DANSK STANDARD DS 412

Norm for stålkonstruktioner

Code of Practice for the Structural Use of Steel

©© Copyright - DANSK STANDARD - Eftertryk uden tilladelse forbudt - DS-trykn

DS 412:1998

København 1999
DS projekt: 34238
ICS 91.080.10

Deskriptorer: Descriptors:
stålkonstruktioner, korrosionsbeskyttelse, steel structures, corrosion protection, fa-
udmattelsespåvirkede stålkonstruktioner tigue subjected steel structures

Nationalt forord National foreword

Denne publikation har status som dansk This publication is approved as a Danish
standard. standard.
 DS 412:1998

Indhold
0 Forord 5
0.1 Normernes ikrafttræden 5
0.2 Overgangsbestemmelser 5
0.3 Byggevarer og EU-notificering 6

1 Indledning 7
1.1 Generelt 7
1.2 Gyldighedsområde 8
1.3 Benævnelser 8
1.4 Symboler 12

2 Forundersøgelser 16

3 Materialer 17
3.1 Generelt 17
3.2 Materialer til svejste konstruktioner 18
3.3 Materialer til ikke-svejste konstruktioner 22
3.4 Tilsatsmaterialer 22
3.5 Boltematerialer 22
3.6 Lejematerialer 22

4 Laster 23
4.1 Temperaturlast 23

5 Sikkerhed 24
5.1 Grænsetilstande 24
5.2 Partialkoefficientmetoden 25

6 Beregning og konstruktion 28
6.1 Generelt 28
6.2 Bestemmelse af snitkræfter 30
6.3 Beregning af tværsnit 31
6.4 Trykpåvirkede elementer 44
6.5 Svejsesamlinger 54
6.6 Boltesamlinger 59
6.7 Lejer 67
6.8 Udmattelsespåvirkede konstruktioner 68

7 Udførelse 75
7.1 Generelt 75
7.2 Geometriske tolerancer 75
7.3 Svejsesamlinger 76

3
DS 412:1998

7.4 Boltesamlinger 78
7.5 Udmattelsespåvirkede konstruktioner 80
7.6 Korrosionsbeskyttelse 81

8 Kontrol 83
8.1 Generelt 83
8.2 Materialer 83
8.3 Svejsesamlinger 85
8.4 Boltesamlinger i kategori A 86
8.5 Boltesamlinger i kategori B og C 87
8.6 Udmattelsespåvirkede konstruktioner 87
8.7 Prøvning 89
8.8 Prøvebelastning 89

9 Brandteknisk dimensionering 90
9.1 Generelt 90
9.2 Materialeegenskaber 90
9.3 Bestemmelse af temperaturforløbet 93
9.4 Eftervisning af bæreevne 94

10 Tilknyttede standarder 97

11 Normens tilblivelse 100

Anneks A (vejledning) Dimensionering mod sprødbrud 103

A.1 Styrende parametre 103
A.2 Beregning 105

Anneks B (vejledning) Udmattelseskurver 107

B.1 Udmattelsesudtryk 107
B.2 Kærvanvisningstabeller 107

Anneks C (vejledning) Ståls materialeegenskaber

ved forhøjet temperatur 126

Stikordsregister 127

4
 DS 412:1998

0 Forord
(1) Konstruktionsnormerne, som består af:
DS 409 Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner
DS 410 Norm for last på konstruktioner
DS 411 Norm for betonkonstruktioner
DS 412 Norm for stålkonstruktioner
DS 413 Norm for trækonstruktioner
DS 414 Norm for murværkskonstruktioner
DS 415 Norm for fundering
DS 419 Norm for aluminiumkonstruktioner
DS 420 Norm for letbetonkonstruktioner
DS 446 Norm for tyndpladekonstruktioner
DS 451 Norm for kompositkonstruktioner
udgør et sammenhængende, konsistent normsæt, hvis fælles grundlag er DS 409 og DS
410. DS 409-415 er opdateret som beskrevet i de respektive normers kapitel 11. DS 419,
DS 420, DS 446 og DS 451 er under revision og vil blive udgivet senere.
(2) De fælleseuropæiske Eurocodes, som har været under udarbejdelse i en årræk-
ke, nærmer sig deres fuldførelse. DANSK STANDARD har imidlertid ment, at det var
nødvendigt at opdatere normsættet og tilnærme det til Eurocodes, idet det fortsat er usik-
kert, hvornår disse vil være klar til at afløse de nationale normer. Det er dog sandsynligt,
at det nu udsendte, opdaterede normsæt bliver det sidste rent nationale sæt.
Normteksten er opdelt i kapitler (fx kapitel 7), afsnit (fx afsnit 7.2) og punkter (fx punkt
7.2.1 eller 7.2.1.1).
Hvert kapitel, afsnit eller punkt består af en række stykker, som enten er norm- eller vej-
ledningstekst. Stykkerne nummereres fortløbende inden for hvert kapitel, afsnit eller
punkt med et nummer i parentes. Ved normtekst efterfølges parentesen af et P, ved vej-
ledningstekst er der ingen tilføjelse, men den er trykt med mindre typer.
Tabeller og figurer er forsynet med numre, som er identiske med nummeret på det kapi-
tel, afsnit eller punkt, hvorfra der henvises til tabellen eller figuren. Er der flere tabeller
eller figurer, udvides numrene med små bogstaver (fx tabel 3.2b). Tabeller og figurer i vej-
ledning forsynes med et V foran nummeret (fx figur V 5.4 ).

0.1 Normens godkendelse

(1)P Normen er godkendt som Dansk Standard. Den erstatter DS 412, 2.
udgave 1983. Normen er knyttet til DS 409, 2. udgave 1998 og DS 410, 4.
udgave 1998 og må kun bruges i forbindelse med disse udgaver.

0.2 Overgangsbestemmelser
(1)P Følgende gælder for DS 409, 410, 411, 412, 413, 414 og 415:
I en overgangsperiode fra udgivelsen af de første reviderede konstrukti-
onsnormer frem til ét år efter, at alle de ovennævnte reviderede konstrukti-
onsnormer er udgivet, vil såvel de hidtidige udgaver som de nye udgaver
være i kraft.

5
DS 412:1998

I denne periode er det tilladt at udføre konstruktioner efter såvel de hidtidige

som de nye udgaver, men projekter skal i deres helhed udføres enten efter de
hidtidige eller efter de nye udgaver. Efter overgangsperiodens udløb er kun
de nye udgaver gældende.
(2)P For DS 419, 420, 446 og 451 vil der ved udgivelsen tilsvarende bli-
ve en overgangsperiode på 1 år. Indtil de successive udgivelser skal disse nor-
mer bruges sammen med DS 409, 1. udgave 1982 og DS 410, 3. udgave
1982, uanset at de øvrige konstruktioner udføres efter de opdaterede kon-
struktionsnormer.
(3)P Normen er udarbejdet under den forudsætning, at Byggevaredirek-
tivet er fuldt operationelt, dvs. at de tilknyttede harmoniserede standarder
med tilhørende systemer for attestering af overensstemmelse foreligger.
Kontrol- eller certificeringsordninger, der måtte blive oprettet med henblik på
at opfylde kravene i de kommende harmoniserede standarder, skal prænotifi-
ceres.

0.3 Byggevarer og EU-notificering

(1) I henhold til artiklerne 30-36 i Traktat om Den Europæiske Union kan bygge-
varer fra andre EU-medlemsstater og EØS-medlemsstater, der opfylder kravene i tekniske
standarder eller specifikationer på samme niveau som de danske standarder, markedsføres.
(2) Den tekniske forskrift er notificeret over for Europa-Kommissionen i henhold
til Rådets direktiv nr. 98/34/EF.

Jacob Holmblad Jørgen S. Steenfelt

Adm. direktør, DANSK STANDARD Formand for Normkomiteen

6
 DS 412:1998

1 Indledning
1.1 Generelt
(1)P En stålkonstruktion er i overensstemmelse med DANSK STAN-
DARDs normer for konstruktioner, når den opfylder kravene i denne norm,
kravene i DS 409 Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner og
kravene i DS 410 Norm for last på konstruktioner.
(2)P De i forordet, kapitel 0, omtalte konstruktionsnormer indeholder en
række krav, som tilsigter opnåelse af forsvarlig sikkerhed og funktion af last-
påvirkede konstruktioner, herunder bygværker, hvor jord indgår som last eller
bærende element.
(3)P En norm opstiller inden for et defineret område krav, der tilsigter
opnåelsen af et forsvarligt teknisk kvalitetsniveau. Normen gennemgår en
offentlig godkendelsesprocedure, som sikrer en bred accept af dens indhold.
Normkravene er i størst muligt omfang funktionelt betingede og baseret på
teknisk-videnskabelig viden. Normen undgår i hovedsagen at regelgive for
projekteringsmetoder, udførelsesmåder eller fysiske dele. I normstoffet kan
der forekomme henvisninger til danske og internationale standarder, fx ved-
rørende materialekvaliteter og prøvningsmetoder.
(4)P Normerne tager sigte på konstruktioner inden for det normale erfa-
ringsområde. Der kan forekomme konstruktioner, for hvilke et svigt vil få
katastrofale følger, og for hvilke de anførte krav ikke kan anses for at give en
acceptabel sikkerhed. Der kan også forekomme specielle tilfælde inden for
normernes gyldighedsområde, hvor deres krav ikke er dækkende. En vurde-
ring af, om et aktuelt tilfælde er dækket af de enkelte normer, skal altid fore-
tages.
(5)P For at lette brugen af normerne er normstoffet suppleret med vej-
ledninger, der blandt andet giver eksempler på, hvordan normkravene kan
opfyldes. Vejledningsstoffet må ikke betragtes som normkrav.

(6) Vejledningsstof er typografisk adskilt fra normstoffet som vist her - og som
omtalt i kapitel 0, Forord.

(7)P Normernes krav og forskrifter skal vurderes og anvendes i over-

ensstemmelse med normernes hensigt og under hensyntagen til den udvik-
ling, der finder sted inden for deres område. Det forudsættes derfor, at bru-
geren af normen har den fornødne tekniske indsigt.
(8)P Normstoffet indeholder ikke henvisninger til love, bekendtgørelser
eller cirkulærer mv. Sådanne henvisninger kan undtagelsesvis forekomme i
vejledningsteksten. Det forudsættes, at brugeren af normerne har det fornød-

7
DS 412:1998

ne kendskab til juridiske og andre eksterne bestemmelser, som har betydning

for normernes praktiske brug.
(9)P Der kan afviges fra normernes krav, hvis det dokumenteres, at afvi-
gelsen er forsvarlig.
(10)P Spørgsmål vedrørende fortolkning af denne norm henvises til
DANSK STANDARDs Planlægningsudvalg for stål og aluminium, PLU-11.

1.2 Gyldighedsområde
(1)P Normen tager sigte på bærende stålkonstruktioner i husbygning,
brobygning med mere. For konstruktioner, hvortil der stilles særlige krav, og
for konstruktioner med særlig udformning vil normens bestemmelser alene
ikke udgøre tilstrækkeligt grundlag.

(2) Normen alene er ikke tilstrækkeligt grundlag for fx atomkraftværker, ekstremt

høje bygninger, offshorekonstruktioner, lagertanke, tyndpladekonstruktioner, komposit-
konstruktioner og trykbærende anlæg. Normen er kun gældende for sådanne konstruktio-
ner i det omfang, hvori særlige normer for disse områder henviser til bestemmelser i nor-
men.
(3) Normer for særlige områder er:
• DS 417 Svejste lagertanke til brandfarlige væsker
• DS 446 Tyndpladekonstruktioner
• DS 449 Pælefunderede offshorestålkonstruktioner
• DS 451 Kompositkonstruktioner
• DS 458 Trykbærende anlæg.
(4) Normens principper og beregningsudtryk er i stor udstrækning identiske med
principperne og udtrykkene i Eurocode 3, specielt DS/ENV 1993-1-1 (herunder DS/ENV
1993-1-1/A1) og DS/ENV 1993-1-2. DS 412 behandler dog generelt ikke emnerne så
dybtgående som Eurocode 3. I en række tilfælde er principperne ændret eller modificeret
i forhold til Eurocode 3. Dette skal der tages hensyn til, hvis Eurocode 3 benyttes som bag-
grundsdokument til uddybning af normens metoder. Det skal specielt fremhæves, at sik-
kerhedssystemet i Eurocode 3 er et andet end sikkerhedssystemet i DS 412.

1.3 Benævnelser
Blokforskydningssvigt
Svigt i en plade i forbindelse med en forskydningspåvirket boltegruppe. Ved
svigtet rives en pladedel indeholdende en gruppe af bolte ud langs linier, der
passerer gennem boltehullerne i forskydningssiderne og i træksiden af bolte-
gruppen, jf. figur 6.6.11.

Brandisolation
Materiale til beskyttelse af stål mod uacceptabel opvarmning under et brand-
forløb.

8
 DS 412:1998

Brandisolering
Metode til beskyttelse af stål mod uacceptabel opvarmning under et brand-
forløb.

Brandisoleringssystem
Det komplette system omfattende brandisolation, fastgørelseselementer,
overfladebelægning mv. til beskyttelse af stål mod uacceptabel opvarmning
under et brandforløb.

Brudsejhed
Fælles benævnelse for en række størrelser, der beskriver sejheden ved brud:
brudforlængelse, indsnøring, slagsejhed, brudmekaniske størrelser mv. For
en given brudtype vil ofte kun en enkelt af de nævnte mål for brudsejheden
være relevante.

Dornsamling
Samling, hvor kræfterne mellem de samlede dele regnes overført ved dorn-
virkning, dvs. ved bøjnings- og forskydningspåvirkning af bolte.

Dorn-/friktionssamling
Samling, der ved vurdering af bæreevnen, betragtes som en dornsamling,
men som ved vurdering af anvendelsestilstanden betragtes som en friktions-
samling.

Driftstid
Den tid, hvori en udmattelsespåvirket konstruktion påregnes eller foreskrives
anvendt.

Duktilitet
Den egenskab ved et konstruktionselement eller en samling, at bruddet først
indtræder efter store plastiske tøjninger.

Flangeindskydning
Stabilitetssvigt af en trykket flange i et profil, hvor kroppen er så slank, at den
ikke kan fastholde flangen mod udknækning ind i profilet.

Friktionssamling
Samling, hvor kræfterne mellem de samlede dele regnes overført ved frikti-
on, som helt eller delvis tilvejebringes ved en sammenpresning af konstruk-
tionsdelene ved hjælp af spændbolte eller lignende.

9
DS 412:1998

Fågangspåvirkning
Påvirkning af så ringe hyppighed, at det ikke er udmattelse af konstruktions-
materialet eller samlingerne, der er bestemmende for konstruktionens bære-
evne.

Indirekte boltning
Boltearrangement i en forskydningspåvirket samling, hvor der mellem de
pladedele, der skal samles, er placeret én eller flere mellemlægsplader.

Indtrykning
Foldningssvigt af kroppen i et profil på grund af trykspændinger hidrørende
fra en koncentreret kraft angribende på flangen i kroppens plan.

Karakteristisk udmattelsesstyrke
Udmattelsesstyrken bestemt som 2,3 % fraktilen for resultaterne af forsøg
med det pågældende konstruktionselement.

Karakteristisk udmattelsestal
Udmattelsestallet svarende til karakteristisk last og karakteristiske udmattel-
sesstyrker.

Knæklængde
For en given trykstang den længde en tilsvarende simpelt understøttet tryk-
stang skal have, for at den elasticitetsteoretiske bæreevne er den samme som
den givne.

Lasttal
Det totale antal påvirkninger, der forventes at forekomme i driftstiden.

Levetid
Den tid, hvori konstruktionen vil være i stand til at modstå de optrædende
laster, inden der sker brud som følge af udmattelsesvirkninger. Som mål for
konstruktionens levetid kan udmattelsestallet anvendes.

Modholdskraft
(Engelsk: prying force). Tillægskraft for trækpåvirkede bolte i en tværplade-
samling eller tilsvarende samling hidrørende fra det kontakttryk, der opstår
mellem udragende pladedele på grund af deformationer af pladerne.

Overkritisk bæreevne
Bæreevnen af et tværsnit eller et element, hvor denne først opnås efter, at der
er sket foldning af trykkede pladedele.

10
 DS 412:1998

Regningsmæssig udmattelsesstyrke
Karakteristisk udmattelsesstyrke divideret med den tilhørende partialkoeffi-
cient.

Regningsmæssigt udmattelsestal
Udmattelsestallet svarende til regningsmæssig last og regningsmæssige
udmattelsesstyrker.

Sejgringszoner
I et valset stålemne zoner med særlig stort indhold af urenheder og visse lege-
ringsstoffer som fx kulstof.

Spændbolt
Bolt med stor nøglevidde, i hvilken der ved tilspændingen er tilvejebragt en
veldefineret, betydelig forspænding.

Spændingsforhold
Forholdet mellem minimalspænding og maksimalspænding, idet spændinger
regnes med fortegn.

Spændingsspektrum
Afbildning af spændingsvariationerne i konstruktionens driftstid.

Spændingsvidde
Forskellen mellem maksimalspænding og minimalspænding, hørende til en
enkelt spændingsvariation, idet spændinger regnes med fortegn.

Sømsnit
For en svejsesøm det snit parallel med sømmens længderetning der, helt eller
delvis lagt gennem sømmen, har den mindste bredde.

Udmattelsespåvirkning
Varierende påvirkning af en sådan størrelse og hyppighed, at det er udmat-
telsesfænomener, der er bestemmende for konstruktionens bæreevne.

Udmattelsesstyrke
Udmattelsesstyrken for et konstruktionselement, svarende til et bestemt antal
påvirkninger, er den spændingsvidde af konstant størrelse, der under de giv-
ne forhold netop medfører udmattelsesbrud.

11
DS 412:1998

Udmattelsestal
Udmattelsestallet for et konstruktionselement, svarende til en bestemt spæn-
dingsvidde, er det antal påvirkninger af konstant størrelse, der under de
givne forhold netop medfører udmattelsesbrud.

1.4 Symboler
1.4.1 Hovedsymboler
A tværsnitsareal
a relativ arealandel, sømtykkelse
b bredde
c bredde, beregningsfaktor, varmekapacitet
d diameter, højde, tykkelse
E hældning af stålets arbejdslinie, elasticitetsmodul
e bolteafstand
F kraft, fejlstørrelsesfaktor
f styrke
G forskydningsmodul
h højde, varmeoverføringskoefficient
K brudsejhed
k momentkorrektionsfaktor, faktor, hjælpestørrelse
L spændvidde
l længde, spændvidde
M moment
m antal, relativ momentudnyttelse
N normalkraft
n antal, lasttal, relativ normalkraftudnyttelse
p bolteafstand, hulafstand
q jævnt fordelt last
R bæreevne
r radius
s afstand, længde
t tykkelse, tid
V forskydningskraft, rumfang
W modstandsmoment
α lineær varmeudvidelseskoefficient, forhold, imperfektionsfaktor,
beregningsfaktor, hjælpestørrelse
β faktor for ækvivalent konstant moment, korrelationsfaktor, spæn-
dingsforhold, hjælpestørrelse
γ partialkoefficient
δ hjælpestørrelse, udbøjning
ε koefficient, tøjning, absorptionskoefficient
θ temperatur

12
 DS 412:1998

κ faktor
λ relativt slankhedsforhold, længdeudvidelseskoefficient, varmeled-
ningsevne
µ friktionskoefficient, hjælpestørrelse
ν Poissons-forhold
ρ densitet, Winter-faktor
σ normalspænding, Stefan Boltzmanns-konstant
τ forskydningsspænding
φ hjælpestørrelse
χ reduktionsfaktor for slankhed
ψ kantspændingsforhold

1.4.2 Indekser
a stål
b overkritisk, hulrand, bolt
c trykzone, tryk
com tryk
cr elasticitetsteoretisk kritisk
d regningsmæssig
ded fradrag
e effektiv
eff effektiv
el elastisk
eq ækvivalent
f lastafhængig, flange
fat udmattelse
g brandrum
i indtrængning
LT kipning
M moment
m materialeafhængig
mat materiale
max maksimal
min minimal
n nominel, nedre
net netto
p forspænding, proportionalitet
pl plastisk
Q tværlast
q tværlast
R modstandsevne
red reduceret
S snitkraft

13
DS 412:1998

s søjle, fordelt, friktion

ser anvendelsestilstand
t træk
u ultimal
v spændingsvidde, forskydning, overklipning
w krop, svejsning
y med hensyn til y-aksen, flydning
z med hensyn til z-aksen
θ temperatur
ψ endemomenter

1.4.3 Karakteristiske og regningsmæssige størrelser

(1)P Indeks d for regningsmæssige størrelser er kun benyttet i forbindel-
se med symbolerne fy, fu, E, µ, σfat, τfat og nfat.
(2)P Generelt er alle størrelser, der er angivet i normens tekst og bereg-
ningsudtryk, regningsmæssige, medmindre det direkte af sammenhængen
fremgår, eller det direkte i teksten er angivet, at de er karakteristiske.

1.4.4 Konvention for koordinatakser

(1)P I normen er benyttet følgende konvention for koordinatakser:
• x-akse: akse i elementets længderetning
• y-akse: generelt: tværsnittets akse parallelt med flan-
gerne
for vinkelprofiler: tværsnittets akse parallelt med den
mindste flig
• z-akse: generelt: tværsnittets akse vinkelret på flanger-
ne
for vinkelprofiler: tværsnittets akse vinkelret på den
mindste flig
• u-akse: stærke akse, hvor denne ikke falder sammen med y-aksen
• v-akse: svage akse, hvor denne ikke falder sammen med z-aksen.
Jf. i øvrigt figur 1.4.4.

14
 DS 412:1998

Figur 1.4.4 – Konvention for tværsnitsakser

15
DS 412:1998

2 Forundersøgelser
Særlige forundersøgelser vil normalt ikke være aktuelle i forbindelse med
stålkonstruktioner.

16
 DS 412:1998

3 Materialer
3.1 Generelt
(1)P Der skal anvendes materialer med veldefinerede modstandsegen-
skaber, som svarer til de egenskaber, der forudsættes ved eftervisningen af
konstruktionens bæreevne.

3.1.1 Materialegrupper
(1)P For de materialer, der er dækket af normen, skelnes mellem 5 mate-
rialegrupper:
I Almindelige varmvalsede konstruktionsstål, der opfylder krave-
ne i DS/EN 10025 eller tilsvarende.
Varmvalsede finkornstål med betegnelserne S275 og S355, der
opfylder kravene i DS/EN 10113-2 eller DS/EN 10113-3 eller
tilsvarende.
II Varmvalsede finkornstål med betegnelserne S420 og S460, der
opfylder kravene i DS/EN 10113-2 eller DS/EN 10113-3 eller
tilsvarende.
III Sejhærdede stål, der opfylder kravene i DS/EN 10137-2
eller tilsvarende. Der skelnes mellem undergrupperne
a) S460 Q
b) øvrige sejhærdede stål.
IV Kulstofstål, der opfylder kravene til E-stål i DS/EN 10025 eller
tilsvarende.
V Stålstøbegods.

3.1.2 Karakteristiske materialeparametre

(1)P Materialets karakteristiske trækstyrke fu og karakteristiske trækfly-
despænding fy fastsættes som 5 % fraktilen for trækstyrken henholdsvis den
øvre trækflydespænding. Stålets trykflydespænding sættes lig trækflyde-
spændingen.

(2) Kravet om at benytte 5 % fraktilen for trækstyrke og øvre trækflydespænding

kan regnes at være opfyldt ved benyttelse af værdierne for mindste trækstyrke henholds-
vis mindste øvre trækflydespænding i de standarder, der er angivet for de forskellige mate-
rialegrupper i 3.1.1.

(3)P Den karakteristiske udmattelsesstyrke σfat fastsættes svarende til

2,3 % fraktilen for resultaterne af udmattelsesforsøg.

17
DS 412:1998

(4) For alle materialegrupper regnes med følgende karakteristiske materialekon-

stanter:
• elasticitetsmodul E = 0,21 · 106 MPa
• forskydningsmodul G = E / 2(1+ν)
• densitet ρ = 7,85 · 103 kg/m3
• Poissons forhold ν = 0,3
• lineær varmeudvidelseskoefficient α = 12 · 10-6 °C-1
(5) Vedrørende karakteristiske materialeparametre og materialekonstanter ved høje
temperaturer henvises til 9.2.1 og 9.2.2.

3.1.3 Materialefejl
(1)P Materialet skal være fri for overfladefejl, herunder tæringer som føl-
ge af rustangreb af rustgrad D (gravrust) efter ISO 8501-1 samt revner, lag-
deling, buler m.m., der er skadelig for konstruktionens fremstilling, anven-
delse og bæreevne.

(2) Vedrørende definition af overfladefejl henvises til DS/EN 10163.

(3) Vurdering af fejl i materialet kan også vedrøre krav til konstruktionens udseen-
de.

3.2 Materialer til svejste konstruktioner

3.2.1 Tilladelige materialegrupper
(1)P Til svejste konstruktioner tillades anvendt materialer i gruppe I og II.
Endvidere tillades anvendt materialer i gruppe III og V, hvis det kan doku-
menteres, at anvendelsen er forsvarlig. Normens krav med hensyn til udførel-
se og kontrol af svejste konstruktioner er kun tilstrækkelige for materialer i
gruppe I og II.

3.2.2 Sikkerhed mod sprødbrud

(1)P Materialet skal have tilstrækkelig brudsejhed til med den krævede
sikkerhed at forhindre sprødbrud og andre hurtige brud i konstruktionen. Der
skal tages hensyn til mulighederne for forringelse af brudsejheden under
fremstilling og montage som følge af kolddeformation, svejsning og andre
fremstillingsprocesser samt muligheden for svækkelse af materialet under
drift som følge af udmattelse og korrosion.
(2)P Principielt skal der ske en eftervisning af sikkerheden mod sprød-
brud ved hjælp af brudmekaniske metoder. For materialer i gruppe I, II og
IIIa i tykkelser på højst 150 mm tillades dog, at sikkerheden alene baseres på
brug af stål med den fornødne brudsejhed målt ved slagsejhedsprøvning med
Charpy-V-prøvelegemer efter DS/EN 10045.

18
 DS 412:1998

(3)P Materialer, der påvirkes i tykkelsesretningen, skal have de nødven-

dige egenskaber til at forhindre udrivningsbrud.

(4) Risikoen for sprødbrud afhænger - ud over af materialets brudsejhed - af:

• laveste driftstemperatur, materialet udsættes for
• spændingstilstand
• tøjningshastighed
• materialetykkelse
• materialeforringelse på grund af kolddeformation
• geometriske fejl i materialet.
(5) Laveste driftstemperatur fastsættes som anført i tabel V 3.2.2a. For konstrukti-
oner, der nedkøles, fastsættes laveste driftstemperatur som den laveste temperatur, kon-
struktionen udsættes for under drift.

