Kzere dansker ackker du ogs8 ud efter Panodli-glasset, nar Chvistiansborg igen skaen- des om udzendinge? Har du fornemmelsen af, at din stemme ikke Bliver hart uanset om du frygter, at Danmark biver et musimsk land eller om: vendt kun for leverpostesdanskere? Og forboffes du over, at ingen over ‘ejer om tiden er inde tl noget nyteter to atier med nzzsten uafbrudte tie) pa samme skrue uiden maerkbare resultater? Stervito Mit navn er Morten. | mere end et arti er jeg blevet kat halal-hippie 1g jeg har kzmpet mod selvudnazvnte “strammere” Fra Kjersgaard til Stojber. | dukketeatret pa Christiansborg. Jeg har spilet min role, Skala lid p& hayreflgjen, ni hajefiajen skaeldte ud p udlznéingene. Undervejs blew visi optagede af hinanden, at mennestene forsvandt ud af ligningen. Men nu er det slut. Jog gider ikke mere. For mens vi aver, eftrlader vi stadigt flere bekymrede for, om integrations problemerne kan lases De hacer ikke mig. Forde tro, jez er ligeslad. Lige= ‘som de store grupper af medborgere, vi efterlader uden uddannelse, od ‘og to pa fremtiden | vores udsatte boligomrader, ikke harer Stojberg of co. Jeg hader at se, hvordan det splitter os. For jeg elsker Danmark. Derfor krever jeg erlighed om problemernes omfang, Gu’ skal vie} luke alle ind i Danmark, Eller acceptere kvindeundertrykkelse. Og j, vi risikerer en etnisk underklasse i et land, som er kendt for sin lighed. Men selvfolgelig kan verdens bedste velfaetdssamfund f8 integrationen ti at virke. Hvis viv Alle har noget at vinde ~ p& naer de der lever af konflik ten, frygten og graftegraveriet. Og har haft alt for let spl alt or laenge. ‘i kore Lars Kate Mette. Luk dukketeatret, Drop symbolpolitikken. Det bringer os ingen vegnet Hvis vi skal give habettlbage til de tusindvis, der har mistet det. Trg: hhecen tlbage til de tusinder, der rygter de fremmede. Og chancer til de ‘tusinder a familie, der aldrg har hat en.S& ma vi op af skyttegraven, Ud vikeligheden. Med kurs mod fremtiden. Vi skal ikke lengere fore politk mod nogen, men for noget. For en frem- tid, byor vi forventer noget af hinanden. For lige muligheder tl alle. For flere, der forsorger sig sev, For blandede opgange, bydele og stole, hor vi bor og lever, Deter emt at pegefngre. Men hvad gor jeg egentlig sel, anker du? Jeg ter mit skrvebord derud,hvor folk lever dar om dor med ters dig integration. eg banker pi og sporger om jeg ma bive Kogere: HHvor kommer bekymringerne fra Hvordan later vi forventningerne Ai hinanden og remtiden? Og vad stiri vejen frat vores samfunds ‘mange mulighede,ogs gribesaf dem, der bother? Forandring kommer forst, nar man gar noget andet, end man plejer. Jeg starter med mig selv. Vil du med?