A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b
33
Nrdernes hvn?
- Sokal-affren 5 r efter
I 1990erne rasede den skaldte videnskabskrig (Science Wars) i
akademiske kredse en diskussion, som ogs nede avisernes
spalter. Hvordan ser situationen ud i dag?
Af Peter C. Kjrgaard
n Der var ingen mangel p
store nyheder den 18. maj
1996. I USA havde fldens
hjestrangerende officer beget
selvmord. Der var solide rygter
om, at Bob Dole ville trkke
sig tilbage fra sin post i senatet.
Prsident Bill Clinton havde
netop underskrevet en lov, der
gik imod brnemishandling.
New York Times var p denne
dag som alle andre amerikanske
aviser prget af disse nyheder.
Alligevel fik man p forsiden
prsenteret en historie om en
aldeles ukendt fysikprofessor fra
University of New York, der
havde trykt en artikel i et for
den almindelige amerikaner li-
ges ukendt akademisk tids-
skrift. Historien nede ogs
hurtigt medierne herhjemme og
i lbet af kort tid havde enhver
kulturredaktion med respekt
for sig selv sin egen mening om
sagen.
Et svindelnummer
Fysikeren Alan Sokal havde
skrevet en artikel til tidsskriftet
Social Text med titlen Trans-
gressing the Boundaries; Towards
a Transformative Hermeneutics
of Quantum Gravity (Hinsides
grnserne: til en transformativ
hermeneutik inden for kvante-
gravitation). Tre uger efter ud-
givelsen blev denne artikel i et
andet tidsskrift afslret som et
svindelnummer af svindleren
selv. Sokal hvdede, at han
| 3 | 2 0 0 1
havde lavet svindelnummeret
for at vise, at folkene omkring
Social Text var villige til at
hoppe p hvad som helst, bare
det s ud til at sttte det, de al-
lerede mente var rigtigt uan-
set om dt s var rigtigt eller
forkert. Og det var jo ikke s
godt! Isr ikke fordi det uhel-
dige tidsskrift benbart var et af
de mest fremtrdende inden
for kulturstudier i USA.
Det var den historie, der kom
p forsiden af New York Times.
En rystet akademisk
verden?
Sokal-affren er allerede blevet
diskuteret i mange sammen-
hnge og har givet anledning
til flere bger. nsker man at f
et indblik i, hvordan sagen blev
debatteret umiddelbart efter af-
slringen er The Sokal Hoax -
The Sham That Shook the Aca-
demy (Sokal snyderiet for-
falskningen der rystede den
akademiske verden) et godt sted
at starte. Det er redaktrerne af
Lingua Franca, det tidsskrift
som Sokal offentliggjorde sit
svindelnummer i, der har redi-
geret (man mrker da ogs en
vis selvglad smisken i forordet).
Bogen bestr af et godt ud-
valg af den efterflgende debat i
amerikanske, engelske, italien-
ske og franske medier, samt den
diskussion sagen afstedkom i
ansete uge- og tidskrifter ssom
New York Review of Books, Ti-
V I D E N S K A B S H I S T O R I E
mes Literary Supplement, Physics
Today og Nature.
Man finder hurtigt ud af, at
tonen i debatten ikke altid var
helt ren. Ofte bar den prg af
strkt personlige holdninger.
Men heldigvis var der mange,
der var i stand til at anlgge en
befriende humoristisk vinkel p
sagen. Der er f.eks god under-
holdning i Ellin Willis' be-
mrkninger om My Sokaled
life; Or, Revenge of the Nerds
(Mit sokalte liv; eller nrdernes
hvn) fra Village Voice. Des-
uden finder man ogs et genop-
tryk af Sokals oprindelige fup-
artikel, samt afslringsartiklen
Revelation: A Physicists Eksperi-
ments with Cultural Studies (Af-
slring/benbaring: en fysikers En af de vigtigste grunde til, at
eksperimenter med kultur-
studier).
Science Wars
Sokal-affren var den strste
mediebegivenhed i den
videnskabskrig, der rasede i
1990erne. Debatten, der fik
den strste oprksomhed i
USA, blev kendt under navnet
Science Wars og det var netop
temaet for det srnummer af
Social Text, som Sokals artikel
dukkede op i.
