You are on page 1of 9
Jer findes pd markedet et hav af herlige forforstaerkere af den slags. der kan kaldes esote- riske eller high-end, Det er HiFi apparatur, der normalt starter ved 10.000 kroner, og som man ofte kun har rad til at dramme ‘om. Mange af disse forstaerkere er lidt undertigt opbygget. men ‘nu 0g da temmeligt enkett kon- strueret. Lyden er altid i topklas- se, men det er prisen som sagt ogsa. ‘Nu far du chancen for at gore drommene virkelige med vores konstruktion "the Bastard”, der eren hybrid mellem noget af det Ypperligste indenfor transistor- LC 63 kan nape skaffes | dag, Tl 09 rarteknologien. Det er en re- Geena ccleaner SE ve spel seater Gar cect vitae som et sanepl elem Denne spzndende rgr-konstruktion, kaldet "The Bastard”, er en hybrid mel- lem noget af det ypperligste indenfor transistor- og rgrteknologien. Og til en samlet pris pa ca. 1000,- kr, er det ogsa en gkonomisk overkommelig opgave. TEKST: ROLF SYLVESTER-HVID, FOTO: TOBISCH. gammelkendte principper og utraditionelle Igsninger. Lyden er noget nar _creme-deda creme, men alt inklusive kan du faktisk bygge bastarden for rundt regnet tusind kroner. Og tro 08, den er nem at bygge. Enkelt Cerne near ls grundregel er ufravigelig, Vihar set mange konstruktio: ner bestykket med dit og dat elektroniske finurtigheder ti ompensation for tébeligheder begdet pé konstruktionsbordet, ‘men det bedste er nu engang at lave oplzegget med omtanke, s4 kreds-48b til biaskompensering, korrektion af ulinearitet, eks- pandere, kompressoreret cetera fuldsteendigt undgas. Tilbage er D> NY ELEKTRONIK 9-89 29 (et rene kredsigb, der kun for- steerker og RIAA-kompenserer luden overfiadige dikkedarer. Si- ddan sparer vi ogsd en masse Cverfigdige Komponenter, sa Kkonceptet til denne forstzerker Dliver enkelt og derfor biligt. Det samme geelder for korn- ponentvalget. Med rar og relaxer som de eneste undtagelsereral- Je Komponenter standarctyper. (99 i evrigt nogle ganske billige sidanne. De kondensatorer vi bruger, er dog af en god kvalitet, “a de befinder sig i signalvejen, og det resten af forstaerkeren er Aydmeessigt ypperig vile det ‘ere dumt at prove at spare et kroner her. hvis disse Kompo- hhenter hin-drer optimal iydgen- agivetse. Undervejs | denne konstruk “tion vil der vaere et par steder, Iivor din egen smag og dit eget tut er afgorende for hvil- Me komponenter, der vil veere de Dedste. Vi sorger selvfelgelig for ‘at gore opmaerksom pA disse de- ‘ler s8dukan bringe konstruk- tionen | perfekt harmon} med det Hii, duallerede har eller en- sker at kobe, ‘Tre trin pa et print Som dui = Se forsteekeren stort. Meget stort endda. Det er det ikke uden Grund. Du sipper for at sidde og ‘Jonglere med et hav af sma print 09 deraf falgende utalige led- ningstraxk. Vi har forestillet os, at du kun behover ledninger tra Stik, forplade og stramforsyning til printet. Basningere fra for- gerens bagside ber som en vis: vere skarmede sig ta-kabler, men printets opbyg- ting bevirker, at dui realiteten ‘kan placere printet sa tat pa bagpladen, at trédafilip er tl- straekkeligt for at skabe kon- takt mellem input/output bosningeme og printet. Stram- forsyningen skal blot kobles til printet via tre ledere af tlstreek- kelig tykkelse, tvormed vi me ner lysnetkabel, der er helt i or- den til formilet. Tibage er s& Kontakten til forpladens funk- ‘toner, hvor forbindelse skabes ‘med et baendel til computere. Et 25-leder kabel ernok. Opbygnin- {gen bversdledes enkel og paen, billig. renter estar af te dete = En RIAM-korrigeret forstaer- ~ ker for phono. Et linietrin for tne. > En indgangsvaeiger. _ Det hele er samlet pa printet, Ey ‘Varr omhyggelig med at vende rersokleme rigtigt pa printet. der endda er i stereo, s8 du slip- perfor at jonglere med to print. Klasse A, asymmetri til lademne er stadigvaekrigtig mange au: Giophiler. der mener at vinypla- deme besidder nogle Kvaliteter, der | adskilge sammen-haenge er uovertrufne. Derfor laver vi selvfalgelig ikke en forforstaer- keruden phono/RIAA-de. Vihar valgt at bruge transis-toer ti RIAAdelen for at undga nogle af de vlemper. der