INSTITUTTET FOR BYGNINGSTEKNIK AALBORG UNIVERSITET BYGNINGSTEKNISK AFDELING a INGENIORHGISKOLEN I ARHUS STALKONSTRUKTIONER SAMLINGER A. ALBERTSEN, P. EHLERS, S. KLOCH, I. LARSEN STALKONSTRUKTIONER: SAMLINGER, Udvalgte ESDEP lektioner DECEMBER 1997 ISSN 1395-8232 U9713FORORD Dette kompendium er et resultat af et arbejde udfort under netverket “Konstruktioner og, materialer” kaldet KONMAT, der er gennemfort med stotte fra Undervisningsministeriets TUR-midler. Der er desuden ydet tilskud til arbejdet fra Dansk Stalinstitut, Odense. Med henblik pa at tilvejebringe et undervisningsmateriale til et grundkursus i stalkonstruktioner for ingeniarstuderende har en arbejdsgruppe oversat og bearbejdet udvalgte dele af ESDEP-materialet der er et feelleseuropaisk undervisningsmateriale, udarbejdet under projektet European Steel Design Education Programme. Materialet stilles vederlagsfrit til rdighed for undervisningen i stilkonstruktioner i alle de deltagende curopaiske lande. Der sigtes mod undervisning pa falgende 3 niveauer: Niveau A: Grundkurser for ingeniorstuderende NiveauB: Kurser for studerende med speciale i stilkonstruktioner NiveauC: _Efteruddannelseskurser Materialet er udarbejdet pa engelsk og fylder i alt23 ringbind. En oversigt over samtlige lektioner findes pi neste side. Nermere oplysninger om materialet kan fas ved henvendelse til undertegnede eller til Dansk Stilinstitut, Odense. Arbejdsgruppen, der bestod af Aksel Albertsen og Soren Kloch, begge Aalborg Universitet, Peter Ehlers, Ingeniorhejskolen i Athus, Ida Larsen, Ingeniorhgjskolen 1 Sydsjelland og O. Al-Ethayem, DTU-Helsinger, har i perioden 1995 - 1997 udvalet, oversat og bearbejdet en raekke lektioner fra ESDEP-materialet. Formalet med arbejdet har verret at udarbejde et undervis-ningsmateriale pa digital form bestaende afen rekke selvstendige lektioner siledes at disse frit kan kombineres efter behov. Da alle figurer i originalmaterialet er placeret pA selvsteendige ark har det veret nod- vendig at gennemfare en konvertering og redigere disse ind i teksten. Lektionerne tager udgangspunkti Eurocode 3: Stalkonstruktioner som den nye danske norm DS 412 (august 98) lige txt op ad, derfor er der generelt set ikke redigeret i normstofiet i lektionemne. Originalmaterialet bestir af selvstendige lektioner, men redigeringen har ikke omfattet en egentlig sammenskrivning; der vil derfor vaere en del gentagelser, nar de leeses i sammenheng, ‘Neerverende kompendium indeholder et antal af de oversatte ESDEP-lektioner, udvalgt og samlet af undertegnede til brug for den grundleggende undervisning i stilkonstruktioner p& Aalborg Universitet og Ingeniorhgjskolen i Arhus. Af praktiske arsager er materialet opdelt i 2 bind: “Elementer” og “Samlinger”. I indledningen til hver lektion er der henvisninger til andre lektioner, der indeholder nadvendige forudseetninger for at forsti den aktuelle lektion samt henvisninger til lektioner om beslegtede emner. Danske titler henviser til oversatte lektioner, medens engelske titler refererer til lektioner, der ikke er oversat. Ved hver lektion er desuden anfort den eller de personer, der har oversat og bearbejdet den pgerldende lektion. Af hensyn til den lobende revision af materialet anmodes laserne om at meddele Konstaterede fejl og mangler direkte til disse personer. En forelobig udgave af Kompendiet (august 1997) har vaeret benyttet i undervisningen i efterarssemesterct 1997. December 1997 Aksel Albertsen Peter Ehlers Soren Kloch Genoptrykt med mindre rettelser august 1998 , august 1999 og august 2000. dOVERSIGT OVER ESDEP- MATERIALETS INDHOLD: Kapitel 1A @konomiske og kommercielle faktorer - 1B _Introduktion til udformning og beregning af st&lkonstruktioner = 2 Anvendt metallurgi - 3 Fabrikation og montage - 4A _ Beskyttelse mod korrosion = 4B Beskyttelse mod brand = 5 CAD/CAM (computer aided design and manufacture) = 6 — Anvendt stabilitetsteori = 7 Konstruktionselementer - 8 Tynde plader og skaller - 9 Tyndpladekonstruktioner - 10 Komposit-konstruktioner = 11 Samlinger - statisk last - 12 Udmattelse = 13. Konstruktioner af rie - 14 Konstruktionssystemer - bygninger - ISA. Konstruktionssystemer - offshore = 15B_ Konstruktionssystemer - broer = 15C_ Beholdere, master, tame og skorstene = 16 Reparation og levetidsvurdering = 17 Jordskelvspivirkede konstruktioner 18 Konstruktioner af rustfrit stl ENGELSKE KAPITELOVERSKRIFTER: Chapter 1A Steel Construction: Economic and Commercial Factors - IB__ Steel Construction: Introduction to Design - 2 Applied Metallurgy - 3. Fabrication and Erection = 4A Protection: Corrosion - 4B Protection: Fire = 5 Computer Aided Design and Manufacture = 6 Applied Stability - 7 Elements - 8 Plates and Shells “ 9 Thin-Walled Construction - 10 Composite Construction = 11 Connection Design: Static loading - 12 Fatigue - 13 Tubular Structures - 14 Structural Systems: Buildings = 15A_ Structural Systems: Offshore = 15B_ Structural Systems: Bridges = 15C_ Structural Systems: Miscellaneous (Bins, Towers & Masts, Chimneys) iB 16 Structural Systems: Refurbishment - 17 Seismic Design ca 18 Stainless SteelINDHOLDSFORTEGNELSE Lektion Emne Side SAMLINGER GENERELT 11.1.1 Samlinger i bygninger 5 11.1.2 Introduktion til dimensionering af samlinger 19 DIMENSIONERING AF SVEISESOMME 11.2.1 Generelt om svejste samlinger 31 11.2.2 Svejste samlinger - Grundlag for svejseberegning 47 11.2.3 Svejste samlinger - Anvendelse af beregningsmetoder for kantsomme 59 DIMENSIONERING AF BOLTE, 113.1 Samlinger med uspendte bolte B 113.2. Samlinger med forspendte bolte 91 DIMENSIONERING 0G UDFORMNING AF SAMLINGER 11.4.1 Beregning af samlinger: Grundleggende bestemmelse af kreefter 105 4200-0 + = Fordeling af kreefter i grupper af bolte og svejsninger 121 1430 - + - Overfarsel af rent traek eller tryk og forskydning 137 44-0-~ - Optagelse af moment ved hjeelp af trek- og trykkrefter 153 RAMMER 143 Plastisk beregning af stélrammer 173,Lektion 11.1.1: Samlinger i bygninger. FORMAL, At beskrive mAdeme, hvorp4 samlinger udfores i stAlbygninger og at gore rede for vigtigheden af et korrekt valg af samlingstype, bade med hensyn til kon- struktionens samlede bereevne og skonomi Desuden omtales grundprincipperne for beregning af samlinger. FORUDS/ETNINGER Lektion 1B.5 Introduction 10 the Design of Simple Industrial Buildings Lektion 1B.7: Introduction to the Design of Multi-Storey Buildings Lektion 3.1.1 General Fabrication of Steel Structures 1 Lektion 3.5: Fabrication/Erection of Buildings LEKTIONER VEDR. BESLAEGTEDE EMNER Lektion 11.1.2: , _ Introduktion til dimensionering af samlinger Lektion 11.2.1-3: Svejste samlinger Lektion 11.3.1-2: Boltede samlinger Lektion 11.4.1-4: Beregning af samlinger Lektion 11.5: Simple Connections for Buildings Lektion 11.6 Moment Connections for Continuous Framing Lektion 11.7: Partial Strength Connections for Semi-Contimuous Framing Lektion 11.8 Splices Lektion 13 Tubular Structures RESUME Behovet for forskellige typer af samlinger i stdlkonstruktioner fastkegges,og deres grundleggende udformning gennemgds. Der gores rede for forskellige mader, samlinger kan udfores p&, nr der skal vere sammenhzeng imellem den lokale overforsel af kraefter i samlingen, konstruktionens bzereevne som helhed og endelig de praktiske aspekter i forbindelse med fremstilling og montage Oversat og bearbejdet af! Ida Larsen, Ingeniarhojskolen i Sydsjellend, august 1996 Peter Ehlers. Ingeniorhojskolen i Arhus, august 997 Lektion 11.1.1 51. INDLEDNING Stélrammebygninger bestir af et vist antal Konstruktionselementer af varierende tudformning; disse skal hver iseer fastgores p& passende made tl de tilstadende dele af konstruktionen. Dette medforer et stort antal samlingstyper. Indledningsvis kan det vere nyttigt at gare sig klart, i hvilke situationer der typisk vil vere behov for at anordne en samling; i) Ved retningsendringer, £eks. bjelke-sojlesamlinger, bjelke-bjelkesamlinger 0g samlinger mellem forskelige dele i gitre. ii) For at sikre hindterbare storrelser af konstruktionsdele ved transport og. montage, feks. "afbrydes" sojlers lengde normalt med stedsamlinger for hver to eller tre etager. iii) Ved zendring af konstruktionsdeles type, herunder ogs4 fastgorelse af stildele til andre bygningsdele, f.eks. sojlefundamenter, fastgorelse til betonkerner, veegge, gulve og tage. Figur 1 viser eksempler p& sarlinger i en fleretages ramme. Samlinger er vigtige dele i enhver stalkonstruktion. Deres mekaniske egenskaber har stor indflydelse p& hele konstruktionens styrke, stivhed og stabilitet Antallet og kompleksiteten af samlingerne har en afgorende betydning for, hvor meget tid der er pakraevet til de statiske beregninger og fremstilling af tegninger. Produktion af samlinger, d.v.s. udskeering, boring og svejsning af hovedkomponenter- ne med tilhorende plader, beslag og afstivninger, bruger en stor del af den samlede tid i fremstillingsvirksomheden. For montagesamlinger er det vesentligt, at de kan udores pi byggepladsen uden besvarr. Derfor har valget, dimensioneringen og detaljeringsgraden af samlingerne i en stilramme en meget stor indflydelse pa omkostningerne. i oe om. oe om, Figur 1, Samlinger i en fleretages ramme. Lektion 11.1.1 62. EN SAMLINGS BESTANDDELE Til samilinger i stilkonstruktioner bruges normalt svejsninger og/eller bolte. Svejsninger Selvom der er mulighed for forskellige svejsningsformer, foretrakkes kantsvejsninger (se figur 2a) fremfor stumpsvejsninger (se figur 2), idet disse kun kraever en enkel Klargoring af delene for samling. De kan som regel feerdiggares med relativt simpelt udstyr, og kraver ikke specielle feerdigheder hos svejseren. Svejsninger kan udfares pi byggepladsen, hvilket dog ofte bliver dyrt af falgende Arsager: Der skal etableres midlertidige platforme med sikker adgang, Arbejdet kan forsinkes, hvis ikke svejsningerne er beskyttet mod vejrliget. Arbejdsstederne skal have stromforsyning, Der er alligevel brug for midlertidige bolte og beslag for at sammenholde elementer ved montage. Inspektionsomkostninger. En leengere montageperiode kan betyde, at kunden ikke kan overtage bygningen si hurtigt, som det miske er onskeligt. Det normale er altsé boltede montagesamlinger. Figur 2. || Forskellige typer af |e svejsesamlinger i T-samlinger (0) Kartsomme (©) Stunpsemme Bemeerktidannese og detaer i don vate Taming Bolte Afhangig af samlingens form og boltenes placering belastes de af traek, forskydning eller en kombination af trek og forskydning, se figur 3 og figur 4. For at undga de problemer, der kan opstd, nr hul- og boltediametre ikke passer helt sammen, bores huller normalt med en diameter, der er 2 mm storre end bol- tediameteren (huller med frigang). Hvor frigangen fordrsager flytninger, som ikke er acceptable, kan boltene forspzndes for at imodega glidning. 1 Konstruktioner med statisk virkende last, feks. bygninger, bor forspanndte bolte normalt undgas. Bade den specielle behandling af kontaktfladerne, der er nadvendig for at fa en hgj og pilidelig vaxrdi af friktionskoefficienten og de procedurer, der skal til for at opnd den beregnede forspzending, er dyre. Lektion 11.1.1 7pavirkede Tigek —1)| NY Figur 3, Bolte belastet med trek Figur 4. Bolte belastet med samtidig hy. forskydning trek og forskydning, Andre dele Ud over bolte og sveisninger er det ogsé tit nadvendigt med andre dele til at overfare krafter, feks. plader og vinkelbeslag. Figur 5 viser nogle eksempler pa bjelke- sojlesamlinger. I samlinger kan der opsta svage omrdder. I bjelke-sojlesamlingen pa figur 6 kan sidanne omrdder vare sojleflangen og sojlekroppen Overfarslen af meget koncentrerede kraefter til sojlen kan give arsag til lokal flydning og lokal foldning. Disse svigtformer kan blive afgorende for en samlings mo- mentbzereevne. For eksempel er momentbaereevnen for samlingen i figur 6 mindre end bjelkens fulde plastiske momentbareevne. rREE Vinkallsker Vinkelasker—Tyarpiade—~Flangelasker—-Samling med pa krop pa anger ie a Tasker Figur 5. Boltede bjeelke-sojlesamlinger Lokal ba)ning af ee cajenehange Figur 6 Svigtformer i en uafstivet eae bjzike-sajle samling seleiron D0 ‘ersmjenng Lektion 11.1.1 8Hvis det er nadvendigt, kan momentbzereevnen ages ved at afstive de relevante svage omrider i samlingen, se figur 7. 11} | | Kropatstivninger Kiopafstivinger Bagplader Pasvejst kropforstaerkning Figur 7. Eksempler p& mulige afstivninger. SAMLINGSTYPER Tbygninger, der er dimensioneret til hovedsaglig at modsta statisk virkende last inklu- sive vindlast, vil det normalt vere tilstreekkeligt at dimensionere samlingerne til at modsta kreefter, der forst og fremmest virker i kun en retning, Imidlertid kan der forekomme store lastskift i jordskaelvsomrader. Disse lastskift vil normalt kreeve en anderledes fremgangsmade ved dimensioneringen af den baerende konstruktion og dermed fore til andre former for samlinger. I fleretages bygninger kan samlingerne imellem konstruktionens hoveddele passende Mlassificeres i Bjaelke-bjalkesamlinger. Bjzlke-sojlesamlinger. Sojlestod. Sojlefodder. Samlinger i gitterafstivninger. Denne liste indeholder selvfalgelig ikke samlinger imellem hovedkonstruktionen og andre dele af bygvarrket, feks. mellem bjelker og gulve, fastgorelse af pladebeklaed- ning 0.8.v. Ti tods for de fer typersforskelle i bide geometiske udformring og specille berreevnekrav, kommer falgende generelle hensyn dog altid i betragtning: Samlingeme bar verre stzerke nok til at overfare de regningsmassige belastnin- ger. Med det formal bar de indrettes til at overfare indre kraefter fra en kon- struktionsde! til en anden ad jaevne "kraftruter" si man dermed undgar kraftige spaendingskoncentrationer. De skal besidde den tilsigtede grad af fleksibilitet eller stivhed. Samlingsdelene (plader og beslag) bar placeres siledes, at de sa vidt muligt “falder pA plads" pa en naturlig made, er tilgengelige for fastgarelse (i vaerk- sted og pa byggeplads) - og har en god "pasform" Lektion 11.1. 931 Projekteringen af enhver stélkonstruktion skal alts& p& en gang opfylde behovet for tilstraekkelig baereevne og egnet virkemAde - og kunne udfores i praksis. Det er klart, at det ofte vil vare tilfeeldet, at forskellige udformninger af en samling opfylder disse behov i forskellig grad. Der kraeves en vis portion dommekraft og erfaring for at afgore, hvor vigtige de enkelte udformningskriterier er, nar det skal be- sluttes hvilket behov, der skal legges storst vegt pa i en given situation Selvfalgelig har den projekterende ilcke fuldstendig frit valg, da det altid skal sikres, at samlingen kan overfore de kraevede belastninger. Valget i denne henseende athen- ger af den aktuelle udformning af samlingen og miske ogs4 afi hvilken grad en mere enkelt fremstillet samling ville give mere styrke, end der faktisk kraeves. Som falge heraf bor ogsé varkstedet have indflydelse pA projekteringen. Dets erfaring og udstyr bor tages i betragtning, nr samlingerne detailprojekteres, Samlinger med rorprofiler kraever seerlig omtanke, idet de udformninger, der bruges ved abne profiler ikke bare kan kopieres. Hovedarsagen er selvfalgelig de begraxnsede adgangsforhold, som hindrer brug af bolte med matrikker inde i raret. [tilfelde hvor samlingerne kan best udelukkende af svejsninger, feks. ved verkstedsfremstillede gitre, er lasningen mere enkel. Derimod kraver montagesamlinger storre agtpagiven- hed, iser hvis man gnsker at bevare de karakteristiske "rene linier", som ofte er firsagen til at der velges netop en konstruktion af rorprofiler. Flere oplysninger om dette findes i lektionerne i kapitel 13. For at give et indtryk af de mange forskellige méder, samlinger kan udformes p§, vises pa figurerne 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15 eksempler pa de ovennaevnte samlingstyper. Figurerne gennemgées i det falgende’ Sojlested (Figur 8) 8.1 0g 8.2: Dette er svejste stad. Hvis godstykkelserne er forskellige, kan de billigere kantsvejsninger benyttes. Der mindes om, at svejsning nok ikke er den mest velegnede samlingsmetode til montagesamlinger. 