15.11.

2020 Meteorologi

Meteorologi Opdateres automatisk hvert 5. minut

Meteorologi
_________________________________________________________________________

Lek. 1 10/08
Kold vind har en større vindstyrke

Luften vil altid flytte sige fra højtryk til lavtryk

Da varm luft stiger til vejrs, dette skaber et lavtryk, hvor højtrykket vil søge imod.
Dette højtryk er også der hvor der opstår skyer
Om morgenen kommer dette højtryk fra det mindre opvarmede vand, altså en
havbrise.
Om aftenen er det omvendt, da vandet holder varmen bedre end jorden, men bliver
langsommere varmet op.

Jordens overflade har en stor effekt, ift. temperatur. Fx varm asfalt.

Når luft bliver afkølet, falder luften nedad, det er derfor man har en radiator under
vinduet.
Den lodrette bevægelse af luft hedder Konvektion, den vandrette bevægelse
hedder vind.

Corioliseffekt:
Lavtryk = Cyclon
Højtryk = Anticyklon

Nordlig halvkugle - Mod uret

Sydlig halvkugle - Med uret

Vindens størrelser:

- Vindretning, den retning hvor vinden kommer fra fx. vestenvind fra vest
- Vindhastighed, (kn eller m/s) - Hvor hurtigt flytter luftens partikler
- Vindstyrke, Søens udseende (Beaufort)
- Vinddrejning, Vindens ændring:
Højredrejende = Whirring (Med uret)
Venstredrejende = Backing (Mod uret)

Vindretningen skifter 70 grader over vand, 40 grader over land. Man skal lave en
gradient, hvor man afbøjer vindretningen 70 grader til højre, hvis man vel og mærke
er på den nordlige halvkugle.
Vindspring: Hvis vinden skifter pludselig retning

- Middelvind: Den gennemsnitlige vind målt over 10 minutter i 10 meters højde

- Vindstød: Kortvarig ændring af af vindhastighed
- Vindbyge: Længerevarende ændring

14 m/s: Kuling / Gale

24 m/s: Storm
32 m/s: Orkan / Hurricane

Lektion 2: 18/08
Det reducerede lufttryk, er det som er relevant for os sømænd, da det er det som er
målt ved havoverfladen. Trykket vil altid falde jo længere ud kommer op, mere
præcist ca 1 hPa per 8 m.

Drivhuseffekten: Solen udsender kortbølger, som opvarmer jorden. Jorden

udsender derefter langbølger, som opvarmer luften.

Fra sol til regn: Økosystem

Varmes overførelse på 4 måder:

Konvektion: Lodret bevægelse af varme i luft

Varmestråling: Elektromagnetiske bølger
Varmeledning: Varme overføres ved berøring (materialers ledeevne)
Latent varme (skydannelse): Når varme bindes i vanddamp, fx. fordampning til skyer.

Albedo: forskellige materialer, giver forskellig mængde refleksion

Luftfutighed:

- Flydende form: Regn, råge, skyer, isslag

- Fast form: Iss, iskrystaller sne, hagl
- Luftform: Vanddamp
2 Typer: Absolut fugtighed & Relativ fugtighed
Absolut er densiteten, den relativ er en % af hvor meget der kan være.

Ved den relative fugtighed kan man bestemme dugpunktet, hvilket er den temperatur
hvor luften er mættet med fugtighed. Der er stor forskel ift. temperaturen.

For at finde dugpunktet skal man kigge på lufttemperaturen, og den relative

fugtighed. Og så finde skæringspunktet i temperaturen. Dette er dugpunktet.
Derefter kan man følge 100% kurven ned til den lavere temp. og aflæse den
absolutte fugtighed for at se hvor meget densitet der udskilles i væske.

Lektion 3: 24/08
Skyer - er vanddamp som er blevet løftet i vejret og afkølet til under sit dugpunkt,
skyen stopper sin opstigning, når den har samme temperatur som den
omkringliggende luft.

