R AC H E L WA R D

DD n 1 Din jn
P dansk ved Stig W. Jrgensen

POLITIKENS FORLAG

2521-Politiken-Dden-i-dine-jne.indd 3

01-09-2011 14:17:10

8
Jeg vgnede p gulvet, omgivet af delagte ting, mine egne
ting. Den sidste tanke, jeg havde tnkt, fr jeg faldt i svn, summede stadig i mit hoved. Jeg havde intet tilbage at miste. Hvad kunne de gre mig, ud over det de allerede havde planlagt? Jeg s p mit ur, der stadig gik, selv om skiven var smadret. Tyve minutter i syv. Jeg viklede mine stive ben ud, kom op at st og banede mig vej hen over gulvet. S ud p trappeafsatsen og forsigtigt ned ad trappen. Jeg drak en slurk appelsinjuice af kartonen og kom brd i brdristeren. Da det hoppede op, smurte jeg det med en ordentlig gang peanutbutter og spiste det p vej ud. Der var ikke mange mennesker p gaden, men baggrundsstjen var der alligevel. Den er der altid i London. Jeg sneg mig op ad en havegang og snuppede en flaske mlk, s jeg havde noget at skylle brdet ned med. Jeg flte mig bedre tilpas, end jeg havde gjort lnge. Jeg vidste, at de p et tidspunkt ville f fat p mig igen prdike for mig, sprre mig inde, flytte mig men lige i dette jeblik var jeg fri. Jeg tog mlken med ned til kanalen og drak den, mens jeg sad og balancerede p de sveller, hvor jeg havde snakket med Spider frste gang. Lyset begyndte at vise sig i horisonten. Det bredte sig s smt, og alting var grt: bygnin61

2521-Politiken-Dden-i-dine-jne.indd 61

01-09-2011 14:17:12

gerne, murene, vandet, himlen. Hvis man tog et farvefoto, ville det ligne et sorthvid. Det passede til min sindsstemning jeg var rolig, afdmpet, levede i jeblikket, dvlede. Da jeg havde drukket mlken, eller det meste, stillede jeg flasken p kanten af kanalen og samlede en hndfuld sten op. En for en kastede jeg dem efter flasken. Nogle ramte ved siden af, og man kunne hre dem ryge i vandet plop! Nr de ramte mlet, rokkede flasken og var ved at falde ud over kanten, men den gjorde det ikke. Jeg rodede i jorden med min gummisko for at se, om jeg kunne finde strre sten. Jeg fandt et par stykker og koncentrerede mig kraftigt. Den frste ramte ved siden af og faldt plop ned i kanalen. Den nste ramte lige p flaskehalsen, s flasken rg direkte ud over kanten og ramte vandet med et plask. Jeg rejste mig og kiggede derned. Den l p siden og hoppede, s det sidste mlk stadig sjaskede rundt indeni, og bevgede sig langsomt mod venstre i retning af Themsen. Jeg tnkte: Jeg skulle have lagt en besked i. Af en eller anden grund pirrede det mig, tanken om en eller anden unge i Frankrig eller Holland, der vadede ud i vandet for at samle min flaske op og hev sedlen ud for at lse min besked: Fuck dig. Hilsner fra England. Flasken var tyve meter vk fra mig nu. Jeg fik lyst til at flge efter den for at se, hvor vi begge endte, men det var ikke sdan jeg ville tilbringe mine sidste f timers frihed, fr de fangede mig. Jeg ville sige farvel til min kammerat, s i stedet gik jeg tilbage ad stien mod forretningerne og satte kurs mod Spiders hus. Klokken var stadig kun halv otte, og der var ingen livstegn. Jeg gik op
62