Tabel V 3.2.2a – Laveste driftstemperatur

laveste
konstruktionstype driftstemperatur
[°C]
udendørs konstruktion (dog ekskl. Grønland) -10
indendørs konstruktion, effektiv opvarmning (bolig mv.) +10
indendørs konstruktion, moderat opvarmning (lager mv.) 0

(6) For materialer i gruppe I og II, som er egnede for kolddeformation – dog ikke
for materialer efter DS/EN 10113-3 - kan der kompenseres for kolddeformationens ned-
sættelse af brudsejheden, ved at der foretages en normalisering efter kolddeformationen.
Alternativt kan der foretages en direkte eftervisning af, at materialet efter kolddeformati-
onen og den heraf følgende ældning opfylder normens krav med hensyn til brudsejhed.
For materialer i gruppe I, II og IIIa kan der tages hensyn til kolddeformationens indfly-
delse, ved at der ved vurderingen af brudsejheden regnes med en ækvivalent materiale-
tykkelse efter figur V 3.2.2a. For rundstål benyttes i figuren som “virkelig materialetyk-
kelse“ 0,85 gange rundstålets diameter.
Klipning medfører en kolddeformation, som ved forsvarligt vedligeholdte sakse er ca. 10
% for materialer i gruppe I med en tykkelse på højst 10 mm. Materialer i de øvrige mate-
rialegrupper må kun klippes, hvis forsvarligheden heraf dokumenteres ved prøvning af det
klippede materiale.

19
DS 412:1998

Figur V 3.2.2a – Ækvivalent materialetykkelse ved kolddeformation.

(7) I anneks A er givet en generel metode til vurdering af sikkerheden mod

sprødbrud.
For konstruktioner af materialer i gruppe I, II og IIIa, der er påvirket af statisk eller lang-
som last (egenlast, etagelast, snelast, last fra køretøjer, vind- og bølgelast, løftekræfter og
lignende) kan sikkerheden mod sprødbrud regnes for eftervist, hvis den ækvivalente mate-
rialetykkelse ikke overstiger værdierne i tabel V 3.2.2b.
(8) For konstruktioner, der er påvirket af stødlast (eksplosionslast, nedstyrtnings-
last, last fra slag og lignende) samt for konstruktioner med store spændingskoncen-
trationer, kan sikkerheden mod sprødbrud eftervises efter proceduren i anneks A.

3.2.3 Særbestemmelser for klassificering af konstruktionsstål

(1)P Et stål i materialegruppe I og II tillades anvendt som konstruktions-
stål i en ønsket styrke- og kvalitetsklasse, hvis der udføres prøver, som doku-
menterer, at det tilfredsstiller prøvningskravene til den pågældende styrke- og
kvalitetsklasse. Stålets behandlingsform – unormaliseret, normaliseret eller
termomekanisk behandlet – kan dog ikke ændres af opklassificeringen. Der
skal udføres prøver for hver plade, hvert profil mv. for sig.

20
 Tabel V 3.2.2b – Maksimal materialetykkelse ved statisk eller langsom last
maksimal materialetykkelse [mm] ved laveste driftstemperatur
ved fågangspåvirkning -10 °C 0 °C 10 °C

ved udmattelsespåvirkning –10 °C 0 °C 10 °C

sikkerhedsklasse lav normal høj lav normal høj lav normal høj lav normal høj
styrke- og kvalitetsklasse
DS/EN 10025
S235JR 37 30 24 55 43 34 95 68 53 150 140 93
S235J0 95 68 53 150 140 93 150 150 150 150 150 150
S235J2 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150
S275JR 20 16 14 28 23 19 43 34 27 70 53 42
S275J0 43 34 27 70 53 42 150 97 72 150 150 150
S275J2 150 97 72 150 150 150 150 150 150 150 150 150
S355JR 8 7 6 11 9 8 16 13 11 24 19 16
S355J0 16 13 11 24 19 16 37 29 24 64 49 39
S355J2 37 29 24 64 48 39 150 90 69 150 150 150
S355K2 64 48 39 140 92 69 150 150 150 150 150 150
DS/EN 10113
S275N, M 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150
S275NL, ML 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150
S355N, M 64 48 39 140 92 69 150 150 150 150 150 150
S355NL, ML 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150 150
S420N, M 30 24 20 52 41 33 105 75 58 150 150 150
S420NL, ML 105 75 58 150 150 130 150 150 150 150 150 150
S460N, M 21 17 15 33 26 22 54 43 36 95 75 60
S460NL, ML 54 43 36 95 74 60 150 140 110 150 150 150

DS 412:1998
DS/EN 10137-2
S460Q 14 12 10 21 17 14 33 27 22 55 44 36
S460QL 33 27 22 55 44 36 96 75 60 150 140 110
S460QL1 95 75 60 150 140 110 150 150 150 150 150 150
21
DS 412:1998

3.3 Materialer til ikke-svejste konstruktioner

(1)P For materialer til ikke-svejste konstruktioner kan der tages hensyn
til, at ikke-svejste konstruktioner har en forholdsvis høj modstandsevne mod
sprødbrud.

3.4 Tilsatsmaterialer
(1)P Tilsatsmaterialer og svejsefremgangsmåde skal afpasses efter
grundmaterialet.
Svejsesømme skal med hensyn til styrke og brudsejhed mindst svare til kon-
struktionsmaterialet. Sammensvejses to dele med forskellig godstykkelse,
skal svejsesømmen mindst opfylde styrkekravet til materialet i den tyndeste
del. Brudsejheden skal vælges svarende til kravet til det stærkeste af de kon-
struktionsstål, der sammensvejses.

(2) En tilstrækkelig brudsejhed kan opnås ved at vælge svejseprocedurer og til-

satsmaterialer, som fører til svejsemetaller med en slagsejhed, der mindst svarer til stålets
slagsejhed.

3.5 Boltematerialer
(1)P Til bolte skal anvendes materialer i overensstemmelse med DS/EN
20898-1 og -2 eller materialer i gruppe I, II, III eller IV.

(2) I 6.6.1 og 6.6.2 er anført, hvilke boltestyrkeklasser der tillades benyttet til de
forskellige kategorier af boltesamlinger.

3.6 Lejematerialer
(1)P Til lejer kan anvendes materialer i grupperne I, II, III, IV og V.
For materialer i gruppe IV skal egnetheden være eftervist specielt med hen-
blik på en tilstrækkelig sejhed af de indre materialedele og eventuelt en til-
strækkelig dybde af hærdningen.

22
 DS 412:1998

4 Laster
4.1 Temperaturlast
(1)P I tillæg til den i DS 410 angivne mulige ændring af lufttemperatu-
ren skal der for udendørs konstruktioner og konstruktionsdele af stål tages
hensyn til en eventuel uensartet temperaturpåvirkning fra solindstråling.

(2) Solindstrålingen kan forudsættes at medføre en temperaturforøgelse på maksi-

malt 25 °C i forhold til lufttemperaturen. Afhængig af indstrålingsforholdene, konstrukti-
onens varmekapacitet og udformningen af konstruktionen i øvrigt vil temperaturforøgel-
sen fra solindstrålingen kunne medføre dels en samlet temperaturstigning som tillæg til
lufttemperaturen, dels en uensartet temperatur af konstruktionens enkelte dele.

23
DS 412:1998

5 Sikkerhed
5.1 Grænsetilstande
(1) Ud over de i DS 409 anførte eksempler på brudgrænsetilstande kan følgende
være aktuelle for stålkonstruktioner:
• begrænset glidning. Begrænset glidning kan forekomme, såfremt de kræfter,
der skal overføres, efter en eventuel begyndende glidning kan overføres af
andre konstruktionsdele. Glidning i friktionssamlinger er et eksempel på be-
grænset glidning.
• gentagen flydning med skiftende fortegn. Gentagen flydning med skiftende
fortegn kan føre til materialenedbrydning efter relativt få lastskift (low cycle
fatigue).
(2) Ud over de i DS 409 anførte eksempler på anvendelsesgrænsetilstande kan føl-
gende være aktuelle for stålkonstruktioner:
• begyndende foldning. Det kan være ønskeligt at begrænse udnyttelsen af det
overkritiske område ved at betragte begyndende foldning som en anvendel-
sesgrænsetilstand, jf. 6.3.3 (5).
• glidning i dorn-/friktionssamlinger. I dorn-/friktionssamlinger sikrer friktio-
nen mod glidning i samlingen i anvendelsesgrænsetilstanden, mens samlin-
gens bæreevne beror på dornvirkning.
• gentagen flydning med skiftende fortegn. Som et alternativ til at betragte gen-
tagen flydning med skiftende fortegn som en brudgrænsetilstand kan det
eftervises, at skiftende flydning ikke optræder i anvendelsesgrænsetilstanden.
(3) For bjælker kan følgende talværdier for den maksimale udbøjning fra variabel
last uden eventuelle stødtillæg tjene som vejledning for, hvad der må betragtes som accep-
table udbøjninger:
• etageadskillelser l/400
• tage og ydervægge l/200
Her er
l spændvidden ved simpelt understøttede og kontinuerte bjælker,
den dobbelte udkragning ved udkragede konstruktioner.
Talværdierne gælder for såvel hovedelementer som sekundære elementer, men ved vur-
deringen skal kun det betragtede elements egen udbøjning benyttes.
(4) For søjler kan følgende talværdier for den maksimale udbøjning af søjletoppen
fra variabel last tjene som vejledning for, hvad der må betragtes som acceptable udbøjnin-
ger:
• rammer i bygninger uden kraner h/150
• søjler i énetages skeletbygninger h/300
• søjler i fleretages skeletbygninger for hver etage h/300
for hele højden he /500
Her er
h højden af den enkelte søjle
he bygningens totale højde.
(5) Ved vurdering af udbøjninger kan konstruktionen regnes belastet med kun én
variabel lastart ad gangen.

24
 DS 412:1998

(6) Ved vurdering af udbøjninger skal der tages hensyn til eventuelle engangsflyd-
ninger i anvendelsestilstanden og til eventuel glidning i boltesamlinger.

5.2 Partialkoefficientmetoden
5.2.1 Ulykkeslast
(1) For stålskeletkonstruktioner i husbygning kan kravene i lastkombination 3.1 og
3.2 regnes for opfyldt, hvis følgende konstruktive krav er overholdt:
– de primære samlinger i konstruktionen skal kunne optage en tilstrækkelig trækkraft i de
tilsluttede elementers længderetning. Dette krav kan regnes at være opfyldt for gængse
svejste samlinger, boltede laskepladesamlinger og boltede tværpladesamlinger, idet
trækbæreevnen af disse typer af samlinger er af samme størrelsesorden som forskyd-
ningsbæreevnen. Benyttes primære samlinger, hvor bjælkerne er oplagt på konsoller svejst
på søjlerne, og hvor bjælkernes position i vandret retning er sikret ved fastholdende bolte
eller på tilsvarende måde, kan kravet regnes for opfyldt, hvis fastholdelseselementerne kan
optage en kraft i bjælkens længderetning, der er mindst 20 kN/m bredde målt vinkelret på
bjælkens længderetning
– samlingerne skal være duktile
– i konstruktionen skal anordnes mindst ét overtalligt vindafstivningssystem.

5.2.2 Regningsmæssige materialeparametre

(1)P Ved undersøgelse af brudgrænsetilstande fastlægges partialkoeffici-
enten på materialet, γm, i henhold til DS 409 som et produkt af seks faktorer:
γm = γ0 γ1 γ2 γ3 γ4 γ5
med mindre andet er anført.
(2)P Ved undersøgelse af brudgrænsetilstande skal partialkoefficienten
γm for materialer i gruppe I, II, III og IV fastsættes afhængig af den enkelte
konstruktions eller konstruktionsdels sikkerhedsklasse og materialekontrol-
klasse som følger:
γm = 1,17 γ0 γ5 for flydespænding fy
elasticitetsmodul E
friktionskoefficient µ (ved samlinger i
kategori C)
γm = 1,30 γ0 γ5 for friktionskoefficient µ (ubegrænset glid-
ning mulig)
γm = 1,43 γ0 γ5 for trækstyrke fu
udmattelsesstyrke σfat
Faktoren γ0 tager hensyn til sikkerhedsklassen og er angivet i tabel 5.2.2a.
Faktoren γ5 tager hensyn til materialekontrolklassen og er anført i tabel
5.2.2b.

25
DS 412:1998

Tabel 5.2.2a – γ0 i afhængighed af sikkerhedsklassen

sikkerhedsklasse
lav normal høj
0,9 1,0 1,1

Tabel 5.2.2b – γ5 i afhængighed af materialekontrolklassen

materialekontrolklasse
materialegruppe materialeparameter efter 8.2.1 (1)P
skærpet normal
flydespænding fy
trækstyrke fu
elasticitetsmodul E 0,95 1,0
I, II og III udmattelsesstyrke σfat,
dog ikke af svejsesamlinger
udmattelsesstyrkeσfat
af svejsesamlinger 1,0 1,0
friktionskoefficient µ
IV alle materialeparametre

(3)P For materialer i gruppe V benyttes samme værdi af partialkoeffici-

enten γm som for materialer i gruppe IV, idet dog de materialeparametre, der
vedrører trækbæreevnen, vælges svarende til den større spredning på para-
metrene.

(4) Der kan tages hensyn til den større spredning på parametrene for trækpåvirke-
de materialer i gruppe V ved at forøge værdien af γm for fy, fu og σfat med 30 %.
(5) Partialkoefficienten γm i (2)P er fremkommet på følgende måde, jf. DS 409:
γ1 = 0,9 svarende til sejt brud med reserve for flydespænding, elasticitets-
modul (stabilitetssvigt) og friktionskoefficient (ved samlinger i
kategori C).
γ1 = 1,0 svarende til sejt brud uden reserve for friktionskoefficient (ube-
grænset glidning mulig)
γ1 = 1,1 svarende til skørt brud for trækstyrke og udmattelsesstyrke
γ2 = 1,3 svarende til en variationskoefficient mindre end 5 % for alle
materialeparametre

26
 DS 412:1998

γ3 = 1,0 svarende til normal nøjagtighed af beregningsmodellen

γ4 = 1,0 svarende til normal sikkerhed på fastlæggelsen af materialepara-
metrene.

(6)P Ved vurdering af anvendelsesgrænsetilstande benyttes γm = 1,0.

5.2.3 Udmattelsespåvirkede konstruktioner

(1)P Bæreevnen af udmattelsespåvirkede konstruktioner vurderes gene-
relt for påvirkningerne svarende til konstruktionens driftstid. For partialkoef-
ficienten γm på materialeparametre anvendes værdien efter 5.2.2 (2)P. For
partialkoefficient på laster anvendes γf efter DS 409.
(2)P Alternativt kan bæreevnevurderingen foretages for påvirkningerne
svarende til kortere tidsintervaller med de samme værdier for partialkoeffici-
enter som ovenfor. Dette forudsætter, at konstruktionen kontrolleres imellem
disse tidsintervaller, jf. 8.6 (1)P.
Benyttes denne alternative metode, skal der dog tillige foretages en bæreev-
nevurdering for påvirkningerne svarende til driftstiden, hvor der for både
laster og materialeparametre benyttes partialkoefficienter svarende til anven-
delsesgrænsetilstanden (lastkombination 1).

5.2.4 Prøvning
(1)P Bæreevnen af en konstruktion, et konstruktionselement eller en kon-
struktionssamling kan bestemmes ved prøvning, se 8.7. Ved bæreevnevurde-
ringen kan partialkoefficienten γm i dette tilfælde reduceres med 10 %.

27
DS 412:1998

6 Beregning og konstruktion
6.1 Generelt
6.1.1 Gyldigheden af normens metoder
(1)P Normens beregningsudtryk og metoder kan umiddelbart regnes gæl-
dende for materialer i gruppe I, II og IIIa. For øvrige materialegrupper må
berettigelsen af at anvende beregningsudtrykkene og metoderne vurderes i
hvert enkelt tilfælde.

6.1.2 Fågangspåvirkning og udmattelsespåvirkning

(1)P Fågangspåvirkede konstruktioner skal opfylde kravene i 6.1-6.7.
Udmattelsespåvirkede konstruktioner skal yderligere opfylde kravene i 6.8.

(2) Det kan påregnes, at en konstruktion, der er dimensioneret med hensyn til
fågangspåvirkning, tillige vil have tilstrækkelig sikkerhed mod udmattelsessvigt, når én af
følgende betingelser er opfyldt:
σv ≤ σfatn /γmf
eller
 36 3

n ≤ 2 · 10  σ γ
6 –––––––––

 v,eq mf

Her er
σv den størst forekommende spændingsvidde
σfatn den nedre grænse for udmattelsesstyrken ved konstant spændingsvid-
de. På den sikre side kan σfatn sættes til 26 MPa
n lasttallet
σv,eq den ækvivalente konstante spændingsvidde i MPa for lasttallet 2 · 106,
jf. 6.8.3 (4)
γmf partialkoefficienten med hensyn til udmattelsesstyrken for materialet.
(3) Som eksempler på konstruktioner, der normalt kan regnes som fågangspåvirke-
de, kan nævnes husbygningskonstruktioner, højspændingsmaster, og vandbygningskon-
struktioner.
(4) Som eksempler på konstruktioner, der normalt må regnes som udmattelses-
påvirkede, kan nævnes master og skorstene, der kan sættes i svingninger af vinden, samt
broer og krankonstruktioner.

6.1.3 Materialets arbejdslinie

(1)P Ved undersøgelse af bæreevnen med hensyn til stabilitetssvigt skal
der tages hensyn til arbejdsliniens aftagende hældning over proportionalitets-
spændingen. I øvrige tilfælde kan forudsættes en lineærelastisk arbejdslinie
op til flydespændingen.

28
 DS 412:1998

(2)P Benyttes plastiske beregningsmetoder, skal materialet opfylde føl-

gende krav:
• forholdet mellem minimumtrækstyrken og minimumflydespænd-
ingen må normalt ikke være mindre end 1,2
• brudforlængelsen målt på længden 5,65√A0, hvor A0 er tværsnits-
arealet af det ubelastede element, skal være mindst 15 %
• tøjningen svarende til trækstyrken skal være mindst 20 gange
tøjningen svarende til flydespændingen.

(3) Beregningsmetoderne til undersøgelse af sikkerheden mod stabilitetssvigt, som

er anført i vejledningsteksten til 6.4, indeholder hensyntagen til arbejdsliniens aftagende
hældning over proportionalitetsspændingen.
(4) Materialer i grupperne I, II og IIIa kan regnes at tilfredsstille kravene for at
benytte plastiske beregningsmetoder.

6.1.4 Træk vinkelret på overflade

(1)P Ved udformning og beregning af en konstruktion skal der tages hen-
syn til, at konstruktionsstål har forringede mekaniske egenskaber i retningen
vinkelret på materialeoverfladen, når der forekommer lagdeling, mikrolamel-
lering og sejgringer.
(2)P Lagdeling: Konstruktionsdele, som påvirkes til træk vinkelret på
pladeoverfladen, må ikke være lagdelte, jf. 8.2.4.
(3)P Mikrolamellering: Trækspændingen i plademidten vinkelret på pla-
deoverfladen bestemt under forudsætning af, at den ydre kraft fordeler sig
ensformigt under 45° , må ikke overstige 1/2 fyd, medmindre der foretages en
eftervisning af, at materialets mekaniske egenskaber i tykkelsesretningen er
tilstrækkelige, jf. 8.2.4.
(4)P Sejgringer: I uberoliget profilståls sejgringszoner må trækspændin-
gen vinkelret på profiloverfladen ikke overstige 1/2 fyd.

6.1.5 Fordeling af kræfter i samlinger

(1)P I samlinger kan snitkræfterne regnes optaget på gunstigste måde
under forudsætning af, at
• påvirkningen af elementerne i samlingen danner et system, der er
i ligevægt med snitkræfterne fra den ydre last
• bæreevnen af de enkelte elementer i samlingen mindst er lig med
den forudsatte påvirkning
• deformationen af elementerne i samlingen svarende til den forud-
satte påvirkning ikke overstiger deformationskapaciteten af ele-
menterne

29
DS 412:1998

• de deformationer, der er forudsat i en dimensioneringsmodel

baseret på flydelinieteori, er baseret på fysisk mulige rotationer af
stive dellegemer
• den forudsatte fordeling af kræfterne i samlingen er realistisk
under hensyntagen til de relative stivheder i samlingen.
(2)P Der skal ikke tages hensyn til egenspændinger, til spændinger fra
tilspænding af samlingselementer og til normale unøjagtigheder ved tilpas-
ningen i samlingen.

(3) I 6.5.5 og 6.6.8 er for henholdsvis svejsesamlinger og boltesamlinger nævnt

tilfælde, hvor forudsætningerne i (1)P ikke er opfyldt.

6.1.6 Direkte kraftoverføring i stød

(1)P Der kan regnes med direkte overføring af trykkræfterne gennem
anlægsfladen i et stød, når anlægsfladerne af de emner, der skal stødes, til-
passes nøjagtigt, jf. 7.2, og det sikres, at de efter udførelsen er i direkte kon-
takt med hinanden. Overføres trykkraften dels direkte, dels gennem svejse-
sømme eller boltesamlinger i kategori B eller C, skal disse mindst kunne
overføre 25 % af trykkraften. Boltesamlinger i kategori A må ikke medreg-
nes til overføring af trykkræfterne i en samling med direkte kraftoverføring.
(2)P En samling med direkte overføring af trykkræfter skal på passende
måde sikres mod forskydning, selv om samlingen beregningsmæssigt ikke
påvirkes af tværkræfter. Samlingen skal kunne overføre en kraft på mindst 5
% af trykkraften som forskydning uden hensyn til friktion.

6.2 Bestemmelse af snitkræfter

6.2.1 Hensyntagen til systemets deformationer
(1)P Ved en global beregning kan benyttes
• en 1. ordens beregning, hvor der ses bort fra deformationerne af
konstruktionen hidrørende fra lasten. En 1. ordens beregning kan
benyttes for konstruktioner med fastholdt knudepunktsfigur samt,
hvor der indirekte tages hensyn til deformationerne
• en 2. ordens beregning, hvor der tages hensyn til deformationerne
af konstruktionen hidrørende fra lasten. En 2. ordens beregning
kan benyttes i alle tilfælde.

30
 DS 412:1998

6.2.2 Beregning efter elasticitetsteorien

(1)P Ved en global elastisk beregning kan forudsættes en lineærelastisk
arbejdslinie med elasticitetsmodulet Ed op til flydespændingen fyd. Dette gæl-
der ved såvel 1. ordens beregninger som 2. ordens beregninger.
(2)P Ved beregningen skal der tages hensyn til en eventuel reduktion af
elementernes stivhed og bæreevne på grund af lokal foldning fra trykkraft og
moment.
(3)P Det er tilladt, at kombinere en global elastisk beregning med en pla-
stisk beregning af tværsnittene.

6.2.3 Beregning efter plasticitetsteorien

(1)P Ved en global plastisk beregning skal elementerne i områder med
flydeled have tilstrækkelig rotationskapacitet til, at flydeleddene kan dannes,
jf. 6.3.2. For elementer med flydeled, der er påvirket af såvel moment som
trykkraft, stilles der særlige krav vedrørende slankheden af elementerne.
(2)P Benyttes en global plastisk beregning, skal elementerne være styre-
de i tværretningen i områder med flydeled.

6.2.4 Hensyntagen til imperfektioner

(1)P Ved den globale beregning af snitkræfter og ved beregning af syste-
mer, der fastholder den globale knudepunktsfigur, skal der tages hensyn til
geometriske imperfektioner knyttet til knudepunktsfiguren. For konstruktio-
ner med bevægelig knudepunktsfigur skal der yderligere tages hensyn til
imperfektioner knyttet til de enkelte elementer i konstruktionen.

6.3 Beregning af tværsnit

6.3.1 Tværsnitsegenskaber
(1)P Bruttoarealet af et tværsnit bestemmes på basis af tværsnittet uden
huller og lokale indsnævringer, men med fradrag for større åbninger.
(2)P Nettoarealet af et tværsnit bestemmes på basis af bruttoarealet med
fradrag for huller, indsnævringer og åbninger i øvrigt.
(3)P Fradrag for huller Aded bestemmes på basis af det snit – lige eller
zigzag – gennem elementet, der giver det største fradrag efter udtrykket:

Aded = Σ d0 t - Σ s2t /(4p)

Her er
d0 huldiameteren

31
DS 412:1998

t materialetykkelsen
s afstanden mellem to på hinanden følgende huller i snittet målt i
kraftens retning
p afstanden mellem de samme huller målt vinkelret på kraftens
retning, jf. figur 6.3.1.
Summationen i formlen omfatter alle huller og alle strækninger mellem hul-
ler i det pågældende snit. Størrelsen s2 t /(4p) må ikke for nogen strækning
sættes større end 0,6 st
For et tværsnit med huller i flere planer måles p i den udfoldede plan af
tværsnittet, jf. figur 6.3.1.

Figur 6.3.1 – Bestemmelse af hulfradrag

6.3.2. Kapacitet af tværsnit

(1)P Tværsnittene skal have sådanne proportioner, at deres rotationska-
pacitet, bæreevne og stivhed svarer til, hvad der er forudsat ved den globale
beregning. Der skal tages hensyn til en eventuel reduktion af tværsnittenes
bæreevne og stivhed på grund af lokal foldning hidrørende fra trykkraft og
moment.

(2) Som et hjælpemiddel til at afgøre, om et tværsnits proportioner er sådanne, at

tværsnittet kan udnyttes elastisk uden reduktion på grund af lokal foldning af tværsnits-
dele, om tværsnittet kan udnyttes plastisk, og om det derudover kan danne flydeled med
tilstrækkelig rotationskapacitet, kan benyttes følgende tværsnitsklassifikation:
Tværsnitsklasse 1: Tværsnittet kan sikre elementet tilstrækkelig rotationskapacitet til, at
der kan dannes flydeled i elementet.
Tværsnitsklasse 2: Tværsnittet kan udnyttes plastisk (flydning til nullinien), men kan ikke
sikre elementet tilstrækkelig rotationskapacitet.
Tværsnitsklasse 3: Tværsnittet kan udnyttes til flydning i yderste fiber, men det kan ikke
udnyttes plastisk på grund af lokal foldning i trykkede tværsnitsdele.
Tværsnitsklasse 4: Tværsnittet kan ikke udnyttes til flydning i yderste fiber, uden at der
forekommer lokal foldning i trykkede tværsnitsdele.

32
 DS 412:1998

(3) I tabel V 6.3.2a er for trykkede tværsnitsdele angivet grænseværdier for bredde-
tykkelsesforholdet svarende til klasserne 1, 2 og 3. Tværsnitsdele, der ikke tilfredsstiller
kravene til klasse 3, henregnes til klasse 4.
For ligefligede vinkelprofiler med fligbredden c og med fligtykkelsen tf er grænseværdien
for bredde-tykkelses-forholdet for klasse 3: c/tf ≤ 15ε.
For uligefligede vinkelprofiler med fligbredderne h og b og med fligtykkelsen tf er græn-
seværdien for bredde-tykkelses-forholdet for klasse 3 den mest krævende af: h/tf ≤ 15ε og
(h+b)/(2tf) ≤ 11,5ε.
For cirkulære rør med den ydre diameter d og vægtykkelsen t er grænseværdien for dia-
meter-tykkelses-forholdet for klasse 1: d/t ≤ 50 ε 2, for klasse 2: d/t ≤ 70 ε 2 og for klasse
3: d/t ≤ 90 ε 2.
I ovennævnte grænseværdier er ε som defineret i tabel V 6.3.2a.
(4) Tværsnitsklassen for et tværsnit sættes normalt lig med klassen for den højst
klassificerede (mindst gunstige) tværsnitsdel.
(5) I tabel V 6.3.2b er angivet anbefalede øvre grænseværdier for bredde-tykkelses-
forholdet for klasse 4.

