BRO OG TORNBJERG

DJVLENS ANSIGT

POLITIKENS FORLAG

Uddrag 1

min dd var grusom.

Der er intet formildende at sige. Jeg brndte op i slikkende, fortrende flammer. Der var ingen vej tilbage efter mdet mellem kd og ild. Tid ophrte. Uendelighed opstod. Og s var det slut. Den fatale grnse blev passeret. Snart vil de st og se p det forkullede lig af min smukke krop, men uanset hvor lnge de str der, vil de aldrig nogensinde forst sekunderne, hvor min hud, mit hr og mine muskler og nerveender sukkede, smeltede og forsvandt i ilden. Og hvordan den smule fedt, der var under min hud, fik alting til at syde. Det er ikke muligt at forestille sig smerten. Ude af stand til at bevge mig kunne jeg blot vente p, at min krop resignerede. Min hud. Du skulle have set min hud. Jeg havde den smukkeste, bldeste hud, man kan forestille sig. Glat og indbydende. Bld og alligevel strk. Stramt svbt over mine lange, slanke muskler. Men min blde hud blev fortret af ilden og skal aldrig igen rres af nogen mand. Eller kvinde. Hvilken skam. Hvilket grnselst spild. Jeg skal ikke dvle mere ved detaljerne. Det er slut. Jeg mrker ikke mere. Der er ingen fremtid. Ingen drmme. Intet nu. Tilbage er kun fortiden og de mennesker, der var en del af den. Mit had er strkt. Dog. n str over dem alle. Ham, der frst fortalte mig sin hemmelighed, lige fr han forlod mig. Jeg tilgav ham aldrig.
7
2

LRDAG D. 8. MAJ

mor, det brnder under broen. Astrid Birk sprang ud af sengen til sin femrige sn, der stod i pyjamas i drbningen til sovevrelset. Hvad siger du, skat? Brnder det? Ja, jeg skulle bare tisse, og s s jeg ud ad vinduet, at der var ilde brand. Hun lftede sin sn op, og de gik sammen ind i stuen, der vendte ud mod parkeringspladsen under Bispeengbuen p Nrrebro i Kbenhavn. Hun holdt ham tt ind til sig ved synet af de meterhje flammer, der skd voldsomt op p parkeringspladsen under broen. Fanden tage dem, bandede hun indvendigt. Det var sket flere gange det sidste rs tid, at de biler, der blev brugt i skudopgr i den verserende kbenhavnske bandekrig, blev parkeret og brndt af her. Hun var universitetsstuderende, boede alene med sin sn i en tre vrelses og kunne lige akkurat f konomien til at hnge sammen, fordi lejligheden var billig. Men de mange skyderier og bilafbrndin ger havde fet hende til at overveje at flytte vk fra byen. Hun var bange. Og hun havde det elendigt med de oplevelser, hendes sn blev udsat for. Kan du sidde her et jeblik, skat, mens jeg ringer til brandvsenet? Han nikkede og satte sig p kn p en stol helt henne ved vinduet og kiggede ud. Astrid fandt sin telefon frem, stillede sig bag snnen, ringede 112 og forklarede hurtigt, hvad hun havde set. Andre havde allerede ringet, fik

hun at vide, og der var udrykning p vej. Hun lagde telefonen fra sig, lf tede sin sn op igen og mrkede hans varme kind mod sin. Flammerne blev reflekteret i ruden sammen med deres ansigter. Nu kommer der brandbiler og slukker det om lidt, s vi to gr ind og sover igen. Vil du sove inde hos mig? Jeg vil gerne se brandbilerne. Astrid tvede. Var det ikke for voldsomt for ham? Var det ikke i for vejen alt for voldsomt alt sammen? P den anden side forstod hun jo godt hans fascination: at se en gte brandbil komme med udrykning og slukke ilden. Okay, vi ser dem slukke branden, og s gr vi ind og sover bagefter. Kort tid efter hrte de udrykning, og de iagttog den frste store, rde brandbil ankomme. De kunne ikke se, hvad der foregik, men der gik ikke lang tid, fr flammerne forsvandt. S, nu fik de slukket det. Det var godt. Hvor var det godt, at du s det, s vi kunne ringe efter brandbilen! Nu gr vi i seng igen. Jeg vil se mere. Nej, nu skal vi alts sove, du vgner jo tidligt, ikke? Jeg vil se, nr brandbilen krer igen. Imens deres lille diskussion udspillede sig, fornemmede Astrid, at der skete noget derude, men hun kunne ikke se, hvad der foregik. Pludselig hrte hun hje, panikagtige rb, men hun kunne ikke opfange, hvad der blev sagt. Hun gik tttere p vinduet og hrte ordene, hun bagefter ville nske aldrig havde net hendes rer. Der sidder en, for helvede. Der sidder en i bilen!

10
5

FEM DAGE TIDLIGERE

freden var forbi. De forventningsfulde lyde af forr var for alvor blevet ptrngende denne weekend, der havde vret rets frste med lunt vejr. Fuglene havde kvidret hjt og hysterisk, og der havde lydt stemmer fra de sommerhuse, der havde stet tomme hele vinteren og nu var ble vet indtaget af deres forrskde ejere, som ivrigt gjorde klar til en lang sson ved den sjllandske nordkyst. Plneklippere, motorsave, hvin fra stranden, hvor de modige kastede sig i de iskolde blger, dmpede og hjrstede samtaler over mad p terrasserne til den klirrende lyd af bestik p tallerkener og vinglas, der mdtes i en skl, bjffende hunde og legende brn indgik i det lydspor, der havde lagt sig hen over weekenden. Katrine Wraa sad p det verste store, brede trappetrin af tr p sin terrasse og s ud over havet. Et par flagermus flaksede hen over den lyse majaftenhimmel. Hun hldte den sidste sjat rdvin op i sit glas, trak tppet tttere rundt om sig og lagde et stykke brnde mere i keramikovnen, der stod foran hendes fdder og strlede varmt mod hendes krop. Hun, der boede her hele ret rundt, mtte indstille sig p at vinke farvel til freden og stilheden, som hun havde haft sdan brug for de forgangne mneder. Her sent sndag aften var lydene dog ved at forstumme. Bildre og terrassedre var smkket i, og folk var krt tilbage til byen. Den stemning, der havde indfundet sig hen under aften, passede
11
6

bedre til hendes humr. Stemningen af, at noget var slut. Det mindede hende om, hvordan det havde vret som barn at kre tilbage til byen herfra sent sndag aften, nr de havde trukket den s lnge som muligt. Hun p bagsdet i bilen. Forldrene foran. Ansigtshuden var stadig lidt stiv og stram af havsalt og solens varme. Hun havde sand mellem t erne. Da hun var helt lille, faldt hun for det meste i svn undervejs og vgnede ved, at hendes far bar hende op i seng i lejligheden. Senere, da hun var blevet ldre, var turen blevet et vemodigt overgangsjeblik. En rejse fra n tilstand til en anden. Mere mol end dur. Det var den stemning, hun blev mindet om nu. For hun var p vej fra n tilstand til en anden. Hun skulle starte p arbejde igen den flgende dag efter en lngere sygemelding. S i modstning til minderne var det ikke noget godt, der sluttede nu. Dette skulle derimod blive afslutningen p en af de mest forfrdelige perioder i hendes liv. Var hun nu sikker p, at hun var klar? havde hendes nye chef, Bent Melby, spurgt hun skulle endelig ikke fle sig presset til at komme tilbage for hurtigt. Havde han ikke lydt lidt, som om han i virkeligheden helst s, at hun blev vk? Hun var helt sikker, havde hun svaret skrsikkert, selvom hendes kri sepsykolog ikke var helt enig med hende i det synspunkt. Men hun vid ste vel bedst selv, hvad der skulle til nu, hun var trods alt psykolog; hun skulle bare i gang med at arbejde. S ville alt blive bedre.

