Hitlers mænd

Føreren har ordnet det sådan, at vi kan flytte fra nord, syd, øst og vest, og at vi alle kan få en plads i
det stortyske område, men samtidigt har Føreren også givet os lejlighed til at beskytte og forsvare
vores fremtidige hjemstavn, hvis det måtte være nødvendigt . 1

Således lød det i en velkomsttale til endnu en gruppe folketyske kolonister, der i foråret 1943
flyttede ind i Zamojszczyzna, et område på størrelse med Sjælland omkring byen Zamosc,
beliggende syd for Lublin, i det daværende tyske Generalgouvernement (GG).
Velkomsten var en del af en kolonisationsproces, der - til røgen af 190 nedbrændte landsbyer,
sendte tusinder af polakker i døden i KL Auschwitz-Birkenau eller KL Lublin, andre 150.000 på
flugt og atter tusinder på tvangsarbejde i Tyskland, hvortil også 4.500 polske, arisk udseende børn
blev bortført; kun et fåtal vendte tilbage.

Taleren, en af Hitlers mænd, var chefen for 1. SS-Landwacht Bataillon Zamosc, en germansk SS-
Sturmbannführer, der praktiserede anvendt nationalsocialistisk ”folkepolitik”, som et led i den
”styrkelse af det tyske folkefællesskab”, der efter ordre fra Reichsführer-SS (RFSS), Heinrich
Himmler 2 foregik i området under ledelse af vel den største nazistiske bøddel, SSPF-Lublin, SS-
Gruppenführer und Generalleutnant der Polizei, Odilo Globocnik (1904-1945).
Den tyske kolonisation var det første større projekt af sin art, hvis man ser bort fra uddrivelsen af
450.000 polske borgere fra de annekterede, vestlige provinser, fra november 1939 til februar 1940.
Planerne for Aktion Zamosc tog form fra juli 1941 og blev derpå forberedt af Odilo Globocnik, der
imidlertid blev afsporet for først at lede udryddelsen af min. 1.6 millioner polske og andre
europæiske jøder under Einsatz Reinhardt 1942-1943. Kolonisationsplanerne blev skitseret af
Globocnik allerede i oktober 1941, hvor han forestillede sig, at en germaniseret Lublin-provins dels
skulle danne bro til tyske bosætningsområder i Baltikum og Rumænien, dels danne base for et pres
mod polakkerne i vest, for at klemme dem økonomisk, kulturelt og socialt, for i sidste ende at
udrydde dem. NOTE Röhr.
SS-Obersturmbannführer Hermann Krumey, der ledede sorteringen af de tilfangetagne polakker i
henhold til SS-Siedlungs- und Rasssehauptamts (RuS) klassifikation, hvor man anvendte tre af fire
klasser, nml. II: Polakker der måske kunne fortyskes, III. Personer, der skulle sendes på
tvangsarbejde eller i ”Rentendörfern” (”pensionistlandsbyer”, tomme og udplyndrede jødiske
landsbyer og dermed uden nogen form for subsistensmuligheder: dødskolonier) kvinder med
spædbørn, børn under 15 år og gamle over 60 år og IV: personer der af politiske eller sociale grunde
skulle udslettes i KZ, opgjorde resultaterne for den første fase af Aktion Zamosc fra den 28.
november til den 31. december 1942 til XXXX NOTE og for året 1943 til XXX NOTE.
Polske og internationale estimater på resultaterne af aktionen taler om XXX NOTE.
Det er værd at bemærke, at på trods af påstande om eksekvering af A.Z. i forbindelse med den
tophemmelige ”Generalplan Ost” (GPO) fra juni 1942, XXX NOTE findes der ingen antydning af
henvisning til denne i noget dokument om A.Z., heller ikke i RFSS’s iværksættelsesordre pr. 20.

1
SS søgte at hverve bønder i Holland og Norge for at supplere den svigtende tilgang af tyske kolonister.
Se BA, Persönlicher Stab Reichsführer-SS, NS 19/123, Ansiedlung von 100 norwegischen Bauern im Distrikt
Lublin (1942).
2
Reichsführer-SS (RFSS) Heinrich Himmler var Reichskommissar i Reichskommissariat für die
Festigung deutschen Volkstums (RKV), der blev oprettet i oktober 1939, og udgjorde et centralt instrument i hans
forsøg på, i konkurrence med generalguvernør Hans Frank, at opnå kontrol over befolkningspolitikken i GG.

1
 oktober 1942, og da heller ikke i Globocniks eget planlægningskontor, Mannschaftshaus
Lublin/Ostunterkunften3
Den tyske kolonisation måtte opgives endeligt i august 1943, skønt RFSS i juli måned fastholdt, at
Lublin og Zamosc skulle være rene tyske byer. Lublin skulle sågar allerede have en tysk
overborgmester i foråret 1944. Drømme er toldfrie.

Den 6. maj 1945, arresterede frihedsbevægelsen en tidligere SS-Sturmbannführer der Waffen-SS i

Over Harrild, nordvest for Brande, nemlig daværende ”kaptajn i fodfolket til rådighed for 4.
regiment”, Thor Peter Frantz Jens Jørgensen (TJ, 1897-1992). Han stod opført på arrestationslisten
grundet sin deltagelse i oprettelsen af Frikorps Danmark, og tjeneste ved Waffen-SS fra 1. juli
1941til 17. januar 1944. 4 Ved samme lejlighed blev der beslaglagt dokumenter og breve, et antal
håndvåben og ammunition. Blandt dokumenterne var denne artikels indledende citat.

TJ blev indsat i arresten i Vejle og den 15. maj varetægtsfængslet efter den borgerlige straffelov i 14
dage. TJ protesterede med den principale påstand, at han havde handlet i overensstemmelse med
anvisning fra konge, regering og ministerium, og at han dermed havde handlet nationalt.
Anklagemyndigheden og TJ’s forsvarere spillede herefter pingpong om dette spørgsmål frem til
december 1946. Stort set hver gang med kære til Vestre Landsret (VL) i Viborg, og hver gang med
TJ som taber. Således også, da byretten den 30. juni 1945 overraskende afsagde kendelse om, at TJ
skulle løslades, idet byretten da mente, at ”han havde handlet efter anvisning af lovlig dansk
myndighed”. En formulering hentet direkte fra lov nr. 259 om tillæg til borgerlig straffelov af 1.
juni 1945 (”landssvigerloven”). Denne kendelse blev prompte omstødt af VL, idet TJ nu var under
anklage jfr. samme tillægs § 10, stk. 1.
Forinden dette forløb, var TJ sammen med andre officerer i tysk tjeneste blevet afskediget i unåde
den 25. maj 1945, og samme dag blev de af dem, der var riddere af Dannebroge, udstødt af
”riddernes tal”. Dette skete uden, at der var rejst sigtelser og dermed heller ikke afsagt dom eller
rejst tjenestemandssager. Straffelovstillægget var end ikke vedtaget i rigsdagen. Et lille udtryk for
glædens og hævnens sommer 1945.
Byretten afsagde dog, uanfægtet heraf kendelse den 24. juli 1945 om, at TJ’s formue ikke skulle
konfiskeres, da det i så fald ville medføre, at også hans hustru blev ruineret, eftersom hun ejede
halvdelen af den landejendom, der udgjorde TJ’s formue. Da anklagemyndigheden kærede
kendelsen til VL, måtte den, antagelig tænderskærende, give statsadvokaten i Sønderborg et rap
over fingrene, eftersom netop en sådan kendelse, ikke kunne kæres, jfr. tillæg til retsplejeloven af 1.
juni 1945 (lov nr. 260), i øvrigt også en § 10. En paragraf, der skulle hindre ankesager i at sætte
domstolene under yderligere under pres. Forventningen var selvsagt, at der ville blive afsagt domme
om konfiskation i alle landssvigersager (”særlige sager”), og, at de anklagede landssvigere ville
anke enhver konfiskation. At statsadvokaturen i Sønderborg havde overset dette, eller måtte have
ment, at dén kunne anke, var et juridisk faux pas. Byrettens kendelse betød, at TJ, som vel den
eneste anklagede efter forræderilovens § 10, undgik at blive rippet for sin formue. Han beholdt sine
”20 tønder land”.

3
Hitler’s Man in the East.NOTE
4
TJ udtrådte formelt af nummer i den danske hær den 16. juli 1941, men blev optaget i Waffen-SS den 9.
august 1941 med tilbagevirkende kraft pr. 1. juli 1941, som SS-Sturmbannführer d. R. der Waffen-SS. Bundesarchiv,
Berlin, BDC, SSO, 139-A, frames 1004- 1070, her 1058. Herefter anført som SSO 139-A, 10xx.. Afskrevet med
kommentarer og suppleret med div. dokumenter af ff.: SS-Sturmbannführer Thor P. F. J. Jörgensen, Personalakten,
1941-1944, Haderslev, [100 A4 sider der fortsat øges med yderligere dokumenter], 2013, p.t. upubliceret. Alle citater
fra SSO 139-A er ff’s egne oversættelser. Alle afskrifter af personalemappen foreligger selvsagt på tysk..

2
TJ påstod under hele retssagen, at han besluttede sig for at træde ud af Waffen-SS da han efter
hjemkomst på orlov hørte om ”den 29. august”. NOTE Hustru og CPK
Men da han, efter nedlæggelsen af SS-Landwachts udrykningsenhed i Labunie pr. 1. august 1943, 5
stod på falderebet på sin karriere ved tjenestestedet SSPF-Lublin, oplevede han Unternehmen
Erntefest (Operation Høstfest) den 3. og4. november 1943, hvor 14.000 jøder blev mejet ned i KL
Lublin (Majdanek). En oplevelse han sikkert kunne have været foruden, men som øjensynlig blev
bestemmende for hans udtræden af Waffen-SS. Da han ikke kunne bruge denne oplevelse under
retssagen, blev ”den 29. august” trukket op af hatten.

Da efterforskningen blev anset som afsluttet rejste anklagemyndigheden, 3. jydske statsadvokatur i

Sønderborg, tiltale mod TJ den 7. december 1945 efter forræderilovens § 10, og dermed eo ipso
krav om minimum fire års fængsel og fortabelse af borgerlige rettigheder i fem år efter dommens
afsigelse samt konfiskation af hans formue (der nu kun bestod af en række håndvåben).
Anklageskriftet lød som følger:

Fængslede fhv. kaptajn Thor Peter Frantz Jens Jørgensen, født den 25. september 1897 i Kongens
Lyngby, St. Grundet Internat,6 Vejle, tiltales ved Kriminalretten for Vejle for overtrædelse af lov nr. 259
af 1. juni 1945, § 10, stk. 1, fordi han har ladet sig hverve til tysk krigstjeneste, idet han dels har gjort
tjeneste som kaptajn og major (næstkommanderende) i Frikorps Danmark på Østfronten og i Tyskland i
tiden den 16. juli 1941 til februar 1942 og derefter på en tysk officersskole ved München fra februar 1942
til maj 1942, dels gjort tjeneste som officer under Waffen S.S. ved Division ”Viking” på Østfronten og i
Tyskland i tiden fra juni 1942 til februar 1943 og dels endelig fra februar 1943 til januar 1944 gjort
tjeneste i den tyske hær som kommandør for vagtformationer …
[Krav om konfiskation af formue og våben] …. 7

Sagen var, for så vidt tjenestetidens længde, fuldt belyst, og vedgået af TJ. Man stod med en ret
overskuelig tilståelsessag, hvor tvisten alene drejede sig om, hvorvidt TJ havde handlet lovligt, da
han med regeringens accept indtrådte i FD, og – i konsekvens heraf, indgik kontrakt med Waffen-
SS om krigstjeneste så længe krigen varede.8
Sagen stod herefter stille, idet TJ bl.a. ønskede den tidligere chef for FD, tidl. oberstløjtnant i
artilleriet, senere SS-Brigadeführer und Generalmajor der Waffen-SS, C. P. Kryssing afhørt som
vidne. Denne var i britisk krigsfangenskab og blev først overført til Danmark den 4. februar 1946,9
men kunne, på grund af sygdom, ikke vidne i Københavns byret før den 18. juni s. å. Her kunne han
i øvrigt ikke støtte TJ i dennes opfattelse af myndighedernes positive holdning i forbindelse med
oprettelsen af FD.

5
Extrakt, HSB, Brev af 28. juli 1943 fra SSPF-Lublin, Odilo Globocnik til ”Kommandeur des 1. SS-
Landwacht-Bataillons Zamosc” SS-Stubaf. TJ. Ikke fremlagt under straffesagen!
6
Tidligere herregård i Grejsdalen, lidt nordvest for Vejle, der var blevet anvendt af tyskerne som
interneringslejr for allierede statsborgere, nu for anklagede efter forræderiloven.
7
Afskrift af genpart i Domsakten, Landsarkivet for Nørrejylland ( LAV), Ankesagen ved Vestre
Landsret [Kolding 1946], Sag Nr. 3761-1946, B 24 B-1729, ASA 9. Herefter Domsakten. Tilpasset ny retskrivning
8
Spørgsmålet om retsopgør, hævn, politik, moral og jura m. m. m. skal ikke behandles i detaljer her. Se
hertil bl.a. Ovrs. F. Dragsted, Frikorps Danmark og Forræderiloven, dobbeltkronik i Berlingske Aftenavis, 17. og
18. september 1945. Foreligger i originalt særtryk i DKB, Håndskriftsamlingen, Tilg. 842, Arkiv II, Retsopgøret.
Optrykt i Jens Strøm, Red., Oprejsning, Rungsted Kyst, u. å. (1950), 117 ff. , Hal Koch, Jeg anklager Rigsdagen,
København, 1947, Ditlev Tamm, Retsopgøret efter besættelsen, København, 1985.
9
Se dagspressen for den 5. februar 1946, og brev fra CPK af 5. februar 1946 til moderen, DKB,
Håndskriftsamlingen, Tilg. 842, 3. CPK faldt hårdt såret i amerikansk krigsfangenskab ved Bad Horn, Lippe (nu:
Horn-Bad Meinigen), den 5. april 1945.Han blev overleveret til briterne og fløjet til Kastrup, i øvrig sammen med
Karen Marie K. (Kamma K.), som blev løsladt 10 dage senere.

