Håndbog Om Cement Og Beton

Cement og Beton
Cement og Beton
Håndbogen om cement, beton og mørtel
Styrke i særklasse
Telefon 98 16 77 77
www.aalborg-portland.dk
Cement og Beton
18. udgave, september 2007.
Gennemrevideret i forhold til 17. udgave.
4
Cement og Beton
Bogen henvender sig til teknikere, håndværkere og andre som ønsker kortfattet
viden om Aalborg Portlands produkter og deres anvendelse til fremstilling af
god beton og mørtel.
Bogen er inddelt i tre hovedafsnit om CEMENT, BETON og MØRTEL.

Sidst i bogen findes afsnittet OPSLAG, der indeholder oversigter over Aalborg
Portlands produkter, deres egenskaber og deres anvendelse til beton og mørtel.
Bogen rundes af med en litteraturoversigt og et stikordsregister.
En mere detaljeret behandling af emnet beton findes i BETON-BOGEN, der

med sine 731 sider er det mest omfattende værk om beton på dansk.
Vi udsender også serien BETON-TEKNIK, der bringer uddybende information

om betonteknologiske emner i form af enkeltartikler.
BETON-BOGEN og BETON-TEKNIK seriens forskellige publikationer kan

bestilles på www.aalborg-portland.dk.
God fornøjelse!
AALBORG PORTLAND
Rørdalsvej 44
Postboks 165
9100 Aalborg
Telefon 9816 7777

Telefax 9810 1186
E-mail: sales@aalborg-portland.dk
5
6
CEMENT UÊ
iiÌvÀiÃÌ}Ê
UÊ
iiÌÌÞ«iÀÊ
UÊ --Ê
/ÊÊ
UÊ --Ê ",Ê
/ÊÊ
UÊ,*Ê
/ÊÉÊ,*Ê ",Ê
/
UÊÊ6Ê-1/ -/ Ê
/ÊÉÊ
MESTER AALBORG CEMENT
UÊ ",Ê7/ ÊÊÊ
UÊ
iiÌÌÞ«iÀÊqÊi}iÃ>LiÀÊ}ÊvÀÃiiÊÊÊ
UÊiÛiÀ}Ê}Êopbevaring af cement
BETON UÊ iÌ
UÊÊ>LÀiksfremstillet eller pladsfremstillet beton
UÊÊ iÌiÃÊì>ÌiÀ>iÀÊ
UÊ iÌÃ>iÃCÌ}Ê
UÊÀiÃÌ}Ê>vÊLiÌÊ
UÊÀÊ}ÊvÀÃ>}
UÊ1`ÃÌ©L}Ê}Ê«ÀiÀ}
UÊ vÌiÀLi>`}
UÊvvÀ}
UÊ iÌiÃÊi}iÃ>LiÀ
UÊÊ iÌÃÊÕ`ÃiiìÊqÊ>Õ`LÃÌÀ}iÀ
UÊ iÌ}ÕÛiÊ}ÊÃ`>}
UÊ iÌÊi`Ê ",Ê7/
UÊÊ-iÛ«>ÌiÀiìÊLiÌÊqÊ-
UÊÊ,iÃÌvÕ}ÌÊ}ÊÃiÛÕ`Ì©ÀÀiìÊLiÌ
UÊ-«iViiÊ>ÛiìÃiÀÊ>vÊLiÌ
MØRTEL UÊÕÀi©ÀÌi
UÊÕÀi>ÀLiì
OPSLAG UÊ
iiÌÊÛiÀÃ}ÌiÀ
UÊ iÌÊÛiÀÃ}ÌiÀ
UÊ©ÀÌiÊÛiÀÃ}ÌiÀ
UÊ-iÀi`Ã`>Ì>L>ì
UÊÌÌiÀ>ÌÕÀÃÌi
STIKORD UÊ-ÌÀ`ÃÀi}ÃÌiÀ
7
CEMENT
8
CEMENT
UÊ
iiÌ 10
CEMENT
UÊ
iiÌvÀiÃÌ} 11
Vådanlæg 12
Semi-tør anlæg 13
UÊ
iiÌÌÞ«iÀ 14
Certificeret cement 17
UÊ --Ê
/Ê 18
UÊ --Ê ",Ê
/Ê 20
UÊ ,*Ê
/ÊÉÊ
Ê ,*Ê ",Ê
/ 22
UÊ Ê6Ê-1/
-/ Ê
/ÊÉÊ
-/ ,Ê ",Ê
/ 24
UÊ ",Ê7/ ÊÊ 26
UÊ Ê
iiÌÌÞ«iÀÊ
qÊi}iÃ>LiÀÊ}ÊvÀÃiiÊ 28
Trykstyrke 28
Ê >ÀÛiÊ Ó
Kemisk sammensætning
og holdbarhed 30
Kromateksem og ætsning 31
UÊ ÊiÛiÀ}Ê}Ê«LiÛ>À}Ê
>vÊViiÌ 32
Løs cement 32
Ê
Ê `L>Ài`Ê}Ê«LiÛ>À}Ê>vÊ
pakket cement 33

CEMENT
10

iiÌ>vÃÌÌiÌÊiÀÊL>ÃiÀiÌÊ«FÊìÊ`>ÃiÉiÕÀ«CÃiÊViiÌÃÌ>`>À`Ê
-É Ê£Ç£\Óää£ÊQ£RÊ}Ê-É Ê£ÇÓ\Óää£ÊQÓR]ÊÃ>ÌÊ-É Ê£ÎxÊQÎR]ÊÃÊiÀÊ
et dansk tillæg til cementstandarden.
CEMENT
Cementfremstilling
Alle cementtyper fremstilles principielt på samme måde, selv om der kan være
forskel i udgangsmaterialerne alt efter hvilke egenskaber, cementen skal have.
Cementproduktion består overordnet af tre delprocesser.
©ÀÃÌÊL>ìÃÊ«ÃCiÌÊÀ`ÌÊ}ÊwÌvÀ>iÌÊÃ>`ÊÌÊiÊÛÃ>]ÊÛÃÊÃ>-
mensætning tilpasses den ønskede cementtype.
iÀivÌiÀÊ«Õ«iÃÊÛÃ>iÊ`ÊÊÛ>C}}iÌ]ÊÃÊLiÃÌFÀÊ>vÊiÊ>}ÊÀÌiÀ-
ÛÊqÊiÌÊÃÌFÀ©ÀÊi`Ê`v>ÃÌÊvÀ}°Ê"ÛiÊ>ÀÊiÊC`}Ê«FÊ}iÊvFÊ}À>ìÀ]Ê
så materialet under rotationen bevæger sig gennem ovnen ned mod brænde-
zonen.
1ìÀÊìiÊ«ÀViÃÊÌ©ÀÀiÀÊÃ>iÊÕ`]Ê}Ê«Û>ÀiÃÊÌÊLÀC`}ÃÌi«iÀ>-
ÌÕÀiÊ«FÊ£{ääÊÊ£xääÊc
°Ê1ìÀÛiÃÊÃiÀÊìÀÊiÊ>ViÀ}ÊÕ`Ý`ÊvÀ}ÛiÃÊ
fra kridtet) ved ca. 800 °C.
iÊÃ`ÃÌiÊìÊ>vÊLÀC`}iÊ>ÀÊ>À>ÌiÀÊ>vÊiÊÃÌÀ}ÊiiÀÊÃiÌ}Ê>vÊ
materialet. Materialet ruller op som cementklinker i småstensstørrelse, inden
det afkøles i en klinkerkøler.
Ê>>ÀÊ>ÛiìÃÊÓÊÌÞ«iÀÊÛ>C}]ÊÃÊLiÃÀiÛiÌÊÊv©}iìÊ>vÃÌ°Ê
iÌÊÃ`ÃÌiÊÌÀÊÊ«ÀViÃÃiÊiÀÊvÀ>}i]ÊÛÀÕìÀÊViiÌiÀiÊvÀ>iÃÊ
ÊÕ}i©iÀÊÌÊìÊ©ÃiìÊwi`°ÊiÀÊiÀÊvÀÃiÊ«FÊwiìÊ>vÊìÊvÀÃi}iÊ
cementtyper, idet finheden bl.a. benyttes til at regulere, hvor hurtigt en cement
skal hærdne og udvikle styrke. Jo finere formaling, jo hurtigere styrkeudvikling.
Cements kornstørrelse ligger generelt i området 0,001 - 0,050 mm for alle typer.
1ìÀÊvÀ>}iÊÌÃCÌÌiÃÊi`ÛìÀiÊ}iÊvFÊ«ÀViÌÊ}«ÃÊvÀÊ>ÌÊÀi}ÕiÀiÊ
cementens afbinding og styrkeudvikling.
Til visse cementtyper, som beskrevet senere, tilsættes endvidere en finkornet

kalkfiller i mængder op til 20 %.
[x] Henviser til Litteraturliste side 153.
11
CEMENT
6F`>C}
I et vådanlæg pumpes ovnslammen direkte ind i den øverste ende af roter-
ovnen, mens brændslet blæses ind og afbrændes i den nederste ende.
1ìÀÊ>ÌiÀ>iÌÃÊLiÛC}iÃiÊi`Ê}iiÊÛiÊÃiÀÊìÀÊv©ÀÃÌÊiÊÕ`Ì©ÀÀ}]Ê
derefter en kalcinering, før den egentlige brænding umiddelbart før brændezonen.
12
-iÌ©ÀÊ>C}
Ved det semi-tørre anlæg blæses slammen ind i en tørreknuser, hvor det tørres
helt ud og bliver til en pulverformet råblanding.
CEMENT
Råblandingen opvarmes ved passage gennem to såkaldte cykloner, og føres
ìÀivÌiÀÊ`ÊÊiÊ>V>ÌÀ]ÊÛÀÊ>ViÀ}iÊvÀi}FÀ°ÊiÌÊ>ViÀiìÊ
materiale transporteres derefter ind i en kort roterovn, hvor den endelige
klinkerbrænding finder sted.
>LÀ}Ê*ÀÌ>`ÃÊÃiÌ©ÀÊ>C}ÊjÊViiÌÛ®Ê>ÀÊiÊ>«>VÌiÌ]ÊÃFÊìÌÊ
alene kan dække hele det danske forbrug af de almindelige grå cementer.
Energimæssigt har semi-tør anlægget en række fordele. I forhold til vådanlæg

er der tale om en større grad af varmegenvinding og et mindre varmeforbrug til
fordampning af det vand der er i slammen.
1 2 3
13 10
7
12 11
8 9
15 17
14
16
1 Kridtgrav 7 Filter 13 Filter

2 Opslemning af kridt 8 Kalcinator 14 Klinker lager
3 Kridtslam 9 Tørreknuser 15 Gipslager
4 Oppumpning af sand 10 Cyklontårn 16 Cement møller
5 Sand formaling 11 Ovn 17 Cement siloer
6 Ovnslam 12 Klinkerkøler
13
CEMENT
Cementtyper
Aalborg Portland fremstiller 6 cementer, jf. følgende oversigt.
Aalborg Primær anvendelse Leveringsform

Portland
cement 5 kg 25 kg 1500 kg Løs
poser sække BigBags vægt
Betonelementer og
BASIS CEMENT U
betonvarer
Alle forekommende
BASIS beton- og mureopgaver
AALBORG på byggeplads, f.eks. U U
CEMENT fundamenter og gulve,
opmuring, pudsning m.v.
>LÀÃLiÌ]ÊLiÌ
elementer, betonvarer,
,*Ê
/ gulve, slidlag. U U U U
Samt som for BASIS
AALBORG CEMENT.
LAVALKALI
Anlægskonstruktioner,
-1/ -
som broer, vandbygnings- U
-/ Ê
konstruktioner m.v.
CEMENT
MESTER Kalkcementmørtler til

AALBORG opmuring, fugning, puds- U U
CEMENT ning, tagstrygning m.v.
Til hvide eller farvede

AALBORG betonkonstruktioner,
U U U
7/ Ê f.eks. facader, brystninger,
gesimser, kantsten m.v.
Som udgangspunkt kan alle cementerne benyttes til enhver beton- eller mure-
opgave, men der er naturligvis en grund til, at der produceres 6 forskellige
cementer.
14
iÀÊiÀÊÃFiìÃÊvÀÃiiÊ«FÊìÊÈÊViiÌiÀ]ÊÃÊ}©ÀÊìÊÃCÀ}ÊÛii}iÌÊÌÊ
LiÃÌiÌiÊvÀF°ÊÀÃiiiÊÛi`À©ÀiÀÊv°iÃ°ÊÃÌÞÀiÊ}ÊÃÌÞÀiÕ`Û}]Ê
Û>ÀiÕ`Û}]ÊiÃÊÃ>iÃCÌ}Ê`L>Ài`®Ê}Êv>ÀÛi°
CEMENT
ÊViiÌ]ÊÃÊ>ÛiìÃÊÊ>>ÀÊÃ>ÊÛCÀiÊ
CÀiÌÊ}Ê«vÞìÊÀ>ÛiiÊ
ÊViiÌÃÌ>`>ÀìÊ-É Ê£Ç]ÊÃ>ÌÊ-É Ê£Îx]ÊÃÊiÀÊiÌÊ`>ÃÊÌC}ÊÌÊ
standarden.
iÀÊìwiÀiÃÊL°>°ÊCÀ}ÃÀi}iÀiÊvÀÊìÊvÀÃi}iÊViiÌÌÞ«iÀ]ÊÛÀ>vÊ
der er 5 hovedtyper med i alt 27 undertyper.
Ê>>ÀÊiÀÊìÀÊ`}ÊÕÊ»iÌ>LiÀiÌÊi}iÌi`»ÊvÀÊÓÊÛi`ÌÞ«iÀÊi`ÊÊ>ÌÊÇÊ
ÕìÀÌÞ«iÀ]Êv°Ê-ÊÓ{ÓÈÊQnR°Ê>LÀ}Ê*ÀÌ>`Ê«À`ÕViÀiÀÊLi}}iÊÛi`ÌÞ«iÀ]Ê
men kun 2 undertyper.
CÀ}iÊììÀÊiÊÌÞ«iLiÌi}iÃiÊ}ÊiÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊÌ°Ê-É Ê
£Ç£]ÊÃ>ÌÊCÀ}ÊvÀÊÃÕv>ÌLiÃÌ>`}i`]Ê>>``Ê}ÊVÀ>Ì
``]ÊÌ°Ê-É Ê£Îx°
Cementtype Cementbetegnelse
Styrkeklasse Mærkning
BASIS CEMENT
ÊÉÊxÓ]xÊ,Ê-ÉÉa 2)
BASIS AALBORG CEMENT

ÊÉÊxÓ]xÊ Ê-ÉÉa2)
,*Ê
/
ÊÊxÓ]xÊ Ê-ÉÉa2)
6Ê-1/ -/ Ê

ÊÊ{Ó]xÊ Ê-É Éa2)
CEMENT
MESTER AALBORG CEMENT

ÊÊ{Ó]xÊ Ê-É Éa2)
",Ê7/ Ê
ÊÊxÓ]xÊ,Ê-É Éa2)
Betydningen af betegnelser og mærkninger fremgår af skemaet side 16.
15
CEMENT

iiÌLiÌi}iÃiÊììÀÊiÊÌÞ«iLiÌi}iÃiÊ}ÊiÊÃÌÞÀi
>ÃÃiÊÌ°Ê-É Ê£Ç£ÊÃ>ÌÊCÀ}ÊvÀÊÃÕv>ÌLiÃÌ>`}i`]Ê
>>``Ê}ÊVÀ>Ì``ÊÌ°Ê-É Ê£Îx
Typebetegnelse
CEM I Portlandcement

ÊÉ *ÀÌ>`>ÃÌiÃViiÌÊqÊ>ÝÊÓäÊ¯Ê>ÃÌi
-É Ê
Styrkeklasse 2 døgn styrke 28 døgn styrke
£Ç£
42,5 N q 10 MPa q 42,5 MPa og a 62,5 MPa
52,5 N q 20 MPa q 52,5 MPa
52,5 R q 30 MPa q 52,5 MPa
Sulfatresistens
- ©ÊÃÕv>ÌLiÃÌ>`}i`\Ê
ÊÊ}Ê
3A a 5%.
MS ìÀ>ÌÊÃÕv>ÌLiÃÌ>`}i`\Ê
ÊÊ}Ê
3A a 8%.
IS iÊÃÕv>ÌLiÃÌ>`}i`\ÊÛÃÊiÊ-ÊiiÀÊ-
Alkaliindhold
-É Ê£Îx EA ÃÌÀ>Ê>ÛÌÊ>>``\Ê >2O-ækv a 0,4 %
LA >ÛÌÊ>>``\Ê >2O-ækv a 0,6 %
MA ìÀ>ÌÊ>>``\Ê >2O-ækv a 0,8 %
©ÌÊ>>``\Ê >2O-ækv > 0,8 %
Chromatindhold a 2 Indhold af vandopløselig chromat aÊÓÊ}É}
Eksempel: BASIS CEMENT er en portlandkalkstenscement med højst 20 %

kalksten, en 2 døgns styrke på ca. 42 MPa, en 28 døgn styrke på ca. 67 MPa
og et alkaliindhold på knap 0,6 %.
CÀ}iÊ>vÊ --Ê
/ÊiÀ\Ê
ÊÉÊxÓ]xÊ,Ê-ÉÉa 2).
16

iÀÌwViÀiÌÊViiÌ
Aalborg Portland har sit kvalitetledelsessystem certificeret hos Bureau Veritas
iÀÌwV>ÌÊ 6
®ÊivÌiÀÊ-É Ê-"Êää£\ÓäääÊQ{R°Ê
CEMENT
iÃÕìÊiÀÊViiÌiÀiÊ«À`ÕÌViÀÌwViÀiÌÊÃÊ 6
]ÊÃÊÃÀiÀ]Ê>ÌÊViiÊÌiÀiÊ
iÀÊÊÛiÀiÃÃÌiiÃiÊi`ÊÀ>ÛiiÊÊ-É Ê£Ç£\Óää£Êi`ÊÛiÀiÃÃÌi-
iÃiÃÛÕÀìÀ}ÊivÌiÀÊ-É Ê£ÇÓ\Óää£°Ê
iÊViiÌÌÞ«iÀÊvÀ>Ê>LÀ}Ê*ÀÌ>`ÊiÀÊ
ViÀÌwViÀiÌ\Ê
1035-CPD-700-541
qÊ}ÊÃÕ««iÀiÌÊi`ÊCÀ}ÊvÀÊÃÕv>ÌLiÃÌ>`}i`]Ê>>``Ê}ÊÀ>Ì-
``ÊÌ°Ê-É Ê£Îx\Óääx°
Produktcertifikater kan rekvireres hos Aalborg Portland eller downloades via

www.aalborg-portland.dk.
>LÀ}Ê*ÀÌ>`ÊiÀÊi`ÛìÀiÊ©ViÀÌwViÀiÌÊivÌiÀÊ-É Ê-"Ê£{ää£\Óää{ÊQxR°
17
CEMENT
BASIS®CEMENT
*À`ÕÌÊ
BASIS CEMENT er en portlandkalkstenscement, styrkeklasse 52,5 R.
CÀ}\Ê
ÊÉÊxÓ]xÊ,Ê-ÉÉa2).
BASIS CEMENT er fremstillet ved samformaling af portlandcementklinker og op

til 20 % finkornet kalkfiller.
Û>ÌiÌÊ}Êi}iÃ>LiÀÊ
I nedenstående skema er anført vejledende værdier for de væsentligste egen-
skaber.
Densitet Afbinding* Cementstyrker**
Bulk Absolut Timer 1 2 7 28

}É3 }É3 døgn døgn døgn døgn
1100 3100 Ó\{x 27 42 58 67
*) iht. DS/EN 196-3, **) iht. DS/EN 196-1
iÊ>ÌÕiiÊì>À>ÌÊ>Ê`Ü>ìÃÊÛ>ÊÜÜÜ°>>LÀ}«ÀÌ>`°`°
18
ÛiìÃi
BASIS CEMENT kan anvendes til beton til alle formål og i alle miljøklasser.
CEMENT
-ÊÓ{ÓÈÊÌ>ìÀÊ`}ÊiÊ
ÊÉÊ>Ûi`ÌÊÌÊÃÛ©iL>ÃÃiÀ]Ê>ÀiÊ
konstruktioner samt i særlige kemiske aggressive miljøer, svarende til ekspo-
neringsklasse XA3.
BASIS CEMENTs hurtige styrkeudvikling gør den ideel til produktion af beton-
elementer og betonvarer, hvor tidlig afformning og levering er vigtigt.
BASIS CEMENTÊ>Ê>ÛiìÃÊÃ>iÊi`ÊiÀ>ÃiÊÌÃCÌ}iÀÊyÞÛi>ÃiÊ
}ÊÀÃV>®]Êi`Ê`ÃiÀ}ÃÛi>ÕiÀÊÃÊ>v©ÀÌÊÊ-É ÊÓäÈ£ÊQÇR°Ê
Indholdet af finkornet kalkfiller bevirker, at beton med BASIS CEMENT er særlig

følsom over for udtørring af den friske beton, og det tilrådes derfor at afdække
nyudstøbt beton med plast eller forseglingsmiddel, så hurtigt som muligt,
v°Ê-Ê{nÓÊQR°
iÛiÀ}
BASIS CEMENT leveres i løs vægt i tankbiler.
£
CEMENT
BASIS®AALBORG CEMENT
*À`ÕÌ
BASIS AALBORG CEMENT er en portlandkalkstenscement, styrkeklasse 52,5 N.
CÀ}\Ê
ÊÉÊxÓ]xÊ Ê-ÉÉa2).
BASIS AALBORG CEMENT er fremstillet ved samformaling af portlandcement-

klinker og op til 20 % finkornet kalkfiller.
skaber.

1100 3100 Ó\{x 20 32 50 60
*) iht. DS/EN 196-3, **) iht. DS/EN 196-1
20
ÛiìÃi
BASIS AALBORG CEMENT kan anvendes til beton til alle formål og i alle miljø-
klasser.
CEMENT
-ÊÓ{ÓÈÊÌ>ìÀÊ`}ÊiÊiÊ
ÊÉÊ>Ûi`ÌÊÌÊÃÛ©iL>ÃÃiÀ]Ê>ÀiÊ
konstruktioner samt i særlige kemiske aggressive miljøer, svarende til ekspone-
ringsklasse XA3.
BASIS AALBORG CEMENT kan anvendes sammen med mineralske tilsæt-

}iÀÊyÞÛi>ÃiÊ}ÊÀÃV>®]Êi`Ê`ÃiÀ}ÃÛi>ÕiÀÊÃÊ>v©ÀÌÊÊ-É Ê
206-1.
Indholdet af finkornet kalkfiller bevirker at beton med BASIS AALBORG

CEMENT er særlig følsom over for udtørring af den friske beton, og det tilrådes
derfor at tildække nyudstøbt beton med plast eller forseglingsmiddel, så hurtigt
ÃÊÕ}Ì]Êv°Ê-Ê{nÓ°
BASIS AALBORG CEMENT kan endvidere anvendes til muremørtler, herunder

KC-mørtler, til opmuring pudsning m.v.
iÛiÀ}
--Ê ",Ê
/ÊiÛiÀiÃÊÊÓxÊ}ÊÃCiÊÃ>ÌÊÊ£xääÊ}ÊL}L>}ÃÊqÊ>iÊ
med grøn markering.
21
CEMENT
RAPID®CEMENT /
RAPID®AALBORG CEMENT
*À`ÕÌ
,*ÊCEMENT er en portlandcement, styrkeklasse 52,5 N.
CÀ}\Ê
ÊÊxÓ]xÊ Ê-ÉÉa2).
,*ÊCEMENT er fremstillet ved formaling af portlandcementklinker med

tilsætning af op til 5 % kalkfiller.
Û>ÌiÌÊ}Êi}iÃ>LiÀ
skaber.

1100 3160 Ó\£x 21 34 53 66
*) iht. DS/EN 196-3, **) iht. DS/EN 196-1
22
ÛiìÃi
,*ÊCEMENT kan anvendes til beton til alle formål og i alle miljøklasser.
CEMENT
,*ÊCEMENT er den foretrukne cement til fabriksbeton, men kan som følge
af en forholdsvis hurtig styrkeudvikling også anvendes til produktion af beton-
elementer og betonvarer.
,*ÊCEMENTÊ>Ê>ÛiìÃÊÃ>iÊi`ÊiÀ>ÃiÊÌÃCÌ}iÀÊyÞÛi>ÃiÊ
}ÊÀÃV>®]Êi`Ê`ÃiÀ}ÃÛi>ÕiÀÊÃÊ>v©ÀÌÊÊ-É ÊÓäÈ£°
,*ÊCEMENTs lave indhold af kalkfiller bevirker at den er mindre følsom

overfor udtørring af den friske beton end portland-kalkstenscementer og den
>Liv>iÃÊìÀvÀÊL°>°ÊÌÊ}ÕÛiÊ}ÊÃ`>}°Ê iÌÊi`Ê,*ÊCEMENT skal som
>Ê>ìÊLiÌÊLiÃÞÌÌiÃÊ`ÊÕ`Ì©ÀÀ}ÊÌ°Ê-Ê{nÓ°
,*ÊCEMENT kan endvidere anvendes til muremørtler, herunder KC-mørtler,

til opmuring pudsning m.v.
iÛiÀ}
,*ÊCEMENTÊiÛiÀiÃÊÊ©ÃÊÛC}ÌÊÊÌ>LiÀÊÃ>ÌÊÕìÀÊÛ>ÀiCÀiÌÊ,*Ê
AALBORG CEMENT i 5 kg poser, 25 kg sække og 1500 kg bigbags, alle med
rød markering.
23
CEMENT
LAVALKALI SULFATBESTANDIG®CEMENT /
MESTER®AALBORG CEMENT
*À`ÕÌÊ
6Ê-1/ -/ Ê
/ÊiÀÊiÊ«ÀÌ>`ViiÌ]ÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊ
42,5 N med høj sulfatbestandighed og lav varmeudvikling.
CÀ}\Ê
ÊÊ{Ó]xÊ Ê-É Éa2).
skaber.

1100 3210 Ó\ää 11 £ 35 57
*) iht. DS/EN 196-3, **) iht. DS/EN 196-1
24
ÛiìÃi
6Ê-1/ -/ ÊCEMENT kan anvendes til alle formål og i alle
miljøklasser, men vælges dog fortrinsvis kun, hvis der ønskes lav varmeud-
CEMENT
vikling eller stilles krav om høj sulfatbestandighed.
6Ê-1/ -/ ÊCEMENT har en forholdsvis langsom

styrkeudvikling, og er derfor ikke velegnet til produktion af betonelementer o.l.,
hvor der ønskes høje tidlige styrker og hurtig afformning.
6Ê-1/ -/ ÊCEMENT kan anvendes sammen med mine-

À>ÃiÊÌÃCÌ}iÀÊyÞÛi>ÃiÊ}ÊÀÃV>®]Êi`Ê`ÃiÀ}ÃÛi>ÕiÀÊÃÊ
>v©ÀÌÊÊ-É ÊÓäÈ£°
6Ê-1/ -/ ÊCEMENT kan endvidere anvendes til mure-

mørtler, herunder KC-mørtler, til opmuring, pudsning m.v.
iÛiÀ}
6Ê-1/ -/ ÊCEMENT leveres i løs vægt i tankbiler samt
under varemærket MESTER AALBORG CEMENT i 25 kg sække og 1500 kg
bigbags, alle med lilla markering.
25
CEMENT
AALBORG WHITE®
*À`ÕÌ
",Ê7/ ÊiÀÊiÊÛ`Ê«ÀÌ>`ViiÌ]ÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊxÓ]xÊ,Êi`Ê©Ê
sulfatbestandighed og særligt høje 28 døgn styrker.
CÀ}\Ê
ÊÊxÓ]xÊ,Ê-É Éa2).
Û>ÌiÌÊ}Êi}iÃ>LiÀ
skaber.

1100 3150 Ó\ää 21 38 62 75

*) iht. DS/EN 196-3, **) iht. DS/EN 196-1
26
ÛiìÃi
",Ê7/ Ê>Ê>ÛiìÃÊÌÊ>iÊvÀFÊ}ÊÊ>iÊ©>ÃÃiÀ]ÊiÊÛC}iÃÊ
dog fortrinsvis, hvis der ønskes en hvid eller lys beton, evt. med henblik på ind-
CEMENT
farvning.
ÊÛÃÃiÊÌvCìÊÛC}iÃÊ ",Ê7/ Ê`}Ê«FÊ}ÀÕ`Ê>vÊìÃÊiÃÌÀ>Ê>ÛiÊ

alkaliindhold og høj sulfatbestandighed, f.eks. hvis der i en elementproduktion er
stillet krav hertil.
",Ê7/ ½ÃÊi}iÌÊ©iÊÓnÊ`©}ÊÃÌÞÀiÊ}©ÀÊìÊÃCÀ}ÊÛii}iÌÊÌÊ

højstyrkebeton.
",Ê7/ Ê>Ê>ÛiìÃÊÃ>iÊi`ÊiÀ>ÃiÊÌÃCÌ}iÀÊ

yÞÛi>ÃiÊ}ÊÀÃV>®]Êi`Ê`ÃiÀ}ÃÛi>ÕiÀÊÃÊ>v©ÀÌÊÊ-É ÊÓäÈ£]Ê
iÊÌÃCÌ}Ê>vÊyÞÛi>ÃiÊÛÊ`}Êi`v©ÀiÊ>ÌÊLiÌiÊLÛiÀÊ}ÀF°
",Ê7/ Ê>Êi`ÛìÀiÊ>ÛiìÃÊÌÊvÀiÃÌ}Ê>vÊÛìÊiiÀÊ`v>ÀÛiìÊ

muremørtler, herunder KC-mørtler, til opmuring pudsning m.v.
iÛiÀ}
",Ê7/ ÊiÛiÀiÃÊÊ©ÃÊÛC}ÌÊÊÌ>LiÀÊÃ>ÌÊÊÓxÊ}ÊÃCiÊ}Ê£xääÊ}Ê
bigbags.
27
CEMENT
Cementtyper – egenskaber og forskelle

/ÀÞÃÌÞÀi
Cementens trykstyrke er en af de vigtigste egenskaber, og den måles efter en
standardiseret metode, så forskellige cementer kan sammenlignes.
En beton, som fremstilles med en cement med høj trykstyrke vil alt andet lige
også opnå højere trykstyrke end med en cement med lav trykstyrke.
Betons trykstyrke vil herudover afhænge af en række andre parametre, især

ÛÉVvÀ`Ê}ÊÕvÌ``]ÊÃiÊiÀiÊiÀÊÊ>vÃÌÌiÌÊÊLiÌ°
Aalborg Portlands cementer er alle styrkeklasse 52,5, undtagen LAVALKALI

-1/ -/ ÊViiÌ]ÊÃÊiÀÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊ{Ó]x°
ÛÃÊ>Ê>ÛiìÀÊiÊViiÌÊi`Ê>ÛÊÌÀÞÃÌÞÀi]Ê>ÊLiÌiÃÊÌÀÞÃÌÞÀiÊ
©}iÃÊÛi`Ê>ÌÊÃCiÊÛÉVvÀìÌ]Ê`ÛÃ°Ê©}iÊViiÌ`ìÌ°
ÛÃÊiÊLiÌÊÃ>ÊvÀiÃÌiÃÊÊiÊ©ÃiÌÊÃÌÞÀi>ÃÃi]ÊÃ>ÊìÀÊv°iÃ°ÊÌÃCÌÌiÃÊ
V>°Ê£xÊ¯ÊiÀiÊViiÌ]ÊÛÃÊìÀÊ>ÛiìÃÊ6Ê-1/ -/ Ê
ViiÌÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊ{Ó]x®Êi`ÊÛÃÊìÀÊ>ÛiìÃÊ,*ÊViiÌÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊ
52,5).
>ÊLiÌÊvÌiÊvÀiÃÌiÃÊÕ`ÊvÀ>ÊiÌÊÀ>ÛÊÌÊÌÀÞÃÌÞÀi]Ê>ÀÊViiÌiÃÊÃÌÞÀi
egenskaber også betydning for den samlede økonomi, og cementens pris og
styrke bør derfor altid vurderes samlet.
Ê>>ÀÊÌÃÌÀCLiÃÊ}iiÀiÌÊViiÌiÀÊi`Ê©iÊÃÌÞÀiÀ]Ê`>ÊìÌÊ}ÛiÀÊìÊ
bedste samlede økonomi.
,*ÊViiÌÊiÀÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊxÓ]xÊ}Ê>ÀÊiÊÓnÊ`©}ÊÃÌÞÀiÊ«FÊ}`ÌÊÈxÊ*>Ê
}ÊiÊ£Ê`©}ÊÃÌÞÀiÊ«FÊ}`ÌÊÓäÊ*>°ÊiÌÊÃÀiÀÊ}ìÊÌ`}iÊÃFÛiÊÃÊÃiiÊ
ÃÌÞÀiÀÊÊLiÌ]Ê}Ê,*ÊViiÌÊ>ÛiìÃÊìÀvÀÊÌÊLÞ}}i«>`Ã«}>ÛiÀ]Ê
ÕÀi©ÀÌiÀÊ
©ÀÌiÀ®]Êv>LÀÃLiÌ]ÊLiÌiiiÌiÀ]ÊLiC}}ÃÃÌiÊ°°
BASIS cement er ligeledes styrkeklasse 52,5, men er udviklet med henblik på

særlig hurtig styrkeudvikling ved fremstilling af betonelementer, belægningssten
o.l., hvor hurtig afformning og levering er afgørende. BASIS cement har derfor
en 1 døgn styrke på ca. 27 MPa, hvilket er 30 - 40 % højere end Aalborg
Portlands øvrige cementer i styrkeklasse 52,5. 28 døgn styrken er på niveau
i`Ê,*]Ê}`ÌÊÈxÊ*>°
--ÊViiÌÊ>ÀÊCÀ}iÊ»,»ÊvÀÊÓÊ`©}ÊÃÌÞÀiÀÊÛiÀÊÎäÊ*>°
28
BASIS AALBORG cement er en grovere formalet variant af BASIS cement, og
>ÀÊìÀvÀÊiÊÃFÊÕÀÌ}ÊÃÌÞÀiÕ`Û}°ÊÊvÀ`ÊÌÊ,*ÊViiÌÊiÀÊÃFÛiÊ£Ê
døgn som 28 døgn styrkerne ca. 10 % lavere.
CEMENT
6Ê-1/ -/ ÊViiÌÊiÀÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊ{Ó]x°Ê-ÌÞÀiÀiÊivÌiÀÊ
£Ê}ÊÓnÊ`©}ÊiÀÊV>°Ê££ÊÛ°ÊxÇÊ*>]ÊÛiÌÊÊvÀ`ÊÌÊ,*ÊiÀÊxäÊ¯ÊÛ°Ê£xÊ
¯Ê>ÛiÀi°ÊiÊ>ÛiÀiÊÃÌÞÀiÀÊÃÞìÃÊiÃÞiÌÊÌÊ>`ÀiÊi}iÃ>LiÀ]ÊiÀÕìÀÊ>ÛÊ
varmeudvikling.
",Ê7/ Ê>ÀÊ£Ê`©}ÊÃÌÞÀiÊ«FÊÓ£Ê*>]ÊÃÊ,*ÊViiÌ]Ê}ÊÓnÊ

døgn styrke på 75 MPa, hvilket er 10 - 15 % højere end de øvrige cementer i
ÃÌÞÀi>ÃÃiÊxÓ]x°Ê ",Ê7/ Ê>ÀÊCÀ}iÊ»,»ÊvÀÊÓÊ`©}ÊÃÌÞÀiÀÊ
over 30 MPa.
>ÀÛi
>LÀ}Ê*ÀÌ>`ÃÊViiÌiÀÊiÀ]ÊÃÊìÊyiÃÌiÊViiÌiÀ]Ê}ÀF]ÊÕ`Ì>}iÊ
",Ê7/ ]ÊÃÊiÀÊÛ`°
iÀÊiÀÊÌ>iÊÊÕ>ViÀÊ>vÊ}ÀF]Ê}ÊÃiÛÊìÌÊÃCìÌÊiÀÊv>ÀÛi]ÊÃÊiÀÊ}ÀÕ`-
laget for valg af en grå cement, bør man være opmærksom på, at der er farve-
vÀÃiiÊiiÊ,*]Ê --Ê}Ê6Ê-1/ -/ ÊViiÌ°
Beskrivelse af farve er en kompliceret sag og sædvanligvis angives farven af

ViiÌÊLÌÊÛi`ÊÀiyiÃi]ÊÃÊ>}ÛiÀÊìÊ«ÀViÌìÊ>vÊÞÃiÌ]ÊÃÊÀiyi
teres ved en måling på tørt pulver.
,iyiÃiÊ>vÊìÊvÀÃi}iÊViiÌiÀÊvÀi}FÀÊ>vÊiìÃÌFiìÊÃi>]Ê}Ê
ÃÊÕ`}>}Ã«ÕÌÊÛÊvÀÃiiÊ«FÊ£ÊÊÓÊ¯ÊÊÀiyiÃÊÛCÀiÊÃÞ}Êi`ÊìÌÊ
blotte øje.
Cementtype Refleksion
BASIS CEMENT 36
BASIS AALBORG CEMENT 36
,*Ê
/ 30
6Ê-1/ -/ Ê
/ 33
MESTER AALBORG CEMENT 33
",Ê7/ 87
Man bør derfor ikke skifte cementtype i betonblandinger, som støbes mod
hinanden og som skal være ens.
Ó
CEMENT
iÀÊiÀÊìÀÌ`ÊiÊÀCiÊ>`ÀiÊv>ÌÀiÀ]ÊÃÊ>ÀÊLiÌÞ`}ÊvÀÊv>ÀÛi]ÊÃCÀÊ
ÛÉVvÀ`Ê}ÊCÀìLiÌ}iÃiÀ°Ê->ìÌÃÊv>ÀÛiÊ>ÀÊv°iÃ°Ê}ÃFÊ`ÛÀ}Ê«FÊ
betonens farve.
Ê>vÃÌÌiiÊ iÌÃÊÕ`ÃiiìÊ}Ê iÌÊi`Ê ",Ê7/ Ê«FÊÃìÊÊ}Ê

115 er udseende og farve nærmere omtalt.
iÃÊÃ>iÃCÌ}Ê}Ê`L>Ài`
Cementklinker består af i alt 4 forskellige klinkermineraler, som dannes under
brændingen.
iÊViiÌiÃiÊLiÌegnelser for disse er C3S, C2S, C3A og C4]Ê}ÊÊÃi>-

et herunder er anført cementernes typiske indhold af disse 4 klinkermineraler.
Indhold i % C3S C2S C3A C4AF

BASIS CEMENT 61 11 8 12
,*Ê
/ 53 20 8 12
6Ê-1/ -/ Ê
/ { 33 4 7
",Ê7/ 67 20 5 1
iÀÊiÀÊÃCÀÊÌÊvÀ`ÊÛi`ÊViiÌiÀÃÊiÃiÊÃ>iÃCÌ}]ÊÃÊ>ÀÊLi-
tydning for en betons holdbarhedsmæssige egenskaber.
Alkaliindholdet har betydning for risikoen for alkalikiselreaktioner, hvis tilslaget

indiìÀÊÀi>ÌÛÊÃiÊ«À©ÃÌÊyÌ®°ÊiÌÊiÀÊiÊvÀìÊi`ÊÃFÊ>ÛÌÊ>>``Ê
som muligt.
Aalborg Portlands cementer har generelt lavt alkaliindhold, men LAVALKALI

-1/ -/ ÊViiÌÊ}Ê ",Ê7/ Ê>ÀÊiÌÊiÃÌÀ>Ê>ÛÌÊ>>
indhold, a 0,4 % hhv. a 0,3 %, og disse cementer klassificeres derfor som
ÌÞ«iÊ ÊiÃÌÀ>Ê>ÛÌÊ>>``®°ÊiÊ©ÛÀ}iÊViiÌiÀÊ>ÀÊ>iÊiÌÊ>>``Ê
aÊä]ÈÊ¯]Ê}Ê>ÃÃwViÀiÃÊÃÊÌÞ«iÊÊ>ÛÌÊ>>``®°
iÀÊiÀÊÃCìÌÊÀ>ÛÊÊÌÞ«iÊ ]ÊiÊÌÞ«iÊÊiÀÊiÌÊ>ì}ÌÊvÀiiìÊ
krav til broer, tunneler o.l.
Cementers sulfatbestandighed er bestemt af indholdet af klinkermineralet C3A,

jf. oversigt over mærkning på side 16.
iÀÊÃiÀÊ6Ê-1/ -/ ÊViiÌÊ}Ê ",Ê7/ ÊÃ}Ê

}ÃFÊÕ`]ÊìÌÊ`ÃÃiÊLi}}iÊ>ÃÃwViÀiÃÊÃÊÌÞ«iÊ-Ê©ÊÃÕv>ÌLiÃÌ>`}i`®°Ê
30
,*ÊiÀÊÌÞ«iÊ-ÊìÀ>ÌÊÃÕv>ÌLiÃÌ>`}®]ÊiìÃÊ --Ê}Ê --Ê
",ÊViiÌÊLi}}iÊiÀÊÌÞ«iÊ-ÊiÊÃÕv>ÌLiÃÌ>`}®°
CEMENT
iÀÕ`ÛiÀÊ>ÊiÌÊ``Ê>vÊ>wiÀÊÊL>ÌÊi`ÊÃÕv>ÌÊÊ}ÛiÃiÀiÊ
i`v©ÀiÊiÊÃCÀ}ÊvÀÊvÀÊÃÕv>Ìi`LÀÞ`}ÊqÊÌ>Õ>ÃÌ`>iÃi]ÊÛiÌÊ
også er årsag til, at BASIS cementerne ikke bør anvendes i omgivelser med højt
sulfatindhold.
Generelt er der ikke problemer med nedbrydning på baggrund af sulfat i

>>À]ÊiÊÌÊLÀiÀ]ÊÌÕiiÀ]Ê>ÛiLÞ}}iÀÊ°°ÊiÀÊìÀÊÌÀ>`ÌÊvÀÊ>ÌÊ
vÀiÃÀÛiÊÌÞ«iÊ-°
À>ÌiÃiÊ}ÊCÌÃ}
Alle Aalborg Portlands cementer har et lavt indhold af vandopløseligt cromat,
aÊÓÊ}Ê«À°Ê}ÊViiÌ°ÊiÌÌiÊÃÀiÀ]Ê>ÌÊLÀÕ}iÀi]ÊÃÊiÀÊÊ`>}}ÊÌ>ÌÊi`Ê
ViiÌÊ}ÊLiÌ]ÊiÊÕ`ÛiÀÊÀ>ÌiÃi°ÊiiÊìÃiÊÛ>ÀÊvÀÊÎäÊFÀÊÃìÊ
ikke ualmindelig blandt murere og betonstøbere, men efter indførelse af chrom-
neutraliseringsprocessen i begyndelse af 80'erne er lidelsen stort set elimineret
i den danske cement- og betonbranche.
ÀÃÊLiÌÊiÀÊÃÌCÀÊL>ÃÃ]Ê}ÊÛi`Ê>}Û>À}ÊÌ>ÌÊi`ÊvÀÃÊLiÌÊÛÊìÀÊ
ìÀvÀÊÛCÀiÊÀÃÊvÀÊCÌÃ}ÃÃ>ìÀ°ÊiÌÊÃiÀÊÌÞ«ÃÊÊvÀLìÃiÊi`]Ê>ÌÊ
LÕÃiÀÊiiÀÊ>ìÌÊÌ©ÊLÛiÀÊÛCìÌÊ>vÊLiÌi]Ê}Ê«FÛÀiÀÊÕìÊÊyiÀiÊÌiÀ°Ê
ÀÌÛ>À}ÊÌ>ÌÊ«ÊÌÊ¤ÊÌi®ÊÛÊÃCìÌÊi`v©ÀiÀÊi}iÌ}iÊCÌÃ}ÃÃ>ìÀ]Ê
men hvis tøjet bliver vådt ved kontakt med frisk beton, bør det skiftes med det
Ã>i°ÊÊÌvCìÊ>vÊCÌÃ}ÃÃ>ìÀÊÃ©}iÃÊC}i°ÊÛÃÊ>ÊvFÀÊViiÌÊiiÀÊ
beton i øjnene, skal der skylles grundigt med rent vand og søges læge.
Se i øvrigt sikkerhedsdatablad side 146.
31
CEMENT
Levering og opbevaring af cement

©ÃÊViiÌ
Med tankbiler leveres ca. 30-34 tons cement pr. læs. En tankbil kræver plads
ÃÊ`Ì>}iÀiÊ}ÊìÌÊiÀÊ©`Ûi`}Ì]Ê>ÌÊ«>`ÃiÊiÀÊ`ÀiÌÌiÌÊÌÊìÌ°ÊÛÃÊ
pladsforholdene er trange, kan man ofte klare sig ved at føre cementrøret ud til
et sted, hvor bilerne kan komme til.
Tankene tømmes ved hjælp af trykluft, idet en kompressor på tankbilen blæser

cementen direkte op i forbrugerens silo med et tryk på ca. 2 bar.
iÀvÀÊFÊÃiÊvÀÃÞiÃÊi`ÊiÌÊwÌiÀ]ÊÃÊÃ>ÊÃÀiÊ`ÊÃÌ©Û}iiÀÊ}Êv>À}ÌÊ
ÛiÀÌÀÞÊÊÃi°ÊiÌÊiÀÊ>LÀ}Ê*ÀÌ>`ÃÊiÀv>À}]Ê>ÌÊìÊLi`ÃÌiÊ`ÀvÌÃCÃÃ}iÊ
vÀ`Ê«FÃ]ÊÛÀÊwÌÀiiÊiÀÊÀ}i}ÌÊìÃiÀiìÊÎäÊ2 filterareal), og hvor
rensning sker automatisk. Andre former for udluftning kan ikke anbefales.
iÀÊÃ>ÊÛCÀiÊÃÌ>iÀiÌÊÛiÀÌÀÞÃÛiÌ]ÊìÀÊÀi>}iÀiÀ]ÊÃFiìÃÊ>ÌÊÛiÀÌÀÞiÌÊÊ
siloen ikke kan overstige 0,5 bar.
ÕìÃÊViiÌÃÊL©ÀÊÕiÊÀÕiÊ`ÃÌÊxäÊÌÃ°ÊÛÃÊ`©}vÀLÀÕ}iÌÊ
forventes at overstige 25 tons, skal siloen dog kunne rumme mindst 2 døgns
maksimalt forbrug.
Kontakt Aalborg Portland for råd og vejledning, hvis du ønsker levering af løs
cement. Aalborg Portland rådgiver gerne med hensyn til indretning af siloer på
vÀLÀÕ}ÃÃÌiìÌ]ÊÃFÊ>yCÃ}Ê>vÊViiÌÊ>ÊvÀi}FÊ«FÊìÊiÃÌÊ«À>ÌÃiÊ}Ê
hurtigste måde.
32
`L>Ài`Ê}Ê«LiÛ>À}Ê>vÊ«>iÌÊViiÌ
Cement skal opbevares tørt. Anbring ikke sækkene direkte på jorden eller
}ÕÛiÌÊiiÀÊ«Ê>`ÊÞìÀÛC}}i°Ê-CiiÊ>Êv°iÃ°Ê«LiÛ>ÀiÃÊ«FÊ«>iÀ°ÊiÀÊL©ÀÊ
CEMENT
være ventileret under pallerne, så fugtighed ikke kan samle sig her.
ÌÊViiÌ>}iÀÃÊ}ÕÛ]ÊÛC}}iÊ}ÊvÌÊÃ>ÊÌÊiÛiÀÊÌ`ÊÛCÀiÊÌ©ÀÀi°Ê`ÊÛ`ÕiÀÊ
og døre lukkede, så træk ikke kan tilføre sækkene fugt.
Ved lang tids opbevaring kan cement vise tendens til klumpdannelse, forlænget
>vLÊ`}ÃÌ`Ê}ÊvÀÀ}iìÊÃÌÞÀiÀ°ÊÛÃÊÕ«iÀiÊ>ÊÕÃiÃÊi`ÊiÌÊiÌÊÌÀÞÊ
med fingrene har cementen ikke taget skade i nævneværdig grad.
Ûi`ÊiÊViiÌ]ÊìÀÊiÀÊ»ÃÌi©Li»]Ê`ÛÃ°Ê>ÌÊÕ«iÀiÊiÀÊLiÛiÌÊÌÊÃÌi-
hårde knolde.
Samtidig er der risiko for, at virkningen af kromneutraliseringen forringes.

Virkningen af kromneutraliseringen garanteres for sække på paller med ubrudt
folie i 6 måneder, herefter i 2 måneder ved hensigtsmæssig opbevaring.
Cement bør derfor ikke opbevares længere end højst nødvendigt.
Cement, der har været opbevaret længe, skal før brugen undersøges, f.eks. ved
prøvestøbninger, hvorunder afbinding og hærdning kontrolleres.
33
BETON
34
BETON
UÊ iÌÊ 36 UÊ iÌiÃÊi}iÃ>LiÀÊ 85
Betonkvalitet 38 Betons bearbejdelighed 85
Normer og standarder for beton 38 Betons styrke 87
UÊ Ê>LÀÃvÀiÃÌiÌÊiiÀÊÊ Ê iÌÃÊ`L>Ài`Ê n
«>`ÃvÀiÃÌiÌÊLiÌÊ 44 Ê iÌÃÊìvÀ>ÌiÀÊ {
Ê >LÀÃvÀiÃÌiÌÊLiÌÊ {{ Ê ÀÞL}Ê Ç
Pladsfremstillet beton 46 UÊ Ê iÌÃÊÕ`ÃiiìÊÊ
UÊ Ê iÌiÃÊì>ÌiÀ>iÀÊ 47 qÊ>Õ`LÃÌÀ}iÀÊ
Cement 47 Ê i>ÃiÀÊ
Ê /Ã>}Ã>ÌiÀ>iÀÊqÊÃ>`Ê}ÊÃÌiÊ {n Afhjælpning 102
Ê 6>`Ê { UÊ iÌ}ÕÛiÊ}ÊÃ`>}Ê 104
Ê ÞÛi>ÃiÊ}ÊÀÃV>Ê xä Slidlags- og afretningsmørtel 110
BETON
Tilsætningsstoffer 51 UÊ Ê iÌÊi`ÊÊ
Opbevaring af materialer 52 ",Ê7/ Ê 115
UÊ iÌÃ>iÃCÌ}Ê 54 Ê Û`ÊLiÌÊ ££x
Valg af betonkvalitet Indfarvet beton 116
qÊìììÊÛiÀÛiiÃiÀÊ x{ Blanding og udstøbning 117
Materialevalg 56 UÊ Ê-iÛ«>ÌiÀiìÊÊ
Proportionering 58 LiÌÊqÊ-
Ê 118
UÊ ÀiÃÌ}Ê>vÊLiÌÊ 66 UÊ Ê,iÃÌvÕ}ÌÊ}ÊÊ
ÃiÛÕ`Ì©ÀÀiìÊLiÌÊ 120
Ê
Ê ÃiÀ}Ê>vÊ>ÌiÀ>iÀÊ
efter vægt 66 Restfugt og betonkvalitet 120
Betonsammensætning Selvudtørring 121
efter rumfang 67 Reparationsarbejder 123
Blanding og transport 72 UÊ Ê-«iViiÊ>ÛiìÃiÀÊÊ
Varm betonÊ 73 >vÊLiÌÊ 124
UÊ ÀÊ}ÊvÀÃ>}Ê 75 Ê ÃiÀ]ÊLiC}}ÃÃÌiÊ}ÊÀ©ÀÊ £Ó{
Ê ÀiÃÊ>À}©À}Ê ÇÈ Glasfiberbeton 125
Armering 77 Letbeton 125
UÊ 1`ÃÌ©L}Ê}Ê«ÀiÀ}Ê 77 Tung beton 125
UÊ vÌiÀLi>`}Ê Ç
Ê 1`Ì©ÀÀ}ÃLiÃÞÌÌiÃiÊ Ç
Temperatur og hærdehastighed 81
Tidlig frysning 82
Temperaturforskelle 83
UÊ vvÀ}Ê 84
Efterfølgende udtørrings-
beskyttelse 85
35
BETON
Betonafsnittet er udarbejdet iht.