12
7

Uddrag 2

FREDAG DEN 7. MAJ

katrine wraa havde brugt sin frste uge p at lse sig ind p sit nye stofomrde for at kunne lave en bare nogenlunde fornuftig beskrivelse af, hvordan hun ville gribe sin opgave an. Hun havde fundet unders gelser og litteratur fra isr England og USA, som hun havde brugt de fleste af sine dage og aftener p at lse. Frst nu, fredag eftermiddag, var hun ved at vre klar til at skrive et egentligt notat, som skulle vre klar p mandag. Hun bemrkede en vis rastlshed omme fra den anden side af bordet. Hvad skal du lave i weekenden? spurgte Jens henkastet, mens han strakte sig tilbage i sin stol. Jeg bliver nok ndt til at arbejde for at blive frdig med mit notat til Melby, sagde Katrine uden at se op fra sin skrm. Hm. Hvad med dig? Jeg er p tilkald, men jeg havde tnkt lidt p, om du havde lyst til at ... God weekend, skal I ikke snart hjem? ld det fra dren, der pludselig blev fyldt helt ud. En af de strste mnd, Katrine havde set, Lars Snder strm, stod og smilede godmodigt til dem. Ja, jeg skal i hvert fald holde weekend helt til p sndag, fortsatte han. Og s skal jeg da lige herind. Men o.k., jeg har har ogs netop afspadseret 57 overarbejdstimer. Jens s irriteret p Snderstrm. Katrine undrede sig et splitsekund, indtil det gik op for hende. Havde han virkelig vret p vej til at sprge, om de skulle ses? tnkte hun og mrkede en let panikflelse.
24
8

 Jo, det m vist vre p tide, skyndte hun sig at sige og rejste sig. Velkommen tilbage i vrigt, sagde Lars Snderstrm, der var kom met hen til hende og rakte hende hnden. Katrines hnd forsvandt fuld stndigt i den enorme bjrnelab. Tak, sagde Katrine. Det er godt klaret at vende tilbage efter sdan en omgang, som du var igennem, sagde han, inden han slap hendes hnd. Nogle havde ikke klaret det. Tak, sagde hun igen. Et jebliks tavshed opstod. Hun burde sige noget klogt og indsigtsfuldt, men ordene udeblev. Hun njedes med at nikke. Han svarede tilbage med et lille forstende nik og et blink med jnene. N, men s vil jeg pakke sammen, sagde hun og gik i gang med at fylde to store poser med de rapporter og artikler, hun havde printet. Jamen s god weekend, sagde Snderstrm og forsvandt. Hun lagde sin computer ned i tasken, smed den over skulderen og stod lsset som et paksel, da Jens rejste sig. Jeg tnkte p ... Alts, jeg har en kammerat, der har en lille speed bd liggende, som jeg lner en gang imellem. Det er temmelig fedt at se Kbenhavn fra vandet. S hvis du har lyst, s kunne vi sejle en tur i weekenden? Jens Hgh var romantiker, tnkte hun, egentlig ikke s overrasket. Hun havde lyst til at sige ja. Men det hele var kompliceret nok i forvejen. Det lyder rigtig dejligt, sagde hun og hankede op i sine poser. Men jeg kan ikke n det, hvis jeg skal aflevere noget til Melby p man dag, der er bare nogenlunde fornuftigt skruet sammen. Skuffelsen slog folder i Jens ansigt. Ingen problemer, sagde han. Vi ses p mandag. Hun nikkede og gik. Jens kiggede efter den rdhrede psykolog, der var dukket op lige efter nytr og havde invaderet hans tanker. Han havde gldet sig vanvit tigt, til hun skulle starte p arbejde igen. Sprgsmlet var, hvor nemt det ville blive, nr det kom til stykket?
25
9

* De sm bitte krusninger p havets overflade mdte vandkanten med en sagte klukken, der blev til en let rislen, nr vandet lb tilbage og trak sand og smsten med sig. Stranden var vidunderlig de denne maj nat. Himlen var skyfri, det var klaret op her til aften efter en dag med gr vejr, og mnen spejlede sig i vandet i en lang, glitrende slvstribe. Katrine holdt af at g hernede om natten, nr der ikke var andre men nesker. Hun kunne alligevel ikke sove. Hun standsede kort ved det srlige sted. Der, hvor hun nogle mne der forinden havde mistet og genvundet livet. Hun havde ikke bare vret i livsfare. Hun havde vret dd. Druknet. Og Jens havde reddet hendes liv. Han havde fundet hende her p stranden og havde genoplivet hende i sidste jeblik. Fet hendes hjerte til at genstarte ved at trykke hendes brystben i bund igen og igen. Hun havde haft frygteligt ondt bagefter, og Jens havde vret bekymret for, om han var kommet til at brkke et eller flere ribben p hende. Det havde han. Tre styk. Men det havde hun ikke nnnet at fortlle ham. Efter en kort hospitalsindlggelse og en lille rekreationsferie i Egyp ten havde hun forventet, at hun skulle begynde at arbejde igen efter sin hjemkomst. Vre ovenp. Klogere endda, efter at have haft en voldsom oplevelse, der heller ikke var helt uinteressant sdan rent fagligt set for en psykolog. Hvor perverteret havde det i vrigt ikke lige vret at tnke sdan? Hun skulle alts mere eller mindre bare vre fortsat som fr. Nu bare lidt klogere. Men det var benbart mere kompliceret end som s at vende tilbage fra de dde. Hun fik af og til stadig flashbacks. Til desperationen over ikke at kun ne f luft, til kramperne i mellemgulvet, de lange sekunder under det iskolde vand, lige fr ndedrtsrefleksen fik hende til at gispe efter luft,
26
10

hvorefter vandet skyllede ned gennem halsen og fyldte lungerne. Smer ten, da det skete. Og til jeblikket, hvor ... hun bare forsvandt. Flashbacks var bde normalt og sundt. Det vidste hun. Som del af bearbejdningen af de voldsomme ting, hun havde oplevet, ville hendes hjerne igen og igen ransage alle sansningerne, indtil historien var p plads og havde fundet sin egen orden. Det vidste hun ogs. Nr for tllingen om det hndte var fuldt formuleret i hende, ville den kon stante strm af indtryk aftage. Men hun ville ogs kunne opleve perio der, hvor dybere eksistentielle sprgsml om liv og dd dukkede op, sagde hendes velmenende krisepsykolog, David. Og jo, det sidste dr havde hun ogs oplevet. At tale med ham var som at lse fra side et i krisepsykologibogen. Indtil videre havde David ikke formet at fortlle hende noget, hun ikke vidste i forvejen. Hun havde besluttet at sige til ham, at hun ville afslutte forlbet. Det frte ingen vegne. Hun havde vist en tid hos ham i nste uge. Der ville hun sige det, s de kunne runde af. Hun baksede med lidt svnproblemer og flte sig indimellem en smule ukoncentreret, men herregud, det var jo ikke unormalt at have perioder i sit liv, hvor man sov lidt drligt. Og hun tilskrev det snarere uroen omkring sin lidt komplicerede arbejdssituation. At svnmanglen gjorde hende lidt mere opfarende og gav hende en kortere lunte end normalt, var straks vrre. Katrine gik tilbage mod huset, gik op ad trtrappen til havelgen og fortsatte ind i sin have. Det lille, sorte sommerhus med hvide vinduer og dre, der l herinde bag hybenvildnisset, havde hun arvet fra sin danske mor, der dde i en trafikulykke, da Katrine var nitten, ret efter at hun var blevet student. Nogle mneder efter morens dd havde hendes far luftet tanken om at flytte tilbage til England. Katrine havde ikke tvet. Hun var flyttet med og havde studeret og senere arbejdet der lige indtil sidste efterr. Hun var nsten oppe ved huset, da hendes mobiltelefon ringede. Hun s p displayet. Jens. Klokken halv to om natten? Undskyld, jeg ringer s sent. Jeg hber ikke, jeg vkkede dig.
27
11

