Se Os Nu

Se Os Nu
En musical Af Carl Emil Weilborg
Det er ikke tilladt at kopiere manuskriptet, eller opsætte hele eller dele af forestillingen uden
tilladelse.
Roller:
Kvinden:
Omkring 30 år, en ældre version af en pigerne i klassen, men hvem det er vides ikke før slutningen
af stykket.
Kalle:
Klassen score-Karl, der bare har styr på det med damerne. Han har været sammen med både
Cecilie, Rikke, Vanilla, Michelle og Veronica fra klassen. Hans nye mål er Louise, som ikke er
interesseret i ham.
Frederik:
Kalles bedste ven. Han har slet ikke styr på det med pigerne, og er stadigvæk jomfru.
Louise:
En god men lidt snobbet pige. Hun har en kæreste Kim, der er 5 år ældre og har sin egen lejlighed.
Jakob:
Klassens søde dreng. Han er en stille og rolig type og bedste venner med Cecilie. Han er
homoseksuel, men tør ikke springe ud, og derfor er der ingen der ved det.
Cecilie:
Jakobs bedste ven. Hun er forelsket i Jakob og har sagt det til ham før, men bliver afvist. Hun
prøver at fortrænge sine følelser, men er inderst inde meget forelsket i Jakob.
Rikke:
Lederen af klassens trekløver, som også består af Julie og Vanilla. Hun er en rigtig bitch og kan
faktisk ikke lide nogen.
Julie:
Sød pige, der er gode venner med Rikke og Vanillla. Hun har været on-off kærster med Andrea.
Det har været lidt et problem for Julie da Andrea og Rikke hader hinanden.
Vanilla:
Klassens lidt flippede pige. Hun er biseksuel og meget åben omkring det. Hun prøver at forføre
klassens lesbiske lærer for en bedre karakter.
Andrea:
Bedste venner med Veronica og Michelle. Hun er on-off kærester med Julie. Og Andreas trekløver
hader pige-trekløveren. Derudover har hun en lille forkærlighed for cannabis.
Veronica:
Bedste venner med Michelle og Andrea. Hun prøver især på også at blive venner med Jonathan.
Hun vil gerne hive ham med ind i fællesskabet, men Jonathan gider ikke rigtig noget.
Michelle:
Meget almindelig pige. Hun siger ikke så meget som Andrea og Veronica, men nyder sit venskab
med dem og hader pige-trekløveren.
Jonathan:
Klassens outsider. Han siger næsten aldrig noget medmindre det er en anden der indleder
samtalen. Han har problemer derhjemme, men snakker ikke med nogen om det.
Kim:
Louises ”voksne” kæreste. Han har egen lejlighed og har styr på livet indtil videre. Han er dog lidt
nervøs over at være kæreste med Louise, fordi hun stadig går på gymnasiet, og der sker mange
ting til de der gymnasiefester.
Pia:
Klassens lærer. Hun er lesbisk, men ikke åben omkring det. Hun er meget fristet af Vanillas
tilnærmelser.
Forord:
Denne musical er skrevet med inspiration i de sange, der er med. Der er 16 kendte danske sange
med, som alle hjælper handlingen på vej.
Jeg skrev musicalen i løbet af sommeren 2020, da fik ideen til en musical med kendte danske
sange fra forskellige kunstnere.
Jeg er glad for, at du/i har valgt at spille denne musical. Derfor vil jeg også nyde at få besked, når i
spiller det. Min mail er carlew@hotmail.dk
God fornøjelse med Se Os Nu

1. akt
Scene 1
På scenen står en gravsten vendt væk fra publikum, så teksten på den ikke kan ses. En kvinde
kommer ind med en buket blomster, og stiller sig bag gravstenen og kigger på den
Kvinden: Tillykke med fødselsdagen min ven. I dag havde været en stor dag. Vi skulle have dækket
dig til med peber hvis du ikke var blevet gift endnu. Jeg overvejede faktisk om jeg skulle tage noget
peber med, som jeg kunne drysse ud over din gravsten, men jeg kom fra det igen. Jeg glæder mig
ikke til min 30-års fødselsdag. Den er om halvanden måned og jeg bliver jo nok dækket i peber, for
jeg er stadig ikke blevet gift. Jeg har ikke engang fået en kæreste endnu.
Jeg har taget en buket blomster med. Jeg ved godt, at du altid har sagt du ikke kan lide blomster,
men jeg måtte finde en gave, og jeg ved ikke hvilken gave du ville kunne få glæde af når du ikke
kan bruge den. Jeg kommer her hvert år og har den samme gave med hver gang. Jeg kan stadig
ikke lide at komme på din dødsdag, for der er bestemt intet at fejre, men jeg kan godt lide tanken
om, at vi stadig kan mødes på en måde og fejre din fødselsdag, og jeg ville virkelig ønske at du
kunne komme til min.
Black-out
Scene 2
Scenen er sat ved byens torv. Scenen åbner med sangen Rabalderstræde. Alle eleverne i klassen
danser og synger. Eventuel inddeling af versene.
[Vers 1]
Rabalderstræde er en gade
Hvor den slet, slet ikke får for lidt
For der sprut i stride strømme
Og lamperne går aldrig ud
Og der sker tingelingelater
Når tumperne de ruller sig ud
[Omkvæd]
Frække chicks og friske fyre
Drøner rundt og spiller dyre
Kom og ta' mig
[Vers 2]
Der ryddes buler og trilles kugler
Og alle tænker: "Mon jeg ikke snart får bid?"
Og der bli'r råbt og der bli'r skreget
Når skuffelserne skylles ned
Og der bli'r kysset og krammet
Rivalerne får aldrig fred
[Omkvæd]
Å goddow do!
[Instrumental solo]
[Vers 3]
Når dagen kommer med tomme lommer
Og den allersidste brandert bæres hjem
Er der ikke flere drømme
Og gaden ligger øde hen
Men når lygterne tændes
Så hænger vi sgu på den igen
[Alternativt omkvæd]
I al evighed
[Omkvæd]
Så kom og ta' mig
Hvis du vil ha' mig
[Break]
[Omkvæd]
Så kom og ta' mig
Hvis du vil ha' mig
[Omkvæd]
Så kom og ta' mig
Hvis du vil ha' mig (Kom-kom, kom, kom og ta' mig)
[Break]
[Omkvæd]
Så kom og ta' mig (Kom-kom, kom, kom, kom)
Hvis du vil ha' mig (Kom og ta' mig)
[Omkvæd]
Så kom og ta' mig
Hvis du vil ha' mig
[Break]
[Omkvæd]
Så kom og ta' mig (Kom-kom, kom, kom, kom)
Hvis du vil ha' mig
[Break]
[Omkvæd]
Så kom og ta' mig (Kom og, kom og, kom og, kom og ta' mig)
Hvis du vil ha' mig (Hvis du vil ha' mig, hvis du vil ha' mig)
[Omkvæd]
Så kom og ta' mig
Hvis du vil ha' mig
[Omkvæd]
Så kom og ta' mig
Hvis du vil ha' mig (Ta' mig, ta' mig, ta' mig, ta' mig, ta' mig)
Rabalderstræde er slut og alle smutter ud fra scenen undtagen Kalle og Louise
Kalle (går over til Louise): Nåh Louise er du egentlig stadig kærester med ham der Kim.
Louise: Ja det er jeg da. (fornærmet)
Kalle: Nå, er han ikke lidt for gammel til dig egentlig. Skulle du have et stykke med Kalle i stedet.
(lægger armen om hende)
Louise: (tager hans arm væk) Hvor er du ulækker, Kalle.
Kalle: Der er ellers en masse piger, der godt kunne tænke sig et stykke med mig, og du er jo en
pige så.
Louise: Tal til mig igen når du er blevet mere moden, og har din egen lejlighed.
Kim kommer ind på scenen.
Kim: Hej Skat.
Louise: (Løber over til Kim og krammer ham) Kom Kim, vi skal hjem nu.
Louise hiver nærmest Kim ud og Frederik kommer ind samme vej fra.
Frederik: Det går ikke godt med at få fat i hende Louise, hva’?
Kalle: Jamen det er også, fordi hun har en kæreste og han er ældre og mere moden. (barnlig
attitude)
Frederik: Du har altså også mange andre at vælge mellem. Hvorfor skal det lige være Louise?
Kalle: Fordi det er sjovere med noget udfordring. Synes du ikke også det, Frede.
Frederik: Jeg synes nu jeg er udfordret nok i forvejen.
Kalle: Nurgh, har lille Frederik svært ved at få sig et slag fisse.
Frederik: Hold nu kæft, jeg fatter ikke alle pigerne er vilde med dig.
Frederik skal til at brase rasende ud, men bliver stoppet af Kalle.
Kalle: Hey undskyld makker. Det var jo bare for sjov ikke.
Frederik: Ja det er fint nok. (lidt trist)
Kalle: Kom, jeg giver en burger.
Frederik: (Tænker lidt) Okay så.
Kalle: Jamen så kom.
Frederik og Kalle er på vej ud, da de møder Vanilla og Rikke, der er på vej ind på scenen.
Kalle: Hvad så de damer?
Vanilla: Jamen hej Kalle.
Frederik: Ej nu må du holde, vi skulle altså ud og have burger.
Kalle: Nåh ja, beklager de damer. Jeg må smutte.
Frederik og Kalle går ud. Vanilla og Rikke kommer ind
Vanilla: Ej, Kalle er bare så mega lækker.
Rikke: Ej Vanilla, nu må du stoppe, du har jo allerede været der.
Vanilla: Hov hov, det betyder ikke, at man ikke kan prøve igen.
Rikke: Så er det godt, at Frederik holder fest på fredag, så kan du jo prøve alt det du vil på Kalle.
Vanilla: Ej ja, det glæder jeg mig altså til. Det er alt for længe siden vi sidst holdte klassefest.
Rikke: Ja, det er virkelig godt at Frederik gider holde noget.
Anders og Julie kommer brasende ind og er meget sure på hinanden
Andrea: Hold nu kæft!
Julie: Jamen hvis det skal være på den måde, så lad os da bare slå op!
Andrea: (passiv aggressiv) Fint med mig.
Andrea stormer ud
Rikke: Hva’ Julie, er der lidt knas i forholdet?

Julie: Hold nu op Rikke. Der er ikke noget forhold mere.
Rikke: Jaja, jeg hørte det godt.
Julie: Nåh, jeg går hjem og drukner mig selv i chokoladeis.
Rikke: Okay. Hej hej Julie.
Vanilla: Vi ses
Julie forlader scenen.
Rikke: Jeg giver det en uge maks, og så er finder de sammen igen. De har jo slået op og fundet
sammen igen 100 gange.
Vanilla: Ja, tror du vi burde trøste hende alligevel?
Rikke: Nej, det har vi gjort de først 5 gange. Hun klarer den
Vanilla: Ja, det har du nok ret i.
Rikke: Hey, forresten?
Vanilla: Hvad?
Rikke: Må jeg egentlig høre hvordan det går med dig og Pia?
Vanilla: Det går vel som det går. (smørret smil)
Rikke: Jamen, altså går det godt? Jeg har i hvert fald aldrig hørt noget lignende.
Vanilla: Hvad mener du? (smørret smil)
Rikke: Du ved jo godt hvad jeg mener? Du prøver jo at forføre vores klasselærer jo. Er du
overhovedet sikker på, at hun er, du ved, til piger? Jeg vidste ikke engang du var til piger.
Vanilla: Jeg er jo biseksuel, Rikke. Det fortalte jeg altså sidste år.
Rikke: Jaja, men det var da også lidt sent at springe ud som biseksuel. Jeg vil bare høre hvordan
det går med Pia.
Vanilla: Jeg fortæller intet. (Går med et smil ud fra scenen)
Rikke sukker og går ud fra scenen. Black-out.

