“FORUANDLINGER VIDENSKABS-SELSK IT CHRISTIANIA Ro pans 8 Christiana 1872, ‘tt | eee & hes Magy Ate V Comminion bes ne, By hm‘ Indhold. Yoredrag og Afhandlinger. Si Nye Echinodermer fra den norske Kyat, af GO. Sarg. 0. 0 2 +t Bidrag til Californiens Amphipodefauna, af Axel Boeck . . . « « 32 Supplement til Norges Fugle og deres geographiske Udbredelse i Lander", aiRabers OUR... S++ bus et Coe 53, Lycodes Sarsii, m. sp. ex ordine Gadoidcorum, deseripsit Robertus Col- Fives ial Gibelns foe oso a nea in prin “it cea 62 Over en Classe geometriske Transformationer, af Sophus Lie... . 67 ‘Tordenveir i Norge i 1870, af H. Mohn . 4 2 ae Bidrag til Kundskaben om Vegetationen i dem-tidt ‘syafor of ‘ander Bolar- ‘kredsen liggende Deel af Norge, af A Blytt. . - . . . + - r * Rat ea ee ie oe Undersagelser over ‘Ha langerfjordens Fauna, af G, O. Sar: woe Om Ligningen af Sdie Grad, af A.S.Guldberg. - . - - = = + Om Ligningen af Ste Grad, af A. S.Guldherg . . - . . s+: ‘Sur le mouvement simultané de corps sphériques variables dans um pee indefini & imeompressible, par C, A. Bjerknes. . ss + + Dingnoser af nye Annelider fra Christianiafjorden, efter Professor M. eo , ‘hierladte Manuscripter, ved @.O.S8are. 0... wee Om den Gruppe af Substitutioner, der tilhorer Pico s Perioderne ved de clliptiske Funetioner, af L. Sylow ec a . ne over nogle Ord og Udtryk i det amie orks ro, af Toh Reema nor tates ee Om Dodeligheden j det forste 3 itjens . On a fu Soa hi ‘af wilcle Mota, samt om de pan saadanne anbragte Beteguolser af Vegten, af C. A. Holmboe Bt HS Fen af Mynter fra 1te Asie, af Gd: Halmboe:(wedl en lithographeret Plade) . . . . Bemorkninger { Anledning af Asseswor stews Om Bromets Oplaeighed t Saltyro, af ichsew pasa es Succinimia, Beard a omeo Side, Oversigt ever Selskabets Mader m. m. oa .) ae Nye Medlemmer optngne as 881. 80 Discussion anganende Bevidathetens Viesen Ps 4. E Ser, over Fotholdet mellem Religion, Familie og Stat how de ger. nnke Fork 5 a Rjerknes, anganende et hydrodynamiak Arbeide : “a Discmsion angeacnde Dodelighsilen i det ferste Lereaar, samt angnaende Darviniomen . © ore sti : & Bugge, Spergemaal sil Geologerne Be Valg pas Embedemend . s Gaver til Selskabets. Bibliothek : 549 Forteguelse over Selskabets Medlemmer Ae as nari 18 y Nye Echinodermer fra den norske Kyst Af 6. 0. Sars. (Poreieaget i Movlet den 2746 Januar 1871.) ‘A. Omen ny Art af Slegten Brisinga Asbj, Den mierkveerdige af Ashjornsen opdagede Sosijerne, Brisinga ‘endecacnemos, bar hidtil staaet gauske isoleret som en gandefuld besynderlig Dyreform ligesom lesrevet fra sin Forbindelse med sine ovrige Samslegtninger; som en Skabning, der ligesom ikke horer hjemme iblandt vor Jordperiodes Vaesener, men heller synes at have passet til at ferdes i et antedilaviansk Hav befolket af de kjwmpemessige Ichtyosaurer og andre barokke Former af forlengst uddede Uhyrers lige udmarket ved sin colossale Stor- rele som sit besynderlige Udseende og merkvardige Bygning, der ligesom synes at spotte alle Systematikernes Regler og Ind- delingsprinciper; efter det ydre en Ophiuride, efter det indre en | Asteride, den med Sikkerhed at kunne henfores 1 megs atr st alone pan en eneste Ko, nkede Forekoms! @! 1e Forms indskrien ee rorriyve ved boie SneGelde og Glet n af den dy se Kyst afstiengte Hardangerfjord, der ' har vundet et Ry over jet, nemlig i Bundet Re ees Hocskernel Ot shelige Verden, som vieinok ikke det ved deng age der Jevende naive Forkefwerd har den mindste ie Interesse er derfor nu Opdugelsen .af en forskjellig ny Art af denne merkverdige Slegt fra et Pe aael tak ‘af vor Kyst. Allerede i 1868 havde jeg ved Bees 2 raaven i Lofoten optaget i ein psiabet) fra det betydelige Dyb af henimod 300 Favne et ganske ungt Exemplar afen Brisinga, som jeg forst ansaa for den for alene fra Hardan. gerfjorden bekjendte B. endecacnemos Ashj. Den noiere Under- sogelse viste imidlertid enkelte merkelige Alvigelser, hvoraf ismr en syntes afgjerende for deus Selystendighed som en egen Art. Exemplaret havde vemlig kun 10 Arme, medens Armenes Tal hos den typiske Art altid er constant 11. Min Fader, hvis kyn- dige og evede Pen jeg havde haabet skulde faa indfort denne interessante Form i Systemet, erkjendte den ogsaa sirax for en fra B,endecacnemos Asbj. skilt Art og kaldte den, i den rimelige ‘Tro, at Armenes Tal hos neervierende Art var ligesaa constant som hos hin, B. decacnemos. Det folgende Aar undersogte jeg naturligeis med storste Ombyggelighed med min Bundskrabe den Localitet, hvor jeg havde fandet dette interessante Dyr, 1 sieves. Forst Dagen for min Afreise kom jeg igjen inde merkelige Dyrs Omrande pan en forskjellig Loce det dog lykkedes mig at faa op mere denve af et fuldvoxent fe Donne Arm viste nu strax pag tinge Exemplar, jeg tidligers | Alrigelser aes ch alene ved delte rde natarskjonne Anelse om. a her kun vod det allerinderste Parti af Armen nogle fae (10~42) med disse homologe Tversibber, der i hei Grad udmarkede sig Fed en Rad af hoie og stierke krandsformigt randt dem sig Sirmkkende divergerende Pigge, hvoraf intet Spor er at 66 hos den typiske Art. Mellem disse sterkt udviklede kalkagtige Coste og over hele den ovrige Arm lige til dens yderste Spids fandtes endnu t#et sammen en stor Mengde Ribber sf et ganske andet Udseende, nemlig i Borm af jevnt tilrundede, ved sin smakke rodviolette Farve mod den ovrige Arm staerkt afstikkende Tver. vulster, der ved noiere Undersogelse viste sig i Modssetning ti hine ganske blode og nzsten udelakkende.danuede af teette An- samlinger af Pedicellarier. Mellemrommet mellem disse Tver: vulster var derimod aldeles nogent og glat, kun bekledt af en bled Hud. Disse Characterer vare nu i Forbindelse med det abnorme Tal af Avmene, som det tidligere erholdte Individ viste, aldeles afgjorende for, at der her forelaa en interessant ny Art af denne merkverdige Slegt. Kun var Materialet endna for lidet, til at der kunde foretages nogen i Detaillerne ffasende Un- dersagelse. Pan min sidste Reise, 1870, var jeg endelig saa hel- dig at faa opsporet, hvor dette interessante Dyr egentlig holdt til. Omtrent 1 Mil lige i Syd for Fiskevaeret Skraaven ud pan Vest. fjorden, paa en meget bled og paa andre Sedyr temmelig: fattig ile D+ det Iykkets mig at skaffe tilveie ct ganske ‘ nart at konne levere en Jdstendig anatomisk Beskrivelse af dette merkelige Dyr. Une an fT inine Exemplarer gay nn