ARGUMENTATION Appelformer Nar du skal argumentere for en sag, gzelder det om at overbevise andre om, at det, du siger er rigtigt. Det kan du gore ved at anvende forskellige appelformer: Fornuftsargumentet (ogsa kaldet logos): Argumentet bygger pa fornuft og logik. Per er mange bern samlet pé (iat plads i voggestuen, de rorer” ved alting C den alder of de vasker ikke handerne ie verre dew risike for, at bornene bhiver sim tt Stor i stow © vues wiliens ansvar at fe el ne, fordi familien sel. hav tryffet bene & a bern. Derfor ber man ikke averlade bemene til en institution, men selv “fare ansvaret for bornene de forte ar. Sy a Born skal passes af deres foraldte,-forat pornene ofte qrader, nar de bliver afleveret Cvaggestie. De sguner selvnlalid eres mor, be | wr 0958 tel ig samnvittighe 05 ‘alee sih Sonon darlig mor. wea) Det atheenger af malgruppen, hvilke argumentationstyper der fungerer bedst. Mennesker er forskellige, og nogle er mere modtagelige for folelsesargumenter, mens andre er mere mod= tagelige for fornuftsargumenter. Derfor: Vurder, om argumentationen holder, men vurder den ‘gs i forhoid til malgruppen. OPGAVE Ga tlbage fil teksten Lad dog vaere med at fé born! s. 48. Find eksempler p& argumenter | teksten og vurder, hvilke argumentationsformer der bliver anvendtStyrkemarkar, rygdeskning og gendrivelse Vi seetter nu tre nye elementer ind i argumentationsreskken, nemlig styrkemarkor, rygdeekning ‘0g en gendrivelse. Styrkemarkorer Styrkemarkorer er ord, der enten kan deempe eller forsteerke pastanden. Du finder styrkemarkoren ved at sporge: Hvilke ord bruger jeg til at forsteerke eller deempe pastanden? Styrkemarkorer er ofte adverbier, som enten forsteerker pastanden: meget, sikkert, stensik- kert, bestemt, garanteret, absolut, utrolig, ufattelig, staerk, voldsom, 100 procent.. ... eller daemper pastanden: muligvis, maske, formodentlig, eventuelt, til dels, en del af, til en vis grad, trods alt, i en vis udstraekning Pot er helt sikkert fuldstandig og totalt umuligt at ‘best preven vdeu at lave hjemmearbejdes “é Jeg tror maske jeg trods alt muligvis Alliqevel hav £H rime lig chance, OPGAVE Det kan veere en fordel at deempe pastanden i skriflige genrer, s& man ikke lyder for firkantet. Se pA de to nedenstaende pastande: «Alle danskere spiser helt sikkert leverpostej. Det viser undersagelser. + En stor del af danskerne spiser hovedsagelig traditione! dansk mad, for eksempel leverpostej. Det viser undersogelser. Hvad virker bedst? Hvilke ord 'deemper’ iseer udsagn nr. to?Rygdzekning Rygdeekning er typisk en slags dokumentation for, at hjemlen er korrekt. Du finder ryg- deskningen ved at sparge: Hvilken dokumentation har jeg for hjemlen? Eksempel "Jeg har aldrig oplevet, at en kursist har bestéet, hvis han ikke lavede lektier. Tove og Bent lavede heller aldrig lektier, og de dumpede jo sidste ar. Alle undersogelser peger pa, at jeg har ret.” Gendrivelse ‘At bruge en gendrivelse betyder, at man pa forhnd taenker pa, hvad modstanderen af ens synspunkter kunne finde pa at sige, allerede inden de siger det, og sa legge et modargument ind i sin argumentation, De fleste af os bruger gendrivelser uden at teenke over det. En gendrivelse finder du ved at sporge: Hvilke modargumenter kunne komme mod min argumentation? Eksempel jeg ved godt at vi ikke har si mange penge, ren jeg synes ailigevel vi, kal Kobe den hey bit, iver sikkert me rae bwis it ventel a ter jo rigtig at ey on abe judd af ate den a i ir for peghar ft hasten fire Kilometer idag 09 den gor 8 eo /|OPGAVE 1. Beskriv argumentationsraekkerne i falgende samtale, 2. Vurder argumentationen, Hvem virker mest overbevisende og hvorfor? Camilla! Do dumpei helt sikker eksamen Du har over hovedet ikke layet lektier} h eller afleveret en eneste, Men vila ri Enik dumpede fk Ar te lavede heller ikke lektier, Arti, med wmindre ‘dy vrkelig Gor dig vnage,, g sh dumper du, Ss Al evfaring siger, at