Scene 3
Scenen er sat på Jakobs værelse. Jakob gør sig klar til skole. En Jakobs mors stemme råber udefra
Jakobs mors stemme: (høres kun) Jakob, Cecilie er her!
Jakob: Bare lad hende komme ind
Jakob roder lidt rundt og efter et lille øjeblik kommer Cecilie ind på scenen
Cecilie: Hej Jakob, er du snart klar
Jakob: (lidt småstresset) Ja lige et øjeblik. Fuck hvor er min telefon?
Jakob bliver helt febrilsk og spæner ud af scenen, og efterlader Cecilie på scenen. Cecilie samler en
sammenkrøllet t-shirt, og holder den ud foran sig. Hun tager den derefter op til næsen og snuser
dybt ind
Cecilie: mmm, Jakob, du dufter altså bare godt
I det samme kommer Jakob brasende ind igen
Jakob: Hvad laver du med min t-shirt?
Cecilie: (bliver helt febrilsk og smider trøjen på gulvet) Det var bare, fordi der trænger vist til at
blive ryddet op.
Jakob: Ja det må blive senere, ellers kommer vi for sent i skole.
De skynder sig ud, mens der er black-out

Scene 4
Scenen er sat i klasseværelset. Først kommer Andrea, Veronica og Michelle.
Andrea: (tjatter til Veronica) Nåh Veronica er du klar til matematik? Det er jo dit bedste fag
Veronica: Hold nu kæft Anders. Min hjerne fungerer ikke på den her tid af døgnet
Andrea: Er du klar så, Michelle?
Michelle: (meget træt) Det ved jeg ikke
Under Michelles replik kommer Jonathan ind
Veronica: Hej Jonathan. Har du sovet godt?
Jonathan: mmm
Jonathan går og sætter sig på sin plads, mens Rikke, Julie og Lisa kommer ind på scenen der
snakker om alt muligt. Julie dumper ind i Anders.
Julie: Hej Anders
Anders. Hej
Andrea og Julie bevæger sig akavet væk fra hinanden.
Pia: Nå 2.C i ved jo hvad i skal. I sætter jer bare ud i jeres grupper og begynder
Jakob og Cecilie kommer brasende ind i klassen
Pia: Nåh, så kunne i være her hva?
Jakob: Ja, vi blev lige overfaldet på vej herhen (ironisk)
Pia: Ja den er god med jer. Vi fortsætter med gruppearbejdet fra sidst.
Pia fumler febrilsk i sin taske
Pia: Nåh, jeg kan ikke finde mine briller. I går jo som sagt bare i gang med arbejdet. Jeg er straks
tilbage
Pia går ud
Kalle: (går op til tavlen) Nåh mine kære børn. Jeg synes vi skal have noget seksualundervisning nu.
Er der en frivillig pige der vil hjælpe mig med at demonstrere det. (klassen griner)
Rikke: Kalle hvorfor er du så pervers hele tiden?
Kalle: Hvorfor jeg er så pervers? Det er ar på sjælen.
Rikke: Ar på sjælen?
Kalle: Det er al den sexchikane jeg er blevet udsat for da jeg var yngre.
Rikke: Sexchikane?? (uforstående)
Kalle: Ja Sexchikane
Cecilie: Er du blevet udsat for sexchikane. Den hopper jeg ikke på. Jeg ville tro det var dig der
udførte det, og ikke dig der blev udsat for det.
Kalle: Nåh ikke det, så lad mig fortælle jer en lille historie. (glad)
Sexchikane starter og Kalle synger.
Kalle: [Vers 1]
Jeg fik et job på et postkontor
Min chef var en dame, der ligned' min bror
Men hun var flink og en rigtig makker
Og hun ga' mig en hånd, når vi sorterede pakker
Men pludselig sagde hun: "La' pakkerne ligge
Nu ska' vi frankere, og du ska' slikke"
Det var en fredag aften, og det var meget sent
Og i retten sagde hun, det var venligt ment
Kalle + kor: [Omkvæd]

Men enhver ku' se, at det var sexchikane
Enhver ku' se, at det var sexchikane
Put cheferne under den kolde hane
Vi finder os ikke i sexchikane
Kalle: [Vers 2]
I årevis løb jeg fra job til job
For der var altid én, der var efter min krop
Og en voksen mand ka' bli' frygtelig såret
Af klap i numsen og hænder på låret

Det' typisk, det' os, der ska' bringe det på bane
[Mellemstykke]
Kalle: [Vers 3]
Når man ka' li' sit job og gi'r den en skalle
Så' det surt, hvis chefen kun tænker på at knalde
Men la' os stå sammen og kæmpe til trods
For at liderligheden er over os
[Mellemstykke]

Vi klager til ombudsmanden en af dagene
[Outro]
Aiah-æh-uh-ååh, aiah-æh-uh-ååh
Aiah-æh-uh-ååh, aiah-æh-uh-ååh
Aiah-æh-uh-ååh (Katunga), aiah-æh-uh-ååh (Baheba)
Aiah-æh-uh-ååh (Kabunga), aiah-æh-uh-ååh (Solunga)
Sexchikane slutter og der er blackout

Scene 5
Scenen er sat ved byens torv. Rikke, Julie og Vanilla træder ind på scenen
Vanilla: Ej jeg glæder mig så meget til festen hos Frederik på Fredag
Julie: Jeg glæder mig også vildt meget. Hvad tager i på
Rikke: 3-4 Kilo tror jeg nok. (griner)
Julie og Vanilla griner også
Vanilla: Jeg mente, hvad for noget tøj tager i på til festen?
Julie: Jeg tager… (bliver afbrudt af Rikke)
Rikke: (Træder frem på scenen) Jeg tager en ny kjole på jeg har købt
Julie: (lidt irriteret over at blive afbrudt) Hvad er det for en kjole?
Rikke: Den er super lækker. Den er blå og så er de nedringet uden at den er alt for slutty
Vanilla: Nej hvor lækkert, jeg har ikke lige fundet noget endnu
Julie: det har jeg heller ikke
Andrea, Veronica og Michelle træder ind på scenen. Andrea og Julie udveksler akavet blikke.
Rikke: Jamen der har vi jo Anders And, Veroniklam og Mich(bræklyd)
Michelle: Det altså Andrea, Veronica og Michelle. Hvorfor er du altid så led overfor os?
Rikke: Det ved jeg ikke lige. Måske fordi, i er så nederen. Kom piger vi smutter.
Rikke, Vanilla og Julie forlader scenen
Andrea: Jeg forstår seriøst ikke, at Julie og Vanilla, gider være venner med Rikke. Hun er sådan en
kælling.
Michelle: Hey tal ordentligt. Nu fornærmer du jo alle kællingerne. Jeg ved ikke med Vanilla, men
jeg tror, at den eneste grund til at Julie er venner med Rikke er, fordi du ikke rigtig gad være
”venner” længere.
Anders: Bare fordi, at Julie og jeg ikke er kærester længere kan vi stadig være ”venner”.
Michelle: Jaja, venner der råber meget af hinanden.
Michelle og Veronica griner. Andrea synes det er lidt træls. Jonathan går forbi på scenen.
Veronica: Hey Jonathan. (dansk udtale)
Jonathan: Det udtales faktisk Jonathan. (engelsk udtale)
Veronica: Anyway, kommer du på fredag.
Jonathan: (Ligeglad) Det ved jeg ikke. (Går ud)
Andrea: For dælen da også. Han siger jo aldrig noget den dreng.
Veronica: Nej, Jonathan sagde jo lige præcis 0 ord i de første 3 måneder af 1.G. Vi har altså heller
ikke været for gode til at snakke med ham, sådan helt uopfordret.
Pinlig tavshed. Anders og Michelle står sådan lidt og siger næh øh.
Andrea: Nå men skal i så ud at score til festen
Michelle: Det er kun drengene fra klassen der kommer, ikke også?
Andrea: Jo
Michelle: Så skal jeg ikke (griner)
Veronica: (griner)
Andrea: (smiler og smågriner) hov hov hov. Har i ikke begge to været på Kalle.
Michelle: Hov hov, det snakker vi ikke om længere
Veronica: Ja, det er noget værre noget.
Andrea: Hvor mange er det lige Kalle har været sammen med fra klassen?
Veronica: Altså han har jo været sammen med både mig og Michelle. Så
Michelle: (tøvende) jah

Veronica: Og så har han vidst også været sammen med Vanilla. Jeg tror også var sammen med
Rikke i starten af 1.G, men Andrea, er der ikke nogen du skal score, nu hvor du er single og ready
to mingle?
Andrea: Jeg skal score hvem der nu end har lyst.
Veronica: Skal du score Julie?
Andrea: Hold nu op. Vi har jo lige slået op.
Veronica: Nej, men er du ikke stadig ret glad for hende
Andrea: Jo, men vi taler jo fuldstændig forbi hinanden, og så var der jo også det der utroskab, der
lige ødelagde det hele.
Michelle: Men er det ikke længe siden i var hinanden utro. Før i slog op her igen.
Andrea: Jo, men det var bare, fordi vi stadig kan komme op og skændes over det. Det var jo hende
der startede med at være utro, men jeg var hende utro lige bagefter. Det er noget rod. Jeg gider
ikke lige snakke om det.
Michelle: det er fair nok.
Andrea: Men skal i ikke score Kalle igen?
Frederik og Kalle kommer ind på scenen i det Andrea nævner Kalle
Kalle: Nåh sidder i og snakker om mig?
Michelle: Ja, vi sidder bare lige og gennemgår vores liste for hvem der har der størst sandsynlighed
for at dumpe til eksamen i 3.G
Kalle: Det forstår jeg ikke
Michelle: Lige præcis.
Frederik: Nåh men er i klar til på fredag. Det bliver mega fedt.
Kalle: Hvis i nu er heldige Veronica og Michelle, så kan det være i får et dyt i bamsen af Kalle igen.
Dyt i bamsen starter. De alle synger
Drengene: [Vers]
Jeg har lige mødt en pige
Hun er helt igennem sød, og rar ved mig
Er det spil for galleriet
Når hun smiler sødt og blidt, til mig
Og det skulle komme an på prøve

Så vi tog et smut til park café
Lige med ét, og uden at tøve

Fik jeg sagt de ord der skulle til
Drengene + kor: Skal du have dyt i bamsen

Tør du ikke tage chancen
Det da helt normalt
Pigerne + kor: Henning ærlig talt
Mit hår det sidder som det plejer
Tøjet strammer når jeg nejer
Er det det som duuu vil ha
Drengene: Det var det vist nok den dag!!!
Alle: Ååeh
Dyt i bamsen
Ååeh
Pigerne: Det var sådan vi blev kærester
Vi fik hurtigt både campingvogn, og bil
Det var ren familie Danmark
Nu skulle vi bare have vor egen stil, uuuhhh
Så vi tog et smut til Bilka, uhuhuh
For at købe fælles jokinsæt, uhuhuh
I prøverummet uden tøj på, uhuh
Var det ligesom om det gav sig selv

Det da helt normalt
Er det det som duuu vil ha
Drengene: Det var det vist nok den dag
Alle: Jear
Dyt i bamsen
Uuhh
Drengene: På en støvet bænk i fælleparken

Fik vi ny inspiration
Og det var her at vi fik børn i tankerne
For det var uden prævention
Pigerne: Når man hygger sig, får man børn
Hvis man ikke passer på
Årh Henning
Kom nu skatter, du for lækker

Det da helt normalt
Er det det som duueh vil ha
Drengene + kor: Det var det vist nok den dag
Ååeh
Det var det vist nok den dag
Åhåh (åhåh)
Det var det vist nok den dag
Alle: Dyt i bamsen!!!
Dyt i bamsen!!!
Dyt i bamsen!!!
Scene 6
Scenen er sat i klasselokalet. Alle eleverne i klassen kommer gående ind på scenen i forskellig
rækkefølge og sætter sig på deres pladser og småsludrer. Pia kommer ind
Pia: Nå kære klasse. Er der en der ved hvor langt der er til månen
Frederik: (højrøstet) 384.400 km
Pia: (Overrasket) Jeg var faktisk ikke klar over at der var nogen der kunne den.
Frederik: Jamen jeg kan en masse unyttig viden.
Pia: Det kan jeg også. Ellers skulle jeg ikke være blevet Gymnasielærer.
Alle eleverne griner.
Pia: Vi fortsætter igen med arbejdet fra sidst. I må gerne sætte jer ud på gangen. Bare ikke for
langt væk. Jeg skal jo helst kunne finde jer. Jeg kommer ud og tjekker op på jer senere.
Alle eleverne går ud, undtagen Rikke og Julie og Vanilla. Rikke og Julie gør mine til at gå ud.
Vanilla: (til Rikke og Julie): I smutter bare. Jeg kommer lige om lidt.
Rikke og Julie nikker og går ud. Vanilla går meget flirtende over til Pia.
Vanilla: (flirtende) Hej Pia
Pia: (intimideret men ikke afvisende) Hej Vanilla. Har du brug for hjælp?
Vanilla: (flirtende) Ja det kan da godt være. (mere flirtende) Det kunne være jeg skulle have lidt
privatundervisning
Pia: (Nervøs) Ja, det kunne også været meget frækt. (indser hvad hun lige sagde) Øh godt, det
kunne også være meget godt
Vanilla: Ja det tror jeg også. Jeg kunne måske komme hjem til dig en aften.
Pia: Øh det ved jeg ikke lige. (prøver at lede samtalen hen på noget andet) Skal du ikke ud til din
gruppe og arbejde.
Vanilla: (Tager Pia på låret) Nej, jeg vil hellere sidde og snakke med dig.
Pia: (rejser sig meget hurtigt op) Jeg skal lige ned og have en kop kaffe.
Pia går meget hurtigt ud af scenen.
Vanilla: Nåh, men så må jeg jo ud og lave gruppearbejde
Vanilla sukker mens hun går ud. Black-out

