DAVID OM SIN REJSE TIL NEW YORK Lytteforetielse Kursist-cd 2 For cika ra Ar siden rag jeg til New Yorke tetra 40 dage, og grunden til, at vikuune blive der i 40 dages tid, det var faktisk, fordi vi byttede cn lojlighed pA Chelsianshavn. Der var mig, min sister ug endes davarende hareste, og vi bocde alts8 i Brooklyn, et sted der hedder High ‘street, som fakrick er et af de finere kvarterer i Brooklyn Det er io sédan set en meget spacndende by. Der er et natteliv, com man macke kunne kende fidt il : Danmark, men det er en helt anden side, der cr butikker, der har fen til, ja trkrisk hele tiden. Der er barer, man kan yg ind pa kl seks um natten, Det er anderledes pi den mide. Der er mange forskellige kvarrerer Nar man under et hjirne, si kan man ogs komnune til et helt nyt sted, Der er steder som Williamsburg, ‘9g: Williamsburg der or altel der jadiske kvarrer, som ogsd ligger i Brooklyn, Det er helt furkrigst- den Polen, nar man kommer dertil, Der er mange hasider, der or mange toll, der gr mind i sort og med wrelokker, Sautidig er det en meget frisindet by. Altsé lige Williamsburg, det er fske iklee der mest fisindede jadiske samfund, ordi de thulder sig under de stikee jutlishe regler, Men der er ost steder pi Manhattan, altel jeg, har en ven, der har en tante, der er les bis tabbines, livad der jo er meget usedvanligt andre steder. 26 Det er meget multietnik, der er steder sem Harlem, livor min fis i tiden ikke viglig huune 8, hvis man var lidt for lys i huden. Og nu er det faktick et ret fint kvarter mange af stederne, renoveret nogle af husene. Etter at Rudolph Giuliani der, han blev sat pi ‘som borgmester,«& har der jo ogs! vaeret meget politi pi gadere. $i de har ryddet op 1 de dele af byen, der engang var meget kriminelle. Men nu er de der steder, som ligesom hold sig tl et folkeslag, de bliver sidan blandet med alle mul ze tolkesing, Og der er jo sfidan, dr skal vacte Folk er sidan set meget abne og indekorn mende. Der et forskellige slags folk, hvor end man gir | hyen, huis man fr ind | hymideen ind Ail Tame Square, der kan folk vacre lid afvisende ‘oa storsnudede, Men hvis man gar lidt udenfor, for ekcempel i Brooklyn, der er folk fli tier fig Mike, sidan generelt. Der er ju selvfulyeliy ‘oasi megct kriminalitet de steder, men det er ikke noget, man mareker pA den made Nar man tanker pi New York, (aciker i meget pf musik. Den musik, iex harte, det var jar? og blues. Og nt man kigger op pi de hye, ringer specielt en sommerdag 1 Central Path, sa hhar man den der udsigt i baggrunden. I stedct for bere. $8 kan man hare bjerge, st har man skys ligge pi en lang placne 1 solen og bare beundie den der skyline. Lier alle tiersKARSTEN OM SIN RYGSACKREJSE | LATINAMERIKA Lytteforstéelse Kursist-cd 3 [ret 99 var jeg pa min helt store udlandsrejse i ‘Mellemamerika, hvor jeg var at sted i alt $ mAine- der, og den farste mined der toy jey til Guate- ‘mala og lzrte en masse spansk, hvor det var intensivt med privatlnrer Jeg hoede i en by, der hed Antigua. Og der var eg indkvarteret hos en privat familic, sidan s8 man med det samme fik brugt sproger rigeligr og blev traenet i det De elterfulgende 4 mineder, der rejste jeg si rund alene, dvs. lene det var ikke sidan helt det foregik, ford man mpder utrolig mange hele (iden, mange at rejse med, fordi det er meget nemmere, end man tror, at komme i snak med folk og made nye rejsemakkere. Det er ogs, fordi der er mange, der rejser runde alene, s8 der cer mange i samme situation. Og folk er ogs4 Ahne pfien helt anden mide, nr man rejser rundt, De er nogle helt andre mennesker, nfr man cr ude at rej, fordi der ikke er de samme igter, og man er ikke lie i isoleret i hver sin hverdag. Sé folk er meget imdekommende, og det er utralig fede at opleve Og der er mange fordele ved at rejse alene dernede, man har en stor fied, man kan na utrolig meget, man vielger helt sely, hvor man vil tage hen, de steder man vil. Det er ogsi noget af cet sus det med at sti pa egne ben og helt sclv skulle hestemme, man har kun sin egen backpack med sig. Det er meget personligt udviklende; man bryder en masse grarnser of bliver simpelt- hen nade tl at viere mere udadvendt for at komme i snak med folk, og man larer ogss, at rman maske ikke behaver den der tryghed hele tiden, men man kan leve i nuet og nyde tinge, nar de er der, og ellers ikke tenke for langt tid frem hele tiden. Det har selvlelgelig oysi nogle ulemper, det med at man som udgangspunkt rejser alene, at man ikke har den der tryghed trods alt, det kan man godt savne nogle gange. Og. sf det med at det svinger meget, hvis der er nogle perioder, Ivor man ikke lige mader nogen mennesker, eller det sted ikke lige er i nemt og sf videre Der kan man lige hange lidt med nacbbet i nogle Korte perioder, men s8 svinger det ellers rigtiat hurtigt op, nir man si mader nogle fede men- nesker. AF de oplevelser, jeg havde pi den tur, der ... noget at det tedeste var at lee spansk, lere det lokalsprog, der bliver talt i hele I atin amerika, fordi det gav en helt anden kontakt til lokalbefotkningen. Det kunne man macrke med det samme, nér man satte sig ind i de sma, lokale chickenbusser, som de bliver kaldt, hvor man tutrolig: nemt kommer i snak med folk, ops fordi der er den der helt afslappede livsstil og et helt andet livstempo. Nir man sammenligner med en ht-hus herhjemme i Danmark, hvor folk sidder ned skyKlapper pi i hver deres egen hverdag, si er det noget helt andet, nr man sidder derovre. Nar man sparger om et eller andet, sparger om ve) tl et sted pa spansk, lige pludselig sa har man en stor diskussion kerende i hele bussen med folk, der riber og skriger p& spansk med arm- faegtninger og s8 videre, det var ret sjovt at prove. Sa var jeg ogsd' meget glad for at ere at dykke, jeg tog mit dykkercertifikat i Honduras Det har jeg brugt utrolig meget siden pi mine andre udlandsrejser i Egypten og i Thailand, og det er en helt ny verden, der abner sig for én det (Og sf har jeg ogst varet ide at vandre en masse i bjergene og i regnskovene og er blevet meget naturmenneske pa den mide, hvor jeg ellers er opvokset i en starhy. Net har ogst vert virkelig. fedt, Det var nogle af de stwrste oplevelser pi turen, 2RUNE OM AT VARE ENEBARN Lyttetorstielse Kursisteed 5 Jeg hedder Rune, og jeg er enebarn, Og det er jo sclvtalgelig lidt sveert at forklare, hvordan det cr, nan dldbiy har puvivet audet, Men