8

SKAL JEG BRUGE HNDSBE

ELLER FLYDENDE SBE?
VIden kan nogIe gange vare sa IIgegyIdIg, aI man darIIgI kan huske aI
have hrI om den. Andre gange kan den gre sa sIorI IndIryk, aI man
andrer sIne vaner I hverdagen.
HennIng MIchaeI Larsen Ieder eIIer IakIa Ira den sIdsIe kaIegorI og
sprger:
Pa nogIe oIIenIIIge IoIIeIIer og I mange prIvaIe hjem vaskes
handerne sIadIg med handsabe I IasI Iorm. Kan handsabe overIre
smIIIeIarIIge bakIerIer Ira en bruger III den nasIe, og er IIydende hand
sabe,creme pa IIaske eI bedre aIIernaIIv7
SBE MINDER OM TARM
SvareI bygger pa rene kendsgernInger, IevereI aI |an Pravsgaard ChrI
sIensen, IekIor I InIekIIonsImmunoIogI ved Kbenhavns UnIversIIeI.
IIydende handsabe er kIarI eI bedre aIIernaIIv, IordI bakIerIer
sagIes kan Ieve pa en handsabe. DeI gaIder specIeII IacesbakIerIer,
ogsa kaIdeI coIIbakIerIer, IorkIarer |an Pravsgaard ChrIsIensen
Ira InsIIIuI Ior InIernaIIonaI Sundhed, ImmunoIogI og MIkrobIoIogI
(ISIM) ved DeI SundhedsvIdenskabeIIge IakuIIeI pa Kbenhavns UnI
versIIeI.
ProbIemeI er, aI bakIerIerne Ira sIedeI, hvor soIen sjaIdenI skInner,
er vanI III aI Ieve I eI hardI og ugasIIrII mIIj. GaIdesaIIe I maveIarm
kanaIen har nogenIunde de samme bIoIogIske egenskaber, som man
IInder I mIIjeI pa saben, og derIor kan bakIerIerne sagIens kIare IIveI
pa sabens IugIIge overIIade.
DerIor kan man kIarI anbeIaIe, aI man bruger IIydende handsabe,
eIIer I deI mIndsIe srger Ior aI handsaben Irrer ud meIIem hver
brug. Nar saben Irrer ud, og vandeI IorsvInder, har bakIerIerne svarI
9
ved aI overIeve, men sa Iange saben er vad, er den eI opIImaII vaksI
mIIj, konsIaIerer |an Pravsgaard ChrIsIensen.
VASK I ET HALVT MINUT
HvIs du Iror, aI saben kun gemmer pa en enkeII bakIerIe eIIer Io, kan
du godI Iro om Igen.
DeI vamIe IakIum er, aI eI gram IugIIg sabe kan IndehoIde nasIen
IIge sa mange bakIerIer som eI gram aIIrIng. Og nar bakIerIer IrsI
er kommeI pa handerne, kraver deI heIe 30 sekunders vask - med
IIydende handsabe - aI Ia handen ren Igen. HvIs du bruger mIndre IId,
sIdder bakIerIerne sIadIg IasI I huden, nar du skyIIer saben aI.
Sa hvIs du ser, aI IoIk dypper handen under hanen og sjasker vandeI
aI, Inden de smuIIer Ira deI oIIenIIIge IoIIeI, er deI ren kosmeIIk. VI
Iaver veIser med vores sIuderende I bakIerIoIogI, hvor de kan se, aI
der eIIer 23 hurIIge handvaske sIadIg er bakIerIer IIIbage. DeI er jo
ogsa derIor, kIrurgIsk handvask pa hospIIaIerne er eI sIrre projekI
med desInIIcerende vasker, Ir man Iar sIaeI aIIe bakIerIerne IhjeI,
IorIaIIer |an Pravsgaard ChrIsIensen.
BAKTERIER OG VIRUS
Nar vI aIIIgeveI Ikke Iar IjerneI skIdIeI ved en aImIndeIIg handvask, er
deI sprgsmaIeI, om vI IIge sa godI kan Iade vare med I.eks. aI IIge
anbeIaIIngerne om aI vaske hander Ior aI undga bI.a. InIIuenza. Men
|an Pravsgaard ChrIsIensen undersIreger, aI der er IorskeI pa bakIerIer
Ira numsen og vIrus I Iorm aI I.eks. InIIuenza.
VIrus overIever Ikke sa godI pa eI sIykke sabe som bakIerIer, og
derIor er deI Ikke deI samme. OmvendI kan du seIvIIgeIIg sIge, aI deI
Ikke er nogen IIdus aI opIordre IoIk III aI vaske hander IIere gange om
dagen, hvIs de I sIedeI redder sIg en omgang IakaIIebakIerIer, sIger
|an Pravsgaard ChrIsIensen og IIIIjer, aI han aI samme arsag aIIId
bruger IIydende sabe.
Iorskeren bruger I vrIgI ogsa aIIId papIrservIeIIer, IordI aImIndeIIge
10
handkIader er IIge sa gode redekasser Ior bakIerIer som de beskIdIe
handsaber.
DeI nyIIer Ikke nogeI, aI man har IIydende sabe pa oIIenIIIge
IoIIeIIer, hvIs der sa III gengaId hanger eI aImIndeIIgI handkIade, Ior
deI er ogsa en bakIerIespreder. De IIesIe IamIIIer har eI handkIade
pr. person, og deI er der aIIsa en god grund III, sIger |an Pravsgaard
ChrIsIensen.
HJLPER DET AT PRIKKE P
LDSEN FOR AT UNDG, AT
DEN SPRJTER?
DeI er eI aI den sIags mysIerIer, som man Iror, man aIdrIg Iar eI svar
pa. LI aI dem, som aIIe har en hoIdnIng III, og eI sprgsmaI som nasIen
aIIId bIIver sIIIIeI under IesIIvaIer, III housewarmIngs, III IdseIsdage
eIIer andre drIkkekomsammener - her aI Per Knudsen:
HJLPER DET AT SL P DSEN FOR AT UNDG,
AT INDHOLDET SPRJTER?
Den IIdIIgere IandsIormand Ior Danske OIenIusIasIer, der ogsa er ph.d.
I aIomIysIk, KIaus SeIersen, har seIv IaveI eI Iorsg med neIop aI prIkke
pa Idaser, Inden de bIev abneI. Hans svar er eI hjI, uIveIydIgI og
rImeIIgI veIunderbyggeI:
Nej, deI hjaIper Ikke!


