Viktor Hederos Friis-Hansen 2.

Opgave 7A

- Funktionalisme. Redegør for, hvilken funktion retsvæsenet ifølge Durkheim

spiller for samfundets overlevelse.

Durkheim mener at retsvæsenet spiller en vital rolle i samfundet. Ifølge Durkheim er retsvæsenet
den fundamentelle mekanisme der underligger samfundets værdier og normer. De dele som
konstituerer et samfund, har hver en funktion, der tjener et overordnet formål – at overleve; til dette,
er retsvæsenet (politi, anklagere, dommere) håndhæverne af de grænser vi har implementeret for at
definere acceptabel opførsel således, at normløshed ikke manifesterer sig.

Dog, nævnes det også i Durkheim holdninger, at kriminalitet til en vis grad har en positiv effekt, da
det er en aktuel demonstration af brud på de grænser og værdier vi har fastsat og derefter afstraffes
forbryderne – således accentueres vores ihærdighed til vores værdier.

Skulle det hænde, at retsvæsenet var utilstrækkeligt således, at individuel egoisme manifesterer sig i
hyppigere grad, ville det forringe samfundets solidaritet og i sidste ende svække det overordnede
samfund i fatal grad.

- Kontrolteorier. Redegør for de fire forhold, der ifølge Hirschi generelt forhindrer
folk i at begå kriminalitet. Giv konkrete eksempler på den rolle, sociale bånd kan
spille for både valget og fravalget af en kriminel løbebane.

Hirschi hævder, at det generelt er fire forhold, der forhindrer mennesker i at begå kriminalitet. De
sociale bånd hvis ånd gennemtrænger sig disse forhold spiller en væsentlig rolle i hengivelsen eller
afholdelsen af kriminalitet.
Viktor Hederos Friis-Hansen 2.F

Det første af de fire forhold er fastgørelse – dette forhold referer til, hvor høj grad en person
bekymrer sig for sine medmenneskers holdninger og ønsker. Det handler altså om de bånd, som en
person engageret i og graden, til hvilket, denne person bekymrer sig for dem – altså ønsket om at
bevare disse bånd kan forhindre hengivelse til kriminalitet, da personen ikke ønsker at
kompromittere disse bånd, hvilket ville være uundgåeligt, hvis personen røg i fængsel eller
lignende. Eksempelvis, kunne en søn, som værdsætter sine forældres holdninger i høj grad være
mindre tilbøjelig for at begå forbrydelser i frygt for, at deres holdninger om ham ville forringes.

Det andet af de fire forhold er engagement – engagement handler om investeringer i livsprojekter

såsom, f.eks., en karriere eller en familie. En person, der har investeret tid og energi i uddannelse,
karriere eller familie, har mere at miste ved at begå kriminalitet. Eksempelvis, ville en far hvis løn
er den primære kilde for forsørgelse af hans familie, have mere at miste, hvis han begik kriminalitet
fordi, hvis han røg i fængsel, ville han miste sit job, og hans familie ville miste forsørgelse og en
far.

Det tredje af de fire forhold er deltagelse – Dette forhold handler om hvor aktivt en person
engagerer sig i en given aktivitet, og hvor meget tid han investerer. Eksempelvis, ville en person,
der arbejder 100 timer om ugen træner fitness seks gange om ugen, have begrænset lejlighed til at
begå kriminalitet.

Det fjerde af de fire forhold er tro – Dette forhold handler om en persons overbevisning og følelse
af moral forpligtelse i forhold til overholdelse af loven. F.eks. ville en person, som gennem årene er
blevet influeret af nogle moralsk-tvivlsomme individer, være mere tilbøjelig til at begå kriminalitet,
da han ikke i lige så høj grad som andre sætter pris på dydighed, eller moralsk forsvarlighed.

- Foucault. Redegør for Foucaults syn på overvågning, disciplinering og straf.

Viktor Hederos Friis-Hansen 2.F

Foucaults analyse begynder med at se på fængslingens historie og hvordan fængsling som strafform
er relativt nyt i et større historisk perspektiv. Han påpeger, at fængsler oprindeligt blev opfattet som
"moralske hospitaler", hvor den kriminelle kunne forbedre sig. Dette involverede disciplinering og
overvågning som centrale værktøjer til at opdrage den kriminelle til et "bedre" menneske.

Foucault beskriver disciplineringen som en normaliseringsproces, hvorved samfundet stræber efter

at gøre borgerne til veldisciplinerede enheder. Dette sker gennem hierarkisk observation, hvor
overordnede holder øje med de underordnede, og gennem normaliseringsbedømmelse, hvor
afvigelse fra normen straks påtales som unormal opførsel.

Foucaults syn på overvågning, disciplinering og straf er dybt forankret i en kritik af magtens

udøvelse gennem overvågning og disciplinering i moderne samfund. Han betragter samfundets
institutioner som eksempler på en form for magtudøvelse, der ligner den, vi finder i fængslet, og
som strækker sig ud over blot de kriminelle for at påvirke hele befolkningen.