 Det gjorde du ikke. Jeg er p vej ud til en udbrndt bil under Bispeengbuen, sagde han. Station Bellahj var kaldt derud, og da branden var slukket, opdagede de, at der sad en person p passagersdet. Og det er ikke en trafikulykke? Den holdt pnt parkeret under Bispeengbuen, s nej, det lyder ikke som en trafikulykke. Det er muligvis banderelateret, s indtil vi ved mere, bidrager bde taskforcen og Drab. Og ... ja det kunne bare vre godt at hre, hvad du tnker om det. Det lyder som en lidt speciel sag. Jeg kommer, sagde hun. * Sidste gang. Det var sidste gang. Nr den var overstet, ville jeg have opnet min frihed. Alt l foran mig. De, der skulle betale, havde betalt. I sidste ende ville jeg alligevel ende med at sejre. Der var en tid, hvor det ikke s ud til at ville lykkes hvor jeg var tt p at blive min egen undergang. * En lille time senere drejede Katrine Wraa ned ad gade i Kbenhavn og fik med t udsyn til et omrde i kaos. Biler med blink af forskellig art, afsprringer, mennesker, der nysgerrigt s til, og politifolk i alle afskyg ninger myldrede rundt under den ene ende af Bispeengbuen, motor vejsbroen, der hver dag lagde asfalt til tusindvis af mennesker, der var p vej ind og ud af Kbenhavn. Hun parkerede i god afstand til politiets afsprring, og mens hun s sig omkring, begyndte hun at g tttere p det sted, der var centrum for alles opmrksomhed. Flere beboere fulgte med fra vinduerne i bygningen p den anden
28
12

side af gaden, hvorfra der lige akkurat var udsyn til den ende af parke ringspladsen, der s ud til at vre den mest uforstyrrede i hele omr det. Hun fik je p den udbrndte bil. Den stod i et hjrne af parkeringspladsen, som man ikke kunne se fra lejlighederne, s vidt hun hurtigt kunne bedmme. Hun spotte de Jens blandt de hvidkldte skikkelser, der bevgede sig rundt om bilen, og gik om bag afsprringen. Jens fik je p hende og gik hende i mde. Hvor meget ved I? spurgte hun. Han rystede p hovedet. Ikke ret meget. Mand? Kvinde? Anne Mi tror, det er en kvinde, at dmme efter strrelsen. Jeg tror, hun har ret. Her, sagde han og rakte hende et st overtrkstj kom med. Hun ifrte sig hurtigt dragt, mundbind og overtrkssko og fulgte med hen mod bilen og hilste p kriminalteknikerne og retsmedicineren, Anne Mi Kjr, som hun havde mdt i forbindelse med sin frste drabs sag ved Kbenhavns Politi. Godt at se dig, sagde Anne Mi til Katrine. Er du o.k.? Jo tak. Katrine nikkede. Hun lukkede nseklemmen i mundbindet s tt til som muligt, trak vejret gennem munden og fulgte med helt hen til bilen. Stanken af benzin og brndt kd var overvldende. Det var et frygteligt syn, der mdte hende. P passagersdet sad en strkt forbrndt menneskekrop. Liget var stivnet i den karakteristiske fgterstilling, hvor benene var trukket halvt op mod torsoen, og armene strittede mrkvrdigt bjede ud, som var personen blevet stoppet halvvejs i at krybe tilbage i en sidste fosterstil ling. Det var den ekstreme varme fra ilden, der fik de store overarms muskler og lrmuskler til at trkke sig sammen, havde Katrine engang fet forklaret af en retsmediciner.
29
13

Hvornr var hun dd? Og hvordan? fr det gennem Katrines hoved. Forhbentlig havde hun allerede vret dd, da bilen brd i brand. Alarmopkaldet kom klokken 00.25, sagde Jens. Der var flere be boere, der ringede ind samtidig. Ved du noget om ddsrsagen? spurgte Katrine. Anne Mi rystede p hovedet. Jeg har ikke fet lov til at komme til endnu, svarede hun. Brand eksperterne skal lige vre helt frdige. Teknikerne har fundet benzin under mtterne inde i bilens kabine, sagde Jens. S alt tyder p, at der er blevet hldt benzin derind for at accelerere branden. Jeg tvivler p, at vi finder krekort eller andet, der kan hjlpe os med at identificere den afdde her og nu. Det har vret en ekstremt kraftig brand. Katrine s p bilen. Al brandbar indmad var get op i flammer, og den stod tilbage som et tilsodet metalskrog med sin tragiske passager. Jens fortsatte: Og s er brandteknikeren ret sikker p, at der har vret tilfrt luft til kabinen ogs for at accelerere. Der har formentlig vret et bent vindue eller to, s ilden rigtig har kunnet tage fat. Han har vidst, hvad der skulle til. Joh, sagde Jens. P den anden side, det er jo ikke stor videnskab. Eksploderede den? spurgte hun. Noget dmrede for hende, noget om benzinkoncentration, som hun havde hrt engang. Nej, svarede Jens. Det krver en prcis koncentration p fem procent, og det er ret svrt at ramme. Men han har da sikret sig mod at efterlade dna. Er der nogen vidner, nogen, der har set noget? spurgte Katrine. Ikke indtil videre. Jeg har folk i gang sammen med nogle fra Station Bellahj. De laver forhringer du ved, en hurtig rundsprge i alle opgangene, hvor der er vinduer, som vender denne vej. Ved vi noget om bilen? Nej, heller ikke. Nummerpladerne er smeltet, men teknikerne kan se bilens stelnummer, nr de begynder at arbejde inde i bilen. Det sid
30
14