fil min Overraskelse det ed nerverende Art ingenlande, som men varierer indenfor temmelig uforrettet Sag vakkert Metoriale, aa at jeg haaber s dersoge! Resultat, at Armenes Tal hos hos den typiske Art, er constant, vide Greendser, Blandt de af mig tagne Exemplarer findes Indi« vider med 9, 10, 11 og 12 Arme, og rimeligvis vil Armenes Tal, naar flere Individer blive fundne, befindes at vere endnu mere yariabelt, Benwvnelsen decacnemos kan saaledes ikke bibeholdes, hvorlor jeg har vwret nodsaget til at give denetnyt Nava, Den af mig valgte Arisbetegnelse coronata er hentet fra en af de for nerveerende Art mest ioinefaldende Characterer, nemlig de hoie og starke Kraudsformigt ordnede Pigge, bvormed de paa det indre Parti af Armene tilstedevserende virkelige Coste ere besatte. Neesten alle de af mig tagne Exemplarer havde paa denne ‘Tid (Juli—Augnst) Generationsorganerne steerkt udviklede og som Folge heraf det inderste Parti af Armene overordentlig stzerkt opblest. Ved Undersogelsen af disse Organer stodte jeg nn paa et Forhold, der ganske aiviger fra hvad vi kjende hos den typiske Art, B. endecaenemos. Efier Asbjarnsens Angivelser, hvilke jeg ved egne Undersegelser kan bekriefie, findes der hos denne Att lungs Armenes dorsale Side indtil i en temmelig. betydelig ver Side af Armens Basis liggende Generationsaubninger, et For: hold, der saaledes mere nmrmer sig til de t for Asteriderne nor. male, Idet jeg forovrigt forbeholder mig i det nu under Arbeide veerende Universitetsprogram nermere at udvikle dette Punkt snavelsomn de ovrige anatomiske Forhold, skal jeg blot her ved foie en kort Characterivtike uf Arten, Jeg skal kun endnw i For- bigaaende bemeerke, at jeg skulde vere meget tilbgiclig tl at antage, at den nylig af de engelske Naturforskere Wyville Thomson og Jeffreys paa de store Dybder i Aanterhavet udenfor Skot- lands og Irelands Kyster iagttagne Brisinga ikke som angivet er B. endecacnemos Asbj., men netop denne Art, Begge disse ‘Arter synes nemlig i sin Levevis maerkeligt at adskille sig fra hinanden. B. endecacnemos er hidtil blot funden pad haard Bund (Klippebund) og synes fortrinsvis at ynde glatte og brat fra Land mod Dybet skraanende Fjeldsider i en Dybde af om. kring halvtandet hundrede Favner; medens nierverende Art om- vendt altid kun synes at leve i betydelig Afstand fra Land paa de store og jerne, af bled Ler bedwkkede Vidder, der i storre Dybder altid danne Havbunden. Den britiske Brisinga er nu fanden netop under lignende Forholde, skjout i enduu lungt bety- deligere Dybder, end jeg har fundet nerveerende Att. Porhaa- ; oe Sa siesta:6 pune eperturam maxime hinntem relingvens. Brachia nomero arinntia a 0nd 12, nd basin constricta, dein in speciminibys avidis brevi spatio vald a Spinm laterales in series 3 disposite, super. 1c tumefacta, parte cetera apicem versus sensim angustata ores valde elongate, ceterm eralibus inforne inserte, inferiores minima et intus inter pedes cuctorios vergentes. Superficies dorsalis brachiorum in tota longi. multo minores et scutis adambula. tudine usqve ad extremum apicem vallis traneversis, angustis, eqvaliter convexis, subcylindricis, vermiformibus, flexuosis, mol. Iibus, ex pedicellariis numerosissimis concervatis formatis, dense obducta, in parte basali dta preeterea costis transversis predita , interdum irregulariter flexu- osis vel im medio interruptis, spinis validis corone instar brachium Greiter 12 fortibus, caleareis, eleval circamdantibus armatis. Cutis brachiorum inter valla pedicellari- fera omnino nuda. Organa genitalia (ovaria vel testes) in qvoqve brachio utringve congeriem communem valde ramosam formantia; qvare in qvogve brachio duo solummodo adsunt pori genitales laferales symeirici. Color disci supine fulvo-rutilus eminent marginis interbrachialibus albidis, Brachia supine lete rubra, une magis rosea vel carnea, nunc aurantiaca vel latericea, vallis pedicellariferis et apice dilatato vaginarum spinaram lateralium vulgo saturatins coloratis, purpureis vel violaceis; pedes suctorii albidi apice fulvo, Diametros disci majorum pollicaris, i atari etiam paulo major (80 Mm,); longitudo brachiorum pedalis (usqve ed 400 Mm.), Habitat ad insulas Lofotenses in sinu Ve in prof. 200-800 orgyar. fundo argillaceo, 7 ved Gronland og Spitsbergen. Litken har nemlig' vist, at den af Maller og Troschel opstillede Art 0. grénlandica ligesom ogsaa den i System der Asteriden¢ af de mzevnte Autores beskrerne Ophiocoma arctica aideles ikke er artsforskjellig fra den alminde: lige Ophincantha spinulosa, og jeg kan ogsaa ved Undersogelsen af et i vort Museum opbevaret Exemplar af Ophiocoma arctica M. & T., ialfald for denne Forms Vedkommende, faldkommen bekreefte dette. Hvad den af Ljungman? beskrevne Ophiaetie clavigera angear, saa bar vistnok Latken? yttret den Formening, at den er en virkelig Ophiacantha og identisk med den i Zoolo- gia Danica af Abildgaard beskrevne og afbildede Asterias tricolor; men Sagen er dog langtfra at veere sikkert afgjort. Lyman har snaledes senere* yttret en forskjellig Anskuelse og erkjender ikke Ljungman’s Art som en virkelig Ophineantha, skjuut den vistnok viser adskillig Tilneermelse til denne Slegi. De exotiske Arter af denne Slegt ere ogsaa meget faa i Antal. Man kjender hidtil kun ialt 4 saadanne, nemlig 2 fra Middelhavet 0. setosa M. & T. og 0. scabra M. Sars, 1 fra det indiske Hay, 0. indica Ljungman og 4 fra Vestindien 0. pentncrinus Lutken, med bvilken 0. meridionalis Lyman efter al Sandsynlighed er identisk. Desto- mere overraskende var det mig derfor pan min sidste Reise at finde ikke ssn ea Soe alleallerede1. Ophincnntha abyssicola G. O. Sars nov. sp. Disens in janioribus supine planus, pentagonus, in adultibus subcireularis et sat tamidus, supra i : timarginatus, superficie aborali bacalis confertis in spi. tiones brachiorum srepins fore nivaius et acu cula 4 Jonge et tenuia exeuntibas obtecta, adorali sqvamis magn ia 5 longa et tenuia, imibricatis nullis vero baculis instracta, Brac! superantia, spinis tenu bus. Seuta oral moniliformiu, dinmetrum disci bics vel 6 bus latitudinem brac! ir egy subqvadrangularia, parom latiora qvam longiora, ex parte in spatia interbrachialia producta, extremitate aborali latiore et rotundato- exserta, adorali acute producta; unum eorum (madreporaceum) ceteris majus extus latins rotundatum intus obtuse angulatum, Scuta adoralia anguste