Udviklingslande savner solidaritet i

klimaindsatsen: ”Det er os, der betaler

prisen”
Forud for weekendens G7-topmøde taler den britiske premierminister om en ny Marshallplan for
klimaet, men erfarne ledere som Nelson Mandelas enke, Graça Machel, advarer om, at den selviske
udrulning af coronavaccine ikke giver håb om solidaritet med fattige lande

Stemmen er rolig og blikket insisterende, mens Graça Machel, enken

efter det sydafrikanske frihedsikon Nelson Mandela, taler på en
videokonference. Men budskabet er ganske alvorligt. For hun efterlyser
solidaritet med verdens fattigste lande, før nogle af verdens rigeste
demokratiske lande fredag samles til G7-topmøde på et badehotel i
engelske Cornwall.

Her står kampen mod klimaforandringer højt på dagsordenen, og

topmødet bliver set som en optakt til COP26, klimatopmødet, som
Storbritannien er vært for i Glasgow til november.

”Jeg var med til klimatopmødet COP15 i København i 2009, hvor der
blev afgivet løfter om 10 trillioner dollars til at stoppe
klimaforandringerne. Men her over et årti senere taler vi stadig om de
samme emner. Det er ikke os i de fattigste lande, der har skabt
problemet, men det er os, der betaler prisen. Imens er effekten af
klimaforandringerne blevet stadigt forværret, samtidig med at
investeringerne i udviklingslandene falder,” siger den 75-årige Graça
Machel.

Hun tager udgangspunkt i, hvordan hendes eget land, Mozambique, for

to år siden blev ramt af ekstrem tørke draught og voldsomme storme.

Hun var gift med landets første præsident, da den tidligere portugisiske
koloni blev selvstændig i 1975. Efter hans død var hun uddannelses- og
kulturminister og blev i 1998 gift med den daværende sydafrikanske
præsident Nelson Mandela. Siden var hun sammen med ærkebiskop
Desmond Tutu med til at stifte The Elders i 2007, som bringer ældre
statsledere og aktivister sammen i en indflydelsesrig gruppe, der også
omfatter den tidligere norske statsminister Gro Harlem Brundtland, den
tidligere irske præsident Mary Robinson og FN’s tidligere
generalsekretær Ban Ki-moon.

”Vi har i The Elders brugt vores moralske stemme til at sige, at de
udviklede lande ikke lever op til deres forpligtigelser. Vi så, at der var en
global solidaritet, da coronapandemien brød ud sidste år. Men den
solidaritet forsvandt, da der kom en vaccine. Nu er verdens fattigste
lande tvunget til at gå tiggergang, men der er en modvilje mod at give os
flere vacciner,” siger Graça Machel.

G7-topmødet er det første med den britiske premierminister Boris

Johnson som vært – og det første med deltagelse af den amerikanske
præsident Joe Biden, der har lovet at halvere USA’s CO2-udledning
inden 2030.

Boris Johnson har op til mødet sagt, at det vigtigste er at få hele verden
vaccineret imod covid-19 og først derefter tage hånd om klimaet.

Men ifølge avisen The Times vil premierministeren på topmødet

præsentere sin egen udgave af Marshallplanen, som hjalp Europa med
genopbygningen efter Anden Verdenskrig. Målet er få verdens største
økonomier til at investere i store projekter til at producere
genanvendelig energi i særligt Afrika og Asien.

Men Boris Johnson er under kritik for at sige én ting og gøre det
modsatte. Den konservative britiske regering vil reducere
udviklingshjælpens andel af bruttonationalproduktet fra 0,7 til 0,5
procent, hvilket har udløst protester. Selv en gruppe af fremtrædende
konservative politikere mener, at Storbritannien dermed løber fra
landets moralske ansvar. Det gælder blandt andre den tidligere
premierminister Theresa May og tidligere udviklingsminister Andrew
Mitchell.

”Det er ikke rigtigt moralsk, det er ikke rigtigt politisk, og det strider
mod loven” siger han i et interview med Channel 4 News.
En af Johnsons forgængere er Gordon Brown. Den tidligere
premierminister for Labour har, siden han tabte valget tilbage i 2010,
primært beskæftiget sig med at hjælpe udviklingslande. Og han er ikke
særlig forhåbningsfuld forud for G7-topmødet.

”Det globale samarbejde har fejlet. Det gælder såvel USA som Kina og
andre førsteverdenslande. De varetager deres nationale interesser. Men
vi ved, at det er muligt at samarbejde. Det måske bedste eksempel er den
internationale rumstation, som fungerede i fællesskab mellem USA og
Sovjetunionen, da den kolde krig var værst. Hvis verden kunne
samarbejde i rummet i 1980’erne, så bør det også være muligt at finde
måder at samarbejde her på jorden nu om dage,” siger Gordon Brown på
et onlinemøde arrangeret af universitetet i Oxford.