
b) uvedkommende, ikke paa- deelle i to.

hvilende som Pligt : hann kva ser sLJ-, vSLj-, see sl-.
uskylt, at etc. det var ham uvedkom- sLYNGRfe/. slingr) ubehndig, klod-
mende, det var ikke hans Pligt, at etc. set; ikke flink el. rask.
c) ikke nodvendig., som der ikke er UsLYSFENGiNN (hellere end slis-^,
Grund til, som man kan lade vre som undgaaer Uheld, sjelden rammes
med: vaktir i etta nilfyni, ok var af Uheld.
r p&t skylt og det kunde du lade SLYSGJARN, d. S.
vre med , og det uden al gyldig sLYSiNN , d. S. , ikke udsat for
Grund. 2) ikke beslgtet el. i Fa- Uheld, I.

milie med. SLYTTIMANNLIGA rask.

sKYNiGR og -UGR med svag Forstand, SLYTT1NN rask, adrt, fyrig.
med liden Indsigt. sLOEGJA den Deel af en Grsmark,
sKYNSAMLiGR ufomuflig, soni vidner som Grsset ikke er slaaet af, I.
om Ufornuft. sLOEGLiGR rlig el. som seer r-
sKYNSAMR ufomuftig. lig ud, vidner om rlighed, -liga-
sKYNSEMi Ufornuft. adv.
sKYTi C-a, -ja, -ar), m., en daar- UsLGR ikke snu el. underfundig,
lig, uvet, usikker Skylle: eigi veit rlig^ enfoldig.
hvar skytja r geigar (Ordspr.) man sLCEKiNN rask, fyrig, energisk.
kan ikke vide., hvor en daarlig Skyttes sLLiGA el. sLJLiGA med Kraft
Piil (el. den Skyttes, som skyder blindt Mod, Energie.
648
SLR C-JBLV, -jr}_, uslv , skarp;
kraftig, eflertryhhelig ; modig.
SLKKiLiGR, see slkkviligr.
SLKKVANDi uslukkelig.
SLKKVANLIGR, d. S.
SLKKVILIGR Og SLKKILIGR, d. S.
sMBORmN ihke af ringe Herkomst,
af god Herkomst.
SLR STRR
relse. Oplob: gra lispcktir reise Uro-
ligheder, hrge (el. desl.): uspektar-
maftr et uroligt Hoved, ufredelig Mand.
UsPELLADR ufordrvet ; reen: spellu
rar reen Mo.
UsPiLLTR ufordrvets ikke forvrret :
iaka til uspilltra mlanna lage fat
paa optage Sagen i dens oprindelige
,

sMR uforhaanet, I. Tilstand., uforandret (uden at den er

SMLTR som ikke bryder sig om bleven forvrret ydermere paa nogen
Smaaling, B. af Siderne).
b) reen: uspillt mr
sMNAR = smr, /. = m.
lispelluft
sMR ikke ringe, stor, betydelig. spjALLABR =! lspellar (sem ml
sMEiKR ikke bange I. liennar vri lispjallat som om der in-
SMAR uforfcerdiget ; vbygget. tet var kommet i Veien o : mellem
sMi daarligt Arbeide, B. hende og Manden).
SMiSLiGA daarligen^ ubehndigen sPOTTAR ubespottet.
som Smed, Snedker, el. desl. SPRETTR ulsnet; usprttet; (jfr
SMOGiNN uormslukken. I, spretta, v. a.).
SMURBR ikke smurt. 2) nsalvet j
SPROTTINN ikke fremspiret. b)
J/r smyrja. ikke bevoxet med , paa hvilken noget
UsNABLiGR seen, langsom, -liga, adv. ikke er skudt op, voxet frem.
sNARPLiGR uden Kraft el. Energie ; UsPRUNGiNN usprkket., urevnet^ I.
blodagtig ; ikke haard el. heftig, -liga, UsPRKR ikke fyrig, I.
adv. spuNNiNN ikke uspundet, I.
SNARPR ikke snarpr el. det mod- spoRR uadspurgt: segja lispurt
satte deraf (see d. O.). fortlle uopfordret.
b) uspurgt, ikke
sNARR seen., langsom, ikke rask, hrt el. berettet; n. </., subst., i Tale-
sNiLLi ( Usnitde) Usnildhed., Daar- maader som: jat var lispurt til hans
skah , etc. (det mods. af snilltj. man havde ikke hort noget om (fra)
sNJALLR ikke el. det modsatte af ham.
snjallr (see d. O.). sTAFASTLiGR som rober
el. vidner

IJsAORTiNN (af snerta^ uberrt. om Ubestandighed, adv.

-liffa.
s\OTR udannet; uklog; uklgtig, STAFASTR ubestandig, ustadig.
uheldig, taabelig.
b) uz,iirlig , I. sTAFESTi Ubestandighed, Ustadig-
sNOTRLiGA uklgtigen; paa enklod- hed.
sel Maade. sTABLiGR ustadig.
sNFRLiGR cl. SNFRLiGR ikke rask UsTARFSAMR ikke arbeidsom; unyttig
el. adrt; langsom, -liga, adv. (som Arbeider.)
sNGGR langsom. STEFNDR ikke tilkaldt; ustvnet, ikke
sOiNN ukogt. indkaldt.
^JsOF^AR ikke faldet i Svn. sTEiKTR ustegt., i.
soLLiNN vsvullen. sTERKLiGR svag af Udseende.
sMi Us millelighed. sTiLLiLiGR urolig, som seer ud til
sPABR ufeiet, I. at vre vanskelig at styre el. regjere.
sPAKLTR uspagfrdig, urolig., ufre- Ustilling L rolighed, Mangel af Selv-
delig. beherskelse.
USPAKLIGR, d. s. -liia, adv. sTiLLTR heftig, opfarende, som ikke
USPAKR, i) uspagfrdig urolig etc. , behersker sig selv.
(jfr !|akr i).
b) lispakt ver uro- STiNNR MS/to, som givcr efter ; svag.
ligt, stormfuldt Veir.
2) uklog. sTiRLTR fielig.
UspARLiGA usparsommelig en. STiRR ustiv; fuielig (jfr stir5r).
SPARR, a) som ikke sparer, gtit)- STOFNAR ikke grundlagt, I.
mild , rundhaandet ; lispart , n. 59., UsTOLiNN ikke stjaalen.
adv. ^ rundeligen: lta dspai t ikke STOLTR beskeden.
spare paa. b) som ikke spares^ som UsTOPALL stadig., sikker.
man ikke holder paa: li. er hann mer IJSTORKiNN ustdrknet, I.

til al Ira lifara jeg kunde unde ham al STORKNAR, rf. ., /.

Verdens Ulykker. sTRR ustrid, etc. (jfr strr).
SPEKT Urolighed , Freds forstyr- STUDDR UStttet.
 ;