8.3: Boltet sted. De lodrette krafter kan forudsettes overfort ved kontakttryk og/eller gennem pladerne. Pladerne tjener ogsi til at overfare bajende momenter og forskyd- ningskre-fter. His flangerne/kroppene ikke har de samme tykkelser er mellemplader nadvendige 8.4: En meget brugt stodsamling. P& grund af verkstedssvejsningen er pladerne miske ikke fuldsteendig plane. Normalt er det dog ikke nadvendigt med en senere maskinbe- handling for at opnd en starre planhed. 8.5: Af og til er det lettere at gore bjeelken gennemgfende. Af stabilitetsgrunde og for at kunne overfore kraefter, er det nadvendigt at afative bjeelken mellem sojlens flanger. Lektion 1111 1032 3.3 a @ @ a) 6) Figur 8, Sgjlested. S to ” a ° Figur 9, Sgjlefadder. Sojlefodder (Figur 9) 9.1 og 9.2: Tyke fodplader behover ikke afstivning. Normalt er dette den billigste losning. 9.3: Tyndere fodplade med afstivninger, som det brugtes tidligere. Simple bjzelke - sojlesamlinger (Figur 10) 10.1: Samling med laskeplader svejst pa sajlen (et-snitsforbindelse). 10.2: Boltet samling med vinkelbeslag. Beslagene kan eventuelt svejses p& hver sin konstruktionsdel 10.3: Samling med tynde, fleksible endeplader, som svejses pa bjeelken 10.4: Boltet samling med vinkelbeslag. Det vandrette vinkelbeslag giver ekstra beereevne i forhold til samlingen pé figur 10.3. 10.5: Ved ror med stor godstykkelse kan plademe svejses direkte pa rorveggen - her er det ikke nadvendigt at lave slidser i roret til en gennemgiende plade. Rorsamlinger omtales mere detaljeret i lektioneme i kapitel 13 10.6: Stivheden afhenger i hoj grad af tykkelsen p& sojlens endeplade og af tykkelsen pa sojlens flanger. Afstivningspladerne kan i mange tilfielde udelades. Lektion 11.1.1 rTFigur 10. Simple bjerlke-sojlesamlinger. Figur 11 Momentstive bjatke-sojlesamlinger. 3.4 Momentstive bjzelke — sojlesamlinger (Figur 11) 11.1: Fuldsvejst samling. 11.2: Boltet hjeresamling. 1.3; Hiornesamling med pAsvejste endeplader Lektion 11.1.1 1235 36 37 3.8 11.4: Svejst T-samling 11S: Boltet T-samling 11.6: Boltet endepladesamling, Det forudseettes at bjelken fortseetter p& den anden side af sojlekroppen ‘Simple bjeelke - bjzelkesamlinger (Figur 12) 12.1; Behovet for afstivninger afhaenger af geometrien og de paforte kraefter. En fordel ved denne samling er at den er billig i fremstilling; men ulempen ved den er, at den har en storre total konstruktionshgjde end de andre samlinger pa Sigur 12. 12.2: I denne samling er der ingen grund til at udfare en flangeafskzering som i sam- ling 12.3. Samlingen er derfor billig at fremstille. 12.3: Overflangerne er i samme niveau. Flangeafskeeringen gor denne samling dyrere end 12.2. 12.4: Tvaerbjelken er hajere end hovedbjatken, Denne samling er ret billig at frem- stille. Charnieret vil opst4, hvor pladen er svejst pa kroppen (af hovedbjeelken), Momenstive bjzetke - bjzelkesamlinger (Figur 13) 13.1; Denne samling kan sammenlignes med samlingen pi figur 12.1. Selvfalgelig bor afstivningerne udelades, hvor det er muligt, 13.2: Traekkraften i tverbjaelkens overflange overfares via flangepladen, som krydser hovedbjzelkens kropplade gennem en slids. Hyad angir den trykkede del af bjelken, kan det blive nadvendigt med mellemlagsplader til overforsel af trykkraften (Kontakttryk) 13.3: I denne samling er en flangeafskeering ogsi nadvendig, som i jvf. figur 12.3. 13.4; Bjeelkerne har samme hajde. Samlinger i vandrette afstivninger (Figur 14) 14.1, 14.2, 14.3: Knudeplademe pa overflangerne kan give problemer, hvis tag eller gulv udfores af metalplader, der fastgares direkte oven pa bjeelkerne. 14.4, 14,5, 14,6: U-profilet i figur 14.4 er pakraevet som "gitterhoved" i det vandrette gitter. Samlinger i lodrette afstivninger (Figur 15) 15.1, 15.2, 15.3, 15,4: Forskellige muligheder ved samlinger i afstivninger. Lektion 11.1.1 13,SY 2 es E @ 4) Figur 12. Simple bjzlke-bjzlkesamlinger. Figur 13. Momentstive bjalke-bjalke- samlinger. f ; a ° « T © ® 6 Figur 14. Samlinger i vandrette Figur 15. Samlinger i lodrette afstivninger afstivninger. Lektion 11.1.1 144. @KONOMISK VURDERING Som allerede nevnt, er der mange krav, der skal imedekommes ved projektering af samlinger. Kravene i forbindelse med konstruktionens bereevne er videre behandlet i andre dele af lektion 11. De grundlggende krav m.h.t, akonomi uddybes nedenfor. Ungifteme til en stélkonstruktion kan opdeles i materialeudgifter og udgifter til arbejdskraft som falger: Materialer 20-40% Beregning Tegninger Fabrikation 60-80% Korrosionsbeskyttelse Montage Us fra denne opdeling af udgifterne, kan det konkluderes, at en besparelse p& udgifter til arbejdslon vil have betydelig storre indflydelse p& stilkonstruktioners totalpris end en besparelse pA materialer. Relationen imellem omkostninger pr. kg. stl og omkostninger pr. mand-time er en faktor, der har stor indflydelse i denne sammenhaeng, Inden for de sidste 20-30 ar er prisen pA stl steget betydelig mindre end prisen pa arbejdskraft. Denne tendens betyder, sammen med udviklingen indenfor fabrikation- steknologi, at de baerende konstruktioner, der var optimale for 10 ar siden, maske slet ikke er konkurrencedygtige idag, En hel del af udgifterne til arbejdskraft har direkte forbindelse med dimensionering og fremstilling af samlinger. Ved projekteringen vil det ofte vaere bedre at spare pa arbejdskraften i forhold til materialerne, Dette faktum kan illustreres med nogle simple eksempler. For at vurdere omkostningerne, gares falgende forudseetninger udgiften til 1 om® svejsning svarer til udgiften til 0,7 kg stal udgiften tl fabrikation af afstivningsplader er lig med udgifterne til svejsning, udgiften pr. hul svarer til udgiften til 2 kg, stl Pa figur 16 er vist en afstivet ramme. Grundtilfeeldet er dimensioneret med simple samlinger, der kun skal overfare forskydningskrerfter. ‘Nir charnierene erstattes af moment-stive samlinger som [B] og [C], kan bjelkedi- mensionen andres fra IPE 180 til IPE 140. Imidlertid er alternativerne [B] og [C] - ise forstnaevnte - dyrere pa grund af ekstraudgiftemne til samlingerne. Den bedre skonomi for [C] hanger sammen med, at der her bruges lase bagplader til afstivning af sajleflangerne Hvis samme beregning udfares for en bjzlke med starre spandvidde, f.eks. 10 m, vil resultatet blive, at (C} er billigst Sammenhzengen mellem momentstivhed i samlingen og i bjaelken beskrives yderligere i lektion 11,7 om beregning af delstyrkesamlinger i kontinuerte systemer. Lektion 11.1.1 15T Alternativ: 8 ——r ~ Mindre sta “16 kg ®) * e| - Mae een a +45m = +79kg an +him = Grundudformning Tiddannelse afpiadermy. = 479kg = Ekstra huller +2huller = +4kg +6huller = Difference: +146 kg -22Kg 420 kg 420 kg +129 430 kg Alternative udformninger Figur 16. Forskellige udformninger af samlinger i en afstivet ramme. Et andet eksempel er fodpladerne pa figur 9. Det kan let vises, at en tyk fodplade uden afstivninger er det billigste i nezsten alle tilfeelde. | forbindelse med eksemplet med bjelke-sojlesamlingerne p& figur 16 bor det naevnes, at alternativ [A] ikkke har nogen svejsninger. Dette kan betyde, at materiale-flowet i varrkstedet er enklere, da det ikke er nedvendigt med et stop ved svejsemaskinen. Nogle andre aspekter ved dimensioneringen, som kan bedre skonomien: Begraens antallet af forskellige boltediametre, boltelaengder og boltestyrker si meget som muligt. Brug for eksempe! standard M20 bolte, styrkeklasse 8.8 (f, = 800 MPa og f, = 640 MPa), se ogsé lektion 11.3. Sorg for at sikre gode adgangsforhold, siledes at svejsninger let kan udfores Begrans situationer, hvor der kraeves prais tilpasning. Gentag standarddetaljer. Sorg for gode adgangsforhold for montageboltning, Sorg for, at Konstruktionsdele hurtigt kan understottes, sf kranen kan frigares, Sorg for, at opretning let kan foretages. ‘Tag hensyn til vedligeholdelse, hvor det er nadvendigt. Disse emner uddybes i lektionerne i kapitel 3 ({remstilling) og 4A (korrosion). Lektion 11.1.1 165. AFSLUTTENDE RESUME Samlinger er pakraevet, nar konstruktionsdele andres, ved retningseendringer og for at sikre handterbare elementstorrelser. Samlinger skal tilfredsstille kravene om bereevne, De bor vere sd sterke, at de kan overfore de regningsmassige belastninger og samtidig have den onskede grad af fleksibilitet eller stivhed ‘Samlingernes udformning har stor indflydelse pa de feerdige konstruktioners pris. Der bruges to typer af fastgorelseselementer - svejsninger og bolte. ‘Normalt udfares svejsningeme i veerkstedet og boltene bruges ved montage, Detailprojektering af samlinger bar ske med omtanke for de praktiske aspekter ved fabrikationen samt montagemetode og -raekkefilge. 6. SUPPLERENDE LITTERATUR 1 Lektion 11.1.1 Boston, R.M. and Pask, J.W, "Structural Fasteners and their Applications", BCSA 1978. Tegninger af alle slags bolte og fotos af fastgorelsesprocedure samt exempler pa projektering af samlinger, Interfaces: Connections between Steel and other Materials, Ove Arup and Partners, Edited by R. G. Ogden, 1994. Hogan, T.J. and Firkins, A., "Standardized structural connections", Australian Institute of Steel Connection, 1981, 3rd Ed, 1985. Indeholder beregningseksempler og bereevnetabeller for vesentlige samlings- typer. Blodgett, O.W., "Design of welded structures", James F. Lincoln Are Welding, Foundation, Cleveland, Ohio, USA, 1972. Informativ og godt illustreret oversigtsvarrk, der dekkker aspekter inden for projektering og udforelse af svejste konstruktioner. Ballio, G. and Mazzolani, F.M., "Theory and design of steel structures", Chapman and Hall, London, 1983. Omfattende tekst om stlkonstruktioners teori og beregning. Behandler i vid udstrekning samlinger. En detaljeret beskrivelse af Kombinerede laste pa kantsomme er af serlig interesse. 710. aT Lektion 1.1.1 Draft for Development DD ENV 1993-1-1: 1992 Eurocode 3: Design of Steel Structures, Part 1, General Rules and Rules for Buildings. Kapitel 6 behandler regler om dimensionering af samlingers enkelte dele, d.v.s. bolte, svejsninger, hulafstande osv. Anneks J omtaler mere detaljeret dimensionering af boltede og svejste bjelke-sajlesamlinger. Essentials of Eurocode 3, Design Manual for Structures in Buildings, ECCS Publication 65, 1991 Bijlaard, F.S.K. ot al, Structural Properties of Semi-Rigid Joints in Steel Frames, IABSE Publications, 1989. Forklarer hvordan fleksibilitet opstir i bjelke-sojlesamlinger og angiver metoder til fastseettelse af stivheds- og styrkeegenskaber. Joints in simple construction, Volume 1: Design methods, SCV/BCSA Publication 205, 2nd Ed, 1993 Indeholder beregningsmodeller og nogen baggrund for de mest anvendte typer inden for bjelke-sojlesamlinger, bjelke-bjalkesamlinger, sajlestad og sajle- fadder. Joints in Simple Construction, Volume 2: Practical Applications, SCV/BCSA Pub 206, Ist Ed, 1992 Behandler de mere praktiske aspekter vedrorende projektering af samlinger. Indeholder tabeller tl at lette samlingsdimensioneringen. ‘Owens, G, W. and Cheal, B, D., Structural Steelwork Connections, Ast Ed, 1989. Omfattende omtale af mange aspekter vedrorende samlingers dimensionering 0g virkemide. 18Lektion 11.1.2: Introduktion til dimensionering af samlinger FORMAL At introducere dimensionering af samlinger med hovedvaegten lagt p& principperne for kraftoverfarsel i de forskellige samlingstyper. FORUDSAETNINGER Grundleeggende forstielse for anvendt mekanik samt clastcitets- og styrkelere. Lektion 2.3.1 Introduktion til stls ingeniormessige egenskaber. Lektion 2.4 StAltyper og -kvaliteter. Lektion 11.1.1: Samlinger i bygninger. LEKTIONER VEDR. BESL/AEGTEDE EMNER Lektion 11.2.1-3: Svejste samlinger Lektion 11.3.1-3: Boltede samlinger (1.3.3 er ikke oversat) Lektion 11.4.1-4: Beregning af samlinger Lektion 11.5: Simple Connections for Buildings Lektion 11.6: Moment Connections for Continuous Framing Lektion 11,7: Partial Strength Connections for Semi-Continuous Framing Lektion 11.8: Splices Lektion 13.1-3: Tubular Structures RESUME Hovedkomponenteme i svejste og boltede samlinger beskrives. Grundlaget for kraftoverfirsel fra det barrende element praesenteres, og forskellige lastkomposan- ter fastlaegges. Fremgangsmaden tl at fastlegge kraftoverfarsel, vurdere styrkekrav og eftervise elementernes bareevne praesenteres i generelle vendinger som en optakt til den mere detaljerede beskrivelse af emnet i lektion 11.2, 11.3 og 11.4, Oversatogredigeret af: Ida Larsen, Ingeniorhajskolen i Sydsjlland, august 1996 Peter Ehlers, Ingeniorhejskolen i Arbus, gust 1997 1. INDLEDNING Motiveringen for at etablere samlinger i alle slags stilkonstruktioner er allerede beskrevet i lektion 11.1.1, hvor ogsd konstruktionsmassige og okonomiske hovedkrav er omtalt, I denne lektion behandles kravene til konstruktionen (styrke, stivned og, deformationskapacitet) mere detaljeret, Klassifikation af samlinger i.h.t. Eurocode 3 introduceres, Denne Klassifikation omhandler stivheden og styrken af bjeelke-sojle- samlinger Den projekterendes fiihed til at vege dels samlingstype, dels detaljer for selve typen, medfarer en stor variation af samlinger, se f.eks. figurerne i lektion 11.1.1 Undersagelsen af samlingers baereevne preesenteres i afsnit 4 i denne lektion, hvor der vises et antal eksempler pa fastlaeggelse af overforsel af typiske snitkrafter. Lektion 11.1.2 192. KRAV TIL BEREEVNE Stélets relevante egenskaber er dets styrke, stivhed og dets duktiitet (deformationskapacitet). Disse egenskaber kan demonstreres ved hjalp af en trexkpro- ve, se figur 1. En korrekt dimensioneret stilkonstruktion skulle gerne besidde de samme gode egenskaber. De grundleggende krav til konstruktionselementer/samlinger drejer sig derfor om styrke, stivhed og deformationskapacitet. Figur 2 angiver definitioner for de ovennzevnte krav i en bjalke-sojlesamling di- mensioneret til at overfare et moment fra bjelken til sajlen Rotationskapaciteten er et mal for den deformation, der ma optrade, for svigt et eller andet sted i konstruktionen forarsager et fald i momentbereevnen, Styrken, stivheden og deformationskapaciteten for samlinger diskuteres mere detal- jeret nedenfor: Styrke For at bestemme de kraefter, der pavirker samlingen, ma der udfares en statisk bereg- ning, Sadanne beregninger indeholder