Forord

Dette er en kraftig revideret og udvidet udgave af bogen »Hydraulik«.

»Hydraulik« giver læseren et indblik i den hydrauliske verden, og de muligheder denne inde-
holder.
Som indledning handler bogen om de fysiske principper, til at give en bedre forståelse af sammen-
hængene i den grundlæggende hydraulik.
I de efterfølgende afsnit er de enkelte hydraulikkomponenters opgaver og funktioner udfør-
ligt beskrevet - herunder pumper, motorer, cylindre, trykventiler, retningsventiler, patronventiler,
strømventiler, proportionalventiler og akkumulatorer. Endvidere omhandler bogen måleteknik og
vedligeholdelse af hydrauliske anlæg.
Som afslutning findes et større opslagsværk i form af en formelsamling og en symboltabel.
Det er forlagets overbevisning, at bogen i den foreliggende form vil være af interesse i en større
kreds, eksempelvis som supplerende tekstbog for studerende, som opslagsbog for den praktisk ar-
bejdende konstruktør eller servicetekniker eller som tekstbog for den, som ved selvstudium ønsker
at skaffe sig en teoretisk hydraulisk viden eller ønsker at genopfriske samme.
Bogen kan med fordel anvendes på EUD uddannelserne: Automatikfagtekniker, entrepre­
nørmaskin- og landbrugsmaskinmekaniker samt skibsmontør og på efteruddannelseskurser
inden for området.
Forlaget ønsker at takke alle de firmaer, der venligst og velvilligt har stillet materiale til rådig-
hed for brug i denne udgave.

Kaj Holmegaard fra Aars, har i samarbejde med Erhvervsskolerne Aars, stået for revisionen.

Odense, januar 2013

Indholdsfortegnelse
1  Grundlæggende hydraulik 7 5 Vedligeholdelse 173
Hydraulikkens historie 7 Vedligeholdelse af
Grundlæggende væskefysik 9 hydrauliske anlæg 173
Grundlæggende hydraulikanlæg 13
Hydraulikvæsker14 6 Sikkerhed 177
Urenheder19 Personlig sikkerhed 177
Hydraulik - olieprøver 25 Forholdsregler ved brand 177
Hydrauliske filtre 38 Maskindirektivet177
Pumpestation45 ATEX178
Rør, slanger og fittings 50
Behandling af hydrauliske 7  Formelsamling og tabeller 179
rør og fittings 61
Omregningsfaktorer for fysiske
Hydrauliske pumper  63 størrelser179
SI-enheder for fysiske størrelser  180
2 Handleorganer 77 Formler for fysiske størrelser  181
Hydrauliske motorer  77 Omsætningstabel - Tryk  183
Hydrauliske cylindre  88 Omsætningstabel - Volumen -
Tryk - Kraftmoment 184
Omsætningstabel - Viskositet  186
3  Hydrauliske ventiler 95
Beregning af rørdiameter  187
Trykventiler95
Tryktab i fittings og rørbøjninger  188
Trykbegrænsningsventiler  95
Beregning af cylinderkraft  189
Retningsventiler  105
Beregning af stempelhastighed –
Patronventiler  116
Oliestrøm190
Strømventiler  124
Beregning af hydraulisk effekt  191
Proportional retningsventil 132
Nomogram - Bestemmelse af effekt  192
Elektronisk Microcontrollere  147
Cylinderkrafttabel193
Afspærringsventiler149
Det græske alfabet 194
Akkumulatorer  152
Det dekadiske system 195
Hydraulisk styring 160
Hydraulik – Symboler 196