11
EKSTRA BOBLER I DRIKKEN
KIaus SeIersen uddyber:
PoInIen er, aI hvIs man rysIer en sodavand eIIer en I, Iar man en
masse CO
2
Ira Ioppen aI dasen ned I vasken I Iorm aI bobIer. Nar man
abner en sodavand eIIer I, vII de udvIde sIg og bruse op, og derIor
skummer deI kraIIIgI over. HvIs man vII undga deI, skaI man venIe pa, aI
bobIerne kommer op III overIIaden Igen og Ikke IIgger nede I vasken. AI
banke ovenpa gIver Ikke nogen menIng I den IorbIndeIse, konsIaIerer
KIaus SeIersen, der III dagIIg er hospIIaIsIysIker pa Arhus Sygehus.
I sII Iorsg Iog aIomIysIkeren 30 daseI aI markeI Ceres RoyaI AII
MaII. AIIe daser bIev rysIeI og abneI I par, hvor kun den ene dase var
bIeveI bankeI pa IageI.
HereIIer samIede og maIIe KIaus SeIersen mangden aI skum, der
sprjIede op. ResuIIaIeI vIsIe IydeIIgI, aI der Ikke var nogen sammen
hang meIIem mangden aI skum, og om dasen var bIeveI bankeI pa
IageI eIIer ej.
VENT I STEDET FOR AT PRIKKE
IorsgeI vIsIe, aI deI som regeI var den dase, der bIeveI abneI IrsI,
som skummede mesI over. Og deI sIemmer jo overens med, aI bobIer
ne IIge skaI have IIdI IId III aI komme op III overIIaden Igen.
Sa deI er aIIsa megeI uvIdenskabeIIgI, nar IoIk I IesIIIgI Iag Iror, aI
deI Ikke skummer over, IordI de Iapper pa dasen. Pa den anden sIde
kan man seIvIIgeIIg sIge, aI deI gavner IIdI, Ior hvIs du banker, gar der
nogeI mere IId, Ir du abner den. Pa den made er den god nok, kon
kIuderer KIaus SeIersen.
IIIge arkIvar hos CarIsberg UIIa Nymand er prIknIngen pa daserne
IormenIIIg eI Ievn Ira gamIe dage, hvor der sad draber aI I pa undersI
den aI kapsIer og daser, som de gIade IdrIkkere vIIIe vare sIkre pa aI
Ia med Ind I munden. DeI kan ogsa skyIdes, aI man rev seIve remmen
og en deI aI IageI heII aI de gamIe daser, og aI man gerne vIIIe undga aI
bIIve vad pa IIngrene, nar man abnede sIn I, opIyser hun.
12
9DUPHJLYHUVNXP
Jo varmere en l er, desto strre er risikoen for, at den skummer over.
Det skyldes, at CO
2
'en i dsen samler sig mere ved hjere temperatu-
rer. Alts endnu en god grund til at drikke sin l kold.
KAN MAN D AF GRIN?
Kan man d aI aI grIne - nogeI, der som regeI er sjovI og rarI - hvIs
man ser borI Ira mavepInen, der kan komme eIIer eI kvarIers grInean
IaId7, sprger Nana Lykke.
SvareI er Ikke heII sa IIge III som sprgsmaIeI. Ior nogIe mennesker
kan godI d aI grIn. Men sa skaI de srme vare uheIdIge.
LaIIer er deI IysIoIogIske svar pa humor, og deI besIar aI Io deIe: Iy
sIske handIInger og Iyd. Nar vI grIner, akIIverer vI en rakke ansIgIsmusk
Ier og muskIer I kroppen, sarIIgI maven. SamIIdIg udIser hjernen en
masse gode sIoIIer. DerIor bIIver vI gIade og veIIIIpasse aI aI grIne.
NogIe Iorskere mener, aI deI aI grIne kan sammenIIgnes med en om
gang IranIng, IordI puIsen kommer op, og muskIerne bIIver akIIvereI.
Ln deI sIudIer har endda IndIkereI, aI IaIIer har heIbredende eIIek
Ier, I.eks. eI japansk sIudIe Ira 2006, der vIsIe, aI IeddegIgIpaIIenIer
havde Iavere mangder aI eI besIemI gIIIsIoI I kroppen, eIIer de havde
grIneI.
USANDSYNLIGT AT D AF GRIN
Der er aIIsa megeI godI ved aI grIne. Men vI har aIIIgeveI bedI Io eks
perIer om aI hjaIpe os med aI IInde ud aI, om IaIIer kan drabe.

14
Den ene er Sren PeIer OIesen, som er proIessor ved BIomedIcInsk InsIIIuI,
aIdeIIngen Ior hjerIe og kredsIbsIorsknIng ved Kbenhavns UnIversIIeI.
Den anden er |esper MehIsen. Han er overIage og IorsknIngscheI pa
IrederIksberg HospIIaI og ved bIandI andeI en masse om deI auIonome
nervesysIem, der har beIydnIng Ior de IIng, der sker, nar man grIner.
Iorskerne er enIge om, aI deI er megeI usandsynIIgI og sjaIdenI
aI d aI grIn. DeI er mere normaII aI besvIme, IorIaIIer |esper
MehIsen.
SEINFELD-BESVIMELSE
Nar man grIner, hoIder man IuIIen IIIbage og skaber eI hjI Iryk I brysIkas
sen og hjernen. DeI beIyder, aI der Ikke Iber IIIsIrakkeIIgI bIod IIIbage III
hjerIeI og resIen aI kroppen. DeI udIser en reIIeks, der Iar bIodIrykkeI III
aI IaIde. DeI er kroppens made aI sIge: hoId op med deI pjaI og Iag dIg ned.
Gr man Ikke deI, rIsIkerer man aI besvIme, sIger |esper MehIsen.
I USA var der en paIIenI pa eI hospIIaI, der bIev kaIdI 'SeInIeId
synkopen'. Synkope beIyder besvImeIse. PaIIenIen kom eI par gange
pa hospIIaIeI, IordI han var besvImeI aI grIn under IvserIen SeInIeId,
IorIaIIer |esper MehIsen og IorIsaIIer:
Ln aIdre herre I LngIand dde aI sII hjerIesvIgI eIIer aI have grIneI
I 2S mInuIIer under serIen 'The GoodIes'. Hans enke skrev senere og
Iakkede serIens medvIrkende Ior, aI hendes mand IIk en sa morsom
aIsIuInIng pa IIIvareIsen.
LATTER KAN VRE EN TRIGGER
SeIvom bade Sren PeIer OIesen og |esper MehIsen undersIreger, aI deI
er megeI usandsynIIgI aI d aI grIn, er de enIge om, aI IaIIer og IysIske
probIemer I megeI sjaIdne IIIIaIde kan vare en drabende cockIaII.