-Ê{££]Ê-É ÊÓäÈ£]Ê-ÊÓ{ÓÈÊ}Ê
-Ê{nÓ°
Beton
iÌÊiÀÊ«FÊjÊ}>}ÊLFìÊiÌÊ
simpelt materiale, som enhver kan
fremstille, og samtidig et meget
kompliceret materiale, som kræver
stor viden at udnytte optimalt.
Beton fremstilles af portlandcement,

Û>`Ê}ÊÌÃ>}ÊÃ>`Ê}ÊÃÌi®Ê}Ê
er et materiale med enestående
formbarhed, styrke og holdbarhed,
hvis det fremstilles korrekt.
Blandingen af cement og vand
ViiÌ«>ÃÌ>®Ê>Ê«v>ÌÌiÃÊÃÊ
en tokomponent lim eller binder,
som hærder og binder tilslagspar-
tiklerne sammen i en fast struktur.
36
iÊCÀììÊLiÌÃÊi}iÃ>LiÀÊ>vC}iÀÊ>vÊìÊ>Ûi`ÌiÊ>ÌiÀ>iÀ]Ê>vÊìÊ
valgte sammensætning og af udstøbnings- og hærdeforholdene.
iÌÊÀi«ÀCÃiÌiÀiÀÊ>ÌÃFÊqÊ>ÌÊivÌiÀÊ>ÌiÀ>iÛ>}]ÊÃ>iÃCÌ}Ê}Ê
Õ`v©ÀiÃiÊqÊiÌÊÕiì}ÌÊÃ«iÌÀÕÊ>vÊÛ>ÌiÌiÀ]ÊÃ«CììÊvÀ>ÊìÊÃÛ>}iÃÌiÊ
sokkelbeton eller klaplag til den bedste betonkvalitet, som f.eks. anvendt til
-ÌÀiLCÌÃvÀLìÃi°ÊiÀÊÛ>ÀÊLiÌiÊìÃ}iÌÊÌÊ>ÌÊìÊÊ`ÃÌÊ£ääÊFÀ]Ê
selv under de mest aggressive påvirkninger.
Kunsten består i at vælge den rigtige kvalitet til det aktuelle formål.
Materialeprisen vil i nogen grad afhænge af kvaliteten, men prisforskellen mel-

lem en god og en dårlig beton er relativ beskeden, og konsekvensen ved at
ÛC}iÊiÊ»vÀÊ`FÀ}»ÊLiÌÛ>ÌiÌÊÛÊÛCÀiÊ>}ÌÊÃÌ©ÀÀiÊÕ`}vÌiÀÊÊìÌÊ>}iÊ©L]Ê
i`ÊÛi`Ê>ÌÊÛC}iÊiÊ»vÀÊ}`»ÊLiÌÛ>ÌiÌ°Ê
BETON
iÌÊ}CìÀÊìÀvÀÊÊ>ÌÊÛC}iÊiÊLiÌÛ>ÌiÌ]ÊÃÊi`ÊÀi}ÊÃiÀi`Ê>Ê
modstå de påvirkninger, betonen forventes udsat for.
Betonens holdbarhed har en væsentlig samfundsmæssig interesse på grund

af dens meget store anvendelse. Man ønsker at sikre en rimelig levetid for de
konstruktioner, som beton indgår i, og byggemyndighederne opstiller derfor
gennem Bygningsreglementet samt normer og standarder krav til betonen.
À>ÛÊ}ÊÀi}iÀÊÊ>ÌiÀ>iÃÌ>`>ÀìÀÊvÀÊLiÌÊiÀÊLi>ìÌÊÊ>vÃÌÌiÌÊ» ÀiÀÊ
}ÊÃÌ>`>ÀìÀÊvÀÊLiÌ»]Ê}Ê`>iÀ]ÊÃ>iÊi`Ê>LÀ}Ê*ÀÌ>`ÃÊiÀiÊi`Ê
100 års erfaringer med fremstilling og anvendelse af portlandcement, grund-
laget for de anbefalinger, som vi giver i de følgende afsnit.
iÀÕ`ÛiÀÊiÀÊìÀÊÊÃÌÀÕÌÃÀiÀiÊv>ÌÌiìÊÀi}iÀ]ÊÃÊÃ>ÊÃÀiÊ
konstruktioner og bygninger mod brud eller kollaps. Indholdet heri er specialviden
for bygningskyndige rådgivere og er kun kort omtalt.
iÀÊwìÃÊi`ÛìÀiÊiÊÀCiÊÃ«iViiÊ>ÛiìÃiÀ]Êv°iÃ°ÊyÃiÀÊ}ÊLiC}}Ã
sten, tagsten, rør m.v., som er omhandlet af helt andre standarder, og som også
vÀÕ`ÊÃCÌÌiÀÊÃ«iV>ÛìÊ}ÊvÌiÊÃCÀ}ÌÊ«À`ÕÌÃÕ`ÃÌÞÀ°ÊÃÃiÊ>ÛiìÃiÀÊ
iÀÊÀÌÊÌ>ÌÊÕìÀÊ»-«iViiÊ>ÛiìÃiÀÊ>vÊLiÌ»Ê]ÊÃìÊ£Ó{°
37
BETON
iÌÛ>ÌiÌ
Styrke og holdbarhed er naturligvis væsentlige kvaliteter og egenskaber ved
betonen, men for entreprenøren er bearbejdelighed en mindst ligeså vigtig
i}iÃ>LÊLiÌiÃÊiÛiÊÌÊ>ÌÊÕ`ÃÌ©LiÃ]Ê«ÀiÀiÃ]Ê«Õ`ÃiÃ]Ê}ÌÌiÃÊ°Û°®°Ê
ÀÊ>ÀÌiÌÊ}ÉiiÀÊLÞ}iÀÀiÊiÀÊLiÌÛiÀy>ìÀiÃÊÕ`ÃiiìÊ}Êi}iÃ>LiÀÊ
iÊÛ}Ì}Ê«>À>iÌiÀÊÃÌÀÕÌÕÀ]ÊÛiÀy>ì]Êv>ÀÛiÊ°Û°®°
ÀiÀÊ}ÊÃÌ>`>ÀìÀÊÌ>}iÀÊ«ÀCÀÌÊF`ÊÊÃÌÞÀiÊ}Ê`L>Ài`°ÊiÊ
definerer også bearbejdelighed samt metoder til at måle bearbejdeligheden.
Bearbejdeligheden er imidlertid i høj grad et mellemværende mellem beton-
producent og entreprenør.
Normer og standarder stiller derimod ingen krav til udseendet af den færdige
ÃÌÀÕÌ°ÊiÀÊiÀÊìÌÊiÌÊÃ«©À}ÃFÊÊ>ÌÊÌvÀi`ÃÃÌiÊLÞ}iÀÀiÃÊvÀÛiÌ-
ninger, som bør afspejle den forventede kvalitet ved almindelig god hånd-
værksmæssig praksis.
1`ÃiiìÌÊ}ÊÃÕvviìÊvÀÛiÌ}iÀÊiÀÌÊÕ`}©ÀÊÊÛi`«>ÀÌiÊ>vÊìÊÌÛÃÌiÀ]Ê
som opstår mellem bygherre og entreprenør. Entreprenøren bør derfor være
opmærksom på, at bygherrens forventninger står i et rimeligt forhold til den
forventede kvalitet. Referencer i form af prøvestøbninger eller eksisterende
bygninger kan være et nyttigt grundlag for en fælles opfattelse af den for-
ÛiÌiìÊÛ>ÌiÌÊ>vÊìÌÊvCÀ`}iÊLÞ}}iÀ°ÊÃÃiÊvÀ`ÊL©ÀÊ>v>ÀiÃÊÌ`}ÌÊÊ
byggeprocessen.
ÀiÀÊ}ÊÃÌ>`>ÀìÀÊvÀÊLiÌ
iÌÊiÃÌiÊ>vÊìÊLiÌ]ÊÃÊ>ÛiìÃÊÊ>>À]ÊL>ìÃÊ}ÊÕ`ÃÌ©LiÃÊÊiÊ
L©`Ê«>ÃÌÃ]ÊvÌiÊiÌyÞììÊÃÃÌiÃ]Ê}ÊìÌÊiÀÊÀiÀÊ}ÊÃÌ>`>ÀìÀÊvÀÊ
denne betontype, som er behandlet i dette afsnit.
ÊLiÌÀiÊ-Ê{££ÊQÈR]ÊÊ>ÌiÀ>iÃÌ>`>ÀìÀiÊ-É ÊÓäÈ£Ê}Ê-ÊÓ{ÓÈÊ

Ã>ÌÊÊÕ`v©ÀiÃiÃÃÌ>`>ÀìÊ-Ê{nÓÊiÀÊìÀÊ«ÃÌiÌÊÀ>ÛÊÌÊìÊ©}i«>À>iÌÀi]Ê
som har betydning for betonens kvalitet.
-É ÊÓäÈ£ÊiÀÊìÊvCiÃiÕÀ«CÃiÊ>ÌiÀ>iÃÌ>`>À`ÊvÀÊLiÌ]ÊiìÃÊ
-ÊÓ{ÓÈÊiÀÊiÊ`>ÃÊÌC}ÃÃÌ>`>À`]ÊÃÊÕÊ}CìÀÊÊ>>À°
Kravene er knyttet til miljøklasserne, som igen dækker over forskellige kombi-
nationer af eksponeringsklasser. Miljø- og eksponeringsklasserne er et udtryk
for de påvirkninger, som betonen forventes at blive udsat for ved en given
anvendelse.
38
©>ÃÃiÀÊ>ÀÊÛCÀiÌÊ>Ûi`ÌÊÊ>>ÀÊÃìÊ£Çä½iÀi]ÊiÃÊiÃ«i
ringsklasserne er indført i forbindelse med det fælles europæiske normsystem.
Skemaet herunder giver en oversigt over miljøklasser, påvirkninger og eksem-

pler på indplacering af typiske bygningsdele.
Oversigt over miljøklasser, påvirkninger og typiske bygningsdele
Miljø-
Beskrivelse Typiske konstruktioner
klasse
Passiv Tørt miljø, hvor korrosion ikke Konstruktioner i indendørs tørt

forekommer miljø, jorddækkede funda-
menter i lav eller normal sikker-
hedsklasse
BETON
Moderat Õ}Ì}ÌÊ©]ÊÛÀÊìÀÊiÊiÀÊ Õ`>iÌiÀÊìÛÃÊÛiÀÊÌiÀ-
risiko for frostpåvirkning i kom- ræn, jorddækkede fundamen-
bination med vandmætning, og ter i høj sikkerhedsklasse,
hvor der ikke i nævneværdig udvendige vægge, facader og
}À>`Ê>ÊÌv©ÀiÃÊ>>iÀÊ}ÉiiÀÊ søjler, udvendige bjælker med
ÀìÀÊÌÊLiÌÊÛiÀy>ì konstruktiv beskyttet overside,
altanbrystninger, installations-
kanaler, ingeniørgange, eleva-
torgruber, konstruktionsdele i
svagt aggressivt grundvand
Aggressiv Õ}Ì}ÌÊ©]ÊÛÀÊìÀÊ>Ê 1`Ûi`}iÊ`CÊ}ÊLCiÀÊ

Ìv©ÀiÃÊ>>iÀÊ}ÉiiÀÊÀìÀÊ uden konstruktiv beskyttet
ÌÊLiÌÊÛiÀy>ì]ÊiiÀÊÛÀÊ overside, støttemure, lyskasser,
der forekommer kraftig fugt- udvendige trapper, kælderyder-
belastning med risiko for vand- vægge delvis over terræn samt
mætning i kombination med kanaler og gruber og andre
frostpåvirkning konstruktionsdele i moderat
aggressivt grundvand
Ekstra Õ}Ì}ÌÊ©]ÊÛÀÊìÀÊiÌiÊ Altangange, altanplader og

aggressiv tilføres eller ophobes store altankonsoller, parkeringsdæk,
C}ìÀÊ>>iÀÊ}ÉiiÀÊ svømmebade, søjler og
ÀìÀÊÛi`ÊLiÌÛiÀy>ì kantbjælker på broer, marine
konstruktioner i splashzone
Î
BETON
Eksponeringsklassernes betydning fremgår kort af følgende skema.

CÀiÀiÊìwÌÊ>ÊCÃiÃÊÊ-É ÊÓäÈ£°
Oversigt over eksponeringsklasser
X0 }iÊÀÃÊvÀÊÀÀÃÊqÊ}iÊ>ÀiÀ}ÊiiÀÊi}iÌÊÌ©ÀÌ
XC1, XC2, XC3, XC4 Risiko for korrosion forårsaget af karbonatisering
XD1, XD2, XD3 Risiko for korrosion forårsaget af andre klorider end havvand
XS1, XS2, XS3 Risiko for korrosion forårsaget af klorider fra havvand
XF1, XF2, XF3, XF4 ,ÃÊvÀÊvÀÃÌÉÌ©ÊÃ>ìÀÊi`ÊiiÀÊÕìÊÌ©Ã>Ì
XA1, XA2, XA3 Risiko for kemisk nedbrydning, f.eks. sulfat, syre m.v.
Stigende tal angiver stigende aggressivitet.
Eksponeringsklasserne skal formelt defineres, men i praksis er de indeholdt i

ìÊÀi}iÀ]ÊÃÊìÊ`>ÃiÊÌC}ÃÃÌ>`>À`Ê-ÊÓ{ÓÈ®Ê«ÃÌiÀÊvÀÊÃ>iC}Ê
mellem miljø- og eksponeringsklasser.
Sammenhæng mellem miljøklasser og eksponeringsklasser
Miljøklasser Passiv Moderat Aggressiv Ekstra

Aggressiv
Eksponeringsklasser X0 XC2 8£ 8Ó
XC1 XC3 XS1 8Î
XC4 XS2 XS3
8£ 8Ó 8{
XA1 8Î XA3
XA2
Skemaet viser, at en beton til moderat miljøklasse vil opfylde kravene i ekspon-
iÀ}Ã>ÃÃiÀiÊ8
Ó]Ê8
Î]Ê8
{]Ê8£Ê}Ê8£°Ê/ÃÛ>ÀiìÊ>ÊÃi>iÌÊv°iÃ°Ê
benyttes til at afgøre, at den korrekte miljøklasse i tilfælde af eksponerings-
>ÃÃiÀiÊ8
{]Ê8-ÓÊ}Ê8ÎÊiÀÊ>}}ÀiÃÃÛÊ©>ÃÃi°Ê
Med udgangspunkt i miljø- og eksponeringsklasserne opstiller standard-

erne krav til betonen, som skal sikre en holdbar beton under de påvirkninger,
betonen forventes at blive udsat for i den pågældende miljø- og eksponerings-
klasse.
40
Nedenfor er vist en oversigt over de væsentligste krav, som stilles til beton i de
forskellige miljøklasser.
Væsentligste krav til beton iht. DS 411, DS/EN 206-1, DS 2426 samt DS 482
Miljøklasser
Passiv Moderat Aggressiv Ekstra

Aggressiv
Cementindhold q q£xäÊ}É3 q£xäÊ}É3 q£xäÊ}É3
ÛÉVvÀ` q a0,55 a0,45 a0,40
iÀ`` q q qÎÇxÊ}É3 qÎÇxÊ}É3
Styrkeklasse qC121) qC25 qC35 qC40
BETON
Luft i frisk beton q q4,5 vol-% q4,5 vol-% q4,5 vol-%
Luft i hærdnet beton q3,5 vol-% q3,5 vol-%
ÀÃÌLiÃÌ>`}i` q q God God
Afstandsfaktor q q a0,20 mm a0,20 mm
/Ã>}Ã>ÃÃiÊ->`É-Ìi *É* A2)É É É
Alkaliindhold q aÎ]äÊ}É3 aÎ]äÊ}É3 aÎ]äÊ}É3
Kloridindhold a0,40 % a0,20 % a0,20 % a0,20 %

ÊqÊÃ>«Ê>ÀiÀ} af binder af binder af binder af binder
>ÝÊÊÉÊ
ÊÊvÀ` q 0,33 0,33 0,33
>ÝÊ-ÊÉÊ
ÊÊvÀ` q 0,11 0,11 0,11
Varighed af udtørrings- q15 m.- q36 m.- q120 m.- q120 m.-
beskyttelse timer3) timer timer timer
C>}Ê«FÊ>ÀiÀ} q£äÊ³Êx®Ê qÓäÊ³Êx®Ê qÎäÊ³Êx®Ê q{äÊ³Êx®Ê

ÌiÀ>ViÌC}ÊxÊ® mm mm mm mm
1) Gælder for armeret beton, for uarmeret beton kan styrkeklassen C8 tillige benyttes.
2) Klasse M sand er ikke defineret.
3) m.-timer = modenhedstimer (se side 80)
Styrkekravet er et mindste krav, og der kan til konkrete opgaver være stillet krav
om højere styrker af hensyn til konstruktionens bæreevne, slidstyrke m.v.
iÊÀ>ÛiiÊÊÃi>iÌÊiÀÊÛ}Ì}i]ÊiÊÛÉVvÀìÌÊiÀÊìÊiiÌ«>À>iÌiÀ]Ê
som har størst betydning for betonens holdbarhed.
41
BETON
6ÉVvÀìÌÊLiÀi}iÃÊÃÊ`ìÌÊ>vÊÛ>`ÊÊvÀ`ÊÌÊ`ìÌÊ>vÊViiÌ]Ê
Li}}iÊ«FÊÛC}ÌL>ÃÃÊ}®°Ê
Betonens styrkeklasse skal vælges blandt styrkeklasserne i nedenstående skema,
ìÌÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊ
nÉ£äÊÕÊFÊ>ÛiìÃÊÌÊÕ>ÀiÀiÌÊLiÌÊÊ«>ÃÃÛÊ©>ÃÃi°
Styrkeklasserne udtrykker betonens karakteristiske styrke, defineret som en
xÊ¯ÊvÀ>ÌÊqÊvck°ÊÕiÌ>ÌÊ>vÊÌÀÞÃÌÞÀiÊÃ>ÊÊ>>ÀÊvÀiÌ>}iÃÊ«FÊ
Ø150 × 300 mm cylindre. Ved måling af trykstyrken på en 150 mm terning, vil
man på grund af de geometriske forskelle måle ca. 25 % højere styrke end på
iÊ(£xäÊÊÎääÊÊVÞìÀÊqÊìÀ>vÊvÀÃiiiÊÊÃi>iÌ°ÊÊ>>ÀÊLiÞÌÌiÃÊ
sædvanligvis kun betegnelser for cylinderstyrken.
Styrkeklasser iht. DS/EN 206-1
Trykstyrkeklasse Mindste karakteris- Mindste karakteris-

tiske cylinderstyrke tiske terningstyrke
MPa MPa

nÉ£ä 8 10

£ÓÉ£x 12 15

£ÈÉÓä 16 20

ÓäÉÓx 20 25

ÓxÉÎä 25 30

ÎäÉÎÇ 30 37

ÎxÉ{x 35 45

{äÉxä 40 50

{xÉxx 45 55

xäÉÈä 50 60

xxÉÈÇ 55 67

ÈäÉÇx 60 75

ÇäÉnx 70 85

näÉx 80 x

äÉ£äx ä 105

£ääÉ££x 100 115
42
-Ê{££ÊÌ>ìÀÊÕÊÀi}}ÃCÃÃ}ÊÕ`ÞÌÌiÃiÊ>vÊÃÌÞÀiÀÊÌÊ}Êi`ÊÈäÊ*>Ê

Èä®ÊvÀÊ>ÀiÀiÌÊLiÌÊ}ÊÌÊ}Êi`ÊÓxÊ*>Ê
Óx®ÊvÀÊÕ>ÀiÀiÌÊLiÌ°
ÕiÌ>ÌÊ>vÊÃÌÞÀiÊ>ÊÃiÊ«FÊyiÀiÊFìÀ]Êv°Ê-É ÊÓäÈ£Ê}Ê-ÊÓ{ÓÈ°Ê

ÊiiÊiÌìÊÀiviÀiÀiÃÊÀÌÊiÀ\
Mindste prøvningsfrekvens ved dokumentation af trykstyrke
Mindste prøvningsfrekvens
©ÀÃÌiÊxäÊ3 Efterfølgende produktion
ìììÊÊ`Ì 1 pr. 200 m3ÊqÊ`}Ê`ÃÌ

3 prøver
mindst 35 prøver) 2 pr. produktionsuge
BETON
BETON
Ved indledende produktion vurderes prøverne i grupper på 3.
Krav til styrkeresultater – indledende produktion
Krav til gennemsnit og enkeltresultater
Krav til gennemsnit af Krav til hver enkelt af

ìÊÎÊÀiÃÕÌ>ÌiÀÊ*>® ìÊÎÊÀiÃÕÌ>ÌiÀÊ*>®
X3 qfckÊ³Ê{ Xi qfck - 4
À>ÛiÌÊÌÊ}iiÃÌÌiÌÊi`v©ÀiÀ]Ê>ÌÊLiÌiÃÊ`ìÃÌÞÀiÊÃ>Ê}}iÊ{Ê*>Ê³Ê
et passende tillæg over den karakteristiske styrke. Tillægget skal sikre produ-
centen, at betonen godkendes, da halvdelen af betonen ellers vil blive kasseret.
Tillægget vælges typisk som 1 - 3 MPa, afhængig af styrkeklassen.
En beton i styrkeklasse 20 vil derfor typisk skulle produceres med en middel-

styrke på mindst 26 MPa.
iÊ©ÛÀ}iÊiÌìÀ]ÊÃÊiÊÀiviÀiÀiÃÊiÀ]ÊÌ>ìÀÊ>ÛiìÃiÊ>vÊ`ÕiÌiÀiÌÊ
spredning eller variationskoefficient, hvilket i en produktion af høj ensartethed
vil føre til lavere styrkekrav.
43
BETON
Fabriksfremstillet eller
pladsfremstillet beton
Beton kan enten fremstilles på byggepladsen eller være fabriksfremstillet.
Valget indeholder såvel tekniske som praktiske og økonomiske overvejelser.
Med tekniske overvejelser tænkes primært på mulighederne for at fremstille

beton af den krævede kvalitet og ikke mindst at kunne dokumentere dette.
ÀÊLiÌÊÊÀ>Ê}ÊÃCÀ«iÌÊÌÀ>ÃÃiÊÃ>Ê«À`ÕÌÃÌÀiÊ
ÛÕÀìÀiÃÊ}ÊÛiÀÛF}iÃÊ>vÊiÌÊ}ì`ÌÊViÀÌwViÀ}ÃÀ}>°ÊiÌÊÛÊÀ>ÌÊì-
bære, at fabriksfremstillet beton vil være påkrævet.
Når man fremstiller beton på byggeplads er der ofte ingen, eller kun ringe
sikkerhed for, at den ønskede kvalitet opnås, og dokumentation foreligger i
«À>ÃÃÊÃCìÌ°ÊiÌÊÛÊÃC`Û>}ÛÃÊÕÊÛCÀiÊÛi`Êi}iÌÊÃÌÀiÊ«ÀiÌiÀ]Ê>Ê
vil kunne opfylde krav til produktionsudstyr, kontrol mm.
iÊ©ÃiÊÛiÀÛiiÃiÀÊL©À]ÊÕ`ÛiÀÊ>ÌiÀ>iÊ}Ê©ÃÌ}iÀ]Ê}ÃFÊ
indeholde en vurdering af byggeriets varighed og samlede økonomi.
>LÀÃvÀiÃÌiÌÊLiÌÊ
Når man bestiller fabriksfremstillet beton er der en række oplysninger, som er
Û}Ì}iÊvÀ]Ê>ÌÊìÊÀÀiÌiÊLiÌÊ>ÊiÛiÀiÃ°ÊiÌÊiÀÊÕìÃÊ>ÃÛ>ÀÊ>ÌÊvÀ
mulere de rigtige krav.
"«ÞÃ}iÀiÊL©ÀÊv>ÌÌiÊv©}iì\
Ê UÊ iÌC}ìÀÊ3)
Ê UÊ iÌiÃÊ>ÛiìÃi
Ê UÊ©>ÃÃiÊqÊiÛÌ°ÊiÃ«iÀ}Ã>ÃÃiÀ
Ê UÊiÛiÀ}ÃÃÌi`Ê}ÊÌ`Ã«ÕÌÊ
Ê UÊÃÃÌiÃÊÃCÌF]ÊÕ`LÀiìÃiÃFÊiÌV°®Ê
Ê UÊ-Ì©ÀÃÌiÊÃÌiÃÌ©ÀÀiÃiÊ
Ê UÊ ÛÌ°ÊViiÌÌÞ«i
Ê UÊ>À>ÌiÀÃÌÃÊÌÀÞÃÌÞÀi
Ê UÊÀ>ÛÊÌÊÛÉVÌ>
Ê UÊÀ>ÛÊÌÊÕvÌ``Ê
Ê UÊ/Ã>}ÃÛ>ÌiÌÊ>ÃÃiÊ*]Ê]ÊÊiiÀÊ ®Ê
44
BETON
ÛÃÊiÊìÀ>Ì]Ê>}}ÀiÃÃÛÊiiÀÊiÃÌÀ>Ê>}}ÀiÃÃÛÊ©>ÃÃiÊiÀÊÃ«iVwViÀiÌÊÊ
projektet, vil de sidste fire krav være givet ved miljøklassen.
Eventuelle krav om højere styrke, bedre stenkvalitet og andre tillægskrav i
forhold til miljøklassens krav skal naturligvis altid oplyses.
iÌÊiÀÊiÀivÌiÀÊLiÌiÛiÀ>`©ÀiÃÊ>ÃÛ>À]Ê>ÌÊìÊÃÌiìÊÀ>ÛÊÛiÀìÃ]Ê
herunder dokumentationen for det.
Med de mange nye begreber og krav, kan selv erfarne håndværkere komme i
tvivl, og det vil i sådanne tilfælde altid være tilrådeligt at drøfte det med beton-
leverandøren.
Af samme grund er det en god regel altid at oplyse betonleverandøren om

LiÌiÃÊ>ÛiìÃi°ÊiÀÛi`Ê>ÊiÛiÀ>`©ÀiÊÛÕÀìÀi]ÊÊìÀÊiÀÊÛiÀiÃ-
stemmelse mellem anvendelsen og de stillede krav.
iÀÕ`ÛiÀÊiÀÊìÀÊiÊÀCiÊ«À>ÌÃiÊvÀ`]ÊÃÊÌ©ÀÃiÃÊ}Ê>yCÃ}Ã-
forhold, som skal være i orden.
Ved mange opgaver kan det være hensigtsmæssigt at få betonen leveret med
en bil med transportbånd, at benytte en betonpumpe eller evt. en mindre
pumpe monteret på betonbilen.
45
BETON
*>`ÃL>ìÌÊLiÌÊ
ÀiÃÌiÃÊLiÌiÊ«FÊLÞ}}i«>`Ãi]ÊiÀÊìÌÊ©`Ûi`}ÌÊi`ÊiÊÛÃÊ`Ã}ÌÊÊ
betonteknologi. Til nogle formål, som f.eks. fundamenter, klaplag o.l., er be-
hovet begrænset, men til andre formål er det nødvendigt med et noget større
kendskab.
I de efterfølgende afsnit er der en gennemgang af de væsentligste overvejelser

i forbindelse med valg af materialer og betonrecept.
Med denne viden kan betonen principielt godt fremstilles i den ønskede kvalitet
«FÊLÞ}}i«>`Ãi°ÊÀÊ>ÌÊ«vÞìÊ}CììÊÀiÀÊ}ÊÃÌ>`>ÀìÀÊÃ>ÊìÀÊ`}Ê
foreligge omfattende dokumentation af materialer, recepter, afvejede mængder
samt af betonens egenskaber.
Ved blanding efter rumfang vil den krævede dokumentation ikke kunne opfyldes,
og denne fremgangsmåde kan derfor kun benyttes ved sekundære opgaver,
mindre reparationer o.l.
iÀÊiÀÊÊ>vÃÌÌiÌÊ iÌÃ>iÃCÌ}ÊivÌiÀÊÀÕv>}]ÊÃìÊÈÇÊiÊLiÃÀÛiÃiÊ>vÊ
fremgangsmåden herfor.
46
Betonens delmaterialer
iiÌ
Cementkvaliteten har betydning for betonens egenskaber, og der skal altid
benyttes en certificeret cement. Alle Aalborg Portlands produkter er EC-certificeret.
Certificeret cement opfylder gældende standarder samt en række supplerende
krav, herunder en neutralisering af kromatindholdet, som sikrer brugeren mod
À>ÌiÃiÊ»ViiÌiÃi»®°
Aalborg Portlands cementer kan anvendes i samtlige miljøklasser, dog tillader

-ÊÓ{ÓÈÊiÊ>ÛiìÃiÊ>vÊ«ÀÌ>`>ÃÌiÃViiÌiÀ]ÊiÀÕìÀÊ --Ê
cement og BASIS AALBORG cement i forbindelse med marine konstruktioner,
svømmebade samt miljøer med særlige kemiske påvirkninger svarende til
eksponeringsklasse XA3.
BETON
iÀÊiÛÃiÃÊÊ©ÛÀ}ÌÊÌÊViiÌ>vÃÌÌiÌ°
47
BETON
/Ã>}Ã>ÌiÀ>iÀÊqÊÃ>`Ê}ÊÃÌi
Tilslagsmaterialer til beton skal også være CE-mærkede og deklarerede som
iÊ>vÊ>ÃÃiÀiÊ*>ÃÃÛ]ÊìÀ>Ì]Ê}}ÀiÃÃÛÊiiÀÊ ÃÌÀ>Ê>}}ÀiÃÃÛÊ*]Ê]ÊÊiiÀÊ ®]Ê
svarende til de miljøklasser, de kan anvendes i.
/Ã>}Ã>ÌiÀ>iÀÊ>Ìi}ÀÃiÀiÃÊvÌiÊivÌiÀ]ÊÊìÊÃÌ>iÀÊvÀ>Ê}ÀÕÃ}À>ÛÊL>i-
>ÌiÀ>iÀ®]ÊvÀ>Ê>ÛiÌÊÃ©>ÌiÀ>iÀ®]ÊiiÀÊvÀ>Êi`ÕÃÌÊ««iÊvÌiÊ}À>ÌÃCÀÛiÀ®°
Søsten er sædvanligvis af bedre kvalitet end bakkesten, men det er ikke en

entydig kvalitetsbetegnelse, fordi såvel bakkematerialer som sømaterialer kan
ÛCÀiÊ>vÊÛ`ÌÊvÀÃi}iÊÛ>ÌiÌiÀ°ÊiÌÊiÀÊ>iiÊ>ÃÃw>ÌiÊÊ*]Ê]ÊÊ}Ê ]Ê
som definerer tilslagsmaterialernes holdbarhedsmæssige egenskaber.
/Ã>}Ã>ÌiÀ>iÀiÊ`ìiÃÊÊwÌÊÌÃ>}ÊqÊiiÀÊÃ>`Ê}Ê}ÀÕÃÊqÊi`ÊÀÃÌ©À-
ÀiÃiÊÕìÀÊ{ÊÊ}Ê}ÀvÌÊÌÃ>}ÊqÊiiÀÊÃÌiÊqÊi`ÊÀÃÌ©ÀÀiÃiÊÛiÀÊ{Ê°
-ÌiiiÊ`ìiÃÊÃC`Û>}ÛÃÊÊìÊÌÀiÊvÀ>ÌiÀ\Ê
Ê {nÊÊ«iÀiÃÌi®Ê n£ÈÊÊCÀÌiÃÌi®Ê £ÈÎÓÊÊ©`ìÃÌi®]
Andre fraktioneringer forekommer dog også.
Ê`>ÃiÊ}ÀÕÃvÀiÃÌiÀÊwìÃÊiÊìÊyÌ°Ê/CÌÊyÌÊ}ÛiÀÊ}iÊ«ÀLiiÀ]Ê
iÊ«À©ÃÌÊ}ÊÀi>ÌÛÌÊyÌÊ>ÊvÀFÀÃ>}iÊvÀÃÌÃ>ìÀÊÃ>ÌÊ>>ÃiÀi>ÌiÀ]Ê
v°Ê>vÃÌÊÊ`L>Ài`ÊÃìÊn°Ê
48
iÌÊiÀÊÃC`Û>}ÛÃÊ«À©ÃiÊyÌ«>ÀÌiÀ]ÊÃÊvÀFÀÃ>}iÀÊLFìÊvÀÃÌÃ>ìÀÊ}Ê
>>ÃiÀi>ÌiÀ]Ê}ÊìÌÊiÀÊìÀvÀÊÛ}Ì}ÌÊ>ÌÊÕ`}FÊ«À©ÃÌÊyÌÊÊ>iÊ©
klasser, bortset fra passiv miljøklasse, hvor det tørre miljø sikrer, at nedbryd-
ningsmekanismerne ikke forekommer.
-ÊÓ{ÓÈÊÃÌiÀÊìÀvÀÊL°>°ÊÀ>ÛÊÌÊìÌÊ>Ã>iÊ``Ê>vÊ>>Ài>ÌÛÌÊ>Ìi
riale samt lette korn i tilslaget.
Tilslagets indhold af klorid og alkali skal kendes af hensyn til klorid- og

alkaliregnskabet for betonen, jf. kravene hertil.
iÀÕ`ÛiÀÊiÀÊÌÃ>}iÌÃÊÀÕÀÛiÊ}ÊÀvÀÊÃ>ÌÊìÃÌiÌÊ}Ê>LÃÀ«ÌÊ>vÊ
betydning for betonen.
Kornkurven er af betydning, fordi sammensætningen af tilslaget ofte sker på
BETON
grundlag af erfaringsmæssige kornkurver for det samlede tilslag.
Et velgraderet tilslag bestående af afrundede korn vil kunne pakkes bedre end
iÌÊiÃÀiÌÊÌÃ>}ÊLiÃÌFiìÊ>vÊ>ÌiìÊÀ°ÊiÌÌiÊiÀÊiÊ>vÊFÀÃ>}iÀiÊÌ]Ê>ÌÊ
sømaterialer ofte foretrækkes frem for bakkematerialer og skærver.
Materiale under 1⁄4 mm betegnes filler, og mængden af filler har, sammen med
ÛÉVvÀìÌ]ÊLiÌÞ`}ÊvÀÊLiÌiÃÊÌCÌi`ÊÛiÀvÀÊÛ>`]Êv°Ê>vÃÌÊÊ`-
L>Ài`Ê«FÊÃìÊn°Ê
Kendskab til densiteten er nødvendig for at kunne beregne hvor meget tilslaget
fylder i betonen, og absorptionen er vigtig, fordi det vand, som absorberes i
ÌÃ>}iÌÊiÊ`}FÀÊÊLiÀi}}Ê>vÊÛÉVvÀìÌ°
/Ã>}ÊÌÊLiÌÊÃ>Ê«vÞìÊ-É Ê£ÓÈÓäÊQ£äR°
6>`
6>`Ê>vÊ`ÀiÛ>`ÃÛ>ÌiÌÊiÀÊÛii}iÌÊÌÊLiÌ°ÊiÀÊiÀÊ`}ÊÕ}i`ÊvÀÊ>ÌÊ
benytte andet grundvand, genbrugsvand eller fersk vand fra søer m.v., blot
alkali- og kloridindholdet kendes, så betonens alkali- og kloridregnskab kan
opstilles.
>ÛÛ>`ÊiiÀÊLÀ>Û>`ÊL©ÀÊiÊ>ÛiìÃ°
6>`ÊÌÊvÀiÃÌ}Ê>vÊLiÌÊÃ>Ê«vÞìÊ-É Ê£äänÊQ££R°
{
BETON
ÞÛi>ÃiÊ}ÊÀÃV>ÊqÊ/Þ«iÊÊÌÃCÌ}iÀ
ÃÃiÊ>ÌiÀ>iÀÊ>ÀÊ«Õââ>i}iÃ>LiÀ°ÊiÊÀi>}iÀiÀÊi`ÊV>VÕÞ`ÀÝ`ÊÊ
det basiske miljø, der optræder i betonen, og bidrager til øget styrke og tæthed.
Puzzolaner har endvidere en gavnlig virkning mht. alkalikiselreaktioner, idet
puzzolaner reagerer med alkalierne og binder disse i reaktionsprodukterne.
ÞÛi>ÃiÊ}ÊÀÃV>ÊFÊi`Ài}iÃÊÊÛÉVvÀìÌÊi`Ê>ÌÛÌiÌÃv>ÌÀiÀiÊ
ä]xÊvÀÊyÞÛi>ÃiÊÛ°ÊÓ]äÊvÀÊÀÃV>°
V
v/cækv. =
C 0, 5 x FA 2, 0 x MS
6]Ê
]ÊÊ}Ê-ÊiÀÊvÀÀÌiÃiÀÊvÀÊivviÌÛÌÊÛ>`]ÊViiÌ``]ÊyÞÛi
askeindhold og mikrosilicaindhold angivet i kg.
½

iiÌiÊiÀÊiÊvÀÕ`ÃCÌ}ÊvÀÊ«Õââ>iÀiÃÊÀi>ÌiÀ°Ê1ìÊViiÌÊÛÊ
ìÊiÊÀi>}iÀi°ÊiÀÊiÀÊìÀvÀÊ©ÛÀiÊ}ÀCÃiÀÊvÀÊ`ìÌÊ>vÊyÞÛi>ÃiÊ}ÊÀ-
silica i forhold til cementindholdet, jf. skema side 41.
ÛiìÃiÊ>vÊyÞÛi>ÃiÊiÀÊi}iÌÊÕ`LÀi`ÌÊìÊvÀÊLiÌ`ÕÃÌÀi]ÊiÊ
anvendes sjældent ved betonfremstilling på byggeplads.
ÀÃV>Ê>ÀÊÛCÀiÌÊ>Ûi`ÌÊÊÃÌÀÊÕ`ÃÌÀC}ÊÊ«iÀìÊ£näÊÊÓääx]ÊiÊ
de senere år har tilgængeligheden været meget begrænset. Prisen har været
tilsvarende høj, hvilket har medført, at mikrosilica kun anvendes i mindre om-
fang i dag.
ÀÃV>ÊqÊ}ÊÃCÀÊyÞÛi>ÃiÊqÊÀi>}iÀiÀÊi}iÌÊ>}ÃiÀiÊi`ÊViiÌ]Ê}Ê
ìÌÊiÀÊìÀvÀÊÃCÀ}ÌÊÛ}Ì}ÌÊ>ÌÊÃÀiÊ}ìÊCÀìvÀ`ÊÕ`Ì©ÀÀ}ÃLiÃÞÌÌiÃi®]Ê
når disse materialer anvendes.
ÞÛi>ÃiÊ}ÊÀÃV>ÊÌÊLiÌvÀiÃÌ}ÊÃ>Ê«vÞìÊÀ>ÛiiÊÊ
-É Ê{xä£Ê}ÊÓÊQ£ÓRÊ}ÊQ£ÎRÊÛ°Ê-É Ê£ÎÓÈÎ£Ê}ÊÓÊQ£{RÊ}ÊQ£xR°
50
/ÃCÌ}ÃÃÌvviÀ
Tilsætningsstoffer er en fællesbetegnelse for en række kemiske stoffer, som ved
små doseringer har en stor indvirkning på betonens egenskaber.
iÊÌÊÛCÃiÌ}ÃÌiÊ}ÀÕ««iÀÊiÀÊÕvÌ`L>ììÊ}Ê«>ÃÌwViÀiìÊÌÃCÌ}Ã
stoffer, hvor den sidste gruppe igen opdeles i almindelige plastificeringsstoffer
og superplastificeringsstoffer.
ÀFiÌÊi`Ê>ÌÊ`L>ìÊÕvÌÊÊLiÌiÊiÀÊ>ÌÊ}©ÀiÊViiÌ«>ÃÌ>iÊvÀÃÌÃiÀ°Ê
Al udendørs beton, som udsættes for vand og frost, skal fremstilles med et
ÕvÌ``Ê«FÊ`ÃÌÊ{¤Ê¯°Ê iÌiÃÊ>ÌÕÀ}iÊÕvÌ``ÊiÀÊÌÞ«ÃÊ£ÊÊÓÊ¯°Ê
ÛÃÊìÀÊ`L>ìÃÊÕvÌÊÊLiÌi]ÊL©ÀÊÕvÌ`ìÌÊ>Ì`ÊÌÀiÀiÃ°
ÕvÌ`L>`}ÃìÀÊÛÀiÀÊÛi`Ê>ÌÊi`ÃCÌÌiÊÛ>ìÌÃÊÛiÀy>ìÃ«C`}Ê
BETON
og derved gøre det lettere at danne små stabile luftbobler i betonen under
L>`}i°ÊiÌÊiÀÊÕvÌLLiÀÊi`ÊiÊ`>iÌiÀÊÕìÀÊä]ÎÊ]ÊÃÊÌÃÌÀCLiÃ°
Luftindblanding forbedrer frostbestandigheden, men reducerer trykstyrken, idet

trykstyrken typisk reduceres med 4 - 5 % pr. % indblandet luft.
*>ÃÌwViÀ}ÃÃÌvviÀiÊ«FÛÀiÀÊÛiÀy>ìÀCvÌiÀiÊiiÊViiÌÀÊ}Ê
Û>`]Ê}Ê}©ÀÊìÌÊÕ}ÌÊ>ÌÊÀi`ÕViÀiÊÛ>``ìÌÊ}ÉiiÀÊvÀLi`ÀiÊLi>ÀLiì-
ligheden af betonen.
iÀÕ`ÛiÀÊwìÃÊiÊÀCiÊ>`ÀiÊÌÃCÌ}ÃÃÌvviÀ]ÊÃÊv°iÃ°ÊLiÌCLiÀi]Ê
>VViiÀ>ÌÀiÀÊiiÀÊÀiÌ>ÀìÀi]ÊÛ>`>vÛÃiì]ÊiÃ«>ìÀiìÊ°y°Ê
Anvendelse af tilsætningsstoffer kan være medvirkende til at forbedre betonens

i}iÃ>LiÀ°ÊÀÊ>ÌÊ«FÊìÊÀiÌÌiÊÛÀ}]ÊiÀÊìÌÊÛ}Ì}Ì]Ê>ÌÊiÛiÀ>`©ÀiÃÊ
anvisninger følges.
Tilsætningsstoffer skal opfylde

À>ÛiiÊÊ-É ÊÎ{ÓÊQ£ÈR°
51
BETON
"«LiÛ>À}Ê>vÊ>ÌiÀ>iÀ
iÌÊiÀÊÛ}Ì}Ì]Ê>ÌÊ>ÌiÀ>iÀiÊ«LiÛ>ÀiÃ]ÊÃFÊìÊiÊvÀÕÀiiÃÊiiÀÊ©ìC}}iÃ°Ê
ÀÊViiÌiÃÊÛiììÊiÀÊìÌÊÛ}Ì}Ì]Ê>ÌÊìÊ«LiÛ>ÀiÃÊÌ©ÀÌ°ÊiÌÊiÀÊ
vigtigt af hensyn til cementens styrkeegenskaber samt for at sikre, at krom-
neutraliseringen er effektiv, så kromateksem kan undgås.
Cement i sække opbevares bedst på paller indendørs, så der ikke trænger fugt
op fra jord eller gulv. Cement kan dog opbevares udendørs under presenning i
1 - 2 uger, blot luften kan cirkulere under presenningen.
Løs cement vil til gengæld kunne opbevares i en tæt silo i lang tid.
/Ã>}Ã>ÌiÀ>iÀiÊÃ>Ê«LiÛ>ÀiÃ]ÊÃFÊìÊiÊL>ìÃÊiiÀÊvÀÕÀiiÃ°Ê1ìÀÊ
vinterforhold bør det ved tildækning sikres, at materialerne ikke udsættes for
frost, så der opstår klumpdannelser.
ÛÃÊìÀÊ>ÛiìÃÊÌÃCÌ}ÃÃÌvviÀ]ÊiÀÊìÌÊÛ}Ì}Ì]Ê>ÌÊ`ÃÃiÊ«LiÛ>ÀiÃÊvÀÃÌvÀÌÊÊ
en tydelig mærket emballage, så forvekslinger undgås.
52
BETON
53
BETON
Betonsammensætning
I dette afsnit gennemgås processen fra de indledende overvejelser om valg af
betonkvalitet over udvælgelse af delmaterialer til proportionering af den valgte
LiÌÊÃ>iÃCÌ}°Êi>vÃÌÌiiÊiÀÊ«LÞ}}iÌÊÃÊiÊ}iiÀiÊ}ii-
gang af delprocesserne efterfulgt af et eksempel, som illustrerer anvendelsen i
praksis.
6>}Ê>vÊLiÌÛ>ÌiÌÊqÊìììÊÛiÀÛiiÃiÀ
Overvej følgende forhold inden betonen sammensættes.
ÊqÊÊÊ6>}Ê>vÊ©>ÃÃiÊiÀÕìÀÊÛiÊ«FÛÀ}iÀÊLiÌiÊvÀÛiÌiÃÊÕ`Ã>ÌÊvÀÊÊ
ìÊvCÀ`}iÊÃÌÀÕÌ]Êv°ÊÃìÊÎ°
Ê
Ê ÛÃÊLiÌiÊv°iÃ°ÊÛÊLÛiÊÕ`Ã>ÌÊvÀÊvÕ}ÌÊ}ÊvÀÃÌÊ}ÉiiÀÊ«FÛÀiÃÊ>vÊÀìÀÊ
vÀ>ÊÌ©Ã>Ì]Ê>ÛÛ>`Ê°°]ÊiÀÊìÀÊÌ>iÊÊiÊ>vÊ©>ÃÃiÀiÊìÀ>ÌÊ®]Ê
>}}ÀiÃÃÛÊ®ÊiiÀÊiÃÌÀ>Ê>}}ÀiÃÃÛÊ ®°ÊÊ`ÃÃiÊÌvCìÊÛÊiÊÀCiÊÀ>ÛÊ
ÛCÀiÊ}ÛiÌ]ÊFÀÊ©Ê>ÃÃiÊiÀÊv>ÃÌ>}Ì°ÊiÌÊ}CìÀÊv°iÃ°ÊÀ>ÛÊÌÊÛÉVvÀ`]Ê
ÌÀÞÃÌÞÀi]ÊiÛÌ°ÊÕvÌ`L>`}]ÊÃ>ÌÊÌÃ>}ÃÛ>ÌiÌiÊ>ÃÃiÊ]ÊÊiiÀÊ ®]Êv°Ê
side 41.
ÊqÊÊÊ"ÛiÀÛiÊÊLiÌiÊÊÕ`v©ÀiÃiÃ«iÀìÊ>ÊLÛiÊÕ`Ã>ÌÊvÀÊ«FÛÀ}iÀ]Ê
som kan være kritiske, typisk i forbindelse med vinterforhold og frost, hvor
der for at undgå frostskader kan stilles supplerende krav til betonstyrken,
luftindblanding og stenkvalitet.
qÊ
Ê i>ÀLiì}iìÊÃ>Ê>v«>ÃÃiÃÊivÌiÀÊÕ`ÃÌ©L}ÃiÌìÊ}Ê«Ài
À}ÃÕ`ÃÌÞÀ°ÊÛÃÊLiÌiÊv°iÃ°ÊÃ>Ê«ÀiÀiÃÊi`ÊÃÌ>ÛÊiiÀÊLCi
vibrator, bør der vælges et sætmål i området 60 - 150 mm.
En sådan beton vil kunne udstøbes med bånd, kranspand eller trillebør, og
for de lidt blødere konsistenser, vil betonen også kunne sammensættes, så
den kan pumpes.
Ê
Ê ÌiÀ>ÌÛÌÊ>ÊìÀÊÛC}iÃÊiÊÃiÛ«>ÌiÀiìÊLiÌÊ-
®]ÊÃÊÕÊ
kræver et minimum af bearbejdning. Se nærmere herom i afsnittet
Selvkompakterende beton på side 118.
54
ÊqÊÊÊ>ÊL©ÀÊÃÊÛi`Ài}iÊÛC}iÊÃFÊÃÌÀÊÃÌiÃÌ©ÀÀiÃiÊÃÊÕ}Ì°Ê6>}iÌÊ
vil bl.a. afhænge af konstruktionen. Af hensyn til udstøbningen bør der ikke
anvendes sten større end 1⁄4 - 1⁄3 af konstruktionens mindste tykkelse.
Tilsvarende bør største stenstørrelse tilpasses armeringens dæklag og
afstanden mellem armeringsjernene, så disse kan omstøbes korrekt.
Ê
Ê iÌÊiÀÊÊ«À>ÃÃÊÃCìÌÊÕ}ÌÊ>ÌÊLiÞÌÌiÊÃÌiÊÃÌ©ÀÀiÊi`ÊÎÓÊ]Ê}ÊÌÊ>}iÊ
formål vælges største stenstørrelse 16 mm eller i visse tilfælde 8 mm.
Til selvkompakterende beton foretrækkes 16 mm, da det giver mindre risiko

for separation.
Endelig benyttes også cementmørtler med største kornstørrelse 2 - 4 mm til

