Regionkommuneplan 2005

Titel: Regionkommuneplan 2005

Udgiver: Bornholms Regionskommune
Vedtaget: 29. juni 2006
Henvendelser om Beretning: Plan & Byg, Skovløkken 4,
3770 Allinge, tlf. 5692 0000
Mail: planogbyg@brk.dk
Journalnummer: 01.01.02 P15-0009
Tekst: Virksomheder i Bornholms Regionskommune
Kortgrundlag: © Kort- og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune
Produktion: Hakon Holm, Rønne
Antal: 1000 stk

2
Forord
Hermed foreligger for første, eneste og dermed også sid-
ste gang kommunalbestyrelsens regionkommuneplan
for Bornholms Regionskommune.
Regionkommuneplanen er en plantype som er skabt i
forbindelse med den bornholmske kommunesammen-
lægning i 2003. Som navnet siger, er det en sammen-
skrivning af regionplanen for Bornholms Amt og kom-
muneplanerne for de fem tidligere kommuner – alt
sammen tilsat ændringer som følge af debatten med
borgerne og kommunalbestyrelsens visioner for det
bornholmske samfund.
Bornholm har det svært. De sidste ti år har udviklin-
gen på en række områder været negativ, endda især på
områder hvor Bornholm ellers har haft sine væsentlig-
ste styrkepositioner, nemlig landbrug, fiskeri og turis-
me. Og færgeforliget har ikke gjort det nemmere.
Den negative udvikling slår desværre igennem både i
indbyggertallet og befolkningens alderssammensæt-
ning. Vi bliver stadig færre der kan kalde os bornhol-
mere, og samtidig bliver vi flere ældre og færre børn og
yngre voksne.
Når det så er sagt, er det slut med pessimismen. På man-
ge måder har det bornholmske samfund vist at vi ikke
er sådan at slå ud. Nye forædlede fødevarer har set da-
gens lys, nye færgeruter til Sverige og Polen er sat ind,
vi har vist resten af Danmark hvordan man kan gen-
nemføre en kommunesammenlægning og overleve med
et godt resultat, Digitalt Bornholm har medført et tek-
nologisk tigerspring, og nye samarbejdsformer mellem
private og offentlige aktører skaber grobund for ander-
ledes og spændende satsninger inden for oplevelsesturis-
me.
Også den offentlige debat om regionkommunepla-
nens indhold vidnede om et enormt engagement, og at
Bornholm er hjemsted for et meget stort antal ildsjæle
som har vilje og energi til at skabe de bedste udviklings-
muligheder og samtidig værne om vores byer og kultur-
arv.
Tak til alle som tog del i debatten med gode ideer og
konstruktive forslag.
Mange af forslagene er blevet indarbejdet i planen, men
ikke alle. At planlægge er jo at afveje interesser mod hin-
anden, og herefter at beslutte hvilke interesser der skal
nyde fremme i et givet område. Og der er mange hen-
syn at tage, når vi i kommunalbestyrelsen skal beslut-
te om et område skal anvendes til erhverv, boliger, natur
3
eller kultur - eller noget helt femte, for ethvert valg in-
debærer et fravalg af alle andre muligheder.
Det er som nævnt både den eneste og sidste gang kom-
munalbestyrelsen skal udarbejde en regionkommu-
neplan. I forbindelse med kommunalreformen – som
også kaldes opgave- og strukturreformen – gennemfø-
res endnu en gang en ændring af plansystemet.
Fra 2007 skal alle de nye kommuner, og herunder også
Bornholms Regionskommune, udarbejde en kommu-
neplan, mens det er overladt til de nye regioner at ud-
arbejde de såkaldt regionale udviklingsplaner som skal
samle strategierne for udviklingen.
Bornholm har dog opnået særstilling i loven så vi får
mulighed for at udarbejde vores egen regionale udvik-
lingsplan. For at tage lidt forskud på de kommende
plantyper har vi valgt at bygge regionkommuneplanen
op som en kombination af tre slags plantyper: Den re-
gionale udviklingsplan, den offentlige servicestrategi og
kommuneplanen (som vi dog af praktiske grunde har
delt i tre).
Den samlede plan består således af:
Del 1 som primært svarer til den kommende regionale
udviklingsplan.
Del 2 som hovedsagelig er inspireret af den offentlige
servicestrategi.
Del 3 og 4 som hovedsageligt svarer til den kommende
kommuneplans hovedstruktur.
Del 5 som er kommuneplanens rammedel.
Debatten om Bornholms fremtidige udvikling er dog
ikke slut endnu. Allerede næste år tager kommunalbe-
styrelsen fat på den regionale udviklingsplan,
29. juni 2006
Bjarne Kristiansen
borgmester
Bornholms Kommunalbestyrelse
4
Indhold
Forord 3 3. Regional fysisk plan 51

3.1 Indledning 52
1. Regional Udvikling 7
3.2 Byer
1.1 Vision og regional udvikling 8 1 Bymøster og byudvikling 53
2 Detailhandel 63
1.2 Kommunalreformen 10 3 Boliger 70
4 Særlige virksomheder 75
1.3 Befolkning og bosætning 11
3.3 Landet
1.4 Erhverv, beskæftigelse og turisme 13 1 Landdistrikter 77
2 Kystzone 80
1.5 Kultur- og oplevelsesøkonomi 17 3 Byggeri og anlæg i landzone 82
4 Kulturmiljøer og kulturlevn 84
1.6 Bornholm og omverdenen 18 5 Landbrug 92
1 Trafik til og fra Bornholm 19 6 Skovbrug 100
2 Region Hovedstaden 21 7 Råstofindvinding 102
3 Internationale relationer 22
3.4 Ferie og fritid
1 Hoteller, feriecentre og vandrehjem 105
2. Offentlig service 25 2 Sommerhuse og ferie-/fritidshuse 108
3 Camping- og lejrpladser 110
2.1 Indledning 26 4 Større kultur- og fritidsanlæg 112
5 Friluftsliv 113
2.2 Servicetilbud
1 Børnepasning 27 3.5 Natur
2 Børn og unge med særlige behov 29 1 Naturbeskyttelse 116
3 Ældre 31 2 Mulige vådområder 121
4 Handicappede 33
3.6 Miljø
2.3 Undervisning og uddannelse 1 Grundvandsbeskyttelse 122
1 Skoler 34 2 Vandløb, søer og kystvande 126
2 Uddannelse 37 3 Større støjende anlæg 130
4 Større miljøtekniske anlæg 132
2.4 Sundhed og sygehus 40
3.7 Forsyning
2.5 Kultur og fritid 1 Vandforsyning 136
1 Fritid og idræt 42 2 Spildevand 140
2 Kultur 42 3 Varmeforsyning 142
4 Vindmøller 143
2.6 Kollektiv trafik 47
3.8 Infrastruktur
2.7 IT-kommunikation 49 1 Veje 147
2 Havne 150
3 Masteanlæg 154

3.9 Diverse
1 Agenda 21 156
2 Miljøvurdering 157

5
6
Regionkommuneplan 2005

Del 1
Regional udvikling

7
1.1 Vision og regional udvikling
Indledning
Visionen
Kommunalbestyrelsens vision for Bornholms udvikling
lyder:
1. Bornholm er en bæredygtig dansk region i Euro-
pa
2. Bornholm er kendetegnet ved en afbalanceret
udvikling, der sker med respekt for Bornholms
særegne natur, for øens befolkning og dens leven-
de by- og landmiljøer
3. Bornholms Regionskommunes virke er baseret
på dialog, åbenhed og medindflydelse
Bornholm har de sidste år haft faldende befolkningstal.
Samtidig sker der en skævvridning af befolkningens al-
derssammensætning set i forhold til det øvrige land. Be-
folkningsudviklingen præges af, at der bliver flere ældre,
mens antallet af yngre erhvervsaktive falder.
Arbejdsløsheden er også høj. Et traditionelt erhverv som
fiskeriet har de senere år mistet terræn, og udviklin-
gen sker nu i højere grad inden for andre områder, ikke
mindst i tilknytning til turismen.
Center for Regional- og Turismeforskning udarbejdede
i 2004 en SWOT-analyse for Bornholm. En SWOT-
analyse er en analyse som afdækker et områdes styrker
og svagheder samt muligheder og trusler.
Analysen peger på at Bornholm, trods problemerne,
også har gode muligheder for en positiv udvikling; for
eksempel i tendensen til at søge det nære og det trygge,
i stigende prisforskelle mellem boliger i hovedstadsom-
rådet og på Bornholm samt i muligheden for at udvikle
erhverv baseret på oplevelses- og livsstilsmarkederne.
Bornholm bør derfor satse på at udnytte og forbedre
øens særlige styrkeposition som et attraktivt og unikt
sted at bo, og den bornholmske herlighedsværdi skal og-
så gøres til udgangspunkt for bosætning og for erhvervs-
udvikling.
Bornholms største svagheder er den vanskelige tilgæn-
gelighed, det lave uddannelsesniveau og en overvægt
af brancher med faldende beskæftigelse. Befolknings-
nedgangen hænger netop sammen med den erhvervs-
mæssige udvikling, der igen skyldes de globale kon-
kurrencebetingelser, som det bornholmske erhvervsliv
8
nødvendigvis skal tilpasses. Herved er der forsvundet
en del virksomheder og arbejdspladser, f.eks. inden for
fødevareindustrien.
Hvis Bornholm skal tiltrække og udvikle nye virksom-
heder, kan det kun ske ved at bygge på de bornholm-
ske styrkepositioner. Bornholms væsentligste styrker er
den unikke og særlige natur, en ø-status med stærk lo-
kal identitet, et sikkert og trygt miljø samt et antal spe-
cialiserede, internationalt konkurrencedygtige virksom-
heder.
Vision 1 – Bornholm er en bæredygtig dansk regi-
on i Europa
Med sin isolerede beliggenhed kan det bornholmske
samfund ikke lukrere på serviceniveauet i andre kom-
muner, men er nødt til at hvile i sig selv. Det betyder at
alle væsentlige samfundsmæssige funktioner skal være
til stede, for at øen kan fungere som samfund. Om-
vendt giver det også grobund for at Bornholm, trods sin
ringe størrelse, kan bevare sin status som regional en-
hed.
Sammenfattende betyder det at
• Bornholm i lighed med de øvrige landsdele kan klare
alle regionale opgaver, og at alle samfundets instan-
ser er repræsentere på øen
• Bornholm er en ligeværdig partner i Øresundsregio-
nen
• Bornholm samarbejder med de øvrige regioner i
Østersøområdet
• Bornholms særlige vilkår er accepteret og anerkendt
af det øvrige samfund
• Bornholmerne skal have samme levevilkår som det
øvrige land
• Bornholm er en idérig og troværdig samarbejdspart-
ner.
Vision 2 – Bornholm er kendetegnet ved en afba-
lanceret udvikling, der sker med respekt for Born-
holms særegne natur, for øens befolkning og dens
levende by- og landmiljøer.
En positiv udvikling skal bygge på bornholmske styr-
ker som naturen og kulturlandskabet. De erhvervsmæs-
sige og institutionelle potentialer er især koncentreret
i øens største by Rønne, men Bornholms udviklings-
potentialer ligger ikke kun i øens største bykoncentra-
tioner. Øens natur og de velholdte, pittoreske småby-
er er stærkt medvirkende til at Bornholm er attraktiv
for nye tilflyttere, for virksomheder og for de mange tu-
rister der besøger øen. Der skal derfor sikres mulighed
for udvikling på hele Bornholm, med fokus på det lo-
kale erhvervslivs vilkår, og med fokus på at der skabes
nye arbejdspladser. Skal det lykkes, er det nødvendigt at
tilpasse sig udviklingen, og dermed tilpasse sig et sam-
fund under stadig forandring.
Sammenfattende betyder det at
• Den bornholmske befolkning har lige adgang til
samfundets velfærdsgoder
• Der er lige mulighed for at skabe udvikling på hele
øen
• Der er fokus på såvel det lokale erhvervslivs vilkår,
som på mulighederne for at udvikle nye arbejdsplad-
ser, og at der også satses på at skabe arbejdspladser til
øens ufaglærte grupper
• Bornholm er i stand til at håndtere det at være et
samfund i stadig forandring
• De af vore unge, der rejser over og gerne vil hjem
igen, samt de der i det hele taget føler sig tiltrukket af
øen, har mulighed for at skabe sig en tilfredsstillende
tilværelse i det trygge og nære miljø, der også kende-
tegner Bornholm
• Forebyggelsestankegangen indgår i alle dele af sam-
fundslivet.
Vision 3 – Bornholms Regionskommunes virke er
baseret på dialog, åbenhed og medindflydelse
Efter den bornholmske kommunesammenlægning er
der blevet længere mellem borgere og politikere. En god
kontakt mellem borgere og politikere kan kun sikres,
hvis alle dele af det bornholmske samfund inddrages i
de løbende forandringer og får medindflydelse, f.eks.
gennem kommunalbestyrelsens dialog med borgerfor-
eninger og brugerbestyrelser. Reel indflydelse forudsæt-
ter åbenhed og gennemskuelighed i de demokratiske
processer, og at borgeren mødes med god information
og fleksibilitet.
Regional udviklingsplan
Som nævnt i forordet, beskriver første del af regionkom-
muneplanen den regionale udvikling. Samtidig kan af-
snittet om den regionale udvikling ses som en slags for-
arbejde til den kommende regionale udviklingsplan for
Bornholm.
Den regionale udviklingsplan skal afspejle kommunal-
bestyrelsens ønsker for den fremtidige udvikling og skal
spille sammen med den regionale erhvervsudviklings-
strategi (som vedtages af Bornholms Vækstforum) samt
strategien for beskæftigelsesindsatsen (som vedtages i
det regionale beskæftigelsesråd for Sjælland i Roskilde).
Det er med andre ord et krav at den regionale udvik-
lingsplan blandt andet bygger på planer og strategi-
er, vedtaget i andre fora. Elementerne skal samles i ud-
viklingsplanen, og planen skal danne baggrunden for
kommunalbestyrelsens indsats i forhold til uddannel-
sesområdet, natur- og miljøområdet samt kulturområ-
det. Endvidere skal planen indeholder overvejelser om
bosætningen, byerne og landdistrikterne.
Både arbejdet med udviklingsplanen og arbejdet i
Bornholms Vækstforum tager blandt andet udgangs-
punkt i den såkaldte SWOT-analyse, som blev udarbej-
det af Center for Regional- og Turismeforskning i for-
året 2005.

Sammenfattende betyder det at

• Alle dele af det bornholmske samfund er inddraget i
udviklingen af øen
• Regionskommunens arbejdspladser er præget af med-
bestemmelse og medindflydelse
• Brugerråd og brugerbestyrelser er vigtige medspillere
i det offentliges forvaltning af samfundets goder
• De politiske og demokratiske processer er kendeteg-
net ved åbenhed og gennemskuelighed
• Regionskommunen lægger vægt på information,
fleksibilitet og høj kvalitet.
• Borgeren i kontakten med regionskommunen mødes
med venlighed og respekt

9
1.2 Kommunalreformen
Målsætning
Kommunalbestyrelsens målsætning er, at der i forbin-
delse med kommunalreformens gennemførelse skal be-
vares eller tilføres Bornholm flest mulige arbejdspladser,
Strategier
Bornholms isolerede beliggenhed medfører, at der er
behov for, at øen selvstændigt kan klare mange regiona-
le opgaver, og at alle samfundets instanser er repræsen-
teret på øen.
Det er vigtigt, at Bornholms specielle status og særlige
geografiske beliggenhed tænkes ind i de opgaver, som
staten eller Region Hovedstaden fremover skal varetage.
Det er afgørende – både af hensyn til bevarelse af arbejds-
pladser på Bornholm, og ikke mindst af hensyn til ser-
Redegørelse
I april 2004 blev der indgået aftale mellem regeringen
og Dansk Folkeparti om den kommende kommunalre-
form, der gennemføres den 1. januar 2007.
Ifølge kommunalreformen bliver Bornholm en del af
Region Hovedstaden som får hovedsæde i Hillerød, og
som – ud over Bornholm – omfatter Københavns og
Frederiksberg Kommuner samt Købehavns og Frede-
riksborg Amter.
I det følgende skitseres kort de opgaveområder i regi-
onskommunen, som vil blive berørt i forbindelse med
gennemførelsen af kommunalreformen.
Sundhedsområdet
Region Hovedstaden får ansvar for sygehuset, patient-
kontoret, sygesikringsområdet og den behandlende psy-
kiatri, dog vil den ambulante del af fysio- og ergoterapi-
en og socialpsykiatrien blive i regionskommunen.
Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at Bornholms
Centralsygehus bevares med samme aktivitetsniveau på
Bornholm, og med størst mulig bornholmsk indflydel-
se og samme økonomiske vilkår som sundhedsvæsenet
i det øvrige land.
Videregående uddannelser samt
ungdoms- og voksenuddannelser
De videregående uddannelser samt ungdoms- og vok-
senuddannelserne bliver selvejende institutioner under
staten. Uddannelsernes tilstedeværelse på øen er en be-
10
uanset om det er inden for regionskommunens, Region
Hovedstadens eller statens rammer.
vicering af den bornholmske befolkning – at de offentlige
tilbud, der i dag eksisterer på øen, også er til stede i sam-
me grad efter gennemførelsen af kommunalreformen.
På en række områder har kommunalbestyrelsen for-
handlet sig frem til at Bornholm har opnået særstatus
i lovgivningen, blandt på uddannelsesområdet og i for-
hold til den regionale udviklingsplan.
Kommunalreformen kaldes også opgavereformen eller
strukturreformen i nogle sammenhænge.
tingelse for, at vi kan mindske udkantsproblemerne i
form af fraflytning af unge og lavt uddannelsesniveau.
Det er vigtigt, at der skabes sikkerhed for, at de nuvæ-
rende videregående uddannelsestilbud samt ungdoms-
og voksenuddannelsestilbuddene ikke forringes, men
tværtimod fastholdes og videreudvikles.
Bornholms Regionskommune har også på uddannel-
sesområdet opnået særstatus og kan således selvstæn-
digt koordinere og udvikle udbuddet af uddannelser
gennem Bornholms Akademi; se i øvrigt afsnit 2.3.2.
Herudover har Bornholm fået mulighed for at yde til-
skud til at fremme uddannelser på Bornholm som ind-
går i den regionale udviklingsplan.
Erhvervsudviklingen m.v.
Regionerne vil normalt have det overordnede ansvar for
de regionale udviklingsplaner, der skal danne visioner
og ramme for udviklingen i regionerne.
I denne sammenhæng nedsættes et særligt bornholmsk
regionalt vækstforum, der får ansvar for øens regionale
udviklingsopgaver.
På grund af Bornholms specielle status og geografiske
beliggenhed i forhold til Region Hovedstaden er det
vigtigt, at Bornholm også sikres indflydelse på andre
forhold som har betydning for erhvervsudviklingen på
øen, bl.a. vedrørende trafikforbindelserne og den over-
ordnede planlægning.
1.3 Befolkning og bosætning

Målsætning
I kommunalbestyrelsens vision hedder det at Bornholm
er kendetegnet ved en afbalanceret udvikling, der sker
med respekt for Bornholms særegne natur, for øens be-
folkning og dens levende by- og landmiljøer.
Det betyder blandt andet at den bornholmske befolk-
ning skal have lige adgang til samfundets velfærdsgo-
der, og at der er lige mulighed for at skabe udvikling på
hele øen.

Strategier
Rent befolkningsmæssigt slås det bornholmske sam-
fund med to meget store problemer som hænger sam-
men indbyrdes:
• det konstant faldende indbyggertal.
• den stadig mere skæve alderssammensætning.
Kommunalbestyrelsens langsigtede strategi er
• at gøre Bornholm til et attraktivt bosætningssted
med et mangfoldigt bolig- og serviceudbud.
• at arbejde for at der bliver etableret flere uddannelses-
tilbud på øen.
• at arbejde for at flest mulige statslige arbejdspladser
bevares på Bornholm.
• at styrke erhvervsfremmeindsatsen i samspil med er-
hvervslivet.
Strategien kan ikke ses løsrevet som en selvstændig stra-
tegi, men hænger nøje sammen med både regionskom-
munens egentlige servicestrategi, og de mange politiske
mål som er formuleret inden for de enkelte emneområ-
der, jf. de senere afsnit om de forskellige emner.

Redegørelse
Inden for de seneste ti år er indbyggertallet på Born-
holm faldet med ca. 2.000 personer til 43.347 personer
pr. 1. januar 2005.
Denne udvikling adskiller sig markant fra udviklingen
i den øvrige del af Danmark, og alle øvrige amter har i
samme periode haft befolkningsfremgang.
Netop på det tidspunkt begyndte problemerne i fiskeri-
erhvervene med stadig strammere kvoter i Østersøen.
Kurven viser også at den samlede tilbagegang på Born-
holm har været på ca. 8 % siden 1985, mens der i sam-
me periode har været en befolkningsmæssig fremgang
på knap 7 % i resten af landet.

Nedenfor er vist en indekskurve over befolkningsud- I samme periode har befolkningens aldersfordeling æn-
viklingen på Bornholm og i resten af landet siden 1971. dret sig markant, og sammenlignet med aldersfordelin-
Kurven viser at Bornholm havde et stabilt indbyggertal gen i hele landet er den i forvejen skæve alderssammen-
frem til midten af 1980’erne. sætning på Bornholm blevet endnu mere skæv.

Mest markant er tilbagegangen af 20-40-årige på Born-

holm. Den 1. januar 2005 var der således flere 80-årige
Befolkningsudviklingen på Bornholm og i på Bornholm end 25-årige, og de 59-årige udgjorde den
resten af landet, 1971-2005
største årgang. Tilbagegangen af yngre voksne har også
(indeks: 1971 = 100)
112 medført en tilbagegang i antallet af børn under 10 år.
Se også diagrammerne på næste side hvor Bornholms
108
befolkning er sammenlignet med hele landets befolk-
104 ning i 1995 og 2005.
100
Fraværet af de 20-40-årige har ikke kun betydning for
96 børnetallet, men også for iværksætterinitiativer og pro-
duktudvikling i erhvervslivet.
92
Bornholm Øvrige DK
88 I 1995 var 48 % af Bornholms befolkning under fyrre
1971 1976 1981 1986 1991 1996 2001 år. I 2005 var det kun 42 %. De tilsvarende tal for hele
landet var henholdsvis 53 % og 51 %.

11
 Befolkningen 1. januar 1995, Bornholm (grå) og Befolkningen 1. januar 2005, Bornholm (grå) og
Danmark (hvid) - omregnet til bornholmsk Danmark (hvid) - omregnet til bornholmsk
Alder størrelsesforhold Alder størrelsesforhold

95 år 95 år

90 år 90 år

85 år 85 år

80 år 80 år

75 år 75 år

70 år 70 år

65 år 65 år

60 år 60 år

55 år 55 år

50 år 50 år

45 år 45 år

40 år 40 år

35 år 35 år

30 år 30 år

25 år 25 år

20 år 20 år

15 år 15 år

10 år 10 år

5 år 5 år
Antal personer Antal personer
0 år 0 år

0 200 400 600 800 0 200 400 600 800

Kilde: Statistikbanken.dk

Bosætning og bymønster
Bosætning og bymønster I nedenstående tabel er andelen af arbejdspladser sam-
Rønne er Bornholms absolut største by med knap menlignet med andelen af indbyggertallet i de fem tid-
14.000 indbyggere. Herefter følger Nexø med ca. 3.700 ligere kommuner. Det ses at de fire mindste kommuner
indbyggere. Lidt mere end halvdelen af øens indbyggere alle har arbejdspladsunderskud, og især tidligere Has-
bor i de fem største byer tilsammen. le Kommune har fungeret som en slags sovebyområde
for Rønne.
Ca. tre fjerdedele af Bornholms befolkning bor i de 28
bysamfund, og heraf bor mere end 80 % i byerne langs Den relative fordeling af indbyggere og arbejdspladser
kysten.
2003 Indbyggertal Antal
Efter en væsentlig afvandring fra land til by i 1970’erne arbejdspladser
og 80’erne er der de seneste ti år ikke sket nogen nævne- Allinge-Gudhjem 17,3 % 14,1 %
værdig forskydning mellem antallet af indbyggere i de Hasle 14,3 % 9,3 %
fem største byer, de øvrige byer og landdistrikterne. Nexø 19,6 % 16,6 %
Rønne 33,6 % 48,0 %
Arbejdspladserne er koncentreret i byerne med knap Aakirkeby 15,1 % 12,0 %
halvdelen beliggende i Rønne.
I alt 100,0 % 100,0 %

12
1.4 Erhverv, beskæftigelse og turisme
Målsætning
I kommunalbestyrelsens vision for Bornholm under-
streges det, at Bornholm er kendetegnet ved en afba-
lanceret udvikling, der sker med respekt for Bornholms
særegne natur, øens befolkning samt de levende by- og
landmiljøer.
Det betyder blandt andet, at:
• Der er fokus på såvel det lokale erhvervslivs vilkår,
som på mulighederne for at udvikle nye arbejdsplad-
Strategier
Koordineringen af øens samlede regionale erhvervs- og
arbejdsmarkedspolitiske indsats er hidtil sket via Er-
hvervsknudepunkt Bornholm, hvor der sad repræsen-
tanter fra Bornholms Regionsråd, Bornholms Erhvervs-
råd og Det Regionale Arbejdsmarkedsråd samt LO og
DA.
Som et bindeled til det nationale niveau har Regionalt
Vækstsamarbejde Bornholm fungeret som øens talerør
til diverse styrelser og ministerier. Den lokale repræsen-
tation i dette forum var foruden Erhvervsknudepunk-
tets deltagere også Destination Bornholm, Center for
Regional- og Turismeforskning samt Bornholms Aka-
demi. Den ambitiøse målsætning har været: At vende
befolkningsudviklingen, at øge beskæftigelsen, at øge
indkomstniveauet og at øge uddannelsesniveauet.
I efteråret 2005 blev de to samarbejdsorganer Erhvervs-
knudepunkt Bornholm og Regionalt Vækstsamarbej-
de afløst af et nyt samarbejdsforum, nemlig Bornholms
Vækstforum. Det nye regionale vækstforum er nedsat
af økonomi- og erhvervsministeren i forlængelse af lov
Redegørelse
Beskæftigelse
Arbejdsløsheden har de seneste 6-7 år været markant
højere på Bornholm end i det øvrige land. Og mens an-
tallet af beskæftigede i det øvrige land er vokset med ca.
6 %, er antallet af beskæftigede faldet med ca. 5 % på
Bornholm. Generelt er arbejdsstyrken faldet på Born-
holm i de seneste år. Det skyldes dels fraflytning og dels
tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
Erhvervsstrukturen er væsentlig, når Bornholms fremti-
dige udviklingsmuligheder skal bedømmes. Bornholms
erhvervsstruktur har traditionelt være domineret af fiske-
ri og landbrug samt disse erhvervs følgeindustrier. Der
er godt 80 % flere beskæftigede på Bornholm inden for
13
ser, og at der også satses på at skabe arbejdspladser til
øens ufaglærte grupper.
• Bornholm er i stand til at håndtere det at være et
samfund i stadig forandring.
Kommunalbestyrelsens vision præciserer også,
• At Bornholm i lighed med de øvrige landsdele kan
klare alle regionale opgaver, og at alle samfundets in-
stanser er repræsenterede på øen.
om erhvervsfremme og som konsekvens af kommunal-
reformen.
Bornholm er formelt en del af Region Hovedstaden,
men har fået opbakning til at etablere sit eget regionale
vækstforum, der bl.a. skal udarbejde en samlet erhvervs-
udviklingsstrategi for øen. En nylig udarbejdet analyse
over øens udviklingsmuligheder vil være et af arbejds-
redskaberne til denne.
Der skal overordnet set gøres en særlig indsats for at
kompensere for de tabte arbejdspladser i forbindelse
med strukturtilpasningerne inden for landbrugs- og fi-
skerisektoren. Erhvervsfremmeindsatsen rettes primært
mod at sikre nyskabelse og kompetenceudvikling på
alle niveauer i virksomhederne og skal således
• bidrage til, at øens virksomheder har adgang til vi-
den i form at den nødvendige arbejdskraft
• skabe et erhvervsklima, der tiltrækker videnbaserede
virksomheder
• tilskynde virksomheder til konstant videreudvikling.
landbrug og fiskeri (samt råstofudvinding) sammenlignet
med det øvrige land. Det betyder, at når strukturtilpas-
ningerne fortsætter inden for landbrug og fiskeri, føles det
ekstra hårdt på Bornholm i form af tabte arbejdspladser.
Landbrug
Strukturændringerne inden for landbruget har forlø-
bet hurtigt på Bornholm de seneste fem år. Bornholm
har i årtier haft mindre bedrifter end landsgennemsnit-
tet, men i 2002 nåede bedriftsstørrelsen op på landsni-
veau. Over de sidste fem år er 23 % af de bornholmske
landbrugsbedrifter forsvundet – mod en reduktion på
15 % på landsplan. Selvom Bornholm allerede nu er en
af de mere svineintensive regioner i Danmark, er der –
 uden at overskride de teoretisk beregnede miljømæssige
begrænsninger – fortsat mulighed for at øge den born-
holmske husdyrproduktion med op til 22 %. Den sam-
lede slagtesvineproduktion har i de seneste år ligget no-
genlunde konstant på knap 390.000 slagtesvin.
På Bornholm er ca. 1.100 beskæftigede inden for land-
bruget. Hovedparten af de bornholmske bedrifter er
deltidsbedrifter med planteproduktion. Den born-
holmske mælkeproduktion foregår på 71 bedrifter, ho-
vedparten af smågriseproduktionen er samlet på knap
100 besætninger, og hovedparten af slagtesvineproduk-
tionen er samlet på kun 65 bedrifter.
Fiskeri
Det bornholmske fiskerierhverv har gennem de seneste
årtier gennemgået en markant strukturtilpasning som
følge af reducerede kvoter. Bornholm har traditionelt
haft en særlig stærk position inden for fangst og forar-
bejdning af torskefisk/hvidfisk. De bornholmske fiske-
forarbejdningsvirksomheder er meget afhængige af lo-
kale råvarer fra Østersøen.
Fiskeri
De sidste ti år er den bornholmske fiskeflåde reduceret
markant, og der er desuden sket en drastisk reduktion i
antallet af medarbejdere i fiskeforarbejdningsindustrien
på baggrund af faldende kvoter og deraf mangel på ad-
gang til fersk fisk.
Fiskeri
Antal bornholmske fartøjer
pr. 31. december 1994-04 og
besætningsmedlemmer, 1997-04
400
300
200
100
Fartøjer
Besætningsmedlemmer
0 0
1994 1996 1998 2000 2002 2004
14
Fødevareproduktion
Bornholm har en stærk fødevaresektor. Øens føde-
varesektor har både beskæftigelsesmæssigt og økono-
misk dobbelt så stor betydning på Bornholm som i lan-
det som helhed. Gruppen af små fødevareproducerende
virksomheder står for 40 % af sektorens beskæftigelse
og værdiskabelse. Der er givet tilskud til etablering af
et regionalt fødevareudviklingscenter samt ansættelse
af en fødevareambassadør, der skal være med til at gøre
bornholmske fødevarer mere kendte uden for Born-
holm. Netop satsningen på lokale fødevareprodukter af
høj kvalitet vurderes at have en fremtid med henblik på
øget omsætning og øget beskæftigelse.
Turisme
Antallet af turistmæssige overnatninger på Bornholm
er faldet i de senere år, og tilbagegangen er endnu større
i første halvår af 2005. Det skyldes bl.a. at ferie- og rej-
Turisme
semønsteret er ændret, så der ganske vist kommer flere
gæster, men de bliver på øen i kortere tid. For eksempel
faldt antallet af overnatninger i feriehuse med næsten
5 % i 2004 selv om antallet af indgåede lejekontrakter
steg. Desuden udsætter flere og flere beslutningen om
hvor ferien skal holdes, til sidste øjeblik, hvor det kan
være svært at få billetter til Bornholm.
Turisme
De seneste år har vist en tendens til vækst i antallet af
overnatninger i skuldersæsonen, men på bekostning af
antal overnatninger i højsæsonen.
Det ændrede feriemønster giver mulighed for yderlige-
re at øge antallet af gæster i skuldersæsonen, hvor ka-
paciteten på både transport og overnatning er til stede.
Bornholm råder over en bred vifte af tilbud, som passer
til markedets krav om oplevelser.
Antal overnatninger på Bornholm
1998-2004
1.800.000
1.600.000
1.400.000
1.200.000
1.000.000
800.000
600.000
400.000
200.000
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004
Turisterhvervet arbejder med to strategier: dels at få gæ-
sterne til at blive længere og dels at få gæsterne til at væl-
ge 2. ferieophold på Bornholm.
Sammen med Destination Bornholm og Center for
Regional- og Turismeforskning har Det Midlertidige
Jern og metalfor Bornholm som en af sine første opga-
Vækstforum
ver igangsat udarbejdelsen af en samlet turismepolitik
og -strategi. I første omgang udarbejdes et debatoplæg
om udviklingsmulighederne og sammenhængene til
andre erhverv og interesseområder (for eksempel natu-
ren, miljøet og borgerne). Den nye strategi vil først blive
Iværksætteri
vedtaget efter en grundig debat i løbet af 2006.
Jern og metal
Den bornholmske jern- og metalbranche består samlet
af 35 virksomheder. Beskæftigelsen inden for branchen
har stort set været stabil på Bornholm i perioden 1992-
2004, mens beskæftigelsen på landsplan i samme perio-
de har vist en svag faldende tendens.
Iværksætteri
Antallet af nystartede virksomheder på Bornholm har
gennem en længere periode ligget på 260-290 om året.
Dette svarer til 6-6,5 virksomhed pr. 1.000 indbygge-
re, hvilket er lidt under landsgennemsnittet på ca. 8 pr.
1.000 indbyggere.
Styrkelsen af iværksætterbetingelserne har høj prioritet,
ikke alene inden for den nationale, regionale vækststra-
Vidensøkonomi
tegi, men også på lokalt niveau med fokus på at forbed-
re betingelserne for øens iværksættere. Rådgivningen til
iværksættere varetages af Bornholms ErhvervsCenter.
Erhvervsfrekvens i aldersgrupper 2004,
mænd og kvinder, Bornholm og hele landet
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
16-17 år 18-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år
Mænd Bornholm Kvinder Bornholm
Blandt øvrige initiativer kan nævnes netværket „Kom
godt i gang på Bornholm“, etablering af fire udslusnings-
værksteder for glaspustere og keramikere på Møbelfa-
brikken i Nexø samt Young Enterprise, en international
organisation for samarbejde mellem skoler og erhvervsliv.
Vidensøkonomi
På landsplan ventes en kraftig vækst i beskæftigelsen in-
Den offentlige sektor
den for den såkaldte „nye økonomi“, herunder it-sekto-
ren. Men det er påfaldende, at erhvervssektoren „finan-
sieringsvirksomhed og forretningsservice“ på landsplan
er gået frem med 34 % i antal arbejdspladser fra 1993
til 2003, mens Bornholm i samme periode har mistet
3,7 % af beskæftigelsen i denne sektor. Det tyder så-
ledes på, at der skal gøres en særlig indsats for at sik-
re Bornholms muligheder for at få del i den vækst, som
fortsat ventes i denne sektor.
Den offentlige sektor
Den offentlige sektor er målt på antal ansatte et hove-
derhverv på Bornholm. Antallet af statslige funktioner
og arbejdspladser er en væsentlig faktor for Bornholms
status og udvikling. Derfor er det beklageligt at konsta-
tere, at antallet af statslige arbejdspladser i perioden fra
1997 til 2004 blev reduceret med 35 % eller ca. 1.000
arbejdspladser.
I Erhvervsfrekvens
forlængelse af forhandlingerne om kommunalrefor-
men er der fra Bornholms side særlig fokus på at fast-
holde antallet af offentlige arbejdspladser på Bornholm,
herunder de statslige arbejdspladser og funktioner.
Kommunalbestyrelsen har samtidig fremsendt forslag
om at tilføre flere statslige arbejdspladser til Bornholm.
35-39 år 40-44 år 45-49 år 50-54 år 55-59 år 60-64 år 65-66 år
Mænd Hele landet Kvinder Hele landet
15
 Fordelingen af beskæftigede på hovederhverv, 2004,
Bornholm og hele landet

Landbrug, råstofudv. mm
Bornholm Hele landet
Fiskeri

Fødevareindustri

Jern- og metalindustri

Øvrig industri

Bygge, anlæg og energi

Detailhandel og biler

Engroshandel

Hotel og rest.

Transport

Privat service

Post og tele

Offentlig service

Foreninger, kultur mm.

Uoplyst

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

Hovederhverv
Implementeringen af kommunalreformen og den deraf
Hovederhverv Ledighed i pct. af arbejdsstyrken,
følgende ændrede opgavevaretagelse mellem stat, region
% 1996-2005. Kvartalsvis opgørelse
og kommune påvirker ansættelsesforholdet for ca. 1/5
14
af samtlige medarbejdere i Bornholms Regionskommu-
ne.
12
Erhvervsfrekvens
Erhvervsfrekvensen ligger højt på Bornholm for både 10
yngre mænd og kvinder, men fra 50 års alderen falder
erhvervsfrekvensen til under landsgennemsnittet for
8
begge køn.

Hovederhverv 6

De beskæftigedes fordeling på hovederhverv er vist i

ovenstående diagram. Det ses at Bornholm har relativt 4
mange beskæftigede i landbrug, fiskeri og den dertil
knyttede fødevareindustri. Også turisterhvervene slår 2
igennem i statistikken med relativt mange beskæftige-
Bornholm Hele landet
de inden for transport, detailhandel og isæt hotel- og re-
0
staurationserhvervene. 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Ledigheden på Bornholm ligger som tidligere nævnt

betydeligt over landsgennemsnittet trods den fortsatte
afvandring fra øen.

16
1.5 Kultur- og oplevelsesøkonomi
Målsætning
Kultur- og oplevelsesøkonomi er den økonomi med
størst vækst i den globale økonomi. Kommunalbesty-
relsen vil sammen med Center for Regional- og Turis-
Strategier
Kommunalbestyrelsen har iværksat et projekt som skal
belyse Bornholms vækstpotentiale inden for de klassi-
ske oplevelsesbrancher som turisme, kultur og sport.
Som en del af projektet skal der formuleres en strate-
gi for Bornholm i oplevelsesøkonomien, en slags strate-
gisk kulturel køreplan. Samtidig igangsætter projektet
en proces med at implementere strategiforslagene i en
række spydspidsprojekter i form af netværk, som invol-
verer lokale virksomheder, kulturinstitutioner, enkelt-
personer og regionskommunens administration.
Den strategiske kulturelle køreplan vil omfatte:
• En samlet analyse af ressourcer og det strategiske
grundlag for en oplevelsesøkonomistrategi.
• Involvering af væsentlige nøglepersoner i processen
og hermed skabelse af et aktivt netværk.
Redegørelse
Projektet er udviklet og prioriteret i regi af det regionale
vækstsamarbejde for Bornholm.
Vækstsamarbejdet har udarbejdet en erhvervsudvik-
lingsstrategi indeholdende de overordnede målsætnin-
ger for arbejdet. Der er fastlagt indsatsområder, som
skal bidrage til at realisere de overordnede målsætnin-
ger. Vækstsamarbejdet har vurderet, at projektet, der
henhører under indsatsområdet „Kultur og turisme“,
17
meforskning arbejde for at afdække mulighederne for
at udnytte denne vækst til at udvikle nye arbejdspladser
samt at tiltrække nye borgere til Bornholm.
• Formulering af et strateginotat for Bornholm i ople-
velsesøkonomien.
• Udgivelse af inspirationsmateriale om projektet i
form af en lille avis til Bornholms borgere, kultur- og
erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner mm.
• Præsentation af strategien og udpegning af delvisio-
ner og spydspidsprojekter på en inspirationskonfe-
rence.
• Udvikling af strategier og handlingsplaner for spyd-
spidsprojekter i en række netværksgrupper.
• Løbende videnopsamling og -spredning på et pro-
jektweb.
Sammenfattende er der tale om et offentligt projekt, der
skal medvirke til at forbedre de erhvervsmæssige ram-
mebetingelser på Bornholm.
i særlig grad vil kunne bidrage til opfyldelse af de over-
ordnede målsætninger for arbejdet.
Projektet har været drøftet i en tværministeriel arbejds-
gruppe, der bl.a. har til opgave at sikre størst mulig ko-
ordination i den statslige indsats. I forlængelse heraf har
økonomi- og erhvervsministeren, efter indstilling fra
Erhvervs- og Byggestyrelsen, bevilget støtte til projek-
tet.
1.6 Bornholm og omverdenen
Som et øsamfund beliggende forholdsvis langt fra fast-
landet er Bornholm i forhold til sit indbyggertal et
afbalanceret samfund med høj grad af offentlige og
private servicetilbud.
Som øsamfund er Bornholms udviklingsmulighe-
der tæt forbundne med transportbetingelserne til og
fra øen, uanset om det er erhvervslivets muligheder for
transport af varer, turismeerhvervenes muligheder for at
modtage gæster eller de fastboendes muligheder for at
18
komme til og fra fastlandet. Fra 1. januar 2007 indgår
Bornholm administrativt som en del af Region Hoved-
staden, og endelig er Bornholm med sin centrale pla-
cering i Østersøen part i en række internationale sam-
arbejder, hovedsageligt med fokus på at udvikle mere
perifere regioner.
I de følgende afsnit er transporten, relationerne til regi-
onen og de internationale samarbejder beskrevet.
1.6.1 Trafik til og fra Bornholm
Målsætning
Det fremgår af kommunalbestyrelsens vision for Born-
holm, at bornholmerne bl.a. skal have samme levevilkår
som borgerne i resten af landet. Bornholm skal derfor
også være trafikalt ligestillet med andre dele af landet.
Dette er nødvendigt for at opretholde Bornholm som
en ligeværdig del af riget. Det betyder også, at større
trafikinvesteringer og takstnedsættelser i resten af Dan-
mark skal følges op af tilsvarende investeringer og ned-
sættelser af priserne på Bornholm.
Kommunalbestyrelsens målsætning om trafikal ligestil-
ling med det øvrige Danmark betyder bl.a.:
• At det ikke må koste mere at blive transporteret over
vand end over land
• Tilstrækkelig kapacitet på færgerne, herunder per-
son-, køje-, personbils- og godskapacitet.
• Øget kapacitet i højsæsonen til gavn for udvidelsen af
korttidsturismen, og flere daglige returafgange med
hurtigfærgen i en længere periode uden for højsæso-
nen, så turistsæsonen kan forlænges.
• At natruten skal videreføres og til København for at
sikre den daglige sene afgang og tidlige ankomst til
Strategier
Bornholm er stadigvæk langt fra at være trafikalt lige-
stillet med det øvrige land, hvorfor regeringens planer
for trafik og regionaludvikling på Bornholm skal tæn-
kes sammen.
Den trafikale ligestilling er en statsopgave i lighed med
statens ansvar for de overordnede trafikforbindelser i
resten af landet. Staten skal derfor til stadighed sikre
gode, direkte forbindelser fra Bornholm til det øvrige
land til rimelige priser og medvirke til at sikre tilsvaren-
de forbindelser til kontinentet. Det gælder for såvel per-
son- og biltransport som for godstransport.
Staten skal også fortsat sikre, at Bornholms Lufthavn
har standard til at modtage både rutefly, privatfly og
charterfly.
19
København og Rønne. Hermed sikres den direkte
transport mellem to landsdele.
• At man skal kunne regne med færgebetjeningen af
Bornholm hele året, uanset vejrliget. Der skal derfor
være tilstrækkelig erstatningstonnage.
• At transitproblemerne over Sverige skal løses for at
sikre såvel personers som varers fri bevægelighed fra
Bornholm gennem Sverige til København og om-
vendt.
• At flytrafikken skal bevares mindst på nuværende
niveau, og der skal arbejdes på at sætte flere afgan-
ge ind, særligt i weekenden. En række afgifter skal
fjernes, ligesom det skal overvejes at give statstilskud
til flyruten fordi flytrafikken, herunder sygetrans-
porter, er en livsnerve for transport til og fra Born-
holm.
• At tysklandsruten skal godkendes som en social (dvs.
tilskudsberettiget) rute, og på mellemlangt sigt skal
der også sikres transport til Polen.
• At udlicitering af færgeruterne til Bornholm skal af-
skaffes.
Hvis EU og regeringen fastholder kravet om udbud
af den samfundsbegrundede færgebetjening til og fra
Bornholm, skal arbejdet med oplæg til næste færgefor-
lig påbegyndes snarest. En sådan proces skal indeholde
mulighed for en række offentlige møder med henblik
på borgerinddragelse tidligt i forløbet. Processen skal
også afdække mulighederne for, at Bornholm evt. selv
kan overtage trafikkøberrollen under visse betingelser
og sikre garantier fra staten.
Der arbejdes for en sikring af en fortsat rute til Tysk-
land og måske også Polen af hensyn til turisterhvervet,
ligesom flytrafikken følges meget nøje, så der undgås
yderligere forringelser og prisstigninger.
Redegørelse
Trafikken til og fra Bornholm er forankret i Bornholms
Kommunalbestyrelse som varetager forhandlinger med
Folketinget og regeringen om alle trafikpolitiske spørgs-
mål herunder også færgetrafikken.
Passagertransport
Passagertransport foregår hele året med Bornholmstra-
fikken til Køge og Ystad. Om sommeren sejles med ru-
tebåde fra Nexø til Polen, Allinge til Simrishamn og
Rønne til Sassnitz og Swinoujscie. Bornholm anløbes af
35-50 krydstogtskibe i sommermånederne.
Cimber Air og DAT beflyver Bornholm-København.
Herudover flyves med charterfly og små privatfly.
Personbiltransport
Personbiltransport foregår med Bornholmstrafikken til
Køge og Ystad, og i visse perioder også til Sassnitz.
Godstransport
Godstransport foregår med Bornholmstrafikken til
Ystad og Køge, og i visse perioder også til Sassnitz. Her-
udover sejler Bornholmsruten regelmæssigt til en ræk-
ke havnebyer med gods, og Rønne anløbes endvidere af
coastere og containerskibe. Der er desuden begrænset
godstransport med fly, herunder post og aviser.
Den 7. juni 2004 underskrev Bornholmstrafikken kon-
trakt med Trafikstyrelsen om den samfundsbegrunde-
de færgebetjening af Bornholm for de næste 5 år med
start den 1. maj 2005. Bornholmstrafikken ændredes
som følge heraf fra et statsselskab, til et statsaktiesel-
skab, og sejladsen til og fra København blev i oktober
2004 flyttet til Køge.
Åbningen af Øresundsbroen har rykket Bornholm tæt-
tere på det øvrige land og hovedstaden målt i tid, idet
det nu er muligt at nå København med bil, bus eller tog
på 2,5 time.
20
Færgetrafikken
Ansvaret for og forhandlingerne omkring trafikbetje-
ningen af Bornholm er placeret i kommunalbestyrel-
sen, mens en række mere praktiske elementer drøftes i
Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm som
er nedsat af trafikministeren. Rådet har 21 medlemmer
fra Bornholm, og disse repræsenterer et bredt udsnit af
det bornholmske samfund. Borgmesteren er født for-
mand.
Med udbuddet af færgebetjeningen af Bornholm er der
skabt helt nye betingelser for færgeforbindelserne til og
fra Bornholm – ikke mindst fordi såvel kravet om ud-
bud som væsentlige indholdselementer i udbuddet blev
bestemt af regeringen og Folketinget, uden om Born-
holm.
Trods en række beslutninger i kommunalbestyrelsen og
en række møder mellem trafikministeren, den politiske
følgegruppe og Kontaktrådet lykkedes det ikke at få et
udbud som Bornholm kan acceptere.
Hovedtemaerne har været:
• Natfærgen skal gå til København
• Manglende kapacitet på Køge- og Ystadruterne.
(Køge også køjekapaciteten)
• Utilstrækkelig reservekapacitet.
Udbuddet af færgetrafikken har fra 1. maj 2005 givet
dårligere rammebetingelser for persontrafikken til og
fra Bornholm, mens de transportafhængige erhverv sy-
nes at have fået bedre betingelser, fordi godskapaciteten
er øget, og fragtprisen sat ned.
Flytrafikken
Flytrafikken har i 2003 og 2004 haft færre afgange og
højere priser, blandt andet som følge af oliepristillæg,
terrorbekæmpelses-tillæg og fjernelse af en række billig-
billet-typer. I sommeren 2005 har konkurrence på ru-
ten dog medført lavere priser.
1.6.2 Region Hovedstaden
Målsætning
Bornholms Regionskommune er fra 1. januar 2007 en
del af Region Hovedstaden, hvis hovedkvarter er place-
ret i Hillerød.
Regionens væsentligste opgave er at drive sygehusene og
at udarbejde planer for den regionale udvikling.
Strategier
På området regional udvikling har Bornholm opnå-
et særstatus. Således har Bornholm sit eget regionale
vækstforum og skal selv varetage de opgaver, der knyt-
ter sig hertil, ligesom Bornholm også selv forestår udar-
bejdelsen af sin egen regionale udviklingsplan.
I Bornholms Vækstforum er de pladser, som i andre
vækstfora er forbeholdt medlemmer af de nye regioners
regionsråd, i stedet for besat med ressourcepersoner ov-
refra. På den måde er Bornholms Vækstforum alligevel
sikret en vis tilknytning til Region Hovedstaden.
Redegørelse
Gennem sin deltagelse i mere end tyve arbejdsgrupper
har regionskommunen været en aktiv del af processen
vedrørende forberedelsen af Region Hovedstaden.
21
Det er kommunalbestyrelsens mål at det bornholmske
samfund sikres indflydelse på alle beslutninger der ved-
rører serviceniveauet på Bornholm.
Hvis der etableres et innovationsråd for Region Hoved-
staden, er der fra bornholmsk side ønske om at deltage i
dette. Baggrunden herfor er, at Bornholm vil kunne få
gavn af at se de bornholmske udviklingsmuligheder i et
hovedstadsperspektiv.
Endelig har kommunalbestyrelsen fået mulighed for at
støtte uddannelsestiltag som led i realiseringen af den
regionale udviklingsplan.
I løbet af 2006 vil en del af regionskommunens nuværen-
de medarbejdere skifte arbejdsgiver når sygehuset og en
del af psykiatriområdet overgår til Region Hovedstaden.
1.6.3 Internationale relationer
Målsætning
I kommunalbestyrelsens vision for Bornholm fastslås det,
at Bornholm er en bæredygtig dansk region i Europa.
Det betyder bl.a. at:
• Bornholm er en ligeværdig partner i Øresundsregio-
nen;
• Bornholm samarbejder med de øvrige regioner i
Østersøområdet.
Det er herunder et mål at placere Bornholm centralt i
Strategier
Kommunalbestyrelsens målsætning med det internati-
onale arbejde kan nås ved at følge disse strategier:
• Lobbyarbejde gennem deltagelse i internationale
fora, som særligt fokuserer på ø-problemer, herun-
der særlig fokus på forlængelse af strukturfondsmid-
ler efter 2006 og andre programmer og politikker for
øerne.
• Understøtte de generelle udviklingsmuligheder og
erhvervsudviklingen i Bornholms Regionskommune
gennem projektsamarbejde, der finansielt kan sup-
plere aktiviteter, som regionskommunen skal have
udført, men som også kan skabe indtægtsdækket
virksomhed.
• Styrke regionskommunen i dens løsning af kerne-
opgaver gennem tilførsel af ny viden og erfaringsud-
veksling, herunder styrke medarbejderes kompeten-
cer og faglige baggrund.
Redegørelse
Bornholm har i sig selv kun begrænset indflydelse inter-
nationalt set, men sammen med andre øer og udkants-
områder er det muligt at påvirke beslutningstagerne
gennem intensivt lobbyarbejde. Det er på den baggrund
kommunalbestyrelsen har valgt at fortsætte medlem-
skabet af en række internationale sammenslutninger.
• Öresundskomiteen: Bornholm Regionskommune
er medlem af det regionale politiske organ Öresunds-
komiteen, som er en samarbejdsorganisation, der ar-
bejder for en positiv udvikling for regionens indbyg-
gere og virksomheder. Bornholm deltager også i den
særlige harmoniseringsgruppe under Öresundskomi-
teen, der bl.a. arbejder for at fjerne transithindringer-
ne ved rejse gennem Sverige. Bornholm deltager også
som part i flere samarbejdsprojekter med andre am-
ter, kommuner og regioner i Øresundsregionen.
Læs mere på www.oresundskomiteen.dk.
22
relation til de omkringliggende regioner, som „broen“
mellem Øresund og Østersøen.
Visionen søges bl.a. opnået gennem regionskommunens
deltagelse i internationalt samarbejde.
Deltagelsen skal være struktureret og synlig og skal
både ses i sammenhæng med de regionalpolitiske opga-
ver regionskommunen varetager, og de faglige kerneop-
gaver regionskommunen er ansvarlig for at løse.
Der er ikke planlagt ændringer i 2005, men indsatsen
følges meget nøje med henblik på at opnå størst mulig
effektivitet i forhold til de angivne formål for det inter-
nationale arbejde. Aktiviteterne fortsætter indtil forud-
sætningerne ændres, herunder evt. ændringer i vilkåre-
ne for tilskud fra EU’s strukturfonde.
EU’s nye strukturfondsperiode løber fra 2007-2013. Det
vil være afgørende for Bornholms videre udvikling samt
fastholdelse af niveauet for det internationale samarbej-
de, at der fortsat modtages tilskud fra EU’s Regional-
fond og Socialfond, samt andre nye EU-programmer.
Der skal fortsat arbejdes på at blive en integreret del af
Øresunds- og Østersøregionerne. Kommunalbestyrel-
sen vil i de kommende år udarbejde en konkret strategi
for, hvordan Bornholm kan opnå en endnu større inte-
gration med disse regioner.
• SØSK/Bornholm: Samarbejdet mellem Sydøstre
Skåne og Bornholm fejrede 25 års jubilæum i 2005.
Der er sat fokus på, at samarbejdsaktiviteterne skal
gøres mere konkrete, bl.a. med særlige arrangemen-
ter om turisme, fødevarer, udvidelsen af EU samt er-
hvervsfremme. SØSK/Bornholm-samarbejdet fun-
gerer samtidig som fælles forberedelse af møderne
i Öresundskomiteen. Af særlige emner kan næv-
nes det fælles arbejde for at fjerne transithindringer-
ne gennem Sverige samt påpegningen af vigtigheden
af en god infrastruktur i denne del af Øresunds- og
Østersøregionen, herunder lobbyarbejde for at styrke
udviklingen af den centraleuropæiske transportkor-
ridor, E65 (København, Malmø, Ystad, Swinoujscie,
Prag, Trieste).
• Fire Hjørner: Samarbejdet mellem Rügen, Swinou-
jscie, Sydøstre Skåne og Bornholm startede i 1995 og
er intensiveret siden sommeren 2003, hvor der blev
bevilget et stort tilskud fra EU. Der er nedsat ar-
bejdsgrupper inden for følgende områder:
- Strategisk planlægning,
- Turisme og markedsføring,
- Kultur samt
- Skole og ungdom
Der er desuden taget initiativ til og givet tilskud til
en række konkrete projekter, herunder Kulturugen,
Four Corners Race, skoleudvekslinger samt nedsæt-
telse af et ungdomsparlament.
Læs mere på www.four-corners.org.
• B7-samarbejdet: B7 (= Baltic 7) er et samarbej-
de mellem de syv største øer i Østersøen. Bornholm
deltager på politisk, embedsmands- og græsrodsni-
veau. B7 fokuserer på lobbyarbejder, udveksling af
viden og erfaringer samt deltagelse i projekter med
fælles udviklingsmuligheder for øerne. B7-medlem-
merne mødes regelmæssigt med andre Østersø-lob-
byorganisationer samt EU-kommissionen, EU-parla-
mentet og EU’s regionsudvalg for at sikre at øernes
interesser tilgodeses gennem EU-støttemidler og ud-
viklingsprogrammer. Det nuværende fokus er på ma-
ritim og miljømæssige sikkerhed, fremtidig EU-poli-
tik og støtteprogrammer for øerne samt uddannelse
og forskning på øerne.
Flere oplysninger findes på www.b7.org.
• CPMR: CPMR (=Conference of Peripheral Mari-
time Regions of Europe) er en sammenslutning af
149 maritime udkantsregioner i Europa. Sammen-
slutningen har til formål at gennemføre lobbyarbej-
de over for især EU, og den er opdelt i seks geogra-
fisk forskellige kommissioner, hvoraf Bornholm er
medlem af de to: Islands Commission og Baltic Sea
Commission. Organisationen betragtes som én af de
væsentligste lobby-organisationer på europæiske plan
med henblik på at tilgodese øernes interesser inden
for EU’s strukturfonde, trafik, miljø m.v. Fremover
vil disse organisationer også spille en væsentlig rol-
le for Bornholm i arbejdet på fortsat at sikre struk-
turfondsmidler til øen. Ligeledes er spørgsmålet om
muligheden for statsstøtte og forbedring af EU-lov-
givningen inden for søfart, herunder færgetrafik, fo-
kusområder med markant relevans for Bornholm.
Læs mere på www.cpmr.org.
23
• Euroregion Baltic: Euroregion Baltic er et samar-
bejde mellem kommuner i Danmark, Sverige, Po-
len, Kaliningrad, Litauen og Letland med fokus på
den sydlige del af Østersøen. Fra Danmark deltager
Bornholm. Der er sket en organisatorisk styrkelse af
ERB gennem de sidste par år, herunder etableret et
fælles sekretariat i Elblag (Polen) den 1. juli 2004.
Der er udarbejdet en fælles langsigtet udviklings-
strategi og et fælles udviklingsprogram for perioden
frem til 2013, og der er modtaget EU-bevilling til at
styrke ERB’s institutionelle kapacitet til at gennem-
føre et fælles udviklingsprogram. Målet er, at ERB
fra 2007 får sit eget EU-Naboskabsprogram. På især
polsk initiativ gennemføres en række projekter inden
for det sociale og kulturelle område.
Læs mere på www.eurobalt.org.
• Trepartsamarbejdet - Bornholm, Kaliningrad og
Warmia-Mazury: Samarbejdet blev etableret i sep-
tember 2002. I de første tre år er modtaget i alt 35
projektbevillinger til en samlet værdi på omkring
10 mio. kr. Der gennemføres projekter inden for er-
hvervsudvikling, landdistriktsudvikling, social- og
sundhedsområdet samt inden for kultur og medier.
Omkring 35 bornholmske partnere har indtil nu væ-
ret involveret. Det store omfang af aktiviteter har ført
til, at Warmia-Mazury har stillet et fast kontor til rå-
dighed for Bornholms Regionskommune. Bornholm
er tildelt en hovedrolle i gennemførelsen af et fler-
årigt program inden for udvikling af gastronomi-
og hotelsektoren, etableringen af lokale LEADER+
aktionsgrupper og etableringen af EU-informations-
centre i landdistrikterne.
• Venskabsbyforbindelser: Bornholms Regionskom-
mune har overtaget de venskabsbyforbindelser, der
var etableret under de tidligere fem kommuner og
amtet. Der blev i maj 2005 afviklet en venskabsby-
konference på Bornholm, hvor alle 11 venskabsbyer
var inviteret med.
De 11 venskabsbyer/-områder er: Kuressaare (Est-
land), Manta (Finland), Carrara (Italien), Høyan-
ger (Norge), Darlowo og Wladyslawowo (Polen),
Karlshamn, Ronneby, Simrishamn og Sölvesborg
(Sverige) samt Neustadt og Wolgast (Tyskland).
24
Regionkommuneplan 2005

Del 2
Offentlig service

25
2.1 Offentlig service
Indledning
Regionkommuneplanens formål er at fastlægge de over-
ordnede mål og strategier for regionskommunens ud-
vikling samt fastlægge udviklingsretningen for en læn-
gere periode.
Bornholms Kommunalbestyrelse skal ligesom andre
kommunalbestyrelser gøre rede for sin strategi for det
offentlige servicetilbud i begyndelsen af hver valgperi-
ode. I slutningen af valgperioden skal kommunalbesty-
relsen foretage en opfølgning af servicestrategien.
26
De følgende afsnit indeholder en sammenskrivning
af de dele af den offentlige servicestrategi som har re-
levans for regionkommuneplanen. Det drejer sig f.eks.
om skoler, børnepasning, ældreomsorg og uddannelse.
Hvert afsnit beskriver mål og strategier og redegør des-
uden for planer og fremtidige udfordringer for det på-
gældende serviceområde.
De mere teknisk prægede serviceydelser er beskrevet i
planens tredje og fjerde del.
2.2.1 Børnepasning

Målsætning
I samarbejde med forældre og børn skaber Bornholms
Regionskommune rammerne for, at børnene oplever en
tryg, aktiv og udviklende hverdag. Gennem en bred vif-
te af tilbud præget af fleksibilitet og kvalitet tilbyder re-
gionskommunen pasning til alle med et behov.
Dagpasningsområdet er i samarbejde med de øvrige til-
bud for børn og unge med til at sikre kontinuitet i bør-
nenes opvækst. Dagpasningsområdet indgår som en del
af det forebyggende arbejde, både sundhedsmæssigt,
tale- og høremæssigt, indlæringsmæssigt og på det psy-
kologiske område.

Strategier
Kommunalbestyrelsen arbejder med en sammenhæn-
gende strategi for hele børneområdet. Strategien er ud-  Børneinstitution
møntet i tre indsatsområder: 
• rummelighed
• gensidig inspiration og erfaringsudveksling (best 

practice)
• det forpligtende samarbejde. 

De udvalgte indsatsområder betyder at alle tilknyttede 

 
daginstitutioner via deres aftaler og virke skal afspejle
de politiske holdninger bag indsatsområderne. 
  

Bornholms Regionskommune har pasningsgaranti for 
 
børn fra 0 år til og med 2. klasse. Pasningsgarantien  


er ikke en pladsgaranti i en bestemt institution, men 
 

 
kun garanti for pasning. Pasningstilbuddene omfat- 


ter dagpleje, vuggestue, børnehave, fritidsordninger og
skolefritidsordninger. Pasningstilbuddene for børn fra  
3. klasse og opefter er ikke omfattet af pasningsgaran- 
tien.

Bornholms Regionskommune har 25 institutioner inkl. Mælkebøt-

ten som er en specialbørnehave. Derudover er der etableret drifts-
aftale med 4 private puljeinstitutioner samt 4 selvejende institutio-
ner. Der passes 462 børn i dagplejen. (1.7.2005)

27
Redegørelse
Som grafen viser, forventes antallet af småbørn under
fem år at falde 15-17 % frem til 2014. Tilbagegangen
sker dog noget langsommere end de forudgående fem
år hvor faldet udgjorde 18-23 %. Nedgangen i efter-
spørgslen af pasningstilbud sætter daginstitutionerne
under pres, fordi der er risiko for at nogle vil blive over-
flødige med tiden. Der er løbende foretaget tilpasninger
af pasningskapaciteten med det formål at fastholde og
udvikle kvaliteten i de pædagogiske tilbud.
Enkelte børneinstitutioner er allerede efterhånden så
små, at det er nødvendigt at nytænke og etablere nye
samdriftsformer eller udvidede forpligtende samarbej-
der mellem de eksisterende institutioner.
Aktuelt er der etableret et toårigt forsøg med samdrift
mellem Børnehuset i Vestermarie og Vestermarie Skole.
Pengene følger barnet
I juni 2005 vedtog Folketinget en lang række ændringer
på dagpasningsområdet. En af de væsentligste ændrin-
Småbørn, 2000-2014, indeks: 2005=100
130
120
110
100
90
80
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Kilde: Regionskommunens befolkningsprognose 2005-2014
ger er indførelsen af princippet om at pengene følger
barnet. Det betyder at regionskommunens institutioner
kan risikere at skulle indskrænke eller udvide antallet af
børn og medarbejdere med kort varsel, fordi der opret-
tes eller nedlægges private pasningstilbud.
Indførelsen af læreplaner
Folketinget har endvidere besluttet, at alle dagtilbud
fremover skal udarbejde pædagogiske læreplaner og der-
med sikre og dokumentere, at der bliver sat fokus på alle
barnets potentialer og kompetencer.
Med henblik på at kvalificere personalet til denne nye
opgave er der gennemført temadage for alle ansatte i
dagtilbud beliggende i Bornholms Regionskommune.
Disse temadage følges op af flere kursus- og efteruddan-
nelsestiltag, blandt andet et diplomkursus i pædagogisk
udviklingsarbejde med særligt fokus på læreplaner. Ud-
dannelsestiltagene gælder også dagplejere og pædagogi-
ske medhjælpere.
0 år 1-2 år 3-4 år
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
28
2.2.2 Børn og unge med særlige behov
Målsætning
I samarbejde med forældre og børn skaber Bornholms
Regionskommune rammerne for, at børnene oplever en
tryg, aktiv og udviklende hverdag.
Strategier
Kommunalbestyrelsen arbejder med en sammenhæn-
gende strategi for hele børneområdet. Strategien er ud-
møntet i tre indsatsområder:
• rummelighed
• gensidig inspiration og erfaringsudveksling (best
practice)
• det forpligtende samarbejde.
Den særlig støtte til børn og unge ydes ud fra princippet
om rummelighed ved at regionskommunens tilbud er
indrettet så de i videst muligt omfang omfatter såvel de
børn og unge der klarer sig på almindelige vilkår, som
de der har særlig behov for hjælp til at deltage i fælles-
skabet.
Redegørelse
I 2004 vedtog regionskommunen en organisation for
den tværfaglige indsats på området for støtte til børn og
unge med særlige behov. Det tværfaglige samarbejde,
der er knyttet til de tre indsatsområder, er organiseret i
en struktur, der rækker ud i de decentrale led med etab-
lering af tværfaglige grupper forankret på skoler og dag-
institutioner. Denne model er valgt for at styrke indsat-
sen på tværs af faggrupper, og skabe bedre muligheder
for det opsøgende arbejde, der er rettet mod børn og
unge med særlige behov.
Med henblik på at styrke indsatsen over for gruppen af
unge med særlige behov har en række af regionskom-
munens virksomheder arbejdet med udvikling af et un-
genetværk. Fokus har været på koordineringen af ind-
satsen, når de unge skifter formel status ved overgangen
fra barn til voksen.
I sommeren 2005 gennemførte regionskommunen en
kortlægning af sager, hvori der er foranstaltet anbrin-
gelser uden for hjemmet. Undersøgelsens resultater im-
plementeres ved en justering af regionskommunens an-
bringelsespraksis og med en revision af tilbuddene på
området.
29
I indsatsen på området skelnes mellem på den ene side
de almene tilbud der omfatter alle børn, unge og fami-
lier, og på den anden side indsatsen for børn og unge
med særlige behov.
Indsatsområdet med gensidig inspiration og erfarings-
udveksling er i spil, når de almene tilbud og den specia-
liserede indsats gensidigt inspirerer hinanden og derved
udvikler best practice.
Indsatsområdet med det forpligtende samarbejde bliver
tilgodeset i en tidlig og sammenhængende indsats over
for udsatte børn og unge, idet det tværfaglige samarbej-
de er en nødvendig forudsætning for at koordinere ind-
satsen på området.
Familiecentret
Familiecentret driver en række foranstaltninger, der
iværksættes af hensyn til børns eller unges særlige be-
hov for støtte. Det drejer sig om konsulentbistand fra
særlig sagkyndig, pædagogisk og praktisk støtte i hjem-
met, familiebehandling og fast kontaktperson til barnet
eller den unge. Til børn og unge der anbringes uden for
hjemmet er der tre lokale døgntilbud: Bifrost, Sirius og
Hybelordningen under Familiecentret.
Familiecentret driver en åben og anonym rådgivning
for familier og tilbyder en opsøgende, forebyggende og
rådgivende indsats koordineret i det tværfaglige sam-
arbejde mellem skole-, social- og politimyndighederne
(SSP). Herudover har Familiecentret tilbud om sund-
hedspleje til børn og familier (læs herom under Sund-
hedsservice).
Løvstikken
Løvstikken er en institution med pladser til aflastnings-
ophold og anbringelse af børn og unge med handicap.
Børn og ungeområdet efter
kommunalreformen
Ved kommunesammenlægningen i 2003 tog regions-
kommunen forskud på nogle af de ændringer som nu
gennemføres i hele landet som led i kommunalrefor-
men. Reformen får således kun mindre konsekvenser
for børn og ungeområdet, idet enkelte funktioner over-
går fra regionskommunen til enten staten eller det nye
regionale niveau.
30
Ved indlemmelse i Region Hovedstaden bliver Born-
holm omfattet af den kommende regions tilbud, herun-
der institutioner for børn og unge med handicap.
Den nationale tilbudsportal og den nationale videns-
og specialrådgivningsorganisation (VISO) bliver to nye
initiativer, som vil gavne regionskommunens indsats
over for børn og unge. Netværksstrukturen i VISO vil
tilgodese, at Bornholm bliver en del af den faglige orga-
nisation på nationalt plan og dermed holdes ajour med
udviklingen på området.
2.2.3 Ældre
Målsætning
Kommunalbestyrelsens overordnede målsætning på æl-
dreområdet lyder:
• Bornholms Regionkommune yder hjælp efter prin-
cippet „hjælp til selvhjælp“ med udgangspunkt i de
ældres ressourcer
• ældrepolitikken bygger på respekt, værdighed, tryg-
hed og dialog med brugerne og på servicetilbud, ba-
seret på fleksibilitet, valgfrihed og kvalitet
• ældrepolitikken baseres på et tæt samarbejde mellem
den primære (læge og døgnpleje) og den sekundære
sundhedssektor (speciallæge og sygehus).
Strategier
Udgiftsudviklingen på ældreområdet er stigende i
Bornholms Regionskommune, samtidigt med at ældre-
befolkningen udgør en stadig større andel af den samle-
de befolkning i Regionskommunen. Der er således brug
for at fastsætte nogle principper for, hvordan servicen til
en stigende ældrebefolkning imødekommes.
Plejehjemmene er af forskellig standard på øen, der er
således truffet politisk beslutning om, at få foretaget
en nærmere gennemgang af de enkelte plejehjem med
henblik på, at få skabt et overblik over standarden og
gøre sig overvejelser omkring en ombygningsplan her-
for.
I henhold til loven om frit leverandørvalg, hvor private
firmaer kan overtage større eller mindre dele af opgaver-
ne inden for praktisk hjælp, personlig pleje og madser-
Ældre, 2000-2014, indeks: 2005=100
140
130
120
110
100
90
80
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Kilde: Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose 2005
• ældrepolitikken koordineres med det sundhedspoli-
tiske område med henblik på samarbejde og videre
udvikling af fælles områder og grænseflader hvorved
der sikres helhedsløsninger for borgerne
Formålet med ældrepolitikken er:
• at sikre indsatsen over for de svagest stillede ældre
gennem praktisk bistand, plejetilbud og botilbud
• at fremme de ældre borgeres sundhed, trivsel og flere
gode leveår med god livskvalitet
• at styrke de ældres egne ressourcer.
vice, er der medio 2005 ingen godkendte firmaer, men
der foreligger ansøgning om godkendelse vedrørende
praktisk hjælp og personlig pleje.
Befolkningsprognose
Frem til 2014 forventes antallet af 60-69-årige at vok-
se med 30 %. Det er 1940’ernes store årgange der nu er
vokset ind i ældregruppen, og på det område adskiller
udviklingen på Bornholm sig ikke fra udviklingen i den
øvrige del af landet.
Fra omkring 2010 vil de store årgange blive en del af
gruppen af 70-79-årige der derfor forventes at vokse
med næsten 20 % på bare fire-fem år.
Aldersgruppen af over 80-årige forventes kun at vokse
ganske svagt i hele perioden.
60-69 år 70-79 år 80-99+ år
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
31
Redegørelse
Organisatorisk er ældreområdet opdelt i en central Plejecentre:
funktion (Visitation Ældre) som henviser ældre med Aabo 44 boliger
behov for hjælp eller pleje til en af de fem døgnplejeen- Lunden 84 boliger
heder eller til Madservice Bornholm. Slottet 44 boliger
Kystparken 12 boliger
Henvisning til hjælp gives ud fra en konkret, individuel Klippebo 40 boliger
vurdering af borgerens behov med udgangspunkt i bor- Svaneke Sundhedscenter 15 boliger
gerens egne ressourcer. Ældrekollektivet i Aarsdale 16 boliger
Nørremøllecentret 54 boliger
Madservice Bornholm er knyttet til ældreområdet og Nylars Plejecenter 16 boliger
har som hovedopgave at levere mad til ca. 600 hjemme- I alt 325 boliger
boende pensionister samt til plejehjem, dagcentre og sy-
gehuset. Madservice leverer også mad til ca. 700 børn i Aflastningspladser:
skolerne. Sønderbo 12 pladser
Toftegården 8 pladser
De fem døgnplejeenheder omfatter følgende plejeforan- Østermarie Plejehjem 2 pladser
staltninger: Svaneke Sundhedscenter 2 pladser
Ældrekollektivet i Aarsdale 1 plads
Plejehjem: Nørremøllecentret 4 pladser
Sønderbo 38 pladser Slottet 1 plads
Toftegården 35 pladser Nylars Plejecenter 2 pladser
Hjemmet, Klemensker 16 pladser I alt 32 pladser
Sandvig Plejehjem 20 pladser
Østermarie Plejehjem 21 pladser Herudover udfører de fem døgnplejeenheder tilsammen
I alt 130 pladser pleje og omsorg hos næsten 2.000 hjemmeboende bor-
gere.

  Plejehjem mm

 




 

 
 

Plejehjem, plejecentre og døgnplejeområder

32
2.2.4 Handicappede
Målsætning
Bornholms Kommunalbestyrelse har vedtaget en mål-
sætning på voksenhandicapområdet som sætter fokus
på:
• at tilbyde en helhedsorienteret indsats,
• at sikre brugernes rettigheder og indflydelse,
• at tilbyde valgmuligheder inden for bo-, dagbeskæf-
tigelses- og fritidstilbud, og
• at forebygge udstødelse fra arbejdsmarkedet.
Strategier
På baggrund af en kortlægning og analyse af handica-
pområdet har kommunalbestyrelsen besluttet at diffe-
rentiere bo- og dagtilbuddene for udviklingshæmmede
i forhold til brugernes forskellige behov, med f.eks.
• tilbud til ældre og demente.
• tilbud til unge med særlige behov, herunder autisme.
• udvikling af dagtilbuddene, så der fremover gives til-
bud om både beskyttet beskæftigelse og aktivitets-
og samværstilbud.
• nuværende enkeltmandsprojekter samles i et botil-
bud med særlige rammer.
• dagtilbud til ældre over 65 år i botilbud.
Redegørelse
Regionskommunen har tre forskellige botilbud for ud-
viklingshæmmede i egen bolig, Gartnerparken, Røbo
og Klintebo. Herudover findes tre kombinerede bo-
tilbud og dagtilbud for udviklingshæmmede, nemlig
Nexøhuset, Østergade 54 og Dagcenteret Klintebovej
16. Endelig er Sandemandsgården et rent dagtilbud til
udviklingshæmmede.
Hjælpemiddelcentralen formidler hjælpemidler. Kom-
munikationscenteret har målrettet tilbud til ældre og
handicappede med høre-, syns-, læse- og stavevanske-
ligheder. Det treårige ungdomstilbud til udviklings-
hæmmede hører også hjemme her.
33
Udviklingsmålene for området er:
• For at opnå størst mulig fleksibilitet, effektivitet og
kvalitet i tilbuddene til handicappede, skal der i de
kommende år sættes fokus på tilbuddenes organise-
ring, størrelse, ledelse og drift.
• For gruppen af unge med særlige behov, udvikles
ungdomsgarantitilbuddene i samarbejde med den
kompenserende specialundervisning (Kommunika-
tionscenteret) og dagbeskæftigelsestilbuddene.
Der skal desuden etableres et koordineringsorgan, som
skal sikre at udviklingshæmmede børn får en god over-
gang til voksenområdet.
Ud over ovennævnte initiativer, ønsker regionskommu-
nen at opføre 16 boliger til unge udviklingshæmmede
og unge autister i Rønne, etablering af 4 boliger i til-
knytning til Klintebo til personer med særlig svær fy-
sisk og psykisk funktionshæmning, samt ombygning af
Nexøhuset, således at boligerne lever op til dagens stan-
dard.
Kommunalbestyrelsen har netop afsluttet en kortlæg-
ning og analyse af handicapområdet. Denne analyse
har vist,
• at antallet af ældre udviklingshæmmede er stigende
• at der i de kommende år er en øget tilgang af 18-åri-
ge udviklingshæmmede
• at der er et stigende behov for aflastning til både yng-
re og ældre udviklingshæmmede
• at der er efterspørgsel på botilbud
• behov for specialtilbud til ældre og demente udvik-
lingshæmmede
• efterspørgsel efter kulturhus til udviklingshæmmede
• behov for specialtilbud til unge udviklingshæmmede
med autisme
• efterspørgsel efter tilbud om beskyttet beskæftigelse.
2.3.1 Skoler
Målsætning
I samarbejde med forældre og børn skaber Bornholms
Regionskommune rammerne for, at børnene oplever en
tryg, aktiv og udviklende hverdag.
Strategier
Kommunalbestyrelsen arbejder med en sammenhæn-
gende strategi for hele børneområdet. Strategien er ud-
møntet i tre indsatsområder:
• rummelighed
• gensidig inspiration og erfaringsudveksling (best
practice)
• det forpligtende samarbejde.
Rummelighed tager udgangspunkt i et menneskesyn,
hvor forskellighed betragtes som en ressource, og hand-
ler om at skabe optimale rammer for alle, både inden
for normalområdet og inden for de særlige foranstalt-
ninger, der tilbydes børn og unge med særlige behov.
På skoleområdet koncentreres indsatsen i første fase om
begrebet rummelighed, samtidig med at de øvrige ind-
satsområder indgår som forudsætning for en succesfuld
udvikling af rummelighedsbegrebet.
34
Bornholms Kommunalbestyrelse vil skabe grundlag
for, at den enkelte skole sikrer elevernes alsidige person-
lige udvikling. Den faglige og sociale læring er grund-
læggende forudsætninger for elevernes fortsatte udvik-
ling via ungdoms- og erhvervsuddannelserne.
Den enkelte skole udarbejder konkrete handleplaner,
der understøtter indsatsen for at øge rummeligheden.
De lokale forudsætninger og de centralt fastsatte øko-
nomiske rammer danner baggrund for samarbejdet
mellem skolens ledelse, bestyrelse, forældre, elever og
medarbejdere.
Ansvaret for planlægning, tilrettelæggelse, gennemfø-
relse og evaluering af undervisningen ligger på skolen.
Herved sikres optimal indflydelse for den enkelte bor-
ger (elever og forældre) – bl.a. gennem skolebestyrelses-
arbejdet – samtidig med at der i videst muligt omfang
tages hensyn til den enkelte skoles ønsker og forudsæt-
ninger.
Elever og forældre har mulighed for frit at vælge en an-
den skole end distriktsskolen, hvis elevtallet i den øn-
skede klasse er mindre end 25.
Redegørelse
Regionskommunens skolevæsen omfatter 13 alminde-
lige folkeskoler, et 10.klassecenter og to specialskoler,
Kildebakken og Bornholms Heldagsskole.
I skemaet er vist antal elever pr. 5. september 2005. Til
alle skoler er der knyttet tilbud om pasningsordning for
elever op til 2. klasse.
Der er placeret specialklasserækker på Klemensker Sko-
le, Aaker Skole og Østre Skole. På Klemensker Skole
er placeret en afdeling for elever med autisme (K-klas-
serne), og modtagelsesklasserne for elever uden dansk-
kundskaber er placeret på Nexø Skole.
Ca. 15 % af eleverne i regionskommunen går i en af de
seks privatskoler.
Bornholms Ungdomsskole
Bornholms Ungdomsskole er opdelt i fire afdelinger,
Rønne, Nexø, Aakirkeby og afdeling Nord. Ungdoms-
skolen tilbyder undervisning i en lang række fag og em-
ner for de 13-18-årige. Ungdomsskolen driver desuden
ti ungdomsklubber fordelt over hele øen.
Herudover tilbyder skolen heltidsundervisning for sent
udviklede unge i 7.-10. klasse på Dybdalskolen i Øster-
lars.

Skole Klassetrin Antal elever i Antal elever i S-, K- og Skolefritidsklub

normalklasser M-klasser *)
Bodilsker Skole 0.-9. kl. 228 - -
Hasle Skole 0.-9. kl. 311 - 3.-6. kl.
Klemensker Skole 0.-9. kl. 216 S, K 75 -
Kongeskærskolen 0.-9. kl. 335 - -
Nexø Skole 0.-9. kl. 465 M 16 3.-9. kl.
Svaneke Skole 0.-9. kl. 223 - 3.-6. kl.
Søndermarksskolen 0.-9. kl. 421 - -
Vestermarie Skole og Børnehus 0.-6. kl. 150 - -
Østerlars-Gudhjem Skole 0.-6. kl. 127 - -
Østermarie Skole 0.-9. kl. 241 Bornholms Ungdomsskole
- -
Østre Skole 0.-9. kl. 545 S 40 -
Aaker Skole 0.-9. kl. 470 S 64 3.-6. kl.
Åvangsskolen 0.-9. kl. 496 - 3.-6. kl.
10. KlasseCenter Bornholm 10. kl. 215 - -
Kildebakken 0.-10. kl. - S 56 3.-6. kl.
Bornholms Heldagsskole 0.-9. kl. - S 41 -
*) S = specialklasser, K = kontaktklasse for autister, M = modtagelsesklasser for elever uden danskkundskaber
Befolkningsprognose
Befolkningsprognose

Skolebørn, 2000-2014, indeks: 2005=100

130
5 år 6-11 år 12-14 år
120

110

100

90

80

70
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Ifølge regionskommunens befolkningsprognose vil elevtallet fortsætte med at falde de kommende år. For eleverne på 7.-9. klassetrin (de 12-
14-årige) vil faldet dog først slå igennem fra 2010.

Udviklingsarbejde 35
Udviklingsarbejde
Det faldende elevtal gør det stadig vanskeligere for de   Folkeskoler
mindre skoler at opretholde en passende klassestørrelse
og samtidig leve op til folkeskolelovens bestemmelser.

I 2005 igangsættes et udviklingsarbejde på Østerlars-

Gudhjem Skole og Østermarie Skole, hvor bestyrelser,
skoleledelser og medarbejdere indgår i arbejdet med at

afdække forudsætninger og grundlag for indførelse af 
fælles ledelse på de to skoler. 

Etablering af fælles ledelse skal medvirke til at sikre de
lokale skoletilbud, øge kvaliteten af de pædagogiske til-
bud og sikre en effektiv og fleksibel anvendelse af de til-
delte ressourcer.
Den 1. august 2005 begyndte et toårigt forsøg med
samdrift af Børnehuset i Vestermarie og Vestermarie
Skole. Forsøget omhandler fælles ledelse, medarbejder-
udvikling, fælles bestyrelse samt fælles anvendelse af
bygninger, materialer og udendørsfaciliteter.
Folkeskoledebatten
Som led i debatten om folkeskolernes kvalitet har Kom-
munernes Landsforening opfordret kommunerne til at
drøfte, hvordan de håndterer deres ansvar som skoleejere.
I forlængelse heraf har Børne- og Skoleudvalget efter
forslag fra skolelederne godkendt en handlingsplan, der
blandt andet indeholder følgende:
• Der fastsættes operationelle mål for skolerne, og sko-
lerne skal beskrive deres evalueringsstrategier.
• Alle skoler har aftaler med PPR om gennemførel-
se af læseprøver i 1. til 6. klasse. Resultaterne bear-
bejdes og sammenlignes med landsresultaterne. Der
gennemføres kontrolleret tegneiagttagelsestest i bør-
nehaveklasserne og opfølgende læsekonference for 6.
klasserne.


 


 

Skoledistrikter pr. 1. august 2005.
• Matematikprøver formaliseres i 2005 efter retnings-
linjer gældende for læseprøverne.
• Afholdelse af temadag med deltagelse af skoleledere
og politikere med henblik på udarbejdelse af en lang-
sigtet handlingsplan.
Skolestrukturen
Der forventes de kommende år et fortsat faldende elev-
tal i de bornholmske folkeskoler. Regionskommunen
tilstræber at der er mindst 21-22 børn i børnehaveklas-
serne når de oprettes. Det faldende børnetal lægger såle-
des pres på både den centrale indskrivning til børneha-
veklasserne og den eksisterende skolestruktur.

36
2.3.2 Uddannelse
Målsætning
Uddannelsesområdet er en regional vækstfaktor og en
vigtig del af Bornholms Regionskommunes udviklings-
strategi. Visionen er overordnet et Bornholm der er vel-
integreret i det nationale og internationale videnssam-
fund, og hvor borgerne har rig mulighed for at uddanne
sig. Dette indebærer bl.a.:
• At Bornholm har et tidssvarende udbud af uddan-
nelser, der dækker et bredt fagligt felt og som stræk-
ker sig fra grundlæggende uddannelser over videre-
gående uddannelser til efteruddannelser.
• At uddannelserne på alle niveauer til stadighed koor-
dineres, fornys og videreudvikles til et samlet bære-
dygtigt udbud.
• At uddannelsesinstitutionerne udvikler særegne ud-
dannelser og efteruddannelsestilbud på Bornholm
som også kan tiltrække studerende fra det øvrige
Danmark og udlandet.
Strategier
Den regionalpolitiske indflydelse på de bornholmske
uddannelser bliver i nogen grad svækket i forbindel-
se med kommunalreformen, idet denne medfører at
de uddannelser der tidligere var under regionskommu-
nens ansvar, fra 2007 overgår til at være selvejende in-
stitutioner under staten. Det drejer sig om gymnasiet,
VUC, den forberedende voksenundervisning, social- og
sundhedsuddannelserne samt sygeplejerskeuddannel-
sen.
Kommunalreformen giver dog også en positiv mulig-
hed for at der på Bornholm kan etableres en særlig born-
holmsk uddannelsessammenslutning/-institution, som
kan omfatte alle Bornholms ungdoms- og voksenud-
dannelser samt videregående uddannelser. Der arbejdes
derfor på en afklaring af mulighederne i et styrket sam-
arbejde, i form af eksempelvis et driftsfællesskab eller
en fusion mellem de bornholmske uddannelsesinstituti-
oner.
En sådan organisation vil også kunne varetage nogle af
de områder som er vigtige for at nå målene, nemlig ud-
vikling af nye uddannelser, systematisk efteruddannelse
af offentligt og privat ansatte, fjernundervisning, inter-
nationalisering mv. Organisationen vil endvidere kun-
ne være en model for hvordan udkantsområder kan ar-
bejde med uddannelse.
Arbejdet indebærer i første instans en afklaring af muli-
ge samarbejdsområder samt de økonomiske og juridiske
aspekter af et sådant.
37
• At det generelle uddannelsesniveau hæves, bl.a. gen-
nem en sikring af adgangen til at forbedre og sup-
plere den grundlæggende skolegang via forbereden-
de voksenundervisning, almen voksenuddannelse og
pædagogisk grunduddannelse.
• At videregående uddannelser og efteruddannelser på
Bornholm kvalitetsmæssigt er på niveau med de fø-
rende i resten af landet.
• At der skabes forståelse for at de videregående uddan-
nelser udgør en betydelig faktor i udviklingen af det
bornholmske samfund og bidrager til den kulturelle
og økonomiske udvikling på Bornholm.
• At de uddannelsesmæssige tilbud placeres hvor de
bedst gavner udviklingen på Bornholm som helhed.
• At øen har et attraktivt studiemiljø, der kan tiltræk-
ke studerende og skabe gode studiebetingelser.
Uddannelsesniveauet på Bornholm ligger lavt sammen-
lignet med resten af landet, jf. diagrammet næste side.
Selv om der er sket en betydelig højnelse af uddannel-
sesniveauet gennem de seneste ti år, har Bornholm sta-
dig kun relativt få personer med videregående uddan-
nelser (16 % mod 23 % i hele landet).
Gennem undersøgelser har det imidlertid vist sig at en
femtedel af den voksne befolkning i Danmark har så
store vanskeligheder med at læse, skrive og regne, at de
ikke kan følge en normal faglig efteruddannelse. Kom-
munalbestyrelsen har derfor besluttet at styrke den for-
beredende voksenundervisning som for mange er en
forudsætning for at kunne sælge det egentlige efterud-
dannelsesforløb.
Efteruddannelse af offentligt og privat ansatte skal sy-
stematiseres, således at adgangen til efteruddannelse
lettes og udbuddet kan øges. I en samlet organisering af
uddannelserne vil denne opgave være central.
De videregående uddannelser på Bornholm udfordres af
de demografiske ændringer øen er præget af, og tradi-
tionen for at man som ung rejser over for at uddanne sig.
En måde hvorpå denne udfordring kan håndteres, er
at der tiltrækkes studerende udefra – dette kan eksem-
pelvis sikres gennem øget markedsføring af de born-
holmske uddannelser, således at de bliver mere synlige
nationalt og internationalt. Ligeledes skal der fortsat in-
vesteres i at udvikle e-læring og fjernundervisning, der
Redegørelse

Befolkningens højeste gennemførste uddannelse

(15-69-årige), 1994 og 2004
60%

50%
Bornholm Hele landet

40%

30%

20%

10%

0%
1994 2004 1994 2004
Grundskole Gymnasial udd. Faglig uddannelse
Korte og mellemlange Bachelor og lange Uoplyst

er et redskab som kan overvinde udkantsgeografien og

give bornholmere adgang til flere og mere smalle ud-
dannelser og på sigt også give udefrakommende adgang
til bornholmske uddannelser.

Bornholm har et bredt udbud af ungdomsuddannel-

ser, der udbydes af Bornholms Sundheds- og Sygeple-
jeskole (grundforløbet), Bornholms Gymnasium (stx), BEC Design Bornholm

VUC Bornholm (hf) og Bornholms Erhvervsskole (htx 

og hhx). Det er således muligt at få alle fire gymnasiale
ungdomsuddannelser, alle de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelser samt en lang række forskellige er-
Bornholms Erhvervsskole
hvervsuddannelser.
  Uddannelsescenter Snorrebakken
 Glas- og Keramikskolen
På det videregående uddannelsesområde har Bornholms Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole

Sundheds- og Sygeplejeskole som den ældste videregå-
ende uddannelsesinstitution uddannet sygeplejersker si-
den 1956. Inden for det sidste årti er der endvidere etab-
leret en række nye videregående uddannelser, således at
man i 2005 kan studere ved følgende uddannelser:
• Multimedia Design-uddannelsen (Bornholms Er-
hvervsskole)
• Serviceøkonomuddannelsen (Bornholms Erhvervs-
skole) Uddannelserne udbydes enten af selvstændige born-
• E-designer graphics (BEC Design Bornholm) holmske uddannelsesinstitutioner eller er udlagt fra in-
• Sygeplejerskeuddannelsen (Bornholms Sundheds- og stitutioner i det resterende Danmark. De videregående
Sygeplejeskole) uddannelser havde i 2004 ca. 550 studerende, og der
• Kunsthåndværkeruddannelsen (Glas- og Keramik- optages hvert år godt 200 nye studerende på uddannel-
skolen) serne.
• Læreruddannelsen (Københavns Dag- og Aftense-
minarium) VUC Bornholm udbyder forskellige almene voksenud-
• Pædagoguddannelsen (Højvangseminariet) dannelser: FVU (forberedende voksenundervisning),
• Socialrådgiveruddannelsen (Den sociale Højskole, avu (almen voksenuddannelse) og hf (både toårigt og
København) enkeltfag).

38
Inden for efter- og videreuddannelse er der en række
forskellige aktiviteter på øen. Bl.a. udbyder Bornholms
Erhvervsskole AMU kurser og tilbyder rådgivning med
hensyn til kompetenceudvikling i virksomhederne, li-
gesom regionskommunen stiller faciliteter til rådighed
for en række efteruddannelsestilbud. Pædagogisk Cen-
ter formidler efteruddannelse for lærere og pædagoger
og tilbyder enkeltstående kurser med udgangspunkt i
Uddannelsescenter Snorrebakken. Endvidere udbyder
RUC en masteruddannelse – Master of computermedi-
ated communication.
Selvom der er en koncentration af uddannelsesinstitu-
tioner i Rønne, findes der også uddannelser i Nexø og
39
Hasle. Endvidere ligger der i Rønne Hoffmanns Kol-
legium og Kursuscenter, der giver bedre studiemiljø for
især internationale studerende, men også for kursister.
Regionskommunens prioritering af uddannelsesområ-
det har bl.a. ført til etablering af Bornholms Akademi,
som har til formål at koordinere og facilitere samarbej-
de mellem eksisterende videregående uddannelser, samt
være sekretariat for arbejdet med den regionale udvik-
ling i forhold til de videregående uddannelser, ungdoms-
og voksenuddannelserne samt efteruddannelse bredt.
Akademiet er en del af Uddannelsescenter Snorrebak-
ken og arbejder bl.a. med at fastholde eksisterende og til-
trække nye videregående uddannelser på Bornholm.
2.4 Sundhed og sygehus
Målsætning
Kommunalbestyrelsens overordnede målsætning på
sundhedsområdet er at den bornholmske borger skal
have samme muligheder for og tilbud om behandling,
som borgere i det øvrige Danmark.
Målsætningen indebærer bl.a., at bornholmerne skal
kunne tilbydes behandling af høj kvalitet enten lokalt
eller udenøs.
Strategier
Bornholm adskiller sig ikke afgørende fra det gene-
relle sygdomsmønster i den øvrige del af Danmark.
Sundhedsplanens fokus ligger derfor på de otte fol-
kesygdomme: Aldersdiabetes (type 2), forebyggelige
kræftsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed,
muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme,
psykiske lidelser samt KOL (rygerlunger).
På baggrund af den bornholmske befolkningssammen-
sætning er der dog også opmærksomhed omkring den
voksende gruppe af ældre, særligt set i relation til over-
dødeligheden og et samtidig mindre forbrug af indlæg-
gelser og sengedage for aldersgruppen. Desuden giver
erhvervsstrukturen på Bornholm – med en større andel
personer med manuelt arbejde – anledning til et særligt
fokus på sygdomme i bevægeapparatet.
Som led i arbejdet med målsætningerne og visionerne
fra sundhedsplanen arbejdes med en række nye tiltag,
der bl.a. skal være med til at ruste regionskommunen
til de nye opgaver, som følger med kommunalreformen.
Det gælder en styrkelse af indsatsen inden for sund-
hedsfremme og forebyggelse, der vil være i fokus i de
lokale sundhedscentre, som regionskommunen i første
omgang vil etablere i Allinge-Sandvig, Rønne og Nexø.
Redegørelse
De lokale aktører på sundhedsområdet er:
Bornholms Centralsygehus
Bornholms Centralsygehus implementerede primo
2005 en rokadeplan, som har til formål at tilpasse sen-
gekapaciteten til den demografiske virkelighed og til de
opgaver sygehuset fremover skal varetage. Der forven-
tes således en øget efterspørgsel efter medicinske akti-
viteter, som på den baggrund prioriteres højt. Rokade-
40
I Sundhedsplan 2005-09 er redegjort for hvilke syg-
domme, der udgør en alvorlig risiko for den born-
holmske borger. I planen er visionerne og målene på
sundhedsområdet udbygget, idet planen dels tager ud-
gangspunkt i en sundhedsprofil udarbejdet af den loka-
le embedslægeinstitution dels regeringens strategioplæg
’Sund hele livet’. På den baggrund fastlægges det ud fra
en faglig synsvinkel hvilke sygdomme, der udgør den
største risiko mod sundheden på Bornholm, og i for-
længelse heraf – hvilke områder der bør være i fokus i
sundhedsplanlægningen i de kommende år.
Desuden føres en samarbejdsmodel på demensområ-
det ud i livet. Modellen skal medvirke til at skabe større
sammenhæng i patientforløbene i forbindelse med ud-
redning og behandling af demente borgere.
På baggrund af embedslægens anbefalinger vil regions-
kommunen desuden tage initiativ til, at der foretages en
nærmere analyse af sammenhængen mellem overdøde-
lighed og færre antal indlæggelser blandt borgere over
75 år på Bornholm i forhold til landsgennemsnittet.
Kommunalreformen medfører, at sundhedsområdet i
Bornholms Regionskommune får en række nye opga-
ver. Det gælder bl.a. indgåelse af sundhedsaftaler med
Region Hovedstaden samt flere opgaver inden for fore-
byggelse og genoptræning.
En række opgaver overgår imidlertid også fra regions-
kommunen til Region Hovedstaden, idet Bornholms
Centralsygehus, sygesikringen samt behandlingspsy-
kiatrien organisatorisk bliver en del af regionen. For at
sikre koordinationen mellem regionskommunen og Re-
gion Hovedstaden nedsættes et samarbejds- og kontakt-
udvalg.
planen indebærer bl.a. etableringen af en kræftafdeling,
hvor patienten sættes i centrum. Her foretages både me-
dicinsk, kirurgisk og onkologisk behandling, herunder
de tilhørende afledte ambulante funktioner. Som et led
i at øge kvaliteten i behandlingen hjemtages en række
aktiviteter, mens samarbejdet med Hovedstadens Syge-
husfællesskab udbygges på andre områder. Samtidig ar-
bejdes med implementering af elektronisk patientjour-
nal.
Forebyggelsesvirksomheden
Forebyggelsesvirksomheden arbejder fortrinsvis med
centralt udmeldte forebyggelsesopgaver samt lokale
forebyggende og sundhedsfremmende tiltag herunder
skolelægeordning, patientvejledning og rådgivning om
misbrug. Et vigtigt mål for virksomheden er at arbejde
for, at alle borgere på Bornholm bliver sundere – også
de, der ikke har så mange ressourcer. Der arbejdes der-
for på at yde støtte til at ændre usund livsstil, og det sø-
ges fremmet at borgerne på Bornholm kan færdes i sun-
de rammer. I arbejdet med sundhedsfremme fokuseres
på at holde raske mennesker raske, mens forebyggelses-
arbejdet særligt er rettet mod kendte risikofaktorer. De
otte risikofaktorer, der fokuseres på i ’Sund hele livet’,
er: tobak, alkohol, kost, fysisk aktivitet, svær overvægt
ulykker, arbejdsmiljø og miljøfaktorer.
Psykiatrivirksomheden
Psykiatrivirksomhedens opgaver omfatter kommunal
socialpsykiatri samt amtslig social- og behandlings-
psykiatri herunder børn og ungepsykiatri. Et centralt
mål for virksomheden er at gøre den sindslidende i
stand til at mestre sit liv bedst muligt. Der arbejdes der-
for med følgende målsætninger: Helhed og bredde i til-
buddene, brugerindflydelse, udvikling af boligområdet
samt kvalitetsudvikling, læring og samarbejde. Des-
uden har virksomheden fokus på tre indsatsområder: a)
forebyggelse rettet mod personer med ikke-psykotiske
lidelser, b) idræt, motion og kost til sindslidende og c)
demens.
41
Tandplejevirksomheden
Tandplejevirksomheden driver fire klinikker og vare-
tager børne- og ungdomstandpleje samt omsorgstand-
pleje for ældre og handicappede.
Tandreguleringsvirksomheden
Tandreguleringsvirksomheden varetager visitation, fore-
byggelse og behandling af tandstillingsfejl for børn
samt specialtandpleje.
Sygesikringsvirksomheden
Sygesikringsvirksomheden varetager opgaver som fore-
skrevet i lov om offentlig sygesikring. Målet for virk-
somheden er at opfylde overenskomstens krav mellem
Sygesikringens Forhandlingsudvalg og ydernes orga-
nisationer. Derigennem ønskes et serviceniveau opret-
holdt, der skal sikre at den bornholmske borger kan
tilbydes den samme behandling, som borgerne i det øv-
rige Danmark.
Sundhedsplejen
Sundhedsplejen er forankret i Familiecentervirksomhe-
den i nært samarbejde med andre professionelle på om-
rådet for børn, unge og familier. Den tværfaglige indsats
over for børn og unge med særlige behov er organise-
ret gennem deltagelse i de tværfaglige grupper, hvor den
sundhedsfaglige viden varetages ved sundhedsplejer-
skernes forpligtende medvirken. En forebyggende ind-
sats ydes i forhold til familier med småbørn ved besøg i
hjemmene, og for børn i skolealderen ved rådgivnings-
tilbud for børn og unge med særlig behov
2.5.1 Fritid og idræt
Målsætning
Fritids- og idrætslivet har stor betydning for det born-
holmske samfund. Ud over borgernes glæde ved aktivt
at deltage i aktiviteter i fællesskab med andre, har fri-
tids- og idrætslivet en lang række positive samfunds-
mæssige aspekter, som Bornholms Regionskommune
aktivt vil støtte.
Blandt andet spiller fritids- og idrætslivet en væsentlig
rolle i forhold til folkesundheden, det forebyggende og
sociale arbejde samt turismen og bosætningspolitikken.
De overordnede mål med regionskommunens fritids-
og idrætspolitik er:
Strategier
Planer og fremtidige udfordringer
• I foråret 2005 blev et nyt Bornholms Idrætsråd etab-
leret som regionskommunens primære dialogpart-
ner i forhold til idrætten, og det forventes, at det kon-
struktive samarbejde med Bornholms Idrætsråd kan
bidrage til en fremtidig udvikling i overensstemmel-
se med borgernes ønsker og behov.
• Idrætsfaciliteterne på Bornholm er alle etableret i de
tidligere kommuner, og det skal undersøges, hvorvidt
der er behov for omstruktureringer på området efter
kommunesammenlægningen. Herunder skal det un-
dersøges, hvorvidt der er basis for en udlicitering af
driftsopgaverne på de grønne områder og stadionan-
læg.
Redegørelse
Bornholm har et rigt fritids- og idrætsliv med mere end
250 foreninger, som tilbyder en lang række vidt for-
skellige aktiviteter. Foreningerne og det frivillige arbej-
de udgør et væsentligt og værdifuldt grundelement i det
bornholmske fritidsliv, og denne frivillighed ønsker re-
gionskommunen at styrke. Kommunale tilskud og be-
slutninger sætter de overordnede rammer for forenings-
livet, men det er foreningerne og de frivillige, som selv
udfylder rammerne, ligesom foreningerne og borger-
ne i meget høj grad har indflydelse på den overordnede
udvikling via Folkeoplysningsudvalget og Bornholms
Idrætsråd.
42
• at alle borgere i Bornholms Regionskommune gen-
nem hele livet skal have adgang til alsidige og gode
idræts- og fritidstilbud.
• at foreningerne og det frivillige arbejde skal støttes,
og foreningernes egenart og selvforvaltning skal re-
spekteres.
• at idræts- og fritidslivet skal understøtte en positiv
udvikling af det bornholmske samfund og også bi-
drage til virkeliggørelse af tankerne om oplevelses-
økonomi som et fundament for den bornholmske
fremtid.
• at bredde- og eliteidrætten skal styrke hinanden og
give borgerne gode oplevelser i hverdagen.
• I 2005 er arbejdet med en langsigtet renoveringsplan
for de selvejende idræts- og svømmehaller sat i gang
for på sigt at sikre en god og ensartet standard i alle
hallerne.
• Folkeoplysningsområdet skal løbende tilpasses og ju-
steres, så tilskudsregler og procedurer bedst muligt
opfylder behovene i det frivillige foreningsliv og sam-
tidig belaster mindst muligt med administrative op-
gaver.
• Fritids- og idrætspolitikken skal videreudvikles og
konkretiseres i en decideret handlingsplan i samar-
bejde med Bornholms Idrætsråd.
Det er et væsentligt mål, at der skal være gode fritidstil-
bud til alle uanset køn, alder, social status, kulturel bag-
grund eller handicap. Det er derfor målet at arbejde for
at udbygge mangfoldigheden i de nuværende fritidstil-
bud og samtidig understøtte og bevare de eksisterende
aktiviteter.
Bornholm har en lang række faciliteter til fritids- og
idrætsaktiviteter spredt over hele øen. I de kommende
år skal der udarbejdes en mere langsigtet planlægning
af drift, vedligeholdelse og udbygning af faciliteterne.
Denne planlægning skal ske i konstruktiv dialog med
brugerne.
Fritidslivets positive effekt i forhold til folkesundhe-
den og det forebyggende og præventive sociale arbejde
er væsentlig og skal styrkes. I den forbindelse skal dia-
logen og samarbejdet mellem regionskommunen, for-
eninger og organisationer styrkes yderligere i de kom-
mende år.
Bornholm har i kraft af en varieret natur mange gode
muligheder for at dyrke selvorganiserede idræts-, fri-
tids- og friluftsinteresser. Disse muligheder skal yder-
ligere udbygges via planlægning, samarbejde mellem
myndigheder og organisationer samt bedre formidling
af mulighederne for brug af naturen.
43
Der findes en række tilbagevendende årlige sportsarran-
gementer på Bornholm, som alle bidrager positivt til at
styrke turismen og interessen for Bornholm. Det er pla-
nen at styrke disse arrangementer og understøtte etable-
ringen af nye initiativer, som kan bidrage til en vækst i
oplevelsesøkonomien på Bornholm.
I maj 2005 er der igangsat en konsulentundersøgelse
med tilskud fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Konsu-
lentundersøgelsen skal belyse vækstpotentialet på dette
område og bidrage til formuleringen af en strategi for
Bornholm i oplevelsesøkonomien, jf. i øvrigt afsnit 1.5.
2.5.2 Kultur
Målsætning
Kommunalbestyrelsens overordnede målsætning er
• at støtte og videreudvikle de kulturelle tilbud samt
medvirke til at skabe de bedst mulige rammer for al-
sidige og kvalitetsbetonede kulturelle tilbud på Born-
holm
• at fastholde og videreudvikle fritids- og kulturlivets
rolle for indbyggerne på Bornholm gennem det loka-
le fritids- og foreningsliv og i samarbejde med insti-
tutioner samt personer, der er særligt engageret i om-
rådet
Der skal således skabes bedst mulige rammer for et al-
sidigt og kvalitetsbetonet kulturtilbud på Bornholm, da
udviklingen på området har afgørende betydning for
samfundsudviklingen og lokalsamfundenes trivsel.
Kulturområdet er fælles gods og baggrund for man-
ge fælles værdier i det bornholmske samfund, så derfor
bør der afsættes midler til at føre en aktiv kulturpolitik,
hvor der er plads til at udvikle kreative ideer. En bred
vifte af kulturtilbud skal gives gode vilkår.
Strategier
Overordnede prioriteringer
• Ved tildeling af midler prioriteres kulturelle aktivite-
ter for børn og unge højt.
• Kulturaktiviteter og kulturelle institutioner skal pla-
ceres ligeligt fordelt på Bornholm, for kulturen skal
være tilgængelig for alle øens borgere.
• Det er vigtigt, at alle de positive kulturtiltag fasthol-
des, da det er med til at give et folkeligt engagement
inden for hele kulturområdet. Der skal derfor altid
skabes gode rammer for både den skabende kunst, et
alsidigt kulturliv med kvalitet, plads til nyskabelser
og udfordringer. Tilbagevendende kulturelle begiven-
heder skal understøttes som hidtil, og der skal udvik-
les muligheder for, at nye initiativer kan bakkes op.
• Der skal støttes op om den del af kulturlivet på Born-
holm, som holdes i gang via uegennyttigt, frivilligt
arbejde.
Politik på udvalgte områder
Museer:
Statsanerkendte museer støttes som minimum med det
af ministeren fastsatte minimumsbeløb. Der ydes ikke
driftsstøtte til nye museer, uden at politikken for det
samlede museumsområde samtidig drøftes.
44
Det skal sikres
• at kultur formidles bredt og at Bornholms mange
kulturelle tilbud støttes og videreudvikles.
• at både besøgende og fastboende på Bornholm ind-
drages aktivt i det kulturelle liv. Kunst og kultur skal
være med til at skabe debat. Bornholm skal fortsat
være et attraktivt sted at bosætte sig også med hensyn
til kulturområdet.
• at både voksne, børn og unge har adgang til et alsi-
digt kulturudbud.
• at indsatsen på kulturområdet sker i samarbejde med
foreninger, institutioner og personer, som er særligt
engagerede på kulturområdet.
• at kulturpolitikken er fremadrettet omkring oplevel-
sesøkonomi
• at der altid er en åben dialog mellem kulturlivets ak-
tører, brugerne og regionskommunen.
Eksisterende kulturinstitutioner så som museer, teater,
musikhus m.v. - de kulturelle „fyrtårne“ – skal fortsat
have gode muligheder for videreudvikling.
Oplevelsescentre
De to oplevelsescentre Bornholms Middelaldercenter
og Natur Bornholm er begge forankrede i oplevelses-
økonomien og med børn og unge som høj prioritet.
Begge centre har status som videnspædagogiske aktivi-
tetscentre.
Teater:
På teaterområdet ydes der lokalt ikke driftsstøtte til an-
dre teatre end Bornholms Egnsteater. Hvis dette ophø-
rer med at eksistere, tilbageføres støtten til samarbejds-
partnerne bag egnsteatret i samme forhold, som den
blev givet ved indgåelse af aftalen om Bornholms Egns-
teater.
Musik:
Der arbejdes i forbindelse med budgetbehandlinger
for, at Bornholms Musik- og Billedskole kan undgå
ventelister af større omfang. Der ydes ikke driftsstøtte
til andre spillesteder end Musikhuzet Bornholm, uden
at politikken for det samlede musikområde samtidig
drøftes. Enkeltstående ansøgninger om ren musikstøt-
te (af begrænset størrelsesorden) behandles af Musik-
udvalget. Fritids- og Kulturudvalget bruger Musikud-
valget som sparringspartner og sender relevante sager til
høring for på denne måde at få en musikfaglig vurde-
ring.
Kunst:
Enkeltstående ansøgninger om støtte til billedkunst be-
handles af Billedkunstrådet. Fritids- og Kulturudvalget
bruger Billedkunstrådet som sparringspartner og sen-
der relevante sager til høring for på denne måde at få
en kunstfaglig vurdering. Der ydes ikke driftsstøtte til
nye udstillingssteder, uden at politikken for det samlede
udstillingsområde samtidig drøftes.
Kunsthåndværk:
Kunsthåndværk er et af Bornholms særkender, især
hvad angår keramik og glas. Kunsthåndværket skal
støttes i en fortsat udvikling. Der ydes derfor driftsstøt-
te til Grønbechs Gård som Kunsthåndværkets Hus.
Bornholms Kulturuge:
Kulturugen er et vigtigt led i udviklingen af kulturom-
rådet på Bornholm. Regionskommunen deltager derfor
med en repræsentant i foreningens bestyrelse. Der ar-
bejdes for, at Kulturugen får bedre betingelser for at ud-
vikle sig kvalitetsmæssigt.
Film:
På Bornholm arbejdes der med film på flere niveauer.
Der er tre nyrenoverede biografer på øen, beliggende i
henholdsvis Rønne, Gudhjem og Svaneke, hvor det of-
fentlige har bidraget til renoveringsudgifterne. Biogra-
ferne fungerer samtidig i større eller mindre grad som
kulturhuse. Der ydes et mindre årligt driftstilskud til
de to foreningsdrevne biografer/kulturhuse i Gudhjem
og Svaneke. I Gudhjem er der en årlig børnefilmfesti-
val, som også modtager tilskud fra regionskommunen.
Redegørelse
Det bornholmske fritids- og kulturliv har et både om-
fattende og varieret udbud af aktiviteter. Der findes mu-
seer spredt ud over hele øen, hvoraf de største er Born-
holms Kunstmuseum i Rø og Bornholms Museum i
Rønne med et landbrugsmuseum i Melsted, Erichsens
Gård og arbejdende keramikværksted i Rønne.
Rønne Theater er Danmarks ældste fungerende teater
og lægger hus til Bornholms Egnsteater, hvor der bliver
produceret professionelle forestillinger på teatret.
Musikhuzet Bornholm er et regionalt spillested med her-
af følgende statsstøtte og kvalitetsrepertoire. Bornholms
Musik- og Billedskole ligger ved siden af Musikhuzet i
Rønne og rummer desuden Musikalsk Grund Kursus.
45
Endvidere er der ydet tilskud til en engangsudgift til
Film & Videoklub Bornholm. Der arbejdes for fortsat
at støtte det miljø, der gør en indsats for filmens udvik-
lingsmuligheder på Bornholm.
Fritids- og kulturhuse:
Den eksisterende støtte til fritids- og kulturhuse fasthol-
des, indtil en kortlægning af området er foretaget.
Der ydes ikke driftsstøtte til nye fritids- og kulturhuse,
uden at politikken for det samlede fritids- og kulturhus-
område samtidig drøftes.
Biblioteker:
Det bornholmske biblioteksvæsen skal ses som kultur-
og informationsformidlende institution, og derfor er det
vigtigt fortsat at råde over et moderne biblioteksvæsen.
Det skal kunne betjene hele Bornholm, og de nuværen-
de biblioteker rundt på Bornholm bevares og videreud-
vikles. Der skal også i fremtiden være gratis adgang til
informationer via bibliotekerne, og den frie låneret er
afgørende.
Frie midler:
Der skal til stadighed være en pulje til frie midler på kul-
turområdet, som primært er rettet mod nye aktiviteter.
Puljen skal ses som en igangsætter, hvor initiativtagere
på kulturområdet over en kortere årrække skal kunne få
hjælp til at afprøve nye initiativers bæredygtighed. En-
delig skal der skabes rum for tværgående kulturinitia-
tiver.
Bornholms Biblioteker har afdelinger i alle købstæder
med hovedbiblioteket i Rønne. Herudover er der ud
over hele øen fritids- og kulturhuse, der danner ram-
men om en mængde lokale kulturaktiviteter.
Endelig er der tre moderne biografer i henholdsvis Røn-
ne, Gudhjem og Svaneke.
Fritids- og Kulturudvalget har udarbejdet en kulturpo-
litik, der indeholder følgende initiativer:
• En kortlægning af alle eksisterende kulturaktører i
form af en kort generel beskrivelse i ensartet form af
hver aktør. I beskrivelsen skal indgå fremtidige be-
hov, ønsker og projekter.
• Kulturpolitik, turisme og erhvervspolitik koordine-
res mest muligt for at skabe gode samarbejdsvilkår
for de tre områder. Kulturen dannes og vokser i sam-
arbejde med erhvervslivet, f.eks. gennem temadrøf-
 telser områderne imellem. Via projektet KulturPlus
øges indsatsen på dette område i perioden frem til 1.
september 2007.
• Udarbejdelse af en liste over fokusområder i de kom-
mende års konkrete udmøntning af prioriteringer in-
den for kulturområdet, så der kan etableres også en
langsigtet planlægning. Her skal dog være plads til
„det folkelige initiativ“, originalitet og nye ideer fra
ildsjæle og etablerede kulturinstitutioner. Fokusom-
råderne drøftes med koordinationsgruppen på kul-
turområdet og en evt. følgegruppe i forbindelse med
KulturPlus.
• Udarbejdelse af en prioriteringsliste i samråd med
kulturinstitutionerne på Bornholm for rækkefølgen
af kommende investeringer på området.
• Der skal hvert år fra og med 2005 uddeles en kultur-
pris til en person, som har gjort sig positivt bemærket
på kulturområdet i årets løb.
46
• Der er i maj 2005 igangsat en konsulentundersøgelse
med tilskud fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Under-
søgelsen skal belyse Bornholms vækstpotentiale in-
den for de klassiske oplevelsesbrancher som turisme,
kultur og sport. Undersøgelsen skal føre til en for-
mulering af en strategi for Bornholm i oplevelsesøko-
nomien, jf. afsnit 1.5.
• I samarbejde med virksomheden Faste Anlæg vil
muligheden for en ombygning af det gamle elværk
i Rønne blive undersøgt. Her er det tanken at place-
re både Musik- og Billedskolen og Fritids- og Kultur-
virksomheden. Hvis dette ikke arealmæssigt er mu-
ligt, vil Musik- og Billedskolens nuværende lokaler
blive inddraget i forslaget.
2.6 Kollektiv trafik
Målsætning
Den kollektive trafikplanlægning skal baseres på og un-
derstøtte regionkommuneplanens centerstruktur.
Den kollektive trafik skal være et godt alternativ til den
individuelle.
Strategier
Mellem Rønne og de største byer skal der være direk-
te og hurtige forbindelser så vidt muligt baseret på
timedrift og efter princippet om faste minuttal i dag-
timerne.
Mellem de største byer indbyrdes tilstræbes også direkte
forbindelse, men omstigning (med beskeden ventetid)
kan dog accepteres.
I videst muligt omfang skal køreplanerne koordineres
med færgeforbindelserne.
Mellem Bornholms Lufthavn og adresser på Bornholm
tilstræbes en teletaxibetjening tilpasset aktuelle rutefly.
Redegørelse
Trafikselskabet BAT har administreret den kollektive
trafik på Bornholm siden 1982. Trafikselskabet er en
virksomhed i Bornholms Regionskommune med an-
svar for den almindelige rutekørsel og andre trafikopga-
ver, der er henlagt til virksomheden.
Den kollektive trafikbetjening omfatter dels en busba-
seret betjening på ruter (BAT), dels en bilbaseret betje-
ning fra dør til dør (HandyBAT) samt endelig en be-
tjening af regionskommunens institutioner i et lukket
trafiksystem.
Den busbaserede betjening skal sikre et velfungerende
busnet for de borgere og gæster på øen, som dagligt el-
ler lejlighedsvis har behov for et alternativ til den indivi-
duelle transport.
Den bilbaserede betjening er først og fremmest et til-
bud til dem, der ikke er i stand til at bruge den almin-
delige kollektive busbetjening, enten fordi de lider af fy-
siske handicaps eller bor uhensigtsmæssigt i forhold til
busruterne.
Lufthavnsruterne, der drives af Bornholms Taxa på te-
lebusvilkår uden tilskud, tilbyder transport mellem
47
Mellem Rønne og de største byer (kaldet handels-, ser-
vice- og erhvervsbyerne) skal der være direkte og hurti-
ge forbindelser, der i videst muligt omfang er koordine-
ret med færge- og flyforbindelser.
Kørslens fordeling over dagene skal tilgodese bolig-
arbejdssted-trafik, bolig-skole-trafik og trafik til/fra
færgeforbindelserne i videst muligt omfang.
Et fortsat fald i indbyggertallet, herunder i antallet af
skole- og uddannelsessøgende, kan berøre trafikselska-
bets indtjening og i sidste ende den service, selskabet
kan tilbyde. En positiv udvikling i turismeomsætnin-
gen kan dog afbøde de negative følger af befolknings-
tilbagegangen.
En begyndende centralisering af bl.a. uddannelsesin-
stitutioner efter kommunesammenlægningen vil som
en afledt konsekvens betyde et øget transportarbejde,
hvoraf en væsentlig del vil blive håndteret af BAT.
adresser på Bornholm og Bornholms Lufthavn i forbin-
delse med indenrigsflyenes ankomst og afgang.
Åbningen af Øresundsforbindelsen og indsættelsen af
DSB Intercitytog imellem København og Ystad paral-
lelt med Bornholmerbussen har sammen med hurtig-
færgen skabt et såkaldt trafikspring – dvs. en væsentlig
stigning i trafikken – siden sommeren 2000.
BAT har i den forbindelse indgået aftale med DSB om
gennemgående billetter imellem et sted i Danmark og
et sted på Bornholm inden for rammerne af det lands-
dækkende Bus & Tog samarbejde. Et tilsvarende sam-
arbejde er indgået mellem Bornholmstrafikken og BAT
for rejsende uden bil på Rønne - Køge ruten.
De nye rejseveje har sammen med BATs ruter siden
1998 været præsenteret i den elektroniske køreplan
www.rejseplanen.dk, der siden 2005 kan give oplysnin-
gerne på adresseniveau.
Disse initiativer kan ses som et bidrag til at påvirke for-
delingen mellem biltrafik og kollektiv trafik, så flere be-
nytter kollektiv trafik. Det vil mindske behovet for tek-
niske indgreb og parkeringsanlæg for personbiler i og
ved de følsomme bornholmske bymiljøer, der i stadig
større omfang har svært ved at honorere det stigende
trafikpres inden for de bestående og bevaringsværdige
rammer

Nævnte trafikspring i 2000, der også er kommet BAT

til gode, giver en begrundet optimisme om fremtiden.
Det er således trafikselskabets håb, at det hidtidige ser-
viceniveau vil kunne fastholdes trods den fortsatte af-
vandring fra Bornholm.

BAT arbejder for tiden på at udvikle et cykelstativ til

montering bag på busserne, der vil kunne sikre en indi-
viduel håndtering af medbragte cykler.

I dialog med Bornholmstrafikken er det aftalt, at sejl-

planen for hurtigfærgen på Ystadruten fra januar 2006 BAT’s regionale ruter på Bornholm.
vil være baseret på en 1. afgang 6.45 og herefter afgan-
ge og ankomster, der vil ligge med 3 1/2 times interval.
Aftalen vil gøre det muligt for BAT at sikre en optimal
koordination til hovedparten af sejlplanens afgange og
ankomster samtidig med, at hensynet til ønsket om kør-
sel på faste minuttal på det regionale rutenet tilgodeses.