STUNGIIVN tx 649

sTBNQiNN usukkm, /. sNN usynlig ; ikke indlysende^ uvis,

sTYGGR 1) ikke sky. 2) ikke usikker.
bislcr, venlig. sRR usyret.
sTYBKLEiKR og -LEiKi Svaghed. IJsLL, see lisall.
sTRKLiGR svagelig^ svag af Ud- SLLiGR som seer ud til at have
seende, -liga, adv.y svagt. haft det slet, vre bleven slet behand-
sTYRKR Svaghed^ Afmagt. let, mager, udlret el. desl.
sTYRKR svag. UsoEMA, V. ., vanre.
STYRKT =
styikr (m.). scEMD Vanre, Skam.
sTcEiLiGR som seer ud til ikke at sMiLiGR vanrende, uhderlig;
kunne staae, svag, I. upassende, usommelig. -liga, adv.
sTRiLTR beskeden, I. sRR som man ikke kan aflgge
sTUGLEiKi Ustadighed., I. Ed paa, svrge (paa) : litit skyldi i
sTfiUGR ikke fastj vaklende; usta- eii srt (Ordspr.) kun lidet, som
dig^ ubestandig. mindst, ubetydeligt skulde det vre (i
STVANDI ustandselig, I. en Ed, d. e.) naar man aflgger Ed,
UsDNDRLEiTR ikke forshjclHg, uadskil- som man ikke tor svrge paa, som man
lelig. undtager.
b) . dagr en Dag, paa
SDNDRLGR, d. S. hvilken ingen Rettergang maatte holdes
suivDRSKiLLiGR Uadskillelig.
svALR ikke sval, lummer, I. UsTiLiGR ikke til at taale, utaale-
Usvar iNN usvoren. lig aldelesupassende.
svss ublid., ubehagelig f kold: - sTR ikke str {see d. O.).
Bvast veftr koldt Veir. sGtLiGR umrkvrdig. I,
svEiGJANLiGR ubielig. s\GviNN som ikke pleier at synge
svEiTTR som ikke sveder. gudelige Sange, deel tage i det Slags
sviiNN usveden. Andagtsvelser.
svFR^^o^rnu svifinn^MieZi^f, uefter- t, adv. (correl. med inn ; compar.
givende, streng, haard; trodsig , som utarr, superl. yzt), ud elc. , A) om
ikke bryder sig om noget. Stedsforhold , deels med deels uden
sviKALL (-uU) ubedragersk, paalide- Bevgelse (el. om Retning alene), 1)
ud af, ud over., a) ud af et Huus (el.
UsviKiNN uforfalsket., I. lign): ganga lit gaae ud; hann gekk
sviKULL, see dsvikall. lit r dyrr , er ud af, ud gjennem
sviNNA Uklogakab; Ubelevenhed. den Dr.
t^tkkva , ljga etc.
sviNNR uklog; uopdragen^ ubeleven. t um glugg ud af et Vindue.
sviPLiGB, som har et flt Udseende. Ganga lifc i dyrnar ud til , ud i Ind-
IJsviPTR ikke rykket, taget ned, bort gangen. Uden Bevg. : li'ta lit see
efc. (jfr svipta, v. a. , og vipt hos ud. P9 dmar fara lit Dommene (d.
Eg.).
B) (usikkert om horende e. Dommerpersonalet fra de forskjel-
hertil) slagen med Taushed el. ned- lige Districtsdomme) drage tid o: ud
slagen; impers. e-ni verr usvipt en af Teltene, Boderne for at stte Ret-
bliver nedslagen j liget, en er nrved ten paa Allhinget. b) ud af hvilket-
at falde i Besvimelse, daane. somhelst andet, som har en indeslut-
USYFJAR ikke svnig., I. tende, indelukkende, omsluttende, om-
UsYNDR som ikke kan svmme. fattende , bevarende etc. Beliggenhed
sNDR blind. el. Charakteer: ut or dalnum ud af
UsYNDVARLiGA ikke syndvarliga (see Dalen; lit or el. af borginni ud af
d. p.). Byen; lit or hfninni ud af Havnen
SNI =8Jn. (deraf lla t lgge ud). Hella ut
UsMLiGR usynlig. b) uanseelig. or keri ud(,yde Indholdet af et Kar;
-liga, adv. deraf hella litudgyde (hella lit blfti
sYNJu og SYNJUM, fldr. , (eg. gen. jfr blHthelling. t af Egypta-
el. dat. s g. og dat. pi. af lisynja, der landi ud af gypten. Renna,
ikke findes, men antages at vre be- streyma dt or rinde., strmme ud af;
slgtet med synja negle, benegfe, alt- renna lit af flyde (ud) over; dt ur
saa onrindeligen., noget der ikke lader pyngjunni ud af Pungen. Ullu ar
sig negte, forsvare, besmykke el. desl.^ dt froskar, eMur ok pddur vldede
deraf:) utilborligen, upassende; uden ud deraf.
Ud af, ud over den yder-
Aarsag^ unyttigen (lat. temere.) ste Rand af noget: gengu eir f
650 T UTAIV
sMit t af boranum (gik i Kampens Ra- til de sydlige Lande.
Uden Bev-
seri) lige over Bord.
Ria, rjka t'af gelse: (hann) kom frara um haustit
falde om kuld (synes nrmest at vre at dt Gallizu-landi lagde der til Land.
hen fore hertil^da G rundforestillingen ri- 7) dt af, dt fra, utar af el. fra
meligst er den, at noget falderud, ned af i Retningen ud fra: dt af konungin-
det, hvorpaa det hviler, kommer over um (stu) riddarar ... en dt af erki-
den yderste Kant der paa , har intet biskupinum lbiskupar; nsta Gunn-
Hvile- el. Slttepunkt der meer). ari utar fra sati Retningen
Njll
2) ud.f lngere borte i Retningen fra ud fra ham (og ud til Dren, i Mod-
Husene el. Gaarden (isr dens For- stning til jjinnar frk" for). 8)
side) , el. et beboet Sled : lit tnit ud o: ud fra sig: rtta dt hendina,
ud paa Hjemmemarken ; dt engjar ftnn udstrkke Haanden (Armen),
ud paa Engene; t i haga ud paa Grs- Benet.
B) om andre. Forhold (meer
gangene; fara eir sian t hlinn el. mindre som ud i Dansk) ^ i) bj5a
ud paa Hien (som var der kort foran dt lil (leiangri etc.) udskrive Folk
Gaarden); hann let taka agt til et Tog; jfr dtbo. 2) bda dt
kl ok breia iit veginn fyrir, ar udruste.
3) leysa dt, a) udlse.
sem S. konungr skyldi la til borgar- b) leysa e-n dt me gjfum give
innar lod Veien udenfor Byen be- en Forringer til Afsked.
4) heimta
lgge med kostbare Tier , der hvor e-t dt fordre udleveret udredet , ud-
etc,
Uden Bevgelse: dt i hogum, betalt ; jfr dtheimting.
,

5) greia,
dt engjum =3 dti etc. bj bera lykja e-t dt udbetale., udrede., kla-
dt brn udstte Bom. 3) ud o : rere ; jfr. dtgreizla , dtlykt. 6) ud,
paa (ude paa) betegnende Retningen til Ende: nsta morgin , sem pn'mi
lngere (ned) imod Kysten , Skanten er dt sagr.
7) allir dt i fra (ordr,
(med el. uden Bevgelse), jfr adskil- alle ud fra ham, d. e.) alle de ov-
lige med dt sammensatte Ord , f. Ex. rige.
dtnes, dtstrndj dtver o. fl.', dt vi sj Utal (-s, uden pi.), . , utallig
ude ved Skanlen.^ Stranden. - Un- Mngde,
dertiden synes det, i det mindste tillige, talar ikke sagt, ikke omtalt.
at betegne lngere mod Vest (saa- IJtalligr utallig.
ledes som det nu er Tilfaldet paa talinn (-ir, -Idr), ikke medregnet.,
mange Steder i Island) jfr dtsur, uregnet.

;

dtnorr etc. 4) ud o: bort fra en Utlmar, som ikke moder Hindrin-

Kyst, Strandbred^ Bred: dt sj, ger; n. sg. dtlmat, adv., uhindret, I.
hafitud paa Soen, Havet; dt i na, taminn utmmet.
vatnitud i Aaen , Indsoen; dt sinn tamr (en) uvant til^ uvet i; e-t
ud paa Isen: dt bryggjuna ud paa er c-m dtamt en brer sig forkeert ad
Broen. ~ 5) bort fra det faste Land med noget formedelst Mangel paa
til en , en Holm el. desl. : dt til Oveise.
Islands j Freyja ,,fra Europas Fast- Utan, adv, og prp. og conj., (cor-
land" (Dropl.) til Island etc. (hvor med
rel. innan og dt) uden, 1} adv.,
efter de historiske Forhold oftest er A) med Bevgelse,, i) uden fra., a)
Talen om Norge som Udgangspunkt) ; udenfra, o: ind i et Huus el. desl.: u.
deraf alm. abs. koma dt komme til af hlaSinu , tdninu udenfra Gaards-
Island; jfr dtkvraaj dt hr her i pladsen (foran Husene)., Hjemmemar-
Landet (o: Island)', jfr utan. 6) ken.
b) fra et Sled, som ligger
bort fra nordligere til sydligere Egne, borte fra en Gaard^ en By el. et be-
el. om Udgang fra de tiordlige Lande boet Sted (jfr dt).
c) fra Skysten,
til de sydlige : helt konungr fiam d) fra Havet indtil Kyslen ; jfr
ferinni ok lagi dt til Kjrfasunda utanhald.
e) fra en Holm el. til
syd til Strdet ved Gibraltar; sigldi det faste Land; spec. fra Island til
Sigurr konungr dt um Grikklands- Europas Fastland (isr Norge; jfr
haf til Jrsalaborgar syd over Middel- dt) fara u. reise udenlands; kom
:

havet i Retningen til etc; komu utan utan af I^landi s mar kom fra Is-
af Jrsalaheimi , en sumir or Mikia- land den Mand.
B) uden Bevgelse,
gari , {)eir menn er dt hfu farit uden^ udvendig etc.,, a) uden, udvendig:
mc Skopta gmundarsyni som havde u. ok innan inden og uden; umn. uden
fulgtham paa hans Expedition syd paa; u. yfir.
b) fyrir u. udenfor.
paa, til de sydlige Lande-, dt i lnd e) u. vi paa den udvendige Side
 TANBORfiS TBOfi 651

ved^ udenfor (og lige ved). e) i Utanhj, adv., udenfor, ved Siden
Udlandet^ udenlands: vera u. opholde af, I.
sig udenlands.
II) prp., uden, i) Utanbrepps, adv., som ikke tilhorer
m.y gen.., a) i Sledsforhold., uden for: Reppen (see lireppr).
u. kirkjugariSs udenfor den; u. hras Utanhreppsmar Mand som ikke ho-
uden for et Herreds Grndser, elc. rer til Reppen.

h) i andre Forhold, uden: u. orlofs UtanhOss, adv., udendors^ udenfor

uden Tilladelse. 2) m. acc, uden: Huset, I.

jrftinvar a. alla pri uden al Na- Utanlands, adv., udenlands.

turskjnhed; fynv d.k.; fyiir u. ef
u., Utanlandsmabr Mand fra Udlandet.
uden al Tvivl; fy rir u. leyfi uden Til- Utanlendis, adv., = utanlands.
ladelse; u. at det undtagen. III) Utanlrs, adv., paa den udvendige
conj., uden, med mindre (med et fdi- Side af Laaret.
gende Conjunctiv): utan hann vii Utansktvar, adv., udenfor et Sogn,
verndai- furligu fulltingi.
6) u. ok
p&r me og desuden. Utawsknarflk Folk, som ikke til-
Utanborbs , adv. , udenbords , jfr hore Sognet, ere fra et andet Sogn, I.
tbyiis. Utansknarmabr en Mand fra et an-
Utanborgar, adv.^ udenbyes. det Sogn.
Utanbrautar, adr., udenfor Veien. Utanstafs, adv., =
iitanstokkr.
Utanbjar, adv., udendrs ; udenfor Utaksteins, adv., (el. adj. ?), uden
Husene, Gaarden. for Stenen: hann vigfti Iiann u. be-
Utakbcejarflk Folk fra en anden., virkede ved magiske Midler, at han
el. andre Gaarde, I. (o : Dvrgen) maafle blive uden for
Utanboejarmar Mand fra en anden Stenen.
Gaard, I, Utanstefning det at paabyde en at
Utaneygdr =
lteygr. reise til Norge for at rense sig.