4 Måleteknik 167
Stikord203
Måleudstyr167

5
1
Grundlæggende hydraulik
Hydraulikkens historie
Vand er blevet brugt som middel til overføring
af kraft fra tidlige tider. I Europa findes der
drejebroer, der er mere end 100 år gamle og
stadig drives af vandhydraulik.
I 1906 blev det første oliehydrauliske sy-
stem lanceret. Det var Janney, der udviklede
en hydrostatisk transmission af simple kom-
ponenter, der anvendte olie til hydraulisk
drivmiddel. I 1922 udviklede Hans Thoma
den første variable hydraulikpumpe af typen
med vippehoved og aksialstempel. I 1930 op­
fandt Harry Vickers den pilotstyrede trykaf-
lastningsventil. Mange hydrauliske opfindel-
ser blev gjort i forbindelse med krigsindustri-
en under Anden Verdenskrig.
I Danmark var det først efter Anden Ver-
denskrig, at hydraulisk kraftoverføring tog
sin anvendelse.
Mobilhydraulik
ƒƒ Landbrugsmaskiner
ƒƒ Truck
ƒƒ Entreprenørmaskiner
ƒƒ Automobilindustrien
De fleste hydrauliske komponenter blev
importeret fra udlandet, men en del virksom-
heder i Danmark begyndte i halvtredserne at
producere cylindre, motorer og retningsventi-
ler. I dag bliver der produceret højteknologi-
ske komponenter i Danmark som fx pumper,
motorer, stempler, proportionalventiler til
brug inden for automatisk styring af maski-
ner. Et historisk vendepunkt kom i 1994, da
et dansk selskab lancerede vandhydrauliske
systemer med vandhanevand som hydraulisk
drivmiddel. Vandhydrauliske systemer er især
velegnede inden for levnedsmiddelindustrien,
hvor miljøkravene er høje.
I dag anvendes hydraulikken inden for
mange industriområder. Her vises eksempler
inden for flere brancher.
7
1  Grundlæggende hydraulik

Industrihydraulik Energihydraulik
ƒƒ Hydrauliske presser ƒƒ Vindenergi
ƒƒ Værktøjsmaskiner ƒƒ Bølgeenergi
ƒƒ Plaststøbemaskiner ƒƒ Solenergi
ƒƒ Støberimaskiner

Skibshydraulik
ƒƒ Bovporte
ƒƒ Skibskraner
ƒƒ Bovpropeller
ƒƒ Styremaskiner

8
 Grundlæggende væskefysik

Grundlæggende væskefysik Væsker kan ikke trykkes sammen

Før vi beskæftiger os med hydraulikken i

detaljer, vil jeg definere, hvad vi forstår ved
hydraulik.
Ordet hydraulik stammer fra det græske
ord "hydor", der på dansk betyder "vand".
Man forstår herved alle lovmæssigheder i for-
Figur 3: Væsker kan ikke trykkes sammen og sprænger
bindelse med mediet vand.
beholderen, hvis trykket er stort nok.
I dag forstår man ved ordet "hydraulik"
overførelse og styring af kræfter og bevægelser Trykket i en væskesøjle er bestemt af væskesøj-
ved hjælp af en væske. Som energioverførel- lens vægt over en betragtet flade. Almindelig-
sesmedium på hydrauliske anlæg bruger man vis angives tryk inden for hydraulik med p.
altså en væske. Det er i de fleste tilfælde mine- Herved taler man egentlig om overtryk. Tager
ralolie, men kan også være en syntetisk væske man forskellige beholderformer fyldt med
eller vand fra vandhanen. Der skelnes mellem samme væske, er trykket et bestemt sted kun
to former for hydraulisk effekt: afhængigt af væskesøjlens højde.
ƒƒ Hydrostatisk system
ƒƒ Hydrodynamisk system

Ren hydrostatik er fx kraftoverførelse i hy-

draulikken. Ren hydrodynamik er fx om-
dannelse af strømningsenergi i turbiner i
vandkraftanlæg. I denne bog beskrives det
hydrostatiske system.
Grunden til de udstrakte anvendelsesmu-
ligheder af hydraulik er, at væske er det mest
smidige middel, hvormed effekt kan overføres
og bevægelse omsættes. Transmissioner ved Figur 4: Trykket er afhængigt af højden af væskesøjlen
brug af væsker giver et fordelagtigt forhold og uafhængigt af beholderformen.
mellem vægt og effekt.
For at forstå anvendelsen af hydraulik er
det nødvendigt at kende hydraulikkens grund- Trykket p1 = p2 = p3
principper. For trykket p gælder:
FORMEL

p = h · r · g (Pa)
Væskers egenskaber Hvor:
Væsker har ingen ydre form h = højden af væskesøjlen (m)
g = tyngdeaccelerationen (m/s2)
r = væskens densitet (kg/m3)

Figur 2: Væsker fylder det tilgængelige volumen.
Retlinjet bevægelse
Som følge af, at væsker ikke kan sammen-
trykkes, kan en fast stangforbindelse erstattes
af et rør med et stempel i begge ender med
væske imellem.
Når det ene stempel påvirkes med en
kraft, vil det bevæge sig i kraftens retning.