Ã`>}Ê°°ÊqÊiÊÕÊÌÊ>}ÌÞiÃiÀÊ«ÊÌÊV>°ÊÎäÊ°
BETON
ÊqÊÊÊ-ÌÞÀiÀ>ÛiiÊÊ©>ÃÃiÀiÊ]ÊÊ}Ê ÊÛÊvÌiÊÛCÀiÊÌÃÌÀCi}i]ÊiÊÌÊ
}iÊvÀFÊ>ÊìÌÊÛCÀiÊ©`Ûi`}ÌÊ>ÌÊÃCÀ«iÊÃÌÞÀiÀ>ÛiÌ°ÊiÌÊ}CìÀÊ
f.eks. spændbeton, pæle til ramning m.m.
I passiv miljøklasse gælder styrkekravet på 12 MPa for armeret beton, og

skal blot sikre en mindste kvalitet, som kan beskytte armeringen mod
korrosion.
Ê
Ê ÀÊLCÀiìÊÃÌÀÕÌiÀÊÛÊìÊ«ÀiÌiÀiìÊ}i©ÀÊ>ÛiÊvÀÕ`Ã>ÌÊ
iÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊÛi`ÊìÃiÀ}Ê>vÊÃÌÀÕÌi°ÊiiÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊ
skal som minimum opnås, da det er en forudsætning for konstruktionens
bæreevne og sikkerhed.
Ê
Ê ÀÊÕ>ÀiÀiÌÊLiÌÊÊ«>ÃÃÛÊ©>ÃÃiÊ>ÊìÀÊ}`ÌÊÛC}iÃÊÃÌÞÀiÊ>ÃÃiÊ
8 MPa, men til mange formål vil der være behov for at vælge en højere
ÃÌÞÀi>ÃÃi°ÊiÌÊ}CìÀÊv°iÃ°ÊvÀÊ}ÕÛi]ÊÃÊÕ`ÃCÌÌiÃÊvÀÊÃ`]ÊÛÀÊ>Ê
typisk vil vælge fra 20 - 35 MPa, alt efter forventet slidpåvirkning.
Betonens styrkeklasse refererer til 28 døgn styrken, men i visse tilfælde kan
ìÀÊ}ÃFÊÛCÀiÊ©ÃiÀÊiiÀÊÀ>ÛÊÌÊìÊÌ`}iÊÃÌÞÀiÕ`Û}°ÊiÌÊ}CìÀÊ
f.eks. ved elementproduktion, hvor man afformer efter 16 - 18 timer, og hvor
styrkekravet på det tidspunkt kan variere fra 10 - 30 MPa, størst for spænd-
beton.
Se endvidere skema side 142 for valg af styrkeklasse.
55
BETON
>ÌiÀ>iÛ>}
i``ÀiÊìÀÊÃÌiÃÊÃCÀ}iÊÀ>ÛÊÌÊViiÌÌÞ«iÊÊ«ÀiÌiÌÊÛC}iÃÊ,*ÊiiÀÊ
BASIS cement.
Særlige krav vil typisk optræde i forbindelse med broer, vandbygningskon-

struktioner o.l., hvor man ofte kræver en cementtype, som har høj sulfatbe-
ÃÌ>`}i`°ÊiÌÌiÊ>ÊÕÊ«vÞìÃÊi`Ê6Ê-1/ -/ Ê
ViiÌÊiiÀÊ ",Ê7/ °
Sidstnævnte vælges dog primært, hvis man ønsker en hvid eller meget lys
beton, evt. i kombination med indfarvning. Se afsnittet om Beton med AALBORG
7/ ]ÊÃìÊ££x°
Tilsætningsstoffer
/ÃCÌ}ÃÃÌvviÀÊLiÞÌÌiÃÊÌÊ>}ÌÊìÌÊiÃÌiÊLiÌ]ÊÃÊ>ÛiìÃÊÊ>>À°Ê
*>ÃÌwViÀ}ÃÃÌvviÀÊwìÃÊivÌiÀFìÊÊyiÀiÊ>Ìi}ÀiÀ]ÊiÊÌÊLiÌÊÊìÌÊ
«>ÃÌÃiÊÃÃÌiÃÀFìÊÛC}iÃÊvÌiÊiÊÌÀ>`ÌiÊ»ÃÀÌÊ«>ÃÌ»ÊL>ÃiÀiÌÊ«FÊ
lignosulfonat. Til selvkompakterende beton vælges en superplast af nyere type.
Sidstnævnte kan dog også anvendes til plastisk beton.
Luftindblanding er et krav til beton, som udsættes for fugt og frost, men ofte
ÛC}iÃÊìÌÊ>vÊiÃÞÊÌÊLi>ÀLiì}iìÊ>ÌÊL>ìÊ`ÌÊÕvÌÊÎÊÊ{Ê¯®ÊÊLiÌÊÌÊ
passiv miljøklasse, som ikke udsættes for frost.
Sædvanligvis vælges plastificerings- og luftindblandingsmiddel fra samme

leverandør.
Tilslagsmaterialer
Tilslagsmaterialerne skal vælges i en klasse fastlagt ved miljøklassen P, M, A
eller E. Tilslagsklassen alene giver dog ikke nogen entydig beskrivelse af tilslagets
i}iÃ>LiÀ°ÊiÊÃÀiÀÊLÌÊÌÃ>}iÌÃÊ`L>Ài`ÃCÃÃ}iÊi}iÃ>LiÀ°Ê
56
Tilslagets kornform, kornkurver, herunder fillerindhold og pakningsmæssige
egenskaber vil have stor betydning for betonens sammensætning og brugs-
egenskaber.
*FÊ}ÀÕ`Ê>vÊÛÉVvÀìÌÃÊLiÌÞ`}Êi`ÊÃFÛiÊ`ÀiÌiÊÃÊ`ÀiÌiÊÃÌÞÀi®Ê
À>Û]ÊiÀÊLiÌiÃÊÛ>`LiÛÊiÊ©}i«>À>iÌiÀ°Ê FÀÊÛÉVvÀìÌÊiÀÊ}ÛiÌ]ÊÛÊ
vandbehovet nemlig være afgørende for betonens cementindhold.
Vandbehovet angiver det antal kg eller liter frit vand, som en beton skal inde-
holde for at opnå den ønskede bearbejdelighed.
>}iÊv>ÌÀiÀÊÛÊyÕiÀiÊ«FÊÛ>`LiÛiÌ]ÊiÀÕìÀÊÕvÌ`L>`}]Ê}À>ìÊ>vÊ
«>ÃÌwViÀ}]Ê>ÛiìÃiÊ>vÊyÞÛi>ÃiÊ}ÊÀÃV>]ÊÃÌ©ÀÃÌiÊÃÌiÃÌ©ÀÀiÃiÊ}Ê
tilslagskvaliteten generelt.
BETON
Afrundede tilslagsmaterialer vil have lavere vandbehov end kantede og knuste
materialer, og kornstørrelsesfordelingen vil også påvirke betonens vandbehov.
Stenfraktionerne leveres sædvanligvis i rene fraktioner, 4 - 8 mm, 8 - 16 mm og

16 - 32 mm, og deres kornform og størrelse kan umiddelbart vurderes visuelt.
Indholdet af knust materiale kan også være oplyst fra leverandøren.
Sandets kornstørrelsesfordeling spænder over intervallet fra 0 - 4 mm eller 0 - 2 mm,

og det er vanskeligt at se på sand, hvilke egenskaber det har, herunder korn-
form og kornstørrelser.
Sandets kornform vil sammen med kornstørrelsesfordelingen have stor betyd-

}ÊvÀÊìÌÃÊ`yÞìÃiÊ«FÊLiÌiÃÊÛ>`LiÛ°
Leverandøren deklarerer en middelkornkurve med et tilhørende interval, men

der foreligger sjældent oplysninger om kornformen.
ÀÃi}iÊÃ>`ÌÞ«iÀÊ>Êi`v©ÀiÊvÀÃiiÊÊLiÌiÃÊÛ>`LiÛÊ«FÊ
£äÊÊÓäÊÌiÀÉ3ÊLiÌ]ÊÛiÌÊÛÊ«FÛÀiÊViiÌvÀLÀÕ}iÌÊi`Ê«ÊÌÊxäÊ}É3
Ûi`ÊìÊ>ÛiÃÌiÊÛÉVvÀ`°
Sandkvaliteten kan derfor have stor betydning for de samlede omkostninger til
fremstilling af betonen.
57
BETON
*À«ÀÌiÀ}
*À«ÀÌiÀ}Ê>vÊiÊLiÌÊLiÃÌFÀÊ}ÀÕ`C}}iìÊ>vÊÌÊì«}>ÛiÀ\
Ê UÊ->iÃCÌ}Ê>vÊÌ>ÃÃiÊViiÌ]Ê«Õââ>iÀ]ÊÛ>`Ê}ÊÕvÌ®
Ê UÊ->iÃCÌ}Ê>vÊÌÃ>}iÌ
Som regel beregnes først kitmassens sammensætning og volumen, og efter-

følgende tilslagsmængderne, så tilslaget udgør det resterende volumen op til
1 m3. Tilslaget fordeles herunder på de valgte fraktioner af sand og sten, så der
«FÃÊiÊ»iÀv>À}ÃCÃÃ}ÌÊ«>ÃÃiìÊÀÕÀÛi»°
Ài}>}ÃFìÊiÀÊLiÃÀiÛiÌÊÊìÌÊv©}iìÊ}ÊLiÞÃÌÊÛi`ÊiÌÊiÃi«i°
Sammensætning af kitmassen
Ì>ÃÃiÃÊÃ>iÃCÌ}Ê>vC}iÀÊ>vÊÛÉVvÀìÌÊ}ÊÛ>``ìÌ]ÊÃÊ
sammen bestemmer cementindholdet.
iÀÕ`ÛiÀÊÛÊìÀÊ>Ì`ÊÛCÀiÊiÌÊÛÃÌÊÕvÌ``ÊÊLiÌi]Ê}Êiì}Ê>ÊiÊÛÃÊ
>ìÊ>vÊViiÌiÊÃÕLÃÌÌÕiÀiÃÊi`ÊyÞÛi>ÃiÊiiÀÊÀÃV>ÊìÊvÀÊìÊ
Ì>`ÌiÊ}ÀCÃiÀÊÊ-É ÊÓäÈ£Ê}Ê-ÊÓ{ÓÈ°
©ÀÃÌiÊÌÀÊÊÃ>iÃCÌ}iÊ>vÊÌ>ÃÃiÊiÀÊìÀvÀÊ>ÌÊv>ÃÌC}}iÊÛÉVvÀ-
ìÌ]ÊÃÊìÃÊ>ÊÛCÀiÊ}ÛiÌÊÛi`ÊiÌÊ`ÀiÌiÊÀ>ÛÊ©>ÃÃiÊ]ÊÊ}Ê ®]ÊìÃÊ
Ûi`ÊiÌÊ`ÀiÌiÊÀ>ÛÊvÀ>ÊìÊvÀiÃÀiÛiÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊLiÌiÃÊ>À>ÌiÀÃÌÃiÊ
ÃÌÞÀi®°ÊiÌÊ>ÛiÃÌiÊ>vÊìÊÌÊÛÉVvÀ`ÊÃ>ÊÛC}iÃ°
Ê©>ÃÃiÀiÊ]ÊÊ}Ê ÊiÀÊìÀÊ`ÀiÌiÊÀ>ÛÊÌÊÛÉVvÀìÌ°ÊiÀÊÃ>Ê`}Ê

ÛC}iÃÊiÌÊÛÉVvÀ`Ê`ÌÊ>ÛiÀi]ÊvÀÊ>ÌÊÃÀi]Ê>ÌÊÛÉVvÀìÌÊÕìÀÊ«À`Õ
tionen ikke overskrider kravet som følge af de variationer, der altid vil optræde
i en betonproduktion.
-C`Û>}ÛÃÊÛC}iÃÊiÌÊÛÉVvÀ`Êä]äÓÊÊä]äÎÊ>ÛiÀiÊi`ÊÀ>ÛiÌ°Ê°iÃ°ÊÛC}iÃÊ
vÌiÊiÌÊÛÉVvÀ`Ê«FÊä]{ÓÊÊ>}}ÀiÃÃÛÊ©>ÃÃi]ÊÛÀÊÀ>ÛiÌÊiÀÊ>Ý°Êä]{x°
-ÌÞÀiÀ>ÛiÌÊi`v©ÀiÀÊÌÃÛ>ÀiìÊiÌÊ`ÀiÌiÊÀ>ÛÊÌÊÛÉVvÀìÌ]ÊÃÊv°iÃ°Ê
v>ÃÌC}}iÃÊÛi`ÊC«Ê>vÊ iÞ½ÃÊvÀi]ÊÃÊÛÃÌÊÊìÌÊv©}iì°
Ved valg af den tilstræbte styrke skal der imidlertid også indbygges en pas-
ÃiìÊÃiÀi`ÊÊvÀ`ÊÌÊÃÌÞÀi>ÃÃi]ÊÃÊLiÃÀiÛiÌÊÌ`}iÀi°ÊiÀÊÃ>Ê
således produceres med en tilstræbt styrke, som er højere, end den styrke,
som tallet i styrkeklassen angiver.
58
iÌÊidfører, at der ofte tilstræbes en proportioneringsstyrke, som ligger
5 - 7 MPa højere end betonens styrkeklasse. Ved en meget ensartet beton-
produktion, kan dette tillæg dog reduceres.
FÀÊ«À«ÀÌiÀ}ÃÃÌÞÀiÊiÀÊv>ÃÌ>}ÌÊ>ÊìÌÊ©`Ûi`}iÊÛÉVvÀ`ÊLiÃÌi
iÃÊÕ`ÊvÀ>Ê iÞ½ÃÊvÀi]ÊÃiÊCÀiÀiÊiÀÊÊ>vÃÌÌiÌÊ iÌÃÊÃÌÞÀi]ÊÃìÊnÇ°
6i`ÊÃÀÛ}Ê>vÊvÀiÊ>ÊÛÉVvÀìÌÊLiÀi}iÃÊÃ\
1
ÛÉVÊr FC
A
K x (1 - 0, 045 x (a - a 0 )
ÛÀÊ cÊiÀÊLiÌiÃÊÌÀÞÃÌÞÀiÊ«À«ÀÌiÀ}ÃÃÌÞÀi®
K er en konstant, som afhænger af cementtypen og terminen
½
Aer en konstant, som afhænger cementtypen og terminen
BETON
a0ÊiÀÊìÌÊ>ÌÕÀ}iÊÕvÌ``ÊÌÞ«ÃÊ£ÊÊÓÊ¯®
a er det aktuelle luftindhold
FÀÊViiÌÌÞ«iÊ}ÊÌiÀÊÌÞ«ÃÊÓnÊ`©}®ÊiÀÊÛ>}Ì]ÊwìÃÊÊ}ÊAi skemaet
«FÊÃìÊnn]Ê}ÊFÀÊÕvÌ`ìÌÊ>Ê}ÃFÊiÀÊÛ>}Ì]Ê>ÊÛÉVvÀìÌÊLiÀi}iÃ°
ÛÃÊìÀÊ>ÛiìÃÊyÞÛi>ÃiÊ}ÉiiÀÊÀÃV>]Ê>Ê`ÃÃiÊ>ÌiÀ>iÀÊ`Ài}iÃÊ
ÊÛÉVvÀìÌ]ÊÃÊLiÃÀiÛiÌÊÊ>vÃÌÌiÌÊÞÛi>ÃiÊ}ÊÀÃV>ÊqÊ/Þ«iÊÊÌ
ÃCÌ}iÀÊÃìÊxä]ÊÛÀÊyÞÛi>ÃiÊ}ÊÀÃV>Ê`Ài}iÃÊÛi`ÊÛCÀ`ÊiÌìÊ
i`Ê>ÌÛÌiÌÃv>ÌÀiÀiÊä]xÊÛ°ÊÓ]ä°ÊÃÃiÊv>ÌÀiÀÊ}CìÀÊvÀÊÛÉVvÀ`ÊÊ
relation til holdbarhed.
6i`ÊÛÕÀìÀ}Ê>vÊÓnÊ`©}ÃÊÌÀÞÃÌÞÀiÊ>ÊyÞÛi>ÃiÊ}iiìÃÊvÀÛiÌiÃÊ>ÌÊ>ÛiÊ
en aktivitetsfaktor på ca. 0,5, mens der for mikrosilica kan regnes med en højere
faktor, ca. 3.
FÀÊÛÉVvÀìÌÊiÀÊv>ÃÌ>}ÌÊiÌiÊ«FÊ}ÀÕ`>}Ê>vÊ©>ÃÃiÃÊÀ>ÛÊiiÀÊ«FÊ
}ÀÕ`>}Ê>vÊiÌÊÃÌÞÀiÀ>ÛÊìÌÊ>ÛiÃÌiÊÛÉVvÀ`ÊÛC}iÃ®]Ê>}iÀÊìÀÊÕÊ
vandindholdet for at kunne beregne cementindholdet.
Vandindhold
Cementindhold
v forhold
c
iÊÛ>`C}ì]ÊìÀÊiÀÊ©`Ûi`}ÊvÀÊ>ÌÊ«FÊiÊ©ÃiÌÊÃÃÌiÃÊÛÊ>vC}iÊ
>vÊyiÀiÊv>ÌÀiÀ]ÊiÀÕìÀÊÌÃ>}Ã>ÌiÀ>iÀi]Ê}À>ìÊ>vÊ«>ÃÌwViÊÀ}Ê}ÊÕvÌ`-
½
blanding etc. Vandindholdet må derfor bero på et kvalificeret skøn, hvis der ikke i
forvejen er erfaring med de aktuelle tilslagsmaterialer og tilsætningsstoffer.
x
BETON
ÀÊiÊLiÌÊi`ÊÃÌ©ÀÃÌiÊÃÌiÃÌ©ÀÀiÃiÊ£ÈÊÊ}ÊÃCÌFÊ£ääÊÊÛÊÛ>`Li-
ÛiÌÊìÌÊivviÌÛÌÊÛ>```®ÊÌÞ«ÃÊ}}iÊÊÌiÀÛ>iÌÊ£{äÊÊ£näÊÌiÀÊÛ>`É3,
afhængig af sand- og stenkvaliteten, brug af tilsætningsstoffer m.m.
ÛÃÊ>ÌiÀ>iÀiÊiÀÊ>ÌiìÊ}ÉiiÀÊiÃÀiìÊÛÊÛ>`LiÛiÌÊ}}iÊÊìÊ
©iÊiì]ÊÛi`ÌÊÛÃÊ>ÌiÀ>iÀiÊiÀÊiÀiÊ>vÀÕììÊ}ÉiiÀÊÛi}À>ìÀiì°
iÌÊiÀÊvÀÊÃ>ìÌÊ>ÊwìÀÊìÊÃÌ©ÀÃÌiÊvÀÃii]Ê}ÊìÌÊ>ÊÛCÀiÊÛ>Ãi}ÌÊ>ÌÊ
ÛÕÀìÀi]ÊÊiÌÊÃ>`ÊiÀÊ>ÌiÌÊiiÀÊ>vÀÕìÌ°ÊiÀÕ`ÛiÀÊ>ÀÊ`ÃiÀ}Ê}ÊÌÞ«iÊ>vÊ
luft og plastificering betydning for vandbehovet.
Ved justering af sætmål kan der som udgangspunkt forventes, at en ændring i

Û>``ìÌÊ«FÊÓÊÌiÀÉ3, vil medføre en ændring af sætmålet på ca. 10 mm.
ÛÃÊÃÌiÃÌ©ÀÀiÃiÊC`ÀiÃ]Ê>Ê>ÊvÀÛiÌiÊiÊÀi`ÕÌÊ>vÊÛ>`LiÛiÌÊ«FÊ
V>°ÊxÊÉ3, ved at øge stenstørrelsen fra 16 til 32 mm. Tilsvarende må der påreg-
iÃÊiÊ©}}Ê>vÊÛ>`LiÛiÌÊ«FÊV>°Ê£äÊÉ3 ved at reducere stenstørrelsen fra
£ÈÊÌÊnÊÊqÊvÀÕ`Ã>ÌÊ>ÌÊÃÌiiiÊÊ©ÛÀ}ÌÊiÀÊÃ>i}i}iÊÌ°ÊÀvÀ]Ê
ÛiÀy>ìÌiÃÌÕÀÊiÌV°
ÊLiÌ«À«ÀÌiÀ}ÊÛÊ>Ì`ÊÃÕiÊv©}iÃÊ«Êi`ÊiÊ«À©ÛiL>`}°Ê©ÀÃÌÊ
herefter vil vandbehovet kendes med sikkerhed.
60
Når sand- og stenmaterialer samt doseringsniveau for luftindblanding og plasti-
ficering er valgt, kan der i praksis regnes med samme vandindhold for at opnå
iÊ}ÛiÊÃÃÌiÃÊÊÕ>ÃiÌÊÛÉVÌ>Ê}ÊÃÌÞÀi>ÃÃi°ÊÊìÌÊv©}iìÊiÃi«iÊiÀÊ
fremgangsmåden ved sammensætning af kitmassen vist.
Eksempel
iÀÊ©ÃiÃÊÃ>iÃ>ÌÊiÊLiÌÊÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊÓäÊÌÊ«>ÃÃÛÊ©>ÃÃi]ÊÃCÌ-
mål 100 mm, og største stenstørrelse 16 mm.
iÀÊiÀÊiÊÛÉVÌ>ÃÊÀ>ÛÊÊ«>ÃÃÛÊ©>ÃÃi]ÊiÊÃÌÞÀiÀ>ÛiÌÊÛÊi`v©ÀiÊiÌÊ
`ÀiÌiÊÀ>ÛÊÌÊÛÉVÌ>iÌ°
ÀÊ>ÌÊ«FÊiÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊÓäÊ>À>ÌiÀÃÌÃÊxÊ¯ÊÊvÀ>Ì®]ÊÃ>ÊìÀÊÌÃÌÀCLiÃÊ
iÊ`ìÃÌÞÀi]ÊÃÊ}}iÀÊiÌÊÃÌÞiÊÛiÀ°ÊiÀÊiÀÊvÀÃi}iÊiÌìÀÊÌÊ>ÌÊ
dokumentere styrkeklassen på, men for en ny recept skal middelstyrken typisk
BETON
}}iÊxÊÊÇÊ*>ÊÛiÀÊÃÌÞÀi>ÃÃi]Êv°ÊÃìÊ{Î°ÊiÀÊÌÃÌÀCLiÃÊìÀvÀÊiÊ`ì-
styrke på 26 MPa.
iÀÊvÀÕ`ÃCÌÌiÃÊiÊÃ«iViiÊÀ>ÛÊÌÊViiÌÌÞ«i]ÊÃFÊìÀÊÛC}iÃÊiÌiÊ
--ÊiiÀÊ,*ÊViiÌÊiÀÊÛC}iÃÊ,*®°ÊvÊiÃÞÊÌÊLi>ÀLiì}iìÊ
ÛC}iÃÊ>ÌÊ`L>ìÊÎÊÊ{Ê¯ÊÕvÌÊiÊiÌÊÀ>ÛÊÊ«>ÃÃÛÊ©>ÃÃi®°
iÌÊ©`Ûi`}iÊÛÉVÌ>Ê>ÊÕÊLiÀi}iÃÊÃÊÛÃÌÊ«FÊÃìÊx]ÊìÌÊÃÌ>ÌiÀiÊ
vÀÊÓnÊ`©}ÊÃÌÞÀiÊvÀÊ,*ÊViiÌÊwìÃÊÊÌ>LiiÊÃìÊnn°
1
ÛÉVÊÊrÊ 26 ÊrÊä]Èn
0, 5
30 x (1 - 0, 045 x (3, 5 - 1, 0)
Tilslagsmaterialerne i det tænkte eksempel forudsættes at være lidt kantede,

men med passende dosering af plastificerings- og luftindblandingsmiddel
½
Ã©iÃÊÛ>``ìÌÊ>ÌÊÕiÊLi}ÀCÃiÃÊÌÊV>°Ê£ÈäÊÉ3.
iiÌ``Ê>ÊìÀvÀÊLiÀi}iÃÊÃ\
Vandindhold

iiÌ``ÊrÊ ÊrÊ£ÈäÉä]ÈnÊrÊÓÎxÊ}É3.
v/c forhold
ÛÃÊìÀÊ>ÛiìÃÊyÞÛi>Ãi]ÊÛÊìÌÌiÊÕiÊiÀÃÌ>ÌÌiÊ}iÌÊ>vÊViiÌi°Ê
½
iÀÊÛC}iÃÊ>ÌÊiÀÃÌ>ÌÌiÊ£xÊ}ÊViiÌÊi`ÊÎäÊ}ÊyÞÛi>Ãi]ÊÃÛ>ÀiìÊÌÊiÊ>ÌÛ-
ÌiÌÃv>ÌÀÊ«FÊä]xä°ÊÞÛiÊ>ÃiÊÕ`}©ÀÊ>«Ê£{Ê¯Ê>vÊVientmængden.
61
BETON
iÌiÊÛÊÕÊììÊÓÓäÊ}Ê,*ÊÃ>ÌÊÎäÊ}ÊyÞÛi>Ãi]ÊÊ>ÌÊÓxäÊ}Ê
pulver.
iÀCÃÌÊÛC}iÃÊ`ÃiÀ}ÃÛi>ÕÊvÀÊ«>ÃÌwViÀ}ÃÊ}ÊÕvÌ`L>`}ÃÊ`ì°Ê
ÀÊ«>ÃÌwViÀ}ÃÃÌvviÀÊÛC}iÃÊÃC`Û>}ÛÃÊiÌÊ`ÃiÀ}ÃÛi>ÕÊ`ÌÊÊiÛi
À>`©ÀiÃÊ>Liv>iìÊÌiÀÛ>]ÊÛiÌÊvÀÊ>ì}ÊÃÀÌÊ«>ÃÌÊ}ÃÕv>Ì®Ê
ÌÞ«ÃÊiÀÊä]ÎÊÊ£]äÊ¯Ê>vÊ«ÕÛiÀC}ì°ÊiÀÊÛC}iÃÊä]ÇÊ¯Ê>vÊ«ÕÛiÀC}ì]Ê
ÃÛ>ÀiìÊÌÊä]ÇÊ¯Ê>vÊÓxäÊ}ÊrÊ£]ÇxÊ}°
Er doseringen for lav, opnås for ringe effekt af plastificeringen. I tilfælde af en

for høj dosering kan det give problemer med retardering og øget luftindhold
Õ©ÃiÌÊ}ÀÛÊÕvÌ®°
ÃiÀ}ÃÛi>ÕiÌÊvÀÊÕvÌ`L>`}Ã`ìÊiÀÊÛ>Ãi}Ê>ÌÊvÀÕ`Ã}i°ÊiÛi
randørens anbefalede interval er naturligvis retningsgivende, men det er ofte
iÌÊi}iÌÊLÀi`ÌÊÌiÀÛ>]ÊiÌ«ÊvÀ`ÊÃFÊ>}iÊ«>À>iÌÀiÊÃ«iÀÊ`°ÊiÌÊ}CìÀÊ
v°iÃ°ÊÀiÃÌÕÊÊyÞÛi>Ãi]ÊiÀÊ}ÊwiÀÊÊÃ>`Ê}ÊÃÌi]ÊìÌÊ>Ûi`ÌiÊ«>ÃÌwViÀ}Ã
stof, betonens konsistens, blandeudstyr m.v.
iÊÀ}Ì}iÊ`ÃiÀ}ÊiÀÊ>ÌÕÀ}ÛÃÊì]ÊÃÊ}ÛiÀÊìÌÊ©ÃiìÊÕvÌ``]Ê}Ê
kan kun fastlægges ved en prøveblanding, eller med erfaring og kendskab til de
aktuelle materialer og produktionsforhold.
ÃiÀ}ÃÛi>ÕiÌÊÛÊ`}ÊÌÞ«ÃÊÛCÀiÊ>ÛiÀiÊi`ÊvÀÊ«>ÃÌwViÀ}°ÊiÀÊÃ©iÃÊ
ä]ÓÊ¯Ê>vÊ«ÕÛiÀC}ì]ÊÃÛ>ÀiìÊÌÊä]ÓÊ¯Ê>vÊÓxäÊ}ÊrÊä]xäÊ}°
iÌÊÛ>`]ÊÃÊiÀÊì`ÌÊÊÌÃCÌ}ÃÃÌvviÀiÊÃ>Ê`Ài}iÃÊÊLiÌiÃÊ
Û>```°ÊiÀÊÛÊìÀÊÛCÀiÊì`ÌÊ>«ÊÓÊÌiÀÊÛ>`ÊÊÌÃCÌ}ÃÃÌvviÀi]Ê
}ÊLiÌiÃÊ©ÛÀ}iÊÛ>```ÊÀi`ÕViÀiÃÊìÀvÀÊÌÊ£xnÊ}É3.
I nyere styringer til blandeanlæg foretages denne korrektion automatisk, lige-

som der automatisk korrigeres for frit vand i tilslag, hvis fugtindholdet er kendt.
iÀivÌiÀÊ>ÊÌ>ÃÃiÃÊÃ>iÃCÌ}Ê}ÊÃ>iìÊÛÕiÊ«À°Ê3 beton
LiÀi}iÃ]Êv°Êv©}iìÊÃi>°ÊiÀ>vÊvÀi}FÀÊi`ÛìÀiÊìÊvÀÕ`Ã>ÌÌiÊìÃÌiÌiÀÊ
for materialerne.
6ÕiÊ>vÊiÌÊ>ÌiÀ>iÊLiÀi}iÃÊÃÊC}ìÉìÃÌiÌÊi`ÊiiìÊ
m3ÊiÊvÌiÊvÀiÌÀCiÃÊ`}ÊiiìÊÌiÀÊrÊC}ìÉìÃÌiÌ×1000.
62
Beregning af kitmassens sammensætning
Materiale Densitet Mængde Volumen

kg/m3 kg/m3 liter/m3
beton beton
,*ÊViiÌ 3160 220 È]È
ÞÛi>Ãi 2200 30 13,6
Vand 1000 158 158
Plastificering 1040 1,8 1,7
Luftindblandingsstof 1005 0,5 0,5
ÕvÌÊqÊÎ]xÊ¯ - - 35
BETON
Total i kitmasse 415 278,4
iÀi`ÊiÀÊÌ>ÃÃiÃÊÃ>iÃCÌ}Ê}ÊÛÕiÊv>ÃÌ>}Ì°ÊiÊÕ`}©ÀÊV>°Ê
278 liter af den samlede m3 beton og tilslaget skal derfor fylde de resterende
ca. 722 liter.
Sammensætning af tilslag
Tilslaget sammensættes af fraktioner af forskellige partikelstørrelser, således at
de mindre partikler udfylder de hulrum, som optræder mellem de større partik-
ler.
ÊìÌÌiÊiÃi«iÊiÀÊìÀÊÛ>}ÌÊÃÌ©ÀÃÌiÊÃÌiÃÌ©ÀÀiÃiÊ£ÈÊÊn£ÈÊÊCÀÌiÃÌi®°
Betonen kan godt fremstilles med en 0 - 4 mm sand og denne sten alene, men
À>ÌÊÛÊ>ÊvÀiÌÀCiÊ>ÌÊÃÕ««iÀiÊi`ÊiÊ{ÊÊnÊÊ«iÀiÃÌi°ÊiÌÊ}CìÀÊ
især, hvis der er tale om en 0 - 2 mm sand.
6i`ÊÃÌ©ÀÃÌiÊÃÌiÃÌ©ÀÀiÃiÊÎÓÊÊ£ÈÊÊÎÓÊÊ©`ìÃÌi®ÊÃ>ÊìÀÊÃÕ««iÀiÃÊ
med mindst en af mellemfraktionerne - helst begge.
/ÊìÊyiÃÌiÊvÀFÊ>ÊÛiiììÊÀÕÀÛiÀÊLiÞÌÌiÃÊÃÊ}ÀÕ`>}ÊvÀÊ>ÌÊ
sammensætte tilslaget, men pakningsmæssige overvejelser vil også være
relevante, jf. Beton-Teknik Pakningsberegninger som hjælpemiddel ved beton-
«À«iÀÌiÀ}ÊQ£ÇR°
Kornkurver er pr. definition på vægtbasis, og fordelingen mellem de enkelte

fraktioner angives derfor som regel også på vægtbasis.
63
BETON
ÞÃÃÊÃiÌÊiÀÊìÌÊ`}ÊÛÕivÀìi]ÊìÀÊÃÌÞÀiÀÊ>ÌiÀ>iÀiÃÊ`LÞÀìÃÊ
pakning og samspil, så der kan også argumenteres for at angive fordelingen på
volumenbasis.
ÛÃÊìÃÌiÌiÊiÀÊìÊÃ>iÊvÀÊ>iÊvÀ>ÌiÀ]Êv©ÀiÀÊìÊÌÊiÌìÀÊÌÊÃ>iÊ
resultat.
ÊiìÃÌFiìÊw}ÕÀÊiÀÊÛÃÌÊÛiiììÊÀÕÀÛiÀÊ«FÊÛC}ÌL>ÃÃ®ÊvÀÊÃÌ©ÀÃÌiÊ
stenstørrelse 8, 16 og 32 mm.
Vejledende kornkurver for største stenstørrelser 8, 16 og 32 mm
ÛÃÊLiÌiÊiÀÊÕvÌ`L>ìÌ]ÊÃÌiiiÊ>vÀÕììÊ}ÊÃ>ìÌÊwÀiÌ]ÊÛC}iÃÊ
Ã>`«ÀViÌiÊ}iiv>ìÌÊ«FÊ{ÊÊÃ}Ìi®ÊiÛÌ°Ê`ÌÊ>ÛiÀiÊÎÊÊxÊ¯®Êi`ÊÛÃÌÊ
på kornkurverne i figuren.
Ved lavt luftindhold, kantede sten og groft sand vælges tilsvarende en sandpro-
cent som er 3 - 5 % højere end vist på figuren.
ÀÊÃÌ©ÀÃÌiÊÃÌiÃÌ©ÀÀiÃiÊ£ÈÊÊÛÊiÊÃ>`«ÀViÌÊÊÌiÀÛ>iÌÊÎxÊÊ{xÊ¯ÊÛCÀiÊ
passende, og i eksemplet vælges en sandprocent på 40 %.
Mellemfraktionen 4 - 8 mm tilsættes typisk i mængder på 10 - 20 % af den

Ã>iìÊC}ìÊÌÃ>}°ÊiÀÊÛC}iÃÊ£xÊ¯]ÊÛiÌÊivÌiÀ>ìÀÊ{xÊ¯ÊÌÊ
8 - 16 mm fraktionen.
64
ÛÃÊvÀì}iÊ©ÃiÃÊ«FÊÛC}ÌL>ÃÃ]ÊLiÀi}iÃÊìÊÃ>iìÊÌÃ>}ÃC}ìÊ
først efter beregning af en middelkorndensitet.
`ìÀìÃÌiÌiÊvÀÊÌÃ>}iÌÊLiÀi}iÃÊiÀÊÌÊÓxnÊ}É3, og med et
tilslagsvolumen på 722 liter, kan den samlede tilslagsmængde derfor beregnes
som 0,722×ÓxnÊrÊ£nÈÊ}]ÊÃÊvÀìiÃÊivÌiÀÊìÊÛ>}ÌiÊvÀì}°ÊiÀivÌiÀÊ
kan den samlede betonsammensætning beregnes.
Materiale Densitet Mængde Volumen

kg/m3 kg/m3 liter/m3
beton beton
,*ÊViiÌ 3160 220 È]È
ÞÛi>Ãi 2200 30 13,6
BETON
Vand 1000 158 158
Plastificering 1040 1,8 1,7
Luftindblandingsstof 1005 0,5 0,5
ÕvÌÊqÊÎ]xÊ¯ - - 35
->`ÊqÊ{äÊ¯ 2610 748 286,6
-ÌiÊ{ÊÊnÊÊqÊ£xÊ¯ Óxä 280 108,1
-ÌiÊnÊÊ£ÈÊÊqÊ{xÊ¯ 2570 841 327,2
Total for betonen - 2274 1000,3*

*)Decimalafvigelsen skyldes afrundingsfejl.
iÀivÌiÀÊvÀiÌ>}iÃÊiÊiiÀÊyiÀiÊ«À©ÛiL>`}iÀ]ÊÛÀÛi`ÊÛ>`LiÛÊ}Ê
`ÃiÀ}Ê>vÊÌÃCÌ}ÃÃÌvviÀÊÃCÀÊÕvÌ`L>`}®ÊÃ>ÌÊÌÃ>}ÃvÀì}Ê>Ê
vurderes og evt. justeres.
ÀÕÀÛiÊ>ÊiÛÌ°ÊLiÀi}iÃÊvÀÊìÌÊÃ>iìÊÌÃ>}ÊiÊÛÃÌÊiÀ®]ÊiÊìÌÊiÀÊ
betonens brugsegenskaber og ikke kornkurven, som er afgørende for en evt.
justering af tilslagsfordelingen. Kornkurven er blot et hjælpeværktøj.
På side 142 er vist en række vejledende receptforslag til forskellige formål.
65
BETON
Fremstilling af beton
Når betonsammensætningen er fastlagt, kan betonen produceres.
ÃiÀ}Ê>vÊ>ÌiÀ>iÀÊivÌiÀÊÛC}Ì
>ÌiÀ>iÀiÊÃ>Ê`ÃiÀiÃÉ>vFiÃÊi`ÊiÌÊÕ`ÃÌÞÀ]ÊÃÊÃÀiÀÊ>ÌÊv©}iìÊÌi
rancer til veje- og doseringsnøjagtighed overholdes på vægtbasis.
Krav til veje- og doseringsnøjagtighed for doseringsudstyr
Materialer Vejenøjagtighed Doseringsnøjagtighed
Cement og vand ± 1, 0 % ±3%
Tilsætninger ± 1, 0 % ´ÊxÊ¯ÊÉÊ´ÊÎÊ¯I
Tilslag ± 1, 5 % ±3%
Tilsætningsstoffer ± 1, 5 % ±5%
*)ved doseringer under hhv. over 5 % af cementmængden.
Vejenøjagtighed er et udtryk for vejeudstyrets evne til at veje korrekt.
ÃiÀ}Ã©>}Ì}i`ÊÕ`ÌÀÞiÀÊÛiiÕ`ÃÌÞÀiÌÃÊiÛiÊÌÊ>ÌÊ`ÃiÀiÊìÊÌÃÌÀCLÌiÊ
mængder.
>ÃÌiÊ>ÌiÀ>iÀÊÃ>ÊÃÊÕ`}>}Ã«ÕÌÊ`ÃiÀiÃÊivÌiÀÊÛC}Ì]ÊiÊ>`ÀiÊiÌ
der kan benyttes, hvis tolerancerne i ovenstående skema kan dokumenteres
overholdt.
iÌÊiÀÊÊ«À>ÃÃÊiÊÕ}ÌÊ>ÌÊÛÕi`ÃiÀiÊViiÌÊ}ÊÌÃ>}Êi`ÊìÊ
krævede tolerancer, og metoden beskrevet i afsnittet Betonsammensætning
ivÌiÀÊÀÕv>}ÊiÀÊìÀvÀÊiÊÊÛiÀiÃÃÌiiÃiÊi`Ê-ÊÓ{ÓÈ°
6>`Ê}Ê>`ÀiÊyÞììÊì>ÌiÀ>iÀÊ>Ê`ÃiÀiÃÊÃFÛiÊivÌiÀÊÛC}ÌÊÃÊÛÕi]Ê
og stadig overholde doseringstolerancerne i skemaet.
6i`Ê«À«ÀÌiÀ}iÊvÀÕ`ÃCÌÌiÃÊìÌ]Ê>ÌÊÌÃ>}iÌÊiÀÊÛ>`CÌÌiÌÊ}ÊÛiÀy>ì-
Ì©ÀÌÊÛ°°Ì°®°ÊiÌÊÛÊÃ}i]Ê>ÌÊìÌÊììÀÊìÊC}ìÊvÕ}Ì]ÊÃÊ>Ê>LÃÀLiÀiÃÊ
ìÊÊ«>ÀÌiÀi]ÊiÊ}iÊvÀÊÛ>`Ê«FÊÛiÀy>ì°
1ìÀÊ«À`ÕÌÃvÀ`ÊÛÊÌÃ>}iÌÊìÀÌ`ÊvÌiÊììÊiÀiÊÛ>`Êi`Ê
svarende til v.o.t., og dette vand skal modregnes i vandtilsætningen samt i den
mængde tilslag som skal afvejes.
66
Eksempel – fortsat
ÊiÃi«iÌÊÃ>ÊìÀÊ`ÃiÀiÃÊÇ{nÊ}ÊÃ>`ÊÃÊÛ°°Ì°®°
ÛÃÊìÌÊvÀÕ`ÃCÌÌiÃ]Ê>ÌÊÃ>ìÌÃÊ>LÃÀ«ÌÊiÀÊ«ÞÃÌÊ>vÊiÛiÀ>`©ÀiÊÌÊä]ÈÊ¯]Ê
}ÊìÀÊÛi`ÊÕ`Ì©ÀÀ}Ê>vÊiÊÃ>`«À©ÛiÊiÀÊFÌÊiÌÊ``Ê>vÊÌÌ>ÊvÕ}ÌÊÊÃ>ìÌÊ°Ê
absorptionsvandet) på 4,8 % skal der korrigeres for følgende indhold af frit vand.
748
Frit vand i sand x (0, 048 - 0, 006) y 31 kg frit vand
1, 006
iÌÊi`v©ÀiÀÊìÀvÀÊv°ÊiÃi«iÌ]Ê>ÌÊìÀÊÃ>Ê>vÛiiÃÊÎ£Ê}ÊiÃÌÀ>Ê>vÊìÌÊvÕ}Ì}iÊ
½ Ã>`]Ê>ÌÃFÊÇÇÊ}ÊvÀÊ>ÌÊ«FÊìÊÇ{nÊ}ÊÛ°°Ì°ÊÃ>`°Ê/ÃÛ>ÀiìÊÃ>ÊÛ>`Ì
sætningen reduceres med 31 kg til 127 kg. Samme procedure gennemføres for
de øvrige tilslagsmaterialer.
BETON
Bemærk at fugtindholdet i tilslag altid udtrykkes på basis af det tørre tilslag.
Korrektionen går ikke altid samme vej. Stenene kan i tørre perioder være så tørre,
at de ikke engang indeholder den fugt, som kan absorberes.
iÊyiÃÌiÊL>ìÃÞÃÌiiÀÊÀÀ}iÀiÀÊ>ÕÌ>ÌÃÊvÀÊvÕ}Ì`ìÌ]ÊiÊìÌÊvÀÕ`-
ÃCÌÌiÀÊ>ÌÕÀ}ÛÃ]Ê>ÌÊvÕ}Ì``Ê}Ê>LÃÀ«ÌÊiÀÊi`Ì°ÊÕ}ÌiÊ>ÊFiÃÊ«FÊ
stikprøvebasis eller ved online fugtmålere i tilslagssiloerne.
ÃiÀ}ÃÀCiv©}iÊvÀÊL©`ÃÌ©LÌÊLiÌÊL©ÀÊÃC`Û>}ÛÃÊÛCÀiÊÌÃ>}ÊÃ>ÌÊ
L>ìÛ>`ÊwÛ>`ÊÌL>}iìÃ®ÊivÌiÀvÕ}ÌÊ>vÊViiÌÊ}ÊÌÃCÌ}ÃÃÌvviÀ°Ê
I praksis sker en stor del af doseringen dog næsten samtidig.
6i`ÊÌ©ÀÃÌ©LÌÊLiÌÊLiÌÛ>ÀiÀ®Ê`ÃiÀiÃÊÃC`Û>}ÛÃÊv©ÀÃÌÊÌÃ>}Ê}ÊViiÌ]Ê
som tørblandes kortvarigt inden vand og evt. tilsætningsstoffer doseres.
Tørblandetiden bør være 20 - 30 sek.
iÌÃ>iÃCÌ}ÊivÌiÀÊÀÕv>}
iÌiÃÊì>ÌiÀ>iÀÊ`ÃiÀiÃÊÃC`Û>}ÛÃÊÛi`ÊÛi}°ÊiÌÊiÀÊiÊvÀÕ`ÃCÌ
ning for at overholde reglerne for doseringsnøjagtighed i gældende normer og
ÃÌ>`>ÀìÀ°ÊÞììÊì>ÌiÀ>iÀÊ>Ê`}Ê>vFiÃÊivÌiÀÊÛÕiÊiiÀÊÀÕv>}°
Ved mindre opgaver, f.eks. af gør-det-selv karakter, vælges ofte at afmåle

>iÊ>ÌiÀ>iÀÊivÌiÀÊÀÕv>}°ÊiÀÊ>ÊÃ>}ÌiÃÊvÀiÃÌiÃÊ}`ÊLiÌÊÛi`ÊìiÊ
vÀi}>}ÃFì]ÊiÊìÌÊiÀÊiÊ>}ÌÊiÀiÊÕÃiÀÊiÌì°ÊiÀvÀÊ>ÊìÀÊvÀ-
ventes langt større variationer i betonkvaliteten, end ved vægtdosering. Sidst
i dette afsnit er der en gennemgang af årsagerne til den store usikkerhed.
67
BETON
Blandingsforslag efter rumfang

iÀÊiÀÊÊiìÃÌFiìÊÃi>ÊL>`}ÃvÀÃ>}ÊivÌiÀÊÀÕv>}ÊÌÊvÀÃi}iÊ
formål.
Blandingsforhold for beton
Beton med Blandings- Forbrug pr. m3 beton Forventet

BASIS eller RAPID forhold efter tryk-
rumfang styrke

iiÌ\
iiÌ\ Ce- Sand Sten Støbe-
Anvendelse Ã>`Ê\ støbe- ment ÝÊ
sten Ý kg m3 m3 m3 MPa
Betongulve udsat for

kraftigt slid.
Gulve i stier og båse. £Ê\Ê£]xÊ\ÊÓ]x £Ê\ÊÎ]x 350 0,5 0,8 1,1 40
Vægge og gulve udsat
for vandtryk.
Betongulve med
almindeligt slid.
£Ê\ÊÓÊ\ÊÎ £Ê\Ê{ Óä 0,5 0,8 1,1 30
1ì`©ÀÃÊÃÌÀÕ-
tioner.
Gulve til lettere færdsel.