3
Byretten i Vejle idømte derpå TJ to års fængsel den 25. oktober 1946 med fortabelse af alle
borgerlige rettigheder i fem år. Den samme dommer, der i juni 1945 mente, at TJ havde handlet
efter ”anvisning fra lovlig dansk myndighed”, havde nu, sammen med to domsmænd, rettet ind til
højre, men holdt, trods alt, fast i en blød linje. Skønt vurderingen nu var, at TJ, i kraft af sin
indstilling og uddannelse, burde have indset, at regeringen handlede under pres fra tysk side, fandt
byretten det formildende, at TJ var udtrådt af Waffen-SS, så snart han havde erfaret om
begivenhederne den 29. august 1943 og den efterfølgende udvikling af det tysk-danske forhold. TJ
havde i den forbindelse i øvrigt ikke henvist til det tyske forsøg på at udslette de danske jøder i
oktober 1943, men, som det vil fremgå nedenfor, havde TJ et særligt skræmt forhold til dette
spørgsmål.
Anklagemyndigheden kærede dommen til VL med krav om skærpelse, hvilket skete ved dom den
13. januar 1947 med et års yderligere fængsel. VL lagde her vægt på, at den anklagedes rolle under
oprettelsen af FD udgjorde en skærpende omstændighed. TJ kunne derpå prøveløslades efter
udståelse af ¾-del af straffen fra Straffeanstalten Hjøllund under Horsens Statsfængsel den 17. juli
1947.

Så vidt, så godt. Retfærdigheden var sket fyldest, medens TJ fastholdt livet ud øjensynlig den
opfattelse, at han var uretfærdigt dømt på grundlag af forræderilovgivningen retroaktive karakter.
Men han havde al mulig grund til at være mere end tilfreds med at have fået dom for at have ”gjort
tjeneste … i den tyske hær som kommandør for vagtformationer fra februar 1943 til januar 1944”.
Hans vævende og skiftende forklaringer havde båret frugt i en grad, han næppe selv havde turdet
håbe på. Men hvordan anklagemyndigheden fik ham placeret i en kombinationsstilling ved den
tyske hær samtidig med at han var i rulle ved Waffen-SS, og blev afskediget fra samme, forbliver
en gåde. TJ havde selvsagt ikke protesteret mod denne fejl i anklageskriftet.
TJ undgik derfor dom for, at han reelt havde gjort tjeneste ved SS- und Polizei fra den 21.
september 1942 indtil den 17. januar 1944. Det vil sige i langt over halvdelen af sin samlede tyske
tjeneste. Og, det i den grad, at chefen for SS-Personalhauptamt (PHA) i juni 1943 lagde en
”Personal-Notitz” i hans personalemappe, der blokerede for en videre karriere ved Waffen-SS:
”Gør et godt indtryk, gammel dansk officer, udfylder sine opgaver. Kommer dog ikke på tale til
Waffen-SS, men passer til de krav som Landwacht står overfor der”.10
Han havde udfyldt sin rolle så godt, at ikke blot bødlen over dem alle, Odilo Globocnik ville have
ham med til Norditalien i slutningen af juli 1943, men også at PHA, på grundlag af en
personalebedømmelse af 30. november fra Globocniks efterfølger, SSPF-Lublin Jacob Sporrenberg
(der blev hængt i Warszawa i 1952), anbefalede Chefen for den samlede tyske bandebekæmpelse,
SS-Obergruppenführer Erich von dem Bach-Zelewski at forflytte ham til HSSPF-Griechenland pr.
15. januar 1944. TJ var blevet ekspert i jagt på partisaner, men nåede ikke til Grækenland. Han
havde andre planer.
TJ’s ansøgning om afsked fra Waffen-SS var lige så fantasifuld som orlovsansøgningen maj 1942.
Begge indeholder et formelt afsnit og derpå hensynet til hustruen. Af ansøgningen, der er dateret
den 14. januar 1944fremgår, at TJ kendte sit nye tjenestested

Samtidig må man dog konstatere, at var han blevet dømt med den korrekte formulering, nemlig ” og
tjeneste som chef for vagtformationer under SSPF-Lublin fra den 21. september 1942 til den 30.
november 1943”, ville en dom på tre år have været en regelret skandale. Efter alt at dømme valgte
anklagemyndigheden formuleringen med den tyske hær for at undgå yderlige problemer.

10
Bundesarchiv, Berlin (BA), BDC (Berlin Document Centre), SSO (SS-Organisationen), Rulle 139-A, ,
frame 1045, 8. juni 1942. (herefter: SSO, 139-A, 1045). Notits af SS-Obergruppenführer und General der Waffen-
SS, Maximilian von Herff. Gengivet i forfatterens afskrift m.v. af TJ’s personalemappe i dansk oversættelse.

4
Domsakten giver ikke mulighed for at besvare dette spørgsmål, idet den ikke indeholder
arbejdspapirer vedr. statsadvokatens sagsbehandling. Det vil dog næppe være forkert at hævde, at
anklageskriftet udtrykte lige dele tidspres og skematisk bestillingsarbejde, samt en sjusket hhv.
uinteresseret sagsbehandling tilsat en (delvis undskyldelig) dosis uvidenhed. Men alligevel. Ud fra
erfaringerne med ”den højere Pancke”, Höhere SS- und Polizeiführer Dänemark, SS-Obergrup-
penführer und General der Polizei und der Waffen-SS, Günther Pancke, og hans korps af terrorister,
forekommer det besynderligt, at statsadvokaten valgte at overse TJ’s bemærkning under det første
forhør, nemlig, at hans umiddelbare foresatte var ”SS- og Polizeiføreren”11 i Lublin. ”Min general”,
det pseudonym TJ derefter skyndsomt anvendte, blev derpå, da anklagemyndigheden fordelte TJ’s
samlede tjenestetid, vurderet som en general i hæren. Her valgte anklagemyndigheden og senere
domstolene at hvile på en tolkning af TJ’s udsagn; ikke en egentlig bevisførelse. Men måske fandt
statsadvokaten stikordet i politirapporten af 13. august 1945. ”… På forespørgsel erklærer …[TJ], at
han efter sin hjemsendelse og afskedigelse fra den tyske hær …”. 12 Waffen-SS, Heer og
Wehrmacht - og SS- und Polizei gik her op i – ikke en højere enhed, ikke som Wehrmacht, men en
sektion af denne: ”den tyske hær”!
Med hensyn til TJ’s vidneudsagn, var det hans soleklare ret at lyve, fordreje og skjule, hvad han
ville. Omvendt var og er det anklagemyndighedens pligt at anvende den anklagedes udsagn til at
efterforske en given sag til bunds. Det må, selv med indrømmelse af statsadvokaturens enorme
arbejdspres, være på sin plads, at kritisere den for at negligere indholdet af TJ’s skiftende
forklaringer. TJ omformulerede således ikke blot sine forklaringer, men gav løbende en række
stikord, der burde have givet anledning til afklarende spørgsmål. TJ blev ikke afkrævet blot ét navn
på sine foresatte eller blot en enkelt præcisering, da han f. eks. bemærkede, at SS-Landwacht skulle
”beskytte tyske tilflyttere”. Første gang han omtaler uddannelsen af de kroatiske folketyskere,
skulle han gøre dem til ”soldater”, næste gang blev det reduceret til, at de skulle lære ”lidt skydning
og eksercits”. Da han f.eks. hævdede, at han blev udnævnt til regimentschef, måtte det selvfølgelige
spørgsmål have lydt: Hvilket regiment? Og – dernæst: ”Hvorfor blev De så ikke forfremmet?” Det
lød heller ikke: ”Hvorfor SS-Landwacht, og ikke blot Landwacht?”, ” hvilke tilflyttere; hvem var
de, hvor mange … og hvor stor var bataillonen, hvordan var den organiseret etc. … ”.
Landssvigerloven havde dog en § 2, der klart betød, at der kunne rejses tiltale for deltagelse i
lovovertrædelser i udlandet. Men den mulighed overså man bevidst. Der var i TJ’s tilfælde, i
særdeleshed med baggrund i, hvad han rent faktisk lod føre til protokol, tale om et lokalt hævntogt
uden skygge af retsopgør.
Men spørgsmålet om, hvorvidt TJ havde udtrykt sig nazistisk før overgangen til FD og efter sin
tyske tjenestetid, dét var et overmåde vigtig emne, hvorfor der blev kastet mange ressourcer ud for
at afklare dette, åbenbart så afgørende spørgsmål. Om han havde ageret som nazist i GG var aldeles
uden politimæssig interesse. Zamosc var en by i Rusland.
Havde anklagemyndigheden holdt sig til dagsordenen: TJ skulle idømmes fire års fængsel for tysk
krigstjeneste, med FD som skærpende omstændighed, ville den endelige dom på tre år have været
helt i overensstemmelse med ”retsopgørets” hensigt. Men TJ blev afhørt og forklarede sig på en
sådan måde om sin tjeneste i Lublin, at det burde have fået statsadvokaten til at slibe øksen. Der
havde ikke været nogen problemer med en udvidelse af tiltalen. En opringning til den britiske
militærmission på Ahlgades skole i København ville have medført oplysninger om, at 21st Army
Group 13 havde udarbejdet en liste, hvor TJ, sammen med Globocnik og Höss mfl. stod opført som

11
Således anført i Extrakt, politiforhør 25. maj 1945.
12
Extrakt, Bilag 22, 34.
13
National Archives (NA), UK, WO/2241, liste fremsendt med følgeskrivelse fra 21st Army Group dateret
den 24. maj 1945.

5
nr. tre på en liste over mulige krigsforbrydere i maj 1945. Anklagemyndigheden valgte at lukke
sagen med sin formulering om tjeneste ved den tyske hær. Den stod da, som renheden selv.14
En forfølgelse af sagen ad det polske spor ville have afdækket, at TJ havde deltaget i etnisk
udrensning og folkemord under det tyske forsøg på at germanisere Zamosc-området i perioden
januar til september 1943. Det skete bare ikke.

TJ faldt da også ud af besættelsestidens historie, og er kun nævnt en passant i forskning og litteratur

vedr. FD i forbindelse ledelsesproblemerne. At TJ i Erik Haaests revisionistiske tekst og redigerede
domsudskrift i 1975 optrådte som deltager i ”bekæmpelse af bander”, blev kun bemærket af få. Man
kunne ellers have forventet, at de tre ord var blevet slået sammen til ”Bandenbekämphung”, og
dermed udløst en enkelt alarmklokke.

Hvis vi vender tilbage til TJ’s forklaringer om hans tyske tjeneste i, fremgår det, at TJ i forbindelse
med sin forflyttelse ”pr. omgående” fra Frikorpset den 4. februar 1942, 15 anså det skete som et brud
på kontrakten. Han havde meldt sig til en dansk enhed med dansk som kommandosprog, og ikke til
Waffen-SS. Dette var naturligvis rent sludder. TJ havde været ansat ved og lønnet af Waffen-SS,
siden den 1. juli 1941. At han i øvrigt kunne mene, at han indtrådte i en ny enhed ved sin
forflyttelse fra FD er så meget mere overraskende, idet frikorpset fra starten var en organisk del af
samme Waffen-SS. C. P. Kryssing er således citeret for, under et pressemøde sammen med den
tyske ambassade den 6. juli 1941, at sige, at FD ”… ville blive formeret og udstyret, samt lønnet
som de tyske [soldater i] Waffen-SS”.16
Omstændighederne omkring TJ’s afgang fra frikorpset har været beskrevet med forskellige datoer.
Forløbet synes dog at kunne afdækkes således: TJ har givet handlet loyalt i forhold til CPK og
dermed fulgt de retningslinier denne udstak for sin tilslutning til FD, nemlig at det skulle være uden
binding til eller indflydelse fra DSNAP’s side. 17 Da Heinrich Himmler den 3. februar 1942 drøftede
en udskiftning af ledelsen af FD, begyndte man med endeligt at isolere CPK, idet PHA dagen efter
udstedte en forflyttelsesordre for TJ. 18 Denne blev dagen efter fulgt op med en telegrafisk ordre fra
FHA:

Nr. 205
Afsendt: 5-2-42
Tidspunkt: 11.25
Til: Frikorps ”Danmark”, Posen/Treskau
Afsendende tjenestested: SS-Führungshauptamt.
14
Eftertiden har vist, at SS-Oberstgruppenführer und Generaloberst der Waffen-SS, Paul ”Pappi” Hausser
(1880-1972) ramte forkert, da han i 1966 forsøgte at hvidvaske Waffen-SS med sin bog, Soldaten wie andere auch.
Der var ingen forskel. At der skulle gå år, før sandheden om den tyske hærs massive engagement i folkemord, bl.a.
med det brutalt gennemførte ”hunger-dekret” der gennem beslaglæggelse af levnedsmidler i Hvide-Rusland og
Ukraine kostede i omegnen af 15 millioner udsultede mennesker livet. Se f.eks.
http://en.wikipedia.org/wiki/Hunger_Plan. (13.9. 13). Se også på mikroplan en befaling om afbrænding af landsbyer
og nedskydning af alle mænd mellem 16 og 50 år hos Norbert Müller (Hrsg.) Deutsche Besatzungspolitik in der
UdSSR, Frankfurt a. M., 1980, 116 f.
15
Hvis ikke andet fremgår, er alle efterfølgende dateringer taget fra papirer i TJ’s personalemappe, SSO,
139-A. Afskrevet i Peter Vilhelm von Sperling, red., Thor P. F. J. Jörgensen, Personalakten, SS-Personalhauptamt
1941-1944, Dokumenter og noter, 2013, 100 A4 +, p. t. upubliceret.
16
Citeret efter Sagførerraadet, Bd. 1, 689.
17
Kamma K. nævnte i brev af den 18. marts 1942, ” … 3 betingelser: 1) Ikke uden kongens billigelse. 2)
Ikke kæmpe mod englænderne, 3) Ikke sættes ind mod sine kammerater herhjemme – dvs. ikke bruges som politisk
våben – (politi?) .... DKB, Tilg. 842, Arkiv I, 3.
18
SSO, 139-A, 1057. Her anføres, at TJ skal forblive i Tölz til den 15. juni 1941, for derefter pr. 20. s. m.,
at afgå til SS-Division ”Wiking”.