9
1  Grundlæggende hydraulik

Det andet stempel vil bevæge sig tilsvarende, Mekanisk kraftforøgelse

da væsken mellem stemplerne ikke kan sam-
mentrykkes. Vægtstang
F1 F2

s2

s1
Figur 5: Fast stangforbindelse. I1 I2

Figur 8: Mekanisk kraftforøgelse.

Figur 6: En stang kan erstattes med et væskefyldt rør.

Pascals lov
Pascal formulerede i det 17. århundrede en
grundlæggende lov, som danner grundlaget
for den moderne hydraulik. Bemærk, at det
kun gælder væsker, der er i ro.

Pascals lov Figur 9: Hydraulisk kraftforøgelse.

FAKTA

Trykket i et hvilket som helst

punkt i en statisk væske er ens i
alle retninger, og det udøver sam- Beregning af kraftforøgelse
me kraft på lige store arealer
F1 = 20 N
F2 = ?
l1 = 500 mm
l2 = 10 mm
BEREGNING

F N s1 = 100 mm
p= ( 2)
A m s2 = ?
Hvad er F2 i N?
F = kraften (N)
BEREGNING

F2 · l1 = F1 · l1
A = cylinderens areal (m2)
F1 ⋅ l1 20 ⋅ 500
F2 = = = 1.000 N
l2 10

Hvad er s2 i mm?
F2 · s2 = F1 · s1
F1 ⋅ s1 20 ⋅ 100
s2 = = = 2 mm
l2 1.000

Mekanisk kraftforøgelse:
F 2 1.000
= = 50
F1 20
Altså 50 gange
Figur 7: Påvirker kraften F indespærret væske på
arealet A, opstår der et tryk i væsken.

10
 Grundlæggende væskefysik

Hydraulisk kraftforøgelse Energitab på grund af friktion

Er væsken i ro (ingen strømning), er trykkene
Donkraft
før, i og efter en drøvling eller helt generelt i
Beregning af hydraulisk kraftforøgelse en ledning lige store.
Strømmer væsken i et system, dannes der
varme gennem friktion. Derved går en del af
energien tabt i form af termisk energi, hvilket
F = 20 N er ensbetydende med tryktab. Hydraulisk
F2 = ?
energi kan ikke overføres uden tab.
A1 = 100 mm
A2 = 5.000 mm
s1 = 100 mm
s2 = ?
Beregning
F
F = p⋅ A → p =
A
BEREGNING

F1 20
p= = = 0, 2 MPa
A1 100 Figur 11: Friktionstab.
F 2 = p ⋅ A2 = 0, 2 ⋅ 5.000 = 1.000 N
F 2 ⋅ s2 = F1 ⋅ s1
F1 ⋅ s1 100
s2 = = 20 ⋅ = 2 mm Friktionstabets størrelse er af­
F2 1.000
hængigt af fx
FAKTA

Hydraulisk kraftforøgelse: ƒƒ Rørvæggens ruhed

F 2 1.000 ƒƒ Ledningernes længde
= = 50 ƒƒ Antal rørbøjninger
F1 20
ƒƒ Ledningstværsnit
Altså 50 gange ƒƒ Strømningshastighed

Udluftning Tank Pumpe

A1

A2
s
s
Sugeventil Trykventil

Sænkeventil Arbejdscylinder

Figur 10: Donkraft.