Utanfer Udenlandsreise (isr fra Utanstokks, adv., udendors, modsat

Island til det europiske Fastland., spec. innanstokks.
Hl I^orge). Utansveitar, adv. , udenfor en sveit
Utanfjarar, flt/c, i) udenfjords^ o: (see d. O.).
borte fra en Fjord eller det District., Utansveitarmabr Mand , som ikke
som omgiver den.
2) paa den Side horer en sveit (see d. O.).
til

af en Forstrand., et Rev (mellem en Utanverbr, adj., i) udvendig ; n.

Fjord og selve Havet)., som vender mod
Havet, I.
Utanfjrungs, adv., ude af, uden
for en Landsfjerding (i Island).
Utanfjrungsmar Mand fra en an-
den Fjerding (see jrungr).
i^f. : at utanveru udvendig; utanvert
vi udenfor, ved Siden af.
2) som
horer til det yderste , forreste af no-
get: utaveruin hlnum paa selve
Randen , Heldningen af Bakken (isr
den., der vender mod Kysten).

Utanftar, adv., paa den udvendige Utan|>ings, adv. , udenfor et Thing-

Side af Benet, Foden, Laaret. districts Grndser,
Utangara, adv., paa den udvendige UTANiNGSMABR Mand som ikke horer
Side af el. udenfor Gjerderne. til Jurisdictionen.
Utanoards, adv., paa den udvendige tarfi Udarving.
Side af el. uden for Gjerdet. Utarla, see utarliga.
Utarligr, adj., som er langt ude,
Utangtta, adv., udendors.
yderlig, -liga og contr. utarla, adv.
Utanhafnarft, w. pi.. Overklder,
Utarr, see lit.
Utbeit Grsgang, el Stykke Jord
Utanhald, 1) det at roe el. seile op til Grsning.
imod Landet (isr paa Fiskegrundene).
2) Paalandsvind, I.
TBEI2LA (isr i pi.) Indforsel (i
ens Eiendele).
Utanherabs, adv., uden for et Her-
Utbita , V. a., (el. hellere i 2 Ord),
reds Grndser.
i) forsyne med Rer (?): (skip) renn-
Utanhrasmar Mand uden for et
um bitum litbitai. 2) i Udtryk-
Herred, som ikke horer dertil.
ket : . augunum spile inene saa-
Utanherashfingi Hvding uden ledes op, at de ligesom trde ud af
for Herredet, som ikke horer dertil, iehulingerne.
L tbo Udbud, Udskrivning; tboa-


652 I^TBORI TGrB

b lef Vdhudshrev, skriftlig Udskrivnings- om et Udreise fra et Land (om

Tog.,
befaling. Exodus). -raorgunn den Morgen., da
tbori C-a, udenpl.)^ m., den Side Israelilerne drog ud af gypten.
af Skibet, som vender ud fra Kysten, TFIRI (-\b , pi. d, s.) f n.. Van-
mods, landbori. dets lngere Tilbagegang ud fra Stran-
tborg Udkanten f Yderdelen af en den ved Ebbetid ; deraf om den Strk-
befstet Plads el. en By. ning, som til samme Tid bliver tor uden
tburr , a) Beeren , Bringen ud^ for Stranden.
udenfor Huset; spec, det al udstte TGENG1LIGR , adj. , (om Varer),
et Barn (som i den hedenske Tid). som finder god Afstning , afstte-
b) noget som bres, bringes ud; spec, lig , I.
et udsat Barn, som doer (med Bifore- TFRSLA (-U, -ur) , f. , Bringen
sHliing om Spgeri): ok klluu frftir ud el. udenfor; spec: u. dpma el.
inenn {)au(y; de udbte Brn, som be- dmenda, eg. det at fore Dommen,
gravedes paa uindviede Steder) litburi. Dommerne ud, det at d. e. Dommerne
tb\ris , adv. , udenbords ; over (paa Althinget) begive sig hen til

Bord. Domstedet og stte Retten.

tbta (el. hellere som to Ord lit tfcert, n, p. pr. , subsi. : eiga li.
bta}, V. a., uddele. (om en Lands forviist ) have Tilladelse
tbbr , adj. , som en gjerne vil til at vende tilbage til Island (efter
blive af med, skille sig af med; e-m en vis bestemt Tid).
er e-t tbrt, /. Utfr, a) Udgang, Udreise. b)
teitr som ikke er munter eller Udenlandsreise (jfr tfer b). c)
glad, bedrovet. Krigstog, Udfrd. d)
tfer c. =
tegldr ikke tlget el. tilskaarct, i Lovsproget: . draa c= tfrsla
utilhvggel. dma. /*9 =
tfer d; iitfarar-saga
teljandi som ikke kan tlles^ utal- Fortlling om ens Udenlandsreise (spec.
lig, I. til de sydlige Lande); utfara-balkr
Utemja (-U, -ur), f., en utmmet Ud frds balk (et Afsnit i de norske
Hest, I. Love).
temjandi som ikke kan tmmes ;
TGANGA, i) eg.., a) Gaaen ud., Ud-
ustyrlig^ I. gang (til at passere igjennem) : berum
tendrar ikke tndt., antndt. at eld, nema at einni tgngu. Jfr
IJtengdr ikke besvogret. litgangr.
2) om Tid: um ltgngu
tengjar , f. pi. Eng, som ligger ,
vetrar ved Vinterens Ende. 3) ueg.
lngere borte fra en Gaard, I. og i Lovsproget : stefna til gjalds ok
tenntr som ikke er tenntr (see d. tgngu stvne en til Udbetaling og
O.), I. Aflevering; tgngu-leyfi Tilladelse til
Utepptr som ikke er tepptr (see at gaae ud.
d. p.). Utgangr, i) =
litganga i, a, b; ^ar
tey en lngere fra det faste Land var utgangr mikill der var en viid Ud-
bortliggende , Udo. gang. 2) Materie, Rode., som flyder
teygr el. -EYGR som har ud- ud af Bylder, I.

staaende ine. tgarar, m., de yderste Dele uf en

tfall Udstrmning ; Tilbagestrm- Qaards Jorder, Udhegn: fra e-n um
ning , Ebbe, (isr i Fjorde)^ I, tsara (forjage en fra Huus og
Utfarar-. see under litfr. Gaard), undertrykke en.
tfer , a) Udgang , Udreise fra^ tgjlDj n. pi. (Udgifter), Skatter,
Tog ud af et Land : hn (o : Exo- Boder, el, lign.
dus) segir af u. Israels folks af tgreizla Ildredning, Ldbetaling,
Egipt. 6) Udenlandsreise (spec, Ydelse.
til de sydlige Lande , navnlig Gr- tgrynni (-is, pL d. s.), n., grunde
kenland og Palstina) : me^an Sig- Steder, gaaende langt ud fra Stranden,
urfti* konungr var i dtfeiinni. c) Udgrund.
Reisen fra Udlandet hjem til Island : TGRYNNINGAR, f, pi.,, ltgPynn. =
ef landi vrr andask utanlands . . . , tgr (-ger) Udrustning og For-
skai s ma5r taka at fe, er ar syning til et Tog eic. b) Krigstog.
er, sem skyldastr er eira manna, er c) Udredelse af Forndenheder el.
. eigu.
d) Jordefrd^ Begra- Paalg i en el. anden Hensigt: syslu-
velse; tferar-bk Bog, som handler menn krfu Utgera til jlaveizlu ser.
 THAP TISETA 653

thaf Verdenshav, Oceanet. tifugl vild Fugl; modsat alifugl.

thafnar, see under
THA.GI Udmark, de fra en Gaard
lngere borlliggende Grsgange.
thlfa Udkant (af et Land).
thkimta Udkrven, Indkrven, Ind-
driv en.
Uthelling Udoselse,
bliVthelling.
thlaa en lngere fra Gaarden
liggende Lade.
thlal'p rverisk Udfald, Urolighed,
Oplob; thlaupsraar en som drager
omkring Bygderne paa Roveri og Plyn^
dring, Urostifter.
ths Udhuus ; jfr lithsi, tihs.
thverfa (-U, -ur), /"., Vrange, /.
thverfask, V. pass., rendes om.
thverfis, adv., ud indefra; hann
sprettir tjaldskrum j er liann s
. .
lthfn. tiflgsni (-fylsini^ Skjulested uden-
for Gaarden el. dens Bygninger.
Utigangr et Kreaturs Grsning ude
om Vinferen; Vintergrsning ;gLngs-
hestr Udgangshest.
Utiginn som ikke er af Konge- eller
Udgydelse; jfr Jarlet, 2) af lav Herkomst (jfr
tiginn}.
tignar som ikke bliver nogen
resbeviisning til Deel.
Utiglligr uanseelig , ubetydelig af
Udseende.
tihs et fra en Gaards Hovedbyg-
ning adskilt Huus.
tilkga Vsen., Ophold, ude, df: a)
Liggen ude paa Skibe, paa Vikingelog.
b) Ophold paa ubeboede Steder for
at rve, det at vre Stimand ; iilegu-
.

maftr en som opholder sig, lever paa

. da han saae ud.
ubeboede Steder, Stimand. -vikin:r Vi-
thverfr, adj., med Vrangen udad-
king, der jvnlig ligger ude paa Ro
vendt; omvendt: sefti nir thverft
(o: holtit).
2) , sjr oprrt S.
vertog.
Utilfallinn ikke passende el. skikket.
thsa V. a.y m.y dat., l. e-ra negle
give en Nattelogis, L tilfelldr, d. s.
at huse en.,
=ths; TILFS1LIGR ikke tillokkende eL
tusi (-is, p/. d. 5.}, n.,
onskvrdig.
jfr tihs.
thfn det at bringe, flytte (isr Utilgrkindr ikke nvnt, berrt el.

ens Gods, som er dd i Udlandet) til bestemt.

