Bertrand Russell

Fra Wikipedia, den frie encyklop�di

Spring til navigationSpring til s�gning
Nobel prize medal.svg Bertrand Russell
Samtidsfilosofi
Bertrand Russell transparent bg.png
Bertrand Russell i 1916
Personlig information
F�dt Bertrand Arthur William Russell Rediger p� Wikidata
18. maj 1872
Bertrand Arthur William Russell, den 3. jarl Russell
Trellech, Monmouthshire, Storbritannien
D�d 2. februar 1970 (97 �r)
Penrhyndeudraeth, Wales
D�ds�rsag Influenza Rediger p� Wikidata
Nationalitet Storbritannien Storbritannien
Politisk parti Labour Party Rediger p� Wikidata
�gtef�ller Dora Russell (1921-1935),
Alys Pearsall Smith (1894-1921),
Edith Finch (1952-1970),
Patricia Russell (1936-1951) Rediger p� Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses�sted Trinity College,
University of Cambridge Rediger p� Wikidata
Elev af George Stout Rediger p� Wikidata
Medlem af Royal Society Rediger p� Wikidata
Forsknings�omr�de Metafysik, Erkendelsesteori, Logik, Matematik, Sprogfilosofi,
Videnskabsfilosofi, Etik, Religionsfilosofi, Filosofiens historie
Arbejdsgiver University of Chicago, Harvard Universitet, London School of
Economics, University of California, Los Angeles Rediger p� Wikidata
Elever Philip Jourdain Rediger p� Wikidata
Kendt for Analytisk filosofi, Russells paradoks, Russells tepotte, Russell-
Einstein-manifestet
Kendte v�rker Vestens filosofi, Principia Mathematica, Bertrand Russells
autobiografi, Proposed Roads to Freedom, Hyldest til lediggang med flere Rediger p�
Wikidata
P�virket af Mill, Leibniz, Hume, Locke, Wittgenstein, Spinoza, Whitehead
Har p�virket Wittgenstein, Ayer, Carnap, G�del, Popper, Chomsky, Kripke,
Tarski, Turing, Albert Ellis
Nomineringer og priser
Udm�rkelser Fortjenstordenen (1949)
Nobelprisen i litteratur (1950)
F�ngslet i HM Prison Brixton Rediger p� Wikidata
Signatur
Bertrand Russell signature.svg
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger
foreligger sammesteds.
Wikidata-logo S.svg [ redig�r p� Wikidata ] Rediger p� Wikidata
Bertrand Arthur William Russell, den 3. jarl Russell (f�dt 18. maj 1872, d�d 2.
februar 1970), var en walisisk matematiker, filosof og logiker. Han modtog i 1950
Nobelprisen i litteratur.

Indholdsfortegnelse
1 Videnskab
2 Pacifisme og livssyn
3 Efterkrigstid
4 Flystyrtet
5 Kilder og henvisninger
6 Litteratur
7 Udvalgt bibliografi
8 Eksterne links
8.1 Audio
8.2 Andet
Videnskab
Russell, Frege og Wittgenstein regnes som ophavsm�ndene til analytisk filosofi. I
Principia Mathematica, som han skrev sammen med Alfred North Whitehead, fors�gte
han at l�gge logikken som grundlag for matematikken. Essayet On Denoting er blevet
kaldt et filosofiens paradigme. Begge v�rker har haft stor indflydelse p� logik,
matematik, lingvistik og analytisk filosofi.

Han var ophavsmand til Russells paradoks i m�ngdel�ren om m�ngden af m�ngder, der
ikke er elementer i sig selv. Russell var en hovedinitiativtager til Russell-
Einstein-manifestet, som blev offentliggjort ved en pressekonference d. 9. juli
1955.

