Den Nye Styrkede Pædagogiske Læreplan

For
Kunstinstitutionen Valby Børneasyl
Gældende fra 2020

Side 1 af 17
Indholdsfortegnelse
Hvem er vi........................................................................................................................................................3
Værdigrundlag.............................................................................................................................................3
Kunstforståelse............................................................................................................................................4
Pædagogisk grundlag.......................................................................................................................................5
Børnesyn......................................................................................................................................................5
Dannelse og børneperspektiv......................................................................................................................5
Leg................................................................................................................................................................5
Læring..........................................................................................................................................................5
Børnefællesskaber.......................................................................................................................................5
Pædagogisk læringsmiljø.............................................................................................................................5
Forældresamarbejde...................................................................................................................................6
Børn i udsatte positioner.............................................................................................................................6
Sammenhæng til børnehaveklassen...........................................................................................................6
Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og Børnefællesskaber................................................7
Pædagogisk læringsmiljø.................................................................................................................................8
Samarbejde med forældre om børns læring...................................................................................................9
Børn i udsatte positioner...............................................................................................................................10
Sammenhæng til børnehaveklassen.............................................................................................................11
Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan.................................................................................12
Inddragelse af lokalsamfundet..................................................................................................................12
Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø...................................................................12
De seks læreplanstemaer..............................................................................................................................13
Alsidig personlig udvikling.........................................................................................................................13
Social udvikling..........................................................................................................................................14
Kommunikation og sprog...........................................................................................................................14
Krop, sanser og bevægelse........................................................................................................................15
Natur, udeliv og science.............................................................................................................................16
Kultur, æstetik og fællesskab....................................................................................................................16
Evalueringskultur...........................................................................................................................................17

Side 2 af 17
Hvem er vi

Kunstinstitutionen Valby Børneasyl er en privat institution. Vi blev private i 2012.

Vi er en integreret institution, hvilket betyder, at vi har børnene, fra de er 1 år, til de er 5 år og skal i skole.
Vi har plads til 13 vuggestuebørn (0-3 år) og 23 børnehavebørn (3-6 år)

Vi bor i et gammelt hus fra 1874, som er bygget til os.

Vores historie går tilbage til 1842, da Carlsberg blev bygget, her i Valby.
Vores profil er at være en kunstinstitution.
Vi tror, at kunstens mange facetter kan give børnene en værdi om, at der er mange måder at være et helt
menneske på og det åbner deres muligheder for læring.
Vi ligger tæt på Valby station og har busserne lige uden for døren, så det er nemt for os at komme ud i
samfundet på ture.
Lokalt bruger vi Valbys legepladser, Søndermarken, S-tog stationens bro til at vinke fra og se togene køre
forbi, biblioteket, og hvor vi ellers finder nye steder at se og lege ved.
Vi bruger byens museer, teatre, parker, Zoo og udstillinger.

Værdigrundlag
I Kunstinstitutionen Valby Børneasyl betragter vi alle mennesker som unikke og værdifulde. Alle har ret til
at blive mødt med åbenhed, ærlighed, tillid og respekt. Vi betragter børnene som kompetente, kreative og
fantasifulde og møder dem med ligeværdighed.

Børn i dag vokser op i et samfund præget af utallige indtryk og muligheder og en større og større palet af
sociale arenaer og kulturelle forskelligheder. Helt fra spædbørnsstadiet indgår de i sammenhænge med
stimuli og påvirkninger, som fortsætter livet igennem.

Vi støtter derfor børnene i at gøre sig erfaringer, tilegne sig færdigheder, forståelser og kompetencer, som
gør dem robuste i deres hverdag. De møder udfordringer og oplevelser, der gør dem i stand til at udvikle
selvtillid, selvværd og tro på andres værd. De får erfaringer og kundskaber, der gør dem i stand til at tænke
og handle selvstændigt ud fra et fællesskabsdannende og ligeværdigt menneskesyn. De får viden og
forståelse for menneskelige og kulturelle værdier og personlige erfaringer med disse. Alle børn er
medbestemmende og medansvarlige i fællesskabet i institutionen.

Med vores faglighed tager vi udgangspunkt i det enkelte barns zone for nærmeste udvikling. Vi arbejder ud
fra novicen om at bruge barnets stærke sider til at udvikle de mindre stærke. Vi tror på, at børn er født
kompetente fra fødslen og at vi, ved at møde dem ved deres øvre grænse, kan hjælpe og støtte dem i at
udvikles.