sublinearia, leviter arcuate, intus contin. gentiaet sat producta, Papillee orales preter infradentalem tern, raroqvaterne, ambulacrales singule, parvie. Scutella brachiorum dorsalia fere contingentia vel breviter modo sejuncta, campanulato- trigona, margine aborali subtruncato, lateralibus flexuosis, sub- sigmoideis, extremitate adorali obtuse rotundata; Jmum ceteris dissimile, trapezoideum, intus et extus ad Jineam rectam truncae tum, marginibus lateralibus non flexnosis; 2dum etiam interdum ceteris diversum et intervallo longiore a 1mo sejunctum, breviter triangulare, intus acute productum, lateribus subeoncavis. Seu- tella ventralia intervallo longo a se disjuneta, late sub laria, multo (fere duplo) latiora qvam longi Mn recto vel in medio etiam leviter concavo, viter producto; 1mum ceteris Habitat rara ad wulas Lofotenses in prof. 120-200 orgyan: ad Bodo vero sat freqvens inter ramifieationes Lophelise prolifer in prof. 80—100 orgyaram. Af denne i sin almindelige Habitus nermest med den middele haveke 0, seabra M. Sars overensstemmende Art havde jeg alle. rede for flere Aar siden taget nogle fundo argillaceo, ske sman Reemplarer ved Lofoten pau det betydelige Dyb af 300 Fayne, men ansan, dem da; ligesom min Fader, kun for Unger af 0, spinulosa, Paa min sidste Reise fandt jez imidlertid fuldvoxne med sterkt wavik lede Generationsorganer forsynede Exemplarer, og disse viste da strax flere bestemte Forskjelligheder fra den typiske Art, Endow havde jeg nogen Tvivl, om den maaske kunde vere alene en ciendommelig Dybvandsvarietot af ©. spinulosa; men min Tvivl i saa Henseende maatte forsrinde ved at tracffe begge Former sammen ved Bodo mellem Lophelia prolifera i en Dybde af 80—100 Favne. De faa Exemplarer, jeg her fandt af den virkelige 0. spinulosa, stemmede i alt Veesentligt faldkommen overens med den paa grundt Vand forekommende Form, alene med den For. skjel, at Armpiggene vare noget lengere og iyndere og den hele Kropsform noget mindre robust, — Fra 0. spinulosa, kjendes nierveerende Art allerede ved forste Oiekast ved nie Mag cb, Mii10 er den omtrent af samme Storrelse som O. spinulosa; men 4 eneste af mine Exemplarer, der bler taget ved Lofoten pao over t det har en Skive. 300 Favnes Dyb, er dog betydelig storre, dinmetor af 13 Mm, og en Armiengde af omtrent 70 Mm. Dette Exemplar, hivis Skive er swrdeles sterkt opsvulmet af de inden. for liggende Generationsorganer, er ogsaa udmierket derved, at Piggone pan Rygsiden af Skiven ere meget frerre i Antal og saa lave, at de have mere Udseende af runde Smaaskiver eller Skjwl, samt ved Tilstedevarelsen af en overtallig Mundpapille paa 2 eller 3 Steder, Forovrigt stemmer dette Exemplar saavel i sin almin. delige Habitus som i alle Detailler paa det noieste overens med de ovrige, Den Omstendighed, at de storsteIndivider findes paa det sierste Dyb, synes at tyde paa, at nwrvmrende Art, i Mod- swiving til 0. spiqulosa, er en egte Dybvandsform, hvilket eudaa bestyrkes derved, at jeg aldrig-har fundet den hoiere op end 80 Favne (ved Bodo). 0. spinulosa gaar vel ogsan af og til ned fil storre Dybder, ja jeg har fandet et Par Exemplarer af denne Art lige ned til 300 Faynes Dyb, men disse Individer ere allid smaa 0g vise et tydeligt forkreblet Udseende, hvorimod denne Art i en Dybde af 20-30 Favne opnaar,sin storste og krafligste Udvikling, 2 Ophiacantha spectabilis G. O, Sars, nov. sp. Discus pentagonus vel subcircularis, in adultibus inter brachia rolundato. productus, facie aborali sat convexa, spinis aspi sat clevatis, anguste conicis, adorali spinis. similibus sed: minor bus et rarioribus obtecta, sqvamis nallis conspicuis, sat robusia diametrnm disci qvater vel qvingvies super validis, rigidis, in omnes directiones radiantibus et bra fere omninu abscondentibus orpata, — Jongiora qvain latiora, in spatia is mitate adorali latiore, margine at intus contingentia non vero os 6 producta, Papille orales numerose, in juniores qvaterne, in adultibns nsqve ad octorie preter adentalem; ambulacrales singule, late, sqvameetormes, 4 interiores tamen seepins duplie altera alteram obtegente. Scutella brachiorum dorsalia in maxima brael parte se tangen- tia, breviter trigona, latiora qvam longiora, margine aborali sul oreuato, lateralibus subreetis, extremitate adorali acuta; ventralia etiam fere contingentia, subqvadrangularia, vix latiora qvam lon- ubtruneato vel giora, margine aborali qvaliter arcuato, adoral in medio brevissime exserto, lateralibus concavis; mum et forma et magnitndine ceteris simile. Spine brachiales octonm, superio- res fere weqvales et latitudine brachii longiores, subtilissime asperee, complanate, apice obtuso. Color uniformiter fulvus vel castanens nullas maculas vel fascias obseuriores ostendens. Diametros disei 15 Mm,; longitudo brachioram 60—70 Mm. Habitat non infreqvens ad Bodo in prof. 80-100 orgyar. inter ramifications Lophelise prolifer, Denne pragtfulde Art er ikke alene en Kjempe blandt sine Samslegininger, men idethele en af vore storste Ophiurider, da den opnaar en Diameter af over "/, Fod fra den ene ArmspidsPR | 18 Characteret ligesom ogsin ru Overfiade som ved andre veesen! ambulaerales singulee, parvee. Scutella brachiorum dorsal ‘isin hele ydre Habitus saa noie overens med de mrrige Arter, sejuncta, irregulariter qvadrangolaria, latiora qyam nee at jog ikke har fundet nogen tistrackkelig Grund til at wdskille extremitate et borali et adorali acute produeta, illatamen minus don goneriskt frm disso. qvam heee; Imam ceteris dissimile, irregulaviter ovatom, intus aqea- Jog har kun traffet denne anselige Art paa en eneste Loca. mulis majusculis circite jumdatam ; 2dum inins truncatum lite, nemlig ved Bodo, hvor den findes ikke saa ganske gjeldent et Imam tangens. Sentella ventralia sat angusta. subeontinge mellem de her i Mengde pas 80—100 Favnes Dyb forekommende Jongiora qvam latiora, margine aborali valde arcunio adorah Coraller (Lophelia prolifera), Den sidder som oftest med sine medio paulo exserto, lateralibus concavis. Spine brachiales teretes, lange piggede Arme saa tect fastklamret til disse Covallers ind. non complanate, septense vel ocione, dorssles valde elongate viklede Forgreninger, at man har den storste Moie med at fia lateralibus fere duplo longiores, inferiores: breves et linew medianse den ubeskadiget los, saa meget mere som Armene ere i hoieste approximalie, Species