I samme ajeblik gik der som et suk gennem naturen. Nede fra dalen lad et hult dron, der, alt mens det hurtige steg i styrke, kastedes frem og tilbage mellem bjergvaeggene som en langtrullende, underjordisk torden. $$ Per bliver bleg og bange, indtil han husker pé, at lyden blot er et ekko, altsé et naturviden- skabeligt faenomen, si ler han lettet. Sagen er imidlertid, at han spontant opfatter Iyden som et budskab fra det marke og underjordiske rum, der romanen igennem bruges til at sym- bolisere den livsfjendske, sideniuske kristen- dom. Selv ikke her, i hojderne, kan han blive oplevelsen kvit. Han er og bliver Per Sidenius. Fotholder til Jakobe gir ti sidst i oplas- ning, og det samme gor et zgteskab med en naiv grundtvigiansk praestedatter, Inger. Til sidst er Per alene, og forst nu finder han frem til en mide at leve med sin arv pi. Han ender sine dage i ensomhed som landmaler i den storsliede natur pi Agger Tange. Under ind- flydelse af dette landskab nir han frem til en forsoning med sig selv. Han finder et eksis- tentielt stisted, om end ikke et hjem i den Massiske dannelsesromans betydning af ordet. 1 Lykke-Per er to af de afgorende tematikker i Pontoppidans forfatterskab indgdende belyst. Det forste tema er menneskets forhold tl sin opdragelsesmarssige og kulturelle ary, der klze- ber ved individet og udgor en slags social de- terminisme. Det andet tema er forholdet til naturen, og her ser Pontoppidan naturen ~ og vinden — som en kraft, der tl en vis grad kan hele den splittelse, som det moderne samfund paforer individet Pontoppidan bliver ikke astetisk nyska- bende i samme grad som Jacobsen og Bang, men han er den forfatter i det moderne gen- nembrud, der mest konsekvent og grundigt gennemlyser dets centrale temaer. KVINDERNE OG DET MODERNE GENNEMBRUD Pa Brandes’ program for en moderne litteratur star forholdet mellem konnene placeret hojt pi listen over de problemer, der skal saettes under debat. Han har faktisk selv lage ud og har allerede i 1869 oversat englaenderen John Stuart Mills bog On The Subjection of Wo- man (Kvindernes underkuelse). Ikke blot har han oversat bogen, han har ogs4 skrevet et forord, hvor han gifer sin fulde stotte til kvin- deres kamp for frihed og lighed. S& kvindernes erancipation ligger ham altsd alvorligt pa sidde, og det er karakteris- tisk, at kraften og ehergien, provokationen og oproret hos stort sef alle de moderne forfat- tere udgir fra dennp konflikt: forholdet mel- lem to kon, der skal leve sammen i zgteska- bet, men som voksdr op med vide forskellige syn pa sig selv of vprden. De tre store manflige forfattere, som vi net- op har set pa: Jacobsen, Bang og Pontoppidan tematiserer i hoj grad denne konflikt, og de to forste gor det med dn synsvinkel, der er ud- praeget kvindelig, Ghr vi til vore nabolande Norge og Sverige, sf er der tale om det samme monster. De store ghnnembrudsforfattere gor ofte netop konsférhplder til aksen, hvorom de- res forfatterskab drdjer. Henrik Ibsens Et Duk- Kehjem, som handl om den uskyldige barne- hustru, der komme til indsigt i agteskabets lognagtighed, opfores den dag i dag pa teater- scener over hele vertlen. Og det samme galder August Strindbetgs|stykker Frk: Julie og Fade- ren, der ogsi handler om keerlighedslivets per- vertering i et samfuhd, der officielt hylder én, kysk, seksualmoral, nen som praktiserer en helt anden. Forholdet melleny konnene og den borg lige seksualmoral ey] simpelt hen det mest pé- traengende, spraengiprlige og vedkommende tema i den modetnd gennembrudslitteratur. SADELIGHRDSFEJDEN En del unge begavede kvinder tager i érene ef ter 1870 Brandes oglde andre maend pi ordet: de forlader deres tryjgge, men klaustrofobiske Ihjem og begiver sig fil Kebenhavn for at gore litteraer karriere. Fatisk opstar der omkring 1880 et kunstnerisk niljo i Kebenhavn, hvor kvinderne for forstelgang nogensinde spiller en rolle, Ganske visi har Danmark tidligere hafe kvindelige farfdptere, men det har vaeret individuelle og specflle