je frre EN LAYER LEKTE En AN AEC OMAR D 4 v AR Ti. EKSAMER og wien dumpede. alligevel- ke saree i Mie hele dandey den site ded. Je congas sidste dr, of der lavede- jegheller kee vet mange lektion,De Argumentationskneb Der findes en reekke argumentationskneb, du kan anvende, hvis du ensker at overbevise din modtager om, at det, du har pa hjerte, er rigtigt eller vigtigt. Her kommer nogle eksempler: @ Autoritetsargumentet Her fremheaves en autoritet, som modtageren har respekt for Eksempel: Psykologer er meget bekymrede over, at sma born er sa lzenge i institution, s& derfor ma forzeldrene gore noget ved deres arbejdstider. © Meangdeargumentet Her bruger man en henvisning til, at mange eller de fleste stotter pAstanden. Eksempel: Gor som tusindvis af andre foraeidre: Leas bladet Vi Foreeldre og fol dig velorien- teret. © Trusselsargumentet Her truer afsenderen sin modtager. Truslen er selve argumentet, og afsenderen truer med, hvad der vil ske, hvis konklusionen ikke accepteres. Eksempel: Hvis vi ikke far gjort noget ved nedsksoringerne pa daginstitutionsomrédet, vil mange born blive understimuleret og derved fa et sveerere liv © Generaliseringsargumentet Man generaliserer ud fra nogle fa eksempler, som man kender til. Eksempel: Jeg kender to unge, der har kort alt for hurtigt og er kort galt. Derfor mener jeg, at ‘de unge er meget farlige i trafikken. © Lykkeargumentet Her lover afsenderen, at modtageren vil f bedre forhold. Eksempel: Hvis born bliver passet hjemme hos foraeldrene de forste tre ar efter fadslen, vil alle born fa et sundere og bedre liv. @ Personargumentet Her henviser modtageren til personlige egenskaber ved en bestemt person. Eksempel: Caroline Wozniaki bruger nogle bestemte sko, nar hun spiller tennis, og hun er rigtig god til tennis. Derfor ma de sko vaere gode.OPGAVE Se pa genreskemaet, og skriv et lzeserbrev eller debatindleeg om et emne, der har din seerlige interesse. | dit eserbrev eller debatindlzeg skal du bruge argumentationskneb. Du bestemmer sely, hvilke argumentationskneb du vil bruge. Inden du skriver dit laeserbrev eller debatindlaeg, skal du beslutte, hvilket medie det skal brin- ges i. Det medio, du veelger, kan f.eks. vaere en blog pa nettet eller din egen hiemmeside. Du skal give dit leeserbrev en feangende og daekkende overskrif. Modeliekst I teksten herunder er genreskemaets elementer og argumentationstyper markeret, Born skal passes hjemmie - Af Anders Andersen \ det moderne samfund er det blevet almindeligt at sende sine Situation born i institution for at blive passet, inden de er blevet et ar. Man- ge sleder arbejder begge foreeldre, og derfor ryger barn pa helt ned til otte maneder i institution. Det, synes jeg, er meget uheldigt. Det er min klare opfattelse, at Hovedsynspunkt bern har bedst af at blive passet af deres forzeldre laengst muligt derhjemme. Bernene skal bruge moderens omsorg i de forste Uddybning r. De skal have ro og tryghed i hverdagen, og de skal beskyt- tes mod de mange sygdomme, der hele tiden smitter bornene i vuggestuen, Jeg har selv to born pa hhy. fire og otte ar. Dem har min kone og Personligt eksempel/ jeg selv passet hjemme de forste tre ar, og det er preecis det, de erfaringsargument har brug for. Jeg har selv vaigt at f4 mine barn og er ogsa vilig til at passe dem, selvom det gar ud over vores okonomi. Jeg ken- der mange forzeldrepar, der vender tilbage til arbejdsmarkedet, allerede inden barnet er et ar, og disse forzeldre har ofte darlig samvittighed, og deres born graader hver dag, nar de bliver afle-_ Patos veret i institutionen. Bornene er hele tiden syge og smitter bade detes soskende og foreeldre. Mange gange sender forzeldrene barene af sted i institutionen, selvom de er lidt syge. Senere ringer institutionen sé til forzeldrene og siger, at de skal hente detes born, der er bievet endnu mere syge. Det er synd. Bade {for forzeldre og born.Jen artikel i Politiken d. 