LaIIeren kan aIIsa bIIve en IrIgger Ior mere aIvorIIge, underIIggende
sundhedsprobIemer.
Der IIndes nogIe besIemIe, arveIIge hjerIesygdomme, der bIIver
udIsI ved IysIsk og psykIsk sIress samI IIeIsesreakIIoner. DeI kunne
1S
I.eks. vare IaIIer. Men jeg har nu aIdrIg hrI om, aI deI skuIIe vare
skeI, sIger Sren PeIer OIesen.
Ogsa mennesker, der har mIkroaneurIsmer eIIer sIore aneurIsmer
(svage bIodarer eIIer udbuIInger pa de sIore bIodarer) I hjerIeI eIIer
hjernen, kan IeoreIIsk seI Ia probIemer, hvIs de grIner megeI voIdsomI.
Sa kan deI Iorhjede bIodIryk I hjernen og hjerIeI Iede III, aI de svage
bIodarer brIsIer, og der opsIar en bIdnIng.
Men Igen, deI har jeg aIdrIg hrI om I praksIs, undersIreger Sren
PeIer OIesen.
SAGDE TYRANNOSAURUS VUF?
I IIImens verden er dInosaurerne som regeI hjIydIe og megeI skram
mende, seIvom man aI og III sIder pa en sd og rar IvdInosaur med
en venIIg sIemme. Men er der overhovedeI vIdenskabeIIgI beIag Ior
dInosaurernes sIemmer7 Ved vI, hvordan de Id I vIrkeIIgheden7 spr
ger RaII IrImand.
|esper MIIan, paIaonIoIog og museumsInspekIr ved Geomuseum
Iaxe, svarer prompIe:
Man ved Ikke nogeI som heIsI om, hvordan dInosaurerne Id.
DeI er renI gaIvark, sIger |esper MIIan, Ir han prver aI besvare
sprgsmaIeI med sII egeI vIdenskabeIIge gaI.
LIIer Iund aI dInosaurIossIIer med Ijer haIder paIaonIoIogerne mesI
III, aI dInosaurerne er I IamIIIe med IugIe. Maske har de IIgeIrem IydI
pa samme made.
Der er en god chance Ior, aI de har IydI megeI som IugIe. SpecIeII
de sma rovdInosaurer, som mInder megeI om nuIIdens IugIe. Man kan
godI IoresIIIIe sIg, aI de har sagI pIp eIIer maske IaveI nogIe kvakIyde,
vurderer |esper MIIan.
Ln aI de sma rovdInosaurer, som kan have IydI som en IugI, er
veIocIrapIor, da man har IundeI IjerkIadIe IossIIer aI dyreI. I IIImen
16
|urassIc Park Ira 1993 var veIocIrapIorerne godI nok ddsensIarIIge og
skrammende aI hre pa - og Io meIer hje. Men I vIrkeIIgheden var de
pa sIrreIse med en krydsnIng meIIem en Iabrador og en paIugI.
|urassIc ParkversIonen aI veIocIrapIorens Iyde var I vrIgI eI sam
menkog aI deIIInskrIg, hvaIrosbrI, hvasende gas og en aIrIkansk
Iranes parrIngsskrIg.
BEN I FOSSILERNE
ProbIemeI med aI IInde ud aI, hvordan dInosaurerne Id I vIrkeIIghe
den, skyIdes, aI vI kun kender dem Ira IossIIer.
VI IInder kun knogIeresIer Ira dInosaurerne. SIemmeband og sIrube
hoved er bIdere end knogIer, og de er aIIId vak, nar vI IInder IossIIer,
IorIaIIer |esper MIIan.
De IIesIe IugIe har, IIgesom mennesker, sIrubehoved og sIemmeband,
som gr dem I sIand III aI sIge avancerede Iyde. Uden IossIIer, hvor de
bIdere deIe er bevareI, kan vI Ikke Ia kIarI svar pa, hvordan dInosaur
erne Id.
TROMPET OG BEN I NSEN
Ior II ar sIden rekonsIruerede amerIkanske Iorskere kranIeI Ira en pa
rasauroIophus I hab om aI IInde ud aI, hvIIke Iyde den har kunneI sIge.
ParasauroIophus har en megeI Iang nase, der ender som horn pa Iop
pen aI kranIeI. Iorskerne bIasIe IuII gennem kranIeI og nasen, og deI
Id cIrka som en IrompeI.
Uden sIemmeband kan man dog Ikke vare sIkker pa, aI Iyden er rea
IIsIIsk. Men de amerIkanske Iorskere vurderer, aI dInosauren vIIIe have
IydI megeI IugIeagIIg, hvIs den havde haII sIemmeband.

SLANGEN ER TAVS
Ln andeI bud pa dInoIyde kommer Ira krybdyr (IIrben, sIanger, kro
kodIIIer, skIIdpadder m.II.). ModsaI IugIe er krybdyr megeI Iavse dyr.
17
SIanger sIger IngenIIng, og seIv de mesI Iarmende krybdyr, krokodII
Ierne, sIger nasIen IngenIIng.
KrokodIIIer er IIgesom IugIene sIagInInge III dInosaurerne. De har
InIeI sIemmeband. De er ndI III aI suge sIore mangder IuII ned I Iun
gerne og udsIde deI megeI voIdsomI Ior aI Iave Iyd. Pa den made kan
de hvase og Iave dybe Iyde under vandeI. Ln IorhIsIorIsk kampekroko
dIIIe vIIIe sandsynIIgvIs have sagI nasIen samme Iyde som en nuIIdIg
krokodIIIe. Men maske IIdI mere hjIydI.
DInosaurerne kan have IydI som bade IugIe og Iavse krybdyr. Men
|esper MIIan Iror Ikke, dInosaurerne har vareI Iavse. Mange dInosaurer
har vareI IIokdyr og har derIor haII brug Ior aI kommunIkere. Han
mener derIor, deI er mesI sandsynIIgI, aI de har sagI en eIIer anden
Iorm Ior Iyd.
|eg vII gaIIe pa, aI de IIesIe har IydI IIdI som IugIe, sIger |esper
MIIan.

HVAD DRMMER BLINDE?
Ah nej.
Du skaI III mIddag hos dIn penneven, som IIIIaIdIgvIs er en eIeIanI.
Men sa snarI du er pa vej ud aI dren, knakker dIne vInger aI, sa du
IungI IaIder III jorden. DeI vIIIe nasIen vare kaIasIroIaII, hvIs Ikke deI
havde vareI IordI, deI heIe var en drm.