omstaendigheder, der formede dem, og de har alle vaeret undtagelser fra reglen om, at en forfatter var en mand. Nu derimod er der tale 4m et tidstypisk opbrud fra den patriarkalske familie. Til billedet horer, at nogle kvinder i 1871] havde dannet Dansk Kvindesamfund, hur forkvinden i 1883 hed- der Elisabeth Grundfvig. Hun er barnebarn af den beramte salmedigter, og hun kommer selv Det moderne gennembrud 221i offentlighedens sogelys, da den sikaldte sae- delighedsfejde bryder ud Blandt det moderne gennembrads meend var der forskellige syn pi kvindens seksualitet Alle var man enige om, at det ikke var ret og rimeligt, at der fandtes én moral for kvinder — nemlig at de skulle holde sig ‘rene’ og jomfru- clige for egteskabet ~ og en anden for maend, der frit kunne gi til prostituerede og i ovrigt i det bedre borgerskab i vid udstreekning be- nytte sig af kvindeligt tyende. Det afgorende sporgsmal var nu, hvilken strategi man gik ind for. Den ene losning var, at kvinderne i hojere grad fik lov at gore sig seksuelle erfa~ ringer, inden de giftede sig. Det ville give lyk- keligere og sundere egteskaber, hvis de unge piger ikke var si seksualforskraekkede og neu- rotiske. Det synspunkt var Brandes’, Det andet synspunkt var naturligyis, at man matte for- lange en streng konsmoral ogsi af marndene. Det ville skaffe samfundet af med alle ‘de uaxgte’ born, og spare masser af mennesker for konssygdomme, som blev bragt videre fra de prostituerede til borgerskabets paene fami- lier. Det synspunkt stod nordmanden Bjernst- jeme Bjornson fos, og han gav sit synspunkt ord og argumenter i et skuespil, En handske, Cristian Krohg: Albertine i poltizegens ventevae- relse. 1885-87. Olie p8 letred, 211 x 326 cm. Nasjo- nalgalleriet, Oso. Det moderne gennembrud im blev udgivet i 1883. Derefter bred hel- de los i det radikale miljo. Debatten blev fermest en slags krigstilstand mellem de to Idjre, hvorfor den da ogsé blev kaldt saedelig- hpdsfejden, og den rasede med vekslende in- tgnsitet i flere &r 11887 tager Dansk Koindesamfund parti. 1 raekke foredrag forsvarer Elisabeth Grundt- jg Bjornson og kyskhedsmoralen, den si- ldte handskemoral Brandes angriber hende rasende i Politiken, dr er den radikale flojs taleror. Det pinlige for andes er naturliguis, at kvindernes egen o- nisation ikke mener, at kvinderne skal kaste jg ud i seksuel frigorelse, og at han dermed st de synspunkter, han i haj grad har bygget t virke op omkring, dementeret af dem, der tisk laegger krop til borgerskabets kysk- ledsideal, kvinderne selv. Desuden passer den thnke formentlig ikke Brandes, at mandene deulle afsté fra seksuel udfoldelse inden egte- abet og uden for xgteskabet. Brandes er emlig selv i bade samtid og eftertid blevet ildret som noget af en Don Juan-type, han Ibver desuden i et problemfyldt aegteskab og fe givetvis muntret sig uden for aegtesengen. fen det afgorende er, at han simpelthen har et ndet og mindre seksualforskraekket syn pa jonslivet. Og han ma alts her gore den klas- lske erfaring: at dem, man vil befri fra nad og indertrykkelse, pludselig selv ytrer sig og vi-ser sig at have synspunkter, der ikke mindst er formet af den selvsamme nod og undertryk- kkelse. Med en fri seksualmoral i et samfund den effektive praeventionsmidler ville det jo ubetinget blive kvinderne, der nok engang kom til at aegge krop til i form af uonskede born, hasarderede svangerskabsafbrydelser ign Og ville en friseettelse af det konsliv, man slet ikke var opdraget tl at nyde, vaere dét veerd? Kvinderne taznkte sig om og sagde nej SAMMENBRUDS- LITTERATUR Af de unge begavede kvinder, der feerdedes i kredsen omkring Brandes, var der flere, som niede at fa deres bager publiceret i perioden. En del andre kvindelige forfattere naede aldrig, ud over skrivebordsskuffen, Forst en meget se~ nere eftertid fik efter navsten hundrede ar ind- hentet noget af det forsomte og trykte en mangde litteratur, skrevet af kvinder i perio- den 1870-1900 Amalie Skram (1846-1905) er egentlig