3.12.2010 lzaste jeg, at eksperter ad: varer mod vuggestuer. Der star, at bern under to ar bor passes af deres orzeldre. Barnene bliver simpelthen utryage at at blive adskilt fra deres foreeldre, inden de er to ar. Samtidig toler de Autoritetsargument flesie forceldre, at de bruger for lidt tid med deres barn, og deter Patos synd, for de forste ar med et barn er helt specielle og kommer aldrig igen, jeate sveert for mange foreskdre at (& hve: encrivelse 2 ako med t llere 8p, men jeg synes, at foraeldrene skal plan- leagge bedre og sa prioritere bornene, nar de endelig er der. S& kan bornene komme i institution, nar de begynder at kede sig derhjemme. Jeg tror, at samfundet vil f@ gladere og mere trygge borgere i fremtiden, hvis vi gor det pa den made. misk, hvis den ene skal ga hiemm: Losning og afsiutning OPGAVE Scot jer i grupper og diskuter teksten nedentor. Hvad er det, der gor teksten til en kommentar? Indde! teksten i elementer (situation, hovedsynspunkt, uddybning, losning, afslutning) Skriv nogleord til teksten. Giv et kort mundtligt resumé af teksten. Hvilke appetformer og argumentationskneb bliver brugt? Er det et godt laaserbrev eller debatindlaeg? Husk at begrunde. Veelg selv en passende overskrift. Mange forzeldre har darlig samvittighed over at aflevere deres barn i vuggestue, inden de er et ar gamle. Nogle tror ogsa, at bornene tager skade af at blive pas- set af andre end deres mor, mens de er | helt sma. Disse cengstelige holdninger er jeg me- | get uenig i. Faktisk er det kun godt, at | bornene kommer tidligt i vuggestue. Jo tidigere, desto bedre! Jeg mener, at berene udvikler sig bedst og Klarer sig bedre i livet senere, hvis de hurtigt kom- mer ud og er sociale sammen med an- dre. Samtidig giver det moderen (og fa- deren) en mulighed for at vende hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet efter barsel, 0g pa den made sikrer de deres arbejds- liv og familiens okonomi. Magasinet "Far, mor & born” omtaler en svensk undersogelse, der viser, at borene klater sig bedre i livet, nar de begynder i vuggestue tidligt. Og under- sagelsen siger faktisk, at det er bedst, at de begynder, inden de bliver otte ma-neder. Fra de er 8 til 16 maneder, er det sveerere, fordi bornene er mere knyttet til moderen. | den periode har bornene sveerere ved at give slip. Undersoge!- sen viser ogsé tydeligt, at de born, der begyndte tidligt i vuggestue, klarede sig bedre i skolen bade fagligt og social. Det er ogsa min erfaring, Jeg har to barn pa hhv. fem og otte ar. De er begge to begyndt tidligt i vuggestue, og jeg er meget imponeret over deres evne til at fungere socialt sammen med andre. Og den zeldste klarer sig rigtig godt i skolen. Det samme kan jeg desveerte ikke sige ‘om de born, jeg kender, der har gaet hjemme i fiere ar. De virker skreemte over at vaste sammen med mange born, 0g ofte er deres sprog darligere end an- dre berns. Et andet vigtigt argument for at sende bornene i institution er, at kvinderne kan blive isolerede hjemme og miste kon- takten til arbejdsmarkedet, hvis de skal passe bornene i flere ar. Hvis en kvinde {ar to eller tre born, kan det betyde, at hun er uden kontakt til arbejdsmarke- Keoblinger Nar du skal binde dine argumenter sammen, kan du bruge nogle koblinger. Vi kalder dem det | mange ar. Det odelzegger hendes muligheder for at f€ et spzendende ar bejde. Hun kan ikke dyrke kontakter pa arbejdsmarkedet og hendes uddannel- ‘se mister vaerdi, mens hun gar hjemme. Det er ikke rimeligt over for kvinden, og hun bliver ogsa et darligt forbillede for sine born. De har brug for at se en mor, der er aktiv og ambitios. Det er ikke godt for bornene at se hende bare ga der hjemme og offre sine egne muligheder for bornenes skyld. Selviolgelig er det ikke s& godt, hvis vuggestuerne skal spare s& meget pa personale, at barnene ikke far nogen ordentlig voksenkontakt, mens de er i institutionen. Derfor er det vigtigt, at