bestemmelse af regningsmarssige laster og val af statisk system for konstruktionen, se figur 3. Ved fastlzeggelse af det statiske system, er samlingeme et vigtigt element. Samlinger kan antages at vere stive, at virke som charnierer eller at have en stivhed, der er en mellemting mellem disse to muligheder. Deformationskapaciteten hos hen- holdsvis konstruktionsdelene (bjeelker og sajler) og samlingerne spiller en vigtig rolle for konstruktionens endelige kraftfordeling. fk ap ty Kav ste vedo defonatons = ‘kapacitet: caning See * ecerkaber svateaet set : Shafi | Detormatonstapaciet —| Figur 1. Styrke, stivhed og deformations- Figur 2, Moment-rotationsdiagram kapacitet for stal og samlinger. for en bjalke-spjlesamling (atbejdskurve). Lektion 11.1.2 20bhbdy dees sebbbi | badd “ Statsk system for onstrutionen AS ED aD pangs at ! Moment Forskycring ‘Samling Normalkraft Figur 3. Fastleggelse af kraefterne i en samling. Allle konstruktionsdele skal dimensioneres, sSledes at de bade kan modsta de beregne~ de krefter og har den fornadne deformationskapacitet i henhold til de forudseetninger, der er gjort ved beregningen af konstruktionen som helhed. Stivhed En samlings stivhed har indflydelse p& den lasttype og -storrelse, som samlingen skal dimensioneres for. En samling med lille rotationsstivhed kan ikke optage ret store bojningsmomenter og kan derfor opfattes som et charniere i det statiske system. Selvfalgelig har samlingernes stivhed indflydelse pa bjalkernes deformationer. Iser i ikke-afstivede rammer kan samlingemes stivhed have betydelig indflydelse pa konstruktionens stabilitet og dens deformationer som helhed. Hvis samlingerne ved fastleggelse af det statiske system antages at vere bajningssti- ve, skal de som en konsekvens af dette udformes siledes, at deres deformationer kun har ubetydelig indflydelse pa lastfordelingen og selve konstruktionens deformationer. Forudseettes samlingerne derimod at vaere bajningsslappe, skal de have passende fleksibilitet for at tillade indbyrdes vinkeldrejninger uden at fordrsage betydende boj- ningsmomenter, som kan lede til tidligt svigt af (dele af) samlingen eller tilstodende elementer, Fastleggelsen af samlingens stivhed diskuteres yderligere i afsnit 3 i denne lektion T mange tlfeelde er det acceptabelt at dimensionere samlinger ved alene at tage hensyn til deres styrke. Deformationskapacitet Kravene til styrke og stivhed er klare. De fremgir af den statiske beregning, Kravene til deformationskapacitet er mere kvalitative. I praksis kan det nogle gange vare svaert at checke dette krav. Lektion 11.1.2 aDuktile samlinger, som har stor deformationskapacitet, bidrager til konstruktionens totale sikkerhed i det tilfelde, hvor samlingen bliver overbelastet. Sddanne samlinger kan i visse tilfelde vere et designkrav, f eks. ved plastisk dimensionering, hvor der dannes flydeled i samlingerne. 3. KLASSIFIKATION SOM DIMENSIONERINGSGRUNDLAG Samlinger skal dimensioneres i henhold til deres kravede virkemade. Adskillige dimensioneringsmetoder er mulige, nar det angir stivhed og styrke. I figur 4 angives tre forskellige udformninger af en bjzlke - sojlesamling sammen med de respektive karakteristika for deres moment-rotation, dvs for sammenhangen mellem momentet og den indbyrdes vinkeldrejning mellem bjelke og sajle, Disse karakteristika kan beskrives som falger: I Bade rotationsstivheden og momentbzereevnen er lle og kan med rimelighed negligeres - denne samling er alts et chamiere (bajningsslap). Kun lodret forskydning skal overfares, Forskydningens starrelse er lig med reaktionen i bjeelkeenden. I _En mellemting imellem karakteristik I og II, hvor samlingerne besidder en begranset momentbareevne, der er mindre end bjeelkens fulde momentbare- evne og en rotationsstivhed, som dog tillader nogen relativ rotation, (Sadanne samlinger kan som regel betegnes bide som "halvstive" og "delstyrke" - samlinger. Der kan imidlertid godt forekomme "fuldstyrke"-samlinger, som er “aalvstive" - og "stive" samlinger behaver ikke nadvendigvis at have fuld styrke) Tl Rotationsstivheden er meget haj og samlingens momentbereevne er mindst liges4 stor som bjalkens, Kontinuitet sikres ved at der ikke optreder rotation af bjarlken i forhold til sgjlen - bade bjalkens endereaktion og endemoment overfares til sojlen. Alle tre muligheder kan anvendes i forbindelse med fleretages rammer. Type III kan anvendes ved bade afstivede og uafstivede rammer. Type I passer kun til afstivede rammer. Type II kan bruges ved bade afstivede og uafstivede rammer, men i det sidstnzevnte tlfeelde skal der tages hensyn til den indflydelse, samlingens fleksibilitet har p& rammens virkemade Figur 5 angiver symboler for div. rotationsstivheder til brug ved rammeberegning, Eurocode 3 indeholder beregningsregler, der omfatter bide rotationsstivheden og momentbareevnen. De M- © kurver, der miles ved forsog, er generelt ikke-linezre, Et andet fenomen er, at stive samlinger af og til har lav momentbaereevne og vice versa Nogle eksempler vises pa figur 6, Her er kurve E karakteristisk for nogle typer af boltsamlinger med frigangshuller, Ved sma momenter vil slip fordrsage en rotation forend et storre moment kan overfares I praksis vil det vere nadvendigt at idealisere M - © kurverne, Ved dimensionering kan, som vist p& figur 7, anvendes bade ikke-lineere idealiseringer og linewere ideali- seringer (bilinezre eller trilinear) Lektion 11.1.2 22Figur 4, Moment-rotationsdiagrammer. Figur 5. Symboler for forskellige rotationsstivheder. Blineser Thiineaer Figur 6. Forskellige former for Figur 7. Forskellige idealiseringer M-6 kurver. afM- kurver. Lektion 11.1.2 2BTEurocode 3 angives en Klassifikation af samlinger, baseret pi styrke og stivhed. Ved inddeling efter styrke skelnes der mellem falgende klasser: charnieresamlinger Mga < 0,25 Meine (oominelt heengslede) delstyrkesamlinger 0,25 Mors < Mpa < Mprra fuldstyrkesamlinger Mas? Mra fuldstyrkesamlinger, Mya 2 1,2 Myra vor rotationskapacitet ikke kontrolleres hvor Mgg er samlingens regningsmassige momentbeereevne. Moraa er bjalkens regningsmarssige styrke (fuldt plastisk moment). Denne styrkeklassificering er anvendelig, hvis konstruktionen dimensioneres ved hjelp af plasticitetsteori, Med en fuldstyrkesamling dannes der teoretisk set et flydeled i bjalken. I virkeligheden er det imidlertid muligt, at bjeelkematerialets flydespeending kan vere (betydelig) starre end den angivne minimumsvardi Det er derfor muligt, at flydeleddet alligevel vil dannes i samlingen, til trods for at beregningen viser, at Mga > Mpgag. I sidanne tilfelde, er det stadig nadvendigt, at samlingen har tlstraekkelig rotationskapacitet til at udvikle den plastiske mekanisme. Rotationskapaciteten skal i alle tilftelde eftervises. Der defineres dog en graense for samlingens styrke, nemlig 1,2 Myens (se figur 6), over hvilken det antages, at flydeled- det vil optraede i bjeelken og ikke i samlingen Ved inddeling efter stivhed er klassifikationen falgende: charnieresamlinger S, < 0,5 ElyL, (nominelt haengslede samlinger) halvstive samlinger 0,5 EI/L, 8 ElVL, (afstivede rammer) eller 25 Eiy/L, (uafstivede rammer) hvor S, er samlingens rotationsstivhed (sekantstived) EI, er bjetkens bajningsstivhed L, er bjalkens spandvidde (se figur 5), Dimensionering af nominelt haengslede samlinger indebeerer kun hensyntagen til forskydningsstyrke og behandles i lektion 11.5. Ved momentsamlinger skal der bide tages hensyn til momentbeereevnen og forskyd- ningsbzereevne. Stive og/eller fuldstive samlinger behandles i lektion 11.6. Dimensionering, der forudsatter halvstive og/eller delstyrke-bereevne beskrives i Tektion 11.7, Lektion 11.1.2 244. KRAFTOVERFORSEL I afsnit 2 i denne lektion angives det, at samlinger skal dimensioneres til at kunne overfore momenter og/eller forskydningskraefter og/eller normalkraeter, se feks samlingen i figur 3 Neste trin i undersagelsen er at bestemme kraftfordelingen i samlingen, se figur 8. Det er ikke nodvendigt - og oft heller ikke muligt - at bestemme den virkelige fordeling af de indre krarfter. Det er tlstraekkeligt at antage en realistisk fordeling, forudsat at: de indre kraefter eri ligevaegt med den piforte last hyer del af samlingen eri stand til at modsta disse kraefter de deformationer, som den forudsatte kraftfordeling fordrsager, ikke overstig- er deformationskapaciteten for hverken fastgorelseselementerne (bolte, svejsninger) eller for de tilstodende dele, At bestemme krafifordelingen er den vanskeligste del af beregningsproceduren, fordi det nodvendigyis indebzerer visse simplificerende antagelser om den mide samlingen virker" pa Llektion 11.4 (Analyse af samlinger) beskrives dette emne detaljeret. Som allerede nazvnt i lektion 11.1.1, findes der en mangfoldighed af samlingstyper og samlingsformer. For at fa et overblik over det store udvalg af samlingstyper og -former, er det nyttigt at betragte en raekke grundleggende belastningstilsfelde for samlinger, se figur 9. Flere eksempler er vist pa figur 10-14, For hver af disse former for kraftoverforsel findes en rekkke mulige brudformer, som alle skal undersages, idet det svageste led bestemmer samlingens bereevne for den pafarte last Denne fremgangsmide illustreres pi figur 15, hvor en uafstivet (sajle) krop pavirkes af en trekkraft Detaljeret behandling af fastgorelseselementer findes i lektion 11.2 (Svejsninger) og 11.3 Bolte), mens lektionerne 11.4.1 - 11.4.4 behandler den detaljerede udformning og beregning af samlinger ved hjelp af de allerede nevnte grundleggende belast- ningstilfeelde Lektion 11.1.2 25ease lantagelse Ineee Krater Realise aagelse q Kretor pa fastgorelses- q tlemontor ain (bolte og (1) Normaikraft (2) ers ai (3) Incfonng af trenktrant {@) Inctering af yaar Festgerleesclementer og beslag (6) Forskyenngstet Figur 8. Kraftfordeling p& konstruktions- Figur 9. Grundleggende lasttlfeelde dele og fastgorelseselementer. for samlinger. _— — ] v | AR — | : alt ne (@) Lejeplade Bike (b) Endotveerplade ao v7 ESE Pally (6) Kroplaske Figur 10, Eksempler p& overfirsel af Figur 11. Eksempler p& overfarsel af centrale traek- og trykkraefter. forskydningskraf Lektion 11.1.2 26(2) Sept () Botiog tt asveistplado (€)Vikelasker Figur 12. Eksempler p& overfursel af Figur 13. Eksempler pa overforsel af lokal trekkraft lokal trykkraft. a 1 1 ; Fl % | 3 : >) 7) @ wa Yor + att + =) Eurocode 3, Anneks M{1] angiver, at kantsommen vil have tilstrakkelig bereevne hvis flgende er opfyldt: Oy « og 6, < fe Ba tue Yate hyor f, er svejsematerialets karakteristiske traekstyrke. Yow €F pattialkoefficenten for svejsesomme. (se bemeerkning nedenfor) ‘Veerdien af korrelationsfaktoren B, skal saettes til: Stalklasse ‘Trackstyrke Korrelationsfaktor EN 10025 f, (N/mm?) By S235 360 08 $275 430 0,85 S355 510 09 For mellemliggende verdier af f, kan verdien af B , bestemmes ved lineser inter- polation. DS 412 pkt. 6.5.2 angiver helt tilsvarende dimensioneringsudtryk, men da der be- nyttes samme partialkoefficient for svejsesomme og grudmateriale suppleres med en sdkaldt styrkereduktionsfaktor cy < I der afhaenger af svejsearbejdets kvalitet. Middelspzendingsmetoden Eurocode 3 angiver i hovedteksten en forenklet dimensioneringsformel, som ikke kraver bestemmelse af svejsesammens spendingskomposanter. Formlen er ba- seret p& middelspandingsmetoden, i hvilken svejsessmmens styrke betragies som verende lig med forskydningsstyrken, uafhzngig af retningen pa den angribende kraft. Da svejsesommen er svagest overfor ren forskydning, vil middelspendings- metoden altid give resultater pi den sikre side. Kantsmme skal opfylde: hvor Lektion 11.22 543.4 F _ erden ydre kraft, der virker pa svejsesammen, f, er svejsematerialets karakteristiske traxkstyrke. fy er Svejsesommens regningsmessige forskydningsstyrke. Denne forenklede metode angives ogsé i DS 412 pkt. 6.5.2, se dog bemaerkningen iafsnit 3.2, Lange svejsesomme Figur 7 angiver spandingsfordelingen for lange svejsesomme i overlapsamlinger. Fordelingen er analog til, hvad der kan observeres ved lange nittede eller boltede samlinger (se lektioner, kap. 11.3). Der opstar store spandinger i samlingens en- der. I brudgransetilstanden vil den plastiske deformation lige far brud her bidrage til en mere ensartet fordeling af forskydningsspendingeme i svejsesommen. Hvis samlingen er lang, vil speendingerne dog ikke f& en fuldstendig ensartet omforde- ling. > — (ml P Figur 7. Spendingsfordeling i lange svejsninger Eurocode 3 angiver, at den regningsmassige bereevne for en lang svejsning i en coverlapsamling skal ganges med reduktionsfaktoren 6, for at tage hensyn til virkningeme af uensartet spendingsfordeling. Hvis overlapsamlingen er lengere end 150 a, er _ 02-L, = 12 Buy 150-2 * hvor L, er den samlede lengde af overlapningen i kraftens retning. For kantspmme lengere end 1,7 m, der forbinder tveerafstivninger i pladedragere, er 7 med det supplerende krav 0,6 < yy < 1,0 Ly er svejsesommens laengde (i meter) Lektion 11.2.2 554. BEREGNING AF SLIDS- OG HULSOMME - og hulsémmes styrke beregnes efter middelspendingsmetoden for kantsém- me. Ved beregningen skal slids- eller hulsémmens effektive areal settes lig med slidsens/hullets areal. AFSLUTTENDE RESUME Grundlaget for styrkeberegning af svejsninger angives. Det bemeerkes, at der ses bort fra egenspendinger og spendingskoncen- trationer, da der sker en betydelig omfordeling af spendinger i brudgran- setilstanden, I forbindelse med lange svejsninger skal der dog tages hen- syn til en uensartet spandingsfordeling, : Generelt kreeves der ingen beregninger ved dimensionering af stumps¢m- me. Beregning kreves kun i tilfelde af stumpsomme med delvis gennem- svejsning, : Ifplge Eurocode 3 kan svel middelspendingsmetoden som en alternativ metode (Anneks M) anvendes ved dimensionering af kantssmme. Middelspeendingsmetoden krever ikke beregning af svejsessmmens en- kelte spendingsdele, og leder i almindelighed til mere konservative resul- tater end den alternative metode. Lektion 11.2.2 566. LITTERATURHENVISNINGER. [1] Eurocode 3: "Design of steel structures".: ENV 1993-1-1: Part 1 General rules and rules for buildings, CEN, 1992. [2] Bresler, B., Lim, T. Y., Scalzi, J. B., Design of steel structures, 2nd Edi- tion, 1968. 7. SUPPLERENDE LITTERATUR. 