da jew var lille, var jeg da i hvert fald utrolig glad for at F8 mine forecldres fulde opmecrksomhed, og da hhavde jey svacrt ved at forestille mig at skulle dele den med en lillesaster eller en lillebror Men. jeg kan da gout se nu her, hvor jeg er blevet aldre, at det miske ogsd i nogle situationer ville vacre utralig rart at have en lillesaster eller en Iil- lebror at kunne dele tilvaerelsen med, isaer nar ens foreldre bliver gamle. Jeg kan se pi mange at mine venner og min kcreste, at de har utrolig stor glede af deres sskende og bruger dem som sparringspartner Den del mangler jeg, jo selvial- azclig. Man kan si miske argumentere for, at man som enebarn fir et andet forhold til sine fora dre, hvor de ogsé méske mere virker som venner send som bare foraekdre, $a der er selvflgelig for dele og ulemper hide ved at viere eneharn og ikke vare det 28 Jeg ved ikke, om man bliver satlig forkaelet, fr man er encharn Jeg ved ikke, om jeg har vacret lidt atypisk i den situation, Der er i hivert fald altid blevet stillet krav til mig, sf jeg synes ikke, jeg har kunnet free-ride mig igennem fuld- stendig, ‘Om det ellers har pivirket mig som person, ved jeg simecnd heller ikke rigtig, Jeg ville da tro, at mine foraldre ogsd havde kunnet give mig cen nogeniinde fornultig, opdragelse, hvis der havde varret en ckstra at holde styr pi eller to, sa det synes jeg er svert at vurdere. Endelig siger man, at encbgm ikke cr sé kon- kurrencemindede, Det ved jeg heller ikke rigtig, fom passer pA mit tlfrelde. Jeg vil sige, at der kommer an p§, om det er professionel, eller om det er for hygge, ford i min professionelle tive else vil jeg helt klartaltid veere bedst. P& univer- sitetet vil jeg helst have bedst karakter og helst vere den eneste, der fir det Men jeg mA da ind- seimme, at hvis jeg spiller fodbold med mine ven- ner, 3 betyder det ikke helt si meget, om jeg vvinder eller taherLAURA OM AT VARE STORESO@STER Lytteforstielse Kursist-ed 7 Tear hedder Laura, of jeg er 19 Ar, of jee har en lillehror pa 16 a, der hedder Marcus, si der er kun te ar imellem os, hvilket vil sige, at vi altid har kunnet lege sammen og ops drille hinanden cen hel de, ligesom suskende nu gor. Sa pa den made har vi bide haft nytte af hinanden, men cogs’ generct hinanden en hel del Jeg ved ikke ... i forhuld til suskende og vacre den zldste, der er jew ikke si typisk storesaster aiden made, a jeg ikke har veeret <8 god til at planlagge og vate superansvarlig. Men pa den anden side ~ i forhold til min illebror er jeg nok den ansvarlige af os to, som snakker med mine foracldre ug ved, hvomnar vi skal til hvilken fami- licfest og hvad tid, hvor Marcus er lidt mere rindt-p8-guivet-typen, som tuller mere rundt for sig sely, og det har han nok ogsé féct lov tl, da han var lille i farhold til mig, ford jeg ligesom var den fste, der kom. Ligner Logs inanden pi nogen omntdrs Om vi ligner hinanden? Jo, det gor vi jo nok. Vi har begge to rimeligt meget temperament her- hhjemme i hvert fal. Men vi kant godt vacre stille 0g indadvendte, nér vi er ude, eller i hvert fald pndve al varre hollige. Sa der er en ret stor for skel p8 vores hjemmeliv og vores udeliv. Pa den mide ligner vi nok hinanden. Men jeg synes, vi er meget forskellige ogss, fordi han er den lille, som meget bare tenker pa, at nu skal han ud og have det sjovt med venneme, hyor jeg, sidan lidt rere maske ville lave min stil forst og s4 ud og have det sjovt med vennerne ow ogsd sta til ansvar over for sine forldre Pa den anden side s8 har jeg egentlig atid faet lov til mere, end han har, maske ogsé fordi jeg har varet mere ansvarlig, men ogs! har veret lidt bedre til at virke ansvarlig ogsé, ma jeg sige, for jeg har selvtalgelig ogs8 giort de ting, som han gor nu, Han har aldrig vaeret god til at virke ansvarsfuld over for mine foraeldre, si han har altid hat mange Flere beracnsninger, si pa den imide har jeg ikke rigtig banet vej for ham, som folk tit snakker om. $8 det er da ogsi lidt synd for ham nogle gange. Jeg har aldrig haft hjemmetider, som han har Men jeg har ogs8 vaeret bedre til at virke voksen ‘over for mine forldre, eller opsA si er jeg bare mere voksen, Det ved jeg ikke. 29SUSANNE OM S@SKENDETEORIEN Lyttotorsticlee Kurnist ed 9 Jeg ckal sige lidt om psykiateren Martensen- Larsens teor! om saskenderckkens herydning, leg cr vely storesvster fey hat en yngre svete, der er ta &r yngre end mig, og jeg har en saster der er arte Ar yngre end mig Cg jeg tear dn, ar than har rt i, at jeg var den ansvarlige og plist opfyldende storesaster, som passed pA min to ar yyngre lillesaster, som var en verre spilopmager cog ofte ~ synes jeg — kom galt af sted. Som vok- sen cr jeg opal sam staresaster serlas op samvit- lighedsfuld. Men tuditiousbevidst ug konserva liy, det synes jey nu altsd passer bedre pa mine sm sastre. Men det passer meget gadt amkring det der anovailige. Jeg er vgs ullid den, der kommer til tiden, nar vi skal samles som familie, Men jeg: aynes, at hans heskeivelce af rallefarde lingen den passer allerbedst, wt vi er sane som familic, sa falder vi ind i de gamle roller jggen Vi hie alti alle te oye js, hue wt har autoritet og indflydelse si vi kan alle tre sodt lide at bestemme, det er noget, som vi nok er friles om. Og vi har ogst alle tre nogle Johs, Invor vi fungerer suum en slays hjelpere for aude mennesker Jeg cr psykalog, og min lillesaster er cygeplejerske, og min yngsce lillesster hun er sunist. 