48
2.7 It-kommunikation
Målsætning
Bornholms Kommunalbestyrelse har som vision at
Bornholm er en bæredygtig dansk region i Europa. En
af strategierne for at realisere visionen er at satse på vide-
reuddannelse af øens befolkning.
I forlængelse heraf er det kommunalbestyrelsens ambi-
tion, at borgere og virksomheder er på forkant med in-
Strategier
Et væsentligt bidrag til at borgere og virksomheder er
på forkant med informations- og kommunikationstek-
nologien, er Digitalt Bornholm.
Digitalt Bornholm, som med enkelte undtagelser af-
sluttes med udgangen af 2005, er den direkte årsag til,
at borgere, virksomheder og turister på Bornholm kan
tilbydes nogle moderne og funktionelle hjemmesideløs-
ninger.
bornholm.dk er hoveddøren til informationer om
Bornholm på nettet. Målgruppen er såvel borgere, tu-
rister, erhvervsliv som potentielle tilflyttere. Portalen in-
deholder „Mit Bornholm“ der er en samling sider, der
redigeres af de mange aktive lokalsamfund som Born-
holm er kendetegnet ved. Portalen tilbyder desuden ny-
hedsoversigter fra de lokale nyhedsmedier, vejret, boli-
ger og oversigt over ledige jobs.
brk.dk er regionskommunens officielle hjemmeside.
Bornholms Regionskommune ønsker en åben og gen-
nemsigtig forvaltning, der vil give borgerne god mulig-
hed for at deltage i den offentlige debat. Kommunalbe-
styrelsen lægger således vægt på at informationerne er
både gennemskuelige og lettilgængelige på regionskom-
munens hjemmeside samt på de decentrale virksomhe-
Redegørelse
Bornholms Regionskommune vil fortsat fokusere på
brugernes behov for relevante oplysninger og interakti-
ve tilbud på nettet. Især erhvervslivet vil i løbet 2006
få gavn af en erhvervsportal – bornholm.biz – der sam-
ler informationer og værktøjer. Med erhvervsportalen er
det samtidig målet at tilbyde en fælles markedsføring af
de lokale virksomheder.
bornholm.dk udbygges inden udgangen af 2005
med et fritids- og foreningsregister for de ca. 250 fri-
villige foreninger på Bornholm. Visionen er at opbyg-
ge et offentligt tilgængeligt register over bornholmske
49
formations- og kommunikationsteknologien, således at
det bornholmske samfund også tager del i de fordele,
der er forbundet med denne kommunikationsform.
Kommunalbestyrelsen har som delstrategi at sikre lige
mulighed for at skabe udvikling og liv på hele øen ved
højst mulig grad af decentralisering.
ders hjemmesider – det vil sige skoler, børnehaver, pleje-
hjem og andre kommunale virksomheder.
Hjemmesiden er senest blevet udbygget så borgere og
virksomheder kan se kommunens kortmateriale, luftfo-
to og arealoplysninger online på brk.dk.
bornholm.info er den officielle turistportal. Portalen
giver indblik i de lokale turistattraktioner, og brugeren
har mulighed for at bestille sit ophold direkte på nettet.
craftsbornholm.dk er kunsthåndværkernes præsenta-
tionsplatform. Brugerne tilbydes et indblik i teknikken
bag kunsthåndværkene og mulighed for at købe pro-
dukter via en online shop.
Som en konsekvens af delstrategien om højst mulig grad
af decentralisering vedtog kommunalbestyrelsen at op-
bygge regionskommunen decentralt ved at placere regi-
onskommunens virksomheder geografisk spredt på øen.
For at understøtte denne beslutning vedtoges samtidig en
it-strategi for sammenlægningen af de seks enheder. Som
et led i denne strategi blev der etableret lyslederkabler (45
Mbit-forbindelse) mellem regionskommunens seks råd-
huse. Alle elementer i it-strategien er nu gennemført.
foreninger og fritidsaktiviteter og dermed både styr-
ke foreningernes muligheder for at udbrede kendska-
bet til aktiviteterne og give borgerne bedre muligheder
for at have et aktivt fritidsliv. Synliggørelsen af de man-
ge gode fritidsmuligheder på Bornholm bidrager til at
styrke ønskerne om øget bosætning på Bornholm. Po-
tentielle tilflyttere ser ud over pasningsgarantier, job-
muligheder, huspriser også på, hvilke fritidsmuligheder
der er i området, de overvejer at flytte til.
I løbet af 2006 udbygges regionskommunens hjemme-
side brk.dk med et ruteplanlægningssystem, hvor turi-
ster og andre besøgende vil kunne planlægge turen på
Bornholm ud fra deres ønsker om seværdigheder og an-
dre attraktioner. Det bliver muligt at beregne køretid,
ankomst- og afgangstid, brug af opholdstid og valgfri
tekst for hvert rutepunkt. Den resulterede rutevejled-
ning kan gemmes som html-fil.
Cykelportalen www.cykel.bornholm.info – som alle-
rede er etableret og vil være fuldt udbygget til august
2006 – er et eksempel på en portal som understøtter
markedsføringen af Bornholm, i dette tilfælde de gode
bornholmske cykelveje.
Efter EU-udbud 2004 og 2005 indgik regionskommu-
nen aftale med Østkraft EnergiService A/S om levering
af et netværk, som er baseret på lyslederkabler. Inden
50
udgangen af 2005 vil der være etableret lyslederkabler
mellem de 6 rådhuse og 13 af regionskommunens virk-
somheder. I løbet af 2006 vil yderligere 31 virksomhe-
der få lyslederkabler. Kapaciteten bliver 1 Gbit (1.000
Mbit), hvilket øger kapaciteten mellem rådhusene mere
end 20 gange. For flere af virksomhederne vil det endda
betyde at kapaciteten udvides mere end 100 gange. Den
øgede kapacitet fremtidssikrer den geografiske spred-
ning af regionskommunens aktiviteter og den fortsatte
udbygning af virksomhedernes it-anvendelse.
Regionskommunen arbejder aktivt for at udbygge mo-
bilnettet til gavn for borgere og turister. Inden efteråret
2005 har en målevogn kortlagt mobildækningen på
Bornholm som grundlag for en dialog mellem et tele-
selskab og regionskommunen om flere mobilmaster.
Regionkommuneplan 2005

Del 3
Regional fysisk plan

51
3.1 Indledning
Planforslagets del 3 indeholder 8 hovedafsnit med 29
underafsnit. De fleste afsnit er disponeret således, at de
indeholder:
• kommunalbestyrelsens målsætning for det konkrete
emne,
• strategier eller retningslinier for administration af
emnet (bindende for kommunalbestyrelsen) og
• redegørelse for de planlægningsmæssige forhold.
Regionkommuneplanens fysiske regionale del omhand-
ler i store træk de samme emner som Regionplan 2001
og de regionale dele af de 5 kommuneplaner.
Der er i plandel 3 taget hensyn til såvel de statslige øn-
sker til regionplanrevision 2005, beskrevet i Miljømini-
steriets udmelding „Overblik over statslige interesser i
regionplanrevision 2005“, som til kommunalbestyrel-
sens visioner og mål for Bornholm, beskrevet i afsnit 1.1
og „Beretning 2000-2004“. Desuden er der taget hen-
syn til de ønsker og forslag, der er modtaget i plande-
batten i foråret 2005 til regionskommunens sektorpla-
ner for en række emner, til indsigelser og bemærkninger
fra offentlighedsfasen i 2005-06 og til andre faktuelle
forhold.
Byer
I dette hovedafsnit fastlægges rammer for at skabe ud-
vikling på hele øen, som kan understøtte den born-
holmske befolknings lige adgang til samfundets vel-
færdsgoder.
Centerstrukturen skal styrke øens vækstcentre som
dynamoer for udvikling på hele øen, samtidig med at
der også skal sikres en udvikling i de små byområder.
Byerne opdeles i:
1. Regionskommune center (Rønne)
2. Større erhvervs-, handels-, og servicebyer
3. Mindre handels- og servicebyer
4. Små boligbyer.
Opdelingen er primært fastlagt på grundlag af byer-
nes nuværende størrelse og lokalisering af erhverv, han-
del og service.
Der er udpeget områder og fastlagt retningslinjer for
byudvikling og detailhandel til sikring af udviklings-
mulighed for byerne. Herudover er der retningslini-
er for boligpolitik for at fremme attraktive og levende
byer.
52
Landet og natur
I disse hovedafsnit beskrives kommunalbestyrelsens
strategi for sikring af gode levevilkår, bosætning og er-
hvervsfremme i landdistrikterne og for borgerinddra-
gelse og nærdemokrati.
Der beskrives bl.a., hvorledes kommunalbestyrelsen øn-
sker at regulere byggeri i landzone under hensyntagen
til de kulturhistoriske og landskabelige kvaliteter.
Herudover beskrives, hvorledes naturbeskyttelse og
landbrugs-, skovbrugs- og råstofinteresser søges tilgode-
set, således at der på den ene side sikres god dyrknings-
jord og hensigtsmæssige produktionsvilkår for jordbru-
get og råstofindvindingen, og på den anden side sker
fastholdelse og udbygning af natur- og miljøinteresser.
Ferie og fritid
I dette hovedafsnit beskrives kommunalbestyrelsens
mål for at sikre areal til og mulighed for etablering af
turistovernatningsfaciliteter. Herudover beskrives hvor-
ledes kommunalbestyrelsen ønsker at sikre fastboende
og turister varierede og gode fritidstilbud og -mulig-
heder ved en strategi for forbedring af det almene fri-
luftsliv.
Miljø
I dette hovedafsnit beskrives kommunalbestyrelsens
mål for og virkemidler til beskyttelse af grundvandet,
god miljøkvalitet i søer, vandløb og havet samt sikring
af nødvendige arealer til støjende anlæg og virksomhe-
der med særlige beliggenhedskrav og ved udlæg af støj-
og miljøbeskyttelseszoner for at forebygge nye gener og
konflikter.
Forsyning
I dette hovedafsnit beskrives mål og retningslinier for
den almene forsyning med vand og energi.
Infrastruktur
Dette sidste hovedafsnit indeholder kommunalbesty-
relsens mål for at sikre gode trafiksikre veje mellem de
bornholmske byer og andre, knudepunkter, og for vej-
nettets vedligeholdelse under hensyntagen til økonomi,
miljø, trafiksikkerhed og landskab. Desuden beskrives
hvorledes, der skabes rammer for at fastholde og udvik-
le de bornholmske havne som et stort aktiv for bornhol-
mere, havneerhverv og turister.
3.2.1 Bymønster og byudvikling

Målsætning
Kommunalbestyrelsen vil fremme muligheden for at Der stiles mod en afbalanceret byudvikling, med re-
skabe udvikling på hele øen, som kan understøtte den spekt for Bornholms særegne natur, for øens befolkning
bornholmske befolknings lige adgang til samfundets og dens levende by- og landmiljøer.
velfærdsgoder.
Kommunalbestyrelsen vil i den sammenhæng styrke de
Den bornholmske centerstruktur skal understøtte by- bevaringsværdige bymiljøer.
ernes stærke sider og samtidig afhjælpe de svage sider.
Øens vækstcentre skal styrkes som dynamoer for ud- Byudvikling, igangsættelse af nye byprojekter og bybe-
vikling på hele øen, samtidig med at der også kan ske en varing skal koordineres og foregå i dialog med borger-
udvikling i de små byområder. ne.

Retningslinjer
Centerstruktur 1 Det regionskommunale center er Rønne, der som
Regionkommuneplanens centerstruktur/bymønster byg- øens største byområde skal rumme de fleste over-
ger på et firdelt princip: ordnede funktioner, som betjener hele Bornholm
(trafikforbindelser, sygehus, uddannelsesinstitutioner
1. Regionskommunalt center m.v.). Rønne er desuden øens største erhvervs-,
2. Større erhvervs-, handels-, og servicebyer handels- og serviceby.
3. Mindre handels- og servicebyer
4. Små boligbyer. 2 De større erhvervs- handels- og servicebyer er
Nexø, Aakirkeby og Allinge. Disse byer udgør cen-
tre for større oplande, der hver især skal rumme et
Sandvig
Sandvig
Sandvig
 bredt udbud af erhvervsmuligheder, detailhandel og

Vang
Vang
Vang
 
 Allinge
Allinge

Tejn/Sandkås
Tejn/Sandkås
Tejn/Sandkås
offentlig service (folkeskoler, idrætsfaciliteter, ældre-
centre m.v.) Disse byer kan ligeledes forsynes med of-
fentlig service, som henvender sig til hele Bornholm
Olsker
Olsker
Olsker
(offentlig administration, uddannelse m.v.).
 Rutsker
Rutsker
Rutsker
Rutsker
Rutsker
Rutsker
 Rø
Rø
Rø
Rø
Rø
Rø  Gudhjem
Gudhjem
Gudhjem

Hasle
Hasle
Hasle
3 De mindre handels- og servicebyer omfatter Ny-
 Klemensker
Klemensker
Klemensker

 Østerlars
Østerlars
Østerlars ker, Vestermarie, Klemensker, Hasle, Gudhjem,
 Sorthat/Muleby
Sorthat/Muleby
Sorthat/Muleby
Sorthat/Muleby
Sorthat/Muleby
Sorthat/Muleby
Årsballe
Årsballe
Årsballe
Årsballe
Årsballe
Årsballe  Østermarie
Østermarie
Østermarie

Bølshavn
Bølshavn
Bølshavn
Bølshavn
Bølshavn
Bølshavn
Østerlars, Østermarie, Svaneke, Snogebæk, Tejn og

 
Listed
Listed
Listed
Listed
Listed
Listed
Nyker
Nyker
Nyker  Pedersker. De er centre for mindre lokalområder, og
bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og ser-


Vestermarie
Vestermarie
Vestermarie Svaneke
Svaneke
Svaneke


Møllevangen/
Møllevangen/
Møllevangen/
Møllevangen/
Møllevangen/
Møllevangen/
 
Årsdale
Årsdale
Årsdale
Årsdale
Årsdale
Årsdale
vicetilbud, herunder offentlige servicetilbud (f.eks.
skoler, børnehaver eller ældreservice). Byerne rum-
Knudsker
Knudsker
Knudsker Aakirkeby
Aakirkeby


Nylars
Nylars
Nylars Lobbæk


Nylars Lobbæk
Nylars Lobbæk
Nylars Lobbæk
Lobbæk
Lobbæk

RØNNE
RØNNE 
Nexø
Nexø mer desuden mulighed for etablering af mindre
fremstillingsvirksomheder og håndværksvirksomhe-

Arnager
Arnager
Arnager
Pedersker
Pedersker
Pedersker
Balka
Balka
Balka der (i mindre erhvervsområder eller i blandede bolig-
 
 og erhvervsområder).
Snogebæk
Snogebæk
Snogebæk
4 De små boligbyer omfatter øvrige byområder,
Arnager, Møllevangen/Knudsker, Nylars, Lobbæk,
Fig. 3.2.1.1 Centerstruktur Sorthat-Muleby, Rutsker, Vang, Olsker, Sandvig, Rø,
Årsballe, Bølshavn, Listed, Aarsdale og Balka. I disse
Placeringen af byområder i de 4 grupper er fastlagt på byområder kan der typisk kun etableres erhverv, de-
grundlag af det eksisterende bymønster, og er primært tailhandel og service i tæt tilknytning til det lokale
defineret ved byernes nuværende indhold af erhverv, by- og boligområde. Byerne skal hovedsageligt funge-
handel og service. re som attraktive boligområder, ofte med tæt tilknyt-
ning til lokale landskabs- og naturværdier.
(se nærmere beskrivelse for de enkelte byer i del 4).

53
Byernes nuværende placering i bymønsteret skal evt. re-
vurderes efter udarbejdelsen af en offentlig servicestra-
tegi, der fastlægger mål for og lokalisering af den offent-
lige service på Bornholm.
Definition af byområder, se kortbilag 1
Byzone er områder der ved lokalplan, byplanvedtægt
og lignende er overført til byzone.
Afgrænset byområde er samlede bebyggelser i landzo-
ne der ikke er lokalplanlagt, flere ligger i tilknytning til
byzone. Områderne skal ved lokalplanlægning overfø-
res til byzone. Hovedparten af områderne er oprindeligt
medtaget i Regionplan 1997 med henblik på overdra-
gelse af landzonekompetencen til kommunerne.
Interesseområde for byudvikling er områder udlagt
til fremtidig byudvikling, med fastlagte rammer i pla-
nens del 5. Begrundelse for nye udlæg i kystzone er be-
skrevet i redegørelse.
Afgrænsning af afgrænsede byområder og interesseom-
råder for byudvikling er omtrentlig og fastlægges først
endeligt i lokalplanlægningen. Miljøministeriet tager
forbehold overfor arealudlæg til byudvikling indenfor
områder, der er pålagt bygge- og beskyttelseslinjer (jfr.
naturbeskyttelseslovens §§ 15, 16, 17 og 18).
Byudvikling
Der udlægges interesseområder for byudvikling som
vist på fig. 3.2.1.2.
Området bebygget med det nedlagte Hasle Klinker, ca.
20 ha udlægges som byudviklingsområde til blandet er-
hvervsformål eller offentlige formål med mulighed for
beboelse i tilknytning til virksomheden.
Alle bornholmske byer er sikret en byudviklingsmulig-
hed, ved udlæg af passende arealer til helårs boligfor-
mål, svarende til det lokale byområdes størrelse og be-
hov.
Udlæg af arealer til erhverv, handel og service er afve-
jet i forhold til de enkelte byers funktioner og roller i
bymønsteret. Nye udlæg skal desuden afvejes i forhold
til det enkelte byområdes individuelle styrkeposition og
udviklingspotential inden for erhverv, handel og ser-
vice.
I de 4 største byer Nexø, Aakirkeby og Allinge, og især
Rønne, er der sikret udlæg af arealer til erhvervsformål.
54
Nye arealer til industri, håndværksvirksomheder og an-
den støjende virksomhed skal udlægges med særlig hen-
syntagen til det lokale miljø (f.eks. tilstødende boligom-
råder og andre følsomme byfunktioner).
Udviklingen i de 4 største byer er understøttet gennem
arealreservationer, der sikrer et større udbud af arbejds-
pladser, detailhandel, offentlig og privat service (herun-
der butikker til særligt pladskrævende varegrupper), in-
den for rimelig afstand af andre byer og landdistrikter
på Bornholm.
Der udlægges detailhandelsområder, med mulighed
for større koncentrationer af detailhandel, i de 4 stør-
ste byer, og fastlægges en politik for detailhandelen i de
største byer, der sikrer de mindre byers detailhandel en
overlevelsesmulighed. Se afsnit 3.2.2. Detailhandel.
I de mindre handels- og servicebyer skal eksisterende
handels- og serviceaktiviteter så vidt muligt oprethol-
des. Disse byer skal derfor sikres mulighed for handel,
privat og offentlig service, til betjening af lokalområdet
og det nærmeste opland. Der udlægges kun begrænsede
erhvervsarealer i byerne, især beregnet til mindre virk-
somheder.
I små boligbyer udlægges der ikke nye erhvervsarealer.
Mindre, lokal erhvervsvirksomhed samt detailhandel
og service skal tilpasses byernes boligbebyggelse.
Andre arealudlæg m.v.
Arealer til rekreative formål skal så vidt muligt fasthol-
des i planlægningen. I den kommende planperiode sæt-
tes fokus på rekreative interesseområder i byerne og i
landskabet omkring byerne. I samarbejde med borger-
ne kortlægges de rekreative områder, og der udarbejdes
strategier og planer for udviklingen af rekreative nær-
områder i de bornholmske byer.
Nye overordnede institutioner, uddannelsescentre og
museer placeres overvejende i de største byer, men skal
i øvrigt lokaliseres ud fra vurdering af, hvornår lokale
udviklingsmuligheder udnyttes og opkvalificeres bedst
muligt.
Bornholms bevaringsværdige bymiljøer skal så vidt mu-
ligt sikres gennem bevarings- og byfornyelsesindsats
samt områdefornyelse der understøtter fysisk, social,
trafikal og erhvervsmæssig udvikling i det enkelte by-
område.
Fig. 3.2.1.2. Interesseområder for byudvikling.

Byzone B
Afgrænset byområde

Interesseområder for virksomheder

med særlig beliggenhedskrav

Interesseområde for byudvikling

Intet vindue

B Boligformål
BL Blandet bolig- og erhvervsformål
E Erhvervsformål
F Fritidsformål B
D Offentlige formål

Mål 1:25.000
Hasle

Klemensker

Allinge
E
B

Lobbæk

D
B
B

Gudhjem - Melsted Listed

55
 BL
B

BL D
B F BL B
D
D
Pedersker

Nexø nord

BL

Rutsker

E B

Rø

Nexø syd

F
B

Sandvig
BL
Nyker

BEFD

F B

B
Nylars Muleby - Sorthat

56
 BL
B

Snogebæk F

BL

Aakirkeby

BL
D
Svaneke

BL

E Aarsballe
B
B

Tejn BL

B
F

E
Vestermarie Aarsdale

57
 B

FD

F F

Rønne

58
Redegørelse
I forbindelse med strukturreformen vil Bornholm ind-
gå i Region Hovedstaden med regionscenter i Hillerød.
På grund af sin afsides beliggenhed vil Bornholm bibe-
holde nogle regionale funktioner, men som del af ho-
vedstadsregionen vil Bornholm ikke kunne udpege et
regionalt center som i den tidligere regionplanlægning.
Men der skal stadig udpeges et overordnet center for
Bornholms Regionskommune.
Rønne er øens overordnede center. 1/3 af øens indbyg-
gere (14.022) bor i Rønne, og byen har en stor koncen-
tration af arbejdspladser og handel med dagligvarer og
udvalgsvarer, produktionserhverv, andet erhverv, of-
fentlig- og privat service, herunder uddannelse samt
kulturinstitutioner der både henvender sig til lokal-
området og til hele øens befolkning. Rønne er øens tra-
fikknudepunkt med regional trafikhavn og lufthavn
med henholdsvis skibs- og fly forbindelser til ind- og
udland samt knudepunkt for den ø-dækkende kollek-
tive trafik.
Nexø er med sine godt 3.700 indbyggere Bornholms
næststørste by. Nexø er også et vigtigt erhvervs- og han-
delsområde med et stort udbud af dagligvare- og ud-
valgsvareforretninger, som tiltrækker kunder fra hele
det østlige Bornholm. Nexø Havn er øens største fiske-
rihavn, og fungerer også som trafikhavn. I byen findes
bl.a. specialiserede uddannelsesinstitutioner og Forsk-
ningscentret (CRT).
Aakirkeby er med sine godt 2.100 indbyggere den 3.
største by på Bornholm og den centrale by på Sydborn-
holm. Byen har et rigt erhvervs- og handelsliv med et
stort opland. I byen findes bl.a. et af de bornholmske
fyrtårne – Natur Bornholm – samt Aakirkeby Hallerne
med møde og idrætsfaciliteter.
Allinge er en noget mindre by end Nexø og Aakirke-
by, hvad angår indbyggertal og udbud af arbejdspladser.
Men byen er forsynet med et rigt handelsliv og offent-
lig og privat service. Som den eneste større handelsby
på Nordbornholm udpeges Allinge som større handels-,
service- og erhvervsby. I Allinge-Sandvig er der tilsam-
men ca. 1.700 indbyggere.
Rønne, Nexø, Aakirkeby og Allinge sikrer tilsammen,
at der findes et større handels- og serviceudbud i rimelig
afstand fra andre byer og landområder på Bornholm. I
disse byer afgrænses detailhandelsområderne i henhold
til Miljøministeriets vejledninger, og der angives mål for
udvidelse af detailhandel (se afsnit 3.2.2 Detailhandel).
59
Regulering af detailhandel i større byer sker for at mod-
virke en uhæmmet detailhandelsudvikling i disse, der
vil gøre det endnu vanskeligere at opretholde det dagli-
ge serviceniveau i de mindre byer. Der er tendens til, at
handel, offentlig og privat service koncentreres i de stør-
re byer med mange arbejdspladser, og at de daglige ind-
køb foretages i tilknytning hertil.
Der findes stadig en række mindre byer, som rummer
handel og service, der også henvender sig til nærliggen-
de småbyer og landområder. Den decentrale handel og
service, som disse byer tilbyder, er bl.a. afgørende for om
den stadig større gruppe af ældre kan forblive i landom-
råderne og de små byområder, eller om de er nødt til at
flytte til de større byer.
Mange af de mindre handels- og servicebyer fungerer
samtidig som lokale turistcentre, der rummer hoteller
og andre overnatningsmuligheder for turister og forsy-
ner nærliggende sommerhusområder med indkøbsmu-
ligheder.
En del mindre byer har ingen dagligvareforretninger
eller offentlig service. Men trods dette er de tit attrak-
tive som boligbyer, bl.a. på grund af en skøn beliggen-
hed, lave huspriser, gode kollektive trafikforbindelser
eller nærhed til en større by med et bredere udbud af ar-
bejdspladser og offentlig- og privat service.
Bornholm har i længere tid haft en negativ befolk-
ningsudvikling, ikke mindst i landområderne. En-
kelte byområder har haft en vis befolkningstilvækst
(især Østermarie, Listed, Svaneke, Snogebæk, Aakirke-
by og Vestermarie), men mange andre har oplevet til-
bagegang. Ifølge befolkningsprognosen må de fleste
byer forvente tilbagegang de kommende år.
Fremtidig byudvikling
Udlæg til f.eks. erhvervsformål skal koncentreres om-
kring de største byer.
Selvom befolkningstallet falder, er der alligevel behov
for nye boligområder i de fleste byer, også i de mindre
byer. Boligefterspørgsel og bomønstre ændres konstant,
og der skal opføres nye boliger for at imødekomme be-
hovet (se afsnit 3.2.3 Boliger).
Nye udlæg af arealer til boligformål i de kystnære byer
begrænses ofte af hensynet til naturomgivelser og andre
forhold. F.eks. er der begrænsede muligheder for by-
udvikling i Bølshavn, Arnager og Sandvig på grund af
strandbeskyttelse, støjzone ved lufthavn m.v. Ny byud- Sandvig 0,9
vikling inden for kystnærhedszonen skal desuden ske,
Snogebæk 3,6
så de ubebyggede kystlandskaber friholdes, medmindre
der af planmæssige og funktionelle årsager ikke kan ud- Sorthat 0,9
peges andre velplacerede områder til byudvikling ved Svaneke 4,5 2
den enkelte by (planlovens § 6a). Tejn 10,7 1,4
Vestermarie 5 1,4 0,5
Forventet boligbyggeri
Aakirkeby 14,8 0 4,4
Der var i forrige planperiode skønnet et behov på 2070
nye boliger for perioden 2002-2013. Årsballe 0,5
Årsdale 2,2
Behovet for nyt boligbyggeri i den kommende planperi- Udlæg i alt 138,3 38,9 55,8 19,7
oden 2006–2017 skønnes til ca. 1000 nye boliger.
Fig 3.2.1.3 Udlæg af interesseområder 2005 i ha

Halvering af det skønnede boligbehov er en følge af at B – boligområder

boligbyggeriet er mere end halveret i den sidste halvdel BL – blandet bolig-erhverv
af perioden 1985-2004, således var der 1720 fuldførte E – erhvervsområder
boliger i perioden 1985-1994 og 766 fuldførte boliger i D – offentlige formål
perioden 1995-2004, herudover forventes der stagnati- F – fritids- og ferieformål
on eller fald i befolkningsudviklingen.

Der er i sidste planperiode fra 2001-2004 fuldført 424 Der er udtaget en række arealer siden Regionplan 2001
boliger altovervejende inden for eksisterende byzone. – i alt 68,7 ha, hvoraf 35,5 er lokalplanlagt.
Der skønnes at være en restrummelighed på ca. 175
grunde i byzone, og der udlægges i alt 138 ha interesse- Disse omfatter især;
område for byudvikling til bolig og blandet bolig og er- Boligarealer, der har været udlagt i Pedersker, Vester-
hverv . marie og Aakirkeby, hvor behovet for boligbyggeri blev
revurderet med deraf følgende reduktion i arealudlæg
Interesseområder for byudvikling til boligformål,
Der er i alt udlagt 253 ha. interesseområde for by-ud-
læg. Områderne er vist på fig. 3.2.1.2 og størrelsen for Erhvervsarealer i Muleby og Aakirkeby. I Muleby har
den enkelte type udlæg er angivet i nedenstående tabel. behovet for nye erhvervsarealer vist sig ikke at være ak-
tuelt. I Aakirkeby har der været udlagt erhvervs-areal i
tilknytning til en planlagt omfartsvej, som nu imidler-
By B+BL E D+F BEFD
tid er endelig skrinlagt. Dette har medført en revurde-
ring og ændring af erhvervsområdets afgrænsning.
Allinge 5,9 10,3
Gudhjem 0,9 0,9 Arealer til offentlig- og ferie-fritidsformål i Has-
Hasle 6 le. Syd for Hasle udgår et stort areal, som tidligere var
Klemensker 12,4 planlagt til kursusvirksomhed.
Listed - BO 1,9
Lobbæk 5,3 1,4
Heraf
Muleby 19,7 Type 2001 2005 Balance
lokalplanlagt
Nexø 25,3 12 6
Nyker 1,3 4,9 B+BL 146,4 138,3 -8,1 1
Nylars 2,7 0,3 E 70,5 38,9 -31,6 5
Pedersker 4,7 4 D+F 82,1 55,8 -26,3 29,5
Rutsker 1,2 BEFD 22,4 19,7 -2,7
Rø 1,6 I alt 321,4 252,7 -68,7 35,5
Rønne 38,4 32,8
Fig. 3.2.1.4 Udlæg sammenholdt med udlæg i Regionplan 2001

60
Nyudlæg af interesseområde for byudvikling mæssige problemer af forskellig art i sommersæsonen,
inden for 3 km kystzone da byerne ikke er bygget til at bære den øgede biltrafik.
Allinge - Der er udlagt et nyt byudviklingsområde på Trafikproblemerne søges løst individuelt for hver by.
5,9 ha til boligformål. Allinge er i centerstrukturen ud-
peget som en større erhvervs-, handels- og serviceby, Udover bevaringsindsats er der gennemført mindre by-
hvor der skal sikres udviklingsmulighed. I den 12-åri- fornyelsesprojekter i flere byer og igangsat områdefor-
ge planperiode forventes det fremtidige boligbyggeri at nyelsesprojekter i Gudhjem og Sandvig, som omfatter
blive på i alt ca. 60 boliger. Da der kun findes begrænset sociale og kulturelle aktiviteter, trafikforbedringer og
mulighed for boligbyggeri i byen udlægges et nyt inte- forskønnelse af byrum.
resseområde i forlængelse af Pilebakken bag det eksiste-
rende parcelhusområde. Fremtidige byroller og bykvalitet
Byernes roller og kvalitet som bo- og levesteder er ikke
Rø - Der er udlagt et nyt byudviklingsområde på 1,6 fastlåste begreber, men forhold der hele tiden udvikles
ha til boligformål. Rø er i centerstrukturen udpeget og forandres.
som en mindre boligby, hvor der skal være mulighed for
etablering af attraktive boliger. Der har i flere år ikke Begreber som levevilkår, bykvalitet og dermed mulighe-
været udbygningsmuligheder i Rø-by, hvorfor der ikke den for at tiltrække nye beboere, service og arbejdsplad-
findes statistisk baggrundsmateriale for at vurdere det ser betyder meget for vurdering af en bys muligheder.
fremtidige behov. Kommunalbestyrelsen har som mål-
sætning, at alle de bornholmske byer skal sikres en by- Erhvervsstrukturen inden for en kommune spiller en
udviklingsmulighed ved udlæg af passende arealer til mindre rolle for bosætning, end den har gjort tidlige-
helårsboligformål. Der udlægges derfor et attraktivt re. Antallet af pendlere er vokset eksplosivt gennem de
areal til helårsboligformål ved indkørsel til Rø-by fra sidste 10 år, og de fleste borgere accepterer en øget
nord. pendlingsafstand fra bolig til job. Der accepteres også
en længere afstand til f.eks. indkøbsmuligheder.
Nyker og Rønne - Der udlægges desuden 2 nye inte-
resseområder til fritidsformål. Ved Nyker udlægges et Befolkning 2000, 2005 og 2010
idrætsområde på 4,9 ha. Området er udlagt for at skabe Befolkningsprognose 2005
muligheder for udendørs idræt i tilknytning til Born- Område 2000 2005 2010
holms Frie Idrætsskole. Øst for Rønne udlægges et
Allinge-Sandvig By 1.815 1.707 1.647
grønt område til fritids- og offentligt formål på 32,8 ha.
Området er udlagt for at videreføre intentioner fra Røn- Tejn By 998 985 950
nes Kommuneplan om en sammenhængende grøn ring, Olsker By 69 64 65
der omkranser byen. Rø By 200 196 182
Gudhjem By 792 761 723
De eksisterende bymiljøer
Østerlars By 279 278 265
De oprindelige bymiljøer er et væsentligt aktiv for
Bornholms potentiale som tilflytnings- og bosætnings- Østermarie By 493 506 440
område og for turismen. Dette må ikke ødelægges ved Bølshavn By 30 30 26
hensynsløs byomdannelse eller byudvikling. Vang By 74 78 67
Hasle By 1.774 1.751 1.778
På Bornholm er der knyttet regionale og nationale inte-
resser til bevaring af en række byer som følge af bymil- Sorthat-Muleby By 539 539 540
jøernes særlige karakter og historie. Nyker By 755 738 724
Rutsker By 70 69 63
Mange af de gamle byer og bymiljøer er af høj kvalitet,
Klemensker By 656 668 651
begunstiget f.eks. af beliggenhed ved vandet og terræn-
forhold. Af Kulturmiljøatlas for Bornholm, fremgår Årsballe By 84 78 80
det, at store dele af de bornholmske byområder er af høj Listed By 210 223 221
bevaringsværdi. Svaneke By 1.104 1.142 1.101
Aarsdale By 524 487 445
En del bevaringsværdige byer – især kystbyer så som
Nexø By 3.818 3.735 3.576
Sandvig, Allinge, Gudhjem og Svaneke – har trafik-

61
 Balka By 155 172 162 byer har. Alle byer skal, uanset deres indplacering i by-
mønstret, sikres en rolle i fremtidens Bornholm, til glæ-
Snogebæk By 758 792 768
de for hele Bornholms udvikling.
Rønne By 14.367 14.022 13.858
Nylars By 242 194 184 Kommunalbestyrelsen vil fortsat sætte fokus på byer-
Vestermarie By 247 258 263 nes roller og bykvalitet i den kommende planperiode, i
Arnager By 147 151 141 samarbejde med borgere og erhvervsliv.
Pedersker By 274 253 241
Møder i lokalområderne
Aakirkeby By 2.019 2.101 2.082 Der har op til udarbejdelsen af denne plan været af-
Lobbæk By 333 341 363 holdt ca. 25 møder med repræsentanter fra forskellige
Byområder i alt 32.826 32.319 31.606 byers foreninger og interessegrupper. Formålet var at få
så mange nuancerede lokale synspunkter og overvejel-
Land- og sommerhusområder 11.412 11.028 10.751
ser som muligt på et tidligt tidspunkt i planlægnings-
Bornholm i alt 44.238 43.347 42.357 processen.
Fig. 3.2.1.5 Befolkningsprognose.
Overvejelser har bl.a. omfattet kommuneplanernes
rammer for lokalplaner og bebyggelser, samt problemer
Det, der i dag betyder mere for borgerne og mulige til- i og ønsker for området. Vurdering af styrker, svaghe-
flyttere, er attraktive boliger, bykvalitet, udbud af ser- der, muligheder og trusler har ligeledes været temaer til
vice- og kulturfaciliteter og borgerengagement. diskussion. Denne dialog vil også foregå i det fremtidi-
ge arbejde.
Det enkelte byområde har derfor også et stigende behov
for at finde deres identitet eller image, profilere sig, være I Rønne er der afholdt et møde. Byens størrelse og kom-
noget for nogen og ikke alt for alle. Der vil fremover ske pleksitet kræver, at der i den kommende planperiode ar-
en stigende specialisering byerne imellem. bejdes videre med Rønnes byudvikling, sammen med
repræsentanter fra forskellige private virksomheder og
Kommunalbestyrelsen ønsker at bygge videre på de in- foreninger mm i byen.
dividuelle potentialer, som hver enkelt af Bornholms

62
3.2.2 Detailhandel

Målsætning
Der ønskes en god og dækkende forsyning med de-
tailhandel i på hele øen, med en alsidig forsyning med
såvel dagligvarer som udvalgsvarer.
De største byer skal sikres mulighed for et koncentreret,
godt og varieret udbud af dagligvarer og udvalgsvarer,
uden at dette ødelægger bevaringsværdige bymiljøer.
Men mulighederne for at opretholde detailhandelen i
de mindre byområder må ikke dermed forringes.
Der lægger derfor vægt på, at planlægningen for den
fremtidige detailhandelsudbygning fremmer en decen-
tral byudvikling, i overensstemmelse med principperne
i den valgte centerstruktur, og i overensstemmelse med
planlovens bestemmelser.
Detailhandel samt forretninger med større udvalgsvarer
skal koordineres med trafikplanlægningen, så der sikres
god tilgængeligheden til butikker og butiksområder for
alle trafikarter.

Retningslinjer
Detailhandelsområde A
Aflastningsområde
Der udlægges detailhandelsområde A i de 4 største
byer på Bornholm – Rønne, Nexø, Aakirkeby og Al-
linge. Desuden udlægges aflastningsområde i Rønne og
Nexø. Se Fig. 3.2.2.3.
Inden for detailhandelsområde A tillades dagligvarebu-
tikker med arealer på op til 3000 m2, udvalgsvarebutik-
ker med arealer op til 1500 m2.
Detailhandelsområde B
Der udlægges detailhandelsområde B i de større byer og
i de mindre handels- og servicebyer. Se fig. 3.2.2.3.
I detailhandelsområde B kan der etableres mindre
detailhandelsforretninger på op til 350 m2 samt daglig-
vareforretninger op til 1000 m2.
Eksisterende dagligvareforretninger, etableret før 2006,
kan udvides op til 1500 m2.

Større forretninger end de nævnte kan kun etableres på I Rønne, Nexø, Aakirkeby og Allinge må dagligvare-
grundlag af et tillæg til regionkommuneplanen (jf. plan- forretninger kun være beregnet til forsyning af et lokalt
lovens § 6b), der giver kommunalbestyrelsen mulighed byområde.
for konkret at vurdere arealbehov, placering, tilgængelig-
hed m.m. samt påvirkningen af den eksisterende detail- I Gudhjem, Hasle, Klemensker, Nyker, Pedersker, Sno-
handelsstruktur i regionskommunen. Bestemmelsen gebæk, Svaneke, Tejn, Vestermarie, Østerlars og Øster-
gælder også ved udvidelse af eksisterende butikker. marie må dagligvareforretninger kun være beregnet til
forsyning af lokale dagligvareoplande jf. fig. 3.2.2.6.
I nedenstående skema er fastlagt rammer for detail-
handelsudbygning i detailhandelsområde A og aflast- Specialområder for særligt pladskrævende
ningsområde. varegrupper
Der udlægges Specialområder for særligt pladskræven-
Detailhandels- Butiksareal Ramme for arealud- de varegrupper som vist på fig. 3.2.2.3 i Rønne, Nexø,
områder A medio 2001 videlse ved nybyggeri Aakirkeby og Allinge
Aflastnings- og omdannelse
område 2005-2012
Rønne
Butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende va-
Rønne bycenter 27110 3000 regrupper, og som ikke kan indpasses i de centrale byom-
Vibegårds Runddel 2800 0 råder, omfatter f.eks. følgende varegrupper: Biler, tøm-
Nexø mer, samt byggemarkeder der indgår i en tømmerhandel,
Nexø bycenter 12480 2000 planter og havebrugsvarer, møbler og køkkenelementer.
Søbækken 1000 1000
Aakirkeby Butikker for særligt pladskrævende varegrupper skal
Aakirkeby bycenter 11620 3000 mindst være 350 m2 og må maksimalt være 1500 m2. I
Allinge Rønne er der dog i et særligt udpeget areal ved Zahrt-
Allinge bycenter 5770 2000 mannsvej planlagt mulighed for en enkelt forretning på op
I alt 60790 11000 til 5000 m2, begrundet i at butikken betjener hele Born-
Fig. 3.2.2.1 Detailhandelsområder holm og har et særligt arealbehov (møbeludstillinger).

63
I mindre byer kan der ikke planlægges for nye butikker
for særligt pladskrævende varegrupper, som normalt har
et større opland. Eksisterende butikker kan dog udvides
op til 1500 m2, og der kan tillades nye butikker i eksi-
sterende butikslokaler, når lokalerne tidligere har været
anvendt til særligt pladskrævende varegrupper.
Øvrige byområder
I øvrig byzone og afgrænset byområde med rammer for
blandet bolig- og erhvervsformål kan der etableres min-
dre detailhandelsforretninger på op til 350 m2, med
mindre andet er nævnt i rammerne.
Landzone
I uplanlagt landzone, uden for de afgrænsede byom-
råder, kan der kun etableres butikker, herunder gård-
butikker, i overensstemmelse med planlovens regler for
landzoneadministration.
Butikker i tilknytning til egne produktions-
lokaler
Der kan etableres mindre butikker på op til 350 m2 til
salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds
produktionslokaler (i overensstemmelse med gældende
lokal- og kommuneplanbestemmelser for det enkelte
område).

Retningslinier for nye detailhandelsbutikkers lokalisering og størrelse

Udvalgsvarebutikker
Dagligvarebutikker
butikker for særligt pladskrævende varegrupper
Detailhandelsområde A Maks. 3000 m2 Maks. 1500 m2
Aflastningsområde
Se fig. 3.2.2.3
Detailhandelsområde B Maks. 1000 m2 Maks. 350 m2
Se fig. 3.2.2.3
Specialområde for særligt Ingen Min. 350 m2 og maks. 1500 m2.
pladskrævende varegrupper
Se fig. 3.2.2.3 I erhvervsområde ved Zahrtmannsvej dog een butik
på op til 5000 m2.
Øvrige byområder Maks. 350 m2 jf. rammer for lokalplan- Maks. 350 m2 jf. rammer for lokalplanlægning
lægning
Landområder Maks. 350 m2 Maks. 350 m2

Administreres efter planloven Administreres efter planloven

Fig. 3.2.2.2.

64
Fig. 3.2.2.3. Detailhandelsområder

Detailhandelsområde A
Aflastningsområde

Detailhandelsområde B

Specialområde til særligt

Intet vindue
pladskrævende varegrupper

Mål 1:25.000

Aakirkeby

Allinge Nexø

Rønne

65
F

Detailhandelsområde B

Snogebæk

Gudhjem

Svaneke

Hasle Tejn

Klemensker Vestermarie

Nyker Østerlars

Pedersker Østermarie

66
Redegørelse
Udviklingen i detailhandlen går i retning af stadig færre
og større butikker. Som følge af denne udvikling vedtog
Folketinget i 1997 nogle væsentlige ændringer i Planlo-
ven med henblik på en styring af udviklingen.
Planlovens bestemmelser om detailhandel
Det er i loven fastsat, at der i regionkommune-
planlægningen skal planlægges for:
• at fremme et varieret butiksudbud i de mindre og
mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større
byer,
• at sikre at arealer til butiksformål udlægges, hvor der
er god tilgængelighed for alle trafikarter, samt
• at fremme en samfundsmæssigt bæredygtig de-
tailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i for-
bindelse med indkøb er begrænsede.
I større byer skal arealer til butiksformål udlægges i den
centrale del af byen.
Uden for disse områder kan der udlægges:
• mindre arealer til butikker, der alene skal betjene en
begrænset del af en by eller bydel, en landsby, et som-
merhusområde eller lignende,
• arealer til butikker, som alene forhandler særlig
pladskrævende varegrupper, der ikke kan indpasses i
de centrale dele af en by eller en bydel,
• arealer til mindre butikker til salg af egne produkter
i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler,
og
• arealer til butiksformål, i det omfang det af hensyn
til et bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at ud-
lægge tilstrækkelige arealer i den centrale del af byen.
Regionkommuneplanen skal indeholde retningslinier
for arealudlæg til butiksformål i overensstemmelse med
de nævnte bestemmelser.
I den forbindelse skal kommunalbestyrelsen bl.a.:
• afgrænse de centrale bydele, hvor der kan udlægges
arealer til butiksformål (detailhandelsområder),
• fastsætte retningslinier for placering af de butikker,
der ikke skal ligge i de centrale,
• fastsætte placering af evt. aflastningsarealer, i byer,
hvor det ikke er muligt at udlægge tilstrækkelige are-
aler i den centrale del af byen,
• fastsætte det maksimale bruttoetageareal for ny-
byggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til bu-
tiksformål for hvert af de ovennævnte arealer,
• fastsætte maksimale bruttoetagearealer for de enkelte
butikker, og
67
• vurdere omfanget af det eksisterende etageareal samt
nye butiksarealer (i områder udlagt til detailhandel).
Detailhandelssituationen på Bornholm
Som i resten af landet er der gennem de seneste årtier
sket en vis centralisering inden for detailhandlen. Der
er f.eks. kommet flere større dagligforretninger i de
største byer, mens mindre dagligvarebutikker er lukket
i både store og små byer. Også vedrørende udvalgsvarer
er der sket en centralisering.
Der er derfor fortsat detailhandel i alle de større byer.
Derimod har flere af de mindre bysamfund mistet bu-
tikker i løbet af de seneste 20 år. Butikker i det åbne
land forsvandt stort set i 1970’erne.
Denne udvikling vil formentlig fortsætte i et vist om-
fang, og den kan kun delvist påvirkes gennem region-
og kommuneplanlægningen. Opretholdelse af detail-
handelsbutikker i de enkelte lokalsamfund forudsætter
først og fremmest, at borgerne benytter de lokale bu-
tikker.
Der er medio 2005 i alt 296 butikker i de bornholmske
byer fordelt på 109 dagligvarebutikker og 187 udvalgs-
varebutikker. Etagearealet udgør i alt ca. 110.000 m2.
Af fig. 3.2.2.1 fremgår en opgørelse over butiksare-
aler i de 4 største byer, hvor der udlægges detailhan-
delsområde A.
Store butikker
Der findes i dag enkelte dagligvareforretninger over
3000 m2, samt enkelte udvalgsvareforretninger over
1500 m2, jf. skemaet herunder.
Store butikker 2005
Byområde Antal dagligvarebutikker Antal udvalgsvarebutikker
over 3000 m2 over 1500 m2
Rønne 1 4
Nexø 1 1
Aakirkeby 1
Allinge 1
Klemensker 1
Tejn 1
Fig. 3.2.2.5. Antal store butikker.
Der udlægges ikke arealer til nye dagligvarebutikker
over 3000 m2 eller udvalgsvarebutikker over 1500 m2
i denne plan, bortset fra den på s. 63 omtalte udvalgs-
varebutik på Zahrtmannsvej.
Fig. 3.2.2.6.

Sandvig


 Allinge

Tejn/Sandkås
Vang
Vang   
Olsker
Olsker

 Gudhjem

Rutsker
Rutsker Rø
Rø 
Hasle
Klemensker
 Østerlars

Sorthat/Muleby
Årsballe
Årsballe  Bølshavn
Bølshavn
 Sorthat/Muleby Østermarie 
 Listed
Listed
 Nyker  

Vestermarie Svaneke

 
Møllevangen/
Møllevangen/
Knudsker Nylars
Knudsker NylarsLobbæk
Lobbæk
Aakirkeby
Nexø

Årsdale
Årsdale

RØNNE  
 

Pedersker
Arnager
Arnager Balka
 

Snogebæk

1:200.000

Detailhandelsoplande

Dagligvareoplande

Centeroplande

68
Etablering af større butikker vil kræve regionplantillæg,
og skal vurderes i forhold til detailhandelsstrukturen på
Bornholm, tilgængelighed m.m.
Rammer for detailhandelsudbygning
Der er udlagt detailhandelsområde A i de 4 største byer
på Bornholm, i overensstemmelse med den valgte cen-
terstruktur. Samtidig er afgrænsningen af detailhan-
delsområder fastlagt og til dels ændret i overensstem-
melse med Miljøministeriets vejledning herom.
Kommunalbestyrelsen vurderer, at der bør fastlægge
en ramme for detailhandelsudbygningen i 2005-2009
på i alt 11.000 m2 inden for de udpegede detailhandels-
centre (se fig. 3.2.2.1). Det svarer til en samlet udbyg-
ningsmulighed på ca. 16% af det nuværende butiksareal
i disse centre. Dette skønnes at give den fornødne flek-
sibilitet, så detailhandelen i detailhandelscentrene gives
muligheder for ændringer i overensstemmelse med nye
krav og behov.
Detailhandelsområder
Detailhandelsområder vises på fig. 3.2.2.3.
Rønne:
I Rønne er detailhandelsområde A justeret en smule og
det skønnes muligt at udbygge detailhandelskapaciteten
med 3000 m2 i den kommende planperiode.
I forudgående planperiode udlagde man aflastnings-
centeret ved Vibegård. Baggrunden herfor var, at de-
tailhandelsområdet i Rønne er omfattet af en bevaren-
de lokalplan, som sætter snævre rammer for udvidelsen
af detailhandelsarealet og samtidig begrænser mulighe-
derne for tilstrækkelig parkeringskapacitet.
Aflastningsområdet ved Vibegård er i dag fuldt udbyg-
get med dagligvarebutik og udvalgsvarebutikker på i alt
2800 m2.
Nexø:
I Nexø er udlagt detailhandelsområde A i Nexø by-
midte og et aflastningsområde ved Søbækken. Et tid-
ligere udlæg af et langt større detailhandelsområde er
i denne plan reduceret i overensstemmelse med Miljø-
69
ministeriets vejledning, og et areal ved Søbækken er
skilt ud som aflastningsområde for den tæt udnyttede
bymidte.
Nexøs detailhandelsområde er afgrænset så et mindre
areal lige uden for centerområdet, der i dag er anvendt
til andre formål, kan inddrages til detailhandelsformål
(Dette kræver dog lokalplan og kommuneplantillæg for
området). Nexø er omfattet af bevarende lokalplan, der
begrænser muligheden for at tilføre nye detailhandels-
arealer eller tilhørende parkeringsarealer inden for det
eksisterende centerområde. Der gives mulighed for ud-
bygning af detailhandelskapaciteten i detailhandelsom-
råde A på 2000 m2 i den kommende planperiode.
Aflastningsområdet ved Søbækken er i dag udnyttet
med en 800 m2 stor dagligvareforretning, der kan sup-
pleres med forretninger på samlet 1000 m2.
Aakirkeby:
I Aakirkeby er detailhandelsområde A ændret ved at
et boligområde langs Jernbanegade udgår, og et områ-
de syd for Ravnsgade (ved det gl. kommunekontor) ind-
drages. Den eksisterende detailhandelskapacitet kan
udvides med 3000 m2 i den kommende planperiode.
Allinge:
I Allinge er detailhandelsområde A afgrænset som tidli-
gere. Bycentret er ret stort og præges af mange små bu-
tikker, ikke mindst turistbutikker. Området omfattes af
bevarende lokalplan der begrænser mulighederne for at
etablere nye store butikker. Der er mulighed for kapaci-
tetsudvidelse på i alt. 2000 m2 i den kommende plan-
periode.
Samtlige detailhandelsområder har en god tilgænge-
lighed, tæt på hovedfærdselsårer og busforbindelser.
Andre byområder
Der skønnes ikke behov for rammer for den samlede
detailhandelskapacitet i andre områder, men der ud-
lægges dels detailhandelsområde B hvor der kan etab-
leres lokalt orienteret detailhandel, og dels arealer til
butikker med særligt pladskrævende varegrupper.
3.2.3 Boliger
Målsætning
Boligudbud, nye attraktive boligområder og en bo-
ligstandard, som kan tiltrække tilflyttere og understøt-
te udviklingen af bæredygtige byer og bymiljøer på hele
Bornholm, skal fremmes
Alle byområder skal sikres mulighed for boligudbyg-
ning, så befolknings- og servicegrundlag kan fastholdes
lokalt.
De gamle byområders attraktive bomiljøer skal beva-
res og forbedres, f.eks. gennem byfornyelses og beva-
ringsindsats.
Retningslinjer
Arealudlæg til boligformål:
Der skal sikres mulighed for at etablere nye helårsboli-
ger i alle byområder på Bornholm. Nye arealudlæg til
helårsboligformål skal mht. størrelse og lokalisering af-
vejes i forhold til regionale og lokale udviklingsbehov
og de lokale fysiske muligheder. Byområderne og areal-
udlæg til helårsboliger i det enkelte byområde er define-
ret i planens (del 4).
Helårsbeboelse/feriebeboelse:
Boliger i interesseområder for byudvikling, kortbilag
2, skal, under anvendelse af planlovens og boligregule-
ringslovens bestemmelser, anvendes til helårsbeboelse.
Der er dog følgende undtagelser:
• Der tillades opførelse af ferieboliger i afgrænsede om-
råder ved Hasle Havn, Allinge Havn, Tejn Havn og
Nexø Havn (se del 4).
• Der tillades etablering af husbåde uden bopælspligt i
særligt udlagte områder i Tejn Havn, Hasle Havn og
Nørrekås Lystbådehavn (se del 4).
Boliger i byzone og afgrænset byområde, kortbilag 1,
skal, under anvendelse af planlovens og boligregule-
ringslovens bestemmelser, anvendes til helårsbeboelse.
Der er dog følgende undtagelser
• I mindre byområder tillades etablering af en enkelt
feriebolig, som supplement til en helårsbeboelse. Fe-
rieboligen skal være direkte sammenbygget med hel-
årsboligen og må ikke udstykkes fra helårsboligen.
Ferieboligen må ikke andrage mere end 50 % af det
samlede boligareal på ejendommen, og helårsboli-
gen skal være mindst 75 m2. Ferieboligen må ikke
udstykkes fra helårsboligen. De største byområder,
Rønne, Nexø, Aakirkeby og Allinge, samt byområ-
der udlagt til centerformål, er ikke omfattet af den-
ne mulighed.
70
Byernes boligområder skal sikres anvendt til helårsfor-
mål.
Nyt boligbyggeri skal tilpasses handicappede og ældres
behov.
Offentligt støttet boligbyggeri skal primært lokaliseres i
de større byområder.
Boliger i landzone skal anvendes til helårsbeboelse med
følgende undtagelser:
• Eksisterende helårsboliger i landzone, der ligger
uden for de afgrænsede byområder (se del 4) kan
anvendes til feriebolig i det omfang, der ikke er bo-
ligsøgende til dem (jf. boligreguleringslovens § 48).
Dette gælder dog ikke, hvor en gældende lokalplan
fastlægger krav om helårsbeboelse. Kommunalbe-
styrelsen fastlægger gennem årlig statusopgørelse,
om man pga. boligsøgningens omfang skal fasthol-
de helårs bopælspligt i landområder eller særlige dele
af landområder.
• Det skal i den kommende planperiode vurderes om
helårsboliger, der indgår i samlet bebyggelse, skal sø-
ges opretholdt som helårsboliger. For de bebyggelser
der måtte ønskes fastholdt til helårsboliger, skal der
udarbejdes tillæg til regionkommuneplanen og lo-
kalplan.
• Helårsboliger, der i forvejen har tilknyttet ferieboli-
ger på betingelse af, at helårsboligen opretholdes, til-
lades ikke nedlagt og ændret til fritidsbolig.
Boliger i sommerhusområder skal anvendes til sommer-
husformål, jf. planlovens § 40 og sommerhuslovens be-
stemmelser.
Bevaring og kulturmiljø:
Bevaringsværdige by- og boligmiljøer skal sikres ved, at
der udarbejdes en sammenhængende bevarende lokal-
planlægning for alle de byområder på Bornholm, der
omfattes af bevaringsinteresser. Se iøvrigt afsnit 3.3.4.
Bevaringsinteresser skal understøttes gennem aktiv an-
vendelse af de muligheder, byfornyelsesloven giver.
Støttede boliger:
Regionskommunens støttede boligbyggeri, herunder al-
mennyttige boliger, skal imødekomme behovet for æl-
dreegnede og handicapegnede boliger.
Behovet for nye almene boliger vurderes løbende i sam-
råd med øens boligselskaber. Der afholdes årlige kon-
taktmøder med boligorganisationerne om fremtidige
boligbehov.
Nyt alment boligbyggeri skal så vidt muligt lokaliseres
nær de større byers centerområder. Hvor det er muligt,
skal det støttede boligbyggeri indpasses i de centrale by-
områder i form af ombygninger og in-fill byggeri. Nye
almene boliger kan dog også opføres i de mindre byom-
råder, når særlige behov taler for det.
Nye private andelsboliger kan principielt opføres i alle
byområder, afhængig af boligbehovet.

Redegørelse
Boligudbud og boligbehov Samtlige boliger på Bornholm
Selvom befolkningstallet generelt er faldet i de sidste 1984, 1994 og 2004
20 år er antallet af helårsboliger øget med 12 %, fra Helårsboliger 1984 1994 2004
19.345 til 21.649. Konsekvensen er, at antallet beboe- Stuehuse til landbrugsejendomme 2691 2483 2065
re pr. bolig falder, så vi nu er nede på gennemsnitlig 2,1 Parcelhuse 10668 11099 11520
beboer pr. bolig (landsgennemsnittet er 2,2 beboere pr. Række-,kæde- og dobbelthuse 4157 5137 5381
bolig). Etageboligbebyggelse 1545 1825 2204
Kollegier 57 161 164
Anden helårsbeboelse 227 286 315
Men udviklingen er ikke entydig. Mens antallet af stue-
Helårsboliger i alt 19345 20991 21649
huse tilknyttet landbrugsdrift er faldet med 23 % pga.
strukturændringer i landbruget, er der sket en kraftig Toilet, centralvarme og bad 14945 17173 19073
stigning i antallet af især enfamilieboliger i byerne. Toilet, centralvarme uden bad 961 846 315

Inden for fritidshuse er stigningen endnu mere mar- Fritidshuse 2987 3651 4087
kant. Antallet af fritidsboliger er de sidste 30 år øget Samtlige helårs- og fritidsboliger 22332 24642 25736
med ca. 37 %, så vi i dag har over 4.000 fritidshuse. Beboede boliger i alt 18368 19693 20267
Lejerandel af beboede boliger 3438 4808 5767
Ændrede boligbehov er udslagsgivende for, hvor der Ubeboede boliger i alt 977 1298 1382
Kilde: Statistikbank, Danmarks Statistik
bygges nye boliger, og hvilke boligtyper der bygges. På
Bornholm præges de fleste boligområder af åben lav be- Fig. 3.2.3.1 Boliger på Bornholms Regionskommune
byggelse, og der er i højere grad end i det øvrige land
tendens til, at folk bor i egen bolig. Men andelen af le- Beboelse af helårsboliger
jeboliger øges også på Bornholm. I 1984 var 18,7 % af Der bor 32.285 personer i byområderne i 15.879 bo-
de beboede boliger lejeboliger, mens andelen i 2004 var liger, og uden for byområderne bor 11.164 personer i
øget til 28,4 %. På landsplan er lejeboligandelen næ- 4.420 boliger. Landområdernes udbud af relativt stør-
sten 47 %. re og billigere boliger tiltrækker f.eks. en del børnefa-
milier, og der er forholdsmæssigt flere børn under 15 år
Antallet af helårsboliger er fra 1984 til 2004 øget med på landet (over 22 %), end der er i byområderne (ca. 18
ca. 2.300, og andelen af lejeboliger med ca. 2.300. Der %).
er nu 5.767 beboede lejeboliger på Bornholm, heraf 65
% almene boliger, hvoraf 1.500 er opført efter 1984. Antallet af registrerede ubeboede boliger er de sidste 20
år øget med 6,5 %, fra 1.298 ubeboede boliger i 1994
De ændrede boligbehov udspringer f.eks. af nye flyt- til 1.382 i 2004. En del ubeboede boliger står til salg,
temønstre, herunder tilflytning fra landet mod de de er dødsboer, er under ombygning, eller de er af an-
større byområder, kombineret med demografiske æn- den lovlig grund ubeboet. Det skønnes, at op til ca. 6 %
dringer med flere ældre og færre børnefamilier. Langt af boligmassen altid må antages at stå ledige på grund
hovedparten af de nye almene boliger er af den grund af den slags forhold. Men en del boliger i byerne er også
opført i de større byområder, og mange af dem er søgt registreret ubeboet, fordi de anvendes ulovligt som
indrettet ud fra ældres behov mht. størrelse og tilgæn- ferieboliger. Årsagen er især en øget interesse for at
gelighed. sælge og erhverve helårsboliger til fritidsformål i de
mindre kystbyer.

71
Fordeling af boliger på byområder
Fordelingen af boliger på de enkelte byområder fremgår
af fig. 3.2.3.2. Boligudbuddet er ret varieret når, man ser
på de enkelte byområder, men med enkelte fælles træk.

Boliger på Bornholm 1.1. 2004

Opført 1950-1969

Ubeboede boliger
Opført efter 1970

Lejeboliger i % af
Opført før 1950

beboede boliger
Befolkningstal

i % af samtlige

i % af samtlige

i % af samtlige

i % af samtlige

i % af samtlige
Fritidshuse

Ubeboede
Fritidshus
Samtlige

Beboede
Område

boliger

boliger
Allinge-Sandvig By 1729 1075 66,3 11,8 21,9 893 36,6 107 10,0 75 7,0
Tejn By 992 525 33,1 25,0 41,9 466 25,5 36 6,9 23 4,4
Gudhjem By 752 554 59,6 13,5 26,9 409 33,5 107 19,3 38 6,9
Bølshavn By 28 36 66,7 11,1 22,2 14 7,1 20 55,6 2 5,6
Østermarie By 504 252 48,8 21,8 29,4 235 23,0 0 0,0 17 6,7
Østerlars By 310 155 70,3 14,2 15,5 150 18,0 1 0,6 4 2,6
Rø By 204 116 46,6 16,4 37,1 108 39,8 2 1,7 6 5,2
Olsker By 67 33 78,8 18,2 3,0 30 3,3 1 3,0 2 6,1
Vang By 74 64 67,2 20,3 12,5 41 17,1 14 21,9 9 14,1
Hasle By 1739 925 54,4 9,7 35,9 841 35,1 9 1,0 75 8,1
Sorthat-Muleby By 553 243 16,0 35,0 49,0 237 13,1 2 0,8 4 1,6
Nyker By 724 314 20,7 33,1 46,2 307 16,0 0 0,0 7 2,2
Rutsker By 72 34 61,8 29,4 8,8 33 6,1 0 0,0 1 2,9
Klemensker By 655 308 40,9 26,0 33,1 289 24,2 0 0,0 19 6,2
Årsballe By 82 42 78,6 16,7 4,8 40 7,5 0 0,0 2 4,8
Listed By 228 155 65,2 11,6 23,2 113 16,8 31 20,0 11 7,1
Svaneke By 1107 734 69,2 15,3 15,5 569 31,5 90 12,3 75 10,2
Aarsdale By 487 269 59,1 26,8 14,1 234 12,4 16 5,9 19 7,1
Nexø By 3787 1941 54,9 13,1 31,9 1833 36,0 5 0,3 103 5,3
Balka By 158 118 23,7 33,1 43,2 69 5,8 45 38,1 4 3,4
Snogebæk By 784 400 35,0 16,5 48,5 346 29,5 32 8,0 22 5,5
Rønne By 13900 7460 51,4 20,8 27,7 6983 36,9 48 0,6 429 5,8
Pedersker By 262 140 63,6 7,9 28,6 1342 3,9 0 0,0 6 4,3
Aakirkeby By 2104 1119 41,9 17,2 40,9 1072 42,4 2 0,2 45 4,0
Lobbæk By 342 153 59,5 18,3 22,2 148 16,2 0 0,0 5 3,3
Nylars By 221 108 18,5 28,7 52,8 105 39,0 1 0,9 2 1,9
Vestermarie By 265 108 25,0 19,4 55,6 107 15,9 0 0,0 1 0,9
Arnager By 155 94 50,0 31,9 18,1 73 8,2 16 17,0 5 5,3
Byer i alt 32285 17475 51,3 18,6 30,1 15879 33,4 585 3,3 1011 5,8
Land og s-omr. i alt 11164 8389 62,0 15,0 23,0 4420 11,4 3435 40,9 534 6,4
Hele kommunen 43449 25864 54,8 17,5 27,7 20299 28,6 4020 15,5 1545 6,0
Noter: Gennemsnit 2,1 beboer pr beboet bolig
Kilde: Tallene er beregnet af Dk’s Statistik. Pga forskelle i beregningmetoder er afviger tallene fra de tal der fremgår af skemaet
ovenfor (Statistikbank-opgørelsen), og indeholder f.eks. 128 flere helårsboliger og 67 færre fritidsboliger, og 163 flere
boliger registreret som ubeboet
Fig. 3.2.3.2 Fordeling af boliger på byer.

72
Tilvæksten af nye boliger er fordelt i alle de bornholm- mange boliger opført før og efter 1955 (55 % opført før
ske bysamfund med ganske få undtagelser. 1950).

Der er typisk flere lejeboliger i de større byområder,
nogenlunde sammenfaldende med, at de fleste almene
boliger er lokaliseret her, jf. fig. 3.2.3.4. Forøgelsen af
lejeboligmassen finder sted i stort set alle byområder.
Der er forskel på boligmassens alder i byerne. Tejn, Sort-
hat/Muleby, Nyker, Snogebæk/Balka, Nylars og Vester-
marie er vækstområder med mange nyere boliger op-
ført efter 1970, mens Olsker, Vang, Rutsker og Årsballe
har relativt mange ældre huse opført før 1950. De stør-
ste byer, Rønne, Nexø og Aakirkeby har næsten lige
boligselskaber
Der er markant forskel på hvor mange ferieboliger der
findes i byerne. I mange mindre og turistprægede byer
langs kysten udgør andelen af ferieboliger mellem 10 og
20 % af hele boligmassen, i Bølshavn er andelen over
55 %.
På nær Allinge-Sandvig med 10 % ferieboliger har de
største byer næsten ingen ferieboliger, og det samme er
tilfældet for de fleste byer inde på øen. De mange ferie-
boliger i de øvrige byer skyldes historiske omstændig-
heder, men de senere år er der kun givet tilladelse til at

andelsbolig-

kommunen
foreninger

Offentligt
Beboede

beboede

beboede

beboede
Område

Almene

Private
boliger

boliger

boliger

boliger
I % af

I % af

I % af
ejet /
Allinge-Sandvig By 893 71 8,0 41 4,6 9 1,0
Tejn By 466 37 7,9 33 7,1 1 0,2
Gudhjem By 409 50 12,2 0 0,0 5 1,2
Bølshavn By 140 0,0 0 0,0 0 0,0
Østermarie By 235 30 12,8 0 0,0 4 1,7
Østerlars By 150 0 0,0 6 4,0 3 2,0
Rø By 108 9 8,3 0 0,0 20 18,5
Olsker By 30 0 0,0 0 0,0 1 3,3
Vang By 41 0 0,0 0 0,0 0 0,0
Hasle By 841 34 4,0 24 2,9 27 3,2
Sorthat-Muleby By 237 23 9,7 0 0,0 0 0,0
Nyker By 307 29 9,4 8 2,6 0 0,0
Rutsker By 33 0 0,0 0 0,0 0 0,0
Klemensker By 289 19 6,6 0 0,0 12 4,2
Årsballe By 40 0 0,0 0 0,0 0 0,0
Listed By 113 11 9,7 0 0,0 0 0,0
Svaneke By 569 36 6,3 30,5 13 2,3
Aarsdale By 234 0 0,0 0 0,0 17 7,3
Nexø By 1833 287 15,7 56 3,1 59 3,2
Balka By 69 0 0,0 0 0,0 0 0,0
Snogebæk By 346 35 10,1 20 5,8 0 0,0
Rønne 6983 1105 15,8 269 3,9 163 2,3
Pedersker By 134 6 4,5 0 0,0 7 5,2
Aakirkeby By 1072 213 19,9 19 1,8 53 4,9
Lobbæk By (del af) 148 6 4,1 0 0,0 0 0,0
Nylars By 105 9 8,6 12 11,4 5 4,8
Vestermarie By 107 14 13,1 0 0,0 1 0,9
Arnager By 73 0 0,0 0 0,0 0 0,0
Byer i alt 15879 2024 12,7 491 3,1 400 2,5
Landområder i alt 4420 17 0,4 9 0,2 103 2,3
Kommunen i alt 20299 2041 10,1 500 2,5 503 2,5
Fig. 3.2.3.4 Almene-, andels- og kommunale boliger pr. 1.1. 2004.

73
indrette nye ferieboliger i direkte tilknytning til eksiste-
rende helårsbeboelse.
Andelen af ubeboede boliger udviser en skæv forde-
ling. Opgjort 1.1.2004 havde især turistbyerne Vang
og Svaneke mange ubeboede boliger (over 10 %), selv-
om efterspørgslen på helårsboliger ikke tilsiger, at det
f.eks. skulle være svært at sælge dem som helårsboliger.
Allinge-Sandvig, Hasle, Listed og Aarsdale havde også
relativt mange ubeboede boliger (7-9 %).
Arealudlæg til boligformål
Alle byer bør sikres en passende mulighed for udvik-
ling, og heri indgår mulighederne for at opføre nye bo-
liger. Derfor er der udlagt interesseområder til boligfor-
mål i næsten alle byområder.
Indsatsområder
Den fremtidige befolkningsudvikling indebærer, at især
behovet for ældrevenlige helårsboliger i byområderne
må forventes øget i de kommende år.
Der har de sidste år kun været begrænset behov for lo-
kalplanlægning af nye traditionelle helårsboligområder.
Men der er nu ved at opstå behov for ny lokalplanlæg-
ning af helårs boligområder, især i Rønne.
Der har været en stigende efterspørgsel efter attraktive
byggegrunde, større byggegrunde og byggegrunde, der
giver mulighed for andre former for byggeri end tradi-
tionelle parcelhuse. Det kan i fremtiden blive nødven-
digt at redefinere en del byudviklingsområder, så denne
ændrede efterspørgsel imødekommes.
En af forudsætningerne for at fastholde befolkningen
og samtidig sikre, at der sker tilflytning udefra, er, at der
findes attraktive boliger og bymiljøer. Her har den hid-
tidige byfornyelsesindsats været af afgørende betydning,
dels i form at tilskud til istandsættelse af bevaringsvær-
dige huse beliggende i lokalplanlagte bevaringsom-
74
råder, dels i form af større områdefornyelsesprojekter,
hvor indsatsen er rettet mod mere omfattende bydels-
forbedringer. Denne indsats er efterspurgt, og må for-
ventes fortsat i det omfang, der er mulighed for det.
En anden forudsætning for at fastholde attraktive by-
miljøer og befolkning er, at eksisterende helårsboliger
fastholdes til helårsformål, så byerne ikke ligger døde
hen om vinteren, når turisterne er væk fra øen. Det er
vigtigt at fastholde helårsbeboelse for at opretholde et
socialt liv i byerne og for at understøtte forretningslivet,
men det er samtidig også vigtigt for at understøtte tu-
rismen. Det forventes ikke, at interessen for at erhver-
ve helårsboliger til fritidsformål aftager, og det vil der-
for fortsat være nødvendigt at hindre ulovlig anvendelse
af helårsboliger, ikke mindst i de attraktive turistbyer i
kystområderne.
Det offentligt støttede boligbyggeri har været koncen-
treret i de større byområder, især som huludfyldninger
eller som byomdannelse, hvor gamle erhvervsejendom-
me m.v. er bygget om til især ældrevenlige helårsboliger.
For de ældre er der f.eks. klare fordele forbundet med
nærhed til det centrale byområdes udbud af offentlig og
privat service og gode offentlige transportmuligheder.
I mange byområder er mulighederne for huludfyldning
og byomdannelse dog ved at være udtømt. En del cen-
trale byområder skal forbeholdes detailhandel og an-
dre centerfunktioner, og de eksisterende ubebyggede
grønne områder ønskes i reglen bevaret. Det er normalt
heller ikke muligt at fortætte byen med større huse på
grund af bevaringsinteresser. Alt det indebærer, at man
i stigende grad vil være tvunget til at søge uden for cen-
terområderne, når man skal finde egnede byggegrunde
til boligbyggeri. Det vil f.eks. være muligt at finde nye
muligheder i enkelte havneområder, hvor den oprindeli-
ge erhvervsaktivitet er ophørt (se afsnit om havne). Der
er i de fleste byområder udlagt nye arealer til helårs bo-
ligformål (jf. del 4).
3.2.4 Særlige virksomheder

Målsætning
Der skal sikres hensigtsmæssigt placerede arealer til nye,
større virksomheder, som ikke naturligt kan indplaceres
i almindelige erhvervsområder på grund af f.eks. særli-
ge miljømæssige gener eller særlige krav til adgangsfor-
hold, vandforbrug eller lignende.

Retningslinjer
Følgende arealer, der er vist på nedenstående kort, ud- Der udlægges beskyttelsesområde på 200 m fra er-
lægges som interesseområde for virksomheder med sær- hvervsarealet i Hasle Øst. Inden for dette beskyttel-
lige beliggenhedskrav: sesområde må der ikke udlægges arealer til ny forure-
• Et ca. 10 ha stort erhvervsområde øst for Hasle by. ningsfølsom anvendelse, herunder boligbebyggelse og
Det samlede støjbidrag fra de kommende virksom- rekreative formål.
heder i erhvervsområdet målt ved nærmeste lokal-
planlagte boligområde skal overholde miljøstyrelsens
vejledende grænseværdier herfor.
• To arealer på Rønne Havn, fordelt med ca. 7 ha på
Vesthavnen og ca. 4 ha på Sydhavnen, hvor der – ud
over almindelig havnerelateret virksomhed – kan B
etableres virksomheder med særligt vandforbrug.
• På Nexø Havn kan der ud over almindelig havne
relateret virksomhed planlægges for saltvands- og
ferskvandsbaseret fiskeopdræt i område A. I områ-
de B kan der ud over almindelig havnerelateret virk- A
somhed etableres virksomheder med særligt vandfor-
brug.

Fig. 3.2.4.1 Nexø

Hasle Rønne

75
Redegørelse
Nye erhvervsvirksomheder vil normalt blive placeret i
„almindelige“ erhvervsområder udlagt i planen, med
normale krav til miljømæssig indpasning.
For en række virksomhedstyper kan det være svært at
opfylde sådanne almindelige miljøkrav, eller der kan
være tale om andre særlige beliggenhedsbehov, f.eks. et
stort vandforbrug. Til disse formål er der udlagt områ-
der i Hasle, Rønne og Nexø.
Arealudlæggene er justeret i forhold til Regionplan
2001, idet mulighed for at placere særlig vandforbru-
gende virksomheder ved Tejn og Hasle er udtaget.
Der er udlagt et 200m beskyttelsesområde omkring er-
hvervsområdet i Hasle Øst med de begrænsninger, det
76
giver for anvendelse af naboarealerne. Samtidig er det
præciseret, at områdets virksomheder tilsammen skal
respektere Miljøstyrelsens almindelige grænseværdier i
forhold til boligområder mm.
Der udlægges ikke beskyttelsesområder omkring area-
lerne på Rønne- og Nexø Havn, da den særlige belig-
genhedsfaktor her er stort vandbehov.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at en lang række an-
læg og projekter, der må antages at kunne påvirke miljø-
et væsentligt, ifølge lovgivningen skal miljøkonsekvens-
vurderes (VVM), også uanset om placeringen vil ske i
et område til virksomheder med særlige beliggenheds-
krav. Miljøkonsekvensvurderingen kan udløse et regi-
onplantillæg for det pågældende anlæg eller projekt.
3.3.1 Landdistrikter
Målsætning
Med henblik på at styrke levevilkår, bosætning og er-
hvervsfremme vil kommunalbestyrelsen udforme en
sammenhængende og handlingsorienteret politik for
udviklingen i landdistrikterne. Udgangspunktet vil
være det enkelte landdistrikts særpræg og styrke.
Strategi
Kommunalbestyrelsen ønsker at styrke borgerinddra-
gelsen og nærdemokratiet med respekt for forskellighe-
der og mangfoldigheden i de bornholmske landdistrik-
ter. I et tæt samspil med de lokale landdistriktsaktører
skal landdistriktspolitikken sikre, at regionskommunen
understøtter lokale udviklingsinitiativer, og de idéer og
ressourcer der finder i de bornholmske landdistrikter.
På mindre og afgrænsede områder kan offentlige ser-
viceopgaver på aftalte vilkår overlades til lokale borger-
foreninger o.lign, der er indstillet herpå.
For at sikre sammenhæng og helhedsorienteret udvik-
ling i landdistrikterne, vil regionskommunen inden for
rammerne af EU’s Landdistriktsprogram arbejde for, at
der også efter 2006 vil være en lokal aktionsgruppe på
Bornholm, bestående af repræsentanter for kommunal-
bestyrelsen og en bred vifte af landdistriktsaktører med
tilknyttet sekretariat.
Den lokale aktionsgruppes sekretariat vil blive styrket
for at sikre borgerforeninger og andre landdistriktsak-
tører en enkel og koordineret kommunikation med re-
gionskommunen. Sekretariatet vil kunne bistå landdi-
striktsaktørerne med teknisk assistance i udarbejdelse af
projektansøgninger, fundraising m.v.
Redegørelse
Landdistriksredegørelse 2004
I Regeringens Landdistriktsredegørelse for 2004 peges
der på, at landdistrikterne i landets udkantsområder de
seneste 10 år har været præget af fraflytning, har en sta-
dig mere skæv alderssammensætning, kun har haft en
beskeden eller direkte tilbagegang i antallet af beskæfti-
gede, har et lavt serviceniveau og i økonomisk henseen-
de sakker stadig mere bagud i forhold til vækstcentrene
i og omkring de større byer.
Som årsager til denne udvikling peger redegørelsen bl.a.
på udkantsområdernes begrænsede pendlingsmuligheder,
hvor lokal beskæftigelse er betinget af et lokalt arbejds-
marked. Etableringsraten af nye arbejdspladser er lavere,
77
Landdistriktspolitikken skal medvirke til at styrke bor-
gerinddragelse og nærdemokrati, skabe rum og mu-
ligheder for iværksættere, ildsjæle og aktive lokalområ-
der.
Landdistriktspolitikken skal medvirke til at sikre hø-
jere livskvalitet i landdistrikterne med udgangspunkt i
styrker inden for natur, kultur, historie og traditioner.
Det faldende antal landbrugsbedrifter og den vigende
beskæftigelse skal erstattes af nyskabende aktiviteter,
f.eks. investeringer inden for ’oplevelsesøkonomi’, hvor
bl.a. koblingen mellem erhverv og kultur styrkes.
Regionskommunen vil medvirke til, at der kan udlæg-
ges arealer til boliger og mindre erhverv i mindre by-
samfund, ligesom mulighederne for forskellige bolig-
former bør være til stede.
Inden for de lovgivningsmæssige rammer vil regions-
kommunen administrere sådan, at f.eks. gårdbutik-
ker og ferielejligheder kan indrettes i eksisterende byg-
ninger i landzone, ligesom overflødiggjorte bygninger i
mindre bysamfund og landzone kan anvendes til hånd-
værk og serviceerhverv. Kommunalbestyrelsen vil end-
videre søge at tilvejebringe midler til nedrivning af fal-
defærdige, overflødiggjorte bygninger.
Ved frastykning af overflødiggjorte landbrugsbygnin-
ger i det åbne land anbefaler kommunalbestyrelsen, at
der anvendes parcelstørrelser på min. 1,5 ha, som giver
mulighed for hobbybrug og lignende.
og udviklingsmæssig omstilling er vanskeligere. Befolk-
ningsstrukturen med en skæv alderssammensætning kan
hæmme vækstmulighederne, ligesom et lavt uddannel-
sesniveau også kan være årsag til et svagere vækstforløb.
For at løfte udfordringerne i landdistrikterne vil rege-
ringen styrke den fremadrettede indsats og koordine-
ring mellem aktørerne med initiativer som at:
• landdistrikterne udvikler lokale og regionale rammer
og initiativer, der matcher de udfordringer og mulig-
heder, som området har for vækst og beskæftigelse,
• sikre en stærk koordinering mellem de mange aktø-
rer på området, herunder også i den statslige forvalt-
ning,
• det er vigtigt at klargøre rollefordelingen mellem de
mange aktører på forskellige administrative niveau-
er,
• kan man med fordel forsøge at implementere bot-
tom-up metoder, med inspiration fra det såkaldte
LEADER+ program, på det helt lokale niveau,
• inddrage lokalbefolkningen i udformning af landdi-
striktspolitik,
• mulighederne for bedre sammenhæng i opgaveløs-
ningen og stærkere faglig bæredygtighed og kvali-
tet i opgaveløsningen udnyttes i den nye kommunale
struktur.
Samtidig skal der arbejdes for demokratisk ligevægt
mellem land og by. Ved udmøntningen af EU’s land-
distriktsforordning skal der gøres en aktiv indsats for at
fremme en vækstorienteret udvikling i landdistrikter-
ne med fokus på konkurrenceevne, miljø og natur samt
livskvalitet og økonomisk aktivitet.
Borgerforeninger
Bornholmske lokalområder har længe haft aktive bor-
gerforeninger, der efter kommunesammenlægningen
er suppleret med foreninger i de gamle kommunecen-
tre. Borgerforeningerne er samlet i en fælles ødækken-
de forening, Bornholmske Borgerforeningers Samvir-
ke (BBS). Der er fra flere af regionskommunens udvalg
etableret en dialog og et samarbejde med BBS og i 2004
aftalt, at lokalsamfundene påtager sig 3 opgaver, der
tidligere lå i kommunalt regi: Strandrensning, juleud-
smykning og initiativer på kultur- og fritidsområdet,
hvortil der overføres midler til lokalsamfundene.
I flere af lokalområderne er der gennemført fremtids-
værksteder, udarbejdet byudviklingsplaner med omfat-
tende inddragelse af borgere og andre aktiviteter med
sigte på at styrke lokalområdets udvikling.
Støtte til projekter
Siden 2001 har der været nedsat en lokal aktionsgrup-
pe under EU-initiativet LEADER+, der har gennem-
ført en række projekter inden for 3 udpegede indsats-
områder (Fyrtårne)
• Udvikling af et digitalt formidlingsværktøj for loka-
le kunsthåndværkere. Sammenslutningen af born-
holmske kunsthåndværkere, ACAB, har stået for
udviklingen og digital markedsføring af lokalt kvali-
tets-kunsthåndværk. Grønbechs Gård i Hasle udgør
centret for formidlingen af bornholmsk kunsthånd-
værk.
78
• Udvikling af fødevarer med regional identitet, med
synliggørelse af den regionale madkultur på Born-
holm ved at understøtte de bornholmske fødevare-
producenter og udvikle nye regionale kvalitetsføde-
varer. De bornholmske fødevarer har fået deres eget
hus i Gudhjem Mølle, med indretning af showroom
og salgssted, ligesom der er ansat en fødevareambas-
sadør for bornholmske fødevarer.
• Erhvervsfremme, hvor der er etableret virksomheds-
netværk og et regionalt erhvervshus i Nexø „Møbel-
fabrikken“, hvor flere mindre virksomheder og iværk-
sættere har lejet sig ind.
Med støtte fra den særlige Artikel 33 ordning under
EU’s Landdistriktsprogram er der ydet støtte til:
• byudviklingsprojekter i Gudhjem og Sandvig,
• fornyelse af torvet i Aakirkeby samt
• havneprojekter i Teglkaas og Vang.
• 4 projekter i Svaneke:
• udvidelse af Svanekegården,
• modernisering af kulturhuset FREM,
• gallakoncerter i forbindelse med afholdelse af by-
jubilæet i juli 2005, og
• ansættelse af en kulturkoordinator ved Mariegår-
den.
Til kulturhistoriske projekter som:
• oprettelse af et historisk værksted ved Bornholms
Middelaldercenter,
• flytning af Tejn Stubmølle til Landbrugsmuseet Mel-
stedgård,
• bevarelse af Poulsker Elværk, og
• nyt tag til Kyllingemoderen i Almindingen.
Til landbrugsrelaterede projekter som:
• udviklingen af en fjernundervisningsplatform til ef-
teruddannelse af landmænd,
• fødevareportal,
• markedsføring af bornholmske fødevareprodukter
som rapsolie og gedemælksprodukter, og
• indretning af værksted i en overflødiggjort land-
brugsbygning.
Beskyttelse af natur og kulturarv
De bornholmske landdistrikter er et mosaiklandskab
bestående af mindre bysamfund, landbrugsarealer, for-
tidsminder, samt større og mindre naturområder.
Danmark er gennem EU-bestemmelser forpligtet til at
beskytte og pleje udvalgte naturtyper, dyre- og plante-
arter, der findes i Natura2000-områder.
På Bornholm findes også andre bevaringsværdige area-
ler med behov for naturpleje samt kulturspor og kultur-
miljøer, som er bekostelige at vedligeholde. EU’s Land-
distriktsprogram indeholder muligheder for at styrke
indsatsen for at bevare de mest værdifulde dele af vores
kulturarv og sikre tilgængeligheden i og til det åbne land.
EU’s LEADER+ og Landdistriktsprogram afløses i
2007 af et nyt samlet Landdistriktsprogram, hvor de
hidtidige støttemuligheder fastholdes. Også andre EU-
programmer vil kunne yde støtte til landdistriktsaktø-
rers initiativer indenfor erhvervsfremme, virksomheds-
udvikling, beskæftigelse, miljø, kultur m.v.
79
I den nye generation af EU-programmer for perioden
2007-2013, er hovedstrategien (den såkaldte Lissabon
strategi) at udvikle EU til verdens mest dynamiske og
vidensbaserede økonomi. Hovedindsatsen lægges på
forskning og teknologisk udvikling, innovation, iværk-
sætteri, livslang læring samt en bæredygtig udvikling,
både økonomisk, socialt og miljømæssigt.
Se i øvrigt under afsnittene 3.2.3. Boliger, 3.3.3 Bygge-
ri i landzone, 3.3.5 Landbrug og 3.4.2 Sommerhusom-
råder.
3.3.2 Kystzone
Målsætning
Kystområderne skal beskyttes til gavn for kystmiljøet,
befolkningen og turisterne. Det gøres bl.a. ved at fast-
Retningslinjer
Kystnærhedszonen
Ved placering af nye bebyggelser og større tekniske an-
læg i kystnærhedszonen skal alternative, ikke kystnære
lokaliseringsmuligheder være vurderet og fundet uegne-
de, så kun nødvendige arealer til særlig begrundet by-
vækst, tekniske anlæg og ferie- og fritidsformål lokalise-
res i kystnærhedszonen.
Der kan kun planlægges for byggeri og tekniske anlæg,
som er afhængig af kystnær beliggenhed.
Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammen-
hængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbin-
delse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og
fritidsbebyggelser.
Arealudlæg til ovenstående formål kan kun ske efter
fornyet regionkommuneplanlægning, der sikrer og ud-
bygger offentlighedens adgang til og langs kysten, samt
at placering og udformning af bebyggelser og anlæg
foretages under størst mulig hensyntagen til landskabs-
og naturinteresser.
Ifølge planloven skal kystnærhedszonen friholdes for
uplanlagt bebyggelse og tekniske anlæg (bortset fra
landbrugsbyggeri og mindre tilbygninger til eksisteren-
de bebyggelse), og der kan ikke udlægges nye arealer til
sommerhusområder.
Redegørelse
Kystnærhedszonen
Kystnærhedszonen på 3 km er fastlagt i planloven. Den
omfatter landzoner og sommerhusområder i kystområ-
derne, hvor der er fastsat bindende regler for den regio-
nale- og kommunale planlægning samt landzoneadmi-
nistration.
Statens krav til kystnærhedszonen er, at kystnærheds-
zonen som helhed friholdes for yderligere byvækst, tek-
niske anlæg og ferie- og fritidsanlæg, som ikke er af-
hængig af kystnærhed. Retningslinierne skal generelt
begrænse arealudlæggene og sikre, at de nødvendige
arealudlæg ikke bliver større end det forventede behov i
regionplanperioden.
80
holde og forbedre vilkårene for de naturmæssige, land-
skabelige og rekreative værdier.
Sommerhusområderne skal fastholdes til ferie- og fri-
tidsformål i henhold til retningslinierne i afsnit 3.4.2
Sommerhuse og ferie/fritidshuse.
Der skal sikres landskabskiler eller landskabsstrøg i
kystnærhedszonen. Offentlighedens adgang til kysten
skal sikres via landskabsstrøg, der har sammenhæng
med lokale stier og mindre veje, således at de rekreati-
ve adgangs- og oplevelsesmuligheder forbedres og ud-
bygges.
Se i øvrigt afsnit 3.5.1 Natur og 3.3.4 Kulturmiljøer.
Strandbeskyttelseszone
Byggeri, anlæg og andre indgreb i 300 m strandbeskyt-
telseszonen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens be-
stemmelser.
Kystsikring
Der må ikke opføres bebyggelse og anlæg på land, som
forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet el-
ler særlig kystbeskyttelse. Undtaget herfra er trafik-
havne og andre overordnede trafik- og forsyningsanlæg
samt lystbådehavne i henhold til de regionplanmæssi-
ge retningslinier. Kystsikring skal kunne foretages efter
en særlig planlægning med vidtgående hensyntagen til
kystmiljøet og adgangsmulighederne.
Beskyttelsesbehovet og anvendelsesmulighederne i kyst-
nærhedszonen er forskellige, da karakteren af kystland-
skabet spænder fra strandarealer til landbrugsarealer
og skovområder, der ligger uden sammenhæng med
kysten.
Omfanget af kystnærhedszonen er betydeligt på Born-
holm, i alt ca. 280 km2, der svarer til ca. 48% af hele
Bornholm.
Mange af byområderne er placeret langs kysten. Der er
foretaget ændringer i de udpeget byudviklingsområder
fra regionplan 2001, se afsnit 3.2.1. Bymønster og by-
udvikling.
Hovedparten af arealreservationerne til ferie- og fritids-
anlæg ligger i kystnærhedszonen. Arealreservationerne
er med få undtagelser videreført fra Regionplan 1997 og
2001, se afsnit 3.4.1 Hoteller mm og 3.4.2 Sommerhuse
mm. Undtagelserne er:
• Nye sommerhusområder, jf. Landsplandirektiv for
udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen
2005.
• Nyt areal til ferie- fritidsanlæg ved Rønne i tilknyt-
ning til Stadion, svømmehal og rekreative arealer.
Særlige kystområder
De særlige kystområder fra 2001 planen, er i denne plan
slået sammen med interesseområder for naturbeskyttel-
se. Se afsnit 3.5.1 Natur.
81
Strandbeskyttelseszonen
Strandbeskyttelseszonen er den mest sårbare del af
kystnærhedszonen og samtidig et af de mest værdiful-
de for offentligheden, hvorfor det er det mest restrikti-
ve beskyttelsesområde. Strandbeskyttelseslinjen er ved
lov ændret fra 100 m til 300 m på Bornholm den 1. juli
2000.
Offentlig adgang
Der er generelt god adgang til kysten, men kommu-
nalbestyrelsen ønsker at forbedre adgangsmuligheder-
ne enkelte steder, ligesom friluftslivets muligheder øn-
skes forbedret, samtidig med at der skal tages hensyn til
både landskabelige, natur- og kulturmiljømæssige inte-
resser. Se afsnit 3.4.5 Friluftsliv.
3.3.3 Byggeri og anlæg i landzone
Målsætning
Kommunalbestyrelsens mål for landzoneadministrati-
on samt for lokalplanlægning af afgrænsede byområder
i landzone er:
• At skabe en positiv udvikling i landdistrikterne, ved
at medvirke til at skabe gode rammer for bosætning,
erhvervsliv og friluftsliv i landområderne og samtidig
sikre landbrugets produktionsvilkår.
Retningslinjer
Administrationen af tilladelser og afslag til byggeri,
udstykning og ændret anvendelse i landzone sker på
grundlag af Miljøministeriets vejledning om landzone-
administration fra 2002, præcedens fra domstolene og
Naturklagenævnet samt hidtidig praksis.
Der udarbejdes i planperioden nærmere retningslinier
for administrationen af reglerne om landzonetilladelse
til politisk vedtagelse. Se redegørelse.
Redegørelse
Hele landet er opdelt i tre zoner: byzoner, sommerhus-
områder og landzone. Zoneinddelingen og landzone-
bestemmelserne har som hovedformål at hindre spredt
og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land og at
sikre, at egentlig byudvikling sker, hvor der er åbnet
mulighed for det gennem region-, kommune- og lokal-
planlægning.
Landzone er de områder, der hverken er udlagt til by-
zone eller sommerhusområde. Landzonen er grundlæg-
gende opdelt i særligt landbrugsområde og særligt
naturområde. Byggeri i landzone er primært forbe-
holdt landbrug, skovbrug og fiskeri.
Kommunalbestyrelsen skal i vurderingen af de enkel-
te ansøgninger om landzonetilladelse udøve et konkret
skøn inden for de rammer, som findes i planlægningen.
Kommunalbestyrelsen får med den konkrete vurdering
lejlighed til i hvert enkelt tilfælde at vurdere det ansøg-
te, dels i relation til de stedlige forhold og dels i relation
til de forskellige samfundsmæssige interesser i arealan-
vendelsen, som myndighederne inddrager i planlægnin-
gen.
82
• At Bornholms attraktive natur- og landskabsområ-
der skal kunne benyttes samtidig med, at der værnes
om natur- og landskabsinteresser.
• At hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i
det åbne land.
• At sikre kvalitet og udvikling i de mindre bysamfund
i landzone gennem lokalplanlægning, herunder fast-
lægge afgrænsningen mellem by- og landzone.
De afgrænsede byområder i landzone kan ved lokal-
planlægning overføres til byzone, idet den endelige af-
grænsning af byzoneområderne fastlægges i forbindelse
med lokalplanlægningen.
Sommerhusaftaleområderne i landzone kan ved lokal-
planlægning overføres til sommerhusområde.
Ved den enkelte ansøgning om landzonetilladelse skal
der foretages en vurdering og afvejning af en lang ræk-
ke hensyn til:
• planlægningsmæssige forhold
• jordbrugserhvervet
• landskabet
• naturbeskyttelse
• rekreative forhold
• miljøbeskyttelse
• udnyttelsen af råstofressourcerne
• trafikale forhold
• udbuddet af servicefunktioner
• kulturhistoriske værdier
• sociale eller menneskelige forhold.
Regionskommunen vil i planperioden udarbejde et ad-
ministrationsgrundlag, hvor vægtningen af ovenståen-
de fastlægges for forskellige typer ansøgninger. Det vil
sige at eksisterende praksis sammenskrives i et admini-
strationsgrundlag. Retningslinjerne vil kun være vejle-
dende for landzoneadministrationen, da man ikke må
sætte skøn under regel. Det forventes, at administra-
tionsgrundlaget forelægges for relevante foreninger og
organisationer før endelig vedtagelse. Afvejningen sker
på grundlag af Miljøministeriets vejledning om land-
zoneadministration fra 2002, præcedens fra domstole-
ne og Naturklagenævnet, hidtidig praksis samt målsæt-
ningerne for landzone i denne plan.
Afgrænsning mellem land og by
I landzone findes små bysamfund, eller samlede bebyg-
gelser der ikke er lokalplanlagte, enkelte ligger i tilknyt-
ning til byzone. Disse er i regionplanen defineret som
„afgrænset byområde“. Herudover findes enkelte land-
zonearealer omgivet af byzone, der også defineres som
afgrænset byområde.
Bebyggelse i et afgrænset byområde skal normalt ske
som udfyldende bebyggelse inden for det pågælden-
de byområdes grænser, medmindre byområdet i kom-
muneplanen er udpeget til at modtage en vis begræn-
set vækst.
På Bornholm findes afgrænsede byområder beliggende i
landzone: Fritliggende ved Rutsker, Olsker, Rø, Øster-
lars, Aarsballe, Arnager og i tilknytning til byzone, ved
Tejn, Rønne, Knudsker, Pedersker og Østermarie .
De afgrænsede byområder i landzone skal ved lokal-
planlægning overføres til byzone. Den endelige af-
83
grænsning af byzoneområderne fastlægges i forbindelse
med lokalplanlægningen, så der skabes en naturlig af-
grænsning mellem land og by.
Formålet med lokalplanlægningen er at understøtte en
positiv udvikling i de mindre bysamfund. Overførsel til
byzone vil blandt andet muliggøre fastholdelse af by-
områderne til helårsbeboelse.
Et yderligere formål med lokalplanlægningen er at er-
statte enkeltsagsbehandlingen efter landzonebestem-
melserne, idet lokalplanerne udformes med en tilstræk-
kelig detaljeringsgrad til at opfylde dette formål og med
respekt for de enkelte byområders særlige karakter og
bevaringsinteresser.
Der findes 9 sommerhusaftaleområder ved: Sorthat,
Arnager, Boderne, Sømarken på Sydbornholm og Li-
sted. Disse områder er omfattet af deklarationer der re-
gulerer byggeriet. Sommerhusaftaleområderne skal ved
lokalplanlægning overføres til sommerhusområde.
3.3.4 Kulturmiljøer og kulturlevn
Målsætning
Kommunalbestyrelsen vil medvirke til at sikre.
• At særlig værdifulde kulturmiljøer registreres, af-
grænses, og at der fastlægges bevaringstiltag.
• At kulturarvsarealerne beskyttes og plejes.
• At fredede fortidsminder beskyttes og plejes.
• At arkitektoniske-, kulturhistoriske- og miljømæssige
værdier i de fredede bygninger og bevaringsværdige
bygninger ikke forringes, men om muligt forbedres.
Retningslinjer
Inden for de særlige kulturmiljøer se fig. 3.3.4.2.,
skal de kulturhistoriske værdier så vidt muligt beskyt-
tes. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væ-
sentlig grad vil forringe kvaliteten af de kulturhistoriske
værdier, skal forhindres i det omfang, der er lovhjemmel
herfor.
Inden for de historiske bymiljøer vil regionskom-
munen i den kommende planperiode revidere og/eller
udarbejde lokalplanbestemmelser der sikrer de beva-
ringsværdige bygningers ydre og de bevaringsværdige
gaderum, pladser mm. Se fig. 3.3.4.3.
Regionskommunen skal løbende forbedre grundlaget
for udpegning og vurdering af kulturmiljøer samt præ-
cisere afgrænsning af kulturmiljøer og de bevaringshen-
syn, der bør sikres.
De værdifulde kulturskabte naturtyper og anlæg er
behandlet under afsnit om natur.
Fredede fortidsminder sikres gennem statslig og regio-
nalkommunal administration og pleje.
Fredede bygninger sikres gennem kulturarvsstyrelsens
administration og bevaringsarbejde.
Bevaringsværdige bygninger dvs. de bygninger, der
i Kommuneatlas for Rønne fra 1990 og Kulturmiljø-
atlas for Bornholm fra 2003 er registreret som fredede
bygninger og bygninger med høj bevaringsværdi, (for
byzone af afgrænset byområde værdi 1-4, for landzo-
ne og sommerhusområder værdi 1-3), optages i denne
plan, og er dermed omfattet af lov om bygningsfred-
ning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Disse byg-
ninger skal sikres en fortsat høj værdi, bl.a. gennem for-
bedring af bevarende lokalplaner og administrations-
praksis.
84
• At nybyggeri tilpasses lokal byggeskik, miljø og land-
skab.
• At kirkernes omgivelser beskyttes.
• At kulturhistorisk værdifulde havnemiljøer ikke for-
ringes.
• At der informeres om bevaringshensyn til admini-
strativt personale og lodsejer.
• Et bredt samarbejde om bevaring af kulturarven.
Gældende bevarende lokalplaner skal i den kommende
planperiode revideres i overensstemmelse med ny regi-
strering af bygninger og under hensyn til de sammen-
hænge, de bevaringsværdige bygninger indgår i.
Som princip skal kulturhistorisk værdifulde samle-
de bebyggelser omfattes af bevarende lokalplan jf. be-
stemmelse for historisk bymiljø. Enkelt beliggende el-
ler mindre samlinger af bevaringsværdige bygninger i
landzone sikres gennem en fastlæggelse af en admini-
strationspraksis og en vejledning til ejere.
Ombygning af og tilbygning til bevaringsværdige byg-
ninger skal udformes i respekt for bygningens arkitek-
tur samt den helhed, den indgår i.
Midler fra byfornyelsesloven anvendes til at støtte byg-
ningsforbedringer på bevaringsværdige bygninger og
bygninger inden for bevarende lokalplaner (bevarende
deklarationer) efter ansøgning.
Nybyggeri
Nybyggeri bør gives et nutidigt udtryk med respekt for
den lokale byggeskik, og tilpasses de sammenhænge det
indgår i.
Inden for kirkebeskyttelsesområdet skal byggeri, an-
læg, vindmøller, master og beplantning, der visuelt slø-
rer eller forringer kirkernes nærmeste omgivelser el-
ler oplevelsen af kirkerne fra det åbne land hindres, om
nødvendigt skal der rejses fredningssag til hindring af
uønskede anlæg.
De kulturhistorisk bevaringsværdige dele af de born-
holmske havne skal sikres gennem bestemmelser i be-
varende lokalplaner.
Information om kulturhistoriske værdier skal forsat ind-
gå som en integreret del at regionskommunens bestræbel-
ser på at sikre de kulturhistoriske værdier på Bornholm.
Regionskommunen skal tilbyde et bredt samarbejde
med lokale bevarings- og borgerforeninger, museer og
andre, der ønsker at gå ind i arbejdet med at sikre, kort-
lægge, beskrive og udpege kulturmiljøværdierne i deres
område eller arbejdsfelt.
Redegørelse
Mennesket har gennem århundreder foretaget ændrin-
ger af landskabet, dyrket jorden, udnyttet ressourcer i
jorden, bygget og anlagt. Spor af dette fortæller om det
liv, der gennem tiderne er foregået i et område, og er så-
ledes en del af vores fælles identitet.
Det er derfor vigtigt at sikre, at udviklingen sker under
hensyntagen til kulturhistoriske værdier, når der skal
ske ændringer, så værdifulde anlæg m.v. bevares, og at
nye anlæg indpasses eller underlægges de kvaliteter, der
allerede findes i området.
Historiske værdier kan ikke genskabes, men vi kan be-
vare dem ved pleje og vedligeholdelse, og i særlige tilfæl-
de genskabe noget der ligner, eller øge kvaliteten ved na-
turgenopretning og renovering af bygninger og anlæg
Statslige krav og ønsker
Regionplaner skal indeholde retningslinier for vareta-
gelsen af bevaringsværdier i det åbne land, ved at:
• udpegning og beskrivelse af kulturmiljøer fortsættes,
• der informeres om kulturmiljøernes bevaringsværdi,
• beskyttelse og udnyttelse balanceres i kulturmiljøer og
• kirker og kirkeomgivelser bevares.
En del af de gældende love indeholder målsætning om
beskyttelse af kulturhistoriske værdier, f.eks. naturbe-
skyttelsesloven, råstofloven, vandløbsloven, bygnings-
fredningsloven og museumsloven.
Kulturmiljøatlas for Bornholm
Staten tilbød i 1999 at udarbejde et kulturmiljøatlas for
Bornholm i samarbejde med de lokale myndigheder.
I 2003 blev „Bornholm, Atlas over byer, bygninger og
miljøer“, udgivet. Atlasset indeholder en oversigtlig
kortlægning, registrering og formidling af bevarings-
værdige bygninger og bebyggelsesstrukturer.
Formålet med atlasset er at give det offentlige bedre
planlægnings- og administrationsgrundlag og borgere,
investorer og politikere en fælles reference for de van-
skelige spørgsmål, der knytter sig til, hvad der skal
bevares, og hvad der skal fornys.
85
Udvælgelsen af miljøerne er bl.a. foregået i lokale følge-
grupper i de tidligere kommuner og amtet. Der blev pe-
get på langt flere miljøer, end der har været plads til i at-
lasset, hvor staten har prioriteret de kulturmiljøer, der
beskrives.
Værdifulde kulturmiljøer
Kulturmiljøområder fra regionplan 2001 er i denne
plan uændret og suppleret med den foreløbige udpeg-
ning af kulturarvsområder.
For at sikre at bevaringsværdige bygninger, byrum mm
ikke forringes, er der i denne plan afgrænset historiske
bymiljøer hvor inden for der skal tages ganske særli-
ge bevaringshensyn. Områderne er foreløbig afgrænset
på baggrund af bygningsregistreringer (Save), Plan &
Bygs kendskab til byerne og med konsulentbistand fra
Kulturmiljørådet. Regionskommunen vil inden for den
nærmeste årrække revidere eller udarbejde lokalplanbe-
stemmelser for at sikre at byernes arkitektoniske værdier
ikke forringes og om muligt forbedres. Afgrænsningen
skal ses som et bidrag til dette lokalplanarbejde, og der
vil i den konkrete lokalplanlægning kunne ske regule-
ringer i afgrænsningen.
Der forestår fortsat et arbejde med prioritering og af-
grænsning af kulturmiljøer og udpegning og beskrivelse
af bevaringsværdier og bevaringshensyn på Bornholm.
Kulturarvsarealer
Kulturarvsarealer er områder, hvor der er sandsynlighed
for, at der gemmer sig værdifulde fund af national be-
tydning. Kortlægningen er foretaget af Kulturarvssty-
relsen og Bornholms Museum i 2003-04. De udpegede
arealer forventes revideret og godkendt i 2005. Arealer-
ne kan ses på www.kuas.dk.
Kortlægningen skal hjælpe bygherrer og myndigheder,
så de allerede i en tidlig fase kan se, om et areal har sær-
lig arkæologisk betydning eller ej. Dermed gives mulig-
hed for at placere byggeriet, så det ikke generer det ar-
kæologisk følsomme område.
Fredede fortidsminder
Det er statens opgave at tage sig af de fredede fortids-
minder, men regionskommunen administrerer, plejer
og informerer om fortidsminderne ( naturbeskyttelses-
loven og museumsloven).
Fredede og bevaringsværdige bygninger
Det er statens opgave at tage sig af de fredede bygnin-
ger, og regionskommunens opgave at tage sig af de be-
varingsværdige bygninger, jf. bygningsfrednings- og be-
varingsloven.
I forbindelse med atlasprojektet blev der på Bornholm
registreret ca. 20.000 bygninger fra før 1940 og for
Rønne- og Nexø by fra før 1950. Disse bygninger er
klassificeret i høj-, middel- og lav bevaringsværdi.
Som følge af bestemmelser i bygningsfrednings- og be-
varingsloven optages alle bygninger af høj bevarings-
værdi i regionkommuneplanen som bevaringsværdige
bygninger.
Bevaringsværdige bygninger i landzone og sommerhus-
område er vist på kortbilag 4, i byzone er de vist i bybe-
skrivelser. For tiden er der fejl i databasen, kortet er såle-
des midlertidigt.
Der forestår stadig et arbejde med at finde en form til
vedligeholdelse og opdatering af bygningsregistrering.
Bevarende lokalplan
Fig. 3.3.4.1 Bevarende lokalplaner.
86
Der arbejdes for tiden på en strategi for revidering af
bevarende lokalplaner til sikring af de bevaringsværdi-
ge bymiljøer og bevaringsværdigt byggeri i landzone og
sommerhusområder. Der forventes at foreligge en stra-
tegi for dette arbejde i 2006.
Beskyttelse af kirkeomgivelser
De bornholmske landkirker blev opført som midtpunk-
ter i sognene, og har gennem århundreder ligget mar-
kant og frit, idet den bornholmske bebyggelsesstruktur
på landet i en lang periode op til 1900 bestod i fritlig-
gende gårde i rækker eller strøg. Der fandtes købstæder
og små fiskerlejer, men egentlige landsbyer fandtes ikke.
Det er først i de sidste 100 år, at der er ændret væsent-
ligt i kirkernes omgivelser ved anlæg af veje, stationsby-
er, vindmøller, siloer og sportsanlæg m.v.
Omkring 1955 blev der gennemført mindre arealfred-
ninger (Exner-fredninger) ved alle de bornholmske
landkirker, til sikring mod ud- og indsigtsødelæggende
bygninger og beplantninger.
For at vurdere behovet for sikring af landkirkernes om-
givelser, registrerede amtet i 1982 beskyttelsesinteres-
serne med forslag til, hvilke områder omkring kirker-
ne der bør sikres mod skæmmende anlæg. Der er siden
gennemført fredning af 2 kirkers omgivelser for at for-
hindre konkrete anlæg. Herudover søger regionskom-
munen gennem sin administration og planlægning at
bevare gamle spor og kvaliteter, der ligger i miljøet om-
kring kirkerne.
Efter naturbeskyttelsesloven må der ikke opføres bebyg-
gelse over 8,5 m inden for 300 m fra kirker, bortset fra
hvor kirken er omgivet af bynær bebyggelse i hele zonen.
Sikring af kirkebygninger sker gennem lov om folkekir-
kens kirkebygninger og kirkegårde ved Kirkeministeri-
et.
Havne
Dele af de bornholmske havne er værdifulde kulturmil-
jøer med kulturhistoriske værdier. Disse områder skal
sikres ved, at de indgår i bevarende lokalplaner eller i
kulturmiljøer med bevaringsrammer. En del af havne-
værdierne er beskrevet i særskilte rapporter og atlas.
Støtte og pleje
Kommunalbestyrelsen yder i dag støtte til vedligehol-
delse af bygninger inden for bevarende lokalplaner, og
har i flere omgange støttet vedligeholdelse af en række
små havne.
Der er samarbejdet med Bornholms Museum, Kultur-
miljørådet og Skov- og Naturstyrelsen om større ple-
jeprojekter til beskyttelse og formidling af værdifulde
kulturhistoriske områder.

Regionskommunen foretager en del pleje af kulturlevn

og kulturskabte naturområder, opsætter information på
en lang række lokaliteter og udgiver rapporter om den
viden, der indsamles om kulturmiljøet.

Samarbejde
Hvis kulturmiljøer skal leve, forudsætter det lokalt en-
gagement og forståelse, og ikke mindst at den lokale vi-
den og kompetence inddrages.

Udpegning af kulturmiljøværdier bør ske i samarbejde

med interesserede lodsejere, lokale museer, kommuner,
lokale bevaringsforeninger og lignende.

87
Fig. 3.3.4.2 Særlige kulturmiljøer

Sandvig

A1 Allinge

A2 A3

Tejn

H1 A4
A6
A5

H4
H2H3 Gudhjem
A7
A8
A9
A10
H5
A11
HasleH7
A12

A9A14

A13 A16 A17

R1
H8 A19 A18
Svaneke
A9
N1
N2
R2
N3
Å6
Rønne N4
R3 R4 Å7
Å5
R7 R5 Å8

R6
Å4 N6
Å1 N7
Å3
Aakirkeby
Å9 Å11 N5
Å2 Å10 N8
Nexø
Å12 N9 N10

N10

N10
Å13
Å14 N11
N14 N12
N13
Å17

N15
Å16

1:200.000

Kulturmiljøområder

kulturmiljø

88
Nr Kulturmiljø-områder
A1 Hammeren-Slotslyngen-Langebjerg
A2 Knægten, Madsebakke
A3 Storløkkebakken
A4 Ols kirke, Olsker.
A5 Humledal
A6 Stammershalle, Troldskoven
A7 Salene
A8 Bokul
A9 Gudhjem banen
A10 Melsted, Lillevang, Sletten
A11 Kobbeådalen
A12 Østerlars Rundkirke og omegn
A13 Risen, Bøgebjerg
A14 Bækkegård, Ryttergård
A16 Skt.Margrethe kapel
A17 Bølshavn-Gyldensåområdet
A18 Gyldenså, Louisenlund, Lyrsby
A19 Østermarie
H1 Ringebakkerne
H2 Helligpeder, Teglkås
H3 Fuglesangen, Jydegårdsområdet
H4 Ruts kirke
H5 Nordvang
H7 Røgeriområde Hasle
H8 Nykirke, Vellensgård
N1 Svaneke
N2 Sorte Muld
N3 Frenne, Grisby, Hestekløve
N4 Aarsdale
N5 Frederiks stenbrud mm
N6 Gamleborg
N7 Slamrebjerg og plantager
N8 Katteslet og omegn
N9 Kattesletgård, Hjortebakken
N10 Bodilsker -Stenseby
N11 Bodilsker, Langeskanse.
N12 Snogebæk
N13 Pouls kirke
N14 Ringborgen
N15 Dyndeby, Munkegård mm
R1 Hasle Lystskov, Blykobbe
R2 Almegård, Jydegård
R3 Snorrebakken
R4 Knuds kirke
R5 Kanegårdsskoven
R6 Rønne kastel og fæstningsanlæg
R7 Rønne
Å1 Rønne Plantage, Blemmelyng
Å2 Arnager, Tornegård mm.
Å3 Nylars kirke
Å4 Smørenge
Å5 Vestermarie kirke
Å6 Vestermarie plantage, Ringeby
Å7 Almindingen, Vallensgård
Å8 Vallensgård- og Kærgårdsmose
Å9 Læså- og Grødby Ådalen, Saxebro
mølle - Limensgade
Å10 Aakirke og Aakirkeby
Å11 Kastelsbakken
Å12 Egeby, Bjerregård
Å13 Grødby, Jættedal
Å14 Pedersker kirke, Hullegård mm.,
Å16 Slusegårds vandmølle
Å17 Hullebæk-Raghammer odde
Kulturhistoriske anlæg og levn
Borg, fæstning, kapel, havne, handelsplads, granitindvinding, kalk- og teglovne, skanser,
fyr, mølleanlæg, veje, bopladser, gravrøser.
Helleristninger, røser, bautasten, agersystem.
Helleristninger, fund af gravurner.
Rundkirke, by, skole, missionshus, forsamlingshus, mølle.
Beboelse og småerhverv omkring smedie og mejeri.
Bosættelser, røsegravfelt, bautasten, stenlægning, skibssætning.
Gravfelt, kraterrøser, stenfundamenter.
Gravplads med bautasten. Gravfelt med 20 høje.
Jernbane, stationer, trinbræt.
Naturhavn, boplads, handelsplads, gravfelt.
Bopladser, kulturjordlag, røsegrave,
Sortmuldsområde, rundkirke, spor af bebyggelse, runestene, gravstene.
Agersystem, gravanlæg med 15 stenkister, jernudvindingsanlæg.
Gravfelt med 175 grave bevaret. Tykke bopladslag.
Gård med kapelruin, jernudvindingsovne
Handelsplads, fiskeboder, havn, skanser, røse, bautasten, skibssætning.
Storhøje, bautasten, sten med sliberender, agersystem, bautasten.
Stationsby mm.
Granitindvinding mm
Fiskerlejer, skanser mm
Veje, vadested, vand- og vindmølle, ældre gårdstruktur, offermose.
Kirke og befæstet kirkegård
Bopladser.
5 bevarede røgerier mm
Forsvarskirke, gårdsteder, runestene, gravstene
Købstad, havn.
Gravhøje, røsegrave, helleristninger, bopladser, sortmuldsområde,
Boplads, grave, bautasten, havn, handelsplads, fiskeboder, kapeller.
Fiskerihavn og by.
Sandstensbrud med tilhørende bygninger.
Borganlæg med flere byggefaser.
Bautasten, røser, agersystem, husfundamenter, rydningsrøser.
Udstykningsstruktur af mindre avlsbrug og udflytterhuse
Gravfelt, røser, boplads, stenlægninger, bautasten, stenkreds.
Spredt „bydannelse“
Bopladser, gravfelter, kraterrøser, skibsvragrester, handelsplads
By. Havn
Kirke mm
Boplads, fæstningsanlæg, borganlæg.
Gravplads, gårdsted, broer, vandmøller, gravhøje, bautasten, skåltegn.
Gårdtomter, agersystem, skanser, industrier, vandmøller, sandflugt mm.
Gravhøje, skåltegn.
Råstofindvinding.
Kirke, vejforløb, mulige levn fra tidligere kirke.
Gravfelt, røser, agersystem, hulvejsspor.
Fæstningsanlæg, magasinbygning, skanser.
Bydel omkring kirke.
Agersystem, røser, tingbord, bautasten, gravfelt, grøft, ringvold.
Grav- og bopladser, gravhøje, helleristninger, agersystem.
Rundkirke, 2 runestene, agersystem.
Sortmuldsområde, bosættelser , gravfelt, gårdrække.
Kirke, 6 runesten, herredsting.
Agersystem, røser, bautasten, grave, bosættelser, høje, skibssætninger.
Borge, hovedgård, veje, agersystem, stendiger, mindesmærker mm.
Bosættelser mm.
Bosætning, bautasten, naturhavn, møller, bageri, stenbrud, kapel, grave, spedalskheds-
hospital, vadested, broer, industri, høje, jernudvinding.
Kirke, by.
Gravhøj, befæstningsspor.
Gravfelter, skibsformede og runde røser, bosættelser.
Grav og bopladser, bautasten.
Kirke, bosættelser, nedlagt bygd med 2-3 gårdtomter
Vandmølle, Ørredhus mm.
Aakirkebys gamle havn, skanse.
89
Fig. 3.3.4.3 Historiske bymiljøer Mål 1:5000

De historiske bymiljøer er afgrænset på baggrund af

bygningsregistreringer, Plan & Bygs kendskab til byen
og konsulentbistand fra kulturmiljørådet. Se iøvrigt af-
snit om retningslinjer og redegørelse. Mål 1:5000.

Købstæder Stationsbyer
Allinge Klemensker
Hasle Lobbæk
Nexø Nyker
Rønne Nylars
Svaneke Pedersker
Allinge - Sandvig
Aakirkeby Rø
Østermarie
Østerlars

Fiskerlejer Andre bytyper

Arnager Møllevangen /Knudsker
Bølshavn Olsker
Gudhjem Rutsker
Melsted Sorthat / Muleby
Listed Vestermarie
Sandvig Årsballe
Snogebæk
Balka Ypnasted
Tejn / Sandkås
Nexø Hasle Vang
Teglkås / Helligpeder
Aarsdale

Rønne Svaneke Aakirkeby

90
F

Arnager Bølshavn/Ypnasted Klemensker Nyker

Gudhjem/Melsted Listed Nylars Lobbæk

Vang Pedersker Rø

Balka/Snogebæk

Tejn Helligpeder/Teglkås Østerlars Østermarie

Aarsdale Aarsballe Olsker Vestermarie

91
3.3.5 Landbrug

Målsætning
Dyrkningsjorden er en begrænset ressource, der skal be- ligt og ved at hensigtsmæssige produktionsvilkår sikres,
skyttes, ved at permanent anvendelse af dyrkningsjord således at det er muligt at planlægge produktionen på
til ikke-jordbrugsmæssige formål begrænses mest mu- langt sigt med respekt for natur- og miljøinteresser.

Retningslinjer
Særligt landbrugsområde
Hovedanvendelsen af særligt landbrugsområde, se kort-
bilag 3, er landbrugsproduktion. Almindelig landbrugs-
drift kan normalt ske uden rådighedsindskrænkninger
med respekt for de miljømæssige regler for landbrugs-
drift, husdyrhold mm.
Kommunalbestyrelsen vil gennem sin planlægning og
administration tilstræbe, at forbrug af dyrkningsjord til
ikke-jordbrugsmæssige formål begrænses mest muligt.
Ved byudvikling, fredninger, større ikke-jordbrugs-
mæssige anlæg m.v., skal der tages størst muligt hensyn
til de landbrugsmæssige interesser.
Kommunalbestyrelsen vil gennem samarbejde, plan-
lægning og administration medvirke til at sikre en al-
sidig og miljøvenlig landbrugsproduktion, der tager
hensyn til natur og miljø, herunder grundvand, overfla-
devand og den biologiske mangfoldighed.
Vanding
Mulighederne for markvanding er begrænset, men til-
ladelser vil kunne opnås, især hvor vandingen er baseret
på grundvand og på særlige reservoirer nær vandløb, jf.
afsnit 3.7.1 Vandforsyning.
I afsnit 3.3.3 Byggeri i landzone, er der en række mål
og retningslinier af væsentlig betydning for landbruget,
bl.a. bestemmelser om anvendelse af overflødiggjorte
landbrugsbygninger.