Scene 7
Scenen er sat på Jakobs værelse. Jakob og Cecilie er på scenen. Jakob er febrilsk og prøver en
masse forskellige trøjer.
Jakob: Er du ellers klar til festen i morgen.
Cecilie: Ja det er jeg da. Jeg har også valgt hvad for noget tøj jeg skal have på. Imodsætning til dig
kan jeg se.
Jakob: Jamen det er sindssygt svært, at vælge. Jeg vil gerne se godt ud jo.
Cecilie: Så skal der lidt mere til end noget pænt tøj (griner)
Jakob: årh hold da kæft (griner også lidt selv og kaster en trøje i hovedet på Cecilie)
Cecilie: (dufter til trøjen) Hvor længe er det egentligt vi har været venner Jakob?
Jakob: Puha, det ved jeg ikke. Mange år i hvert fald.
Cecilie: Det er bare, fordi jeg tænkte på noget.
Jakob: Ikke igen Cecilie. Du er skide dejlig men det er bedst vi bare er venner
Cecilie: (overrasket over Jakobs udtalelse) Det var bare overhovedet ikke det jeg mente. Det
kapitel er jeg for længst ovre. (Sur) Jeg smutter hjem (er på vej ud).
Jakob: Nej, undskyld jeg skal nok lytte.
Cecilie: (bestemt) Ja, men jeg skal altså hjem nu. (går ud)
Jakob: For helvede da hvor er jeg også en idiot. (smider sig på sengen og snakker med sig selv) Hun
er jo nok kommet over det. Eller måske ikke. Jeg kan huske da hun bekendte sin kærlighed til mig,
men altså. Jeg føler slet ikke det samme. Jeg tænder slet ikke på hende. Eller på nogen af de andre
piger i klassen. Overhovedet ikke.
Men altså, så er det jo godt der også er dreng i klassen. (tager sin telefon op og scroller) Ej det er
altså også et godt billede.
Jakob lægger sig under dynen, med telefonen i hånden og kigger på den. Han har den anden hånd
under dynen og han begynder at onanere. Tæt på klimaks hører man Jakobs mors stemme
Jakobs mors stemme: Jakob!! Vi skal spise!
Jakob bliver helt febrilsk. Trækker sine bukser op under dynen. Han rejser sig og styrter ud af
scenen.
Jakob: Jeg kommer nu mor. Jeg skal bare lige vaske hænder inden vi spiser.
Blackout
Scene 8
Scenen er sat hjemme i Kims lejlighed. Kim er på scenen. Louise kommer ind og kysser Kim på
kinden.
Louise: Hej skatter. Har du haft en god dag?
Kim: Ja den har været udmærket. Hvornår er det du skal til fest hos ham der fra din klasse?
Louise: Jeg smutter snart. Hvorfor?
Kim: Nå jeg ville bare gerne lige vide det.
Louise: Det er bare i orden kimsebasse.
Kim: Synes du nu også det er en god ide, at du tager til den fest.
Louise: Hvad mener du?
Kim: Jamen jeg ved jo godt hvad der sker til de gymnasiefester der?
Louise: (Sætter sig ved siden af Kim) Hør nu her skat. Der sker masser af vilde ting til
gymnasiefester. Men du kan stole på mig. Jeg kunne aldrig finde på at være sammen med en
anden end dig. (Rejser sig). Nogle gange lyder du altså som en gammel mand allerede.
Kim: Hov hov. Jeg er altså kun 5 år ældre end dig.
Louise: (kælent, sætter sig eventuelt overskrævs på Kim og kysser ham) Ja du er tudsegammel.
(Pause) (rejser sig igen). Nåh men jeg skal gøre mig klar til i aften. Jeg smutter i bad.
Louise smutter ud af scenen
Kim: Åh Louise Louise.
”Hvorfor går Louise til Bal?” starter og Kim synger
Kim: [Vers 1]
Jeg har Louise og hun er en dejlig tøs’
Men jeg er krummeræd, hun har en skrue løs
Hver evig’ en’ste lørdag mens jeg malker ko’
Napper hun sit kluns og smutter ned til dans på kro’
Selv er jeg ikke særlig vild med Rock-Musik
Sidst der var koncert, sikken røvfuld jeg fik
Jeg ville sige noget til en fyr der var for fræk
Men jeg fik så mange klø at jeg siden holdt’ mig væk
Kim + kor: [Omkvæd]
Åh-åh, hvorfor går Louise til bal?
Hun ved at det er farligt, at det er sjælsforfald
Åh-åh-åh-åh
Bli’r hun beruset?
Mon hun ryger tjald?
Kim: [Vers 2]
Nu går jeg sjældent ud
Kun til Sankt Hans
Så står jeg der og brummer med på ’’Der går ungdom til dans’’
Louise hun kan bedre li’ den nye version
Så hun er ligeså stille sjupped’ ned til dans på kro
Kim + Kor: [Omkvæd]

Hun ved at det er farligt, at det er sjælsforfald
Åh-åh-åh-åh
Mon hun ryger tjald?
[Instrumental]
Kim + kor: [Omkvæd]

Hvo-o-orfor går Louise til bal?
Hun ved at det er farligt, det ender med et knald
Åh-åh-åh-åh
Det store syndefald
Åh-åh
Hvorfor går Louise til bal, Ja?
Hvorfor går Louise til bal, Åh?
Hvorfor går Louise til ba-a-al…!?
Sang slut. Louise kommer ind på scenen i sit festtøj
Louise: Sagde du noget skat?

Kim: Nej, jeg sagde ikke noget
Louise: Okay. Jeg smutter vi ses
Louise krammer og kysser kim farvel og smutter ud. Blackout
Scene 9
Scenen er sat hjemme ved Frederik og der er pyntet op til fest. Der står et Bord med stole omkring
og der er eventuelt en bar og flere små borde. Frederik og Kalle er på scenen. Anders kommer ind.
Frederik: (går over til Anders og giver ham en high-five el. lign.) Hvad så Anders And.
Anders: Hvad så Fisse-Frederik.
De griner. Michelle og Veronica kommer ind
Frederik: Velkommen til min ydmyge bolig.
Veronica og Michelle i kor: Tak.
Kalle: (går over til Veronica og Michelle) Er i klar på at feste?
Michelle: Altid.
Veronica: Selvfølgelig.
Kalle: Fedt fedt.
Jakob og Cecilie kommer ind på scenen og Louise kommer lige i hælene på dem
Kalle: Nåh nåh, det er godt at se, at Louise kunne komme til bal.
Louise: Hvis du bliver ved med at snakke med mig så tror jeg bare jeg tager hjem igen.
Frederik: Hold nu op med det pjat Louise.
Rikke, Vanilla og Julie kommer ind på scenen. Anders går over til dem.
Anders: Nåh jamen der har vi jo Rikke øh øh (kan ikke rigtig finde på ondt kaldenavn)
Rikke: Du er vist ikke så opfindsom, hva´. Jeg håber ikke for dig at dine scorereplikker er lige så
svære at sige, for så får du da slet intet på den dumme, men sådan som du ser ud, får du da vidst
ikke noget alligevel.
Anders: Jamen så fuck dig! (Går væk fra Rikke)
Rikke: Helst ikke, jeg skal have en rigtig mand. (griner ondt)
Jonathan kommer ind. Veronica springer op og krammer ham. Jonathan krammer ikke tilbage
Veronica: Ej fedt du kom Jonathan. Har du ikke lyst til en øl eller en drink?
Jonathan: En øl måske.
Veronica: Så gerne (hiver en øl frem fra sin taske eller andetstedsfra)
Jonathan: Tak.
Veronica: Du er jo en mand af få ord Jonathan.
Jonathan: Jah.
Veronica: Skal jeg ikke hjælpe dig med at score en af pigerne hva´? Kunne du ikke godt bruge lidt
kvindelig opmærksomhed?
Jonathan: Det ved jeg nu ikke lige.
Veronica: Jo kom nu Jonathan. Nu er du kommet til fest og alle bliver lynhurtigt skidefulde. Der må
da være en eller anden du godt kunne tænke dig at score. Bare sig en eller anden.
Jonathan: Rikke måske. (tøvende)
Veronica: Ej, er du sikker på det? Hun er sådan en led kælling.
Jonathan: Ja, men hun er faktisk ret pæn.
Veronica: Ja ja, men det er jo Rikke, men lad gå. Jeg skal nok være din wing-woman.
Jonathan: Ej, det behøver du altså ikke.
Veronica: Det vil være mig en fornøjelse. Rikke kom lige herhen!!
Rikke: (går over til Veronica og Jonathan) Hvad er der?
Veronica: Rikke, jeg vil gerne lige lægge vores stridigheder på hylden for i aften. Min gode ven
Jonathan her synes faktisk du er rigtig sød.
Jonathan: (til Rikke) Jeg ved ikke hvad hun laver?

Veronica: Hold nu op Jonathan, jeg prøver lige at hjælpe.
Rikke: Du hjælper ham overhovedet ikke.
Veronica: Jamen okay, så går jeg da bare. (til Jonathan) Held og lykke .
Jonathan: Nåh jamen så var vi jo bare os to
Rikke: Lad mig være ærlig med dig, du er slet ikke min type. Du er alt for stille.
Jonathan: Jamen jeg kan godt tale noget mere hvis det er. Jeg synes faktisk du er rigtig sød og
pæn. Jeg har faktisk kunne lide dig rigtig lang tid.
Rikke: Du er altså ikke lige min type Jonathan.
Drenge som mig starter. Jonathan synger.
Jonathan: [Vers 1]
Du lever i sus og dus
Du har en fancy bil, et tandpastasmil
Bor i et jetset hus
Med vægge af guld og juvel
Jonathan + kor: [Omkvæd]

Drenge som mig, der bli’r forelsket
I piger som dig, er på dybt vand
For du vil have guld, jeg har kun charme
Er der overhovedet håb for mig og en pige som dig?
Jonathan: [Vers 2]
Jeg pudser din Jaguar
Kommer klor i din pool, mens du spiller cool
Jeg venter til dommedag på dig
Hvornår for du øjnene op?
Jonathan + kor: [Omkvæd]

Rikke: [Vers 3]
Sig mig lige en gang, hvem tror du egentlig, jeg er?
Jeg skal ha’ store biler, bling-bling og blær
Så sig mig, hvorfor sku’ jeg ta’ en lille taber som dig?
Med en lille bitte snabel, ha, det tænder ikke mig
Det ka’ da godt vær’, du har charme, det ka’ da godt vær’, du er sød
Men jeg tænder kun på magt og penge og på store brød
Så hvorfor sku’ jeg ta’ en lille taber som dig?
Ja sig mig, hvorfor sku’ jeg tage en lille taber som dig?
Jonathan [Kontraststykke]
Jonathan + kor [Omkvæd]

[Outro]
Drenge som mig, pige som dig
(La-la-la)
Og en pige som dig
Drenge som mig, pige som dig
(La-la-la) Og en pige som dig
Som dig
Som dig
Sang slut
Veronica: (kommer hen Jonathan) Jonathan, tag det ikke så tungt, vi finder bare en anden pige til
dig.
Jonathan: Ej jeg orker altså ikke mere. Jeg tager hjem. (Jonathan er på vej ud)
Veronica: Vent nu lige lidt.
Jonathan: Nej jeg vil bare gerne hjem.
Veronica: Jamen okay, så kom godt hjem.
Jonathan: Tak.
Jonathan går ud. Fokus på Andrea.
Andrea: (går hen til Julie som er meget fuld) Hej Julie.
Julie: Hej med dig skatter.
Andrea: Skatter?
Julie: Ja kan du ikke huske dengang du var min skatter. Dengang vi var kærester.
Andrea: Øh jo, men vi jo slog jo op. Du ved. Tror du ikke du skal have lidt vand?
Julie: Nej, jeg drikker ikke vand. (prøver at kysse Andrea, men hun skubber hende væk)
Andrea: (sætter Julie ned på en stol) Jo jeg finder lige noget vand til dig. (går ud af scenen)
Fokus på Cecilie og Jakob. I løbet af deres samtale kommer Andrea ind på scenen igen og giver
Julie noget vand.
Jakob: Cecilie, jeg er altså ked af det der skete i går. Jeg var bare lidt træt. Du ved. Jeg troede bare
at det var det vi allerede har snakket om, jeg synes jo kun vi skal være venner
Cecilie: Det gør ikke noget, jeg er ikke sur. Jeg gider ikke snakke mere om det. Lad os bare hygge os
i aften.
Jakob: Ja, vi skal jo være skide stive.