11
1  Grundlæggende hydraulik
Strømningsformer
For at fastlægge tabsforholdene må strøm-
ningsformen kendes. Der skelnes mellem
laminar og turbulent strømning.
Laminar strømning
I en laminar strømning bevæger væske-
molekylerne sig op til bestemte hastigheder i
velordnede parallelle lag. Tryktabet i en
laminar strømning er proportional med
viskositeten og strømningshastigheden. I
hydrauliske systemer tilstræbes laminar
strømning.
Figur 12: Laminar strømning.
Turbulent strømning
Stiger hastigheden ved samme gennem-
strømningstværsnit, vil strømningsforhold-
ene ændre sig ved en bestemt hastighed (den
kritiske hastighed). Strømningen bliver
hvirvlende og turbulent. I en turbulent
strømning bevæger væskemolekylerne sig i
uordnede baner og gennemløber derfor
længere strækninger end ved laminar
strømning. Både strømningsmodstand og de
hydrauliske tab bliver større. Turbulent
strømning er derfor ikke ønskelig i hydrau-
liske anlæg.
Figur 13: Turbulent strømning.
12
Hydraulikkens fordele og
ulemper
Konklusion
Væskernes egenskaber bevirker, at
hydraulikken har en række fordele, men også
en del ulemeper. Begge dele omtales i det
følgende.
Fordele:
ƒƒ Overførsel af store effekter og kræfter ved
enkle, driftsikre arbejdende elementer, der
er lette at betjene og ikke kræver nogen
større vedligeholdelse
ƒƒ Trinløs hastighedsregulering for såvel
retlinede som roterende bevægelser
ƒƒ Trinløs kraftregulering for såvel
retlinede som roterende bevægelser
ƒƒ Hurtig omstyring af selv store kræfter ved
enkle, forholdsvis små og lette
manøvreanordninger og anlæg
ƒƒ Ved anvendelse af høje tryk får man et hy-
draulikanlæg, der ikke kræver megen plads
og heller ikke vejer meget.
Eksempelvis kan nævnes, at en el-motor,
15 kW, 1.400 omdr./min, vejer ca. 100 kg,
mens en tilsvarende hydraulisk motor kun
vejer 12 kg
ƒƒ Automatisk smøring
ƒƒ Sikkerheden er stor, da en enkelt
sikkerhedsventil forhindrer, at nogen del
overbelastes.
Ulemper:
ƒƒ Ved tryktab og lækager i ventiler og
ledninger nedsættes virkningsgraden
ƒƒ En ændring i temperaturen og dermed af
viskositeten kan give en ændring af
hastigheden
ƒƒ Det er vanskeligt at synkronisere flere
bevægelser, når der kun tillades små
afvigelser
ƒƒ Fare for antændelse af hydrauliske væsker
på mineraloliebasis.
 Grundlæggende hydraulikanlæg

Grundlæggende hydraulikanlæg

Hydraulisk skema ƒƒ En olietank - til opsamling af olien

ƒƒ En pumpe - til at pumpe olien igennem
For at få et overblik over et grundlæggende
systemet. Pumpen trækkes af en elektro­
hydraulikanlæg vises en sammenligning
motor eller af anden effektkilde
mellem en tegning og et tilhørende
ƒƒ Ventiler til at styre tryk, retning og
hydrauliksymboldiagram, hvor de
mængde
grundlæggende hydraulikkomponenter
ƒƒ Et handleorgan, en cylinder for lineær be­
indgår.
vægelse eller en motor for roterende be­
Alle hydrauliske kredsløb er i hoved­
vægelse, til at omsætte hydraulisk energi
trækkene ens uanset anvendelsesområde.
til mekanisk energi og derved udføre et
Der er visse grundlæggende komponen­-
stykke arbejde.
ter, som er nødvendige:

Hydraulikmotor

Cylinder

Strømventil

Kontraventil

Retningsventil

Trykbegrænsningsventil

Pumpe

Returfilter
Luftfilter
Tank

Figur 14: Hydraulikanlæg med tilhørende symboldiagram.