Pacifisme og livssyn
Russell-familien har i lang tid v�ret aktiv i britisk politik. Russells farfar,
lord John Russell, var to gange statsminister og pr�senterede The Reform Bill i
1832, lovkomplekset, der �bnede for en bredere stemmeret i England. John Russells
bror Francis, den 2. jarl Russell, var Labours leder i Overhuset og statssekret�r i
Ramsay MacDonalds regering. Bertrand Russells s�n Conrad, den 5. jarl Russell, var
liberaldemokraternes talsmand i bl.a. indenrigspolitik. John Stuart Mill var en ven
af familien og mentor for Bertrand Russell, som selv stillede op til valg til
Underhuset, men ikke blev valgt. Russell var desuden en markant antikrigs-aktivist,
tilh�nger af frihandel, anti-imperialist og modstander af atomv�ben. Hans
pacifistiske pamfletter mod v�rnepligt under f�rste verdenskrig kostede ham f�rst
en b�de; s� et stipendium i Cambridge; s� hans pas, og til sidst seks m�neders
f�ngsel. Alligevel st�ttede Russell v�bnet kamp mod nazismen under anden
verdenskrig. "...tre lidenskaber � l�ngslen efter k�rlighed, t�rsten efter kundskab
og en uudholdelig medf�lelse med en lidende menneskehed � har som h�ftige vinde
bl�st mig frem og tilbage p� en ustadig kurs over dybe oceaner af r�dsel, p�
gr�nsen til fortvivlelse," sagde han selv om sin nagende frygt for dybden i sine
f�lelser og for at g� fra forstanden. Imidlertid magtede han at bruge sin voksende
skepsis og forlod sin tro til bedste for samfundet. S�dan blev Russell en af 1900-
tallets mest indflydelsesrige intellektuelle.[1]

Russell i 1907.
I november 1916 kun f� m�neder efter slaget ved Somme, udgav han Principles of
Social Reconstruction, hvori han leder efter en psykologisk forklaring p� den
massive aggression bag f�rste verdenskrig. Han skelner mellem destruktive impulser,
som g�r ejendom og erobring til en bes�ttelse, og skabende impulser inden for
uddannelse, kunst og familie, som b�r v�re en rettesnor for politisk og �konomisk
reform. Hans socialfilosofi er baseret p� disse grundprincipper og hans politiske
teori p� de kr�fter i menneskesindet, som frembringer n�stek�rlighed og d�mper
aggression. Her kritiserer han ogs� den r�dende engelske liberalisme, som Russell
mente, byggede p� konkurrence og individualisme.[2]

I 1920 fulgte han en Labour-delegation til Sovjetunionen og m�dte Lenin i Kreml.

Bagefter skrev han The Practice and Theory of Bolshevism, en n�rmest profetisk
analyse af det, der kom til at ske i Sovjetunionen under Stalin og Gulag,
ensretningen af kunst og videnskab, og Den store terror: �Landet slog mig som et
gigantisk f�ngsel, hvor fangevogterne var ... sn�versynede magtdyrkere.� Han
foruds� regimets vending mod autorit�r nationalisme, militarisme, bureaukratisering
og partifunktion�rernes sejr over revolutionens idealister. Han m�rkede sig, at
Lenin bl�ste p� demokratisk socialisme og tv�rtimod mente, at socialisme ikke kan
indf�res p� anden m�de end ved voldelig revolution. Russell gennemskuede Lenins
brutalitet og blev nu ugleset b�de i h�jre og venstre; men da hans bog skulle
genudgives i 1947, beh�vede han ikke at �ndre det mindste i den. Han var rejst til
Sovjetunionen med �bent sind og i h�b om at finde et samfund, der banede vej for en
bedre fremtid for menneskeheden. I stedet blev han chokeret over styrets
nyttet�nkning og dets "ligegyldighed overfor k�rlighed, sk�nhedsl�ngsel og
impulsivitetens liv.� Sovjetstaten fremstod som en nation af b�nder, der blev
tyranniseret af en lille gruppe byfolk. Kapitalisme og kommunisme ytrede det samme
�nske om industrialisering for enhver pris. Bolsjevikkernes m�l var at g�re den
russiske bonde til en industriarbejder og lig en yankee s� hurtigt som muligt,
mente Russell. I Rusland traf han Maksim Gorkij, som bad ham om at fort�lle verden
om det russiske folks lidelser. Fridtjof Nansen h�rte hans appel, som inspirerede
ham og Herbert Hoover til at starte Nansenhj�lpen.[3]