norsk, men efter et langvarigt fornuftsaegteskab med en norsk kaptajn ender hun som en moden kvinde i Kobenhavn, hvor hun gifter sig med Erik Skram, en af forfatterne fra gennem- brudsmiljaet, Miljaet her giver hende en dyb og varig inspiration, og hun skriver senere, at for nogle kvinder kan trangen til selvstendig hed blive si staerk, at man mé forlade alt. Mand, tryghed, materiel velstand, ja, selv bor- rene ma skubbes til side, nr sjaeen forlanger at blive sat fri. Og det kunne da ogsi meget emt live resultatet: kvinder var nemlig ikke myndige, ikke okonomisk ansvarlige i lovens forstand, og som regel fik manden ved skils- misse desuden alle born, der ikke var meget smi, Sa det var ret beset et vovestykkke uden lige at forlade sin mand, ‘blot’ fordi man ikke elskede ham, Men Amalie Skram er heldig, Erik Skram ser fra begyndelsen hendes talent og opmuntrer det. Han opgiver endog i flere ir sit eget forfat- terskab for at stotte sin hustru i hendes kunst- neriske udfoldelser. Man kan pi mange mider sammenligne aegteparret Skram med malerpar- ret Ancher,hvor Anna Ancher ogst fir sin mands fulde stotte ti sit kunstneriske virke. 11885 debuterer Amalie Skram med roma nen Constance Ring. Constance lever i et elendigt axegteskab |som hun soger at frigore sig fra. Romanen skildrer bl. utroskab og psykisk ustabilitet] Og den ender logisk nok i tragedie — med Cohstances selvmord. Her er der ingen optimisthe at spore, hvad angi den seksuelle frigorels¢, Bogen er ikke positiv pro- sgramlitteratur ¢ftqr Brandes-bradrenes op- skrift, Den bliver fed udgivelsen stemplet som overspeendt og usspdelig. Amalie Skram reage- rer rasende og sarpt og skriver i et brev: $4 Noget s& her} lumpent som den modta- gelse min bog har|féet! Ikke andet end skaelds- ord og gemene foxtolkninger... Ikke et eneste venligt eller anerilendende ord, hverken privat eller offentligt, ikke é, ikke ét. Bare skzeldsord og pobelagtighed.|€4 ‘Sa vejen frem imdd et fuldbyrdet forfatterskab bliver fyldt med ydre modstand og indre kri- ser. Amalie Skran} har sveert ved at producere den litteratur, hug onsker, og hendes kunstne- riske kriser afstedeommer et par langvarige indlaeggelser pi ppykiatrisk hospital. I en lang periode er hun infllagt pi Kommunehospita- lets 6. Afdeling, Hvor Henrik Pontoppidans bror, Knud Pontoppidan, er professor og over- ste chef, Han er sfreng og autoritzer, og med hham som en centfal faderlignende figur gen- nemspiller hun eh rkke opgor, som delvise forloser hende, Orn sine oplevelser pi Kom- munehospitalet skriver hun herefter de to r0- ‘maner, som nok #r hendes kendteste i Dan- mark, nemlig Prdfessor Hieronimus (1895) og Pé Sct. Jorgen (195). Bogerne afstedkommer en heftig debat ofn metoderne pi vore mental- hospitaler, og | vpr tid har den sikaldte Gale- bevagelse kaldt fit blad for psykiatriske pati- enter for Amalie Af respekt for den kvinde, der som en af de|forste overhoveder tog dette felt op til kritisk]offentlig belysning, Selv om Amnalfe Skram betragter sig som en dansk forfatterine, skriver hun i arene 1887- 98 som modviegf til sit moderne, debatorien- terede forfatterskab den store slargtsroman Hellemyrsfolket| (1887-98). Den er norsk bade i sprog og tonelgje og giver brede beskrivelser af norsk folkelivj Trods periddeyis sindssyge og masser af an- dre problemer ef Amalie Skram nok den af de nye forfatterindpr, der Klarer skaerene bedst. For flere kviridet forer det moderne gennem- brud pa det perspnlige plan til sammenbrud og selvmord. Der ef tale om, at samfund, lovgiv- Det moderne gennembrud224 ning og ikke mindst den almindelige holdning hos folk endnu ikke er parat til at give disse modige kvinder de rammer, der skal til, for at kampen ikke skal blive totalt ensom, desperat og udsigtslos. Samfundet er altsé endnu ikke moderne nok ti, at de kan skabe sig et nyt 0g anderledes liv, men samtidig er det heller ikke gammeldags og trygt nok tl at fastholde dem. Den gamle verden er ideologisk brudt sam- ‘men, men en ny