98 der er mange ting, der passer 1 hans teort pa vares familia, men dar er ogs8 nage ting, som miske mere er nogle familieting, som hauler vis, livuidan vi gt sum vhs, 20 Fra mit arbejde ved jeg, at der er flere ting, der har herydning for, hvordan vi bliver som vokune, Der er ogo andre forkluringer end se kendereckkens betvdning. Det er forskelligt fra fadelon, der er forseelligr, hullker temperment vi har, hvor anngstelige vies, hvor generte vi st, vor udadvendte vier, of ops hvor intelligente vier fra fodslen. Og jeg ved, at det har stor betydning i menneskers liv, om der har viet aygdam i bandommen eller ulykleer eller andre aumatiske begiveniedes, som mun har skullet forholde sig til Si hans teari er mole bedst til at tardlare tor- skellen mellem :wthende i kesefuniliesystemet, som jo stadigvack er dominereade i dag, men om var vieldig uidhredt i AGieme ap Sticene op Oem, I vores lid ved jey vas’ fia mil ssbeje, at der cr mangc sammenbragte familicr, der er mange okilemiscer, som gar, a¢ der erableres nye forbindelser; hvor der si er nye heirs, hyor en storespster kan blive en lilleyaster, on en lillelut maske pludselig kan komme all at fungere sam en Surebror, uy livur fanilieine bestar af sus, halvsastre, paphriidre/sastre asv ‘Men hel sikkert er det, al barndommens bradre 0g saistre, dem tror jeg, falger én hele liver, ag: de har berydning tor dat, man kalder at vi liver, vores identitetidannele ales pi sunt vi Dliver sou vuksue,DAVID OM AT LASSE NOVELLER Lyttetorstielse Kursist-ed 12 Noveller, det er si ogsd noget, jeg laser en gang mellem, for ikke at sige ret tit. Der ryger en novelle ind oftere, end der ryger en roman ind, Det jeg vil sige, jeg laser noveller bide for inspi ration og ogsé sidan lidt indsigt i, hvordan man skriver, og hvordan man starter en historie, som maske er taget ud fra et starre perspektiv, men som handler om en bestemt ting i det store per- spektiv. [Nir jeg taler om inspiration, s& er noveller ‘gst et meget godt udgangspunkt for at lave sma, kortfilm, som jeg prover at skrive sidan nogle manuskripter til. Det er ikke altid, de bliver uudfart, men det er meget sjovt at eksperimentere med de her ting, Nogle gange kan man se, at det kan jo ikke blive til noget, de her kortfilm, fordi det kun fungerer som en taenkenovelle,altsd p sonen kan jo ikke sidde hele tiden og taenke film, Sa pa den made lacrer man ogsi meget, { meget indsigt af noveller. Nar man taler om en yndlingsforfatter, den som skriver novell, alle dem som ogsa skrive store vaerker. er er Kafka for ckscmpel, som skrevet 'Forvandlingen’, som er en af mine yn lingsnoveller, der handler om en mand, der vi ner op og finder ud af, at han er blevet til en slags insekt. Man far aldrig at vide, hvilken sla ingekt det er. Det er den slags noveller, jeg lig som holder mig til, den syrede form for novel Den syrede form, det er ogsi sjovt at kunne bnige til sidan nagle sma novellefilm, som jeg mest gir op i for tiden aRUNE OM SIN POLITISKE HOLDNING Lytteforstielse Kursistecd 16 Mit politiske stisted er Det Radikale Ventre. Jey vved ieke, om man kan falde for ot parti, men vale get er hvert fal faldet der, ford: jeg synes, at de har lidt af det bedste fra bide den liberale verden og fra den sociale verden. Jeg synes, de har ct relativt nuanceret syn pa, hvordan et samfund skal indrettes Jeg kan godt lide deres uddannelsespolitik, Jey synes, et land som Danmark, hvor det eneste tAstof vi har, or viden, sf syncs jog, det er utvolig viatiat at tilbyde den bedst mulige uddannelse tl sii mange som muligt. Jeg synes, det er et ufatte lig dumt sted at spare, si der cr jeg helt pa linje sed dem, Forsvarspolitisk synes jeg ogss, at de har en fornuftig holdning. Jeg har selv haft fornoyelsen af at vere vaernep| og jeg ror ikke, at jeg ville viere serlig egnet i en situation, hvor der skulle viere krig, si en professionel haer, tror jeg cogs’, er vejen frem Endelig synes jeg, deres akonomiske politik er fornuftig ilpas markedsorienteret, men samtidig med et social sikkerhedsner Der synes jeg, er 2 formultigt. I den forbindelse synes jeg ogsd, deres skattepolitiske tiltag er fornuftige. Samtidigg med, at det sociale sikkerhedsnet skal vase pa plads, men der skal ogs4 vaere mulighed for, at en ele teaindsats liver belannet. Iser i en tid, hvor Argangene bliver mindse, og hjerneflugten er en potentielrisiko, si syncs jeg, at det skal belgn= nes, Og endelig synes jeg, at deres normer om moral er fornuftige. Rent professionelt arbejder jeg hos en besrs- macaler, som jo typisk er meget liberalt kapitalis- tisk orienteret. Si jeg vil tro, at mine arhejdsom- zivelscr cr mere borgerlige, end jeg er, typisk rer pa partier, der er meyet virksomheds stem venlige (Om sem er blevet pavirket af mine forzeldre, er svaert at sige, Jeg har ikke samme politiske sth sted, men vi har da diskuteret en del. Jeg er enigy pi nogle punkter og mindre eniy pa andre punk ter, of selvfalgelig er man vel blever pivirke til cen vis grad, men jeg mencr godt, at jeg selv er 1 stand Gl at aye mine beslutninger.LOTTE OM SIN ALLERGI Lytteforsticlse Kursist-cd 19 Teg er allergisk over for hunde og katte og, faktisk cogs en hel masse andre nelsdyr, Det startede, da jeg var barn, Der gik et parr, inden vi fandt ud af, at eg egentlig var allergisk. Det startede med, at jeg, havee svaert ved at fi vejret somme tider, ‘og andre gange nos jeg enormt meget. Ti sidst hegyndte mine foraldre at Wu, at jey maske ikke unne tile lobaksixg, eller ogot var det micke et virg.il-vey-Leppe, jee ikke kunne tile. Der gik et par fr, sh fandt vi ud af, vi harte om allergi og fandt ud af, at jeg nok var allergisk, og vi gik til legen. Jeg var p§ det tidspunkt en 8-9 &r, og han sagde, at jeg nok ville vokse mig fra det. S& nar jeg kom i puberteten, ville han gactte pi, at jeg bagefter ville vare fri for allergi, nér jeg var far- dlig med at vaere i den pubertet. Det gi i den stik modsatte retning. Jeg blev sidan set mere o7, mere allergisk, og pa den mide har jeg ja enent- lig fulgt hele Danmarks befolkning, der er blevet stot mere allergisk som tiden er fet her Som sagt s& er jeg allergisk aver for hunde- og kattchar, har jeg altid sagt, men jeg har efter inden ler, at det ikke er hirene. Jeg er aller isk over for sidan nogle smi bitte skael, der sil: der ved harene pa de levende dyr. Derfor kan jeg ogs8 sagtens gi jen hallepels, det er de levende yr, jeg er allergisk over for. Jeg har hort og nasten forstiet, tror jeg nok — at det, der er pro- blemet, er at det er en lille bitte storrelse, de skael haar. $4 nar det er, at jeg far det ind i mine luft- vveje, si forveksler hyernen det med en anden lille bitte storrelse, og det er bakterier. Sa det er cegentlig et hjernefunktionsproblem, og det her med at s4 mange mennesker efterhanden er aller- ssishe, der har man sidan en teori om, at det cr, fordi vi bliver bombarderet med s4 mange for. skellige stoffer, s& dt bliver ct problem for hjer- rncn simpelthen at skelne mellem de forskellize stoffer. | sidan cn allergisk reaktion, der reagerer hele kroppen, som om det er en bakterie, jeg har fact ind, sf jeg bliverrigtig forkolet, jeg Fir feber. Hvis ikke jeg tager noget medicin imod det, si fr Jeg en hungebetendelse eller en bihulebeta delve og far hy feber og skal lige ned i flere age, Si det jeg kan gare, det er at