Efterkrigstid
Han var gift fire gange og skrev mere end 70 b�ger. I 1950'erne kom han ofte p�
Trafalgar Square if�rt sit sorte jakkes�t med urk�de, mens han holdt taler mod
atomoprustning. I 1958 var han en af medstifterne i Kampagnen mod Atomv�ben og blev
for anden gang sat i f�ngsel i 1961 for civil ulydighed. Pga. h�j alder fik han de
to m�neder �ndret til syv dage. I 1967 stod han i spidsen for Russell-tribunalet,
som kritiserede USAs aktiviteter i Indokina.[4] Han var ogs� religionskritiker.

Flystyrtet
I oktober 1948 overlevede han "Bukken Bruse-ulykken" i Trondheimsfjorden, da han
skulle til Trondheim og holde et foredrag i Studentersamfundet. 19 omkom, men alle
i rygesalonen overlevede, hvor Russell sad med sin pibe. Da han var kommet trygt
frem til Trondheim og blev spurgt om sin reaktion, svarede han kun: "Vandet var
meget koldt."[5] I sin selvbiografi kommenterede han: "En ven af mig i Oslo skulle
finde en plads til mig p� flyet. Jeg fortalte ham, at han var n�dt til at finde et
s�de, hvor jeg kunne ryge, og for sjov sagde jeg: "Hvis jeg ikke m� ryge, d�r jeg."
Det viste sig, helt uventet, at holde stik."

Den 74-�rige Russel kr�b ud af flyet gennem et vindue, der var sparket op, og
sv�mmede hundrede meter hen til en redningsb�d. Til Adresseavisen udtalte han dagen
efter: "Jeg sad helt bagest i rygekabinen, og selv om jeg m�rkede et ryk, da vi kom
ned, var jeg ikke klar over, hvad der foregik, f�r vi kr�ngede over, og vandet
fossede ind over gulvet." Russell tog det roligt og beh�vede kun en stor cognac og
kaffe for at v�re restitueret. Samfundets st�tter, som var m�dt op i havnen for at
modtage filosoffen, forstod, hvor vigtig hans pibe var for ham, og Russell
beskriver i sin biografi, hvordan de "ovenik�bet t�rrede mine t�ndstikker, �n efter
�n". Han advarede i sit foredrag mod atomkrig og Stalins bes�ttelsesstyrker. Han
tog tilbage til Oslo med tog.[6]