Tabel V 6.3.2b – Anbefalede øvre grænseværdier for bredde-tykkelsesforholdet for

klasse 4
udragende flange intern flange krop
c/tf ≤ 60 ε b/tf ≤ 350 ε 2 d/tw ≤ 350 ε 2
Vedrørende symboler: Se tabel V 6.3.2a.

33
DS 412:1998

Tabel V 6.3.2a – Grænseværdier for bredde-tykkelses-forholdet for klasserne 1, 2 og 3

tværsnitsdel klasse 1 klasse 2 klasse 3
udragende flange
tryk

valset: c/tf ≤ 10ε valset: c/tf ≤ 11ε valset: c/tf ≤ 15ε

svejst: c/tf ≤ 9ε svejst: c/tf ≤ 10ε svejst: c/tf ≤ 14ε
αc αc
tryk og bøjn.

valset: c/tf ≤ 10ε /α valset: c/tf ≤ 11ε /α

svejst: c/tf ≤ 9ε /α svejst: c/tf ≤ 10ε /α
αc αc
tryk og bøjn.

valset: c/tf ≤ 10ε /α1,5 valset: c/tf ≤ 11ε /α1,5 valset: c/tf ≤ 23ε (kσ)0,5
svejst: c/tf ≤ 9ε /α1,5 svejst: c/tf ≤ 10ε /α1,5 svejst: c/tf ≤ 21ε (kσ)0,5
intern flange
bøjning

b/tf ≤ 33ε b/tf ≤ 38ε b/tf ≤ 42ε

tryk

b/tf ≤ 42ε b/tf ≤ 42ε b/tf ≤ 42ε

krop
bøjning

d/tw ≤ 72ε d/tw ≤ 83ε d/tw ≤ 124ε

tryk

d/tw ≤ 33ε d/tw ≤ 38ε d/tw ≤ 42ε

αd αd αd
tryk og bøjning

α > 0,5: α > 0,5: α > 0,5:

d/tw ≤ 396ε / (13α-1) d/tw ≤ 456ε / (13α-1) d/tw ≤ 42ε / (1-0,33/α)

α ≤ 0,5: α ≤ 0,5: α ≤ 0,5:

d/tw ≤ 36ε / α d/tw ≤ 41,5ε / α d/tw ≤ 62 ε (1/α-1)0,5/α
I tabellen er ε = (235 / fy )0,5. kσ er foldningskoefficienten. Tryk regnes positiv.

34
 DS 412:1998

6.3.3 Overkritisk bæreevne af tværsnit

(1)P For tværsnit i klasse 4 i fågangspåvirkede konstruktionsdele, hvor
der indtræffer foldning ved en trykspænding lavere end flydespændingen, er
det tilladt at udnytte tværsnittets overkritiske bæreevne.

35
DS 412:1998

Tabel V 6.3.3 – Effektiv bredde for trykkede plane tværsnitsdele

spændingsfordeling effektiv bredde
(tryk regnes positiv ψ = σ2 /σ1) beff

beff = ρ b
ψ = 1: be1 = 0,5 beff
understøttes langs begge rande

be2 = 0,5 beff

beff = ρ b
1 > ψ ≥ 0: be1 = 2beff / (5-ψ)
be2 = beff - be1

beff = ρ bc = ρ b/(1-ψ)
ψ < 0: be1 = 0,4 beff
be2 = 0,6 beff

1 ≥ ψ ≥ 0: beff = ρ c

ψ < 0: beff = ρ bc = ρ c/(1-ψ)

understøttes langs én rand

1 ≥ ψ ≥ 0: beff = ρ c

ψ < 0: beff = ρ bc = ρ c/(1-ψ)

36
 DS 412:1998

(2) Den overkritiske bæreevne af et tværsnit kan udnyttes ved at basere beregnin-
gen på flydning i yderste fiber af det effektive tværsnit. I det effektive tværsnit er bredden
af de indgående trykkede plane tværsnitsdele erstattet af delenes effektive bredde.
(3) Den effektive bredde af en trykket plan tværsnitsdel kan bestemmes af tabel V
6.3.3. I tabellen er ρ en faktor, der bestemmes ved Winters formel:
ρ=1 for λ ≤ 0,673
ρ = (λ -0,22)/ λ2 for λ > 0,673
λ er tværsnitsdelens relative slankhedsforhold bestemt ved:

Sidste led i udtrykket forudsætter samme partialkoefficient på fy og E, som det er tilfældet

i 5.2.2.
Her er
fyd materialets flydespænding. Det er tilladt i stedet for fyd at benytte den
største beregnede trykspænding σcom i tværsnitsdelen baseret på den effek-
tive bredde af alle indgående tværsnitsdele. Dette medfører normalt en
iterativ beregningsprocedure. Ved undersøgelse af trykstænger efter 6.4.2,
kipning efter 6.4.3 og momentpåvirkede trykstænger efter 6.4.4 skal dog
benyttes fyd. Benyttes σcom < fyd gælder sidste led i udtrykket for λ ikke.
σcr den normalspænding, der svarer til foldning efter elasticitetsteorien
(“eulerspændingen”)
b bredden af den plane tværsnitsdel
t tykkelsen af den plane tværsnitsdel
ε en relativ materialeparameter, jf. tabel V 6.3.2a
kσ foldningskoefficienten.
I tabel V 6.3.3 sættes bredden af tværsnitsdelen lig med bredden af den tilsvarende
tværsnitsdel i tabel V 6.3.2a.
Ved bestemmelsen af den effektive bredde af en flange kan ψ i tabel V 6.3.3 bestemmes
på basis af bruttotværsnittet.
Ved bestemmelsen af den effektive bredde af en krop kan ψ i tabel V 6.3.3 bestemmes på
basis af den effektive bredde af trykflangen og bruttoarealet af kroppen og trækflangen.
(4) For cirkulære rør kan der ikke regnes med en overkritisk bæreevne.
(5) Udnyttelse af den overkritiske bæreevne kan i visse tilfælde indebære, at der
optræder synlige buler ved konstruktionens normale anvendelse. Afhængig af konstrukti-
onstypen kan det derfor være nødvendigt at begrænse udnyttelsen af den overkritiske
bæreevne. Dette kan fx ske ved at betragte begyndende foldning som et anvendelsessvigt.
Jf. i øvrigt de anbefalede øvre grænseværdier for bredde-tykkelses-forhold for klasse 4 i
tabel V 6.3.2b. Det skal sikres, at kroppens bredde-tykkelses-forhold ikke er så stort, at der
kan optræde flangeindskydning, jf. 6.4.6.

37
DS 412:1998

(6) Normalspændingen σb svarende til begyndende foldning af en tværsnitsdel med

normale svejse- og valsespændinger kan bestemmes af udtrykket:
σb/fyd = 1 for λ ≤ 0,8
σb/fyd = 1 - 0,8(λ - 0,8) for 0,8 < λ ≤ 1,25
σb/fyd = 1/ λ2 for 1,25 < λ

6.3.4 Lokale indsnævringer

(1)P Ved lokale indsnævringer, fx ved nettotværsnit gennem huller, tilla-
des flydning.

(2) For indsnævrede tværsnit skal eftervises den ultimale bæreevne, men ikke den
plastiske eller den elastiske bæreevne, jf. 6.3.7-6.3.10.

6.3.5 Bæreevneformer
(1)P Ved beregning af tværsnit i elementer kan – afhængig af svigttypen
– flere bæreevneformer være aktuelle:
• den plastiske bæreevne, hvor tværsnittet er i stand til, og hvor det
tillades, at flydningen videreudvikles til hele tværsnittet efter flyd-
ningens indtræden
• den elastiske bæreevne, hvor spændingen i tværsnittet kan nå op
på flydespændingen, men hvor flydningen ikke kan videreudvik-
les eller ikke tillades videreudviklet. For ren træk- og trykpåvirk-
ning er den elastiske bæreevne lig med den plastiske bæreevne
• den ultimale bæreevne, hvor spændingen lokalt tillades at nå op på
materialets træk-/trykstyrke
• den overkritiske bæreevne, hvor der sker foldning i trykkede
tværsnitsdele, før spændingen når op på flydespændingen, men
hvor foldningen tillades udviklet, indtil der opnås flydning i
tværsnitsdelenes randzoner.

6.3.6 Gentagen flydning med skiftende fortegn

(1)P Forekommer der i et tværsnit gentagen flydning med skiftende for-
tegn, skal der enten foretages en særlig bæreevneundersøgelse med hensyn til
materialenedbrydning, eller det skal eftervises, at skiftende flydning ikke
forekommer i anvendelsesgrænsetilstanden.

6.3.7 Trækpåvirkning
(1)P For et tværsnit i et trækpåvirket element skal det eftervises, at træk-
kraften ikke overstiger:

38
 DS 412:1998

• den plastiske bæreevne af bruttotværsnittet, og

• 90 % af den ultimale bæreevne af nettotværsnit gennem huller.
(2)P For boltede samlinger i kategori C må trækkraften ikke overstige
den plastiske bæreevne af nettotværsnit gennem boltehuller. I dette tilfælde
kan det normalt forudsættes, at 30 % af den kraft, en bolt overfører, er over-
ført inden snittet gennem boltehullet.

(3) Kravene til et tværsnit i et trækpåvirket element kan udtrykkes:

NS ≤ Nt.R
Her er
Nt.R = A fyd for bruttotværsnit
Nt.R = 0,9Anet fud for nettotværsnit
Nt.R = Anet fyd for nettotværsnit gennem boltehuller i samlinger i kategori C
A arealet af bruttotværsnittet
Anet arealet af nettotværsnittet.

6.3.8 Trykpåvirkning
(1)P For et tværsnit i et trykpåvirket element skal det eftervises, at tryk-
kraften ikke overstiger:
• den elastiske bæreevne eller den overkritiske bæreevne af brutto-
tværsnittet afhængig af den relevante svigttype, jf. 6.3.5, og
• 90 % af den ultimale bæreevne af nettotværsnit gennem over-
størrelsehuller og aflange huller.

(2) Kravene til et tværsnit i et trykpåvirket element kan udtrykkes:

NS ≤ Nc.R
Her er
Nc.R = A fyd for bruttotværsnit i tværsnitsklasse 1, 2 og 3
Nc.R = Aeff fyd for bruttotværsnit i tværsnitsklasse 4
Nc.R = 0,9Anet fud for nettotværsnit gennem overstørrelsehuller og aflange hul-
ler
A arealet af bruttotværsnittet
Aeff arealet af det effektive tværsnit
Anet arealet af nettotværsnittet.

6.3.9 Bøjningspåvirkning
(1)P For et tværsnit i et bøjningspåvirket element skal det eftervises, at
momentet ikke overstiger:

39
DS 412:1998

• den plastiske bæreevne, den elastiske bæreevne eller den overkri-

tiske bæreevne af bruttotværsnittet afhængig af den relevante
svigttype, jf. 6.3.5, og
• 90 % af den ultimale bæreevne af nettotværsnittet gennem huller.
Nettotværsnittet bestemmes på grundlag af bruttotværsnittet med
fradrag for huller i trækpåvirkede dele af tværsnittet og over-
størrelsehuller og aflange huller i trykpåvirkede dele.
(2)P For boltede samlinger i kategori C må momentet ikke overstige den
elastiske momentbæreevne af nettotværsnit gennem boltehulller. I dette
tilfælde kan det normalt forudsættes, at 30 % af den kraft, en bolt overfører,
er overført inden snittet gennem boltehullet.

(3) Kravene til et tværsnit i et bøjningspåvirket element kan udtrykkes:

MS ≤ Mc.R
Her er
Mc.R = Wpl fyd for bruttotværsnit i tværsnitsklasse 1 og 2
Mc.R = Wel fyd for bruttotværsnit i tværsnitsklasse 3
Mc.R = Weff fyd for bruttotværsnit i tværsnitsklasse 4
Mc.R = 0,9Wnet fud for nettotværsnit gennem huller i trækpåvirkede tværsnits-
dele og overstørrelsehuller og aflange huller i trykpåvirkede
tværsnitsdele
Mc.R = Wnet fyd for nettotværsnit gennem boltehuller i samlinger i kategori C
Wpl det plastiske modstandsmoment
Wel det elastiske modstandsmoment
Weff modstandsmomentet for det effektive tværsnit
Wnet modstandsmomentet for nettotværsnittet.

6.3.10 Forskydningspåvirkning
(1)P For et tværsnit i et forskydningspåvirket element skal det eftervises,
at forskydningskraften ikke overstiger:
• den plastiske forskydningsbæreevne eller den overkritiske for-
skydningsbæreevne af bruttoforskydningstværsnittet afhængig af
den relevante svigttype, og
• den ultimale forskydningsbæreevne af nettoforskydningstværsnit.
Ved undersøgelse af blokforskydningsbæreevne af boltegrupper
med bolte i kategori C dog den plastiske forskydningsbæreevne,
jf. 6.6.11 (1)P.
(2)P Den overkritiske forskydningsbæreevne må kun udnyttes i fågangs-
påvirkede elementer.
Udnyttes den overkritiske bæreevne, skal kroppladen forsynes med tværaf-
stivninger over vederlagene.

40
 DS 412:1998

(3) Kravene til et tværsnit i et forskydningspåvirket element kan udtrykkes:

VS ≤ VR
Her er
–
VR = Av (fyd /√ 3) for bruttoforskydningstværsnit i en kropplade med et rela-
tivt slankhedsforhold λw ≤ 0,8
–
VR = Av,net (fud /√ 3) for nettoforskydningstværsnit
–
VR = Av,net (fyd /√ 3) for nettoforskydningstværsnit ved undersøgelse af blokfor-
skydningsbæreevne af boltegrupper med bolte i kategori C
VR = d tw τb for tværsnit i en kropplade med et relativt slankhedsforhold
λw > 0,8
Av tværsnittets bruttoforskydningsareal
Av,net tværsnittets nettoforskydningsareal
d kroppladens højde
tw kroppladens tykkelse
τb den overkritiske forskydningsstyrke, se (5)
λw det relative slankhedsforhold.
Med de partialkoefficienter, der er benyttet i 5.2.2 svarer λw = 0,8 for et uafstivet forskyd-
ningspåvirket element til d/tw = 69ε. Vedr. ε: Se tabel V 6.3.2a.
(4) Bruttoforskydningsarealet Av kan sættes til:
1,04 h tw for valsede I-, H- og U-profiler
d tw for opsvejste I-, H- og U-profiler
2 dm t for cirkulære rør
2ht for rektangulære rør
A for massive rektangulære og cirkulære tværsnit
Her er
h profilets bruttohøjde
t rørets vægtykkelse
dm rørets middeldiameter
A tværsnitsarealet
Nettoforskydningsarealet bestemmes på basis af bruttoforskydningarealet med fradrag for
huller som angivet i 6.3.1 (3)P.
(5) Den overkritiske forskydningsstyrke kan bestemmes af:

λw er tværsnitsdelens relative slankhedsforhold bestemt ved:

Sidste led i udtrykket forudsætter samme partialkoefficient på fy og E, som det er tilfældet

i 5.2.2.

41
DS 412:1998

Her er
fyd materialets flydespænding.
τcr den forskydningspænding, der svarer til foldning efter elasticitetsteori-
en (“eulerspændingen”)
d bredden af den plane tværsnitsdel
tw tykkelsen af den plane tværsnitsdel
ε en relativ materialeparameter, jf. tabel V 6.3.2a
kτ foldningskoefficienten.

6.3.11 Påvirkning fra moment og normalkraft

(1)P Hvor den plastiske bæreevne er den relevante bæreevneform, tilla-
des det, at der ved bæreevneeftervisningen forudsættes den gunstigst mulige
statisk tilladelige spændingsfordeling over tværsnittet. For I-, H- og U-profi-
ler kan der ved bøjning om y-aksen ses bort fra normalkraften, hvis normal-
kraften ikke overstiger halvdelen af kroppens plastiske normalkraftbæreevne
- eller en fjerdedel af hele tværsnittets plastiske normalkraftbæreevne, hvis
denne er mindre.
(2)P Hvor den elastiske bæreevne er den relevante bæreevneform, skal
der ved bæreevneeftervisningen forudsættes en lineær spændingsfordeling
over tværsnittet.
(3)P Hvor den overkritiske bæreevne er den relevante bæreevneform, til-
lades foldningen udviklet, indtil der opnås flydning i tværsnitsdelenes yder-
ste fibre. Til momentet skal lægges et eventuelt bidrag hidrørende fra nullini-
ens flytning.

(4) Kravene til et tværsnit ved samtidig moment og normalkraft kan udtrykkes:
npl2 + mpl ≤ 1 for tværsnitsklasse 1 og 2, massive rektangulære
tværsnit
npl + mpl (1 - 0,5a) ≤ 1 for tværsnitsklasse 1 og 2, valsede eller opsvejste
mpl ≤ 1 I-, H- og U-profiler, bøjning om y-aksen
nel + my,el + mz,el ≤ 1 for tværsnitsklasse 3
neff + my,eff + mz,eff ≤ 1 for tværsnitsklasse 4
Her er
m = MS /Mc.R den relative momentudnyttelse med hensyn til
den pågældende svigttype
n = NS /Nt.R (el. NS /Nc.R) den relative normalkraftudnyttelse med hensyn til
den pågældende svigttype
a = (A - 2btf)/A men ≤ 0,5 kroppens relative arealandel.
Interaktionsudtrykkene ovenfor er anskueliggjort i figur V 6.3.11.

42
 DS 412:1998

Figur V 6.3.11 – Bæreevne ved samtidig moment og normalkraft

6.3.12 Påvirkning fra moment, normalkraft og forskydningskraft

(1)P Hvis forskydningskraften ikke overstiger halvdelen af tværsnittets
forskydningsbæreevne, kan hele tværsnittet regnes for virksomt ved eftervis-
ning af moment- og normalkraftbæreevnen. Overstiger forskydningskraften
halvdelen af tværsnittets forskydningsbæreevne, skal der regnes med en redu-
ceret moment- og normalkraftbæreevne.
(2)P Ved samtidig moment, normalkraft og forskydningskraft kan bære-
evnen af tværsnittet regnes for eftervist, hvis den del af tværsnittet, der ikke
indgår i forskydningstværsnittet, alene kan optage momentet og normalkraf-
ten, og forskydningstværsnittet alene kan optage forskydningskraften.

(3) Overstiger forskydningskraften halvdelen af tværsnittets forskydningsbæreev-

ne, kan tværsnittets bæreevne med hensyn til samtidig moment, normalkraft og forskyd-
ningskraft regnes for eftervist ved udtrykket:
m ≤ 1 - ρα
ρ = (2 v - 1)2
Her er
m = MS /MR den relative momentudnyttelse
MR momentbæreevnen af det fulde tværsnit reduceret for en
eventuel normalkraft efter udtrykkene i 6.3.11 (4)

43
DS 412:1998

α den brøkdel af momentbæreevnen, der hidrører fra forskyd-

ningstværsnittet
v = VS /VR > 0,5 den relative forskydningskraftudnyttelse.
Udtrykket er afbildet i figur V 6.3.12.

Figur V 6.3.12 – Bæreevne ved samtidig moment, normalkraft og

forskydningskraft

6.4 Trykpåvirkede elementer

6.4.1 Generelt
(1)P Ved beregning af elementer, hvori der forekommer tryk hidrørende
fra trykkraft eller moment, skal der tages hensyn til indflydelse fra udbøjnin-
gerne, til egenspændinger fra fremstillingsprocessen samt til geometriske
imperfektioner.

6.4.2 Centralt påvirkede trykstænger

(1)P Trykstænger skal undersøges for såvel plan udknækning som torsi-
onsudknækning.
(2)P En trykket stang, der er påvirket af kræfter hidrørende fra lasten på
konstruktionen, må ikke have større slankhedsforhold ls /i end 200. ls er

44
 DS 412:1998

knæklængden, og i er inertiradius med hensyn til den betragtede ud-

knækningsretning. For tværsnitsklasse 4 benyttes inertiradius for det effek-
tive tværsnit.
En rent afstivende stang, der påvirkes af sekundære trykkræfter, må ikke have
større slankhedsforhold ls /i end 250.

(3) Bæreevnen af en centralt påvirket trykstang kan eftervises ved udtrykket:

Her er
χ en søjlereduktionsfaktor
A tværsnitsarealet. For tværsnitsklasse 4 benyttes arealet af det effektive
tværsnit, idet slankhedsforhold bestemmes på basis af flydespændingen
α en imperfektionsfaktor
λ det relative slankhedsforhold.
Det relative slankhedsforhold bestemmes ved

Her er
Ncr den kritiske søjlekraft efter elasticitetsteorien (“eulerkraften”) med hen-
syn til plan eller rumlig udknækning. For tværsnitsklasse 4 skal Ncr
bestemmes på basis af det fulde tværsnit.
Faktoren 1,05 dækker ønsket om en større sikkerhed for slanke søjler.
Ved plan udknækning kan for det relative slankhedsforhold benyttes udtrykket:

Her er
ls trykstangens knæklængde
i tværsnittets inertiradius med hensyn til udbøjningsretningen
ε en relativ materialeparameter, jf. tabel V 6.3.2a.
Udtrykket forudsætter samme partialkoefficient på fy og E, som det er tilfældet i 5.2.2.
Der benyttes en opdeling i fem søjletilfælde a0 a, b, c og d, som angivet i tabel V 6.4.2.

45
DS 412:1998

Imperfektionsfaktoren er for de fem tilfælde:

α = 0,13 for søjletilfælde a0
α = 0,21 for søjletilfælde a
α = 0,34 for søjletilfælde b
α = 0,49 for søjletilfælde c
α = 0,76 for søjletilfælde d.
Søjlereduktionsfaktoren χ er afbildet i figur V 6.4.2.
(4) Udtrykket i (3) inkluderer en geometrisk imperfektion svarende til en forhåndsudbøjning
af trykstangen på 1/1000 af knæklængden. Er forhåndsudbøjningen større end denne vær-
di, benyttes udtrykket i 6.4.4 for momentpåvirkede trykstænger, idet der medtages
momentet hidrørende fra den del af forhåndsudbøjningen, der overstiger 1/1000 af knæk-
længden.

Figur V 6.4.2 – Søjlereduktionsfaktor χ

46
 DS 412:1998

Tabel V 6.4.2 – Søjletilfældene a0, a, b, c og d

profiltype gyldighedsområde udbøjning søjlekurve 1)

om akse
valsede I-profiler h/b > 1,2:
tf ≤ 40 mm y-y a (a, a0)
z-z b (a, a0)
y-y b (b, a)
40 mm < tf ≤ 100 mm
z-z c (b, a)

h/b ≤ 1,2:
y-y b (b, a)
tf ≤ 100 mm
z-z c (b, a)
y-y d (d, c)
tf > 100 mm
z-z d (d, c)
opsvejste I-tværsnit
y-y b
tf ≤ 40 mm
z-z c

y-y c
tf > 40 mm
z-z d
rørprofiler
varmvalsede alle a

koldformede alle b

opsvejste kassetværsnit
svejsesøm med
a-mål > t/2 y-y c
samt z-z c
b/tf < 30
h/tw < 30

øvrige tilfælde alle b

U-, L- og T-profiler samt massive profiler

alle c

1) For valsede I-profiler angiver første bogstav i parentesen søjlekurven for S420, andet bogstav søjle-
kurven for S460. For øvrige profiltyper gælder den angivne søjlekurve alle stålstyrker.

47
DS 412:1998

6.4.3 Kipning
(1)P Bjælkers bæreevne med hensyn til kipning skal eftervises.

(2) Bæreevnen med hensyn til kipning kan eftervises ved udtrykket:
MS ≤ Mb,R = χLT W fyd
For kipningsreduktionsfaktoren χLT benyttes udtrykket for χ i 6.4.2 (3), idet
λ = 1,05 (W fyd /Mcr)0,5 det relative slankhedsforhold. Faktoren 1,05 dækker
ønsket om en større sikkerhed for slanke bjælker
α = 0,21 for valsede profiler
α = 0,49 for opsvejste tværsnit.
Her er
Mcr det kritiske kipmoment efter elasticitetsteorien.
For W benyttes Wpl for tværsnitsklasse 1 og 2
Wel for tværsnitsklasse 3
Weff for tværsnitsklasse 4, idet Weff bestemmes ud fra slankheds-
forhold bestemt på basis af flydespændingen.
For λ ≤ 0,4 er en eftervisning af bæreevnen med hensyn til kipning unødvendig.

6.4.4 Momentpåvirkede trykstænger

(1)P Trykstænger, der er tværbelastede eller ekscentrisk belastede, skal
undersøges for de samme forhold som centralt påvirkede trykstænger, se
6.4.2.
Der skal derudover tages hensyn til de optrædende momenter, hvori skal
inkluderes tillægsmomenterne fra normalkraften på grund af stangens
udbøjning.

(2) For trykstænger påvirket til to-akset bøjning kan bæreevnen regnes eftervist ved
interaktionsudtrykket:
nmax + ky my + kz mz ≤ 1
Her er
nmax = NS /(χ A fyd) den relative normalkraftudnyttelse med
hensyn til den mest kritiske udbøjnings-
retning
my og mz = MS /(W fyd) den relative momentudnyttelse med hen-
syn til henholdsvis y- og z-aksen
ky = 1-µy ny men ky ≤ 1,5
kz = 1-µz nz men kz ≤ 1,5 momentkorrektionsfaktorer med hensyn
til henholdsvis y- og z-aksen, idet
µ = λ (2βM - 4) + δµ men µ ≤ 0,90 hjælpestørrelse med hensyn til den på-
gældende akse
βM faktor for ækvivalent konstant moment,
jf. tabel V 6.4.4.

48
 DS 412:1998

For W benyttes Wpl for tværsnitsklasse 1 og 2

Wel for tværsnitsklasse 3
Weff for tværsnitsklasse 4, idet Weff bestemmes ud fra
slankhedsforhold baseret på flydespændingen.
For δµ benyttes (Wpl, - Wel)/Wel for tværsnitsklasse 1 og 2
0 for tværsnitsklasse 3 og 4.
For MS benyttes det størst forekommende moment i stangen. Ved to-akset bøjning benyt-
tes momentet med hensyn til de to akser hver for sig.
For tværsnitsklasse 4 skal til MS adderes et eventuelt tillægsmoment hidrørende fra nulli-
niens flytning i det effektive tværsnit.
Det bemærkes, at en spændingseftervisning for stangens tværsnit efter 6.3.11 undertiden
kan være dimensionsbestemmende.
(3) For tværbelastede trykstænger, hvor kipning er en mulighed, skal yderligere
eftervises:
nz + kLT (my /χLT) + kz mz ≤ 1
Her er
kLT = 1 - µLT nz men kLT ≤ 1,0
µLT = 0,15 λz βM,LT - 0,15 men µLT ≤ 0,90
χLT er kipningsreduktionsfaktoren efter 6.4.3 (2).
Øvrige symboler er analoge med symbolerne i 6.4.4 (2).