tage anti-his- taminer, det eren pille, man tager. Den kan enten vare en hel dag eller en del af en dag, 0% de virker egentlig udmaerket, men de virker des- verre ogsi sidan, at jeg bliver enorme spvnig, at det, Det er ikke alle, der gor det, men for mit vedkuumende er det meget irriterende. Eltersom Jeg kun er allergick over for dyreh: godt Klare mig til hverdag uch allergi. Men jeg synes, det er, cam om alle men nesker har hunde og katte der hjemme eller ke der en hest, eller jeg synes, at jeg tit mader dyre- har. Jeg star titi den situation, at jeg er pa besog hos nogen, de har si et husdys, og efter der er ‘act ct par timer, s8 har jeg besvaer med at fa vey- ret, Det er sf gerne sidan, at si bliverjea der en an jeg jo at live samt af 3-4 timer, og s8 tager jeg hjem, og s8 tager jew s& en antihistamin-pille, og s8 sover jeg pa den. Jeg, har io veeret tude p& det alternative marked forat se, om der var noget her af de helbredel- sesmetoder, der kunne hjaelpe mig. Jeg har pro vet akupunktur imod allergi, Det ma jeg sige des- vaerre, at det har slet ikke hjulpet mig, Og jeg kender faktisk heller ikke historier om, at det har Ijulpet, selv om der er mange, der taler om, at det miiske kan, S& har jeg faltisk ogsd privet at legge min kost om og rense den for store dele af fodevaregrupper, ford maske skulle jeg leve mere simpelt, Det kom jeg si ogs8 tl, det hjalp pi andre ting, men ikke pa allergien. Den sidste ting, jeg har forsagt mig med, det er homaopa- tisk medicin, og der ma jeg sige, alts8 nu har jeg kun provet det i et par méneder, og jeg kan ikke vvarre sikker pa, hvordan effekten bhver pi lenge- re sigt, men det ser ud, som om det er her, jey har fier den starste succes. Der tror jeg faktisk, der er en positiv effcke af det. ea vil size sidan, at i labet af mit liv har det veret sidan, at som jeg sagde for, at jeg faktisk er hlevet mere og mere allergisk, s& jeg haber da meget, at jeg sammen med andre kan f& glide af nogle af de alternative behandlingsformer pa et eller andet tidspunkt 33MARCUS OM AT DRIKKE Lytiefurstéebe Kursist-ed 21 Jeg drikker mig fuld cirka en gang om ugen, og det har jeg giort, siden jeg var 13 ar gammel Dengang drak man vodka blandct op med soda- vand, fordi man ikke kunne lide smagen at al ‘Men i dag der elsker jeg al, st dem drikker jeg masser af Jeg elsker at vaere fuld, fordi det er skide skmge Man kan ff en kedelig, fost til at live sjav Og 4 emider man haemningeme og tose snakeke med negle taser, ogg man tar komme § Kontakt med nogle folk, man normalt ike ville have gjort, his man var dru. Hvis man drikker for meget, kan man nemt komme til at dumme sig, og det er fandeme flovt. For man kan for det forste komme til at ole... braekke sig, og det er rigliy pinligl, Det er nvget, inant kun wurde, dengang man va meyet ung, fordi man ihke vat sf vant til at drikke, Men ellers kan man oge8 Komme til at snakke over sig eller sige pinlige bemaerkninger eller falde over ting. For man mis- ter let koncentrationsevnen, ja det kan gi meget galt. ‘Teenagere i Danmark vi drikker rigtig meget, for aldersgraensen for at kabe spiritus den er for- holdsvis lay, i hvert fald lavere end i andre lande. Foracldrene de cr altid nervgse for, hvad man gar rundt og laver, fordi nér man drikkcr, som vi gor, 4 kan man let komme ud for ulykker. Og de er nervase for, hvor meget man drikker, fordi for dot farste er det ikke sundt, og hvis det er, man render nindt pa gaceme cent om natten of ar fuld, det er ikke s4 hetryggende. Drenge drikker cirka dobhelt si meget, som piger gor, (ordi de kan le mere, de er susrre (Og der er sidan lidt en macho-ting,lidt status ved at kunne drikke meget som dreng. For hvis ikke kan duke saclig aneget, ser man sadn ent svayditkher, kalder man det. $8 det ex lide cejt at kunne drikke meget. Man begynder ‘oge at unne drikke mere, jo zeldre man bliver. Jeg tror, at nar jeg bliver wldre,s& vil jeg trappe ned pé drikkeriet, fordi jeg tror, man bliver tract af det vilde liv og festerne og s4 tommermande- re.VERONIKA OM DRIKKEKULTUREN | UKRAINE Lytictorstéclse Kursist-cd 23 Jeg kommer fra Ukraine, og jeg vil gerne fortalle ‘om vores drikkekultur. Man drikker meget til fes- tet, og his man ikke vil veer fuld, s& skal man heller ikke komme, fordi pa en eller anden made bliver man overtalt tl at drikke ligesom de andre. Det er umuligt at sige ne}, og det eneste, der kan tedde én, er hvis man skal kore i bil jem. Jeg vil ogs8 gcene sige, at der cr forskel p8, vad mand og kvinder drikker Maendene drike- ker mest vodka, mens kvinderne foretraekker at drikke vin og chamnagne, Rlandt de tmge er vodka ikke s4 popukert. De kan godt lide at drik ke al og vin og, Martini ligesom i Vesteuropa. De. bliver heller ikke sf fulde som de voksne. Maske cer det, fordi de kan blive anholdd,hivis de er fulde pa gaden. Jeg kan ikke selv lide at drikke. Jeg har selv- folgelig provet for, men nu tager jeg afstand fra drikker. Jeg er gift med en muslim, og jeg er meget glad for, at han ikke drikker. Maske er det sjovt at feste og drikke med vennerne, men det ce ikke s& sjovt at have cn berusct alkoholvampyr derhjemme. Vi har to sma barn, of jeg syncs heller ikke, det er 38 sjovt for dem at have en far, der drikdeer Jes. kan ogst fortelle om, da vi vari Ukraine cog gik tl fest, sf skulle min mand drikke alt, hivad de harldte op til ham. Jeg kerte fr, vor dan man kan snyde, og det gjorde jeg dengan. Jeg havde et glas med vand ved siden af mig, og jeg byllede det om med min mands glas. Bag efter haeldte jeg alt ud, sidan at de andre ikke kunne se det. 35TURIST | INDONESIEN Lyttelorstielse Klasse-od 1 Jeg var | Indonesien sammen ined to verner for 16 ar siden. En af mine venner buede pa ven Sulawesi sarmmen med sin kone og deres lille date Han var ansat pi et landbrugsprojekt gen- nem histandsorganisationen FAO, og de skulle bo deri fire ar. $8 vi syntes jo, det var alle tiders chance for at komme til Indonesien, mens de boede der, for ndr man kender nogen, der bor der fast og taler sproget, far man meget mere ud af resen, end hvis man kommer som almindelig tusist. Os vi fik virkelig meget ud af det. Mine ven- ner havde allerede hoct der ito Ar og kendte en masse tl landet. Og. de talte sproget, sf de kunne altid overseette, hvad folk spurgte os om, Det var nemlig en del af min vens arhejde at kare rundt pl gen og se pi marker, der var med i projektet. Der