Redegørelse
Statslig udmelding på 636 bedrifter (2003). Af det samlede antal bedrifter
Ifølge planloven skal region- og kommuneplanen in- på 636 var der 441 bedrifter med husdyr (2003).
deholde retningslinjer for varetagelsen af de jordbrugs-
mæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen Der var i 2003 beskæftiget 1040 personer i det primæ-
af de særligt værdifulde landbrugsområder. re jordbrug, svarende til 5,2 % af samtlige beskæftige-
de. Den samlede beskæftigelse inklusive den afledte be-
I den statslige udmelding til Regionplan 2005 nævnes skæftigelse skønnes at være på ca. 2300 personer eller
følgende 5 overordnede statslige interesser i region- og ca. 12 % af den samlede beskæftigelse på Bornholm.
kommuneplanlægningen vedrørende jordbrugserhver-
vene: Bornholms Landøkonomiske Forening skønner, at der
• At der er tilstrækkeligt med arealer som grundlag for nu er ca. 250 fuldtidslandmænd. Af disse er 60 mæl-
en betydelig og lønsom produktion af sunde, variere- keproducenter, 160 svineproducenter, 10 fjerkræpro-
de og sikre fødevarer, ducenter og ca. 20 planteavlere m.v. Landøkonomisk
• At der er klare grænser mellem byerne og det åbne Forening skønner at der i 2010 vil være ca. 30 mælke-
land, producenter og ca. 110 svineproducenter. Den aktu-
• At jordbrugsproduktionen tager hensyn til natur og elle produktion udgør årligt ca. 38 mio. kg mælk og
miljø, herunder grundvand, overfladevand og den 410.000 slagtesvin.
biologiske mangfoldighed,
• At større husdyrbrug placeres, så der tages hensyn til Antal Under 10 ha Over
I alt
naboer, samt natur- og landskabsværdier, bedrifter 10 ha - 100 ha 100 ha
• At landbrug og fiskeri fortsat giver grundlag for 1994 163 782 49 994
gode arbejdspladser og livsbetingelser i landdistrik- 1999 161 548 75 784
terne. 2004 158 313 118 589
Fig. 3.3.5.1 Landbrugsbedrifter
Landbrugets udvikling
Det dyrkede areal på Bornholm udgør 33.797 ha fordelt

92
Antallet af bedrifter er fra 1994 til 2004 faldet fra 994
til 589. Faldet i antallet af bedrifter dækker over et no-
genlunde uændret antal i størrelsen under 10 ha, et stort
fald i gruppen fra 10 - 100 ha, og en stor stigning i grup-
pen over 100 ha, jf. fig. 3.3.5.1.
Antallet af dyreenheder har været nogenlunde konstant
med en svagt faldende tendens. Antallet af dyreenheder
i 2003 kan dog ikke direkte sammenlignes med de fore-
gående år, idet der med virkning fra 1. august 2002 blev
indført en ændret beregningsmetode.
Den samlede husdyrproduktion på Bornholm er såle-
des ikke blevet udvidet over de seneste 5 år, men hus-
dyrproduktionen er blevet koncentreret på væsentligt
færre bedrifter.
Antal 1999 2000 2001 2002 2003
Malkekøer 5605 6260 5447 5525
Søer 20030 19629 21641 19781 19974
Dyrenheder
Antal ialt 35416 35892 35429 34209 29632
Pr ha dyrket areal 1,12 1,10 1,13 1,16
Fig. 3.3.5.2 Antal Dyr.
(Kilder:bl.a. Danmarks Statistik, Notat af 30.09.2004 fra Born-
holms Landøkonomiske Forening og analyse fra Bornholms
Forskningscenter, Anders Hedetoft, 2004)
Til yderligere belysning af den igangværende struktur-
udvikling med færre og større bedrifter, kan det oplyses,
at der i 2002 var 304 leverandører af slagtesvin til slag-
teriet. I 2004 var tallet faldet til 230. Antallet af slagte-
svin var stort set det samme (henholdsvis 390.000 og
410.000).
Varetagelse af de jordbrugsmæssige
interesser
En grundlæggende forudsætning for at fastholde land-
bruget som et betydningsfuldt erhverv på Bornholm er
at beskytte dets arealer mod anden, ikke jordbrugsmæs-
sig, anvendelse og medvirke til en bæredygtig drift, så
produktionsgrundlaget beskyttes.
Ved nødvendig inddragelse af arealer til ikke jordbrugs-
mæssige formål som f.eks. byvækst, tekniske anlæg
eller ferie- og fritidsformål, må forbruget af landbrugs-
jord således ikke blive større end højst nødvendigt. Det
skal også vurderes, hvordan den ændrede arealanven-
delse vil påvirke landbrugsdriften, herunder ejendom-
menes struktur- og arronderingsforhold og investerings-
niveau samt forebyggelse af miljøkonflikter.
Særligt landbrugsområde
Al landbrugsjord i landzone, der ikke er udlagt til an-
dre formål som råstofindvinding, byudviklingsområ-
der, mm og særlige naturområder, er i denne plan ud-
lagt som særlige landbrugsområder.
Områderne, der er vist på kortbilag 3, er hovedsagelig
udpeget på grundlag af kommunalbestyrelsens målsæt-
ning om, at mest muligt af det nuværende dyrkede areal
på 33.797 ha (ca. 57 % af Bornholms areal) fortsat skal
være til rådighed for landbrugsproduktionen.
Udpegningen betyder, at hovedhensynet i disse områ-
der er jordens dyrkningsmuligheder, landbrugets inve-
steringer i produktionsapparat og mulighederne for en
rationel landbrugsdrift.
Det betyder dog ikke, at der i disse områder ikke er an-
dre interesser, der skal tilgodeses, f.eks. miljø, natur og
5112 kulturhistoriske interesser. De udpegede særlige land-
brugsområder indeholder således mange mindre leve-
steder for dyre- og planteliv, som ikke må forringes af
landbrugsdriften.
0,95 Dette hensyn varetages især i forbindelse med VVM-
arbejdet (Vurdering af Virkningerne på Miljøet), hvor
udvidelser af husdyrproduktionen på den enkelte land-
brugsbedrift reguleres konkret, jf. afsnit om VVM, og
ved regionkommunens løbende miljøtilsyn på de enkel-
te bedrifter.
Regionskommunen udarbejder også indsatsplaner
for beskyttelsen af grundvandet i områder med særli-
ge drikkevandsinteresser. I disse områder vil der kun-
ne indføres begrænsninger for anvendelsen af gødning
m.v., hvor hensynet til drikkevandet måtte kræve det.
SFL områder
Kommunalbestyrelsen har udpeget Særlig Følsomme
Landbrugsområder (SFL-områder), hvor der kan ind-
gås frivillige aftaler om tilskud til Miljøvenligt Jordbrug
(MVJ). Tilskuddet ydes til ekstensiv drift af agerjord og
naturpleje i form af græsning, høslæt og rydning. Des-
uden kan der søges tilskud til ekstensive eller braklagte
randzoner langs med alle vandløb og søer, der er beskyt-
tet af naturbeskyttelsesloven. SFL-udpegningen kan re-
videres en gang årligt på baggrund af retningslinier gi-
vet af Direktoratet for FødevareErhverv.
De sidste par år har der kun været foretaget en begræn-
set revision af udpegningen ud over udpegning af Na-
tura 2000 områderne. Der har været prioriteret såle-
des, idet tilskuddene i de senere år er rettet mod Natura
2000 områderne. På den baggrund har regionskommu-
93
nen valgt i de kommende år at støtte privat kvæggræs-
ning på et antal af de særlige nationale naturarealer, der
ikke ligger indenfor Natura 2000 områderne. (se afsnit
3.5.1 Natur).
Naturhensyn i lov om drift af
landbrugsjorder
Lov om drift af landbrugsjorder bidrager til bevaring af
de lysåbne naturområder som heder, enge, overdrev og
moser. Ejerne har pligt til at rydde jorden for vildtvok-
sende træer og buske mindst hvert femte år, så naturom-
råderne ikke gror til. Desuden åbner loven op for, at re-
gionskommunen kan lave indsatsplaner til bekæmpelse
af kæmpe-bjørneklo. Indsatsplanen åbner mulighed for
at regionskommunen kan påbyde private at bekæmpe
bjørneklo eller foretage bekæmpelse på privat jord (se
afsnit 3.5.1 Natur).
VVM-redegørelser og screeninger
Alle udvidelser af husdyrbesætninger er omfattet af krav
om en miljøkonsekvensvurdering for at afgøre, om ud-
videlsen er forenelig med nærområdets miljø- og natu-
rinteresser.
Større udvidelser kræver, at der udarbejdes et tillæg til
regionkommuneplanen med tilhørende VVM-redegø-
relse og miljøgodkendelse. Sagsgangen og indholdet af
en VVM-redegørelse er fastlagt i planlovgivningen (i
den såkaldte samlebekendtgørelse), hvor der lægges sær-
lig vægt på inddragelse af offentligheden.
Mindre udvidelser bliver bedømt ved en VVM-scree-
ning efter en administrationspraksis vedtaget af kom-
munalbestyrelsen, og får i langt de fleste tilfælde en
afgørelse om, at udvidelsen ikke kræver en VVM-re-
degørelse. Den administrative praksis vil løbende blive
opdateret i takt med nye lovbestemmelser, udviklingen
i landbrugsmetoder og en forbedret viden om naturen.
I screeningen vurderes virkningerne af udvidelsen i for-
hold til:
• Grundvandsinteresser (f.eks. nitratbelastningen i ni-
tratfølsomme områder).
• Natura 2000-områder og bilag IV-arter (de inter-
nationale naturbeskyttelsesområder EU-habitatom-
råder og EU-fuglebeskyttelsesområder og arter som
løvfrø og stor vandsalamander).
• Naturinteresser i øvrigt (belastning med næringsstof-
fer fra staldanlæg, lagre og marker til omgivende na-
tur som enge, overdrev og skove).
• Fortidsminder og fredninger (f.eks. diger, landskaber
med kendte bopladser).
• Lugt, støj, støv og trafik der kan genere naboer.
94
En vurdering af udvidelsen set i forhold til den eksiste-
rende belastning i nærområdet, skal også tages med i
betragtningen (den kumulative effekt).
Hvis virkningerne af den enkelte udvidelse skønnes at
medføre alvorlige påvirkninger, kan udvidelsen kun
gennemføres efter videre undersøgelser i en VVM-rede-
gørelse og politisk vedtagelse af et tillæg til regionkom-
muneplanen.
Som alternativ hertil kan der dog ske en række projekt-
tilpasninger for at eliminere problematiske forhold, så-
ledes at udvidelsen evt. kan gennemføres uden VVM-
redegørelse m.v.
I takt med den beskrevne strukturudvikling i land-
bruget er der sket en kraftig stigning i antallet af scree-
ningssager, fra 15 i 2002 til 37 i 2004. Der forventes en
fortsat stigning i antallet af sager, bl.a. som følge af det
nye biogasanlæg.
I forbindelse med næste revision af de administrative
retningslinier for VVM sager for udvidelse af husdyr-
brug, inddrages landskabelige hensyn med større vægt
end hidtil i vurdering af virkningerne på miljøet.
Anden planlægning (Jordbrugsanalyse)
Ifølge landbrugslovgivningen skal regionskommunen
som et led i regionkommuneplanlægningen udarbej-
de en analyse af jordbrugserhvervene. Analysen danner
grundlag for regionkommuneplanens retningslinier for
de særlige landbrugsområder.
På Bornholm er der endnu ikke udarbejdet en egentlig
jordbrugsanalyse, og dette afsnit baserer sig på en ajour-
føring af den hidtidige planlægning. Ifølge strukturre-
formen skal jordbrugsanalysen fremover udarbejdes af
staten.
Kilder:
1. Danmarks Statistik, Statistikbanken.
2. Statslig udmelding til Regionplan 2005, Skov og Naturstyrelsen.
3. Notat af 30. september 2004 om landbruget på Bornholm fra
Bornholms Landøkonomiske Forening, suppleret med notat af 6.
juli 2005.
4. Regional fødevareproduktion, Rammebetingelser og udviklings-
muligheder på Bornholm, Center for Regional- og Turismeforsk-
ning, Anders Hedetoft 2004.
5. Administrationspraksis for VVM-screeninger af anlæg til inten-
siv husdyravl, vedtaget af kommunalbestyrelsen januar 2004.
VVM for godkendte husdyrbrug
Retningslinjer
Brunsgård, Nylars.
Tillæg 2, Regionplan 2001.
Svineproduktionen kan udvides op til 295 dyreenheder,
svarende til 400 årssøer med smågise og 5150 slagte-
svin. Udvidelsen sker inden for de eksisterende bygnings-
mæssige rammer og der sker ikke nybyggeri.
Der må ikke foretages ændring eller udvidelse af pro-
duktionen ud over de 295 dyreenheder, før regions-
kommunen har foretaget en konkret vurdering af om
udvidelsen udløser krav om fornyet VVM behandling.
Dette gælder også ved yderligere køb/forpagtning af
jord og ved væsentlige ændringer i de gødningsaftaler,
som ligger til grund for den godkendte udvidelse.
0
Brunsgård
Skadegård, Østermarie.
Tillæg 5, Regionplan 2001.
Svineproduktionen kan udvides op til 363 dyreenheder,
svarende til 14.350 slagtesvin. Der kan opføres to nye
staldbygninger på hver 1134 m2 og to nye gyllebeholde-
re på hver 2400 m3.
I en afstand af 300 m fra produktionsanlægget (stald-
bygninger og gylletank), må der ikke planlægges for
nye boliger eller nye sommerhuse.
Skadegård
95
Olsminde, Østerlars.
Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001
Kvægproduktionen kan udvides op til 310,7 dyreenhe-
der, svarende til 180 køer med opdræt og kviepension
pr. år. Udvidelsen sker inden for de eksisterende byg-
ningsmæssige rammer. Der kan etableres vaskeplads
o.lign.
I en afstand af 300 m fra produktionsanlægget (stald-
bygninger og gylletank), må der ikke planlægges for
nye boliger eller nye sommerhuse.
0
Olsminde
Tornegård, Hasle.
Tillæg 9, Regionplan 2001.
Kvægproduktionen udvides op til 370,3 dyreenheder
svarende til 238 køer med opdræt. I forbindelse med
udvidelsen opføres en ny kostald på 2700 m2. Der kan
ske etablering af vaskeplads o.lign.
I en afstand af 300 meter fra produktionsanlægget
(staldbygninger og gylletank) må der ikke planlægges
nye boliger eller nye sommerhuse.
Tornegård
Aagård, Pedersker.
Tillæg 12, Regionplan 2001.
Svineproduktionen udvides op til 307,5 dyreenheder,
svarende til 375 årssøer med 11.000 smågrise til 30 kg
samt opfedning af 5.200 slagtesvin til 105 kg. Udvidel-
sen sker i eksisterende staldbygninger. Der etableres va-
skeplads. Gamlevældegård

I en afstand af 300 meter fra produktionsanlægget

(staldbygninger og gylletank) må der ikke planlægges
nye boliger eller nye sommerhuse.
Ndr. Ellebygård, Østermarie.
Tillæg 14, Regionplan 2001.
Svineproduktionen udvides op til 429,8 dyreenheder,
svarende til 14.000 slagtesvin (27,5 – 105 kg). I forbin-
delse med udvidelsen forlænges en eksisterende stald
med 1100 m2. Der etableres støbt betonplads til anven-
delse for det mobile separationsanlæg.

Aagård I en afstand af 300 meter fra produktionsanlægget

(staldbygninger og gylletank) må der ikke planlægges
nye boliger eller nye sommerhuse eller udlægges byzone
eller sommerhusområder.

Gamlevældegård, Gudhjem.
Tillæg 13, Regionplan 2001.
Svineproduktionen udvides op til 300,71 dyreenheder,
svarende til 10.000 slagtesvin (30-105 kg). Udvidelsen
sker i eksisterende staldbygninger, som renoveres, såle-
des at antallet af stipladser øges med 100.
Ndr. Ellebygård
I en afstand af 300 meter fra produktionsanlægget 0
(staldbygninger og gylletank) må der ikke planlægges
nye boliger eller nye sommerhuse eller udlægges byzone
eller sommerhusområder.

Redegørelse
Retningslinierne er fastsat som tilføjelser til Regionplan
2001. De er udarbejdet med hjemmel i planlovens §6,
stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVM-redegørelse er for
Brunsgårds vedkomne udarbejdet efter de regler, der
i henhold til planlovens §6, stk. 8, er fastsat i Miljø-
og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni
1999 (samlebekendtgørelsen) VVM-redegørelserne
for Skadegård og Olsminde er udarbejdet efter samme
bekendtgørelse samt den tilhørende ændringsbekendt-
gørelse nr. 605 af 15. juli 2002.
Dyreenheder (DE) er opgjort efter Miljøministeriets
Bekendtgørelse nr. 604 af 15/07 2002: Bekendtgørelse
om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage
m.v. („Husdyrgødningsbekendtgørelsen“)
Projekterne og deres virkninger på miljøet er beskrevet i
de respektive VVM-redegørelser.
Retningslinien er ikke til hinder for, at der senere kan
foretages mindre, ikke væsentlige udvidelser af dyrehol-
det eller bygninger eller anlæg uden tilvejebringelse af et
nyt regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse.
Ændringer eller udvidelser, der kan påvirke miljøet væ-
sentligt, forudsætter tilvejebringelse af et nyt region-
plantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Dette
omfatter også væsentlige ændringer i de i redegørelsen
angivne udbringningsarealer til husdyrgødning.

96
Fig. 3.3.5.4 Landbrugsjorder

Sandvig

Allinge

Tejn

Gudhjem

Hasle

Svaneke

Rønne

Aakirkeby
Nexø

1:200.000

Landbrugsjorder
Kilde: Bonitetsanalyse af landbrugsjord 1974
absolut dyrkningssikre jorder Data: Landbrugsministeriets Arealdatakontor
Landbrugets forsknings- og forsøgsvirksomhed
almindelig dyrkningssikre jorder
betinget dyrkningssikre jorder

97
Fig. 3.3.5.5 Udspredningsareal

1:200.000

Udspredningsareal i VVM sager 2001- 2006

Redegørelser
Screeninger

98
Fig. 3.3.5.6 SFL-områder

Sandvig

Allinge

Tejn

Gudhjem

Hasle

Svaneke

Rønne

Aakirkeby

Nexø

1:200.000

SFL-områder
SFL-område 2004
SFL-område, randzone 2004

99
3.3.6 Skovbrug
Målsætning
Eksisterende skovarealer skal sikres og kommunalbe-
styrelsen vil medvirke til en naturnær, varieret og fler-
sidig skovdrift.
Driften af regionskommunens 2.500 ha. skove skal sik-
re en fornuftig balance mellem benyttelsen og beskyt-
telse af skovenes værdier, hvor naturnær skovdrift og fri-
Retningslinjer
Kommunalbestyrelsen vil tilstræbe at regionskommu-
nens skove gradvist overgår til naturnær drift.
Der udpeges skovtilplantningsområder og områder
hvor skovtilplantning er uønsket, se kortbilag 2.
Skovtilplantningsområder
Statslig skovtilplantning finder alene sted i skovtilplant-
ningsområder, og der ydes det største bidrag til privat
skovtilplantning i disse områder. Indenfor områderne
skal der ved planlovsadministrationen tages hensyn til
skovtilplantningsinteressen.
Råstofindvindingsområder overgår til skovtilplantnings-
område, når ressourcerne er udnyttet, såfremt områ-
derne ikke er bundet til anden anvendelse, eller væsent-
Redegørelse
Bornholm er Danmarks skovrigeste region med godt
23 % skov (13.390 ha. målt i Top10-Dk’s skovlag), hvor
gennemsnittet for Danmark er ca. 13 %.
De større sammenhængende skove udgør 60 %, me-
dens resten er småskove. Skovene er ejermæssigt fordelt
således, at ca. 50 % er offentligt ejet og ca. 50 % er pri-
vat ejet. De offentlige skove er hovedsagelig større sam-
menhængende driftsenheder, medens de private hoved-
sagelig er mindre skove under 20 ha.
Skovarealerne er for størstedelens vedkommende place-
ret på de mest kuperede og højest beliggende områder
på øen med forholdsvis tyndt jordlag, hovedsagelig be-
stående af morænesand, dvs. på den jord, der er mindst
egnet til landbrugsdrift. Mange steder stikker grund-
fjeldet frem. Størstedelen af skovene og plantagerne er
tilplantet midt i 1800-tallet.
Hugsten på Bornholm var i 2003 på 43.200 m3 træ
(fast masse), heraf var 32.800 m3 nåletræ og 10.400
m3 løvtræ. Af nåletræet var 77 % af hugsten gavntræ,
100
luftsliv prioriteres højt. Skovenes drift skal fortsat være
indtægtsgivende, men der skal tages vidtstrakte hensyn
til friluftsliv, natur- og kulturinteresser.
Gennem skovtilplantning søges skovprocenten øget fra
23% (ca. 13.500 ha) til 25% (ca. 15.000 ha). Der fast-
sættes ingen tidsramme for opnåelse af målsætningen.
lige geologiske interesser taler for, at gravene friholdes
for træer.
Tilplantning af skovtilplantningsområder indenfor Na-
tura 2000 områder forudsætter anmeldelse af tilplant-
ningen iht. Naturbeskyttelseslovens § 19b. Kommunen
skal herefter konsekvensvurdere skovtilplantningen
i forhold til beskyttelsesinteresserne indenfor Natura
2000 området før tilplantningen må påbegyndes.
Områder hvor skovtilplantning er uønsket
Områder hvor skovplantning er uønsket, er områder,
der rummer naturværdier, landskabelige værdier, geo-
logiske værdier eller kulturhistoriske værdier, der ikke
er forenelige med skovrejsning. Inden for disse områder
kan der ikke etableres skov.
medens resten var brænde og flis. Den tilsvarende for-
deling for løvtræ var 5 % gavntræ, medens resten var
brænde og flis.
Skovtilplantningsområder
I regionplan 2001 er der udpeget 4.720 ha. skovtilplant-
ningsområder. Der er ved udpegning af skovtilplant-
ningsområder lagt særlig vægt på beskyttelse af grund-
vands- og drikkevandsressourcer, fremme af de bynære
friluftsinteresser og fremme af de økologiske korridorer
i landskabet.
Områderne er placeret i tilknytning til eksisterende
småskove for at forbedre levevilkårene for dyr og plan-
ter, i vandinfiltrationsområder for at forbedre grund-
vandskvaliteten, og i områder hvor det er ønskeligt at
forbedre de rekreative kvaliteter.
Mest mulig af nærområde for grundvandsbeskyttelse
bør indgå som skovtilplantningsområde (se afsnit 3.6.1
Grundvandsbeskyttelse). Skovtilplantningsområder er
således suppleret med områder inden for disse nærom-

Skove over 20 ha.
Skovtilplantningsområder
Fig. 3.3.6.1 Skov over 20 ha og skovtilplantningsområde.
råder. Herudover suppleres med 6 mindre områder som
følge af konkrete ansøgninger.
Der vil i forbindelse med den løbende indsatsplanlæg-
ning for grundvandsbeskyttelse blive foretaget en de-
taileret landskabelig vurdering af de enkelte områder,
og der kan blive behov for yderligere revision af skovtil-
plantningsområder.
Siden vedtagelsen af skovtilplantningsplanen i 1991 er
der rejst ca. 65 ha statsskov og ca. 100 ha privat skov.
Den private tilplantning søges fremmet ved statslige til-
skudsordninger, der administreres af Skov- og Natur-
styrelsen. I 2005 er der ansøgt om tilskud til 4 projekter
på i alt 26,2 ha ny privat skov.
Områder hvor skovtilplantning er uønsket
Der er udpeget 8.070 ha. områder hvor skovtilplant-
ning er uønsket, uændret fra regionplan 2001. Der er
ved udpegningen lagt vægt på at friholde områder med
ledningsnet, lufthavnen, råstofindvinding, værdifulde
lysåbne naturtyper og landskaber, kystzone, fredninger,
kirkeomgivelser, Særligt Følsomme Landbrugsområder,
hegnede løkker m.v.
Kommunalbestyrelsen kan dog efter en konkret vurde-
ring dispensere til skovrejsning i mindre områder, lige-
som der er en speciel retningslinie for råstofindvindings-
områder.
101
Naturnær drift
Staten har udarbejdet en handlingsplan for naturnær
skovdrift i statsskovene, for at skabe mere variation
i skoven og lade naturen gøre en større del af arbejdet
selv, f.eks. ved at:
• udnytte det naturlige frøfald,
• anvende en større andel af oprindelige, danske træarter,
• skabe mere vand i skovene og
• lade flere træer blive stående til naturligt henfald.
Det forventes, at naturnær skovdrift vil betyde skove,
der er mere robuste og stabile over for både stormfald og
klimaændringer, samtidig med at de rekreative mulig-
heder for publikum, den biologiske mangfoldighed og
driftsøkonomien forbedres.
Regionskommunens skove
Kommunalbestyrelsen overvejer på længere sigt at drive
sine skove efter principper for naturnær skovdrift og få
sine skove miljøcertificeret.Miljøcertificeringen kan op-
nås, når skovene drives efter retningslinier for bæredyg-
tig skovdrift.
Regionskommunen overvejer at plante bynære skove på
egne arealer nær byerne, som skovplantning i boligom-
råde og som land/by-skabs element i grænse mellem by
og land så mulighederne for friluftsliv og rekreation i
nærmiljøet øges. De konkrete arealer hertil er ikke ud-
peget, men nærmere placering vil blive fastlagt i forbin-
delse med planlægningen af de enkelte byområder. De
bynære småskove kan dog ikke plantes i områder, hvor
skovtilplantning er uønsket.
Friluftsliv
Skovene har i stigende grad status af fristed for natur og
mennesker. Skovenes naturværdier og lokalbefolknin-
gens og turisternes oplevelser heraf får stadig større be-
tydning. Regionkommunens skove vil derfor fremover
i langt højere grad blive indrettet, så de giver publikum
gode muligheder for at dyrke friluftsliv og få gode na-
turoplevelser. Dette kan f.eks. ske ved:
• Flere publikumsfaciliteter i skoven.
• Øget formidling (afmærkede stier, foldere, web-info,
naturvejledning).
• Flere skovhuse til udlån.
Kommunalbestyrelsen vil bl.a. gøre tilgængeligheden
til naturområder bedre for alle ved hjælp af forbedring
og udbygning af adgangsforholdene. Se i øvrigt afsnit
3.4.5 Friluftsliv.
3.3.7 Råstofindvinding
Målsætning
Udnyttelsen af råstoffer på land skal ske efter en sam-
let interesseafvejning og vurdering af de samfundsmæs-
sige hensyn.
Råstofressourcerne i råstofindvindingsområderne skal
beskyttes i forhold til andre arealinteresser.
Råstofferne skal anvendes i forhold til deres kvalitet,
med højest mulig forædlingsgrad, og ved at der økono-
Retningslinjer
Råstofindvindingsområder udlægges som vist på
kortbilag 2 til råstofindvinding samt til oplagring og
oparbejdningsanlæg i tilknytning til indvindingen.
Inden for råstofindvindingsområderne må der ikke ud-
lægges arealer til byudvikling, etableres ny bebyggelse
(bortset fra erhvervsmæssig nødvendig jordbrugsbebyg-
gelse), anlægges veje eller andre tekniske anlæg eller på
anden måde disponeres sådan, at råstofindvinding ude-
lukkes.
Råstofindvinding kan undtagelsesvis tillades uden for
råstofindvindingsområde, når indvindingen kun be-
slaglægger beskedne arealer, og den kan ske under hen-
syn til andre interesser.
Interesseområder for råstoffer udlægges som vist på
kortbilag 2 med henblik på sikring af råstofressourcer
til fremtidig indvinding.
Byudvikling eller anden arealbindende disposition kan
normalt kun ske i interesseområderne, såfremt råstof-
ressourcer udnyttes i videst muligt omfang først.
Støjforhold
Ved 4 større råstofvirksomheder med særligt støjende
Redegørelse
Der indvindes i dag granit, sand/grus og skifer på Born-
holm. I fig. 3.3.7.1 er vist mængden af indvundet råstof
gennem de sidste 10 år.
Størstedelen af sand- og grusindvindingen på/ved Born-
holm sker i dag på søterritoriet sydvest for Rønne. Sta-
ten er råstofmyndighed på havområdet.
Kvartssand (det grove uden kul) er i dag en mangelvare
for betonindustrien på øen, da de resterende forekom-
102
miseres med ressourcerne. Genbrugsmaterialer skal ud-
nyttes i størst muligt omfang til erstatning for nye rå-
stoffer.
Andre areal- og miljøinteresser skal så vidt muligt tilgo-
deses ved særlige krav til indvindingsmåde og efterbe-
handling.
behandlingsanlæg udlægges støjkonsekvensområde, se
under afsnit 3.6.3 Større støjende anlæg.
Indvindingsvilkår
Ved større indvindinger vil der blive stillet krav om, at
råstofindvinder skal udarbejde særlig plan for indvin-
dingens tilrettelæggelse og for, hvorledes indvindings-
området skal efterbehandles. Planen godkendes af kom-
munalbestyrelsen. Ved mindre indvindinger indbygges
sådanne planer i indvindingstilladelsen.
Ved indvinding i områder med særlige drikkevandsin-
teresser samt i vandindvindingsoplande til vandværker
uden for disse områder vil kommunalbestyrelsen læg-
ge afgørende vægt på, at grundvandsinteresser ikke bli-
ver truet. Der vil derfor ved nye tilladelser normalt blive
stillet vilkår om, at råstofindvinder:
• etablerer en overvågningsboring nedstrøms råstof-
graven,
• udtager og får analyseret vandprøver én gang årligt,
• indsender resultatet af analyserne til kommunalbe-
styrelsen.
Tilladelsen til indvinding af råstoffer kan ændres eller
trækkes tilbage, hvis råstofindvindingen har negativ på-
virkning af grundvandets kvalitet.
ster er båndlagt ved, at vandindvindingsinteresserne er
prioriteret højere.
Råstofindvindingsområder omfatter dels eksisteren-
de tilladelser og anmeldelser efter råstofloven, dels om-
råder udlagt i råstofindvindingsplan fra 1986 og senere
ændringer, hvor der er registreret aktuelle større indvin-
dingsinteresser, eller ligger råstoflagre og råstofoparbejd-
ningsanlæg eller er planer om udvidelse af disse, og hvor
dette kan accepteres i forhold til andre arealinteresser.
 M³ Indvindingstilladelser

1000000

900000

800000

700000

600000

500000

400000

300000
Granit
200000

100000
Sand / Grus
Andet
0
1985 1990 1995 2000 2005

Fig. 3.3.7.1 Indvundne mængder. Fig. 3.3.7.2 Tilladelser

Til sikring af mulighed for indvinding af Nexø sand-

sten, er eksisterende råstofgraveområde ved stenbruddet
bag konservesfabrikken rykket mod nordøst, der ud-
lægges således et 6,5 ha stort område omkring det sidst Hotel
anvendte brud, se fig 3.3.7.3. Inden for området kan der
kun gives tilladelse til indvinding af sandsten til brug
Bolig
ved restaurering af sandstenspartier i ældre bygnin- Bolig
Grønt område
ger og anlæg og under hensyn til nærhed til byområde.
Restmængder kan tillades anvendt til andet formål. Råstof

Bolig
Herudover undersøges kvaliteten af sandstenen i Nexø-
området ved 2-4 prøveboringer i den kommende plan-
periode. Undersøgelserne foretages med henblik på at
finde en sandstenskvalitet svarende til kvaliteten i det
gamle Frederiks stenbrud, og om muligt, at flytte grave-
område for sandsten længere fra bebygget område i se-
nere planlægning. Sandstensforekomsterne ved Nexø er Fig. 3.3.7.3
vist på fig. 3.3.7.4. og 3.3.7.5.
Fig. 3.3.7.4
Sandstensbrud Stenbrud v.
v. Bodilsker Boringer ved Konservesfabrik Gradvis overgang fra sand aflejret på land (Nexø)
Julegård til sand aflejret i havet (Balka). Det er i overgangs-
Vest Øst
Frederiks stenbrud zonen at den brydeværdige sten findes.
Grundfjeld
Nexøsandsten
Balkasandsten
Grønne skifre



  Mulig placering
 kilometer
Fig. 3.3.7.5
Interesseområder for råstoffer omfatter områder,
hvor der er registreret råstoffer i tilsvarende kvaliteter
som dem, der indvindes i dag, men hvor der ikke er ak-
tuelle planer om udnyttelse af råstoffet.
VVM. Alle nye råstofindvindingstilladelser og fornyel-
ser skal principvurderes/screenes efter regler om VVM
(vurdering af virkninger på miljøet). Ved visse større el-
ler længerevarende tilladelser kræves en egentlig VVM-
konsekvensvurdering, og eventuelt et regionplantillæg
og/eller en VVM-tilladelse, med særlige vilkår eller be-
grænsninger for råstofindvindingen.
Anmeldte rettigheder
I den første råstoflov fra 1972 blev det bestemt, at eksiste-
rende og påtænkt indvinding ikke skulle have særlig tilla-
delse, hvis de blev anmeldt til og godkendt af amtsrådet.
Senere lovændringer har fastlagt, at de anmeldte rettig-
heder for grus, sand og sten udløb 1. juli 1988, og for
ler kaolin, granit, sandsten mm udløb 1. juli 2003, sidst-
nævnte medmindre der blev ansøgt om forlængelse for
104
Boringer v. Julegård
Stenbrud v. Konservesfabrikken
 Frederiks stenbrud
Nexøsandsten
Balkasandsten
af råstofundersøgelses-boringer
0 0,5 1
yderligere 25 år. 10 anmeldte rettigheder er i denne an-
ledning blevet forlænget til 1. juli 2028. Indvinding in-
den for disse arealer vil dog kræve sædvanlig tilladelse
efter Råstofloven.
Råstof og drikkevandsinteresser
Indvinding af råstof er ofte i konflikt med indvinding af
drikkevand. De gode sand- og grusforekomster er sam-
tidig gode magasiner at indvinde drikkevand fra. Det
skyldes, at grundvandet strømmer let gennem denne
type aflejringer, der fungerer som filter. Ligger råstof-
indvindingsområdet inden for et „område med særlige
drikkevandsinteresser“ eller inden for et indvindingsop-
land til et vandværk, kan der stilles særlige vilkår i tilla-
delsen til indvinding af råstoffer, for at forhindre øde-
læggelse af større mængder grundvand.
Ajourføring af plangrundlag
Plangrundlaget for råstofområdet er fra begyndelsen af
1980’erne. Kommunalbestyrelsen ønsker at forbedre
grundlaget i den kommende planperiode.
3.4.1 Hoteller, feriecentre og vandrerhjem

Målsætning
Kommunalbestyrelsen vil støtte en udvikling af over-
natningssektoren, hvor kvalitet og bæredygtighed styr-
kes, bl.a. ved at udviklingen sker under hensyntagen
til de natur- og kulturkvaliteter som Bornholms turis-
me bygger.
Målet er at:
• kapacitet og rummelighed i de eksisterende overnat-
ningsenheder udnyttes bedst muligt,
• bibeholde en bred vifte af overnatningstilbud til turi-
ster bl.a. gennem at opretholde hotelpligt i byerne og
give mulighed for at opføre ny hoteller,
• fremme en modernisering og udbygning af den eksi-
sterende kapacitet i det omfang det kan ske inden for
rammerne af det gældende plangrundlag, og
• sikre arealer til udbygning af ny ferie- og fritidsan-
læg i kystnærhedszonen ved at opretholde de gælden-
de arealreservationer.

Retningslinjer
Interesseområde for hotel
Der er udlagt 6 interesseområder til ferie- og fritidsfor- Der kan opføres nye eller ske udvidelser af eksisteren-
mål som vist på nedenstående kort. Inden for disse om- de feriecentre, hoteller og vandrerhjem i tilknytning til
råder kan der efter lokalplanlægning opføres hoteller in- byområder med dagligvareforsyning, hvis det kan ske
den for de i figur 3.4.1.1 angivne maksimale kapaciteter. uden at væsentlige almene interesser til bymiljø, natur
og landskab tilsidesættes. Større udvidelser og nybygge-
Område Areal/ Ha Ca. max sengepladser ri kan kun ske ved lokalplanlægning.
Rø 2,0 250
Muleby/Tofte 3,2 250 Sommerhusområde
Vang 2,0 200 I eksisterende sommerhusområder kan sammenhæn-
Nexø 5,1 350 gende ubebyggede arealer overgå til mindre arealkræ-
Svaneke 2,3 150 vende ferie-fritidsformål som f.eks. hoteller eller ferie-
Rønne 6,0 300 centre. Det kan ske ved lokalplanlægning under for-
I alt ca. 20,6 1500
udsætning af, at områdets kapacitet samlet set forbliver
Fig. 3.4.1.1 Areal og maksimal kapacitet i ferie- fritidsområder. uændret, og at en væsentlig del af området friholdes til
gavn for offentligheden.
Byzone
Hotelpligten skal fastholdes på hoteller og feriecentre i Landzone
byzone og sommerhusområde i det omfang det er mu- Nyanlæg af hotel i landzone, ud over i de udlagte inte-
ligt inden for rammerne af det eksisterende plangrund- resseområder, er ikke muligt efter gældende lovgivning.
lag. Se i øvrigt afsnit 3.3.2 om kystzone.

Rø Muleby

105
 Vang
Svaneke
Fig. 3.4.1.2.
Redegørelse
Hotel
Et hotel, herunder pensionat, kro m.fl., er en selvstæn-
dig erhvervsvirksomhed der modtager overnattende
gæster med mulighed for servering, som minimum
morgenmad. Virksomheden er omfattet af bestemmel-
serne i lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv.
Bestemmelserne omfatter ikke:
• overnatningssteder indrettet i tidligere landbrugs-
bygninger med op til 10 enheder
• kroer med færre end 8 sengepladser/ 6 værelser.
Feriecenter
Et feriecenter er en koncentreret ferieboligbebyggelse
med tilhørende fællesfaciliteter opført på en samlet par-
cel. Bebyggelsen består typisk af rækkehuse eller lejlig-
heder og udlejning sker normalt på ugebasis. De enkelte
enheder har typisk eget køkken, badeværelse og terras-
se. Udlejning på mere end 5 døgn sker efter reglerne
i lov om sommerhuse og campering, mens kortere op-
hold følger bestemmelserne for hoteldrift.
106
Nexø
Rønne
Vandrerhjem
Et vandrerhjem er et overnatningssted, der tilbyder bil-
lig overnatning på værelser eller sovesale til turister.
Der er mulighed for selvhushold og aktiviteter, men be-
grænsninger i forhold til bl.a. konferencer og restaurati-
onsdrift.
Eksisterende virksomheder
Pr. 1. juni 2005 er registreret 46 hoteller og 7 feriecen-
tre hvoraf de 51 ligger inden for kystnærhedszonen. De
fleste har en beliggenhed tæt på kysten, jf. kortbilag 5.
Tilsammen udbyder de ca. 7.600 sengepladser, men tal-
let er faldende, da enheder løbende sammenlægges i for-
bindelse med modernisering og øget krav til komfort el-
ler overgår til andre formål.
Øens 7 vandrerhjem ligger alle tæt på kysten og har en
samlet kapacitet på ca. 780 sengepladser. En hensigts-
mæssig spredning gør, at de samlet set udgør en attrak-
tiv overnatningsform for bl.a. vandrere og cyklister, der
ønsker at opleve hele eller dele af den bornholmske kyst-
strækning.
Hotelpligt
Konkurrencen skærpes i disse år inden for turisterhver-
vet, og det mærkes bl.a. i overnatningsbranchen, hvor
krav til kvalitet og service øges. Faldende tendenser for
udlejningsenheder og stigende efterspørgsel på fritids-
huse i kystzonen har ført til, at flere ejere har været inte-
resseret i at udstykke deres virksomhed og sælge enhe-
der som private ferielejligheder.
Sommeren 2005 drøftede kommunalbestyrelsen denne
problemstilling på baggrund af redegørelsen: „Hoteller
og feriecentre eller ferielejligheder?“.
Af redegørelsens opgørelse fremgik bl.a., at det eksi-
sterende plangrundlag gav mulighed for en udvikling,
hvor ca. 55 % af overnatningskapaciteten på hoteller og
feriecentre i byzone og i sommerhusområde kan fast-
holdes til turister (eller til anden helårsanvendelse hvor
plangrundlaget tillader dette). Andre ca. 25% af senge-
pladserne kan udstykkes til ferielejligheder, mens de re-
sterende ca. 20% af kapaciteten ligger i landzone, hvor
ændret anvendelse til ferielejligheder ikke er muligt.
Afgørelsen om at fastholde hotelpligten skal ses på bag-
grund af, at der er foretaget stramninger af planloven
op gennem 90´erne, som bevirker, at mulighederne for
at opføre ny hoteller og feriecentre i kystzonen er stærkt
begrænsede. Ved at fastholde hotelpligten for hoteller
og feriecentre i byzone sikres, at der fortsat er attraktive
kystnære udlejningsenheder til turister, og at presset for
at kunne bebygge rekreative arealer i eller omkring by-
erne minimeres.
Byzone
Der kan ske udvidelser af eksisterende anlæg eller ind-
rettes overnatningsenheder i eksisterende bygninger
i det omfang, det gældende plangrundlag tillader det.
Større udvidelser og inddragelse af arealer til nybyggeri
af anlæg til ferie- og fritidsformål i og omkring byer kan
kun ske i det omfang, det samlet set vurderes at være
hensigtsmæssigt set i relation til andre arealinteresser.
Sommerhusområde
Eksisterende hoteller og feriecentre i sommerhusområ-
der kan udvides, og ledige arealer i sommerhusområder
kan udnyttes i det omfang, det gældende plangrund-
lag tillader.
107
Landzone
Inden for kystnærhedszonen kan kun inddrages ny are-
al i landzone til ferie- og fritidsbebyggelse i det omfang,
arealerne er reserveret som interesseområde eller ligger i
umiddelbar tilknytning til et byområde, og kan overfø-
res til byzone ved lokalplanlægning.
Lejrskoler
Bornholms renommé som en attraktiv destination
for lejrskoleophold bør styrkes. En mindre gruppe
hoteller har specialiseret sig i lejrskoleophold, men også
feriecentre og vandrerhjem udbyder enheder til sko-
ler. Den skærpede konkurrence inden for branchen må
forventes også at slå igennem i forhold til denne mål-
gruppe.
Interesseområder
De reserverede arealudlæg til ferie- og fritidsformål sva-
rer til opgørelsen i Regionplan 1997, med den ændring
at området i Aakirkeby udgår, da det er lokalplanlagt
til andre formål. Der kan indpasses en passende drifts-
bolig i forbindelse med nyanlæg.
Da der ikke er nyopført hoteller og feriecentre de sene-
ste 25-30 år, skønnes den fleksibilitet som de resterende
6 arealreservationer til ny ferie- fritidsformål rummer at
være tilstrækkelig, hvis branchen de kommende år skal
fornys og oprustes. Nyudlæg kræver lokalplanlægning
herunder eventuelt VVM redegørelse.
Arealreservationer i gældende
lokalplaner
I tilknytning til Bornholms Kunstmuseum ved hellig-
domsklipperne kan ifølge Lokalplan nr. 06-04 (Allin-
ge-Sandvig) tillades opført et mindre kursuscenter/ ho-
tel.
En del af sommerhusområdet Tofte, Hasle, kan ifølge
bestemmelserne i Lokalplan 7-4 (Hasle) bl.a. anvendes
til feriehotel, fritids- og feriebebyggelse.
I tilknytning til Golfanlæg i Rø er med Lokalplan 009
(Regionskommunen) mulighed for, at der kan opføres
en klynge feriehuse, samlet op til 160 sengepladser.
Vest for Snogebæk er udlagt et område til ferie- fritids
og uddannelsesaktiviteter med tilknytning til Dueodde
Centret i Lokalplan 48 (Nexø).
3.4.2 Sommerhuse og ferie-/fritidshuse
Målsætning
Eksisterende sommerhusområder skal kvalitetssikres,
fastholdes til ferieformål og kapacitet og rummelighed
skal sikres udnyttet bedst mulig af hensyn til områdets
kvaliteter og for at begrænse nye arealudlæg.
Der skal sikres langsigtet mulighed for nybyggeri af et
mindre antal sommerhuse pr. år i eksisterende som-
Retningslinjer
Sommerhusområder
Udlæg af sommerhusområder er vist på kortbilag 5.
Sommerhusområder er udlagt som sådan i planens
rammedel.
Sommerhusområder skal fastholdes til sommerhusan-
vendelse, dog kan større sammenhængende, ubebyg-
gede dele af sommerhusområder ved lokalplanlægning
overgå til andre og mindre arealkrævende fritidsformål,
feriehotel eller feriecentre under forudsætning af, at den
for området gældende kapacitet fastholdes, samt at en
væsentlig del af området friholdes til gavn for offentlig-
heden.
Udlagte sommerhusområder skal analyseres for at af-
dække rummelighed og mulighed for udnyttelse af
denne og for at kvalitetssikre områderne.
Arealreservationer til nye
sommerhusområder
Inden for kystnærhedszonen kan der ifølge planloven
ikke udlægges nye sommerhusområder.
Redegørelse
Eksisterende sommerhusområder
På Bornholm var der i 2004 ca. 4100 sommerhuse,
hvoraf ca. 2500 ligger i sommerhusområder (incl. afta-
leområder). Næsten alle sommerhusområder ligger tæt
ved den bornholmske kyst, inden for en maksimal af-
stand på 1 km.
I alt er der udlagt 714 ha. sommerhusområde hvoraf
hovedparten, ca. 500 ha, ligger på Sydbornholm fra Sø-
marken til Balka. De resterende områder ligger hoved-
sagelig ved Tejn, Sandvig, Vang, Hasle, Listed og Bøls-
havn. Hovedparten af områderne er udlagt før 1980.
Ved landsplandirektiv i 2005 er der yderligere udlagt 4
områder på tilsammen 34 ha. med mulighed for at ud-
stykke 70 grunde.
108
merhusområder og nye sommerhusområder, samt ska-
bes mulighed for udlægning af yderligere sommerhus-
områder gennem den kommende udviklingsstrategi for
Bornholm, under hensyn til landskabsværdier og natur-
og kulturhistoriske værdier samt efter dokumenteret be-
hov.
Der søges gennem den regionale udviklingsplan sikret
grundlag for at reservere arealer til udlæg af nye som-
merhusgrunde, i lighed med særordning for andre dan-
ske udkantsområder.
Aftaleområder for sommerhusområder
Ved lokalplanlægning af aftaleområder søges bestem-
melser mm for disse moderniseret og områdestatus æn-
dret til sommerhusområde. Aftaleområder er udlagt
som sommerhusområde i planens rammedel.
Landbrugsbygninger
I overflødiggjorte landbrugsbygninger med bopælspligt,
kan der på nærmere vilkår og efter tilladelse af kom-
munalbestyrelsen indrettes et rimeligt begrænset antal
sommerlejligheder. Til erhvervsmæssig udlejning af så-
danne sommerlejligheder kræves tilladelse af miljømini-
steren i henhold til Lov om sommerhuse og campering.
Fritidshusstatus for bygninger
uden for sommerhusområder
Se afsnit 3.2.3 Boliger.
Sommerhusområderne på Sydbornholm er placeret med
direkte adgang til nogle af Danmarks bedste badestran-
de i sandflugtsplantage, uden direkte nærhed til byer.
De store områder blev planlagt i 1960erne under stort
hensyn til områdets landskabsværdier, og fra 1965-90
blev områderne udlagt og bebygget med ca. 1700 nye
sommerhuse.
Sommerhusområderne på Nord- og Østbornholm er i
højere grad knyttet til byerne, hvor turismen startede
allerede i 1800 tallet med byggeri af hoteller, pensiona-
ter og ferieboliger og jernbane. Områderne ved Rønne
og Boderne er tilsvarende af ældre karakter.
Sommerhusene i sommerhusområderne fra Sømarken
til Dueodde og ved Vang og Arnager er hovedsagelig
opført efter 1965, mens de øvrige sommerhusområder
har overvægt af sommerhuse fra før 1965.
Rummelighed
Inden for sommerhusområderne er ca. 450 ha benyttet
til sommerhuse, ca. 55 ha til anden ferieanlæg, og ca.
70 ha registeret som ubebygget. Resten er helårsboliger,
erhverv, grønne fredede områder, veje eller uoplyst an-
vendelse. Det ubebyggede areal i sommerhusområderne
skønnes at udgøre mellem 15 og 20 %.
De 70 ha. (ca. 270 ubebygget grunde), svarende til ca.
10% af sommerhusarealerne, er spredt som enkeltpar-
celler, et større areal ved Hasle og flere mindre area-
ler i Sømarken og ved Dueodde. Der overvejes udar-
bejdet en analyse af arealernes anvendelse, og af hvilke
arealer der reelt er mulighed for at bygge sommerhuse i
næste planperiode.
Offentlighedens adgang
Offentligheden har ret til at benytte strande og klip-
pekysterne på hele Bornholm. Der er anlagt offentlige
adgangsveje og parkeringspladser til kysten med jævne
mellemrum i de rekreative arealer, der afgrænser som-
merhusområderne, anlagt offentlig kyststi langs hele
kysten og cykelstinet på hele øen. Herudover er der of-
fentlig adgang ad de fleste veje og stier i sommerhusom-
råderne.
Sommerhusaftaleområde
34 ha af de ovenfor nævnte sommerhusområder er som-
merhusaftaleområder spredt på 9 lokaliteter. Kommu-
nalbestyrelsen har planer om at ændre disse til sommer-
husområde ved udarbejdelse af lokalplaner.
Fritidshuse uden
for sommerhusområder
Der er en del fritidshuse uden for sommerhusområder-
ne. Disse ligger spredt på landet, langs kysterne og i de
nordlige kystbyer fra Vang til Svaneke.
Nye sommerhusområder
I forbindelse med udarbejdelse af landsplandirektiv for
udlæg af nye sommerhusområder i kystzonen, ansøg-
te regionsrådet om udlæg af 9 nye sommerhusarealer til
ca. 170 sommerhusgrunde i kystzonen.
Områderne blev udlagt under hensyn til eksisterende
sommerhusområder, afgrænsning i forhold til det om-
givende miljø, erhverv og landskab, mulighed for etab-
lering af grønne natur- og friarealer samt stiforbindelser
109
til omkringliggende naturområder og lokale grundejer-
interesser.
Staten godkendte 4 områder med mulighed for 70 som-
merhusgrunde. Områderne er vist på kortbilag 5.
Regionsrådet har i den anledning meddelt miljømini-
steren, at Bornholm formentlig er det udkantsområde
i Danmark, som er mest udsat beskæftigelsesmæssigt,
samtidig med at det er det område i landet, hvor turis-
me spiller den beskæftigelsesmæssigt set største rolle. På
den baggrund går man ud fra, at der via den kommen-
de udviklingsstrategi for Bornholm bliver mulighed for
yderligere sommerhusgrunde, på tilsvarende vilkår som
3 andre udkantsområder har opnået i forbindelse med
Landsplandirektivet.
Boderne
I forbindelse med forslag til regionplantillæg vedrøren-
de feriebebyggelse fra 1995, betingede Miljøministeri-
et sig, at nyt sommerhusområde ved Boderne ikke lå in-
den for støjbeskyttelsesområdet, bestemt ved 55 dB, for
Forsvarets øvelsesanlæg på Raghammer, hvilket var og
er tilfældet.
Støjzonen reguleres løbende efter aktuelle aktiviteter på
øvelsesarealet. Kommunalbestyrelsen ønsker at få mu-
lighed for at udlægge nyt sommerhusområde ved Bo-
derne, såfremt støjzonen bliver yderligere indskrænket.
Behov for sommerhuse
Sommerhuse på Bornholm anvendes dels til privat
ferieophold dels til udlejning. Der er stor efterspørgsel
efter individuelle sommerhusgrunde mm til begge for-
mer for udnyttelse på Bornholm, og det skønnes at øen
natur- og miljømæssigt godt kan bære en mindre ka-
pacitetsudvidelse af sommerhusgrunde, der vil have en
positiv effekt på erhvervslivet.
Det skønnes at være en fordel at sprede udvidelsen på
mindre lokaliteter for at undgå for stor dominans af
sommerhuse ved de små byer.
I ansøgning til landsplandirektiv for nye sommerhus-
områder er der nærmere redegjort for udvidelsesbehov
og lokaløkonomisk effekt heraf.
Behov og mulighed for udlæg af sommerhusområde
uden for 3 km kystzone undersøges i den kommende
planperiode. Undersøgelse koordineres med de turist-
politiske overvejelser.
3.4.3 Camping- og lejrpladser

Målsætning
Kommunalbestyrelsen ønsker at medvirke til, at kapa-
citeten på de eksisterende campingpladser kan udnyt-
tes bedst muligt og at standarden løbende kan højnes.
Endvidere ønsker kommunalbestyrelsen at overnatning
under primitive forhold skal kunne ske på udvalgte ste-
der på øen, for at tilgodese specifikke interessegruppers
behov.

Retningslinjer
Som supplement til de eksisterende campingpladser, se
kortbilag 5, kan udlægges én campingplads nær syd-
kysten på strækningen mellem Arnager og Dueodde i
tilknytning til eksisterende ferie- og fritidsbebyggelse.
Derudover kan udlæg af ny arealer til camping kun ske
som erstatning for nedlagt campingkapacitet. Dog er
der i rammedelen givet mulighed for at udvide Aakirke-
by camping med 0,8 ha.
Ny arealer skal lokaliseres i tilknytning til de regionale
cykel- eller vandreruter og under hensyntagen til jord-
brugs- og fredningsinteresser foruden almene rekrea-
tive interesser. Såfremt det reserverede areal ligger in-
denfor eller i umiddelbar nærhed af et internationale
naturbeskyttelsesområde, skal der ved udnyttelse af re-
servationen, i den videre planlægning foretages konse-
kvensvurdering af påvirkningen af internationale na-
turbeskyttelsesområder.
Generelt kan 15% af campingenhederne erstattes af
campinghytter på de campingpladser hvor der ikke er
fredninger. Derudover er der mulighed for at opnå til-
lade til over 15% på Hasle camping og på Aakirkeby
camping. Udvidelse af plads og hytteprocent på Aakir-
keby camping udløser lokalplanpligt og placering samt
opførelse af hytter på begge pladser skal godkendes.
Afgrænsning og hegning af campingarealer skal udfø-
res på en måde, så det indpasses bedst muligt i landska-
bet.
Vintercamping og vinteropbevaring af campingvogne
må kun finde sted på begrænsede arealer og efter nær-
mere aftale. Ved udpegning af arealer lægges vægt på, at
der er mulighed for at placere campingenhederne så de
syner mindst muligt primært set fra offentligt tilgænge-
lige arealer.

Redegørelse
Campingpladser Campingplads Antal Eks. antal
Retningslinjerne omfatter arealer der udlejes erhvervs- enheder hytter
mæssigt eller for en længere periode end 6 uger om året Aakirkeby 75 9
til ophold i campingenheder (telte, campingvogne, hyt- Baadsted Camping 47 0
ter m.fl.). Bornholms Familiecamping 150 0
Dueodde Vandrehjem og Camping 120 0
Bestemmelserne for camping omfatter derfor ikke: FDM Camping 140 18
• arealer der kun benyttes af spejdere eller anden orga- Galløkken Camping 125 19
Hasle Familiecamping 150 15
nisation
Hullehavn Camping 100 *
• mindre arealer der kun benyttes til primitiv overnat-
Lyngholt Camping 198 22
ning i telt Møllebakken Camping 35 8
• arealer der benyttes til max. to campingenheder i til- Møllers Dueodde Camping 200 24
knytning til beboelse og Nexø Familiecamping 125 15
• arealer der alene benyttes til campering i forbindelse Nordskoven Camping 195 22
med dyrskuer, festivals, cirkus, sports- eller kulturar- Sandkaas Familiecamping 145 18
rangementer. Sandvig Familiecamping 220 20
Sannes Familiecamping 120 17
Pr. august 2005 er registreret i alt 18 campingpladser Sletten Camping 117 *
med tilsammen 2365 enheder svarende til en kapacitet Strandlunden Naturcamping 100 6
på 7095 (3 personer / enhed). Fig 3.4.3.1 Antal enheder og hytter opgjort pr. 1. august 2005.
*) Campingplads omfattet af fredning, hvor hytter ikke kan opføres.
Den geografiske lokalisering af campingpladserne frem-
går af kortbilag 5.

110
Campingkapacitet
Målet er primært, at den eksisterende campingkapaci-
tet gives mulighed for udvikling, så den kan udnyttes
bedst muligt.
Det samlede udbud af campingpladser skønnes med
fordel at kunne udvides med én ny plads nær den syd-
lige kyst i tilknytning til cykel- og vandreruter, da der
her er forholdsvis langt mellem campingenhederne. Jf.
lovgivningen skal en ny enhed, hvis den ligger inden for
kystnærhedszonen, placeres i tilknytning til eksisteren-
de bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse.
Mulighed for udvidelse af eksisterende pladser undersø-
ges i den kommende planperiode.
Landskabelig indpasning
En indpasning af campingpladserne i det omkringlig-
gende landskab skal bl.a. ske gemmen krav til kvalite-
ten af hegning og en præcisering af arealer til service-
bygninger, vintercamping og vinteropbevaring.
Ved at tage hensyn til, og eventuelt understøtte, ople-
velsen af landskabs- og naturværdier på og omkring
campingarealet sikres adgang til attraktive nærrekrea-
tive arealer.
Krav til vintercamping og vinteropbevaring skal bl.a.
sikre, at en campingplads ikke udvikler sig i retning af
sommerhus- eller kolonihaveområde. Jf. cirkulære om
campingpladser gælder forbud mod opstilling af per-
manente og store campingvogne på campingpladser.
Hytter og campingvogne
Hytter og campingvogne sidestilles med sommerhuse i
det omfang, de udlejes efter sommerhusloven.
Der er mulighed for at 15% af det tilladte antal cam-
pingenheder kan erstattes af hytter, campingvogne eller
telte der i størrelse og udstyr minder om hytter. På alle
campingpladser der ikke er omfattet af fredningsbe-
111
stemmelser. Derudover er der, på baggrund af konkre-
te vurderinger, mulighed for at få tilladelse til et større
antal hytter, (maksimalt 30%), hvis det kan ske un-
der hensyntagen til almene natur- og landskabsinteres-
ser. Der skal i den forbindelse også foretages en konkret
vurdering af, hvorvidt hytterne kan indpasses hensigts-
mæssig i forhold til den samlede indretning og udnyt-
telse af campingarealet.
Lejr- og teltpladser
Primitive overnatningspladser er mindre arealer til et
begrænset antal telte eller til overnatning i bivuak be-
regnet på ophold af kort varighed (typisk 1-2 nætter).
Der er etableret pladser på initiativ af Miljøministeriet
og Friluftsrådet i hele landet. Pladserne er typisk lokali-
seret i tilknytning til regionale cykel- og vandreruter, og
er enten helt uden inventar eller sparsomt indrettet og
derfor ikke omfattet af campingreglementet.
Bornholms Statsskovdistrikt har indrettet tre lejrplad-
ser med shelter i Almindingen ved hhv. Hareløkkerne,
Bastemose og Rundemose. De to sidstnævnte skal for-
udbestilles, og spejdere og skoleklasser har fortrinsret.
Derudover er etableret fire mindre arealer til overnat-
ning i telt: to langs kysten hhv. nord for Vang og syd-
øst for Arnager, én i Rø Plantages nordlige del og én ved
Åremyre i Almindingen.
Shelter- og teltpladser kan benyttes af hhv. vandrere,
cyklister, ridende, kano- og kajakpadlere, roere, jollesej-
lere m.fl., men ikke af motoriserede campister.
Lignende teltpladser stilles til rådighed af private lods-
ejere, og kan indrettes i tilknytning til f.eks. naturskoler
og højskoler uden særlig tilladelse, under forudsætning
af at de ikke placeres i følsomme naturområder og ikke
forsynes med fast inventar.
Se afsnit 3.4.5 Friluftsstrategi vedrørende den overord-
nede politik.
3.4.4 Større kultur- og fritidsanlæg
Målsætning
Fastboende og turister skal sikres gode fritidsfaciliteter,
for at gøre det attraktivt at bo og holde ferie på Born-
holm.
Fritidsaktiviteter og fritidsanlæg, der baseres på de kva-
liteter og den tiltrækningskraft, som Bornholm har i
kraft af sit særlige natur- og kulturmiljø, skal fremmes.
Kvalitetsturisme skal fremmes frem for masseturisme,
Retningslinjer
Behov for udlæg af areal til nye kultur- og friluftsanlæg
undersøges i den kommende planperiode.
Der udlægges arealer til nye og udvidelse af eksisterende
anlæg til rekreative- og fritidsformål, som vist på kort
over interesseområder for byudvikling i afsnit 3.2.1 By-
udvikling.
Der udlægges i øvrigt ikke særlige områder til større
kultur- og fritidsanlæg anlæg, fordi placeringen vil af-
hænge af de forskellige anlægs særlige behov.
Redegørelse
Som opfølgning på en samlet turistpolitik for Born-
holm, vil regionskommunen vurdere behovet for ud-
læg af arealer til f.eks. golf, sejlsport, ridning, cykling,
„natursport“, badning, aktivitetes- og besøgscentre, fe-
rieparker, museer og udstillinger, idrætsarrangementer,
samt hvor der bedst kan udlægges arealer til dette for-
mål.
Nye arealkrævende og/eller støjende fritidsanlæg ud-
lægges i forbindelse med konkrete ansøgninger, såfremt
det ikke strider mod andre væsentlige interesser.
Bornholm er præget af en sæsonbetonet turisme i nog-
le få måneder om året. Det vurderes, at en sæsonforlæn-
gelse og en ændring i rejsemønstret med flere og kortere
rejser og de nye transportmuligheder vil få en afgøren-
de indflydelse på den fremtidige turismeudvikling. Det
112
og målet er at øge beskæftigelsen og værditilvæksten i
turismen, samtidig med at naturen ikke nedslides eller
ødelægges.
Udvikling og bevaring af oplevelsessteder og kulturel-
le arrangementer og aktiviteter skal sikres ikke blot fy-
sisk, men også gennem kommunalbestyrelsens kultur-
politik, se afsnit 1.5 Kultur- og oplevelsesøkonomi.
Eksisterende kultur- og fritidsanlæg kan tillades moder-
niseret, og udvidet i begrænset omfang efter ansøgning.
I Snogebæk er der lokalplanlagt til fritids-, genoptræ-
nings- og idrætsrelaterede formål.
Anlæg af nye større anlæg eller støjende anlæg som f.eks.
skydebaner og crossbaner forudsætter godkendelse efter
miljøbeskyttelsesloven og eventuelt VVM-tillæg.
Der gælder særlige regler for anlæg til ferie- fritidsanlæg
i 3 km kystnærhedszone Se i afsnit 3.3.2 Kystzone.
forventes herudover, at turisterne fremover vil være mere
kvalitetsbevidste i deres krav til ferieopholdssted.
Kvalitet er vigtigere end kvantitet, og velfunderede og
velfungerende ferie- og fritidsanlæg er med til at fast-
holde turister og gavne den lokale økonomi.
Gennem arealplanlægningen er det hensigten på den
ene side at støtte turisterhvervets mulighed for økono-
misk vækst, og på den anden side at sikre at nye turist-
virksomheders placering er i overensstemmelse med de
øvrige interesseområder.
Kombination af faciliteter til fastboende og turister kan
have den kvalitet, at det skaber flere muligheder for beg-
ge parter.
3.4.5 Friluftsliv
Målsætning
Muligheder for friluftsliv og rekreation for alle skal sø-
ges fastholdt og forbedret ved at:
• Sikre et varieret og spredt udbud af offentligt tilgæn-
gelige arealer.
• Fastholde og forbedre adgangen til at færdes i det
åbne land ad veje og stier.
• Forbedre publikumsfaciliteter som toiletter, raste-
pladser, læskure/spiseskure mm.
Strategi
Kommunalbestyrelsen vil i den kommende planperio-
de søge at forbedre forholdene for det almene friluftsliv
ved følgende tiltag:
Der skal sikres gode arealer for alment friluftsliv og de
dertil nødvendige veje, stier og rastepladser samt let til-
gængelig information om almene friluftsmuligheder.
Der skal arbejdes hen mod en bedre sammenhæng mel-
lem de forskellige myndigheders arbejdsområder, gen-
nem en overordnet planlægning for friluftslivet mht.
nye stiforbindelser, ridestier, primitive overnatnings-
muligheder mm og en ensartet skiltning på Bornholm,
uanset om naturområderne er statsskovens arealer, regi-
onskommunens arealer eller ejes af private.
Der foreligger en mængde information om oplevelses-
muligheder i den bornholmske natur. I den kommende
planperiode undersøges mulighed for at gøre materialet
elektronisk tilgængeligt og det indledende arbejde med
at skabe en internetportal for friluftsliv iværksættes.
For at sikre det optimale forhold mellem benyttelse og
beskyttelse af sårbare naturområder skal der udarbejdes
plejeplaner, f.eks for strandene, til løsning af interesse-
113
• Informere om natur, kulturmiljø og andre almene
friluftstilbud.
• Udlægge arealer til arealkrævende og/eller støjende
friluftsaktiviteter i forbindelse med konkrete ansøg-
ninger.
• Forbedre tilgængeligheden for handicappede.
konflikter og for at imødekomme publikums forvent-
ninger til den offentlige service her.
Der skal sættes større fokus på kulturhistorien i land-
skabet og de landskabelige sammenhænge.
Det skal undersøges, om der kan skabes bedre facili-
teter for gangbesværede og andre handicapgrupper, og
om der kan findes løsninger på nogle af de konflikter,
der er mellem enkelte friluftsinteresser. Dette arbejde
vil ske i samarbejde med de berørte parter, lodsejere og
interesseorganisationer.
Ved planlægning af nye stier og rekreative områder skal
tilgængeligheden til naturen nær byer og sommerhus-
områder prioriteres højt.
I den kommende planperiode skal der, for at højne by-
ernes kvalitet, kortlægges rekreative arealer og udpeges
nye rekreative arealer i byerne for at skabe sammenhæn-
ge i byens grønne struktur. Der skal udpeges rekreative
arealer og forbindelser i overgangen mellem by og land,
for at sikre og/eller forbedre større arealer til bynære re-
kreative formål, f.eks gennem pleje og anlæg eller ved
bynær skovrejsning.
Redegørelse
Regionplan 2001 danner grundlag for den hidtidige
planlægning for friluftsområdet.
Friluftsliv er et bredt begreb. Her skal friluftsliv forstås
som de almene fritidsaktiviteter, der finder sted uden-
dørs, i det åbne land, i skoven eller ved havet eller på
særlige udendørs sportsanlæg.
Friluftsliv kan være organiseret eller uorganiseret med
større eller mindre brug af særlige anlæg og foregå over
kortere eller længere tid. Der er således behov for både
rekreative friluftsmuligheder i nærheden af, hvor vi op-
holder os til daglig, for større udflugtsmål og for spe-
cialområder og anlæg.
Gode friluftsmuligheder er en del af vores velfærd, og
kan samtidig være med til at understøtte vores sundhed
og livskvalitet. De giver mulighed for at opleve naturen
og kulturmiljøerne i landskabet, og kan give sjælen ro
og fred og samtidig give os mulighed for at være aktive
alene eller sammen med andre.
Gode friluftsmuligheder er også af stor betydning for
turisterhvervet, for bosætningen og erhvervslokaliserin-
gen.
Et rigt og varieret friluftsliv kræver tilgængelige na-
turarealer, der kan tåle det slid, aktiviteterne medfø-
rer. I særlige tilfælde kan der være behov for at beskytte
sårbare naturområder ved at kanalisere trafikken uden
om.
Det er derfor kommunalbestyrelsens rolle gennem plan-
lægning at regulere de mange forskellige interesser for
rekreativ benyttelse af landskabet, samtidig med at der
tages de nødvendige hensyn til naturen. Man kan sige,
at idealet er flersidig anvendelse af arealer, uden eksklu-
siv- eller eneret til brug af et område, men konflikt mel-
lem anvendelser kan kræve en regulering.
Statslige krav
I Statens udmelding til Regionplan 2005 lægges der
vægt på at:
• friluftsmulighederne forbedres både kvalitativt og
kvantitativt,
• adgangen til naturen fremmes nær byer og sommer-
husområder og
• der etableres flere naturområder nær byerne, og hvor
folk holder ferie.
114
Nye anlæg
Anlæg af nye større anlæg eller støjende anlæg i det åbne
land som f.eks. flyvebaner, skydebaner og crossbaner
forudsætter godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven og
eventuelt VVM-tillæg.
Der udlægges ikke særlige områder til rekreative
anlæg, idet placeringen vil afhænge af de forskellige
anlægs særlige behov og de beskyttelsesinteresser der
findes i det åbne land.
Mindre rekreative anlæg kan som hovedregel opføres,
når der tages hensyn til væsentlige landbrugsmæssige
eller fredningsmæssige interesser, og anvendelsen ikke
påfører omgivelserne miljømæssige ulemper.
Kommunalbestyrelsens nye stier, rastepladser mm til-
stræbes placeret således, at de i videst muligt omfang
medvirker til at øge kvaliteten af brugernes oplevelse af
landskab, natur, kulturmiljø mm. Der opsættes nød-
vendig skiltning og information, tilpasset formål og
omgivelser.
Servicefaciliteter
Bornholm er forholdsvis velforsynet med parkerings-
pladser, mange med toilet, borde og bænke. Ved mange
naturområder og seværdigheder er der opsat kortborde
med information om stedet, og der er udgivet foldere og
småbøger om stinet og seværdigheder. Behovet for in-
formation vurderes løbende.
På nogle attraktive lokaliteter har regionskommunen
shelters og hytter. Faciliteterne stilles til rådighed for
skoler og institutioner på øen, og kan danne ramme om
undervisning i det fri.
Der vil i den kommende planperiode arbejdes for at:
• forbedre og udvide tilbuddene med eksempelvis bål-
pladser og grejbanker,
• forbedre eller genskabe udsigtspunkter ved rydning
og med opsætning af bænke,
• kyststien forbedres, hvor slid eller manglende pleje
og/eller erosion gør den ufremkommelig og
• handicaphensyn indgår i højere grad ved planlæg-
ning af nye stier eller andre faciliteter.
Pleje og anlæg
I det åbne land vedligeholder Regionskommunen:
• 100 km kyststier
• 60 km øvrige stier på Bornholm
• 120 fortidsminder
• 2500 ha Skove
• 3500 ha fredede arealer og
• strande
I den forløbne planperiode er veje stier mm i naturen
plejet og forbedret. I forbindelse med arbejdet med at
åbne nye områder for offentligheden, lave nye stiforbin-
delser mm er den nødvendige planlægning sket i samar-
bejde med brugere, lodsejere og interesseorganisationer.
Regionskommunen har således påbegyndt og/eller af-
sluttet følgende projekter:
• Fællesnordisk projekt, RANE projektet, som har be-
tydet en øget fokus på Bornholms mange hellerist-
ninger og en forbedret adgang til og information om
disse.
• Ridestiprojektet, hvor regionskommunen sammen
med rideklubberne på Bornholm tilrettelægger og
etablerer ridestier og ridestisforbindelser
• Etablering af nye stier ved Lindesgård og i Svartinge-
dalen.
• Opsætning af 2 nye fugletårne. Det ene med handi-
capadgang.
Offentligt tilgængelige arealer
Offentlighedens ret til adgang og færdsel er sikret gen-
nem Naturbeskyttelsesloven. Op mod 1/3 af Bornholm
er offentligt tilgængelig som følge af disse bestemmelser.
På kortbilag 6 vises de fredede områder, skove, strande
og udyrkede arealer, der i følge bestemmelser i naturbe-
115
skyttelsesloven er alment tilgængelige i forskelligt om-
fang, og de veje, stier og faciliteter m.v., der er knyttet
hertil. Herudover er der vist, hvilke dele af kysten, der
har de bedste badestrande.
Der er vandrestier langs hele kysten og i de større na-
turområder samt enkelte små stier i mindre naturom-
råder. Endvidere arbejdes der på at udbygge ridestinet-
tet. Herudover findes der mange offentligt tilgængelige
små veje.
Rekreative områder i og ved byerne
I de senere år har Regionskommunen gennemgået den
sikkerhedsmæssige situation på de offentlige legeplad-
ser. Nu forestår der evaluering og planlægning af le-
gepladsernes placering i forhold til geografi og befolk-
ning.
De grønne områder i byerne er åndehuller for borgere
og gæster, udgør nogle grønne genveje gennem byen for
de bløde trafikanter, og er spredningskorridor for byer-
nes dyreliv. En kortlægning af byernes grønne arealer
danner grundlag for en planlægning, der kan skabe nye
og bedre opholdsarealer samt forbindelser gennem by-
erne.
Skovrejsning nær byerne vurderes med henblik på af-
slutning af byen mod det åbne land, og muligheden for
at skabe nye rekreative områder og attraktive boligom-
råder.
I samarbejde med borgerforeninger kortlægges mulig-
heder for forbedring af byernes fælles rekreative områ-
der, -rum og -forbindelser, samt ønsker og muligheder
for udbygning af disse.
3.5.1 Naturbeskyttelse
Målsætning
Bornholms geologi, landskab og natur skal bevare og
beskytte. Det skal sikres, at værdifulde landskaber, geo-
logiske dannelser og naturtyper ikke forringes, at den
biologiske mangfoldighed bevares og øges, og at der
skabes sammenhæng ved at:
• Beskytte og pleje den enestående, uerstattelige og sår-
bare natur.
• Økologiske forbindelser søges bevaret og styrket.
• Den biologiske mangfoldighed sikres via et varieret,
levedygtigt og autentisk naturgrundlag, hvor dyna-
mikken i dyre- og plantelivet respekteres ved at:
Retningslinjer
Naturområderne på Bornholm opdeles i to typer: Sær-
lige naturområder og Natura 2000-områder. Natura
2000 områderne indgår i de særlige naturområder, se
kortbilag 3.
Særlige naturområder
Hovedparten af de særlige naturområder, se kortbi-
lag 3, er beskyttet mod ændringer ved skovloven og na-
turbeskyttelsesloven m.fl. Inden for disse områder skal
naturbeskyttelsesinteresserne varetages ved en stram
administration af lovbestemmelserne, og ved naturgen-
opretning, naturpleje, fredning og information.
Ved administration af planloven skal det tilstræbes, at
større byggerier og tekniske anlæg placeres således, at de
ikke forringer de økologiske forbindelser mellem natur-
områderne.
Fortsættelse af eksisterende almindelig landbrugs- og
skovdrift kan, afhængig af gældende lovbestemmel-
ser og deklarationer o.lign, normalt ske i disse områder.
Landbrugs- og skovdrift kan dog forlanges indskræn-
ket, hvis aktiviteterne skader leve-, yngle- eller rasteste-
der for arter, der er fredede efter dansk lovgivning eller
beskyttet efter EU-habitatdirektivets artikel 12.
I de særlige naturområder kan der ikke etableres:
• Ny større råstofindvinding.
• Nye tekniske anlæg
• Affaldsdeponering
• Ny byudvidelse.
• Støjene rekreative anlæg.
Følgende kan etableres under størst mulig hensyn til na-
turbeskyttelsesinteresserne:
116
• bremse tilbagegangen af den almindelige natur,
• mindske konkurrencen fra indførte eller indslæbte
arter, der har bredt sig til naturen.
• genoprette værdifulde naturtyper og
• vurdere konsekvenserne nøje før evt. tilladelser til
udsætning af fremmede arter gives.
• Værdifulde kulturskabte naturtyper, landskaber og
geologiske dannelser plejes og beskyttes.
• Plangrundlaget løbende revideres med henblik på
vurdering af naturbeskyttelsesstrategier og plejeind-
sats
• Mindre udvidelser af eksisterende råstofindvinding
• Vejanlæg
• Anlæg til alment rekreative formål
• Anlæg der er nødvendige for skovbrug, landbrug og
fiskeri.
Internationale naturbeskyttelsesområder
– Natura 2000-områder
Naturinteresserne i Natura 2000-områderne er beskyt-
tet via planloven, naturbeskyttelsesloven, råstofloven,
miljøbeskyttelsesloven, okkerloven, vandløbsloven og
vandforsyningsloven.
I disse områder skal der foretages en konsekvensvurde-
ring af det ansøgte for at sikre, at der ikke gives tilladel-
ser, dispensationer og godkendelser ifølge ovennævn-
te love, der kan føre til forringet bevaringstilstand for
de arter eller naturtyper, som Natura 2000-områderne
er udpeget for. Det samme gælder for ansøgte aktivite-
ter uden for Natura 2000-områderne, som har en ne-
gativ påvirkning af Natura 2000-områderne. Hvis den
ansøgte aktivitet vil føre til en væsentlig negativ påvirk-
ning af arter eller naturtyper, kan der som udgangs-
punkt ikke gives tilladelse.
For andre nærmere definerede aktiviteter og driftsæn-
dringer, der ikke kræver tilladelser mm som beskrevet
ovenfor, skal der ske en forudgående anmeldelse til re-
gionskommunen eller Skov- og Naturstyrelsen, så myn-
dighederne kan vurdere, om det anmeldte har negative
konsekvenser for Natura 2000-området.
Regionskommunen skal i fremtiden forvalte Natura
2000 områderne efter Natura 2000-planer og kommu-
nale handleplaner. Se nærmere under redegørelse.
Inden for de internationale naturbeskyttelses områder
må der ikke:
• Udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusom-
råder,
• Planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg i form
af servicestationer, materialepladser og lign,
• Planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre
trafikanlæg og tekniske anlæg og lign, f.eks. lufthav-
ne, flyvepladser, jernbaner, havne, opfyldninger på
søterritoriet, luftledningsanlæg, vindmølleklynger
og –parker, lossepladser og anlæg for deponering,
• Udlæg af nye områder til råstofindvinding på land.
I administrationen af plan- og miljølovgivningen, må
der ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelse,
der kan påvirke de internationale naturbeskyttelses om-
råder såfremt dette kan indebære forringelser af områ-
dets naturtyper og levesteder for arterne eller kan med-
fører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for
de arter området er udpeget for.
For Ramsarområder gælder at tilladelser, dispensationer
eller godkendelser skal administreres så myndighederne
fremmer beskyttelsen af områderne.
skabsstrøg i kystnærhedszonen med tilgrænsende
sammenhængende landskaber.
Almindelig landbrugs- og skovdrift kan normalt ske
uden rådighedsindskrænkninger.
Landbrugs- og skovdrift kan dog forlanges indskræn-
ket, hvis aktiviteterne skader leve-, yngle- eller rasteste-
der for arter, der er fredede efter dansk lovgivning eller
beskyttet efter EU-habitatdirektivets artikel 12.
I områderne skal det gennem administration af lovgiv-
ningen søges sikret, at der ikke placeres ny bebyggelse,
tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg og lignende, eller
foretages andre indgreb, som kan forringe levevilkårene
for plante- og dyrelivet, de rekreative oplevelsesmulig-
heder og/eller områdets særlige landskabelige værdi.
Desuden søges interesserne varetaget ved naturgenop-
retning, pleje, fredning og information.
I områderne er inkluderet økologiske forbindelser, der
søges styrket ved naturpleje, naturgenopretning, brak-
lægningsordninger, skovrejsning og en naturvenlig pleje
af vejrabatter og grøfter.

Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for foran-
staltninger, som vil medføre forbedringer af naturfor-
holdene i områderne.
Interesseområder for naturbeskyttelse
Disse områder rummer værdifulde landskabelige-, geo-
logiske- og naturbeskyttelsesinteresser. De landskabeli-
ge interesser er bl.a. at sikre landskabskiler eller land-
Arter beskyttet af EU-direktiver
Kommunens planlægning og administration i form af
godkendelser, tilladelser, dispensationer mm. skal ske
på en måde så de ansøgte aktiviteter/ændringer så vidt
muligt ikke beskadiger eller ødelægger yngle-, raste- og
levesteder for arter, der optræder på EU-Habitatdirekti-
vets bilag II og bilag IV. Rødlistearter skal beskyttes på
alle yngle- og rastepladser

Redegørelse
Bornholms natur er enestående. På øens 588 km2 er de Naturbeskyttelsesinteresserne dækker geologiske, na-
fleste af Skandinaviens naturtyper repræsenteret, bl.a. turhistoriske og landskabelige interesser. Egentlig natur
hav, klipper, klinter, skærgård, sandstrand, klitter, na- udgør ca. 28% af Bornholm.
turskove, løv- og nåleskov, enge, overdrev, søer, damme
og moser mm. Der er 328 fredede områder på i alt 4.019 ha (heraf 154
ha på havet). Hovedparten af fredningernes formål er
Bornholm i hektar 1995 % naturbeskyttelse.
By- og sommerhusområder 2764 ha 4,7
Dyrket landbrugsjord 35128 ha 59,7 De større naturområder, udgøres af rester af det gam-
Skove 13390 ha 22,7 le højlyngsområde, der ligger i en bræmme fra nord til
Søer og moser 370 ha 0,6 sydøst på øen, og omfatter Hammerknuden, Rutsker -
Anden natur 2749 ha 4,7 og Rø Plantage, Almindingen, kommuneplantagerne,
Diverse 4415 ha 7,5 Ølene og Paradisbakkerne.
I alt 58816 ha 100

Fig. 3.4.1.1. Bornholm i hektar Desuden har kystlandskabet sammenhængende natur-

områder i varieret størrelse kun afbrudt af byer, som-
merhusområder og havne.

117
Naturområderne midt på øen og kystområderne „bin-
des sammen“ af mange småskove og mindre halvkul-
turarealer som enge og klippeløkker, levende hegn, di-
ger, damme, søer og vandløb.
Vandløbene på Nordbornholm ligger i sprækkedalene,
og er noget af det mest uberørte og oprindelige natur,
der findes på øen, mens vandløbene på Sydbornholm
snor sig gennem landbrugslandskab, og blotter værdi-
fulde geologiske lag .
Særlige naturområder
De særlige naturområder består af Natura 2000-arealer,
fredskovsarealer (skovtema fra Top10DK), fredede om-
råder, vildtreservater, beskyttede naturtyper (§3-area-
ler) som overdrev, heder, ferske enge, strandenge, moser,
søer og vandløb samt Strandbeskyttelseszonen. Alle dis-
se områder er beskyttet efter skovloven, naturbeskyttel-
sesloven og museumsloven.
Efter indførelse af beskyttede naturtyper i Naturbeskyt-
telsesloven blev de vandløb, der er beskyttet, konkret
udpeget, mens de øvrige naturtyper blev vejledende re-
gistreret som værende beskyttede i 1995. (Naturbeskyt-
telseslovens §3).
I forrige planperiode blev der igangsat en løbende revisi-
on af den vejledende registrering, som en del af projek-
tet „Naturplanlægning på Bornholm - et forbedret ad-
ministrationsgrundlag for forvaltningen af særlige arter
samt nationale og internationale naturområder“.
Den vejledende registrering af digerne er revideret i for-
rige planperiode. I den kommende periode påbegyndes
arbejdet med at knytte registreringen til en database,
der kan indeholde oplysninger om digernes kulturelle,
landskabelige og biologiske værdi.
Internationale Naturbeskyttelsesområder
– Natura 2000
Inden for EU er der udpeget internationale naturbe-
skyttelsesområder - Natura 2000-områder. De danner
et netværk af beskyttede naturområder inden for hele
EU. Natura 2000-områderne omfatter 8.380 ha på
land og 1.970 ha marine områder.
Der findes to typer Natura 2000-områder:
• EF-fuglebeskyttelsesområderne, der indeholder
ynglefugle, som er sjældne, truede eller følsomme
over for ændringer i levesteder og/eller trækfugle, der
opholder sig i området i internationalt betydende an-
tal.
118
• EU-habitatområderne, der er udlagt for at beskyt-
te naturtyper og arter af dyr og planter, som er af be-
tydning indenfor EU.
Der kan være overlap mellem de forskellige typer Natu-
ra 2000-områder.
Kortlægningen af de naturtyper som skal beskyttes in-
den for EU (habitatnaturtyper) blev påbegyndt i 2001
og forventes afsluttet i 2005.
Fra 2004 har regionskommunen overvåget udvalg-
te områder i forbindelse med det nationale naturover-
vågningsprogram NOVANA. De indsamlede data skal
danne grundlag for en basisanalyse af Natura 2000 om-
råderne, som regionskommunen skal gennemføre inden
1. juli 2006.
Basisanalysen skal indeholde:
• kortlægning af habitatnaturtyper og levesteder for ar-
ter som områderne er udpeget for,
• vurdering af tilstanden og
• foreløbig vurdering af trusler.
Miljøministeriet skal på baggrund af basisanalysen ud-
arbejde Natura 2000-planer. På baggrund af retnings-
linjer givet af Miljøministeriet skal regionskommunen
herefter udmønte Natura 2000-planerne i konkrete
handleplaner inden 2010.
De arter der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura
2000-områderne beskyttes idet der laves konsekvens-
vurderinger som omtalt under retningslinjerne for Na-
tura 2000 områder. En række af arterne overvåges ifm
naturovervågningsprogrammet NOVANA. Kommu-
nens naturdatabase bruges til håndtering af data om ar-
terne.
Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om streng
beskyttelse af forskellige dyre- og plantearter, som om-
fattes af direktivets bilag IV. Eksempelvis er der forbud
mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- og ra-
steområder. Kommunen varetager i forbindelse med
planlægning, tilladelse, dispensation eller godkendelse
hensynet til arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV
inden for de pågældende områder, som vil kunne blive
påvirket af planer og projekter.
Økologiske forbindelser
De økologiske forbindelser er af essentiel betydning for
planter og dyrs spredning i landskabet og for nogle dyrs
vandringer. I takt med intensiveringen af landbruget
gennem dette århundrede er der nedlagt økologiske for-
bindelser som levende hegn, diger, søer og småbeplant-
ninger. På den baggrund er der et stort behov for at be-
vare de økologiske forbindelser, der er tilbage.
Levende hegn og småbevoksninger er ikke beskyttet
mod ændringer af lovbestemmelser som diger og andre
beskyttede naturtyper, der findes på øen. Digerne har
en samlet længde på ca. 600 km og udgør sammen med
søer og andre beskyttede naturtyper en betragtelig del
af de økologiske forbindelser.
I forbindelse med Vandmiljøplan III har regeringen af-
sat midler til at indgå aftaler om braklagte randzoner
omkring beskyttede vandløb og søer. Randzonerne er
ikke alene med til at mindske udledning af stoffer til
vandmiljøet, men kan også styrke de økologiske forbin-
delser. Regionskommunen vil udbrede kendskabet til
denne tilskudsmulighed, som et middel til at styrke de
økologiske forbindelser.
Vej- og grøftekanter, med et samlet areal på ca. 500
ha har en stor betydning som økologiske forbindelser.
I forrige planperiode blev der vedtaget en plan for be-
varelse og pleje af vej- og grøftekanter på Bornholm. I
planen søges de trafikale sikkerhedshensyn forenet med
hensynet til insekter, fugle, padder og planter i forbin-
delse med slåning af vej- og grøftekanter. Planen vil bli-
ve revideret efter behov.
Interesseområder for naturbeskyttelse
Interesseområder for Naturbeskyttelse består af sam-
menhængende værdifulde naturområder og økologiske
forbindelser, inden for hvilke der er registreret værdiful-
de landskabelige, geologiske og naturbeskyttelsesinte-
resser. En del af interesserne er sikret gennem gælden-
de lovgivning.
For at forenkle arealudlæggene, er interesseområder for
naturbeskyttelse slået sammen med særlige kystområ-
der. Retningsliner er tilrettet som konsekvens heraf.
I det bornholmske landskab findes mange naturgivne
strøg, der danner forbindelser mellem de større natur-
områder. Forbindelser indeholder typisk småskove, våd-
områder, enge, klippeløkker, skrænter, lunde, krat og
levende hegn. Bornholm er karakteriseret ved de nord-
øst-sydvest orienterede sprækkedale og de mange vand-
løb, der delvis er knyttet til disse dale.
Områderne har stor betydning for opretholdelsen af
et rigt og varieret dyre- og planteliv, ved at arterne kan
spredes og leve her, og har desuden betydning for de re-
kreative interesser, dels ved at de danner grønne rekreati-
ve bælter ved byerne, dels ved at de kan anvendes til rekre-
119
ative stier mellem de større naturområder og mellem by
og land.
Forbindelser kan styrkes ved en samlet prioritering af
projekter, som medvirker til at udbygge netværket, dvs.
naturpleje- og naturgenopretningsprojekter samt støtte
til miljøvenlig jordbrugsdrift.
Naturpleje
Naturpleje og naturgenopretning er et af de vigtigste
midler til at nå de opstillede målsætninger.
Regionskommunen fører tilsyn med og plejer ca. 3500
ha fredede områder, der er kommunalt- eller privateje-
de. Desuden udføres pleje på ikke fredede arealer som
har en særlig naturhistorisk værdi. Plejen består oftest i
nedskæring af opvækster og evt. hegning med efterføl-
gende afgræsning med kreaturer eller får. Der føres til-
syn med ca. 1000 fortidsminder, hvoraf ca. 100 af dem
plejes. Der udføres desuden pleje af og etablering af stier
for at fastholde og forbedre adgangen til naturen.
Regionskommunen prioriterer sin plejeindsats på bag-
grund af eksisterende nationale og internationale krav,
således at der opnås størst muligt udbytte af naturple-
jemidlerne.
Til brug for prioriteringen benyttes naturkvalitetsplan-
lægning. Naturkvalitetsplanlægningen er igangsat i for-
rige periode og skal fortsætte i denne periode (se afsnit
om plangrundlag).
I planperioden vil der blive lagt særlig vægt på pleje og
genopretning af kvælstoffølsomme naturområder under
tilgroning, som f.eks. klitheder, og gamle græsningsare-
aler. Desuden vil de enestående bornholmske botaniske
lokaliteter blive plejet, så naturkvaliteten ikke forringes.
Visse arter, der er beskyttet af habitatdirektivet, har be-
hov for flere levesteder, f.eks. grønbroget tudse, hvorfor
der i de næste år vil blive gjort en indsats for at genop-
rette dens levesteder.
Aftaler om tilskud til Miljøvenligt Jordbrug (MVJ)
har i 2004 og 2005 været forbeholdt lodsejere inden-
for Natura 2000-områderne. På den baggrund har regi-
onskommunen valgt i de kommende år at støtte privat
kvæggræsning på et antal af de særlige naturarealer, der
ikke ligger indenfor Natura 2000-områderne.
Regionskommunen har i forrige planperiode lavet den
første indsatsplan til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
inden for et afgrænset indsatsområde. Samtidig er der
via foldere, udstilling mm informeret om bekæmpelse
af kæmpe-bjørneklo på hele øen. På baggrund af erfa-
ringer fra dette projekt, kan der i fremtiden laves lig-
nende indsatsplaner andre steder på øen.
Administration af støtteordninger
Regionskommunen administrer ordningen om tilskud
til MVJ, hvor lodsejere, der bor inden for Særligt Føl-
somme Landbrugsområder (SFL-områder) kan indgå
aftaler om ekstensiv landbrugsdrift og naturpleje med
afgræsning, høslæt og rydning. Der er pr. 2004 indgået
ca. 100 MVJ-aftaler, der omfatter omkring 870 ha., se
afsnit 3.3.5 Landbrug.
indsamle botaniske data for de naturområder, der er
mest kvælstoffølsomme, dvs. heder og overdrev. De
arealer, der prioriteres højest, er arealer af international,
national eller regional betydning, som ligger i de områ-
der af Bornholm, hvor der er den største kvælstofbelast-
ning.
Det forventes, at staten i næste planperiode, udmelder
fælles kommunale retningslinier for værdisætning af
naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3,
når forvaltningen af disse overgår til kommunerne i for-
bindelse med strukturreformen.

Plangrundlag
I forrige planperiode blev projektet „Naturplanlægning Beskyttet naturtype antal størrelse
på Bornholm - et forbedret administrationsgrundlag for Overdrev 347 1124 ha
forvaltningen af særlige arter samt nationale og interna- Hede 110 606 ha
tionale naturområder“ igangsat. Formålet er at sikre det Ferske enge 211 488 ha
bedst mulige overblik over de arter og naturtyper, der er Strandenge 520 43 ha
beskyttet af såvel national- som EU-lovgivning. Moser 57 91 ha
Søer 2.297 277 ha
Vandløb 88 272 km
Der er i den forbindelse oprettet en naturdatabase til
Diger 2081 592 km
håndtering og opbevaring af data. Disse data er grund-
laget for naturkvalitetsplanlægningen, for værdisæt- Fredninger 328 4.020 ha
ning, vurdering af naturtilstanden og opstilling af poli- Vildtreservater 2 216 ha
tiske målsætninger for naturplejen. Fortidsminder 797 -
Fig. 3.5.1.2 Beskyttede naturtyper.
På baggrund af en vurdering af de aktuelle trusler mod
naturen fokuserer regionskommunen indsatsen på at

120
3.5.2 Mulige vådområder

Målsætning
Udpegning af mulige vådområder skal sikre en reduk-
tion af kvælstofbelastningen fra jordbruget til vandmil-
jøet, sådan at der ved etablering af nye vådområder kan
ske en forbedring af de naturmæssige forhold.
På landsplan er det målet, at der genoprettes 8.000-
12.500 ha vådområder, så vidt muligt på grundlag af
frivillige aftaler med lodsejerne.

Retningslinjer
Områderne skal sikres mod indgreb, der gør det svært
at genoprette dem som vådområder. F.eks. må der ikke
meddeles tilladelse til byggeri og anlæg m.v., som kan
forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan gen-
skabes i de udpegede områder.

Redegørelse
Med Vandmiljøplan II, som Folketinget vedtog i 1998
blev der aftalt en række initiativer, som skulle sikre,
at målet i den første vandmiljøplan fra 1987 – at redu-
cere den årlige udvaskning af nitrat fra landbruget med
100.000 tons årligt – kunne nås i 2003.
Et af initiativerne var at genoprette lavbundsarealer til
vådområder. De potentielle vådområder er udpeget i re-
gionplan 2001.
Ingen af de udpegede områder på Bornholm er blevet
genoprettet til vådområder, da der ikke har været inte-
resse fra lodsejernes side til større vådområdeprojekter.
Der er dog etableret mindre vådområder i et af områ-
derne og tegnet kontrakter om miljøvenlig jordbrugs-
drift inden for to af områderne.

På Bornholm er udpeget 5 områder med et samlet are-

al på 94 ha. Alle udpegede arealer og deres oplande er
overvejende i omdrift. Der er kun udpeget arealer, der
tidligere har været sø, eng, mose eller tilsvarende.

Hvis vådområderne etableres skal de permanent hen-

ligge som vådområder, og må ikke senere omlægges.
De må ikke tilføres gødning, pesticider mm, og der må
ikke plantes energipil eller andre afgrøder på arealerne.
Derimod må arealerne gerne afgræsses eller anvendes til
høslæt.

Arealerne indgår samtidig i udpegningen af Særligt Føl-

somme Landbrugsområder, de såkaldte SFL-områder.
Indenfor SFL-områderne kan der søges om et særligt
tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift.

Vandmiljøplan II vådområdeindsatsen er i sin afslutten-

de fase. Med vedtagelsen af Vandmiljø III blev der mu-
lighed for at etablere vådområder under de Miljøvenlige
Jordbrugsforanstaltninger (MVJ) Områderne kan bl.a. Fig. 3.5.2.1 Mulige vådområder udpeget under vandmiljøplan II.
etableres inden for de udpegede VMP II områder.

121
3.6.1 Grundvandsbeskyttelse
Målsætning
Beskyttelse af grundvandet har høj prioritet
• i områder med særlige drikkevandsinteresser,
• i områder med drikkevandsinteresser
• og særligt i de centrale dele af de grundvandsdannen-
de oplande til vandværkernes indvindingsboringer
(nærområder).
Retningslinjer
Gennem regionskommunens planlægning og administra-
tion skal det tilstræbes at forebygge grundvandsforure-
ning og mindske igangværende grundvandsforurening.
Dette arbejde vil i de kommende år primært foregå gen-
nem udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbe-
skyttelse. Disse indsatsplaner udarbejdes i et samar-
bejde mellem regionskommunen og vandværkerne i
medfør af § 13 i vandforsyningsloven.
Områder med særlige
drikkevandinteresser
I områder med særlige drikkevandsinteresser må æn-
dringer i arealanvendelsen, fastlagt gennem regionkom-
munes planer, ikke medføre øgede trusler mod grund-
vandskvaliteten.
Særlige drikkevandsinteresser
Drikkevandsinteresser
Fig. 3.6.1.1 Områder med særlige drikkevandsinteresser og områ-
der med drikkevandsinteresser.
122
Nærområder bliver løbende udpeget i forbindelse med
den igangværende grundvandskortlægning.
Med udgangspunkt i grundvandskortlægningen skal
der i samarbejde med øens almene vandværker udar-
bejdes indsatsplaner med konkrete tiltag for at forebyg-
ge forurening af grundvandet og sikre drikkevandsres-
sourcens kvalitet også på længere sigt.
Områder med
drikkevandsinteresser
Der er ingen særlige retningslinier for disse områder.
Generelle indsatsområder
Ved stillingtagen til ansøgning om tilladelse eller god-
kendelse efter miljøbeskyttelsesloven, herunder til etab-
lering af virksomhed, vil kommunalbestyrelsen lægge
afgørende vægt på, at aktiviteten ikke udgør en bety-
dende risiko for grundvandet.
Ved stillingtagen til ansøgning om tilladelse til råstof-
indvinding vil kommunalbestyrelsen lægge afgørende
vægt på, at aktiviteten ikke udgør en betydende risiko
for grundvandet.
Indsatsområde
Tidsfølge
3 - 2006-2008
1 - 2001-2004
4 - 2008-2009
2 - 2004-2006
Fig. 3.6.1.2 Generelle indsatsområder for grundvandsbeskyttelse
og tidsfølge for indsats.
Ved regionskommunens miljøtilsyn med virksomhe-
der og anlæg (miljøbeskyttelseslovens kap. 5) vil der bli- Nærområde
ve lagt særlig vægt på tilsyn og rådgivning vedrørende Midlertidigt nærområde
grundvandstruende aktiviteter.

Nærområder
Ud over de indsatser, der er nævnt under generelle ind-
satsområder gælder følgende:
• I nærområderne giver regionskommunen som ud-
gangspunkt ikke tilladelse til nedsivning af mekanisk
renset husspildevand inden for 300 m beskyttelses-
zonerne omkring vandværkers indvindingsboringer.
Inden for nærområderne vil regionskommunen som
udgangspunkt ikke give tilladelse til etablering af
nedsivningsanlæg større end 30 PE, dog kan tilla-
delse gives i henhold til spildevandsbekendtgørelsens
retningslinjer herfor.
For så vidt angår mindre nedsivningsanlæg inden
for nærområderne vil regionskommunen foretage en
konkret vurdering af den enkelte sag, hvor hensynet
til grundvandsbeskyttelse tillægges stor betydning.
• Det skal sikres, at vandværkerne i forbindelse med 3.6.1.3 Nærområder.
deres udnyttelse af grundvandsressourcen ikke ska-
der grundvandsmagasinerne, f.eks. ved dårlig bo-
ringsopbygning, uhensigtsmæssig pumpestrategi el- • Hvis resultatet af grundvandskortlægningen peger
ler generel afsænkning af grundvandsspejlet. på at pesticider i nærområderne kræver særlig op-
• Det skal for hvert nærområde vurderes om ubenytte- mærksomhed (se kortbilag 7) skal regionskommu-
de brønde, og boringer skal sløjfes. nen som led i indsatsplanlægningen sikre, at omgang
• Hvis nærområdet er udpeget som nitratfølsomt (se med pesticider sker med størst mulig omtanke. Pe-
kortbilag 7) vil regionskommunen tilstræbe, at ud- sticidforurening kan typisk opstå som følge af spild i
vaskning af nitrat inden for området ikke øges. Ud- forbindelse med vask og påfyldning af sprøjter, men
vaskningen bør som udgangspunkt nedbringes til kan også opstå ved uhensigtsmæssig håndtering og
en udvaskning på højest 37,5 mg NO3/l (jf. redegø- sprøjtning af f.eks. gårdspladser og haver.
relsen nedenfor). Dette kan bl.a. sikres gennem re- • Regionskommunen vil ved indgåelse af nye aftaler
gionskommunens planlægning og administration af om udbringning af slam sikre, at dette ikke sker in-
lovgivningen (herunder VVM-sagsbehandling) og den for nærområderne.
ved udnyttelse af statslige støtteordninger om skov- • Regionskommunen vil føre skærpet miljøtilsyn med
rejsning og miljøvenlig landbrugsdrift. Endvidere er og rådgivning af virksomheder, der håndterer grund-
der, som et led i indsatsplanlægningen, mulighed for, vandstruende stoffer.
at et alment vandværk og en landmand kan indgå af- • Regionskommunens indsats for oprydning af jord-
tale om reduktion af nitratudbringning mod erstat- forurening, der kan true grundvandet, vil blive prio-
ning. riteret højest i nærområderne.

123
Redegørelse
Grundvandskvalitet
Kvaliteten af det grundvand, der indvindes på Born-
holm i dag, er generelt god. Men grundvandskvaliteten
er truet, især af udvaskning af næringsstoffer fra land-
brugsarealer samt af pesticider, typisk spildt eller tabt i
forbindelse med vask og fyldning af sprøjter. Endvidere
kan for kraftig vandindvinding i et grundvandsmaga-
sin medføre vandkvalitetsforringelse på grund af kemi-
ske ændringer i jordlagene og grundvandet, når grund-
vandsspejlet sænkes.
Overvågningen af grundvandet på Bornholm viser, at
der er faldende indhold af nitrat i vandværksboringer-
ne. Det er dog i denne sammenhæng vigtigt at forhol-
de sig til, at nitratbelastede boringer generelt er taget ud
af produktion, og således ikke præger de generelle op-
gørelser.
Grundvandskortlægningen har vist, at det unge, terræn-
nære grundvand generelt er nitratbelastet. Der findes
dog ikke længerevarende tidsserier fra det terrænnære
grundvand, der kan fortælle om op- eller nedadgående
tendenser. I forbindelse med den igangværende grund-
vandskortlægning bliver det vurderet, hvorvidt de en-
kelte indvindingsområder er nitratfølsomme.
Af vandrammedirektivet fremgår det, at der bør skri-
des ind, såfremt koncentrationen af et stof i et grund-
vandsmagasin er over 75 % af grænseværdien og viser
stigende tendens. For nitrats vedkommende er grænse-
værdien 50 mg/l; 75 % af 50 mg/l er 37,5 mg/l.
Pesticider konstateres efterhånden i en del af vandvær-
kernes boringer, men kun i små mængder. På Bornholm
er hidtil især fundet stoffer, som stammer fra punktkil-
der (vaskepladser, gårdspladser mm). Således viste den
årlige opgørelse for 2004, at ca. 15 % af de aktive vand-
værksboringer på Bornholm havde et indhold af pestici-
der mellem mindste målbare indhold (detektionsgræn-
sen) og grænseværdien. Ingen aktive vandværksboringer
havde indhold af pesticider over grænseværdien.
Bæredygtig grundvandsressource
og udvikling i indvinding
Vandværkernes indvinding var i 2004 i alt ca. 4,0 mio.
m3. I forhold til den bæredygtige ressource på 5,5 mio.
m3 er der dermed en reserve på ca. 1,5 mio. m3. Den
bæredygtige ressource inden for områder med særli-
ge drikkevandsinteresser må således anses for fuldt til-
strækkelig i planperioden 2005-2016.
124
Områder med drikkevandinteresser
I henhold til vandforsyningsloven er der, som vist på
fig. 3.6.1.1 og på planens kortbilag 7, udpeget følgende
drikkevandsområde :
• områder med særlige drikkevandsinteresser,
• områder med drikkevandsinteresser og
• øvrige områder, dvs. områder med begrænsede drik-
kevandsinteresser.
Generelle indsatsområder
I henhold til Miljøstyrelsen vejledning i zonering (Vej-
ledning nr. 3, 2000) skal der i regionplanen udpeges
„generelle indsatsområder“, der er defineret som om-
råder, hvor der er behov for en supplerende indsats ud
over den generelle grundvandsbeskyttelse.
Disse generelle indsatsområder udgøres på Bornholm
af samtlige områder med særlige drikkevandsinteres-
ser samt oplande til almene vandværker uden for dis-
se områder. De generelle indsatsområder er vist på fig.
3.6.1.2.
Inden for de generelle indsatsområder er den detaljere-
de grundvandskortlægning igangsat i 2000 og ventes
afsluttet med udgangen af 2009. Tidsfølgen er vist på
fig. 3.6.1.2.
Ved prioriteringen er lagt vægt på:
• at kortlægningen sker samlet område for område, så-
ledes at kildepladser, der anvender samme grund-
vandsmagasin, kortlægges samtidig,
• at de forventet mest sårbare områder kortlægges først
og
• at data fra tidligere undersøgelser og andre praktiske
forhold ved kortlægningen udnyttes bedst muligt.
Hydrogeologisk grundvandskortlægning
Regionskommunen udfører opgaven med at kortlæg-
ge de bornholmske grundvandsmagasiner og deres føl-
somhed over for forurening. Arbejdet finansieres ved et
gebyr på vandindvindingstilladelser. Arbejdet danner
grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner for de enkelte
vandværkers indvindingsområder. Der er nedsat et ko-
ordinationsforum, Grundvandsgruppen for Bornholm,
med repræsentanter for regionskommunen, vandvær-
ker, landbrug m.fl. Gruppen følger arbejdet med kort-
lægning og indsatsplanlægning.
Grundvandskortlægningen startede i 1999 med to min-
dre indsatsområder (oplandene til Nexø og Tejn vand-
værker). Kortlægningen foregår inden for de generelle
indsatsområder. I 2004 er områderne omkring Nyker-
blokken og Hasle og Klemensker vandværker færdig-
gjort. I de kommende år vil der blive arbejdet på det
sydøstlige Bornholm (frem til 2007), på det nordøstli-
ge Bornholm (2006-2008) og i Rønneområdet (2008-
2009). Kortlægningen forventes således at være afslut-
tet med udgangen af 2009.
Nærområder
Som et resultat af grundvandskortlægningen i de gene-
relle indsatsområder bliver der udpeget såkaldte nær-
områder (figur 3.6.1.3 og kortbilag 7). Et nærområde er
den centrale del af det område, hvor det grundvand, der
indvindes i en almen indvindingsboring, dannes.
Nærområderne kan, afhængig af grundvandskortlæg-
ningens resultater, udpeges som værende følsomme over
for specifikke stoffer.
Der udpeges således nitratfølsomme nærområder som
vist på kortbilag 7. Kriteriet for nitratfølsomhed er her,
at jordlagene ikke indeholder stoffer, der kan nedbry-
de nitrat på dets vej til de dybere grundvandsmagasiner
hvorfra der indvindes drikkevand. Udpegningen er dog
for 2 områder foreløbig og omfatter de primære oplande
til de kildepladser, hvor der er konstateret forhøjet ni-
tratindhold i indvindingsboringer (nitratkoncentratio-
ner over 25 mg/l eller nitratkoncentrationer over 5 mg/l
med stigende tendens).
Ved grundvandskortlægningen foretages der en vurde-
ring af kilder til pesticidforurening. Der kan være nær-
områder, hvor der skal udvises særlig opmærksomhed
overfor disse trusler. Gennem indsatsplanlægningen sø-
ges disse trusler imødegået, bl.a. i form af oplysnings-
kampagner. En anden mulighed er at sikre pesticid-
fri dyrkning af jord tæt på indvindingsboringerne ved
f.eks. opkøb eller aftaler. Endvidere lægger regions-
kommunen i forbindelse med landbrugstilsyn særlig
vægt på at vaske/fyldepladser er indrettet forskriftsmæs-
sigt korrekt.
125
Løbende indsatsplanlægning
For indsatsområderne vil der blive udarbejdet konkrete
indsatsplaner i samarbejde med kommuner og vandvær-
ker. Disse planer vil desuden kunne indeholde forslag
til revision af planens afgrænsning af skovtilplantnings-
områder (se afsnit 3.3.6 Skovbrug) og SFL-områder (se
afsnit 3.3.5 Landbrug), hvortil kan opnås offentlig støt-
te.
Undersøgelse af forureningskilder
Områderne med særlige drikkevandsinteresser samt
oplande til vandværker uden for disse områder er pri-
oriteret højest i regionskommunens indsats for at fjer-
ne gammel jordforurening, der kan true grundvandet.
Bornholms Amts kortlægning af gamle virksomheder
mm har afgrænset de relativt få grunde, hvor oprens-
ning er nødvendig for at beskytte grundvandsinteresser.
Oprensning er gennemført på de fleste af disse grunde,
ligesom Oliebranchens Miljøpulje allerede har foreta-
get en totaloprensning på Bornholm af samtlige tidlige-
re benzinsalgssteder med forurening.
Som led i grundvandskortlægningen vil der blive gen-
nemført en samlet kortlægning af andre mulige forure-
ningskilder inden for de i grundvandskortlægningen
udpegede nærområder.
Slam
Regionskommunens rensningsanlæg producerer slam
med et højt indhold af bl.a. næringsstoffer mm. Slam-
met er generelt gunstigt for landbrugsjorder, men
slammet kan, ud over nyttige stoffer, indeholde spor
af miljøfremmede stoffer, f.eks. i form af tungmetal-
ler, plasticblødgørere og medicinrester. Udbringning
af slam på landbrugsjord reguleres generelt af slambe-
kendtgørelsen. Desværre kendes den risiko, slamud-
bringningen udgør over for grundvandet, ikke, hvilket
taler for at forsigtighedsprincippet tages i anvendelse.
Det er således tilrådeligt, at der ikke indgås aftaler om
udspredning af slam inden for de i grundvandskortlæg-
ningen udpegede nærområder.
3.6.2 Vandløb, søer og kystvande

Målsætning
Den gode miljøkvalitet i vandområderne skal fasthol- Målene for kvaliteten af de bornholmske vandløb, søer
des og udbygges. og kystvande er vist på kortbilag 4.

Retningslinjer
Anvendelsen af vandområderne skal ske på en sådan
måde, at målene for de enkelte vandområder ikke til-
sidesættes.
Alt spildevand skal renses før udledning.
Byspildevand skal renses således:
• Anlæg større end 3.000 personer (p.e.) skal respekte-
re kravene i spildevandbekendtgørelsens Kap.8, §19,
uanset at disse krav i øvrigt kun gælder for anlæg
større end 5.000 p.e. *)
• Anlæg mindre end 3.000 p.e. skal mindst rense spil-
devandet mekanisk. Anlæg med udledning til vand-
løb skal dog også – efter vurdering i det enkelte til-
fælde – rense spildevandet biologisk.
For alle spildevandsbelastede regnvandsoverløb på klo-
aknettet skal der senest 1.1.2007 foreligge udlednings-
tilladelse. Formålet er især at sikre mindst mulige gener
fra de overløb, som kan påvirke vandkvaliteten i fer-
ske vande og ved badeområder. For større og betyden-
de overløb skal der gennemføres automatisk registrering
af udnyttelsen.
For større private anlæg uden for de offentlige kloakop-
lande kan der efter konkret vurdering blive stillet krav
om videregående rensning f.eks. i form af minibiologisk
rensning, sandfilteranlæg eller tilsvarende.
Der gives ikke tilladelse til direkte udledning af meka-
nisk renset spildevand til søer samt til åbne vandløb og
større rørlagte vandløb mindre end 500 m opstrøms sø.
Ved behandling af sager vedrørende vandløb med mål
C3 vil Regionskommunen foretage en konkret vurde-
ring i forhold til eventuelle beskyttelsesinteresser til-
knyttet vandløbet.
Den eksisterende ca. 100 ha store klapplads i havet ca. 3
km vest for Rønne på positionen 14°37.7 Ø, 55°06.2 N
fastholdes til fortsat deponering af havneslam m.m.
Rønne

Industrispildevand, der udledes separat, skal renses ef- Klapplads

ter princippet om bedste tilgængelige teknologi.

Spildevand fra enkeltejendomme i det åbne land skal

mindst renses mekanisk inden afledning til overfladevan-
Fig. 3.6.2.1 Klapplads
de. Ved nye tilladelser til spildevandsafledning til grøfter
og vandløb stilles normalt krav om godkendt 3-kammer-
tank, evt. suppleret med yderligere rensning, hvis reci-
*) Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om spildevandstil-
pientforholdene nødvendiggør det. Alternativt kan der ladelser af 21.6.1999 indeholder skærpede krav for visse anlæg, der
efter konkret vurdering i det enkelte tilfælde anvendes udleder til vandløb og søer, men det berører ikke de konkrete spil-
minibiologiske anlæg, rodzone anlæg, pileanlæg m.v. devandsanlæg på Bornholm.

126
Redegørelse
Ifølge Miljøbeskyttelsesloven skal regionskommunen
kortlægge og føre tilsyn med forureningstilstanden i
vandløb og i søer samt i kystvandene, som omfatter ha-
vet ud til 1 sømil fra kysten.
Siden 1988 har en stor del af dette tilsyn foregået
som led i et landsdækkende vandmiljøovervågnings-
program, som blev fastlagt på baggrund af Vandmiljø-
planen fra 1987.
Efterfølgende er kommet Vandmiljøplan II og III, og
overvågningsprogrammet er med mellemrum blevet ju-
steret, så det er tilpasset vandmiljøplanernes skærpede
krav og nye EU-direktiver på området.
Vandplan Bornholm, del II, Overfladevande, fra 1995,
redegør for status og udviklingstendenser og fastlægger
mål for de enkelte vandområder og retningslinier for,
hvordan man kan opnå disse mål. Mål og retningslin-
jer for kvaliteten og benyttelsen af vandområderne ind-
går i regionkommuneplanlægningen, men retningslin-
jerne er på grund af forbedringer og nye regler justeret i
den foreliggende regionkommuneplan.
I 2004 har regionskommunen udarbejdet en ny over-
sigt over miljøtilstanden i alle vandområder efter regler-
ne i miljømålsloven, der gennemfører EU’s vandramme-
direktiv fra 2000. Dette er første led i udarbejdelse af en
ny Vandplan for „Vanddistrikt Bornholm“, som omfatter
alle vandområder på Bornholm (vandløb, søer, grund-
vandsmagasiner mm) og det danske søterritorium om-
krig Bornholm. Ansvaret for vandplanlægningen overgår
til staten fra 1.1.2007 som led i strukturreformen.
Spildevandsudledning til overfladevand
Rensningen af byspildevandet på Bornholm overhol-
der de fastlagte retningslinier. Regionskommunens nye
spildevandsplan 2005-2012 indeholder en række yder-
ligere forbedringer af spildevandsrensningen, primært
ved at en række mekaniske rensningsanlæg ved mindre
bysamfund nedlægges, og spildevandet pumpes til de
større bedre rensende anlæg ved de større byer.
Tilbage står få, periodiske problemer med urenset spil-
devand til vandløb og havet via regnvandsoverløb. Der-
for er indsat en retningslinje om udledningstilladelse til
sådanne udløb, således at der i løbet af nogle år sikres en
forbedring af de regnvandsoverløb, som har væsentlig
betydning for vandkvaliteten.
Separat udledning af industrispildevand forekommer
127
nu kun et sted, Bornholms Andelsmejeri ved Klemen-
sker, hvor spildevandet renses biologisk og kemisk in-
den udledning til vandløb. Fiskeindustriens anlæg ved
Nexø, hvor spildevandet blev renset mekanisk kemisk
inden udledning via regionskommunens havledning til
Østersøen, er overtaget af regionskommunen, og spil-
devandet ledes til renseanlægget for Nexø by.
Staten besluttede i 1997, at amterne skulle fastlægge de op-
lande, hvor der skal gennemføres forbedret spildevands-
rensning i det åbne land for at sikre, at regionplanens mål-
sætninger for vandløb og søer overholdes. På Bornholm
viste en gennemgang af forholdene, at der kun er to små-
vandløb ved Lobbæk, hvor målsætningerne ikke er op-
fyldt på grund af udledning af husspildevand fra enkelt-
ejendomme. Da der er tale om en ret beskeden belastning,
som ikke har betydning for resten af det vandløbssystem,
de to småvandløb indgår i, besluttede amtsrådet ikke at
udarbejde retningslinier for særlig spildevandsrensning i
det åbne land. Denne beslutning er fortsat effektiv.
For så vidt angår nedsivning af husspildevand fra en-
keltejendomme til grundvandet henvises til afsnit 3.6.1
om grundvandsbeskyttelse.
Vandløb
I forbindelse med Regionplan 2001 revurderede amtsrå-
det kvalitetsmålene for de enkelte vandløb. Revurderin-
gen tog udgangspunkt i de nyeste undersøgelser af vand-
løbenes tilstand og anvendelse af et nyt landsdækkende
indeks for vandkvaliteten (Dansk Fauna Indeks).
Der er kun sket få ændringer siden da. Der er fortsat
målsat 986 km vandløb, hvoraf nu kun 15 km ikke
overholder målsætningen, som det fremgår af tabellen.
De 15 km fordeler sig således:
• Ca. 8,5 km vandløb, der tørlægges i tørre somre på
grund af dræning af moser og enge. En genskabelse
af disse vådområder vil blive aktuel, senest når jord-
bundssænkning og nedslidning af dræn gør fortsat
dyrkning af disse arealer urentabel.
• Ca. 5 km er påvirket af vandindvinding, men rum-
mer alligevel i våde somre en ørredbestand. Målene
ventes nået ved mindsket vandindvinding i forbin-
delse med fortsat faldende vandforbrug.
• Ca. 1,4 km er påvirket af spildevand og okker. Spil-
devandspåvirkningen vedrører de førnævnte to min-
dre vandløb ved Lobbæk. Okkerpåvirkningen i et
enkelt vandløb kan fjernes ved at hæve vandstanden
i afdrænede engarealer eller ved etablering af okker-
renseanlæg.
 A: Skærpet målsætning B: Basis målsætning
• naturligt, upåvirket vandløb Søer med basismålsætning skal have naturligt og alsidigt dyre-
• sjælden vandløbstype og planteliv. Generelt gælder det, at udledning af forurenende
• en rig forekomst af smådyr med mange sjældne og forure- stoffer ikke må medføre ændringer af de fysiske, kemiske og bio-
ningsfølsomme arter logiske forhold. Dyre- og planteliv skal således være upåvirket el-
• DVFI bør ikke være mindre end 6, men 5 kan dog accepteres ler kun svagt påvirket af ændringerne.
De målsatte søer vil normalt opfylde målsætningen hvis neden-
B: Basis målsætning stående krav er opfyldt.
• naturligt, upåvirket vandløb • Naturligt og alsidigt dyre og planteliv
• kulturspor af tidligere regulering accepteres, såfremt den fysi- • Total fosfor koncentration < 85 mikrogram per liter (sigtdyb-
ske variation i selve vandløbet er stor de 1-3 m)
• gyde- og opvækstområder for ørreder eller alsidigt og naturligt • Total nitrat koncentration < 1,5 mg per liter
dyre- og planteliv • Dybdeudbredelse af undervandsplanterne >1 m
• DVFI bør ikke være mindre end 5, men 4 kan dog accepteres
C: Lempet målsætning
C1: Lempet målsætning. Vandløb påvirket af Målsætninger med lempede krav bruges for søer, hvor der tilla-
mindsket vandføring og udtørring des en væsentlig
• mindsket vandføring på grund af vandindvinding eller dræ- påvirkning fra spildevandstilførsel eller dyrkning. Som følge her-
ning af kan søerne ofte fremstå „grønne“ af alger, og med lav gennem-
• upåvirkede fysiske forhold (når vandløbet ikke samtidig er sigtbarhed (sigtdybde). Normalt vil en sø med en sigtdybde over
målsat med lempet målsætning C2) 0,5 meter opfylde målsætningen.
• upåvirket af spildevand
• DVFI bør ikke være mindre end 4, men 3 kan dog accepteres Fig. 3.6.2.4 Kriterier for B og C målsætninger for vandkvalitet i
søer.
C2: Lempet målsætning. Vandløb påvirket af
regulering
• hårdhændet vedligeholdelse, hvor den naturlige fysiske varia- Vandløb km Mål ikke overholdt
tion er tydeligt nedsat, f.eks. ved fjernelse af sten A - Skærpet mål 3 0
• udretning og rørlægning B - Basis mål 223 14
• ørredbestand normalt ikke til stede
C1 - Lempet mål 57 0
• upåvirket af spildevand
C2 - Lempet mål 133 1
• DVFI bør ikke være mindre end 4, men 3 kan dog accepteres
C3 - Lempet mål 570 0
C3: Lempet målsætning. Vandløb, der alene I alt 986 15
anvendes til afledning af vand*
Fig. 3.6.2.5 Oversigt over målsatte søer.
• DVFI må ikke være mindre end 3

Fig 3.6.2.2 Kriterier for de forskellige målsætninger for vandkvalitet.

*) Omfatter mindre vandløb og grøfter, der normalt ikke er under- Havet
søgt. De bornholmske kystvande er fortsat målsat med ba-
sismålsætning, bortset fra 11 mindre områder, der har
Areal (ha) Antal lempet målsætning på grund af spildevandsudledning
B – Basis målsætning 71,39 14 og havneaktiviteter.
B – Basismålsætning
3,62 1
ikke opfyldt Basismålsætningen kræver et alsidigt, naturligt dyre- og
C – Lempet målsætning 21,64 4 planteliv, der ikke eller kun i mindre omfang må være
C – Lempet målsætning
11,46 1 påvirket af udledninger fra spildevandsanlæg, land-
ikke opfyldt
brugsdrift m.v. Endvidere skal de æstetiske og hygiejni-
Fig. 3.6.2.3 Oversigt over målsatte vandløb. ske krav til badevandskvalitet være opfyldt.

Søer Lempet målsætning accepterer en vis, begrænset på-

Antallet af målsatte søer er nu øget fra 12 til 18, idet 6
søer over 3 ha beliggende i råstofgrave, hvor indvindin-
gen er ophørt, har opnået en naturlig god miljøtilstand.
14 af søerne (inklusive de 6 nye) er målsat med basis-
mål og de resterende 4 med lempet mål. Ingen søer har
A målsætning.
virkning.
Basismålsætningen er generelt ikke opfyldt, og det skyl-
des unaturligt stor tilførsel af kvælstof, både fra Born-
holm og udefra, som påvirker kystvandenes biologi be-
tydeligt med stor algevækst til følge.

Der arbejdes fortsat både nationalt og internationalt på

at nedbringe tilførslen af kvælstof til Østersøen. Dette

128
må forudses at være en langvarig proces, og der er ikke
udsigt til, at den de første mange år vil have mærkbar,
varig effekt på tilstanden i de bornholmske kystvande.
Kommunalbestyrelsen har alligevel valgt at opretholde
basismålsætningen som et langsigtet mål. Kravene til
god badevandskvalitet er opfyldt i samtlige bornholm-
ske kystvande med basismålsætning.

Bundvegetationen i de bornholmske kystvande er præget af sto-

re forekomster af énårige trådalger, „ukrudtsalger“. Ud fra op-
lysninger om vegetationen i ældre tider og udviklingen i andre
dele af Østersøen må denne situation anses for unaturlig og be-
tinget af forøget tilledning igennem de senere årtier af nærings-
stoffer til Østersøen fra land og fra atmosfæren.

Kystvandene forsynes med næringsstoffer dels fra land (vand-

løb + spildevand), dels fra det omgivende hav og fra atmosfæ-
ren. Kommunalbestyrelsen beregner hvert år udledningen fra
land. De øvrige bidrag har man ikke tal for. Men det er sikkert,
at den lokale udledning af f.eks. kvælstof er betydelig i forhold
til den kvælstofmængde, der er nødvendig for at opbygge alge-
vegetationen i kystvandene.

Kvælstofudledningen i april kvartal, der er det tidsrum, hvor

de væsentlige dele af algemasserne opbygges, har en størrelse,
der svarer til kvælstofindholdet i skønsmæssigt halvdelen af den
samlede algemængde i kystvandene. Endvidere har overvågnin-
gen vist, at lokale kilder medfører en overkoncentration af kvæl-
stof og fosfor i kystvandene og dermed potentielt udøver en be-
tydelig påvirkning af kystvandenes biologi.

Udledningen af kvælstof via spildevand er i perioden 1990-

2004 reduceret med ca. 90% efter etableringen af nye rens-
ningsanlæg i de større bysamfund. Men da størstedelen af
kvælstofbidraget fra land kommer via vandløbene, især som
udvaskning fra markerne, kan der kun konstateres en mindre,
og ikke statistisk sikker, reduktion af den samlede kvælstofud-
ledning i algernes vækstsæson.