for eeldrene leegger pres pa politikerne, der skal sorge for de bedste forhold for bor nene. Hvis politikerne gerne vil have os i gang pa arbejdsmarkedet ma de ogs4 sarge for, at vores born har det godt, mens vi er pa arbejde. Af Maria Petersen Kulinggade 8 Kerteminde koblinger, fordi de kobler satningerne sammen. Arsagskoblinger Bringer dig fra pAstand til argument fordi, da, pa grund af, af den grund at, eftersom, idet ... Eksempel: Ole er tyk, fordi han spiser kage hver dag.Fra argument tl pastand derfor, heraf folger, folgt altsa, af den grund ... Eksempel: Ole spiser kage hver dag, derfor er han tyk Pluskoblinger Fojer noget mere til dit argument desuden, herudover, dertil kommer, endvidere, dels, for det forste ... for det | andet, til og med | | Eksempel: Ole spiser kage hver dag, han elsker ogsd pizza, og desuden beveeger han sig aldrig. Derfor er han tyk. | Modszetningskoblinger Hvis du vil beskrive en modseetning ——oo oo - ara - } alligevel, pa den anden side, derimod, men, imidlertid, dog, pa trods af, trods alt, tveertimod, pa den anden side | Eksempel: Ole spiser kage hver dag, han elsker ogs4 pizza, og desuden beveeger | han sig aldrig. Alligevel er han tynd! OPGAVE Koblinger 1. Find nogle lzeserbreve eller debatindlaeg, og streg de forskellige koblinger under med forskellige farver. 2. Snak med din lasrer om, hvad der sker, nar man bruger mange koblinger, og nar man evt. slet ikke bruger koblinger. Der findes mange synonymer for ordet ‘mening’ Det er selvioigelig godt, hvis du varierer dit sprog, men du skal kende de forskellige ord og deres prascise betydning for at kunne bruge dem korrekt. Her er der en raekke synonyme substantiver for ordet ‘mening! | 1. Enoverbevisning 6. En opfattelse | 2. Etsynspunkt 7 En indstilling | 8. En holdning 8. En synsvinkel | 4. Enstiling 9. Entro 5. EtstandpunktOPGAVE Diskuter, om de ni ord pa side 63 betyder det samme. Opinionsartikler COrdet ‘kommentar’ or i familie med nogle genrer, som du kan made i aviser og pa nettet. Hor far du en kort definition af nogle af de argumenterende genrer, du kan mode i avisen. De kaldes ogsé opinionsartikier. Kronik Kiumme Blog Loser KOMMENTAR ‘**** Indieeg Bidrag Debat Kiumme: (typisk ca. 300 ord) Behandler pa en personiig made et aktuelt mn? Klummen kan have en skzav og humoristisk vinkel. Kiummen er ofte skrevet af on kendt Persons der ikke er journalist, Kronik: En lengere artikel (typisk ca. 2.200 ord) i en avis eller et tdsskeit skrevet af en leeser, der ved noget om et bestemt emne. En kronik er en ret lang artikel, der gerne vil belyse mange sider af en S29 eller begivenhed. Kronikken behover ikke at handle om noget, der er aktuet. En kronik brevet sit emne ud p& sn made, 64 lesere uden seztigtforhandskendskab ti sagen kan forsté budskabet. Leder: En debatartixel (typisk ca. 300-400 ord), der er skrevet af en redaktor ved en avis. Lederen er avisens officielle holdning til en sag. Lesserbrev: | serbrevet (typisk ca. 100-200 ord) har leesere muligned for at give deres mening til kende over for en storre gruppe mennesker. Blog: (ingen fast laengde) Er ofte knytet tl en kent person 0g er &f hjemmeside, som jeevn- ligt biver opdateret med Korte tekster med den nyeste tekst overst. Der & ofte mulighed for, at seme kan kormentere de enkelte indlzeg. Indnoldet kan variere fra at veere dagbogsagtigt til at handle om politiske emner.OTE | teksten herunder forteeller Yasin Tolba om, hvorfor kvinder skal vaore tykke, Gor rede for Yasin Tolbas synspunkter. Skriv derefter dine kommentarer til hendes synspunkter. Dine kommentarer skal bringes i en gratisavis. a sae Deller er dejlige Navn: Yasin Tolba Alder: 20 ar Veagt: Over 70 kilo Bopeel: Nouadhibou, Mauretaniens naeststorste by ca. 500 km nord for Nouakchott Civilstatus: Nylig fraskilt. Ingen Born, Da nalen pa badeveegten stopper ud for 73 kilo, lyder der et lille, begejstret hvin fra Yasin Tolba. Hun har