Professional Documents
Culture Documents
Kolumnentitel: 1. Gode Livsråd Mod Kræft: Spis Det Rigtige Sukker
Kolumnentitel: 1. Gode Livsråd Mod Kræft: Spis Det Rigtige Sukker
Af en neandertalers dagbog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Af JohAnnes f . Coy
At leve efter naturens rytme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 sund og rask hele livet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Projekt sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Ideer til en menneskelig livsstil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Stenaldermenneskets kostplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Mennesket er altdende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 farlige kulhydrater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
indhold
1 2 3 4 5 6 7 8
6. Gode livsrd mod krft: Bevg dig s ofte som muligt 107
Af dr . freerk T . BAuMAnn
indhold
1 2 3 4 5 6 7 8
Yderligere oplysninger
ordliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . oversigt over fdemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bger til videre lsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . nyttige adresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . register . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kolofon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178 180 185 186 188 192
5
Forord
at lre kroppens oprindelige behov at kende, s du kan bekmpe krften.
De fleste mennesker er totalt uforberedte, nr de fr diagnosen krft, og de fra det ene sekund til det nste fuldkommen uventet ser hele deres liv forandret. Verden over arbejder videnskaben ihrdigt med at forbedre medicineringen og gre behandlingen mere udholdelig. Ud over dette er der allerede gjort afgrende fremskridt, nr det glder en tidlig opdagelse af bestemte former for krft.
ket er get dybt hos patienten og dennes familie og vennekreds, er det vigtigt, at en krftpatient ikke overgiver sig til sin skbne, men ved, at det er muligt at g aktivt ind i kampen mod sygdommen, supplere de almindelige behandlingsformer og dermed i hj grad ge den personlige livskvalitet og den forventede levetid. for de farlige krftceller har et afgrende svagt punkt: De har brug for masser af sukker for at opst, vokse og brede sig i kroppen. I modstning til de fleste sunde celler, som forbrnder druesukker (glukose) i deres kraftvrk, opnr de hovedsagelig deres energi gennem forgring af sukker. Dette anderledes stofskifte srger for, at hverken immunforsvaret og dermed kroppens egne selvhelbredende krfter eller de gngse former for strlebehandling eller kemoterapi kan gre krftcellerne noget.
Forord
lr aF de gamle
siden mennesket omkring r 10.000 f.kr. blev fastboende og isr efter den industrielle revolution har mennesket i stadig hjere grad fjernet sig fra sit udgangspunkt. I de forlbne rhundreder har vi udviklet hjlpemidler, som gr livet i dag uendelig meget lettere. Vi er ikke som neandertalerne ndt til hver dag at tilbagelgge 20 kilometer eller mere for at finde tilstrkkeligt med fde. Vi lever anderledes end i stenalderen, eftersom vi heller ikke opholder os s meget i det fri og sknselslst udsttes for vind og vejr og solens strler. takket vre opfindelsen af det elektriske lys er vi ikke engang lngere tvunget til at overholde den naturlige rytme mellem dag og nat, som i millioner af r har srget for, at alle levende vsener helt automatisk vekslede mellem aktivitet og hvile. Alt dette har naturligvis ogs en indvirkning p sundhed og velbefindende. Den menneskelige organisme har nemlig ikke kunnet holde trit med den udvikling, som denne kulturrevolution frte med sig. Derfor lever vi den dag i dag med en krop, som er optimalt tilpasset de betingelser, vores forfdre i urtiden for mange tusinde r siden levede under. men nr tallse sygdomme, heriblandt krft, er taget s voldsomt til gennem de seneste rhundreder, kunne det s ikke vre netop de forandringer, den moderne ernring og livsstil har medfrt, der har hovedansvaret for den udvikling? Giver vores stofskifte op over for de nye betingelser? Det er i virkeligheden ikke lngere livsvigtige proteiner, sunde fedtstoffer og vrdifulde plantestoffer, som kendetegner vores kostplan. I stedet spiser vi alle mulige frdigretter og kulhydratrige fdevarer som brd, kager, ris, pasta og sde sager, og dermed risikerer vi at udvikle krftceller,
som i deres energiforsyning kan bruge det sukker og den stivelse, der findes i disse levnedsmidler. store dele af vores muskulatur sygner hen, fordi vi hverken p arbejdet eller i fritiden er ndt til at bevge os ret meget, hvilket heller ikke gr sporlst hen over vores almindelige velbefindende. P samme mde opholder vi os ikke s meget udendrs og forhindrer dermed huden i at danne det livsvigtige D-vitamin, som blandt andet effektivt modvirker krft. Og sidst, men ikke mindst bidrager den tiltagende individualisering og sociale isolation til, at ogs vores psykiske velbefindende lider, hvilket igen virker negativt tilbage p kroppen.