13
1  Grundlæggende hydraulik

Hydraulikvæsker
Generelt
Det er yderst vigtigt, at den hydraulikolie,
man vælger, er af højeste kvalitet og passer
præcist til det formål, den skal anvendes til.
Reel driftssikkerhed opnår man kun, når
olien også beskytter ventiler og pumper i
systemet og holder filtrene fri for aflejringer,
og alene derfor er det vigtigt, at kvaliteten er
i orden.
Valg af hydraulikolie.
Der skal først og fremmest vurderes hvad
olien skal kunne, og hvor den skal bruges.
Det kan være fristende at vælge en olie, som
netop lige opfylder pumpeproducentens
minimumskrav, men driften er ofte
anderledes eller mere krævende i praksis.
Derfor er det bedst at vælge en olie, der
dækker bedst muligt inden for den kategori
olier, som passer til hvert enkelt
hydrauliksystem.
Egenskaber, der indgår ved
valg af hydraulikolie:
ƒƒ Gode smøreegenskaber
ƒƒ Rust- og korrosionbeskyttelse
FAKTA
Emulsioner
Emulsion er en blanding af to væsker, som
ikke er opløselige i hinanden. Emulsioner
anvendes også som hydraulikvæske, men
viskositeten er mere trykafhængig, og det er
vigtigt at kontrollere væsken hyppigt efter
leverandørens anvisninger.
Sammentrykkelighed
Syntetisk olie er den hydraulikvæske, der har
den laveste sammentrykkelighed. Den anven-
des derfor ofte, hvor hurtig reaktion ønskes.
Additiver
Olien, der kan bruges til det hele, findes ikke.
Langt de fleste smøreolier består af en grund-
olie, der kaldes baseolie, tilsat forskellige
stoffer, som kaldes additiver.
Baseolien er som regel mineralsk, det vil
sige et naturprodukt, der stammer fra olie­
kilder. Forholdsvis ny på markedet er synte-
tiske baseolier af forskellig oprindelse. De er
fremstillet gennem kemiske processer. Mine-
ralsk baseolie er raffineret på et raffinaderi.
Additiverne tilsættes for at forbedre en
baseolies evne til at klare smøreopgaverne.
Da smøreopgaver er højst forskellige, må
man ved hjælp af forskellige additiver justere
baseolien til at opfylde forskellige formål.

ƒƒ Iltningsbestandig
ƒƒ Mest mulig usammentrykkelig
ƒƒ Antiskumegenskaber
ƒƒ Antivandemulsionsegenskaber Eksempel på additiver:
ƒƒ Viskositet
FAKTA

ƒƒ Viskositetsindeks ƒƒ Tempereraturafhængighed
ƒƒ Renhed ƒƒ Korrosionsbestandighed
ƒƒ Miljøpåvirkning ƒƒ Antiskumegenskaber
ƒƒ Antislidegenskaber
ƒƒ Antibrandegenskaber

14

Flydepunkt
Flydepunktet angiver den laveste temperatur,
hvorved en olie stadig er flydende.
Flydepunktet for en hydraulikolie skal
ligge mindst 10 °C under den laveste, forven-
tede omgivelsestemperatur, der er, når anlæg-
get startes.
Viskositet
Ordet viskositet kommer af det latinske ord
viscosus, som betyder klæbrig. Er viskositet-
en lav, flyder olien hurtigt, og den flyder
langsomt, når viskositeten er høj. Faktorer
som temperatur og arbejdstryk er med til at
påvirke en olies viskositet. Falder tempera-
turen, øges viskositeten og stiger tempe-
raturen, falder viskositeten. Stiger arbejds-
trykket, stiger viskositeten. Det er vigtigt, at
viskositeten passer til det hydrauliske system.
Har olien for lav viskositet, går det ud
over effekten, og indvendige lækager i syste-
met kan medføre, at olien bliver overophe-
det. Herved kan der dannes slam. Omvendt
kan for høj viskositet give anledning til bob­
ler i olien, og der kan opstå kavitation. Bob-
ler kan opstå på pumpens sugeside, og ved
trykstigning på pumpens afgangsside trykkes
disse sammen og udsender pulsationer i oli-
en og kavitationsstøj.
Figur 15: Viskositet er et mål for oliens modstand mod
at flyde.
Hydraulikvæsker
Viskositetsmåling
Den kinematiske viskositet, der måles i
stokes eller centistokes, cSt, bestemmes ved
hjælp af Raachou’s viskosimeter.
Viskosimeteret består af et u-formet
glasrør, hvis ene gren er udformet med stor
indvendig diameter, mens den anden gren
består af et kapillarrør.
Inde i glasrøret med den store diameter
anbringes et termometer forskydeligt i en
korkprop.
Ved måling af viskositeten på en hydrau-
lisk olie hældes denne i røret med den store
diameter 3 til 5 mm under mærket a. Ter-
mometeret anbringes, og olien opvarmes til
den temperatur, ved hvilken målingen skal
gennemføres, normalt 40 °C. Olieoverfladen
finindstilles til mærket a ved at hæve og
sænke termometeret
Herefter suges olien op i kapillarrøret til
2 mm over mærket V.
Figur 16:
Raaschous viskosimeter.
15
1  Grundlæggende hydraulik

Ved at fjerne undertrykket (suget) i kapil- Målemetode

larrøret strømmer olien tilbage i røret med
den store diameter. Udløbstiden fra mærket V
til IV måles ved hjælp af et stopur.
Oliens kinematiske viskositet ved den
pågældende temperatur bliver da:
Viskositetsindekset for en olie måles ved at
sammenligne den med to standardolier, en
olie med viskositetsindeks VI = 0, og en olie
med VI =100.