Men hvIs du nu var bIInd og derIor aIdrIg havde seI en eIeIanI, en
dr eIIer eI par vInger, hvordan vIIIe du sa IoresIIIIe dIg aIIe dIsse IIng7
Hvordan ser drmme ud, hvIs man aIdrIg har sIIIIeI vIsueII bekendI
skab med verden7 Med andre ord; Hvad drmmer bIInde7
DeI sprgsmaI sIIIIer MIkaeI UngsIrup PeIersen. Han IIIIjer, aI
sprgsmaIeI bade gaIder dem, der er IdI bIInde, samI dem, der er
bIeveI deI senere hen.
VI har sendI sprgsmaIeI vIdere III proIessor I neurobIoIogI og Iarma
18
koIogI, AIberI Gjedde, der er Ieder pa InsIIIuI Ior NeurovIdenskab og
IarmakoIogI pa Kbenhavns UnIversIIeI.
Han IorIaIIer ImIdIerIId, aI der Ikke er nogeI heII kIarI svar.
IndIII Ior Ia ar sIden menIe man, aI en person, som enIen var IdI
bIInd eIIer bIeveI deI Inden IemsyvarsaIderen, Ikke kunne danne
bIIIeder I drmme. Var en person bIeveI bIInd eIIer IemsyvarsaI
deren, vIIIe han eIIer hun III gengaId godI kunne danne sIg bIIIeder I
drmmene, dog aIhangIg aI drmmens karakIer, sIger AIberI Gjedde.
I 2003 kom der ImIdIerIId en undersgeIse, som specIIIkI handIede
om bIIndIdIes drmme. Og den kom Irem III andre resuIIaIer.
TEGNINGERNE FORESTILLEDE MENNESKER
Iorskerne sIIIIede en rakke sprgsmaI, som de bIInde skuIIe besvare,
IIgesom de bad dem om aI Iegne deres drmmebIIIeder. DeI vIsIe sIg,
aI de bIInde, som jo aIIe var IdI bIInde, var IuIdsIandIg I sIand III aI
Iave IegnInger aI deres drmme, og aI de kunne genskabe sIg en gen
sIand pa eI sIykke papIr I samme omIang som normaII seende. AI og
III kunne deres IegnInger IIgeIrem vare mere pracIse end de normaII
seendes, sIger AIberI Gjedde.
De bIIndes IegnInger IndehoIdI bI.a. mennesker og Iraer samI soIen
og andre hImmeIobjekIer som skyer. Derudover kunne de bIInde ogsa
beskrIve de scener, de opIevede I drmmene. Men hvordan kan de
bIInde overhovedeI have en Ide om, hvordan de IIng ser ud7
LIemenIerne I bevIdsIheden er opbyggeI aI aIIe de sanser, man har
III radIghed, sIger AIberI Gjedde.
Han IorkIarer, aI man som bIInd kan IIe sIg Irem III, hvordan eksem
peIvIs eI Ira eIIer en Iyspare er opbyggeI, IIgesom man kan Ia IIngene
beskreveI aI seende.
BeskrIveIser aI gensIandene kan I kombInaIIon med deI, man kan
IIe, opbygges som IredImensIoneIIe eIemenIer I vores bevIdsIhed. Pa
den made opbygger man aIIIgeveI en enhedsbevIdsIhed, sIger AIberI
Gjedde.
19
DE LRDE ER UENIGE
ResuIIaIerne modsIger jo IIdI IIdIIgere undersgeIser, og derIor er
konkIusIonen nu, aI der er modsIrIdende opIysnInger, og aI de Iarde
IakIIsk Ikke er enIge pa deIIe punkI, sIger den danske neurobIoIog.
Han mener dog personIIgI, aI konkIusIonerne Ira undersgeIsen I
2003 er overbevIsende, og aI bIInde, ogsa seIvom de er IdI med deIIe
handIcap, derIor godI kan danne sIg bIIIeder I drmme.
HVORDAN OPSTR
ET ORDSPROG?
MeIIeSoIIe HoIsI Sommer dIskuIerede ordsprog med sIn venInde.
VI kom III aI IaIe om, hvordan de er opsIaeI og bIeveI III ordsprog.
Ln person ma jo have opIundeI ordsprogeI og vareI den IrsIe III aI
sIge deI - men hvordan er deI bIeveI III eI ordsprog7 sprger hun.
VI skaI Ikke sIa sIrre brd op, end vI seIv kan bage, sa vI sender
IIuks sprgsmaIeI vIdere III en eksperI pa omradeI: Asgerd GudIksen
Ira NordIsk IorsknIngsInsIIIuI pa Kbenhavns UnIversIIeI.
Asgerd GudIksen undersIreger, aI hasIvark er IasIvark, sa hun beder
om muIIghed Ior aI gIve eI ordenIIIgI, uddybende svar. Man kan nemIIg
Ikke gIve nogen sImpeI IorkIarIng pa eI ordsprogs oprIndeIse, Ior deI
IIgger I deIInIIIonen, aI deI er en anonym person, som har skabI deI.
TII gengaId ved man, aI ordsprog har eksIsIereI, IIge sa Iange der har
eksIsIereI sprog, og aI de opsIar bIandI aImIndeIIge, javne mennesker.
Mange aI de eksempIer pa ordsprog, man kender Ira aIdre IId,
reIererer III konkreIe sIIuaIIoner. 'Nar krybben er Iom, bIdes hesIene'
og 'jorden er aIIId Irossen Ior dovne svIn' aIspejIer en ganske aImInde
IIg IIIvareIse I deI gamIe bondesamIund, IorIaIIer Asgerd GudIksen,
IekIor pa AIdeIIng Ior DIaIekIIorsknIng pa Kbenhavns UnIversIIeI.
20
Men deI er kIarI, aI Ior aI nogeI sIar an, skaI deI vare godI sagI og no
geI, som sIger IoIk nogeI. Og deI hjaIper ogsa pa processen - IIgesom
deI gr med andre sprogIIge Ianomener - hvIs deI bIIver sagI aI en,
som nyder anseeIse I en gruppe, IIIIjer hun.
BIBELEN FDTE ORDSPROG
Ordsprog bIev brugI aI de gamIe egypIere og er kendI heIe vejen op gen
nem hIsIorIen Ira bI.a. BIbeIen, som har IosIreI kIassIkere som 'man skaI
Ikke saIIe sII Iys under en skappe' og 'man kasIer Ikke perIer Ior svIn'.
I Danmark begyndIe man aI samIe pa ordsprog I mIddeIaIderen. Den
aIdsIe danske skrIIIsamIIng sIammer Ira 1300IaIIeI. Den bIev IaveI aI
Peder LaIe og brugI III aI undervIse brn I IaIIn.