er forbundet ‘med nor for helt svage signaler. Rorenes musikalitet kommer automatisk ind i billedet, idet en efterfslgende tinie-del er med rer. Grunden til rorenes ulempe som RIAA forstaerker er, at baesteme stajer. En anstaen- dig RIAAorsteerker skal helst have en forstaerkning pa 200x svarende til 46 dB, og dertil kommer s& RIAA-Korrektionen, dersaetter kravom endnusterre forstzerk-ning. Som et fingerpeg siger man 60 48's forstaerkning totalt. Det er i al beskedenhed fen faktor 1000. Ror har en ten- dens til give sta fr sig i form af den s8kaldte sekundzeremis- sion, der populzert sagt erhhjem- lase elektroner fra gladetraden, der ikke kan lobe den styrede ve} fra katode til anode, Selvom sto- Jjen maske kun svarer til 1 mil- Tiontedel Volt, betyder det, at med 1000x forsterkning vil sta- jen komme op pa 1 milivott, hvilket for en normal forforstaer- ker betyder et signal/stafor- hold p8 omkring 40 dB. Det er vacceptabelt, men man kan dog foretage stajbegreensende for- ‘anstaltninger, der bevirker at signal/sta}-forholdet liver. $4 godt som 70 dB. Det er dog ike det, vi er interesserede i med denne konstruktion, si stedet laver vi en god transistoriseret phonodel i ren kiasse A Indgangstransistoren T1 sty. res direkte af signalet fra pick ‘uppen. Kondensatoren C3 for: hindrer dog at jeevnstrom fra bias-kredsiabet til T1 kan lobe gennem pick-uppen til jord. Tt er “driver” for T7 der over C13 gi- ver det forstaerkede signal til det efterfolgende rortrin, TS er en stremgenerator for T7. RIAA ‘reringen sker over RC-netvzer- ene form af en feedback tlT3, der regulererforsyningsspae dingen til T1. Princippet er gan- ske enkelt og fkst,idetsignalet realiteten ikke passerer RIAA- netvaerket, der derfor ikke har direkte indfiydetse pa lyden. Det er ofte de lidt klampede RIAA standardigsninger, der giver et Uheldigt lyabillede fra grammo: fonsiden. Kun to forsteerkende elementer har derfor_direkte indfiydelse p& lyden, og det er ret Deskedent. C1 kan veelgesindividuett: Det er belastningskapacitansen for pick-uppen, og her ger du klogt i at se, hvor storen kapa-citet. din pick-up skal have. Hertra traek ker du kapaciteteme i kabelfa- ingen, hvis du kender denne, mellem pickup og indgangs- basning pa forforstaerkeren, og resultatet af denne subtraktion ‘svarer til veerdien af C1, Defleste pick-upper kraever ca, 200 pF be lastningskapacitet, og regn biot med at kabelkapaciteteme sam: let ligger pa'50-100 pF..C1 bari dette tifeelde veere 100-200 pF. Vihar valgt 180 pF. Tilbage om phono/RIAA. ‘elen er biot at sige, at den er uszed-vanlig,idet den er assym: ‘metrisk opbygget stik imod au diopil-normen. Derfor skal den ikke spaendingsfodes symme- trisk, men blot have 35-40 volt for at arbejde. Klassa A- rorbestykket linietrin Liniedelen i the Bastardergrin- aatigt simpel, 09 faiger | ovrigt et meget populaert_koncept, nemlig zero-eed-back. hvor sig- nalet blot sprojterigennem med lidt forstaerkning, Fem passive Komponenter pr. kanal er alt, hwvad der kraeves for at styre ro ret, det kan dértigtbiive simp- lere, Forstaerkeren lev udvikiet ‘ved noget a et tifeelde. !en dyn- & ‘Stidan ser det fardige print ud. ge skrammel fandt-vi et gam- ‘melt ner, der tidligere havde tient sin vaemepligt | fdden i en Decca radar. Det er et L 63 rer, der er en engelsk produceret ef- ‘fekttriode til hajfrekvens. Nor- ‘malt bliver konventionelle rar a Ja ECC 82 eller ECC 83 forfor- “— starkere styret ret hardt ud, men med L 63 er der ingen pro- blemer:idet det taler nzesten 3 + Watt. Ydermere er deten enkett- ‘triode i oktalsokkel 54 det skul- | Tekunne “luft” nokuden at ‘maet-ning. Rerets militaere ner- |) Komst betyder i arbejdsomra- et, at det er uttralinezert,s& en "det hverken ekspanderer eller ‘Komprimerer lyden. Det er fint, _for's4 kan man siippe for feed” ie kredsigb. “5 ten proveopstiling gav vi det Volt og konstaterede, at det ganske grufuldt. Nuvel, vi, og gav det istedet 37 tere € s volt, for at undersage hwor pro- blememe var, uden at blivesldet ihjel. Men hovsa, med kun 37 Volt som_forsyningsspaending Jd det pludseligt helt