hee vivipara;,pulli sat magni, ut adalne Grad fragile, Ofte kaster den, naar man berorer den, ved en j sexradiati, disco omnino cirpalari et brachiis brevispinosis diametram frivillig Kraftanstrengelse storre eller mindre Stykker uf Armene fiset| modo: sesqvi superantibas: insignes. | Color adaltsrarmunifor: fea sig, ja Armene breekkes endog undertiden samtidigt pan for. inter fhsen-avescens; pli palidiores, Diamtos dvst majoram skjellige Steder, saa at selv enkelte Armled blive loste fra sin 11 Mm., longitudo jbreahiqya 35—40 Mm, es ianiainos disci Forbindelse med hinanden. Faa af mine Exemplarer har deb Jai ap ODT gr aces ax lat 5 mat evn ii cara derfor lykkkets mig at faa conserveret ganske hele. De fleste RaM me . mangle paa eu eller flere Arme et storre eller mindre Stykke, Habital vara in sina Saltenfjord prope Bodo in prof, 0g af mange Exemplarer er alene Skiven med Begyndelsen af eee oa ‘ Armene i Behold. Det forste Exemplar af nerverende i flere Henseender mar kelige Ophiuride, jeg fikt op, ansaa jeg i Begyndelsen kun for en = % Ophiacantha anomata G. V. Sars, nov, sp. tilfwldig, skjont i denne Dyregruppe visinok hoist sjeldent fore us hexagonus iter insertiones bruehiorum leviter emargi- | lepouaoniis een aaa ee a natas, supra easdem productus et bilobus sepe etiam gibbositaten needs Ae erage sme orsslem perspicoam ostendene, vache. ae di a disci tnt hres a aaa si it . chia sex diametrum disci : ligeledaa Germede, friplo vel qvadruplo superantia, spinis sat validis lntitudinem olsiek olson jeg | brachii superantibus ornata, Saperficies disci ente Invi obduotay, aura ; jn medio supine baculis asperis sparsis, brevibus et crassis, fore tuberculiformibus, versus margines evanidis’ armata, eubtas fero Gmrino noda vel nodulis minimis et rarissinis —presdita, a orslia minima in spatia ioterbrachialin producta, forma ‘ac io. spectabili sed omnina levying scutum forma vero diveees, rotindato-trigonum, ‘exir prodacta et obtuse6 tydeligt adviklede Arme. Jog kom herved tl Vished om, gy her ikke blot forelaa eu ganske eiendommelig ny Art, men at denne Art ogsea frembod en sterdeles menkelig Character ved ap vere levendefodende, noget der bidtil kun har veeret kjendt hos en eneste Ophiuride, nemlig Amphipholis elegans (Leach). Veq nylig at undersoge mine Spiritusexemplarer noget noiere, fandt jeg ogsaa ganske rigtigt hus det ene Exemplar Spidserne af de 2Arme af endnu en Unge at stikke frem af en af Genitalspalterne, Vel lykkedes det mig ikke at faa denne bel udprepareret; men jeg tvivler ingenlunde om, at ogsaa denne var Garmet, og at dette ‘anomale Tal, der kun er bekjendt hos nogle tropiske Arter af Sleeg. ten Ophiactis, er constant for nerverende Art. Ogsaa kunde jeg nu forklare mig de paafaldende Gibbositeter, som Skiven hos de 2 storste af mine Exemplarer dannede over en eller flere af Arme- nes Insertion. Disse skyldes nemlig tydeligt nok den ved Un. gernes Udvikling foranledigede steerke Udspeending af den indenfor liggende Klwkkehule. De nys udkrobne Unger ere ogsaa i For- hold til Moderen af en ganske uscdvanlig Storrélse, idet de Jiolde i Gjennemsuit fra den ene Armspids til den anden over 8 Mm. — Den noiere Detailundersogelse af de voxne Exemplarer viste nu ogsaa, som jeg havde ventet, flere eiendommelige Cha- sacterer, som endmere bekrifte denne Forms Gyldighed som selvstendig Art. Bra foregaaende Art, hvem den mest ligner, skiller den sig saaledes ved en ganske forskjellig Bevebning af Skiven. Istedetfor de tatte og hoie coniske Pigge, som charac- terisere Skiven hos O, spectabilis, findes her kun i Midten af dens ovre Side nogle temmelig sparsomt fordelte lave og tykke, ‘naesten knudeformige Fremstauenheder, der neppe engang kunne etholde Navn of Pigge; mod Ruuden af Skiven (abe disse rue _Knnder sig ganske, saaledes at det marginale Parti af samme den nedre Side bliver nesten ganske nogen, r 15, som ogsaa Armpiggene vise den for 7 E trinde Form. de ervige iter normate Man kunde manske her snarere end med foregauende Art twenke pas en generisk Adskillelse, da nerverende Form ntvivl somt er den mest anomale af alle Slogtens Arter, Imidlertia viser den gjennem foregasende Art saa tydelige Overganze ti de mere normale Arter, al der ikke synes mig at vere nogen tik strekkelig Opfordring hertil. Det bliver dog ved disse Arter nodvendigt at modificere de for Slegten Ophincantha opstillede Chareterer noget, ligesom det ogsaa synes at iremgaa af fore- ganende Arts Bygning, at enkelte af de Characterer, der have veeret anyendte ikke blot som Slegtscharacterer, men sely som Kjendemrerker for storve Afdclinger (f, Ex. Mundpapillernes Tal), i Grunden tor vere af mindre Betydoing i systematisk Hen. seende, end man tidligere har antaget, da de, som man ser, variere ikke blot hos samme Art, men selv vise sig olige hos et og samme Individ. ©. Om Slegten Ophiopeltis Dub. & Koren og en ny herhen horende Art: Ophiopeltis borealis G. O. Sars. Diiben og Koren characteriserede! sin Slegt Ophiopeltis, hworat man hidtil kan kjendte en eneste Art, O. securigera D. &K, viesenilig derved, at Skiven, med Undtagelse af de smale linewre Radialskjolde, er beklmdt med en ganske nogen Hud uden Skjrel cller andre Overfladedan “Allerede min Fader viste imid- Tertig®, at d : si beara, st ski gisele Fan aiden16 Armpig finde vi ogsaa et fuldstendigt Homologon i den ligeledes fra de ovrige Armpigge afvigende mellemste Armpig hos Amphj filiformis (Mull.), bvilken Art ogsaa stemmer overens med Ophigs peltis derved, at den mangler Fodpapiller. Min Fader har derfor ndtalt den Anskuelse, at enten Slegten Ophiopeltis maa udgaa ‘af Systemet og dens eneste Art O. securigera forenes med Am- phiurerne, eller faa et videre Omfang, san at den foruden den typiske Art ogsan kan optage Amphiura filiformis (Maller). Denne sidste Anskuelse synes at vinde Bekraftelse ved den nedenfor beskrevne nye Art, der i enkelle Henseender synes at formidle Overgangen mellem disse 2 Former. Ophiopeltis borealis G. O. Sars nov. sp. Discus iu juuivribus pentagonus inter insertiones brachioram Jeviter emarginatus, in adultibus seepe forma plas minusves irre- gulari et inter insertiones brachioram vario modo rotundato-prodae- tus, supine sqvamis minutis imbrieatis etiam in speciminibus vivent bas velin spirita istinctis obtectus. Scuta radialia qyam in specie typica multo breviora et latiora, dimidiam radii disei