Der kom for alvor gang i de-
batten med udgivelsen af bogen
Higher Superstition (Avanceret
overtro) fra 1994, der var skre-
vet af biologen Paul Gross og
matematikeren Norman Levitt.
De satte hrdt ind imod en sr-
lig form for videnskabskritik,
der florerede under navne som
postmodernisme, kultur- og
videnskabsstudier. Anklagen gik
p, at deres billede af naturvi-
denskaberne i bedste fald var
fejlinformeret og i vrste fald
var absurd.
Alan Sokal delte Gross og
Levitts synspunkter og satte sig
for at udstille den akademiske
uvederhftighed og undermi-
nering af de normalt accepte-
rede standarder for videnskabe-
ligt redelige undersgelser, som
han mente fandt sted.
Naturvidenskaben flte
sig truet
den postmoderne videnskabs-
kritik blev taget s alvorligt i vi-
denskabelig kredse var, at man
var bange for den indflydelse,
det kunne f p politiske be-
slutninger og dermed de bevil-
linger, der blev givet til naturvi-
denskaberne. Faren l i, at de
postmoderne kritikere mske
kunne f beslutningstagerne
overbeviste om, at videnskaben
ikke var principielt anderledes
end nogen anden kulturform;
at vestlig videnskabelig viden
om universet som sdan ikke
adskilte sig principielt fra, for
eksempel, indiansk kosmologi;
eller at videnskabelige resultater
ikke var andet end sociale kon-
struktioner, der byggede p
 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b
34
V I D E N S K A B S H I S T O R I E
konventioner og overenskom-
ster mellem de involverede par-
ter.
Hvis det skete, s frygtede
man, at det ville have en afg-
rende negativ indvirkning p
viljen til at financere naturvi-
denskabelig forskning. Hvis vi-
denskaben ikke var alt det, som
vi i lbet af de sidste rhundre-
der efterhnden allesammen var
begyndt at tro p, hvis viden-
skaben i virkeligheden ikke var
noget srligt, hvorfor skulle
den s egentlig have srbehand-
ling i konomisk henseende?
Hvorfor skulle man acceptere
at der blev brugt s uhyrlige
summer p videnskaben, nr
alle andre kulturformer litte-
ratur, kunst, teater osv. stort
set ingen sttte fik? Isr nr
markedsfringen af videnska-
ben som en privilegeret videns-
form blot var et dkke for ideo-
logiske prestigeprojekter, som
for eksempel Apolloprojektet,
der alene tog en bid p 0,4
pocent af nationalbudgettet i
USA?
| 3 | 2 0 0 1
Billedsproget p forsiden af bger om
sokal-affren siger meget om den stem-
ning, som debatten blev frt i.
Prestigeprojekt fik
pengekassen smkket i
Amerikanske videnskabsfolk fik
deres frygt bekrftet, da det
ikke lykkedes at f sttte til at
bygge en superconducting
supercollider en enorm par-
tikelaccelerator, som man havde
forhbninger om ville bringe os
lngere ind i mikrofysikkens
forunderlige verden end nogen-
sinde fr. Man havde allerede
brugt to millarder dollars og
gravet en tunnel p 24 kilome-
ter i Texas, da den amerikanske
kongres i 1993 satte en stopper
for projektet. Der var i medi-
erne blevet set tvivl om nytten
af en sdan gigantisk investe-
ring og flere udtrykte deres mis-
hag over, at skatteyderne skulle
betale for noget, der tilsynela-
dende ikke var andet end en
lille gruppe videnskabsnrders
ultradyre legeplads.
Fysikere med nobelprista-
gerne Steven Weinberg og
Sheldon Glashow i spidsen ar-
gumenterede for, at man med
supercollider'en ville f mulig-
hed for at studere selve univer-
sets skabelse. Men ligemeget
hjalp det. Pengekassen var luk-
ket og man begyndte i viden-
skabelige kredse at se sig om ef-
ter syndebukke. Med den post-
moderne undergravning af
videnskabernes autoritet kom
en hel gruppe af intellektuelle
opinionsdannere i sgelyset.