I Kunstinstitutionen Valby Børneasyl møder vi ofte børnene allerede inden, de har rundet deres første
fødselsdag og følger dem således fra et tidligt stadie i deres udvikling. Vi ser det som vores fornemmeste
opgave at møde børnene med en positiv og mulighedsgivende tilgang. Med en synliggørelse og

Side 3 af 17
bevidstgørelse af, hvor stor betydning relationer og nærmiljø har for børnenes udvikling, sikrer vi, at vi
støtter børnene i deres karakterdannelse. Vi vægter nærvær højt i alle relationer.

I institutionen har vi os selv med. Vi er professionelle i vores pædagogiske arbejde, men vi er også i faget
med en kærlighed til menneskeligt nærvær, udvikling og samvær. Vi tror på at børn, forældre og kollegaer
gerne må fornemme mennesket bag – med det høster vi tillid, tryghed og ægthed i vores relationer. Vi
lægger stor værdi i knus og kram. Børnene skal vide og føle helt konkret, at de er vellidte. Alle børn får knus
og kram, for vi kan slet ikke lade være. Omsorgsfuld nærhed, psykisk såvel som fysisk, danner et yderst
vigtigt grundlag for vores relationsdannelse og pædagogiske arbejde med børnene. Vores nærhed og
kropslighed, blandt andet, sikrer at børnene føler sig trygge i hverdagen i institutionen. Det er deres
institution og vi er deres voksne.

Kunstforståelse
- Vi udvikler børnene gennem kunstens mange facett er

Som kunstinstitution arbejder vi ud fra den grundlæggende forståelse, at gennem kunsten opnår barnet
metoder til samspil, læring og dannelse. Denne forståelse udspringer af en bred forståelse og holdning til
kunst. I institutionen læner vi os op af en moderne kunstforståelse. I tråd med samfundets komplekse
karakter og sammensathed, har kunsten i dag fået en sådan rolle at den stor set er allestedsnærværende.
Vi, som mennesker, orienterer os mere og mere visuelt i vores hverdag med mange indtryk og forholder os
æstetisk erkendelsesmæssigt hertil.

I Kunstinstitutionen Valby Børneasyl arbejder vi ud fra en relationel forståelse af kunsten og æstetikken. Vi

ser barnet, som deltager og udøver af kunsten, på måder som rummer de mange læringsstile. Vi ser på
hvad kunst og æstetik gør og kan - og ikke hvad det er. I og gennem kunsten og æstetikken møder børnene
sig selv i egen fordybelse om den verden, der omgiver dem. Ved at tilbyde dem kunstneriske, æstetiske og
kreative oplevelser og arbejdsprocesser giver vi børnene mulighed for, at mærke efter inden i. Hvad kan jeg
li’, hvad er jeg god til, hvad betyder det her mon, hvorfor er verden sådan indrettet? Spørgsmål, som
kunsten hjælper os med at belyse.

Vi vægter, at invitere børnene til at være brugere af kulturen og kunsten. Vi prioriterer at tage i teatret, på
museer, til koncerter - at få kunstnere på besøg udefra, som kan give os særlige oplevelser. Sideløbende
arbejder vi æstetisk og kreativt i vores dagligdag og implementerer dette i samtlige af vores læringsforløb
og temaer.

I Kunstinstitutionen har vi børn, som er kreative, selvstændige, nysgerrige på verden og kunsten, som kan
reflektere, kommunikere og samarbejde og som kan handle og vælge i mellem hvad de vil og ikke vil. Det
giver kunsten, æstetikken og kreativiteten os. Den giver et åbent rum for os alle til at finde veje til at lære.

Side 4 af 17
Pædagogisk grundlag
Børnesyn
Det at være barn har værdi i sig selv.
 Vi ser et hvert barn som unikt, at barnet har egne meninger, ønsker, er kompetent og selvstændigt
individ, og som har ret til respekt for sine ideer. Vi skal som voksne vejlede det enkelte barn i at
blive social og udtrykke empati for andre mennesker. Vi skal møde barnet på det udviklingstrin, det
netop er lige nu. Børn i udsatte positioner skal mødes, der hvor de er i deres udvikling.

Dannelse og børneperspektiv
Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk
forståelse.
 I det omfang barnets forståelse i forhold til alder og udviklingstrin er, giver vi barnet mulighed for at
danne ansvar for egne handlinger og være en del af et fællesskab.