De skåler og drikker.
Michelle: Hey alle sammen (hun får alles opmærksomhed). Nu skal vi altså have bundet nogle
øller. Hvem er klar på at drikke sig ned?
Folk jubler og ”knap en bajer op” starter. Under sangen forsvinder Kalle og Louise
Michelle: [Vers 1]
Knap en bajer op
Knap to bajer’ op
Jeg får en ide, jeg har lyst til tre
Så knap fire op!
Veronica: [Vers 2]
Og træk fem bajer’ op
Og træk seks bajer’ op
I tror det er lyv, men jeg har lyst til syv
Træk otte op
Michelle [Omkvæd]
For hvad er værst i livet
Alle: Det’ Død af tørst
Veronica: Og det værste det er sgu da givet
Vanilla: [Vers 3]
Luk ni bajer’ op
Og luk ti bajer’ op
Gør nummer elleve kold, fra kassen kommer tolv
Luk tretten op
Solo
Vanilla: [Omkvæd]
Vanilla: Det værste det er sgu da givet
Rikke [Vers 4]
Og hiv fjorten op
Og hiv femten op
Og værs’go at skyl, med en halv kasse øl
Hiv seksten op
Jakob: [Vers 5]
Og vip sytten op
Og vip atten op
For man er først tilpas, når en bajer’ går på plads
Vip nitten op
Anders: [Omkvæd]
Anders: Det værste det er sgu da givet
Cecilie: Luk tyve op Ja bare,

Luk tyve op
Vi holder her, vi ka’ altid få lidt fler’
Luk tyve Bajer op
Sang slut. Fokus på Michelle og Veronica midt på scenen
Michelle: Veronica, skat. Jeg er altså ved at være godt beruset efterhånden
Veronica: Det skal du ikke være ked. Det er jeg dæleme også ved at være
Michelle: Jamen så lad os få drukket noget mere. (Til Cecilie der står lidt væk) Hey Cecilie kom lige.
Cecilie: (går over til dem) Hvad så?
Michelle: Vi synes bare du så så tørstig ud. Skal du ikke have noget mere at drikke.
Cecilie: Jo det kan da godt være. Men jeg fik ikke så meget alkohol med, så jeg er allerede løbet
tør.
Veronica: Du kan da få lidt af os. (hun finder en øl el. lign. Og giver til Cecilie) Vi skal alle have det
grineren.
Cecilie: Jamen mange tak.
Veronica: Så lidt, og så skal vi drikke så meget at vi ikke kan stå op i morgen.
Cecilie, Michelle og Veronica gå væk fra midt af scenen. Fokus på Vanilla
Michelle: (går over til Jakob) Nåh Jakob, har du fået drukket noget?
Jakob: Ja, jeg er ved at blive en lille smule beruset (smågriner lidt)
Michelle: Hvordan går det?
Jakob: Ja det går okay. (fuld og snakker bare om noget) Så du hvordan Rikke gjorde Jonathan ked
af det tidligere. Det er fandeme nederen?
Michelle: Jeg gider ikke rigtig snakke om Rikke. (flirtende) Jeg vil hellere snakke om dig.
Jakob: Jamen hvad vil du gerne vide.
Michelle: Hvilken type pige er du til?
Jakob: Pige?
Michelle: Ja, du bruger fx ret meget tid sammen med Cecilie. Er hun din type?
Jakob: Nej nej, Cecilie og jeg er bare gode venner. Det har vi været siden vi var små. Det er, fordi
vores mødre er rigtig gode veninder. Så vi har bare leget rigtig meget sammen da vi var små og det
har bare hængt ved. Men (kigger omkring) Jeg ved ikke lige om jeg må sige det her. Cecilie har
været lidt vild med mig før. Jeg tror faktisk stadig hun er det.
Michelle: (meget flirtende) Men kunne jeg så være din type?
Jakob: (tøvende) Det ved jeg ikke lige.
Michelle kysser hurtigt Jakob på munden.
Jakob: Vent. Jeg har det ikke så godt. (Løber over til en skraldespand og brækker sig)
Michelle: (løber efter Jakob) Jakob er du okay?
Jakob: Ja, jeg skal bare lige have et øjeblik.
Fokus på Andrea og Frederik mens Michelle tager sig af Jakob i baggrunden.
Andrea: (går over til Frederik) Nåh Frederik. Jeg synes ikke vi får snakket så meget sammen
Frederik: Nej det har du egentlig ret i. Det er da egentlig lidt trist.
Andrea: Ja, men du er jo også så gode venner med Kalle. Jeg er jo gode venner med Veronica og
Michelle. Jeg kan godt lide dem. Misforstå mig ikke, men der er bare en del pigefnidder en gang
imellem.
Frederik: Skal du se om du kan få noget fisse i aften? Jeg tror ikke jeg har heldet med mig i aften.
Andrea: Argh det ved jeg ikke lige, men hvorfor tror du, at du ikke score i aften?
Frederik: Det er fordi jeg jo aldrig scorer alligevel. Kalle scorer alle sammen.
Andrea: Du skal nok få fat i en. Du kan jo prøve på Veronica eller Michelle. Jeg er gode venner med
dem, så jeg kan lige lægge et godt ord ind for dig.
Frederik: Ellers tak, Kalle har allerede været der. Jeg orker ikke at score nogen Kalle allerede har
scoret. (kigger rundt) Vent, hvor er Kalle egentligt?
Andrea: Det ved jeg ikke (kigger rundt) Det ser også ud til at Louise er væk.
Frederik: Det er løgn. Du tror vel ikke det er lykkedes Kalle og score Louise?
Andrea: Det tvivler jeg på.
Frederik: (går hen til midten af scenen og er tydeligt beruset) Hey kan jeg ikke lige få alles
opmærksomhed. (Alle retter opmærksomheden mod Frederik og eventuel baggrundsmusik bliver
skruet ned). Både Kalle og Louise er væk. Er der nogen der har set dem?
Michelle: Næh
Cecilie: Heller ikke mig
Frederik: Så tror jeg altså det er lykkes for Kalle at score Louise
Veronica: Ej tror du virkelig seriøst. Louise har jo en kæreste. Bør vi ikke stoppe dem
Andrea: Jo, men er der nogen af jer, der gider til at lede efter dem.
Alle svarer tøvende ting som: nej, nah, nok ikke el. lign.
Frederik: Jeg tror sgu det er lykkedes for ham.
”Knalde Kalle” starter.
Frederik: [Vers 1]
Han er tynd i toppen men god på bunden
En fandens Kalle men mest i munden
Han lyver så stærkt som en hest kan rende
Men Kalle han er min bedste ven!
[Omkvæd]
Knalde Kalle har hentehår
Han kilder pigernes hvem-hvad-hvor
Frederik + kor: Knalde Kalle har hentehår
Frederik: [Vers 2]
Han har skæve ben og forlorne tænder
og brænder sit lys i begge ender,
han nyder cigaren til sidste gnist
men han nyder kvinderne først og sidst!
[Omkvæd]
Frederik: [Vers 3]
Han er altid flad og har tomme lommer
Men øllet skummer hvor end han kommer
På damer der sætter han megen pris
Og de kalder ham deres kælegris!
[Omkvæd]
Frederik: [Vers 4]
Der er pæne piger der skærer grimasser
Når Kalle river en sjofert af sig
Men når de har fået shimissen af
vil de gerne prøve hvad Kalle ka!
[Omkvæd]
Frederik: [Vers 5]
Hvis du tror at Kalle har knald i låget
Og synes han griner en smule fjoget
Så er han nok ikke så blød endda
For han ved sku godt hvad han griner af!
[Omkvæd]
Frederik: [Vers 6]
I sin lomme har han et tryllespejl
Og i det har Kalle slet ingen fejl
Han er skøn som en prins i eventyr
Men i virkeligheden en grimmer fyr!
[Omkvæd]


Han kilder pigernes hvem-hvad-hvor!
Black-out
1. Akt slut
2. Akt
Scene 10
Vi er tilbage ved gravstenen og kvinden taler med den.
Kvinden: Jeg savner dig stadig hver eneste dag. Jeg savner dengang vi gik i gymnasiet og livet var så
let. Dengang du stadig var her. (kniber eventuelt en tåre)
Jeg håber helt inderligt, at du kan høre hvad jeg siger lige nu, og at jeg ikke bare taler til en
gravsten, men at du faktisk kan høre mig. Måske står dit spøgelse ved siden af mig lige nu og høre.
Det håber jeg virkelig. Jeg håber virkelig, du kan se mig.
”Se os nu” starter. Kvinden synger
Kvinden: [Vers]
Det er så let at lægge fra sig, let at lægge på en
andens bord
Så let at sige de nok skal klare sig, bare stemme i de
andres kor
Så de lavede en klub og råbte at de ville kæmpe for
kærlighed
Og at man bare kunne banke på døren hvis man ønsked' at
være med
Der var en der kunne tale, en der kunne regne alting ud
En der spillede med muskler, en der var de andres vaskeklud
Så de byggede en mur og skrev med rødt at den sku' værne
om kærlighed
Men det var godt nok mest dem der som dem selv gik rundt og
bar på en særlig glød
[Omkvæd]
Hvis du ku' se os nu
Rykke alt itu
Ville du så komme tilbage?
Og hvis du ku' se hvordan
Vi behandler hinand'
[Vers]
Jeg kan høre mine rødder råbe efter min opmærksomhed
De ber' mig huske deres kampe, hvorfor jeg kan leve her i
fred
De satte spejle op solen til alle dem der kæmper på
skyggens side
Men bruger spejlene mest til at se om deres ydre er fulgt
med tiden
[Omkvæd]
Hvis du ku' se os nu
Rykke alt itu
Og hvis du ku' se hvordan
Vi behandler hinand'
Tilbage?
Ahoow
Ahoow
Scene 11
Scenen er sat hjemme hos Kalle. Louise og Kalle ligger i en seng. Louise. Sætter sig op i sengen, og
tager sig til hovedet.
Louise: Hvor fanden er jeg henne? (opdager Kalle, der ligger ved siden af) Fuck fuck fuck. Hvad er
der lige sket?
Louise står ud af sengen og opdager, at hun ikke har særlig meget tøj, hun begynder febrilsk at
lede efter sit tøj, som lægger på gulvet, og tager det på. Imens vågner Kalle op.
Kalle: (Sætter sig op i sengen. Han har bar overkrop) Louise, hvad sker der?
Louise: (vrissent) Ja hvad tror du?
Kalle: (Tømmermænds-ramt) Vent. Har vi? Du ved. I nat. Hvad med Kim?
Louise: Det ved jeg ikke. (sætter sig på sengekanten og bryder sammen)
Kalle: Lægger en arm på hendes ryg. Det må du altså undskylde. Jeg troede ikke det var sådan
alvorligt. Eller? Jeg mener? (har svært ved at finde ord)
Louise: (grådkvalt) Det hele er min skyld.
Kalle: (sætter sig op ved siden af Louise) Nej det er ej. Det med at jeg altid har villet score dig har
mest bare været for sjov. Ikke fordi, jeg ikke synes du er pæn, det er slet ikke det. Men havde ikke i
min fjerneste fantasi troet at det skulle lykkes for mig. Det er jeg altså ked af. Jeg er en kæmpe
idiot.
Louise: (har gråden lidt under kontrol) Ja det er du, men det er jo ikke kun din skyld. Det er mest
min. Jeg har jo været lige så meget med til det. Hvor meget kan du huske af det?
Kalle: Altså jeg kan huske at vi kyssede til festen i går, og så kan jeg huske at vi smuttede herhjem,
og ja jeg kan godt huske at vi. Du ved. Gjorde det. Men jeg husker det ikke så godt.
Louise: Det er også cirka det jeg kan huske. Jeg kan ikke få det hele til at hænge sammen, men jeg
kan huske at jeg blev rimelig beruset, og jeg blev vildere end jeg plejer. Min hæmninger var
nærmest væk. Jeg kan ikke huske hvorfor jeg var så glad?
Kalle: Jeg var også ret beruset. Jeg tror bare ikke vi fik tænkt os om
Louise: Nåh men jeg må hellere tage hjem.
Kalle: Fortæller du det til din kæreste?
Louise: Jeg ved det ikke, jeg skal lige bearbejde det hele.
Kalle: (ked af det) Undskyld.
Louise: Tak, men jeg må også selv stå til ansvar for mine handlinger. Hvad er klokken?
Kalle: (kigger på sit ur eller telefon) 10.29.
Louise: Okay vi ses. (Går ud af scenen)
Kalle: Hej hej
Da Louise er gået ud, finder Kalle sin telefon frem og ringer til Frederik. Frederik kommer ind og
stiller sig i siden af scenen. Frederik er iført nattøj. Frederik og Kalle er ikke i samme rum, men taler
blot i telefon sammen og står begge på scenen så publikum kan se dem begge.
Frederik: Det er Frederik
Kalle: Hej mester. Det er Knalde Kalle.
Frederik: (træt) Det er godt nok tidligt du ringer.
Kalle: (uforstående) Klokken er halv elleve
Frederik: Ja lige præcis. Solen er knap nok stået op endnu.
Kalle: Det er lige meget. Lad os komme til sagen. Planen lykkedes
Frederik: (vågner pludselig op) Nåh ja jeg opdagede godt, at dig og Louise lige pludselig var væk.
Hvordan gjorde du?
Kalle: (glad) Jeg sneg det bare ned i hendes drink mens hun kiggede væk. Pigerne tror jo åbenbart,
at man kun behøver at passe på sin drink i byen, men de bør også være lidt mere opmærksomme
når du er til privatfest med Knalde Kalle.
Frederik: Men lagde hun slet ikke mærke til, at hun ikke kun var påvirket af alkohol?
Kalle: Det virkede ikke sådan i morges. Altså hun var rigtig ked af det, men det virkede allermest
som om, at hun var mest sur på sig selv.
Frederik: Vildt godt gået alligevel. Men så har du praktisk talt ikke gjort noget ulovligt.
Kalle: Nej, hvad man ikke ved har man ikke ondt af. Det var sådan set bare det jeg ville fortælle.
Frederik: Ja, jeg har også lige nogle tømmermænd jeg skal have kureret. Vi ses.
Kalle: Ses.
De lægger begge røret på og Frederik begynder at forlade scenen.

