You are on page 1of 2

Børnehaven

En typisk dag i børnehaven

Mellem kl. 7 og 9.30 møder personalet ind for både børnehave og vuggestue.

Når børnene bliver afleveret mellem 7 og 8 (nogle dage helt til halv 9), bliver de afleveret i
vuggestuen, hvor de bliver tilbudt morgenmad. Det er personalet fra de to stuer, som på
skift åbner, der tager imod børnene her. Vi lægger vægt på en tryg og rar aflevering, hvor vi
giver os tid til at tale med børnene om de oplevelser, de har haft i weekenden eller i løbet af
aftenen. De får lov at vinke farvel, og bliver tilbudt morgenmad. Alt efter hvor mange børn der
møder ind, siver børn og voksne stille og roligt ind i børnehaven. Mange børnehavebørn
synes, det er hyggeligt at lege i vuggestuen om morgenen, og det får de ofte lov til, så længe
der er roligt og ikke alle børn er mødt ind. Storegruppens børn kan også få lov at være på 1.
sal, hvor de får lov at lege alene. Alle børn skal være mødt ind kl. 9.30, med mindre I har lavet
en aftale med os.

Når klokken er 9.30 er personale og børn mødt ind i institutionen. Her starter vores ”hellige” tid
med børnene. I børnehaven starter vi med samling, hvor vi taler om vind og vejr, ugens dag,
dato og måned. Der bliver også talt om de emner, der falder ind under vores lærringstemaer.
Vi synger ugens sang, siger rim og remser, leger sangleg og fortæller eventyr. Typisk har vi en
aktivitet til slut af samlingen.

Efter samling leger vi og går i grupper, hvor vi arbejder med aldersrelevante og udviklende
aktiviteter frem til frokost. Alle vores aktiviteter er planlagte ud fra vores mål om at være en
kunstinstitution, og derved inddrager vi kunsten i vores læringsprocesser. Vi arbejder med
læringsplanerne, som vi sammensætter for hele institutionen. Vi har 2 læringstemaer 3
måneder ad gangen. Om sommeren har vi flest aktiviteter ude, hvor vi om vinteren bruger
meget tid og koncentrerer os om aktiviteterne inde.

Når klokken bliver 11 begynder vi at spise. Vi får lækkert mad fra vores køkken, som er meget
varierende. Ca. 3 gange om ugen får vi rugbrød med forskelligt lækkert pålæg. 2 gange om
ugen får vi dejlig varm mad, som kan være alt fra suppe til spaghetti. Til frokost får børnene
vand. I børnehaven spiser vi i 3 grupper. Lillegruppen og mellemgruppen spiser på 1.sal.
Storegruppen spiser i stueetagen.

Efter frokost ca. 11.30 kommer alle børnehavebørnene på legepladsen.

Ca. klokken 14 holder vi eftermiddagssamling med frugt, brød og vand. Ofte bruger vi denne
samling til at tale med børnene om, hvad der lige rør sig i børnegruppen. Det kan være alt fra
en konflikt, til hvad vi skal lege med dagen efter. Ofte får børnene læst historie til samling.

Resten af dagen er planlægningen langt løsere. Der er plads til fri leg og de pædagogiske
aktiviteter er børnene selv med til at bestemme. Om sommeren foregår leg og aktiviteter ofte
på legepladsen, hvor den om vinteren mere er på stuen, da mangel på dagslys og kulde
hindre os i at være ude ret lang tid ad gangen.
Der vil oftest være 3 voksne på stuen om formiddagen og 2 voksne om eftermiddagen.

Hvis vi har fravær i personalegruppen, af forskellige årsager, rokerer personalet rundt i huset.
På den måde forsøger vi at få vores aktiviteter gennemført på bedste vis. Men for os alle, er
det vigtigste, at børnene har en rolig, dejlig og tryg dag, derfor kan I opleve, at vi nogle dage
springer aktiviteter over og i stedet kun helliger os børnene.

You might also like