der gerne nede under tppet ved passagersdet. De s begge p gul vet. Og p de forbrndte og tilsodede ben, der svvede p n gang ele gant og uhyggeligt over det. N, er du kommet dig nok til at komme ud til den slags her? Katrine genkendte stemmen og vendte sig om. Torsten Bistrup, efter forskningsleder fra Drab, var p banen. Katrine mdte hans blik, der lige nu var uudgrundeligt og velegnet til poker. Det gr fint, tak, sagde Katrine og vendte sig igen. Man skulle ikke tage fejl af den mand. Det var da ellers en vrre omgang, du fik rodet dig ud i? Meget godt klaret, tnkte hun, bde at lyde empatisk og samtidig lige f sagt, at hun selv havde vret skyld i det. Katrine havde gennemskuet ham med det samme, dengang hun mdte ham i januar. Inde bag den bryske facade og alle de perfide bemrkninger gemte der sig en lille, bit ter, et par og halvtredsrig mand, der flte, at livet og forfremmelserne p den mest obskure og uretfrdige vis var get hans nse forbi. Man burde hndtere ham som et uopdragent barn. Bestemt og med nultolerance. Burde. Men den slags krvede overskud i doseringer, som hun ikke besad lige nu. Skrid ad helvede til, tnkte hun, men njedes med at sige: Jeg opklarede en drabssag. Resten diskuterer jeg ikke. N, n, n, sagde Torsten og s sig omkring for at hente opbakning mod den sure psykolog. Da det ikke rigtig lykkedes, fordi alle var op tagede af deres eget, fortsatte han: N, men kan vi s hre en ger ningsmandsprofil, nu du er her? Vent lidt, jeg har et bud: Ham, der har gjort det, kunne godt bruge en psykolog? Han lo lidt. Det er der jo mange mennesker, der godt kunne, sagde hun og s ham direkte i jnene. Folk, der chikanerer deres kolleger, for eksempel. Nu var der til gengld fuld opmrksomhed omkring det lille optrin. Torsten holdt hnderne afvrgende op for kroppen, som var han et uskyldig offer for et verbalt overfald. Satans, tnkte Katrine. Ja, s tror jeg lige, vi stopper, sagde Jens og kiggede bistert p Tor sten.
31
15

 Du kan godt g i gang nu, sagde en af teknikerne i det samme til Anne Mi, der straks hentede sin taske og gik i gang. Katrine gik s tt p, hun kunne uden at g i vejen, og iagttog, hvordan Anne Mi obser verede, tog diktat og skd en serie billeder, inden hun begyndte at rre ved noget. Katrine gik om p den modsatte side af bilen, lngst muligt vk fra Torsten. Hun kunne se hen over biltaget, at Jens sagde noget til Torsten, der trak p skuldrene og s ud, som om han brokkede sig over hende. Jens sagde, at du tror, det er en kvinde, sagde Katrine til Anne Mi. Anne Mi nikkede, lnede overkroppen lidt ind i bilen i passagersiden og studerede det, der engang havde vret et ansigt. Hun lyste kroppen op med en lommelygte. Statur og hofter tyder p det. Kan du se, om hun var dd, allerede da ilden blev antndt? spurgte Katrine. Det er meget svrt at afgre med det blotte je. Jeg skal have hende i en CTscanner, og jeg skal have taget prver for at se, om der er kulilte i blodet. Men jeg vil lige forsge noget ... Fra sit udstyr i tasken fremdrog hun en lang vatpind, som hun for sigtigt frte ned i halsen p offeret. Hun havde tydeligvis problemer med at f frit udsyn, fordi hun stod bjet ind under drbningen. Anne Mi studerede vatpinden nje, hvorp hun s p Katrine. Retsmedicinerens jne, som var det eneste, der var synligt af hendes ansigt, blev helt smalle. Hun var med meget stor sandsynlighed ikke dd, da bilen blev an tndt. Der er sod i luftvejene. Det kommer der kun, hvis afdde har trukket vejret under branden. Katrine s tavst p den dde krop. En kvinde. Der var brndt ihjel. Hun kunne nsten ikke forestille sig nogen mere grusom og smerte fuld dd. Men hvorfor har hun ikke bnet bildren? spurgte Katrine. Hvis hun var levende, kunne hun vel vre flygtet. Mske var hun bevidstls. Hun kan ogs have vret bundet, uden
32
16

at jeg kan se det nu, sagde Anne Mi. Eller mske har hun rent faktisk haft fat i drhndtaget, men kontraktionerne i musklerne efter ddens indtrden har trukket armen vk. Mske gik hun i panik og kunne ikke f sikkerhedsselen op, sagde Anne Mi og pegede p spndet, der sad fast i holderen. Selve remmen fra selen var vk. Hvor lang tid er der get ...? spurgte Katrine. Med den voldsomhed, som branden ser ud til at have haft ... Anne Mi kiggede vurderende p bilen og liget, fr hun svarede. Omkring tredive sekunder. Allerhjst et minut. Et minut i helvede, tnkte Katrine mrkt. * Katrine gik rundt og tog billeder af gerningsstedet. Hun prvede p at se hele situationen gennem bde offerets og gerningsmandens jne. Hen des egne jne landede hele tiden i en blanding af undren og gru p den forbrndte krop i bilen. Hvem pokker er du? tnkte hun. Og hvem har nsket dette for dig? Hvem har fet denne vanvittige ide? Hun tnkte over, hvilke sager hun kunne huske, der mindede om det, de stod med her. Da hun havde taget omkring hundrede billeder, gik hun hen til Jens, der stod ti meter vk sammen Torsten og diskuterede, hvad der kunne vre sket. Ja, bilen fr det jo til at ligne noget, I br tage jer af, sagde Torsten kort for hovedet. Det er vel sdan set ogs derfor, vi er her, sagde Jens. Men lad os nu lige hre, hvem det er, der er dd, ikke? Vi kan jo ikke udelukke det helt nre: selvmord, jalousidrab, hvn, psykisk sygdom ... Selvmord ...? udbrd Torsten. Nej, det ved jeg sgu ikke, du ... hvem fanden er s syg i roen? Ja, det ved jeg heller ikke, sagde Jens. Jeg ved bare, at det her p ingen mde ligner noget, vi har set fr i bandekonflikten. De afbrndte biler, vi har haft, har alle vret stjlet og brugt i forbindelse med skud
33
17

episoder, og derefter er de blevet brndt af for at fjerne dna. Der har ikke vret nogen dde kvinder i. Og desuden har vi ikke opsnappet det mindste tegn p, at der skulle have vret noget i gre i aften. De sager med en lignende modus, som jeg kan huske p stende fod, har alle vret seksualforbrydelser, hvor gerningsmanden har drbt offeret efter overgrebet og har sat ild til liget og omgivelserne for at fjer ne sine spor, sagde Katrine. Det noterer jeg lige! sagde Torsten. Tag s lige og stik piben ind, Torsten, sagde Jens, der havde mistet al tlmodighed med sin infantile kollega. Har bilen elektronisk ls? spurgte Katrine og ignorerede, at Torsten s undrende p hende, som om han var overrasket over, at hun kunne forholde sig til den slags tekniske detaljer. Ja, den er forholdsvis ny, s det har den helt sikkert, svarede Jens. Og hvordan stjler man sdan en? Det er jo lidt svrere end en ldre bil. Det krver en computer, noget software og en tom elektronisk ngle. S hvis den er stjlet, kan vi konkludere, at gerningsmanden har nogle srlige kompetencer p det omrde? Helt sikkert, medgav Jens. De betragtede liget i tavshed et jeblik. Torsten gik vk fra dem. Vi skal holde fokus p, at det er en kvinde, sagde Jens. Der er sjldent kvinder involveret i bandeopgr, s hvorfor befandt hende her sig i bilen? Hvis det rent faktisk har vret hensigten at udfre et attentat, hvad kan der s vre sket? spurgte Katrine. Mske har hun skullet udpege offeret? foreslog Jens. Eller mske har hun prvet at forhindre det, s vi str og ser p re sultatet af noget, der er krt af sporet? Det kan ogs vre et statement? En advarsel til nogen? Men til hvem? sagde Katrine. Ja, det forudstter jo, at det er nogen, der ved, at det er henvendt til dem, svarede Jens. Men det kan vi vist roligt regne med, at de gr, hvis
34
18