Black-out
Scene 12
Scenen er sat ved byens torv. Veronica og Michelle kommer ind på scenen.
Michelle: Shit hvor har jeg nogle slemme tømmermænd. Synes du virkelig, det var en god ide selv
at hente vores pizza, i stedet for at får det bragt ud?
Veronica: Jeg har fortrudt det lidt nu.
Andrea kommer ind på scenen og han er lidt for frisk og glad.
Andrea: Hej med jer!
Veronica: Lad være med at være så højlydt. Det er jo ubehageligt at høre på. Har du ikke
tømmermænd eller hvad?
Andrea: Nej, jeg får slet ikke tømmermænd.
Veronica: Snyd-
Andrea: Ja, så heldig er jeg.
Michelle: Mig og Veronica er ved.. (bliver afbrudt af Andrea)
Andrea: (tydelig tale) Veronica og jeg
Michelle: Hva’?
Andrea: Det var bare grammatisk forkert det du sagde.
Michelle: Nu får du i hvert fald ikke noget pizza.
Andrea: Hov, vent pizza. (spændt)
Michelle: Ja, Veronica og jeg er ved at hente pizza.
Andrea: Undskyld jeg rettede på dig.

Michelle: Jo tak. (lidt fornærmet)
Veronica: Nå, vil du med ned at hente pizza?
Julie kommer ind på scenen
Julie: Hej Andrea.
Andrea: (til Veronica og Michelle) I kan bare hente pizza uden mig.
Veronica: Det bare i orden.
Veronica og Michelle går ud.
Julie: Jeg vil bare gerne lige sig undskyld for i går.
Anders: Nårh, ej det skal du ikke tænke på.
Julie: Jo, jeg skal jo ikke bare prøve at kysse dig når du ikke vil.
Andrea: Jeg afviste dig kun, fordi du var så fuld.
Julie: Nå så hvis jeg prøver at kysse dig nu?
Andrea: Det ved jeg ikke, Julie. Det er lidt noget rod.
Julie: Jeg kan bare stadig godt lide dig, og jeg er ked af at vi gik fra hinanden.
Andrea: Jeg kan også godt lide dig, men jeg ved ikke om vi kan finde ud af det sammen.
Julie: Jeg synes vi skal give det en chance til. Hvad synes du?
Andrea: Jeg vil gerne give det en chance til. Jeg er også ked af det der skete.
Julie: Denne gang skal det nok lykkes for os.
”Denne gang” starter. De synger
Andrea: [Vers 1]
Her i morges i radio’n
På min morgenmusikstation
Kom de endnu engang af sted
Med at spille mit liv af led
Bar’ en stump af en melodi
Som du pluds’lig var indeni
Og uden jeg ku’ forsvare mig
Rejste jeg tilbage til dig
[Omkvæd]
Men denne gang si’r jeg det ærligt
Denne gang si’r jeg det klart
Det var alt for besværligt
Hvis det skal være så smart
Jeg kender din krop, jeg vil se dit hjerte
Eller jeg rejser igen
Denne gang si’r vi det ærligt
Hvis det ska’ vær’ os igen
Julie: [Vers 2]
Det der virk’ligt betyder no’et
Kan for nemt blive misforstå’t
Det gør ondt når for dybe ord
Graver grøfter hvor roden bor
Men for meget façaderi
Er der slet ingen mening i
Og vil vi videre sammen her
Må vi vise hvem vi er
[Omkvæd]
Men denne gang si’r jeg det ærligt
Denne gang si’r jeg det klart (Sig det til mig)
Det var alt for besværligt
Hvis det skal være så smart
Andrea: Jeg kender din krop, jeg vil se dit hjerte
Eller jeg rejser igen
Begge: Denne gang si’r vi det ærligt
Hvis det ska’ vær’ os igen
Julie: Denne gang si’r vi det ærligt
Andrea: Hvis det ska’
Begge: vær’ os igen
De kysser og derefter er der black-out

Scene 13
Scenen er sat hjemme hos Kim. Kim er på scenen. Louise kommer ind.
Kim: Skat, hvor har du været. Jeg har ringet et utal af gange. Hvorfor tager du ikke din telefon?
Louise: Undskyld. Der er sket noget.
Kim: (bekymret) Hvad er der sket?
Louise: Okay, inden du siger noget så lad mig forklare det hele først.
Kim: Okay, hvad er det?
Louise: (tager sig mod til) Jeg var sammen med Kalle.
Kim: (chokeret) Hvad var du?
Louise: Lad mig nu forklare. Det er, fordi vi festede og drak og alt det der. Pludselig kyssede jeg
med Kalle, og så fik han mig åbenbart overtalt til at tage med ham hjem. Jeg var meget forvirret i
morges. Det hele er ret sløret, men jeg kan godt huske det i grove træk.
På vej hjem gik det op for mig. Jeg er næsten 100% sikker på, at Kalle puttede noget i min drink.
For jeg drak slet ikke så meget. Men ja undskyld.
Kim: Hvad sagde du til Kalle da i vågnede?
Louise: Jamen jeg sagde ikke så meget. Jeg var ikke rigtig sur på ham, for det var jo også min egen
skyld. Jeg kunne vel bare have sagt fra. Men jeg er rasende på ham nu, hvor jeg er sikker på, at han
puttede noget i min drink.
Kim: Har du noget bevis på at Kalle puttede noget i din drink, for ellers kan vi jo ikke rigtig gøre
noget.
Louise: Nej det har jeg ikke. Tror du ikke på mig?
Kim: Ikke rigtig, nej. Jeg faktisk pisse sur på dig lige nu! Du har jo lige sagt det også er din skyld, så
du har været mig utro med vilje. Jeg ved jo tydeligvis godt, hvad der sker til de der gymnasiefester.
Louise: Ja, men det var ikke meningen.

Kim: Så siger vi det. Jeg smutter.
Kim rejser sig og skal til at gå.
Louise: Hvorhen?
Kim: Væk fra dig, og du skal ikke følge efter mig.
Louise: Skat, Vent nu.
Kim: Nej, og du skal ikke kalde mig skat.
Kim stormer ud, og Louise lægger eller sætter sig ned og tager sig til hovedet.
Louise: For helvede.
Black-out.
Scene 14
Scenen er sat på byens torv hvor Veronica sidder på en bænk. Jonathan kommer ind
Veronica: Hey Jonathan, hvad så?
Jonathan: Ikke noget.
Veronica: Vil du ikke sidde her og snakke lidt.
Jonathan: Det ved jeg ikke lige.
Veronica: Jo, kom nu. Jeg vil rigtig gerne snakke med dig.
Jonathan sætter sig ved Veronica.
Veronica: Vi har gået i klasse sammen i et godt stykke tid, og du har aldrig sagt særlig meget.
Jonathan: Nej.
Veronica: Hvorfor ikke?
Jonathan: (Trækker på skuldrene).
Veronica: Jeg vil gerne lærer dig lidt bedre at kende, men du siger så lidt, så det er lidt svært.
Jonathan: Jah, men altså. Jeg er bare ikke vant til at folk sådan vil tale med mig.
Veronica: Hvorfor ikke?
Jonathan: Det var da aldrig nogen der ville i folkeskolen, og jeg blev altid holdt udenfor. Selv min
familie holdt mig udenfor. Jeg har aldrig mødt min far og min mor smed mig ud af huset for en
måned siden. Lige da jeg blev 18. Så nu bor jeg jo bare for mig selv i en lille lejlighed.
Veronica: Nej, seriøst. Hvorfor fortæller du ikke sådan noget? Jeg vil gerne hjælpe dig.
Jonathan: Nej, det er fint. (rejser sig og skal til at gå)

Veronica: Vent vil du ikke snakke noget mere.
Jonathan: Nej, jeg smutter hjem.
Veronica: Jamen så, hej hej.
Jonathan: Hej.
Jonathan går ud. ”Jonathan” starter.
Veronica: [Vers 1]
Jonathan har ingen venner
Han lever for sig selv
Dagen går med tunge skridt
Mod dybet i hans sjæl
Og pigen skrev det sidste brev
Det var midt i maj
Sommeren blev så kold i år
Og mågerne skreg (Jonathan)
[Vers 2]
Jonathan bor til leje
På værelse hos Fru Klem
Der altid har besøg om natten
Når han kommer hjem
Og når han lægger sig i sengen
Stille falder hen, ja
Så ligger han og drømmer om
At livet er hans ven
Veronica + kor [Omkvæd]

Men Jonathan gi’ aldrig op
Glem de nederlag
For kærligheden finder vej
Det sker for dig en dag, ja
Og Jonathan gi’ aldrig op
Det sker jo nok engang
At verden ser din ensomhed
Og sommeren bli’r lang
Veronica: [Vers 3]
Jonathan har ingen far
Og mor hun smed ham ud
I skolen var der ingen hjælp
Nu lever han som bud
Og Jonathan har ingen venner
Lever for sig selv
Dagen går med tunge skridt
Mod dybet i hans sjæl
Veronica + kor: [Omkvæd]