1ìÀLiÌÊÌÊÃ`>}]Ê
klinker o.l. £Ê\ÊÓ]xÊ\ÊÎ]x £Ê\Êx 240 0,6 0,8 1,2 25
Indendørs konstruk-
tioner.
Õ`>iÌiÀÊÊÃÌ©ÀÀiÊ
bygninger.
£Ê\ÊÎÊ\Ê{ £Ê\ÊÈ 210 0,6 0,8 1,2 20
1`ÃÌ©L}ÊÊ
fundamentblokke.
Õ`>iÌiÀÊÌÊ
£Ê\ÊÎ]xÊ\Êx £Ê\ÊÇ 175 0,6 0,8 1,2 12
parcelhuse.
Klaplag, renselag. £Ê\Ê{Ê\ÊÈ £Ê\Ên 155 0,6 0,8 1,2 8
ÀÕ`ÃCÌ}iÀiÊvÀÊÌ>LiiÊiÀ]Ê>ÌÊìÀÊ>ÛiìÃÊ>ÌiÀ>iÀÊ>vÊ}`ÊÛ>ÌiÌ]Ê
at der tilsættes ca. 165 l vand pr. m3ÊÕÃÛÊvÀÊvÕ}ÌÊÊÌÃ>}®]Ê>ÌÊ>vF}Ê}Ê
blanding foretages omhyggeligt, og at der i øvrigt udøves god håndværks-
mæssig praksis.
ÌÊL>`}ÃvÀ`ÊivÌiÀÊÀÕv>}Ê>}ÛiÀÊvÀìÌÊÃÊViiÌÊ\ÊÃ>`Ê\ÊÃÌi°
68
,Õv>}ÃL>`}ÃvÀìÌÊ£Ê\ÊÓÊ\ÊÎ]ÊLiÌÞìÀÊÃFiìÃ]Ê>ÌÊìÀÊv°iÃ°ÊÃ>Ê
>vFiÃ\
1 spand cement : 2 spande sand : 3 spande sten
Vandet tilsættes herefter til den ønskede konsistens.
>`}ÃvÀ`Ê>Ê}ÃFÊÛCÀiÊ>}ÛiÌÊ«FÊÛC}ÌL>ÃÃ°ÊÛÃÊìÌÊiÊvÀi}FÀ]Ê
om blandingsforholdet er på vægt- eller volumenbasis, skal dette afklares, da
der er stor forskel på vægt- og volumenforhold.
ÛÃÊÌÃ>}iÌÊÌÃCÌÌiÃÊÃÊÃÌ©LiÝÊiÊL>`}Ê>vÊÃ>`Ê}ÊÃÌi®]Ê>v©ÀiÃÊ
L>`}ÃvÀìÌÊÌÃÛ>ÀiìÊÃÊv°iÃ°Ê£Ê\Ê{ÊViiÌÊ\ÊÃÌ©LiÝ®°
Ved slidlagsmørtler, som ikke indeholder sten anføres blandingsforholdet f.eks

ÃÊ£Ê\ÊÎÊViiÌÊ\ÊÃ>`®°ÊiÀÊiÀÊÊiìÃÌFiìÊÃi>ÊL>`}ÃvÀÃ>}ÊvÀÊ
BETON
slidlag og afretningsmørtler.
Blandingsforhold for slidlag og afretningssmørtel
Slidelagsmørtler Blandings- Forbrug pr. m3 Forventet

med BASIS eller forhold beton trykstyrke
RAPID
Efter Efter Cement Sand
vægt rumfang kg m3
Anvendelse

iiÌ\
iiÌ\
sand sand MPa
Kælder, garage £Ê\Êx £Ê\Ê{ 340 1,20 20
Afretningslag til anden

belægning. £Ê\Ê{ £Ê\ÊÎ]x 380 1,20 25
Slidlag i fodergange
Industrihaller
£Ê\ÊÎ]x £Ê\ÊÎ 430 1,20 30
Lagerhaller
Slidlag i stier
£Ê\ÊÎ £Ê\ÊÓ]x 500 1,15 35
og båse
Slidlagsmørtler bør kun anvendes ved lagtykkelser op til ca. 30 mm, ved større
lagtykkelser bør der benyttes slidlagsbeton med f.eks. 4 - 8 mm perlesten.
È
BETON
Fremgangsmåde ved afmåling

ÀÊ>ÌÊÃÀiÊÃÌ©ÀÃÌÊÕ}ÊiÃ>ÀÌiÌi`Ê>vÊLiÌi]ÊiÀÊìÌÊÛ}Ì}Ì]Ê>ÌÊ>ÌiÀ>iÀiÊ
afmåles i veldefinerede rumfangsmål, f.eks. i spande, baljer eller anden form for
fast volumen. Afmåling med skovl medfører langt større usikkerhed.
ÛÃÊìÌÊiÀÊÕ}ÌÊ>ÌÊÌ«>ÃÃiÊL>`}iÃÊÃÌ©ÀÀiÃi]ÊÃFÊìÌÊ«>ÃÃiÀÊi`ÊiiÊ
sække cement, kan usikkerheden ved dosering af cementen stort set elimine-
ÀiÃ°ÊiÌÊÛÊ`}ÊÕÊÛCÀiÊÕ}ÌÊÛi`ÊvÀ`ÃÛÃÊÃÌÀiÊL>ì>ÃiÀ°Ê
6>ìÌÊL©ÀÊ}ÃFÊ>vFiÃÊÊÃ«>ìÊiiÀÊ}iì°ÊÃiÀ}Êi`ÊÛ>`Ã>}iÊiÀÊ
for unøjagtigt. Man kan med fordel skyde sig ind på den nødvendige vand-
mængde i løbet af de første blandinger, og så afmåle og tilsætte denne vand-
mængde til de følgende blandinger.
Vær opmærksom på, hvis fugten i tilslagsmaterialerne ændrer sig, da det vil
gøre det nødvendigt at justere mængden af tilsat vand.
Tilstræb en så ensartet konsistens som muligt, og vælg ikke en blødere beton

i`ÊÃÛ>ÀiìÊÌÊÃCÌFÊ£ääÊÊ£ÓäÊ°ÊiÀÊ>Ê}`ÌÊ>ÛiìÃÊÌÃCÌ}ÃÃÌv-
viÀÊÕvÌÊ}Ê«>ÃÌwViÀ}®]ÊiÊìÌÊÀCÛiÀÊiÊiÌÊ>ìÊ`ÃiÀ}Ã©>}Ì}i`]Ê
f.eks. ved hjælp af måleglas el. lign.
Omregning af recept på vægtbasis til rumfangsforhold

iÀÊiÀÊÊìÌÊv©}iìÊiÃi«iÊÛÃÌÊÛÀiìÃÊiÊÀiVi«ÌÊ«FÊÛC}ÌL>ÃÃÊ>Ê-
regnes til en recept efter rumfangsforhold.
Eksempel
iÀÊÃ>ÊL>ìÃÊLiÌÊÌÊiÌÊ}ÕÛ]ÊÃÊÕ`ÃCÌÌiÃÊvÀÊìÀ>ÌÊÃ`°
iÀÊÛC}iÃÊiÊLiÌÊÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊÓxÊqÊ«>ÃÃÛÊ©>ÃÃi]Êi`ÊiÊÃ>i-
sætning, som vist i skemaet på næste side.
iÊ©ÃiìÊC}ìÀÊÊ}ÊiÊÓ®ÊÀi}iÃÊv©ÀÃÌÊÊiÊ{®ÊÌÊiÌÊÀÕ-
v>}ÊiiÀÊ»LÕÛÕi»ÊiÊx®ÊÃ\
Bulkvolumen = Vægt / Bulkdensitet
vÌiÀv©}iìÊÀiÀiÃÊÊiÊÈ®ÊLÕÛÕiiÀiÊÊvÀ`ÊÌÊViiÌiÃÊ
bulkvolumen, hvilket gøres ved division af bulkvolumenerne for sand og sten
med cementens bulkvolumen.
70
Mate- Vægt Bulk- Beregning Bulk- Normering Blandings-
rialer densitet af bulkvolumen forhold
kg/m3 kg/m3 volumen m3 ÀiÀiÌ®
Cement 280 1100 ÓnäÉ££ää 0,25 ä]ÓxÉä]Óx® 1,0
Sand 730 1300 ÇÎäÉ£Îää 0,56 ä]xÈÉä]Óx 2,2
Sten 1050 1500 £äxäÉ£xää 0,70 ä]ÇäÉä]Óx 2,8
,Õv>}ÃL>`}ÃvÀìÌÊLiÀi}iÃÊÃFiìÃÊÌÊ£Ê\ÊÓ]ÓÊ\ÊÓ]nÊViiÌÊ\ÊÃ>`Ê\Ê
sten). I praksis kan decimalværdierne ikke håndteres, og der vælges derfor et
L>`}ÃvÀ`Ê«F\Ê£Ê\ÊÓÊ\ÊÎ°
ÛÃÊÌÃ>}iÌÊÌÃCÌÌiÃÊÃÊÃÌ©LiÝÊL>`}Ê>vÊÃ>`Ê}ÊÃÌi®]ÊÛÊÃ>ìÌÊ
vÞìÊÊÕÀÕiÌÊiiÊÃÌiii]Ê}ÊÃÌ©LiÝiÃÊLÕÛÕiÊ>ÊÌCÀiÌÊ
BETON
LiÀi}iÃÊÃ\
Bulkvolumen af støbemix = bulkvolumen af sand og sten × 0,85
ÊiÃi«iÌÊwìÃÊÃFiìÃ\
ÕÛÕiÊ>vÊÃÌ©LiÝÊrÊÓ]ÓÊ³ÊÓ]n®Ê× 0,85 = 4,3
iÀÊÛC}iÃÊv°iÃ°Ê£Ê\Ê{]ÊÛiÌÊiÀÊ`ÌÊ«FÊìÊÃÀiÊÃì°
6CÀÊ«CÀÃÊ«F]ÊÛÃÊìÀÊ>ÛiìÃÊÃÌ©LiÝ]Ê>ÌÊÃÌi`ìÌÊÊÃÌ©Li
ÝiÊL©ÀÊÛCÀiÊ`ÃÌÊxäÊ¯°ÊÛÃÊìÀÊiÀÊvÀÊi}iÌÊÃ>`]ÊÛÊÛ>`LiÛiÌÊ}Ê
ÛÉVvÀìÌÊLÛiÊ©iÀi]Ê}ÊÃÌÞÀiÊìÀi`ÊLÛiÊ>ÛiÀi°
Usikkerheder ved rumfangsafmåling

Når materialerne afmåles efter rumfang, er det materialernes bulkdensitet, som
er afgørende for den mængde der bliver afmålt. Bulkdensiteterne kan variere en
del for de forskellige materialer, hvilket er den væsentligste årsag til den store
usikkerhed ved rumfangsafmåling.
>LÀ}Ê*ÀÌ>`ÃÊViiÌiÀÊ>ÀÊ>iÊiÊ`ìÊLÕìÃÌiÌÊ«FÊ££ääÊ}É3,
men alt efter hvordan cementen har været opbevaret og er blevet håndteret
ÕìÀÊ>vF}i]ÊÛÊìÊÌÞ«ÃÊÛ>ÀiÀiÊiiÊV>°Ê£äääÊ}Ê£ÓääÊ}É3°ÊiÌÊ
medfører en usikkerhed på op mod ± 10 %.
71
BETON
iÌÊÃ>iÊ}©ÀÊÃ}Ê}CììÊvÀÊÌÃ>}iÌÊqÊÃCÀÊÃ>ìÌ°Ê->ìÌÃÊLÕìÃÌiÌÊ
vil også afhænge af opbevaring og håndtering, men herudover vil den afhænge
af sandets finhed, kornkurve og ikke mindst fugtindhold. Variationer eller
usikkerheder på op mod ± 15 % kan forekomme.
Stenenes bulkdensitet vil variere noget mindre, typisk op til ± 10 %.
Vandet kan, som nævnt, afmåles med rimelig nøjagtighed i en spand eller
lignende, men der er sædvanligvis ingen kontrol af det vand, som tilføres med
tilslaget.
Sandet kan typisk indeholde 3 - 4 % fri fugt, hvilket betyder, at der pr. m3 beton
>ÊÌv©ÀiÃÊ«ÊÌÊÎäÊ}ÊÛ>`ÊÛ>ÊÃ>ìÌ°ÊÀÊÃÌiiiÊiÀÊìÌÊÌÞ«ÃÊ«ÊÌÊÓäÊ}Ê
vand pr. m3 beton.
1©>}Ì}iìÀiÊÛi`ÊÀÕv>}Ã>vF}Ê}}iÀÊiÌÊÃÌÞiÊÛiÀÊÀ>ÛiiÊÌÊÛiiÊ
}Ê`ÃiÀ}Ã©>}Ì}iìÊÊ-É ÊÓäÈ£Ê}Ê-ÊÓ{ÓÈ]Ê}Ê`ÕiÌ>ÌÊ
vÀÊìÊ>vFÌiÊC}ìÀÊ}®ÊvÀi}}iÀÊi°Ê iÌÊvÀiÃÌiÌÊÛi`ÊÀÕv>}-
safmåling er derfor ikke i overensstemmelse med de nævnte standarder, og bør
derfor kun benyttes ved sekundære opgaver, mindre reparationer o.l.
>`}Ê}ÊÌÀ>Ã«ÀÌ
iÊÃ>iìÊL>ìÌ`ÊivÌiÀÊ>ÌÊ>iÊ
materialer er doseret, bør ifølge
-ÊÓ{ÓÈÊÛCÀiÊ`ÃÌÊÈäÊÃi°ÊvÀÊ
iÊÌÛ>}ÃL>ìÀÊ}ÊäÊÃi°ÊvÀÊiÊ
industriel fritfaldsblander.
ÀÊÃFÊvÀÌv>`ÃL>ìÀiÊÕÀi
mesterblandere) bør blandetiden
være op til 5 minutter.
Når betonen er færdigblandet trans-

porteres den til udstøbningsstedet.
Transport over korte afstande kan ske
med kranspand, conveyer, transport-
bånd, trillebør, pumpe o.l. Transport
over længere afstande bør ske med
rotervogn for at undgå, at betonen
afblandes eller separerer.
72
6>ÀÊLiÌ
ÛÃÊLiÌiÃÊCÀ`}ÊÃ>ÊvÀiÃÞìÃ]Ê>ÊìÌÊv°iÃ°ÊÃiÊÛi`Ê>ÌÊCÛiÊ
temperaturen i betonen, se betydningen heraf side 81.
ÛÃÊLiÌiÃÊÕ`ÃÌ©L}ÃÌi«iÀ>ÌÕÀÊCÛiÃÊÛÊìÌÊÃ>Ì`}Ê>VViiÀiÀiÊ
cementens varmeudvikling, og balancen mellem varmeudvikling og varmetab
til omgivelser vil derfor forrykkes til fordel for varmeudviklingen og medføre
stigende temperaturer i betonen.
ÛÃÊLiÌiÊiÀÊi}iÌÊ`ÊÊxÊc
®]Ê>ÊìÀÊÕìÀÊÛÌiÀvÀ`ÊÛCÀiÊÀÃÊ
for at betontemperaturen falder til under frysepunktet, inden betonens hærd-
}ÊvÀÊ>ÛÀÊFÀÊ>ÌÊiÊÊ}>}ÊqÊÃiÛÊÊvÀiÊiÀÊÃiÀiÌ°ÊiÌÊÛÊi`v©ÀiÊ
frostskader på betonen, jf. afsnit om tidlig frysning på side 82.
Betonens udstøbningstemperatur vil være et samspil mellem temperatur,
BETON
mængde og varmefylde af de materialer, som betonen blandes af. Blandings-
temperaturen kan beregnes som vist i nedenstående skema, som også viser
de forudsatte varmefylder for de forskellige materialer.
Beregning af blandingstemperatur
Materialer Mængde Varmefylde Varme- Temperatur Energi*

M c kapacitet ÊÊVÊÊ/®
M×c
kg/m3 kJ/kg/°C kJ/m3/°C °C kJ/m3
Cement 250 0,75 188 50 ÎÇx
Tilslag £ää 0,80 1520 5 7600
Vand i
60 {]£ 251 5 1257
tilslag
Vand ä {]£ 377 60 22626
Sum 2300 2336 40858
{änxnÊÉÊ
ÓÎÎÈÊÉÊÓÎääÊ
Beregnet 2336
rÊ£]äÓ
r£Ç]x
*) Referencetemperatur 0 °C.
73
BETON
*ÀV««iÌÊLiÃÌFÀÊÊ>ÌÊLiÀi}iÊÊ{°Êi®ÊÛiÀÊiiÌÊ>ÌiÀ>iÃÊL`À>}ÊÌÊ
ìÊÃ>iìÊÛ>Ài>«>VÌiÌÊ>vÊLiÌiÊC}ìÊÊÛ>ÀivÞì®]ÊÃ>ÌÊ
ÊÈ°Êi®ÊìÌÃÊL`À>}ÊÌÊìÊÃ>iìÊiiÀ}C}ìÊÊLiÌiÊ
C}ìÊÊÛ>ÀivÞìÊÊÌi«iÀ>ÌÕÀ®°
iÌiÃÊÛ>ÀivÞìÊ>ÊiÀivÌiÀÊLiÀi}iÃÊÃÊÛ>Ài>«>VÌiÌÊÉÊÀÕÛC}ÌÊ}Ê
LiÌiÃÊÌi«iÀ>ÌÕÀÊÃÊiiÀ}C}ìÊÉÊÛ>Ài>«>VÌiÌ°
Vand er i kraft af en høj varmefylde en effektiv varmebærer, men da mængderne

er små, er det begrænset, hvor meget temperaturen kan hæves med varmt
vand alene.
iÀÊ>ÊÃÕ««iÀiÃÊi`Ê«Û>À}Ê>vÊÌÃ>}Ã>ÌiÀ>iÀÊÊÃiÀÊiiÀÊÌÃCÌ}Ê
>vÊ`>«ÊÊL>ìÀi°Ê>«ÊiÀÊìÊiÃÌÊivviÌÛiÊFìÊ>ÌÊÌv©ÀiÊÛ>ÀiÊ«F]Ê
og benyttes især på betonelementfabrikker, hvor man ønsker at accelerere
CÀ`}i]ÊÃFÊ>vvÀ}iÊ>ÊÃiÊ>iÀiìÊivÌiÀÊ£ÈÊÊ£nÊÌiÀ°ÊiÀÊiÀÊ
udstøbningstemperaturer på 30 - 35 °C eller højere ikke usædvanlige.
>«ÃÊvÀÌCÌ}ÃÛ>ÀiÊiÀÊV>°ÊÓÓÈäÊÉ}]ÊÃÊ>vÃCÌÌiÃÊÊLiÌi°Ê
6i`Ê>ÌÊiÀÃÌ>ÌÌiÊ£äÊ}ÊÛ>ÀÌÊÛ>`ÊÊiÃi«iÌÊi`Ê£äÊ}Ê`>«Ê}`ÌÊ£ääÊc
®]Ê
vil temperaturen hæves ca. 10 °C.
©iÊÕ`ÃÌ©L}ÃÌi«iÀ>ÌÕÀiÀÊiÀÊìÀÌ`ÊiÊÕìÊÃÌ}iÀ°ÊÀ`>«-
}iÊ©}iÃÊÛCÃiÌ}Ì]ÊÃFÊÕÀÌ}ÊÕ`Ì©ÀÀ}ÃLiÃÞÌÌiÃiÊiÀÊÛ}Ì}°ÊiÀÕ`ÛiÀÊ
bliver cementpastaens porestruktur grovere ved høje hærdetemperaturer, og
udstøbningstemperaturer over 30 - 35 °C bør ikke benyttes i aggressiv og
ekstra aggressiv miljøklasse.
Ved støbning af massive konstruktioner kan der i sommerperioden være ønske

om at sænke betontemperaturen. Det kan f.eks. ske med is, hvor smeltevarmen
på ca. 330 kJ/kg vil sænke temperaturen med ca. 1½ °C ved erstatning af 10 kg
vand med 10 kg is. Det er vigtigt, at isen ikke tilsættes i for store stykker, da den
skal nå at smelte under blandingen.
Indføring af flydende kvælstof i roterbilen er en anden og meget effektiv metode

til køling af beton, men det kræver forsigtighed, både med hensyn til person-
sikkerhed og med hensyn til betonen.
74
Form og forskalling
ÀiÊÃ>ÊÃÀi]Ê>ÌÊìÊvÀÃiÊLiÌÊìÃÊ«FÊ«>`ÃÊÕìÀÊÕ`ÃÌ©L}i]Ê
så konstruktionen får den ønskede geometri. Med blødstøbt beton hærder
betonen i formen, indtil den nødvendige afformningsstyrke er opnået, hvorefter
vÀiÊviÀiÃÊiiÀÊLiÌÃÌÀÕÌiÊ©vÌiÃÊÕ`Ê>vÊvÀiÊLiÌiiiÌiÀ®°
6i`ÊÌ©ÀÃÌ©LÌÊLiÌÊyÃiÀ]ÊÀ©ÀÊ°°®Ê«FÃÊÛi`ÊiÊi}iÌÊÀ>vÌ}Ê«ÀiÀ}ÊiÌÊ
ÃFÊÃÌ>LÌÊii]Ê>ÌÊìÌÊÕ`ìL>ÀÌÊ>Ê>vvÀiÃ°ÊiiÊÌiÊÃÌiÀÊiÌÊÃ«i-
cielle krav til form- og komprimeringsudstyr, og er ikke yderligere omtalt her.
ÀiÊvÀiÃÌiÃÊÃC`Û>}ÛÃÊ>vÊÌÀCÊiiÀÊÃÌF°ÊÛÃÊ>Ê>ÛiìÀÊvÀÃÊÕLi
handlet træ, kan der være risiko for, at saft fra træet påvirker hærdningen i
LiÌÛiÀy>ìÊ}Êi`v©ÀiÀÊÃìÀÊ}Ê>`ÀiÊÕvÀÕ`Ã}i}iÊivviÌiÀ°ÊÀÃÊ
BETON
ubehandlet træ bør derfor forbehandles med en kalk- eller natronlud før første
støbning. En ny stålform bør også mættes grundigt med formolie inden brug.
Ofte vil mindre forskelle mellem den første støbning i en ny form og de efter-
følgende støbninger ikke kunne undgås.
ÀL>ÀiìÊÊvÀÃÊÌÃÌ>`ÊÛi`ÊiÊÃ«iÊ«ÀViÃÊiÀÊiÊ>vÊLiÌiÃÊÛ}Ì}ÃÌiÊ
}ÊL>`ÌÊ>ÀÌiÌiÀÊÛCÀ`Ã>ÌÌiÊi}iÃ>LiÀ°ÊÛÃÊìÀÊv°iÃ°ÊiÀÊ©ÃiÀÊÌÊÃCÀ}iÊ
ÛiÀÊy>ìÃÌÀÕÌÕÀiÀ]Ê>ÊìÌÊÃiÊÛi`Ê`C}Ê>vÊ«>ÃÌ]Ê}Õ>ÌÀViÀÊ°°ÊÊvÀi°Ê
iÌÊiÀÊL}ÃÌ>Ûi}ÌÊÌ>ÌÊÕÊv>Ì>Ãi]ÊìÀÊÃCÌÌiÀÊ}ÀCÃiÀ°
Blødstøbt beton opfører sig under udstøbning og vibrering som en væske, og

i`ÊiÊìÃÌiÌÊ«FÊ>«ÊÓxääÊ}É3ÊÓ¤Ê}>}iÊÛ>`ÃÊìÃÌiÌ®]ÊÛÊÌÀÞiÌÊ«FÊ
formsiderne kunne blive ganske stort.
ÀÌÀÞiÌÊÛÊ>vC}iÊ>vÊÃÌ©Li©ìÊ}Ê>ÃÌ}i`]ÊLiÌiÃÊi}iÃ>LiÀ]ÊiÀ
under anvendte plastificeringsstoffer, temperaturforhold etc. Et kompliceret sam-
Ã«]ÊÃÊÊÛÃÃiÊÌvCìÊ>Êi`v©ÀiÊÞ`ÀÃÌ>ÌÃÊÌÀÞÊÊiiÊÃÌ©Li©ìÊqÊv°iÃ°Ê
ved selvkompakterende beton. Ved en 4 meter høj støbning vil der således kunne
vÀiiÊvÀÌÀÞÊÊLÕìÊÃÛ>ÀiìÊÌÊiÊ£äÊiÌiÀÊÛ>`Ã©iÊiiÀÊ£ääÊ É2.
ÀiÊÃ>ÊìÃiÀiÃÊvÀÊ`ÃÃiÊLi>ÃÌ}iÀ]ÊÃÊiÛiÀÊ>ìÊÃÌÀÕ-
Ì]Ê`}Êi`Êi«i}iÀiÊ«>ÀÌ>ivwViÌiÀÊÃiÀi`Ãv>ÌÀiÀ®°
6i`ÊìÊyiÃÌiÊ«}>ÛiÀÊ>ÛiìÃÊìÀvÀÊÃÞÃÌivÀÃ>}iÀ]ÊÃÊÃÞÃÌiiÌÃÊ
leverandør har udviklet med dimensioneringsregler og -tabeller. I tvivlstilfælde
bør forholdene altid drøftes med formleverandøren eller den ingeniør, som har
dimensioneret formen.
75
BETON
ÀiÃÊ>À}©À}
>À}©À}Ê>vÊvÀiÊiÀÊiÊÛ}Ì}ÊìÊ>vÊ«ÀViÃÃiÊqÊÃFÛiÊÌ°ÊvÀiÃÊÃÌÞÀiÊ
}ÊÃÌÛi`ÊÃÊÌ°ÊÛ>ÌiÌÊ}ÊÛiÀy>ìwÃ°
ÀiÊÃ>ÊÛCÀiÊÌCÌÊÊÃ>}iÀi]ÊÃFÊViiÌ«>ÃÌ>iÊiÊ©LiÀÊÕ`Ê}ÊivÌiÀ-
>ìÀÊÃÌiÀiìÀÊÊLiÌiÊ}ÃFÊFÀÊvÀÌÀÞiÌÊÃÌ}iÀÊÕìÀÊÕ`ÃÌ©L}i®°
ÌÛiÀÌÊCÀiÊiiÀÊÕCÛi`ÊÊvÀÛiÀy>ìÊÛÊ}ÛiÊiÌÊÌÃÛ>ÀiìÊ>vÌÀÞÊÊ
LiÌÛiÀy>ì°ÊÀiÃÊÛiÀy>ìÛ>ÌiÌÊÃ>ÊìÀvÀÊ`ÃÛ>ÀiÊÃÌ©Li«-
gavens karakter, alt efter om der f.eks. er tale om en skjult kældervæg eller en
synlig facade.
ÀÊ>ÌÊÃÀiÊÃ«ÊiiÊLiÌÊ}ÊvÀÊÛi`Ê>vvÀ}ÊÃ>ÊìÀÊ«Fv©ÀiÃÊiÊvÀ
olie eller andet slipmiddel.
Af hensyn til såvel betonen som arbejdsmiljøet bør man anvende produkter
udviklet til formålet, og følge leverandørens brugsanvisning, herunder de sikker-
hedsmæssige forskrifter.
Brug aldrig tilfældige olieprodukter som slipmiddel.
ÀiÊ«Fv©ÀiÃÊi`ÊÃ«À©ÌiÊiiÀÊ
kost i et tyndt jævnt lag.
Lad olien sidde lidt og tør evt.
overskydende olie af med en fnugfri
klud. Oliemængden på en helt glat
ÛiÀy>ìÊÃÌF]Ê>iÀiÌÊwiÀÊ°°®ÊiÀÊ
passende, når man ved at trække en
finger hen over formen stort set ikke
sætter spor i olien, men blot får en
tynd oliefilm på fingerspidsen.
Sørg for at støv og andre urenheder

ikke sætter sig i olielaget efter på-
føringen, da det kan misfarve beton-
ÛiÀy>ì°
76
ÀiÀ}
ÛÃÊÃÌÀÕÌiÊiÀÊ>ÀiÀiÌ]ÊÃ>ÊiÊ«FÊ>ÀiÀ}iÊÕ`}FÃ]Ê`>ÊìÌÊÛÊvÀ-
ringe vedhæftningen mellem armering og beton.
Armeringen udformes enten som en færdig enhed, der placeres i formen, eller
den opbygges på stedet, i begge tilfælde efter at formolien er påført.
Armeringsmængde og type skal følge angivelserne på tegningen, og herudover

er det vigtigt at sikre det foreskrevne dæklag, som er afgørende for beskyttel-
sen mod korrosion.
C>}iÌÊÃÀiÃÊÛi`ÊÌiÀ}Ê>vÊ>vÃÌ>`ÃìÀi°Ê/Þ«i]Ê>Ì>Ê}Ê`LÞÀÊìÃÊ
afstand vil afhænge af armeringsdimensionerne og armeringens opbygning, og
bør fremgå af tegningsmaterialet.
BETON
6CÀÊ«CÀÃÊ«F]Ê>ÌÊÃÌ©ÛÊ}Êy>}iÀÊ>vÊÀÕÃÌÊ>ÊÃCÌÌiÊÃ}ÊÊvÀiÊ}ÊÃ-
v>ÀÛiÊÛiÀy>ì°Ê,ÃiÊÛÊÛCÀiÊÃÌ©ÀÃÌÊÛi`Ê«LÞ}}Ê>vÊ>ÀiÀ}ÊÊvÀiÊÌÊ
en vandret støbning, hvor bindetråd og andet, som tabes, vil ligge i formen.
Udstøbning og komprimering
Ved vandrette støbninger fordeles
betonen jævnt inden den vibreres med
vibrator.
Àì}iÊ>ÊÃiÊi`Ê«Õ«i]Ê
kranspand o.l. samt skovle og
ÃÀ>LiÀi°ÊÀì}Ê>vÊLiÌiÊÛi`Ê
hjælp af vibrationerne fra vibratoren
bør ikke benyttes, da det vil medføre
risiko for separation og inhomogeni-
teter, som stenreder og cementslam.
Ved vandrette støbninger af lag-

tykkelser op til ca. 20 cm bør der
anvendes bjælkevibrator eller form-
ÛLÀ>ÌÀiÀÊLiÌiiiÌ«À`ÕÌ®]Ê
og ved større tykkelser tillige stav-
vibrator.
77
BETON
Vibreringen skal foretages systematisk, f.eks. ved at bjælkevibratoren trækkes

>}ÃÌÊiÊÛiÀÊLiÌÛiÀy>ì°ÊiÀÊÃ>ÊÛCÀiÊiÊ«>ÃÃiìÊiÊC}ìÊ
LiÌÊvÀ>ÊÛLÀ>ÌÀiÊ{ÊÊxÊVÊvÀiÌÊÃÊiÊ«©Ãi®]Ê}Ê>ÃÌ}iìÊÃ>Ê>v-
«>ÃÃiÃÊÃFÊìÊ`>«ÃiìÊÕvÌÊÛLÀiÀiÃÊ«]Ê}ÊivÌiÀ>ìÀÊLiÌÛiÀy>ìÊi`Ê
en tæt og ensartet finish bagved bjælkevibratoren.
Ved lodrette støbninger fyldes betonen i formen i 30 - 40 cm tykke lag, som

vibreres med stavvibrator, inden næste lag udstøbes. Vibratoren skal helst
stikkes lidt ned i det forrige lag, så der opnås den bedst mulige sammenstøb-
ning mellem lagene. Vibreringstider på 10 -15 sek. vil ofte være passende.
Vibratorstaven trækkes langsomt op,

så hullet efter vibratoren fyldes med en
homogen beton.
Afstanden mellem nedstik skal afpasses

vibratorstørrelse og betonens bear-
bejdelighed, så der opnås en passende
overlapning, typsik 6 - 8 r diameter.
2. lag
Ved vibrering af vægge og andre lodrette
1. lag 30 – 40 cm
støbninger bør vibratorstavens diameter
ikke overstige 1É5 af vægtykkelsen.
iÀÊFÊiÊÛLÀiÀiÃÊÊ`C>}iÌÊiiÊvÀÊ}Ê>ÀiÀ}]Ê}iÃÊ>ÊL©ÀÊ
undgå længerevarende kontakt mellem vibrator og armering.
Betonens sætmål og vibratorens effekt skal være tilpasset hinanden, så man

opnår den ønskede komprimering, herunder også så man undgår overvibrering.
Risikoen for sidstnævnte vil være forholdsvis stor for sætmål over 120 - 150 mm,
}Ê>ÊL©ÀÊÊÃÌiìÌÊÛiÀÛiiÊ>ÌÊ>ÛiìÊÃiÛ«>ÌiÀiìÊLiÌÊ-
®Ê}Ê
Õ`>ìÊÛLÀiÀ}°ÊiÀÊiÀÊÊQ£nRÊiÊìÌ>iÀiÌÊÛii`}ÊÊLÀÕ}Ê>vÊÃÌ>ÛÛLÀ>ÌÀ°
SCC i lodrette støbninger vibreres ikke, og SCC til gulve komprimeres sædvan-
}ÛÃÊÛi`ÊiÊ»ÕÌ}»]ÊLiÃÌFiìÊ>vÊÃÛ>}iÊ«ÕÃiÀiìÊLiÛC}iÃiÀÊi`ÊiÊÃF>`ÌÊ
»ÕÌÌiÀ»]ÊÃiÊÕìÀÊ>vÃÌÌiiÊ iÌ}ÕÛi]ÊÃìÊ£ä{Ê}Ê-iÛ«>ÌiÀiìÊLiÌÊ
side 118.
Ved vibrering med formvibratorer, vil antal og placering af formvibratorer af-

hænge af formens opbygning. Placering og effekt skal tilpasses formens stiv-
i`Ê}Ê`Þ>ÃiÊi}iÃ>LiÀ°ÊiÌÊiÀÊiÌÊÃÌ©ÀÀiÊii]ÊÃÊiÊLi>ìÃÊiÀ°
78
Efterbehandling
Når betonen er udstøbt, er det vigtigt, at den sikres gode hærdebetingelser, så
der er fugt til stede til cementens hydratisering, og så hærdningen sker under
hensigtsmæssige temperaturforhold.
1`Ì©ÀÀ}ÃLiÃÞÌÌiÃi
ÛÃÊLiÌiÊÌ©ÀÀiÀÊÕ`]ÊÛÊCÀ`}iÊ}ÊÃÌÞÀiÕ`Û}iÊ}FÊÊÃÌF]Ê}ÊìÌÊiÀÊ
derfor vigtigt, at vandet bevares i betonen, indtil den har opnået en passende
hærdningsgrad.
iÀÕ`ÛiÀÊÛÊvÀ`>«}Ê>vÊÛ>`ÊvÀ>ÊìÊvÀÃiÊLiÌÊi`v©ÀiÊiÌÊÃÛ`]ÊÃÊ
kan forårsage plastiske svindrevner i betonen. Revner som ofte vil være grove,
og som kan være gennemgående eller med tiden udvikle sig til gennemgående
BETON
revner, når udtørringssvindet udvikler sig over tid.
1`Ì©ÀÀ}iÊ>vÊìÊvÀÃiÊLiÌÊ>vC}iÀÊìÃÊ>vÊìÊ>ÌÃiÊvÀ`]ÊÌi«i
À>ÌÕÀ]ÊÕvÌvÕ}Ì}i`Ê}ÊÛ`vÀ`]ÊÃ>ÌÊ>vÊLiÌiÃÊÛiÀy>ìÌi«iÀ>ÌÕÀ°
ÀiÊLiÃÞÌÌiÀÊLiÌiÊ`ÊÕ`Ì©ÀÀ}]ÊiÊvÀiÊÛiÀy>ìÀÊÃ>ÊLiÃÞÌÌiÃÊ
med plastfolie, presenning el. lign.
ÛÃÊ>Ê©ÃiÀÊ>ÌÊÕ`}FÊCÀiÀÊvÀ>Ê«>ÃÌviÊ«FÊÛiÀy>ìÊ>Ê>ÊLiÞÌÌiÊ
vÀÃi}}ÃìÀ]ÊÃÊ«FÃ«À©ÌiÃÊÛiÀy>ì°ÊÀÃi}}ÃìÀÊiÀÊiÊÃFÊ
ivviÌÛiÊÃÊ«>ÃÌviÊÀ>ÛiÌÊiÀÊiÊivviÌÛÌiÌÊ«FÊÇxÊ¯®]ÊÃFÊÕìÀÊÀ>vÌ}ÌÊ
udtørrende forhold, kan det være hensigtsmæssigt at supplere med en plast-
vi]ÊFÀÊLiÌiÊiÀÊ>vLÕìÌ°ÊiÀÕ`ÛiÀÊ>ÊìÌÊÛCÀiÊÛ>Ãi}ÌÊ>ÌÊÃÀiÊ>ÌÊ
forseglingsmidlet påføres ensartet og i korrekt mængde, især under forhold
med kraftig blæst.
ÀÃi}}ÃìÀÊiÀÊvÌiÊÛÃL>ÃiÀiì]Ê}ÊÛÃÊLiÌÛiÀy>ìÊivÌiÀv©}iìÊ
skal males eller påføres anden belægning, kan det medføre problemer med
Ûi`CvÌ}ÊÌÊÛiÀy>ì]Ê}ÊÛÊÀCÛiÊiÊÞ}}i}Ê>vÀiÃ}]Êv°iÃ°ÊÃL}]Ê
slyngrensning eller sandblæsning.
Vandlagring vil sjældent være en mulighed, men vedvarende vanding kan til
tider anvendes. Skiftende opfugtning og udtørring bør undgås.
Ç
BETON
Tør luft og vind samt høj betontemperatur giver stor fordampning, men det kan
ÛCÀiÊÛ>Ãi}ÌÊ>ÌÊvÀiiÊÛÀÊÀ>vÌ}ÊÕ`Ì©ÀÀ}iÊiÀ°ÊiÀvÀÊ>ÀÊÕ`v©ÀiÃiÃ
ÃÌ>`>ÀìÊ-Ê{nÓÊ`v©ÀÌÊÀ>Û]ÊÃÊÃ>ÊÃÀiÊLiÌiÊ`ÊÃ>ì}ÊÕ`Ì©ÀÀ}°Ê
Kravene definerer dels seneste tidspunkt for udtørringsbeskyttelse, dels tidligste
tidspunkt for fjernelse af denne, jf. nedenstående skema.
Seneste tidspunkt for påføring af udtørringsbeskyttelse
Indhold af Indhold af Uden- Indendørs arbejder

ÀÃV>Ê³Ê mikrosilica Y dørs
flyveaske X i vægt-% af arbejder TBETON TBETON TBETON
i vægt-% af pulver > 30 ˚C 15 - 30 < 15 ˚C
pulver ˚C
X > 15 % Y>5% 1 time 1 time 1 time 2 timer

15 % qX > 5 % 5 % qY > 0 % 2 timer 2 timer 3 timer 4 timer
5 % qX ÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊÊ9ÊrÊäÊ¯ 4 timer 4 timer 6 timer 8 timer
Tidligste tidspunkt for fjernelse af udtørringsbeskyttelse
Passiv Moderat Aggressiv Ekstra

aggressiv
q15 m.-timer q36 m.-timer q120 m.-timer q120 m.-timer
À>ÛiÌÊÊÛiÃÌFiìÊÃi>ÊiÀÊ>v©ÀÌÊÊìi`ÃÌiÀÊ»°ÌiÀ»ÊqÊÌ>iÃÊ
ivÌiÀv©}iì®]ÊÃÊiÀÊ`v©ÀÌÊvÀÊ>ÌÊÌ>}iÊ©ìÊvÀÊÌi«iÀ>ÌÕÀiÃÊ`yÞìÃiÊ«FÊ
hærdningshastigheden.
-Ê{nÓÊ}ÛiÀÊi`ÛìÀiÊÕ}i`ÊvÀÊ>ÌÊL>ÃiÀiÊÀ>ÛiiÊÌÊÕ`Ì©ÀÀ}ÃLiÃÞÌÌiÃiÊ
på fordampet vandmængde fra den friske beton hhv. hærdningsgraden af den
hærdnede beton.
80
/i«iÀ>ÌÕÀÊ}ÊCÀì>ÃÌ}i`
iÌiÃÊÌi«iÀ>ÌÕÀÊÕìÀÊCÀ`}iÊiÀÊÛ}Ì}Ê>vÊyiÀiÊFÀÃ>}iÀ°Ê/i«iÀ>ÌÕÀiÊ
>ÀÊÃÌÀÊ`yÞìÃiÊ«F]ÊÛÀÊÕÀÌ}ÌÊViiÌÊÀi>}iÀiÀÊi`ÊÛ>`]Ê}ÊìÀi`ÊÛÀÊ
hurtigt betonen hærder.
Nedenstående figur viser sammenhæng mellem betontemperatur og hærd-

}ÃÊ>ÃÌ}i`ÊÛ°ÊÛ>À}i`ÊìÊÀiV«ÀiÊ>vÊ>ÃÌ}iì®°Ê,iviÀiVi
temperaturen er 20 °C, hvor hastighed og varighed er defineret til 1,0.
Betontemperaturens betydning for hærdehastighed og varighed.
BETON
}ÕÀiÊÛÃiÀ]Ê>ÌÊ>ÊÛi`Êv°iÃ°£äÊc
Ê>ÀÊiÊ>ÃÌ}i`Ê«FÊä]xÊ}ÊiÊÌÃÛ>ÀiìÊ
varighed på 2,0. Betonen hærder altså kun halvt så hurtigt ved 10 °C som ved
20 °C, og det varer dermed dobbelt så lang tid at opnå en given styrke.
Ved højere temperaturer vil processen tilsvarende accelereres, hvilket bl.a.

udnyttes ved betonelementproduktion, hvor betonens temperatur ofte vil nå op
på 30 - 50 °C. Ved knap 36 °C forløber hærdningen således dobbelt så hurtigt
som ved 20 °C, og den nødvendige afformningsstyrke kan derfor opnås på den
halve tid.
81
BETON
ÛÃÊLiÌiÊv°iÃ°ÊCÀìÀÊÊÓÊ`©}ÊÛi`Ê£äÊc
]ÊÛÊìÊ>ÛiÊ«FiÌÊiÊìi`Ê
«FÊ£Êìi`Ã`©}ÊÓÊ`©}ÊÊä]x®ÊiiÀÊÓ{Êìi`ÃÌiÀ°
ÊÛÃÃiÊÃ>iC}iÊLiÞÌÌiÃÊÊÃÌiìÌÊLiÌi}iÃiÊ»CÀì`©}»°
Betontemperaturen vil variere under hærdeforløbet, dels fordi cementen udvikler

varme under hærdningen, dels fordi der udveksles varme med omgivelserne.
iÌÊiÀÊìÀvÀÊCÀì>ÃÌ}iìÊ}Êìi`ÃLi}ÀiLiÌ]ÊÃÊiÀÊiÃÌÊ>Ûi-
delig i praksis, idet modenheden kan beregnes trinvist ved at inddele tempe-
À>ÌÕÀvÀ©LiÌÊÊ«iÀìÀÊi`ÊÛiÀÊìÀiÃÊ`ìÌi«iÀ>ÌÕÀÊìÌÊ>ÊÛ>À}iìÊi®°
ÀÊiÌÊÌi«iÀ>ÌÕÀvÀ©L]ÊÃÊ`ÌÊ}ÀvÌÊ>ÊÌCÀiÃÊi`ÊnÊÌiÀÊÛi`ÊÓäÊc
]Ê
10 timer ved 26 °C og 12 timer ved 30 °C, vil modenheden efter de i alt 30 timer
ÛCÀi\
ÊrÊnÊÊ£]äÊ³Ê£äÊÊ£]ÎÊ³Ê£ÓÊÊ£]ÈÊrÊ{äÊìi`ÃÌiÀ
Betonen vil derfor have opnået samme styrke efter de 30 timer, som hvis
betonen var hærdet ved 20 °C i 40 timer.
/`}ÊvÀÞÃ}
Tidlig frysning er en anden problemstilling med temperaturen som betydende
v>ÌÀ°ÊÛÃÊLiÌiÊvÀÞÃiÀÊÌ`}ÌÊÊCÀìvÀ©LiÌ]ÊÛÊìÀÊÛCÀiÊÀÃÊvÀ]Ê>ÌÊìÊ
vÀÞÃiÀÊÊÃÌÞiÀ]Ê}ÃFÊÃiÛÊÊLiÌiÊiÀÊvÀiÃÌiÌÊi`Ê>ÛÌÊÛÉVÌ>]ÊÕvÌ`-
blanding etc.
Når betonen fryser, vil den del af blandevandet, som ikke allerede er reageret
med cementen fryse og udvide sig ca. 10 %. Er der ikke plads i betonens
poresystem til denne udvidelse vil isdannelsen medføre et tryk, som vil
»vÀÃÌÃ«ÀC}i»ÊLiÌi°ÊÀìiÊÀ}ÊÌ`}ÊvÀÞÃ}ÊiÀÊL°>°ÊLiÃÀiÛiÌÊ
ìÌ>iÀiÌÊÊ- ÛÃ}Ê£ÓxÊQ£R°Ê
iÌÊ}CìÀ]Ê>ÌÊÊ>ÛiÀiÊÛÉVÌ>]ÊÊ`ÀiÊìi`ÊiÀÊ©`Ûi`}]Êv©ÀÊLiÌiÊ
er frostsikker. Beton i styrkeklasse 30 eller højere vil som regel være frostsikker
inden for det første modenhedsdøgn. Tilsvarende gælder, at betonen som regel
vil være frostsikker, når den har opnået en trykstyrke på 10 MPa.
ÛiìÃiÊ>vÊ»Û>À»ÊLiÌÊi`ÊÕ`ÃÌ©L}ÃÌi«iÀ>ÌÕÀiÀÊ«FÊ£xÊÊÓäÊc
ÊÃ>ÌÊ
afdækning med isolerende måtter, vil ofte kunne holde betonen frostfri, indtil
den har opnået den nødvendige modenhed til at være frostsikker.
82
ÀÊÃ>iÊÃÌÀÕÌiÀÊi`ÊÌÞiÃiÀÊ«ÊÌÊÓäÊV]ÊÛÊìÀÊÛCÀiÊLiÛÊvÀÊiÊ
kraftig isolering, f.eks. 50 mm vintermåtter, men ved kraftigere konstruktioner vil
isoleringen ofte kunne reduceres til 20 mm skummåtter og ved konstruktions-
tykkelser over 40 - 50 cm kan skummåtternes tykkelse reduceres til 10 mm.
Anvendes en for kraftig isolering vil det hæve betontemperaturen unødvendigt,

og der vil kunne gå lang tid inden isoleringen kan fjernes uden at påføre kon-
struktionen et temperaturchok.
/i«iÀ>ÌÕÀvÀÃii
En anden grund til at interessere sig for temperaturen i betonen under hærd-
ningen er risikoen for temperaturspændinger som følge af temperaturforskelle
i konstruktionen. Som andre materialer vil beton udvide sig, når temperaturen
stiger, og trække sig sammen når temperaturen falder.
BETON
Betonens varmeudvidelseskoefficient er 10-5 °C-1, og det vil f.eks. betyde, at
ÛÃÊiÊ£äÊiÌiÀÊ>}ÊÕ>ÀiÀiÌÊÛC}Ê>v©iÃÊvÀ>ÊÓäÊc
ÊÌÊ£äÊc
ÊÊ>ÌÊÎäÊc
®]ÊÛÊ
ìÊvÀÃ©}iÊ>ÌÊÌÀCiÊÃ}ÊÃ>iÊÃÛ>ÀiìÊÌ\
->iÌÀC}ÊrÊ£ääääÊÊÊÎäÊc
ÊÊ£ä-5 °C-1 = 3 mm
ÛÃÊÛC}}iÊvÀ`ÀiÃÊiÀ]Êv°iÃ°ÊvÀ`ÊìÊiÀÊv>ÃÌ`ÌÊÊiìÀi]ÊÛÊìÌÊ
medføre trækspændinger i væggen, som vil overstige betonens trækstyrke og
derfor medføre revner. Med en passende armering vil man dog kunne undgå
grove revner og i stedet få fine ubetydelige revner.
Stål har næsten samme varmeudvidelseskoefficient som beton, hvilket er med-

virkende til at stål og beton arbejder så godt sammen.
1ìÀÊLiÌiÃÊCÀ`}ÊÛÊÌi«iÀ>ÌÕÀiÊÃÊÀi}iÊÛCÀiÊ>ÛiÀiÊÕìÊÛi`Ê
ÛiÀÊy>ìÊi`ÊìÊÊLiÌi°Ê°iÃ°Ê>ÊìÀÊÊvÀLìÃiÊi`Ê>vvÀ}Ê
«ÃÌFÊÃFÊÃÌÀiÊÌi«iÀ>ÌÕÀvÀÃiiÊiiÊÛiÀy>ìÊ}ÊLiÌiÃÊ`Ài]Ê>ÌÊ
ìÀÊ«ÃÌFÀÊÀiÛiÀÊÊÛiÀy>ì°Ê iÌiÊÊÛiÀy>ìÊÛÊvÀÃ©}iÊ>ÌÊÌÀCiÊÃ}Ê
sammen som følge af afkølingen, men forhindres i at gøre det af betonen inde i
ÃÌÀÕÌi]ÊÃÊi`ÕÊiÀÊÛ>À°ÊÀÊìiÊÌÞ«iÊ>vÊÌi«iÀ>ÌÕÀvÀÃiiÊÀi}iÃÊ
ÃC`Û>}ÛÃÊi`]Ê>ÌÊiÊÌi«iÊÀ>ÌÕÀÊvÀÃiÊiiÊÛiÀy>ìÊ}ÊìÌÊ`ÀiÊ«FÊiÀiÊ
end 20 °C vil medføre revnedannelse, jf. figuren på næste side.
iÊyiÃÌiÊ«ÀLiÃÌ}iÀÊÀ}ÊÕ`Ì©ÀÀ}ÃLiÃÞÌÌiÃiÊ}ÊÌi«iÀ>ÌÕÀvÀ`ÊiÀÊ
Li>ìÌÊÊ iÌ/iÊÃiÀiÊÊ vÌiÀLi>`}Ê>vÊLiÌÊQÓäRÊÃ>ÌÊCÀìÌi}Ê
QÓ£R°
83
BETON
Før formen fjernes Efter formen er fjernet
iÀÕ`ÛiÀÊ>ÊìÀÊ«ÃÌFÊÌi«iÀ>ÌÕÀvÀÃiiÊÛi`ÊÃÌ©L}Ê`ÊiÃÃÌiÀiìÊ
`ÊLiÌ]Êv°iÃ°ÊÛi`ÊÃÌ©L}Ê>vÊiÊÛC}Ê«FÊiÊLÕ`«>ì°ÊiÀÊiÀÊvÀìiÊ
mere komplicerede, men ofte tilstræber man at begrænse temperaturforskellen
mellem ny og gammel beton til 12 - 15 °C.
iÀÊiÀÊÌ>iÊÊ«ViÀiì]ÊiÊÛiìwiÀiìÊ«ÀViÃÃiÀÊ}Ê«ÀLiÃÌ}iÀ]Ê
som kan simuleres med god nøjagtighed ved hjælp af edb-programmer.
Programmet TempSim, som er udviklet af Aalborg Portland, simulerer således
både temperatur og temperaturforskelle, modenhed, styrke og frostsikkerhed.
Yderligere information om TempSim kan rekvireres via www.aalborg-portland.dk
Afformning
Når betonen har opnået den nødvendige styrke, kan formen fjernes, jf. dog
ovenstående afsnit om temperaturforskelle.
ÀÊÛC}}iÊ°°Êi`ÊÛiÀÛiiìÊ`ÀiÌÊ>ÃÌÊ>ÊìÌÊv©}iÊ-Ê{nÓÊÃiÊ>iÀiìÊ
Ûi`ÊiÊÌÀÞÃÌÞÀiÊ«FÊV>°ÊxÊ*>°ÊÀÊL©}Ã«FÛÀiìÊÃÌÀÕÌiÀÊÃÊ`CÊ
og bjælker tilsvarende ved en trykstyrke på ca. 10 MPa.
iÊyiÃÌiÊ`ÀiÌÌiÊÃÌ©L}iÀÊÛÊÃFiìÃÊÕiÊ>vvÀiÃÊivÌiÀÊ£ÊÊÓÊCÀì`©}]Ê
afhængig af betonens styrkeklasse.
iÊyiÃÌiÊL©}Ã«FÛÀiìÊÃÌÀÕÌiÀÊÛÊÃC`Û>}ÛÃÊÕiÊ>vvÀiÃÊ
efter 3 - 7 hærdedøgn afhængig af spændvidden. Betonen har da typisk opnået
{äÊÊÇäÊ¯Ê>vÊÓnÊ`©}ÃÊÃÌÞÀiÊqÊLiÌÊi`ÊyÞÛi>ÃiÊ`}Ê`ÌÊ`Ài°
I praksis kan der være specifikke forhold, som stiller krav om højere styrker, især
vÀÊìÊL©}Ã«FÛÀiìÊÃÌÀÕÌiÀ°ÊiÀÊiÀÊìÌÊiÊ>iiÊLCÀiiÛi]ÊiÊ
også deformation i form af nedbøjning, som skal vurderes.
84
Specielt vil der ved tidlig belastning være risiko for en øget og vedvarende
i`L©}ÊÃÊv©}iÊ>vÊÀÞL}°ÊÀìiÊÛÊÛCÀiÊiÃÌÊÀÌÃÊÛi`ÊÃÌÀiÊ
spændvidder, og bør vurderes af en ingeniør el. lign.
6i`ÊLiÌiiiÌ«À`ÕÌÊÃiÀÊ>vvÀ}Ê>iÀiìÊivÌiÀÊ£ÈÊÊÓäÊÌiÀ°ÊiÌÌiÊiÀÊ
Õ}Ì]ÊìÃÊvÀ`Ê>Ê>ÛiìÀÊi}iÌÊÃÌCÀiÊLiÌiÀÊÎäÊÊ{xÊ*>®ÊìÃÊvÀ`Ê
man har mulighed for at opvarme beton og omgivelser, så hærdningen sker
hurtigere. Ved støbning af forspændte betonelementer tilstræber man f.eks.
styrker på 30 - 35 MPa efter blot 16 - 18 timer.
vÌiÀv©}iìÊÕ`Ì©ÀÀ}ÃLiÃÞÌÌiÃi
ÀiÊLiÃÞÌÌiÀÊLiÌiÊ`ÊÕ`Ì©ÀÀ}]Ê}ÊÛÃÊìÊviÀiÃÊìÊLiÌiÊ
>ÀÊ«FiÌÊìÊìi`]ÊÃÊÀ>ÛiiÊÊ-Ê{nÓÊÃÌiÀÊÌÊÕ`Ì©ÀÀ}ÃLiÃÞÌ-
telse i de forskellige miljøklasser, skal der foretages en efterfølgende tildækning,
BETON
eller på anden måde sikres, at betonen ikke tørrer ud.
Betons egenskaber
iÌÃÊLi>ÀLiì}i`
I frisk tilstand kan cementpastaens rolle sammenlignes med et smøremiddel,
som sikrer bevægeligheden af tilslagspartiklerne, så betonen kan bearbejdes.
Cementpasta består i sig selv af partikler, som smøres af vandet, men som
v©}iÊ>vÊ«>ÀÌiÀiÃÊwi`]ÊìÊiÃiÊ>ÌÛÌiÌÊ}ÊìÊÛiÀy>ìÀCvÌiÀ]ÊÃÊ
optræder mellem cement og vand, kan det i praksis opfattes som en væske.
ÊiÌÌiÀiÊLi>ÀLiì}ÊLiÌiÊ©ÃiÃ]ÊìÃÌÊiÀiÊ}ÉiiÀÊLi`ÀiÊÃ©ÀiìÊ
cementpasta er der behov for. Cementpastaens smørende egenskaber er et
Ã>Ã«ÊiiÊÛÉVvÀ`Ê}ÊiÛiÌÕiiÊÌÃCÌ}ÃÃÌvviÀ°Ê>ÊViiÌÊ}Ê
tilsætningsstoffer er de dyreste materialer i betonen, vil en lettere bearbejdelig
beton alt andet lige også være dyrere.
Betonens bearbejdelighed måles som regel enten som sætmål eller som ud-
bredelsesmål.
-CÌFiÌÊFiÃÊi`ÊiÊÎäÊVÊ©Êi}iÃÌÕLvÀiÌÊiÌ>VÞìÀÊÃiÊw}ÕÀÊ
næste side), som fyldes med beton i 3 lag, som hver stødes 25 gange med en
£ÈÊÊ>vÀÕìÌÊÃÌFÃÌ>}°ÊiÀivÌiÀÊ©vÌiÃÊiÌ>VÞìÀiÊ>}ÃÌÊ«]Ê}ÊìÌÊ
ÃÌÞiÊÃÊLiÌÊi}iÊìÀivÌiÀÊÃÞiÀÊÃ>iÊFÌÊvÀ>ÊÌ««i®ÊiÀÊLiÌÊiÃÊ
sætmål og angives i mm.
85
BETON
Jo lavere sætmål desto mindre bearbejdelig beton og jo mere energi

skal der anvendes til at komprimere betonen.
-É ÊÓäÈ£ÊìwiÀiÀÊiÊÀCiÊÃCÌFÃ>ÃÃiÀ]ÊÃ>ÌÊÕ-
lighed for at specificere et tilstræbt sætmål. Sidstnævnte
Õ}i`ÊiÀÊì]ÊÃÊLiÞÌÌiÃÊÊ>>À°
Når sætmålet er specificeret,

skal følgende tolerancer
overholdes af beton-
producenten.
Tolerancer for konsistens bestemt ved sætmål
Specificeret sætmål a40 mm 50 - 90 mm q100 mm
Tilladt tolerance ± 10 mm ± 20 mm ± 30 mm
Metoden er ikke velegnet ved sætmål over ca. 200 mm, og man bør i stedet
>ÛiìÊÕ`LÀiìÃiÃF]ÊiiÀÊ»yÞìÃCÌF»]ÊÃÊ>ÛiìÃÊiÃÌÊÊ>>À°
ÞìÃCÌFiÌÊFiÃÊÛi`Ê>ÌÊ>LÀ}iÊÃCÌFÃi}iÊ»«FÊÛiìÌ»Ê«FÊ
iÌÊiÃÕ}iìÊÕìÀ>}]ÊvÞìÊLiÌiÊÊ}Ê>}ÃÌÊ©vÌiÊi}i°ÊÞì
ÃCÌFiÌÊ>}ÛiÃÊiÀivÌiÀÊÃÊìÊ`ì`>iÌiÀ]ÊÃÊLiÌiÊyÞìÀÊÕ`ÊÌ°
ÞìÃCÌFiÌÊiÀÊÃCÀÊÛii}iÌÊÌÊÃiÛ«>ÌiÀiìÊLiÌ]ÊÃÊÀCÛiÀÊ
iÌÊÕÊiiÀÊÃiÌÊ}iÊLi>ÀLi`}°ÊÞìÃCÌFiÌÊÛÊÃC`Û>}ÛÃÊ
ligge i intervallet 550 - 700 mm, alt efter opgaven. Læs mere i afsnittet om
Selvkompakterende beton side 118.
/iÀ>ViÀiÊvÀÊyÞìÃCÌFÊiÀÊ´ÊÎäÊ°
Cement og vand vil begynde at reagere, så snart betonen er blandet, og betonen

vil gradvist miste bearbejdeligheden, og i løbet af nogle få timer være afbundet.
Betonen skal derfor fremstilles i en lidt blødere konsistens, så den har den
ønskede bearbejdelighed på brugstidspunktet. Sædvanligvis vil betonen kunne
anvendes i op til et par timer efter den er blandet.
86
iÌÃÊÃÌÞÀi
En af betonens vigtigste egenskaber er
trykstyrken. Betonens rene trækstyrke er
ÛCÃiÌ}Ê>ÛiÀiÊxÊÊ£äÊ¯Ê>vÊÌÀÞÃÌÞÀ-
en) og udnyttes kun sjældent i forbin-
delse med konstruktioners bæreevne.
(Trækstyrken er herefter ikke yderligere
beskrevet.)
Styrken vil være betinget af det svageste

led, altså den svageste af de to kompo-
iÌiÀÊÌÃ>}Ê}ÊViiÌ«>ÃÌ>®]ÊÃ>ÌÊ>vÊ
en evt. vekselvirkning mellem de to.
BETON
>ÃiÊÌÃ>}Ã>ÌiÀ>iÀÊ>ÀÊÃC`Û>-
ligvis højere styrke end cementpastaen,
og betonens styrke vil derfor være
bestemt af cementpastaens styrke,
herunder dens vedhæftning til tilslaget.
Cementpastaens styrke afhænger af

dens porøsitet, som igen afhænger af
ÛÉVvÀìÌÊ}ÊCÀ`}Ã}À>ì°Ê
Måles styrken ved samme termin f.eks. 28 hærdedøgn, vil der tilnærmelsesvis
}ÃFÊÛCÀiÊ«FiÌÊÃ>iÊCÀ`Ê}Ã}À>`°ÊiÌÌiÊv©ÀiÀÊìÀvÀÊÌÊìÊÃ>i-
C}ÊiiÊÛÉVvÀ`Ê}ÊÃÌÞÀi]ÊÃÊv°iÃ°ÊvÀi}FÀÊ>vÊ iÞÃÊvÀi°ÊÊ
¤ ³
1
Ê cÊrÊ K r ¥ A ´
¥ v ´
¦ c µ
ÛÀÊ c er betonens trykstyrke