det er sdan det hnger sammen. Og det betyder i s fald, at nogen ud over gerningsmanden ved noget om det her. Det kan ogs vre, at gerningsmanden har nsket at skabe de her associationer, foreslog Katrine og at vi skal tnke lige prcis de her tanker, der bde leder i en bestemt retning og samtidig forvirrer. Absolut en mulighed, sagde Jens. Men s er det virkelig godt plan lagt. Ikke bare en situation, der er krt af sporet, hvor det ene tilfldigvis har frt det andet med sig. Det er i hvert fald ret afgrende, om det primrt skulle ramme offe ret, eller om det er til re for nogle andre, sagde Katrine. De s igen p liget og bilen. Torsten slentrede hen imod dem. Men hvorfor i en bil? Og hvorfor brand? spurgte Jens. Hvad er det for en gerningsmand, der gr sdan noget? Der er jo stor distance i at sl ihjel p den her mde i forhold til kontaktdrab: at fre en kniv eller at tage kvlertag med sin hnder. Han har skabt en situation, hvor han har afstand til sin handling, og samtidig har han vidst, at han forvoldte en ekstremt smertefuld dd. Hvis alts det virkelig var tilrettelagt sdan, at hun skulle d i branden. Hvis han derimod troede, at hun allerede var dd af hvad han nu mtte have gjort ved hende inden s har det primrt handlet om at slette sine spor efter sig. Det gr selvflgelig en stor forskel i forhold til motivationen for hans valg. Hun s p bilen og derefter p Jens. Han kan vre alt fra en person med meget beskedne kommunikationsegenskaber, flel sesmssigt strkt ustabil og med alvorlige problemer med vredesanfald, til en iskold, velorganiseret planlgger. Han har lbet en enorm risiko ved at beg drabet her midt i byen, og metoden scorer ogs hjt p risiko barometeret ild pkalder sig hurtigt opmrksomhed. Men jeg er selv flgelig ligesom alle andre ndt til at vide meget mere, fr jeg kan blive mere konkret. Hvem er hun? Hvilket milj kom hun fra? Hvis bil er det? S! Dr fik vi en analyse, der frer os direkte til ham, sagde Torsten og gik hen til en tekniker. Har I snart et serienummer p bilen, dren ge? Vi trnger til lidt konkret snak, sagde han og gik uden for afspr ringen og tndte en cigaret.
35
19

Katrine og Jens kiggede efter ham. Er konen skredet fra ham for nylig? spurgte Katrine. N, ikke hvad jeg ved af, sagde Jens. Selvom man godt kunne unde hende at springe ud i det. N. Jeg mener det, sagde hun til Jens. Hvis jeg skal bidrage med noget meningsfuldt til den her sag, s er jeg ndt til at kunne bruge me get mere tid, end Melby har givet mig lov til. Fandens ogs, sagde Jens. * Sdan. Brandteknikeren rakte Jens Hgh en lap papir med bilens se rienummer. Han havde mvet sig ned til det sted, hvor det var prget i bilens stel, foruroligende tt p de svvende kvindeben, havde renset og aflst det. Godt, sagde Jens, tog sedlen og gik hen til en af betjentene fra Sta tion Bellahj. Lad os s finde ud af, hvor den bil kommer fra. Betjenten slog serienummeret op i bilregisteret. Asger Dahl, Weysesgade p sterbro. Jas, sagde Jens. Der er ikke rapporteret noget om bilen? Den er ikke meldt stjlet eller noget? Ikke iflge registeret. Hm. Jens s p Katrine. Vi tager ud og taler med ham. S krer jeg hjem, sagde Torsten til deres lettelse. Vi mdes over stlbordet i morgen. Torsten gik under afsprringstapen og fortsatte hen til sin bil. For fanden i helvede! Skulle han nu igen til at g og se p den liderlige Jens Hgh, der drmte om at f psykologsex og aldrig ville f det med den sure, bedrevidende strigle? Hun kunne holde et foredrag om billers reproduktion, og s ville han stadig st og lytte savlende. Torstens eneste hb var, at de selv fik lov til at rode videre med den sag, og at han dermed slap for at have mere med den at gre. Hvad fanden bestilte en psykolog i en drabsefterforskning? Det sagde
36
20

alt om Per Kragh, at han hev den slags folk ind. Hvad blev det nste? At de skulle have et korps af clairvoyante, de kunne ringe til? Psykologen havde selv med al tydelighed demonstreret, hvor farlige situationer hun kunne skabe for sig selv og andre. Sidst gik det kun ud over hende selv men hvem vidste, hvem det ville g ud over nste gang? Og hvem skulle rydde op? Hvad vidste sdan en bogorm overhovedet om praktisk politiarbejde? Torsten havde 30 rs erfaring og havde siddet tusindvis af timer i patrul jebiler, vendt lommer p narkomaner, tsket autonome, fanget bankr vere, voldtgtsforbrydere og drabsmnd, fr han var avanceret til drabs efterforsker. Og s skulle sdan en akademiker komme og fortlle ham, hvordan han skulle gre sit arbejde? Kraftstejlme nej! Han mtte have en snak med Melby igen. Torsten skulle nok srge for at underrette ham om, hvor upassende hun havde opfrt sig. Han havde jo bare spurgt venligt til hendes velbefindende og s havde hun kastet sig over ham p den mde, aggressivt og hidsigt. De havde allerede diskuteret det i forrige uge, da de var mdtes i kan tinen en dag til frokost. Melby havde mere end antydet sin utilfredshed med at blive ptvunget at have hende i sin afdeling og havde, op til at hun skulle starte igen, sine skrupler over, hvordan han skulle hndtere at lade hende indg i efterforskningen. Torsten havde selvflgelig sagt til ham, at han da bare skulle gre det helt klart, at hun ikke mtte deltage i efterforskningen. Det var da op til ham som chef at bestemme, hvad hun skulle lave. Og hvordan kunne sdan en som hende rende rundt og lave politiarbejde uden hverken skilt eller vbentilladelse? Melby havde vret glad for det rd. Torsten sukkede. De forfremmede de forkerte, var han endnu en gang blevet bekrftet i. N, hvis han havde vret chef, s havde han truffet de rette beslutninger uden tven. Skarpe, rigtige beslutninger uden vak len. Hvad lrte de p alle de fine lederuddannelser? At blive i tvivl om alting. At inddrage medarbejderne i alting. Pis og papir! Det var ham, der skulle have haft Kraghs job. Han havde jo alle kva
37
21