49
DS 412:1998

Tabel V 6.4.4 – Faktor βM for ækvivalent konstant moment

momentfordeling faktor for ækvivalent konstant moment
βM
endemomenter

βM,ψ = 1,8 - 0,7 ψ

moment fra tværlast

βM,Q = 1,3

βM,Q = 1,4

moment fra endemomenter og tværlast

βM = βM,ψ + MQ (βM,Q - βM,ψ)/∆M

MQ = | max M | hidrørende fra kun tværlæst.

∆M = | max M | hvis momentet har samme fortegn

overalt.

∆M = | max M | + | min M | hvis momentet har skiften-

de fortegn.

50
 DS 412:1998

6.4.5 Bjælker med tværlast i kroppens plan

(1)P For en uafstivet kropplade belastet i kroppens plan med en tværlast
påført gennem en flange skal eftervises bæreevnen med hensyn til flydning i
halssnittet og lokal indtrykning (foldning af kroppladen) under tværlasten.

(2) Ved eftervisning af bæreevnen med hensyn til flydning i halssnittet kan tværla-
sten på den sikre side regnes fordelt under 45° gennem massivt flangemateriale til hals-
snittet. Der kan ikke regnes med fordeling gennem løse mellemlægsplader.
(3) Bæreevnen Rs.R af et I- eller U-profil med hensyn til indtrykning under tværlast
kan regnes for eftervist ved udtrykket:

Her er
FS tværlasten
tw, tf tykkelsen af henholdsvis krop og flange
d højden af kroppen
ss fordelingslængden for tværlasten bestemt som anført under flydning i
halssnit. ss /d må ikke sættes større end 0,2.
For materiale i styrkeklasse S460 kan faktoren 0,5 i formlen erstattes med 0,6.
(4) Ved samtidig belastning med tværlast og moment skal yderligere eftervises
interaktionsudtrykket:
FS /Rs.R + MS /Mc,R ≤ 1,5

6.4.6 Flangeindskydning
(1)P For en trykket flange skal det eftervises, at der ikke sker indskyd-
ning af flangen i kroppen.

(2) Indskydning af en flange kan ske, hvis kroppen er så slank, at den ikke kan fast-
holde den trykkede flange mod udknækning ind i profilet.
For en retliniet bjælke med krophøjden d og kroptykkelsen tw kan bæreevnen med hensyn
til flangeindskydning regnes for eftervist ved udtrykket:

Her er
Aw arealet af kroppen
Afc arealet af trykflangen
fyd flydespændingen for trykflangen
k en faktor 0,30 for flanger i klasse 1
0,40 for flanger i klasse 2
0,55 for flanger i klasse 3 og 4.

51
DS 412:1998

6.4.7 Særlige forhold for stænger i gitterkonstruktioner

(1)P Ved beregning af stænger i gitterkonstruktioner eller i sammensatte
trykstænger skal der tages hensyn til momenter ved stangenderne.
Ved fastsættelsen af knæklængden skal der tages hensyn til stivheden af ind-
spændingen ved stangenderne.

(2) Ved vurderingen af virkningen af momenter ved stangenderne tages der hensyn
til flangernes evne til at optage eventuelle konstruktive ekscentriciteter ved stangenderne
og til momenter hidrørende fra knudepunktsfigurens deformation og eventuel tværbelast-
ning på flangerne. Endvidere tages der hensyn til stangbefæstelsens evne til at overføre
momenter.
(3) Ved vurdering af stivheden af indspændingen ved stangenderne tages der hen-
syn til flangens bøjnings- og vridningsstivhed, samt om flangen er fuldt udnyttet til tryk
samtidig med gitterstangen. Endvidere kan der tages hensyn til virkningen af eventuelle
trækpåvirkede gitterstænger, der er tilsluttet samme knudepunkt som den betragtede tryk-
kede gitterstang samt eventuelle andre gitterplaners fastholdelse af flangen mod vridning.
Endelig må stivheden af gitterstangens befæstelse vurderes.
(4) For flangestænger vil knæklængden normalt kunne sættes lig knudepunktaf-
standen.
For gitterudfyldningsstænger i form af V- eller N-gitter vil knæklængden normalt kunne
sættes til en værdi i intervallet 0,7-1,0 gange knudepunktafstanden.
(5) For trykpåvirkede vinkelprofiler med mindst to bolte i hver endesamling og
med tilstrækkelig indspænding i flangeprofilerne kan der tages hensyn til ekscentriciteter
og til indspændinger ved at regne med en fiktiv slankhed λeff bestemt ved:
λeff = λ0 + 0,7λ
Her er
λ den relative slankhed svarende til en knæklængde lig med knudepunktaf-
standen
λ0 0,35 for udknækning om v-aksen
0,50 for udknækning om y-aksen og z-aksen
(6) For trykpåvirkede vinkelprofiler med én bolt i hver endesamling og for vinkel-
profiler med to eller flere bolte i hver endesamling men med utilstrækkelig indspænding
kan der regnes med en bæreevne på 80 % af bæreevnen af et vinkelprofil med to bolte i
hver endesamling og med tilstrækkelig indspænding i flangeprofilerne.

6.4.8 Fastholdelse af trykkede dele

(1)P For at en trykket stang eller flange ved beregningen skal kunne reg-
nes fastholdt mod udknækning i bestemte punkter, skal det fastholdende
system have tilstrækkelig styrke og stivhed til, at bæreevnekravet kan opfyl-
des.

52
 DS 412:1998

(2) Beregning af et stang- eller rammesystem, der fastholder én eller flere trykke-
de stænger eller flanger, kan ske på følgende forenklede måde:
Det fastholdende system beregnes for en over hele længden jævnt fordelt ækvivalent last
virkende i den fastholdte stangs eller flanges udknækningsretning samt eventuelle ydre
laster.
Ved fastholdelse af en enkelt trykket stang eller flange regnes med en jævnt fordelt ækvi-
valent last q bestemt af
q = N/ 50 L for δq ≤ L/ 2500
q = N (1+α)/60 L for δq > L/ 2500
Ved fastholdelse af flere trykkede stænger eller flanger regnes med en jævnt fordelt last q
bestemt af
q = ΣN (kr+0,2)/60L for δq ≤ L/ 2500
q = ΣN (kr+α)/60L for δq > L/ 2500
Her er
N normalkraften i stangen eller flangen. For en flange sættes N lig med
momentet i bjælken divideret med bjælkens totale højde
L spændvidden af det fastholdende system
δq udbøjningen af det fastholdende system hidrørende fra q og eventuelle
ydre laster
α sættes til 500δq /L, men ikke under 0,2
kr sættes til (0,2 + 1/nr) 0,5, men ikke over 1,0
nr er antallet af stænger eller flangeplader, der skal fastholdes.

6.4.9 Sammensatte trykstænger

(1)P For en sammensat trykstang, bestående af flanger, der er indbyrdes
forbundet ved hjælp af tværforbindelser, fx gitterstænger eller tværplader,
skal det eftervises, at sikkerheden er tilstrækkelig med hensyn til både ud-
knækning af stangen som helhed og lokal udknækning af flangestykkerne,
eller - hvor dette er afgørende - en kombination heraf. Der skal ved bereg-
ningen tages hensyn til tværforbindelsernes eftergivelighed.
(2)P Ved beregning af den sammensatte stangs flangestykker skal der
tages hensyn til forøgelsen af flangekraften som følge af udbøjning af den
sammensatte stang fra en eventuel tværlast eller ekscentrisk last.
Det skal eftervises, at den sammensatte stangs tværforbindelser har tilstræk-
kelig styrke til at opfylde de stillede krav til sikkerheden mod svigt med hen-
syn til bæreevne af stangen som helhed.
Såfremt tværforbindelserne er udformet som en gitterudfyldning, hvori der
introduceres væsentlige kræfter på grund af bøjningsstivheder og længdeæn-
dringer, skal der desuden tages hensyn til disse kræfter.
Eventuelle rent afstivende stænger dimensioneres ligeledes efter disse regler.

53
DS 412:1998

(3) Beregning af den sammensatte stangs tværforbindelser kan baseres på, at stan-
gen – ud over forskydningskraften fra eventuelle ydre kræfter – regnes påvirket af en kraft
på 2,5 % af normalkraften. Denne kraft regnes virkende i den betragtede plan og vinkel-
ret på stangen. Det forudsættes, at den sammensatte stangs initialudbøjning højst andrager
1/500 af længden.

6.5 Svejsesamlinger
6.5.1 Generelt
(1)P Bestemmelserne i dette afsnit kan anvendes for materialer i gruppe
I, II og IIIa. For materialer i gruppe IIIa vil bestemmelserne sikre tilstrække-
lig bæreevne, men ikke nødvendigvis tilstrækkelig sejhed. For de øvrige
materialegrupper må anvendes andre alternative, forsvarlige bestemmelser,
eller styrken af samlingerne må bestemmes ved prøvning.

(2) Bortset fra materialegruppe I og II er det ikke altid muligt at opnå styrke og
sejhed af svejsemetal og varmepåvirkede zoner, som mindst svarer til grundmaterialets
egenskaber. Der må derfor anvendes særlige beregningsmodeller.

6.5.2 Beregning af svejsesømme

(1)P Svejsesømme indgår som en del af konstruktionen og skal beregnes
i overensstemmelse hermed. Der gælder samme regler for sikkerhedsvurde-
ring som for konstruktionen iøvrigt, jf. kapitel 5.

(2) Bæreevnen af en fågangspåvirket svejsesøm kan eftervises ved en beregning,

hvor de kræfter, der overføres af sømmen, opløses i komposanter parallel med og vinkel-
ret på sømmens længdeakse samt vinkelret på og i sømsnittet. Idet det forudsættes, at
spændingerne hidrørende fra kræfterne på sømmen fordeles jævnt over sømsnittet, kan
bæreevnen regnes for eftervist, hvis følgende formelle udtryk begge er opfyldt:

Her er
σ90 normalspændingen i sømsnittet
τ0 forskydningsspændingen i sømsnittet parallelt med sømmens længderet-
ning
τ90 forskydningsspændingen i sømsnittet vinkelret på sømmens længde-
retning
c0 en styrkereduktionsfaktor, der tager hensyn til sømmens kvalitet og
omfanget af kontrollen
fud trækstyrken af det svageste materiale i samlingen
βw en korrelationsfaktor

54
 DS 412:1998

I udtrykkene ovenfor er der set bort fra normalspændingen σ0 i snit vinkelret på sømmens
længderetning. Berettigelsen af dette er motiveret ved en plasticitetsteoretisk betragtning.
Spændingskomposanterne i sømsnittet er anskueliggjort i figur V 6.5.2.
Styrkereduktionsfaktoren c0 er angivet i tabel V 6.5.2a svarende til sømklasserne define-
ret i 7.3.4 (2).
For fuldsvejste stumpsømme sættes korrelationsfaktoren βw til 1,0. For kantsømme er βw
angivet i tabel V 6.5.2b.
(3) Som en konservativ forenkling kan udtrykkene i (2) erstattes af bæreevneud-
trykket

Her er
FS den resulterende ydre kraft pr. længdeenhed af sømmen uanset kraftens
retning.
α sømtykkelsen

Figur V 6.5.2 – Spændingskomposanter i svejsesømme

Tabel V 6.5.2a – Styrkereduktionsfaktor c0

sømklasse
I II III
1,0 0,9 0,7

55
DS 412:1998

Tabel V 6.5.2b – Korrelationsfaktor βw for kantsømme

styrkeklasse korrelationsfaktor βw
DS/EN 10025:
S235 0,8
S275 0,85
S355 0,9
DS/EN 10113:
S275 0,8
S355 0,9
DS/EN 10113 og DS/EN 10137:
S420 1,0
S460 1,0

6.5.3 Sømtykkelse og sømlængde

(1)P Normalt kan sømtykkelsen a sættes lig med den nominelle sømtyk-
kelse an, for stumpsømme med delvis gennemsvejsning dog kun lig med den
samlede indtrængning.
For kantsømme udført ved maskinelle svejseprocesser kan sømtykkelsen
sættes til:
a = an + 2ai /3
Her er
ai indtrængningen, jf. figur 6.5.3a.
a må dog aldrig regnes større end, hvad der svarer til fuld gennemsvejsning.
Forudsætningen for, at ai tages i regning, er, at størrelsen af den kan doku-
menteres ved prøvning.

56
 DS 412:1998

Figur 6.5.3a – Nominel sømtykkelse og indtrængning

(2)P Ved pulversvejsning kan an uden prøvning øges med 20 % af an, dog
højst 2 mm.
(3)P Sømlængden er den nominelle sømlængde med fradrag for eventu-
elle endekratere. Længden af et endekrater regnes lig an.

(4) an er for stump- og kantsømme defineret som vist i figur V 6.5.3b.

En stumpsøm med fuld gennemsvejsning er en søm, hvor der er fuld indtrængning og fuld
sammensmeltning af svejse- og grundmateriale i hele samlingens tykkelse, jf. figur V
6.5.3b 1)-5).
En stumpsøm med delvis gennemsvejsning er en søm med en samlet indtrængning, der er
mindre end grundmaterialets tykkelse, jf. figur V 6.5.3b 6).

57
DS 412:1998

Figur V 6.5.3b – Nominel sømtykkelse for svejsesømme

6.5.4 Minimale og maksimale kantsømdimensioner

(1)P Kantsømme, der regnes kraftoverførende, må ikke være kortere end
6a og ikke kortere end 40 mm.
Kantsømme må ikke have mindre sømtykkelse a end 3 mm.

(2) Betydningen og størrelsen af svejsespændinger i kantsømme øges med tykkel-

sen af sømmene. Kantsømme bør derfor ikke foreskrives med større sømtykkelse end nød-
vendig, og tykkelsen bør ikke overstige 20 mm, medmindre forsvarligheden heraf doku-
menteres.

6.5.5 Fordeling af kræfter i svejsesamlinger

(1)P Forudsætningerne i 6.1.5 for at regne snitkræfterne i en samling
optaget på gunstigste måde gælder ikke for lange forskydningspåvirkede
svejsesamlinger ved en stangtilslutning eller ved en tilsvarende koncentreret
kraftpåvirkning. I en sådan samling må en søm højst regnes fuldt udnyttet
over en sømlængde l = 150 a,
hvor a er sømtykkelsen.

58
 DS 412:1998

(2) Ved central overføring af en kraft i en samling bestående af længde- og tvær-

sømme kan samlingens bæreevne ved fågangspåvirkning beregnes som summen af de
enkelte sømmes bæreevne.

6.5.6 Usymmetriske svejsesømme

(1)P Ved beregning af usymmetriske svejsesømme som vist i figur 6.5.6a
og b skal der tages hensyn til de af usymmetrien fremkaldte ekscentriciteter.
Der kan normalt ses bort fra sådanne ekscentriciteter i svejsesamlinger i rør,
jf. figur 6.5.6c.

Figur 6.5.6 – Usymmetriske svejsesømme

6.5.7 Konstruktionsudformning
(1)P Konstruktionen skal udformes således, at svejsesømmene kan
udføres tilfredsstillende.

2) Ved udformningen af konstruktionen skal det sikres, at pladsforholdene er til-

strækkelige for fremføring af svejseudstyret, og at svejsearbejdet kan følges visuelt. Det-
te stiller krav både til vinklen mellem de plader, der skal sammensvejses og til fugevink-
len. Der skal tages hensyn til, om der benyttes manuel svejsning eller maskinelle svejse-
processer
(3) Ophobning af svejsesømme bør undgås.
(4) Kraftoverførende, stærkt påvirkede svejsesømme bør ikke udføres som afbrud-
te sømme.

6.6 Boltesamlinger
6.6.1 Kategorier af forskydningspåvirkede boltesamlinger
(1)P Ved beregning af forskydningspåvirkede boltesamlinger skelnes
mellem kategorierne A, B og C som defineret i (2)P, (3)P og (4)P.

59
DS 412:1998

(2)P Kategori A: Dornsamlinger

Der benyttes bolte fremstillet af stål i materialegruppe I, II, III og IV som
anført i 3.1.1 eller bolte i styrkeklasserne 3.6, 4.6, 4.8, 5.6, 5.8, 6.8, 8.8 eller
10.9 som anført i 3.5.
Boltehullerne skal være normalhuller efter 7.4.2 (1)P. Hvis bevægelser hid-
rørende fra frigangen i samlingen - fx i forbindelse med skiftende last med
modsatte retninger - ikke kan accepteres, skal der benyttes pashuller efter
7.4.2 (1)P, eller der benyttes kategori B- eller C-samlinger.
Det skal eftervises, at forskydningskraften Fv,S pr. bolt ikke overstiger:
• hulrandsbæreevnen Fb,R
• overklipningsbæreevnen Fv,R af bolten.
(3)P Kategori B: Dorn-/friktionssamlinger
Der benyttes spændbolte i styrkeklasserne 8.8 eller 10.9 som anført i 3.5 med
kontrolleret tilspænding efter 7.4.5.
Boltehullerne skal være normalhuller eller aflange huller med aksen vinkel-
ret på kraftretningen efter 7.4.2 (1)P.
Det skal eftervises, at forskydningskraften Fv,S pr. bolt ikke overstiger:
• hulrandsbæreevnen Fb,R
• overklipningsbæreevnen Fv,R af bolten.
Endvidere skal det eftervises, at forskydningskraften i anvendelsestilstanden
Fv,S,ser ikke overstiger:
• friktionsmodstanden i anvendelsestilstanden Fs,R,ser.
(4)P Kategori C: Friktionssamlinger
Der benyttes spændbolte i styrkeklasserne 8.8 eller 10.9 som anført i 3.5 med
kontrolleret tilspænding efter 7.4.5.
Boltehullerne kan være normalhuller, overstørrelseshuller eller aflange huller
med aksen vinkelret på eller i kraftretningen efter 7.4.2 (1)P.
Det skal eftervises, at forskydningskraften Fv,S pr. bolt ikke overstiger:
• friktionsbæreevnen Fs,R.

6.6.2 Kategorier af trækpåvirkede boltesamlinger

(1)P Ved beregning af trækpåvirkede boltesamlinger skelnes mellem
kategorierne D og E, som defineret i (2)P og (3)P.
(2)P Kategori D: Ikke forspændte træksamlinger
Der benyttes bolte fremstillet af stål i materialegruppe I, II, III og IV som
anført i punkt 3.1.1 eller bolte i styrkeklasserne 3.6, 4.6, 4.8, 5.6, 5.8, 6.8, 8.8
eller 10.9 som anført i 3.5.

60
 DS 412:1998

Det skal eftervises, at trækkraften Ft,S pr. bolt ikke overstiger:

• trækbæreevnen Ft,R af bolten.
(3)P Kategori E: Forspændte træksamlinger
Der benyttes spændbolte i styrkeklasserne 8.8 eller 10.9 som anført i 3.5 med
kontrolleret tilspænding efter 7.4.5.
Det skal eftervises, at trækkraften Ft,S pr. bolt ikke overstiger:
• trækbæreevnen Ft,R af bolten.
(4) Forspændte træksamlinger har oftest en højere udmattelsesstyrke
end ikke forspændte træksamlinger, jf. 6.8.4.3 (11).

6.6.3 Hulrandsbæreevne
(1)P Hulrandsbæreevnen Fb,R pr. hulrand bestemmes af:
Fb,R = 2,5 c1 c2 d t fud
Her er
c1 og c2 faktorer, der afhænger af bolteafstandene henholdsvis i
kraftens retning og vinkelret på kraftens retning. Hvis
bolteafstandene er større end eller lig med de optimale
minimumafstande efter 6.6.9, er c1 og/eller c2 lig med 1. I
modsat fald bestemmes c1 og/eller c2 af tabel 6.6.3. I
tabellen er d0 boltehullets diameter. c1 må ikke sættes
større end forholdet fub /fu mellem boltematerialets karak-
teristiske trækstyrke og pladematerialets karakteristiske
trækstyrke
d boltens diameter
t materialetykkelsen
fud pladematerialets trækstyrke.

Tabel 6.6.3 – Reduktionsfaktorer c1 og c2

1,2d0 ≤ e1 < 3,0d0 c1 = e1/(3d0) den mindste værdi

2,2d0 ≤ p1 < 3,75d0 c1 = p1/(3d0) - 1/4 af c1 benyttes
1,2d0 ≤ e2 < 1,5d0 c2 = e2 /(0,9d0) - 2/3 den mindste værdi
2,4d0 ≤ p2 < 3,0d0 c2 = p2 /(1,8d0) - 2/3 af c2 benyttes

61
DS 412:1998

(2)P I overlapsamlinger med kun 1 bolt må ikke regnes med større hul-
randsbæreevne end:
Fb,R = 1,5 d t fud
(3)P Hvis hulrandstrykket helt eller delvist overføres til gevinddele af
bolten, skal der tages hensyn til de deraf følgende deformationer.

6.6.4 Overklipningsbæreevne
(1)P Overklipningsbæreevnen Fv,R pr. snit for bolte med rullet gevind
bestemmes af:
Fv,R = c3 A fub,d
Her er
c3 0,6 for bolte i styrkeklasserne 3.6, 4.6, 5.6 og 8.8 for snit
gennem gevind
0,5 for bolte i styrkeklasserne 4.8, 5.8, 6.8 og 10.9 for snit gen-
nem gevind
0,6 for bolte i alle styrkeklasser for snit gennem skaft
A spændingsarealet for snit gennem gevind,
skaftearealet for snit gennem skaftet.
(2)P Overklipningsbæreevnen for bolte med skåret gevind bestemmes
som ved rullet gevind, idet dog bæreevnen efter udtrykket i (1)P multiplice-
res med 0,85 for snit gennem gevind.
(3)P For M12- og M14-bolte, der benyttes i normalhuller med 2 mm fri-
gang, jf. 7.4.2 (1)P, skal:
• overklipningsbæreevnen efter udtrykket ovenfor for bolte i styr-
keklasserne 4.8, 5.8, 6.8 og 10.9 multipliceres med 0,85
• overklipningsbæreevnen være større end hulrandsbæreevnen.

6.6.5 Friktionsmodstand og -bæreevne

(1)P Friktionsmodstanden Fs,R,ser og friktionsbæreevnen Fs,R pr. bolt
bestemmes af udtrykkene:
Fs,R,ser = c4 n µd Fp,C for samlinger i kategori B
Fs,R = c4 n µd Fp,C for samlinger i kategori C
Her er
c4 = 1,0 for bolte i normalhuller som angivet i 7.4.2 (1)P
= 0,85 for bolte i overstørrelsehuller eller i korte aflange
huller som angivet i 7.4.2 (1)P
= 0,7 for bolte i lange aflange huller som angivet i 7.4.2
(1)P

62
 DS 412:1998

n antallet af friktionsflader
µd friktionskoefficienten, se 6.6.15
Fp,C forspændingskraften ≤ Fp,C max som angivet i 7.4.5.

6.6.6 Trækbæreevne
(1)P Trækbæreevnen Ft,R pr. bolt for bolte med rullet gevind bestemmes
af:
Ft,R = 0,9 fub,d As
Her er
fub,d boltematerialets trækstyrke
As spændingsarealet.
(2)P For bolte med skåret gevind skal bæreevnen efter udtrykket i (1)P
multipliceres med 0,85.

6.6.7 Træk- og forskydningspåvirkede dornbolte

(1)P For bolte, der er påvirket af både en forskydningskraft og en ydre
trækkraft, skal for det betragtede snit eftervises:
(Fv,S /Fv,R)2 + (Ft,S /Ft,R)2 ≤ 1
For snit gennem skaftet kan som Ft,R benyttes skaftets trækbæreevne.

6.6.8 Fordeling af kræfter i boltesamlinger

(1)P Forudsætningerne i 6.1.5 for at regne snitkræfterne i en samling
optaget på gunstigste måde gælder ikke for boltesamlinger i kategori A og B,
hvis overklipningsbæreevnen er mindre end hulrandsbæreevnen og for bolte-
samlinger i kategori C. I disse tilfælde skal der ved fordelingen af snitkræf-
terne mellem boltene forudsættes proportionalitet med afstanden fra rotati-
onscentret.
(2)P Forudsætningerne i 6.1.5 gælder heller ikke for lange forskydnings-
påvirkede centralt belastede boltesamlinger ved en stangtilslutning eller ved
en tilsvarende koncentreret kraftpåvirkning. I sådanne tilfælde skal der reg-
nes med en reduceret bæreevne af samlingen.

(3) I en forskydningspåvirket centralt belastet boltesamling kan kraften fordeles

ligeligt på boltene, såfremt afstanden mellem de yderste bolte målt i kraftretningen ikke
overstiger 15d, hvor d er boltediameteren. Er afstanden mellem de yderste bolte 65d eller
derover, kan der regnes med en reduktion af bæreevnen på 25 %. For samlinger med læng-
der mellem 15d og 65d kan reduktionen af bæreevnen bestemmes ved retliniet interpola-
tion.

63
DS 412:1998

6.6.9 Minimale bolteafstande

(1)P Afstanden fra boltemidte til pladekanter og mellem bolte indbyrdes,
jf. figur 6.6.9, må ikke være mindre end de absolutte minimumafstande anført
i tabel 6.6.9. Hvis bolteafstandene er mindre end de i tabellen anførte opti-
male minimumafstande, skal der regnes med en reduceret hulrandsbæreevne,
jf. 6.6.3. I tabellen angiver d0 huldiameteren.

Figur 6.6.9 – Bolteafstande

(2)P Såvel den absolutte som den optimale minimumafstand fra en bol-
temidte til en pladekant, der er skrå i forhold til kraftretningen, bestemmes ud
fra, at pladekanten skal tangere ellipsen med de tilsvarende minimumafstan-
de i tabellen som halvakser jf. figur 6.6.9.

Tabel 6.6.9 – Minimale bolteafstande

absolutte optimale
minimumafstande minimumafstande
e1 1,2 d0 3,0 d0
p1 2,2 d0 3,75 d0
e2 1,2 d0 1,5 d0
p2 2,4 d0 3,0 d0

64
 DS 412:1998

(3)P For aflange huller må afstanden fra hullets længdeakse og afstanden

fra det yderste centrum for afrundingen i hullet til nærmeste pladekant ikke
være mindre end 1,5 d0.

6.6.10 Maksimale bolteafstande

(1)P Afstandene fra boltemidte til pladekanter og afstandene mellem bol-
tene indbyrdes i trykpåvirkede samlinger må ikke være så store, at der kan
opstå foldning i pladedelene mellem eller uden for boltene.

(2) De maksimale bolteafstande i trykpåvirkede samlinger under hensyn til risiko-

en for foldning af pladedelene i samlingen kan fastsættes ud fra værdierne for bredde-tyk-
kelses-forholdet for den relevante tværsnitsklasse i tabel V 6.3.2a.
(3) Korrosionsforhold kan nødvendiggøre en nedsættelse af de maksimale bolteaf-
stande.

6.6.11 Blokforskydningsbæreevne
(1)P For en boltegruppe ved en bjælkeende, en konsol eller lignende skal
det eftervises, at blokforskydningsbæreevnen er større end den samlede ydre
kraft på boltegruppen. Blokforskydningsbæreevnen kan bestemmes som
summen af trækbæreevnen i et nettotværsnit gennem rækken af huller i træk-
siden af boltegruppen og forskydningsbæreevnen i nettotværsnittene gennem
rækkerne af huller langs boltegruppens forskydningspåvirkede flader, se figur
6.6.11.
For boltegrupper med bolte i kategori C benyttes den plastiske trækbæreevne
i træksiden og den plastiske forskydningsbæreevne langs de forskydnings-
påvirkede flader.