Jonathan gi’ aldrig op
Glem de nederlag
[Intrumental solo]
Jonathan
[Omkvæd]
Glem de nederlag
Det sker jo nok engang (nok engang)
Glem de nederlag (ja)
Det sker for dig en dag
Black-out.
Scene 15
Scenen er sat hjemme ved Jakob. Jakob og Cecilie sidder på Jakobs værelse.
Jakob: Er du egentlig færdig med danskafleveringen?
Cecilie: Ikke endnu, men jeg arbejder på det.
Jakob: Jeg er færdig. Altså jeg kan godt sende den til dig hvis du vil.
Cecilie: Årh det må du meget gerne. (krammer Jakob)
Jakob: Selv tak.
Cecilie skal til at trække sig ud af krammet, men Jakob bliver ved med at kramme hende.
Cecilie: (undrende) Du må gerne give slip nu.
Jakob: (Holder stadig fast) Jeg er bare så glad for dig. Du er bare så dejlig.
Cecilie: (Løsriver sig fra Jakob) Hvorfor siger du det? (vred)
Jakob: Hvad mener du?
Cecilie: At du siger at jeg er dejlig.
Jakob: Men du er da også dejlig.
Cecilie: Hvorfor fanden render du så rundt og siger at vi kun skal være venner.
Jakob: Vi skal jo også kun være venner.
Cecilie: Hvorfor fanden sender du så, sådan nogle forvirrende signaler?
”Forpulet Perfekt” starter. Cecilie synger
Cecilie: [Vers]
Jeg var altid meget glad for at ha' fået dig som ven
Du var virkelig sjov og vi ku' grine meget sammen, men
Du havde en charme og en sexet energi
Og jeg var bange for at du var blevet en ven jeg lidt for godt ku' li'
Sku' ha' glemt det hvis at jeg var sådan rigtig smart
For det er altid risky stuff at messe med en kammerat
Så den aften jeg erklærer min fordrukne kærlighed
Fortæller du mig det jeg allerede ved
[Omkvæd]
Søde, søde Jakob, vil du ikke nok la' vær'
At sige jeg er dejlig, nu du ved jeg har det sådan her
Skru ned for charmen smukke, indtil såret det er lægt
For jeg holder ikke til det
Du er alt for forpulet perfekt
[Vers]
Nu går jeg hele tiden rundt med sort samvittighed
Og prøver at gemme på min åbenlyse hemmelighed
Så cut det crap med knus og kram og søde ord til mig
For det fandme for fustrerende når du ved hvor vild jeg er med dig
[Omkvæd]
For i min mave blir' der trængsel og i brystet får jeg gennemtræk
(jeg holder ikke til det)
(Jeg holder ikke til det)
(Søde, søde Jakob )
Søde, søde Jakob… Du er alt for forpulet perfekt
Sang slut
Jakob: (tager fat om Cecilies hænder) Cecilie, undskyld. Jeg er så ked af det. Jeg vidste ikke, at det
var så svært for dig. Du skal nok komme videre. Du finder nok snart en fyr, der vil være lykkelig for
at være kærester med dig. Men altså hvis det kan hjælpe dig med at komme videre, så vil jeg
gerne fortælle dig noget. Jeg har altså ikke turde fortælle det til nogen. For mine forældre er
meget traditionelle, og jeg ved ikke hvordan jeg skal få det sagt til dem.
Cecilie: Hvad er det?
Jakob: Det er fordi, jeg er homoseksuel.
Cecilie: (helt chokeret) Seriøst. (pause) hvorfor har du ikke fortalt det før. Jeg er jo din bedste
veninde.
Jakob: Jeg ville også gerne fortælle det, men jeg turde ikke. Min far er sådan lidt homofobisk. Jeg
er bange for, hvad han vil sige.
Cecilie: (krammer Jakob) Jeg skal nok hjælpe dig. (trækker sig væk igen) Jeg kommer over min lille
forelskelse, og skal nok hjælpe dig med at få det sagt til din forældre
Jakob: (krammer Cecilie rigtig hårdt) tusind tak!
Black-out
Scene 16
Scenen er sat i klasseværelset. Pia er allerede på scenen. Ind kommer Vanilla.
Vanilla: (flirtende) Godmorgen frk. klasselærer.
Pia: (nervøs) Godmorgen Vanilla.
Vanilla: (meget flirtende) Har du tænkt over det der hjemmeundervisning. Jeg kunne måske også
lærer dig en ting eller to.
Pia: Vanilla jeg tror altså ikke det går det her.
Vanilla: Hvad går ikke? (flirtende) Jeg synes ellers det er så hyggeligt at være sammen med dig.
Pia: Ja men du elev og jeg er lærer. Vi må jo slet ikke have et forhold.
Vanilla: Det kan da være lige meget.
Pia: Nej, vi kan altså ikke være sammen.
Der går min klasselærer starter. Vanilla og Pia spiller overfor hinanden.
[Vers 1]
Vanilla: Han sagde:
Pia: Vanilla hva nu?
Forstyr mig ikke lad mig være i fred
Hvis du, vidste hvad du
Ka sætte gang i af uroligheder
Vanilla jeg tror
Det er bedst at du går
Det er patetisk det er til grin
Og du har engelsk for til i morgen
[Vers 2]
Pia: Hun sagde:
Vanilla: Frøkn’ store stykke ulv
De sender mig sådan et underligt smil
De siger det, for min egen skuld
De ikk vil hjælpe mig med min danske stil
Og, frøkn’ meget farlige ulv
Blæs bare huset omkuld
Luk ikke andre piger ind i deres
Store stykke arme
[Omkvæd]
Pia: Hun sagde:
Vanilla: Bob da dap bob
Der går min klasselærer
Bob da dap bob
Det er hend’ hun går lige der
Bob da bob bob bob bob bob bob
[Vers 3]
Vanilla: Hun sagde:
Pia: Hallo Vanilla hej!
Jeg kom tilfældigvis lige forbi
Jeg har, sådan tænkt på dig
Der er så meget jeg gerne ville sige
Men Vanilla goodbye
Det går slet ikke med mig
Jeg er for klog og for trist og jeg har
Pligt for til i morgen
[Vers 4]
Pia: Hun sagde:
Vanilla: frøkn’ bedre end god
Hvad går de her i min butik? og
Og så i dansesko
Der står så fint til deres hovmodige blik
Og, frøkn’ venligheden selv
Kom bare alligevel
Vis mig nu et par trin
Dans mig med i deres drømme
[Omkvæd]
Pia: Hun sagde:
Bob da dap bob
Bob da dap bob

Bob da dap bob
Bob da dap dap
Bob da da da da da da da
[Vers 5]
Pia: Vanilla for fanden
Hold nu op med det der de og den
Jeg ka godt bli vred ja jeg kan
Ku du ikke tag og køre mig hjem
Please vanilla stop
Jeg er mør jeg har fået nok
Sæt mig af lige her
Vanilla: Farvel frøkn’ klasselærer
[Omkvæd]
Bob da dap bob
Bob da dap bob

Bob da dap bob
Det er ham han går lige der
Bob da dap dap

Bob da da da da da da da
Pia: Timen starter lige om lidt Vanilla. Måske skulle du bare sætte dig ned på din plads, indtil de
andre kommer. Jeg skal lige hente nogle papirer-
Pia går ud.
Vanilla: (lidt trist) Okay.
Rikke kommer ind.
Rikke: Hej Vanilla
Vanilla: (bliver glad igen): Hej hej.

Veronica og Michelle kommer ind.
Veronica: Nåh i mangler vidst et led i jeres trekløver hva’?
Rikke: Jeg kan da kun sige det samme til jer.
Michelle: Hey piger, skulle vi ikke lige prøve at enes for en gangs skyld.
Vanilla: Det er måske en meget god ide, nu hvor Julie og Anders er blevet kærester igen.
Andrea og Julie kommer ind hånd i hånd.
Veronica: Nåh så var I ikke helt færdige med hinanden alligevel, hva’?
Andrea: Nej, og det er vi så glade for.
Julie: (lægger sit hoved på Andrea’ skulder) Ja jeg kunne slet ikke undvære min bassemand.
Rikke lader som hun står og brækker sig under samtalen. Vanilla griner af det. Jonathan, Kalle og
Frederik kommer ind. Lige bag dem kommer Cecilie.
Cecilie: Hej alle sammen, jeg har en vigtig meddelelse. (hun får alles opmærksomhed) Jeg er blevet
bedt om at fortælle noget for Jakob. Han står udenfor, og han er selv nervøs for at sige det, så han
har bedt mig om det. Jakob er homoseksuel.
Frederik: Seriøst?!
Jakob træder ind i lokalet.
Jakob: Ja.
Frederik: Hvor fedt. Hvor længe har du været det?
Jakob: Altså jeg har blevet mere bevidst om det i årenes løb, men inderst inde har jeg vel altid
været det, for jeg har aldrig rigtig haft nogen fysisk tiltrækning til piger.
Michelle: Jeg synes det er flot du siger det, eller ja, at Cecilie siger det. (stammer lidt) Jeg synes det
er flot du står frem.
Jakob: Jo tak.
Louise stormer ind i klassen og giver Kalle en syngende Lussing.
Louise: Dit store svin!

Kalle: (tager sig til kinden) Hvad fanden har jeg nu gjort?
Louise: Det ved du udmærket godt!
Kalle: Øh nej.
Louise: Du har drugget mig!
Kalle: Øh, nej jeg har jeg.
Under optrinnet følger resten af klassen spændte med i Kalle og Louises samtale. De er chokeret.
Louise: Jo du har. Du er så fucking klam, at du kan finde på sådan noget. Og Kim har slået op med
mig, fordi han ikke tror på mig.
Kalle: (beroligende) Louise, jeg har jo sagt undskyld. Vi var jo bare fulde, og jeg har altid syntes du
var lidt sød, og så var jeg bare heldig den aften.
Louise: Du var ikke en skid heldig. Du druggede mig.
Kalle: Nej, du druggede dig selv med alkohol. Det er din egen skyld. Du var ligeså villig under det
samleje som mig.
Louise: Fuck dig!
Louise stormer ud og løber ind i Pia, der er på vej ind.
Pia: (til klassen) Hvad sker der dog med hende?
Klassen ved ikke hvad de skal sige. Mens de sætter sig på deres pladser, siger de bare øh, bøh, det
ved jeg ikke eller lignende. Kalle bryder tavsheden.
Kalle: Jakob er homoseksuel!
Pia: (overrasket) Nåh, jamen man skal jo også have lov til, at elske hvem man har lyst til. Det er
flot, du står frem Jakob.
Jakob: (undrende over Kalles udbrud) Jo tak
Pia: Nå, skal vi i gang med undervisning. (Begynder eventuelt at skrive ting på tavlen) Hvorfor ser i
så triste ud alle sammen. Så slemt er matematik heller ikke.
Louise stormer ind igen

Louise: Pia, Kalle har drugget mig til en fest i fredags.
Pia. Hvad for noget?
Louise: Ja, og han benægter det.
Pia: Kalle, er det rigtig hvad Louise siger?
Kalle: Nej, det er rigtig nok vi var sammen, men det var altså bare, fordi vi var meget fulde.
Pia: (til Louise) Tror du ikke, bare du var lidt for fuld.
Louise begynder at græde og gå ud. Pia følger efter, men vender sig lige mod klassen for at sige
noget inden hun går.
Pia: Jeg snakker lige med hende, i kan bare lave lektier imens.
Pia skynder sig ud. Black-out.

Scene 17
Scenen er sat ved byens torv. Kim sidder på bænken og er rigtig trist. Frederik kommer gående ind.
Ser Kim og overvejer om han skal starte en samtale, efter lidt tids tøven starter han samtalen.
Frederik: Hej, du er Kim ik’ også? Louises kæreste?
Kim: Eks-kæreste
Frederik: (sætter sig ved siden af Kim) Nåh ja, det sagde hun også godt. Hun havde et stort
raserianfald på Kalle tidligere.
Kim: Hvorfor?
Frederik: Ja, fordi hun er overbevist om at Kalle har drugget hende.
Kim: (tænker lidt) Undskyld, hvem er du egentligt? Og hvorfra ved du hvem jeg er?
Frederik: Undskyld, jeg fik slet ikke præsenteret mig selv. Jeg hedder Frederik, jeg går i klasse med
Louise. Jeg har bare set dig på billeder på Facebook og Instagram som Louise har lagt op, så det var
derfor jeg lige kunne se, at det var dig. Og så har Louise jo også fortalt om dig.
Kim: Nåh, men hvad vil du?
Frederik: Ja, jeg ved godt, at vi ikke rigtig kender hinanden. Men jeg kender Louise, og hun er
meget ked af det over de ting der er sket. Jeg synes du skal tage en snak med Louise, og prøve at
få løst det sammen.
Kim: Det kommer jo slet ikke dig ved. Hvorfor skal du sidde og give mig råd, når vi ikke engang
kender hinanden.
Frederik: Lad mig forklare.
Kim: (tøvende) Okay.
Frederik: Du skal love mig en ting, og det er ikke at sige det her til nogen overhovedet, for Louise
har brug for dig.
Kim: Okay så. Hvad er der?
Frederik: Louise lyver ikke.
Kim: Hvad?
Frederik: Kalle har drugget hende.

Kim: (Overrasket) Hvor ved du det fra?
Frederik: Kalle er min bedste ven. Han fortæller mig alt.
Kim: (rejser sig) Han skal kraftedme have et par på hovedet
Frederik: (rejser sig også) Nej, vent nu lige Kim. Kalle er en kæmpe idiot, men jeg holder meget af
ham. Jeg vil ikke have der skal ske ham noget. Du vil også gerne hjælpe Louise, ik’?
Kim: Jo selvfølgelig
Frederik: Så tag hende tilbage, og hjælp hende, for hun har det svært lige nu. Det kunne enhver jo
se, og hun har brug for dig mere end nogensinde. Så bare sig til Louise, at du tror på hende og
gerne vil have hende igen. Men lad være med at sige, at du ved, at Kalle har drugget hende.
Kim: Men Kalle har jo drugget min kæreste. Han skal straffes for det han har gjort.
Frederik: Jeg ved det godt, men du har lovet at fortælle det til nogen. Du vil gerne passe på Louise,
og jeg vil gerne passe på Kalle. Noget for noget, ik også?
Kim: (trist) Ja okay, men hun vil sikkert ikke have mig tilbage alligevel.
Frederik: Jo, det vil hun helt sikkert. Hun har brug for din støtte lige nu. Tro mig.
Kim: Okay, jeg skal nok snakke med hende. (bliver rigtig glad) Tusind tak for hjælpen! (springer
frem og krammer Frederik)
Frederik: (Krammer tøvende tilbage) Selv tak.
Kim: (slipper Frederik) Jeg finder Louise med samme.
Kim løber glad ud af scenen, og løber næsten ind i Vanilla, der er på vej ind på scenen. Vanilla
fortsætter hen over scenen.
Frederik: Hej Vanilla.
Vanilla: (stopper op) Hej Frederik.

Frederik: Hvordan har du det?
Vanilla: Jamen, jeg har det vel okay.
Frederik: Det er da godt at høre.
Vanilla: Jah.
Akavet stemning.
Vanilla: (tager sig sammen) Frederik?
Frederik: Jaer.
Vanilla: Må jeg stille dig et spørgsmål?
Frederik: Det har du lige gjort (griner lidt, opdager at Vanilla ikke også griner og stopper så), Øh ja
bare spørg løs.
Vanilla: Ved du om Kalle har drugget Louise?
Frederik: Det er du den fjerde, der spørger mig om, og jeg ved det stadig ikke (irriteret over at flere
stiller ham det spørgsmål). Han har i hvert fald ikke fortalt mig noget (kigger ned i jorden).
Vanilla: Okay, men tror du han kunne have gjort.
Frederik: Prøv at høre her. Kalle er mange ting, men overgrebsmand. Nah det tror jeg nu ikke.
Vanilla: Jeg tænkte bare du vidst noget, nu hvor du er så gode venner med Kalle. I scorer vel piger
hele tiden.
Frederik: Hvad mener du med, I?
Vanilla: Ja, at dig og Kalle scorer mange piger.
Frederik: Kalle scorer mange piger. Jeg scorer ikke nogen. Jeg kan ikke rigtig finde ud af sådan
noget. Kalle snupper alligevel dem alle sammen.
Vanilla: Nej, der er da masser af piger der vil have dig.
Frederik: Mener du det der?
Vanilla: Hvad nu?
Frederik: Du var selv sammen med Kalle i 1.G, og nu siger du, at der er masser af piger der vil have
mig.
Vanilla: Ja, undskyld. Jeg prøver bare at muntre dig op.
Frederik: Hvis du virkelig gerne vil muntre mig op, så prøv at find en pige der hellere vil foretrække
mig frem for Kalle.
Vanilla: Det kan jeg måske godt klare.