ini conservatis longitudinem minime asseqventia, elongato-subtriangularia, extus contingentia intus divergentia ct cuneolo sqvamarum —ma- jornm disjuncta, Brachia valde flexibilia, non vero longitudine insveta in antia. Scuta oralia rotundata, paulo latiora qvam longiora, ¢x- tremitate aborali fere plana; scutum madreporaceum ceteris multo majas sed forma eadem, Seuta adoralia oralibus majora ignia, diametram disei septies vel sexies modo super- sub(riangularia intus non contingentia. Papillm orales bine vel tern, qvaram par internum maximum, ceterm multo minores et swepe indistinct, tubercula modo minima formantes; ambulacrales nulla. Sentella brachiorum dorsalia fere contingentia, rotundato- trigona, latiora qvam longiora, margine aborali rotundato- adorali obtuse angulato, lateribus mut _pentagona, longiora qvam Intiora, margine areasio, adorali medio acute producto, Spinw brachiales in articulis prioribus (4—7) 17 in ceteris (ern, omnes cute molli indutie: ep; mils, horizontaliter porrecta, complanata, secatiformis, wn paulo dilatato, minus tamen qvam in 0. securigera, et in deates plares eeuminatos, qvorum utringve interior lateraliter porrecta ceteris multo major, diviso. Spine ceterw crassie, subcytindriew fongitudine fere eadem et dimidiam circiter Lrachii latitudinem ‘eqvantes. Color disei fasco.coeruleus, brachiorum earneus, Dia. metros disei majorum 6 Mm.; longitado brachiorum 40 Mia Habitat rara ad insulas Lofotenses in prof. 80—300 orgyar, fando argillaceo, adqve Bods prof. 80-100 orgyar. Skjondt i sin almindelige Bygning, Farve og Habitus meget lig O. securigera D. €K., er denne Art dog let kjendelig allerede ved forste Qiekast ved sine lungt kortera Arme, der kun ere 6-7 Gange saa lange som Skivens Diameter, medens de hos den typiske Art er 1315 Gange saa lange, altsaa forholisvis over dobbelt soa lange som hos nwrvmrende Art. Ligeledes adskiller den sig strax ved de sely paa friske Exemplarer meget tydelige taglagte Smaackjeel, hvormed Skivens Hud oventil er belogt, lige- som ogsan ved en temmelig forskjellig Form af Radialskjoldene. Ved alle disse Characterer slutter den sig nermere til Amphia- reme eller rettere til Arten Amphiura filiformis (Muller), dee maaske, som ovenfor antydet, rettest burde skilles fra de evrige Arter og henfores ti] nierveerende Slwgt, hivis Characterer da maatte an- dergaa en betydelig Modification. Nervierende Art forekommer bane ved Bodo og Lofoten uid . Steer, som det srmesD. Om Ophioglypha gracilis 1. sp. of deng Forhold til Ophiocten Kroyeri Littken og Ophiura abyssicola Forbes. I den af min Fader givne Fortegnelse af Dybvandsdyr* ep opfort en Ophiuride under Beneynelsen Ophiura abyssicola Forbes, Ye den nwiere Undersagelsc, som jeg nylig har forctaget at denne Ophiuride, har det imidlertid vist sig, at den i et Par Punkier adskiller sig saa bestemt fra Forbes's Art, at en Identi. fication af begge ikke godt synes mig at kunne ske. En Tid var jeg mere tilboielig til at henfere vor Art til Ophiocten. Kroyeri Liitken (eller, som den ifelge Prioritetens Love vel bor hede, 6. sericeum Forbes), med hvem den i Virkeligheden synes at vise mange Overensstemmelser, men har efter en ugie Sammenligning med et i vort Museum opbevaret Exemplar of denne Art fra Gronland ogsaa maattet opgive denne Antagelse. Jeg er derimod nu kommef til det Resultat, at den her omhandlede Ophiuride ilhorer en hidtil ubeskreven ny Art, der er af stor Interesse som dannende en tydelig Overgang mellem Slegterne Ophioglypha og Ophiocten. Nedenfor meddeles en udlforlig Characteristik af Arien, hvortil jeg derpna skal knytte nogle yderligere Be- -merkninger. Ophioglypha gracilis G. O. Sars, nov. sp. Disens circularis supine planus inferne convexus, facie aborali et adorali margine acnto disjunctis, Superficies aboralis sqvamulis ingqvalibus, rotundatis, subimbricatis, nonnullis multo major ‘minoribus circumdatis et in ros formam dispo: sqvamulis imbricatis subseqvalibus obtecta, Senta radialia nuda, Jonge sejuncta, intus divergentia, forma semiovata, vix duplo Jongiora qvam Jatiora, margine interno recto, externo arcuate. | ncisurse ad insertiones brachiorum omnino obso disci fere integro, vel indistincte modo ad basin b = 19 uutringve ad latera brachiorum 4—8 in medio intervallo longo ptis et in seriem iitringve obliqve infra vergentem dispositis Rimm@ genitales etiam papilliferse, papillis vero mino- ribug sed simul cum illis seriem continuam formantibus, Brachia longissima et tenuissima diametrum disci qvingvies vel sexies suporantia, extremitate fere filiformi. Seuta oralia magna et Jeevissima, paulo lntiora qvam longiora, pentagona, margine aborali fere ad lineam rectam trancato, lateralibus parallelis, adoralia angusta basin oralium ton omnino ampleetantia, Papillee orales qvine vel sens, ambulaerales singule, ornate. adorali angulum obtusam formante, Seuta Pori ambulacrales intimi a rimis oris Sentella brachiorum dorsalia lata subqvadrangularia, margine postico minime dentato et medio obtuse angulato, ad basin brachioram subearinata, duo priora minuta, fntimo non margine disci tecto supine in medio serie transversa brevi papil- laram vel aculeorum brevium medio non interrapta armato, Scutella ventralia parva longe sejuneta, duplo latiora qvam longiora, margine aborali eqvaliter arcuato, adorali subrecto vel in medio breviter exserto; intimum ceteris multo majus, pentagonom, exius lntius et obtuse angulatum, medio leviter constrictum, intus anguste truncatum, papillis brevibus ad latera pororam ambala- cralium intimorum instruetum, Spine brachiales utrinqve terme, ‘ad basin brachii sat long et ad latera porrecte, superioribus in articulis prioribus latitudinem brachii eqvantibus, extremitatem versus vero brachio appressie et cito Tongitadine deerescentes, ita ut jam in articulo 6to dimidia parte breviores sint, Color supine tne saturatior, disco macalis disjuncti.Latken, Saavel den almindelige Habitas (Skivens eiendommeligg Form og de lange og spinkle Arme) somi de fleste finere Detailley d- og Fodpapillerne, Armenes Pladey saasom Mundskjoldene, M og Forholdet af det inderste Par Ambulacralporer er miesten fuld. kommen ligedan hos begge Former. ‘Art ikke henfores til SI. Ophioeten, af Littken er characteriser zegte Ophioglypha (Ophiura) som f hyilken Art den noje slutter tion synes vistnok ved forste @iekast ten Desungtet. kan neerveerende