Dengang udnyIIede man IIvsvIsdommen I ordsprogene, som man
IankIe kunne vare gode aI Iare Ior brnene. DeI var sIadIg en mundI
IIg genre, sa brnene, som dengang beId drengene, kunne ve sIg
uden bger, og Peder LaIe har sIkkerI bade udnyIIeI gamIe ordsprog,
der IandIes I Iorvejen, og seIv opIundeI nogIe sIykker III skoIebrug,
IorIaIIer Asgerd GudIksen.
IIere aI ordsprogene Ira 1300IaIIeI har overIeveI Irem III I dag I en
genkendeIIg Iorm. BIandI dem er:
Man kan ej bade bIase og have meI I munden
BIInd er barnemave
UIven Iager ogsa IaIIe Iar
Nar Iegen er bedsI, da skaI man hoIde op ('man skaI sIoppe, mens
Iegen er god')
Du skaI ade pIsen, mens den er varm ('man skaI smede, mens
jerneI er varmI')

OPSKRIFT TIL HELE VERDEN
DeI er sa godI som umuIIgI aI aIgre, om ordsprogene er opsIaeI I
Danmark, eIIer om de er kommeI herIII Ira andre Iande. De popuIare
ordsprog er udbredI I sIorI seI heIe verden og IIger endda samme op
21
skrIII, hvor deI heIsI skaI IndehoIde sa mange som muIIgI aI IIgende
eIemenIer:
DeI skaI vare korI ('aI begyndeIse er svar')
DeI skaI gIve vIderegIve en aImen vIsdom ('man skaI Ikke sprInge
over, hvor gardeI er IavesI')
DeI skaI enIen vare I bydemade ('skomager, bIIv ved dIn IasI') eIIer
med eI verbum I nuIId og med 'man' som grundIed ('man skaI Ikke
skue gIven hesI I munden')
DeI skaI gerne IndehoIde rIm ('bedre er vennenap end IjendekIap')
eIIer bogsIavrIm ('Iyv Iror, hver mand sIjaIer')
Ordsprog vIrker pa Ivars aI IId og rum, og de bIIver overaII brugI som
en eksIra undersIregnIng I en god poInIe under en samIaIe.
DeI er kommunIkaIIvI en god sIrreIse aI arbejde med, IordI deI har
denne aImengyIdIge karakIer, sa deI kan bruges I en argumenIaIIon
eIIer en samIaIe III aI IrembrInge eI synspunkI, og man kan Irakke pa
deI som eI sIagkraIIIgI argumenI: 'Tro Ikke pa ham, Ior Iomme Inder
buIdrer mesI', IorkIarer Asgerd GudIksen.
NR ENDEN ER GOD ...
SeIvom ordsprog er eIIekIIve og IorhoIdsvIs IeIIe aI huske, og seIvom
Iro kan IIyIIe bjerge, sa IvIvIer Asgerd GudIksen pa, aI vI kommer III
aI opIeve nye ordsprog, som opnar samme popuIarIIeI som de gode
gamIe.
DeI kan seIvIIgeIIg Ikke udeIukkes, aI der bIIver danneI ordsprog I
dag, men deI er nok en made aI udIrykke sIg pa, som IIIhrer en anden
made aI IaIe sammen pa, end vI gr I dag. DeI er en IoIkeIIg samIaIesIII,
som Ikke er sa brugI mere, sIger Asgerd GudIksen.

22
HVAD ER DER UDEN
OM UNIVERSET?
'AIIIng har en ende,' sIger vI.
SprgsmaIeI er, om deI ogsa gaIder unIverseI, Ior kIgger vI op pa
naIIehImIen, kan vI se myrIader aI sIjerner, der smIIer III os mIIIIarder
aI Iysar herIra. UanseI hvor dybI vI ser, eIIer hvor sIore IeIeskoper vI aI
IIerer os med, IorIsaIIer rummeI I deI uendeIIge, og deI ser Ikke umId
deIbarI ud III, aI deI har nogen kanI.
UnIverseIs svImIende dImensIoner og uIaIIeIIge vIdder har IaeI NIch
Ias Moos HeunIcke III aI Iundere:
Hvad er der udenom unIverseI7 Ior deI heIe ma jo vare sIarIeI eI
sIed, og deI sIed ma I sa IaId vare uIaIIeIIgI sIorI, hvIs unIverseI kan
bIIve ved med aI udvIde sIg7
VI sender sprgsmaIeI vIdere III IekIor I asIroIysIk KrIsIIan Pedersen
ved Dark CosmoIogy CenIre, NIeIs Bohr InsIIIuIIeI, Kbenhavns UnI
versIIeI, der eIIer mange ars InIense sIudIer aI unIverseIs mrkesIe
aIkroge kender verdensrummeI som sIn egen bukseIomme. Og han
svarer prompIe: DeI korIe svar er, aI unIverseI er deI heIe, sa der er
Ikke nogeI udenom.
DeI IakIum er umIddeIbarI svarI aI IorsIa, Indrmmer han, IordI
vores dagIIgdag er bIoIIeI Ior nogeI, der mInder om deI.
Inde I hovedeI har de IIesIe aI os en IoresIIIIIng om, aI unIverseI
bIev IdI som eI punkI I en kasse, og aI unIverseI sIdenhen har udvI
deI sIg Inde I kassen. Men bIIIedeI aI kassen er IorkerI, Ior der var Ikke
nogen kasse. Der var nemIIg sIeI IngenIIng. DeI, der er svarI aI begrIbe,
er, hvordan nogeI kan udvIde sIg III nogeI, der Ikke IIndes, men deI er
renI IakIIsk sadan, deI var, sIger han.
IIIge BIg BangIeorIen bIev unIverseI skabI Ior 13,7 mIIIIarder ar
sIden, hvor eI IIIIe punkI pIudseIIg ekspanderede III eI verdensrum, der
var uendeIIgI sIorI. HereIIer er unIverseI IorIsaI med aI vokse og udvId
er sIg nu med acceIererende hasI.
23
RummeI ekspanderer, IordI unIverseI under BIg Bang bIev IyIdI med
eksIreme mangder energI, der med IIden er bIeveI omdanneI III rum.
KOBLING MELLEM ENERGI OG RUM
AI deI kan Iade sIg gre bIev beskreveI aI den bermIe IysIker AIberI
LInsIeIn, der med sIn aImene reIaIIvIIeIsIeorI beskrev, hvordan masse,
energI og rum vekseIvIrker med hInanden. LnergI kan bIIve III masse -
og omvendI. TIIsIedevareIsen aI masse og energI pavIrker Iormen aI
rummeI, og rummeI pavIrker, hvordan massen bevager sIg.