6
 Indhold: SS-Sturmbannführer der Reserve Jørgensen, Thor, født. 25.9. 97, er med øjeblikkelig
virkning kommanderet til Junkerschule Tölz som hospitant. Tiltrædelse af rejsen skal ske
omgående.
sign. Krüger
SS-Gruppenführer und Generalleutnant der Waffen-SS.

Kryssing protesterede den følgende dag til FHA og bemærkede dels, at TJ var på tjenesterejse til
Danmark, dels at man afventede nærmere ordre. Den 11. og igen den 13. februar sendte han
protestskrivelser direkte til RFSS, kun for netop den 13. at se FD blive inspiceret af SS-Gruppen-
führer und Generalleutnant Friedrich-Wilhelm Krüger, der efterfølgende anbefalede RFSS at
udskifte CPK.19 TJ afrejste den 15. februar mod Tölz via Berlin efter at have fået en ”attest” fra sin
chef.
CPK blev derpå kaldt til Berlin, hvorfra han skrev til Niels K. den 21. februar 1942, dvs. før han
rejste tilbage til FD, for, under trussel om krigsret, at vende tilbage til Berlin den 23., idet han den
22. blev erstattet med SS-Sturmbannführer K.B. Martinsen:
”... Jørgensen blev fjernet for en uge siden og fik ”himmelhenrykt” en attest med fra mig, at han
ikke delte mine synspunkter m.h.t. ”F.C.’s frikorps” og ”F.C.’s besøg i november [1941]”.20
Denne attest, må anses som et forsøg på at redde TJ’s karrierer og forholdet til DNSAP.21 Det må
derfor antages, at TJ er rejst mod Tölz den 15., på det der skulle blive en ”tvungen ferie” langt fra
Danmark, men på 1. klasse. Det må ud fra TJ’s senere forklaringer antages, at han undervejs gjorde
ophold i Berlin og dér mødte op i SS-FHA, hvor han

forlangte orlov for at kunne rejse hjem og konferere med krigsministeriet. Hans protest blev ikke taget
til følge, og man fastholdt den givne ordre [om forsættelse til en anden enhed under Waffen-SS], og
som følge heraf måtte komparenten, der var undergivet tysk militærjustits, rette sig efter ordren. Under
opholdet på den tyske officersskole fulgte komparenten 22 undervisningen som tilskuer [”hospitant”].
… Eleverne var kaserneret på skolen, medens komparenten boede privat i byen. 23

TJ’s parkering i Bayern var den 4. januar blevet fastlagt til den 15. juni og herefter forflyttelse til
SS-Panzer-Grenadier-Division ”Wiking” pr. 20. juni 1942. Men CPK’s tidligere adjudant Lorenz
Lorenzen (LL) kunne allerede den 27. april fortælle ham fra sit tjenestested i Graz-Wetzeldorf/
Steiermark, at TJ ville forlade Tölz den 6. eller 7. maj 1942.24
TJ’s ophold ved Tölz blev dog forsødet, idet han fik besøg af sin kone. Det skete i sammenhæng
med den 3-ugers rejse til Oberbayern, som Kamma Kryssing, på opfordring af RFSS, havde
arrangeret sammen med SS-Ergänzungsstelle, Nebenstelle Dänemark, for 46 hustruer til officerer i
frikorpset fra den 1. februar 1942. Rejsen havde været forberedt i flere måneder, og havde dermed
ingen forbindelse med ledelseskrisen i FD. 25 Her skabte ægteparret Jørgensen tilsyneladende vild
furore i den lille by. LL skrev således til CPK, at han havde hørt, at de danske elever ved
junkerskolen

19
Samtlige monografier om FD nævner den inspicerende SS-Gruppenführer som Walter Krüger, medens
Andrea Schultz et. al., Deutschlands Generale und Admirale, Teil V, Waffen-SS und Polizei, Bd. 2, xx, anfører, at
Fr.-Wilh. K. afleverede rapport til RFSS med anbefaling af udskiftning af CPK med Schalburg den 13.februar 1942,
dog uden at henvise til kilde, men kun citere fra en sådan.
20
DKB; Håndskriftsamlingen, Tilg. 842, Arkiv II, Frikorps Danmark.
21
Ibid.
22
Fra latin comparens, comparentis), person der møder og afgiver forklaring for retten.
23
Extrakt, Bilag 12, 22. 13. august 1945.
24
DKB, Håndskriftsamlingen, Acc. 1996/9. Brev fra LL til CPK, den 27. april 1942.
25
DKB, Håndskriftsamlingen, Tilg. 842, 3, Kamma Kryssing fortalte i brev til familien, den 8. oktober
1941, at hun allerede da havde fået tilsagn ”fra tre af fruerne”.

7
 ikke var begejstrede for den måde, hvorpå Stubaf. Jørgensen og fruen repræsenterede Danmark. Må-
ske var Bad Tölz også for lille dertil. 250.000 indbyggere er sikkert ikke nok. … Hos den partitro del
[af de danske SS-frivillige] nyder Stubaf. ingen respekt ellertillid. 26

Da han selv var hospitant ved Junkerschule Tölz i oktober 1942 supplerede han dette med:

Stubaf. Th. J. nærer [nyder] ikke den samme respekt her ved skolen som andre danske gør. Man var en
del forundret over, at han altid gik af vejen når og hvor der blev skudt med skarpt, man lagde særlig
mærke til det på øvelsespladsen. 27

Da FD afgik til fronten den 8. maj 1942, blev TJ straks sluppet ud af sit eksil ved SS-Junkerschule
Tölz.28 Han opholdt sig således i Berlin den 11. maj, hvor han ansøgte om, og fik, en måneds orlov
indtil den 15. juni 1942.
TJ begrundede sin ansøgning dels med en nødvendig drøftelse med det danske krigsministerium
som følge af den nye situation, som han mærkværdigvis mente, var opstået ved hans overflyttelse til
en anden enhed under Waffen-SS, dels behovet for at ordne sin hustrus forhold, idet hun med de
herskende politiske forhold i Danmark ikke kunne blive boende i ”garnisonsbyen Holbæk”. At
forholdene i Holbæk måske ikke var så forfærdelige ses af, at Kamma K. den 9. april 1942, skrev til
sin svigermor, at ”… stemningen her i garnisonen er nu helt anderledes forstående – ja, sandheden
sejrer til sidst. Overalt bliver jeg mødt med hjertelig venlighed …”.29
Han henvendte sig, trods sit påståede store behov for at få afklaret sin stilling i forhold til den
danske hær, først i krigsministeriet umiddelbart før sin tilbagerejse til Tyskland. Det skete den 12.
juni 1942. Han havde da været i landet i en måned. TJ kontaktede her chefen for ministeriets 1.
kontor (personale), kaptajn T. K. Thygesen, og ønskede ifølge denne oplyst

hvorledes man ville stille sig med hensyn til hans pension, hvis han faldt, og hvorledes pensionen til
hans hustru ville blive, hvis han faldt som medlem af en tysk enhed. Der blev skrevet referat af sagen,
der blev forlagt direktør og minister, hvis afgørelse dannede grundlag … for Thygesens skrivelse af
13. juni 1942.30

Krigsministeriets svar var det selvfølgelige, nemlig at en forflyttelse til en anden afdeling af
Waffen-SS ikke ændrede noget som helst. At ministeriet tydeligvis ikke forsøgte at lægge sig i selen
for at hjælpe TJ ud af Waffen-SS fremgår af ministeriets sagsbehandling og Thygesens vidneudsagn
under retssagen. Det gode dansk-tysk samarbejde samarbejde skulle ikke belastes med en banal
personalesag. Alligevel forsøgte TJ under retssagen at bruge netop dette svar som bevis for, at hans
handlede i fuld overensstemmelse med de danske myndigheder. Det måtte han gøre, men
ministeriet havde blot slået fast, at der ikke forelå nogen ændring af hans stilling i forhold til den
danske hær. En kendsgerning TJ da også må have erkendt allerede før sin orlov. Ellers måtte man
formode, at dette vigtige spørgsmål måtte afklares straks han kom til Danmark, og ikke i
forbindelse med hans afrejse. T. K. Thygesen, sikrede, at ministeriets svar nåede TJ, idet han
efterfølgende sendte en kopi af afgørelsen et privat brev med korrekt feltpostadresse til TJ ved SS-
Division ”Wiking”.

26
”Partitor” i originalen (gennemslagskopi). Stubaf., i.e. Sturmbannführer.
27
DKB, Acc, 1996/9. Brev fra LL til CPK den 24. oktober 1942.
28
Forflyttelsesorden betød eller, at TJ skulle blive i Tölz inden den 15. juni 1942. SSO 139-A, 1056.
29
DKB, Håndskriftsamlingen, Tilg. 842, 3. Kamma K. til oberstinde C. Jensen, Nykøbing Falster.
30
Thygesen til politirapporten, Extrakt, Bilag 22, 40.

8
 TJ havde tidligere forklaret31, at
han blev kommanderet til tjeneste ved Divison ”Viking”32 … ca. midt i juni måned 194233 … ved
Østfronten …(hvor) han af divisionsgeneralen34 fik ordre til foreløbig at følge en afdeling uden
egentlig kommando. Han fulgte stadig afdelingen et par måneder under sommerfelttoget i Kaukasus,
men …(var) utilfreds med at være passiv, og han forlangte derfor overfor generalen, enten selv at få en
afdeling eller blive hjemsendt.

I en anden, senere forklaring lød det hele mere positivt:

Tiltalte rejste derefter tilbage og blev ansat ved Division Viking, der var en enhed i SS, hvor
skandinaverne gjorde tjeneste. Han blev indsat i felttoget og var bl. a. i Rostock (sic) og i Kaukasus.
Han fulgte en bataillon og fik ad denne chef sine opgaver tildelt. Bl.a. skiftedes bataillonschefen og
tiltalte til at føre bataillonen. Tiltalte var tilknyttet denne bataillon indtil september 1942.
Han havde ytret ønske om selv at få tildelt en opgave med selvstændigt ansvar og blev udnævnt til
chef for en bataillon i Lotz.35

Men der var andre grunde til hans afgang fra ”Wiking”, for SS-Brigadeführer und Generalmajor der
Waffen-SS, Felix Steiner, kan ikke have haft høje tanker om TJ’s potentiale som officer ved fronten, og
tog ham på ordet: TJ røg i jobbanken ved PHA før midten af september.
CPK omtalte i sine breve, at han mødte TJ i Berlin før han afrejste til ”Wiking” og siden, da han den 30.
juli blev sendt sammesteds. Umiddelbart ved sin ankomst var CPK ikke tilfreds,
EXIT Wiking
Den reelle forklaring fulgte antagelig året efter. Her beklagede korpsadjudant ved III. (germ.) Panzer-
Korps, SS-Standartenführer, dr. Diebitsch sig, i et brev i september 1943 uden om kommandovejen, til
chefen for PHA, over rygterne om, at TJ skulle være blevet eller ville blive forfremmet til SS-
Obersturmbannführer. Det ville være et slag i hovedet på frontofficererne. TJ var således blevet sendt
tilbage fra fronten ”grundet utilstrækkelige personlige egenskaber, for ikke at sige fejhed, og forretter nu
tjeneste”, som det hed spottende: ”ved en eller anden politienhed”.36

TJ omskriver forløbet. I Berlin blev han tildelt

en selvstændig opgave som bataillonskommandør i en lejr ved Litzmannstadt. Han opgave her bestod i at
uddanne folketyskere fra Kroatien til soldater. Han forblev her indtil medio februar 1943, hvorefter han med
den uddannede bataillon blev sendt til Generalgouvernementet, hvor han blev kommandør for det samlede
SS Landwacht i distriktet omkring Zamoz [Zamosc]. Hans direkte overordnede var SS- og Polizeiführeren i
Lublin37, og hans opgave bestod i at overvåge sikkerheden i det pågældende distrikt…”. 38

31
Extrakt, Bilag 19, 25. 29. maj 1945.
32
SS-Panzer-Grenadier-Division ”Wiking”, med regimenterne ”Nordland”, ”Westland” og ”Germania”
m.fl. enheder. Se Georg Tessin, Verbände und Truppen der deutschen Wehrmacht und Waffen-SS, Bd. 2, 2. Aufl.,
Osnarbrück, 1973, 321 f. Wiking bliver omdannet til panserdivision i 1943, som 5. SS-Panzer-Division „Wiking“.
Omtales konsekvent fejlagtigt som „Viking“ i straffesagen.
33
Ved Personalverfügung, dateret den 4. februar 1942 var datoen for afrejse til ”Wiking” bestemt til at
være den 20.6. 1942. TJ kendte til denne forflyttelse ved sin afrejse til SS-Junkerskole Tölz den 4. februar 1942. Se
SSO 139-A, 1055 og 1056.
34
SS-Gruppenführer und Generalleutnant der Waffen-SS, Felix Steiner. Steiner udtrykte ellers stor
begejstring for også danske frivillige. Se hans, Die Freiwilligen der Waffen-SS. Idee und Opfergang, Preuss.
Oldendorf, 1958 (5. Aufl. 1973), ill., 392.
35
Referat af byretsmødet den 25. oktober 1946. Extrakt, 60.
36
SSO 139-A, 1040, dateret den 29. September 1943. Rygterne om TJ satte sig også sport i
Centralkartoteket, hvor der om TJ står: ”Frontsky, fej”. Se Extrakt, ”Nøjagtig afskrift af C.K.-kort”, Bilag 46, 12.
Dateret 11. august 1945.