1 Owens, G. W. and Cheal, B. D., Structural Steelwork Connections, Ist Edition, 1989, a: Bludgett, O. W., "Design of welded structures”, James F. Lincoln Arc ‘Welding Foundation, Cleveland, Ohio, USA, 1972. Lektion 11.2.2 STLektion 11.22 58Lektion 11.2.3: Svejste samlinger - Anvendelse af beregningsmetoder for kantsomme. FORMAL, At vise anvendelsen af de metoder, der i Eurocode 3 angives til beregning af kantsomme. FORUDSATNINGER Lektion 2.1: Characteristics of Iron-Carbon Alloys Lektion 2.3: Introduktion til stils materialeegenskaber Erection : Fabrication/Erection of Buildings Lektion 3.6: Inspection/Quality Assurance Lektion 11.1.2: Introduktion til dimensionering af samlinger LEKTIONER VEDR. BESL/EGTEDE EMNER Lektion 2.4: StAltyper og -kvaliteter Lektion 2.6: Weldability of Structural Steels Lektion 3.3: Principles of Welding Lektion 3.4: Welding processes Lektion 11.2: Svejste samlinger Lektion 11.4: Beregning af samlinger RESUME Denne lektion belyser metoder til betegning af kantsomme, der er belastet fra forskellige retninger. Middelspendingsmetoden og den alternative metode sammenlignes. (Oversat og bearbejdet af: Ida Larsen, Ingeniarhajskolen i Sydsjalland, august 1996. Soren Kloch, Aalborg Universitet, maj 1997. Rev. juli 1999, Lektion 11.23 59SYMBOLER A Yow Yo Yro tversnitsareal af plade somtykkelse, a-mal flangebredde effektiv bredde ydre last karakteristisk flydespanding karakteristisk traekstyrke svejsemetallets regningsmassige forskydningsstyrke leengde af kantsmme afrundingsradius, valsede profiler pladetykkelse flangetykkelse korrelationsfaktor partialkoefficient for svejsesamme partialkoefficient for flydespending partialkoefficient for trekstyrken af grundmaterialet normalspaending vinkelret pa svejsesmmens halssnit forskydningsspending i halssnittets plan pa tvarrs af svejsespmmens akse {mm?} (mm] {mm] [mm] (N] [MPa] [MPa] [MPa] [MPa] [MPa] forskydningsspaending i halssnittets plan parallel med svejsessmmens akse [MPa] Lektion 11.23 601. INDLEDNING I lektion 11.2.2 anfyres de to metoder til beregning af kantsomme, der foreslas i Eurocode 3 og i modificeret form i DS 412: Middelspaendingsmetoden og den Alternative eller Grundlaggende Metode. Middelspendingsmetoden er en forenkling af den alternative metode. Svejsesmmene skal opfylde kravet: aia aig enin a o an ¥3-ByYaaw hvor F _erden ydre kraft, der (uafharngig af retning) overfores ti) kantsommene a er somtykkelsen 1 er lengden af svejsesommen f,, _svejsesammens regningsmarssige forskydningsstyrke Den Grundleggende Metode krever en beregning af de forskellige spendingskomposanter for at bestemme en ekvivalent spending. Felgende betingelser skal opfyldes: oS f, for + 3h < @ Yat f, og os @) Yew hvor 0,7 08%, er trek- og forskydningsspendingskomposantemne, der virker pa svejsesommens halssnit (se figur 1) f, er den nominelle trekkstyrke af den svageste del i samlingen Yew er partialkoefficienten for svejsesomme. (se bemerkning vedr. DS 412 i lektion 11.2.2 afsnit 3.1) 8. er korelationsfaktoren, der har fglgende verdier: B,, = 0,8 for $235-st8l (f, =360 MPa) B,, = 0,85 for $275-st8l (f, = 430 MPa) B,, = 0,9 for $355-st8l_(f, = 510 MPa) Senere fglger en sammenligning mellem de to metoder. Lektion 11.2.3 61Figur 1. Last og spendingskomposanter i en kantsgm 2. LAENGDEKANTSOMME Sidekantsamme overfgrer den aksiale kraft F, som pafgres i en retning parallel med svejsessmmens lengderetning. Antages en overlapsamling med to sidekantsomme (figur 2), overforer hver som kraften F/2. Figur 2. Langdckantsémme Lektion 11.23 6224 22 23 Anvendelse af Middelspzendingsmetoden f, V3 By’ Yat Ustryk (1) giver F al Somtykkelsen skal derfor tilfredsstille betingelsen BF az 8 i Bae Yaw @) Anvendelse af den Grundlzeggende Metode Med den givne aksiale kraft er det kun spendingskomposanten t,, der kommer i betragtning: y= Usdiryk (2) giver: 0g den minimale somtykkelse a bliver: BF og. ee Fie Uatryk (3) behaver ikke at blive taget i betragtning her (0, = 0). For sidekant- somme giver de to metoder det samme resultat hvad angir svejsesommenes a- mal. Samlings styrken szottes lig med Elomentstyrken En svejsesamling kan ogsi dimensioneres pA den méde, at den simpelthen anta- ges at have samme styrke som de elementer den forbinder. Til dette formal er det ikke nedvendigt at bestemme selve sterrelsen af den kraft, der virker pa samlingen, 1 det tilfelde, hvor to lengdckantsomme overforer en aksial kraft, kan folgende udiryk for de lige store styrker opstilles: eller 6) hvor Lektion 11.23 63ai 3.2 A er tversnitsarealet af det samlede element £ x clementets karakteristiske flydespanding f cer sojsematerialets karakteristiske treckstyrke Yoo Yow Pattialkoefficienter pa f, og f, TVERKANTSOMME ‘Tveerkantsomme overforer en kraft, der pifares i en retning vinkelret pA svejse- sommens lengderetning. Antages en T-samling med to tveerkantsomme (figur 3), overfarer hver som kraften F/2. Figur 3, Tveerkantsomme Anvendelse af Middelspzendingsmetoden Uatryk (1) giver z peg cae Pal VFB ye Yon og dermed © Anvendelse af den Grundleeggende Metode I svejsesommens halssnit bestemmes kun spendingskomposanteme 6, 08 T,. Lektion 11.23 640 Ved brug af udtryk (2) fais: f, [aoc = Bw Yow 0g 2 -F? Ret ibeeke tia Bam? 8a%l? By Yow Den minimale semtykkelse a bliver for hver svejsesom: v2 att By * Yaw (Ja) Udtryk (3) o,-—-< f Qy2al Yaw giver * Ye (7) 22fy1 En sammenligning af (7a) og (7b) viser, at den somtykkelse der fis med (7a), af- gor valget af sommens dimension nar kantsommene udfores under 45° hvor 0, = & For tvarkantsomme er den grundleggende metode mere fordelagtig end middel- spendingsmetoden idet reduktionen af somtykkelsen ved brug af den grundleg- gende metode er se 0,82 B Ud fa (7) kan man let udlede den ekvivalente styrke (£,,) for tverkantsomme, beregnet efter den grundleggende metode. Tilsvarende kan den ekvivalent styr- ke (£,,) for lengdekantsomme bestemmes af (4). Hyis kantsommene skal have samme styrke som pladen kan forholdet mellem somtykkelse a og pladetykkelsen t bestemmes ved hjelp af (8). Benyttes de i Furocode 3 anforte partialkoefficienter for svejsematerialets traekstyrke og pla- dens flydespaending fis de i fabel | viste resultater for forskellige stalstyrker. Lektion 11.2.3 653.3 $8235 8275 $355 f,,, [MPa] (tveerkantsamme) 255 286 321 2tvarkantsomme med samme | a2042t | a2o4dt | a2 0,50t styrke som pladen (figur 3) f,, [MPa] (laengdekantsomme) 208 234 262 Tabel 1. Aikvivalente styrker for tveer- og leengdekantsomme ved forskellige stilstyrker. Samlingsstyrken szettes lig med Elementstyrken 1 det tilfeelde, hvor to tveerkantsomme overforer en kraft vinkelret p& svejsesom- mens retning, geelder folgende udtryk for lige store styrker (den grundlaeggende metode anvendes): Dekh, _ thf, cee VEBY vy Ywo eller tf az 2. Sh. Yue (8) 2 RY so hvor t er tykkelsen af det samlede element (figur 3) SKRA BELASTNING De to belastningssituationer, der beskrives i afsnit 2 og 3, opstir tit. En kantsom kan imidlertid ogs4 blive udsat for skra belastning. Figur 4 viser nogle tilfeelde af skrat belastede svejsesomme. Bruges middelspendingsmetoden, er dimensionering af skrat belastede svejse- somme meget simpel. ‘Med den alternative metode udfores dimensioneringen som folger: 1. __Belastningen oplases i komposanter parallel med og pa tveers af svejse- sommens langdeakse og vinkelret pa og i halssnittets plan, se figur J 2 Spendingskomposantemne 0,, T, og Tt, beregnes pi grundlag af belastningskomposanteme. 3. Sprendingskomposanterne indsattes i grundformlen (2). Lektion 11.23 66Figur 4, Eksempler pa skrit belastede kantsomme Figur 5 viser sammenheengen imellem den nedvendige somtykkelse for en skrat belastet T-samling beregnet efter henholdsvis den grundleggende metode og middelspendingsmetoden. Rolativ samtykkelse a, 6 wis mS wi Figur 5. T-samling med skra belastning Lektion 11.23 67SAMMENHAENG IMELLEM BELASTNING OG DEFORMATION Sammenhengen imellem belastning og deformation illustreres i figur 6. Det ses tydeligt, at en tverkantsom er betydelig sterkere end en lengdekantsom. For- skellen er i realiteten storre end man skulle forvente udira de her beskrevne bereg ningsmetoder. En arsag er, at brudplanet for en tverkantsom afviger fra det te- oretiske halssnitplan, siledes at svejsesommens virkelige brudareal er sterre end det regningsmassige. Brudplanet for en lengdekantsom minder imidlertid mere om det teoretiske hals- snitplan, Figur 6 viser ogs4, at en aksialt belastet svejsesam har en langt storre sejhed end en tverbelastet svejsesom. Middelspzending ‘halsenit (NJ mm ) eo ‘Twaerkantsom 400 Lerngdekantsam 200 10 20 Deformation af sam (mm) Figur 6, Sammenheeng mellem belastning og deformation af kantsomme 6. SVEJSES@MME PA UAFSTIVEDE FLANGER Hvis en plade pisvejses en uafstivet flange af et I- eller kasseprofil, vil deforma- tionen af flangen eller rorveggen ikke fordele sig ensartet henover bredden. Det betyder, at de dele af svejsesommen, der er naer ved profilkroppen (eller de tveer- giende rorveegge) bliver hardere belastet end resten af svejsesommen, se figur 7. Derfor skal der regnes med en reduceret effektiv bredde for bide grundmaterialet 0g svejsesommene. Lelaion 11.23 68Figur 7. Effektiv bredde for uafstivet T-samling For et I-profil skal den effektive bredde bestemmes som den mindste af verdiere- ne! ® f, — (10) fp hvor de geometriske parametre t,, r, 0g t, er vist p& figur 7. £, er profilets karakteristiske flydespending fp er pladens karakteristiske flydespanding Hyis bye <0,7-b, bor samlingen afstives. For et kasseprofil skal den effektive bredde by; bestemmes som den mindste af verdierne: 2, + Sty ay (12) Lektion 11.2.3 67. KONTROL AF GRUNDMATERIALET Ligegyldigt hvilken beregningsmetode der anvendes, er det ogsi ngdvendigt at forvisse sig om, at de forbundne deles grundmateriale har tilstrerkkelig bereeyne. For at kontrollere grundmaterialet skal tre mulige brudformer tages i betragtning, se figur 8 Traekbrud i clement | (linie 1-1) ‘Trekbrud i element 2 (linie 2-2) Brud i element 2, langs linic 3-3, med trekbrud (linie b-c) og forskydningsbrud (linierne a-b og c-d).. I dette tilfelde kan den totale bareevne szttes lig med summen af de en- kelte liniers brudstyrker (# +} the b > 3 Yue hvor b er tykkelsen af element 2 f. den ultimale brudtraekstyrke af element 2 Yao partialkoefficienten pi brudstyrken Bemark at undersogelsen for trekbrud i elementerne ikke behgver at gentages ved dimensionering af samlingen. Den forudgiende dimensionering af elementeme opfylder styrkekravene. 2 @ Q T | \ [eee ia! ot {ol | ! 1 (EZ © 2 Figur 8, Brudlinier i grundmaterialet Lektion 11.23 708. AFSLUTTENDE RESUME Eurocode 3 foreslar to metoder til dimensionering af kantsomme. Den alternative metode i Anneks M er den mest skonomiske; men indebaerer flere beregninger. Beregningstrinene er: i) _bestemmelse af de belastningskomposanter, der virker p kant- sommens halssnit. ii) _beregning af de tilsvarende spendingskomposanter. iii) Kontrol i henhold til grundformel (2). ‘Tvarkantsomme er meget steerkere end lengdekantsemme; men de har en mindre sejhed. Bade middelspendingsmetoden og den grundleggende metode kan bru- ges ved skrat belastede svejsesomme. Ved fastgorelse til elementers uafstivede flanger, kan man regne med overforsel af koncentreret last i de stiveste omrader ved at anvende en effektiv bredde for svejsningen. Risikoen for trexkbrud i de samlede deles grundmateriale skal altid tages i betragtning, 9. LITTERATURHENVISNINGER ul Eurocode 3: "Design of Steel Structures": ENV 1993-I-1: Part 1: General rules and rules for buildings, CEN, 1992. 10. SUPPLERENDE LITTERATUR 0) Q] Lektion 11.2.3 Blodgett, O.W., "Design of welded structures", James F Lincoln Are Welding Foundation, Cleveland, Ohio, USA, 1972. Owens, G.W. and Cheal, B.D., Structural Steelwork Connections, Ist Ed., 1989. nLektion 11.2.3, 2Lektion 11.3.1: Samlinger med uspzendte bolte FORMAL At introducere de grundlacggende principper for dimensionering og udformning af samlinger med ordineere (ikke forspendte) bolte FORUDSATNINGER Lektion 1B.1: Process of Design Lektion 2.4 Steel Grades and Qualities Lektion 3.2: Erection Lektion 11.1.2: Introduktion til dimensionering af samlinger LEKTIONER VEDR@ORENDE BESLA:GTEDE EMNER Lektion 11.3.2: Samlinger med forspendie bolte Lektion 11.3.3: Particular Aspects in Bolted Connections Lektion 11.4: Analysis of Connections Lektion 12.6: Fatigue Behaviour of Bolted Connections RESUME I denne lektion beskrives de geometriske og mekaniske egenskaber af ordinare bolte og deres virkemide over for forskydnings- og trekpavirkninger samt kombinationer heraf. Desuden diskuteres det, hvilken betydning boltens placering og dens dimensioner har p& de forskellige mulige brudformer. Oversat og bearbejdet af Soren Kloch, Aalbog Universite, september 1996 Lektion 11.3.1 BNOTATION Pi Po Yo Lektion 11.3.1 Skaftearael - nominelt areal Spendingsareal Nominel diameter af bolt (skaft) ‘Nominel diameter af hul ‘Spendingsarealets diameter (A,) Afstand til pladens ende Afstand til pladens kant Last Forskydningskraft Boltens regningsmassige forskydningsstyrke ‘Traekkraft Boltens regningsmarssige traekstyrke Regningsmessig hulrandsstyrke Brudspending for staldele Boltematerialets brudspending Boltematerialets flydespanding Afstande mellem bolte Pladetykkelse Partialkoefficient for bolt {mm} {mm’] [mm] [mm] [mm] {mm} {mm|INDLEDNING Bereevnen af boltede samlinger bestemmes normalt pi basis af baereevnen for de enkelte samlingsmidler og bereevnen af de forbundne konstruktionsdele. Seedvanligvis dimensioneres samlinger pa grundlag af en linezr-elastisk analyse. Alternativt kan der gennemféres en ikke-lineaer analysis, men det forudszetter, at der tages hensyn til ast-deformationskarakteristikken af alle dele, der indgar i samlingen. Yaerligere information om analyse af samlinger findes i lektionerne 11.4.1-11.4.4. I denne lektion behandles ikke-forspendte bolte (slipbolte), der er den mest almindeligt anvendte type bolt, fordi den er billig bade i indkpb og at montere. L samlinger udfgrt med denne type bolte overfgres kraften ved hulrandstryk i modseetning til samlinger med forspendte bolte, hvor kraften overfares ved friktion. T forskydningspivirkede samlinger, der udscettes for sted eller betydelige svingningspavirkninger, bor der anvendes svejsning, bolte med laseanordning, forspandte bolte eller andre typer bolte, der effektivt hindrer glidning mellem stildelene. Hvis glidning ikke kan accepteres, f. eks. i en samling udsat for vekslende forskydningspavirkninger, ber der anvendes forspendte bolte i en friktionssamling eller pasbolte eller andre bolte med samme effekt, se lektion 11.3.2 og 11.3.3 vindafstivninger og afstivninger mod instabilitet kan der normalt anvendes slipbolte. PRINCIP FOR KRAFTOVERFORING T konstruktionssamlinger anvendes bolte til at overfore kraefter fra en plade til en anden. Figur I, 2 og 3 viser nogle eksempler pa anvendelsen af bolle. PA figurerne ses bolte, der pavirkes med: a. Forskydningskraft (figur /) Lasten fres ind i og ud af boltene ved tryk mod hulranden pai pladerne i samlingen. Kraften overfres i selve boltene som forskydning i tveerretningen, b. Traekkraft (figur 2, kun M) Ved ren momentpivirkning (M) bliver traekresultanten overfgrt som aksialt trek i bolten. c. Kombineret traek- og forskydningskraft (figur 2, M og V) Ved kombineret moment (M) og forskydningspavirkning (V) kun den eakelte bolt skulle overfgre en kombination af tvaergdende forskydning og aksialt trek. Iden pi figur 3 viste samling vil boltene A overfgre tvergiende forskydning, medens boltene B overfgrer en kombination af forskydning og trek eller forskydning (og, tryb. Bolte, der ikke er forspeendt med en forudbestemt kraft, betegnes som ikke forspendte bolte eller almindelige bolte (normalt slipbolte). Nar samlingen er forskydningspivirket (figur 1), kaldes denne type ogsi for hulrandsbeerende bolte. Lektion 11.3.1 75Forskydningsoian gonnem skattet || Aastepiael | Conor \ i r 5 tke Pr Frigang i beltehuller Figur I. Typisk boltet laskepladesamling = ‘Trokodviket eamling psi es: arplade Figur 2. Boltet bjelke-sojlesamling Figur 3. Boltet bjelke-sojlesamling kombineret med afstivning Den vigtigste pavirkning af en bolt i den type laskesamling, der er vist i figur 4, et forskydning i tversnittet som flge af de modsatrettede hulrandstryk fra pladerne, Den elastiske spendingsfordeling af hulrandstrykket i plademe og forskydnings- spendingeme i bolten er kompliceret. Imidlertid vil forskydnings-spendingerne, ved fuldt udviklet plastisk flydning, vere jevnt fordelte, sAledes at forskydningsstyrken udggr produktet af boltens tvaersnitsareal i det pigeldende snit, og materialets forskydningsstyrke. Lektion 11.3.1 16Hulrandstryk \ f a \ Frigang Figur 4. Kraftoverforsel i laskesamling Hvis gevinddelen ligger uden for forskydningsplanet, kan skaftearealet benyttes, ellers kan spendingsarealet for gevindsnittet benyttes. I moderne projekterings- praksis er det normalt at benytte spaendingsarealet, sfledes at det ikke er nédvendigt at sikre sig, at gevinddelen ligger uden for forskydningsplanet, BOLTENES DIMENSIONER Bolte med sekskantet hoved og motrik fis i storrelser op til en skuftediameter pa omkring 68 mm Storrelsen af en bolt angives med et M efterfulgt af et tal multipliceret med et andet tal, for eksempel M 20 x 60, der betegner en bolt med en skaftediameter p& 20 mm og med leengden af skaft + gevinddel pi 60 mm. Bogstavet M star for metrisk. Boltens keengde skal, nr der er taget hensyn til tolerancekravene, vaelges s& stor, at gevinddelen efter tilspending rager mindst et fuldt gevind op over mgtrikken Desuden skal mindst et fuldt gevind (udover gevindudlgbet) vaere fri mellem motrikken og den del af skaftet, der ikke er gevindskiiret, BOLTEKVALITETSKLASSER Bolte og motrikker fas i stil med en garanteret mindste traekstyrke op til omkring 1370 MPa, Boltens kvalitetsklasse angives med 2 tal, hvor de mest almindelige klasser er 4.6, 5.6, 6.5, 6.8, 8.8 0g10.9. T henhold til Burocode 3 (2) er den karakteristiske flydespending f,, , og den karakteristiske trackstyrke f,, for almindelige bolte som angivet i tabel | Lektion 11.3.1 "1Kyalitetsklasse | __4.6 5.6 65 68 88. 