var udvalgt nogle heinder, som skulle prave at dyrie noget andet end ris og pi den made fa mere ud af Jorden. $8 vi var med harm og hans Jokale chaullir rundi p§ hele ven. Vi uvernatiede pi bittewnd pemionaler og snakkede med folk tile i dee mindste og Gemneste landsbyer pi an. Vi vakte opsigt alle steder. Faktisk havde vi altid en flok barn omkring os, der grinede ad os ‘0g ville rare ved os, De syntes alt ved os var komisk, vores hajde, vores naeser, som de syntes vvar meget store, og vores runde metalbriller. starten havde vi shorts og T-shirt pa, men efter- (© GYLDENDAL: Ordet er fet handex fandt vi ud af, at det var mere behagelign | varnuen at ga med en sarong ~ et langt stykke stof bundet om livet. Det lignede en lang neder del, som bide maend og kvinder gik i. Men lige meget hvad vi havde pi, sf syntes folk, vi var utrolig sjove at se pi Det var ikke kun ude pé landet, folk lagde macrke til os. Vores venner boede i en stor by, Ujung Pandang, men der kunne vi heller ikke g8 i fred. Vi havde altid en rabende og grinende flok born omkring os, der rprte ved os og spura- te os om alt muligt. Jeg havde egentlig ikke noget imod ar vaere til grin, for de var venlige rnok, Men det kunne godt blive lidt anstrenzende i lengden, at man ikke kunne gf for sig selv. [seer de to venner, jeg rejste med, de blev anspaendte og irviterede over det. Alligevel var det narsten bedre end pi turist. stederme pa Bali, hvor vi tog hen bagelter. er var de meyet vant til turister og s2 dem kun som dighied for at ene penge. Der var hele tiden nogen, der pravede at sxelge os nogel, og de tog ikke et nej for et nej. Hvis vi kate en ‘ing for at f& fred, kom der bare endnu flere sal- sgere hen til os og forssigte sig. Si var det allige- vel sjovere med de barn, der var ved at do af grin over os. 29PA ARBEJDSLEJR Lytteforsticlse Klnsse-ed 2 Diu er af dem, der bar varel parser fre af dine erie Hoosfor bruger du dine sommerferier pia abide ‘uden at (8 penge for det» Jeg: har altid gerne villet ud at se noget andet. Men jeg, havde ikke lyst til at tage de samme ste- der hen som alle andre og s4 ga rundt og made danskere, der er pi feric samme sted. Og jen havde lyst til at rejse pi en anden mide end at vaere almindelig turist eller ryesaekturist, Pa en arbejdslcjr laver man et stykke arbejde, der kan bruges til noget. Og samtidig mader man en masse nye mennesker. “oor har du ware pa arbjdslje beer Karst arbejdede jeg i den muslimske og kroatiske el af Eks-Jugoslavien, Men jeg kurme godt taenke mig at se den anden side af konflikten, og derfor tog jeg ph en arhejdslejr | Reograd. Jeg arbejdede pi et burnelyjem. Der var bide det lokale personale, og si var vi 15 unge europaere og et par amerikanere am sammeren Hoad skulle Fave Vi skulle passe de burn, der ikke kunnte komme hhjcm pa sommerferic. De var tvungct til at blive pa hjemmet hele sommeren, fordi de ikke havee nogen slgtninge at vacre hos i ferien, Det var sidan sct nemt nok. Vi skulle sange for forskelli ge aktiviteter og lege med barnene_ underholde dem simpelthen. 40 Hoa synesbarnee om, at de pludseliy skulle pases of ole belt andre end dem, de oar oant wld De var faktisk hel vilde med det. Stemningen var naermest euforisk pi bormehjemmet, da vi var der Ider virkede, som am vi var den atveksling, de have brug for Jey tur, de have en ret trist tilvaerelse til hverdag, Fik Tellers nogen kontakt til de lokule beboere> Ja, vi arhejdede sammen med nogle lokale unge, der arbejdede pi hjemmet. Det var enor span dende at ere dem at kende. Nogle af dem havde varret aktive studenterpolitisk. De havde vaeret med 1 de demonstrationer for demokrati, der var i Beograd i 97. SA vi fik jo ct megct bedre ind- yk af de politiske problemer dernede, end man far gennem medierne. Kune danke diy a age pared gens Ja, men sA ville jeg: nok gerne lengere vack, she dil Nepal. Der han man vaere med til at byage et hus tl gadebyin. Det kunne jeg rigtig, godt taenke mig (© GYLDENDAL: OrdetDICTOGLOSS OM REUSE TIL CUBA Ellnborg forteeller: Cuba er blever mic faste rejsemal, og det var egenlliy ikke noget, jeg havde planlagt. Det beayndte med, at jeg sagde til en veninde, at nr jeg, blev 50, ville jeg ud at ree alene, og det skulle vacre langt vack. Jeg tror, det var for at bevise over for mine vaksne barn, ister aver for amin dacter, at man stadig kan mange ting, selv cm man bliver aeldre og er kvinde, ‘Nogle af vores venner har en san, der havde ‘veret pi Cuba og boet privat i Trinidad, en lille by pi den sydlige del af gen. Han havde varret meget glad for at bo der, si den familie kontakte- de jeg. Jeg havde tre mineders fri i alt, men jew ville kun tlbringe tre uger hos familien, for jeg ville ogsA gerne se Havanna ag resten af on Det siger sig vely, at der er hinmuelvid forskel pi at bo pi et hotel og bo privat. Selvfslaelig ma ‘man undveere horellemes huksus. Ne sanitere for hold var for eksempel meget primitive farste ‘gang, jeg var der — toilettet var en spand! Men jeg havde pode chancer far at falge med i fami ens hverdag. I vores gine er de jo meget fattige, og ingen i familien havde et rigtiat arbeide. Konen sad hver dag og pillede ris ved kokken bordel, Det var et meget stort aibeyde, men det vvar ogsi meget hyagclist, for nabokonerne kam ind og sad og snakkede imens, i der var en kon: stant aktivitet og snak i det kokken, Manden ceyklede ud pa landet hver morgen, far solen stod op, og kaibte zg ng andre ting hos bysnderne Fatligdonuuer yav i det cle layet en enorm kee ativitet of opfindsomhed. Selv de mindste ting blev brugt tl noget. (© GYLDENDAL: Ordet er fet Som cnlig kvinde var det meget trygt at bo hes cen familie. Men faktisk kunne Jeg Rereles trype alle steder alene ogsé midt om natten, nar jeg havde varret ude at hare musik. Kulturen er bide meget spansk og meget fremmedartet. Jeg faldt pladask for den canibiske farverigdom og musik- ken, som er alle veane. Dc fleste cubanere har spanske forfaedre, men sydpa er der flere sorte og en anden musik. Med hensyn til det politiske var jeg pi forhénd meget skeplisk over for systemet, men jeg syntes, det kunne vere spandende at se det i praksis. Jeg har stadig, et meget ambivalent forhold til det, Pi den ene side er jeg fuld af beundring over alt det, de har gjort, Der er for eksempel gratis medicin, gratis linge og gratis uddannelse. Pa den sanden side er jeg fuld a'song over alt det, der ikke er. Det er meget svaert at dyrke en religion, selv om der er Sbnet lide op eer pavens hesog, Tomoseksualitet er forbuut, og der er ingen ytringsfrihed, Hvorfor giver Castro folk gratis uddannelse, men ikke lav til ar uderykke sig frit? Han har ikke tillid tl sit eget projekt, sely om han er meget populeer og sikkert kunne f& mange stemmer, hvis han stillede op til et valg, De staiste problemer er aibejdslusheden og fattigdammen. Men der er opsé en livsglede og rig kullur. Si hvis man tager derover med en cnsidigt negativ forestilling om Cuba, far man et ‘mere niianceret indtryk, nér man cr deravre isser hyis man hor privat. 