sanledes som denne Slegt an betragics som on ligesaa Bx. 0. alfinis Lutken, i Forholdet ved Armenes Inser- melig forskjelligt fra det for SL. Ophioglypha normale, men viser sig ved noiere Un: dersogelse endnu mere forskjelligt ‘fra samme hos Ophiocten, Af noget Indsnit i Skiven ved Armenes Insertion findes her snagodtsom ikke det mindste Spor, idet Skivens Rand paa dette Sted kun danner en neppe meerkelig jevn Indbngtning. Desnagtet ndgea ileke Armene som hos Ophiocten alene fra Skivens Bugside, men ligesaavel fra Rygsiden som hos de ovrige Ophioglypher. Skiveranden hvelver sig nemlig ikke som bos hin Slag! her ud over Armens Basis; men den inderste lille Armygplade Tigger Af Papiller findes her kun pan hyer Side 4-5 adskilte i Midten ved et vidt Mellemrum. Disse Papiller danne en skraat nedadstigende Rad til hver Side af Armens Basis og forisreties umiddelbart af en Rad betydelig finere Papiller, der i en storre eller mindre Udstrwkning kante Genitalspolterne, 1 Midilinien bemserkes endan oventil en isoleret Groppe af tet sammentrengte, i en enkelt kort vinkelformigt beiet Rad ordnede Pupiller eller smua Pigge, der ved noiere Undersogelse sees at viere fwvstede til den lille inderste Arimryg plade, uden imidlertid at naa dennes Sidekanter; ved den. Rand af samme Armrygplade er undertiden (hos store Ex ogsna til hvert af de ydre Sidehjorner feestet 2 | stanende noget engere, divergerende Smaapigge, ganske forekjelligt fra bvad Tilfeldet : hhven, anavel efter Liltkens Angiv fuldkommen i Heide med samme. a svoge, men dog ganske tydelige Indbugtning af Skivens Rand over Armienes rtion er kanlet med en eontinncsig (i Midten afbrudt) horizontol Rad af Papiler, tigele rea Rand af de forste Armrygplader viser lignende coatnuerlige Rader af Sinaepigge, — Ogsom fra Ophiura abyssicota Forbes, med hvem vor Art i sin ydre Habitas har stor Lighed, adskiller den sig i denne Henseende meget bestemt, og da Forbes synes at legge everlig Viegt paa dette Forhold og i sin korte Diagnose specielt udheever dette (sqvamis pectinatis ad radiorum origines hinis 5—9 dentatis), maa man ogsaa antage, at hang Figurer, vad dette Pankt betreffer, ere correcte, Saavel hans Fig. 11 som den slierkere forstorrede Fig, 9 vise nu et ganske tydeligt, skjondt kort, vinkelformigt Indsnit ved Armenes Basis, og dette Indsnit er i nasten sin hele Lengde kantet med Papiller, der kun i Midten ved et meget smalt Mellemrum ere afbradte; uden- for disse Papillerekker og parallelt med disse findes en anden ligeledes i Midten (men her ved et betydeligt storre Mellemrum) afbradt Papillerekke, henhorende til selve Armen og forestil- Jende det andet Par af de af Forbes i bans Diagnose omtalte eqramg pectinate*, Som man vil se, er dette Rorhold ganske og aldeles forskjelligt fra samme hos nerverende Art, medens det temmelig noie sverer til Forholdet hos O. affinis Latken. — Skivens Rygside viser hos vor Art ligesom hos Opbioclen Krayeri et vist Antal sterre rande merkere Pletter rosetformigt ordnede omkring et feelles Midtpankt. Disse Pletter, der egentlig synes at forestlle storre Skjel, omgives altid og adskilles fra hinanden, Tigesom hos Opbiuen abysicola, Ford. og + efinis Laken, of2 affinis Latken, der idethele er den af alle Slegtens Arter, dep kommer vor Art nermest. On hvormed merverende Art, skjont en virkelig Ophioglypha, viser gay mange Overensstemmelser, vil herefter kunne desta, bliver ve} et stort Sporgsmaal. Latken sely har med sit swdvanlige kinre Blik paapeget denne Slegts neie Forvandtskab med Slmgten Ophioglypha og har ogsaa? erkleret den som i Gronden ‘en abnorm Underafdeling eller et Slags Sideudvikling Ophiura (Ophioglypha).* Slwgien Ophiocten, Slegten E. Om 2 nye Echinider. De betydelige Formforandringer, som de egentlige Echinider undergaa under sin Vext og det hermed i Forbindelse staaende forandrede Forhold af de enkelte Plader, hvoraf Hcbinidernes Skal er sammensat, fremdeles den ikke ubetydelige individuelle Foranderlighed, som er iagttaget hos visse Arter, gjor det meget vanskeligt for de herhen horende Former at opstille sikre og precise Artemerker. Et neiere alsidigt Studium af disse Dyr yilde derfor visinok vere i hoi Grad onskeligt, og det vil vist holler ikke sia feil, at man ved et saudun( Stadium vilde kunne opnaa en sikrere Basis ved Arternes Bestemmelse, end vi for ‘iden ere i Besiddelse af. Visinok har Daben og Koren i sin ndmarkedé Athandling: *Ofversigt af Skandinaviens Echinodermer* offret denne Dyregruppe en sserlig Opmierksomhed og har bande gjort opmerksom pao Upaulideligheden af enkelte tidligere an- vendte Merker og udhwvet soadanne Characterer, der maa ‘ansees for mere conslante og falgelig bedre anvendelige ved ville vere tilstraekkelige til at adskille de da hinanden, kan det dog twnkes muligt, at 4 ‘Tilfwlde, hvor det gjmlder at adskille en Art anne slaa til. D | 2 skab om Echiniderne og Nodvendigheden af et fornyet Studiam af denne ciendommelige Dyregruppes Organi on. Desveerve kon jeg ikke nu levere noget foreget Bidrag hertil, da jeg fordet- meste kun er i Besiddelse af torrede Specimina, men haaber paa min forestaaende Reise til Finmarken at faa Anledning hertil Forelobig vil jog kun, saa godt jog kan, efler lidligere anvendle Characterer forsage at characterisere 2 Former, som jeg anser for nye, forbeholdende mig senere atsupplere, hvad der yderligere kan anfores for disse Formers Gyldighed som selvstendige Arter, 1, Echinus depressus G. 0. Sars, nov. sp. ‘Testa valde depressa, facie adorali plana, apice pavlo pro- Aueto, pallide flavescens, apice et fasciis 20 verticalibus, partem medianam tessellarum ambulacralium et interambulucralium vceu- pantibus, colore paulo saturatiore, fuseo-virescentibus, in facie adorali vero evanidis ornata, Pororum ambulaeraliam paria terna, ‘Tubercula in superiore parte valde ineqralia, primaria ceteris multo majora et valde prominentia, in arcis. interambala- eralibns semper series duas continuas formantia, in areis ambu- laeralibus. vero spe in una vel altera tessella deficientia et secundariis anhstitnta, ‘Tessellee interambulacrales ambulacralibus plus duplo latiores et praeter tabercalam magnum prims rium se- cundaria 5—6 multo minora tubereulagye namerosa. alia, minima nodiformia imprimis cirea taberculum primarium copferta praebentes. Tubercula faciei adoralis crebriora et minus inmqralia, daobus tri eujusg ssellae