9
Forløbet var dog noget anderledes. En officer fra Volksdeutche Mittelstelle (Amt IV, VoMi i RKV)
opfangede, at der befandt sig en ambitiøs dansk legionsofficer i PHA’s jobbank på jagt efter ”en
selvstændig kommando”. Han kunne netop tilbyde TJ en sådan på vegne af SSPF im Distrikt Lublin,
Odilo Globocnik. Denne indflydelsesrige officer planlagde sammen med RFSS den første store
kolonisation i GG med folketyskere fra Sydøsteuropa, der var strandet i flygtningelejre i Warthegau.
Globocnik kunne, som leder af den igangværende Einsatz Reinhardt (E.R eller blot R), udryddelsen af
Europas jøder i Treblinka, Belzec, Sobibor og KL Lublin, gå på vandet. Han manglede nu en officer der
kunne opstille og uddanne en paramilitær enhed blandt kroatiske folketyskere til anvendelse under den
kommende uddrivelse af den polske befolkning fra Zamosc området.
Han kunne bruge TJ. Det kunne SS-Obergruppenführer und General der Polizei, Höhere SS- und
Polizeiführer Russland-Mitte, Erich vom den Bach-Zelewski også, hvorfor TJ blev forflyttet dertil.39 TJ
rejste således med ordre fra PHA om ufortrødent at møde i Mogilew den 21. september 1942, men stod af
toget i Lublin. TJ havde givetvis erfaret om de brutale kampe mod partisaner i Hviderusland og kunne
ikke vide, om han ville få en ham passende stilling, og valgte med sine honnette ambitioner at blive
bataillonschef under noget roligere forhold. Globocnik ville ordne formalia med PHA. Senere kom TJ
med en anden, lidt mere uddybende, men dog også sløret variant: Han talte ikke siden om nogen SSPF-
Lublin;

Med hensyn til komparentens tjeneste i Generalgouvernementet Polen [sic] 40 … (var) hans opgave …
at uddanne folketyskere i en lejr ved Litzmannstadt (Lotz) [sic]. Disse folketyskere stammede alle fra
Kroatien. Alle disse folketyskere havde meldt sig frivillig, men vel nok efter et ret stærkt pres fra de
tyske myndigheders side.41 Det var folk i alle aldre, og de blev uddannet på den mest elementære
måde, idet de lærte en smule skydning og eksercits. Sproget i lejren var tysk, og befalingsmændene i
lejren var dets rigstyskere og dels tidligere befalingsmænd fra den jugoslaviske hær.
Efter uddannelsen blev komparenten chef for SS-Landwacht i distriktet Lublin, i hvilken den
uddannede bataillon indgik, og bataillonens opgave bestod nærmest af politimæssige opgaver, såsom
at beskytte tyske tilflyttere i distriktet.

Under domsforhandlingen den 25. oktober 1946 lød det, at:

tiltalte var tilknyttet … [ Division Wiking] indtil september 1942. Han havde ytret ønske om selv at få
tildelt en opgave med selvstændigt ansvar og blev udnævnt til chef for en bataillon i Lotz … Efter
uddannelsen blev bataillonen forlagt til den russiske grænse 42 og tiltalte blev udnævnt til regimentschef
og fik til opgave at sikre et nærmere bestemt område, bl.a. skulle han sikre transporten gennem dette
område. De fleste angreb på sådanne transporter hidrørte fra rene forbrydere, vaneforbrydere, og når
disse blev fanget, blev de af tiltalte overgivet til det tyske politi. Tiltalte havde ikke selv straffemyn-
dighed.43

37
SS-Gruppenführer und Generalleutnant der Polizei, SSPF im Distrikt Lublin, Odilo Globocnik. Bemærk
den tyske stavemåde og den danske bøjning.
38
Extrakt, Bilag 19, 25.
39
Personalverfügung. SSO 139-A, 1055.
40
Generalgouvernement (für die besetzten polnischen Gebiete)“, siden den 26. oktober 1939. Forkortes til
GG.
41
Også folketyskere var underkastet værnepligt.
42
Hermed mente TJ demarkationslinjen mellem den tyske hhv. sovjetiske interessesfære i september
1939. På daværende tidspunkt var det netop ikke ”den russiske grænse”, idet GG stødte op til Reichskommissariat
Weissruthenien, Reichskommissariat Ukraine og Distrikt Galizien (i GG).
43
Extrakt, Bilag 4, 60. Udsagnet om, at han ikke havde ”straffemyndighed” har klang af rent nonsens,
idet han kun kunne have en sådan myndighed i forhold til egne underordnede, men ikke i forhold til
civilbefolkningen. TJ blev ikke spurgt om meningen af dette, men udbredte sig med held om sine rene hænder.

10
Man bemærker det hurtige spring fra front til idyl:

De modstandere som komparenten kom ud for bestod af tre kategorier, nemlig den polske modstands-
bevægelse, kommunistiske bander og professionelle banditter af polsk afstamning, der i øvrigt bekæm-
pede hinanden indbyrdes. Med de polske modstandsstyrker førtes ingen fjendtlige handlinger, idet dis-
se også søgte at bekæmpe bolschevismen og de professionelle banditter. I denne forbindelse anfører
komparenten, at han under sit ophold i Zamosc modtog en skrivelse fra de polske modstandsstyrker, i
hvilken de pointerede, at der kun var en fælles fjende, nemlig bolchevikkerne, og de [polske mod-
standsstyrker] opfordrede komparenten til at arbejde for, at der blev sluttet fred med England, for
derefter at danne fælles front fra alle sider mod bolchevikkerne. De kommunistiske bander 44 og de
professionelle banditter, der udførte terrorhandlinger overfor befolkningen dernede, bekæmpede man
derimod med alle midler, og hvis medlemmer af disse sidstnævnte styrker blev fanget af komparentens
folk, blev de afleveret til det tyske politi. Det skete i øvrigt ret sjældent, at der blev fanget nogen af
dem. Idet de aldrig vovede sig ud i åben kamp.

Udover disse bemærkninger fortalte TJ ikke – eller blev ikke udspurgt, yderligere om sine aktivi-
teter i og omkring Zamosc, hvor han, som nævnt, efter sin egen opfattelse var regimentschef (sic).
TJ’s påstand om, at den polske modstandsbevægelse ikke gik i åben kamp svarer ikke til virkelig-
heden. SS-Landwacht havde på et halvt år mistet 20 mand og antagelig 60 alvorligt sårede. Og,
årsagen til, at der ikke blev taget fanger hænger det givetvis sammen med, at medlemmerne af
Landwacht under deres uddannelse var blevet belært om, at man ikke tog sårede ”banditter” til
fange.
At sagen forholdt sig noget anderledes, fremgår af udskrifter fra en SS-.
Her finder f.eks. en sag mod Friedrich Andel, f. i Sarajevo i 1919, der var tiltalt for mord. Det hed
om ham, at han var indtrådt i SS-Landwacht den 3. december 1942, og havde ”udmærket sig
særdeles godt i forsvaret mod bander”, men også var, ”almindeligt forhadt af befolkningen i Staw-
Noakowski45 på grund af sin energiske optræden”. Det vil, i klart sprog sige: sin brutale fremfærd.
Andel blev den 13. juni 1943 angiveligt provokeret på en vej i nævnte landsby af en mand ved navn
Gampert, da han patruljerede sammen med to kolleger. Gampert, der senere skulle vise sig
rigstysker, skulle med foragt i stemmen have sagt: Ӂh, der er de tre forbandede landvagtfolk fra
Nawosz!” Da Gampert nægtede at adlyde ”Hænderne op!”, og kaldte Andel for en luderknægt (dog
på polsk: Kurwat tweja matsch), skød Andel ham ned med tre skud, angiveligt i den opfattelse, at
han var bandit, og ville gribe til våben. Derpå havde han forladt stedet, for dog at vende tilbage med
en kollega kort tid efter, hvor han på klods hold dræbte den hårdt sårede med et skud gennem
hovedet. Andel hævdede til sit forsvar, at han skød både første og anden gang, fordi han var blevet
trænet til ikke at tage fanger under ”banditaktioner”.
Domstolen fandt da også, ” … at eftersom det ikke kunne afvises”, hvormed den vel må mene, den
kendsgerning,” … at han under sin uddannelse er blevet belært om ikke at tage sårede [til fange]”,
at straffen måtte bedømmes til fængsel i 1 år og tre måneder, idet retten fandt det skærpende, at
ofret var rigstysker, og, at Andel ikke havde været i livsfare. Derfor den hårde straf. Han blev
løsladt den 13. maj 1944 for at få mulighed for at udmærke sig i bandekamp. 46
Når TJ derfor sagde, at man sjældent tog nogen til fange, finder man forklaringen i den træning
Landwacht gennemgik, og som TJ havde det fulde ansvar for. Man kæmpede ikke mod AK, havde

44
Kampen mod partisaner blev normalt betegnet som „Bandenbekämphung”, m.a.o. kamp mod
kriminelle, og dermed stod alle midler, som TJ anførte, til rådighed.
45
Staw-Noakowski og Nawosz blev tømt for de fleste polske indbyggere den 7. december 1942 og koloniseret
samme dag.
46
Feld-Urteil, SS- und Polizeigericht VI, Zweigstelle Lublin, St. L. XII 78/43. IPN, GK 673/3, 33 f.

11
den simple årsag, at alle polakker per definition var ”banditter”, og derfor tog man følgelig ikke
fanger. Keine Hexerei, nur Behändigkeit, Meiner Herren!

Da hans chef, Odilo Globocnik, den 11. juli 1943, modtog besked fra RFSS Himmler om, at han
ville blive forflyttet – i sidste ende, som HSSPF ”Adriatisches Küstenland” i Trieste, forsøgte han at
hverve TJ til en stilling der. TJ afslog,

da det pågældende distrikt på dette tidspunkt [ i slutningen af juli 1943] blev besat af gendarmeri og
Landwachtformationer i lighed med, hvad der var sket i det tyske rige [hvad han så måtte have ment
med det, men Lublin distriktet blev erklæret ”Bandenkampfgebiet” den 23. juli 1943] var … (hans)
opgaver løst, blev han af sin general opfordret til at tage med til Triest[-e]. Dette afslog han, fordi han
ikke havde tillid til generalen, idet han mente, generalen muligt ville tildele ham opgaver, der faldt
udenfor hans retningslinje, måske kamp mod grækerne (sic) eller de allierede. 47 Det var nemlig og
havde altid været hans hensigt kun at kæmpe mod bolschevismen.

TJ’s forklaring dækkede over, at kolonisationen var slået fejl som følge af den massive aktive og
passive modstand fra den polske befolknings side. Zamojsczyzna var blevet en krigszone og selv en
storstiler ”fredeliggørelsesaktion”, Werwolf I og II, hvor der til støtte for SS- og gendarmeri blev
indsat 16.000 regulære tropper og anvendt fly, måtte indstilles i midten af august måned 1943 uden
at nå det ønskede resultat. Kolonisationen, og dermed uddrivelserne, blev samtidig indstillet. SS-
Landwacht bataillonen mistede dermed sin eksistensberettigelse og med nedlæggelsen af
Globocniks forretningsimperium byggende på tvangsarbejdslejre omkring industri- og
håndsværksvirksomheder (Ost Industrie, Osti) og her specielt de svimlende indtægter fra Einsatz
Reinhardt, også sin finansieringskilde. SS-Landwacht bataillonen var og blev Globocniks helt
private hær. Enheden optræder følgelig ikke i normeringslister hos det tyske politi.48
Men når TJ omtalte, at han ikke havde tillid til ”generalen”, dvs. Odilo Globocnik kan der kun være
en grund, nemlig, at TJ havde fuldt kendskab til Einsatz Reinhardt og dermed det massemord der
havde fundet sted i dødslejrene, inkl. KL Lublin. Da TJ kom til Lublin i september 1942 var byen et
sandt Eldorado. ”Lublin var SS” som Odilo Globocniks daværende samleverske, Irmgard Reicheim
længselsfuldt karakteriserede byen i 1990’erne. 49 Et blik på bykortet viser, at 12 ud af 14 SS-
institutioner var placeret inden for en radius af 200 hundrede meter. Blandt disse lå SS-casinoet
(officersklubben) som umiddelbar nabo til SS-bordellet. 150 meter fra disse lokationer lå
tvangsarbejdslejren i Lindenstrasse (ulica Lipowa) med omkr. 4.500 jødiske indsatte. Fra den
højtliggende gamle by, på grænsen til byens ghetto, der blev ”likvideret” i marts 1942, skuede man
ud over Alter Flugplatz 50 og KL Lublin, kun to km. Syd for byen. Og, ville man ikke se lejrene,
kunne man ikke undgå stanken fra KL Lublins krematorie. TJ passerede i øvrigt de to lejre utallige
gange til og fra Zamosc, idet hovedvejen førte lige forbi. På vejen passerede TJ også gennem den
tidligere transit ghetto i Izbica, som 2.200 lokale og ml. 12. – 15.000 europæiske jøder passerede på
vej til Sobibor. Den sidste rest af ghettoen blev nedlagt i april 1943, hvorefter byen lå øde.