10.9 fy (MPa) 240 300 300 480 | 640 900 fy (MPa) 400 500 600 | 600 | soo | 1000 Tabel 1. Mekaniske egenskaber for bolte Den karakteristiske flydespending f,, kan udledes af boltens kvalitetsklasse ved at multiplicere det forste tal med det andet tal og derefter med 10. Den karakte-ristiske tueekstyrke f,, fas som det furste tal multipliceret med 100 (spendinger i MPa). Bolte i klasse 8.8 er de mest almindeligt anvenate. BOLTEHULLERNES DIAMETER PA grund af tolerancen ved placeringen af huller og tolerancen pA boltediameter (d) og huldiameter (d,), er det nodvendigt, at boltehullerne har en frigang (figur 4). T samlinger med hulrandsberende bolte kan frigangen betyde, at der opstir glidning mellem pladerne, nar lasten pafores. 1 tilfelde, hvor pivirkningen optreder med skiftende fortegn, kan der optraede glidning mellem pladerne med vekslende retning, for hver lastpafrsel. Normalt accepteres sidanne bevergelser ikke. Bortset fra pasbolte, eller hvor huller med lille frigang eller huller i overstgrrelse er angivet, skal den nominelle frigang i standardhuller veere: | mm for M12 og M14 bolte 2mm for M16 til M24 bolte 3 mm for M27 og storre bolte. Huller med mindre frigang end standardhuller kan specificeres, For M12 og M14 bolte kan der ogsa angives huller med 2 mm frigang, forudsat at beregningerne opfylder folgende krav: for bolte i klasse 4.8, 5.8, 6.8 og 10.9 skal den regningsmassige forskydningsbeereevne F, ,, beregnes som 0,85 gange den veerdi, der fis med formleme (3) til (5), at den regningsmassige forskydningsstyrke F,x. (teduceret som ovenfor om ngdvendigt) ikke er mindre end den regningsmessige hulrandsstyrke F, pj. Huller til bolte kan udferes som borede eller lokkede. Lokning af huller i stl er ‘meget hurtigere end boring, men der kan opsta revner i materialet og derfor bliver hullerne i nogle tilfeelde ikke lokket i fuld stgrrelse, men 2 mm mindre i diameter og derefter revet op til fuld storrelse, Nye maskiner til loking opererer ved hoj hastighed og giver mindre forstyrrelse i materialet, og det forventes, at lokning vil blive tilladt i stérre omfang i fremtiden. Hvis der ikke forcligger specifikationer, er lokning tilladt i materialer med en tykkelse pé op til 25mm under forudseetning af, at huldiameteren ikke er mindre end pladetykkelsen. Lektion 11.3.1 8Grater skal fjernes fra hullerne for samlingen undtagen i de tilfeelde, hvor hullerne bores i en operation igennem dele, der er holdt sammen, og som ikke adskilles efter boringen. 6. | NOMINELT AREAL OG SPENDINGSAREAL FOR BOLTE Bolte i stlkonstruktioner skal opfylde kravene til ISO 898/1 (1). Figur 5 viser definitionen pa de forskellige diametere for en sidan bolt. Arealet af skaftet, som benyttes i dimensioneringsformler kaldes, skaftearealet A : A snd’i4 a arealet af den gevindskarne del, som benyttes i dimensioneringsformler, kaldes spendingsarealet A, A= 7d /4 (2) Figur 5. Definitioner af boltediametre Spendingsarealets diameter d, er noget stgrre end kernediameteren, fordi brudplanen altid vil indeholde mindst et gevind. 4, er middelverdien af kemediameteren (d,) og gevindets flankediameter (d,), der igen er middelverdien af kemnediameter og den nominelle diameter (d): ded Verdier af A, for almindelige bolte er givet i rabel 2. Lektion 11.3.1 79Nominel diameter Nominelt area Spendingsareal a, A A (mm) (mm?) (om) 8 50,3 36,6 10 78,5 ‘58,0 12 113 84,3 4 154 1S 16 201 157 18 254 192 20 314 245 2 380 303 24 452 353 27 573 AS9 30 707 561 Tabel 2. Spandingsareal for bolte (Bemark: A, afviger lidt fra tilsvarende tabelverdier i fx. Teknisk Stabi) 7. OVERKLIPNINGSBAEREEVNE 7.1 Normale samlinger Forskydningsforseg med bolte har vist, at forskydningsstyrken er omkring 60% af trekstyrken. Den effektive forskydningsstyrke af bolte i samlinger reduceres pi ‘rund af de sekundeere bgjningspavirkninger, der opst&r som fglge af ujaevn fordeling af hulrandstrykket mod plademe, og fra bgjning af bolten, fordi hullet er stgrre end boltediameteren. For en given diameter gges reduktionen med boltens lengde. Det er serlig udtalt i overlapsamlinger med en enkelt bolt, hvor kraften forspger at rette samlingen ud og dreje bolten som vist p& figur 6. Det medforer, at der opstar bade forskydning og trek i bolten, og desuden bgjningsspandinger lokalt under boltehoved og motrik. Lokal spaondingsspids pa grund af @ Figur 6. Deformationer i overlapstgd med I bolt. Lektion 11.3.1 807.2 Reduktionen i overklipningsbzereevne for en samling med en enkelt bolt kan udgore ca, 10%. Ved at ge samlingens lengde, det vil sige antallet af bolte, reduceres bgjningspavirkningen og dermed tabet i forskydningsstyrke. De lokale bgjningsspendinger under boltehoved og mgtrik i den pi figur 6 viste samling med en enkelt bolt kan resultere i en darlig modstandsevne over for udmattelseslast. Den regningsmassige forskydningsstyrke eller overklipningsberecvnen pr. snit af en bolt, er under normale forhold: (@) For snit gennem gevinddelen af bolten: 0.6 fay As 7 Pipe = ——%—* for kvalitetsklasse 4.6, 5.6 of 8.8 @ You OS fy, A, Fyre = ——% + for kvalitetsklasse 4.8, 5.8, 6.8 og 10.9 4 Yow Koefficienten 0,5 er resultatet af en statistisk bearbejdning af resultaterne fra et meget stort antal préver. Det viser sig, at bolte i disse Klasser er mindre seje, og at bruddet opstr uvarslet. (b) For snit gennem bolteskaftet, udenfor den gevindskarene del: 06 fy, A tw A © Yow Lange samlinger Fordelingen af kraften mellem boltene i en samling, efter at frigangen er overvundet, afhenger af samlingens lengde, forholdet mellem plademnes tversnitsarealer, boltenes indbyrdes afstand samt deformationskapaciteten over for forskydning af bolte og af de omgivende pladedele. Figur 7 viser fordelingen af kraften mellem boltene i en lang samling. Den kraft, der overfores af de yderste bolte (1 og 9 pa figuren), er stdrre end den, der overfares af boltene omkring midten, af samlingen. Hvis det samlede areal af laskeplademe er store end pladen i midten vil fordelingen ikke vere symmetrisk, og bolt 1 vil overfore en starre del af krafien end de gvrige. Nar der opstir flydning, vil boltene vere mindre stive, og det medfgrer en mere jeevn fordeling af kraften (den punkterede linie i figur 7). Imidlertid vil denne effekt ikke vere tilstreekkelig til, at der opns en helt jevn fordeling af kraften i lange stilsamlinger af normale dimensioner. I disse vil de yderste bolte n& deformations- grensen og dermed svigte, for de gvrige er fuld belastede, Dette resulterer i et progressivt brud for en gennemsnitlig forskydningskraft pr. bolt, der er lavere end den enkelte bolts overklipningsbareevne. Forsdg har vist, at det i hgjere grad er samlingens langde end antallet af bolte, der er den dominerende parameter [3] Lektion 11.3.1 81tests Forskydingshat, Pasta "bore e (al Forceling af botokrstor Middelspendng PT "tora | stoansng esas Poe | 1 j are wh) Sareea Tras ast (0) Toringstondetra iow Spanndinger optegenet i stuation hr laskepladernes famlode aedl orig med miatrplasens area! Figur 7. Fordeling af kraefter i lang boltesamnling, Sifremt afstanden L, mellem boltene i en samling, malt i kraftretningen (se figur 8), er store end 15d, (der boltenes nominelle diameter) skal overklipningsbeereevnen * for alle bolte multipliceres med en reduktionsfaktor ,,, der beregnes af: , 7 is Bu = 200d dog 0,75 5 Bye < 1.0. Denne bestemmelse er ikke anvendelig, nar kraftoverférslen er jaevnt fordelt over samlingens lengde, som f. eks. ved overforsel af forskydningskraft fra kroppladen i et tvecrsnit til flangen. Lektion 11.3.1 82-+—_-| Figur 8. Reduktionsfaktor for bolte i lange samlinger. 8. HULRANDSB/EREEVNEN Flydning pi grund af tryk mellem bolteskaft og plademateriale kan resultere i store deformationer i pladen omkring boltchullet, og eventuelt ogsa bajning af bolten. Det areal, der optager hulrandstrykket antages at vere produktet af pladetykkelsen og boltens nominelle diameter. Afstanden (¢,) fra bolten til enden af pladen skal vere tilstrekkelig stor til at hindre udrivning af bolten som vist pa figur 9. Modstandsevnen mod denne brudform athenger af det forskydningspivirkede areal. Tilstedevarelsen af gevind i kontaktfladen har ingen afgorende betydning for hulrandsstyrken, men vil forage deformationeme. Hvis overklipningsbeereevnen er storre end pladernes hulrandsbeereevnen, vil en af de pi figur 9 viste brudformer opsta. I disse tilfelde vil samlingens deformations- kapacitet vere meget stor, og samlingens virkemade er sej Imodsat fald, hvor der opstir forskydningsbrud i boltene, er samlingens deforma- tionskapacitet ringe og dens virkemide skor. Den regningsmessige hulrandsbeereevne for en bolt [4] er: 25 afd Fue eet oy va vor o tages som den mindste af falgende veerdier: Lektion 11.3.1 83¢ if a, BL, © aenerio ad" 3d, 4H Reduktionskoefficienten o er nédvendig, fordi deformationskapaciteten er lille, mir afstanden til pladens ende er kort. Pte Sh Hulrandstryk IS orskydning (a) Udrivning af bott “Lo ] 452! (b) Brud anit gennem nettoareal Figur 9. Brudformer, Hvis nettoarealet af en plade er lille, kan samlingens bereevne afheenge af, om der opstar brud i ct snit gennem nettoarealet (figur 9). Ligning (6) for hulrandsbaereevnen geelder Kun, nar kantafstanden e, ikke er mindre end 1,5 d, og bolteafstanden p, (figur 13), malt vinkelret pi kraftens retning, er mindst 3,0 d, Hvis ¢) reduceres til 1,2 d,, og/eller p, reduceres til 2,4 d,, skal hulrandsbereevnen Fypa feduceres til 2/3 af verdien fra ligning (6). For mellemliggende vardier, 1,2 d, ae Placer al Fe 490 o 2 a ew eta Indbyrdes forskydning mallom de micterste plader (mm) Figur 1. Sammenligning af last/deformationskurver for laskesamling Efterhinden som der opstar glidning i samlingen med forspendte bolte, og frigangen i boltehullerne overvindes, vil virkeméden for de to samlingstyper naorme sig hinanden. 1 samlinger med treekpAvirkede bolte vil en forspending forbedre udmattelsesstyrken, idet spendingsvidden reduceres. KRAFTOVERFORSEL Friktionssamlinger Forspendte bolte udgver et tryk p& de forbundne plader, hvorved der opstir en stor glidningsmodstand, som gor det muligt at overfgre kraften mellem samlingens dele. Nar den péfgrte kraft F, vist i figur 2, overskrider den glidningsmodstand, der er mellem pladerne, vil disse forskydes i forhold til hinanden, hvorved boltene overgar til ogs at vere hulrandsberende. Bolte, der overforer kraften ved friktion, betegnes som hgjstyrkebolte i glidningsfri samlinger (HSFG bolte). Den Kontrollerede tilspending af boltene betyder, at virkningen af friktionen kan fastkegges og dermed indga i dimensioneringen. Lektion 11.3.2 922.2 Heardetundolageive yan igang | botehuter Figur 2. Kraftoverforsel ved friktion i forskydningspavirket samling Den vigtigste fordel ved anvendelsen af hajstyrkebolte i glidningsfri samlinger er den storre stivhed og evnen tl at modsta kraftpAvirkninger med skiftende retninger. Desuden er holdbarheden over for udmattelsespavirkninger ogs bedre end for tilsvarende hulrandsberende bolte. Ulempen ved anvendelse af glidningsfri samlinger er, at omkostningerne er hgjere end for tilsvarende samlinger med hulrandsbeerende bolte. Klarggring af overflader og den kontrollerede tilspending af bolten krever ekstra pipasselighed og uddannet arbejdskraft. Det betyder, at friktionssamlinger normalt kun anvendes, hvis sam-lingens stivhed er afgorende, eller hvis der optrarder kraftpavirkninger, og dermed glidning, i skiftende retninger, eller i samlinger, der udseettes for udmaitelses-pavirkninger. Friktionssamlinger benyttes typisk til broer, kraner og krandragere. Treekpavirkede samlinger Figur 3 viser forholdet mellem forlengelsen af bolten og sammentrykningen af pladere pa grund af forspendingen. Hvis en ydre reekkraft F, pafgres samlingen, vil kraften F, i bolten forgges, og samtidig vil boltens forlengelse ages lige si meget som sammentrykningen af pladerne formindskes. Resultatet bliver, at trykket mellem pladerne formindskes. I praksis vil plademnes stivhed vere omkring 4 gange sf stor som boltens stivhed over for aksialpivirkninger Lektion 11.3.2 93WT o> Forlmngelse af bolt ‘sammentrykning af plader Figur 3. Forholdet mellem den ydre trekkraft(F.), trekkraften i bolten (F,) 08 kontaktkraften (F.) i en forspendt samling Forholdet mellem de forskellige kraefter kan illustreres med kraftdiagrammet pa figur 4. Ph figur 4 (a) er der kun Kontakttryk i den centrale del af boltesamlingen, og der er ingen fordgelse af boltekraften, for der opstar adskillelse af plademne. Lfigur 4 (b) er kontakten begrennset til randomriideme af boltesamlingen, Enhver ydre trekkraft vil forgge bojningen af plademe, hvorved bade F. og AF, forages. Yderligere forklaring pa dette fenomen findes i literaturhenvisning [1] (kapitel 17) og [2]. Forholdet mellem den del af den ydre kraft, der overfgres som en forpgelse af poltekraften, og den del, der overfdres ved en reduktion af