You are on page 1of 2

Kartoffeldansk

Falkoner Alle 19
2000 F
14. november 2020

Underviser i Dansk som Andetsprog

Hej

Jeg læser jeres stillingsopslag og hjemmeside, og den iværksætterånd, man kan mærke, er virkelig
attraktiv. Jeg har i 2020 arbejdet på at lancere deltidsvirksomhed, som formidler dansk kultur til
udenlandske medarbejdere i danske virksomheder, bl.a. med udflugtskurser med bus, www.klog-
paadansk.dk/udflugtskurser/. Det er imidlertid sat på stop med coronarisiko og -restriktioner.

Jeg begejstres ved udvikling af nye ideer og koncepter og er fleksibel og resultatorienteret, og


samtidig kan jeg bidrage med mange ting fra lang erfaring. Det er i den sammenhæng helt
nødvendigt for mig, at det sker i en fordomsfri relation og med klar kommunikation.

Det grundlæggende:
• Er uddannet DSA-underviser med 15 års undervisningserfaring på DU 1, 2 og 3.
• Har eksamineret DU 2 og DU 3, og har været beskikket sensor.
• Har testet og kender prøver og modultests til DSA ud og ind - også deres flaskehalse og fælder.
• Kender Zoom, itslearning, Ludus mm
• Har tilrettelagt og gennemført virksomhedsforlagt undervisning med fagsprogligt fokus for læger,
mekanikere, lærlinge m.fl. og på IGU-kurser sammen med kursisternes kolleger og ledere.
• Har tilrettelagt eneundervisning for studerende.
• Har deltaget i modultestudvikling med ministeriet.
• Har styr på de administrative opgaver omkring undervisningen.

Et par erfaringer jeg kunne gøre brug af:


• Som ansvarlig for virksomhedsforlagt undervisning opbyggede jeg et IT-forløb hvor kursistens
dansk i arbejdssituationer blev løbende udviklet på kursistens iPad eller telefon. Vi tog billeder og
videosekvenser undervejs i produktionen og inddrog kritisk kommunikation med kolleger. Vi
aktiverede og trænede derved fokuseret talehandlinger og faggloser, som kvalificerede kursisterne
som medarbejdere.
• I min DU1-undervisning har jeg en stærk opmærksomhed på den enkelte kursists løbende læring.
Jeg opfatter med det samme, når undervisningsforløb eller læremateriale tager en drejning, hvor
kursisten ikke længere deltager. Jeg har gode erfaringer med at etablere et læringsmiljø med
individuel anerkendelse af såvel opnåede enkeltkompetencer som af de nye indsigts- analyse- og
kulturforståelses-kompetencer, som kursister kan være nødt til at tilegne sig som forudsætning for
sproglæringen.

Min profil som lærer:


• Lægger vægt på mundtlighed og udtale med tryk og rytme og har god erfaring med træning i, hvad
dette gør ved lytteforståelse.
• Bringer kursistens dagligdag og erfaring i spil i undervisningen.
• Skaber samspil mellem autentisk sprogproduktion og den mere automatiserede og tematiserede
sproglæring i bøger og opgaver.
• Er sprognørd og “løber aldrig tør” for at levendegøre sær logik i dansk.
• Er historiker med en bred samfundsfaglig forståelse og har med succes undervist i
Indfødsretsprøven til dansk statsborgerskab, og bruger dette som baggrund i min undervisning.
• Har interkulturel erfaring fra samarbejde globalt og kan etablere gensidig fælles forståelse for
forskellighed.

Mere personligt:
• Alvor skal være sjovt, og sjov skal være alvorligt, både i undervisningen og med kolleger.
• Er løsningsorienteret og vedholdende.
• Kan læse paragraffer, planlægge, administrere, budgettere og organisere - seminarer, lærerfagligt
projektsamarbejde, ekskursioner med mening mv.
• Oplever at kollegial inspiration er en gave, og prioriterer selv at bidrage og få respons.
• Har svært ved at fungere uden klar kommunikation, og er god til at modtage åben kritik.

Med venlig hilsen,

Christopher Munthe Morgenstierne


Pilevej 82, 4340 Tølløse
26 47 05 30
morgen@klogpaadansk.dk

You might also like