47
Engelske og amerikanske tropper var gået i land på Sicilien den 10. juli, 1943.
48
SS-Landwacht findes derfor ikke hos :Georg Tessin und Norbert Kannapin unter. Mitarbeit von Brünn
Meyer, Waffen-SS und Ordnungspolizei im Kriegseinsatz 1939-1945, Ein Überblick anhand der Feldpostübersicht,
Osnarbrück, 2000.
49
Joesph Poprzeczny, Hitler’s Man in the East Odilo Globocnik¸Jefferson, N.C and London, 2004, 200.
50
En mindre lejr, hvor ejendelene fra ofrene under E.R. blev sorteret og udnyttet. En funktion svarende til
”Kanada” i Auschwitz-Birkenau. Det gælder for denne lejr, som for KL Lublin, at danske statsborgere har gjort
tjeneste der, idet de dér modtog post gennem SS-Feldpostannahmestelle Apenrade, 1943-1945. Rigsarkivet,
Håndskriftsamlingen, som ff. gennemgik i 1979-1980.

12
 Der kom imidlertid en ny general til Lublin51 og under denne blev han tilbudt en stilling som inspektør
for samtlige fangelejre i Distrikt Lublin. 52 Så vidt … (han) husker, var der 8 [lejre].53 Fængslede udbad
sig betænkning, idet han først ville sætte sig ind i arbejdet. Herunder opdagede han imidlertid, at de
omhandlede lejre ikke alene var rene fangelejre, men også koncentrationslejre, og han afslog tilbuddet
om stillingen, og han fik derfor ordre til midt i december [1943] at melde sig til SS-Personalhauptamt,
Berlin. Han blev her bevilget 1 måneds orlov, hvorefter han rejste til Danmark til sin familie.
Efter han var kommet her til landet, hørte han, hvilke tildragelser, der havde fundet sted den 29. august
1943 og derefter og han blev klar over, at tyskerne førte en ganske anden kurs her i landet end de
første år, og at man betragtede dem som fjender. 54

TJ stod altså igen med en mistillidsvækkende chef, men at han ikke vidste noget om lejrene, før han
tilsyneladende måtte undersøge deres karakter og funktion, må som nævnt udelukkes. Han har
givetvis afvist stillingen på stedet, men forklarede han dette, ville han risikere at skulle uddybe sin
forklaring. Han måtte derfor opfinde en historie om, at han var blevet klogere. Sagen er antagelig
den, at også TJ måtte deltage i Unternehmen Erntefest. Denne fandt sted den 3.- 4. november 1943.
En uge senere anmodede Sporrenberg, via HSSPF-Ost i Krakau om at få TJ forflyttet til PHA i
Berlin.
Det vides, at de enheder der gennemførte drabene på dels de sidste jøder i KL Lublin, dels de
indsatte i Lindenstrasse, i alt 14.000, kom udefra, medens SSPF-Lublins enheder afskærmede
lejren. Massemordet fandt sted med maskingeværer og lyden af den vedvarende kugleregn blev søgt
overdøvet af musik fra højttalere. Dette inferno kan ingen i Lublin have kunnet overhøre, heller
ikke, at de omkr. 4.500 jøder fra Lindenstrasse blev ført gennem byen til KL Lublin af SS- og
polititropper fra SSPF-Lublin. Hvilken rolle TJ spillede, er umuligt at sige noget om på det
foreliggende grundlag, men som situationen var, blev alt disponibelt mandskab sat ind. Det synes
imidlertid sandsynligt, at TJ’s forhold til Sporrenberg ændrede sig. Anmodningen om at slippe af
med TJ blev givetvis sendt til Krakau den 10. november, idet HSSPF-Ost skriver til PHA den 11.,
og, at der ikke var tale om en rutinesag, ses af en rykkeskrivelse fra Krakau allerede den 20. s. m.55

TJ forklarede på forespørgsel i retten forløbet således:

Han blev kaldt til Berlin i begyndelsen af december 1943, hvor han fik tilbud om en ny
kommandopost, dog blev kommandoens art ikke bestemt, idet der først skulle bevilges ham orlov.
Derefter rejste han tilbage til Lublin for at pakke sine effekter, og han rejste herefter igen til Berlin,
hvor han blev bevilget den lovede orlov, der gjaldt fra 15. december 1943 til 16. januar 1944. 56 Han
rejste straks til Danmark og henvendte sig i begyndelsen af januar måned 57 i krigsministeriet, hvor han

51
SS-Gruppenführer und Generalleutnant der Polizei, SSPF-Lublin, Jacob Sporrenberg.
52
Man bemærker, at TJ heller ikke her er præcis i sin tidsangivelse.
53
Sporrenberg hævdede under sin afhøring af MI6 i 1945, at han ikke havde kontrol over lejrene, og slet
ikke Sobibor, Treblinka (Belzec blev nedlagt i august 1943), og kun med besvær opnåede afgang til KL Lublin og
Alter Flugplatz, idet lejrene fortsat blev drevet af en ”Gruppe Globocnik”. Praktisk talt alle de jøder, der forsat var i
live i Lublin distriktet, ca. 44.000, blev dræbt under ”Unternehmen Erntefest”, den 3. – 4. november 1943. Heraf
14.000 i KL Lublin. Se “III. Sporrenberg’s Activities as SS &Police Chief Lublin”,
www.holocaustresearchproject.org/ar/sporrenberg.html . (12.10. 2011).
54
Extrakt, Bilag 19, 26.
55
SSO, 139-A, 1038.
56
SS-Personalhauptamt angav orloven til at gå fra den 14. 12. 43 – 14.1. 44, idet TJ ville stå til rådighed
for HSSPF-Griechenland den 15.1. 1944. Se SSO 139-A, 1026, dateret den 4.12. 1943,
57
TJ og hustru købte landejendommen i Vestjylland den 4. januar 1944 i København, hvorfor dette kunne
være plausibelt, men alle andre referencer til mødet taler om ”slutningen af december 1943”.

13
 som tidligere anført erfarede de danske officerers syn på hele udviklingen efter den 29. august 1943 i
Danmark.58

TJ blev ikke ”kaldt til Berlin” i midten af december 1943, men officielt forflyttet til stabsafdelingen
ved PHA pr. 1. december 1943. Her accepterede han den 4. december at blive forflyttet til HSSPF-
Griechenland i Athen, men i sagens natur ikke noget tilbud om en ”kommandopost”. Hvilken
stilling han skulle beklæde under sin kommende chef SS-Gruppenführer und Generalleutnant der
Waffen-SS und der Polizei, Walter Otto Schimana, var selvsagt dennes afgørelse. Schimana begik
selvmord i amerikansk fangenskab i 1948 for at undgå udlevering til Grækenland, hvor der ventede
ham en dødsdom for hans andel i udryddelsen af de græske jøder og et hav af andre
krigsforbrydelser. Forinden tiltrædelse i Athen rejste han tilbage til Lublin for at pakke sine sager
og gik på orlov fra den 14. december 1943 til den 14. januar 1944.

TJ påstod, at han i krigsministeriet gennem en samtale med tre officerer blev rådet til at tage afsked
fra Waffen-SS, og indtræde i den danske hær på ny. TJ ankom til Berlin den 14. januar og opnåede
afsked fra Waffen-SS allerede tre dage senere. De tre officerer har en anden udlægning af mødet.

Ved afhøring af oberstløjtnant Christian Friis, sagde denne bl.a. til politirapporten, at han59
under et besøg i krigsministeriet traf Thor Jørgensen på kaptajn Hammershøjs kontor i slutningen af
1943. Da … (Friis) 60 kom ind på kontoret udtalte kaptajn Hammershøj, at Thor Jørgensen var kommet
for at høre om muligheden for at komme i nummer igen… (Friis) sagde herefter til Thor Jørgensen, at
han skulle komme i nummer igen i henhold til en bemyndigelseslov der var vedtaget i Rigsdagen, 61
Thor Jørgensen svarede hertil, at han ikke ønskede at kommer ind ved hjælp af bajonetterne, hvortil …
(Friis) sagde, at så var der ingen mulighed for ham. Thor Jørgensen spurgte herefter, hvad det skulle
sige, hvortil … (Friis) svarede: ”Du vil ikke kunne begå dig nogen steder, ingen af dine kammerater
forstår din handlemåde, og ingen vil have noget med dig at gøre”. Herefter svarede Thor Jørgensen, at
han ville i nummer igen for at kunne komme hjem og forsvare sin kone, og han viste samtidig …
(Friis) en takkeskrivelse fra en eller anden tysk general 62, idet han samtidig udtalte, at man ikke måtte
tro, at tyskerne ikke kunne bruge ham og at han løb sin vej fra tyskerne, og hvorefter han tog afsked.

Det er nærliggende at tro, at ”den 29. august 1943” først blev et centralt element i TJ senere
forklaringer efter hans arrestation, men ikke spillede nogen rolle forud for denne. Han har givet
fulgt den politiske debat omkring denne dato i kølvandet på Frihedsrådets programskrift Når
Danmark atter er frit,63 om end det næppe er troligt, at jungletrommerne har buldret meget på den
jyske hede. Eftersom datoen også fremgik skelsættende af straffelovstillæggets § 1, Stk. 2, må den
være blevet diskuteret blandt de arresterede i Faarhuslejren. Men det er næppe i overensstemmelse
med hans faktiske viden om forholdene i Danmark før han kom til landet den 15. december 1943.
Hans hustru havde opholdt sig hos ham under sommeren 1943, og må der have fortalt ham om
forholdene, ikke mindst om forløbet af folketingsvalget i marts måned. Videre må hans hustru have
korresponderet med ham. Han rejste derfor ikke til Danmark grundet det afgørende skisma i det
dansk-tyske forhold. Der var en anden mere simpel grund. Krigen gik dårligt. Året 1943 havde

58
Extrakt, Bilag 22, 33 f.
59
Extrakt, Bilag 22, 40.
60
Egl. komparenten
61
Det er uklart, hvad Friis her hentyder til og dermed, hvad TJ’s svar betyder. De gældende bestemmelser
om genindtræden i hæren hvilede ikke en bemyndigelseslov, men to ministerielle forordninger fra hhv. 6. juli 1941
og 1. juli 1943.
62
Efter alt at dømme det særdeles rosende brev fra Globocnik af 28. juli 1943. Vedlagt Extrakt ved HSB.
63
Se Sagførerraadet, 226 ff.. Udsendt november 1943.

14
været et stort militært tilbageslag for Tyskland på alle fronter. Han vidste, at han havde deltaget i en
brutal etnisk udrensning, han kendte til E.R. og Erntefest. Og da han genså Berlin den 1. december
var byens centrum ved at blive lagt i ruiner under RAF’s igangværende tæppebombning under en
længerevarende offensiv betegnet som ”The Battle for Berlin”. Det kunne nu kun blive værre, og
den videre politimæssige karriere han fik stillet i udsigt – og, vel på skrømt, accepterede, indebar
fortsat deltagelse i ”Bandenbekämphung”, denne gang i Grækenland. Af alle steder, jfr. hans
vægring mod Globocniks opfordring om at tage med til Trieste. Den eneste begrundelse TJ gav
Globocnik har givet været den ”græske vinkel”, ikke hans mistillid til Himmlers yndling.

Den senere udvikling i TJ’s privatøkonomiske forhold, samtidig med, at han efter sin tilbagekomst
til Danmark skulle erfare omfanget af de ændrede tysk-danske relationer, ja, tilmed erkende, at
fædrelandet var i krig med den militærmagt han tilhørte, skete således med en hast, der tyder på
forudgående planlægning. TJ formåede således at sælge to ejendomme og en bil og købe en
landejendom mellem den 15. december 1943 og den 4. januar 1944. Godt nok faldt den 24.
december på en fredag, men disse transaktioner, der må anse som en omfattende kabale, faldt på
plads på kun små tre uger. Ikke blot skulle der træffes store beslutninger, men også tumles
købmandskab. Tilmed beslutninger, der indebar køb af et landbrug i Vestjylland. Det var ikke ”den
29. august 1943”, der var TJ’s beslutningsgrundlag, men planer, der var lagt sammen med hustruen
og som bragt til udførelse, da lejlighed bød sig i december 1943. Unternehmen Erntefest gjorde
givetvis udslaget.