4aDEL AF EN FLOK Lytteforstielse Klasse-ed 3 Hoor mane saskende har du> Vi var 7. Nit ervi 6, for min bror, Thomas, er ddd. Jeg er den midterste. Jeg har haft 2 store bide, en storessster, to sm sastre og en lille bror Hol yes da om at bave 58 mange sskende> Det var s8 almindeligt, jeg taenkte slet ikke over det. Alle, vi kendte, kom ogsé fra store familicr. Var det, Jordi T oar katolicker? Det var sikkert,fordi der ikke var pracvention dengang. $8 min mor og far fik 7 barn, og alle deres saskende, der stadig boede i Inland, fk 6, 7 eller 8 barn. Men tre af min mars saskende boede i London, of de fik alle sammen to bar hver— ligesom man gar i Danmark — for de havde ahenbart adgang til prevention, Det havde man si ikke i Irland dengang. Men det var skoegt at vere i en stor familie. Jeg kunne ikke forestille mig kun at have en bror eller en swster. Var dt ike shen, at de store ville bestenme over de salt Bade og. Jeg synes ikke, vi havde si meget med hinanden at gore. Vi legede med vores venner. Hoon oar du tttest pr Min bror Thomas. Han var 2 ar og én dag aldre end mig. Jeg havde tadselsdag den 8. juni, og han havde den 7,, s8 vi legede, at vi var willing: cer. Halvdelen af Galway, den by jeg kommer fra, troede faktsk, at vi var tillinger ‘Men sytes hae ie sommetider, at du ko for tat p> 42 Nej, vi havde et meget godt forhold. Han var aldrig iriteret pai mig, men han var maske ops ‘meget speciel. Men jeg kan godt huske, at jeg var irteret pi mine sma sastre, og jg, ville ikke have, at de legede med mine venner og den slags. Men vi kom pS sommerferie sammen vert Sr op ph den w, hyor mine foraeldre er fst, 6g min bror og jeg legede med hinanden, og mine to sostre legede med hinanden. Sadan var det. Vi var et kuld for os selv. Falte da, at du baode en beskytter i din storebror? Ja, absolut, Var dr set ingon honkurrence mellem dig og bam Nei, vi har altid vaeret gode venner. Vi kom nok i puberteten samtidig, Han s& utrolig godt ud, og alle pigeme i min klasse sagde: Gund, er du Thomas lillesister? Og bare det at veere en del af cen stor flok, si: man var kendt ikke bare som hans soster, men ogsd alle de andres saster. Pa en eller anden made fand’ man ud af, hvem man var. Nocsten alle hendte gi af mine sstkende. Det iver en storre plads | verden Synes di, det er synd, at modeme bar ikke bars mange sskender Jah, for vi larte at dele. Vi fik feks. et pund jord- barr cller én liter is, og sé fik vi bare en lille bitte smule hver. Og vi delte selvialgelig vaerelse, Vi havde det bare si hyggcligt. Da jeg var lille, havde vi to store dobbeltsenge i vaereleet, og vi havde pudekampe og snakkede ... Jeg synes, det er synd, nr jeg ser barn i dag, og de har hver sit veerelse. De har det ikke st sjovt (© GYLDENDAL: OrdetKAREN BLIXEN Lytteforsticlse Klngse-cd 4 Karen Blixen er en af de kendlteste forfattere | Danmark. Hun er bide kendt for sine fortallin- ger 0g for sit liv. Hun skrev sine farste fortal- linger pa engelsle og, fle dem udgiver i USA, og derefter oversatte hun dem sely til dansk og fik dem udgivet i Danmark. Allerede mens hun leve- de, blev hun niermest en myte, had hun ogsh selv gjorde, hvad hun kunne for: [Tun elskede at fortalle sparndende og farverige historicr om sit eget liv — historier, der ikke altid var helt sande, men som var med tl at danne myter om hende. Der er ikke mange, der har fact deres liv of personlighed heskrevet og analyseret si meget som Karen Blixen, Mange af dem, hun kendte, har skrevet om hende, og hendes breve til hen- des spskende og venner er udgivel. Ud fra all det har psykiateren Oluf Martensen-Larsen analyse- ret hendes personlighed og set den i forhold til hendes saskendebaggrund som mellemste suster, cg han mener, at hun pi mange méder var pivir~ ket af sin placering i saskendeflokken Karen Blixen havde en to ar ade sester, der blev kaldt Ea, og en halvandet ar ynare soster, der blev kaldt Elle. Karst da Karen Blixen var syv ar, fik de en lillebror, Thomas, og to ar senere igen en bror mere. Det vil sige, at de tre piger voksede op som en saskendegruppe med meget lille afstand mellem dem, Det kan veere en svaer position at vaere mi terpige, ise hvis harnene er ft taet pa hinan den, Den midterste far ikke si fast defineret en rolle, som den zeldste og den yngste fir. Nar midterpigen er helt lille, har moderen bide den axldste at tage sig af og venter det neste barn Faktisk har mange midterpiger psykiske proble- mer og lider af depressioner, og den voksne Karen Dlixen havde da ogsé depressioner og perioder med héblashed og ensomhed Mennesker, som tidligt mister den tate fysis: kke kontakt med deres mor, oplever at blive sviatet ‘op forladt, og senere i livet kommer de tt ti at leve med en falebe af isolation, svigl og jaluusi Karen Blixen og hendes to spstre blev helt typiske for deres placering i familien. Ka, den aeldste, blev den omsorysfulde, fornultige og 46 ansvarlige storesaster. Tanne, som Karen Blixen blev kaldt i familien, blev virkelighedlsfjern og levede i en fantasiverden, Lillesosteren Elle blev fen helt anden type, aktiv of udadvende. Hun havde rollen som den yngste i seks ar, far brode ren blev fade, ox det gav hende selvfalgelig en masse opmarrksomhed. Hun blev den friste og mest utraditionelle af de tre piger og familiens politiske udbryder. Som 25-Arig tog hun ti mane- der til Moskva — fr for den russiske revolution. Da hun var 30, giftede hun sig med en sagfarer, ‘og sammen med ham engagerede hun sig stzerkt i sagen med danskheden i Sanderiylland De tre sostre blev kaldt pigerne” og fik samme opdragelse og undervisning. PA alle bille- der fra deres barndom har de precis det samme 49} pi, samme hatte og samme frisurer. Den un formering har sikkcrt ikke passct Karen Blixen, for