vidunder- ligt. Faktisk har vi aldrig hort Dedre Iyd fra et linietrin, For- staerkningen var kun 4x, men det er egentiigrigeligt, idet de fleste linisignaler ligger over 0.775Volt,hviket betyder max. 3.10 Voit pa udgangen. Det er Nok til at styre selv de sveste effektforstarkere til Klippe- ‘reensen, Nar man har fat i det het rig- tig, laver man ikke om pi op- bygningen, sf det printmontere- de rertinietrin med den forb fende lave arbejdsspaending sva Terfuldstaendigtti vorestestop- sting, Dine fordele ud over en Klokkeren og slkebled ld er en lavspeendingsforsyning, der er helt beroringssikker “og sor = (I tr Iqiipu ft Sagal i fr © 68-9 08-0 60 ecew Pe ee a samtidigt kan veere faelles med ten er Pinnacle. RiMMforsyningen. Endnu en- {gang bliver det enkelt og billig. Kan det skaffes? Nu er det normale Ikke Seerigt let at saffe pr, sokier og ting og sager, der har raddeme solidt plantetifortiden. Det er da ogs4 en umulig opgave at skaffe 63 fra engelske GEC. Vtrorikke, at det biiver produceret mere, Ti ‘gengeeld findes der et engelsk ekvivalentror, der hedder 6)5- GT. Roret eridentisk med L 63 bide elektrisk og mekanisk, ‘men designet er smukkere med en nydelig.Kromring omkring rorbasen. Det erneesten synd at gemme reret vaek i en Kasse, men pa grundaafbrum er det nok nnsdvendigt. Rerets udsalgspris er 75 kroner, og Brick Elektro- nik i Norre Farimagsgade i Ke- benhavn har 6)5-GT. Producen- Ib Andersen i girsqade kan dertillevere pragtfulde forgyldte oktalsokler til ca. 20 kroner stykket. Giledestramforsyning til roret er intet problem. Det er ikke ngdvendigt med 6.3 Volt veksel. Ne), iv det hellere en perfekt ud- glattet 6 Volt jaevnspaending og tilfor printet ca. 1 Ampere, s& har reret de bedste arbejdsbe- ttngelser. | og med at vilader ro- ret arbelde kunstigt som en di- ekte gladet katode, ma der rnemlig ikke veere rippel i glede- stromsforsyningen. Det giver masser af brum p& udgangen. ‘Simpel, avanceret Kan et ik ‘en gang vaere simpel og avance- ret ? Jo, sagen er den, at det er vigtigt, at signaleme fores si } NY ELEKTRONIK 9-69 31 {Kort vej som mutigt gennem ka- bler efter indgangsbesningeme. ‘Signalfering over printbaner er mindre problematisk. da print- baneme altid er skaermet af ka- binettet. men ikke lider under haje Kapaciteter hidrarende fra sskzermede kabler. Hvis man yydermere i printiayoutet undgar at bringe signal for taet pa ‘brumkilderindenfor kabinettet, hhar man en god signatve). » | professeionelle apparater fo- res printet altid helt frem til frontpladen, hvor den_betje- ningsmaessige indgangsvelger Joi sagens naturbefindersig. Da Vi imidlertid ikke ved, hvor ek- ‘saktdu villzegge dit print. og om {du | det hele taget har mutighed for at arbelde med en kabinet- dye tg prntets, har viistedet valgt en relzebestykming, der be- tyder, at man med omskitter- knappen far et rela til at trak- ‘ggqgrenoe tt cennagang man Vi har valgt et lidt unormatt rele til formalet, nemiig et Kuhnke RG2L 24 Volts, topolet. ‘toskift relae. Det er en forseglet komponent med. guidbelagte ontakter, der sdledes ma be- tragtes som s4_korrosionsbe- skyttet, at det ke vil pavirke den, selvom det sidder direkte i signalvejen. Idet relat traekker 'p8 24 Volt jaevn, som vi jo med en ydre modstand kan levere di- rekte fra den faelles stremforsy- ning, undgar vii vekselspeen- dingsbrum fra. relze-spoleme. Nar relasere ikke sender et sig nal videre fra enten linieindgang eller RIAA-del til rortinieforstaer- ‘sendes de ikke anvendte =@ \jord via en 47 kOhm m Undtagelsen er dog relaset for tape. Hvis tape play funktionen ikke er koblet ind, le- des det signal, der afiyttes uden- om volumenkontrolien til tape record udgangen. Duar p&kon- struk-tionen derfor et uregule- ret signal p8 0.5-2 Volt, som du kan bruge til indspilning af band. Pa den made spares en knap til tape monitor/record, idet den funktion sker helt automatisk. For at seette lidt lir pa kon- struktionen har vi parallel- koblet lysdioder med faldmod- stande ind over releerne. Pé den made far du en fin, optisk indika- ‘ion af, hvilken signalkilde, der er

You might also like