MRK

MRK
Rejsen endeR i ddens landskab

CHRISTIAN

CHRISTIAN

DEN BNE GRAV

R O M A N
Den bne

F O R T L L I N G E N

O M

K I T

H E N S O N

Den bne

BUDDHAS BRUD
1

En fngselscelle. Saigon, Vietnam. OM NATTEN, NR LYDENE omkring hende blev svagere, holdt Europeren vejret, s lnge hun kunne. Det genavn brugte bde fngselsbetjentene og de andre indsatte om hende. For hun var en hj, hvid kvinde, hvis ansigt opfangede lyset og sendte det retur til enhver beskuer med dobbelt styrke. Hendes nse var for stor. Hun var for fremmed at se p. Hun satte sig p bnken i sin celle, som hun ikke havde delt med andre i mere end seks r. Hun tnkte p sin bror. I hendes fantasi forekom han bde som dd og levende, afhngigt af hvorvidt hun lige p det tidspunkt havde mest lyst til at sl ham ihjel. Som rene gik, fik hun svrere ved at hade nogen ordentligt. Her til aften savnede hun ham bare, selvom hun p det sidste var begyndt ikke at kunne genkalde sig hans ansigt. Olivia kunne ikke reduceres til en gemen tugthustype. Dengang betjentene stadig gad, havde de bde udsultet og banket hende. Men p trods af den hrde behandling var det ikke lykkedes dem at knkke hende. Man havde for lngst isoleret hende fra resten af de indsatte i Chi Hoa-fngslet. Hun vidste godt hvorfor. Der var ikke nogen enkel mde at beskrive hendes skyld p. Var hun en gte forhrdet kriminel? Uden tvivl. Men det ville give regeringen rde rer at afslre, hvad hun havde gjort. Lige fr hun blev pgrebet, havde hendes bror efterladt hende som afledningsmanvre, s han selv kunne n at flygte. Til undren Den bne grav.indd 7 for de fremrykkende politisoldater stod hun lnket med hndjern til en07/07/11 mandshj buddhastatue. Det lignede et tvangsbryllup. Det var hvet over enhver tvivl, at Olivia havde beget de forfrde9
7

16.36

Den bne grav.indd 9

07/07/11 16.36

ligste ting. Hun havde bortfrt brn efter ordre fra sin bror. Hun havde endda inviteret gster til hans jungleslot, s brnene kunne blive solgt og fjernet igen s diskret som muligt. Da Folkets Hr omsider fandt ud af det hele, havde den ikke vist nogen nde. S vidt Europeren vidste, var alle slavehandlerne blevet henrettet omgende, samme dag de var blevet anholdt seks r forinden. Alle undtagen hende. I begyndelsen af Olivias fangenskab havde der lydt skrig mellem metalvggene i timevis, hver gang lyset blev slukket. Nu hrte hun knap nok lyden af et par knoer, der bankede p vggen et sted. Hun mdte kun sjldent andre fanger mere, nr hun en gang om mneden blev frt ned ad gangen for at f sit brusebad. Hun forestillede sig efterhnden fngslet som sit eget private herresde og betjentene som ydmyge tjenere. Tanken kom aldrig til at more hende helt s meget, som hun havde hbet. Naturligvis havde man dmt hende til dden. Ingen anden straf kunne komme p tale. Men mske havde myndighederne alligevel ventet for lnge med at eksekvere dommen. De skulle hellere have srget for at henrette hende ved nakkeskud, som de havde gjort med alle de andre syndere, dengang aviserne stadig krvede blodofre. Nu nvnte statens nyhedstjeneste ikke lngere det fjerneste om hvide djvle, som havde drevet slavehandel p vietnamesisk jord. Olivia gttede p, at visse medlemmer af Partiet nok havde bestemt sig for at henrette den europiske fange lidt diskret, men bare ikke havde net det i tide. Hvem der end havde forhindret det dengang, holdt hende stadig i live, s hun kunne bde for sine synder s lnge som muligt. Ingen af de herrer omkring bordet var interesseret i presseomtale. Derfor blev Europeren gemt vk. Det var, som om hun og hendes bande af fremmede banditter aldrig havde eksisteret. P trods af sin usynlighed fandtes Europeren stadigvk. Hun sad fanget i en skrsild, hun uden tvivl fortjente. Men hver gang hun holdt vejret og prvede at se sin brors ansigt for sig, fik hun i stedet je p en ny bning i den stilhed, der omgav hende. Olivias bror havde kun sjldent holdt mund. Uden hans evige talestrm var hun nu i stand til at gendanne sig sin barndoms tavse land et jeblik ad gangen. 10
8