lifikationerne. Og s holdt han ogs gode taler. Til enhver lejlighed. Det ville han have gjort fremragende og inspirerende. Ogs ved triste lejlig heder. Begravelser, for eksempel. Den slags taler havde han en srlig forkrlighed for. Store, rrende taler. Dt kunne han. Hans kone kneb altid en tre, allerede nr han slog p glasset. Han var blevet s rigeligt inspireret her til aften: Katrine Wraa fik ganske kort tid i Kbenhavns Politi, inden hun dde i tjenesten. Hun befandt sig p det forkerte sted p det forkerte tidspunkt og havnede midt i en skudduel mellem to rivaliserende bander. * Jens Hgh og Katrine Wraa parkerede begge i Weysesgade p sterbro. De var krt i hver sin bil, s de kunne kre direkte hjem efter afhringen af Asger Dahl. Medmindre besget gav afgrende nye spor, s havde de svrt ved at gre mere i nat. Asger Dahl boede i et ldre byggeforeningshus i tre etager. En bl regn, der var tidligt p frde, klatrede langt op ad husmuren og lod gav mildt sine blomsterklaser vlte ned over murstenene. Der stod Fami lien Dahl p dren. Jens ringede p. Lidt efter ld der skridt indenfor. En svnigt udseende mand, der var i lysegr pyjamas, lukkede dren op. Han havde pjusket hr og kneb jnene let sammen, som om han normalt brugte briller eller kontaktlinser. Ja? sagde han og s undrende p dem. Vi kommer fra Kbenhavns Politi, sagde Jens. Manden i dren s nu meget vgen ud. Mit navn er Jens Hgh, og det er Katrine Wraa. Asger Dahl? Ja, men hvad ...? han rystede p hovedet. M vi komme indenfor et jeblik? spurgte Jens. Selvflgelig, Asger Dahl bnede dren og viste vej ind i et i et hyg geligt kkkenalrum i, hvad der lignede et moderne, kultiveret kben havnerhjem, hvor beboerne havde pne indkomster. En kvinde, der var ifrt en rhvid morgenkbe, stdte til dem i kkkenet. Hun havde halvlangt, mrkt hr. De var begge slanke og i starten af fyrrerne.
38
22

 Kirsten Dahl, sagde husets anden beboer og hilste p dem begge. Hvad drejer det her sig om? Nh ... sagde Asger og lyste op, som om han havde regnet anlednin gen til ordensmagtens besg ud. Er det om bilen? Hvad er der sket med bilen? spurgte Kirsten Dahl sin mand. Den er blevet stjlet inde p H.C. rsteds Vej, ja, det er der, jeg arbejder, forklarede han Jens og Katrine. Stjlet? gentog Kirsten undrende. Ja, men det var blevet s sent, da jeg skulle hjem, s jeg besluttede, at jeg ville vente med at anmelde det til i morgen tidlig. Og jeg ville ikke vkke dig bare for det, sagde han til sin kone. Har I fundet den allerede? Ja, sagde Jens. Den er blevet fundet. En sort Citron med det her registreringsnummer? Jens holdt en seddel frem. Asger Dahl nikkede og sagde anerkendende: Det er sandelig effektivt. Inden jeg overhovedet nr at anmelde det. Ja, sagde Jens. Men det er der s en helt srlig grund til. Som er? Den er blevet fundet helt udbrndt under Bispeengbuen. Ahr, for pokker da! udbrd Asger rgerligt. Sdan nogle rdder! Ja, det er desvrre en del mere alvorligt end dt, sagde Jens. Vi har fundet liget af en kvinde i den. Hvad?? udbrd parret simultant og sprrede begge jnene vidt op. Hvad har I? Men ... Asger Dahl rystede uforstende p hovedet. Jeg kan forst, at den bliver brndt af af nogle tyvekngte, men ... hvad er det dog, du siger? Et lig? Det er jo helt forrykt. Kirsten Dahl holdt den ene hnd op for sin bne mund. Hvor holdt den, siger du? spurgte Jens. Ja, den holdt ... han tvede et mikrosekund p Frederiksberg, hvor jeg arbejder. Jeg er formand for Brns Ret, og vi har sekretariat p H.C. rsteds Vej. Ja, I m undskylde, men jeg er temmelig chokeret over at hre det her. Det forstr vi godt, sagde Jens. Men ... du var p arbejde en fredag aften?
39
23

 Ja, jeg har et vigtigt bestyrelsesmde i nste uge og har vret land og rige rundt hele ugen til mder og foredrag. Jeg var ndt til at bruge nogle timer p at forberede mig og rydde bordet, s jeg kunne holde weekend med god samvittighed. Sdan fungerer det bedst for mig. Kir sten Dahl nikkede samstemmende. Det var tilsyneladende ikke usd vanlig praksis for hendes mand. Og da du kom ned p gaden, var bilen vk? Den var vk, og jeg gik en tur op og ned ad H.C. rsteds Vej for at se, om jeg havde parkeret et helt andet sted jeg var temmelig trt p det tidspunkt, jeg havde vret i Slagelse til et seminar hele dagen, s jeg kunne godt have husket forkert men den var der ikke. Dahl virkede ganske rolig, situationen taget i betragtning, tnkte Ka trine. Hm, Jens nikkede. Og hvad tid var det? Det har vret ved ... Asger Dahl tnkte sig om lidt over elleve, mske halv tolv. Jeg ved det ikke prcist, jeg skyndte mig bare hjem. Og hvordan kom du hjem? Jeg gik. Var du ikke trt? Der er alligevel et stykke vej? Jeg trngte til frisk luft. Det havde vret en stressende uge. Hvad tid var du hjemme? Den var vist omkring halv et. Mske mere. Og hvad foretog du dig s? Jeg gik p hovedet i seng. Kirsten sov. Kirsten Dahl nikkede igen. Jeg hrte dig slet ikke komme hjem, tilfjede hun. Hvor mange ngler har I til bilen? spurgte Jens. To, sagde Asger Dahl. Vi har en hver. O.k., dem vil vi gerne have med, og s tror jeg vi er frdige for nu, sagde Jens og rejste sig. Kan jeg komme i kontakt med jer i morgen? spurgte Asger Dahl. Ja, det er mere ... Det er jo en lidt prekr situation, og min stilling taget i betragtning, jeg er jo en offentlig person, s jeg fr brug for lige at holde lidt ...
40
24

 Ja, for ikke at tale om vores piger, vi skal jo forklare dem det her, sagde Kirsten. Det bliver frygteligt, Asger. Hun s p sin mand. Silje bliver helt ude af den. Vi har to piger p 13 og 15, Silje og Thea, sagde Asger Dahl for klarende til Katrine. Silje er srligt sensitiv. Vi kontakter dig helt sikkert i morgen, sagde Jens til Asger. Og s fr du lige det her, sagde han og rakte Asger Dahl sit visitkort. Hvem er den dde? spurgte Kirsten Dahl. Liget er ikke identificeret endnu, men vi hber p at vide det i morgen. Godt, s vil vi ikke forstyrre jer lngere, sagde Jens og rejste sig. Katrine og Jens blev fulgt ud. De sagde farvel, og dren blev lukket bag dem. Inde fra entreen ld en kvindes hulken. Det lyder jo, som om den er god nok, hans forklaring, sagde Jens. Mm, sagde Katrine. Men det bliver interessant at hre, om der er en forbindelse. Om de kender hinanden. Kvinden og ham. Det vil vise sig. N, sagde Jens. Jeg kan jo ikke s godt bede dig om at komme i morgen, nr vi ikke ved, om du m bruge mere tid p det her. Du kan jo prve at holde mig vk ... Godt, s tager vi ham i morgen, sagde Jens. Det er det, vi gr. De smilede begge trt. Lad os se at komme hjem, sagde Jens. Katrine nikkede og fiskede sine bilngler op af jakkelommen. Jens s p hendes bil, en ldre, sort Opel. Ny bil? Ja, jeg kbte den brugt af en rigtig krejler oppe i Gilleleje. Kn er den ikke, men han lovede, at den havde mange kilometer i sig. Og du kunne se, at han ikke lj? sagde Jens og blinkede. Jep, sagde Katrine. N, men de er jo ogs gode og plidelige folk, sdan nogle, sagde Jens. Katrine fns. Jeg tager lige omkring Grden og srger for, at der kommer en
41
25

rundkastning internt i politiets systemer og en pressemeddelelse ud til medierne. Vi skulle meget gerne have hende identificeret i morgen. Men det lader ikke rigtig til, at nogen savner hende endnu. Mske boede hun alene, og ingen har bemrket at hun vk. End nu, sagde Katrine. God pointe. De sagde godnat og krte hver til sit. *