½ K er en konstant, som afhænger af cementtypen og terminen
Ê ÛÉVÊiÀÊ>ÃÃivÀìÌÊiiÊÛ>`Ê}ÊViiÌ
Aer en konstant, som afhænger cementtypen og terminen
ÀiÊÛÃiÀ]Ê>ÌÊ>ÛiÀiÊÛÉVÌ>Ê>ÛiÀiÊ«À©ÃÌiÌ®Êi`v©ÀiÀÊ©iÀiÊÃÌÞÀi°
Til vejledende brug kan værdierne i følgende skema benyttes for Aalborg
Portlands cementer.
87
BETON
Vejledende konstanter til Bolomeys formel
Cementtyper Termin K A
døgn
BASIS CEMENT 1 17 ä]

7 26 0,6
28 30 0,5
,*Ê
/ 1 13 ä]
7 24 0,6
28 30 0,5
6Ê-1/ -/ Ê

/ 1 5 0,8
7 £ 0,8
28 Ó 0,7
",Ê7/ 1 14 1,0

7 25 0,8
28 35 0,7
BASIS AALBORG CEMENT 1 13 1,0

7 24 0,7
28 Ó 0,6
/Ã>}ÃÛ>ÌiÌiÊ>ÀÊiÊÛÃÊ`yÞìÃiÊ«FÊÃÌ>ÌiÀiÊÊÃi>iÌ]ÊÃCÀÊ
ÛCÀì°ÊiÊ>v©ÀÌiÊÛCÀìÀÊiÀÊL>ÃiÀiÌÊ«FÊ>ÃÃiÊÊÃ>`ÊÃ>ÌÊ>ÃÃiÊÊÃ©ÃÌi°Ê
ÀÊ}À>ÌÊ>vÊ}`ÊÛ>ÌiÌÊ>ÊìÀÊvÀÛiÌiÃÊ«ÊÌÊ£äÊ¯Ê©iÀiÊÃÕÌÃÌÞÀiÀ°ÊiÌÊ
ÃÞìÃÊL°>°ÊLi`ÀiÊÛi`CvÌ}ÊÊÀ>vÌÊ>vÊ}À>ÌÌiÃÊÀÕÊÛiÀy>ì°
iÀÕ`ÛiÀÊiÀÊ}À>ÌÃÊi>ÃÌVÌiÌÃ`ÕÊÃÌÛi`®ÊiÊÃFÊ©ÊÃÊvÀÊv°iÃ°ÊyÌ]Ê
hvilket medfører en mere ensartet spændingsfordeling i beton med granit end i
iÊÌÃÛ>ÀiìÊLiÌÊi`ÊÛiÀÛiiìÊyÌiÃÌi°
ÀÊ>ÃÃiÊ*Ê>ÌiÀ>iÀÊi`Ê>}iÊÃÛ>}iÊ«À©ÃiÊÀÊ>ÊìÀÊÌÃÛ>ÀiìÊ
forventes en reduktion af styrken på 5 - 10 %.
ÀiÊvÀÕ`ÃCÌÌiÀÊiÌÊ>ÌÕÀ}ÌÊÕvÌ``ÊÊLiÌiÊ«FÊ£Ê¯°ÊÛÃÊÕvÌ`ìÌÊ
øges, vil porøsiteten i cementpastaen også øges, og trykstyrken af betonen
derved reduceres.
Betydningen af et øget luftindhold kan tilnærmes med 4 - 5 % styrkereduktion

pr. %-point øget luftindhold.
88
iiÊÃ>iC}Ê>Êv°iÃ°Ê`LÞ}}iÃÊÊ iÞÃÊvÀiÊÃ\
¤ ³
1
Ê CÊrÊÊ K r ¥ A ´ r (1 - 0, 045 r (a - a 0))
¥ v ´
¦ c µ
ÛÀÊÊ >0ÊiÀÊìÌÊ>ÌÕÀ}iÊÕvÌ``ÊiÀÊvÀÕ`Ã>ÌÊÌÊ£Ê¯®
½ a er det aktuelle luftindhold
ÛÃÊÕvÌ`ìÌÊ>Êv°iÃ°Ê©}iÃÊi`ÊÎÊ¯]ÊÛÊìÌÊi`v©ÀiÊiÊÀi`ÕÌÊ>vÊÃÌÞÀiÊ
på knap 15 %. Korrektionen giver god overensstemmelse op til et luftindhold på
6-8 %, herefter vil styrkereduktionen gradvis blive større.
iÌÃÊ`L>Ài`
Sammen med betonens styrke er holdbarheden den vigtigste egenskab af den
BETON
hærdnede beton.
Miljøklasserne defineres af tilstedeværelsen af vand, risiko for frost samt alkalier

og klorider, idet det er disse 4 ydre påvirkninger, som er afgørende for, hvilke
nedbrydningsmekanismer der kan true betonens holdbarhed.
iÊÛCÃiÌ}ÃÌiÊi`LÀÞ`}Ãi>ÃiÀÊiÀÊ>>ÃiÀi>ÌiÀ]ÊvÀÃÌÉÌ©ÊÃ>ÌÊ
>ÀiÀ}ÃÀÀÃ°ÊÃÃiÊi`LÀÞ`}Ãi>ÃiÀ]ÊÃ>ÌÊiÊÀCiÊ>`ÀiÊ>vÊ
mindre betydning, forudsætter alle tilstedeværelse af vand samt transport af
Û>`Ê}ÉiiÀÊ>}}ÀiÃÃÛiÊÃÌvviÀÊ`ÊÊLiÌi°Ê iÌiÃÊÌCÌi`ÊiÀÊìÀvÀÊìÊ
vigtigste parameter i relation til dens holdbarhed.
iÀÊ>ÊÛCÀiÊÌ>iÊÊÌCÌi`ÊÛiÀvÀÊvÀÃi}iÊÛCÃiÀÊiiÀÊ}>ÃÃiÀ]ÊÃÊ>Ê
ÌÀC}iÊ`ÊÊLiÌi°Ê°iÃ°ÊÛ>`]ÊÃÊ>ÊììÊÀìÀ]Ê>>iÀ]ÊÃÕv>ÌiÀÊ
iÌV°]ÊiiÀÊÕ`Ý`]ÊÃÊiÀÊì`ÌÊÊ>ÌÃvCÀÃÊÕvÌ°
Tæthed af god beton er generelt vanskeligt at måle, dels fordi det er så små
stofmængder, der trænger ind i betonen, dels fordi der ofte sker kemiske reak-
tioner mellem det indtrængende stof og cementpastaen, f.eks. i tilfælde af vand,
Õ`Ý`Ê°°ÊiÀvÀÊLiÀÊìÌÊvÌiÊi`Ê«Fì}iÊÌ>ÛCÀìÀÊvÀÊLiÌÃÊÌCÌi`°
iÌÊ}CìÀÊ`}Ê}iiÀiÌ]Ê>ÌÊÊ>ÛiÀiÊÛÉVvÀ`]ÊÊÌCÌÌiÀiÊLiÌ°ÊÀ>ÛiiÊÊ
ÀiÀÊ}ÊÃÌ>`>ÀìÀÊÌÊÛÉVvÀìÌÊiÀÊìÀvÀÊ`v©ÀÌÊvÀÊ>ÌÊÃÀiÊLiÌiÃÊ
tæthed over for aggressive stoffer. Kravene er overvejende bygget på empiriske
iÀv>À}iÀÊi`ÊLiÌÃÊ`L>Ài`ÊÊ«À>ÃÃ°Ê1`ÛiÀÊÛÉVvÀìÌÊ>ÀÊìÊ
Ã>iìÊC}ìÊwiÀÊ>ÌiÀ>iÊa 0,25 mm) betydning for tætheden, hvorfor
der også stilles krav hertil.
n
BETON
Tæthed over for vand er væsentlig i forbindelse med betons holdbarhed, men
også i forbindelse med en række bygværkers funktion er tæthed over for vand
Û}Ì}Êv°iÃ°ÊC`Ài]ÊL>ÃÃiÀ]ÊÌ>iÊiÌV°®°
-ÊÓ{ÓÈÊ>ÀÊìÀvÀÊìwiÀiÌÊÌÊÛi>ÕiÀÊ>vÊÌCÌi`ÊÛiÀÊvÀÊÛ>`°
ÊLiÌÊ>ÊvÀÕ`ÃCÌÌiÃÊ>ÌÊÛCÀiÊvÕ}ÌÌCÌÊ}iÊÛ>`ÌÀÞ®]ÊFÀÊìÊ«vÞìÀÊ
À>ÛiÌÊÌÊìÀ>ÌÊ©>ÃÃiÊÛÉVÊa 0,55) og samtidig indeholder mindst 375 kg
filler pr. m3.
}iÌ}ÊÛ>`ÌCÌi`Êi`ÊÛ>`ÌÀÞ®Ê>ÊvÀÕ`ÃCÌÌiÃ]ÊÛÃÊLiÌiÊ
«vÞìÀÊÀ>ÛiiÊÌÊ>}}ÀiÃÃÛÊ©>ÃÃiÊÛÉVÊa 0,45) og samtidig indeholder
mindst 375 kg filler pr. m3, hvoraf det ækvivalente cementindhold mindst
udgør 300 kg pr. m3°ÊiÌÊCÛÛ>iÌiÊViiÌ``ÊLiÀi}iÃÊÃÊViiÌ
`ìÌÊ³Ê×mængderne af type II tilsætninger.
Alkalikiselreaktioner
Alkalikiselreaktioner er betegnelsen for de ekspansive reaktioner, der kan opstå

iiÊ>>iÀÊ>ÌÀÕÊ}Ê>Õ®Ê}ÊÀi>ÌÛÌÊÃiÊ«À©ÃÌÊyÌ®ÊÊÌÃ>}iÌ°
Alkalierne stammer dels fra cement og andre delmaterialer dels fra omgivel-
ÃiÀiÊÊvÀÊ>vÊ>ÌÀÕÀ`ÊvÀ>ÊÌ©Ã>ÌÊ}Ê>ÛÛ>`°ÊÀÊ>ÌÊLi}ÀCÃiÊ>>Ê
indholdet fra starten tillades højest 3 kg Na2O-ækv. pr. m3ÊÛi`ÊÈäÊ¯Ê©ÀÌi®]Ê
FÀÊLiÌiÊvÀiÃÌiÃÊ}CìÀÊ©>ÃÃiÀiÊ]ÊÊ}Ê ®°
Na2O-ækv. beregnes ud fra de opløselige Na- og K- forbindelser i betonen.

Beregningen sker på grundlag af molvægte. Omregning fra K2O til Na2O-ækv.
sker f.eks. ved multiplikation med 0,67.
,i>ÌÛÊyÌÊiÀÊ«À©ÃÌÊyÌÊ>vÊvÀÃi}ÊÌÞ«i]ÊÃÊwìÃÊÊÌÃ>}Ã>ÌiÀ>iÀi]Ê
og som i det stærkt basiske miljø i betonen opløses og reagerer med alkalierne
}ÊV>VÕ®ÊÕìÀÊ`>iÃiÊ>vÊiÊ}i]ÊÃÊ>vC}}Ê>vÊvÀìiÊ>ÊiÃ«>-
ìÀiÊ}Ê«LÞ}}iÊiÌÊ`ÀiÊÌÀÞ]ÊÃÊ>}ÃÌÊ»Ã«ÀC}iÀ»ÊLFìÊÌÃ>}Ã«>ÀÌiÊ
og den omkringliggende cementpasta eller mørtel.
*À©ÃÌÊÀi>ÌÛÌÊyÌÊiÀÊÞÃÌÊ}ÊÛÊvÌiÊLÛiÊvÀÛiÃiÌÊi`Ê>ÃÌi°Ê
ÛÃÊìÊÀi>ÌÛiÊyÌi«>ÀÌiÊ}}iÀÊÌCÌÊ«FÊLiÌÛiÀy>ì]ÊÊvÀ`ÊÌÊìÃÊ
ÃÌ©ÀÀiÃi]ÊÛÊìÌÊÃÊÀi}iÊ}ÛiÊÃ}ÊÕ`Ã>}ÊÊiÊ»««ÕÌ»]ÊÛÀÊiÌÊi}ivÀiÌÊ
©ÀÌiÃÌÞiÊÃ«ÀC}iÃÊ>v°ÊiÌÌiÊiÀÊiÃÌÊÕ`Ì>ÌÊvÀÊìÊ`ÌÊÃÌ©ÀÀiÊ«>ÀÌiÀÊÃÌi-
fraktionen og de lidt større sandkorn).
ä
ÛÃÊìÊÀi>ÌÛiÊ«>ÀÌiÀÊ}}iÀÊ`ÞLiÀiÊÊLiÌi]ÊÛÊ}iÊvFÊ«>ÀÌiÀÊiÊ
udgøre et problem, men hvis antallet af partikler bliver for stort, vil partiklerne
efterhånden ligge så tæt på hinanden, at de ekspansive kræfter overlapper og
forstærker hinanden. Betonen mellem partiklerne begynder derved at revne og
ødelægges fuldstændig.
ÀÊ>ÌÊLi}ÀCÃiÊÀÃiÊiÀvÀÊiÀÊìÀÊ©ÛÀiÊ}ÀCÃiÀÊvÀÊìÌÊÌ>`ÌiÊ``Ê>vÊ
«À©ÃÌÊyÌÊÊÌÃ>}Ã>ÌiÀ>iÀi°Ê
ÊÃ>`vÀ>ÌiÊÌ>ìÃÊÃFiìÃÊ©ÃÌÊÓÊ¯ÊÀi>ÌÛÌÊyÌÊÊ©>ÃÃiÀiÊÊ}Ê
]ÊÛ°Ê£Ê¯ÊÊ °Ê->ìÌÊ>Ê`}Ê}ÃFÊÛÕÀìÀiÃÊÛi`ÊF}Ê>vÊ»©ÀÌi«ÀÃiÊ
iÃ«>Ã»Ê}Ê»iÃÊÃÛ`»°
ÊÃÌivÀ>ÌiÊ>ÊyÌiÃÌiÊLiÃÌFÊ>vÊiÊÌCÌÊ}ÊÃÕ`ÊiÀiÊi`ÊiÊÃÀ«iÊ>vÊ
«À©ÃÌÊyÌ°ÊÀ>ÛiiÊÌÊÃÌiiiÊiÀÊìÀvÀÊiÀiÊ«ViÀiì]Êv°Ê-ÊÓ{ÓÈ°
BETON
Betingelsen for, at alkalikiselreaktionerne udvikler sig, er udover tilstedeværelsen
af alkalier og reaktivt kisel, at der er vand til stede, og at der sker en transport
af vand og alkalier frem til de reaktive partikler. En tæt beton vil derfor også
begrænse eller forsinke risikoen for alkalikiselreaktioner.
Frostskader
ÀÃÌÃ>ìÀÊ>Ê«ÃÌF]ÊÛÃÊLiÌiÊÛ>`CÌÌiÃÊ}ÊvÀÞÃiÀ]Ê}ÊÃÞìÃÊÛ>-
dets udvidelse på ca. 10 %, når det omdannes fra vand til is. Selv den stærkeste
beton kan ikke modstå trykket, som isdannelsen medfører. Cementpastaen og
ìÀi`ÊLiÌiÊÛÊ}À>`ÛÃÌÊ©ìC}}iÃÊÛi`Ê}iÌ>}iÊvÀÃÌÉÌ©«FÛÀ}iÀ°
À`ÃÀi}iÀiÊ`ÊìÌÌiÊiÀÊL°>°ÊÀ>ÛÊÌÊÛÉVÌ>iÌÊ}ÊìÀi`ÊLiÌiÃÊ
ÌCÌi`°ÊiÌÊÃÀiÀ]Ê>ÌÊÛ>`«ÃÕ}}iÊÃiÀÊ>}ÃiÀi]Ê}Ê>ÌÊÀÃiÊvÀÊ
ÀÌÃÊÛ>`CÌ}ÊìÀvÀÊiÀÊ`Ài°ÊÛÃÊLiÌiÊiÊiÀÊiÌÊÛ>`CÌÌiÌ]Ê}Ê
der er plads til ekspansionen af det vand, der fryser i betonen, vil der ikke opstå
frostskader.
iÀÕ`ÛiÀÊiÀÊÀ>ÛiÌÊÊÕvÌ`L>`}ÊìÌÊÛCÃiÌ}ÃÌiÊÌÌ>}Ê`ÊvÀÃÌÃ>ìÀ°
iÊL>ììÊÕvÌ«ÀiÀÊiÀÊ}ÃFÊi`ÊÌÊ>ÌÊLi}ÀCÃiÊÛ>`«ÃÕ}}i]ÊiÊ
ÛÀiÀÊiÀÕ`ÛiÀÊÃÊÃFÊ»iÃ«>ÃÃLiìÀi»]ÊÃÊ>y>ÃÌiÀÊÌÀÞiÌ]ÊFÀÊ
Û>ìÌÊÊLiÌiÊvÀÞÃiÀ°ÊiÊL>ììÊÕvÌ«ÀiÀ]ÊÃÊÌÞ«ÃÊÌÃÌÀCLiÃÊÊÃÌ©ÀÀiÃiÀÊ
under 0,25 mm i diameter, er mindre tilbøjelige til at vandmættes end betonens
øvrige poresystem.
£
BETON
1`ÛiÀÊ>ÌÊÃÀiÊvÀÃÌLiÃÌ>`}iìÊ>vÊViiÌ«>ÃÌ>i]ÊiÀÊìÌÊÛ}Ì}ÌÊ>ÌÊÃÀi]Ê
at betonen ikke indeholder frostfarligt tilslag overvejende i stenfraktionen.
iÊ«>ÀÌiÀ]ÊÃÊiÀÊvÀÃÌv>À}i]ÊiÀÊÃÌÀÌÊÃiÌÊìÊÃ>iÊ«À©ÃiÊyÌi«>ÀÌiÀ]Ê
ÃÊ>ÊvÀFÀÃ>}iÊ>>ÃiÀi>ÌiÀ°ÊiÊÛ>`CÌÌiÃÊiÌÊ}Ê>ÊìÀvÀÊvÀ
FÀÃ>}iÊvÀÃÌÃ«ÀC}iÀiÊ««ÕÌÃ®]ÊÃÊÌÊvÀÛiÃ}Ê}iÀÊÃ>ìÀiÊvÀ>Ê>>Ê
ÃiÀi>ÌiÀÊÊÃÌi«>ÀÌiÀÊCÀÊÛiÀy>ì°
/ÃÌiìÛCÀiÃiÊ>vÊÌ©Ã>ÌÊvÀÛCÀÀiÀÊÀÃiÊvÀÊvÀÃÌÃ>ìÀÊÛCÃiÌ}Ì°ÊiÃÊ
LiÛÀiÀÊÃ>ÌiÌ]Ê>ÌÊLiÌÛiÀy>ìÊìÃÊiÀiÊvÕ}Ì}]ÊÛiÌÊ©}iÀÊÀÃiÊvÀÊ
kritisk vandmætning, dels kan salt bevirke, at isdannelsen sker hurtigere
ÃÊv©}iÊ>vÊÕìÀ>v©}°Ê-ÌÀ©ÀÊ>Êv°iÃ°ÊÃ>ÌÊ«FÊiÊÃLi>}ÌÊLiÌÛiÀy>ì]Ê
vil temperaturen kunne falde pludseligt helt ned til -10 til -15 °C, hvilket også
kan bevirke en hurtig isdannelse med større risiko for, at betonen ikke kan mod-
stå ekspansionen.
Armeringskorrosion
Armeringskorrosion er den sidste af de tre vigtigste nedbrydningsmekanismer.
Når armeringsstål er omstøbt af beton, vil stålet i kraft af det basiske miljø i betonen
ÛCÀiÊ«>ÃÃÛiÀiÌÊqÊ`ÛÃ°ÊÃÌFiÌÊiÀÊÃÌ>LÌ]ÊCÀiÃÌÊ>ÌÊLiÌÀ>}ÌiÊÃÊiÌÊCìÌÊiÌ>]Ê
og vil som udgangspunkt ikke korrodere, selvom der var ilt og vand til stede.
iÀÊiÀÊÌÊi>ÃiÀ]ÊÃÊi`ÊÌìÊ>ÊC`ÀiÊ«FÊìÌÌiÊ}ÕÃÌ}iÊvÀ`°
ÕvÌiÃÊÕ`Ý`ÊÛÊi`ÊÌìÊÌÀC}iÊ`ÊÊLiÌiÊ}ÊÀi>}iÀiÊi`ÊìÊV>VÕ-
Þ`ÀÝ`]ÊÃÊiÀÊFÀÃ>}iÊÌÊìÌÊL>ÃÃiÊ©ÊÊLiÌi°ÊiiÊ«ÀViÃÊLiÌi}iÃÊ
>ÀL>ÌÃiÀ}°ÊiÀi`ÊÛÊ«Êv>ì]Ê}Êi`ÊÌìÊÛÊ>ÀL>ÌÃiÊÀ}iÊLÀiìÊ
sig som en front ind til armeringen, som derved ikke længere er passiveret.
©ÀÃÌÊiÀivÌiÀÊÛÊ>ÀiÀ}iÊÕiÊLi}ÞìÊ>ÌÊÀÀìÀi]ÊÃÌ>`}ÊÕìÀÊvÀÕ`-
sætning af, at der er fugt og ilt til stede. Korrosionen vil dog kun udvikle sig
>}ÃÌ]ÊÛÃÊÛÉVÌ>Ê}Ê`C>}ÊiÀÊÛ>}ÌÊÊÛiÀiÃÃÌiiÃiÊi`Ê-Ê{££°
6i`Ê>ÌÊÛC}iÊiÊ«>ÃÃiìÊÌCÌÊLiÌÊ>ÛÌÊÛÉVÌ>®Ê}ÊiÊ«>ÃÃiìÊÌÞiÃiÊ>vÊ
dæklaget, kan denne proces i praksis kontrolleres fuldt ud, og betonens levetid
kan stort set designes efter behov.
Når det en gang i mellem volder problemer alligevel, skyldes det typisk, at
`CÊ>}iÌÊiÊiÀÊÕ`v©ÀÌÊÃÊvÀiÃÀiÛiÌÊ>ÀiÀ}iÊ>ÀÊvÀÃÕLLiÌÊÃ}ÊÕìÀÊ
udstøbningen), dårlig omstøbning af armeringen, at der er opstået revner i dæk-
laget eller lignende.
Ó
BETON
iÊ>ìÊi>Ãi]ÊÃÊ>Ê©ìC}}iÊÃÌFiÌÃÊ«>ÃÃÛiÀ}]ÊiÀÊ`ÌÀC-
}iìÊÀìÀ°ÊÛÃÊÀ`ViÌÀ>ÌiÊÀ}Ê>ÀiÀ}iÊÛiÀÃÀìÀÊ
en kritisk grænse, vil passiveringen ophæves, og der vil være risiko for korro-
sion. Korrosion i tilfælde af for høj kloridkoncentration vil ofte have karakter af
grubetæring dvs. pletvis meget kraftig korrosion, som kan udgøre en stor risiko
for konstruktionens levetid. Klorid initieret korrosion vil derfor sædvanligvis
udgøre en større risiko end korrosion som følge af karbonatisering, og kravene
til betonkvalitet og dæklag er derfor skærpede, hvis omgivelserne indeholder
klorider.
iÊÞ««}ÃÌiÊÀ`ìÀÊiÀÊÌ©Ã>ÌÊ}Ê>ÛÛ>`°
Betonens delmaterialer indeholder endvidere små mængder klorid, og der er i

-É ÊÓäÈ£ÊÀ>ÛÊÊvÀÊ>vÊ©ÛÀiÊ}ÀCÃiÀÊÌÊÛÀÊi}iÌÊÀ`]ÊLiÌiÊFÊ
indeholde, når den fremstilles. Jo mindre kloridindhold betonen har fra starten,
jo længere tid vil det vare før indtrængende klorider bringer kloridkoncentra-
tionen op på den kritiske grænse.
iÀÊwìÃÊiÊiÊv>ÃÌÊÀÌÃÊÀ`ViÌÀ>Ì]ÊìÌÊìiÊ>vC}iÀÊ>vÊiÊ
ÀCiÊ«>À>iÌÀi]ÊÃÊiÊ>iÊiÀÊÛiìwiÀiì°ÊiÊÛÊ`}ÊCÃÌiÊ>Ì`Ê}}iÊ
i området under 1 % af cementindholdet.
Î
BETON
iÌÃÊìvÀ>ÌiÀ
Som andre byggematerialer reagerer betonen på ændringer i fugt, temperatur,
}ÊLi>ÃÌ}iÀÊÛi`Ê>ÌÊìÊìvÀiÀiÀÊÃ}°ÊiÀÊiÀÊÌ>iÊÊi}iÌÊÃFÊìvÀ-
mationer, men dog af en størrelse, så der må tages hensyn til dem for at undgå
revnedannelser og uacceptable nedbøjninger af konstruktionerne.
Udtørringssvind
Når beton hærder og efterfølgende tørrer ud, vil der opstå et svind, som får
LiÌiÊÌÊ>ÌÊÌÀCiÊÃ}ÊÃ>i°ÊÛÃÊLiÌiÊÕ`ÃCÌÌiÃÊvÀÊÕ`Ì©ÀÀ}]ÊiÃÊ
ìÊi`ÕÊiÀÊ«>ÃÌÃÊìÊv©ÀÃÌiÊÈÊÊ£äÊÌiÀ®]ÊLiÌi}iÀÊ>ÊìÌÊìÀ>vÊv©}iìÊ
ÃÛ`ÊÃÊ«>ÃÌÃÊÃÛ`°ÊiÌÊiÀÊìÌÊivÌiÀv©}iìÊÃÛ`]ÊÃÊLiÌi}iÃÊÕ`Ì©À-
ringssvind eller blot svind.
Plastisk svind bør undgås ved midlertidig udtørringsbeskyttelse, jf. afsnittet om

vÌiÀLi>`}]ÊÃìÊÇ°
iÊyiÃÌiÊLiÌÃÌÀÕÌiÀÊÛÊ«FÊiÌÊiiÀÊ>ìÌÊÌ`Ã«ÕÌÊÌ©ÀÀiÊÕ`ÊÌÊ}iÛC}ÌÊ
med omgivelsernes fugt, og der vil derfor altid forekomme et udtørringssvind af
en eller anden størrelse.
1`Ì©ÀÀ}ÃÃÛìÌÊÛÊÌÞ«ÃÊÛCÀiÊ>vÊÃÌ©ÀÀiÃiÃÀìiÊä]xÊ²°Ê-Ì©ÀÀiÃiÊ}Ê
udvikling vil afhænge af betonsammensætningen, men det er omgivelserne og
udtørringsforholdene, som medfører de største forskelle i størrelsen af svindet.
iÌÊiÀÊViiÌ«>ÃÌ>i]ÊÃÊÃÛìÀ]Ê}ÊìÌÊiÀÊViiÌ«>ÃÌ>iÃÊÛ>```]Ê
som er den styrende faktor. Jo højere vandindhold i den friske beton, jo større
udtørringssvind. Tilsvarende vil tilslagsmaterialerne søge at modvirke svindet,
så jo højere indhold af tilslag, jo mindre svind.
Betonens vandindhold vil bl.a. afhænge af største stenstørrelse, men forskellen

i svindet for beton med f.eks. 16 mm og 32 mm sten er dog ret begrænset.
En cementmørtel uden sten vil derimod have et betydeligt højere vandindhold og

et betydeligt lavere indhold af tilslag og dermed også større svind end en beton
med sten.
Betonens konsistens justeres sædvanligvis med vand, og en blød beton vil i så

v>`Ê}ÃFÊ>ÛiÊiÌÊ`ÌÊÃÌ©ÀÀiÊÃÛ`Êi`ÊiÊÃÌÛÊLiÌ°ÊÛÃÊÃÃÌiÃiÊÊÃÌiìÌÊ
justeres med et plastificeringsstof, vil det derimod ikke påvirke betonens svind.
{
ÊÃiÛ«>ÌiÀiìÊLiÌÊ-
®Ê«FÃÊìÊ}ìÊLi>ÀLiì}i`ÊÛi`Ê>Ûi-
delse af højeffektive superplastificeringsstoffer, og SCC kan normalt fremstilles
med samme vandindhold som en plastisk beton. Svindet i SCC er derfor heller
ikke større end i plastisk beton.
Når betonen afformes eller udtørringsbeskyttelsen fjernes, er det omgivelserne

og betonens tæthed, som styrer udtørringsforløbet.
1`Ì©ÀÀ}ÊÌÊ}ÛiÃiÀiÊÛÊÃiÊ>}ÃiÀiÊvÀÊiÊÃÌCÀÊ}ÊÌCÌÊLiÌÊi`Ê
for en svag og porøs beton. Til gengæld vil der i den stærke beton være mindre
fugt, som skal transporteres væk, fordi det højere cementindhold har bundet en
ÃÌ©ÀÀiÊìÊ>vÊÛ>ìÌÊÊÀi>ÌÃ«À`ÕÌiÀ°ÊiÊÃiÛÕ`Ì©ÀÀ}]ÊÃÊìÌÌiÊi`v©À-
iÀ]ÊÛÊÃiÊÊ©LiÌÊ>vÊvFÊÕ}iÀ°ÊiÌÌiÊ«ÀV«ÊÕ`ÞÌÌiÃÊL°>°ÊÊÃiÛÕ`Ì©ÀÀiìÊLiÌ]Ê
se side 120.
BETON
1`Ì©ÀÀ}iÊÌÊ}ÛiÃiÀiÊÛÊìÀ`ÊÛ>ÀiÊFiìÀÊiiÀÊFÀ]Ê>vC}}Ê>vÊ
LiÌ>}iÌÃÊÌÞiÃiÊ}ÊLiÌiÃÊÌCÌi`°ÊiÌÊiÀÊiÊÕ}ÌÊ>ÌÊ>}ÛiÊÃ«iÊ}Ê
samtidig nøjagtige metoder til at forudsige svindets udvikling, men nedenstående
figur kan benyttes som vejledende for svindets tidsmæssige udvikling i en hhv.
10, 20, 30 og 40 cm tyk betonplade med dobbeltsidig udtørring.
Vejledende oversigt over udtørringssvindets tidsmæssige forløb
350
x
BETON
iÃiÊÊw}ÕÀiÊiÀÊìÊÃF>`ÌiÊCÛÊÛ>ÊiÌiÊÀ>`ÕÃ]ÊÃÊÛi`Ê`LLiÌÃ`}Ê
udtørring af en plade er pladens tykkelse. Ved ensidig udtørring af en plade er
det den dobbelte pladetykkelse, og ved 4-sidig udtørring af en kvadratisk søjle
er det den halve kantlængde.
ÀÊiÊ£äÊVÊÌÞÊLiÌ«>ìÊi`ÊiÃ`}ÊÕ`Ì©ÀÀ}ÊÓäÊVÊ}À>vÊÊw}ÕÀi®]ÊÛÊ
ÇxÊ¯Ê>vÊÕ`Ì©ÀÀ}ÃÃÛìÌÊÛCÀiÊÕ`ÛiÌÊivÌiÀÊV>°ÊÎxäÊ`©}ÊqÊ>ÌÃFÊV>°Ê£ÊFÀ°
ÛÃÊLiÌ«>ìÊiÀÊ£äÊÊ>}]ÊÛÊÃÕÌÃÛìÌÊÛCÀiÊV>°Êä]xÊ²Ê>vÊ£äÊ]Ê
svarende til 5 mm, og svindet efter 1 år vil derfor være knap 4 mm.
Svindet er en delvis reversibel proces, dvs. at betonen sveller lidt igen, hvis den
fugtes op. På grund af den langsomme proces, vil svindbevægelserne set over
dage og uger være yderst begrænset, men på årsbasis kan der godt optræde
en vis bevægelse som følge af variationer i luftens fugtighed.
ÀÊì`©ÀÃÊÃÌÀÕÌiÀÊiÀÊìÊÌ©ÀÀiÊ«iÀìÊÛÌiÀÊ}ÊvÀFÀ]ÊiÃÊÃiÀÊ
og efterår udgør den fugtige periode.
Temperaturbevægelser
Med en temperatur- eller varmeudvidelseskoefficient på ca. 1,0 × 10-5 °C-1, vil
en 10 m lang betonplade, som afkøles 20 °C trække sig stykket $L sammen,
hvor $ÊLiÀi}iÃÊÃ\
$ÊrÊ£ääääÊÊÊÓäÊc
ÊÊ£]äÊÊ£ä-5 °C-1ÊrÊÓÊ
ÛÃÊiÊLiÌiÊ>ÀÊÕ}i`ÊvÀÊvÀÌÊ>ÌÊÌÀCiÊÃ}ÊÃ>i]ÊÛÊìÌÊi`v©ÀiÊ
spændinger, og i værste fald revnedannelse.
Lastbetingede deformationer
Beton har en vis elasticitet, udtrykt ved elasticitetsmodulet E-modulet, og når

betonen påføres en belastning, vil den derfor deformeres en lille smule.
`ÕiÌÊ>vC}iÀÊ>vÊLiÌÃ>iÃCÌ}i]ÊÃCÀÊÛÉVÌ>iÌÊÃÌÞÀi®ÊÃ>ÌÊ
mængden og typen af tilslag.
Jo stærkere beton, jo højere E-modul, og jo højere indhold af tilslag og jo større

stivhed tilslaget har, jo højere E-modul.
ÊÃÌCÀÊLiÌÊi`ÊiÌÊ©ÌÊ``Ê>vÊyÌÊÃÌÀÊÃÌÛi`®ÊÛÊi`v©ÀiÊiÊLiÌÊ
med et højt E-modul. Granit, som er blødere men styrkemæssigt og hold-
barhedsmæssigt er et fremragende tilslag medfører en beton med lidt lavere
E-modul og dermed mindre stivhed.
È
/ÊìÊyiÃÌiÊ«À>ÌÃiÊvÀFÊLiÀi}}Ê>vÊi`L©}®]ÊLiÞÌÌiÃÊìÊÃ>i-
C}iÊiiÊÃÌÞÀiÊ}Ê `Õ]ÊÃÊiÀÊ>v©ÀÌÊÊ-Ê{££]Êv°ÊiìÃÌFiìÊ
skema.
iÌÃÊLi}ÞìÃiÃÊ `ÕÊ>vC}}Ê>vÊÌÀÞÃÌÞÀiÊVÞìÀ®
fckÊÊ*>ÊVÞ°® 8 12 16 20 25 30 35 40 45 50 55 60
E0k MPa × 103 £ 24 28 31 34 36 37 38 40 40 41 42
For korttidslast regnes med 70 % af E0k.
ÊxÊiÌiÀÊ©ÊLiÌÃ©iÊÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊÎäÊ `ÕÊÎÈ°äääÊ*>®]ÊÃÊ
Li>ÃÌiÃÊÃÛ>ÀiìÊÌÊiÊÃ«C`}Ê«FÊ£ÓÊ*>]ÊÛÊÃFiìÃÊìvÀiÀiÃ\
EÊrÊ£ÓÉÎÈ°äääÉä]ÇäÊrÊä]äää{nÊrÊä]{nÊ²
BETON
Sammentrykningen af søjlen $ÊÛÊÃFiìÃÊÛCÀi\
$ÊrÊxäääÊÊÊä]äää{nÊrÊÓ]{Ê
Søjlen bliver altså 2,4 mm kortere på grund af belastningen, men hvis lasten
fjernes igen efter kort tid, vil søjlen opnå til sin oprindelige længde igen.
Ved langvarig belastning vil der opstå en blivende deformation som følge af
krybning.
Krybning
ÀÞL}ÊiìÃÊvÀ>ÊìÊyiÃÌiÊ>ÌiÀ>iÀ]Ê}ÊiÀÊLiÌi}iÃiÊvÀÊiÊLÛiìÊ
deformation pga. en ydre belastning.
Betons krybning er en ganske kompliceret sag, men det er især to forhold,

man skal være opmærksom på.
Jo tidligere betonen belastes og jo højere belastning desto større krybning.

iÀÕ`ÊÛiÀÊÛÊLi>ÃÌ}ÊÊL>ÌÊi`ÊÕ`Ì©ÀÀ}Ê©}iÊÀÞL}i°
Ved at sikre, at betonen er velhærdet dvs. høj styrke og tæthed inden belast-
ningen påføres, kan man reducere krybningen betragteligt.
Krybning har især betydning for bjælkers langtidsnedbøjning, og der henvises

Ê©ÛÀ}ÌÊÌÊ-Ê{££½ÃÊÀi}iÀÊvÀÊLiÀi}}Ê>vÊ>}Ì`ÃìvÀ>ÌiÀ°
Ç
BETON
Eksempel
En 200 meter høj pylon til en hængebro skal vurderes for last-, svind- og
temperaturbetingede deformationer.
iÀÊiÀÊ>Ûi`ÌÊiÊLiÌÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊ{xÊ 0k 40.000 MPa), som belastes

svarende til en middel trykspænding på 15 MPa.
1`Ì©ÀÀ}ÃÃÛìÌÊiÀÊÛÕÀìÀiÌÊÌÊä]xÊ²Ê}ÊÌi«iÀ>ÌÕÀiÊvÀÕ`ÃCÌÌiÃÊ>ÌÊÛ>ÀiÀiÊ
fra -10 °C til 30 °C.
>ÃÌLiÌ}iÌÊìvÀ>ÌÊrÊÓää°äääÊ×£xÊ*>ÊÉÊ{ä°äääÊ*>ÊÉÊä]ÇÊrÊ£äÇÊ
1`Ì©ÀÀ}ÃÃÛ`ÊrÊÓää°äääÊ×ä]xÊ²ÊrÊ£ääÊ
/i«iÀ>ÌÕÀLiÛC}iÃiÀÊrÊÓää°äääÊÊÊ{äÊc
ÊÊ£]äÊ£ä-5 °C-1ÊrÊnäÊ
iÊÃÌ©ÀÃÌiÊìÊ>vÊ>ÃÌiÊÃÌ>iÀÊvÀ>Êi}iÛC}ÌiÊ>vÊLÀi]Ê}ÊìÊ>ÃÌLi
Ì}iìÊìvÀ>ÌÊÛÊìÀvÀÊÛiÀÛiiìÊÛCÀiÊ«iÀ>iÌ°ÊiÀÌÊiÀÊiÌÊ
bidrag fra krybningen, som ikke er indregnet.
1`Ì©ÀÀ}ÃÃÛìÌÊÛÊÕ`ÛiÃÊÛiÀÊyiÀiÊFÀÊ}ÊiìÊi`Ê>ÌÊÛCÀiÊ«iÀ>iÌÊ
ÃÌÀÌÊÌÛCÀÃÌ®°
/i«iÀ>ÌÕÀLiÛC}iÃiÀiÊÛÊìÀ`ÊÛ>ÀiÀiÊÛiÀÊFÀiÌÊ`©}Û>À>ÌiÀiÊÛÊ
være yderst begrænsede).
I forhold til pylonens højde på ud-

støbningstidspunktet, vil den i kolde
perioder være næsten 300 mm lavere,
når svindet er færdigudviklet efter en
årrække.
n
Betons udseende – kalkudblomstringer
iÌÛiÀy>ìÀÊiÀ]ÊÃÊ>}iÊ>ÌÕÀ>ÌiÀ>iÀ]Ê>À>ÌiÀÃÌÃiÊÛi`ÊiÌÊÕ>Vi
ret farvespil, som sammen med de ubegrænsede muligheder for form og over-
y>ìÃÌÀÕÌÕÀÊ}©ÀÊLiÌÊÌÊiÌÊÕÌÊLÞ}}i>ÌiÀ>iÊiÊLÌÊÃÌÀÕÌÕÀiÌ]ÊiÊÊ©Ê
grad også arkitektonisk.
iÌiÃÊ>ÌÕÀ}iÊÕ>ViÀÊÃÞìÃÊÃFÊvÀÃiiÊÊÛiÀy>ìÃÊ>«>À«À©ÃÌiÌ]Ê
og især forskelle i, hvorledes disse porøsiteter fyldes med kalkholdige
reaktionsprodukter, primært calciumkarbonat.
Selvom det i høj grad er i producentens interesse at undgå kalkudblomstringer,

iìÀÊìÊyiÃÌiÊ«À`ÕViÌiÀÊ>vÊLiÌiiiÌiÀ]ÊLiC}}ÃÃÌiÊ}Ê>`ÀiÊ
betonprodukter til problemet.
BETON
Kalkudblomstringer har eksisteret så længe, man har bygget med beton og
kalkmørtel, og det er måske snarere en gåde, at man som regel undgår kalk-
udblomstringer, end at de forekommer en gang imellem.
i>ÃiÀ
Kalkudblomstringer er, som navnet indikerer, kalkforbindelser, som trænger ud
>vÊLiÌiÊ}Ê>yiÀiÃÊ«FÊÛiÀy>ì°
Når cement reagerer med vand og danner de primære reaktionsprodukter

V>VÕÃ>ÌÞ`À>ÌiÀ®]ÊiÀÊìÀÊiÌÊÛiÀÃÕ`Ê>vÊV>VÕ]ÊÃÊ>yiÀiÃÊÃÊ
V>VÕÞ`ÀÝ`Ê
>"®2) i kapillarporerne.
1>ÃiÌÊViiÌÌÞ«iÊÛÊìÀÊ>Ì`Ê`>iÃÊV>VÕÞ`ÀÝ`ÊÊÀ}i}iÊC}ìÀ]Ê}Ê
risikoen for kaludblomstringer vil være til stede for alle cementer.
>VÕÞ`ÀÝ`ÊiÀÊ«©Ãi}ÌÊÊÛ>`]Ê}ÊÛÃÊiÊvÀ`ÃÛÃÊÞÊLiÌÛiÀy>ìÊ
iÀÊÛF`Ê}iiÊC}iÀiÊÌ`]Ê>ÊV>VÕÞ`ÀÝìÊCÀÊÛiÀy>ìÊ«©ÃiÃÊ}Ê
ÌÀ>Ã«ÀÌiÀiÃÊÕ`ÊÊÛ>`wiÊ«FÊÛiÀy>ì]ÊÛÀÊìÊ>ÊÀi>}iÀiÊi`ÊÕvÌiÃÊ
Õ`Ý`Ê
"2®Ê}Ê`>iÊìÌÊÌÕ}Ì«©Ãi}iÊV>VÕ>ÀL>ÌÊ
>
"3) der er
den kemiske betegnelse for kalkudblomstringer.
CÀìLiÌ}iÃiÀiÊÊìÊv©ÀÃÌiÊ`©}Ê>ÀÊÃÌÀÊLiÌÞ`}ÊvÀÊÀÃiÊvÀÊ>
Õ`LÃÌÀ}iÀ°ÊiÊìiiÊCÀìvÀ`ÊvÀÊ>ÌÊÕ`}FÊ«ÀLiiÌ]ÊÛÊÛCÀiÊ
Ìi«iÀ>ÌÕÀiÀÊÛiÀÊ£xÊÊÓäÊc
Ê}iÀiÊÓäÊÊÎäÊc
®]Ê©ÊÕvÌvÕ}Ì}i`ÊnäÊÊxÊ¯Ê,®Ê
ÕìÊìÃ]ÊÃ>ÌÊ©ÌÊ``Ê>vÊÕ`Ý`ÊÊÕvÌi°