Island; thafnar-raar en som brin- tilheyriligr = tiihliligr. -liga,
ger flytter (isr en i Udlandet Afduds adv.
Gods) til Island. tilhlilisr utilbrlig , upassende.
ti, adv., ude, efc, i) eg., a) ude, C-liga, adv.), I.

i Modstning til Vren inde i Huus, tili (-a, -ar), i., Skade, For-
en Bygning, Hule elc.
^) under aa- drv: . mikill hefir stait af Kveld-
ben Himmel: hvernig er . hvorledes lf ok sonum hans han og hans Sn-
er Veiret.
b) i Modstning til V- ner have forvoldt os, vor Familie me-
ren inde i Beboelsesleiligheden: . i gen Skade.
hlu ude i Laden.
c) ude, borte tilltsamr ueftergivende , paa-
fra Gaarden el. det beboede Sted: staaelig.
vegum . d) ude, o: borte i Ret- tilltsemi del at vre tilltsamr,
ningen lnger mod Havet :ska:an- u. /.
um ude paa Nsset. e) udenfor tiltekinn Vifte bestemt el. aftalt,
Kysten, deraf paa Tog, en Expedition :
hafa li, fal skipa . 2) ueg., ude, tiltcekiligr som ikke er tilraa-
forbi, til Ende: hafa u. have endt. delig.
tib en fra en Gaards Hoved- tmi, a) ubeleilig, ikke den rette Tid :
bygning adskilt Bod el. Bygning. i litma
i Utide.
b) Ulykke, Plage;
Utiblr et fra en Gaards Hoved- spec. Anfald af noget (til visse Tider,
bygning adskilt Forraadshuus. ved visse Leiligheder , f. Ex. Berser-
Lt slet, ondt Veirligt I. kergang el. Raseri); litma - brr,
tendi og -iNDi slemme Efterret- adj., som ikke kommer, skeer til rette
ninger. Tid , utimelig : u. burr ufuldbaaret
Utkanligr som ikke er Skik og Foster, I.
Brug. tminn karrig, paaholden, I.
tr ikke hyppig, sjelden ; tum, tiseta Sidden , Vren ude ; spec.
dat. pi. n. g., adv., sjeldent. og i pi. dtisetur Sidden ude ved Natte-
tidyrr Uddr (om Draabningen). tider for at udve Troldkonster ^ el.
654 TI8KEMMA TRAUST

det at udve Trolddom ved Nattetider; Pengeboder; Mulkt, Pengebod. b)

tisetu-mar Troldmand. L and s forvi isning Fredlshedy Land-
,

tiskemma en skemma, som er ad- flygtighed; tlegar-f Pengeboder, som

skilt fra en Gaards Hovedbygning. en dommes til at betale. -sOk Sag,
tistur, f. pi.., . kvenna Tiden som angaaer , Brde^ som straffes med
fra Konernes arnefdsel indtil deres Pengebod eller Landsforviisning.
Kirkegang, B. Utleggjask V. pass. a) idommes
, ,
Utitekinn solbrndt., I. Pengeboder, mulkteres: . um e-t mulk-
tdndar som ingen Tiende svares teres for noget. b) landsforvises,
af el. ikke regnes til Tiende. erklres fredlos (?).
tiverk Arbeide som forrettes uden tlei Sveien langt Ky-
udenfor
for Huset, Vdgjerning. sten.
Utivinna, d. s., I. tleiis, adv.t, sveis langt udenfor
tivist Sreise med Hensyn til., hvor Kysten.
lnge den varer og hvorledes den gaaer : tleizla , a) Maaden., hvorpaa en
eiga langa, Bkamma ii. have en kort, Vrt behandler sine Gjster ved Bort-
lang Sreise. reisen; jfr litlausn c.
by Begravelse,
TZKA. Uskik. Jordefrd.
tjaldar ikke behngt med Vgge- tlendis, adv., udenlands ; jfr atan-
tpper. lendis, erlendis.
Utjrar som ikke holdes i Tir^ tlendismar Udlnding.
I.
,

tjorlngere bortliggende Gaard

Utlendr, adj., utlenzkr.=
Utlendtjr, f. pi., lngere fra Gaar-
el. Jordegods (i Mods. til Hovedgaar- den liggende Jorder.
den
hfubtl
og de dertil ho- Utlenzkr, adj., udenlandsk : ri. madr.
rende Leiejorder). Udlnding.
tkastali en Fstnings el. befstet tlimir , m. pi., Arme og Been;
Plads's Ydervrker. spec. om Hnder og Fdder; ltlima-
tkjlki Udkant af et Land, I. mikill som har store tlimir.
tkvma og -KOMA, 1) Udbrud: tlykt Udbetaling.
eldr er beiskari i tkvmu , cnn inni
byrgr.
2) Hjemkomst (spec. til Is-
tlgja (-a, -t), V. ., forvise^
erklre fredlos; gjre fredlos.
land fra Udlandet). F.
TJtkvmt , n. p. pr., subst. : eiga . p., utlgjask blive landflygtig.

= eiga tfrt (see d. O.).

tlgr. adj., j) som bor udredes,
bodes (etc.) : li. eyrir.
2) lands-
tlagr fredlos , lands forviist ; jfr
forviist^ fredlos, landflygtig: gOra e-n
litlgr.
litlgjan landsforvise.
tlagi -ar), m. , el. 'ogsaa
(-a,
som en som stilles udenfor Lo-
adj., tlnd, n. pi.. Udlande; spec. de
venes Beskyttelse , Fredlos , en For- sydlige Lande (i Mods. til Norden).
viist : gra e-n litlaga fyrir endilangan tmessa Gudstjeneste j som holdes
Noreg. om Eftermiddagen.
tlagr, adj.j som er idmt en Penge- tmnabr og -UR, m. pi., en af de
bod: . um e-t for noget. Vintermaaneder,
tre sidste I.
tlt, 1) isr i pi., Udgift: (hann) Utnes Udpynt.
var fyrir llum tltum ok inntektum tnoran , adv. , . el. li. (om
han forestod alle Udbetalinger og Ind- Vindens Retning) fra Nordvest^ nord-
betalinger.
b) Pengebod , Mulkl : vestlig.
vera fyrir tltum blive idmt Penge- tnorr Nordvest.
boder , /.
2) isr i sg., det at tnyriivgr (-S, -ar), m. , Nord-
slikke i Soen, Udlob, Udseiling : Eng- vestvind.
landsfar albiiit til tlts seilfrdigt., tortryggr ikke mistroisk el. mis-
seilklart. tnksom.
tlausn , a) Udlosning , Lskj- trandt som skal udelukkes, bort-
ben ; Indlosning.
b) Lo s ep enge., som jages.
erlgges for at befrie sig fra noget trakar som ikke er traadt paa
(f. Ex. Hrjen).

c) Afsked med el. nedtraadt.
de Besgende (jfr leysa , lit e-n me trs Udlob: ss vatnsins ok li.

gjfum) : gjafir strar at litlausnum. traur rask, villig, flink.

tleg , a) det at blive dmt i traust = vantraust.
 TRAUSTLEIKI TGEIVGILIGR 655

traustleiki Mangel paa traust- Utstafr en ydre, d. e. en nrmere

leiki. til Vggen staaende Stolpe el. Pille i
trwstr ihke sikker , ikke til at en Bygning.
stole paa; svag. tstrnd fjerntliggende Kyst el.
Utregr villig, I. Udkant af et Land.
trekstr Driven ud; Udviisning, tsunnan , adv., li. el. . (om
Borfjagen. Vindens Retning) fra Sydvest , syd-
trennsl el, -RENNSLi Udlb, Aflb; vestlig.
Vdflod, /. Utsynningr (-S _,
-ar), m.. Sydvest-
Utroinn som ikke er fraadt paa vind.
el, nedtraadt. Utugginn ikke tygget, T.
trr roe fra Land (paa
det at tvega (aa, -at), v. a., forskaffe.,
Fiskeri); jfr tr5i ; nu almindel. i bringe tilveie, I.
pl.^ litrrar Fiskeri; fara til trra Utveg GR Ydervg^ Udvg.
begive sig etsteds hen for at opholde tvegr Udvei, Udflugt: cir . . .

sig der i nogen Tid for at drive Fi- hittu eigi skjtan ltveg til undan-
skefangst. kvmu fandt ikke i en Hast Udvei til
tr Vantro , Irreligisitet ; Over- at undslippe; jfr undanfri. 2) For-
troe. skaffelse, Tilveiebringelse.
tranligr ikke til at troe^ utrolig; paa
tver Sted Udkanten af et
jfr trligr. Land (el. tilliggende Oer) hvor man ,
trleiki' lro^rtJ ; jfr trnaSr.
en vis Tid for at drive
trligr, 1) utrolig. 2) ikke til opholder sig
Fiskeri.
i

at stole, lide paa: li. at halda sttir.

TVINNUR , f. pi. , Udrustning til
-liga, adv.
Krigstog.
trijnar Utroskab.
Utvrr den (de) yderste Vagt(er),
Utrr ikke , lide paa,
til at stole
upaalidelig ;Impers. : trtt
utro. l/dvagt.

er me e-m de sfaae paa en spndt Utygiligr ikke tygiligr (see d. O.).