VI er vanI III, aI poIenIIeI energI kan omdannes III bevageIsesener
gI. HvIs man har en boId, som man sIIpper eI sIykke over jorden, sa
omdannes boIdens poIenIIeIIe energI III bevageIsesenergI. I samme sIII
bIev den enorme mangde energI, der bIev IrIgjorI I BIg Bang, omdanneI
III rum, sIger KrIsIIan Pedersen.
HvIs deI kun var denne proces, der sIyrede unIverseIs udvIdeIse, vIIIe
man ud Ira den samIede mangde energI IIge eIIer BIg Bang I prIncIppeI
kunne regne ud, hvor sIorI unIverseI maksImaII kunne bIIve.
MRK ENERGI KAN SPILLER IND
Men Inden Ior de senesIe ar har deI vIsI sIg, aI der ogsa er eI andeI
Ianomen I verdensrummeI, der Iar mere og mere aI skuIIe have sagI,
og som har IageI magIen over unIverseIs udvIkIIng.
IanomeneI kaIdes Ior mrk energI. DeI har den egenskab, aI deI Iar
unIverseI III aI udvIde sIg hurIIgere og hurIIgere.
DeI sarIIge ved mrk energI er, aI deI er javnI IordeII ud over heIe
verdensrummeI, dvs. aI der er den samme mangde energI pr. voIumen
enhed. Men IordI unIverseI bIIver sIrre og sIrre, vokser den samIede
mangde mrk energI, og derIor bIIver dens udvIdende kraII mere og
mere domInerende, poInIerer han og IorkIarer, aI unIverseI aI denne
grund vII bIIve ved med aI vokse.
Mange deIaIjerede sIudIer aI unIverseIs sIrukIur vIser, aI unIverseI
Ikke er krumI, men IIadI og samIIdIg uendeIIgI sIorI.
24
UnIverseI har vareI uendeIIgI sIorI sIden BIg Bang, og pa grund aI den
mrke energI vII deI IorIsaIIe med aI udvIde sIg I aI evIghed. Rejser man
ud aI en IangenI, vII man aIdrIg komme IIIbage III deI samme punkI.
HVORFOR ER FUGLEKLATTER
HVIDE?
VI kender dem Ira sIaIuer, Ira SIog, Ira Iorruden pa bIIen, Ira banken
I parken, Ira bordeI I haven. De sIdder IasI sa mange sIeder, aI de Ior
menIIIg er mere udbredI end graIIIII.
IugIekIaIIer er aIIId III aI Ia je pa, IordI de er nasIen skrIgende
hvIde I Iarven. Men hvorIor er deI egenIIIg sadan7
IorkIarIngen sIarIer Inde I kroppen ved nyrerne, IorIaIIer KaIrIne
IrIhoIm Ira Kbenhavn Zoo.
Nyrerne udskIIIer aIIaIdssIoIIer Ira sIoIskIIIeI. MenneskeI og andre
paIIedyr producerer urIn, men deI gr IugIe Ikke; de producerer urIn
syre. UrInsyren udImmes dIrekIe Ira nyrerne, ned gennem urInIederne
og vIdere ned I 'kIoakken', IorkIarer hun.
KRYSTALLISEREDE URINFRAGMENTER
Der er aIIsa Ingen urInbIare hos IugIene. Nar aIIaIdssIoIIerne Ira urIn
vejene udskIIIes, sker deI normaII sammen med aIIrIng, og de krysIaI
IIserede urInIragmenIer ses sa som en hvIdIIg Iop oven pa aIIrIngsde
Ien, Iyder beskrIveIsen Ira KaIrIne IrIhoIm.
ZooIogen gIIder aI pa sprgsmaIeI, om IugIenes aIIaIdssysIem er
dyrenes deIInIIIon aI en 'bIarerv', men opIyser, aI IugIe Ikke er de
enesIe dyr, som har megeI synIIge ekskremenIer. Krybdyr har IIIsva
rende hvIde og brune kIaIIer.
2S
HVORFOR ENDER STRMPERNE
ALTID INDE I DET STORE
VASKETJ?
DeI er sjaIdenI, man Iar muIIghed Ior aI kIade Iorskere aI III skIndeI
og udsIIIIe deres uvIdenhed pa heII cenIraIe omrader. Men her gr vI
eI serIsI Iorsg med hjaIp Ira AnnI WIbroe og MarIanne Kryger, som
undrer sIg over eI Ianomen, de oIIe sIder pa I hverdagen:
Hvordan kan deI vare, aI sIrmperne aIIId havner I dynebeIrakkeI,
nar de bIIver vaskeI I maskInen7
ET RENT VINDERSPRGSML!
Sprg VIdenskaben Ieder I IrsIe omgang eIIer mrke pIeIIer I den
vIdenskabeIIge vIden hos IysIker NIeIs HerIeI. Desvarre er han Ikke sa
IeI aI hange III Irre:
Ved du hvad, deI har jeg ogsa seIv spekuIereI pa, udbryder NIeIs
HerIeI og kasIer sIg over eI svar:
DeI ma vare nogeI med, aI chancen Ior aI komme Ind er sIrre end
chancen Ior aI komme ud, IIgesom nar en IIsk svmmer Ind I en ruse.
Nar Ij IIyder rundI I vandeI, bevager deI sIg nogenIunde IrII, men
deI kan Ikke bevage sIg, nar deI IrsI er kommeI Ind I nogeI andeI pa
grund aI IrIkIIon og sadan nogeI. DeI Iror jeg IakIIsk er en nogenIunde
god IorkIarIng, Iyder deI Ira NIeIs HerIeI, som III dagIIg er drIIIsIeder
pa InsIIIuI Ior IysIk og AsIronomI pa Aarhus UnIversIIeI.

26
FORSIMPLET FORKLARING
DeI er nu en IIdI huIIeI IorkIarIng, Ior NIeIs HerIeI har Ikke nogeI bud
pa, hvorIor de sma sIykker Ij kommer Ind I de sIore sIykker Ij III aI
begynde med. Sa Sprg VIdenskaben sger vIdere hos en anden IysIker,
CarsIen Knudsen Ira Danmarks TeknIske UnIversIIeI.
Puha, deI sIger mIg Ikke nogeI. Og deI er Ikke nogeI, der IaIder
naIurIIgI Ind under eI besIemI Iagomrade, sa jeg har ogsa svarI ved
IIge aI pege pa nogen, som kunne vIde deI, konsIaIerer CarsIen
Knudsen.