Den bne grav.indd 10

07/07/11 16.36

Den bne

Hun var vokset op i Oberhausen, i Ruhr-distriktet. Faderen forgudede hende. Hendes mor holdt sig mere p afstand af sin eneste datter. Olivia l tit vgen p fngselsbriksen og prvede at forestille sig, hvordan det mtte fles at g lige op til deres hoveddr og bede om forladelse. Som lille vandt Olivia nsten alle de svmmekonkurrencer, hun deltog i. I cellen begyndte hun at drmme. I sin fantasi svmmede hun i et oplyst ocean, der var lige s endelst som hendes straf. Hun tog en dyb indnding. S dykkede hun ned under overfladen i sit sind. Her opdagede hun de undersiske skr og klfter, der skjulte hele kapitler af hendes liv, som ingen anden nogensinde havde fet at se. Og hver gang hun kom op til overfladen igen, havde hun lrt noget nyt. Det var vand, som ville give hende friheden tilbage. Vand og begr. Hun blev bekrftet i sin fantasi p den hrde mde: For fire mneder siden var de kommet for at kronrage hende. To matroner med olivengr jakker holdt hende fast, mens en mand barberede hret af helt ned til huden. Europeren inds, at de gjorde sig klar til omsider at fuldbyrde ddsdommen. Hun gjorde sig slap, s de var ndt til at bre hende ud af cellen. Hendes skaldede isse bumpede mod gulvet, mens de slbte hende ned imod det baglokale, som hun nok havde anet var der, men aldrig selv nsket at se. I flere r havde hun regelmssigt hrt plaprende bnner om nde efterfulgt af dumpe smld. Hun vidste godt, hvor hun skulle hen. Det var et rum, hvor man slagtede mennesker. To andre mnd tvang Olivia i kn. Hun kiggede p det hvide teglgulv, som skrnede ned mod et aflb i midten af lokalet. S blodet kunne lbe hurtigere ud. En af mndene havde afsikret sin pistol og presset den mod hendes baghoved, da en ordre fik ham til at standse. Olivia genkendte stemmen med det samme. Den tilhrte kvinden, som hver mned overvgede hendes sparsomme brusebad. Det var begr, som den europiske djvel fik je p i blikket hos den midaldrende kvinde med mandehnderne, hver gang de to plagender spulede hende med slanger og lod hende fryse p gulvet bagefter. Et slet skjult begr. Et nske om at blive ladt alene bare et jeblik med sin blege fange. Olivia srgede altid for at sende et enkelt blik retur. Bare for en sikkerheds skyld. Og for at se, hvad hun kunne slippe 11
9