Leg
Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
 En stor del af dagen foregår i leg. Her har børnene mulighed for at danne venskaber og mulighed for
at deltage i mange forskellige lege. Huset er indrettet til mange små læringsmiljøer, som byder op til
forskellige lege.
 Der vil altid være leg opstået af børnene, og lege, der påbegyndes og ind imellem styrers af det
pædagogiske personale.

Læring
Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af
naturen og ved at blive udfordret.
 Vi ser, at børnene lærer og udvikler sig gennem leg og vores daglige projekter, ved samlinger med
sang og almen viden, ture rundt i byen, og oplevelser i form af teater, museer o.a.

Børnefællesskaber
Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
 Gennem hele dagen vægter vi børnefællesskaberne højt. Vi bruger bla. samlingen til at tale med
børnene om, hvad fællesskaber er. Vi bruger de fælles arealer i huset, samt legepladsen, hvor
børnene færdes sammen, og hvor det pædagogiske personale guider børnene i at begå sig i et
fællesskab med andre.

Pædagogisk læringsmiljø
Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
 Utrygge børn lærer ikke så godt som trygge børn. For at opnå tryghed hos børnene bruger vi derfor
knus og kram. Vi vægter nærværet højt, for vi tror på, at hvis børnene føler fysisk nærvær og tryghed
med de voksne, så er deres udgangspunkt for læring bedst.

Side 5 af 17
Forældresamarbejde
Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
 I vores forældresamarbejde gør vi meget ud af, at forældrene altid har mulighed for at få en samtale
omkring deres barns trivsel. Det behøver ikke være alvorlige ting, men bare små bekymringer, som let
opstår i hverdagen. Vi bruges den digitale tilgang til at give et lille indblik i hvorledes den enkelte dag er
gået. Det giver forældrene noget at tale med barnet om derhjemme. Vi tilbyder forældrene en samtale,
når barnet har gået her i omkring 3 måneder, ved overgangen til børnehavedelen, og når skoletiden
nærmer sig. Derudover tager vi de samtaler, der kan være behov for.

Børn i udsatte positioner

Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
 Alle børn har brug for at blive set og hørt. Og alle børn er særlige på deres egen måde. Derfor er det
vigtigt, at der hele tiden foregår en observation omkring barnets udvikling, så vi kan sikre det bedst
mulige for barnet. Har barnet en diagnose eller en anden udfordring, sætter vi os ind i problematikken og
laver handleplaner ud fra dette. Det er vigtigt, at vi støtter barnet i at mestre hverdagen og tilgangen til
andre mennesker. I det omfang, det er muligt, sørger vi om hjælp og støtte hos kommunen og andre
instanser. Finder vi alternative muligheder, bruger vi nogle gange også disse.

Sammenhæng til børnehaveklassen

Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer
 I børnenes sidste år i institutionen, vil mange projekter handle om at skulle går i skole, og hvad dette
indebærer. Der laves skolegrupper, hvor skoleparathed er omdrejningspunktet. Der tales om, hvor meget
børnene selv skal gøre og kunne. De enkelte børn vurderes, og der er forældresamtaler om barnets
modenhed, og om der skal søges om udsættelse for skolestart.

Side 6 af 17
Børnesyn, Dannelse og børneperspektiv, Leg, Læring og
Børnefællesskaber

I Kunstinstitutionen Valby Børneasyl, ser vi børnene som kompetente og selvstændige. Med omsorg og
nærvær og tæt samarbejde med forældrene opnår vi stor tillid hos børnene, så vi kan understøtte dem i at
udvikle sig i deres eget tempo. Vi støtter dem i deres fantasi, ideer og leg og giver dem medbestemmelse i
hverdagen. Med vores tilgang til kunst og dens mange variationer, giver vi børnene mulighed for at finde
deres egen vej og egne løsningsforslag.

Børnene bliver mødt anerkendende og med respekt. De bliver guidet i deres dannelsesproces, hvor de
gennem relationer med andre børn og voksne lærer at indgå i et demokratisk fællesskab.

Gennem deres relationer med de andre børn, er der gode muligheder for lege, der både er igangsat af voksne,
nye lege der skal afprøves eller gamle lege der gentages og revideres. Legen bruges også til at danne nye
fællesskaber og hjælpe dem, der står udenfor.

Både gennem leg og gennem de igangsatte projekter af det pædagogiske personale, udvikles børnene og
opnår læring. Med god kommunikation og vores anerkendende tilgang, føler børnene sig hørt og set i
hverdagen. Vi arbejder derfor målrettet med børnefællesskaberne. Vi guider børnene i at være rummelige og
kunne indgå i forskellige legekonstellationer, samtidig med at der også bliver plads til at lege med sin bedste
ven.