42
26

Katrine Wraa s sig febrilsk omkring. Hun befandt sig p passagersdet i en bil, og hun mrkede en intens smerte og hede ved sine fdder. Hun s ned. Flammer slikkede op ad hendes ben. Hun forsgte at bne sin sikkerhedssele, men kunne ikke f den op. Hun kunne ikke komme ud. Hun var fanget i bilen. Flammerne bredte sig hastigt og omsluttede hende nu fuldstndigt. Hun ville skrige, men der kom ikke en lyd. Eller var det den dybe buld ren fra flammerne, der overdvede hendes skrig? Ingen ville kunne hjlpe hende. Katrine vgnede ved lyden af sin egen stemme og satte sig med at st op i sengen. Hun s sig omkring i det lille sovevrelse. Hendes ndedrt ld, som om hun lige havde spurtet og givet alt, hvad hun havde i sig. Hjertet hamrede i brystet, og hendes hoved dun kede i takt med hendes puls. Hun svingede benene ud over sengekanten og stttede hovedet i sine hnder. Det fltes, som om hun nsten ikke havde sovet. Det havde hun nok heller ikke gjort s forfrdelig lnge, nr det kom til stykket. Hun havde ikke kunnet falde i svn, da hun var kommet hjem. Hjernen var allerede i gang med at arbejde med indtrykkene fra gerningsstedet og brudstykker fra nattens samtaler. Hun rejste sig, flte sig svimmel, gik ud p badevrelset og drak lidt vand direkte fra vandhanen. Hun trrede sig om munden med bagsiden
43
27

af hnden og s sig i spejlet. Det orangerde hr indrammede hendes blege ansigt. Hun tog sit lbetj p og gik ud. Rystede drmmen af sig. Det havde regnet, og himlen var helt lys. Alt var vdt og friskt. Solen var p vej op. Det ville blive en flot forrsdag. Mske op til et par og tyve grader senere p dagen, havde hun lst. Luften emmede af de dufte, som regnen havde fremmanet fra jorden og grsset, og syrenerne tilsatte deres parfumerede noter. Den kolde luft ramte hendes bare arme og ben og gav hende gsehud. Hun skyndte sig ud p vejen og satte i gang. Hun luntede den frste kilometer, strakte let ud og satte s farten op. Efter to kilometer var hun varm og havde net en god fart. Pulsen kom op, ndedrttet blev tungere. Efter tre kilometer var hendes ben tunge af syre, men hun fortsatte, vel vidende at det ville g vk igen om lidt. Fem kilometer. Benene blev lette. Hun lb. Hurtigere og hurtigere. Hendes krop vejede ingenting nu. Det var, som kunne hun mrke hver en muskelfiber i kroppen. Svedperler piblede frem og lb ned over hen des pande. Hurtigere, hurtigere. Hun var net seks kilometer ned ad kysten og var ndt til at vende om. Hun ville med til obduktionen. Og hun havde hovedet fuld af indtryk fra i gr, som hun mtte have skrevet ned, inden hun krte derind. Omkring en kilometer fr hun var tilbage ved huset, lb hun ned p stranden og tog resten af turen i sandet. Det tunge, vde sand gav efter for hendes kropsvgt og gjorde skridtene tunge. Tempoet gik ned. Foran huset stoppede hun op og pustede ud. Hun s sig omkring. Der var ikke et je p stranden. Skulle hun? Hun smed alt tjet, lb ud i vandet og kastede sig i. Hun gispede hjt ved det kolde gys og tog et par hurtige svmmetag. S skyndte hun sig op, hop pede i tjet igen og lb op til huset. Ssonens frste havbad. Men det var da varmere, end sidst hun var i, konstaterede hun. Tilbage i huset fandt hun sine vgte frem og lavede halvdelen af det en time lange program, som hun krte hver anden dag. Resultaterne af trningen var begyndt at vise sig. Hun havde get trningsvgten jvn
44
28

ligt og var blevet gradvist strkere og mere markeret i sin muskulatur. Men vigtigst af alt s fik det hende ogs til at fle sig strkere mentalt. Bagefter tog hun et brusebad, og ifrt badehndklde gik hun ind i stuen, satte sig ved sin computer og begyndte at skrive notater om alle detaljer om liget og gerningsstedet og fra afhringen af Asger Dahl. Hun havde vret for trt i nat, da hun kom hjem. S satte hun kameraet til sin computer, satte overfrslen af billeder i gang, gik ud og lavede kaffe og spiste lidt yoghurt. Hun plejede at have en glubende appetit og var lidt af et madre, der elskede delikatesser og specialiteter fra alverdens lande. London havde vret et paradis i den henseende. De sidste m neder havde hun mttet minde sig selv om at spise. Hun tog tj og en smule makeup p. En halv time senere krte hun til Kbenhavn. * Endelig. Christian Letoft udstdte et dybflt suk. En kunde var netop krt vk i sin nye, hvide Audi Q8. Og pengene var get ind p kontoen hos Letoft Biler. Det var den anden bil, Christian havde solgt den uge. Forud for dette havde der vret to rs rkenvandring uden vand. Finanskrisen havde taget proppen ud af badekarret, klippet hret af den skaldede ... meta forerne for, hvad krisen havde betydet for hans branche og srligt det segment, han befandt sig i, tyske luksusbiler som BMW og Audi stod i en gudsjammerlig og deprimerende lang k. Glden over endelig at have fet hul p bylden mindede nsten om dengang, han havde vret helt grn slger og havde lukket de frste salg. Det var bde tiltrngt og fortjent, tnkte han. De sidste mneder havde han haft urimeligt mange problemer at sls med. Komplicerede ting. Men nu begyndte det at lse sig. Nogle slgere ville muligvis ikke indrmme det, andre havde det ganske givet ikke sdan, men Christian Letoft fik, dengang som nu, en gevaldig lyst til sex! Han flte sig stor, potent og uovervindelig! AHHH!
45
29