Gennemførelsen af kommunalbestyrelsens seneste spildevands-

plan vil reducere udledningen af næringsstoffer yderligere, lige-
som Statens regulering af landbruget må påregnes at få effekt i
de kommende år i form af mindsket udledning via vandløb.

Fig. 3.6.2.6 Baggrunden for vandkvaliteten i de bornholmske kyst-

vande.

129
3.6.3 Større støjende anlæg
Målsætning
Der fastlægges støjbeskyttelsesområder omkring større,
støjende anlæg i det åbne land.
Retningslinjer
Lufthavn
Bornholms Lufthavn skal fortsat være eneste flyveplads
for større fly på Bornholm. Der kan af hensyn til by-
udviklingen og de miljømæssige forhold ikke anlægges
tværgående landingsbaner til store flytyper.
Bornholms Lufthavns arealer er vist på kortbilag 1,
og på kortbilag 2 er vist et støjbeskyttelsesområde for
Bornholms Lufthavn bestemt ved 55 dB(A)-kurven ud
fra lufthavnens seneste miljøgodkendelse fra 2002. In-
den for dette område må der ikke lokalplanlægges for
ny støjfølsom arealanvendelse.
Kommunalbestyrelsen vil se positivt på en evt. ansøg-
ning om en privat flyveplads på Bornholm til privat- og
sportsflyvning med mindre fly, forudsat placering kan
ske under hensyn til landbrugs-, natur og miljøinteres-
ser. Gennemførelse vil kræve region- og kommuneplan-
tillæg med VVM-redegørelse samt lokalplan og god-
kendelse efter miljøbeskyttelsesloven.
Forsvarets øvelsesarealer
Områder ved henholdsvis Rønne (Almegårds Øvelses-
plads mm) og syd for Aakirkeby (Raghammer Skyde-
terræn) kan anvendes til militære øvelsesformål og her-
Redegørelse
Regionplan 2001 indeholdt støjbeskyttelsesområder om-
kring Bornholms Lufthavn, forsvarets øvelsesarealer ved
Almegård og Raghammer samt omkring 4 større råstof-
behandlingsanlæg, motocrossbanen ved Åkirkeby og
samtlige skydebaner.
I denne plan er foretaget enkelte justeringer, som be-
skrevet nedenfor.
Bornholms Lufthavns miljøgodkendelse er fornyet i
2002. På grund af udviklingen med mindre støjende
flytyper, er der i forbindelse med miljøgodkendelsen
foretaget en ny støjberegning, som har medført, at ud-
strækningen af støjbeskyttelsesområdet omkring luft-
havnen er mindsket noget; støjzonen er vist på kortbi-
lag 2.
Bornholms Flyveklub har i et debatindlæg oplyst, at
130
Hensigten er gennem planlægningen at forebygge nye
gener og konflikter.
udover i et vist omfang til civile formål som skydning
mm.
Der kan som hidtil fastlægges bestemmelser, der begræn-
ser almenhedens færdsel på og omkring øvelsesarealerne.
Der fastsættes støjbeskyttelsesområde omkring Alme-
gårds Øvelsesplads og Raghammer Skydeterræn be-
stemt ved 55 dB(C)-kurven, som vist på kortbilag 2.
Inden for disse områder må der ikke lokalplanlægges
for ny støjfølsom arealanvendelse.
Andre støjbeskyttelsesområder
Der fastlægges støjbeskyttelsesområde omkring 4 stør-
re råstofbehandlingsanlæg samt omkring Aakirkeby
Motocrossbane, som vist på kortbilag 2. Inden for disse
områder må der kun lokalplanlægges for ny støjfølsom
anvendelse, såfremt det kan dokumenterer, at støjni-
veauet overholder Miljøstyrelsens vejledende retningsli-
nier for støj af den pågældende type.
Omkring samtlige skydebaner fastlægges et støjbeskyt-
telsesområde, som vist på kortbilag 2. Inden for støjbe-
skyttelsesområdet må der ikke lokalplanlægges for ny
støjfølsom arealanvendelse.
man arbejder på at finde et areal til en mindre flyveplads
til privat- og sportsflyvning med mindre fly. Kommu-
nalbestyrelsen ser positivt på en sådan mulighed, forud-
sat man kan finde en hensigtsmæssig placering.
Forsvarets øvelsesarealer omfatter:
• Almegårds Øvelsesplads, der anvendes til uddannel-
sesvirksomhed.
• Raghammer Skydeterræn, der ud over skydning med
håndvåben anvendes til feltskydning mod jord- og
luftmål med bl.a. sprængladt ammunition til artilleri
og morter. Artilleriskydningerne sker undertiden fra
stillinger uden for det egentlige skydeterræn. Terræ-
net er endvidere indrettet til sprængningsøvelser.
På baggrund af de seneste forsvarsforlig er aktiviteter-
ne på øvelsesanlæggene mindsket noget. For Ragham-
merområdet betyder det, at der er foretaget en lille
indskrænkning af det hidtidige støjbeskyttelsesområ-
de, støjzonen er vist på kortbilag 2. Men fortsat vil hele
sommerhusområdet ved Boderne ligge inden for støjbe-
skyttelsesområdet.
Kommunalbestyrelsen ønsker at understrege, at støj-
beskyttelsen fortsat vil blive administreret med skyldig
hensyntagen til bestående virksomheder inden for støj-
beskyttelsesområderne.
Råstofbehandling giver ofte anledning til væsentlige
støjgener, især behandling af de „hårde“ råstoffer som
granit og sandsten. Derfor har der i den hidtidige re-
gionplanlægning været fastlagt beskyttelsesområder om
de største råstofindvindingsanlæg:
• 500 m omkring stenbruddene i Ringebakkerne ved
Vang
• 500 m omkring stenbruddet Stubbeløkken øst for
Rønne
• 300 m omkring stenbruddet Klippeløkken øst for
Rønne og
• 300 m omkring Bornholms Sandstensbrud i Bodil-
sker.
Stenbrydningen er ophørt i Ringebakkerne, men der
vil en række år endnu være støjende aktiviteter i brud-
det, før det lukkes helt; derfor opretholdes beskyttelses-
området uændret. For de øvrige stenbrud fastholdes af-
grænsningerne.
Motorbaner
Motorbaner omfatter på Bornholm kun Aakirkeby Mo-
tocross Klubs anlæg i Aakirkeby Plantage. Dette an-
131
læg er miljøgodkendt, og regionskommunen fører mil-
jøtilsyn med aktiviteterne. Der er ikke mange boliger
i nærheden, og generne er forholdsvis begrænsede. Det
hidtidige støjbeskyttelsesområde på 1000 m omkring
anlægget fastholdes uændret.
Skydebaner
Der er på Bornholm 10 skydebaner. 2 ligger på forsva-
rets arealer ved Raghammer. De øvrige ligger overve-
jende i skovområder langt fra byområder og sommer-
husområder. Kun to anlæg er bynære (Langeskanse syd
for Nexø og Frenne syd for Svaneke).
Regionskommunen fører miljøtilsyn med skydebaner-
ne og giver miljøgodkendelse.
I Regionplan 2001 blev fastlagt et støjbeskyttelsesområ-
de omkring hver skydebane ud fra Miljøstyrelsens vej-
ledning (cirkulæreskrivelse af 30.4.1997), der bl.a. tager
hensyn til hvor støjende våben, der anvendes. For enkel-
te skydebaner, hvor miljøgodkendelse ikke forelå, blev
vist en foreløbig afgrænsning. For 1 skydebane (Frenne
nær Svaneke) blev grundlaget for afgrænsningen lempet
(fra 70 dB til 80 dB), fordi banens anvendelse er yderst
beskeden.
Regionskommunen har i 2005 påbegyndt en revurde-
ring af samtlige skydebaners miljøgodkendelse. Revur-
deringen ventes afsluttet i 2006, og ved næste planrevi-
sion vil de evt. reviderede støjkonsekvensområder kunne
indarbejdes. Indtil da fastholdes de hidtidige støjkonse-
kvensområders udstrækning.
3.6.4 Større miljøtekniske anlæg
Retningslinjer
Affaldsbehandling
Det på fig. 3.6.4.1 viste område A øst for Rønne kan i
lokalplan udlægges til affaldsbehandlingsanlæg og op-
lagring og deponering af affald. Aktiviteter, hvortil der
kræves miljøgodkendelse i henhold til Miljøbeskyttel-
seslovens kap. 5, skal indrettes og drives i overensstem-
melse med vilkår i en sådan godkendelse. Adgangsfor-
hold og afskærmning mm reguleres i lokalplan.
Hidtidige landbrugsarealer, der inddrages til affaldsbe-
handling og -deponering, skal så vidt muligt efterbe-
handles til produktionsjord, når affaldsbehandlingsak-
tiviteterne ophører.
Der udlægges et miljøbeskyttelsesområde B 300 m om-
kring område A, som vist i fig. 3.6.4.1 og på kortbilag
2. Inden for miljøbeskyttelsesområdet må der ikke lo-
kalplanlægges for ny miljøfølsom arealanvendelse, bort-
set fra ubebyggede, rekreative formål.
A
Fig. 3.6.4.1 Arealudlæg til Affaldsbehandling.
132
Biogasanlæg
Det på fig. 3.6.4.2 viste område C nordvest for Aakir-
keby kan i lokalplan udlægges til anlæg for forgasning
og separering af organiske produkter (gylle, organisk
industriaffald mm). Aktiviteter, hvortil der kræves mil-
jøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens
kap. 5, skal indrettes og drives i overensstemmelse med
vilkår i en sådan godkendelse. Adgangsforhold og af-
skærmning mm reguleres i lokalplan.
Hidtidige landbrugsarealer, der inddrages til affaldsbe-
handling og -deponering, skal så vidt muligt efterbe-
handles til produktionsjord, når aktiviteterne måtte op-
høre.
Der udlægges et miljøbeskyttelsesområde D på 500 m
omkring område C, som vist i fig. 3.6.4.2 og på kortbi-
lag 2. Inden for miljøbeskyttelsesområdet må der ikke
lokalplanlægges for ny miljøfølsom arealanvendelse,
bortset fra ubebyggede, rekreative formål.
B C
Fig. 3.6.4.2 Arealudlæg til anlæg til forgasning og separering af
organiske produkter.
Redegørelse
De miljøtekniske anlæg på Bornholm omfatter vand- GENBRUG 23.733
værker, rensningsanlæg og affaldsbehandlings- og de- Papir og pap 5.216
poneringsanlæg. De fleste er forholdsvis små anlæg, der Glas (flasker og skår) 815
Metal, incl. aluminiumsdåser 8.712
ikke er regionkommuneplanpligtige.
Akkumulatorer 136
Batterier 11
Kun BOFAs affaldsbehandlingscenter ved Rønne og Haveaffald til kompostering 4.967
det af Østkraft planlagte biogasanlæg ved Aakirkeby Genanvendelig affaldsslagge 3.102
vurderes at være regionkommuneplanpligtige. Gips 132
Hård PVC 30
Dæk 377
Vandværker og spildevandsrensningsanlæg omtales i
Elektrisk og elektronisk affald 206
andre afsnit i denne plan. PE-plast 29
Køle- og frysemøbler stk. • 3.594
BOFA’s affaldsbehandlingscenter FORBRÆNDING 23.140
Centret rummer en lang række aktiviteter, hvoraf de Dagrenovatiom 9.312
største er affaldsvarmeværket, der forbrænder ca. 20.000 Erhvervsaffald 6.875
Storskrald 6.907
tons affald pr år og den kontrollerede losseplads, hvor Klinisk risikoaffald 46
der deponeres ca. 5.000 tons affald årligt. Anlægget FARLIGT AFFALD 413
som helhed er miljøcertificeret efter ISO 14001. Miljø- Farligt affald 163
godkendelse er senest revideret af regionskommunen i Spildolie 250
slutningen af 2003. DEPONERING 5.139
Erhvervsaffald 802
Storskrald (leveret på containerpladser) 2.792
Regionskommunen, fører miljøtilsyn med anlægget, li- Forurenet jord 676
gesom BOFAs øvrige, mindre anlæg. Slam og fejeaffald 420
Asbest 1
Regionsrådet har i 2004 godkendt BOFAs affaldsplan Blød PVC 36
for 2005-08, som dels beskriver de bestående forhold Imprægneret træ 266
Fiskenet og trawl 67
og dels fastlægger kommende nye aktiviteter på affalds-
Madrasser 79
området. Slaggerest 0
ANDET
Der er ved den seneste revision af miljøgodkendelsen Lettere forurenet jord 284
ikke foretaget ændringer, som berører arealforholdene. Uforurenet bygningsaffald til nedknusning m² 8.062
Beskyttelseszonen udvides ved denne planrevision til Kulslagge (Østkraft) 1.253
Flyveaske (Østkraft) 1,519
300 m i alle retninger (før var den kun 100 m mod Ren jord og natursten til opfyldningsområderne,
vest), som følge af de ændrede afstandsanbefalinger i • 2.173
antal læs på store biler
den ny udgave af Miljøstyrelsens „Håndbog om Miljø Ren jord og natursten til opfyldningsområderne,
• 211
og Planlægning“ (2004), men ellers er de tidligere re- antal læs på små biler
gionplanretningslinier videreført uændret i Region- og Fig. 6.4.3 Oplysninger og nøgletal vedrørende affaldsbortskaffel-
kommuneplan 2005. sen i 2004 på Bornholm. Alle tal er i tons, med mindre anden en-
hed er angivet.
BOFAs nøgletal for affaldshåndteringen på Bornholm
er nedenfor opdateret til 2004.

133
Affaldsanlæggene omfatter primært BOFAs forskelli-
ge anlæg og enkelte private anlæg. BOFAs langsigtede
plan er baseret på de nuværende anlæg og en udbygning
af affaldsbehandlingscentret i Rønne. BOFAs øvrige
anlæg (containerpladser, sorteringsanlæg, depoter for
lettere forurenet jord mm) er ikke region- og kommu-
neplanpligtige.
Affaldsmængderne forventes at falde i beskedent om-
fang i planperioden, idet bestræbelserne hos BOFA går
i retning af, at en fortsat større andel af affaldet genbru-
ges, og at affaldsmængden til forbrænding stabiliseres
på et niveau lidt under det nuværende.
Genbrug
Med henblik på genbrug foretages pt. kildesortering af:
• Pap og papir
• Glas
• Metaller, herunder aluminiumsdåser
• Akkumulatorer
• Batterier
• Bildæk
• Elektrisk og elektronisk affald
• Transportemballage (PE-plast)
• Køle- og frysemøbler
• Gips
• Hård PVC
• Lysstofrør og lavenergipærer
• Spildolie
som sendes til forskellige genbrugsvirksomheder uden
for Bornholm.
Herudover :
• Komposterer BOFA neddelt have- og parkaffald, og
sorterer affaldsforbrændingsslagge med henblik på
genanvendelse.
• Er der gennemført en frivillig hjemme-kompostering
af egnet husholdningsaffald, hvor ca. 25% af hus-
standene deltager.
• Forventes en række genbrugsaktiviteter etableret i de
kommende år, f.eks. indsamling af plastdunke.
• Arbejdes der p.t. på at forebygge eventuelt fremtidige
kapacitetsproblemer med hensyn til bortskaffelse af
ren jord.
Forbrænding
BOFAs affaldsvarmeværk, der omsætter alt ikke-
genbrugeligt brændbart affald, producerer årligt ca.
150.000 GJ til Rønnes fjernvarmenet, hvilket dækker
ca. 10% af årsbehovet (resten leveres af Østkraft).
134
Den samlede mængde brændbart affald, der blev ind-
samlet i 2004, udgjorde 23.140 ton. Heraf blev 21.158
ton brændt på affaldsvarmeværket, hvor der var fuld
udnyttelse af værkets kapacitet.
Den overskydende mængde brændbart affald er over-
ført til andre affaldsforbrændingsanlæg, som neddelt,
tørt erhvervsaffald.
Variationer i affaldsmængderne over året nødvendiggør
dels et oplagringsbehov (helt og nedknust storskrald,
møbelaffald og tørt erhvervsaffald) og dels en fortsat
indsats for generelt at nedbringe affaldsmængderne.
Deponering
Den nuværende kontrollerede losseplads (den eneste i
regionskommunen) blev taget i brug i 1999. Losseplad-
sen er anlagt etapevis med i alt ca. 50.000 m3 depone-
ringsvolumen, svarende til ca. 20 års drift, idet der for-
ventes deponeret ca. 2500 m3 ikke-forbrændingsegnet
affald pr. år. Der er i 2005 godkendt en forhøjelse af
depotets slutafdækning, som gør, at kapaciteten er øget
med 20.000-25.000 tons.
Lossepladsen er indrettet med specialdepoter for:
• støvende asbest
• nøddepot for brændbart affald i tilfælde af drifts-
stop/problemer på affaldsvarmeværk
• tungmetal- og kemikalieforurenet jord
• slam
• forurenet, uorganisk byggeaffald.
På lossepladsen slutdeponeres også frasorteret grovslag-
ge fra affaldsforbrændingen; affalds-forbrændingsslag-
ge til genbrug (vejbyggeri) kan endvidere midlertidigt
oplagres her.
Hidtil oplagret røgrensekalk fra affaldsforbrændingen
er borttransporteret til Norge til specialdepot. Nyt pro-
duceret røgrensekalk borttransporteres direkte til spe-
cialdepotet.
Farligt affald indsamles via etableret indsamlingsord-
ning; affaldet genanvendes eller destrueres på miljøgod-
kendte anlæg (f.eks. Kommunekemi i Nyborg, SWS på
Lolland m.fl.).
En mere detaljeret beskrivelse af affaldsplanlægningen
på Bornholm fremgår af BOFAs „Affaldsplan 2005-
2008“.
Østkrafts kommende
gyllebehandlingsanlæg
Amtsrådet tilkendegav i Regionplan 2001, at man gerne
ser, at der etableres anlæg og gennemføres andre tiltag,
som forbedrer udnyttelsen af energi og gødningsværdi i
gylle og andet organisk affald, og som mindsker miljø-
gener ved anvendelse af gylle og lign. på landbrugsjord.
Der nævnes etablering af biogasanlæg og gylleseparati-
onsanlæg.
Østkraft tog i 2004 initiativ til at etablere et stort anlæg
på Bornholm til biogasproduktion og separering af rest-
produkterne fra biogasproduktionen.
På baggrund af en ansøgning har regionskommunen i
2005 udarbejdet regionplantillæg, kommuneplantillæg
og lokalplan samt miljøgodkendelse for et anlæg, der
placeres nordvest for Aakirkeby.
Der er herved givet tilladelse til at behandle indtil
100.000 ton biomasse om året med et gennemsnitligt
tørstofindhold på 16,5 % fordelt på følgende:
• 65.000 ton rågylle
• 20.000 ton fast møg og fibermasse fra gyllesepare-
ring
• 15.000 ton industriaffald.
135
Biogassen omsættes i en gasmotor til elektricitet og var-
me, sidstnævnte til brug på anlægget. De afgassede pro-
dukter fraktioneres og behandles på anlægget med hen-
blik på salg som gødningsprodukter mm.
Anlægget ventes opført i 2005-06.
Der henvises til regionplantillæg 8 for nærmere beskri-
velse af anlæg og miljøkonsekvenser mm.
Der udlægges i overensstemmelse med regionplantillæg-
get et areal på ca. 2 ha til anlægget, som vist på kortbi-
lag 1. Herudover udlægges et miljøbeskyttelsesområde
500 m omkring anlægget, for at sikre mod nye bolig-
områder eller andre miljøfølsomme arealanvendelser
nær biogasanlægget. Bredden på beskyttelseszonen på
500 m følger anbefalingen i Miljøstyrelsens „Håndbog
om Miljø og Planlægning“ (2004) om planlægningsaf-
stand på mindst 500 m mellem større biogasanlæg og
boligområder.
3.7.1 Vandforsyning
Målsætning
Vandforbruget skal begrænses mest muligt.
Vandindvindingen skal fortsat ske decentralt for at ud-
nytte grundvandsressourcerne bedst muligt. Indvindin-
gen skal tilrettelægges sådan, at miljøpåvirkningen bli-
ver mindst mulig.
De almene vandværkers ledningsnet bør udbygges lø-
bende, således at de fleste forbrugere inden for et forsy-
ningsområde kan påregne at kunne blive forsynet med
alment vandværksvand.
Grundvandressourcernes udnyttelse skal prioriteres så-
ledes:
• Almen forsyning med drikkevand
• Privat forsyning med drikkevand inden for områder
uden almen vandforsyning
• Opretholdelse af miljømæssig acceptabel vandføring
i vandløb m.v.
• Andre formål (markvanding, virksomheder m.v.)
Retningslinjer
I Vandforsyningsplan 2005-2016 har regionskommu-
nen vedtaget en række generelle planbestemmelser. I
planen er der således fastsat bestemmelser om de alme-
ne vandværkers forsyningområder og ledningsnet, led-
ningstab, ledningsplaner, indvindingsstrategi, sammen-
koblinger mellem nabovandværker og kildepladsernes
kapacitet. Der er desuden specifikke plankrav til de en-
kelte vandværker.
Almene vandværker
Ved ansøgning om nye tilladelser (såvel fornyelser, revi-
sioner som ny indvinding) skal vandværket så vidt mu-
ligt angive afgrænsningen af det grundvandsdannende
opland. Dette gælder specielt i områder, hvor grund-
vandskortlægningen er afsluttet.
Tab i ledningsnet skal minimeres. Hvis tabet er over
10%, skal der udarbejdes en plan for, hvorledes tabet
kan nedsættes inden for en kort årrække.
Indvindingen til det enkelte vandværk skal generelt til-
rettelægges under hensyn til mindst mulig påvirkning
af det omgivende miljø. Det skal især søges sikret, at re-
gionplanens kvalitetsmålsætninger for berørte vandløb
og søer respekteres.
Tilladelser til vandindvinding vil blive givet på en ræk-
ke vilkår, bl.a. til kontrolprogrammer, som typisk vil
136
Vandværkernes forsyningssikkerhed skal prioriteres
højt. Dette skal bl.a. ske gennem en målsætning om, at
alle vandværker skal have mulighed for at blive forsynet
fuldt ud i tilfælde af uheld på vandværket, med enkelte
kildepladser o.lign. Dette kan f.eks. sikres gennem sam-
menkoblinger mellem nabovandværker.
Alle private drikkevands-brønde og -boringer skal have
en sundhedsmæssig tilfredsstillende drikkevandskvali-
tet fra 2007, svarende til kvaliteterne „god“ og „nogen-
lunde“ i regionskommunens administrationsgrundlag
for private brønde og boringer.
Kommunalbestyrelsen har i Vandforsyningsplan 2005-
2016 opstillet følgende helt overordnede mål for vand-
forsyningen på Bornholm, angivet i prioriteret række-
følge:
• At sikre en tilstrækkelig vandforsyning.
• At sikre en god drikkevandskvalitet.
• At sikre billigst mulig vandforsyning.
omfatte registrering af grundvandsspejl og andre hy-
drogeologiske forhold. Der kan i visse tilfælde stilles vil-
kår om udvidet overvågning af den kemiske tilstand i
grundvandsmagasinerne.
Indvindingstilladelse til markvanding og separat forsy-
ning af erhverv m.v.
Indvinding af overfladevand til have- og markvanding
tillades normalt ikke. Dog vil indvinding fra særlige re-
servoirer nær vandløb med henblik på at udnytte vinter-
og forårsafstrømningen normalt kunne tillades.
Indvinding skal primært ske fra sekundære grundvands-
magasiner eller andre magasiner, der er uden interesse for
almen vandforsyning.
Indvinding vil normalt kunne tillades, hvor dette ikke
strider mod regionplanens fastsatte målsætninger for
vandløb og søer, og forudsat at væsentlige naturbeskyt-
telsesinteresser ikke taler imod.
Større erhvervsvirksomheder vil kun kunne få ny ind-
vindingstilladelse inden for et alment vandværks forsy-
ningsområde, hvis erhvervsvirksomheden stiller særlige
krav til vandkvaliteten som det almene vandværk ikke
er i stand til at honorere, eller hvis virksomheden har et
eksisterende vandindvindingsanlæg som kan fortsætte
uden problemer for det almene vandforsyningsanlæg og Inden for et forsyningsområde til et alment vandværk
miljøet i øvrigt. vil regionskommunen normalt ikke give tilladelse til
etablering af nye boringer og brønde til private hushold-
Vandledninger mm. ninger og mindre virksomheder, eller til erstatning af et
Regionskommunen vil arbejde for, at øens vandvær- eksisterende vandforsyningsanlæg, med mindre det på-
ker bliver koblet sammen af ledninger i tilstrækkelig di- gældende vandværk ikke er i stand til at levere vand in-
mension til, at vandværket er sikret forsyning i tilfælde den for en periode på 2 år, eller anlægsomkostningen til
af uheld. Dette gælder særligt, hvor vandværket kun har at blive tilsluttet vandværk overstiger anlægsomkostnin-
én eller få kildepladser, kun ét behandlingsanlæg eller gen til eget vandforsyningsanlæg.
for lille grundvandsressource.

Redegørelse
Indvindingen af vand på Bornholm sker helt overve-
jende ved oppumpning af grundvand. Der bruges kun Mill. m3/år
mindre mængder overfladevand til vandingsformål. Al 7,00
drikkevand er baseret på grundvand.
6,00

På den nordlige del af øen sker indvindingen især fra 5,00

sprækkedale i grundfjeldet med sand- og lerlag dannet i 4,00
istiden. På den sydlige del af øen sker indvindingen især
3,00
fra lag af sand, grus, skifer eller sandsten.
2,00
De største magasiner på øen findes i Robbedale-Stampen 1,00
området øst for Rønne, i Nykerblokken nord for Rønne
0,00
og i Smålyngen mellem Aakirkeby og Nexø. Fra disse
1975

1980

1985

1990

1995

2000
3 magasiner indvindes over halvdelen af vandværksvan-
det. Magasinerne i sprækkedalene på Nordbornholm
dækker ca. 25% af indvindingen og er dermed også vig- Fig. 3.7.1.2 Vandindvinding til vandværker på Bornholm 1975-2004.
tige elementer i den fremtidige vandindvinding.

Der findes omkring 120 aktive vandværksboringer på

/
 Vandværk Bornholm. Boringerne er hovedsageligt placeret inden

Vandværksboring for de ovenfor nævnte magasiner. På figur 3.7.1.1 ses





Rentvandsbeholder placeringen af vandforsyningsboringerne.
/
 



 Højdebeholder
 






I Vandplan Bornholm fra 1995 opgjorde Bornholms


 Amt forsigtigt den samlede realistisk udnyttelige grund-
 
 
vandsressource til 8-9 mio. m3 pr. år. Ved udpegningen
 
 i 1997 af områder med drikkevandsinteresser (se afsnit





 

 3.6.1) blev den miljømæssigt bæredygtige indvinding
 




 



fra de eksisterende kildepladser opgjort til ca. 5,5 mio.




m3 pr. år.





/

/ Vandindvindingen til vandværker er faldet væsentligt



 de seneste 10 år, fra 6,5 mio. m3 i 1989 til ca. 4,0 mio.
 





 
 /



/

 

 m3 i 2005 som vist i fig. 3.7.1.2
    




 

   Bornholms Amt har i 2000 udarbejdet nye vandindvin-

 


 




dingstilladelser til samtlige vandværker. Den samlede
 
 

indvindingsret er herved nedsat fra 7,8 mio. m3 til 4,8
mio. m3 pr. år.
Figur 3.7.1.1. Almene vandforsyningsboringer på Bornholm.

137
Herudover indvindes der skønsmæssigt 0,4 mio. m3 pr.
år fra brønde og boringer i landområderne og enkelte
indvindingsanlæg til virksomheder. Hertil kommer en
indvinding af grundvand til markvanding på beskedne
0,05 mio. m3 pr. år.
Ifølge vandforsyningsloven skal alle, der indvinder
grundvand, senest med udgangen af 2010 have tilladel-
se til indvinding. En del private indvindere har ikke en
sådan tilladelse, da det ikke tidligere var fornødent. Dis-
se grundejere vil i planperioden få ny tilladelser, bl.a. i
forbindelse med Natur & Miljø’s administration af pri-
vate brønde og boringer.
I Vandplan Bornholm fra 1995 vurderede Bornholms
Amt, at vandforbruget fortsat vil falde. Planens mål
om et vandværksforbrug på ikke over 4,5 mio. m3 i år
2010 blev allerede nået i 1997. Forbruget er dog for før-
ste gang siden 1992 steget en anelse i 2005. Et konkret
sparemål indgår ikke i denne plan.
Det er dog vigtigt, at forbruget fortsat holdes så lavt
som muligt, både fordi ressourcerne er sårbare, og for-
di indvindingens påvirkning af vandløb og vådområder
derved bliver mindst mulig; samtidig spares energi til
pumpning.
I den ny Vandforsyningsplan 2005-2016 er der lagt op
til sammenkobling af øens vandværker. Et mål er såle-
des, at alle mindre vandværker har mulighed for at blive
fuldstændig forsynet med drikkevand fra et andet vand-
værk i tilfælde af uheld eller andre driftsforstyrrelser. De
fleste vandværker er allerede koblet sammen med et el-
ler flere nabovandværker, men der er fortsat behov for at
udvide disse forbindelser så de har kapacitet til fuldt ud
at forsyne de enkelte vandværker med drikkevand.
Regionskommunen arbejder på at få analyseret drikke-
vandet fra samtlige private brønde og boringer på øen
138
%
60
50
40
30
20
10
0
God kvalitet Nogenlunde Noget Ringe
Kvalitet forringet kvalitet
kvalitet
Fig. 3.7.1.3 Fordeling af vandkvalitet i private brønde/boringer pr.
1. juli 2005.
inden udgangen af 2006. Formålet er at sikre, at alle
borgere har adgang til sundhedsmæssigt forsvarligt drik-
kevand. De indsendte analyser af drikkevand fra priva-
te brønde og boringer har indtil videre vist, at ca. 1/3
af de undersøgte vandindvindingsanlæg har problemer
med vandkvaliteten. Det drejer sig typisk om bakterio-
logiske problemer. Ofte kan enkle tekniske tiltag rette
op på vandkvaliteten.
De almene vandværker har i Vandforsyningsplan 2005-
2016 fået fastlagt deres forsyningsområder (figur
3.7.1.4). Inden for disse områder har de enkelte vand-
værker udbygget deres ledningsnet, således at mange
vandværker dækker hele deres forsyningsområde, og
alle dækker en væsentlig del af deres forsyningsområde.
Der er dog fortsat en del boliger og landbrug, der forsy-
nes fra private brønde og boringer.
I forbindelse med den lovpligtige kontrol af disse anlæg
viser det sig, at en del ikke kan leve op til kvalitetskra-
vene. De berørte grundejere ønsker ofte at tilslutte sig et
alment vandværk, hvis der er mulighed for dette. På fi-
gur 3.7.1.5 ses hvor mange private enkeltvandsforsynin-
ger, der pr. 1. august 2005 fandtes for hvert forsynings-
område.
 Forsyningsområde Forsyningsområde
Ledningsnet Ingen almen vandforsyning
Ingen almen vandforsyning 63

5


61


14

196


73


8
2 57


3 
199 94


10

3

76


83


52
 181
 

167
5


5

2

13


3


Figur 3.7.1.4. Forsyningsområder og ledningsnet til de almene Fig 3.7.1.5. Antal private enkeltvandforsyninger inden for de enkel-
vandværker. Med skravering er angivet områder uden almen vand- te forsyningsområder pr. 1.8.2005.
forsyning.

139
3.7.2 Spildevand
Målsætning
Der skal sikres en fortsat miljømæssigt forsvarlig og sta-
bil afledning samt rensning af spildevandet fra by- og
landområderne.
Retningslinjer
Håndteringen af alt spildevand skal ske på en sådan
måde, at målsætningen ikke tilsidesættes.
Områder med offentlig kloak
er reguleret i forhold til :
• Gældende lovgivning på området.
• Regionskommunes spildevandsplan 2005-2012.
• Betalingsvedtægt for regionskommunens kloakfor-
syning.
Områder uden offentlig kloak
er reguleret i forhold til :
• Nærværende lovgivning på området.
• Regionskommunes spildevandsplan 2005-2012.
• Betalingsvedtægt for regionskommunens kloakfor-
syning.
• Regulativ for kontrol og tømning af septiktanke
(bundfældningstanke) i regionskommunen.
Redegørelse
Spildevandet på Bornholm kommer fra ca. 22.300 ejen-
domme.
Af alle øens ejendomme er ca. 17.000 tilsluttet offentlig
kloak. Spildevandet fra disse ejendomme ledes via of-
fentligt ledningsnet til et af de 13 kommunale rensean-
læg. Samlet bliver der årligt renset 2,3 mio. m3 spilde-
vand på de 13 renseanlæg.
Øens ca. 5.300 øvrige ejendomme er uden offentlig klo-
ak, men har privat rensning og er omfattet af tømnings-
ordningen.
Omlægning af de offentlige
kloaksystemer
Inden 2012 er det hensigten, at alt spildevand, der ren-
ses på de kommunale renseanlæg, renses ved biologisk
og kemisk behandling. Det betyder, at 7 kommunale
renseanlæg skal nedlægges, og spildevandet samles og
renses på de resterende 6 anlæg. Spildevandsanlæg er
vist på kortbilag 1.
140
Lugtgener, støjgener og risikoen ved smitte fra uhygi-
ejniske forhold ved håndteringen af spildevandet skal
mindskes.
• Kapitlerne Grundvandsbeskyttelse samt Vandløb, sø-
er og kystvande
For den offentlige behandling
af spildevand
er følgende overordnede retningslinjer:
• I den daglige drift og ved anlægsarbejder skal der ud-
vises miljøbevidsthed.
• Borgere og brugere inddrages i videst muligt omfang
i grundlaget for regionskommunens beslutninger på
forsyningsområdet.
• Den langsigtede styring sikres gennem opgørelse og
afskrivning af anlægsaktiver, så den i forsyningsled-
ninger og øvrige anlæg investerede kapital til enhver
tid opretholdes.
• Gennem optimal økonomisk styring skal brugerne
sikres stabile og rimelige takster.
Vedligeholdelse og renovering
af kloaksystemer
Bornholms Regionskommune satser på en strategisk og
bæredygtig indsats i forbindelse med vedligeholdelse og
renovering af kloaksystemerne.
Der udarbejdes specifikke handlingsplaner for hvert
område, således at det sikres, at der sker en løbende for-
nyelse af kloaksystemerne.
I takt med at renoveringen af kloakanlæggene skrider
frem, tilpasses anlæggene i videst mulig omfang til om-
givelserne. Bække, åer og søer frilægges igen, i det om-
fang det er muligt. Nødoverløb føres til havledninger,
og gamle ubenyttede spildevandsudløb fjernes.
Kloaksystemet skal fungere tilfredsstillende, ellers kan
konsekvensen være: indsivning af grundvand og over-
fladevand fra utætte regnvandsledninger, udsivning af
spildevand, udbredelse af rotter, underminering af veje,
oversvømmelser, usundt arbejdsmiljø og uhensigtsmæs-
sige regnvandsbetingede udledninger. Netop disse kon-
sekvenser søges undgået ved en strategisk og bæredyg-
tig indsats.
Regnvejr
Regnvejr påvirker i større eller mindre grad afløbssyste-
merne. Store regnmængder kan give oversvømmelser
af kældre og opstuvninger i hovedledningerne. Derfor
skal afløbssystemerne tilpasses, således at de fungerer
hensigtsmæssigt.
Udsving i klimaet (Klimaændringer)
Tendensen de senere år har været, at intensiteten, hvor-
med regn falder, er blevet større. I fremtiden skal afløbs-
systemerne derfor opbygges under hensyntagen til den
øgede intensitet.
Oversvømmelse af kældre
Det er ikke muligt at garantere, at der ved regnvejr ikke
sker kælderoversvømmelser. Ejerne af en ejendom skal
derfor selv sikre sig mod oversvømmelse af kælderen.
Afløbssystemerne søges opbygget, således at kældre
højst oversvømmes gennemsnitligt hvert 2. år. På bag-
grund af kendskabet til historiske data om regnvejr op-
bygges systemerne, således at denne gentagelsesperiode
statistisk sikres.
Regnvejr fører til overløb til recipienterne
Flere steder på afløbssystemerne er der etableret over-
løb. Disse overløb fører enten vandet til et bassin eller til
141
vandløb, søer eller kystvande. Spildevandsmængderne,
der udledes til vandløb, søer eller kystvande, søges re-
duceret, bl.a. ved omlægning og ved ombygning og for-
nyelse af afløbssystemerne.
Hvor en omlægning besværliggøres af afløbssystemer-
nes kompleksitet, fjernes i første omgang, i den ud-
strækning det er muligt, mængden af vand fra mark-
dræn, åer, bække og grøfter.
Hindring af kloakrotters adgang
Rotter bringer ofte smitte med sig på deres færden. Re-
gionskommunen går ind i en aktiv bekæmpelse af rot-
ter i de offentlige kloaksystemer. Enhver bruger, der er
tilsluttet kloaknettet, skal på sigt være sikret mod ind-
trængen af rotter fra det offentlige system. Efterhånden
som systemerne renoveres, skal der etableres spærrer, så-
ledes at rotternes indtrængen hindres.
Privat rensning af spildevandet
Håndteringen af spildevandet i det åbne land kan fore-
gå på mange forskellige måder (se afsnit 3.6.1. Grund-
vandsbeskyttelse og 3.6.2 Vandløb, søer og kystvande).
Det er vigtigt, at gode hygiejniske forhold oprethol-
des. Ved bortledningen af spildevand skal det sikres, at
uvedkommende ikke kan pådrage sig smitte fra smit-
somme sygdomme i spildevandet.
3.7.3 Varmeforsyning
Målsætning
Bornholms Regionskommune ønsker en fortsat udbre-
delse af fjernvarmen i byområderne (når det er et billi-
gere alternativ end oliefyring) og at fremme anvendel-
Redegørelse
Der er på øen tre ’forsyningsvirksomheder’ som leve-
rer fjernvarme, nemlig Rønne Vand & Varme, Nexø
Halmvarmeværk og BRKs Forsyningsvirksomhed.
De fem tidligere kommuner havde hver deres varmeplan.
Der er nu behov for at få samlet op på det eksisteren-
de plangrundlag på varmeforsyningsområdet, og få lavet
en ny samlet perspektivplan for udviklingsmulighederne
for den kollektive varmeforsyning på Bornholm.
142
sen af lokale brændsler – af hensyn til service, miljø og
økonomi.
I den forbindelse skal de gamle elvarmeforbud, som
kommunerne i sin tid blev pålagt at indføre i områ-
der, der var udlagt til fjernvarme, revurderes og even-
tuelt ophæves, som Nexø Kommune f.eks. har gjort
det i Snogebæk. Forsyningsområderne, der var udlagt
i de oprindelige kommunale varmeplaner, skal revide-
res i overensstemmelse med en fornyet planlægning - og
resultaterne indberettes til Energistyrelsens Energidata.
3.7.4 Vindmøller
Målsætning
Vindmøllekapaciteten på Bornholm kan øges i begræn-
set omfang, primært ved at erstatte eksisterende, ældre
møller med færre, større møller.
Retningslinjer
Der er udlagt områder til vindmøller som vist på fig.
3.7.4.1. Disse områder er allerede fuldt udnyttet.
Der udlægges ikke områder til nye vindmøller i denne
regionkommuneplan. Men kommunalbestyrelsen vil
vurdere eventuelle fremtidige ansøgninger i forhold til
andre interesser og i givet fald udarbejde tillæg til Regi-
onkommuneplanen.
Ud over de statslige krav til vindmølleplacering og -ud-
formning gælder følgende retningslinjer for evt. nye
arealudlæg til vindmøller:
• Møller skal af landskabelige hensyn opføres i grupper
på 2-5 møller. Møllegrupper med mere end 5 møller
tillades ikke.
• Møller kan ikke opføres i områder, hvor nationale el-
ler regionale interesser hindrer dette, jf. fig. 3.7.4.1
• For at sikre et harmonisk udseende af nye møller må
Redegørelse
Ved udgangen af 2004 var der 46 vindmøller på Born-
holm med en samlet installeret effekt på 22.800 kilo-
watt. Imidlertid indførte Folketinget i 2004 en ord-
ning, der gjorde det økonomisk attraktivt at skrotte
mindre møller (op til 450 kW) til fordel for større og
mere energiøkonomiske møller. Som led i denne ord-
ning har Østkraft i perioden 2005 - 06 skrottet i alt 12
mindre møller der var placeret ved Kalby, Sandemands-
gård og Bavnebakke, og i stedet opført i alt 6 ny større
møller ved Kalby og Sandemandsgård. Bornholm rum-
mer nu 40 vindmøller med en samlet installeret effekt
på i alt 31.350 kilowatt.
Der kan fremover opstå interesse for sanering af de tilba-
geværende mindre møller og behov for enkelte nye vand-
møllegrupper, men kommunalbestyrelsen vurderer, at
grænsen for, hvad det bornholmske landskab kan bære
af vindmøller, nærmer sig. Derfor er det formuleret som
en målsætning, at forøgelse af vindmøllekapaciteten
kun kan ske i begrænset omfang.
De fastlagte retningslinjer svarer til de hidtidige ret-
ningslinjer i regionplantillæg 10 fra 2005.
143
Udbygningen skal ske under størst mulig hensyntagen
til både natur-, miljø- og landbrugsinteresser.
vingediameter ikke afvige fra tårnhøjden med mere
end 25%.
• Møller i en gruppe skal have ens udseende, størrel-
se og omdrejningsretning og være opstillet på en ret
linje. Det skal desuden tilstræbes, at møllerne også
højdemæssigt står på ret linje (dvs. ret linje gennem
møllenav).
• Afstanden mellem nabomøller i en gruppe skal prin-
cipielt være ens, men kan af hensyn til vejanlæg, el-
anlæg mm afvige nogle få meter.
Disse retningslinjer gælder også ved udskiftning af eksi-
sterende møller.
Retningslinjerne gælder dog ikke enkeltstående hus-
standsmøller med totalhøjde under 25 m. Sådanne møl-
ler kan, baseret på landzonetilladelse i henhold til plan-
loven, opstilles på ejerens jord i umiddelbar tilknytning
til eksisterende bygningsanlæg.
At nye områder ikke udlægges i denne regionkommu-
neplan, men henvises til eventuelle fremtidige plan-
tillæg baseret på konkrete ansøgninger fra potentielle
mølleinteressenter i samarbejde med de berørte grund-
ejere, skyldes, at man derved undgår at planlægge for
nye møller på arealer, hvor grundejeren ikke vil accep-
tere møller.
To mindre områder, der i sin tid blev udlagt til vind-
møller i Nexøs kommuneplan, er udtaget af denne plan,
idet områderne er små og ligger nær naboer, og derfor
ikke er aktuelle med de møllestørrelser, man opererer
med i dag.
Det bemærkes, at der for vindmøller over 80 m total-
højde og for vindmølleklynger med mere end 3 møller
(uanset møllehøjden) som led i planlægningen skal of-
fentliggøres en redegørelse med en særlig vurdering af
anlæggets virkning på miljøet VVM. For andre vind-
mølleanlæg skal kommunalbestyrelsen tage stilling til,
om særlige forhold gør en VVM-redegørelse nødven-
dig.
Kortet på fig. 3.7.4.2 med nationale og regionale inte-
resser svarer til kortet i Regionplan 2001, men dog ju-
steret således, at mindsteafstanden mellem nye møller
og kirker er øget fra 500 m til 1000 m, bl.a. på grund af
de voksende møllehøjder.
Vindmøller der berører internationale naturbeskyttelses-
områder er omfattet af planlægningsforbud jf. § 3 stk. 2
i bekendtgørelse nr. 477 med senere ændringer. Videre
planlægning forudsætter således en forudgående plan-
lægningstilladelse fra miljøministeren.
144
Radiokædeforbindelser er beskyttet mod opførelse af
vindmøller nærmere end 200 meter fra en radiokædes
sigtelinje.
I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindel-
ser, eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil tilla-
delse til opstilling af vindmøller både uden for og inden
for de udpegede vindmølleområder bero på en konkret
vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. It-
og Telestyrelsen høres i alle vindmølle sager. Oplysning
om de overordnede radiokædeforbindelser på Bornholm
kan fås ved henvendelse til It- og Telestyrelsen.
Fig. 3.7.4.1 Vindmøller

Sandvig

Allinge

Tejn






 Gudhjem
 





Hasle





Svaneke



Rønne

Aakirkeby


 Nexø


 






1:200.000

Vindmøller
Vindmølle


145
Fig. 3.7.4.2 Beskyttelsesinteresser

Sandvig

Allinge

Tejn

Gudhjem

Hasle

Svaneke

Rønne

Aakirkeby

Nexø

1:200.000

Vindmøller *
område hvor nationale eller regionale interesser ikke hindrer udlæg af areal til nye vindmøller
område hvor luftfartsinteresser sætter særlige begrænsninger for udlæg af areal til nye vindmøller
område hvor internationale, nationale eller regionale interesser hindrer udlæg af areal til nye vindmøller

*) Det bemærkes, at møller med en totalhøjde på 100 m og derover behøver forhåndsgodkendelse af Statens Luftfartsvæsen, jfr. Lov om luftfart.

146
3.8.1 Veje
Målsætning
Den trafikale infrastruktur skal sikre gode og trafiksik-
re vejforbindelser mellem de bornholmske byer og trafi-
kale knudepunkter.
Vejnettet skal vedligeholdes og udbygges under hensyn-
tagen til økonomi, miljø, trafiksikkerhed, landskab og
æstetik.
Indsatsen for trafiksikkerheden skal afpasses til de lands-
Retningslinjer
Vejnettet
Der er udarbejdet en klassificering af hele det born-
holmske vejnet i overordnede veje og lokale veje, se ne-
denstående kort eller kortbilag 1. Klassificeringen skal
danne grundlag for en mere specifik prioritering inden
for en række vejtekniske emner, som belægninger, skilt-
ning og vejvisning, trafiksikkerhed, fremkommelighed,
æstetik, vintertjeneste mv. Prioriteringen er foretaget for
vintertjeneste og særlig servicevejvisning.
Overordnet vej
Lokal vej
Fig. 3.8.1.1 Veje.
147
politiske målsætninger, som er vedtaget i Færdselssikker-
hedskommissionens mål for 2001-2012.
Det regionale cykelvejnet skal fortsat udbygges med sik-
kerhed for øje, og som en understøttelse af turisterhver-
vet på Bornholm.
Bornholm gøres til et af de 10 største mål i Europa for
cykelturister.
Planlagte veje
Som konsekvens af den vedtagne klassificering af veje-
ne, planlægges anlæg af omfartsveje ved:
• Rønne (reserveret areal).
• Nexø Nord (reserveret areal).
• Forbindelsesvej fra Louisenlund - Ypnasted.
• Udbygningen af lokale veje mellem Skovløkken og
Kildegårdsvej i Tejn
• Smedegårdsvejen til en forbindelsesvej mellem Ib-
skervej - Aarsdalevej
Disse vejstrækninger er vist på kortbilag 2.
Herudover planlægges regulering af krydset mellem
Doktorbakken og Kuleborgvej i Aakirkeby.
Vejnettet i og gennem de større byer hænger nøje sam-
men med den fremtidige bystruktur og trafiksanerin-
ger, og skal her indgå som en helhed, bl.a. i forbindelse
med helhedsorienterede byfornyelser.
Miljø
Ved anlæg, drift og vedligeholdelse af veje og stier skal
der i vid udstrækning tages hensyn til miljøet. Det gæl-
der bl.a. i forhold til støj, grundvand, fauna og flora.
Ved valg af materialer til vejbygning og vejvedligehol-
delse skal der tages hensyn til både økonomi og miljø.
Vejstøj
Ved planlægning og udlæg af arealer til boligformål og
andre støjfølsomme formål og ved planlægning af nye
vejanlæg nær eksisterende støjfølsomme områder skal
følgende grænser for vejstøj normalt respekteres:
Arealanvendelse Maksimalt
dB(A) Overordnet vej
Boligområder og rekreative områder i byområde 55 (65)* Lokal vej
Cykelvej
Offentlige formål (hospitaler, skoler m.v.) 55
Liberale erhverv (hoteller, kontorer m.v.) 60 (70)*
Sommerhusområder, camping o.l. i det åbne land 50

Fig. 3.8.1.2 Grænser for støj fra veje. Iøvrigt henvises til Miljøsty-
relsens vejledning nr. 3/1984, „Trafikstøj i boligområder“.
*) Tallene i parentes kan undtagelsesvis anvendes i eksisterende
tætbebyggede byområder.

Overholdelse af de anførte støjgrænser bør principielt

ske ved afstandsdæmpning eller afskærmning. I særli-
ge tilfælde, f.eks. ved sanering i eksisterende byområder,
kan de foran anførte støjgrænser fraviges under forud-
sætning af, at der ved bygningsisolering sikres inden-
dørs støjniveau på maksimalt 30 dB(A).

Grundvand
Regionskommunen har de senere år ikke benyttet pe-
sticider til ukrudtsbekæmpelse langs amtets veje, stier Fig. 3.8.1.3 Cykelveje.
og pladser. Det er hensigten så vidt muligt at fortsætte
denne politik.
Der vil kunne ske anlæg af egentlige trafikstier for at
Ved vintervedligeholdelse (saltning) vil det blive til- sikre de bløde trafikanter.
stræbt ved hjælp af ny teknologi og materiel at benyt-
te så lidt salt som muligt under hensyntagen til trafik- Trafiksikkerhed
sikkerheden. Der forventes udarbejdet en samlet trafiksikkerheds-
plan for hele Bornholm ultimo 2005 med en mere kon-
Fauna og flora kret målsætning for trafiksikkerhedsarbejdet.
Græsmejning og øvrig vedligeholdelse af de grønne are-
aler langs veje og stier vil blive foretaget ud fra en sam- Der foretages til stadighed en registrering af samtlige
let vurdering af de økonomiske, sikkerhedsmæssige og politianmeldte trafikuheld, og der gennemføres syste-
miljømæssige forhold. matiske trafiktællinger på det overordnede vejnet. Det-
te vil danne grundlag for en systematisk sortpletudpeg-
Cykelveje ning på de overordnede veje.
Det bornholmske cykelvejnet skal fortsat udbygges, og
det skal på sigt udbygges med mindre lokale ruter, se Der er et tæt samarbejde med Rådet for større Trafik-
fig. 3.8.1.3 eller kortbilag 6. sikkerhed og andre vejbestyrelser med hensyn til lands-
dækkende kampagner (skoleveje, hastighed mv.).
Cykelvejen mellem Nyker og Klemensker færdiggøres i
2006. Herefter er det planlagt af færdiggøre stræknin-
gerne mellem Gudhjem og Helligdommen og mellem
Nexø og Årsdale.

148
Redegørelse
Vejnettet
Det bornholmske vejnet udgør i alt 1099 km, heraf 273
km tidligere amtsveje.
Fra 1. januar 2007 vil strækningen mellem Rønne og
Nexø (del af rute 38) overgå til staten, i alt 28 km. Æn-
dringen sker i forbindelse med kommunalreformen.
Ved den vedtagne klassificering af de bornholmske veje,
forløber den overordnede vejforbindelse fra Nexø til
Gudhjem og videre til Allinge uden om Svaneke. Dette
medfører, at der skal reserveres arealer til en Forbindel-
sesvej fra Louisenlund til Ypnasted. Alternativt skal der
sikres arealer til en omfartsvej vest om Svaneke.
Der vil løbende blive udarbejdet politikker inden for en
række konkrete områder.
Der udarbejdes en samlet bruttoliste over anlægsøn-
sker på vejnettet, indeholdende ønsker om vejudvidel-
ser, krydsreguleringer, anlæg af rundkørsler mv. Priori-
teringen af disse vil ske i forbindelse med udarbejdelsen
af trafiksikkerhedsplanen, og i forbindelse med den år-
lige budgetlægning.
149
Cykelveje
Cykelvejnettet vil løbende blive udbygget og forbedret
inden for de økonomiske rammer, der bliver stillet til
rådighed. Cykelvejsnettet skal være med til at under-
støtte det bornholmske turisterhverv.
Der er igangsat et arbejde med at udvikle et cykelvejs-
koncept, som skal beskrive de faciliteter, der er på og
ved cykelruterne, herunder fremkommelighed, sikker-
hed og cykelrelaterede faciliteter.
I denne forbindelse vil strækningen mellem Rønne –
Hasle – Allinge blive brugt som en forsøgsstrækning.
Der vil herunder blive udarbejdet forslag til en unik
stipassage ved Gines Minde, nord for Helligpeder og
Teglkås. Arbejdet udføres i samarbejde med Destinati-
on Bornholm.
Trafiksikkerhed
Der foregår løbende en overvågning af vejnettet med
hensyn til særlig uheldsbelastede strækninger eller
kryds. Derudover opsættes der fartvisere („du kører
nu“) på strækninger, hvor vejvirksomheden, politiet el-
ler trafikanter og beboere registrerer særlige hastigheds-
problemer.
Der foregår et løbende samarbejde med politiet om tra-
fiksikkerhed, afmærkning og skiltning.
3.8.2 Havne
Målsætning
Der skal skabes rammer for at fastholde og udvikle det
store aktiv, de bornholmske havne er for Bornholm,
bornholmere og turister.
Retningslinjer
Der tillades ikke etablering af nye havne eller marinaer
ud over de, der indgår i denne plan.
De største erhvervshavne:
Rønne Havn er Bornholms største trafikhavn (gods-,
krydstogt- og passagerskibe). Havnen vil fortsat skulle
varetage den altovervejende del af disse opgaver, og hav-
nen skal kunne udvikles i overensstemmelse med de er-
hvervsmæssige behov. Havnen rummer også fiskerihavn
og Søndre Bådehavn, der anvendes til fritidsformål. Der
skal sikres bedre forhold for turister og fastboende i vis-
se områder af havnen.
Der er udlagt 11 ha. til virksomheder med særligt vand-
forbrug (jf. afsnit 3.2.4). Mindre dele af havnen, der an-
vendes til rekreative formål, skal fortsat anvendes hertil,
og indgår i byernes rekreative struktur (jf. afsnit 3.4.5).
Nexø Havn er Bornholms største fiskerihavn. Havnen
skal fortsat kunne varetage de opgaver, der er forbundet
med de erhvervsmæssige behov tilknyttet fiskeriet. Dele
af havnen anvendes til lystbådehavn og trafikhavn, som
i et vist omfang kan betjene passager- og godstrafik. Der
muliggøres en gradvis ændring af erhvervsarealer til an-
dre erhvervsformål eller evt. helårs-boligformål, i det
omfang de erhvervsmæssige funktioner ophører eller æn-
dres. På grund af udviklingen i fiskeriet skal Nexø havns
udvikling revurderes i den kommende planperiode.
Der er udlagt areal til virksomheder med særligt vand-
forbrug i Nexø Havn (jf. afsnit 3.2.4 Særlige virksom-
heder). Et areal indgår i Nexøs centrale detailhandels-
område, mens et andet areal ved Søbækken er udlagt
som detailhandelsaflastningscenter. Et areal derimellem
er udlagt til butikker for særligt plads krævende vare-
grupper. (jf. afsnit 3.2.2 Detailhandel).
Hasle og Tejn Havne er større fiskeri- og lystbådehavne.
Der kan etableres områder med husbåde i begge havne.
Hasle Havn kan desuden anvendes som trafikhavn med
godstransport i begrænset omfang. Ledige erhvervsare-
aler i de to havne kan overgå til andre formål, herunder
service, rekreative formål og fritidsformål, samt helårs-
boligformål. I Tejn Havn kan der alternativt til helårs-
boliger etableres et fritids-boligområde.
150
Projekter til udvidelse, udvikling samt større renove-
ringsopgaver skal vurderes ud fra en helhedsbetragt-
ning.
Mindre erhvervshavne:
Sandvig Havn, Allinge Havn, Nørresand Havn, Gud-
hjem Havn, Listed Havn, Svaneke Havn, Aarsda-
le Havn, Snogebæk Havn, Bakkerne Havn og Arnager
Havn.
Alle havnene defineres som erhvervshavne, hvori der
kan foregå erhvervsmæssig aktivitet, herunder fiskerire-
laterede aktiviteter.
De fleste mindre erhvervshavne kan også anvendes som
fritidshavne, til lystbåde og joller. Der kan desuden til-
lades mindre service- og fritidsformål, der naturligt kan
indpasses i det enkelte havneområde.
I nogle af havnene kan der foregå passager- og gods-
transport i mindre omfang (herunder passagerfærger til
Sverige og Christiansø samt lokale turbåde).
I området ved Allinge Havn tillades en del af havnens
erhvervsområde anvendt til helårs-boligformål i det
omfang erhvervsaktiviteten ophører.
I de ældre havneområder skal der generelt tages hensyn
til de eksisterende kulturmiljøer, når der indpasses nye
aktiviteter og bygninger.
Vang Pier kan dog kun anvendes til udskibning af gra-
nit, og havnen nedlægges, når dette ophører.
Småbåds- og fritidshavne:
Nørrekås Havn, Teglkås Havn, Helligpeder Havn,
Vang Havn, Hammer Havn, Kampeløkke Havn, Mel-
sted Havn, Bølshavn Havn, Vigehavn, Sdr. Hammer
Jollehavn, Balka Havn og Boderne Havn.
Havnene anvendes alle til fritidsformål, herunder lyst-
både- og jollehavne, og kan fremtidigt kun anvendes til
sådanne formål.
I Nørrekås Havn er det muligt at udvide havnen med et
havneanlæg nord for havnen. Et område syd for havnen
kan anvendes til formål som turist- eller kulturcenter.
Der kan etableres et område med husbåde.
De øvrige havne har kun få muligheder for at udvide
aktiviteterne, og der kan kun etableres nye aktiviteter
eller udvidelse af aktiviteter, når de har direkte tilknyt-
ning til havnenes brug som fritidshavne eller rekreati-
ve områder.
Øvrige anløbssteder
De øvrige anløbssteder tillades kun anvendt som hidtil,
og der kan ikke etableres nye anløbssteder med faste an-
læg eller nye bygninger.
Redegørelse
Der er i alt 27 havne på Bornholm, som kategoriseres
som havne i planen. Derudover findes en lang række
mindre anløbssteder.
Bornholm har som ø-samfund altid været afhængig af
søfart og fiskeri, og øen har siden oldtiden været præget
heraf. De fleste ældre byområder er anlagt ved kysten,
med let adgang til havet og egnede landingspladser. Men
de fleste egentlige havneanlæg kom først til i det 18. år-
hundrede, hvor fiskeriet og gods- og færgetransport
ændrede karakter. Havnene blev anlagt i takt med loka-
le behov og muligheder, og var primært fiskerihavne.
I dag er vilkårene ændret. Gods- og færgetransport i høj
grad koncentreret i de største havne, primært Rønne
Havn. Men fiskeriet er også ændret, og mange mindre
havne har i dag mistet hele eller en stor del af deres op-
rindelige fiskeri. Mange gamle havneområder fungerer i
dag mere som turisthavne end som fiskerihavne.
De strukturelle ændringer indebærer også, at man plan-
lægningsmæssigt må sondre mellem forskellige kate-
gorier af havne, alt efter deres udviklingsmæssige mu-
ligheder. Regionsrådet vedtog i 2005 et tillæg nr. 7 til
regionplan 2001, hvor der blev redegjort for de enkelte
havne og deres udviklingsmuligheder. Med hensyn til
havnenes afgrænsning og den mere detaljerede fysiske
planlægning, henvises til redegørelserne for de enkelte
havne i regionplantillæg nr. 7 for de bornholmske hav-
ne, samt i områdebeskrivelserne i regionkommune-
planen del 4.
De største erhvervshavne
Udviklingsbetingelserne for de største havne er ret for-
skellige. Rønne Havn har en styrke som regional tra-
fikhavn, Nexø er fortsat en af Østersøens største fi-
skerihavne. Begge havne har fortsat god mulighed for
erhvervsmæssig udvikling. Tejn og Hasle Havne har
derimod mistet deres oprindelige betydning som fiske-
rihavne, selvom de stadig har et aktivt fiskeri. I plan-
151
Strandbeskyttelse:
Enkelte mindre erhvervshavne og flere småbåds- og fri-
tidshavne omfattes af strandbeskyttelse. Alle havne om-
fattet af strandbeskyttelse er fortsat underlagt naturbe-
skyttelseslovens bestemmelser herom (§15). Se i øvrigt
redegørelsen.
lægningen er der derfor indlagt mulighed for, at arealer
på de to havne tages i brug til andre, ikke havnerelate-
rede formål.
De mindre erhvervshavne
De 11 mindre erhvervshavne kan karakteriseres ved, at
de har mistet en stor del af deres oprindelige fiskeri. I
planlægningen gøres det muligt at erstatte en del af de
oprindelige fiskeriaktiviteter med andre formål, herun-
der formål med tilknytning til fritid og turisme. I regi-
onkommuneplanen findes udviklingsmulighederne for
hver enkel havn beskrevet under det enkelte byområde
i del. 4.
Ifølge „Overblik over statslige interesser i regionplan-
revision 2005“ ønsker staten at der sikres udviklings-
muligheder for mindre fiskerihavne som grundlag for
at kunne opretholde et bæredygtigt kystfiskeri og for at
kunne bevare en traditionel erhvervsstruktur, lokale be-
skæftigelsesmuligheder og forsyning med friske fødeva-
rer af god kvalitet.
Til dette forudsætter regionskommunen, at regeringen,
ved udstedelse af bekendtgørelse om regulering af dansk
fiskeri, sikrer at der fortsat kan drives et rentabelt kyst-
nært fiskeri, i farvandet omkring Bornholm.
Småbåds- og fritidshavne
De 12 småbåds- og fritidshavne er egentlige lystbåde-
havne eller havne, der helt har mistet deres betydning
som fiskerihavne. Selvom de afgrænses som havneom-
råder i planlægningen, kan de som regel kun anvendes
til fritidsaktiviteter, og mange af dem er underlagt krav
i forbindelse med bevarende lokalplaner og fredninger
eller strandbeskyttelse.
Øvrige anløbssteder
Øvrige anløbssteder omfatter små private moleværker
og slæbesteder, som ikke defineres som egentlige havne,
og som heller ikke afgrænses som havneanlæg i plan-
lægningen. Anløbsstederne kan kun anvendes og vedli-
geholdes som fritidsanlæg i det åbne land.
Strandbeskyttelse
Jf. naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages æn-
dring af de bestående forhold inden for et strandbeskyt-
tet område, herunder ændring af bebyggelse, beplant-
ning, skel eller benyttelse. Der er dog, jf. § 15, stk 2,
mulighed for at fravige et egentligt forbud mod be-
152
byggelse, hvis der er tale om havneanlæg og tilhøren-
de landarealer, som ved lokalplan er udlagt til havne-
formål.
Ændringer inden for strandbeskyttet område kræver,
i hvert tilfælde, dispensation og tilladelse fra kommu-
nalbestyrelsen. Der kan kun forventes dispensation til
mindre tilbygninger og lignende, som er nødvendige
for driften af den enkelte havn.
Fig. 3.8.2.1

Sandvig Havn
 Kampeløkke Havn

Hammer Havn 
 Allinge Havn

Tejn Havn
Vang Havn  

Vangpieren

 Nørresand Havn
Teglkås Havn
   Gudhjem Havn

Helligpeder Havn  Melsted Havn


Hasle Havn

Bølshavn Havn
 Listed Havn
 Vigehavn



Svaneke Havn

Nørrekås Havn 


 Aarsdale Havn

Rønne Havn

Nexø Havn



 Sdr. Hammer Jollehavn
Arnager Havn
 Balka Havn



Boderne Havn Snogebæk Havn

Bakkerne Bådehavn
(Øster Sømarken)
1:200.000

Havne

153
3.8.3 Masteanlæg
Målsætning
Der skal opsættes færrest mulige master i det åbne land
af hensyn til landskabet.
Retningslinjer
Der tillades kun nye master, når der ikke findes egne-
de antennepositioner på eksisterende konstruktioner, og
når nyanlæg kan ske uden at tilsidesætte de landskabe-
lige interesser, som søges varetaget med regionplanret-
ningslinjerne.
Der må ikke etableres nye tjenester på TV-mast 1 (nær
Aarsballe). Eksisterende tjenester på denne mast skal
overflyttes til TV-mast 2 (i Klemensker Plantage), efter-
hånden som fornyelse eller udskiftning skal finde sted.
TV-mast 1 skal fjernes, når DR har overflyttet sine do-
minerende tjenester til TV-mast 2.
Redegørelse
Telemaster og radiokædeforbindelser
Der er på Bornholm 2 store telemaster, nemlig den æl-
dre (DR) TV-mast 1 på ca. 150 m’s højde og den nye-
re (TV2) TV-mast 2 på ca. 300 m’s højde. Begge har en
lang række forskellige tele-tjenester installeret. De dri-
ves nu af Broadcast Service Danmark A/S.
Bornholms Amtsråd lagde ved etableringen af TV-mast
2 vægt på, at TV-mast 1 med tiden fjernes. Derfor må
der ikke etableres nye tjenester i den ældre mast. Det
blev aftalt med den daværende ejer P&T, at eksisteren-
de tjenester på den ældre mast overflyttes til TV-mast 2,
efterhånden som fornyelse eller udskiftning skal finde
sted, og at der skal indledes forhandlinger om afvikling
af den ældre mast, når DR måtte have overflyttet sine
installationer til TV-mast 2.
Broadcast Service Danmark A/S oplyser, at der ikke er
etableret (eller påtænkes) nye tjenester i Aarsballema-
sten. Alle digitale tjenester (radio og TV) placeres i Rø-
masten, og når analog radio og TV ophører om nogle få
år, vil Aarsballemasten kunne fjernes. Derfor oprethol-
des den hidtidige retningslinje i denne plan.
Iøvrigt er der under visse klimatiske forhold udtalte lys-
gener for omkringboende som følge af de lys-flash an-
læg, som af hensyn til gældende luftfartsregler er in-
stalleret i begge master, men der er så vidt vides ikke
lovbestemmelser, der regulerer sådanne gener.
Andre større masteanlæg på Bornholm omfatter forsva-
154
Nye højspændingsanlæg skal normalt udføres som ka-
belanlæg. Eksisterende højspændings-luftledningsan-
læg kan bibeholdes i nuværende omfang og udform-
ning, men bør så vidt muligt kabellægges ved renovering
og udbygning.
Der kan ikke ske ny kabelføring gennem internationale
naturbeskyttelsesområder, medmindre der forinden er
opnået en forudgående planlægningstilladelse fra mil-
jøministeren.
rets anlæg i Almindingen og ved Dueodde og en række
private radiomaster. Ingen af disse anlæg er omfattet af
regionplanpligt.
De overordnede radiokædeforbindelser mellem de to
TV master samt radiokædeforbindelserne for forsvarets
masteanlæg er beskyttet i forhold til vindmølleanlæg.
Se afsnit 3.7.4 Vindmøller.
Højspændingsanlæg
Staten forudsætter, at regionplanmyndigheden i sam-
arbejde med elselskaberne tilrettelægger en langsigtet
planlægning for ændringer i det eksisterende højspæn-
dingsnet og for udbygningen af nettet med henblik på
at nedbringe gener fra luftledninger mest muligt. En
række principper for denne planlægning blev udsendt
af Miljøministeriet i 1995.
De statslige principper omfatter følgende på Bornholm:
• Nye ledningsanlæg under 100 kV bør kabellægges.
• Eksisterende 60/50 kV luftledninger bør kabellæg-
ges, når ledningerne er uhensigtsmæssige i forhold til
bymæssig bebyggelse eller væsentlige naturinteresser.
Ved større saneringsarbejder behandles eksisterende
ledningsanlæg på lige fod med nyanlæg.
Det bornholmske højspændingsnet (60/50 kV) i luft-
ledninger er vist på kortbilag 1. Østkraft har om sin
højspændingsudbygning oplyst, at der ikke siden 1980
er bygget nye højspændingsanlæg med luftledning, og
at fremtidige udbygninger normalt vil blive udført som
kabelanlæg. De eksisterende 60 kV luftledninger for-
ventes bibeholdt i nuværende omfang og udformning.

Kommunalbestyrelsen har ingen særlige ønsker til ka-

bellægning af eksisterende 60 kV luftledninger af hen-
syn til bymæssig bebyggelse eller væsentlige naturin-
teresser, men ser generelt gerne, at luftledninger ved
renovering og udbygning kabellægges.

155
3.9.1 Agenda 21, Miljøstrategi

Bornholms Regionsråd vedtog i december 2003 en mil- Følgende Agenda 21-aktiviteter er sat i værk:
jøstrategi for 2004-07. • Tilskud til borgerinitiativer. 2 årlige ansøgningsrun-
der.
Miljøstrategien indeholder målsætninger, handlingspla- • Skrotbilkampagne og indsamling af gl. jern.
ner og succeskriterier for, hvordan regionskommunen • „Netværket Grøn Erhvervsudvikling“ forlænget til
vil bidrage til en miljømæssig bæredygtig udvikling. udgangen af 2004.
• Udfasning af pesticider i regionskommunens egne
Strategien er især koncentreret om: virksomheder.
• Inspiration og støtte til borgerinitiativer på miljøom- • Miljøvenlig rengøring i kommunen.
rådet, især initiativer, som involverer brede borger- • Indsats for energiledelse og energiregistrering i regi-
grupper og/eller som har stor signalværdi for miljøet onskommunens institutioner.
og for Bornholm. • Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo med Kobbe å som
• Fortsættelse af projektet „Netværk Grøn Erhvervsud- pilotområde.
vikling“, der gennemføres i tæt samarbejde mellem
Natur & Miljø og Bornholms Erhvervs Center. Pro-
jektet har en tæt kobling til regionskommunens mil-
jøtilsyn over for virksomheder.
• Indsats for at forbedre miljøforholdene inden for re-
gionskommunens egne virksomheder. Her bliver ho-
vedindsatsen energiledelse og den rådgivning, som
regionskommunen og hos Østkraft vil gennemføre
vedr. forbrug og besparelser på el-, varme- og vand-
området. Derudover vil regionskommunen iværk-
sætte 1-2 årlige temaer som tilbud til alle regions-
kommunens virksomheder med information, møder,
konsulentbistand mm.

Der er nedsat en Agenda 21 styregruppe som ansvarlig

for aktiviteterne. Styregruppen er en blandet politiker-
og embedsmandsgruppe, der holder 3-4 møder årligt.

Et Agenda 21 sekretariat i Natur & Miljø forbereder

styregruppemøder, og løser de administrative opgaver.
Sekretariatet tager initiativ til kampagner og projek-
ter, der forelægges styregruppen til vedtagelse. Sekreta-
riatet administrerer desuden en Agenda 21 hjemmeside
(www.brk.dk/agenda21).

156
3.9.2 Miljøvurdering af planer

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og pro-

grammer skal der ved udarbejdelse af nye planer fore-
tages vurdering af planens sandsynlige væsentlige ind-
virkning på miljøet. Kravet vedrører alle planer og
programmer, der tilvejebringes af en offentlig myndig-
hed i medfør af lovgivningen, herunder planloven. For-
slag til planer kan dog jf. §17, stk2, færdigbehandles og
vedtages uden at efterkomme denne lovs krav, hvis for-
slaget er under udarbejdelse inden den 21. juli 2004,
og den endelige godkendelse eller vedtagelse sker inden
den 21. juli 2006.

Bornholms Regionskommune iværksatte arbejdet med

en ny regionkommuneplan i marts 2003, og kommu-
nalbestyrelsen vedtog planen d. 29. juni 2006. Der skal
derfor ikke foretages miljøvurdering af planen i medfør
af denne lov.

157
Notater:

158
Notater:

159
160
Regionkommuneplan 2005

Del 4
Bybeskrivelse og byudvikling
Titel: Regionkommuneplan 2005
Del 4. Bybeskrivelse og Byudvikling
Udgiver: Bornholms Regionskommune
Dato: September 2006
Henvendelse om planen: Plan & Byg, Skovløkken 4, 3770 Allinge, tlf. 5692 0000
Mail: planogbyg@brk.dk
Journalnummer: 01.01.02P15-0005
Tekst:, kort og fotos Plan & Byg, Bornholms Regionskommune
Kortgrundlag: © Kort og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune
Tryk: Hakon Holm, Rønne
Indbinding: Jan Jensen, Rønne
Antal: 1000 stk.

2
Indhold

Indledning side 005

01 Allinge 006
02 Arnager 012
03 Bølshavn 016
04 Gudhjem-Melsted 020
05 Hasle 026
06 Klemensker 032
07 Listed 036
08 Lobbæk 040
09 Møllevangen-Knudsker 044
10 Nexø 046
11 Nyker 056
12 Nylars 062
13 Olsker 066
14 Pedersker 070
15 Rutsker 074
16 Rø 078
17 Rønne 082
18 Sandvig 098
19 Snogebæk-Balka 104
20 Sorthat-Muleby 110
21 Svaneke 114
22 Tejn-Sandkås 122
23 Vang samt Teglkås og Helligpeder 128
24 Vestermarie 134
25 Østerlars 138
26 Østermarie 142
27 Aakirkeby 146
28 Årsballe 154
29 Aarsdale 158
Det åbne land 162
Sommerhusområder 165

3
4
Indledning
Den fysiske planlægning har, især når den om-
handler byer, i høj grad ændret sig fra traditionel
byplanlægning til projekt- og procesplanlægning,
hvor borgere, erhverv og organisationer deltager
aktivt. De inddrages ikke kun i den offentlige hø-
ringsfase men også i udformning og gennemfø-
relse af byudviklingsprojekter. Hvor planlægning
tidligere handlede om at udarbejde planer for byen
og regulere og styre ud fra disse planer, handler
det i dag lige så meget om at realisere projekter i
byen, og at se hvad der kan lade sig gøre. Dialog
og netværksstyring er derfor blevet vigtige meto-
der i byplanlægning og byudvikling.
Processen er en anden vigtig faktor i planlægnin-
gen for byernes udvikling. Processen skal foregå
i tæt samarbejde med borgere, erhvervsliv og or-
ganisationer, og undervejs i forløbet opstår ideer
til projekter, som i nogen tilfælde kan realiseres
og herved være med til at udvikle byerne. Selve
denne udvikling kan igen være med til at afføde
nye idéer og projekter. Regionskommunens plan-
læggere stiller viden til rådighed og formidler og
koordinerer planer og projekter i forhold til regi-
onskommunens forskellige fagområder
Møder i lokalområderne
Med ønske om dialog med lokalområderne om
hvilken udvikling man lokalt ser for sin by, har
Plan & Byg i løbet af 2004 og 2005 afholdt 21
møder i byer og lokalområder med repræsentan-
ter fra byernes forskellige foreninger og organisa-
tioner. Formålet var at høre så mange lokale syns-
punkter og overvejelser som muligt på et tidligt
tidspunkt i planlægningsprocessen.
Overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af
regionkommuneplanen har bl.a. omfattet kom-
muneplanernes rammer for lokalplaner og bebyg-
gelser, samt problemer i og ønsker for området.
Vurdering af styrker, svagheder, muligheder og
trusler har bl.a. været temaer til diskussion under
disse møder.
Regionkommuneplan 2005
Det samlede planforslag består således af:
Del 1 som primært svarer til den kommende re-
gionale udviklingsplan.
Del 2 som hovedsagelig er inspireret af den of-
fentlige servicestrategi.
Del 3 og 4 som hovedsageligt svarer til den kom-
mende kommuneplans hovedstruktur.
Del 5 som er kommuneplanens rammedel.
Bybeskrivelse og byudvikling - Del 4
Regionkommuneplanens ”Bybeskrivelse og by-
udvikling” udgør en redegørelse for arealudlæg
og byudviklingsmuligheder samt en beskrivelse af
hver enkelt by. Den omfatter alle de bornholmske
byer og afgrænsede byområder, der præsenteres i
alfabetisk rækkefølge. Hver bybeskrivelse indledes
med en kortfattet historisk udviklingsbeskrivelse,
en kort beskrivelse af landskabet i og omkring
byen, af kulturmiljøet (herunder bybevaring). I
afsnittet ”Kulturmiljø og bybevaring” henvises
bl.a. til anbefalinger fra ”Bornholm – Atlas over
byer, bygninger og miljøer”, i daglig tale kaldet
kulturmiljøatlas for Bornholm. Afsnittet ”Byen i
dag” beskriver byens fysiske struktur og funktio-
ner.
Redegørelsen for den enkelte bys udviklingsmu-
ligheder tager udgangspunkt i byens placering i
den bornholmske centerstruktur, i byens stærke
og svage sider samt arbejdspapirer og referater
fra møder i lokalområderne, som blev afholdt i
løbet af 2004 og 2005.
Redegørelsen for arealudlæg i regionkommune-
planen indledes med beskrivelse af, hvor arealud-
læg er ændret i forhold til de gældende kommune-
planer. Herefter gennemgås alle rammeområder
med beskrivelse af områdernes anvendelsesmu-
ligheder og eventuelle særlige forhold i området.
Regionkommuneplanens ”Bybeskrivelse og byud-
vikling” skal i planperioden (2005-2009) viderebe-
arbejdes og udbygges til et ”Byatlas”. ”Bybeskri-
velse og byudvikling” er et planlægningsværktøj,
der vil danne baggrundsmateriale i den fremtidige
udformning af strategier og planlægning for by-
udvikling i hver enkelt by. Dette arbejde vil blive
foretaget i samarbejde med borgere og erhvervs-
liv i de respektive byer.
5
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

6
 01 - Allinge
Det oprindelige fiskerleje omtales første gang i
1392. I middelalderen var byen vigtig som møde-
sted for sildeopkøbere, der solgte sild til det tyske
marked. Allinge har ligeledes haft betydning som
færgested til Skåne, og bugten var et søgt tilholds-
sted for skibe, der kunne ankre op i tilfælde af
dårligt vejr.
Allinge var indtil begyndelsen af 1800-tallet et
lille fiskerleje, men granitværkets åbning og turist-
strømmen i slutningen af 1800-tallet samt anlæg-
gelse af havnen og senere af jernbanen gav vækst
og dynamik.
Havnen udviklede sig efterhånden som færge-,
handels- og fiskerihavn. Det første større anlæg
af havnens to bassiner og havnens sluseport blev
udført 1856-62. I 1872 blev havnen ødelagt af
den store stormflod men genopført inden for 4
år. Havnen er siden ændret og udvidet i 1919 og
1976.
Turismen begyndte allerede at spille en vigtig
rolle i Allinge i slutningen af 1800-tallet. På det
tidspunkt var der to gæstgiverier i Allinge. I tiden
frem til første verdenskrig voksede turismen be-
tydeligt. Pensionater og hoteller skød op i stort
tal. Det var tyskerne, som fik øje på Allinge. Den
Første Verdenskrig satte en foreløbig stopper for
turismen.
Jernbanen fra Rønne til Sandvig over Allinge,
som blev åbnet i 1913, havde en stationsbygning
i udkanten af byen ved Tejnvej. I dag er der be-
bygget helt op til stationen, men frem til Anden
Verdenskrig var der åbne marker lige nord for
stationen. Jernbanen blev hovedsagelig brugt til
persontransport, især til turister om sommeren.
Den væsentligste del af godstransporten kom di-
rekte fra København med skibe til Allinge. Da
jernbanen lukkede i 1953 overtog civilforsvaret
(i dag: Beredskabstjenesten) stationsbygningen.
Siden kommunalreformen i 1970 og indtil kom-
munesammenlægningen i 2003 var Allinge-Sand-
vig By, sammen med Tejn, kommunecenter i Al-
linge-Gudhjem Kommune.
Landskabet
Terrænforholdene omkring Allinge er som over-
alt på Nordbornholm præget af det stærkt kupe-
rede granitområde med sprækkedale, hvori åerne
løber. Skærgården danner naturlige havne i de
små vige. På Madsebakke nord for byen ligger
Danmarks største og flotteste helleristningsfelt.
Kulturmiljø og bybevaring
Østergades og Løsebækgades strandgårde med en
beliggenhed inde i bykernen og tæt på kyst og na-
turhavn fortæller om den blandingsøkonomi, der
i flere århundreder var almindelig på Bornholm.
Gårdene var sæde for både landbrug, købmands-
handel og fiskeri. Flere af de gamle strandgårde
er blevet ombygget til pensionater. Bebyggelsens
karakter og helheden med strandgårdene og den
lille naturhavn udgør et værdifuldt kulturmiljø,
men der er ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm
mange eksempler på uheldige ombygninger. Fæl-
les for gårdene er de klart markerede sokler og
det smukke bindingsværk.
De første rigtige skorstene beregnet til silde-
røgning blev opført i 1870’erne. Mange private
boliger havde røgeri i baghaven, senere blev er-
hvervsrettede røgerier opført. Allinge har nu 3
røgeribygninger, hvoraf en bruges som salgssted
for keramik. Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm
er røgerierne med deres skulpturelle skorstene
bevaringsværdige kulturmiljøer.
Centerområdet har i den sidste planperiode gen-
nemgået en byfornyelsesproces. Den gamle bydel
er omfattet af en bevarende lokalplan. I planpe-
rioden (2005 – 2009) vil planen blive revideret.
Kirkepladsen i Allinge
7
 Allinge i dag
Allinge ligger på Bornholms nordøstkyst. Byen
er afgrænset mod øst af Østersøen, mod syd
af sommerhusområder, mod vest af åbne land-
brugsarealer, mod nord af Sandvig by.
Boligbebyggelsen består i den gamle bydel af tæt
lav bebyggelse. Vest og syd for den gamle byker-
ne ligger boligområder med åben lav bebyggelse.
Erhvervsarealerne ligger ved Allinge Teglværk,
hvor de er afgrænset af landbrugsarealer, og ved
Rønnevej i den sydlige udkant af byen. Idrætsfa-
ciliteter og skoleområdet ligger i den nordlige del
af byen mellem Allinge og Sandvig.
På havneområdet ligger bl.a. gamle røgerier og
andre bygninger benyttet til erhvervs- og offentli-
ge formål samt en dagligvareforretning. Havnens
erhvervsarealer mod syd domineres af en større
fiskefabrik, der for tiden er uden aktivitet. Allinge
Havn er en kommunal trafik- og lystbådehavn og
ifølge regionskommunens havneplan en mindre
erhvervshavn.
Luftfoto af Allinge by set fra øst
8
Trafikpresset har været stigende i sommersæso-
nen især efter hurtigfærgens tilkomst. På grund
af byens struktur med smalle og snoede gadefor-
løb opstår der jævnligt problemer med afvikling
af trafikken. Der blev i Allinge-Gudhjem kom-
munes tid foretaget trafikomlægning og forskøn-
nelse af byens centrale torv – Kirkepladsen og og
en del af havneområdet.
Erhvervsmæssigt har byområdet sin basis i tu-
rismen samt privat service og handel. Disse
funktioner findes hovedsagelig i centerområdet.
I dag karakteriseres byen af et veludbygget an-
tal dagligvare- og udvalgsvareforretninger. Byen
blomstrer om sommeren med mange aktiviteter,
turister og gæstesejlere. Som følge af fiskerikri-
sen tjener havnen ikke længere erhvervsfiskeriet.
I vinterperioden ligger den stort set øde hen, til
gengæld er havnen flittigt benyttet af gæstesejlere
om sommeren. Om sommeren er der personfær-
geforbindelse til Simrishamn og til Christiansø.
Af offentlig service findes skole, børnehave, og
plejecentret ligger i tvillingebyen Sandvig.
Befolkning og Boliger* %
I 2005 havde Allinge-Sandvig 1707 indbyggere. 45
40
Indbyggertallet har været svagt faldende de sidste 35
30
5 år, fra 1815 personer i 2000. I 2010 forventes 25
indbyggertallet at blive ca. 1650 personer. 20
15
10
I 2004 var der lidt flære ældre over 65 år og voks- 5
0
ne mellem 40 og 64 år i byen sammenlignet med 0-15 16-39 40-64 65- år
Bornholm som helhed. Der var både færre yngre Allinge/Sandvig Bornholm
voksne og unge under 40 år og børn under 15
år. Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik

I 2004 var der 893 beboede boliger/1729 indbyg- 1200

gere, svarende til 1,9 beboer pr. beboet bolig , lidt
1000
mindre end gennemsnittet for hele Bornholm,
som er 2,1 beboer pr. bolig. 800

600
893 ud af 1075 boliger var helårsbeboet. Af de
400
resterende 182 boliger er 107 registreret som fe-
rieboliger (10%) resten er registreret som ubebo- 200

ede helårsboliger, dvs. 7%. 0

Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Ca. 66,3% af boligmassen er opført før 1950, Tomme helårsboliger Ferieboliger
godt 33,7% er opført siden 1970. Af de beboede
Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik
boliger er 63,4% ejerboliger, og 36,6% lejeboli-
ger.
* Opgørelse over befolkningstilvækst, alderssam-
mensætning samt boliger omfatter både Allinge
og Sandvig.

Allinge Havn under jazzfestival

9
 Allinges udviklingsmuligheder

I regionkommuneplanens centerstruktur er Al-

linge defineret som større handels-, service- og
erhvervscenter (jf del 3 - ”Bymønster og byud-
vikling”). Byen udgør center for et større opland
og skal rumme et bredt udbud af erhvervsmulig-
heder, detailhandel og offentlig service (folkesko-
ler, idrætsfaciliteter, ældrecentre m.v.) Byen kan
ligeledes forsynes med offentlig service (offentlig
administration, uddannelse m.v.), som henvender
sig til hele Bornholm.

Udviklingen i byen skal medvirke til, at der sikres

et større udbud af arbejdspladser, detailhandel
og offentlig og privat service, inden for rimelig
afstand af andre byer og landdistrikter på Born-
holm.
Der sikres udlæg af arealer til erhvervsformål. I
den hidtidige kommuneplanlægning er der udlagt
arealer til mere pladskrævende virksomheder ved
Allinge Teglværk (delvis bebygget) og Rønnevej
på i alt ca. 10 ha. Byens detailhandelsområde af-
grænses som vist på kort .
Allinge havneområde
Havnen og havneområdet udgør et stor po-
tentiale for byens udvikling. Med regionskom-
munens havneplan er der åbnet mulighed for
at opføre attraktive helårsboliger kombineret
med servicefunktioner på en del af havneom-
rådet (Område A). På den største del af hav-
neområdet muliggøres fortsat blandede hav-
neformål (erhverv og fritid) og centerformål,
når de har en naturlig tilknytning til havnen.

Detailhandelsområdets afgrænsning:

- Detailhandelsområde A - rødt Afgrænsning af boligområde på havnen

- Detailhandelsområde B - gult
- Særligt pladskrævende varegrupper - blåt
(se def. i del 3, afsnit 3.2.2. Detailhandel) Der er kun nogle få ubebyggede grunde i bolig-
Turismen vil også i fremtiden spille en stor rolle område 01.B.01 – Pilebroen. For at muliggøre nyt
for byens udvikling. Den fremtidige erhvervs- boligbyggeri i byen udlægges nyt boligareal i for-
mæssige udvikling forventes indenfor turisme, længelse af Pilebakken.
privat service, handel, kunsthåndværk og små
håndværksvirksomheder.

10
 Arealudlæg i regionkommuneplanen
Der udlægges et nyt areal i forlængelse af Pile-
bakken til helårsboligformål (01.B.03) på ca. 3,5
ha. Ifølge regionskommunens havneplan udskil-
les havnen som selvstændigt område og delom-
råde II/01.BL.02 udlægges til helårsboligformål
med serviceaktiviteter og parkeringsarealer, når
erhvervsaktiviteter i området ophører.
Boligområder
01.B.01 – Pilebroen. Området anvendes til hel-
årsboligformål. Området består hovedsagelig af
åben-lav boligbebyggelse. Der findes kun nogle
få ubebyggede grunde i området. lokalplan nr.
03-10 Boligområde ved Kajbjergvej er gældende
for en del af området.
01.B.02 – Søndergade. Området anvendes til
helårsboligformål. Området består af åben-lav
tæt-lav boligbebyggelse. Området er fuldt udbyg-
get. Lokalplan nr. 03-06 Boligområde ved Birke-
vej er gældende for del af området.
01.B.03 – Nyt boligområde. Området anven-
des til helårsboligformål – tæt-lav og/eller åben
lav bebyggelse. Området afgrænses mod de om-
kringliggende åbne landbrugsarealer. Området er
beliggende i landzone og kan ved lokalplan over-
føres til byzone.
Blandede bolig- og erhvervsområder
01.BL01 Civilforsvaret. Området anvendes til
Blandet helårsbolig og erhvervsformål samt of-
fentlige formål (civilforsvaret, benzin- og service-
station). Byplanvedtægt nr. 3 Allinge-Gudhjem
Kommune er gældende for området.
01.Bl.02 – Kærenæs. Området anvendes til
blandet helårsbolig- eller fritidsboligformål samt
erhvervsformål kombineret med serviceaktivite-
ter og parkeringsarealer, når erhvervsaktiviteter
i området ophører. Der udarbejdes en lokalplan,
hvor bl.a. røgeri bevares.
Centerområder
01.C. 01 – Allinge Bymidte. Området anvendes
til centerformål og helårsboligformål. Området
omfattes af bevarende lokalplan nr. 00-01. Nye
funktioner og bygninger skal indpasses under
respekt for områdets bevaringsinteresser. Lokal-
plan nr. 02-01 Allinge Bymidte er gældende for
en del af området.
Erhvervsområder
01.E.01 – Allinge Teglværk, 01.E.02 – Er-
hvervsareal ved Rønnevej. Områderne anven-
des til erhvervsformål, så som mindre industri-,
lager- og værkstedsvirksomheder samt pladskræ-
vende specialvareforretninger. Områderne ligger
i landzone og kan ved lokalplan overføres til by-
zone. Afstand fra erhvervsbebyggelse til nærme-
ste eksisterende eller planlagte boligbebyggelse
udgør mindst 50 meter.
01.E.03 – Allinge Havn. Området anvendes
til blandede havneformål (erhverv og fritid) og
centerformål, når de har en naturlig tilknytning
til havnen. Området omfattes af bevarende lo-
kalplan nr. 00-01. Lokalplan nr. 02-01 Allinge By-
midte er gældende for en del af området.
01.E.04 – Bogtrykkeri ved Tejnvej. Området
anvendes til erhvervsformål - bogtrykkeri med
tilhørende bolig. Der kan tillades en anden er-
hvervsvirksomhed, der ikke er til gene for om-
givelserne. Lokalplan nr. 03-11 er gældende for
området.
Offentlige formål
01.D.01 – Skole og Idræt. Området anvendes
til offentlige formål, så som skole, idrætsanlæg,
parkanlæg m.v. Byplanvedtægt nr. 10 Allinge-
Gudhjem Kommune er gældende for området.
Ferie- og fritidsformål
01.F.01 – Storløkken. Området anvendes til fri-
tidsformål, så som hotel-, pensionat-, og ferie-
centervirksomhed. Byplanvedtægt nr. 3 Allinge-
Gudhjem Kommune er gældende for området.
01.F.02 – Kampeløkken havn. Området anven-
des til ferie- og fritidsformål. Ifølge regionskom-
munens havneplan er havnen defineret som små-
båds- og fritidshavn.
01.F.02 – Madsebakke. Området anvendes som
rekreativt grønt område. Området er fredet.
Sommerhusområder
01.S.01 – Æblehaven, 01.S.02 – Æblehaven
Feriecenter, 01.S.03 – Æbleplantagen. Områ-
derne anvendes til fritidsformål – sommerhusbe-
byggelse. Lokalplan nr. 03-13 Sommerhusområde
ved det tidligere gartneri – er gældende for en del
af område 01.S.03.
11
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:5.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

12
 02 - Arnager
Arnager nævnes første gang som fiskerleje i 1552.
Arnagers historie knytter sig til havet og dermed
fiskeriet. Besejlingsforholdene var vanskelige, og
det hindrede fiskeriets vækst, da fiskerne måtte
nøjes med at trække bådene op på stranden. Men
anlæggelsen af en ø-havn med en 185 m lang
adgangsbro i 1884 fik gang i en positiv udvik-
ling. Nu blev det muligt at fiske med større både.
Arnager havde en kort tid købstadsrettigheder fra
1807 til 1814.
Fiskeriet har med andre ord spillet hovedrollen
for befolkningen i denne lille bebyggelse. Men
der knytter sig også et stykke industrihistorie til
stedet. Omkring 1865 blev der fundet fosforitlag
ved Madsegrav, som kunne få stor betydning for
landbruget i form af plantegødning. Men mine-
driften blev først igangsat under første verdens-
krig (1914-18). Der blev bygget en fabrik, gravet
minegang og anlagt en udskibningsbro. Fosfor-
produktionen foregik i to år. Da krigen var forbi,
blev det på ny muligt at importere kunstgødning,
og produktionen blev indstillet.
Arnager Havn
Landskabet
Arnager ligger på en flad, sandet hedeslette, der
blev dannet i den sidste istid. På kanten af den
flade slette falder terrænet brat 15-20 meter ned
til den smalle forstrand. Her finder man den mar-
kante bådehavn, som ligger beskyttet bag det
lavvandede Arnager Rev, der strækker sig 6 km
mod sydøst. Kysten er for størstedelen en tilgroet
klintekyst, men 200 m vest for Arnager træder
arnagerkalken frem i en stejl klint, der er under
stadig nedbrydning.
Kulturmiljø og bybevaring
Byen og havnen er fremhævet som et bevarings-
værdigt kulturmiljø. Bebyggelsen, som hovedsa-
gelig er en blanding af murermester-villaer og
små fiskerhuse, danner i helheden et fint miljø.
De fleste af husene udmærker sig med enkle byg-
ningskroppe og homogene materialer. Den ældste
del af byen er de huse, der ligger i rækker parallelt
med skrænten med små gænger mellem husene.
Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm haster det
med gode råd om respektfuld bygningspleje. Øst
for Arnager ligger resterne af fabriksanlægget.
13
 Arnager i dag
Arnager er et lille fiskerleje, der ligger på den syd-
vestlige del af Bornholm. Byen afgrænses mod
vest og nord af landbrugs- og lufthavnsarealer,
mod øst af sommerhusbebyggelse og mod syd
af Østersøen. Det karakterfulde landskab har be-
tinget forskellige bebyggelsesmønstre. På fladen,
hvor pladsen var rigelig, ligger byens gårde, mens
Befolkning og boliger
I 2005 havde Arnager 151 indbyggere. Indbyg-
gertallet har været svagt stigende de sidste 5 år,
fra 147 personer i 2000. I 2010 forventes indbyg-
gertallet at blive ca. 140 personer.
%
60

de små længehuse er placeret parallelt med høj- 50

dekurverne. Bebyggelsen på havskrænten har en 40

næsten bymæssig stemning. Månsgade, Georgs- 30

20
vej og Arnagervej er gode eksempler. Nederst
10
ved skråningens fod reguleres skrænten af store
0
støttemure. Højere oppe optages terrænets fald 0-15 16-39 40-64 65- år
af høje sokler og lave havemure. Arnager Bornholm

Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik

Arnager Havn fungerer stadig som en lille privat
fiskeri- og jollehavn, selvom fiskeriets betydning
er aftaget. Udviklingen i fiskeriet gør, at beskæf- I 2004 var der lidt færre ældre over 65 år, men
tigelsesmulighederne inden for det erhverv er til gengæld var der mange flere voksne mellem
begrænsede. I 2004 havde havnen 5 hjemmehø- 40 og 64 år i byen sammenlignet med Bornholm
rende erhvervsfiskere og en del joller. Der er kun som helhed. Der var både færre yngre voksne og
plads til 2-3 gæstesejlere i havnen, og den benyt- unge under 40 år og børn under 15 år.
tes kun sjældent til det formål. Der findes næsten
ingen virksomheder i Arnager, så folk pendler til
arbejde andre steder på øen. 100
90
80
På trods af fravær af offentlig og privat service 70
fungerer byen som et attraktivt boligområde. En 60

del boliger er dog tidligere taget i brug til ferie- 50

40
boligformål (17%). Anvendelsen af helårsboliger 30
til ferieformål tillades dog ikke længere, da det nu 20
10
er ulovligt at benytte helårsboliger til ferieformål 0
efter de regler, der gælder i regionkommunepla- Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger

nen. Tomme helårsboliger Ferieboliger

Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Byens behov for offentlig service (skole, børne-
haver m.v.) dækkes i hovedsagen i Nylars, Ve-
stermarie, Aakirkeby og Rønne. Der er ingen
indkøbsmuligheder i Arnager. Den nærmeste
dagligvarebutik findes i Nylars.
I 2004 var der 73 beboede boliger/155 indbyg-
gere, svarende til 2,1 beboer pr. beboet bolig
(samme som gennemsnittet for hele Bornholm).

73 ud af 94 boliger var helårsbeboet. Af de reste-

rende 21 boliger er 16 registreret som ferieboliger
(17%) resten er registreret som ubeboede helårs-
boliger, dvs. 5,3%. Ca.50% af boligmassen er op-
ført før 1950, godt 18% er opført siden 1970. Af
de beboede boliger er 91,8% ejerboliger, og 8,2
% lejeboliger.

14
 Arnagers udviklingsmuligheder
Arnager vil fortsat i fremtiden først og fremmest
fungere som en attraktiv boligby med en blan-
ding af gammel fiskerbebyggelse, bondegårde og
nyere parcel- og sommerhuse. Byens manglende
private og offentlige service og manglende ind-
købsmuligheder har ikke medført, at byen har
mistet sin attraktion som bomiljø.
Arnager ligger indenfor støjbeskyttelsesområde
for Bornholms Lufthavn bestemt ved 55 db-kur-
ven. Inden for dette område må der i kommune-
og lokalplanlægningen ikke udlægges arealer til ny
støjfølsom arealanvendelse, dog således at der in-
den for allerede bebyggede områder kan opføres
ny støjfølsom bebyggelse.
Arealudlæg i regionkommuneplanen
Blandede bolig- og erhvervsområder
02.BL.01 – Arnagervej. Området anvendes til
blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Ændrin-
ger, nybyggeri og nye anlæg skal ske i overens-
stemmelse med områdets karakter. Området lig-
ger i landzone og kan ved lokalplan overføres til
byzone.
Erhvervsområder
02.E.01 –Arnager Havn – er ifølge regions-
kommunens havneplan en mindre erhvervshavn.
Området er udlagt til blandede havneformål (er-
hvervs- og fritidsformål) samt mindre service-
og turistformål, der naturligt kan indpasses. Nye
aktiviteter skal indpasses under særlig hensynta-
gen til områdets kulturmiljø. Evt. nybyggeri skal
etableres ved bebyggelsen nord for havnebroen.
Området ligger i landzone og kan ved lokalplan
overføres til byzone.
Ferie- og fritidsformål
02.F.01 – Grønt område ved kysten. Området
er udlagt til offentlige formål. Området kan ikke
bebygges og skal blive i sin naturtilstand som
kystskrænt, sti og udyrket areal.
02.F.02 – Legeplads. Området er udlagt til of-
fentlige formål. Området kan ikke bebygges, dog
kan der tillades opført de for driften af det på-
De begrænsede muligheder, der findes for ny be-
byggelse på grund af fredninger, strand- og støjbe-
skyttelseszoner og havnens begrænsede størrelse,
gør, at der kun er begrænsede udviklingsmulig-
heder for byen. Der er et mindre potentiale i tu-
ristmæssige aktiviteter, baseret på lokalområdets
sommerhusbebyggelse og dagturister.
I regionkommuneplanens centerstruktur er Arna-
ger defineret som en mindre boligby, som hoved-
sageligt skal fungere som attraktivt boligområde,
med tæt tilknyttet lokale landskabs- og naturvær-
dier. Der udlægges ikke erhvervsarealer. Lokal
erhvervsvirksomhed samt detailhandel og service
kan indpasses i blandede bolig- og erhvervsområ-
der (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvikling”).
gældende område nødvendige mindre bygninger.
Området ligger i landzone og kan ved lokalplan
overføres til byzone.
Sommerhusområder/aftaleområder
02.S.01 – Fosforitvej. Området er udlagt til fri-
tidsformål/sommerhusbebyggelse. Området af-
grænses ved beplantning imod omgivelserne og
opdeles i mindre grupper. De enkelte grunde
må ikke indhegnes. Eksisterende udlagte arealer
til offentlige grønne områder og fælles friarealer
fastholdes. Områdets karakter af sommerhusom-
råde med hensyn til beplantning, vejbredde, be-
lægninger, belysning og lign. bevares. Området er
omfattet af fredningsdeklaration.
02.S.02 – Redningsvejen. Området er udlagt til
fritidsformål/sommerhusbebyggelse. Områdets
karakter af sommerhusområde med hensyn til
beplantning, vejbredde, belægninger, belysning
og lign. bevares. Området er omfattet af fred-
ningsdeklaration.
15
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:5.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

16
 03 - Bølshavn
”Bødelshafn” er dette idylliske fiskerleje benævnt
i Aaker sogns kirkebog fra 1697. Der er desuden
gjort fund af middelalderlige fiskerboder i områ-
det. I 1814 var Bølshavn et sted med 14 enlængede
huse, hvor alle beboerne var fattige og ernærede
sig ved fiskeri. Midt i 1800-tallet var der 12 er-
hvervsfiskere i Bølshavn, som fik havnen bygget
i 1886. Havnen var dog stadigvæk utilstrækkelig,
og i 1904 arbejdede man på at få havnen forbed-
ret. I 1937 blev molehovedet istandsat. Indtil for
få år siden har den været ejet af Bølshavns ind-
byggere, nu ejes den af kommunen. Kong Frede-
rik VII og grevinde Danner besøgte Bølshavn i
1851, hvor de skænkede arealet ’Bølshavn Frihed’
syd for havnen til byens borgere.
Landskabet
Kysten langs Bølshavn består af forrevne klippe-
formationer. Sydøst for Bølshavn har Gyldensåen
sit udløb. Den løber i en af Østbornholms smuk-
ke sprækkedale, Gyldensådalen, som er fredet for
at sikre landskabelige-, biologiske- og kulturhisto-
riske interesser. Der er offentlig adgang ca. 1 km
ind i land ad en lille sti langs åen. Mellem Bøls-
Små fiskejoller i Bølshavn Havn
havn og Gyldensåen findes et smukt eksempel på
en strandeng, samt skanser og middelalderlige fi-
skeboder, som er delvis fredet.Mod Louisenlund
stiger terrænet kraftigt med udsigt over byen og
Østersøen.
Kulturmiljø og bybevaring
Husene i Bølshavn ligger i to rækker på hver
side af kystvejen. De fleste er fra 1800-tallet med
mange oprindelige bygningsdetaljer, uregelmæs-
sigt bindingsværk, lave bjælkehoveder, stråtage,
og udskårne vindskeder. Havnen er anlagt, så den
næsten ikke syner i kystlandskabet og ser stadig
ud omtrent, som dengang den blev bygget i 1886.
I dag udgør kystlandskabet, havnen og Bølshavns
gamle fiskerhuse et værdifuldt kulturmiljø. I for-
bindelse med udarbejdelsen af kulturmiljøatlas
for Bornholm er mange af byens bygninger re-
gistreret som bevaringsværdige. Bølshavn er om-
fattet af bevarende lokalplan. Planen vil blive re-
videret i kommende planperiode (2005 - 2009).
17
 Bølshavn i dag

Bølshavn fiskerleje ligger ved landevejen mellem %

Gudhjem og Svaneke. Byen er gennemfartsby med 50

stor trafikal belastning i sommersæsonen. Byens 40

form er langstrakt, og den er afgrænset mod nord 30

og øst af klippekysten og Østersøen og mod vest 20
og syd af sommerhusområde og fredede land- 10
brugsarealer. Kystarealer nord og syd for byen er
0
omfattet af strandbeskyttelseslinie. Bebyggelsen 0-15 16-39 40-64 65- år
præges af enlængede bindingsværkshuse. Bølshavn Bornholm
Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik
Bølshavn Havn er erhvervsmæssigt uden be-
tydning, og der er ikke erhvervsmæssige ud- I 2004 var der 14 beboede boliger/28 indbyggere,
viklingsmuligheder for havnen, som nu ifølge svarende til 2,0 beboere pr. beboet bolig (gen-
regionskommunens havneplan er udlagt som nemsnittet på Bornholm er 2,1). 14 ud af 36 boli-
småbåds- og fritidshavn. Da der samtidig ingen ger var helårsbeboet. Af de resterende 22 boliger
virksomheder og forretninger findes i byen, må er 20 registreret som ferieboliger (55,6%), resten
folk pendle til arbejde andre steder.. Byens be- er registreret som ubeboede helårsboliger, dvs.
hov for offentlig service (skole, børnehaver m.v.) 5,6%. 66,7% af boligmassen er opført før 1950
dækkes i hovedsagen i Østermarie og Svaneke. og 22,2% er opført siden 1970. Af de beboede
Der er ingen indkøbsmuligheder i Bølshavn. Den boliger er 92,9% ejerboliger, og 7,1% lejeboliger
nærmeste dagligvarebutik findes i Svaneke.
40
35
Befolkning og boliger 30
I 2005 havde Bølshavn 30 indbyggere, hvilket er 25
det samme som for 5 år siden. I 2010 forventes 20
indbyggertallet at blive ca. 25 personer. 15
10

I 2004 var der forholdsvis mange ældre over 65 5

år og voksne mellem 40 og 64 år i byen. Der var 0

Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
både færre yngre voksne og unge under 40 år og
Tomme helårsboliger Ferieboliger
børn under 15 år sammenlignet med Bornholm
Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik
som helhed.

Bølshavns udviklingsmuligheder

Bølshavn vil i fremtiden først og fremmest funge-
re som et attraktivt boligområde med en blanding
af gammel fiskerbebyggelse, bondegårde og nyere
sommerhuse. Byens manglende indkøbsmulighe-
der, privat og offentlig service har ikke medført,
at byen mistede sin attraktion som bomiljø.
Byens idyl er også tiltrækkende for feriegæster,
og hovedparten af boligerne er tidligere taget i
brug til ferieboligformål (55,6%). Anvendelsen
af helårsboliger til ferieformål tillades dog ikke
længere, da det nu er ulovligt at benytte helårs-
boliger til ferieformål efter de regler, der gælder i
regionkommuneplanen.
De begrænsede muligheder, der findes for ny be-
byggelse på grund af strandbeskyttelse og hav-
nens begrænsede størrelse, gør, at der kun er be-
grænsede udviklingsmuligheder for byen. Der er
et potentiale i turistmæssige aktiviteter, baseret på
lokalområdets sommerhusbebyggelse og dagturi-
ster.

18
I regionkommuneplanens centerstruktur er Bøls-
havn defineret som en mindre by uden væsent-
lig handel og service, og som hovedsageligt skal
fungere som attraktivt boligområde, med tæt til-
knyttet lokale landskabs- og naturværdier. Der
udlægges ikke erhvervsarealer, mindre service-,
restaurations- og handelsaktiviteter kan etableres
i eksisterende bygninger langs hovedvejen
(jf. del 3 - ”Bymønster og byudvikling”).

Med landsplandirektiv for udvidelse af sommer-

husområder i kystnærhedszonen muliggøres ud-
læg af et areal på ca. 4,7 ha til nye ferieboliger. Udsig fra det nye sommerhusområde
Området er beliggende i et åbent landskabsrum
bag det eksisterende sommerhusområde. Fra om-
marie og især Svaneke nyde godt af, at der opret-
rådet er der vide udsigter både langs kysten, over
tes ny sommerhusbebyggelse i området.
vandet og udover kystlandskabet. Da der ingen
indkøbsmuligheder findes i Bølshavn, vil Øster-

Arealudlæg i regionkommuneplanen
Der udlægges et areal på ca. 4,7 ha. til sommer-
husformål, 03.S.02 – Bølshavnvej, sydvest for det
eksisterende sommerhusområde.
Boligområder
03.B.01 –Bølshavn. Området anvendes til hel-
årsboligformål. Mindre service-, restaurations-,
handelsaktiviteter og kunsthåndværkervirksom-
heder kan etableres i eksisterende bygninger langs
hovedvejen. Området er omfattet af bevarende
lokalplan nr. 00-01 – Allinge-Gudhjem Kom-
mune. Ændringer, nybyggeri og anlæg skal ske i
overensstemmelse med områdets bevaringsmiljø.
Ferie- og fritidsformål
03.F.01 – Bølshavn Havn. Ifølge regionskom-
munens havneplan, Regionplantillæg nr. 7 for
de bornholmske havne, anvendes området som
småbåds- og fritidshavn, samt som rekreativt om-
råde. Nye aktiviteter skal indpasses under særlig
hensyntagen til områdets bevaringsværdige kul-
turmiljø. Området er omfattet af strandbeskyt-
telse og ligger i landzone.
Sommerhusområder
03.S.01 – Bølsbakke. Området er udlagt til fri-
tidsformål/sommerhusbebyggelse. Der er kun få
ubebyggede grunde i området.
03.S.02 – Bølshavnvej. Området er udlagt til fri-
tidsformål/sommerhusbebyggelse. Området er
ubebygget. Et areal i sydøstlige del af området
skal friholdes for bebyggelse, for at sikre udsigten
over vandet fra Bølshavnvej. Der må maksimalt
udstykkes 30 sommerhusgrunde indenfor områ-
det.

Dykkerkursus i Bølshavn Havn

19
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

20
 04 - Gudhjem – Melsted
Gudhjem fiskerleje nævnes første gang i 1547,
men der har været bebyggelse og antagelig lan-
dingssted for skibstrafik langt tilbage i oldtiden.
Gudhjem og Melsteds lokalisering skyldes nær-
hed til naturhavne og fiskeri. Da fæstningen på
Christiansø blev bygget i 1684, gav det liv og
velstand til Gudhjem og fiskerlejet udviklede sig
i 1700-tallet til at være Bornholms største. Det
første havnebassin blev anlagt i 1871. I 1876 på-
begyndte Østbornholmske Dampskibsselskab
regelmæssig sejlads mellem København og Gud-
hjem. På grund af havnens vanskelige besejlings-
forhold blev der i 1906 etableret en nødhavn,
Nørresand. Gudhjem Havn blev igen udvidet i
1935. Gennem tiderne har både fiskeri og land-
brug spillet en rolle for Gudhjems beboere, og
fiskeriet har sat et afgørende præg på byen og ikke
mindst silderøgningen. Gudhjem var førende på
dette område og de første røgerier blev bygget i
1886. I begyndelsen af 1900-tallet havde Gud-
hjem 25 silderøgerier.
Jernbanedriften på strækningen mellem Almin-
dingen og Gudhjem begyndte i 1916 og ophørte
i 1953. Gudhjem Station blev opført ovenfor
byen og var endestation på Gudhjembanen. Kyst-
vejen fra Gudhjem over Holkadalen og Bokul til
Nordbornholm blev anlagt i 1950’erne. I slutnin-
gen af 1930’erne var ”den nye strandvej” mellem
Allinge og Svaneke en realitet, men på grund af
de naturskønne forhold omkring Bokulklippen
var der lokal modstand imod linjeføringen over
Bokul og senere på grund af Anden Verdenskrig
blev arbejdet først afsluttet i 1957.
Udbygning af havnene, bedre landeveje og anlæg-
gelse af jernbanen gav Gudhjem gode mulighe-
der for at udnytte sin unikke beliggenhed og til-
trække en god del af det tidlige 1900-tals turister.
Først foregik det ved at stuehusene blev udlejet,
og familien flyttede ud i udhuset, senere blev der
opført pensionater og hoteller. En del boliger i
bykernen fik sommerhusstatus og mange helårs-
boliger blev ombygget til ferielejligheder. 19,3%
af boligmassen (107 boliger) er registreret som
ferieboliger, hvilket er det højeste på Bornholm.
Desuden er 5,7% (38 boliger) registrerede som
ubeboede helårsboliger. Den udvikling er siden
forsat og er blevet et eksistensvilkår, der på godt
og ondt sætter sit præg på det historiske Gud-
hjem.
Landskabet
Gudhjem ligger ved Østersøens stærkt indskårne
klippekyst. Bykernen ligger på en klippeflade ne-
den for Bokul bakke. Terrænet hæver sig op til 73
meter over kysten mod sydvest med stejle klip-
peskråninger op mod Bokul. Herfra er stigningen
mere jævn. Fra Bokuls klippeskråning er der en
storslået udsigt over Gudhjem, klippekysten og
Østersøen med Christiansø i horisonten.
Udsigt fra Bokul over Gudhjems tage
I området omkring Gudhjem er der mange hi-
storiske interesser og fredningsbestemmelser, så
som skanser, gravpladser, landskabs- og stran-
dengsfredninger mv. Vest for Helligdomsvej lig-
ger Gudhjem plantage med den lille sø, Gråmyr.
Kulturmiljø og bybevaring
Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm vurderes
Gudhjem og Melsted som et fornemt kulturmil-
jø, men den karakterfulde historiske bebyggelse
kan uden strategier for bygningsbevaring gå tabt.
Det dramatiske terræn har budt på svære vilkår,
når der skulle bygges, hvilket afspejles i husenes
høje sokler. Enkelte store avlsgårde præger sam-
men med små fiskerhuse og de markante røgerier
arkitekturen i Gudhjem. De røde tegltage skaber
ensartethed og forener ny og gammel arkitektur.
Atlasset fremhæver også Løkkegade med de frit-
liggende huse og det snorlige forløb over terræ-
net. Ifølge kulturmiljøatlasset er bebyggelsen af
høj arkitektonisk kvalitet med de klart definerede
21
sokler, vinduespartier med dekorative friser, om-
hyggeligt udførte gesimser og velproportionerede
bygningskroppe. Skal Løkkegades særpræg beva-
res, må der rådgives om farvevalg og håndværks-
mæssig korrekt bygningspleje.
Gudhjems to havne udgør i sammenhæng med
byen ligeledes et værdifuldt kulturmiljø. Havne-
fronten præges af en meget varieret men alligevel
homogen bebyggelse og består af en blanding af
boliger og turistorienterede virksomheder. Gud-
hjems røgerier er en markant del af bymiljøet og
et unikt kulturmiljø med de bevaringsværdige
bygninger. Melsted Havn er en naturhavn om-
kring udløbet af Melsted Å.
Sporene efter Gudhjembanen er mange både i
landskabet og i form af de arkitektonisk meget
vellykkede stationsbygninger, som er tegnet af
arkitekterne Aage Rafn og Kay Fisker. Gudhjems
gamle stationsbygning er meget velbevaret og er
nu indrettet som museum.
Gudhjem Kirke blev bygget af bornholmsk gra-
nit i 1893 som afløsning for det gamle Sct. Annæ
Kapel fra omkring 1300-tallet. Øverst i Holka-
Luftfoto af Gudhjem og Melsted set fra nord
22
dalen ligger kunstgalleri Kaffeslottet, der ligner
et lille ”palæ” med sine brede trapper, balustre
og løvehoveder. Bygningen er opført i 1912 og
bygget af nedrivningsmaterialer fra Københavns
Hovedbanegård.
Udviklingen siden 1970’erne har sat sit præg på
Gudhjem. Mange af byens bevaringsværdige
bygninger blev ombygget til sommerforretnin-
ger, restauranter, cafeer og gallerier mv. Ikke alle
ombygninger er udført med hensyntagen til byg-
ningernes oprindelige bygningsstil. Omdannelse
af helårsboliger til turisterhverv har ligeledes
medført en stor mængde reklameskiltning i byen
- skiltning, der er fremmed for den historiske by.
Fiskerlejet Melsted fremstår i dag som usædvanlig
velbevaret bindingsværksidyl med bygninger fra
1700- og 1800-tallet. Ved Melsted ligger den fir-
længede gård fra 1796, Melstedgård, som nu fun-
gerer som et levende og arbejdende landbrugs-
museum.
Gudhjems og Melsteds historiske bydele er om-
fattet af bevarende lokalplan. Den vil i planperio-
den (2005-2009) blive revideret.
 Gudhjem-Melsted i dag
Gudhjem ligger på Bornholms nordøstkyst. Byen
er afgrænset mod nord og øst af Østersøen og
mod vest og syd af Gudhjem plantage og åbne
landbrugsarealer.
Melsted fungerer som meget attraktiv boligenkla-
ve med gamle bindingsværksbygninger og snævre
gader, lille fritidshavn og badestrand. I tilknytning
til Melsted ligger et lille sommerhusområde.