2521-Politiken-Dden-i-dine-jne.indd 62

01-09-2011 14:17:12

til dren, og min hnd hang tvende over drklokken. Jeg flte mig usikker, som om jeg ville virke lidt desperat, ligne n i nd, nr jeg bare dukkede op p den mde s tidligt. Jeg tog forsigtigt i dren for en god ordens skyld. Den flyttede sig under mine fingre, og en smule rg sivede ud gennem sprkken. Jeg skubbede dren op og gik ind, og dr sad hun i kkkenet, Val, p sin hje taburet med en kop te i den ene hnd og en smg i den anden. Sov den kvinde ogs ude i kkkenet? Er du okay, min pige? sagde hun, som om hun havde ventet mig. Kom ind. Jeg trdte lngere ind i lokalet. Du er tidligt p frde. Har du problemer? Jeg nikkede. Der er te p kanden. Tag en kop i vasken, og kom her og st dig. Og det var sdan, Spider fandt os, da han dukkede op ved nitiden: mig og Val side om side ved kkkenbordet, gang i den anden kande te, en dynge cigaretaske p tallerkenen imellem os. Han stavrede ud i kkkenet ifrt joggingbukser og en gammel, plettet T-shirt, og hans jne var sm og sammenknebne, som om han havde sovet i hundrede r. Han s altid uordentlig ud, men det her var noget andet, som om nogen havde krllet ham sammen og smidt ham ud. Hvad foregr der? spurgte han, da chokket over at se en anden end sin bedstemor havde fortaget sig. Jem er kommet p besg. Hun er lidt i knibe, ikke? Han s p mig, og jeg sagde: Jeg er p skideren, Spider. De tvinger mig til at flytte igen. Og af en eller anden grund kunne jeg mrke en lille sklven i min kbe, da jeg
63

2521-Politiken-Dden-i-dine-jne.indd 63

01-09-2011 14:17:12

s p ham. Jeg vendte mig hurtigt vk og flte mig dum. Og s sagde han gudskelov det helt rigtige. Fuck dem, Jem. Lad os tage en tur i byen. Jeg har lidt penge. Det fik Val til at hve blikket og se undersgende p hans ansigt. De vil lede efter dig her, lad os tage ind til centrum. Han begyndte at danse rundt p ter igen, den velkendte energi snurrede i ham. Han klappede i hnderne. Okay, af sted! Hlder du lige en kop op til mig, bedste, s tager jeg sko p. Jeg tror, du har tid til at f et bad og finde noget rent at tage p, Terry. Der ligger masser af rent tj ude p gangen. Spider satte et udtryk af lidelse og afsky op. Jeg er okay, bedste, lad mig nu vre. Du er ikke okay, man kunne skre sig gennem luften omkring dig med en kniv, din stinkbombe! sagde hun og tndte en smg til. Hun vendte sig mod mig. Drenge! Hvad kan man stille op? P trods af protesterne daskede Spider ud af lokalet, og da han kom tilbage, havde han jeans og en ren T-shirt p. Men han kunne umuligt have vasket sig p den tid. Han tyllede teen i sig og bjede sig ned for at kysse Val. Jeg burde vel sige, at I skulle tage i skole, I to uartige unger, men eftersom I begge to er bortvist hun blinkede med et af sine gennemborende grnbrune jne s g ud og mor jer. Jeg siger ikke noget, hvis her kommer nogen. Hun s p mig, og hun smilede ikke, men man kunne mrke en varme, og jeg tnkte: Du er et heldigt asen, Spider, at have sdan en bedste. Hvis jeg havde haft en som hende i mit liv, ville det hele have vret fuldstndig anderledes.
64

2521-Politiken-Dden-i-dine-jne.indd 64

01-09-2011 14:17:12

Han snuppede httetrjen p vej ud gennem forstuen og rbte Hej, bedste, ses senere, og s var vi vk. Alt var oppe at kre nu, trafikken var i gang, og der var mennesker alle vegne. Tidligere havde jeg flt at byen tilhrte mig, at der kun var mig og freden og roen. Men nu var mig og Spider ikke andet end to myrer i en millionby. Solen var ogs fremme p himlen nu. Det ville blive sdan en klar, skarp vinterdag. Vi behver ikke g i dag, vi kan tage undergrunden. Eller en taxa, hvis du lyst tror jeg nok. Hvor meget har du, Spider? Tres pund alle sammen mine. Han smilede. Men jeg er ndt til at vre tilbage i aften. Lidt flere forretninger. Men vi har hele dagen for os selv, sagde han og bredte armene ud og snurrede rundt. Hvor vil du hen? Det ved jeg ikke. Oxford Street? Okay. Han rettede sig op i fuld hjde, rakte en arm ud foran mig, som om han viste mig vej, og sagde med den hjeste, mest ndssvage affekterede stemme: Ville det behage fruen at g lidt p shopping? Folk begyndte at kigge. Hold din kft, Spider! Han s lidt modfalden ud. Kom nu, din nar, det lyder fedt. Lad os komme af sted. Og jeg satte i lb hen mod undergrundsstationen, og straks var han oppe p siden af mig med sine lange ben, der let slog mig i kaplbet hen til billetkontoret. Det er fandeme tyveri, mand, det er, hvad det er. Seksten pund for at komme op i den tingest. Han slog ud med armen mod London Eye-pariserhjulet, og vreden sydede
65