Fod med hinanden. tndr som ikke er tabt.
TRYGG Utroskab; Falskhed. tyrrinn som ikke tirrer andre, fre-
Utryggiligr som seer mislig , mis- delig.
tnkelig ud. xANNiNG Udspnden, Udstrkken;
Utryggr utro. . ora Ordbetydningens Udvidelse (en
Utroebi (-is, pi. d. s.), n.. Gjer- Art af Litotes).
ningen at roe fra Land (paa Fi- tkligr, adj.^ som ei lader sig
skeri) ; ogsaa Veilngden^ som skal til- gjore, udfore.
bagelgges til Fiskegrundene : langt tkr som ikke er til at behandle^
., /. styre.
b) utkiligr.=
Utsigling Udseilen; spec. Seilads., tldr ikke forlokket, L
Reise fra Norge el. Europas Fastland IJtcemdr ikke tmt^ I.
til Island. tpiligr som ikke er tpiligr (see
Utsending Udsenden. d. O.), -liga, adv.
tsjr Verdenshav , Oceanet ; jfr tpr som ikke er tpr (see d.
uthaf. O.). tpt, n. sg., adv.., uden Skaan-
tsjn Forsynethedj Klogt, I. sel ; med Eftertryk, af alle Krfter,
tskagi Udpynt. Utrr uklar., I.
tskeifr skjvbenet udad, I. tluligr, adj., utallig.
tsker lngere bortliggende Skjr uMBREYTANLiGR Uforanderlig, uom-
fra Kysten. skiftelig, T.
tskot Hjrne^ Afkrog, B. UuMFLJANLiGR , adj. , uundgaoelig.
tskfa, r. a., udjage., forjage, for- (-liga, adv.), I.
vise, I. cMRiLiGR, adj.., som ikke kan be-
tskoekill den yderste Deel^ Udkant skrives, usigelig, -liga, adv.
af noget, I. UuMSKORiNN ikke omskaaren.
Utsog Soens Tilbagestrmning i Brn- UuNDiNN ikke vind el. skjv, I.
dingen. uNNiNN ikke udfort, forarbeidet el.
tstt Buglob. desl.; ikke vunden el. indtagen.
TSTAR Sled udenfor Huset; spec. TGENGILIGR (om Varer) som ikke
Retirade (Eg.). er til at blive af med el. afstte. I,
656 tvANDSKlPAR VEBRTTA
vANDSKiPAR som ikke cr vanskelig vANDRiNN ikke vanskelig at lse,
at bestte^ udfylde. raade., I.
Uvand VI RKi Mangel paa Flid, Om- vPNRRR som ikke kan bruges, be-
hyggelighed ved Udforeisen af sit Ar- nyttes som Vaaben.
beide. vPNFCERR, ikke vaabenfr el. vaa-
vANDViRKiLiGR som vidner om Man- bendygtig. 2) =
vpnhfr.
gel paa Flid, Shjdeslshed , som er vPNHOEFR =
vpnbrr.
shjdeslst gjort. vARANDi som ikke venter, veed af
Uvani Uvane, Uskik. noget: J) gripu J)eir prest livaranda.
vANR som ikke er vant til, ikke vARRiNN =vanbinii.
pleier; uvant, ulilvant., uvet. VARFRR som ikke er varfrr.
vPNAR som ikke har Vaaben, vARi det at vre uvidende om, ikke
ubevbnet. vente noget; uvara-gesfr en Gjest^ som
vFELLDR som ikke er vihfeWdr (scc man ikke venter, B.
d. p), I. vARiNN ikke anvendt, ikke omsat (af
UvAFiNN ikke omviklet^ I. li. og verja, see d. O ).
vAKAR (lis) som ikke er gjort vARKRNi Uforsigtighed^ I.
Vaager i. vARKRR uforsigtig^ I.
UvAKiNN ikke vkket, I. vRKUNNSAMR ikke Overbrende j
VAKNAR ikke vaagnef., i. haard, uskaansom, I.
vAKR ikke vakr (see d. O.). vARLEiKi (-a, uden pl.)^ ., Ufor-
VALDR uskyldig: sniia sok dvaldan sigtighed,Upaapasselighed.
give en Uskyldig Skylden. vARLiGR som vidner om., rober Ufor-
vLiGR ikke faretruende el. fare- sigtighed (isr med Hensyn til ens
bringende. Sikkerhed), -liga, adv.
vALiNN uvalgt, ikke udvalgt, el. ud- vARORR som er uforsigtig i sin
sogt. Tale.
vLKAR som ikke er vlkar (see UvARR uvarsom uforsigtig (isr
,

under vlka). med Hensyn til sin Sikkerhed) : koma

vALLGRiNN ikke vallgrlnn (see d. e-n li varan komme over, overfalde
O.), I. en uforvarendes veita e-m rs livur-
',

IJvALTR som ikke rokker^ som staaer uta., d. s.

b) n. sg. vmt, adv., ufor-
fast. varendes, uden at man venter el. veed
vN det at noget ikke kan haabes, det: koma e-m livart overfalde en
ventes, uforvarendes; hanum kom ekkiaiivart
vANAR ikke gildet (om Heste), I.. han vidsteforud.
alt Gia e-t
vANAR som ikke er gjort med livart (I) uforvarendes.
Flid. vASKLiGR som vidncr om Mangel
vANDFARiT ; . me e-t man be-
p.T paa Raskhed, Kjkhed.
hover ikke at bruge Varsomhed derved, vASKR som mangler Raskhed., Tap-
kan behandle det skjdeslst, I. perhed, Kjkhed, Mod: hvat ek. vcit
vANDFENGiNN som er let at anskaffe . . hvrt ek cm v livaskari enn
.

el. tilveiebringe, 1. aiir menn^ sem mer ykkir meira

UVANDFENGR, d. S., I. fy rir enn rum mnnum at vega
vANDi Uvane., Uskik; jfr venja. menn.
2) det at noget er let., ikke vanske- tvatnar som ikke er vandet; im-
ligt at udfore. pers.: fnaiM er uvatnat man har ikke
vANDLTR som ikke er nieregnende vandet Kreaturerne, I.
el. vanskelig. vTR ikke vaad.
vANDLAUNAR som ikke er vanske- vttrrr som ikke er vttbrr
lig at lonne , gjengjelde efter Fortje- (see d. O).
neste. UvAXiNN ikke voxen.
vANDR, a) ikke nidkjr, som ikke vEMLTR som ikke er sat i Pant.
er krsen el.vanskelig al lilfredstiUe. vER slet Veir, Uveir; jfr illviii,
b) let , ikke forbunden med Van- livera-blkr lngere Tid, naar der
skeligheder; Talemaade: livandari er bestandig hersker Uveir. -samr, adj.,
eptirleikrinn (see d. O.). med jvnlig slet Veirlig.
vANDRATAR som ikke er vanskelig vEBRAN, n., ~ veftr.
al finde, hitte, U. veffi-, /. vERTTA vedvarende slet Veirlig.
 vERGLgGR TIiVSLL 657

UverglOggr som er daarlig til at vDLENDR som ikk er vlendr (see

skjelne Veirmrker, I, d. p.).
vESETTR soTti ikke CV sut i Pant UviRiiNN (c-t) ikke indviklet i, I.
el. pantsat. viBANLiGR som man ikke kan
UvEGiNN ikke veiet. holde Styr paa^ ustyrlig, uregjerlig, I.
VEGLIG R uhderlig, vanrende, -liga vGR ikke indviet el. viet.
adv. vGFiMR ikke vaabenfrdig.
vEGR daarlig Fe, Ufore, I. 2) UviGLiGR ukrigersk af Udseende,
Skam^ Vandre. uskikket til Kamp. -lisa, adv.
UvEiDDR som ikke er fangen, VGMANIVLIGR =
vgligr.
UvEiBiNN uheldig i Fangst. UvGR, 1) udygtig til Kamp, ukamp
UvEiLL som ikke er veill (see d. O.). dygtig formedelst Saar. 2) . Iierr
UvEiTTR ikke given el. ydet. en Hr., som man paa Grund af dens
UvELADR ikke bedragen. Overlegenhed i Antal ikke han kmpe
vLRR som ikke giver bedrageriske med, uhyre Troppemasser.
Raad. viL Uvenskab Ugunst , Uvillie.,
,