Viskositet VI for olie »x« = L – U . 100

L–H
v = K ⋅ t [ cSt ]
FORMEL

Olie med
VI = 0
(Texas)
t er udløbstiden i sekunder, og K er
apparatkonstant L
Olie »x«
med u-
kendt VI U

Til måling af kinematisk viskositet

anvendes målemetoden centi Stoke Olie med H
FAKTA

[cSt], der måler oliens gennemløbs- VI = 100

(Penna)
tid gennem et kapillarrør i sekun-
der ved temperaturerne 40 °C og
100 °C. Efter SI-systemet måles ki­-
nematisk viskositet i mm2/s. 100°F 210°F
38°C 100°C

Figur 17: Bestemmelse af viskositetsindeks.

Viskositeten måltes tidligere i:
ƒƒ Saybolt sekunder i USA
ƒƒ Redwood sekunder i England
ƒƒ Engler grader i Tyskland
Sammenhængen mellem de forskellige
viskositetsangivelser fremgår af
»Omsætningstabel – Viskositet« i afsnittet
”Formelsamling”.
Viskositetsindeks (VI)
En olies viskositetsindeks(VI) angiver, hvor
meget oliens viskositet ændrer sig ved
stigende eller faldende temperatur.
En høj viskositetsindeks (VI) betyder, at
oliens viskositet kun falder lidt, når tempera-
turen stiger. Til fremstilling fremstiller man
derfor ofte baseolier med et VI på ca. 100.
Viskositetsindeks for en hydraulikvæske bør
være større end 90.
Viskositetsindekset kan forbedres ved
tilsætning af additiver, VI Improvers.
Iltningsbestandighed
Oliens nedbrydning
Olien bliver under drift udsat for forhold,
der nedbryder den ved iltning.
Nedbrydningen sker på grund af op­
varmning og omrøring af olien under tilste-
deværelse af luft, metalliske katalysatorer og
vand.
Forebyggelse
Ingen af de nævnte ting kan udelukkes, men
materialevalget kan nedsætte katalysator-
virkningen. Fx er kobber en kraftig
iltningskatalysator
Man kan forebygge ved at øge oliens ilt-
ningsbestandighed ved tilsætning af anti-
iltningsadditiver.