kontaktkraefterne mellem pladerme, afhanger af samlingens clastiske egenskaber (se figur 3). Da de clastiske tgenskaber igvrigt er ens, vil den made, kontakttrykket er fordelt pa veere, af afgorende betydning for boltens udmattelsesstyrke (se figur 4). Lektion 11.3.2 94Fok) Fy Oprindsige both OF, Foragelse af bola Ashlee meter Fer kat pr tot 100) Sadar tea a F_Resutrende kant eat pr bot 100 42F FN) e 100 730 (2) Kontakttryk begrannset tl centrale del af botesamiing Foi) 180) 100] ° Feo (©) Kontakttyk bagraenset tl botesamlingens rend Figur 4. Boltekraftens afheengighed af kontakttrykkets fordeling 3. FORSP/ENDINGSKRAFT | BOLTE For i praksis at kunne udnytte virkningen af friktionen anvendes hgjstyrkebolte (normalt styrkeklasse 10.9) sdledes, at den nédvendige sammenspandingskraft kan etableres med bolte af en rimelig dimension. Den spending, der pafores boltene ved forspendingen, ligger i nerheden af den garanterede styrke. Den regningsmessige forspendingskraft, der benyttes for en bolt, er givet ved: Frca = 0,7 fyy Ay hvor A, er boltens speendingsareal (se lektion 11.3.1), og f,, er boltens karakteristiske brudspeending. Loktion 11.3.2 954. TILSP/ENDING AF BOLTE Der anvendes tre forskellige metoder ved tilspeending af bolte: a Lektion 11.3.2 Momenttilspaending Ved denne metode benyttes en kalibreret momentnggle, der enten kan betjenes med hndkrafi, eller til bolte med stérre diameter, med maskinkraft. Ca. Halvdelen af det moment, der pifgres motriken (eller boltehovedet), an- vendes til at overvinde friktionen mellem matriken og fladen, den ligger an mod; den anden halvdel anvendes til at overvinde friktionen i gevindet. Hvis boltchovedets geomet og friktionskoefficienterne mellem de forskellige Kontaktflader var kendt, ville det veere muligt at beregne den treekkraft, der opnas ved et givent moment. Usikkerheden med hensyn til fordeling af Kontakttryk og den variation, der i praksis er i friktions-koefficientemne, gor det dog kun rimeligt at benytte et simpelt udtryk som: M,=kdF, @ hvor M, er det pifarte moment (Nmm) d—_erboltens diameter (nm) F, __ er forspendingskraften i bolten ) k’ _erfriktionskoefficienten for gevindet Ipraksis er der for nye bolte malt verrdier af k varierende mellem 0,12 og 0,20, I ECCS's recommendation [3] angives k = 0,18 for bolte, der leveres let olierede, og k = 0,14 for bolte, der leveres med gevindet indsmurt i molybden- sulfid. ‘Af ovenstdende kan det konkluderes, at der vil vaere en stor spredning i storrelsen af den forspendingskraft, man opnar (figur 5). Teale, brow) Botons orkonelse Pf und er soreding nan maim mati¢og bol ag makes bat eg udaragestive aera spacing pd con cpndedespansingsicah Figur 5. Forspending med momenttilspendingsmetoden 96Lektion 11.3.2 Hvis koefficienten k viser sig at blive meget lav, er deren risiko for, at der opstdir brud i bolten. Erk derimod uventet stor, vil den gnskede forspeendingskraft ikke opnis med det beregnede moment. Derfor anbefales denne metode hverken af ECCS [3] eller i Eurocode 3 [4]. Hvis den benyttes, anbefales det, at der udfares, forsog, for den tages i brug. Der findes serligt udstyr til at male kraften i bolten som funktion af det paforte moment M,. Vinkeltilspaending af motrik Denne metode er baseret p& en forud beregnet vinkeldrejning eller antal om- drejninger, mptriken skal gives. Tilspaendingen kan ske p& en af falgende to mader: bolten tilspeendes frst med “fast hind” og gives derefter yderligere en forudberegnet vinkeldrejning. Kontaktflademe skal veere tilpasset tet, fgr bolten tilspendes, der benyttes en Iuftskarldenggle, der tilspaender bolten s& meget, at pladerne passer tet sammen (ndr ngglen begynder at skralde), hvorefter mytriken tilspandes yderligere med vinkel-drejningen: Q=90°+3t+d 2 hvor: © er vinklen i grader Et er samlingens totale tykkelse i mm d—erboltens diameter i mm, Hensigten med denne metode er at tilspende mgtriken s& meget, at bolten kommer godt op i det plastiske omrade (figur 6a). Herefter er trekkraften i bolteskaftet relativt ufglsom over for variationer i drejning af motriken, men der er stadig en betydelig reserve, fsr der opstir brud i bolten, Det skal bemarkes, at boltens sejhed (duktilitet) stort set afhenger af leengden af den gevindskirne del. Man skal iser vere forsigtig med Korte bolte, der kun har et mindre antal gevindribber i indgriben (5 er minimum). Risikoen for at overbelaste bolten ved vinkeltilspanding er meget mindre end ved momenttilspendingsmetoden. Hvis plademne ikke er plane og parallelle som vist pi figure 6b, har metoden den ulempe, at den plan- lagte forspendingskraft ikke ns, medmindre montsren er fuldt opmaerk- som p&, at sprekken mellem pladerne skal lukkes. Det er en forudsetning for anvendelsen af denne metode, at kontakt- fladerne passer tet sammen, fer bolten tilspendes. 97@ (o) Yula MS e) Sprecning Spredning 2, 4 Antal omersninger (Plane pacer, Efe tispannding mod hindan () nds dr Spandingstrattmea dt fores at omateninge (2) kode for. ing mea nénden(F) ingewat apna ke Figur 6, Forspending ved vinkeltilspendingsmetoden c. Kombineret metode (den bedste) Ved denne metode kombineres momenttilsparnding og vinkeltilspending. 1. Forst tilspendes alle bolte til 75% af den fulde forspendingskraft ved hjelp af momenttilspending. Ved at anvende kun 75% vil der vere en passende lav risiko for at overbelaste boltene p& grund af en uforudset lav friktion mellem motrik og skmuens gevind. Samtidig vil kontaktkraefterne normalt vere tilstrkkelige til at lukke en eventuel sprekkke mellem pladerne. 2. Dereftertilspeendes yderligere med en vinkeldrejning pa mellem 90° og 120°, hvor den lave vedi benyttes til Korte bolte og den hgje til lange bolte. Denne metode har den fordel, at den ikke er serlig falsom over for falgende forhold. variation i friktion mellem motrik og gevindribber. variation i pladesamlingens stivhed (figur 5 og 6). Ved at benytte momenttilspendingen pa 75% er der storre sikkerhed for, at pladerne passer tert sammen, end tilfeldet er ved vinkeltilspending. Ovenstiende illustreres med figur 7: Lektion 11.3.2 98Lektion 11.3.2 Hyis der, med momenttilspending, gives en nominel forspanding p& 0,75 F,, og det viser sig, at den virkelige veerdi er hgjere, vil vinkeltilspendingen med ©, ikke betyde nogen risiko for brud. Erden virkelige forspaending efter momentilspeendingen lavere end 0,75 F,, vil vinkeltilspendingen med, @ give en forspwnding, der er tilstreekkelig hj i enhver samling. 5, Plane plader ——_—Pladoine ikke plane (a) 1. Momenttispaending ——» 0756, 2. Vinkelilspzening (8, = 90°. 120") ——~ Fy Figur 7. Forspending med den kombinerede metode I samlinger med mange bolte er det nadvendigt (figur 8) at tilspennde boltene i to omgange: ‘Momenttilspending: I forste fase spendes alle bolte op til 75% af M, Tanden fase speendes alle bolte op til 100% af M,. Vinkeltilspending: I fgrste fase tilspendes alle bolte med “fast hand”. Landen fase efterspendes alle bolte med “fast hind”, og frst derefter gennemfgres vinkeltilspendingen Kombineret tilspending: I forste fase tilspeendes alle bolte op til 75% af M,. Landen fase efterspandes alle bolte til 75% af M,, og farst herefter gives vinkeltilspandingen pa 90° - 120°. Begrundelsen for ovenstiende procedure er, at sely efter tilspaending af den fprste bolt til 75% af F,, eller endog hele E , et det ikke sikkert, at pladerne passer tat sammen. Tilpasningen afhaenger af imperfektioner i samlingen (pladerne er ikke plane) og af plademes stivhed i forhold til den forspeendings kraft, den frst tilspaendte bolt gives. Hyis kontaktflademe ikke passer tert sammen efter tilspending af den fgrste bolt 99vil tilspendingen af den anden bolt reducere forspa:ndingen i den frste og s& fremdeles, Ved at benytte proceduren med trinvis tilspanding vil denne effekt reduceres til et acceptabelt niveau. (a) Fer forspaending af boltene fh fh oh YB VA toy At uy A (b) Efter forspaonding af bolt ar. 4 Figur 8. Gruppe af forspeendte bolte hvor pladerne ikke er plane 5. M@TRIKKER OG UNDERLAGSSKIVER Brad i bolte pa grund af overspeending kan opstd enten som brud i bolteskaftet eller ved aftivning af gevindribber pa skruc og/eller i mgtrik. Brud i bolteskaftet sker pludseligt og er derfor let at konstatere. Afrivningen af gevindribber foregir derimod gradvist og er derfor vanskelig at opdage. Det giver en risiko for, at der efterlades bolte i en samling, som er delvis gdelagt. Figur 9 viser resultaterne fra en trekprove, hvor de to brudformer sammenlignes. Aksialkratt | % af Dottens traekstyrke p+} = = @ a ih (2) Svag matic - brad vod afrvning af devind (0) Keath temkorud | kerneared! “ T | ces a nlf ag wif \ ° H | J ° + 2 7 5 ® 7 Alimm Figur 9. Traekprdve med M20 kvalitetsklasse 4.6 Lektion 11.3.2 100Derfor er det gnskeligt at udforme boltede samlinger, sfledes at brudmaden altid er et traekbrud i skrucns skaft, Pa grund af de mange parametre, der afgor gevindets styrke (mptrik og skrues materialestyrker, gevindets geometriske udformning, motrikkens ngglevidde), vil motrikken desveerte blive abnorm hgj, hvis der skal opnas sikkerhed imod denne brudform i alle teenkelige situationer. Til forspaendte bolte benyttes mgtrikker med en ngglevidde, der opfylder ISO 898/2 [5]. Den nominelle metrikhgjde er altid storre end den klassiske veerdi 0,5 d; ofte benyttes hgjden 0,8 d og undertiden op til 1,0 d. Iden forbindelse er der et vigtigt kvalitetskrav. Bolt med mgtrik skal i trekforsgget vist pa figur 9 have en brudspending, der mindst svarer til den sikaldte garanterede brudspending. For bolte, der opfylder ISO 898/1 {6], vil den garanterede brudspeending f.eks. afvige fra den karakteristisk veerdi fy Under den del af bolten, der skal drejes (mgtrik eller boltehoved), placeres en underlagsskive af herdet stil. Det sikrer en jaevnere fordelt og ikke s& hg friktion mellem den roterede del og den underliggende plade. Hvis bolteaksen ikke stir vinkelret, pa kontaktfladen, skal der, ved en afvigelse pi mere end 3°, benyttes en passende tildannet underlagsskive. 6. BOLTEHULLER Frigangen i boltchuller er som for almindelige ikke forspenndte bolte, beskrevet i lektion 1134 Normalt er frigangen 2 mm for bolte med en diameter pa indtil 24 mm og 3 mm for stérre diametre. Med henblik pa at forbedre samlingens styrke kan der specificeres _boltehuller med mindre frigang end standard. Resultatet bliver en fordyrelse. ts GLIDNINGSMODSTAND I forskydningspavirkede samlinger med forspandte hgjstyrkebolte overfgres kraften gennem friktion mellem kontaktfladere (figur 1). Bareevnen af en sidan samling afhenger af forspendingskraften F,cq, friktionskoefficienten 1 samt antallet af friktionsflader n. Den regningsmessige glidningsmodstand af en forspeendt bolt er: @) Friktionskoefficienten 1 afhenger af forbehandlingen af kontaktfladerne. Fra (1) haves som eksempel folgende veerdier: ubehandlede overflader 1 =0,20 overflader sandblest med stilhagl eller grit/sand og hvor al Is rust er fjermet , uden gruber 1 =0,50 Lektion 11.3.2 1018. overflader sandblast med stalhagl eller grit/sand og malet med zinksilikat (tykkelse 30 - 60 um) H=0,30 overflader sandblest med stilhag] eller grit og varmforzinket H=0,10 Maling kan vere nedvendig for at undga rust i perioden op til og under montagen. Der findes flere detaljer i Referencestandard 8 i Eurocode 3 [4] Lfigur 1 sammenlignes virkemAden af hulrandsbeerende bolte og forspendte bolte i et dobbelt laskepladestad. Indtil der opstir glidning, cr samlingen med forspaendte bolte meget stivere end den, hvor boltene er hulrandsbeerende. Nar glidningen begynder, vil de forspenndte bolte efterhanden overga til at vere hulrandsbarende, og efter at hele frigangen er overvundet, vil begge samlinger opfare sig nogenlunde ens. Arsagen til det store fald i kraften, der overfores gennem friktion, kan forklares sAledes Overfladens ruhed reduceres under glidningen, og dermed reduceres }J. Den omstendighed, at trekspaendingeme i plademe omkring hullemne forages, nar hulrandsberingen treder i funktion, vil reducere plademes tykkelse (Poisson forhold) og siledes reducere forspa¢ndingskraften (betragt figur og overvej fordelingen af de langsgiende speendinger i de to situationer). For bolte i huller med standard frigang og bolte i udstansede huller (se lektion 13.3.3), hvor bolteaksen star vinkelret pa den overforte krafts retning, er partialkoefficienten Y,, : i brudgreensetilstanden Yor = 1,25 i anvendelsesgransetilstanden Yq, = 1,10 IDS 412 benyttes partialkoefficienten 7,, ikke, men der multipliceres med en Korreltionsfaktor 0,7 < cy < 1,0 aphongig af af boltehullets udformning og storrelse. FORSKYDNINGS- OG TRAKBAEREEVNE Hvis en fiiktionssamling pifores en ydre treekkraft F, udover forskydningskraften Fy, vil glidningsmodstanden pr. bolt varre: 1B @oy ~ 0.8FD Ys Fara = Ten momentpavirket samling er det ikke nadvendigt at reducere glidningsbmereevnen, siftemt traxkresultanten afbalanceres med en kontaktkraft i tryksiden, UDF@RELSE AF GLIDNINGSFRI SAMLINGER Forsog udfort i adskillige lande viser, at valschud pa kontaktflademe giver en betydelig reduktion af friktionskoefficienten. Derfor skal man sikre sig, at valschuden fjemes, Lektion 11.3.2 102Det materiale, der benyttes til behandlingen, skal udvelges omhyggeligt (sand, stalkugler, cast iron shot, wire shot, etc-), og arbejdet skal udfgres under anvendelse af al tilgengelig viden om processen for at sikre, at der opnds en god friktionskoefficien. Hvis der er specificeret maling af overflademe, skal dette ske umiddelbart efter behandlingen, Nér der anvendes flammerensning, er det iswer vigtigt at vurdere den pigeldende brenders effekt (benyt evt. 2 brendere), gas-oxygen blandingen og flammens angrebsvinkel med pladens overflade. Dele, der skal samiles med forspaendte bolte, skal beskyites mod Korrosion med passende forholdsregler, der hindrer indtreengning af fugt i kontaktflader og boltehuller. Sédan en beskyttelse, f. eks. ved forsegling, kan ogsd vere ngdvendig som en midlertidig foranstaltning, hvis overflademne er helt eller delvist ubeskyttede under montagen. Alle nodvendige forholdsregler skal tages bade under fabrikation og montage for at sikre, at den i beregningeme forudsatte friktionskoefficient opnis og bevares. ‘Nar en samling monteres, skal kontaktfladerne vere fri for stav, olie, maling etc. Oliepletter kan ikke fjemes med flammerensning uden, at der efterlades skadelige rester, og skal derfor fjernes ved hjelp af et passende kemisk middel. Hvis delene ikke kan samles straks efter, at kontaktflademe er behandlet, er det tilstraekkeligt ved montagen at fjerne en evt. tynd film af rust eller andet Idst materiale med en big stalbgrste. Under denne proces mA overfladebeskyttelsen ikke beskadiges eller tilsmudses med olie eller fedt. Hvis konstruktionsdele med kontaktflader, der er klargjorte til sammenspending med friktionsbolte, skal opbevares i en lengere periode, er der risiko for, at de ruster. I seerlige tilftede ma det overvejes at benytte en lavere friktionskoefficient. Et effektivt middel til at beskytte Kontaktflademe med er en selvheftende eller pasprojtet plasticfilm. Indtil nu er der dog ingen kendte beskyttelseslag der ikke pavirker friktionskoefficienten i uheldig retning, Lektion 11.3.2 10310. AFSLUTTENDE RESUME Glidningsfri samlinger med hgjstyrkebolte er meget stive og gode til at modst& udmattelsespavirkninger. Der er flere metoder til etablering af tilspendingen, den bedste er en kombination af moment- og vinkeltilspending, Samlingens forskydningsbereevne bestemmes af det kontakttryk mellem plademe, der stammer fra forspendingen af boltene og af friktions-koefficienten for pladernes kontaktflader. En ydre trekkkraft vil reducere forskydningsbeere- evnen, medens en trykkraft vil fordge denne, Det er meget vigtigt, at vurdere og Kontrollere den friktionskoefficient, der benyttes ved dimensioneringen. 