Downloadet fra Opgaver.

com

Begrebsark retorik:

Der fandtes ikke advokater dengang i det gamle Grækenland.

Taleformene:

Retstalen: Fortid -

Den politiske tale: Fremtid – hvad skal der ændres.

Lejlighedstalen(gravtale): Nutid -

Appelformerne:

Logos: stor forskel mellem antikkens logos og den moderne logos.

Pathos:

Ethos:

Talerens arbejdsstadier:

Inventio:

Dispositia:

Elocutio:

Memoria:

Actio:

Stilform: handler om hvor fancy retorikken er. Bruges alt efter hvilket publikum man har.

Lav stil: ikke så fancy fx Lycias.

Mellem stil:

Høj stil: meget fancy fx Homers Odysse med smukt sprog herunder lignelser.

Retoriske virkemidler:

Anafor: gentagelse i begyndelsen af en sætning.

Epifor: gentagelse i slutningen af en sætning.

Allitteration: Hvis mange ord i træk starter med det samme bogstav, rimer ofte. Konsonanter.

Assonans: anvendelse af samme ordlyd i vokaler, rimer ofte.

Kairos: Det gyldne øjeblik, når taleren reagerer på noget, der sker udenfor sin tale. F.eks. en
komiker, som bruger publikum i sin stand-up, en taler, der bruger folks tilråb, osv. Det kan nærmest
defineres som situationsfornemmelse.

Antitese: modsætningsforhold overfor hinanden. En sammenligning, men som skal fremstille

modsætninger, ikke ligheder. F.eks. trældom – frihed, krig – fred.

Hyperbel: overdrivelse, enten af ens eget synspunkt eller f.eks. en modstanders. ”Jeg er ved at dø af
sult!”

Litote: underdrivelse, ofte humoristisk. Noget jyder gør!: ”Den juleand er da ikke værst”, på jysk
betyder det: det er en sygt god and du har lavet.

Ironi: Sige ét, men mene det modsatte

Sarkasme: minder om ironi, men har det formål at nedgøre en anden.

Kiasme: tænk på et X. Kiasme er, når taleren bytter

forskelle dele af en sætning rundt i den næste sætning.

Retorisk spørgsmål: stille et spørgsmål, som man ikke

forventer et svar på. Det skal nemlig vise, hvor
selvindlysende svaret på det ”dumme retoriske”
spørgsmål er.

Pysma: når taleren selv svarer på sit spørgsmål – hænger

ofte sammen med det retoriske spørgsmål.
Kiasme

Topos: talemåder fra tiden, hvor talerne er skrevet. Det

kan også være klicheer og begreber fra samfundet: i kender det allerede fra Homer. Hver gang han
taler om kleos, så rammer det noget i den antikke græske lytter.

Allegori: billedlig fortælling, som har en overført betydning.

Alludere: referere til noget tidligere, f.eks. bibelen, historien osv. man hiver fat i noget fra fortiden.
->Patos effekt. Spiller på publikums hukommelse.
Exordium/Proømium: indledning til talen

Argumentatio/Pistis: fremlægge sine argumenter.

Peroratio/conclusio/Epilogos: opsamling til sidst. Konkludere på argumenterne.

Retoriske transaktion: Hvad ”gør” talen overfor publikum? Hvad kan den potentielt få dem til at
gøre/indse?

Identifikation: identifikationen mellem taleren og publikum. Hvis f.eks. en taler nævner ”nationen,
fædrelandet”, bruger ord som ”vores, os”.

Kendetegn ved taleskriverne (logograferne):

Lysias (græsk): etophoia = karakterskabelse -> etos.

Marcus Tullius Cicero (romersk): kommunikationssituation. Hvad er omstændighederne for talen.

Talens dele (ofte retstaler):

Exordium/proømium – indledning. Her er næsten altid fyldt med Patos.

Narratio – sagsfremstilling

Argumentatio/pistis – retorisk argumentation (vigtigt ikke at forveksle med demonstratio, som er

videnskabelig argumentation.)

Refutatio – forudgribe modstanderens argumenter mod din sag

Confirmatio – bekræfte din sag

Peroratio/conclusio/epilogos – afslutning

Struktur, når du skal opbygge/analysere en tale:

Afsenderen:

Modtager:

Kontekst/omstændigheder (f.eks. en bestemt lejlighed?, periode? Krig? Styreform?):

Typer tale (retstale, politisk tale, lejlighedstale):

Sprog/koder (metode, stilart, virkemidler, dyder):

Emne (hvad fortæller talen om, hvad går igen f.eks. demokratiets styrke):

Formål/programerklæring (Hvad vil taleren gerne have publikum til at gøre/reagere på?):

Kontakt (overlevering, hvordan har vi talen i dag? Nedskrevet af en anden, filmet, nedskrevet på
opførelsestidspunktet?):

Dagens tale: Forsvarstale mod Simon

Lycias har skrevet talen til en mand vi ikke kender.

Indledningen består af Patos – appellerer til lytteren ved at frembringe følelser. Inddrager andre
eksempler for at bundfæste hans argument og hvad han vil snakke om. Fra Proømium til Narratio.