den mellemste af tre piger bliver tit meget forfengelig og narcissistisk. Tun gor meget ud af sit udseende og praver at veere den mest femini- we af sustrene — miiske for at konkurrere om faderens opmaerksomhed, Det gialdt ogsi Karen Blixen, som hele sit voksne liv gik utrolig meget op i tj, Det var meget vigtigt for hende at adskille sig fra sine sostre og de andre kvinder i familien ved at vaere mere elegant of originalt Kladt, Sely da hun og hendes mand var ved at gi fallit med deres kaffefarm i Kenya, tog de til Paris og fik yet taj ag ska hos de dyreste mode- handlere, [Tun skrev engang til sin lillebror, at hun syntes, det var lettere at klare sygdom, fat- tigdom og ensomhed end darligt taj! Karen Blixen havde et tat forhold til sin far, og hun var meget stolt af, at han foretrak hende frem for de andre sastre. Han forstnd hendes drommernatur og (alte til hende sou til en jaevn- byrdig. Dertor var det ogsi frygtelig svaert for hende at miste ham, da han dade. Han hegik selvmord, da hun var tt &r gammel, og hun blev kastet ud i st livs forste store sorg. Hun begynd- (ec al skrive skuespil lige efter hans dad — allerede som tirig ~ mAske fordi hun havde brug for at flygte endnu kengere ind i en drammeverden. © GYLDENDAL: OrdetSTOF TIL EFTERTANKE seppe or novener Lytteforstielse Klasse-ed 5 Det er ikke, fordi jeg sidan har dyrket novelle Jassiing intenst ug lidenskabeligt far, men jey har alligevel ret tit sat mig ned med en god novelle 0g ogsi nydt den. Det er iszer pa mit studium, jeg er stadt pa novellen som genre. Det jeg godt kan lide ved novellen, det er, at den giver stof tl eftertanke. Den giver en eksistentiel refleksion, og den gor det i koncentreret form, dvs. at novellen er jo ake sag lang, s8 det vil sige, at der skal sta relative meget pa relativt lidt plads. Og jeg synes, at en novelle har sin styrke i, at den kan sige noget am grindvillcrene ved at vaere moderne menneske Altsi der er mange Ig og mange betydninger i en navelle, og man kan ligesom dykke ned i den og spejle sig selv ide her lag Det, synes jeg, er en sparndende og meningsluld mide at lase en novelle pa Den novelleforfatter, som jeg foretrackker at Jase, er en forfattes; der heddes Peter Seebery, Tan er, sou jeg saude for, meyet eksistentiele dorienteret, Han vicer det camme med sproget, som han gor i sin novelle. Dvs. at indhold og méden, sproget er struktureret pi, ligesom smel- ter sammen. Den novelle, jeg har valgt at fortal- Te lidt om, hedder "Patienten”, og den handler kort fortalt om et menneske, som far en sygdom {sit ene ben, og den her sygdom cr sf alvorlig, at rman simpelthen ma fjeme benet of erstatte det med en protese. Demaest sker der desvaerre det for ham, at der ogsi gir en sygdom i det andet ben, og, man ma s8 ogss flere det ben. Cg stdan sir det faktisk med hele hans krop, indi krop pen faktisk er udskiftet del for dl. (© GYLDENDAL: Ordet er fet Temaet bliver i novellen, at han pludselig fir den (anke: Jamen hivis hele min krup e levet udshiftet, hvad er 58 mig? Og det er jo rigligt nok, kan man sige, at hvis hver en del af ens krop pludselig ikke er ens egen, hvad kan man si sige er ens eget? Han forsager sf at finde en grund tl, at han kan vare sig selv, Og der siger han s, at han prover at tznke sig om hver dag. ‘Og dvs. at han prover at danne sig sely, han pro ver at taznke sig sely, at konstrucre sit eget jeg. Det er jo en meget modeme tanke, det at man konstnierer sit eget jeg. Men ikke desto mindre synes jeg, det er et meget centrale tema, som jeg kean nileke genkendende til, iszer i vores modeme hverdag, hvor man har sviert ved at finde peile- marrkerne for tilvareken. Hvad er det, der giver mening med tilverelsen, og hvad er det egentlig, der er mig, og hvad er andres? For man kan sige al man er jo bare en kopi af andre mennesker pi ceo made, ikke? Mau er en kopi af det, der er ble vet sagt mange yanye fot. Mau har lart et sprog, der er struktureret pi forhind eller i hvertfald ligesom ligger i en form for praksis ude i verden. Og man tager jo bare af det of bliver et produkt af det. Og det er jo det moderne menneskes store problem, at man er ikke sig sev. Man er alle mulige andre ting, men som ogst er én selv. (Og jeg kan godt lide den refleksion, der ligger i at blive konfronteret med de ting. $8 det vil jog sige, at det kan jeg kun anbefale for enhucr at lrese en god cksistentiel navelle a7Lytteforstielse Klasse od 6 oor hard din interes for polit fra> Jeg kommer fra et meget politisk hjem, Min far er amtsborgmester i Viborg, s& der er altid blevet diskuteret politik ved middagsbordet. Det var nok dér, eg laerte at argumentere. Vi boede pa landet uden for Viborg, og da jeg gik 1 gymnasict i Viborg, korte jeg i bil med min far hver dag, s& vi havde politiske diskussioner i bilen hver eneste morgen, Du tlharer samme parti som din far Nar man vokser op i et politisk jem, s8 tror jeg, der sker det, at enten bliver man enig med sine forelre eller ogsd, sf fir man de helt modsatte holdninger. For mig var Socialdemokratiet det naturlige ststed. Folk hom tt hen til mig og saydle Hail suiren er det, din far nu har lavet?™ Si fale jeg, at jeg matte finde ud af, hvorfor han havde giort, som han havde gjort, og forsvare det. lar du alt vids, at du ville vere politikera Nej, slet ikke, Jeg laste godt nok statskundskab, men det var ikke af den grund. Men 38 for tre &r siden ringede de fra min kreds of sande, at de ‘manglede en kandidat, oz s8 sagde ies ja. Og det politiske milio passer virkeliz, godt til mit tempe- rament. Jeg elsker, nfr der sker ufordsigelige ting, og man skal tage hurtige beshacninger. ‘Hoordar er det ludseig at fl sd meget obmarksombed fra presen Jeg ved godl, at der kommer mere og mere fous nen jee pretver at heskytte mit 48 privatliv og holde min karreste-ndenfor Men jeg var ikke forberedt pi alle de spysrgsin’l am mit kon, og om jeg har planer om at f& burn og den slags ting, Jeg er sikker p§, at en ung mand in job aldrig ville 4 sidan nogle spargsmal. Jeg har ogsa haft nogle maerkelige oplevelser, nar vi har politiske gees fra udlandet. Somme tider har de set undrende pa mig, nar jeg rakte handen ficm, som om de teenkte: 'Hvorfor hilser den sekretaer pa mig? Fdet ithe soart at f td ti prioatlion Jo, det er det, ise fordi vi bor i Viborg. Scks dage om ugen bliver jeg i Kabenhavn, hvor jeg deler en lejlighed med en anden, Sa