Figur 6.6.11 – Blokforskydning

65
DS 412:1998

6.6.12 Indirekte boltning

(1)P Såfremt kræfterne i en dornsamling regnes overført mellem dele, der
ikke ligger direkte an mod hinanden, skal antallet af bolte forøges under hen-
syntagen til den deraf følgende bøjningspåvirkning. Dog tillades mellem-
lægsplader med en samlet tykkelse på indtil 1/3 af boltediameteren – dog
højst 8 mm – anvendt uden forøgelse af bolteantallet.

(2) Hvor antallet af dornbolte i en samling med indirekte boltning efter ovenståen-
de skal forøges, kan det nødvendige antal sættes til
n (1 + m/2)
Her er
n det antal bolte, der er nødvendige ved en direkte kraftoverføring
m antallet af mellemlægsplader.

6.6.13 Modholdskræfter i trækpåvirkede samlinger

(1)P I samlinger med trækpåvirkede bolte, som fx tværpladestød, skal
boltene dimensioneres for såvel den ydre trækkraft som eventuelle mod-
holdskræfter.

(2) Modholdskræfterne afhænger af den relative stivhed af bolte og pladedele samt

af de geometriske proportioner af samlingen.

6.6.14 Samlinger med én bolt

(1)P I samlinger med kun én bolt skal eventuelle ekscentriciteter fra bol-
teanbringelsen kunne optages af de konstruktionsdele, der indgår i samlin-
gen.
(2)P I overlapsamlinger med 1 bolt skal regnes med en reduceret hul-
randsbæreevne som angivet i 6.6.3 (2)P.

6.6.15 Friktionskoefficienter
(1) Friktionskoefficienten µ afhænger af klassen for overfladebehandling som klas-
sificeret i 7.4.4.
(2) Den karakteristiske værdi af µ kan vælges som:
µ = 0,50 for klasse A-overflader
µ = 0,40 for klasse B-overflader
µ = 0,30 for klasse C-overflader
µ = 0,20 for klasse D-overflader
(3) For ubehandlede varmforzinkede overflader kan benyttes en karakteristisk vær-
di af µ på 0,10.

66
 DS 412:1998

6.6.16 Friktionssamlinger med trækkræfter vinkelret på friktionsfla-

den
(1)P Friktionsmodstanden Fs,R,ser og friktionsbæreevnen Fs,R af en frikti-
onssamling, der ud over forskydningskraften Fv,S er belastet med en trækkraft
Ft,S,ser henholdsvis Ft,S vinkelret på friktionsfladen, bestemmes af udtrykke-
ne:
Fs,R,ser = c4 n µd (Fp,C - 0,8Ft,S,ser) for samlinger i kategori B
Fs,R = c4 n µd (Fp,C - 0,8Ft,S) for samlinger i kategori C

6.7 Lejer
(1)P For lejeflader af stål, hvor plastiske deformationer ikke kan accep-
teres – fx for rullelejer, skal det eftervises, at den maksimale trykspænding σ
baseret på lineærelastiske forudsætninger opfylder betingelsen
σ ≤ c5 fyd ved undersøgelse af sikkerheden mod flydning
σ ≤ c5 fud ved undersøgelse af sikkerheden mod brud.
Her er
fyd, fud lejematerialets trækflydespænding, henholdsvis trækstyrke
c5 en empirisk faktor, der tager hensyn til den øgede modstand
mod flydning og brud på grund af flerakset spændingstil-
stand i lejemeterialet. c5 sættes til 5,0 ved punktberøring og
4,0 ved linieberøring.
Såfremt flere linie- og punktberøringer samvirker, er det en forudsætning, at
den korrekte fordeling af lejetrykket på de enkelte berøringsflader lægges til
grund for undersøgelsen.
Det er endvidere en forudsætning for anvendelsen af disse værdier, at lejefla-
den er så stor, at der ved ugunstigste aktuelle placering af lejereaktionen kan
opnås den nødvendige treaksede spændingstilstand.

(2) Bestemmelse af lejematerialets karakteristiske flydespænding fy og trækstyrke

fu kan eventuelt baseres på måling af lejematerialets hårdhed.
(3) For lejeflader af stål, hvor plastiske deformationer er uacceptable, og som i ube-
lastet tilstand har linie- eller punktberøring, kan den maksimale trykspænding bestemmes
efter Hertz’ formler.

67
DS 412:1998

(4) For cylindriske lejeflader kan den maksimale trykspænding σ bestemmes af

Her er
F lejetrykket
E lejematerialets karakteristiske elasticitetsmodul
l længden af berøringsfladen
r1 mindste radius
r2 største radius.
Ligger centrene for cylinderfladerne på hver sin side af berøringsfladen, skal r2 indsættes
med negativt fortegn.
Trykarealets bredde b kan udtrykkes ved

(5) For sfæriske lejeflader kan den maksimale trykspænding σ bestemmes af

Her er
r1 mindste radius
r2 største radius.
Ligger centrene for kuglefladerne på hver sin side af berøringsfladen, skal r2 indsættes
med negativt fortegn.
Trykarealets diameter d kan udtrykkes ved

6.8 Udmattelsespåvirkede konstruktioner

6.8.1 Generelt
(1)P Beregning med hensyn til udmattelsespåvirkning skal ske under
hensyntagen til de i konstruktionens driftstid forventede påvirkninger samt
konstruktionens udformning og de deraf følgende spændinger og spændings-
koncentrationer.
(2)P Udmattelsespåvirkede konstruktioner skal beregnes efter elastici-
tetsteorien.

68
 DS 412:1998

(3)P Den overkritiske bæreevne for tværsnit og elementer må ikke udnyt-

tes i udmattelsespåvirkede konstruktioner.
(4)P Visse lastvirkninger, fx fra resonanssvingninger, afhænger af den
konstruktive udformning. Hvis sådanne lastvirkninger reduceres ved brug af
svingningsdæmpere, fjedrende ophæng eller lignende, skal der ved beregning
og udformning tages hensyn til mulighederne for svigt af hjælpesystemerne
og den deraf følgende øgede lastvirkning.
(5)P Såfremt beregningsmetoden forudsætter, at konstruktionen kontrol-
leres med mellemrum under brugen, jf. 5.2.3 (2)P, skal konstruktionen udfor-
mes på en sådan måde, at det er muligt at detektere begyndende revnedan-
nelse.
(6)P Det er en forudsætning for at anvende reglerne i 6.8, at konstruktio-
nen ikke udsættes for korrosion i et sådant omfang, at korrosionsvirkningen
kan nedsætte udmattelsesstyrken.
(7)P Beregningsmetoderne i 6.8 er kun gældende for konstruktioner
udsat for temperaturer under 150 °C.

(8) Da den hyppighed, hvormed påvirkningerne forekommer, normalt er veldefine-

ret, vil tid og antal påvirkninger i praksis være ækvivalente størrelser. Som mål for kon-
struktionens driftstid kan derfor normalt anvendes lasttallet nf.
(9) Detektering af begyndende revnedannelse vil normalt ske ved inspektion, hvor-
for konstruktionen bør udformes således, at inspektionen kan foregå på simpel måde, fx
ved visuel inspektion, og at mulige initieringssteder for udmattelsesrevner er tilgængelige
for inspektion.
(10) Normalt skal der foretages en effektiv korrosionsbeskyttelse, som skal vedlige-
holdes således, at den er intakt i hele konstruktionens driftstid, jf. 7.6.2.

6.8.2 Beregning ved konstant spændingsvidde

(1)P Ved konstruktioner udsat for påvirkninger, der medfører konstant
spændingsvidde, eftervises, at lasttallet nf ikke overskrider udmattelsestallet
nfatd svarende til spændingsvidden σv.
(2)P Alternativt kan beregningen udføres ved at eftervise, at spændings-
vidden σv ikke overskrider udmattelsesstyrken σfatd svarende til lasttallet nf.

(3) Udmattelsesstyrken σfatd beregnes ud fra den karakteristiske udmattelsesstyrke

σfat. Denne kan bestemmes ud fra kurverne i figur B.1, B.2 og B.3 i anneks B sammen-
holdt med bestemmelserne i 6.8.4.

69
DS 412:1998

(4) For lasttal større end en vis værdi kan der ved konstant spændingsvidde regnes
med en nedre grænse σfatn for udmattelsesstyrken (konstant-amplitude-udmattelses-
grænsen) svarende til de fuldt optrukne vandrette linier i figurerne B.1, B.2 og B.3 i
anneks B. Dette lasttal er:
– for normalspændingsvidder 5·106 (figur B.1)
– for forskydningsspændingsvidder 108 (figur B.2)
– for modificerede udmattelseskurver 107 (figur B.3)
(5) Det bemærkes, at mens det for fågangspåvirkede konstruktioner er de største
træk- og trykspændinger, der er afgørende ved beregningen, er det for udmattelsespåvir-
kede konstruktioner spændingsvidden, der er afgørende.

6.8.3 Beregning ved varierende spændingsvidde

(1)P Ved konstruktioner udsat for påvirkninger, der medfører varierende
spændingsvidde, foretages beregningerne under hensyntagen til spændings-
spektret.
Forudsat påvirkningerne kan betragtes som tilfældigt fordelte gennem hele
driftstiden, kan beregningerne foretages ved anvendelse af Palmgren-Miners
formel:
Σ i (nf,i/nfatd,i) ≤ 1
Her er
nf,i det aktuelle antal påvirkninger ved en vis spændingsvidde
σv,i
nfatd,i udmattelsestallet svarende til σv,i for den hertil hørende
påvirkning som eneste last og bestemt efter 6.8.2.

(2) Ved anvendelse af Palmgren-Miners formel skal for store lasttal de punkterede
dele af udmattelseskurverne i figur B.1 og B.3 i anneks B benyttes.
(3) Ved undersøgelse af udmattelsesstyrken ud fra Palmgren-Miners formel bør
sammensatte spændingsspektre normalt opdeles i mindst fem niveauer.
(4) Som alternativ til anvendelse af Palmgren-Miners formel kan foretages en
udmattelsesberegning baseret på en ækvivalent konstant spændingsvidde σv,eq henholdsvis
τv,eq, som for det samme lasttal nf som det foreliggende spændingsspektrum medfører den
samme kumulerede udmattelsesskade. På den sikre side kan ved beregningen benyttes føl-
gende udtryk:
σv,eq = (Σi (nf,i σv,i3)/nf)1/3 ≤ σfatd for normalspændingsvidder
τv,eq = (Σi (nf,i τv,i5)/nf)1/5 ≤ τfatd for forskydningsspændingsvidder.
Her er
nf,i det aktuelle antal påvirkninger ved en vis spændingsvidde σv,i
henholdsvis τv,i
nf det totale antal påvirkninger
σfatd og τfatd udmattelsesstyrker svarende til lasttallet nf.

70
 DS 412:1998

6.8.4 Kærvanvisninger
(1)P Der skal tages hensyn til de lokale spændingskoncentrationer, der
forekommer ved kærvanvisninger som fx huller, hjørner og lignende i kon-
struktionen og til den deraf følgende formindskelse af udmattelsesstyrken, jf.
6.8.4.1, 6.8.4.2 og 6.8.4.3.
(2)P Forekommer flere forskellige kærvanvisninger samme sted i kon-
struktionen, skal der tages hensyn til den kombinerede effekt af samtlige
kærvanvisninger.

(3) De i 6.8.4.1, 6.8.4.2 og 6.8.4.3 omhandlede karakteristiske udmattelsesstyrker

omfatter hensyntagen til de lokale kærvanvisninger, der er knyttet til konstruktionsmateri-
ale, svejsesamlinger og boltesamlinger. Forekommer der yderligere konstruktivt betinge-
de kærvanvisninger, skal der kompenseres for disse.
(4) For to samtidige kærvanvisninger kan den karakteristiske udmattelsesstyrke σfat
bestemmes af:
(1/σfat)2 = (1/σ1,fat)2 + (1/σ2,fat)2
Her er
σ1,fat og σ2,fat
den karakteristiske udmattelsesstyrke bestemt på grundlag af de
to kærvanvisninger hver for sig.
(5) Kærvanvisninger som følge af svejsninger og huller skal ikke kombineres, hvis
afstanden mellem hulkant og svejsning er større end huldiameteren.
(6) Ved kombinationen af svejsesamling og konstruktionsmateriale med normal
valsehud kan den karakteristiske udmattelsesstyrke regnes lig med den for svejsesamlin-
gen gældende uden hensyntagen til overfladeruheden.

6.8.4.1 Konstruktionsmateriale
(1)P Ved fastsættelse af udmattelsesstyrken for konstruktionsmaterialet
skal der tages hensyn til overfladens beskaffenhed og til eventuel tildannelse
ved fx flammeskæring, klipning og efterbearbejdning.

(2) Udmattelsesstyrken af konstruktionsmateriale uden indvirkning fra svejsesøm-

me kan bestemmes ud fra tabel B.4 i anneks B, som angiver, hvilken kategori i figur B.1
der fastlægger den karakteristiske udmattelsesstyrke σfat ved normalspændingspåvirkning.
Udmattelsestyrken τfat ved forskydningsspændingspåvirkning i konstruktionsmateriale
fastlægges ved kærvanvisningskategori 100 i figur B.2.
Ved samtidig normalspændings- og forskydningsspændingspåvirkning med spændings-
vidderne σv henholdsvis τv kan vurderingen af udmattelsesstyrken ske ved eftervisning af
udtrykket:
(σv /σfatd)3 + (τv /τfatd)5 ≤ 1,0

71
DS 412:1998

6.8.4.2 Svejsesamlinger
(1)P Ved stangtilslutninger eller tilsvarende samlinger, hvor en koncen-
treret kraftpåvirkning overføres gennem en langsgående kantsøm med søm-
tykkelsen a ved spændingskomposanten τ0, må kantsømmen ved under-
søgelse af udmattelsesstyrken højst regnes udnyttet over en sømlængde l = 60
a.

(2) Udmattelsesstyrken af svejsesamlinger kan bestemmes ud fra tabel B.5-B.9 i

anneks B, som angiver hvilken kategori i figur B.1, B.2 og B.3 der fastlægger den karak-
teristiske udmattelsesstyrke σfat og τfat ved henholdsvis normalspændingspåvirkning og
forskydningsspændingspåvirkning. Kategorien afhænger af sømklassen defineret i 7.3.4
(2).
(3) Der kan ved særlig bearbejdning af overgangen mellem svejsesøm og grund-
materiale opnås en højere udmattelsesstyrke. I sådanne tilfælde må udmattelsesstyrken
fastlægges ved forsøg.
(4) For langsgående kantsømme ved stangtilslutninger eller tilsvarende samlinger
er der ved fastsættelsen af de tilhørende kategorier i anneks B taget hensyn til den forøge-
de kærvvirkning ved sømafslutningerne. Forskydningsspændingen kan derfor regnes
jævnt fordelt over den regningsmæssige sømlængde, jf. (1)P.
(5) Ved flerakset spændingstilstand i en svejsesøm kan vurderingen af udmattel-
sesstyrken ske ved eftervisning af udtrykket:
(σ0,v/σ0,fatd)3 + (σ90,v/σ90,fatd)3 + (τ0,v/τ0,fatd)5 + (τ90,v/τ90,fatd)5 ≤ 1,0
Her er
σ0,v, σ90,v, τ0,v, τ90,v spændingsvidden for spændingskomposanter
som defineret i vejledningen til 6.5.2 (2)
σ0,fatd, σ90,fatd, τ0,fatd, τ90,fatd udmattelsesstyrkerne for de tilsvarende spænd-
ingskomposanter.
Udmattelsesstyrkerne bestemmes hver for sig ud fra den til den pågældende spændings-
komposant hørende kategori i figur B.1, B.2 og B.3 i anneks B.
(6) For kantsømme forudsætter tabel B.8 i anneks B, at vurderingen af udmattel-
sesstyrken svarende til revnedannelse ved roden foretages ved udtrykket:
(σ0,v /σ0,fatd)3 + [(σ0,v2 + τ0,v2)0,5 /σw,fatd]3 + (τ0,v /τ0,fatd)5 ≤ 1,0
Her er
σw,fatd udmattelsesstyrken svarende til de kombinerede spændingskomposan-
ter σ90 og τ90 som angivet i tabel B.8 i anneks B.
(7) I udmattelsespåvirkede konstruktioner bør ikke anvendes samlinger med lavere
udmattelsesstyrke end svarende til kategori 36 i figur B.1 i anneks B.

6.8.4.3 Boltesamlinger
(1)P Boltesamlinger i kategori A skal undersøges for svigt af konstrukti-
onsmaterialet i det betragtede snit, svigt som følge af tryk på hulrand samt
overklipning af bolteskaft.

72
 DS 412:1998

(2)P Spændingen i konstruktionsmaterialet i det betragtede snit skal

beregnes ud fra bruttoarealet eller nettoarealet som anført i tabel B.4.

(3) Udmattelsesstyrken σb,fatd og τfatd med hensyn til henholdsvis hulrandstryk og

overklipning bestemmes for pasbolte og charnierbolte ud fra tabel B.4 og figur B.1, B.2
og B.3 i anneks B. For bolte i normalhuller kan σb,fatd og τfatd sættes til 70 % af værdien
for pasbolte i en tilsvarende samling.

(4)P Dornbolte i normalhuller må ikke anvendes, hvis spændingsforhol-

det for forskydningsspændingen i bolten β = τmin /τmax er negativt.
(5)P Dornbolte påvirket til forskydning i snit gennem gevinddele må ikke
anvendes.
(6)P For boltesamlinger i kategori D og E eftervises, at spændingsvidden
σv i bolten ikke overskrider udmattelsesstyrken σfatd for bolten.
(7)P Forspændingskraften for bolte i samlinger i kategori B, C og E
bestemmes som anført i 7.4.5.

8) Udmattelsesstyrken σfat af konstruktionsmaterialet i boltesamlinger kan

bestemmes efter tabel B.4 og figur B.1 i anneks B
(9) I forskydningspåvirkede samlinger bør højst fire bolte i samme række i kraftens
retning regnes effektive.
(10) Udmattelsesstyrken af trækpåvirkede bolte i samlinger i kategori D og E kan
bestemmes efter tabel B.4 samt figur B.3 i anneks B. Spændinger forudsættes beregnet på
grundlag af spændingsarealet.
(11) Forsøg viser, at udmattelsesstyrken af trækpåvirkede bolte for de boltetyper, der
normalt anvendes i stålkonstruktioner, kan regnes uafhængig af middelspændingen i bol-
ten og således kan regnes udelukkende at afhænge af spændingsvidden.
Udmattelsesstyrken af en trækpåvirket bolt afhænger blandt andet af udformningen af
skrue og møtrik, herunder gevindudformningen, samt af den påførte forspænding. En
forøgelse af forspændingen medfører oftest en formindskelse af spændingsvariationen
hidrørende fra den ydre last. I udmattelsespåvirkede stålkonstruktioner bør derfor anven-
des trækpåvirkede boltesamlinger efter kategori E fremfor efter kategori D.
Spændingsvariationerne hidrørende fra den ydre last i en forspændt trækpåvirket bolt kan
endvidere reduceres ved at formindske boltens stivhed i forhold til stivheden af de sam-
menspændte konstruktionsdele. Dette kan fx opnås ved anvendelse af lange skruer samt
ved anvendelse af materiale med høj styrke og tilsvarende mindre boltedimension.

6.8.5 Spændingsvidde i ikke-svejste eller afspændingsglødede kon-

struktionsdele
(1)P I ikke-svejste eller afspændingsglødede konstruktionsdele kan
benyttes en modificeret spændingsvidde, der fremkommer ved at addere
trækdelen og 60 % af trykdelen af spændingsvidden.

73
DS 412:1998

6.8.6 Materialetykkelsens indflydelse på udmattelsesstyrken

(1)P Ved beregningen skal der tages hensyn til, at udmattelsesstyrken er
mindre ved store materialetykkelser.

(2) For visse konstruktionsdetaljer i tabellerne B.4-B.9 er detaljekategorien angivet

i direkte afhængighed af materialetykkelsen.
I øvrige tilfælde skal der for konstruktionsdetaljer med svejsesømme vinkelret på kraft-
retningen ved materialetykkelser t over 25 mm regnes med en reduceret udmattelsesstyr-
ke σred,fatd bestemt ved udtrykket:
σred,fatd = σfatd (25/t)0,25
Ved materialetykkelser under 25 mm sættes udmattelsesstyrken lig med udmattelsesstyr-
ken ved tykkelsen 25 mm.

6.8.7 Modificerede udmattelseskurver

(1) For visse konstruktionsdetaljer i tabellerne B.4-B.9 i anneks B stemmer for-
søgsresultaterne ikke overens med udmattelseskurverne i figur B.1. Den tilhørende kate-
goriangivelse er markeret med en asterisk. Disse konstruktionsdetaljer har en konstant-
amplitude udmattelsesgrænse ved et lasttal på 107 og beregnes på grundlag af de modifi-
cerede udmattelseskurver i figur B.3.

74
 DS 412:1998

7 Udførelse
7.1 Generelt
(1)P Normens dimensionerings- og beregningsregler forudsætter, at kon-
struktionerne udføres svarende til anerkendt praksis for udførelse af stålkon-
struktioner.

(2) DS/ENV 1090-1 og DS/ENV 1090-3 (inkl. danske forord) angiver krav til
udførelsen svarende til anerkendt praksis. Dimensionerings- og beregningsreglerne i DS
412 kan derfor regnes gældende såfremt konstruktionen udføres i overensstemmelse med
DS/ENV 1090-1 og DS/ENV 1090-3.

(3)P Visse af normens dimensionerings- og beregningsregler forudsætter,

at der opfyldes specifikke krav til udførelsen, fx til de personer, der udfører
arbejdet og til den detaljerede udførelse. Disse krav er angivet i 7.2-7.5 samt
i 7.6.2.
7.6.1 udtrykker det generelle bæreevnebetingede krav om korrosionsbeskyt-
telse.

(4) Kravene i 7.2-7.4 er indeholdt i DS/ENV 1090-1 og DS/ENV 1090-3 (inkl.

danske forord). Kravene i 7.5 og 7.6.2 er ikke indeholdt i DS/ENV 1090-1 og DS/ENV
1090-3, idet disse ikke omhandler udmattelsespåvirkede konstruktioner.

7.2 Geometriske tolerancer

(1)P Regnes der med direkte overføring af trykkræfter gennem anlægs-
fladen i et stød, jf. 6.1.6, skal anlægsfladerne af de emner, der stødes, tilpas-
ses nøjagtigt.

(2) Der kan regnes med en tilstrækkelig nøjagtighed af tilpasningen af den enkelte
anlægsflade, hvis der mellem en vilkårligt anbragt retskede og flade ikke er større afvi-
gelse end 0,5 mm.

(3)P Trykstænger og pladefelter må ikke have større geometrisk imper-

fektion, end der er taget hensyn til ved beregningen.

(4) Trykstænger, der er beregnet som centralt belastede efter udtrykkene i vejled-
ningen til 6.4.2, vil tilfredsstille beregningsforudsætningerne, hvis forhåndsudbøjningen i
den færdige konstruktion ikke overstiger 1/1000 af knæklængden eller 3 mm, idet den
største værdi gælder.

75
DS 412:1998

(5) Pladefelter må ikke have større forhåndsudbøjning end 1/150 af feltets mindste
sidelinie eller 3 mm, idet den største værdi gælder.
(6) Afstivninger på pladefelter må ikke have større forhåndsudbøjning vinkelret på
pladens plan end 1/500 af afstanden mellem afstivningens fastholdelsespunkter eller 3
mm, idet den største værdi gælder.

7.3 Svejsesamlinger
7.3.1 Alment
(1)P Ved udførelse af svejste stålkonstruktioner skal der benyttes sådan-
ne materialer, metoder og udstyr, at kvaliteten af de færdige svejsesømme
svarer til, hvad der er forudsat ved beregningen.

(2) Kravene til materialer, metoder og udstyr kan opfyldes ved at udføre konstruk-
tionen efter EN 1011-1 og EN 1011-2.

7.3.2 Krav til svejsere

(1)P Svejsearbejdet skal udføres af svejsere med sådanne kvalifikationer,
at der er sikkerhed for, at de færdige svejsesømme har den forventede kvali-
tet og bæreevne.

(2) Svejsere, der er certificeret efter DS/EN 287-1 og for automatiseret og roboti-
seret svejsning efter EN 1418, kan påregnes at have de fornødne kvalifikationer.

7.3.3 Krav til udførelse af svejsning

(1)P Som grundlag for svejsearbejdet skal der benyttes sådanne styrings-
systemer og -metoder, at der er sikkerhed for, at de færdige svejsesømme har
den forventede kvalitet og bæreevne.

2) For materialer i gruppe I og II kan niveauet for kvalitetsstyring og svejsekoor-

dinering vælges efter tabel V 7.3.3. For materialer i gruppe III og V må det nødvendige
niveau vælges efter forholdene.

76
 DS 412:1998

Tabel V 7.3.3 – Niveau for kvalitetsstyring og svejsekoordinering

fågangspåvirkning udmattelses-
påvirkning
S235 S235 S235 1)
t ≤ 30 mm t > 30 mm
S275 S275 S275 1)
t ≤ 30 mm t > 30 mm
grundmateriale:
styrkeklasse og S355 S355 S355 1)
rykkelse t ≤ 20 mm t > 20 mm
S420 S420 S420 1)
t ≤ 20 mm t > 20 mm
S460 S460 S460 1)
t ≤ 20 mmt t > 20 mm
niveau for
elementær elementær standard standard omfattende
kvalitetskrav
efter (DS/EN 729-4) (DS/EN 729-4) (DS/EN 729-3) (DS/EN 729-3) (DS/EN 729-2)
DS/EN 729

niveau for
svejsekoordine- ingen særlige
grundlæggende specifik omfattende omfattende
ring efter krav
DS/EN 719
1) begrænsninger efter visse anvendelsesstandarder

77
DS 412:1998

(3) For konstruktioner i normal og høj sikkerhedsklasse bør svejsearbejdet udføres

på grundlag af skriftlige svejseprocedurespecifikationer efter DS/EN 288. Indtil DS/EN
288-serien er fuldt udbygget, kan benyttes DS 894 pkt. 6.

7.3.4 Krav til de færdige svejsesømme

(1)P I de færdige svejsesømme må ikke forekomme svejsefejl af sådan-
ne typer og i et sådant omfang, at kvalitetskravet til den pågældende svejse-
søm ikke er opfyldt.

(2) Svejsesømme inddeles i 3 sømklasser ud fra de tilladelige svejsefejl udtrykt ved

sømmenes karakter og omfanget af kontrollen af de færdige svejsesømme. Sømklasserne
benævnes henholdsvis I, II og III:
Sømklasse I: Ved kontrol skal sømmen mindst opnå karakter B
Sømklasse II: Ved kontrol skal sømmen mindst opnå karakter C
Sømklasse III: Ved normal kontrol skal sømmen mindst opnå karakter C
Ved udvidet kontrol skal sømmen mindst opnå karakter D.
Karaktererne er fastlagt i DS/EN 25817.
Vedrørende kontrol af sømmene: se 8.3.2.

