Patienthåndbogen

Generelt om abort

Ditte Trolle, speciallæge

Fagligt opdateret: 15.03.2022

Fakta
Lov om svangerskabsafbrydelse giver kvinder over 18 år med ophold i Danmark ret til at bestemme, om de vil afbryde en graviditet inden
udgangen af 12. uge
I 2013 var 62 % af aborter medicinske og 38 % kirurgiske
Kvinden har ret til information om den støtte, hun kan få, hvis hun gennemfører graviditeten, samt om retten til en støttesamtale før og
efter en aborten

Abort er fri og gratis 

For kvinder, der bor fast i Danmark, er abortindgrebet gratis. Ugifte kvinder under 18 år skal have samtykke af forældrene eller en værge,
men kan søge Samrådet om fritagelse for dette. I hver region findes et Samråd for abort og sterilisation, der består af 3 personer: To læger
og en person fra kommunen med en social eller juridisk uddannelse.

Et skema til anmodning om abort udfyldes hos egen læge eller hos en speciallæge i gynækologi, og indgrebet bliver udført på sygehuset
eller hos en privatpraktiserende gynækolog.

Dette sker ved den første kontakt hos lægen

Lægen foretager en graviditetstest af din urin, hvis dette ikke er gjort på forhånd, eller resultatet af prøven er usikkert. Hvis din
menstruation er udeblevet, og graviditetstesten er positiv, er du gravid
Lægen foretager en gynækologisk undersøgelse og evt. en ultralydundersøgelse for at vurdere længden af graviditeten, altså hvor
mange uger du er henne 
Lægen tager en klamydiaprøve fra livmoderhalsen. Nogle gange bliver dette foretaget på sygehuset før indgrebet
Hvis du ønsker abort, får du information om indgrebet og mulige komplikationer
Du kan vælge mellem medicinsk abort og kirurgisk abort. Indtil uge 9 kan du være hjemme under en medicinsk abort, men hvis du
er længere henne, skal det foregå på sygehuset
Lægen kan fortælle dig, hvor du kan få information om den hjælp, samfundet kan tilbyde, hvis du vælger at gennemføre
graviditeten
Du bliver informeret om muligheden for støttesamtale før aborten (om beslutningen) og efter aborten (om abortforløbet)
Du udfylder skemaet: Anmodning om svangerskabsafbrydelse. Skemaet kan fås hos lægen
Lægen indsender den underskrevne abortanmodning til det sygehus, du hører til (eller til en privatpraktiserende gynækolog)
sammen med resultaterne af den gynækologiske undersøgelse. I nogle tilfælde bliver abortanmodningen opbevaret hos din
praktiserende læge 
Du bør tale med lægen om, hvilken form for prævention du vil bruge fremover

Hvis du ønsker at tale mere med lægen, kan du komme tilbage senere. Men det er vigtigt at huske på, at graviditeten ikke må gå ud over
12 uger.

For nogle kvinder kan beslutningen om abort være svær at træffe. Du har ret til at ombestemme dig når som helst, inden aborten er
startet.

Dette sker på sygehuset eller hos speciallægen

Sygehusene har forskellige rutiner, men de fleste steder skal du komme til en forundersøgelse, efter at sygehuset har modtaget din
anmodning. Her vil du komme til samtale og undersøgelse hos en læge eller sygeplejerske. Du kan vælge mellem kirurgisk og medicinsk
abort. Hvilken metode der er bedst, vælger du i samråd med lægen ud fra din sundhedstilstand, graviditetens længde og dit ønske. Du vil
få information om, hvordan aborten bliver foretaget.

Du får foretaget en ultralydsskanning gennem skeden for at bestemme, hvor langt du er henne. Andre undersøgelser kan også være
aktuelle.

Der bliver taget blodprøver. Du får at vide, hvor og hvornår indgrebet bliver foretaget sammen med andre praktiske oplysninger. Hvis du
ønsker det, kan du også få præventionsvejledning.

Hvis du er mere end 8 uger henne og har blodtypen Rhesus-negativ, skal du have en indsprøjtning efter aborten for at forebygge
komplikationer i eventuelle senere graviditeter.

Komplikationer i forbindelse med abort

De fleste aborter i Danmark forløber uden komplikationer.

Betændelse 
I få tilfælde sker det, at livmoderen ikke bliver helt tømt. Det kan føre til blødning og eventuelt underlivsbetændelse. I disse tilfælde kan
det blive aktuelt med en udskrabning, mens andre tilfælde kan klares med medicin. Selvom der ikke er efterladt væv i livmoderen, opstår
der alligevel underlivsbetændelse hos nogle efter en abort.

