Hvad forbinder du med ordet faderkærlighed? Lad de forstilinger omkring hvad en rigtig far.

Lad dem dukker

op i dine tanker, stå et øjeblik. Tænker du på nogen som er en som altid ville beskytte en eller tænker du på
en person som gerne ville hjælpe dig gemme alle din problemer. Tænker du på en person som ville give dig
den respekt du fortjene eller en person som du ser op til,

Dine første associationer er sandsynligvis positive og knytter sig til nogen i ens fortid, da vi som regel
forbinder fader med struktur, faderskab, og nogen som vi ser op til. Vi forbinder også ordet fader med noget
særligt: en særlige følges, følelsen af en som stå ved din side i gennem tykt og tyndt.

Det sker sikkert også, at der i dine tanker opstår negative billeder: dag hvor han skælder en ud, dagen hvor
han forsvandt fra jordens overflade. Eller måske nogen hverdagsagtige af hvad en fader gør, ting som hvor
han bare skælder en ud. Uanset hvilke billeder, der dukker op i ens bevidsthed, henter de inspiration fra
forskellige steder. På både godt og ondt henter vi inspiration fra vores opdagelse, vores kultur, vores historie,
medierne, den konkrete virkelighed og vores drømme.

Det er også hvad vi ser mellem søn og fader, dette er en søn som har nogen smerter som ikke liger til
overfalden i hans del af historien, men i hans far ser man dem mere tydeligt, og måske eller måske gjort
nogen som aldrig skulle være ske overfor et barn, nogen ubeskriveligt ondt. Men det er ikke en skam at sig
op om sådan nogen her, for selvom at det er så lang tid siden, at det er måske sket eller ikke skete, ville der
altid være mulighed for at rette op på dette, men er det også muge ligt efter denne anklage her? Efter at
muligvis havde rør ved sin søns skam?

Faren åbent sit hjem for at kun give sin søn et sted hvor han var beskyder, og hvor han kunne være i en
sværdtid, fordi efteregen erfaring omkring, hvordan hans egent liv havde nogen løs mod ham efter hans
udstødelsen af menigheden, dette ville han ikke havde det sket, mod hans egen kød og blod.
For han ville ikke havde hans søn skulle gå igennem det samme som han gjorder.

Sønnen så også faren som et leksikon som kunne give dig hjælpe ham med at de problemer og spørgsmål
han havde til ham, faren havde altid et svar han kunne give hans søn, for han var jo et leksikon, så sønnen
stolet på sin fares visdom, på hans ord og på hans handlinger,

Hans far hader også respekt for ham som ingen andre nogen sindene havde haft over for ham, hvilket fik
ham til at lytte til faren, og siden faren også tog sin tid til at forstå hvad sønnen sag, og give ham et
velfunderet svar, gjorder det sønnen over lykkelig, men hvem er det der fik svart Kim eller sønnen?

Alt dette her for faren til at See ud som en perfekt far, siden at det her er alt hvad man ønsker sig i en far,
men dem som har læst ”Kalak” har jo også læste det sidste stykke har måske et andet syn af sagen, at han
bare gjorder det for at fedte op for hans søn, men det er jo mere til det her, fordi at dette er jo kun en
blanding mellem ”fiktiv” historie og ”virkelighedens” historie, for i ”Sønnen” historie sig det jo ikke diktaten at
faren rørte ved hans skam, men han siger indirekte at det skete. men farens svar siger han at han fortryder
det, fordi at han som fader figur skulle vide bedre, og så ser man efter at Sønnen bliver færdige med
gymnasiet at faderens historie gentager sig gemmen sønnen, og at han ikke selv havde mulighed for at
stoppe det. Han kun kunne se på hvad der skete

Det er så efter at sønnen er gå i gennem det somme som hans faren, at han vender hjem til sin mor, og det
er så her at han få alle til at se ned på hans far, hvilket gøre at jeg tænker at sønnen tag fejl i alt dette her,
han kommer til faren og spøger ham om hjælp hvilket han også giver, og det er også forkastelige hvad han
gjorder mod hans søn, fordi jeg tro på at det skete, siden at begge tekster siger det samme bare på hver
deres måde, men gøre det på en måde så det stå lidt uklart omkring hvad der skete den dag.

Men det efterfølger som sønnen gjorder mod faren, er nogen som jeg ikke syndes skulle ske, fordi at han går
direkte efter hans far, efter at han kommer hjem fra den samme rejse som hans far varm og her taler jeg ikke
om hvad der er skrevet om ham i ”Kalak” men om det som faren efterfulgt taler om, siden at hans far bare
prøver at hjælpe ham gemmen de ting, som han selv er gå i gennem, Fordi alt hvad der er sket i denne
historie, kan jeg personligt sig at jeg har kendskab til.
Men alt det her er nogen som Kim eller sønnen kæmper med, er nogen han selv skal over komme, siden at
det er en inder kamp i sig selv, og det er også nogen som sønnen i historien skal over kommer, hvis han ville
kommer vider i livet, for at blive ved med at kæmpe med sig selv, er nogen af det værested han kan gøre,

Men er det så ham selv det bliver talt om i denne autofiktion? Fordi hvis man læser om Kim på nettet, ville
han hans historie passer over med hvad faren siger, så der må hver nogen sandhed inden i denne tekst et
sted, men dette er hvad gøre Autofiktion så svært at arbejder med, for hvor er grænsen hende i teksterne?

Fordi at autofiktion er en betegnelse for skønlitterære tekster, hvor forfatteren inddrager elementer fra
virkeligheden, men fiktionaliserer dem. Autofiktion er et nyere fænomen og en gennemgående tendens i den
nyeste litteratur. Selve ordet “autofiktion” er en blanding af “autobiografi” (en selvbiografi, altså fakta) og
“fiktion”. Autofiktion minder om selvbiografier ved at være baseret på selvfremstilling, idet forfatteren bruger
teksten til at fremstille sit eget liv og sin personlige udvikling. Men autofiktion minder også om fiktion, fordi
det benytter fiktionens virkemidler, fx dialog, spændingsopbygning og opdigtede scener. Dels for at gøre
historien mere spændende, og dels fordi det er næsten umuligt at fortælle en historie uden at bruge
fiktionens greb. Derfor bevæger autofiktion sig på grænsen mellem fakta/sagprosa og fiktion. 

Dette gør Autofiktion vanskeligt at bedømme om det er en sand historie eller ej, fordi at mellem forfatter og
fortæller er det ikke den stor forskel, hvilket gøre det sværd at skælve mellem om det er virkelighed eller
nogen fiktion.

Dette er med til at give Autofiktion et både dårligt og godt omdømme, siden at nogen taler om hvordan det
ikke har nogen med fantasi at gøre, men mere en privat selvbiografi, hvor ikke hele sandheden bliver omtalt,
men mere små del af det,

Fiktionalisering kan ske ved ændringer i handlinger eller i personlighedstræk. Overdrivelser og metaforiske
beskrivelser er også udtryk for fiktionalisering.