Kilder og henvisninger
Bernt Hagtvet: Ideologienes �rhundre (s. 75-6)
Bernt Hagtvet: Ideologienes �rhundre (s. 77)
Bernt Hagtvet: Ideologienes �rhundre (s. 77-9)
Bernt Hagtvet: Ideologienes �rhundre (s. 76-9)
Bernt Hagtvet: Ideologienes �rhundre (s. 76)
"UD#13/96: -F�r jeg ikke r�yke kommer jeg til � d�!". Arkiveret fra originalen 17.
juni 2008. Hentet 14. marts 2012.
Litteratur
Bernt Hagtvet: Ideologienes �rhundre, forlaget Dreyer, (Oslo 2010), ISBN 978-82-
8265-004-5
Russel, Bertrand (2000): Vestens filosofi. Rosinante, oversat af Elsa Gress.
Udvalgt bibliografi
En udvalgt bibliografi over Russells b�ger p� engelsk, sorteret efter �rstal for
f�rste offentligg�relse:
1896: German Social Democracy. London: Longmans, Green.
1897: An Essay on the Foundations of Geometry. Cambridge: Cambridge University
Press.
1900: A Critical Exposition of the Philosophy of Leibniz. Cambridge: Cambridge
University Press.
1903: The Principles of Mathematics, Cambridge University Press.
1905: On Denoting, Mind, vol. 14. ISSN 0026-4423. Basil Blackwell.
1910: Philosophical Essays. London: Longmans, Green.
1910�1913: Principia Mathematica (medforfatter Alfred North Whitehead). 3 vols.
Cambridge: Cambridge University Press.
1912: The Problems of Philosophy. London: Williams and Norgate.
1914: Our Knowledge of the External World as a Field for Scientific Method in
Philosophy. Chicago and London: Open Court Publishing.
1916: Principles of Social Reconstruction. London, George Allen and Unwin.
1916: Why Men Fight. New York: The Century Co.
1916: Justice in War-time. Chicago: Open Court.
1917: Political Ideals. New York: The Century Co.
1918: Mysticism and Logic and Other Essays. London: George Allen & Unwin.
1918: Proposed Roads to Freedom: Socialism, Anarchism, and Syndicalism. London:
George Allen & Unwin.
1919: Introduction to Mathematical Philosophy. London: George Allen & Unwin. (ISBN
0-415-09604-9 for Routledge paperback) (Copy at Archive.org).
1920: The Practice and Theory of Bolshevism. London: George Allen & Unwin.
1921: The Analysis of Mind. London: George Allen & Unwin.
1922: The Problem of China. London: George Allen & Unwin.
1923: The Prospects of Industrial Civilization, in collaboration with Dora Russell.
London: George Allen & Unwin.
1923: The ABC of Atoms, London: Kegan Paul. Trench, Trubner.
1924: Icarus; or, The Future of Science. London: Kegan Paul, Trench, Trubner.
1925: The ABC of Relativity. London: Kegan Paul, Trench, Trubner.
1925: What I Believe. London: Kegan Paul, Trench, Trubner.
1926: On Education, Especially in Early Childhood. London: George Allen & Unwin.
1927: The Analysis of Matter. London: Kegan Paul, Trench, Trubner.
1927: An Outline of Philosophy. London: George Allen & Unwin.
1927: Why I Am Not a Christian. London: Watts.
1927: Selected Papers of Bertrand Russell. New York: Modern Library.
1928: Sceptical Essays. London: George Allen & Unwin.
1929: Marriage and Morals. London: George Allen & Unwin.
1930: The Conquest of Happiness. London: George Allen & Unwin.
1931: The Scientific Outlook Arkiveret 19. november 2006 hos Wayback Machine.
London: George Allen & Unwin.
1932: Education and the Social Order, London: George Allen & Unwin.
1934: Freedom and Organization, 1814�1914. London: George Allen & Unwin.
1935: In Praise of Idleness Arkiveret 22. august 2019 hos Wayback Machine. London:
George Allen & Unwin.
1935: Religion and Science. London: Thornton Butterworth.
1936: Which Way to Peace?. London: Jonathan Cape.
1937: The Amberley Papers: The Letters and Diaries of Lord and Lady Amberley, with
Patricia Russell, 2 vols., London: Leonard & Virginia Woolf at the Hogarth Press.
1938: Power: A New Social Analysis. London: George Allen & Unwin.
1940: An Inquiry into Meaning and Truth. New York: W. W. Norton & Company.
1945: A History of Western Philosophy and Its Connection with Political and Social
Circumstances from the Earliest Times to the Present Day. New York: Simon and
Schuster.
1948: Human Knowledge: Its Scope and Limits. London: George Allen & Unwin.
1949: Authority and the Individual. London: George Allen & Unwin.
1950: Unpopular Essays. London: George Allen & Unwin.
1951: New Hopes for a Changing World. London: George Allen & Unwin.
1952: The Impact of Science on Society. London: George Allen & Unwin.
1953: Satan in the Suburbs and Other Stories. London: George Allen & Unwin.
1954: Human Society in Ethics and Politics. London: George Allen & Unwin.
1954: Nightmares of Eminent Persons and Other Stories. London: George Allen &
Unwin.