Bebyggelsesstrukturen i Gudhjem består af en Byrum og trafik

ældre bykerne med smalle, snoede gader og tæt Efter Øresundsforbindelsen og hurtigfærgens til-
bygningsstruktur i 1 til 2½ etage. I den gamle by- komst er flere og flere ankommet til byen i pri-
del er bebyggelsesmønstret ret forskelligt. I om- vatbiler. Dette har medført kaotiske trafikforhold
rådet ved Åbogade, Brøddegades nederste del, i den gamle bydel. Alt for mange biler cirkler
Skyttevænget samt Sct. Jørgens Gade er der læn- rundt for at lede efter en parkeringsplads og bela-
gehuse, store gårdanlæg og større hotelbygninger. ster de snævre gader, samtidig med at det forrin-
Gudhjem Havn er stærkt præget af turismen med ger den oplevelse, som de mange gæster kommer
bl.a. parkeringspladser i første parket til havet. for at få.
Ovenfor den gamle by ligger nyere parcelhus- Sommersæsonens trafikproblemer kan ikke løses i
bebyggelse, børnehaven, plejecentret, hotel- og selve bykernen, uden at det går ud over bygnings-
pensionatsbebyggelse mv. strukturen og de bevaringsværdige bygninger.
Derfor etableres flere parkeringsarealer ovenfor
Gudhjem fungerer i dag som attraktiv boligby og byen, og biltrafikken skal begrænses nede i byen.
er desuden en af Bornholms mest besøgte byer
i sommerperioden. I byen findes mange udvalgs- Befolkning og boliger
vareforretninger, der hovedsagelig henvender sig
til sommerturister, samt restauranter, caféer , ho- %
45
teller og pensionater. Det er gået meget tilbage 40
for fiskeriet. I dag er der kun 2 erhvervsfiskere 35
30
tilbage. Til gengæld bliver havnene flittigt brugt 25
20
om sommeren af gæstesejlere. Om vinteren luk- 15
ker byen ned og efterlader den lokale befolkning 10
5
med øde gader, golde parkeringspladser og en 0
0-15 16-39 40-64 65- år
mørklagt gammel bykerne. Borgerne har taget
Gudhjem - Melsted Bornholm
initiativ til at fremme helårserhverv i Gudhjem-
med projektet ”Liv i Gudhjem hele året”. Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik

Gamle bindingsværkshuse i Melsted

23
I 2005 havde Gudhjem-Melsted 761 indbyggere.
Indbyggertallet har de sidste 5 år været svagt fal-
dende, fra 792 personer, dvs. 3,9%. I 2010 for-
ventes indbyggertallet at blive ca. 720 personer.
Sammenlignet med hele Bornholm er der for-
holdsvis mange ældre over 65 år i byen. Der er
både færre yngre voksne og unge under 40 år og
børn under 15 år.
600
500
400
300
200
100
0
Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Tomme helårsboliger Ferieboliger
Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik
Gudhjem-Melsteds udviklingsmuligheder
I regionkommuneplanens centerstruktur er Gud-
hjem-Melsted defineret som mindre handels- og
serviceby (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvikling”)
Byen er center for et mindre lokalområde og bi-
drager til øget nærhed mht. visse handels- og
servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud
(f.eks. ældreservice, børnehaver eller skoler). I de
mindre handels- og servicebyer er der desuden
mulighed for etablering af mindre fremstillings-
virksomheder og håndværksvirksomheder i min-
dre erhvervsområder, centerområder eller i blan-
dede bolig- og erhvervsområder.
Den fremtidige erhvervsmæssige udvikling for-
ventes indenfor turisme, privat service, handel,
kunsthåndværk og små håndværksvirksomhe-
der, som kan indpasses i bymiljøet. Der er udlagt
arealer til mere pladskrævende virksomheder ved
Stationsvej.
Turismen vil også i fremtiden spille en stor rolle
for byens udvikling. For bl.a. at udvide sæsonen
forsøges turisterhvervet udviklet på baggrund af
de særlige muligheder, der knytter sig til biogra-
fen Scala Gudhjem (konferencesal), ”Gudhjem
Universitet” (minikonferencer/seminar) og Gud-
hjem Svømmehal (velvære og sportsturisme) mv.
24
I 2004 var der 409 beboede boliger/752 indbyg-
gere, svarende til 1,8 beboere pr. beboet bolig.
409 ud af 554 boliger var helårsbeboede. Af de
resterende 145 boliger er 107 boliger registreret
som ferieboliger, dvs. 19,3%, resten er registreret
som ubeboede helårsboliger, dvs.5,7%. 59,6 % af
boligmassen er opført før 1950, 26,9% er opført
siden 1970. Af de beboede boliger er 66,5% ejer-
boliger, og 33,5% lejeboliger.
Afgrænsning af detailhandelsområde B
se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel
Til gavn for udviklingen af helårserhverv indret-
tes bl.a. Gudhjem Mølle som regionalt madkul-
turcenter.
Havnen og havneområdet er et stor potentiale
for byens udvikling. Havnens hidtidige udvik-
ling er præget af den betydning, turismen har
for Gudhjem, og det må forventes, at den ten-
dens fortsættes. Havneområdet indeholder kun
begrænsede muligheder for nye aktiviteter. Det
må forventes, at havnens udvikling i høj grad vil
handle om at sikre og forbedre havnen som tu-
ristattraktion og trafikforbindelse til Christiansø.
Havnen er desuden omfattet af et byfornyelses-
program for Gudhjem-Melsted. Det er vigtigt at
bevare, forbedre og genskabe bymiljøet, således
at det er attraktivt hele året rundt, både for hel-
årsbeboere og sommergæster.
Regionskommunen har igangsat et helhedsori-
enteret byfornyelsesprojekt i Gudhjem-Melsted,
som løber til og med 2007. Projekter planlægges
og udføres i dialog med borgerne og erhvervslivet
og skal medvirk til at fremme bymæssig udvikling
i Gudhjem samt forskønne byrum og sikre et be-
varingsværdigt kulturmiljø.
 Arealudlæg i regionkommuneplanen
Gudhjem og Nørresand Havne er ifølge regions-
kommunens havneplan defineret som mindre
erhvervshavne og udskilles planlægningsmæssigt
som selvstændige områder.
Boligområdet 04.B.04 udvides med 0,9 ha mod
nord, og det tidligere udlagte areal til offentlige
formål reduceres følgende.
Boligområder
O4.B.01 – Gudhjemvej, O4.B.02 – Grevens
Dal. Områderne anvendes til helårsboligformål.
Områderne består af åben-lav boligbebyggelse.
Områderne er fuldt udbygget.
O4.B.03 – Viggo Kuresvej. Området anvendes
til helårsboligformål. Området består af åben-lav
og tæt-lav boligbebyggelse. Der er i alt ca. 2 ha
ubebygget areal. En del af området er omfattet
af lokalplan nr. 07-12 – Boligområde i Gudhjem.
En del af området er beliggende i landzone og
kan ved lokalplan overføres til byzone.
O4.B.04 – Melsted. Området anvendes til hel-
årsboligformål. Området er omfattet af bevaren-
de lokalplan nr. 00-01 Allinge-Gudhjem Kommu-
ne. Området skal planlægges under hensyntagen
til områdets bevaringsværdi. Området består af
åben-lav boligbebyggelse. Området er fuldt ud-
bygget.
Centerområder
O4.C.01 – Gudhjem Bymidte. Området anven-
des til centerformål og helårsboligformål. Ho-
vedparten af området er omfattet af bevarende
lokalplan nr. 00-01. Området skal planlægges
under hensyntagen til områdets bevaringsværdi.
Området er omfattet af detailhandelsområde B.
Der tillades ikke etablering af ferieboliger i til-
knytning til helårsbeboelsen.
Erhvervsområder
04.E.01 – Erhvervsområdet. Området anven-
des til erhvervsformål – lettere industri, lager- og
værkstedsvirksomheder. Området er omfattet af
lokalplan nr. 07–03 – Erhvervsområde i Gud-
hjem.
04.E.02 – Gudhjem Havn anvendes til blan-
dede havneformål - erhverv, fritid samt mindre
service- og turistformål, der naturligt kan indpas-
ses. Nye aktiviteter skal indpasses under særlig
hensyntagen til områdets kulturmiljø. Området
er omfattet af bevarende lokalplan nr. 00-01.
04.E.03 – Nørresand Havn anvendes til blan-
dede havneformål - erhverv, fritid samt mindre
service- og turistformål, der naturligt kan indpas-
ses. Nye aktiviteter skal indpasses under særlig
hensyntagen til områdets kulturmiljø. Området
er omfattet af bevarende lokalplan nr. 00-01.
Offentlige formål
04.D.01 - Klippebo. Området anvendes til of-
fentlige formål, så som plejecenter og –boliger
samt parkeringsanlæg. Området er omfattet af
lokalplan nr. 07-09 – Offentligt område og bo-
ligområde ved Gudhjemvej og lokalplan nr. 003
– Parkeringsareal ved Gudhjemvej.
04.D.02 - Gudhjem Museum. Området anven-
des til offentlige formål, så som museum.
04.D.03 - Kirkegård. Området anvendes til of-
fentlige formål - kirkegård.
04.D.04 - Det grønne område. Området an-
vendes til offentlige formål - parkeringsanlæg og
grønt område. Området kan ikke bebygges, dog
kan mindre servicebygninger i tilknytning til om-
rådets anvendelse tillades. Området ligger i land-
zone og kan ved lokalplan overføres til byzone.
Der sikres udsigt fra den gamle stationsbygning.
Ferie- og fritidsformål
04.F.01 – Campingplads. Området anvendes til
fritidsformål – campingplads. Campinghytter kan
ikke opføres. Der kan ikke opføres nye bygnin-
ger inden for området ud over mindre bygninger
i forbindelse med campingpladsens drift.
04.F.02 – Melsted Havn anvendes som småbåds-
og fritidshavn. Nye aktiviteter skal indpasses un-
der særlig hensyntagen til områdets kulturmiljø.
Området er omfattet af bevarende lokalplan.
04.F.03 – Gudhjem Feriepark. Området anven-
des til ferie- og fritidsformål/hotel, samt eksiste-
rende dagligvareforretning. Området er omfattet
af byplanvedtægt nr.4.
04.F.04 – Gudhjem Svømmehal. Området an-
vendes til fritidsformål, så som svømmehal og
andre idrætsfaciliteter.
Sommerhusområder
04.S.01 – Nørreløkke. Området anvendes som-
merhusbebyggelse. Fredningsdeklaration af den
29.10 1960 er gældende for området.
25
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

26
 05 - Hasle
Hasle er som bysamfund opstået omkring et min-
dre fiskerleje for foden af en kystklint og i læ af
et undersøisk rev. Hasle Herred er i historiske kil-
der første gang nævnt i 1149, mens byen omtales
først i 1546. Byens navn har efter al sandsynlig-
hed sammenhæng med, at man her på denne del
af Bornholm fandt hassel. En frugtbar egn, hvor
man både kunne bjærge sig som fisker og bonde.
Hasles bybønder leverede betydelige mængder
grøntsager til den store naboby Rønne. Et kort
fra 1899 viser, at markerne dengang dækkede me-
get af det, der i dag er by. Storegades gårde lå på
det tidspunkt lige ud til det åbne land. I 1920 var
der 20 aktive bybønder, i 1984 var der to tilbage.
Nu er der ingen.
I 1618 og 1654 slog pesten flere hundrede men-
nesker ihjel, således at der i 1658 kun var 60 bor-
gere i byen. Hasle var Bornholms mindste køb-
stad og havde i 1800-tallet ikke mere handel end
et stort fiskerleje. Med påbegyndelse af havne-
byggeriet, forbedrede landeveje og udvinding af
kul- og lerforkomster kom der i 1800-tallet gang
i byvæksten. Klinkerfabrikken var omkring 1900
et stort udbygget moderne industrianlæg med ca.
130 ansatte.
Havnen er anlagt i begyndelsen af 1800-tallet. I
1826 blev molerne forstærket og i årene derefter
blev havnen uddybet. Havnen kunne herefter an-
vendes til udskibning af kul, og de muligheder,
det gav for industriel udvikling, fik Hasle til at
blomstre op. Omkring 1840 blev havnen udbyg-
get for udskibning af tegl. Siden blev der foretaget
mange havneforbedringer og havneudvidelser,
sidst i 1988 i håbet om at der ville komme en ny
opblomstring af erhverv omkring havnene, men
bl.a. på grund af fiskerikrisen kom den aldrig.
Hasle Kirke er fra 1569 . Rådhuset og skolen blev
opført i midten af 1800-tallet, og teknisk skole og
toldkonteret blev opført i begyndelsen af 1900-
tallet. I de senere år er den gamle købmandsgård
fra 1800-tallet, Grønbechs Gård, blevet omdan-
net til udstillings- og kulturhus, og Tekstilsemina-
ret (i dag e-design uddannelse) blev etableret i det
gamle rådhus, hvilket har tilført byen nye værdier.
Hasle var indtil kommunesammenlægningen i
2003 kommunecenter i Halse Kommune.
Landskabet
Hasle ligger syd for et af øens stor klippeområder
og nord for det tidligere sandflugtsområde. Over
ca. 1 km langs kysten syd for Hasle havn strækker
der sig en lav, ca. 2 meter høj kystklint. Den gam-
le bebyggelse ligger dels på den gamle kystklint,
dels hen over klinten på en skrå flade ned mod
kysten. Naturen omkring Hasle er spændende og
seværdig med skov og kyst. Syd for Hasle i Hasle
Lystskov ligger Rubinsøen og her findes fortids-
minder, og syd for røgerierne findes rester af 3
skanser.
Kulturmiljø og bybevaring
Hasle er en gammel, velbevaret by, der på sin egen
stille måde har fulgt med udviklingen og samtidig
formået at bevare sit oprindelige bymiljø. I over-
skuelig form får man her et studie i 150 års byg-
geskik og arkitektur - fra bindingsværk til funkis.
Karakteristisk for Hasle by er de 9 bondegårde,
beliggende i den gamle bydel. Kulturmiljøatlas
for Bornholm anbefaler, at der sættes ind med
rådgivning om bygningspleje, hvis de store gårde
skal reddes for eftertiden.
Den historiske bydel er omfattet af en bevarende
lokalplan. Planen vil blive revideret i planperio-
den (2005-2009).Syd for Halse og vest for Hasle
Fælled ligger de fredede røgerier fra slutningen af
1800-tallet. De anvendes nu som museum, udstil-
lingslokaler og røgeri med servering.
27
 Hasle i dag

Hasle ligger på Bornholms vestkyst ca.12 km Byen er også velforsynet med offentlig service,
nord for Rønne. Den gamle bydel ligger på en så som skole, børnehave, fritidsklub og ung-
stor terrasse mod havet. Byområdet har form som domsklub, plejehjem, idrætsfaciliteter, kommunal
en trekant med spidsen mod nord. I den nyere tid administration, og videregående e-designuddan-
er byen vokset mod sydøst langs landevejen til nelse.
Rønne, nord for vejen med et industriområde og
syd for vejen med nyere parcelhusområder. Syd Befolkning og boliger
for den gamle bykerne langs Fælledvejen ligger I 2005 havde Hasle 1.751 indbyggere. Indbyg-
turistfaciliteter, så som røgerierne, vandrehjem, gertallet har de sidste 5 år været svagt faldende,
campingplads og sommerhusområdet Klympen/ fra 1.774 personer – dvs. 1,3%. I 2010 forventes
Campanella og Hasle Badehotel. Syd for det æl- indbyggertallet at blive ca. 1.780 personer.
dre parcelhusområde ligger idrætsfaciliteter og %
45
kolonihaven. 40
35
30
Hasle omfartsvej åbnede i sommeren 2005 og 25
20
har aflastet bymidten for gennemkørende tra- 15
fik fra Rønne til Nordbornholm. Den vigtigste 10
5
forretningsgade er Storegade. Den gennemløber 0
byen i en bue og midt i byen udvider den sig til 0-15 16-39 40-64 65- år

Torvet. Parallelt med Storegade og kysten løber Hasle Bornholm

Korsgade, Vestergade og Strandgade/Havnen. Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik

Disse gader forbindes til havnen og Storegade af
fire tværgader, og i disse tværgader er der flere
steder havkik. Husene er funderet på karakterful-
de sokler, som understreger Hasles placering på
det skrånende terræn. Gaderne er gennemgående
snævre, og husene er lave.
I 2004 var der forholdsvis flere ældre over 65 år,
men færre voksne mellem 40 og 64 år i byen. Der
var flere yngre voksne og unge under 40 år, men
færre børn under 15 år sammenlignet med Born-
holm som helhed.
1000

Fortids travle skibsfart er forsvundet og fiskeriet 900

800
på retur. En del af havnen anvendes forsat som 700
fiskerihavn med omkring 15 erhvervsfiskere og 600

en fiskerifabrik. Havnen er i dag en af øens stør- 500

400
ste jolle- og lystbådehavne. Herudover anvendes 300
store dele af havneområdet til rekreative formål 200

og boligbebyggelse, som blev opført i 2004. Der 100

findes få mindre industri- og fremstillingsvirk-
somheder i byen.
Byen er særdeles velbesøgt af de mange turister,
der om sommeren besøger et købstadsmiljø, de
smukt beliggende røgerier, Karetmagergården,
kunsthåndværkerhuset Grønbechs Gård og an-
dre gallerier i byen. Desuden har byen et vandre-
hjem og campingplads. I dag findes der 2 dag-
ligvareforretninger i Hasle, samt nogen mindre
udvalgsvareforretninger.
28
0
Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Tomme helårsboliger Ferieboliger
Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik
I 2004 var der 841 beboede boliger/1.739 indbyg-
gere, svarende til 2,1% beboere pr. beboet bolig.
841 ud af 925 boliger var helårsbeboet. Af de
resterende 84 boliger er 9 boliger registreret som
ferieboliger (1%), resten er registreret som ube-
boede helårsboliger, dvs. 8,1%.
54,4% af boligmassen er opført før 1950, 35,9%
er opført siden 1970. Af de beboede boliger er
64,9% ejerboliger, og 35,1% lejeboliger.
 Hasles udviklingsmuligheder
Hasle by vil i fremtiden kunne fungere og ud-
vikle sig som et attraktivt bosætningsområde med
den korte afstand til arbejdspladser i Rønne, med
nærhed til gode rekreative muligheder og god of-
fentlig service. Hasle er en af de få byer på Born-
holm, hvor der forventes en smule befolknings-
tilvækst.

Hasle by vil også med den fine beliggenhed på

vestkysten kunne udvikle sig med kvalitetsturisme
og med kunst og kunsthåndværk. Der er således
gode erhvervsmuligheder inden for forretningsli-
vet mht. service- og turistorienterede virksomhe-
der, så som restauranter, cafeer, kunsthåndværk,
kulturarrangementer mv. Udviklingsmuligheder
for den traditionelle handel med dagligvarer og
udvalgsvarer er mere begrænsede. Den type for-
retninger skal i det daglige konkurrere med det
langt større udbud, der findes i Rønne.
Hasle Havn er også et udviklingspotentiale for
byen. Havnen rummer i dag en række ubebyg-
gede eller sparsomt bebyggede erhvervsarealer,
som ikke kan forventes anvendt til havnerelate-
rede formål. På disse arealer kan der ifølge re-
gionskommunens havneplan etableres aktiviteter,
der kan bidrage til at gøre havnen til et levende
og aktivt område for områdets beboere og turi-
ster. Heri indgår både erhvervsaktiviteter, rekrea-
tive funktioner og beboelse. I sammenblandingen
Luftfoto af Hasle set fra vest
Afgrænsning af detailhandelsområde B
se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel
heraf skal man dels sikre at aktiviteterne gene-
rer hinanden mindst muligt, og dels sikre at ny
bebyggelse udføres med særlig hensyntagen til
fysisk kvalitet og sammenhæng. Der er desuden
skabt mulighed for et husbådeprojekt.
I og med at Hasle har fået en omfartsvej, kan der
foretages en bymidteplanlægning med bl.a. detail-
planlægning for byens torv, samt for andre byrum
og opholdsarealer.
I regionkommuneplanens centerstruktur er Hasle
defineret som mindre handels- og serviceby (jf.
del 3 - ”Bymønster og byudvikling”). Der er ud-
bygningsmuligheder i erhvervsområder (ca. 17
ha) og boligområder (ca. 6 ha).

29
 Arealudlæg i regionkommuneplanen
Der foretages ændringer på havneområder i gende i landzone, kan ved lokalplan overføres til
overensstemmelse med regionskommunens hav- byzone.
neplan, og området defineres som byomdannel- 05.B.07 – Hasle Marina. Området anvendes til
sesområde. Der er foretages tilpasning af udlæg helårsbolig- og fritidsboligformål samt fritids-
i erhvervsområde 05.E.02 i forhold til en ny li- havn. Området er fuldt udbygget. Lokalplan nr.
nieføring af omfartsvej. Tidligere udlagt område 02 -05 - Småbådehavn og sommerhusområde på
1D3 Siegård udlagt til offentlige og/eller private nordre del af Hasle Havn er gældende for områ-
institutioner udgår. I den hidtidige planlægning er det.
området ”Nord for Brobækkegård” udlagt som 05.B.08 – Husbåde. Området anvendes til bolig-
boligområde. Dette område, som ligger nord for formål. Der skal udarbejdes lokalplan for et evt.
den nyanlagte omfartsvej, udgår. husbådsprojekt, der nærmere fastlægger omfang
og udformning. Der skal sikres passende udlæg til
Boligområder parkering og friarealer og evt. rekreative funktio-
05.B.01 – Dambakken. Området anvendes til ner som f.eks. badebro og lignende.
helårsboligformål, åben-lav og tæt-lav bebyggel-
se. Området er fuldt udbygget. Den bevarende
lokalplan nr. 00-01 er gældende for en del af om-
rådet.
05.B.02 - Toftebakken. Området anvendes til
helårsboligformål, åben-lav og tæt-lav bebyggel-
se. Området er fuldt udbygget.
05.B.03 – Virkelyst. Området anvendes til hel-
årsboligformål. Eksisterende erhvervsvirksomhe-
der i området kan fortsætte deres hidtidige drift,
men udvidelse kan ikke tillades af hensyn til det
allerede opførte boligbyggeri. En del af området,
der er beliggende i landzone, kan ved lokalplan
overføres til byzone.
05.B.04 - Byvangen. Området anvendes til
helårsboligformål. Området udbygges med en
kombineret etage- og tæt-lav boligbebyggelse.
Området skal udbygges efter en samlet bebyg-
gelsesplan og med særlig hensyntagen til støj fra
omfartsvejen. Den bevarende lokalplan nr. 00-01
er gældende for en lille del af området. Lokalplan
nr. 84.03 Hasle Ø er gældende for området.
05.B.05 – Siegård. Området anvendes til hel-
årsboligformål, åben-lav eller tæt-lav boligbebyg-
gelse. Området er ubebygget og udbygges efter
en samlet plan. Lokalplan nr. 01-07- Boligområde 05.B.09 – Hasle silo. Området anvendes til hel-
ved Siegård er gældende for del af området. Del årsbolig- og fritidsboligformål. Siloens karakteri-
af området ligger i landzone og kan ved lokalplan stiske elementer bør så vidt muligt fastholdes i et
overføres til byzone. evt. projekt. Der skal udarbejdes lokalplan, hvor
05.B.06 – Brobækkegård. Området anvendes projektet defineres.
til helårsboligformål, åben-lav eller tæt-lav bolig-
bebyggelse. Området er ubebygget og udbygges Blandede bolig- og erhversområder
efter en samlet plan og med særlig hensyntagen 05.BL.01 – Hasle By. Området anvendes til
til støj fra omfartsvejen. Området, der er belig- blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Områ-
30
dets nuværende karakter fastholdes. Hasle skole
skal sikres passende arealer til fortsat udbygning.
Den bevarende lokalplan nr. 00-01 er gældende
for hovedparten af området. Området indgår i
detailhandelsområde B. Områdets nordligste del
ligger i landzone og kan ved lokalplan overføres
til byzone.
05.BL.02 – Lossekajen. Området anvendes til
blandet helårsbolig- og erhvervsformål i 1-2 eta-
gers bygninger med service- og erhvervsfunktio-
ner i stueetagen. En del af området indgår i de-
tailhandelsområde B. Der udarbejdes en lokalplan
for områdets fysiske udformning.
Centerområder
05.C.01 – Hasle Bycenter. Området anvendes
til centerformål og helårsboligformål. Området
består af tæt-lav bebyggelse. Langs Storegade kan
der tillades 2,5 etagers bygninger. Den bevarende
lokalplan nr. 00-01 er gældende for området. Nye
funktioner og bygninger skal indpasses med re-
spekt for områdets bevaringsinteresser. Der tilla-
des ikke etablering af ferieboliger i tilknytning til
helårsbeboelse i centerområdet. Området indgår
i detailhandelsområde B.
Erhvervsområder
05.E.01 – Bykærvej. Området anvendes til er-
hvervsformål, industri mm. Lokalplaner nr. 04-
00; 02-00; 84.3; 01-06 og 00-01 er gældende for
området.
05.E.02 – Hasle Øst. Området anvendes til er-
hvervsformål - industri. Området, der er belig-
gende i landzone, kan ved lokalplan overføres til
byzone.
05.E.03 – Fiskerihavn. Området anvendes til er-
hvervsformål.
05.E.04 – Erhvervshavn. Området anvendes til
erhvervsformål. Hvis erhvervsaktiviteter ophø-
rer, er det muligt at ændre denne del af erhvervs-
området til helårsboligformål. Der udarbejdes en
lokalplan for området, der sikrer en fysisk udvik-
ling i harmoni med de tilstødende natur- og hav-
neinteresser.
Offentlige formål
05.D.01 – Toftelunden. Området anvendes til
offentlige formål, så som administration, pleje-
hjem, børneinstitutioner, kollektivboliger med
tilknytning til plejehjemmet mm.
05.D.02 – Kirkegården. Området anvendes til
offentlige formål, herunder kapel, kirkegård og
parkeringsplads til området. Området, der er be-
liggende i landzone, kan ved lokalplan overføres
til byzone.
05.D.03 – Byvangen. Området anvendes til in-
stitutionsformål med mulighed for anvendelse til
fritids-, ungdomsklub og lignende. Området, der
er beliggende i landzone, kan ved lokalplan over-
føres til byzone.
Ferie- og fritidsformål
05.F.01 – Byvangen. Området anvendes til
idrætsformål, herunder evt. udbygning af Hasle
hallens aktiviteter.
05.F.02 – Fælleden. Området anvendes til fri-
tidsformål, herunder rekreative arealer, vandre-
hjem, campingplads og legeplads.
05.F.03 – Stadion. Området anvendes til fritids-
formål - udendørs og indendørs idrætsaktiviteter.
Området, der er beliggende i landzone, kan ved
lokalplan overføres til byzone.
05.F.04 – Kolonihaver. Området anvendes til
fritidsformål – kolonihaver. Bebyggelsen må kun
opføres i lette materialer. Området, der er belig-
gende i landzone, kan ved lokalplan overføres til
byzone.
05.F.05 – Siegårdsvej. Området, der er belig-
gende i landzone, kan ved lokalplan overføres til
byzone, med mulighed for at arealet efter behov
udlægges til kolonihaveformål.
05.F.06 - Sydkajen anvendes til rekreativefor-
mål, fritidsformål og parkering.
05.F.07 - Det sydlige havneområde. Området
skal bevares som ubebygget grønt område, der
binder havneområdet sammen med Fælleden.
05.F.08 - Røgerierne. Området anvendes til fri-
tids- og offentlige formål Der skal være mulighed
for erhverv i bestående bygninger. Erhvervet skal
have tilknytning til bygningernes funktioner og
ikke medføre gener for det omgivende miljø. Der
er tinglyst bevarende lokalplan for de 3 røgerier.
Sommerhusområder
05.S.01 – H.C.Siersstedvej og 05.S.02 - Klym-
pen/Campanella. Områderne anvendes til
ferieformål/sommerhuse. Der er tinglyst fred-
ningsdeklaration for Klympen/Campanella.
05.S.03 – Hasle Badehotel. Området anvendes
til ferieformål Der er tinglyst fredningsdeklara-
tion for området. De eksisterende offentlige stier
gennem området bevares.
31
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

32
 06 - Klemensker
Byen er opkaldt efter den hellige Clemens. Den
nuværende Klemens Kirke er opført i 1882 og
erstattede en middelalderlig kirke fra 1434. I slut-
ningen af 1800-tallet bestod byen stort set kun af
kirken med præstegården og ringerboligen samt
kroen.
Vest og nord for Klemensker findes sprækkedale
som f.eks. Kløven, der er et naturskønt område,
hvor cykelstien løber på det gamle jernbanespor,
i øvrigt en af Danmarks smukkeste cykelstier. I
retning nordsyd kulminerer Maredalen i dalstrø-
get vest om Klemens Kirke.

Klemensker oplevede en betydelig udvikling i de
år, jernbanen mellem Rønne og Allinge-Sandvig
eksisterede - fra 1913-1953. Landbruget domine-
rede landsbyen i slutningen af 1800-tallet, men
det ændrede sig ret hurtigt efter jernbanens åb-
ning.
Ankomsten til Klemensker fra Hasle over Due-
bjerg er landskabelig smuk og tydeliggør byens
samspil med terrænet. Umiddelbart før mødet
med byen er der udsigt til en stor landskabelig
slugt samt til en silo og kirkens tårn, der står som
fikspunkt. Opkørslen fra slugtens bund til den
gamle kro flankeres af granitsten. Fra kroen og
til det eksisterende parcelhusområde åbner land-
skabet sig med en smuk udsigt fra Klemens Sto-
regade mod vest ned til Præstemosen.

Kulturmiljø og bybevaring
I kulturmiljøatlasset for Bornholm fremhæves
Klemens Kirke med omgivelser (som er fredet),
Klemensker Stationsbygning, som er tegnet af
Generalstabens topografiske kort fra 1887
Ove Funch-Espersen, og Klemens Kro som byg-
ninger af høj bevaringsværdi. Det vides ikke med
I Klemensker satsede man på at udnytte de mu-
sikkerhed, hvornår Bornholms eneste landevejs-
ligheder, jernbanen frembød. Og satsningen var
kro blev bygget, fordi sognets kirkebøger gik tabt
ikke tilfældig. Gennem Klemensker var jernbane-
i en brand, men man regner med, at kroen eksi-
linjen - på grund af terrænet – oprindelig projek-
sterede som gæstgiveri i 1543. Kroen brændte i
teret så østligt som ved Tornegaard og Boesga-
1907 og blev bygget op igen. To klynger af fint
ard, men lokalt ønskede man banen så tæt som
proportionerede murmesterhuse fra 1920’erne
muligt på mejeriet Bjørnedal og brugsforenin-
bliver også fremhævet som bevaringsværdige. En
gen. Selvom det fordyrede anlægsudgifterne, så
del af Klemensker by er omfattet af en bevaren-
blev det, som de ønskede i Klemensker. Byen
de lokalplan. Planen vil blive revideret i planpe-
blev et driftigt stationsbysamfund med mange
rioden (2005-2009).
næringsdrivende og et stort landbrugsopland. I
jernbanens 40 år blev der bl.a. etableret savværk, Klemensker Storegade med BAF silo til højre og Klemens
Kirke i baggrunden
grovvare- og foderstofforretning med kornsilo,
betonvarefabrik, mejeriet og andelsosteriet mm.
Rutebilstation fungerede i den nedlagte jernbane-
station fra 1953 til midten af 60’erne. Plejehjem-
met blev etableret i 1954, lige som idrætspladsen
blev anlagt i 1954.

Landskabet
Klemensker by ligger ganske højt i landskabet
med udsigt til smukke landskabsprofiler. Kle-
mensker er et naturligt centrum på egnen, hvor
der drives landbrug omkring.

33
 Klemensker i dag
%
45
Byen er smukt placeret i landskabet med kirken 40
og kroen på det højeste punkt. Byens vartegn er, 35
30
foruden Klemens kirke, BAF’s silo. Den store 25
20
kornsilo udgør det synsmæssige centrum i Kle- 15
mensker. Bjørnemøllen var længe byens vartegn 10
5
men blev revet ned i 1976. 0
0-15 16-39 40-64 65- år

Byen afgrænses mod syd og øst af åbne land- Klemensker Bornholm

brugsarealer, mod nord af landbrugsarealer og de Aldersfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

fredede arealer omkring Klemens kirke, mod vest

I 2004 var der forholdsvis flere ældre over 65 år
af Præstemosen og slugten ved Simblegårdsvej.
men færre voksne mellem 40 og 64 år i byen. Der
Byens oprindelige centrum dannedes på områ-
var forholdsvis flere yngre voksne og unge under
dets højeste punkt med kirken og kroen. Senere
40 år og børn under 15 sammenlignet med Born-
udviklede byen sig omkring jernbanen og statio-
holm som helhed.
nen. Byen ligger i et krydsfelt mellem nord - syd-
gående og vest - østgående færdselsårer. Vejene
I 2004 var der 289 beboede boliger/655 indbyg-
mødes i knudepunktet omkring kirken, kroen,
gere, svarende til 2,3 beboere pr. beboet bolig.
kornsiloen og benzintanken. Byen er belastet af
Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er højere
en del gennemkørende trafik. Centerfunktioner
end gennemsnitstørrelsen på Bornholm, som er
som forretninger ligger i dag i den sydlige udkant
2,1 person pr. bolig, hvad kan antyde, at der er
af byen ved Klemens Storegade. Byen har i dag
forholdsvis mange børnefamilier i Klemensker.
ikke noget markant bycenter.
350

300
Byen fungerer i dag som serviceby for landbrugs-
250
oplandet og de nærmeste mindre byer. Der findes
forskellige indkøbsmuligheder i byen samt privat 200

service som f.eks. læge, tandlæge, fysioterapeut 150

og frisør. Derudover findes Bornholms Andels- 100

mejeri med førsteklasses osteri, som har modta- 50

get adskillige gastronomiske priser. I byen findes 0

institutioner for alle aldersklasser, en skole med Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger

overbygning og specialundervisning samt for- Tomme helårsboliger Ferieboliger

skellige fritidsfaciliteter. Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

I 2004 var 289 ud af 308 boliger helårsboliger.

Befolkning og boliger
Der er ikke registrerede fritidsboliger i Klemen-
I 2005 havde Klemensker 668 indbyggere. Ind-
sker. Godt 40% af boligmassen er opført før
byggertallet er de sidste 5 år øget en smule, fra
1950, knap ca. 33% er opført efter 1970. Af de
656 personer. I 2010 forventes indbyggertallet at
beboede boliger er 75,8% ejerboliger, og 24,2%
blive ca. 650 personer.
lejeboliger.

Klemenskers udviklingsmuligheder
Byen er stadigvæk en driftig lille by med virksom-
heder, varierede indkøbsmuligheder, offentlig og
privat service og livligt foreningsliv. Klemensker
har, med den centrale placering i et større land-
brugsområde og i krydsfeltet mellem nord - syd-
gående og vest - østgående færdselsårer, fortsat
gode udviklingsmuligheder med arbejdspladser
og indkøbsmuligheder. Det kan være attraktivt
for især børnefamilier at bosætte sig i Klemen-
sker, fordi boliger er forholdsvis billige, og byen
byder på offentlig og privat service, og der er gode
forbindelser med kollektiv trafik. Forskønnelse

34
af byens rum og bymidtedannelse ville gøre byen
mere attraktiv både som bolig- og arbejdsby.
I regionkommuneplanens centerstruktur er Kle-
mensker defineret som mindre handels- og ser-
viceby (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvikling”).
Byen er center for mindre lokalområde, og bidra-
ger til øget nærhed mht. visse handels- og servi-
cetilbud, herunder offentlige servicetilbud. Byen
rummer desuden mulighed for etablering af min-
dre fremstillings- og håndværksvirksomheder i
mindre erhvervsområder eller i blandede bolig-
og erhvervsområder.
Der er i den hidtidige kommuneplanlægning ud-
lagt et mindre areal til byudvikling syd for byen til
boligformål og nord for byen til erhvervsformål.
Der er hermed skabt passende mulighed for by-
Arealudlæg i regionkommuneplanen
Eksisterende boligområde ved Ågårdsvej og eksi-
sterende erhvervsområde ved Søsende samt Kle-
mens Kirke og Klemens Kro, som er beliggende i
landzone, overføres ved lokalplan til byzone.
Boligområder
06.B.01 – Fabriksvej. Området anvendes til hel-
årsboligformål, åben-lav boligbebyggelse. Der er
kun få ubebyggede grunde i området. Lokalplan
nr. 32 er gældende for området. Bevarende lokal-
plan nr.00-01 er gældende for en del af området.
06.B.02 – Egevej. Området anvendes til helårs-
boligformål, åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.
Lokalplan nr. 05-02 er gældende for en del af
området. Det ubebyggede areal udgør ca. 1,5 ha.
06.B.03 – Aagårdvej. Området anvendes til hel-
årsboligformål - åben-lav boligbebyggelse.
Blandede bolig- og erhvervsområder
06.BL.01 – Lindevej. Området anvendes til
blandet helårsbolig- og erhvervsformål, dagligva-
reforretning, liberalt erhverv mm. Området ind-
går i detailhandelsområde B.
06.BL.02 – Klemensker gamle bymidte. Om-
rådet anvendes til blandet helårsbolig- og er-
hvervsformål, Området er fuldt udbygget. Re-
staurationer, cafeer og lign. tillades kun i området
langs hovedvejen, Klemens Storegade. Området
indgår i detailhandelsområde B. Lokalplaner nr.
05-02 og nr.00-01 (bevarende) er gældende for
udvikling, og der er pt. ikke behov for yderligere.
Skulle der opstå behov for udvidelse af det blan-
dede bolig-erhvervsområde Lindevej, skal dette
ske mod syd langs Klemens Storegade, men med
adgang fra ny parallelvej med tilslutning til Lin-
devej.
Afgrænsning af detailhandelsområde B
se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel
en del af området. Arealer ved Klemens Kro er
beliggende i landzone og kan ved lokalplan over-
føres til byzone.
Erhvervsområder
06.E.01 – Industrivej/Jernbanevej. Området
er udlagt til erhvervsformål, industri mm. Lokal-
planer nr. 05-04 og nr. 00-01 er gældende for en
del af området. Det ubebyggede areal udgør ca.
2,4 ha. Området er beliggende i landzone og kan
ved lokalplan overføres til byzone..
06.E.02 – Juelsmindevej, 06 E.03 – Søsende.
Områderne er udlagt til erhvervsformål, industri
mm. Områderne er beliggende i landzone og kan
ved lokalplan overføres til byzone.
Offentlige formål
06.D.01 – Skole og plejehjem. Området er ud-
lagt til offentlige formål, herunder skole, tandple-
jeklinik, plejehjem, kollektive boliger og lignen-
de.
06.D.02 – Børneinstitution. Området er udlagt
til offentlige formål, herunder børnehave, skole-
pasningsordninger, øvrige institutioner for børn
og unge, legeplads og lignende.
06.D.03 – Klemens Kirke. Området er udlagt til
offentlige formål, kirke og kirkegård.
Fritids- og ferieformål
06.F.01 – Idrætsanlæg. Området skal anvendes
til idrætsformål med klubhus, hal og lignende.
35
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

36
 07 - Listed
Listed er et gammelt fiskerleje, der første gang
blev omtalt i 1379, hvor ærkebiskoppen opførte
6 boder til udlejning (sildeboder). Fiskere kunne
benytte den vig, der ligger uden for den nuvæ-
rende havn, som blev benævnt ”Havnen”, og
hvor der var læ for tre vindretninger. I 1670 le-
vede 40 familier i og ved lejet, der hørte under Ib-
sker Sogn, og de fleste ernærede sig ved fiskeri og
smålandbrug. Der var 35 boliger i området nær
havnen, hvoraf ca. en tredjedel havde 1-2 længer
til køer og heste.
I midten af 1800-tallet fik Listed en fast havn med
tilhørende landanlæg, og fiskerne fik større og
bedre både. Havnen blev senere udvidet i 1891.
En stor del af byens ældre bebyggelse stammer
fra 1800-tallet, hvor tidligere lerklinede huse ef-
terhånden blev muret ud, og nye grundmurede
huse blev opført til erstatning for de gamle. Stør-
stedelen af ”Østbyen” blev udbygget i den pe-
riode, og fra begyndelsen til slutningen af det 18.
århundrede var antallet af husstande fordoblet. I
slutningen af det 18. århundrede var der etableret
flere røgerier i byen.
I nyere tid er der bygget en del nye boliger i den
sydøstlige ende af byen i kvarteret omkring Pæle-
vej, og der er tilkommet et enkelt socialt boligbyg-
geri ved Gulehald. I byens udkanter er der kom-
met to nye sommerhusområder, der er udlagt ved
fredningsdeklarationer.
Listed Havn
Landskabet
Den forrevne klippekyst langs Listed er dannet af
Svaneke-granit. Nordøst for havnen findes Høl,
der udgør en rekreativ badelagune med klipper og
sandstrand, som er meget benyttet af lokale og
turister. Både vest og øst for Listed findes fortids-
minder (bautasten) samt rester af skanser.
Bag havnen, mod syd og øst, afgrænses byen af
flere store gravhøje, som yderligere markeres af
den måde, hvorpå landskabet hæver sig bag byen.
Udover området med de nævnte fortidsminder
består byens bagland af landbrugsarealer.
Mod øst, mellem byområdet og sommerhusom-
rådet ved Askelundsvej, løber Vaseåen. De attrak-
tive naturområder langs kysten m.v. omfattes af
fredningsbestemmelser og strandbeskyttelsesli-
nier.
Kulturmiljø og bybevaring
Byen kan gøres endnu mere attraktiv for tilflyt-
tere, f.eks. gennem en aktiv byfornyelsesindsats. I
for-bindelse med udarbejdelsen af et kulturmiljø-
atlas er mange af byens bygninger registreret som
bevaringsværdige. Alle de ældre områder omfat-
tes desuden af bevarende lokalplan.
37
 Listed i dag
Listed by fungerer fortsat som et mindre fisker- Befolkning og boliger
leje, og havnen fungerer stadig som en aktiv fi- I 2005 havde Listed 223 indbyggere. Indbygger-
skerihavn, selvom fiskeriets betydning er aftaget. tallet er de sidste 5 år øget en smule, fra 210 per-
Mange af de oprindelige havnebygninger er nu soner. I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca.
taget i brug til andre formål, herunder turistori- 221 personer.
enterede butikker og værksteder. En købmands- %
butik ved havnen er nedlagt, og der er ingen dag- 50

ligvareforretninger tilbage i byen. 40

30
Byområdet har i dag en langstrakt form, idet 20
den er anlagt omkring den stærkt trafikerede
10
hovedvej (Hans Thygesensvej og Mosedalsvej).
0
Bebyggelsen i det ældste Listed fremstår i store 0-15 16-39 40-64 65- år
træk uforandret med mange tætbyggede bin- Listed Bornholm
dingsværkshuse, der er anlagt omkring snoede og Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik
smalle stræder. Mod vest findes en del ældre huse
langs Mosedalsvej, som ligeledes er bevaret, men Opgjort 1.1.2004, er der forholdsvis mange ældre
en del indgår i dag i et sommerhusområde. Mod over 65 og voksne mellem 40 og 64 år i byen.
øst, langs Hans Thygesensvej, er de fleste huse Tilsvarende er der færre yngre voksne og unge
grundmurede enfamiliehuse. Der findes endnu under 40 år og færre børn under 15).
enkelte af de gamle gårdanlæg - det største er Li- 180
stedgård ved Strandstien. Størstedelen af byens 160

ældre bebyggelse er bevaret og er med til at gøre 140

120
Listed attraktiv som boligområde.
100
80
Listed har et aktivt foreningsliv og har blandt an- 60
det et medborgerhus, som benyttes til ældregym- 40

nastik. Byens behov for offentlig service (skole, 20

0
børnehaver m.v.) dækkes i hovedsagen i Svaneke,
Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
der kun lig-ger et par km. væk, og hvortil der også
Tomme helårsboliger Ferieboliger
er god busforbindelse.
Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

2004 var 113 ud af 155 boliger helårsbeboet. Af

de resterende 42 boliger var 31 registreret som
Listed Havn
feriebo-liger, resten var registreret som ubeboede
helårsboliger (11 boliger svarende til 7%). Over
70 % af bo-ligmassen er opført før 1950, ca. 23%
er opført siden 1970. Af de beboede boliger er
83% ejerboliger, 17% lejeboliger.

38
 Listeds udviklingsmuligheder
Byen er i dag først og fremmest et attraktivt bo-
ligområde. Listed nyder til dels godt af beliggen-
heden nær Svaneke, fordi der dermed er rimelig
god adgang til offentlig service. Byens manglende
indkøbsmuligheder og det faldende aktivitetsni-
veau i fiskeriet har ikke medført at byen mistede
sin attraktion som bomiljø.
Området begynder derfor at tiltrække en del bør-
nefamilier. Men boligudbuddet er begrænset, for
trods mangel på ældreegnede boliger og mang-
lende lokale indkøbsmuligheder er der mange æl-
dre, der foretrækker at blive i Listed frem for at
flytte til en større by.
Byens idyl har også virket tiltrækkende for en an-
den type beboere, idet en del boliger tidligere er
taget i brug til ferieboligformål. I dag er det ulov-
ligt at benytte helårsboliger til ferieformål, efter
de regler der gælder i kommuneplanlægningen.
Byens muligheder for at udvikle sig med nye hel-
årsboliger er begrænsede, men der findes dog i
området bag Dorjlevejen et mindre men attrak-
Arealudlæg i regionkommuneplanen
Der er i den hidtidige kommuneplanlægning ud-
lagt et mindre areal til byudvikling bag byen. Der
er hermed skabt passende mulighed for byudvik-
ling, og der er pt. ikke behov for yderligere. Skulle
der på sigt opstå behov, kan det omtalte boligud-
læg udvides en smule mod syd og vest.
Boligområder
07.B.01 - Gamle byområde. Området skal an-
vendes til helårsboligformål. Service og mindre
erhvervsvirksomheder tillades i området langs
hovedvejen, Mosedalsvej-Hans Thysensvej. Om-
rådet omfattes af bevarende lokalplan.
07.B.02 - Pælevej. Området skal anvendes til
helårsboligformål.
07.B.03 - Nyt boligområde. Området skal an-
vendes til helårsboligformål. Området er delvist
lokal-planlagt og overført til byzone, og der er
mulighed for opførelse af et mindre antal æl-
dreegnede boliger. Ved nye udvidelser overføres
arealer i landzone til byzone.
tivt areal, der er lokalplanlagt til boligformål. Des-
uden findes en-kelte steder begrænset mulighed
for udfyldning, f.eks. i området bag Listedgård og
ved Gulehald.
Erhverv og detailhandel
Udviklingen i fiskeriet gør, at beskæftigelsesmu-
lighederne inden for fiskeriet er begrænsede. Da
der samtidig kun er få selvstændige virksomheder
og forretninger i byen, må folk pendle til arbejde
andre steder. Der er et vist potentiale i turistmæs-
sige aktiviteter, baseret på lokalområdets som-
merhusbebyggelse og de mange gennemkørende
turister. Nye mindre erhvervs- og handelsaktivi-
teter kan etableres ved havnen og i områderne
langs hovedvejen.
Trafik
Den trafikale belastning af hovedvejen mellem
Svaneke og Gudhjem er ret stor og påvirker man-
ge beboere pga. byens langstrakte form. Gælden-
de hastighedsbegrænsninger virker ikke altid ef-
ter hensigten. Der kan i den forbindelse betragtes
trafikdæmpende foranstaltninger ved byportene.
Blandede bolig- og erhvervsområder
07.BL.01 - Bymidten. Området er udlagt til blan-
dede helårs-boligformål, mindre erhvervsformål
(ikke industri), offentlige formål samt privat han-
del og service. Området omfattes af bevarende
lokalplan, og der er kun begrænsede muligheder
for at bebygge området yderligere.
Erhvervsområder
07.E.01 - Listed Havn. Området er udlagt til
blandede havneformål (erhverv og fritid), samt
mindre service- og turistformål, der naturligt kan
indpasses. En gældende lokalplan nr. 00-06 - Li-
sted Havn udlægger havnen til havnerelaterede
formål.
Sommerhusområder
07.S.01 - Elverhøj. Området anvendes til ferie-
formål/sommerhuse.
07.S.02 - Askelund. Området anvendes til ferie-
formål/sommerhuse.
39
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

40
 08 - Lobbæk
Lobbæk er en forholdsvis ung by, der opstod
samtidig med jernbanens anlæggelse. Bydannel-
sen opstod mellem jernbanetracéen og landeve-
jen/Rønnevej. Jernbanen anlagdes med stations-
bygning og blev indviet den 13. december 1900.
Fire daglige forbindelser var der dengang mellem
Rønne og Nexø. Med jernbanen voksede en ny
stationsby op med boliger og nye erhvervsakti-
viteter. Togdriften ophørte i 1968. Efter jernba-
nens afvikling fungerer tracéen som fodgænger-
og cykelsti.

Landskabet
Lobbæk ligger på en flad bakketop på den mod
syd skrånende landskabsflade.
Generalstabens topografiske kort fra 1887
Kulturmiljø og bybevaring
Lobbæks gamle stationsbygning, der er tegnet af Af kortet fremgår det, at der ingen bymæssig be-
Mathias Bidstrup, er bevaringsværdig. Den fun- byggelse har været på det tidpunkt. Her var kun
gerer nu som medborgerhus. en mølle og en smedje.

Lobbæk i dag
Lobbæk ligger ved Rønnevej ca. 8 km fra Rønne
og 5 km fra Aakirkeby. Hele bebyggelsen ligger
nord for Rønnevej. Byen er afgrænset mod vest,
nord og øst af åbne landskabsarealer og mod syd
af Rønnevej.
Byen er i dag først og fremmest en boligby med
en yngre befolkningsgruppe og flere børnefamili-
er end gennemsnittet på Bornholm. Set i forhold
til Lobbæks størrelse findes der mange virksom-
heder i byen. Lobbæk Byggeforretning, som blev
grundlagt i 1906, ligger i et boligområde midt
inde i byen uden muligheder for fysisk udvidelse
af virksomheden. I Lobbæk ligger boligbebyg-
gelsen på begge sider af Lobbæk hovedgade med
erhvervsområder i udkanten af byen langs Røn-
nevej. Lobbæk har ikke en specifik bymidte/by-
center.
forretning og -service og et autoværksted samt
den kommunale institution, Skovminde. Der fin-
des ikke anden offentlig service i Lobbæk. Byens
behov for offentlig service (skole, børnehaver
m.v.) dækkes i hovedsagen i Nylars, Vesterma-
rie og Aakirkeby. Byens forsamlingshus ligger i
den nedlagte stationsbygning ved den regionale
cykelsti, hvor der også ligger en legeplads. Der
er ingen indkøbsmuligheder i Lobbæk. Den nær-
meste dagligvarebutik ligger i Nylars. Der er gode
kollektive trafikforbindelser.
Lobbæk Hovedgade

Selv om der er relativt mange arbejdspladser i

byen, pendler de fleste til arbejde andre steder på
øen. I byen findes en byggeforretning, maskin-

41
Lobbæk forsamlingshus - den tidliger jernbanestation

Befolkning og boliger
I 2005 havde Lobbæk 341 indbyggere. Indbyg- I 2004 var der 148 beboede boliger/342 indbyg-
gertallet er de sidste 5 år forøget en smule, fra 333 gere, svarende til 2,3 beboere pr. beboet bolig.
personer, dvs. 2,4%. I 2010 forventes indbygger- Gennemsnitshusstandsstørrelsen er højere end
tallet at blive ca. 360 personer. gennemsnitstørrelsen på Bornholm, som er 2,1
person pr. bolig, hvilket antyder, at der er for-
Opgjort i 2004 var der forholdsvis få ældre over holdsvis mange børnefamilier i Lobbæk.
65 år og voksne mellem 40 og 64 år. Tilsvarende
er der forholdsvis flere voksne og unge under 40 148 ud af 153 boliger var helårsbeboede. Af de
år og børn under 15 år, set i forhold til Bornholm resterende 5 boliger er ingen registreret som fe-
som helhed. riebolig, resten er registreret som ubeboede hel-
årsboliger, dvs. 3,3%.
180
160
%
45 140
40 120
35 100
30
25 80
20 60
15 40
10
5 20
0 0
0-15 16-39 40-64 65- år Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Lobbæk Bornholm Tomme helårsboliger Ferieboliger
Aldersfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Knap 60% af boligmassen er opført før 1950,

godt 20% er opført siden 1970. Af de beboede
boliger er 83,8% ejerboliger, og 16,2% lejeboli-
ger.

42
 Lobbæks udviklingsmuligheder

Byen vil fortsat først og fremmest være og udvikle

sig som et boligområde velegnet til børnefamilier.
Lobbæk er en af de få byer på Bornholm, hvor
der i fremtiden forventes en lille befolkningstil-
vækst. Lobbæk nyder godt af den gode belig-
genhed mellem Rønne og Aakirkeby, med stort
udbud af arbejdspladser samt privat og offentlig
service.
Lobbæk Hovedgade og legeplads
I regionkommuneplanens centerstruktur er Lob-
bæk defineret som en boligby uden væsentlig
handel og service. Byen har stadig mulighed for
at udvikle sig med nye helårsboliger (jf. del 3 -
”Bymønster og byudvikling”).

Arealudlæg i regionkommuneplanen
Der er i den hidtidige kommuneplanlægning ud-
lagt et areal til byudvikling (ca. 2,7 ha) vest for det
eksisterende parcelhusområde. Der er hermed
skabt passende mulighed for byudvikling, og der
er pt. ikke behov for yderligere.
Boligområder
08.B.01 – Grønnegade. Området anvendes til
helårsboligformål - åben-lav bebyggelse. Lokal-
plan nr. 00-11 - Lobbæk er gældende for områ-
det.
08.B.02. – Olesvej, 08.B.04. – Kildevej. Områ-
derne anvendes til helårsboligformål. Lokalplan
nr. 00-11 er gældende for områderne. Områderne
afsluttes mod det åbne land med beplantning el-
ler levende hegn.
08.B.03. – Vandværksvej. Området anvendes
til helårsboligformål. Lokalplan nr. 00-11 er gæl-
dende for dele af området. Området afsluttes
mod det åbne land med beplantning eller levende
hegn. Den største del af området (det ubebyg-
gede areal) ligger i landzone og kan ved lokalplan
overføres til byzone.
Erhvervsområder
08.E.01 – Fejleregårdsvejen. Området anvendes
til erhvervsformål, lettere industri. Lokalplan nr.
00-11 er gældende for området Udendørs oplag
afskærmes passende mod vej eller naboejendom.
Ved områdets nordlige grænse mod det åbne land
fastlægges et 5 meter bredt beplantningsbælte.
08.E.02 - Halmvarmeværk. Området anvendes
til erhvervsformål – varmeværk. Udendørs oplag
afskærmes passende mod vej eller naboejendom,
Ved områdets nordlige grænse mod det åbne land
fastlægges et beplantningsbælte. Området ligger
i landzone og kan ved lokalplan overføres til by-
zone.
Ferie- og fritidsformål
08.F.01 – Grønt område ved Jernbanevej.
Området anvendes til rekreative formål (grønt
område og fritidshus (tidligere jernbanestation).
Området må ikke bebygges, dog kan der tillades
opført de for driften af det pågældende område
nødvendige mindre bygninger. Lokalplan nr. 00-
11 er gældende for området.

Blandede bolig- og erhvervsområder

08.BL.01 – Lobbæk Hovedgade. Området an-
vendes til blandet helårsbolig- og erhvervsformål.
Lokalplan nr. 00-11 er gældende for området.
Ændringer, nybyggeri og –anlæg skal ske i over-
ensstemmelse med områdets karakter.
43
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

44
 09 – Møllevangen - Knudsker
Ifølge Generalstabens topografiske kort fra 1887
findes der ingen koncentreret bebyggelse på ste-
det på det tidspunkt. Bebyggelsen bestod af no-
gen få gårde langs Snorrebakken og Møllevangen
samt Knuds Kirke med præstegård.

Generalstabens topografiske kort fra 1887

Møllevangen-Knudsker i dag
Møllevangen-Knudsker ligger ganske højt i land-
skabet med kig til smukke landskabsprofiler, over
Rønnes by til Østersøen. Byområdet ligger ved
den trafikerede Snorrebakken-Møllevangen gen-
nemfartsvej, vejforbindelsen mellem Rønne og
Øst- og Nordøstbornholm, godt 3 km øst for
Rønne centrum. Møllevangen-Knudsker er med
sine 227 indbygger en lille boligenklave. Byens
behov for offentlig service (skole, børnehaver
m.v.) dækkes i hovedsagen i Rønne. Der er ingen
indkøbsmuligheder i Møllevangen-Knudsker.
Den nærmeste dagligvarebutik findes i Rønne.
Byen er afgrænset af landbrugsarealer. Byen er
en langstrakt gennemfartsby uden en markant by-
midte. Hele Møllevangens boligbebyggelse, som
består af åben-lav og tæt-lav bebyggelse, ligger
i på nordsiden af vejen. Hele Knudskers bolig-
bebyggelse, som består af åben-lav bebyggelse,
ligger i på sydsiden af Snorrebakken. Her ligger
også Bornholms Akademi, Højvangs Seminaret,
– Pædagoisk Center på Bornholm. Knuds Kirke
med den smukke beliggenhed er byens vartegn
og er beliggende syd for vejen.

Møllevangen-Knudskers udviklingsmuligheder
Møllevangen-Knudsker vil forsat forblive en Befolkning - aldersfordeling
mindre boligenklave i tæt tilknytning til Rønne. %
45
Indbyggertallet, som i 2005 er opgjort til 227 per- 40
35
soner, forventes at være stabilt i planperioden, og 30
der udlægges ikke yderligere arealer til byudvik- 25
20
ling. I regionkommuneplanens centerstruktur er 15
byen defineret som en mindre boligby. Byen skal 10
5
hovedsagelig fungere som attraktivt boligområde 0
0-15 16-39 40-64 65- år
med tæt tilknytning til lokale landskabs- og na-
Møllevangen/Knudsker Bornholm
turværdier.
Aldersfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Arealudlæg i regionkommuneplanen
En del af byen ligger i landzone som et afgræn- Områderne ligger i landzone og kan ved lokal-
set byområde og kan ved lokalplan overføres til plan overføres til byzone.
byzone.
Offentlige områder
Boligområder 09.D.01 – Uddannelsescenter Snorrebakken.
09.B.01 –Møllevangen. Området anvendes til Området anvendes til offentlige formål - uddan-
helårsboligformål. nelsesinstitutioner.
09.B.02 – Snorrebakken og 09.B.03 – Kirke-
vej. Områderne anvendes til helårsboligformål.
45
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

46
 10 - Nexø
Nexø by kendes tilbage i middelalderen og ud-
viklede sig som handelsby, så byen fik købstads-
rettigheder i 1346. Den ældste byudvikling fandt
formentlig sted i området omkring Købmager-
gade, afgrænset mod øst af havet og mod vest
af Ferskesø og andre strandsøer/damme, som
nu er tørlagt men stadig genfindes i gadenavne
(f.eks. Piledam og Bededam). Byen voksede mod
nord langs Aasen/Nørregade og mod vest langs
indfaldsvejene. Nexø Kirke var den dominerende
bygning, selvom den helt indtil 1600-tallet kun
omtales som et kapel i byen. Handelsskibe lå
dengang på reden, og man fragtede varer frem
og tilbage med mindre joller til broer anlagt ved
den nuværende gamle havn og ved Sdr. Hammer.
Byens befolkning levede derudover af fiskeri og
landbrug.
Byen fik en omtumlet tilværelse pga. krig og pest,
men byen kom dog hver gang på fode igen og be-
holdt sin betydning som købstad og handelsby. I
1700-tallet startedes sandstensbrydning i området
ved Stenbrudsgård, og der blev anlagt en egentlig
havn, som senere blev udvidet flere gange i det
18. og 19. århundrede. Trods en vis byudvikling i
det 17.-18. århundrede havde byen stadig en lang-
strakt form med Købmagergade og Aasen/Nør-
regade som hovedakse.
Under besættelsen i forbindelse med Anden Ver-
denskrig blev en stor del af byen i 1945 ødelagt af
Stenbrudsgården opført1759-60
et russisk luftbombardement. Mange huse, f.eks.
omkring Nexø Torv, blev derefter genopført med
bistand fra Arkitekthjælpen. Fra den svenske stat
modtog man 75 træhuse i gave, som blev opført i
nye boligkvarterer ved Paradisvej.
En jernbane med forbindelse til Rønne blev ned-
lagt i 60’erne. I dag er kun resterne af de gamle ba-
netracéer synlige i form af træ-alléer og cykelstier
langs Sdr. Landevej. Til gengæld voksede havnen
voldsomt med udvidelser af fiskerihavnen i 1964
og 1980. Efter krigen var havnens betydning som
handels- og trafikhavn efterhånden taget af, men
til gengæld har den gradvist øget sin betydning
som en af de vigtigste fiskerihavne i Østersøen.
I takt med udviklingen udvidedes byen med flere
nye parcelhuskvarterer, der er opført vest for de
gamle byområder. Mod syd blev der anlagt et nyt
større erhvervsområde ved Industrivej. Pga. den
trafikale belastning af Gl. Rønnevej/Havnegade
blev der i 1990’erne anlagt en ny indfaldsvej mel-
lem byen og industriområdet.
Siden kommunalreformen i 1970 og indtil kom-
munesammenlægningen i 2003 var Nexø By
kommunecenter i Nexø Kommune, der bestod
af købstæderne Nexø og Svaneke, Ibsker sogn,
Bodilsker Sogn og Povlsker Sogn.
47
Landskabet
Store dele af den gamle by blev anlagt ovenpå
gamle strandvolde (Åse), der igen er aflejret oven-
på et grundfjeld af Nexø sandsten. De oprindelige
strandenge og damme vest for middelalderbyen
er med tiden draget ind i byområdet og enten be-
bygget eller anvendt som grønne områder. I dag
når byen helt op til kanten af granitområdet ved
Halle Klippen lige nord for Stenbrudssøen. Hele
kystområdet ved Stenbrudssøen og nord herfor
er fredet. Der findes rester af skanser i området.
Vestpå (bag Stenbrudsgården) findes endnu et
nylig nedlagt stenbrud samt et sammenhængende
engareal omkring Nørrebækken.
De ubebyggede kystområder syd for byen er lige-
ledes fredede, og her findes flere rester af skan-
ser. Ved Sdr. Hammer Jollehavn løber en bæk ud
fra Ferskesø, der afvander store arealer bag byen.
Luftfoto af Nexø set fra syd
48
Det lavbundede havområde syd for havnen er
tilholdssted for mange fuglearter. Vest for Sdr.
Landevej ligger Ferskesø og Nexø Lystskov, der
udgør et rekreativt nærområde for byens befolk-
ning, og de græsbevoksede arealer nærmest byen
benyttes som boldbaner og festplads. Ferskesø-
området udgør resterne af et oprindelig langt
større vådområde, der strakte sig flere km mod
sydvest.
Bag byen findes en ring af frugtbare landbrugs-
arealer, der nordpå hæver sig mod Slamrabjerg og
Paradisbakkerne. Især Bodilsker præges af man-
ge spredte landejendomme. En del større gårde i
området ved Bodilsker og det sydlige Ibsker har
ligget der siden middelalderen, men i lidt nyere
tid er der kommet flere, mere ydmyge, landejen-
domme til.
Kulturmiljø
Siden 1989 har de ældste bydele i Nexø været
omfattet af en bevarende lokalplan. I forbindelse
med udarbejdelsen af et kulturmiljøatlas 2003,
blev der udpeget en række særligt bevaringsværdi-
ge kulturmiljøer og bygninger. Af bevaringsvær-
dige bygninger nævnes f.eks. museet/det gamle
rådhus ved Havnen, det senere tinghus fra 1856,
Vangegemmerhuset fra 1700-tallet, og Stenbruds-
gården fra 1759. Men flere andre byhuse, også en
del huse opført efter krigen, er klassificeret som
særligt bevaringsværdige.
Af gamle kulturmiljøer fremhæves miljøet om-
kring karréen ved Bredgade og Munkegade som
et eksempel på en oprindelig bebyggelse med byg-
ninger af betydelig arkitektonisk værdi og miljøet
omkring Vangegemmerhuset, med rester af den
Nexø i dag
I de ældre bydele er det oprindelige købstadsmiljø
stadig synligt i visse områder af byen, men da de
centrale dele blev bombet i 1945, blev lejligheden
benyttet til at udføre en del vejreguleringer i om-
rådet omkring Nexø Torv. Byens centrum præges
i dag af de såkaldte ”bombehuse” i form af bed-
re byggeskik - etageejendomme i 2-3 etager med
forretninger i stueetagen. Længere væk fra Nexø
Torv præges billedet af 1,5 etages ejendomme,
men disse er stadig sammenbygget i gadeforlø-
bet.
Længere væk fra centrum findes flere ældre ejen-
domme, der har overlevet bombardementet i
1945. Hvor husene ikke helt er sammenbygget, er
der almindeligvis fyldt ud med de for Nexø typi-
ske sandstensgærder. De ældste boligområder har
oprindeligt været anlagt i karréer med ret store
havearealer bag de sammenbyggede boliger. Men
nu er der kun få områder tilbage, hvor karréerne
ikke er udfyldt med nyere byggeri. (Karréen ved
Munkegade/Bredgade nær kirken er bevaret).
I gadeforløbene mellem Karreerne findes flere
torveagtige byrum, der er med til at give de gamle
bydele en mere social karakter (f.eks. ved Munke-
gade og Julestuen). Flere gadeforløb i de gamle
bydele har i dag fortovsbelægninger af sandsten.
gamle byvang som vangegemmeren var ansat af
byen til at holde øje med. Desuden fremhæves
Nexø Torv med de tilstødende gader som et sær-
ligt miljø med fine eksempler på bombehuse samt
bebyggelsen med 75 velbevarede svenske træhuse
planlagt med fælles grønne områder og malet i
skiftende pastelfarver. I den nordlige udkant af
byen fremhæves Stenbrudsgården og Stenbruds-
søen, der danner portal til byen, når man ankom-
mer fra nord.
Der skal tages særligt hensyn til de kulturmiljøer
og bygninger, der er registreret i kulturmiljøatlas-
set, og de er da også alle omfattet af fredninger
og/eller bevarende lokalplan.
Mange bygninger, der tidligere blev anvendt til
forretnings- eller erhvervsformål, er i dag om-
bygget til boliger, så handels- og erhvervsaktivitet
i højere grad er koncentreret i centerområdet om-
kring Nexø Torv.
Havneområdet dominerer i dag billedet, når man
kommer til byen fra syd eller nord. Den senere
tids erhvervsudvikling har dog betydet gradvi-
se ændringer i havnens anvendelse, og tidligere
havneerhverv er flere steder skiftet ud med an-
dre erhvervstyper og forretninger. Området ved
Skippertorvet ved den gamle Havn er næsten
fuldstændigt ændret til forretninger, restauranter
m.v. Arealer omkring Trafikhavnen, specielt area-
ler langs hovedlandevejen, benyttes i dag til andre
byformål. Efter lukningen af flere fiskefabrikker
er selv fiskerihavnsområdet under ændring. Syd-
ligst i området (ved Sdr. Landevej) er der i dag
indrettet en større dagligvareforretning. Men ho-
vedparten af Fiskerihavnsområdet er fortsat re-
serveret til erhvervsaktiviteter.
De nye boligkvarterer vest for de ældre bydele be-
står af typiske parcelhuskvarterer. En del gamle
eng- og byvangsarealer blev ikke bebygget og lig-
ger i dag som en ring af grønne ”lommer” mel-
lem boligområderne.
49
Befolkning og bolig
Nexøs indbyggertal faldt mellem 2000 og 2004
fra 3.818 til 3.735 indbyggere (godt 2%). Hermed
er befolkningstallet tilbage på det niveau, det var
i midten af 90’erne, hvor man stadig led under
fiskerikrisen og dens følgevirkninger. I 2010 for-
ventes befolkningstallet efter befolkningsprogno-
sen at falde yderligere – til omkring 3.575.
Opgjort pr. 1.1.2004 var relativt mange over 65
år, mens relativt færre var mellem 40 og 65 ( i
forhold til kommunegennemsnittet).
I alt var der i 2004 1.941 boliger, heraf 1.838 regi-
steret som beboede helårsboliger. 2 er registreret
som sommerhuse, 106 er registreret som ubebo-
ede (5,5%). Ca. 55% af boligmassen er opført før
1950, en del som parcelhuse, men i nyere tid er
mange opført som ældrevenlige boliger. Relativt
mange, over 30%, er opført siden 1970.
Tilvæksten de seneste årtier skyldes for en stor del
byggeri af almene boliger (287 registreret i 2004)
samt en del andelsboliger. Regionskommunen
ejer i nærheden af 60 boliger i Nexø. En relativ
stor andel, 36% af boligmassen, er lejeboliger.

2500

% 2000
45
40
35 1500
30
25 1000
20
15
500
10
5
0 0
0-15 16-39 40-64 65- år Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Nexø Bornholm Tomme helårsboliger Ferieboliger

Aldersfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Nexøs udviklingsmuligheder

Nexø er stadig et vigtigt erhvervs- og handelsom-

råde. Fiskeriet har gennem mange år udgjort ryg-
raden i byens udvikling, men selvom det stadig
er vigtigt, er der også ved at dukke andre former
for virksomhed op, f.eks. i området ved ”Møbel-
fabrikken”. Handelen er fortsat vigtig, og Nexø
rummer i dag et stort udbud af dagligvare- og ud-
valgsvareforretninger, som tiltrækker kunder fra
hele det østlige Bornholm. Af nyere betydning
kan nævnes Glas- og Keramikskolen og Forsk-
ningscentret i Stenbrudsgården, som er med til at
tiltrække unge til byen.
”Møbelfabrikken” i Nexø
Byen rummer desuden gode boligområder, et
godt udbud af offentlig service beregnet for alle Byens serviceudbud og mange gode boliger nær
aldersgrupper samt et rigt foreningsliv. centrum tiltrækker mange ældre. Byens funktion
som handelscenter skal fortsat udbygges, men
Byens udviklingsmuligheder hænger i stigende samtidig skal man forsøge at fastholde gode be-
grad sammen med byens historisk betingede tingelser for erhvervsaktivitet i byens erhvervs-
funktion som handels- og servicecenter, hvori- områder.
mod betydningen som erhvervscenter er vigende.
50
Centrum er efterhånden tæt udbygget, og der er
ikke mange muligheder tilbage for at omdanne el-
ler udbygge med nye boliger i det område. Nexø
har en del ledige byggegrunde i yderligt belig-
gende parcelhuskvarterer som Homannegård,
men interessen for den type traditionelle parcel-
husbyggegrunde har ikke været så stor de senere
år. Der er derfor i tidligere planlægning planlagt
en udbygning af byen mod nordvest i et område
kaldet ”Bakkebyen”, hvor det er muligt at skabe
attraktive byggegrunde med udsyn over byen og
havet og med god adgang til nærliggende rekrea-
tive områder.
Et område bag Stenbrudsgården er udlagt som
råstofindvindingsområde og begrænser mulighe-
derne for udbygning i området.
Nexø udpeges som en af fire større handels-, ser-
vice- og erhvervsbyer i Bornholms centerstruktur
(se del 3 - ”Bymønster og byudvikling”).
Erhverv og detailhandel
Der findes rigeligt med erhvervsarealer i om-
råderne ved Nexø Havn og ved Industrivej syd
for byen. Pga. strukturelle ændringer i de tradi-
Detailhandelsområdets afgrænsning:
- Detailhandelsområde A - rødt
- Detailhandelsområde B - gult
- Særligt pladskrævende varegrupper - blåt
(se def. i del 3, afsnit 3.2.2. Detailhandel)
tionelle havneerhverv er der i planlægningen for
havneområdet taget højde for, at en del erhvervs-
arealer ved Trafikhavnen ændrer karakter, så der
muliggøres en bredere vifte af erhverv og andre
aktiviteter.
Der skal i den kommende periode laves en samlet
udviklingsplan for Nexø/Nexø Havn, på grund
af de ændringer der fortsat sker på fiskeriområ-
det. Planen skal bl.a. forholde sig til hvilken ud-
vikling, der skal ske på havnen og om tidligere
fiskerihavnsarealer skal kunne anvendes til andre
formål, herunder boligfomål og detailhandelsfor-
mål.
Nexø er vokset i betydning som handelsby. Den
øgede handel skyldes i høj grad den voksende
turisme, hvor mange søger op fra de store som-
merhusområder i syd for at købe ind, men også
at mange mindre byer i området kun har et meget
begrænset udbud af detailhandel. Planloven in-
deholder regler for planlægning af detailhandel,
som gør, at regionskommunen begrænses i sine
muligheder for at fremme udvikling af ny detail-
handel i de større byområder.
Nexøs detailhandel koncentreres i området om-
kring centrum, herunder arealer ved Gamle
Havn/Skippertorvet, som for længst er taget i
brug til forretningsformål m.v.. Mulighederne
51
for at indrette mere detailhandel nær centrum er
ved at være udtømte, og senest er der etableret en
dagligvareforretning syd for centrum i det sydlige
havneområdet ved Sdr. Landevej. Der vil fortsat
være mulighed for en vis udbygning med detail-
handel i det område, der nu defineres som et af-
lastningscenter for Nexøs detailhandelsområde.
Udenfor det udlagte detailhandelsområde er der
dog også mulighed for etablering af mindre butik-
ker jf. regionkommuneplanen, del 3, afsnit 3.2.2.
I et område ved Nexø Havn og ved Industrivej er
der desuden udlagt mulighed for at etablere bu-
tikker til særligt pladskrævende varegrupper.
Trafik og veje
Den nye forlængelse af Andersen Nexø Vej har
medført en betydelig reduktion af trafikken gen-
nem bymidten via Havnegade. Men Nexø præges
fortsat af den megen trafik fra Sdr. Landevej til
Stenbrudsvej. I turistsæsonen passerer omkring
9000 biler i døgnet på Sdr. Landevej.
På længere sigt planlægges en omfartsvej vest
omkring Nexø, så det bliver muligt at aflaste by-
centret for gennemkørende trafik. En omfartsvej
skal ligge i forlængelse af den nyligt forlængede
Industrivej, rundkørselen og Byvangen.
Men i mellemtiden søges trafikbelastningen re-
Nexø Havn set fra Gl. Havn mod Trafikhavn-
52
duceret gennem trafikdæmpende foranstaltnin-
ger, især i området ved Gamle Havn/Fiskertor-
vet, hvor mange fodgængere krydser vejen. I det
stærkt trafikerede kryds mellem Andersen Nexø
Vej og Sdr. Landevej er desuden planlagt etable-
ring af en rundkørsel.
Bycentret er delvist velforsynet med parkerings-
arealer, men der forberedes udbygning med yder-
ligere p-pladser i området nær Skippertorvet.
Offentlig service
Nexø har en række kommunale servicetilbud,
herunder en stor folkeskole, flere børnehaver,
pasningsordning, bibliotek, ældrecenter og møde-
steder og andre faciliteter til brug for ældre som
f.eks. Fritidshuset. Mange servicetilbud retter sig
også mod brugere uden for byområdet, herunder
regionskommunens administrative virksomheder,
der er etableret i det gamle rådhus, hvor der også
findes et borgerservice-kontor. Desuden findes
Nexøhuset, som er bosted for udviklingshæm-
mede.
Hertil kommer foreningsdrevne idrætsfaciliteter
med f.eks. idrætshal, baneanlæg/stadion m.v., der
almindeligvis drives med tilskud fra det offent-
lige.
 Arealudlæg i regionkommuneplanen
Der er i den hidtidige lokalplanlægning udlagt
arealer til byformål, herunder erhvervsarealer
og arealer til helårsbeboelse. Der er også i denne
planlægning taget højde for nye arealbehov til
forskellige formål, herunder udlæg til erhvervs-
formål ved Nexø Havn og Industrivej, samt nye
boligarealer ved Bakkebyen som omtalt ovenfor.
Hertil kommer udlæg af et hotelområde nord for
Nexø.
De sidste år har behovet været koncentreret om-
kring byomdannelse og in-fill byggeri nær cen-
trum, mens det f.eks. er begrænset, hvad der er
opført af nye boliger i udkanten af byen. Der
findes stadig ledige byggegrunde i f.eks. Homan-
negård vest for byen.
Et stort byzoneareal vest for den planlagte om-
fartsvej vil der ikke blive brug for, og arealet udta-
ges som byudviklingsområde med denne region-
kommuneplan. En ny omfartsvej vil i fremtiden
danne afgrænsning af byen mod vest.
Boligområder
10.B.01 - Stenbrudsvej. Området skal anvendes
til helårsboligformål (parcelhusbebyggelse), samt
off. og privat service og mindre erhvervsvirksom-
hed i området langs Stenbrudsvej.
Områderne 10.B.02 - Homannegård, 10.B.03
Urtehaven, 10.B.04 - Paradisvej, 10.B.05 -
Rugmarken, 10.B.06 - Bødtgers Eng m.m.
10.B.07 - Sdr. Landevej. Områderne skal an-
vendes til helårsboligformål (overvejende parcel-
husbebyggelse). Der kan kun etableres mindre
service- og erhvervsformål i direkte tilknytning
til beboelsen, og som ikke medfører gener i om-
rådet. Dele af områderne omfattes af bevarende
lokalplan.
10.B.08 - De Svenske Træhuse. Området om-
fatter 2 delområder bebygget med træhuse (par-
celhuse i form af villaer og bungalows). Området
skal udelukkende anvendes til helårsboligformål
samt tilknyttede fritidsarealer. Området omfattes
af særlige bevaringsbestemmelser, jf. gældende
deklaration for området og kan ikke bebygges
yderligere. Der er udarbejdet særlige retningslinjer
for farvevalg m.v. i tilknytning til deklarationen.
10.B.09 - Stenbrudsvej. Området omfatter en
række parcelhuse langs hovedlandevejen. Om-
rådet er udlagt til helårsboligformål, og rummer
ikke væsentlige udbygningsmuligheder.
Blandede bolig- og erhvervsområder
10.BL.01 - Gl. byområde. Området skal anven-
des til helårsboligformål, erhvervsformål (ikke
industri), samt off. formål, privat handel og ser-
vice.
10.BL.02 - Højbovej. Området skal anvendes
til helårsboligformål, erhvervsformål (ikke indu-
stri), samt off. formål, privat handel og service.
10.BL.03 - Bakkebyen, etape 1. Området er i
dag ubebygget. Det kan anvendes til helårsbolig-
formål og blandede erhvervsformål, der natur-
ligt kan indpasses. Området ligger i landzone og
overføres til byzone gennem en samlet lokalplan
for området.
10.BL.04 - Bakkebyen, etape 2. Området
omfatter et større ubebygget område nord for
Stenbrudsgården, og er beliggende i landzone.
Området skal anvendes til helårsboligformål, ud-
dannelses- og forskningsinstitutioner, samt kon-
torvirksomhed i tilknytning hertil. Området skal
overføres til byzone gennem udarbejdelse af lo-
kalplan for området.
10.BL.05 - Byzoneområde vest for Nexø. Om-
rådet er et gammelt byzoneareal udlagt ved byg-
ningsvedtægt. Området anvendes udelukkende til
jordbrugsformål og har i region- og kommune-
planlægningen siden 1998 været udlagt som areal,
der skal tilbageføres til landzone. Arealet tilbage-
føres til landzone under anvendelse af planlovens
§45 stk. 3 og 4.
Centerområder
10.C.01 - Bymidten øst. Området er udlagt til
centerformål, herunder større dagligvarebutikker,
off. og privat service (liberale erhverv, kontorfag,
butiksorienteret service og lign.). 1. sal skal nor-
malt forbeholdes helårsboligformål. Området
omfattes af bevarende lokalplan.
10.C.02 - Bymidten vest. Området er udlagt til
centerformål, herunder større dagligvarebutikker,
off. og privat service (liberale erhverv, kontorfag,
butiksorienteret service og lign.). 1. sal skal nor-
malt forbeholdes helårsboligformål. I området
53
tillades desuden, at ejendomme udelukkende an-
vendes til helårsboligformål. Området omfattes
af bevarende lokalplan.
Erhvervsområder
10.E.01 - Stenbrudsvej. Området skal anvendes
til erhvervsformål. (Industri, lager og værksteds-
formål, herunder servicevirksomhed og forret-
ningsvirksomhed for særligt arealkrævende vare-
grupper, samt tekniske anlæg).
10.E.02 - Møbelfabrikken. Området skal an-
vendes til erhvervsformål og uddannelsesformål,
herunder overnatningsfaciliteter med direkte
tilknytning til erhvervshuset Møbelfabrikken.
Erhvervsformål omfatter mindre produktions-
virksomhed, lager og værkstedsformål, service-
virksomhed, kontorvirksomhed, forretningsvirk-
somhed for særligt arealkrævende varegrupper
eller mindre butikker i direkte tilknytning til en
virksomheds produktionslokaler, samt tekniske
anlæg.
10.E.03 - Industrivej. Området skal anvendes
til erhvervsformål. (Industri, lager og værksteds-
formål, herunder, servicevirksomhed og forret-
ningsvirksomhed for særligt arealkrævende vare-
grupper, samt tekniske anlæg).
10.E.04 - Industrivejs udvidelse. Området skal
anvendes til erhvervsformål. (industri, lager og
værkstedsformål, herunder, servicevirksomhed
og forretningsvirksomhed for særligt arealkræ-
vende varegrupper, samt tekniske anlæg). Om-
rådet udgør den naturlige fortsættelse af eksiste-
rende erhvervsarealer ved Industrivej. Arealer i
landzone overføres til byzone gennem lokalplan
for området.
10.E.05 - Trafikhavnen, Nord. Området anven-
des til industrivirksomhed. Et område langs Sten-
brudsvej benyttes bl.a. til anden produktions-
virksomhed med tilhørende forretningsarealer.
Området kan fortsat anvendes til erhvervsformål
med tilknytning til havnen (bl.a. industri, hånd-
værk, værksteds-, lager- og transportvirksomhed
samt servicevirksomhed). Der tillades mindre bu-
tikker i direkte tilknytning til en virksomheds pro-
duktionslokaler. Ved ophør af den erhvervsmæs-
sige aktivitet i området, kan området udlægges til
helårsbolig- eller fritidsboligformål gennem udar-
bejdelse af en ny lokalplan for området.
10.E.06 - Trafikhavnen, Syd. Området kan an-
vendes til erhvervsformål (bl.a. industri, hånd-
54
værk, værksteds-, lager- og transportvirksomhed
samt servicevirksomhed). Området omfatter den
eksisterende trafikhavn og tilstødende havnearea-
ler. Der tillades mindre butikker i direkte tilknyt-
ning til en virksomheds produktionslokaler.
10.E.07 - Gl. Havn. Områdets anvendelse fast-
lægges til havne- og centerformål, herunder
lystbåde- og fiskerihavn, kontorer, butikker, re-
stauranter, offentlige formål, turistformål samt
rekreative formål. Området indeholder i dag
blandede havne- og turistformål, herunder lyst-
bådehavn, butikker, restauration og kontorvirk-
somhed. Området indgår i detailhandelsområdet
for Nexø By. Et areal ved den gamle fiskefabrik
”Bornfish” kan anvendes til detailhandel efter
udarbejdelse af lokalplan for området.
10.E.08 - Havneområde ved Sdr. Landevej.
Området anvendes til forskellige erhvervsformål.
Et område mod syd nær Sdr. Landevej anvendes
til butiksformål. Området kan fortsat anvendes til
erhvervsformål (bl.a. industri, håndværk, værk-
steds-, lager- og transportvirksomhed, service-
virksomhed, rensningsanlæg og andre tekniske
anlæg samt oplagsvirksomhed). Der tillades min-
dre butikker i direkte tilknytning til en virksom-
heds produktionslokaler. Et areal ved Søbækken,
langs Sdr. Landevej er udlagt som detailhandels-
område (her defineret som aflastningscenter for
Nexø’s detailhandelsområde). Ny detailhandel på
ikke over 1000 m² butiksareal tillades etableret, i
det omfang der ikke findes ledige butiksarealer i
Nexø’s centrale detailhandelsområde.
10.E.09 - Fiskerihavnen. Området kan anvendes
til havneerhvervsformål (bl.a. industri, håndværk,
værksteds-, lager- og transportvirksomhed samt
servicevirksomhed). Området omfatter Fiskeri-
havnen og de tilstødende, havnenære landarealer.
Der tillades mindre butikker i direkte tilknytning
til en virksomheds produktionslokaler.
10.E.10 - Havneopfyldningsområdet. Områ-
det skal anvendes til havneerhvervsformål (bl.a.
industri, håndværk, værksteds-, lager- og trans-
portvirksomhed samt servicevirksomhed) samt
fritidsformål (lystfiskeri, jollehavn og lign.). Er-
hvervsarealet er kun delvist opfyldt. Området
overføres til byzone, i takt med at det opfyldes.
10.E.11 - Råstofområde ved Stenbrudsgården.
Området er udlagt som råstofindvindingsområde
(Nexø sandsten).
Offentlige formål
10.D.01 - Nørremølle. Området skal anvendes
til ældrecenter, boliger for ældre (helårsformål)
og funktioner i tilknytning hertil.
10.D.02 - Nexø Skole. Området skal anvendes
til skole, børnepasning, idrætsanlæg og lign.
10.D.03 - Rådhuset. Området skal anvendes til
off. administration og service.
10.D.04 - Stenbrudsgården. Området og byg-
ningen er fredet. Den fredede bygning kan an-
vendes til kontorformål og lignende.
10.F.11 - Nexø Ridehal. Området skal anvendes
til aktiviteter for hestesport og landbrug. Områ-
det omfattes af lokalplan og ligger i landzone.
10.F.12 - Ubebygget område. Området er ud-
lagt som en afstandszone mellem de udlagte BL-
omårder og det tilstødende råstofindvingingsom-
råde.
10.F.13 - Område bag Stenbrudsvej. Området
er udlagt som grønt ubebygget område.

Ferie- og fritidsformål
10.F.01 - Stenbrudssøen. Området kan anvendes
som off. friareal. Et areal syd for Stenbrudssøen
kan anvendes til campingplads. Området omfat-
tes af strandbeskyttelse.
10 F.02 - Område v. Højbovej. Området kan
anvendes som privat og off. friareal, herunder
kolonihaveformål. Et areal langs Nørrebækken er
omfattet af naturbeskyttelse.
10.F.03 - Pilebro. Området kan anvendes til re-
kreative formål (herunder cirkusplads og roklub
med tilhørende bygning). Området omfattes af
strandbeskyttelse.
10.F.04 - Maegænget. Området anvendes til ko-
lonihaver uden bebyggelse (nyttehaver).
10.F.05 - Trekanten. Området, der udgør en rest
af den gamle byvang, skal anvendes til off. grønt
område og fritidsformål.
10.F.06 - Ferskesø. Området skal anvendes som
off. grønt område, kolonihaveområde og kirke-
gård. Den nordlige del kan benyttes til idræt, by- Kig op mod Nexø Torv
fester, cirkus, tivoli og lign. Et areal mod syd, langs
Sdr. Mosevej, kan anvendes til kolonihaveformål.
Et areal vest for vejen anvendes til kirkegård.
10.F.07 - Ferskesøpark. Området skal anvendes
som off. grønt engområde.
10.F.08 - Nørrebækken. Området skal anvendes
som off. park.
10.F.09 - Sdr. Hammer Jollehavn. Området er
et rekreativt område, der kan anvendes til fritids-
formål (jollehavn med tilhørende anlæg og byg-
ninger). Området omfattes af lokalplan for Nexø
Havn.
10.F.10 - Hotelområde. Området skal anvendes
til ferie- og fritidsformål. En del af området skal
anvendes til hotel med tilknyttede funktioner.
Området skal forblive i landzone.

55
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

56
 11 - Nyker
Helt frem til slutningen af det 19. århundrede var
Nyker, foruden sin kirke, præstegård og smedje,
alene kendetegnet ved gårdene langs Kirkebyvej.
En egentlig bydannelse kommer først omkring år
1900. Men byudviklingen tog for alvor fat efter
åbningen af Rønne - Allinge Jernbanen i 1913.
Det var naturligt, at der blev lagt en station i Ny-
ker. Der var allerede før jernbanens tid begyndel-
se til en by omkring kirken med brugsforening,
skole, forsamlingshus og flere håndværksmestre.
Nykers struktur og bebyggelsesmønster fortæller
om en alsidig erhvervsstruktur med en blanding
af boliger, handel, håndværk og industri til betje-
Generalstabens topografiske kort fra 1887
ning af oplandets gårde. Som stationsby foran-
drede Nyker sig betydeligt. Et kort fra 1916 viser
Nykirke, som er fredet, stammer fra midten af
begyndende bebyggelse langs hovedvejen. Jern-
1100-tallet. Kirken, som er Bornholms mindste
banen blev nedlagt i 1953, og nu er der regional
rundkirke, er med sin omgivelser et bevaringsvær-
cykelsti på det tidligere jernbanespor.
digt kulturmiljø. Skråt over for kirken i nærheden
af den tidligere stationsbygning ses en klynge vil-
Landskabet
laer fra 1900-tallets begyndelse. Bebyggelsen er
Landskabet omkring Nyker er et svagt bølgende
værdifuld set med arkitektoniske øjne, og den er
morænelandskab. Omkring byen ligger vidtstrak-
desuden med til at fortælle om Nykers udvikling.
te landbrugsarealer med spredt bebyggelse.
Her ser man de bygningsmæssige resultater af
den vækst, jernbanen blev anledning til.
Kulturmiljø og bybevaring
Ifølge Kulturmiljøatlas for Bornholm er præ-
Nyker er som en gennemfartsby med sit stations-
stegården (fra 1871), den tidligere smedje og
miljø, det smukke anlæg ved kirken, landevejshu-
stationsbygning (tegnet af arkitekt Ove Funch-
sene og det åbne lands store gårde et værdifuldt
Espersen), Missionshuset Salem og en klynge vil-
eksempel på stationsbyernes pionertid. Landevej-
laer fra 1900-tallets begyndels e fremhævet som
strafikken svækker det gamle gademiljø.
bevaringsværdige. En del af Nyker er omfattet af
bevarende lokalplan.

Nyker Hovedgade og Dagli´’Brugs

57
 Nyker i dag

Nyker ligger ved landevejen fra Rønne til Kle-
mensker, ca. 4 km fra Rønne og ca. 5 km fra Kle-
mensker. Nyker er en by inde i landet uden di-
rekte adgang til skov og strand. Byen er afgrænset
mod vest og øst af landbrugsarealer, mod nord
af Kirkebyvej og landbrugsarealer. Byen afgræn-
ses markant mod syd af det gamle jernbanespor,
der nu er regional cykelsti.
Befolkning og boliger
I 2005 havde Nyker 738 indbyggere. Indbygger-
tallet har de sidste 5 år været svagt faldende, fra
755 personer, dvs. 2,3%. I 2010 forventes ind-
byggertallet at blive ca. 725 personer.
Sammenlignet med aldersfordelingen for Born-
holm er der forholdsvis færre voksne mellem 40
og 64 år men flere børn under 15 år.

Byen er nu typisk gennemfartsby uden en mar- Gennemsnitshusstandsstørrelsen, som er 2,4 be-

kant bymidte. Den trafikale belastning af hoved- boere pr. beboet bolig, er højere end gennemsnit-
vejen mellem Rønne og Klemensker er ret stor. størrelsen på Bornholm, hvilket antyder, at der er
Langs Nyker Hovedgade ligger forretninger og forholdsvis mange børnefamilier i Nyker.
servicefunktioner. Syd for hovedgaden ligger en
større parcelhusudstykning. Nord for hovedga- 307 ud af 314 boliger helårsbeboede. Der er ikke
den ligger dels et parcelhusområde og dels of- registreret fritidsboliger i Nyker, 2,2% er registre-
fentlig administration, friskolen og idrætsområ- ret som tomme boliger. Byen er forholdsvis ny
der. Bystrukturen er langstrakt – byen strækker by med 45% af boligmassen opført efter 1970,
sig fra vejkrydset med kirken og Brugsen, langs godt 20% af boligmassen er opført før 1950. Af
Nyker Hovedgade og Pluggegårdsvej i retning af de beboede boliger er 84% ejerboliger, og 16%
Rønne væk fra den oprindelige bymidte omkring lejeboliger.
kirken og brugsen.
%
45
Jernbanesporet har før krydset hovedgaden. På 40
35
østsiden af sporet ligger den ældste bebyggelse 30
med kirken, smedjen og de gamle gårde. Byens 25
20
”kerne” domineres naturligvis af rundkirken. 15
10
Nordvest for Nyker ses flere af de store gårde, 5
som var årsag til Nykers vækst gennem 1800-tal- 0
0-15 16-39 40-64 65- år
let.
Nyker Bornholm

Aldersfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Byen fungerer i dag hovedsagelig som attraktiv
boligby. Der findes enkelte erhvervsvirksomhe-
der i Nyker, og regionskommunens Familie- og 350

Sundhedsvirksomhed har til huse i Nykers tidli- 300

gere offentlige skole. Nykers offentlige skole er 250

nedlagt men erstattet af en privatdrevet skole 200

– Bornholms Frie Idrætsskole, der er oprettet i 150

2004. Der er desuden en børnehave i byen. Nyker 100

har en dagligvarebutik. 50

0
Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Tomme helårsboliger Ferieboliger

Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

58
 Nykers udviklingsmuligheder

Byen vil fortsat først og fremmest udvikle sig
som boligby velegnet til børnefamilier. Med op-
rettelse af Bornholms Frie Idrætsskole styrkes
byen som en attraktiv boligby. Der er mulighed
for at forskellige aktiviteter kan udvikles i relation
til friskolen.
Nyker nyder til dels godt af beliggenheden nær
Rønne, der har et bredt udbud af arbejdspladser
samt privat og offentlig service, samt nærhed til
arbejdspladser på Almegårds Kaserne. Byen har
mulighed for at udvikle sig med nye helårsboli-
ger ved Grønagervej og på det tidligere udlagte
idrætsområde ved Kirkebyvej (ca.4,8 ha).
I regionkommuneplanens centerstruktur er Ny-
ker defineret som mindre handels- og serviceby.
Byen er center for et mindre lokalområde, og
bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og
servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud
(f.eks. ældreservice, børnehaver eller skoler). I de
mindre handels- og servicebyer er der desuden
mulighed for etablering af mindre fremstillings-
virksomheder og håndværksvirksomheder i min-
dre erhvervsområder eller i blandede bolig- og
erhvervsområder (jf. del 3 - ”Bymønster og by-
udvikling”).

Bebyggelsen er spredt og den har udviklet sig i

retning af Rønne væk fra det tidligere bycenter
ved den gamle stationsbygning, Brugsen og kir-
ken. For at styrke ”bymidten” udlægges et min-
dre område syd for Brugsen til blandet bolig- og
erhvervsformål og på det tidligere udlagte idræts-
område ved Kirkebyvej bliver der mulighed for at
opføre boligbyggeri (ca.4,8 ha).

Afgrænsning af detailhandelsområde B
se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel
Den gamle stationsbygning

59
Arealudlæg i regionkommuneplanen

Der er i den hidtidige kommuneplanlægning ud- Blandede bolig- og erhvervsområder

lagt et areal til byudvikling vest for byen i retning 11.BL.01 – Nyker Hovedgade. Området anven-
af Rønne. Et lille område langs jernbanespor ud- des til blandet helårsbolig- og erhvervsformål.
lægges som blandet bolig- og erhvervsområde. Et Området indgår i detailhandelsområde B. Lokal-
areal, der i den hidtidige planlægning var udlagt til plan nr. 00-01 bevarende lokalplan er gældende
idrætsformål, beliggende nordøst for Kirkebyvej, for dele af området.
udgår og erstattes af et areal beliggende sydvest 11.BL.02 – Nyt boligområde syd for Brugsen.
for Kirkebyvej mellem den eksisterende parcel- Området anvendes til blandet helårsbolig- og er-
husbebyggelse og Kirkebyvej. Bornholms Frie hvervsformål. Området indgår i detailhandels-
Idrætsskole har ønsket sammenhængende arealer område B. Området ligger i landzone og kan ved
syd for Kirkebyvej. lokalplan overføres til byzone.
11.BL.03 – Skadegård og 11.BL.04 – Kirke-
Et areal, der i den hidtidige planlægning var ud- byvej. Områderne anvendes til blandet helårs-
lagt til etablering af kolonihaver, udlægges til bolig- og erhvervsformål. Lokalplan nr. 20-00 er
erhvervsområde. Der er ingen kolonihaver på gældende for Skadegård-området.
området og der er ikke ønske om at etablere ko- 11.BL.05 – Blandet område ved Svendsens
lonihaver i byen. have. Området anvendes til blandet helårsbolig-
og erhversformål. Området er omfattet af beva-
Boligområder rende lokalplan 00-01
11.B.01 – Nyker byområde. Området anvendes
til helårsboligformål. Service, handel og mindre
erhvervsvirksomhed tillades i området langs ho-
vedvejen, Nyker Hovedgade (jf. kort detailhan-
delsområdets afgrænsning). Lokalplaner nr. 20-
00 og nr. 00-01 bevarende lokalplan er gældende
for dele af området.
11.B.02 – Grønagervej. Området anvendes til
helårsboligformål. Lokalplan nr. 04-03 er gælden-
de for området.
11.B.03 – Svendsens Have. Området anvendes
til helårsboligformål. Lokalplaner nr. 04-03 er
gældende for området. Der er pålagt arealet et 20
m bredt beplantningsbælte langs Pluggegårdsvej.

Nyker hovedgade mod øst Her er det nye boligområde syd for Brugsen udlagt

60
Erhvervsområder
11.E.01 – Pluggegårdsvej. Området anvendes
til erhvervsformål – lettere industri.
Offentlige formål
11.D.01 – Nyker gl. skole. Området anvendes
til offentligt formål, så som administrationsbyg-
ninger, forsamlingshus mv. Dele af området er
omfattet af bevarende lokalplan nr. 00-01. Hele
området er omfattet af lokalplan nr. 20-00.
11.D.02 – Bornholms Frie Idrætsskole. Områ-
det er udlagt til offentligt formål, så som friskole.
Dele af området er omfattet af bevarende lokal-
plan 00-01. Hele området er omfattet af lokal-
plan nr. 20-00.
Ferie- og fritidsformål
11.F.01 – Idrætsanlæg. Området er udlagt til
fritidsformål, herunder idrætsområde, klubhus,
idrætshal samt drifts- og servicebygninger. Lokal-
planer nr. 20-00 og nr. 00-01 bevarende lokalplan
er gældende for dele af området. Området ligger
i landzone og kan ved lokalplan overføres til by-
zone. Der skal i lokalplanlægningen tages hensyn
til en 300 m byggegrænse fra Bjørnegård
11.F.02 – Grønt område v. Svendsens have.
Området anvendes til offentligt rekreativt formål.
Området må ikke bebygges.
61
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:5.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

62
 12 - Nylars
Generalstabens topografiske kort fra 1887
Det fremgår af Generalstabens topografiske kort
fra 1887, at Nylars på det tidspunkt kun består
af Nylars kirke, præstegården og skolen. Nylars
Rundkirke blev opført omkring 1165 som fæst-
ningsanlæg. I 1820’erne blev der oprettet et lærer-
seminarium i Nylars.
Byens placering kan forklares ved den gode til-
gængelighed ved landevejen mellem Rønne og
Aakirkeby og jernbanens anlæggelse. Jernbanen
anlagdes med trinbræt umiddelbart syd for kirke-
området og blev indviet den 13. december 1900.
Fire daglige forbindelser var der dengang mellem
Rønne og Nexø. Togdriften ophørte i 1968, og
trinbrættet, som var tegnet af arkitekt Mathias
Bidstrup, blev solgt for 25 kroner. Efter jernba-
nens afvikling fungerer tracéen som fodgænger-
og cykelsti.
Nylars Kirke
Geodæktisk kort fra 1930
Nylars samlingshus blev opført i 1901, først som
en mindre bygning i et plan, hvor der siden er
kommet tilbygning på tilbygning, og i 1983 blev
der udvidet med idrætshal. Et kort fra 1930 viser
en mindre bydannelse langs Nylars Hovedgade
fra landevejen til trinbrættet.
Landskabet
Nylars ligger på en flad bakketop på den mod syd
skrånende landskabsflade. Præsteskoven ligger
nordøst for byen og er forbundet ad den regio-
nale cykelsti, som er anlagt på den tidligere jern-
banetracé.
Kulturmiljø og bevaring
Nylars Kirke er øens næststørste rundkirke.
Rundkirken og kirkeomgivelser er fredet. Nylars
Kirkes anlæg er en smuk arkitektonisk oplevelse.
63
 Nylars i dag
Nylars er en forholdsvis ung by, der opstod samti- Befolkning og boliger
dig med jernbanens anlæggelse. 52% af boligerne I 2005 havde Nylars 194 indbyggere. Indbygger-
er opført efter 1970. Bydannelsen opstod mellem tallet er de sidste 5 år faldet relativt meget - fra
jernbanetracéen og landevejen/Rønnevej. Hele 242 personer, dvs. 19,8%. I 2010 forventes ind-
bebyggelsen ligger nord for Rønnevej. Byen er byggertallet at blive ca. 185 personer.
afgrænset mod vest, nord og øst af åbne land-
skabsarealer og mod syd af Rønnevej. %
45
40
Nylars hovedgade, der løber i retningen nordøst/ 35
30
sydvest, begynder ved brugsforretningen og ender 25
20
ved Nylars Rundkirke, som er en stor turistattrak- 15
tion. Vejen fortsætter videre til Vestermarie. Ho- 10
5
vedgaden ligger i udkanten af byen med Brugsen 0
og idrætsfaciliteter mod øst og parcelhusområdet 0-15 16-39 40-64 65- år

mod vest, hvor børnehave og plejehjem er pla- Nylars Bornholm

ceret. Langs byens hovedgade ligger der på den
vestlige side en snorlige række af murmesterhuse
i stil med ”Bedre byggeskik”. Byen har ikke en
specifik bymidte.
Byen fungerer i dag som boligområde med en
børnehave og gode idrætsfaciliteter - NyVest
Idrætshal og boldbaner. I byen findes desuden
et plejecenter. Den nærmeste skole ligger i Ve-
stermarie Da der kun er ganske få virksomheder
i byen, må folk pendle til arbejde andre steder,
hovedsagelig til Rønne og Aakirkeby. Der er ikke
udlagt specifikke arealer til erhvervsformål. I
Nylars findes der én dagligvarebutik.
Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik
Der er forholdsvis mange ældre over 65 år i byen,
mens antal voksne mellem 40 og 64 år er det
samme som gennemsnittet for Bornholm. Der er
både færre yngre voksne og unge under 40 år og
børn under 15 år sammenlignet med Bornholm
som helhed.
350
300
250
200
150

100

50

0
Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Tomme helårsboliger Ferieboliger

Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Dagli’ Brugs i Nylars I 2004 var der 105 beboede boliger/221 indbyg-
gere, svarende til 2,1 beboere pr. beboet bolig.
105 ud af 108 boliger var helårsbeboede. Af de
resterende 3 boliger var 1 registreret som feriebo-
lig, resten er registreret som ubeboede helårsbo-
liger, dvs. 1,9%.

Knap 20% af boligmassen er opført før 1950, ca.

52% er opført siden 1970. Af de beboede boliger
er 61% ejerboliger, og 39% lejeboliger.

64
 Nylars udviklingsmuligheder
Byen vil fremover først og fremmest fungere
som attraktivt boligområde, med børnehave og
idrætsfaciliteter. Nylars nyder til dels godt af den
gode beliggenhed mellem Rønne og Aakirkeby,
hvor der er et bredt udbud af arbejdspladser samt
privat og offentlig service og har desuden gode
kollektive trafikforbindelser. Byen har stadig mu-
lighed for at udvikle sig med nye helårsboliger i
tæt-lav eller åben-lav bebyggelse (ca. 2 ha).
NyVest Idrætshal og Samlingshuset i Nylars
Arealudlæg i regionkommuneplanen
Der er i den hidtidige kommuneplanlægning ud-
lagt et mindre areal til byudvikling (ca. 2ha) nord
for det eksisterende parcelhusområde. Der er her-
med skabt passende mulighed for byudvikling, og
der er pt. ikke behov for yderligere.
Boligområder
12.B.01 – Dyrendalsvej. Området anvendes til
helårsboligformål. Dele af området er omfattet
af Lokalplan nr. 00-10. Den ubebyggede del af
området ligger i landzone og kan ved lokalplan
overføres til byzone.
12.B.02 – Baneengen. Området anvendes til
helårsboligformål. Området er omfattet af Lokal-
plan nr. 00-10. Der findes 7 ubebyggede grunde
i området.
Blandede bolig- og erhvervsområder
12.BL.01 - Kirkevej. Området anvendes til blan-
det helårsbolig- og erhvervsformål. Området er
omfattet af Lokalplan nr. 00-10.
I regionkommuneplanens centerstruktur Nylars
defineret som en mindre boligby. Byen skal ho-
vedsagelig fungere som attraktivt boligområde
med tæt tilknytning til lokale landskabs- og natur-
værdier. Der udlægges ikke erhvervsarealer. Lokal
erhvervsvirksomhed samt detailhandel og service
kan indpasses i blandet bolig- og erhvervsområde
(jf. del 3 - ”Bymønster og byudvikling”).
Offentlige formål
12.D.01 – Plejehjem. Området anvendes til of-
fentlige formål, så som plejehjem. Området er
omfattet af lokalplan nr. 00-10.
12.D.02 – Børnehave. Området anvendes til of-
fentlige formål, så som børneinstitutioner. Om-
rådet er omfattet af lokalplan nr. 00-10.
Ferie- og fritidsformål
12.F.01 - Idrætsanlæg og samlingshus. Områ-
det anvendes til fritidsformål, idrætsanlæg og for-
samlingshus. Området er omfattet af Lokalplan
nr. 00-10.
12.F.02 – Legeplads. Området anvendes til fri-
tidsformål. Området ligger i landzone og kan ved
lokalplan overføres til byzone.
65
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:5.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

66
 13 - Olsker
Ols Kirke ligger i begyndelsen af 1800-tallet
frit i landskabet med Præstegård, Degnegård og
Lindesgård som nærmeste bebyggelse. Sct. Ols
Kirkeskole blev opført i 1911, og Degnegårds
funktion som skole ophørte. På kortet fra 1887
kan det ses at der endnu ikke er nogen samlet
bebyggelse
Landskabet
Byen er omkranset af smukt kuperet granitland-
skab med sprækkedale. I området findes mange
fortidsminder. Fra Olsker er det nogen steder
muligt at se havet.

Generalstabens topografiske kort fra 1887 Udsigt fra Olsker mod vest

Kulturmiljø og bybevaring
Ols Kirke, der er en romansk rundkirke fra ca.
1200, og området omkring er fredet. Kirken, der
ligger frit på en bakke, er synlig langvejs fra. Kir-
ken har tidligere tjent som sømærke. Øst for kir-
ken findes fund fra bronze- og jernalderen, og
der er lokaliseret bopladser fra sen vikingetid. Ols
gamle skolebygning er ifølge kultusmiljøatlas for
Bornholm af høj bevaringsværdi.

Geodæktisk kort fra 1930

Ols Kirke
Præstegård, der nedbrændte i 1908, blev i 1942
erstattet af den nuværende præstebolig, der er op-
ført på samme sted. På omtrent samme tid blev
landevejen Hasle-Allinge lagt vest om kirken. På
arealet nordvest for kirken har der tidligere været
brudt sten.

Den mindre bydannelse nord for kirken langs

Rønnevej er sket i slutningen af 1800-tallet og
i begyndelsen af 1900-tallet som det kan ses på
kortet fra 1930 med skole, smedie, missionshus
og forsamlingshus.

67
 Olsker i dag
Olsker er med sine 64 indbyggere en lille by og er
i dag først og fremmest en boligenklave. Olsker
er en typisk gennemfartsby, der er beliggende ved
Rønnevej ca. 3,5 km syd for Allinge, og ca. 2,5 km
fra Tejn. Hele bebyggelsen ligger langs hovedve-
jen, og der er ikke opført mange boliger siden
1970, kun 3% af boligmassen. Olsker er afgræn-
set af landbrugsarealer.
Der findes ikke offentlig service i byen. Den nær-
meste børnehave er beliggende i Tejn og nærme-
ste skole i Allinge. I byen findes en restaurant i det
tidligere forsamlingshus, behandlingsinstitution i
den gamle skole og antikforretninger. Der findes
ingen dagligvareindkøbsmuligheder i Olsker. Den
nærmeste dagligvareforretning ligger i Tejn.
Rønnevej set fra syd
68
Befolkning og boliger
I 2005 havde Olsker 64 indbyggere. Indbygger-
tallet har været svagt faldende siden 2000. I 2010
forventes indbyggertallet at blive ca. 65 pers.
Sammenlignet med Bornholm som helhed er der
forholdsvis færre ældre over 65 år i byen, mens
der flere i de andre aldersgrupper.
50
40
30
20
10
0
år
0-15 16-39 40-64 65-
Olsker Bornholm
Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik
I 2004 var der 30 beboede boliger/67 indbyg-
gere, svarende til 2,2 beboere pr. beboet bolig.
30 ud af 33 boliger var helårsbeboede - én bolig
er registreret som feriebolig, resten er registreret
som ubeboede helårsboliger, dvs. 6,1%. 78,8 %
af boligmassen er opført før 1950, 3% er opført
siden 1970. Af de beboede boliger er 96,7% ejer-
boliger, og 3,3% lejeboliger.
 Olskers udviklingsmuligheder og arealudlæg
Byen vil i fremtiden fungere som boligby. I re- Blandede bolig- og erhvervsområder
gionkommuneplanens centerstruktur er Olsker 13.Bl.01 – Olsker - ligger i landzone som af-
defineret som en mindre boligby uden væsentlig grænset byområde og kan ved lokalpla overføres
handel og service (jf. del 3 ”Bymønster og byud- til byzone. Området anvendes til blandet helårs-
vikling”). Byen skal hovedsagelig fungere som at- bolig- og erhvervsformål.
traktivt boligområde med tæt tilknytning til lokale
landskabs- og naturværdier. Erhvervsvirksomhe-
der samt detailhandel og service kan indpasses i
blandet bolig- og erhvervsområde. Nye boliger
kan opføres ved huludfyldning langs Rønnevej.

Den gamle skole i Olsker der nu anvendes som behandlingscenter

69
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

70
 14 - Pedersker
Af generalstabskortet fra 1887 fremgår, at der
oprindeligt kun har været en spredt landbebyg-
gelse i området syd for Slettegård. Sankt Peders
Kirke stammer fra ca. 1150.
Generalstabens topografiske kort fra 1887
En egentlig bydannelse ved Pedersker fandt først
sted i forbindelse med etableringen af en jern-
baneforbindelse år 1900 mellem Aakirkeby og
Nexø. Med jernbanen voksede en ny stationsby
op med boliger og nye erhvervsaktiviteter. Byen
blev anlagt syd for jernbanelinien langs hovedak-
serne Pedersker Hovedgade og Pederskervejen.
I løbet af 1920’erne og 30’erne var der mejeri,
gartner, bageri, flere købmænd, manufakturhan-
del m.v. Mejeriet spillede en central rolle med pro-
duktion af smør til Københavnsområdet. I 1940
blev Pedersker Skole opført. Den er placeret ved
Pedersker-vejen mellem byen og kirken.
Pedersker Hovedgade
Efter midten af sidste århundrede stagnerede
udviklingen en del. Jernbanen mellem Rønne og
Nexø blev nedlagt i 1968. De seneste år er der
dog opført enkelte nye boliger i byens udkant.
Landskabet
Området omkring Pedersker er et svagt bølget
morænelandskab, der er aflejret oven på et grund-
fjeld med lag af skifer.
Rundt om byen, mod øst, syd og vest ligger vidt-
strakte landbrugsarealer med spredt bebyggelse
af landejendomme. Nord for byen og den gamle
jernbanetracé ligger et skovområde, Lynggårds-
skoven, der er etableret af staten. Dette område
udgør første fase af et større skovrejsningsområ-
de. Skoven har i dag rekreativ værdi for områdets
beboere.
Kulturmiljø og bybevaring
I kulturmiljøatlas for Bornholm fremgår, at der
findes enkelte bygninger af høj bevaringsværdi,
f.eks. den gamle mejeribygning. Det fremhæves
også, at en del af de ældre bygninger er uheldigt
vedligeholdt, og der efterlyses en bevaringsmæs-
sig indsats i området. F.eks. må en del af det ældre
byområde langs hovedgaden forventes omfattet
af en bevarende lokalplan, der skal udarbejdes i
den kommende planperiode.
Det gamle mejeri ved Pedersker Hovedgade
71
 Pedersker i dag

Byen har bevaret sit oprindelige præg som typisk
dansk stationsby, der er præget af blandede bolig-
og erhvervsbygninger langs hovedstrøget Peder-
sker Hovedgade suppleret med åben lav boligbe-
byggelse, der i dag rækker helt ned syd for Søndre
Landevej.
Befolkning og boliger
Siden 2000, da byen havde 274 indbyggere, er be-
folkningen faldet med ca. 8%, så der i 2005 kun
er 253 indbyggere. Frem til 2010 forventes det
iflg. Befolkningsprognosen, at befolkningstallet
falder til ca. 240.

Men boligbebyggelsen er især koncentreret i tre-
kanten mellem hovedgaden, Pederskervejen og
den gamle jernbanetracé.
De fleste gamle erhvervsbygninger er nu omdan-
net til boliger eller andre formål. Byen rummer
en del bevaringsværdige bygninger. Pederskers
offentlige skole er nedlagt men erstattet af en
privat drevet småbørnsskole i 2004.
Den 1.1.2004 var godt 25% af befolkningen over
65 år, mens godt 20% af befolkningen var børn/
unge under 16 år. Dette svarer omtrentligt til den
gennemsnitlige fordeling for øen.
I byen er der 140 boliger, hvoraf de 134 i 2004
var registreret som helårsbeboede. Der var ingen
registrerede ferieboliger i byen.
Af boligmassen er en relativ stor andel på ca.
64% opført før 1950, ca. 29% er opført siden
1970. Siden 2000 er der ikke opført nye boliger i
Pedersker. Ca. 24% af de beboede boliger er le-
jeboliger.

%
45
40
35
30
25
20
15
10
5
Pedersker skole der nu huser Sydbornholms Friskole 0
0-15 16-39 40-64 65- år
Pedersker Bornholm
Syd for Pedersker ligger Østre Sømarken med
den lille fiskerihavn Bakkerne Havn samt et an- Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik
tal store sommerhusområder, der er etableret i 2.
halvdel af det 19. århundrede.

160

140

120

100

80

60

40

20

0
Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Tomme helårsboliger Ferieboliger

I Bakkerne Havn Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

72
 Pederskers udviklingsmuligheder
Pedersker ligger i relativ lang afstand fra andre
byområder og har foruden et stort landbrugsop-
land og et ikke ubetydeligt opland af sommerhus-
områder. Som eneste by i et ret stort område har
Pedersker opretholdt en rimelig god forsyning af
privat og offentlig service, selvom skolen nu dri-
ves som privat skole.
Byen har dermed bevaret en vis tiltrækning som
bosætningsområde, selvom der de seneste år ikke
er opført mange nye boliger, og selvom befolk-
ningstallet de sidste år er faldet. Der kan ikke for-
ventes nogen væsentlig tilvækst de kommende år,
men der er alligevel grundlag for at tro, at byens
potentiale som bosætnings- og serviceområde på
lidt længere sigt kan fastholdes, ikke mindst p.g.a.
det store opland. Medvirkende til byens attrak-
tion er et roligt bymiljø uden særlig mange trafik-
gener og et rigt foreningsliv med mange forskel-
ligartede aktiviteter for børn og ældre.
Der vil derfor fortsat være mulighed for udbyg-
ning med nye boliger i området. Der findes en-
Arealudlæg i regionkommuneplanen
Store dele af Pedersker by ligger i landzone men
skal overføres til byzone med lokalplan, der sikrer
området som helårsbyområde.
Boligområder
14.B.01 - Dr. Glavensvej m.m. Området skal an-
vendes til helårsboligformål. Området er næsten
fuldt udbygget med blandet tæt-lav og parcelhus-
bebyggelse, men der findes fortsat ubebyggede
parcelhusgrunde i området. (Området er omfat-
tet af lokalplan nr. 8). En del af området er belig-
gende i byzone.
14. B.02 - Pederskervejen øst. Området skal
anvendes til helårsboligformål (parcelhusbebyg-
gelse). Den nordøstlige del af området er endnu
ikke bebygget og kan udstykkes i nye parcelhus-
grunde. Hvis der opstår behov, kan området på
længere sigt udvides mod øst.
14.B.03 - Pedersker Hovedgade Syd. Området,
der også omfatter bebyggelse syd for Sdr. Lan-
devej, skal anvendes til helårsboligområde (par-
celhusbebyggelse). Området ligger i landzone og
kan med lokalplan overføres til byzone.
kelte allerede lokalplanlagte byggegrunde i områ-
det, og en del mindre arealer er fortsat reserveret
til byudviklingsformål med mulighed for senere
udvidelse, hvis behovet skulle opstå.
Erhverv og detailhandel
Byen har en dagligvareforretning (Brugsen) og
en del mindre virksomheder i området langs Pe-
dersker Hovedgade. Et oprindeligt erhvervsudlæg
i kommuneplanlægningen indgår nu i et blandet
bolig- og erhvervsområde, der omfatter den æl-
dre bydel langs Pedersker Hovedgade.
Afgrænsning af detailhandelsområde B
se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel
14.B.04 - Nyt område ved Pedersker Hoved-
gade. Området skal anvendes til helårsboligom-
råde (tæt-lav eller parcelhusbebyggelse). Området
kan alternativt anvendes til udstykning af jord-
brugsparceller, der i så fald skal forblive i land-
zone.
Blandede bolig- og erhvervsområder
14.BL.01 - Pedersker Hovedgade Nord. Om-
rådet skal anvendes til blandet helårsbolig- og
erhvervsformål. Området indgår i detailhandels-
område B.
Offentlige formål
14.D.01 - Skole. Området skal anvendes til of-
fentlige formål. (Sydbornholms Privatskole).
Ferie- og Fritidsformål
14.F.01 - Idrætsanlæg ved skole. Området skal
anvendes til idrætsanlæg, legeplads og grønt om-
råde. Området kan ikke bebygges.
14.F.02 - Grønt område. Området skal anvendes
til friareal, legeplads og lign. rekreative formål.
73
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:5.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

74
 15 - Rutsker
Ifølge Generalstabens topografiske kort fra 1887
findes der ingen koncentreret bebyggelse på ste-
det på det tidspunkt. I slutningen af 1800-tallet
bliver forsamlingshuset og Andelsmejeriet Ham-
mersdal bygget. Kirkeskolen bliver opført i perio-
den omkring år 1900.
Generalstabens topografiske kort fra 1887
Geodæktisk kort fra 1930
Ifølge geodætisk kort findes der i 1930 en bebyg-
gelse omkring amtsvejen med skole, mejeri og
forsamlingshus (Kirkebyen). Siden 1950 er byen-
stort set ikke blevet udvidet. 61,8% af boligmas-
sen er opført før 1950. Den 14. juni 1990 lukkede
Rutsker Skole.
Landskabet
Rutsker by ligger på den nordvestlige del af Born-
holm i et stærkt kuperet og højtliggende område.
Nordøst for byen findes et særligt beskyttelses-
område med særlige biologiske interesser: Ny
Dam, Gammel Dam, og Knarremoseområdet,
der er en offermose fra yngre jernalder.
Kulturmiljø og bybevaring
I Rutsker ligger øens højest beliggende kirke, Ruts
Kirke, 130 meter over havet. Ruts Kirke ligger
markant på toppen af Kirkebakken og har tid-
ligere været et vigtigt sømærke. Kirken er bygget
omkring år 1200 og har en romansk oprindelse,
men, ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm, er me-
get gået tabt ved ombygninger og udvidelser. Ved
vestdiget står det for Bornholm så karakteristiske
smukke klokketårn med kalket underbygning af
kampesten og en overbygning af bindingsværk.
Umiddelbart øst for kirken ligger præstegården.
Hele komplekset ligger for sig selv og har en stor
dominans i landskabsbilledet.
Ruts Kirke
75
 Rutsker i dag
Rutsker by ligger ved den trafikerede Kumlehøj- Befolkning og boliger
vej, vejforbindelsen mellem Hasle og Allinge, I 2005 havde Rutsker by 69 indbyggere. Indbyg-
godt 3 km fra Hasle og syd for Ruts Kirke. Rut- gertallet har de sidste 5 år været stabilt. I 2000
sker er med sine 69 indbygger en lille by og fun- boede der 70 personer i Rutsker. I 2010 forventes
gerer i dag hovedsagelig som boligenklave. Der er indbyggertallet at blive ca.60 personer.
ingen offentlig service i Rutsker by. Byens behov
for offentlig service (skole, børnehaver m.v.) dæk- Aldersfordeling - sammenlignet med gennemsnit-
kes i hovedsagen i Hasle. I byen findes en restau- tet på Bornholm er der forholdsvis færre ældre
rant, som også bruges som forsamlingshus, og en over 65 år, men ca. 15% flere voksne mellem 40
mørtelfabrik. Lidt uden for byen ligger Rutsker og 64 år i byen. Der er både færre yngre voksne
Feriecenter. Der er ingen indkøbsmuligheder i og unge under 40 år og børn under 15 år.
Rutsker. Den nærmeste dagligvarebutik findes i
Hasle.
%
60
Byen er afgrænset af landbrugsarealer. Byen er
50
en langstrakt gennemfartsby uden en markant by-
40
midte. Boligbebyggelse, som består af åben-lav
30
bebyggelse, ligger i en række på begge sider af
20
Kumlehøjvej. Her ligger også den tidligere me-
10
jeribygning, nu mørtelværk og den gamle skole, 0
hvor spejderne nu har til huse. Ud til vejen ligger 0-15 16-39 40-64 65- år
en relativt stor offentlig parkeringsplads. Rutsker Bornholm

Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik

Ruts Kirke med den smukke beliggenhed er by-
ens vartegn. Fra kirkebakken er der til alle sider
en enestående udsigt over det bølgende landskab
med kig til flere kirker. Fra nord ses Rutskers by-
profil, hvor den lange lige række af næsten ens
småhuse træder tydeligt frem.
I 2004 var der 33 beboede boliger/72 indbyggere,
svarende til 2,2 beboere pr. beboet bolig, hvilket
er en smule højere end gennemsnittet på Born-
holm, som er 2,1 beboer pr. beboet bolig.

40

35

30

25

20

15

10

0
Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Tomme helårsboliger Ferieboliger

Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

33 ud af 34 boliger var helårsbeboede og en bolig

var registreret som ubeboet helårsbolig. 61,8 %
af boligmassen er opført før 1950, 8,8% er op-
ført siden 1970. Af de beboede boliger er 93,9%
ejerboliger, og 6,1% lejeboliger.

76
 Rutskers udviklingsmuligheder

Byen vil fremover først og fremmest fungere

som boligenklave. Der er mulighed for nyt bo-
ligbyggeri ved Fuglesangsvej på ca. 1 ha og ved
udfyldning af ledige grunde langs Kumlehøjvej.
Sogneforeningen har igangsat et projekt til for-
skønnelse af den store parkeringsplads og etable-
ring af opholds- og aktivitetsarealer. Etablering
af stiforbindelse fra byen via Ruts Kirke til de
naturmæssige interesseområder i nærheden kan
både øge de rekreative muligheder for borgerne
og for de besøgende i området.

I regionkommuneplanens centerstruktur er Rut-

sker defineret som en mindre boligby. Byen skal
hovedsagelig fungere som attraktivt boligområde
med tæt tilknytning til lokale landskabs- og na-
turværdier (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvik-
ling”). Der udlægges ikke erhvervsarealer. Lokal
erhvervsvirksomhed samt detailhandel og service
kan indpasses i blandet bolig- og erhvervsom-
råde. Rutsker byhave

Arealudlæg i regionkommuneplanen

Byen ligger i landzone som et afgrænset byom- Blandede bolig- og erhvervsområder

råde og kan ved lokalplan overføres til byzone. 15.Bl.01 – Rutsker. Udlagt til blandet helårsbo-
I den hidtidige planlægning er der udlagt areal til lig- og erhvervsformål. Området ligger i landzone
boligbebyggelse langs Fuglesangsvej. Der skabes og kan ved lokalplan overføres til byzone.
ligeledes mulighed for en mindre udbygning ved
udfyldning af ledige grunde i én række langs ve-
jen. Der er ikke på nuværende tidspunkt behov
for at inddrage arealer til andre formål.
Rutsker hovedgade, Kumlehøjvej

77
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:5.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

78
 16 - Rø
Ifølge kort fra 1887 bestod Rø by på dette tids-
punkt blot af kirken, kirkeskolen, præstegården,
fattighuset og Rø mølle. Rø by opstod herefter så
småt i begyndelsen af 1900-tallet, og bydannelsen
tog for alvor fart efter anlæggelsen af Rø station
i 1913 ved etablering af togstrækningen ”Nord-
banen” fra Rønne til Sandvig. Efter jernbanens
ankomst fik Rø et opsving, og der var både en
brugs, en købmandsforretning, bager, skrædder
og skomager. I dag holder øens sidste landhan-
del til i Rø, en keramiker bor i skolebygningen,
Generalstabens topografiske kort fra 1887
en glaskunstner i stationsbygningen. Der var ret
livlig trafik igennem byen, da trafikken mellem
Gudhjem og Allinge-Sandvig gik forbi Rø. Se-
nere blev Strandvejen mellem Gudhjem og Hel-
ligdommen anlagt øst om Rø.

Rø var for lille til at have sit ejet mejeri, og derfor

etablerede Rø i samarbejde med Olsker et andels-
mejeri i Humledal, ved skelgrænsen mellem de to
sogne, hvor der herefter blev bygget en smedje,
hjulmagerværksted, skæreri og en købmand. Den
nuværende kirkebygning blev opført i 1887-1888 Geodætisk kort fra 1930

efter tegninger af arkitekt Mathias Bidstrup.
Landskabet
Kyststrækningen ved Rø er en af de mest maleri-
ske og afvekslende på øen. Den er nogen steder
lav med en smule sandet forstrand, andre steder
rejser forrevne klipper sig stejlt fra havet som
f.eks. ved Helligdomsklipperne. Undergrunden
er et stærkt kuperet granitområde, der er gen-
nemskåret af sprækkedale.
Nord for Rø by ligger Døndalen, der er en 1200
m lang og 200 m bred sprækkedal med Danmarks
højeste vandfald. Døndalen blev fredet i 1975.
Udsigt fra Klemenskervej til Røbo.
Mod vest ligger Spellinge Mose, som er en tidli-
gere Højlyngsmose. Under de to verdenskrige er
der skåret tørv i mosen, hvorfor der i dag er store
åbne vandflader.
Kulturmiljø og bybevaring
Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm er den tidli-
gere stationsbygning og den gamle skole fra 1840
udpeget som bevaringsværdige. Stenby Mølle, en
hollandsk mølle fra 1857, er beliggende nord-
vest for Rø by. Møllen, som blev fredet i 1965, er
Bornholms mindste hattemølle.