Side 7 af 17
Pædagogisk læringsmiljø

Børn i alderen 0-5 år er altid i en læringsproces. Nogle gange bevidst, andre gange ubevidst, men hele tiden
bliver barnet bedre og bedre til at mestre tilværelsen.

På stuerne er der mulighed for mange små læringsmiljøer, hvor der allerede ligger legetøj eller er opbygget
legezoner. Noget legetøj er fremme, og andet kan man lege med ved særlige lejligheder. Fx hvis barnet har
brug for ro eller øves motorisk til perler eller puslespil. I vuggestuen har vi bordlegetøj til de børn der har
brug for en pause, og i børnehaven er der spil der ligeledes kan tages frem.

I garderoben og på toilettet trænes selvhjulpenhed ved toiletbesøg, håndvask og påklædning. Børnene øver
sig også med overtøj, sko/støvler og regntøj og de store hjælper endvidere de små. Indimellem skal der lidt
hjælp til fra en voksen.

Legepladsen er tilrettelagt til både små og store børn. Der hvor barnet ikke kan komme op, er det heller ikke
meningen det skal, før det er vokset sig større. Her er ofte leg børn og børn imellem, hvor sandting, gynge og
redskaber danne grundlag for mange ikke voksen styrede lege. Her er også plads til at se på insekter, dyrke
lidt grøntsager og lave fælleslege.

Fælles for det hele er kommunikation og samspillet mellem børn og det pædagogiske personale. Igennem
dagen har det pædagogiske personale fokus på at kommunikere med det enkelte barn og støtte det i
udfordringer, succeser og guide det videre i sin dannelsesproces. Ligeledes ligger der stort fokus på nærvær.
Med vores nærvær overfor børnene, oplever vi børn der trives, er trygge og som er omsorgsfulde overfor for
store og små.

Side 8 af 17
Samarbejde med forældre om børns læring

I det daglig forældresamarbejde, når barnet kommer og går hjem, udveksler vi oplysninger, som har
betydning for barnets hverdag og udvikling. Både forældre og det pædagogiske personale har et ansvar for
at barnet trives og udvikler sig.

Vi bruger vores interne kommunikationssystem Famly, hvor vi op til flere gange om ugen, giver små
historier om børnenes hverdag. Hvor det er muligt, følger vi op med billeddokumentation. Det er via Famly,
vi orienterer forældrene om stort og småt, der rører sig i institutionen, og hvad man selv kan følge op med
hjemme.

Hvert år afholdes der 2 forældremøder. Det første afholdes stuevis om foråret. Her gennemgår vi med
forældrene, hvordan en hverdag ser ud, hvordan børnegruppen har det, og om der er nogle
opmærksomhedspunkter. I efteråret afholder vi et stort fællesforældremøde, hvor der berettes om året der er
gået og afsluttes med valg til bestyrelsen.

I løbet af børnenes institutionstid afholder vi op til 3 faste samtaler. Den første, et par måneder efter børnene
er startet, den næste hvis de skifter fra vuggestue til børnehave og den sidste i forbindelse med overgang til
skole. Derudover kan både forældre og personale ønske alle de samtaler, der er behov for, i forhold til
barnets trivsel og læring.

Vi har tradition for fernisering, sommerfest og julefest med forældredeltagelse, hvor vi får styrket fælles
relationer blandt børn og voksne.

Side 9 af 17
Børn i udsatte positioner

Her i institutionen opfatter vi, at alle børn har særlige behov.