2521-Politiken-Dden-i-dine-jne.indd 65

01-09-2011 14:17:12

gennem hans krop helt ud til fingerspidserne. Vi havde brugt de fleste af pengene i Oxford Street p ndssvage solbriller og hatte og Big Macs. Man kommer ikke langt i London for tres pund. Folk begyndte at stirre p ham. Hvis man ikke var vant til ham, var han vel ogs noget at stirre p: en sort fyr p over 1,90, der kftede op p gaden. Folk i ken stod og gloede p ham, som om han var et cirkusnummer anbragt som underholdning. Jeg tnkte: Nu smider de snart mnter til ham. Nogle af dem prikkede til hinanden med albuen og sagde ting ud ad mundvigene og lo. De havde ingen respekt, ligesom Jordan ikke havde haft for mig. Drop det, sagde jeg og prvede at dmpe situationen. Jeg gider alligevel ikke prve en tur i den latterlige tingest. Lad os g et andet sted hen. Men han var oppe at kre nu. Alt i den her by er fandeme for turister. Hvad med os? Hvad med normale mennesker, der ikke har seksten pund til en fisefornem karruseltur? Dele af hans publikum var begyndt at se urolige ud og rykkede lidt vk fra ham og vekslede bekymrede blikke. Jeg nd deres reaktion nu. Han fik rusket lidt op i dem. Jeg lod blikket lbe ned langs ken jep, de var ved at blive temmelig beklemte. Et par japanske turister med ens bl anorakker, strikhuer og handsker, s i retning af os. I det splitsekund, det tog dem at kigge hen og vk igen, bemrkede jeg deres tal og fik et chok som et elektrisk std. De var identiske. Mrkeligt, tnkte jeg, samme ddsdato hvad var sandsynligheden for det? S sivede selve tallene ind hos mig og ramte mig som et slag i ansigtet. 08122009. Det var i dag. Hvad fanden ?
66

2521-Politiken-Dden-i-dine-jne.indd 66

01-09-2011 14:17:12

Jeg s tilbage p dem, men Spiders spilopper var blevet for meget: De havde vendt ryggen til og hbede sikkert, at vi ville forsvinde. Jeg mtte have taget fejl, tnkte jeg. Jeg var ndt til at tjekke. Jeg gik hen mod ken og ville g om p den anden side og se p dem igen. Spider lagde ikke engang mrke til, at jeg var get jeg kunne hre ham bande ls for sig selv, opslugt af sin egen harme. De stod temmelig tt i ken. Jeg gik hen mod en lille sprkke mellem en ung fyr i lbetj med rygsk p og en gammel dame i tyk tweedfrakke, der bar p en kurvetaske. Undskyld, sagde jeg og gik hen mod damen. Jeg havde ikke behvet at sige noget, for hun rykkede baglns under alle omstndigheder. Tak, sagde jeg, idet jeg klemte mig igennem. Hun smilede anstrengt og knugede sin taske ind til sig, og jeg s bekymringen i hendes ansigt, idet vores jne kort mdtes. Jeg opfattede ogs hendes tal, og standsede brat op. Jeg stirrede p hende, kunne ikke lade vre. 08122009. Det var helt uvirkeligt. Hvad betd det? Sveden sprang frem overalt p min krop. Jeg blev stende som stivnet og stirrede p hende. Den gamle dame tog en dyb indnding. Hendes pupiller var store af frygt. Jeg har ikke mange penge, sagde hun stille, og hendes stemme bvede en ganske lille smule. Hun knugede sin taske s stramt, at hendes knoer var helt hvide. Hvad? sagde jeg. Jeg har ikke mange penge. Det her er noget srligt, jeg har sparet sammen til af min pension Tiren faldt: Det gamle liv troede, at jeg ville plyndre
67

2521-Politiken-Dden-i-dine-jne.indd 67

01-09-2011 14:17:12

hende. Nej, sagde jeg og trdte et skridt baglns. Nej, jeg vil ikke have dine penge. Sdan er det ikke. Undskyld. Jeg ramlede ind i fyren foran, og han snurrede rundt, s hjrnet af hans taske ramte mig i ryggen. Jeg ender med at f nogen p hovedet, tnkte jeg. Jeg bakkede vk i retning af Spider. Undskyld, du, sagde jeg med hovedet snket og hnderne i lommen. Det var ikke med vilje. Det er okay. Det er ikke noget problem. Hans opstyltede engelsk fangede min opmrksomhed. Jeg kiggede ud under htten. Han s srt nok lige s forskrmt ud som mig, med svedperler p panden og hret mrkt og fugtigt mod hovedbunden. Alt er okay, sagde han og nikkede for at f mig til at give ham ret. Ja, alt er okay, gentog jeg, overrasket over at jeg stadig kunne tale som et normalt menneske. Indvendig skreg min virkelige stemme et gennemtrngende hvin af rdsel flnsede mig. Han havde det nemlig ogs. 08122009. Hans tal. Der ville ske noget med de mennesker. I dag. Her. Jeg vendte mig og ld snublende tilbage til Spider, der stadig bandede som en tyrk. Spider, vi skal vk nu. Han ignorerede mig, opslugt af sin egen lille verden. Jeg greb ham i rmet. Hr nu p mig. Vi skal vk herfra. Kunne han ikke hre frygten i min stemme? Kunne han ikke mrke, at min hnd p hans arm rystede?
68

