Hints til Fourierrækker – generelt

I rigtig mange opgaver om fourierrækker bliver du bedt om at skitsere grafen (og selv når du ikke
bliver bedt om det, bør du gøre det alligevel). Sådan kan det gøres i Maple:

Ovenfor har jeg skitseret kun én periode (fra 0 til 2Pi), da det var det eneste oplyst i den pågældende
opgave. For f.eks. at vurdere om en funktion er lige og ulige kan det være smart at plotte mere end
kun en periode. Sådan kan det gøres:

Apropos ulige og lige funktioner! Det er noget elever ofte har svært ved, specielt følgende: En
funktion kan godt være hverken ulige eller lige! F.eks. funktionen ovenfor.
 Nedenfor har jeg plottet cos(x), som er en lige Nedenfor har jeg plottet sin(x), som er en ulige
funktion! En lige funktion er spejlet omkring funktion! En ulige funktion er spejlet omkring
den grønne stiplede linje (y-aksen). den grønne stiplede linje

For en lige funktion gælder også følgende For en lige funktion gælder også følgende
𝑓(𝑥) = 𝑓(−𝑥) 𝑓(𝑥) = −𝑓(−𝑥)
Men det ofte nemmest at bestemme grafisk. Men det ofte nemmest at bestemme grafisk.

Det er en rigtig god idé at give jeres fourierrækker et navn. De har ikke formelt et generelt navn i
bogen, og det kan være besværligt at hver gang at du referer til dem at skulle skrive hele rækken op.
Du kan indføre sådan et navn f.eks. ved
∞
1
𝐹(𝑡) = 𝑎0 + ∑ 𝑎𝑛 cos(𝑛𝑡) + 𝑏𝑛 sin⁡(𝑛𝑡)
2
𝑛=1

Eller ”Jeg indfører F(t) som et funktionsudtryk for fourierrækken af funktionen f(t)”.
Stykkevis differentiabilitet er også noget der ofte volder kvaler. I 99% procent af de opgaver I
kommer til at lave er funktionen stykkevis differentiabel, så udfordring er egentlig mest at
vise/argumentere for det. Men i 98% af opgaver kan det samme argument bruges: ”Funktionen f(t)
består stykvist kun af uendeligt differentiable funktioner for alle t”. De eneste tilfælde hvor den ikke
går er hvis funktionen består af funktioner såsom:
ln(𝑥)
𝑥𝑎 , 𝑎 < 1
De er ikke de eneste eksempler, men de er de eneste jeg kan forestille mig I løber ind. Problemet
med disse funktioner er at der er punkter hvori deres differentierede ikke er defineret (division med
nul), og hvis disse punkter er inkluderet i de intervaller hvor f(t) stykvist er lig med disse – selv som
ikke-inkluderede endepunkter – så er der problemer.
Det var måske forvirrende. Så fokuser på det understregede argument. Jeg har endnu ikke set en
opgave hvor det ikke var tilstrækkeligt.
Når man skal bestemme 𝑎𝑛 og 𝑏𝑛 får man rigtig ofte noget i stil med:
𝜋𝑛 cos(𝑛𝜋) + sin(𝑛𝜋) − 1
, 𝑛 ∈ ℕ, 𝑛 ≠ 0
𝑛𝜋
Og det ser ikke særlig pænt ud. Heldigvis husker ved vi jo at:
cos(𝜋𝑛) = (−1)𝑛
sin(𝜋𝑛) = 0
Det er de to simpleste tilfælde. Men det kan udvides en smule.
𝑛
𝜋𝑛
cos ( ) = {(−1) , n⁡lige}
2
2 0, n⁡ulige
𝑛+1
𝜋𝑛 −(−1) 2 , n⁡ulige}
sin ( ) = {
2 0, n⁡lige
Disse to virker lidt rodede. Så jeg viser lige hvordan de kan bruges i praksis (kigger på sinus da det
den mest hyppige):
∞ ∞ ∞ ∞
𝜋𝑛 𝑛+1 𝑛+1
∑ sin ( ) = ∑ −(−1) 2 + ∑ 0 = ∑ −(−1) 2
2
𝑛=1 𝑛=1 𝑛=1 𝑛=1
n⁡ulige n⁡lige n⁡ulige

Det subskript jeg har lavet på summen virker måske lidt for nemt, men det er i princippet helt
acceptabelt. Men det er ikke til at regne med. Så nu introducerer jeg to idéer
𝑛 = 2𝑘 − 1, 𝑛 = 2𝑘
Ved sådan en konstruktion har jeg sikret mig at n kun antager henholdsvis ulige og lige værdier (for
𝑘 ∈ ℕ). Lad os anvende dette på vores sum
∞ ∞ ∞ ∞ ∞
𝑛+1 (2𝑘−1)+1 2𝑘
∑ −(−1) 2 = ∑ −(−1) 2 = ∑ −(−1) 2 = ∑ −(−1)𝑘 = ∑(−1)𝑘+1
𝑛=1 𝑘=1 𝑘=1 𝑘=1 𝑘=1
n⁡ulige

Om indexet i summen hedder n eller k er selvfølgelig ligemeget. Samme kan gøres for cosinus og vi
når altså frem til følgende:
∞ ∞
𝜋𝑛
∑ sin ( ) ⋅ 𝑐𝑛 = ∑(−1)𝑛+1 ⋅ 𝑐2𝑛−1
2
𝑛=1 𝑛=1
∞ ∞
𝜋𝑛
∑ cos ( ) ⋅ 𝑐𝑛 = ∑(−1)𝑛 ⋅ 𝑐2𝑛
2
𝑛=1 𝑛=1