7.4 Boltesamlinger
7.4.1 Udformning af skruer, møtrikker og skiver
(1)P Skruer, møtrikker og skiver skal være udformet i overensstemmelse
med de standarder, der er anført i DS/ENV 1090-1, punkt 5.4.1.3, tabel 2 og
3.
(2)P Pasbolte skal udføres i toleranceklasse h13 efter DS/EN 20286-2.

7.4.2 Huller for bolte

(1)P Den maksimalt tilladelige frigang for bolte i normalhuller, over-
størrelsehuller og aflange huller er angivet i tabel 7.4.2.
I tabellen er
d0 huldiameteren for normal- og overstørrelsehuller
l længden af hullet for aflange huller.
Bredden af aflange huller er lig med d0 for normalhuller.

78
 DS 412:1998

Tabel 7.4.2 – Maksimal frigang for bolte

boltediameter normalhuller overstørrelse- korte aflange lange aflange

huller huller huller
d d0 -d d0 -d l -d l -d
[mm] [mm] [mm] [mm]
12 1 (2) 3 4
14 1 (2) 4 4
16 2 4 6
20 2 4 6 ≤ 1,5d
22 2 4 6
24 2 6 8
≥27 3 8 10
Værdierne i parentes forudsætter for visse boltestyrkeklasser, at der ved
beregningen er regnet med en reduceret bæreevne, jf. punkt 6.6.4 (3)P.
Huller for pasbolte skal udføres i toleranceklasse H11 efter DS/EN 20286-2.

7.4.3 Brug af skiver

(1)P For samlinger i kategori A er det normalt ikke nødvendigt at benyt-
te skiver. Hvor anlægsfladen for møtrik eller hoved ikke står vinkelret på bol-
teaksen, skal der anbringes en skrå skive.
(2)P For samlinger i kategori B og C skal benyttes skiver som følger:
• for bolte i styrkeklasse 8.8 skal der anbringes en hærdet skive
under den del af bolten - møtrikken eller hovedet - der drejes
under tilspændingen
• for bolte i styrkeklasse 10.9 skal der anbringes en hærdet skive
under både møtrik og hoved
• hvis det er nødvendigt for at sikre, at anlægsfladen for møtrikken
eller hovedet står vinkelret på bolteaksen, skal der anbringes en
hærdet skrå skive.

7.4.4 Klassifikation af friktionsflader i samlinger

(1)P Kontaktflader i samlinger i kategori B og C skal behandles svaren-
de til, hvad der er forudsat ved beregningen.

(2) Der skelnes mellem 4 klasser af kontaktfladebehandling som angivet i tabel V

7.4.4.

79
DS 412:1998

Tabel V 7.4.4 – Klassifikation af kontaktfladebehandling

klasse behandling
A • kontaktflader sandblæst og al løs rust fjernet. Der må ikke forekomme
grubedannelser i overfladen
• kontaktflader sandblæst og sprøjtemetalliseret med aluminium
• kontaktflader sandblæst og sprøjtemetalliseret med zink. Ved forsøg skal
dokumenteres en friktionskoefficient ≥ 0,5
B • kontaktflader sandblæst og malet med alkali-zink-silikat-maling med en
tykkelse på 50-80 µm
C • kontaktflader renset med stålbørste eller flammerensning og al løs rust
fjernet
• kontaktflader varmforzinket og sandsvirpet
D • ubehandlede kontaktflader

7.4.5 Forspænding af bolte

(1)P Bolte i samlinger i kategori B, C og E må højst tilspændes til for-
spændingskraften
Fp,C max = 0,7 fub As
Her er
fub boltematerialets karakteristiske trækstyrke
As spændingsarealet.
(2)P For bolte i kategori E skal forspændingskraften vælges i afhængig-
hed af det indbyrdes forhold mellem stivhederne af bolten og pladerne i sam-
lingen.

7.5 Udmattelsespåvirkede konstruktioner

(1)P I udmattelsespåvirkede konstruktioner skal der tages hensyn til, at
defekter og andre afvigelser kan indvirke på udmattelsesstyrken.
(2)P Mærkning af udmattelsespåvirkede konstruktionsdele må ikke ske
på en sådan måde, at udmattelsesstyrken forringes.

(3) Væsentlige beskadigelser af materialet i form af slagmærker, overfladefejl, val-

serevner og lignende vil normalt ikke kunne accepteres i konstruktionsdele, der er bereg-
net på grundlag af selve konstruktionsmaterialets udmattelsesstyrke.

80
 DS 412:1998

(4) I udmattelsespåvirkede konstruktioner må udbedring af fejl med svejsning kun

foretages, såfremt der tages hensyn til svejsningens indvirkning på udmattelsesstyrken.
Der skal også tages hensyn til tændsår og sprøjt fra svejsningen.
(5) Montagebeslag samt beslag for isolering, rørledninger, elkabler mv. fastgøres
ofte ved hjælp af svejsesamlinger med forholdsvis lav udmattelsesstyrke. Sådanne sam-
linger kan kun tillades, hvis konstruktionen er beregnet under hensyntagen til det.
(6) Anvendes skudsøm, skal der tages hensyn til indvirkningen af disse på udmat-
telsesstyrken.
(7) Mærkning af materialer og konstruktionsdele ved istempling kan forringe
udmattelsesstyrken.

7.6 Korrosionsbeskyttelse
7.6.1 Generelt
(1)P Stålkonstruktioner, som udsættes for korrosivt miljø, skal udformes,
korrosionsbeskyttes og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke opstår
korrosionsskader, som kan nedsætte bæreevne eller funktionsdygtighed i for-
hold til det krævede inden for den ønskede brugstid.

(2) Vedrørende korrosionsbeskyttelse henvises til DS/ENV 1090-1.

7.6.2 Udmattelsespåvirkede konstruktioner

(1)P For udmattelsespåvirkede konstruktioner skal der tages hensyn til, at
korrosion og visse korrosionsbeskyttelsessystemer kan indvirke på udmattel-
sesstyrken.

7.6.2.1 Alment
Korrosionen indvirker på udmattelsesstyrken på flere måder. Korrosionen kan reducere
materialetværsnittet og dermed konstruktionens modstandsevne, hvilket dog normalt er af
mindre betydning ved udmattelsespåvirkning. Derimod kan korrosionen give overflade-
ujævnheder, der resulterer i en kærvvirkning og dermed en sænkning af udmattelsesstyr-
ken. Endvidere kan et korrosivt miljø medføre en betydelig forøgelse af revneudbredel-
seshastigheden, således at udmattelsestallet reduceres væsentligt. De i kapitel 6 angivne
beregningsregler kan umiddelbart anvendes for konstruktioner eller konstruktionsdele i
korrosionsklasse 0-1. Ikke-korrosionsbeskyttet stål bør ikke forekomme i udmattelses-
påvirkede konstruktioner eller konstruktionsdele i korrosionsklasse 2-4. Korrosionsbe-
skyttelsen kan ske ved overfladebelægning og/eller ved katodisk beskyttelse.

81
DS 412:1998

7.6.2.2 Korrosionsbeskyttelse ved overfladebelægning

Valg af overfladebelægning, tilsyn med og kontrol af arbejdets udførelse samt vedligehol-
delse af overfladebelægningen er særlig vigtig i udmattelsespåvirkede stålkonstruktioner.
Da udmattelsespåvirkninger kan bidrage til lokale beskadigelser af beskyttelsessystemer,
der ikke er i besiddelse af specielle elastiske egenskaber, er de normalt anvendte vedlige-
holdelseskriterier utilstrækkelige for udmattelsespåvirkede konstruktioner.
Udmattelsespåvirkede konstruktioner kan korrosionsbeskyttes med belægninger, der erfa-
ringsmæssigt er holdbare under de givne betingelser, og som på kritiske steder kan vedli-
geholdes til enhver tid, eller med belægninger med dokumenteret evne til at give lokal
katodisk beskyttelse ved revner, fx zinkbelægning. Visse overfladebehandlinger, fx varm-
forzinkning og sandblæsning, kan nedsætte konstruktionens udmattelsesstyrke.
Overfladebelægningen bør være af en sådan art, at den ikke hindrer detektering af revner.

7.6.2.3 Korrosionsbeskyttelse ved øgning af godstykkelsen

Anvendelse af korrosionstillæg har ingen eller meget ringe indflydelse på udmattelses-
styrken. Udmattelsespåvirkede konstruktioner bør i almindelighed ikke beskyttes ved et
korrosionstillæg.

7.6.2.4 Katodisk korrosionsbeskyttelse

Korrosionsbeskyttelse kan ske ved katodisk beskyttelse. Metoden vil i almindelighed fjer-
ne eller reducere korrosionsbidraget i et udmattelsesforløb.
Katodisk beskyttelse af stål med trækstyrke over 500 MPa indebærer mulighed for visse
hydrogenskørhedsfænomener, hvorfor beskyttelsesniveauet for sådanne stålmaterialer
skal være nøje fastlagt.

82
 DS 412:1998

8 Kontrol
8.1 Generelt
(1)P Det skal sikres, at konstruktionen opfylder kravene til udførelsen i
nærværende norm og andre normer og standarder, der er henvist til. Det skal
endvidere sikres, at konstruktionen er i overensstemmelse med de krav og
specifikationer, som opstilles i forbindelse med projekteringen.
(2)P Eftervisningen skal ske på grundlag af kontrol af materialer, kontrol
under fremstillingen og kontrol af den færdige konstruktion.
(3)P Omfanget af kontrollen skal afpasses efter konstruktionens sikker-
hedsklasse, efter arten af den eller de brudtyper, for hvilke brudrisikoen kan
formindskes ved kontrol, samt efter kvalitetsvariationer ved fremstillingspro-
cesserne.
(4)P Der skal tages fornødent hensyn til kontrolusikkerhed, herunder
måleusikkerhed og statistiske usikkerheder ved stikprøvevis kontrol.
(5)P For svejsesamlinger og forspændte boltesamlinger i konstruktioner
i høj sikkerhedsklasse skal det kunne identificeres, hvem der har udført sam-
lingen.
(6)P Kravene i dette kapitel gælder for konstruktioner i høj og normal
sikkerhedsklasse. For konstruktioner i lav sikkerhedsklasse må et rimeligt
omfang af kontrollen fastsættes afhængigt af omstændighederne.

8.2 Materialer
8.2.1 Konstruktionsstål
(1)P Materialer i gruppe I, II og III skal leveres med certifikat i henhold
til DS/EN 10204. Kravene til certifikatet for normal og skærpet materiale-
kontrolklasse fremgår af tabel 8.2.1.
(2)P For materialer i gruppe IV og V skal i hvert enkelt tilfælde fastsæt-
tes krav til certifikat, som er i overensstemmelse med normens generelle krav.

8.2.2 Materialer i svejsesømme

(1)P Kontrollen af svejsemetaller, varmepåvirkede zoner og tilsatsmate-
rialer afhænger af kvaliteten af konstruktionsmaterialet og af svejsemetoden.
(2)P Før svejsning skal svejseprocedurernes egnethed eftervises, jf. 7.3.3.
(3)P Ved serie- og masseproduktion kan der foretages en eftervisning af
svejsesømmenes egenskaber ved prøvning i forbindelse med statistisk kvali-
tetskontrol.

83
DS 412:1998

Tabel 8.2.1 – Materialekontrolklasser

materiale- stålmateriale certifikattype

kontrolklasse efter DS/EN 10204
styrkeklasse kvalitetsklasse
normal S235
S275 JR værksattest 2.2
S355
S235
J0, J2
S275
S355 J0, J2, K2 inspektionscertifikat 3.1B
S420
S460 alle
skærpet alle alle inspektionscertifikat 3.1C

8.2.3 Boltematerialer
(1)P Bolte henregnes til normal materialekontrol, medmindre der fore-
ligger særlig dokumentation.

8.2.4 Kontrol af egenskaberne i tykkelsesretningen

(1)P Materialer, for hvilke der kræves eftervisning af egenskaberne i tyk-
kelsesretningen eller kontrol for lagdeling, skal afprøves i overensstemmelse
med relevante standarder. Resultaterne skal dokumenteres i overensstemmel-
se med principperne anført i 8.2.1.

(2) Eftervisning af egenskaberne i tykkelsesretningen kan udføres efter EN 10164.

Kontrol for lagdeling kan udføres efter SEL 072-1977 eller tilsvarende standard.

8.2.5 Dokumentation ved varmebehandling

(1)P Foretages varmebehandling - bortset fra afspændingsglødning af
materialet efter levering – skal egenskaberne efter varmebehandling doku-
menteres. Materialet skal prøves i et omfang, som svarer til det, der er krævet
ved den oprindelige leveringskontrol, fx som fastsat i DS/EN 10025. Der skal
dog mindst udføres et sæt prøvninger for hvert varmebehandlet parti.

84
 DS 412:1998

For materialer i gruppe I og II – dog ikke for materialer efter DS/EN 10113-
3 – er det tilstrækkeligt at foretage en eftervisning af slagsejheden.

8.2.6 Dokumentation ved kolddeformation

(1)P Foretages kolddeformation skal det dokumenteres, at der ikke her-
ved er sket en forringelse af materialeegenskaberne, der gør materialet uan-
vendeligt til anvendelsesformålet.

8.3 Svejsesamlinger
8.3.1 Kontrol under udførelsen
(1)P Det skal sikres, at tildannelse af materialer og svejsefuger, opfug-
ning, svejsning og efterarbejder foregår i overensstemmelse med de forelig-
gende krav og specifikationer.

(2) Kontrollen bør udføres som en stikprøvevis fremstillingskontrol omfattende

alle relevante aktiviteter som anført i DS/EN 729.
(3) Det skal sikres, at svejserne har de fornødne kvalifikationer, og at de specifice-
rede svejseprocedurer følges.
(4) Der skal føres stikprøvevis kontrol med fremstillingen (tilsyn). Herunder kon-
trolleres fugetildannelse, svejsedata osv.

8.3.2 Kontrol af færdige svejsesømme

(1)P Svejsesømme skal undersøges med hensigtsmæssige kontrolmeto-
der i et sådant omfang, at der opnås en realistisk bedømmelse af sømmenes
kvalitet, form og mål.

(2) Egnede kontrolmetoder er anført i EN 12062.

(3)P Ved en besigtigelse af konstruktionen skal det sikres, at alle svejse-

sømme er udført, og at de er placeret i overensstemmelse med projektmate-
rialet, samt at ingen svejsesømme er behæftet med grove synlige fejl.
Ved den detaljerede kontrol skal det eftervises, at kvaliteten af svejsesømme-
ne svarer til, hvad der er forudsat ved beregningen.

(4) Svejsesømme opdeles i partier således, at der for sømme inden for samme par-
ti ikke forekommer forhold, der vil kunne give anledning til eventuelle forskelle i kvalite-
ten.

85
DS 412:1998

Som eksempel på sømme, der henføres til forskellige partier, kan nævnes sømme, hvor der
er forskelle med hensyn til stålmateriale, tilsatsmateriale, svejsefuge, svejsemetode, svej-
sestilling, svejser eller vejrlig under udførelsen.
(5) Forudsat der ved beregningen anvendes de i 7.3.4 (2) anførte sømklasser, kon-
trolleres svejsesømmene i de enkelte partier i et omfang som angivet for kontrol nr. (1) i
tabel V 8.3.2.

Tabel V 8.3.2 – Kontrolomfang og kvalitetskrav

kontrol nr. sømklasse I II III
(1) normalt kontrolomfang [%] 100 20 5
karakter efter DS/EN 25817 B C C
(2) ved ikke opfyldte krav efter (1) udvides til [%] 50 20
karakter C D
(3) ved ikke opfyldte krav efter (2) udvides til [%] 100 50
karakter C D
(4) ved ikke opfyldte krav efter (3) udvides til [%] 100
karakter D

(6) Konstateres sådanne fejl, at kvalitetskravet svarende til kontrol nr. (1) i tabel V
8.3.2 ikke er opfyldt, skal der foretages en udvidet kontrol, som angivet i tabellen til
bestemmelse af fejlens art, størrelse og eventuelt fejlens årsag. Kontrollen skal være af en
sådan art, at den klart afgrænser, hvilke svejsesømme eller dele af svejsesømme der ikke
opfylder kvalitetskravene.
Kontroludvidelsen vedrører kun kontrol for den eller de fejltyper, som forårsager, at kva-
litetskravene ikke er opfyldt. Udvidet kontrol kan ofte hensigtsmæssigt udføres med andre
fremgangsmåder end den, der anvendes ved førstegangskontrollen.

(7)P Samtlige uacceptable fejl skal repareres og de reparerede sømme

herefter på ny kontrolleres i fuld udstrækning, indtil de opfylder kvalitetskra-
vene.

(8) Det bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor det er forsvarligt at ændre de fore-
liggende kvalitetskrav således, at der kan accepteres flere og større fejl.

8.3.4 Kontrol af svejsesømme i serie- og massefabrikerede konstruk-

tioner
(1)P Ved serie- og masseproducerede konstruktioner kan omfanget af
kontrollen af de færdige svejsesømme indskrænkes, forudsat fremstillings-
kontrollen udvides afhængigt af forholdene. Der skal dog udføres stikprøve-
vis kontrol af de færdige svejsesømme ved alle produktionsomlægninger og
ved ibrugtagning af produktionsudstyr. Denne kontrol kan være ikke-destruk-
tiv.

86
 DS 412:1998

8.4 Boltesamlinger i kategori A

(1)P Det skal sikres, at de anvendte bolte og udførelsen af boltesamlin-
gerne er i overensstemmelse med nærværende norm og øvrige specifikatio-
ner.
(2)P Det skal ved 5 % stikprøver kontrolleres, at hullerne er borede til
højst de i 7.4.2 foreskrevne størrelser.
(3)P Efter montagen skal det kontrolleres, at kontaktflader, skruer, mø-
trikker og underlagsskiver ligger fuldt an.

8.5 Boltesamlinger i kategori B og C

(1)P De i 8.4 anførte krav for kontrol af boltesamlinger i kategori A gæl-
der også for boltesamlinger i kategori B og C.
(2)P Det skal kontrolleres, at kontaktfladerne er behandlet som foreskre-
vet, og at de anvendte skruer, møtrikker og underlagsskiver er let olierede
samt fri for rust, urenheder og andre fejl.
(3)P Boltenes forspænding skal kontrolleres ved 5 % stikprøver. Ved kon-
struktioner i høj sikkerhedsklasse skal i hver samling mindst én bolts for-
spænding kontrolleres. Hvis en bolt ikke er tilstrækkelig forspændt, skal den
efterspændes eller eventuelt udskiftes, hvorefter samtlige bolte i samlingen
inddrages i kontrollen.

(4) Ved kontrollen efterspændes boltene yderligere en lille vinkel (højst 10°) med
momentnøgle. Efter overvindelse af hvilefriktionen skal det aflæste moment være lidt
større end det krævede moment.

8.6 Udmattelsespåvirkede konstruktioner

(1)P Konstruktioner, som med hensyn til udmattelsesbrud er vurderet for
påvirkninger svarende til tidsintervaller kortere end driftstiden, skal kontrol-
leres imellem disse tidsintervaller, jf. 5.2.3 (2)P. Kontrollen skal sikre mod
brug af en konstruktion eller konstruktionsdel, der på grund af udmattelses-
virkninger er svækket i så høj grad, at den krævede sikkerhed mod brud ikke
længere er til stede. På et vilkårligt tidspunkt efter ibrugtagning skal kon-
struktionen i tidsrummet indtil næste kontrol være i besiddelse af den kræve-
de sikkerhed ved en dimensionering efter brudgrænsetilstanden med partial-
koefficienter svarende til lastkombination 2.4. Konstateres på noget tidspunkt
under brugen udmattelsesrevner eller andre beskadigelser af en sådan art, at
konstruktionen ikke længere er i besiddelse af den krævede sikkerhed, skal
der iværksættes passende foranstaltninger til fjernelse af risikoen for brud.

87
DS 412:1998

(2) Ved bæreevnevurdering efter denne alternative metode accepteres en vis, min-
dre sandsynlighed for udmattelsesrevner, før konstruktionen tages ud af brug. Det er
afgørende for konstruktionens sikkerhed, at alle væsentlige udmattelsesrevner findes ved
kontrollen, og at konstruktionen udbedres på passende måde.
(3) Som vejledning ved fastsættelsen af det første kontrolinterval efter ibrugtagning
kan anvendes levetiden beregnet med partialkoefficienter svarende til lastkombination 2.4.
Længden af de efterfølgende kontrolintervaller må fastsættes ud fra effektiviteten af kon-
trollen og størrelsen af eventuelle konstaterede udmattelsesrevner. For svejste konstrukti-
oner med en sådan konstruktionsudformning, at udmattelsesrevner må forventes initieret
fra tilgængelige overflader, kan som interval også mellem de efterfølgende inspektioner
anvendes levetiden beregnet med partialkoefficienter svarende til lastkombination 2.4, så
længe der ikke konstateres revner ved kontrollen.
(4) Som grundlag for kontrollen må foreligge en kvalitetsspecifikation, som i nød-
vendigt omfang specificerer følgende:
Kontrolomfang
Beskrivelse af, hvilke dele af konstruktionen der skal kontrolleres. Endvidere
angivelse af, omfanget af kontrollen (100 % eller stikprøvevis kontrol).
Kontrolintervaller
Angivelse af, hvor hyppigt de enkelte dele skal kontrolleres.
Forberedelse til kontrol
Foranstaltninger i form af demontering, afrensning af overflader og lignende,
som måtte være nødvendige for at kunne gennemføre en pålidelig kontrol. End-
videre må tilvejebringes sådanne arbejdsforhold for kontrollanterne, at kontrol-
len kan udføres tilfredsstillende. Blandt andet er belysningsforholdene af stor
betydning.
Kontrolmetode
Det må angives, hvorvidt der skal bruges særlige kontrolmetoder (ud over visu-
el kontrol). Er sådanne metoder nødvendige, må de specificeres. Det skal
bemærkes, at kontrollen primært har til opgave at afsløre vækst af fejl (udmat-
telsesrevner). Dette medfører, at resultaterne af en kontrol må kunne sammen-
lignes med resultaterne af tidligere udførte kontroller og med resultaterne af
kontrol udført før ibrugtagning.
Kontrolprocedure
Der må foreligge en beskrivelse af, hvorledes kontrollen skal udføres. Såvidt
muligt bør henvises til danske eller internationale standarder for ikke-destruk-
tiv kontrol.
Kvalitetskrav
Specifikation af, hvilke fejlindikationer der kan accepteres.
Dokumentation
Der bør udarbejdes en rapport, som i fornødent omfang dokumenterer resulta-
terne af kontrollen til brug ved sammenligning med tidligere udførte kontroller.
(5) Foranstaltninger, der skal iværksættes, såfremt der er konstateret beskadigelse
under brugen, kan fx være:
• kassation af konstruktionen
• udskiftning eller reparation af beskadigede dele
• forstærkning af konstruktionen
• ændring af driftsbetingelserne for konstruktionen.

88
 DS 412:1998

(6) Dersom beskadigelser konstateres, må det vurderes, om beskadigelserne er for-

ventelige ud fra beregningen af konstruktionen. Konstruktionsdele, der med hensyn til
udmattelsesbrud er vurderet for påvirkningerne svarende til driftstiden, bør ikke kunne
udvise detekterbare beskadigelser inden for den regningsmæssige levetid.

8.7 Prøvning
(1)P Bestemmes den karakteristiske værdi af en materialeparameter eller
den karakteristiske bæreevne af en konstruktion ved prøvning, jf. 5.2.4, skal
denne udføres ved måling af værdierne for en serie tilstræbt ens prøveemner
og beregning af den karakteristiske værdi på statistisk grundlag.

(2) Den karakteristiske værdi mk af materialeparameteren eller bæreevnen bestem-

mes ud fra DS 409, anneks A.

8.8 Prøvebelastning
(1)P Fastsættelsen af de nærmere vilkår for udførelse af en prøvebelast-
ning og vurderingen af resultaterne skal foretages på en sådan måde, at der
opnås samme reelle sikkerhedsniveau som ved en beregningsmæssig efter-
visning af sikkerheden. Der kan herved tages hensyn til den eventuelle reduk-
tion af usikkerheden, der opnås ved prøvebelastningen.

89
DS 412:1998

9 Brandteknisk dimensionering
9.1 Generelt
(1)P Stålkonstruktioner, hvortil der stilles krav om brandmodstandsevne,
skal udformes således, at bæreevnen er tilstrækkelig under brandpåvirkning i
overensstemmelse med DS 409 og DS 410.
(2)P Eftervisning af, at en konstruktion eller et element har tilstrækkelig
bæreevne under brandpåvirkning, skal ske ved beregning eller ved prøvning
eller ved en kombination af disse.
(3)P Hvor den korrekte funktion af isoleringssystemer og rumadskillen-
de bygningsdele under brandforløbet afhænger af deformationerne af kon-
struktioner og konstruktionselementer, skal det eftervises, at deformationer-
ne er tilladelige.

(4) De materialeegenskaber, der er angivet i 9.2, gælder kun for materialer i mate-
rialegruppe I og II.
(5) De beregningsmetoder, der er angivet i 9.4.2, gælder principielt for samtlige
materialegrupper.

9.2 Materialeegenskaber
9.2.1 Ståls mekaniske egenskaber
(1) Ved den beregningsmæssige eftervisning af bæreevnen af en konstruktion
under brandpåvirkning kan forudsættes en karakteristisk arbejdslinie for materialet som
vist i figur V 9.2.1.
Arbejdslinien består af fire dele:
• del 1: en stigende linie repræsenterende den lineærelastiske del indtil propor-
tionalitetsgrænsen (εp,θ , fp,θ)
• del 2: en ellipse med lodret og vandret hovedakse, der tangerer del 1 i punkt
(εp,θ , fp,θ) og har vandret tangent i punkt (εy,θ , fy,θ) svarende til flydegrænsen
• del 3: en vandret linie fra punkt (εy,θ , fy,θ) til punkt (εt,θ , fy,θ) svarende til flyd-
ningens ophør
• del 4: en faldende linie fra punkt (εt,θ , fy,θ) til punkt (εu,θ , 0) svarende til den
ultimale tøjning.
(2) Tøjningsparametrene sættes til:
• flydetøjning εy,θ = 0,02
• tøjning svarende til flydningens ophør εt,θ = 0,15
• ultimal tøjning εu,θ = 0,20
(3) I tabel C.1 i anneks C er anført de matematiske udtryk for arbejdslinien.

90
 DS 412:1998

(4) I tabel V 9.2.1 er anført relative værdier af relevante karakteristiske materiale-

parametre i forhold til de karakteristiske parametre fy og Ea ved 20 °C :
(5) Der kan tages hensyn til stålets tøjningshærdning ved at regne med en karakte-
ristisk trækstyrke fu,θ efter udtrykket:
fu,θ = 1,25 fy,θ dog ≤ fu for θa ≤ 300 °C
fu,θ = fy,θ for 400 °C ≤ θa
Her er
fy,θ stålets karakteristiske flydespænding ved temperaturen θa
fu stålets karakteristiske trækstyrke ved 20 °C.
For 300 °C < θa < 400 °C kan interpoleres retliniet mellem værdierne ovenfor.

