22.2.

2021 Infomedia | Københavns Biblioteker

Infomedia
Hvad er jazz 2002: Det er nok noget sjofelt ...
Hvad er jazz 2002: Det er nok noget sjofelt ...
Birger Thøgersen Politiken 12. Oktober 2002
En festival stiller spørgsmålet: Hvad er jazz? Men svaret blæser i vinden. For det er
næsten umuligt at sætte etiketter på nutidens musik.
Aner det ikke«, lyder det fra saxofonisten Jesper Zeuthen, da bassisten Peter Friis Nielsen
kaster spørgsmålet ud i øvelokalet: »Hvad er jazz?«. Percussionisten Marilyn Mazur har dog
et bud: »Det er en åben musikform, man kan putte sit hjerte i«. Peter Friis Nielsen selv?
Umiddelbart kan han ikke svare: »Jeg ved ikke lige, hvad jeg skal sige«. Trioen er immervæk
en del af den aktuelle festival, der på initiativ af Dansk Jazzforbund retter opmærksomheden
mod den 'eksperimenterende, udfordrende og grænsesøgende jazz i Danmark', og gør det
under den samlende overskri : 'What is jazz!!?? 2002'.

Man kunne måske blive klogere ved at opsøge de mange koncerter. Eller man kunne spørge
sig frem. Vi gjorde et forsøg og kontaktede rektor for Rytmisk Musikkonservatorium i
København, bassisten Peter Danstrup, for hvis ikke han skulle vide besked ... »Hvad jazz er?
Det ved jeg sgu ikke«, griner han. »Vi ved jo ikke engang, hvad ordet jazz egentlig betyder,
men det er nok noget sjofelt«, mener rektor, der dog tilbyder en musikalsk gennemgang
eller beskrivelse af jazzen som kulturelt fænomen, og som med få ord får sagt, at det drejer
sig om en improvisationsmusik og blandingsform, der har udviklet sig globalt og stadig gør
det. Dansk Jazzforbund taler i sit temaoplæg om musikalske 'randområder' og manglende
spillesteder for en musik, der med en ny, uforfærdet generation musikere fører sig kra igere
og kra igere frem. »Sådan noget opstår i bølger«, siger veteranen Peter Friis Nielsen, der
om nogen gennem sin karriere har dyrket det uforudsigelige. »Da jeg var ung, skulle man
være sort for at være en rigtig jazzmusiker. Da kom tingene fra USA. Siden er ørerne i højere
grad blevet vendt mod den europæiske og mere eksperimenterende avantgarde. De unge
musikere kender musikken og nder deres eget udtryk«. 24-årige Søren Kjærgaard er
Spørg biblioteket
pianist og et markant navn. Han er vokset op i Lemvig, som han selv konstaterer ligger
meget langt fra New York. »Hvad jazz er i dag. Det er måske noget af det, der ikke rigtigt kan
beskrives. Det er svært at sætte etiketter på, men vi er lettere ironiske, når vi indimellem
spørger hinanden, om vi nu ikke skal spille noget jazz. Så gælder det standardmelodierne og
om at swinge derudad«, siger Søren Kjærgaard. »Jeg opfatter mig selv som jazzmusiker,
men jeg har ikke som f.eks. unge i New York fået traditionen trukket ned over hovedet. Jeg
blev betaget af den åbne form, jeg har altid ha en trang til at improvisere og lege med
musikken, men jeg er også blevet påvirket af andre genrer og andre traditioner. Ud af et eller
andet sammensurium skaber jeg mit personlige udtryk, som jeg så sætter ind i en
jazzsammenhæng. Og jazz er ikke bare jazz, som nogle mennesker synes at mene, uanset
om det er Jesper Thilo eller Jacob Anderskov, der spiller. Jazzen bevæger sig og kommer
også på ud- og afveje. I miljøet ved man, at der er forskel, og det er umuligt på enkel vis at
sige, hvad jazz er«. Det forstår man af trioen Do Drugs' præsentation af sig selv. I foråret
genoptog gruppen »den musikalske frihedskamp« med kompositioner, der har »bevæget
sig fra freejazzens grænseegne til cover-eksperimentets sfærer i en respektløs eklektisk
sondering af det soniske klima. Den stadige ombrydning af en musikalsk stilistik
manifesterer sig nu i en syntese af en improvisatorisk fordybelse og et punket og potent
smadrende anti-udtryk«.
https://bibliotek.kk.dk/ting/object/infomedia/86931028 1/2
22.2.2021 Infomedia | Københavns Biblioteker