Sterilitet som følge af abortindgreb sker meget sjældent, og kun hvis der har været infektion. Man skal derfor henvende sig til lægen ved
mistanke om infektion (smerter i underlivet, feber, udflåd fra skeden).

Hul på livmodervæggen 
En meget usædvanlig komplikation er, at der går hul på livmodervæggen under en kirurgisk abort. Hvis dette sker, bliver kvinden indlagt
til observation ½-1 døgn, fordi der i enkelte tilfælde kan opstå blødninger eller påvirkning af andre organer. Er der tegn på dette, vil man
kunne udføre en kikkertundersøgelse for at se, om der er sket skade på andre organer.

Mislykket abort
Det er meget usædvanligt, at aborten mislykkes, og graviditeten fortsætter. Det sker ved 1 af 200 medicinske aborter og er endnu mere
sjældent ved kirurgisk abort. Kommer menstruationen ikke inden for ca. 6 uger, bør du kontakte lægen for at få tjekket, om du fortsat er
gravid.

Mulige psykiske reaktioner efter en abort

Der kan være skyldfølelse, selvbebrejdelse eller sorg efter en abort. Det er normalt at sørge, selvom man har valgt en abort. For de fleste
vil det hjælpe at tale med sine nærmeste. Du kan også tale med din læge om følelser i forbindelse med aborten eller blive henvist til en
støttesamtale om forløbet. Støttesamtaler både før og efter aborten kan foretages på sygehus, hos egen læge, mødrehjælpen  eller i
andre private foreninger.

Hvad skal jeg huske før og efter indgrebet?

I forbindelse med indgrebet er det vigtigt at tage nogle forholdsregler:

Hvis du skal have en kirurgisk abort, skal du være fastende. Det indebærer normalt, at du ikke må spise og drikke efter klokken
24.00 aftenen før indgrebet. Du må heller ikke ryge efter denne tid. På nogle sygehuse er fastereglerne ikke så skrappe. Personalet
informerer dig om reglerne på dit sygehus
Efter indgrebet er det normalt at bløde og føle menstruationslignende ubehag de første dage
Du bør undgå karbad og samleje i 1-2 uger efter indgrebet
Hvis du får feber, tiltagende smerter, vedvarende eller tiltagende blødning, skal du kontakte egen læge

Præventionsvejledning
Både din egen læge og personalet på sygehuset tager spørgsmålet om prævention op. Du kan evt. aftale at diskutere prævention med
din egen læge i forbindelse med kontrolbesøget efter aborten. Du kan starte på p-piller, den dag du får foretaget abort - det gælder både
ved medicinsk og kirurgisk abort. Hvis du får en kirurgisk abort, kan du få lagt en spiral ind i forbindelse med indgrebet. Du kan også få
vejledning om prævention hos Mødrehjælpen og på præventionsklinikker.

At vælge abort
At bestemme sig for abort kan være vanskeligt. For at være mest mulig sikker på det valg, du tager, er det rart at tale med nogen om dine
overvejelser. Undersøgelser viser, at de fleste, som er i din situation, diskuterer sagen med partner, venner eller familie. Mennesker, som
kender dig, og som du har tillid til, vil ofte være dine bedste samtalepartnere.

Lægen kan give dig information om den støtte, samfundet kan tilbyde. Det kan hjælpe dig i valget at modtage sådan information, men du
er ikke forpligtet til at indhente den. Du kan også få en såkaldt støttesamtale både før og efter aborten.

Sundhedsstyrelsen har udgivet en brochure "Hvis du overvejer abort" , der giver mere information om abort, og som også giver yderlige
oplysninger om, hvor du kan få tilbudt vejledning og rådgivning.

Vil du vide mere?

Hvad siger loven om abort? 
Medicinsk abort
Kirurgisk abort
Underlivsbetændelse
Sundhedsstyrelsens pjece: Hvis du overvejer abort 
Abort - for sundhedsfaglige
Sex og Samfund - Viden om abort 
Abortrådgivning hos mødrehjælpen 

Illustrationer

Undervisningsprogram
Præventionsvejledning

Kilder

Fagmedarbejdere
Ditte Trolle, læge, specialist i kvindesygdomme og fødsler,
Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus
Dorte Bojer, alm. prakt. læge, Grenå

Indhold leveret af:

Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø

laegehaandbogen@dadl.dk