BETON
/i«iÀ>ÌÕÀÊ}ÊvÕ}Ì}i`Ê}ÛiÀÊ}ìÊCÀìvÀ`]Ê}ÊFÀÊÛiÀy>ìÊiÊiÀÊ
ÛF`]ÊLÛiÀÊV>VÕÞ`ÀÝìÊìÊÊLiÌi]ÊÛÀÊìÊ}À>`ÛÃÌÊÀi>}iÀiÀÊi`Ê
ÕvÌiÃÊÕ`Ý`Ê>ÀL>ÌÃiÀiÀ®Ê}Ê`>iÀÊÌÕ}Ì«©Ãi}ÌÊV>VÕ>ÀL>Ì°
FÀÊÛiÀy>ìÊivÌiÀv©}iìÊÕ`ÃCÌÌiÃÊvÀÊÛ>`ÊÛÊìÌÊ>ÀL>ÌÃiÀiìÊ>}Ê
LiÃÛCÀ}}©ÀiÊÌÀ>Ã«ÀÌÊ>vÊV>VÕÞ`ÀÝ`ÊÌÊÛiÀy>ì]Ê}ÊìÀi`Ê}©ÀiÊìÊ
meget mere robust overfor kalkudblomstringer. Et karbonatiseringslag på blot
1
É10 mm regnes at give en væsentlig beskyttelse.
ÛÃÊLiÌiÊìÀ`ÊÌ©ÀÀiÀÊÌ`}ÌÊÕ`ÊÊÛiÀy>ìÊÛÊCÀ`}iÊiÀÊ}FÊÊ
ÃÌF]Ê}ÊÛiÀy>ìÊÛÊLÛiÊiÀiÊ«À©Ã°Ê>ÊìÀÊÃ>Ì`}ÊÛÊÛCÀiÊÕÞ`À>ÌÃiÀiÌÊ
ViiÌÊ}Ê`>Ê>ÀL>ÌÃiÀ}iÊ>vÊìÌÊV>VÕÞ`ÀÝ`]ÊÃÊiÀÊ`>iÌ]ÊiÊ
vil ske ved lav fugtighed, kan der være stor risiko for kalkudblomstringer, når
ÛiÀy>ìÊÃiiÀiÊÕ`ÃCÌÌiÃÊvÀÊvÕ}Ì°
100
Karbonatiseringen er en naturlig del af betonens hærdning, og kalkudblom-
ÃÌÀ}iÀÊÛi`À©ÀiÀÊÕÊìÊÞìÀÃÌiÊÊiiÀÊ`ÀiÊ>vÊÛiÀy>ì]Ê}Ê>ÀÊ}iÊ
betydning for betonens holdbarhed.
ÛÃÊ>Ê©ÃiÀÊ>ÌÊiÀiÊÀÃiÊvÀÊ>Õ`LÃÌÀ}iÀ]ÊiÀÊ}ìÊCÀì-
vÀ`ÊÌi«iÀ>ÌÕÀÊ}ÊvÕ}Ì®ÊìÀvÀÊìÌÊv©ÀÃÌiÊ>ÊL©ÀÊvÕÃiÀiÊ«F]ÊìÌÊ>Ê
derved samtidig opnår de bedste styrke- og holdbarhedsegenskaber.
ÌÊ>ÛÌÊÛÉVÌ>ÊÛÊÃC`Û>}ÛÃÊÛCÀiÊiÊvÀì]ÊvÀ`ÊLiÌiÊLÛiÀÊÌCÌÌiÀi]ÊiÊ
Ûi`Êi}iÌÊ>ÛiÊÛÉVÌ>Ê>ÊìÀÊvÀiiÊiÊìÊÕÞ`À>ÌÃiÀiÌÊViiÌ]ÊÃÊ
>ÊvÀFÀÃ>}iÊ>Õ`LÃÌÀ}iÀ]ÊFÀÊÛiÀy>ìÊ>ÌÌiÀÊLÛiÀÊÛF`°
"ÛiÀ`ÀiÛiÊLÀÕ}Ê>vÊvÀiÊ>ÊÀiÌ>ÀìÀiÊÛiÀy>ì]Ê}Ê©}iÊÀÃiÊvÀÊ>
udblomstringer.
BETON
Når efterhærdningen sker på udendørs lagerplads eller på byggeplads, er man
underlagt det lunefulde danske vejr, og det er især i vinterhalvåret, man oplever
problemer med kalkudblomstringer.
iÌÊÃÞìÃÊyiÀiÊv>ÌÀiÀ]ÊÃÊ>iÊÛÀiÀÊÊÕi`}ÊÀiÌ}°Ê iÌiÊCÀìÀÊ
langsommere ved de lave temperaturer, og den indre karbonatisering, som kan
}©ÀiÊÛiÀy>ìÊÀLÕÃÌÊÛiÀvÀÊ>Õ`LÃÌÀ}iÀ]Ê}FÀÊiÌÊÊÃÌFÊÛi`ÊÌi«iÀ>-
turer under 5°C.
->Ì`}ÊÛÊÛiÀy>ìÊvÌiÀiÊÛCÀiÊÛF`ÊÊC}iÀiÊ«iÀìÀ]Ê}Ê«©Ãi}iìÊ>vÊ
V>VÕÞ`ÀÝ`ÊiÀÊiÀÕ`ÛiÀÊ©iÀiÊÛi`Ê>ÛiÊÌi«iÀ>ÌÕÀiÀ°Ê
iÀÊiÀÊÀiiÌÊÕÊÌÊÕ}iìÀÊvÀÊ>ÌÊ}>ÀìÀiÊÃ}Ê`Ê«ÀLiiÀiÊÊÛÌiÀ>Û
året, enten at forbedre forhærdningen, eller at beskytte betonen på lager- eller
byggeplads mod vand.
Tilsætning af stearater til betonen har vist sig at mindske risikoen for kalk-
Õ`LÃÌÀ}iÀ°ÊiÊvÀìÃÊ>ÌÊÛÀiÊÛi`]Ê>ÌÊìÀiÃÊÛ>`>vÛÃiìÊi}iÃ>LiÀÊ
gør det vanskeligere at opfugte poresystemet, hvorved transporten af calcium-
Þ`ÀÝ`ÊvÀ>ÊLiÌiÃÊ`ÀiÊÌÊÛiÀy>ìÊ`ÃiÃ°Ê
vÌiÀLi>`}Ê>vÊÛiÀy>ìÊi`ÊÃÝ>Êi°Ê}°Ê>Ê>ÛiÊÃ>iÊÛÀ}°Ê
iÌÊLi`ÃÌiÊÀiÃÕÌ>ÌÊ«FÃ]ÊÛÃÊ>ÊÛiÌiÀÊ}iÊ`©}Êi`Ê«Fv©À}i°Ê
101
BETON
vC«}
/ìÊC}iÀÊ>iÊÃFÀÊqÊi`Ê`ÌÊC«ÊvÀ>ÊÛiÀÊ}ÊÛ`]Ê}ÃFÊFÀÊìÌÊ}CìÀÊ>
udblomstringer. I mange situationer vil det bedste slutresultat opnås, hvis man
lader tidens tand klare problemerne.
Selv om kalkudblomstringerne er tungtopløselige i vand vil de med tiden opløses,

ikke mindst fordi regnvand ofte er lidt surt, hvilket øger opløseligheden.
Kalkudblomstringer på udendørs belægninger vil sædvanligvis forsvinde i løbet

af et års tid eller to.
*ÀViÃÃiÊ>ÊiÛÌ°ÊvÀiÃÞìÃÊÛi`Ê>ÌÊ`ÀÞÃÃiÊÃ>À«ÌÊÃ>`ÊÕ`Ê«FÊÛiÀy>ì°
ÀÊv>V>ìÀÊi`ÊiÌÌiÊ>Õ`LÃÌÀ}iÀ]ÊÃÊÕ`ÃCÌÌiÃÊvÀÊÛiÀÊ}ÊÛ`]ÊÛÊìÌÊ
ÃÊÀi}iÊ}ÃFÊ}ÛiÊìÌÊLi`ÃÌiÊÀiÃÕÌ>ÌÊ>ÌÊ>vÛiÌiÊÕ`Û}i°ÊÛÃÊìÀÊiÀÊÌ>iÊ
om meget kraftige kalkudblomstringer, kan de fjernes ved afsyring.
Syren skal være så svag som muligt. Anvendes en for stærk syre vil den opløse
såvel kalkudblomstringerne som cementpastaens reaktionsprodukter. Saltsyre,
ÃÊiÀÊìÊÞ««}ÃÌÊ>Ûi`Ìi]ÊL©ÀÊvÀÌÞìÃÊi`ÊÛ>`Ê£\ÊÓä°Ê
iÀÊwìÃÊiÊÀCiÊ«À`ÕÌiÀÊ«FÊ>ÀiìÌÊÌÊ>ÌÊviÀiÊ>Õ`LÃÌÀ}iÀ]Ê>iÊ
L>ÃiÀiÌÊ«FÊÃÞÀi°Ê }iÊ>vÊìÊ>ÊÛCÀiÊiÌÌiÀiÊ>ÌÊ»ÃÌÞÀi»Êi`Êv°iÃ°ÊÃ>ÌÃÞÀi°
Ved afsyringen fjernes også det beskyttende calciumkarbonatlag umiddelbart

ÕìÀÊÛiÀy>ì°ÊiÀvÀÊiÀÊìÌÊÛ}Ì}Ì]Ê>ÌÊ>vÃÞÀ}iÊvÀiÌ>}iÃÊÕìÀÊÛiÀvÀ`]Ê
ÃÊ}ÛiÀÊ`ÃÌÊÕ}ÊÀÃÊvÀÊÞiÊ>Õ`LÃÌÀ}iÀ°ÊiÌÊÛÊÃ}iÊÊÃiÀ-
månederne under stabile vejrforhold.
ìÊ>vÃÞÀ}iÊÃ>ÊÛiÀy>ìÊÛ>`CÌÌiÃ]ÊÃFÊìÊ«©ÃÌiÊ>vÀLìÃiÀÊ
}ÊÀìÀ®ÊiÊÃÕ}iÃÊ`ÊÊLiÌi°ÊiÌÊÛÊÛCÀiÊiÌÌiÃÌÊ>ÌÊÕ`v©ÀiÊ>vÃÞÀ}iÊ
«FÊiÊÛ>`ÀiÌÊy>ì]Ê}ÊÛi`Ê`ÀiÌÌiÊy>ìÀÊiÀÊìÌÊÛ}Ì}ÌÊ>ÌÊLi}ÞìÊ>vÃÞÀ}iÊ
for neden. Brug en blød kost.
Når området er afsyret skylles det grundigt med vand, og resultatet kan vur-
ìÀiÃ]ÊFÀÊÛiÀy>ìÊiÀÊÌ©À°
"Ê©`Ûi`}ÌÊ}iÌ>}iÃÊLi>`}iÊqÊìÌÊ}ÛiÀÊLi`ÀiÊÀiÃÕÌ>ÌÊi`Ê>Ûi-
delse af en stærkere syre.
>ÛÊiÊ«À©ÛiÊ«FÊiÌÊ`ÀiÊÃÞ}ÌÊÀFì°ÊiÌÊiÀÊ`}ÊÛ}Ì}Ì]Ê>ÌÊ>vÃÞÀ}iÊvÀi-
Ì>}iÃÊ«FÊ»iiÊÀFìÀ»°Ê>Õ`LÃÌÀ}iÀÊ>ÊiÊ»«iÌÀiÃiÃ»Ê°
102
BETON
103
BETON
Betongulve og slidlag
ÀÕ`ÊvÀÊiÊ}ÕÛÃÌ©L}ÊiÀÊìÀÊiÊÀCiÊÛ>}]ÊìÀÊÃ>ÊÌÀCvviÃ°ÊiÌÊ`ÀiiÀÊÃ}Ê
Ê}ÕÛiÌÃÊ«LÞ}}]ÊLiÌÛ>ÌiÌ]ÊiÛÌ°Ê>ÀiÀ}]ÊviÌÃÌ©ÀÀiÃiÀ]ÊÛiÀy>ìÊ
tolerancer etc. Alle disse overvejelser er behandlet i Beton-Teknik serien
ÕÛÃÌÀÕÌiÀÊ>vÊLiÌÊQÓÓRÊ}ÊÊìÌÊv©}iìÊ}ii}FÃÊÕÊvÀ`Êi`Ê
direkte relation til betonen og udførelsen.
Valg af feltstørrelser
Når betonen i et gulv hærder og efterfølgende tørrer ud, vil der, som nævnt
under Betons deformationer, opstå et svind, som får betonen og dermed gulv-
pladen til at trække sig sammen. Betonens udtørringssvind vil typisk være af
ÃÌ©ÀÀiÃiÃÀìiÊä]xÊ²°
iiÊÃ>iÌÀC}ÊÛÊvÀÌiÊ`ÊÕìÀ>}iÌÊvÀÃ©}iÊ>ÌÊ`Ài]Ê}ÊìÀÊ
opstår derved trækspændinger i gulvpladen. Ved små gulvfelter vil betonens
trækstyrke kunne overvinde friktionen, og feltet vil trække sig lidt sammen og
efterlade en revne mellem gulvets kanter og sidebegrænsningerne.
Ved større gulvfelter vil trækspændingerne efterhånden kunne overskride

LiÌiÃÊÌÀCÃÌÞÀi]Ê}Ê}ÕÛiÌÊÛÊìÀvÀÊÀiÛiÊiÌÊiiÀÊyiÀiÊÃÌiìÀ]Ê>vC}}Ê>vÊ
felternes størrelse.
Sædvanligvis kan man for uarmerede gulve arbejde med feltstørrelser op til en
>ÌÊC}ìÊ«FÊxÊÊÈÊiÌiÀÊÕìÊ>ÌÊÀÃiÀiÊÀiÛiÀ°ÊÀìiÊiÀÊ`}Ê«
ViÀiìÊi`ÊyiÀiÊLiÌÞììÊ«>À>iÌÀi]ÊiÀÕìÀÊÕìÀ>}iÌÃÊLiÃ>vvii`]Ê
betonens svind, evt. armering samt udtørringsforholdene.
1ìÀ>}iÌÊ>ÀÊÃÌÀÊLiÌÞ`}]ÊìÌÊìÀÊv°iÃ°ÊÛÊÛCÀiÊÃÌÀÊvÀÃiÊ«FÊvÀÌiÊ
mod et underlag af komprimeret stabilgrus og et underlag af isolering med en
folie på oversiden.
Stabilgruset vil således medføre væsentlig større friktion end isolering med
«>ÃÌvi°ÊiÀvÀÊÛÊ>Ê>ÌÊ>ìÌÊ}iÊÕiÊ>ÀLiìÊi`ÊÃÌ©ÀÀiÊviÌÃÌ©ÀÀiÃiÀÊ
mod et glat eftergiveligt underlag end mod et stift underlag med stor friktion.
I førstnævnte tilfælde kan kantlængder på 5 - 6 meter være i overkanten,

og i sidstnævnte tilfælde kan kantlængder på 8 - 10 meter gå godt selv for
Õ>ÀiÀiìÊ}ÕÛi°ÊÀÊ>ÌÊ}ÕÛiÌÊiÀÊ>ÀiÀiÌÊÌÃÌÀCi}ÌÊÌ°ÊÃÛ`ÀiÛiÀ]ÊÃ>Ê
armeringsprocenten være mindst 0,2 - 0,3 %.
104
iÌ`ì}iÊL©ÀÊiÀÕ`ÛiÀÊÌ«>ÃÃiÃÊ«>ViÀ}Ê>vÊÃ©iÀÊ}ÊÛC}}iÊÃ>ÌÊ
andre konstruktive forhold.
ÀÊÃCÌFÃLiÌÊiÌ>LiÀiÃÊviÌ`ì}iÊÛi`]Ê>ÌÊ>ÊÕ`ÃÌ©LiÀÊ}ÕÛiÌÊÊL>iÀÊ
med en bredde svarende til den ønskede feltstørrelse, og efterfølgende skærer
de tværgående fuger med samme afstand. Skæringen skal ske inden betonens
ÃÛ`ÊCÀ`}ÃÃÛ`ÊÃ>ÌÊÕ`Ì©ÀÀ}ÃÃÛ`®ÊLÛiÀÊvÀÊÃÌÀÌ]ÊvÌiÃÌÊìÊvÀÊìÌÊ
første døgn.
-iÛ«>ÌiÀiìÊLiÌÊ-
®ÊÛÊÃC`Û>}ÛÃÊÕ`ÛiÊiÌÊÃÛ`Ê>vÊÃ>iÊ
størrelsesorden, som en tilsvarende sætmålsbeton, og der kan derfor benyttes
Ã>iÊviÌÃÌ©ÀÀiÃiÀ°Êi`Ê-
ÊÃÌ©LiÃÊ}ÕÛiÌÊÃC`Û>}ÛÃÊÊjÊ>ÀLi`Ã}>}]Ê
og pladefelterne opskæres både på langs og på tværs til den ønskede felt-
størrelse.
BETON
Samme fremgangsmåde benyttes dog også, når gulvet udlægges med en så-
>`ÌÊ»>ÃiÀÊ-VÀii`»ÊÃÊÛi`ÊC«Ê>vÊ>ÃiÀÊÞÃÊÃÌÞÀiÀÊ©ìÊ}ÊÌiÀ>ViÀÊÕìÊ
brug af ledere.
ÛÃÊÃ©iÀÊ°°ÊÃÌ©LiÃ]ÊiÀÊìÌÊÛ}Ì}ÌÊ>ÌÊiÌ>LiÀiÊLiÛC}iÃiÃÕ}i`Ê
omkring søjlen, evt. suppleret med armering, da søjlen ellers vil initiere revne-
dannelser i gulvet.
Valg af betonkvalitet
ÛÃÊLiÌiÊ©ÃiÃÊÕ`ÃÌ©LÌÊ«FÊÌÀ>`ÌiÊÛÃÊÛi`Ê«ÀiÀ}Êi`ÊiÊ
bjælkevibrator, bør der vælges en beton med et sætmål på højst 100 - 120 mm.
Med en blødere beton vil risikoen for overvibrering og separation øges

væsentligt ikke mindst med de meget effektive vibratorer, som benyttes i dag.
ÛÃÊ>Ê©ÃiÀÊiÊiÌÌiÀiÊÕ`ÃÌ©Li}ÊLiÌ]ÊL©ÀÊ>ÊÊÃÌiìÌÊÛiÀÛiiÊ-
]Ê
ÃÊLi>ÀLiìÃÊiÌÊi`ÊiÊ»ÕÌÌiÀ»°
Til gulve, som udsættes for kraftigt slid, vælger man ofte at anvende største
ÃÌiÃÌ©ÀÀiÃiÊ£ÈÊ°ÊiÌÌiÊ}ÛiÀÊ`ÀiÊÀÃÊvÀÊ>vÃ>}iÀÊ}ÊÕÃ}Ê>vÊ
ìÌÊ©ÀÌi>}]ÊÃÊ`CiÀÊÃÌiiiÊÊÛiÀy>ì°
I SCC er stenstørrelsen ligeledes ofte begrænset til en 16 mm sten, som giver

mindre risiko for separation.
105
BETON
Betonens styrkeklasse og stenkvalitet skal modsvare de slidpåvirkninger, som

gulvet forventes udsat for. I skemaet herunder ses forslag til valg af styrke-
klasse og stenklasse.
Valg af betons styrkeklasse til gulve
Gulvtype Eksempler Styrkeklasse Stenklasse
Gulve udsat for Tung industri, A eller E

35 - 40
kraftigt slid staldgulve iÛÌ°Ê}À>Ì®
Gulve udsat for Let industri, garager

25 - 30 M eller A
normalt slid og maskinhuse
Gulve udsat for let slid, Boliger og kontorer

samt gulve som underlag med tynde belæg- 20 - 25 P eller M
for anden belægning. ninger
Selvom gulvets placering formelt er i passiv miljøklasse, vælges ofte en bedre

stenkvalitet til gulve som udsættes for normalt eller kraftigt slid. Stenkvaliteten
har stor betydning for gulvets slidstyrke, idet eventuelle lette og svage stenpar-
ÌiÀÊ«FÊ}ÀÕ`Ê>vÊ«`ÀvÌÊÛÊ>ÛiÊÌiìÃÊÌÊ>ÌÊ«LiÃÊÊ}ÕÛiÌÃÊÛiÀÃì°ÊÃÃiÊ
svage sten vil ofte knuses under brug og forårsage skader på gulvet.
1ì`©ÀÃÊLiC}}iÀÊÊìÌÊvÀÊL©ÀÊ>Ì`ÊÕ`v©ÀiÃÊÊ`ÃÌÊ>}}ÀiÃÃÛÊ©>ÃÃi]Ê
da høj fugtbelastning samt anvendelse af tøsalte må forudses i kombination med
vÀÃÌ°Ê-É ÊÓäÈ£½ÃÊÀ>ÛÊÌÊLiÌÊÊ>}}ÀiÃÃÛÊ©>ÃÃiÊÃ>ÊìÀvÀÊ«vÞìÃ]Ê
iÀÕìÀÊÌÃ>}ÃÛ>ÌiÌ]ÊÕvÌ`L>`}]ÊÛÉVÌ>Ê}ÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊÎx®°
Udstøbning og komprimering
Betonen fordeles jævnt med bånd eller pumpe, samt skovle og skrabere, inden
den vibreres med bjælkevibrator. Ved støbninger af lagtykkelser over ca. 20 cm,
bør der suppleres med en stavvibrator.
iÀÕ`ÛiÀÊ>ÊìÀÊÛCÀiÊLiÛÊvÀÊÃÌ>ÛÛLÀiÀ}Ê«Ê`ÊÃìLi}ÀCÃ}iÀÊ}Ê
støbeskel, da bjælkevibratoren er mindre effektiv i disse områder.
106
Vibreringen skal foretages systematisk, og bjælkevibratoren trækkes langsomt
iÊÛiÀÊLiÌÛiÀy>ì]Êi`ÊiÊ«>ÃÃiìÊiÊC}ìÊLiÌÊvÀ>ÊÛLÀ>-
ÌÀiÊ{ÊÊxÊVÊvÀiÌÊÃÊiÊ«©Ãi®°Ê>ÃÌ}iìÊ>v«>ÃÃiÃÊÃFÊìÊ`>«Ã
iìÊÕvÌÊÛLÀiÀiÃÊ«]Ê}ÊivÌiÀ>ìÀÊLiÌÛiÀy>ìÊÌCÌÊ}ÊiÃ>ÀÌiÌÊL>}Ûi`Ê
bjælkevibratoren.
Betonens sætmål og vibratorens effekt skal være tilpasset hinanden, så man

opnår den ønskede komprimering, herunder også så man undgår overvibrering.
Risikoen for sidstnævnte vil være forholdsvis stor for sætmål over 120 - 150 mm.
ÊÌÊ}ÕÛiÊ«ÀiÀiÃÊÃC`Û>}ÛÃÊÛi`ÊiÊ»ÕÌ}»]ÊLiÃÌFiìÊ>vÊÃÛ>}iÊ
«ÕÃiÀiìÊLiÛC}iÃiÀÊi`ÊiÊÃF>`ÌÊ»ÕÌÌiÀ»]ÊÃiÊLiì°
SCC må ikke vibreres.
BETON
107
BETON
Pudsning og glitning
FÀÊLiÌiÊ>ÀÊ«FiÌÊiÊ«>ÃÃiìÊ}À>`Ê>vÊ>vL`}ÊÛÊÛiÀy>ìÊÕiÊ
Li>ÀLiìÃÊÛi`Ê«Õ`Ã}ÊiiÀÊ}Ì}°ÊÀÊÃFÊ}ÕÛiÊ>ÊìÌÊÃiÊi`ÊF`
À>vÌ]ÊiÊvÀÊÃÌ©ÀÀiÊ}ÕÛiÊÛÊìÀÊÃÕiÊLiÞÌÌiÃÊÌ>iÀiÊ}ÊÛ}i}ÌÌiÀ°ÊiÌÊ
rette tidspunkt at påbegynde glitningen kan kun vurderes af fagfolk med erfa-
ringer med det pågældende udstyr.
iÌÊiÀÊÛ}Ì}Ì]Ê>ÌÊìÀÊiÊÃiÀÊiÊvÀÊÀ>vÌ}ÊÕ`Ì©ÀÀ}Ê>vÊÛiÀy>ì]ÊÃÊìÀÛi`Ê
kan danne skind, og virke som om den er klar til at blive pudset eller glittet,
selvom betonen længere nede i gulvet stadig er for blød.
ÛÃÊìÌÊÃiÀ]ÊÛÊìÀÊÛCÀiÊÀÃÊvÀÊ«ÀLiiÀÊi`ÊÌiÀ>ViÀiÊÌÊÛiÀy>ì]Ê
idet betonen under pudsningen vil kunne begynde at arbejde som en blød
mosebund, som gynger op og ned i takt med pudsemaskinens bevægelser hen
over gulvet.
iÀÕ`ÛiÀÊÛÊìÌÊÕiÊi`v©ÀiÊ»Û>LiÀ»Ê}Ê>}ì}ÊÊÛiÀy>ì]ÊÃÊFÀÊ}Õ-
ÛiÌÊÌ>}iÃÊÊLÀÕ}]ÊÛÊÀiÃÕÌiÀiÊÊ>vÃ>}Ê>vÊiÌÊÌÞ`ÌÊ>}Êw©ÀÌiÊÊÛiÀy>ì°
-C`Û>}ÛÃÊ©ÀiÃÊìÀÊv©ÀÃÌÊÛiÀÊi`ÊiÊ»Ì>iÀi»ÊvÀÊ>ÌÊCÛiÊ}ÊÕiÊ
ÛiÀy>ìÊ}ÊvÀÊ>ÌÊÃÀiÊiÌÊ«>ÃÃiìÊ©ÀÌi>}ÊÊÛiÀy>ìÊÌÊìÊ>vÃÕÌ-
tende glitning med vingeglitteren. Til visse formål kan man evt. nøjes med
maskinpudsningen med tallerken, f.eks. med SCC.
6}i}ÌÌiÀiÊ«Fv©ÀiÀÊÛiÀy>ìÊiÊÀ>vÌ}ÊÛLÀiÀiìÊ«FÛÀ}]Ê>vC}}Ê
af dens vægt og vinkel på vingerne. Risikoen for at betonen nede i betonlaget
Li>ÀLiìÃ]Ê}ÊìÀÛi`ÊLÛiÀÊL©`Ê}iÊÃÊÃiLÕ`®ÊiÀÊÃÌ©ÀÃÌÊvÀÊìÊÌÕ}iÊ
selvkørende vingeglittere.
ÛÃÊÕ`Ì©ÀÀ}ÃvÀìiÊiÀÊÕ}ÕÃÌ}i]Ê>ÊìÌÊÛCÀiÊ©`Ûi`}ÌÊ>ÌÊ«Fv©ÀiÊiÊ
ìÀÌ`}ÊÕ`Ì©ÀÀ}ÃLiÃÞÌÌiÃi]ÊFÀÊLiÌiÊiÀÊÕ`ÃÌ©LÌ°ÊiÀÊwìÃÊvÀÃi}}ÃÊ
midler, som kan påføres den friske beton umiddelbart efter udstøbning, og som
ÃiiÀiÊ>Ê}ÌÌiÃÊi`ÊÊÛiÀy>ì°
Udtørringsbeskyttelse
FÀÊìÊ>vÃÕÌÌiìÊ}Ì}ÊiÀÊvCÀ`}]ÊÃ>ÊÛiÀy>ìÊÕÀÌ}ÃÌÊÕ}ÌÊLiÃÞÌÌiÃÊ
mod yderligere udtørring. Afdækning med plastfolie er mest effektivt, og folien
kan sædvanligvis rulles ud på et maskinglittet gulv uden at medføre nævne-
ÛCÀ`}iÊCÀiÀÊiiÀÊÃìÀ°ÊÌiÀ>ÌÛÌÊ>ÊÛiÀy>ìÊ«Fv©ÀiÃÊiÌÊvÀÃi}}Ã
middel, evt. suppleret med en plastfolie dagen efter.
108
Skæring af fuger
ÛÃÊviÌÃÌ©ÀÀiÃiÀiÊÃ>ÊiÌ>LiÀiÃÊÛi`ÊÃCÀ}Ê>vÊÌÛCÀ}FiìÊvÕ}iÀÊi`Ê-
Ê
og "Laser Screed" også langsgående), er det vigtigt, at skæringen foretages
ìÊLiÌiÃÊÃÛ`ÊvÀFÀÃ>}iÀÊÀiÛi`>iÃi°ÊiÌÊÌ`}iÊÃÛ`ÊÛÊÃCÀÊÛCÀiÊ
hydratiseringssvind, som er størst det første døgn. Begyndende selvudtørring
vil optræde for stærke betoner, og hvis betonen ikke er afdækket, vil svind
ÃÊv©}iÊ>vÊÕ`Ì©ÀÀ}ÊÌÊ}ÛiÃiÀiÊ}ÃFÊ«ÌÀCì°ÊiÌÊL©ÀÊ`}ÊÕ`}FÃÊÛi`Ê
udtørringsbeskyttelse.
iÀÊ>Ê}ÃFÊ«ÌÀCìÊiÌÊÌiÀÃÊÃÛ`]ÊÃÊÃÞìÃ]Ê>ÌÊLiÌiÊ«Û>ÀiÃÊ`ÌÊ
det første døgn af cementens hærdevarme. Når gulvet derefter køler af, vil det
medføre en sammentrækning.
Generelt bør fugerne skæres inden for det første modenhedsdøgn, for at undgå
BETON
ÀiÛiÀÊ«}>°ÊÞ`À>ÌÃiÀ}ÃÃÛ`Ê}ÊÌiÀÃÊÃÛ`°ÊÛÃÊ}ÕÛiÌÊÃÌ©LiÃÊìÊiiÊ
`>}]ÊÛÊÃCÀ}ÊÌ`}ÊCÃÌiÊÀ}iÊvÌiÊÛCÀiÊ«>ÃÃiì°ÊÀÊÌ`}ÊÃCÀ}ÊÛÊ
medføre, at sten rykkes ud af fugen, og for de svagere betoner kan det være
nødvendigt at vente lidt længere inden skæring.
Õ}iÀiÊÃ>ÊÃCÀiÃÊÌÊiÊ`ÞLìÊ>vÊ`ÃÌÊ1⁄4 - 1⁄3 af betonlagets tykkelse, for at

ÃÀi]Ê>ÌÊÀiÛiÀiÊ«ÃÌFÀÊÊvÕ}iÀi°ÊÀÊiÌÊ`LLiÌ>ÀiÀiÌÊ}ÕÛÊÃ>ÊìÊ©ÛiÀÃÌiÊ
>ÀiÀ}ÊLÀÞìÃÊÊvÕ}i°ÊÀÊiÌÊiiÌÊxÈÊÊ>ÀiÀ}ÃiÌÊ>Ê>ÀiÀ}iÊ
godt føres gennem fugen.
Slibning af overfladen
I visse tilfælde, f.eks. ved anvendelse af SCC, undlades den afsluttende glitning,
}ÊìÀÊvÀiÌ>}iÃÊÊÃÌiìÌÊiÊÃiiÀiÊÃL}Ê>vÊ}ÕÛiÌÃÊÛiÀy>ì°
ÀFiÌÊiÀÊ>ÌÊÕ`}FÊÛiÌiÌìÊvÀiÊÌÊ}Ì}i]ÊÃÊÃCÀÊvÀÊìÊL©ìÀiÊ
LiÌiÀÊ}ÊÊìÊ«iÀìÀÊ>ÊÛCÀiÊyiÀiÊÌiÀ°
-L}iÊL©ÀÊvÀiÌ>}iÃ]ÊÃFÊÃ>ÀÌÊLiÌiÊ>ÀÊìÊvÀ©ìÊÃÌÞÀiÊÊÛiÀy>ì°Ê
Tidspunktet vil derfor især afhænge af betonkvalitet og hærdeforhold.
Ofte vil slibning efter 2 - 3 hærdedøgn være passende.
£ä
BETON
-`>}ÃÊ}Ê>vÀiÌ}Ã©ÀÌi
Valget af en tolagsløsning er sædvanligvis kun en fordel ved mindre gulvfelter,
f.eks. i stalde, hvor opdeling i stier og båse samt mængden af indstøbt inventar
>Ê}©ÀiÊìÌÊÛ>Ãi}ÌÊ>ÌÊÕ`ÃÌ©LiÊ}ÕÛiÌÊi`ÊìÊ©ÃiìÊÌiÀ>ViÀÊÊjÌÊ>}°Ê
Netop i stalde vælges slidlag også, fordi det giver et mere jævnt slid, uden sten
ÊÛiÀy>ì]ÊÃÊ>Ê}iiÀiÊ`ÞÀii°
"ÀìÌÊÃ`>}Ã©ÀÌiÊLÀÕ}iÃÊvÌiÊ`ÌÊÊyC}ÊvÀÊLi}}iÊ>ÛiìÃiÀ]ÊiÊi`Ê
betegnelsen slidlag menes som regel en stærk cementmørtel med god slidstyrke
ÃÊ>vÃÕÌÌiìÊÛiÀy>ì°
Afretningsmørtel er betegnelsen for cementmørtler til udjævning af ujævnheder

}Ê`ÀiÊÛi>ÕvÀÃii]Êv°iÃ°ÊÃÊÕìÀ>}ÊvÀÊyÃiÀ]ÊÌC««iÀ]ÊÛÞÊ°°ÊÃÃiÊ
behøver ikke samme høje slidstyrke, som et slidlag.
Slidlag- og afretningsmørtel kan leveres som fabriksfremstillet beton i ønskede

styrke- og miljøklasser, eller som færdige tørprodukter, som kun skal tilsættes
vand på byggepladsen. Endelig kan de også fremstilles på stedet af cement,
Ã>`Ê}ÊÛ>`ÊqÊÃ>ÌÊiÛÌ°ÊÌÃCÌ}ÃÃÌvviÀ°
110
/©À©ÀÌiÀiÊ>Êi`ÛìÀiÊiÛiÀiÃÊÃÊyÞì©ÀÌiÊiiÀÊÌÊÃ«>ÀÌ}ÊÊÛ>ÀiÀiìÊ
lagtykkelser, f.eks. til spartling af etageadskillelser fremstillet af dækelementer.
ÀÊ`ÃÃiÊ«À`ÕÌiÀÊiÛÃiÃÊÌÊiÛiÀ>`©ÀiÃÊ`>Ì>L>`Ê}ÊLÀÕ}Ã>ÛÃ}°
Materialeforbruget af en slidlagsmørtel er relativ begrænset, og ofte vælger

man derfor at fremstille mørtlen på byggepladsen. Selv ved større opgaver kan
ìÊÃ>iìÊC}ìÊiÊiÛiÀiÃÊvCÀ`}L>ìÌ]Ê«FÊjÊ}>}]Ê`>ÊìÌÊÛÊ}ÛiÊ
problemer med at få mørtlen anvendt inden den binder af, især for de stærke
slidlagsmørtler.
Ved en tolagsløsning vil der altid være en vis risiko for vedhæftningsproblemer
iiÊìÊÌÊ>}°ÊiÌÊÃÞìÃÊL°>°ÊÕ`Ì©ÀÀ}ÃÃÛìÌ]ÊÃÊiÀÊÛCÃiÌ}ÊÃÌ©ÀÀiÊ
vÀÊiÊViiÌ©ÀÌiÊi`ÊvÀÊiÊLiÌ°ÊiÀÕ`ÛiÀÊiÀÊLiÌiÃÊÃÛ`Ê>iÀiìÊ
ìÛÃÌÊÕ`ÛiÌ]ÊFÀÊÃ`>}Ã©ÀÌiÊC}}iÃ°ÊiÌÊ`vviÀiÃÃÛ`]ÊÃÊìÀÛi`Ê
BETON
opstår, vil medføre forskydningsspændinger mellem de to lag, og hvis disse
spændinger ikke kan overføres af forskydningsstyrken i sammenstøbningen,
vil slidlaget slippe underbetonen og revne. Ofte vil problemet udvikle sig under
brug, så det meste af gulvet med tiden bliver skrukt.
Risikoen for vedhæftningssvigt mellem underbeton og slidlag kan minimeres

ÛCÃiÌ}ÌÊi`Êv©}iìÊvÀ`ÃÀi}iÀ\
qÊÊÊ1ìÀLiÌiÃÊÃÌÞÀiÊL©ÀÊÛi`ÊÃÌCÀiÊÃ`>}®Ê`ÃÌÊÛCÀiÊÓäÊ*>]Ê}Ê
der skal ved afdækning eller lignende sikres gode hærdeforhold for under-
LiÌi]ÊÃFÊÛiÀy>ìÃÌÞÀiÊ>vÊìiÊLÛiÀÊÃÌ©ÀÃÌÊÕ}°Ê6i`CvÌ}iÊ
LÛiÀÊ>`À}ÊLi`ÀiÊi`ÊÕìÀLiÌiÃÊÛiÀy>ìÃÌÞÀi°
qÊÊÊ"ÛiÀy>ìÊ>vÊÕìÀLiÌiÊÃ>ÊÛCÀiÊÃFÊÀÕÊÃÊÕ}Ì]ÊÃFÊìÊÃÌ©ÀÃÌÊÕ}iÊ
ÛiÀy>ìÊ}ÊLi`ÃÌÊÕ}Êi>ÃÊÛi`CvÌ}ÊÃÀiÃ°ÊiÌÊ>Êv°iÃ°Ê«FÃÊ
ved en kostning med en stiv kost af den nyudstøbte underbeton.
qÊÊÊ-`>}iÌÃÊÌÞiÃiÊL©ÀÊÛCÀiÊÓäÊÊÎäÊ°Ê/ÞiÃiÊ>Ê}`ÊÛC}iÃÊ-
dre, dog ikke under 10 mm, blot man er ekstra påpasselig med udtørrings-
LiÃÞÌÌiÃiÊ>vÊÃ`>}iÌ°ÊÛÃÊÌÞiÃiÊ©}iÃ]ÊÛÊÃÛ`ÀCvÌiÀiÊ©}iÃÊ
}ÊìÀi`ÊÀÃiÊvÀÊÃÛ}ÌiìÊÛi`CvÌ}°ÊÀìiÊÛÊÛCÀiÊiÃÌÊ
kritiske, hvis der vælges en meget stærk slidlagsmørtel kombineret med stor
ÌÞiÃiÊ>vÊÃ`>}iÌ°ÊÛÃÊìÀÊiÀÊLiÛÊvÀÊÃÌ©ÀÀiÊÌÞiÃiÀ]ÊL©ÀÊìÀÊÊÃÌiìÌÊ
anvendes en slidlagsbeton med 8 mm sten.
111
BETON
qÊÊÊ1`ÃÌ©L}Ê>vÊÃ`>}iÌÊL©ÀÊÃiÊÃFÊÌ`}ÌÊÃÊÕ}ÌÊivÌiÀÊ>ÌÊÕìÀLiÌiÊiÀÊ
Õ`ÃÌ©LÌ]Êv°iÃ°Ê`>}iÊivÌiÀ°ÊÊÌ`}iÀi]ÊÊiÀiÊ»ÀiÃÌÀi>ÌÛÌiÌ»ÊÛÊìÀÊÛCÀiÊÊ
den cement, der er i underbetonen, og jo bedre kemisk binding vil der opnås
mellem underbeton og slidlag.
qÊÊÊ"«vÕ}Ì}Ê>vÊÕìÀ>}iÌÊÛÊÛCÀiÊ©`Ûi`}]ÊÃCÀÊÛÃÊÕìÀLiÌiÊ>ÀÊ
}}iÌÊ}iÊ`>}iÊìÊÃ`>}iÌÊC}}iÃ°ÊÛÃÊÕìÀLiÌiÊiÀÊÌ©À]ÊÛÊìÊ
udtørre slidlaget, som derved opnår dårligere styrke og vedhæftning.
Ê 1
Ê ìÀLiÌiÊÛ>ìÃÊìÀvÀÊ}ÀÕ`}ÌÊqÊv°iÃ°Ê`>}iÊv©À]Ê}ÊLiÃÞÌÌiÃÊ`Ê
Õ`Ì©ÀÀ}ÊvÀiÊÌÊÃ`>}iÌÊ>ÊC}}iÃ°Ê1ìÀLiÌiÊÃ>ÊÛCÀiÊ©ÀÊ}Ê
vÕ}Ì}]ÊiÊìÀÊFÊiÊÃÌFÊvÀÌÊÛ>`Ê«FÊÛiÀy>ì°
qÊÊÊ-ÛÕ}Ê>vÊÕìÀLiÌiÊ>ÊÛCÀiÊ©`Ûi`}Ì]ÊÛÃÊÃ`>}Ã©ÀÌiÊvÀi-
ÃÌiÃÊÊiÊÌ©ÀÊÀ`vÕ}Ì}ÊÃÃÌiÃ°ÊiÀÊÛÊ`>ÊvÌiÊÛCÀiÊvÀÊ`ÌÊÛiÀÃÕ`Ã«>ÃÌ>ÊÊ
mørtlen til at skabe den fulde vedhæftning til underbetonen. Svumningen fore-
Ì>}iÃÊi`ÊiÊViiÌ©ÀÌiÊ£ÊViiÌÊ\Ê£ÊÃ>`ÊÊiÊÌÞÌyÞììÊÃÃÌiÃ°Ê
Svumningen skal foretages i takt med udstøbning af slidlaget, og må ikke tørre
Õ`°ÊiÀÊÃ>Ê>ÀLiìÃÊ»ÛF`ÌÊÊÛF`Ì»°
Svummemørtlens klæbeevne kan evt. forbedres ved tilsætning af en beton-

klæber eller -binder. Leverandørens brugsanvisning skal i så fald følges.
qÊÊÊv`C}Ê>vÊÃ`>}iÌÊiÀÊÛ}Ì}Ì]ÊìÃÊvÀÊ>ÌÊÃÀiÊ}ìÊCÀìLiÌ}iÃiÀÊ}Ê
størst mulig styrke af slidlaget, dels for at begrænse det tidlige udtørringssvind.
Ê
Ê ÛÃÊÕ`Ì©ÀÀ}ÃÃÛìÌÊÕ`ÃÞìÃ]ÊÛÊ©ÀÌiÃÊÃÌÞÀiÊ}ÊÛi`CvÌ}ÊÌÊÕìÀ
betonen bedre kunne overføre svindspændingerne.
En afdækningsperiode på 5 - 7 hærdedøgn vil ofte være passende.
Ê
Ê ÛÃÊ`ÃÃiÊvÀ`ÃÀi}iÀÊÌ>}iÃ]ÊÛÊìÀÊÛCÀiÊ}ìÊÕ}iìÀÊvÀÊ>ÌÊÕ`}FÊ
problemer med vedhæftningen mellem underbeton og slidlag.
Ê
Ê ÀÊìÊvCÀ`}iÊÌ©À©ÀÌiÀÊ>ÊìÀÊ}CìÊÃ«iViiÊvÀ`]Ê}ÊiÛiÀ>`©ÀiÃÊ
brugsanvisning bør altid følges.
ÊÊÃi>iÌÊÃìÊÈÊiÀÊ>v©ÀÌÊvÀÃ>}ÊÌÊÃ`>}ÃÊ}Ê>vÀiÌ}Ã©ÀÌiÀÊÌÊvÀÃi}iÊ
formål.
112
BETON
113
BETON
114
Beton med AALBORG WHITE®
",Ê7/ ÊiÀÊiÊÛ`ÊViiÌ]ÊÃÊ«ÀCÀÌÊ>ÛiìÃÊ«}>°ÊìÃÊv>ÀÛi°Ê
iÊ>ÛiìÃÊÌÊvÀiÃÌ}Ê>vÊÛ`ÊiiÀÊÞÃÊLiÌÊ}Ê«Õ`Ã]ÊiÛÌ°ÊÊL>ÌÊ
med indfarvning.
Anvendelsesområderne spænder over puds, terrazzo, belægningssten, beton-

facader, insitu støbte vægge m.v.
/iÃÊÃiÌÊ>`ÃiÀÊ ",Ê7/ ÊÃ}ÊiÊvÀ>Ê}ÀFÊ«ÀÌ>`ViiÌÊqÊLÀÌ-

ÃiÌÊvÀ>Êv>ÀÛi°ÊiÊÀ>ÛÊ}Ê«ÀV««iÀ]Ê>Ê>ÀLiìÀÊivÌiÀ]ÊiÀÊ}ÃFÊìÊÃ>i°
Når der vælges en hvid eller lys indfarvet beton af æstetiske årsager, vil der
være mere opmærksomhed på udseendet, og forventningerne hertil vil ofte
være højere end til grå beton.
BETON
Û`ÊLiÌÊiÀÊiÀiÊÃ>ÀÌÊÛiÀÊvÀÊÃÕ`ÃÊ}ÊvÀÕÀi}iÀÊÕìÀÊvÀiÃÌ}i]Ê}Ê
derfor er det særligt vigtigt at være omhyggelig under hele processen.
Û`ÊLiÌ
Når der er ønske om helt hvid beton, skal man også være opmærksom på
farven af de øvrige delmaterialer. Tilslagsmaterialerne skal være lyse eller hvide
ÃÊv°iÃ°ÊÛ>ÀÌÃÊiiÀÊ>ÀÀ°ÊiÌÊ}CìÀÊÃCÀÊÃ>ìÌ]ÊiÊÃÌiiiÊÛÊ}ÃFÊ
kunne påvirke farven, og derfor anbefales det at bruge sten af marmor el. lign.
Selv små mængder af tilsætningsstoffer kan påvirke farven, så derfor skal der
anvendes lyse eller klare tilsætningsstoffer.
115
BETON
`v>ÀÛiÌÊLiÌ
iÊÛìÊv>ÀÛiÊiÀÊìÌÊLi`ÃÌiÊÕ`}>}Ã«ÕÌÊvÀÊ`v>ÀÛ}Ê>vÊLiÌ]ÊvÀ`Ê
v>ÀÛiÀiÊÛÊvÀiÃÌFÊ>ÀiÀiÊ}ÊÀiiÀiÊi`Êi`ÊiÊ}ÀFÊÕ`}>}Ãv>ÀÛi°ÊiÌÊ
gælder også for mørke farver, og selv sort beton kan med fordel fremstilles
i`Ê ",Ê7/ °
Indfarvning kan ske med forskellige typer farvepigmenter, hvoraf de mest

>Ûi`ÌiÊiÀÊiÀÝìÀ]ÊÊv>ÀÛiÀiÊÃÀÌ]ÊÀ©`]Ê}ÕÊ}ÊvÀÃi}iÊLÀÕiÊ}ÊLi}iÊ
Õ>ViÀ°ÊiÀÕ`ÛiÀÊwìÃÊLFÊ}Ê}À©iÊv>ÀÛi«}iÌiÀÊ>vÊvÀÃi}iÊÌÞ«iÀ°
>ÀÛi«}iÌiÀÊÌÊLiÌÊÃ>ÊÕ`ÛiÀÊ>ÌÊÛCÀiÊÞÃC}ÌiÊ}ÃFÊÛCÀiÊViiÌÊiiÀÊ
>C}Ìi]Ê`ÛÃ°ÊìÊÃ>ÊLiÛ>ÀiÊv>ÀÛiÊÛi`Ê©Ê«ÛCÀ`°ÊÛÃÊi]Êv>iÀÊv>ÀÛiÊ
inde i betonen, og konstruktionen vil ikke længere være gennemfarvet.
ÃiÀ}ÃÛi>ÕÊÛC}iÃÊivÌiÀÊiÛiÀ>`©ÀiÃÊ>ÛÃ}iÀ]ÊiÊÛÊÃC`Û>}ÛÃÊ
skulle fastlægges ved forsøg.
/Þ«ÃiÊ`ÃiÀ}iÀÊÛÊÛCÀiÊ{ÊÊÈÊ¯Ê>vÊViiÌC}ì]Ê}ÊvÀÊìÊyiÃÌiÊv>ÀÛi
pigmenter vil der opnås mætning ved en dosering på 6 - 8 % af cementmængden.
/}ÊÊvÀÊ>vÊiÀv>ÀÛiÌÊÃ>`Ê>ÀÊÛCÀiÌÊ>Ûi`ÌÊÌÊyiÀiÊÃÌ©ÀÀiÊ«ÀiÌiÀ]Ê
bl.a. til Parken i København.
ÞÛi>ÃiÊ>ÛiìÃÊÃC`Û>}ÛÃÊiÊÃ>iÊi`ÊÛ`ÊViiÌ°ÊÛÃÊìÀÊ
ønskes lyse grålige nuancer, vælger man i stedet at blande den hvide cement
med 5 - 15% grå cement.
116
>`}Ê}ÊÕ`ÃÌ©L}
Û`ÊLiÌÊiÀÊÃ>ÀÌÊÛiÀÊvÀÊÃiÛÊÃFÊC}ìÀÊvÀÕÀi}ÊÕìÀÊL>`}Ê}Ê
Õ`ÃÌ©L}°ÊiÌÊiÀÊìÀvÀÊÛ}Ì}Ì]Ê>ÌÊ>Ê`ÃiÀ}Ã]ÊÌÀ>Ã«ÀÌÊ}ÊL>ìÕ`ÃÌÞÀÊ
er rent, og ikke indeholder rester af grå cement eller grå beton. Blander og
transportudstyr skal altid vaskes inden produktion af hvid beton startes.
>ÊÃ>Ê}ÃFÊÛCÀiÊ«F«>ÃÃi}Êi`ÊvÀi°ÊiÊÃ>ÊÛCÀiÊ>ÀÊiiÀÊÛ`]Ê}Ê
kun påføres i et tyndt ensartet lag, som aftørres inden støbning.
1`}FÊ>ÌÊÃÌ©ÛÊiiÀÊ©ÃÊÀÕÃÌÊ`ÀÞÃÃiÀÊi`Ê«FÊvÀÃìÊ}ÊÃCÌÌiÀÊÃ}ÊÊi°
ÛÃÊÛiÀy>ìÊÃ>Ê«Õ`ÃiÃÊiiÀÊ}ÌÌiÃ]ÊÃ>ÊìÌÊÃiÊi`Ê«>ÃÌÊiiÀÊ«>ÃÌLi
klædt værktøj. Stålværktøj vil ved intensiv glitning afsætte et tyndt lag jern, som
>ÊÃv>ÀÛiÊLiÌÛiÀy>ì°
BETON
1`Ì©ÀÀ}ÃLiÃÞÌÌiÃiÊi`ÊvÀÃi}}Ã`ìÊL©ÀÊÕÊLiÞÌÌiÃÊivÌiÀÊiÊ`ÊÊ
ledende afprøvning, ellers afdækkes med en ren plastfolie.
Kalkudblomstringer kan forekomme på al beton, og er ikke mere udtalt med

",Ê7/ Êi`Êi`Ê}ÀFÊViiÌ°
ÛÃÊLiÌiÊiÀÊÛ`]Ê}ÛiÀÊìÌÊÃCìÌÊ>i`}ÊÌÊìÊÃÌÀiÊ«ÀLiiÀ]Ê`>Ê
kalkudblomstringerne også er hvide.
På indfarvet beton kan der opstå farvevariationer som følge af kalkudblomst-

ringer. På grå beton opfattes det i højere grad som en naturlig del af de grå
Õ>ViÀ°Ê-iÊiÀiÊiÀÊÊ>vÃÌÌiÌÊ>Õ`LÃÌÀ}iÀ]ÊÃìÊ°
117
BETON
Selvkompakterende beton – SCC