07/11 16.36

Den bne grav.indd 11

07/07/11 16.36

af sted med. Det kolde vand omkring hende fltes somme tider som det blide fantasihav. Bddelen havde stukket pistolen i hylstret og stod ret. Han ndede tungt og var ivrig efter at fortstte, hvor han slap. Udsatte de bare pinslerne med vilje? Flere andre betjente havde fr stukket deres vben op i ansigtet p hende og skreget Bang! s hun l og spjttede p gulvet i lang tid bagefter. Men mandens skuffelse virkede gte. Kvinden med de ru hnder havde reddet hendes liv. Hun sagde ingenting, men stod bare og betragtede sin europiske fange. Siden da havde Olivia afsgt den kvindelige betjents ansigt, nr hun fik bad. Og hver gang sporede hun mere interesse. Om natten, nr hun udforskede sit eget hemmelige ocean og var holdt op med at ryste af kulde, turde hun begynde at tro p flugt. Hun l og stirrede ind i vggen. Hun holdt styr p dagene ved at presse en negl ind i den blde maling ved vinduet. Iflge tredive af disse sm halvmner havde hun vret mgbeskidt i en mneds tid. Det betd, at celledren snart ville g op igen. S var det igen p tide at f et bad. Eller et nakkeskud. Pren i loftet gik ud. Udenfor indhyllede Saigons srlige orangefarvede mrke alting i en fugtig hinde. I timevis kom der ingen anden lyd hen over fngselsmuren end scooternes frsen. Ved daggry hrte Olivia nglen i lsen. Der var to par hnder, som sdvanlig. Tjet af. Ned p kn og i hndjern. S en rask lbetur ned til bruserne. Et skub op i hjrnet, lige fr der blev skruet helt op for vandtrykket, og hun skulle spules. Hun kunne ikke se kvinden med de sgende jne, men vidste, at hun mtte vre der. Der ld en kort befaling. Vandstrlerne blev svagere. Olivia segnede om p den vde tegl. Hun sgte tilflugt i en fantasi om sin barndoms velordnede bassin, hvor hun havde oplevet s mange vidunderlige ting, at hun nsten glemte den ene hndelse, som havde delagt alt. De andre fangevogtere fortrak udenfor. Og for frste gang lukkede de dren efter sig. Allerede fr hun kunne se noget, hrte hun nogen trkke vejret. Det ld nervst og stakndet. Hun mrkede hnder, der rrte ved hendes 12
10

Den bne grav.indd 12

07/07/11 16.36

Den bne

krop. De fltes ru. Frst klede de ikke, men holdt godt fast p hendes skuldre. Olivia vendte sig om og fik je p den kvindelige fangevogter, som betragtede hende med en blanding af begr og medlidenhed. Hun rrte sig ikke, da en af hnderne spredte hendes ben og rrte ved alt det, de havde haft lyst til at mrke i mnedsvis. Hun flte ingenting ved det. Hendes bror havde gjort det, der var vrre. Det samme havde utallige kunder, dengang hun var ung. Det varede ikke lnge. Da det var overstet, kunne Olivia smage kvindens fingre i munden. Mad og tobak. Fangevogteren bad hende sidde ned. Hun fik ogs en cigaret, som hun holdt mellem fingrene uden at tnde den. Hun sad bare og indsnusede tobakken. S fik hun je p den nydeligt sammenfoldede bylt ovre p metalbordet. Det var hendes eget tj. For seks r siden havde det vret et helt nyt khakist. Fangevogteren nikkede hen mod tjet og derefter i retning af dren. For you, sagde hun. Olivia fik ild p cigaretten og rejste sig op. Hun lnede sig op ad bordet, mens hun smilede og blste en stor, bl rgsky over mod kvinden, som nu sad og hbede p, de var blevet krester. Fangevogterens ru hnder var lyserde af bar ophidselse. Det her er noget, hun har gjort sig umage for at planlgge, inds Olivia og tog tjet p. Bukserne var for lange og store i livet. Et af snrebndene i hendes stvler gik itu. De andre fangevogtere ville ikke holde sig vk ret meget lngere. Den vietnamesiske kvindes jne s stadig milde ud. Og var nu ogs blevet srgmodige. Hendes store, lyserde hnder trak en pistol. S var det hele alts et spil alligevel, inds Olivia og tog et ordentligt hiv af cigaretten, inden det var for sent. Fangevogteren ville bare more sig lidt inden henrettelsen. Olivia flte ingen angst. Hun var bare vred, fordi hun havde turdet hbe p, at noget s skrbeligt som begr kunne redde hende. Kvinden i den gr uniform stod der med pistolen i lang tid, fr hun rakte den til sin fange med hndtaget frst. Med sine jenbryn og sit generte smil prvede hun at forklare hvorfor. Hun pegede igen over mod 13
11