Alle børn/mennesker er unikke, og har behov for, at der tages særlige hensyn til den enkelte i det store
fællesskab. Alle børn skal have en plads i børnefællesskabet.
Som pædagogisk personale har vi pligt til at udarbejde den nødvendige støtte, som børnene har brug for i
dagligdagen, for at de kan være en del af børnefællesskabet og andre værdifulde relationer. Det er naturligt,
at børn kan være i situationer, hvor de har behov for noget særligt. Derfor er det vigtigt, at vi gennem nærvær
og faglige indsigt, kan finde den bedste støtte for det enkelte barn, i samspillet med fællesskabet.
Når børn har særlig behov, vil vi bl.a. gøre således: Observere barnet i leg med sig selv, med andre, i
fællesskabet som helhed. Vi vil tage kontakt med forældrene, for sammen at finde den bedste måde at støtte
barnet i at bruge sit særlige behov på en positiv måde. Er der brug for ekspertviden, vil vi opsøge denne.
Børn, som måske har særlige vanskeligheder på et område, kan være meget ressourcestærke på andre
områder. Det vil vi støtte barnet i at kunne se, og få fællesskabet til at bruge barnets stærke sider, i deres
fælles leg og samhørighed.
Vi synes, det er vigtigt at udnytte barnets styrker, glæder og interesser for sig selv og de andre børn. Vi
arbejder bevidst med at synliggøre barnets ressourcer i børnegruppen, så vi derved åbner flere muligheder for
inkludering i fællesskabet. Herigennem opnår vi større grundlag for at barnet kan danne venskaber, for at
barnet kan indgå i forskellige lege og også kan deltage i de pædagogiske aktiviteter.
I vores lille institution gør nærværet, at alle voksne kan være opmærksomme på de særlige behov, børn kan
have. Nogle børn har indimellem særlige behov, hvor der er behov for en tættere kontakt med en voksen over
en periode, og som kan støtte og hjælpe barnet videre i sin udvikling. Andre børn kan have særlige behov,
der kræver større faglig indsigt og uddannelse.
Vi udarbejder en plan for barnet, når det skønnes der er særlige behov, og der angives en tidshorisont til
evalueringer, såsom: Hvor er vi? Lykkedes de tiltag, vi har sat os for? Hvad skal vi sætte ind med nu? Hvad
er den videre plan?

Side 10 af 17
Sammenhæng til børnehaveklassen

De 5-årige har brug for at blive forberedt til skolelivet.

Om efteråret kort før børnene skal skrives ind, har vi en forældresamtale om barnets modenhed. I de tilfælde,
hvor vi kan se, at barnet stadig vil have svært ved at være i ro gennem længere tid og endnu ikke udviser den
store tålmodighed og udholdenhed, anbefaler vi, at barnet skoleudsættes. Ansøgningen gøres i samarbejde
med forældrene.

De ældste børn er i gruppe sammen omkring det kommende skoleforløb. I denne gruppe lægges der vægt på
selvstændighed, selvhjulpenhed og interesse for verden omkring barnet. Vi arbejder med abstrakt tænkning,
personlig udvikling og styrker evnen til at lytte og vente. Disse områder styrkes gennem alle former for
aktiviteter, voksen igangsatte lege og opgaver. Der tales om, det at gå i skole, der øves tal og bogstaver. Der
tages højde for, hvilke tanker der går gennem børnene, om den store forandring de skal i gennem. Der laves
specielle ture for de store børn, de for teateroplevelser, som er for netop deres børnegruppe. Der tales meget
om kammeratskab, og børnene byder selv ind på, hvad det betyder for dem selv og for andre.

Side 11 af 17
Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan

Inddragelse af lokalsamfundet

I det omfang det er muligt, bruger vi lokalsamfundets mange tilbud.

Vi går i parker, legepladser, biblioteker, teatre, zoo, museer og udstillinger. På vores turer lærer børnene at
begå sig i trafikken, og de lærer hvordan man færdes på de forskellige tilbud vi besøger. Nogle gange knytter
turene sig til forskellige projekter i institutionen, andre gange er turen en læringsproces i sig selv.

Vi tror på, at vores forskellige turer rundt i lokalområdet, giver børnene mere kendskab og tilhørsforhold til
deres by. Valby er en del af vores kultur i institutionen og derfor bruger vi lokalsamfundet jævnligt.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

Kunstinstitutionen Valby Børneasyl ligger i en gammel villa, bygget i 1874 som institution. Huset har
gennemgået en renovering af stuerne og lokalet på 1. sal i 2020. Det har givet os en masse små faste og
fleksible læringsmiljøer. På 1. sal har vi indrettet et galleri/grupperum, som bruges i forbindelse med vores
mange forskellige projekter, samtidig med rummet bruges af børnehaven til frokost og eftermiddagsmad.
Stuerne er ligeledes indrettet med små miljøer, der er målrettet hver deres aldersgruppe.

Vi har arbejdet målrettet med mange små faste og fleksible læringsmiljøer, der lever op til den nye styrkede
læreplan, samtidig med miljøerne favner vores profil og værdigrundlag. Der er givet plads til både ro og
fordybelse, til at udforske sig selv og til at lege sammen.