Frederik: Seriøst?
Vanilla: Ja, altså jeg synes Kalle er sød nok. Men hvis jeg skal være helt ærligt var han ikke ligefrem
det bedste knald.
Frederik: Ih tak, du hjælper rigtig meget (sarkastisk).
Vanilla: Jeg mener, at jeg kunne nok godt være den pige. Du skal tænke på, at jeg næsten ikke
kendte dig eller Kalle da vi startede, jeg var bare fuld og dum en aften.
Frederik: Kan du virkelig godt lide mig?
Vanilla: Ja, det kan jeg da.
Frederik: Jeg havde ellers troet du hellere ville være sammen med lidt ældre kvinder, som Pia.
Vanilla: Hvad? Hvor ved du det fra?
Frederik: Det ved alle da. Rygter spredes ret hurtigt, du ved nok.
Vanilla: Okay, men der er slet ikke noget mellem mig og Pia længere. Jeg kunne godt tænke mig at
prøve noget nyt.
Frederik: Og det skulle være mig.
Vanilla: Ja, hvorfor ikke? Jeg har altid godt kunne lide dig, og det kunne sikkert sagtens udvikle sig.
Frederik: Det er bare fordi.
Vanilla: hvad?
Frederik: Jeg har aldrig rigtig været sammen med en pige før.
Vanilla: Det gør ikke noget. Vi tager det stille og roligt.
[Vers 1]
Vanilla: Kom lige og sæt dig, kom lige og læg dig
Kom lad mig mærke dig igen
Frederik: Kom lige og hold mig, hold lige lidt om mig
Kan vi sige, vi starter herfra nu, min ven?
[Alternativ bro]
Vanilla: Vi har været ude i universet
Frederik: Som to satellitter hver sin vej
Vanilla: Men heldigvis så er vi landet
Frederik: Og du, lige i nærheden af mig
[Omkvæd]
Begge: Sådan nogen som os har jo brug for en kæreste
Og den kæreste havde jeg tænkt sku' være dig
Så sæt dig lidt, vi' jo lige ved at lære det
Som en stifinder på rette vej
[Vers 2]
Vanilla: Vi har jo hinanden - der er ingen anden
Det, vi drømte om, var alt, hvad der sku' til
Frederik: Der' ingen, der diskuterer, der' ingen, der udleverer
- hinanden - allerhøjest lidt sig selv
[Bro]
Vanilla: Vi er erfaringerne rigere
Frederik: Og gælden er saneret for en stund
Begge: Men ligegyldigt hvad jeg siger
Er det kun ord, der kommer ud nu af min mund
[Omkvæd]
Begge: Sådan nogen som os har jo brug for en kæreste
[Instrumental solo]
[Bro]
Vi er erfaringerne rigere
Og gælden er saneret for en stund
[Omkvæd]
Sådan nogen som os har jo brug for en kæreste
Vi har brug for en kæreste
Scene 18
Scenen er sat hjemme ved Jakob. Jakob, Cecilie, Anders, Veronica, Michelle, Rikke, Vanilla og Julie
er på scenen.
Andrea: (står op) Hej, alle sammen. Jeg synes vores klasse skal komme lidt bedre overens. Især
synes jeg, at vores to trekløvere skal komme bedre overens nu hvor Julie og jeg er blevet kærester
Julie: Mig og Anders har talt om det. Det er mest dig vi tænker på, Rikke. Det er jo mest dig der
altid går rundt og taler grimt til folk.
Rikke: (drillende) Jeg kan godt trappe lidt ned, men nogle svinere har i godt af en gang imellem.
Alle griner.
Julie: Se, det er ikke så slemt at være sammen alle sammen vel?
Vanilla: Nej, det er faktisk meget hyggeligt, og Jakob, tak fordi at du lægger hus til.
Andrea: Ja tak.
Jakob: Det var da så lidt. Men hvorfor er det egentlig at det ikke er alle fra klassen der er her. Vi
mangler jo både Jonathan, Frederik, Kalle og Louise.
Veronica: Altså Jonathan gad ikke. Han gider jo aldrig noget.
Andrea: Ja, og vi kan ikke invitere Kalle og Louise efter det, der skete i skolen i dag.
Jakob: Hvad så med Frederik?
Julie: Ham undlod vi at invitere, fordi han nok ville fortælle til Kalle, at han ikke var inviteret.
Jakob: Nåh okay.
Vanilla: Faktisk, så har jeg inviteret Frederik. Han kommer nok snart.
Rikke: Hvorfor i alverden har du dog gjort det?

Vanilla: Det er fordi, Frederik og jeg er blevet sådan lidt kærester-agtigt.
Alle er overrasket
Julie: Hvorfor har du ikke fortalt det?
Vanilla: Fordi det er ret nyt, men bare rolig han har lovet ikke, at sladre til Kalle.
Det banker på
Vanilla: Hov, det må være ham. Jeg lukker ham ind.
Vanilla lukker Frederik kommer ind og siger hej til alle.
Andrea: Nåh, men velkommen Frederik. Det vi skal fejre, er at vores to grupper kan sammen nu,
og så skal vi fejre en endnu større ting. Jakob er sprunget ud!
Alle wujer
Jakob: (bliver lidt rød i hovedet)
Rikke: Har du egentligt fortalt det til dine forældre endnu.
Jakob: Nej, det har jeg ikke lige fået gjort.
Rikke: Hvorfor ikke?
Jakob: Fordi, jeg ikke tør
Veronica: Hvad er det, du er så bange for.
Jakob: Det er fordi, min far er ret homofobisk. Jeg har hørt ham gøre meget grin med
homoseksuelle, og kaldt det ulækkert mange gange, så jeg ved ikke hvordan han vil have det.
Michelle: Det er da en old school holdning at have.
Jakob: Men sådan er det.
Julie: Vi støtter dig i hvert fald i det, (til de andre) ik’ ogs’.
Alle: Ja.
Julie: Vi skal nok hjælpe dig.

Jakob: Tak, men jeg har jo huset for mig selv hele weekenden, så det må vente til at mine forældre
kommer hjem.
Andrea: Så tager du den bare der. Det skal du nok klare.
Jakob: (Glad for at klassen støtter ham) Tak. Hvad skal vi så lave?
Rikke: Jeg ved hvad vi skal lave. Vi skal da snakke om hvad der lige skete med Kalle og Louise i
skolen.
Veronica: Nåh ja, tror i han har drugget hende? De forsvandt i hvert fald fra festen.
Cecilie: Jeg tror Louise overreagerer.
Jakob: Tror du?
Cecilie: Ja, altså Kalle er jo en Fuckboy, men at han ligefrem kunne finde på at drugge nogen, har
jeg svært ved at tro på.
Michelle: Ved du om han har drugget hende, Frederik?
Frederik: (irriteret) Nej, for femte gang. Jeg ved ikke noget om det.
Andrea: Det er altså også et lidt trist samtaleemne. Jeg synes vi skal lave noget grineren i stedet
for.
Vanilla: Hvad for noget grineren?
Andrea: (hiver nogle joints frem) Jeg har tre joints her. Er I ikke med på at ryge?
Rikke: Helt sikkert.
Vanilla: Jeg er på.
Michelle: Det er jeg også.
Veronica: Også mig.
Julie: Også mig.
Frederik: Og mig
Andrea: Hvad med jer, Jakob og Cecilie?

Jakob: Jeg har ikke lige prøvet der før.
Cecilie: Det har jeg heller ikke.
Julie: Jeg har heller ikke prøvet det før, men jeg har snakket med Andrea om det, og det lyder som
en sjov ide.
Cecilie: Jeg tror jeg springer over.
Anders: Fair nok. Jakob?
Jakob: Jeg vil sgu gerne prøve. Man springer jo kun ud en gang.
Andrea: Sådan skal det lyde.
De tænder jointsene og lader dem gå på tur. Alle ryger undtagen Cecilie.

”Sommer og sol” starter.
Koret: [Omkvæd]
Sommer, sommer og sol
Havet og blæsten og duft af kaprifol
En himmel så blå som viol
[Vers 1]
Når alting bli'r for kedeligt, eller dagen bli'r for grå
Så bruger jeg min lille hemmelighed
En tosset lille remse jeg har hittet på
Som handler om det bedste, jeg ved:
[Omkvæd]
[Vers 2]
Om morgen' når jeg vågner og går hen og kigger ud
Så kan det ske, at regnen øser ned
Så smiler jeg og nynner glad en melodi
Som handler om det bedste, jeg ved
[Omkvæd]
[Vers 3]
Når vintermørket sænker sig, og alt er gråt i gråt
Så smiler jeg trods alt, fordi jeg ved
Det hjælper med en remse med banale små ord
Som handler om det bedste, jeg ved
[Omkvæd]
Ja, sommer, sommer og sol
Sommer, sommer og sol...
Sang slut
Vanilla: Kan I også mærke det.
Michelle: Ja, det begynder at snurre lidt.
Jakob: Jeg får simpelthen sådan lyst til Pizza. Skal jeg ikke køre ud og hente noget.
Cecilie: (bestemt) Du skal ikke køre nogen steder i den tilstand, punktum.
Jakob: (griner) Nej nej Cecilie, jeg skal nok lade være
Cecilie: Det er godt. Jeg skal lige på toilet
Cecilie forlader scenen for at gå på toilet. De andre er tydelig meget skæve og ruller eventuelt
rundt på scenen.
Jakob: (rejser sig) Jeg kører lige efter Pizza. Ikke sig noget til Cecilie.
De andre lytter ikke rigtig efter, da de er meget skæve. Jakob vælter ud af scenen.
Veronica: Hvad var det Jakob sagde?
Rikke: Det var vist noget med Pizza.
Cecilie træder ind på scenen.