Figur V 9.2.1 – Karakteristisk arbejdslinie for stål ved forhøjet temperatur

91
DS 412:1998

Tabel V 9.2.1 – Relative materialeværdier ved forhøjet temperatur i forhold til

værdierne ved 20 °C
relative værdier af
flydespænding flydespænding proportionali- elasticitetsmodul
ved forenklede tetsspænding svarende til
beregninger, hældningen af
hvor deforma- arbejdsliniens
tionskriterier er del 1
ståltemperatur afgørende
θa (0C) fy,θ /fy fx,θ /fy fp,θ /fy Ea,θ /Ea
20 1.000 1.000 1.000 1.000
100 1.000 1.000 1.000 1.000
200 1.000 0.922 0,807 0,900

300 1,000 0,845 0,613 0,800

400 1,000 0,770 0,420 0,700
500 0,780 0,615 0,360 0,600

600 0,470 0,354 0,180 0,310

700 0,230 0,167 0,075 0,130
800 0,110 0,087 0,050 0,090

900 0,060 0,051 0,0375 0,0675

1000 0,040 0,034 0,0250 0,0450
1100 0,020 0,017 0,0125 0,0225
1200 0,000 0,000 0,000 0,000
For mellemliggende værdier kan der interpoleres retliniet i tabellen.
(6) Ståls densitet kan forudsættes at være uafhængig af temperaturen og sættes til
ρ = 7850 kg/m3.

9.2.2 Ståls termiske egenskaber

(1) I anneks C er angivet udtryk for ståls længdeudvidelseskoefficient ∆l/l og spe-
cifikke varmekapacitet ca ved forhøjet temperatur. Ved forenklede beregninger kan læng-
deudvidelseskoefficienten og den specifikke varmekapacitet regnes uafhængige af tempe-
raturniveauet og sættes til
∆l/l= 14 · 10-6 °K-1 og
ca = 540 J/kg °K

92
 DS 412:1998

9.2.3 Brandisoleringssystemets termiske egenskaber

(1)P Brandisoleringssystemets termiske egenskaber skal bestemmes ved
prøvning.

(2) Ved en brandteknisk beregning benyttes de termiske egenskaber af det samlede

brandisoleringssystem og ikke af brandisolationen, se definition af benævnelserne i 1.3.
(3) Isoleringssystemets egenskaber kan bestemmes ved prøvning efter Nordtest
Metode NT FIRE 021 eller tilsvarende. Ved bestemmelse af værdien for isoleringssyste-
mets karakteristiske varmeledningsevne λp sættes den i NT-metodebeskrivelsens afsnit
6.5.4. anførte faktor på standardafvigelsen til 1,0.

9.3 Bestemmelse af temperaturforløbet

(1)P Temperaturforløbet i en brandpåvirket stålkonstruktion bestemmes
på grundlag af prøvning i henhold til DS 1051.1 eller ved beregning.
(2)P Beregningen skal tage hensyn til:
• de termiske påvirkninger efter DS 410
• variationen af materialets termiske egenskaber som funktion af
temperaturen, jf. 9.2.2
• uens varmepåvirkning og varmeoverførsel til tilgrænsende kon-
struktionsdele.
(3)P Der kan på den sikre side ses bort fra virkningen af afgivelse af fugt
fra isolationen under brandforløbet.

(4) For uisolerede stålprofiler kan stålets middeltemperaturstigning ∆θa,t [°C] i

tidsintervallet ∆t [sek] bestemmes af udtrykket:

Her er
Am elementets eksponerede overfladeareal pr. længdeenhed [m]
V elementets rumfang pr. længdeenhed [m2]
ca ståls specifikke varmekapacitet [J/kg °K]
ρa ståls densitet [kg/m3]
θg,t brandrummets temperatur til tiden t [°C]
θa,t stålets temperatur til tiden t [°C ]
ε res den resulterende emissionsfaktor, der sættes til 0,5
σ Stefan Boltzmanns konstant
αc varmeovergangskoefficienten ved konvektion [W/m2 °K]
Ved beregningen bør tidsintervallet ∆t ikke sættes større end 5 sekunder.

93
DS 412:1998

(5) For isolerede stålprofiler kan stålets middeltemperatur θa,t til tiden t fastsættes
efter foreliggende data for MK-godkendte isoleringssystemer.
(6) Alternativt kan for isolerede stålprofiler middeltemperaturstigningen ∆θa,t [°C]
i tidsintervallet ∆t [sek] bestemmes af udtrykkene:

Her er
λp isoleringssystemets varmeledningsevne [W/m °K]
dp isoleringssystemets tykkelse [m]
Ap isoleringssystemets indvendige overfladeareal pr. længdeenhed [m]
V elementets rumfang pr. længdeenhed [m2]
ca ståls specifikke varmekapacitet [J/kg °K]
cp isolationens specifikke varmekapacitet [J/kg °K]
ρa ståls densitet [kg/m3]
ρp isolationens densitet [kg/m3]
θg,t brandrummets temperatur til tiden t [°C ]
θa,t stålets temperatur til tiden t [°C ]
∆θg,t brandrummets temperaturstigning [°C ] i tidsintervallet ∆t [sek].
Ved beregningen bør tidsintervallet ∆t ikke sættes større end 30 sekunder.

9.4 Eftervisning af bæreevne

9.4.1 Eftervisning af bæreevne ved prøvning
(1)P Eftervisning af, at en konstruktion eller et element har tilstrækkelig
bæreevne under brandpåvirkning, kan ske ved prøvning i overensstemmelse
med DS 1051.1.

9.4.2 Eftervisning af bæreevne ved beregning

(1)P Ved beregning af en konstruktions bæreevne under brandpåvirkning
skal benyttes en statisk tilladelig model, der afspejler en forventelig virke-
måde af konstruktionen. Ved beregningen skal der tages hensyn til ændringen
af materialeegenskaberne ved forhøjet temperatur samt til de temperaturfor-
årsagede deformationer og snitkræfter.
(2)P Der kan ses bort fra termisk krybning.

94
 DS 412:1998

(3) Ved en forenklet beregning kan bæreevnen eftervises efter principperne og

udtrykkene i kapitel 6 suppleret med bestemmelserne i (4)-(11), idet der for materialets
styrke- og stivhedsparametre benyttes værdierne ved forhøjet temperatur efter 9.2.1. Tem-
peraturforløbet bestemmes efter 9.3 (4)-(6).
(4) Ved bæreevneberegningen benyttes for flydespændingen fy,θ efter tabel V 9.2.1.
Hvor en begrænsning af deformationerne af konstruktionerne og elementerne er af betyd-
ning for, at isoleringssystemer og rumadskillende bygningsdele forbliver funktionsdygti-
ge under brandforløbet, kan der som en tilnærmelse tages hensyn til dette ved for flyde-
spændingen at benytte værdien fx,θ efter tabel V 9.2.1.
(5) Ved tværsnitsklassifikationen efter tabel V 6.3.2a kan de anførte klasser benyt-
tes uændret i følgende tilfælde:
• for trykstænger
• for simpelt understøttede bjælker med en betonplade i fuld termisk kontakt
med trykflangen
• ved beregninger, hvor deformationskriterier er afgørende.
I øvrige tilfælde sættes ved klassifikationen ε = εθ = [(235/fy,θ)(Ea,θ /Ea)]0,5
(6) Tværsnitsklasse 4 er ikke omfattet af den forenklede beregning, og konstrukti-
onen eller beregningsmodellen må i dette tilfælde vælges herefter.
(7) Ved beregning af tværsnit med hensyn til bøjningspåvirkning efter 6.3.9 og for-
skydningspåvirkning efter 6.3.10 kan der ved isolerede profiler i tværsnitsklasse 1 og 2,
hvor en flange er i fuld termisk kontakt med en betonplade, regnes med en forøgelse af
bæreevnen på 15 %.
(8) Ved beregning af centralt påvirkede og momentpåvirkede trykstænger efter
6.4.1 og 6.4.3 skal søjlereduktionsfaktoren χ divideres med α og β bestemt af udtryk-
kene:
α = 1,5 for λθ ≤ 0,75
α = 1,8 – 0,4 λθ for 0,75 < λθ ≤ 1,5
α = 1,2 for 1,5 < λθ
β = 5/6 for θa ≤ 200 °C
β = 2/3 + θa/1200 for 200 °C < θa ≤ 400 °C
β=1 for 400 °C < θa
Her er
λθ trykstangens relative slankhedsforhold ved temperaturen θa
θa stålets temperatur [°C].
Der benyttes søjletilfælde c uafhængig af profiltype.
(9) For trykstænger, der er momentstift forbundet med trykstænger i tilgrænsende
brandrum, kan regnes med en reduceret knæklængde. Forudsat at brandmodstandsevnen
for de bygningsdele, der afgrænser brandrummet, ikke er mindre end brandmodstandsev-
nen for trykstangen, kan der for en trykstang med systemlængden l, der er momentstift for-
bundet i begge ender, henholdsvis kun i den ene ende regnes med en knæklængde på
0,5 l henholdsvis 0,7 l.
(10) Ved eftervisning af en bjælkes bæreevne med hensyn til kipning skal kipnings-
reduktionsfaktoren χLT divideres med α og β som anført for trykstænger i (8).
(11) Boltesamlinger, der ved beregningen svarende til normal rumtemperatur er hen-
regnet til kategori C, skal i brandsituationen betragtes som hørende til kategori A, idet frik-
tionskraften må påregnes at bortfalde ved høje temperaturer.

95
DS 412:1998

9.4.3 Fastsættelse af kritisk ståltemperatur

(1) Som et alternativ til forenklet beregning af bæreevnen i brandsituationen kan
det eftervises, at temperaturen i konstruktionen ikke overstiger en fastsat kritisk ståltem-
peratur.
(2) Den kritiske ståltemperatur kan for tværsnitsklasserne 1, 2 og 3 fastsættes ud fra
• materialeværdierne ved forhøjet temperatur efter tabel V 9.2.1
• konstruktionselementernes udnyttelsesgrad defineret ved forholdet mellem
snitkraft og modstandsevne ved rumtemperatur
• værdierne af partialkoefficienterne i den normale lastsituation og i brand-
situationen.
Reglerne i 9.4.2 (3)-(11) gælder også for en beregning baseret på fastsættelse af kritisk
ståltemperatur.
(3) For konstruktionselementer i tværsnitsklasse 1, 2 og 3 kan på den sikre side reg-
nes med kritiske ståltemperaturer som angivet i tabel V 9.4.3. Der kan interpoleres retli-
niet i tabellen. De kritiske ståltemperaturer i tabellen gælder ikke for konstruktionssam-
linger, idet bæreevnereduktionen ved forhøjet temperatur kan være større for samlingerne
end for konstruktionselementerne.

Tabel V 9.4.3 – Kritisk ståltemperatur

konstruktionselementets udnyttelsesgrad
100 % 75 %
trækpåvirkning 500 °C 560 °C
bøjningspåvirkning,
hvor deformationer
er uden betydning 500 °C 560 °C
bøjningspåvirkning,
hvor deformationskriterier
er afgørende 390 °C 510 °C
trykpåvirkning 200 °C 350 °C

96
 DS 412:1998

10 Tilknyttede standarder
I normen er henvist til følgende danske og udenlandske standarder:
DS 409 Norm for sikkerhedsbestemmelser for konstruktio-
ner.
DS 410 Norm for last på konstruktioner.
DS 417 Svejste lagertanke til brandfarlige væsker.
DS 446 Norm for tyndpladekonstruktioner.
DS 449 Pælefunderede offshore stålkonstruktioner.
DS 451 Norm for kompositkonstruktioner.
DS 458 Trykbærende anlæg.
DS 894 Verifikation af svejseprocedurespecifikationer.
Almene regler.
DS 1051.1 Brandprøvning. Bygningsdeles modstandsevne mod
brand.
DS/EN 287-1 Approval testing of welders - Fusion welding - Part
1: Steels.
DS/EN 288 Specifikation og godkendelse af svejseprocesser for
metalliske materialer.
DS/EN 719 Svejsekoordination. Opgaver og ansvarsforhold.
DS/EN 729 Kvalitetskrav for svejsning. Smeltesvejsning af
metalliske materialer.
DS/EN 10025 + A1 Varmvalsede produkter af ulegerede konstruktions-
og maskinstål. Tekniske leveringsbetingelser.
DS/EN 10045 Metalliske materialer. Charpy-slagsejhedsprøvning.
Del 1: Prøvningsmetode.
DS/EN 10113-2 Varmvalsede produkter af svejselige finkornskon-
struktionsstål. Del 2: Normaliserede/normaliserede
valsede stål. Leveringsbetingelser.
DS/EN 10113-3 Varmvalsede produkter af svejselige finkornskon-
struktionsstål. Del 3: Termomekanisk valsede stål.
Leveringsbetingelser.
DS/EN 10137-2 Plader og bredfladstål af højstyrkekonstruktionsstål i
sejhærdet eller udskillelseshærdet tilstand. Del 2:
Leveringsbetingelser for sejhærdede stål.
DS/EN 10163 Leveringsbetingelser for overfladekvalitet af varm-
valsede stålplader, bredfladjern og profiler.
DS/EN 10164 Stålprodukter med forbedrede deformationsegenska-
ber vinkelret på produktoverfladen (Z-stål). Tekniske
leveringsbetingelser.

97
DS 412:1998

DS/EN 10204 Metalliske materialer. Inspektionsdokumenter.

Inspektionscertifikater.
DS/EN 20286-2 ISO tolerance- og pasningssystemet. Del 2: Tabeller
for tolerancegrader og grundafvigelser for huller og
aksler.
DS/EN 20898-1 Mekaniske egenskaber for befæstelseselementer.
Kvalitetsklasser. Del 1: Bolte, skruer og skruetappe.
DS/EN 20898-2 Mekaniske egenskaber for befæstelseselementer
Kvalitetsklasser. Del 2: Møtrikker med specificerede
prøvebelastningsværdier. Groft gevind.
DS/EN 25817 Lysbuesvejste samlinger i stål. Vejledning om kvali-
tetsniveauer for svejsefejl.
DS/ENV 1090-1 Udførelse af stålkonstruktioner. Del 1: Almindelige
regler og regler for bygninger.
DS/ENV 1090-3 Udførelse af stålkonstruktioner. Del 3: Supplerende
regler for højstyrkestål.
DS/ENV 1090-5 Udførelse af stålkonstruktioner. Del 5: Broer.
DS/ENV 1993-1-1 Eurocode 3. Stålkonstruktioner. Del 1-1: Generelle
regler og regler for bygningskonstruktioner.
DS/ENV 1993-1-1/A1 Eurocode 3. Stålkonstruktioner. Del 1-1: Generelle
regler og regler for bygningskonstruktioner. Anneks
D og K.
DS/ENV 1993-1-2 Eurocode 3. Stålkonstruktioner. Del 1-2: Suppleren-
de regler for brandteknisk dimensionering.
EN 1011-1 Welding – Recommendations for welding of metal-
lic materials – Part 1: General guidance for arc wel-
ding.
EN 1011-2 Welding – Recommendations for welding of metal-
lic materials – Part 2: Arc welding of ferritic steels.
EN 1418 Svejsepersonale. Godkendelsesprøvning af svejse-
personale til smeltesvejsning og opstillere til mod-
standssvejsning. Fuldt mekaniseret og automatisk
svejsning af metalliske materialer.
EN 12062 Non-destructive examination of welds. General
rules.
ISO 8501-1 Preparation of steel substrates before application of
paint and related products: Visual assesment of sur-
face cleanliness: Part 1: Rust grades and preparation
grades of uncoated steel substrates and of steel sub-
strates after overall removal of previous coatings.

98
 DS 412:1998

ISO/DIS 9013 Welding and allied processes – Quality classification

and dimensional tolerances of thermally cut (oxy-
gen/fuel gas flame) surfaces.
Nordtest Method
NT FIRE 021 Insulation of Steel Structures: Fire Protection.
SEL 072-1977 Ultraschallgeprüftes Grobblech. Technische Liefer-
bedingungen.

99
DS 412:1998

11 Normens tilblivelse
Efter indstilling fra Normkomiteen nedsatte DANSK STANDARD i februar
1995 Koordineringsudvalg vedrørende konstruktionsnormerne, KFK, fra
hvis kommissorium citeres:
“Udvalget skal koordinere revisioner af de danske konstruktionsnormer i
tiden frem til indførelse af de europæiske konstruktionsnormer, EN’erne.
I forbindelse med revisionen af de danske normer lægger Normkomiteen
vægt på, at
1) større revisioner af danske normer kan være en bekostelig affære for den
del af industrien, der berøres af dem. Dette forhold skal prioriteres højt,
men holdes op imod de fordele, der vil være ved at være på forkant med
udviklingen
2) revisioner affødt af ENV’erne bør kun indføres, hvis der er meget stor sik-
kerhed for, at de også vil være gældende, når ENV’erne ændres til EN’er
3) revisioner skal baseres på bevarelse af det danske sikkerhedssystem
4) det reviderede danske konstruktionsnormkompleks skal - ligesom det
nuværende normkompleks - udgøres af et sæt sammenhængende og kon-
sistente normer
5) revisioner udføres ved, at der udsendes selvstændige, nye udgaver af de
danske normer.”
Udvalget har haft følgende medlemmer:
Civilingeniør Ulrik Støttrup-Andersen, S-400 Normkomiteen (formand)
Civilingeniør John Adelhøj, PLU-12 Træ
Civilingeniør, ph.d. Robert Arpe, PLU-11 Stål & aluminium
Lektor, civilingeniør Gert Heshe, PLU-08 Beton
Civilingeniør, ph.d. Bent Feddersen, PLU-08 Beton
Civilingeniør Erik Skettrup, S-411 Betonkonstruktioner
Civilingeniør, lic.techn. John Dalsgaard Sørensen, PLU-3 Sikkerhed og last
Chefkonsulent Bjarne Chr. Jensen, S-400 Normkomiteen og CEN/TC 250
Civilingeniør Henry Høffding Knutsson, PLU-09 Letbeton og murværk
Bygningskonstruktør Per Kristiansen, PLU-09 Letbeton og murværk
Direktør, civilingeniør Hans Jørgen Larsen, CEN/TC 250/SC 5 Træ
Direktør, civilingeniør, ph.d. Niels Krebs Ovesen, CEN/TC 250/SC 7 Geo-
teknik
Professor, civilingeniør, ph.d. Jørgen S. Steenfelt, S-400 Normkomiteen
Lektor, akademiingeniør Carsten Steen Sørensen, PLU-01 Geoteknik og fun-
dering
Civilingeniør Peter M. Thorup, PLU-07 Brand

100
 DS 412:1998

Chefkonsulent, akademiingeniør John Wægter, S-406 Offshore

Civilingeniør, lic.techn. Svend Ole Hansen, PLU-03 Sikkerhed og last, og
CEN/TC 250 (sekretær)
Civilingeniør Jørgen Jacob Jensen, DANSK STANDARD
Seniorkonsulent Erling Trudsø, DANSK STANDARD

Revisionen af DS 412 Norm for stålkonstruktioner blev varetaget af PLU-11

Stål og aluminium, som i perioden har haft følgende medlemmer:
Civilingeniør, lic.techn. Robert Arpe (formand)
Docent, civilingeniør Henning Agerskov
Civilingeniør Flemming Andersen
Civilingeniør Erland Leon Frederiksen
Civilingeniør Jesper Gath
Metallurgichef, ingeniør Jan Laurberg List
Sekretariatschef, ingeniør Bent Nielsen
Civilingeniør Ejnar Søndergaard
Civilingeniør Gunnar Asbjørn Sørensen
Seniorkonsulent Erling R. Trudsø (sekretær)

På foranledning af PLU-11 blev i 1995 iværksat en vurdering af relevante

dele af Eurocode 3 samt en forberedelse af normens enkelte afsnit. Dette
arbejde blev udført af følgende ad hoc-grupper og standardiseringsudvalg:

Ad hoc-gruppe vedrørende materialer, last og sikkerhed:

Civilingeniør Villy Andreasen
Civilingeniør, lic.techn. Robert Arpe
Metallurgichef, ingeniør Jan Laurberg List

Ad hoc-gruppe vedrørende beregning generelt:

Civilingeniør Erland Leon Frederiksen
Civilingeniør John Flemming Jensen
Civilingeniør Mogens Gunhard Nielsen
Civilingeniør Ejnar Søndergaard

Ad hoc-gruppe vedrørende boltesamlinger, svejsesamlinger og udmattelse:

Docent, civilingeniør Henning Agerskov
Civilingeniør Flemming Andersen

101
DS 412:1998

Civilingeniør Jesper Gath

Civilingeniør Ulrik Støttrup-Andersen

Ad hoc-gruppe til formulering og redaktion af normteksten:

Civilingeniør, lic.techn. Robert Arpe
Civilingeniør Ejnar Søndergaard

Standardiseringsudvalg S-333 vedrørende udførelse og kontrol:

Sekretariatschef, ingeniør Bent Nielsen (formand)
Civilingeniør Michael Ambye
Ingeniør Frank Bromerholm
Chefkonsulent, ingeniør Mogens H. Foder
Ingeniør Jens Holck
Civilingeniør Ebbe H. Hovgaard
Seniorkonsulent Erling R. Trudsø (sekretær)

Standardiseringsudvalg S-417/U-03 vedrørende brandteknisk dimensione-

ring:
Civilingeniør, lic.techn. Niels Andersen (formand)
Civilingeniør, lic.techn. Robert Arpe
Civilingeniør Per J. Knudsen
Civilingeniør Peter M. Thorup

Normforslaget var udsendt til offentlig høring i perioden fra 1. august til 30.
november 1997.

102
 DS 412:1998

Anneks A (vejledning)
Dimensionering mod sprødbrud
(1) I annekset gives en generel metode til vurdering af sikkerheden mod sprødbrud
for et konstruktionselement.
Tabel V 3.2.2b er baseret på metoden, idet der er benyttet spændingsniveau S2, tøjnings-
hastighedsniveau R1 og svigtkonsekvensniveau C2.

A.1 Styrende parametre

(1) Ved metoden bestemmes den nødvendige brudsejhed og deraf den laveste
driftstemperatur, konstruktionen tillades udsat for, som funktion af følgende parametre:
• spændingstilstand
• tøjningshastighed
• materialetykkelse
• svigtkonsekvens
• flydespænding
• Charpy-V-prøvningstemperatur.

A.1.1 Spændingstilstand
(1) Der benyttes en opdeling i tre spændingsniveauer S1, S2 og S3 med tilhørende
værdier af beregningsstørrelserne α og ∆T(ρ) som angivet i tabel A.1.1. I tabellen er fy den
karakteristiske flydespænding, og σ bestemmes ud fra karakteristiske laster. Ikke-svejste
konstruktionsdele henregnes til niveau S1.

Tabel A.1.1 – Niveauer for lokale trækspændinger *)

S1 S2 S3
som svejst
med lokale σ ≤ 0,2 fy 0,2 fy < σ ≤ 0,67 fy 0,67 fy < σ ≤ 2 fy
trækspændinger σ *)
varmebehandlet
med fuld
afspændingsglødning σ ≤ 0,67 fy 0,67 fy < σ ≤ 2 fy 2 fy < σ ≤ 3 fy
og med lokale
trækspændinger σ *)
beregningsfaktor α 1,12 2,56 3,32
tillæg til lavest
tilladelige drifts- 0 5 5
temperatur ∆T(ρ) [°C ]
*)Ved lokale trækspændinger forstås spændinger forårsaget af ydre laster uden hensynta-
gen til egenspændinger fra svejsningen.

103
DS 412:1998

A.1.2 Tøjningshastighed
(1) Der skelnes mellem to niveauer R1 og R2 for tøjninghastighed dε/dt som an-
givet i tabel A.1.2.

Tabel A.1.2 – Niveauer for tøjningshastighed

R1 R2
statisk eller langsom last stødlast
tøjningshastighed dε/dt [sek-1] 10-3 1

A.1.3 Materialetykkelse
(1) Der skal tages hensyn til en eventuel kolddeformation ved at benytte en ækvi-
valent materialetykkelse efter figur V 3.2.2a.

A.1.4 Svigtkonsekvens
(1) Der skelnes mellem to niveauer for svigtkonsekvens, C1 og C2. Niveauet er
afgørende for valg af partialkoefficienten γc som angivet i tabel A.1.4.

Tabel A.1.4 – Niveauer for svigtkonsekvens

C1 C2
svigt med kun svigt, der medfører
begrænset lokal totalt kollaps af hele
virkning konstruktionen
partialkoefficient γc 1 γm for fu

A.1.5 Flydespænding
(1) Som flydespænding benyttes den karakteristiske nedre flydespænding fyn [MPa]
bestemt under hensyn til materialets tykkelse. fyn bestemmes af udtrykket:
fyn = fyo - 0,25 t ( fyo/235)
Her er
fyo den karakteristiske flydespænding [MPa] for materiale med en tyk-
kelse under 16 mm som angivet i den pågældende standard
t materialetykkelsen [mm].

A.1.6 Charpy-V-prøvningstemperatur
(1) Der benyttes Charpy-V-prøvningstemperatur T27J, der er den laveste temperatur
ved hvilken en standard slagsejhedsprøvning udviser en brudenergi på mindst 27 J. I tabel
A 1.6 er angivet T27J for kvalitetsklasserne i EN 10025 og EN 10113. Tabelværdierne gæl-
der for materialetykkelser i intervallet 10-150 mm.

104
 DS 412:1998

Tabel A.1.6 – Charpy-V-prøvningstemperatur T27J

kvalitetsklasse T27J [°C]
DS/EN 10025:
JR +20
J0 0
J2 -20
K2 -30
DS/EN 10113:
N, M -30
NL, ML -50
DS/EN 10137:
Q -20
QL -40
QL1 -60

A.2 Beregning
(1) Den nødvendige brudsejhed KIC [MPa mm0,5] bestemmes som:
KIC = Kmat0,6 (t fyn2/2,5)0,2 ≤ Kmat hvor
Kmat = γc α Fs fyn
Her er
t materialetykkelsen [mm]
fyn nedre flydespænding [MPa]
γc partialkoefficient, jf. afsnit A.1.4
α beregningsfaktor efter afsnit A.1.1
Fs fejlstørrelsesfaktor [mm0,5], der bestemmes af tabel A.2.

Tabel A.2 – Fs som funktion af materialetykkelsen

t Fs t Fs
[mm] [mm0,5] [mm] [mm0,5]
5 2,50 60 3,67
10 2,86 70 3,74
15 3,05 80 3,80
20 3,17 90 3,84
25 3,28 100 3,89
30 3,36 110 3,93
35 3,42 120 3,97
40 3,48 130 4,00
45 3,54 140 4,04
50 3,59 150 4,07

105
DS 412:1998

(2) Den laveste driftstemperatur Tmin [°C], konstruktionen tillades udsat

for, bestemmes herefter af udtrykket:
Tmin = T27J + 6 + β + ∆T(ρ) + ∆T(ε) hvor
β = 60 ln[((KIC /31,6) - 25)/75] og
∆T(ε) = (1440 - fyn) [ln(104·dε/dt)]1,5/550

106
 DS 412:1998

Anneks B (vejledning)
Udmattelseskurver
B.1 Udmattelsesudtryk
(1) Sammenhængen mellem den karakteristiske udmattelsesstyrke σfat henholdsvis
τfat og det karakteristiske udmattelsestal nfat for en given kærvanvisningstype fremgår af
udtrykkene:
log nfat = log a - m log σfat for normalspændingsvidder
log nfat = log a - m log τfat for forskydningsspændingsvidder.
Her er
a og m parametre, der afhænger af kærvanvisningstypen.
(2) Udtrykkene er baseret på eksperimentelle undersøgelser. Svarende til sammen-
hørende værdier af a og m er valgt en række repræsentative udtryk, der kan tjene til fast-
sættelse af udmattelsesstyrken for givne kærvanvisningstyper. De enkelte udtryk for
udmattelsesstyrken definerer en kærvanvisningskategori og er angivet i tabel B.1 og tabel
B.2 for henholdsvis normalspændingsvidder og forskydningsspændingsvidder. Tabel B.3
angiver modificerede udtryk for udmattelsesstyrken, jf. punkt 6.8.7.
Kærvanvisningskategorien benævnes ved et tal, der for normalspændingsvidder og for-
skydningsspændingsvidder angiver udmattelsesstyrken i MPa ved 2·106 cykler. For de
modificerede udtryk er udmattelsesstyrken ved 2·106 cykler en kategori højere end tallet
for kærvanvisningskategorien.
I figurerne B.1, B.2 og B.3 er udtrykkene i de tilsvarende tabeller grafisk afbildet.