Hovedtrækkene i TJ’s løbende og upræcise forklaringer er altså som følger, idet en række datoer
m.v. er indføjet fra diverse kilder:
Han indtrådte som næstkommanderende ved FD med godkendelse og ”anvisning” fra konge,
regering og krigsministerium den 1. juli 1941, og mod sin vilje fjernet fra frikorpset den 4, februar
1942, og gjorde herefter tjeneste ved et officerskursus i lidt over tre måneder og ved SS-Division
”Wiking” i to måneder.
I slutningen af september måned 1943 blev han bataillonschef for en enhed ved Posen, der skulle
uddanne folketyskere til tjeneste under den kommende kolonisering af folketyskere i Zamosc
området. Efter hans egen forklaring var uddannelsen ret overfladisk, skønt han også havde udtalt, at
han skulle gøre folketyskerne til ”soldater”. Herefter blev bataillonen indsat i Zamosc i starten af
1943 – og ikke, som TJ hævdede, ”i midten af februar”.
Det drejede sig med andre ord, om et uddannelsesforløb på 12 - 13 uger, hvilket må anses for
usandsynligt længe, hvis uddannelsen kun bestod af ”lidt skydning og eksercits”. Det er muligt, at
SS-Landwacht deltog i bevogtningsopgaver i forbindelse med transporter gennem ”området”, men
enhedens opgaver var snævert knyttet til rømningen af polske landsbyer og bevogtningsopgaver i
forbindelse dermed. Herudover deltog SS-Landwacht i bemandingen af SS- og politistøttepunkter i
området og razziaer, samt patruljering med tre-mands grupper. Endelig blev SS-Landwacht anvendt
som udrykningsenhed i forbindelse med polske angreb på folketyske landsbyer. I forbindelse med
opløsningen af enheden, der formentlig har været afsluttet omkring 1. september 1943, er TJ blevet
tilknyttet staben ved SSPF, og har der løst forfaldent arbejde. Jacob Sporrenberg udarbejdede under
sit fangenskab i England en liste over chefer i sin stab, uden at nævne TJ. At TJ har spillet en rolle,
ses af et fragmenteret brev i hans personalemappe, hvor Globocnik tilslutter sig tanken om at tildele
TJ et Kriegs-Verdienst-Kreuz mit Schwerten (KVK), en udmærkelse der i to grader kunne tildeles
også for fortjenstfuld indsats bag fronten. Dette brev er sendt fra Trieste, hvorfor det må være
skrevet mellem den 15. september og 11. november 1943. Sidstnævnte dato anmodede HSSPF-Ost,
Krakau, PHA om at flytte TJ bort fra SSPF-Lublin. TJ fik ikke et KVK, men Sporrenberg sendte en

15
særdeles positiv personalevurdering til PHA, som uden tvivl dannede baggrund for hans forflyttelse
til Athen. Det hed i denne:

Personalevurdering64

SS-Sturmbannführer d. Res. Thor Jørgensen [J.], født den 25. september 1897, har været tilknyttet
tjenestestedet, SS- und Polizeiführer im Distrikt Lublin, siden den 21.9. 1942. J. fik fra denne dato af
SS-Gruppenführer und Generalleutnant der Polizei Globocnik65 til opgave at opbygge en aktiv66 Land-
wacht bataillon fra [UWZ-] omflytningslejrene i Litzmannstadt 67 og uddanne den til indsats.
Bataillonen var opstillet i slutningen af januar 1943 og blev indsat fra den 13. 2. 1943 68 i det tyske
bosætningsområde i Zamosc/Distrikt Lublin. Samtidig fik J. til opgave at opstille en E.-Bataillon i
Zamosc.69 Ved siden af denne opgave havde J. også ledelsen af de Landwachtstürme70, der var blevet
organiseret af allerede tilflyttede, værnepligtige folketyskere. Hensigten med denne organisation var at
yde sikkerhed for de tyske kolonister i dette gammelkendte banditområde.
J. havde kun 9 tyske politiofficerer hhv. – [SS-] Führer og et ringe antal befalingsmænd og menige til
rådighed for denne opgave. Det skal særlig bemærkes, rekrutteringsgrundlaget bestod af folketyske
tilflyttere, der, for størstepartens vedkommende, hverken besad nogen form for soldatermæssige
erfaring eller var politisk uddannet på nogen måde.
J. stod med store vanskeligheder, der stillede krav til ham om mange selvstændigt initiativer og
karakterfasthed, for blot at bringe disse mennesker halvvejs på række og geled. J. har udført sin
opgave til fuld tilfredshed for sine foresatte og opnået det fastlagte mål. – Landwacht måtte under
ledelse af J. notere sig et tab på 20 døde og et stort antal sårede i kampen mod banditter. 71
På trods af mange vanskeligheder, manglen på indkvarteringssteder, udrustning og hjælpemidler såvel
som dårlig og mangelfuld bevæbning var J. utrætteligt optaget af at gennemføre sine opgaver med en
beundringsværdig sund æresfølelse. Det skal særlig bemærkes, at J. såvel gennem sin soldatermæssige
holdning såvel i tjenesten og under indsats i bandebekæmpelsen som også uden tor tjenesten fremstod
som en forbilledlig foresat for sine officerer, underofficerer og menige.
Under angrebet …. på Siedlika72, hvorunder 30 tyskere blev myrdet af banditter, var J., som altid, en af
de første på stedet, og kunne derfor forhindre større tab.
At den samme Sturmbannführer ikke har mistet sin politiske indstilling, på trods af at han som til-
hørende det danske folk og med danske statsborgerskab må betegnes som udlænding, og hans udtrykte
bekendelse … til såvel Tyskland og Føreren og troen på Tysklands sejr, fremgår klart og entydigt.
Efter hans egen beskrivelse har han store vanskeligheder i den danske hær på grund af sin tyskvenlige
indstilling. Dette forekommer gennem hans holdning ved herværende tjenestested fuldt troværdigt. 73
64
SSPF im Distrikt Lublin, SS-Gruppenführer und Generalleutnant der Polizei, Jacob Sporrenberg til SS-
Personalhauptamt, dateret den 30. november 1943. Afleveret af TJ i lukket omslag den 1. december 1943.SSO 139-
A, 1030-1033. Der henvises til disse, idet denne oversættelse søgt rekonstrueret ud fra den givne kontekst. Dateret
den 30. november 1943, se SSO 139-A, frame 1029.
65
Kursiveret i original som G l o b o c n i k.
66
Med aktiv menes en stående, kaserneret enhed.
67
Lejre under Umwandererzentralstelle (UWZ) Litzmannstadt, RKV.
68
Einsatzbefehl Nr. 40 Ukr. fra UWZ-Zamosc, den 9.2.1943 angiver, at Landwacht skulle deltage i en
aktion den 10. 2. 1943. PAL, 513, 65,1.
69
E für Einsatz, den i Labunie kasernerede alarmenhed af SS-Landwacht,. Den ”aktiven Sturm”, som.
Globocnik omtaler i brev til TJ den 28. juli 1943.
70
En ”Sturm” bestående af lokale folketyskere med svingende størrelse – 20 til 100 mand.
71
Det forventede antal hårdt sårede er under alm. krigshandlinger tre pr. falden.
72
Siedliska, landsby beliggende 8 km vest for Zamosc der blev tømt for 1.073 polakker den 5. december.
1943, se Einsatzbefehl Nr. 8, APL, 315, Sygn. 54, 14. Landsbyen blev den 5. juni 1944, blev angrebet af AK i en
gengældelsesaktion. Se: Chiari, 2003, 420.
73
Indtil TJ’s indtræden i FD synes hans forhold til hæren at have været normalt. Den behandling han fik i juni 1942
forekommer også korrekt, han er da fortsat ”Velbaarne Hr. Kaptajn Thor Jørgensen, Ridder af Dannebroge, Waffen-SS”, se brev
fra kaptajn T.K. Thygesen, 13. juni 1942, kopi i Extrakt…, HSB og faksimile i Haaest, Forrædere Bd. 3, 141. Såfremt TJ måtte
mene, at hans forhold havde ændret sig siden den 29. august 1943, må han have haft en større viden om den ændrede situationen i

16
 Ved opløsningen af Landwacht har J. afsluttet sin opgave her. 74

Han blev forflyttet til Berlin den 30. november 1943, da han angiveligt ikke ville udnævnes som
inspektør for fangelejre under SSPF-Lublin.
Han fik 1 måneds orlov til Danmark indtil han skulle overtage en endnu ikke fastlagt stilling den 15.
januar 1944. Han blev imidlertid gjort bekendt med situationen i Danmark og trådte af nationale
grunde ud af Waffen-SS i januar 1944 og genindtrådte i den danske hær den 1. februar 1944.

Forløbet af TJ’s karriere ved SS var da heller ikke som forklaret af TJ.
Men det ville være synd at sige, at den danske anklagemyndighed og politi gjorde sig synderlige
anstrengelser for at uddybe TJ’s forklaringer. Han fik uanfægtet lov til at afgive glidende og
upræcise oplysninger, idet politirapporterne om hans tjenstlige forhold i GG ikke kan være blevet
underkastet en nærmere analyse – eller blot læst og forstået. Det er, som nævnt, evident, at
anklagemyndighederne og domstolene stod med et overvældende antal straffesager i forbindelse
med ”retsopgøret”. Men det fremgår også af retssagen, at den alene var fokuseret på at få TJ
ekspederet over i de fordømtes rækker.
Sagen gik sin gang ud fra den herskende opfattelse, at det var vigtigere for dens pådømmelse at få
undersøgt TJ’s nationale sindelag i tiden mellem den 9. april 1940 og den 6. maj 1945, end at
undersøge, hvad TJ havde foretaget under sin tyske tjeneste. Hele sagen blev således kørt efter
straffelovstillæggets § 10 uden skelen til samme lovs § 2. Her hed det:

Denne lov kommer til anvendelse på handlinger foretaget af personer, der ved handlingens foretagelse
havde dansk indfødsret eller var bosat i den danske stat, uden hensyn til, om handlingen er foretaget
indenfor eller udenfor denne, og i det sidste forhold uden hensyn til om den er strafbar efter
gerningsstedets lovgivning. Loven finder tilsvarende anvendelse på danske statsborgere, som efter den 9.
april 1940 har erhvervet tysk statsborgerskab.75

Havde politiets afhøring den 20. maj 1945, og siden, resulteret i at TJ havde måttet navngive ”SS-
og polizeifüreren” i Lublin, og havde TJ måtte have svaret: ”SS-Gruppenführer und Generalleutnant
der Polizei, Odilo Globocnik”. Herefter ville anklagemyndigheden med en enkelt opringning til
den britiske militærkommission på Alhsgades skole i København, have modtaget oplysning om, at
TJ sammen med Globocnik og Rudolf Höss mfl. stod opført på en liste over mulige krigsforbrydere
hos MI5 ved 21st Army Group, The British Army on the Rhine (BAOR).
TJ indså naturligvis, at hans fortalelse, om, at han uddannede kroatiske folketyskere som soldater,
kunne blive fatal. Han nedtonede derfor dette under den næste afhøring, den 13. august 1945, til at
uddannelsesforløbet havde bestået i ”en smule skydning og eksercits”, og SSPF blev omlagt til
”min general”. Under denne afhøring nævnte han i øvrigt, at ”bataillonen opgave nærmest bestod i
politimæssige opgaver, såsom at beskytte tyske tilflyttere i distriktet”. Igen, uden at blive spurgt, om
hvilke tilflyttere det drejede sig om, og hvilke opgaver dette specifikt medførte; ja, hvorfor der
overhovedet skulle have været behov for en særlig beskyttelse i den anledning.

Danmark, end han foregav at have under retssagen. Da hævdede han, at han først fik viden om de ændrede forhold efter sin
ankomst på orlov i midten af. december 1943. Det skal bemærkes, TJ kunne modtage post udenom feltpostsystemet i Zamosc.
Endelig fremgår det af Extrakt, 50, at hans kone opholdt sig i Zamosc i sommeren 1943. Der må have været noget at snakke om,
også i lyset af folketingsvalget den 23. marts 1943 og indholdet af Fædrelandet!
74
SS-Landwacht blev ikke nedlagt og eksisterede til det sidste, dvs. juli 1944, se f.eks. IPN, Warszawa, GK 694/4,
hvor SS-Landwachtangehörige des Dorfes Zawadow i april måned 1944 angives til 74 mand med 54 geværer af tre forskellige
typer.
75
Lov. Nr. 259 af 1, juni 1945. Citeret med ny retskrivning efter Tamm, Retsopgøret, 755.

17
Der blev ikke stillet spørgsmål, hvorfor TJ derpå korrigerede sine opgaver til:

Efter uddannelsen blev bataillonen forlagt til den russiske grænse ... og fik til opgave at sikre et bestemt
område. Bandt andet skulle han sikre transporten i dette område. De fleste overfald på disse transporter
kom fra vaneforbrydere og ikke fra modstandsbevægelsen.

Retten forhold sig slavisk til anklageskriftet og overflyttede i strid med politiets rapporter TJ til at
have gjort tjeneste ”ved vagtformationer i den tyske hær”. TJ’s chef havde jo været ”general” og
dermed måtte TJ følgelig havde gjort tjeneste i ”das Heer”. Anklagemyndigheden havde nok læst,
men ikke forstået TJ’s første forklaring fra 20. maj 1945, hvoraf det klart fremstod, at han gjorde
tjeneste under SS- und Polizeiführer Lublin. Det gik også uudforsket, at TJ forklarede, at han, blev
udnævnt til regimentschef” – ud at skulle blive udspurgt om at regimentets navn eller betegnelse,
størrelse og andre forhold – og, hvorfor han da ikke blev forfremmet til SS-Obersturmbannführer.
Den manglende interesse for detaljerne, bortset fra TJ omgang med kolleger ved 4. regiment i
Holbæk og siden naboer på heden, viste sig også i behandlingen af de breve og dokumenter der blev
beslaglagt ved hans arrestation. Med hensyn til Holbæk nåede efterforskningen ikke til klarhed over
årsagen til TJ’s ringe social samkvem med officerskolleger. Men sagen var givetvis den enkle, at TJ
”ikke hørte til det gode selskab”, idet han ikke blot var fraskilt og levede på polsk sammen med en
kvinde, men at denne tilsyneladende også havde en datter uden for ægteskab. Men hensyn til
naboerne ved Ejstrupholm, var resultatet på anstrengelserne, at han var uden for det sociale og
politiske liv, en ikke agiterende nazist, og en sølle landmand. Endelig, med hensyn til det
beslaglagte materiale lød det, at de tyske militærpapirer ikke var af politimæssig interesse. En række
tyske tekster, herunder skitsen til en tale for tilflyttere, blev alene vurderet ud fra evt. nazistiske
holdninger, men ikke ud fra deres baggrund og betydning. Endelig blev der brugt ressourcer på at
afklare TJ’s rolle og indsats i forbindelse med forsøg på at få den arresterede århusianske
modstandsmand Leo Kjærå ud af tysk fangenskab. Det interesserede ikke de danske myndigheder,
hvad TJ havde bedrevet under tjenesten. Der var øjensynlig vigtigere aspekter i hans karriere, hvor
national eller hvor nationalsocialistisk havde han været eller ikke været.
Straffelovstillæggets § 10 og TJ’s forhold kunne uden disse undersøgelser være endt med samme
dom. Eftersætningen anklageskriftet ”og gjort tjeneste som chef for vagtformationer i den tyske
hær” kom blot til at tjene som staffage. Hvor godt anklagemyndigheden havde læst
politirapporterne fremgår da også klart, derved, at det var nødvendigt at slette ” og fangelejre i
Polen” i udkastet til anklageskriftet fra statsadvokaturen i Sønderborg. Et medlem af denne må dog
have noteret sig, at TJ netop afviste at blive chef for sådanne lejre, og rettet. At TJ uden at kny lod
sig indrullere i den tyske hær kan ikke undre. Han havde ingen grund til at anke over formuleringen,
idet han derved undgik videre spørgsmål. Hertil kom, at SS i Nürnberg stod anklaget som en
kriminel organisation, så kunne han opnå rettens ord for at have gjort tjeneste i Polen som medlem
af den tyske hær, kunne han kun være tilfreds. Ikke mindst fordi han havde gjort tjeneste under den
mest blodbestænkede af alle tyske krigsforbrydere, Odilo Globocnik.