16

Iltet olie
Når olien bliver iltet, udskilles slam, mens
smøreevnen bliver ringere, og
sammentrykkeligheden bliver større.
Olien lugter harsk ved kraftig iltning.
Kontrol
Olieprøve indsendes til laboratorium.
Korrosionsbestandighed
Rustbeskyttelse
Rustdannelse vil ske, selv om systemets
overflader til stadighed er overskyllet af olie,
idet små mængder luft og fugtighed er
optaget i olien.
Følgerne af rustdannelse er højst uønske-
de, idet rusten foruden at beskadige systemet
på grund af tæring og direkte slibevirkning vil
virke som katalysator til iltning af olien. Hy­
draulikolien må derfor have god vedhæng-
ningsevne, således at den kan danne en be­-
skyttende hinde på systemets overflader.
Tilsætningen af antirustadditiver, der
omhyggeligt er valgt, således at de ikke for­
ringer andre ønskede egenskaber ved olien,
giver en forøget sikkerhed mod rustdannelse.
Antirustadditiver har den egenskab, at de
er i stand til at overdække metaloverflader
med en stærkt vedhængende hinde, som for-
hindrer berøring med luft og fugtighed.
Virkning på konstruktionsmaterialer
Hydraulikolie på mineraloliebasis påvirker
normalt ikke konstruktionsmaterialer, men
anvendes der hydraulikvæske på anden basis,
syntetiske olier og vand, kan der opstå
problemer.
Syntetiske olier
Syntetiske olier kan angribe syntetisk gummi,
der ofte anvendes til slanger og
lignende.
Disse olier kan også angribe aluminiums-
legeringer og den maling, der normalt anven-
des i olietanke.
Der skal tages højde for disse ting, før der
skiftes fra mineralolie til syntetisk olie.
Vand
Vand/glycolopløsninger angriber også normal
maling og belægninger af cadmium og zink.
Hydraulikvæsker
Vand kan opløse nogle af de mest an­
vendte flydende pakninger og låselakker, der
anvendes ved samling af hydraulikkompo­
nenter.
Vand angriber ikke gummi.
Antiskumegenskaber
Opblandet luft
Der er, som tidligere nævnt, altid opblandet
luft i olie. Mængden afhænger af oliens
temperatur og luftens tryk.
Frigørelse af luft
Da luften kun frigøres langsomt, vil der uden
indgreb hurtigt opblandes så megen luft, at
oliens sammentrykkelighed hæves. For at
undgå dette tilsættes antiskumadditiver.
Antiskumadditiver
Disse additiver har den virkning, at
boblefilmen kun bliver af molekylær tykkelse,
og derfor nedbrydes skummet hurtigt.
Antislidegenskaber
Antislidadditiver
Hvis man ønsker at forbedre hydraulikoliers
antislidegenskaber, tilsættes additiver, som
reducerer sliddet på metaloverfladerne.
Additiverne virker normalt på den måde,
at de giver en kemisk polerende virkning på
metaloverfladen.
Herved forøges bærearealet, hvorved enheds-
belastningen og derved sliddet formindskes.
Smøreegenskaber
For at forbedre en olies grænsesmøre-
egenskaber kan der tilsættes højtryks-
additiver.
Disse omtales normalt som EP-additiver.
EP er en forkortelse af »Extreme Pressure«.
Når trykket og dermed temperaturen når en
vis størrelse, træder EP-additivet i funktion,
nærmest som en kemisk reaktion, der
begynder på de lokalt opvarmede steder og
danner uorganiske sulfider eller klorider, idet
EP-additivet indeholder svovl og/eller klor.
Disse sulfider eller klorider har en ringe
gnidningsmodstand og virker derfor som fa­-
ste smøremidler, når højt tryk forekommer.
17
1  Grundlæggende hydraulik

Antibrandegenskaber Vand

Ikke-brændbare væsker Vand blandes ofte med glycol eller olie.

Den ideelle hydraulikvæske vil være en ikke-
brændbar væske med lige så gode egenskaber
som mineralolie, let at få fat på og til en billig
pris.
Emulsionernes smøreegenskaber er
ringere end mineralolie og kan derfor kun
anvendes ved moderate tryk.

Syntetiske olier
Syntetiske olier opfylder bedst kravene om
anti-brandegenskaber.
De har mange af mineraloliens gode
egenskaber, men har en større vægtfylde, er
aggressive over for konstruktionsmaterialer
og koster mere.

18
 Urenheder

Urenheder
Krav til renhed
Generelt
Det er af afgørende betydning for et
hydraulisk anlægs levetid og driftsikkerhed, at
den cirkulerende olie overholder visse
minimumskrav med hensyn til renhed.
Det er derfor meget vigtigt, at alle, der Figur 19: Ny olie leveret i batch.
opbygger, vedligeholder eller reparerer hydrau- NAS 9 ISO 20/18/15
liske anlæg, udviser stor omhu for at forhin-
dre, at urenheder trænger ind i anlæggene.
Størsteparten af de urenheder, der tilføres
hydrauliske anlæg, kan ikke ses med det
blotte øje. Alligevel er de i stand til at
ødelægge et anlæg på kort tid.

Forurening
Ny olie
Hydraulikolien leveres normalt i tromler til
forbrugeren. På dette tidspunkt er den ikke Figur 20: Ny olie leveret i mini containere.
længere ren, idet den indeholder metal- og NAS 7 ISO 17/15/13
gummipartikler fra påfyldningsledningerne.
Tromlen tilfører også olien snavs.
Det er almindeligt, at den nye olie inde-
holder mellem 250.000 og 500.000 partikler
over 5 μm pr. 100 ml.

Eksempler på renhedsklasser for transport

og opbevaring af hydraulikolie.

Figur 21: Renhedskrav til avancerede systemer.

NAS 5 ISO 16/14/11

Renhedsklasser for NAS og ISO kan ses i

afsnittet:
”Hydraulik – olieprøver /Renhedsniveau”.

Figur 18: Ny olie leveret i tønder.

NAS 12 ISO 23/21/18

19