B.2 Kærvanvisningstabeller
(1) I tabellerne B.4 – B.9 er angivet til hvilken kærvanvisningskategori typiske kon-
struktionsdetaljer skal henregnes. Den anførte kategori gælder for spændinger med den
position og retning, der er angivet i figurerne og for en revnedannelse som antydet.

107
DS 412:1998

Tabel B.1 – Udmattelsesudtryk for normalspændingsvidder

kærv- log a σfat ved σfat ved
anvisnings- for n < 108 konstant-amplitude- afskæringsgrænsen
kategori udmattelsesgrænsen n = 108
n ≤ 5·106 n > 5·106 n = 5·106
m=3 m=5 [MPa] [MPa]
160 12,901 17,036 117 64
140 12,751 16,786 104 57
125 12,601 16,536 93 51
112 12,451 16,286 83 45
100 12,301 16,036 74 40

90 12,151 15,786 66 36
80 12,001 15,536 59 32
71 11,851 15,286 52 29
63 11,701 15,036 46 26

56 11,551 14,786 41 23
50 11,401 14,536 37 20
45 11,251 14,286 33 18
40 11,101 14,036 29 16
36 10,951 13,786 26 14

Tabel B.2 – Udmattelsesudtryk for forskydningsspændingsvidder

kærv- log a τfat
anvisnings- for n < 108 ved afskæringsgrænsen
kategori m=5 n = 108
[MPa]
100 16,301 46
80 15,801 36

Tabel B.3 – Modificerede udmattelsesudtryk for normalspændingsvidder

kærv- log a σfat ved σfat ved
anvisnings- for n < 108 konstant-amplitude- afskæringsgrænsen
kategori udmattelsesgrænsen n = 108
n ≤ 107 n > 107 n = 107
m=3 m=5 [MPa] [MPa]
50* 11,551 14,585 33 21
45* 11,401 14,335 29 18
36* 11,101 13,835 23 15

108
 DS 412:1998

Figur B.1 – Udmattelseskurver for normalspændingsvidder

109
DS 412:1998

Figur B.2 – Udmattelseskurver for forskydningsspændingsvidder

110
 DS 412:1998

Figur B.3 – Modificerede udmattelseskurver for normalspændingsvidder

111
112 Tabel B.4, ark 1/3 – Ikke-svejste elementer og samlinger

DS 412:1998
nr. kategori kærvanvisning beskrivelse krav
valsede og ekstruderede
produkter med normal
valsehud:
1 160 [1]: • plader og fladstål [1]-[3]: • skarpe kanter,
[2]: • valsede profiler overflade- og valseujævn-
[3]: • sømløse rørprofiler heder skal bearbejdes ved
slibning.

klippede og termisk
skårne plader:
[4]: • maskinelt termisk [4]: • alle synlige tegn på
skåret materiale med ujævnheder i kanterne
2 140 efterfølgende maskinel skal fjernes
bearbejdning. • de skårne områder skal
bearbejdes maskinelt eller
slibes, og alle grater
fjernes.

[5]: • maskinelt termisk [5]: • alle grater skal

skåret materiale med fjernes.
bearbejdningskvalitet
I efter ISO/DIS 9013. [4] og [5]: • der må ikke
3 125 repareres med svejsning
• indadgående hjørner
(hældning ≤ 1:4) skal
slibes, så synlige fejl
fjernes.
 Tabel B.4, ark 2/3 – Ikke-svejste elementer og samlinger

nr. kategori kærvanvisning beskrivelse krav

symmetriske dobbelte
laskepladesamlinger
4 112 • boltesamling i katagori • spændinger skal
B og C beregnes på basis af
bruttotværsnittet

symmetriske dobbelte
laskepladesamlinger
5 90 • boltesamling i katagori • spændinger skal
A, pasbolte beregnes på basis af
nettotværsnittet

énsnitssamling i dobbelte
overlapsamlinger
6 90 • boltesamling i katagori • spændinger skal
B og C beregnes på basis af
bruttotværsnittet

énsnitssamling i dobbelte
overlapsamlinger
7 80 • boltesamling i katagori • spændinger skal
A, pashuller beregnes på basis af
nettotværsnittet

énsnitssamling i dobbelte

DS 412:1998
overlapsamlinger
8 50 • boltesamling i katagori • spændinger skal
A, normalhuller beregnes på basis af
nettotværsnittet
113
114 Tabel B.4, ark 3/3 – Ikke-svejste elementer og samlinger

DS 412:1998
nr. kategori kærvanvisning beskrivelse krav
konstruktionselementer
med huller
9 90 • moment og/eller • spændinger skal
normalkraftpåvirket beregnes på basis af
nettotværsnittet

trækpåvirkede bolte og
gevindstænger
50* • for bolte i kategori E • trækspændinger skal
afhænger spændingsvidden beregnes på basis af
af forspændingskraftens boltens spændingsareal
10 størrelse og af samlingens
geometri
• med rullet gevind
• med skåret gevind,
36* i øvrigt som ovenfor

forskydningspåvirkede
en-snits bolte eller
100 1) to-snits bolte
11 • pasbolte i kategori A • forskydningsspændinger
1) m=5 • styrkeklasse 5.6, 8.8 eller skal beregnes på basis af
10.9 boltens skaftetværsnit
 Tabel B.5, ark 1/2 – Opsvejste profiler

nr. sømklasse: kærvanvisning beskrivelse krav

kategori
kontinuerte langsgående
sømme
[1]: • automatsvejste [1] og [2]: • der må kun
I: 125 stumpsømme udført fra være stop/start positioner,
12 II: 90 begge sider hvis disse er forsvarligt
III: 80 [2]: • automatsvejste kant- efterreparerede
sømme, vedr. lamel-
afslutninger, se detalje 5 i
tabel B.8, ark 2/3

kontinuerte langsgående
sømme
[3]: • automatsvejste kant-
I: 112 eller stumpsømme udført
II: 90 fra begge sider
III: 80 • med stop/start positioner
13 [4]: (automatsvejste stump-
sømme udført fra én side
• med modhold
• uden stop/start positioner
I: 100 [4]: • med stop/start positio-
II: 80 ner, i øvrigt som ovenfor
III: 71
kontinuerte langsgående
sømme
I: 100 [5]: • manuelle kant- eller

DS 412:1998
14 II: 80 stumpsømme
III: 71 [6]: • manuelle eller auto- [6]: • der skal være god
matsvejste stumpsømme tilpasning mellem flange
udført fra én side og kropplade
115
116 Tabel B.5, ark 2/2 – Opsvejste profiler

DS 412:1998
nr. sømklasse: kærvanvisning beskrivelse krav
kategori
afbrudte langsgående
I: 80 sømme
15 II: 71 • hæftesømme, der ikke • afstandsforholdet g/h
III: 50 efterfølgende dækkes af en må ikke være større end
kontinuert søm 2,5

afbrudte langsgående
I: 71 sømme
16 II: 63 • ender af kontinuerte • aflastningshuller må ikke
III: 50 sømme ved aflastnings- fyldes efter med svejse-
huller metal
 Tabel B.6, ark 1/2 – Tværgående stumpsømme

nr. sømklasse: kærvanvisning beskrivelse krav

kategori
stumpsømme uden blivende
modhold
[1]: • tværstød i plader, flad- [1] - [3]: • sømme skal
stål og valsede profiler være slebet plane med
I: 125 [2]: • flangestød i plade- pladens overflade parallel
17 II: 90 drager udført før samling med pilens retning
III: 80 [3]: • tværstød i plader eller
fladstål, der er affasede i
bredden eller tykkelsen med
en hældning ≤ 1:4

stumpsømme uden blivende

modhold
[4]: • tværstød i plader eller [1] - [6]: • svejseudløbs-
fladstål plader skal anvendes og
[5]: • tværstød i valsede fjernes efter brug, og
profiler eller opsvejste pladekanter skal slibes
I: 90 profiler plane i spændings-
18 II: 80 [6]: • tværstød i plader eller retningen.
fladstål, der er affasede i • svejsesømme udføres fra
III: 80 bredden eller tykkelsen begge sider, alternativt
med en hældning ≤ 1:4 svejses mod keramisk
bagskinne eller stålbag-
skinne som fjernes
• sømme skal være udført
ovenned

DS 412:1998
I: 63 stumpsømme uden blivende
19 II: 56 modhold
III: 40 • stumpsøm udført fra én side
117
118 Tabel B.6, ark 2/2 – Tværgående stumpsømme

DS 412:1998
nr. sømklasse: kærvanvisning beskrivelse krav
kategori
stumpsømme med blivende
modhold
I: 71 [7]: • tværstød [7] og [8]: • modhold skal
20 II: 63 [8]: • tværstød, hvor pladen hæftes i fugen
III: 45 er affaset i bredden eller
tykkelsen med en hældning
≤ 1:4
 Tabel B.7, ark 1/2 – Påsvejste plader, ribber og dybler med ikke-kraftoverførende sømme

nr. sømklasse: kærvanvisning beskrivelse krav

kategori
påsvejste langsgående
I: 80 plader og ribber
II: 71 L ≤ 50 mm • svejsningen skal føres
III: 50 rundt om enden af ribben

I: 71
21 II: 63 50 < L ≤ 100 mm
III: 45

I: 56
II: 50 100 mm < L
III: 36

påsvejste langsgående
I: 90 plader og ribber
II: 71 1/3 ≤ r/b • knudeplade svejst til • der skal være en
III: 63 r > 150 mm kanten af en plade eller afrundet, glat overgang
bjælkeflange tildannet ved maskin-
I: 71 bearbejdning eller termisk
22 II: 56 1/6 ≤ r/b < 1/3 bearbejdning af knude-
III: 50 pladen før svejsning

DS 412:1998
• ved termisk bearbejdning
I: 50 skal svejsearealet
II: 40 r/b < 1/6 påfølgende slibes i pilens
III: 36 retning
119
120 Tabel B.7, ark 2/2 – Påsvejste plader, ribber og dybler med ikke-kraftoverførende sømme

DS 412:1998
nr. sømklasse: kærvanvisning beskrivelse krav
kategori
I: 80 alle mål i mm: påsvejste tværgående plader
II: 71 [1] og [2]: • sømme slutter [2]: • hvis afstivningen
L ≤ 50 alle t
III: 50 mere end 10 mm fra ikke er svejst til flangen,
I: 71 pladekant skal spændingsvidden
II: 63 50 < L ≤80 alle t [2]: • kropafstivninger baseres på hoved-
III: 45 svejst på et valset eller spændingerne
I: 63 opsvejst profil
II: 56 80 < L ≤ 100 alle t • sømme ført rundt gennem
III: 40 aflastningshuller og rundt
I: 56 om afstivningers korte sider
II: 50 100 < L ≤ 120 alle t [3]: • skot i kassedrager
III: 36 svejst til flange eller krop
23
I: 56
II: 50 L > 120 0 < t ≤ 20
III: 36
I: 50
II: 45 120 < L ≤ 200 t > 20
III: 36 L > 200 20 < t ≤ 30
I: 45
II: 40 200 < L ≤ 300 t > 30
III: 36 L > 300 30 < t ≤ 50
I: 40
II: 36 L > 300 t > 50
III: -

I: 80 påsvejste dybler
24 II: 71 • effekt af svejsningen på
III: 50 basispladen
 Tabel B.8, ark 1/3 – Svejsesamlinger med kraftoverførende sømme

nr. sømklasse: kærvanvisning beskrivelse krav

kategori
korsformede samlinger
[1]: • stumpsøm med fuld [1] og [2]: • den indbyrdes
25 som nr. 23 gennemsvejsning, roden forsætning af de kraftover-
fuget og eftersvejst førende plader må ikke
overstige 15 % af
tykkelsen af den mellem-
liggende plade

σw,fatd: [2]: • stumpsøm med [2]: • der skal foretages to

I: 36* delvis gennemsvejsning udmattelsesvurderinger:
II: - eller kantsømme a. revnedannelse ved
III: - roden, jf. 6.8.4.2 (6)
26 b. revnedannelse ved
τ0,fatd: tåen, idet der benyttes
I: 801) nr. 25 i forbindelse med
II: - spændingsvidden i de
III: - kraftoverførende plader
1) m = 5

overlapsamlinger

DS 412:1998
[3]: • kantsømsvejst over- [3]: • spændingen skal
27 som nr. 23 lapsamling beregnes i den primære
plade på basis af det viste
areal
121
122 Tabel B.8, ark 2/3 – Svejsesamlinger med kraftoverførende sømme

DS 412:1998
nr. sømklasse: kærvanvisning beskrivelse krav
kategori
overlapsamlinger
[4]: • kantsømsvejst over- [4]: • spændingen skal
I: 45* lapsamling beregnes i de over-
28 II: 40 lappende plader
III: - [3] og [4]: • sømme skal
slutte mere end 10 mm fra
pladekanten

lameller i valsede og
I: 50* opsvejste bjælker
II: 36* t og tc ≤ 20 mm [5]: • endezoner ved på- [5]: • ved lamel bredere
III: - svejste lameller (enkelte end flange:
29 eller flere) med eller uden – der skal udføres
I: 36* frontsøm frontsøm
II: - t eller tc > 20 mm – sidekærv ved frontsøm
III: - skal fjernes ved slibning

forskydningspåvirkede
sømme
[6]: • kontinuerte kant- [6]: • spændingsvidden
sømme som fx halssømme i skal beregnes på basis af
I: 80 1) opsvejste bjælker halssnittet
II: 80 1) 2) 1) m=5 [7]: • kantsømsvejst over- [7]: • spændingsvidden
III: 80 1) 3) 2) τfat efter kur- lapsamling skal beregnes på basis af
ven multipliceres halssnittet, ud fra søm-
30 med 0,8 mens fulde længde, dog
3) τ efter kur- [8] og [9]: • forskydnings- højst 60 gange søm-
fat
I: 100 1) ven multipliceres påvirkede kontinuerte tykkelsen
II: 80 1) med 0,7 stumpsømme med fuld • sømme skal slutte mindst
III: 80 1) 2) gennemsvejsning 10 mm fra pladekanten
 Tabel B.8, ark 3/3 – Svejsesamlinger med kraftoverførende sømme

nr. sømklasse: kærvanvisning beskrivelse krav

kategori
1) m=5 dybler
2) τfat efter kur- [10]: • svigt i sømmen eller [10]: • forskydningsspæn-
I: 80 1) ven multipliceres den varmepåvirkede zone dingen skal bestemmes på
31 II: 80 1) 2) med 0,8 på grund af ren forskyd- basis af dyblens tværsnit
III: 80 1) 3) 3) τ efter kur- ning
fat
ven multipliceres
med 0,7

sømme for trapezformet

trugafstivning af dækplade
[11]: • kantsøm eller stump- [11]: • for en stumpsøm
I: 71 søm med fuld eller delvis med fuld gennmsvejsning
32 II: 63 gennemsvejsning skal bøjningsspændings-
III: 45 • ved kantsøm: vidden bestemmes på
spalte mellem dæk og trug basis af trugafstivningens
må ikke overstige 0,5 mm tykkelse
• for en kantsøm eller en
stumpsøm med delvis
gennemsvejsning skal
bøjningsspændingsvidden
I: 50 bestemmes på basis af

DS 412:1998
33 II: 36* sømmens halstykkelse
III: 36* eller tykkelsen af
afstivningen, hvis denne er
mindre
123
124 Tabel B.9, ark 1/2 – Rørprofiler (t ≤ 12,5 mm)

DS 412:1998
nr. sømklasse: kærvanvisning beskrivelse krav
kategori
kontinuerte langsgående
sømme
I: 140 [1]: • automatsvejste langs- [1]: • der må ikke være
34 II: 90 gående sømme stop/start positioner
III: 80 – for øvrige tilfælde
henvises til tabel B 5

I: 71 tværgående stumpsømme
II: 63 3 ≤ t < 8 mm [2]: • stumpsvejst ende [2] og [3]: • sømme skal
III: 45 mod ende-samling af være svejst ovenned
35 I: 90 cirkulære rørprofiler
II: 80 t ≥ 8 mm [3]: • stumpsvejst ende
III: 56 mod ende-samling af
I: 56 rektangulære rørprofiler
II: 45 3 ≤ t < 8 mm
III: 40
36
I: 71
II: 63 t ≥ 8 mm
III: 45

påsvejste dele
[4]: • cirkulært eller rektan- [4]: • sømmene må ikke
gulært rørprofil svejst til et være kraftoverførende
I: 71 andet profil med kant- • rørprofilets bredde i
37 II: 63 sømme spændingsretningen skal
III: 45 være mindre end 100 mm
• for øvrige tilfælde hen-
vises til tabel B.7
 Tabel B.9, ark 2/2 – Rørprofiler (t ≤ 12,5 mm)

nr. sømklasse: kærvanvisning beskrivelse krav

kategori
I: 50 stød ende til ende med
II: 40 3 ≤ t < 8 mm mellemplade
38 III: - [5]: • stumpsvejste cirkulære
I: 56 rørprofiler
II: 45 t ≥ 8 mm • kraftoverførende sømme
III: 36
I: 45 [6]: • stumpsvejste rektan-
II: 36 3 ≤ t < 8 mm gulære rørprofiler
39 III: - • kraftoverførende sømme
I: 50
II: 40 t ≥ 8 mm
III: -
[7]: • kantsvejste cirkulære
I: 40 rørprofiler
40 II: 36 3 ≤ t < 8 mm • kraftoverførende sømme
III: -

[8]: • kantsvejste rektan-

DS 412:1998
I: 36 gulære rørprofiler
41 II: - 3 ≤ t < 8 mm • kraftoverførende sømme
III:-
125
DS 412:1998

Anneks C (vejledning)
Ståls materialeegenskaber ved forhøjet temperatur
(1) I tabel C.1 er angivet udtrykkene for den karakteristiske arbejdslinie for stål ved
forhøjet temperatur som defineret i 9.2.1.

Tabel C.1 – Udtryk for den karakteristiske arbejdslinie for stål ved
forhøjet temperatur
tøjning ε spænding σ elasticitetsmodul E
del 1 ε ≤ εp,θ εEa,θ Ea,θ
del 2 εp,θ < ε < εy,θ fp,θ - c + (b/a)[a2 - (εy,θ - ε)2]0,5 (b/a)(εy,θ - ε)/[a2 - (εy,θ - ε)2]0,5
del 3 εy,θ ≤ ε ≤ εt,θ fy,θ 0
del 4 εt,θ < ε < εu,θ fy,θ [1 - (ε - εt,θ)/(εu,θ - εt,θ)] -
ε = εu,θ 0 -
parametre εp,θ = fp,θ /Ea,θ εy,θ = 0,02 εt,θ = 0,15 εu,θ = 0,20
a2 = (εy,θ - εp,θ)(εy,θ - εp,θ + c/Ea,θ)
funktioner b2 = c (εy,θ - εp,θ) Ea,θ + c2
c = (fy,θ - fp,θ)2 / [(εy,θ - εp,θ)Ea,θ - 2(fy,θ - fp,θ)]

I udtrykket for del 2 er a og b ellipsens vandrette henholdsvis lodrette halvakse, og c er

den lodrette afstand fra ellipsens centrum til proportionalitetsspændingen.
(2) Længdeudvidelseskoefficienten for stål ved forhøjet temperatur kan bestemmes
af udtrykket:
∆l/l =12 · 10-6 θa + 4 · 10-9 θa2 – 0,2416 · 10-3 for 20 °C ≤ θa < 750 °C
∆l/l =11 · 10-3 for 750 °C ≤ θa < 860 °C
∆l/l =20 · 10-6 θa – 6,2 · 10-3 for 860 °C ≤ θa < 1200 °C
Her er
∆l/l længdeudvidelseskoefficienten [°K-1]
l længden ved 20 °C
∆l længdeudvidelsen
θa stålets temperatur [°C]
(3) Den specifikke varmekapacitet for stål ved forhøjet temperatur kan bestemmes
af udtrykket:
ca = 425 + 0,773 θa – 1,69 · 10-3 θa2 + 2,22 · 10-6 θa3 for 20 °C ≤ θa < 600 °C
ca = 666 + 13002/(738 - θa) for 600 °C ≤ θa < 735 °C
ca = 545 + 17820/(θa - 731) for 735 °C ≤ θa < 900 °C
ca = 650 for 900 °C ≤ θa < 1200 °C
Her er
ca den specifikke varmekapacitet [J/kg°K]
θa stålets temperatur [°C]

126

Stikordsregister
Aflange huller 39, 40, 60, 62, 64, 78
Anvendelsesgrænsetilstande 24, 27
Arbejdslinie 12, 28, 31, 90, 124
Begrænset glidning 24
Begyndende foldning 24, 37, 38
Blokforskydningsbæreevne 40, 65
Blokforskydningssvigt 8
Bolte 8, 9, 10, 22, 25, 40, 41 52, 60,
62, 63, 64, 65, 66, 73, 78, 79, 80,
84, 87, 98
Bolteafstande 64, 65
Boltematerialer 22, 84
Boltesamlinger 22, 25, 30, 59, 60,
63, 71, 72, 73, 78, 83, 87, 95, 101
Brandisolation 8, 9, 93
Brandisolering 9
Brandisoleringssystem 9, 93
Brandteknisk dimensionering 90,
98, 102
Brudgrænsetilstande 24, 25
Brudsejhed 9, 11, 18, 19, 22, 103,
105
Direkte kraftoverføring 30, 66
Dorn-/friktionssamling 9
Dornsamling 9, 66
Driftstemperatur 19, 103, 106
Driftstid 9, 11, 27, 68, 69
Duktilitet 9
Effektiv bredde 36
Elasticitetsteorien 31, 37, 45, 48, 68
Fastholdelse af trykkede dele 52
Flangeindskydning 9, 37, 51
Forenklet beregning 95, 96
Forskydningspåvirkning 9, 40, 95
Forskydningsspændingsvidder 70,
107, 108, 110
Forspænding af bolte 80
Forundersøgelser 16
DS 412:1998
Friktionsbæreevne 66
Friktionssamling 9, 67
Fågangspåvirkning 10, 28, 59, 77
Gentagen flydning 24, 38
Geometriske tolerancer 75
Gitterkonstruktioner 52
Grænsetilstande 24
Hulfradrag 32
Hulrandsbæreevne 61, 62, 64, 66
Indirekte boltning 10, 66
Indtrykning 10, 51
Indtrængning 13, 56, 57
Kipning 13, 37, 48, 49, 95
Knæklængde 10, 45, 52, 95
Kolddeformation 18, 19, 20, 85, 104
Konstruktionsmateriale 71
Kontaktfladebehandling 79, 80
Kontrol 18, 78, 82, 83, 84, 85, 86,
87, 88, 102
Kontrolomfang 86, 88
Konvention for tværsnitsakser 15
Korrosionsbeskyttelse 69, 75, 81, 82
Kritisk ståltemperatur 96
Kvalitetsstyring 76, 77
Kærvanvisninger 71
Kærvanvisningstabeller 107
Lagdeling 18, 29, 84
Laster 10, 23, 27, 53, 103
Lasttal 10, 12, 70, 74
Lejematerialer 22
Lejer 22, 67
Levetid 10, 89
Materialeegenskaber 90, 126
Materialefejl 18
Materialegrupper 17, 18, 19, 28, 54,
90
Materialekontrolklasse 25, 26, 83
Materialeparametre 17, 25, 26, 27,
91
127
DS 412:1998
Materialer 17, 18, 19, 20, 22, 25, 26,
28, 29, 53, 76, 81, 83, 84, 85, 90,
97, 98, 101
Mikrolamellering 29
Modholdskraft 10
Modificerede udmattelseskurver 70,
74, 111
Momentpåvirkede trykstænger 37,
46, 48, 95
Møtrikker 78, 87, 98
Normalhuller 60, 62, 73, 78, 79
Normalspændingsvidder 70, 107,
108, 109, 111
Overklipningsbæreevne 62
Overkritisk bæreevne 10, 35, 37
Overstørrelsehuller 39, 40 62, 78
Partialkoefficientmetoden 25
Plasticitetsteorien 31
Prøvebelastning 89
Prøvning 19, 27, 54, 56, 57, 83, 89,
90, 93, 94
Samlinger 25, 26, 29, 39, 40, 60, 62,
63, 65, 66, 67, 72, 73, 79, 80, 81,
98
Sammensatte trykstænger 52, 53
Sejgringer 29
Sikkerhedsklasse 25, 26, 78, 83, 87
Skiver 78, 79
Skruer 73, 78, 87, 98
Snitkræfter 30, 31, 94
Sprødbrud 18, 19, 20, 22, 103
Spændbolt 11
Spændingsforhold 11
Spændingsspektrum 11, 70
Spændingsvidde 11, 14, 28, 69, 70,
73
Svejsekoordinering 76, 77
Svejsere 76
Svejsesamlinger 26, 30, 54, 58, 59,
71, 72, 76, 81, 83, 85, 101
128
Svejsesømme 22, 30, 54, 55, 58, 59,
71, 74, 76, 78, 83, 85, 86
Symboler 12, 33, 49
Sømklasser 78, 86
Sømlængde 56, 57, 58, 72
Sømsnit 11
Sømtykkelse 12, 56, 57, 58
Temperaturlast 23
Tilsatsmaterialer 22, 83
Trykpåvirkede elementer 44
Trykpåvirkning 40, 44, 52, 65
Trykstænger 37, 44, 46, 48, 52, 53,
75, 95
Trækbæreevne 63, 65
Trækpåvirkning 38, 96
Træksamlinger 60, 61
Tværsnit 10, 31, 32, 33, 35, 37, 38,
39, 40, 41, 42, 43, 45, 47, 48, 49,
69, 95
Tværsnitsklasse 32, 39, 40, 42, 43,
45, 48, 49, 64, 95, 96
Udbøjning 12, 24, 47, 48, 53
Udførelse 18, 75, 76, 82, 89, 98, 102
Udmattelseskurver 70, 74, 107, 109,
110, 111
Udmattelsespåvirkede
konstruktioner 27, 28, 68, 69, 70,
72, 75, 80, 81, 82, 87
Udmattelsespåvirkning 11, 28, 68,
81
Udmattelsesstyrke 10, 11, 17, 25,
26, 60, 69, 71, 72, 74, 80, 81, 82,
107
Udmattelsestal 10, 11, 12, 107
Ulykkeslast 25
Varmebehandling 84