Patos -> Karakterskabelse: s. 38 ”I stedet for at fortryde sin voldelige adfærd fandt han ud af, hvor
vi spiste, og opførte sig så på en måde, der er aldeles uhørt og utrolig, hvis man da ikke kender hans
galskab. Han log mig kalde ud, og næppe var jeg kommet ud, før han forsøgte at slå mig”.

Omkring afsnit 21: skifter fra narratio til argumentatio. Han stopper her med at fremstille hvad der
skete den aften. Logos -> bruger argumenter for hans sag. Bygger en karakter op. ”bør man tage
som et kraftigt indicium på, at han lyver for jer”.

l. 46 her inddrager Lycias en anden sag der ikke har udgangspunkt i egen sag. Dette var ulovligt i
det gamle Grækenland. Man måtte kun inddrage ting der havde noget med den pågældende sag at
gøre. Lycias trækker den så langt han kan.

Side 46 – starter og slutter på samme måde og her forekommer Peroratio (afslutning)

Dagens tale: Martin Luther King – I have a dream

Høj stil retorik.

Alludere: 1.56 reference til de amerikanske slavere.2.35 – referer til segregation

Togos: 156. Slaves bliver brugt som kode.

Metafor: 2.06 ”who had been seared in the flames of withering injustice”.

2.35 “crippled by the manacles of segregation and the chains of discrimination”.

2.47 “the negro lives on the lonely island of poverty”

Patos: 2.26 “the negro is still not free”

Anafor: 10.17 “we cannot”. 11.43 “go back”. 12.26 “I have a dream”.

Dagens tekst: Ciceros første tale mod Catilina

Gamle dage i rom: man skal købe sig til stemmer, derfor får man kun magt i det gamle Rom, hvis
man har mange penge.
Ciceros: født ind i en simpel familie, uden politisk magt og navn. Han gifter sig med en rig kvinde.
Et patron/klient forhold: er en velhavende person, der har råd til at købe klienter til at stemme på
sig. Kan være at patronen betaler deres husleje.
Herefter bliver Patronen valgt ind i senatet. Ciceros var en patron. Ciceros bliver så magtfuld at han
bliver udvalgt til konsul, hvilket er den mest magtfuld rolle i det gamle Rom inden de indfører
kejserriget.
Rom går fra en republik til et imperium. Det vigtigste for Ciceros var demokrati. Han er kendt som
en der går imod diktatur og tyranni.
De romerske dyder:
Lilla er en farve der går igen hos de romerske senatorer. Den fineste farve fordi den var sværest at
fremstille. Blev lavet af nogle muslinger.

•Pater Familias – familien var hierarkisk indrettet. Faderen var det absolutte overhoved og skulle
styre sin familie med retfærdighed og hård hånd. På samme måde, som en leder skulle styre en hær,
en hersker sit land.
•Fides – troværdighed.
•Pietas – pligtfuld. Overfor guderne, familien og fædrelandet.
•Disciplina – disciplin i ens uddannelse og militære træning.
•Gravitas og severitas – autoritet, alvorlighed, selvkontrol.

•Dignitas – det samlede ideal, når alle bjælker v

Introduktion til talen:
•Vi er i året 63 f.vt. I den romerske republik.
•Catilina valgte at stille op til en meget vigtig position i den romerske republik, nemlig konsul. Han
blev støttet af to af de største politikere på denne tid, nemlig Cæsar og Crassus.
•Catilina var berømt for at være en stærke støtter af proletariatet og de fattige. Han kæmpede blandt
andet for at gældsinddrivelse skulle annulleres og land skulle gives til fattige romere.
•Det blev dog hurtigt tydeligt, at han havde misbrugt sin position og betalt andre senatorer til at
stemme på ham. Altså simpelthen bestukket dem.
•Cicero ville have et lovforslag igennem, så det blev umuligt for andre senatorer at betale sig til
stemmer i senatet.
•Dette ville skabe et livslangt fjendskab mellem de to mænd.
Talens betydning:
Popularerne og Optimaterne er i konflikt med hinanden.
• Optimaterne: rige, gamle, grumpy mænd der støtter Ciceros. Privilegeret mænd og
konservative.
• Popularerne: den del af befolkningen der kæmper for deres rettigheder.
Det værste man kunne forestille sig i det gamle Rom er enevælde/diktatur.

Omstændighederne bag talen:

➢ Ciceros hævder at Catilina har planer om at myrde senatorerne og brænde hele Rom ned.
➢ Ciceros fremstiller at de vil nedbryde hele republikken og Rom
➢ Der er en borgerkrig i gang.
➢ Det er den første tale Ciceros holder foran senatet.
➢ Ciceros får æren for at redde rom fra en forræder som Catilina. Kendt som fædrelandets
fader. Største øjeblik i Ciceros liv.
➢ Republikken er et tokammer system bestående af en ”kongres” og et senat

Senatus constitum ultimum: en gammel romersk lovgivning, der vedhæfter at hvis Romerriget
kommer i krig, er det lovligt at få en diktator til at lede landet, men kun i et halvt år, så skal
vedkommende afgive magten igen. Cæsar ”sked” på det. hvis en republik er i fare kan man give

Stor respekt i samfundet.

magten til en enkelmand.

samlede ideal, når alle bjælker var krydset af. Stor

respekt i samfundet.