-iÛ«>ÌiÀiìÊLiÌÊ-
ÊqÊ-iv
«>VÌ}Ê
VÀiÌi®ÊiÀÊLiÌi}iÃiÊ
for de meget letbearbejdelige betoner, som i de senere år har fundet større og
større anvendelse i betonindustrien.
ÊÀCÛiÀÊÊvÀ`ÊÌÊÌÀ>`ÌiÊ«>ÃÌÃÊLiÌÊÃCÌFÃLiÌ®Êi}iÌÊ`ÌÊ
bearbejdning i forbindelse med udstøbningen, i visse sammenhænge slet
ingen.
ÀìiiÊÛi`Ê-
ÊiÀÊ>}i]ÊiÊvÀLi`À}Ê>vÊ>ÀLi`Ã©iÌÊiÀÊÊìÊ
væsentligste. Vibrationer, rystelser og støj reduceres markant i forhold til tradi-
ÌiiÊLiÌÃÌ©L}iÀ°ÊiÀÕ`ÛiÀÊÛÊìÀÊÃÊÀi}i]ÊÊÀ>vÌÊ>vÊ`ÀiÊ©-
kostninger, kunne skabes god økonomi i at anvende selvkompakterende beton,
også selvom materialeprisen kan være lidt højere.
iÌÊi`ÊyÞìÃCÌFÊÛiÀÊV>°ÊxxäÊÊÛÊÌÞ«ÃÊÌ>iÃÊÃÊÃiÛ«>Ìi
ÀiìÊLiÌ°ÊiÊ©ÛÀiÊ}ÀCÃiÊÛÊ}}iÊÀ}ÊÇääÊÊÇxäÊ°
Som ved al anden betonproduktion er det vigtigt, at betonens bearbejdelighed

og udstøbningsprocessen er tilpasset hinanden.
Ved betonelementproduktion, hvor transporttiden er kort og udstøbningsfor-

ìiÊÛiìwiÀiì]Ê>ÊìÀÊÌÞ«ÃÊ>ÛiìÃÊ©iÀiÊyÞìÃCÌFÊi`ÊÛi`Ê
fabriksbetonproduktion.
iÌÊiÀÊÛ>Ãi}iÀiÊvÀÊv>LÀÃLiÌiÛiÀ>`©ÀiÊ>ÌÊÌ«>ÃÃiÊLiÌiÊìÊÃF]Ê
men ikke altid ubetydelige forskelle, som forskellige entreprenører praktiserer
under udstøbningen. Sammen med varierende transporttider medfører dette
LiÛÊvÀÊiÀiÊÀLÕÃÌiÊ>ÀÕ`ÊLiÌiÀÊÌÞ«ÃÊi`ÊiÌÊyÞìÃCÌFÊ«ÊÌÊ
600 - 650 mm.
ÊÃ>ÊÃÊ>Ê>ìÊLiÌÊ«vÞìÊiÊÀCiÊÀ>ÛÊÌÊÃÌÞÀi]ÊÛÉVÌ>]ÊÌÃ>}Ã
kvalitet etc. Grundlæggende sammensættes SCC efter de samme principper,
ÃÊ>ÊLiÞÌÌiÀÊÛi`Ê«À«ÀÌiÀ}Ê>vÊ>ì}ÊL©`ÃÌ©LÌÊLiÌ°ÊiÌÊiÀÊ
således de samme parametre der justeres på, når en SCC beton sammen-
sættes.
118
ÀÊ-
½ÃÊÛiììÊiÀÊìÀÊLÌÊÌ>iÊÊiÊLiÌÊi`ÊÃ«iViiÊÀ>ÛÊÌÊ
den friske beton, idet den på samme tid både skal være ekstremt letbearbejde-
lig og udvise stabilitet under transport og udstøbning.
iÌÊiÀÊÕ`Û}iÊ>vÊìÊÞiÀiÊ}iiÀ>ÌiÀÊ>vÊÌÃCÌ}ÃÃÌvviÀ]ÊìÀÊ>ÀÊÃ>ÌÊ
}>}ÊÊÕ`Û}i°ÊiÊ>ÀÊÃÕ«iÀ«>ÃÌwViÀ}ÃÃÌvviÀiÃÊ}ìÊ`Ã«iÀ}iÀ}Ã
evne men kombinerer dette med stabiliserende virkninger på de opslæmninger
af partikler, som en beton består af.
iÌÊLiÌÞìÀÊi]Ê>ÌÊ>iÊyÞìLiÌiÃÊ«ÀLiiÀÊiÀÊÛC]ÊiÊìÌÊ>ÀÊ}ÀÌÊìÌÊ
væsentligt lettere at balancere i det område, hvor resultatet bliver godt.
Som regel foretrækkes sten i klasse A med største stenstørrelse 16 mm til SCC.
Større sten øger risikoen for separation og blokering under udstøbning.
BETON
SCC skal komprimeres alene ved tyngdekraftens hjælp, evt. suppleret med en
i}iÌÊiÌÊLi>ÀLi`}Ê>vÊÛiÀy>ì]ÊiÊÃF>`ÌÊÕÌ}°
ÛÃÊViÌÀ>ÌiÊ>vÊÃÌiÊiÀÊvÀÊ©]ÊÛÊìÀÊÕiÊ«ÃÌFÊLiÊÀ}iÀÊiiÊ
stenene indbyrdes eller i forhold til armeringsjern, og betonen vil ikke opnå den
»ÃiÛ«>ÌiÀ}»]ÊÃÊiÀÊiiÊ}ÀÕ`>}iÌÊvÀÊ-
Stenmængden vil være passende, når stenenes indbyrdes afstand i betonen

Ì>ìÀ]Ê>ÌÊLiÌiÊyÞìÀÉìvÀiÀiÀÊÕì]Ê>ÌÊÃÌiiiÊLiÀiÀÊvÀÊLiÛC}iÃi°Ê
I SCC vil stenmængden derfor typisk være 50 - 100 kg lavere end i en tilsvarende
sætmålsbeton, hvor risikoen for blokeringer er mindre, idet vibratoren vil kunne
nedbryde eventuelle blokeringer. Sandprocenten vælges derfor typisk 3 - 5 %
højere end vist i kornkurverne på side 64.
ÛÃÊÃÌiC}ìÊLÛiÀÊvÀÊ©]ÊÛÊìÌÊi`v©ÀiÊ`FÀ}iÀiÉ>}ÃiÀiÊ
yÞìi}iÃ>LiÀÊ}ÊÀÃÊvÀÊLiÀ}]Ê}ÊÛÃÊÃÌiC}ìÊLÛiÀÊvÀÊ>ÛÊÛÊ
ÀÃiÊvÀÊÃi«>À>ÌÊi`ÊiÊ©ÀÌiÀ}ÊÛiÀy>ìÊ©}iÃ°
iÌÊÛÊ}ÃFÊÊ-
ÊÛCÀiÊiÊvÀìÊ>ÌÊÌÃCÌÌiÊ£äÊÊ£xÊ¯Ê>vÊìÌÊÃ>iìÊÌÃ>}Ê
ÃÊiÊ{ÊÊnÊÊvÀ>ÌÊiÃÌÊiÊvÀÊÃ>À«>ÌiÌ®°ÊiÌÊ}CìÀÊÊÃCÀìiÃi`]Ê
hvis sandet, som det ofte er tilfældet, kun indeholder få procent over 2 mm.
Sandets fillerindhold bør ikke være for lavt, gerne 15 - 20 %, og indholdet af

ViiÌÊ}ÊyÞÛi>ÃiÊL©ÀÊÛCÀiÊ>vÊÃÌ©ÀÀiÃiÃÀìiÊÎÇxÊÊ{ääÊ}É3.
SCC er endvidere behandlet i Beton-Teknik serien, Selvkompakterende beton -

-
ÊQÓÎR°
££
BETON
Restfugt og selvudtørrende beton

Ved byggerier, hvori der indgår betongulve med fugtfølsomme belægninger, er
betonens restfugt en vigtig egenskab.
1`Ì©ÀÀ}Ê>vÊCÀìÌÊLiÌÊiÀÊiÊ>}ÃÊ}ÊÛ>Ãi}ÊvÀÕ`Ã}i}Ê«ÀViÃ]Ê}Ê
det er vanskeligt at måle den relative fugtighed i betonen, ikke mindst i praksis.
Temperaturen har således stor betydning for den relative fugtighed i betonen og
det er sjældent muligt at måle ved f.eks. 20 °C, som sædvanligvis er reference-
temperaturen.
Selvom måling af restfugt kan være behæftet med stor usikkerhed, bør man
altid fortage kontrolmålinger, med udstyr, man har erfaringer med.
,iÃÌvÕ}ÌÊ}ÊLiÌÛ>ÌiÌ
-ÌCÀiÊLiÌiÀÊiÀÊi}iÌÊÌCÌÌi]Ê}ÊÕ`Ì©ÀÀ}iÊ>vÊìÌÊÛiÀÃÞììÊÛ>`ÊÀiÃÌ-
fugt) sker derfor kun langsomt. Svagere betoner er mindre tætte, men indeholder
til gengæld mere overskydende vand, så selv om fugten har lettere ved at
undslippe, tager det lang tid pga. den større vandmængde.
Meget svage og porøse betoner vil sjældent være løsningen, da der af andre
FÀÃ>}iÀÊ©ÃiÃÊ}ìÊ}Ê`L>ÀiÊLiÌiÀ°ÊiÌÊiÀÊìÀvÀÊiÀiÊCÀ}}iìÊ>ÌÊ
tilstræbe mindst mulig eller slet ingen restfugt i den hærdnede beton, f.eks. ved
anvendelse af selvudtørrende beton.
iÌÞ`}iÊ>vÊLiÌÃ>iÃCÌ}i]ÊÃCÀÊÛ>`ÉViiÌvÀìÌÊiÀÊÕ
streret i det efterfølgende eksempel, idet vandets forskellige faser i betonen
indledningsvis omtales.
Cementen binder under hydratiseringen ca. 25 % af sin vægt som kemisk

LÕìÌÊÛ>`ÊÊÞ`À>ÌÃiÀ}Ã«À`ÕÌiÀi°ÊiÌÌiÊÛ>`ÊiÀÊivÀ`>«}ÌÊÛi`Ê
temperaturer under 100 °C.
iÀÕ`ÛiÀÊ>`ÃÀLiÀiÃÊìÀÊ«FÊÞ`À>ÌÃiÀ}Ã«À`ÕÌiÀiÃÊÛiÀy>ìÀÊiÊÛ>`-
C}ìÊÃÛ>ÀiìÊÌÊV>°Ê£xÊ¯Ê>vÊViiÌiÃÊÛC}Ì°ÊiÌÌiÊÛ>`ÊiÀÊ«ÀV«iÌÊ
fordampligt, men først ved lave damptryk i betonens poresystem, eller ved
stigende temperatur på op til ca. 100 °C.
iÊÃ>iìÊÌÃ>ÌÌiÊÛ>`C}ìÊÕÃÊV>°Ê{äÊ¯Ê>vÊViiÌC}ìÊÛÊ
ìÀvÀÊwìÃÊÃÊ>«>ÀÛ>`]Ê}ÊÛÊ«v©ÀiÊÃ}ÊÃÊÛ>`ÊÀ>ÌÊ}©À°ÊiÀÊÛÊ
ÃFiìÃÊ«ÀiÌìÃÊiÊÀi>ÌÛÊÕvÌvÕ}Ì}i`Ê,®ÊÊLiÌiÃÊ«ÀiÃÞÃÌiÊ«FÊÌCÌÊ
ved 100 %, indtil kapillarvandet er udtørret til omgivelserne.
120
Eksempel
En beton med 150 l vand og 215 kg cement pr. m3ÊÛÉVÊä]Çä®ÊÛÊivÌiÀÊiÌÊ«>ÀÊ
FiìÀÊììÊ£xäÊÊÓ£xÊÊä]{ä®ÊrÊÈ{ÊÌiÀÊvÀÌÊÛ>`Ê«À°Ê3.
Tilsvarende vil en beton med 150 l vand og 333 kg cement pr. m3ÊÛÉVÊrÊä]{x®Ê
ììÊ£xäÊÊÎÎÎÊÊä]{ä®ÊrÊ£ÇÊÌiÀÊvÀÌÊÛ>`Ê«À°Ê3.
iÌÊ>LÃÀLiÀiìÊÛ>`ÊÊÌÃ>}iÌÊÛÊ}ÃFÊL`À>}iÊÌÊ«ÀiÃÞÃÌiiÌÃÊvÕ}Ì}i`]Ê
og en forskel i absorption på klasse A materialer og klasse P materialer på 2 %
er ikke ualmindelig.
iÌÊLiÌÞìÀ]Ê>ÌÊìÀÊi`ÊV>°Ê£nääÊ}ÊÌÃ>}Ê«À°Ê3 kan være en forskel på

36 kg vand, som skal transporteres ud af betonen før fugtigheden falder under
100 %. Absorptionsvandet kan altså udgøre et væsentligt bidrag til den rest-
fugt, der skal udtørre til omgivelserne.
BETON
ÀÊÃÌÀÕÌiÀ]ÊÛÀÊ>ÛÊÀiÃÌvÕ}ÌÊiÀÊ>v}©Àiì]ÊL©ÀÊìÀÊìÀvÀÊ>ÛiìÃÊ
ÌÃ>}Êi`Ê>ÛÊ>LÃÀ«ÌÊqÊÌÞ«ÃÊ>ÃÃiÊÊ>ÌiÀ>iÀ°
ì}ÊiÀÊìÀÊÀÃiÊvÀ]Ê>ÌÊìÀÊ>ÊÌv©ÀiÃÊvÕ}ÌÊÕìvÀ>ÊÊLÞ}}i«iÀì°ÊiÌÊ
kan få konsekvenser senere i byggeriet, hvis det overses.
-iÛÕ`Ì©ÀÀ}
6i`Ê>ÌÊÃCiÊÛÉVvÀìÌÊÌÊä]{äÊiiÀÊ>ÛiÀiÊ>ÊÌÃÌiìÛCÀiÃiÊ>vÊvÀÌÊ
Û>`ÊiÌÊiiÀiÃ]ÊìÌÊLiÌiÊiÀÊÃiÛÕ`Ì©ÀÀiì°ÊÊ>ÛiÀiÊÛÉVvÀ`]ÊÊ
hurtigere vil det frie vand være opbrugt, og jo lavere fugtighed vil der være i
betonen.
/ÃCÌ}Ê>vÊÀÃV>Ê>ÀÊÛi`ÊìÊyiÃÌiÊÕìÀÃ©}iÃiÀÊÛÃÌÊÃ}Ê>ÌÊ>ÛiÊiÊ
}ÕÃÌ}Ê`yÞìÃiÊ«FÊìÌÌiÊvÀ©L°ÊÀÊLiÌÊi`ÊÀÃV>Ê}Ê>ÛÌÊÛÉVÌ>Ê
Êä]ÎxÊÊä]{ä®]ÊÛÊ>ÊÃÊv©}iÊ>vÊÃiÛÕ`Ì©ÀÀ}ÊÕiÊFÊi`Ê«FÊnänxÊ¯Ê
relativ fugtighed i betonen.
I modsætning til udtørring til omgivelserne af overskydende vand, kan selv-

Õ`Ì©ÀÀ}ÃvÀ©LiÌÊvÀÕ`Ã}iÃÊi`ÊÃÌ©ÀÀiÊÃiÀi`°ÊÕ}ÌÌÀ>Ã«ÀÌ]ÊÃÊiiÀÃÊiÀÊ
det dominerende bidrag til usikkerheden, er uden betydning ved selvudtørring.
Ved udtørring til omgivelserne kan man ved opvarmning og affugtning påvirke
omgivelserne, men ved betontykkelser på 10-15 cm, er der en meget lang
ÌÀ>Ã«ÀÌÛiÊÌÊÛiÀy>ì°Ê-iÛÕ`Ì©ÀÀ}ÊÃiÀÊìÀ`ÊÛiÀ>ÌÊÊLiÌi]Ê}Ê
afhænger for en given beton kun af modenheden, det vil sige af tid og tempe-
ratur.
121
BETON
En anden fordel ved de selvudtørrende og meget tætte betoner er, at en evt.

restfugt vil afgives så langsomt, at det vil kræve minimal ventilation eller per-
meabilitet i belægningen, for at den afgivne fugt kan slippe væk, uden at fugten
«LiÃ°ÊiÌÌiÊÕiÊv°iÃ°ÊÕ`ÞÌÌiÃÊÛi`ÊÌÀC}ÕÛi]ÊÛÀÊìÀÊÃÌiÃÊi}iÌÊ
skrappe krav til betonens restfugt.
Selvudtørrende betoner vil rent materialemæssigt være lidt dyrere end tradi-
tionelle betoner, men i forhold til de forsinkelser af byggeprocessen, som man
ìÀi`ÊÕ`}FÀ]ÊiÀÊìiÊiÀÕ`}vÌÊÊìÊyiÃÌiÊÌvCìÊÕìÊLiÌÞ`}°
122
,i«>À>ÌÃ>ÀLiìÀÊ
Ved reparationsarbejder er det vigtigt at fastlægge skadesårsagen, så skaden
iÊ«ÃÌFÀÊ}iÊivÌiÀÊÀi«>À>Ìi°ÊiÌÊiÀÊ>Ì>v}©ÀiìÊvÀÊÀiÃÕÌ>ÌiÌ]Ê>ÌÊìÀÊ
sker en omhyggelig afrensning og borthugning af al skadet beton, og at den
Ài}ÀÌiÊÛiÀy>ìÊvÀiÃÌFÀÊÃFÊÀÕÊÃÊÕ}Ì°Ê
Ved valg af reparationsbeton bør største stenstørrelse vælges så stor som

Õ}Ì]Ê`}Ê©ÃÌÊ¦É³ af reparationslagets tykkelse. Styrken af reparationsbetonen
skal vælges, så den svarer til styrken af den beton som repareres, evt. en
styrkeklasse højere.
iÀÊwìÃÊ«FÊ>ÀiìÌÊiÊÀCiÊ«À`ÕÌiÀÊÌÊÀi«>À>ÌÃvÀF°Ê-ÊÛi`
regel bør cementbaserede produkter anvendes til reparation af beton og man
bør kun anvende kunststofbaserede produkter, hvor der er tale om en afslut-
BETON
ÌiìÊÛiÀy>ìÊLi>`}°
iÊ}>iÊLiÌÊÃ>ÊÛCÀiÊvÕ}Ì}ÊìÊÀi«>À>ÌÃLiÌiÊ«FÃÌ©LiÃ°Ê
Vedhæftningen mellem gammel og ny beton kan evt. forbedres ved at foretage
iÊÃÛÕ}Ê>vÊÛiÀy>ìÊi`ÊiÊ`ÊViiÌ©ÀÌiÊ£ÊìÊViiÌÊ\Ê£ÊìÊ
sand). Tilsætning af en betonbinder til svummemørtlen kan yderligere forbedre
vedhæftningen.
iÌÊiÀÊi}iÌÊÛ}Ì}Ì]Ê>ÌÊLiÌiÊÕ`ÃÌ©LiÃÊ»ÛF`ÌÊÊÛF`Ì»ÊÊìÊ«FÃÕÀÌiÊ
svummemørtel. Når reparationen er foretaget, er det vigtigt at beskytte betonen
mod udtørring med plastfolie el.lign., som beskrevet tidligere.
123
BETON
Specielle anvendelser af beton

iÌÊiÃÌiÊ>vÊìÊLiÌ]ÊÃÊ>ÛiìÃÊÊ>>À]ÊL>ìÃÊ}ÊÕ`ÃÌ©LiÃÊÊiÊ
L©`Ê«>ÃÌÃÊvÌiÊiÌyÞìì®ÊÃÃÌiÃ]ÊiÊìÀÊwìÃÊiÊÀCiÊ>`ÀiÊ
anvendelser, som kræver specialviden, og derfor kun omtales kort.
ÃiÀ]ÊLiC}}ÃÃÌiÊ}ÊÀ©À
ÃiÀ]ÊLiC}}ÃÃÌi]ÊÀ©ÀÊ°°ÊvÀiÃÌiÃÊ«FÊ}ÀÕ`>}Ê>vÊiÊi}iÌÊÃÌÛÊ}Ê
`ÌLi>ÀLiì}ÊLiÌ]ÊÃF>`ÌÊÀ`vÕ}Ì}ÊLiÌ°ÊiiÊLiÌÊÕ`ÃÌ©LiÃÊ
og komprimeres i specialmaskiner, som under et højt og vibrerende tryk
komprimerer betonen til et tæt og formstabilt produkt, som umiddelbart kan
>vvÀiÃ°ÊiÀivÌiÀÊ>Ê«À`ÕÌiÌÊÃÌiÃÊÌÊCÀ`}]ÊÛÀÊìÌÊÊ©LiÌÊ>vÊvFÊ`©}Ê
opnår meget høj styrke og tilsvarende god holdbarhed.
124
>ÃwLiÀLiÌ
Glasfiberbeton er en anden betontype, hvor en letbearbejdelig cementpasta
eller cementmørtel sprøjtes med stor kraft mod en form, samtidig med at
ìÀÊÊÃÌÀFiÊÌv©ÀiÃÊi}iÌÊwiÊ}>ÃwLÀi]ÊÃÊ>ÀiÀiÀÊiiÌ°ÊiÀÊiÀÊvÀÌÀÃÛÃÊÌ>iÊ
om tyndvæggede emner til beklædningsplader, altanbrystninger, havemøbler m.v.,
og i kraft af glasfibrene og emnets dimensioner opnås en høj grad af elasticitet
og en god bøjningsstyrke.
iÌLiÌ
iÌLiÌÊ>ÊvÀiÃÌiÃÊivÌiÀÊvÀÃi}iÊ«ÀV««iÀ°ÊCiÃÊvÀÊìÊ>iÊiÀ]Ê>ÌÊ
ìÀÊ`LÞ}}iÃÊiÌÊÃÌ©ÀÀiÊÛÕiÊ>vÊ«À©ÃÌiÌiÀÉÕvÌÊÊLiÌi]Ê}ÊìÀÛi`Ê«FÃÊ
iÊ>ÛÊìÃÌiÌÊiiÀÊÀÕÛC}Ì°ÊiÊiÃÌÊ>ì}iÊiÌìÊiÀÊ>ÌÊiÀÃÌ>ÌÌiÊÃ>`Ê
}ÉiiÀÊÃÌiÊi`ÊiÌÌiÊ«À©ÃiÊÌÃ>}Ê}ÊìÀi`ÊÀi`ÕViÀiÊLiÌiÃÊìÃÌiÌ°
BETON
iÀÛi`Ê>Ê«FÃÊìÃÌiÌiÀÊÊÀFìÌÊÈääÊ}É3ÊÌÞ«ÃÊiÌiÀLi®ÊÛiÀÊ
£ÓääÊÊ£nääÊ}É3ÊÌÞ«ÃÊiÌLiÌiiiÌiÀ®Ê}Ê«ÊÌÊÓäääÊ}É3, som er
nedre grænse for den traditionelle beton.
ÌiÀ>ÌÛÌÊ>Ê«À©ÃÌiÌiÊÃ>LiÃÊÛi`ÊiÊÕ`Û}Ê>vÊLÀÌÊÊLiÌiÊiÊw-
mørtel), som derved hæver som gærbrød, og kan opnå densiteter helt ned til
ÎääÊ}É3°ÊiÌÌiÊ«ÀV«ÊLiÌi}iÃÊ«ÀiLiÌ°
Generelt gælder det for letbeton, at styrkerne er tilsvarende lave.
/Õ}ÊLiÌ
Tung beton anvendes især i forbindelse med strålingsbeskyttende konstruktioner
Ûi`ÊÀ©Ì}i>C}Ê«FÊÃÞ}iÕÃiÊ°°ÊiÀÕ`ÛiÀÊ>ÊìÌÊÛi`Ê>ÛiìÃiÊ>vÊLiÌÊ
til ballastformål være ønskelig med høj densitet og mindre volumen.
Ved fremstilling af tung beton benyttes tunge tilslagsmaterialer, f.eks. mag-

netit eller anden jernmalm. Metallisk jern kan også benyttes, f.eks. stålkugler,
udstansningsaffald o.l.
i`ÊiÀ>]ÊÃÊwìÃÊÊìÃÌiÌiÀÊ«ÊÌÊV>°ÊxÓääÊ}É3 kan der fremstilles

LiÌÊi`ÊiÊìÃÌiÌÊ«ÊÌÊV>°Ê{ÎääÊ}É3]Êi`ÊÃÌFÕ}iÀÊ«ÊÌÊV>°ÊxxääÊ}É3.
125
MØRTEL
126
MØRTEL
ÊUÊÕÀi©ÀÌi 128
Valg af cement til KC mørtler 130
Blandingsforhold 130
ÊUÊÕÀi>Liì 130
Opmuring 132
Afsyring 132
Ê Õ}}ÊÊ £ÎÎ
Pudsning og filtsning 133
Nyttige murertips 134
MØRTEL
127
MØRTEL
Muremørtel
ÕÀÛCÀÃÀiÊ-Ê{£{ÊQÓ{RÊÃiiÀÊiiÊv>LÀÃvÀiÃÌiÌÊÕÀi©ÀÌiÊ}Ê
muremørtel fremstillet på byggeplads.
>LÀÃvÀiÃÌiÌÊ©ÀÌiÊÃ>Ê«vÞìÊÀ>ÛiiÊÊ-É ÊnÓÊQÓxR]ÊiÃÊLÞ}}i
«>`Ã©ÀÌiÊÃ>Ê«vÞìÊiÊÀCiÊÀ>ÛÊÊ-Ê{£{°
iÀÊÃiiÃÊi`ÛìÀiÊiiÊÌÊ©ÀÌiÌÞ«iÀ]ÊvÕÌÃ©ÀÌiÊ}ÊÀiVi«Ì©ÀÌi°
En funktionsmørtel fremstilles, så den opnår bestemte deklarerede funktions-

i}iÃ>LiÀ]Êv°iÃ°ÊÌÀÞÊ}ÊL©}ÃÌÀCÃÌÞÀi°ÊÛÀiìÃÊ«À`ÕViÌiÊ«FÀÊ
de pågældende egenskaber, er principielt uinteressant for brugeren.
En receptmørtel er fremstillet efter en bestemt recept, f.eks. en kalkcementmørtel

©ÀÌi®°Ê iÌi}iÃiÊ
ÊÎxÉÈxÉÈxäÊ>}ÛiÀÊÃFiìÃÊiÌÊÛC}ÌL>`}ÃvÀ`Ê
på 35 andele kalkhydrat, 65 andele cement og 650 andele tørt sand.
ÀiÃÌ}Ê>vÊvÕÌÃ©ÀÌiÀÊ}ÊiÊ`ÃÌÊ`ÕiÌ>ÌiÊ>vÊ©ÀÌiÃÊ
i}iÃ>LiÀÊ>ÊÛ>Ãi}ÌÊ}iiv©ÀiÃÊ«FÊLÞ}}i«>`Ã°ÊÃÃiÊ©ÀÌiÀÊÛÊìÀvÀÊ
altid være fabriksfremstillede mørtler, sædvanligvis som en tørmørtel, der på
byggepladsen blot skal tilsættes vand.
>LÀÃvÀiÃÌiìÊ©ÀÌiÀÊ>ÊÃC`Û>}ÛÃÊiÛiÀiÃÊÊÃCi]ÊL}L>}ÃÊiiÀÊ
mobile siloer kombineret med et blandeanlæg.
Brugen af funktionsmørtler fremgår af producentens brugsanvisning, og denne

mørteltype er derfor ikke behandlet yderligere her.
128
-Ê{£{Ê>v©ÀiÀÊÛiiììÊÃiÀÛ>ÌÛiÊÃÌÞÀii}iÃ>LiÀÊvÀÊiÊÀCiÊÀiVi«Ì-
©ÀÌiÀ]Êv°ÊiìÃÌFiìÊÃi>°ÊÃÃiÊ©ÀÌiÀÊLiÛÊÊÌ`}iÀiÊÕ`}>ÛiÀÊ>vÊ-Ê{£{Ê
betegnet referencemørtler.
Vejledende styrker for receptmørtler, jf. DS 414.
Receptmørtel Trykstyrke Bøjningstrækstyrke

MPa MPa

ÊÈäÉ{äÉnxä ML 0,8 0,2

ÊxäÉxäÉÇää
Êä]ÊÉÊÊ£]n 0,5

ÊÎxÉÈxÉÈxä MC 2,0 0,6

ÊÓäÉnäÉxxä MC 4,5 1,5
Betegnelserne ML og MC angiver om mørtlens primære bindemiddel er kalk

®ÊiiÀÊViiÌÊ
®°ÊÀÕ`ÃCÌ}iÊvÀÊÃi>iÌÊiÀ]Ê>ÌÊì>ÌiÀ>iÀiÊ
«vÞìÀÊÛÃÃiÊÀ>ÛÊÊ-Ê{£{]ÊiÀÕìÀÊ>ÌÊViiÌiÊiÀÊ`ÃÌÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊ{Ó]x]Ê
og at sandets kornkurve ligger i intervallet vist i nedenstående figur.
Grænsekurver for sand til receptmørtel
MØRTEL
£Ó
MØRTEL
6>}Ê>vÊViiÌÊÌÊ
©ÀÌiÀ
Vælg MESTER AALBORG cement om sommeren eller ved temperaturer over
V>°Ê£äÊc
°ÊiÀÛi`Ê«FÃÊiÊC}iÀiÊiÛiÌ`ÊÊL>iÊqÊ}ÊÀÃiÊvÀÊ>ÌÊÃÕiÊ
kassere mørtlen inden den er brugt op reduceres.
6C}Ê --Ê ",ÊiiÀÊ,*ÊViiÌÊÊÛÌiÀiÊiiÀÊÛÃÊÌi«iÀ>ÌÕÀiÊ

iÀÊÕìÀÊ£äÊc
°Ê FìÊ --Ê ",Ê}Ê,*ÊViiÌÊ}ÛiÀÊiÊÕÀÌ-
gere styrkeudvikling end MESTER AALBORG cement.
Mørtelens indhold af kalkhydrat bidrager stort set ikke til styrkeudviklingen

under vinterforhold, så cementens bidrag kan være afgørende.

iiÌiÊÌÊiÊv>V>ìÊL©ÀÊ©LiÃÊ«FÊjÊ}>}°ÊÀÊ>ÌÊÕ`}FÊv>ÀÛiÛ>À>ÌÊiÀÊ
det vigtigt, at de forskellige blandinger udføres med samme sandmateriale og
med ensartet vandindhold.
Med hensyn til frostbestandighed, vil der også være en vis fordel ved at benytte
,*ÊiiÀÊ --Ê ",ÊViiÌÊÊÛÌiÀi°ÊiÌÊ>iÀÛ}Ì}ÃÌiÊiÀÊ`}]Ê
at murstenene opbevares tørt og frostfrit, så de kan suge så meget vand ud
>vÊ©ÀÌi]Ê>ÌÊìÊLÛiÀÊvÀÃÌÃiÀ°ÊiÌÊÀi>ÌÛÌÊ>ÛiÊViiÌ``]ÊìÀÊiÀÊÊiÊ
KC-mørtel, kan ikke i sig selv gøre mørtlen frostsikker.
Efter opmuring skal murværket beskyttes mod regn og sne indtil tagkonstruk-
ÌÊ}ÊÕ`C}ÊiÀÊiÌ>LiÀiÌ°ÊiÀÛi`ÊÃÀiÃÊiÌÊ>ÛÌÊvÕ}Ì``ÊÊvÕ}iÀi]ÊÃFÊìÊ
ikke fryser i stykker, hvis der kommer frost.
>`}ÃvÀ`
,iVi«Ì©ÀÌiÀÊ>ÊÛCÀiÊv>LÀÃvÀiÃÌiìÊÌ©À©ÀÌi]ÊÛÃÊViiÌÊ`}FÀ®ÊiiÀÊ
fremstillet på byggeplads.
>LÀÃvÀiÃÌiìÊÀiVi«Ì©ÀÌiÀÊÃ>ÊÃÊvÕÌÃ©ÀÌiÀiÊÕÊÌÃCÌÌiÃÊ
vand på byggepladsen.
Byggepladsfremstillet KC mørtel fremstilles på basis af en kalktilpasset mørtel,

dvs. en kalkmørtel med et kalkindhold, som svarer til kalkindholdet i den
©ÃiìÊÀiVi«Ì©ÀÌi°Ê Ê
ÊÎxÉÈxÉÈxäÊ>ÊÃFiìÃÊvÀiÃÌiÃÊ>vÊiÊx]£Ê¯Ê
>©ÀÌiÊÎxÉÎx³Èxä®×100 %).
Ê
ÊÎxÉÈxÉÈxäÊ«FÃÊìÀivÌiÀÊÛi`ÊÌÃCÌ}Ê>vÊÈxÊÛC}Ì>ìiÊViiÌÊÌÊ
ÈnxÊÛC}Ì>ìiÊÌ©ÀÊ>©ÀÌiÊÈxäÊ>ìiÊÃ>`Ê}ÊÎxÊ>ìiÊ>Þ`À>Ì®°Ê
130
I praksis vil kalkmørtlen som regel være våd, og ved afvejning skal der således
korrigeres for mørtlens vandindhold.
iÌÊiÀÊìÀÌ`ÊÃCìÌ]Ê>ÌÊ>ÌiÀ>iÀiÊ>vFiÃÊÛi`ÊÛi}°ÊiÊ>vFiÃÊÊ
stedet efter rumfang, idet materialernes bulkdensitet benyttes til et omregnet
ÛÕivÀ`°ÊiiÊvÀi}>}ÃFìÊ>ÀÊÛCÀiÌÊLiÞÌÌiÌÊÃìÊ
Ê©ÀÌiÊ
LiÛÊ«vÕìÌ]ÊiÊÀi}iÀiÊÊ-Ê{£{ÊvÀiÃÀÛiÀ]Ê>ÌÊÌ©À>ÃÃiÊ>vÊìÌÊiiÌiÊ
delmateriale kun må afvige 5 % fra det tilstræbte indhold.
iÌÌiÊÀ>ÛÊÛÊÛ>Ãi}ÌÊÕiÊÛiÀìÃÊÛi`Ê>vF}ÊivÌiÀÊÀÕv>}°Ê
Kalkindholdet i forhold til sandet vil være afvejet fra mørtelværkets side, men
cementen vil ikke kunne doseres med en nøjagtighed på 5 % ved volumen-
dosering.
Blandingsforhold for forskellige KC-mørtler
Anvendelse Miljø- Mørteltype Anvendt Blandingsforhold Blandingsforhold Blandingsforhold

klasse kalkmørtel efter vægt efter vægt efter rumfang
ViiÌÊ\Ê>- kg cement pr. ViiÌÊ\Ê
mørtel 100 l mørtel kalkmørtel
Ikke bærende Passiv

ÊÈäÊÉÊ 6,6 % £Ê\ÊÓÈ 6,4 £Ê\Ê£
murværk. {äÊÉÊnxä
Indvendig puds.
Bærende Moderat
ÊxäÊÉÊ 6,6 % £Ê\Ê£Ç ]n £Ê\Ê£Î
murværk. xäÊÉÊÇää
MØRTEL
1`Ûi`}Ê«Õ`Ã]Ê
sokkelpuds,
ÊÎxÊÉÊ 5,1 % £Ê\Ê£Ó £Î] £Ê\Ê
fugning, ÈxÊÉÊÈxä
tagstrygning.
Svært belastet Aggres-

ÊÓäÊÉÊ 3,5 % £Ê\Ên 20,5 £Ê\ÊÈ
murværk. siv näÊÉÊxxä
1`Ûi`}Ê«Õ`Ã]Ê
sokkelpuds,
fugning,
tagstrygning.
Ovenstående tabel er gældende for blanding af kalkmørtel med en vådrumvægt på 1700 kg/m3 og et
vandindhold på 16 %.
Beregning af cementtilsætningen til kalktilpassede mørtler kræver kendskab til kalkmørtelens våddensitet
og vandindhold. Mørtelværkerne råder over tabeller, hvoraf cementtilsætningen kan bestemmes.
131
MØRTEL
Murearbejde
"«ÕÀ}Ê
1ìÀÊ«ÕÀ}ÊiÀÊìÌÊÛ}Ì}Ì]Ê>ÌÊÃÌiiiÃÊÃÕ}iiÛiÊ}Ê©ÀÌiÃÊÃÃÌiÃÊ}Ê
evne til at holde på vandet spiller rigtig sammen. Når skifte på skifte kan opmures
}ÊÕÀÛCÀiÌÊvÀÌÃ>ÌÊ>ÊÛCÀiÊÃÌ>LÌ]ÊÃÞìÃÊìÌÊiÊ©ÀÌiÃÊCÀ`}°ÊiÌÊ
ÃÞìÃÊÃÌiiiÃÊÃÕ}}Ê>vÊÛ>ìÌÊvÀ>Ê©ÀÌi]ÊÃÊìÀÛi`ÊÃÕ}iÃÊ»`©`»°
I varme og tørre perioder kan der være risiko for, at dette sker inden stenene er
ÀiÌÌiÌÊiÌÊÌ°ÊÛÃÊ>ÊivÌiÀv©}iìÊÀiÌÌiÀÊ«FÊÃÌiii]ÊÛÊìÌÊ}FÊÕ`ÊÛiÀÊÛi`-
CvÌ}iÊiiÊÃÌiÊ}Ê©ÀÌi°ÊiÀvÀÊ>ÊìÀÊÛCÀiÊLiÛÊvÀÊ>ÌÊvÀÛ>ìÊ
stenene i varme og tørre perioder, for derved at mindske sugningen.
I regnfulde perioder kan problematikken være den modsatte, og det er derfor

vigtigt at holde stenene så tørre som muligt for at opretholde en passende høj
sugeevne.
I månederne op til vinteren er det særligt vigtigt, at få sænket restfugten i

©ÀÌiÊÛi`ÊC«Ê>vÊÃÌiiiÃÊÃÕ}}°ÊiÀÊÃiÀÊÊìiÊ«iÀìÊÕÊ`ÌÊiiÀÊ
ingen udtørring til omgivelserne, og hvis restfugten i mørtlen er for høj, når
vÀÃÌiÊÃCÌÌiÀÊ`]ÊÛÊìÌÊÕiÊi`v©ÀiÊvÀÃÌÃ>ìÀÊ«FÊ©ÀÌi°ÊÛÃÊÃÌiiiÊ
er meget våde, kan de også frostskades.
1ìÀÊ}ÊivÌiÀÊ«ÕÀ}Ê>ÊìÌ]Ê>ÌÊivÌiÀÊFÀÃÌì]ÊÛCÀiÊÛ}Ì}ÌÊ>ÌÊLiÃÞÌÌiÊÕÀ-
ÛCÀiÌÊ`ÊÃFÛiÊÃ`v>`Ê}ÊÕ`Ì©ÀÀ}]ÊÃÊÀi}Ê}Ê«vÕ}Ì}°ÊiÌÊL©ÀÊÃiÊ
indtil bygningens udhæng kan beskytte murværket.
vÃÞÀ}Ê
iÌÊLi`ÃÌiÊiÀÊ>ÌÊÕÀiÊÃFÊÀiÌ]Ê>ÌÊ>vÃÞÀ}Ê
iÌÊ>ÊÕ`}FÃ°ÊÛÃÊìÀÊÃ>Ê>vÃÞÀiÃ]ÊiÀÊ
det vigtigt, at alle større mørtelrester fjernes
med en stiv børste eller lignende. Jo mere
mørtel, der sidder tilbage, jo mere skal
opløses af syren med risiko for at blive
ÃÌiÌÊÕ`ÊÛiÀÊÃÌiÛiÀy>ì°
Tidspunktet for afsyring skal tilpasses vejrforholdene, men det skal sædvanligvis
vÀiÌ>}iÃÊÊÌiÀÛ>iÌÊxÊÊÓäÊÌiÀÊivÌiÀÊ«ÕÀ}ÊqÊÕÀÌ}ÃÌÊÊÛ>ÀiÊ«iÀìÀ°
Tidligere anbefalede man en grundig forvanding inden afsyring for at undgå, at

ìÊ«©ÃÌiÊ©ÀÌiÀiÃÌiÀÊLiÛÊÃÕ}iÌÊ`ÊÊÃÌiÊÛiÀy>ìÀiÃÊ«ÀiÀ°ÊiÀÊiÀÊìÀÌ`Ê
132
en del eksempler på skader som følge af for meget fugt i murværket, og i dag
anbefaler man derfor ikke forvanding.
iÀÊ>ÛiìÃÊÃC`Û>gvis saltsyre i blandingsforholdet 1 del 30 - 36 % salt-

ÃÞÀiÊ\ÊÓäÊìiÊÛ>`]ÊiÊ>`ÀiÊÃÞÀiÀÊ>Ê}ÃFÊ>ÛiìÃ°Ê1`}FÊ>ÌÊ>ÛiìÊ
saltsyre indendørs, og visse stentyper tåler heller ikke afsyring med saltsyre.
iÊ>vÃÕÌÌiìÊÃÞ} af murværket undlades sædvanligvis også af samme

årsag som førnævnt.
Õ}}
Traditionel fugning består af en udkradsning af opmur-
ingsmørtlen i en dybde på 15 - 20 mm med efterfølgende
vÕ}}ÊqÊvÌiÊid en lidt stærkere mørtel end opmur-
ingsmørtlen.
ÀÕ`ÊvÀÊvÕ}}iÊvÀÛ>ìÃÊÕÀiÊÌÊiÊ«>ÃÃiìÊ
sugeevne er opnået.
Meget murværk opmures i dag med fyldt og trykket fuge.

ÀÕ`ÃCÌ}iÊvÀÊ>ÌÊ«FÊÃ>iÊ}ìÊÛ>ÌiÌ]ÊÃÊ
med den traditionelle fugning, er at fugen trykkes og
glattes med en fugeske under opmuringen, og ikke blot
skrabes ren med kanten af murskeen.
iÊÌÀÞiìÊvÕ}iÊÛÊÛCÀiÊLFìÊÌCÌÌiÀiÊ}Ê}>ÌÌiÀiÊÊÛiÀy>ì]Ê}Ê`L>À
MØRTEL
heden tilsvarende bedre.
*Õ`Ã}Ê}ÊwÌÃ}
ÀÕ`ÊvÀÊ«Õ`Ã}ÊiiÀÊwÌÃ}ÊÃ>ÊÕÀÛCÀiÌÊviiÃÊÀiÌÊvÀÊ©ÀÌiÀiÃÌiÀÊ
og forvandes til passende sugeevne. Sugeevnen skal
være så god, at pudset eller udkastet bliver suget fast
«FÊÕÀiÊ}Ê«FÀÊiÊ}`ÊÛi`CvÌ}°ÊÛÃÊÃÕ}-
ningen er for kraftig kan det være et problem at nå at
«Õ`ÃiÊiiÀÊwÌÃiÊìÊ©ÀÌiÊÃCÌÌiÀÊÃ}°ÊiÀÕ`ÛiÀÊ
vil det især for de cementrige mørtler være et problem,
hvis mørtlen tørrer så kraftigt, at cementens hærdning
går i stå.
Meget pudsning foretages i dag som tyndpudsning

eller filtsning med synlige stenkonturer.
133
MØRTEL
Til filtsning, sækkeskuringÊ°°ÊÛÊiÊ

ÊxäÉxäÉÇääÊiiÀÊiÊ
ÊÎxÉÈxÉÈxäÊÌÊ
iÀiÊÕ`Ã>ÌÌiÊÛiÀy>ìÀ®ÊÃC`Û>}ÛÃÊÛCÀiÊÛii}iÌ°
©ÀÌiÊÌÀCiÃÊ«FÊÊiÊ`ÌÊL©`ÊÃÃÌiÃÊ}ÊÃÕ}iÃÊv>ÃÌÊÌÊÕÀÛCÀiÌ°ÊiÀivÌiÀÊ
skrabes detÊÛiÀÃÞììÊ©ÀÌi>}Ê>vÊ}ÊÛiÀy>ìÊwÌÃiÃÊi`ÊiÌÊwÌÃiLÀCÌ°
Metoderne vand- og sækkeskuring følger stort set samme fremgangsmåde,

blot benyttes der ved vandskuring en blød mursten og ved sækkeskuring en
jutesæk el. lignende.
Ê«À>ÃÃÊLÀÕ}iÃÊLi}ÀiLiÀiÊvÌiÊ`ÌÊÊyC}]ÊiÊwÌÃ}ÊiÀÊÊìÌÊiÃÌÊ
>Ûi`Ìi°ÊiÀÊiÀÊwÌiÌÊ«FÊLÀCÌÌiÌÊivÌiÀFìÊÕ`ÃvÌiÌÊi`ÊÃÕ}Õ]ÊÕìÊ
at metoden af den grund har ændret navn.
Tyndpuds er ofte fabriksfremstillede produkter, som kun skal tilsættes vand

«FÊLÞ}}i«>`Ãi°ÊiÊ«Fv©ÀiÃÊ}ÊLi>ìÃÊCÃÌiÊÃÊÛi`ÊiÊwÌÃ}]Ê`}Ê
ÌÃÌÀCLiÀÊ>ÊÃC`Û>}ÛÃÊiÌÊÌÞ`ÌÊ©ÀÌi>}ÊÛiÀÊiiÊÛiÀy>ì°Ê/Þ`«Õ`ÃÊ
kan f.eks. være farvede.
Ved egentlig pudsning påføres pudslaget ofte i 2 eller 3 lag.
Ved udvendige pudseopgaver foretages der først udkastning med en forholds-

ÛÃÊL©`Ê}ÊÃÌCÀÊ©ÀÌi°ÊiÌÊÃ>ÊÃÀiÊLi`ÃÌÊÕ}ÊÛi`CvÌ}ÊÌÊÕÀÛCÀiÌ°Ê
iÀ«FÊÌÀCiÃÊ}ÀÛ«Õ`ÃiÊ«F]Ê>vÀiÌÌiÃÊ}Ê«Õ`ÃiÃ°ÊiÀÊ>ÊiÛÌ°Ê>vÃÕÌÌiÃÊi`Ê
en finpuds.
Ved indvendige pudsopgaver springer man udkastningen

over og starter direkte med grovpudsen, som trækkes på
i`ÊiÌÊÌÀCLÀCÌ]Ê>vÀiÌÌiÃÊ}Ê«Õ`ÃiÃ°ÊiÀÊ>Ê}ÃFÊ
afsluttes med en finpuds.
Þ«Õ`ÃiìÊÛiÀy>ìÀÊL©ÀÊLiÃÞÌÌiÃÊ`ÊÃ`v>`Ê
og udtørring i de først døgn.
ÞÌÌ}iÊÕÀiÀÌ«Ã
iÌÊiÀÊÃiÀ«iÀìÀiÊi`ÊÃ]ÊÛ`Ê}ÊÛ>ÀiÊ
samt vinterperioderne med frost og sne, som forår-
sager de største problemer og skader på murværk.
I sommerperioden er det tørre og varme sten,

varm mørtel samt udtørring af det færdige
ÕÀÛCÀ]ÊÃÊ}ÛiÀÊ«ÀLiiÀ°ÊÀÛ>`ÊìÀvÀÊ
stenene inden opmuring og sørg for, at stenene
134
står i skygge eller afdækkes med en lys presenning eller lignende, så sol-
opvarmning minimeres.
Opbevar mørtel og cement i skyggen og undgå at benytte vand, der er op-

varmet i slangerne, som ligger i solen. Isoler evt. slangerne eller dæk dem til.
Beskyt den færdige mørtel og baljer på samme måde og benyt MESTER

AALBORG CEMENT i sommerhalvåret. Mørtelblandingerne kan evt. gøres lidt
mindre, så de kan nå at blive brugt, inden de stivner i baljen. Tilsæt aldrig ekstra
Û>`ÊÌÊiÊ©ÀÌiÊìÀÊiÀÊLiÛiÌÊvÀÊÃÌÛ°ÊÛÃÊìÀÊÕÀiÃÊi`ÊvÞ`ÌÊÌÀÞiÌÊvÕ}i]Ê
skal fugen trykkes og færdiggøres hurtigst muligt. Beskyt det færdige murværk
mod solopvarmning og udtørring.
I vinterperioden er det våde og kolde sten, frosne materialer m.v., som giver
problemer. Stenene opbevares under presenning og evt. isolering for at holde
ìÊÃFÊÌ©ÀÀiÊ}ÊÛ>ÀiÊÃÊÕ}Ì°ÊiÌÊL©ÀÊÃiÊÕ`ìL>ÀÌÊivÌiÀÊ`Ì>}iÃi°Ê
ÀLiÀi`ÊiÛÌ°Ê«Û>À}Ê>vÊÃÌiii]ÊÛÃÊìÌÊÃÕiÊLÛiÊvÀÃÌÛiÀ°
ÛÃÊ©ÀÌiÊvÀiÃÌiÃÊ>vÊÌ©À©ÀÌi]Ê>ÊìÊìÃÊÌi«iÀiÀiÌÊÛi`Ê>Ûi-
delse af varmt blandevand. Med vådmørtel skal mørtlen afdækkes med isole-
rende måtter eller lignende, så den holdes tempereret.
I tilfælde af nattefrost kan blandemaskinen opvarmes med varmt vand inden

den første blanding. Murebaljerne kan evt. isoleres, så der holdes på varmen.
Benyt ikke sprit som frysepunktssænkende middel i cementholdige mure-
MØRTEL
mørtler, da det retarderer cementens hydratisering.
iÀÊ>Ê}`ÌÊÕÀiÃÊÊiÌÊvÀÃÌ]ÊLÌÊÃÌiiiÊ}Ê©ÀÌiÊiÀÊÌi«iÀiÀiÌÊx£äÊc
®°Ê
iÀÊFÊ>`À}ÊÕÀiÃÊi`ÊvÀÃiÊÃÌi]Ê}ÊìÊL©ÀÊ}ÃFÊÛCÀiÊÌ©ÀÀi°
Visse hårdtbrændte stentyper samt letklinkerblokke har i forvejen en meget

>ÛÊÃÕ}}°ÊiÌÊÀCÛiÀÊÃCÀ}Ê«F«>ÃÃi}i`ÊÊÛÌiÀ«iÀì]Ê`>ÊÕÀÛCÀiÌÃÊ
stabilitet og frostbestandighed er helt afhængig af stenenes sugning.
Ved større mureopgaver kan et tildækket stillads være en mulighed.
Beskyt det færdige murværk mod nedbør og frost.
Generelt gælder det naturligvis, at cement og cementholdige tørmørtler skal

opbevares tørt.
135
OPSLAG
136
OPSLAG
UÊ
iiÌÊÛiÀÃ}ÌiÀ 138
Cementtyper 138
Ê
iiÌi}iÃ>LiÀÊ £Î
Cementbetegnelser 140
Styrkeudviklingsforløb 141
Levering af cement 141
UÊ iÌÊÛiÀÃ}ÌiÀ 142
Receptforslag til beton 142
UÊ ©ÀÌiÊÛiÀÃ}ÌiÀ 144
Materialeforbrug 144
UÊ -iÀi`Ã`>Ì>L>ì 146
UÊ ÌÌiÀ>ÌÕÀÃÌi 153
OPSLAG
OPSLAG
137
OPSLAG
CEMENT OVERSIGTER
>LÀ}Ê*ÀÌ>`ÊvÀiÃÌiÀÊv©}iìÊÈÊViiÌÌÞ«iÀ\
Aalborg Portland Anvendelse Levering

cement
5 kg 25 kg 1500 kg
Løs vægt
poser sække bigbags
Betonelementer, betonvarer, gulve,

BASIS CEMENT
sokler, blokke
U
BASIS AALBORG Alle forekommende betonopgaver,

CEMENT f.eks. fundamenter og gulve
U U
>LÀÃLiÌ]ÊLiÌÊiiiÌiÀ]Ê
,*Ê
/
betonvarer, gulve, slidlag
U U U U
LAVALKALI
Anlægskonstruktioner, som broer,
-1/ -/ Ê
vandbygningskonstruktioner m.v.
U
CEMENT
Til hvide eller farvede beton-

",Ê7/ Ê konstruktioner, f.eks. facader, bryst- U U U
ninger, gesimser, kantsten m.v.
MESTER Kalkcementmørtler til opmuring,

AALBORG CEMENT fugning, pudsning, tagstrygning
U U
138

iiÌi}iÃ>LiÀ
Cementtype Cementbetegnelse Densitet Afbinding* Cementstyrker**
Bulk Absolut 1 2 7 28
Navn Type Styrkeklasse Mærkning Timer
BASIS CEMENT
ÊÉÊxÓ]xÊ,Ê-ÉÉa2) 1100 3100 Ó\{x 27 42 58 67
BASIS AALBORG

ÊÉÊxÓ]xÊ Ê-ÉÉa2) 1100 3100 Ó\{x £ 31 { 60
CEMENT
,*Ê
/
ÊÊxÓ]xÊ Ê-ÉÉa2) 1100 3160 Ó\£x 21 34 53 66
LAVALKALI
-1/ -/ Ê
ÊÊ{Ó]xÊ Ê-É Éa2) 1100 3210 Ó\ää 11 £ 32 57
CEMENT
",Ê7/ Ê
ÊÊxÓ]xÊ,Ê-É Éa2) 1100 3150 Ó\ää 21 38 62 75
MESTER

ÊÊ{Ó]xÊ Ê-É Éa2) 1100 3210 Ó\ää 11 £ 32 57
AALBORG CEMENT
*) iht. DS/EN 196-3, **) iht. DS/EN 196-1
Cementens styrkeegenskaber er bestemt under idealiserede forhold i laboratorier, og værdierne kan

ikke umiddelbart overføres til beton med helt andre sammensætninger.
OPSLAG
Jo lavere cementstyrke, jo mere cement vil der dog skulle anvendes for at opnå samme betonstyrke.
Tallene 52,5 og 42,5 indgår i cementtypen som udtryk for cementstyrken,

OPSLAG
(nedre værdi for cementens 28 døgns styrke)
£Î
OPSLAG

iiÌLiÌi}iÃiÀÊÃ>ÌÊ>ÃÃw>ÌÊ>vÊÃÕv>ÌLiÃÌ>`}i`]Ê
>>``Ê}ÊÀ>Ì``
Cementerne fra Aalborg Portland er alle CE-mærkede med en typebetegnelse
og en styrkeklasse samt suppleret med mærkning for sulfatbestandighed,
>>Ê``Ê}ÊÀ>Ì``ÊÌ°Ê-É Ê£Îx\Óääx°Ê
iiÊCÀ}ÊÀCÛiÃÊvÀÊ>iÊViiÌiÀ]ÊÃÊ>ÛiìÃÊÊ>>À°
Alle cementtyper fra Aalborg Portland er EC-certificeret og mærket med

ÕiÀ\Ê1035-CPD-700541

iiÌLiÌi}iÃiÊììÀÊiÊÌÞ«iLiÌi}iÃi]ÊiÊÃÌÞÀi>ÃÃiÊ
Ã>ÌÊiÊCÀ}ÊÌ°Ê-É Ê£Îx
Typebetegnelse
CEM I Portlandcement

ÊÉ Portlandkalkstenscement
Styrkeklasse ÕÊÃÌÞÀi\ Maksimum

42,5 N £äÊ*>ÊÛ°ÊÓÊ`©}ÊÉÊ{Ó]xÊ*>ÊÛ°ÊÓnÊ`©} ÃÌÞÀi\
52,5 N ÓäÊ*>ÊÛ°ÊÓÊ`©}ÊÉÊxÓ]xÊ*>ÊÛ°ÊÓnÊ`©} 62,5 MPa
52,5 R ÎäÊ*>ÊÛ°ÊÓÊ`©}ÊÉÊxÓ]xÊ*>ÊÛ°ÊÓnÊ`©} Û°ÊÓnÊ`©}®
Sulfatresistens
- ©ÊÃÕv>ÌLiÃÌ>`}i`ÊÊ
ÊÊ}Ê
3A a 5%.
MS Moderat sulfatbestandighed CEM I og C3A a 8%.
IS iÊÃÕv>ÌLiÃÌ>`}ÊqÊÛÃÊiÊ-ÊiiÀÊ-
Alkaliindhold
EA Ekstra lavt alkaliindh. Na2O-ækv. a 0,4 %
LA Lavt alkaliindhold Na2O-ækv. a 0,6 %
MA Moderat alkaliindhold Na2O-ækv. a 0,8 %
©ÌÊ>>``Ê >2O-ækv. > 0,8 %
Chromatindhold
a2 Indhold af vandopløselig kromat aÊÓÊ}É}
Eksempel: 6Ê-1/ -/ ÊViiÌÊi`ÊiÌÊ

3A-indhold under
5%, et alkaliindhold under 0,4% og styrkeklasse 42,5 med 2 døgns styrke under
ÓäÊ*>ÊvFÊLiÌi}iÃi\Ê
ÊÊ{Ó]xÊ Ê-É Éa2).
140
-ÌÞÀiÕ`Û}ÃvÀ©L
Ovenstående diagram viser styrkeudviklingsforløbet for 4 cementtyper, hvor

28 døgns styrkerne for hver af cementerne er sat til 100 %.
Bemærk, at diagrammet viser relative styrker, 28 døgns styrken for de 4

cementer er således ikke ens.
iÊ>LÃÕÌÌiÊÃÌÞÀiÀÊÛi`Ê£]ÊÓ]ÊÇÊ}ÊÓnÊ`©}ÊwìÃÊÊÌ>LiiÊ«FÊÃìÊ£Î°
iÛiÀ}Ê>vÊViiÌÊÊ
Alle produkter bortset fra BASIS AALBORG cement kan leveres som løs
cement. Leveringen foregår direkte til forbrugernes siloer med tankbil.
OPSLAG
Løs cement leveres fra siloanlæg placeret decentralt i landet.
Pakket cement leveres af tømmerhandlere og byggemarkeder over hele landet.