int " ubweqval| | } ory Dinmetros teste 65 Mm.; altitudo 2 ongitudo 90 Mm. Habitat rarus in sinw Saltenfjord prope Bodo in prof. 150-200 otgyar, fundo argillaceo. De eneste Arter, hvormed neervierende Form tnaaske vilde kupne forvexles, ere F. Flemingii Forbes of E. norvegicus Dab. & Koren, og jeg skal derfor i Korthed paapege de Forskjellig- heder, den viser fra disse to Arter. Ligestore Exemplarer af Echinus Flemingii ere af en total forskjellig Form, idet Skallen allerede i denne Storrelse har antaget den for denne Art cha- racteristiske hoie Form, 1 Skallens blege Grundfarve stemme vel begge Arter overens, og ligesom hos E. Flemingii findes her ogsaa 20 fra Apex ndstraalende verticale sterkere farvede Baand, der indtage Midten af hvert Set Ambulacral- og Interaubulacral- plader; men disse Baands Farve er meget forskjellig. Hos B. Flemingii ere de nemlig altid smukt rade, medens de hos ner- veerende Art ere smudsigt gulbrune eller olivenfarvede, De primere Tuberklers Form og Anordning stemmer vel temmelig noie overens hos begge Arter; derimod ere de secundere og endna mere de bitte emaa knudeformige Tuberklers Tal her meget starre. (Madreporpladen e¥ hos ©. Flemingii tydeligt fremstaaende, i Storsteparten af sin Udstrwkning poros og ogsaa noget storre end Genitalpladerne, noget, der, som af Diagnosen vil sees, ikke er Tilfeldet hos vor Art. Ogsaa er Intergenital- pladerne hos E, Flemingii betydeligt storre og bredere, ligesom Genitalporerne hos nterveerende Art ere rykkede uswedvanligt Mim.; spinarum majoram langt fra Genitalpladernes ydre Ender, saa at de komme omtrent til at ligge i Centrum af samme. Piggene ere hos E. n i Overensstemmelse med Tuberklernes ringere Tal I ‘og de primmre langt grovere og tykkere med ¢ synderligt bredere end selve Piggen, der er jevu mod Enden eller af conisk Form, En Pigges Farve meget ulige hos begge ere de sltid ved Basis rade og ud grenagtige; hos K. depressus indta; % omvendt Spidsen, medens Basis er gronagtig. taavet norcegicus Db. & Koren adskiller neervaronde Aqt fromst ved sin lungt betydeligere Storrelso. = Fre, as forst og sige Individer af denne i Regelen wrePiacdetirnl pte ge Rasch bleve tagne pan den merkelize langt ud i Haves udente: Sondmores Kyster beliggende Grind, Havbroen kaldet, og sum af Duben og Koren | c, ere nermere omtalte, ere dog belydetigt rmindre end meerverende Art og vise ogean en forbo\dvis min: are nedirykt Form af Skallen, Ligeledes adskille disse Individer sig fra nerveerende Art ved langt ferre Piege, og som Folge deraf ogsaa feorre Tuberkler, paa den ovre Side af Skallen. De primare Toberkelrader ere her ikke blot afbradte paa Amba: Jacralpladerne, men ogsad paa Interambulacralpladerne, hyilket Hgesualidt er Tilferdet hos neerveerende Art sum los E. Fleming eller overhovedet nogen af vore ovrige Echinus'er. Endelig er saavel Piggenes Form som Farve forskjellig hos begge Arter. Kun 8 Individer af na¥erende Art, alle af ens Storrelse,. toges i Saltenfjorden ved Bodo paa 150—200 Favnes Dyb, haard Lerbund, Jeg har imidlertid tidligere tilfeeldigvis i Dynd, fra de store Dybder ved Lofoten fundet enkelte uswedvunlig store Eebi- nuspigge, som ved noiere Undersogelse vise sig fuldstendigt at stemme overens med Piggene hos nervarende Art, der saaledes gunske sikkert ogsaa lever i Vestfjorden. 2% Toxopneustes pallidus G. O. Sars, nov. sp. rescens, medio arcarum et ambu-26 (uram inferiorem teste distineta, T I sella madgeporncen rogulariter triangularis et parum prominens. Spine numerose breves, palligg virescentes apice plerumqve ochraceo vel primad ceteris param longiores sed multo crassiores, conicm costis longi. tudinalibus modo 18, Pedicellarie numerosissime imprimis in superiore parte structura multo robustiore qvam in T, Drobachiensi, Diametros teste majoram 60 Mm., altitudo 82 Mm.; spinarum majoram longitado 10 Mm. Habitat non infreqvens ad insulas Lofotenses adqve Bodo in prof. 30—40 orgyaram, Ambulacralporernes Tal, som altid har veret anseet som en serdeles vigtig og constant Character, synes strax skarpt at ad- skille nververende Art fra den typiske Art, T. drebachiensis luller). Her findes nemlig constant hos alle de af mig under- sogte Individer, selv hos de allermindste, 6 Par i hver Rad, me- dens alle Forfattere ere enige i at tilskrive T. drobachiensis kun 5 Par Porer, Jeg maa dog bemarlke, at jeg en sjelden Gang ‘ogsan hos T. drobachiensis eller hos Exemplarer, som jeg ialfald forclobig henforer til denne Art, har fundet 6 Par Porer i en eller flere Rader. Dette synes imidlertid at hore til Undtagelserne; 5 Par Purer synes for denne Art at vero det normale, ligesom @ Par hos nervmrende Art, Omvendt har jeg hos denne sidste en og anden Gang i en Rad fandet ikke mindre end 7 Par Porer. ‘Til denne Character kommer imidlertid endnu en Del andre, der synes at godigjore nerveerende Forms Gyldighed som en sely- stiendig Art. Skallens Farve, der af Daben og Koren er anseet som en af de mest constante og lettest opfattelige Characterer fil Arternes Adskillelse, er her ganske og aldeles forskjellig frm samme hos den typiske Art, altid, hvorledes end Piggernes Farve er, dyb) inpregnerer staerkt det Vand, hvori den skylles, have Skallen decorticeret. Hos nerverende. ganske Jys og bleg som hos Echinus knapt nogen Farve til det Vand, hyori de ere de primere Tuberkler her altid: rneo, Hos ‘'T, drobachiensis er denne | n gecundiere og danne, ligesom hos Echinu eirens Dib bo regelmessige verlicale Rader, axons der sely pa den nedre 8 lige indtil Skallens mediane Aabning ere. fuldkommen wee Madreporpiaden, der hos T. drobachiensis er seerdeles. staorkt ophoiet eller convex og af uregelmassig tilrundet Form, er her kun lidet udviklet og uf regelmessig trekantet Form. Endelig ere de primere Pigge baade hrad Form og Farve angear for. skjellige og kan forsynede med 18 Leengderibber, medens disses Tol hos T. drobachiensis er meget betydeligere. Pan et Par af mine torrede Exemplarer vare endnu de storre Pedicellariers Kalkagtige Capitulum i Behold. De ere tilstede her i et ganske overordentligt Antal; iswr paa den ovre Side, og vise et fra samme hos T. drobachiensis temmelig afvigende Udseende, idet de 3 Kjever eller Teenger ere langt kortere og plumpere. Nerverende Art forekommer ikke saa ganske sjeldent ved Lofoten og Bodo, men aldrig for i en Dybde af 20-20 Favne; medens T. drobachiensis som