BRUD MED DET GÆNGSE

»Ja, det lyder ot, ikke«, siger saxofonisten Laura Toxværd, der som Søren Kjærgaard er
midt i tyverne. Hun studerer på Rytmisk Musikkonservatorium. »Vi taler om musikalsk
frihedskamp, fordi vi gerne vil bryde de gængse baner. Vi vil vise, at man kan tænke på en
anden måde end den traditionelle«. »Mit udgangspunkt er det improvisatoriske element.
Jeg har været meget fascineret af freejazz, men det er naturligt for mig ikke at sætte
grænser for mig selv, og hvad er musik år 2002 set ud fra vores baggrund. Vi er påvirket af
andre genrer, rocken f.eks., der sker overlapninger, og vi tænker ikke i stilarter. Spørgsmålet
er, om man kan udtrykke noget, der er vedkommende for nutiden«. »Der er sket en
bevidstgørelse i den yngre generation. Rytmisk Musikkonservatorium er kommet i
omdrejninger, og der er blevet plads til at fordybe sig og eksperimentere. I 1980'erne
dyrkede mange retro-jazzen, de byggede på 1950'erne og 1960'erne, og musikken havde
mere klare grænser. Den stil er ebbet ud, og nye ting er skubbet frem. Personligt k jeg en
fornemmelse af, at jeg måtte udvikle mig mod, hvad der er et nutidigt, relevant udtryk. Og
jazzen kunne ikke komme med alle svarene«, siger Laura Toxværd. Selvfølgelig er den faste
garde af avancerede udøvere af det, der blandt meget andet også kaldes for nujazz, med på
festivalen. Kasper Tranberg, Mads Hyhne, Jacob Anderskov, Kresten Osgood, Jeppe Gram,
Nikolaj Munch-Hansen, Gunnar Halle, Henrik Sundh, Jakob Riis, Stefan Pasborg, Anders
Banke, Christo er Møller, Jakob Dinesen. Trommeslageren Laust Sonne fra D-A-D og
guitaristen Jonas Struck fra Swan Lee blander sig i gruppen Bugpowder med trompetisten
Tranberg og basunisten Hyhne, og om deres cd fra denne sommer skrev Boris Rabinowitsch
eksempelvis, at den ikke er for sarte øren. Men musikken fremstår med sin blanding af
»konventionel og free jazz, rock og støje ekter som et både selvstændigt og overbevisende
budskab«. Her er både »kontrolleret vildskab« og »stemningsfuld vals«. Outertaineren T.S.
Høeg har skrevet værket 'Hey Boys And Girls We're Gonna Pump You Up', der bliver uropført
af Loco Motion Starsemble for at fejre Jazz Club Locos nye samarbejde med Stengade 30
på Nørrebo, nu da Lu kastellet skal lukke. Bjørn Svin, for nu blot at nævne en enkelt,
blander sig med kolleger fra dj-klubben, og fra technoholdet kan man møde bl.a. Anders
Trentemøller. En af de mere bemærkede gæster fra udlandet er multiinstrumentalisten og
performancekunstneren Steve Beresford. København giver med andre ord for en stund den
ny musik et savnet spillerum. På Cafe Rust på Nørrebro byder man f.eks. på 'Nobody Beats
the Beats' med Sonny B aka dj Typhoon og fra Finland blandt andre Daddy Ous & Kasio med
noget, der i programmet annonceres som 'What Is Dub? What Is Jazz?? Same, Same But
Di erent'. »Om det er jazz? Det er nok ikke lige det, jeg vil kalde det, men hvis alle er
ligeglade, er det så ikke lige meget«, siger rektor Peter Danstrup. Spørg biblioteket
birger.thogersen@pol.dk

https://bibliotek.kk.dk/ting/object/infomedia/86931028 2/2