EU en anderledes aktr? Normativ magt?

Oplg

Ian Manner udgangspunkt: EU bliver ikke international stormagt grundet manglende militre
kapabiliteter. Derfor skal EU fokusere p normative sprgsml. Vk fra om EU er en militr eller
civil magt, men i hjere grad se p om EU er normativ magt.

Manners som mainstream konstruktivist.

Manners:
1. EU er normativ magt, da de giver affder normer.
2. De seks mekanismer og betydningen af magt: EU udver magt ved at sprede normer.
3. Normativ dimension: EU br vre normativ magt. Er det virkelig det som foregr, nr man
slger vben til Egypten, ikke laver skarpere restriktioner over for Rusland.

EU foran andre aktrer ift. normativ indflydelse.

Argument for EUs normative basis:

1. Historisk kontekst: EU blev skabt p tanken om fred og frihed.
2. Politisk sammenhng
3. Retslige fundament: EU bygger p traktat-orden.

Disse tre elementer er med til at placere normer relationel mellem landene og vrige lande udenom.

Teori bygger p fem kernenorner: Fred, frihed, demokrati, Rule-og-Law, menneskerettigheder. De

fire mindre: social solidaritet, anti-diskrimination, bredygtig udvikling, good governance.

EUs normer diffunderes p seks mder.

Tre faktorer, som gr at man afskaffer menneskerettighed: CoE, gentnkning af den liberale stat
efter den kolde krig. Krise efter Maastricht gr, at EU prver at revitalisere sig selv.

Kritik:
1) Det er svrt at undersge om der er kausaleffekt af de seks diffusionsmekanismer.
2) Svrt at sondre mellem de seks diffusionsmekanismer.

Diskussion:
Viktor Orban i Ungarn: Forsgt at indskrnke mediefrihed, hvilket strider med gngse normer i
EU.

1. Har Manners ndret sit syn p normativ magt siden den oprindelige artikel 2002?

Han udvider sit begreb, sledes at begrebet ikke kun handler om EU, men s begrebsapparatet ogs
kan anvendes bredere og p flere omrder/ lande.
2. Er det lige s relevant at undersge normativ magt i dag, som i 2002 iflge Manners?

Puissance: Magt = attributter. Magt som enhed.

Pouvoir: Magtudvelse
EU som normativ standard

Samme begreber som i frste artikel (2002).

NPE NPA Kan bruges til (nsten) alt.

EU i 2002: P vej mod udvidelse, 80.000 sider lovgivning var ved at blive implementeret. Det synes
kun at g i den rigtige retning, EU havde mske en mere klar srlig status.
EU i 2013: Langt vanskelligere og drligere stillet EU.

3. Hvordan mener Larsen, at man br undersge, om EU kan udve normativ magt?

For det frste anvender artiklen (normative) magt-begrebet, som en udad reagerende forstelse.
Alts en magt, som udves ud mod verden (p.898).

Dernst er det helt afgrende i vurderingen af EU, som normativ magt, at undersge perceptioner.
Med andre ord kan EU kan vre en normativ magt regionalt og globalt, hvis internationale,
eksterne aktrer opfatter EU som en aktr der spiller en vsentlig rolle for normer.

Manners holder sig meget til 1. og 3. Magt (Lukes), men den 4. Magt dimension er vigtig, da.
Manners kritiserer civil og militr magt, men fokuserer alligevel p 1. og 3. Magtdimension, som
ikke handler om normativ magt.

4. Finder Larsen, at der er et internationalt grundlag for, at EU kan udve normativ magt?

Larsen kommer frem til fire fund:

EU betragtes som en stormagt i kommercielt og miljmssigt henseende (p.902).

EU ses ogs som en international, konomisk magt og betragtes som havende en vigtig rolle
p det konomiske og sociale omrde, sammen med G77 og USA. Men ikke alle aktrer ser
EU, som en positiv rolle. I Afrika, Stillehavsomrdet, sydst Asien, Indien, Brasilien og
Kina opfatter man ikke EUs handlinger som positive. F.eks. optrder neo-kolonialisme ofte
i disse landes opfattelse af EU, som en konomisk magt.
EU ses som en aktr, der spiller en rolle p det politiske felt. Her har Syden ogs en mere
positiv opfattelse af EU, men EUs rolle er svag, selvom man betragter EU som havende
diplomatisk magt (ibid.)
Opfattelsen af EEU som en aktr p udviklingsomrdet er ikke fremtrdende.

P baggrund heraf, er der ikke internationalt grundlag for, at EU kan udve normativ magt, men
dog regional normativ magt.
5. Hnger diskussionen om (EUs) normativ magt sammen med den globale politiske udvikling?

Efter 2002 opstr et rum, hvor man kan se EU som international aktr med vsentlig normativ
magt. I dag ser man multilateralisme, hvilket giver grobund for EU som normativ magt. Omvendt
kan man argumenterer for, at vi er p vej til en civil- og militrmagt dagsorden.