Cecilie: Hvor er Jakob henne?
Rikke: Han snakkede vist om noget med Pizza.
Cecilie: Hvad?! Vi må stoppe ham, han kan da ikke køre bil når han er så skæv!
De andre reagerer ikke rigtig. Cecilie vrisser af dem og skynder sig ud af scenen. Man hører lyden
af en bil der starter og kører. Cecilie Råber til Jakob, at han skal stoppe. Bagefter hører man lyden
af en bil der kører galt.
Cecilies stemme: Nej Jakob!!!!
Cecilie stormer ind på scenen.
Cecilie: I må hjælpe. Jakob er ramt og vi er alene hjemme. Ring 112.
De andre prøver at tage sig sammen og de vælter alle ud af scenen.
Black-out.
Scene 19
Vi er tilbage på gravpladsen. I den ene side står en gravsten Hvor kvinden stadig står foran den. I
den anden side af scenen står der også en gravsten.
Kvinden: Jeg husker stadig aftenen hvor du kørte galt. Vi havde røget os skæve. Dig, mig Veronica,
Michelle, Anders, Julie, Rikke og Vanilla. Eller jeg var den eneste der ikke røg. Så skulle du aboslut
ud efter pizza. (kniber en tåre) Jeg hader dig stadig for det.
Kvinden står helt stille og kigger på Cecilie der træder ind på scenen. Cecilie stiller sig ved den
anden gravsten og lægger nogle blomster. Kvinden og Cecilie spiller parallelt
Cecilie: Tillykke med fødselsdagen Jakob. I dag var du blevet 19 år. Jeg savner dig rigtig meget. Det
har været den værste sommer nogensinde. Jeg savner dig helt vildt meget. Så meget at det gør
helt ondt. Jeg vil gerne fortælle dig hvad der er sket siden sidst. Vi er startet i skole igen for en uge
siden, efter en lang sommerferie. Vi er startet i 3.G nu. Så det er omkring 3 ½ måned siden du
døde. Vi havde en smuk mindehøjtidelighed for dig. Vores kære lærer Pia holdt en meget rørende
tale til mindehøjtideligheden, og jeg kunne slet ikke holde tårene tilbage. Vi lavede jo også det der
klassebesøg, hvor hele klassen kom og sagde nogle ord til dig. De bliver nok ikke alle sammen ved
med at komme. Jeg ved heller ikke lige om jeg bliver ved. Jeg håber ikke, du bliver ked af det, hvis
jeg ikke kommer til din fødselsdag hvert år.
Julie ”sættes på pause”
Kvinden: Men jeg er kommet til hver eneste fødselsdag de sidste 11 år. Jeg ved godt jeg ikke skal
dvæle ved fortiden. Jeg lever også videre og har det godt. Jeg har fået mig en lejlighed og har
startet nyt job. Kærligheden har jeg ikke fundet. Jeg havde jo godt nok en kæreste umiddelbart
efter gymnasiet, men det holdt desværre ikke så længe. Jeg prøver videre. Det kan godt være jeg
stopper med at komme til din fødselsdag, en dag, men bare rolig. Jeg glemmer dig aldrig.
Kvinden ”sættes på pause”
Cecilie: Jeg kan lige opdatere dig på hvad der er sket siden sidst. Anders, Veronica og Michelle er
blevet meget bedre venner med Julie, Rikke og Vanilla. Anders og Julie er stadig kærester. Din død
tog dog rigtig hårdt på Anders. Han føler en stor skyldfølelse, nu når det var ham, der tog hashen
med. Han har gået til psykolog i et stykke tid nu, pga. det, men han har det bedre, og vi andre
bliver også ved med at fortælle ham, at det altså ikke er hans skyld, at du døde.
Med hensyn til Jonathan, så er han begyndt at snakke mere, det er lidt spøjst, men det er som om
han har forandret sig rigtig meget i sommerferien. Han er stadig den stille type, men deltager
meget mere i klassearrangementer. Så det er jo positivt.
Der skete for resten ikke mere i sagen mellem Kalle og Louise. Vi fandt aldrig ud om Kalle havde
drugget hende, og folk har forskellige teorier omkring det. Kim tog heldigvis Louise tilbage. Det
tror jeg er meget godt. Kim har vist været meget støttende omkring Louise, og de er stadig
kærester. Jeg tror, at Kim tror på Louise. Louise har vist også tilgivet Kalle og de er ikke uvenner
mere.
Men hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke, at Louise har tilgivet Kalle helt, men at hun bare
ikke gider bruge tid på at gå rundt og være sur på ham. (Pause)
Frederik er der ikke så meget at fortælle om. Han er jo bare Frederik.
Vi har jo fortalt dine forældre om din homoseksualitet. Din far blev meget påvirket. Ikke fordi han
var sur eller skuffet over, du var til drenge, men fordi han godt forstod hvorfor du ikke havde
fortalt det. Han brød helt ned ved tanken om at du måske troede han ikke accepterede dig. Men
dine forældre har nok været her ved gravstedet og snakke med dig om de her ting, så det vil jeg
ikke plage dig med nu. Tillykke med de 19 år.
Kvinden: Tillykke med de 30 år

”Fri” starter. Kvinden og Cecilie synger
[Vers 1]
Cecilie: Det' uretfærdigt
At du ska' ta' herfra sådan her
Det stemmer ikk' med hvem du er
Det' langt fra værdigt
Kvinden: Du som altid har været så stærk og glad
Så ja, måske jeg' vred
For en som du sku' ha' lov til selv at vælge hvordan du si'r farvel
Men nu må du sove
Begge: Det fandme ikk' fair men i det mindste
[Omkvæd]
Begge: Er du fri
Kvinde: Selv om det splitter mig ad
Cecilie: Så har du endelig fundet fred
Begge: Du' fri
Kvinden: Så blev mit hjerte delt i to
Cecilie: Men du har endelig fundet ro
[Vers 2]
Kvinden: Jeg ga' dig mit løfte
Jeg sværger din historie ikk' ska' ende her
Jeg fortæller den til alle jeg ser
Vi kan ikk' flygte
Når timeglasset si'r vi skal af sted
Cecilie: Men jeg lover dig min ven
Jeg tager dig med ud i mit liv
De får aldrig lov at glemme dit navn
Du ku' ikk' blive
Begge: Det fandeme ikke fair men i det mindste
[Omkvæd]
Begge: Er du fri
Cecilie: Selv om det splitter mig ad
Kvinde: Så har du endelig fundet fred
Begge: Du' fri
Cecilie: Så blev mit hjerte delt i to
Kvinde: Men du har endelig fundet ro
[Kontraststykke]
Cecilie: Et øjeblik gi'r jeg op og gi'r slip
Du kommer ikk' tilbage
Kvinden: Sekundet efter rejser jeg mig op og kæmper
Jeg glemmer ikk' hva' jeg sagde
Cecilie: At jeg har brug for du ved
Det ikk' vil være tårerne jeg husker
Kvinden: Jeg' brug for du ved
Jeg vil mindes din glæde
Cecilie: Og jeg' brug for dig her
Kvinden: Så vi er ikk' færdige endnu
Begge: Selvom du, ja, du er
[Omkvæd]
Begge: Du' fri
Selv om det splitter mig ad
Så har du endelig fundet fred
Du' fri
Så blev mit hjerte delt i to
Men du har endelig fundet ro
Melodien skifter til en meget langsom og salig udgave af ”forpulet perfekt”.
Begge: Søde søde Jakob, du er alt for forpulet perfekt

Sang slut. Black-out.
Scene 20
Scenen er sat ved byens torv hvor Cecilie sidder alene på en bænk. Julie, Rikke og Vanilla kommer
og sætter sig ved siden af hende.
Vanilla: Hvordan har du det?
Cecilie: Jeg har det okay
Rikke: Det er godt. Er du klar til at tage i byen?
Cecilie: tja
Julie: Kom nu, Jeg ved godt, at Jakobs død tynger, men han ville ikke have ønsket at du stoppede
med at feste på grund af ham.
Cecilie: Det har du nok ret i
Rikke: Selvfølgelig har hun ret. Op med humøret
Resten af klassen kommer ind på scenen
Frederik: (til Cecilie, Julie, Rikke og Vanilla) Skal i med ned til parken og drikke. Jeg har øller med. Vi
skal have sparket 3.G ordentligt i gang, og fejre at vi kun har 1 år tilbage af gym.
De rejser sig op, og Vanilla går eventuelt hen og kysser Frederik.
Rikke: Ikke noget med at være i dårligt humør i aften. Vi skal jo ud og feste og score nogle lækre
fyre
Michelle: Jeg er med på, det med at score nogle fyre.

Veronica: Også mig. Du skal vel ikke score, Louise. Du har jo pludselig fået kæreste på igen.
Kedeligt. (griner)
Louise: Ja, jeg er bare mega kedelig (griner). Men så kan jeg bare gå rundt sammen med Julie og
Anders, og Frederik og Vanilla. De er jo også pludselig blevet kærestekedelige.
Andrea: Ahh, rolig nu. Vi er da ikke kærestekedelige.
Julie: Nej, vi hygger os da stadig og drikker en masse, bare uden at score nogen nye.
Vanilla: Ja lige præcis. Det er ikke kærestekedeligt. Det er bare ulækkert.
Kalle: Jeg skal i hvert fald ud og score nogen. Hvad med dig Jonathan?
Jonathan: Ja, det har man jo aldrig taget skade af (smiler)
Cecilie: (hiver en øl op) Vi skal feste, vi skal hygge og vi skal have en masse tømmermænd i morgen
Alle Jubler
”ingen kan love dig i morgen” starter. Under sangen kommer alle skuespillerne og danserne på
scenen. Anders er eventuelt iført engletøj, eller kom først ind til sidst i sangen sammen med
kvinden.
[Vers 1]
Alle undtagen Cecilie: Jeg synes du hænger lidt med hovedet, hey, hvorfor nu det?
Var livet sværere end du troede og hva' ska' vi bruge det hele til?
Jeg tror du tænker for meget over tingene
Det gør jeg sgu os selv somme tider
Men ka' du husk hva' vi sagde engang, da vi vælted' rundt i gaden?
[Omkvæd]
Cecilie: Vi sagde, at livet er en sommernat med vennerne i byen
Det hele varer kun et øjeblik
Det eneste vi ved med nogen form for sikkerhed
Det er der ingen der ka' love dig i morgen
[Vers 2]
Alle: Vi troed' at det sku' vare forevigt, som et fotografi
Vi lod som om de lyse nætter aldrig vil' være forbi
Vi ga' den gas, ja, vi leved' i drømmen
Men hey, det sker jo at man vågner
Og ligemeget hva' der sker, vil jeg altid ha' din ryg og syng'
[Omkvæd]
At livet er en sommernat med vennerne i byen
Så kys hende dog den smukke pige og sig hun gør dig lykkelig
Hvorfor dog så fandens seriøs?
Når det eneste vi ved med nogen form for sikkerhed
Det er der ingen der kan love dig i morgen
[Kontraststykke]
Så går det lang efter lidt i fem og vi burde været taget hjem
Vi har brugt for mange peng', så husk på min kære ven
De nætter vi går tidligt i seng, der' jo ingen der husker dem
Den her fest vil vi aldrig glem'
Og hvis vi gør, må vi jo gør' det igen
Iåh, iåh, iåh
[Omkvæd]
Syng, at livet er en sommernat med vennerne i byen
Og det eneste vi ved med nogen form for sikkerhed
Så kys hende dog den smukke pige og sig hun gør dig lykkelig
Hvorfor dog så fandens seriøs?
Når det eneste vi ved med nogen form for sikkerhed
Sang slutter, og skuespillere og danser kommer frem og bukker.

Se Os Nu

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Se Os Nu

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Se Os Nu

En musical Af Carl Emil Weilborg

God fornøjelse med Se Os Nu

Rabalderstræde er slut og alle smutter ud fra scenen undtagen Kalle og Louise

Louise: Ja det er jeg da. (fornærmet)

Louise: (tager hans arm væk) Hvor er du ulækker, Kalle.

Kim kommer ind på scenen.

Kim: Hej Skat.

Frederik: Jeg synes nu jeg er udfordret nok i forvejen.

Frederik: Ja det er fint nok. (lidt trist)

Kalle: Kom, jeg giver en burger.

Frederik: (Tænker lidt) Okay så.

Kalle: Jamen så kom.

Kalle: Hvad så de damer?

Vanilla: Jamen hej Kalle.

Frederik: Ej nu må du holde, vi skulle altså ud og have burger.

Kalle: Nåh ja, beklager de damer. Jeg må smutte.

Frederik og Kalle går ud. Vanilla og Rikke kommer ind

Vanilla: Ej, Kalle er bare så mega lækker.

Rikke: Ej Vanilla, nu må du stoppe, du har jo allerede været der.

Rikke: Ja, det er virkelig godt at Frederik gider holde noget.

Anders og Julie kommer brasende ind og er meget sure på hinanden

Andrea: Hold nu kæft!

Andrea: (passiv aggressiv) Fint med mig.

Rikke: Hva’ Julie, er der lidt knas i forholdet?

Rikke: Jaja, jeg hørte det godt.

Julie: Nåh, jeg går hjem og drukner mig selv i chokoladeis.

Rikke: Okay. Hej hej Julie.

Julie forlader scenen.

Vanilla: Ja, tror du vi burde trøste hende alligevel?

Vanilla: Ja, det har du nok ret i.

Rikke: Hey, forresten?

Vanilla: Det går vel som det går. (smørret smil)

Vanilla: Hvad mener du? (smørret smil)

Vanilla: Jeg fortæller intet. (Går med et smil ud fra scenen)

Rikke sukker og går ud fra scenen. Black-out.

Jakobs mors stemme: (høres kun) Jakob, Cecilie er her!

Jakob: Bare lad hende komme ind

Cecilie: Hej Jakob, er du snart klar

Jakob: (lidt småstresset) Ja lige et øjeblik. Fuck hvor er min telefon?

Cecilie: mmm, Jakob, du dufter altså bare godt

I det samme kommer Jakob brasende ind igen

Jakob: Hvad laver du med min t-shirt?

Jakob: Ja det må blive senere, ellers kommer vi for sent i skole.

De skynder sig ud, mens der er black-out

Scenen er sat i klasseværelset. Først kommer Andrea, Veronica og Michelle.

Andrea: Er du klar så, Michelle?

Michelle: (meget træt) Det ved jeg ikke

Under Michelles replik kommer Jonathan ind

Veronica: Hej Jonathan. Har du sovet godt?

Julie: Hej Anders

Andrea og Julie bevæger sig akavet væk fra hinanden.

Jakob og Cecilie kommer brasende ind i klassen

Pia: Nåh, så kunne i være her hva?

Jakob: Ja, vi blev lige overfaldet på vej herhen (ironisk)

Pia fumler febrilsk i sin taske

Rikke: Kalle hvorfor er du så pervers hele tiden?

Kalle: Hvorfor jeg er så pervers? Det er ar på sjælen.

Rikke: Sexchikane?? (uforstående)

Sexchikane starter og Kalle synger.

Kalle + kor: [Omkvæd]

Kalle + kor: [Omkvæd]

Kalle + kor: [Omkvæd]