- Stratus (lag på lat.) et tæppe af skyer. Hvis ikke man kan se solen
overhovedet, så er det lavtliggende stratus.
- Cumulus, tegnefilmsskyen. Blomkålsskyen, den som man kan afgrænse.
- Cirrus, fjerskyerne, de advarer om en front med regn.
- Nimbus: Nedbørsversionen, denne kan kun findes mellem 0 - 2km

Skyens farve, fortæller om skyens tæthed og hvor meget væske den indeholder, den
er helt grå, hvis sollyset ikke bliver reflekteret i den.

10 mm sne svarer til 1 mm regn.

Orografisk nedbør er bjergregn, er nimbostratus.

Spidserne i fronterne, viser hvilken vej fronten bevæger sig.

Okklusionsfront: Er når koldfronten indhenter varmfronten. Der hvor fronterne
mødes kaldes okklusionspunktet. Det kan skabe et sekundært lavtryk. Eller en hel
lavtryksfamilie.
Udgivet af Google Drev – Rapportér misbrug

https://docs.google.com/document/d/e/2PACX-1vQdOlib819eCfl52aWfOUEEQQv4Yz4kyv1YJMS4oaALVffAFPEr2x2Uw_lB9U5xZByk_eWv6DK9zADV/pub?fbclid=IwAR1KzrAwp8ClCjwzjp5T37m7Mp4YUu94vVM6k1rv3mcikqRjhb1cnyKhK-Q 1/3
15.11.2020 Meteorologi

En passage af front, vil normalvis medføre nedbør. i et bælte af ca. 150-200 sm

Meteorologi Opdateres automatisk hvert 5. minut
En varmfront som indhenter kold luft vil skabe vedvarende nedbør
Aktiv koldfront: indhenter varm luft hurtigt, og skabe byger, her er der knæk på
isobarerne. Det er når der er større temperaturforskel. Så er der dynamit

Passiv koldfront: Hvis den indhenter luften langsom, vil det skabe vedvarende
nedbør

Når koldfront indhenter varmfront vil lavtrykket dø, da den ikke længere får tilført
vanddamp, som jo er lavtrykkets benzin.

Lektion 4: 25/08 fugtivitet

Vinklen på isobarens krydsning vil være 70-80% over vand 45% over land.
80% hvis luften er instabil; kold luft over varm vand, så vil den stige
70% hvis luften er stabil; varm luft over koldere vand.

Td: dugpunkts temperatur, hvis den nedkøles yderligere end dugpunktet, kan man
aflæse hvor meget vanddamp objektet vil udskille.

Lektion 5: Sigtbarhed 14/09

Sigtbarheden er et spørgsmål om hvor meget vanddamp der er i luften.
Rim er iskrystaller som dannes når dugpunktet er under 0, og derfor går direkte fra
flydende til fast form.

Tåge: Sigtbarhed under 1000m

Dis: Nedsat sigtbarhed over 1000m

Tågetyper:
Afkølingståge:

Udstrålingståge (landtåge): landet bliver afkøles under dugpunkt og danner tåge.

Eks. morgentåge.

Advektionståge: Varm luft, som strømmer ind over et koldt sted. hedder havgus, når
det opstår ved kysten.

Fordampningståge:

Sørøg: Når vandet er varmt og luften er kold, fx. en kaffekop eller den blå lagune.
Der skal være en temperaturforskel på 10 grader før det kan forekomme.

Fronttåge: varm regn falder ned i kold luft, som et brusebad

Analysekort: Fortid
Prognosekort: Der bliver kigget i krystalkuglen.
Man kan godt ‘stjæle’ vindhastighed fra andre breddegrader på et vindkort.

Lektion 6: Vejrtyper 21/09

Det danske vejrs 4 typer luft.

Der findes 4 typer:

- Højtryksvejr, et område hvor lufttrykket er højere end ca. 1020 hPa

- Lavtryksvejr (frontvejr), Typisk dårligt vejr, blæsende, ustadigt vejr med

vindstød og springende vind. (når isobarerne slår et knæk i en aktiv koldfront)

- Luftmassevejr - Instabilt med byger (varm vand, kold luft) Luftbobler

opvarmes og stiger op, cumulusskyvejr, nedbør i byger (kortvarigt) ´,
vindspring, vindstød og vindbyger.