79
 Rø i dag
Rø by ligger ved Klemenskervej godt én km fra
Bornholms nordøstkyst. Byens beliggenhed er
attraktiv, hvad angår tæthed til naturskønne om-
råder og kollektive trafikforbindelser. Byen er
en typisk gennemfartsby med forholdsvis stor
trafikbelastning på strækningen fra Rønne via
Klemensker til Nordbornholm. Byen er uden en
markant bymidte. Der er dog anlagt et samlings-
sted (Torvet) på et mindre areal foran den gamle
stationsbygning. Desuden er der ret trafikeret i
sommersæsonen på Røvej i retning af Rø golf-
baneanlæg.
Befolkning og boliger
I 2005 havde Rø by 196 indbyggere. Indbygger-
tallet i Rø har de sidste 5 år ligget omkring 200
personer. I 2010 forventes indbyggertallet at bli-
ve ca. 180 personer.
Aldersfordeling - sammenlignet med gennemsnit-
tet på Bornholm er der forholdsvis færre ældre
over 65 år, men knap 10% flere voksne mellem
40 og 64 år og ca.5% færre børn under 15 år i
byen.
%
50

Byen er afgrænset mod vest af golfbaner, mod 40

nord af åbne landbrugsarealer og sprækkedal/ 30

skovareal og mod vest og syd af åbne landbrugs- 20

arealer. Rø kirke ligger ved indkørslen til byen og 10
grænser med sin kirke- og præstegård op til åbne 0
landbrugsarealer mod syd og øst. Den yngre par- 0-15 16-39 40-64 65- år

celhus-bebyggelse ligger øst for Klemenskervej, Rø Bornholm

mens stationsbygningen og den ældre villabe- Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik

byggelse ligger vest for vejen. Boligmassen be-
står hovedsagelig af ejerboliger, men der findes
nogle almennyttige boliger på ”Saltpladsen”. Den
tidligere kommuneskole, som nu fungerer som
kommunal institution (Røbo) ligger mod vest i
udkanten af byen, hvor ligeledes idrætsfaciliteter
og klubhus ligger.
I 2004 var der 108 beboede boliger/204 indbyg-
gere, svarende til 1,9 beboere pr. beboet bolig.
Gennemsnitshusstandsstørrelsen er noget lavere
end gennemsnitstørrelsen på Bornholm, som er
2,1 person pr. bolig.
140
120

100
Rø by er en udpræget boligby. Da der kun er få
80
selvstændige virksomheder i byen, må folk pend-
60
le til arbejde andre steder på øen. I byen findes
40
bl.a. en del kunsthåndværkere, autoværksted og
20
restaurationer. Der findes en landhandel i Rø,
den nærmeste større dagligvareforretning ligger 0
Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
i Gudhjem. Tomme helårsboliger Ferieboliger

Købmandsforretningen i Rø Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

108 ud af 116 boliger helårsbeboede. Af de 8

boliger er 2 boliger registreret som fritidsboliger,
dvs. 1,7%. 6 boliger er registreret som tomme bo-
liger, svarende til 5,2%.
46,6% af boligmassen er opført før 1950, 37,1%
er opført efter 1970. Af de beboede boliger er
60,2% ejerboliger, og 39,8% lejeboliger.

80
 Røs udviklingsmuligheder
Byen forbliver først og fremmest et attraktivt
boligområde med smuk beliggenhed. Byens mu-
ligheder for at udvikle sig med nye helårsboliger
styrkes ved at udlægge et attraktivt boligområde
på ca. 2 ha til byudvikling. Rø nyder til dels godt
af beliggenheden nær turistattraktioner som Rø
Golfbaner, Bornholms Kunstmuseum, Hellig-
domsklipperne og Døndalen. Der er et potentiale
i turistmæssige aktiviteter, baseret på lokalområ-
dets kystnærhed og beliggenheden til de nævnte
turistattraktioner.
Rø gamle stationsbygning med nyere tilbygning
Arealudlæg i regionkommuneplanen
Rø by ligger som afgrænset byområde i landzone
og kan ved lokalplan overføres til byzone. Der
er i den hidtidige planlægning ikke udlagt area-
ler til byudvikling. Der skabes passende mulighed
for byudvikling ved at udlægge et mindre areal
på knap 2 ha. til helårsboligformål nord for byen
ved Klemenskervej (16.B.01).
Boligområder
16.B.01 - Boligområde nord. Området anven-
des til helårsboligformål. Området ligger i land-
zone og kan ved lokalplan overføres til byzone.
Blandede bolig- og erhvervsområder
16.Bl.01 – Rø. Området anvendes til blandet
helårsbolig- og erhvervsformål. Området består
af åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Området lig-
ger i landzone og kan ved lokalplan overføres til
byzone.
I regionkommuneplanens centerstruktur er Rø
defineret som en mindre boligby. Byen skal ho-
vedsagelig fungere som attraktivt boligområde
med tæt tilknytning til lokale landskabs- og na-
turværdier (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvik-
ling”). Der udlægges ikke erhvervsarealer. Lokal
erhvervsvirksomhed samt detailhandel og service
kan indpasses i blandet bolig- og erhvervsom-
råde.
Offentlige formål
16.D.01 - Røbo. Området anvendes til offentlige
formål. Området ligger i landzone og kan ved lo-
kalplan overføres til byzone.
Ferie- og fritidsformål
16.F.01 - Rø Idrætsforening. Området anven-
des til idrætsformål. Området ligger i landzone
og kan ved lokalplan overføres til byzone.
16.F.02 - Feriehuse ved Rø Golfbane. Området
må kun anvendes til samlet feriebusbebyggelse.
Området kan ikke udstykkes i nye mindre enkelt-
parceller. Lokalplan nr.005, For feriehuse ved Rø
golfbane er gældende for området.
81
 B = Boligformål Målestok 1:30.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål
C = Centerformål Nye vejudlæg
D = Offentlige formål
E = Erhvervsformål Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

82
 17 - Rønne
De første historiske kilder med oplysninger om
byen stammer fra 1200-tallet. I slutningen af
1200-tallet opførtes et lille kapel på det sted, hvor
Rønne Kirke nu ligger. Men der har været et lille
fiskerleje muligvis tilbage til omkring år 1000.
Rønnes lokalisering kan oprindeligt forklares ved
den naturhavn, der dannes af to undersøiske rev
og som dannede en god havn for fiskerbåde og
en god ankerplads for handelsfartøjer.
Rønne har siden den tidlige middelalder været en
betydelig handelsplads. I en længere periode var
Bornholms placering ved den vigtige vest-østlige
handelsvej i Østersøen af en afgørende betyd-
ning for Rønnes udvikling. Byen blev en bekvem
mellemstation på vejen til Visby. Rønne tog til i
udstrækning og indbyggertal og i 1327 fik byen
købstadrettigheder. Handelsruterne ændrede sig
i løbet af 1500-tallet, hvor handel i Østersøen af-
tog og Rønnes udvikling stagnerede. Herudover
blev byens indbyggere kraftigt ramt af pest i1618
og i 1654. Pesten hærgede så meget, at der i 1658
kun var 160 næringsdrivende borgere i byen. Fra
slutningen af 1500-tallet og 300 år frem udvik-
lede Rønne sig meget langsomt og befolknings-
tallet var kun svagt stigende.
Produktionen af den bornholmske keramik samt
produktionen af bornholmerure bidrog i lang
periode til Rønnes udvikling. I takt med industri-
ens udvikling i og omkring Rønne i sidste halv-
Udsigt mod vest over Rønnes tage
del af 1800-tallet steg befolkningstallet kraftigt,
og tilsvarende udviklede byen sig. Fra 1870 til
1920 fordobledes byens indbyggertal fra 5.500 til
10.300. Råstofudvindingen - kaolin, ler og sten
- omkring byen og det deraf følgende behov for
arbejdskraft havde en væsentlig andel i denne
vækst. Der var tradition for, at arbejderbefolk-
ningen havde eget hus, selv om det kun var små
en-etages bygninger. Kvarteret med lave arbej-
derboliger opført af lokale bygmestre bredte sig,
og først sent kom det almennyttige byggeri. Fra
begyndelsen af 1960’erne begyndte en ny vækst-
periode. Den kom især til udtryk i byggeriet. På
bare 40 år fordobledes byens bebyggede arealer,
mens befolkningstallet steg til cirka 15.000.
De ældste egentlige korttegninger og beskrivel-
ser af byen stammer fra 1600-tallet. Den ældste
byudvikling fandt sted i området syd for Rønne
Kirke og omkring Storegade-Grønnegade. I Snel-
lemark lå i gammel tid byens torv. Efterhånden
voksede byen sig og der kom en regelmæssig be-
byggelse ved Store Torv, som før lå i udkanten af
byen som ekcerserplads, og omkring 1800 fik den
status som byens torveplads. Rønnes betydning
for transport af varer og passagerer steg støt og
havnen blev udvidet adskillige gange og i år 1900
indviedes øens første jernbanelinje fra Rønne til
Nexø; en vigtig forudsætning for landbrugets
fortsatte udvikling.
83
Under besættelsen i forbindelse med Anden Ver-
denskrig blev en stor del af byen i 1945 ødelagt
af et russisk luftbombardement, 2900 af byens
3200 ejendomme blev beskadiget, 212 blev totalt
ødelagt. Genopbygningen blev først afsluttet i
1956, hvor man afviklede ’Arkitekthjælpen’, som
havde haft til formål at sikre, at ’genopbygningen
blev foretaget i overensstemmelse med hævd-
vunden byggeskik i byen. De nye bygninger, som
man kalder ’bombehuse’, blev smukt og harmo-
nisk indpasset i bybilledet, ofte som helt nye ga-
destrøg.
Den svenske stat forærede Bornholm træhuse,
som blev opført i 1946 i samlede områder i ud-
kanten af byen., og udgør i dag meget smukke og
Luftfoto af Rønne set fra syd
84
attraktive kvarterer. Siden 2. Verdenskrig er der
bygget større boligkvarterer, hvor etagebyggeri
som en nyskabelse blev indført på Bornholm. Og
i takt med udviklingen udvidedes byen med flere
nye villa- og parcelhuskvarterer, og der blev an-
lagt nye større erhvervsområder.
Landskabet
Byen ligger på en svag skrånende flade med flad
fra nordvest mod sydøst. Landskabet præges af
en markant skråning, der hæver sig mod sydøst.
Fra Snorrebakken er der en storslået udsigt til
havet over Rønnes røde tegltage. I byens udkant
vidner de mange vandfyldte grave om tiden, da
undergrundens råstoffer blev udnyttet.
Kulturmiljø og bybevaring
Kun få byer i Danmark har så mange bevarings-
værdige huse som Rønne. Årsagen til at Rønne
er så velbevaret er bl.a. at i 1700- og 1800-tallet
var Storegade med tilgrænsede gader centrum for
handel og omsætning i byen, men i takt med at
handelen voksede i slutningen af 1800-tallet ryk-
kede butikker mod øst til nuværende Store og
Lille Torv. Herved undgik det gamle Rønne den
forandring som mange andre bykerner i Danmark
undergik. Herudover har kommunen foretaget en
tidlig indsats med bevaringsplaner for byen. Røn-
ne rummer væsentlige kulturmiljøer, men der bør
gøres en indsats for at sikre de forskellige bydeles
særlige identitet Rønnes gamle elektricitetsværk fra 1912 tegnet af arki-
tekt Anton Rosen

Rønne i dag
Rønne har i dag ca.14.000 indbyggere og er langt Befolkning og boliger
den største by på øen, med bredt udbud af ar- I 2005 havde Rønne 14.022 indbyggere. Indbyg-
bejdspladser og offentlig og privat service. Rønne gertallet har været jævnt faldende de sidste 5 år,
er øens trafikknudepunkt og byen har beholdt fra 14.367 personer. I 2010 forventes indbygger-
forskellige regionale servicefunktioner, som hen- tallet at blive ca.13.860 personer.
vender sig til hele øens befolkning. Rønne har si- Aldersfordelingen i Rønne er nogenlunde det
den kommunesammenlægningen i 2003 fungeret samme som gennemsnittet på Bornholm.
som øens regionscenter. %
45
40
Byens kernen er det gamle bycenter ved havnen, 35
30
hvorom byen har udviklet sig i en række buefor- 25
mede udviklingslag. Fra gaderne langs byskrænten 20
15
er der fine kig til havnen, og fra de snævre gade- 10
5
rum er der kig til de store torve. Det første af de 0
bueformede udviklingslag, som omgiver byker- 0-15 16-39 40-64 65- år

nen, rummer arbejderboliger fra 1800-tallets sid- Rønne Bornholm

ste del. Bebyggelsen består af lave dobbelthuse
med smalle stier ved gavlene. Husene ligger på
linje langs fortovskanten og skaber på den måde
et byrum med en særlig fortættet stemning.
Det andet bueformede lag i bebyggelsen rummer
Rønnes rekreative bælte. Det følger i store træk
Borgmester NielsensVej og er kendetegnet af
velbyggede murermestervillaer, svenskehusene,
koloni-haverne samt sportsanlæggene. Tredje lag
i bebyggelsen er arealmæssigt meget stort. Det
rummer industriens praktiske haller, det almene
etagebyggeri med lejligheder samt parcelhusland-
skaberne. Fra parcelhusene i første række ved
Østerled er der udsigt til det åbne land med ar-
rene efter mange års råstofudnyttelse.
Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik
I 2004 var der 6.983 beboede boliger til 13.900
indbyggere, svarende til 2,0 beboere pr. beboet
bolig. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er
lidt lavere end gennemsnitstørrelsen på Born-
holm, som er 2,1 person pr. bolig.
I 2004 var 6.983 ud af 7.460 boliger helårsbeboet.
48 boliger er registreredes om fritidsboliger, dvs.
0,6%, 429 boliger er registrerede som ubeboede
boliger svarende til 5,8%.
51,4 % af boligmassen er opført før 1950, og
27,7% er opført efter 1970. Af de beboede boli-
ger er 63,1 % ejerboliger, og 36,9% lejeboliger.

85
 8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Tomme helårsboliger Ferieboliger
Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik
Erhverv og detailhandel
Rønne er vokset i betydning som handels- og tu-
ristby. Rønne Kommune havde som mål at gøre
Rønne til et turistmål i sig selv og at styrke han-
delslivet. Dette blev gjort bl.a. ved at igangsætte
bymidteprojektet.
Rønne Havn er kommunal havn, der drives af
aktieselskab. I dag er Rønne Havn suverænt den
største havn på Bornholm mht. transport af va-
rer og passagerer. Havnen besøges desuden af
mange gæstesejler og krydstogtfartøjer. Havnen
har i dag kun få fiskefartøjer tilbage. Havnen om-
fatter store erhvervsarealer med havnerelaterede
virksomheder. Nørrekås Havn blev oprindeligt
etableret som fiskerihavn. Nu fungerer havnen
som kommunal jolle og lystbådehavn og er Born-
holms største.
Rønnes detailhandel koncentreres i området om-
kring centrum, herunder arealer ved St. Torv og
Lille Torv, ved St. Torvegade og Snellemark. Der
vil fortsat være mulighed for en vis udbygning
med detailhandel i eksisterende bygninger i cen-
trum.
Markedsdag på Rønne Torv
86
Aflastningscenter ved Vibegårds Runddel
I det for nylig udbyggede aflastningscentret for
Rønnes detailhandelsområde ved Vibegårds-
runddel er der ikke flere udbygningsmuligheder.
Se i øvrigt oversigtskort side 86 vedr. afgrænsning
af detailhandelsområder. Der findes en bred vifte
af både små og store virksomheder i erhvervs-
områderne ved Aakirkebyvej.
Trafik
En del af den trafik, der er uvedkommende for
bymidten, er blevet ledt uden om bymidten ad
rønnes ringgade – Munch Petersens Vej, Zahrt-
mannsvej, Borgmester Nielsens Vej og Nordre
Kystvej.
På længere sigt planlægges en omfartsvej, så det
bliver muligt at aflaste bycentret for gennemkø-
rende trafik. Der reserveres arealer så Søndre-,
Østre- og Nordre Ringvej med tiden ville kunne
blive forbundet til en sammenhængende omfarts-
vej.
Offentlig service
Rønne har en række kommunale servicetilbud,
herunder folkeskoler, flere børnehaver, central-
biblioteket, sygehus, uddannelsesinstitutioner, æl-
drecenter og diverse faciliteter til brug for ældre,
etc., regionskommunens administrative virksom-
heder etableret i det tidligere rådhus og amtsbyg-
ninger
Hertil kommer foreningsdrevne idrætsfaciliteter
med f.eks. idrætshal, baneanlæg/stadion m.v., der
almindeligvis drives med tilskud fra det offent-
lige.
 Rønnes udviklingsmuligheder
I regionkommuneplanens centerstruktur er Røn-
ne defineret som regionskommunalt center, der
som øens største byområde skal rumme de fleste
overordnede funktioner, som betjener hele Born-
holm (trafikforbindelser, sygehus, uddannelsesin-
stitutioner m.v.). Byen skal desuden fortsat være
øens største handels, service og erhvervscenter.
Rønne by skal styrkes som et vækstcenter og der-
ved være dynamo for udvikling på hele øen
(jf. del 3 - ”Bymønster og byudvikling”).
Rønne Havn er Bornholms vigtigste trafikhavn
og der skal fortsat sikres mulighed for, at hav-
nen udvikler sig i overensstemmelse med de er-
hvervsmæssige vilkår (herunder sikre en god tra-
fikafvikling til færger med gode opmarchforhold
for biler, faciliteter til losning, terrorsikringsanlæg
etc.). Der skal samtidig sikres bedst mulig sam-
menhæng mellem havn og by. De inderste, mest
bynære dele af havnens landarealer og bugten ved
Nørrekås skal videreudvikles som attraktive og
rekreative åndehuller i tilknytning til den tætte by.
Sammenhængen til byen skal sikres ved punktvise
fodgængerforbindelser mellem havn og by.
Nørrekås lystbådehavn inkl. landarealerne umid-
delbart syd for og kystpromenaden nord for skal
videre udvikles som et sammenhængende attrak-
tivt område. Udviklingen af området vil ske efter
Nørrekås lystbådehavn
udarbejdelse af en helhedsplan. På arealet umid-
delbart sydvest for Nørrekås, som p.t. er under
opfyldning, vil der blive skabt mulighed for place-
ring af et konferencecenter, udstillingsfaciliteter,
multianvendelig hal m.v. Lystbådehavnens indsej-
lings- og liggeforhold skal forbedres. Samtidigt
skal landområdernes generelle promenade- og
oplevelsesmuligheder tilgodeses
Rønnes gamle stationsbygning - Perronen
En videre realisering af bymidteplanen vil være
af fortsat positiv udvikling for byen som helhed
og for handelslivet i særdeleshed. For at markere
indgangen til bymidten fra havneområdet, og for
at forbedre forbindelsen mellem havneområdet
og byen, bør etablering af en torvedannelse ved
den gamle stationsbygning prioriteres. Bymidte-
planen bør kædes sammen med en trafiksanering
af bymidten. Der åbnes mulighed for at etablere
et parkeringshus på en af bymidtens eksisterende
parkeringspladser.
87
Der findes i dag faktisk kun en centralt beliggende
udbygningsmulighed i Rønne, Stenbanegrunden.
Grunden rummer, i kraft af sin centrale beliggen-
hed og sit naboskab med den arkitektoniske perle
Rønne Elektricitetsværk fra 1910, særlige kvali-
teter. Grundens fremtidige anvendelse skal un-
derstøtte regionskommunens ønske om at styrke
Rønne som et vækstcenter. Det kunne f.eks. være
en ny type byboliger, uddannelsesinstitutioner,
kulturelle institutioner eller lignende.
Rønnes ungdomsuddannelser skal styrkes, even-
tuel ved at kombinere erhvervsuddannelser med
særlige idrætstilbud. Til formålet eller lignede for-
mål udlægges et området (Ankersminde) nord for
Landsstævnestadion og syd for Tornværksvej til
idrætsformål, idrætshøjskole, oplevelsespark eller
lignende.
Den ”Grønne Ring” omkring Rønne by skal
styrkes. Strandene, skovene samt bæltet af aktive
Fra Store Torv i Rønne
88
og forladte råstofgrave skal forbindes af et sam-
menhængende stiforløb. Der skal arbejdes på at
forbedre og formidle områdets oplevelses- og
udfoldelsesmuligheder.
Der er mulighed for at opføre nye boliger på et
36 ha areal i forlængelse af Rønne Syd kvarteret.
Som alternativ til regulere parcelhusudstykninger
bør der overvejes andre bofomer og en alternativ
bebyggelsesplan for området, f.eks. bofællesska-
ber, blandede boformer, større attraktive bolig-
parceller mm. Der findes desuden ca. 7,3 ha ube-
byggede boligarealer i Rønne nord.
Rønnes by størrelse og kompleksitet kræver, at
der i planperioden (2005-2009) etableres en tvær-
faglig planlægningsgruppe bestående af repræsen-
tanter fra relevante virksomheder i regionskom-
munen, som i samarbejde med byens borgere og
erhvervsliv arbejder med overordnet og detaljeret
planlægning for byen.
 Arealudlæg i regionkommuneplanen
Det centrale byområde
Boligområder
Rammerne for de følgende områder skal med-
virke til at sikre bevaringsværdige bygninger og
bymiljøer. Der henvises til Kommuneatlas for
Rønne By. Områdernes skal anvendes til helårs-
boligformål. Der kan ikke etableres restauratio-
ner, cafeer eller lignende i disse områder.
17.B.01 - Pæretræsdalen. Helårsboligformål.
Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske
træhuse. Lokalplan/byplanvedtægt nr.17,37 og 54
omfatter hele eller dele af området.
17.B.02 - Store Torvegade – nord. Helårsbolig-
formål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.2 omfatter
hele eller dele af området.
17.B.03- Svanekevej – vest. Helårsboligformål.
Lokalplan/byplanvedtægt nr.17,37 og 54 omfat-
ter hele eller dele af området.
17.B.04 – Åkirkebyvej. Helårsboligformål. Lo-
kalplan/byplanvedtægt nr.2 omfatter hele eller
dele af området.
17.B.05 - Søndre Allé/Zahrtmannsvej. Helårs-
boligformål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.54 om-
fatter hele eller dele af området.
17.B.06 - Åkirkebyvej/Teglgårdsvejkvarteret.
Helårsboligformål. Lokalplan/byplanvedtægt
nr.2 omfatter hele eller dele af området.
17.B.07 - Borgmester Nielsens Vej - Dr. Ka-
bells Vej. Helårsboligformål
17.B.08 - Borgmester Nielsens Vej – vest. Hel-
årsboligformål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.7
omfatter hele eller dele af området.
17.B.09 - Landemærket – Langelinie. Helårs-
boligformål. Lokalplan/byplanvedtægt nr.2 om-
fatter hele eller dele af området.
17.B.10 - Lille Madse Gade. Helårsboligformål.
Lokalplan/byplanvedtægt nr.2 omfatter hele eller
dele af området.
17.B.11 - Stengade / Pingels Allé-kvarteret.
Helårsboligformål.
17.B.12 - Nordlyst. Helårsboligformål. Lokal-
plan/byplanvedtægt nr. 2 og 56 omfatter hele el-
ler dele af området.
17.B.13 - Zahrtmannsvænge – nord. Helårsbo-
ligformål.
17.B.14 – Kystparken. Helårsboligformål. Lo-
kalplan/byplanvedtægt nr.47 omfatter hele eller
dele af området.
17.B.52 - Klokkegade. Helårsboligformål. Lo-
kalplan nr. 017 gælder for området.
Blandede bolig- og erhversområder
Rammerne for de følgende områder skal medvirke
til at sikre bevaringsværdige bygninger og bymil-
jøer. Der henvises til Kommuneatlas for Rønne
By. Områdernes anvendes til blandet helårsbolig-
og erhvervsformål. Der udarbejdes lokalplan for
fremtidig anvendelse af Stenbanegrunden.
17.BL.01 – Bevaringsområdet. Helårsbolig-
og erhvervsformål. Lokalplan/byplanvedtægt
nr.17,37 og 54 omfatter hele eller dele af områ-
det. Der kan ikke etableres restaurationer, cafeer
eller lignende i disse områder.
17.BL.02 – Hotel Hoffmann. Blandet helårs-
bolig- og erhvervsformål (kollegium, kursus og
konferencevirksomhed el. lign.)
17.BL.03 - Østergadekvarteret. Helårsbolig- og
erhvervsformål.. Lokalplan/byplanvedtægt nr.37
og 54 omfatter hele eller dele af området. Der
kan ikke etableres restaurationer, cafeer eller lig-
nende i disse områder.
17.BL.04 - ”Stenbanen” ved Landemærket .
Privat og offentlig service, kulturelle formål, hel-
årsbeboelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 2 og
54 omfatter hele eller dele af området.
17.BL.05 - Bryggerivej. Privat og offentlig ser-
vice, helårsbeboelse. Der kan ikke etableres re-
staurationer, cafeer og lign. i området.
17.BL.06 - Kvartercenter v. Gartnervangen.
Privat og offentlig service, helårsbeboelse. Der
kan ikke etableres restaurationer, cafeer og lign.
i området.
Centerområder
Rammerne for de følgende områder skal med-
virke til at sikre bevaringsværdige bygninger og
bymiljøer. Der henvises til Kommuneatlas for
Rønne By. Områdernes anvendes til centerfor-
mål.
17.C.01 - Store Torv. Centerformål. Lokalplan/
byplanvedtægt nr. 25 og 54 omfatter hele eller
89
Detailhandelsområdets afgrænsning:

- Detailhandelsområde A - rødt Offentlige formål

- Detailhandelsområde B - gult Rammerne for de følgende områder skal med-
- Særligt pladskrævende varegrupper - blåt
(se def. i del 3, afsnit 3.2.2. Detailhandel) virke til at sikre bevaringsværdige bygninger og
bymiljøer. Der henvises til Kommuneatlas for
Rønne By. Områdernes anvendes til offentlige
dele af området.Boliger tillades ikke i stueetagen.
formål.
17.C.02 - Musikhuset, Dams Gård. Centerfor-
mål. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 63 omfatter
17.D.01 - Østre skole. Offentlige formål, så som
hele eller dele af området. Boliger tillades ikke i
skole mm. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 2 om-
stueetagen.
fatter hele eller dele af området.
17.C.03 - Lille Torv, Store Torvegade m.m.
17.D.02 – Privatskolen. Offentlige formål, så
Centerformål. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 54
som skole mm. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 54
omfatter hele eller dele af området. Boliger til-
omfatter hele eller dele af området.
lades ikke i stueetagen.
17.D.03 - Bibliotek og rådhus. Offentlige for-
17.C.04 – Snellemark. Centerformål. Lokal-
mål, så som kommunal administration, bibliotek,
plan/ byplanvedtægt nr. 25 og 54 omfatter hele
legeplads, park mm. Lokalplan/ byplanvedtægt
eller dele af området. Boliger tillades ikke i stue-
nr. 7 omfatter hele eller dele af området.
etagen.
17.D.04 - Bornholms Gymnasium. Offentlige
17.C.05 – Snellemarkcentret. Centerformål.
formål, så som gymnasium mm. Lokalplan/ by-
Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 55 omfatter hele
planvedtægt nr. 54 omfatter hele eller dele af om-
eller dele af området. Boliger tillades ikke i stue-
rådet.
etagen.
17.D.05, Hintzes Gård. Offentlige formål, så
17.C.06 – Antoniestræde. Centerformål. Lo-
som gymnasium mm. Lokalplan/ byplanvedtægt
kalplan/ byplanvedtægt nr. 54 omfatter hele eller
nr. 54 omfatter hele eller dele af området.
dele af området.
17.C.07 – Magstræde. Centerformål. Lokal-
Erhvervsformål
plan/ byplanvedtægt nr. 54 omfatter hele eller
17.E.01 - Erhversområde ved Zahrtmannsvej.
dele af området.
Erhvervsformål (lettere industri og værksteds-
17.C.08 – Vibegårds Runddel. Centerformål.
virksomheder, detailhandel med særligt pladskræ-
Aflastningscenter til detailhandel
vende varegrupper)
90
Den nordlige bydel
Boligområder
Rammerne for de følgende områder skal med-
virke til at sikre bevaringsværdige bygninger og
bymiljøer. Der henvises til Kommuneatlas for
Rønne By. Områdernes skal anvendes til helårs-
boligformål.
17.B.15 – Malmøvejkvarteret. Helårsbeboelse.
Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske
træhuse.
17.B.16 – Sveasvejkvarteret.Helårsbeboelse.
Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske
træhuse.
17.B.17 – Lærkevejkvarteret. Helårsbeboelse.
Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske
træhuse.
17.B.18 – Haslevej, 17.B.19 - Svanekevej – øst,
17.B.20 - Næbbe Odde Vej. Helårsbeboelse
17.B.21 - Rønne øst. Helårsbeboelse. Lokalplan/
byplanvedtægt nr. 4, 5, 10 og 72 omfatter hele el-
ler dele af området.
17.B.22 - Gartnervangenkvarteret . Helårsbe-
boelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 45 omfatter
hele eller dele af området.
17.B.23 – Frydenslundkvarteret, 17.B.24 - Fa-
briksvej-øst. Helårsbeboelse
17.B.25 - Holger Lundgrens Vej. Helårsbebo-
else. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 48 omfatter
hele eller dele af området.
17.B.26 - Pilehøj / Brøndshøj. Helårsbeboelse.
Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 38 og 39 omfatt
hele eller dele af området.
17.B.27 – Smålandsvej. Helårsbeboelse. Lokal-
plan/ byplanvedtægt nr. 49 omfatter hele eller
dele af området.
17.B.28 – Vibehaven. Helårsbeboelse. Lokal-
plan/ byplanvedtægt nr. 53 omfatter hele eller
dele af området.
17.B.29 - Boligbebyggelsen Gartnervangen
Helårsbeboelse.
17.B.30 – Højvangsparken. Helårsbeboelse.
Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 31 omfatter hele
eller dele af området.
17.B.31 – Sejersgårdskvarteret. Helårsbeboel-
se. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 5 og 40 omfat-
ter hele eller dele af området.
17.B.32 – Kommandanthøjen. Helårsbeboelse.
Området ligger delvis i landzone og kan med lo-
kalplan overføres til byzone.
Erhvervsområder
17.E.02 - Erhvervsområde ved Fabriksvej. Er-
hvervsformål (lettere industri og værkstedsvirk-
somheder, detailhandel med særligt pladskræven-
de varegrupper.
17.E.03 – Slagteriet. Erhvervsformål, industri
mm. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 44 omfatter
hele eller dele af området.
17.E.14 – Manøvrebane. Erhvervsformål Øvel-
sesbane for køreundervisning. Støjkonsekvens-
område omkring øvelsesområdet.
17.E.15 – BOFA. Erhvervsformål industri mm
Offentlige formål
17.D.06 - Åvangsskolen og Erhvervsskolen.
Offentlige formål (skoler, funktionærboliger
mm) Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 10 omfatter
hele eller dele af området.
17.D.07 - Sveasvej: Offentlige formål
17.D.08 - Almegårds Kaserne. Offentlige for-
må, så som kaserne med uddannelses- og øvelses-
plads. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 62 omfatter
hele eller dele af området.
17.D.09 – Peterskolen. Offentlige formål, så
som skole, soldaterhjem. Lokalplan/ byplanved-
tægt nr. 57 omfatter hele eller dele af området.
17.D.22 og 17.D.23 – Almegårds Kaserne. Of-
fentlige formål, militært øvelsesområde
Ferie- og fritidsformål
17.F.01, Stadion Nord. Fritidsformål, så som
idrætsanlæg, -haller, -baner, klubhuse, regnvands-
bassin. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 1, 5 og 72
omfatter hele eller dele af området.
17.F.02 - Kolonihaver ”Solvang”, ”Fælleshåb”
og ”Rugmarken, 17.F.03 - Kolonihaver ”Røn-
ne og Omegn”, 17.F.04 - Kolonihaver ”Frihe-
den” - Fritidsformål (kolonihaver).
17.F.12 – Skov ved Almegård Kaserne. Fritid-
formål offentlig skov
17.F.13 – Landstævnestadion. Idrætsanlæg.
17.F.14. - Rekreativt område ved Rabække-
værket. Fritidformål
17.F.15 – Nordskovens camping. Fritidsformål
17.F.20 – Torneværksområdet grønt område,
naturlegeplads
17.F.21 – Ankersminde, Fritidsformål, idræt og
uddanelse, delvis landzone, kan ved lokalplan
overføres til byzone.
91
Den sydlige bydel
Boligområder
17.B.33 - Bellmansvejkvarteret Helårsbeboelse.
Området er omfattet af bevaringsdeklaration for
de svenske træhuse.
17.B.34 - Strandvejen - Søndre Allé. Helårsbe-
boelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 58 omfatter
hele eller dele af området. Sikring af bevarings-
værdige bygninger og bymiljøer.
17.B.35 - Rønne Syd. Helårsbeboelse. Lokal-
plan/ byplanvedtægt nr. 8 og 14 omfatter hele el-
ler dele af området.
17.B.36 – Smedegårdskvarteret. Helårsbebo-
else. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 20 omfatter
hele eller dele af området. Del af området er om-
fattet af lokalplan nr. 011.
17.B.37 - Asakvarteret. Helårsbeboelse. Lokal-
plan/ byplanvedtægt nr. 60 omfatter hele eller
dele af området.
17.B.38 - Zahrtmannsvej – Ullasvej, 17.B.39 -
Sdr. Villavej. Helårsbeboelse.
17.B.40 - Åkirkebyvej – øst. Helårsbeboelse.
Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 20 omfatter hele
eller dele af området.
17.B.41 – Vibeellet. Helårsbeboelse. Landzone,
kan ved lokalplan overføres til byzone
17.B.42 - Strandvejen-Vedbendvej. Helårsbe-
boelse. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 58 omfatter
hele eller dele af området.
17.B.43 - Boligområde bag Fredensborg. :
Helårsbeboelse, beboelse i tilknytning til hotel
(refugium) Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 36 om-
fatter hele eller dele af området.
17.B.44 – Fredensborgkvarteret. Helårsbebo-
else. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 36 omfatter
hele eller dele af området.
17.B.45 - Smedegårdsvej – syd. Helårsbebo-
else. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 43 omfatter
hele eller dele af området. Delvis landzone, kan
ved lokalplan overføres til byzone
17.B.46 - Paradisvej. Helårsbeboelse. Lokal-
plan/ byplanvedtægt nr. 9 omfatter hele eller dele
af området.
17.B.47 - Søndergården og Peter Ipsens Vej.
Helårsbeboelse samt offentlig service (kirke, dag-
institution), Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 19, 24,
75 og 84 omfatter hele eller dele af området.
17.B.48 - Zahrtmannsvænge – syd. Helårsbe-
boelse.
92
17.B.49 - Petersminde og Marthasminde.:
Helårsbeboelse. - Afrunding af boligområdet
Rønne-syd. Landzone; kan ved lokalplan overfø-
res til byzone. Forud for en detailplanlægning i
området skal der udarbejdes og offentliggøres et
forslag til landskabsmodningsplan for hele om-
rådet.
17.B.51 – Kanegårdsvej. Helårsbeboelse. Områ-
det ligger i landzone, kan med lokalplan overfø-
res til byzone.
Erhvervsområder
17.E.04 - Erhvervsområde ved Lunden. Er-
hvervsformål (lettere industri og værkstedsvirk-
somheder, detailhandel med særligt pladskræven-
de varegrupper). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 9
omfatter hele eller dele af området.
17.E.05 - Industrivej. Erhvervsformål (lettere
industri og værkstedsvirksomheder, detailhandel
med særligt pladskrævende varegrupper)
17.E.06 - Sandemandsvej, Lillevangsvej, Ra-
bekken Erhvervspark. Erhvervsformål (indu-
stri-, værksteds- og entreprenørvirksomhed). Lo-
kalplan/ byplanvedtægt nr. 15, 28 og 60 omfatter
hele eller dele af området.
Øvrige bemærkninger: Godkendelser efter Miljø-
beskyttelseslovens kap. 5 til ny/udvidet virksom-
hed giveskun, såfremt der er skabt sikkerhed for,
at aktiviteten ikke vil medføre risiko for forure-
ning af grundvandet.
17.E.07 - Rabekken Erhvervspark. Erhvervs-
formål (administration, kontorer, servicefag, han-
del). Lokalplan/byplanvedtægt nr. 60 omfatter
hele eller dele af området.
17.E.08 - Rabekken Erhvervspark - Erhvervs-
formål, tungere industri m.m. Lokalplan/ byplan-
vedtægt nr. 60 omfatter hele eller dele af området.
Erhvervsformål (tungere industri-, værksteds- og
entreprenørvirksomhed).
Offentlige formål
17.D.10 - Offentlige formål ved Paradisvej.
Offentlige formål, så som ældrecenter, ældreboli-
ger, lægehus, politigård m.m. Lokalplan/ byplan-
vedtægt nr. 9 omfatter hele eller dele af området
17.D.11 - Gigtplejehjemmet. Offentlige formål,
så som gigtplejehjem. Lokalplan/ byplanvedtægt
nr. 19 omfatter hele eller dele af området.
17.D.12 - Plejecenter Slottet. Offentlige formål,
så som ældrecenter, ældreboliger. Lokalplan/
byplanvedtægt nr. 77 omfatter hele eller dele af
området.
17.D.13 - Bornholms Centralsygehus. Offentli-
ge formål (sygehus, administration, undervisning,
personaleboliger).Lokalplan/ byplanvedtægt nr.
74 omfatter hele eller dele af området.
17.D.14 - Administration - Østre Ringvej. Of-
fentlige formål (administration, materielgård)
Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 15 omfatter hele
eller dele af området.
17.D.15 - Kirkegården. Offentlige formål (kir-
kegård)
17.D.16 - Offentlige institutioner m.m. ved
Sagavej. Offentlige formål (institutioner): Land-
zone, kan ved lokalplan overføres til byzone
17.D.17 - Offentlige institutioner m.m. ved
Helsevej/Ullasvej. Offentlige formål (sygehus,
plejeaktiviteter,offentlig administration, persona-
leboliger). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 74 om-
fatter hele eller dele af området.
17.D.18 - Offentlige institutioner m.m. ved
Galløkkevej. Offentlige formål (undervisnings-
institutioner m.m.). Lokalplan/ byplanvedtægt nr.
74 omfatter hele eller dele af området.
17.D.19 - Søndermarsksskolen. Offentlige
formål (skole, idrætshal, klubhuse). Lokalplan/
byplanvedtægt nr. 20 omfatter hele eller dele af
området.
17.D.24 – 10. klassescenter m.m. ved Vibgård
Offentligt formål, skole m.m.
17.D.25 - Vibegård. Offentligt formål, økolo-
gisk lanbrugscenter
tet af lokalplan nr. 011.
17.F.09 - Søen ved Zahrtmannsvej. Rekreative
formål; ingen bebyggelse, regnvandsbassin. Lo-
kalplan/ byplanvedtægt nr. 74 omfatter hele eller
dele af området.
17.F.16 – Hotel Griffen. Ferie- og fritidsformål,
feriehotel, konference- kursusvirksomhed. Lo-
kalplan nr. 83 omfatter hele området.
17.F.17 - Hotel Ryttergården. Ferie -og fritids-
formål - (hotel-, kursus- og konferencevirksom-
hed). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 14 omfatter
hele eller dele af området.
17.F.18 - Hotel Fredensborg. Ferie- og
fritidformål(hotel-, kursus- og konferencevirk-
somhed). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 36 om-
fatter hele eller dele af området.
17.F.19 - Reservation til hotel; Rønne – syd.
Ferie- og fritidsformål (hotel-, kursus- og konfe-
rencevirksomhed) Landzone, kan ved lokalplan
overføres til byzone
17.F.22 - Rideskole. Fritidsformål, Rideskole,
med tilhørende bolig, ridehal og fold. Området
er omfattet af lokalplan nr. 011 - for område ved
smedegårdsvej.
Sommerhusområde
17.S.01 - Lersøvej. Området anvendes til ferie-
og sommerhusbebyggelse.

Ferie- og Fritidsformål
17.F.05 - Marthasmindeskoven. Fritidsformål,
rekreativt område, ingen bebyggelse.
17.F.06 - Galløkken. Fritidsformål, rekreativt
område. Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 41 omfat-
ter hele eller dele af området. Rekreative formål,
ingen ny bebyggelse (undtagen evt. mindre udvi-
delse af eks.bygninger): Delvis landzone, kan ved
lokalplan overføres til byzone.
17.F.07 - Stadion Syd. Fritidsformål (idrætsom-
råde). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 20 omfat-
ter hele eller dele af området. , ingen bebyggelse
(undtagen redskabsskure nødvendige for driften)
17.F.08 - Curdtslund. Rekreative formål; ingen
bebyggelse, regnvandsbassin. Området er omfat-
93
Havneområdet m.m.

Boligområder
17.B.50 – Nørrekås. Husbådeområde

Offentlige formål
17.D.20 - Renseanlæg. Offentligt formål
17.D.21 - Østkraft. Offentligt formål, kraftværk
og kraftvarmeværk.

Erhvervsområder
17.E.09 - Øernes Kaj. Erhvervsformål- havne-
fområl (passager- og trafikfaciliteter i forbindelse
med færgeleje)Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 86
omfatter hele eller dele af området.
17.E.10 - Kulpieren m.m. Havne- og erhvervs-
formål (værksteds- og oplagsvirksomhed)
17.E.11 – Vesthavnen. Havne- og erhvervsfor-
mål (tungere industri-, produktions-, værksteds-
og oplagsvirksomhed). Delvis landzone, kan ved
lokalplan overføres til byzone
17.E.12 – Sydhavnen. Erhvervsformål – havne-
formål, og servicering af krydstogtsturister. Lo-
kalplan/ byplnvedtægt nr. 32 omfatter hele eller
dele af området.
17.E.13 – Nordhavnen. Havne- og erhvervsfor-
mål, samt mindre service- og truistformål (tra-
fikhavn, transport-, værksted- og oplagsvirksom-
hed, turistservice). Lokalplan/ byplanvedtægt nr.
59, 66 og 86 omfatter hele eller dele af området.
17.E.16 - Konference- og kulturcenter. Erhve
rvsformål(konferencecenter, uddannelsescenter,
restauration, museum), privat og offentlig ser-
vice, havnerelateret erhverv (vejadgang til op-
marcharealer). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 66
omfatter hele eller dele af området.

Ferie- og Fritidsformål
17.F.10 - Havnepromenade og Sdr. Bådehavn.
Rekreative formål (bådehavn, promenade, restau-
ration). Lokalplan/ byplanvedtægt nr. 86 omfat-
ter hele eller dele af området.
17.F.11 – Nårrekås og havnepromenade. Fri-
tids og småbådshavn.

94
B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

95
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

96
B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

97
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

98
 18 - Sandvig
Sandvig har været et lille fiskerleje langt op i vor
tid. Det omtales første gang i kilder fra 1416.
Sandvigs lokalisering hænger sammen med mid-
delalderens sildefiskeri. Senere i slutningen af
1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var
brydningen af granit, anlæggelsen af en havn og
jernbane samt turismen vigtige faktorer for by-
væksten.
Den nuværende havn blev anlagt som fiskerihavn
i 1833 og udbygget til sin nuværende størrelse i
1863, bortset fra et nyt jollebassin, der blev anlagt
i 1980’erne. Fiskeriet og røgerierne satte sit tyde-
lige præg på Sandvig, og de gamle bindingsværks-
huse stammer fra tiden, hvor byen var fiskerleje
og avlsbrugerby.
Sandvig Havn
Stenbrydningen på Hammerværket gav sidst i
1800-tallet arbejde til mange Sandvigborgere og
emigranter fra Sverige. Der blev bygget arbejder-
boliger til de mange stenbrudsarbejdere, som lig-
ger her endnu. Stenbrudsvirksomheden fortsatte
til først i 1970’erne, og området er i dag et fredet
naturområde med et landskab, der bærer tydelige
spor af fortidens stenindustri.
Bornholms turisme begyndte i Sandvig i slutnin-
gen af 1800-tallet. Det særegne naturgrundlag
samt byens placering ved havet trak turister til fra
Tyskland i stort tal, og turistindustrien fik kro-
nede dage. I løbet af få år blev der bygget flere
store hoteller ved vandet. Senere fik danskere og
svenskere også øjnene op for områdets kvalite-
ter. Nordbornholm var i mange år det foretrukne
sted for øens gæster.
Åbningen af jernbanen fra Rønne til Sandvig
bidrog yderligere til udvikling en på Nordborn-
holm. Sandvig var i årene fra 1913 til 1953 ende-
station for Nordbanen. Udover de mange som-
mergæster, der benyttede sig af Sandvigs hoteller,
kom folk fra hele øen til byen for at deltage i by-
ens aften- og natteliv, og en meget stor del af dem
kom med toget.
Landskabet
Sandvig ligger smukt i landskabet ved Osand bugt
på det nordøstlige Bornholm i udmundingen af
en sprækkedal, der strækker sig mod sydvest over
Hammersøen til Hammerhavnen på vestkysten.
Sandvig strand
Nord for sprækkedalen ligger det fredede klippe-
massiv Hammerknuden og syd for Sandvig ligger
Langebjerg, der er et andet fredet noget mindre
klippemassiv.
Fra Sandvig er dette landskab med god udsigt og
smuk natur allestedsnærværende. I bugten mel-
lem klipperne ligger Sandvig strand, der er en af
de få sandstrande på Nordbornholm. Lige bag
stranden ligger campingpladsen.
Området nord for Sandvig er omfattet af 300
meter strandbeskyttelseszone, og området om-
kring Sandvig Batteri er fortidsmindebeskyttet.
Der findes desuden et par skanser i den nordlige
del af vigen og fredede strandenge tæt på Sandvig
Batteri.
99
Kulturmiljø og bybevaring
Sandvig er et bevaringsværdigt kulturmiljø med ler anvendes som ferieboliger. Nogle af de gamle,
mange bevaringsværdige bygninger, bl.a. Sandli- firlængede gårde er blevet omdannet til hoteller,
nien og Stenarbejderboligerne fra 1891, den gam- pensionater og ferielejligheder. Bygninger er ble-
le rådstue, og de gamle bondegårde fra 1700 og vet ombygget til restauranter og sommerforret-
1800-tallet, der i dag ligger inde i byen. Sandvig er ninger. Nogle ombygninger er ikke udført med
omfattet af bevarende lokalplan. hensyntagen til den oprindelige bygningsstil, lige-
som skiltning og belysning ikke harmonerer med
Hotellerne i Sandvig fortæller om den forrygen- den historiske by.
de periode i byens historie fra de sidste årtier af
1800-tallet til udbruddet af første verdenskrig. De
fleste af de gamle hotelbygninger tjener den dag i
dag deres oprindelige formål. Ifølge kulturmiljø-
atlas for Bornholm er hotellernes arkitektoniske
og bygningsmæssige kvalitet stærkt svingende.
Vilkårene for hoteldrift er ganske vist stærkt æn-
drede, men hotellerne fylder ikke desto mindre
meget som et væsentligt kulturmiljø i byen.

Udviklingen siden 1970’erne er på nogen områ-

der gået hårdt udover Sandvig. Mange boliger i
den gamle bykerne har fået sommerhusstatus el-

Luftfoto af Sandvig og Hammersøen set fra nord-øst

100
 Sandvig i dag

Sandvig by har en unik placering ved Sandvig- bornholms plejehjem er beliggende i Sandvig.
bugten på Bornholms nordøstkyst med en lang Der er ingen indkøbsmuligheder i vinterperioden
række attraktioner. Byen er omringet af et særligt i Sandvig. Her er kun en sommeråben købmands-
naturskønt område, som besøges af tusindvis af forretning. Den nærmeste dagligvarebutik findes
turister hvert år. Sandvig har udviklet sig fra at i Allinge. Sandvig er forbundet med Allinge via
være et økonomisk aktivt samfund med beskæf- Mellembyerne – et boligområde langs Strandve-
tigelse indenfor stenindustri, fiskeri og turisme til jen samt et offentligt område med bl.a. skole og
at være turistby om sommeren og mørklagt bo- idrætsfaciliteter.
ligby om vinteren.
Befolkning og Boliger*
Byens grundstruktur består af et landsbyagtigt I 2005 havde Allinge-Sandvig 1707 indbyggere.
miljø med smalle snoede gadeforløb, nogle avls- Indbyggertallet har været svagt faldende de sidste
brugergårde, en lille forstad af arbejderboliger til 5 år, fra 1815 personer i 2000. I 2010 forventes
stenbruddet og hoteller til turismen. Allermest indbyggertallet at blive ca. 1650 personer.
præges havnen og kyststrækningen af de store %
45
hoteller fra århundredeskiftet. Karakteristisk for 40
byen er dette skalaspring mellem de lave bin- 35
30
dingsværkshuse og de fleretagers hoteller. Trafik- 25
presset har været stigende i sommersæsonen, især 20
15
efter hurtigfærgens tilkomst. På grund af byens 10
5
struktur med smalle og snoede gadeforløb opstår 0
der jævnligt problemer med afvikling af trafik- 0-15 16-39 40-64 65- år

ken. Allinge/Sandvig Bornholm

Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik

De havnenære områder er præget af Sandvig-
batterierne og Rådstuen, Strandpromenaden, der
strækker sig langs vandet og indrammes af en
formskåret hæk og et bred bælte med rosenbede,
og af Bølgebadet, som blev opført ved Sandvig
strand i midten af 1970’erne under store protester
fra borgerne. Bølgebadets halbygning dominerer
strandområdet med sin bastante arkitektur.
Erhvervsmæssigt har byområdet sin basis i turis-
men. I sommersæsonen har en række restauranter,
I 2004 var der 893 beboede boliger/1729 indbyg-
gere, svarende til 1,9 beboer pr. beboet bolig,
893 ud af 1075 boliger var helårsbeboet. Af de
resterende 182 boliger er 107 registreret som fe-
rieboliger (10%) resten er registreret som ubebo-
ede helårsboliger, dvs. 7%. Ca. 66,3% af bolig-
massen er opført før 1950, godt 33,7% er opført
siden 1970. Af de beboede boliger er 63,4% ejer-
boliger, og 36,6% lejeboliger.
1200

gallerier, kunsthåndværkere mv. åbent. Desuden 1000

ligger sommerhusområderne tæt på bymidten.
800
Havnen tjener i dag ganske få erhvervsfiskere,
600
men benyttes af gæstesejlere om sommeren. På
trods af fravær af offentlig og privat service fun- 400

gerer byen som et attraktivt boligområde. Mange 200

boliger er dog tidligere taget i brug til feriebolig-
0
formål. I dag er det ulovligt at benytte helårsbo- Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
liger til ferieformål, efter de regler der gælder i Tomme helårsboliger Ferieboliger
regionskommuneplanen. Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Byens behov for offentlig service (skole, børne- * Opgørelse over befolkningstilvækst, alderssammensæt
haver m.v.) dækkes i hovedsagen i Allinge. Nord- ning samt boliger omfatter både Allinge og Sandvig.
101
 Sandvigs udviklingsmuligheder

Sandvig vil fortsat kunne fungere og udvikle sig
som en attraktiv boligby med nærhed til særlig
store landskabs- og naturværdier. Men Sandvig
har også stor attraktion som turistmål. Med Øre-
sundsbroen og nye hurtigruter på færgesejladsen
er der skabt et grundlag for at fastholde og ud-
vikle den turisme, der de seneste årtier igen er
blevet livsvilkår for området. Det er blandt andet
derfor vigtigt at bevare byens identitet, skønhed
og særlige bymiljø. Men samtidig udgør byen den
fysiske og sociale ramme for de mennesker, der
bebor den. Tiden har vist, at det kan være van-
skeligt at forene disse interesser, og turismen har
afgjort sat sit markante præg på byen.
Havnens udviklingsmuligheder som fiskerihavn
er begrænsede, og dens begrænsede størrelse i
øvrigt gør, at den kun i ringe omfang kan udbyg-
ges til anvendelse for fritids- og gæstesejlere. Hav-
nens turistmæssige potentiale er primært knyttet
til havnen som kulturmiljø.
byen, samt forskønne en nedslidt by og sikre et
bevaringsværdigt kulturmiljø. Der vil blive fore-
taget trafikplanlægning og trafiksaneringer, etab-
lering af byens torv, forskønnelse og forbedring
af kyststrækningen og havneområdet mv.
I regionkommuneplanens centerstruktur er Sand-
vig defineret som en mindre boligby. Byen skal
hovedsagelig fungere som attraktivt boligområde
med tæt tilknytning til lokale landskabs- og na-
turværdier. Der udlægges ikke erhvervsarealer.
Lokal erhvervsvirksomhed samt detailhandel og
service kan etableres og indpasses i centerområ-
det, her bl.a. tillades etablering af sæsonbegræn-
sede turistbutikker, gallerier og lignende (jf. del 3
- ”Bymønster og byudvikling”).

Regionskommunen vil gennemføre et områdefor-

nyelsesprojekt i Sandvig fra og med 2005 og fem
år frem. Projektet planlægges og udføres i dialog
med borgerne og erhvervslivet og skal medvirke
til at fremme bymæssig udvikling i Sandvig, styr-
ke byens identitet og borgernes tilhørsforhold til

102
 Arealudlæg i regionkommuneplanen
Der er i den hidtidige kommuneplanlægning ud-
lagt et mindre areal på ca. 1,2 ha til helårsbolig-
formål. Der kan ikke udlægges yderligere arealer
pga. strandbeskyttelseslinien, fredningsbestem-
melser og de omkringliggende sommerhusområ-
der. Ifølge regionskommunens havneplan udskil-
les havnen som selvstændigt område og defineres
som en mindre erhvervshavn.
Nyt boligområde
Boligområder
18.B.01 – Hammershusvej. Området anvendes
til helårsboligformål. Området er bebygget med
tæt-lav boligbebyggelse. Et ubebygget areal på
ca. 1,2 ha kan bebygges med attraktive helårs-
boliger. Der skal udarbejdes lokalplan for dette
område. Området skal planlægges med hensyn-
tagen til den gamle bys karakter, gadestruktur og
bebyggelse samt områdets særpræg. Lokalplan
nr. 00-01 bevarende lokalplan er gældende for de
bevaringsværdige stenarbejderboliger ved Ham-
mershusvej.
18.B.02 – Sandlinien. Området anvendes til hel-
årsboligformål. Området omfatter kun den beva-
ringsværdige rækkehusbebyggelse, der er bygget
til stenarbejderne i 1891. Lokalplan nr. 00-01 be-
varende lokalplan er gældende for området.
18.B.03 – Strandvejen. Området anvendes til
helårsboligformål. Området er bebygget med
åben-lav villabebyggelse. Området er fuldt ud-
bygget.
Blandede bolig- og erhvervsområder
18.BL.01 – Sandvig Bymidte. Området skal
anvendes til blandet bolig- og erhvrvsformål.
Bydelen består af tæt-lav bebyggelse og er fuldt
udbygget. Området omfattes af bevarende lokal-
plan nr. 00-01.
Nye funktioner, til- og ombygninger skal udfø-
res med respekt for områdets bevaringsinteresser.
Byplanvedtægt nr. 2 i Allinge-Gudhjem Kommu-
ne er gældende for området, hvor Sandvigs hotel-
ler er beliggende. Der tillades ikke etablering af
ferielejligheder i tilknytning til helårsbeboelse.
Sandvig havn
Erhvervsområder
18.E.01 –Sandvig havn. Området anvendes til
blandede havneformål, erhvervs- og fritidsformål
samt mindre service- og turistformål, der naturligt
kan indpasses. Nye aktiviteter skal indpasses un-
der særlig hensyntagen til områdets kulturmiljø.
Ferie- og fritidsformål
18.F.01 – Sandvig Campingplads. Området an-
vendes til fritidsformål – camping.
Sommerhusområder
18.S.01 – Langebjergvej. Området anvendes til
fritidsformål - sommerhusbebyggelse.
18.S.02 – Markvejen. Området anvendes til fri-
tidsformål – sommerhusbebyggelse og feriebe-
byggelse. Lokalplan nr. 03-08 – Sommerhusområ-
de ved Sandvig, lokalplan nr. 03-09 – Langebjerg
Hotel og feriepark, og lokalplan nr. 03-14- Som-
merhusområde ved Markvejen er gældende for
dele af området.
103
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

104
 19 - Snogebæk - Balka
Fiskerlejet Snogebæk omtales første gang i 1555
men menes at have været beboet tilbage i mid-
delalderen. Oprindeligt har der kun eksisteret en
ret spredt bebyggelse, hovedsageligt i form af
små avlsbrug, og beboerne har levet af landbrug
og fiskeri. Det første egentlige havneanlæg blev
etableret af fiskerne i 1869 og blev bygget helt
inde ved kysten, men havnen sandede hurtigt til.
I 1889 byggedes en ny ø-havn med en ca. 100
m lang gangbroforbindelse. Havnen er i nyere tid
suppleret med jollehavn og dækmole.
En større byvækst oplevede Snogebæk først i det
19. århundrede, hvor nye huse skød op mellem
de ellers spredte smågårde. Mod nord mod Balka
og mod syd ved Bro begyndte nye sommerhus-
områder at skyde op fra 1920’erne.
Også i nyere tid er såvel byen som sommerhus-
områderne vokset en del. Samtidig er en hel del
turistorienterede forretninger dukket op i havne-
området og langs Hovedgaden. Snogebæk er de
seneste årtier udbygget med flere nye parcelhus-
områder mod vest, så Snogebæk by i dag har op
mod 800 indbyggere.
Nord for Snogebæk ligger et mindre byområde
ved Balka Strand (Balka), der først er omtalt i det
18. århundrede. Oprindeligt var der blot nogle
få husmandssteder, der var placeret ved en vig i
det ellers ufrugtbare Balka Mark mellem Nexø og
Snogebæk. Beboerne benyttede den lille vig som
udgangspunkt for fiskeri. I 1915 byggede de lo-
kale jolleejere et simpelt havneanlæg i form af en
stenforkastning, der gennem 70’erne og 80’erne
blev udvidet til 3 bassiner, der i dag kun benyttes
til fritidsformål. Balka er vokset i nyere tid med
parcelhuse anlagt omkring byområdets hoved-
strøg, ofte iblandet sommerhusbebyggelse.
Selvom Balka og Snogebæk lå i hvert sit sogn (Bo-
dilsker og Povlsker), opfattes bydelen ved Balka
ofte som tilknyttet Snogebæk, da de to områder
er fysisk sammenvoksede gennem udbygningen
af det store sommerhusområde ved Balka.
Landskabet
Snogebæk og Balka er anlagt på strandvolde af-
lejret på sandsten (Balka Sandsten og skifer ???).
Det ufrugtbare kystlandskab ved Balka og Bro er
i dag blandt øens mest attraktive strandområder.
Bag sommerhusområdet mellem Balka og Snoge-
bæk ligger et stort vådområde, Hundsemyre, der
er fredet og indeholder et rigt fugleliv. Foruden
Hundsemyre og enkelte boliger præges det lave
bagland bag sommerhusområdet af skovbevoks-
ning og smålandbrug. Syd for Snogebæk findes
flere gamle gårde og tilhørende landbrugsarealer.
Kulturmiljø og bybevaring
Snogebæk indeholder en del ældre bygninger som
i forbindelse med udarbejdelsen af kulturmiljøat-
lasset fra 2003 er registreret som bevaringsvær-
dige. De ældre bydele omfattes af bevarende lo-
kalplan.
Snogebæk havneområde
I kulturmiljøatlasset er de gamle sommerhusom-
råder, specielt området ved Bro, fremhævet som
et særligt kulturmiljø, som repræsenterer mange
bebyggelsestyper af træhuse fra 1920’erne, men
som alligevel udgør en homogen bebyggelse med
en særlig karakter. Traditionen med, at der ikke
hegnes mellem sommerhuse i de lokale som-
merhusområder, medvirker til, at skoven og ikke
bebyggelsen dominerer området. Området er
omfattet af lokalplan, der bl.a. sikrer, at områ-
det bevarer sin karakter, f.eks. uden hegning. Ved
Balka er miljøet omkring havnen og stranden af
særlig værdi.
105
 Snogebæk og Balka i dag
Fremvæksten af sommerhusområderne ved Befolkning og boliger
Balka og Bro har i høj grad påvirket udviklingen Snogebæk og Balka har tilsammen 964 indbyg-
ved Snogebæk og Balka. Det oprindelige fiske- gere. Fra 2000 til 2005 er indbyggertallet i Snoge-
rierhverv eksisterer fortsat i Snogebæk Havn, bæk steget fra 758 til 792. I 2010 forventes byens
men ellers præges især Snogebæk af den øgede indbyggertal iflg. befolkningsprognosen at falde
turisme. lidt igen, til ca. 768. Balkas befolkning er også
øget fra 2000 til 2005 fra 155 til 172 personer.
Det ældre Snogebæk by, nærmest havnen, frem- Også dette tal forventes at falde frem til 2010 til
står i dag med åben-lav bebyggelse, der rummer omkring 162 indbyggere.
en mangfoldighed af arkitektoniske stilarter, hvor Den relativt store gruppe af ældre i området skyl-
gamle strandgårde iblandes forskelligartede par- des nok, at en del nyere boliger er indrettet til
celhusbyggerier. Mange huse i den lidt tættere ældre. Men til gengæld er ca. 18% børn under 15
bebyggelse langs Hovedgaden og ved havnen er i år, omtrentlig svarende til kommunegennemsnit-
dag anvendt til forskellige forretningsformål, re- tet på 18,8.
stauranter og turistmæssige formål, som i kom- %
bination med kyst- og havneområdet gør byen til 45
40
et spændende opholdssted for såvel fastboende 35
som områdets turister. Området vest for de ældre 30
25
bydele præges udelukkende af nyere parcelhus- 20
15
bebyggelse. 10
5
0
0-15 16-39 40-64 65- år
Snogebæk Bornholm

%
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
0-15 16-39 40-64 65- år
Hovedgaden, Snogebæk
Balka Bornholm

Balka udgøres i dag af et åben-lavt parcelhusom-
råde uden forretningsliv. Området domineres af
de sommerhus- og hotelturister, der enten bor i
området eller besøger Balka Strand.
Borgere i både Snogebæk og Balka bruger i man-
ge henseender Nexø som lokalt service- og ind-
købscenter, selvom lokalområdet stadig rummer
en del privat og offentlig service.
Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik
I Balka er der procentvis endnu flere ældre og
færre børn end i Snogebæk. 25 % er over 65, 42
% mellem 40 og 64. Der er kun godt 13 % børn
under 15, men heraf er godt 6% under 4 år, hvil-
ket antyder, at der er ved at flytte flere børnefa-
milier til området.

106
I alt er der 518 boliger i Snogebæk og Balka.
hvoraf 416 er registreret som helårsbeboede. 70
boliger er registreret som sommerhuse i byzone
(41 i Balka), mens 33 boliger er registreret som
ubeboede (godt 6%). Under 30 % af boligmas-
sen er opført før 1950, en meget stor andel, over
40 %, er opført siden 1970. Specielt i Snogebæk
er over 5% af områdets boliger opført mellem
2000 og 2004, hvilket er den højeste procentuelle
tilvækst i den periode på Bornholm. Af disse nye
boliger er en hel del private andelsboliger. Der er
ca. 35 almene boliger i Snogebæk. Andelsboliger i Snogebæk

Godt 29% af de beboede boliger i Snogebæk er

lejeboliger, mens under 6% lejes ud i Balka.

600

500

400

300

200

100

0
Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Tomme helårsboliger Ferieboliger

Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Snogebæk Havn

107
 Snogebæk og Balkas udviklingsmuligheder
Snogebæk har fortsat et aktivt fiskeri, men ud-
viklingen har gjort, at byen i høj grad lever af
turismen. Det skal i planlægningen sikres, at der
fortsat er mulighed for at drive turistorienteret
virksomhed, og at der også skabes nye mulighe-
der for udvikling. Det mest iøjefaldende er udvik-
lingen af et nyt fritidscenter (Dueoddecenteret)
vest for byen, hvor uddannelse, idræt og sundhed
kan kombineres med overnatningsmuligheder.
Hvis det gennemføres, vil centeret bidrage til, at
Snogebæk tilføres flere arbejdspladser, og at byen
i endnu højere grad kan udvikles som turistcenter
og som bosted.
Afgrænsning af detailhandelsområde B
se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel
Der skal i planlægningen sikres mulighed for at
bygge nye helårsboliger ved Snogebæk. Der er
ikke mulighed for at udbygge sommerhusområ- Offentlig service
derne. Det er begrænset, hvad der i dag er af offentlig
service i området. Der findes dog børnehaver i
Balka er stort set udbygget, og der findes kun få Snogebæk, og børn fra Snogebæk og Balka bru-
ledige byggegrunde i området. ger i dag Bodilsker Skole. Povlsker skole blev
nedlagt for flere år siden og er i dag er erstattet af
Byrum og trafik Dueodde Efterskole.
Det overordnede vejnet ledes uden om byom-
råderne, så områderne ikke belastes af gennem- Det private foreningsliv er især stærkt i Snoge-
kørende trafik. Der er etableret offentlige parke- bæk. Der findes en byforening, og en meget aktiv
ringspladser i tilknytning til strandene, især ved idrætsforening, der benytter bane- og halfacilite-
Balka Strand. ter ved Dueodde Efterskole.

Røgeriskorstene i Snogebæk

108
 Arealudlæg i regionkommuneplanen
Der er flere ledige byggegrunde til helårsboliger
ved Snogebæk , f.eks. i det attraktive boligområde
Hjemly. Byområdet Balka og sommerhusområ-
derne ved Balka og Bro er næsten fuldt udbyg-
gede. Vest for byen er der planlagt et nyt helse-
center, Dueoddecenteret.
Boligområder
19.B.01 - Snogebæk Nord. Området, der næ-
sten er fuldt udbygget, skal anvendes til helårs-
boligformål (parcelhus og tæt-lav bebyggelse).
Mindre dele af området omfattes af bevarende
lokalplan.
19.B.02 - Ellegade. Området skal anvendes til
helårsboligformål (parcelhusbebyggelse). Der er
stadig mindre ubebyggede arealer i området, der
ligger i byzone.
19.B.03 - Bedegårdsparken, 19.B.04 - Hjemly,
19.B.05 - Snogebæk Syd, 19.B.06 - Skansevej,
Balka. Områderne skal anvendes til helårsbolig-
formål (parcelhusbebyggelse).
Blandede bolig- og erhvervsområder
19.BL.01 - Gl. Byområde. Området skal anven-
des til blandet helårs bolig- og erhvervsformål
(ikke industri) samt privat handel og service. De-
tailhandel, butiks- og turistformål kan placeres i
området langs hovedgaden. (Hovedgaden med
tilstødende ejendomme). Området omfattes af
bevarende lokalplan.
19.BL.02 - Fuglsang. Området skal anvendes til
blandet helårs bolig- og erhvervsformål, offent-
lige formål, samt evt. forlystelsesaktivitet med
tilknytning til turismen. Området ligger i byzone
men skal lokalplanlægges forinden ibrugtagning.
19.BL.03 - Boulevarden. Området skal anven-
des til helårsboligformål (parcelhusbebyggelse).
Desuden tillades mindre erhvervsvirksomhed,
turistvirksomhed (hotel, restauration og lign.)
samt off. formål.
19.BL.04 - Gadegård. Området er lokalplanlagt
til blandet helårs bolig- og erhvervsformål.
Erhvervsområder
19.E.01 - Snogebæk Havn. Området skal an-
vendes til blandede havneformål (erhverv og
fritid), samt turistformål (restauration, butikker,
rekreative opholdsarealer og lign.) med naturlig
tilknytning til havnen.
Ferie og fritidsformål
19.F.01 - Dueoddecenter. Området skal anven-
des til uddannelses- ,turist- , sundheds- og idræts-
center. Der tillades etablering af overnatningsfa-
ciliteter (hotel) i tilknytning til et center. Området
er ikke taget i brug men omfattes af lokalplan,
hvorved et areal er overført til byzone.
19.F.02 - Balka Havn. Området er udlagt som
småbåds- og fritidshavn. Havneområdet omfat-
tes af naturfredningsbestemmelser.
Sommerhusområder
19.S.01 - Balka. Området skal anvendes som
sommerhusområde. Området er et ældre som-
merhusområde med få muligheder for ny udstyk-
ning og indeholder desuden hotel og camping-
arealer. Området omfattes af lokalplan 36.
19.S02 - Bro. Området skal anvendes til sommer-
husområde. Området er et ældre sommerhusom-
råde med få muligheder for ny udstykning. Om-
rådet omfattes af lokalplan 36.
109
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

110
 20 - Sorthat–Muleby
Navnet Muleby nævnes første gang på skrift i
1553 som Mulebye, som dækkede over en sam-
ling gårde (Søndre og Nordre Mulebygård). Men
som navn for bymæssig bebyggelse er det først
opstået i midten af 1950’erne, hvor et boligsel-
skab byggede et antal boliger langs sydsiden af
Mulebyvej.
Navnet Sorthat nævnes første gang på skrift i
1738 og skal være navnet på en stor sten, som
rager op ad vandet ud for Bagå’s udløb og er sam-
menlignet med en sort hat.
I perioden 1843 til 1880 blev der i området dre-
vet kulbrydning fra 3 store kulværker. Det sidste
lukkede i 1880 på grund af urentabel drift. Kul-
brydningen blev for en kort periode under de 2
verdenskrige genoptaget. Da kulbrydningen ikke
var nogen guldgrube, begyndte to af kulværkerne
i 1850’erne at udnytte ler til produktion af tegl-
sten, hvad viste sig at være mere rentabelt. Le-
ret blev ”opdaget”, da affaldsjord fra kulminerne
blev fjernet. På grund af mangel på arbejdskraft
kom mange sæsonarbejdere og indvandrere, især
fra Sverige, for at arbejde i området. I 1853 var
2/3 af arbejderne på Hasle Kulværk svenskere.
Mange blev boende på Bornholm.
Sorthat-Muleby er forholdsvis ny by, 49% af bo-
ligmassen er opført efter 1970. De fleste boliger
blev opført på grund af beliggenheden nær be-
tonelement- og klinkefabrikken og Almegårds
Kaserne. Som ved andre små bysamfund har der
før i tiden været flere nærbutikker, et posthus, en
skole, et missionshus og to traktørsteder, ligesom
PL-Beton i Muleby
der gennem tiderne har været flere håndværks-
mestre med værksted i området. I 2002 blev den
sidste købmandsforretning lukket.
Landskabet
Strækningen mellem Rønne og Hasle, der er ca. 8
km lang og har en bredde på ca. 1 km, var i perio-
den ca. 1680-1840 en sandflugtsstrækning. For at
bekæmpe sandflugten blev Sandmarken tilplantet
med skov. Resultatet ses i dag som henholdsvis
Blykobbe Plantage (Nordskoven), Hasle Klinker-
skoven og Hasle Lystskov.
Sorthat-Muleby er omgivet af herlig, fredfyldt
natur med skov, sø, å og strand. Safirsøen, Sma-
ragdsøen og Pyritsøen (tidligere lergrave) er be-
liggende mellem Sorthat-Muleby og stranden.
I Hasle Klinkerskoven findes der en afmærket
kyst- og kultursti, afmærkede ridestier og mange
skovstier. Den gamle redningssti udgør kultur-
stien i Sorthat-Muleby området.
Kulturmiljøer og bybevaring
Der findes mange synlige spor efter forgangne
tiders udvinding af kul, grus, ler og mergel. Der
findes desuden ældre kystforsvarsanlæg, så som
skanser, batterier og en bavnehøj. I Klinkerskoven
ligger resterne af Sorthat Batteri og Feltbatteri.
Sorthat Batteri bestod af fast placerede kanoner.
Der har været flere skanser nord for batterierne
ved Sorthat, men de fleste er forsvundet i forbin-
delse med lergravning samt forskellige anlægsar-
bejder. På landbrugsarealer øst for Sorthat findes
en del fortidsminder – deriblandt gravhøje fra
bronzealderen.
Muleby hovedgade
111
 Sorthat-Muleby i dag
%
Sorthat-Muleby er i dag en udpræget boligby med 50

attraktiv beliggenhed tæt på Rønne (godt 3 km) og 40

Hasle (godt 2 km), hvor der findes et bredt udbud 30

af arbejdspladser og privat og offentlig service.
Desuden er byens beliggenhed tæt på strand og
skov af stor herlighedsværdi. Hele bebyggelsen
ligger øst for Nyker Strandvej. Sorthat-Muleby
er afgrænset mod vest af Nyker Strandvej, mod
nord af Bagåen, mod øst af åbne landbrugsarea-
ler og mod syd af sommerhusområdet Sahara og
et fredskovområde.
Sorthat består af en parcelhusbebyggelse, der lig-
ger i 3 rækker parallelt med Nyker Strandvej. Bag
parcelhusbebyggelsen ligger et ældre sommerhus-
område, Sahara, med ca. 30 sommerhusgrunde.
Muleby består overvejene af en parcelhusbebyg-
gelse. Langs sydsiden af Mulebyvej ligger en ræk-
ke mindre ens huse, opført i midten af 1950’erne
som arbejderboliger til betonfabrikken og klinke-
fabrikken. I udkanten af Muleby mod øst ligger
betonelementfabrikken, der blev opført i 1947 og
i dag har ca. 90 ansatte.
Udover betonelementfabrikken er der ikke andre
erhvervsvirksomheder i Sorthat-Muleby. De fle-
ste pendler på arbejde til Rønne eller Hasle. Der
20
10
0
0-15 16-39 40-64 65- år
Sorthat - Muleby Bornholm
Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik
Aldersfordeling - sammenlignet med gennem-
snittet på Bornholm er der forholdsvis færre æl-
dre over 65 år, men flere voksne mellem 40 og 64
år i byen. Der er både færre yngre voksne og unge
under 40 år og børn under 15 år.
I dag er der 237 beboede boliger/539 indbyggere,
svarende til 2,3 beboere pr. beboet bolig. I 2004
var 237 ud af 243 boliger helårsbeboede. Af de
resterende 6 boliger er 2 registreret som feriebo-
liger (0,8%), resten er registreret som ubeboede
helårsboliger, dvs. 1,6%. Ca. 16% af boligmas-
sen er opført før 1950, godt 49% er opført siden
1970. Af de beboede boliger er 86,9% ejerboli-
ger, og 13,1% lejeboliger.
300
250

findes en børnehave i Sorthat. Der findes ingen 200

indkøbsmuligheder i byen. Den nærmeste daglig-
150
vareforretning er beliggende i Hasle.
100

Befolkning og boliger 50

I 2005 havde Sorthat-Muleby 539 indbyggere, 0

det samme som for 5 år siden. I 2010 forventes Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger

indbyggertallet at blive ca. 540 personer, stort set Tomme helårsboliger Ferieboliger

uforandret. Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Sorthat-Mulebys udviklingsmuligheder
Sorthat-Muleby vil i fremtiden fortsat kunne fun-
gere og udvikle sig som attraktive boligområder
med den korte afstand til arbejdspladser og ser-
vice i Rønne og Hasle, og med en beliggenhed
tæt på naturskønne områder og gode rekreative
muligheder. Relationer mellem byerne kan styr-
kes ved anlæg af grøn stiforbindelse mellem by-
erne og etablering af f.eks. et forsamlingshus til
fælles aktiviteter.
112
I regionkommuneplanens centerstruktur er Sort-
hat-Muleby defineret som en mindre boligby.
Byen skal hovedsagelig fungere som attraktivt
boligområde med tæt tilknytning til lokale land-
skabs- og naturværdier (jf. del 3 - ”Bymønster og
byudvikling”).
Der findes 4 ubebyggede, byggemodne grunde
ved Ellevej. Desuden er der udlagt ca. 1 ha areal i
Sorthat Øst til åben-lav eller tæt-lav boligbebyg-
gelse.
 Arealudlæg i regionkommuneplanen
Det i den hidtidige planlægning udlagte boligom-
råde nord for Højegårdsvej udgår (område 3B5 i
Hasle Kommunes kommuneplan). Lokalplan nr.
03-02 ophæves, og området tilbageføres til land-
zone. Til gengæld udvides boligområde syd for
Højegårdsvej med ca. 1 ha (20.B.04).
I forbindelse med udarbejdelse af Lokalplan nr.
004–Muleby er der udlagt grønt område til stifor-
bindelse mellem Muleby og Sorthat (20.F.01).
Boligområder
20.B.01 – Muleby. Området anvendes til hel-
årsboligformål - fortrinsvis åben-lav bebyggelse.
Området er fuldt udbygget. Privat handel og ser-
vice kan placeres langs Nyker Strandvej. Området
er omfattet af lokalplan nr. 004-Muleby.
20.B.02 – Sorthat. Området anvendes til hel-
årsboligformål, åben-lav bebyggelse. Området er
fuldt udbygget. Privat handel og service kan pla-
ceres langs Nyker Strandvej. Området er omfattet
af lokalplan nr. 03-03 – Eksisterende bolig- og
institutionsområde i Sorthat.
20.B.03 – Ellevej. Området anvendes til helårs-
boligformål, åben lav bebyggelse. Området er
omfattet af lokalplan nr. 50-00 – Boligområde
i Sorthat..
20.B.04 - Sorthat Øst. Området anvendes til
helårsboligformål. Området er ubebygget (ca.
1,0 ha). Der skabes mulighed for, at området kan
udbygges med åben-lav eller tæt-lav boligbebyg-
gelse. Området er beliggende i landzone og kan
ved lokalplan overføres til byzone.
Ferie – og fritidsformål
20.F.01 – Rekreativt område. Området må kun
anvendes til rekreative formål, så som grønt om-
råde, naturlegeplads og stiforbindelse. Området
kan ikke bebygges. Området forbliver i landzone.
Området er omfattet af lokalplan nr. 004-Mu-
leby.
20.F.02 – Ved Ellevej. Arealet anvendes til fri-
tidsformål, så som legeplads, boldbane, fællesan-
tenne og redskabshuse til områdets anvendelse.
Området kan herudover ikke bebygges. Lokalplan
nr. 50 –00- Boligområde i Sorthat er gældende for
hele området.
20.F.03 – Nord for Holmegårdsvej. Området
anvendes som grønt rekreativt område uden be-
byggelse. Området er beliggende i landzone og
kan ved lokalplan overføres til byzone.
Sommerhusområder
20.S.01 – Sahara. Området anvendes til fritids-
formål/sommerhusbebyggelse. Et 400 m langt
sandflugtsdige i området – ”Sanddriven” - med
gangsti på toppen er fredet. Området er et som-
merhus-aftaleområde, der ved lokalplan kan over-
føres til sommerhusområde.

Erhvervsområder
20.E.01 – Betonelementfabrik. Området an-
vendes til erhvervsformål med tilhørende admi-
nistrationsbygninger. Området er omfattet af lo-
kalplan nr. 004-Muleby.

Offentlige formål
20.D.01 – Børnehave. Området anvendes til of-
fentlige formål, så som børnehave. Området er
omfattet af lokalplan nr. 03-03 – Eksisterende
bolig- og institutionsområde i Sorthat.

113
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

114
 21 - Svaneke
De mange naturhavne ved Svaneke har været an-
vendt langt tilbage i oldtiden. I skriftlige kilder
omtales byen første gang i 1410 som ”Swencke”,
men en bebyggelse har eksisteret på stedet længe
før. I 12-1300-tallet var der sildemarked med bo-
der og kapel på Frennekysten nær Svaneke by,
hvor hanseatiske købmænd handlede og opkøbte
den sild, som blev landet af lokale og andre fiske-
re. Da der også efter sildeeventyret var en betyde-
lig skibsfart og handel på byen, fik den stadfæstet
købstadsrettigheder i 1555.
Byens ældste bygning, Svaneke kirke, blev opført
i 1653 på resterne af en mindre kirke fra mid-
delalde-ren. Enkelte bygninger kan dateres til det
17. århundrede, men byens ældre bebyggelse er i
hovedsagen opført i det 18. århundrede og består
af en blanding af gamle købmands- og avlsgårde
samt arbejder- og fiskerboliger. I 1858 opførte
man det sidst anvendte rådhus i Storegade. En
gammel skole i Borgergade blev i 1900 flyttet til
den nuværende placering ved Søndergade.
Et egentligt havneanlæg fik byen først efter 1816,
hvorved der kom en ny periode af aktivitet og
velstand i byen. Svaneke Havn fungerede både
som handels- og fiskerihavn, og der blev i 1800-
tallet etableret skibsværft.
Svaneke Havn
I begyndelsen af 1900-tallet mistede Svaneke sin
betydning som handelsby, og frem til 1960’erne
gik byudviklingen næsten i stå. Byen er dog vok-
set lidt siden 60’erne – mod vest med de nye par-
celhuskvarterer omkring Albret Wolfsensgade og
Gryneparken. Der er anlagt et mindre erhvervs-
område ved Korshøje, og mod syd er området
ved Søndergade udbygget med offentlige for-
mål, ældreboliger og sommerhusområde. En del
nye boliger, især almene boliger, er kommet til i
bykernen gennem udfyldning og ombygning af
større ejendomme.
De sidste år er størstedelen af fiskeriet forsvun-
det, og byen og dens forretningsliv præges i hø-
jere grad af turisme.
Landskabet
Svaneke er anlagt på en meget ujævn, skrånende
granitflade, bestående af ”Svaneke Granit”. Hele
kyststrækningen øst og vest for byen omfattes af
fredninger og strandbeskyttelseslinje, men den
benyttes også til forskellige rekreative formål. Ky-
sten fremstår stærkt indskåret med mange vige,
næs og skær (navne som Vigehavn, Hullehavn og
Frenne Havn vidner om tidligere tiders benyt-
telse).
115
Mod øst benyttes det fredede kystområde ved
Hullenakke/Hullehavn som et rekreativt områ-
de med badested, festplads, campingplads m.m.
Længere mod syd ved Frenne Havn ligger en del
fortidsminder, boderester fra middelalderens sil-
deboder samt rester af skanser. Her ligger også
Hjemstavnsbyens ferieboliger og idrætsklubbens
boldbaneanlæg. I kystområdet nordvest for byen
ligger Vigehavn og ”Templet”, endnu en cam-
pingplads og Nordskoven. Vest for Nordskoven
og i udkanten af det nyere boligområde Gryne-
parken løber Grynebækken, som er Svaneke bys
naturlige afgrænsning mod nord.
Landskabet bag byen består for det meste af ube-
byggede landbrugsarealer. En del arealer sydvest
for kirken er fredet, så byens afgrænsning mod
land fremstår som i middelalderen. Ca. ½ km syd
for kirken hæver landskabet omkring Pærebakken
sig. I området ligger flere fortidsminder og gamle
granitstenbrud samt en kolonihave.
Luftfoto af Svaneke set fra øst
116
Længere mod vest nær Joboland ved Brændesgård
ligger det arkæologiske område ”Sorte Muld”,
hvorfra en oldtidsvej rækker ned mod Vigehavn.
Kulturmiljø og bybevaring
Det ældre Svaneke har gennem mange år haft
tradition for bevaring. Hertil medvirker en meget
aktiv byforening, der udfører et stort arbejde med
at sikre de mange bevaringsværdige bygninger og
kulturværdier, der findes i området. Alle de ældre
bydele omfattes af bevarende lokalplan.
Der skal i den fremtidige planlægning, herunder
bevaringsplanlægningen, tages hensyn til de kul-
turmiljøer og bevaringsværdige bygninger, som
blev registreret i forbindelse med udarbejdelsen
af et kulturmiljøatlas for Bornholm.
Størstedelen af byområdet omfattes i dag af be-
varende lokalplan.
 Svaneke i dag

Købstadens middelalderlige byafgrænsning er Befolkning og boliger

stadig synlig ved Svaneke Kirke og Vestergade, I 2005 havde Svaneke by 1.142 indbyggere. Ind-
ligesom en stor del af 1600-tallets bebyggelses- byggertallet i Svaneke har ligget på dette niveau
mønster stadig kan genfindes i nutidens bystruk- siden 1950, selvom indbyggertallet siden 2000
tur - i byens bygningsdimensioner samt i torve er øget med ca. 40 personer. I 2010 forventes
og gadeforløb - selvom der gennem tiden f.eks. indbyggertallet pga. den generelle tendens i be-
er sket en del vejreguleringer. En langvarig og folkningsudviklingen at falde en smule igen til ca.
aktiv bevaringsindsats fra borgere og politikere 1.100 personer.
har medvirket til, at man også i dag kan opleve
et unikt velbevaret købstadsmiljø. Byen modtog %
45
i 1975 Europa-guldmedaljen for sit bevaringsar- 40
35
bejde. 30
25
20
Adgang til byen sker primært fra kystvejene, Aars- 15
10
dalevej og Hans Thygesensvej. Om sommeren 5
0
når der er mange turister på øen, er der en kraftig 0-15 16-39 40-64 65- år
trafik gennem byen, der er øget af den betydning Svaneke Bornholm

byen har fået som turistmål.

Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik

800

700

600

500

400

300

200

100

0
Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Tomme helårsboliger Ferieboliger

Ved Svaneke Havn

Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Turistbutikker og restauranter har flere steder er-
stattet tidligere håndværk og detailhandel, som
der ikke længere er så meget tilbage af. Havne-
området præges tilsvarende af parkeringsarealer
og fritidsbåde, selvom enkelte fiskekuttere stadig
ligger i havnen, og selvom postbåden til Christi-
ansø stadig ligger der i sommerhalvåret.
Svanekes kulturelle identitet som gammel købstad
er rimeligt intakt, på trods af det øgede turistpres.
Derfor er især den gamle by et meget efterspurgt
bosætningsområde på Bornholm. Medvirkende
til byens popularitet er desuden gode skole- og
fritidstilbud samt tilbud for ældre.
Opgjort 1.1.2004 er der forholdsvis mange ældre
og voksne mellem 40 og 64 år, men antallet af
børn under 15 er alligevel relativt højt (og ligger
tæt på gennemsnittet for Bornholm .
Opgjort 2004 rummer boligmassen 734 boliger,
hvoraf 578 er registreret som helårsbeboede. 80
er regi-streret som ferieboliger og 85 er registre-
ret som ubeboede (11,6%). Næsten 75 % af by-
ens boliger er opført før 1950, ca. 16 % er opført
efter 1970. Der findes 36 almene boliger i byen,
13 boliger ejes af det offentlige (Regionskommu-
nen). 31 % af de helårsbeboede boliger er regi-
streret som lejeboliger.

117
 Svanekes udviklingsmuligheder
Svanekes kulturmiljø er en afgørende faktor til
forståelse af, hvorfor Svaneke er et foretrukkent
bosætningsområde på Bornholm. Desuden præ-
ges byen af gode rekreative muligheder, en god
offentlig service og et rigt foreningsliv (for ældre
f.eks. i Mariegården og for unge f.eks. i Svaneke
Idrætsforening). Svaneke vil også i fremtiden kun-
ne fungere og udvikle sig som et attraktivt bosæt-
ningsområde og indeholder også nye muligheder
for udvikling inden for turisme- og kulturområ-
det, som kan indpasses i det gamle bymiljø.
Men der ligger til gengæld en fysisk begrænsning
i, at de mest attraktive boligområder findes i de
gamle allerede fuldt udbyggede bydele. Man ser
ikke helt det samme tilflytningspres på de nye
boligområder vest for byen, selvom der de sid-
ste par år er tilkommet en del nye boliger (pri-
mært andelsboliger). Der findes flere arealudlæg
til boligformål, dels allerede lokalplanlagte udlæg
ved Gryneparken og dels et arealudlæg ved Kors-
høje samt et areal syd for Duebakken. Desuden
er der udlagt et areal til blandede boligformål.
I naboområdet ved Svanevang er der ledige lo-
kalplanlagte erhvervsarealer beregnet til mindre
virksomheder.
Sommerhusområdet ved Svanebakken er fuldt
udbygget, men på sigt skal det søges uddvidet
mod sydvest, hvis staten åbner mulighed herfor.
Svaneke Havn
118
Tidligere er en del gamle helårsboliger blevet regi-
streret som ferieboliger. De senere år har det kun
været tilladt at etablere feriebolig i direkte tilknyt-
ning til helårsbeboelsen, og helårsboliger tillades
derud-over ikke nedlagt til ferieboligformål.
Erhverv og detailhandel
Mens muligheden for en mere traditionel er-
hvervsudvikling inden for håndværk og industri
er ret begrænset i Svaneke, så giver den øgede
turisme nye muligheder. Der er således gode er-
hvervsmuligheder inden for forretningslivet mht.
service- og turistorienteret virksomhed som re-
stauranter, hoteller og kunsthåndværk.
Udviklingsmulighederne for den traditionelle
handel med dagligvarer og udvalgsvarer er mere
begrænsede. Den type forretninger skal i det dag-
lige konkurrere med det langt større udbud, der
findes i f.eks. Nexø. I dag er der kun een større
dagligvareforretning tilbage i Svaneke, mens der
stadig findes en del mindre dagligvare- og ud-
valgsvareforretninger, specielt med tilknytning til
turismen. Detailhandel og mindre erhvervsvirk-
somhed kan etableres i centerområdet og i det
blandede byområde.
Trafik og veje
Svaneke bys mange småveje og stræder bidrager
væsentligt til byens kulturmiljø. Svanekes beva-
ringsinteresser er derfor ikke kun knyttet til byens
huse, men også til de gade- og byrum de indgår
i. Byrummets kvaliteter skal fortsat sikres, dels
gennem arkitektoniske krav til bygningernes ud-
seende og dimensionering og dels gennem krav
til f.eks. vejbelægninger og byrumsudstyr.
Svaneke by har for en stor part glæde af de man-
ge turister, der besøger området, men den over 2
km lange vejforbindelse gennem byen indebærer
også en belastning for de beboere, der bor tæt på
de befærdede hovedstrøg – Søndergade, Øster-
gade, Havnebryggen, Storegade og Vigebakken.
Svaneke Torv
Især Havnebryggen er for smal til at klare den
megen trafik, især bus- og lastbiltrafik. Der findes
ingen oplagte muligheder for at lede gennemkø-
rende trafik uden om byen, og der findes heller
ingen uproblematiske muligheder for at omlægge
trafikken inde i byen. Problemet kan kun delvist
afhjælpes, f.eks. ved mindre vejudvidelser og/el-
ler hastighedsregulering, fordi der samtidig skal
tages hensyn til områdets bevaringsinteresser.
Trafikken øges dramatisk i sommerperioden, og
de mange gæster kan i den periode have svært ved
at finde en ledig p-plads. Der er begrænsede mu-
ligheder for at etablere yderligere parkering, f.eks.
i et ubebygget område ved Korshøje (BL2).
Der har gennem tiden været flere overvejelser om,
hvordan den trafikale belastning kunne afhjælpes
i Svaneke. Et tidligere kommuneplanforslag om
en ny omfartsvej med forbindelse mellem Aars-
dalevej og Korshøje blev taget af bordet, pga.
fredningsmæssige interesser i forbindelse med
Svaneke Kirke. I den fremtidige trafikplanlæg-
ning skal det som mulighed overvejes, om der
kan etableres en ny omfartsvej længere væk fra
byen.
Offentlige service
Byens relativt veludbyggede offentlige service bæ-
rer præg af også at forsyne tilstødende naboområ-
der som Aarsdale og Listed. Foruden folkeskolen
(1.-9 klasse) findes en integreret børneinstitution
med pasningsordning, en specialbørnehave (Mæl-
kebøtten), samt en privat børnehave ved Gryne-
bækken. Desuden findes ældrecenter, og der er
stadig adgang til bibliotek. Byens attraktion som
tilflytningssted for børnefamilier hænger sammen
med udbuddet af skoletilbud men er til gengæld
afhængig af, om der fortsat er tilstrækkeligt man-
ge børn i nærområdet.
Anden offentlig service som postindlevering og
turistinformation findes også stadig. Det for-
enings-drevne FREM indeholder biograf og
teater. Den selvejende institution Svanekegården
ligger centralt og giver byen et mere internatio-
nalt orienteret kulturelt samlingssted med teater,
udstilling, kunsthåndværk m.m. Tidligere fandtes
også Baltisk Mediecenter, men det er nu nedlagt.
Byens kulturelle styrke og det foreningsliv, der er
knyttet til det, understreger, at Svaneke har et po-
tentiale inden for kunst og kulturaktiviteter, f.eks.
rettet mod turisme.
Svaneke Kirke
119
 Arealudlæg i regionkommuneplanen

Der er i den hidtidige kommune- og lokalplan-
lægning udlagt nye arealer til byformål ved Gry-
neparken og ved Korshøje. Skulle behovet opstå,
regnes der med, at byen også kan udbygges mod
syd, langs Aarsdalevej, men der er stadig bygge-
grunde tilbage i de eksisterende udlæg ved Gry-
neparken og ved Korshøje, selvom der de sidste
år er opført en del nye boliger i Gryneparken.
De reserverede udlæg afviger ikke fra de tidligere
kommuneplanudlæg, og der er heller ikke ændret
væsentligt på områdernes anvendelsesmæssige
indhold.
Boligområder
21.B.01 - Gryneparken del 1, 21.B.02 - Gryne-
parken del 2, 21.B.03 - Ved Nordskoven og
21.B.04 - Albret Wolfsens Gade er alle helårs-
boligområder vest for den gamle by. Områderne
består hovedsageligt af nyere parcelhusbebyg-
gelse. Der er stadig ledige parcelhusgrunde i det
lokalplanlagte område ved Gryneparken. I et del-
område af Gryneparken (B.02) er det desuden
muligt at opføre helårsboliger ud fra særlige mil-
jømæssige principper, f.eks. om energibesparelse.
mål. På sigt kan det afgrænsede område evt. ud-
vides mod syd. Der forudsættes udarbejdelse af
en samlet lokalplan for området, og arealet skal
overføres til byzone.
Centerområder
21.C.01 - Bymidten er udlagt til blandede cen-
terformål, herunder større dagligvareforret-
ninger, off. og privat service (herunder mindre
håndværksvirksomhed, liberale erhverv, kontor-
fag, butiks-orienterede produktionserhverv og
lignende) samt helårsboligformål. Det tæt bebyg-
gede centerområde præges af de gamle velbeva-
rede købmandskvarterer ved havnen og omkring
Svaneke Torv. Restauranter, hoteller, kulturinsti-
tutioner og forretninger har for en del overtaget
de gamle gårdanlæg. Karakteren af centerområ-
det skal så vidt muligt opretholdes som naturligt
center for byens handelsliv og serviceak-tiviteter
blandet med boliger. I området ved Svaneke Torv
afholdes en del byarrangementer. Området om-
fattes af bevarende lokalplan. Nye funktioner og
bygninger skal indpasses med respekt for områ-
dets bevaringsinteresser.

Blandede bolig- og erhvervsområder

21.BL.01 - Gl. byområde er udlagt som blandet
boligområde (blandede helårsboliger, erhverv,
off. og privat service). Størstedelen af det gamle
byområde uden for centeret består i dag af gam-
le boligområder, der er anlagt tæt omkring kroge-
de gadeforløb og torve/pladsdannelser, iblandet
mindre forretninger, håndværksvirksomheder og
liberale erhverv. Området omfattes af bevarende
lokalplan, og nye funktioner og bygninger skal
indpasses under respekt for områdets bevarings-
interesser.
21.BL.02 - Korshøje er et nyt blandet boligom-
råde (blandede helårsboliger, offentlige formål/
offentlig parkering, privat handel og service). Der
kan kun skabes begrænset mulighed for opførel- Afgrænsning af detailhandelsområde B
se af nye boliger i området. Området kan ind- se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel
drages i byzone med lokalplan, når der f.eks. er
behov for nye parkeringsarealer i tilslutning til
Østermarievej. Erhvervsområder
21.BL.03 - Svaneke Syd er et nyt blandet bo- 21.E.01 - Svanevang er et mindre erhvervsområ-
lig- og erhvervsområde, der også kan anvendes til de udlagt til håndværk, mindre industri, værksted
fritidsformål (f.eks. boldbaner) og offentlige for- eller lagervirksomhed.
120
21.E.02 - Svaneke Havn er havneområde, udlagt
til blandede havneformål (erhvervs- og fritidsfor-
mål samt mindre turistformål og institutioner, der
naturligt kan indpasses). Dele af området omfat-
tes af bevarende lokalplan. Enkelte erhvervsarea-
ler og bygninger i den nordlige ende af havnen
benyttes i dag til lagerformål og anden virksom-
hed, og der ligger enkelte boliger i området. Der
er kun begrænsede muligheder for at opføre nyt
byggeri i området, men der kan f.eks. etableres
kultur- eller undervisningsinstitutioner, hvis de
nuværende erhvervsaktiviteter ophører. Der skal
ved byggeri tages særlig hensyn til området kul-
turmiljø og bevaringsinteresser.
Offentlige formål
21.D.01 - Parken er fuldt udbygget og indehol-
der ældreboliger og parkanlæg, der omfattes af
fredskovsbestemmelser.
21.D.02 - Svaneke Skole indeholder skole, inte-
greret børnehave og idrætsanlæg. Der er meget
begrænsede muligheder for udbygning i områ-
det.
Ferie- og Fritidsformål
21.F.01 - Grynebækken. Området kan anven-
des som økologisk center med overnatnings-
muligheder (hotel) med op til 150 sengepladser,
kursusvirksomhed, samt økologiske forsøg og
Nye sommerhuse på Svanekbakken
udstillinger. Et hotel kan etableres i det nordlige
område. Området omfattes af lokalplan men lig-
ger i landzone. En del af området omfattes nu af
300 m strandbeskyttelseslinie. Lokalplanen kan
dog realiseres som oprindeligt forudsat.
21.F.02 - Stubmøllen er udlagt som off. friareal
og omfattes af bevarende lokalplan.
21.F.03 - Vigehavn er udlagt som småbåds- og
fritidshavn. Dele af havneområdet omfattes af
naturfredningsbestemmelser (strandbeskyttelse).
21.F.04 - Vigehavn (templet) er udlagt som of-
fentligt friareal. Området er underlagt naturfred-
ningsbestemmelser.
21.F.05 - Hullehavn kan anvendes til blandede
rekreative formål herunder offentligt friareal
(naturpark og idrætsanlæg), ferie og fritidsanlæg
(camping, vandrehjem m.m.) samt beboelse og
service med naturlig tilknytning til området. Om-
rådet er fredet og kan f.eks. ikke bebygges med
flere helårsboliger.
Sommerhusområder
21.S.01 - Duebakken. Området kan anvendes til
sommerhusformål men er underlagt særlige krav
til bebyggelsens ydre, herunder maling af facader.
Området er fuldt udbygget. Området er delvist
omfattet af lokalplan for sommerhusbebyggelsen
Svanebakken.
121
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

122
 22 - TEJN - SANDKÅS
Tejn kendes i skriftlige kilder tilbage i 1569 som
Teding. Langt op i 1800-tallet var her kun nogen
primitive moler, og først i 1868 blev der etableret
en rigtig havn. Allerede i 1888 kom den første
havneudvidelse, et bassin mod nordvest. Byen er
vokset i takt med det tiltagende fiskeri og udvi-
delse af havnen. I årene efter Første Verdenskrig
begyndte et af den nyere tids fiskeeventyr, rød-
spættefiskeriet, og en salgsforening blev dannet.
I 1930’erne begyndte rødspættefiskeriet at svigte,
og langsomt voksede fiskeriet efter sild. Andels-
fiskesalgsforeningen, som blev grundlagt i 1918,
udvidede i løbet af 1940’erne sit is- og kølehus,
og i slutningen af dette ti-år blev der bygget et
filetskæreri.
Helt op til 1962 består Tejn Havn af 3 bassiner.
Det blev på det tidspunkt nødvendigt at skabe en
helt ny havn i den vestlige del af bugten, for at ti-
dens store fartøjer kunne komme ind. For at give
plads til industrivirksomheder blev der foretaget
opfyldninger i skærgården. I 1982 kom midter-
havnen til, og industrierne på Tejn Havn udvik-
ledes i samme takt som fiskeriet. Der blev bygget
værft, vodbinderi og butikscenter.
I starten af 1980’erne var Tejn Havn på sit højeste
aktivitetsniveau og hørte til de største fiskerlejer i
Danmark. Mere end et halvt hundrede store både
Tejn Havn
var hjemmehørende her. Siden 1980 har der væ-
ret stor nedgang i fiskeriet i Østersøen, som har
påvirket byen og dens forretningsliv. I dag er der
mindre end ti både tilbage i Tejn. Ca. 300 pers.
var i 1980’erne beskæftiget ved fiskeriet – i dag er
tallet under 50. Tejn Havn er en af de få havne
på Bornholm, som kan besejles i al slags vejr. Der
har været 13 fungerende silderøgerier, i 1955 var
6 stadigvæk i drift - i dag ingen.
Jernbanelinien fra Rønne til Sandvig blev lagt et
langt stykke fra fiskerlejet med en stationsbygning,
som nu anvendes som privat bolig. Ved Sandkås
blev der etableret et beskedent trinbredt, hvor der
ankom mange turister i sommersæsonen.
Det rige menighedsliv har sat sit synlige spor i
Tejn. Der har her været mange frimenigheder
med hver deres missionshus. I dag anvendes de
tidligere missionshuse til andre formål. Tejn Kirke
blev opført som filialkirke til Ols Kirke i 1940.
Frem til kommunesammenlægningen i 2003 fun-
gerede Tejn, sammen med Allinge-Sandvig, som
Allinge-Gudhjem Kommunes kommunecenter.
123
I Sandkås har den fine beliggenhed ved klippe- re møllen og flytte den til Landbrugsmuseet Mel-
kysten og de mange gæster, der de sidste 100 år stedgård for i fremtiden at give publikum adgang
har søgt Bornholm, skabt grundlaget for en ræk- til møllen. Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm
ke hoteller og pensionater, der ligger ved kysten er de mange silderøgerier, den gamle skole, Møl-
her. lerboligen og Indre Missions bygning udpeget
som bevaringsværdige bygninger.
Landskabet
Terrænforholdene omkring Tejn er som overalt
på Nordbornholm præget af det stærkt kuperede
granitområde med sprækkedale, hvori åerne løber.
Nord for Tejn løber Møllebæk og syd for byen
løber Tejn å. Klippekysten danner en bugt ved
Tejn, der har muliggjort anlægget af en havn.
Ved Sandkås ligger Sandkås strand, som er en af
de få sandstrande på det lange nordlige stykke af
den bornholmske østkyst. Lige nord for Sandkås
strand ligger Sandkås campingplads mellem vejen
og selve kysten.

Lidt syd for Tejn ligger Stammershalle, der blev

brugt som begravelsesplads i bronze- og jern-
alderen, og Troldeskoven med ”troldeagtige”
træformer, hvor der findes levn fra beboelse fra
stenalderen.

Kulturmiljø og bybevaring
Tejn stubmølle er bygget omkring 1800 i Årsballe,
men i 1850 blev den flyttet til Tejn. Stubmøllen,
som nu er fredet, har virket indtil 1941, men i dag
er der ikke adgang til selve møllen. Møllens ejere,
Foreningen Bornholm, har planer om at restaure-
Trolling 2006
Tejn havn

124
 Tejn og Sandkås i dag
Tejn ligger på nordøst Bornholm knap 4 km syd Nord for Tejn havn går byen over i Sandkås, og
for Allinge. Byen er afgrænset mod nordøst af den almindelige bebyggelse bliver for en stor del
Sandkås sommerhusområder og mod nord og afløst af hoteller og pensionater, der ligger side
øst af Østersøen, mod syd og vest af åbne land- om side. Gamle sommerhuse skjuler sig i klippe-
brugsarealer. I regionskommuneplanens center- terrænet langs kysten.
struktur defineres Tejn som et mindre handels og
service center. Befolkning og boliger
I 2005 havde Tejn 985 indbyggere. Indbyggertal-
Byen er forholdsvis langstrakt, idet bebyggelsen let har de sidste 5 år ligget omkring 1000 perso-
fortrinsvis er sket langs Strandvejen og kysten. ner. I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca.
Tejn by omkranser havnearealet. Selvom byens 950 personer.
huse er meget forskellige, så er de ensartede i pro- %
portionerne, og det giver byfronten et harmonisk 45
40
udtryk. Byen, der løfter sig op i terrænet bag hav- 35
nen, præges af spredt parcelhusbebyggelse, der 30
25
hovedsagelig er nyere byggeri opført inden for de 20
15
sidste 40 år, mens der endnu var gang i fiskeriet. 10
Tejn har et sammenhængende erhvervsområde 5
0
på ca. 2 ha, der strækker sig fra hovedvejen ind 0-15 16-39 40-64 65- år
i landet mod sydvest. Området anvendes til min- Tejn - Sandkås Bornholm
dre industri-, lager- og værkstedsvirksomheder.
Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik
Havnen og kyststrækningen er afskåret fra byen
af Strandvejen, der i sommerhalvåret er en trafi- I 2004 var der 466 beboede boliger/992 indbyg-
keret vejstrækning. Øst for havnen ligger et lille gere, svarende til 2,1 beboere pr. beboet bolig.
rekreativt område i direkte tilknytning til det klip- Gennemsnits-husstandsstørrelsen svarer til gen-
pefyldte kystlandskab – ”Tejn Pynten”. nemsnitstørrelsen på Bornholm.
466 boliger ud af samtlige 525 var helårsbeboede.
Tejn er i dag mest kendt for sin store havn og Der var 36 registrerede fritidsboliger svarende til
forgangne tiders fiskeri. Byen fungerer i dag med 6,9%, 23 boliger var registreret som ubeboede
noget fiskeri og dertil knyttede virksomheder, boliger, hvilket svarer til 4,4%.
kommunal administration og som boligby. Tejn
har erhvervsmæssigt haft sin basis i fiskeriet men 600

har siden slutningen af 80’erne været hårdt ramt 500

af fiskerikrisen. Til gengæld er havnens fritidsak- 400

tiviteter øget, så havnen nu har en af øens største
300
lystbådehavne. Et værft og mindre fremstillings-
virksomheder findes langs havnen. De fleste min- 200

dre fremstillingsvirksomheder i byen er service- 100

virksomheder i tilknytning til fiskeriet, sejlads og 0

havnen. Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Tomme helårsboliger Ferieboliger

Af offentlig service findes i Tejn en børnehave
og idrætsfaciliteter samt kommunal administra-
tion. Den tidligere Olsker centralskole huser nu
specialinstitutionen Kildebakken. Der findes en
dagligvareforretning i Tejn.
Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik
33,1% af boligmassen er opført før 1950, 41,9%
er opført efter 1970. Af de beboede boliger er
74,5% ejerboliger, og 25,5% lejeboliger

125
 Tejns udviklingsmuligheder
Tejn vil fremover stadig fungere som blandet bo-
lig- og erhvervsby med base i fiskeriet, selv om
det er aftagende. Havnen bliver stadig omdrej-
ningspunkt for byens udvikling. Regionskommu-
nens havneplan åbner for en alternativ anvendel-
se af dele af havneområdet, lige som der skabes
mulighed for et husbådeprojekt i ydrehavnen (se
kort ”Dispositionsplan Tejn Havn” - B-boligom-
råde, BL-blandet bolig- og erhvervsområde, E-
erhvervsområde, H-husbådeområde, R-rekreativt
område).
Udfordringen for Tejn by er at byomdanne hav-
nearealer, således at der skabes flere aktiviteter på
havneområdet samt at forbinde havnen og kysten
til den omkringliggende by ved f.eks. en central
torvedannelse eller lignende. Aktiviteter på hav-
neområdet, der både henvender sig til fastboen-
de, sommergæster og de forbipasserende turister,
vil skabe liv i byen og styrke forretningslivet.
Der er udlagt et nyt boligområde i fortsættelse af
Skovløkken med plads til omkring 20 boliger som
Afgrænsning af detailhandelsområde B
se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel
126
erstatning for et tidligere udlagt boligområde, der
forbliver i landzone. Området er attraktivt med
udsigt over Tejn gamle by og Østersøen. Endvi-
dere er der i den vestlige udkant af byen reserve-
ret ca. 2,5 ha som et langsigtet byudviklingsom-
råde til boliger som afrunding af byen. Området
planlægges således, at der udlægges et rekreativt
areal i tilknytning til sprækkedalen. Områderne
skal planlægges med hensyntagen til terrænfor-
hold/udsigt og afgrænses ud til det åbne land.
Der er planlagt at opføre almennyttige boliger på
”Gartnerigrunden” (B2).
I regionkommuneplanens centerstruktur er Tejn
defineret som en mindre handels- og serviceby.
Byen er center for et mindre lokalområde, og
bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og
servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud
(f.eks. ældreservice, børnehaver eller skoler). I de
mindre handels- og servicebyer er der desuden
mulighed for etablering af mindre fremstillings-
virksomheder og håndværksvirksomheder i min-
dre erhvervsområder eller i blandede områder.
 Arealudlæg i regionkommuneplanen
Ifølge regionskommunens havneplan defineres
havnearealer som byomdannelsesområde, og det
nordlige areal, der ligger tættest på Gartnerigrun-
den, udlægges til boligformål. Tejn Pynten udlæg-
ges som rekreativt område og der udpeges areal
til eventuelt husbådsprojekt.
Boligområder
22.B.01 – Lærkebakken, 22.B.02 – Smedeløk-
ken, 22.B.06 - Sdr. Strandvej. Områderne an-
vendes til helårsboligformål (åben-lav og tæt-lav
boligbebyggelse). De fredskovpligtige arealer i
områderne bevares.
22.B.03 – Kildesgårdsvej, 22.B.04 – Bohne-
bakken, 22.B.05 – Skovløkken. Områderne an-
vendes til helårsboligformål (åben-lav og tæt-lav
boligbebyggelse). Lokalplan nr. 05-04 er gælden-
de for 22.B.03, Lokalplan nr. 05-06 er gældende
for 22.B.04, og Lokalplan nr. 04-02 er gældende
for 22.B.05.
22.B.07 – Ndr. Strandvej. Området anvendes til
helårsboligformål.
22.B.08-Mikkelegade og 22.B.09-Hybenvej.
Fremtidige boligområder. Områderne anvendes
til helårsboligformål, åben-lav og tæt-lav bebyg-
gelse i op til 2 etager. Områderne er beliggende
i landzone og kan ved lokalplan overføres til by-
zone. Områderne skal planlægges med hensynta-
gen til terrænforhold/udsigt og afgrænses ud til
det åbne land.
22.B.10 – Husbåde. Området anvendes til hel-
årsbolig- og fritidsboligformål. Der udarbejdes
en lokalplan for et eventuelt husbådeprojekt.
22.B.11 – Frederiks delikatessen. Området an-
vendes til helårsbolig- og fritidsboligformål.
22.B.12 – Gartnerigrunden. Området anven-
des til helårsboligformål. Lokalplan nr. 05-13 er
gældende for området. Området planlægges med
hensyntagen til den nære beliggenhed til kysten.
Blandede bolig- og erhvervsområder
22.BL.01 – Smedeløkken-Pæregårdsvej. Om-
rådet anvendes til blandede helårsbolig- og er-
hvervsformål. Lokalplan nr. 05-02 – Erhvervs-
område i Sandkås er gældende for området. Det
bevoksede areal omkring Møllebæk må ikke ud-
nyttes til erhvervsformål men skal udlægges og
bevares som beplantingsbælte.
22.BL.02 – Havnevej. Området anvendes til
blandede helårsbolig- og erhvervsformål. Områ-
det indgår i detailhandelsområde B.
22.BL.03 – Tejn bymidte. Området anvendes til
blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Området
indgår i detailhandelsområde B.
Erhvervsområder.
22.E.01 – Fiskeri- og lystbådehavn. Området
anvendes til havneformål–er i havneplanen defi-
neret som stor erhvervshavn.
22.E.02 – Gl. Fiskefabrik. Området anvendes
til erhvervsformål samt service, handel og fritids-
formål.Området indgår i detailhandelsområde B.
22.E.03 – Industrivej. Området anvendes til er-
hvervsformål, håndværk og mindre industri samt
særlig pladskrævende varegrupper. Lokalplan nr.
05-05 er gældende for området.
Offentlige formål
22.D.01- Skole. Området anvendes til offentlige
formål, så som skole, kommunal institution mm.
Området er beliggende i landzone og kan ved lo-
kalplan overføres til byzone.
Ferie- og fritidsformål
22.F.01 - Sandkås Camping. Området anven-
des til fritidsformål – campingplads mm. Der kan
ikke opføres nye bygninger på området ud over
mindre bygninger til pladsens drift samt cam-
pinghytter ifølge campingreglementet.
22.F.02- Idrætsanlæg. Området anvendes til fri-
tidsformål – idræt, sport, klubhus mm. Lokal-
plan nr. 05-01 er gældende for området.
22.F.03- Rekreativt område ved Storedalen.
Området anvendes som rekreativt område. Om-
rådet kan ikke bebygges.
22.F.04- Rekreativt område ved havnen. Om-
rådet anvendes som grønt rekreativt område.
Området kan ikke bebygges ud over mindre byg-
ninger til pladsens drift.
22.F.05- Rekreativt område i Storedalen. Om-
rådet anvendes som rekreativt område. Området
kan ikke bebygges.
Sommerhusområder
22.S.01 – Solvej, 22.F.02 – Storedalen. Områ-
derne anvendes til sommerhusformål.
127
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

128
 23 – Vang samt Teglkås og Helligpeder
Vang fiskerleje er naturligt opstået, hvor grund-
fjeldet viger tilbage og levner lidt jævn grund at
bygge på. I 1570 omtales Vang første gang i histo-
riske kilder, men her har sandsynligvis boet folk
endnu længere tilbage. Fiskerlejet kendes tilbage
fra 1700-tallet. I beskrivelser fra begyndelsen af
1800-tallet opgøres Vang til at bestå af 7 huse
med små løkker til hvert hus.
Den nuværende havn blev anlagt i 1870 og udvi-
det 1887. Vang fik senere et stenbrud lige syd for
byen, som bidrog til stedets vækst, og som gav
arbejde til en stor del af befolkningen. Havnen
skulle nu opfylde både fiskeriets og stenindustri-
ens behov, derfor blev den udvidet med det in-
derste bassin i 1898. Havnen har fungeret som
udskibningshavn for Vang stenhuggeri fra 1902-
67. Områdets granitbrud beskæftigede dengang
op mod 200 stenbrudsarbejdere.
I løbet af 1920’erne og 30’erne hvor stenhugge-
riet var i stor aktivitet, flyttede mange til Vang.
Byen blev udbygget. Hvor der tidligere havde væ-
ret frit mellem husene, kom byen efterhånden til
at bestå af en sammenhængende husrække. I takt
med befolkningstilvæksten og de øgede aktivite-
ter opstod der servicefunktoner af forskellig art,
bl.a. blev der anlagt en brugsforening, et handels-
hus og pensionater.
Fra Vang havn
Helligpeder Havn blev opført i sin nuværende
form med to bassiner i 1870, men fiskerlejet næv-
nes første gang i historiske kilder i 1570, og der er
spor af bebyggelse tilbage til jernalderen. I Hel-
ligpeder var der flere små røgerier, da havnen sta-
dig var i aktivitet som fiskerihavn. Nu er de lukket
og anvendes til andre formål.
Teglkås Havn kendes tilbage i 1700-tallet, men
der har formentlig været et fiskerleje helt tilbage i
middelalderen. Havnen blev opført i granit i 1850
og forbedret og udbygget med en ydermole i 1895
til sin nuværende udformning. I 1960 var der stor
set ingen både i havnen, men i dag fiskes der i
havnen med mindre både. Havnen blomstrede i
1930’erne med 21 fiskere hjemmehørende i Tegl-
kås.
Landskabet
Kysten er domineret af den høje kystskrænt med
en meget smal forstrand. Dette giver byerne en
enestående markant landskabelig placering. Nord
for Teglkås rejser granitskrænterne sig stejlt di-
rekte op af havet, således at det kun er ganske
få steder, der er en naturlig adgang til havet fra
kystarealet. Syd for Vang ligger Vang Pieren, som
er en privat erhvervshavn, anvendt til udskibning
fra Vang Granitbrud. Ifølge kontrakten mellem
Bornholms Regionskommune og virksomheden,
der udvinder granitten, skal anlægget fjernes, når
granitbruddets aktiviteter ophører.
129
Syd for Vang ligger Ringebakkerne, som er land-
skabsfredet. Desuden er områderne syd og nord
for Vang omfattet af strandbeskyttelse. I områ-
det syd for Vang findes der mange beskyttede for-
tidsminder f.eks. vandmølledæmninger. Teglkås
og Helligpeder ligger i strandbeskyttelseszone.
Syd for Helligpeder findes velbevarede skanser.

Kulturmiljø og bybevaring
Vang udgør et spændende og unikt kulturmiljø
med et kerneområde omkring havnen. Bag hav- Længehuse i Vang

nen findes en del bevaringsværdige huse. De

ældste ligger tættest på havnen, og nogle af dem
er udført som sammenbyggede længehuse. Be-
byggelsen op langs den stejle og smukt snoede
adgangsvej er havvendt og fremtræder, til trods
for at der indenfor de seneste år er kommet en-
kelte nye bygninger til, som en intakt helhed med
autentisk præg. Langs Ringebækken blev der op-
bygget et system af mølledæmninger. Her ligger
Vang Vandmølle, som er fredet, den eneste beva-
rede overfaldsmølle på Bornholm.
Bebyggelse på skrænten i Vang

Helligpeder og Teglkås er bevaringsværdige kul-

turmiljøer. Der er ikke i nyere tid ændret meget
på den lille bebyggelse på Bornholms vestkyst.
Kun 2 af fiskerlejets huse er bygget efter 1920
(Teglkås). Bebyggelsen ligger for foden af den
stejle kyst, og alle husene vender mod havet. Be-
byggelsen er harmonisk. Der er mange bindings-
værkshuse med smukke bræddegavle og husenes
sorte sokler er iøjnefaldende. De karakteristiske
røgeriskorstene er stadigvæk bevaret og præger
de gamle fiskerlejer.
Hellig Peder mod nord

Teglkås havn

130
 Vang, Teglkås og Helligpeder i dag

Vang er beliggende på Bornholms nordvestkyst. Befolkning og boliger

Byen er afgrænset mod vest af Østersøen, mod I 2005 havde Vang by 78 indbyggere. Indbygger-
nord af landbrugsarealer, mod øst af sommer- tallet har de sidste 5 år været stabilt med 74 per-
husområde og mod syd af fredskov. Vang er med soner i 2000. I 2010 forventes indbyggertallet at
sine 78 indbygger en lille by og fungerer i dag som blive ca. 65 personer.
attraktiv boligenklave. Der er ingen erhvervsfi- %
60
skere tilbage, og havnen benyttes nu udelukkende
50
som fritidshavn. 40
30
Da der ikke findes flere erhvervsdrivende fiskere, 20
og der samtidig kun er få selvstændige virksom- 10
heder og forretninger i byen, må de fleste Vang- 0
boere pendle til arbejde andre steder. I dag fin- 0-15 16-39 40-64 65- år
Vang, Teglkås, Helligpeder
des 11 joller og 1 fastboende lystbåd og der er Bornholm

derudover plads til ca. 25 gæstesejlere. I området
findes én café og én restauration. Vang Havn er
en privat havn, som er drevet som selvejende in-
stitution. Havnens område er sparsomt bebygget.
Der findes et offentligt toilet/bad, klubhus og et
galleri. Det gamle udskibningsareal ved yderbas-
sinet benyttes som p-plads.
Der findes ingen offentlig service eller dagligva-
reforretninger. Byens idyl har tiltrukket feriebe-
Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik
I 2004 var der 41 beboede boliger/74 indbyg-
gere, svarende til 1,8 beboere pr. beboet bolig.
Gennemsnits husstandsstørrelsen er lavere end
gennemsnitstørrelsen på Bornholm, som er 2,1
person pr. bolig.
70

boere, og forholdsvis mange boliger er tidligere 60

taget i brug til ferieboligformål, knap 22% af bo- 50
ligmassen. I dag er det ulovligt at benytte helårs- 40
boliger til ferieformål, efter de regler der gælder i 30
regionskommuneplanen. 20

På hele Teglkåsvej ligger der spredte huse lige i
vejlinien under skrænten. Bebyggelsen samler sig
omkring de to fiskerlejer – Helligpeder og Tegl-
kås, men her er forstranden så smal, at der kun
er plads til en enkelt række huse. Helligpeder
og Teglkås Havne er private havne, drevet som
selvejende institutioner. Helligpeder Havn funge-
rede indtil for få år siden som fiskerihavn, men
nu findes kun en enkelt erhvervsfisker i havnen.
Teglkås Havn har fortsat en hjemmehørende er-
hvervsfisker.
Erhvervsaktiviteten er så begrænset, at man i dag
må karakterisere havnene som fritidshavne. Hav-
nene er meget besøgte turistmål. Ifølge regions-
kommunens havneplan har havnen status som
småbåds- og fritidshavne.
10
0
Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Tomme helårsboliger Ferieboliger
Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik
41 ud af 64 boliger helårsbeboede. Af de reste-
rende 23 boliger er 14 registreret som ferieboliger
(21,9%), resten er registreret som ubeboede hel-
årsboliger, dvs.14,1%. 67,2% af boligmassen er
opført før 1950, og 12,5% er opført siden 1970.
Af de beboede boliger er 82,9% ejerboliger, og
17,1% lejeboliger.

131
 Byernes udviklingsmuligheder
Byerne forbliver først og fremmest attraktive Der er udarbejdet bevarings- og udviklingsplan
boligmiljøer. Vangs mulighed for at udvikle sig for Teglkås. Planen har som formål at sikre, at
med nye helårsboliger er begrænsede på grund af Teglkås Havn også i fremtiden er det bærende
fredninger og strandbeskyttelseslinje. Der findes element i det lille lokalsamfund. Der er bevilget
dog i området oppe bag byen et mindre men at- EU-midler til en træbro og etablering af en toilet-
traktivt areal, der er udlagt til boligformål. Teglkås bygning, der skal skabe bedre forhold for gæste-
og Helligpeder ligger i strandbeskyttelseszone og sejlere. Der vil i nærmeste fremtid blive foretaget
kan ikke udvides. undersøgelse af havnens tilstand i Helligpeder.
På baggrund af undersøgelsens resultater udar-
I regionkommuneplanens centerstruktur er Vang bejdes en bevarings- og udviklingsplan.
defineret som en mindre boligby. Byen skal ho-
vedsagelig fungere som attraktivt boligområde Der er et potentiale i turistmæssige aktiviteter ba-
med tæt tilknytning til lokale landskabs- og natur- seret på lokalområdets sommerhusbebyggelse, de
værdier (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvikling”). mange gæstesejlere og andre turister, der besøger
byen for at opleve dens smukke beliggenhed ved
Der er i begyndelsen af 2005 udarbejdet be- den stejle, nordvestvendte klippekyst.
varings- og udviklingsplan for Vang Havn og
Fiskerleje. Planen har som formål at sikre det
unikke kulturmiljø og de naturværdier, der er lo-
kalområdets vigtigste ressource. Dette skal gøres
bl.a. ved sikring af moler, reetablering af oprin-
delige kajdæk, forbedring af slæbested, sikring af
det tidligere stenskæreri, og etablering af udstil-
ling i ”Fiskerhytten”. Der er bevilget EU-midler
og arbejdet igangsættes i efteråret 2005.