Børnehaven bruger ofte hele huset, når de deler børnene op i mindre grupper. Nogle børn må lege under
vores trappe, hvor vi har en hule, og nogen er i vores rum på 1. sal, nogen er på legepladsen og nogle på
stuen. Ligeledes kan vuggestuen deles op på stuen, på rummet på 1.sal og på legepladsen. Vi oplever det
giver ro for børnene at blive delt i mindre gruppe samtidig med det giver plads til fordybelse.

Med vores anerkendende tilgang til børnene og vores muligheder for små læringsmiljøer opnår vi
muligheden for at fordybe os med de enkelte børn. Det skaber tryghed og nærvær, og derigennem opnår vi
læring gennem de mange forskellige projekter.

For os er det vigtigt at vi taler pænt til hinanden og respekterer hinanden. De større børn er selv med til at
tale om, hvordan vi skal tale og behandle hinanden. Det gør vi også med de mindre børn, men der viser vi
dem mere vejen, end vi forklarer den. Måden vi taler til hinanden på, er noget, som der skal tales om mange,
mange gange, men på længere sigt, husker børnene hvad vi har talt om. Drillerier tager vi meget alvorligt, og
børnene er selv med til at finde på løsninger, men det tager tid at lære.

Side 12 af 17
De seks læreplanstemaer

I hverdagen arbejder vi med alle 6 læreplaner på tværs. Vores dagligdag indeholder faste rutiner der hele
tiden gør, at vi arbejder med de forskellige temaer.
Vi arbejder ud fra at de 6 læringstemaer hænger sammen og er med til at danne et helt menneske. Et
læringstema kan ikke stå alene, men indeholder altid noget fra et andet eller fra flere.
Alligevel vælger vi, at vi 3 måneder af gangen i løbet af året arbejder mere specifikt med 2 læringstemaer i
det projektorienterede arbejde. Ved at holde fokus på 2 temaer, tror vi på, at vi får arbejdet os dybere ned i
læringstemaerne og opnår en større forankring hos børnene.
I dagligdagen har vi gennem vores rutiner også altid fokus på de andre temaer. For eksempel ved samling
arbejder vi med sprog, sange, rim og remser, dialog, historiefortælling mm. Og når børnene fx står op fra lur,
er der fokus på selvhjulpenhed.
Det er os voksne, der bestemmer hvilke læringstemaer, vi arbejder med i en begrænset periode. Det
fastlægger vi hvert år, hvor vi sammensætte temaerne på ny. Både for at få ideer til nye projekter, men også
at vi har fx natur på forskellige tidspunkter af året.
Nogle gange bliver vores projekter også udslagsgivende for det, som rør sig i børnegruppen. For eksempel
hvis vi har en børnegruppe der er udad reagerende, så prioriterer vi projekter som omhandler sociale
kompetencer. Også selvom det ikke var det overordnet emne til at starte med.

Alsidig personlig udvikling

I en aldersintegreret institution kommer vi hele vejen rundt om barnets alsidige udvikling. Vi modtager ofte
barnet, når det er omkring 10 måneder til 1 år. Her er barnet allerede i fuld gang med at erfare, hvordan man
spiser med ske, og hvordan man får lært at gå. De erfaringer støtter vi op om fra første dag, hvorefter vi
bygger mere på i samspil med forældrene.

Vi arbejder hele tiden med børnenes selvtillid og selvværd. Det kan f.eks. være når barnet får mulighed for at
tage sit tøj af og på. At blive selvhjulpen er en stor ting, og giver barnet stolthed og glæde. Det kan også være
ved at lægge puslespil og knække koden om at vende brikkerne så de passe. Eller når man knækker koden til
at indgå i relationer til en ny bedste ven.

Vi støtter op om at børnene tør gøre noget på egen hånd. F.eks. at klatre op i legeredskaberne, gynge højt,
selv hælde vand op i glas. Alt, hvor vi ser at barnet forsøger at komme længere i sin udvikling.

For at danne tryghed hos børnene, mener vi, at knus og kram er en vigtig del. Vi giver kram til alle de ansatte
hver morgen og ved arbejdets afslutning. Ligeledes få børnene et morgenkram og farvelkram, som også
bliver deres måde at møde os på til hver dag. Dette afføder, at mange børn også giver kram til hinanden i
løbet af dagen.

Social udvikling
Den sociale udvikling er vigtigt i et samfund, for at kunne begå sig.

Side 13 af 17
Vi understøtter børnene i at forstå hinanden, at de lærer at tage hensyn til hinanden, at de lære at høre på
hinanden, og at de føler sig som en del af en helhed i denne institution.