2521-Politiken-Dden-i-dine-jne.indd 68

01-09-2011 14:17:12

Jeg skal ikke nogen steder, mand. Jeg er ikke frdig med det her sted. Jo, du er, Spider. Det er lige meget. Vi skal bare vk herfra. Hvert sekund, vi blev stende og snakkede, var et sekund tttere p det, der ville udslette disse mennesker. Hjertet hamrede i brystet p mig, som om det ville ud af min brystkasse. Jeg vil snakke med bossen, hvem der end bestemmer her. Nogen er ndt til at stte dem p plads. Det er for groft at tage rven p folk p den mde. Vi br ikke finde os i det lngere. Vi Han hrte bare ikke efter. Det var umuligt at f ham til at lytte. finder os i s meget lort her i landet. Vi bliver alle sammen behandlet som andenrangsborgere. Vi Uden overhovedet at tnke over det hvede jeg hnden og stak ham en kraftig lussing. Og jeg mener: kraftig. Slam! Han standsede midt i en stning, fuldstndig stivnet af chok. S frte han hnden op til kinden. Hvorfor helvede gjorde du det? Du er ndt til at hre efter. Vi skal vk herfra. Vil du ikke godt f mig vk herfra, Spider? Kom. Jeg greb hans anden hnd og trak, indtil han til sidst bevgede sig. Jeg satte i lb og slbte ham nrmest med, og til sidst lb han s ogs. S slap han min hnd og spurtede foran mig, sprang af sted p de lange ben og pumpede med armene. Halvtreds meter lngere fremme standsede han op og ventede p mig, og s smlb vi sammen langs med Themsen og hen over Hungerford Bridge. Halvvejs over broen satte
69

2521-Politiken-Dden-i-dine-jne.indd 69

01-09-2011 14:17:12

vi tempoet ned til gang og standsede s op og s os tilbage, hvor vi var kommet fra. Alt var, som det hele tiden havde vret. Hvad foregr der, Jem? Hvad handlede det om? Ikke noget. Du gjorde bare folk urolige. Der var ikke get lnge, fr nogen havde ringet til politiet. Det ld da meget sandsynligt, ikke? Men allerede idet jeg sagde det, kunne jeg hre, at det ld ndssvagt, og Spider lod sig ikke narre. Nej, det passer ikke. Jeg kan se p dig, at der er noget galt. Du ligner et spgelse, mand. Endnu mere hvid, end du plejer. Hvad er der galt med dig? Da jeg stod der og s ud over Themsen og byen, der var i gang med en ganske normal dag, flte jeg pludselig, at jeg havde gjort mig selv til grin. De ord, der lb gennem mit hoved, ld ikke gte, ikke engang for mig selv Tal, ddsdatoer, katastrofe Det ld latterligt, en dum indbildning. Og mske var det alt, hvad det var, et sygt puds, min hjerne spillede mig. Det er ikke noget, Spider. Jeg fik bare en drlig fornemmelse der, et panikanfald. Jeg er okay nu eller ikke okay, men jeg har det bedre. Jeg prvede at vende samtalen over p ham igen. Undskyld, at jeg slog dig. Jeg satte hnden op til hans ansigt og holdt den der et par sekunder. Er det mt? Han smilede bittert. Det svider stadig lidt. Jeg havde ikke forestillet mig, at du kunne finde p at tve sdan p mig. Han fns og rystede p hovedet. Mike Tyson selv ville sgu vre bange for dig. Undskyld, sagde jeg igen.
70

2521-Politiken-Dden-i-dine-jne.indd 70

01-09-2011 14:17:12

Det skal du ikke tnke p, sagde han og smilede stadig. Og der stod vi s og lnede os mod broen og s ned langs floden, da vi hrte braget og s London Eye blive sprngt i stumper og stykker for jnene af os.

71

2521-Politiken-Dden-i-dine-jne.indd 71

01-09-2011 14:17:12