vENDiLiGR som viduer om Skjdes- Fjendskab ; dvildar-mar en som n-

lshed. -liga, adv. rer Uvenskab mod en, Uven, Fjende.
UvENDiSMABR Skams Menneske. viLDR som ikke er vildr (see d.
vENjA a) Usdvanlighed.
, b) O.).
Uskik., Uvane; livenju-liga, adv., usd- UviLHALLR upartisk.
vanlig; i daglig Tale, uhyre., over- viLi det at en ikke vil noget: at
maade. -ligr, usdvanlig ;
adj., uhyre. ijvilja imod ens Villie; uvilja-
e-s
vENZLAR soui ikke staaer i nogen verk uagtsom Handling , noget man
nr Forbindelse med en (ved Svoger- gjor af Vanvare, I.
skab el. Slgtskab). viLJAR som ikke vil noget, uvillig :
vERANDi ( e-m sta) ikke til at , at lviljuum dyravium mod Dr-
vre, opholde sig, I. vogternes Villie.
6) imod ens Villiey
vERiGR, see verugr. ubehagelig.
vERLEiKi og -LKiKR Uvrdighed; viLjANDi som ikke gjor noget med
det at have ikke fortjent el. forskyldt Villie , af Vanvare , eller mod sin
noget. Villie.
VERR som ikke har fortjent, uvr- viLJUGR r-r: dviljar: . vin at
dig. 2) uskyldig. drekka utilboielig dertil.
vERSKULDAR som man ikke har viLLTR 50/ ikke er faren vild;
fortjent. verskuldat, n. sg., adv.., uforstyrret (Eg.).
ufortjent. viNTTA Uvenskab ; jfr uvlnfengi,
vERUGR og -iGR, tt) som ikke har uvingan.
fortjent el. forskyldt. b) som man viNFENGi Uvenskab , Uvenskabelig-
ikke har fortjent; som ikke passer sig hed.
for en, er ham uvrdig. Uvingan el. -dn (-ar , uden pi.),
vERUHGR ufortjent. fy koldt Forhold, Uvenskab; jfr \in-
UvERK Ugjerning, Udaad. tta.
UvERKAN -un?), n., d. s.
(^-s, vingask, V. pas s., blive Uven (med) :
vERKFOERR ikke i Stand til at ar^ . e-m.
beide^ ikke arbeidsfr^ I. viNHOLLR ikke vennetro.
vERKLiGR som er daarlig, slet gjort, I. UviNLiGR som vidner om Uvenskab.
VERKNAR tm dvcrk. viNNANDi uovervindelig ; uindtage-
vESALLiGR ikke arm el. ussel af Ud- lig; ikke til at udfore , uudforlig , I.
seende. UVINNANLIGR, adj., d. S., I.
vA paa faa Steder. viNR Uven , Fjende: svarinn .
viBiNN ikke forberedt el. i Bered- Ddsfjende. 6) livinrinn Djve-
skab. len; vina-fagnar Fjenders Skade-
viFELLDiNN uomgjngelig, I. fryd.
viJAFNANLiGR som ikke har sin viNSAMLTGR sm vidner om Uven-
Mage^ Lige, uforlignelig, I. skab, uvenlig.
viKVMR som ikke smerter; ufl- viNSKAPR Uvenskab.
som^ I. UviNSLD det at vre dvinsll.
viBLTiNN som ikke har Tid el. viNSLL som har mange Uvenner,
Leilighed, I, forhadt,

C42)
658 tjVIiVULIGR TRA

viNTJLiGR , adj. , uvenlig , hadsk : UviTRLiGR som vidner om Uforstand,

vinul^ spottan. Mangel paa Klogskab^ uklog. -lig,
viNYEiTTR hadsk, fjendsk^ ugunstig. adv.
viRA, V. a., tilfie Skam^ Haan, \TTR ikke mulkteret el. straffet,
I.
ringeagte,
viRA (-U, -ur) ,
/". , = vir- UviTUND, see livitand.
UviZKA Uvidenhed , Dumhed Ufor-
,
ing.
viRBiNG Skam^ Haan , Beskm- standighed.
melse , Ringeagt : leggja . . e-n- voER som man ikh^ kan vade
over.
viRR ikke vurduret^ utaxeret.
vG Skaansellshed, Uskaansom-
viRBULiGR haanlig^ beskmmende, hed.
el. desl. -liga , adv. , paa cn haan- vGiLiGR som vidner om, tyder paa
lig^ lidet rende Maade : lta viru-
Uskaansomhed , uskaansom. -l'ga,
liga yfir omtale noget med Ringeagt^ adv.
som ganske ubetydeligt. vGiNN haard, uskaansom ; som ikke
viRKT Skjdeslshed. giver efter, haardnakket.
viRKULiGR skjdeslst gjort el. ud- vGR haard, uskaansom, skaansel-
fort, ls.
vsA (-U , -ur), /*., (som det sy- vND haabls Tilstand^ det at man
nes oprindel. Uforsigtighed, df^ frem- ikke kan vente Redning.
fusende Handling , lovstridig Hand- vNi d. s.)., n.. Legems-
(-is, pi.
ling, Skade, Fortrd: gra, sna af beskadigelse, Lsion: s er fyrir li.
ser VSU. var^ vnis-hgg Hug hvormed en
vSAELDi det at huse, give en Ube- tilfoies Legemsbeskadigelse : cf mar
hjendt Ophold (o : en Fredlos , som drepr rl manns d.
man ikke hj ender). UVNKA, V. W., og VNKASK, V. pUSS.,
vsAVARGR (uhjendt Ulv, d. e.) en faae, bedre Udsigt, blive bedre; mest
Fredlos^ som man ikke kjender. impers. : nu vnkar el. Uvnkask Ud-
visiNN ikke vissen, I. sigterne forvrre sig., der gives liden
vsLiGR uviselig , som vidner om Udsigt til Redning.
Uforstand, -liga, adv. vNLiGR, a) som ikke lover et godt
viSNAR som ikke er bleven vissen^ Udfald, styg, slem.
b) ikke haabe-
== li vi si nn, /, fuld. -liga, adv., ar horfisk vn-
vss, i) uklog, uforstandig, uviis, liga Sagerne stod slet, der var me-
2) usikker^ ikke vis, tvivlsom. gen Fare paa Frde., el. desl.
vissA Uvished^ I. vNN, a) som man ikke kan vente,
visTAR som ikke har taget fast usandsynlig: f)ar ykkir mer vnst
Ophold el. Tjeneste. um, at etc. det er hist usandsynligt,
viSTFASTR som ikke har fast Tje- at etc. b) som ikke giver Haab om
neste. god Fremgang ikke lover et godt Ud-
.,

viSTULiGR uhyggelig, ubehagelig at fald: mi er komit i Uvnt efni man

opholde sig paa el. i. befinder sig i stor Knibe, der er stor
viT Afmagt., Besvimelse: falla i li. Fare paa Frde; e-m horfir livnna
besvime. (n. compar. adv.) Kampen er ifrd
,

viTAN og -UND Uvidenhed Qom med at gaae en imod, Seiren er ved

noget^. at erklre sig for hans Modstander.
viTANDi uafvidende, uvidende, ufor- c) i moralsk Betydning, slet, uvrdig,
varendes at e-m livitanda uden ens
: el. desl., a) om Personer: opt gefr
Vidende. livnum liapp (Ordsprog) Lykken
viTi , adj. , uklog. b) fra trffer, so ger efter den uvrdige.
Forstanden, ikke ved fuld Sands og ^) om andet: gefa livnu (n. dat. sg.,
Samling.
B) nu som subst.^ en som subst.) framgang lade det slette faae
ingen Forstand har., et Barn. Fremgang.
viTiGR og -UGR uafvidende , uvi- vNTANi.iGR som man ikke skal vente,
dende. som ikke kommer, L
viTR uforstandig^ uklog, uviis. IJvNTR, adj., som man ikke har
UviTRA (-U, uden pi.) , /*. , Ufor- ventet.
stand, Uforstandighed, UvRA Uro, Urolighed; livru-teigr
VITRLEIKI, d. 8. fi Stykke Land, som ligger indesluttet
 VR jAKAR 659

af en andens Jorder og saaledes ufre- t>AKTR som ikke er tkket el. be-
det for Kreaturer. dkket.
IJvRD Uro, Urolighed; urolig Savn. t>ANiNN som ikke er udspndt el.
vRi (-h, uden pi.), m.^ Uro; spec. udspilet., i.

Uro i Kroppen (strk Kloen el. lign.): det at man ikke behover
UA'Fi
li. ok klM hleypr sv niikill um allan noget, har det ikke ndig , Unylle , I.
biiklnn hnura. ARFiNDi, n. pi., Undvendigheder,
UvRR, a) (mest) n. sg. : eiga uvrt I.
e-m staft ikke kunne opholde sig paa fARFLiGR som man ikke behver^
et Sted; impers. : e-m er uvrt e-m undvendig, unyttig.
sta, vi e-t kan ikke leve paa et ARFR, a) som ikke er til Nytte,
Sled, under visse Vilkaar. b) uro- unyttig, ufornoden.
b) som bevir-
lig: li. svefn. ker Skade, Fordrv: engi skal em
UvTTR et ondt Vsen., ond Vlte. iij)arfari enn ek' ingen skal kunne
vKNAR som ikke er bleven vaad. gjre dem mere Skade end jeg , jeg
vLDiGR og -UGR som ikke er mg- skal vre den frsle til at gjre dem
tig (isr med Negtelse og i compar.). det Ondt jeg kan; jfr sj skal vera . . .

UvR- under livarr.

see eikikylfa lirf Dnum.
Uxi (-a, -ar, ogsaa xn el. yxn og EFJAN (-8, uden pi.)., n. , slem
eyxn, nu w.j, m. , Oxe, Nd ; uxa-bl Lugt, Stank.
Oxeblod. -fall Kroppen af en Oxe. EFR, d. s.
-ftr Benet af en Oxe. -h Oxehud; EKKiLiGR fl, slyg af Udseende:
og fl.; yxna (xna-) flokkr xenflok. kona lekkilig.
-kaup Kjb af Oxer. -megn Oxe- EKKR ukjr , ubehagelig.
krfter, Oxeslyrke (cogn.). EKKT Uvenskab Uvillie , ,Ugunst,
yfirfceriligr ikke Hl at komme over Fjendskab: leggja e-s; jfr
li. til

el. passere. okki , liykkt.