jeg. har fak- tisk kun sondagen til familieliv. Diu gir ise oir, sulle ae ros ile Fr dt ikke sourt for dig, som ku er 25, al forsti de alr situa tion Nej, for jeg er ikke kun optaget af det, der bery- rer mig sel Jeg synes, det er lige meget, om folk er7, 17 eller 671 Jeg vil bare hyzelpe dem, som har ct bchov. Jeg har ingen respekt fur dem, det kun taznker pi deres cgen interesse. Man skal taenke pi helheden, pa fallesskabet. Nogle ange synes ies, individualismen bliver til egois- me. Folk broker sig over ct velfarrdssamfund, som andre lande misunder os. Jeg har vcret ude for nogen, der kom til mig efter en stor hjerte- operation. Deres liv var blevet reddet af dy specialister, og st beklagede de sig over maden pa hospitalet. Det, synes Jeg slmpelthen, er fore huelele. Jo bedre wi fir det, jo store kerav stiller (© GYLDENDAL: OrdetKATTEN — PESTENS FJENDE NR. 1 Lyttcforsticlse Klasse-cd 7 En enkelt kat, der kun sjaldent fir kattemad, fanger omkring 1 100 dyr hvert &r, mest mus. En huskat, der bliver fodret hver dag, tager faktisk 15 mus om &rct i gennemsnit. Hvis man har kat, har man ikke mus i skabene og pa loltet. ‘Io sm& sade husmus kan blive til over 1500 mus pa et cenkelt ar— som for clem er tre generationer. Og, 1500 muss spiser faetisk ikke 98 Tide korn silsam- men. Med rotter er det endnu vaere; de spiser mere ag fir en masse inger — det er defor, man har udirykket ‘yngler som rotier. Si kalten er et geniall middel mod mus og roller, og det er sely fulgelig derfor, katten er udbredt over hele jor den, Alle tamkatte 1 verden stammer fra den egyp- ‘uske tamkat, som man ved, err hvert fald 6000 41 gammel. Det var egypteine, der gjorde katten tam, si den kunne leve sammen med mennesker. Egypterne havde den tilmodighed, der skulle til for at temme den, De havde nemlig god grund til at holde katte, for dercs kultur var bascret p& komdyrkning. Og hvis mus og rotter spiste det korn, de havde gemt til at spise indtil naste hast, ville de komme tl at sult. Karten var si vigtlg, at man tilagde den rell- gins betydning. Den blev knyttet ail gudinden Iris og minen. Da dyrkelsen af lis hredte sig over hele Romerriget i de fyrste Sehundreder efter Kriss, hysrte kalten fl Iss, vine og frugtbarheden Kattene bredte sig ogs4 til Grackenland, Cypern og efterhiinden til hele Middelhavs comridet, Sandsynligvis kom de forste katte over havet med handelsskibene. Egypteme havde nici allerede shibshatte Ul at aye mus og 101+ (ci om bord pi skibene, s4 de ikke spiste det korn, de havde med. PA ct tidspunkt skete der en mutation, s8 der beayndte at dukke helt sorte katte op, hvor de (© GYLDENDAL: Ordet er fet fir var stribede og ayldne, De sorte katte blev isecr populeere hos lsis-dvrkere, fordi sort var gudindens farve. | dag glemmer vi, at der var mange religioner i det romerske imperium, hvor kristendommen kun var én blandt de mange nye religioner fra Mellemasten.Isis-dyrkelsen var en af de mest populere religioner og en af de stax keste konkurrenter til kristendommen, Isis appel- lerede sarrligt tl kvinder, og miske kan det vicre fen forklaring pi den kvindlefjendekhwed, som kris. tendommen efierhinden udviklede, at man ville lage alstand fra Iss-religionen Det var ogsd grunden tl, at den sorte farve og de sorte katte blev lagt for had. Kristendommen udviklede en teort om, at folk, der dyrkede andre religioner, 1 virkeigheden dyrkede Satan. Og da Isis var en af de swiste honkusrentes, blev hendes eymboler betragtet som Satans eymboler, Hendes eymboler var fruatbarheden og dermed kwvinde ligheden, renligheden, den sorte farve — og den sorte kat. Fra slutningen af 1200-tallet blev katte syste- matisk udryddet over hele Europa, tit pi meget bestialske mader Man hzengte dem for eksempel ‘op ten kurv over et hal, si de braendte thjel. Nar vi shir katten af yonden wl fastelavn, er dex er lewn fra den tids mavalerer pi katte Tiusbet af 1300 (allel havde de kristne naeston fet ualryddedkatlen i ce europiriske hyer, og spredie pesten sig med rotteme, Selv om rotter: ne dade af pesten, kunne lopperne i deres pels springe pi mennesker og smitte dem med pest. I middelalderen var det helt normalt, at der var ddde og levende rotter alle de sted, hvor der bucde mennesher, Det var sa notnelt, at der yok lang tid, for man fand ud af, at pester hou fea dem, Kun pi landet var der katte, der levede vildt, men det er derfra, de nu er hentet ind i familierne i byerne igen. 49DICTOGLOSS OM SUNDHEDSRAD I de sidste 20 Ar har danskerne tit let at vide i medierne, at de ryger for meget og spiser for fedt. Det er ogsd ct faktum, at mange andre Iande har overhalet os med hensyn til, hvor gamle folk bliver. Men nu er der forskere, der siger, at kost og tobak ikke cr det starste pro- blem for helhredet; det er derimod den manglen de motion, Forskeren Bengt Saltin fra Rigshospitalet er én af dem, der synes, der eralt for meget fokus pi tygning og sund mad i forhold til motion, Han siger, det cr farligere at blive siddende i tv-stolen end at ryge, drikke og vere overvaxgtig. Efter Bengt Saltins mening fokuserer mediemne alt for meget p& rygning, alkohol og sund mad ‘og glemmer helt motionens betydning. Flan siger, at det miske kan forklares med, at man altid kan se, om folk er overveegtige, mens man ikke altid kan se, om en person har en dish kondition, Problemet er blevet store de sidste ar, fordi alle sundhedskampagnerne har fiet mange {ilal ryge mindre og spise mere fornuftigt, men 50 ikke til at motionere mere. Reng Saltin mener, at manglende motion er si farligt, fordi det gir ud over bade hiertet, blodkar og stofskiftet, Med andre ard er det en lige s8 stor dracher som ty hing og overvaret, lfalge Saltin er problemet, at der er si mange forskellige rid om sund mad og andet, at folk bliver forvirrede og inriterede. De syne hele tiden, at de far at vide, hvordan de skal leve, og det kan danskerne ikke fordmage Jo mere dan- skeine far at vide af eksperterne og pulitikerne, vad de skal gare, jo mere protesterer de og vil sely bestemme. Et andet problem er, at medicinalindustrien har meget starre interesse iat fokusere pa de syg- domme, som de producerer medicin tl. De har ingen interesse i fysisk aktivitet, for pa det omua- de er det allerbedste at eller cykle en tur. Og det er der ingen medicinalfirmaer, der tener penge pa, og ingen leger, der bliver bersimte af at forske i (© GYLDENDAL: Ordet