Havnens udviklingsmuligheder er begrænsede af

fredninger og bevaringshensyn. Nye funktoner
kan kun med forsigtighed indpasses i den eksiste-
rende bebyggelse. Helligpeder havn

Det gamle stemskæri ved Vang havn bruges i dag som

galleri

132
 Arealudlæg i regionkommuneplanen
I Vang er der udlagt et areal på ca. 3 ha til frem-
tidig boligudvidelse. Der udlægges ikke yderli-
gere areal til byudvikling. Havneområdet er ikke
særskilt defineret i den hidtidige kommuneplan-
lægning, men indgår i et område, der er udlagt
til boligformål. Området afgrænses og udskilles
planlægningsmæssigt som selvstændigt område.
Boligområder
00.B.01 –Helligpeder og Teglkås. Området
forbliver i landzone, og områdets nuværende ka-
rakter som fiskerlejer med helårsboliger bevares.
Bevarende lokalplan nr. 00-02 er gældende for
hele området. Lokalplan nr. 00-03 er gældende
for røgeri ved Teglkås havn.
Blandede bolig- og erhvervsområder
23.BL.01 – Vang. Området anvendes til blandet
helårs bolig- og erhvervsformål. Der er ubebyg-
get areal på ca. 3 ha i området. Områdets nuvæ-
rende karakter bevares med mulighed for enkelte
butikker og liberale erhverv. Bevarende lokalplan
nr. 00-02 er gældende for en del af området.
Vang havn en sommerdag
Erhvervsområder
23.E.01 - Vang Pieren. Anvendes til erhvervs-
formål, udskibning af granit. Midlertidigt havne-
udlæg der udgår når stenbrudsaktiviteten ophø-
rer, kan ikke bebygges.
Ferie- og fritidsformål
23.F.01 - Vang Havn. Området anvendes til fri-
tidsformål, småbåds- og fritidshavn. Havnen er
omfattet af bevarende lokalplan nr. 00-02, der
skal sikre at eksisterende havnemiljø og havne-
anlæg så vidt muligt bevares. Havnens kajanlæg
skal ved renovering bibeholdes så tæt på oprin-
delig byggestil som muligt. Nye aktiviteter skal
indpasses under særlig hensyntagen til områdets
kulturmiljø. Havnen ligger i landzone og kan ved
lokalplan overføres til byzone.
00.F.13 – Helligpeder Havn og 00.F.14 – Tegl-
kås Havn. I Hasle Kommunes kommuneplan
indgår havnene i boligområdet. Havnene afgræn-
ses og udskilles planlægningsmæssigt som selv-
stændige områder. Havnenes kajanlæg skal ved
renovering bibeholdes så tæt på oprindelig byg-
gestil som muligt. Nye aktiviteter skal indpasses
under særlig hensyntagen til områdets kulturmil-
jø. Området anvendes til fritidsformål, småbåds-
og fritidshavn.Havneområderne ligger i landzone
og er omfattet af strandbeskyttelse og bevarende
lokalplan nr.00-02, der skal sikre at eksisterende
havnemiljø og havneanlæg så vidt muligt bevares.
Af planen fremgår, at havnene og bebyggelsen
så vidt muligt skal bevares, og at nye service- og
erhvervsfunktioner kun tillades, når de kan ind-
passes uden gene for omgivelserne.
Sommerhusområder
23.S.01 –Fuglebakken. Områdets karakter som
sommerhusområde fastholdes. Der er få ubebyg-
gede grunde i området.Ved en bygningsplacering
på grunden skal der sikres bedst mulig udsigt
mod vest for hver bebyggelse. Bevarende lokal-
plan nr. 00-02 er gældende for en enkelt ejendom
i området.
23.S.02 – Dalsby. Områdets anvendelse er fast-
sat til blandede ferieformål. Bebyggelsen skal
tilpasses terrænets karakter uden at dominere i
naturen. Der skal godkendes en særlig bebyggel-
sesplan for hele området.
133
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

134
 24 - Vestermarie
Sognekort fra ca. 1844 viser Vestermarie Kirke
beliggende frit i landskabet, hvor flere af sog-
nets veje mødtes. Byen er en forholdsvis ny by,
idet 60% af boligerne er opført efter 1970. Byen
har udviklet sig omkring landevejen med skole,
dagligvareforretning, forsamlingshus mm. Den
nuværende kirkebygning, der afløste en mindre
middelalderkirke, er opført i 1883-1885 efter teg-
ning af arkitekt Martin Bidstrup i en slags neoro-
mantisk stil. Indtil kommunesammenlægningen i
2003 var Vestermarie lokalcenter for den nord-
vestlige område i Aakirkeby Kommune.
stenbrud. Syd for byen danner terrænet gennem-
gående en mere jævn flade med svag hældning
mod syd. Både nord og øst for Vestermarie findes
fortidsminder (bautasten og røser), især ved St.
Bjergegårdsbakken og Lille Bjergegårdsbakken.
Kulturmiljø og bybevaring.
Vestermarie Kirke er udpeget som særligt kul-
turmiljø og området syd for kirken som særligt
beskyttelsesområde. Ifølge kulturmiljøatlas for
Bornholm er forsamlingshuset udpeget som be-
varingsværdigt.

Landskabet
Området nord for Vestermarie er stærkt kupe-
ret granitterræn med dække af morænesand,
der jævnligt lader granitten træde frem, således
i Bjergbakke, hvor der har været ret betydeligt

Vestermarie i dag
Vestermarie by ligger ved Vestermarievej ca.
midt imellem Rønne og Aakirkeby. Byens belig-
genhed er attraktiv, hvad angår tæthed til Rønne
med bredt udbud af arbejdspladser og offentlig
og privat service, og gode kollektive trafikforbin-
delser. Byen er en typisk gennemfartsby uden en
markant bymidte. Den trafikale belastning af ho-
vedvejen mellem Rønne og Aakirkeby, hvor bl.a.
skolen ligger, er ret stor. Byen er afgrænset af
åbne landbrugsarealer.
Byen fungerer i dag hovedsagelig som boligby
med en skole og dagligvareforretning, og en yng-
re befolkning end gennemsnittet på Bornholm.
Af offentlig service har byen Vestermarie skole,
som blev oprettet som centralskole i 1964, og
Børnehuset, der er en integreret institution, som
blev oprettet. 1996. Da der kun er ganske få virk-
somheder i byen, må folk pendle til arbejde andre
steder på øen. I Vestermarie findes der én daglig-
vareforretning.

Vestermarie by er gradvis vokset mod vest og

nordvest langs Vestermarievej og Skovgårdsvej.
I dag ligger Vestermarie Kirke nærmest i ud- Vestermarie Dagli’ Brugs og kvik tank

kanten af byen og grænser med sin kirkegård til

åbne landbrugsarealer mod syd. Præstegården er
i modsætning til de fleste andre steder ikke place-
ret i umiddelbar nærhed af kirken men ca. 1 km
sydvest for denne.
Nord for Vestermarievej ligger boligbebyggelsen,
der varierer i alder og stil. Bag den første række
ligger en stor gruppe parcelhuse, mens den ældre
bebyggelse ligger på den sydlige side sammen med
kirken. Skolen ligger i bebyggelsens nordvestlige
del ved indkørslen til byen, og forsamlingshus og
brugsforening ligger langs hovedvejen.

135
Befolkning og boliger
I 2005 havde Vestermarie by 258 indbyggere.
Indbyggertallet er vokset en smule de sidste 5 år.
I 2000 havde Vestermarie 247 indbyggere, dvs. at
der har været en vækst på 4,5%. I 2010 forventes
indbyggertallet at blive ca. 265 personer. Vester-
marie er en af de få byer på Bornholm, hvor der
forventes befolkningstilvækst.
I 2004 var der 107 beboede boliger/265 indbyg-
gere, svarende til 2,5 beboere pr. beboet bolig.
Gennemsnitshusstandsstørrelsen er højere end
gennemsnitsstørrelsen på Bornholm, som er 2,1
person pr. bolig, hvilket viser, at der er forholds-
vis mange børnefamilier i Vestermarie. 107 ud
af 108 boliger var helårsbeboede. Den ene bolig,
svarende til 0,9%, er registreret som tom bolig.
25% af boligmassen er opført før 1950, knap
60% er opført efter 1970. Af de beboede boliger
er 84,1% ejerboliger, og 15,9% lejeboliger.

120

% 100
45
40 80
35
30 60
25
20 40
15
10 20
5
0 0
0-15 16-39 40-64 65- år Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Vestermarie Bornholm

Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Vestermaries udviklingsmuligheder
Byen vil fortsat først og fremmest udvikle sig serviceby. Byen er center for mindre lokalområde,
som en boligområde velegnet til børnefamilier og bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og
med skole, dagligvareforretning og aktive for- servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud
eninger. Skolen er byens varemærke og Nyvest (f.eks. ældreservice, børnehave eller skole) (jf. del
idrætsforening er med sine 800 medlemmer en 3 - ”Bymønster og byudvikling”). Byen rummer
aktiv forening i byen. Byen mangler ”byens torv” desuden mulighed for etablering af mindre frem-
- et byrum til forskellige aktiviteter. I dag holdes stillingsvirksomheder og håndværksvirksomhe-
byfester o. lign. på p-pladsen bag Forsamlingshu- der i mindre erhvervsområder eller i blandet bo-
set. Et torv ville styrke byens foreningsliv. lig- og erhvervsområde.
Afgrænsning af detailhandelsområde B
Vestermarie nyder godt af beliggenheden nær se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel
Rønne, med arbejdspladser samt privat og offent-
lig service. Byen ligger i nærheden af Almindin-
gen med varierede fritidsmuligheder. I byen fin-
des ligeledes et ridecenter, også en attraktion for
børnefamilier. Et nyligt startet udviklingsprojekt
i form af et samarbejde mellem Vestermarie sko-
le og Børnehuset skal gøre det mere attraktivt for
børnefamilier at bosætte sig i Vestermarie. Byen
har mulighed for at udvikle sig mod øst med nye
helårsboliger i et omfang på ca. 5 ha.

I regionkommuneplanens centerstruktur er Ve-

stermarie defineret som en mindre handels- og

136
 Arealudlæg i regionkommuneplanen
Der er i den hidtidige kommuneplanlægning ud-
lagt 2 relativt store arealer til byudvikling, dels
vest (ca. 5 ha.) og dels øst for byen (ca. 5,3 ha).
Området beliggende vest for byen (vest for cy-
kelstien) udgår. Området beliggende øst for byen
bevares som nyt boligområde (24.B.01), evt. med
forøget grundstørrelse eller jordbrugsparceller.
Der er i den hidtidige kommuneplanlægning ud-
lagt et mindre erhvervsområde nord for det eksi-
sterende parcelhusområde. Området var planlagt
anvendt til lokale håndværksvirksomheder og lig-
nende. I dag ligger her kun det lokale vandværk
(24.E.01). Erhvervsområdets placering er ikke
hensigtsmæssigt, hvad angår tilkørselsforhold.
Der udlægges et erstatningsareal øst for byen ved
den eksisterende containerplads (24.E.02).
Vestermarie Ridecenter sikres udvidelsesmulig-
heder mod syd (24.F.01) (udlagt i den hidtidige
kommuneplanlægning som boligområde). Om-
råde, der før er udlagt på den modsatte side af
vejen, udgår.
Boligområder
24.B.01 – Kirkemøllevejen/Vestermarievej.
Området anvendes til helårsboligformål. Der tilla-
des privat service og handel langs Vestermarievej
(jf. kort detailhandelsområde B). Dele af områ-
det er beliggende i landzone, og kan ved lokalplan
overføres til byzone. Lokalplan nr. 00-14 omfat-
ter dele af området. Der er ca. 4,8 ha ubebygget
areal i området. Der etableres en afskærmende
beplantning langs områdets østlige grænse.
24.B.02 – Skovgårdsvejen. Området anvendes
til helårsboligformål. Lokalplan nr. 00-20 er gæl-
dende for området. Der etableres en afskærmen-
de beplantning langs områdets østlige grænse.
24.B.03 – Bøgene. Området anvendes til hel-
årsboligformål. Der etableres en afskærmende
beplantning langs områdets vestlige grænse. Der
er ca. 1,2 ha ubebygget areal i området.
24.B.04 – Askene. Området anvendes til helårs-
boligformål – tæt-lav. Lokalplan nr. 00-14 er gæl-
dende for dele af området. Der etableres en af-
skærmende beplantning langs områdets vestlige
grænse. Området er udbygget.
24.B.05 – Vossevang. Området skal anvendes til
helårsboligformål. Området, der er afgrænset by-
område i landzone, kan ved lokalplan overføres
til byzone.
Blandede bolig- og erhvervsområder
24.BL.01 – Vestermarievej. Området anvendes
til blandet helårsbolig- og erhvervsformål. Æn-
dringer, nybyggeri og –anlæg skal ske i overens-
stemmelse med områdets karakter. Området er
en del af detailhandelsområde B.
Erhvervsområder
24.E.01 – Kirkemøllevejen. Området anvendes
til erhverv - det lokale vandværk. Udendørs oplag
afskærmes passende mod vej eller naboejendom.
Lokalplan nr. 00-20 er gældende for området.
24.E.02 – BOFA. Området anvendes til erhvervs-
formål. Udendørs oplag afskærmes passende
mod vej eller naboejendom. En del af området er
beliggende i landzone og kan ved lokalplan over-
føres til byzone. 0,7 ha er ubebygget.
24.E.03 – Området tilbageføres til landzone
Offentlige formål
24.D.01 – Vestermarie skole. Området anven-
des til offentlige formål, så som skole og bør-
neinstitutioner. Lokalplan nr. 00-14 er gældende
for området. Eksisterende levende hegn mod det
åbne land bevares.
24.D.02 – Vestermarie Kirke. Området anven-
des til offentlige formål, så som kirke, kirkegård
og grønt område. Området kan ikke yderligere
bebygges. Lokalplan nr. 00-14 er gældende.
Ferie- og fritidsformål
24.F.01 – Vestermarie Ridecenter. Området
anvendes til fritidsformål, så som ridehal, stalde
og ridebaner samt græsningsarealer. Lokalplan nr.
00-20 er gældende for området.
137
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

138
 25 - Østerlars
Et sognekort fra 1879 viser, at der på det tids-
punkt ingen samlet bebyggelse var i området. I
1916 blev jernbanen forlænget fra Almindingen
til Gudhjem via Østermarie og Østerlars. Den
nye banestrækning var 18,2 kilometer, og der blev
bygget fire stationer - Åløse, Østermarie, Øster-
lars og Gudhjem. Østerlars er et bysamfund, som
opstod i kølvandet af jernbanen. Den nu nedlagte
jernbane forløb igennem Præstebækdalen. Hvor
banen tangerede landevejen til Østermarie, fandt
bydannelsen sted. Indtil da havde bysamfundet
heddet Nybro. Her lå en gård med en købmands-
forretning, og her blev sognets post afleveret af
postdiligencen på turen mellem Rønne og Sva-
neke. I 1911 blev mejeriet bygget ved landevejen,
og herefter voksede det lille samfund (især efter
jernbanens ankomst) med flere forretninger og
virksomheder. I 1952 blev banen mellem Gud-
hjem og Aakirkeby lukket, og siden er den ene
forretning efter den anden lukket. Nu er der kun
dagligvareforretningen tilbage.
bygning, tegnet af Aage Refn og Kai Fisker, har
stadig de oprindelige, rødkalkede facader. Bygnin-
gen anvendes nu som friskole. Der er til skolen
opført 2 nyere bygninger i stil med den fredede
stationsbygning.
Blandt de mest iøjnefaldende landskabelige spor
efter den nedlagte jernbane kan nævnes det sted,
hvor jernbanen har krydset Kobbeå nord for
Østerlars for derefter at følge den lange spræk-
kedal mod sydvest. Her er der nu cykelsti, hvilket
tydeliggør den tidligere banestrækning. Hvor ba-
nen krydsede åen, finder man den gamle jernba-
neviadukt, som er opmuret i granit. Baneviaduk-
ten bidrager til opstemningen af åen og dermed
til det smukke vandfald, Stavehøl.

Landskabet
Østerlars ligger i et kuperet granitterræn i ca.
100 meters højde med ret brat fald mod kysten.
Overfladen består for største delen af frugtbart Silo i Østerlars
moræneler. Østerlars ligger i et område betegnet
som ”grøn forbindelseslinie” med særlige beskyt-
telsesområder mellem Almindingen og kysten
syd for Melsted. Lige nord for byen strømmer
Kobbeå med det lille vandfald Stavehøvl. Om-
rådet nord for byen, mellem byen og Østerlars
rundkirke, er fredet.

Kulturmiljø og bybevaring
Bornholms største rundkirke, Østerlars Rundkir-
ke, er beliggende ca. 770 meter nord for Østerlars.
Kirken er omgivet af en eksisterende gårdbebyg-
gelse, og her findes også spor af bebyggelse fra
tidlig middelalder. I området findes runesten og
middelalderlige gravsten. Lidt øst for Østerlars
ligger Bækkegård og Rytterbakken – Bornholms
største gravfelt og bopladser fra yngre jernalder
og vikingetid.

Sporene efter Gudhjembanen er mange både i

landskabet og i form af de arkitektonisk meget
vellykkede stationsbygninger. Østerlars stations-
139
 Østerlars i dag

Østerlars er en 1,2 km lang bymæssig bebyggelse, Befolkning og boliger

der er beliggende ved hovedvejen fra Rønne, hvor I 2005 havde Østerlars 278 indbyggere. I 2000
vejen deles, dels i retning af Gudhjem og dels i havde byen 279 indbyggere. I 2010 forventes ind-
retning af Østermarie og Svaneke. Byen har haft byggertallet at blive ca. 265 personer.
en blomstringstid med flere forretninger, en kro/
afholdshotel, håndværksvirksomheder, bankfilial, I 2004 er der 150 beboede boliger/310 indbyg-
postekspedition og telefoncentral, andelsmejeri gere, svarende til 2,1 beboere pr. beboet bolig.
og andelsfrysehus, kornsilo og foderstofforret- 150 ud af 155 boliger var helårsbeboede. Af de
ning, 2 missionshuse, hovedskole og bibliotek, resterende 5 boliger er 1 registreret som feriebo-
en jernbanestation og senere en rutebilstation. lig, resten er registreret som ubeboede helårsbo-
Nu findes her kun en dagligvareforretning og liger, dvs. 2,6%.. 70% af boligmassen er opført
en tømmer-snedkervirksomhed. Byen fungerer i før 1950, ca. 15% er opført siden 1970. Af de
dag hovedsagelig som boligområde. Østerlars har beboede boliger er 82% ejerboliger, og 18% le-
2 skoler beliggende i udkanten af byen. Øster- jeboliger.
lars-Gudhjem skole, som i fremtiden forventes
at blive administrativt integreret med Østermarie
skole, og Østerlars Friskole.
180
160
%
45 140
40 120
35 100
30
80
25
20 60
15 40
10
20
5
0 0
0-15 16-39 40-64 65- år Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Østerlars Bornholm Tomme helårsboliger Ferieboliger

Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Østerlars Friskole i den tidligere stationsbygning

140
 Østerlars udviklingsmuligheder

Byen vil fremover først og fremmest fungere som

boligområde, velegnet til børnefamilier da der
foruden de to skoler også er planer om at oprette
en privat børnehave i forbindelse med Østerlars
Friskole. Østerlars er i dag byen, der er kendt for
sin rundkirke og sit Middelaldercenter, som tu-
sindvis af turister besøger hvert år. Byen kunne
drage fordel af den nære beliggenhed til Øster-
lars Rundkirke og Middelaldercentret.
Østerlars Brugsforretning
I regionskommuneplanens centerstruktur er
Østerlars defineret som en mindre handels- og
serviceby. Byen er et center for et mindre lokal-
område, og bidrager til øget nærhed mht. visse
handels- og servicetilbud, herunder offentlige
servicetilbud (skoler) (jf. del 3 - ”Bymønster og
byudvikling”). Byen rummer desuden mulighed
for etablering af mindre fremstillingsvirksomhe-
der og håndværksvirksomheder i blandet bolig-
og erhvervsområder.
Den gamle mejeribygning

Arealudlæg i regionkommuneplanen
Østerlars er beliggende i landzone som et afgræn-
set byområde og kan ved lokalplan overføres til
byzone. Områder, hvor de 2 skoler er beliggende,
udskilles som selvstændige rammeområder (25.
D.01 og 25.D.02).
25.D.02 – Østerlars Friskole. Området anven-
des til offentlige formål, så som skole og idræts-
faciliteter. Området ligger i landzone og kan ved
lokalplan overføres til byzone.

Blandede bolig- og erhvervsområder

25.BL.01 – Østerlars. Området anvendes til
blandet helårsbolig- og erhvervsformål, offent-
lig og privat service, butikker, hotel- og restau-
rationsvirksomheder samt mindre erhvervsvirk-
somheder, der ikke er til gene for omgivelserne.
På hosstående kort - Detailhandelsområdets af-
grænsning - afgrænses det område hvor der til-
lades nye butikker. Området ligger i landzone og
kan ved lokalplan overføres til byzone.

Offentlige formål
25.D.01 – Østerlars-Gudhjem skole. Området
anvendes til offentlige formål, så som skole og
idrætsfaciliteter. Området ligger i landzone og Afgrænsning af detailhandelsområde B
kan ved lokalplan overføres til byzone. se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel

141
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

142
 26 - Østermarie
Østermarie by er ikke særlig gammel. Byen er op-
stået sidst i 1800-tallet, og i ældre tid hed byen
Markersen og senere Godthåb. Da jernbanen blev
anlagt fra Almindingen til Gudhjem, blev Øster-
marie en station på Gudhjembanens strækning.
Byen udviklede sig som stationsby, og fungerede
som sådan fra 1917 til 1952, og senere har udvik-
lingen været koncentreret omkring gennemfarts-
vejen Godthåbsvej/Svanekevej.
Østermarie Kirke er fra1891, tegnet af arkitekt
Andreas Clemmensen (Christiansborgs arkitekt),
og blev opført til erstatning for en gammel mid-
delalderkirke. Ruinerne af den foregående kirke,
opført ca. 1225, står tæt ved. Den var i brug ind-
til 1885. Kirkeskolen er fra 1908 og blev afløst
af Centralskolen i 1955. Den tekniske skole blev
opført i 1936, bygningen fungerer nu som byens
forsamlingshus. I den nuværende dagligvarefor-
retning var der højskole i en længere årrække.
Østermarie hovedgade
Landskabet
Østermarie ligger på et stærkt kuperet granit-
plateau i cirka 100 meters højde med et bredt
fald mod kysten. Lige syd for Østermarie løber
Gyldenså i Gyldensådalen, der er en af Østborn-
holms smukke sprækkedale, som er fredet for at
sikre de landskabelige-, biologiske- og kulturhi-
storiske interesser.
Kulturmiljø og bybevaring
Sporene efter Gudhjembanen er mange, både i
landskabet og i form af de arkitektonisk meget
vellykkede stationsbygninger. Østermarie stati-
onsbygning fra 1917, der er tegnet af Aage Rafn
og Kay Fisker, er fredet. Bygningen betragtes
ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm som noget
af den ypperste og mest tidløse stationsarkitektur
i Danmark.
Østermarie Kirke med omgivelser og Østerma-
rie kirkeruin, som er en romansk kirkeruin fra
1200-tallet, er fredet. Ifølge kulturmiljøatlas for
Bornholm er den tidligere købmandsgård (opført
1900), den tidligere højskolebygning og forsam-
lingshuset vurderet til at have en høj bevarings-
værdi.
143
 Østermarie i dag

Byen er beliggende i et landbrugsområde og fun- I Østermarie findes en del offentlig service, så

gerer bl.a. som serviceby for omkringliggende som Østermarie skole, Idrætsanlæg og Sportshal,
landbrugsaktiviteter og mindre boligenklaver. Børnehave, Plejecenter og Fritidshus/Forsam-
Østermarie er den største bebyggelse i området. lingshus.
Byen strækker sig ca. 1,7 km. fra Østermarie kir-
ke, som markerer adgang til byen fra syd, til den Befolkning og boliger
tidligere stationsbygning ved Godthåbsvej i byens I 2005 havde Østermarie 506 indbyggere. Ind-
nordlige udkant. Byen er beliggende i et vejkryds byggertallet har de sidste år været svagt stigende,
– Rønne-Alminingen-Svaneke og Nordborn- fra 493 personer i 2000, dvs. en stigning på 2,6%.
holm-Sydbornholm - med en del gennemkørende I 2010 forventes indbyggertallet at blive ca. 440
trafik. Byen er afgrænset af det åbne land. personer.
%
Bebyggelsen består af enkelthuse. Syd for sta- 45
40
tionen omkring siloen og dagligvareforretningen 35
findes en mindre koncentration af aktiviteter og 30
25
nogle lidt større bygninger, men byen har allige- 20
15
vel en svag centerstruktur. Siloen markerer sig 10
som vartegn for byen. Langs Godthåbsvej findes 5
0
byens brede udbud af forretninger og privat ser- 0-15 16-39 40-64 65- å
vice. Det ældre boligområde ligger vest for Godt- Østermarie Bornholm
håbsvej, og det nyere boligområde ligger øst for
vejen. Boligbebyggelsen består hovedsagelig af
Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik
åben lav parcelhus-bebyggelse. Erhvervsområdet
ligger i byens nordlige del, hvor der findes byg-
I 2004 var der 235 beboede boliger/504 indbyg-
gevirksomheder og autoværksteder.
gere, svarende til 2,1 beboere pr. beboet bolig.
235 ud af 252 boliger var helårsbeboede. Af de
Østermarie brugs med BAF silo i baggrunden resterende 17 boliger er ingen registreret som
ferieboliger, resten er registreret som ubeboede
helårsboliger, dvs. 6,7%. 48,8% af boligmassen
er opført før 1950, 29,4% er opført siden 1970.
Af de beboede boliger er 77% ejerboliger, og
23% lejeboliger.

300

250

200

150

100

50

0
Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Tomme helårsboliger Ferieboliger

Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

144
 Østermaries udviklingsmuligheder
Østermarie kan fortsat fungere og udvikle sig
som oplandsby for et større landbrugsområde
og mindre boligenklaver med aktivt erhvervs- og
forretningsliv samt privat og offentlig service.
Ved at styrke centerstrukturen og forskønne by-
midten kunne Østermaries tendens til at være en
”gennemfartsby” formindskes.
I regionkommuneplanens centerstruktur er
Østermarie defineret som en mindre handels-
og serviceby (jf. del 3 - ”Bymønster og byudvik-
ling”). Byen er center for mindre lokalområde, og
bidrager til øget nærhed mht. visse handels- og
servicetilbud, herunder offentlige servicetilbud
(f.eks. ældreservice, børnehave eller skole). Byen
rummer desuden mulighed for etablering af min-
dre fremstillingsvirksomheder og håndværksvirk-
somheder i mindre erhvervsområder eller i blan-
det bolig- og erhvervsområde.
Arealudlæg i regionkommuneplanen
Der er i den hidtidige planlægning udlagt tilstræk-
keligt med nye bolig- og erhvervsarealer, og der
er p.t. ikke behov for yderligere udlæg. I boligom-
rådet ved Fuglevænget er der mulighed for ud-
bygning med ca. 20 boliger, og der er udlagt ca. 4
ha ubebyggede erhvervsarealer.
Boligområder
26.B.01 – Præstegaden. Området anvendes til
helårsboligformål. Området består af åben-lav
bebyggelse. Området ligger i landzone og kan
ved lokalplan overføres til byzone.
26.B.02 – Torvegade-Møllevej Området an-
vendes til helårsboligformål. Området består af
åben-lav bebyggelse. Området er udbygget.
26.B.03 – Fuglevænget. Området anvendes til
helårsboligformål. Området består af åben-lav
bebyggelse. Der er få ubebyggede grunde og ca.
1,6 ha ubebygget areal i området.
26.B.04 – Almindingensvej. Området anvendes
til helårsboligformål. Området består af åben-lav
bebyggelse. Området ligger i landzone og kan
ved lokalplan overføres til byzone
Blandede bolig- og erhvervsområder
26.BL.01 – Østermarie Bymidte. Området an-
Østermarie ligger i et område betegnet som
”grøn forbindelseslinie” med særlige beskyttel-
sesområder mellem Almindingen og kysten syd
for Bølshavn og ved Randkløve. Byen mangler
nære rekreative områder og den kunne styrkes ved
etablering af f.eks. en stiforbindelse fra Øster-
marie Park/skole og idrætsanlæg til Gyldensåen
og videre langs sprækkedalen.
Afgrænsning af detailhandelsområde B
se def. del 3, afsnit 3.2.2 Detailhandel
vendes til blandede helårsbolig- og erhvervsfor-
mål. Området består af åben-lav bebyggelse og er
udbygget. Området indgår i detailhandelsområde
B.
Erhvervsområder
26.E.01 – Torvegade. Området anvendes til er-
hvervsformål – lettere industri-, lager- og værk-
stedsvirksomhed samt specialvareforretninger.
Lokalplan nr. 09-05 - Plansilo i Østermarie er
gældende for området.
26.E.02 – Hentregårdsvej. Området anvendes
til erhvervsformål – lettere industri-, lager- og
værkstedsvirksomhed samt specialvareforretnin-
ger. Byplanvedtægt nr. 5 fra Allinge-Gudhjem
Kommune gælder for området.
Offentlige formål
26.D.01 – Østermarie Skole. Området anven-
des til offentlige formål, så som skole og idræts-
faciliteter. Området ligger i landzone og kan ved
lokalplan overføres til byzone
26.D.02 - Østermarie Plejecenter. Området
anvendes til offentlige formål, så som plejecenter
mm. Området ligger i landzone og kan ved lokal-
plan overføres til byzone
145
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:15.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

146
 27 - Aakirkeby
Byen er vokset op omkring Aa Kirke, der blev
opført i sidste halvdel af 1100-tallet og var en
slags domkirke på Bornholm. I middelalderen var
byen Bornholms administrative centrum. Aakir-
keby blev købstad i 1346 og var med landstinget
og den kirkelige styring Bornholms vigtigste by
i middelalderen. Byen havde en løs opbygning
omkring indløbende landeveje fra vest og øst, der
mødtes på den store torveplads øst for kirken.
I middelalderen lå der et hospital for spedalske,
som på det tidspunkt var det eneste hospital på
Bornholm. Senere blev byens status og økonomi
dårlig på grund af krige, pest og brande. Aakir-
keby beholdt et landsbyagtigt præg til hen mod
1900-tallet.
Fra den sidste del af 1800-tallet vendte udviklin-
gen. Her var det ikke fiskeriet og søfarten, som i
de andre bornholmske byer, men landbruget på
det frugtbare Midtbornholm, der var grundla-
get for byens økonomiske aktivitet og udvikling.
Kombinationen af vejnettet, jernbanen og frugt-
bar landbrugsjord gjorde Aakirkeby til et knude-
punkt og en markedsby med økonomisk vækst.
Men først med etablering af de bornholmske
jernbaner i begyndelsen af 1900-tallet tog by-
ens udvikling fart. Den første jernbane forbandt
Rønne og Nexø og blev indviet i december 1900.
Allerede i 1901 åbnedes strækningen mellem
Aakirkeby og Almindingen, og denne strækning
blev videreført til Gudhjem i 1916. I en længere
årrække havde Aakirkeby tilnavnet ’Bornholms
Fredericia’ på grund af de tre hovedspor til Røn-
ne, Nexø og Gudhjem, der mødtes i Aakirkeby.
Aakirkebys stationsbygning er tegnet af arkitekt
Mathias Bidstrup. Banestrækningen til Gudhjem
blev lukket i 1952 og strækningen mellem Rønne
og Nexø i 1968.
Før jernbanen var det de gamle landeveje, som
gjorde Aakirkeby til et trafikalt knudepunkt. Fak-
tisk udgjorde landevejene byens hovedgader.
Byens koncentration lå i flere hundrede år ved
kirken, men med jernbanens ankomst indled-
tes en kraftig byvækst. Byen begyndte at vokse
mod nord og øst. I de sidste 10 år er byen vokset
som centrum for handel og virksomheder, der vil
ligge centralt for hele øen. I 2000 opførtes ople-
velsescentret NaturBornholm, som har til formål
at virke for den bornholmske natur og geologi.
Byen var indtil kommunesammenlægningen i
2003 kommunecenter i Aakirkeby Kommune.
Landskabet
Byen er anlagt på en højtliggende bakke, hvis un-
dergrund er en smal udløber af det bornholm-
ske grundfjeld, som findes nord for byen. Den er
omkranset af de to åløb – Læsåen og Grødby Å.
I den sydlige udkant af byen i tilknytning til Na-
turBornholm ligger naturområdet Klintebakken,
som er geologisk fredet. Her findes en brudlinje
mellem det 1.500 millioner år gamle grundfjeld
og de 550 millioner år gamle sandstenslag, som
går midt gennem Bornholm.Ved tre gamle sten-
brud i nærheden af Aakirkeby er der mulighed
for at få et indblik i Bornholms geologiske fortid.
Det drejer sig om Limensgade skifer- og kalk-
brud, Skelbro kalkbrud samt det tidligere værk
ved Smålyngen.
Kulturmiljø og bybevaring
Aa Kirke er Aakirkebys vartegn. Kirken er place-
ret på byens højeste punkt 86 meter over havet.
Den var Bornholms største kirke, og muligvis er
den også den ældste. Mod vest ved Hans Rømer-
svej støder Aa Kirke op til fint proportionerede
dobbelthuse med indgangspartier i gavlene. Sto-
regades bebyggelse er meget blandet.
Torvets randbebyggelse er rumdannende. Råd-
huset med den karakterfulde gavl er det vigtigt at
værne om. Det samme gælder det gamle, karak-
terfulde Kanns Hotel i Eskildsgade.
Aa Kirke
Fra Torvet er der mod nord ved Damgade et fint
147
kig til det gamle vandtårn og ”baptistkirken”. De
nye kvarterer mod øst har lige gader med skarpt
skårne og velbyggede huse. Husene ligger på linje
langs gaderne og danner smukke, bymæssige rum.
Eksempler på dette ses i Østergade, Nybyvej, Ny-
gade og Smedegade.
Der er udarbejdet bevaringsregistrant for center-
området og Vesterbro-Nybyvej-området (”Huse i
Aakirkeby”). Regionskommunen vil i planperio-
den (2005-2009) udarbejde en bevarende lokal-
plan for området.

Ifølge kulturmiljøatlas for Bornholm fremhæves

Valse-mølleanlæg, kolonihaverne, NaturBorn-
holm med Klintebakken samt Strøby sandstens-
brud. Her er der mange arkitektoniske oplevelser
af høj kvalitet. De mange missionshuse har om-
hyggeligt håndværk tilfælles, men ifølge kultur-
miljøatlasset er der en uheldig udvikling på vej.
Der er mange eksempler på, at tage, vinduer og
døre udskiftes på en måde, som ikke lever op til
bygningernes arkitektoniske niveau.

Luftfoto af Aakirkeby set fra sydvest

148
 Aakirkeby i dag

Aakirkeby, der er det betydeligste bysamfund på
det sydlige Bornholm, ligger omtrent midt imel-
lem Rønne og Nexø og knapt fem kilometer fra
Bornholms sydkyst. Byen er afgrænset af åbne
landbrugsarealer.
I Aakirkeby har TV-2/Bornholm til huse og
Bornholms Landøkonomisk forening på Kan-
nikegård. Der findes flere nicheproduktioner, så
som keramiske filtre, rugkiks, rapsolie, mel, hånd-
værksslagternes virksomhed mv.

Byens centrum ligger nu i den gamle historiske

bydel omkring Aa Kirke og torvet og omfatter
kirken og det centrale torv med omkringliggende
butikker og turistfaciliteter, kommunal administra-
tion samt ældre boligbebyggelse m.v. Centerom-
rådet består af en tæt bykerne med bygningerne
placeret ud til gaden. En undtagelse er dog områ-
det, hvor dagligvareforretningerne ligger. Her er
store bygningskroppe placeret længere inde på et
åbent areal, som anvendes til parkering.
TV2- Bornholms nye tilbygning

Offentlig service
Aakirkeby har en række kommunale servicetil-
bud, så som folkeskole, privatskole, produktions-
højskole, børnehaver, ældrecenter, bibliotek mv.
Mange servicetilbud retter sig også mod brugere
uden for byområdet, herunder regionskommu-
nens administrative virksomheder, der er etable-
ret i det gamle rådhus, hvor der også findes et
Aakirkeby torv borgerservicekontor.

Omfartsvejen til Nexø afgrænser den ældre by-
del mod nord med byens største erhvervsområde
beliggende på den nordlige side af omfartsvejen.
Boligområderne, som ligger øst og syd-vest for
bykernen, består lav åben villa- og parcelhusbe-
byggelse, samt lave rækkehuse. Knap 20% af de
beboede boliger er almennyttige boliger, hvilket
vil sige, at byen har den højeste procentvise andel
på Bornholm.
Aakirkeby har, som det eneste sted på Bornholm,
to sammenhængende idrætshaller med tilhørende
mødelokaler til ca. 200 personer. Dette har vist
sig at være et stort aktiv for byen. Af andre ød-
ækkende faciliteter findes bl.a. Motorcrossbane,
go-cartbane mv. Hertil kommer foreningsdrevne
idrætsfaciliteter som f.eks. idrætshal, baneanlæg/
stadion m.v., der almindeligvis drives med tilskud
fra det offentlige.

I dag karakteriseres byen af håndværks- og indu-

strivirksomheder samt en veludbygget detailhan-
del med bl.a. 2 store dagligvareforretninger. Der
er gennem de senere år foretaget en trafikomlæg-
ning omkring torvet, hvilket har betydet bedre
parkeringsforhold og medført en opblomstring
af handelslivet i byen. Byen er blevet markedsført
som blomsternes by. Mod øst ved Kirkepladsen
og Torvet er der liv med både trafik og (om som-
meren) udeservering. Åkirkeby Hallerne

149
Befolkning og boliger
I 2005 havde Aakirkeby 2.101 indbyggere. Ind-
byggertallet er de sidste 5 år øget en smule, fra
2.019 personer, dvs. 3,9%. I 2010 forventes ind-
byggertallet at blive ca. 2.080 personer.
Af de resterende 47 boliger er ingen registreret
som ferieboliger, resten er registreret som ubebo-
ede helårsboliger, dvs. 4,2%.
1200

1000
%
45
800
40
35
30 600
25
20 400
15
10 200
5
0 0
0-15 16-39 40-64 65- år
Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Aakirkeby Bornholm
Tomme helårsboliger Ferieboliger

Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

Ca. 42% af boligmassen er opført før 1950, godt

I 2004 var der 1072 beboede boliger/2101 ind- 40% er opført siden 1970. Af de beboede boliger
byggere, svarende til 1,9 beboere pr. beboet bolig. er 57,6% ejerboliger, og 42,4% lejeboliger.
1072 ud af 1119 boliger helårsbeboede.

Aakirkebys udviklingsmuligheder

Aakirkeby er i regionkommuneplanens center- tusinde hvert år. Her findes også Automobilmu-
struktur defineret som større erhvervs-, han- seet, Campingplads i Sdr Byskov, pensionater og
dels- og serviceby. Byen udgør et center for et ferielejligheder mv.
større opland og skal rumme et bredt udbud af
erhvervsmuligheder, detailhandel og offentlig
service (folkeskoler, idrætsfaciliteter, ældrecentre
m.v.). Byen kan ligeledes forsynes med offent-
lig service (offentlig administration, uddannelse
m.v.), som henvender sig til hele Bornholm (se
Del 3 - ”Bymønster og byudvikling”). Der sikres
udlæg af arealer til erhvervsformål. Byens detail-
handelsområde afgrænses som vist på hosstående
kort.

De seneste år har byen været i positiv udvikling.

Aakirkeby er blevet byen, hvor mange handler
og den nærmeste større handelsby for de mange
sommerhusområder langs sydkysten. Aakirkeby
har et stort opland og et rigt handelsliv at bygge
videre på. Byen har mulighed for at fastholde og
udbygge denne positive udvikling. Der er mulig-
hed for udbygning af detailhandel i eksisterende
Detailhandelsområdets afgrænsning:
bygninger i det afgrænsede detailhandelsområde.
Der er desuden et turistmæssigt potentiale i bl.a. - Detailhandelsområde A - rødt
- Detailhandelsområde B - gult
NaturBornholm, der indgår som et fyrtårn i den - Særligt pladskrævende varegrupper - blåt
Bornholmske turisme, og som besøges af mange (se def. i del 3, afsnit 3.2.2. Detailhandel)

150
 Arealudlæg i regionkommuneplanen
Der er i den hidtidige kommuneplanlægning get ved Rønnevej, resten er ubebygget. Området
udlagt arealer til erhvervsformål vest for Ska- er beliggende i landzone og kan med lokalplan
gelsfaldsvejen. De vil med denne plan udgå. Er- overføres til byzone.
hvervsområder nord for byen afgrænses desuden
som vist på kortbilag. Blandede bolig- og erhvervsområder
27.BL.01 – Vesterbro-Nybyvej. Området an-
vendes til blandet helårsbolig- og erhvervsformål.
Lokalplaner nr.00-09 - Område vest for Baunet
Boligområder og nr. 00-25 - Område i den sydlige del af Aakir-
27.B.01 - Præstevænget og Svinget. Området keby er gældende for dele af området. Der er ud-
anvendes til helårsboligformål. Lokalplan nr. 00- arbejdet bevaringsregistrant for området.
33 - Boligområde ved Præstevænget er gældende
for området. Centerområder
27.B.02 – Syrenvej. Området anvendes til hel- 27.C.01 – Aakirkeby centerområde. Området
årsboligformål. Der opføres kun tæt-lav bolig- anvendes til centerformål. Butikker og eventu-
bebyggelse samt fritliggende parcelhuse. Partiel elle fremstillingsvirksomheder i tilknytning hertil
byplanvedtægt nr. 1 omfatter hele området. etableres kun i bebyggelsens stueetage. Lokalpla-
27.B.03 – Elmevej. Området anvendes til helårs- ner nr. 00-15 - BAF Karreen, nr. 00-17 - Karreen
boligformål, åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Der ved det gamle hospital og nr. 00-26 - Aakirkeby
er enkelte ubebyggede grunde i området. 15% af bykerne er gældende for dele af området. Der er
området anvendes til større samlede friarealer af udarbejdet bevaringsregistrant for centerområ-
forskellig karakter, fælles for områdets beboere, det.
så som legeplads, boldbane og lignende rekrea-
tive anlæg. Lokalplaner nr. 00-04 - Boligområde
ved Elmevej, nr. 00-06 - Boligområde omkring
Haregade og nr. 00-18 - Boligområde ved Rens-
dyrvej er gældende for dele af området.
27.B.04 – Haregade-Rensdyrvej. Området an-
vendes til helårsboligformål, tæt-lav og åben-lav
bebyggelse. Området er udbygget. 15% af områ-
det anvendes til større samlede friarealer af for-
skellig karakter, fælles for områdets beboere. De
15% kan dog delvis udgøres af arealer udenfor
området, såfremt disse er umiddelbart tilgænge-
lige for områdets beboere. Lokalplaner nr. 00-
06 Boligområde omkring Haregade og nr. 00-18
- Boligområde ved Rensdyrvej er gældende for
dele af området.
27.B.05 - Kannikevangen. Området anvendes
til helårsboligformål. 15% af området anvendes
til større samlede friarealer af forskellig karak-
ter, fælles for områdets beboere. De 15% kan
dog delvis udgøres af arealer udenfor området,
såfremt disse er umiddelbart tilgængelige for om-
rådet beboere. Lokalplan nr. 00-16 - Område ved
Rønnevej er gældende for en del af området.
27.B.06 – Kalbyvejen-Rønnevej. Området an-
vendes til helårsboligformål. området er bebyg-
151
Erhvervsområder
27.E.01 – Aakirkeby nord-øst. Området anven- 27.D.06 – Aakirkeby-Hallerne. Området an-
des til erhvervsformål, kontorvikrsomhed. vendes til offentlige formål – idrætsanlæg mm.
27.E.02 – Lykkesvej. Området anvendes til er- Der er udarbejdet bevaringsregistrant for områ-
hvervsformål, industri. Partiel byplanvedtægt nr. det.
2 omfatter dele af området. Lokalplan nr. 00-05 27.D.07 – Plejecentret Aabo. Området anven-
- Erhverv og off.område ved Almindingensvej er des til offentlige formål – plejeboliger mm. Lo-
gældende for dele af området. kalplan nr. 00-31 - Gl sygehus er gældende for
27.E.03 – Brovangen. Området anvendes til hele området. Der er udarbejdet bevaringsregi-
erhvervsformål (lettere industri- og værksteds- strant for området.
virksomhed, mindre lagervirksomhed eller ser- 27.D.08 - Baunehøj. Området anvendes til of-
viceprægede virksomheder Lokalplan nr. 015 - fentlige formål, så som ungdomsboliger, klub-
Erhvervsområde vest er gældende for området. virksomhed, byfælled mm.. Der må ikke opføres
27.E.04 – Kannikegård. Området anvendes yderligere bebyggelse. Lokalplan nr. 00-25 - Om-
til erhvervsformål (lettere industri- og værk- råde i den sydlige del af Aakirkeby er gældende
stedsvirksomhed, mindre lagervirksomhed el- for hele området.
ler serviceprægede virksomheder). Eksisterende 27.D.09 – Kirkegård ved Møllevej. Området
bygnings- og haveanlæg bevares, og eventuel ny anvendes til offentlige formål (kirkegård). Områ-
bebyggelse underordner sig eksisterende værdi- det bebygges ikke, dog kan der tillades opført de
fuld bebyggelse i proportioner, karakter og ma- for driften af det pågældende område nødven-
terialer. Der foretages ikke yderligere udstykning dige mindre bygninger.
indenfor området. Lokalplan nr. 00-07 - Område 27.D.10 – Børnebakken. Området anvendes til
ved Kannikegård er gældende for området. offentligt formål - børneinstitution.
27.E.05 og 27.E.06 - erhvervsområder der ud- 27.D.11 – Natur Bornholm. Området anven-
går. desfentlige formål (Natur Bornholm med par-
keringsplads). Lokalplan nr. 00-29 - Natur Born-
holm er gældende for hele området.
Offentlige formål
27.D.01 – Vest for Almindingsvej. Området an-
vendes til offentlige formål, så som idrætsanlæg
med tilhørende bebyggelse, busterminal, regn-
vandsbassin og kommunalt oplag samt aktivitets-
område.
27.D.02 – Aaker skole. Området anvendes til of-
fentlige formål – skole.
27.D.03 – Rådhus. Området anvendes til of-
fentlige formål – kommunal administration. Lo-
kalplan nr. 00-26 Aakirkeby bykerne er gældende
for hele området. Der er udarbejdet bevaringsre-
gistrant for området.
27.D.04 – Aa Kirke. Området anvendes til of-
fentlige formål – kirke og kirkegård. Lokalplan
nr. 00-26 Aakirkeby bykerne er gældende for hele
området. Der er udarbejdet bevaringsregistrant
for området.
27.D.05 - Davidsskolen. Området anvendes til
offentlige formål – skole. Der er udarbejdet be-
varingsregistrant for området.

Indgangen til Natur Bornholm

152
Ferie- og fritidsformål
27.F.01 - Møllebakken. Området anvendes til
fritidsformål, så som byfælled og nyttehaver.
Området bebygges ikke, dog kan der tillades op-
ført mindre redskabsskure samt drivhuse og små
fælleshuse nær adgangsvejen. Lokalplan nr. 00-25
Område i den sydlige del af Aakirkeby er gæl-
dende for hele området.
27.F.02 –Kannikeskov. Området anvendes til
fritidsformål, så som bypark, grønning og nyt-
tehaver. Området bebygges ikke, dog kan der
tillades opført de for driften af det pågældende
område nødvendige mindre bygninger. Lokalplan
nr. 00-07 - Område ved Kannikegård er gældende
for dele af området.
27.F.03 – Grønt område ved Jernbanegade.
Området anvendes til fritidsformål (grønt om-
råde). Området kan ikke bebygges.
27.F.04 – Doktordammen. Området anvendes
til fritidsformål (grønt område). Området bebyg-
ges ikke, dog kan der tillades opført de for driften
af det pågældende område nødvendige mindre
bygninger.
27.F.05 – Nybygårdsanlægget. Området an-
vendes til fritidsformål, grønt område, nyttehaver
og beplantningsbælte. Området kan ikke bebyg-
ges. Lokalplan nr. 00-06 - Boligområde omkring
Haregade er gældende for dele af området.
Natur Bornholm
27.F.06 – Idrætsanlæg ved Grønningen. Områ-
det anvendes til fritidsformål, så som idrætsbaner
og festplads. Området bebygges ikke, dog kan der
tillades opført de for driften af det pågældende
område nødvendige mindre bygninger.
27.F.07 – Præstedammen. Området anvendes
til fritidsformål (grønt område). Området kan
ikke bebygges.
27.F.08 – Dams på Bakken. Området anvendes
til ferie- og fritidsformål (ferieboliger). Lokalplan
nr. 012 - Ferieboliger og naturområde i Aakirkeby
er gældende for området.
27.F.09 - Aakirkeby camping. Området anven-
des til ferie- og fritidsformål (campingplads). Om-
rådet bebygges ikke, dog kan der tillades opført
de for driften af det pågældende område nødven-
dige mindre bygninger Områdets bevoksningska-
rakter fastholdes og ved områdets indretning skal
der tages mest mulig hensyn til omgivelserne.
153
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

154
 28 - Årsballe
Af Generalstabens topografiske kort fra 1887
fremgår det at Aarsballe på det tidspunkt kun be-
stod af et par gårde - Træbenegaard og Aarsbal-
legaard.
Generalstabens topografiske kort fra 1887
Årsballe i dag
Årsballe er et lille lokalsamfund midt på Born-
holm. Årsballe er en typisk gennemfartsby, som
ligger langs Rønne – Østerlars/Gudhjemvejen.
Hovedparten af bebyggelsen ligger på den nord-
lige side af vejen med en smuk udsigt ned over
kuperet landskab, der afgrænses af Nyker Plan-
tage og Almindingen. Byen er omringet af land-
brugsarealer. Grundet beliggenheden, som er 118
meter over havet, og den centrale placering på
Bornholmer er tv-sendermasterne placeret her.
Landskabet
Årsballe ligger ganske højt i landskabet med kig
til smukke landskabsprofiler. Byen ligger i nær-
heden af store skovområder–(Nyker plantage og
Almindingen) med mange rekreative muligheder.
Årsballe er med sin kun 78 indbyggere en ud-
præget boligenklave med en aktiv idrætsforening
-Aarsballe Boldklub opstartet i 1924. De fleste
boliger er bygget før 1950, kun knap 5% er op-
ført siden 1970. I forhold til Årsballes størrelse er
der relativt mange virksomheder i byen.
I byen findes en tømrervirksomheden, en vogn-
mand, et handelscenter med landbrugsmaskiner,
en radio- og tv-forretning. Før har her desuden
været en mølle, et bageri, et skæreri og en daglig-
vareforretning. I dag er der ingen dagligvareind-
købsmuligheder i Årsballe. Den nærmeste daglig-
vareforretning er beliggende i Klemensker. Byen
har stor tilknytning til Klemensker by, hvad angår
offentlig og privat service, idrætshal og andre fri-
tidsaktiviteter.
Befolkning og boliger
I 2005 havde Årsballe 78 indbyggere, 6 indbygge-
re færre end for 5 år siden, dvs. 7,7%. I 2010 for-
ventes indbyggertallet at blive ca. 80 personer.
155
 %
50 45
40
40
35
30 30
25
20
20
10 15
10
0
0-15 16-39 40-64 65- år 5
0
Årsballe Bornholm
Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik Tomme helårsboliger Ferieboliger

Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik

I dag er der 40 beboede boliger/78 indbyggere, I 2004 var 40 ud af 42 boliger helårsbeboede. Af

svarende til 1,9 beboere pr. beboet bolig. Gen-
nemsnitshusstandsstørrelsen er mindre end gen-
nemsnitstørrelsen på Bornholm, som er 2,1 per-
son pr. bolig.
de resterende 2 boliger er ingen registreret som
ferieboliger men som ubeboede helårsboliger,
dvs.4,8%. 78,6% af boligmassen er opført før
1950, 4,8% er opført siden 1970. Af de beboede
boliger er 92,5% ejerboliger og 7,5% lejeboliger

Udsigt til Almindingen fra Årsballe

156
 Årsballes udviklingsmuligheder
Årsballe vil forsat forblive en mindre boligen-
klave. Indbyggertallet forventes at være stabilt
i planperioden, og der udlægges ikke yderligere
arealer til byudvikling. Mulighed for udbygning
skabes ved udfyldning af ledige grunde imellem
eksisterende bygninger.

I regionkommuneplanens centerstruktur er Års-

balle defineret som en mindre boligby. Byen skal
hovedsagelig fungere som attraktivt boligområde
med tæt tilknytning til lokale landskabs- og natur-
værdier (se Del 3 - ”Bymønster og byudvikling”).
Der udlægges ikke erhvervsarealer. Mindre er-
hverv og forretninger kan etableres og indpasses
i blandede bolig- og erhvervsområder.

Arealudlæg i regionkommuneplanen

Årsballe er afgrænset byområde beliggende i land-

zone og kan ved lokalplan overføres til byzone.
Det eksisterende boligområde øst for Årsballe er
beliggende i landzone og kan ved lokalplan over-
føres til byzone.

Blandede bolig- og erhvervsområder

28.BL.01 – Årsballe, 28.BL.02 – Lillebo. Om-
råderne anvendes til blandet helårs bolig- og er-
hvervsformål. Områderne er beliggende i land-
zone og kan ved lokalplan overføres til byzone.

Fritids- og ferieformål
28.F.01 – Årsballe Stadion. Området forbliver i
landzone og fastholdes til fritidsformål, herunder
idrætsområde, klubhus og drifts- og servicebyg-
ninger.

157
 B = Boligformål 8 Skole Målestok 1:10.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål ( Børnehave
C = Centerformål ! Fritidshjem Nye vejudlæg
D = Offentlige formål 2 Plejehjem
E = Erhvervsformål & Bibliotek Nye byarealer
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

158
 29 - Aarsdale
Aarsdale fiskerleje er som mange andre havne på
Bornholm anlagt ved en naturhavn og har for-
mentlig været der siden oldtiden. Navnet ”Os-
dael” optræder i en skriftlig kilde fra 1409. For-
mentlig har man i lighed med Frennekysten syd
for Svaneke haft et godt sildefiskeri på stedet. I
en kilde fra 1671, oplyses det at der i Aarsdale bo-
ede ca. 30 familier, som dels levede af landbrug,
dels af fiskeri. Den ældste del af byen blev anlagt
på klippenæsset ved Oren, formentlig i området
mellem Laksegade og Brugsebakken.
I 1808 var der i fiskerlejet 30 fiskerbåde, og Aars-
dale nævnes sammen med Listed og Gudhjem
som et af øens største fiskerlejer. Vigtigste bier-
hverv var stadig avlsbrug. Det meste af området
mellem Gaden og Oren var nu bebygget med
små bindingsværkshuse, lidt tilfældigt anlagt med
stengærder omkring små og krogede gænger.
Oren var en fælles grønning og garnplads.
Aarsdale fik fast havneanlæg i 1871, som siden
hen blev udvidet flere gange. De små åbne både
blev udskiftet med større dæksbåde, der fiskede
sild, laks og torsk, og der kom flere røgerier til.
Byen voksede, så der I 1890 var registreret over
100 ejendomme, og der var bl.a. smedje, skoma-
ger- og tømrervirksomhed og flere butikker. Der
kom også møller til – den nuværende mølle blev
opført i 1877.
I det 19. århundrede voksede byen især mod vest
Aarsdale havn
og nord efter udstykning af Klippegård og Hulle-
gård, samt ved udstykning af de gamle udmarker
nord og syd for byen. I 1960’erne blev trafikken
gennem byens snævre gader ført uden om byen
gennem anlæg af Aarsdalevej. Arealerne mellem
den ældre by og omfartsvejen er siden udbygget
med moderne parcelhuse.
Landskabet
Aarsdale ligger i Svaneke-granitområdet. Byen er
anlagt på et skrånende næs, der skyder sig ud i
havet. Kysten nord og syd for Oren præges af
mange klippeskær og små klippeøer, der giver
den nordøstlige del af kysten en karakter af skær-
gård. Nord for byen udmunder Skovsholm Bæk-
ken, der er udstyret med fisketrapper til ørred og
laks. Syd for findes den mindre Flisebækken og
det rekreative område ved Parken, der indeholder
byens fælles festplads.
Vest for byen ligger frugtbare landbrugsarealer,
gamle gårdejendomme og enkelte enfamiliehuse,
der typisk er anlagt som landarbejderboliger eller
aftægtsboliger.
Kulturmiljø og bybevaring
I kulturmiljøatlasset for Bornholm fremhæves
det ældre byområde ved Havnen, Laksegade og
Oren som et særligt kulturmiljø, men adskillige
huse i det gamle byområde er samtidig udpeget
som særligt bevaringsværdige. Aarsdale omfattes
for en stor del af bevarende lokalplan.
159
 Aarsdale i dag
Den ældre bydel har bevaret sin oprindelige, lidt %
50
tilfældigt udbyggede struktur. De små bindings-
40
værkshuse, stengærder og veje og det ubebyggede
Oren giver tilsammen et godt indtryk af, hvor- 30

dan et bornholmsk fiskersamfund så ud i gamle 20

dage, og byens havneerhverv og tre aktive røge- 10

rier medvirker til at bevare billedet. Selvom byen 0
kun har få overnatningsmuligheder for turister, 0-15 16-39 40-64 65- år

præger turisterne i stadig højere grad havneom- Aarsdale Bornholm

rådet og det rekreative område ved Oren, idet de Aldersfordeling opgjort den 1.1.04 Danmarks Statistik
er tiltrukket af bymiljøet og byens røgerier. Byen
300
har ikke længere nogen købmand. Den sidste lå i
Laksegade og er nu erstattet af en café. 250

200

Aarsdale Mølle markerer som et vartegn ind- 150

gangen til byen mod syd. Den nyere bebyggelse 100
følger skrænterne op mod Aarsdalevej og består
50
overvejende af grundmurede enfamilieboliger.
Et ubebygget område ved Bakkerne er fredet og 0
Helårsboliger i alt Beboede helårsboliger
skyder som en grøn kile ind i bebyggelsen. En del
Tomme helårsboliger Ferieboliger
virksomheder findes der stadig i området, bl.a.
Boligfordeling opgjort den 1.1.2004 Danmarks Statistik
vognmænd og tømrervirksomhed.
befolkningstallet fal-der yderligere til 445 indbyg-
Byen må i dag anses for fuldt udbygget, og der er gere.
kun meget ringe mulighed for at opføre nye boli-
I 2004 var der 269 boliger, hvoraf de 234 var hel-
ger i det i forvejen tætbebyggede område øst for
årsbeboede. 13 var registreret som ferieboliger,
hovedlandevejen. Trods manglende indkøbsmu-
22 som ubeboede (8%). Ca. 60 % af boligerne er
ligheder er byen eftertragtet som boligområde.
opført før 1950, ca. 14% er opført efter 1970. Af
Byens behov for offentlig service dækkes i ho-
de beboede boliger er ca. 12% lejeboliger.
vedsagen i Svaneke, et par kilometer mod nord.
Erhverv og detailhandel
Befolkning og boliger
Byen præges fortsat af fiskeriet, selvom det er
Siden 2000, da byen havde 524 indbyggere, er be-
gået tilbage for antallet af aktive fiskerfartøjer.
folkningen faldet med ca. 7%, så der i dag kun er
Desuden findes flere virksomheder inden for
487. Faldet skal ses i sammenhæng med, at der
håndværk og transport, uden for det ældste by-
stort set ikke findes mulighed for at opføre nye
område. Der findes ikke længere dagligvarefor-
boliger inden for byens nuværende grænser. År
retninger i området - kun enkelte mere turistori-
2010 forventes det jf. befolkningsprognosen at
enterede forretninger.

160
 Aarsdales udviklingsmuligheder
Aarsdales attraktion som bosætningsområde
skyldes i høj grad bymiljøet og den ro, der præger
byen. Der er ikke mange trafikgener, og områ-
det er heller ikke voldsomt belastet af turister,
som man ser det andre steder. Men mulighederne
for at flytte til området begrænses som nævnt af,
at der ikke findes muligheder for byggeri af nye
boliger inden for byens nuværende grænser. Som
andre småbyer langs kysten er der en konstant ef-
terspørgsel efter at anvende helårsboliger til som-
Arealudlæg i regionkommuneplanen
Boligområder
29.B.01 - Aarsdale nord er udlagt til helårsbolig-
formål med blandet ældre og nyere boligbebyg-
gelse. Mindre service- og erhvervsvirksomhed
i forbindelse med beboelsen tillades. En del af
områdets ældre bebyggelse langs Gaden og Sko-
lebakken omfattes af bevarende lokalplan.
29.B.02 - I Bakkerne og 29.B03 - Urmarken
er udlagt til helårsboligformål. Der tillades også
her mindre erhvervsvirksomhed i tilknytning til
beboelsen. Områderne er overvejende bebygget
med nyere parcelhuse fra 2. halvdel af det 20. år-
hundrede.
Blandede bolig- og erhvervsområder
29.BL.01 - Gl.byområde er udlagt til blandede
helårsbolig- og erhvervsformål (ikke industri),
samt handel og service. Det fuldt udbyggede om-
råde præges af mange bevaringsværdige småhuse,
der er anlagt tæt omkring smalle stræder. Områ-
det omfattes af bevarende lokalplan.
29.BL.02 - Indenmarken er ligeledes udlagt til
blandede helårsbolig- og erhvervsformål, samt
privat handel og service. Området adskiller sig
ved at indeholde nyere boligbebyggelse og f.eks.
en del håndværksvirksomhed.
29.BL.03 - Saltholm er udlagt som nyt blandet
helårsboligområde. Området kan anvendes til
helårsboliger, mindre erhvervsformål samt privat
handel og service. Området ligger vest for Aars-
dalevej, flankeret af Aarsdale Kirkevej og Skovs-
holmbækken, og er på den måde afskåret fra den
øvrige by. Men området indeholder mulighed for
attraktive byggegrunde med udsyn over det
merhusformål, hvilket dog er ulovligt, da hele by-
området er udlagt til helårsformål.
Nordvest for Aarsdalevej findes der en mulighed
for udbygning med nye helårsboliger, idet et om-
råde er udlagt til blandede boligformål (bolig og
mindre erhverv). Området blev friholdt fra den
udvidede strandbeskyttelseslinie for dog at sikre
byen én mulighed for udvikling.
nordlige Aarsdale og Østersøen. Området skal
lokalplanlægges og overføres til byzone, før det
ibrugtages.
Erhvervsområder
9.E.01 - Aarsdale Havn er udlagt til blandede
havneformål (erhverv og fritid) samt mindre ser-
vice- og turistformål, der naturligt kan indpasses
under hensyntagen til områdets kulturmiljø. Om-
rådet omfattes af lokalplan. Erhvervsarealerne i
et udlagt byggefelt er næsten udnyttet, og der er
kun begrænset mulighed for at etablere nye byg-
ninger i området.
Offentlige formål
29.D.01 - Ældrecenter er udlagt og anvendt til
ældrecenter/beskyttede boliger for ældre og der-
til knyttede funktioner.
Ferie- og fritidsformål
29.F.01 - Oren skal anvendes som bynært of-
fentligt friareal, herunder legeplads. Området
omfattes af strandbeskyttelse, og der tillades kun
mindre anlæg m.v. med direkte tilknytning til om-
rådets rekreative anvendelse.
29.F.02 - Parken skal anvendes som offentligt
friareal og indeholder badesteder og parkareal
anvendt til byfester. Større anlæg og bebyggelse
tillades ikke. Området omfattes af strandbeskyt-
telse og fredning.
29.F.03 - Bakkerne kan anvendes som rekreativt
friareal og omfattes af fredning.
161
 B = Boligformål Målestok 1:200.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål
C = Centerformål
D = Offentlige formål
E = Erhvervsformål
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

162
 Det åbne land
Ved det åbne land forstås alle områder uden for Større ferie og fritidsanlæg
afgrænsede by- og sommerhusområder. Det åbne land indeholder en række funktioner
med realtion til ferie- og fritidsområdet. Der er
Boligenklaver findes 3 golfbanearealer -Rønne Golfbane, Nord-
Det åbne land indeholder 3 afgrænsede områder, bornholms Golfbane Rø, samt en golfabene ved
der anvendes til helårsboligformål - Teglkås-Hel- Dueodde - Nexø Golfbane.
ligpeder, Ypnadsted og Klintebygård. Områderne
forbliver i landzone. Der er herudover afgrænsede arealer til forlystel-
sesparker som Bornholms Middelaldercenter og
Tekniske anlæg Brændegårdshaven/Joboland, til 2 ridecentre,
I det åbne land findes i alt 42 vindmøller fordelt idrætsområde ved Pedersker, og til hotelområder
på 8 vindmølleområder. De fleste er beliggende (jf. del 3, afsnit 3.4 Ferie og fritid).-
på Syd og Vest Bornholm. Der udlægges ikke
områder til nye vindmøller i denne regionkom-
muneplan, men kommunalbestyrelsen vil vurdere
eventuelle fremtidige ansøgninger i forhold til
andre interesser og i givet fald udarbejde tillæg til
regionkommuneplanen. Ud over de statslige krav
til vindmølleplacering og -udformning er der op-
stillet retninglinjer for evt. nye arealudlæg til vind-
møller (jf. del 3 afsnit 3.7.4, Vindmøller).

Et biogasanlæg er opført vest for Aakirkeby. An-

lægget ventes taget i brug i 2006. Anlægget skal
forbedre udnyttelsen af energi og gødningsværdi
i gylle og andet organisk affald, og mindske mil-
jøgener ved anvendelse af gylle og lignende på
landbrugsjord (jf. del 3 afsnit 3.6.4, Større mil-
jøtekniske anlæg). Herudover indeholder planen
nyt arealudlæg for et biogasanlæg ved Bodilsker.
Hammer Havn også kaldt Sæne Havn
Helligpeder-, Teglkås-, Hammer- og Boderne
Havne er afgrænset i regionkommuneplanen med
anvendelse som småbods- og fritidshavne. Hav-
nene er alle omfattet af naturbeskyttelse (strand-
beskyttelseslinje) (jf. del 3, afsnit 3.8.2 Havne).

Containerpladser og rensningsanlæg
I det åbne land findes 2 containerpladser - et
syd for Olsker og et sydvest for Østermarie., og
2 rensningsanlæg - et ved Grisby og et vest for
Tejn (jf. del 3 afsnit 3.6.4, Større miljøtekniske
anlæg).

Biogasanlæg ved Tvillingegård ved Aakirkeby

163
 Arealudlæg i regionkommuneplanen
Boligformål
00.B.01 Teglkås og Helligpeder Områderne an-
vendes til helårsboligformål.Områderne er om-
fattet af naturbeskyttelse (strandbeskyttelseslinie)
Områderne er omfattet af bevarende lokalplan.
00.B.02 Ypnasted. Området anvendes til helårs-
boligformål. Området er omfattet af bevarende
lokalplan.
00.BL.01 Klintebygård. Anvendes til blandet hel-
årsbolig- og erhvervsformål: offentlig parkering
samt privat service.
Offentlige formål
00.D.01 Bornholms Lufthavn anvendes til offent-
lige formål -lufthavnsformål og bebyggelse med
luftfartsmæssig tilknytning Mht. bygninghøjde
undtages flyvetekniske anlæg herunder tårnkon-
trolbygning. Lokalplaner nr. 00-13 og 00-23 er
gældende for området.
00.D.02 Biogasanlæg ved Tvillinggård. Lokalpla-
ner nr.010 er gældende for området.
00.D.03 Raghammer anvendes til Forsvarets Sky-
deterræn - militært øvelsesområde.
00.D.04 Dueodde Efterskole anvendes til offent-
lige formål: så som efterskole.
00.D.05 Bodilsker Skole anvendes til offentlige
formål: så som skole.
00.D.06 Biogasanlæg Nexø. Lokalplaner nr. 00-
40 er gældende for området.
00.D.07 Grisby Renseanlæg Offentlige formål:
Renseanlæg Hele området er omfattet af naturbe
skyttelsesbestemmelser(fredskov).
164
00.D.08 Østermarie containerplads. Lokalplaner
nr. 09-04 Østermarie Losseplads er gældende for
området.
00.D.09 Kunstmuseet ved Helligdommen, Rø.
Lokalplan nr. 06-04 er gældende for området.
00.D.10 Olsker containerplads. Området anven-
des som containerplads.
00.D.11 Renseanlæg ved St. Lærkegård ved Tejn
okalplaner nr. 05-09 er gældende for området.
Erhvervsformål
00.E.01 Boderne vest Erhvervsformål: Hotel,
kursus- og konferencevirksomhed samt mindre
butikker med tilhørende bolig, der naturligt kan
indpasses i området uden ulemper for omgivel-
serne
00.E.02 Bakkerne bådehavn Erhvervsformål:
Havneformål samt mindre service- og turistfor-
mål. Området er omfattet af naturbeskyttelse
(strandbeskyttelseslinie).
00.E.03 Hasle Klinker Erhvervsformål, offent-
lige formål samt rekrative formål
Ferie- og fritidsformål
00.F.01 Rønne Golfbane Området anvendes til
golfbane med tilknyttede aktiviteter. Lokalplaner
nr. 00-65 og 00-78 er gældende for området.
00.F.02 Midtbornholms Ridecenter. Området an-
vendes til fritidsformål - ridecenter.
00.F.03 Boderne havn Fritidsformål: Småbåds-
og fritidshavn Omfattet af naturbeskyttelse
(strandbeskyttelseslinie)
00.F.04 Idrætsanlæg for Pedersker idrætsforening
Området anvendes til idrætsformål.
00.F.05 Holsterodde naturområde. Området an-
vendes som rekreativt område.
00.F.06 Nexø Golfbane. Lokalplan nr. 00-15,
Golfbane ved Dammegårder gældende for omr.
00.F.07 Brændegårdshaven Området anvendes
som forlystelsespark.
00.F.08 Mæby Ridecenter mrådet anvendes til fri-
tidsformål - ridecenter.
00.F.09 Bornholms Middelaldercenter. Området
anvendes til fritidsformål - forlystelsespark. Lo-
kalplan nr. 08-02 er gældende for området.
00.F.10 Pyttegården Østerlars. Området anven-
des til feriebebyggelse. Lokalplan nr. 08-03 er
gældende for området.
00.F.11 Golfbane i Rø. Området anvendes til
golfbaner med tilhørende faciliteter. Lokalplaner
nr. 06-05 og nr. 009 er gældende for området.
00.F.12 Golfhotel ved Rø. Området anvendes til
hotelformål. Lokalplan nr. 06-03 er gældende for
området.
00.F.13 Helligpeder havn Fritidsformål: Små-
båds- og fritidshavn Omfattet af naturbeskyttelse
(strandbeskyttelseslinie)
00.F.14 Teglkås havn Fritidsformål: Småbåds- og
fritidshavn Omfattet af naturbeskyttelse (strand-
beskyttelseslinie)
00.F.15 Soldalen Olsker Området anvendes som
gæste- og kursussted. Lokalplan nr. 05-11 er gæl-
dende for området.
00.F.16 Hammerhavn Fritidsformål: Småbåds- og
fritidshavn Omfattet af naturbeskyttelse (strand-
beskyttelseslinie).
Vindmølleområder
00.V.01 Vindmøller ved Sose, Aakirkeby. Lokal-
plan nr. 00-34 er gældende for området.
00.V.02 Vindmølleområde ved Kalby. Lokalplan
nr. 013 er gældende for området.
00.V.03 Vindmøller ved Stenseby. Lokalplan
nr. 00-41, Vindmøller i kommunens sydlige del,
Nexø er gældende for området.
00.V.04 Vindmøller ved Gadebyvejen. Området
er omfattet af fredningsdeklaration. Lokalplan
nr. 00-41, Vindmøller i kommunens sydlige del,
Nexø er gældende for området.
00.V.05 Vindmølleområde øst for Nexø Vind-
mølleområdet udgår efter aflysning af lokalplan.
Lokalplan nr. 00-41, Vindmøller i kommunens
sydlige del, Nexø er gældende for området.
00.V.06 Vindmøllepark øst for Svaneke. Lokal-
plan nr. 09-06, Vindmøllepark ved Tuevej er gæl-
dende for området.
00.V.07 Vindmøller på Snorrebakken. Lokalplan
nr. 00-97 er gældende for området.
00.V.08 Vindmøller nord for Hasle. Lokalplan nr.
07-07 er gældende for området.
00.V.09 Vindmølleområde ved Sandemandsgård.
Lokalplan nr. 014 er gældende for området.
165
 B = Boligformål Målestok 1:200.000
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål
C = Centerformål
D = Offentlige formål
E = Erhvervsformål
F = Ferie- og fritidsformål
S = Sommerhusområde

166
Sommerhusområder
Udover de sommerhusområder der ligger tæt på
byerne og beskrevet i bybeskrivelserne, findes
der 27 afgrænsede sommerhusområder på Born-
holm. Områderne er alle beliggende i kystnær-
hedszonen og næsten alle inden for en maksimal
afstand på 1 km fra den bornholmske kyst. De
fleste sommerhusgrunde er placeret i plantage-
og klitområderne fra Balka til Raghammer Odde,
med direkte adgang til nogle af Danmarks bedste
badestrande. Store dele af Dueoddes sommer-
husområder er underlagt fredningsbestemmelser
fra 1967. Andre sommerhusområder er placeret
syd for Olsker, syd for Hasle, syd for Rønne og
ved Boderne. Udover traditionelle sommerhus-
grunde findes der hoteller og camping/ferieko-
lonier i områderne.
Områder udlagt til sommerhusområder må kun
anvendes til ferieformål. Helårsbeboelse er i med-
før af planlovens § 40 ikke mulig, med mindre
der er tale om otiumsophold, eller der på anden
måde er tale om ganske særlig omstændigheder.
I visse sommerhusområder, f.eks. ved Dueodde,
er der særlige fredningsbestemmelser vedrørende
ophold, så man særskilt skal søge om tilladelse til
otiumsophold.
I forbindelse med udarbejdelse af landsplan-
direktiv for udlæg af nye sommerhusområder i
kystnærhedszonen godkendte staten 4 områder
med mulighed for ca. 70 sommerhusgrunde. Tre
af disse; Vestre- og Østre Sømark, udgør udvi-
delser bag eksisterende sommerhusområder på
syd Bornholm. Det fjerde område er udlagt ved
Bølshavn.
Det ubebyggede areal i sommerhusområder på
Bornholm skønnes at udgøre mellem 15 og 20%.
Med denne regionkommuneplan udlægges ikke
flere sommerhusområder, men kommunalbesty-
relsen vil vurdere eventuelle ansøgninger i for-
hold til andre interesser og i givet fald udarbejde
tillæg til regionkommuneplanen (jf. del 3 afsnit
3.4.2 Sommerhuse og ferie-/fritidshuse).
Udstykning: Sommerhusgrunde tillades normalt
ikke udstykket med under 1200 m². I enkelte
ældre sommerhusområder tillades dog mindre
grundstørrelse, når dette er angivet i den enkelte
ramme, eller når der i det nærmeste lokalområde
normalt er en mindre grundstørrelse.
167
 Arealudlæg i regionkommuneplanen
Sommerhusområder
00.S.01 Stampen Sommerhusområde
00.S.02 StampenVej Sommerhusområde
00.S.03 Boderne øst Sommerhusområde i land-
zone Området er omfattet af fredningsdeklara-
tion
00.S.04 Vestre Sømarksvej (vest) Sommerhus-
område i landzone Området er omfattet af fred-
ningsdeklaration
00.S.05 Vestre Sømarksvej (øst) Sommerhus-
område i landzone Området er omfattet af fred-
ningsdeklaration
00.S.06 Strandvangen Sommerhusområde Om-
rådet er omfattet af fredningsdeklaration
00.S.07 Baunevej - Lyngvejen Sommerhusom-
råde Del af sommerhusområde ligger i landzone
00.S.08 Fyrreskoven Sommerhusområde Områ-
det er omfattet af fredningsdeklaration
00.S.09 Maegårdsskoven Sommerhusområde
Området er omfattet af fredningsdeklaration
00.S.10 Ædjavejen Sommerhusområde
00.S.11 Loftsgårdsskoven Sommerhusområde
00.S.12 Aspesgårdsskoven Sommerhusområde
Området er omfattet af fredningsdeklaration
00.S.13 Strandmølleskov Sommerhusområde
Området er omfattet af fredningsdeklaration
00.S.14 Kødtønden m.m Sommerhusområde
Området er omfattet af fredningsdeklaration
Stranden ved Dueodde
168
00.S.15 Munkegårdsskoven Sommerhusområde
Området er omfattet af fredningsdeklaration
00.S.16 Lærkeskoven Sommerhusområde Områ-
det er omfattet af fredningsdeklaration
00.S.17 Vallehusvej Sommerhusområde Områ-
det er omfattet af fredningsdeklaration
00.S.18 Skovduevej Sommerhusområde Områ-
det er omfattet af fredningsdeklaration
00.S.19 Strandbyskoven Sommerhusområde, fe-
rie og turistformål i øvrigt (camping m.m.) Del af
området er omfattet af fredningsdeklaration
00.S.20 Område ved Gubbegård Sommerhus-
område, ferie- og turistformål i øvrigt (camping
m.m.) Området er omfattet af fredningsdeklara-
tion
00.S.21 Dueodde øst Sommerhusområde, ferie-
og turistformål i øvrigt (camping m.m.) Del af
området er omfattet af fredningsdeklaration
00.S.22 Sømarken Sommerhusområde
00.S.23 Ædjavejen nyt Sommerhusområde
00.S.24 Slusegård Sommerhusområde nyt som-
merhusområde
00.S.25 Sommerhusområde syd for Olsker Som-
merhusområde
00.S.26 Tofte Sommerhusområde
00.S.27 Baggårdsvej Sommerhusområde: Mulig-
hed for feriehotel med max. 250 sengepladser
Indhold

side

Generelle rammebestemmelser 2
Sandvig
Sandvig
Tabelforklaring 5
Allinge
Allinge

01 Allinge 6 Vang
Vang Tejn/Sandkås
Tejn/Sandkås
Olsker
Olsker
02 Arnager 6
03 Bølshavn 6
04 Gudhjem/Melsted 6
Teglkås
Teglkås
05 Hasle 8 Gudhjem
Gudhjem
Rø
Rø
06 Klemensker 8 Helligpeder
Helligpeder
Rutsker
Rutsker Melsted
Melsted
07 Lobbæk 10
08 Listed 10
Hasle
Hasle Klemensker
Klemensker
09 Møllevangen/Knudsker 10
10 Nexø 12 Østerlars
Østerlars

11 Nyker 14
Muleby
Muleby Bølshavn
Bølshavn
12 Nylars 14 Nyker
Nyker
Årsballe
Årsballe
Østermarie
Østermarie Listed
Listed
Sorthat
Sorthat
13 Olsker 14 Svaneke
Svaneke
14 Pedersker 14
15 Rutsker 14
16 Rø 14 Møllevangen/
Møllevangen/
Møllevangen/
Møllevangen/
Møllevangen/
Knudsker
Knudsker
Knudsker
Vestermarie
Vestermarie
Årsdale
Årsdale
17 Rønne 16
18 Sandvig 22 Rønne
Rønne
19 Sorthat/Muleby 22
Lobbæk
Lobbæk Aakirkeby
Aakirkeby
20 Snogebæk/Balka 22
21 Svaneke 24 Nylars
Nylars
Nexø
Nexø
22 Tejn/Sandkås 24
23 Vang 26 Arnager
Arnager
24 Vestermarie 26 Balka
Balka
Pedersker
Pedersker
25 Østerlars 26
26 Østermarie 26 Snogebæk
Snogebæk

27 Aakirkeby 28
28 Årsballe 28
29 Aarsdale 28
00 Landområder/Sommerhusområder m.m. 30
Generelle rammebestemmelser:
De generelle rammebestemmelser er bestemmelser,
der gælder for al lokalplanlægning. De generelle be-
stemmelser gælder dog kun, når der ikke under det
enkelte område er angivet andre bestemmelser.
De generelle rammebestemmelser indeholder desu-
den anvisning på, hvordan bestemte bestemmelser
skal fortolkes.
1. Boligområder
1.1. Anvendelse
1.1.1 Boliger skal anvendes til helårs boligformål.
Dette gælder såvel eksisterende helårsboliger som nye
boliger, herunder nye boliger som indrettes i forbin-
delse med nedlæggelse af erhverv eller andre formål.
Helårsbeboelse: Boliger i alle byområder skal som
udgangspunkt anvendes til helårs boligformål. Hel-
årsboliger skal være fast beboet hele året, og kravet
om helårsbeboelse indebærer, at boliger ikke kan ta-
ges i anvendelse til feriebolig/sommerhusformål,
undtagen når dette specifikt er nævnt i rammerne for
det enkelte område.
(Note: Der findes enkelte kommuneplanområder,
hvor boligers anvendelse defineres, så der både tilla-
des helårsboliger og fritidsboliger. Dette fremgår i så
fald af rammerne for det enkelte område)
Boliger der i forvejen lovligt kan anvendes til indivi-
duel feriebolig kan fortsat anvendes som sådan, men
ved ibrugtagning til helårsbeboelse bortfalder retten
til feriebeboelse.
Dobbelt husholdning kan tillades.
(Note: I praksis betyder kravet om helårsbeboelse, at
helårsboliger kun i særlige situationer og kun midler-
tidigt tillades ubeboet, herunder udlandsophold i for-
bindelse med arbejde, sygdomsbegrundet fravær og
ombygning af boligen. Desuden kan dødsfald og an-
dre forhold indebære at boligen i en periode står
ubeboet).
1.1.2 Der tillades etablering af feriebeboelse som
supplement til helårsbeboelse, dog ikke i byområder-
ne Rønne, Nexø, Aakirkeby og Allinge, eller i byom-
råder udlagt til centerformål.
Feriebeboelse som supplement til helårsbeboel-
se: Der tillades etablering af maks. én feriebeboelse
som supplement til én helårsbeboelse, og der må
maks. etableres én feriebolig pr. ejendom. Ferieboli-
gen skal være sammenbygget med helårsboligen, og
den må ikke udstykkes efterfølgende.
Etagearealet for feriebeboelsen må ikke overstige
etagearealet for den tilbageværende helårsbeboelse på
ejendommen, og den tilbageværende helårsbeboelse
skal være mindst 75 m².
1.1.3 Helårsbeboelse tillades suppleret med er-
hvervsmæssig anvendelse, når anvendelsen sker med
direkte tilknytning til helårsbeboelsen og ikke medfø-
rer gener i området.
Erhverv som supplement til helårsbeboelse om-
fatter mindre erhvervsvirksomhed og service (herun-
der mindre handelsvirksomhed, kontor, konsultation,
småhåndværk og lign.) som normalt kan etableres i
direkte tilknytning til en helårsbolig, og drives uden
brug af fremmed hjælp.
Der tillades ikke supplerende anvendelse som medfø-
rer væsentlige gener for andre beboere i området eller
indebærer at områdets karakter som boligområde
forandres, herunder støjgener, trafikale gener eller
andre gener.
1.1.4 Boligområder kan desuden tillades suppleret
med andre funktioner af fælles interesse, f.eks. fælles
friarealer, legepladser, fælles fritidsbygninger, mindre
børnehaver eller tekniske anlæg som har en naturlig
tilknytning til det pågældende lokalområdes beboelse.
1.1.5 Ved nedlæggelse af erhvervsejendom eller andre
ejendomme til boligformål skal boligerne, hvis ikke
andet er fastlagt for det enkelte område, anvendes
som helårsboliger.
Bestemmelsen følger af at næsten alle byområder
med boliger er udlagt med bestemmelse om helårs
anvendelse. Kommunalbestyrelsen vil dermed kun
tillade anvendelse til fritidsboliger for sådanne områ-
der, hvis der i forvejen er lokal- og kommuneplanbe-
stemmelser der muliggør det. Hvis Kommunalbesty-
relsen alligevel beslutter at udarbejdelse af en ny lo-
kalplan der muliggør ferieboliganvendelse, kræves
denne lokalplan ledsaget af et tillæg til kommunepla-
nen.
1.2 Byggeri
1.2.1 Boligområder kan enten bebygges med parcel-
huse, tæt lav bebyggelse, etageboliger eller en blan-
ding heraf.
Parcelhuse (åben lav bebyggelse) er fritliggende en-
familieboliger på max. 1,5 etager.
Tæt lav bebyggelse er dobbelt-, række- kæde- og
klyngehuse på maks. 1,5 etage.
Etageboliger er ejendomme med vandret etagead-
skillelse (2 etager eller derover).
1.2.2 Bebyggelsesart og bebyggelsesmuligheder (be-
byggelsesprocent og bygningshøjde) fastlægges gene-
relt i rammerne for hvert enkelt område. Der kan evt.
tillades højere bebyggelsesprocent og bygningshøjde,
hvis det efter individuelt skøn vurderes at svare til
bebyggelsesforholdene i den lokale boligbebyggelse.
1.3. Udstykning
1.3.1 Mindste grundstørrelse og udstykningskrav fast-
lægges i rammerne for hvert enkelt område.
Mindste grundstørrelse: Ved parcelhus-bebyggelse
regnes normalt med en mindste grundstørrelse på
700 m². Ved tæt lav byggeri tillades normalt mindre
udstykninger.
I tæt bebyggelse, kan der desuden tillades udstyknin-
ger med mindre grundstørrelser, når dette er normalt
i lokalområdet.
1.3.2 Der tillades normalt max. én helårsbeboelse pr.
ejendom. Når ikke andet er angivet, kan der dog ved
samlet bebyggelse af f.eks. andelsboliger og almene
boliger, tillades etablering af flere beboelser på en en-
kelt ejendom.
2. Blandede bolig- og erhvervs-
områder
2.1. Anvendelse
2.1.1 Blandede boligområder skal anvendes til helårs
boligformål samt mindre erhvervsformål, offentlige
formål, privat handel og privat service, som naturligt
kan indpasses boligerne i området.
Helårs boligformål – her gælder samme regler som
1.1.1 og 1.1.2 under afsnittet boligområder.
Mindre erhvervsformål - omfatter mindre hånd-
værks- og produktionserhverv m.v., som ikke medfø-
rer væsentlige miljømæssige gener i forhold til boli-
gerne i området (se i øvrigt under afsnit 13 - miljø)
2
Særligt transport- og arealkrævende virksomhed
(f.eks. autoforhandlere, egentlig industrivirksomhed
og større lagervirksomhed) tillades ikke. Her henvises
til erhvervsområder.
Offentlige formål - omfatter alle former for offent-
lig service, offentlige anlæg og tekniske anlæg bereg-
net til lokalområdets forsyning eller som naturligt kan
indpasses.
Privat handel - omfatter dagligvareforretninger samt
udvalgsvareforretninger til betjening af det lokale by-
område(se afsn. 11, vedr. detailhandel).
Privat service - omfatter mindre kontorvirksomhed
og lign., hotelvirksomhed/pensionat og restau-
rant/cafe som naturligt kan indpasses i området.
Hvor det specifikt er nævnt tillades ikke restauration
og lignende.
2.2 Byggeri
2.2.1. Blandede boligområder kan enten bebygges
med parcelhusbebyggelse, tæt lav bebyggelse, etage-
boliger eller en blanding heraf.
Samme som pkt. 1.2.1. og 1.2.2.
2.3 Udstykning
Samme som pkt. 1.3
3. Centerområder
3.1. Anvendelse
3.1.1 Centerområder skal primært anvendes til center-
formål: Handels- og serviceformål, herunder større
dagligvare- og udvalgsvareforretninger, privat service
og lignende, samt offentlige formål. Desuden tillades
mindre erhvervsformål og helårsboliger når det na-
turligt kan indpasses i området.
Dagligvare- og udvalgsvareforretninger – der
henvises til pkt. 12 vedr. detailhandel.
Privat service - omfatter kontorvirksomhed og lig-
nende, hotelvirksomhed/pensionat, restaurant/cafe
og lign.
Offentlige formål – samme som pkt. 2.1
Mindre erhvervsformål – samme som pkt. 2.1
Helårsbeboelse – Med hensyn til helårsbeboelse i
øvrigt gælder samme regler om helårsanvendelse som
for boligområder jf. afsnit 1.1.1.
I etageejendomme kan de øverste etager normalt an-
vendes til helårsbeboelse. Stueetagen er forbeholdt
centerformål, medmindre andet er angivet i rammer-
ne for det enkelte område.
Der tillades ikke etablering af ferieboliger i tilknyt-
ning til helårsbeboelsen i centerområder.
3.2 Byggeri
3.2.1 Der tillades tæt lav bebyggelse samt etageejen-
domme.
Tæt lav bebyggelse er dobbelt-, række- kæde- og
klyngehuse på maks. 1,5 etage.
Etageejendomme er ejendomme med 2 etager eller
derover
3.2.2 Bebyggelsesomfanget afhænger af bygningsart
og lokalområde og fastlægges generelt i rammerne for
hvert enkelt område. Der kan evt. tillades højere be-
byggelsesprocent og bygningshøjde, hvis det efter in-
dividuelt skøn vurderes at svare til bebyggelsesfor-
holdene i den lokale bebyggelse.
Bebyggelsesomfang:
Bebyggelsesprocenten for blandede boligfor-
mål/andre formål fastlægges normalt til max. 100,
rene beboelsesejendomme normalt til max. 50. Byg-
ningshøjden fastlægges normalt til max. 11 m. (I
Rønne Centrum er bebyggelsesomfanget dog noget
større).
3.3 Udstykning
Samme som pkt. 1.3
4. Erhvervsområder
4.1. Anvendelse
4.1.1. Almindelige erhvervsområder skal anvendes til
erhvervsformål (industri, lager- og værkstedsformål,
herunder særligt transport- og arealkrævende service-
og forretningsvirksomhed, samt tekniske anlæg).
4.1.2 Havneerhvervsområder opdeles her i store er-
hvervshavne (Rønne, Nexø, Hasle og Tejn Havne)
og mindre erhvervshavne (Sandvig Havn, Allinge
Havn, Nørresand Havn, Gudhjem Havn, Listed
Havn, Svaneke Havn, Aarsdale Havn, Snogebæk
Havn Bakkerne Havn og Arnager Havn)
Større erhvervshavne: Den fremtidige planlægning
defineres særskilt for hver enkelt havn. Hvor der skal
skabes mulighed for nye, ikke havnerelaterede formål
angives dette konkret under den enkelte havn, i over-
ensstemmelse med regionskommuneplanens ret-
ningslinjer for de bornholmske havne.
Mindre erhvervshavne: Skal anvendes til blandede
havneformål (erhverv og fritid) samt mindre service
og turistformål der naturligt kan indpasses.
Planlægningen skal dermed muliggøre funktioner,
bygninger og anlæg som naturligt knyttes til den en-
kelte havns fiskeri, passagertrafik, lystbådsaktiviteter
og turistaktiviteter (ud over havnerelaterede anlæg
kan der etableres f.eks. mindre virksomheder, småbu-
tikker med salg af fiskeudstyr, småhåndværk og
kunsthåndværk, kiosk, restaurant/cafe, afhængig af
hvilke muligheder og behov der efter individuelt skøn
er i den enkelte havn). Nye aktiviteter skal indpasses
under særlig hensyntagen til områdernes kulturmiljø.
Der vil generelt ikke være mulighed for større indu-
strivirksomhed som i stedet henvises andre erhvervs-
områder, f.eks. de større erhvervshavne.
4.1.3 Boliger i erhvervsområder:
Driftsbestyrerboliger og lign. tillades kun opretholdt
så længe de fungerer som driftsbestyrerboliger. Nye
boliger tillades kun etableret, hvor en eksisterende
lokalplan gør det muligt. Som princip planlægges der
ikke for nye boliger i erhvervsområder. Boliger i er-
hvervsområder må kun anvendes som helårsboliger
jf. pkt. 1.1.1.
4.2. Byggeri m.m.
4.2.1 Bebyggelsesomfang fastlægges for hvert enkelt
erhvervsområde.
Bebyggelsesomfanget angives i alle erhvervsområ-
der som bebyggelsesprocent og bygningshøjde. Når
bygninger ikke er særskilt udmatrikuleret beregnes
bebyggelsesprocenten ud fra det byggefelt der af-
grænses omkring den enkelte funktion/virksomhed
(f.eks. et lejet havneareal).
4.2.3 Ubebyggede områder og oplag skal holdes med
en passende orden.
Ubebyggede områder: Fast deponering med jor-
dopfyld og affaldsmaterialer tillades kun i erhvervs-
områder, når de specielt er udlagt til formålet.
5. Offentlige områder
5.1 Anvendelse
5.1.1 Offentlige områder skal anvendes til offentlige
formål (svømmehaller, administrationsbygninger,
skoler, børnepasning, bygninger til idræt, ældrecenter
etc.) Områder udlagt til ældrecenter eller lignende kan
alternativt tillades anvendt til andre funktioner for
ældre, herunder ældreboliger. Tilsvarende kan områ-
der udlagt til skoleformål eller lignende tillades an-
vendt til andre formål for børn og unge.
6. Ferie- og fritidsområder
6.1 Anvendelse
6.1.1 Ferie og fritidsområder omfatter bl.a. særligt ud-
lagte hotelområder, kursus-idrætscenter eller lignen-
de, rekreative parkområder/grønne områder, koloni-
haveområder, boldbaner/idrætsanlæg, småbåds- og
fritidshavne og andre fritidsfunktioner.
6.1.2 Hotelområder, og lignende ferie- og fritidsom-
råder med overnatningsfaciliteter, der er beliggende i
by- eller landzone, må kun anvendes erhvervsmæs-
sigt.
Erhvervsmæssig drift af hoteller, pensionater og lign.
indebærer bl.a., at disse funktioner drives i overens-
stemmelse med reglerne for hotel- og restaurations-
virksomhed.
6.1.3 Bymæssige rekreative områder kan, ud over at
være grønne områder, tillades anvendt til formål som
festplads, kulturelle aktiviteter, kolonihaver, boldba-
ner, fritidsfunktioner, parkanlæg og andre aktiviteter.
Hvor anvendelsen er mere begrænset er det angivet i
rammerne for det enkelte område.
6.2 Byggeri
6.2.1 Rekreative parkområder/grønne områder, ko-
lonihaveområder, boldbaner/idrætsanlæg, småbåds-
og fritidshavne m.v. kan udstyres med anlæg, mindre
bygninger m.v. svarende til den rekreative brug af
området (dog under hensyntagen til evt. naturbeskyt-
telsesbestemmelser og lign.)
3
7. Sommerhusområder
7.1 Anvendelse
7.1.1.Områder udlagt til sommerhusområder må kun
anvendes til ferieformål.
Ferieformål: Sommerhusanvendelse tillades kun i
overensstemmelse med planlovens § 40.
Helårsbeboelse er i medfør af planlovens § 40 ikke
mulig, med mindre der er tale om otiumsophold, eller
der på anden måde er tale om ganske særlig omstæn-
digheder. I visse sommerhusområder, f.eks. ved Du-
eodde, er der særlige fredningsbestemmelser vedrø-
rende ophold, så man særskilt skal søge om tilladelse
til otiumsophold m.v.
Der gælder særlige regler for hoteller og camping-
pladser. Områder i sommerhusområder med hoteller
og camping skal afgrænses særskilt i lokalplanlægnin-
gen. Hoteller kan, hvor intet andet er fastlagt i plan-
lægningen, tillades omdannet til samlede feriebolig-
bebyggelser uden hotelpligt omtalt under 6.1.2.
7.2 Byggeri
7.2.1. Der tillades sommerhusbebyggelse og anden
feriebebyggelse
Bebyggelse: I nye sommerhusområder fastsættes
bebyggelsesprocenten normalt til max. 10, facadehøj-
den (bortset fra gavltrekanter og lignende) til max. 3
m, den samlede bygningshøjde til max 5m. Der tilla-
des normalt kun 1 etage uden mulighed for indret-
ning af tagetage.
7.3 Udstykning/beboelse
7.3.1 Mindste grundstørrelse fastlægges for hvert om-
råde.
Udstykning: Sommerhusgrunde tillades normalt ik-
ke udstykket med under 1200 m². I enkelte ældre
sommerhusområder tillades dog mindre grundstør-
relse, når dette er angivet i den enkelte ramme, eller
når der i det nærmeste lokalområde normalt er en
mindre grundstørrelse.
7.3.2 Med mindre andet er fastsat, må der på hver
ejendom højst opføres eller indrettes én feriebolig på
én selvstændigt matrikuleret ejendom (jf. planlovens
§ 39).
8. Det åbne land
8.1. Anvendelse
8.1.1 Samlet bymæssig bebyggelse kan ved lokalplan-
lægning overføres til byzone. Eksisterende helårsbo-
liger der indgår i bymæssig bebyggelse beliggende i
landzone, skal fastholdes som helårsboliger, om nød-
vendigt under anvendelse af retten efter planlovens §
14 til udarbejdelse af lokalplan.
8.1.2 Eksisterende boliger i landzone kan (jf. planlo-
vens § 36, stk10) tages i brug til fritidsformål, uden at
der skal meddeles tilladelse. Boliger taget i brug til fri-
tidsformål, kan normalt meddeles zonetilladelse til at
de igen tages i brug som helårsbolig.
Helårsboliger i landzone kan kun sikres opretholdt
som helårsboliger, hvis der efter boligreguleringslo-
ven kan anvises en lejer til boligen, eller hvis en lo-
kalplan for området forhindrer feriebeboelse.
8.1.3 Der kan ikke tillades nedlæggelse af helårsboli-
ger, hvis helårsboligen i forvejen er tilknyttet feriebo-
liger tilladt med landzonetilladelse på betingelse af at
helårsboligen opretholdes.
Tilknyttede ferieboliger kan tillades efter planlo-
vens 35 og sommerhusloven (der administreres af
Skov og Naturstyrelsen), ved indretning af op til 10
ferieboliger i overflødiggjorte driftsbygninger, på vil-
kår af at stuehuset fortsat benyttes til helårsbeboelse
og at udlejer selv bor på ejendommen.
9. Bevaring Nye butiksarealer der kan tillades etableret i de udlag- 11.2 Butikker med særligt pladskrævende
9.1 Bygninger og bymiljøer der er registreret i forbin- te detailhandelsområder fremgår af tabellen nedenfor: varegrupper
delse med udarbejdelsen af kulturmiljøatlas for Born-
holm 2003, skal respekteres i planlægningen. Detailhands- Butiksareal Ramme for 11.2.1 Områder i større erhvervs, handels- og ser-
9.2 Der skal udarbejdes ny bevarende lokalplanlæg- område A medio 2001 arealudvidelse vicebyer:
ning for alle bevaringsværdige byområder. Afgræns- Aflastningsområ- ved nybyggeri Der er udlagt arealer i erhvervsområder beregnet for
ningen foretages i lokalplanlægningen. Ny bevarende de og omdannelse butikker med særligt pladskrævende varegrupper i
2005-2012 byerne Rønne, Nexø, Aakirkeby og Allinge. I de ud-
lokalplanlægning skal så vidt muligt udgøre et ensar-
Rønne lagte områder er den mindste butiksstørrelse 350 m2,
tet administrativt grundlag. Rønne bycenter 27110 3000 den maksimale butiksstørrelse er 1500 m2.
Vibegårds Runddel 2800 0
Byområder der helt eller delvist omfattes af gældende Nexø (Afgrænsningen af disse områder fremgår af del 3, af-
bevarende lokalplan: Ældre byområder i Rønne, Ne- Nexø bycenter 12480 2000 snit 3.2.2. samt af bybeskrivelserne i del 4).
xø, Aakirkeby, Snogebæk, Aarsdale, Svaneke, Listed, Søbækken 800 1000
Bølshavn, Ypnasted, Gudhjem, Melsted, Allinge, Åkirkeby
Sandvig, Nyker, Klemensker, Hasle, Teglkås, Hellig- Bemærkning vedr. butiksstørrelser: I Rønne, område
Åkirkeby bycenter 11620 3000
peder og Vang. 17.E.04, er der lokalplanlagt for een butik på op til
Allinge
Allinge bycenter*) 5770 2000
5000 m2.
Bevaringsbestemmelser indebærer for de omfattede I alt 60590 11000
grundejere, at alle udvendige bygningsændringer, Særligt arealkrævende varegrupper: Omfatter jf.
herunder udskiftning af tage, vinduer, tilbygninger Note: I opgørelsen af arealrummeligheden kan evt. planlovens § 5d, stk3, grupper af varer, som i sig selv
etc. forudsætter tilladelse, og at der i den forbindelse nedlagte butiksarealer inden for samme område til- er store, eller som kræver store udstillingsarealer, som
stilles krav til materialeanvendelse og byggeriets ud- lægges restrummeligheden. f.eks. biler, tømmer, byggematerialer, planter og ha-
formning. vebrugsvarer, møbler og køkkenelementer.
11.1.2 Detailhandelsområde B:
Afgrænsningen af disse områder fremgår af del 3, af- 11.2.2 Udenfor de 4 store byområder:
10. Byfornyelse snit 3.2.2. samt af bybeskrivelserne i del 4. Der kan ikke planlægges for nye butikker for særligt
pladskrævende varegrupper.
10.1 Den kommunale byfornyelse/områdefornyelse, Der tillades etablering af mindre detailhandels-
og lokalplanlægning i forbindelse hermed, skal under- forretninger på op til 350 m² Eksisterende butikker kan dog udvides til maksimalt
støtte bevaringsarbejdet (jf. punkt 9.1 og 9.2) for at Dagligvareforretninger dog op til 1000 m2, når de er 1500 m², og der tillades nye butikker i eksisterende
sikre og forbedre kommunens værdifulde og attrakti- beregnet til forsyning af et lokalt byområde eller et butikslokaler, når lokalerne tidligere har været an-
ve bymiljøer. lokalt opland. vendt til særligt pladskrævende varegrupper.

8.1.3 Der kan meddeles forbud mod at huse der ind-
går i samlet bebyggelse, udlagt til helårsformål, kan
anvendes til ferieboligformål.
Hvilke samlede bebyggelser der indgår skal udpeges
gennem udarbejdelse af tillæg til Regionkommune-
planen, samt lokalplan.
Samlet bebyggelse defineres som 4 boliger og der-
over, der ligger inden for så kort afstand af hinanden,
at de fremtræder som samlet bebyggelse.
Egentligt forbud mod ferieboliganvendelse kan kun
ske efter planlovens § 14, hvorefter der inden 1 år
skal udarbejdes en lokalplan som fastlægger områdets
anvendelses- og bebyggelsesmuligheder, herunder
krav om helårsbeboelse. Formålet med et forbud er
bl.a. at modvirke en gradvis overgang af samlede be-
byggelser til sommerhuslignende områder.
8.1.4 Områder udlagt til ferie og fritidsformål, tekni-
ske anlæg m.v. i det åbne land skal ved lokalplanlæg-
ning forblive i landzone. (se i øvrigt pkt. 6.1.2)
11. Detailhandel
11.1 Almindelig detailhandel
11.1.1 Detailhandelsområde A og aflastningsom-
råde:
Afgrænsningen af disse områder fremgår af del 3, af-
snit 3.2.2 samt under bybeskrivelserne i del 4.
I de udlagte detailhandelsområder er den maksimal
butiksstørrelse på 3000 m² bruttoetageareal for dag-
ligvarebutikker og 1500 m² bruttoetageareal for ud-
valgsvarebutikker.
11.3 Generelt
Eksisterende dagligvareforretninger, etableret før
2006, kan udvides op til 1500 m2. 11.3.1 Forretningsarealet beregnes i alle tilfælde efter
reglerne i planlovens § 5 f.
11.1.3 Øvrige byområder:
I blandende bolig- og erhvervsområder kan der etab-
11.3.2 Uanset ovenstående, kan nye butikker fortsat
leres mindre detailhandelsforretninger op til 350 m2,
tillades, når en gældende lokalplan giver specifik mu-
med mindre andet er nævnt i rammerne.
lighed herfor.
11.1.4 Andre butikker:
Der kan etableres mindre butikker på op til 350 m²,
12. Miljø
til salg af egne produkter i tilknytning til en virksom-
heds produktionslokaler.
12.1 Alle former for virksomhed og anlæg forudsæt-
ter miljømæssig hensyntagen. De Miljøkrav der stilles
11.1.5 Det åbne land: ved etablering og drift af den enkelte virksomhed,
Udenfor byområder kan der indrettes butikker, her- fastlægges af regionskommunen med udgangspunkt i
under gårdbutikker, i overensstemmelse med planlo- Miljøstyrelsens vejledninger om støj, lugt, affald m.v.
vens kap. VII.
Planlovens kap. VII, omhandler zoneinddeling og
landzoneadministration.

4
Miljøkrav fastlægges efter miljøbeskyttelseslovens
bestemmelser, som selvstændige godkendelser, tilla- Tabelforklaring: Plankodenr.:
delser, påbud m.v., og fastlægges derfor normalt ikke Alle rammer har en generel kode, derudover har de fleste rammer også en specifik plankode og kan så også have en
i lokalplanlægningen. Men lokalplaner kan f.eks. hen- underopdeling af den specifikke kode. Koderne beskriver anvendelsen og bebyggelsens art for området.
vise til miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Ud
Plan nr.
over sådanne oplysninger kan lokalplaner indeholde Generel Plankode nr. Specifik Plankode nr. Underopdeling af specifik kode
krav om etablering af støjbegrænsende foranstaltnin- 10 = Boligområde 10 = Parcelhuse 11 = Blandet med etagebebyggelse
Eks. 01.B.01 12 = Blandet med tæt/lavt byggeri
ger som støjvolde og andre skærmende anlæg, typisk
15 = Tæt/lavt byggeri 16 = Blandet med parcelhuse
krav opstillet som forudsætning for ibrugtagning. By numre: 17 = Blandet med etagebebyggelse
Det første nummer er et by-nummer. 20 = Etagebebyggelse 21 = Blandet med parcelhuse
Alle byerne er nummereret i alfabetisk orden 22 = Blandet med tæt/lavt byggeri
13. Forsyning 95= Blandet boligbebyggelse
Rammer på landet og de fleste sommerhusområder,
15 = Centerområde 15 = Kommunecenter
der ikke er sammenhængende med en by,
20 = Bydelscenter
13.1 I lokalplanlægningen skal der tages hensyn til ek- har startnummer 00. 20 = Erhvervsområde 10 = Industri 11 = særligst forurenende virks.
sisterende anlæg og fremtidige anlæg, herunder gæl- 15 = Håndværk og mindre industri m.m
dende planer for kloak, vand og varme. Bogstav: 20 = Kontorvirksomhed
B = Boligformål 25 = Anden service virksomhed
30 = Detailhandel uden for centerområ-
BL = Blandet bolig- og erhvervsformål der
14. Veje og parkering C = Centerformål 90 = Havneområder og andet erhverv
D = Offentlige formål 95 = Blandet erhvervsområde
14.1 Der skal i planlægningen tages hensyn til eksiste- E = Erhvervsformål 25 = Blandet bolig og erhverv
rende og fremtidige vejanlæg, herunder de vejanlæg F = Ferie- og fritidsformål 30 = Offentlige formål 10 = Lokale undervisningsinstitutioner
der angives i Region- og kommuneplanen. 15 = Andre undervisningsinstitutioner
S = Sommerhusområde 20 = Lokale sociale institutioner
V = Vindmølleområde 25 = Andre sociale institutioner
14.2 Parkeringskrav fastlægges i overensstemmelse 30 = Lokale kulturelle formål
med gældende planer, herunder gældende parkerings- Anvendelse: 35 = Andre kulturelle formål
vedtægter. Ved fremtidig planlægning skal følgende 40 = Offentlig administration
45 = Hospitaler
krav gøres gældende vedr. anlæg af nye parkerings- Her angives anvendelsen for hvert enkelt 50 = Kirker og kirkegårde
pladser: område rammeområdet 55 = Offentlige værker og tekniske anlæg
Se også de generelle rammebestemmelser 60 = Trafikanlæg
x Ved parcelhusbebyggelse og tæt lav bebyg- 90 = Andre offentlige institutioner
95 = Blandet offentligt område
gelse kræves 2 p-pladser pr bolig.
40 = Uspecificeret byzoneareal
x Ved etageboligbebyggelse kræves 1 p-plads Bebyggelsesregulerende bestemmelser: 45 = Sommerhusområde
pr. bolig. 50 = Ferie- og fritidsformål 10 = Idrætsanlæg 11 = Skydebane
x Ved ungdoms og ældreboliger kræves areal- Max bygningshøjde: 12 = Golfbane
Den maximale højde for byggeri angivet i meter 15 = Kolonihaver, daghaver m.v.
udlæg af 1 p-plads pr. bolig. Der kan tillades 20 = Grønt område
anlæg af ned til 0,5 p-plads pr bolig. 25 = Feriehoteller
x Ved forretninger (handel og service) kræves Max. antal etager: 30 = Feriecentre
1 p-plads pr. 50 m2 etageareal. Det højeste antal etager byggeriet kan opføres 35 = Natur og forlystelsesparker
40 = Lystbådehavn
x Ved forretninger til særligt pladskrævende 45 = Camping- eller lejrplads
varegrupper kræves udlæg af 1 p-plads pr 50 Min. grundstørrelse:
50 = Vandland
m2 etageareal, men der kan tillades anlæg af Den mindste grundstørrelse der kan udstykkes i 90 = Andet ferie- og fritidsformål
færre p-pladser, afhængig af en individuel angivet i m² 95 = Blandet ferie- og fritidsformål
85 = Militært område
vurdering af den enkelte forretning. 90 = Andet formål 10 = Vindmøller
Max bebyggelsesprocent:
x Ved erhvervsbyggeri kræves 1 p-plads pr. 50 Den højest tilladte bebyggelsesprocent for hver en-
m2 etageareal. kelt ejendom i området

Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger Plan nr.

Max antal

Underop-
Plankode

plankode
bebyg. %

størrelse

Specifik
Generel
grund-

deling
etager

højde
Max
Min
Max
5
 Allinge Arnager Bølshavn
B.02
B.02
B.02
B.02
B.02
B.02 18.E.01
18.E.01
18.E.01
18.E.01
18.E.01
18.E.01 02.F.02
02.F.02
02.F.02
02.F.02
02.F.02
02.F.02 02.S.01
02.S.01
02.S.01 03.F.01
03.F.01
03.F.01

18.BL.01
18.BL.01
18.BL.01
18.BL.01
18.BL.01
18.BL.01

02.BL.01
02.BL.01
02.BL.01
02.BL.01
02.BL.01
02.BL.01 03.B.01
03.B.01
03.B.01
03.B.01
03.B.01
03.B.01
02.F.01
02.F.01
02.F.01
02.F.01
02.F.01
02.F.01
02.S.02
02.S.02
02.S.02
03.S.01
03.S.01
03.S.01
03.S.01
03.S.01
03.S.01
02.E.01
02.E.01
02.E.01
02.E.01
02.E.01
02.E.01

03.S.02
03.S.02
03.S.02
03.S.02
03.S.02
03.S.02
18.B.03
18.B.03
18.B.03
18.B.03
18.B.03

18.S.02
18.S.02
18.S.02
18.S.02
18.S.02
18.S.02

1:10.000 1:10.000
01.F.03
01.F.03
01.F.03
01.F.03
01.F.03
01.F.03 01.F.02
01.F.02
01.F.02
01.F.02
01.F.02
01.D.01
01.D.01
01.D.01
01.D.01
01.D.01
01.D.01

01.E.03
01.E.03
01.E.03
01.E.03
01.E.03
01.E.03

01.S.01
01.S.01
01.S.01
01.S.01
01.S.01
01.S.01
Gudhjem/Melsted
04.E.03
04.E.03
04.E.03
04.E.03
04.E.03

01.BL.02
01.BL.02
01.BL.02
01.BL.02
01.BL.02
01.BL.02
04.E.02
04.E.02
04.E.02
04.E.02
04.E.02
04.E.02
01.C.01
01.C.01
01.C.01
01.C.01
01.C.01
01.C.01

01.E.01
01.E.01
01.E.01
01.E.01
01.E.01 01.B.01
01.B.01
01.B.01
01.B.01
01.B.01
01.B.01

01.B.03
01.B.03
01.B.03
01.B.03
01.B.03
01.B.03
04.C.01
04.C.01
04.C.01
04.C.01
04.C.01
04.C.01
01.B.02
01.B.02
01.B.02
01.B.02
01.B.02

01.S.02
01.S.02
01.S.02
01.S.02
01.S.02
01.S.02
04.B.02
04.B.02
04.B.02
04.B.02
04.B.02
04.B.02
01.BL.01
01.BL.01
01.BL.01
01.BL.01
01.BL.01
01.BL.01

01.E.02
01.E.02
01.E.02
01.E.02
01.E.02
01.E.02 01.F.01
01.F.01 04.F.01
04.F.01
04.F.01
04.F.01
04.F.01
01.F.01
01.F.01
01.F.01

01.E.04
01.E.04
01.E.04
01.E.04
01.E.04
01.E.04
04.B.01
04.B.01
04.B.01
04.B.01
04.B.01
04.B.01
04.C.01
04.C.01
04.C.01
04.C.01
04.C.01
01.S.03
01.S.03
01.S.03
01.S.03
01.S.03
01.S.03 04.D.02
04.D.02
04.D.02 04.D.03
04.D.03
04.D.03
04.D.03
04.D.03
04.D.03
04.D.01
04.D.01
04.D.01
04.D.01
04.D.01
04.D.01

04.F.03
04.F.03
04.F.03
04.D.04
04.D.04
04.D.04
04.D.04
04.D.04
04.D.04
04.F.04
04.F.04
04.F.04
22.F.01
22.F.01
22.F.01
22.F.01
22.F.01

22.S.01
22.S.01
22.S.01 04.S.01
04.S.01
04.S.01
04.S.01
04.S.01
04.S.01
22.S.01
22.S.01
22.S.01
04.E.01
04.E.01
04.E.01
04.E.01
04.E.01
04.E.01 04.B.03
04.B.03
04.B.03
04.B.03
04.B.03
04.B.03 04.F.02
04.F.02
04.F.02
04.F.02
04.F.02
04.F.02
04.B.04
04.B.01
04.B.04
04.B.04

22.F.03
22.F.03
22.F.03
22.F.03
22.F.03

1:15.000 22.F.05
22.F.05
22.F.05 1:10.000

6
Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger Plan nr.

Underop-
Plankode
bebyg. %

plankode
størrelse

Specifik
Generel
grund-

deling
etager

højde
antal
Max

Max

Max
Min
Allinge Allinge
01.B.01 Pilebroen m.m. Helårs boligformål Del af området er beliggende i landzone og kan ved 25 1,5 8,5 10 10 0 01.B.01
lokalplan overføres til byzone
01.B.02 Søndergade Helårs boligformål 25 1,5 8,5 10 10 0 01.B.02
01.B.03 Nyt boligområde Helårs boligformål Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 35 2,0 8,5 10 15 16 01.B.03
01.BL.01 Civilforsvaret m.m. Blandet helårsbolig- og erhvervsformål: civilforsvaret, benzin- og 25 0 0 01.BL.01
servicestation samt helårsboliger
01.BL.02 Kærenæs Blandet helårsbolig- eller fritidsboligformål samt erhvervsformål Når erhvervsaktiviteter ophører kan der udarbejdes ny 40 2 25 0 0 01.BL.02
lokalplan for beboelse, off. parkeringsarealer etc.
Røgeriet skal bevares.
01.C.01 Allinge Bymidte Centerformål 85 2,5 11 15 20 0 01.C.01
01.D.01 Skole og idræt Offentlige formål: Skole og idrætsanlæg 25 30 10 0 01.D.01
01.E.01 Allinge Teglværk Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 2 20 15 0 01.E.01
01.E.02 Erhvervsareal ved Rønnevej Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 2 20 15 0 01.E.02
01.E.03 Allinge havn Erhvervsformål: Havneformål, mindre service- og turistformål samt 20 90 0 01.E.03
centerformål med naturlig tilknytning til havnen
01.E.04 Bogtrykkeri ved Tejnvej Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. 20 15 0 01.E.04
01.F.01 Storløkken Ferie- og fritidsformål: Hotel, pensionat og feriecenter 50 25 0 01.F.01
01.F.02 Kampeløkke havn Ferie- og fritidsformål: Småbåds- og fritidshavn 50 40 0 01.F.02
01.F.03 Madsebakke Ferie- og fritidsformål: Rekreativt grønt område Området er fredet 50 20 0 01.F.03
01.S.01 Æblehaven Sommerhusområde 10 1 6,5 45 0 0 01.S.01
01.S.02 Æblehaven feriecenter Sommerhusområde 10 1 6,5 45 0 0 01.S.02
01.S.03 Æbleplantagen Sommerhusområde 10 1 6,5 45 0 0 01.S.03
Arnager Arnager
02.BL.01 Arnagervej Blandet helårs bolig- og erhvervsformål Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 40 1,5 8,5 25 0 0 02.BL.01
02.E.01 Arnager havn Erhvervsformål: Havneformål samt mindre service- og turistformål Landzone, bebyggede arealer kan ved lokalplan overføres til 20 90 0 02.E.01
byzone
02.F.01 Grønt område ved kysten Fritidsformål: Naturområde Kan ikke bebygges 50 20 0 02.F.01
02.F.02 Legeplads Fritidsformål: Legeplads Kan ikke bebygges, dog tillades mindre bygninger der 50 20 0 02.F.02
nødvendig for områdets drift
02.S.01 Fosforitvej Sommerhusområde i landzone Området er omfattet af fredningsdeklaration 10 1200 1 45 0 0 02.S.01
02.S.02 Redningsvejen Sommerhusområde i landzone Området er omfattet af fredningsdeklaration 10 45 0 0 02.S.02
Bølshavn Bølshavn
03.B.01 Bølshavn Helårs boligformål Der kan tillades butikker op til 350 m² samt mindre handel, 25 1,5 8,5 10 10 12 03.B.01
service og erhverv langs hovedvejen, Bølshavn
03.F.01 Bølshavn havn Ferie- og fritidsformål: Småbåds- og fritidshavn Området er omfattet af strandbeskyttelse 50 40 0 03.F.01
03.S.01 Bølsbakke Sommerhusområde 10 1,5 7 45 0 0 03.S.01
03.S.02 Bølshavnvej Sommerhusområde Der kan max. udstykkes 30 grunde. Et areal i sydøstlig del af 10 1200 2 8,5 45 0 0 03.S.02
området skal friholdes for bebyggelse, for at sikre udsigt
Gudhjem/Melsted Gudhjem/Melsted
04.B.01 Gudhjemvej Helårs boligformål 35 1,5 8,5 10 10 12 04.B.01
04.B.02 Grevens dal Helårs boligformål 25 1,5 8,5 10 10 12 04.B.02
04.B.03 Viggo Kuresvej Helårs boligformål 35 2 8,5 10 10 12 04.B.03
04.B.04 Melsted Helårs boligformål 35 1,5 8,5 10 10 12 04.BL.01
04.C.01 Gudhjem bymidte Centerformål Der kan tillades boliger i stueetagen 85 2,5 12 15 20 0 04.C.01
04.D.01 Klippebo plejehjem Offentlige formål: Plejecenter 40 2 8,5 30 90 0 04.D.01
04.D.02 Museum Offentlige formål: Museum og kirkegård 40 1,5 8,5 30 35 0 04.D.02
04.D.03 Kirkegård Offentlige formål: Kirkegård 30 50 0 04.D.03
04.D.04 Fremtidigt offentligt område Offentlige formål: Parkeringsplads, opholdsarealer Området kan ikke bebygges, dog kan mindre bygninger til 30 60 0 04.D.04
områdets drift tillades
04.E.01 Erhvervsområde Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. 40 8,5 20 15 0 04.E.01
04.E.02 Gudhjem havn Erhvervsformål: Havneformål samt mindre service- og turistformål 20 90 0 04.E.02
04.E.03 Nørresand Erhvervsformål: Havneformål samt mindre service- og turistformål En del af området (ved café) omfattes af strandbeskyttelse. 20 90 0 04.E.03
04.F.01 Campingplads Fritidsformål: Campingplads Der kan ikke opføres campinghytter 1,5 7 50 45 0 04.F.01
04.F.02 Melsted havn Fritidsformål: Småbåds- og fritidshavn 50 40 0 04.F.02
04.F.03 Hotelområde, Gudhjem feriepark Ferie- og fritidsformål: Hotel 35 1,5 8,5 50 25 0 04.F.03
04.F.04 Gudhjem svømmehal Fritidsformål: Svømmehal, idrætsanlæg 40 2 8,5 50 10 0 04.F.04
04.S.01 Nørreløkke Sommerhusområde Fredningsdeklaration 10 1 6,5 45 0 0 04.S.01

7
 Hasle Klemensker

05.B.07
05.B.07
05.B.07
05.B.07
05.B.07
05.B.07

05.B.06
05.B.06
05.B.06
05.B.06
05.B.06
05.B.06

05.F.05
05.F.05
05.F.05
05.F.05
05.F.05
06.E.02
06.E.02
06.E.02
06.E.02
06.E.02
05.B.03
05.B.03
05.B.03
05.B.03
05.B.03
05.B.08
05.B.08
05.B.08
05.B.08
05.B.08
05.B.08 05.BL.02
05.BL.02
05.BL.02
05.BL.02
05.BL.02 06.E.01
06.E.01
06.E.01
06.E.01
06.E.01
05.B.04
05.B.04
05.B.04
05.B.04
05.B.04
05.B.04
05.BL.02 06.E.01
06.E.01
06.E.01
06.D.02
06.D.02
06.D.02 06.E.01
06.E.01
06.E.01
06.D.02
06.D.02
06.D.02

05.F.01
05.F.01
05.F.01
05.F.01
05.F.01
05.B.09
05.B.09
05.B.09
05.B.09
05.B.09
05.B.09
05.D.03
05.D.03
05.D.03
05.D.03
05.D.03
05.D.03

05.C.01
05.C.01 05.E.05
05.E.05
05.E.05
05.E.05
05.E.05
05.E.05
05.C.01
05.C.01
05.C.01
05.E.03
05.E.03
05.E.03
05.E.03
05.E.03
05.E.03 05.BL.01
05.BL.01
05.BL.01
05.BL.01
05.BL.01
05.BL.01 06.D.03
06.D.03
06.D.03
06.D.03
06.D.03
06.D.03
06.D.01
06.D.01
06.D.01
06.D.01
06.D.01
06.D.01
05.E.01
05.E.01
05.E.01
05.E.01
05.E.01
05.E.01

05.E.04
05.E.04
05.E.04
05.E.04
05.E.04
05.E.04 05.E.02
05.E.02
05.E.02 06.F.01
06.F.01
06.F.01
06.F.01
06.F.01
05.F.06
05.F.06
05.F.06
05.F.06
05.F.06
05.F.06 06.BL.02
06.BL.02
06.BL.02

06.B.03
06.B.03
06.B.03
06.B.02
06.B.03
06.B.03
06.B.03
06.BL.01
06.BL.01
06.BL.01
06.BL.01
06.BL.01
05.D.01
05.D.01
05.D.01
05.D.01
05.D.01
05.B.01
05.B.01
05.B.01
05.B.01
05.B.01 06.B.02
06.B.02
06.B.02
06.B.01
06.B.02
06.B.02
06.B.02
05.F.07
05.F.07
05.F.07
05.F.07
05.F.07
05.F.07
05.F.02
05.F.02
05.F.02
05.F.02
05.F.02 06.E.03
06.E.03
06.E.03
06.E.03
06.E.03
06.E.03

05.F.03
05.F.03
05.F.03
05.F.03
05.F.03
05.F.03
05.F.04
05.F.04
05.F.04
05.F.04
05.F.04
05.F.04
05.D.02
05.D.02
05.D.02
05.D.02
05.D.02
05.D.02 05.B.02
05.B.02
05.B.02
05.B.02
05.B.02
05.B.02

06.B.04
06.B.04
06.B.04
06.B.03
06.B.04
06.B.04
06.B.04
05.S.01
05.S.01
05.S.01
05.S.01
05.S.01
05.S.01
05.B.05
05.B.05
05.B.05
05.B.05
05.B.05
05.B.05
05.S.03
05.S.03
05.S.03
05.S.03
05.S.03
05.S.03

05.S.02
05.S.02
05.S.02
05.S.02
05.S.02
05.S.02

1:10.000 1:10.000

8
Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger Plan nr.