Vi tager udgangspunkt i både at have små grupper, eventuelt på tværs af alder, men også aldersopdelte
grupper, hvor børnene kan lære at lege sammen, lave et projekt sammen, høre historier sammen, lære noget
sammen.

Hvor det kan være svært for et barn at komme med i en gruppe, er det de voksnes opgave at hjælpe barnet, så
det lærer, hvordan det skal gøre for at komme med i gruppen, og hjælpe barnet med at blive i gruppen og
aktiviteten.

Vi har stor fokus på børnenes trivsel, og på ugentlige stuemøder, afsætter vi tid til, at tale om, hvordan
børnene trives, både alene og sammen med de andre børn.

Kommunikation og sprog
En af de vigtigste redskaber for at kunne kommunikere med andre, er vores sprog.

Vi taler med børnene hele tiden. Vi sætter ord på alt det vi gør, og er meget bevidste om vores
kommunikation med børnene både sprogligt og kropsligt. Vi taler med børnene når vi skifter ved
puslebordet, hjælper i garderoben med tøjet, når vi spiser, når vi leger, når vi læser, når vi spiller spil, eller
laver teater.

Vi bruger rigtig meget sang i hverdagen. De små børn i vuggestuen synger næsten hver dag, når de sidder
ved bordet og får et stykke formiddagsbrød. I vuggestuen har vi en sangkuffert, hvor børnene ved hjælp af
forskelligt legetøj, kan fortælle os hvilken sang, vi skal synge. Vi arbejder ligeledes med at fortælle eventyr,
øve sproglyde og bruger sprogposer.

I børnehaven bruges morgensamlingen både til sang men også til at kommunikere sammen om dette og hint.
Der vælges mellem mange sange i alle mulige genre, fra Lille Sommerfugl, Blaffersangen til Lille Peter
Edderkop. Ved eftermiddagsmaden i børnehavegruppen bruges der megen tid på at læse fortløbende
historier, læse om ting og sager, at få fortalt historier ud af den blå luft.

På begge stuer bruges rim og remser, hvor børnene lære at lege med ordene. I vuggestuen sættes der også
nogle gange fagter på.

Hver fredag mødes vi til fredagsrock. Både børnehaven og vuggestuen har forskellige sange med. Ind
imellem er der også plads til en lille dans.

I børnehaven arbejdes der, ud over det almindelige sprogarbejde, også særskilt med de børn, der kan have
udfordringer med udtale og forståelse. Dette arbejde sker i høj grad samme med forældrene, hvor vi sammen
sætter et fælles mål.

For os er det en vigtig del af hverdagen, at vi er bevidste om vores arbejde med sproget hos børnene. At
børnene lære at tale med hinanden, og ikke tyr til at slå eller råbe. Vi kan gennem vore måde at
kommunikere med hinanden på få et dejligt samvær.

Krop, sanser og bevægelse

Vi har stor fokus på at børnene får rørt sig hver dag og brugt deres sanser.

Side 14 af 17
I vuggestuen bliver der ofte danset og lavet rytmik og vi bruger bobles til at øve balance og
klatrefærdigheder. Vi har også en vinduesplade børnene kan øve sig i at kravle op på, når de er store nok til
at kunne. Det kræver store armkræfter og mavemuskler, for at holde sig fast. Vi hjælper dem i starten, når de
begynder at vise tegn på at prøve at komme op, og øver så med dem indtil de mestre det fuldt ud.

I børnehaven kravler børnene op og leger på vinduespladerne. De danser til alle former for musik, men de
rører sig mest, når de er på legepladsen i middagsstunden. Hver mandag går de over i hallen en time og får
øvet alle mulige former for bevægelseslege.

Fælles på begge stuer bliver der arbejdet med at lære at slappe af i kroppen. Det er ofte til en historie eller et
stykke afslapningsmusik. Nogle gange giver børnene hinanden massage.

På legepladsen er der rig mulighed for at bevæge sin krop. Legepladsen er bygget, så man fra helt lille kan
øve sig i at klatre, balancer og bruge sine kræfter så man langsomt bliver udfordret jo ældre og modigere
man bliver. Vi har både gynger, rutchebaner og masser af klatremuligheder.

Vi har forskellige legeredskaber på legepladsen. Der er mulighed for at cykle, feje med koster, lege med
sandting, stable klodser, tegne og mange flere ting. Ofte bliver der f.eks. spillet kongespil eller leget alle
mine kyllinger kom hjem. Nogle aktiviteter er voksenstyret, mens andre er noget børnene selv finder på.