Socialkonstruktivismen
Steven Weinberg havde p sin
vis vret med til at s tvivl om
relevansen af den moderne teo-
retiske fysik for samfundet som
helhed svel som for helt almin-
delige mennesker. I takt med at
vi har opdaget flere og flere
fundamentale fysiske princip-
per, hvdede han, s virker det
som om, de har mindre og
mindre med os at gre. Den
virkelighed eller sandhed om
naturen man hvdede at n
frem til, fjernede sig i hjere og
hjere grad fra en mere hnd-
gribelig virkelighed. Oven i k-
bet var den moderne fysik kun i
stand til at vise offentligheden,
at det den havde fundet frem til
om verdens byggesten var fore-
get under yderst kunstige og
kostbare betingelser.
Det fik flere til at interessere
sig for, i hvilke sociale og insti-
tutionelle sammenhnge viden-
skabelige resultater blev skabt.
Et af de mest bermte eksem-
pler var da sociologerne Bruno
Latour og Steven Woolgar un-
dersgte livet i et biokemisk la-
boratorium p samme mde,
som de ville have undersgt en
stammekultur i Afrika. Den
konklusion de og andre nede
frem til var, at videnskabelig re-
sultater altid er afhngige af de
sammenhnge, de produceres i.
Eller, med andre ord, at viden-
skabelig viden altid var socialt
konstrueret.
Denne opfattelse blev meget
udbredt i lbet af 1980erne og
-90erne. Der var imidlertid
ikke tale om nogen ensrettet
skole, hvor alle mente det
samme om alt. Tvrtimod viste
der sig hurtigt et vld af for-
skellige tolkninger af social-

konstruktivismen, som denne
retning ikke overraskende blev
kaldt.
Virkeligheden gr ondt
Kritikere var dog enige om en
ting. Socialkonstruktivisterne
gik helt galt i byen ved at for-
udstte, at virkeligheden fun-
damental set ikke var andet end
en social konstruktion. Virke-
ligheden fandtes og det gjorde
ondt, nr man slog sig p den.
Alan Sokal inviterede sledes
spgende enhver der mente, at
virkeligheden var socialt kon-
strueret om at komme p besg
i hans lejlighed og trde ud af
vinduet. Han boede p 21.
etage.
Imidlertid var det kun de
frreste skaldte social-
konstruktivister der identifice-
rede sig med denne ekstreme
tolkning af virkeligheden eller
mangel p samme. Flere for-
sgte at gre opmrksom p en var fra Frankrig. P samme
rkke misforstelser i deres po-
sitioner, nogle synes det var helt
fint, at deres kolleger blev
hngt ud og mange havde
travlt med at distancere sig fra
det hele og sige, at deres eget
arbejde intet havde med den
slags at gre.
Men kommunikationen mel-
lem de stridende parter var ikke
god. Fra litteratur-, kultur- og
videnskabsstudiers side var man
frusterede over ikke at blive for-
stet. Og fra naturvidenskabelig
side var man godt trt af ukri-
tisk misbrug af videnskabelige
udtryk og teorier i sammen-
hnge, hvor de ikke hrte
hjemme.
Forsiden siger alt!
Det kom strkest til udtryk i
en bog forfattet af Sokal og en
belgisk fysikkollega, Jean
Bricmont. Bogen kom frst p
fransk i 1997 med titlen Intel-
lektuelt bedrageri. ret efter var
den engelske udgave ude med
samme titel. Men til det ameri-
kanske marked havde den fet
titlen Fashionabelt sludder
postmoderne intellektuelles mis-
brug af videnskaben. I modst-
ning til en mere afdmpet
fransk forside og en engelsk
prydet af en turbankldt trold-
mand med en krystalkugle, s
prsenterede den amerikanske
udgave et ikon, der ikke alene
var genkendeligt for enhver
amerikaner, men ogs udsendte
et ganske srligt signal. I det
grafiske centrum for en rkke
udgende streger havde man
placeret et billede af Eiffel-tr-
net. Men det var ikke et hvilket
som helst billede af et hvilket
som helst Eiffel-trn. Nej, der
var tale om en lille og billig
stbegodsreproduktion af drlig
kvalitet, som enhver amerikaner
med respekt for sig selv og en
Europatur p cv'et ville kunne
genkende fra souvenirboderne
langs Seinen.
