Big Bang

You might also like

You are on page 1of 1

Big Bang

I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig
fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden [1].

Big Bang-teorien baseres på den rødforskydning som ifølge Hubble-Lemaître loven, kan iagttages
for fjerne galakser og som sammen med det kosmologiske princip kunne indikere, at rummet
udvider sig i overensstemmelse med Friedmann-Lemaître-modellen fra den generelle
relativitetsteori. Når man ekstrapolerer denne udvidelse bagud i tid, viser observationerne, at
universet må have udvidet sig fra en tilstand, hvor alt stof og al energi i universet havde umådelig
temperatur og tæthed. Blandt fysikere er der ikke nogen bredt accepteret teori for, hvad der skete
tidligere, omend den generelle relativitetsteori forudsiger en tyngderelateret singularitet.

Udtrykket Big Bang benyttes både i snæver forstand til at referere til det tidspunkt, da den
observerede ekspansion af universet ifølge Hubble-Lemaître loven begyndte — beregnet til at
være sket for 13,82 milliarder (1,382 × 1010) år siden (± 0,05 milliarder år) — og i mere almen
forstand til at referere til det fremherskende kosmologiske paradigme, som forklarer universets
oprindelse og ekspansion tillige med dets sammensætning af urstof ved nukleosyntese som
forudsagt af Alpher-Bethe-Gamow teorien [2].

En konsekvens af Big Bang er, at betingelserne i nutidens univers er forskellige fra de betingelser,
som var gældende i en fjern fortid og som vil gælde i en fjern fremtid. Ud fra modellen var George
Gamow i 1948 i stand til at forudsige – i det mindste kvalitativt – at der måtte findes en kosmisk
baggrundsstråling (CMB – Cosmic Microwave Background Radiation) [3]. Den kosmiske
baggrundsstråling blev så opdaget i 1964, og gav Big Bang-teorien et overtag over dens vigtigste
rivaliserende teori, Steady State-teorien, som hverken har, eller kan udbygges med, en
mekanisme, der kan forklare CMB. Tre artikler herom blev i 1965 offentliggjort i Astrophysical
Journal 70, 1965 Nov, p. 697[4] og i Astrophysical Journal Letters142, 1965 Oct, p. 419 og p. 1149
[5] [6].

You might also like