HER
TJ gør meget ud af forventningerne om at Frikorps Danmark skulle være en ren dansk enhed med
danske uniformer og dansk kommandosprog, men mødte allerede uden blusel op på Holbæk
Kaserne iført tysk uniform sent på eftermiddagen, den 29. august 1941 for at aflevere mundering
m.v. Premierløjtnant U. Feilberg indberettede den 4.9. 1941 om uro ved denne lejlighed blandt de
værnepligtige i 8. Bataillon, Selv bemærkede Thor Jørgensen angiveligt intet. Ifølge indberetning
fra premierløjtnanten larmede de værnepligtige så meget, at han troede at kompagnierne var oppe at
slås. Han skrev således, at ”… af udbruddet ”Sådan en møgforræder”, som jeg opfattede fra en af de
menige, kunne jeg forstå, at det måtte være kaptajnen, der med sin optræden i tysk uniform, havde

18
givet anledning til mandskabets øjensynlige ophidselse. Jeg finder det derfor rigtigst at indberette
om episoden, for det tilfælde, at denne skulle forårsage fornyet henvendelse fra den tyske
værnemagt angående det gensidige forhold mellem denne og de danske værn”.76
At TJ dog ret tidlig må have erfaret, at holdningen til de danske frivillige var fjendtlig, samt at hans
kones stilling var prekær, ses af et brev77 til SS-Führungshauptamt (FHA) 78 fra maj 1942 om bl.a.
hans kones usikre forhold i Holbæk. Dette brev skal, efter alt at dømme ses i sammenhæng med
følgende udsagn til retten, ”… Efter officerskursus afslutning blev han tilbudt en afdeling under
Waffen-SS. Han gav intet svar på dette tilbud, der blev fremsat fra Führungshauptamt,
Kommandant der Waffen-SS79…”. Retten måtte forstå, at TJ var bekymret for sit forhold til den
danske hær. Der forelå da heller ikke et sådant tilbud, idet han var blevet forflyttet til SS-Division
”Wiking” med virkning fra den 20. juni, allerede den 4. februar 1942. Men TJ ville angiveligt hjem
for at sikre sig rygdækning. Hvor vigtigt det måtte reelt var for ham, ses af den kendsgerning, at
han først henvendte sig i krigsministeriet på vejen tilbage til Tyskland den 12. juni 1942.
Efter mødet modtog brev fra kontorchef, kaptajn Thygesen, den 14. juni 1942 om, at der ikke forelå
ændringer, og rejste derpå til Division Wiking i det sydøstlige USSR ved Rostov ved Don,80 der
blev erobret for anden. gang, den 24. juli 1942.81 TJ blev, ifølge adjudanten ved III. (germ.) SS-
Panzerkorps sendt tilbage i jobbank ved PHA, i september 1942, ”grundet manglende personlige
egenskaber, for ikke at sige fejhed … og gjorde nu tjeneste ved en eller anden politienhed”. 82

Af en fragmenteret Personalverfügung fremgår, at TJ med afrejse den 21. september 1942 blev
forflyttet til HSSPF-Russland-Mitte i Mogilew, Weissruthenien (Belarus), hvor chefen for den tyske
bekæmpelse af ”bander”, SS-Obergruppenführer und General der Polizei, Erich von dem Bach da
havde sit hovedkvarter. Denne politigeneral ledede her en omfattende og nådesløs bekæmpelse af
de partisaner, der styret centralt fra Moskva og med indsættelse af officerer og udstyr, angreb de
tyske kommunikationslinjer. Von dem Bach deltog i enhver tænkelig misgerning. Det er uvist om
TJ var vidende om karakteren af sit fremtidige arbejdsområde, men en ansættelse ved SSPF-Lublin
og udsigten til at blive bataillonschef i Generalgouvernementet har givet gjort TJ til et let bytte for
Vomi. TJ nåede aldrig frem til Mogilew og von dem Bach’s helvede på jord. Han havde fundet sit
eget tilsyneladende paradis længere mod vest.
Forholdet fremgår af et brev, dateret den 3. 12. 1942 hvoraf det fremgår, at TJ blev underlagt, hvis
ikke shanghajet af SSPF-Lublin, da han var på vej til sin nye postering ved HSSPF Russland-Mitte.
Brevet der er sendt til Himmlers personlige stab fra Volksdeutsche Mittelstelle (Vomi) i Reichs-
kommissariat für die Festigung deutschen Blutes (RKF) anmodede om en ændring af TJ’s
tjenestested svarende til de reelle forhold. Den kendsgerning, at Globocnik og Vomi havde set stort
på en ”Reichsführerbefehl”, som en ”Personalverfügung” udgjorde, peger på den enerådende
holdning Globocnik fremviste i stort og småt. Globocnik førte sig frem i sikker forvisning om at
være dækket ind af Heinrich Himmler, netop i dennes stilling som RKV – og den fælles satsning på
koloniseringsprojektet i Zamojszczyzna. Men ikke mindst som leder af Einsatz Reinhardt. Brevet
peger da også på, at Vomi ”halvt om halvt” havde lovet Globocnik at stille TJ til rådighed og at
Globocnik havde lovet at ordne sagen med PHA. Spørgsmålet om TJ’s manglende fremmøde i
Mogilew findes mærkværdigvis ikke dokumenteret i TJ’s personalemappe, eksempelvis i en
76
Bilag 32, side 13 f.,
77
Bilag 40, side 20, Beslaglagt kopi af brev, dateret 11. maj 1942.
78
At ligne som generalstab for Waffen-SS. Denne del af SS havde i 1944 omkring 450 ansatte.
79
Det korrekte var ”Kommandoamt der Waffen-SS”.
80
Angivet som Rostock i dommens præmisser.
81
Første gang den 20. november 1941, men byen måtte opgives efter kortvarig besættelse.
82
Brev fra SS-Standartenführer Diebitsch til PHA’s chef, Maximilian von Herff, dateret 28. september
1943. Se SSO 139-A, 1040.

19
tjenstlig påtale eller lign. Der findes heller ikke dokumenter om spørgsmålet i Odilo Globocniks
sagsmappe.83 Sagen endte, med mange brevudvekslinger, da også med, at TJ pr. 16. marts 1943 blev
formelt forflyttet fra HSSPF-Russland-Mitte til HSSPF-Ost i Krakau. Med andre ord fra et HSSPF
område til et andet. TJ fortsatte i mellemtiden og tiden efter sit arbejde i Zamosc.

TJ angav selv, idet han havde sin egen interesse i at forkorte sin tilstedeværelse og dermed ansvar,
at han ankom til Zamosc i ”midten” af februar 1943. Det betyder derfor, at TJ ikke deltog have i
den første uddrivelse og deportation af polakkerne, som blev påbegyndt den 28. november 1942.

Der er al mulig grund til at tro, at TJ i sidste ende var tilfreds med dommen. Også han havde brug
for en hurtig dom, at få sagen lukket, hvorfor han ikke forsøgte at anke dommen til Højesteret. En
sådan anke ville dog også have været mere end besværlig, idet han ikke på noget tidspunkt havde
fremlagt argumenter eller sagsforhold, der ikke allerede var pådømt igen og igen. Der kunne ikke
stables fejl eller mangler op, som kunne betinge en ekstraordinær behandling ved højesteret. Der var
intet at komme efter, idet han klokkeklart faldt ind under § 10, stk. 1 og i det hele taget havde
optrådt i en tilståelsessag. Diskussionen om ”anvisning” eller ej var afgjort. Dommen for at have
gjort tjeneste i den tyske hær kunne antageligvis have været brugbar. TJ valgte den lette gang ud,
havde han anket ville hans forbrydelser måske være kommet frem. Så når TJ og Haaest i 1975
mente, at der ved sagens behandling i landsretten ikke blev fremlagt nyt materiale, turde det
beskrives som lodret vås. Forsvaret havde intet at komme med, og VL skulle alene tage stilling til
udmåling af straffen. Skyldsspørgsmålet var afklaret.
I 1947 var kendskabet til de nazistiske forbrydelser vokset til det uoverskuelige. Når alt kom til alt
havde han ved sin udtræden af Waffen-SS i januar 1944 opnået en rabat på et år. Hertil kom, at han
også havde undgået økonomisk ruin, idet hans halvpart i hans og hustruens fælles ejendom ikke var
blevet beslaglagt. Med et besynderligt indfald af moderne tankegang eller godt købmandskab ejede
han ikke gården alene, men ligeligt med sin hustru.

Under sagens forberedelse havde anklagemyndigheden ikke fundet anledning til at spørge hverken
krigsforbryderdomstolen i Nürnberg, den britiske militærmission i Danmark eller polske
myndigheder om TJ’s aktiviteter i Zamosc området eller hans funktioner som del af SS- og
politiapparatet i Lublin-provinsen, skønt man i ekstrakten kan læse, at der blandt de beslaglagte
dokumenter syntes at være mere end rigeligt materiale til at rejse sådanne spørgsmål.
En opsummering og delvis gennemgang af disse beslaglagte dokumenter findes i”, Rapport fra
Kriminalpolitiet i Vejle. Det hedder her:

Ved anholdelsen af Thor … Jørgensen blev der på dennes bopæl fundet en del korrespondance, der
blev overbragt hertil. …(de) består hovedsagelig af tjenstlige skrivelser fra den tid, da fængslede
Jørgensen gjorde tjeneste ved Waffen SS84. Og det er dels skrivelser, som [den] fængslede har mod-
taget fra forskellige tyske myndigheder og militærenheder i sin egenskab af ”SS-Sturmbannführer” og
dels kopier af fængsledes svar på disse skrivelser.
Selve skrivelserne omhandler den nævnte Landwachts uddannelse, udrustning, klager over forskellige
forhold og officerer i Landwachtbatailloner og lignende ting, samt beretninger om Landwachtbatail-
lonens uddannelsesforhold…”.85

Det ligger i hele sagsgangen, at disse papirer ikke blev gennemgået af militære eksperter.

83
SSO 13 A, 922 ff.
84
Således i originalen for Waffen-SS.
85
Bilag 24, d. 26.9. 1945, side 50 ff.

20
Disse dokumenter, der i dag ville være af uvurderlig støtte for forskningen i Zamosc områdets
historie i årene 1942-1944, synes forlagt eller gået tabt. Landsarkivet for Nørrejylland blev den 11.
oktober 2011 bedt om at søge efter det pågældende kildemateriale, men en sådan har måttet
opgives grundet reglerne for egenbetaling. Det er jo ikke slægtsforskning.

Det fremgår af samme rapport, at ”… fængsledes hustru har boet hos ham, medens han var
kommandør for den nævnte Landwachtbataillon i Labunie i Polen…”. Dermed kan grunden til at
han beslutter sig for at vende hjem have været en anden andre end han angiver. Nemlig, at han
havde bemærket, at de tyske embedsmænd var begyndt at sende deres koner og børn vestpå i det
sene efterår 1943.
Hjørnestenene i TJ’s påstande bestod af tre led: Den danske stats billigelse af FD´s oprettelse og
dermed også hvervning til samme. Hans løbende kontakter til krigsministeriet og dettes besvarelser
af hans spørgsmål, hhv. juni 1942 og januar 1944, samt ikke mindst: Hans påstand om, at
begivenhederne den 29. august 1943 og efterfølgende havde skabt en ny situation, som han, ud fra
sit nationale sindelag, måtte handle på.
Blandt de beslaglagte dokumenter nævnes ikke tilstedeværelsen af en kopi af TJ’s afskedsansøgning
til SS-Personalhauptamt af 14. januar 1944. Det ville i så fald have udgjort et problem for TJ.
Ansøgningen er således interessant på to felter. TJ skrev således:
” … På trods af at jeg er blevet forflyttet til Höhere SS- og Polizeiführer Athen og, at jeg også har
lyst hertil”. Med andre ord: TJ havde i modsætning til, hvad han forklarede under retssagen,
accepteret en forflyttelse til Grækenland, før han gik på orlov. Hans bemærkninger om, at han ikke
fulgte med Globocnik til Trieste bl.a. fordi han ” ikke ville kæmpe mod de allierede eller grækerne
”, hvor sidstnævnte næppe var den mest oplagte modstander i bunden af Adriaterhavet, indgik som
en mulig gardering.
Det andet felt, hvor TJ ville have fået et forklaringsproblem var, at han videre skrev:

Jeg (er) under min orlov i Danmark nået til den faste overbevisning, at min indsats må foregå i
Danmark, og også vil kunne opnå et bedre resultat [der]. Jeg vil kunne fortælle og overbevise mine
landsfæller om forholdene i Tyskland, og om hvorfor det er nødvendigt, at vi alle arbejder for et
storgermansk rige.
Desforuden er forholdene i Danmark nu sådan, at hustruer til SS- frivillige bliver myrdet af banditter,
og jeg må også af denne årsag være til stede for at forsvare min hjemstavn. 86

Da TJ kom til Lublin i slutningen af september 1942 var byen et sandt Eldorado. ”Lublin var SS”
(underforstået et liv i sus og dus og magtbrynde) som Odilo Globocniks samlever i 1942, Irmgard
Reicheim længselsfuldt karakteriserede byen endnu i 1990-erne. 87 Et blik på bykortet viser, at 14
SS-institutioner var placeret inden for en radius af 300 hundrede meter, heraf 12 inden for 200
meter. Blandt disse SS-casinoet (officersklubben) som umiddelbar nabo til SS-bordellet, og 150
meter fra disse fine steder fandt man tvangsarbejdslejren for omkr. 4.500 jøder i Lindenstrasse
(ulica Lipowa). Fra den gamle by, 500 m borte, på grænsen til byens tømte ghetto, skuede man ud
over Alter Flugplatz og KL Lublin, ca. to km syd for byen. Og, ville man ikke se disse to lejre,
kunne man ikke undgå stanken fra krematorierne. Det forhold, at TJ passerede lejrene, der lå klods
op af vejen mellem Lublin og Zamosc, taler yderligere om tågesnak.