I vores projekter arbejder vi ofte med sanserne. Vi integrerer dem ofte sammen med noget andet. F.eks. at
male. Hvordan maler vi? Med hænderne, fødderne eller en pensel. Hvordan er det at få maling på fingrerene?
Vi rører ved ting. Vi dufter. F.eks. når der laves mad i huset. Så kan vi prøve at gætte, hvad det er.

Side 15 af 17
Natur, udeliv og science
Naturen er en naturlig del af vores hverdag. I foråret planter vi blomster i vores mange fine potter på
legepladsen og følger planterne igennem forår, sommer, efterår og vinter. Nogle spirer igen om foråret, andre
er visnet og skal skiftes. Ind imellem har vi krydderier og andet godt. Det varierer fra år til år, hvad vi finder
på.

Vi har jævnligt insekthoteller på legepladsen, hvor børnene lægger gamle blade i, og følger livet på de dyr
der bor der. Nogle gange finder børnene også selv insekter på legepladser og holder dem i en spand, hvor de
fodrer insekterne med blade og vand, inden de lægger dem over til et nyt liv i hotellerne. Det kan være et
hårdt liv, at være insekt i en børnehave til tider. Hotellerne bliver studeret flittigt.

Vi er så heldige at have et stort kastanjetræ på vores legeplads. Vi taler med børnene om hele cyklussen på
træet, fra de første knopper, til blomsterne der skifter farve fra gul til rød i midten, når bierne har været forbi,
om bladende der springer ud, og om kastanjerne der falder ned, og bladene der visner, når træet skal sove
igen.

Når vi er på tur, samler vi ofte kastanjer, blomster og blade som vi bruger til mange af vores kreative
projekter. Igennem disse processer taler vi meget med børnene om, årstidens gang og giver dem viden
herom.

Kultur, æstetik og fællesskab

Med en profil, om at være en kunstinstitution, gør vi meget ud af at give børnene mange kunstneriske
oplevelser samtidig med at de får lov til at udfolde deres egen indre kunstner.

I dagligdagen bruges kunsten i alle mulige forskellige retninger. Vi ser kunst i alt og har en grundlæggende
tro på, at ved at præsenterer børnene for alle mulige forskellige retninger, så opnår de større en større
forståelse for sig selv og samfundet.

Processen har altid den højeste værdi hos os, men jo ældre børnene bliver sætter vi også højere krav til deres
færdige produkt, så de bliver udfordret og dygtigere. Alt hvad der bliver omsat til billeder, skulpturer,
malerier, tegninger, plancher, fotos mv. udstiller vi løbende eller på en ferniseringsdag.

Vores grundlæggende holdning er, at vi er forskellige som mennesker og alle børnene øver sig i at
respekterer hinandens forskelligheder. Det kan være alt fra: hvorfor en ikke må spise en bestemt slags mad,
til du er for tæt på mig, eller hvilket sprog er det du snakker med dine forældre?

Vi har hvert efterår besøg af en billedkunstner der hedder Britta Johansson. Hun kommer en hel uge og maler
med børnene i små grupper. Britta maler med børnene helt ned til halvandenårs alderen. Der males i 4 dage
og på 5. dagen har vi fernisering. Det er utroligt, hvad selv de små kan, når de får lidt vejledning.

Børnene får mulighed for at komme i teateret flere gange i hver sæson. Altid en juleforestilling, men også en
forestilling, som kan give den enkelte aldersgruppe en oplevelse og noget de kan tænker over siden hen. Der
laves teaterforestillinger helt ned til halvanden år. Det er ofte de samme 3 forestillinger, men alle kan have
dejlige oplevelser, selv om man så forestillingen sidste år. Der kan komme nye aspekter til.

Side 16 af 17
Evalueringskultur

I Kunstinstitutionen evalueres på stuemøder, personalemøder, på pædagogiske dage og i dagligdagens

samtale med hinanden, og der gøres notater til senere brug.

Hver 3. måned evalueres der skriftligt på det målrettede projektarbejde samt alt det pædagogiske arbejde der
udføres i hverdagen. Vi har udarbejdet et evalueringsskema som stuerne hver især har ansvar for at udfylde,
og følge op på. Alle temaerne evalueres, men særligt de 2 temaer der har været i fokus for de 3 måneder.

Løbende evaluerer leder og det pædagogiske personale skriftligt på forældrearrangementer. Det er lederen
der følger op på disse evalueringer, i forhold til at forbedre og ændre på arrangementer.

Side 17 af 17