taget fire-fem Kilo p4, siden hun sidst blev vejet. "Jeg har ogsa spist og drukket alt, hvad jeg kan,’ siger hun. Der mangler imidler- tid stadig nogle kilo, for hun er helt tl- freds. Men ikke ret mange. For selv om en smuk pige bor vaere fed, skal hun ikke vaere ekstremt fed. “At vaere fed er blot én made at veere ‘smuk pa. Der er nogen, der er smukke, selv om de ikke er tykke,” siger Yasin. "Men her taler vi alts ikke om de ale- slanke modeller i de amerikanske tv-se- rier eller popstjernerne i de libanesiske musikvideoer, for s& tynd bor ingen pige veere! "En mand skal vaere slank og adreet, og kvinden bor vaere hans modsaetning. For dot er sédan, maendene elsker hende” Samvirke, marts 2010 Ontorkaring Alestanke: meget slanke Adast:bevege sig elegantOPGAVE Redegor for og kommenter synspunkterne i artiklen A5ldre mennesker nyder ingen respekt, Perspektiver til emnet ‘Respekt: Din kommentar skal bringes i Sendagsavisen, Find selv pa en overskrift. Onsdag den 24. oktober 2007, 18:08 T7-Arige Lotte Ervig har det skidt med den made, yngre generationer behand- ler hende pa. "I bussen stiller jeg mig op, for ellers kommer de unge bare og nidstirrer mig eller beder mig om at rejse mig? forteel- ler hun. Pa restauranter bliver hun ogsa henvist. til en mark krog frem for fremme i loka- let med vinduesudsigt. Det er mangel pa respekt, mener hun og feler sig nedvaer- diget. Ifalge en undersagelse lavet for Nyheds- avisen mener hele 44 procent af de ad- spurgte, at yngre mennesker i ringe grad eller siet ikke respekterer de aeldre, Det naturlige hierarki i samfundet er forsvun- det med ungdomsoproret i 1970'erne, forklarer lektor og samfundsforsker p& Aalborg Universitet Johannes Andersen "Tidligere var det baerende element i samfundet autoriteter. De repraesente- rede traditioner, der skulle baeres videre, A[ldre mennesker nyder ingen respekt Ungdommen bliver dyrket s4 enormt, at eeldre har mistet deres status. Derfor rejser man sig ikke lengere for gamle i bussen. men ogsa normerne om, hvordan man bar sig ad. Ungdomsoproret gjorde, at man lagde afstand til autoriteterne, og det gjorde man ved at vise mangel pa respekt,’ siger han. Flytter ikke fodderne Sadan har det vaeret lige siden, og isaer i de senere 4r er vores kulturelle selv- forstaelse blevet til, at vi helst skal vaere unge for at vasre noget i samfundet. Dis- respekten er dog problematisk for Lotte Envig. "De unge fitter ikke engang fadderne, nar de sider pa fortovsrestauranter. De ser ikke andet end deres egen verden, ‘0g sa kommer man vaklende pa to kryk- ker og foler sig flov over ikke at kunne 4 ordentligt. Jeg bliver dybt kraenket og utrolig vred over at taenke pa, hvor me- get min generation har gjort for at f@ et godt Danmark, men de unge er kun be- gejstrede for sig sely” siger hun. En kompliment Netop begejstringen for ungdommen er Arsagen til, at respekten har flyttet sig. | dag geelder det nemlig om at kunne no-get frem for at vasre noget eller have en bestemt alder. Fordi ungdom bliver dyr- ket selv af gamle, er de med til at stotte billedet af, hvad der er fedt. Det er heller ikke til at se, at den aeldre, graharede herre er lige A gammel som manden i lesderjakke og soibriller, der rocker los pa Roskildefestivalen — det gor de yngre generationer forvirrede, fordi forskellige folk med samme alder vil behandles pa hver sin made, mener Johannes Andersen Derfor er det ikke kun negativt, hvis fod- deme bliver pa fortovet eller numsen i sadet. "Det, at de unge ikke rejser sig for aoldre, kan opfattes som en kompliment, Sa bii- ver man set pa som ligeveerdig,” forklarer Avisen.dk Ord, der er gode at husk Hovedsynspunkt Et argument At argumentere Argumentationstyper: + Fornuftsargument (Logos) + Moralargument (Etos) + Folelsesargument (Patos) Argumentationskneb Koblinger Argumentationsraokker: + Pastand * Begrundelse * Hjemmel Styrkemarkor Rygdeekning Gendrivelse Opinionsartikler