86
At ”banditter”, læs modstandsbevægelsen” skulle have myrdet danske SS-frivilliges koner er rent opspind, medmindre der kan
have været tale om ”stikkerdrab” på hustruer som samarbejdede med Gestapo m.v. Dr. Werner Best anfører dog i Siegfried Matlok
(Hrsg.) Dänemark in Hitlers Hand .., Husum, 1988, 94: ” … På samme tidspunkt [hvor 5.000 danskere mistede livet på Østfronten]
… blev de frivilligt kæmpendes koner og børn myrdet og mishandlet …”.
87
Joesph Poprzeczny, Hitler’s Man in the East Odilo Globocnik¸ 200.

21
Hvilke lejre der kan have været tale om, når dødslejrene, der med sædvanlig nazistisk omskrivning
blev betegnet ”SS- Durchgangslageren” eller SS-Sonderkommandos – overgangslejre fra levende
døde til virkelig døde enten var lukket ned, eller lukket land for alle andre end Gruppe Globocnik,
er umuligt at afgøre. Alt taler om, at TJ foruddiskontere en mulig viden hos danske myndigheder
om disse lejre og yderst opfindsomt dissocierede sig, ved at nævne en inspektørstilling, han ikke
ville have. TJ var overtallig ved SSPF-Lublin omkring 13. september 1943, det tidspunkt, hvor han
fik sig en ”ny general”. Det er uvist, om TJ havde anelse om, at han kom under overvejelse til et
KVK med sværd. Han nævnte intet under sine øvrige selvhævdelser, idet han i så kunne blive
spurgt om grunden til denne hæder, og næppe kunne forklare det med sine bevogtningsopgaver.
Men i personalemappen findes et fragment af et brev fra Globocnik, som antagelig stammer fra
september eller oktober 1943, hvor han anbefaler en sådan tildeling. Initiativet synes at stamme fra
Sporrenberg, som tilsyneladende ikke havde fundet det nødvendigt at nævne TJ’s tjeneste ved
SSPF-Lublin som chef for SS-Landwacht. Hvis Globocniks brev skulle stamme fra november 1943,
vil der kun være en mulighed for en grund for en tildeling af et KVK, nemlig deltagelse i Unter-
nehmen Erntefest.
Denne aktion kostede i dagene 3. – 4. november de sidste 14.000 jøder i KL Lublin og ZAL
Lindenstrasse livet. En af kordelerne i det reb Jacob Sporrenberg blev hængt med i Warszawa i
1952. Sporrenberg benægtede, at han havde kommandoen over de enheder der udførte
massemordet, vedstod kun at enheder under hans kommando havde forseglet lejren samt eskorteret
fangerne fra Lindenstrasse til KL Lublin. TJ opholdt sig i Lublin, og har uden tvivl været med eller
mod sin vilje været inddraget. Sporrenberg har haft brug for alle kræfter.
TJ’s forklaring om baggrunden for sit afslag af tilbuddet om at blive lejrinspektør, må karakteriseres
som lodret løgn. Han havde opholdt sig i Lublin provinsen i over et år og deltaget i chefmøder
sammen med lederne af E.R. Han har set, tomme tidligere jødiske byer og landsbyer, set og lugtet
KL Lublin. Jødeudryddelsen i Zamosc området blev afsluttet i oktober 1942. ZAL Lindenstrasse lå
under 200 m fra SS-officersklubben side om side med SS-bordellet.
Efter alt at dømme var hans overvejelser under alle omstændigheder afsluttet den 4. november, idet
HSSPF-Ost, efter anmodning fra Sporrenberg, den 10. november rettede henvendelse til PHA om at
TJ blev forflyttet dertil og få dage senere rykkede for svar.
Når TJ derfor fortalte, at han ikke ville have den nævnte stilling og talte om, at der var tale om ”rene
koncentrationslejre” var det for at undgå enhver antydning om sin viden om jødernes skæbne. På
samme måde dækkede han over sin viden om Globocniks forbrydelser med dels, at denne måske
ville give ham ordrer der sted mod hans retningslinjer, dels at han ikke ville risikere at komme til at
kæmpe mod de allierede eller grækerne.

Fjenden stod for døren efter nederlaget ved Kursk og invasionen af Italien. Konen var rejst hjem.
De lokale sikkerhedsforhold udgjorde et stadigt voksende helvede. Hertil kom, at karrieren sejlede –
og nyhederne hjemmefra talte deres eget sprog, om ikke før, så efter den 29. august 1943.

Hvis forholdene i Danmark havde ændret sig efter den 29. august 1943, som også var toårsdagen for
TJ’s famøse fremmøde i tysk uniform på Holbæk Kaserne, kan man på samme måde beskrive
situationen i Zamosc området. Den gik hen over sommeren 1943 fra værre til ondt, præget af et
stadig større kaos i sikkerhedssituationen grundet en stadig tiltagende intensitet af
modstandskampen og de ukrainske nationalisters sideløbende blodige udrensning af polakker.
Koloniseringen var for længst gået i stå. Landwacht kæmpede med ryggen mod muren. Der var
grunde nok til at vende hjem.

22
 Der Führer hat es so gemacht, dass wir von Norden, Süden, Osten und Westen umsiedlen können und
alle einen Platz in grossdeutschen Reich bekommen kann, aber gleichseitig hat der Führer uns auch
Gelegenheit gegeben unsere zukünftige Heimat zu ... [schützen?] und verteidigen, wenn es notwendig
sei“.88

Det skete få måneder før den tyske Heeresgruppe Mitte blev revet op og måtte trække sig 600 km
tilbage med tabet af uerstattelige 350.000 mand, våben og andet udstyr.
Den røde Hær erobrede Zamosc den 20. juli 1944.

Af rapporten fremgår i øvrigt, at TJ udtrykte sig i klare nazistiske vendinger i sine breve og stedse
sluttede dem med et ”Heil Hitler. Umiddelbart støder denne sprogbrug sammen med
Jhansforklaringer angående sit sindelag, der stedse anføres som nationalt, antikommunistisk og hans
bagatellisering af medlemskabet af DSNAP. Hans reelle holdning må dog, alt andet lige, være
bekræftet af hans villighed til at agere fødselshjælper for den tyske bosættelsespolitik i Zamosc.
Ved afhøring af hans naboer i Ejstrupholm i forbindelse med straffesagen sagde disse, at TJ
udtrykte klare nazistiske holdninger, dog uden at agitere, og at han i øvrigt holdt sig for sig selv.
Selv gav han udtryk for, at han holdt sig ude af politik

På Extraktens side 53 ”1946 d. 18. juni, Bil. 13:

Københavns Byret Anklagemyndigheden mod arrestanten Thor Peter Frantz Jens Jørgensen ….

For 6. Undersøgelseskammer mødte Politifuldmægtig Dahl Sørensen, Vejle. Den beskikkede

Forsvarer Landsret[s]sagfører Dragsted, Vejle, var mødt”. Kryssing blev her afhørt som vidne i
sagen og kunne, udover at bekræfte TJ’s forklaringer om dannelsen af Frikorpset og dets påtænkte
indsatsområde ”nær den finske grænse”, bemærke, at ”… Thor Jørgensen blev kommanderet fra det
ene kursus til det andet, da man [fra tysk side] mente, han var for farlig …”, hvormed Kryssing
antagelig mente, i politisk forstand. Den reelle årsag til den tyske håndtering af TJ var dog nok mere
taktiske manøvrer for at isolere Kryssing. Ledelsen i SS-Kommandoamt kunne ikke uden at
fremtvinge problemer med hvervningen, der fortsatte i det nationale spor, som et antibolsjevikisk
opgør afsætte Kryssing. Dog har det næppe været, fordi TJ ikke var nazist, men at han efter alt at
dømme var loyal over for Kryssing og delte denne opfattelse af DNSAP’s ledelse. TJ’s
officerskolleger m. fl. fra 4. regiment udtrykte dog samstemmende manglende viden om hans
eventuelle nazistiske sympatier. Hovedindtrykket var, at han var en farveløs, tilbageholdende, men
næppe heller vellidt person. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at der ikke anføres nogen
grund hertil, et forhold politiet omskrev til ”ilde berygtet”. Årsagen var givetvis, at den fraskilte TJ
indtil den 21. august 1941 levede på polsk med en kvinde af ”tvivlsomt ry”. Det kunne man ikke
som kaptajn i fodfolket.

TJ gjorde tjeneste ved SSPF-Lublin i lidt over 14 måneder. I den periode kørte Einsatz Reinhardt på
fulde omdrejninger og blev afsluttet med Unternehmen Erntefest den 3.-4. november 1943, der
alene i Lublin kostede 14.000 jødiske fanger livet. Og fra slutningen af november 1942 til udgangen
af august måned 1943 foregik Aktion Zamosc, uddrivelsen m.m. af 200.000 polske indbyggere for at
skabe plads til omkr. 15.000 folketyske kolonister. TJ sad inde med viden om dette
rædselsregimente, og havde deltaget aktivt i Aktion Zamosc, samt – efter al sandsynlighed i
overførslen af ca. 3.500 jøder fra tvangsarbejdslejren i Lindenstrasse (ulica Lipowa) i det centrale
Lublin til udryddelse i KL Lublin (Majdanek) under ”høstfesten”. TJ angav, til støtte for sin
88
SS søgte at hverve bønder i Holland og Norge. Der var således planer om at supplere svigtende tilgang af tyske bønder, af den
simple grund, at riget manglede arbejdskraft og soldater med norske bønder. Se BA, Persönlicher Stab Reichsführer-SS, NS 19/123,
Ansiedlung von 100 norwegischen Bauern im Distrikt Lublin (1942)

23
regelrette holdning, i en af sine forklaringer, at han i efteråret 1943, da der kom en ”ny general” til
byen, fik tilbud om at blive inspektør for alle fangelejre under SSPF-Lublin. Han havde afslået at
tage denne stilling, da han efter nærmere undersøgelse, fandt ud af, at flere af disse var ”rene
koncentrationslejre”. Hans skyklapper må have haft et vist omfang, for da TJ kom til Lublin
eksisterede lejren i Lindenstrasse allerede og den kvalmende røg fra krematorierne i KL Lublin, to
km syd for byen og klods op af vejen til Zamosc, drev ind over byen. Lejren i Lindenstrasse lå 300
m fra SS-officerenes klub side om side med SS-bordellet. Hvilke undersøgelser TJ måtte have haft
behov for er derfor uvist. Hvis han havde tøvet med at træffe afgørelse, kan det alene have været for
at overveje konsekvenserne af et afslag. Tidspunktet for disse overvejelser må have været
umiddelbart efter den 4. november 1943, hvor Gruppe Globocnik efter de sidste massemord på
jøderne stor set havde ryddet op blandt vidnerne til Einsatz Reinhardt. Jakob Sporrenberg hævdede
under forhør i England i 1945, at han først overtog den reelle kontrol med lejrene på dette tidspunkt.
Før havde han kun kunnet have fået adgang til lejrene, hvis han stillede op ”sammen med Himmler
eller Globocnik, dog helst dem begge”.
Det indledende citat stammer fra det materiale som beslaglagt hos TJ den 6. maj 1945, og fremgår
af en politirapport i dommens præmisser, dateret 1945. Det fremgår, at en række papirer vedr. TJ
tjenstlige forhold, herunder SS-Landwacht ”ikke havde politimæssig interesse”. Men det forhold, at
citatet åbenbart havde, idet det blev medtaget på såvel tysk som i dansk oversættelse, fik ikke
nedslag i forhørene af TJ. Han blev ikke afæsket forklaring, men synes gradvist at have benyttet
lejligheden til at yderligere sløring af sine reelle aktiviteter i og viden om forholdene i Lublin
provinsen. Ja, han havde reelt samarbejdet med Armia Krajowa. Ganske vist uden at pege direkte på
AK, og havde kun bekæmpet kommunistiske bander og vaneforbrydere. En historie lige så hul, som
den om modstandsmanden ”Johansen”, som TJ hævdede at have hjulpet med husly i 1944. Politiet
forsøgte uden held at finde bemeldte Johansen, men uden resultat.

24