11. LITTERATURHENVISNINGER oO Q) 3] (4) (51 (61 Lektion 11.3.2 Kulak, G. L., Fischer, J. W. and Struik, J. H. A., “Guide to Design Criteria for Bolted and Rivetted Joints", 2nd edition, John Wiley and Sons, 1987. Bouwman, L. P., “Fatigue of Bolted Connections and Bolts Loaded in tension”, Delft University of Technology, Department of Civil Engineering, Report. 6-79- 9, July 1979. European Recommendations for Bolted Connections in Structural Steelwork. European Convention for Constructional Steelwork (ECCS), Publication No. 38, 1985. Eurocode 3: “Design of Steel Structures”: Part 1.1: General Rules and Rules for Buildings, CEN, 1992 (see Chapter 6: Connections Subjected to Static Loading, and Chapter 7: Fabrication and Erection). ISO 898/2, International Standard Mechanical Properties of Fasteners. Part 2: Nuts with Specified Proof Load Values. ISO 898/1, International Standard Mechanical Properties of Fasteners. Part 1: Bolts, Screws and Studs, 104Lektion 11.4.1: Beregning af samlinger : Grundlzeggende bestemmelse af krzefter FORMAL At beskrive virkemiden af samlinger og grundlaget for dimensionering af de enkelte elementer i samlinger. FORUDSAETNINGER Lektion 1B.5 Introduction to Design of Industrial Buildings Lektion 1B.7: Introduction to Design of Multi-Storey Buildings Lektion 2.3 Engineering Properties of Metals Lektion 2.4 Staltyper og kvaliteter Lektion 11.1.2 Introduktion til dimensionering af samlinger Lektion 11.2.1 - 11.2.3: Svejste samlinger Lektion 11.3.1 - 11.3.3 Boltede samlinger (1.3.3 er ikke oversat) LEKTIONER VEDRORENDE BESL/EGTEDE EMNER Lektion 11.5 Simple Connections for Buildings Lektion 11.6: Moment Connections for Continuous Framing Lektion 11.7 Partial Strength Connections for Semi-Continuous Framing RESUME I disse 4 lektioner (11.4.1 - 11.4.4) gores der rede for, hvordan funktionen af de enkelte elementer i en samling kan bestemmes, siledes at hver del af samlingen kan dimensioneres til at modsté de kraefter, den skal overfore, Lektionerne bygger derfor videre pa de grundleggende principper for overfursel af kreefter, som blev introduceret i lektion 11.1.2. I denne forste lektion forklares de generelle metoder til bestemmelse af, hvilke krafter hver enkelt del af en samling skal dimensioneres for. De grundleggende principper for ligevaegt, stivted og deformationer anvendes til at bestemme, hvor- dan de paforte laster fordeles pa de forskellige dele af samlingen. Konklusionen pa dette er, at kraftoverforslen i samlingen falger bestemte ruter, sdledes at hovedpar- ten af kraften overfares pA det sted, hvor stivheden er storst. Oversat og bearbejdet af Peter Ehlers, Ingeniorhojskolen i Arhus, august 1997 Lektion 114.1 10522 INDLEDNING T lektion 11.1.2 beskrives generelt, hvordan baereevnen af samlinger kan kontrolleres ved at undersoge berreevnen af hvert enkelt element i samlingen, Beereevnen af et element bestemmes ud fra af bereevnen af de enkelte bolte, sve} ger og plader. Bareevnen af svejsninger og bolte er behandlet i lektion 11.2 and 11.3. I nervaerende lektion 11.4.1 behandles bereevnen, stivheden og deformationskapaciteten af en rekke forskellige samlingstyper. Materialet i lektion 11.4.1, 11.2 og 11.3 skal tilsammen forklare, hvordan de enkelte dele af en samling kan dimensioneres forsvarligt. Dette indebarer dels en bestemmel- se af de krafter, som hver del af samlingen er pavirket af, dels en bestemmelse af, hvordan delene i en samling arbejder sammen for at overfare krafterne fra den understottede del af konstruktionen til den berende del, Efter at principperne er lagt fast, anvendes de i lektion 11.4.2 - 11.4.4 til at beskrive overforslen af forskellige typer af snitkraefter i samlinger, f eks. direkte treek, forskyd- ning, traxk som falge af momenter 0. s. v Lektion 11.5 - 11.8 feerdigudbygger metodemne til anvendelse ved dimensionering af forskellige samlingstyper. BESTEMMELSE AF KR/EFTER Kreefter | samlingen For at bestemme kraefterne i en samling udfores en statisk beregning, En sidan beregning indeberrer bestemmelse af de regningsmerssige laster pi konstruk- tionen og bestemmelse af konstruktionens dimensioneringsgrundlag, Ved bestemmelse af dimensioneringsgrundlaget er det nadvendigt at vurdere kon- struktionens statiske virkeméde, Er samlingerne charnierer, stive eller halvstive? Er det delstyrke- eller fuldstyrkesamlinger? En mere detaljeret beskrivelse af samlings- typens indflydelse pa fordelingen af kraefter i konstruktionen gives i lektion 11.1.1, 11.1.2, 11.5, 11.6, 11.7 og 11.8. Fordelingen af krzefter i samlingen ‘Nar normalkreefter, forskydningskraefter og momenter i en samling er beregnet, valges en intern fordeling af kraefterne i samlingen Snitkraftfordelingen i samlingen kan veelges pi den mide, der er mest rationel, forudsat at a. De valate snitkraefter eri igewegt med den ydre last. b. Hyver del af samlingen har tilstrexkkelig berreevne til at optage disse kraefter ¢. De deformationer, som opstir ved den valgte kraftfordeling, ligger inden for deformationskapaciteten af bolte, svejsninger og ovrige dele af samlingen. Lektion 11.4.1 106PA figur 1 skitseres beregningen af belastningen p& de enkelte dele af samlingeme og eftervisningen af deres barreevne. Det er ikke nedvendigt, og ofte heller ikke muligt, at bestemme den virkelige forde- ling af kreefter i samlingen. Et realistisk skon over de interne kraefter - i ligevaegt med de ydre krarer - slar tl. Dette skon er rent faktisk den vanskeligste del af beregningen. Det kraever en solid forstdelse for den statiske virkemde af en samling, nar den pafores last. tededd bbb bebe dbdde | “y erase EP SEED SEED Konstruktion 4 ey Moment Ei > | ) Forskydning ¥ Normakraft ‘Samiing MeN it h 2 Inteme ay rraeeeeett kranfter eo Ine ae ‘Sariingens enkeltdele Fi Svejsninger 1. Bolte: forskydning/hulrand dy Bone! 2. Pladens nettotvaersnit $4 Plater 3. Svejsning 4 4. Bjelkekrop M 1 FS b-2 Figur 1. Oversigt over fremgangsmAden ved beregning af samlinger. Lektion 11.4.1 1072.3 Lektion 11.4.1 Falgende regler skal overholdes: a Fordelingen af kreefter pa de dele, der skal samles, skal veelges med omtanke Hyvis der f. eks. skal udfares en samling i et L-profil, som er pavirket af bajnings- og forskydningskrafter, ligger forskydningskraefterne stort set i kroppen, mens flangemne barer hovedparten af momentet. Et simpelt og seedvanligvis acceptabelt skan over kraftfordelingen i samlingen forer til, at kropsamlingen dimensioneres for hele forskydningskraften og flangesarnlin- gerne for hele momentet, se figur J. Stivheden af samlingens forskellige dele skal vurderes Deformationer som folge af kreefter i en plades plan er meget mindre end deformationer som folge af kraefter vinkelret pa pladen (normalkraft vs moment). Ofte kan forstielsen for stivhedens indflydelse pa kraftfordelingen jen samling forbedres ved, at man betragter situationen, efter at samlingen har fiet en lille deformation. Denne fremgangsmade belyses med nogle eksempler i afsnit 3 Den skonnede fordeling af kraefter skal vere konsekvent for alle dele af samlingen Overtredelse af denne regel kan forekomme, hvis de forskellige dele af samlingen beregnes uafhengigt af hinanden. Et eksempel herpa er vist p& figur 2, Den angivne fordeling af kraefter til dimensionering af boltene ‘stemmer ikke overens med den fordeling af spandinger i bjaelken, som er skonnet ved dimensionering af svejsningerne mellem bjelken og endepladen. Resultatet er, at svejsningerne ved bjzelkens overflange overbelastes t—-y- Fe [Forkert Botte. —_Spaendinger krafter i Svejsninger Figur 2. Eksempel pa inkonsekvent fordeling af kreefter og spzendinger. Grundlzeggende belastningstilfelde for enkeltelementer Beregning af den statiske virkeméde af samlinger kan udfores ved at undersage en rakke grundleggende belastningstilfelde for de enkelte elementer. Denne metode er illustreret pa figur 3. Overforslen af kraefter i nasten alle typer samlinger kan oplases i de viste 5 belastningstilfelde. Opdeling i disse tlferlde giver en systematisk og Klar fremstilling af beregningsmetoden, pa trods af det store antal mulige samlingstyper. Eurocode 3 (kapitel 6 og appendiks 5) falger denne systematik. 108I lektion 11.4.3 og 11.4.4 vises beregning af de 5 grundleggende lasttilfelde for en rakke forskellige samlingstyper. For hver del af samlingen findes en rekke mulige brudtyper. Det kan vaere brud i fastgorelsesmidler (svejsninger eller bolte), de elementer, som er samlet, ovrige dele i samlingen, f. eks. plader og vinkelbeslag Det skal eftervises, at det svageste led i samlingssystemet (kseden) er steerkt nok til at optage de kraefter, der virker pi det Beregning af fastgorelsesmidler (svejsninger og bolte) er belyst i lektion 11.2 og 11.3 Beregning af de ovtige dele af samlingen behandles i nzerveerende lektioner 11.4.1 - 1144. 4 4p —_ _ 4 4y Tk Trih 4r 4 4, = I 2} (ER) LS A ams 4 ee rincin Figur 3. Grundlarggende belastningstlfelde FORDELING AF KRAFTER Virkningen af forskelle i stivhed Nar normalkreefter, forskydningskraefter og momenter skal fordeles i samlingen, skal forskelle i stivhed i samlingen tages i betragtning, Iser er deformationerne i en plade som falge af normalkreefter meget mindre end deformationerne som falge af krafter vinkelret pa pladen En beregning af eksemplet pi figur 4 demonstrerer tydeligt dette princip. Pladen pa 10010010 mm er fastgjort i den ene kant og belastet med 1000 N vinkelret pa pladens overflade, Deformationen beregnes 6 sree 1000 - 1 BE ae an 19? 10010) on Lektion 11.4.1 109‘00m s0omm Figur 4, Eksempel til illustration af lastretningens betydning for deformationen (last vinkelret pa hhy. parallelt med pladens plan). Figur 5. Fordeling af kraefter mellem bajning (vandret plade) og treek (lodret plade). Lektion 11.4.1 110Den samme plade belastes med en traekkraft pa 1000 N i pladens plan, Deformationen ved enden af pladen er nu: At = Fit = __ 1000-100 ___ 9.9005 am (3-2) EA 21 + 100 + 10 De to plader forbindes nu, se figur 5, hvorved deformationen for de to plader bliver ens. Denne konstruktion pafares en kraft pa 1000 N. Lasten optages nu af begge plader, fordelt i forhold til pladernes stivhed, Pladen, som er traekpavirket, er 0,2/0,0005 = 400 gange stivere end den plade, der er pavirket til bajning. Resultatet er, at naesten hele lasten bares af den trekpavirkede plade, se figur 5b. Denne viden bruges til at bestemme fordelingen af kreefter i den diagonalsamling som er vist pa figur 6, f. eks. i en darkkonstruktion, I denne samling er der mange mulige fordelinger af krafterne, som alle respekterer kravet om ligevaegt Lodret snit Snit A-A Figur 6, Fastgorelse af en diagonal i en dekkonstruktion, Forst antages det, at kraften deles mellem de to samlinger, og at kraftretningen er uandret, se figur 7. Ved beregningen oplases kraften 0,5F i F,=0,35F og F,=0,35 F. Deformationen i forskydningsretningen (F,) er meget mindre end deformationen i trekretningen (F). Resultatet er, at deformationen Al i punkt (1) er meget forskellig fra deformationen A2 i punkt (2). Deformationere Al og A2 kan alts4 ikke optages af knudepladen! Derfor skal deformationen i punkt (1) som folge af F, (AS,) vere den samme som deformationen i punkt (2) som falge af F, (AS) Altsé er F, meget storre end F,. Fordelingen af kraefter pa figur 7 er forkert. Lektion 11.4.1 MLbetomation atieop Das, \ anvas | oeiamatin @|_ ats ramos OFT 3 Deformationer Fordeling af kraefter Figur 7. Forkert sken over fordeling af krefter. @as sep ee | Yyg ant \ | @. an » Asn Deformationer Fordeling af kraefter Figur 8. Korrekt fordeling af kraefter. Den korrekte fordeling er angivet p& figur 8. Kraften F giver i realiteten kun forskyd- ning i boltegrupperne (1) og (2). Der kan ses bort fra trekkraften i boltene. Konklusion: Hvis der er stor forskel i stivhed mellem to mulige mader at overfore en kraft pa, ser man bort fra den kraftoverforsel, som giver storst deformation (bajning af pladen), og forudsatter, at hele kraften overfores pa den made, der giver den mindste deformation (deformation i pladens plan) Dette princip geelder ogsi for svejste konstruktioner, se figur 9. Denne figur viser samlingen mellem en plade og et firkantrar. Den skannede kraftfordeling, hvor svejsningerne kun er pavirket til forskydning, er korrekt. Stivheden i en samling kan pavirke forudsetningere for beregning af bajningsmo- menterne. Et eksempel pa dette er vist p& figur 10, 1 samlingen pi figur 10a er rotationen af den boltede samling sterre end rotationen af den plade, som er svejst til sojlen i plan med sajlekroppen. Derfor skonnes der at vere et chamniere i bolterakken. Boltene barer forskydningskraften V. Svejsningen skal dimensioneres for forskyd- ningskraften V og momentet V-e Lektion 11.4.1 121 samlingen p& figur 100 er pladen svejst til den eftergivelige vag af et firkantror. Her cer den mest neerliggende placering af charnieret ved rarveggen. Svejsningen optager nu kun forskydning; til gengeld skal bolterekken optage bade forskydning (V) og bojning (Ve) Figur 9. Eksempel pi et korrekt skon over fordeling af kraefter i en svejst samling, C a a i Figur 10. Chamierets placering i en charnieresamling, Lektion 11.4.1 133.2 Frit rotationscenter og tvunget rotationscenter Lektion 11.4.1 Frit rotationscenter Pladerme pA figur 11 er samlet med tilfeldigt placerede bolte. Samlingen belastes med bajningsmomentet M. Plademe regnes at verre stive sammen- lignet med stivheden af sammenboltningerne, Derfor skyldes vinkeldrej- ingen @ mellem pladerne, at sammenboltningerne deformeres. Pladerne drejer omkring rotationscentret. Ved sm deformationer af sammenboltningerne kan der forudscettes linezer sammenhzng mellem boltekraften R,, og flytningen 6, sfledes at boltekraften F, bliver ligeftem proportional med afstanden r, til rotationscentret_ganget med rotationen 8, se figur 12 8-10 G33) R G-4) Ry G-5) R, G-6) Hvis samlingen alene er belastet af et bajningsmoment, kraver ligevaegtsbetin- gelserne, at den resulterende kraft i x- og y-retning skal vere nul R, ER,g =—% Ey=0-Zy,=0 (G7) Tax ZRy = G-8) Rotationscentret ligger derfor i boltegruppens tyngdepunkt. E R, M =En RAE Reg = HE BP G-9) Ms tyge M Biss = (3-10) Er B(x Dette tilfelde, hvor rotationscentretligger i boltegruppens tyngdepunkt, kaldes “frit rotationscenter”. 