bekjendt er en wgte littoral Form, der endog ofte ved laveste Kjmre lades ganske tor. Sammen med nervzrende Art forekommer imidlertid- ogsaa forskjellige Former af hvad jeg indtil videre vil aniage for T. drobachiensis, jn jeg har endog troffet smaa Exemplarer lige ned til 300 Favnes Dyb. Imidlertid vil jeg forelobig bemarke, at jeg har troct at finde flere constante Uligheder hos enkelie af disse Dybvands- former fra den littorale Form, saa at det maaske tor hende, at her endnu er skjalt en Sdie Art af Skegten,. Deite vil jeg imid- lertid forst, med Sikkerhed kunne algjore ved de furnyede Us- d elser, jeg | ir -agter nt anstille over28 idet na under Arbeide vmrende die Hefle af Fauna littoratiy Norvegiw, og hvoraf de 8 allerede tidligere af min Fader har veeret nwvnt, men ikke noiere characteriserede. Disgnoserne ere alle ordret gjen ivne efter min Faders efterladte Manuskripter, Goniaster hispidus M. Sars, nov. sp. Corpus pentagonum, dorso conrexo, ventre plano, radio disci ad eundem brachiorum (in individuo anico observato, vero. simile juvenili, 11 Mm, mogno) ut 1: 1%, sinubus inter brachia apiece obtuse rotundata perparam excavatis, Dorsum totum, etiam scula marginalia superiora et pars dorsalis setoram marginalinm inferiorum, spinulie minutis cylindricis obiusis dense tectum, Seuta dorsalia mar ventralia dor alibus minora, rotundata, numerosa; seuta Jibus majora, pauea, polygonalia, spinulis minutis subulatis subseriatis minus dense tecta. a lacrales 3—4 seriate, minores. Spine ad suleos ambu- eubulate, interiores majores, exteriores Tessella madreporiformis centro. disci paulo vieinior qvam margini. Color pallide roseus. Habitat ad insulas Lofoten (Skraaven) profunditate 200—300 orgyaram. 2. Pleraster multipes M. Sars, nov. sp. Om arktiske Dyreformer i Christianiafjorden: Vid.-Selsk. Forhandl. f. 1865, pag. 200. Discus tumidiusculus, brachia breviora, radio disci (in (ripol- licari) ad eundem brachiorum ut 1: 1%. Paxilli dorsales velut P. pulvilli, sed majores, in centro-apicis aciculis coronati, acicala mediana ceteris longior maltoqve validior, ‘Tessella madreporiformis costis ornata radiantibus, utringve dense obliqye striatis. ‘Tentaeu trunecato, lob rarioribu 's obsita rotundatis, ad apicem erebrio in verticilis 4~5 dispositis, Pedes: he Selvke Boch. 1867) pg. 18). Korelig som en ‘omtalte Holothuride af ham senere er bleven erkjendt 29 magni, mumerosissimi (circiter 150 4 i 150 im qvoqye majo) qvedrseriles. Pint traisverases yoios mane ee eqvantes, alternatim longiores pauloqve breviores = monitee, exterioribus longioribus; eee margine libero lobulis ornato inorassatis carnosis, supra spinas longe prominentibus, lingulati sublanceolatis, irregulariter sinaosix vel plicats, pines ‘ ati, a transversalis infima cum eadem de suleo ambulacrali -vieino margine laterali connata itaqve angulum oralem formans, marginoles velut in P. milit Spine t P. pulvillo sat longee. — Color dorsi sordide fusco-flavus, margine cinereo-albido, vent iidid : flavido. albus lineis parallelis aurantiacis a pinnis transversalibus ad marginem disei brachioramqve currentibus; petles suctorii late violacei apice albo, Diametros tripollicaris. Habitat rarissiuus iu (ret Drobachtensi, profunditates0 orgyar.! B. Oligotrockus vitreus M. Sars, nov. gen. et spec, e Holothuri- daram epneumonum et apodam ordine. L. c. pg. 200. Corpus crassinseulum seu hand multo elonga- tum, teres, subcylindricam autsubfusiforme, cute tenui, glaberrima, preter corpuscnla perpauca minutissima calearea, rotiformia, maltiradiata, singula (non acervatim accumulala), sparsa, non petiola sed cuti immersa, laminis calcareis destitutam. Dis- cus oralis paulo inclinatus, ‘Tentacula 12, in parte eorum basalem qvasi in vaginam retractilia, non autem in corpus abscondenda, brevissima, elongato-coniea, ub digitatn, -Muscali corporis re ines Charact. gener.30 duos componentes. Annulus calcarevs pharyngens bene evolutas humilis, ¢ laminis ut videtur 10 constans, intime connatis, fory seqve latis, ventralibus altioribns, dorsalibus humilioribus, marging anteriore cuspidibus 12 triengularibus ornato, Charact, spec. Corpus anti parum, postice magis angustatum, panlo curvatum, dorso convexiore, prorsus hyalinum, subrigidum, 50 Mm, longum, medio 12—13 Mm. erassum. ‘Tentacula utringve. digitis 4, raro 5, parvis, basin versus brevioribus. Corpuscula calcarea rotiformia solam modo prope extremitates corporis sita, mninutissima, oculo nudo inconspicua, subconcava seu subcupuli- formia, multiradiata, dentata; annulo rotw e particulis wqvalibus (A724) composito, unagvagve dente magno clongato-conico in- trorcum vereo maunita; radiis qvam illis paucioribus (1016), cylindricis, subarcuatis, in ambonem medium convergentibus. Habitat hand freqvens in sinu Christianiensi ad Drobak et Vallo in profanditate limosa 50—200 orgyarum, mee non ad Skraaven, insulam Lofoiensem, usqve ad 800 orgya: 4. Stichopus natans M. Sars, nov. sp. Holothuria natans, M. Sars, Om Echinodermer og Coelenterater fandne ved Lofoten; Vid.-Selsk. Worhandl. f, 1867, py. 20- Corpus elongatum, undiqve pallide carneum, subpellucidum, dorso convexo papillis ambulacralibus rarioribus elongato-conicis obtecto, seriem externam utringve Jongitudinalem formantibus, aliis minoribus subsparsis aut series duas interiores irregulares formantibus; margine circumcirea dorsum a ventre separante (margine dorso-ventrali) applanato, fere membranaceo subacuto et serie continua pedum ambulaeralium brevioram eoni¢oram ornato; ventre plano pedibus ambulacralibus numerosis cylindricis, apice truncatis, in serie laterali medio pedibus destituto, Os -inferam tentaculis 20 yiee plains, carne, culms anus aL tremula, Iaminam subcircnlarem angulatam formantes. E.med - E medio erucis surgit corona verticalis qvadrangularis sen ©. ram (arius 9 aut 2) constans trabeculis transversalibns 3—% ae favissiena (oltitadine diametrum ta Soe ne eqvante aut nperaate); in superficie eutis valde prominens eu fon splnulosa. Corpuscaln.caleatew Cfuriia (ut in alls speticheg hnojas generis) mulla. In ente pedum tentaculoramgre aefenke calearere, densissime accamalate, transversales, longe, eylindrie ntringve angustatee, carvate, tubercul Longitado Spollicaris. minutié conicis obsite. — Habitat ad insulas Lofoten, profunditate 250—300 orgyarum, nec non ad Manger et in sinu Hardangerfjord prof. 200-200 orgyarum,