1956: Portraits from Memory and Other Essays. London: George Allen & Unwin.
1956: Logic and Knowledge: Essays 1901�1950, edited by Robert C. Marsh. London:
George Allen & Unwin.
1957: Why I Am Not A Christian and Other Essays on Religion and Related Subjects,
edited by Paul Edwards. London: George Allen & Unwin.
1958: Understanding History and Other Essays. New York: Philosophical Library.
1959: Common Sense and Nuclear Warfare. London: George Allen & Unwin.
1959: My Philosophical Development. London: George Allen & Unwin.
1959: Wisdom of the West, edited by Paul Foulkes. London: Macdonald.
1960: Bertrand Russell Speaks His Mind, Cleveland and New York: World Publishing
Company.
1961: The Basic Writings of Bertrand Russell, edited by R.E. Egner and L.E. Denonn.
London: George Allen & Unwin.
1961: Fact and Fiction. London: George Allen & Unwin.
1961: Has Man a Future?, London: George Allen & Unwin.
1963: Essays in Skepticism. New York: Philosophical Library.
1963: Unarmed Victory. London: George Allen & Unwin.
1965: Legitimacy Versus Industrialism, 1814-1848. London: George Allen & Unwin
(first published as Parts I and II of Freedom and Organization, 1814�1914, 1934).
1965: On the Philosophy of Science, edited by Charles A. Fritz, Jr. Indianapolis:
The Bobbs-Merrill Company.
1966: The A B C of relativity. London: George Allen & Unwin.
1967: Russell's Peace Appeals, edited by Tsutomu Makino and Kazuteru Hitaka. Japan:
Eichosha's New Current Books.
1967: War Crimes in Vietnam. London: George Allen & Unwin.
1951�1969: The Autobiography of Bertrand Russell, 3 vols.. London: George Allen &
Unwin. Vol 2 1956
1969: Dear Bertrand Russell... A Selection of his Correspondence with the General
Public 1950�1968, edited by Barry Feinberg and Ronald Kasrils. London: George Allen
and Unwin.
Eksterne links
Wikipedia-logo.png S�sterprojekter med yderligere information:
Commons-logo.svg Kategorien "Bertrand Russell" p� Wikimedia Commons
Wikiquote-logo.svg Citater fra Wikiquote
Wikisource-logo.svg Kildetekster fra Wikisource
V�rker af Bertrand Russell p� Project Gutenberg
V�rker af Bertrand Russell p� Open Library i Internet Archive
"A Free Man's Worship" (1903)
"The Elements of Ethics" (1910)
War and Non-Resistance (1915)
The War and Non-Resistance � A Rejoinder to Professor Perry (1915)
The Ethics of War (1915)
Justice in Wartime (1917)
Why Men Fight: A Method of Abolishing the International Duel (1917)
"The Conquest of Happiness"(1930)
"Has Religion Made Useful Contributions to Civilization?" 1930
Legitimacy Versus Industrialism 1814�1848 (1935)
"Am I an Atheist or an Agnostic?" (1947)
"Ideas that Have Harmed Mankind" (1950)
"What Desires Are Politically Important?" Bertrand Russells Nobelpris takketale
(1950)
An Outline of Philosophy (1951)
Is There a God? (1952)
Russell, Bertrand (1953). "What is an Agnostic?". Arkiveret fra originalen 3.
februar 2008. Hentet 12. august 2013.
The Scientific Outlook (1954)
"16 Questions on the Assassination" (af pr�sident Kennedy) Arkiveret 26. oktober
2008 hos Wayback Machine (1964)
Audio
V�rker af Bertrand Russell i lydformat fra LibriVox
Lydklip af tale af Bertrand Russell
Russells BBC broadcast om "Man's Peril" (1954) og "Russell�Einstein Manifesto"
pressekonferencen (1955) Arkiveret 28. marts 2013 hos Wayback Machine
"What Desires Are Politically Important?" Bertrand Russells Nobelpris takketale
(1950)
Andet
Bertrand Russell - Face to Face Interview (BBC, 1959) 28:51 min (engelsk)
V�rker af eller om Bertrand Russell p� biblioteker (WorldCat katalog)
Pembroke Lodge � barndomshjem og museum
The Bertrand Russell Society Quarterly Arkiveret 27. oktober 2016 hos Wayback
Machine
The Bertrand Russell Peace Foundation
Bertrand Russell p� Internet Movie Database (engelsk)Rediger p� wikidata
Bertrand Russell p� The Movie Database (engelsk)Rediger p� wikidata
Bertrand Russell p� Encyclop�dia Britannica Online (engelsk)Rediger p� wikidata
Bertrand Russell i Japan
(engelsk) O'Connor, John J.; Robertson, Edmund F., "Bertrand Russell". MacTutor
History of Mathematics archive, University of St Andrews
Fotografier fra National Portrait Gallery (London)
Bertrand Russell p� Stanford Encyclopedia of Philosophy
The Bertrand Russell Archives p� McMaster University (Ontario, Canada)
Resource liste
The First Reith Lecture givet af Russell (Audio)
Nobelprisen
Bertrand Russell p� 100 Welsh Heroes
Key Participants: Bertrand Russell � Linus Pauling and the International Peace
Movement: A Documentary History
Bertrand Russell Society Bulletin (2011�nu) (Kris Notaro og David Blitz)