Underop-
Plankode
bebyg. %

plankode
størrelse

Specifik
Generel
grund-

deling
etager

højde
antal
Max

Max

Max
Min
Hasle Hasle
05.B.01 Dambakken Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 05.B.01
05.B.02 Toftebakken Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 05.B.02
05.B.03 Virkelyst Helårs boligformål Delvis landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 30 1,5 8,5 10 10 0 05.B.03
05.B.04 Byvangen Helårs boligformål 2,5 11 10 95 0 05.B.04
05.B.05 Siegård Helårs boligformål 40 700 2 8,5 10 15 16 05.B.05
05.B.06 Brobækkegård Helårs boligformål Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 40 2 8,5 10 15 16 05.B.06
05.B.07 Hasle Marina Helårs bolig- og fritidsboligformål samt fritidshavn 1,5 7 10 15 0 05.B.07
05.B.08 Husbåde Helårs bolig- og fritidsboligformål: Husbåde Der skal udarbejdes lokalplan før projktet kan iværksættes 10 20 0 05.B.08
05.B.09 Hasle silo Helårsbolig- og fritidsboligformål Der skal udarbejdes lokalplan, hvor projektet defineres 10 20 0 05.B.09
05.BL.01 Hasle By Blandet helårs bolig- og erhvervsformål Hasle skole skal sikres passende arealer til evt. udvidelse. 50 1,5 8,5 25 0 0 05.BL.01
Delvis landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone
05.BL.02 Lossekajen Blandet helårs bolig- og erhvervsformål Der kan etableres forretninger, café og- lign. i stueetage. Der 2 25 0 0 05.BL.02
udarbejdes lokalplan for området
05.C.01 Bycenter Centerformål Max. 2,5 etager langs Storegade 100 1,5 8,5 15 20 0 05.C.01
05.D.01 Toftelunden Offentlige formål: Offentlig administration, plejehjem, 40 1,5 9 30 95 0 05.D.01
børneinstitution m.m.
05.D.02 Kirkegård Offentlige formål: Kirkegård Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 30 50 0 05.D.02
05.D.03 Byvangen Offentlige formål: Institution for børn og unge Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 25 1,5 8,5 30 90 0 05.D.03
05.E.01 Bykærvej Erhvervsformål: Industri m.m. 50 5,5 20 10 0 05.E.01
05.E.02 Hasle Øst Erhvervsformål: Industri m.m. Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 50 8,5 20 10 0 05.E.02
05.E.03 Fiskerihavn Erhvervsformål: Havneformål 40 8,5 20 90 0 05.E.03
05.E.04 Havneerhvervsareal Erhvervsformål: Havneformål Ved ophør af den erhvervsmæssige aktivitet i området, kan 40 8,5 20 90 0 05.E.04
området udlægges til helårs boligformål, gennem
udarbejdelse af lokalplan
05.E.05 Tilbageføres til landzone Tilbageføres til landzone 95 0 0 05.E.05
05.F.01 Byvangen Fritidsformål: Idrætsformål 9,5 50 10 0 05.F.01
05.F.02 Fælleden Fritidsformål: Campingplads, vandrerhjem, grønt område 50 95 0 05.F.02
05.F.03 Stadion Fritidsformål: Idrætsanlæg Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 1 6,5 50 10 0 05.F.03
05.F.04 Kolonihaver Fritidsområde: Kolonihaver Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 5 2,5 50 15 0 05.F.04
Taghældning max. 45º. Bebygget areal max. 15 m² pr. have.
05.F.05 Sydkajen Fritidsformål: Rekreative formål, fritidsformål og parkering 50 0 0 05.F.05
05.F.06 Det sydlige havneområde Fritidsformål: Grønt og rekreativt område 50 20 0 05.F.06
05.F.07 Røgerierne Fritidsformål: Rekreativt område, offentlige formål 50 20 0 05.F.07
05.S.01 H.C. Seierstedsvej Sommerhusområde 15 1 5 45 0 0 05.S.01
05.S.02 Klympen/Campanella Sommerhusområde Der er tinglyst fredningsdeklaration for området 15 1 5 45 0 0 05.S.02
05.S.03 Hasle Badehotel Sommerhusområde Der er tinglyst fredningsdeklaration for området 15 1 6,5 45 0 0 05.S.03
Klemensker Klemensker
06.B.02 Fabriksvej Helårs boligformål 25 1,5 8,5 10 10 0 06.B.02
06.B.03 Egevej Helårs boligformål 40 1,5 8,5 10 15 16 06.B.03
06.B.04 Aagårdsvej Helårs boligformål Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 25 1,5 8,5 10 10 0 06.B.04
06.BL.01 Lindevej Blandet bolig- og erhvervsformål 50 2 9 25 0 0 06.BL.01
06.BL.02 Klemensker gamle bymidte Blandet bolig- og erhvervsformål Restaurationer tillades kun i området langs hovedvejen, 25 1,5 8,5 10 10 0 06.B.01
Klemens Storegade.
Delvis landzone, kan med lokalplanplan overføres til byzone
06.D.01 Skole og plejehjem Offentlige formål: Plejehjem, skole, tandplejeklinik, SFO 40 2,5 9 30 90 0 06.D.01
06.D.02 Børneinstitution Offentlige formål: Børnehave m.m. 30 1,5 8,5 30 90 0 06.D.02
06.D.03 Klemens kirke Offentlige formål: Kirke og kirkegård Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 30 50 0 06.D.03
06.E.01 Industrivej/Jernbanevej Erhvervsformål: Industri m.m. Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 50 8,5 20 10 0 06.E.01
06.E.02 Juelsmindevej Erhvervsformål: Industri m.m. Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 50 8,5 20 10 0 06.E.02
06.E.03 Søsende Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 50 20 15 0 06.E.03
06.F.01 Idrætsanlæg Fritidsformål: Idrætsanlæg, klubhus, hal og lign. 10 8,5 50 10 0 06.F.01

9
 Listed Lobbæk

07.S.01
07.S.01
07.S.01
07.S.01
07.S.01
07.S.01

07.E.01
07.E.01
07.E.01
07.E.01
07.E.01
07.E.01

07.BL.01
07.BL.01
07.BL.01
07.BL.01
07.BL.01
07.BL.01

07.B.01
07.B.01
07.B.01
07.B.01
07.B.01
07.B.01

07.B.03
07.B.03
07.B.03
07.B.03
07.B.03
07.B.03 07.B.02
07.B.02
07.B.02
07.B.02
07.B.02
07.B.02

07.S.02
07.S.02
07.S.02
07.S.02
07.S.02
07.S.02

08.B.04
08.B.04
08.B.04
08.B.04
08.B.04
08.B.04

08.F.01
08.F.01
08.F.01
08.F.01
08.F.01

08.B.01
08.B.01
08.B.01
08.B.01
08.B.01
08.B.01 08.E.02
08.E.02
08.E.02

1:10.000 08.BL.01
08.BL.01
08.BL.01
08.B.02
08.B.02
08.B.02
08.B.02
08.B.02
08.B.02
08.BL.01
08.BL.01
08.BL.01
08.B.03
08.B.03
08.B.03
08.B.03
08.B.03
08.B.03

-’LLEVANGEN+NUDSKER 08.E.01
08.E.01
08.E.01
08.E.01
08.E.01
08.E.01

09.B.01
09.B.01
09.B.01
09.B.01
09.B.01
09.B.01

09.B.03
09.B.03
09.B.03
09.B.03
09.B.03
09.B.03

09.B.02
09.B.02
09.B.02 09.D.01
09.D.01
09.D.01
09.D.01
09.D.01
09.B.02
09.B.02
09.B.02

1:10.000 1:10.000

10
Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger Plan nr.

Underop-
Plankode
bebyg. %

plankode
størrelse

Specifik
Generel
grund-

deling
etager

højde
antal
Max

Max

Max
Min
Listed Listed
07.B.01 Det gamle byområde Helårs boligformål Der kan tillades butikker op til 350 m² samt mindre handel, 50 400 1,5 8,5 10 10 12 07.B.01
service og erhverv langs Mosedalsvej og Hans Thygesensvej.
07.B.02 Pælevej Helårs boligformål 25 700 1,5 8,5 10 10 0 07.B.02
07.B.03 Nyt boligområde Helårs boligformål Del af området er beliggende i landzone og kan ved 25 700 1,5 8,5 10 10 12 07.B.03
lokalplan overføres til byzone
07.BL.01 Bymidten Blandet helårs bolig- og erhvervsformål 50 400 1,5 8,5 25 0 0 07.BL.01
07.E.01 Listed havn Erhvervsformål: Havneformål samt mindre service- og turistformål 50 8,5 20 90 0 07.E.01
07.S.01 Elverhøj Sommerhusområde Facadehøjde max. 3m. Taghældning max. 55º Området er 10 1200 1 45 0 0 07.S.01
omfattet af naturfredningsbestemmelser
07.S.02 Askelund Sommerhusområde Facadehøjde max. 3m. Taghældning max. 55º. Området er 10 1200 1 45 0 0 07.S.02
omfattet af naturfredningsbestemmelser
Lobbæk Lobbæk
08.B.01 Grønnegade Helårs boligformål 35 1,5 10 10 12 08.B.01
08.B.02 Olesvej Helårs boligformål 35 1,5 8,5 10 10 12 08.B.02
08.B.03 Vandværksvej Helårs boligformål Del af området er beliggende i landzone; kan ved lokalplan 35 1,5 8,5 10 10 12 08.B.03
overføres til byzone
08.B.04 Kildevej Helårs boligformål 35 1,5 8,5 10 10 12 08.B.04
08.BL.01 Lobbæk Hovedgade Blandet helårs bolig- og erhvervsformål 35 1,5 8,5 25 0 0 08.BL.01
08.E.01 Fejleregårdsvejen Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. 40 1,5 8,5 20 15 0 08.E.01
08.E.02 Halmvarmeværk Erhvervsformål: Varmeværk Området er beliggende i landzone; kan ved lokalplan 40 2 8,5 20 15 0 08.E.02
overføres til byzone
08.F.01 Grønt område ved Jernbanevej Fritidsformål: Grønt område Området kan ikke bebygges, dog kan mindre bygninger der 50 20 0 08.F.01
er nødvendige for områdets drift tillades
Møllevangen/Knudsker Møllevangen/Knudsker
09.B.01 Møllevangen Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 09.B.01
09.B.02 Snorrebakken Helårs boligformål Miljøkonsekvensområde omkring granitbrud. Området kan 30 1,5 8,5 10 10 0 09.B.02
overføres til byzone med lokalplan
09.B.03 Kirkevej Helårs boligformål Miljøkonsekvensområde omkring granitbrud. Området kan 30 1,5 8,5 10 10 0 09.B.03
overføres til byzone med lokalplan
09.D.01 Uddannelsescenter Snorrebakken Offentlige formål: Seminarium 40 2,5 11 30 15 0 09.D.01

11
 Nexø

10.F.10
10.F.10
10.F.10
10.F.10
10.F.10
00.BL.01
00.BL.01
00.BL.01
00.BL.01
00.BL.01
00.BL.01
10.F.13
10.F.13
10.F.13
10.F.13
10.F.13
10.F.13

10.B.09
10.B.09
10.B.09
10.BL.04
10.BL.04
10.BL.04
10.BL.04
10.BL.04
10.BL.04

10.F.12
10.F.12
10.F.12
10.F.12
10.F.12
10.F.12

10.BL.03
10.BL.03
10.BL.03
10.BL.03
10.BL.03
10.BL.03

10.E.11
10.E.11
10.E.11
10.E.11
10.E.11
10.D.04
10.D.04
10.D.04
10.D.04
10.D.04
10.D.04

10.F.01
10.F.01
10.F.01
10.F.01
10.F.01
10.F.01
10.F.08
10.F.08
10.F.08
10.F.08
10.F.08
10.F.08
10.E.01
10.E.01
10.E.01
10.E.01
10.E.01
10.E.01
10.F.02
10.F.02
10.F.02
10.F.02
10.F.02
10.F.02
10.D.01
10.D.01
10.D.01
10.D.01
10.D.01
10.D.01 10.B.02
10.B.02
10.B.02
10.B.02
10.B.02
10.B.02

10.B.01
10.B.01
10.B.01
10.B.01
10.B.01
10.B.01
10.B.03
10.B.03
10.B.03
10.B.03
10.B.03
10.B.03

10.BL.02
10.BL.02
10.BL.02
10.BL.02
10.BL.02
10.BL.02
10.F.03
10.F.03
10.F.03
10.F.03
10.F.03
10.F.03
10.B.08
10.B.08
10.B.08 10.B.04
10.B.04
10.B.04
10.B.04
10.B.04
10.B.04
10.B.08
10.B.08
10.B.08
10.E.05
10.E.05
10.E.05
10.E.05
10.E.05
10.BL.05
10.BL.05
10.BL.05 10.D.02
10.D.02
10.D.02
10.D.02
10.D.02
10.D.02 10.B.08
10.B.08
10.B.08
10.B.08
10.B.08
10.B.08

Tilbageføres til landzone 10. 10.E.06

10.E.06
10.E.06
10.E.06
10.E.06
10.E.06
F.04

10.D.03
10.D.03
10.D.03
10.D.03
10.D.03
10.D.03

10.B.05
10.B.05
10.B.05
10.B.05
10.B.05

10.C.02
10.C.02
10.C.02
10.C.02
10.C.02
10.C.02

10.E.02
10.E.02
10.E.02
10.E.02
10.E.02
10.E.02 10.F.05
10.F.05
10.F.05
10.F.05
10.F.05
10.F.05 10.C.01
10.C.01
10.C.01
10.C.01
10.C.01
10.C.01
10.BL.03
10.BL.03
10.BL.03
10.BL.01
10.BL.03
10.BL.03
10.BL.03
10.
E.07 10.E.10
10.E.10
10.E.10
10.E.10
10.E.10
10.E.10

10.E.04
10.E.04
10.E.04 10.B.06
10.B.06
10.B.06
10.B.06
10.B.06
10.B.06
10.E.03
10.E.03
10.E.03 10.
F.07
10.F.11
10.F.11
10.F.11
10.F.11
10.F.11
10.F.11

10.E.08
10.E.08
10.E.08 10.E.09
10.E.09
10.E.09
10.E.09
10.E.09
10.E.09
10.E.08
10.E.08
10.E.08

00.V.05
00.V.05
00.V.05
00.V.05
00.V.05
00.V.05
10.F.09
10.F.09
10.F.09
10.F.09
10.F.09
10.F.06
10.F.06
10.F.06
10.F.06
10.F.06
10.F.06
10.B.07
10.B.07
10.B.07
10.B.07
10.B.07

00.D.06
00.D.06
00.D.06

1:15.000

12
Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger Plan nr.

Underop-
Plankode
bebyg. %

plankode
størrelse

Specifik
Generel
grund-

deling
etager

højde
antal
Max

Max

Max
Min
Nexø Nexø
10.B.01 Stenbrudvej Helårs boligformål Mindre handel,service og erhverv tillades langs Stenbrudsvej 25 700 1,5 8,5 10 10 0 10.B.01
10.B.02 Homannegård Helårs boligformål 25 700 1,5 8,5 10 10 0 10.B.02
10.B.03 Urtehaven Helårs boligformål 35 400 1,5 8,5 10 15 16 10.B.03
10.B.04 Omr. ved Paradisvej Helårs boligformål 35 400 1,5 8,5 10 10 12 10.B.04
10.B.05 Område ved Rugmarken Helårs boligformål 25 700 1,5 8,5 10 10 0 10.B.05
10.B.06 Bødtgers eng m.m Helårs boligformål 35 400 1,5 8,5 10 10 12 10.B.06
10.B.07 Sdr. Landevej Helårs boligformål 25 700 1,5 8,5 10 10 0 10.B.07
10.B.08 De Svenske Træhuse Helårs boligformål Områderne er omfattet af bevaringsdeklaration Der kan ikke 25 1,5 8,5 10 10 0 10.B.08
foretages yderligere udstykninger af byggegrunde
10.B.09 Stenbrudsvej Helårsboligformål Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 25 700 1,5 8,5 10 10 0 10.B.09
10.BL.01 Gl. byområde Blandet helårs bolig- og erhvervsformål: Karéen ved Bredgade/ Munkegade er udlagt som særligt 50 400 1,5 8,5 25 0 0 10.BL.01
kulturmiljø. Det åbne gårdareal skal bevares
10.BL.02 Ved Højbovej Blandet helårs bolig- og erhvervsformål: 50 400 1,5 8,5 25 0 0 10.BL.02
10.BL.03 Bakkebyen, etape 1 Blandet helårs bolig- og erhvervsformål samt ubebyggede grønne Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone. Der kan 35 400 1,5 8,5 25 0 0 10.BL.03
områder ikke etableres butikker i området.
10.BL.04 Bakkebyen, etape 2 Blandet helårs bolig- og erhvervsformål samt ubebyggede grønne Området er delvist omfattet af bygningsfredning og 50 400 1,5 8,5 25 0 0 10.BL.04
områder naturbeskyttelse. Et areal bag stenbrudsgården skal forblive
ubebygget. Området kan ved lokalplan overføres til byzone.
Der kan ikke etableres butikker i området.
10.BL.05 Byzoneområde vest for Nexø Ubebygget byzoneareal der kan anvendes til jordbrugsformål Tilbageføres til landzone if. Planlovens § 45 stk. 3 og 4 25 0 0 10.BL.05
10.C.01 Bymidten øst Centerformål 100 2,5 10,5 15 15 0 10.C.01
10.C.02 Bymidten vest Centerformål og helårs boligformål Bebyggelsesprocent: Rene beboelsesejendomme max. 50% 100 2,5 10,5 15 15 0 10.C.02
10.D.01 Nørremølle Offentlige formål: Ældrecenter 40 1,5 8,5 30 20 0 10.D.01
10.D.02 Nexø skole Offentlige formål: Skole , børnepasning og idrætsanlæg m.v. 40 1,5 8,5 30 10 0 10.D.02
10.D.03 Rådhuset Offentlige formål: Offentlige administration og service 40 1,5 8,5 30 40 0 10.D.03
10.D.04 Stenbrudsgården Offentlige formål: Kontorformål og lign. Området og bygningen er fredet 30 15 0 10.D.04
10.E.01 Stenbrudsvej Erhvervsformål: Industri m.m. 40 10,5 20 10 0 10.E.01
10.E.02 Møbelfabrikken Erhvervsformål: Service og uddannelse Erhvervshus kan indrettes med overnatningsfaciliteter 40 10,5 20 15 0 10.E.02
10.E.03 Industrivej Erhvervsformål: Industri m.m. 40 10,5 20 10 0 10.E.03
10.E.04 Nyt erhvervsområde Erhvervsformål: Industri m.m. Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 40 10,5 20 10 0 10.E.04
10.E.05 Trafikhavnen, nord Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. Ved ophør af den erhvervsmæssige aktivitet i området kan 40 10,5 20 90 0 10.E.05
området udlægges til helårs bolig- eller fritidsboligformål,
gennem udarbejdelse af lokalplan
10.E.06 Trafikhavnen syd Erhvervsformål: Havneformål Forretninger på max 500 m² tillades langs Ndr. Strandvej 50 10,5 20 90 0 10.E.06
10.E.07 Gl. havn Erhvervsformål: Havneformål, handel og service. Område grænsende op til bymidten er udlagt til detailhandel 50 8,5 20 90 0 10.E.07
10.E.08 Havneområde ved Sdr. Landevej Erhvervsformål: Havneformål, et areal er udlagt til detailhandel Højde på særlige bygninger, siloer o. lign. op til 22,5 m 40 12 20 90 0 10.E.08
aflastningscenter
10.E.09 Fiskerihavnen Erhvervsformål: Havneformål. Areal udlagt i detailhandelsområde Højde på særlige bygninger, siloer o. lign. op til 22,5 m 40 12 20 90 0 10.E.09
kan overføres til 10.E.07 med lokalplan
10.E.10 Havneopfyldningsområde Erhvervsformål: Havneformål. Området overføres til byzone i takt Højde på særlige bygninger, siloer o. lign. op til 22,5 m 40 16 20 90 0 10.E.10
med opfyldning af området.
10.E.11 Råstofområde ved Stenbrudsgården Erhvervsformål: Råstofindvinding 70 10 0 10.E.11
10.F.01 Stenbrudssøen Ferie- og fritidsformål: Et område syd for søen anvendes til Området er omfattet af strandbeskyttelse. 50 45 0 10.F.01
campingplads
10.F.02 Højbovej Fritidsområde: En del af området anvendes til kolonihaver. Området langs Nørrebækken omfattes af naturbeskyttelse 50 20 0 10.F.02
10.F.03 Pilebro Fritidsformål: grønt område, roklub Området er omfattet af strandbeskyttelse 50 20 0 10.F.03
10.F.04 Maegænget Fritidsformål: Nyttehaver Området må ikke bebygges 50 15 0 10.F.04
10.F.05 Trekanten Fritids formål: Ubebygget grønt område 50 20 0 10.F.05
10.F.06 Ferskesø Fritidsformål: offentligt friareal, idræts- o g festplads, kolonihaver, 50 20 0 10.F.06
kirkegård, fritidsfunktioner m.m.
10.F.07 Ferskesøparken Offentlige formål: Friareal 50 20 0 10.F.07
10.F.08 Nørrebækken Offentlige formål: Parkområde 50 20 0 10.F.08
10.F.09 Sdr. Hammer jollehavn Ferie- og fritidsformål: Småbåds- og fritidshavn 50 40 0 10.F.09
10.F.10 Hotelområde Ferie- og fritidsformål: Hotel Området forbliver i landzone 35 1,5 8,5 50 25 0 10.F.10
10.F.11 Nexø Ridehal Fritidsformål: Aktiviteter for hestesport og landbrug 8,5 50 90 0 10.F.11
10.F.12 Ubebygget område Fritidsformål: Udlæg af afstandszone til råstofindvindingsområde 50 20 0 10.F.12
10.F.13 Område bag Stenbrudsvej Fritidsformål: Ubebygget grønt område 50 20 0 10.F.13

13
 Nyker Nylars Olsker

11.BL.04
11.BL.04
11.BL.04
11.BL.04
11.BL.04
11.BL.04
11.D.02
11.D.02
11.D.02
11.D.02
11.D.02 11.BL.03
11.BL.03
11.BL.03
11.BL.03
11.BL.03
11.BL.03
11.F.01
11.F.01
11.F.01
11.F.01
11.F.01
11.F.01 12.
F.02
11.D.01
11.D.01
11.D.01
11.D.01
11.D.01
11.D.01
12.B.02
12.B.02
12.B.02
12.B.02
12.B.02
12.B.02
11.BL.05
11.BL.05
11.BL.05
11.BL.05
11.BL.05
11.BL.05
12.
D.02 12.B.01
12.B.01
12.B.01
12.B.01
12.B.01
11.B.03
11.B.03
11.B.03
11.B.03
11.B.03
11.B.03 11.BL.01
11.BL.01
11.BL.01
11.BL.01
11.BL.01
11.BL.01
11.F.02
11.F.02
11.F.02 13.BL.01
13.BL.01
13.BL.01
13.BL.01
13.BL.01
13.BL.01
12.
11.BL.02
11.BL.02
11.BL.02 D.01
11.B.01
11.B.01
11.B.01
11.B.02
11.B.02
11.B.02
11.B.02
11.B.02
11.B.02
11.E.01
11.E.01
11.E.01
11.E.01
11.E.01
11.E.01
12. 12.F.01
12.F.01
12.F.01
BL.01

1:10.000 1:10.000 1:10.000

Rutsker Rø
14.F.02

16.B.01
16.B.01
16.B.01
16.B.01
16.B.01
16.B.01
14.BL.01
14.BL.01
14.BL.01
14.BL.01
14.BL.01
14.BL.01
14.B.01
14.B.01
14.B.01
14.B.01
14.B.01
14.B.01
14.B.02
14.B.02
14.B.02
14.B.02
14.B.02
14.B.02

16.BL.01
16.BL.01
16.BL.01
16.BL.01
16.BL.01
16.BL.01

14.D.01
14.D.01
14.D.01
14.D.01
14.D.01
14.D.01
15.BL.01
15.BL.01

14.F.01
14.F.01
14.F.01
14.F.01
14.F.01
14.F.01 16.D.01
16.D.01
16.D.01
14.B.04
14.B.04
14.B.04
14.B.04
14.B.04
14.B.04
15.BL.01
15.BL.01
15.BL.01
15.BL.01
16.F.02
16.F.02
16.F.02
16.F.02
16.F.02
16.F.02

16.F.02
16.F.02
16.F.02
16.F.02
16.F.02
16.F.01
16.F.01
16.F.01
16.F.01
16.F.01
16.F.01

14.B.03
14.B.03
14.B.03
14.B.03
14.B.03
14.B.03 16.BL.01
16.BL.01
16.BL.01
16.BL.01
16.BL.01
16.BL.01

1:10.000 Pedersker 1:10.000 1:10.000

14
Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger Plan nr.

Underop-
Plankode
bebyg. %

plankode
størrelse

Specifik
Generel
grund-

deling
etager

højde
antal
Max

Max

Max
Min
Nyker Nyker
11.B.01 Nyker byområde Helårs boligformål Der kan tillades butikker op til 350 m² samt mindre handel, 25 15 8,5 10 10 0 11.B.01
service og erhverv langs Nyker Hovedgade
11.B.02 Grønagervej Helårs boligformål 40 1,5 8,5 10 15 16 11.B.02
11.B.03 Svendsens Have Helårs boligformål 40 1,5 8,5 10 15 0 11.B.03
11.BL.01 Nyker Hovedgade Blandet helårs bolig- og erhvervsformål 65 2 9 25 0 0 11.BL.01
11.BL.02 Nyt boligområde syd for brugsen Blandet helårsbolig- og erhvervsformål Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 25 700 1,5 8,5 25 0 0 11.BL.02
11.BL.03 Skadegård Blandet helårsbolig- og erhvervsformål 40 1,5 8,5 25 0 0 11.BL.03
11.BL.04 Nyt boligområde ved Kirkebyvej Blandet helårsbolig- og erhvervsformål 25 25 0 0 11.BL.04
11.BL.05 Blandet område ved Svendsens have Blandet helårs bolig- og erhvervsformål 25 1,5 8,5 25 0 0 11.BL.05
11.D.01 Gl. Nyker skole og Offentlige formål: Offentlig administration, forsamlingshus, skole 50 2,5 10 30 40 0 11.D.01
og børnehave m.m.
11.D.02 Idrætsskole og idrætsklub Offentlige formål: Skole, idrætsklub og idrætsanlæg 40 8,5 30 10 0 11.D.02
11.E.01 Erhvervsområde ved Pluggegårdsvej Erhvervsformål: Håndværk og lettere industri m.m. 40 20 15 0 11.E.01
11.F.01 Idrætsanlæg og skole Fritidsformål: Idrætsanlæg og skole Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 10 1,5 8,5 50 10 0 11.F.01
300 m byggelinie fra Bjørnegård skal respekteres
11.F.02 Grønt område v. Svendsens have Fritidsformål: Grønt område Området kan ikke bebygges 50 20 0 11.F.02
Nylars Nylars
12.B.01 Dyrendalsvej Helårs boligformål Del af området er beliggende i landzone, kan ved lokalplan 35 1,5 8,5 10 10 12 12.B.01
overføres til byzone
12.B.02 Baneengen Helårs boligformål 35 1,5 10 10 12 12.B.02
12.BL.01 Kirkevej Blandet helårs bolig- og erhvervsformål Der kan tillades butikker op til 350 m² 40 8,5 25 0 0 12.BL.01
12.D.01 Plejehjem Offentlige formål: Plejehjem 40 1,5 30 90 0 12.D.01
12.D.02 Børnehave Offentlige formål: Børnehave 25 1 30 20 0 12.D.02
12.F.01 Idrætsanlæg og samlingshus Fritidsformål: Idrætsanlæg og forsamlingshus 40 1,5 50 10 0 12.F.01
12.F.02 Legeplads Fritidsformål: Legeplads Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 50 20 0 12.F.02
Olsker Olsker
13.BL.01 Olsker Blandet helårs bolig- og erhvervsområde Området er beliggende i landzone som afgrænset byområde, 35 1,5 8,5 25 0 0 13.BL.01
kan ved lokalplan overføres til byzone
Pedersker Pedersker
14.B.01 Dr. Glavensvej Helårs boligformål Delvis landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 35 1,5 8,5 10 10 12 14.B.01
14.B.02 Bagerstræde Helårs boligformål 35 1,5 8,5 10 10 12 14.B.02
14.B.03 Pedersker Hovedgade syd Helårs boligformål Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 35 1,5 8,5 10 10 12 14.B.03
14.B.04 Nyt område ved Pedersker Hovedgade Helårs boligformål Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone, eller 25 700 1,5 8,5 10 10 12 14.B.04
området kan anvendes til jordbrugsparceller og forbliver
hermed i landzone
14.BL.01 Pedersker Hovedgade nord Blandet helårsbolig- og erhvervsformål Området kan ved lokalplan overføres til byzone 40 1,5 8,5 25 0 0 14.BL.01
14.D.01 Sydbornholms privatskole Offentlige formål: Skole 40 2,5 30 10 0 14.D.01
14.F.01 Sportsbaner ved Sydbornholms privatskole Fritidsformål: Idrætsanlæg 50 10 0 14.F.01
14.F.02 Grønt areal Fritidsformål: Grønt område 50 20 0 14.F.02
Rutsker Rutsker
15.BL.01 Rutsker Blandet helårs bolig- og erhvervsformål Området er beliggende i landzone som et afgrænset 35 1,5 8,5 25 0 0 15.BL.01
byområde, kan ved lokalplan overføres til byzone
Rø Rø
16.B.01 Nyt boligområde Helårsboligformål Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 25 700 1,5 8,5 10 10 0 16.B.01
16.BL.01 Rø Blandet helårs bolig- og erhvervsformål Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 35 8,5 25 0 0 16.BL.01
16.D.01 Røbo Offentlige formål: Beskyttede boliger for udviklingshæmmede Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 40 8,5 30 90 0 16.D.01
16.F.01 Rø idrætsforening Fritidsformål: Idrætsanlæg 50 10 0 16.F.01
16.F.02 Feriehuse ved Rø Golfbane Ferie- og fritidsformål: Hotel 20 1,5 6,5 50 25 0 16.F.02

15
Rønne 1. Rønne - Nord

Kort 1 - Nord

17.D.09
17.D.09
17.D.09
17.D.09
17.D.09
17.D.09 17.D.22
17.D.22
17.D.22
17.D.22
17.D.22
17.D.22

17.F.12
17.F.12
17.F.12
17.F.12
17.F.12
17.F.12

17.D.08
17.D.08
17.D.08
17.D.08
17.D.08

17.B.31
17.B.31
17.B.31
17.B.31
17.B.31
17.B.31

Kort 2 - Center/Havn 17.F.15

17.F.15
17.F.15
17.F.15
17.F.15
17.F.15
17.E.14
17.E.14
17.E.14
17.E.14
17.E.14
17.E.14
17.D.23
17.D.23
17.D.23
17.D.23
17.D.23

17.B.17
17.B.17
17.B.17
17.B.17
17.B.17
17.B.17

Kort 3 - Syd
17.B.22
17.B.22
17.B.22
17.B.22
17.B.22
17.B.22 17.E.15
17.E.15
17.E.15
17.E.15
17.E.15
17.E.15
17.B.23
17.B.23
17.B.23
17.B.23
17.B.23

17.F.20
17.F.20
17.F.20
17.F.20
17.F.20
17.F.20
17.B.18
17.B.18
17.B.18
17.B.18
17.B.18
17.B.18

17.B.25
17.B.25
17.B.25
17.B.25
17.B.25
17.B.29
17.B.29
17.B.29
17.B.29
17.B.29
17.B.29

17.F.01
17.F.01
17.F.01
17.F.01
17.F.01
17.BL.06
17.BL.06
17.BL.06
17.BL.06
17.E.03
17.E.03
17.E.03 17.B.32
17.B.32
17.B.32
17.B.32
17.B.32
17.B.32
17.E.03
17.E.03
17.E.03

17.B.30
17.B.30
17.B.30
17.B.30
17.B.30

17.B.20
17.B.20
17.B.20
17.B.20
17.B.20
17.B.20
17.F.21
17.F.21
17.F.21
17.F.21
17.F.21
17.F.21
17.B.27
17.B.27
17.B.27
17.B.27
17.B.27
17.B.27
17. 17.F.04
17.F.04
17.F.04
17.
17.F.04
17.F.04
BL.05
B.02 17.B.16
17.B.16
17.B.16
17.B.16
17.B.16
17.B.16
17.
17.B.12
17.B.12
17.B.12
17.B.12
17.B.12
17.B.12 D.07

17.B.14
17.B.14
17.B.14
17.B.14
17.B.14
17.B.14 17.B.10
17.B.10
17.B.10 17.B.26
17.B.26
17.B.26
17.B.10
17.B.10
17.B.10
17.F.16
17.F.16
17.F.16
17.F.16
17.F.16
17.F.16 17.B.21
17.B.21
17.B.21
17.B.21
17.B.21
17.B.21
17.D.06
17.D.06
17.D.06
17.D.06
17.D.06
17.D.06
17.B.07
17.B.07
17.B.07
17.B.07
17.B.07 17.F.13
17.F.13
17.F.13
17.F.13
17.F.13

17.
17.
17.C.07
17.C.07
17.C.07
17.C.07
17.C.07
17.C.07 17.F.02
17.F.02
17.F.02
17.F.02
17.F.02
17.F.02
B.01
B.01
17.B.15
17.B.15
17.B.15
17.B.15
17.B.15
17.B.15
17.BL.04
17.BL.04 17.B.09
17.BL.04 17.B.09
17.B.09
17.B.09
17.
C.02
17.B.08
17.B.08
17.B.08
17.B.08
17.B.08
17.B.08 17.B.28
17.B.28
17.B.28
17.B.28
17.B.28 17.F.14
17.F.14
17.F.14
17.F.14
17.F.14
17.D.03
17.D.03
17.D.03
17.D.03
17.D.03
17.D.03
17.C.01
17.C.01
17.C.01
17.C.01
17.C.01
17.C.01 17.B.52
17.B.52
17.B.52 17.B.19
17.B.19
17.B.19
17.B.52
17.B.52
17.B.52 17.B.19
17.B.19
17.B.19
17.BL.01
17.BL.01
17.BL.01
17.BL.01
17.BL.01 17.B.03
17.B.03
17.B.03
17.C.03
17.C.03
17.C.03
17.C.03
17.C.03
17.C.03

17.D.01
17.D.01
17.D.01
17.D.01
17.D.01
17.D.01 17.F.03
17.F.03
17.F.03
17.F.03
17.F.03
17.F.03
17.BL.03
17.BL.03
17.BL.03
17.E.02
17.E.02
17.E.02
17.E.02
17.E.02 17.E.07
17.E.07
17.E.07
17.E.07
17.E.07
17.E.07
17.B.04
17.B.04

17.B.24
17.B.24
17.B.24
17.B.24
17.B.24
17.B.24
17.
D.02
17.B.11
17.B.11
17.B.11
17.B.11
17.B.11 17.B.37
17.B.37
17.B.37
17.B.37
17.B.37
17.B.37
17.E.05
17.E.05
17.E.05
17.E.05
17.E.05
17.B.06
17.B.06
17.B.06
17.B.06
17.B.06
17.B.06 17.E.01 17.E.08
17.E.08
17.E.08
17.E.08
17.E.08
17.E.08
17.E.01
17.E.01
17.E.01
17.E.01
17.E.01
1:15.000

16
 17.B.02
17.B.23
17.B.23
17.B.23 17.F.21
17.F.21
17.F.21
2. Rønne - Center/Havn 17.B.23
17.B.23
17.B.23
17.
17.
17.
17.
17.
17.B.27
17.B.27
17.B.27
17.B.27
17.B.27
17.B.27
17.F.04
17.F.04
17.F.04
3. Rønne - Syd
BL.05
BL.05 17.F.04
17.F.04
17.F.04
BL.05
BL.05
BL.05
17.
17.B.16
17.B.16
17.B.16
17.B.16
17.B.16
17.B.16
17.B.22
17.B.22
17.B.22
17.B.22
17.B.22
17.B.22 17.B.25
17.B.25
17.B.25 D.07
17.B.29
17.B.29
17.B.29
17.B.10
17.B.10
17.B.10
17.B.10
17.B.10 17.B.26
17.B.26
17.B.26
17.B.26
17.B.26
17.BL.06
17.BL.06
17.BL.06
17.BL.06
17.BL.06
17.E.03
17.E.03
17.E.03
17.E.03
17.E.03 17.F.01
17.F.01
17.F.01
17.F.01
17.F.01
17.F.01 09.B.02
09.B.02
09.B.02
09.B.02
09.B.02
09.B.02
17.B.30
17.B.30
17.B.30 17.D.06
17.D.06
17.D.06
17.D.06
17.D.06
17.D.06
17.B.30
17.B.30
17.B.30
17.B.07
17.B.07
17.B.07
17.B.07 17.F.13
17.F.13
17.F.13
17.F.13
17.F.13
17.F.13
17.B.20
17.B.20
17.B.20
17.B.20
17.B.20
17.B.20
17.B.27
17.B.27
17.B.27 17.B.21
17.B.21
17.B.21
17.B.21
17.B.21
17.B.21
17.B.27
17.B.27
17.B.27
17.B.08
17.B.08
17.B.08
17. 17.F.04
17.F.04
17.F.04
17.F.04
17.F.04
17. BL.05
B.02 17.B.16
17.B.16
17.B.16
17.B.16
17.B.16
17.B.16 17.
17.
17. 17.
17.
17. 17.F.02
17.F.02
17.F.02
17.F.02
17.F.02
17.F.02
17.B.12
17.B.12
17.B.12
17.B.12
17.B.12
17.B.12 B.01
B.01
B.01
D.07 B.01
B.01
17.B.15
17.B.15
17.B.15
17.B.15
17.B.15
17.B.15
17.B.14
17.B.14
17.B.14 17.B.10
17.B.10
17.B.10
17.B.10
17.B.10
17.B.10
17.B.14
17.B.14
17.B.14 17.B.26
17.B.26
17.B.26
17.B.26
17.B.26
17.B.26 17.BL.04
17.BL.04
17.BL.04
17.BL.04 17.B.09
17.BL.04
17.BL.04 17.B.09
17.B.09
17.B.09
17.B.09
17.B.09
17.F.16
17.F.16
17.F.16
17.F.16
17.F.16
17.B.28
17.B.28
17.B.28
17.B.28
17.B.28
17.D.06
17.D.06
17.D.06 17.D.03
17.D.03
17.D.03 17.F.14
17.F.14
17.F.14
17.F.14
17.F.14
17.F.14
17.D.06
17.D.06
17.D.06 17.D.03
17.D.03
17.B.07
17.B.07
17.B.07 17.BL.01
17.BL.01
17.BL.01 17.B.19
17.B.19
17.B.19
17.B.19
17.B.19
17.B.19
17.B.07
17.B.07
17.B.07 17.BL.01
17.BL.01
17.BL.01
17.B.21
17.B.21
17.B.21 17.B.03
17.B.03
17.B.03
17.B.03
17.B.03
17.B.03
17.B.21
17.B.21
17.B.50
17.B.50
17.B.50
17.B.50
17.B.50
17.B.50
17.B.50
17.D.01
17.D.01
17.D.01
17.D.01
17.D.01 17.F.03
17.F.03
17.F.03
17.F.03
17.F.03
17.BL.03
17.BL.03
17.E.02
17.E.02
17.E.02 17.E.07
17.E.07
17.E.07
17.E.07
17.E.07
17.E.07
17. 17.F.02
17.F.02
17.F.02 17.B.04
17.B.04
17.B.04
17.B.04
17.B.04
17.B.04
17.F.02
17.F.02
17.F.02
C.07
17.F.11
17.F.11
17.F.11
17.F.11
17.F.11 17.B.01
17.B.01
17.B.01
17.B.01
17.B.01
17.B.01 17.B.15
17.B.15
17.B.15 17.B.24
17.B.24
17.B.24
17.B.24
17.B.24
17.B.24
17.B.08
17.B.08
17.B.08 17.B.15
17.B.15
17.B.15
17.E.16
17.E.16
17.E.16
17.E.16
17.E.16 17.B.08
17.B.08
17.B.08 17.D.02
17.D.02
17.D.02
17.B.09
17.B.09
17.B.09
17.D.02
17.D.02
17.D.02
17.B.11
17.B.11 17.B.37
17.B.37
17.B.37
17.B.37
17.B.37
17.C.02
17.C.02
17.C.02 17.BL.04
17.BL.04
17.BL.04
17.BL.04
17.BL.04
17.BL.04 17.B.09
17.B.09
17.B.09 17.B.11
17.B.11
17.B.11
17.C.02
17.C.02
17.C.02

17.B.28
17.B.28
17.B.28
17.B.28
17.B.28
17.B.28 17.E.05
17.E.05
17.E.05
17.E.05
17.E.05
17.E.05
17.BL.02
17.BL.02
17.BL.02
17.BL.02
17.BL.02 17.C.06
17.C.06
17.C.06
17.C.06
17.C.06 17.D.03
17.D.03
17.D.03
17.D.03
17.D.03 17.E.08
17.E.08
17.E.08
17.D.20
17.D.20
17.D.20
17.D.20
17.D.20 17.E.01
17.E.01
17.E.01
17.E.01
17.E.01
17.E.01
17.C.05
17.C.05
17.C.05
17.C.05
17.C.05
17.C.05 17.B.52
17.B.52
17.B.52
17.C.01
17.C.01
17.C.01
17.C.01
17.C.01
17.C.01 17.B.19
17.B.19
17.B.19 17.B.06
17.B.06
17.B.06
17.B.06
17.B.06
17.C.04
17.C.04
17.C.04 17.BL.01
17.BL.01
17.BL.01
17.BL.01
17.BL.01 17.B.19
17.B.19
17.B.19
17.C.04
17.C.04 17.B.03
17.B.03
17.B.03
17.B.03
17.B.03 17.B.51
17.B.51
17.B.51
17.B.51
17.C.03
17.C.03
17.C.03
17.C.03
17.C.03
17.C.03
17.D.05
17.D.05
17.D.05
17.D.05
17.D.05
17.D.05 17.E.04
17.E.04
17.E.04
17.E.04
17.E.04
17.E.04
17.E.13
17.E.13
17.E.13
17.E.13
17.E.13 17.D.04
17.D.04
17.D.04
17.D.04
17.D.04
17.D.04
17.D.01
17.D.01
17.D.01 17.F.03
17.F.03
17.F.03
17.F.03
17.F.03
17.F.03 17.B.46
17.B.46
17.B.46
17.B.46
17.B.46
17.B.46 17.E.06
17.E.06
17.E.06
17.E.06
17.E.06
17.D.01
17.D.01 17.B.38
17.B.38
17.B.38
17.B.38
17.B.38
17.BL.03
17.BL.03
17.BL.03
17.BL.03
17.BL.03
17.BL.03 17.E.02
17.E.02
17.E.02 17.F.09
17.F.09
17.F.09
17.F.09
17.F.09
17.E.02
17.E.02
17.E.02
8
88
88
8 17.
17.
17.B.04
17.B.04
17.B.04
17.B.04
17.B.04 17.
17.
17.
B.33
B.33
B.33
17.
17.’ 17.B.39 B.33
17.B.39
17.B.39
17.B.39
17.B.39 B.33 17.D.10
17.D.10
17.D.10
17.D.10
17.D.10
17.D.10
17.E.09
17.E.09
17.E.09
17.E.09
17.E.09
17.E.09 17.D.14
17.D.14
17.D.14
17.D.14
17.D.14
D.02 17.B.24
17.B.24
17.B.24
17.B.24
17.B.24
17.B.24
D.02 17.B.11
17.B.11
17.B.11
17.B.11
17.B.11
17.B.11
17.D.17
17.D.17
17.D.17
17.D.17
17.D.17 17.D.19 17.B.40
17.D.19
17.D.19
17.D.19
17.D.19 17.B.40
17.B.40
17.B.40
17.B.40
17.C.08
17.C.08
17.C.08
17.E.11
17.E.11
17.E.11
17.E.11
17.E.11
17.E.11 17.B.36
17.B.36
17.B.36
17.B.36
17.B.36 17.C.08
17.C.08
17.C.08
17.E.05
17.E.05
17.E.05
17.E.05
17.E.05
17.E.05 17.B.34
17.B.34
17.B.34
17.F.10
17.F.10
17.F.10 17.B.34
17.B.34
17.B.34 17.F.08
17.F.08
17.F.08
17.F.08
17.F.08
17.F.08
17.F.10
17.F.10
17.E.01
17.E.01
17.E.01 17.D.13
17.D.13 17.B.41
17.B.41
17.B.41
17.B.41
17.B.41
17.B.41
17.E.01
17.E.01 17.D.13
17.D.13
17.D.13 17.D.18
17.D.18
17.D.18 17.D.25
17.D.25
17.D.25
17.D.18
17.D.18
17.D.18 17.D.25
17.D.25
17.D.25
17.B.06
17.B.06
17.B.06
17.B.06
17.B.06
17.B.06 17.D.11
17.D.11
17.D.11 17.F.07
17.F.07
17.F.07
17.F.07
17.F.07
17.F.07
17.B.05
17.B.05
17.B.05
17.B.05
17.B.05
17.B.05 17.D.11
17.D.11
17.D.11
17.E.04
17.E.04
17.E.04
17.E.04
17.E.04
17.E.04 17.D.24
17.D.24
17.D.24
17.D.24
17.D.24
17.D.24
17.F.22
17.F.22
17.F.22
17.F.22
17.F.22
17.B.38
17.B.38
17.B.38
17.B.38
17.B.38
17.B.38 17.B.46
17.B.46
17.B.46
17.B.46
17.B.46
17.B.46
17.B.13
17.B.13
17.B.13
17.B.13
17.B.13
17.B.13 17.F.09
17.F.09
17.F.09
17.F.09
17.F.09
17.F.09 17.B.47
17.B.47
17.B.47
17.B.47
17.B.47
17.B.47
17.E.10
17.E.10
17.E.10
17.E.10
17.E.10
17.E.10 17.B.48
17.B.48
17.D.12
17.D.12
17.D.12 17.
17.B.39 B.33
17.B.39
17.B.39
17.B.39
17.B.39
17.B.39 17.D.10
17.D.10
17.D.10
17.D.10
17.D.15
17.D.15
17.D.15
17.D.15
17.D.15
17.D.15 17.B.45
17.B.45
17.B.45
17.B.45
17.B.45
17.B.45
17.D.21
17.D.21
17.D.21 17.D.17
17.D.17
17.D.17
17.D.17
17.D.17
17.D.17
17.D.21
17.D.21
17.D.21
17.B.34
17.B.34
17.B.34 17.B.36
17.B.36
17.B.36
17.B.36
17.B.36
17.B.36
17.E.12
17.E.12
17.E.12
17.E.12
17.E.12
17.E.12 17.B.34
17.B.34
17.B.34 17.B.42
17.B.42
17.B.42
17.B.42
17.B.42
17.B.42
17.F.08
17.F.08
17.F.08 17.D.16
17.D.16
17.D.16
17.D.16
17.D.16
17.D.16
17.F.08
17.F.08
17.F.08 17.F.05
17.F.05
17.F.05
17.F.05
17.F.05
17.F.05
17.D.13
17.D.13
17.D.13 17.D.18
17.D.18
17.D.18
17.D.18
17.D.18
17.D.18 17.B.35
17.B.35
17.B.35
17.B.35
17.B.35
17.D.11
17.D.11
17.D.11
17.D.11
17.D.11
17.D.11
17.F.17
17.F.17
17.F.17
17.F.17
17.F.17
17.F.17 17.B.49
17.B.49
17.B.49
17.B.49
17.B.49
17.B.49

17.F.06
17.F.06
17.F.06 17.B.47
17.B.47
17.B.47
17.B.47
17.B.47

17.D.16
17.D.16
17.D.16 17.B.43
17.B.43
17.B.43
17.B.43
17.B.43
17.B.43
17.B.42
17.B.42
17.D.16
17.D.16
17.D.16
1 17.F.19
17.F.19
17.F.19
17.F.19
17.F.19
17.F.19
17.B.42
17.B.42
17.B.42 1 17.F.18
17.F.18
17.F.18
17.F.18
17.F.18
17.F.18
17.B.35
17.B.35
17.B.35 17.B.44
17.B.44
17.B.44
17.B.44
17.B.44
17.B.44

17.F.17
17.F.17
17.F.17

17.S.01
17.S.01
17.S.01
17.S.01
17.S.01
17.S.01

1:15.000 1:15.000

17
Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger Plan nr.

Underop-
Plankode
bebyg. %

plankode
størrelse

Specifik
Generel
grund-

deling
etager

højde
antal
Max

Max

Max
Min
Rønne Rønne
17.B.01 Pæretræsdalen Helårs boligformål Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske træhuse 30 1,5 8,5 10 95 0 17.B.01
17.B.02 Store Torvegade – nord Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 95 0 17.B.02
17.B.03 Svanekevej – vest Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.03
17.B.04 Åkirkebyvej Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 95 0 17.B.04
17.B.05 Søndre Allé/Zahrtmannsvej Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 95 0 17.B.05
17.B.06 Åkirkebyvej / Teglgårdsvejkvarteret Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.06
17.B.07 Borgmester Nielsens Vej – Dr. Kabells Vej Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.07
17.B.08 Borgmester Nielsens Vej – vest Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.08
17.B.09 Landemærket – Langelinie Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.09
17.B.10 Lille Madse Gade Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.10
17.B.11 Stengade / Pingels Allé-kvarteret Helårs boligformål 30 1 6,5 10 10 0 17.B.11
17.B.12 Nordlyst Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.12
17.B.13 Zahrtmannsvænge – nord Helårs boligformål 65 2,5 11 10 20 0 17.B.13
17.B.14 Kystparken Helårs boligformål Max. højde er 10 m. til skæring ml. facade og tag 65 3,5 10 10 20 0 17.B.14
17.B.15 Malmøvejkvarteret Helårs boligformål Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske træhuse 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.15
17.B.16 Sveasvejkvarteret Helårs boligformål Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske træhuse 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.16
17.B.17 Lærkevejkvarteret Helårs boligformål Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske træhuse 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.17
17.B.18 Haslevej Helårs boligformål 30 1,5 10 10 12 17.B.18
17.B.19 Svanekevej – øst Helårs boligformål 30 1,5 10 10 0 17.B.19
17.B.20 Næbbe Odde Vej Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.20
17.B.21 Rønne øst Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.21
17.B.22 Gartnervangenkvarteret Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 12 17.B.22
17.B.23 Frydenslundkvarteret Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.23
17.B.24 Fabriksvej-øst Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.24
17.B.25 Holger Lundgrens Vej Helårs boligformål 1,5 8,5 10 10 0 17.B.25
17.B.26 Pilehøj / Brøndshøj Helårs boligformål Taghældning 25-50º 30 – 1,5 8,5 10 10 0 17.B.26
60
17.B.27 Smålandsvej Helårs boligformål Vejadgang fra Sveasvej. 1,5 8,5 10 10 0 17.B.27
17.B.28 Vibehaven Helårs boligformål 2 8,5 10 0 0 17.B.28
17.B.29 Boligbebyggelsen Gartnervangen Helårs boligformål 2,5 12 10 20 0 17.B.29
17.B.30 Højvangsparken Helårs boligformål 3 11 10 20 0 17.B.30
17.B.31 Sejersgårdskvarteret Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.31
17.B.32 Kommandanthøjen Helårs boligformål Delvis landzone; kan ved lokalplan overføres til byzone 25 2,5 11 10 95 0 17.B.32
17.B.33 Bellmansvejkvarteret Helårs boligformål Omfattet af bevaringsdeklaration for de svenske træhuse 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.33
17.B.34 Strandvejen – Søndre Allé Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.34
17.B.35 Rønne Syd, åben – lav Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.35
17.B.36 Smedegårdskvarteret Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.36
17.B.37 Asakvarteret Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.37
17.B.38 Zahrtmannsvej – Ullasvej Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.38
17.B.39 Sdr. Villavej Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.39
17.B.40 Åkirkebyvej – øst Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.40
17.B.41 Vibeellet Helårs boligformål Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.41
17.B.42 Strandvejen-Vedbendvej Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.42
17.B.43 Boligområde bag Fredensborg Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.43
17.B.44 Fredensborgkvarteret Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.44
17.B.45 Smedegårdsvej – syd Helårs boligformål Delvis landzone; kan ved lokalplan overføres til byzone 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.45
17.B.46 Paradisvej – boliger Helårs boligformål 30 1,5 8,5 10 10 0 17.B.46
17.B.47 Søndergården og Peter Ipsens Vej Helårs boligformål, samt offentlig service for kirke og daginstitution 40 1,5 8,5 10 95 0 17.B.47
17.B.48 Zahrtmannsvænge – syd Helårs boligformål 2,5 11 10 20 0 17.B.48
17.B.49 Petersminde og Marthasminde Helårs boligformål Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone. Forud 1,5 8,5 10 0 0 17.B.49
skal der udarbejdes landskabsplan for hele området.
17.B.50 Nørrekås Helårsbolig- og fritidsboligformål: Husbåde 10 0 0 17.B.50
17.B.51 Kanegårdsvej Helårs boligformål Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 25 700 1,5 8,5 10 10 0 17.B.51
17.B.52 Klokkegade Helårs boligformål 80 10,5 10 20 22 17.B.52

18
Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger Plan nr.

Underop-
Plankode
bebyg. %

plankode
størrelse

Specifik
Generel
grund-

deling
etager

højde
antal
Max

Max

Max
Min
Rønne Rønne
17.BL.01 Bevaringsområdet Helårs boligformål Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. Punktvise 65 1,5 8,5 25 0 0 17.BL.01
fodgængerforbindelser mellem by og havn. Taghældning 45
– 50°
17.BL.02 Hotel Hoffmann Blandet helårsbolig- og erhvervsformål: Kollegium, kursus- og 3 10 25 0 0 17.BL.02
konferencevirksomhed
17.BL.03 Østergadekvarteret Blandet helårs bolig- og erhvervsformål Der kan ikke etableres caféer, restaurenter o.lign. Max. antal 65 1,5 8,5 25 0 0 17.BL.03
etager dog 2,5 langs Østergade, max. højde dog 10,5 langs
Østergade, taghældning 45-50º
17.BL.04 Stenbanen ved Landemærket Blandet helårs bolig- og erhvervsformål Max. højde dog 18 m for det gamle elværk 65 2,5 11 25 95 0 17.BL.04
17.BL.05 Bryggerivej Blandet helårs bolig- og erhvervsformål Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. 30 1,5 8,5 25 0 0 17.BL.05
17.BL.06 Kvartercenter ved Gartnervangen Blandet helårs bolig- og erhvervsformål Der kan ikke etableres caféer, restauranter og lign. 30 8,5 25 0 0 17.BL.06
17.C.01 Store Torv Centerformål Boliger tilladelse ikke i stuetagen, Området er omfattet af 3,5 14 15 15 0 17.C.01
bymidteplanen, Taghældning 45-50º
17.C.02 Musikhuset, Dams Gård Centerformål Boliger tilladelse ikke i stuetagen. Max. højde dog kun 8.5 m 110 14 15 15 0 17.C.02
for baghuse
17.C.03 Lille Torv, Store Torvegade m.m. Centerformål Boliger tilladelse ikke i stuetagen. Området er omfattet af 2,5 11 15 15 0 17.C.03
bymidteplanen. Taghældning 45 – 50º
17.C.04 Snellemark Centerformål Boliger tilladelse ikke i stuetagen. Området er omfattet af 90 2,5 11 15 15 0 17.C.04
bymidteplanen. Taghældning 45 – 50º
17.C.05 Snellemarkcentret Centerformål Boliger tilladelse ikke i stuetagen. Max. antal etager dog 1,5 2,5 15 15 0 17.C.05
mod Grønnegade. Taghældning 45-50º max. facadehøjde
9m, dog 4 m mod Grønnegade
17.C.06 Antoniestræde Centerformål Taghældning 45-50º 65 1,5 8,5 15 15 0 17.C.06
17.C.07 Magstræde Centerformål Boliger tilladelse ikke i stuetagen. Området er omfattet af 65 1,5 8,5 15 15 0 17.C.07
bymidteplanen. Taghældning 45-50º
17.C.08 Centerområde ved Vibegårds Runddel Centerformål: Aflastningscenter til detailhandel 40 8,5 15 20 0 17.C.08
17.D.01 Østre skole Offentlige formål: Skole 2,5 11 30 10 0 17.D.01
17.D.02 Privatskolen Offentlige formål: Skole 1,5 8,5 30 10 0 17.D.02
17.D.03 Bibliotek og rådhus Offentlige formål: Rådhus, bibliotek, legeplads, park m.m. 1,5 8,5 30 95 0 17.D.03
17.D.04 Bornholms gymnasium Offentlige formål: Gymnasium 2,5 11 30 15 0 17.D.04
17.D.05 Hintzes Gård Offentlige formål: Gymnasium 1,5 30 15 0 17.D.05
17.D.06 Åvangsskolen og Erhvervsskolen Offentlige formål: Skoler 2 11 30 10 0 17.D.06
17.D.07 Skolen ved Sveasvej Offentlige formål: Skole, fritidshjem Max. 2 etager i den sydligste del af området 1 8,5 30 0 0 17.D.07
17.D.08 Almegårds Kaserne Offentlige formål: Kaserne med uddannelses- og øvelsesplads Max. højde på haller dog 15 m 2 8,5 85 0 0 17.D.08
17.D.09 Peterskolen Offentlige formål: Skole, soldaterhjem Max. højde for gymnastiksal 12 m 30 1 8,5 30 10 0 17.D.09
17.D.10 Offentlige formål ved Paradisvej Offentlige formål: Ældrecenter, ældreboliger, lægehus, politigård 40 1,5 8,5 30 90 0 17.D.10
m.m.
17.D.11 Gigtplejehjemmet Offentlige formål: Gigtplejehjem 40 1 8,5 30 90 0 17.D.11
17.D.12 Plejecenter Slottet Offentlige formål: Ældrecenter, ældreboliger 40 4 15 30 90 0 17.D.12
17.D.13 Bornholms Centralsygehus Offentlige formål: Sygehus, administration, undervisning, 4 15 30 45 0 17.D.13
personaleboliger
17.D.14 Administrationsbygning Østre Ringvej Offentlige formål: Offentlig administrationsbygning 40 1,5 8,5 30 40 0 17.D.14
17.D.15 Kirkegården Offentlige formål: Kirkegård 1 8,5 30 50 0 17.D.15
17.D.16 Offentlige institutioner m.m. ved Sagavej Offentlige formål: Institutioner Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 1,5 8,5 30 90 0 17.D.16
17.D.17 Offentlige institutioner m.m. ved Helsevej/Ullasvej Offentlige formål: Sygehus, plejeaktiviteter, offentlig administration, 2,5 11 30 95 0 17.D.17
personaleboliger
17.D.18 Offentlige institutioner m.m. ved Galløkkevej Offentlige formål: Undervisningsinstitutioner 3 11 30 15 0 17.D.18
17.D.19 Søndermarsksskolen Offentlige formål: Skole, idrætshal, klubhuse Max højde på haller dog 15 m 2 8,5 30 95 0 17.D.19
17.D.20 Renseanlæg Offentlige formål: Renseanlæg for spildevand 40 8,5 30 55 0 17.D.20
17.D.21 Østkraft Offentlige formål: Kraftværk og kraftvarmeværk max. højde: kraftværk 30 m, vandtank 42m, skorstene 70 m, 80 30 55 0 17.D.21
bebyggelse i øvrigt 13m
17.D.22 Almegårds Kaserne Offentlige formål: Militært øvelsesområde 1 5 85 0 0 17.D.22
17.D.23 Almegårds Kaserne Offentlige formål: Militært øvelsesområde 1 5 85 0 0 17.D.23
17.D.24 10. klassescenter m.m. ved Vibegård Offentlige formål: Skole m.m. 30 1 6,5 30 95 0 17.D.24
17.D.25 Vibegård Offentlige formål: Økologisk landbrugscenter 10 1,5 8,5 30 95 0 17.D.25

19
Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger Plan nr.

Underop-
Plankode
bebyg. %

plankode
størrelse

Specifik
Generel
grund-

deling
etager

højde
antal
Max

Max

Max
Min
Rønne Rønne
17.E.01 Erhvervsområde ved Zahrtmannsvej Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. Detailhandel Max. højde på haller dog 12 m 40 1,5 8,5 20 15 0 17.E.01
med særlig pladskrævende varegrupper
17.E.02 Erhvervsområde ved Fabriksvej Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. Detailhandel Max. højde haller dog 12m 40 1,5 8,5 20 15 0 17.E.02
med særlig pladskrævende varegrupper
17.E.03 Slagteriet Erhvervsformål: Industri m.m. Max. højde bygningsafsnit dog 6,5m. Der er sikret et areal til 12 20 10 0 17.E.03
en 3 m bred gangsti langs kysten
17.E.04 Erhvervsområde ved Lunden Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. Detailhandel Max. højde på haller dog 12 m 40 1,5 8,5 20 15 0 17.E.04
med særlig pladskrævende varegrupper
17.E.05 Industrivej Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. Max. højde på haller dog 12m 40 2 8,5 20 15 0 17.E.05
17.E.06 Sandemandsvej, Lillevangsvej, Rabekken E Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. Max. højde haller dog 12 m. 40 2 8,5 20 10 0 17.E.06
17.E.07 Rabekken Erhvervspark – administration, Erhvervsformål: Administration, kontorer, servicefag, handel 40 2,5 10 20 20 0 17.E.07
17.E.08 Rabekken Erhvervspark – tungere industri Erhvervsformål: Industri m.m. Max højde på haller dog 13 m. 40 2,5 10 20 10 0 17.E.08
17.E.09 Øernes Kaj Erhvervsformål: Havneformål 40 8,5 20 90 0 17.E.09
17.E.10 Kulpieren m.m. Erhvervsformål: Havneformål Der kan etableres stiforbindelse mellem Krydstogtskajen og 40 8,5 20 90 0 17.E.10
havnepromenaden
17.E.11 Vesthavnen Erhvervsformål: Havneformål Delvis landzone; kan ved lokalplan overføres til byzone 80 30 20 90 0 17.E.11
17.E.12 Sydhavnen Erhvervsformål: Havneformål og formål til servicering af Der kan etableres stiforbindelse mellem Krydstogtskajen og 40 8,5 20 90 0 17.E.12
krydstogtsturister havnepromenaden. Arealer i landzone kan ved lokalplan
overføres til byzone
17.E.13 Nordhavnen Erhvervsformål: Havneformål samt mindre service- og turistformål Punktvise fodgængerforbindelser mellem by og havn 40 8,5 20 90 0 17.E.13
17.E.14 Manøvrebane Erhvervsformål: Øvelsesbane for køreundervisning Max. antal etager på oversigtstårn 2, Max. højde på 1 6,5 20 25 0 17.E.14
oversigtstårn 8,5m, Støjkonsekvensområde omkring
øvelsesområdet
17.E.15 Bofa Erhvervsformål: Industri m.m. max. højde: 8,5 m, dog 25 m i nordøstlig del og 80 m for 5 8,5 20 10 0 17.E.15
skorsten
17.E.16 Konference- og kulturcenter ved Nørrekås Erhvervsformål: Konference-, turist- og kulturcenter eller lignede 20 25 0 17.E.16
formål. Desuden andre erhvervs- og fritidsformål med relation til
havnene
17.F.01 Stadion Nord Fritidsformål: Idrætsanlæg, -haller, -baner, klubhuse m.m. Max højde på haller dog 15m 2 8,5 50 10 0 17.F.01
17.F.02 Kolonihaver ”Solvang”, ”Fælleshåb” og ”Rugmarken” Fritidsformål: Kolonihaver Bebygget areal max. 20 m², mindst 2,5 m fra skel, 1 50 15 0 17.F.02
Taghældning max. 35º, Facadehøjde max. 2,2 m
17.F.03 Kolonihaver ”Rønne og omegn” Fritidsformål: Kolonihaver Bebygget areal max. 20 m², mindst 2,5 m fra skel, 1 50 15 0 17.F.03
Taghældning max. 35º, Facadehøjde max. 2,2 m
17.F.04 Kolonihaver ”Friheden” Fritidsformål: Kolonihaver Bebygget areal max. 20 m², mindst 2,5 m fra skel, 1 50 15 0 17.F.04
Taghældning max. 35º, Facadehøjde max. 2,2 m
17.F.05 Marthasmindeskoven Fritidsformål 50 20 0 17.F.05
17.F.06 Galløkken Fritidsformål Ingen ny bebyggelse, undtagen evt. mindre udvidelse af eks. 1 6,5 50 20 0 17.F.06
Bygninger

Delvis landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone

17.F.07 Stadion Syd Fritidsformål: Idrætsområde 50 10 0 17.F.07
17.F.08 Curdtslund Fritidsformål: Rekreativt område 50 20 0 17.F.08
17.F.09 Søen ved Zahrtmannsvej Fritidsformål: Rekreativt område 50 20 0 17.F.09
17.F.10 Havnepromenade og Sdr. Bådehavn Fritidsformål: Småbåds- og fritidshavn, samt promenadeareal Husbådsområde: Se 17.B.50 5 1 4,5 50 40 0 17.F.10
17.F.11 Nørrekås og havnepromenade Fritidsformål: Småbåds- og fritidshavn 40 1 6,5 50 40 0 17.F.11
17.F.12 Skov ved Almegårds kaserne Fritidsformål: Offentlig skov 50 20 0 17.F.12
17.F.13 Landsstævnestadion Fritidsformål: Idrætsanlæg 50 10 0 17.F.13
17.F.14 Rekreativt område ved Rabækkeværket Fritidsformål Miljøkonsekvensområde omkring granitbrud 50 20 0 17.F.14
17.F.15 Nordskovens camping Fritidsformål: Campingplads 50 45 0 17.F.15
17.F.16 Hotel Griffen Ferie- og fritidsformål: Feriehotel, konference- og kursusvirksomhed 110 4 15 50 25 0 17.F.16
17.F.17 Hotel Ryttergården Ferie- og fritidsformål: Feriehotel, kursus- og konferencevirksomhed 30 3 10 50 25 0 17.F.17
17.F.18 Hotel Fredensborg Ferie- og fritidsformål: Feriehotel, kursus- og konferencevirksomhed 30 3 10 50 25 0 17.F.18
17.F.19 Reservation til hotel; Rønne – syd Ferie- og fritidsformål: Hotel-, kursus- og konferencevirksomhed Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 30 3 10 50 25 0 17.F.19
17.F.20 Torneværksområdet Fritidsformål: Grønt område, naturlegeplads 50 20 0 17.F.20
17.F.21 Ankersminde Fritidsformål: Idrætsformål og uddannelse Delvis landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 50 10 0 17.F.21
17.F.22 Rideskole Fritidsformål: Rideskole med tilhørende beboelse, ridehal og fold Ny bebyggelse må kun opføres indenfor udlagte byggefelter 8,5 50 90 0 17.F.22
17.S.01 Lersøvej Sommerhusområde 10 1200 1 5,5 45 0 0 17.S.01

20
21
 Snogebæk/Balka Sandvig

19.B.06
19.B.06
19.B.06
19.B.06
19.B.06
19.B.06

18.B.02
18.B.02
18.B.02
18.B.02
18.B.02 18.E.01
18.E.01
18.E.01
18.E.01
18.E.01
18.F.01
18.F.01
18.F.01

19.F.02
19.F.02 18.BL.01
18.BL.01
18.BL.01
18.BL.01
18.BL.01
18.BL.01
19.BL.04
19.BL.04
19.BL.04 19.F.02
19.F.02
19.F.02
19.BL.04
19.BL.04
19.BL.04

18.B.01
18.B.01
18.B.01
18.B.01
18.B.01
18.B.01

18.B.03
18.B.03
18.B.03
18.B.03
18.B.03
18.S.01
18.S.01
18.S.01
18.S.01
18.S.01
18.S.01

18.S.02
18.S.02
18.S.02
18.S.02
18.S.02
18.S.02
19.S.01
19.S.01
19.S.01
19.S.01
19.S.01
19.S.01

01.F.03
01.F.03
01.F.03
01.F.03
01.F.03
01.F.03
01.D.01
01.D.01
01.D.01
01.D.01
01.D.01
01.D.01 01.F.02
01.F.02
01.F.02
01.F.02
01.F.02
01.F.02

01.S.01
01.S.01
01.S.01
01.S.01
01.S.01 01.E.03
01.E.03
01.E.03
01.E.03
01.E.03
01.E.03

1:15.000

19.B.01
19.B.01
19.B.01
19.B.01
19.B.01
19.B.01
19.E.01
19.E.01
19.E.01
Sorthat/Muleby

19.B.02
19.B.02
19.B.02
19.B.02
19.B.02
19.BL.02
19.BL.02
19.BL.02
19.BL.02
19.BL.02
19.BL.02 19.BL.01
19.BL.01
19.BL.01
19.BL.03
19.BL.03
19.BL.03
19.BL.03
19.BL.03

19.B.03
19.B.03
19.B.03
19.B.03
19.B.03
20.B.01
20.B.01
20.B.01
20.B.01
20.B.01
20.B.01
00.E.03
00.E.03
00.E.03
00.E.03
00.E.03
00.E.03 20.E.01
20.E.01
20.E.01
20.E.01
20.E.01
20.E.01
19.B.05
19.B.05
19.B.05
19.B.05
19.B.05
19.B.05
19.B.04
19.B.04
19.B.04
19.B.04
19.B.04
19.B.04

19.F.01
19.F.01
19.F.01
19.F.01
19.F.01
19.F.01

20.F.01
20.F.01
20.F.01
20.F.01
20.F.01
20.F.01
20.D.01
20.D.01
20.D.01
20.D.01
20.D.01
20.D.01
20.D.01 20.F.02
20.F.02
20.F.02
20.F.02
20.F.02
20.F.02
19.S.02
19.S.02
19.S.02
19.S.02
19.S.02
19.S.02

20.B.03
20.B.03
20.B.03
20.B.03
20.B.03
20.B.03

20.B.04
20.B.04
20.B.04
20.B.04
20.B.04
20.B.04
20.B.02
20.B.02
20.B.02
20.B.02
20.B.02
20.B.02

20.F.03
20.F.03
20.F.03
20.F.03
20.F.03
20.F.03

20.S.01
20.S.01
20.S.01
20.S.01
20.S.01
20.S.01

1:15.000 1:15.000

22
Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger Plan nr.

Underop-
Plankode
bebyg. %

plankode
størrelse

Specifik
Generel
grund-

deling
etager

højde
antal
Max

Max

Max
Min
Sandvig Sandvig
18.B.01 Hammershusvej Helårs boligformål Delvis landzone, kan med lokalplan overføres til byzone. 50 1,5 8,5 10 95 0 18.B.01
Området har særlige naturinteresser som skal varetages i
forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for den
ubebyggede del af området.
18.B.02 Sandlinien Helårs boligformål 50 1,5 8,5 10 95 0 18.B.02
18.B.03 Strandvejen Helårs boligformål 25 1,5 8,5 10 10 0 18.B.03
18.BL.01 Sandvig Bymidte Blandet helårs bolig- og erhvervsområde 85 2,5 11 15 20 0 18.BL.01
18.E.01 Sandvig havn Erhvervsformål: Havneformål samt mindre service- og turistformål 40 5 20 90 0 18.E.01
18.F.01 Sandvig camping Fritidsformål: Campingplads 1,5 7m 50 45 0 18.F.01
18.S.01 Langebjergvej Sommerhusområde 10 1 6,5 45 0 0 18.S.01
18.S.02 Sandvig sommerhusområde Sommerhusområde Bebyggelsesprocent max. 10 for sommerhusbebyggelse 10/2 1 6,5 45 0 0 18.S.02
max. 20 for feriebebyggelse 0
Snogebæk/Balka Snogebæk/Balka
19.B.01 Snogebæk nord Helårs boligformål 35 400 1,5 8,5 10 10 12 19.B.01
19.B.02 Ellegade Helårs boligformål 25 700 1,5 8,5 10 10 0 19.B.02
19.B.03 Bedegårdsparken Helårs boligformål 25 700 1,5 8,5 10 10 0 19.B.03
19.B.04 Hjemly Helårs boligformål 25 700 1,5 8,5 10 10 0 19.B.04
19.B.05 Snogebæk syd Helårs boligformål Området kan ved lokalplan overføres til byzone 25 700 1,5 8,5 10 10 0 19.B.05
19.B.06 Skansevej, Balka Helårs boligformål 25 700 1,5 8,5 10 10 0 19.B.06
19.BL.01 Gl. byområde Blandet helårs bolig- og erhvervsformål 50 400 1,5 8,5 25 0 0 19.BL.01
19.BL.02 Fuglsang Blandet helårs bolig- og erhvervsformål, herunder Byzone, lokalplan udarbejdes før ibrugtagning 50 400 1,5 8,5 25 0 0 19.BL.02
forlystelsesaktiviteter for turister
19.BL.03 Gadegård Helårs bolig- og erhvervsformål Del af området er beliggende i landzone og kan ved 40 1,5 8,5 25 0 0 19.BL.03
lokalplan overføres til byzone
19.BL.04 Boulevarden, Balka Blandet helårs bolig- og erhvervsformål 50 700 2 8,5 25 0 0 19.BL.04
19.E.01 Snogebæk havn Erhvervsformål: Havneformål samt mindre service- og turistformål 20 90 0 19.E.01
19.F.01 Dueoddecentret Ferie- og fritidsformål: Uddannelses-, turist, sundheds- og 40 2,5 13 50 30 0 19.F.01
idrætscenter
19.F.02 Balka havn Fritidsformål: Småbåds- og fritidshavn Området er omfattet af naturbeskyttelse (strandbeskyttelse) 50 40 0 19.F.02
19.S.01 Balka nord Sommerhusområde samt ferie- og turistformål i øvrigt Max facadehøjde 3m, Max taghældning 55º, Ny bebyggelse 10 1200 1 45 0 0 19.S.01
placeres lavt i terræn, Der må kun opføres en beboelse på
hver grund, (gælder dog ikke for campingpladser m.m.)
19.S.02 Bro Sommerhusområde Området skal anvendes til sommerhusbebyggelse, samt ferie 10 1200 1 45 0 0 19.S.02
og turistformål i øvrigt (camping, hotel, ferieby og lignende).
Sorthat/Muleby Sorthat/Muleby
20.B.01 Muleby Helårs boligformål Der kan tillades butikker op til 350 m² samt mindre handel, 30 1,5 8,5 10 10 12 20.B.01
service og erhverv langs Nyker Strandvej
20.B.02 Sorthat Helårs boligformål Der kan tillades butikker op til 350 m² samt mindre handel, 30 1,5 8,5 10 10 0 20.B.02
service og erhverv langs Nyker Strandvej
20.B.03 Ellevej Helårs boligformål 25 1,5 8,5 10 10 0 20.B.03
20.B.04 Sorthat Øst Helårs boligformål Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 35 1,5 8,5 10 10 12 20.B.04
20.D.01 Børnehave Offentlige formål: Børnehave 40 1,5 8,5 30 90 0 20.D.01
20.E.01 Beton-elementfabrik Erhvervsformål: Industri m.m. 40 1,5 8,5 20 10 0 20.E.01
20.F.01 Rekreativt område Fritidsformål: Rekreativt område Området forbliver i landzone 50 20 0 20.F.01
20.F.02 Ved Ellevej Fritidsformål: Grønt område, legeplads, boldbane m.m. 50 20 0 20.F.02
20.F.03 Nord for Holmegårdsvej Fritidsformål: Grønt område, legeplads, boldbane m.m. Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 50 20 0 20.F.03
20.S.01 Sahara Sommerhusområde Området er omfattet af fredningsdeklaration 10 6,5 45 0 0 20.S.01

23
 Svaneke Tejn/Sandkås

22.F.01
22.F.01
22.F.01
22.F.01
22.F.01
22.F.01
21.B.03
21.B.03
21.B.03
21.B.03
21.B.03
21.B.03
22.S.01
22.S.01
22.S.01
22.S.01
22.S.01
22.S.01
21.B.01
21.B.01
21.B.01
21.B.01
21.B.01 21.F.02
21.F.02
21.F.02
21.F.02
21.F.02
21.F.02 21.F.04
21.F.04
21.F.04
21.F.04
21.F.04
21.F.04
21.F.03
21.F.03
21.F.03
21.F.03
21.F.03
21.F.03
21.F.01
21.F.01
21.F.01
21.F.01
21.F.01
21.F.01 21.F.04
21.F.04
21.F.04
21.F.04
21.F.04
21.F.04

22.F.03
22.F.03
22.F.03
22.F.03
22.F.03
22.F.03
22.F.05
22.F.05
22.F.05
22.F.05
22.F.05
21.B.02
21.B.02
21.B.02
21.B.02
21.B.02
21.B.02

21.B.04
21.B.04
21.B.04
21.B.04
21.B.04
21.B.04
22.S.02
22.S.02
22.S.02
22.S.02
22.S.02
21.C.01
21.C.01
21.C.01
21.C.01
21.C.01 21.E.02
21.E.02
21.E.02
21.E.02
21.E.02
21.E.02

21.E.01
21.E.01
21.E.01 21.BL.02
21.BL.02
21.BL.02
21.BL.02
21.BL.02
21.BL.02
21.E.01
21.E.01
21.E.01

21.BL.01
21.BL.01
21.BL.01
21.BL.01
21.BL.01
21.BL.01

22.B.07
22.B.10
22.B.12

22.B.01
22.B.01
22.B.01
22.B.01
22.B.01
00.D.11
00.D.11
00.D.11 22.B.11
22.B.11
22.B.11
22.B.11
22.B.11
22.B.11
00.D.11
00.D.11
00.D.11
22.BL.01
22.BL.01
22.BL.01
22.BL.01
22.BL.01
21.D.01
21.D.01
21.D.01
21.D.01
21.D.01 22.E.02
22.E.02
22.E.02
22.E.02
22.E.02
22.BL.02
22.BL.02
22.BL.02
22.BL.02
22.BL.02
22.F.04

22.E.03
22.E.03
22.E.03 22.E.01
22.E.01
22.E.01
22.E.01
22.E.01
22.E.01
21.F.05
21.F.05
21.F.05
21.F.05
21.F.05 22.E.03
22.E.03
22.E.03
21.S.01
21.S.01
21.S.01
21.S.01
21.S.01
21.S.01

22.B.09
22.B.09
22.B.09
22.B.09
22.B.09
22.B.09 22.B.02
22.B.02
22.B.02
22.B.02
22.B.02
22.BL.03
22.BL.03
22.BL.03
22.BL.03
22.BL.03
22.BL.03

21.BL.03
21.BL.03
21.BL.03
21.BL.03
21.BL.03
21.BL.03 21.D.02
21.D.02
21.D.02
21.D.02
21.D.02
21.D.02
22.B.08
22.B.08
22.B.08
22.B.03
22.B.03
22.B.03
22.B.03
22.B.03
22.B.03 22.B.06
22.B.06
22.B.06
22.B.06
22.B.06
22.B.06
22.B.08
22.B.08
22.B.05
22.B.05
22.B.05
22.B.05
22.B.05
22.B.05
22.B.04
22.B.04
22.B.04
22.B.04

22.F.02
22.F.02
22.F.02
22.F.02
22.F.02
22.F.02

22.D.01
22.D.01
22.D.01
22.D.01
22.D.01
22.D.01

1:10.000 1:15.000

24
Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger Plan nr.

Underop-
Plankode
bebyg. %

plankode
størrelse

Specifik
Generel
grund-

deling
etager

højde
antal
Max

Max

Max
Min
Svaneke Svaneke
21.B.01 Gryneparken del 1 Helårs boligformål Der tillades dobbelthuse i det sydligste område 30 700 1,5 8,5 10 10 0 21.B.01
21.B.02 Gryneparken del 2 Helårs boligområde. Byggeri tillades udført ud fra særlige 35 700 2,5 10,5 10 15 16 21.B.02
miljømæssige hensyn
21.B.03 Område ved Nordskoven Helårs boligformål 25 700 1,5 8,5 10 10 12 21.B.03
21.B.04 Albret Wolfsens Gade Helårs boligformål 25 700 1,5 8,5 10 10 12 21.B.04
21.BL.01 Gl. byområde Blandet helårs bolig- og erhvervsformål 50 400 1,5 8,5 25 0 0 21.BL.01
21.BL.02 Korshøje Blandet helårs bolig- og erhvervsformål: Offentlig parkering ved Slørende beplantning skal bevares mod syd. Området kan 50 700 1,5 8,5 25 0 0 21.BL.02
Storegade ved lokalplan overføres til byzone
21.BL.03 Svaneke syd Blandet helårs bolig- og erhvervsformål Området kan ved lokalplan overføres til byzone 25 1,5 8,5 25 0 0 21.BL.03
21.C.01 Bymidten Centerformål 100 400 1,5 8,5 15 15 0 21.C.01
21.D.01 Parken Offentlige formål: Ældrecenter, ældreboliger og parkanlæg En del af området er fredskovsområde 40 700 2 10,5 30 20 0 21.D.01
21.D.02 Svaneke Skole Offentlige formål: Skole, børneinstitutioner, idrætsanlæg 40 700 2 10,5 30 10 0 21.D.02
21.E.01 Svanevang Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. 40 400 1,5 8,5 20 15 0 21.E.01
21.E.02 Svaneke havn Erhvervsformål: Havneformål samt mindre service- og turistformål 50 1,5 8,5 20 90 0 21.E.02
samt undervisning
21.F.01 Grynegård Fritidsformål: Økologisk kursus og udstillingsvirksomhed 25 2 8,5 50 95 0 21.F.01
21.F.02 Stubmøllen Fritidsformål: Grønt område 50 20 0 21.F.02
21.F.03 Vigehavn Fritidsformål: Småbåds- og fritidshavn Delvist omfattet af strandbeskyttelse 50 40 0 21.F.03
21.F.04 Vigehavn (templet) Fritidsformål: Naturområde, camping Omfattes af naturbeskyttelse (strandbeskyttelse m.m.) 50 20 0 21.F.04
21.F.05 Hullehavn m.m. Fritidsformål: Blandede rekreative formål herunder offentligt friareal Området er fredet og kan f.eks. ikke bebygges med flere 50 45 0 21.F.05
(naturpark og idrætsanlæg), ferie og fritidsanlæg (camping, helårsboliger.
vandrehjem m.m.) samt beboelse og service med naturlig tilknytning
til området.
21.S.01 Duebakken Sommerhusområde Facadehøjde max. 3m. Den samlede feriebebyggelse 15 1,5 45 0 0 21.S.01
”Duebakken” må max være 1 etage
Tejn/Sandkås Tejn/Sandkås
22.B.01 Lærkebakken Helårs boligformål 35 1,5 8,5 10 10 12 22.B.01
22.B.02 Smedeløkken Helårs boligformål 35 1,5 8,5 10 10 12 22.B.02
22.B.03 Kildesgårdsvej Helårs boligformål 35 1,5 8,5 10 10 12 22.B.03
22.B.04 Bohnebakken Helårs boligformål 35 1,5 8,5 10 10 12 22.B.04
22.B.05 Skovløkken Helårs boligformål 35 1,5 8,5 10 10 12 22.B.05
22.B.06 Sdr. Strandvej Helårs boligformål 35 1,5 8,5 10 10 12 22.B.06
22.B.07 Ndr. Strandvej Helårs boligformål 35 1,5 8,5 10 10 12 22.B.07
22.B.08 Mikkelegade Helårs boligformål Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 35 1,5 8,5 10 95 0 22.B.08
22.B.09 Hybenvej Helårs boligformål Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 35 2 8,5 10 95 0 22.B.09
22.B.10 Husbåde Helårs bolig- og fritidsboligformål Der skal udarbejdes lokalplan for evt. husbådeprojekt 10 0 0 22.B.10
22.B.11 Frederiks delikatesse Helårs bolig- eller fritidsboligformål Der skal udarbejdes lokalplan. Helårs- eller 35 700 1,5 8,5 10 15 0 22.B.11
fritidsboligformål defineres i lokalplanlægningen
22.B.12 Gartnerigrunden Helårs boligformål 35 2 8,5 10 15 0 22.B.12
22.BL.01 Smedeløkken, Pæregårdsvej Blandet helårs bolig- og erhvervsformål 40 8,5 25 0 0 22.BL.01
22.BL.02 Havnevej Blandet helårs bolig- og erhvervsformål 2,5 11 25 0 0 22.BL.02
22.BL.03 Tejn Bymidte Blandet helårs bolig- og erhvervsformål 35 1,5 8,5 25 0 0 22.BL.03
22.D.01 Skole Offentlige formål: Skole 30 15 0 22.D.01
22.E.01 Fiskeri- og lystbådehavn Erhvervsformål: Havneformål 40 7 20 90 0 22.E.01
22.E.02 Gl. fiskefabrik Erhvervsformål: Erhverv, service, handel og fritidsformål 40 2 8,5 20 95 0 22.E.02
22.E.03 Industrivej Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. 20 15 0 22.E.03
22.F.01 Sandkås camping Fritidsformål: Campingplads 1,5 7 50 45 0 22.F.01
22.F.02 Idrætsanlæg Fritidsformål: Idrætsanlæg, klubhus 50 10 0 22.F.02
22.F.03 Rekreativt område i Storedalen Fritidsformål: Rekreativt område i sommerhusområde Området kan ikke bebygges 50 20 0 22.F.03
22.F.04 Rekreativt område ved havnen Fritidsformål: Grønt-, rekreativt område Området kan ikke bebygges 50 20 0 22.F.04
22.F.05 Grønt område i Storedalen Fritidsformål: Rekreativt område i sommerhusområde 50 20 0 22.F.05
22.S.01 Solvej Sommerhusområde 10 1 6,5 45 0 0 22.S.01
22.S.02 Storedalen Sommerhusområde 10 1 6,5 45 0 0 22.S.02

25
 Vang Vestermarie

24.B.05
24.B.05
24.B.05
24.B.05
24.B.05
24.B.05

23.F.01
23.F.01
23.F.01
23.F.01
23.F.01 24.E.03
24.E.03
24.E.03
24.E.03
24.E.03
24.E.03

24.E.01
24.E.01
24.E.01
24.E.01
24.E.01
24.B.02
24.B.02
24.B.02
24.B.02
24.B.02
24.B.02
24.F.02
24.F.02
24.F.02
24.F.02
24.F.02
24.F.02
24.F.01
24.F.01
24.F.01
24.F.01
24.F.01
24.F.01
23.BL.01
23.BL.01
23.BL.01
23.BL.01
23.BL.01
24.B.03
24.B.03
24.B.03
24.B.03
24.B.03
24.B.03
23.S.01
23.S.01
23.S.01
23.S.01
23.S.01
23.S.01

24.B.04
24.B.04
24.B.04
24.B.04
24.B.04
24.B.04

23.E.01
23.E.01
23.E.01 24.B.01
24.B.01
24.B.01
24.B.01
24.B.01
24.B.01
23.E.01
23.E.01
23.E.01
23.S.02
23.S.02
23.S.02
23.S.02
23.S.02 24.D.01
24.D.01
24.D.01
24.D.01
24.D.01
24.D.01
24.BL.01
24.BL.01
24.BL.01
24.BL.01
24.BL.01

24.D.02
24.D.02
24.D.02
24.D.02
24.D.02
24.D.02

24.E.02
24.E.02
24.E.02
24.E.02
24.E.02
24.E.02

1:10.000 1:10.000

Østerlars Østermarie

26.E.02
26.E.02
26.E.02
26.E.02
26.E.02
26.E.02

26.BL.01
26.BL.01
26.BL.01
26.BL.01
26.BL.01
26.BL.01
26.E.01
26.E.01
26.E.01
26.E.01
26.E.01
26.E.01 26.B.03
26.B.03
26.B.03
26.B.03
26.B.03

25.BL.01
25.BL.01
25.BL.01
25.BL.01
25.BL.01
25.BL.01

25.D.01
25.D.01
25.D.01
25.D.01
25.D.01
25.D.01 25.D.02
25.D.02
25.D.02
25.D.02
25.D.02
25.D.02 26.B.02
26.B.02
26.B.02
26.B.02
26.B.02
26.B.02

26.B.04
26.B.04
26.B.04
26.B.04
26.B.04
26.B.04 26.D.02
26.D.02
26.D.02
26.D.02
26.D.02
26.D.02
26.B.01
26.B.01

26.D.01
26.D.01
26.D.01
26.D.01
26.D.01
26.D.01

1:10.000 1:10.000

26
Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger Plan nr.

Underop-
Plankode
bebyg. %

plankode
størrelse

Specifik
Generel
grund-

deling
etager

højde
antal
Max

Max

Max
Min
Vang Vang
23.BL.01 Vang Blandet helårs bolig- og erhvervsformål 40 1,5 8,5 25 0 0 23.BL.01
23.E.01 Vagn pieren Erhvervsformål: Udskibning af granit Midlertidigt havneudlæg, der udgår når stenbrudsaktiviteten 20 90 0 23.E.01
ophører, kan ikke bebygges
23.F.01 Vang havn Fritidsformål: Småbåds- og fritidshavn 50 40 0 23.F.01
23.S.01 Fuglebakken Sommerhusområde 10 1 5 45 0 0 23.S.01
23.S.02 Dalsly Sommerhusområde 10 1 5 45 0 0 23.S.02
Vestermarie Vestermarie
24.B.01 Kirkemøllevejen/Vestermarievej Helårs boligformål Der kan tillades butikker op til 350 m² samt mindre handel, 25 1,5 8,5 10 10 12 24.B.01
service og erhverv langs Vestermarievej
24.B.02 Skovgårdsvejen Helårs boligformål 35 1,5 10 10 0 24.B.02
24.B.03 Bøgene Helårs boligformål 25 1,5 8,5 10 10 12 24.B.03
24.B.04 Askene Helårs boligformål 35 1,5 10 15 0 24.B.04
24.B.05 Vossevang Helårs boligformål Området er beliggende i landzone, kan ved lokalplan 25 700 1,5 8,5 10 10 0 24.B.05
overføres til byzone
24.BL.01 Vestermarievej Blandet helårs bolig- og erhvervsformål 25 1,5 8,5 25 0 0 24.BL.01
24.D.01 Vestermarie Skole Offentlige formål: Skole 40 1,5 30 10 0 24.D.01
24.D.02 Vestermarie Kirke Offentlige formål: Kirke Området kan ikke bebygges yderligere 30 50 0 24.D.02
24.E.01 Kirkemøllevejen Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. , vandværk Delvis landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 40 1 6 20 15 0 24.E.01
24.E.02 BOFA m.m. Erhvervsformål: BOFA og andet erhverv Området kan ved lokalplan overføres til byzone 40 1,5 8,5 20 10 0 24.E.02
24.E.03 Tilbageføres til landzone 95 0 0 24.E.03
24.F.01 Ridehal m.m. Fritidsformål: Ridehal, stalde, ridebaner m.m. Området forbliver i landzone 50 10 0 24.F.01
24.F.02 Tilbageføres til landzone Tilbageføres til landzone 95 0 0 24.F.02
Østerlars Østerlars
25.BL.01 Østerlars Blandet helårs bolig- og erhvervsformål Området er beliggende i landzone som afgrænset byområde, 40 8,5 25 0 0 25.BL.01
kan ved lokalplan overføres til byzone
25.D.01 Østerlars/Gudhjem skole Offentlige formål: Skole Området kan ved lokalplan overføres til byzone 40 2 8,5 30 10 0 25.D.01
25.D.02 Østerlars Friskole Offentlige formål: Skole Området kan ved lokalplan overføres til byzone 25 2 8,5 30 10 0 25.D.02
Østermarie Østermarie
26.B.01 Præstegaden Helårs boligformål Området kan ved lokalplan overføres til byzone 25 1,5 8,5 10 10 0 26.B.01
26.B.02 Torvegade –Møllevej Helårs boligformål 25 1,5 8,5 10 10 0 26.B.02
26.B.03 Fuglevænget Helårs boligformål 35 1,5 8,5 10 10 12 26.B.03
26.B.04 Almindingensvej Helårs boligformål Området kan ved lokalplan overføres til byzone 25 1,5 8,5 10 10 0 26.B.04
26.BL.01 Østermarie Bymidte Blandet helårs bolig- og erhvervsformål 40 1,5 11 25 0 0 26.BL.01
26.D.01 Østermarie skole Offentlige formål: Skole og idrætsområde Området er beliggende i landzone som afgrænset byområde, 40 8,5 30 10 0 26.D.01
kan ved lokalplan overføres til byzone
26.D.02 Østermarie plejecenter Offentlige formål: Plejecenter Området kan ved lokalplan overføres til byzone 40 1,5 8,5 30 50 0 26.D.02
26.E.01 Torvegade Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. 40 10,2 20 15 0 26.E.01
26.E.02 Hentregårdsvej Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. 40 20 15 0 26.E.02

27
 Aakirkeby Årsballe

28.
28.
F.01
01
F.01
F.01

28.BL.02
28.BL.02

28.BL.02
28.BL.02

27.E.06
27.E.06
27.E.06
27.E.06
27.E.06
27.E.06

27.E.03
27.E.03
27.E.03
27.E.03
27.E.03
27.E.03
27.E.05
27.E.05
27.E.05
27.E.05
27.E.05
27.E.05
28.BL.01
28.BL.01
28.BL.01
28.BL.01
28.BL.01
28.BL.01
27.E.05
27.E.02
27.E.02
27.E.02
27.E.02
27.E.02

27.D.01
27.D.01
27.D.01
27.D.01
27.D.01 27.F.03
27.F.03
27.F.03

27.B.06
27.B.06
27.B.06
27.B.06
27.B.06
27.B.05
27.B.05
27.B.05 27.BL.01
27.BL.01
27.BL.01
27.BL.01
27.BL.01
27.BL.01 27.E.01
27.E.01
27.B.05
27.B.05 27.E.01
27.E.01
27.E.01
27.E.04
27.E.04
27.E.04 27.D.02
27.D.02
27.D.02
27.D.02
27.D.02
27.D.02 27.E.05
27.E.04
27.E.04
27.E.04
27.C.01
27.C.01
27.C.01
27.C.01
27.C.01
27.C.01 27.D.03
27.D.03
27.D.03 27.F.04
27.F.04
27.F.04
27.D.03
27.D.03 27.F.04
27.F.04
27.F.04

27.F.02
27.F.02 27.D.04
27.D.04
27.D.04
1:15.000
27.F.02
27.F.02
27.F.02 27.D.07
27.D.07
27.D.07
27.D.07
27.D.07

27.F.07
27.F.07
27.F.07
27.F.07
27.F.07
27.F.07
27.B.02
27.B.02
27.B.02
27.B.02
27.B.02
27.B.02 27.D.05
27.D.05
27.D.05
27.
27.B.03
27.B.03
27.B.03 B.01

27.D.09
27.D.09
27.D.09
27.D.09
27.D.09
27.D.09 27.D.06
27.D.06
27.D.06
27.D.06
27.D.06
27.D.06

27.F.06
Aarsdale
27.F.01
27.F.01
27.F.01
27.F.01
27.F.01
27.F.01
27.F.06
27.F.06
27.F.06
27.F.06
27.F.06
27.D.08
27.D.08
27.D.08
27.D.08
27.D.08
27.D.08
29.BL.03
29.BL.03
29.BL.03
29.BL.03
29.BL.03
29.BL.03
29.B.01
29.B.01
29.B.01
29.B.01
29.B.01
29.B.01
27.B.04
27.B.04
27.B.04
27.B.04
27.B.04
27.B.04
29.D.01
29.D.01
29.D.01
29.D.01
29.D.01
29.D.01
27.D.11
27.D.11
27.D.11
27.D.11
27.D.11 27.F.05
27.F.05
27.F.05
27.F.05
27.F.05
27.F.05

27.F.08
27.F.08
27.F.08
27.F.08
27.F.08 29.F.03
29.F.03
29.F.03
29.F.03
29.F.03
29.F.03
29.E.01

00.F.02
00.F.02
00.F.02
00.F.02
00.F.02
00.F.02 27.F.09
27.F.09
27.F.09
27.F.09 27.D.10
27.F.09
27.F.09 27.D.10
27.D.10 29.B.02
29.B.02
29.B.02
29.B.02
29.B.02
29.B.02
27.D.10
27.D.10
27.D.10

29.BL.01
29.BL.01
29.BL.01 29.F.01
29.F.01
29.F.01
29.F.01
29.F.01
29.F.01
29.BL.01
29.BL.01
29.BL.01
29.BL.02
29.BL.02
29.BL.02
29.BL.02
29.BL.02
29.BL.02

29.B.03
29.B.03
29.B.03

29.B.03
29.B.03

29.F.02
29.F.02
29.F.02
29.F.02
29.F.02
29.F.02

1:15.000 1:15.000

28
Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger Plan nr.

Underop-
Plankode
bebyg. %

plankode
størrelse

Specifik
Generel
grund-

deling
etager

højde
antal
Max

Max

Max
Min
Aakirkeby Aakirkeby
27.B.01 Præstevænget - Svinget Helårs boligformål: Ældreboliger 75 1,5 8,5 10 0 0 27.B.01
27.B.02 Syrenvej Helårs boligformål 25 1 10 10 0 27.B.02
27.B.03 Elmevej Helårs boligformål 25 1,5 8,5 10 10 0 27.B.03
27.B.04 Haregade - Rensdyrvej Helårs boligformål 25 1 8,5 10 10 0 27.B.04
27.B.05 Kannikevangen Helårs boligformål 35 1 10 15 0 27.B.05
27.B.06 Kalbyvejen/Rønnevej Helårs boligformål Landzone,kan ved lokalplan overføres til byzone 25 700 2,5 8,5 10 95 0 27.B.06
27.BL.01 Vesterbro - Nybyvej Blandet helårs bolig- og erhvervsformål 40 1 25 0 0 27.BL.01
27.C.01 Aakirkeby centerområde Centerformål 50 2,5 8,5 15 20 0 27.C.01
27.D.01 Vest for Almindingsvej Offentlige formål: Busterminal, idrætsanlæg 40 1 8,5 30 95 0 27.D.01
27.D.02 Aaker skole Offentlige formål: Generelt 40 2 6,5 30 10 0 27.D.02
27.D.03 Rådhuset Offentlige formål: Offentlig administration 50 1,5 6,5 30 40 0 27.D.03
27.D.04 Aa Kirke Offentlige formål: Kirke 30 50 0 27.D.04
27.D.05 Davidskolen Offentlige formål: Skole 70 2 6,5 30 10 0 27.D.05
27.D.06 Aakirkeby Hallerne Offentlige formål: Idrætsformål, kursus,konferencecenter 40 1 6,5 30 90 0 27.D.06
27.D.07 Plejecentret Aabo Offentlige formål: Plejehjem 65 2 6,5 30 90 0 27.D.07
27.D.08 Baunehøj Offentlige formål: Ungdomsboliger, klubvirksomhed, byfælled m.v. 40 1 6,5 30 95 0 27.D.08
27.D.09 Kirkegård ved Møllevej Offentlige formål: Kirkegård 30 50 0 27.D.09
27.D.10 Børnebakken Offentlige formål: Børneinstitution 30 20 0 27.D.10
27.D.11 Natur Bornholm Offentlige formål: Fritidsformål 10 12 30 30 0 27.D.11
27.E.01 Aakirkeby nord/øst Erhvervsformål: Kontorvirksomhed m.m. 40 1,5 8,5 20 20 0 27.E.01
27.E.02 Erhvervsområde ved Lykkesvej Erhvervsformål: Industri 40 8,5 20 10 0 27.E.02
27.E.03 Brovangen Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. 40 8,5 20 15 0 27.E.03
27.E.04 Kannikegård Erhvervsformål: Håndværk og mindre industri m.m. 20 20 15 0 27.E.04
27.E.05 Udgået erhvervsareal Tilbageføres til landzone if. planloven § 45 stk 3 og 4 40 0 0 27.E.05
27.E.06 Erhvervsareal der udgår Erhvervsområdet udgår efter aflysning af lokalplan 20 0 0 27.E.06
27.F.01 Møllebakken Fritidsformål: Kolonihaver, grønt område 50 15 0 27.F.01
27.F.02 Kannikeskov Fritidsformål: Grønt område 50 20 0 27.F.02
27.F.03 Grønt område ved Jernbanegade Fritidsformål: Grønt område 50 20 0 27.F.03
27.F.04 Doktordammen Fritidsformål: Grønt område 50 20 0 27.F.04
27.F.05 Nygårdsanlægget Fritidsformål: Kolonihaver, grønne områder 50 15 0 27.F.05
27.F.06 Idrætsanlæg ved Grønningen Fritidsformål: Idrætsanlæg 50 10 0 27.F.06
27.F.07 Præstedammen Fritidsformål: Grønt område 50 20 0 27.F.07
27.F.08 Dams på Bakken Ferie- og fritidsformål: Hotelområde, ferieboliger 50 30 0 27.F.08
27.F.09 Aakirkeby camping Fritids- og ferieformål: Campingplads 50 45 0 27.F.09
Årsballe Årsballe
28.BL.01 Årsballe Blandet helårs bolig- og erhvervsformål Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 30 1,5 8,5 25 0 0 28.BL.01
28.BL.02 Lillebo Blandet helårs bolig- og erhvervsformål Landzone, kan med lokalplan overføres til byzone 35 1,5 8,5 25 0 0 28.BL.02
28.F.01 Årsballe stadion Fritidsformål: Idrætsanlæg, klubhus m.m. Området forbliver i landzone 10 1,5 8,5 50 10 0 28.F.01
Aarsdale Aarsdale
29.B.01 Årsdale Nord Helårs boligformål 25 400 1,5 8,5 10 10 12 29.B.01
29.B.02 I Bakkerne Helårs boligformål 25 700 1,5 8,5 10 10 0 29.B.02
29.B.03 Urmarken Helårs boligformål 25 700 1,5 8,5 10 10 0 29.B.03
29.BL.01 Gl. byområde Helårs bolig- og erhvervsformål 50 400 1,5 8,5 25 0 0 29.BL.01
29.BL.02 Indenmarken Helårs bolig- og erhvervsformål 50 700 1,5 8,5 25 0 0 29.BL.02
29.BL.03 Saltholm (nyt byområde) Blandet helårsbolig- og erhvervsformål Landzone, kan ved lokalplan overføres til byzone 40 700 1,5 8,5 25 0 0 29.BL.03
29.D.01 Ældrecenter Offentlige formål: Boliger for ældre Området kan ikke udstykkes yderligere 60 1,5 8,5 30 20 0 29.D.01
29.E.01 Aarsdale havn Erhvervsformål: Havneformål samt mindre service- og turistformål 400 8,5 20 90 0 29.E.01
29.F.01 Oren Fritidsformål: Offentligt friareal, festplads Området er omfattet af naturfredningsbestemmelser 50 20 0 29.F.01
29.F.02 Parken Fritidsformål: Offentligt friareal, festplads Området er omfattet af naturfredningsbestemmelser 50 20 0 29.F.02
29.F.03 Bakkerne Fritidsformål: Grønt område Området er omfattet af naturfredningsbestemmelser 50 20 0 29.F.03

29
 Sandvig
Sandvig
Sandvig

2
Allinge
Allinge
Allinge
Allinge
Allinge
Allinge

Tejn/Sandkås
Tejn/Sandkås
Tejn/Sandkås
Tejn/Sandkås
Tejn/Sandkås
Tejn/Sandkås
Vang
Vang
Vang
Vang
Vang
Vang Olsker
Olsker
Olsker
Olsker
Olsker
Olsker
4

1
Teglkås
Teglkås
Teglkås
Teglkås
Teglkås
Teglkås 11

Helligpeder
Helligpeder
Helligpeder Gudhjem
Gudhjem
Gudhjem
Gudhjem
Gudhjem
Gudhjem
Helligpeder
Helligpeder
Helligpeder Rø
Rø
Rø
Rø
Rø
Rø
Rutsker
Rutsker
Rutsker
Rutsker
Rutsker
Rutsker Melsted
Melsted
Melsted
Melsted
Melsted
Melsted

Hasle
Hasle
Hasle
Hasle
Hasle
Hasle Klemensker
Klemensker
Klemensker
Klemensker
Klemensker
Klemensker
12

5
3 Østerlars
Østerlars
Østerlars
Østerlars
Østerlars
Østerlars Bølshavn
Bølshavn
Bølshavn
Bølshavn
Bølshavn
Muleby
Muleby
Muleby

Sorthat
Sorthat
Sorthat Årsballe
Årsballe
Årsballe
Årsballe
Årsballe
Årsballe
Sorthat
Sorthat
Nyker
Nyker
Nyker
Nyker
Nyker Listed
Listed
Listed
15 Listed
Listed

Svaneke
Svaneke
Svaneke
Svaneke
Svaneke
Svaneke
Østermarie
Østermarie
Østermarie
Østermarie
Østermarie
Østermarie

13
7 Vestermarie
Vestermarie
Vestermarie

Møllevangen/ Årsdale
Årsdale
Årsdale
Årsdale
Årsdale
Årsdale
Knudsker
Rønne
Rønne
Rønne
Rønne
Rønne
Rønne

8
Lobbæk
Lobbæk
Lobbæk
Lobbæk
Lobbæk
Lobbæk Aakirkeby
Aakirkeby
Aakirkeby
Aakirkeby
Aakirkeby
Aakirkeby

6
Nylars
Nylars
Nylars
Nylars
Nylars
Nylars
Nexø
Nexø
Nexø
Nexø
Nexø
Nexø
14

Arnager
Arnager
Arnager
Arnager
Arnager
Arnager

Balka
Balka
Balka
Balka
Balka
Pedersker
Pedersker
Pedersker
Pedersker
Pedersker
Pedersker

9
Snogebæk
Snogebæk
Snogebæk
Snogebæk
Snogebæk
10
16

30
 1. 2. 3.
Klemensker

00.F.16

Teglkås 00.F.08
00.F.14

00.B.01

Hammerhavn Mæby ridecenter

Helligpeder
00.F.13 4.
Rutsker 00.D.11

00.V.09

Olsker

00.V.08
00.D.10

00.F.15

00.S.25

Helligpeder havn, Teglkås havn, vindmøller, Soldalen, Pyttegård, Renseanlæg ved Tejn, Sommerhusområde

31
 5. 7.

00.S.26

00.V.07

00.S.27

00.E.03

Sorthat/Muleby

Hasle klinker, Baggårdsvej, Tofte

6.
00.S.01

00.S.02

00.D.01

00.F.01

Stampen, Stampenvej, Bornholms Lufthavn Rønne Golfbane, Vindmøller

32
 8. 9.

00.D.12

00.E.01
Aakirkeby
00.S.03
00.F.03

00.D.03

00.V.02

Boderne havn, Boderne vest, Boderne øst, raghammer

00.F.02 10.
00.S.22
00.S.04

00.D.03 00.
S.05

00.S.06
00.S.07
00.S.08
00.V.01
00.F.04 00.S.09

00. 00.
S.07 S.23

00.S.10
00.S.24

00.F.05

00.E.02

Vindmøller, Biogasanlæg ved Tvillinggård, Midtbornholms ridecenter Sømarken sommerhusområder, Pederkser idrætsforening, Bakkerne bådehavn

33
 00.D.09
11.

00.F.11

00.F.12 Rø

00.F.11

00.F.11

Rø golfbane, Golfhotel ved Rø, Kunstmuséet

12.
00.F.10

00.F.09

Østerlars

00.B.02

Bornholms middelaldercenter, Pyttegård, Ypnasted

34
 13. 14.
00.D.07

00.V.04 00.V.05

Aarsdale
00.D.05

00.D.06

00.V.03

00.D.04

00.BL.01

Klnitebygård, Grisby renseanlæg Dueodde efterskole, Bodilsker skole, biogasanlæg, vindmøller

35
 Listed 15.

Svaneke

00.V.06

00.D.08

00.F.07

Containerplands, Vindmøller, Joboland

16.

00.S.21
00.F.06

00.S.20

00.S.11 00.S.12 00.S.13

00.S.14
00.S.15 00.S.17 00.S.19
00.S.16

00.S.18

Nexø golfbane, Sommerhusområder ved Dueodde og Strandmarken

36
Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger Plan nr.

Underop-
Plankode
bebyg. %

plankode
størrelse

Specifik
Generel
grund-

deling
etager

højde
antal
Max

Max

Max
Min
Landområderne Landområderne
Boligformål Boligformål
00.B.01 Teglkås Helligpeder Helårs boligformål Omfattet af naturbeskyttelse (strandbeskyttelseslinie) 30 1,5 8,5 10 10 0 00.B.01
00.B.02 Ypnasted Helårs boligformål 25 10 10 12 00.B.02
00.BL.01 Klintebygård Blandet helårs bolig- og erhvervsformål: offentlig parkering samt 1,5 8,5 25 0 0 00.BL.01
privat service og beboelse
Offentlige formål Offentlige formål
00.D.01 Lufthavn Offentlige formål: Lufthavnsformål og bebyggelse med Mht. bygninghøjde undtages flyvetekniske anlæg herunder 25 8,5 30 55 0 00.D.01
luftfartsmæssig tilknytning tårnkontrolbygning
00.D.02 Biogasanlæg ved Tvillinggård Offentlige formål: Biogasanlæg 30 55 0 00.D.02
00.D.03 Forsvarets Skydeterræn Offentlige formål: Militært øvelsesområde 85 0 0 00.D.03
00.D.04 Dueodde Efterskole Offentlige formål: Efterskole 40 1,5 10,5 30 15 0 00.D.04
00.D.05 Bodilsker Skole Offentlige formål: Skole 40 1,5 10,5 30 10 0 00.D.05
00.D.06 Biogasanlæg Offentlige formål: Biogasanlæg 25 18 30 55 0 00.D.06
00.D.07 Grisby Renseanlæg Offentlige formål: Renseanlæg Hele området er omfattet af 30 55 0 00.D.07
naturbeskyttelsesbestemmelser(fredskov)
00.D.08 Østermarie containerplads Offentlige formål: Containerplads 30 55 0 00.D.08
00.D.09 Kunstmuseet Offentlige formål: Kunstmuseum 30 35 0 00.D.09
00.D.10 Olsker containerplads Offentlige formål: Containerplads 30 55 0 00.D.10
00.D.11 Renseanlæg ved st. Lærkegård ved Tejn Offentlige formål: Rensningsanlæg 1,5 8,5 30 55 0 00.D.11
Erhvervsformål Erhvervsformål
00.E.01 Boderne vest Erhvervsformål: Hotel, kursus- og konferencevirksomhed samt 50 2 8,5 20 95 0 00.E.01
mindre butikker med tilhørende bolig der naturligt kan indpasses i
området uden ulemper for omgivelserne
00.E.02 Bakkerne bådehavn Erhvervsformål: Havneformål samt mindre service- og turistformål Omfattet af naturbeskyttelse (strandbeskyttelseslinie) 20 90 0 00.E.02
00.E.03 Hasle Klinker Erhvervsformål: Offentligeformål, rekreative formål Ret til gravning 20 0 0 00.E.03
Ferie- og fritidsformål Ferie- og fritidsformål
00.F.01 Rønne Golfbane Fritidsformål: Golfbane med tilknyttede aktiviteter 8,5 50 10 12 00.F.01
00.F.02 Midtbornholms Ridecenter Fritidsformål: Ridecenter 50 90 0 00.F.02
00.F.03 Boderne havn Fritidsformål: Småbåds- og fritidshavn Omfattet af naturbeskyttelse (strandbeskyttelseslinie) 50 40 0 00.F.03
00.F.04 Idrætsanlæg for Pedersker idrætsforening Fritidsformål: Idrætsanlæg 50 10 0 00.F.04
00.F.05 Holsterodde naturområde Fritidsformål: Rekreativt område 1,5 50 20 0 00.F.05
00.F.06 Golfbane ved Dammegård Fritidsformål: Golfbane 50 10 12 00.F.06
00.F.07 Brændegårdshaven Fritidsformål: Forlystelsespark 50 35 0 00.F.07
00.F.08 Mæby Ridecenter Fritidsformål: Ridecenter 50 10 0 00.F.08
00.F.09 Bornholms Middelaldercenter Fritidsformål: Forlystelsespark 50 35 0 00.F.09
00.F.10 Pyttegård Ferie- og fritidsformål 50 25 0 00.F.10
00.F.11 Golfbane i Rø Fritidsformål: Golfbane 50 10 12 00.F.11
00.F.12 Golfhotel ved Rø Ferie- og fritidsområde: Hotel m.m. 50 25 0 00.F.12
00.F.13 Helligpeder havn Fritidsformål: Småbåds- og fritidshavn Omfattet af naturbeskyttelse (strandbeskyttelseslinie) 50 40 0 00.F.13
00.F.14 Teglkås havn Fritidsformål: Småbåds- og fritidshavn Omfattet af naturbeskyttelse (strandbeskyttelseslinie) 50 40 0 00.F.14
00.F.15 Soldalen Ferie- og fritidsformål 50 25 0 00.F.15
00.F.16 Hammerhavn Fritidsformål: Småbåds- og fritidshavn Omfattet af naturbeskyttelse (strandbeskyttelseslinie) 50 40 0 00.F.16

37
Plan nr. Navn Anvendelse Øvrige oplysninger Plan nr.

Underop-
Plankode
bebyg. %

plankode
størrelse

Specifik
Generel
grund-

deling
etager

højde
antal
Max

Max

Max
Min
Sommerhusområder Sommerhusområder
00.S.01 Stampen Sommerhusområde 10 1200 1 5,5 45 0 0 00.S.01
00.S.02 Stampen Vej Sommerhusområde 10 1200 1 5 45 0 0 00.S.02
00.S.03 Boderne øst Sommerhusområde i landzone Området er omfattet af fredningsdeklaration 10 1200 1 45 0 0 00.S.03
00.S.04 Vestre Sømarksvej (vest) Sommerhusområde i landzone Området er omfattet af fredningsdeklaration 10 1200 1,5 45 0 0 00.S.04
00.S.05 Vestre Sømarksvej (øst) Sommerhusområde i landzone Området er omfattet af fredningsdeklaration 10 1200 1,5 45 0 0 00.S.05
00.S.06 Strandvangen Sommerhusområde Området er omfattet af fredningsdeklaration 10 1200 1,5 45 0 0 00.S.06
00.S.07 Baunevej - Lyngvejen Sommerhusområde Del af sommerhusområde ligger i landzone 10 1200 1,5 45 0 0 00.S.07
00.S.08 Fyrreskoven Sommerhusområde Området er omfattet af fredningsdeklaration 10 1200 1,5 45 0 0 00.S.08
00.S.09 Maegårdsskoven Sommerhusområde Området er omfattet af fredningsdeklaration 10 1200 1,5 45 0 0 00.S.09
00.S.10 Ædjavejen Sommerhusområde 10 1200 1,5 45 0 0 00.S.10
00.S.11 Loftsgårdsskoven Sommerhusområde 10 1200 1,5 45 0 0 00.S.11
00.S.12 Aspesgårdsskoven Sommerhusområde Området er omfattet af fredningsdeklaration 10 1200 1,5 45 0 0 00.S.12
00.S.13 Strandmølleskov Sommerhusområde Området er omfattet af fredningsdeklaration 10 2500 1 45 0 0 00.S.13
00.S.14 Kødtønden m.m Sommerhusområde Området er omfattet af fredningsdeklaration 10 2500 1 45 0 0 00.S.14
00.S.15 Munkegårdsskoven Sommerhusområde Området er omfattet af fredningsdeklaration 10 2500 1 45 0 0 00.S.15
00.S.16 Lærkeskoven Sommerhusområde Området er omfattet af fredningsdeklaration 10 2500 1 45 0 0 00.S.16
00.S.17 Vallehusvej Sommerhusområde Området er omfattet af fredningsdeklaration 10 2500 1 45 0 0 00.S.17
00.S.18 Skovduevej Sommerhusområde Området er omfattet af fredningsdeklaration 10 2500 1 45 0 0 00.S.18
00.S.19 Strandbyskoven Sommerhusområde samt ferie og turistformål i øvrigt (camping Del af området er omfattet af fredningsdeklaration 10 2500 1 45 0 0 00.S.19
m.m.)
00.S.20 omr. v. Gubbegård Sommerhusområde samt ferie- og turistformål i øvrigt (camping Området er omfattet af fredningsdeklaration 10 2500 1 45 0 0 00.S.20
m.m.)
00.S.21 Dueodde øst Sommerhusområde samt ferie- og turistformål i øvrigt (camping Del af området er omfattet af fredningsdeklaration 10 2500 1 45 0 0 00.S.21
m.m.)
00.S.22 Sømarken Sommerhusområde 10 1200 1 45 0 0 00.S.22
00.S.23 Ædjavejen nyt Sommerhusområde 10 1200 1 5 45 0 0 00.S.23
00.S.24 Slusegård Sommerhusområde nyt sommerhusområde 10 1200 1 5 45 0 0 00.S.24
00.S.25 Sommerhusområde syd for Olsker Sommerhusområde 10 1 7 45 0 0 00.S.25
00.S.26 Tofte Sommerhusområde 10 8,5 45 0 0 00.S.26
00.S.27 Baggårdsvej Sommerhusområde: Mulighed for feriehotel med max. 250 15 1 6,5 45 0 0 00.S.27
sengepladser
Vindmølleområder Vindmølleområder
00.V.01 Vindmøller ved Sose Vindmølleområde 90 10 0 00.V.01
00.V.02 Vindmølleområde ved Kalby Vindmølleområde 90 10 0 00.V.02
00.V.03 Vindmøller ved Stenseby Vindmølleområde 90 10 0 00.V.03
00.V.04 Vindmøller ved Gadebyvejen Vindmølleområde Området er omfattet af fredningsdeklaration 90 10 0 00.V.04
00.V.05 Vindmølleområde øst for Nexø Vindmølleområdet udgår efter aflysning af lokalplan 90 10 0 00.V.05
00.V.06 Vindmøllepark øst for Svaneke Vindmølleområde 90 10 0 00.V.06
00.V.07 Vindmøller på Snorrebakken Vindmølleområde 90 10 0 00.V.07
00.V.08 Vindmøller nord for Hasle Vindmølleområde 90 10 0 00.V.08
00.V.09 Vindmølleområde ved Sandemandsgård Vindmølleområde 90 10 0 00.V.09

38
39
Titel: Regionkommuneplan 2005
5. Rammer for lokalplanlægning
Udgiver: Bornholms Regionskommune
Dato: September 2006
Henvendelse om planen: Plan & Byg, Skovløkken 4, 3770 Allinge, tlf. 5692 0000
Mail: planogbyg@brk.dk
Journalnummer: 01.01.02P15-0005
Tekst og kort Plan & Byg, Bornholms Regionskommune
Kortgrundlag: © Kort og Matrikelstyrelsen og Bornholms Regionskommune
Tryk: Hakon Holm, Rønne
Indbinding: Jan Jensen, Rønne
Antal: 500 stk.

40