Studieretningsopgave

Matematik A / Fysik A
Marc S. Bg 2.t

SRO: Vindmller
Opgaveformulering
Redegr kort for centrale fysiske begreber, der knytter sig til brugen af vindmller, og
beskriv relevante matematiske sammenhnge.
Tilrettelg og udfr eksperimenter med vindmller. Analysr og vurdr dine
forsgsresultater.
Diskutr vindmllers betydning i fremtiden.
Diskutr begrebet grnser for vkst i forhold til den valgte energiforsyning.

Indledning
I hverdagen hrer man ofte, at vores forbrug af energi er med til at forrsage global opvarmning.
Bogen Grnser for vkst stter blandt andet forurening og overforbrug p dagsordenen, og har
vret med til at f folk til at indse, at det er et problem der skal gres noget ved. En mde at snke
vores energiforbrugs indflydelse p global opvarmning er grn energi som f.eks. vindmller.
Vindmller laver vindens kinetiske energi om til mekanisk energi. Mllen efterlader alts vind
med mindre energi og fart end den modtog, s der opstr en grnse for hvor meget energi, der kan
optages. Betz lov lyder, at vindmller med traditionelle rotorer hjst kan udnytte 59,3% af luftens
energi, og at vind hastigheden ved rotoren er halvdelen af summen af vindhastighederne lige langt
foran og bag ved mllen. Dette vil blive afprvet, og en karakteristik af vores vindmlle vil blive
lavet i lbet af opgaven, hvorefter vindmllers betydning i fremtiden samt begrebet grnser for
vkst diskuteres.

Teori
Fysikken bag vindenergi
For at estimere energien i vind, som har en hastighed v, kan man tage et afgrnset omrde i luften
med arealet A, hvor vinden passerer igennem. Massen af den luft, der passerer igennem vil vre
produktet af luftens densitet , dets areal A og lngden, som er produktet af hastigheden v og tiden
1
t. Ud fra dette kan vi omskrive formlen for kinetisk energi, = 2 2 , til at bruge de

frnvnte parametre. Massen m substitueres alts med , da det er massefylde gange

volumen:
1 1 1
= 2 = 2 = 3
2 2 2
Dette er alts formlen for den energi, der passerer p t sekunder. Dog er man mere interesseret i en
mere generel enhed; den energi, der passerer pr. tidsenhed:

Side 2 af 14
 Studieretningsopgave
Matematik A / Fysik A
Marc S. Bg 2.t
1
2 1
= 2 = 3
2

Figur 1) Luftstrm forbi en vindmlle.

Luftens hastighed snkes, og luften bliver spredt af vindmllen.

En vindmlle kan ikke trkke al energien ud af vinden, da dette i teorien ville betyde, at alle
luftmolekylerne ville st stille bag vindmllen og ophobe sig. P samme mde kan man heller ikke
have vindmller for tt p hinanden uden at miste en stor mngde energi, hvilket er hvorfor
vindmller ikke placeres mindre end 5 vingediametre1 fra hinanden. Dette betyder, at vindmllers
effektivitet eller effekt pr. landareal er meget lavere end hvad den enkelte vindmlle producerer.
Dette kan formuleres med flgende formel, hvor er mllens virkningsgrad.
1 2
( ) 3 1
=2 2
2
= 3
(5) 100 2
Antager man en effektivitet p 50% vil en vindmllepark kun kunne producere en brkdel af den
energi, der ville have vret i vinden i et bent areal af samme strrelse:
1 3
0,5 0.016 . 2
100 2

Betz lov
Den tyske fysiker Albert Betz viste i 1919, at en vindmlle hjst kan omdanne 59% af den kinetiske
energi i vinden til mekanisk energi, hvilket glder for alle traditionelle vindmller med en
skiveformet rotor2. Som sagt er vindhastigheden fr vinden passerer vindmllen strre end
vindhastigheden bag mllen, hvilket betyder, energi er blevet fjernet fra vinden. Vindhastigheden v
ved rotoren vil alts vre mindre end fr mllen, men strre end hastigheden efter. Iflge Betz lov
er vindhastigheden ved rotoren gennemsnittet af vindhastighederne fr og efter rotoren:
1
= (1 + 2 )
2
hvor v1 og v2 er hhv. fr og efter mllen. Mlleeffekten er den effekt, som vinden overfrer til

