Lad L være et legeme og betragt polynomiumsringen L[x].

Ved (formel) diffe-

rentiation (eller derivation) i L[x] forstås afbildningen af L[x] ind i sig selv, betegnet
f 7→ f 0 og defineret ved fastsættelsen:
(an xn + an−1 xn−1 + . . . + a1 x + a0 )0 := nan xn−1 + (n − 1)an−1 xn−2 + . . . + a1
for et polynomium an xn +an−1 xn−1 +. . .+a1 x+a0 ∈ L[x]. Det er her underforstået,
at a0 := 0 for konstanter a ∈ L opfattet som konstante polynomier.
Differentiation i L[x] har følgende egenskaber:
(1). a0 := 0 for konstanter a.
(2). (af )0 = af 0 for a ∈ L og f ∈ L[x].
(3). (f + g)0 = f 0 + g 0 for f, g ∈ L[x].
(4). (f g)0 = f 0 g + f g 0 for f, g ∈ L[x].
Her er (1) en del af definitionen af differentiation, og egenskaberne (2) og (3)
eftervises let. Bemærk, at (2) og (3) siger, at differentiation er en lineær afbildning,
når L[x] opfattes som vektorrum over L.
Hvad (4) angår, bemærker vi, at hvis f = f1 + f2 og hvis (fi g)0 = fi0 g + fi g 0 for
i = 1, 2, så følger (4) for dette par f, g: For vi finder da ved brug af (3):
(f g)0 = ((f1 + f2 )g)0 = (f1 g)0 + (f2 g)0 = f10 g + f1 g 0 + f20 g + f2 g 0
= (f1 + f2 )0 g + (f1 + f2 )g 0 .
Tilsvarende bemærkning hvis g = g1 + g2 . Følgelig kan det for beviset for (4)
antages, at f og g begge er monomier, dvs., af formerne f = axn og g = bxm . Er
enten n = 0 eller m = 0 checkes (4) let, idet (4) i dette tilfælde følger af (1) og (2).
Er både n og m større end 0, finder vi med brug af (2):
(f g)0 = (abxn+m )0 = ab(n+m)xn+m−1 = anxn−1 ·bxm +axn ·bmxm−1 = f 0 g +f g 0 .

Som en let øvelse via induktion efter n (og under brug af (4)), viser man, at vi
for polynomier f ∈ L[x] og n ∈ N har følgende differentiationsregel:
(f n )0 = nf n−1 f 0 .

Department of Mathematics, University of Copenhagen, Universitetsparken 5, DK-

2100 Copenhagen Ø, Denmark.
E-mail address: kiming@math.ku.dk