virkelighed er endnu ikke fodt. Alle de medaljer, man hoster i denne op- bbruddets kamp, har to sider. Nar man forer den optimistiske, offensive kamp imod det borgerlige egteskab, underminerer man sam- tidig individets sociale netvaerk. Nar man op- skriver individet som staerkt og selvstaendigt, henviser man det samtidig til ensomhedens tunge beslutninger. Nar man afliver barnetro- ens Gudfader, stiller man samtidig individet under en tom og uendelig himmel. Og ingen oplever medaljens bagside staerkere end kvin- derne, hvis problematiske holdepunkter netop har vaeret den patriarkalske familie og den pa- triarkalske religion. De kvindelige forfatteres tragiske skarbner peger pi dette centrale trak ved perioden. Det moderne gennembrud er ikke mindst et mo- derne vardisammenbrud De kvindelige forfattere er forud for deres tid, og de kommer til at betale en hoj pris for deres kunstneriske karriere. For Adda Ravnkilde (1862-83) bliver prisen den hojest teenkelige, deden for egen hand i en meget ung alder. Hun bliver fodt i Sakskebing, hvor hendes far er herredsfuldmeegtig, og me- get tidligt viser hun sig som et hejt begavet barn. Allerede som ung pige leeser hun avan- cerede moderne boger. Bl.a, leser hun Bran- des’ Stuart Mill-oversaettelse. Hun er ogsa kun et stort barn, da hun selv begynder at skrive. en kort periode er hun huslaerer, men da det bliver for trangt, beslutter hun at skaffe sig en egentlig uddannelse til laerer pi Zahles Seminarium, som var et af de f@ uddannelses- valg, en kvinde pi den tid havde. Som blot 21-Arig tager hun s4 til Keben- havn. Med sig bringer hun sine manuskripter til romanerne En Pyrrhussejr, Judith Fiirste og, Tantaluskvaler, Hun sender dem til Brandes, men han reagerer ikke. Efter blot to maneder i Kebenhavn begér hun selvmord. Selvmordet ligner en makaber, erotisk isceneseettelse: Forst Det moderne gennembrud tager hun gift, dernaest sérer hun sig selv i sunflerlivet med en kniy, og endelig skyder hun sig med en revolver. ;eorg Brandes og Erik Skram sorger nu foy at redigere og udgive romanerne, og Bran- def karakteriserer hende i sin nekrolog som: vf det stakkels geniale barn, der fra alle sine fngtbare drommerier og karkke fremtidspla- inef var get ind i det store morke«. Enj kvindelig svensk forfatter, Victoria Bene didtsson, far en lignende skeebne: Hun kom- mgr til Kebenhavn efter at have forladt sin svpnske egtemand, forelsker sig hovedkulds og] ugengeeldt i Georg Brandes, hvorefter hun alglutter sit liv med et dramatisk selvmord pa Hotel Leopold i Kobenhavn, hvor hun med en bafberkniv skaerer halsen over pa sig selv som forfatter tilhorer hun den svenske lit- tefaturhistorie, hvor hendes romaner med gehnembrudslitteraturens klassiske temaer i dak er fuldt anerkendte. Men som skabne til- hhdrer hun i hoj grad det moderne gennem- brlids kernemilja i Kobenhavn. FORFATNINGSKAMPEN OG LITTERATUREN Dd det moderne gennembruds maend og kvin- dey scetter deres kritik ind, vender de sig pa npc alle omrider mod et samfund, der hyl- df konservative ideer. Kampen pa det rent lit- tefaere omrade bliver meget hurtigt til en kp ogsi pi det politiske felt. Og det er del- vif de samme personer, der ferdes pi den lit- tefaere og den politiske scene. Séledes bliver fx Ghorg Brandes’ bros, Edvard, en forerfigur i pen mod konservatisme og godsejermagt. lLigesom den konservative litteraere smag anjgribes, sidan angribes ogs den politiske kgnservatisme. Og i 1884 far den radikale Ikjeds omkring Brandes-brodrene deres eget taferor, avisen Politiken. Her er Edvard Bran- dds ledende redaktor, og det er iser her det jerne gennembrud far en kulturpolitisk fe Bla. anmeldes de moderne forfatteres boger i avisen, og det er ikke i sma anmeldel- r pa seerlige literatursider, som vi kender de i dag. Nar fx Pontoppidan publicerer sine sdmfundskritiske noveller, si stir Edvard Bhandes’ anmeldelse af dem ofte pa forsiden af afisen. Og ikke mindst Pontoppidan er det i origt, der skriver litteratur med direkte poli-