114Lektion 114.1 iia Figur 11. Boltegruppe pavirket af et moment M Figur 12. Bestemmelse af boltekraefter. Hvis en boltegruppe med fit rotationscenter pavirkes af en ekscentrisk virken- de kraft, kan falgende beregning udfares, se figur 13 Den ekscentrisk virkende kraft F kan oplases i et moment M = F-e og en kraft F, som gér gennem rotationscentret. Pavirkningen pa boltene er en summation af pavirkninger som folge af M (som forklaret ovenfor) og, pavirkninger som folge af F. Hvis der er n bolte, baer hver bolt F/n, Den resulterende pavirk- ning pi hver bolt kan beregnes ved at oplase kraefterne fra M og F i x-retning og y-retning FR Fact Be G1) F, =Fyt Fe (3-12) R (3-13) 4sb. Lektion 11.4.1 Ved en uregelmassig bolteplacering er det ikke let pa forhénd at afgore, hvilken bolt der er hardest belastet. Det vil derfor vere nedvendigt at under- sage flere bolte. I praksis er boltene dog normalt placeret i et regelmarssigt monster, s& de hardest belastede bolte let kan identificeres Rer kraften fra M= Fee F er kraften pr. bolt fra F Figur 13. Bestemmelse af boltekreefter i en boltegruppe med frit rotationscenter, pavirket af en ekscentrisk kraft ‘Tvunget rotationscenter Ten endepladesamling som vist pa figur 14 er der betydelig forskel pa stive- den i trarkzonen og trykzonen. 1 trykzonen overfares trykkraften direkte fra bjalkens flange til sajlekroppen (via kropafstivningen), Deformationen i trykzonen er meget ringe sammenlig- net med deformationen i traekzonen, hvor endepladen og sajleflangen bajer PA grund af denne forskel i stivhed kommer rotationscentret i realiteten til at lige i punkt (1) pa figur /4. Evt. kan rotationscentret pa den sikre side regnes at ligge i den nederste bolterrkke. Hyis endepladen er tyk og derfor tilstrekkkelig stiv, kan rotationscentret ogsé forudseettes at ligge ved underkanten af pladen. Det ovenfor beskrevne tilfelde, hvor rotationscentret ikke ligger midt i bolte- gruppen, betegnes “Mvunget rotationscenter” 116Treakitryk-kreofter ‘Tvunget rotationscenter Figur 14, Boltekrarfter i en endepladesamling med tvunget rotationscenter. Idet stivheden af bolterarkkerne forudsaettes at vaere ens, er kraften i bolterek- kerne direkte proportional med deres afstand fra rotationscentret. Med rota- tionscentret i punkt (1), kan falgende beregning udfares: h, 27, +h, 27, +h 27, +h 2T, +h, 2T,+hg2T,=M 3-14) Med ensartet boltestarrelse: hy Mm = me h 2% = 2 hy 2m, = ar, Bs hy h 2 = 2m, hy 1 Ved hjelp af disse ligninger kan boltekraften T, i den hardest belastede bolt bestemmes: (G-15) Lektion 11.4.1 uyI virkeligheden kan stivheden af bolterekkerne vare ret forskellig F. eks. er den averste del af endepladen pa figur 15 mindre stiv end den pladedel som ligger under overflangen, hvor bjlkens krop har en afstivende virkning Resultatet er, at bolteraekke nr. 2 vil overfore en storre kraft end rekke nr 1 Ved tynde endeplader er forskelle i stivhed mellem de forskellige bolteraekker mere udtalt, og fordelingen af kraefter i bolteraekkerne er mere variabel Med “normale” dimensioner p& endepladen er det rimeligt at antage, at traxk- kraften i bjeelkens overflange fordeles ligeligt p& bolteraekke 1 og 2 4- Tyk endeplade Tynd endeplade Figur 15. Fordeling af boltekraefter ved tyk hhv, tynd endeplade. Hvis en endepladesamling er pivirket af en kombination af bgjning M og forskydning F, kan der verre tale om en samling med tvunget rotationscenter, men et fit rotationscenter er ogsi muligt. Det afhanger af starrelsen af Fy, se figur 16. Er der tale om et tvunget rotationscenter (lille F,;), overfares Fy; gennem det stive punkt (1). (Fj, reducerer trykkrafien D, se fig, 14) Momentet omkring (1) er 27, 2h yh? G-16) a M = MtFyra hvor a er afstanden mellem bjztkens centerlinie og punkt (1). Tvunget Frit rotationscenter _rotationscenter Figur 16, Endepladesamling pivirket af et moment M og en trekkraft Fy, Lektion 11.4.1 118V. hj, a. ligeveegtsligningen i vandret retning fis. 27, D = Go oh Fa @G-17) Huis 2T, Fy = + Eh, G-18) fis D = 0. Hyis D <0 er der ikke langere et tvunget rotationscenter. Af ligningerne (3-16) og (3-17) felger det, at hvis. MS Eh at > (3-19) mR 2h oe) er der et tvunget rotationscenter, og hvis: M=h? a+ Me 3-20) FR, 2h, ca er der et frit rotationscenter. 4. AFSLUTTENDE RESUME Lektion 11.4.1 Enhver samling skal opfylde tre grundlaeggende betingelser i Snitkraefterne i samlingen skal veere i ligeveegt med de ydre laster. ii, __Hver del af samlingen skal have beereevne til med sikkerhed at optage de kraefter, der er forudsat i beregningen iii, De deformationer, som er nadvendige for at opnd den forudsatte snitkraftfordeling, skal ligge inden for deformationskapaciteten af samlingens enkelte dele, Kraftoverfarslen i stort set alle samlingstyper kan behandles ved en passende kombination af 5 grundlarggende belastningstilfielde. Kraftoverforslen falger bestemte ruter i samlingen, idet hovedparten af kraften overfares, hvor stivheden er storst. Momentoverforsel gennem en gruppe af bolte, nitter el. lign. kan foregé med et “frit rotationscenter” eller et “tvunget rotationscenter” 1g5. LITTERATURHENVISNINGER 0) DS/ENV 1993-1-1: Eurocode No. 3: Stalkonstruktioner. Del 1.1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner. Dansk Standard 1993 6. SUPPLERENDE LITTERATUR 1. Owens, G. W. and Cheal, B. D., “Structural Steelwork Connections”, Butter worths & Co. (Publishers) Limited, 1989. 2. Kulak, G. L., Fisher, J. W. and Struik, J. H. A., “Guide to Design Criteria for Bolted and Riveted Joints”, Willey - Interscience, 2nd Edition, 1987. 3. allio, G. and Mazzolani, F. M., “Theory and Design of Stee! Structures”, Chapman & Hall 1983. 4, W.F, Chen “Joint Flexibility in Steel Frames” Journal of Constructional Steel Reseach Volume 8, 1987. Lektion 11.4.1 120Lektion 11. Beregning af samlinger: Fordeling af kraefter i grupper af bolte og svejsninger FORMAL At beskrive virkemaden af samlinger og grundlaget for dimensionering af de enkelte elementer i samlinger. FORUDSAETNINGER: Lektion 1B.5 Introduction to Design of Industrial Buildings Lektion 1B.7 Introduction to Design of Multi-Storey Buildings Lektion 2.3 Engineering Properties of Metals Lektion 2.4 Stdlkvaliteter Lektion 11.1.2 Introduktion til dimensionering af samlinger Lektion 11.2.1 - 11.23: Svejste samlinger Lektion 11.3.1 - 11.3.3: Boltede samlinger (11.3.3 er ikke oversat) Lektion 11.4.1 Beregning af samlinger: Grundlarggende bestem- melse af krefter LEKTIONER VEDRORENDE BESL/EGTEDE EMNER Lektion 11.5 Simple Connections for Buildings Lektion 11.6: ‘Moment Connections for Continuous Framing Lektion 11.7: Partial Strength Connections for Semi-Continuous Fra- ming RESUME disse 4 lektioner (11.4.1 - 11.4.4) gores der rede for, hvordan funktionen af de cenkelte elementer i en samling kan bestemmes, siledes at hver del af samlingen kan dimensioneres til at modsti de kraefter, den skal overfare. Lektionerne bygger derfor videre pa de grundlaggende principper for overfarsel af kraefter, som blev introduceret i lektion 11.1.2. Denne Iektion 11.4.2. koncentrerer sig om virkemde og dimensionering af grupper af samlingselementer (bolte og svejsninger), som indgar i de samlingstyper, der er beskrevet i lektion 11.1.2. Der angives metoder til at skonne pavirkningen pa hvert enkelt samlingselement (bolt eller svejsesem) og til at bestemme den samlede beere- cevne af gruppen, De beskrevne emner omfatter: lange boltesamlinger, lange svejse- samlinger, grupper af svejsesomme, grupper af bolte og svejsninger, og bolte beregnet til i fellesskab at optage en given kraft COversat og bearbejdet af: Peter Ehlers, Ingeniarhojskolen i Arhus, august 1997 Lektion 11.4.2 1211 14 FORDELING AF KR/EFTER Lange samlinger Lange boltede samlinger, pAvirket i lengderetning” Nar mange bolte er placeret p& ratkke, som angivet pi figur J, og der forudsattes elastisk spendingsfordeling, vil fordelingen af kraefter pi boltene vere uensartet. Denne fordeling kan let anskueliggores ved at betragte to ekstreme situationer, se Sigur 2. a. Det antages at boltene er uendelig stive og pladerne er svage Boltene deformeres ikke; de forbliver rette og parallelle. Alle pladestykker mellem to bolte har derfor samme lengde, samme tojning og alts samme spending I eksemplet p& figur 2 betyder det, at kraften i pladerne mellem bolt 1 og 2 er hhy. 0,5 F, 1,0 F og 0,5 F. Det samme er tilfeldet for pladerne ‘mellem bolt 2 og 3 og mellem bolt 3 og 4. Konklusion: Bolt 1 og 4 overforer hele kraften F_ De andre bolte er ubelaste- de, se figur 2a b. _ Det antages at pladerne er uendeligt stive og boltene er svage Pladerne mellem boltene deformeres ikke, Med andre ord: alle bolte har samme deformation og barer derfor samme last. Alle bolte overfarer 0,5 F (0,25 F pr. snit), Den virkelige fordeling af krefter ligger et sted mellem disse to ekstremer, som angivet med kurven pi figur 2c. Forskellen i kraft mellem de yderste og inderste bolte bliver storre, jo ringere plader- nes stivhed er. Forskellen bliver iser stor nar samlingen er lang (mange bolte) og pladens tveersnitsareal er lille i forhold til boltedimensionen For sedvanligt forekommende forhold mellem pladetvarsnit og boltedimension,og normale bolteafstande, kan falgende tilnzermede fordeling af boltekrefter (i %) antages: - med 4 bolte 29-21-21-29 - med 6 bolte 25-15-10-10-15-25 - med 8 bolte 24-13-8-5-5-8-13-24 Dimensioneringsvejledning Den del af en samling, som ligger mellem de yderste bolte i en lang samling, skal gores si Kort og stiv som muligt for at minimere forskellen i boltekraft. » Dette emne behandles ogsé i nogen grad i lektion 11.3.1 Lektion 11.4.2 122Figur 1. Boltesamling med fire bolte. ) Svage bote,stve plader Mil (6) Virkeligfordeting (2) Stiv bolt, svage piader Figur 2. Fordeling af kraefter. I praksis er det dog normalt forsvarligt at antage en ensartet fordeling af kraefter i boltene p. g. a. den plastiske deformationskapacitet af bolte og plader. Nar en bolt eller plade bliver overbelastet, vil den deformeres plastisk, hvorved kraefterne omfordeles til en mere ensartet belastning af boltene, Den nodvendige storrelse af deformationskapaciteten afheenger i hoj grad af samlin- gens lengde Kraefteme kan forudsettes ensfordelt, hvis afstanden mellem de yderste bolte ien rekke ikke er storre end 15 d, hvor d er boltenes nominelle diameter. D. v. 8. 6 bolte med indbyrdes afstand 3 d. Ved lengere samlinger skal den regningsmassige forskydningsberreevne Fy ag pr. shit reduceres med en faktor fi, se ogs8 figur 3. 1sd 200 d > idet 0,75 = By = 1,0 a1) Deformationskapaciteten tilvejebringes af boltene (bajning og forskydning) og/eller af pladerne (flydning i resttversnittet ud for hullerne og flydning af hulrand) En anden grund til uens fordeling af kreefter, og dermed behov for deformationskapaci- Lektion 11.4.2 123tet, er unojagtigheder i placering af boltehuller. Af hensyn til fremstillingstolerancer udfares boltehullerne med en lille overstarrelse i forhold til boltediameteren, For en M20 bolt er den normale huldiameter 22 mm. P& grund af dette slip er det muligt, at sma belastninger optages af kun én bolt, f. eks. i samlingen pa figur 2 (fordi de ovrige bolte endnu ikke er begyndt at trykke pé deres hulrand) Dimensioneringsvejledning Da deformationskapaciteten af plader generelt er meget storre end deformationskapa- citeten af bolte, anbefales det at dimensionere samlinger sidan, at flydning i pladerne (hulrand) opstar for flydning af boltene (overklipning) B, 4 toh ot ol ee os? f--4 - ee 06 i i seen eee oy i : aay a ea ta os Figur 3. Reduktionsfaktor for styrken af lange boltesamlinger. Fordeling af forskydningsspeendinger i lange svejsninger T svejsesamlinger, pavirket af last i svejsesommens lengderetning, forekommer der ogsi uens fordeling af spendinger i lighed med det ovenfor beskrevne for boltesamlin- ger. De storste spandinger opstir ved enderne af svejsningerne, se figur 4. gsi i dette tilfelde kan der regnes med ensfordelte krafter (spaendinger), forudsat at deformationskapaciteten er tilstreekkelig til at skabe den nadvendige omfordeling af spendinger. P& samme made som ved lange boltesamlinger afhzenger spendingsfordelingen af stivheden af samlingselementerne (svejsningerne) og pladerne. Spandingsfordelingen bliver mere uens, jo lengere samlingen er. Og pa samme made som ved boltesamlinger tilvejebringes deformationskapaciteten af samlingselementerne (svejsningeme) og/eller det tilstodende plademateriale, se ‘figur 4a, En tyk svejsning har klart starre deformationskapacitet end en tynd svejs- ning Den plastiske zones tykkelse og dermed deformationskapaciteten af en svejsning er ligefrem proportional med svejsningens tykkelse (a-mal). Desuden har svejsemetallets sejhed og forholdet mellem svejsemetallets styrke og pladens styrke indflydelse pa deformationskapaciteten » Dette emne er ogsA i nogen grad behandlet i Iektion 11.2.2. Lektion 11.4.2 124Hivis svejsemetallets flydespanding ligger hojere end pladematerialets flydespending, vil flydning hovedsagelig optrede i pladerne. Dette er normalt tilfeldet ved almindeli- ge lave stilstyrker op til $355, hvor svejsemetallet har en vis "overstyrke". (EC 3 foreskriver svejsemetal med egenskaber lig med eller bedre end grundmaterialets.) ‘Ved hujere stilstyrker kan det sommetider varre sveert at f& et overstyrke-svejsemetal med tilstraekkelig sejhed. I s& fald kan man overveje at anvende et “understyrke"- svejsemetal med bedre sejhed, som er lettere at svejse. Konsekvensen af dette er, at den plastiske deformation (flydning) vil have tendens til at blive koncentreret i svejsemetallet. Deformationskapaciteten athenger af (a): storrelsen af de plastiske zoner i svejsningen og de tilstadende plader, og (b): sejheden af metallet i disse zoner. Hivis de plastiske zoner i pladerne er sma p.g.a. understyrke-svejsemetal, vil tajninger- ne i svejsemetallet blive tilsvarende storre. Det betyder, at sejhedskravene til understyrke-svejsemetaller skal vare storre end til overstyrke-svejsemetaller, Derfor afhanger det af sejheden og flydespaendingen for det plademateriale og svejsemetal, man har til radighed, hvilket valg der er mest hensigtsmessigt: overstyrke- eller understyrke-svejsemetal ‘ aaa Fl+ ill t |__ Serre Figur 4a. -+——__+ Uens fordeling af forskydningsspending Spaendingsfordeing i en samling med lange lengdekantsomme. \(--linie = gennemsnit ) “Virkelig fordeling” Pastisk zone Plastisk zone i 1 t Overstyrke-svejsemetal Understyrce-svejsemeta, ‘Oversiyke-svejsemetal ‘Tynd svejsning Tykevelaning Figur 4b. Plastiske zoner i en samling med laengdekantsomme. Betydningen af svejsningens lengde for spandingsfordelingen i svejsningens leng- deretning er blevet undersegt ved hjelp af finite element-beregninger. Resultatet af en sidan beregning, udfort af Feder (2), ses pa figur 5. Spendingsfordelingen og forskydningsdeformationerne i kantsomme er blevet bestemt for en rekke veerdier af leengden 0, se figur 5. For svejsemetallet antages der at vere liner sammenhang mellem spzndingen +, og den relative flytning y = A/a. Huis der andres pa para- metrene (geometri, tvzersnitsareal af plader, svejsningens a-mil, styrke af svejsemetal og plademateriale m.m.) vil fordelingen se anderledes ud Lektion 11.4.2 125