- Luftmassevejr - Stabilt med tåge (koldt vand, varm luft) Rimelig konstant
vejr ift vind og vejr.

Lektion 7: Vejrtyper 28/09

Vejret i tempererede egne

Generel model af zoner, vind og bælter:

Her kan man se de generelle strømninger, at Danmark ligger i et lavtryksbælte med

Vestenvind.
Og at vinden stort set altid er den samme ved en atlanterhavskrydsning, altså nord-
vest-passaten, eller syd-vest-passaten, alt efter position nord eller syd for ækvator.

en stationær front, er når der er en varmfront og en koldfront på hver sin side.

Koldfronten er hurtigere end varmfronten pga. dens enerti, altså den masse er
tungere, og har derfor større moment.
Udgivet af Google Drev – Rapportér misbrug

https://docs.google.com/document/d/e/2PACX-1vQdOlib819eCfl52aWfOUEEQQv4Yz4kyv1YJMS4oaALVffAFPEr2x2Uw_lB9U5xZByk_eWv6DK9zADV/pub?fbclid=IwAR1KzrAwp8ClCjwzjp5T37m7Mp4YUu94vVM6k1rv3mcikqRjhb1cnyKhK-Q 2/3
15.11.2020 Meteorologi

Orkanens øje er lavtrykscenteret, her er der vindstille.

Meteorologi Opdateres automatisk hvert 5. minut
Man kan forudse en front som kommer forbi når man ser cirrus skyer, fordi at fronten
bevæger sig længere oppe, tidligere. Og derfor kan man aflæse højere skyer som en
prognose.

Lektion 8: Havet, temp, strøm, bølger 26/10

Det er de store havstrømme som er sat i bevægelse af vinden.
Saliniteten og temperaturen har også indflydelse.
Siden at vandet fryser til is ved murmansk, opstår golfstrømmen, da salten går til
bunds, og derved skaber en slags pumpe.

Der er en stille og rolig, jævn overfladestrøm ud fra østersøen, som stammer fra
smeltevandet.

Strømme er stærkest der hvor der er dybest, det skabe idvand inde ved kysten, når
strømmen er kraftig.

Lektion 9 02/11
Den signifikante bølgehøjde (HS eller H1/3): Signifikant bølgehøjde, her tager man
altså gennemsnittet af den højeste tredjedel af afmålte bølger.
Altså: Hvis der er 90 bølger, tager man gennemsnittet af de 30 højeste.

Faktorer som har indflydelse på H1/3:

- Vindhastighed
- Vindgreb - den strækning vinden har til at generere en bølge
- Vindvarighed
- Vanddybden
- Strøm
- Kystforhold

Når en bølge møder modstrøm bliver bølgen højere, og bølgelængden(ƛ) bliver

kortere, og vice versa.

Overisning:

Når kold havvand kommer op på dækket og sætter sig, det kommer højere op, jo
højere riggen er.
Jo højere op isen kommer, jo mere forringes stabiliteten.
Hjelm på! Der kan falde istapper fra riggen.

Lufttemperaturen skal være under -2C for at der kan dannes overisning, 0C i
østersøen.
Havtemperaturen skal være under +8C

Hvis dit skibet overises skal kan man: Sejl væk, reducere farten, ændre kurs &
fjern isen (det kan være farligt)

Man skal melde overisning på radioen som en securite.

Ægsymbolet: (findes også på s. 216-217) læg mærke til prikken ved istykkelser!

OBS TO & TD!!!

Østersøkoden - et slags postnummer for forholdene i is, det pågældene sted.
Isen angives med et tal på 4 cifre som angiver: Koncentration, isens tykkelse og art,
isens flagestørrelse /udseende, besejlingsforholdene

Udgivet af Google Drev – Rapportér misbrug

https://docs.google.com/document/d/e/2PACX-1vQdOlib819eCfl52aWfOUEEQQv4Yz4kyv1YJMS4oaALVffAFPEr2x2Uw_lB9U5xZByk_eWv6DK9zADV/pub?fbclid=IwAR1KzrAwp8ClCjwzjp5T37m7Mp4YUu94vVM6k1rv3mcikqRjhb1cnyKhK-Q 3/3