Nitrogens kredsløb ID

Figur 2.14
Nitrogens kredsløb.

Et af de grundstoffer, der har størst betydning for planters vækst, er nitrogen (N). Nitrogen indgår i opbygningen af
både proteiner og arvematerialets molekyler, DNA og RNA. Uden nitrogen vil planternes vækst gå i stå. På trods
af at atmosfæren indeholder knap 80% nitrogen i form af N2, er nitrogen den begrænsende faktor
for primærproduktionen i de fleste økosystemer. Når det forholder sig sådan, er det fordi det atmosfæriske
nitrogen ikke kan udnyttes af primærproducenterne.

N2 er en luftart, der er meget vanskelig at optage og nedbryde. Primærproducenterne er derfor henvist til at
udnytte de N-forbindelser, som de er istand til at optage og indbygge. Det drejer sig om ammonium (NH4+)
og nitrat(NO3-). Begge disse N-forbindelser er letopløselige, og optages af planterne gennem rødderne. Så snart
de er optaget af planterne, indbygges de i plantens egne molekyler, først og fremmest i aminosyrer, der udgør
byggestenene til protein, men også i DNA og RNA.

Dyr har det lettere, for de får deres behov for nitrogen dækket gennem de planter, de spiser. Nitrogen, der er
indbygget i proteiner og arvemateriale kaldes organisk bundet, eller bare organisk N.

Når planter og dyr dør, indeholder de stadig energi og organisk nitrogen. De døde planter og dyr udgør føden for
nedbryderne, hovedsagelig bakterier og svampe. I forbindelse med nedbrydningen af de døde planter og dyr
frigives nitrogen til omgivelserne i form af ammonium, se fig. 2.14. Processen kaldes ammonifikation og er et
eksempel på en mineraliseringsproces.

Ammonium kan omdannes til nitrit (NO2-) og derefter til nitrat (NO3-). Begge processer skyldes bakterier, som
udnytter den energi, der frigøres ved processerne, til opbygning af glukose fra kuldioxid og vand. Der er tale om en
proces, der minder om fotosyntesen. Den eneste forskel er, at energien ikke kommer fra solen, men ved iltning af
uorganisk stof (ammonium og nitrit). Omdannelsen af ammonium til nitrat kaldes for en nitrifikation.
Rødder fra en bælgplante med knolde der indeholder nitrogenfikserende bakterier.
iStockphoto.com/DS70

Både ammonium og nitrat kan som nævnt optages af planternes rødder.

Bælgplanter som bønner og ærter afviger i deres forhold til nitrogen fra andre planter. De optager ganske vist
ammonium og nitrat som alle andre planter, men kan som de eneste planter også udnytte luftens frie nitrogen, N 2.
Det skyldes nogle bakterier – Rhizobium– som lever i bælgplanternes rødder. Bakterierne er i stand til at spalte
luftens N2 til nitrogenatomer og derfra danne ammonium (NH4+), der kan anvendes til aminosyreopbygning.

Det er imidlertid en meget energikrævende proces. Bakterierne får energien foræret af bælgplanten. Der er tale
om en symbiose, hvor to arter lever sammen til gavn for begge. Bakterien får energi i form af glukose fra
bælgplanten, som så til gengæld får nitrogen i form af ammonium fra bakterien. Fordelen for bælgplanten er, at
den aldrig savner nitrogen.