1
MacKay, David JC. Sustainable Energy without the hot air. Cambridge: UIT, 2008. s. 265
2
Grn, Bjarning. Grn Teknologi Vindenergi. Kbenhavn: Fysikforlaget, 2016

Side 3 af 14
 Studieretningsopgave
Matematik A / Fysik A
Marc S. Bg 2.t
mllen; = . Den kraft, ,vinden pvirker mllen med, kan bestemmes ved
hjlp af Newtons 2. lov. Som det frste er den masse, der passere mllen lig:

= 1 1 = = 2 2
Den krft, som vinden pfrer rotoren kan findes ud fra impulsstningen:

=

=

=
= (1 2 )

Alts er mllens effekt:

= = 2 (1 2 )
Dog kan effekten ogs udregnes som kinetisk energi:
1 1
= 2 = (12 22 )
2 2
Sttes de to formler for effekt op mod hinanden finder man frem til Betz lov ang. vindhastighed:

1
= (12 22 ) = 2 (1 2 )
2
1
( 2 ) (1 + 2 ) = (1 2 )
2 1
1
= (1 + 2 )
2

Herefter erstatter vi v med ovenstende, for at finde frem til en formel for mlleeffektiviteten:
1
= (1 + 2 )2 (1 2 )
4
1
= (13 + 12 2 1 22 22 )
4
1 3 2 2 2
4 (1 + 1 2 1 2 2 )
= =
1
3
2
1 2 2 2 2 3
= (1 + )
2 1 1 1
2 1
= = (1 + 2 3 )
1 2

Ved hjlp af differentialregning kan man finde den hjeste teoretiske mlleeffektivitet:

1 3 1
= 2 = 0 =
2 2 3
Indsttes dette i formlen for mlleeffektivitet fr man en maksimal effektivitet p:

Side 4 af 14
 Studieretningsopgave
Matematik A / Fysik A
Marc S. Bg 2.t
1 1 12 13 16
= (1 + ) = = 59,3%
2 3 3 3 27

Dette kan ogs ses p grafen af Cp, jf. bilag 1.

Resistorkoblinger og Ohms lov

Resistans forsts som forholdet mellem spndingsfaldet U og den tilhrende strmstyrke I:

= . SI-enheden for resistans er , som er defineret som 1 = 1 . Hvis en komponents resistans

er uafhngig af spndingsfaldet U, kaldes komponenten en resistor3. I forbindelse med resistorer

skrives relationen i reglen: = som ogs kaldes Ohms lov. Resistansen er alts en konstant,
der er uafhngig af strmstyrken igennem den. Hvis resistansen er uafhngig af strmstyrken,
kaldes det en Ohmsk modstand, hvor relationerne = og = kan skrives:

= 2 og = 2

I en serieforbindelse er komponenterne forbundet, s den samme strm gr gennem dem.

Komponenterne deler alts den samlede spndingsforskel fra starten af kredslbet til enden
imellem sig4. Det vil alts sige, at der i en serieforbindelse glder:

= 1 + 2 + +

Kredslbets samlede resistans kaldes erstatningsresistansen. Ved seriekobling af flere komponenter

kan vi, p samme mde som spndingsforskellen, beregne erstatningsresistansen R ved at summere
dem.

= 1 + 2 + +

Ved seriekobling af resistorer glder Ohms lov ogs, men bliver ofte kaldet Ohms udvidede lov.
Ohms lov lyder som sagt = , hvilket betyder, at der for en seriekobling bestende af 2
komponenter glder:

= 1 + 2 = 1 + 2

Dette kan ogs skrives som:

= (1 + 2 )

3
Jakobsen, Kurt. Fysik i jenhjde. Kbenhavn: Nyt Teknisk Forlag, 2011. s. 74
4
Gje, Tommy Kayser m.fl. Orbit 1. Aarhus: Systime, 1997 s. 98

Side 5 af 14