b) noget som har
yfirstganligr , adj. ^ uovervin- modbydeligt, frygteligt Udseende: synd-
delig. isk Imnum at ekkt mikil, er ar
yfirstigitn som ikke er overvun- var saman komin det var en afskye-
den el. beseiret, lig Hob elc; pekktnr- fr fjendtlig
'FiRSTiGLiGR , adj. , = lyfirstg- Reise , fjendtligt Besg. -ligr , adj.^
-anligr. som vidner om, tyder paa Uvillie,
yndi Misfornielse; det at kjede Fjendskab.
sig paa et Sted, fole Hjemvee. KRRR som ikke er bleven torret,
yndisligr kjedsommelig , ubeha- aftrref, I.
gelig. ERRiR, isr i pi. , fugtigt Veirlig
yrktr som ikke er dyrket , uop- (saaledes at intet torres); lierra-
dyrket. sumar Sommer, naar der hersker fug-
ystr som ikke er sammenlben el. tigt Veirlig, vaad Sommer, I.
ostet., I. ERRiSAMR.* errisamt sumar =
jjga det at noget ikke er efter ^errasumar.
ens Villie, er en til Uleilighed : at BSSLiGR ikke af det Slags , ikke
var hnum til gu einnar dermed deslige, med Negtelse som:
isr eigi
skele ham kun en daarlig Tjeneste., |)tti Surmnnum vsan [)esslig at ,

del var ham til stor Uleilighed. ^eim mundi ligreitt takast ferin de
AGMLL (lagmlskr) aabenmun- syntes at Verset godt kunde varsle det,
det, indiscret, I. at etc.
f>AKiNN som ikke er bedkket el. i>ESSLKR, d. s.
tkket. j>ETTR som ikke er hettv (see d.
AKKAR som mon ikke har takket O.}, I.
for. DDR som ikke er iddr (see un~
f>AKKi,TR utaknemmelig ; J/r lakk- der ia^.
nrar. UfiLJADR ikke forsynet med Paneel,
AKKLTi (uden pi.).', Utaknemme- L
lighed. i>iNGBORiNN [ikke bragt til Thinge.
AKKNMR = akkltr, vanakk- JR som ikke er jr (see
ltr. and er j).
AKKSAMLiGR som vidnev om . , rober l>JAKAR som ikke er |>jakar (see
Utaknemmelighed, under |)jaka), /.
(42*)
60 jLGR tLlGft

JLGR og )JALL, adj.^ uhandelig; RJTANDi som aldrig udtommes,

stiv, haardnakket. uudlommelig; uendelig, uophrlig, uaf-
JARFR som ikke er jaifr (see d. ladelig, I.
00, RJTANLiGR, odj.^ = lrjtandi.
i>J Pak^ Roverpak; ja-lr, -lig:a, arfc, /.
d. s. ROSKAR som ikke har naaet den
fOKAR som ikke er rokket af Ste- modne Alder, endnu ikke har faaet
det , I. sine fulde Krfter, ikke fuldvoxen.
OKKA (-aa, -at), v. n., . fy rir ROSKAVNLiGR som ikie er roska-
e-m gjre en forhadt, bagvaske. vnligr (see d. O.).
liokkask, som v. dep. n. lij^okkask : ROSKLIGR, d. s.
vi vise fjendtligt Sindelag, vre fjendt- ROTANLiGR, adj., =r lrotligr. -liga,
lig stemt imod.
F. pr. okkaftr, adv.
som adj., forhadt.
Impers.: e-m er jROTiNN som ikke er rotinn (see
liokkat um e-t en misbilliger, er util- under rjta).
freds med noget. ROTLiGR, adj., uudlommelig ; uende-
OKKi Ugunst., Uvillie, Uvenskab, lig,uophrlig; uafladelig: . spektar-
Fjendskab: leggja okka e-n blive brunnr.
forbittret paa en; pokka-ligr, adj., ROTNANDi, d. s.
b) uudsettelig:
som vkker Ugunst^ Uvillie, Modbyde- . harms-iminning.
lighed el. desl.; en som seer ureenlig, )RLKAR sotn ikke er rlkar
svinsk ud. (see tinder f rlka).
KKNAN Mistillid., Utilfredshed, B. RTiNN fredelig.
OL det ikke at kunne finde sig i UNGAR ikke svanger el. frugtsom-
at vente, vre rolig, Utaalmodighed, I. melig, I.
OLANDi som ikke er til at udholde, UNGR ikke tung , let.
utaalelig. UtuRFANDi uden Ndvendighed, uden
OLANLIGR, d. s. -
Aarsag.
OLGR som ikke kan udholde Ar- URFT Uleilighed , Ubehagelighed,
beide. Anstrengelser, som ikke er ud- Upligt, Skade, Fordrv: at hnum
holdende, I. mundi li. i at vera eirn sar-
OLiNMLiGA paa cu Mttade som ykkr ar um at det vilde vre be-
vidner om Utaalmodighed., 1. dre for ham, at han gjorde bedre i,

OLiNMR som ikke kan finde sig at han vilde bedre ved ikke
staae sig
i at vente, utaalmodig. at give sit Samlykke til deres Fore-
OLiNMi Utaalmodighed. tagende; leggja e-t e-m til iuftar
>OLiNN som ikke kan udholde Ar- give Raad imod en , til ens Fordrv ;
beide el. Anstrengelser som ikke er, mla c-m til jurftar sige noget til
udholdende. at skade en; e-m er U. i e-u er ham
ORNAR som ikke er torret. til Skade, forvolder hum Ubehagelig-
RR,A) som ikke er balstyrig, ef- heder, el. desl.; urftar-mar skade-
tergivende, fielig.
B) om Madvare, lig Person, Fjende.
som ikke er rr (see d. O.), I. URFTiGR og -UGR som^ikke behover,
REYTANDi som aldrig kan trttes, har noget forndent.
b) =^ j)urft-
bliver trt, utrttelig, I. uligr.
lJj>REVTANLIGR, d. S., I. IJt)URFTULiGR, adj., unodvendig, ufor-
REYTTR som ikke er trt, med friske noden.
Krfter. i>oRR ikke tor.
RiF det at vantrives. Vantriveise; |)URRKR == errir, /.
Tilbagegang i Magt, Velstand etc. Jfr VEGiNN ikke vasket (forekommer
lirifnar. ogsaa som cogn.).
RiFiNN uduelig, daadls. b) nu : VERRANDi =
lirjtandi , rot-
som skjdesls med sine Sager,
er ligr.
upaapasselig. VLiKR = pcssligr , liesslikr, /.
RiFLiGR som seer daarlig ud., er i BORiNN ikhe fdt af en Trl-
daarlig Stand, mager af Udseende el. kvinde.
desl. I ('-is, pl. d. s.), n.,=r.^]^,
RiFNAR =-inf; lirifnalSar-mar j^alr, ill^.'Si.
en Person, som ikke opmander sig, som LiGR som vidner om Haardhed,
vantrives., vanslgter, el. desl. Uvenlighed, I.
 R VAA 661

R haard, uvenlig, barsk i sin seeligere: hinn dra bekk paa

Tale. den uanseeligere Bnk (ligeoverfor den
YKKJA Uvenskab^ Uvillie, Fjend- Bnk, hvor Hisdet stod).
skab ; Vrede. UcELL, adj., = ualandi.
YKKVAXiNN spinhel af Vxt. ti Q-s , pi. d. 5.) , n. , hvad
YKKT (-ar, -ir), /*., = lykkjaj der er uspiseligt , en uspiselig Ting,
ykktar- grein Anledning til Uven- I.
skab, Misforstaaelse. tiligr som ikke seer ud til at
j>YRMiLiGR og {)\RMLiGR, adj., som kunne spises, uspiselig^ i.
vidner om Uskaansomhed , Skaansel- tlandi som man ikke kan an-
lshed., Haardhed. -liga, adv. tage., I.
YRSTR ikke trstig^ I. truspiselig, ikke til at spise.
CEFR ikke valket, I. LMsuGJARiv utlbielig tit at give
G Uleilighed^ Bryderi^ Fortr- Almisser.
delse, Mishag: gra e-t e-m til |)g- LVAR ikke drukken^ dru, I.
ar, /. MRUNAR som ikke er betonnet el,
GiLiGR ubehagelig , som forvol- gjengjeldt.
der Ubehagelighed, Uleilighed. (^-liga, RR karrig, paaholden.
adv.). RUGGLIGR som tyder paa , vidner
fKK Utak: kanna e-m u. fyrir om Feighed, Mangel paa Mod. -liga,
e-t skylde en daarlig Tak for no- adv.
get , vre hiligen utilfreds dermed. RUGGR forsagt , som viser Man-
oERi, adj. compar. , lavere , uan- gel paa Mod.

y.
Y, nu i det mindste almindelig kaldet VBEiA (-u, -ur) , f. , noget som
vafF (i en af de eddaiske Afhandlin- forvolder Skrk, Fare^ Fordrv.
ger vend ; at dette Navn har vret det VBEI1 (-a, -ar), m., d. s.
almindelige i den ldre Tid^ synes at VBRFSTR strkt Brag , Knald, som
bestyrkes ved Udtrykket: vindandinforna, varsler en overhngende Fare el. For-
om Bibeholdelsen af v foran r, som i drv.
vransjr =
rangr^); det udtales som v VBL uforudseet Ulykke el. Plage:
i Dansk, hvor delte staaer i Begyn- i orrostum ea i istfum efta rum
delsen af en Stavelse. I Selvlyds- vblum, |ieiin seni a mnnum koma.
forbindelserne v, vi, v maa mrkes Vad (-S, v), n.. Sted hvor man
Overgange som hvll livoll
hU, kan vade over^ Vadested; Talemaade:
kvirr
kyrr, kvirkja kyrkja, kvm- ra fyrstr vait (I, eg. ride forst
km- ; og fl. lign. ud paa Vadestedet^ mest ueg. i Betyd-
\k, i. og 3. pers. sg. imperf ind. ningen) vre den forste til at gjore
af vega. et Forsg (isr med Biforestilling
V (-r, uden pi.), f., noget usd- om dette er forbundet med Vanske-
vantigt ^ uventet, forunderligt; noget ligheder , udfordrer Dristighed eller
som forvolder Skrk; pludselig paa- Mod).
kommende Skrk el. Fare : [)at er V (-ar, f., vvet uldent
-ir),
litil v , ;tt el. at etc. det har ikke Tot, Klde; jfr sluvS. b) et
stort at betyde , det er ikke til at Kldningsstykke.
c) Seil (jfr v-
blive bange for^ skjndt etc; eim hfr).
2) et stort Garn., Vod.
br v fyrir grn de bleve pludselig Vaa (ve, v el. , vait), v.
forskrkkede fog med eet tause) ; vera a. og n., 1) eg. vade, a) v. a., vade
i v ok vesld fore et farefuldt og igjennem, over: sv mikiU snr, at
elendigt Liv. b) Skade Fordrv, hestarnir mttu ei v. ; v. vade over
delggelse: ok sofi yr j) eigi li
,

en Aa; abs.: hann sterkliga.