07/11 16.36

Den bne grav.indd 13

07/07/11 16.36

en halvben sidedr, hvor en smal gang fortsatte bagved. Hendes fingre trommede p hendes eget hoved. For at der ikke skulle vre nogen tvivl, tog fangevogteren pistolen igen et jeblik og gav tavs instruktion i, hvordan Olivia bedst kunne bruge den som slagvben, s det ville ligne et gte overfald, nr hun blev fundet. Et jebliks begr. Forbudt herinde. Forbudt nu og i al fremtid. Mske ville kvindens foresatte oven i kbet ikke tage livet af hende senere, hvis de troede p hendes tyndbenede forklaring om, at den europiske kvinde selv havde bemgtiget sig pistolen. Olivia takkede ikke kvinden frst, inden hun slog hende bevidstls. Den hje europer gik ned ad gangen og ventede, indtil hundevagten blev aflst. Der stod to uniformerede kvinder ved den bageste port. De havde stillet deres rifler op ad vggen. Olivia slog den ene af vagtposterne med pistolen, og hun sank sammen uden en lyd. Den anden tvang hun til at g foran sig i retning af fngslets serviceindgang. De blandede sig med de mange vaskekoner, der stimlede sammen fra alle bygningens afdelinger p vej ud. De bar alle sammen den samme gr uniform og slbte det beskidte tj ud til vaskerierne p den anden side af muren. Udenfor var gaderne allerede fyldt med fodgngere p vej ind til Saigon. Olivia havde taget vagtpostens kasket p. De andre vagter lagde ikke mrke til noget. S var de forbi dem. Udenfor forsvandt hun straks i en vrimmel af sort hr, og da de var net helt ned til Hn Thuyn-gaden, hvor trerne skygger for udsigten, skubbede hun sit gidsel vk. Der ld ingen sirener endnu. Eller ogs kunne hun bare ikke hre dem. Hun skilte pistolen ad og smed stumperne ned i to kloakaflb. Kasketten gav hun til en forbipasserende dreng. Olivia fandt et stykke sammenfoldet papir i sin ene lomme. Det var et krestebrev. Hun bnede det og begyndte at lse. Det var skrevet p ubehjlpsomt engelsk. Det var vist et eller andet med dybe flelser og nsker for fremtiden, som fangevogteren aldrig ville f opfyldt. Olivia smed brevet i en skraldespand. Der var ogs et par Dong-pengesedler. Hvor betnksomt. Den befriede fange kbte mangosaft og kiks og satte sig ved et bord i nrheden af andre hvide mennesker. Her tiltrak hun sig ikke opmrksomhed, men

14
12

Den bne grav.indd 14

07/07/11 16.36

Den bne

lignede bare en af de andre trtte rygskrejsende, som bare havde mistet sin rygsk. Det varede ikke lnge, fr Olivia fandt en kvinde, som lignede hende af bygning og udseende. I en grdhave med masser af andre turister var hun den, der s mest afslappet ud i sine travestvler og T-shirt. Hun havde solbriller p og lange, solbrndte ben i shorts. Mske var hun ogs europer. Hun s i hvert fald sdan ud. Hendes ansigt lignede kun Olivias en smule, men nok til, at en toldinspektr ikke ville ane urd. Da kvinden betalte og rejste sig for at g, fulgte Olivia efter. I lbet af en times tid skulle hun nok have fet fat i hendes pas, mobiltelefon og pung. Mens hendes offer fortsatte hen ad fortovet uden at fatte mistanke, kom Olivia igen i tanker om sin bror. Hun kunne isr godt genkalde sig hans vrede. Hun ngtede at tro, han var dd. Han mtte vre i live. Hun kunne mrke det. Men hun havde stadig svrt ved at se hans ansigt for sig. Kun hans stemme og ivrige hnder blev tilbage, nr hun gjorde sig umage for at huske ham. Foran Olivia drejede den langlemmede kvinde til hjre og gik ind ad dren til et vandrerhjem. Hendes brune ben forsvandt op ad trappen. Der var ingen andre at se. Olivia fulgte efter samme vej. Hendes hjerte hamrede ikke hurtigere af den grund. Det her var ikke fornjelse, men helt almindeligt arbejde. Hun skulle nok srge for at holde sit offer smertefrit. Kvinden ville ikke komme til at lide. For frste gang i revis kunne Olivia nu ganske tydeligt se en lille mands fine ansigtstrk for sit indre je. Idet hun sneg sig op ad trappen, vidste hun, at hun snart ville f sin bror at se igen.

13

07/11 16.36

Den bne grav.indd 15

07/07/11 16.36