+DUGXQRJHWEXGSnHWVYDU"
Nej, deI kan jeg Ikke IIge Iave en IeorI Ior, Ior sadan nogeI er Ikke IeI
aI saIIe pa IIgnInger. Men deI er veI IndIysende, aI deI er svarere Ior
nogeI sIorI aI komme Ind I nogeI smaI end omvendI. Den deI aI deI er
Ikke rakeIvIdenskab. Men derIra og sa III aI gIve en mere handIasI Ior
kIarIng, er der eI sIykke vej, sIger CarsIen Knudsen og IIIIjer, aI han
er enIg med NIeIs HerIeI I, aI IrIkIIonen er med III aI hoIde sokkerne
Inde I dynebeIrakkeI, nar de IrsI er kommeI derInd.
SeIvom deI sIkkerI er en nogeI IorsImpIeI IorkIarIng, sa ma den I
hverI IaId vare korrekI eI sIykke ad vejen, mener CarsIen Knudsen.
KOMMER IND, HVOR DET KAN
To aI CarsIen Knudsens pensIonerede, engagerede koIIeger ma ogsa
meIde pas pa eI veIunderbyggeI svar. LIIer en korI overvejeIse aI, om
andre Iorskere skaI have samme Iur I cenIrIIugen, besIuIIer Sprg
VIdenskaben sIg Ior aI ga dIrekIe III en aI de ansvarIIge Ior AnnI WIbroe
og MarIanne Krygers probIem: IIrmaeI MIeIe.
DeI vIser sIg, aI vaskemaskIneIabrIkanIen IIere gange har IaeI sIIIIeI
sprgsmaIeI aI vIdebegarIIge kunder.
Men jeg kan bare sIge, aI nar vaskeIjeI bIIver rumsIereI rundI I
maskInen, sa kommer deI Ind, hvor deI kan. DerIor skrIver vI ogsa I
brugsanvIsnIngerne, aI man skaI Iukke dyne og pudebeIrak, konsIa
Ierer NIeIs |nsson, IeknIsk cheI hos MIeIe Danmark.
27
Kan man sIge nogeI om, hvor smaI IjeI skaI vare eIIer hvor sIorI sen
geIjeI skaI vare, Ir deI havner Inde I hInanden7
Nej, deI kan man sgu Ikke, grIner NIeIs |nsson.
Men jeg kan IorIaIIe, aI deI er eI genereII probIem, som Ikke har
nogeI med IabrIkaIeI aI gre. Om deI er en Bosch eIIer en MIeIe, sa er
IanomeneI deI samme, sIger han.
HVOR KOMMER JEG HEN, HVIS
JEG GRAVER HELT NED TIL
KINESERNE?
AIIe brn, der har omdanneI en have III eI kraIer, har IaeI aI vIde, aI
hvIs bare de IorIsaIIe med aI grave, vIIIe de komme III KIna - som
IIIge mange IoraIdre IIgger pa den anden sIde aI |orden.
Men kommer man vIrkeIIg III KIna, hvIs deI skuIIe Iykkes aI grave
Igennem harde bjergarIer, overIeve magmaen og de vanvIIIIgI hje Iryk
I |ordens Indre7
DeI undrede TIna Hornum, der under en rejse III NordaIrIka bIev
spurgI, hvor den anden sIde aI |orden vIIIe vare I IorhoId III Danmark.
Hun bIev sIn rejseIaIIe svar skyIdIg.
DerIor vII jeg gerne vIde, njagIIg hvad der er pa den anden sIde
aI |orden, nar man sIar I Danmark, sprger hun. VI greb spaden og
gravede eIIer svar hos IekIor Bo HoIm |acobsen Ira GeoIogIsk InsIIIuI
pa Aarhus UnIversIIeI.
Han Iorsker I pIadeIekIonIk, konIInenIaIdrIII og IorskeIIIge anven
deIsesmeIoder aI seIsmoIogI. I den IorbIndeIse IyIIer han IakIIsk III
jordskaIv Ira bI.a. KIna med IIsomme seIsmomeIre.
DeI er aI mange grunde en IoIaI umuIIghed aI grave en IunneI
dIrekIe gennem |orden, men hvIs deI Iykkedes, vIIIe man komme
28
ud pa haveIs bund sydsI Ior New ZeaIand, konsIaIerer Bo HoIm
|acobsen.

VERDENS DYBESTE HUL BORET AF RUSSERE
MenneskeI har IakIIsk IorsgI aI grave rIgIIg, rIgIIg dybI ned I |orden.
SovjeIunIonen IndIedIe I 1970 eI vIdenskabeIIgI projekI, hvIs maI deI
var aI bore verdens dybesIe huI. Spaden bIev sIukkeI I jorden pa KoIa
haIven sI Ior Nordnorge.
MaIeI var aI na en dybde pa 1S kIIomeIer, men I 1989 sIoppede hoI
deI I en dybde aI 12.262 meIer. Man kunne sImpeIIhen Ikke na dybere,
og deI er sIadIg deI dybesIe menneskeskabIe huI I verden.
SkuIIe man aIIIgeveI InsIsIere pa aI bore sIg gennem |ordens Indre, vIIIe
deI krave eI sandI monsIer aI en maskIne. Den skaI kunne overvInde
de eksIremI hje IemperaIurer og deI enorme Iryk, der er I |ordens
kerne.
I 30 kIIomeIers dybde IIgger vI nemI pa S00 III 1000 grader. 100
kIIomeIer nede er IemperaIuren over 1.300 grader, og den sIIger sII,
III vI nar |ordens kerne, hvor IemperaIuren er 6.000 grader, IorIaIIer
Bo HoIm |acobsen.
TRYKKET ER EN LIGE S STOR UDFORDRING
Under en 10 kIIomeIer hj kIIppe er der ca. 3.000 aImosIares Iryk.
Men dybere I jorden er kIIpperne endnu Iungere, og IrykkeI sIIger
endnu hurIIgere, sa deI ender med ca. 3,6 mIIIIoner aImosIarers Iryk I
|ordens cenIrum. DeI er sa sIorI eI Iryk, aI aIomerne Irykkes IIdI ud aI
Iacon, sIger Bo HoIm |acobsen.
BORET KRLLER SAMMEN I DYBDEN
ProbIemerne opsIar dog eI IangI sIykke Ir, de eksIreme IorhoId Ind
Irader. Man skaI IakIIsk Ikke Iangere end 13 kIIomeIer ned I under
grunden, Ir borehovederne bIIver sa varme, aI meIaIIeI sImpeIIhen
29
krIIer. Borene smeIIer Ikke, men meIaIIeI gIver sIg som megeI IykIIIy
dende asIaII.