yi, hrasmnnam. b) V. n., a) V. yfir v. j (hann) =
662 VAA VAFRLEYSA

t vait. V. grasinu vade Vastbinn Dybslod (paa en Mede-

i Grsset , I. ^) v. uppi , eg. (om snor ; jfr grunnsakka^.
Fiske) vise sig (under Svomningen) VULIGR , adj. , vaadelig , farlig^
paa Vandets Overflade el. i Vand- frygtelig.
skorpen; ueg. (om Mennesker) , vise VfiVERK Vvningsarbeide.
sig overmodig; jfr uppivazla. y) VVNLIGR, adj. , vaadelig, fare-
vaa (frani) at e-m styrte frem imod truende, farlig.
en til at angribe ham.
8^ <ung:lit VVNN =
vvnligrr c-t er
ver i skjum (ordr. Maanen vader vftvnt e-m truer en med Fare.
gjennem Skyerne , d. e.) Skyer drive Vaf (-S, vf), n., a) det at vefja ;
for Maanen.
2) ueg.y a) v. upp jfr sivaf.
b) noget hvormed noget
e-n anfalde en med Fornrmelser, omvikles, omvindes; noget som er om-
Skjeldsord^ I.
b) at ver allt viklet omvundet, Svb; Talemaa-

.,

e-m en sluddrer, vaaser., I. c) fore- der: minni verr vafi, enn menn
komme iblandt., indblandes i: ebresk liugftu (du ligesom svinder ind, ved at
or V. opt i ltnunni. omvikles med liaand, indsvbes d. e.) .,

Vaa (vu, vur), /"-, Fiske., som du duer til mindre end man havde ,

stime., svmme i en Stimmel; vu- ventet, du er ikke den Mand, man

selr Slhund i en Stime. antog dig for at vre; e-t er ungt
Vaball, VA1LL (-als eZ. -ils, vaSlai) i vfunum noget er svrt at bre,
og VULL (-\s, vlai), m. , grundt flytte, el. desl.
c) jfr ivaf , fyrir-
Vand, som man kan vade over , grun- vaf (vffa).
dede Steder (f. 'Ex. nr ved Kysterne, VFA , see i kngrvfa. 2) see
mellem er et. desl.; jfr vailsund). vofa.
Vadbttr det at trkke et Toug VFA (nu vofa,; -i, -a -at?), v. ,

frem (tilbage) : |)eir gtu n mnn- n., eg. bevges hid og did, svve frem
unum r skerinu me vaditti fik og tilbage; ueg., a) v. yfir hnge
dem reddede ved at kaste et Toug til over, true. b) vre tvivlraadig , i

dem og trkke dem i Land. Uvished.

VVELLDR blod, myg (om Toi)., I. VFENGINN , adj. , faretruende, fare-
Vadhorn den forreste Spids af Ma- bringende, farlig.
ven (lige bag ved Gjllerne) paa Vafba, i. s. impf. ind. af vefja.
adskillige Fiske; Talemaade : at kemr Vafi ("-a , uden pi.), w. , Tvivl;
upp i vahorni vi e-n (man har Kro- vafa-lauss, adj., utvivlsom., I.
gen riglig fat i en , d. e.) man har Vafinskepta (-U , -ur) , f. , xe,
besnret., fanget en. hvis Skaft er omvundet med Jern.
VHFR saaledes at man kan bruge Vafit, supin. af vefja.
Seil, fore Seil: varia var viMift Vafka (-aa , -at) , v. n. , vanke.,
konungsskipinu. streife hestar
: era vfkuu milli
V1 C-a, uden pL), m., a) Fare, kjarranna.
noget som truer med Fare , Ulykke : VF0L1, see vanfoli.
var vi vfta biif. b)
Vaade., Vaflan og VFLUN (-ar, -ir) /*., ,

uventet Ulykke; va-eldr Vaadeild. Omvanken , Omstreifen ; vaflanar - for

-kuldi frygtelig Kulde. -lauss, adj., Omvanken, Omstreifen (isr uden fast
uden Fare. -ligr , adj. , vaadelig. Tjeneste).
-samligr, adj., frygtelig., farlig, vaa~ Vafningr (-S, -ar), m-, a) eg., Om-
delig, -verk Vaadcgjerning. vinden , Omviklen; Svb. b) tieg.,
Vaill, see vaall. indviklede Omstndigheder , Forvik-
Vabilsund grundt Sund, Strde. linger : ar liorfi til vafninga det
Vaml (-S, pi. d. s.), n., Vadmel : saae ud til Forviklinger , Stridig-
vamlin vru stkubrei.
Som Vrdi- heder.
bestemmelse, seeund. alin,eyrir,hiindra; Vafr (s , uden pi.), n. , det at
vamls-klfti, n.//., Klder af Vadmel. vafia; jfr ellivafr.
-kufl Vadmelskofte. -infuU; og fl. Vafra (-aa , -at), v. n. , vanke
VBMEIR Tr^ Bjlke til at torre omkring , gaae med usikkre Skridt,
Toi eller Klder paa. streife hidog did., el. desl. : er au
Var (-S, -ir), m., a) Fiskeline, (o: Sdyrene) v. i liufum uraliveriis.
Medesnor.
b) Reb, Toug (i Al- Vafrlogi flagrende Lue.
mindelighed) : takn licut i vaft fange Vafrleysa (-U, -ur), f., endi- =
en sky .Hest med et Toug. leysa.
 VAG VAKNA 663

VG (-ar, -il- og vgr), /". , a) til Ordet vaka (vaage) , a) det at

Vgl, Redskab til at veie med, Vgt- vaage, ikke sove, Vaagen : halda fy rir
skaal : skippundara n arar vgir. ser vku holde sig vaagen , vogte sig
b) om et Krigsredskab til al hve for at falde i Svn. / pi. vkur
Gjenstande i Veiret. c) Vgt, lang Vaagen^ Nattevaagen. fi)
Vaa-
Tyngde: man ek gefa |)r 100 sinnum gen for at holde Vagl : sii ntt , er
v. mina af mUlnu gulli 100 Gange saa eir hidu vku yfir lijr sinni som
meget som jeg veier. de holdt Vagt over deres Hjord.
Vaga, vagar, see vg. b) Tid , man vaager a) Aftenen ,

Vaga (-aa, -at), v. m., gaae med (Natten) for en Festdag (som man
slbende Gang (som en der brer el. pleiede at vaage og underliden faste) :
trkker en tung Byrde), I. Jons V. St. Hans Aften. p) spec.
VGESTR farlig^ farebringende Gjest. nu i Island, den Tid man vaager ved
VGFALL Udstromning af Materie^ Arbeide fra del er blevel mrkt til

Pus (fra en Byld). man gaaer i Seng. 2) horende til

Vagga (vffgu, vggur) , /"., Vugge; Ordet vekja (vkke) ; jfr bliSvaka,
vggu-barn Barn, som ligger i Vug- ligeledes Hungrvaka Navnet paa en
gen; og fl. Bog , eg. som opvkker (Hunger d. ,

Vagga (-aa-vgguuin , -at), v. a., e.) Trst efter. Lyst til at vide mere,
m. dat,., V. a., vugge, I. opvkker ens Videbegjerlighed. 3)
Vr.GRss (senere Ord?) Filipens,, I. beslgtet med vaka (-afta) ; jfr brunn-
Vagl (-S, -ar), m., kort Slotte (nu vakaj vku-li FoZ/i, som bivaane Hi-
om saadanne , som sttes paa Tvr- tideligholdelsen a/" en vaka 1,b,a. -mar,
bjlker i Udbygninger , Kostalde etc. rt) en som vaager, holder Vagl.
under Mnningsaasen). Maaskee det b) isr i pi. vkumenn, vkuli5. =
samme Ord, som nu bruges i neutr. om -ntt og -ntt Nat som en vaager
en hvidagtig Hinde paa iet. heelt igjennem; spec. vaka i, b. =
VGLAti (a, -ar), m., uventet, ufor- -vinna del Arbeide som man udforer
modet Ulykke. paa en vaka 1, b, /?, /; vakna-skei
Vagn (-s, -ar), Vogn; vagniiin
w. ,
den Tid., vkur (1, b, a of.) indtrffe
Karlsvognen. 2) =
vagna; vagna- og helligholdes.
borg Vognborg. -gnr Larm af Kjor- Vaka (-aa, -at), v. a. , hugge
sel. -hvel Vognhjnl. -li Tropper paa Vaage el. Vaager paa : v. isinn.
(med) Krigsvogne, -meistari Vognme- Vaka (-i, -ta, -t), v. n., 1) eg.,
ster, -skrlt Larm af Vognhjules Raslen. vaage: hann vakti han var vaagen;
Vagna (vgnu, vgniir), /"., en Art vaka alla nattina vaage hele Natten
Hval (delphinus orca. Eg.); jfr vag