Louise, hans 27rige assistent, som tog sig af det meste af papirarbej det i firmaet, smilede usikkert til ham. Tillykke, Christian, to p en uge. Det er da rigtig flot, sagde hun. Han s ganske kort p hende. Hvordan kunne hun vre s ung og s alligevel lyde fuldstndig som hans mor? Gu fanden er det s! nsten rbte han og slog hndfladen hrdt ned i et bord for at f en lille ventil for al sin energi. Louise hoppede forskrkket, konstaterede han tilfreds. Christian gik ind i sit kontor, et glasbur placeret bagerst i det store showroom med glaspartier, der gik fra gulvet til loftet fire meter oppe. Han nrmest smed sig i sin kontorstol, der trillede lidt baglns. Han havde vist vret mere presset af situationen, end han egentlig havde turdet indrmme over for sig selv eller over for andre. Men i sr deleshed over for sin far, Arne Letoft. Nr faren havde spurgt, hvordan det gik i hans gamle firma i disse krisetider, s havde Christian uden tven stukket en plade og sagt, at de havde nogle gode faste kunder, der stadig kbte biler. At der blandt deres kunder var tilstrkkeligt mange, der havde nok p kistebunden til at st imod. Men hvor disse mennesker eventuelt havde handlet biler i de for gange to r, vidste han virkelig ikke. Og som om alt det ikke var nok, s havde han haft en uforudset og temmelig tung udgift, som han havde vret ndt til at de med en vis bitterhed. Christian var den eneste i familien med en fast indtgt, og terminerne til huset gjorde deres smer tefulde indhug p kontoen hver tredje mned. Firmaets egenkapital havde reddet dem hidtil. Men den eroderede vk i takt med, at omst ningen bare faldt og faldt. Christian turde slet ikke fortlle sin far, hvor slemt det egentlig stod til med hans livsvrk. Konsekvenserne var uoverskuelige, hvis Christian skulle g ... det forbudte ord: konkurs. Men nu havde han solgt to biler. Og ikke hvilke som helst biler. Audi. Topmodeller! Det mtte vre et tegn p, at der var bedre tider i sigte. Godt nok var disse biler resultatet af en helt ny og srlig favorabel mde at handle p, bde for Christian og
46
30

for kberen, og den krvede lidt ekstra gensidig tillid, men alle papirer var i den sknneste orden. Man havde vel lov til at vre heldig en gang imellem, tnkte Christian og ringede til sin svenske hustru, Sofia. Hej, du, sagde hun p sit charmerende dansksvensk. Hej, skat, sagde Christian. Gode nyheder. Jeg har lige solgt en bil til. Jeg tror, det vender nu. Det er jo fantastisk! Og hvor er det heldigt, at Lis og August kommer over til middag i aften, s kan vi fejre det med dem. Lis og August var naboer i huset, der l nord for Sofias og Christians. August var eneejer af et advokatfirma og havde gyldne dage, eftersom han havde specialiseret sig i konkursboer. Lis havde tidligere arbejdet som lgesekretr. Men det havde hun ikke behvet, siden finanskrisen satte ind, og pengene begyndte at vlte ind i Augusts firma. De mdtes til middag omtrent en gang i kvartalet, selvom Christian ikke kunne sige sig fri for at have lidt blandede flelser om bekendtskabet, eftersom han var inddt misundelig p Augusts konomisk meget gunstige situation. Men omvendt var det jo vigtigt at pleje gode forbindelser. Sofia, der var indretningscoach og havde sit eget firma, hvis indtgter sjldent over steg udgifterne, havde haft sin hidtil strste opgave hos August og Lis, der havde bedt hende om at indrette deres nye tilbygning, og det havde desvrre sat tidsintervallet mellem middagene lidt mere ned, end Chri stian egentlig brd sig om. Indtil videre holdt han ud for Sofias skyld, og i dag flte han sig fuld af overskud til at tackle August. Super ide! Ved du hvad, jeg kber lidt god vin med hjem. Vi ses lidt senere. Hej, hej, elskling. Christian lagde rret p og sukkede veltilfreds. * Katrine Wraa og Jens Hgh var tilbage p kontoret p politigrden efter obduktionen, der havde bekrftet, at den afdde var en kvinde, at hun formentlig havde vret cirka 170 centimeter hj, og at hun rigtignok var dd i branden. Dden var indtruffet den 8. maj klokken 00.23, be
47
31

JEANETTE BRO GERLOW er uddannet jordemoder og senere kommunikationsuddannet. Hun har arbejdet som konsulent og projektleder og er i dag fuldtidsforfatter.
Foto: Morten Holtum

OLE TORNBJERG har lst kommunikation og er uddannet filmproducer. Han har i mange r arbejdet som instruktr, producer og producent i tv- og filmbranchen. Han er i dag fuldtidsforfatter. Parret er gift, har tre brn og bor i Hillerd.

Q & A, Djvlens Ansigt

Hvad handler Djvlens ansigt om?

Vi er, med serien om Katrine Wraa, i gang med en undersgelse af ondskab og af, hvordan ondskaben ser ud p forskellige niveauer. Hvor SKRiG UNdER VANd handlede om psykologien bag et enkelt individs ondskab, handler dJVLENS ANSiGT om psykologien hos de mennesker, der er en del af det, man kan kalde organiseret ondskab. Vi er meget optaget af at bruge krimigenren som en anledning til at fokusere p vsentlige problemer i vores samfund. dJVLENS ANSiGT handler om kampen mellem det etablerede samfund og de grupper og individer, der alene arbejder for at berige sig selv, men den handler ogs om, hvordan den organiserede kriminalitet langsomt sniger sig ind i legale strukturer og dermed truer med at underminere vores samfund og demokrati.

Hvad har inspireret jer til at skrive bogen?

Hvert r er der brn, der oplever, at deres far slr deres mor ihjel. de skal leve med sorgen over tabet af moren og p samme tid ogs skammen over farens gerning. den arv og den psykologiske konflikt, som barnet - og den vrige familie dermed fr, syntes vi, var interessant, og vi havde lyst til at bearbejde den kunstnerisk. Samtidig havde vi et nske om at trnge ind til kernen af den bandekrig, som har prget danmark de seneste r. Vi nskede at vise, hvordan de organiserede kriminelle i virkeligheden tjener deres penge, og ikke mindst at forsge at forst psykologien hos de individer, som udgr den organiserede kriminalitet.

Hvordan har I researchet?

Vi sger en autentisk eller nsten dokumentarisk nerve i det, vi arbejder med. Selv om det er fiktion, skal det fles sandt, realistisk og trovrdigt. derfor har vi lavet en omfattende research blandt fx politifolk, retsmedicinere, psykologer, socialarbejdere og kriminelle for at komme s tt p virkeligheden som muligt.

Hvad har overrasket jer mest i arbejdet?

Noget af det, som har overrasket os mest, er den parallelle virkelighedsopfattelse, en del mennesker i det danske samfund har. En virkelighedsopfattelse, hvor det er helt okay at forsge at berige sig uden at bidrage til samfundet. det har ogs overrasket os, hvordan helt almindelige mennesker, eller tilsyneladende helt almindelige mennesker, nr de fx er presset af finanskrisen, kan komme til at rode sig ud i noget med de forkerte, og hvordan det kan f ondskaben til at stikke sit ansigt frem de mest uventede steder.

Hvad fr jeg som lser ud af at lse bogen?

Frst og fremmest nsker vi at fortlle en strk og fngslende historie. Og s hber vi, at du som lser fr en dybere forstelse af, hvad ondskab er, og af hvordan fortidens gerninger kan trkke lange og tunge spor op igennem generationer.


Det begynder godt, det bliver bedre og bedre, og til sidst rammer spndingskurven loftet s eftertrykkeligt, at man lser mellem fingrene. Politiken En rigtig god krimifortlling med mord, bedrag, svigt, vanvid og psykopati. metroXpress

En veltrimmet krimi. Tempoet er hjt.

HHHH

Jyllands-Posten

NU 5. oplag

34

Uddrag fra SKRiG UNdER VANd

35

 Politikens Forlag 2011 Omslag: Stoltze design Tryk: Christensen Grafisk

36