VII man Iangere ned, kraver deI, aI man gar over III aI bruge
keramIske maIerIaIer. AIIsa bor IaveI aI de maIerIaIer, |orden seIv be
sIar aI.
DIamanI vIIIe IormenIIIg kunne bruges, men deI er ureaIIsIIsk I over
skueIIg IremIId aI bruge nogeI sa kosIbarI III sadan eI projekI, mener
Bo HoIm |acobsen.
SeIvom man bruger eI dIamanIbor, kommer man nappe Iangere
end bunden aI den sakaIdIe IIIhosIare, som er 100200 kIIomeIer Iyk,
Ir deI ogsa ma gIve op. Her er bjergarIerne Ikke Iangere heII IasIe,
men de gIver sIg. DeI er derIor, konIInenIerne kan bevage sIg.
Og der vII sIadIg vare over 6.000 kIIomeIer III |ordens Indre.
Sa eI huI pa 13 kIIomeIer svarer IIdI III aI vare naeI under skraIIen
pa eI abIe, konsIaIerer Bo HoIm |acobsen.
HAR DYR FLELSER?
AI og III ma man som Iarer sIa oppe bag kaIedereI og IInde sIg I aI Ia
saI eI IykI sprgsmaIsIegn ved deI, man undervIser eIeverne I.
Ln IoIkeskoIeIarer har opIeveI deI pa NymarkskoIen I KerIemInde,
IorIaIIer han:
IakIum er, aI jeg kom III korI I mIn kIasse, og deI er Ikke Iykkedes
mIg aI overbevIse eIeverne ved hjaIp aI mIne argumenIer. |eg kom aI
vanvare III aI udIaIe mIg IIdI IIrkanIeI om, aI dyr Ikke har IIeIser, men
aI de I sIedeI reagerer pa grund aI I.eks. InsIInkIer og reIIekser. I runde
IaI var 10 procenI aI eIeverne pa mIn sIde, mens 90 procenI aI kIassen
hardI argumenIerede Ior, aI dyr som I.eks. hunde, kaIIe og deIIIner har
IIeIser. Har jeg reI, eIIer Iager jeg IejI7 Har dyr IIeIser7
VI sprger proIessor |an LadewIg, som Iorsker I dyreveIIard ved K
benhavns UnIversIIeI ved InsIIIuI Ior ProdukIIonsdyr og HesIe.
30
HUNDEEJERE KENDER SANDHEDEN
SvareI er ... aI eIeverne har reI. DeI ser renI IakIIsk ud III, aI dyr kan
opIeve menneskeIIge IIeIser som gIade og karIIghed.
Du kan jo sprge en hvIIken som heIsI hundeejer, om deres hund
kan vIse gIade. Nar man sprger, om den skaI ga Iur, og den spaner
rundI, hvad skaI vI sa eIIers kaIde deI7 DeI er jo Ikke bare en reIIeks.
Og deI er deI samme med kaIIe og deIIIner, konsIaIerer |an LadewIg.
ProIessoren haIder endda endnu IIere Iodder I eIevernes vagIskaI.
Man kan ogsa godI ga vasenIIIgI Iangere ned pa dyreskaIaen. Rep
IIIer som krokodIIIer Iorsvarer deres aIkom og bIIver aggressIve, nar
Iremmede kommer I narheden aI dem. |eg har svarI ved aI IoresIIIIe
mIg, aI der Ikke er IIeIser InvoIvereI.
Sprg VIdenskaben jner en abnIng III IordeI Ior IoIkeskoIeIareren.

DeI Iyder Ikke, som om du er heII sIkker7
Vores sIandardsvar er: 'kan du bevIse, aI mennesker kan IIe7' |eg ved
godI, aI jeg seIv kan IIe, men kan du bevIse, aI du kan7 PoInIen er, aI
vI kan heIIer Ikke vIde deI med sIkkerhed med dyr, men vI har IrIcks III
aI aIsIre deI, Iyder deI Ira |an LadewIg.
HJERTESLAG OG STRESSHORMONER SLADRER
TrIckene besIar I aI maIe IorandrInger I dyrekroppen, som IndIkerer,
aI dyrene IIer nogeI. IIeIser hos mennesker udIser I.eks. hurIIgere
hjerIesIag eIIer mere sIresshormon I bIodeI. Samme udsIag kan aIIases
I dyr.
I Iang IId har den Irende IorsknIng IokusereI pa, om dyr opIever
negaIIve IIeIser som smerIe, ubehag og IrusIraIIon. Inden Ior de senesIe
IemII ar har IorsknIngen dog udvIdeI IeIIeI III aI kIgge pa, om dyr ogsa
opIever posIIIve IIeIser som venskab og karIIghed.
|an LadewIg gr opmarksom pa, aI Iorskere endnu sIrIdes om, hvor
vIdI man kan maIe dyrs IIeIser ved aI kIgge pa hjerner, Iage bIodprver
og sIudere dyrenes IysIske reakIIoner, men aI dIsse IndIrekIe maI er de
bedsIe, man har. Og IIIge proIessoren ser de ud III aI vare paIIdeIIge.
31
Man kan se, aI hvIs man Iraner eI dyr III nogeI besIemI gIadeIIgI,
I.eks. aI bIIve IodreI eIIer komme sammen med en socIaI parIner, den
kender godI, sa vIser den besIemIe adIardsmnsIre som Iegn pa, aI
den gIader sIg. Sa konkIusIonen er, aI dyr har IIeIser I bade posIIIv og
negaIIv reInIng, Iyder deI Ira |an LadewIg.
.DQDOOHG\UIOHHOOHUHUGHUHQQHGUHJUQVHIRUKYRUXGYLNOHWPDQ
VNDOYUH"
DeI er kIarI, aI der skaI en vIs udvIkIIng aI cenIraInervesysIemeI og
hjernen III. HvIs vI kIgger pa IIsk, kan de reagere pa aI Ia en naI I haIen,
men IIer de smerIe, eIIer er deI bare en reIIeks7 Sprger du PeIer
Lund Madsen, sIger han, aI de Ikke har de rIgIIge hjernesIrukIurer III
aI kunne IIe smerIe, men deI er vI heIIer Ikke aIIe sammen enIge om.
DeI kan godI vare, aI IIsken har andre sIrukIurer I hjernen, som den
bruger III aI regIsIrere pavIrknIngen. BIoI IordI de Ikke har hjernebark,
er deI Ikke ensbeIydende med, aI de Ikke kan IIe nogeI I reInIng aI
smerIe. Men der vI endnu ude pa usIkker grund, sIger |an LadewIg.

Sa summa summarum: LIeverne har reI7
DeI kan man besIemI Ikke aIvIse, sIger |an LadewIg.