Foucaults analyse begynder med at se på fængslingens historie og hvordan fængsling som strafform
er relativt nyt i et større historisk perspektiv. Han påpeger, at fængsler oprindeligt blev opfattet som
"moralske hospitaler", hvor den kriminelle kunne forbedre sig. Dette involverede disciplinering og
overvågning som centrale værktøjer til at opdrage den kriminelle til et "bedre" menneske.

Panopticismen, som filosoffen Jeremy Bentham introducerede, fremhæves af Foucault som et

vigtigt eksempel. Ideen om et fængsel, hvor overvågningen sker fra en central rotunde, hvor
fængselsbetjente kan se alt, repræsenterer ifølge Foucault en model for samfundets disciplinering
gennem overvågning. Dette princip strækker sig ud over fængslet og finder anvendelse i samfundets
andre institutioner som skoler, hære og hospitaler.
Viktor Hederos Friis-Hansen 2.F

Foucault beskriver disciplineringen som en normaliseringsproces, hvorved samfundet stræber efter

at gøre borgerne til veldisciplinerede enheder. Dette sker gennem hierarkisk observation, hvor
overordnede holder øje med de underordnede, og gennem normaliseringsbedømmelse, hvor
afvigelse fra normen straks påtales som unormal opførsel.

Han udtrykker en bekymring for, at i takt med øget individuel frihed har samfundets institutioner
øget deres disciplinære magt, hvilket kan reducere individet til blot en adlydende beholder. Foucault
sætter spørgsmålstegn ved, om et samfund, der er så gennemdisciplineret, er ønskværdigt.

- Overvågning. Vi bliver i stigende grad overvåget. Det gælder ikke bare

vores færden på offentlige steder, men det er næsten umuligt at bruge
internettet, uden at blive overvåget af både stat og private firmaer.
Diskuter for og imod overvågning som et middel til bekæmpelse af
kriminalitet.

Overvågning, når det kommer til kriminalitetsbekæmpelse, kan være et væsentligt redskab da det
skænker os en øget mulighed for at forhindre og identificere kriminalitet, da det skaber et tyngende
miljø, som fremtvinger genovervejelse af potentielle forbrydelser. Derudover, skænker overvågning
retshåndhævende myndigheder bedre mulighed for at reagere hurtigere og mere præcist på
kriminelle handlinger, hvilket kan reducere den potentielle skade der havde befundet sig, hvis det
havde hændt – altså det kan hjælpe med at reducere kriminalitet og omfanget af kriminelle
handlinger.

På den anden side rejser Foucault's analyse bekymringer om overvågningens negative

konsekvenser. Han peger på, hvordan overvågning gennem disciplinering og normalisering kan
have en betydelig indflydelse på samfundet, hvor borgerne internaliserer disciplinen og bliver mere
Viktor Hederos Friis-Hansen 2.F

adlydende og ensrettede. Dette kan resultere i et samfund, hvor individuel frihed reduceres, og hvor
borgere bliver mere tilbøjelige til at indordne sig autoriteternes ønsker.

Alt i alt er emnet om overvågning et etisk dilemma, der også omfatter spørgsmål om balancen
mellem sikkerhed og privatliv.

Genindlevering:
Opgavebeskrivelse:
Spekulere over, hvad Foucault ville sige til (hvis han levede i dag), at store dele af danskerne i dag
rent faktisk accepterer overvågningen. Og ville Durkheim og Hirschi – eller deres teorier – have
en mening om den øgede overvågning?

Besvarelse:
Foucault, kendt for sin kritik af magt og disciplinering, ville sandsynligvis være bekymret
over, hvordan overvågning, som han beskriver det, er blevet en udbredt praksis, der strækker
sig ud over fængselsvæsenet og påvirker alle samfundets institutioner. Han ville måske
argumentere for, at den accept, vi ser i dag, er et tegn på, at samfundet i stigende grad
internaliserer disciplineringen og accepterer en form for magtudøvelse, der kan begrænse
individets frihed.

Durkheim, der ser samfundet som en organisme, der stræber efter overlevelse, ville muligvis
se den øgede accept af overvågning som et nødvendigt middel til at opretholde samfundets
fundamentale normer og værdier. Han kunne argumentere for, at overvågning er afgørende
for at forhindre normløshed og bevare den sociale solidaritet.
Viktor Hederos Friis-Hansen 2.F

Hirschi, der fokuserer på sociale bånd og selvkontrol som barrierer mod kriminalitet, kunne
se den stigende accept af overvågning som et positivt tegn. Han ville måske sige, at
overvågning styrker de sociale bånd og øger selvkontrollen ved at skabe en konstant
bevidsthed om potentielle konsekvenser.