OPSLAG
En brochure om leverancer i bigbags kan rekvireres via

www. aalborg-portland.dk.
141
OPSLAG
BETON OVERSIGTER
,iVi«ÌvÀÃ>}ÊÌÊLiÌ
Anvendelse Miljø- Styrke- V/C - Cement Vand Sand Sten Luft

klasse klasse max kg liter kg kg
Altanplader, P-dæk, svøm-
mebade, søjler og kantbjælker
E 40 0,40 446 165 634 1000 6-7%
på broer, marine konstruktioner i
splashzone
1`Ûi`}iÊ`C]Ê}ÊLCiÀ]Ê
parkeringsdæk, støttemure,
lyskasser, udvendige trapper, A 35 0,45 ÎÎ 165 653 1025 6-7%
kælderydervægge delvis over
terræn
Õ`>iÌiÀÊìÛÃÊÛiÀÊÌiÀÀC]Ê
udvendige vægge, facader og
søjler, udvendige bjælker med M 25 0,55 Ón 155 732 1050 6-7%
konstruktiv beskyttet overside,
ingeniørgange
P 35 0,48 353 160 È 1025 3-4%

Gulve udsat for
kraftigt slid
P 30 0,53 317 160 703 1050 3-4%
Gulve udsat for

P 25 0,60 282 160 732 1050 3-4%
moderat slid
Konstruktioner
i indendørs tørt Gulve udsat
miljø for let slid,
f.eks. gulve, P 20 0,68 248 160 710 1100 3-4%
undergulve for
jorddækkede slidlag
fundamenter i
lav eller normal 1ìÀ}ÕÛÊvÀÊ
P 16 0,76 221 160 733 1100 3-4%
sikkerheds- afretningslag
klasse
Õ`>iÌiÀÊÌÊ
parcelhuse og P 12 0,86 £Î 160 755 1100 3-4%
lignende
Klaplag,
P 8 ä] 167 160 777 1100 3-4%
renselag
Forudsætninger
Der anvendes RAPID eller BASIS cement. Der anvendes tilslagsmaterialer af god kvalitet med største
stenstørrelse 16 mm og med en passende kornstørrelsesfordeling.
De anførte v/c-forhold er øvre grænser.
Betonen frestilles i sætmål ca. 100 mm.
Der benyttes egnede luftindblandings- og plastificeringsmidler.
Der udøves god håndværksmæssig praksis.
142
>`}ÃvÀ`ÊvÀÊLiÌ
Beton med BASIS cement Blandingsforhold Forbrug pr. m3 beton Forventet

eller RAPID cement efter rumfang tryk-
styrke

iiÌÊ\Ê
iiÌÊ\Ê Cement Sand Sten -Ì©LiÝ
Anvendelse Ã>`Ê\ÊÃÌi ÃÌ©LiÝ kg m3 m3 m3 MPa
Betongulve udsat for kraftigt slid.

Gulve i stier og båse.
Vægge og gulve udsat for £Ê\Ê£]xÊ\ÊÓ]x £Ê\ÊÎ]x 350 0,5 0,8 1,1 40
Û>`ÊÌÀÞ°Ê1ì`©ÀÃÊLiC}-
ninger
Betongulve med almindeligt slid.
£Ê\ÊÓÊ\ÊÎ £Ê\Ê{ Óä 0,5 0,8 1,1 30
1ì`©ÀÃÊÃÌÀÕÌiÀ
Gulve til lettere færdsel.
1ìÀLiÌÊÌÊÃ`>}]ÊiÀÊ°° £Ê\ÊÓ]xÊ\ÊÎ]x £Ê\Êx 240 0,6 0,8 1,2 25
Indendørs konstruktioner
Õ`>iÌiÀÊÊÃÌ©ÀÀiÊLÞ}}iÀ°
£Ê\ÊÎÊ\Ê{ £Ê\ÊÈ 210 0,6 0,8 1,2 20
1`ÃÌ©L}ÊÊvÕ`>iÌLi
Õ`>iÌiÀÊÌÊ«>ÀViÕÃi £Ê\ÊÎ]xÊ\Êx £Ê\ÊÇ 175 0,6 0,8 1,2 12
Klaplag, renselag £Ê\Ê{Ê\ÊÈ £Ê\Ên 155 0,6 0,8 1,2 8
6iiììÊL>`}ÃvÀ`ÊvÀÊÃ`>}ÃÊ}Ê>vÀiÌ}©ÀÌi
Slidlag med Blandingsforhold Materialeforbrug Forventet

BASIS cement pr. m3 tryk-
eller RAPID Efter vægt Efter rumfang styrke
cement Cement Sand
Anvendelse
iiÌÊ\ÊÃ>`
iiÌÊ\ÊÃ>` kg m3 MPa
OPSLAG
Kælder, garage £Ê\Êx £Ê\Ê{ 340 1,20 20

Afretningslag til
OPSLAG
anden belægning. £Ê\Ê{ £Ê\ÊÎ]x 380 1,20 25

Slidlag i fodergange
Industrihaller
Lagerhaller £Ê\ÊÎ]x £Ê\ÊÎ 430 1,20 30
Slidlag i stier
og båse £Ê\ÊÎ £Ê\ÊÓ]x 500 1,15 35
143
OPSLAG
MØRTELOVERSIGTER
>ÌiÀ>ivÀLÀÕ}ÊvÀÊÕÀi©ÀÌiÀ
Mursten ÕÀÌÞiÃiÊÊÃÌiÊx]xÓÎ££ÊV ½ 1 1½ 2
©ÀÌiÊÌÊ£äääÊÃÌiÊÊ ® 7 7 7 7
Mørtel pr. m2ÊÕÀÊ ® 0,4 0,8 1,2 1,6
Bloksten Murbredde cm 10 20 25 30
©ÀÌiÊÌÊ£ääÊLiÊ°ÊvÞ`ÌÊvÕ}iÊ ® ä] 1,6 2,0 2,5
Mørtel pr. m2ÊÕÀÊ°ÊvÞ`ÌÊvÕ}iÊ ® 0,1 0,16 0,2 0,25
144
6iiììÊL>`}ÃvÀ`ÊvÀÊ>ViiÌ©ÀÌiÀÊi`Ê
-/ ,Ê ",Ê
/
Anvendelse Miljø- Mørteltype Anvendt Blandings- Blandings- Blandings-

klasse kalk- forhold efter forhold efter forhold efter
mørtel vægt vægt rumfang
ViiÌÊ\Ê kg cement pr. ViiÌÊ\Ê
kalkmørtel 100 l mørtel kalkmørtel
Ikke bærende Passiv

ÊÈäÊÉÊ{äÊÉÊnxä 6,6 % £Ê\ÊÓÈ 6,4 £Ê\Ê£
murværk.
Indvendig puds.
Bærende Moderat
ÊxäÊÉÊxäÊÉÊÇää 6,6 % £Ê\Ê£Ç ]n £Ê\Ê£Î
murværk.
1`Ûi`}Ê«Õ`Ã]Ê
sokkelpuds,

ÊÎxÊÉÊÈxÊÉÊÈxä 5,1 % £Ê\Ê£Ó £Î] £Ê\Ê
fugning,
tagstrygning.
Svært belastet Aggres-

ÊÓäÊÉÊnäÊÉÊxxä 3,5 % £Ê\Ên 20,5 £Ê\ÊÈ
murværk. siv
1`Ûi`}Ê«Õ`Ã]Ê
sokkelpuds,
fugning,
tagstrygning.
Ovenstående tabel er gældende for blanding af kalkmørtel med en vådrumvægt på 1700 kg/m3 og et
vandindhold på 16 %.
Beregning af cementtilsætningen til kalktilpassede mørtler kræver kendskab til kalkmørtelens

våddensitet og vandindhold. Mørtelværkerne råder over tabeller, hvoraf cementtilsætningen kan
bestemmes – enten i liter pr. 100 liter mørtel eller i kg pr. 100 liter mørtel. OPSLAG
OPSLAG
145
OPSLAG
SIKKERHEDSDATABLAD
Produktnavn: Portlandcementer: Side: 1/7

Udarbejdet: 2007-06-25 Printdato: 2007-06-25
SDS-ID: DK/6.1
1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN
Produktnavn: Portlandcementer: PR-nr. 1735368
BASIS® cement
ABC cement
BASIS® AALBORG CEMENT®
MESTER® AALBORG CEMENT®
RAPID® cement
RAPID® AALBORG CEMENT®
LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement
HP cement
CEM II 42,5 R
HOBBY cement
HVID cement til specielle anvendelser
Aalborg White®
ELEMENT Cement
Anvendelse: Bindemiddel for naturlige og kunstigt Emballage: 25 kg sæk
fremstillede tilslagsmaterialer i form af sand, 1.500 kg big bag
grus og sten ved fremstilling af mørtel, puds løs cement
og beton. Produkterne har, med undtagelse af
Hvid cement, gennemgået en anti-
chromeksem-proces. Den sikrer, at EU's
krævede maksimale værdi for opløseligt
chrom (VI) i cement på 2 mg/kg i min. 2 mdr.
under normale og tørre lagringsforhold
overholdes. Holdbarheden regnes fra
leveringsdato for løs cement og fra pakkedato
for pakket cement. For pakket cement er
holdbarheden forlænget med 6 mdr. til i alt 8
mdr., hvis folien omkring pallen er ubrudt.
Aalborg White® er chromneutral da der ikke
anvendes chromholdige råmaterialer til dens
produktion. For Hvid cement er der ingen
tidsbegrænsning for overholdelse af kravet.
Leverandør: Aalborg Portland
Rørdalsvej 44
9100 Aalborg
Tlf.: 98 16 77 77
Ansvarlig for SDS_info@dhigroup.com
udarbejdelse af
sikkerheds-
databladet:
2. FAREIDENTIFIKATION
Produktet er klassificeret:
Xi; R37/38 R41
Mennesker: Støv kan irritere luftvejene og medføre halsirritation og hoste. Hyppig indånding af støv over
længere tid øger risikoen for at udvikle lungesygdomme. Støv eller stænk fra brugsblanding
kan give varige øjenskader. Støv virker irriterende på fugtig hud. Langvarig kontakt med våd
cement/brugsblanding kan medføre ætsning af huden.
Miljø: Produktet forventes ikke at medføre risiko for skadevirkninger i miljøet. Ved tilstedeværelse
af vand hærder produktet til en fast masse, der ikke er biologisk nedbrydelig.
Customer No: 20238

Filing No: -62198
146
SIKKERHEDSDATABLAD
Produktnavn: Portlandcementer: Side: 2/ 7

SDS-ID: DK/6.1
3. SAMMENSÆTNING AF/OPLYSNINGER OM INDHOLDSSTOFFER
Produktet indeholder: cement.
Følgende stoffer skal deklareres i henhold til lovgivningen:
%: CAS-nr.: EF nr.: Kemisk navn: Fareklassificering: Anm.:

75-100 65997-15-1 266-043-4 Portlandcement Xi;R37/38-41
4. FØRSTEHJÆLPSFORANSTALTNINGER
Indånding: Personen bringes i frisk luft og holdes i ro under opsyn. Søg evt. skadestue og medbring
sikkerhedsdatabladet.
Hudkontakt: Fjern forurenet tøj og skyl huden grundigt med vand.
Øjenkontakt: Gnid ikke i øjet. Skyl straks med rigeligt vand i op til 15 minutter. Fjern evt. kontaktlinser og
spil øjet godt op. Ved fortsat irritation: Søg skadestue og medbring sikkerhedsdatabladet.
Skyl straks med rigeligt vand i op til 15 minutter. Fjern evt. kontaktlinser og spil øjet godt op.
Ved fortsat irritation fortsæt skylningen under transport til skadestue. Medbring
sikkerhedsdatabladet.
Indtagelse: Skyl straks munden og drik rigelige mængder vand eller mælk. Hold personen under opsyn.
Fremkald ikke opkastning. I tilfælde af opkastning holdes hovedet lavt. Søg straks skadestue
og medbring sikkerhedsdatabladet.
5. BRANDBEKÆMPELSE
Slukningsmidler: Brandslukningsmiddel vælges under hensyntagen til evt. andre kemikalier.
Særlige farer: Slukningsvand, der har været i kontakt med produktet, kan være ætsende.
Beskyttelsesudstyr til Ved risiko for kontakt med slukningsvandet anvendes kemikalieresistente
slukningspersonel: beskyttelsesdragter.
6. FORHOLDSREGLER OVER FOR UDSLIP VED UHELD

Personlige sikkerheds- Undgå indånding af støv. Undgå kontakt med øjnene og langvarig hudkontakt. Brug
foranstaltninger: arbejdsmetoder som minimerer støvdannelse. Vedrørende personlige værnemidler, se punkt
8.
OPSLAG
Miljøbeskyttelses- Produktet bør ikke henkastes i naturen, men opsamles og afleveres efter aftale med de
foranstaltninger: lokale myndigheder.
OPSLAG
Metoder til oprydning: Spild opsuges med støvsuger. Er dette ikke muligt, opsamles spildet med skovl, kost eller
lignende. Vedrørende bortskaffelse, se punkt 13.
Customer No: 20238

Filing No: -62198
147
OPSLAG
SIKKERHEDSDATABLAD

SDS-ID: DK/6.1
7. HÅNDTERING OG OPBEVARING
Håndtering: Følg god kemikaliehygiejne. Undgå indånding af støv. Undgå kontakt med øjnene og
langvarig hudkontakt. Skift tilsmudset tøj. Undgå at sprede støv.
Tekniske forholdsregler: Brug arbejdsmetoder som minimerer støvdannelse.
Tekniske foranstaltninger: Mekanisk ventilation kan være påkrævet. Der skal være let adgang til rigeligt vand og
øjenskylleflaske.
Tekniske forholdsregler Ingen særlige krav.

ved opbevaring:
Opbevaringsbetingelser: Opbevares i lukket originalemballage på et tørt sted. Åbnede emballager lukkes tæt efter
brug og bør opbruges snarest. Ved opbevaring under fugtige forhold vil
chromatneutraliseringen aftage.
8. EKSPONERINGSKONTROL/PERSONLIGE VÆRNEMIDLER
Kodenummer: Produktet er ikke omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med
kodenummererede produkter. Vejledende kodenummer: 00-4 (1993)
Tekniske foranstaltninger: Der skal være effektiv ventilation. Grænseværdier skal overholdes, og risikoen for indånding
af støv skal gøres mindst mulig.
Kemisk navn: Grænseværdier: Type: Anm.: Referencer:

Mineralsk støv, inert 10 mg/m³ - - AT
Mineralsk støv, inert, 5 mg/m³ - - AT
respirabel
Personlige Personlige værnemidler skal vælges i overensstemmelse med gældende CEN standarder og
værnemidler: i samarbejde med leverandøren af personlige værnemidler.
Åndedrætsværn: Ved støvende arbejde: Brug åndedrætsværn med partikelfilter, type P2.
Håndbeskyttelse: Brug beskyttelseshandsker. Egnede handsker kan anvises af handskeleverandøren.
Øjenbeskyttelse: Ved risiko for stænk: Beskyttelsesbriller/ansigtsskærm skal anvendes.
Hudbeskyttelse: Særligt arbejdstøj skal anvendes. Ved stænkende arbejde skal der anvendes hætte, hjelm
eller kasket med stor skygge.
Hygiejniske Fjern tilsmudset tøj og vask huden grundigt med vand og sæbe, når arbejdet er færdigt.
foranstaltninger:
Miljøeksponeringskontrol: Ikke kendt.
Customer No: 20238

Filing No: -62198
148
SIKKERHEDSDATABLAD

SDS-ID: DK/6.1
9. FYSISK- KEMISKE EGENSKABER
Udseende: cementgrå
Lugt: Lugtfri
pH: Approx. 13 (mixed with water)
Kogepunkt: ikke relevant
Flammepunkt: ikke relevant
Eksplosionsgrænser: ikke relevant
Relativ massefylde: ikke oplyst
Opløselighed: Blandbar med vand
10. STABILITET OG REAKTIVITET

Stabilitet: Stabil. Indholdet af chromatereducerende middel mindskes med tiden.
Tilstande/materialer, Produktet hærder til en hård masse ved kontakt med vand og fugt.
der skal undgås:
Farlige Ingen særlige.

nedbrydningsprodukter:
11. TOKSIKOLOGISKE OPLYSNINGER

Indånding: Støv kan irritere luftvejene og medføre halsirritation og hoste.
Hudkontakt: Støv virker irriterende på fugtig hud. Langvarig kontakt med brugsblandingen kan medføre
ætsning.
Øjenkontakt: Støv eller stænk fra brugsblanding kan give varige øjenskader. Øjeblikkelig førstehjælp er
nødvendig.
Indtagelse: Er mindre sandsynlig på grund af produktets form. Indtagelse vil kunne medføre kraftig
irritation af mund, spiserør og mave-tarmkanal.
Langtidseffekter: Hyppig indånding af støv over længere tid øger risikoen for at udvikle lungesygdomme.
12. MILJØOPLYSNINGER
OPSLAG
Mobilitet: Produktet er ikke flygtigt, men kan spredes ved støvende håndtering.
Nedbrydelighed: Produktet er ikke biologisk nedbrydeligt.

OPSLAG
Økotoksicitet: Produktet forventes ikke at medføre risiko for skadevirkninger i miljøet.
Bioakkumulerings- Ikke relevant

potentiale:
Customer No: 20238

Filing No: -62198
£{
OPSLAG
SIKKERHEDSDATABLAD

SDS-ID: DK/6.1
13. FORHOLD VEDRØRENDE BORTSKAFFELSE
Spild og rester bortskaffes i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativer. Affaldet er klassificeret som farligt
affald. Bemærk, at udhærdet materiale normalt ikke er kemikalieaffald.
Affald i form af rester: EAK-kode: 10 13 06
Tom emballage: EAK-kode: 15 01 01
14. TRANSPORTOPLYSNINGER
Er ikke omfattet af de internationale regler om transport af farligt gods (IMDG, IATA, ADR/RID).
Customer No: 20238

Filing No: -62198
150
SIKKERHEDSDATABLAD

SDS-ID: DK/6.1
15. OPLYSNINGER OM REGULERING
Faremærkning:
Lokalirriterende
R37/38 Irriterer åndedrætsorganerne og huden.

R41 Risiko for alvorlig øjenskade.
S2 Opbevares utilgængeligt for børn.

S22 Undgå indånding af støv.
S26 Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes.
S37/39 Brug egnede beskyttelseshandsker og briller/ ansigtsskærm under arbejdet.
Calciumoxid. Ved blanding med vand dannes calciumhydroxid, som kan virke ætsende på hud
og øjne.
Danske særregler: Brugeren skal være grundigt instrueret i arbejdets udførelse, produktets farlige egenskaber
samt nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.
Nationale Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om
reguleringer: registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om
oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og
ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr.
1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF,
93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF, med ændringer.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering,
mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, med ændringer.
Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 4. juli 2002 om særlige pligter for
fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø
med ændringer.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 om affald.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer
(kemiske agenser).
At-vejledning C.1.3 februar 2003: Arbejde med stoffer og materialer.
At-Vejledning C.0.1 April 2005: Grænseværdier for stoffer og materialer.
At-vejledning C.1.3 februar 2003: Arbejde med stoffer og materialer.
OPSLAG
OPSLAG
Customer No: 20238

Filing No: -62198
151
OPSLAG
SIKKERHEDSDATABLAD

SDS-ID: DK/6.1
16. ANDRE OPLYSNINGER
Brugeren skal være instrueret i arbejdets udførelse og kende indholdet af dette sikkerhedsdatablad.
Vedrørende anvendelsesbegrænsninger, se punkt 15. Følgende punkter er blevet revideret eller indeholder nye
oplysninger: 1
Ordlyd af risikosætninger:
R37/38 Irriterer åndedrætsorganerne og huden.
R41 Risiko for alvorlig øjenskade.
Oplysningerne i dette sikkerhedsdatablad er baseret på oplysninger i vores besiddelse på datoen for udarbejdelsen og
er givet under forudsætning af, at produktet anvendes under de angivne forhold og i overensstemmelse med
anvendelsesmåden specificeret på emballagen eller i relevant teknisk litteratur. Enhver anden brug af produktet, evt. i
kombination med andre produkter eller processer, sker på brugerens eget ansvar.
Udarbejdet af DHI - Centre for Environment and Toxicology, Agern Allé 5, DK-2970 Hørsholm, Denmark. www.dhigroup.com.
Customer No: 20238

Filing No: -62198
152
Litteraturliste
Ê Q£RÊ Ê-É Ê£Ç£]ÊÓ°ÊÕ`}>ÛiÊÓää£°Ê
iiÌÊÊiÊ£\Ê->iÃCÌ}]ÊÀ>ÛÊÌÊi}iÃ>LiÀÊ}Ê
}`ÊiìÃiÃÀÌiÀiÀÊvÀÊ>ì}iÊViiÌiÀ°Ê>ÃÊ-Ì>`>À`]ÊÓää£°än°£Î°
Ê QÓRÊÊ -É Ê£ÇÓ]Ê£°ÊÕ`}>ÛiÊÓää£°Ê6ÕÀìÀ}Ê>vÊÛiÀiÃÃÌiiÃi°Ê>ÃÊ-Ì>`>À`]ÊÓää£°äÎ°ä°
Ê QÎRÊÊ Ê-É Ê£Îx]ÊÓ°ÊÕ`}>ÛiÊÓääx°Ê>ÃÃw>ÌÊ>vÊViiÌÊ>ÃÃw>ÌÊÛi`À©ÀiìÊÃÕv>ÌLi-
standighed, alkaliindhold og vandopløseligt chromatindhold samt regler for certificering af
ÃÕ««iÀiìÊÀ>ÛÊ}ÊÛiÀiÃÃÌiiÃiÃÛÕÀìÀ}°Ê>ÃÊ-Ì>`>À`]ÊÓääx°äÓ°£Ç°
Ê Q{RÊÊ Ê-É Ê-"Êää£]ÊÎ°ÊÕ`}>ÛiÊÓäää°ÊÛ>ÌiÌÃÃÌÞÀ}ÃÃÞÃÌiiÀÊÊ-ÞÃÌiÀ>Û°Ê
>ÃÊ-Ì>`>À`]ÊÓäää°£Ó°Ó£°
Ê QxRÊÊ
Ê -É Ê-"Ê£{ää£]ÊÓ°ÊÕ`}>ÛiÊÓää{°Ê©iìÃiÃÃÞÃÌiiÀÊÊÀ>ÛLiÃÀÛiÃiÊi`ÊÀF`ÊÊ
>ÛiìÃi°Ê>ÃÊ-Ì>`>À`]ÊÓää{°££°Îä°
Ê QÈRÊÊ
Ê -Ê{££]Ê£°Ê ÀÊvÀÊLiÌÃÌÀÕÌiÀ°Ê>ÃÊ-Ì>`>À`]Ê£°
Ê QÇRÊÊ Ê-É ÊÓäÈ£]ÊÓ°ÊÕ`}>ÛiÊÓääÓ°Ê iÌÊÊiÊ£\Ê-«iVw>Ì]Êi}iÃ>LiÀ]Ê«À`ÕÌÊ}Ê
ÛiÀiÃÃÌiiÃi°Ê>ÃÊ-Ì>`>À`]ÊÓääÓ°ä°äx°
Ê QnRÊÊ Ê-ÊÓ{ÓÈ]Ê£°ÊÕ`}>ÛiÊÓää{°Ê iÌÊÊ>ÌiÀ>iÀÊÊ,i}iÀÊvÀÊ>ÛiìÃiÊ>vÊ ÊÓäÈ£ÊÊ>>À°Ê
>ÃÊ-Ì>`>À`]ÊÓää{°äx°£ä°
Ê QRÊÊ Ê-Ê{nÓ]Ê£°Ê ÀÊvÀÊLiÌÃÌÀÕÌiÀ°Ê>ÃÊ-Ì>`>À`]Ê£°äÇ°£È°
ÊQ£äRÊÊ Ê-É Ê£ÓÈÓä]ÊÓ°ÊÕ`}>ÛiÊÓää{°Ê/Ã>}ÊÌÊLiÌ°Ê>ÃÊ-Ì>`>À`]ÊÓää{°ä{°äÓ°
Q££RÊÊ Ê-É Ê£ään]Ê£°ÊÕ`}>ÛiÊÓääÓ°Ê >ìÛ>`ÊÌÊLiÌÊÊ-«iVw>ÌiÀÊvÀÊ«À©ÛiÕ`Ì>}}]Ê
prøvning og vurdering af egnethed af vand, inklusive vand genbrugt fra processer i
LiÌ`ÕÃÌÀi]ÊÃÊL>ìÛ>`ÊÌÊLiÌ°Ê>ÃÊ-Ì>`>À`]ÊÓääÓ°äÇ°££°
Q£ÓRÊÊ Ê-É Ê{xä£]Ê£°ÊÕ`}>ÛiÊÓääx°ÊÞÛi>ÃiÊÌÊLiÌÊÊiÊ£\ÊiwÌ]ÊÃ«iVw>ÌiÀÊ}Ê
ÛiÀiÃÃÌiiÃiÃÛÕÀìÀ}°Ê>ÃÊ-Ì>`>À`]ÊÓääx°äÓ°Ón°
Q£ÎRÊÊ Ê-É Ê{xäÓ]Ê£°ÊÕ`}>ÛiÊÓääx°ÊÞÛi>ÃiÊÌÊLiÌÊÊiÊ£\Ê"ÛiÀiÃÃÌiiÃiÃÛÕÀìÀ}°Ê
>ÃÊ-Ì>`>À`]ÊÓääx°äÓ°Ón°
Q£{RÊÊ Ê-É Ê£ÎÓÈÎ£]Ê£°ÊÕ`}>ÛiÊÓääx°ÊÀÃV>ÊÊLiÌÊÊiwÌiÀ]ÊÀ>ÛÊ}ÊÛiÀiÃÃÌi-
iÃiÃÌÀ°Ê>ÃÊ-Ì>`>À`]ÊÓääx°än°Óx°
Q£xRÊÊÊ Ê-É Ê£ÎÓÈÎÓ]Ê£°ÊÕ`}>ÛiÊÓääx°ÊÀÃV>ÊÊLiÌÊÊiÊÓ\Ê"ÛiÀiÃÃÌiiÃiÃÛÕÀìÀ}°Ê
>ÃÊ-Ì>`>À`]ÊÓääx°än°Óx°
Q£ÈRÊÊ Ê-É ÊÎ{Ó]Ê£°ÊÕ`}>ÛiÊÓääÎ°Ê/ÃCÌ}ÃÃÌvviÀÊÌÊLiÌÊÊiÊÓ\Ê iÌÌÃCÌ}ÃÃÌvviÀ]Ê
ÛiÀiÃÃÌiiÃiÊÊiwÌiÀ]ÊÀ>Û]ÊÛiÀiÃÃÌiiÃi]ÊCÀ}Ê}Ê«FÃÀvÌ°Ê
>ÃÊ-Ì>`>À`]ÊÓääÎ°äÇ°äÓ°
Q£ÇRÊÊ Ê iÌ/iÊÓÉ££É£]Ê*>}ÃLiÀi}}iÀÊÃÊC«i`ìÊÛi`ÊLiÌ«À«ÀÌiÀ}°Ê
>LÀ}Ê*ÀÌ>`Ê£°
OPSLAG
Q£nRÊÊ 6LÀiÀ}Êi`ÊÃÌ>ÛÛLÀ>ÌÀ°Ê>ÃÊ iÌÃÌÌÕÌÊÉ-Ê£x°Ê

Q£RÊÊ Ê- ÊÛÃ}Ê£Óx]Ê6ÌiÀÃÌ©L}Ê>vÊLiÌ°Ê-Ì>ÌiÃÊ Þ}}ivÀÃ}ÃÊÃÌÌÕÌÊ£nÓ]Ê
OPSLAG
/i}ÃÊÃÌÌÕÌ]Ê iÌÊ£°
QÓäRÊÊ iÌ/iÊÈÉ£{É£nn]Ê vÌiÀLi>`}Ê>vÊLiÌ°Ê>LÀ}Ê*ÀÌ>`Ê£nn°
QÓ£RÊÊ iÌ/iÊÈÉ£xÉ£n]ÊCÀìÌi}°Ê>LÀ}Ê*ÀÌ>`Ê£n°
QÓÓRÊÊ Ê iÌ/iÊÈÉ£ÇÉ£{]ÊÕÛÃÌÀÕÌiÀÊ>vÊLiÌ°Ê>LÀ}Ê*ÀÌ>`Ê£{°Ê
Êi`ÊÌC}\ÊÕÛÃÌÀÕÌiÀÊ>vÊÃiÛ«>ÌiÀiìÊLiÌ°Ê>LÀ}Ê*ÀÌ>`ÊÓääÈ°
QÓÎRÊÊ iÌ/iÊÓÉ£ÎÉÓää{]Ê-iÛ«>ÌiÀiìÊLiÌÊÊ-
°Ê>LÀ}Ê*ÀÌ>`ÊÓää{°
QÓ{RÊÊ -Ê{£{]ÊÕ`}>ÛiÊÈ°£ÊÓääx°Ê ÀÊvÀÊÕÀÛCÀÃÃÌÀÕÌiÀ°Ê>ÃÊ-Ì>`>À`]ÊÓääx°
QÓxRÊÊ Ê-ÊnÓ]ÊÎ°ÊÕ`}>ÛiÊÓää{°Ê-«iVw>ÌÊ>vÊ©ÀÌiÊÌÊÕÀÛCÀÊÊiÊÓ\ÊÕÀi©ÀÌi°Ê
>ÃÊ-Ì>`>À`]ÊÓää{°ä°£È°
153
STIKORD
A E K
AALBORG WHITE® 26 efterbehandling 79 kalkudblomstringer 99
acceleratorer 51 eksponeringsklasser 40 karakteristisk styrke 42
adresse, Aalborg Portland 5 E-modul 96 KC-mørtler 128
afformning 84 kisel, reaktivt 48, 90
afmåling efter rumfang 67 F klargøring af form 76
afretning 77, 106 klinker 11
fabriksfremstillet beton 44
afsyring 132 klinkermineraler 30
filler 49, 89
alkalikiselreaktioner 90 komprimering 77, 106
flint, porøs 48, 90
armering, korrosion 93 konsistens,
flydebeton, selv
armering, placering 41, 77 bearbejdelighed 85
kompakterende beton 118
kontrol af trykstyrke 43
flydende konsistens 86, 118
B kornkurver 64
flyveaske 50
kromateksem 31
bakkesand 48 flyveaskedosering 43
krybning 97
bakkesten 48 form 75
BASIS AALBORG
®
form, klargøring 76
L
CEMENT® 20 formolie 76
BASIS® CEMENT 18 frost 82 LAVALKALI SULFATBE-
bearbejdelighed 85 frost, beskyttelse 82, 135 STANDIG cement 24
betegnelser, cement 14, 16 frostbestandig beton 40, 41 letbeton 125
beton 35 frostvæske 135 letklinker 125
betonfremstilling 66 fuger i gulve, skæring 109 lette korn 49
betontilslag, sand og sten 48 fuger i murværk, udførelse 133 levering, cement 32
betonsammensætning 54 fugt, grus 66 luftindblanding 51, 56
betontype, valg af 142 luftindblandingsstof 51
betonvarebeton 124 G løs cement 32
betonrecept, beregning af 61
glittemaskine 108
bjælkevibrator 78 M
glitning 108
blanding, beton 72
gulvslidlag 69, 110 materialer til beton 47
blandingsforhold, beton 68
MESTER® AALBORG
blandingsforhold,
H CEMENT® 24
muremørtel 131
mikrosilica 50
Bolomeys formel 87 holdbarhed 89
miljøklasser 39
bulkdensitet, cement 18 - 26 hudkontakt med beton 146
mineralske tilsætninger 50
bulkdensitet, tilslag 70 hurtig hærdning 81
muremørtel 128
byggepladstransport 72 hvid beton 115
murertips 134
hærdningsgrad 80
mørtelsand 129
C
I
cement 9 N
cementbetegnelser 16 indfarvet beton 116
nedbøjning 84, 96
cementegenskaber 28, 139 isolering af nyudstøbt
nøddesten 48
cementfremstilling 11 beton 82
cementklinker 11
O
cementpasta 36, 85, 87 J
cementstyrker 28, 139 omregning, vægt til
jordfugtig beton 112, 124
cementtyper 14 - 28 rumfang 70
jutning 107, 119
certificeret cement 17 opbevaring, cement 33
curing, forseglingsmiddel 79 optøning, frysning 89
opvarmning af beton 72
D overflade, slidlag 110
ovnslam 11
damp, varm beton 74
deformationer 94
densitet af tilslag 49
154
P U
pakket cement 14, 33 udstøbning 77
perlesten 48 udtørring 79
plastificeringsstof 51 udtørringssvind 94
porebeton 125
porøse korn 49 V
proportioneringseksempel 61
valg af betontype 142
proportioneringsformel 61, 87
valg af cement til
pudsning, filtsning 133
muremørtel 130
puzzolaner 50
vand 49
vandbehov 57, 60
R
vandcementforhold 41, 50, 87
RAPID® cement 22 vanding 79
reparationer 123 vandtæt beton 90
restfugt 120 varm beton 73
retarder 51 varmehærdning 73, 81
revnedannelse 79, 83 vibratorbjælke 78
rotérovn 11 vibrator 78
rørmølle, kuglemølle 11 vinterforanstaltninger,
beton 73, 82
S vinterstøbning 82
sammensætning,
Æ
beton 54, 142
sand 48 ærtesten 48
sandprocent 64 ætsning 31
selvkompakterende beton 118
selvudtørrende beton 120
sikkerhedsdatablad 146
skærver 48
slibning af betongulve 109
slidlag 110
stavvibrator 78
sten 48
styrke 42, 87
sulfatangreb 31
sulfatbestandig beton 71, 88
superplastificerings-
stoffer 51, 119
svind 94
sætmål 85
sømaterialer 48
T
tankbiler 32
temperaturforskelle,
forebyggelse 83
termorevner 83
tildækning 79
tilslag 48
tilsætningsstoffer 51
transport, byggeplads 72
tung beton 125
type II tilsætninger 50
STIKORD
155
NOTATER
156
NOTATER
157
NOTATER
158
NOTATER
£x
NOTATER
160
NOTATER
161
162
NOTATER
£äÊ, / ÊÉ-ÊÓÎ°ÓxäÉä°äÇ
Cement og Beton
Cement og Beton
Håndbogen om cement, beton og mørtel
Styrke i særklasse
Telefon 98 16 77 77

Håndbog Om Cement Og Beton

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Håndbog Om Cement Og Beton

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Cement og Beton

Bogen er inddelt i tre hovedafsnit om CEMENT, BETON og MØRTEL.

En mere detaljeret behandling af emnet beton findes i BETON-BOGEN, der

Vi udsender også serien BETON-TEKNIK, der bringer uddybende information

BETON-BOGEN og BETON-TEKNIK seriens forskellige publikationer kan

Telefon 9816 7777

Cementproduktion består overordnet af tre delprocesser.

Til visse cementtyper, som beskrevet senere, tilsættes endvidere en finkornet

[x] Henviser til Litteraturliste side 153.

Energimæssigt har semi-tør anlægget en række fordele. I forhold til vådanlæg

1 Kridtgrav 7 Filter 13 Filter

Aalborg Primær anvendelse Leveringsform

MESTER Kalkcementmørtler til

Til hvide eller farvede

BASIS AALBORG CEMENT

6Ê-1/ -/ Ê

MESTER AALBORG CEMENT

Betydningen af betegnelser og mærkninger fremgår af skemaet side 16.

Chromatindhold a 2 Indhold af vandopløselig chromat aÊÓÊ}É}

Eksempel: BASIS CEMENT er en portlandkalkstenscement med højst 20 %

Produktcertifikater kan rekvireres hos Aalborg Portland eller downloades via

BASIS CEMENT er fremstillet ved samformaling af portlandcementklinker og op

Densitet Afbinding* Cementstyrker**

Bulk Absolut Timer 1 2 7 28

1100 3100 Ó\{x 27 42 58 67

*) iht. DS/EN 196-3, **) iht. DS/EN 196-1

Indholdet af finkornet kalkfiller bevirker, at beton med BASIS CEMENT er særlig

BASIS AALBORG CEMENT er fremstillet ved samformaling af portlandcement-

Densitet Afbinding* Cementstyrker**

Bulk Absolut Timer 1 2 7 28

1100 3100 Ó\{x 20 32 50 60

*) iht. DS/EN 196-3, **) iht. DS/EN 196-1

BASIS AALBORG CEMENT kan anvendes sammen med mineralske tilsæt-

Indholdet af finkornet kalkfiller bevirker at beton med BASIS AALBORG

BASIS AALBORG CEMENT kan endvidere anvendes til muremørtler, herunder

,* ÊCEMENT er fremstillet ved formaling af portlandcementklinker med

Densitet Afbinding* Cementstyrker**

Bulk Absolut Timer 1 2 7 28

1100 3160 Ó\£x 21 34 53 66

*) iht. DS/EN 196-3, **) iht. DS/EN 196-1

,* ÊCEMENTs lave indhold af kalkfiller bevirker at den er mindre følsom

,* ÊCEMENT kan endvidere anvendes til muremørtler, herunder KC-mørtler,

Densitet Afbinding* Cementstyrker**

Bulk Absolut Timer 1 2 7 28

1100 3210 Ó\ää 11 £ 35 57

*) iht. DS/EN 196-3, **) iht. DS/EN 196-1

6Ê-1/ -/ ÊCEMENT har en forholdsvis langsom

6Ê-1/ -/ ÊCEMENT kan anvendes sammen med mine-

6Ê-1/ -/ ÊCEMENT kan endvidere anvendes til mure-

Densitet Afbinding* Cementstyrker**

Bulk Absolut Timer 1 2 7 28

1100 3150 Ó\ää 21 38 62 75

ÊÛÃÃiÊÌvC`iÊÛC}iÃÊ ",Ê7/ Ê`}Ê«FÊ}ÀÕ`Ê>vÊ`iÃÊiÃÌÀ>Ê>ÛiÊ

 ",Ê7/ ½ÃÊi}iÌÊ ©iÊÓnÊ`©}ÊÃÌÞÀiÊ}©ÀÊ`iÊÃCÀ}ÊÛii}iÌÊÌÊ

 ",Ê7/ Ê>Ê>Ûi`iÃÊÃ>iÊi`ÊiÀ>ÃiÊÌÃCÌ}iÀÊ

 ",Ê7/ Ê>Êi`ÛìÀiÊ>ÛiìÃÊÌÊvÀiÃÌ}Ê>vÊ ÛìÊiiÀÊ`v>ÀÛiìÊ

Cementtyper – egenskaber og forskelle

Betons trykstyrke vil herudover afhænge af en række andre parametre, især

Aalborg Portlands cementer er alle styrkeklasse 52,5, undtagen LAVALKALI

BASIS cement er ligeledes styrkeklasse 52,5, men er udviklet med henblik på

 ",Ê7/ Ê >ÀÊ£Ê`©}ÊÃÌÞÀiÊ«FÊÓ£Ê*>]ÊÃÊ,* ÊViiÌ]Ê}ÊÓnÊ

Beskrivelse af farve er en kompliceret sag og sædvanligvis angives farven af

Ê>vÃÌÌiiÊ iÌÃÊÕ`Ãii`iÊ}Ê iÌÊi`Ê ",Ê7/ Ê«FÊÃ`iÊÊ}Ê

6Ê-1/ -/ Ê

Chromatindhold a 2 Indhold af vandopløselig chromat aÊÓÊ}É}

,*ÊCEMENT er fremstillet ved formaling af portlandcementklinker med

,*ÊCEMENTs lave indhold af kalkfiller bevirker at den er mindre følsom

,*ÊCEMENT kan endvidere anvendes til muremørtler, herunder KC-mørtler,

1100 3210 Ó\ää 11 £ 35 57

6Ê-1/ -/ ÊCEMENT har en forholdsvis langsom

6Ê-1/ -/ ÊCEMENT kan anvendes sammen med mine-

6Ê-1/ -/ ÊCEMENT kan endvidere anvendes til mure-

ÊÛÃÃiÊÌvC`iÊÛC}iÃÊ ",Ê7/ Ê`}Ê«FÊ}ÀÕ`Ê>vÊ`iÃÊiÃÌÀ>Ê>ÛiÊ

",Ê7/ ½ÃÊi}iÌÊ©iÊÓnÊ`©}ÊÃÌÞÀiÊ}©ÀÊ`iÊÃCÀ}ÊÛii}iÌÊÌÊ

",Ê7/ Ê>Ê>Ûi`iÃÊÃ>iÊi`ÊiÀ>ÃiÊÌÃCÌ}iÀÊ

",Ê7/ Ê>Êi`ÛìÀiÊ>ÛiìÃÊÌÊvÀiÃÌ}Ê>vÊÛìÊiiÀÊ`v>ÀÛiìÊ

",Ê7/ Ê>ÀÊ£Ê`©}ÊÃÌÞÀiÊ«FÊÓ£Ê>]ÊÃÊ,ÊViiÌ]Ê}ÊÓnÊ

Ê>vÃÌÌiiÊ iÌÃÊÕ`Ãii`iÊ}Ê iÌÊi`Ê ",Ê7/ Ê«FÊÃ`iÊÊ}Ê

iÊViiÌiÃiÊLiÌegnelser for disse er C3S, C2S, C3A og C4]Ê}ÊÊÃi>-

iÀÊÃiÀÊ6Ê-1/ -/ ÊViiÌÊ}Ê ",Ê7/ ÊÃ}Ê

ÊLiÌÀiÊ-Ê{££ÊQÈR]ÊÊ>ÌiÀ>iÃÌ>`>À`iÀiÊ-É ÊÓäÈ£Ê}Ê-ÊÓ{ÓÈÊ

Aggressiv Õ}Ì}ÌÊ©]ÊÛÀÊ`iÀÊ>Ê 1`Ûi`}iÊ`CÊ}ÊLCiÀÊ

Ekstra Õ}Ì}ÌÊ©]ÊÛÀÊ`iÀÊiÌiÊ Altangange, altanplader og

XF1, XF2, XF3, XF4 ,ÃÊvÀÊvÀÃÌÉÌ©ÊÃ>`iÀÊi`ÊiiÀÊÕ`iÊÌ©Ã>Ì

Cementindhold q q£xäÊ}É3 q£xäÊ}É3 q£xäÊ}É3

ÛÉVvÀ` q a0,55 a0,45 a0,40

iÀ`` q q qÎÇxÊ}É3 qÎÇxÊ}É3

ÀÃÌLiÃÌ>`}i` q q God God

/Ã>}Ã>ÃÃiÊ->`É-Ìi É A2)É É É

Alkaliindhold q aÎ]äÊ}É3 aÎ]äÊ}É3 aÎ]äÊ}É3

C>}Ê«FÊ>ÀiÀ} q£äÊ³Êx®Ê qÓäÊ³Êx®Ê qÎäÊ³Êx®Ê q{äÊ³Êx®Ê

ÕiÌ>ÌÊ>vÊÃÌÞÀiÊ>ÊÃiÊ«FÊyiÀiÊF`iÀ]Êv°Ê-É ÊÓäÈ£Ê}Ê-ÊÓ{ÓÈ°Ê

©ÀÃÌiÊxäÊ3 Efterfølgende produktion

ìììÊÊ`Ì 1 pr. 200 m3ÊqÊ`}Ê`ÃÌ

Ê {nÊÊ«iÀiÃÌi®Ê n£ÈÊÊCÀÌiÃÌi®Ê £ÈÎÓÊÊ©``iÃÌi®]