Symbolikken er ikke til at
tage fejl af: billig og drlig
fransk kultureksport, der,
trods man burde vide bedre,
alligevel altid sneg sig med i
kufferten og dukkede op over-
alt hos venner og bekendte,
som noget fint fordi det jo
kontroversielt, at videnskabs-
mde med de franske post-
moderne intellektuelle, som
Sokal og Bricmont i bedste
kejserens nye klder stil for-
sgte at afslre.
Bogen The Sokal Hoax er li-
ges velovervejet i sit billed-
sprog. Den franske udgave er
uhyre diskret njes med at an-
tyde lidt afdmpet
videnskabsagtigt computer-
grafik. Forsiden udstrler seri-
sitet. Det er ogs ndvendigt p
et marked, der er s dybt pr-
get af netop den intellektuelle
tradition, som bogen nsker at
gre op med. P den amerikan-
ske forside derimod bliver der
ikke lagt fingre imellem. En
gammeldags museflde klapper
sammen om nogle ark, der gi-
ver indtryk af at vre Sokals
oprindelige manuskript til So-
cial Text. Ogs her er budskabet
klart: hr er sagsakterne i den
heltmodige Alan Sokals afsl-
ring af en omfattende intellek-
tuel sammensvrgelse.
Videnskaben er igen blevet
vedkommende
Det er dog efterhnden blevet
svrere og svrere at holde liv i
videnskabskrigen. Den teoreti-
ske fysik har ved det 21. r-
hundredes begyndelse blot en
begrnset offentlig opmrk-
A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b | 3 | 2 0 0 1
35
V I D E N S K A B S H I S T O R I E
somhed. Der er i dag andre em-
ner, som er ved at stjle bille-
det. Drivhuseffekt og bio-
medicin har nu det, som Steven
Weinberg selv indrmmede, at
den teoretiske fysik manglede:
umiddelbar og synlig relevans.
Klimaforskning, biologi og
medicin er p godt og ondt for
alvor kommet i mediernes og Om forfatteren
politikeres sgelys. Her er det Peter C. Kjrgaard ph.d.,
mere tydeligt, at det drejer sig adjunkt ved
om noget, der angr os alle. Vi- Institut for Idhistorie
denskaben er igen blevet ved- Ndr. Ringgade, bygn. 326
kommende. Det kan ses p 8000 rhus C
budgetterne og er sledes med
til at stte den videnskabelige Tlf.: 8942 2123
dagsorden. S gr det ikke ln- E-mail: idepck@hum.au.dk
gere s meget, at nogen p side-
linien hvder, at det hele mske
er en social konstruktion
hvad dt s end vil sige. Uanset
hvad s virker det: det er kon-
kret, relevant og nyttevrdien
bliver endda ofte gjort synlig.
Det er heller ikke lngere s
folks argumenter kan vre pr-
get af hensigter, der rkker ud
over de rent videnskabelige.
Det er blevet en accepteret del
af den offentlige debat.
Videnskabshistorikere kan
endda f lov til at sige, at sdan
har det vist altid vret.
Plads til akademiske Yderligere lsning:
diskussioner
Hvad har vi s lrt af Sokal- The Sokal Hoax: The Sham
affren? Der blev ikke til en that Shook the Academy.
superconducting supercollider. Redigeret af redaktrerne af
Men det betd p den anden Lingua Franca. Lincoln:
side heller ikke, at den naturvi- University of Nebraska Press
denskabelige forskning, som 2000.
nogle frygtede, forsvandt fra
statsbudgetterne. Den trussel Alan Sokal & Jean Bricmont.
lod ikke til at vre reel. Hvad Fashionable Nonsense:
det intellektuelle indhold angr Postmodern Intellectuals'
gensidigt misbrug og mis- Abuse of Science. New York:
forstelser ja, s har vi lrt, Picador 1998.
at der er plads i medierne til
akademiske diskussioner, Paul R. Gross & Norman
endda om s folkeligt lidet Levitt. Higher Superstition:
appellerende emner som viden- The Academic Left and its
skabens stilling, grundlag og Quarrels with Science (2.
status i det mindste s lnge udg.). Baltimore: Johns
vi kan vise billeder af nrder, Hopkins University Press
der kaster lagkager i hovedet p 1998.
hinanden.
Links med bidrag til debatten
finder man p Alan Sokals
hjemmeside:
http://www.physics.nyu.edu/
faculty/sokal/index.html