89m i Danmark lever pen gang et meget frit og et meget beskyttet liv. Langt de fleste kvinder arbeider, ogsa madre med sma bern. De fleste madre holder et ars barselsorlov, ndrde far et bam, s& barnene er hjemme med deres, ‘mor—nogle med deres far en mindre det af det forste ar, Men nar de er omkring et r, kommer de fleste born i dagpleje eller wuggestue, Det betyder, at born maske far mindre tat fdlelsesmaessig kontakt i lobet af dagen iforhold til, da madrene gik hjemme med bornene, hvad mange madre gjorde for i tiden. Tilgengeld far dei dagpleje og dag- institutioner meget samwaer med andre born og mange planlagte paedagogiske aktiviteter. Der vil vere falles lege ude og inde, gature, oplaesning, paedagogiske spil, sang, dans og musik. Sa iforhold tit at vzere hjemme hos en mor, der maske brugte mere tid pa husarbejde end pai at beskeeftige barnene, er born nu sammen med voksne, der har det som deres arbej- de at finde p& aktiviteter med bornene. For itiden legede born hajere grad ude pa vejen, pa gaden og inaturen, uuden at nogen voksne holdt gje med dom. I dag er bern normalt under kon- stant opsyn, nar de leger,fordi paedago- gemme har ansvar for barnenes sikkerhed, og fordi folk generelt er mere nervise for deres born i dag, bade pa grund af trafikken og mediernes fokus p& andre farer. Der er stadig mange born, der selv gireller cykler i skole, men det er blevet mere almindeligt, at foraeldrene korer bomene i skole. $4 pinogle mader har bbarm mindre fried i dag end fr. Men samtidig er deri Danmark en generel holdning om, at barn skal have lov at vaere bérn, og at det er udviklende for barn at lege med andre barn, uden at voksne blander sig og styrer deres aktivi- teter. Man mener ogsa, at bornene lever noget af deres konflikter og af at prove at ldse dem sely, i stedet for at de voksne sriber ind og afgor, hvem der har ret, og hhvem der har giort noget forkert. Man ser tit, at derer “fr leg” iinstitutionerne, det vil sige at bornene leger, hvad de har lysttil, sma grupper, og at de voksne holder sigi baggrunden. Det er ogsaen generel opfattelse, at bérn skal have to) 8, der ma blive snavset og kan tile, at de leger vldt og udfolder sig. Selviolgelig er der meget opdragelse af bornene i institutionerne, fordi det skal fungere med de mange barn. Det er nodvendigt, at brnene folger reglerne tuden de store diskussioner, for eksempelbrnene og pardagogerne. Borene starter i barnehaveklasse, nar de erseks ar, ogi1. Klasse, nirde ersyv (mellem 6 % og 7 % 8). Ide forste klasser hhar de kun omkring fire timer om dagen, iforste klasse har de dansk, matematik, gymnastik og musik, De folgende ar far de siflere og flere forskellige fag, og efter- hnden ogss flere timer. Men iforholal tit skolen i mange andre lande har de danske born nok Ferre timer og lektier. De farhel- ler ikke karakterer eller gr til eksamen for 18. klasse, og det er meget sjzldent, at et barn skal g& en klasse om. Bornene bliver ikke delt, efter hvordan de klarer sig, de garsammen tilog med. Klasse. Men de dygtige elever kan vaeige et ekstra sprog- fag og tage nogle fag pa et hgjere niveau end de andre. 8 eda spiser samtidig med de andre, vasker haender far maltiderne, tier stille, nar de voksne fortaller noget, garto og to med hinanden i handen, nar de er pa tur med mere. Men iforhold tili mange andre Lande er der i danske institutioner et me~ get afslappet og familizert forhold mellem Bomene siger "du og fornava til deres latere, og larerne og bérnene har i det hele taget en fi og uformel omgangs- form. Barnene opfatter tit lzrerne som deres venner aller som en slags mor eller far. Tdefleste tlfaede har bornene de samme laerere i dansk og matematiki mange ar, nogle gange helt fra. til. Klasse, hvad der ogsa giver mulighed for et meget tat og familizert forhold mellem dem. Det er forbudt at sta eleverne. Hvis de har gjort noget galt, bliver de skaeldt ud eller sendt uden for deren itimen. Hvis det er serlig alvorligt, kontakter skolen foraeldrene og snakker med dem om pro- blemet. Man ser ikke aengere, at bprnene stiller op i ker i skolegarden og rejser sig, nar lereren komnmer indi Klassen. De skal dog stadig raekke handen op, nar de vil sige noget i undervisningen. Bornene garikke i skoleuniform, og bide undervis- ningen og bagerne er gratis. Disse ting gaelder stort set for folkesko- leriele landet, men der kan vere forskel- le pa, hvordan de forskelige privatskoler fungerer, fordi de bygger p&forskellige traditioner eller principper. Ca. 14 % af bor- rene i Danmark gar privatskole. Staten ‘og kommunen betaler omkring 70% af Ldgifterne til prvatskolerne for at give for- aldrene etfritvalg til at velge den skole, de bedst kan lide. $4 det er ikke saerlig dyrt at sende sit barn iprivatskole. Materielter de leste danske barn meget velstillede. De har mere legeta} end nogen tidligere generationer, og de fleste storre barn har eget veerelse, cykel, computer og mobiltelefon, og mange har fiemsyn pa verelset. De fleste born far lommepenge, og mange barn over 3 4r tjener penge ved at ga med aviser eller arbejde i et supermarked efter skoletid. SA mange barn i Danmark har deres egne penge og radtil at kabe ting, som var helt utaenkelige for deres forzeldre, dade var bern,