[vis]vdr
Modtagere af Sonningprisen
[vis]vdr
Nobelprismodtagere i litteratur
Autoritetsdata
WorldCatVIAF: 36924137LCCN: n79056054ISNI: 0000 0001 2100 6514GND: 118604287SELIBR:
88516SUDOC: 027419762BNF: cb11923140h (data)BIBSYS: 90052932MusicBrainz: d90bd17d-
7720-4c93-b386-ec8080672241MGP: 66811NLA: 35468761NDL: 00454997NKC:
jn20000604734ICCU: CFIV000585BNE: XX986609CiNii: DA00236823DSD: Bertrand_Russell
Kategorier: F�dt i 1872D�de i 1970Filosoffer fra StorbritannienMatematikere fra
StorbritannienPersoner fra EnglandNobelprismodtagere i litteraturAteisterModtagere
af SonningprisenBriter i 1800-talletBriter i 1900-talletAlumni fra University of
Cambridge
Navigationsmenu
Ikke logget p�
Diskussion
Bidrag
Opret konto
Log p�
ArtikelDiskussion
L�sRedig�rRediger kildekodeSe historik
S�g
S�g p� Wikipedia
Forside
Kategorier
Fremh�vet indhold
Tilf�ldig side
Tilf�ldige artikler
Aktuelt
Deltagelse
Velkommen
Skribentforside
Landsbybr�nden
Projekter
Portaler
�nskede artikler
Oprydning
Kalender
Seneste �ndringer
Hj�lp
V�rkt�jer
Hvad henviser hertil
Besl�gtede �ndringer
Upload fil
Specialsider
Permanent link
Sideinformation
Referer til denne side
Wikidata-element
Organisation
Donation
Kontakt Wikipedia
Wikimedia Danmark
GLAM
Udskriv/eksport�r
Lav en bog
Download som PDF
Udskriftsvenlig udgave
I andre projekter
Wikimedia Commons

P� andre sprog
Deutsch
English
Espa�ol
Fran�ais
Hrvatski
Italiano
Nederlands
???????
T�rk�e
110 mere
Redig�r links
Denne side blev senest �ndret den 20. januar 2022 kl. 10:55.
Tekst er tilg�ngelig under Creative Commons Navngivelse/Del p� samme vilk�r 3.0;
yderligere betingelser kan v�re g�ldende. Se brugsbetingelserne for flere
oplysninger.
PrivatlivspolitikOm WikipediaForbeholdMobilvisningUdviklereStatistikCookie-
erkl�ringWikimedia FoundationPowered by MediaWiki
N�stek�rlighed er omsorg for andre mennesker og det at f�le sig ansvarlig for
ethvert medmenneskes velf�rd uden hensyn til religion, hudfarve, alder,
arbejdsevne, indkomst, uddannelse, udseende, k�n, seksualitet eller politisk
standpunkt. Mens nogle betragter det som et element i social kontrol, ser andre det
kun som en form for altruisme. N�stek�rligheden er et eksempel p� en aktiv,
udadvendt k�rlighed.